Forfatternes forord

Kapitel I. BAGGRUNDSINFORMATIONER1.1. Politisk og administrativ struktur1.2. Befolkning1.3. Økonomi og arbejdsmarkedsforhold

1.3.1. Økonomisk politik1.3.4. Økonomisk udvikling

1.4. Arbejdsmarkedsforhold1.4.1. Erhvervsstruktur1.4.2. Arbejdsstyrken og dens udvikling1.4.4. Arbejdsløshed1.4.9. Ungdomsarbejdsløshed1.4.10. Langtidsledighed

1.5. Befolkningens uddannelsesniveau1.5.5. Mænds og kvinders uddannelsesmønster

Kapitel II. UDDANNELSESPOLITIK OG -SYSTEM2.1. Uddannelsespolitik siden 1993

2.1.1. Folkeskolen2.1.2. Ungdomsuddannelser2.1.5. Voksen- og efteruddannelse2.1.6. Målsætninger for fremtiden

2.2. Beskrivelse af uddannelsessystemet2.2.1. Grundskole2.2.2. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

2.2.2.1. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering2.2.2.6. Brobygning

2.2.3. Ungdomsuddannelser2.2.3.5. Studiekompetencegivende ungdomsuddannelse/

de gymnasiale uddannelser2.2.3.6. De erhvervskompetencegivende uddannelser2.2.3.7. Individuelle uddannelser2.2.3.8. Statens Uddannelsesstøtte

2.2.4. Videregående uddannelser2.2.4.6. Kortere videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser)2.2.4.7. Mellemlange videregående uddannelser2.2.4.8. Lange videregående uddannelser

2.2.5. Voksen- og efteruddannelse

58

1111131616161919202122232426

292929293030333334343535

383839393940404040

Indholdsfortegnelse

2.1. Uddannelsespolitik siden 1993

Siden 1993 har den danske regering i sin uddannelsespolitik valgt at prioritere treområder. For det første en folkeskolereform, som tager udgangspunkt i, at alle børn— ud fra egne evner — får mulighed for indlæring og personlig udvikling. For detandet at sikre, at der er uddannelsesmuligheder til alle unge, og for det tredje atforøge indsatsen på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Folkeskolen

2.1.1.I august 1993 blev en ny folkeskolelov vedtaget. De væsentligste nyskabelser i dennevar: 1) en opprioritering af naturfagene, 2) krav om undervisningsdifferentiering, 3)krav om intern evaluering som baggrund for undervisningens tilrettelæggelse, 4)krav om tværfaglig undervisning og brug af projektarbejdsformen, 5) krav omlærersamarbejde med klasselæreren som primus inter pares og 6) større frihed til denenkelte skole med hensyn til undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Ungdomsuddannelser

2.1.2.Ungdomsuddannelserne har været et højt prioriteret indsatsområde iuddannelsespolitikken. Regeringen har igangsat en lang række initiativer med detformål at sikre, at flest mulige unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Såledesiværksatte undervisningsministeren i 1993 en handlingsplan »Uddannelse til Alle —UTA« for ungdomsuddannelserne. Baggrunden var det store frafald, som bevirkede, atgodt en fjerdedel af en ungdomsårgang ikke gennemførte en ungdomsuddannelse, ogen tredjedel af en årgang ikke fik en erhvervskompetencegivende uddannelse.

2.1.3.Målet med handlingsplanen er at sikre, at alle unge ikke bare påbegynder, menogså gennemfører en ungdomsuddannelse. Planen rummer en række initiativer, derisær koncentrerer sig om at styrke vejledningsindsatsen over for de udsatte unge ogskabe alternative uddannelsesforløb for at samle de unge op, inden de falder fra.

2.1.4.Blandt rækken af uddannelsesinitiativer, som regeringen har igangsat siden 1993,skal følgende fremhæves:

• Brobygningsforløb til ungdomsuddannelse er tilbud til alle unge under 19 år, somhar afsluttet folkeskolens 9. klasse, men er i tvivl om valg af ungdomsuddannelse.Brobygningsforløb er kombinerede vejlednings- og undervisningsforløb, hvor deunge får lejlighed til at prøve nogle uddannelsesmuligheder af i praksis, før detræffer deres valg. Et brobygningsforløb kan vare op til et år.

