Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
OPTIKEREN | 1
OPTIKERENNUMMER 2016SEPTEMBER/
OKTOBER 5
INDIVIDUELLE GLASGIVER GLADERE KUNDER.
Styrk din forretning med Impression FreeSign® 3.See better. Look perfect.
John Jacob BauschGrundare
Matilda Bremme MitchellMarketing Manager
Amanda GauchetKey Account Manager
Henry LombGrundare
Randi NorrbyTeamleder, kundecenter
Thomas AgerholmTerritory Manager Jylland
Magnus HustadBusiness Unit Manager
Adam FalklindRegnskab/debitor
Inger JansenTerritory Manager Sjælland
Bausch + Lomb blev grundlagt i 1853 af John Jacob Bausch og
Henry Lomb. Virksomheden startede som en lille optikerbutik
i Rochester, New York.
Gennem årene har virksomheden udviklet og fremstillet
optiske linser til briller, mikroskoper, kikkerter og kameraer.
Blandt andet leverede man objektivet til det kamera, der
tog de første satellitbilleder på månen.
I 1971 lancerede Bausch + Lomb den første bløde kontaktlinse,
og i dag er virksomheden en af de største globale leverandører
af øjenplejeprodukter og en af de ældste amerikanske
virksomheder, der stadig er i drift.
Grundlæggernes forkærlighed for innovation og godt hånd-
værk præger fortsat virksomheden den dag i dag.
Og også hos Bausch + Lomb Nordic arbejder vi i denne ånd.
Vi kender vigtigheden af altid at have kunden i centrum og yde
hurtig og professionel service.
Kontakt Thomas eller Inger, hvis du har spørgsmål eller kommen-
tarer vedrørende vores produkter.
Kundcenter:
Telefon: 808 809 90
E-mail: [email protected]
Velkommen indenfor hos Bausch + Lomb
Annons DK A4.indd 1 2016-04-19 16:58
OPTIKEREN | 3
4 | OPTIKEREN
INDHOLDOPTIKEREN
REDAKTION:Optikerforeningen
Bredgade 20, 1
1260 København K
Tlf.:45 86 15 33
Fax: 45 76 65 76
Email: [email protected]
REDAKTØR:Bjarne Hansen
Tlf.:20 82 26 99
E-mail:
ANNONCEBESTILLING:Morten Gammelmark
Optikerforeningen
Bredgade 20, 1
1260 København K
Tlf.:+45 25 33 39 52
Email: [email protected]
OPTIKEREN | 1
OPTIKERENNUMMER 2016sEptEMbER/
oktobER 5
INDIVIDUELLE GLASGIVER GLADERE KUNDER.
Styrk din forretning med Impression FreeSign® 3.See better. Look perfect.
05
0516
DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE 2016
6
KLINISK UNDERSØGELSE AF FISKEOLIE OG KRILL-OLIES INDVIRKNING PÅ OPTAGELSEN AF LUTEIN OG ZEAXANTHIN I PIGMENTLAGET I MACULA
20
”SYN OG BALANCE” PÅ MESSE
30
KUNSTEN AT SE, HVAD BØRN IKKE KAN SE
34
PRAKTIK GIVER STUDERENDE SELVTILLID
36
OPTIMUS-PRISENOPTIMUS BYESSILOR
10
PROGRAM FOR DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE 2016
8
LENSACT – ET SYSTEM TIL AT FASTHOLDE KONTAKTLINSEBRUGERE
22
PRÆVALENS AF VERTIKALE DISPARITETER SAMT PÅVIRKNING AF VERTIKAL DISPARITET VED KORREKTION AF HORISONTAL DISPARITET
11
COMPUTER VISION SYNDROME OG VISUEL HYGIEJNE -ET INTERVENTIONS-STUDIE
14
Individuelle glas giver gladere kunder!Styrk din forretning med Impressi-on FreeSign® 3 Impression FreeSign® 3 giver et præcist aftryk af din kundes livsstil.
TRÆTTE ØJNE I EN DIGITAL TID ER ET KÆMPE PROBLEM
24
NYT FORÅR FOR MARIMEKKO
28
OPTIKEREN | 5
INDHOLD
TILLYKKE
OPTOMETRI-UDDANNELSEN POPULÆR SOM ALDRIG FØR
HÅB OG TRO SKABER IKKE VÆKST - PLANLÆGNING GØR
58
SILMO 2016
45
NYE KOLLEGAER I DEN OPTOMETRISKE VERDEN
46
KLUMME
50
52
54
ER DER SAMMENHÆNG MELLEM ERNÆRING OG OPTOMETRI
38
AMERICAN ACADEMY OF OPTOMETRY I NEW ORLEANS
42
NYT FRA BRANCHEN
59
LEDER
NY VIDEN!Som optakt til dette års største faglige
konference indeholder dette nummer
meget information om Dansk Opto-
metri og Kontaktlinsekonference. Kon-
ferencen giver mulighed for at få op-
dateret sin viden og snuse til faglige
områder, man ikke normalt har valgt
at beskæftige sig med. Og samtidig en
mulighed for at gense tidligere kolleger
eller studiekammerater og blive opda-
teret på det helt personlige plan.
Ved lørdagens sidste foredrag får man
et indblik i de studerendes viden, idet
de 3 nominerede til Optimus Prisen
fremlægger deres bud på årets bedste
bachelorprojekt, som efterfølgende bli-
ver præmieret. I dette nummer kan du
læse et resumé af deres besvarelser og
dermed få en fornemmelse af, hvad der
venter til konferencen.
Som det også kan læses i dette num-
mer, er det første hold kandidater i Op-
tometri og Synsvidenskab uddannet.
Søndag eftermiddag vil det bedste kan-
didatprojekt blive fremlagt, og vi vil få
en mulighed for at se, hvor højt et ni-
veau de nyuddannede kandidater har
fået.
Vi glæder os til at se jer til konferencen
– tilmeld dig via
www.optometrikonference.dk
Per Michael
ANNONCEMATERIALESENDES TIL:Morten Gammelmark
Optikerforeningen
Bredgade 20, 1
1411 København K
Tlf.:+45 25 33 39 52
Email:[email protected]
LAYOUT, PRODUKTIONOG TRYKKLS PurePrint A/S
Jernholmen 42A
2650 Hvidovre
Tlf.:36 34 29 00
www.kls.dk
60
62
KURSUSKALENDEREN
OVERSIGTSKALENDER
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
or fjerde år i træk inviterer Dansk Optometri
og Kontaktlinse Konference optikere, op-
tometrister, leverandører og andre med
interesse for kontaktlinser og optometri til
at mødes og få indblik i den nyeste optome-
triske viden, udveksle erfaringer, møde andre fra den opto-
metriske branche og opleve branchens bedste produkt - og
instrument-udstilling.
VI BYDER PÅ nogle af branchens bedste talere og mest inte-
ressante foredrag. Vi kommer til at beskæftige os med: Øjets
funktion og komplikationer, kontaktlinser, binokulært syn og
meget mere på årets konference.
OPLEV DET plenum-event lørdag eftermiddag, hvor Opti-
mus-finalisterne præsenterer deres specialer, og vinderen
kåres.
DU VIL I år blandt andet kunne høre Pete Kollbaum, OD PhD,
give sit bud på, hvordan vi som optometrister kan gøre for at
afhjælpe øjentræthed, tørre øjne etc. som typisk stammer fra
brugen af skærme, tablets og smartphones – Pete Kollbaum
arbejder i dag som forsker og underviser inden for kontaktlin-
ser på Indiana University, USA.
OPTOMETRIST THORKILD RASMUSSEN har i mange år haft
sin egen klinik i Skive, hvor han udelukkende arbejder med
synstræning, men også giver råd og vejledning om kostens
betydning for synet. Thorkild vil gøre op med nogle af de my-
ter, der er om kosttilskud og AMD, og give et indblik i hvordan
ernæring kan påvirke udviklingen af AMD.
FRA KENNEDY CENTRETS øjenafdeling har vi denne gang
hentet Joaquim Torner Jordana, optometrist MSc. Hans fore-
drag denne gang er om specialtilpasning af bløde kontaktlin-
ser og hybridlinser, og der vil blive vist cases fra klinikken.
6 | OPTIKEREN
F
DANSK OPTOMETRI O G KO NTAK TLIN S E KO N FE RE N C E 2 01 6
JOAQUIM TORNER JORDANA Optometrist, MSc
THORKILD R ASMUSSEN Optometrist
PETE KOLLBAUMOD PhD
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16
OPTIKEREN | 7
DANSK OPTOMETRI O G KO NTAK TLIN S E KO N FE RE N C E 2 01 6
Som noget nyt lancerer konferencen et fjerde spor, hvor sponsorer og udstillere præsenterer udvalgte emner. Det bliver korte
foredrag á 20 minutter, som bliver gentaget både lørdag og søndag. Læs mere om de forskellige foredrag på hjemmesiden.
Begge dage Kun lørdag Kun søndag
Medlem* 2.295,- kr. 1.445,- kr. 1.445,- kr.
Andre 3.095,- kr. 2.245,- kr. 2.245,- kr.
Studerende 595,- kr. 355,- kr. 355,- kr.
Festmiddag 595,- kr.
Medlem* = Medlem af Serviceforbundet - Urmagerme og Optikerne, Optikerforeningen, Norges Optikerforbund eller Optikerforbündet (Sverige).
Vi har en aftale med konferencehotellet om et antal væ-
relser til en fornuftig pris på 995,- kr. pr. nat. Bestilling skal
ske direkte til hotellet – brug link fra www. Optometrikon-
ference.dk under praktisk information og overnatning.
Der er flere muligheder for billigere overnatning i Aarhus,
se flere muligheder på Trivago.dk eller Hotels.com
Som ansat optometrist eller optiker har du mulighed for
at få dækket de fleste af dine omkostninger til konferen-
cen gennem Optikernes Kompetenceudviklingsfond. Som
tidligere vil du kunne få dækket konferencegebyret sva-
rende til medlemspris, men i år er der også mulighed for
at få tilskud til overnatning og
transport – læs mere på
www.optikerneskompetence-
udviklingsfond.dk
OVERNATNING:
TILMELDING:
Tilmelding sker på konferencens hjemmeside: www.optometrikonference.dk, hvor Event appen også kan
downloades. Appen giver nem adgang til alle informationer om Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference,
hvilke foredrag deltageren har valgt og om foredragsholderne.
TID
09:00 - 09:50 Registrering og morgenmad samt udstilling
09:00 - 09:50 Velkomst
10:00 - 10:45 Plenum:Inter-professionel kommunikationHenvisning: Hvad skal med, og hvordan skriver jeg det?Hans Bleshøy, optometrist og Peter Fahmy, øjenlæge
10:50 - 11:35 Billeddannelse af øjets nethinde. ”Hvad kan man, og hvad kan man ikke”Toke Bek, professor dr. med.
11:35 - 12:05 Kaffepause samt udstilling
Sundhed Kontaktlinser Optometri Leverandører
12:05 - 12:50 Synsnedsættelse fra tårefilm til hjernebarkEn anatomisk gennemgang af, hvor årsagen til nedsat syn kan siddePeter Fahmy Øjenlæge
Basic fitting soft CLThe steep, the flat and the really nice.Caroline Christie, BSc(Hons), FCOptom, DipCLP, FIACLE, FBCLA, FEAOO, EAOO
Det vigtige lysHenrik Holton, optometrist
12:05-12:25Mediecolle
12:30-12:50Cooper VisionIntroduktion af Biofinity Ener-gys™
Martin Iversen
12:50 - 14:20 Frokost samt udstilling
14:20 - 15:05 Digital Eye FatigueSponsorforedragCooper VisionPete Kollbaum OD, PhD
Sclerallinser Komplikationer og troubleshootingVibeke Brandt
Ensrettede prismer Hvornår, hvorfor og hvordan.Ivan Nistedoptometrist
14:20-14:40Vision care
14:45-15:05Bausch & Lomb
15:15 - 16:00 Variationer over det normale øje Martin Vinten, øjenlæge
Impact of meibomian glands and mites on contact lens success Lyndon Jones, Professor
Konvergens-insufficiens Officiel optometrisk diagnose og be-handling i Danmark, 25-års jubilæumTorben Helstrup, optometrist
15:15-15:35Abbott
15:40-16:00LensAct
16:00 - 16:30 Kaffepause & udstilling
16:30 - 17:15 SynsfeltundersøgelseHenrik Holton
Specialtilpasning med bløde kontaktlinserJoaquim Torner, optometrist
Skærmbriller Nana Lannik, Optometrist
16:30-16:50Johnsson & Johnsson
16:55-17:15
17:15 - 17:25 Kort pause - skifte rum - strække ben - max 10 minutter
17:25 - 18:10 Optimusfinalisterne fremlægger, vinderen bliver offentliggjort, uddeling af blomster.
18:10 - 19:00 Drinks i udstillingsområdet
19:30 - 01:00 Festmiddag, uddeling af optimusprisen
PROGRAM LØRDAG DEN 29. OKTOBER
OPTIKEREN | 9
TID Sundhed Kontaktlinser Optometri Leverandører
08:30 - 09:30 Registrering og morgenmad samt udstilling
09:30 - 10:15 Tørre øjneSteffen Heegaard, øjenlæge
What drives comfortable contact lens wear?Peter Karvik
Visuel psykofysikFundamentet for vores kliniske arbejdeMarianne Ledet Maagaard
9:30-9:50Johnsson & Johnsson
9:55-10:15Abbott
10:25 - 11:10 Kosttilskud ved AMDFup eller fakta?Thorkild Rasmussen, optometrist
Getting comfortable with depositsLyndon Jones, professor
Side effects of Ophthalmic LensesAesthetics vs functionMartin Lingvall, optometrist
10:25-10:45Bausch & Lomb
10:50-11:10LensAct
11:10 - 11:40 Kaffepause samt udstilling
11:40 - 12:25 Glaukom - ikke bare et spørgsmål om intraokulært trykLars Bo Delkus, optometrist
SIHy - the only material for the future? Lyndon Jones, Professor
Undersøgelse af visus Marianne Ledet Maagaard, cand. Scient.
