Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING .................................................................................................................................................................. 1
PROBLEMFORMULERING ......................................................................................................................................... 2
BESKRIVELSE AF BEGREBER................................................................................................................................... 3
DET KVALITATIVE INTERVIEW .............................................................................................................................. 5
DEN EMPIRISKE DEL................................................................................................................................................... 6
REFLEKSIONER OVER DEN EMPIRISKE DEL...................................................................................................... 9
SAMARBEJDSMODEL ................................................................................................................................................ 10
KONKLUSION............................................................................................................................................................... 11
LITTERATURLISTE .................................................................................................................................................... 12
BILAG 1 .......................................................................................................................................................................... 13
BILAG 2 .......................................................................................................................................................................... 13
BILAG 3 .......................................................................................................................................................................... 15
BILAG 4 .......................................................................................................................................................................... 18
Indledning
Denne opgave er lavet ud fra faget det tværprofessionelle element. Jeg synes, at dette fag er rigtig
interessant, og det er meget vigtigt for en pædagog at have indblik og forståelse for, hvordan det
tværprofessionelle samarbejde foregår.
At være pædagog i dag et bredt område, hvor man kan komme til at arbejde sammen med mange
andre faggrupper og dermed også skal samarbejde med.
I den første del af opgaven har jeg valgt at skrive omkring teorien og begreberne indenfor det
tværprofessionelle element ud fra Lauvås og Lauvås teori.
Herefter skriver jeg om det kvalitative interview, hvilket er brugt til den empiriske del af opgaven.
Efter dette skriver jeg omkring den empiriske del, hvor jeg sammen med min studiegruppe har
været ude i ”den virkelige verden” for at undersøge hvordan samarbejdet evt. foregår i praksis.
Dette har jeg stillet op imod de beskrevne begreber.
Bagefter er der mine refleksioner over den undersøgte del.
Til sidst i opgaven er der min konklusion over denne opgave.
1
Problemformulering
De følgende spørgsmål er den undren jeg har til emnet det tværprofessionelle element, og er de
objekter jeg gerne vil undersøge til denne opgave.
Hvad er forskellene omkring samarbejde? (begreb beskrivelser)
Hvad er det kvalitative interview?
Hvilken slags samarbejde er der mellem faggrupperne? (begreberne opstillet til det
empiriske)
Hvordan foregår samarbejdet ude i praksis på tværs af de forskellige faggrupper?
Hvordan ser faggrupperne på sig selv som faggruppe og andre faggrupper?
Er der enighed omkring faggruppernes kerneopgaver?
Hvordan er Rasks samarbejdsmodel opbygget?
2
Beskrivelse af begreber
I dette afsnit beskrives forskellige begreber i forbindelse med det tværprofessionelle element.
Beskrivelserne af begreberne er fra udgangspunkt fra Lauvås og Lauvås teori1.
Enkeltfaglighed:
Dette er hvis et socialt problem kun bliver afklaret af en enkelt faggruppe. Det er kun ud fra dette
fags viden, at der bliver dannet grundlag for analysen og beslutningen om hjælpeforanstaltninger.
Denne form fungerer kun hvis en grundig visitation sikrer, at det sociale problem er så afgrænset, at
det kun kan behandles af en enkelt faggruppe.
Flerfaglighed:
Dette er hvis et problem bliver belyst af flere faggrupper, der hver især arbejder isoleret med et
delproblem. Problemerne bliver afklaret parallelt af forskellige faggrupper, f.eks. i form af
forskellige eksperterklæringer. Disse erklæringer bliver så brugt til i forbindelse med beslutningerne
omkring hjælpeforanstaltningerne.
Ved denne form bliver forskellige aspekter af problemet belyst, men den kræver store krav til den
besluttende instans. Den person, der skal træffe beslutningen og indsatsen, skal være godt inde i de
forskellige professioners terminologi, og skal kunne foretage en helhedsvurdering ud fra de
forskellige faglige udsagn.
