1. Problemformulering. - Paedagogen€¦ · 1. Problemformulering. Vi har valgt, at arbejde med emnet ”Sansernes og motorikkens udvikling i naturen”. Vi mener, at naturen er en

Louise Andersen, V05001. 1. års opgave: Malene Dahl, V05008. Sansernes og motorikkens udvikling i naturen. Maria Jul Thomsen, V05054. Vejledere: Henning Vandel og Knud Andersen 1. Problemformulering.

Vi har valgt, at arbejde med emnet ”Sansernes og motorikkens udvikling i naturen”.

Vi mener, at naturen er en vigtig faktor, for børns udvikling af sanser og motorik.

Herunder skal betegnelsen børn forstås som værende både special og normal børn, da 2

ud af 3 i gruppen har været i specialpraktik hos børn og unge, med betydelig varig og

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vi har erfaret hvor meget brug af sanserne og

oplevelser i naturen, kan hjælpe handicappede til større livsglæde og livskvalitet.

Vores personkreds er børn fra 6 års alderen og opefter.

Vi vil gerne belyse, hvad naturen kan gøre for disse børns sanser og motorik.

Vi undrer os over, hvad det er, naturen gør anderledes og bedre end andre sanserum.

Vi har formodning om, at naturaktiviteter er velegnede til udvikling af børns sanser.

Hvordan bruges sanserne i naturen, og hvordan fører det til videre udvikling?

Bliver det nemmere for børnene, at komme nær deres nærmeste udviklingszone i

naturen?

Bliver de mere modtagelige overfor ny læring?

Hvad er pædagogens rolle i forhold til dette?

Problempunkt.

Hvilken betydning har naturen og udeliv for udviklingen af børns sanser, motorik og

læringspotentiale?

Side 1 af 31

Louise Andersen, V05001. 1. års opgave: Malene Dahl, V05008. Sansernes og motorikkens udvikling i naturen. Maria Jul Thomsen, V05054. Vejledere: Henning Vandel og Knud Andersen 2. Metodebeskrivelse. (teori/empiripræsentation)

Den første del af opgaven omhandler beskrivelse af, ordene natur og naturoplevelser,

samt hvad vores natursyn er. Dernæst vil vi gennemgå sanserne og motorikken og til

sidst komme ind omkring læring.

Vi har delt opgaven op i kapitler, som hver har nogle underafsnit. I hvert afsluttet

kapitel er der en delkonklusion, hvor vi samler op på de forskellige afsnit, og kæder

dem sammen.

Vi har valgt, at fokusere meget på natur, fordi vi mener, at naturen spiller en stor rolle i

børns udvikling.

Vi vil prøve at argumentere for, at børn lærer bedre og hurtigere, når de har naturen

som dagligt sanserum og motorisk arena.

Vi vil indsamle viden om natur, sanser og motorik igennem forskelligt fagligt litteratur,

og bruge vores empiri fra vores 3 praktikker, hvor vi alle havde fokus på natur og

naturoplevelser.

Vi har fundet det relevant, at bruge Piagets teori om børns udvikling, og Vygotskys

teori om børns nærmeste udviklingszone (NUZO).

Vi mener, at disse er relevante for både special og normal børns læringspotentiale.

I forbindelse med belysningen af, børns inde/udeliv og oplevelser i naturen, vil vi

benytte os af Patrik Grahns og Lasse Thomas Edlevs materiale omhandlende dette.

Side 2 af 31

Louise Andersen, V05001. 1. års opgave: Malene Dahl, V05008. Sansernes og motorikkens udvikling i naturen. Maria Jul Thomsen, V05054. Vejledere: Henning Vandel og Knud Andersen

3. Natur.

3.1. Hvad er natur?

Begrebet natur er svært at definere, fordi der er så mange individuelle meninger om,

hvad natur er. Mange ser natur ud fra det, de har oplevet i barndommen.

Det er ikke sikkert, at man er helt klar over, hvor forestillingen stammer fra, og hvor

udvidet eller indsnævret den er.1

Ved at slå op i en ordbog efter ordet natur finder vi beskrivelsen:

”En del af den omgivende virkelighed der ikke er skabt af mennesker; f.eks. planter,

dyr, jord, klipper, klima o.l.”2

Overordnet set kan naturen ses på 2 måder, som en organisme og som biologi. Hvis vi

ser på naturen som organisme, forstås naturen som en altfavnende helhed. Det vil sige,

at naturen er liv og død, at naturen er en uendelighed, et samspil og hele verdens

sammenhæng.3

Ser vi på naturen med biologiske øjne, består den af flora, fauna, klima og vandmiljø.4

Kaplan og Kaplan har en teori om, at der er en balance imellem mennesket og naturen,

som virker restituerende. Naturen er et miljø, som tilbyder mange fascinerende

oplevelser samtidig med, at den tillader tankerne at vandre frit.5

Naturen er også med til, at pirre nysgerrigheden for både børn og voksne.

For børn stimulerer naturen sanserne, uden at optage hele opmærksomheden. Dette vil

sige, at de kan lege og opleve på samme tid. Det har vist sig, at børn der dagligt har

adgang til naturen, får erfaringer og oplevelser, både når de leger, hviler og foretager

sig ting i hverdagen. Naturens variation og mangfoldighed bidrager til, at børn får

1 Børn, dyr & natur s. 14. 2 Politikkens store nye nu dansk ordbog. 3 Børn, dyr & natur s. 14. 4 Børn, dyr & natur s. 15. 5 Børns udeleg s. 16-17.

Side 3 af 31


inspiration og nyt stof til legen. Da naturen ikke er lavet med et bestemt formål for øje,

kan børn let omforme den efter egne behov, og tage den til sig.6

3.2. Vores natursyn.

Som pædagoger mener vi, det er vigtigt, at vi er klar over vores eget natursyn, da dette

ofte vil skinne igennem i vores pædagogiske arbejde, og derved påvirke børnene.

Vi synes, det er vigtig, at vi som pædagoger, er gode rollemodeller for børnene. Det er

vigtigt, vi er nærværende i vores arbejde, og viser engagement. Prøver at give børnene

inspiration, og vise dem mulighederne uden at gå ind og overtage legen. Det er vigtigt,

at vi som voksne rollemodeller viser, at vi kan lide at være ude, så vi vækker børnenes

interesse for udeleg.

Ud fra vores synspunkt ville det ideelle udendørs legemiljø være den uberørte natur,

som er den natur, der vokser vildt og frit, uden menneskelig indblanding og uden hegn

og fliser. Det uberørte legemiljø appellerer til fantasien. Børnene skal selv opfinde

deres legeredskaber.

F. eks. har Malene i sin praktik oplevet, at drengene ude i skoven bruger pinde som

lyssværd, og leger Starwars.

Når fantasien sættes i gang, kommer kroppen også i spil. Der bliver udkæmpet kampe,

klatret i træer, bygget huler og leget hest. Det er bare nogle af de ting, vi har oplevet,

børnene gør, når vi har haft dem med i den uberørte natur.

Vi mener, at en god grovmotorik er grundlag for et godt læringspotentiale.

Grovmotorikken udvikles i høj grad ude i naturen på det ujævne underlag. Det er

vigtigt, at børn lærer deres egen krop at kende

Patrik Grahn har lavet en undersøgelse, og set på forskellene mellem børnene i en

bybørnehave og en skovbørnehave. Han gik ind, og kiggede på balancen, smidigheden,

styrke i armene, længdespring og koncentrationsevnen hos børnene i de to børnehaver.

