Indholdsfortegnelsehomes.create.aau.dk/ttop/SV_SF_TB_mv_for_E2011... · Web viewDenne kursusgang vil kort introducere til hele kursusforløbet og dennes struktur og indhold, samt

BSc05-ARK E2011Studievejledning

Studienævnet for Arkitektur og DesignInstitut for Arkitektur, design og medieteknologiØsterågade 6 - 9000 Aalborg

IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse............................................................................................................................... 2

1 Velkomstbrev til studerende og undervisere..................................................................................3

2 Semestrets modulære opbygning..................................................................................................4

3 Tidsplan 2011................................................................................................................................ 7

4 Kontaktliste.................................................................................................................................... 8

5 Projektmodul 1: Rum til arbejde.....................................................................................................9

5.1 Formalia................................................................................................................................. 9

5.2 Litteratur............................................................................................................................... 10

5.3 Aflevering............................................................................................................................. 10

5.4 Prøveform............................................................................................................................ 11

5.5 Note..................................................................................................................................... 11

5.6 Projektbeskrivelse: Rum til arbejde......................................................................................11

6 Kursusmodul 1: Teori, historie og analyse 5 – Byen og arkitektur i transformation...............Error! Bookmark not defined.

6.1 Kursusbeskrivelser.................................................................Error! Bookmark not defined.7 Kursusmodul 2: Metode og visualisering 4 – Program og diagram..............................................27

7.1 Kursusbeskrivelser...............................................................................................................28

8 Kursusmodul 3: Arkitektonik 2 – Rum og klima..............................Error! Bookmark not defined.8.1 Kursusbeskrivelser.................................................................Error! Bookmark not defined.

9 Frie studieaktiviteter og studieture.................................................Error! Bookmark not defined.9.1 Fri studieaktivitet 1: Studietur rundt i Aalborg.........................Error! Bookmark not defined.

10 Bilag......................................................................................................................................... 43

10.1 Bilag 1: Plagiering og korrekte referencer............................................................................43

10.2 Bilag 2: Retningslinjer for samarbejdsvanskeligheder..........................................................44

10.3 Bilag 3: Reeksamen.............................................................................................................44

10.4 Bilag 4: Generelle afleveringskrav.......................................................................................46

2

Studievejledning BSc05-ARK E2011

1 Velkomstbrev til studerende og undervisereVelkommen til 5. semester!

Denne studievejledning gælder for 5. semester Arkitektur og Urban Design på bacheloruddannelserne i Arkitektur & Design.

Studievejledningen forudsættes læst inden eller umiddelbart i forbindelse med semesterstart af både studerende samt involverede vejledere og undervisere.

Studievejledningen supplerer og uddyber den gældende studieordningens formuleringer vedrørende projektmodulet og kursusmodulerne.

Studievejledningen skal ses som en støtte til både studerende, vejledere og undervisere i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af projektarbejdet og de enkelte kurser. Studievejledningen uddyber de læringsmål, der er opstillet i studieordningen i relation til hovedprojektet.

Praktiske regler om plagiat, eksklusion af gruppemedlemmer, reeksamen og generelle afleveringskrav er placeret bagerst som bilag.

God arbejdslyst!

Med venlig hilsen

Camilla Brunsgaard, Semesterkoordinator

3


2 Semestrets modulære opbygningDette semester fokuserer på rum til arbejde og de udfordringer, der knytter sig hertil. Semestret er opbygget på følgende mådebestår af i et projektmodul (15 ECTS) og tre kursusmoduler (3 x 5 ECTS).

Semestrets arbejdsbelastning er på 30 ETCS svarende til en arbejdsbelastning på 900 timer for den enkelte studerende. Semestret afvikles via en række kursus- og projektmoduler beskrevet i dette dokument.

Arbejdsbelastningen kan variere gennem semestret og på de enkelte kursus- og projektmoduler. Det er semesterkoordinatorens ansvar i samarbejde med semestrets styregruppe at sikre, den samlede arbejdsbelastning ikke overstiger 900 timer. Det bemærkes, at de frie studieaktiviteter er tilbud til den enkelte studerende og ikke en del af den godkendte studieordning.

Semestret indeholder således fire moduler, som hver især eksamineres. Kursusmodulerne er i princippet indbyrdes uafhængige, men tilsammen danner de et væsentligt grundlag for, at den enkelte studerende kan gennemføre projektmodulet. Derfor tilstræbes det, at skemalægningen af kursusaktiviteter så vidt muligt understøtter progressionen i projektarbejdet.

Kursusmodul 1 vil fremover benævnes THA5, kursusmodul 2 som MV4 og kursusmodul 3 som AT2.

Til semesteret er knyttet 1 fri studieaktiviteter, som tilbydes de studerende.

Error: Reference source not foundRevit Architecture – Kontorbyggeri, fra program til koncept

0,25 ECTS

Bestået/Ikke bestået

Læs mere side Error: Reference source not found

4

Projektmodul 1: Rum til arbejde

Kursusmodul 1: Teori, historie og analyse 5 – Byen og arkitektur i transformation

Kursusmodul 2: Metode og visualisering 4 – Program og diagram

Error: Reference source not found

15 ECTS 5 ETCS 5 ETCS 5 ETCS

7-trins skala 7-trins skala Bestået/Ikke bestået

7-trins skala

Læs mere side 9 Læs mere side 17 Læs mere side 28 Læs mere side Error: Reference source not found


3 Semestret modulære afviklingSemestrets moduler afvikles efter følgende skabelon.

September Oktober November December Januar

36

37 38 39 40 41 42 43 44

45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 5


E


E


E


E

36

37 38 39 40 41 42 43 44

45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 5

Studenterbelastning er 900 timer pr. semester:


5 ETCS

150 timer

Forelæsninger 10*2*45 min 15

Teoretiske øvelser introduktion og øvelse

2*3 t 6

Forberedelse 10*2 t 30 min 25

Vejledning 5* 30 min 2.5

Paperskrivning 101,5

I alt 150

Kursusmodul 2: Metode og 5 Forelæsninger 6*2*45 min 9

5


Camilla Brunsgaard, 27-05-11,

Ikke opdateret, se separat skema.

visualisering 4 – Program og diagram

ETCS

150 timer

Teoretiske øvelser

Forberedelse 6* 2 timer og 30 min

15

Praktiske øvelser/workshops

2*4 timer 8

Ekskursioner

Projektarbejde 118

I alt 150

Error: Reference source notfound

5 ETCS

150 timer

Forelæsninger + opgaver

72 timer 72

Teoretiske øvelser

Forberedelse

Praktiske øvelser

Ekskursioner

Projektarbejde 76 timer 76

Eksamen 2

I alt 150


15 ETCS

450 timer

Forelæsninger 4*2*45 min. 6

Teoretiske øvelser 4*2 timer og 30 min

10

Forberedelse

Praktiske øvelser

Ekskursioner m. øvelser

10

Projektarbejde 424

I alt 450

6


4 Tidsplan 2011Forbehold for skemaændringer. Tjek altid semesterskema på hjemmesiden.

Der skal føres referat til alle styregruppemøder. En udvalgt studenterrepræsentant (typisk næstformand) skriver dette referat, som efterfølgende godkendes af koordinator og fremsendes til semestersekretær samt Studienævnet for Arkitektur og Design ([email protected]).

Dato Milepæl, deadline, andet Lokale

Uge 24 eller 25 Styregruppemøde 0 - Gennemgang af evaluering og planlægning af semestret

05. sep. Semesterstart

09. sep. kl. 09.30 Gruppedannelse

Uge 35, 36 eller 37 Fællesmøde med vejlederteam i projektmodul 01

F.eks. uge 48 Fællesmøde med vejlederteam i projektmodul 02

xx. sep. Styregruppemøde 1

27. sep. Aflevering kursusmodul 3 Semestersekretær

30. sep.-1.okt. Eksamensperiode Kursusmodul 3

xx. okt. Styregruppemøde 2

24. okt. Aflevering kursusmodul 2 Semestersekretær

25. okt. Endagsstudietur i lokalområdet

31. okt.-1. nov. Eksamensperiode Kursusmodul 2

xx. nov. Styregruppemøde 3

21.-22. november Statusseminar

21. dec. kl. 12:00 Projektrapport aflevering Semestersekretær

xx. jan 2012 Styregruppemøde 4 - Semesterevaluering

9. jan. 2012 Aflevering kursusmodul 1 Semestersekretær

11.-31. januar 2012 Eksamensperiode Projektmodul

31. jan. 2012 Eksamensvar Kursusmodul 1 Opslagstavle

7



Foreløbig

mailto:[email protected]

5 KontaktlisteFunktion Person Email

Semesterkoordinator Adjunkt, Camilla Brunsgaard [email protected]

Semestersekretær Birgith Skipper Thomsen [email protected]


ECTS Koordinator Email

15 Adjunkt, Camilla Brunsgaard [email protected]

Kursusmodul 1: Teori,historie og analyse 5 – Byen og arkitektur i transformation

ECTS Kursusholdere Email

5 Adjunkt, Lea Louise Holst Laursen [email protected]

Ph.d. stipendiat Anne-Marie Knudsen [email protected]

Professor, Ole B. Jensen [email protected]

Adjunkt, Lasse Andersson [email protected]

Professor, Hans Kiib [email protected]

Adjunkt, Camilla Brunsgaard [email protected]

Studielektor, Peter Mandal Hansen [email protected]

Adjunkt, Marie Frier Hvejsel [email protected]



5 Adjunkt, Camilla Brunsgaard [email protected]

Lektor, Mary-Ann Knudstrup [email protected]

Lektor, Shelley Smith [email protected]



5 Lektor, Rasmus Lund Jensen [email protected]

Tine S. Larsen [email protected]

Adjunkt, Camilla Brunsgaard [email protected]

8









6 Projektmodul 1: Rum til arbejde15 ETCS Working space

Herunder er først studieordningens mål og bestemmelser vedrørende semesteret. Disse danner referencerammen for eksamination af projektmodulet. Det er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af projektmodulet, at de studerende igennem semestret arbejder systematisk på at opnå den viden, de færdigheder, og de kompetencer som forventes gennem studieordningen.

Efterfølgende (i afsnit 6.6) gives en nærmere beskrivelse af projektmodulets tema, forløb og forventninger.

6.1 FormaliaStudieordning s. 57

ForudsætningerA&D BSc - uddannelsens 1. - 4. semester

MålAt den studerende kan formgive en bygning, der kan danne ramme om serviceerhverv. Det vil sige en bygning af halvoffentlig karakter. Bygningen skal rummer kontorarbejde eller undervisning karakteriseret ved at der udføres både individuelt og fælles arbejde. Den studerende skal i den arkitektoniske formgivning kunne inddrage bygningens kontekst, æstetik samt særlige krav til rumlig organisering og indeklima og forskellige arbejdsfunktioner.

Studerende, der gennemfører modulet:

Viden: Skal opnå grundlæggende evidensbaseret viden om organisering,

dimensionering og orientering af bygninger og rum ud fra menneskelige, æstetiske, funktionelle og klimatiske hensyn

Skal have tilegnet sig evidensbaseret viden om dimensionering og orientering af lysåbninger ud fra hensyn til æstetik, funktion, indeklima og energi og have grundlæggende viden om naturlig ventilation og om udeklima og dets betydning for arkitektonisk form

Skal have opnået evidensbaseret viden om opstilling og udvælgelse af strukturelle systemer ud fra et konceptuelt design

Færdigheder Skal kunne formgive en arkitektonisk, strukturelt og rumligt karakterfuld

bygning, der understøtter de givne arbejdsfunktioner og som tager udgangspunkt i det enkelte menneskes arbejdsliv og formgive en bygning som opnår et godt indeklima og et lavt energiforbrug

Skal kunne analysere bygninger med henblik på minimering af energiforbrug og kunne gennemføre og dokumentere energitekniske beregninger efter gældende professionel standard

Kompetencer Skal kunne reflektere over projektarbejdet og de enkelte hensyn og

parametres indføjelse i den samlede arkitektoniske helhed Skal kunne indgå i en dialog vedrørende optimering af bygningers

energiforbrug i forhold til klimaskærmen og kunne anvende metoder til udvælgelse af strukturelle systemer ud fra et konceptuelt design

Skal kunne samarbejde i en gruppe omkring problemfeltets projektarbejde og foretage en fælles fremlæggelse af projektarbejdets resultater med

9


udgangspunkt i en projektrapport

6.2 Litteratur

Primær litteraturUdover den nedenstående litteratur forventes det at den studerende trækker på viden og litteratur fra andre moduler og semestreer. For at den studerende gennem projektarbejdet opfylder projektmodulets læringsmål er det nødvendigt at anvende denne viden.

- Duffy, Francis (1997) The New Office. Octopus Publishing Group, London. (Side 44-68).

