Upload
dansk-kano-og-kajak-forbund
View
251
Download
7
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Et livsstilsmagasin om tur-, hav-, kap-, surf og foskajak og kano. Om ture, rejser og destinationer. Om grej, gear og test.
Citation preview
Tour de Gudenåi ny forklædning
kano&kajakMagasinet
dansk kano & kajak forbund
Læs meget mere på side 32
NR. 5 · OKTOBER 2014
INTERNATIONALT
tour de NorgeHanne Nordfalk og Stefan Hammerich
har roet i vores smukke broderland · s.6
KLUB
LimfjordenSponsorløb giver penge til
Limfjordens unge · s.26
ANMELDELSE
Tesa tapeMagasinets faglige redaktør giver en
guidet rundtur blandt tesa's tape· s.18
Udgiver
Dansk Kano og Kajak Forbund
Idrættens Hus,
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Tlf: 4326 2094
Åbningstid:
Hver dag 10-15
www.kano-kajak.dk
isnn 0900-8438
kolofonen... Magasinet kano&kajak
Distribution: Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.
Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til [email protected].
Ansvarshavende
Ole Tikjøb
Formand, DKF
Kontaktperson DKF's
sekretariat
Christian Jacobsen
Direktør
Tlf: 4326 2099
Faglig redaktør
Anders Krintel
Mobil: 3190 0977
Redaktion
AL Kommunikation
Journalist Lars Bo
Mobil: 2123 8856
Journalist Ann Kerol
Mobil: 4028 4296
Layout
Karin Fredsøe
Tilde Grafisk
Mobil: 2138 4070
Annoncer
DG Media A/S
Telefon: 7027 1155
Fax: 7027 1156
København
Store Kongensgade 72
1264 København K
Tryk og distribution
Stibo Graphic A/S
Stibo Graphic arbejder aktivt for at mindste miljøbelast-
ningen ved grafisk produktion. Se alt om miljømærknin-
gerne på www.stibographic.com
Papir
Indhold: 70 g. GraphoCote. Kvaliteten kan både
FSC mærkes samt opfylde div. miljømærkninger.
Omslag: 170 g. Maxi Gloss m/ gloss vandlak
Oplag
20.000 ex.
indhold4 Leder
6 Tour de Norge
12 Ulrik og Jan flyttede grænser i Falsled
16 Ud af komfortzonen
18 Anmeldelse: Tesa – tape til alt i kano og kajak
20 Det sker...
22 Damer i kano
26 Sponsorløb giver penge til Limfjordens unge
31 DKF portræt: John Svendsen
32 Tour de Gudenå i ny forklædning
38 Klummen: De smukke gamle dage
40 Fra Holte til Kina
44 VM viste vejen mod Rio
46 Kajaktur i Silkeborg med USA's ambassadør
48 Matchfixing og anden uetisk adfærd
51 Info: Vedrørende dit abonnement
Fra Holte til Kina 40
12Ulrik og Jan flyttede grænser i Falsled 22Damer i kano
38Som i de smukke gamle dage
Forsidefoto: Jens Thybo
2 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 3
DM Maraton i Hvidovre 2014FOTO: LARS BO
4 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 5
LEDER
af Ole Tjikøb, formand, DKF
Wauw fordi der er så mange store resulta-
ter. 22 medaljer ved VM, EM og World Cups
– og så kender vi i skrivende stund ikke re-
sultatet fra maraton- og kajakpolo-VM. Men
også wauw fordi der er så meget gang i
den på alle fronter. Q-camp er igen udsolgt,
M-camp er startet. DM-sprint, maraton og
oceanrace havde rekord-deltagelse. Det
nye Tour de Gudenå kom forrygende fra
start. Alle vegne og i alle mulige kano- og
kajakformer er der fuld gang i den
Tid til eftertanke tager vi nu. Vi skal
evaluerer alt fra TdG til sprintlandsholdets
– tid til eftertanke og forberedelseWauw
sæson og så kører vi på igen. På samme
måde som klubberne nu modvilligt, og i
takt med det desværre svindende dagslys,
bevæger sig mod standerstrygningen og
vinteraktiviteterne. Dér skal næste år også
forberedes, mens nye medlemmer og de
gamle vandrotter skal holdes fast i klublivet
med vinteraktiviteter og socialt samvær. Så
selv om vi reflekterer over året der gik, så
forbereder vi også det nye år og de andre
muligheder, som en vintersæson byder på.
Det er med stor stolthed, at jeg ser
tilbage på en meget travl og fantastisk
sæson. Det er med en vis ydmyghed, jeg nu
sammen med resten af bestyrelsen tager
tid til eftertanke og former disse tanker til
en strategi for DKF frem imod 2020. Ser vi
seks år tilbage, til vi sidst udarbejdede en
strategi, er meget forandret. At forme en
strategi som kan regulere samme mængde
forandringer er ikke let. Vi gør vores bed-
ste og glæder os over, at vi primært skal
prioritere mellem masser af spændende
muligheder for kano- og kajaksporten. Jeg
håber, at snakken ved klubbens medlems-
eller bestyrelsesmøde er præget af samme
optimisme og begejstring.
Hav et godt efterår og vinter. Nu holder
Magasinet Kano og Kajak en pause frem til
januar, hvor den nye sæson præsenteres.
Player B: 47 cm | L: 520 cm
Arrow B: 52 cm | L: 520 cm
Attack B: 60 cm | L: 520 cm
TurkajakkerVores tre modeller er alle vacuumstøbte og produceret i kevlar/kulfiber. Dette gør dem stærke og robuste, men vægten ligger stadig kun på ca. 12 kg.
Læs artikler/test af alle tre modeller på www.struerkajak.com
Køb din kajak på afbetaling Du har mulighed at købe din kajak på afbeta-ling med 5% i rente, og afdrage over 12 mdr.
EksEmpElKøb af kajak til 14.000 kr.Udbetaling: 2.800 kr.Månedlig ydelse i 12 mdr.: 958,80 kr. slutpris: 14.305,60 kr.
Ring til os eller kom ind i butikken og hør nærmere – eller se mere på www.struerkajak.com
HavkajakkerHunter er vores vacuumstøbte havkajak, produceret i kevlar/kulfiber på kun 21 kg.
Kajakken er en rigtig “legekammerat” og man får straks lyst til at lege med “Telemarksving”, Sweapstrokes, kantning, etc. – og alt går som en leg da kajakkens reaktion er forudsigelige.
Husk også vores havkajak Sea Tiger.En noget mindre havkajak end Hunter.
Læs mere på www.struerkajak.com snart...
7030
.dk
1
1
2
3
2 3
Frit valg
12.999,-
Pris16.999,-
Industrivej 12 · DK-7600 Struer · T (+45) 97 85 11 [email protected] · www.struerkajak.com
NORDIC KAYAKS SURFSKI
SURFSKI 18-9.indd 1 18/09/14 15.14
6 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 7
EVENTYR
TEKST OG FOTO: HANNE NORDFALK OG STEFAN HAMMERICH,
TISVILDELEJE OG RUNGSTED KAJAKKLUBBER
Man behøver ikke rejse så langt for at finde
kajakoplevelser i verdensklasse. De findes
nemlig i stor skala i Danmarks baghave –
Norge. Magasinet Kano og Kajaks udsendte
rejsemedarbejdere, Hanne Nordfalk og Ste-
fan Hammerich er netop vendt hjem fra en
tur i vores smukke broderland mod nord med
denne turbeskrivelse i bagagen
»
Skal man absolut om på den anden side af Jorden for
at få de store oplevelser i kajak?
Ikke nødvendigvis, for Norge tilbyder mange og
vidt forskellige muligheder for at udfolde sig i kajak,
så når det nu er muligt – hvorfor så ikke tage til
Norge?
Vi har 12 dage til rådighed og har bestemt at
besøge to meget forskellige steder for at ro i kajak:
Geirangerfjord syd for Ålesund, og Kragerø skærgård
sydvest for Larvik.
Hvorfor så lige disse to områder? Geiranger-
fjord betegnes som den smukkeste fjord i Norge.
Fjorden er 16 kilometer lang og én til to kilometer
bred – således et godt udgangspunkt for at prøve
fjordsejlads. Kragerø er Norges sydlige skærgård
i Telemarken, landets sydligste punkt og et over-
skueligt område, når man som vi ikke er eksperter i
skærgårdsroning.
Ankomst til NorgeDet er nemt at komme til Norge, enten med en af de
mange færgelinjer, eller at køre med bil op gennem
Sverige. Vi sparer en del benzin ved at tage DFDS
båden til Oslo gennem VisitNorway.
Vi ankommer om morgenen kl. 9.45, hvilket er
tilpas tidligt for dagens tur på en knap otte timers
bilkørsel (460 km) til Geiranger.
I Norge er der hastighedsbegrænsning de fleste
steder, og man må max køre 80 km i timen, så det
tager tid at komme frem, især den sidste del af turen
over bjergene. Heldigvis er vejret med os, høj sol og
blå himmel.
Geirangerfjord åbner sig pludseligt fra toppen af
et bjerg, og det billede mange danskere kender fra
brochurer bliver pludselig utroligt levende. Det er et
betagende syn.
Vi har booket os ind hos Marit på Fjeldtun Cam-
ping, som ligger cirka to kilometer fra Geiranger by.
tour de
- Geirangerfjorden.
Norge
8 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 9
Fjeldtun har både pensionat med små lejlighe-
der og campingplads. Vi betaler 850 dkr per dag
for en lejlighed på cirka 50 m2 med eget køkken
og bad. Det er mere end rimeligt per dag i højsæ-
sonen! Udsigten fra lejligheden er et spektaku-
lært 180 graders panorama ind mod Geiranger
og de omgivende bjerge.
Vejret i Geiranger svinger en del mellem de
forskellige vejrtyper sol og tung regn. Lige dele
af hver og regnen følges næsten altid op af lavt
hængende skyer. Vi tager ingen chancer og tager
kun ud når sigtbarheden er i orden.
De Syv Søstre og deres FrierGeirangerfjorden bliver én af de store naturop-
levelser for os. Højden på bjergene stiger hurtigt
og fjeldsiderne når flere steder op over 1.000
meter. Meget kendetegnende er et utal af vand-
fald ud gennem hele fjorden. Farven på vandet
er jadegrønt, en farve som skyldes en isbræalge,
som stammer fra de smeltende isbræer.
Til trods for farven er vandet fuldstændigt
klart. Sært! Man skal være opmærksom på ikke
at ro for tæt på vandfaldene, da der er konstant
fare for stenskred
Fjeltun Camping har sin egen "mini-havn",
hvorfra vi sætter kajakkerne i vandet.
Efter nogle kilometer kommer vi til det første
vandfald med navnet Brudesløret. Vandfaldet
har sit navn fra det bløde fald ned over bjergene
i flere etager, som giver et stofagtigt indtryk.
Længere fremme i fjorden dukker De Syv Sø-
stre op på højre side. Et syn der helt tager pusten
fra os. Vandet falder cirka 500 m ned over bjerget
i syv klare strømme. Vi får rigtig syn for propor-
tionerne, da en færge passerer vandfaldene.
Pludselig bliver vi meget små i vores kajakker
i forhold til omgivelserne. Der er 1.000 meter
til toppen og 250 meter til bunden af fjorden.