11:40-12:00Vision care
12:05-12:50Cooper VisionIntroduktion af Biofinity Energys™
Martin Iversen
12:25 - 13:40 Frokost og kaffe samt udstilling
13:40 - 14:25 Synets aldring Heidi Buchholt
Multifocal contact lens correction - opportunities and challengesPeter Karvik
Patientklager, - hetz eller kvalitetssikring?Susanne Richter
13:40-14:00Mediecolle
14:05-14:25
14:25 - 14:35 Kort pause - skifte rum - strække ben - max 10 minutter
14:35 - 15:35 Free Papers, Kandidat speciale, SO-Fonden. Husk 10 min. til afslutning/pænt farvel ses i 2017
PROGRAM SØNDAG DEN 30. OKTOBER
Glæd dig til en fantastisk weekend sammen med kolleger og studiekammerater.Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk
Optimus by Essilor Prisen er stiftet i 1986 på initiativ af Essilor
Danmark A/S og har til formål at fremme danske optometristu-
derendes interesse for videregående studier i optometriens
mange områder.
De tre bedste løsninger er udvalgt af et dommerpanel bestå-
ende af optometrist MPH Ivan Nisted, Danish College of Opto-
metry and Visual Science, optometrist FCOVD Torben Helstrup,
Københavns Private Synspleje Klinik, Rødovre og optometrist
MAEd Anette Ristorp, KEA København.
PRÆSENTATION AF VINDERARTIKLERNE
Du kan læse et resumé af artiklerne på de efterfølgende sider, og
du kan høre en kort præsentation af projekterne på konferen-
cen, inden det afsløres, hvem der har vundet Optimus by Essilor
Prisen 2016.
PRÆMIER
1.-præmie – kr. 10.000,- samt vandrepokalen udført af Eric Sinz
2.-præmie – kr. 7.500,-
3.-præmie – kr. 5.000,-
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN
OPTIMUS BY ESSILOR 2016Essilor er igen med til at tilføre spænding på årets Optometri og Kontaktlinsekon-
ference. Årets prisvindere er fundet, og den indbyrdes placering offentliggøres på
konferencens første dag. Prisen uddeles hvert år til de studerende, der har præste-
ret de bedste løsninger til årets prisopgave.
AF BJARNE HANSEN
10 | OPTIKEREN
‹
Prævalens af vertikale dispariteter samt påvirkning af vertikal disparitet ved korrektion af horisontal disparitet/// AF IBEN LYKKE HANSEN, BRIAN HALLER OG STEPHAN OSTHER OPTIKERHØJSKOLEN, RANDERS.
En vertikal fori eller disparitet kan hur-
tigt give markante binokulære proble-
mer, såsom hovedpine, køresyge, kval-
me, diplopi, læseproblemer m.m., hvor
man nemt ville kunne korrigere disse
patienter med ganske få vertikale pris-
medioptrier.
Vi ville derfor finde prævalensen af
vertikale dispariteter ved hjælp af Modi-
ficeret Mallett test på Borish Near Card.
Herunder ville vi også undersøge, om
der skete en ændring af den verti-
kale disparitet ved korrektion af den
horisontale disparitet. Endvidere ville vi
undersøge, om fiksationsdisparitets-
testen burde standardiseres i syns-
undersøgelsen.
RESULTATER
Ved dataindsamlingens sluttidspunkt
udgjorde datasættets størrelse 226
patienter, både mænd og kvinder, i al-
deren 18-70 år. Heraf blev der fundet
horisontale dispariteter på 50 patienter,
vertikal disparitet på 1 patient. Endvide-
re havde 4 patienter både en horisontal
og vertikal disparitet. De sidste 171 pa-
tienter var ortho, da hverken horisontal
eller vertikal disparitet forekom.
Den vertikale disparitet lå fra 0,5 til
3 ∆ (prisme-dioptrier) for hver af de 5
patienter med en vertikal disparitet.
Fundet af patienter med en vertikal
disparitet udgør 2,21% af det samlede
antal patienter (med et 95%-sikker-
hedsinterval 0,00295 til 0,0413), hvilket
ses på figur 1.
Dog sker der, på trods af førnævnte,
en ændring af vores fire patienters ver-
Der er ikke statistisk signifikant forskel på den målte vertikale disparitet før og
efter korrektion af den horisontale disparitet, hvilket den parrede t-test påviser
med en p-værdi på p=0,0631 (figur 2).
Figur 2 – Parret t-test
Dog sker der, på trods af førnævnte, en ændring af vores fire patienters
vertikale disparitet. De fire patienters vertikale disparitet ligger mellem 0,5–3
Der er ikke statistisk sig-
nifikant forskel på den
målte vertikale disparitet
før og efter korrektion af
den horisontale disparitet,
hvilket den parrede t-test
påviser med en p-værdi på
p=0,0631 (figur 2).
Der er ikke statistisk signifikant forskel på den målte vertikale disparitet før og
efter korrektion af den horisontale disparitet, hvilket den parrede t-test påviser
med en p-værdi på p=0,0631 (figur 2).
Figur 2 – Parret t-test
Dog sker der, på trods af førnævnte, en ændring af vores fire patienters
vertikale disparitet. De fire patienters vertikale disparitet ligger mellem 0,5–3
Figur 2 – Parret t-test
tikale disparitet. De fire patienters verti-
kale disparitet ligger mellem 0,5–3 ∆
ved første måling. Alle fire patienters
vertikale disparitet falder henholdsvis
0,5 ∆ og 2 ∆ efter korrektion af den
horisontale disparitet.
Samtidig kan man se et fald af middelvær-
dien i den parrede t-test fra 1,5 til 0,25.
Alle fire patienter har en exo dispari-
tet på mellem 2 ∆ og 6 ∆
KONKLUSION
Inden vores undersøgelse forventede
vi at finde en prævalens for vertikale
dispariteter på mellem 7-25%, men den
har vist sig at være lavere. I vores studie
har vi fundet en prævalens på 2,21%.
Rutstein og Daum mente i 1998, at
prævalensen af vertikale forier sand-
synligvis lå mellem 7-25%. Imidlertid
erkendte de, at den præcise prævalens
var ukendt (Rutstein & Daum, 1998, p.
168).
Man kan diskutere, om vores præva-
lens er lavere, fordi vi ikke har
målt vores patienters fori, men
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16
OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN
OPTIKEREN | 11 OPTIKEREN | 11
derimod deres associerede fori.
Dog har et tidligere studie, ba-
seret på 443 patienter, målt forskellen
på deres vertikale disparitet og fori og
ikke fundet nogen statistisk signifikant
forskel. Desuden er de kommet frem til
en prævalens af vertikale dispariteter på
24,4% (Damgaard T.F et al, 2015, p. 17).
Prævalensen af personer med ver-
tikale forier er stadig usikker, da vores
resultat ikke stemmer overens med an-
den litteratur og tidligere studier.
Der er derfor stadig brug for at for-
ske mere i ukorrigerede vertikale forier
og de symptomer, de kan forårsage.
Vores anden problemstilling var at
undersøge, om den vertikale disparitet
påvirkes ved korrektion af den horison-
tale disparitet. Vi forventede at kunne
se en sammenhæng mellem den ver-
tikale og horisontale disparitet, hvor
den vertikale disparitet enten ville blive
reduceret eller helt fjernet.
Den parrede t-test viser, at der in-
gen statistisk signifikant forskel er i for-
hold til før og efter målingen. Ser man
derimod på vores data over patienter
med vertikale og horisontale dispari-
teter, kan vi se, at der sker en målbar
ændring af den vertikale disparitet.
Den vertikale disparitet fjernes i tre til-
fælde og reduceres i ét tilfælde.
Vi mener, at manglende patienter
med en vertikal og horisontal dispa-
ritet er den primære årsag til, at der
ikke er en statistisk signifikant forskel.
På baggrund af dette har vi lavet en
beregning med det dobbelte antal
patienter (8 patienter) med identiske
datasæt (målinger før/efter). En ny par-
ret t-test (figur 4) giver en p-værdi på
p=0,00312, hvilket dermed viser stati-
stisk signifikant forskel på den vertikale
disparitet før og efter korrektion af den
horisontal disparitet. Middelværdien er
uændret, idet datasættene er identiske,
men blot fordoblet.
Da vi i vores resultater kan se, at
der sker en påvirkning af den verti-
kale disparitet ved korrektion af den
∆ ved første måling. Alle fire patienters vertikale disparitet falder henholdsvis
0,5 ∆ og 2 ∆ efter korrektion af den horisontale disparitet.
Samtidig kan man se et fald af middelværdien i den parrede t-test fra 1,5 til
0,25.
Alle fire patienter har en exo disparitet på mellem 2 ∆ og 6 ∆.
Konklusion: Inden vores undersøgelse forventede vi at finde en prævalens for vertikale
dispariteter på mellem 7-25%, men den har vist sig at være lavere. I vores
studie har vi fundet en prævalens på 2,21%.
Rutstein og Daum mente i 1998, at prævalensen af vertikale forier
sandsynligvis lå mellem 7-25%. Imidlertid erkendte de, at den præcise
prævalens var ukendt (Rutstein & Daum, 1998, p. 168).
Man kan diskutere, om vores prævalens er lavere, fordi vi ikke har målt vores
patienters fori, men derimod deres associerede fori. Dog har et tidligere studie,
baseret på 443 patienter, målt forskellen på deres vertikale disparitet og fori
og ikke fundet nogen statistisk signifikant forskel. Desuden er de kommet frem
til en prævalens af vertikale dispariteter på 24,4% (Damgaard T.F et al, 2015,
p. 17).
Figur 3 - Ændring af vertikal disparitet
horisontale disparitet, kunne det være
interessant at se, om den vertikale
disparitet ville påvirke den horisontale.
Desuden kunne det være spændende
at udvide studiet til at involvere verti-
kale og horisontale associerede forier
på både 40 cm og afstand for derefter
at sammenligne de to resultater med
henblik på at afklare, hvorvidt der er
forskel på prismestørrelsen.
Når vi ser en påvirkning af den ver-
tikale disparitet ved korrektion af den
horisontale disparitet i moderat størrel-
se, så kan man undre sig over, hvorfor
der ikke sker nogen påvirkning på det
vertikale system blandt patienterne
uden en vertikal disparitet. Dette kunne
derfor være spændende at udforske i
et senere studie.
Vores sidste problemstilling var at
Figur 4 - Parret t-test dobbelt datasæt
Da vi i vores resultater kan se, at der sker en påvirkning af den vertikale
disparitet ved korrektion af den horisontale disparitet, kunne det være
interessant at se, om den vertikale disparitet ville påvirke den horisontale.
Desuden kunne det være spændende at udvide studiet til at involvere vertikale
og horisontale associerede forier på både 40 cm og afstand for derefter at
sammenligne de to resultater med henblik på at afklare, hvorvidt der er forskel
på prismestørrelsen.
Når vi ser en påvirkning af den vertikale disparitet ved korrektion af den
horisontale disparitet i moderat størrelse, så kan man undre sig over, hvorfor
der ikke sker nogen påvirkning på det vertikale system blandt patienterne
uden en vertikal disparitet. Dette kunne derfor være spændende at udforske i
et senere studie.
Vores sidste problemstilling var at undersøge, om fiksationsdisparitets-testen
burde standardiseres i synsundersøgelse. Dette har vi dog ikke fundet belæg
for ud fra vores projekt. Man bør dog tage den i brug, hvis man har en
mistanke om en vertikal problemstilling ud fra den problemorienterede
synsundersøgelse.
Referencer:
undersøge, om fiksationsdisparitets-
testen burde standardiseres i syns-
undersøgelse. Dette har vi dog ikke
fundet belæg for ud fra vores projekt.
Man bør dog tage den i brug, hvis man
har en mistanke om en vertikal pro-
blemstilling ud fra den problem-
orienterede synsundersøgelse.
‹
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
Referencer:
Damgaard, T. F., Ladekarl, S. M., Petersen-We-
stergaard, P. K., Stopperup, R. 2015, “Et tvær-
snitsstudie om prævalens, symptomhyppighed
og korrektion, baseret på vertikale forier, målt
med prismeneutraliserende covertest og fiksa-
tionsdisparitet” – Bachelorprojekt, Optikerhøj-
skolen pp. 17-25.
Rutstein, R.P., Daum, K.M. 1998. “Anomalies of
Binocular Vision: Diagnosis & Management”. 1st
edition, Mosby, pp. 147-174.
O
12 | OPTIKEREN
IF 93
66
Optikeren_0816_full.indd 1 09/08/16 15:51
14 | OPTIKEREN
INTRODUKTION
Computeren er blevet en stor del af
det moderne arbejdsmiljø, men kom-
mer ikke uden sundhedsmæssige pro-
blemer. En række studier viser, at 75-
90% af computerbrugere har visuelle
gener1.
Computer Vision Syndrome (CVS)
er en samlet betegnelse for de visu-
elle problemer, der kan komme ved
skærmarbejde. CVS’s symptombillede
er oprindeligt defineret af American
Optometric Association, som værende
astenopi, hovedpine, sløret syn, tørre
øjne og nakke/skulder -smerter. CVS
er traditionelt forsøgt behandlet med
optisk korrektion, visuel træning og det
mere videnskabeligt forsømte område
– visuel hygiejne. Visuel hygiejne er et
begreb benyttet af Birnbaum, der dæk-
ker over pleje af det visuelle system
ved hjælp af gode vaner og korrekt
indstillet arbejdsmiljø2.
Projektets formål:
1. Hvordan kan man med fokus på vi-
suel hygiejne mindske symptomer-
ne på CVS ud fra en vejledning, der
er udledt af litteraturen?
2. Hvilken påvirkning har vejledning på
CVS-symptomer?
3. Hvordan vil en sådan vejledning
kunne påvirke medarbejdere og op-
tometristers arbejde i fremtiden?
Gennem litteratursøgningen har vi
identificeret fem dele af det visuelle
system, som bliver særligt påvirket ved
skærmarbejde. Ud fra dette er der la-
vet en vejledning i visuel hygiejne til at
mindske symptomerne på CVS.