- Hascher, Rainer. Jaska, Simone. Klauck, Birgit (2002) Office Buildings - A design manual. Birkhäuser, Berlin (Side 82-89)

- Knudstrup M. (2004) Integrated Design Process in Problem-Based Learning: Integrated Design Process in PBL, I: The Aalborg PBL Model: Progress, Diversity and Challenges. red. / Kolmos, Annette: Fink, Flemming K.: Krogh, Lone (eds.). Aalborg: Aalborg University Press, s. 221-234.

- Rum – Visioner om fremtidens arbejdsplads. Branchearbejdsmiljørådet. Download: http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Nye_arbejdsformer/Fremtidens_kontor/Materiale_fremtidens_kontor/rum.aspx

Supplerendeekundær litteratur- Hascher, Rainer. Jaska, Simone. Klauck, Birgit (2002) Office Buildings - A

design manual. Birkhäuser, Berlin (Resterende sider)- Broto, Carles (2008) Factories & Office Buildings. Carles Broto, Spain.

(Cases til inspiration)- Rum – Visioner om fremtidens arbejdsplads. Uddybning af cases kan findes

her: http://www.fremtidenskontor.dk/sitecore/content/Finans%20Offentlig%20Kontor%20og%20Administration/Undersites/Fremtidens_kontor_ny/Home/Rum/Cases.aspx

- Bjerrum. Eva et al. (2004) Ny kontorindretning – et videndelingsværktøj eller bare smart? Center for New Ways of Working, Alexandra Instituttet A/S

6.3 Aflevering

KravAflevering skal bestå af en eller flere rapporter indeholdende:

Et projektprogram (kan med fordel genbruge materiale fra kursusmodulet ”Metoder og Visualisering 4 – Program og Diagram”.

En projektrapport med relevante beskrivelser af det endelige projektforslag, samt en tegningsmappe

En procesrapport der beskriver projektets programmering, metodik og projektforløb fra ide- og konceptudvikling til skitsering og detaljering

Tilsammen må indholdet maximalt fylde 120 normalsider á 2.400 anslag. Format kan vælges frit dog max C4 af hensyn til udsendelse af rapporterne til censorerne.

Rapporter skal indeholde: Problemfelt Vidensindsamling Forhold mellem teori og praksis Metoder Designproces samt Refleksion over proces og design

Tegningsmappe skal minimum indeholde:

10


http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Nye_arbejdsformer/Fremtidens_kontor/Materiale_fremtidens_kontor/rum.aspx


Plan, snit, og opstalt i 1:100 Situationsplan 1:500 Plan, snit og opstalt af bygning i sin kontekst i 1:500

Til eksamen medbringes: Præsentationsmodel i 1:100 Kontekstmodel i 1:500

Efter eksaminationen afleveres 1 stk. A0-planche, indeholdende: Navn Semester År Projekttitel Synopsis Sammendrag af projektet min. 300 ord, inkl. nøgletal (diagrammer) Illustrationer.

Omfang Ifølge de generelle afleveringskrav, se Bilag 4: Generelle afleveringskrav.

Dato21. december 2011 ved semestersekretær.

6.4 Prøveform

Version E2 – Hovedprojektmodul, ekstern censurModulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i skriftligt materiale, typisk en fælles (eller undtagelsesvist: individuelt udarbejdet) projektmodulrapport (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende). Det forudsættes endvidere, at den studerende løbende har deltaget aktivt i evalueringsseminarer o.l.

Prøven indledes med en fremlæggelse/projektafslutning af max. 45 minutters varighed, hvor alle projektgruppens medlemmer deltager og fremlægger det samlede projekt, med ligelig deltagelse af projektgruppens medlemmer.Herefter eksamineres de studerende enkeltvis i projektet jf. eksamensordningen (Eksamensordningen kan ses i sin fulde længde: http://www.tek-nat.aau.dk/digitalAssets/14/14648_eksamensordning201210.pdf). I praksis vil der, alt afhængigt af gruppestørrelse, være 20-30 min. pr. studerende, da der også skal være tid til votering. Studieordningens bestemmelser for projektmodulet og nærværende studievejledning danner det formelle grundlag for eksamen. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af rapporten og den mundtlige præstation.

Hovedvejleder og ekstern censor er medvirkende i prøven sammen med eksaminanden.

Der gives karakter efter 7-trins skalaen.

6.5 Note

Eventuel materialeliste, hvis der skal anskaffes materialer i forbindelse med semestret til eventuelle fælles/introducerende workshops. Andre brugbare informationer/noter kan også tilføjes.

11


http://www.tek-nat.aau.dk/digitalAssets/14/14648_eksamensordning201210.pdf

6.6 Projektbeskrivelse: Rum til arbejde

Indhold og tema

I dette afsnit beskrives og uddybes projektmodulet. Dette indebærer først et fokus på modulets tematiske oplæg og de generelle forventninger til modulet. Efterfølgende ses nærmere på kravene til selve projektarbejdet og særligt de elementer, som de studerende forventes at producere i forbindelse med udarbejdelsen af en projektrapport.

(700-1000 ord)

TemaProjektmodulet fokuserer på etableringen af et nyt kontorbyggeri i et erhvervs- og byomdannelsesområde i Nørresundby. Med hovedprojektet søges der opbygget en kompetence til at gennemføre analyser af byggeriets æstetiske, tekniske og funktionelle problemer, samt at have mulighed for at gennemarbejde relationerne imellem bygningen og dens fysiske kontekst. Ved nytænkning og gennem et projektforslag skal der udarbejdes et byggeprojekt, der tilgodeser æstetiske, tekniske og funktionelle behov og krav. Dvs. at de studerende udover at formgive en arkitektonisk karakterfuld bygning, skal indarbejde løsninger og opnå indsigt i bygningens indeklima og energiforbrug og kontekstuelle forhold, samt redegøre for strukturelle systemer på et konceptuelt niveau. Gennem arbejde med projektet skal der demonstreres hvordan organisering, dimensionering, orientering af bygning og åbninger i facade ud fra hensyn til æstetik, funktionalitet, indeklima (f.eks. emner som dagslys, naturlig ventilation, solafskærmning mm.) og energi (f.eks. højisolerede konstruktioner, passiv solvarme mm.) kan have betydning for arkitektonisk form.

Kontorbyggeriet er konstant i udvikling i takt med udviklingen i samfundet. Samfundet i Danmark i dag bygger i højere grad end tidligere på viden, og måden der arbejdes på og den sammenhæng man arbejder i, har ændret sig væsentligt. Dette stille nye krav til de fysiske rammer der omgiver os. Fra at kontorbyggeriet tidligere var en bygning der fortrinsvis skulle rumme rutineprægede og individuelle opgaver, skal moderne virksomheder i dag ofte kunne udføre kreative og gruppe orienterede arbejdsprocesser, som i høj grad stiller krav til de fysiske omgivelser. Arbejdsformer bliver mere komplekse og viser større og større behov for hurtig og omfattende udveksling af viden gennem moderne informations- og kommunikations teknologier, men også gennem menneskelig interaktion og kommunikation. Når arbejdet ændrer sig, ændrer organisationsstrukturen, måder at arbejde på, arbejdsmiljøer og kontortyper sig også. Celle-kontoret, åbenplan-kontoret, gruppe-kontorer efterspørges sjældent i dag i en ren form, men findes ofte i kombinationer, som varierer fra virksomhed til virksomhed. I dag optræder der også nye typer af arbejdspladser, f.eks. i bilen eller i hjemmet. Typerne kan endvidere diskuteres i forhold til graden af fleksibilitet og interaktion og hvordan dette kan komme til udtryk på forskellige måder i forskellige virksomheder (Hasche et al. 2002 og Duffy 1997).Derfor er viden om virksomhedens behov relevant, for at kunne designe og indrette et velfungerende kontorbyggeri, der svarer til en nutidig arbejdskultur.Udover det organisatoriske og måder at arbejde på er det også vigtigt at der tænkes på virksomhedens image og branding, hvilket kan signaleres gennem arkitekturen og dens placering i konteksten. Og sidst men ikke mindst bør bygningens strukturelle systemer, energi- og indeklimamæssige principper tænkes ind i bygningens hovedkoncept fra starten, da alle disse forhold i høj grad afhænger af arkitekturen og omvendt. Derudover er mødet mellem bygningen og konteksten, dens placering i forhold til ankomst og andre fysiske rammer også vigtige faktor for at skabe et godt bygningsdesign.

Forløb og metoderFor at kunne formgive en arkitektonisk, strukturel, funktionel og karakterfuld bygning skal der tages hensyn til de arbejdsfunktioner og det liv som skal leves i og omkring

12


bygningen. Derfor forventes det, at projektet er underbygget teoretisk og metodisk i henhold til den stillede opgave ved brug af bl.a. referencer og litteratur om både projektmodulets emne og metoder til analyse og formgivning.

Projektet og udviklingen af projektforslaget bør foregå gennem en iterativ design proces funderet i den Integrerede Design Proces defineret af Mary-Ann Knudstrup. Derfor er projektforløbet inddelt i overordnede faser, som beskriver progressionen for designet. Faserne skal ikke tages bogstaveligt, men ses som en vejledning for udvikling af projektet.Den Integrerede Design Proces indeholder:

Analysedelen (program udarbejdelse)Analysedelen omfatter en analyse af alle de forudsætninger der skal tilvejebringes inden man kan gå i gang med en egentlig skitsering. Dvs: Grunden, dens udformning, topografi, beplantning, eventuelle andre bygninger på selve grunden, adgangsforholdene, solorienteringen, arealstørrelse, nabobygninger. Planlægningsmæssige krav som regionplan, kommuneplan og lokalplan, som dels giver nogle konkrete bestemmelser og rammer for arealet eksempelvis byggelinier, mv., men som også kan give oplysninger om hvordan grunden er placeret i byen og i forhold til byplanen.I analysefasen kan det også være en god idé at indhente mere detaljeret viden om krav til rumprogram, funktionalitet m.v. hos en potentiel bruger. Desuden bør der indhentes viden om hvilke principper, der kan anvendes til en energi- og indeklimaoptimering af bygningen under hensyntagen til udeklimaet, energi-forsyningsforholdene på stedet, bygningens anvendelse samt angivne funktionskrav. Dette vil ende op med et samlet mål og program for byggeriet (Knudstrup 2004).

Hver gruppe udvikler og opstiller et program med design- og funktionsparametre for løsningsforslaget. Programmet er et vejledende ”instrument” til at overskue og afdække komplekse problemstillinger, inden for et givent tema, man ikke på forhånd er fortrolig med, eller hvis løsning man ikke umiddelbart kan få øje på. Med udviklingen af et program er det derfor målsætningen at lære at håndtere store og komplekse designopgaver, samt ikke mindst strukturere analyser og ideer frem mod et innovativt og nytænkende løsningsforslag. Med afsæt i programmet udarbejder hver gruppe efterfølgende en række idé- og formkoncepter, som i størst muligt omfang tager hensyn til programmets funktions- og designparametre. Igennem dette arbejde afklares desuden ideer til løsningsforslag og visioner for projektet. Forudsætninger for valg af det endelige koncept opstilles på basis af den afklaring af designparametre, rumprogram, funktionsdiagram mv., der har fundet sted under konceptudviklingen. Endvidere skal projektforslagets energi- og indeklimamæssige krav opstilles. Programmet skal udarbejdes således at det indeholder gruppens argumentation for de valg, der er truffet. Programmet skal være styrende for projektet, men alligevel justeres efter hver fase i henhold til projektet. En gradvis afklaring gennem projektperioden betegnes som et ”rullende program”. Erkendelsen af de behov, projektet skal tilfredsstille og projektets muligheder, sker også parallelt med udviklingen, da arbejdet med at udforme alternative løsninger bidrager til erkendelsen. Designparametrene vil derfor først foreligge i en troværdig form samtidig med valg af løsningskoncept og dettes placering på grunden og vigtigste konstruktions-, energi- og indeklimamæssige principper. Det arbejdsgrundlag, som programmet udgør, må i en praksissituation kun ændres efter aftale med samarbejdspartnere inden for de enkelte faser. I studiesituationen foretages ændringer i samråd med vejlederne efter hver status og evt. umiddelbart før den endelige aflevering af rapporterne.

SkitseringsdelenUnder skitseringsdelen skal alt nu afprøves i en sammenhæng og kreative ideer og løsninger skal fostres, sammen med kendte og nyopdyrkede referencer, så de krav og ønsker der er opstillet for byggeriet indfries. Det gælder de krav man har til det arkitektoniske, formgivnings- og placeringsmæssige, arbejdsmiljøet,

13


rumoplevelserne, det funktionelle, konstruktive og de energi- og klimatekniske forhold. Forudsætningen for at designe en energi-effektiv bygning er, at det løbende i skitseringsprocessen vurderes, hvordan forskellige valg af bygningsform, planløsning, orientering og klimaskærm influerer på bygningens energiforbrug til opvarmning, køling, ventilation og belysning. Konsekvenserne af foretagne valg beregnes ved hjælp af simple beregningsmetoder, der tillige gør det muligt at sammenligne og udvælge løsninger (Knudstrup 2004).