Efterfølgende får vi at vide, at man ikke skal ro
ind tæt under vandfaldene, da det netop er her,
sten og forskelligt materiale falder ned. Så vi var
her kommet for tæt på fjeldsiden.
På den modsatte side af fjorden lige over for
De Syv Søstre, møder vi vandfaldet Frieren. Det
er én stor vandstrøm, som falder halvt ned af
bjergsiden, hvor den så deler sig i to strømme.
Stykket mellem de to strømme har form som
en flaske. Historien fortæller, at Frieren havde
forsøgt at indsmigre sig hos hver af De Syv Sø-
stre, men alle søstrene gav ham afslag, og af den
grund slog han sig på flasken…
De mystiske gårde på klippesiderneGerirangerfjorden snor sig frem efter, og hvis
man ikke har fået det fortalt, så lægger man ikke
mærke til de små gårde, som bønder uvist af
hvilken årsag har bygget 250-400 meter oppe på
små hylder i den 80 graders fjeldvæg. Vi passerer
fire forskellige gårde, af hvilke vi vil fortælle om
den ældste, Knivsflå.
Knivsflå-gården ligger på en lille klippeafsats
250 meter oppe af fjeldsiden lige ved siden af
De Syv Søstre. Den eneste måde at komme op
til gården er ved at bruge cirka to timer på at
klatre op ad smalle stier, der er hakket ind i
fjeldsiden.
Det bliver fortalt, at børnene på Knivsflå blev
sikret med reb om livet for ikke at falde ud over
kanten. Husdyr, som geder og køer, blev hejst op
til gården fra en båd på fjorden. Knivsflå blev for-
ladt i 1896, da kommunen mente, at der var fare
for et stenskred ned over gården.
Længere fremme i fjorden dukker
De Syv Søstre op på højre side...
Et syn, der helt tager pusten fra os
- Hanne nyder de flotte
scenarier fra kajakken.
Deres nærmeste nabo er Skageflå-gården,
som ligger på den modsatte side af fjorden og i
samme højde. Skageflå blev forladt i 1917, men
der er blevet høstet hø på afsatsen indtil 1970,
hvor det høstede hø er blevet bragt ned til en
båd med et tov.
Alle fire gårde på fjeldsiderne bliver vedli-
geholdt løbende af en fond, og kan besøges på
kajakturen. Udsigten fra gårdene er selvsagt en
stor oplevelse.
Fjorden har mange sving, og det er vigtigt i
kajak hele tiden at holde sig orienteret om den
trafik, som er omkring dig. På grund af dybden i
fjorden bliver kølvands- og refleksbølger store
bløde pølser, som kommer rullende uden at
bryde. Hvis man ikke hele tiden holder et vågent
øje med, hvad der kommer og hvorfra, så kan
man blive ret overrasket.
Knivsflå-gården på klippeafsats. → »
10 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 11
I den yderste del af Geirangerfjord kan
man besøge Matvik-gården. Navnet Matvik
er relateret til den store produktion af
æbler og abrikoser, som blev høstet hvert
år på gården. Det specielle ved denne gård
er, at man kan komme ind til den i kajak fra
fjordkanten.
Generelt er der ikke mange steder at gå
i land på grund af de stejle klippesider, og
vi anbefaler plastkajakker, da de få steder
man kan gå i land, er meget stenede, og de
egner sig ikke til glasfiberkajakker.
Øjne i nakken og vand i håretI fremmed farvand er det vigtigt at have
øjne i nakken. Vejret kan hurtigt ændre sig
i fjorden. Lige som man løbende holder sig
orienteret om bølger, skal man konstant
være på vagt for ændringer i vejret. På en af
vore ture startede det nærmest umærkeligt
med at solen forsvandt i et let skydække.
Skydækket blev hurtigt meget tæt og
utrolig mørkt. Det ser fantastisk ud med så
mange blå, grå og sorte nuancer, men på
kort tid kan det blive alvor. Regnen sætter
pludselig ind – og der er tryk på vandslan-
gen. Så skal der sættes fart på for at komme
hjem, inden det måske også begynder at
tordne.
Sceneskift med elgeEfter seks dage i Geiranger er det tid til at
tage sydover og besøge Norges sydligste
skærgård ved Kragerø. Vi skal ud på en
650 km lang køretur, og vi har på fornem-
melsen, at det ikke er som at køre samme
strækning i Danmark.
Det bliver det heller ikke, vi skal over
adskillige bjerge først. I stedet for de store
hovedveje har vi valgt de mindre veje ned
gennem Telemarken. Telemark byder på
endnu et fantastisk landskab med masser
af søer og mulighed for at ro kajak. Der er
bare smukt!
Efter nogle timer skal vi endnu en
gang over en bjergryg, og tæt ved toppen
får Stefan for første gang i sit liv set en
levende elg ude i naturen – endda hele tre
af slagsen. Stort!
Turen på 650 km tager 11 stive timer for
at komme til vores pensionat, Sportellet,
og vi går lige i brædderne, da vi har slæbt
vores ting ind på værelset.
at vi har styr på, hvor vi er. Kajakfolk er
populære i skærgården, og der bliver vinket
og hilst fra mange sider.
En nat på et fyrtårnYderst i skærgården ligger Norges sydligste
punkt, øen Jomfruland. Der er 15 kilometer
derud fra Kragerø, og øen er kendetegnet
ved et højt hvidt kystfyrtårn, som man kan
se mange kilometer væk.
Fyret er 22 meter højt og blev bygget i
1838. Hvis du er interesseret i at overnatte
i et fyrtårn, kan Norge tilbyde overnat-
ning i hele 60 historiske fyr som har fået
nyt liv som overnatningssted. Du kan få
mere information på VisitNorways hjem-
meside, som blandt andet beskriver flere
fyrtårne med overnatningsmuligheder på
sydkysten.
Vi fik både prøvet fjord- og skærgårds-
sejlads på de 12 dage. Hjemme undrer vi os
noget over, hvorfor der gik så lang tid, før vi
kom i gang med Norge. Ja – der er dyrt, men
undersøger man overnatningsmuligheder-
ne uden at tage det første og det dyreste
og selv medbringer en stor del af maden til
turen, så er Norge absolut et besøg værd.
Skærgården som øvepladsVi bor på Sportellet – et pensionat/her-
berg med B&B, hvor alle typer sports-
udøvere kan overnatte til 670 dkr per
nat. Efter norske forhold er det meget
billigt. Dobbeltværelserne er pæne med
bad og toilet, men er meget enkle med
køjesenge og en enkelt udtrækssofa.
Vi havde en lidt romantisk idé om,
hvor fredeligt det måtte være at ro i
den norske skærgård, men den blev hur-
tigt ændret. Ved Kragerø er man aldrig
alene. Den store forskel på skærgården
i Sydnorge og i Sverige er, at der i Norge
gives langt flere tilladelser til at bygge
på snart sagt alle skær. Der er huse over
alt, hvert skær – sit hus.
Det er faktisk ret hyggeligt, hvis du
ikke har noget imod at være tæt på
andre mennesker, men søger du ensom-
hed, skal du søge et andet sted hen.
Sportellet ligger ved en marina,
og få meter fra bygningen er der et
kajak-isætningssted med sand. Man er
hurtigt ude af marinaen, og kan sætte
af ud mod de små øer, der venter lige
uden for. Her er meget smukt – lige
efter bogen – men man skal hele tiden
se sig godt for.
Nordmændene elsker to ting meget
højt: Deres hytte i bjergene og deres
motorbåd. Når det er godt vejr, skal mo-
torbåden ud at sejle stærkt, og så bliver
de store motorer luftet. Det går frem og
tilbage over vandet i fuld fart og tilsy-
neladende ofte uden mål og med.
Man skal derfor i kajak se sig rigtig
godt for, før man krydser, for motorbå-
dene dukker hurtigt op, og når de sejler
om kap, kan der godt ligge fire motor-
både side om side. Det giver bølger, der
vil noget.
Vi planlægger vores ture godt og
finder efter noget tid ud af, hvornår
"Ola-Nordmand" spiser frokost. Da er
der nemlig mere ro på motorbådsmo-
torvejene, så vi kan passere den del af
skærgården, hvor motorbådene sejler
hurtigst.
Skærgården giver mulighed for
mange dages oplevelser, og vi får nogle
fine ture rundt om de mange små øer
og gennem smukke passager. Vi har to
typer GPS med os og føler hele tiden,
Skærgårdshuse →
12 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 13
For mange handicappede kajakroere er en tur på vandet ofte
en tur til nærmeste pynt og tilbage igen – passet op af flere
hjælpere.
Den slags ture kan være tilfredsstillende nok for mange, men
ikke for Ulrik Frandsen fra Kerteminde Kajakklub, selv om han er
lam fra navlen og ned efter en mountainbike-ulykke for seks år
siden.
- Mit ønske med at ro kajak er at klare mig på vandet som alle
andre. At opleve den samme frihed på vandet, naturen og nuet
som alle andre. Opdage hvad der er på den anden side af næste
hjørne, slå lejr og lave mad på primus. Sidde i teltet og se solned-
gangen, siger han.
Ønsket gik i opfyldelse i juni, hvor Ulrik i tre dage roede sig til
uforglemmelige oplevelser i den svenske skærgård sammen med
sin hjælper og kollega på Syddansk Universitet, Jan Arvidsen.
Oplevelser, som de delte ud af til deltagerne på workshoppen.
Low techForberedelserne til turen begyndte i vinter, hvor Ulrik kontak-
tede Jan med sit ønske, og Jan, der er en erfaren DKF-havakajak-
instruktør, tog udfordringen op.
- Jeg fortalte Jan om mine planer om at være så selvhjulpen
som muligt. Derfor handlede det for mig om at gøre turen low
tech, i stedet for at Jan skulle hjælpe mig med alting.
Ulrik og Jan
TEKST: LARS BO
FOTO: JAN ARVIDSEN OG LARS BO
Selv om man er lam fra nav-
len og ned, kan man godt ro
som en rask roer i den sven-
ske skærgård. Det fortalte
den handicappede roer Ulrik
Frandsen og hans hjælper
Jan Arvidsen om på De Knap
så Førliges workshop-week-
end på Falsled Strand Cam-
ping i slutningen af august
DE KNAP SÅ FØRLIGE
flyttede grænser i Falsled
Mit ønske med at ro
kajak er at klare mig på
vandet som alle andre...
»
14 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 15
Min motivation var at kunne ro turen på samme præmisser som
ham, forklarer Ulrik.
Med sit kendskab til den svenske skærgård og øerne Tjörn og
Orust nordvest for Göteborg, rammede Jan en tur ind, som kunne
opfylde Ulriks ønsker om at være mest muligt selvhjulpen uden, at
sikkerheden kom i fare.
- For Ulrik var det nyt farvand, men for mig var det kendt område,
så det var spørgsmålet om at planlægge en tur, hvor der hele tiden
var overskud, også på de tidspunkter, hvor Ulrik blev træt. Derfor
var min udfordring hele tiden at tænke fremad, så vi ikke kom i
problemer, siger Jan.
For at give Ulrik den optimale følelse af frihed, skulle Jans rolle
mest være synlig på land, hvor Ulrik ville få brug for hjælp i et vist
omfang.