1 Kirsti Lauvås og Per Lauvås - Sociologi og socialt arbejde s. 335-338
3
Tværfaglighed:
Dette er, hvor flere faglige eksperter indgår i en dialog om en mere nuanceret og helhedsmæssig
belysning af problemerne. Det er et team-samarbejde, som kan danne grundlag for en sammensat og
koordineret indsats.
Ved denne form for samarbejde foregår der en tværfaglig konference, hvor de enkelte faggrupper
giver et fagligt bidrag, som samarbejdes til en nuanceret helhedsanalyse, som der kan bruges til at
afgøre, hvilken eller hvilke faglige ekspertiser, der kan bruges til løsning af problemet.
Der er her vigtigt, at de forskellige faggrupper respekterer hinandens faglige viden og indgår i den
tværfaglige dialog, som der sikre belysning af problemet.
Fællesfaglighed:
Dette er hvis medarbejdere med forskellige professioner indgår i et team-samarbejde, hvor alle
medarbejderne kan udføre en række forskellige opgaver. F.eks. på en døgninstitution kan der være
krav om, at medarbejderne uanset profession, kan gennemføre en samtale med forældre, fungere
som kontaktperson, kan gennemføre familielejre og deltage i socialt gruppearbejde.
Der er en opløsning er kernefagligheden.
Ved denne form kan man ikke gemme sig bag professionen og henvise til, at man kun er uddannet
til én form for arbejde.
4
Det kvalitative interview
Her kommer der en beskrivelse over det metodevalg vi har brugt til vores empiriske del af opgaven.
Formålet med det kvalitative interview2 er at opnå indsigt i feltet og informantens indre verden i
forhold til den undersøgte problemstilling.
Observationsstudier kan afdække hvordan, hvor interviewet mere afdækker hvorfor.
Det kvalitative interview kan minde om en venskabelig samtale, hvilket kan gøre interviewet
naturligt. Dette kan få informanterne til at være afslappet og tilpas, som derved kan medføre nogle
mere uddybende svar.
Dette interview kan være tidskrævende og det kan være svært at få afsat tid til interviews, da det
formentligt er omkring en persons arbejde og skal foregår i arbejdstiden.
Ved denne form for interview kan fordelene være, at man kan spørge ind til informanterne og evt.
fordybe spørgsmålene, hvis de misforstås. Fordelen ved ”ansigt til ansigts metoden” er, at man også
kan observere deres adfærd omkring spørgsmålene og deres svar.
Ulemperne kan være, når der er flere personer, der bliver interviewet samtidigt, kan en af
informanterne holde sig tilbage, hvis de ikke føler sig trygge af den anden informants
tilstedeværelse. Den ene informant ”hopper” måske på den anden informants svar, for evt. ikke at
træde nogen over tæerne.
2 Fra internettet (se litteraturliste) omkring antropologiske værktøjer.
5
Den empiriske del
Jeg har sammen med min studiegruppe været ude at på en skole, hvor vi har interviewet flere
forskellige faggrupper.
Fra skolens centerafdeling har vi interviewet en lærer og en ergoterapeut, hvilket foregik samlet.
Fra skolens helhedskole har vi interviewet 2 pædagoger, hvilket også foregik samlet og derefter en
lærer, også fra helhedsskolen, som foregik alene.
Vi havde inden interviewene opstillet spørgsmål3 omkring tværprofessionelt samarbejde.
Jeg vil starte med at se på hvordan de forskellige faggrupper samarbejder. Er det tværfagligt
samarbejde?
Ud fra interviewet med læreren og ergoterapeuten4 (fra centerafdelingen).
I hver klasse arbejder de i faste teams, og hvor de mener, at det er vigtigt med gensidig tillid, at man
stoler på de andre faggrupper og på deres faglige viden. De er bevidste om, at de ikke kan vide
alting, og bruger derfor hinanden meget. De henvender sig til hinanden og det er derfor vigtigt, at
dialogen i mellem dem fungerer, for ellers fungerer samarbejdet ikke.