1. DET YDRE ØJE OG TØRHED
Et normalt afslappet øje vil i gennem-
snit have et blotlagt overfladeareal
på 2,2 cm2. Ved skærmarbejde stiger
overfladearealet til 2,3 cm2. Overflade-
arealet mindskes ved nedadrettet blik,
f.eks. ved læsning af en bog, hvor kun
1,2 cm2 af øjet er blotlagt. Den øgede
øjenspalte ved skærmarbejde, fører til
øget fordampning af tårevæsken, og
dermed øger man risikoen for tørt øje1.
Ved nedadrettet blik derimod mindsker
man fordampning af tårefilmen og
mindsker risikoen for tørt øje.
At skærmarbejde ændrer på øjets
blinkefrekvens er alment accepteret,
og at man her blinker mindre end nor-
malt. 2 studier målte, at blinkefrekven-
sen normalt er 22 og 18,4 blink pr.
minut, men som falder til henholdsvis
7 og 3,6 blink pr. minut ved skærm-
arbejde1.
På baggrund af litteraturen udleder
vi: At vi ikke kan ændre på tåreproduk-
tionen, og at ændringer af blinkekvali-
teten kræver et træningsprogram. Men
ved et nedadrettet blik kan vi mindske
overfladefordampningen, som medvir-
ker til et tørt øje.
2. EKSTRAOKULÆRE MUSKLER OG
VERGENSSYSTEMET
Skeffington mener, at øjnene evolu-
tionært ikke er lavet til at opretholde
nærarbejde over længere tid2. Især
belastning af m. rectus medialis, hvis
hovedeffekt er adduktion, kan bidrage
til yderligere CVS. Dette leder tanken
hen på, at det at rykke skærmen læn-
gere væk for at konvergere mindre kan
mindske gener ved skærmarbejde.
For at undgå at udtrætte vergens-
systemet er det interessant at kigge på,
hvor afslapningspunktet for vergensen
ligger. Dette kan måles i mørke, såkaldt
dark-vergens, og giver et estimat for,
hvor den enkeltes afslapningspunkt for
vergensen ligger. Owens og Wolf-Kelly
rapporterede i 1987 den gennemsnit-
lige dark-vergens til 120 cm. Et andet
studie med Jaschinksi-Kruza viser, at
der opnås større komfort på 100 cm
sammenlignet med 50 cm3.
Forskellige studier har vist, at ud
over arbejdsafstanden er øjets vinkel til
computerskærmen en vigtig faktor for
forekomsten af astenopi. Taptagaporn
et al. og Quaranta et al. anbefaler, at
man skal se ned på computerskær-
men4. Studier kommer med forskellige
bud på hvilken vinkel til skærmen, der
kan mindske CVS, da det er med til at
minimere både visuelle og muskelbe-
lastninger i forbindelse med brug af
computer. Vinklerne er 15, 10-17,5, og
15-20 grader1, 5, 6.
På baggrund af litteraturen udleder
vi: At en øget arbejdsafstand samt at
have computerskærmen ca. 10 til 20
grader under øjenhøjde er med til at
mindske CVS. Afstanden til skær-
men kan ikke blive for høj i for-
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16
Computer Vision Syndrome og Visuel Hygiejne - et interventionsstudie /// AF CARINA TOFTELUND, KATHRINE SKOVGAARD BACH0G JONAS MILO PLUM, OPTIKERHØJSKOLEN
VEJLEDER: IVAN NISTED
OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN
‹
VANDINDHOLD (%)
33%
>80%† >80%†
PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™
Vi præsenterer DAILIES TOTAL1® Multifocal kontaktlinser —
DERFOR har du NU endnu flere muligheder for at korrigere presbyopi
†Baseret på laboratoriemålinger af ubrugte kontaktlinser. *Baseret på DAILIES TOTAL1® sfæriske kontaktlinser sammenlignet med brugerens sædvanlige kontaktlinser.Referencer: 1. Thekveli S, Qui Y, Kapoor Y, et al. Structure-property relationship of delefilcon A lenses. Cont Lens Anterior Eye. 2012;35(Supp 1):e14. 2. Alcon data on file, 2015. 3. Angelini T, Nixon R, Dunn A, et al. Viscoelasticity and mesh-size at the surface of hydrogels characterized with microrheology. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2013;54:E-abstract 500. 4. Perez-Gomez, I; Giles, T. European survey of contact
lens wearers and eye care professionals on satisfaction with a new water gradient daily disposable contact lens. Clin Optom. 2014;6:17-23.
Verdens første og eneste kontaktlinse med gradueret vandindhold, som er udviklet til presbyopiske kontaktlinsebrugeres aldrende øjne.
Enestående komfort3
Enestående teknologi med gradueret vandindhold, reducerer øjentørhed sidst på dagen4*
Synskorrektion med glidende overgangPrecision Profile™ Design er udviklet til at give et skarpt syn uden synsnedsættelser2
+
KORT AFSTAND
MELLEMLANG AFSTAND
TEKNOLOGI MED GRADUERET VANDINDHOLD1
LANG AFSTAND
Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed.© 2016 Novartis AG ALVC/DD/DT1MF/TA/1604
NYHED
81283 DT1 Multifocal Trade Ad_DK_V3.indd 1 09/08/16 11:21
hold til de ekstraokulære øjenmuskler,
men 100 cm er et realistisk bud på en
opnåelig arbejdsafstand.
3. INTRAOKULÆRE MUSKLER OG
AKKOMMODATIONEN
Ligesom vergensen har akkommodatio-
nen et afslapningspunkt. Et studie fandt
i 1984, at gennemsnittet for akkom-
modationsafslapningspunktet for unge
lå på 80 cm og steg med alderen7. Et
studie af Jascinski-Kruza fra 1988 viste,
at det bidrog til øjentræthed, hvis for-
søgspersoner havde skærmen tættere
på end deres afslapningspunkt. Dertil
påviste de, at forsøgspersonerne kun
får mere gavn af at have en længere
arbejdsafstand end deres afslapnings-
punkt. Forsøgspersoner med et afslap-
ningspunkt på 50 cm havde større visu-
el belastning ved at have en afstand til
computeren på 50 cm end på 100 cm.
De, som havde et afslapningspunkt på
>50 cm væk, havde endnu større gener
ved at have computeren på en afstand
af 50 cm. Dertil fik forsøgsdeltagerne
stillet spørgsmålet, om de følte, at af-
standen til skærmen var for lille eller for
stor. Ingen svarede, at arbejdsafstanden
på 100 cm hverken var for lille eller for
stor7.
Vinklen på synet har også indflydel-
se på akkommodationsamplituden. Et
forsøg på 50 presbyope viste, at de
kunne akkommodere 25,5% mere ved
at sænke blikket 25 grader8.
På baggrund af litteraturen udleder
vi: At i forhold til akkommodationen vil
alle uafhængig af akkommodationsaf-
slapningspunktet have glæde af at få
skærmen længere væk, og gerne om-
kring de 100 cm. Vinklen på synet har
også en effekt, og her vil omkring 20
grader være at foretrække i forhold til
skærmbrug.
4. RETINA OG LYSFORHOLD
Belysning er en af de største faktorer i
arbejdsmiljøet, som forårsager visuelt
ubehag for computerbrugere. Visuelt
ubehag opstår, fordi lyset rammer reti-
na uhensigtsmæssigt i forhold til lys-
mængde, lysfordeling og lyskvalitet.
På baggrund af litteraturen udleder
vi: At lysmængden skal være mellem
200 til 300 lux, og lysfordelingen skal
være, så skær/genskær fjernes, da det-
te mindsker symptomerne på CVS. Af
økonomiske og praktiske årsager vil vi
ikke vejlede om at skifte lyskilder i form
af nye pærer, lamper og lignende. Vej-
ledningen om godt lys må ske ved æn-
dringer af de gældende faciliteter på
arbejdspladsen.
5. DET SAMLEDE OKULÆRE SYSTEM
OG PAUSER
Alle ved, at det er vigtigt med pauser,
og at de påvirker hele det okulære sy-
stem.
Frekvensen af pauser er vigtig. The
National Institute of Occupational Sa-
fety and Health har i et forsøg udledt, at
korte, hyppige pauser giver færre gener
samt øger effektiviteten, sammenlignet
med den historiske 15-minutters pause
om formiddagen og eftermiddagen. Ved
at holde hyppigere pauser giver man ak-
kommodationen mulighed for at slappe
af og genskabe sig selv, og dermed hin-
drer man de okulære gener9. Det er vig-
tigt at rejse sig og gå væk fra sit arbejds-
miljø for at sikre, at pausen ikke bliver
brugt på Facebook og lignende.
American Optometric Association
anbefaler 20-20-20 reglen, på en-
gelsk: 20 minutes – 20 feet – 20 se-
conds, hvilket betyder en pause hvert
20. minut, hvor der fokuseres på noget
mere end 20 fod væk (6 meter) i 20
sekunder10.
På baggrund af litteraturen udleder
vi: At for at minimere symptomer på
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
Øg dine øjnes velværeDe 4 hurtige
Øg afstandenSkærm skal sålangt væk fraøjnene som
skriftstørrelse,fysiske
omgivelser ogarme tillader det
Kig nedad!Skærmen skal
være underøjnene, hvilket
sikrer nedad rettet blik,
nårder ses på skærmen
Godt lysSørg for rigeliglys, men ikke
skær/genskær
20-20-20!Rejs dig hvert 20.
minut og væreskærmfri
minimum 20sekunder, mensder ses langt, ca.6 meter (20 fod)
Figur 1:
Vejledningen forsøgsperso-
nerne har modtaget.
‹
16 | OPTIKEREN
CVS er det vigtigt med hyppige pau-
ser, hvor patienten rejser sig. Der er
ikke lavet studier på 20-20-20 reglen,
men vi vælger denne som anbefaling,
da den er anerkendt, nem at huske og
lever op til kravet om flere hyppige
pauser.
VEJLEDNING, INTERVENTION OG
UDFØRELSE
Inden for hvert af de fem identifice-
rede dele af det visuelle system har vi
igennem litteraturen fundet frem til
forskellige metoder, der kan lindre de
tilhørende okulære gener. Dem har vi
sammenfattet til en vejledning med
fire punkter (se figur 1).
Vejledningen blev afprøvet i praksis
blandt medarbejdere på Gentofte og
Frederiksberg Rådhus. 43 medarbej-
dere besvarede først et spørgeskema
om arbejdsmiljø, et CISS-skema og et
OSDI-skema. Både Convergence In-
sufficiency Symptom Survey (CISS) og
Ocular Surface Disease Index (OSDI)
er begge validerede og kvantitati-
ve spørgeskemaer, som bruges til at
diagnosticere henholdsvis konvergens
insufficiens og tørre øjne. Efter dette
blev de instrueret i visuel hygiejne efter
vejledningen. 14 dage efter interventi-
onen svarede deltagerne på et opføl-
gende spørgeskema, der som spør-
geskema 1 også indeholdt spørgsmål
om arbejdsmiljø, et CISS-skema og et
OSDI-skema, herefter en egen-evalu-
ering af compliance.
RESULTATER
Ocular Surface Disease Index (OSDI)
havde en statistisk signifikant frem-
gang med en p-værdi på 0,0047.
OSDI havde en samlet fremgang på
21%. CISS havde et lille fald på 6% og
er ikke signifikant. Derfor er der kun en
tendens for en fremgang.
OVERVEJELSER OM RESULTATER
Artiklerne, som er udvalgt som funda-
ment for vejledning, er alle evidens-
baserede. Dette projekts vejledning
bygger på en sammenfatning af disse
enkelte vejledningspunkter, som alle
har kunnet levere statistiske signifikan-
te forbedringer af CVS. I modsætning
til litteraturen har vores undersøgelse,
især hvad angår CISS, ikke kunnet le-
vere lige så signifikante forbedringer
af CVS. Ud fra vores pilotprojekt må
derfor kunne udledes, at vejlednings-
punkterne enten virker bedre isoleret
end samlet, eller at pilotprojektet ikke
var omfattende nok.
For at kunne påvise, hvad årsagen
til de manglende resultater i
CISS-skemaet er, ville det være
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16
Figur 2:
På søjledia-
grammet ses
antal point på
y-aksen og
spørgsmål på
x-aksen. Over
hver søjle står
det gennem-
snitlige antal
point, der blev
opnået ved det
spørgsmål. Det-
te er et eksem-
pel/udsnit af
besvarelser på
OSDI.
OPTIKEREN | 17
‹
nødvendigt at lave pilotprojektet i større
skala. Her menes med flere forsøgsper-
soner og mere kontrol med deltagerne
igennem forsøget.
INDVIRKNINGER PÅ
OPTOMETRISTERS PRAKSIS
Den manglende komfort ved skærm-
arbejde er et overset område fra såvel
medarbejdere, ledere og optometrister.
70% af de adspurgte medarbejdere fra
Frederiksberg og Gentofte Rådhus er
ikke blevet tilset af fagligt relevante per-
soner (se figur 3). Dette tal viser tydeligt,
at der stadig er en stor mangel på om-
rådet. Prioriteringen, som vi har oplevet
det, ligger i stedet på hæve- /sænkebor-
de og stole, lamper med diffus belysning
og lignende, men lidt eller ingen vejled-
ning i brug af remedierne.
Da det er hurtigt at rådgive efter
vejledningen, ville det i fremtiden kun-
ne indgå i den rådgivning, der allerede
foregår omkring skærmarbejde, hvor fo-
kus på nuværende tidspunkt ligger mere
på skeletmuskulaturen og optik. Lige-
ledes vil det være et supplement til den
behandling, optometristerne allerede
yder i forvejen i form af skærmbriller.
Figur 3. Andel, der er blevet tilset af en
ergoterapeut, fysioterapeut eller opto-
metrist.
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
PERSPEKTIVERING
Det ville være interessant at se et pro-
jekt, der kombinerer visuel træning og
visuel hygiejne til at behandle CVS. Her
tænkes på traditionel synstræning af
motilitet, vergenser, akkommodation og
antisuppression. Ligeledes ville det være
interessant at kigge på den omvendte
situation, hvor en patient med sam-
synsanomalier bliver behandlet med en
kombination af visuel træning og visuel
hygiejne. Ved synstræning fokuseres
hovedsageligt på at styrke systemet for
at undgå problemer i situationer, der
belaster systemet. Det vil derfor være
gavnligt at få patienter til at følge basale
instrukser for at pleje det visuelle system
og derved imødekomme unødvendig
belastning.