SyntesedelenSyntesedelen omfatter projektet i dets endelige udformning, hvor mål og program er opfyldt. Her har man nået et punkt i skitseringsprocessen hvor det arkitektoniske går op i en højere enhed med de funktionelle, arbejdsmiljømæssige, oplevelsesmæssige og konstruktive principper der er anvendt i bygningen og det energi- og klimatekniske. Energiforbrug og termisk indeklima for det endelige projektforslag skal dokumenteres. Målformuleringens opfyldelse vurderes (Knudstrup 2004).

PræsentationsdelenPræsentationsdelen omfatter den endelige præsentation af det færdige projekt. Som minimum skal afleveringskravene og -omfang være opfyldt. Ellers skal gruppen selv vurdere hvordan projektet bedst formidles (Knudstrup 2004).

Problembaseret projektarbejdeUndervisningsformen gennem projektmodulet er problembaseret projektarbejde i grupper understøttet af korte seminarforløb.

6.7 Kursusbeskrivelser

Kursusgang 1 Semesterintroduktion

Kursustype Foreslæsning

Kursusholder AdjunktArkitektur, Design ogMedieteknologiCamilla Brunsgaard

Indhold Hele semestret introduceres både kursus- og projektmodul, men med fokus på det sidste.

Litteratur Primær litteratur

Supplerende litteratur

Kursusgang 2 Rum til arbejde i teori og praksis

Kursustype Forelæsning

Kursusholder LektorArkitektur, Design ogMedieteknologiClaus Kristensen

Indhold Introduktion til hvordan kontorbyggeriet tænkes i dag og måske i fremtiden. Derudover gennemgås diverse kontorbyggerier bl.a. Norsk Data i Oslo, SAS i Stockholm, Nykredit Aalborg, Flådestationen Frederikshavn, Kaas Staal Byg, o.m.a.

Litteratur - Duffy, Francis (1997) The New Office. Octopus Publishing Group, London. (Side 44-68).

- Hascher, Rainer. Jaska, Simone. Klauck, Birgit (2002) Office Buildings - A

14


design manual. Birkhäuser, Berlin (Side 82-89)- Knudstrup M. (2004) Integrated Design Process in Problem-Based Learning:

Integrated Design Process in PBL, I: The Aalborg PBL Model: Progress, Diversity and Challenges. red. / Kolmos, Annette: Fink, Flemming K.: Krogh, Lone (eds.). Aalborg: Aalborg University Press, s. 221-234.

- Rum – Visioner om fremtidens arbejdsplads. Branchearbejdsmiljørådet. Download: http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Nye_arbejdsformer/Fremtidens_kontor/Materiale_fremtidens_kontor/rum.aspx

Supplerende litteratur- Hascher, Rainer. Jaska, Simone. Klauck, Birgit (2002) Office Buildings - A

design manual. Birkhäuser, Berlin (Resterende sider)- Broto, Carles (2008) Factories & Office Buildings. Carles Broto, Spain.

(Cases til inspiration)- Rum – Visioner om fremtidens arbejdsplads. Uddybning af cases kan findes

her: http://www.fremtidenskontor.dk/sitecore/content/Finans%20Offentlig%20Kontor%20og%20Administration/Undersites/Fremtidens_kontor_ny/Home/Rum/Cases.aspx

- Bjerrum. Eva et al. (2004) Ny kontorindretning – et videndelingsværktøj eller bare smart? Center for New Ways of Working, Alexandra Instituttet A/S

Kursusgang 3 Konceptuel strukturel design

Kursustype Forelæsning med opgave

Kursusholder Videnskabelig Assistent, Nathalie Balfroid, Institut for Byggeri & Anlæg

Indhold Med udgangspunkt i at kunne lave integreret bygningsdesign, har lektionen til formål at give de studerende en forståelse for opstillingen og udvælgelse af strukturelle systemer ud fra et konceptuel design.

Litteratur Primær litteraturO. Popovic Larsen, A. Tyas , Conceptual Structural Design – Bringing the Gap between architects and engineers, Thomas Telford Ltd, 2003, kap.1-3

Supplerende litteraturA. Beim, K. S. Vibæk, T. R. Jørgensen. Arkitektonisk byggesystemer. Udarbejdet af CINARK: www.cinark.dk/media/325.pdf

Kursusgang 4 Opstilling og udvælgelse af strukturelle systemer


Kursusholder Videnskabelig Assistent, Nathalie Balfroid, Institut for Byggeri & Anlæg

Indhold Lektionen har til formål at give de studerende en forståelse for opstillingen og udvælgelse af strukturelle systemer ved anvendelse af overslagsberegninger og diagrammer.

Litteratur Primær litteraturO Popovic Larsen, A. Tyas , Conceptual Structural Design – Bringing the Gap between architects and engineers, Thomas Telford Ltd, 2003, kap. 1-3

Supplerende litteraturK.Ahler, Dimensionering med diagrammer, 2. udgave, 2010.

Kursusgang 5 (og 6)

Ekskursion

Kursustype Workshop, ekskursion (heldagsworkshop)

15


http://www.fremtidenskontor.dk/sitecore/content/Finans%20Offentlig%20Kontor%20og%20Administration/Undersites/Fremtidens_kontor_ny/Home/Rum/Cases.aspx





Kursusholder AdjunktArkitektur, Design ogMedieteknologiCamilla Brunsgaard

LektorArkitektur, Design ogMedieteknologiClaus Kristensen

Muligvis en fra inst. 6 også

Indhold Workshoppen består af en ekskursion til bygningsværker i lokaleområdet, som de studerende kan relatere til projektmodulet arbejdstema. De studerende vil undervejs få stillet mindre opgaver, som kan være at forskellige registreringskarakter, f.eks. registrering gennem skitsering, fotografering eller redegørelse og diskussion af tekniske eller akitektoniske løsninger.


Supplerende litteratur

16


7 Kursusmodul 1: Teori, historie og analyse 5 – Byen og arkitektur i transformation

5 ETCS Theory, history and analysis 5

Koordinator Adjunkt, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Lea Holst LaursenPhD-studerende, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Anne-Marie Sanvig Knudsen

FormaliaStudieordning s. 54

ForudsætningerTeori, historie og analyse 1,2,3 og 4.

MålModulet har til formål at uddybe viden om tendenser inden for faglighederne arkitektur og urbant design - herunder relationer til kulturelle og samfundsmæssige udviklinger. På baggrund af oplæg vælger den studerende mellem emner indenfor arkitektur og/eller urbant design som udgangspunkt for en selvstændig behandling og refleksion af det valgte emne – formidlet gennem en selvstændig opgave, et paper. Emnerne, som den studerende kan vælge imellem, omfatter arkitektur- og urbant designfaglighederne bredt. Den studerende skal kunne dokumentere forståelse for og kunne anvende udvalgte teoretiske og metodiske emner inden for arkitektur- og urbant designfagligheden.


Viden Skal have viden om væsentlige arkitektoniske og urbant designfaglige

teorier og analysemetoder Skal have viden om nutidige byudviklingstendenser i såvel dansk som

international kontekst og have viden om historiske og nutidige tendenser indenfor arkitektur i såvel dansk som international kontekst

Færdigheder Skal kunne reflektere grundlæggende over teorier og metoder indenfor

arkitektur og urbant design fagligheden Skal kunne anvende grundlæggende teori og analysemetoder til at

definere afgrænsede centrale temaer i den moderne arkitektoniske og byteoretiske diskussion og demonstrere evnen til at undersøge et centralt nutidigt tema i såvel tekst, tegning og eventuelt modelstudier

Kompetencer Den studerende skal kunne dokumentere forståelse for og anvendelse af

udvalgte væsentlige teoretiske og metodiske emner, perspektivere teorier i relation til konkrete projekter og værker, indenfor såvel urbant design som arkitektur fagligheden

Litteratur Primær litteraturSe litteratur under kurser

Supplerendeekundær litteraturSe litteratur under kurser

Aflevering Krav

17


Paper på max. 3000 ord inklusiv alt dvs. litteraturliste, noter mm. Derudover billeder, diagrammer, skitser mm.

Omfang: Digital aflevering til semestersekretæren

Dato9. januar 2012 kl.12.00 til semestersekretær.

Prøveform Version D – MiniprojektmodulModulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i et af den enkelte studerende udarbejdet skriftligt materiale, såsom en ”portfoliopræsentation” eller en (evt. fælles) projektmodulrapport (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende). Det forudsættes endvidere, at den studerende løbende har deltaget aktivt i evalueringsseminarer.

Ny: Modulet bedømmes ved bestået/ikke bestået af det afleverede paper

Afvikling Undervisningsformen i dette modul vil være forelæsninger, øvelser, individuel paperskrivning med vejledning. Der vil være 9 undervisningsenheder, 16 vejledningsenheder, samt 2 øvelsesmoduler

Indhold Kursusmodulet har til formål at styrke den studerendes evne til at skrive en kort videnskabelig tekst med udgangspunkt i en række nutidige temaer, der bredt dækker over urban design og arkitekt faglighederne og dermed forbedre den studerendes teoretiske og analytiske evner. Dette paperskrivningsmodul skal ses som en introduktion til det at skrive et videnskabeligt paper med udgangspunkt i et emne den studerende finder interessant.

For at den studerende har mulighed for at skrive et sådant paper vil kursusmodulet introducere til paperskrivning og caseanalyse. Derudover vil kursusmodulet introducere til de 9 nutidige arkitektur og urban design temaer, hvor den studerende skal vælge at skrive under et at temaerne. Disse kursusgange skal give et indblik i nutidige tematikker inden for arkitektur og urban design og de skal inspirere og forberede den studerende til at skrive deres paper. Her vil de ni temaer blive udfoldet bredt i forhold til teoretisk ramme, arkitekter/teoretikere, samfundsudvikling og cases. Hver kursusgang vil ca. vare 2x45 minutter, efterfølgende vil der være en times spørgetid, hvor de studerende med interesse i temaet udfoldet i den enkelte forelæsning kan komme og stille spørgsmål, således at den studerende kan komme nærmere en afklaring af hvad de gerne vil skrive om.

Undervejs i forløbet vil der være nogle øvelser som støtter op om paperskrivningen og som den studerende skal løse. Ellers så forventes det at den studerende bruger betydelig tid på at skrive paperen. I forbindelse med dette vil der være en del skrivebordsvejledning, hvor vejledere vil være ledige til vejledning i forbindelse med paperskrivningen.


Note Den enkelte studerende må gerne have gjort overvejelser om, hvilket emne den studerende gerne vil skrive om og have studeret de temaer der er opstillet samt

18


llhl, 17-05-11,

Vil gerne ændre dette til en skriftelig prøve med bestået/ikke bestået. Skal man egentlig have en censor eller kan man som vejlederteam fungere som censor og så kun de tilfælde hvor der er tale om ikke bestået der kommer der en censor på? (hum gør angiveligt sådan) Dette vil spare et stort antal timer, som kan bruges til andet sjovt

have studeret litteraturlisten og eventuelt have lånt bøger på biblioteket.

Kursusgang 1 Introduktion og caseanalyse


Kursusholder AdjunktInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiLea Holst Laursen

Indhold Denne kursusgang vil kort introducere til hele kursusforløbet og dennes struktur og indhold, samt til den opgave der skal løses i dette kursusmodul.Derudover vil denne kursusgang give et indblik i det at lave case analyse som en del af paperskrivningen.

