Indholdsfortegnelse Instruktør- •1 · vandret og lodret, og om du er i bevægelse. Det du hører. I dit øre sidder en trommehinde, som er forbundet med en ambolt og en hammer

DGIsvømning 1

IndholdsfortegnelseLegeskabelonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2DGI’s formålsparagraf . . . . . . . . . . . . . . . . . 3De 5 grundfærdigheder . . . . . . . . . . . . . . . 4De 5 grundfærdigheder . . . . . . . . . . . . . . . 5De motoriske cirkler . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6De motoriske cirkler . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Sanser og motorik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Kondition/Muskeludholdenhed . . . . . . . . . 9Muskelstyrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Crawl-armtag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Rygcrawl-armtag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Mekaniske principper . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Modstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Frontalmodstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Modstand forårsaget af turbulens . . . . . . 16Brydningsmodstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Gnidningsmodstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Udvikling af lege - organisationscirkel - . 19Butterfly-armtag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Fysiologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Vejrtrækning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Vejrtrækning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Vejrtrækning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Diffusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Kredsløb - puls . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Kredsløb - puls . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Hvad er en muskel, sene og knogle? . . . . 28Grabstart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Crawlvending . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Rygcrawlvending . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Brystsvømningsvending . . . . . . . . . . . . . . 32Grundlæggende anatomi og biomekanik 33Muskler set forfra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Muskler set bagfra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Sener, ledkapsler og ligamenter . . . . . . . . 36Ægte led . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Børn er ikke små voksne! . . . . . . . . . . . . . 38Vandtrædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39Flydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40Lodret flydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Vandret flydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42Dykning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Almindelig dansk bjærgning . . . . . . . . . . . 44Bjærgning med rygsvømning . . . . . . . . . . 45Bjærgning med sidesvømning . . . . . . . . . 46Bjærgning med rygsvømning . . . . . . . . . . 47Bjærgning af træt svømmer . . . . . . . . . . . 48Frigørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49Fysiologiske processer . . . . . . . . . . . . . . . . 50Neuro-muskulære funktioner . . . . . . . . . 51Muskelstyrke / Muskler udholdenhed . . . 52Koordination . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53Bevægelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Hjælpe-instruktør

1

••

Hjælpe-instruktør

2

••••

Instruktør-uddannelse

1

•

•••••••••••


2

•••••••••


3

•••••••••••


4

•

••••••••••••••••

DGIsvømning 2

Hjælpeinstruktør 1

Gøre erfaringer med…

- at lytte

- at udvise tolerance

- at lave kompromiser

- at tage beslutninger

sammen med andre

- at tage ansvar sammen

med andre

- at være afhængig af

Opleve…

- glæde

- lyst

- mod

- engagement

- spænding

- nederlag


- at bruge fantasien

- at tænke sig om

- at gøre valg og handle

- at lægge planer


- at bruge sine sanser

- at sansning og bevæ-

gelser hører sammen


- mange forskellige bevægelser

- forskellige former for fysiske anstrengelser

- grundlæggende bevægelsesmønstre

(krybe - kravle - gå - løbe - hoppe osv.)

Socialudvikling

Emotioneludvikling

Kognitivudvikling

Fysiskudvikling

Sanse-motoriskudvikling

Legeskabelonen

DGIsvømning 3


Danske Gymnastik-

og Idrætsforeningers

formål er ved idræt

og andet kulturelt

virke at styrke det

frivillige

foreningsarbejde for

at fremme den

folkelige oplysning.

DGIsvømning 4


Grun

dfæ

rdig

hede

r Ar

bejd

sfor

mer

Ande

t

Kom

me

i van

det

Enke

ltvis

Rytm

e

Bevæ

gels

e i v

and

Parv

isSt

emm

e

At d

ykke

Grup

pevi

sM

ed re

kvis

itter

Glid

e/fly

deHo

ldvi

sUd

en re

kvis

itter

Vejrt

rækn

ing

De 5 grundfærdigheder

DGIsvømning 5


Instruktøren giver besked/hjælper Hjælpeinstruktøren giver besked/hjælper Gang på kant

Bassin

Du kan markere på bassintegningen ovenover.

De 5 grundfærdigheder

DGIsvømning 6


Færre erfaringer og

indtryk.

Mangelfuld fysisk motorisk stimulering.

Ringe energi og

nysgerrighed.

Ringe aktivitet og

kluntet motorik.Negativ selvop-

fattelse.

De motoriske cirkler

Negativ vurdering fra voksne og kammerater.

Den negative motoriske cirkel

DGIsvømning 7


Optimal fysisk/motorisk stimulering.