De arbejder tværfagligt sammen, de bruger hinanden og deres faglige viden, til at løse problemerne.
De siger dog, at børnene fra centerafdelingen ikke ser forskel på deres professioner, en voksen er en
voksen. Hvis børnene har brug for hjælp til matematik og ergoterapeuten er i nærheden, så kalder de
på hende og de forventer derfor, at hun hjælper dem.
På denne måde er der også et fællesfagligt samarbejde, da børnene her forventer at når man er
voksen, så kan de hjælpe med det hele. Her er f.eks. ergoterapeutens kernekompetence opløst, da
hendes kernekompetencer mere er omkring det fysiske og ikke det faglige.
3 Bilag 1 – de opstillede spørgsmål til vores interview. 4 Bilag 2 – resume fra interview med læreren og ergoterapeut.
6
Ud fra interviewet med pædagogerne og med læreren.5
I hver klasse er der et team med lærer og en pædagog, som dagligt samarbejder omkring børnene.
Pædagogerne mener, at det er vigtigt at man ved, hvad hver faggruppe står for, og hvad deres
arbejdsopgaver er. De mener, at man skal stole på sin egen og de andres faggruppers områder, og
tro på at man tager sig af de ting, der er aftalt.
Læreren og pædagogen planlægger sammen, hvordan undervisningen skal foregå. De deler
opgaverne i mellem sig ud fra deres kompetencer. Pædagogen går også ind og tager noget af
undervisningen. Læreren ser også meget på, hvordan børnene har det socialt og hjælper til med at
løse problemer omkring det sociale i klassen.
Pædagogen ser både barnet i skoletiden og i fritiden (i SFO’en) og har derfor 2 syn på barnet, hvor
læreren kun ser barnet i skoletiden. De forskellige syn de har på børnene, snakker de om og bruger
til at få en bedre forståelse af børnene.
Læreren og pædagogen arbejder tværfagligt, da de bruger hinandens viden og faglige kompetencer.
Deres samarbejde er også fællesfagligt, da pædagogen går ind og tager noget af undervisningen og
læreren også går ind over det sociale omkring børnene.
Jeg vil nu se på hvordan faggrupperne ser og opfatter deres egen og andres faggrupper.
Ergoterapeuten mener, at hendes opgave er at se på det fysiske. Gøre børnenes aktiviteter
mulige ved hjælp af fysiske hjælpemidler, og hjælpe dem til at blive så selvstændige som
muligt.
Ergoterapeuten mener at pædagogens kerneopgave er at have fokus på de sociale relationer.
At børnene lærer de sociale spilleregler og at indgå med hinanden.
Læreren (centerafdelingen) mener, at hendes opgave er at undervise så meget som muligt på
børnenes niveau, og hjælpe den til at blive så selvstændige som muligt.
5 Bilag 3 – resume fra interview med pædagogerne og interview med læreren.
7
Læreren mener, at pædagogens kerneopgaver er at hjælpe med til de praktiske ting i
undervisningen, og have fokus på samspillet mellem børnene. De er helhedsorienteret, ser
hele barnet frem for kun eleven.
Pædagogerne mener, at deres opgave er at styrke børnenes sociale og personlige områder.
Deres opgave er ikke at være hjælpelærer.
Pædagogerne mener at lærerens kerneopgave er det faglige, undervisningen.
Læreren mener, at hendes primær opgave er undervisning, men hun arbejder også med det
sociale og børnenes trivsel.
Læreren mener, at pædagogens kerneopgave er børnenes trivsel og til at hjælpe til med
undervisningen. Pædagogen har bl.a. undervist klassen i natur og teknik.
Til sidst vil jeg se på, om faggrupperne er enige i deres egne og andres kerneopgaver?
Jeg mener, at der er lidt uoverensstemmelse mellem læreren og pædagogerne fra helhedsskolen.