Computeren som redskab er mere
og mere del af børn og unges hverdag,
både ved skolearbejde og fritidsinte-
resser11. En undersøgelse af forekom-
sten af CVS blandt børn er derfor ble-
vet mere relevant end tidligere. Visuel
hygiejne drejer sig hovedsageligt om
at tillægge sig gode vaner. Det vil der-
for være en fordel at tillægge sig disse
vaner tidligt i livet, på linje med vaner
som daglig tandbørstning. Derfor vil
præventivt arbejde være at foretræk-
ke frem for symptombehandling af
skolebørn med CVS-relaterede klager.
Målet ville være at undgå CVS, så det
ikke bliver en negativ barriere i barnets
indlæring.
KONKLUSION
Samlet var der i forsøget en statistisk
signifikant fremgang i OSDI-skemaet på
21%. I CISS-skemaet var der en tendens
til, at vejledningen hjalp på CVS-symp-
tomer. Vi kan konkludere, at visuel
hygiejne hjælper til at mindske gener
ved CVS, men for at kende til det kor-
rekte omfang af effekten, kræver det at
blive udført i et større og mere kontrol-
leret studie.
Ifølge litteraturen har 75-90% CVS
klager, og kun 30,2% på disse arbejds-
pladser var blevet vejledt i forvejen om
deres kontormiljø. Deraf kan vi konklu-
dere, at det er et overset område, som
kræver et skærpet fokus fra optometri-
ster i fremtiden.
Hele opgaven kan læses på link: goo.gl/
GP0ZpY
Referenceliste
1: Anshel, J, 2005, Visual Ergonomic, 1. edition,
Taylor & Francis Group.
2: Birnbaum, M., 1993, Optometric Manage-
ment of nearpoint vision disorders, 1. edition,
Butterworth Heinemann.
3: Sheedy, J., 2003, Diagnosing and treating
computer-related vision problems, 1. edition,
Butterworth Heinemann.
4: Bhanderi, D., Choudhary, S. & Doshi, V. G.,
2008, A community-based study of asthen-
opia in computer operators, Indian Journal
of Opthalmology, vol. 56, no. 1.
5: Yan, Z. et al., 2008, Computer vision syndro-
me: A Widely spreading but largely unknown
epidemic among computer users, Compu-
ters in Human Behavior, vol. 24, no. 5.
6: Rosefield, M., 2011, Computer vision syndro-
me: A review of ocular causes and potential
treatments, Opthalmic & physiological op-
tics, vol. 31, no. 5.
7: Ankrum, D. R., 2015, New Visuel Conside-
rations At Computer Workstations, http://
www.allscan.ca/ergo/vangle2.htm, Updated
unknown, Cited 11/12-2015, Ref Type: Elec-
tronic Citation.
8: Ripple, P. H., 1952, Variation of Accommoda-
tion in Vertical Directions of Gaze, American
Journal of Ophthalmology (tidsskriftkopi).
9: Blehm, C. et al., 2005, Computer vision syn-
drome: A review, Survey of Ophthalmology,
vol 50, no. 3.
10: American Optometric Association 2012
http://www.aoa.org/newsroom/the-21st-
century-eye-three-ways-to-protect-your-
vision?sso=y, Updated 21/01-2012, Cited
28/01-2016, Ref Type: Electronic Citation.
11: Alam, A. K. M S., 2009, Computer Vision
Syndrome, The Orion Medical Journal, vol.
32, no. 3.
O
18 | OPTIKEREN
Lad kunderne opleve deres brilleglas, før de køber dem.Ved hjælp af kundernes faktiske ordinerede styrke giver Hoya Vision Simulator dig mulighed for at vise en meget præcis AR/VR*-gengivelse af de optiske virkninger af forskellige glasdesigns og overfladebehandlinger. Hoya Vision Simulator udvisker grænserne imellem den virtuelle og den individuelle virkelighed og giver dine kunder mulighed for at træffe de valg der fungerer bedst for dem, således at de kan forbedre deres syn. (*AR= Augmented Reality, VR = Virtual Reality)
Oplevteknologien
www.hoya-vision-simulator.com
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16
Klinisk undersøgelse af fiskeolie og krill-olies indvirkning på optagelsen af lutein og zeaxanthin i pigmentlaget i macula/// AF SABINE NIEMANN LILLESØ
OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN
Aldersrelateret maculadegeneration
(AMD) er den hyppigste årsag til svær
synsnedsættelse i Danmark hos perso-
ner fra 50 år og opefter. Cirka 80.000
danskere har i større eller mindre grad
synsnedsættelse som følge af syg-
dommen. AMD er ansvarlig for 90% af
alle registrerede patienter med alvor-
ligt synstab, og det er den hyppigste
årsag til social blindhed i Danmark.
Sygdommen rammer mange menne-
sker, og da sygdommen er aldersre-
lateret, er det et stigende problem, da
befolkningen bliver ældre og ældre.
Flere studier peger på, at macula
pigment, lutein og zeaxanthin kan
spille en rolle i forhold til at reducere
udviklingen og progressionen af AMD.
Der findes flere forskellige kosttilskud
på markedet, som indeholder lutein
og zeaxanthin. Et af dem er Ophtamin,
som også indeholder fiskeolie, vita-
miner og mineraler. Der er forskel på
optagelsen af fiskeolier, og ud fra et
klinisk studie konkluderes det, at hvis
lutein indtages sammen med krill-olie,
øges optaget af lutein med otte gange
i forhold til, hvis lutein indtages i ren
form. Derfor kan det være interessant
at undersøge, om der er forskel på
optagelsen af lutein og zeaxanthin i
kombination med traditionel fiskeolie
eller i kombination med krill-olie.
PROBLEMFORMULERING
Er der forskel på optagelsen af lutein
og zeaxanthin, når det kombineres en-
ten med krill-olie eller med fiskeolie?
Og sker optagelsen af lutein og zea-
xanthin hurtigere i kombination med
krill-olie end med fiskeolie?
METODE
Undersøgelsen er foretaget ved gen-
nemførelse at et klinisk, kvantitativt fol-
low-up studie af fiskeolie og krill-olies
indvirkning på optagelsen af lutein og
zeaxanthin i macula. 60 personer på
55 år eller derover medvirkede i under-
søgelsen. Testpersonerne var tilfældigt
fordelt i to grupper med 30 personer i
hver gruppe.
De to testgrupper indtog to for-
skellige kosttilskud med lutein og zea-
xanthin. Der er taget udgangspunkt i
et eksisterende kosttilskud, ophtamin,
som indeholder traditionel fiskeolie,
lutein, zeaxanthin, vitaminer og mine-
raler. Ud fra dette tilskud er der pro-
duceret et lignende kosttilskud, men
hvor den traditionelle fiskeolie er er-
stattet med krill-olie. Testgruppe 1 fik
således et kosttilskud med fiskeolie,
og testgruppe 2 fik et kosttilskud med
krill-olie.
Undersøgelsen er foretaget over en
periode på fire måneder for hver test-
gruppe. Testpersonerne fik målt den
optiske densitet af macula pigment
(MPOD) ved hjælp af macula pigment
screener, MPS II. Målemetoden er
baseret på heterochromatic flimmer
fotometri.
Testpersonerne blev målt tre gange,
ved opstart og efter henholdsvis 2 og
4 måneder. Ændringerne i MPOD vær-
dierne er analyseret ved hjælp af parret
og u-parret t-test, og derudover er der
beregnet gennemsnitlig stigning i pro-
cent af MPOD værdierne.
RESULTATER
Målinger viser, at der i gennemsnit over
tid sker en stigning i MPOD-værdierne
ved testpersonerne både i testgruppe
1, som fik kosttilskud med traditionel
fiskeolie, og i testgruppe 2, som fik kost-
tilskud med krill-olie. Nedenstående
20 | OPTIKEREN
graf viser den gennemsnitlige stigning af
MPOD-værdierne for de to grupper for
både højre øje og venstre øje ved første
måling, anden måling efter to måneder
og tredje måling efter fire måneder.
Målingerne viser, at der er en sig-
nifikant forskel i MPOD-værdierne
efter fire måneders tilskud, både for
testgruppe 1 (p = 0,0012) og testgrup-
pe 2 (p = 0,00000000144), og der
ses en signifikant forskel i stigningen i
MPOD-værdierne i de to grupper i for-
hold til hinanden (p = 0,0029).
Den gennemsnitlige procentvise
stigning i MPOD-værdierne efter fire
måneders tilskud er 7% i testgruppe 1
og 20,5% i testgruppe 2. Efter to måne-
ders tilskud ses der ikke en signifikant
forskel i stigningen i MPOD-værdierne i
de to grupper i forhold til hinanden (p =
0,3465), men der ses en signifikant for-
skel i MPOD værdierne i testgruppe 2
efter to måneders tilskud (p = 0,0164).
KONKLUSION
Ud fra undersøgelsesresultaterne er
der statistisk signifikant belæg for, at
optaget af lutein og zeaxanthin øges
over tid, og at der sker et større optag
af lutein og zeaxanthin i kombination
med krill-olie, end hvis lutein og zea-
xanthin kombineres med traditionel fi-
skeolie efter fire måneders tilskud.
Efter fire måneders tilskud er opta-
get af lutein og zeaxanthin steget med
20,5% i testgruppe 2, som fik tilskud
med krill-olie, og 7% i testgruppe 1,
som fik tilskud med fiskeolie.
Der er ikke signifikant belæg for, at
optaget af lutein og zeaxanthin sker
hurtigere i kombination med krill-olie
i forhold til fiskeolie efter to måneders
tilskud, men der ses en signifikant for-
skel i MPOD værdierne i testgruppe
2. Der ses en gennemsnitlig stigning i
MPOD-værdierne for begge grupper,
og optaget af lutein og zeaxanthin er
4% større i kombination med krill-olie
i forhold til kombination med fiskeolie
efter to måneders tilskud.
Ud fra dette konkluderes det, at
krill-olie øger optagelsen af lutein
og zeaxanthin i forhold til traditionel
fiskeolie.
Målingerne viser, at der er en signifikant forskel i MPOD-værdierne efter fire
måneders tilskud, både for testgruppe 1 (p = 0,0012) og testgruppe 2 (p =
0,00000000144), og der ses en signifikant forskel i stigningen i MPOD-
værdierne i de to grupper i forhold til hinanden (p = 0,0029).
Den gennemsnitlige procentvise stigning i MPOD-værdierne efter fire måneders
tilskud er 7% i testgruppe 1 og 20,5% i testgruppe 2. Efter to måneders
tilskud ses der ikke en signifikant forskel i stigningen i MPOD-værdierne i de to
grupper i forhold til hinanden (p = 0,3465), men der ses en signifikant forskel i
MPOD værdierne i testgruppe 2 efter to måneders tilskud (p = 0,0164).
Konklusion
Ud fra undersøgelsesresultaterne er der statistisk signifikant belæg for, at
optaget af lutein og zeaxanthin øges over tid, og at der sker et større optag af
lutein og zeaxanthin i kombination med krill-olie, end hvis lutein og zeaxanthin
kombineres med traditionel fiskeolie efter fire måneders tilskud.
Efter fire måneders tilskud er optaget af lutein og zeaxanthin steget med
20,5% i testgruppe 2, som fik tilskud med krill-olie, og 7% i testgruppe 1, som
fik tilskud med fiskeolie.
0,35 0,36 0,37 0,38 0,39 0,4
0,41 0,42 0,43 0,44 0,45 0,46 0,47 0,48
1. måling 2. måling 3. måling
MPO
D v
ærd
i
Gennemsnitlige stigning i MPOD værdierne
Gruppe 1 - Højre øje
Gruppe 1 - Venstre øje
Gruppe 2 - Højre øje
Gruppe 2 - Venstre øje
PERSPEKTIVERING
Der er endnu ikke nogen behand-
lingsform for tør AMD, derfor er det
væsentligt at se på, hvordan man
bedst muligt kan hjælpe de men-
nesker, som har tør AMD. Når man
kigger på luteins og zeaxanthins
egenskaber og dets evne til at sænke
udviklingen og progressionen af AMD,
er det væsentligt, at optaget af lutein
og zeaxanthin sker hurtigst og bedst
muligt for at give den bedst mulige
beskyttelse mod AMD, således risiko-
en for yderligere synstab nedsættes.
Viden fra denne undersøgelse
omkring, hvorledes optagelsen af
lutein og zeaxanthin øges ved at an-
vende krill-olie i stedet for traditionel
fiskeolie i kosttilskud med lutein og
zeaxanthin, giver anledning til at vur-
dere, hvorvidt det kan lade sig gøre
at producere bedre kosttilskud, hvor
patienterne opnår et bedre optag af
macula-pigment og derved får den
mest optimale beskyttelse i forhold til
AMD. O
OPTIKEREN | 21
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
LENSACT –
LensAct hjælper med at indsamle data fra de enkelte
patienter omkring, hvordan de oplever brugen af deres
eksisterende kontaktlinser eller de kontaktlinser, som de
har på prøve.
/// AF PERNILLE HARTON, PR-RÅDGIVER
ange patienter oplever,
at de ikke er fuldt ud
tilfredse med de kon-
taktlinser, som de får
hos egen optiker. År-
sagerne kan være mange, f.eks. sidder
linserne ikke helt, som de skal, synet
bliver ikke 100% forbedret, eller patien-
terne oplever, at de får røde eller tørre
øjne. Dette resulterer ofte i, at patien-
terne fravælger kontaktlinser til fordel
for briller. Ifølge The Vision Council er
det hele 69% af patienterne, der er util-
fredse, og 10% fravælger kontaktlinser-
ne helt hvert år i Danmark.