Mange erfaringer og

indtryk.Meget energi og

nysgerrighed.

Aktiv og opmærk-

som optræden.Positiv selvop-

fattelse.

De motoriske cirkler

Positiv vurdering fra voksne og kammerater.

Den positive motoriske cirkel

DGIsvømning 8

Instruktøruddannelse 1

Populært oversat

Det du ser.

Sansereceptorer i øjnenes bagvæg, nethinden, opfanger lys, farver osv. (stimuli) og

omdanner disse til impulser, som via nervebanerne sender dem til hjernen, som

omdanner det til billeder.

Det du føler med huden, fingrene, hånden osv.

Sansereceptorer i huden registrerer tryk, varme og kulde.

Det du mærker inden i led og muskler.

Sansereceptorer i led og muskler fortæller, hvilken stilling kroppen har, og hvilke

kræfter du bruger for at holde stillingen.

Din balance.

Sansereceptorer i det indre øre fortæller, hvilken stilling dit hoved har i forhold til

vandret og lodret, og om du er i bevægelse.

Det du hører.

I dit øre sidder en trommehinde, som er forbundet med en ambolt og en hammer. Lyd

er bevægelser i luften (trykbølger), der får trommehinden til at bevæge sig. Disse trom-

mehindebevægelser bliver omdannet via ambolt og hammer til impulser, som via

nervebaner bliver sendt til hjernen. Hjernen tolker impulserne som lyd.

Det du smager.

Sansereceptorer på tungen modtagelig for kemiske reaktioner. Disse omdannes igen

til impulser og sendes til hjernen og opfattes som smag.

Det du lugter.

Sansereceptorer allerøverst oppe i næsen, i en åbning op til hjernen, kan modtage

kemiske reaktioner. Disse omdannes også til impulser og sendes til hjernen, hvor de

bearbejdes i lugtecentret, og du sanser det som en bestemt lugt.

Faglige termer

Den visuelle sans

Den taktile sans

Den proprioceptive eller

kinestetiske sans

Labyrintsansen eller den

vestibulære sans

Den auditive sans

Smagssansen

Lugtesansen

Sanser og motorik

DGIsvømning 9


Inte

rval

træ

ning

Ca.

18

0

Fra

30

sek

. til

5-1

0 m

in.

Ski

ft m

elle

m a

rbej

de o

g

hvile

Ryk

træ

ning

Høj

pul

s

5-1

5 s

ek.

Meg

et k

orte

inte

rval

ler

Pul

ssla

g pr

. min

.

Arb

ejds

tid

Arb

ejds

form

Dis

tanc

etræ

ning

Ca.

15

0

Fra

5-1

0 m

in. t

il fl

ere

tim

er

Kon

tinu

erlig

t

Kondition / Muskeludholdenhed

DGIsvømning 10


Udh

olde

nde

mus

kels

tyrk

e

Min

dre

bela

stni

ng

10-1

8

Træ

ning

sfor

m

Bel

astn

ing

Gen

tage

lser

Mak

sim

al m

uske

lsty

rke

Høj

bel

astn

ing

4-1

0

Muskelstyrke

DGIsvømning 11


Crawl-armtag

a) - Isætning.

b) - Trækfasen.

c) - Trykfasen.

d) - Fremføring.

DGIsvømning 12


Rygcrawl-armtag

A

B C D

a) - Isætning.

b) - Trækfasen.

c) - Trykfasen.

d) - Skubbefasen.

DGIsvømning 13


Mekaniske principper

DGIsvømning 14


Modstand

DGIsvømning 15


Stor modstand

Lille modstand

Frontalmodstand

DGIsvømning 16


Modstand forårsaget af turbulens

( =Turbulens)

DGIsvømning 17


Stor modstand

Lille modstand

Brydningsmodstand

DGIsvømning 18


Gnidningsmodstand

DGIsvømning 19


Mål

- antal (få/mange)

- størrelse (lille/stor)

- form (rund/firkantet/trekantet)

- placering på banen (højt/lavt)

Aktivitet

Banen- størrelse

(lille/stor/bred/smal/kort/lang)

Andet- svømmefødder- vipper

Regler/betingelser- du må gerne (tilladelse)- du må ikke (forbud)- du skal (påbud)

Rekvisitter

- antal (få/mange)

- størrelse (lille/stor)

- form (rund/aflang)

- vægt (let/tung)

Spillerantal

- få/mange/overtal/

undertal/lige mange

Udvikling af lege- organisationscirkel -

DGIsvømning 20


Butterfly-armtag

a) - Isætning.

b) - Trækfasen.

c) - Trykfasen.

d) - Skubbefasen.