Her stod det helt klart, at grovmotorikken var meget bedre hos børnene i

6 Børns udeleg s. 17.

Side 4 af 31


skovbørnehaven. Derudover var koncentrationsevnen langt bedre, i det, at de havde fået

lov til, at lege/udleve de vilde lege, før de skulle ind og koncentrere sig.7

Vores natursyn er meget præget af, de oplevelser vi havde som børn. Selvom vi alle tre

er vokset op forskellige steder, og med forskellige betingelser for udeliv, er vores syn

på naturen i dag meget ens. Vi var alle meget ude at lege som børn, og det gør at vi i

dag, finder ro, frihed og kropslig velvære, når vi færdes i naturen.

Lasse Thomas Edlev er kommet med et forslag til, hvordan nutidens natursyn kan

inddeles. Der er tre kategorier: ”Det antropocentriske natursyn”, ”Det zoocentriske

natursyn” og ”Det økocentriske natursyn”.

Det antropocentriske natursyn gælder for dem, der lever som landmænd, gartnere o. l,

altså dem der udvinder noget af naturen. For dem har mennesket en højere værdi end

naturen, som kun er en ressource, der står til rådighed.

Det zoocentriske natursyn indebærer, at mennesket værner om dyrene og deres

levesteder. I denne opfattelse har både dyr og mennesker egenværdi, som skal

udmøntes i respekt og rettigheder. Når man omsætter dette til praksis pædagogik,

handler det om, at lære børn at drage omsorg for både dyr og natur, frem for at lære

dem, at dyr og natur blot er til som ressource.

De, som lever efter økocentriske natursyn, lever helt økologisk. De tager ikke mere end

nødvendigt. De dræber intet, hverken dyr eller bakterier.8

Det zoocentriske natursyn kan vi tilslutte os til, fordi vi alle tre har stor respekt for

naturen og dyrene. Vi mener ikke, at verden kan eksistere uden naturen, derfor skal vi i

højere grad tænke på, at værne om naturen.

Dyr er en stor del af naturen, og ved at børn har omgang med dyr, mener vi, at de

tilegner sig viden om livets gang samt om ansvar og omsorg.

Louise er vokset op ude på landet, og har altid været vant til at omgås dyr. Hun har

tidligt været vant til, at tage ansvar for kæledyrs trivsel og velvære. Det har givet

Louise en god ansvarsfølelse.

Ved at have kæledyr, mener vi også, at børn lærer at verdenen, ikke kun roterer rundt

om dem selv, og at døden er en del af livet, f.eks. at katten kan gå hen at blive kørt ned.

7 Film. Ute på dagis, af Patrik Grahn. 8 Natur og miljø i pædagogisk arbejde s. 220.

Side 5 af 31


Maria er opvokset i byen, men har været i en institution, hvor der blev lagt meget vægt

på dyr og udeliv. Det har lært Maria, at have respekt for naturen, og hun har fulgt

naturens gang. Omkring institutionen var der ingen indhegning, og det har givet frihed,

samtidig med at alle vidste, hvor grænserne gik. Grunden til grænserne ikke blev

overskredet, som Maria ser det, var, at pædagogerne viste børnene en tillid og tro på, at

de overholdte grænserne.

Som kommende pædagoger er vi alle tre enige om, at det er ekstremt vigtigt, at børnene

har plads og rum, i stedet for et lille indhegnet frimærke med et fantasiløst legemiljø.

Der skal være plads til at lege, udforske, bruge fantasien og få brugt energien. Det er

vigtigt, at lege de vilde kaotiske lege, og få afviklet de konflikter der måtte opstå.

Ifølge Patrik Grahn har de børn, der har fået lov til dette, langt nemmere ved at

koncentrere sig og modtage ny læring.9

Malene er også vokset op i byen, men har altid været vant til at færdes i naturen.

Malene og hendes bror var vant til, at lege ude det meste af dagen. Det har givet dem

forståelse for, og glæde ved naturen. Det betyder i dag, meget for Malene, at komme ud

i naturen og mærke den friske luft.

Ens for vores omgang med naturen igennem vores opvækst, har været, at vi har haft

frihed under ansvar. Vi har fået lov til at udforske, og løse de problemer der opstod,

uden indblanding fra voksne. Derudover har vi også lært vores krop at kende, ved at

bruge den meget i den uberørte natur.

I dag bruger vi naturen hovedsageligt til afstresning og afkobling. Vi har fået et meget

nært forhold til naturen, og søger ud i naturen, når vi har brug for et frirum. Vi mener,

at dette er fordi, vi har haft så mange gode oplevelser i naturen som børn.

Som fremtidige pædagoger vil vi gøre en indsats for at styrke udelivet i institutionerne.

9 Ute på dagis.

Side 6 af 31


3.3. Hvad er en naturoplevelse?

”En naturoplevelse er et sanseligt møde med omverdenen, hvor vores følelser og

nysgerrighed aktiveres på en særlig stimulerende eller uventet måde, som ansporer til

at fortolke og skabe mening i såvel de enkelte iagttagelser som i hele den virkelighed,

de er optaget af”.

Dette er Lasse Thomas Edlevs definition af hvad en naturoplevelse er.10

Mogens Hansens definition af en naturoplevelse, handler om at opsøge det spændende

og møde gyset på kanten af egne grænser. Kroppen skal med i spil, så det rykker i

lemmer og led. Ligeledes skal der være plads til grinet, der giver hikke, og tårer der

springer frem. Han mener, at det, at opleve er en vigtig betingelse for læring. Han

mener også, at børn opnår indre helhed og sammenhæng i deres erfaringer, hvis de har

adgang til mangfoldige oplevelser i spændende omgivelser.11

Som eksempel på dette kan nævnes, da Maria, i sin praktik, havde en flok børn fra

fritidshjemmet med ude at plukke hyben. Børnene var meget opmærksomme på, at

buskene kunne stikke, når man plukkede hyben. Bagefter var de med inde og rense dem

for kerner, og de fik at vide, at de ikke måtte klø sig, da indholdet i dem kunne føles

ligesom kløpulver. Da hele denne rense proces var færdig, skulle børnene være med til,

at lave syltetøj ud af de hyben de havde plukket og renset. De var alle meget spændte

på, at smage det syltetøj de havde været med til at lave, helt fra bunden af.

Via denne naturoplevelse, fik børnene ændret deres indre billede af verden. De fandt ud

af, at de kunne anvende naturen til andet end leg. De fik afprøvet princippet ”fra jord til

bord”, som var et tema på Marias praktiksted.

Det er igennem aktiviteter og sansning, at børn finder ud af, hvordan virkeligheden er

skruet sammen.12

En naturoplevelse behøver ikke kun at være, når man er ude og afprøve og bruge

naturen, faktisk kan man sige, at alt det vi er opmærksomme på, og ser, når vi bevæger

os ud i naturen, er en del af en naturoplevelse.

10 Natur og miljø s. 23. 11 Natur og miljø s. 23 12 Børn, dyr & natur s. 71.

Side 7 af 31

Louise Andersen, V05001. 1. års opgave: Malene Dahl, V05008. Sansernes og motorikkens udvikling i naturen. Maria Jul Thomsen, V05054. Vejledere: Henning Vandel og Knud Andersen Der er ligeså mange bud på, hvad en god naturoplevelse er, som der er mennesker til.

Her er vores tre bud på en god oplevelse:

Malenes bedste oplevelse er, en familie skovtur, hvor de var samlet i ro og fred. De

havde madpakker og tæpper med. Malene husker tydeligt, hvordan det føltes som om,

at madpakken var den bedste, hun nogensinde havde smagt.

Den bedste oplevelse Louise nogensinde har haft, var sammen med en veninde, da de

red om kap, gennem skoven i fulde galop på deres heste. Friheden og ingen kontrol var

en fantastisk følelse.