- Men også her tænkte vi selvhjulpenhed ind. Med mit kendskab
til øerne kunne jeg planlægge vores overnatning, så der kun var
kort afstand mellem det sted, hvor vi gik i land, til spisepladsen og
teltet. Når vi kom på land, havde jeg en måtte, som jeg trak Ulrik op
med. Derefter en lille vej af liggeunderlag, som han kunne stemme
sig med armene hendad til bålpladsen og teltet, siger Jan.
Fantastisk turTræning i svømmehal og tilpasning af udstyr foregik hjemme, for
opgaven lød på at have så lidt udstyr med, som nødvendigt for at
gøre oplevelsen på vandet så stor som muligt.
- Energien skulle bruges på vandet, ikke på at pakke Ulrik ind og
slæbe rundt på en masse udstyr, siger Jan.
At turen lykkedes over forventning, fortalte begge om i Falsled
og viste samtidig udstyr og fortalte om teknikker.
- Det var en fantastisk tur, for der var altid noget at se rundt om
det næste hjørne. Samtidig var vandet fyldt med energi, når det
slog mod klipper og skær og stødte sammen for enden af en ø. På
den måde var det også en udfordring på teknik, smiler Ulrik, der hå-
ber, at hans oplevelser og erfaringer kan inspirere andre handicap-
pede til at gøre ham turen efter.
Ulriks udstyr
Campen på skærgårdsklipperne.
16 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 17
ud af
Hvordan kommer man i bevægelse ud af sin
komfortzone? Det er et interessant spørgs-
mål for alle mennesker. Jordløse Boldklubs
kajakafdeling har et godt svar på dette
eksistentielle spørgsmål.
Hvert år er kajakafdelingen sammen
med Dansk Kano og Kajak Forbund samt
Handikano med til at arrangere en week-
end for os knapt så førlige, hvor de hjælper
os ud på vandet. Kørestolen er ens trygge
base, komfortzonen, og når den bliver en
lille prik, der står inde på stranden, så har
hjælperne fra Jordløse så afgjort fået sat én
i bevægelse ud af ens komfortzone.
Dér sidder jeg så i en kajak, med en
hjælper i hver sin kajak tæt på. Jeg bliver
opmuntret og guidet, mens kajakken sky-
der gennem vandet. Efterhånden kan jeg
slippe den voldsomme koncentration om
min padling og vende hovedet og kikke ud
over det smukke vand, hvor øer rejser sig
længere ude.
Jeg kommer hele tiden til at tænke på
Neil Armstrongs ord, da han tog et skridt
oppe på månen: Det er et lille skridt for
mig, men et stort skridt for menneskehe-
den. Ude i kajakken er vægten lagt på det
skridt, som astronauten tager i ukendt ter-
ræn. Jeg er en astronaut, der tager et stort
padletagsskridt for mig selv.
Første dag er således vel overstået og
om aftenen – lørdag – er der middag, og
gode historier. Grin og godt samvær.
Vælt kajakken Søndag er det blæst op, så vi kører over
til en bugt, der ligger i læ for vinden med
udsigt over Fåborg. Her sejler vi så igen ud i
kajakkerne. Og så sker følgende:
Aleia Alijt og Bjarne, mine to skygger si-
ger: - Læn dig ud til siden og vælt kajakken!
Jeg vidste godt, at dette stod på pro-
grammet, men havde håbet, at de havde
glemt det. Men det havde de ikke.
Bjarne fortsatte: - Når du er i vandet,
trækker du i den røde kugle, der holder dit
mavebælte fast.
Jeg havde mavebælte på, fordi balancen
ikke er noget at skrive hjem om.
- Du har 30 sekunder mindst med luft, så
tag det roligt under vandet og sørg for at få
benene fri, lyder det så fra min hjælper.
Jeg prøver at trække tiden ud ved at
fortælle om, hvor fin udsigten over Fåborg
er, og om det mon ikke er en lille færge, der
kommer sejlende dér længere ude. Hvor
skal den mon hen, og om ikke de tror, at der
er kaffe og kage inde på stranden nu og den
slags.
Men jeg kan dog godt se, at jeg må til
det; ikke alene komme ud af min kom-
fortzone, men gøre noget, jeg aldrig i min
vildeste fantasi har forstillet mig, at jeg kan
gøre med en lam underkrop.
Så vælter jeg ud til siden. Plopper ned
i vandet og efter noget "titelilut" under
kajakken, kommer jeg op igen. Imens har
Aleia Alijt tømt min kajak for vand og er
padlet hen til mig med begge kajakker.
- Skyd dig på maven op på din kajak. Ka-
jakken ligger stabilt for det er en flåde. Du
skal alene koncentrere dig om at komme
op. Du må gerne holde fast i mig, lyder det
fra hende.
Og så skubber jeg mig som en anden sæl
op på min kajak tæt ved hullet. I modsæt-
ning til, hvad jeg havde troet, så var det
faktisk ikke svært! Et sælskub til og jeg er
helt oppe, og så ruller jeg ned i kajakken.
Får benene bugseret ned i kajakken, får fat
i min pagaj og SÅ ind til land til den kaffe og
kage. Jeg er to meter høj og stærkere end
Arnold Schwarzenegger.
Bevægelsen fortsætterVed kagen og kaffen kan jeg desværre ikke
få overbevist de andre medlemmer fra Jord-
løse om, at lige netop dér, hvor vi lavede
makkerredningen, var bølgerne meget høje
og der var hajer i vandet. Heller ikke selvom
Bjarne hjælper mig med overdrivelsen.
Der behøver heller ikke overdrives, for
selvom det var en makkerredning på lavt
vand nærmest uden bølger, så er det fan-
tastisk at opleve, at noget jeg ikke kunne
forestille mig lå indenfor min rækkevidde,
nu er blevet muligt.
Hjælperne har sat mig i bevægelse ud
af min komfortzone, nu gælder det om at
fastholde denne bevægelse – fortsætte den
i både kajakken og på land.
Og som Marianne, min kone sagde, da
hun tilfældigt så det, jeg her har skrevet:
- Du kan ikke skrive dig ud af det – du må
vise det i handling fremefter.
Eller med andre ord: Jeg kan ikke hvile
på laurbærrene med at fortælle en god
historie ( med eller uden hajer ) – altså blive
i min komfortzone – nej, jeg skal fortsætte
bevægelsen!
En stor tak til Jordløse Boldklubs kajakaf-
deling og DKF.
Komfortzonen
DE KNAP SÅ FØRLIGE
En kørestolsbrugers oplevelser
under workshoppen for
De Knap så Førlige
TEKST: BIRGER DALGAARD
FOTO: BIRGITTE LINDHART CLAUSSEN
18 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 19
Den store tapeproducent Tesa støtter vores landsholdsma-
ratonroere. Med tape ganske enkelt. Den støtte lyder ikke af
meget, men det store forbrug maratonroerne har, er det en
god hjælp på vejen mod målstregen.
Da jeg konsulterede min tapekasse i garagen, kunne jeg
konstatere, at det er temmelig mange forskellige slags jeg
som både kano- og kajakroer ligger inde med. Derfor har Ma-
gasinet lavet en aftale med Tesa om at kigge lidt nærmere
på udvalget med kano- og kajakbriller på.
Tesa kan du få i alle byggemarkeder.
Kraftig lærredstape "Maratontapen"
Dette er den tape, som Tesa forsyner landsholdet med.
Denne tape er anvendelig alle de steder, hvor man ellers
ville bruge det, vi kender som gaffa. Men Tesa er mange
gange mere solid, end de fleste typer på markedet. Desuden
ved jeg fra mange års brug, at denne tape ikke efterlader
sig trælse klisterrester, når den skal fjernes igen. I maraton-
bådene bruges den især til at sætte pumpens sugeskinne
tesa – tape til alt i kano og kajak
Kirtonbåde, er dette isoleringsbånd sublimt
som mellemlag, og har i høj grad bestået "ti-
dens test" i min gamle Kirton-Tiger. Med disse
baner af gummiliste, er der luft under sædet.
Og havde jeg udvist lidt større kløgt, da jeg
monterede det, skulle det have vendt på den
anden led, så vandet havde kunnet bevæge sig
frem til en eventuel pumpe.
Skridsikker tapeEn helt uundværlig tape, som jeg også forbru-
ger i store mængder, er den såkaldte skridtape,
der er sandpapir med klister. Den sidder på
mine fodspark i kajakkerne, den sidder på
fodpladen der, hvor jeg har forreste fod i kap-
kanoen, og den sidder på indersiden af karmen
i maratonkajakken lige der, hvor jeg skal holde,
når jeg løber med båden i overbæringerne.
PakketapeDet er et meget godt trick at benytte alminde-
ligt brunt pakketape til at vikle om enden af
skaftet, når man skal prøvesamle sin nye pagaj.
Den er meget tynd, hvilket betyder, at man
ret præcist kan tilpasse skaftet, så det passer
perfekt ned i muffen. Det betyder, at du kan
lave en holdbar samling og prøve din pagaj
ordentlig af, inden du limer.
AluminiumstapeTesas alutape er en tyng alufolie med klister.
Denne tape har jeg oftest brugt til at lave
hurtige reparationer under vandlinjen på
kajakker. Det er så tyndt, at det næsten flugter
med bådens overflade og derfor giver minimal
modstand. Så små huller, hvor der kan trænge
vand ind, er oplagte at dække midlertidigt med
alutapen.
TesafilmI den lidt mere useriøse ende, har jeg benyttet
denne smalle stafferingstape, til at pynte lidt
med hist og pist. Den er let arbejde med og
holder fint på kajakken.
Powerstrips LargePowerstrips er kraftige dobbeltklæbende pu-
der, som i mit tilfælde bliver benyttet til de små
holdere til mit GoPro-kamera. De sidder godt
fast, og er nemme at afmontere efter brug.
Extra Power Extreme Outdoor Extra Power en stærk transparent tape, der er
forstærket med væv. Den kan bruges til hurtige
reparationer på båden, men er også den, jeg
ville vælge ved en revne i cockpitovertrækket
eller – hvor vi startede – til at sætte pumpen
fast i bunden af båden med.
TEKST OG FOTO: ANDERS KRINTEL
PRODUKTLISTE
Tesa® 4651
Kraftig lærredstape "Maratontapen"
Tesa® 55342
Smal lærredstape – Tesa Extra Power
Perfect
Tesa® 55731
Tæppetape
Tesa® 5463
MOLL E-profile (vinduesisoleringsbånd)
Tesa® 55587
Skridsikker tape
Tesa® 57168
Pakketape
Tesa® 56223
Aluminiumstape
Tesa® 4041
Tesafilm
Tesa® 58000
Powerstrips Large
Tesa® 56395
Extra Power Extreme Outdoor
Find mere info på www.tesa.dk
fast i bunden af båden. Her skal man kunne stole 100 procent på,
at tapen bliver, hvor den skal, så det ikke bliver en løs skinne, der
sender én ud af løbet, ifald vandet ikke kan blive pumpet.
Tapen er også rigtig god som slagtape – beskyttelse der, hvor du
rammer din båd med pagajen.
Landsholdet og mange andre bruger den desuden til at lave
"halssnoren", når drikkeposerne skal gøres klar til kamp.
Tapen en nem at rive over i et fint rent "snit", og den klæber
endog meget kraftigt og effektivt og fås i otte forskellige farver.