DGIsvømning 21


Tæl d

ine

vejr

træ

knin

ger.

Indå

ndin

ger/

min

.V

urde

r hv

orda

n du

har

det

på e

n sk

ala:

Min

dre

god

- go

d -

rigt

iggo

d.

Anf

ør h

vor

lang

tid

du

har

være

t i g

ang

- be

skri

v ev

t.hv

ilken

akt

ivit

et d

er e

r gå

etfo

rud.

1. g

ang

- F

ør s

vøm

meh

alle

n.

2. g

ang

- I s

vøm

meh

alle

n.

3. g

ang

- I s

vøm

meh

alle

n.

4. g

ang

- I u

nder

visn

ings

loka

le.

Mål

din

pul

s. S

lag/

min

.

Fysiologi

DGIsvømning 22


Accesoriske muskulatur

Ribbensmuskulatur

IndåndingInspiration

UdåndingEkspiration

BugmuskulaturDiafragma

Vejrtrækning

DGIsvømning 23


Luftrør

Højre lunge Bronkiole

Alveole

Luftvejene

DiafragmaBronkie

Vejrtrækning

DGIsvømning 24


Vejrtrækning

Ant

al g

ange

pr.

min

.

12 12

30

Vok

sen

i:

Hvi

le

Let

arb

ejde

Hår

dt a

rbej

de

Luf

tmæ

ngde

6 li

ter

24 li

ter

90

lite

r

Luft

mæ

ngde

pr.

indå

ndin

ger

1/2

lite

r

2 li

ter

3 li

ter

Nøg

leta

l for

vej

rtræ

knin

g:

DGIsvømning 25


Diffusion

Rødt blodlegeme

KuldioxidIlt

Alveolesæk

KapillarVenøst blod- Afiltet blod

Arterielt blod- Iltet blod

Alveole

DGIsvømning 26


Træ

ning

slæ

ngde

4-2

0 s

ek./

gang

Høj

st 2

min

./ga

ng

20

-30

min

.

> 1

tim

e

Kor

t2

tim

er

Lan

g6

tim

er

Vej

rtræ

knin

g

Inge

n

100

%

80

-95

%

20

-80

%

60

-80

%

< 6

0%

< 6

0%

Træ

ning

sfor

m

1) E

kspl

osiv

træ

ning

2)

Ana

erob

træ

ning

3)

AT-

træ

ning

Ana

erob

tæ

rske

ltræ

ning

4)

Aer

ob t

ræni

ng

- U

dhol

denh

edst

ræni

ng

- R

esti

tuti

onst

ræni

ng

Pul

sniv

eau

Høj

Høj

Næ

r m

ax.

(Om

krin

g sy

regr

æns

en)

Kredsløb - puls

DGIsvømning 27


Kredsløb - puls

Højre side

Lunge

Venøst blad

Venstre side

Lunge

Arterielt blad

Hjerte

DGIsvømning 28


SeneHøjreskulderblad

Muskel

SeneHøjre overarm

Knogle

Set forfra

Højre underarm

Hvad er en muskel, sene og knogle?

DGIsvømning 29


Grabstart

DGIsvømning 30


Crawlvending

DGIsvømning 31


Rygcrawlvending

DGIsvømning 32


Brystsvømningsvending

DGIsvømning 33


Grundlæggende anatomi og biomekanik

Hva

d be

tyde

r de

t, h

vis

du k

igge

r på

musk

el-

bevæ

gels

en?