Problemet er ifølge grundlægger
af LensAct Thomas Agerholm, at når
optikeren spørger patienterne, om de
er tilfredse med deres kontaktlinser,
er de ofte rimeligt positive, fordi de
ikke er klar over, at linserne rent faktisk
kan blive endnu bedre ved at målrette
spørgsmålene på flere parametre for
herved at gøre patienterne så tilfredse
som overhovedet muligt. Dette resul-
terer ofte i, at patienterne holder op
med at bruge linserne, og derfor ser vi
så markant et dropout på kontaktlinse-
markedet. Dette kundesegment vender
som regel ikke tilbage, da de har fået en
overbevisning om, at kontaktlinser ikke
er noget for dem.
Ud over patienterne oplever opti-
keren også en frustration over ikke at
kunne imødekomme patientens behov,
og at et stort kundepotentiale og her-
med indtjening går tabt.
Thomas Agerholm, som har arbejdet
i kontaktlinse-branchen i mange år, har
været vidne til dette problem længe og
satte sig for at finde en løsning. Hvor-
dan kan optikeren spore sig mere ind
på patientens behov og derved fasthol-
de patienten som kontaktlinsebruger?
”Løsningen er at indsamle data fra
de enkelte patienter omkring, hvordan
de oplever brugen af deres eksisteren-
de kontaktlinser eller de kontaktlin-
ser, som de har på prøve. Optikeren/
butikken eller kæden får således også
adgang til en lang række værdifulde
statistikker, som kan bruges målrettet i
forhold til patienterne, og som endvi-
dere giver en indsigt i den overordnede
kundetilfredshed pr. produkt,” fortæller
Thomas Agerholm.
ET SYSTEM TIL AT FASTHOLDE KONTAKTLINSEBRUGERE
”Metoden er simpel og meget bru-
gervenlig. Patienten får udleveret
en iPad med nogle enkle spørgsmål
omkring syns- og bærekomfort samt
sundhed, som skal besvares, medens
patienten er i butikken. Svarene vil
umiddelbart kunne ses på et patient-
kort/dashboard således, at optikeren
hurtigt kan danne sig et overblik over,
hvor justeringerne skal ske. Bliver pa-
tienten og optikeren enige om, at der
skal prøves en ny linsetype, kan pa-
tienten downloade lensact appen, hvor
kundetilfredsheden bliver målt i prøve-
perioden, fortæller Christian Overgaard,
development director i LensAct.
Ved at implementere LensAct syste-
met vil optikeren opnå at mindske drop
out, øge kundetilfredsheden og ikke
mindst øge indtjeningen. Endvidere vil
implementering af systemet minimere
spildtid både for patienten og optikeren.
Systemet bliver i øjeblikket testet
i udvalgte butikker landet over og vil
blive præsenteret på Dansk Optome-
tri og Kontaktlinse Konference, hvor
deltagerne kan afprøve systemet og få
yderligere informa-
tioner om sy-
stemet.
22 | OPTIKEREN
M
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
PÅ DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE 2016
HØR OM DET
LensAct
Udviklingsdirektør Christian Over-
gaard er ansvarlig for udarbejdel-
sen af kravspecifikationen samt
programmeringen af LensAct.
Christian studerer informationsvi-
denskab på Aarhus Universitet.
Christian stiftede i 2014 virksom-
heden CO Visuals og har arbejdet
med markedsføring for medicinal-
varefirmaer og klinikker indenfor
kontaktlinseindustrien.
Christian har haft hyppig kontakt
med optikere, butikschefer og le-
verandører og benytter denne for-
ståelse til at udarbejde LensAct, så
løsningen har et tilhørsforhold til
den virkelighed, patienter, optikere
og butiksejere befinder sig i.
CEO Thomas Agerholm er an-
svarlig for overordnet udvikling
af LensAct. Thomas har arbejdet i
kontaktlinsebranchen i mere end 7
år og har stor erfaring med de ud-
fordringer, branchen har.
Thomas har de sidste 5 år arbejdet
på løsninger på, hvordan der kan
laves virkningsfulde værktøjer til at
mindske dropout ” og dermed sikre
flere tilfredse kontaktlinsekunder.
Christian Overgaard
Thomas Agerholm
OPTIKEREN | 23
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16
伀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀 戀氀攀 猀琀愀爀琀攀琀 椀 ㈀ ㈀ 愀瘀 䨀漀渀 䨀爀最攀渀猀攀渀 漀最 吀漀洀 䘀氀攀洀洀椀渀最⸀䘀漀爀爀攀琀渀椀渀最猀椀搀攀攀渀 瘀愀爀 甀琀氀攀椀攀 愀瘀 瘀椀欀愀爀攀爀 漀最 爀攀欀爀甀琀琀攀爀椀渀最 琀椀氀 漀瀀琀椀欀攀爀戀爀愀渀猀樀攀渀椀 一漀爀最攀⸀ 䐀攀琀 瘀椀猀琀攀 猀攀最 愀琀 戀攀栀漀瘀攀琀 瘀愀爀 猀琀漀爀琀 漀最 猀攀氀猀欀愀瀀攀琀 攀爀 椀 搀愀最瘀攀氀攀琀愀戀氀攀爀琀 洀攀搀 ㈀ 漀瀀琀椀欀攀爀攀 猀漀洀 樀漀戀戀攀爀 椀 欀漀爀琀攀 漀最 氀愀渀最攀 瘀椀欀愀爀椀愀琀攀爀 椀一漀爀最攀 漀最 匀瘀攀爀椀最攀⸀ 䠀攀渀瘀攀渀搀攀氀猀攀渀攀 昀爀愀 匀瘀攀爀椀最攀 栀愀爀 欀漀洀洀攀琀 甀琀攀渀 猀瀀攀猀椀攀氀氀戀攀愀爀戀攀椀搀攀氀猀攀 昀爀愀 瘀爀 猀椀搀攀⸀ 䐀攀琀 最樀爀 愀琀 瘀椀 猀愀琀猀攀爀 愀欀琀椀瘀琀 瀀 搀攀琀 猀瘀攀渀猀欀攀洀愀爀欀攀搀攀琀 攀琀琀攀爀 猀漀洀洀攀爀攀渀 ㈀ 㘀⸀ 伀瀀瀀搀爀愀最猀洀攀渀最搀攀渀 攀爀 欀攀渀搀攀 漀最 瘀椀洀愀爀欀攀搀攀琀 攀琀琀攀爀 猀漀洀洀攀爀攀渀 ㈀ 㘀⸀ 伀瀀瀀搀爀愀最猀洀攀渀最搀攀渀 攀爀 欀攀渀搀攀 漀最 瘀椀琀爀攀渀最攀爀 昀氀攀爀攀 漀瀀琀椀欀攀爀攀⸀ 一漀攀 昀漀爀 搀攀最㼀
倀攀渀猀樀漀渀猀愀氀搀攀爀椀渀最攀渀 栀椀渀搀爀椀渀最
䔀爀 搀甀 猀攀渀椀漀爀ⴀ漀瀀琀椀欀攀爀 猀漀洀 欀甀渀渀攀 琀攀渀欀攀 搀攀最 琀爀愀瀀瀀攀 渀攀搀㼀 䈀攀猀琀攀洀洀攀 愀爀戀攀椀搀猀洀攀渀最搀攀渀 猀攀氀瘀㼀䐀甀 猀漀氀最琀攀 欀愀渀猀欀樀攀 戀甀琀椀欀欀攀渀 昀漀爀 渀漀攀渀 爀 猀椀搀攀渀Ⰰ 栀愀爀 渀礀琀琀 昀爀椀栀攀琀攀渀Ⰰ 洀攀渀 猀愀瘀渀攀爀 氀椀琀琀 樀漀戀戀攀渀Ⰰ 戀爀愀渀猀樀攀渀 漀最 昀愀最攀琀㼀
䴀愀渀最攀 栀愀爀 攀爀昀愀爀琀 愀琀 搀攀琀 欀愀渀 瘀爀攀 攀渀 搀爀氀椀最 椀搀攀ᤠ 漀最 戀爀 猀氀甀琀琀攀 樀漀戀戀攀⸀ 䴀攀渀 搀攀琀 攀爀 搀攀琀 搀攀 昀氀攀猀琀攀 最樀爀⸀ 伀昀琀攀 昀漀爀搀椀 愀琀愀氀琀攀爀渀愀琀椀瘀攀爀 椀欀欀攀 昀椀渀渀攀猀⸀ 伀瘀攀爀猀欀爀椀昀琀攀渀 琀椀氀氀漀琀 瘀椀 漀猀猀 氀渀攀 昀爀愀 伀瀀琀椀欀攀爀攀渀 渀爀 ㈀⸀ 嘀椀 栀愀爀 猀攀氀瘀昀氀最攀氀椀最 漀最猀 瀀渀椀渀最 昀漀爀 搀攀 猀漀洀栀愀爀 渀搀搀 瀀攀渀猀樀漀渀猀愀氀搀攀爀Ⰰ 洀攀渀 欀愀渀 琀攀渀欀攀 猀攀最 樀漀戀戀攀 渀漀攀 椀最樀攀渀⸀
䄀氀搀攀爀 攀爀 椀渀最攀渀 栀椀渀搀爀椀渀最 栀瘀椀猀 搀甀 栀愀爀 栀漀氀搀琀 欀漀洀瀀攀琀愀渀猀攀渀 瘀攀搀氀椀欀攀Ⰰ 昀漀爀琀猀愀琀琀 攀爀 渀礀猀最樀攀爀爀椀最 瀀 搀攀琀 猀漀洀 猀欀樀攀爀 爀甀渀搀琀 搀攀最Ⰰ 漀最 䄀氀搀攀爀 攀爀 椀渀最攀渀 栀椀渀搀爀椀渀最 栀瘀椀猀 搀甀 栀愀爀 栀漀氀搀琀 欀漀洀瀀攀琀愀渀猀攀渀 瘀攀搀氀椀欀攀Ⰰ 昀漀爀琀猀愀琀琀 攀爀 渀礀猀最樀攀爀爀椀最 瀀 搀攀琀 猀漀洀 猀欀樀攀爀 爀甀渀搀琀 搀攀最Ⰰ 漀最 栀愀爀 愀爀戀攀椀搀猀氀礀猀琀 漀最 攀渀最愀猀樀攀洀攀渀琀 椀 戀攀栀漀氀搀⸀ 一爀 搀甀 瘀椀氀 愀爀戀攀椀搀攀 漀最 栀瘀漀爀 洀礀攀 戀攀猀琀攀洀洀攀爀 搀甀 猀攀氀瘀⸀吀愀 欀漀渀琀愀欀琀 洀攀搀㨀 䴀攀爀攀琀栀攀 䜀爀渀渀攀瘀椀欀Ⰰ 琀氀昀㨀 㐀㜀 㤀㐀㠀 㜀㌀ ㌀㈀ 洀攀爀攀琀栀攀䀀漀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀⸀渀漀 攀氀氀攀爀 䈀攀渀琀攀 䠀漀氀搀攀渀Ⰰ 琀氀昀㨀 㐀㜀 㤀㔀 㜀 㠀 㐀 戀攀渀琀攀䀀漀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀⸀渀漀 猀 昀爀 搀甀 栀爀攀 洀攀爀 漀洀 樀漀戀戀攀渀Ⰰ洀甀氀椀最栀攀琀攀渀攀 漀最 戀攀琀椀渀最攀氀猀攀爀⸀
24 | OPTIKEREN
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
TRÆTTE ØJNE I EN DIGITAL TID ER ET KÆMPE PROBLEMVores øjne udfordres af pc’er, smartphones og tablet-pc'er. Mere end 60% af respondenterne
i en amerikansk undersøgelse oplever træthed i øjnene mere end én gang om ugen, og ifølge
amerikanske forskere får brugerne ikke den hjælp, de har brug for, på grund af manglende
dialog med deres optiker.
/// AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION
BEHANDLING AF CVS
Computer Vision Syndrome (CVS) behandles og forebygges på følgende måde:
• Find dit "sweet spot", det vil sige der, hvor du ser optimalt. Vores øjne rettes
naturligt udad og nedad. For at understøtte dette kan du placere computer-
skærmen, så skærmens midtpunkt befinder sig 5 til 10 cm under øjenhøjde
og 50 til 70 cm fra øjnene.
• Juster belysningen. Sørg for, at du har god belysning, men placer computer-
skærmen og lyskilder, så du ikke blændes.
• Anvend antirefleksbehandlede skærme. Et antirefleksfilter, som kan sættes på
skærmen, kan mindske reflekser, når mulighederne for at påvirke omgivende
lyskilder er små eller ikke eksisterende.
• Hold pauser og blink ofte. For at undgå at anstrenge øjnene bør du hvile øj-
nene 15 minutter hver anden time, og lad øjnene skifte fokus ved at se dig
omkring i rummet hvert 20. minut. Når du blinker, genfugtes øjnene, hvilket
mindsker risikoen for at få tørre øjne.
Kilde: Cooper Vision
ores øjne er ikke byg-
get til at stirre på digi-
tale skærme hele da-
gen, men ikke desto
mindre bruger mange
af os computer, smartphones og tab-
lets i timevis hver dag. Resultatet for
mange af os er trætte og ømme øjne,
og selv hovedpine - alle symptomer på
digital belastning af øjnene. Generne er
forskellige fra person til person og kan
variere over tid.
De syns- og øjenproblemer, som
opstår på grund af for meget tid ved
computeren, kaldes med et samlet be-
greb for CVS (Computer Vision Syndro-
me) eller computerøjne. Men kært barn
har mange navne. I den medicinske
litteratur kaldes trætte øjne eller digital
øjentræthed for astenopi.
Astenopi er en betegnelse, der hen-
viser til en række symptomer, hvor
man føler ubehag, når man ser på
noget – ofte i længere tid ad gangen.
Selv om det ofte er smertefuldt, med-
fører anstrengelse af øjnene ikke per-
manente øjenskader. Symptomerne
kan være utydeligt syn, tørre og irrite-
rede øjne, øjentræthed, nakkesmerter
og hovedpine.
Astenopi er godt beskrevet i litte-
raturen, men dog i begrænset omfang
i sammenhæng med den stigende ud-
bredelse af digitale enheder. Derfor har
to amerikanske forskere ved Indiana
University School of Optometry, Dawn
V
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16
TRÆTTE ØJNE I EN DIGITAL TID ER ET KÆMPE PROBLEM
Meyer og Pete Kollbaum, for nylig un-
dersøgt, hvor udbredt træthed i øjnene
egentlig er.