Maria husker sin oplevelse bedst, som en trekking tur i Thailand. Selvom det var meget

hårdt, var det en fed følelse, at udforske den nye og anderledes natur. Alt var

anderledes, lugten, udsigten og klimaet.

3.4. Naturen som sanserum.

Vi betragter naturen som verdens bedste sanserum, fordi det stimulerer alle sanserne på

én gang. Det er der ikke mange snoozelrum eller legemiljøer, der kan. Naturen

indeholder farver, bevægelse, udfordring og uforudsigelighed. Den er foranderlig på

grund af vejret og årstiderne.

Naturen pirrer nysgerrigheden. Når vi sanser naturen, oplever vi på én gang den og os

selv.

Vi har erfaret, at man let kan løbe tør for nye input, når man arbejder med sansning og

stimulation indenfor, der sker ikke noget uventet. Hvis man derimod arbejder ude i

naturen, kan der nemt ske uforudsigelige ting, såsom dyr og mennesker der dukker

frem, og nye lyde man ikke er vant til at høre. Når man har børnene med ude i naturen,

sker der nemt noget, i de pædagogiske forløb, som ikke var planlagt. Hvilket er godt og

nyskabende, samt skærper koncentrationen hos børnene.

Malene har oplevet dette ske, da hun havde planlagt et pædagogisk forløb i skoven, for

to hold børn på to forskellige dage. Hun havde planlagt, at de skulle ud at bruge deres

sanser ude i skoven, de skulle høre fuglestemmer, bruge følesansen, smage på

forskellige ting med bind for øjnene, og fortælle hvad der lugtede af i skoven. Den

Side 8 af 31


første dag forløb som planlagt, men på anden dagen, med det nye hold børn, fik de

pludselig øje på et egern, og derefter gik snakken om dette egern, og hvad børnenes

forestilling om egernet var. Dette var en uforudsigelig ting, der skete, som fik det

pædagogiske forløb til at ændre sig. Det blev en kæmpe succes, som blev et stort

samtaleemne, da børnene vendte tilbage til skolen.

De sidste par år er der også blevet lavet forsøg med almindelig skoleundervisning i

skoven, og det virker til at børnene bedre kan lære dansk, matematik osv. ude i skovens

dybe stille ro.13

3.5. Delkonklusion.

Vi har fundet ud af, at synet på naturen er meget individuelt fra person til person. Dog

har vi i gruppen, været overraskende enige om vores syn på naturen, selvom vi kommer

fra vidt forskellige miljøer. Naturen er en del af helheden, og uden naturen er der ingen

sammenhæng i helheden. Vores natursyn er det zoocentriske natursyn. Vi mener, at

naturen og dyrene har en egenværdi, der skal værnes om og respekteres.

I vores fremtidige arbejde som pædagoger vil vi vægt naturen højt, fordi vi synes, det er

det bedste sanserum i verden. Det er igennem aktivitet og sansning, i naturen, at børn

finder ud af, hvordan verden virkelig er skruet sammen.

Vi har ud fra Patrik Grahn undersøgelser, fundet ud af, at børn der har meget udeliv i

hverdagen, bliver stærkere, sundere, grovmotorisk bedre og deres koncentrationsevne

styrkes når de lærer nyt.

Til sidst vil vi gerne slå fast, at uanset hvilket natursyn man vil give videre til børn, er

det igennem den gode naturoplevelse, at den bedste forståelse fremkommer.

13 Se bilag 1.

Side 9 af 31


4. Sanserne.

4.1. Gennemgang af sanserne.

Mennesket har fem grundlæggende sanser.

Disse sanser er: synssansen, høresansen, taktilsansen, smagssansen og lugtesansen.

Desuden har vi også muskel og led sansen, det vestibulære sansesystem og det

kinæstetiske sansesystem.

Synssansen er ved fødslen meget underudviklet, da den næsten ikke har fået noget

stimulation i foster tilværelsen. Dog begynder denne sans, at udvikle sig fra man er

spæd. Med tiden bliver man i stand til, at kunne forudse fare, og derved undgår man

f. eks. at blive kørt ned.14 Som eksempel herpå kan vi nævne, da Malene i sin praktik,

lagde mærke til, at nogle af drengene havde svært ved, at se at grenene ikke var stærke

nok, i det træ de var kravlet op i, og derfor faldt de ned.

Synssansen er med til at pirre vores nysgerrighed, således at vi får lyst til, at opleve og

udforske noget nyt. Men den giver os også informationer, der gør, at vi kan kontrollere

vores handlinger f.eks. at gribe bolden, når den bliver kastet til os.15

Følesansen eller den taktile sans, som den også bliver kaldt, bliver stimuleret allerede

tilbage i fostertilværelsen, da fosteret kommer i berøring med livmoderen. De

sansninger vi får igennem berøring, er dem, der giver de mest betydningsfulde

impulser, igennem hele livet. Det er igennem den taktile sans, at man får de bedste og

værste oplevelser og genoplevelser. Det kan f. eks. være ved kærlige berøringer eller

fysiske overgreb.

En hensigtsmæssig bearbejdning af de taktile sanseindtryk har stor betydning for, at vi

f. eks. kan lære.

Det er igennem den taktile sans, man får vækket hjernen, således at man er i stand til at

opsøge, opleve eller genopleve. Derved lærer man sig selv og sine omgivelser at

kende.16

14 Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet s. 58. 15 Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet s. 58.

Side 10 af 31


Man kan tidligt i tilværelsen skelne i mellem stemmer og andre lyde, man kan dog

endnu ikke finde ud af, hvorfra de enkelte lyde, såsom en klokke der ringer, kommer

fra. Ligesom ved synssansen, bliver man med tiden i stand til, at kunne høre en

eventuel fare.

Det er også med høresansen, vi kan høre om personer i vores omgivelser er enten sure,

kede af det, fjollede eller glade. Dette kan vi høre igennem personernes stemmeleje.

Med denne sans får, vi somme tider nogle oplevelser, hvor vi ikke kan se, men kun

høre. En tur i skoven kunne jo være et helt oplagt eksempel herpå. Man kan måske høre

fuglene kvidre eller synge i trætoppene, eller uglen som sidder og kukker, uden egentlig

at kunne se dem.

Lugtesansen giver os livet igennem vigtige oplysninger. Det er den, der fortæller os,

hvis der er noget, der lugter uvant f. eks. hvis der er noget, der brænder.17 Malene

havde en sjov oplevelse med denne sans, da hun havde den ene gruppe børn med i

skoven. Hun spurgte dem om, hvordan de syntes, at der duftede ude i en skov. Der var

mange delte meninger, der var bl.a. én, der syntes, at der duftede af hygge. Duften af

grantræer mindede ham om jul, og julen er for ham hygge. Dette er egentlig et meget

godt eksempel på, at der igennem hele livet, er nogle dufte/lugte, som man mindes eller

genoplever fra tidligere begivenheder.

I vores muskler, sener og led ligger der nogle sanseceller, som registrerer når kroppen

bruges, så sender kroppen en besked til hjernen, om kroppens bevægelser og

handlinger. Når dette er bearbejdet af hjernen, og hjernen har modtaget signaler fra

kroppens andre sanser, er muskel- og led sansen med til, at give os en kropsbevidsthed.

Dette har vi brug for, når vi skal klare flere ting på en gang, som f. eks. at snakke i

telefon samtidig med, at man laver mad. Muskel- og led sansen gør os i stand til, bedre

at kunne klare de forskellige ting selvstændigt, f. eks. at kunne hælde noget vand op i

en kop, uden at spilde.18

16 Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet s. 59-60. 17 Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet s. 57. 18 Børn i bevægelse s. 45.

Side 11 af 31


Labyrint- og lodlinjesansen eller også kaldet det vestibulære sansesystem.

