Ind i Historien – Bind 3 (8. klasse) - Alinea i... · 3 / 44 Opgaver til bind 3 (8. klasse) Lange opgaver til afsnittet ”Fra folkestyre til demokrati” † Prøv ved hjælp af

Ind i Historien – Bind 3 (8. klasse)

Fra folkestyre til demokratiKolonier og krig

Fra uland til ilandDiktatorernes årtier

Fra besættelse til ungdomsoprørEn delt verden

Vækst, velfærd og krise

2 / 44

Opgaver til bind 3 (8. klasse)

Korte opgaver til afsnittet

“Fra folkestyre til demokrati”

• Nævn de danske afståelser af landområder fra midten af 1600-tallet og til og med 1864.

• På hvilken måde blev krigens resultat en overgang en fordel for dansk industri?

• Hvor lang tid tog det at betale vores krigsgæld?

• Hvordan forsøgte man efter 1870 at kompensere for tabet af land?

• Beskriv forholdene på landet for de tre befolkningsgrupper:BønderHusmændTyende

• Beskriv, hvordan andelsbevægelsen startede, og udviklede sig og hvad andels bevæ -gelsen gik ud på.

• Hvilke former for andelsbevægelser kender du til i dag? – og hvorfor kan ideen stadig bruges?

• Beskriv byudviklingen i sidste halvdel af 1800-tallet.

• Hvor mange procent voksede Esbjergs befolkning gennemsnitligt om året fra 1868 - 1901?

• Læs nederst side 11 og side 12. Beskriv, hvori Københavns boligproblemer bestod – oghvordan man løste dem i første omgang.

• Hvorfor skulle der gøres noget ved boligproblemerne?

• Hvordan blev problemet løst efter 1872?

• Skriv begivenhederne ned i Christian Holsts liv (s.16) – skriv i punktform.

• Hvad var det værste set med dine øjne og hvorfor?

• Hvilke forhold er forbedrede i dag?

• Hvorfra og fra hvem stammede ideerne om, at arbejderne skulle organisere sig?

• Forklar, hvad det vil sige “at organisere sig”?

• Fortæl om Louis Pio

• Hvad var ”Slaget på Fælleden”?

• Beskriv hvad der skete i 1899.

• Læs side 18+19. Hvad hed de første 3 politiske partier i Danmark? Hvornår blev de stiftet,hvad gik de ind for, hvem stemte på dem?

• Hvem var Estrup og fra hvilket parti kom han?

• Læs nederst side 20 og øverst side 21. Forklar hvad der skete ved systemskiftet i 1901.

• Hvad betyder parlamentarisme og hvorfor er det vigtigt?

• Hvorfor emigrerede mange til USA?

• Hvad lover plakaten nederst side 21?

• Hvor lang tid tog turen til Amerika

• Hvor mange udvandrede i alt fra Danmark fra 1869 til 1914?

• Hvem var det, som udvandrede?

3 / 44


Lange opgaver til afsnittet

”Fra folkestyre til demokrati”

• Prøv ved hjælp af computeren at finde eksempler på folk der emigrerede til USA. Skriv lidt om dem.

• Sammenlign en nutidsfamilies budget med arbejderfamiliens budget s. 15. Beregn hvormange procent posterne udgør. Forklar forskellen

• Bevidstgørelse af landbefolkningen? Tag kontakt til højskolerne, lad eleverne (deres forældre) fortælle om højskolerne.

• De folkelige bevægelser (landbobevægelser, religionsbevægelser m.v.) oprettede måskeforsamlingshuse, missionshuse, kolonihaver eller lignende i dit lokal område? Spørg pådet lokale museum.

• Er der i skolens omegn levn fra større industrivirksomheder? Sukkerfabrikker, skibsværfter, margarinefabrikker osv.

4 / 44


Ildprøve i afsnittet


Denne lillebitte ildprøve er individuel – til gengæld må alle notater/bøger bruges.

1) I 1864 mistede Danmark et stort stykke landområde. Hvilke landområder er der taleom?