Smal lærredstapeDette er den smalle udgave (19 mm) af "maratontapen".
Denne smalle tape har jeg oftest benyttet til at staffere samlin-
gen på lidt ældre både, samt til at dække limninger i pagajsamlin-
ger. Tapen har den egenskab, at den krymper efter en tid, da det er
tekstil. Det betyder at den spænder sammen om for eksempel en
samling, så det bliver ekstra stramt.
Man skal dog lige lægge mærke til, at det lille lim-spor, som tapen
trækker der, hvor den er krympet, gør, at man ikke kan bruge den
som bevikling på paddel- eller pagajhåndtag, da det med sikkerhed
vil give vabler.
Ellers har tapen samme egenskaber som den brede.
TæppetapeDen dobbeltklæbende tape – eller gulvtæppetapen som den også
kaldes – bruger jeg flittigt til at sætte kanoknæklodsen fast i bun-
den af kapkanoen og til at sætte mit siddeunderlag fast på sædet i
kajakken ved maratonløb med overbæringer, hvor der selvsagt ikke
er tid til at fumle med et løst siddeunderlag. Et par mindre stykker
er rigeligt, for selvom det skulle være let aftageligt, så kan det sidde
lidt for godt fast på selve siddeunderlaget.
Tesas version er lærredsforstærket og umulig at rive over og kan,
som deres andre produkter, fjernes fra sædet uden at efterlade
klister.
MOLL E-profileEt af de lidt sjældnere produkter, som jeg har haft stor glæde af,
er gummilisten MOLL. I stedet for at lægge en skummåtte under
dit løse træsæde, som det bruges i for eksempel ældre Struer- og
ANMELDELSE
"Maratontape" Smal lærredstape
Skridsikker tape Stafferingstape
Gummilisten
20 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 21
SLOVENIENBenchmark i SlovenienDato: 10.-12. oktoberArrangør: Det slovenske kajakforbundHvem/hvad: Der benchmarkes på EPP niveau 3 i disciplinerne havkajak, tur/kap (flatwater) og whitewater. DK stiller med to repræsentanter. Mandag d. 13. oktober afholdes EPP core group møde – også i Slovenien. DKF (i form af direktøren) har formandsposten i gruppen
KARPENHØJ CensorsamlingDato: 31. oktober- 2. novemberArrangør: En arbejdsgruppe under DKFHvem/hvad: Alle instruktør 3+'ere er inviteret til at deltage i denne samling, hvor der er fokus på censorgerningen og hvordan vi vurderer EPP- og instruktørniveauerne. Der er tilmelding via DKF's webshop. Det er gratis at deltage
09.10.14 – 31.01.15
AMAGER STRANDPARK Vinterræs, Kajakklubben NeptunDato: 12. oktoberArrangør: Kajakklubben NeptunHvem/hvad: Alle, der er friroet til vinter-sejladsAfstand: Der ros 8 eller 12 km Hjemmeside: kajakklubbenneptun.dk/vinterraes/
ØST FOR STOREBÆLT CUP 3: Surfkajak Dato: 18. OktoberLæs mere på surfkajakcup.dk eller på facebook
KØBENHAVNDen Store KøbenhavnerturDato: OktoberArrangør: Kayak RepublicLæs mere på: kayakrepublic.dk
KØBENHAVNKalveboderne RundtDato: OktoberArrangør: Hvidovre KajakklubHvem/hvad: MaratonHjemmeside: hvidovrekajakklub.dk
ØST FOR STOREBÆLT CUP 4: SurfkajakDato: 2. novemberLæs mere på surfkajakcup.dk eller på facebook
ROSKILDE DKF-OLØB - Boserup SkovDato: 2. novemberArrangør: Jytte Duun Hvem/hvad: medlem af en kano/kajakklub un-der DKFLøbslængder: Herrer: 8-9 km i fugleflugt med ca. 15-18 poster.Old-boys: 6-6,5 km i fugleflugt med ca. 10-14 posterDamer, drenge, piger, og old-ladies: 6-6,5 km i fugleflugt, med ca. 10-13 posterParløb: 6-6,5 km i fugleflugt med ca. 10-13 posterHjemmeside: dkfolob.dk
AMAGER STRANDPARK Vinterræs, Kajakklubben NeptunDato: 9. novemberArrangør: Kajakklubben NeptunHvem/hvad: Alle, der er friroet til vintersejladsAfstand: Der roes 8 eller 12 km Hjemmeside: kajakklubbenneptun.dk/ vinterraes/
VEST FOR STOREBÆLT CUP 5 Surfkajak FinaleDato: 15.- 16. novemberLæs mere på surfkajakcup.dk eller på facebook
GENTOFTE DKF-OLØB - Charlottenlund SkovDato: 7. decemberArrangør: Jytte Duun Hvem/hvad: medlem af en kano/kajakklub under DKF.Løbslængder:Herrer: 8-9 km i fugleflugt med ca. 15-18 posterOld-boys: 6-6,5 km i fugleflugt med ca. 10-14 posterDamer, drenge, piger, og old-ladies: 6-6,5 km i fugleflugt, med ca. 10-13 posterParløb: 6-6,5 km i fugleflugt med ca. 10-13 posterHjemmeside: dkfolob.dk
AMAGER STRANDPARK. Vinterræs, Kajakklubben Neptun Dato: 14. decemberArrangør: Kajakklubben NeptunHvem/hvad: Alle, der er friroet til vintersejladsAfstand: Der roes 8 eller 12 km Hjemmeside: kajakklubbenneptun.dk/vinterraes/
22 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 23
FOKUS
»
Kvindekano er
i fremgang. En
masse ihærdige
kræfter arbejder
for at komme med
til OL i 2020
TEKST: ANDERS KRINTEL
FOTO: SØREN MADS KILDEMOES OG BALINT VEKASSY
i kano
Har du nogensinde hørt om Laurence Vincent Lapointe eller
måske makkerparet Zsanett Lakatos/Kincsö Takács? Nej, det
har du formentlig ikke, medmindre du er en virkelig kender.
Men canadieren Laurence Vincent Lapointe er lige blevet ver-
densmester i enerkano over 200m (hendes ottende VM-titel),
og Zsanett Lakatos/Kincsö Takács er blevet det på 500-mete-
ren i toerkano.
Det forholder sig nemlig således, at det først er de seneste
fire-fem år, at kvindelige kanoroer er begyndt at gøre væsen
af sig internationalt, og disciplinen figurerer overhovedet
ikke på det olympiske program, hvilket meget få overhovedet
har opdaget.
Vrøvl og myterDet har gennem tiden været forbundet med en masse vrøvl
og myter om, at kvinder ikke har deltaget i kapkanoroning,
og den nok mest sejlivede er nok, at det skulle være hårdt for
kvindernes underliv at padle kapkano, og dermed risikabelt
for deres forplantningsevne.
Dette er imidlertid ikke korrekt. Tværtimod. Det skulle
ligefrem være sundt og styrke hele bækkenbundsmuskulatu-
ren. Ligeledes er der gennem tiden gået "hønen eller ægget"
i argumentationen, så man har ment, at der ikke har været
kvinder, der ville padle. Det har de for så vidt altid gerne vil-
let, men der har ikke været så meget at ro for, da disciplinen
har været ikke eksisterende på internationalt stævneplan.
Hvad grunden end er til udelukkelsen af kvinderne, så er
disciplinen i fremgang. Der er en masse ihærdige kræfter,
damer- Liv Obel →
24 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 25
Kano & Kajak ButikkenGeneratorvej 392730 HerlevTlf.: 4441 0048Åbningstider: Man. til fre. 10 - 17.30 Lukket lørdag og søndag
Kano & Kajak ButikkenSkovshoved Havn 10A2920 CharlottenlundTlf.: 3990 8989Åbningstider: Tirs. til fre. 11 - 17.30, lør. 10 - 16 Lukket søndag og mandag
Bracsa har gjort det igen ved VM i Moskva 2014. Alle roerne markeret med gult brugte Bracsa pagaj eller paddel. En fantastisk bedrift baseret på konstant udvikling og optimering af kvalitet.
Kajak: Over 70% af medaljetagerne brugte BracsaKano: Over 89% af medaljetagerne brugte Bracsa
som arbejder for at få det til at blomstre med
deltagelse til OL i 2020 som det ultimative mål.
Og anstrengelserne bærer frugt. Til junior- og
U23-verdensmesterkaberne i Ungarn tilbage i
juli havde hele 29 nationer kvindelige kanoroere
med fordelt i de to aldersgrupper. Ved senior-VM i
august var der tre indledende heats på C1 200m –
samlet hele 20 damepadlere og intet mindre end
12 mandskaber i C2 500m.
EksperimentDa jeg for fire-fem år siden så nogle optagelser
fra et worldcup, hvor disciplinen vist var med på
eksperimentbasis, var det mildt sagt en tvivlsom
begivenhed. Mange af roerne kæmpede med
balancen og teknikken, og det skortede ikke på
hovedrysten og trækken på smilebåndet.
Men nu, hvor kvinderne rent faktisk har forfi-
net teknikken, og hvor der begynder at komme
en reel konkurrence, er det ved at blive både
gedigent og smukt at se på. Kvindelig kanoroning
er efter min mening ved at være på højde med de
mange andre og mere etablerede discipliner.
Dronningen af kanoI adskillige år har Lapointe siddet tungt på tronen
som den forgyldte dronning, men det er slut med
at tage sejrene for givet. Ved VM blev Lapointe
presset til det yderste af roere som Bulgarske
Staniliya Stamenova og Valdenice Conceicao do
Nascimento fra Brasilien, og der blev for første
gang præsenteret tider på 200-meteren, der
nærmede sig 46 sekunder, og for første gang blev
Lapointe og hendes makker henvist helt ned til
en fjerdeplads i C2 500-meterfinalen.
Indtil videre bliver der kun konkurreret i
C1 200m og C2 500m. Det er nemlig ikke uden
omkostninger at klemme flere discipliner ind i for
eksempel et OL-program. Så er der nemlig noget
andet, der må ud. Alle disse politiske disput-
ter må jeg hellere holde mig fra, og henvise til
organisationen med det fikse navn WomenCAN
International (womencanintl.com). Her kan man
fordybe sig i deres utrættelige arbejde for at få
lige vilkår – både i kapkano og slalom.
Mens kanoer med knælende kvinder vokser
stødt frem internationalt, er der kun meget få
piger i Danmark, der mestrer kunsten,
men jeg kan frit fra hukommelsen
nævne navne som Helle Fanø, Mie
Madsen, Liv Obel og Christina Duun
– kvinder, der på et eller andet tids-
punkt har taget udfordringen op i den
klassiske bådtype. Ved DM i august
deltog de to førstnævnte, og der blev
ligefrem oprettet en dame senior C1
200-meter-klasse.
Det er jo et noget snævert felt,
ligesom det ofte før har været , men
man kan håbe, at det er en fremadret-
tet tendens, og at der måske er ved at
vokse noget frem på dansk grund og
ikke kun internationalt.
Gå i dybden og følg med på face-
booksiden "Vote YES for Women's
Canoe – C1 & C2" og hjemmesiden
womencanintl.com
> Mie Madsen
Laurence Vincent Lapointe →
26 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 27
KLUB
- Det var Amalie, men også klubbens andre
unge, der inspirerede mig. Jeg var imponeret
over det store træningsarbejde og de flotte re-
sultater, de lavede. For Amalies vedkommende
var det ikke bare det store træningsarbejde,
men også, at hun ved siden af skulle passe sin
skole på HF og sit fritidsjob.