Når man bevæger sig, stimulerer man dette sansesystem. Ved at blive stimuleret

langsomt, som man gør, når man bliver vugget, slapper musklerne af, og vi er rolige.

Oplever vi derimod noget vildt, såsom en tur i en rutschebane, stimuleres vores sanser,

så vi er helt oppe og køre eller ophidsede.

Det kinæstetiske sansesystem, som er en kombination af den taktile sans, samt muskel-

og led sansen, udvikles når man er aktiv. F. eks. bliver den taktile samt muskel og led

sansen, aktiveret rigtig meget, når man rider. Dette er især gavnligt for special børn, da

de i dagligdagen, ikke bruger deres led og muskler ret meget.

Børn som har en fysisk eller psykisk ubalance, kan have svært ved, at styre de

kinæstetiske sanser. De oplever sig selv som klodsede, og andre ser dem som klodsede,

fummelfingrede og ukoncentrerede. Malene havde i sin praktik en dreng, som åbenlyst

havde problemer med den kinæstetiske sans. Han havde svært ved, at stå stille, og

forholde sig roligt, især når de skulle gå to og to i en række. Han blev panisk, når andre

rørte ved ham, og havde på et tidspunkt, svært ved at have tøj på sin krop. Drengen

havde også utrolig dårlig selvtillid.

4.2. Sanseintegration

Fra man står op om morgenen, og til man går i seng om aftenen, er ens omverden fyldt

med sanseindtryk, både i form af det man ser, det man deltager i, og det man skal prøve

at lære.

Alt det man oplever, og afprøver, skal integreres inde i hjernen, så man kan bruge

denne erfaring en anden gang, og derfor sker der det, man kalder sanseintegration inde

i hjernen.

Sanseintegration er ifølge psykologisk/pædagogisk ordbog:

"Nervesystemets samordnede funktion ved enhver form for perception, virksomhed og

indlæring"

Side 12 af 31


Sanseintegration er føde til vores hjerne, ligesom mad er næring til vores mave, men

dette skal fordøjes ellers får man forstoppelse”.19 Det er vigtigt, at opleve så mange

indtryk som muligt for, at holde hjernen sund og klar, men samtidigt er det også vigtigt

at sortere. Hjernen kan modtage 11 millioner impulser hvert sekund fra de forskellige

sansesystemer. Det er uhyre mange, og langt flere end hjernen har mulighed for, at

registrere og bearbejde bevidst.20 Man skal kunne vælge de få sanseimpulser, der er

vigtige at registrere, samordne og bearbejde bevidst i den aktuelle situation.

Det er vigtigt, for sit samspil med omgivelserne, at man bearbejder sanseindtryk

bevidst.

Der skal ske en tilvænning eller en adaption til sansningen. Hvis man f. eks. lige træder

ind i en ko stald, synes man, der lugter helt forfærdeligt, men efter et stykke tid lægger

man ikke længere mærke til lugten. Der er sket en adaption af den nye ukendte lugt.21

Sansning er invitation til handling, og sanseintegration er grundlaget for indlæring, så

det er utrolig vigtigt, at bruge sanserne hele tiden.

Når man snakker om sanseintegration bruges sætningen: " Børn griber verden, for at de

kan lære sig at begribe den, og for at de kan gribe ind i verdens gang."22 eller "De ting

vi skal lære for at kunne gøre dem, lærer vi ved at gøre dem" (Aristoteles)23

Børn skal være aktive deltagere, og selv gøre sig erfaringer i deres liv.

Hos normal børn sker udviklingen og udvidelsen, af sanserne, rimelig automatisk jo

ældre de bliver. Hos special børn derimod står det tit stille. Det er vigtigt, at hjælpe

special børn med at opleve nye sanseindtryk, da de ikke kan søge indtrykkene selv, i

lige så høj grad som normal børn.

Når sanseintegrationen ikke fungerer hensigtsmæssigt, vil det få konsekvenser for såvel

trivsel og aktivitet, som læring og udvikling.24

Når man taler om, at give både special og normal børn nye sanseoplevelser, bruger man

tit naturen som sanserum. Der er altid noget nyt at vise børnene, eller noget nyt de kan

finde at lege med.

19 Kroppens muligheder og kropumulige unger s. 34. 20 Kroppens muligheder og kropumulige unger s. 33 21 Kroppens muligheder og kropumulige unger s. 34. 22 Kroppens muligheder og kropumulige unger s. 32. 23 Kroppens muligheder og kropumulige unger s. 135. 24 Kroppens muligheder og kropumulige unger s. 34.

Side 13 af 31


I Louises special praktik, brugte hun en eftermiddag ude i naturen sammen med en

pige, Karoline, som er 18 år og kørestolsbruger. Denne eftermiddag erfarede Louise

noget om, hvad det egentlig er, sanseintegration er:

Karoline blev præsenteret for forskellige naturmaterialer, og skulle mærke og lugte til

disse ting.

Når noget lugtede godt, smilede Karoline, og sagde "uhmm", og når en lugt ikke faldt i

hendes smag, lavede hun et ansigt, og gav Louise tingene tilbage.

Karoline viser, ved at foretrække nogle ting, frem for andre, at hun sorterer, og fordøjer

sanseindtrykkene. Hun er aktiv deltager i denne udflugt, og erfarer nogle ting på egen

hånd, selvom hun ikke er mobil eller særlig selvhjulpen.

Udflugter som denne er virkelig til gavn for Karoline, da hun fra naturens hånd er

meget nysgerrig og social. Hun suger indtrykkene til sig, og har altid mod på det hele.

Hendes livskvalitet virker til at være helt i top, når hun skal modtage ny læring.

4.3. Sansernes og naturens sammenhæng.

I det hele taget kan sanseaktiviteter sagtens foregå udenfor hele året rundt. Det er bare

med at klæde sig på efter vejret. Det behøver jo ikke altid være en hel dag ude i det blå.

En halv times pause i skolen, kan være en lige så god mulighed for, at komme ud og få

brugt sanserne.

Alex Edinger definerer kort og præcist udeliv som ”møde med den fri natur”, og

fortsætter. ” Det er sagt på en anden måde ikke blot en forstandsmæssig, men også en

følelsesmæssig kropslig – sansende indsigt i naturgrundlaget”.

Dermed giver udelivet os store muligheder for, at børnene kan få gode, intense

førstehåndsoplevelser af naturen med deres egne sanser og krop. Hvis vi som

pædagoger planlægger ture, med et bestemt mål, er det vigtigt, at vi sikrer os, at

førstehåndsoplevelserne giver børnene mulighed for, at udvikle sig i den ønskede

retning, selvom vi aldrig kan være sikre på, hvad de oplever, f. eks hvis der skulle

komme noget uventet, der ikke havde været med i planlægningen.25 Det skete f. eks. på

25 Kroppen er hovedsagen s. 124.

Side 14 af 31


Malenes tur, ude i skoven, da det ene hold børn så et egern oppe i et træ, som tidligere

nævnt.

Naturen er især med til, at udvikle børns vestibulærsans. Det gør børnene i deres

spontane lege. De bliver tiltrukket af, at gynge, rutsje, vippe og dreje rundt. Det er

vigtigt, at børnene får lov til at udfordre deres grænser. De har behov for, at mærke

deres krop og dens reaktion, f. eks. kan nævnes når børnene drejer meget rundt, så

bliver de svimle, mister balancen, og bliver måske også utilpasse. Når børnene får

erfaringer med disse lege, er det med til, at stimulere vestibulærsansen, og det vil give

dem en bedre balance.26 Ligeledes er underlaget ude i naturen meget ujævnt, og det er

også med til, at stimulere vestibulærsansen.

Det er generelt alle sanser, der er i gang ude i naturen. Naturen går aldrig tør for

sanseindtryk, der vil altid ske noget nyt, hver gang man går ud.