Pædagogerne mener, at deres opgave er at styrke det sociale område ved børnene og ikke at
være hjælpelærer. De mener, at lærerens opgave er omkring det faglige.
Læreren mener dog selv at hendes opgave er det faglige, men hun ser også rigtig meget på det
sociale ved børnene og synes, at dette er meget vigtigt del.
Læreren mener at pædagogernes opgave at sikre børnenes trivsel, men også at hjælpe til med
undervisningen. Pædagogen har endda undervist en klasse i natur og teknik.
Pædagogerne mener dog, at deres opgave er det sociale og ikke det at være hjælpelærer, og
lægger meget vægt på dette.
Jeg mener derfor ikke at deres syn på egen og andres opgaver ligger helt overens.
8
Refleksioner over den empiriske del
Jeg synes at det har været rigtig spændende at have været ude at undersøge hvordan 3 forskellige
faggrupper samarbejder.
Mit indtryk af, hvordan de samarbejder imellem faggrupperne, er godt. De forskellige faggrupper
synes, at samarbejdet mellem dem er godt, da de har forskellige kernekompetencer og at det ikke er
muligt at vide alting, og derved kan bruge andres faggruppers kernekompetencer.
Det at man er afklaret med sin egen og andres kerneopgaver, fremmer et godt samarbejde, da man
så ved, hvor hjælpen kan findes til en løsning af problemerne.
9
Samarbejdsmodel
Jeg har valgt at medbringe Rasks samarbejdsmodel6 i min opgave.
Modellen er inddelt i progressions niveauer, hvilket er at gøre udviklingen af det tværfaglige
samarbejde håndgribeligt i hverdagen.
Formålet med samarbejdsmodellen er, at man kan lave en status over, hvor man er i det nuværende
tværfaglige samarbejde. Dette efterfølges af nogle retningspunkter, hvor man kan bevæge sig trin
for trin. De forskellige trin er belyst ud fra professions-, kommunikations- og
organisationsperspektivet.
6 Bilag 4 - Tværfaglig samarbejdsmodel med beskrivelse af trinene fra teksten ”Udvikling af praksis i det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger (se litteraturliste)
10
Konklusion Denne opgave er omhandlende det tværprofessionelle arbejde. Jeg har sammen med min
studiegruppe undersøgt, hvordan 3 forskellige faggrupper samarbejder.
Ud fra vores interview har jeg fundet ud af, hvordan faggrupperne samarbejder, hvordan de ser på
deres egen og andres kerneopgaver og om der er enighed imellem faggrupperne omkring dette.
Jeg har imod det undersøgte opstillet forskellige begreber omkring tværfagligt samarbejde, for at se
hvordan de tillærte begreber passer ind i praksis.
Rasks samarbejdsmodel er en model, som man kan bruge til at hjælpe samarbejdet, så det bliver så
let som muligt i hverdagen. Ved hjælp af retningspunkterne i modellen kan man bevæge sig fra trin
til trin, som er bygget op ud fra professions-, kommunikations- og organisationsperspektivet.
Det indblik jeg har fået omkring det tværprofessionelle samarbejde, kan jeg bruge til mit videre
forløb til pædagog. Da vi i studiegruppen har været ude og undersøge, hvordan samarbejdet mellem
forskellige faggrupper foregår, har jeg også fået et syn på, hvordan andre faggrupper ser på vores
faggruppe som pædagog.
Ved dette synes jeg at jeg har fået en forståelse for, hvordan jeg senere kan arbejde
tværprofessionelt med andre faggrupper.
11
Litteraturliste
Ejrnæs, Morten: Forskellige former for samarbejde mellem professioner. Ejrnæs, Morten: I:
Sociologi og socialt arbejde. 3. udg. Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag, 2005. side
335-338. (Afsnit i bog)
Kom ud - trekantområdets videncenter for kompetenceudvikling: Antropologiske værktøjer.