60% OPLEVER TRÆTHED I ØJNENE
MERE END ÉN GANG OM UGEN
609 respondenter i alderen 18-39 år,
der hverken bruger multifokale briller
eller formfaste linser, er blevet spurgt
om, hvor ofte de oplever træthed i
øjnene, der blev defineret som: ”Træt-
hed i øjnene er det fysiske ubehag, du
føler i dine øjne efter at have tilbragt
tid i løbet af dagen foran en digital
skærm, som f.eks. en computer eller
en smartphone”. Med udgangspunkt
i denne definition svarede mere end
en fjerdedel (27,5%) af de adspurgte,
at de oplever træthed i øjnene mindst
én gang om dagen, og mere end 60%
svarede, at de oplever det mere end
én gang om ugen. Kun 12% oplevede
træthed i øjnene mindre end én gang
om måneden.
HVAD KAN OPTIKEREN GØRE?
At der er en klar sammenhæng mellem
træthed i øjnene og brug af digitale
enheder, dokumenterer en 2016-un-
dersøgelse fra amerikanske The Visi-
on Council. Mere end 9 ud af 10 med
træthed i øjnene bruger således digi-
tale enheder i minimum to timer hver
dag. Set med optikerøjne er det be-
kymrende, at 90% ifølge undersøgelsen
ikke taler med deres optiker om, hvor-
dan de bruger digitale enheder. Der er
således meget, der taler for, at mange
undervurderer, hvor meget tid de rent
faktisk bruger f.eks. deres smartphone,
og hvilke risici det medfører for syns-
og øjenproblemer.
Ifølge undersøgelsen fra The Vision
Council er det også værd at bemær-
ke, at 27% ikke er klar over, at der rent
faktisk findes f.eks. specielle computer-
briller, der kan beskytte øjnene
mod digital belastning.
‹
Vores øjne er ikke bygget til at stirre på digitale skærme hele
dagen, men ikke desto mindre bruger mange af os compu-
ter, smartphones og tablets i timevis hver dag. Resultatet for
mange af os er trætte og ømme øjne, og selv hovedpine - alle
symptomer på digital belastning af øjnene.
OPTIKEREN | 25
PÅ DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE 2016
HØR OM DET
26 | OPTIKEREN
Mange kæmper altså med symptomer
på træthed i øjnene i forskellig grad, og
alligevel er det de færreste kunder, der
giver udtryk for deres bekymringer og
symptomer, når de er hos deres optiker.
Optikeren spørger derfor Pete Kollbaum,
hvorfor det efter hans opfattelse er så
få patienter, der giver udtryk for deres
symptomer på træthed i øjnene over
for deres optiker.
”Det er der nok flere grunde til. Min
teori er, at patienterne tror, det er "nor-
malt", og/eller der ikke kan gøres noget
ved det. Jeg tror, det skyldes, at hvis vi
er vant til at se eller føle på en bestemt
måde, er det ikke før, vi oplever noget
andet, at vi indser, det kan være an-
derledes. For eksempel ved nærsynede
børn ikke, at det er meningen, at de skal
se bladene på træerne, indtil de får de-
res første par briller. Håbet er, at hvis vi
som øjenbehandlere specifikt spørger
ind til, hvad kunderne oplever, kan vi
hjælpe langt bedre, uanset hvilke pro-
blemer de har.”
HVORFOR IKKE MERE DIALOG?
Mange af de problemer, patienterne
oplever, kan altså løses ved bedre dia-
log. Men hvorfor er optikerne, efter
Pete Kollbaums opfattelse, ikke bedre til
at stille de rigtige spørgsmål?
”Det er et interessant spørgsmål. Jeg
er enig i, at det rent teoretisk er nemt,
men jeg tror, vi, inklusive mig selv, føler
os pressede på tiden, og så har vi en
naturlig tendens til at udføre en meget
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
35 %
13,5 %14 %
12 %
4 %
10 %
11 %
Mere end 1 x pr. uge
1 x dagligtMere end 1 x dagligt
Mindre end 1 x om måneden
1 x om måneden
2-3 x om måneden
1x om ugen
To amerikanske forskere, Dawn Meyer og Pete Kollbaum, har undersøgt, hvor udbredt
træthed i øjnene egentlig er. 27,5% oplever træthed i øjnene mindst én gang om dagen,
og mere end 60% svarede, at de oplever det mere end én gang om ugen. Kun 12% op-
levede træthed i øjnene mindre end én gang om måneden.
problem-fokuseret undersøgelse,
hvor vi koncentrerer os om at stille
ja/nej spørgsmål og spørge ind til de
problemer, patienten giver udtryk for,
og som vi ved, vi kan løse. Men ef-
terhånden som vores muligheder for
at hjælpe er blevet bedre, er der flere
og flere spørgsmål, vi bliver nødt til at
stille. Vi skal i højere grad bruge åbne
spørgsmål, som går ud over “if it ain’t
broke don’t fix it”-filosofien, som vi
har lært på Optikerskolen, så vi risi-
kerer at få en længere undersøgelse
og få flere
problemer,
vi skal løse.
F.eks. spør-
ge noget i
retning af:
”Føler du,
at dine øjne
og/eller
kontaktlin-
ser er kom-
fortable så lang tid i løbet af dagen,
som du ønsker?”
”Med hensyn til træthed i øjnene
tror jeg, vi først er ved at lære om år-
sager, virkninger, sammenhænge og
mulige behandlinger, og vi har brug for
at vide meget mere. Men måske har vi
nu for første gang nok viden til på en
logisk og systematisk måde at gøre no-
get ved de symptomer, vores patienter
oplever. Så forhåbentlig, mens vi alle
fortsætter med at lære mere om træt-
hed i øjnene, nye effektive produkter
bliver tilgængelige, og vi bliver dygtige-
re til at stille de rigtige spørgsmål, kan
vi måske løse problemer, som vores
patienter måske ikke var klar over, de
havde. Så selv om flere åbne spørgsmål
kan forlænge vores undersøgelser, og
vi kan komme til at skulle løse endnu
flere problemer for vores patienter, er
det samtidig en mulighed for at overgå
deres forventninger og forbedre deres
tilfredshed.”
Pete Kollbaum er lektor og prode-
kan for forskning samt direktør
for Borish Center for Ophthal-
mic Research ved Indiana
University School of Opto-
metry. Pete Kollbaum har
publiceret utallige artikler og
modtaget adskillige priser.
‹
O
OPTIKEREN | 27
Forum for Neurooptometrisk Synstræning har valgt at
lægge sit årsmøde i forbindelse med Optometri og Kon-
taktlinse Konferencen 2016, hvilket giver mulighed for at
opleve en weekend med mange aspekter inden for opto-
metrien.
På årsmødet kan du være med til at vælge de nye med-
lemmer af styregruppen og høre Susanne Stenbo Sonne
og Anne Preisler fortælle om deres vej gennem uddan-
nelsen til Fellowship of College of Optometrists in Visual
Development.
Torben Helstrup vil præsentere aktuelle emner, som
er blevet drøftet i Forum for Neurooptometrisk Synstræ-
nings lokalgruppe i København: Udviklingen af synssan-
sen og støttesanserne, vigtige egenskaber for det opto-
metriske apparat, top-down og buttom-up tankegangen
og træningsbehandling.
Forum for Neurooptometrisk Synstræning holder årsmøde fredag den 28. oktober 2016 kl. 12.45–18.00
på Radisson Blu i Aarhus.
WWW.OPTIKIT.DKDIN TOTALLEVERANDØR I NORDEN
PASSION FOR HØJ SERVICE, SUPPORT OG BRUGERVENLIGE IT-LØSNINGER
Vi ses på Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonferencen i Århus den 29-30. oktober 2016
VORES PASSION ER: • at give dig mere tid til kunderne• at opfylde kundernes behov for
booking 24 timer i døgnet.
• at sikre dine data ved virus og nedbrud• at tage ansvar for din backup• at automatisere til fornuftige priser
OptikIT Ann_200X148_0816.indd 1 10/08/16 09:57
ÅRSMØDET ER ÅBENT FOR ALLE MED INTERESSE FOR NEUROOPTOMETRI.
Kontakt Optikerforeningen for yderligere information.
Forum for Neurooptometrisk Synstræning er et
forum under Optikerforeningen. Formålet er at
fremme og styrke interessen for visuel terapi og at
opnå anerkendelse af arbejdet med visuel terapi.
Torben Helstrup Anne Preisler Susanne Stensbo
28 | OPTIKEREN
NYT FORÅR FOR MARIMEKKOI mere end 50 år har Marimekko været kendt som et designikon fra Finland. Nu lancerer
finnerne både solbriller og almindelige briller. Målet for damekollektionen er som, det hele
tiden har været for firmaet: At bringe glæde ind i hverdagen.
/// TEKST OG FOTO: DAG ØYVIND OLSEN, OVERSAT AF BJARNE HANSEN. ARTIKLEN ER BRAGT I DET NORSKE OPTIKEREN
er er sket meget, siden
ægteparret Armi og
Viljo Ratia udvikle-
de Marimekko om-
kring køkkenbordet i
1951, til den globaliserede
verden brandet er en del af i dag. Sel-
skabet blev drevet af idealister, som tog
store chancer, der lykkedes – selv om
Marimekko oplevede store problemer i
1980’erne og også før det.
Viljo Ratia startede Printex, et lille
tekstiltrykfirma i 1949, medens hu-
struen Armi var lidenskabeligt optaget
af design og produktion. Hun ønske-
de at lave modetøj i glade farver og
spændende mønstre – netop det, som
Marimekko blev kendt for. I første om-
gang var målet at lave et selskab, der
producerede alle typer klæder og til-
behør, og i 1951 så Marimekko dagens
lys. Året efter åbnede ægteparret den
første butik i den finske hovedstad.
De fik hurtigt opmærksomhed. Tøjet
skulle være løst og give bevægelses-
frihed. Sammen med et designteam
havde Armi ramt rigtigt. Tøjet fik stor
opmærksomhed uden for landets
grænser, og i 1960 købte Jacqueline
Kennedy syv Marimekko-kjoler. Den
amerikanske præsidentfrue blev foto-
graferet i kjolerne, og Marimekko blev
internationalt kendt som både et fæ-
nomen og en hel livsstil.
Selv om Viljo ikke ønskede, at Mari-
mekko skulle blive kendt for blomster-
mønstre, er det netop valmuen Unikko,
der er blevet signaturen for brandet.
Den dukker frem overalt, og i dag er,
den kendte Marimekko-valmue malet
på Finnairs fly.
Selv om der var turbulens i firma-
et både i 60’erne og 70’erne, var det
først efter at Armi Ratia døde i 1979 i
en alder af 67 år, at firmaet revnede.
Ingen kunne åbenbart udfylde skoene
efter den visionære og kre-
ative grundlægger. Firmaet
kom først på banen igen i
1990’erne med nye ejere,
frisk kapital og nye de-
signere. I 2008 oplevede
Marimekko et boom, som
har gjort firmaet mere kendt
end nogensinde. Der er blevet lanceret
nye produkter i en lind strøm,
alt fra glas og bestik til lamper
og nu briller.
Et år før sin død formule-
rede Armi Ratia sin vision for
firmaet således: ”At være til
stede i folks hverdag og få vores
hemmelige drømme til at gå i opfyl-
delse. Hverken mere eller mindre.”
Hvad kendetegner så den nye bril-
lekollektion? Vil den blive ikonisk? Det
bærende i mange af
brillerne er far-
verigdommen
kombineret
med varemær-
ket med meget
synlige mønstre
og kreative
kontraster.
Producenten
Mondottia og Marimekko
beskriver det selv som livsglæde.
D
O
FIRMAPROFIL
OPTIKEREN | 29
Gitte begyndte på optikeruddannelsen i 2002, efter at hun havde fået tilbudt et studenterjob i butikken i Holstebro. Hendes ønske om at være en del af Louis Nielsen blev ikke bare opfyldt. Det viste sig også, at hun havde særlige evner for optikerfaget. Da hun afsluttede uddannelsen, modtog hun nemlig Optimusprisen for optikstuderende. ”Det var en dejlig anerkendelse af alt det hårde arbejde! Og min fornemmelse angående Louis Nielsen var rigtig: Det er et virkelig godt sted at arbejde.”
“Før Louis Nielsen kom ind på markedet, var briller temmelig dyre. En del mennesker besøgte ikke en optiker i over 10 år, fordi de syntes, det var for dyrt. Så da Louis Nielsen gik ind på markedet, kunne de endelig købe kvalitetsbriller til en overkommelig pris og dermed få et bedre syn! Det koncept tiltalte mig rigtigt meget.”
Fokus på medarbejdere og kunderGitte havde været optiker i butikken i Holstebro i mange år, da hun blev ejer af begge butikker i Holstebro. Efter fire år har
hun for nylig taget en ny udfordring op, idet hun har overtaget den meget mindre butik i Thisted. ”Det er skønt, at jeg nu efter at have løbet frem og tilbage mellem to butikker kan have fuldt fokus på én butik. Det betyder, at jeg har mere tid til at koncentrere mig om mit team og vores kunder – det nyder jeg virkelig.”
Brede karrieremuligheder”Jeg opmuntrer altid mit team til at lære nyt og komme videre i livet. Jeg synes, det er fantastisk, at man kan begynde som medarbejder i vores virksomhed og derefter kan blive optiker eller endda partner med alle de muligheder, det indebærer. Man kan altid lære mere og tage et skridt op ad karrierestigen.”
”Som optiker hos Louis Nielsen får man lov til at fokusere helt og holdent på sit fag. Det professionelle team omkring dig tager sig af mange andre opgaver: booking af aftaler, fortest, nethindefotografering, dispensing. Derfor er det meget vigtigt, at ikke bare optikeren, men også de enkelte teammedlemmer er veluddannede og med alle de uddannelsesmuligheder, vi har, er det tilfældet hos Louis Nielsen.”