• Den Frie Ungdomsuddannelse er en toårig almen, ikke kompetencegivendeungdomsuddannelse, hvor den enkelte selv sammensætter indholdet efter ønskeog behov. Uddannelsen skal bestå af mindst 3 uddannelsesdele — heraf mindst 40uger på skole. Uddannelsesdelene kan være dele af kendte uddannelser,folkehøjskoleophold, foreningsarbejde, projektarbejde, udlandsophold m.m. Efterforløbet udstedes et bevis.

29

Ka

pit

el

IIU

dd

an

ne

lse

spo

liti

k o

g -

syst

em

Kapitel II Uddannelsespolitik og -system

• Erhvervsgrunduddannelse (EGU) er endnu et alternativ. Målet med uddannelsen ergennem en kombination af undervisning og praktisk arbejde at motivere mindrebogligt indstillede unge til at gå i gang med en uddannelse eller styrke deresmuligheder for at træde ind på arbejdsmarkedet. Uddannelsen varer 2 år, og derudarbejdes en individuel uddannelsesplan, som følges tæt op afvejledningssystemet.

• Særlig uddannelsesindsats for unge ledige under 25 år. Fra 1996 har alle ungebåde ret og pligt til at gå i gang med en uddannelse efter højst 6 månedersarbejdsløshed. Valg af uddannelse aftales med Arbejdsformidlingen (AF) ellerkommunen.

Voksen- og efteruddannelse

2.1.5.På voksen- og efteruddannelsesområdet er det begrebet livslang læring, som harværet i fokus. Undervisningsministeriet har således lanceret en 10-punkts plan omtilbagevendende uddannelse. De væsentligste principper i denne plan er: 1) fritoptag på uddannelserne, således at institutionerne kan optage alle deltagere, somopfylder adgangsbetingelserne, 2) efterspørgselsstyring samt 3) brugerbetaling. Seafsnit 6.3.

Målsætninger for fremtiden

2.1.6.Uddannelse er et højt prioriteret område i Danmark. Det er et af de lande i verden,som bruger flest ressourcer på uddannelse (jf. afsnit 4.2.1). Også i de kommende årvil indsatsen på uddannelsesområdet være betydelig. I publikationen »Danmark somforegangsland« har den danske regering beskrevet sine målsætninger for detdanske uddannelsessystem frem til år 2005. Den overordnede målsætning er, at detdanske uddannelsessystem skal være blandt verdens 5-10 bedste — både hvad angårkvalitet og effektivitet. Blandt de øvrige målsætninger er

• at flest mulige skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse• at 90-95 % af en ungdomsårgang skal som minimum gennemføre en

ungdomsuddannelse• at 50 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse• at tilbagevendende uddannelse skal blive en naturlig del af folks liv og deltagelse i

samfundet• og at uddannelsessystemet skal indrettes fleksibelt og til stadighed udvikle sig i

takt med samfundet for fortsat at kunne sikre de faglige og personligekvalifikationer, der er brug for i et moderne højteknologisk samfund, der byggerpå demokratiske principper.

Der er allerede igangsat en lang række politiske initiativer for at nå disse mål indenår 2005. Se afsnit 2.1.2 og kapitel VI for nærmere beskrivelse.

30

K a p i t e l I I

31

U d d a n n e l s e s p o l i t i k o g - s y s t e m

Ka

pit

el

IIU

dd

an

ne

lse

spo

liti

k o

g -

syst

em

Figur 9. Oversigt over større reformer af det danskeuddannelsessystem i 1990’ erne

SOURCE: AUTHOR.

1990 Nye bestemmelser om styring af skolerne bl.a. via skolebestyrelser.

1993 Folkeskolereformen. Indebar yderligere muligheder for fleksibelorganisering og tilrettelæggelse af undervisningen.

1997 Ny læreruddannelse. Antallet af linjefag blev udvidet fra 2 til 4.

1988 Grengymnasiet blev afløst af valggymnasiet.

1991 Reform af erhvervsuddannelserne og erhvervsskolernes styring. Lærlingeuddannelser og erhvervsfaglige grunduddannelser (EFG)blev samlet i ny struktur. Skolerne overgik til mål- og rammestyring,og tilskudssystemet blev ændret til det såkaldte taxameterprincip.

1991 Indførelse af gymnasiebestyrelser. Reform af HF med blandt andeten styrkelse af den naturvidenskabelige dimension.

1991- Reform af social- og sundhedsuddannelserne (SOSU)1992 samt landbrugsuddannelserne.