2) Forklar begreberne import og eksport.3) Hvilket land købte flest af Danmarks landbrugsvarer omkring 1880’erne?4) Hvilke landbrugsvarer var der tale om?5) Forklar andelsbevægelses-tanken.

Hvad betyder?

6) det latinske ord ”liber”7) konservatisme? (beskriv med egne ord)8) socialisme? (beskriv med egne ord)9) liberalisme? (beskriv med egne ord)10) arbejderklassen? (beskriv med egne ord)

Hvilke befolkningsgrupper

11) stemte på partiet Højre – og hvorfor gjorde de det?12) stemte på partiet Venstre – og hvorfor gjorde de det?13) grundlagde Socialdemokratiet – og hvorfor gjorde de det?

Bonus spørgsmålene:

Hvem var Pio?

Beskriv hvorfor landbruget omkring 1880’erne blev omlagt fra kornproduktion til animalske(smør og kød) produktion.

Hvilke modsætninger er der mellem socialismen og liberalismen? (beskriv med egne ord)

5 / 44


Facit til Ildprøven


1. 1864 mistede Danmark store landområder. Hvilke landområder er der tale om?

(mellem 0-4 point)

Danmark tabte fyrstendømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg samt øen Helgoland.Grænsen gik efter 1864 ved Kolding og Kongeåen. Den nuværende blev trukket efter 1. Verdenskrig i 1920. Her fik Danmark Sønderjylland tilbage.

2. Forklar begreberne import og eksport. (mellem 0-2 point)

Import er når man køber nogle varer (fx bananer eller biler) i udlandet. Eksport er det modsatte. Her er tale om de varer (fx landbrugsprodukter) som et land sælger til andre.

3. Hvilket land købte flest af Danmarks landbrugsvarer omkring 1880’erne?

(mellem 0-2 point)

England købte de fleste af de danske landbrugsvarer. England var blevet verdens rigesteland. Derfor havde de råd til de danske varer som var (se spørgsmål 4).

4. Hvilke landbrugsvarer var der tale om? (mellem 0-2 point)

Eftersom englænderne nu havde penge, ville de have noget andet end brød og grød. Deville have kød, æg og smør. Efterspørgsel blev nu så stor, at danskerne kunne eksporteremange af disse animalske produkter.

5. Forklar andelsbevægelses-tanken. (mellem 0-5 point)

Andelsbevægelserne startede omkring 1880’erne. Tanken var, at de små bønder kunne oprette fx et andelsmejeri sammen. Her kunne mælken blive forædlet til smør, der herefterkunne sælges. Hver bonde havde en andel af virksomheden, og fik derfor en andel af overskuddet. Udover mejerier var der bl.a. også andelsslagterier og forskellige indkøbs -foreninger. Brugsen (Coop) er en gammel andelsbevægelse.

6. Det latinske ord ”liber” (mellem 0-2 point)

Liber betyder fri. Af dette ord kommer liberalismen.

FACIT

6 / 44


7. Konservatisme? (beskriv med egne ord) (mellem 0-2 point)

Konservatisme kommer af det latinske ord conservare, som betyder ”at bevare”. Det derskal bevares, er det klassiske samfund – Gud, konge og fædreland. I dag er der ikke mangetilbage, som er rent konservative, idet partiet af samme navn, også har et klart liberalistiskpræg. Dog kan man sige, at når man taler for en bevarelse af kongehuset, så er der tale omen form for konservatisme.

8. Socialisme? (beskriv med egne ord) (mellem 0-2 point)

I den klassiske socialisme er alle lige. Staten skal spille en stor rolle, og garanterer en godoffentlig service (fx gratis sygehuse, folkeskoler og ældrepleje). Ligheden er i højsædet, oger vigtigere end friheden. Her står den i klar modsætning til liberalismen.

9. Liberalisme? (beskriv med egne ord) (mellem 0-2 point)

Liberalisme kommer af ordet liber – se spørgsmål 6. I liberalismen skal det enkelte menne-ske have mulighed for at handle selv. Mennesket er fornuftigt og stærkt. Eftersom man harmulighed for, at handle selv vil der være uligheder. ”Enhver er sin egen lykkes smed”, er énaf liberalismens grundidéer. Den personlige frihed er langt vigtigere end ligheden. Derfor erdenne ideologi i modsætning til socialismen (se spørgsmål 8). Af politiske partier har Venstre været et klassisk liberalistisk parti, men er nok mere i dag et social-liberalistisk parti(se i øvrige spørgsmål 12).