Det siger Anne Kvist fra Kano- og Kajakklub-
ben Limfjorden om det 24 timers sponsorløb,
hun tog initiativ til at søsætte for to år siden for
at række de unge roere i klubben en hjælpende
hånd økonomisk til deltagelse i træningslejre
og stævner.
- Det syntes jeg, de fortjente, og da jeg til
daglig arbejder med marketing, lavede jeg et
sponsorkoncept, som jeg kendte det fra min
spejdertid. For mig var det oplagt, for klubben
havde i forvejen sit 24-timers løb, som bliver
afviklet hvert andet år, smiler hun.
Sponsorløb giver penge til
Landsholdsroeren
Amalie Thomsen
var inspirationen
til at lave klub-
bens 24-timers løb
om til et sponsor-
løb – og det med
stor succes
TEKST: LARS BO
FOTO: ANNE KVIST OG LARS BO
Limfjordens unge < Anne Ladefoged,
medarrangør i løbet,
bager brød til de aktive
roere
- Dan Jørgensen er
første omgangstæl-
ler i silende regn
< Magnus Boye, U14,
roede i alt 31 km > Starten går
→Jeppe Kristensen, tv. og Magnus
Hald Jensen, U14, giver den gas på
vandet og roede begge i alt 50 km
»
28 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 29
Fra skepsis til succesDen oplagte idé blev dog mødt af nogen skepsis i
bestyrelsen op til løbet i 2012, men Anne fik et ja og
håbede selv på at få 15.000-20.000 kroner hjem til
ungdoms- og elitefonden, bestyrelsen satte forvent-
ningerne lidt lavere, nemlig 5.000 kroner.
- Jeg præsenterede mit koncept lige op til løbet i
2012, så vi havde kun en måneds tid til at forberede
det. Derfor var bestyrelsens skepsis og forventning
forståelig, men jeg troede på min idé, og mit håb blev
mere end indfriet. Vi fik 22 roere med, der tilsammen
roede 1.500 kilometer og indsamlede 20.000 kroner,
siger hun.
Med det facit var al skepsis ryddet af vejen, og op
til sommerens løb blev Anne spurgt, om hun ville
være med i en arbejdsgruppe, der foruden hende
selv kom til at bestå af bestyrelsesmedlem Flemming
Jensen, Nete Rosenkilde Pleidrup og Anne Ladefoged.
- Vi satte os sammen allerede i december sidste år,
så det gav os god tid til planlægning, siger hun.
Målet for 2014-udgaven blev at ro 2.500 kilometer
og indsamle 40.000 kroner. 43 roere tilmeldte sig
udfordringen, heraf 12 ungdomsroere.
Målet blev nået, for selv om det "kun" blev til 2.114
kilometer, blev der indsamlet 39.752 kroner – plus
deltagergebyrer.
Det skal her tilføjes, at starten på løbet blev noget
af en våd omgang. Efter få minutter væltede regnen
ned i lårtykke stråler efterfulgt af en haglbyge. Det
fik mange af roerne på land igen for at blive tørret,
men de var hurtigt tilbage i bådene igen og tog den
voldsomme start med højt humør.
- Det var især sjovt at følge vores unge roere. Om
natten sov nogle kun i to timer, så stod de op igen og
ville på vandet, fortæller Anne.
Stor støtte fra sponsorerneDe unge og alle de andre roere havde også brugt
mange kræfter på at få sponsorer med.
- Vores roere oplevede en stor støtte, når de søgte
sponsorer i deres netværk. Rekorden på indsamlede
kroner per kilometer blev endda sat af en nyudklæk-
ket roer i klubben, der med 71,5 kroner per kilometer
nåede at indsamle 1.716 kroner på 24 kilometer – en
virkelig flot indsats, siger Flemming Jensen, der ud
over at være medarrangør også var på vandet i den
gode sags tjeneste.
- Udover de personlige sponsorer, lykkedes det
os desuden at få stort set al forplejning til roerne
dækket med en masse råvarer fra forskellige super-
markeder i området. Derfor besluttede klubben, at
deltagergebyrerne, som ellers skulle dække den slags
udgifter, ubeskåret skulle gå til vores ungdoms- og
elitefond, siger han.
< Dicte og Dan Jørgensen tæller
antal roede kilometer
> Bestyrelsesmedlem og medarrangør ved løbet
Flemming Jensen og medarrangør ved løbet
Nete Rosenkilde Pleidrup
> Amalie Thomsen og Anne Kvist
- Kasper Nielsen efter endnu en omgang
»
Magasinet kano&kajak · nr. 4 · juli 2014 3130 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014
JOHN SVENDSEN
John Svendsen har to hovedopgaver – assisterende landstræner og
U23-landstræner. Som assisterende landstræner hjælper han lands-
træner, Zoltan Bako, med stort set alle former for praktisk arbejde på
Elitecentret.
Det kan være helt lavpraktiske opgaver, som at pakke de rigtige
ting med i bagagen og i traileren op til et stævne, tage tider samt
følge træningen. John er med til alle stævner, hvor det er ham, man
skal gå til med alle former for praktiske spørgsmål, der drejer sig om
alt lige fra forplejning, indkvartering, materiel etc.
Opgaven som assisterende landstræner er en flydende størrelse,
hvor John Svendsen i dagligdagen danner trekløver med både lands-
træner Zoltan Bako og sportschef Bo Vestergaard. Hans arbejdsopga-
ver befinder sig et sted mellem de to, og hvor hans primære opgave
er at træde til, de steder, der er brug for bistand og udførelsen af en
praktisk opgave for både Zoltan og Bo.
U23 Som U23-landstræner har John Svendsen en lang række opgaver. Det
er John, der er talentspejder og således også med til at udtage holdet.
En anden vigtig opgave er at stå for træningen af holdet og at plan-
lægge rejser til stævner og mesterskaber.
John står også for pakning af grej på udturen og udpakning, når
holdet vender hjem. Altså et miks mellem helt lavpraktiske opgaver
og hovedansvaret for træningen. John Svendsen står ligeledes for
kontakten til pressen ved stævner og mesterskaber.
Både hjemme og ude er det John, der sørger for, at roerne har det
godt. Både at de får den rigtige kost, får massage og i det hele taget
har de ting, som skal til, for at de kan præstere og ikke behøve at kon-
centrere sig om andet end deres træning og præstationer.
Det er vigtigt for John at understrege, at han ser på de unge roere
som hele mennesker, der skal trives hele vejen rundt. Derfor tager
han også gerne en snak med roerne om deres uddannelse og andre
forhold, som kan hjælpe dem til at få en helstøbt og sammenhæn-
gende hverdag og tilværelse.
Fakta om JohnJohn er 52 år og bor sammen med Trine. Han er papfar til Trines barn,
og er selv biologisk far til Silas på 10 år og Mette på 16 år.
John er idrætsuddannet inden for Forsvaret og er derudover ud-
dannet gymnastiklærer.
DKF INFO
Hvem skal du snakke med i forbundet?
I de kommende
numre af ma-
gasinet sæt-
ter vi fokus på
de ansatte i
forbundet og
deres primære
arbejdsområder
TEKST OG FOTO:
ANN KEROL
Enkel og funktionel kajakopbevaring
www.bewoo.dk
B oo E W - en verden bukket i træ……..
B oo E W - en verden bukket i træ……..
Ud over den økonomiske gevinst til ungdomsarbejdet, får
Limfjorden mange sidegevinster på sponsorløbet.
- Sammenholdet og det sociale fællesskab før, under og
efter løbet, er mindst ligeså vigtigt. Vi forsøger at inddrage
hele klubben og samtidig gøre det til et tilløbsstykke for
vores naboer, som vi prøver at få med til løbet for at heppe på
roerne. Det er med til at skabe en fantastisk stemning, både
for roerne på vandet, men også for de mange frivillige på land,
smiler Anne.
- Roerne er på vej ud
på første omgang
→Frans Hansen vinder
først til 100 km
- Tina Grønborg holder en ultra kort
pause i sin kamp om først til 100 km
32 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 33
EVENT
TEK
ST: A
NN
KE
RO
L
FOTO
: JE
NS
THY
BO
OG
AN
N K
ER
OL
Gudenå13. september lød startskuddet
for Tour de Gudenå Maraton 2014
og formanden for det nye Tour
de Gudenå udvalg, Jan Darfelt, er
tilfreds med dagen, som blev en
god sportslig begivenhed med
deltagelse af omkring 415 kajak-
og kanoroere fra både ind- og
udland samt den spektakulære
event for både deltagerne og
værtsbyerne Silkeborg og Ran-
ders, der var lagt op til
Genoplivningen af den gamle klassiker Tour de Gu-
denå er gået i gang. Mere præcist lød startskuddet for
nyskabelsen Tour de Gudenå Maraton 2014 lørdag den
13. september, hvor omkring 415 kajak- og kanoroere
fra Danmark, Tyskland, Norge, Tjekkiet og Holland
samt en enkelt deltager fra Australien havde taget
udfordringen op.
Startskuddet lød i Silkeborg, hvor der var fæl-
les start klokken 10 på det nye endags løb med en
strækning på 73 kilometer for alle klasser. For de unge
deltagere mellem 12 og 16 år samt tur- og kapkanoer
lød startskuddet fra Tange Sø ved Ans til en strækning
på 42 kilometer.
En flot startSelv om tågen fra morgenstunden lå ret så tungt over
Silkeborg Langsø, så lettede tågen op ad formiddagen
– netop som løbet blev skudt i gang – og det skulle
vise sig at blive et godt varsel om, at nyskabelsen af
det gamle, kære Tour de Gudenå blev en succes.
For en succes blev det overordnet set, siger for-
manden for den nye Tour de Gudenå komité,
i ny forklædning
Tour de
< Jan Darfelt
»
34 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 35
Jan Darfelt, uden tøven. Ikke mindst nyskabelsen med at lade deltagerne ro en to kilome-
ter rundstrækning på Silkeborg Langsø blev spektakulær. Rundstrækningen på søen blev
nemlig en flot og seværdig start, før deltagerne begav sig ud på resten af den 73 kilometer
lange rute fra Silkeborg til Randers over Ans med en enkelt overbæring i Tange inden Langå
og mål i Randers.
- Rundstrækningen fungerede rigtig godt. Publikum fik noget flot at se på, men også lidt
drama, da et par af kajakkerne væltede. For hvor ærgerligt det end lyder, så er det sådanne
ting publikum kommer for at se. Ligesom når der er Hubertusjagt i København. Da tager en
masse mennesker ud i Dyrehavsbakken for at kigge på de flotte heste og ryttere, men også
og ikke mindst for at se, om der er nogle, der falder i vandgraven, siger han.
Konceptet Tour de Gudenå Maraton skal nemlig gøres mere folkeligt og publikumvenligt
end det gamle løb var, lyder det fra udvalgsformanden.
- Det er vigtigt, at vi fænger værtsbyernes interesse, så de har lyst til at tage ejerskab
af løbet og se Tour de Gudenå Maraton, som en god event for deres byer. For vi skal have
værtsbyerne med som samarbejdspartnere på eventen, hvis løbet skal have en chance for
at overleve. Vi skal derfor have så bred en markedsføring af løbet som overhovedet muligt,
siger Jan Darfelt.