1993- Etablering af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).1994

1994 Etablering af Den frie ungdomsuddannelse (FUU).

1995 Omlægning af erhvervsgymnasiet til 3-årige forløb.

1996 Etablering af Pædagogisk Grunduddannelse (PGU) som en delaf social- og sundhedsuddannelserne.

1996 Reform af de merkantile erhvervsuddannelser.

Folkeskole

Ungdomsuddannelser

1992 Flerårsaftale for de videregående uddannelser. Der blev blandtandet indført ensartet studiestruktur for universitetsuddannelsernemed selvstændige 3-årige bacheloruddannelser, 2-årigekandidatuddannelser og 3-årige Ph.D.-uddannelser.

1993 Ny universitetslov med blandt andet ny ledelsesstruktur påuniversiteterne. Ledelseskompetencen blev gjort mere entydig,og antallet af kollegiale organer blev reduceret. Samtidig blev bevillingsstrukturen ændret til taxameterprincippet.

1997 Reform af de korte videregående uddannelser.

Videregående uddannelser

32

K a p i t e l I I

Figur 10. Oversigt over det danske uddannelsessystem

KILDE: UNDERVISNINGSMINISTERIET: TAL, DER TALER. UDDANNELSESNØGLETAL 1996.

(1) International Standard Classification of Education.

Isced (1)

Børnehave

Børnehaveklasse

Grundskole

Efterskole

Gymnasialeuddannelser

Erhvervsfagligeuddannelser

Individuelleuddannelser

Kandidat -uddannelser

Bachelor -uddannelser

Mellemlangevideregåendeuddannelser

Kortevideregåendeuddannelser

Gymnasium HF HHX HTX Erhvervsuddannelser EGU FUU

Vo

kse

nu

dd

an

nels

e

Sp

eci

alu

nd

erv

isn

ing

27 20

Ald

er

Ârs

trin

26 19

25 18

24 17

23 16

22 15

21 14

20 13

19 12

18 11

17 10

5

4

3

7 1

15 9

16 10

14 8

13 7

12 6

11 5

10 4

9 3

8 2

6 0

7

6

5

3

0

2

1

0

Un

derv

isn

ing

spli

gt

2.2. Beskrivelse af uddannelsessystemet

2.2.1.

Grundskole

2.2.1.1.I Danmark er der undervisningspligt og ikke skolepligt. Undervisningspligtenindtræder i det år, barnet fylder 7 år, og varer i 9 år. Der er følgende muligheder forat opfylde undervisningspligten:

At lade barnet følge undervisningen i

• den kommunale folkeskole• i en privatskole eller• ved at undervise barnet hjemme.

2.2.1.2.Folkeskolen er en 9-årig enhedsskole, hvilket vil sige, at eleverne i en klasse følgesad gennem hele forløbet fra 1. til 9. klasse. Desuden undervises de som oftest af desamme lærere gennem hele forløbet. Ud over de obligatoriske 9 års undervisningtilbydes en frivillig børnehaveklasse samt en frivillig 10. klasse. Cirka 98 % af alledanske børn går i børnehaveklasse, og 70 % valgte i 1998 at tage 10. klasse med.Den danske grundlov garanterer, at undervisningen er gratis.

2.2.1.3.Cirka 88 % af alle danske børn gennemfører grundskoleundervisningen i denkommunale folkeskole. Det er kommunalbestyrelsen, der afsætter ressourcer tilfolkeskolen og har det overordnede ansvar. Fastsættelse af formål og centralekundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag samt obligatoriske emnerfastsættes af Undervisningsministeriet og er bindende for skolerne. Derudoverfastsætter Undervisningsministeriet vejledende læseplaner; de endelige ogbindende læseplaner fastsættes af de enkelte kommuner.

2.2.1.4.Efter loven er den maksimale klassekvotient på 28 elever. I 1997 var dengennemsnitlige klassekvotient på 18,4.

2.2.1.5.De 9 undervisningspligtige år kan ligeledes gennemføres på en privatskole. Cirka12 % går på privatskole, og tendensen har været svagt stigende i 1990’erne.Undervisningen på privatskolerne er finansieret dels ved statslige tilskud (ca. 80 %af de samlede udgifter), dels ved egenbetaling.

2.2.1.6.På 8.-10. klassetrin kan eleverne vælge at gennemføre deres grunduddannelse påefterskoler. Efterskoler er kostskoler. I 1995 valgte 18 000 unge at modtageundervisning på efterskole. Der er 228 efterskoler i Danmark.