10. Arbejderklassen? (beskriv med egne ord) (mellem 0-2 point)

Fra 1850-1900 blev befolkningen i de store byer næsten fordoblet. De mange folk søgte arbejde inde i byen. Her var arbejdet hårdt og lønnen ringe. Boligforholdene var heller ikkegode. Hvis man brokkede sig, blev man fyret af arbejdsgiverne, og hvis de ikke kunne betalehuslejen, blev de smidt ud af husejerne. De forskellige arbejdere begyndte at organiserersig. Dvs. man lavede de første fagforeninger og i 1871 blev Socialdemokratiet dannet. Arbejderklassens magt voksede, og den almindelige arbejders forhold og løn blev langsomtbedre.

11. Stemte på partiet Højre – og hvorfor gjorde de det? (mellem 0-4 point)

Højre gik ind for at bevare samfundet (se spørgsmål 7). Derfor var det godsejernes, de højtuddannede, selvstændiges, og vellønnede embedsmænds parti. De stemte på Højre forat samfundet skulle bevares.

FACIT

7 / 44


12. Stemte på partiet Venstre – og hvorfor gjorde de det? (mellem 0-4 point)

Det var hovedsageligt bønder, husmænd og lavere embedsmænd der stemte på Venstre. De følte, at samfundet skulle ændres, så man fik mere frihed (se spørgsmål 9).

13. Grundlagde Socialdemokratiet – og hvorfor gjorde de det? (mellem 0-4 point)

Socialdemokratiets vælgere var arbejderklassen. Da partiet blev dannet i 1871 var målet, atarbejderklassen skulle have det bedre. De ville have mere magt, idet de mente, at lighed varvigtig (se spørgsmål 8 og 10).

Bonusspørgsmålene:

Hvem var Pio? (mellem 0-7 point)

Pio bliver kaldt for ”socialismens fader i Danmark”. Han var den første, som beskrev arbejderklassens usle kår. Selv kom han fra en ”bedre” familie, faderen var officer i hæren.Derfor kunne han skrive, så alle forstod ham, og det var da også de malende beskrivelser affattigdommen og håbløsheden i arbejderklassen, der fik arbejderne til at forene sig i fagfor-eninger. Arbejdsgiverne og politiet var naturligvis imod dette. Efter ”Slaget på Fælleden ”(1872), blev Pio dømt ansvarlig for urolighederne og idømt en lang fængselsstraf. Han blevdog benådet, og i 1875 kunne han fortsætte sit arbejde med at kæmpe for arbejderklassen.25. marts 1877 fik arbejderbevægelsen et chok. Pio var taget til USA. Det er senere kommetfrem, at politiet havde betalt rejsen og en stor sum penge til ham for at forlade landet. Hanblev nu stemplet som forræder. Han døde i Chicago i 1894.

Beskriv hvorfor landbruget omkring 1880’erne blev omlagt fra kornproduktion til animalsk

(smør og kød) produktion. (mellem 0-5 point)

I løbet af 1870’erne blev Europa oversvømmet af billigt korn fra Amerika. Prisen faldt, ogbønderne kunne slet ikke konkurrere med disse lave priser. Samtidig kunne man se, at deengelske bønder (se spørgsmål 3 og 4) ikke kunne producere nok mad til den ”rige” befolkning. Igennem andelsbevægelsen (se spørgsmål 5) kunne man producere de efterspurgte varer som kød, smør og æg. Derfor blev det danske landbrug omlagt fra korn tilanimalsk produktion.

FACIT

8 / 44


Hvilke modsætninger er der mellem socialismen og liberalismen?