Litteratur Primær litteraturFlyvbjerg, Bent (2006) Five Misunderstandings About Case-Study Research. In Qualitative Inquiry, volume 12, number 2, April 2006, Sage Publications, http://qix.sagepub.com

SekundærSupplerende litteraturStake, Robert E. (2003) Case Studies. In Denzin, Norman K. and Lincoln, Yvonna S. (ed) (2003) Strategies of Qualitative Inquiry, Thousand Oaks, California: Sage Publications, chapter 5 p134-164

Stake, Robert E. (1995) The art of case study research. Thousand Oaks, California, Sage Publications

Yin, Robert K (2003) Case Study Research: Design and Methods. Thousand Oaks, California: Sage Publications, 3rd edition

Kursusgang 2 Paperskrivning


Kursusholder Professor institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Ole B. Jensen

Indhold Denne kursusgang vil omhandle en introduktion til paperskrivning. Vi tager udgangspunkt i en generel diskussion om forskningsformidling gennem papers. Herunder diskuteres hvilke generelle kommunikations-, strukturerings- og præsentationsovervejelser man skal gøre sig. Den generelle diskussion tages med udgangspunkt i Nedergaard & Foss samt American Psychological Associations (APA) publiceringsmanual (en international standard for paper skrivning). Dernæst gennemgås et paper skrevet af kursusholderen. Her ser vi nærmere på præsentation af forskningsspørgsmål, metoder, teori og resultater. Dette materiale inddrages i forhold til form, struktur og proces og ikke i forhold til selve artiklens indhold. Forelæsningen afsluttes med en generel diskussion af hvilke forhold man skal holde sig for øje når man skal formidle i paper/artikelform


19


Nedergaard, P. & N. Foss (2008) Publicer I de internationale tidsskrifter. Om hvordan man får publiceret sin samfundsvidenskabelige forskning, København: Samfundslitteratur, pp. 31- 42 (kap 3) 63-70 (kap. 5)

Jensen, O. B. (2007) Culture Stories: Understanding Cultural Urban Branding, Planning Theory, vol. 6(3), pp. 211-236

SekundærSupplerende litteraturAPA (2010) Publication Manual of the American Psychological Association, Washington DC: American Psychological Association, 6th Edition, pp. 21-86 (kap. 2 & 3)

Kursusgang 3 Mobilitetens iscenesættelse og design

Kursustype forelæsning

Kursusholder Professor institut for arkitektur, Design og medieteknologi Ole B. Jensen

Indhold Uden adgang til bygninger, bevægelser indenfor disse og imellem dem, samt rundt i og mellem byer ville der hverken være liv i byen eller bygningen. Mobilitet er et vigtigt samfundsmæssigt fænomen, og er mere end bevægelse fra A til B. Forelæsningen præsenterer det synspunkt, at ”mobilitet er kultur” da vore bevægelser i bygninger og byer skaber vores opfattelser af os selv og andre. Forelæsning introducerer derfor til et forskningsfelt som i gennem de sidste 10 år har præget en stadig større del af byudvikling, by design og arkitektur; nemlig mobilitetsanalyse og design. På baggrund af en række internationale cases ser vi på hvordan byer, terminaler, transitrum mm. er designet med hensyn til hvilket socialt liv de skal skabe rammen for med udgangspunkt i mobilitet. Forelæsningen introducerer meget kort til teorier og litteratur på området, men fokuserer på internationale referencer (ex. Calatrava, Foster, MVRDV). Herefter gås i dybden med en case fra Aalborg, nemlig Friis Shopping Center. Forelæsningen fokuserer dermed på hvordan mobilitet iscenesættes oppefra gennem design, regler og institutioner samt hvordan mobiliteten er udtryk for en selv-iscenesættelse fra neden af mennesker i hverdagslivets mangfoldige bevægelser. Dernæst vises hvordan dette sker gennem fysisk og materiel formgivning og design. Forelæsningen lægger dermed et dobbeltblik på mobiliteten som noget iscenesat og designet. Da forelæsningen er introducerende til et nyt blik på byen og arkitekturen med mobilitet som omdrejningspunkt er det valgt ikke at inddrage primær litteratur. Baggrunden for forelæsningen er en lang række mobilitets forskningspublikationer som ikke vil blive gennemgået her, men som findes beskrevet i den sekundære litteratur samt i den forskning som foregår ved Centre for Mobility and Urban Studies (C-MUS) som forelæseren er medstifter af og bestyrelsesmedlem i (se http://www.c-mus.aau.dk/).

Litteratur Primær litteraturKofoed, L., J. Larsen, J. Andersen og M. Freudendal-Pedersen (Red.) (2011) Byen i bevægelse, Frederiksberg: Samfundslitteratur, Introduktionskapitel (under udgivelse)

20


llhl, 17-05-11,

Så snart bogen er færdig vil den rigtige kildehenvisning blive fyldt ind

http://www.c-mus.aau.dk/

SekundærSupplerende litteraturAdey. P. (2010) Mobility, London: RoutledgeCresswell, T. (2010) Mobilities I: Catching Up, Progress in Human Geography, November 2010, pp. 1-9Elliott, A. & J. Urry (2010) Mobile Lives. London: RoutledgeJensen, O. B. (2009) Flows of Meaning, Cultures of Movements – Urban Mobility as Meaningful Everyday Life Practice, Mobilities, vol. 4, no. 1, March 2009, pp. 139-158Vannini, P. (2010) Mobile Cultures: From the Sociology of Transport to the Study of Mobilities, Sociology Compass, 4/2 (2010) 111-121Urry, J. (2007) Mobilities, Oxford: Polity

Web sider for mobilitetsforskningscentre og netværkThe Centre for Mobility and Urban Studies, C-MUS (http://www.c-mus.aau.dk/)The Mobilites Research and Policy Centre (http://mcenterdrexel.wordpress.com/)The Cosmobilities Research Newtork (http://www.cosmobilities.net/)Centre for Mobilities Research (Lancaster University)(http://www.lancs.ac.uk/fss/sociology/cemore/cemorehome.htm)

Kursusgang 4 Bæredygtigt byggeri


Kursusholder Adjunkt institut for arkitektur, Design og medieteknologi Camilla Brunsgaard (foreløbig)

Indhold I disse år er der voksende interesse for lavenergi og bæredygtighed indenfor arkitekturen. Det er et resultat af at et større fokus på vores planet og den globale opvarmning, som stammer fra et voksende CO2 udslip i atmosfæren pga. brug af fossile brændstoffer. For at imødekomme dette problem strammes bl.a. de danske energikrav til både nybyggeri og renovering i de kommende år. Sådanne stramninger har netop indflydelse på design af fremtidens byggeri og er en uundgåelig del af processen fremover.

Forelæsningen introducerer begreberne bæredygtigt byggeri, lavenergibyggeri, passivhuse og aktive/nulenergibyggeri. Begreberne vil eksemplificeres med principper, koncepter og konkrete projekter. Yderligere vil emner som designproces, LCA (Life Cycle Assessment) og brugeradfærd i lavenergibyggeri introduceres, da disse også kan indgå som en del af bæredygtigt byggeri afhængig af tilgang og fokus for det enkelte projekt.

Litteratur Primær litteraturHansen, Hanne Tine Ring (2007): Ph.d. afhandling: SENSITIVITY ANALYSIS as a Methodical Approach to the Development of Design Strategies for Environmentally Sustainable Buildings. Aalborg University. (Side 10-11 og 38-39)

Marsh, Larsen, Lauring og Christensen (2006): Arkitektur og energi. Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut. Kan downloades fra: http://www.sbi.dk/arkitektur/beredygtighed/arkitektur-og-energi/arkitektur-og-energi (Side 5-11).

SekundærSupplerende litteraturKomfort Husene – Erfaring, viden og Inspiration (2010) 2.ed. Isover-inhouse, Saint-Gobain Isover a/s, Denmark (Bogen kan bestilles på www.isover.dk) og info på www.komforthusene.dk

21


http://www.komforthusene.dk/

http://www.isover.dk/

http://www.sbi.dk/arkitektur/beredygtighed/arkitektur-og-energi/arkitektur-og-energi

http://www.lancs.ac.uk/fss/sociology/cemore/cemorehome.htm

http://www.cosmobilities.net/

http://mcenterdrexel.wordpress.com/

http://www.c-mus.aau.dk/

Aktivhus: http://www.activehouse.info/ (2011-05-09)

Marsh, Larsen, Lauring og Christensen (2006): Arkitektur og energi. Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut. 64 sider. Kan downloades fra: http://www.sbi.dk/arkitektur/beredygtighed/arkitektur-og-energi/arkitektur-og-energi

Williamson, Radford and Bennetts (2003): Understanding Sustainable Architecture. Spoon Press, London and New York (Kapitel 2)

Rob Marsh og Michael Lauring (2005): Bolig - Miljø - Kvalitet. Sbi 2005:15. Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut, 2005. 144 sider. Kan downloades fra http://www.sbi.dk/arkitektur/beredygtighed/bolig-miljo-kvalitet/sbipublikation.2006-02-17.0631191429

Hansen, Hanne Tine Ring (2007): Ph.d. afhandling: SENSITIVITY ANALYSIS as a Methodical Approach to the Development of Design Strategies for Environmentally Sustainable Buildings. Aalborg University. (Kapitel 6.1 side 38-66, Kapitel 7, side 95-109)

Kursusgang 5 Instant urbanism - Midlertidig arkitektur og urban design


Kursusholder Professor institut for arkitektur, design og medieteknologi Gitte Marling (måske)

Professor institut for arkitektur, design og medieteknologi Hans Kiib

Indhold Denne forelæsning giver en indføring i begrebet ‘instant urbanisme’ og de faglige felter, der knytter sig hertil: byliv og urbanitet; kunstnerisk praksis og arkitektur.

Instant urbanism udspringer af teorier og en kunstnerisk tradition, som har sit udspring fra Situationistisk Internationale fra 1950’erne. Op gennem 60’erne blev det til en avantgardistisk bevægelse inden for kunst, arkitektur og performance. Den bærende ide bag var at bruge kunsten og arkitekturen til at skabe ‘konstruerede situationer’ – performance, installationer og midlertidige bymiljøer, som kunne fremme reflection og handling og blive omdrejningspunkt for social og mental forandring.

Forelæsningen giver en oversigt over de arkitekturstrømninger, der knytter sig til denne bevægelse, og analyserer en række brandvarme nutidige eksempler på projekter inden for ’Instant Architecture and Urbanism’.

Forelæsningen udstikker perspektiver i forhold til nye urban design strategier. hvor midlertidighed, involverende praksis og brugerdreven udvikling er i fokus. Midlertidig arkitektur og urban design peger i retning af ‘ufærdig urban scenografi og performativ arkitektur’, som formår at ‘sætte scenen’ for social interaktion, kropskultur og det sansede, men som også maner til eftertanke og refleksion

Litteratur Primær litteraturSimon Sadler, 1999, The Situationist City, page 105-110 and 117- 122 (PDF)

Gitte Marling and Hans Kiib: ‘Architecture and Space’ in Instant City@Roskilde Festival, p.315 – 328

Dorte Skot - Hansen: ‘New Stages – New Experiences, in Hans Kiib, 2010, ‘Performative Urban Design’ p. 122 - 135

22


http://www.sbi.dk/arkitektur/beredygtighed/bolig-miljo-kvalitet/sbipublikation.2006-02-17.0631191429

http://www.sbi.dk/arkitektur/beredygtighed/bolig-miljo-kvalitet/sbipublikation.2006-02-17.0631191429

http://www.sbi.dk/arkitektur/beredygtighed/arkitektur-og-energi/arkitektur-og-energi

http://www.activehouse.info/

SekundærSupplerende litteraturSimon Sadler, 1999, The Situationist City, page 122 – 147, MIT Press, ISBN 978-0-262-19392-4

Kursusgang 6 Digital arkitektur og urban design


Kursusholder Ph.d. studerende, Institut for arkitektur, design og medieteknologiAnne-Marie Sanvig Knudsen

Indhold Informationsteknologier bliver i stigende grad situerede og mobile. Hvilke implikationer har denne udvikling for det byggede miljø? Integration af informationsteknologier i arkitektur og urbant design åbner op for at skabe et dynamisk informationsloop mellem bruger, det fysiske miljø og digitale netværk. Denne udvikling har genereret et felt af arkitektur og urbant design, der er performativ og emergerende- og derved udfordrer vores vante forestillinger om det byggede miljø som en statisk og fysisk manifestation. Forelæsningen introducerer til både teori, praktikere og case studier, der behandler integration af informationsteknologier i arkitektur og urbant design.


McCullough, M. 2006, "On the urbanism of locative media", PLACES-MASSACHUSETTS-, vol. 18, no. 2, pp. 26.

SekundærSupplerende litteratur

Gordon, E. & e Silva, A.S. 2011, Net Locality: Why Location Matters in a Networked World, Wiley-Blackwell.

Graham, S. & Marvin, S. 2001, Splintering urbanism, Routledge.

McCullough, M. 2005, Digital ground: Architecture, pervasive computing, and environmental knowing, MIT Press, Cambridge MA.

Sheller, M. 2006, Mobile technologies of the city, Taylor & Francis.

Thomsen, B.S. & Jensen, O.B. 2008, "Performative Urban Architecture– place-making in-between architecture and socio-technical systems", .

Kursusgang 7 Densitet – byen i bygningen/bygningen i byen


Kursusholder AdjunktInstitut for arkitektur, design og medieteknologiLasse Andersson

Indhold Forelæsningen diskuterer begrebet ’Byen i bygningen og bygningen i byen’! og ser det i sammenhæng med behovet for at arbejde med større tætheder i den bestående nutidige by fremfor ’sprawlede’ åbne byer. Titlens dobbelthed betoner,

23


at omdrejningspunktet for formgivningen af byen til stadighed er det arkitektoniske værk; men ikke værket som en singularitet i byen. Værket skal derimod ses som en generøs tilføjelse til byen, hvor urbanitet og arkitektur udfordrer hinanden. Arkitektens og urban designeres job bliver at overskride det enkelte byggeprograms urbane intention, eller mangel på samme, eller måske betragte byen som et stykke overdrevet interiør, der binder bygninger og brugere sammen i en urban arkitektur.