Internetadresse: http://www.komud.net/Default.aspx?ID=4&M=News&NewsID=12 -
Besøgt d. 12.04.2008 (Internet)
Nielsen, Poul Rask: Udvikling af praksis i det tværfaglige samarbejde mellem lærere og
pædagoger. I: Skolen i morgen nr. 6, 04.2002, s. 10-13 (Artikel)
12
Bilag 1 Spørgsmål ved institutionsbesøg:
1. Hvad er din faggruppes kerneopgaver?
2. Hvilke faggrupper samarbejder du med?
3. Hvad er dine samarbejdspartneres kerneopgaver?
4. Hvordan sikrer i et optimalt samarbejde?
5. Hvordan er kommunikationen imellem de forskellige faggrupper, og hvilke dilemmaer
finder i her?
6. Hvad ser du efter når du kigger på et barn?
7. Hvad tror du andre faggrupper ser som dit fags vigtigste opgaver?
8. Hvilke fordele og ulemper ser i ved tværfagligt samarbejde?
Bilag 2 Spørgsmål ved institutionsbesøg: (lærer og ergoterapeut fra centerafdelingen)
‐ Hvad er din faggruppes kerneopgaver?
Ergo: at gøre aktiviteterne mulige via fysiske hjælpemidler. Og hjælpe dem til at blive så
selvstændige som muligt.
Lærer: undervise så meget som muligt på børnenes aktuelle niveau. Hjælpe til med at gøre
børnene så selvstændige som muligt.
‐ Hvilke faggrupper samarbejder du med?
Ergo: lærere, pæd. tale pæd., fys, ergo, medhjælpere.
Lærer: samme som ergo.
Samarbejder i faste teams om hver klasse. Vigtigt med gensidig tillid i dette samarbejde. Hvis
ergo f.eks. siger at et bestemt tiltag er det der skal til bliver lærer nødt til at rette sig ind efter det
for at få det afprøvet ind til ergo siger noget andet for at finde ud af om det virker. Lydhør
overfor ideer fra andre faggrupper. Dialog er vigtigt for at få samarbejdet til at fungere for
børnenes bedste.
Bevidste om de faglige forskelligheder. Bruger hinanden meget. Henvender sig ofte til hinanden
for at få hjælp. Bevidste om at de ikke ved alt.
Bevidste om at de behøver hinanden for at hjælpe børnene.
13
‐ Hvad er dine samarbejdspartneres kerneopgaver?
Lærer: pæd.: hjælpe med praktiske ting i forbindelse med undervisningen. I børnenes øjne er
der ikke forskel på lærer, pæd. osv. men ser blot de voksne som voksne og bruger dem på lige
fod. Ser barnet på en anden måde og har et andet fokus end blot undervisning. Bedre til at få
barnet med. Fokus på samspillet mellem børnene og samspillet mellem børn og lærere.
Helhedsorienteret: ser hele barnet frem for kun eleven.
Om ergo: de kommer ind med fysiske hjælpemidler og hjælper børnene med at klare sig fysisk.
F.eks. at sidde bedre på stolen så de kan koncentrere sig om undervisningen frem for om blot at
sidde ordentligt og blive på stolen.
Ergo: om pæd. tidligere var de meget blot praktiske medhjælpere. Nye er dygtige til at se de
sociale relationer. Fokus på at de fungerer socialt også i frikvartererne. At lære børnene de
sociale spilleregler og indgå med hinanden. Har mange af børnene svært ved. følger børnene
både i undervisning og SFO.
‐ Hvordan sikrer i et optimalt samarbejde?
Fokus på rummelighed. Bliver fra starten gjort bevidste om at når man arbejder på stedet køber
man hele pakken. Målsætningsmøder 4 gange årligt. Snakker om mål for børnene og hvem de
skal have fokus på. Lægekonsulent som undersøger børnene og evaluerer fys. og ergos. arbejde.