(beskriv med egne ord) (mellem 0-3 point)

Hos socialisterne er drømmen om lighed det vigtigste. Det kan ikke passe, at en fabriksejerskal tjene på, at arbejderne slider sig selv ihjel. Derfor skal der være mere lighed. Alle skalhave mulighed for skolegang, komme gratis på sygehus osv. (se spørgsmål 8). Dette kræveren stor offentlig sektor, hvilket kræver en høj skat.

Her tænker liberalisterne anderledes. ”Pengene har det bedst i borgernes lommer”. Her erfriheden det vigtigste (se spørgsmål 9). Hvorfor skal jeg betale for, at naboens søn skal iskole? Det er ikke frihed. Staten skal blande sig så lidt som overhovedet muligt. En stor stat,vil betyde en mindre frihed for den enkelte.

Karakter Antal point

12 52 - 49 point

12 46 - 48 point

10 41 - 45 point

7 36 - 40 point

7 31 - 35 point

4 30 - 24 point

02 18 - 23 point

00 12 - 17 point

00 9 - 11 point

–3 0-8

FACIT

9 / 44



”Kolonier og krig”

• Hvad sker der på mødet i Berlin i 1884?

• Hvilke lande var med til dette møde?

• Hvad besluttede disse lande?

• Hvorfor ville disse lande overhovedet til Afrika?

• Se på det lille kort (side 29). Se dernæst på det store kort (samme side). Hvad er der sket?Hvorfor ser grænserne sådan ud?

• Hvilket europæisk land mente sig snydt i koloniseringen af Afrika?

• Hvorfor ville tyskerne hjælper boerne i Sydafrika?

• Hvem var med i 1. Verdenskrig?

• Hvilke forventninger havde soldaterne til krigen – ville den tage lang tid?

• Beskriv slaget ved Verdun.

• Hvordan gik krigen mod øst (Tyskland mod Rusland)?

• Hvorfor kom amerikanerne med i krigen – og hvem holdt de med?

• Hvem vandt krigen?

• Hvilke betingelser fik taberen?

• Hvad var ”Folkenes Forbund” (også kaldet Folkeforbundet)?

• Hvorfor fik Danmark noget af Sønderjylland tilbage?

Længere opgaver til afsnittet

”Kolonier og krig”

• Imperialismens ideer kan undersøges i den tids børne- og ungdomslitteratur, fx Tintin iCongo.

• Forandringer i Afrika

– Undersøg ved hjælp af et historisk atlas, hvordan Afrika var opdelt i 1914.

– Brug et moderne atlas og undersøg, hvad de tidligere kolonier hedder i dag.

• Forandringer i Europa

– Undersøg ved hjælp af et historisk atlas, hvordan Europa så ud i 1920

– Brug et moderne atlas og undersøg hvilke ændringer, der er sket frem til vore dage.

10 / 44



”Fra U-land til I-land”

• Lav et referat af avisartiklen på s. 48 – 49.

• Der ønskes en billedanalyse af maleriet ”Sat ud” (s. 51). Du skal beskrive indholdet på billedet (Hvad ser man på billedet? Hvad sker der i billedet? Hvor foregår billedet? Hvornår foregår billedet osv.). Du skal også sige noget om måden (bruger billedet ensærlig liniekomposition? Hvilket synspunkt bruger billedet? Hvilket plan bruger billedet?(forgrund/mellemgrund/baggrund), synsvinkel? Blikførende linier? Farver? Kontrast?Lys?). Nu skal du fortolke billedet: Hvad vil maleren sige? Er der andre betydninger (medbetydninger)? Og endelig din egen vurdering af billedet: Udtrykker billedet budskabet godt /dårligt? Begrund.

• Hvordan holdt de forskellige klasser i samfundet sommerferie?- overklassen (”de rige”)- arbejderklassen

• Hvad var Danmarks rolle under 1. Verdenskrig?

• Hvorfor var folk så optimistiske for fremtiden?

• Hvem var Nina Bang?

• Hvilke sportsgrene var for borgerskabets unge (de rige)?

• Hvilke sportsgrene var for arbejderklassens unge?

• Nævn nogle af de områder, hvor ”de unge” gjorde oprør imod deres forældre.

• Hvem var Fy og Bi?

• Hvordan blev hverdagen ændret i løbet af 1920’erne?