Litteratur Primær litteraturAndersson L., Krogh M., Laursen M. ’WE LOVE THE CITY’ Urban Design Year Book 2011

A+t Hybrid series 1-3 – en artikel, men er ved at bestille bøgerne hjem

SekundærSupplerende litteraturA+t Hybrid series 1-3

Kursusgang 8 Fra Koolhaas til BIG – nypragmetisme og diagrammatisk arkitektur


Kursusholder StudielektorInstitut for arkitektur, design og medieteknologiPeter Mandal Hansen

AdjunktInstitut for arkitektur, design og medieteknologiLasse Andersson

Indhold Forelæsningen optegner det nybrud som tegnes i 1990’ernes arkitektur efter bogen S,M, L & XL af Rem Koolhaas og den supermoderne praksis som OMA udstikker og som fanges af teoretikere som Romer van Toorn, Michael Speaks og Hans Ibelings. Det betegnes som en ny pragmatisme, en supermoderne arkitektur, en frisk konservatisme eller beskidt realisme som via diagram og analyse skaber en ny arkitektur som i en dansk kontekst formes af tegnestuerne PLOT, BIG, JDS med flere.

Litteratur Primær litteraturBoris Brorman Jensen: ’Mod en kritisk pragmatisme’ Arkitektur DK, Nr. 6, 2009 samt alle Big projekter, Arkitektur DK, Nr. 6, 2009.

BYEN UDEN EGENSKABER Oversættelse fra: Rem Koolhaas: "The generic city" i Koolhaas/Mau : S,M,L,XL og Rem Koolhaas.

SekundærSupplerende litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.

Kursusgang 9 Den horisontale by


Kursusholder AdjunktInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiLea Holst Laursen

Indhold Den nutidige by har siden modernismen undergået en massiv udbygning ud i det omkringliggende landskab, hvilket har resulteret i en opløsning af den koncentriske byforståelse til en mere polycentrisk tilgang. Den nutidige by er en horisontal by med lav densitet, store infrastrukturelle netværk og åbne strukturer. Dermed forstås byen ikke længere som udelukkende bestående af byggede strukturer men

24


mere som en hybrid af landskab, bebyggelse og infrastruktur – det urbaniserede landskab eller den landskabelige by

Denne forelæsning vil introducere til den byudvikling, der sker på kanten af by og land - i forstaden - og se på hvorledes denne horisontale by er forstået og håndteret af en række af urban designere og arkitekter.

Litteratur Primær litteraturde Geyter Architects, Xavier 2002, After-Sprawl. Research for the Contemporary City. Rotterdam, NAi Publishers; page 19-32

SekundærSupplerende litteraturBeauregard, Robert A. (2007) When America Became Suburban, Palo Alto, Calif.: ebrary

Berger, Allan (2006) Drosscape - Wasting Land In Urban America, New York: Princeton Architectural Press

De Geyter Architects, Xaveer (2002) After-Sprawl. Research for the Contemporary City, Rotterdam: NAi Publishers

Dear, Michael J. (2002) From Chicago to L.A. – Making Sense of Urban Theory, California: Sage Publications, IncFlusty, Steven and Dear, Michael (1999) Invitation to a Postmodern Urbanism, in Body-Gendrot, Sophie N. and Beauregard, Robert A. (ed) The urban Moment: Cosmopolitan Essays on the late-20th-Century, London: Sage Publications. Inc, chapter 2

Sassen, Saskia (2001) The Global City – New York, London, Tokyo. Oxford: Princeton University Press

Sieverts, Thomas (2003) Cities without Cities – an interpretation of the Zwischenstadt, London: Spon Press

Venturi, Robert, Scott Brown, Denise and Izenour, Steven (1977) Learning from Las Vegas, Cambridge: MIT Press

Waldheim, Charles; Daskalakis, Georgia; Young, Jason; Bernado, Jodi; Rosello, Monica; Maclean, Alex (2001) Stalking Detroit. Barcelona: ACTAR

Wall, Alex (1999) Programming the Urban Surface, in Corner, James (1999) Recovering Landscape, New York: Princeton Architectual Press, 233-249

Kursusgang 10 Tektoniske studier i byens, boligens og møblets interiør


Kursusholder AdjunktInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiMarie Frier

25


Indhold Møblets formmæssige skala udgør et særligt rumskabende arkitektonisk potentiale i kraft af dets umiddelbare relation til kroppen: Chaiselongens polster og kurver kan sige ’kom her og slæng dig’ ligesom forelæsningssalens stole kan sige ’ret dig op, fokuser!’. Nuancerne er hårfine, men møblet inviterer altid til en interaktion som er sanselig.

Forelæsningen diskuterer dette møblets rumskabende potentiale i relation til byens og boligens rum, hvor netop denne direkte sanselighed ofte forstummer, især når hensynet til økonomi og konstruktionsteknologi i projekteringen bliver hovedfokus. Hvorledes kan vi som arkitekter udvikle vores evne til at udnytte konstruktionens bærende elementer til at skabe rum der inviterer? I boligen, på arbejdspladsen, i byrummet?

Litteratur Primær litteraturSekundærSupplerende litteraturBlaser, W. (1992) ‘Joint-Connection’, Birkhäuser, Basel

Blaser, W. (1985) ‘Architektur im Möbel: vom Altertum zur Gegenwart = Furniture as architecture’, Waser Verlag, Zürich

Blaser, W. (1984) ‘Element - System – Möbel: Wege von der Architektur zum Design, Deutsche Verlags-Anstalt, Stuttgart

Brayer, M. & Simonet, B. (2002) ‘Chair, Cupboard and Carpet: Inhabitang the Household Archipelago’ in ‘Archilab’s Futurehouse’,Thames & Hudson, London

Hvejsel, M. F. (2011) ‘INTERIORITY- a critical theory of domestic architecture’, Department of Architecture, Design & Media Technology, ISSN 1603-6204, Skriftserie 44, Vol. 1+2

Praz, M. (1964) ‘An Illustrated History of Interior Decoration : From Pompeii to Art Nouveau’, Thames and Hudson, London

Rice, C. (2007) ‘The Emergence of the Interior: Architecture, Modernity, Domesticity’, Routledge, London

Semper, G. (1989; 1851) ‘The Four Elements of Architecture and other writings’, Cambridge University Press, Cambridge

Semper, G.(2004; 1861) ‘Style in the Technical and Tectonic Arts; or Practical Aesthetics’, Getty Publications, Los Angeles

Øvelsesgang 1 Litteratursøgning og temavalg

Kursustype Øvelse

Kursusholder Adjunkt institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Lea Holst Laursen

Indhold Her får den studerende et kort oplæg om litteratursøgning og en øvelse i at vælge tema og beskrive sit tema

Øvelsesgang 2 Disposition

Kursustype Øvelse

Kursusholder Adjunkt institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Lea Holst Laursen

26


Indhold Øvelse i at skrive en disposition/indholdsfortegnelse for paperet

27


8 Kursusmodul 2: Metode og visualisering 4 – Program og diagram

5 ETCS Method and Visualisation 4 – Program and diagram

Koordinator Adjunkt, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Camilla Brunsgaard


ForudsætningerMetode og Visualisering 1-3 eller tilsvarende.

MålModulets formål er at gøre den studerende i stand til at lave et designprogram, der omfatter tid, rum og proces, og som kan bruges til at målrette og styre et designprojekt. Modulet giver kendskab til og fordrer anvendelse af de analysemetoder og redskaber herunder diagrammet, der er nødvendige for at kunne programmere et arkitektonisk eller urbant projekt og formidle det arkitektoniske eller urbane koncept tydeligt i diagram, skitse og tekst.


Viden Skal opnå viden om programmet som redskab Skal have viden om metoder til registrering og analyse af sted, kontekst,

funktionelle krav og brugergrupper med henblik på opstilling af et program Skal have viden om diagrammets potentiale i præcisering af analytisk

materiale og koncept udvikling Skal opnå viden om arkitektoniske arbejdsmetoder, herunder tværfaglige

samarbejder i designprocessen, opstilling af designkriterier og formulering af hovedgreb i et integreret design og om gældende byggelovgivning

Færdigheder Skal kunne udarbejde og anvende et program som redskab til at formulere

et hovedgreb og opstille designparametre, og til at udvikle og styre processer

Skal kunne anvende metoder til registrering af sted og kontekst, kortlægning af funktionelle krav og identificering og beskrivelse af givne brugergrupper til udfærdigelse af et program og kunne anvende diagrammet som redskab til formidling af registreringer og analyser og som led i designprocessen

Skal kunne vælge og anvende en række arkitektoniske skitserings- og arbejdsmetoder og kunne formidle og kommunikere et arkitektonisk eller urbant designkoncept i diagram, skitse og tekst

Kompetencer Skal kunne formulere et præcist og anvendeligt program for et

arkitektonisk eller urbant projekt og reflektere over relationen af eget arbejde til givne læringsmål og over anvendelsen af programmet som redskab

Litteratur Primær litteraturLitteratur er angivet under hver kursusgang

28


Supplerendeekundær litteraturLitteratur er angivet under hver kursusgang

Aflevering Krav Skriftlig program max. 30 sider.

Omfang Program i 2 eksemplarer

Dato24. oktober ved semestersekretæren kl.12.00

Prøveform Version B - KursusmodulModulet bestås ved godkendelse af en eller flere skriftlige afleveringer, der tager udgangspunkt i udvalgte dele af den enkelte studerendes kursusmodularbejde og/eller kursusmodulets pensum (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende).…og/eller…Modulet bestås gennem løbende og aktiv deltagelse i et eller flere evalueringsseminarer.

Afvikling Forelæsninger: 6 stk. á 2 x 45 min.Workshops: 2 stk. af større karakter i form af selvstændigt hjemme(gruppe)arbejde.

Indhold Generelt om kursets indholdKurset består af en række forelæsninger, som præsenterer programmet som begreb og introducerer metoder til vidensindsamling og registrering. Derudover introduceres diagrammets potentialer, som f.eks. kan anvendes til at præciserer analytisk materiale og danne grundlag for konceptudvikling. Forelæsningerne underbygges med enkelte workshops hvor metoder afprøves i praksis.


Note Hvis de studerende skal være opmærksomme på noget særligt inden kursusstart.

Kursusgang 1 Arkitektoniske arbejdsmetoder, tværfaglighed og programmet som redskab

Kursustype Forelæsning evt. med diskussion

Kursusholder AdjunktInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiCamilla Brunsgaard

Indhold Mål og indhold beskrives (50-100 ord)Kursusgang om den Integrerede Design Proces af Mary-Ann KnudstrupEvt. en introduktion til Bryan Lawson: How designers think og Donald Schön: The reflective practitioner.

Program-begrebet gennemgås på baggrund af den Integrerede Design Proces defineret af Mary-Ann Knudstrup, hvori program indgår, som en del af den indledende fase.Her kommunikeres der hvad et program er i studiesammenhæng og i praksis (f.eks. et konkurrenceprogram) og der vises eksempler derpå. Opbygning, indhold

29



Vil gerne have lavet prøveformen om til Version C. Det betyder at undervisere skal læse mindre fordi materialer er lavet i grupper. Evalueringen er individuel og mundtlig med udgangspunkt i det afleverede dokument (lavet i grupper) og pensum.

osv.

Litteratur Primær litteraturKnudstrup M. (2004) Integrated Design Process in Problem-Based Learning: Integrated Design Process in PBL, I: The Aalborg PBL Model: Progress, Diversity and Challenges. red. / Kolmos, Annette: Fink, Flemming K.: Krogh, Lone (eds.). Aalborg: Aalborg University Press, Page 221-234

SekundærSupplerende litteraturSchön, D. A. (1983) The reflective practitioner – how professionals think in action. Basic Books Inc., USA. (Page21-69, 79-104 128-166).

Lawson, B. (2006) How Designers Think – the design process demystified. 4th ed. Architectural Press/Elsevier, Great Britain. (Page x-x).

Kursusgang 2 Metoder til registrering af brugergrupper og funktionelle krav



AdjunktInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiCamilla Brunsgaard


Indhold Der introduceres til metoderne kvalitative interviews og spørgeskemaundersøgelser, som danner grundlag for en ”situationsanalyse”/undersøgelse af ”feltet”, som f.eks. firmaets identitet og image, firmaets (bygherrerens) og arbejdernes funktionelle og rumlige behov (basis til et rumprogram/funktioner), kundekreds osv.