Forældresamtaler 2 gange om året hvor ergo er med til den ene. Alle parter byder ind og er
ligeværdige. Børnene skelner ikke mellem faggrupperne selvom de er bevidste om hvem der er
hvad, og derfor bliver de voksne nødt til at være ligeværdige. Vigtigt at man kender sin
kernefaglighed og er bevidste om at holde fast i de opgaver man hver især har som faggruppe.
Tidligere tog pædagogerne for meget af det arbejde som ingen ville have frem for at fokusere på
deres egentlige kerneopgave som de er uddannet til. Resultatet heraf vil blive væsentligt bedre.
Lærere og pæd. fra klassen mødes en time om ugen og diskuterer børnene og hvordan det går
med børnene.
Ergo: ”det er bare så vigtigt at holde fast i det man kan”
‐ Hvordan er kommunikationen imellem de forskellige faggrupper, og hvilke dilemmaer finder i
her?
Lærer: strander en gang i mellem fordi der er mange ting hun ikke ved noget om. Forstår ikke
altid hvorfor et problem ikke kan blive løst af den anden faggruppe.
14
En gang om året skrives der en statusrapport på hvert barn. Hver faggruppe skriver hver sin del
af rapporten. Nogle gange forstår faggrupperne ikke helt hinandens fagudtryk på skrift, men i
dagligdagen er det ikke noget problem da de er bevidste om at tale så de kan forstå hinanden,
men på skrift er de nødt til at anvende fagudtryk for at kunne gå i detaljer med det de hver især
kan fagligt. Også for at fremstå så professionelt som muligt udadtil.
Man skal se og høre hinanden.
‐ Hvad ser du efter når du kigger på et barn?
Ergo: kigger først efter den fysiske formåen. Hvor meget kan det selv. Kan barnet koncentrere
sig, kan f.eks. betyde sansemæssige problemer. Hvordan går de, hvordan sidder armene osv.
funktionsorienteret og aktivitetsorienteret. Altid med baggrund i hvad det kan.
Lærer: hvilket handicap har barnet. Hvad kan man forlange af barnet. Hvor ligger barnet
fagligt, for at finde ud af hvordan det ligger og hvad der skal fokuseres på i undervisningen.
Hvordan fungerer det i samspil med de andre.
‐ Hvad tror du andre faggrupper ser som dit fags vigtigste opgaver?
Lærer: lærerne fra normalafdelingen ser lidt ned på lærerne fra specialafdelingen i og med at i
en normalklasse har man måske 25 elever mens specialklasserne har 6 elever i en klasse.
Ændrer sig når de kommer over for at hjælpe til som vikarer og ser hvorfor der kun er 6 i en
klasse.
Ergo: bliver set som et nødvendigt unde. Tingene fungerer ikke uden dem men bliver nogle
gange opfattet som lidt trælse fordi de vil have børnene ud af undervisningen og arbejde med
dem.
‐ Hvilke fordele og ulemper ser i ved tværfagligt samarbejde?
Hvis det fungerer, er det virkelig godt og givende. Hvis man ikke ser på børnene på samme
måde så har man hver sit arbejde og det bliver ikke til et samarbejde. God kommunikation er
vigtig så man har indsigt i hinandens arbejde og kan være med til at følge op på det. Kan være
med til at udvide hinandens faglighed.
Bilag 3
Spørgsmål ved institutionsbesøg: (pædagoger)
‐ Hvad er din faggruppes kerneopgaver?
Styrke børnenes sociale og personlige områder. Ikke hjælpelærer.
‐ Hvilke faggrupper samarbejder du med?
15
Akt, lærer, skolepsykolog, kommune, ssp, lærer indenfor to-sprogsområde.
‐ Hvad er dine samarbejdspartneres kerneopgaver?
Akt: bliver kaldt ind for at iagttage bestemte børn. herefter kontakt til ppr, som laver
psykologiske udredninger. Evt. familieafdelingen som arbejder med hele familien, hvorimod
skolen kun arbejder med eleven.
SSP: ved ældre elever, samarbejde med opsøgende medarbejdere.
‐ Hvordan sikrer i et optimalt samarbejde?