• Hvorfor blev bilerne billigere op igennem 1920’erne?

• Hvem var Charles Lindbergh?

• Hvad var B&W?

• Hvad var en ”Gullasch-baron”?

• Hvordan gik det med de fleste af disse ”Gullasch-baroner”?

• Hvem var H. N. Andersen?

• Hvad handlende ØK (Østasiatisk Kompagni) med?

• Hvorfor kom den store krise i slutningen af 1920’erne, og hvad medførte den for almindelige mennesker?

• De to billeder på s. 63 viser, hvad der var på spil i 1930’erne. Hvad kunne der ske?

• Efter at have læst side 64 i bogen kan man undre sig over, hvorfor de mange danske arbejdsløse ikke blev enten højreorienterede nazister eller venstreorienterede kommunister som i fx Tyskland, hvad er din mening?

• Hvad laver de unge arbejdsløse på tegningen s. 65

11 / 44


• Lav en billedanalyse af forsiden på ”Spejder Jul” (samme fremgangsmåde som i spørgsmål 2)

• Måtte ungdomspolitikerne bære uniform i 1930’erne?

• Lav billedanalyse af Herluf Bidstrups tegning s. 67 (se spørgsmål 2)


”Fra U-land til I-land”

• Fortæl om sygdomme som tuberkulose og engelsk syge, der igen blev meget udbredt efter 1. Verdenskrig

• Lav en PowerPoint om de opfindelser, der forandrede folks hverdag fx cyklen, telefonen, radioen og bilen

• Hold et foredrag om Jazzmusikkens historie

• Kig på billedet herunder (Hans Andersen Brendekilde: “Udslidt”, 1889). Forestildig hvad der kan være sket – og hvorfor det er sket.

12 / 44



”Diktatorernes årtier”

• Hvor ligger Ebro-floden?

• Hvem kæmper?

• Hvem bliver kaldt fascister?

• Hvem var Franco?

• Hvorfor tror du, danske frivillige tog til Spanien for at kæmpe?

• Tror du noget lignende kunne ske i dag?

• Hvad skete i Spanien d. 1. april 1939?

• Hvordan var forholdene for bønderne og arbejderne i Rusland i begyndelsen af 1900-tal-let?

• Forklar med egne ord og udførligt, hvad der skete i Skt. Petersborg den 22. januar, 1905?

• Hvordan var forholdene for zarens modstandere efter 22. januar?

• Hvilken ideologi var mange af zarens modstandere tilhængere af?

• Hvem stod i spidsen af modstanderne?

• Hvordan mener mensjevikkerne, at Rusland skal gøres kommunistisk?

• Hvordan vil bolsjevikkerne gøre Rusland til et kommunistisk styret land?

• Forklar baggrund for Martsrevolutionen, og hvem der stod bag?

• Hvordan udbreder bolsjevikkerne i 1917 kommunismen i det efter 1. Verdenskrig hærgede Rusland?

• Hvilken dato foregik Oktoberrevolutionen og hvordan?

• Hvem dannede regering efter revolutionen?

• Beskriv udførligt, hvordan hverdagen i Rusland var efter Oktoberrevolutionen?

• Hvem var imod kommunismen (internt), og hvem støttede dem ude fra?

• Hvem er Trotskij, og hvad var hans mission?

• Hvad er Den røde Armé, og hvad er Den hvide Armé?

• Hvad sker der med zaren og hans familie, og hvordan reagerer omverdenen på zarensskæbne?

• Hvad gik Stalins femårsplaner ud på?

• Hvordan blev bønderne behandlet?

• Hvad var straffen for ikke at leve op til Stalins planer og forventninger?

• Hvordan blev kunsten i Rusland brugt fra Oktoberrevolutionen og frem til Stalin overtogmagten?

• Hvad brugte Stalin kunsten til, og hvordan var ytringsfriheden for kunstnerne?

• Hvad er en arbejdslejr?

• Hvordan var dagligdagen i en arbejdslejr, og hvilke magtmidler blev brugt i lejrene?

• Hvilke rygter svirrede i Rom efteråret 1922?

13 / 44


• Hvad skete d. 28. oktober 1922?