4.4. Delkonklusion.

Sanserne er grundlaget for udviklingen. Hvis man ikke får udviklet sine sanser, vil det

påvirke én resten af livet.

Naturen er et godt sted, at få udviklet sine sanser, og det er umuligt, at gå ud i naturen,

uden at sanserne bliver stimuleret.

Når sanserne bliver stimuleret, skal de så integreres i hjernen. Der sker en tilvænning

eller adaption til den nye sansning. Der er vigtig for børn, at opleve nye sanseindtryk

for at udvide deres indre billede af verden, og for at lære sig selv at kende.

26 Børn i bevægelse s. 33.

Side 15 af 31


5. Motorik.

5.1. Gennemgang af grov- og finmotorik.

Slår man ordene grov og finmotorik op i ”Psykologisk pædagogisk opslagsbog”, vil

man under grovmotorik kunne se, at det er de større muskelbevægelser med f.eks. arme

og ben. Ved ordet finmotorik står der, at det er de finere muskelbevægelser med f.eks.

hånd og fingre.27

I naturen har barnet gode muligheder for, at få den grovmotoriske del af kroppen brugt,

og samtidig er naturen et rigtig godt sted, at udvikle grovmotorikken, da f. eks det at

klatre i træer, er noget der styrker muskler og led, rigtig meget. Derudover kan man i

form af et pædagogisk forløb i skoven, også bruge finmotorikken, man kan f. eks. lave

plancher af blade og halskæde af kastanjer, når man kommer hjem.

I hjernen sidder der et motorisk område ved pandelappen. Den motoriske udvikling sker

fra hovedet og nedefter, samt fra kropsstammen og ud imod lemmerne. Det første vi får

kontrol over, er hovedet og armenes bevægelser.28

Både den grov- og finmotoriske udvikling, har en bestemt rækkefølge. Den

grovmotoriske udvikling er følgende:

- rygliggende/maveliggende

- rulle rundt

- sidde selv

- kravle

- rejse sig

- går

- går på trapper

27 Psykologisk pædagogisk opslagsbog s. 56 og 71. 28 Kroppen er hovedsagen s. 71.

Side 16 af 31


- cykler

- løber

- hopper

- hinker

- sjipper

Udviklingen bygges trinvist på, således at man f.eks. skal kravle før man kan gå.

For at et barn kan begynde at bruge finmotorikken, er det nødt til, at have kontrol over

nakke og skulder området. Man får kontrol over disse områder, i den grovmotoriske

udvikling.

Den finmotoriske udvikling er følgende:

- kaster med bold

- begynder at klippe med saks

- klæder sig selv på

- begynder at kunne tegne og skrive

- binder sløjfer

- spiser med kniv og gaffel29

5.2. Motorisk udvikling.

Alle børn er fra fødslen forskellige, og ethvert barn gennemløber sit eget, enestående

udviklingsforløb, men inden de når skolealderen, skal de gerne have automatiseret de

almindelige bevægelsesmønstre, og have fået rimelig styr på deres motorik.30

Det vigtigste grundlag for selvagtelse og selvtillid ligger i en veludviklet

kropsbevidsthed.31

29 Sanser og motorik – hvorfor og hvordan? s. 7-13. 30 Bevægelse og udvikling s. 157.

Side 17 af 31


Udvikling af sprog og begrebsdannelse er dybt afhængig af den motoriske udvikling.

Derfor er det vigtigt, at børn får tid og plads til, at udvikle deres motorik. Denne

udvikling fremmes ved, at lade børnene færdes i naturen. Det er bevist via

undersøgelser og tests, at børn, der til hverdag færdes meget i naturen, udvikler sig

bedre og hurtigere. I filmen "Ute på dagis" af Patrik Grahn sammenlignes en

skovbørnehave med en bybørnehave, som tidligere nævnt, og resultaterne taler for sig

selv. Der er store grov-motoriske forskelligheder mellem børnene. I skovbørnehaven er

balancen, styrken og smidigheden hos børnene langt bedre, og evnen til at lave

maverulninger og hoppe længdespring er også meget bedre. Den eneste øvelse, hvor

der ikke findes forskelligheder, er i håndflytninger, dvs. finmotorikken.

Sygefraværet i skovbørnehaven er mindre, børnene er langt bedre til, at bruge fantasien,

og har tiden og pladsen til at komme i flow, når de leger.

Dette påvises også i bogen "Børns udeleg- betingelser og betydning" af selv samme

Patrik Grahn.

Når børn færdes i naturen, bliver de nødt til selv at være aktivt handlende, i stedet for

passive foran fjernsynet eller computeren. De udvikler deres indre verdensbillede med

førstehånds oplevelser i naturen, i stedet for 2.håndsoplevelser fra fjernsynet.

Louise er håndboldtræner for nogle 10-12 årige drenge i hendes fritid, og har bemærket,

at flere af de drenge har en utrolig dårlig motorik og koordinations evne. Deres løb er

klodset og urytmisk, de har ingen balance, og er stive i led og muskler.

Bevægelsesmønstre de burde have indlært før skolealderen, er ikke på plads endnu ved

starten af puberteten.

Dette gør os som kommende pædagoger urolige og forvirrede.

Hvorfor er der ikke blevet grebet ind overfor disse børn før nu?

Har ingen forældre, pædagoger eller lærere lagt mærke til, at der måske skulle gøres en

ekstra indsats overfor denne gruppe m.h.t. motorisk træning. Især forældrene har i vores

øjne ansvaret. Som forældre er der mange muligheder for, at hjælpe sine børn med at

udvikle sig motorisk, bare en gåtur i skoven engang imellem, og en vild fangeleg, kan

hjælpe gevaldigt. Især det at træde på ujævnt underlag og få sig rørt lidt, kan gøre en

kæmpe forskel.

31 Bevægelse og udvikling s. 1.

Side 18 af 31

Louise Andersen, V05001. 1. års opgave: Malene Dahl, V05008. Sansernes og motorikkens udvikling i naturen. Maria Jul Thomsen, V05054. Vejledere: Henning Vandel og Knud Andersen Som førnævnt i dette afsnit afhænger meget af en veludviklet kropsbevidsthed, ting

som selvværd og indlæringsevne. Det positive i dette eksempel med motorisk

usikkerhed er, at det ikke er for sent for drengene, at lære at begå sig bedre motorisk, i

form af håndbold udvikler de sig mere og mere for hver træning.

5.3. Delkonklusion.

Spædbarnet begynder at udvikle motorikken, i det sammen barnet bliver født.

Grovmotorikken er det første, der udvikles. Først når den er på plads, udvikles

finmotorikken.

Ved skolealderen skal de almindelige bevægelsesmønstre og motorikken gerne være

automatiseret. Bl.a. selvværd, selvtillid, sprog og begrebsdannelse er dybt afhængig af

den motoriske udvikling.

Børn der færdes meget i naturen, udvikler sig tilsyneladende bedre motorisk, end børn

med begrænset adgang til naturen.

Derudover er koncentrationsevnen og læringspotentialet bedre.

Side 19 af 31


6. Læring.

6.1. Piaget og den sociale udvikling.

Vi har valgt, at bruge Jean Piagets teori, til at beskrive udviklingen for de 6 årige børn

og opefter. Vi synes stadig, Piaget er ideel, og aktuel omkring børns kognitive

udvikling.

Ideen med Piagets teorier er, at give en helhedsbeskrivelse og en almen forståelse af

den menneskelige erkendelse, og en forståelse af udviklingen fra menneskets fødsel til

voksen.32

Målet for erkendelsesudviklinger er for Piaget, en stræben mod logiske tænkeformer.