2.2.1.7.Antallet af tosprogede elever i grundskolen er stigende. I 1994 var 6 % af eleverne ihenholdsvis folkeskolen og de private skoler tosprogede. Den største gruppekommer fra Tyrkiet, men der er også mange elever fra Palæstina, Libanon og det

33

U d d a n n e l s e s p o l i t i k o g - s y s t e m

Ka

pit

el

IIU

dd

an

ne

lse

spo

liti

k o

g -

syst

em

tidligere Jugoslavien. Det forventes, at det samlede antal af fremmedsprogede igrundskolen vil stige til ca. 9 % i år 2000.

2.2.1.8.Tosprogede elever er ofte koncentreret på skoler i socialt belastede kommuner istorbyområder. Visse skoler har op til 90 % tosprogede elever. I den danskeuddannelsespolitik er det et særligt indsatsområde at få integreret denne gruppe idet danske samfund. Da en af de væsentligste forudsætninger for vellykketintegration er beherskelse af det danske sprog, er et af prioriteringsområdernedanskundervisningen i grundskolen. Denne indsats sker bl.a. for at imødekommeproblemer ved de unges overgang til ungdomsuddannelserne — herundererhvervsuddannelserne.

2.2.2. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

2.2.2.1.Undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering starterallerede i første klasse. Undervisningen har til formål at forberede eleverne tiluddannelses- og erhvervsvalget efter folkeskolen. Undervisningen skal give eleverneet bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder samt motivere dem til atgennemføre en uddannelse.

2.2.2.2.Undervisningsministeriet udarbejder en vejledende læseplan med forslag til,hvordan undervisningen kan tilrettelægges, men det er kommunalbestyrelsen, dergodkender skolernes læseplan efter forslag fra de enkelte skolebestyrelser.Undervisningen vil ofte være opdelt i tre faser med hver sit tema. Første fase er fra1. til 3. klasse. Et overordnet tema kan eksempelvis være »skolen«. I anden fase fra4. til 7. klasse udvides temaet til »skolen og lokalområdet«, og i tredje fase fra 8. til10. klasse arbejdes der med temaet »skolen og samfundet«.

2.2.2.3.I tredje fase intensiveres undervisningen og kontakten til det omgivende samfund.Dette sker bl.a. ved, at skolen arrangerer møder med erhvervs- og uddannelsesfolk;eleverne gennemfører studiebesøg eller sendes i praktik i virksomheder oginstitutioner. Praktikophold gennemføres som regel på 9. til 10. klassetrin. Endelighar eleverne mulighed for at deltage i præsentationskurser på erhvervsskoler,gymnasier eller andre uddannelsesinstitutioner. Disse kurser varer fra 1 til 5 dage. I10. klasse kan eleverne endvidere benytte sig af brobygningsforløb (se omståendeside).

2.2.2.4.Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er obligatorisk, men haringen selvstændig placering på skemaet. Undervisningen vil ofte finde sted i»klassens time« eller som en integreret del af andre af folkeskolens fag. Det erklasselærerens opgave at varetage undervisningen i samarbejde med klassens øvrigelærere samt skolevejlederen.

2.2.2.5.Hver enkelt folkeskole har en skolevejleder, hvis vigtigste opgave er at rådgive ogvejlede den enkelte elev samt at vejlede i udarbejdelsen af den enkelte elevs

34

K a p i t e l I I

uddannelses- og handlingsplan i samarbejde med klasselæreren og skolens øvrigelærere. Desuden koordinerer skolevejlederen vejledningsfunktionen på skolen samtsamarbejdet til den kommunale skolekonsulent og til de øvrigevejledningsordninger. Skolevejlederen er bindeleddet mellem skolen og detomgivende samfund, og står således for besøg, praktikophold m.m. i virksomhederog institutioner. Endelig skal skolevejlederen være behjælpelig med udvælgelsen afegnede undervisningsmaterialer og -metoder. Skolevejlederen er en af skolens egnelærere, som har dette område som en del af sit job.

Brobygning

2.2.2.6.Brobygningsinitiativet er som allerede nævnt (se afsnit 2.1.4) et nyt initiativ igangsataf regeringen for at få flere unge igennem en ungdomsuddannelse.Brobygningsforløbene er vejlednings- og undervisningsforløb af op til 1 årsvarighed, der er grænseoverskridende mellem eksisterende uddannelsestilbud ogskoleformer. Forløbene tilbydes elever i 10. klasse samt unge op til det fyldte 19. år.