• Hvad mener du om den måde, fascisterne kom til magten på?

• Hvorfor betød det ikke noget, at Mussolini ikke havde flertal?

• Italienerne var utilfredse med slutningen på 1. Verdenskrig. Men hvorfor? De var jo påsejrherrernes side?

• Hvad var budskabet fra det fascistiske parti?

• Forklar hvorfor det fascistiske budskab ”gik rent ind” hos mange italienere.

• Hvem sluttede især op om det fascistiske parti?

• Hvor netop dem?

• Hvilket historisk imperium var forbillede for den stat, Mussolini gerne ville gøre Italien til?

• Hvordan fik Mussolini/fascisterne flertal i parlamentet?

• Forklar hvad man gjorde for at ensrette Italien. (skriv evt. stikord)

• Hvad er propaganda?

• Hvad var risikoen ved at være Mussolini-modstander?

• Hvad mener du om billedet s. 84 nederst?

• Hvad gjorde Mussolini for at forbedre Italiens økonomi og bringe arbejdsløsheden ned?

• Giv nogle eksempler på, hvordan det tyske samfund blev ændret, da nazisterne kom til.

• Hvilken rolle havde de tyske børn i 1000-års riget?

• Forklar hvad udtrykket: ”Lov og ret er, hvad der gavner det tyske folk” betød.

• Hvad skete der med jøderne?

• Hvorfor ville Hitler ikke trykke Jesse Owen i hånden?

• Hvad skete i München 1923?

• Hvor ligger München?

• Hvordan tog Hitler fejl?

• Hvad var konsekvenserne af denne fejl?

• Beskriv situationen i Tyskland efter 1. Verdenskrig?

• Hvad er det for erstatningskrav der tales om?

• Hvad betyder inflation? Er det godt eller skidt?

• Hvad handler Hitlers bog ”Mein Kampf” om?

• Hvorfor voksede nazistpartiet ikke så hurtigt som Hitler havde forventet?

• Se på billedet ”Der evige Jude”(s. 87) – hvad mener du billedet fortæller om jøderne? –hvilke symboler ser du?

• Hvorfor blev Tyskland igen fattigt omkring 1930?

• Hvad betød det for Hitler og nazisterne?

• Se på billedet nederst. s. 87 – hvad opfordrer nazisterne til?

14 / 44


• Lav et søjle-diagram, der viser nazisternes andel af Rigsdagens pladser.

1928 12/607

1930 107/607

1932 230/607

1932 196/607

1933 288/607

• Se på billederne s. 88. Hvem henvender de sig til? Sammenlign med s. 80.

• Hvad sker før, under og efter Rigsdagsbranden

• Kommunister og nazister hadede hinanden det meste af tiden før 2. Verdenskrig. Se påderes propagandaplakater og billeder af sig selv (s.80, 82, 85, 87,88,90 og 91). Hvordanfremstiller de sig selv, hvad kæmper de for, og hvordan opfatter de ”deres fjender”?

• Læs siderne 96-99. Dernæst skal I udfylde skemaet med, hvad der sker i disse årstal.

1935

1936

1938

1939

15 / 44


• Hvordan var Hitler og Stalin forhold til hinanden?

• Beskriv hvad ikke-angrebspagten var?

• Den engelske statsminister forsøgte at forhandle med Hitler. Hitler lovede at opføre sigordentligt i september 1938. Oversæt den engelske tekst nedenfor og kom med din egenmening.

“My good friends, for the second time in our history, a British Prime Ministerhas returned from Germany bringing peace with honour. I believe it is peace for our time...”

• Hvilket år, hvilken måned og hvilken dato bryder 2. Verdenskrig ud?

• Hvem klarer sig bedst i starten?

• Hvordan går det med Polen?

• Hvilket år, måned og dato besætter Nazi-Tyskland Danmark?

• Beskriv hvordan Nazi-Tyskland erobrer Frankrig og driver England ud fra det europæiskefastland i løbet af maj måned 1940. Brug billede og kort s. 100.

• Hvorfor begyndte Nazi-Tysklands forbundsfælle Italien på samme tid at angribe Egypten iNordafrika?