God hjælp fra kollegerne”For mig er det fedt, at jeg får lov til at beskæftige mig med det, jeg helst vil og samtidig eje min egen butik. Det er derfor, jeg valgte at blive butikspartner. Det er tilfredsstillende at have kombinationen af egen butik og et supportkontor at falde tilbage på. Det er dejligt at være en del af et større team, så man altid kan bede kolleger om feedback eller hjælp. Hvis man gerne vil have sin egen butik, men ikke ønsker at klare alt selv, er Louis Nielsen værd at overveje.”
”HOS LOUIS NIELSEN KAN MAN ALTID LÆRE MERE OG TAGE ET SKRIDT OP AD KARRIERESTIGEN.”
Karsten SpaabaekHead of Partner Recruitment0045-3038 [email protected] job.louisnielsen.dk
Som nybagt student gik Gitte Mose ind i en Louis Nielsen-butik for at få et par briller, og konceptet tiltalte hende. ”Jeg sagde: Her vil jeg arbejde en dag! Jeg vidste med det samme, at jeg gerne ville være optiker. Medarbejderne er så fantastiske, og jeg er begejstret for konceptet – så jeg ville gerne være en del af det.” Her 14 år senere er hun optiker og ejer af butikken i Thisted.
”HER VIL JEG ARBEJDE EN DAG!”
Advertorial
Hvis Gittes historie har vækket din interesse og du ønsker at høre mere om Louis Nielsen, så kontakt endelig Karsten eller besøg vores hjemmeside. Vi håber at høre fra dig.
30 | OPTIKEREN
LOKALMESSE
”SYN OG BALANCE” PÅ MESSEMalene Sværke fra samsynsklinikken ”Syn og Balance” i Nykøbing har været på messe, og det
var en både spændende og en stor succes. Der var stor interesse for at prøve de forskellige
øvelser, og der blev fyldt godt op i aftalebogen.
/// AF BJARNE HANSEN
alene Sværke fra sam-
synsklinikken ”Syn og
Balance” i Nykøbing er
en aktiv optometrist
med stort gå-på-mod.
Malene er nystartet samsynstræner i
TrainYourEyes-regi, og da hun så en
reklame for den lokale Nykøbing Fal-
ster-messe, var der ikke langt fra tanke
til handling, og hun bookede en stand.
”Jeg fik trykt plakater og brochurer,
og jeg havde planlagt nogle øvelser, og
jeg var meget spændt på, hvad messen
ville byde på. Jeg vidste jo slet ikke,
hvordan jeg ville blive modtaget,” siger
Malene.
Øvelserne viste sig at være både un-
derholdende for den enkelte, de øvrige
gæster samt de omkringliggende stan-
de. Malene havde fået en stand med tre
åbne sider og seks stande omkring sig.
”Messen var en stor oplevelse, og jeg
fik talt med både børn, unge og ældre
om synet og kroppen. Ja, selv borgme-
steren fik en salgstale i forhold til børn,
unge og indlæringsproblemer. Vi talte
også om skolernes udfordringer med
læsetræning og ordblindhed,” fortæller
Malene med smil i stemmen.
POPULÆRT MED ØVELSER
Malene beretter også om stor interes-
se blandt de besøgende for at prøve
de forskellige øvelser. Der var rigtig
mange, der forsøgte sig med en tur
med krydsede ben på walking-railen,
og andre afprøvede deres afstands-
bedømmelse på spaceboardet, mens
nogle prøvede at udfordre sig selv
med yoked prism-briller for øjnene.
Mange prøvede også at træne deres
øjenbevægelser ved at ligge under
bogstavbolden, eller de forsøgte sig
Mmed enten Brocks snor eller leg med
fluesmækkere og balloner.
Til børn og barnlige sjæle havde Ma-
lene lavet slikkepinde med øjne på, og
deltagerne fik først slikkepinden, når de
havde lavet øjenøvelser med den.
”Jeg er sikker på, at der er nogle af
deltagerne, der husker mig som ”hende
med øjnene,” siger Malene grinende.
Malene fortæller, det er hårdt at
være på messe, men også meget inspi-
rerende.
”Jeg har ikke noget at sammenligne
med, så det er svært at måle størrelsen af
succesen. Det var en aktiv og sjov mes-
seweekend, og jeg fik spredt
budskabet samtidig med,
at jeg fik 9 aftaler i bogen,
hvilket jeg er godt til-
freds med. Jeg håber
på, at det blot er
starten, og at
flere vil rette
henvendelse
i den kom-
mende tid. Jeg
kan mærke på mig selv,
at messen var det rigti-
ge skub for mig, og jeg
har en fed fornemmelse
i kroppen og kan næ-
sten ikke få armene ned.
Standen er allerede booket
til næste år, hvor der skal
være fuld power på med
endnu flere aktiviteter,”
slutter en glad Malene
Sværke.
De flotte slikkepinde med øjne på var
meget populære.
Mange får testet deres konvergens
nærpunkt af Malene Sværke.
‹
Så er der krydsgang på
walking-railen med
yoked prism-briller på.
‹
O
GA
_CV
N_D
A_0
08
_T_1
5121
8
Future of retailVores program til at dele viden, erfaringer og tips om fremtidens detail-
handel og forbrugertrends med henblik på at udvikle din forretning.
Business partnerMarkedets bredeste sortiment og innovative løsninger, som
hjælper dig med at leve op til alle løfter.
• Markedets bredeste sortiment
• Merværditjenester, som udvikler hele din virksomhed
Let’s grow together
SiHy RevolutionGennem clariti forenes efterspørgsel, tilgængelighed og
SiHy-teknologi for første gang. Er du klar?
Vil du vokse med os?Morten Tornbjerg – 21 47 88 28 Carsten Berg – 29 45 42 70 Henrik Kjær – 40 98 75 83
GA
_CV
N_D
A_0
08
_T_1
5121
8
Future of retailVores program til at dele viden, erfaringer og tips om fremtidens detail-
handel og forbrugertrends med henblik på at udvikle din forretning.
Business partnerMarkedets bredeste sortiment og innovative løsninger, som
hjælper dig med at leve op til alle løfter.
• Markedets bredeste sortiment
• Merværditjenester, som udvikler hele din virksomhed
Let’s grow together
SiHy RevolutionGennem clariti forenes efterspørgsel, tilgængelighed og
SiHy-teknologi for første gang. Er du klar?
Vil du vokse med os?Morten Tornbjerg – 21 47 88 28 Carsten Berg – 29 45 42 70 Henrik Kjær – 40 98 75 83
/// AF MADS HENNELUND KJÆRGÅRD
må børn er i stand til at
autofokusere i en grad,
der ofte kan snyde hos
lægen, når de bliver
undersøgt for eksem-
pelvis langsynethed. Og synsproblemer
kan have store konsekvenser for barnets
fremtid, da det at kunne læse en tekst,
bruge en tablet og følge med på tavlen
er basis for at kunne klare sig i skolen og
senere på de højere uddannelser. Derfor
undersøger Synoptik-Fonden, hvordan
vi kan blive bedre til at opdage børn med
synsproblemer. Det er første gang, at
man i Danmark foretager en systematisk
undersøgelse på dette område.
TING MAN SKAL VÆRE
OPMÆRKSOM PÅ
Ifølge optometrist Hanne Weihrauch,
som er en del af arbejdsgruppen og ta-
ger imod børn og forældre på øjenafde-
lingen ved Roskilde Sygehus, gælder der
et særligt forhold for børn. De kan nem-
lig ikke fortælle om deres synsproblemer,
da de ikke ved, om de kunne se bedre
eller værre og derfor ikke har noget at
sammenligne med:
”De har aldrig prøvet andet og ved
derfor ikke, om deres syn burde være
bedre. Børn vil bare gerne lege og have
det sjovt, og derfor er det vigtigt også
at observere børnenes adfærd, hvor
synsproblemer i nogle tilfælde kan
være årsag til, at et barn stikker lidt ud
fra de andre,” siger Hanne, der har stor
erfaring med børns syn.
Der kan altså være årsager til børns
adfærd, som måske kan afspejle for-
skellige synsproblematikker. Derfor
er det ifølge Hanne Weihrauch nogle
gange værd at spekulere over, om år-
sagen til, at et barn har svært ved at
sidde stille, kunne skyldes eksempelvis
langsynethed.
”Hvis barnet ikke kan lide at tegne
eller lege med Lego i længere tid, så
kan det give mening at prøve at finde
ind til årsagen. Hvis det er synet, der er
problemet, skyldes det, at barnet sim-
34 | OPTIKEREN
FORSKNING
KUNSTEN AT SE, HVAD BØRN IKKE KAN SEBørn fortæller ikke når de har synsproblemer, og derfor skal man blandt andet kigge efter,
hvordan de leger, for at opdage de børn, der har synsproblemer. I Roskilde undersøger Projekt
Børn og Unges syn, hvordan man bedst kan synsscreene børn, inden de sidder på skolebæn-
ken, hvor et godt syn er afgørende for, hvordan barnet klarer sig i skolen og fremover.
S
Mads Hennelund Kjærgård er projekt-
assistent i Nextwork og læser Business
Administration & Philosophy på
Copenhagen Business School.
MADS HENNELUND KJÆRGÅRD
pelthen bliver træt af at fokusere på ting
tæt på, da det kræver energi at fokusere
på den måde, hvis man er langsynet,”
fortæller Hanne.
BØRN DER IKKE BLIVER OPDAGET
VED NORMALE SUNDHEDSTJEK
Mange børn kan gå igennem de nor-
male sundhedstjek, uden at nogen be-
mærker deres synsproblemer, og de kan
således risikere at komme langt op i al-
deren, før der bliver gjort noget ved det.
Mette Pilmann, der er mor til Conrad på
6 år, har fået et godt indtryk af projektet
og sætter pris på, at der nu sættes fokus
på optimal screening inden skolestart.
”Conrad er blevet synstestet, og det
er gået rigtig fint. Heldigvis fejlede han
ikke noget. Men hans ene storesøster
kom først til optiker i 2. klasse, efter at
hendes lærer havde bemærket, at hun
kløede sig meget i øjnene. Det viste sig,
at hun havde synsudfordringer, hvoref-
ter hun fik briller – hun har det fint nu,
men det ville være godt at have vidst
HVIS MAN KAN
GØRE NOGET
FOR DE HER
BØRN, DER SOM
MIN DATTER IKKE
BLIVER OPDAGET
VED DE NORMALE
SUNDHEDSTJEK,
SÅ VIL DET VÆRE
RIGTIG GODT.
tidligere, så hun ikke skulle døje med
det de første år i skolen.” fortæller
Mette Pilmann.
Dette er en væsentlig grund til, at
Mette bakker op om projektet, og hun
håber på, at flere børn fremover kan
blive opdaget i tide, hvis de har syns-
problemer:
”Hvis man kan gøre noget for de her
børn, der som min datter ikke bliver
opdaget ved de normale sundhedstjek,
så vil det være rigtig godt. Derfor bak-
ker jeg op om projektet,” siger Mette.
Det handler om at gøre indlæringen
bedre for børn med synsproblemer
Undersøgelsen af bedste screening-
praksis for børn er endnu ikke afsluttet,
men Lisbeth Sandfeld, som er overlæ-
ge på øjenafdelingen ved Roskilde Sy-
gehus og en del af arbejdsgruppen på
projektet, ser frem til resultaterne:
”Hvis det viser sig, at vi kan finde
gode metoder, så håber vi at kunne
hjælpe børn med betydelige synspro-
blemer, så de ikke oplever nederlag
ved skolestart, fordi de har svært ved
at lære, ikke kan fokusere, får hovedpi-
ne og bliver trætte. Vi vil gerne kunne
gøre indlæringen bedre for disse børn,”
fortæller Lisbeth Sandfeld.
OPTIKEREN | 35
FAKTA
Øjenlæge, ph.d. Lisbeth Sandfeld og optometristerne Hanne Weihrauch og Gitte
Tubæk udgør arbejdsgruppen på projektet. De synstester børn ude i børnehaver og
efterfølgende på øjenafdelingen ved Roskilde Sygehus. 600 børn er blevet screenet
i børnehaverne, og godt 450 er kommet videre til Øjenafdelingen. De tre forskere er
snart klar til at give sig i kast med databehandlingen.
O
36 | OPTIKEREN
UDDANNELSE
PRAKTIK GIVER STUDERENDE SELVTILLIDI starten af studiet til optometrist turde Helena Jørgensen
næsten ikke sige hej til folk, hun ikke kendte. Det ændrede
sig fuldstændig i løbet af praktikken ved optikerkæden
Louis Nielsen.
et var en helt speciel
dag, som randrusian-
ske Helena Jørgensen
aldrig glemmer. For
første gang skulle hun
rette briller til for en kunde: En stor
muskuløs mand med overarme på
størrelse med hendes lår.
”Der stod jeg så med knap en må-
neds erfaring i kundehåndtering såvel
som brilletilretning og skulle med min
forsigtige person til at snakke med den
/// AF ANNE-METTE GYLDENLØV, JOURNALIST, KOMMUNIKATION &
MARKETING ERHVERVSAKADEMI DANIA
store mand om, hvor brillerne klemte
henne. Men manden var virkelig rar,
og det endte med, at han gik glad og
smilende fra butikken. Det gav virkelig
et selvtillidsboost,” fortæller Helena
Jørgensen.
Netop oplevelser som denne har
betydet meget for den 24-årige nyud-
dannede optometrist fra Erhvervs-
akademi Dania i Randers. Hun har i
både barndommen og på HF været en
forsigtig pige, der ikke turde gå forrest.
”Jeg har altid været forfærdelig
genert, men det dur ikke i en opti-
kerforretning. Her er man nødt til at
sige hej til kunderne og tale med folk,
man ikke kender i forvejen. Det måtte
jeg også, og langsomt blev det mere
og mere. Efter første praktik sagde
en af mine medstuderende, at jeg var
blevet anderledes - på en god måde,”
siger Helena Jørgensen med et stort
smil.
SJOV OG SYNSPRØVER
I løbet af den videregående uddan-
nelse til optometrist skal man i lønnet
praktik i henholdsvis 6 og 12 måneder.