Målet er 500-1000 deltagereEn af de absolutte betingelser for at tiltrække mange publikummer i startbyen Silkeborg og
målbyen Randers, er, at løbet igen begynder at trække hundredvis – ja faktisk omkring 1000
deltagere – og gerne med stor tilmelding fra udlandet.
Det er jo kajak- og kanoroerne, der selvfølgelig bærer løbet, og som publikum kommer
for at se. Men mere end det. Der skal også lidt sjov i gaden og underholdning til – især i mål-
byen Randers, hvor der er et tidsmæssigt spænd på fem timer mellem den første deltager
kommer i mål til den sidste ankommer omkring klokken 20.00.
- Stemningsbilleder fra
Tour de Gudenå
→ De unges
start »
36 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 37
Salg af kajak og udstyr
...the water is our playground
mindst hyggeligt løb, hvor vi som deltagere har haft en god dag. Og vi vil alle så
absolut anbefale vores klubmedlemmer og landsmænd i Norge, at deltage i løbet
næste år, sagde Knut Øvergaard, efter han var ankommet til Randers.
Massiv markedsføringDette års Tour de Gudenå Maraton var en slags prøveballon, og det første skridt på
vejen til at finde det rette koncept for de fremtidige løb, lyder det fra Jan Darfelt.
- Vi skal nu tage erfaringerne fra dette løb med os, og drøfte både de gode og
dårlige ting fra i år på et evalueringsmøde. Så bliver der selvfølgelig rettet lidt ind
hist og her samt sat nye tiltag i gang til næste år. Ikke mindst en massiv markeds-
føring, siger han.
Han opfordrer blandt andet alle de danske klubber til at bide til bollen og
hjælpe til med at udbrede kendskabet til Tour de Gudenå Maraton – både i de
danske klubber og i udlandet.
- Det kommer noget bag på mig, at der faktisk er danske kajak- og kanoroere,
der ikke kender løbet. Så her skal vi have sat ind med en massiv markedsføring for
at få udbredt kendskabet og vakt interessen i de danske klubber. Og så skal vi have
koordineret markedsføringen med de to værtskommuner. Så der er nok at tage
fat på, og der er således også lang vej igen, før vi har fundet det rette koncept for
løbet, siger Jan Darfelt.
Vil du vide mere om Tour de Gudenå Maraton kan du finde mere info på løbets
hjemmeside tourdegudenaa.dk , hvor du også kan finde resultatlister fra dette års
løb.
- Fem timer er lang tid for publikum
at holde interessen. Derfor skal der lidt
underholdning til. I år havde Randers Kom-
mune stillet en scene op, hvor der var lidt
musikalsk underholdning samt en ølbod,
men næste år skal der nok lidt mere til,
siger Jan Darfelt.
Tilfredse deltagereRent sportsligt har Tour de Gudenå også
fået en saltvandsindsprøjtning. En af de
helt store fornyelser er, at løbet er skåret
ned til kun at strække sig over en dag –
nemlig lørdag.
- To dage har de seneste år vist sig at
være for meget. Så nu skærer vi det ned
til en dag, men bliver så ved til klokken 20.
Det giver os så en udfordring i forhold til,
hvornår vi placerer løbet. For det skal være
i perioden med lyse aftener. Det bliver en
af de udfordringer, vi skal kigge på næste
år, påpeger Jan Darfelt.
De deltagere, som Magasinets medar-
bejder talte med efter løbet, var meget
tilfredse med hele arrangementet. Alle
syntes, at løbet havde en god sportslig
værdi, men også og ikke mindst, at det var
et hyggeligt løb. Blandt andre Knut Øver-
gaard fra Norge.
- Vi er en lille gruppe, som deltager fra
Norge, og vi synes alle, at Tour de Gudenå
Maraton 2014 har været et godt og ikke
- Stemningsbilleder fra
Tour de Gudenå
Nicolaj Blach, en af løbets vindere >
38 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 39
KLUMMEN
TEKST: ANDERS KRINTEL
FOTO: BRIAN KJÆR,
NICOLAJ SKOTTE OG ANDERS KRINTEL
Jeg er sådan en sand gammel
masterroer. Sådan en masterroer,
der stadig træner og træner uden
at blive bedre, og vel at mærke gør
det i en gammel båd, der har det
der knæk lige bag ved cockpittet.
Der var jo engang, hvor en kajak
skulle være 51 cm bred. Der var
nogle snedige folk på et eller andet
kontor, der syntes, at den regel sik-
rede en vis lighed mellem bådene,
og dermed en retfærdig konkurren-
ce. Tænkte de, at bådene ellers ville
blive uendeligt smalle? At dem med
de smalleste hofteskåle ville kunne
ro i de smalleste både, og dermed
have en fordel?
Faktisk er konstruktionen med
knækket endda en omgang med
reglerne. Før den berømte designer
Jørgen Samson konstruerede
"Hunteren" i 1965, hvor der vist for
første gang var et tydeligt knæk,
var formerne mere afrundede. Men
knækket blev godkendt, og så var
det sådan, bådene så ud de næste
godt 30 år.
Pludselig var der nogen, der
opdagede et hul eller en uklarhed i
reglerne, og så begyndte producen-
terne at bygge nogle sære futuristi-
ske både med vinger. Eller, jeg ved
ikke, om de mere lignede strittende
skulderblade på en udsultet ko.
Men idéen var, at man kunne omgås breddereg-
lerne, hvis bare de der kaninører nåede ud i 51
cm bredde. Og den gik – til trods for at reglerne
vist foreskrev noget om, at båden skulle have
harmoniske og ubrudte linjer.
Noget at det første og sidste man så til de be-
vingede gespenster, var da Knut Holman i 2000
vandt dobbelt OL-guld i en Orca fra Hody-Sport.
Struer nåede i øvrigt lige at konstruere kanoen
Armangeddon med vinger.
Umiddelbart herefter gjorde ICF så op med
reglen, og lod bådene blive så smalle, som det
var ønskeligt. Og vi panikkede. Vi, der havde
investeret i klassiske kajakker som Cleaver og
Tiger, så vores både tabe voldsomt i værdi hen
over en nat. Ingen ville længere have kajakker
med knæk eller vinger, for de nye smalle model-
ler måtte jo være hurtigere. Hvorfor havde
reglen ellers været der? Lige inden regelændrin-
gen havde Struer bygget den uendeligt smukke
"Cleaver-X Millenium", der var en Cleaver med
indskæring foran ved isættet. Efter min mening
den smukkeste båd, der nogensinde er skabt.
De, der nåede at få sådan et vidunder, gav en
formue for den, og med ét skulle de være hel-
dige, hvis de overhovedet kunne sælge båden
igen.
Men sagen er jo blot den, at alt, hvad der er
over vandlinjen, er ret ligegyldigt for bådens
fart, så fjernelsen af reglen gjorde næppe meget
ved den side af sagen. Godt nok er bådenes
egenskaber forskellige i bølger, om de har
meget volumen bagtil eller ej, men det er en
smagssag og næppe en fart-ting.
Det besynderlige er, at vi syntes, at de nye
smalle kajakker var ufatteligt grimme. Vi var jo
vant til den der ruderform, og så lignede bådene
pludselig nedløbsrør. Det var voldsomt.
Nu vendte verdensbilledet, og de ellers så
uendeligt feterede danske trækanoer og -kajak-
ker fra det legendariske kano- og kajakbyggeri
i Struer, blev hurtigt fortrængt fra robanerne af
især Nelo og Plastex.
Struer nåede simpelthen ikke med på vognen
i tide. Sådan kan det desværre gå, men tilbage
er der at konstatere, at hvis man nu kan komme
over, at de gamle både med bredde i moderne
øjne ser lidt spøjse ud, så kan man få endog rig-
tig meget god brugt båd for få tusinde kroner.
Der ligger massevis af "knækbåde" i klub-
berne og samler støv. Da vi for knapt tre år siden
stiftede Kano- og Kajakklubben Vejle Å, fik vi
otte gamle kapbåde smidt i nakken af klubber,
som bare skulle af med dem. Og tak for det!
Når de unge håbefulde talenter får dyre nye
både, der snildt koster 26.000 kroner. Ja, så er
det måske værd at overveje, om det er en tvivl-
som investering. De gamle både er formentlig
ikke meget langsommere end de nye, hvis der
overhovedet er forskel.
En af verdens absolut hurtigste tider på en
1000-meter nogensinde blev roet i en dansk-
produceret træ-Cleaver ved OL i Atlanta 1996 af
norske Knut Holmann. 3.25,785 minutter. Det vil
jeg minde mig selv om, hver gang jeg sætter mig
ned i min ufatteligt smukke træ-Tiger, som jeg
for et par år siden investerede svimlende 3000
kroner i.
dagegamle
De smukke
40 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 41
fra Holte
Sammen med 14 andre
danske idrætstalenter
og cirka 3.500 atleter fra
hele verden i alderen
15-18 år deltog Bolette
Nyvang fra Holte Roklub
sammen med U-lands-
træner John Svendsen i
IOC's ungdoms-OL i
kinesiske Nanjing fra
16. til 28. august
TEKST: LARS BO
FOTO: PRIVAT OG ANN KEROL
til Kina
PORTRÆT
- Det var rigtig fedt og en kæmpe oplevelse!
17-årige Bolette Nyvang smiler, mens hun sidder på en bænk foran klubhuset i
Holte og genkalder sig oplevelserne fra 12 begivenhedsrige dage ved ungdoms-OL
i Nanjing i Kina.
Størrelsen på sportseventen og den anderledes kultur gjorde mest indtryk,
men også konkurrencerne, hvor Bolette skulle prøve kræfter med to nye discipli-
ner, head-to-head sprint på en S-formet bane og slalom med start fra en slidske.
Den anderledes kultur mødte Bolette allerede i terminalen i lufthavnen i
Nanjing. Her myldrede det frem med kinesiske voluntører, som rigtigt gerne ville
hjælpe atleterne med at bære bagagen og hvad, de ellers måtte have behov for. På
en rasteplads på vej til den olympiske by, stod de hjælpsomme kinesere også i kø »
42 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 43
for at holde paraplyer over danskerne – for
det regnede en smule.
- Det var næsten for meget af det gode,
så det skulle man lige vænne sig til, for
det var helt anderledes, end det vi kender
herhjemme, smiler Bolette.
Smagsprøve på det rigtige OLTanken bag ungdoms-OL er at give de unge
talenter en smagsprøve på det set-up,
der kendetegner det rigtige OL. Derfor
blev atleterne indlogeret i en nybygget
olympisk by af en størrelse, Bolette næsten
havde svært ved at fatte – og legene blev
naturligvis skudt i gang med den velkendte
åbningsceremoni.
- Det var helt uvirkeligt. Jeg blev helt målløs. Både over stør-
relsen på Youth Olympic Village, som var nybyggede lejligheder i
kæmpe højhuse, men også åbningsceremonien, hvor der var 60.000
tilskuere på stadion, siger hun.
Selve konkurrencerne var lidt af en udfordring for Bolette, som
aldrig havde prøvet andet end at ro ligeud i sprint. Nu skulle hun
ro på en helt andet måde og bruge en anden teknik, end den hun
var vant til.