• Alle europæiske lande have efterhånden givet op over for Hitler i slutningen af 1940, undtagen ét land, hvilket?

• Beskriv ”Slaget om England” og inddrag plakaten nederst s. 101.

• Hvad er Operation Barbarossa?

• Ordet ”Barbarossa” kommer fra en tidligere europæisk kejser, der måtte underordne sigden katolske kirke. Ordet stammer også fra ”barbar” (en rå umenneskelig og primitiv per-son) og endelig henleder den sidste del af ordet ”Rossa” til den røde farve på kejserensskæg. Hvorfor vælges ordet ”Barbarossa” som kaldenavn for angrebet på Sovjetunio-nen?

• Pearl Harbour, hvad er det?

• Hvilke konsekvenser fik angrebet på Pearl Harbour?

• Brug de fire billeder s. 104 til at beskrive jøder og folkemord

• ”Krigen vender” lyder overskriften s. 105, hvordan?

• D-dag?

• Motivet på billedet nederst s. 106 har afgørende betydning for afslutningen af krigen ogogså betydning den dag i dag, hvorfor det?

• Hvad skete der med de ledende nazister?

16 / 44



”Diktatorernes Årtier”

• Lav en tidslinje, der beskriver Lenins liv ud fra afsnittet om Lenin på s. 75 og opslag iGads historieleksikon.

• Lav en tidslinje, der beskriver Stalins liv (s. 79-81 + Gads historieleksikon)

• Forklar begrebet revolution. Du kan evt. slå ordet op i en opslagsbog eller på nettet.

• Hvorfor støttede USA, England og Frankrig ”Den hvide Armé”?

• Hvilken indflydelse har begivenhederne og kommunismen i perioden fra 1917 og frem til2. Verdenskrig haft på livet i Rusland og på verdenshistorien?

• Mark Millar er blevet kendt for sine provokerende, ja ligefrem kontrover siellehistorier og for en fantastisk evne til atpuste nyt liv i hensygnende karakterer. Et eksempel er det spændende tanke -eksperiment – Superman: Red son – hvorMillar funderer over, hvad der ville væresket, hvis Superman i stedet for at lande ien ærkeamerikansk lilleby i stedet var landet i det kommunistiske Sovjet. Skriv ½ side om, hvordan du tror, historienville have set ud, hvis Superman var landet i Rusland i 1920.

Mark Millar: “Superman: Red Son”

17 / 44


Din opgave er:

• Du skal skrive et brev til din søn. Dette brev må han først åbne når han bliver voksen. Idette brev skal du forklare ham, hvordan Rusland blev kommunistisk og bl.a. ændredenavn til Sovjetunionen. I brevet skal du desuden komme ind på:

– Hvordan det ændrede jeres liv?

– Blev jeres liv bedre eller dårligere?

– Hvad du syntes om Lenin?

– Hvem støttede du under borgerkrigen?

– Hvordan du så/ser på Stalin?

• Forestil dig du lever i Italien under Mussolini. Du er meget uenig/utilfreds med Mussoliniog vil derfor gerne lave en klub/forening, der er imod det fascistiske parti. Hvad vil dugøre?

• Imperialismens ideer kan måske undersøges i tidens børne- og ungdomslitteratur. Denhvide unge mand kæmper måske tappert imod indfødte. Fx Tintin i Congo.

Dette er familien Boris og Elana Starkawskij. De bor i Sankt Petersborg med deres søn Zengin. Billedet er taget i 1934.

Diktatorernes Årtier

18 / 44


• Se på tøjet i perioden med stormagternes militære oprustning. Se det afspejlet i fx matrostøj, spejderuniformer, uniformer fra ungdomspolitikerne m.v. Undersøg tøjet idag. Findes der partisanudstyr? Militærjakker? Tøj med slogans osv.

• Se mellemkrigstidens uoverensstemmelser i kunstbøger. Hvorfor var fx nazisterne såvrede på moderne kunst.

• Del klassen op i detektivbureauer. Lad dem gå på jagt efter oplysninger om datidens personer, musikeksempler, taler.