Skolepædagog: ”Hver især skal fremlægge hvad er mit kerneområde, og hvad er jeg god til, og
så stole på at når det der er mit område, så tager jeg mig af det og så gør jeg det jeg siger.”
Vigtigt fordi man er mange der arbejder sammen om en klasse.
‐ Hvordan er kommunikationen imellem de forskellige faggrupper, og hvilke dilemmaer finder i
her?
Det eneste dilemma er at sagerne af og til trækker ud når det er sager hvor forvaltningen er med
inde over.
I AKT-regi foregår megen kommunikation skriftligt for at være sikker på at det kan komme
med i elevmapperne og for at undgå misforståelser.
‐ Hvad ser du efter når du kigger på et barn?
Hele barnet. Ser på det personlige og sociale og har en årsplan for de personlige og sociale mål
og evaluerer den. Lærerne er mere faglige
‐ Hvad tror du andre faggrupper ser som dit fags vigtigste opgaver?
Akkurat det samme. Det handler om at kommunikere åbent ud hvad det er man kan så
samarbejdspartnerne er bevidste om det. snakker om det på personalemøder, teammøder og
pædagogisk råds møder. De har nedskrevet præcis hvad pædagogens opgave er i skolen.
‐ Hvilke fordele og ulemper ser i ved tværfagligt samarbejde?
I starten var der problemer med opstart af helhedsskolen hvor lærerne følte at pædagogerne
overtog mange af deres opgaver. Vigtigt at man ved hvad hinanden står for og hvad hver
faggruppes arbejdsopgave er.
En fordel at man er to så man har en sparringspartner så man har mulighed for at se hele barnet
og komme hele vejen rundt om barnet fordi man er to og kan komme med hvert sit fags vinkel
på det. pædagogerne har den fordel at de også ser børnene udenfor skoledelen når de er med
dem i SFO.
Spørgsmål ved institutionsbesøg: (lærer)
16
‐ Hvad er din faggruppes kerneopgaver?
Undervisning. Som klasselærer er det også at arbejde med det sociale og børnenes trivsel. En
opgave der dog også er blevet lagt ud til pædagogerne. Undervisning er det primære.
‐ Hvilke faggrupper samarbejder du med?
Pædagoger, psykologer.
Ved børn med særlige behov bruger de andre samarbejdspartnere som f.eks. skolepsykolog.
‐ Hvad er dine samarbejdspartneres kerneopgaver?
Pæd.: børnenes trivsel, hjælper til med undervisningen. Har bl.a. undervist en klasse i natur og
teknik. Læreren har det fint med at pædagogen også underviser. Samarbejder om at planlægge
undervisningen.
‐ Hvordan sikrer i et optimalt samarbejde?
Holder møder og aftaler hvem der gør hvad. Det der aftales skal gøres bliver også gjort. Har
lavet en samarbejdsaftale som evalueres 4 gange om året. 6 personer i hvert team, 2 fra hver
klasse. Meget opmærksomme på samarbejdsaftalen og den bliver overholdt.
‐ Hvordan er kommunikationen imellem de forskellige faggrupper, og hvilke dilemmaer finder i
her?
God kommunikation uden de store komplikationer.
‐ Hvad ser du efter når du kigger på et barn?
Om barnet trives. Om det er godt tilpas og glad. Herefter det faglige. Vigtigst at det har det godt
og trives.
‐ Hvad tror du andre faggrupper ser som dit fags vigtigste opgaver?
Undervisning.
‐ Hvilke fordele og ulemper ser i ved tværfagligt samarbejde?
Fordel at de er flere om at samarbejde. Ser barnet på to forskellige måder.
Kan ikke se nogle ulemper.
Mener det er vigtigt at med respekt for hinandens fag.