Piaget mener, at erkendelse og udvikling består af aktiv handlen.33

Hen mener, at mennesket har et medfødt ønske om, at forstå sine omgivelser og skabe

ligevægt mellem, hvad mennesket møder af nye indtryk, og sin allerede opnåede viden.

Når ligevægten skal skabes, kan det gøres ved hjælp af assimilation og

akkommodation.

Børns handlinger er fundamentale, mener Piaget. Han mener, at det er igennem børns

egne udforskninger og aktiv virken de får erfaringer, som igen skaber erkendelse. F.

eks. ved leg i naturen. Erkendelsen foregår, når børn aktivt tilpasser sig omverdenen,

dette kalder han adaption.

Adaption, Assimilation og Akkommodation er de tre grundbegreber hos Piaget.34

Piagets udviklingsteori er en stadieteori, og de stadier afgøres ud fra de ændringer, som

der udvikles i de kognitive strukturer.

Når man går videre til et nyt stadie, markerer dette, at der udvikles nye mentale

strukturer. Individet gør sig, via sine handlinger, mange erfaringer i løbet af et stadie.

32 Udviklingspsykologiske teorier s. 260. 33 Udviklingspsykologiske teorier s. 261. 34 Pædagogisk teori & praksis s. 45.

Side 20 af 31


Ifølge Piaget er der tale om, en altomfattende gældende teori, han mener, at alle børn

skal udvikles gennem de samme stadier. Grunden er, at det ene stadium, forudsætter det

næste. Man kan derfor ikke springe et stadium over. Det er ligesom en trappe, der skal

bestiges, hvor ingen trin kan springes over.

Det er dog ikke alle børn, der kommer igennem stadierne lige let. Udviklingen kan gå i

stå.35

Dette har Louise og Maria oplevet i deres praktikker, hvor de har været sammen med

børn og unge, der har været nede på nogle af de første stadier.

Louise havde en 20 årig kørestolsbruger med ude i haven. Hun prøvede at give pigen en

spand og en skovl, og ville prøve at få hende til at skovle sand op i spanden. Pigen

lignede et stort spørgsmålstegn, og ville helst bare give skovlen til Louise, der sagde

tak, og gav den tilbage til pigen igen og igen. Dette er en af de første lege babyer leger.

3. stadium: Den konkret operationelle periode (ca. 6/7 – 11/12 år).

Denne fase begynder ved skolealderen. Den operationelle tænkning, hos børn, er en

evne, der efterhånden udvikles, og som vil betyde, at barnet kan tænke logisk og

formålsbestemt. Altså at udføre en logisk handling på et indre plan, på en konkret

måde.36

Ligesom alle andre overgange, kan overgangen til dette stadium, ikke ske fra den ene

dag til den anden. Men alligevel mener Piaget, at man kan iagttage, hvornår nogle af de

vigtige kriterier er opfyldt.

Det vigtige er, at barnets evne til at tænke tilbage til handlingens udgangspunkt, samt

forstå den konsekvens, er blevet mere sikker. Udviklingen til at tænke reversibelt.37

Skolebarnet kan på det konkrete plan, fastholde og kombinere på en logisk erkendende

måde.

35 Udviklingspsykologiske teorier s. 274. 36 Udviklingspsykologiske teorier s. 294. 37 Udviklingspsykologiske teorier s. 294.

Side 21 af 31


De kan nu sætte forskellige ting ind i kategorier, f. eks. at hammer, skovl og sav er

værktøjer, eller at bananer, æbler og appelsiner er frugter.38

I dette stadium leger børnene især regellege. Det er et tegn på, at børnene nu behersker

evnen til, at huske og forstå regler, som vil styre forløbet. Det legen udtrykker, er, at

børns evne til at akkommodere og deres overblik og tilpasning, er kraftigt udviklet, hvis

man ser i forhold til børnehavebørn, som har en mere assimilerende legemåde.

Børn lærer ved at lege sammen, og når de leger disse fælleslege, tvinger det børnene til,

at sætte sig ind i de andre børns synsvinkler og synspunkter. Det er derfor, den

akkommodative proces indgår i højere grad end før. Piaget ser regellegen som den

højeste legeform, og som grundlaget for den socialiserede tænknings udvikling.39

En teori der har lighed med Piagets, er Vygotskys teori, der bygger på barnets sociale

handlinger og relationer. Deres teori har flere lighedspunkter af forståelsen af læring og

udvikling. Vygotsky mener, at gennem handling skaber barnet sin egen verden, og

denne verden er med til at åbne nye muligheder, og for at danne nye udfordringer. Via

denne aktive virken udvikler barnet sin individualitet.40

Dog skabes grundlaget for udviklingen ikke udelukkende af barnet selv, men også af de

rammer som forældrene, institutionen og samfundet tilbyder. De voksne skal skabe

rammer til udfordrende oplevelser, så de tør at udfordre deres intellekt, fantasi og

følelser. Derfor skal de voksne ikke strukturere barnets hverdag, med ønske om at

kontrollere barnet. Dette vil forhindre barnet i at opleve sine kompetencer, og afprøve

sine grænser.

Forskellen til den kognitive teori Piaget har, er, at Vygotsky forstår barnets udvikling,

som både en individuel og en social proces. Han mener, at børn sammen med andre

børn, eller sammen med andre voksne, kan klare mere, end de ville kunne alene. Dette

tilføjer en social vinkel på udviklingen, at den er grundlagt på relationer, og at det er i

de sociale relationer, at forholdet mellem det sociale, kognitive og sproglige udfoldes.

38 Udviklingspsykologiske teorier s. 295. 39 Udviklingspsykologiske teorier s. 296. 40 Pædagogisk teori & praksis s. 52.

Side 22 af 31


Vygotsky mener, at den sproglige udvikling er forbundet med børns kognitive

udvikling.41

Et begreb Vygotsky er kendt for, er NUZO, nærmeste udviklingszone.42 Han skelner

mellem det barnet kan nu, og det barnet er på vej til at kunne. Det er det sidste, som

beskrives som den nærmeste udviklingszone. I psykologien fokuserer man mest på det

barnet kan – eller ikke kan nu. Derved overser man barnets kompetencer og potentialer.

De kompetencer som endnu ikke er udviklede, mener Vygotsky, er de interessante,

fordi udviklingsmulighederne ligger der. Herved bliver pædagogen bevidst om, at

arbejde med barnet, og støtte det i, at nå de kompetencer, som barnet ikke kan klare

alene endnu.

Forskellen er, at Piagets stadieteori bygger på, at barnet skaber udviklingen ved dets

egne erfaringer og erkendelser, en individuel proces. Vygotsky mener, at barnet skaber

udviklingen i det sociale, hvor barnet i sine handlinger tilegner sig de erfaringer, de får i

legen og samværet med andre.43

Både i Louises og Marias praktikker har de arbejdet med autister. De havde svært ved

at holde koncentrationen i samvær med andre. Så deres læring udvikles bedst i enerum

med pædagogen.

De havde svært ved det sociale samspil.

I Malenes praktik var der en pige, som er fysisk handicappet. Hun havde utrolig stor

glæde af de andre børn. I det, at hun går i en normal klasse, lærer hun meget af de

andre, fordi hun efterligner dem. Dette er et eksempel på det Vygotsky siger, at man

lærer bedst sammen med andre.

41 Pædagogisk teori & praksis s. 52. 42 Se bilag 2. 43 Pædagogisk teori & praksis s. 70.

Side 23 af 31


6.2. De tre faser.

Når man arbejder med børn og læring i naturen, er det vigtigt, at være opmærksom på

"De 3 faser".

Det er en læreproces, hvor børn får anledning til at akkommodere og reflektere.44 Ofte

bliver børnene opmærksomme på noget andet, end det pædagogen havde planlagt, og

det skal man som pædagog støtte, og forsøge at få noget lærerigt ud af.