• Dårlig økonomi fra mellemkrigstiden? Lad eleverne se inflationen i datidens frimærker ogpengesedler

• Lad eleverne smage mad fra ”en krigstid”: Havregryn til morgenmad, margarinemadmed puddersukker og erstatningskaffe til frokost og gullasch til aftensmad.

• I mellemkrigsperioden diskuteredes ”den stærke mand” i stedet for demokrati. Find eksempler i fx aviser, reklamer, folkeskolens formålsparagraf m.v.

• Dagliglivet i 1930’erne? Del klassen op i partipolitik, erhverv, fritid, mad, mode, tøj…

• I 2. Verdenskrig var der rationeringer. Lav et måltid af stuvede kålroer! (Maden i Kz-lejrene var ofte kålroesuppe)

19 / 44


• Sammensæt en ideologi!

a) b) c) d)

Fascisme Nazisme Socialisme Kommunisme(Nationalsocialisme)

Skriv a, b, c eller d ud for disse udsagn.

Advarsel! Nogle udsagn hører til mere end en ideologi.

– Afskaffelse af demokrati (det fører til kaos)

– Modstand mod socialisme, kommunisme og demokrati

– Racerent folkefællesskab

– Proletariatets diktatur er nødvendigt for at få et klasseløst samfund

(*proletariatet = den undertrykte klasse)

– Al magt skal koncentreres hos staten og ”Il Duce” – Føreren

– Enhver har sin plads i hierarkiet. Sygdomselementer må udrenses af den sunde

organisme

– De goder, der produceres, skal fordeles ligeligt mellem individerne

– Arbejderne må tage magten gennem en revolution

– Den ”ariske” race er overlegen

– Lighed, solidaritet og fællesskab

– Al magt og autoritet udgår fra Føreren

– Tager afstand fra kapitalisme

– Arbejdernes interesser skal forsvares

– Stærk nationalisme og militarisme

– Samfundet skal være klasseløst med kollektiv ejendomsret

– Tysk verdensmagt

– Stærk autoritet

– Antisemitter (hader og foragter jøder)

20 / 44


Sammensæt en ideologi

Fascisme

Afskaffelse af demokrati (det førertil kaos)

Modstand mod socialisme, kommunisme og demokrati

Al magt skal koncentreres hos staten og ”Il Duce” – Føreren

Stærk nationalismeog militarisme

Stærk autoritetEnhver har sin pladsi hierarkiet.

Sygdomselementermå udrenses af densunde organisme

Nazisme

Modstand mod socialisme, kommunisme og demokrati

Antisemitter (haderog foragter jøder)

Den ”ariske” raceer overlegen

Al magt og autoritet udgår fraFøreren

Racerent folke -fællesskab

Tysk verdensmagt

Socialisme

Lighed, solidaritetog fællesskab

Tager afstand fra kapitalisme

Arbejdernes interesser skal forsvares

De goder, der produceres, skal fordeles ligeligt mellem individerne

Kommunisme

Samfundet skal væreklasseløst med kollektiv ejendomsret

Arbejderne må tagemagten gennem enrevolution

Proletariatets diktaturer nødvendigt for at fået klasseløst samfund (*proletariatet = denundertrykte klasse)

FACIT

21 / 44


Fra besættelse til ungdomsoprør

22 / 44


23 / 44


Fra besættelse til ungdomsoprørFACIT

24 / 44


FACIT

25 / 44



26 / 44



FACIT

27 / 44



28 / 44



FACIT

29 / 44



30 / 44



FACIT

31 / 44


32 / 44


33 / 44


FACIT

34 / 44


FACIT

35 / 44


36 / 44


FACIT

37 / 44


38 / 44


39 / 44


FACIT

40 / 44


FACIT

41 / 44


Kan du udfylde den magiske firkant?

42 / 44


FACIT

43 / 44


44 / 44


FACIT

Documents

Ind i Historien – Bind 3 (8. klasse) - Alinea i... · 3 / 44 Opgaver til bind 3 (8. klasse) Lange opgaver til afsnittet ”Fra folkestyre til demokrati” † Prøv ved hjælp af