2.2.2.7.Dette initiativ er primært rettet mod de unge, som efter 9. og 10. klasse endnu ikkeer parate til eller behøver mere tid til at foretage deres uddannelses- ogerhvervsvalg. Desuden henvender brobygningsforløbene sig til unge, der er faldetfra en ungdomsuddannelse. Målet med forløbet er dels at give de unge grundlagfor at afklare deres uddannelses- og erhvervsvalg, dels at motivere de unge til atfortsætte deres uddannelse. Dette sker ved, at de unge får lov til at afprøve, hvaddet indebærer at gå på en ungdomsuddannelse.

2.2.2.8.Et brobygningsforløb består således af kombinationer af allerede eksisterendeuddannelsesforløb. Et brobygningsforløb kan enten kombinere introduktionsforløbtil flere ungdomsuddannelser, eller kombinere en indledende del af enungdomsuddannelse med andre undervisnings- og praktikforløb, f.eks. påproduktionsskoler, AMU-centre eller i et beskæftigelsesprojekt.

2.2.3. Ungdomsuddannelser

2.2.3.1.Overordnet kan ungdomsuddannelserne opdeles i tre grupper:

• de studiekompetencegivende ungdomsuddannelser• de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser• de individuelle ungdomsuddannelser.

2.2.3.2.Omstående tabel viser udviklingen i tilgangen til de forskellige ungdomsud-dannelser. Her ses bl.a., at tilgangen til de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser iperioden 1985 til 1995 er faldet fra 61 % til 53 %. Denne tilbagegang skyldes til delsde nye individuelle ungdomsuddannelser, som har tiltrukket 2 % af enungdomsårgang, dels fremgangen for erhvervsgymnasiet, hvor der er en stigningfra 8 % i 1985 til 15 % i 1995.

35

U d d a n n e l s e s p o l i t i k o g - s y s t e m

Ka

pit

el

IIU

dd

an

ne

lse

spo

liti

k o

g -

syst

em

2.2.3.3.Fra 1996 er der indført et gennemgående niveausystem for de almene fag i alleungdomsuddannelserne. Dette betyder, at uddannelsesdele, der er gennemført i énuddannelse, kan meritoverføres til andre ungdomsuddannelser. De almene fag iungdomsuddannelserne er blevet inddelt i 7 niveauer. Fra niveau G, der svarer tilfolkeskolens afgangsprøve, til niveau A, der er det højeste gymnasiale niveau.

36

K a p i t e l I I

1985 1990 1995 1985 1990 1995

Antal personer Procent

I alt erhvervsfaglige 136 810 124 406 129 592 61 56 53EUD, merkantile 55 829 50 290 47 347 25 23 19EUD, tekniske 73 755 67 737 69 343 33 30 29SOSU 4 455 3 386 11 204 2 2 5Øvrige erhvervsfaglige 2 771 2 993 1 698 1 1 1

I alt gymnasiale 89 344 99 211 108 790 40 44 45Det almene gymnasium 58 519 57 250 59 091 26 26 24Heraf: matematikere 38 270 36 726 34 423 17 16 14

sproglige 20 249 20 524 24 668 9 9 10HF 12 043 14 307 13 313 5 6 6Studenterkursus 1 589 1 663 968 1 1 0Erhvervsgymnasiet 17 193 25 991 35 418 8 12 15Heraf: HHX, flerårig 12 483 18 385 23 397 6 8 10

HHX, 1-årig 2 274 2 705 3 898 1 1 2HTX 535 2 367 6 262 0 1 3

Øvrige gymnasiale 1 901 2 534 1 361 1 2 0

I alt individuelle uddannelser 0 0 3 921 0 0 2EGU 0 0 1 621 0 0 1FUU 0 0 2 300 0 0 1I alt 226 154 223 617 242 303 100 100 100

NB: Opgjort pr. 1. oktober i året, dvs. for 1995 i begyndelsen af undervisningsåret 1995/96. EUD står forerhvervsuddannelse. Gruppen »Øvrige erhvervsfaglige« omfatter søfarts-, landbrugs-, skovbrugs-,husholdnings- og håndarbejdskurser/uddannelser. Gruppen »Øvrige gymnasiale« indeholderadgangseksamen til ingeniøruddannelsen og værkstedskursus. EGU står for erhvervsfagliggrunduddannelse, FUU for den frie ungdomsuddannelse.