Steiner Kvale: Interview - Introduktion til det kvalitative forskningsinterview

Alan Bryman: Social Research methods

Litteratur Primær litteraturBryman, A. (2008) Social Research Methods. Third edition, Oxford: Oxford University Press (s. x-x)

Supplerende litteraturKvale, S (1997) InterView: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Kbh. : Hans Reitzel, 1997

Kursusgang 3 Registrering af brugergruppe og funktionskrav

Kursustype Workshop I




Indhold I grupper vælger de studerende at udarbejde og udfører enten en interview- eller spørgeskemaundersøgelse, som belyser et selvvalgt firmas brugergrupper, identitet og image, funktionelle og rumlige behov, kunde kreds osv. der kan anvendes til i en videre koncept- og designudvikling.

30


Workshoppen afsluttes med at de studerende præsenterer deres resultater for hinanden og diskuterer hvilken viden de forskellige metoder giver anledning til.

Litteratur Samme som kursusgang 2.

Kursusgang 4 At fange et sted - registrering, mapping og formidling af den arkitektoniske kontekst

Kursustype Forelæsning + opgave/diskussion

Kursusholder LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiShelley Smith

LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiShelley Smith


Indhold Den arkitektoniske kontekst undersøges. Forelæsningen præsenterer en række metoder til at forstå, fortolke og ’indfange’ stedet, samt forståelsesmodeller for brugen af mapping som et kreative og skabende foretagen der afdækker potentiale.


Cosgrove, Dennis, (2002): The Agency of Mapping– speculation, critique & invention, i: Cosgrove, Dennis: Mappings. s. Introduction. Reaction Book. London.Corner, James (2002): The Agency of Mapping– speculation, critique & invention, in: Cosgrove, Dennis: Mappings. S. 213-252. Reaction Book. London.Lynch, Kevin (1960): The Image of the City, MIT Press. Cambridge, Mass.

Supplerendeekundær litteraturKompendium teksts.

Kursusgang 5 Diagrammets potentiale

Kursustype Forelæsning + opgave

Kursusholder LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiShelley Smith



Indhold Introduktion til hvordan diagrammet kan anvendes som forståelses og formidlingsværktøj, samt hvordan diagrammet kan anvendelse til præcisering af et givent analytisk materiale og danne grundlag for konceptudvikling.

Litteratur Primær litteraturMark Garcia (ed.) (2010) The Diagrams of Architecture, Wiley (s. 18-36) (+ evt. s. 80-87 og s. 245-249)

Supplerendeekundær litteraturMark Garcia (ed.) (2010) The Diagrams of Architecture, Wiley (resten af bogen)

Kursusgang 6 Gæsteforelæsning: Analyse og konceptudvikling i praksis


31


Kursusholder Ikke fastlagt Ikke fastlagt Ikke fastlagt

Indhold Et konkret indspark fra praksis om hvordan de analyserer og udvikler koncept, som danner grundlag for det videre arbejde med den arkitektoniske form og den urbane kontekst.

Litteratur Primær litteraturEfter aftale med gæsteforelæser

Supplerende litteraturEfter aftale med gæsteforelæser

Kursusgang 7 Registrering

Kursustype Workshop II

Kursusholder LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiMary-Ann Knudstrup

LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiMary-Ann Knudstrup

LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiMary-Ann Knudstrup

Indhold Del A: Registrering via perceptionForelæsning og øvelse. De studerende ud fra deres hukommelse, skal gengive et eksisterende sted givet af underviserne, igennem tegning.Efterfølgende besøger de studerende stedet og undertager en bevidst registrering af oplevelsen af stedet via perception, dvs. bevægelsesmønstre og hastighed, materiale, stemning.Her bliver de studerende konfronteret med hvordan de registrerer i deres almindelige færden i byen.Output´et er at øvelsen provokerer de studerende og de efterfølgende er mere bevidste om deres registrering i projekt øjemed.

Del B: Registrering af byggefeltForelæsning og øvelse. I grupper analyserer de studerende et givet site med afsæt i minimum 2 af de metoder præsenterede i tidligere forelæsninger.

Workshoppen afsluttes med en opsamling på registreringerne.

Litteratur Samme som kursusgang 4.

Kursusgang 8 Formidling af program



Indhold Opsætning, layout, optisk læsning, korrekt brug af referencer osv.Forelæsning igangsætter de studerende med at udarbejde et samlet program.

Viden og analyser fra forelæsninger og workshops danner grundlag for den endelig udarbejdelse af program og den første konceptudviklingsfase.Programrapport, indeholder som minimum:

- Vision

32


- Stedsanalyse- Rumprogram- Funktionsdiagram- Designparametre (kvalitative og kvantitative)- Første koncepter både kontekstuelle og arkitektoniske.

Det forventes af diagrammets potentialer anvendes til formidling af resultater og idéer i programmet. Endvidere forventes det at gruppens argumentation for de givne valg tydeliggøres.

Litteratur Ingen

9 Kursusmodul 3: Arkitektonik 2 – Rum og klima

5 ETCS Architectonics 2 – Space and Climate

Koordinator Lektor, Institut for Byggeri og Anlæg, Rasmus Lund Jensen


ForudsætningerArkitektonik 1.

MålModulet sigter mod at sætte den studerende i stand til at formgive, dimensionere og orientere rum og lysindtag med henblik på at opnå høj arkitektonisk kvalitet og optimale rammer for de givne funktioner og med henblik på at opnå godt indeklima og lavt energiforbrug.


Viden Skal kunne forstå varmetransport i bygningskonstruktioner og forstå regler

og beregningsmetoder for bygningers energibehov og kunne redegøre for de hygrotermiske funktionskrav, der stilles til materialer og konstruktioner, som indgår i en bygnings klimaskærm

Skal have viden om funktionskrav, myndighedskrav og gældende normer vedrørende dimensionering og måling af indeklima og have grundlæggende kendskab til de faktorer, der har indflydelse på indeklimaet i bygninger og kunne arbejde med adaptiv komfort

Skal have grundlæggende viden om principper for naturlig ventilation, bygningsakustik og indeklimaets indvirkning på produktivitet

Færdigheder Skal kunne beregne U-værdi for bygningskonstruktioner, herunder

kuldebroer, og gennemføre termisk dimensionering af en bygningskonstruktion og dagslysfaktor/energiforbrug til kunstig belysning

Skal kunne opstille stationære varmebalancer for en bygning, herunder inddrage interne og eksterne belastninger

Skal kunne måle og kontrollere bygningers lufttæthed og kunne gennemføre en klimateknisk analyse

Skal kunne formulere funktionskrav til det teknisk skabte indeklima Skal kunne vurdere indeklima i forhold til produktivitet og energiforbrug

33


Kompetencer Skal kunne perspektivere teorier i relation til konkrete projekter og værker,

indenfor såvel urbant design som arkitektur

Litteratur Primær litteratur/1/ Grundlæggende Klimateknik og Bygningsfysik, IfB, Aalborg Universitet./2/ By og Byg (SBi) Anvisning 203/3/ SBi anvisning 213

Sekundær litteraturURB ShedworkingKomforthusbogenBygningsreglementetDS418

Aflevering Krav Der afleveres et kort skrift indeholdende dokumentation for de udførte

tekniske beregninger. Det er vigtigt at beregningerne er lette at følge og der ligges vægt på opsætningen

Der afleveres en poster (A4) der præsenterer designet og den kontekst dert er placeret i, samt samspillet mellem designet og de tekniske krav

Til eksamen medbringes den afleverede poster i A0 samt en fysik model af bygningen

Omfang 2 eksemplarer (1 til kursusholdere og 1 til censur)

Dato27. september 2011 kl. 12:00 ved semestersekretær.

Prøveform Version D – MiniprojektmodulModulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i et af den enkelte studerende udarbejdet skriftligt materiale, såsom en ”portfoliopræsentation” eller en (evt. fælles) projektmodulrapport (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende). Det forudsættes endvidere, at den studerende løbende har deltaget aktivt i evalueringsseminarer.

Afvikling Undervisningsform og antal enheder.

Kursusmodulet består af 12 forelæsninger med opgaver, samt vejledning ifm. udarbejdelsen af miniprojekt

Indhold Generelt om kursets indholdKursusindholdet er opdelt med 4 kursusgange om energistrømme og varmeoverføring, 1 kursusgang om fugt, 1 kursusgang om kuldebroer og samlingsdetaljer, 4 kursusgange om indeklima og 2 kursusgange om beregning og opfyldelse af bygningsreglementets krav til bygningers energiforbrug.

På baggrund af indholdet i forelæsningerne udarbejdes et miniprojekt hvor der designes en bygning indeholdende en arbejdsplads for en person. Bygningen skal have et volumen mellem XX og YY m³ og kan placeres enten i forbindelse med et parcelhus eller som en del af en større klynge af tilsvarende bygninger placeret i forbindelse med et museum [forslag modtages gerne]

34



Note Det er et meget komprimeret kursusforløb, så det gælder om at være med fra starten og sikre nok tid til forberedelse (læse litteraturen).

Kursusgang 1 Varmetransport - varmeledning og U-værdier

Kursustype Forelæsning med opgave - Medbring lommeregner til forelæsningen!

Kursusholder LektorInstitut for Byggeri og AnlægTine Steen Larsen

Indhold Introduktion, varmetransport, varmeledning, varmeledningsevne, overgangstal, U-værdier, transmissionstab, DS 418. Inhomogene konstruktioner

Litteratur Primær litteratur/1/ s. 61-72, 81-84

Sekundær litteraturDS 418: Beregning af bygningers varmetab, Dansk Standard, 2002.

Kursusgang 2 Varmetransport - konvektion



Indhold Varmetransport ved konvektion

Litteratur Primær litteratur/1/ s. 87-97

Kursusgang 2 Varmetransport - stråling



Indhold Varmetransport ved stråling, grundbegreber. Strålingsudveksling, vekselvirkningssætningen, vinkelforhold

Litteratur Primær litteratur/1/ s. 98 – 110, 212 – 216

Kursusgang 4 Stationær varmebalance, periodestationær klimaanalyse

35




Indhold Stationær varmebalance, fri og bunden varme, belastninger, periodestationær klimaanalyse

Litteratur Primær litteratur/1/ s. 50 – 52, 155 – 158, 164 – 172

Sekundær litteraturSBI 202: Naturlig ventilation i erhvervsbygninger, SBi-Anvisning 202, Statens Byggeforskningsinstitut, 2002, s. 42-51

Kursusgang 5 Kuldebroer og tæthed


Kursusholder AdjunktArkitketur, Design og Medieteknologi Camilla Brunsgaard

Indhold Introduktion til kuldebroer og tæthed i passivehuse og lavenergihuse. Det gives bl.a. forskellige eksempler på hvordan tætheden kan sikres og hvordan kuldebroer kan minimeres, samtidig med at dette diskuteres i forhold til hvordan det kan påvirke det arkitektoniske udtryk for bygningen.

Litteratur Primær litteraturKomfort Husene – Erfaring, viden og Inspiration (2010) 1.ed. Isover-inhouse, Saint-Gobain Isover a/s, Denmark (The book can be ordered at www.isover.dk) s. 154-155, 172-191, 204-215

Brunsgaard, C. et al (2008), The Architectural and Technical Consequences of Different Window Details in a Danish Passive House, I Conference Proceedings: 12th International Conference on Passive Houses 2008, Passive House Institute, Darmstadt, Germany pp 375-380.

Sekundær litteraturKomfort Husene – Erfaring, viden og Inspiration (2010) 1.ed. Isover-inhouse, Saint-Gobain Isover a/s, Denmark (The book can be ordered at www.isover.dk) Resten af bogen.

Kursusgang 6 Fugttransport, Glasers metode



Indhold Fugttransport, fugtakkumulering, i-x-diagram, Glasers metode, fugtkonvektion,

36




fugtskader, konstruktiv forebyggelse.

Litteratur Primær litteratur/1/ s. 113-124, 131–153, 217–218

Kursusgang 7 Indeklima – termisk indeklima


Kursusholder Lektor Rasmus Lund JensenInstitut for Byggeri og Anlæg

Indhold Menneskets energiomsætning og termoreguleringssystem. Termisk indeklima, indeklimaparametre, komfortbetingelser, indeklima indices

Litteratur Primær litteratur/1/ Side 1 - 27

Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.

Kursusgang 8 Indeklima – atmosfærisk indeklima



Indhold Atmosfærisk indeklima, indeluftkvalitet, forurening

Litteratur Primær litteratur/1/ Side 27 - 43

Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.