De tre faser hedder: Opdagelsesfasen, undersøgelsesfasen og refleksionsfasen.

- Opdagelsesfasen

Dette er tidspunktet, hvor børnene opdager det nye spændende dyr, eller en anden ting.

De udbryder med "ihh", "se!" og oplever iver og glæde. De bliver begejstrede, og

bruger hele kroppen til at vise det med. I denne fase er børnene ikke interesserede i

pædagogen, eller i de andre børns opdagelser. De er meget optagede af fundet, og deres

opmærksomhed er meget høj.

Pædagogen får intet ud af, at forklare børnene noget om fundet, eller endnu værre prøve

at aflede deres opmærksomhed væk fra fundet. Al initiativ fra pædagogens side skal

være i overensstemmelse med barnets måde, at bearbejde virkeligheden på.45 Hvis vi

som pædagoger ikke forstår dette, kan vi ikke fange børnenes opmærksomhed, og de

udvikler ikke deres verdens og virkelighedsbillede. Pædagogen kan kun fange børnenes

opmærksomhed, ved at være medlevende og medopdagende.

Efter den første overraskelse har lagt sig, begynder de at udforske udseendet samt

sammenligne med de andre børn, "hvor er den slimet", og "min kravler hurtigere end

din", er udtryk, der kommer frem. Børnene spørger stadig ikke om noget.46

-Undersøgelsesfasen

I undersøgelsesfasen begynder børnene at blive målrettede i deres undersøgelse. De kan

være helt opslugte og stille pga. deres opdagelse. De bliver mere udforskende, prøver

44 Natur og miljø i pædagogisk arbejde s. 55. 45 Se her! s. 131. 46 Se her! s. 132.

Side 24 af 31


nogle ting af, for at se hvad der sker. Et eksempel kan være, at prøve at røre ved

sneglens følehorn, og børnene opdager, at de så bliver trukket ind. Derved lærer barnet

lidt mere om sneglen, og oplever en akkommodation, tilføjelse til allerede eksisterende

viden. I undersøgelsesfasen kan børnene nemt trække hinanden med i undersøgelserne,

snart kan der være fem børn, der undersøger sneglen. Dette skal vi som pædagoger

udnytte. Man kan starte med at undersøge, og være opslugt af noget, og derved få

børnene med i undersøgelsen. Dette er især genialt til de såkaldte passive børn, som

ikke har evnen til, at tage initiativet og det første skridt selv. På denne måde kan

pædagogen hjælpe dem et godt stykke på vej mod ægte opmærksomhed.47

Opmærksomheden kan bruges som det fælles tredje til, at skabe relationer mellem

børnene og en god relation til pædagogen.

- Refleksionsfasen

Denne tredje fase er, hvor spørgsmålene begynder at hobe sig op. Pludselig har børnene

igen brug for pædagogen. Pædagogen har nu en enestående chance for, at lære 100 %

opmærksomme børn noget. Dette gøres bedst ved, at fortælle en lille historie, i stedet

for nogle kedelige facts og tal.48

Børnene har behov for en sammenhæng eller et mønster, de kan binde opdagelsen og

undersøgelserne på. Børnene vil tit blive rastløse i denne fase. Det er ikke nødvendigvis

fordi, de keder sig, men fordi de er irriterede over, ikke at kunne komme længere med

opdagelsen. Nu har de fundet det, undersøgt det, og fået viden/informationer om det og

hvad nu? Alle de nye indtryk skal bundfælde sig, og det tager lidt tid. Man kan kalde

det en erkendelseskrise, en krise mellem det gamle verdensbillede, og alt det nye der

skal tilføjes.49

I denne fase er det vigtigt, at pædagogen er der, og hjælper børnene med at bearbejde

oplevelserne ved evt. at lave plancher, skrive en stil om oplevelserne eller lignende.

Hvis oplevelserne ikke bearbejdes, kan man opleve at børnene fornægter oplevelserne,

dvs. de oplever noget, men de husker det ikke.50

47 Børn, dyr & natur s. 76. 48 Se her! s. 135. 49 Se her! s. 136. 50 Se her! s. 136-137.

Side 25 af 31


Man må aldrig starte et pædagogisk forløb med facts og oplysninger. Det løber lige ind

igennem ørerne og ud igen på børnene.

Man skal møde børnene, der hvor de er, og hvor deres opmærksomhed lægger. Børnene

skal have indtryk, som giver til lyst til udtryk.51

6.3. Pædagogens rolle.

Som pædagog, forældre, lærer, træner eller lignende har man et stort ansvar på sine

skuldre.

Man er rollemodel for børnene, og ansvarlig for, at de udvikler sig hensigtsmæssigt.

Børn søger en person, de kan se op til, imitere og stole på, sagt med andre ord:

"Den kompetent fascinerende autentiske voksen"

Blandt pædagoger og lærere hører man nogle gange udtrykket: "Jeg underviste ham -

men han lærte ikke noget". Ifølge Mogens Hansen findes denne påstand ikke. Børn er

ikke tomme kar, der venter på, at blive fyldt op med læring. De skal indgå i et samspil

med den voksne, hvorved der bliver skabt en motivation inde i barnet. Den voksne skal

være inspirerende, støttende og nærværende og deltage i processen/aktiviteten.

En vigtig del af en læringsproces er også, at lade børnene prøve tingene på egen hånd

og på egen krop.

"Forklar mig og jeg glemmer

Vis mig, og jeg husker

Lad mig gøre, og jeg forstår"

KungFuTze52

Når voksne tager børn med ud i naturen, er det vigtigt, at den voksne er den, der går

foran. Hvis pædagogerne står, og trykker i døren, og ikke vil ud i det dejlige regnvejr,

kan man være sikker på, at børnene heller ikke vil.

51 Se her! s. 137. 52 Uv – papir. HV 13-06-04.

Side 26 af 31


Endnu værre er det, hvis pædagogerne ødelægger børns opmærksomhed ved

eksempelvis, at skrige "adr, læg den fra dig", når lille Emil finder en stor fed dejlig

regnorm.

Dels skaber man en afsky for regnorme i hele børnegruppen, og dels ødelægger man

lille Emils stolthed og glæde over dette fantastiske fund.

Børns opmærksomhed er meget vigtig, for det betyder, at barnet er ved at skabe sig et

indre verdensbillede, og det er meget vigtigt, at den voksne styrker denne proces, da det

betyder meget for barnets senere udvikling.53

Opmærksomhed betyder, oversat fra det engelske "attention", at strække sig ud mod

noget. Men når Emil får skæld ud, hver gang han finder noget spændende, og strækker

sig ud, vil denne opmærksomhed, efter et stykke tid, blive erstattet med passivhed og

indelukkethed.

Børn, der aldrig er opmærksomme på noget som helst, er børn, der er blevet berøvet

den væsentligste evne til bare nogenlunde at få has på, hvordan denne verden er.54

Passive børn bliver ofte overset, og de pædagogiske evner og kræfter bliver brugt på de

højtråbende, spørgende og urolige børn, mens de passive børn virkelig er dem, der skal

have hjælp. Den eneste måde man som pædagog/underviser kan afhjælpe denne passive

adfærd, er ved, at skabe aktiviteter og forløb, der måske kan vække opmærksomheden.

Opmuntring, ros og anerkendelse er nøgleord.

Man skal altid sørge for, at aktiviteterne i naturen ikke ligger for langt væk fra det,

børnene allerede kender fra naturen. På denne måde kan de lettere koble tingene

sammen og skabe et helhedsbillede.