Tabel 8. Antal elever ved ungdomsuddannelserne i 1985, 1990og 1995

KILDE: DANMARKS STATISTIK OG UNDERVISNINGSMINISTERIET I UDDANNELSESREDEGØRELSE 1997, S. 59.

2.2.3.4.

Ovenstående figur viser, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der bevæger sigind og ud af de forskellige uddannelser. For de individuelle uddannelser er det ikkemuligt at angive tilgang og afgang, da de først blev oprettet i henholdsvis 1993 og1994 og derfor endnu ikke indgår i den endelige statistik. Den stiplede pil viser, atca. 5 % af de unge påbegynder en videregående uddannelse efter at havepåbegyndt, men aldrig fuldført en ungdomsuddannelse.

37

U d d a n n e l s e s p o l i t i k o g - s y s t e m

Ka

pit

el

IIU

dd

an

ne

lse

spo

liti

k o

g -

syst

em

Figur 11. Uddannelsessystemet — opbygning og elevstrømme 1995

Ungdomsuddan-nelse EUD:- merkantil 12- teknisk 16- SOSU mv. 5

Afsluttet med 72erhvervskompetence

Videregående udd.LVU 13MVU 20KVU 6

3 - 4 årMindst 5 år

Afsluttet uden 28erhvervskompetence

Med studie-kompetence(gymnasial udd.) 11

Videregående uddannelser

KILDE: UNDERVISNINGSMINISTERIET: UDDANNELSE PÅ KRYDS OG TVÆRS, 1997.

Erhvervsfag-lige udd.- EUD- SOSU- landbrug mv.

Gymnasiale udd.- gymnasium/HF- HHX- HTX

Individuelleudd.- EGU- FUU

Ungdomsuddannelser

1 1/2 - 2 1/2 år

LVU MVU KVU

Grundskole100

41

93

52

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

5

30

3

39

10 36

2 5

3

8

3

Uden studie-kompetence(8., 9.,10.-klasse) 17

39

2

10

Det fremgår endvidere af figuren, at for ungdomsårgangen som helhed fuldførte72 % en erhvervskompetencegivende uddannelse i 1995 (EUD eller videregåendeuddannelse). 11 % af en ungdomsårgang gennemførte en gymnasial uddannelse,og 17 % gennemførte ikke en ungdomsuddannelse. Af de 17 % vil mange typiskvære gået i gang med en ungdomsuddannelse, kun 5 % — den såkaldte restgruppe— påbegyndte aldrig en uddannelse efter grundskolen.

Studiekompetencegivende ungdomsuddannelse/de gymnasialeuddannelser

2.2.3.5.De gymnasiale uddannelser giver mulighed for at fortsætte i de videregåendeuddannelser. De unge kan vælge mellem fire forskellige gymnasiale uddannelser:

1) Den traditionelle 3-årige gymnasieuddannelse, som afsluttes medstudentereksamen. Denne ungdomsuddannelse var tidligere forbeholdt en lille elitei samfundet, men er i dag en »masse-uddannelse«. Således valgte 38,4 % af enungdomsårgang i 1995 en almengymnasial uddannelse. Adgangskravet tilgymnasiet er folkeskolens 9. klasse samt en erklæring om gymnasieegnethed frafolkeskolen. Der kan vælges mellem en sproglig og en matematisk linje med en langrække obligatoriske fag, hvortil kommer en række valgfag.

2) Højere forberedelseseksamen (HF) er et 2-årigt alternativ til studentereksamen.Her er adgangskravet folkeskolens 10. klasse.

3) HHX er en 3-årig gymnasial uddannelse, der fokuserer på merkantile fag.Adgangskrav er folkeskolens 9. klasse. For unge, der i forvejen har enstudentereksamen eller HF, udbydes et koncentreret 1-årigt forløb.

4) HTX er en 3-årig gymnasial uddannelse med fokus på tekniske fag. Adgangskraver folkeskolens 9. klasse.

HHX og HTX gennemføres på erhvervsskoler, som også udbydererhvervsuddannelserne. Søgningen til de erhvervsgymnasiale uddannelser erstigende og udgjorde i 1995 hhv. 12 % og 3 % af en årgang for HHX og HTX. Seendvidere afsnit 3.3.19.