Kursusgang 9 Indeklima – Visuelt indeklima



Indhold Krav til dagslys og udsyn, Udformning af vinduesåbninger og udnyttelse af dagslys, beregning af dagslysfaktor

Litteratur Primær litteratur/2/ Kap 1 - 3, 6 - 7 & App. A

37


Sekundær litteratur

Kursusgang 10 Indeklima – akustisk indeklima



Indhold Akustisk indeklima, efterklangstid, trinlyd, luftlyd

Litteratur Primær litteraturEn SBi anvisning + evt. PHK notat


Kursusgang 11 Bygningers energibehov - Energirammen



Indhold Bygningers energibehov (EU og DK krav), Varmebalance for bygninger, Energirammen og dens beregningsmetode

Litteratur Primær litteratur/3/


Kursusgang 12 Bygningers energibehov – Be10

Kursustype WS hands on øvelse


Indhold Be10 og dens beregningsmetode

Litteratur Primær litteratur/3/


38


39


10 Frie studieaktiviteter og studieture

Forbehold Gennemførelse af frie studieaktivitet er betinget af, at mindst 25 studerende tilmelder sig kurset.

10.1 Fri studieaktivitet 1: Revit Architecture – Kontorbyggeri, fra program til koncept(1 ECTS)

Koordinator Lektor Mogens Fiil Christensen, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi,

Undervisere Undervisningsassistent Mikkel Stensgaard

Formål Den studerende vil opnå et grundigt indblik i Revit Architectures redskaber til skabelse af fler-etages kontorbyggeri.

Læringsmål Studerende, der gennemfører modulet:Viden

Vil have viden om Revit Architectures redskaber og metoder til frembringelse af BIM baserede kontorbyggerier.

Færdigheder Vil have færdigheder i at konstruere kontorbyggeri baseret på BIM

metoder på et grundlæggende niveau.Kompetencer

Vil have kompetencer til selvstændigt at udvikle færdigheder i Revit Architecture på et mere avanceret niveau.

Litteratur Primær litteraturDansk litteratur: Revit Architecture 2010 – Villa Uhrskov.Revit Architecture Videregående.Begge titler af Jørn Skauge, forlaget Uhrskov.

Supplerende litteraturEngelsk litteratur: Her er blot nævnt et par titler, søg selv videre på nettet.

http://www.sybex.com/WileyCDA/SybexTitle/Mastering-Revit-Architecture-2010.productCd-0470456493.html

http://usa.autodesk.com/adsk/servlet/item?siteID=123112&id=13080067&linkID=9243097

http://www.amazon.com/Creating-Revit-Family-Content-Jolly/dp/1440453047/ref=sr_1_1?ie=UTF8&s=books&qid=1254583125&sr=8-1

Videoundervisning, engelsk: www.CADclips.com

http://designreform.net/category/revit-tutorials/

Aflevering Krav Den studerende skal aflevere 1 stk. PDF kompendium i A1 størrelse

lavformat, indeholdende målsatte planer, snit og opstalt af kontorbygning

40


http://designreform.net/category/revit-tutorials/

http://www.cadclips.com/

http://www.amazon.com/Creating-Revit-Family-Content-Jolly/dp/1440453047/ref=sr_1_1?ie=UTF8&s=books&qid=1254583125&sr=8-1

http://usa.autodesk.com/adsk/servlet/item?siteID=123112&id=13080067&linkID=9243097

http://www.sybex.com/WileyCDA/SybexTitle/Mastering-Revit-Architecture-2010.productCd-0470456493.html

i 1:50/1:100/1:200 valgfrit. Max antal sider: 5.

Omfang 2 eksemplarer (1 til kursusholder og et til sekretæren)

Dato23.11. 2011 ved semestersekretær.

Prøveform Kurset bestås ved godkendelse af en eller flere skriftlige afleveringer, der tager udgangspunkt i udvalgte dele af den enkelte studerendes kursusarbejde og/eller kursets pensum (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende).

Der gives karakteren bestået / ikke bestået.

Afvikling Undervisningen vil være bestå af forelæsninger med tilknyttede øvelser.

Indhold Kurset består af 5 undervisningsgange med følgende indhold:

1. Introduktion til Revit Architecture. Programmets opbygning og interface gennemgås og simple arkitekturøvelser introducerer til objekter, familier (kategori, familie, type) og 3D univers. Gennem disse øvelser demonstreres de forskellige tegningsmiljøer der eksisterer indenfor Revit, herunder 2D teknikker til fremstilling af 3D objekter.

2. Introduktion til masseobjekter. Masseobjekter er rumlige objekter, der kan anvendes i en skitserings- eller analytisk opstartsfase på et projekt. Masseobjekter kan senere omdannes til egentlige arkitektoniske konstruktioner, gennem valg af materiale og tekstur. Øvelser med massemodeller og håndtering af overflader og egenskaber. Massemodel udfra outline af grundplan for bygning.

3. Vi ser nu mere detaljeret på opsætning af et egentligt projekt, med anvendelse af levels, templates, views og Camera, gridlines og datum informationer, der så hjælper dig til at modellere i 3D. Væg, etagedæk, vinduer og tagobjekter introduceres i et afhængigt 3D univers. Disse objekter udløser en række muligheder for hurtigt udtræk af m2, volumenstudier m3, alternative versioner af vægtyper med mere. Øvelser med opsætning af tegningsmiljø. I øvelsen introduceres til im- og eksport muligheder i Revit (AutoCad, Sketchup, DXF, IFC).

4. Vi indlæser en site (grund) og ser på Revits landscapsmodul. Vi tilføjer building pads, foundations, landskabselementer med mere. Vi ser på Renderings- og materialeegenskaber i Revit, til hurtige lys- og materialelagte modeller, med anvendelse af Revits egne Mental Ray teknikker. Udendørs og indendørs renderinger og skyggehåndtering. Facadetegninger introduceres gennem oprettelse af Sheets, der danner grundlaget for udprintning af 3D modellerne.

5. Der fokuseres på færdiggørelse og udtræk af tegningsmateriale gennem oprettelse af Sheets. Herefter fokuseres der på et scenarie hvor man er flere personer der samarbejder i samme projekt. Lærer at gøre brug af funktioner hvor man kan arbejde på dele af hinandens bygningskomponenter, samt diskuterer hvad der udgør et godt fælles tegningsgrundlag med globale nulpunkter etc., for at opnå et problemfrit effektivt arbejdsflow.

Destination

41


Forberedelse Den studerende skal have Revit Architecture 2012 installeret på sin computer inden kursusstart.

Materialer

42


11 Bilag

11.1 Bilag 1: Plagiering og korrekte referencer

Vigtige retningslinjer vedrørende plagiering og korrekte referencer.

Brugen af Internettet gør det nemt at finde kilder og gode tekster, der beskriver spørgsmål, der er relevante for dit projekt. Desværre gør Internettet det også lettere at misbruge sådanne kilder, fordi alt kan kopieres ind i dine egne dokumenter. Dette er imidlertid ulovlig plagiering. Der tages stærkt afstand herfra, og det skal for enhver pris undgås. Det samme gælder selvfølgelig trykte kilder.

I det hele taget skal du ikke bruge en anden forfatters vendinger, medmindre der er en særlig grund hertil. I sådanne tilfælde skal vendingerne markeres klart i rapporten ved at skrive dem med kursiv eller i anførselstegn kombineret med en henvisning til forfatteren. Hvis du undlader at gøre dette, er det plagiering. Også selv om du ikke havde til hensigt at snyde.

Omskrivning af en forfatters arbejde skal forsynes med korrekt kildehenvisning. Det er ikke tilladt at præsentere en anden forfatters idé uden at referere til forfatteren. Hvis dette undlades, er det plagiering. Diagrammer, figurer, tabeller, fotos og andre grafiske repræsentationer, der er baseret på en kilde, skal forsynes med korrekte kildehenvisninger. Hvis dette undlades, er det plagiering. Dette gælder også, hvis du selv laver en genskabelse af den pågældende repræsentation.

Vi har tilpasset en tommelfingerregel fra Oxford Universitet, der siger, at “hvis 6 eller flere på hinanden følgende ord er de samme som i kilden”, så skal de markeres som et citat som beskrevet ovenfor og klart forsynes med kildehenvisning. Desuden – igen inspireret af Oxford Universitet – ”skal færre end 6 ord også sættes i anførselstegn, når du låner en særlig træffende eller slående vending”.

Hvis du anfører sådanne kildehenvisninger, viser det, du er en belæst studerende, der kender studiets fagområde.

Plagiering er fuldstændig uacceptabelt og vil medføre afvisning af rapporten og bortvisning af den studerende fra Aalborg Universitet.

Omfattende brug af korrekt refererede citater fra enkelte kilder – ~fra 1/3 side eller mere – med den begrundelse, at “de skriver det bedre, end vi kan” er ikke plagiering og derfor ikke ulovligt. Det er imidlertid et dårligt skøn og betragtes som dårligt studenterarbejde, hvilket giver et generelt dårligt indtryk. Omfattende brug af korrekt refererede citater fra enkelte kilder kan selvfølgelig være relevant under særlige omstændigheder, som fx hvis du ønsker at diskutere et EU-direktiv, hvor det kan være passende at anvende fx en hel side til den faktiske tekst.

Der findes mange referencesystemer. Brug et system konsekvent gennem hele rapporten og gennem hele processen inklusive kladder. En sjusket referencemetodologi under forberedelsen af kladder vil give problemer, når du skal skrive den endelige rapport. Du vil sandsynligvis glemme, at dele af din tekst faktisk er citater – og disse dele vil blive betragtet som plagiering i den afleverede rapport. Aalborg Universitets bibliotek tilbyder studerende kursus i referencehåndtering i Refworks. Se nærmere herom på: http://www.aub.aau.dk/studerende/refworks/.Bruger du imidlertid ikke et referencehåndteringprogram, anbefaler vi dig at bruge

43


http://www.aub.aau.dk/studerende/refworks/

Chicago-stilen (Harvards efterfølger), som du kan læse en nærmere beskrivelse af på: http://wwwlib.murdoch.edu.au/find/citation/chicago.html

Hvis du er i tvivl, spørg din vejleder.

11.2 Bilag 2: Retningslinjer for samarbejdsvanskeligheder

Samarbejdsvanskeligheder internt i projektgruppenSåfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder i en projektgruppe, skal Studienævnet for Arkitektur og Design efter en skriftlig anmodning fra gruppen eller fra en/flere studerende, ledsaget af en skriftlig udtalelse fra hovedvejlederen, vurdere, om der er grund til indgriben. Herunder i værste fald deling af projektgruppen eller udelukkelse af studerende fra projektgruppen. Anmodning om behandling af sådanne samarbejdsvanskeligheder skal være Studienævnet for Arkitektur og Design i hænde senest 1. december eller 1. maj.

Samarbejdsvanskeligheder mellem projektgruppe og vejledereSåfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder mellem en projektgruppe og dens vejleder(e), skal Studienævnet for Arkitektur og Design efter skriftlig anmodning fra gruppen eller vejleder(e) søge sagen løst, herunder vurdere om der er grund til at fremskaffe en ny vejleder/nye vejledere til gruppen. Anmodning om behandling af sådanne samarbejdsvanskeligheder skal være Studienævnet for Arkitektur og Design i hænde senest 15. november eller 1. april.

11.3 Bilag 3: Reeksamen(se eksamensordning s. 19-23)http://www.tek-nat.aau.dk/digitalAssets/14/14648_eksamensordning201210.pdf

8. Reeksamination, omprøve og sygeeksamenReeksamination37, omprøve38 og/eller sygeeksamen39 i en undervisningsaktivitet afholdes i tidsrummet mellem ordinære prøver for studerende, der har krav herpå i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 8.2 eller 8.4. Sygeeksamen afholdes som regel samtidig med reeksamination.Såfremt den studerende ikke har bestået undervisningsaktiviteten efter den ordinære prøve eller den umiddelbart følgende reeksamination eller sygeeksamen, skal vedkommende følge undervisnings-aktiviteten på ny, under normale omstændigheder ved 3. prøveforsøg. I så tilfælde gælder de normale regler for prøveformen, og den studerende skal skriftligt tilmelde sig undervisningsaktiviteten via STADS Selvbetjening.Ved 3., 4. og 5. forsøg i interne prøver, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende ved skriftlig henvendelse til studienævnet stille krav om, at der deltager en censor. Meddelelsen skal være modtaget af studienævnet senest 3 uger før prøvens afholdelse.