Når vi i gruppen tænker tilbage på vores barndom i institution og i skolen, er de

pædagoger og lærere, vi husker, nogle der gjorde en indsats. Det er ikke dem, der stod,

og talte monotomt om et emne uden interesse. Det er dem, der underviste os om søen,

ved at tage os med derned, vi lærte noget af.

53 Børn, dyr & natur s. 73. 54 Børn, dyr & natur s. 75.

Side 27 af 31

Louise Andersen, V05001. 1. års opgave: Malene Dahl, V05008. Sansernes og motorikkens udvikling i naturen. Maria Jul Thomsen, V05054. Vejledere: Henning Vandel og Knud Andersen 6.4. Delkonklusion.

Vi har valgt Piagets udviklings teori, og derfra det 3. stadium til at belyse vores

personkreds´ udvikling. Samtidig med at vi har set på forskelle og ligheder med

Vygotskys udviklingsteori. Vi synes, at Piaget fremstiller børnene som nysgerrige og

opmærksomme i 3. stadie, hvilket vi er enige i. Vi mener, at det er et godt tidspunkt at

lære børnene noget om naturen, da de er nysgerrige og opmærksomme, men også har

evnen til at tænke logisk og reversibelt.

I de tre faser gennemgår børnene en læringsproces. Det er vigtigt at pædagogen handler

på børnenes præmisser. Eller kan det ødelægge børnenes lyst til udforske nye ting.

Side 28 af 31


7. Konklusion.

Vi har i starten af opgaven arbejdet med: hvad er natur, hvad er en naturoplevelse, og

hvad vores natursyn er.

Dette arbejde har klarlagt vores personlige og faglige synspunkter på naturen. Samtidig

med, at det har sat mange ting i perspektiv. Vi har i gruppen været overraskede over,

hvor meget naturen egentlig betyder for os hver især, og hvor ens vores syn på naturen

er.

Pædagogens eller den voksnes natursyn, vil dog ofte have en indblanding. Vi er derfor

blevet mere opmærksomme på vigtigheden af, at vi som kommende pædagoger skaber

gode naturoplevelser for børnene, med flere vinkler på natursyn.

Vi mener, at naturen er verdens bedste sanserum, fordi den er foranderlig, og den

stimulerer alle sanserne. Når man sanser naturen, oplever man på én gang den og sig

selv. Det, at sanserne bliver stimuleret, påvirker barnets indre billede af verden.

Sanserne er grundlaget for udviklingen. Hvis man ikke får udviklet sine sanser

optimalt, vil det påvirke en resten af livet.

Samtidig er motorikken også fundamental for udvikling og læringspotentiale.

Naturen er ideel til udvikling af motorikken, især grovmotorikken. Det ujævne underlag

og den uberørte natur styrker balancen, smidigheden og musklerne.

Når man har fået styr på grovmotorikken, har man nemmere ved, at få finmotorikken på

plads.

Det vigtigste grundlag for selvagtelse og selvtillid ligger i en veludviklet

kropsbevidsthed.

I vores problemformulering har vi stillet spørgsmålet; bliver det nemmere for børnene

at komme nær deres nærmeste udviklingszone i naturen?

Vi ved ikke ligefrem, om det er nemmere at komme nær sin nærmeste udviklingszone

ude i naturen, end det er indenfor, da det kommer an på, hvilken situation man tænker

på. Der er dog undersøgelser, der påviser, at almindelige skolefag, indlæres bedre når

naturen bruges som undervisningsmiljø.55

55 Natur og miljø i pædagogisk arbejde s. 60.

Side 29 af 31

Louise Andersen, V05001. 1. års opgave: Malene Dahl, V05008. Sansernes og motorikkens udvikling i naturen. Maria Jul Thomsen, V05054. Vejledere: Henning Vandel og Knud Andersen Vygotsky mener, at de kompetencer som endnu ikke er udviklet hos barnet, er de

interessante, da udviklingsmulighederne ligger der. Pædagogen bliver bevidst om, at

støtte barnet i, at nå frem til de kompetencer, som de endnu ikke kan klare alene.

Vi synes, det hænger rigtig godt sammen med teorien om de tre faser, der også bygger

på at støtte og møde barnet, hvor det er. Pædagogen skal være handleanvisende, og

børnene skal kunne bruge pædagogen som rollemodel. Pædagogen skal give børnene

positiv forstærkning for deres handlinger.

I løbet af dette forløb, er det gået op for os, hvor stort et ansvar vi som kommende

pædagoger, med fokus på naturen, står med. Vi har indflydelse på, hvordan barnets

natursyn bliver, og måske derved også deres menneskesyn. Man har en kæmpe

indflydelse, og man er med til, at skabe de gode naturoplevelser med sit eget natursyn

og sin egen indlevelse i situationen.

Side 30 af 31

Louise Andersen, V05001. 1. års opgave: Malene Dahl, V05008. Sansernes og motorikkens udvikling i naturen. Maria Jul Thomsen, V05054. Vejledere: Henning Vandel og Knud Andersen 8. Litteratur.

• Ahlmann, Lise. ”Bevægelse og udvikling”, Udgivet 1994. 3.udgave, 1. oplag. Christian Ejlers’ forlag.

• Arentsen, Inge-Lise og Madsen, Susanne Stræde. ”Sanser og motorik – hvorfor og hvordan?”, Udgivet 1994, i Frederikshavn. Dafolo Forlag.

• Barfod, Karen. ”Kroppen er hovedsagen”. Udgivet 1995, i Vejle. DGI / Udbye

Grafisk APS.

• Brørup, Mogens m.fl. ”Psykologibogen. Udgivet 1999, i København. Nordisk Forlag A/S.

• Edlev, Lasse Thomas. ”Natur og miljø i pædagogisk arbejde”. Udgivet 2004, i

København. Forlaget Munksgaard.

• Fisher, Ulla og Madsen, Bent Leicht. ”Se her!” Udgivet 2001, 2. revideret oplag, i København. Forlaget Børn & Unge / Pædagogisk Centrum.

• Gjesing, Gudrun. ”Kroppens muligheder og kropumulige unger – i indskoling,

fritid og hjemme”. Udgivet 2004, 2. oplag, i Vejle. Kroghs Forlag A/S.

• Gjesing, Gudrun. ”Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet – i dagpleje, børneinstitution og derhjemme”. Udgivet 2004, i Vejle. Kroghs Forlag A/S.

• Grahn, Patrik. ”Børns udeleg, Betingelser og betydning”. Udgivet 2000, i

København. Forlaget Børn & Unge / Pædagogisk Centrum.

• Hansen, Mogens m.fl. ”Psykologisk pædagogisk ordbog”. Udgivet 2003. 14.

udgave, i København. Nordisk Forlag.

• Hygum, Erik og Olesen, Søren Gytz. ”Introduktion til pædagogisk teori & praksis”. Udgivet 1998. 2. udgave, i Viborg. Forlaget PUC.

• Jerlang, Espen. ”Udviklingspsykologiske teorier”. Udgivet 2004. 3. udgave, i

København. Hans Reitzelz Forlag.

• Jerlang, Espen. ”Psykologisk pædagogisk opslagsbog”. Udgivet 2001, i København. Nordisk Forlag.

• Madsen, Bent Leicht. ”Børn, dyr & natur”. Udgivet 2003, i København.

Forlaget Børn & Unge / Pædagogisk Centrum.

• Romme, Pernille Voss. ”Børn i bevægelse, hos mor, far, i dagplejen og daginstitutioner”. Udgivet 2002, i Frederikshavn. Dafolo Forlag.

Side 31 af 31

Documents

1. Problemformulering. - Paedagogen€¦ · 1. Problemformulering. Vi har valgt, at arbejde med emnet ”Sansernes og motorikkens udvikling i naturen”. Vi mener, at naturen er en