Mus

klen

bev

æge

r si

g ik

ke, m

en e

r sp

ænd

t

Mus

klen

træ

kker

sig

sam

men

, sam

tidi

g m

ed

at d

en f

orko

rter

sig

Mus

klen

hol

der

igen

, sam

tidi

g m

ed a

t de

n

forl

æng

es

Form

for

musk

elko

ntr

akti

on

Isom

etri

sk k

ontr

akti

on

Kon

cent

risk

kon

trak

tion

Exc

entr

isk

kont

rakt

ion

Form

for

musk

elar

bejd

e

Sta

tisk

arb

ejde

Dyn

amis

k ar

bejd

e

Dyn

amis

k ar

bejd

e

DGIsvømning 34


Deltamusklen/m.deltoideus

Den store brystmuskel/m.pectoralis major

Armbøjer/m.brachialis

De lige mavemuskler/m.rectusabdominis

Den savtakkedebrystmuskelm.serratus

De skrå mavemuskler/m.obliquus externus og internus

Fingerbøjer

Den firhovede knæstrækker/m.quadriceps femoris

De skrå halsmuskler/m.sternocleidio masteodeus

Den tohovede armbøjer/m.biceps brachialis

Hoftebøjerne/m.iliopsoas

Indadførerneadduktorerne

Abduktorerudadfører

Skinnebensmuskeltåstrækkere

Muskler set forfra

DGIsvømning 35


Skulderbladsløfteren/m.levtor scapula

Rombemusklen/m.rhomboideus

Den lille sædemuskel/m.gluteus minimus

Den tohovede knæbøjer/m.biceps femoris

Hættemusklen/m.trapezius

Deltamusklen/m.deltoideus

Den trehovede armstrækker/m.triceps brachialis

Den brede rygmuskel/m.latissimus dorsi

Den mellemste sædemuskel/m.gluteus medius

Fingerstrækker

Den store sædemuskel/m.gluteus maximus

Lægmuskel/m.triceps surae

Muskler set bagfra

DGIsvømning 36


Sener, ledkapsler og ligamenter

Ledkapsel

Højre knæ

Ligament(korsbånd)

Ligament(ledbånd på inderside)

DGIsvømning 37


Ægte led

Lårbenet

Drejeled

Skulderblad

Overarmsben

Hofteskål

Overarmsbenet

Saddelled

Ægte led

Kugleled

Kugleled

Ægled

Glideled

Lårbenet

SkinnebenetLægbenet

Albuebenet

Spolebenet

Hængselled

DGIsvømning 38


Børn er ikke små voksne!

Figuren viser kropsproportionernes forandring fra 0-25 år. x markerer tyngdepunktets placering.

DGIsvømning 39


Vandtrædning

DGIsvømning 40


Flydning

DGIsvømning 41


Lodret flydning

DGIsvømning 42


Vandret flydning

DGIsvømning 43


Dykning

DGIsvømning 44


Almindelig dansk bjærgning

DGIsvømning 45


Bjærgning med rygsvømning. Fatning om ørerne

DGIsvømning 46


Bjærgning med sidesvømning. Fatning under hagen

DGIsvømning 47


Bjærgning med rygsvømning. Fatning i armhulerne

DGIsvømning 48


Bjærgning af træt svømmer

DGIsvømning 49


Frigørelse

Træ

ning

sint

ensi

tet

80

-10

0%

100

%

80

-10

0%

Hvi

lepu

ls -

80

%

Ca.

pul

s

170

-22

0

190

->

180

->

-> 1

60

Ca.

tid

-> 1

0 m

in.

-> 1

0 s

ek.

-> 3

-4 m

in.

20

-25

min

. ->

Træ

ning

sfor

m

Eks

plos

ivt/

spri

nt

Syr

etræ

ning

Inte

rval

træ

ning

Dis

tanc

etræ

ning

Ene

rgip

roce

sser

Ana

erob

t

u. s

yre

m. s

yre

Ana

erob

t/A

erob

t

Aer

obt

DGIsvømning 50


Fysiologiske processer

DGIsvømning 51


Neuro-muskulære funktioner

“Her skal forstås samspillet

mellem nerver og muskler.

Den form for træning kræver,

at svømmeren udfordrer og

afprøver sine egne grænser

for bevægelse og ydeevne.”

DGIsvømning 52


Muskelstyrke / Muskler udholdenhed

Ca.

pul

s

20

0

180

-20

0

Ski

ftev

is m

l. 16

0-1

90

-> 1

80

Ca.

tid

10 s

ek.

-> 3

-4 m

in.

10-3

0 m

in.

20

-25

min

.

Nav

n fo

r tr

æni

ng

Eks

plos

ivt/

spri

nt

Syr

etræ

ning

Inte

rval

træ

ning

Dis

tanc

etræ

ning

Træ

ning

sint

ensi

tet

100

%

80

-10

0%

Ski

ftev

is m

l. 70

-90

%

60

-70

%

DGIsvømning 53


Teknik

Orienteringsstadie

Grovmotorik

Finmotorik

Automatisering

MESTRING

- tilvænning

- ikke store krav

- større krav

- ’på rygraden’

Koordination

DGIsvømning 54


Bevægelighed

“Leddenes evne til udslag,

vedligeholdelse og forøgelse.

Fleksibilitet, omstillingsevne,

eftergivelighed, strækbarhed

og elasticitet er alle kompo-

nenter, som har indflydelse

på bevægeligheden.”

Documents

Indholdsfortegnelse Instruktør- •1 · vandret og lodret, og om du er i bevægelse. Det du hører. I dit øre sidder en trommehinde, som er forbundet med en ambolt og en hammer