- Head-to-head var det, der mindede mest om sprint, her var min
største udfordring i vendingerne, hvor jeg skulle bruge en anden
teknik for at dreje rundt om bøjerne. Det var teknisk svært, men
ret sjovt at prøve, for jeg skulle både have fart i båden og passe på,
at jeg ikke tog tag ind i bøjerne i vendingerne, siger hun.
I head-to-head blev det til en kvartfinale og sjettebedste tid,
mens det i slalom blev til en 11. plads. I sidstnævnte disciplin var
Bolette på mere end en måde på udebane, selv om hun havde øvet
sig en smule hjemmefra i en polokajak sammen med klubbens
polotræner.
- Det viste sig, at kajakken var lettere og derfor nemmere at ma-
nøvrere med end en polokajak. Men det er ikke min spidskompe-
tence, så jeg var noget nervøs. Heldigivis gik det meget godt, men
generelt synes jeg nok, at der mere var tale om show end seriøs
sport. På den måde gik der lidt af det sportslige, og det synes jeg
var synd med det kæmpe set-up, kineserne havde lavet, siger hun.
Næste mål er junior-EM og VMHjemme igen er Bolette begyndt i 1.G. på Team Danmark-linjen på
Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg. Ambitionerne i
kajak er ikke blevet mindre efter oplevelsen i Kina.
- Kina har da givet mig smag på at komme med til det rigtige OL.
Men jeg tager en sæson ad gangen. I den her sæson var jeg med
til junior-EM i Paris, og mit næste mål var at komme med til EM
Maraton. I stedet blev jeg udtaget til ungdoms-OL, så det her år
har bare været helt fantastisk for mig. Næste år må mine mål være
at komme med til junior-EM og VM, hvor jeg fortsat er U-18 roer,
smiler hun.
Det var helt
uvirkeligt.
Jeg blev helt
målløs...
Det viste sig, at kajak-
ken var lettere og derfor
nemmere at manøvrere
med end en polokajak...
44 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 45
- Når jeg ser tilbage på sæsonen, så fyldes jeg med stolthed og
glæde over de mange flotte resultater.
Det siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef Bo Vester-
gaard efter en historisk sprintsæson, hvor de danske landsholds-
roere roede 16 medaljer hjem ved EM og VM for ungdom og senior.
Kulminationen kom ved senior-VM i Moskva i august, hvor lands-
holdet leverede det bedste resultat siden 1993 med to guld og en
bronze.
Set i OL-perspektiv viste René Holten Poulsen fra Maribo Kajak-
klub med en bronze på den olympiske 1.000 meter enerkajak og en
guld på 500-meter, at han er en potentiel medaljetager i Rio.
Det samme må siges om erfarne Henriette Engel Hansen fra 361
Kano- og Kajakklub og juniorverdensmester Emma Jørgensen, der
overraskede alt og alle ved at vinde VM-guld på den ikke olympiske
1.000 meter toerkajak.
Udfordring for firerkajak- Moskva viste, at vi gjorde mange ting rigtige i løbet af sæsonen,
men også, at vi står overfor udfordringer i forhold til næste års OL-
kvalifikation, siger Bo Vestergaard.
Udfordringen er i første række herrernes firerkajak, der skuffede
med en samlet 18. plads i Moskva.
- Vores målsætning er at få en enerkajak og en firerkajak
kvalificeret til Rio. Til EM og VM forsøgte vi med en kombination
af erfarne roere og unge roere. Den kombination kom aldrig til at
fungere, så nu er spørgsmålet, om vi skal køre videre ad den vej
eller alene give vores unge talenter chancen. På ungdomssiden har
VM VISTE VEJEN
En historisk flot sprintsæson giver løfter
for næste års OL-kvalifikation
TEKST: LARS BO
FOTO: CHRISTIAN JACOBSEN OG ANN KEROL
vi en stor bredde af talenter, der presser på og har viljen
til at yde, det der skal til. Om det bliver det ene eller det
andet, vi satser på, vil blive afgjort i løbet af efteråret, siger
sportschefen.
Lyse udsigter for damernePå damesiden ser det noget lysere ud. Her er målsætnin-
gen ligeledes at få en enerkajak og en firerkajak med.
- Henriette og Emmas VM-guld i toerkajak var en præsta-
tion, som var bedre, end jeg på forhånd havde turdet håbe
på. Men deres samarbejde kørte rigtig godt, og nu kommer
begge til at indgå i vores firerkajak på samme vilkår som
de øvrige roere. Her presser mange på for en plads, for
både vores U-18 og U-23-roere kom i finalen ved U-EM og
U-VM, som det i øvrigt også var tilfældet for vores firerka-
jak hos drengene. Det vigtigste for træner-teamet bliver
nu at finde frem til den sammensætning, som realistisk set
har mulighed for OL-kvalifikation og også en medaljemu-
lighed, siger Bo Vestergaard.
Han ser frem til at følge de kommende måneders
arbejde med roerne, som han i øvrigt er kommet meget
tæt på med fast kontor og kontortider på elitecenteret i
Bagsværd.
- Jeg er på kontoret fire dage om ugen, mandag, tirsdag,
torsdag og fredag. På den måde er jeg hele tiden tæt på
roerne og trænerteamet. Det er en klar fordel for både dem
og mig, siger han.
mod Rio
ELITE
René Holten Poulsen -
< Henriette Engel og
Emma Jørgensen
lykønskes af for-
mand Ole Tikjøb
> Sportschef Bo Vestergaard
46 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 47
TEK
ST O
G F
OTO
: PE
TER
NY
EG
AA
RD
JEN
SEN
OG
AN
N K
ER
OL
BESØG
USA's nye ambassadør i Danmark, J. Rufus Gifford, som
tiltrådte i efteråret 2013, er glad for vand og ikke mindst
kajakroning. I nogle af de første interviews til pressen,
har han fortalt, at Danmark med den korte afstand til
vand alle steder, minder ham om barndommen omkring
Boston. Og han har tidligere til pressen sagt:
"Jeg voksede op på vandet med kajak, kite surfing,
vandski – hvad som helst, og tænk jeg har hørt, at ingen
i Danmark har længere end 50 km til vandet. Det er
fantastisk."
Den udmelding i pressen greb Dansk Kano og Kajak
Forbunds næstformand, Peter Nyegaard Jensen, naturlig-
vis og kontaktede straks ambassaden med en invitation.
- Jeg har altid undret mig over, at det var forbe-
holdt golf-sporten at arrangere erhvervsnetværk, så
med ambassadørens udmelding, så jeg naturligvis en
mulighed for, at bruge kajakroningen som indgangs-
vinkel til en anderledes erhvervsmiddag i Silkeborg
Kommune, hvor Peter Nyegaard Jensen er medlem af
kommunalbestyrelsen.
Kajaktur ved Løndal GodsTil besøget blev der sammensat et program for en kajak-
tur, og en efterfølgende middag med repræsentanter for
de større lokale erhvervsvirksomheder, erhverv-, turist-,
og eksportsorganisationer med Silkeborgs borgmester,
Steen Vindum, som vært.
Da først programmet var under udarbejdelse opstod
der mange spændende muligheder: En invitation til at af-
holde erhvervsmiddagen på Løndal Gods og en mulighed
for at ro på en ellers totalt afsondret lokal sø.
Tirsdag den 10. september løb programmet af stablen.
Efter en mindre forsinkelse på grund af en punktering af
ambassadens limousine ankom kortegen med ambas-
sadens medarbejdere, sikkerhedsfolk og et tv-hold til
godset. En hurtig omklædning og af sted til vandet.
Ved søen stod Niklas M. Hansen fra Silkeborg Kajak-
klub klar med at bredt udsnit af de forskellige kajaktyper
– alle grundigt rengjorte i klorin, for at hindre sprednin-
gen af vandremusling. En invasiv amerikansk art, som
det naturligvis blev meddelt ambassadøren. Og med et
grin var isen således brudt, og en fantastisk tur på søen
sat i gang.
Skøn tur på søenHvad der først så ud til at blive en blæsende og halv-våd
eftermiddag, viste sig fra naturens bedste side. lnden
selskabet havde rundet den første pynt, kom store flokke
af gæs og skarver på vingerne.
- Og så pludseligt ... wauw ... ørnen. I lyset så det
grangiveligt ud, som var det den amerikanske national-
fugl der hævede sig over os, men uden at være ornitolog
gætter jeg dog på, at det nok var havørnen, siger Peter
Nyegaard Jensen.
På hjemturen viste også isfuglen sig i et kort glimt.
- Sikke en isbrydende oplevelse inden vi ilede til
erhvervsmiddag på godset. For der var ingen tvivl om, at
ambassadøren sent om aftenen tog hjem med en ander-
ledes oplevelse, som han vil huske på. Det blev ikke "yet
another boring day at the office", men en oplevelse for
livet, siger Peter Nyegaard Jensen
Ud over ambassadøren, DKF's næstformand Peter
Nyegaard Jensen, Peters kæreste Trine Thrane og Niklas
M. Hansen deltog også den lokale turistchef Lise-Lotte
Nim-Hanssen og en sikkerhedsansvarlig på kajakturen
på søen ved Løndal Gods.
kajaktur i Silkeborgmed USA's ambassadør
Den amerikanske ambassadør i Danmark J. Rufus Gifford,
er glad for at ro kajak. Det har han netop bevist under et
besøg i Silkeborg den 10. september
Jeg voksede op på vandet
med kajak, kitesurfing,
vandski – hvad som helst...
48 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 49
Matchfixing
OL 2012: En badmintonhal fuld af kinesere, som forsøger at TABE en kamp. Håndbold slutspil i 2014:
Der tilbydes – måske – kontant bidrag til et hold for at gøre sig umage for at VINDE. I sommeren
2014: Politiet afhører medlemmer af en matchfixing-ring. Hen over sommeren trak det store over-
skrifter, at fodboldspillere måske havde fikset kampe for at tjene penge. Håndbold drøftede om
bødekasser blev brugt til at motiverer andre klubbers spillere.
Problemstillinger, som måske kan virke fjerne for kano og kajak. DKF indførte imidlertid en lov-
ændring af DKF's love i marts 2014, således at også DKF's medlemmer er underlagt regler, hvor den
måske mindre eksponerede "..og anden uetisk adfærd" spiller en vigtig rolle..
Man skal spille for at vinde, det er en grundregel i sport og i DIF's regelsæt. Men superlativerne
står i kø, når en hjælperytter på et bjerg heroisk trækker sin holdkaptajn op igennem feltet, for så
selv at "dø" og ende bagerst i feltet.
En håndboldtræner er en taktisk begavelse, når han skåner sin A-kæde, vinder en mindre sejr og
gemmer spillerne til senere i slutrunden. Kineserne ved OL i 2012 blev straffet af dommeren, men
nogen mente, at de bare var ofre for en dårlig turneringsstruktur.
Sager om uetisk adfærdI DIF har man set en række konkrete anmeldelser af uetisk adfærd og drøftet en række grænsetil-
fælde med specialforbundene. DIF's leder af matchfixing-sekretariatet Jesper Frigast Larsen for-
tæller, at han oplever, at netop på grund af regulativet kommer der mere fokus på uetisk adfærd.