17
Samarbejder med specialafdelingen når børn derfra kommer over i SFO hvor en pædagog fra
specialafdelingen følger med børnene. Leder af SFO er med til nogle møder i specialafdelingen
for at få informationer om de børn som også kommer i SFO for at pædagogerne herfra også
kender til børnenes handicap og de hjælpeforanstaltninger der er sat i værk. Bruger hinanden
meget i samarbejdet omkring børnene.
Bilag 4 Rasks samarbejdsmodel: Trin 1:
Faggrupperne arbejder i hver sit territorium. Deres professionsvaner, traditioner og kultur er det
dominerende. Eventuelle samspil mellem faggrupperne kan næsten få et nationalistisk præg, hvor
man udelukkende ser på samarbejdet med sit eget perspektiv. Der er ingen kommunikation mellem
grupperne, men foregår kun internt.
Organisationen er i fare for, at udviklingen bliver snæver eller står stille.
Kerneydelsen overfor brugerne er der en risiko for Challengersyndromet.7
7 Amerikansk raket, som eksploderede ved opsendelsen, fordi de enkelte dele i raketen fungerede, men helhedstænkningen i forhold til kerneydelsen udeblev, hvorved enkelte elementer modarbejdede hinanden og raketten sprang i luften.
Intet tværfagligt samarbejde
Begyndende tværfagligt samarbejde med
brobygning
Tværfaglige samarbejde i den ene
faggruppes territorium
Fusioneret tværfagligt samarbejde
Tværfagligt samarbejde i begge faggruppers
territorier
18
Trin 2:
Faggrupperne ser forskellighederne som en frustration, hvilket ofte kan medføre fravalg af
samarbejdet. Kommunikationen mellem grupperne er på begynderstadiet, med mange
misforståelser og med lav forståelse, refleksionsgrad og overfladisk forståelse.
Generelt for organisationen er der en spirende gensidig refleksion, udveksling af informationer og
dermed en nedbrydning af Challengersyndromet. Der er også en begyndende opbygning af en
sammenhængende kerneydelse.
Trin 3:
Der sker en fordomsfuld indtræden i den ene faggruppes territorium, f.eks. pædagogen der kommer
ind i klassen i skoletiden. Dette kan føre til to ting:
1. Til en dominansposition hos den i forvejen tilstedeværende gruppe, hvor man tilpasser sig
gruppens ønsker i samarbejdet. Den dominerende gruppe reflekterer den anden gruppe i
meget mindre grad. Dette medfører en risiko for nedbrydning af fagidentiteten hos den ene
faggruppe og udvikling hos den anden. Kommunikationen er ikke ligeværdigt mellem
grupperne da den ene gruppe har definitionsmagten.
2. Det kan også blive opfattet som komplementær til den fastboende gruppe, hvor den nye
faggruppe byder ind med den kompetencer den har og at den faste gruppe tager imod dette.
Her er der mulighed for at begge faggrupper bibeholder deres fagidentitet og udvikler sig.
For organisationen bliver kerneydelsen under alle omstændigheder forbedret, da der kommer flere
øjne, der også ser med forskellige briller, på det enkelte barn.
Trin 4:
Faggrupperne ser umiddelbart forskellighed som en ressource som medfører valg af samarbejde.
Faggrupperne arbejder der, hvor behovet er. Kommunikationen er ligeværdigt men med forskelligt
sprog. Kommunikationen optræder som et forstyrrende element, pga. manglende forståelse og
misforståelser mellem grupperne. Dette fremtvinger en refleksion hos fagene og den tværfaglige
kommunikation bryder fagenes bindinger til vaner, kultur og traditioner.
19
20
Organisationen betegnes som en lærende organisation, der er selvudviklende og er skabende
indefra. Der leveres en meget kvalificeret og reflekterende kerneydelse.
Trin 5:
Faggrupperne fusionerer som en fuldt integreret faggruppe. Kommunikationen er ligeværdigt og
sproget er fælles.
Organisationen har udviklingsmæssigt en fleksibel arbejdsstyrke, der er dog en risiko for at gå i stå,
men på et meget højere reflekterende og selvudviklende plan end trin 1.