8.1. Antal prøveforsøg mv.En studerende har ret til i alt 3 prøveforsøg.Beståede prøver kan ikke tages om. En prøve der er bestået, skal dog tages om, såfremt det i studie-ordningen kræves, at to eller flere prøver, herunder den beståede, skal bestås i samme semester, og den studerende ikke har opnået dette. Består en prøve af flere delprøver, kan en ikke-bestået delprøve ikke tages om, såfremt den samlede prøve er bestået, og der ikke i studieordningen er fastsat en bestemt karakter for beståelse af delprøven.Studienævnet kan, efter ansøgning, tillade et 4. og 5. prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

44


http://www.tek-nat.aau.dk/digitalAssets/14/14648_eksamensordning201210.pdf

http://wwwlib.murdoch.edu.au/find/citation/chicago.html

Dekanen kan undtagelsesvis for studerende, der er tilmeldt en bachelor-, kandidat- eller masteruddannelse,40 og i øvrigt på samme vilkår som ovenfor anført, give dispensation til mere end fem prøveforsøg, Dette gælder specielt med henblik på den studerende der alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Ansøgning herom indgives til Fakultetskontoret.For studerende, der er tilmeldt en professionsbachelor- eller diplomuddannelse,41 kan Undervisningsministeriet give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Ansøgning herom indgives til Fakultetskontoret, der vil varetage den videre sagsbehandling.

8.2. Afholdelse af og deltagelse i reeksamination og sygeeksaminerDen studerende kan kun deltage i reeksamination, såfremt vedkommende i samme semester har deltaget42 i den ordinære prøve, eller hvis der foreligger en tilladelse fra studienævnet.Den studerende kan kun indstille sig til sygeeksamen, såfremt der er indgivet lægeattest i overensstemmelse med det i afsnit 8.3 anførteReeksamination eller sygeeksamen afholdes kun, såfremt der er studerende, der i henhold til ovenstående har ret til at deltage i eksamen.Datoen for afholdelse af reeksamination og/eller sygeeksaminer samt sted og begyndelsestidspunkt for prøven meddeles i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 1.1. Studerende, der har krav på at komme til reeksamination eller sygeeksamen skal have mulighed herfor inden for følgende frister:1) Ved ordinære prøver afholdt i løbet af forårssemesteret (sommereksamen): Senest i august.2) Ved ordinære prøver afholdt i løbet af efterårssemesteret (vintereksamen): Senest i februar.

8.3. Dokumenteret sygdom og sygeeksamenI tilfælde af sygdom skal uddannelsessekretæren kontaktes hurtigst muligt.Ved udeblivelse fra en prøve som følge af sygdom registreres den studerende som ”udeblevet”, medmindre der til uddannelsessekretæren afleveres en lægeattest der dokumenterer, at vedkommende var syg på tidspunktet for prøvens afholdelse. Det samme gælder, såfremt den studerende som følge af sygdom bliver nødt til at forlade eksamenslokalet under prøvens afholdelse.En lægeattest kan i almindelighed kun accepteres som dokumentation for gyldig grund til udeblivelse såfremt den studerende har konsulteret lægen på selve eksamensdagen. Eventuelle udgifter til indhentning af attesten afholdes af den studerende.Lægeattesten skal afleveres senest to uger efter prøvens afholdelse. Ved rettidig aflevering af lægeattesten registreres den udeblevne i stedet som ”syg”, og udeblivelsen tæller således ikke som et prøveforsøg.Sygeeksamen afholdes på de vilkår som gælder for reeksamination.

8.4. OmprøveHerved forstås en ekstraordinær (dvs. uden for de ordinære prøveterminer placeret) afholdelse af prøve i en undervisningsaktivitet, hvor afholdelsen er foranlediget af, at den studerende i forbindelse med en klage- eller ankesag er blevet tilbudt reeksamination, eller at prøven, i forbindelse med en klage- eller ankesag eller på grund af opståede mangler ved prøven, er blevet annulleret og der foranstaltes reeksamination.Såfremt en studerende ønsker at acceptere et tilbud om omprøve, skal vedkommende rette henvendelse til studienævnet inden udløbet af den frist der er fastsat i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet. Fristen regnes fra det tidspunkt hvor den studerende har modtaget tilbuddet. Accepteres tilbuddet ikke rettidigt, bortfalder det.

8.5. Reeksamination i projekterReeksamination i et projekt kan foregå på én af følgende måder:

45


a) Den studerende bedømmes efter tilsvarende regler som ved den forudgående afholdelse af prøve på grundlag af den oprindelige projektrapport.b) Den studerende afleverer inden udløbet af en med hovedvejlederen aftalt tidsfrist på ny en projektrapport der i forhold til den oprindelige rapport er revideret og/eller udbygget. Afleveringen sker ved, at den studerende fremsender det nye projektgrundlag til de involverede eksaminatorer, censorer samt eventuelle vejledere, der ikke er udpeget som bedømmere. Den studerende bedømmes efter tilsvarende regler som ved den forudgående afholdelse af prøve, men på basis af det nye projektgrundlag.c) Den studerende afleverer inden udløbet af en fastsat frist en projektrapport med et godkendt emne.44 På baggrund af det nye projektgrundlag afholdes prøve efter tilsvarende regler som ved den forudgående afholdelse af prøve.d) Den studerende kan deltage i undervisningsaktiviteten på ny og bedømmes herefter på baggrund af et nyt projekt.Skyldes behovet for reeksamination, at den studerende ikke har bestået prøven, skal der på hovedvejlederens foranledning og senest 8 dage efter prøvens afholdelse udarbejdes en kort, skriftlig redegørelse der tilsendes den studerende og studienævnet. Redegørelsen skal omfatte information om årsagen til, at den studerendes præstation ikke kunne anses for at opfylde projektets mål, samt en begrundet indstilling der angiver på hvilken af ovenstående måder, reeksamination bør foregå. I tilknytning hertil gives vejledning til den studerende om hvilke forbedringer der vil kunne føre til, at den studerende kan opfylde projektets mål.Studienævnet træffer beslutning om den måde hvorpå reeksaminationen skal foregå. Beslutningen træffes på baggrund af en evt. indstilling fra hovedvejlederen samt en udtalelse fra den studerende, der indhentes med et varsel på mindst én uge. For så vidt angår kandidatspecialer kan kun fremgangsmåde c) anvendes i overensstemmelse med rammestudieordningens bestemmelser herom.45Tidspunktet for afholdelse af prøven fastlægges af studienævnet efter indstilling fra hovedvejlede-ren og den studerende med 4 ugers varsel. Fristen kan være kortere end 4 uger såfremt den studerende er indforstået hermed.Tilsvarende procedure anvendes ved eventuelle yderligere reeksaminationer.

8.6. Reeksamination i kurserReeksamination i kurser afholdes normalt senest 8 arbejdsuger efter den ordinære prøve. Datoen for prøvens afholdelse meddeles de studerende i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 1.1. Der skal ske en individuel og skriftlig tilmelding hos uddannelsessekretæren. Eksaminator kan beslutte, at reeksamination i kurser har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Vælges en anden prøve- eller bedømmelsesform, skal dette meddeles de studerende senest samtidig med meddelelse om datoen for prøvens afholdelse.Ved reeksamination i kurser deltager altid en censor.En studerende der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.

11.4 Bilag 4: Generelle afleveringskrav(http://studieweb.aod.aau.dk/studieinfo/projektaflevering)

Ved projektaflevering er der en række formelle afleveringskrav, man som studerende skal være opmærksom på. Herunder kan findes oplysninger om hvor mange eksemplarer af projektet, der skal afleveres, samt andre relevante oplysninger i forbindelse med projektaflevering.Studerende på studie- eller praktikophold skal henholde sig til kravene specificeret i deres forhåndsgodkendelse.

46


http://studieweb.aod.aau.dk/studieinfo/projektaflevering

Generelle afleveringskravStudienævnets generelle afleveringskrav for projektmoduler er følgende:Rapporter: 1 rapport til hver hovedvejleder 1 rapport til hver bivejleder 1 rapport til hver censor 1 rapport til biblioteket (gælder ikke for afløsningsopgaver)

• OBS: Alle rapporter SKAL indeholde et resumé. Hvis projektet skrives på dansk, skal resuméet være på engelsk. Hvis projektet skrives på engelsk er der valgfrihed.• Følgende oplysninger SKAL angives på FORSIDEN af alle rapporter: - Projekttitel - Semester - Studieretning - Gruppenummer - Årstal- Antal anslag - Evt. navne på gruppemedlemmerne - Evt. fortrolighedsangivelse - Eks: ”Diver, MSc2-ARK8, 2011” eller ”Flipside, BSc3-16, 2011”

Tilkendegivelse til studienævnet om brug af projektmateriale til PR, udstillinger, mv.Sammen med projekterne afleveres en tilkendegivelse af, at projektet må benyttes af studienævnet i forbindelse med PR, udstillinger, osv. Formularen underskrives af alle medlemmer i gruppen.Formular - Dansk, Form - English

Upload til det digitale projektbibliotek Inden aflevering af projektet uploades det til universitetets digitale projektbibliotek via hjemmesiden: http://projekter.aau.dk/projekter/. Login sker med STADS brugernavn og password. Når projektet er upload’et udskrives kvittering, som SKAL AFLEVERES SAMMEN MED PROJEKTET.I forbindelse med upload er det muligt at markere, om et projekt er fortroligt. Hvis projektet er fortroligt, vil det kun kunne tilgås af den/de person(er), der har adgang til den enkelte uddannelses arkiv. Markeres projektet ikke som fortroligt, vil det være synligt på projektbibliotekets hjemmeside: http://www.projekter.aau.dk umiddelbart efter eksamen.For upload og yderligere information om det digitale projektbibliotek se hjemmesiden: http://projekter.aau.dk/projekter/Inddateringsformularen er (næsten) selvforklarende, dog er der et par steder, hvor det måske er nødvendigt med lidt forklaring.

Det gælder følgende: • Der må ikke forekomme CPR-numre i de uploadede filer. • Fortrolighed: Du skal altid vælge om projektet skal være fortroligt eller offentligt tilgængeligt. • Rød stjerne: De rubrikker, der er markeret med en rød stjerne skal udfyldes. • Kontaktinformation: Her skrives én af forfatternes navn og e-mail-adresse. • Udgivende institution: Her skal man enten skrive ”Arkitektur & Design, Aalborg Universitet”, eller bare ”Aalborg Universitet”. • Udgivelsesår: Feltet er forudfyldt med det aktuelle år. Vær opmærksom på, omkring årsskiftet, på at rette til det faktiske årstal. • Emneord: Tilføjes ét ad gangen, ikke i en lang streng. • Filer: Det anbefales at benytte pdf-filer.

Kvittering: Efter endt inddatering fremkommer en kvittering på skærmen, som du skal huske at printe og aflevere til din studiesekretær sammen med de trykte

47


http://projekter.aau.dk/projekter/

http://projekter.aau.dk/projekter/

http://studieweb.aod.aau.dk/GetAsset.action?contentId=3901787&assetId=4330353


eksemplarer af din opgave. Det er vigtigt at printe kvitteringen straks efter endt inddatering, da den ikke kan genskabes, hvis du har været logget ud.

Semesterevalueringsskema Samtidig med aflevering af projektet afleveres semesterevalueringsskema – skemaet SKAL afleveres i A3-format. I skal være opmærksomme på, at semesterevalueringsskemaet skal afleveres pr. gruppe, og at der skal afleveres et skema for hvert projektmodul og kursusmodul. Oplysningerne fra evalueringsskemaerne videregives først til vejlederne efter endt eksamen.Hvert projekt- og kursusmodul evalueres for sig.Evalueringsskema (print i A3!!!) Evaluation form (English)

Afleveringskrav for efterårssemestre (BSc01, BSc03, BSc05, MSc01 og MSc03)UdstillingsplancheEfter endt eksamen afleveres 1 stk. A0-planche i højformat (841 x 1189 mm) til sekretæren med følgende indhold.• Navn • Semester • År• Projekttitel• Synopsis• Sammendrag af projektet. Min 300 ord.• Illustrationer

Yderligere afleveringskrav – for BSc06 og MSc04Projekttitel Samtidig med aflevering af projektet afleveres blanket med titel på projektet. Titlen SKAL oplyses på både dansk og engelsk – uanset hvilket sprog projektet er skrevet på.Titelblanket BSc6 Title form – MSc4Udstillingsplanche – gælder kun afgangsprojekter på BSc6 og MSc4 Efter endt eksamen afleveres 1 stk. A0-planche i højformat (841 x 1189 mm) til sekretæren.

Andre specifikke afleveringskravUd over ovenstående generelle afleveringskrav, kan der på de enkelte semestre være en række specifikke krav. Disse vil være angivet i studievejledningerne for de enkelte semestre og specialer.Label til CD'er Såfremt der af de semester-specifikke afleveringskrav fremgår, at der i forbindelse med projektaflevering og eksamen skal afleveres en CD, benyttes følgende label til mærkning heraf:Label - CDBemærk, at eksamensresultater ikke kan indberettes før samtlige afleveringskrav er opfyldt.

48







Documents

Indholdsfortegnelsehomes.create.aau.dk/ttop/SV_SF_TB_mv_for_E2011... · Web viewDenne kursusgang vil kort introducere til hele kursusforløbet og dennes struktur og indhold, samt