Der er langt imellem matchfixing-sagerne, og i langt fra alle de potentielle sager, er der tale om
uetisk adfærd. Det nye regelsæt har imidlertid givet mulighed for at drøfte disse problemstillinger
og få dem frem i lyset. Det ser Jesper som en stor fordel.
I kano og kajak er det almindeligt at skåne sig, hvis man for eksempel skal ro en B-finale før en A-
finale. Men så ror man jo ikke for at vinde. Det er alment acceptabelt og kan jo sidestilles lidt med
håndboldeksemplet.
I maratonfelter er der ofte diskussioner om, hvem der skal trække, og nogle får måske lov at
blive i førerfeltet, hvis de lover ikke at spurte efter førstepladsen. Fænomenet hjælperoere er imid-
lertid dukket op i de store løb med samlet start, hvor ICF-maratonregler om kun at hænge på egen
aldersgruppe/klasse af naturlige årsager ikke gælder.
og anden uetisk adfærd
TEKST: TOM FAUERSKOU, ELITEANSVARLIG, DKF
FOTO: SHUTTERSTOCK
DKF
»
50 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 51
Vores sport – vi bestemmerEr vi så lige så begejstret som Jørgen Leth? Svaret findes
ikke i regelbøgerne. Måske findes svaret i løbsreglementet,
og måske skal svaret skabes gennem debat, der så forankres
i reglerne. Det er vores sport – vi bestemmer.
Banefordel er et ord, der jævnligt dukker op til sprint-
mesterskaber. Er det så i orden at tilpasse indsatsen, så en
selv eller en ven/veninde får en bedre placering eller bane i
semifinalen? I badminton er det ikke – skal det være accep-
tabelt i kano og kajak? Nej vil være mit bud på et svar.
Jesper Frigast Larsen forklarer det således:
- I forhold til DIF's matchfixing-regler er "forsætlig
underpræstation" omfattet af definitionen på matchfixing.
Man skal som udgangspunkt altid gøre sit bedste i enhver
konkurrence, og gør man det ikke, så snyder man. Men
reglerne er indført med respekt for den alment anerkendte
kultur i den enkelte idrætsgren. En roer, der sparer sig lidt
i en B-finale for at have kræfter til at give den fuld gas i en
efterfølgende A-finale, vil således ikke få en sag på nakken
af DIF, siger Jesper Frigast Larsen og fortsætter:
– Når det gælder matchfixing-reglernes begreb "tilsva-
rende uetisk adfærd", er følgende omfattet: Misbrug af
intern viden i forbindelse med betting, spil på egen konkur-
rence, hvad enten man spiller på egen sejr eller nederlag,
og at give eller modtage gaver, der ikke har nogen naturlig
tilknytning til konkurrencen.
DKF skal tage problemet alvorligtProblemets omfang i sporten som sådan er DIF ved at
danne sig et overblik over. I kano og kajak er vi ved at danne
os en forståelse for problemets art. Der er ingen tvivl om at
det skal tages alvorligt. Der er behov for klare regler for alle
konkurrencer. Der er behov for, at trænere, ledere og roere
er opmærksomme på kommunikation om og holdninger til
den gode sportsånd.
Vi må ikke negligere problemet, bare fordi spil på kano
og kajak ikke er udbredt herhjemme. Internettet gør, at selv
i fjerne lande kan et dansk mesterskab følges – og udnyttes
som spilobjekt. Vi må heller ikke negligere problemet, fordi
vi ikke selv synes, det er vigtigt.
Feltet er dækket af fælles regler med skrappe sanktions-
muligheder. Der kan være tale om udelukkelse fra sporten
i lighed med det, man kender fra dopingstraffe. Tænk, hvor
tragisk det ville være, hvis man blev lidt for smart, og en
ung roer pludselig står med en udelukkelsesdom fra DIF's
matchfixing-nævn.
På samme måde, som vi råder vores roere til at holde sig
fra doping og usikre kosttilskud, skal vi også råde dem til at
holde sig fra usikre etiske forhold.
DIF har udviklet en hjemmeside der giver et
indblik i udfordringerne med matchfixing
og uetisk adfærd og på en underholdende
måde giver brugeren viden om feltet.
https://www.spilspillet.dk/
DIF indførte i 2013 "Lovregulativ VIII: Matchfixing-
lovregulativet" dette regulativ er DKF underlagt,
hvilke blev synliggjort i en lovændring af DKF's
love i marts 2014. Dette regulativ dækker ikke alene
over decideret matchfixing, men også over "anden
uetisk adfærd". Regulativet forpligter alle i den or-
ganiserede idræt til bl.a. at skulle underrette DIF's
matchfixing-sekretariat, såfremt man måtte blive
bekendt med forhold der er dækket af regulativ VIII.
http://www.dif.dk/~/media/foreningsliv/pdf-filer/
endeligt_lovregulativ_matchfixing.pdf
DKF INFO
VEDRØRENDE DIT ABONNEMENT
DKF's EPP-database og magasinets adressedatabase er, som mange ved, kørt
sammen. Derfor er dit EPP-nummer (licens) og dit abonnementsnummer det
samme. Det består af din fødselsdato og år samt de to første bogstaver i dit for- og
efternavn. Nummeret står bag på dit blad, og dette nummer er vigtigt for DKF-
sekretariatet at få oplyst, når du henvender dig angående bladet. Uden nummeret,
(alternativt din fødselsdato), kan man ikke finde dig i databasen.
MEN ændring af adresse, mailadresse og telefonnummer, er noget du enten selv,
eller din klub skal vedligeholde. Klubberne skal holde databasen ajour med deres
medlemmer og disses oplysninger, men du kan også selv logge ind i systemet.
1. Dette gøres ved, at du går til vores hjemmeside www.kano-kajak.dk
Dernæst scroller man ned til punktet "GÅ TIL…" ude i højre side. Derefter klikker
man på "Ret din blad-/EPP-adresse".
2. Der vil nu komme et login-vindue. Der taster du din mailadresse, (den som du
har opgivet til din klub, og som du derfor er oprettet i systemet med). Hvis ikke
du har været logget ind før, så kan du bede om at få tilsendt et nyt password, som
derefter kan ændres når du er logget ind. (Hvis ikke din mailadresse eksisterer i
systemet, så er det klubben man skal tage fat i).
3. Når du er logget ind, kan du ændre din adresse, mailadresse og telefonnummer.
Det er dig selv og klubberne der skal holde databasen ajour. I klubben er det ofte
kassereren der sidder med opgaven. Der er ca. 18.000 adresser i databasen, så det
ville være uoverkommeligt at folkene på sekretariatet skulle sidde med det.
MEN har du ændringer til dit navn, eller er din fødselsdato eller år tastet forkert, så
er det sekretariatet man skal have fat i.
På redaktionen kan vi ikke rette i adresser eller gøre noget ved udeblevne blade,
og det er spildt arbejde at sende os mails om det.
MANGLENDE MAGASIN?
Udebliver dit blad, må du til gengæld meget gerne henvende dig til sekretariatet.
Vi betaler en klækkelig sum for, at alle medlemmer skal have Magasinet Kano &
Kajak leveret, så vi vil gerne, via distributionsselskabet, kunne gøre noget ved
det, når bladet ikke ender hos dig. Dette skal ske indenfor 2-3 uger efter seneste
bladudgivelse. Send en mail til [email protected], med navn, adresse og licens-
nummer, så opretter vi en reklamation, og du får bladet eftersendt, hvis altså din
adresse i systemet er vedligeholdt.
1
MAGASINETS DEADLINES
Næste nummer af Magasinet Kano & Kajak udkommer fra: 28. januar 2015.
Deadline for materiale sendt til redaktionen er: 9. januar 2015.
Deadline for indtastning af modtageradresser er: 28. januar 2015.
2
3
Jantex professional paddles
er fremstillet af 100% carbon
af det bedste composit materiale
på markedet i en nøje kontrolleret
højteknologisk produktion.
René Holten Poulsen Beta Large, 221 cm
Kim Wraa,Beta Large, 219 cm
Kasper BleibachAlpha Large plus, 219,5 cm
Emil StærGamma Large, 221,5 cm
Lasse NielsenGamma Large plus, 215 cm
Casper Nielsen Beta Large plus, 215 cm
Jimmy BøjesenBeta Large, 218 cm
Henriette Engel Hansen Gamma Medium, 214,5 cm
JaNtEx BEta RIO Stadig den mest anvendte Jantex pagaj. Rigtigt godt catch, god træk-fase med et godt exit. Rigtig god til sprint og lange distancer.
JaNtEx Gamma RIO Den mest anvendte pagaj i dame-klasserne ved de internationale regattaer i 2012. Blandt mange andre: Lisa Carrington (NZ) OL & VM Guldvinder K1 200 m. Godt catch med en rigtig god trækfase og et fantastisk godt exit væk fra kajakken.
Foto: Jens Thybo
indoor-outdoor
Dansprint apSStrandmarksvej 27C
DK-2650 Hvidovre
Tel. +45 4469 8800
Mobil +45 2011 8800
Fax +45 4469 8880
www.dansprint.com
LaRGE PLUS LxB: 515x178 mm Vægt: 260g Areal: 840 cm2
LaRGE LxB: 510x178 mm Vægt: 260g Areal: 820 cm2
LaRGE mINUS LxB: 505x178 mm Vægt: 255g Areal: 800 cm2
mEDIUm PLUS LxB: 500x166 mm Vægt: 250g Areal: 780 cm2
mEDIUm LxB: 495x166 mm Vægt: 240g Areal: 760 cm2
mEDIUm mINUS LxB: 490x166 mm Vægt: 215g Areal: 740 cm2
SmaLL PLUS LxB: 485x158 mm Areal: 720 cm2
SmaLL LxB: 480x158 mm Vægt: 200g Areal: 700 cm2
SmaLL mINUS LxB: 475x158 mm Areal: 680 cm2
BaBY LxB: 470x155 mm Vægt: 190g Areal: 600 cm2
LaRGE PLUS LxB: 515x178 mm Vægt: 260g Areal: 840 cm2
LaRGE LxB: 510x178 mm Vægt: 260g Areal: 820 cm2
LaRGE mINUS LxB: 505x178 mm Vægt: 255g Areal: 800 cm2
mEDIUm PLUS LxB: 500x166 mm Vægt: 250g Areal: 780 cm2
mEDIUm LxB: 495x166 mm Vægt: 240g Areal: 760 cm2
mEDIUm mINUS LxB: 490x166 mm Vægt: 228g Areal: 740 cm2
SmaLL PLUS LxB: 485x158 mm Areal: 720 cm2
SmaLL LxB: 480x158 mm Vægt: 240g Areal: 700 cm2
SmaLL mINUS LxB: 475x158 mm Areal: 680 cm2
NY StR. NY StR.
NY StR. NY StR.
NY StR. NY StR.
Ny model Rio
AL HENVENDELSE TIL: DANSK KANO OG KAJAK FORBUND, IDRÆTTENS HUS, BRØNDBY STADION 20, 2605 BRØNDBY, TLF. 4326 2094 – MMP +ID-NR. 42771AL HENVENDELSE TIL: DANSK KANO OG KAJAK FORBUND, IDRÆTTENS HUS, BRØNDBY STADION 20, 2605 BRØNDBY, TLF. 4326 2094 – MMP +ID-NR. 42771