De erhvervskompetencegivende uddannelser

2.2.3.6.De erhvervsfaglige uddannelser består af erhvervsuddannelse (EUD), social- ogsundhedsuddannelse (SOSU) og andre uddannelser inden for landbrug, søfart mv.Uddannelserne varer typisk mellem 2 og 4 år. Disse uddannelser givererhvervskompetence og desuden studiekompetence til nogle videregåendeuddannelser. Fuld studiekompetence opnås i nogle tilfælde først ved at suppleremed en særlig adgangseksamen. Erhvervsuddannelserne omfatter 89 uddannelser.Inden for de fleste uddannelser er det muligt at specialisere sig yderligere. F.eks. kansmeden vælge blandt 11 specialer, herunder grovsmed, kleinsmed og svejser. De 89indgange til erhvervsuddannelserne dækker således over ca. 210 udgange. Seendvidere afsnit 3.2.

38

K a p i t e l I I

Individuelle uddannelser

2.2.3.7.De individuelle uddannelser omfatter erhvervsgrunduddannelsen (EGU, se afsnit3.3.15) og den frie ungdomsuddannelse (FUU). De unge sammensætter selv disseuddannelser ud fra delforløb på andre uddannelser. Uddannelserne giver dog ingenselvstændig studie- eller erhvervskompetence. Delforløbene kan imidlertid i nogletilfælde meritoverføres til andre uddannelser.

Statens Uddannelsesstøtte

2.2.3.8.Unge over 18 år på en ungdomsuddannelse er berettiget til StatensUddannelsesstøtte (SU). SU ydes til alle studerende over 18 år på en ungdoms- ellervideregående uddannelse, samt til voksne uden formel uddannelse efterfolkeskolen (voksenuddannelsesstøtte — VUS).

For unge på en ungdomsuddannelse er SU’en indtil deres fyldte 20. år afhængig afforældrenes indkomst. Herefter er støtten fastsat til (1998):

1 852 DKK (265 ECU) pr. måned for hjemmeboende3 669 DKK (525 ECU) pr. måned for udeboende (se endvidere afsnit 2.2.4.5 og 4.1.7).

2.2.4. Videregående uddannelser

2.2.4.1.De videregående uddannelser i Danmark kan inddeles i tre kategorier efter niveauog adgangskrav: de korte videregående uddannelser, de mellemlange videregåendeuddannelser og de lange videregående uddannelser.

2.2.4.2.Optagelse på en videregående uddannelse er som hovedregel en afsluttetungdomsuddannelse. Ud over de generelle adgangskrav er der ved mangevideregående uddannelser også specifikke adgangskrav. Det kan f.eks. være kravom bestemte fag bestået på et vist niveau ved den adgangsgivende eksamen.

2.2.4.3.I 1993 havde de videregående uddannelser under ét en bruttotilgang på 45 % af enårgang. En fjerdedel falder fra undervejs, og der er derfor ca. 34 % af en årgang,som gennemfører en videregående uddannelse. De 34 % fordeler sig med 6 % påde korte, 18 % på de mellemlange, og 10 % på de lange videregående uddannelser.

2.2.4.4.Staten finansierer størstedelen af de videregående uddannelser, uanset om definder sted på statslige eller selvejende institutioner. Undervisningen er gratis for destuderende, men de skal selv købe bøger og andet undervisningsmateriale.

2.2.4.5.Studerende på en videregående uddannelse er berettiget til SU i det antalmåneder/år, som uddannelsen er normeret til at tage. Derudover har de studerendemulighed for at ansøge om yderligere 12 SU-klip i tilfælde af uddannelsesskift ellerforsinkelse i en uddannelse.

39

U d d a n n e l s e s p o l i t i k o g - s y s t e m

Ka

pit

el

IIU

dd

an

ne

lse

spo

liti

k o

g -

syst

em

Kortere videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser)

2.2.4.6.Korte videregående uddannelser dækker over uddannelser af 1-3 års varighed. Disseuddannelser er som regel rettet mod et konkret beskæftigelsesområde. De kortevideregående uddannelser dækker bl.a. over videregående teknikeruddannelser,markedsøkonomuddannelsen, og datamatikeruddannelsen. Disse uddannelserfungerer som overbygningsuddannelser for unge, der har taget en erhvervsrettetuddannelse, men er dog åben for alle. Uddannelserne udbydes af erhvervsskolerne.Se endvidere afsnit 3.4.47.

Mellemlange videregående uddannelser

2.2.4.7.De mellemlange videregående uddannelser dækker over uddannelser af 3-4 årsvarighed. Disse uddannelser udgør et meget varieret uddannelsesudbud. Det omfatteren lang række professionsrettede uddannelser, der udbydes på specialiseredeuddannelsesinstitutioner (f.eks. læreruddannelsen, pædagoguddannelsen,sygeplejerskeuddannelsen, ergo- og fysioterapeutuddannelsen). Adgangskravet til demellemlange videregående uddannelser er som hovedregel en gymnasial ellertilsvarende uddannelse evt. med specifikke fag- og niveaukrav. Desuden omfatter demellemlange videregående uddannelser universiteternes og de øvrige højerelæreranstalters bacheloruddannelse. Bacheloruddannelsen er 3-årige, selvstændige,afrundede uddannelser, der giver erhvervskompetence og grundlag for atgennemføre en kandidatuddannelse.

Lange videregående uddannelser

2.2.4.8.De lange videregående uddannelser dækker over uddannelser af 5–6 års varighed.Disse uddannelser er forskningsbaserede og foregår på universiteter og de øvrigehøjere læreanstalter. I Danmark er stort set alle universitetsuddannelser blevetharmoniseret og er i dag struktureret som 3-årige selvstændige bacheloruddannelserefterfulgt af 2-årige kandidatuddannelser. Der er dog enkelte uddannelser, der ikkefølger denne model, f.eks. civilingeniøruddannelsen, lægeuddannelsen ogteologiuddannelsen. Adgangskravene til en kandidatuddannelse er en fuldførtbacheloruddannelse eller et andet uddannelsesforløb, som godkendes somadgangsgrundlag af den optagende institution.

2.2.5. Voksen- og efteruddannelse

2.2.5.1.I Danmark udbydes voksen- og efteruddannelse i vid udstrækning i offentligt regi.Således udbydes både almen og erhvervsrettet voksenuddannelse med en høj gradaf offentlig finansiering.

2.2.5.2.Almen voksenuddannelse udbydes på voksenuddannelsescentre (VUC). Her udbydeskompetencegivende enkeltfagsundervisning. Det gælder både fag, som afsluttesmed prøve i folkeskolens 9. og 10. klasse samt fag, der indgår i HF-undervisning.Formålet med disse uddannelsestilbud er at sikre voksnes muligheder for atforbedre eller supplere deres almene kundskaber og færdigheder. Staten afholderudgifterne til afholdelse af prøver, mens amterne betaler undervisningen.

40

K a p i t e l I I

2.2.5.3.Almen voksenuddannelse udbydes tillige ved daghøjskolerne. Deres hovedformål erfolkeoplysning til personer over 18 år. Formålet er at styrke kortuddannedespersonlige udvikling samt forbedre deres muligheder både i uddannelsessystemetog på arbejdsmarkedet. Undervisningen er på heltid. Uddannelsen finansieres afstat, amt og kommuner.

2.2.5.4.Erhvervsrettet voksenuddannelse udbydes på både arbejdsmarkedsuddan-nelsescentrene (AMU-centre) og på erhvervskolerne. Formålet med undervisningener at opkvalificere arbejdsstyrken i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov.Uddannelserne retter sig primært mod de ufaglærte, specialarbejdere og faglærtearbejdere. Se endvidere afsnit 3.4.12.

2.2.5.5.Erhvervsrettede kurser udbydes desuden under Lov om Åben Uddannelse. Lovenomfatter først og fremmest erhvervsskolerne og de videregåendeuddannelsesinstitutioner. Lov om Åben Uddannelse giver institutionerne mulighedfor at udbyde korte kurser, men også at udbyde alle de erhvervsrettedeuddannelser, de i forvejen er godkendte til at udbyde, som deltidsuddannelser ellersom enkeltfag, der evt. kan stykkes sammen. Deltidsforløb kan udbydes som heltidinden for et år, således at de kan tages med f.eks. uddannelsesorlov. Der betalesundervisningsafgift. Se endvidere afsnit 3.4.60.

41

U d d a n n e l s e s p o l i t i k o g - s y s t e m

Ka

pit

el

IIU

dd

an

ne

lse

spo

liti

k o

g -

syst

em