Al Helena Jørgensens praktik har væ-
ret ved optikerkæden Louis Nielsen i
Silkeborg.
”Min praktikansvarlige har ikke
bare givet mig svarene, når jeg har
spurgt, men fået mig til at reflektere
og forsøge selv at finde frem til svaret.
Synsprøver på helt unge mennesker
er svære, men her har han og kolle-
gerne hjulpet i synsprøverummet, så
jeg blev helt sikker på, hvordan man
gør,” fortæller Helena Jørgensen.
Men det har ikke kun været ren al-
vor og synsprøver.
”Der har også været plads til sjov,
humor og latter, ligesom vi tit har jo-
ket med, at addition +0.75 løser alle
verdens problemer både optisk og
psykisk. Jeg tror, at det er blandingen
af det og alvoren, at jeg er gået fra at
stå i det fjerneste hjørne af butikken
og ikke turde sige hej til kunderne til
i dag selv at gå forrest,” smiler Hele-
na. I dag har hun et barselsvikariat i
forretningen, som hun håber på at
fortsætte.
Min første kunde blev så glad, da han
pludselig kunne se igen, og den glæde
giver mig enormt meget selvtillid,” for-
tæller Helena Jørgensen fra Randers om
sin praktiktid ved Louis Nielsen.
Foto: Dania.
D
‹
O
NORDIC DESIGN. NEW LOOK.NORR OPTICAL COLLECTION.
For mere information, venligst kontakt Lars Fønss på 30 91 17 69 eller [email protected]
Pentavägen 5B, 187 30 Täby, Sweden, 89 88 28 23, [email protected], dcompanynordic.com
Optikeren DK nr 5.indd 1 2016-08-04 14:17:27
Gode kollegaer har informeret mig om, at jeg under et
foredrag for optometrister, af foredragsholderen indirekte
er blevet udpeget som kvaksalver, fordi jeg bruger vævsmi-
neralanalyser i mit arbejde. Dette viser en udtalt mangel på
indsigt og viden om mit arbejde fra "anklagerens" side. Hvis
vedkommende vidste, hvordan jeg bruger det, og havde
samme indsigt i ernæring, som jeg gennem mere end 40 år
har samlet, ville han næppe have udtalt sig sådan. Jeg håber
med denne artikel at bringe lidt lys over, hvordan det, vi
spiser - eller ikke spiser, kan påvirke hjernens funktioner og
dermed synet.
/// AF THORKILD RASMUSSEN, OPTOMETRIST FCOVD FANO.
SPECIALIST I NEUROOPTOMETRI.
KOSTEN
Gennem millioner af år har vores ge-
ner tilpasset sig den kost, vi kunne
finde i naturen, men gennem de sid-
ste 10.000-11.000 år har vores kost
ændret sig dramatisk. Vi har gennem
millioner af år udviklet os på en meget
næringsrig kost med få kalorier, hvor vi
nu tiltagende spiser meget kalorierigt
med langt færre næringsstoffer.
Vitamin- og mineralforekomsten i
naturligt forekommende dyr og væk-
ster er langt højere end i nutidens raffi-
nerede mad. Førhen døde man snarere
af sult - underskud på kalorier i forhold
til næringsstoffer, medens man i dag
oftest dør af overskud på kalorier og/
eller mangel på næringsstoffer.
ENERGIOMSÆTNING
Vi ved alle, at kalorier omsættes til
energi i kroppen. Men de fleste glem-
ER DER SAMMENHÆNG MELLEM ERNÆRING OG OPTOMETRI
38 | OPTIKEREN
SYN OG ERNÆRING
mer, at denne metabolisme kræver en
række kemiske funktioner i kroppen.
Kemiske reaktioner, som er afhængi-
ge af vitaminer, mineraler, phytonæ-
ringsstoffer (antioxidanter) og ilt for at
fungere. Alle ved, hvor vigtig brænd-
stofsammensætningen er for at en
forbrændingsmotor skal yde det mak-
simale, men de fleste glemmer, at dette
også gælder kroppens forbrændings-
motorer.
Hver eneste levende celle i vores krop
fungerer som en lille forbrændingsmo-
tor, som producerer sin egen energi. Jo
mere energi cellen har behov for, jo flere
mitokondrier indeholder cellen. Hjer-
neceller, der er nogle af de mest ener-
gikrævende, er derfor blandt de celler,
som indeholder flest mitrokondrier - alt-
så flest "forbrændingsmotorer".
Mitrokondrierne omsætter glucose
til ATP (adenosintrifosfat). ATP leverer
energien til stort set alle energikræven-
de processer i levende organismer. For
at omsætte glucose til ATP, og for at
omdanne ATP til energi, kræves der en
lang række mineraler og vitaminer, lige-
som der er brug for antioxidanter for at
beskytte cellerne mod de frie radikaler,
som denne proces frembringer. Mang-
ler der vitaminer, mineraler eller ilt,
bliver forbrændingen mindre effektiv,
og dermed bliver cellefunktionen redu-
ceret. Fuldstændig som en bil der kører
på en dårlig benzinblanding. Mangel på
vitaminer, mineraler og antioxidanter
kan udover en nedsat funktion også
medføre skader på cellen - og på cel-
lekernens DNA.
EPIGENETIK
Nyere forskning forklarer, hvordan vo-
res arveanlæg kan påvirkes af forskellige
faktorer som stress, energiomsætning,
toxiner, stråling og frie radikaler.
Hvis cellen har et gunstigt miljø,
herunder nok af de essentielle næ-
ringsstoffer, så kan visse udtryk i vores
DNA undertrykkes. Herved kan visse
genetiske fejlkodninger undertrykkes
således, at de ikke kommer til udtryk.
Omvendt kan et ugunstigt miljø,
herunder stress eller mangel på essen-
tielle næringsstoffer, føre til fejlkodnin-
ger i vores DNA. Altså at der udvikles
genetiske fejl, eller at genetiske syg-
domme kommer til udtryk.
KOSTEN HAR BETYDNING
Dermed er det åbenlyst, at vores kost
har betydning både for vores ener-
giomsætning, og hermed for cellernes
funktion, men også for beskyttelsen
mod en række lidelser og sygdomme.
Der er ikke meget voodoo eller kvak-
salveri over det, men bare ren biokemi.
Der er viden indsamlet gennem forsk-
ning.
OPTOMETRISTEN
Nu kan vi så begynde at diskutere, om
optometristen skal vide noget om pa-
tientens kost, næringsoptagelse, stress
og energiomsætning. Det letteste er at
stikke hovedet i busken og sige: "Det
jeg ikke forstår, ser jeg ikke", eller "ikke
mit bord". Men både optometristen og
dennes patienter vil få langt mere ud
af det, hvis der bare er en vis forståel-
se for sammenhængen mellem stress,
energi, kost, funktion og sygdom.
De fleste optometrister i Danmark
lægger en ære i at undersøge for øjen-
sygdomme ved siden af deres refrak-
tion. Hvis man nu med en vis indsigt i
ernæring også kunne hjælpe med at
vejlede sine patienter, således at de
på lang sigt måske kunne undgå visse
øjensygdomme, ville det også have
stor betydning for patienten. Der findes
masser af evidens på sammenhængen.
Endelig tager det selvfølgelig også tid
af tale med patienten omkring disse
emner. Men de patienter, som godt vil
tage ansvar for deres eget helbred, er
oftest lydhøre og betaler gerne dit ho-
norar for en god rådgivning. Så findes
der godt nok også rigtig mange, som
ikke ønsker at høre om dette, men det
er jo deres valg.
For de af os, der arbejder
med synstræning, har det stor
Gennem millioner af år levede vi af natur-
lige, hele og friske råvarer. Sammen med
landbrug og industri blev vores kost mere
raffineret.
Epigenetik forklarer, hvordan kosten
kan påvirke cellens funktion og arveanlæg.
‹
‹
OPTIKEREN | 39
‹
betydning, at hjernen fungerer optimalt.
Hjernen er det organ i kroppen, som
har det største energiforbrug og derfor
er mest afhængig af en god energiom-
sætning. Vi må ikke glemme at huske
på, at øjnene er en fremskudt del af
hjernen, og at styringen af øjnenes ind-
stilling styres af hjernen. Vores energisi-
tuation påvirker dermed også styringen
af øjnene.
Der er lavet et utal af studier på,
hvordan en mangelfuld kost kan påvirke
adfærd og indlæring. Personligt har jeg
et utal af kliniske observationer på, at
børn, som lever på store mængder raf-
finerede kulhydrater, kan forbedre de-
res synsfunktioner, deres adfærd og de-
res indlæring betydeligt, hvis deres kost
lægges radikalt om. Jeg har ligeledes
set, hvordan tilsvarende børn som IKKE
lægger deres kost om, viser en meget
langsom eller næsten ingen progressi-
on med deres synstræning.
Jeg kan altså hjælpe mine patienter
til at afkorte en del træningsforløb samt
opnå et langt bedre slutresultat ved at
bruge en del af min tid på at informe-
re om kostens betydning for hjernens
funktion. Det er ikke spor kvaksalveri,
jeg informerer blot mine patienter om
virkninger og bivirkninger og alternative
løsninger, præcis som autorisationen
påbyder mig.
Som et minimum mener jeg, at op-
tometrister bør forstå, at der kan være
en direkte sammenhæng mellem dår-
lige visuelle funktioner, stress og dårlig
energi. Dermed også til kost og næ-
ringsoptagelse. Hvis optometristen ikke
selv føler sig klædt på til at rådgive, så
bør der efter min mening henvises til
andre, der er kyndige på dette område.
Her kan jeg varmt anbefale at lede efter
medlemmer af Danske Ernæringstera-
peuter, som har et meget højt krav til
efteruddannelse, og som har et stort
indblik i sammenhængen mellem kost
og helbred. Se deres hjemmeside www.
detforening.dk
Vil du gerne have et indblik i, på hvil-
ket plan Danske Ernæringsterapeuter
arbejder, så læs bogen:
”Andre boller på suppen” af Mia
Damhus, Ernæringsterapeut DET,
Ccand.pharm.
Jeg forsøger at holde denne artikel
kort. Hvis jeg skulle gå i dybden om-
kring al den accepterede viden, der er
omkring biokemien bag dette, så ville
det blive uoverskueligt. Det er nemlig
ikke bare det, vi spiser eller ikke spiser,
der har betydning for vores energiom-
sætning og dermed hjernens funkti-
on. Den stress vi udsættes for, hvilket
nervesystem der dominerer os, vores
næringsoptagelse samt hvor længe
næringsbrist og eller stress har stået på,
spiller alt sammen ind på det. Børn har
oftest et hurtigt stofskifte og reagerer
anderledes på en dårlig kost end voks-
ne, som ofte har et langsomt stofskifte.
Når personer med hurtigt stofskifte
spiser en kost på simple kulhydrater, så
bliver de typisk hyperaktive (tænk på
børn ved fødselsdagsfester). De om-
sætter lynhurtigt sukkeret til energi, og
ligesom en bil, der køres i for lavt gear,
så "laver de hjulspind uden at komme
ret langt".
Personer, som gennem længere tid
har kørt med hjulspind, får ofte biny-
retræthed og lavt stofskifte. De rea-
gerer som en bil der køres i for højt et
gear, de sejtrækker og har svært ved at
komme op ad bakkerne. Udfordringer
bliver uoverkommelige, og de bliver
fysisk og psykisk trætte. Begge tilstan-
de kan afspejles i både synsanalyser
og i vævsmineralanalyser, og specielt
hvis man sammenholder disse to ana-
lyser, får man et hav af brugbare in-
formationer. Hvis man altså ved, hvad
man skal kigge efter.
Har du lyst til at sætte dig lidt mere
ind i emnet, så er en god start en me-
get let læst bog: "Binyretræthed" af
James L Wilson, ND, DC, Ph.D., som
fortæller om nogle af konsekvenserne
ved en dårlig balance mellem stress og
ernæring.
Ellers vil der på Akademiets Dag den
25. november 2016 være et foredrag
om ernæring og optometri.
Her er alle velkomne - også kritikere
af mine arbejdsmetoder. Så kan vi jo få
en åben og meget lærerig diskussion.
(Se Akademiets aktivitetskalender på:
www.academy-2015.org)
O
40 | OPTIKEREN
DE FLESTE OPTOMETRISTER I DANMARK LÆGGER EN ÆRE I AT UNDERSØGE FOR
ØJENSYGDOMME VED SIDEN AF DERES REFRAKTION. HVIS MAN NU MED EN VIS
INDSIGT I ERNÆRING OGSÅ KUNNE HJÆLPE MED AT VEJLEDE SINE PATIENTER,
SÅLEDES AT DE PÅ LANG SIGT MÅSKE KUNNE UNDGÅ VISSE ØJENSYGDOMME,
VILLE DET OGSÅ HAVE STOR BETYDNING FOR PATIENTEN.
‹
SYN OG ERNÆRING
OPTIKEREN | 41
www.silhouette.com
INTERNATIONAL KONFERENCE
AMERICAN ACADEMY OF OPTOMETRY I NEW ORLEANSOKTOBER 2015I forbindelse med afholdelse af American Academy of Optometry (AAO) i New Orleans fra
den 7. til 10. oktober 2015, deltog jeg som en af de delegerede, sammen med fagfæller fra
resten af verden. I det forrige nummer af Optikeren refererede jeg fra forelæsningerne om-
kring hyperopi og myopi. I denne artikel vil jeg komme omkring binokulært syn, herunder
skelen samt amblyopi.
I det forrige nummer af Optikeren refererede jeg fra forelæsningerne omkring hyperopi og
myopi. I denne artikel vil jeg komme omkring binokulært syn, herunder skelen samt amblyopi.
/// AF ANETTE RISTORP OHLSEN, OPTOMETRIST, MASTER I VOKSENLÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING,
INDEN FOR BINOKULÆRT SYN:
ESOTROPI.
Et par af forelæsningerne ved AAO hav-
de primært fokus på esotrope patienter.
Patienterne fødes ikke som esotrope,
men tilstanden kan opstå i løbet at de
første levemåneder. Desuden er det ka-
rakteristisk, at esotrope patienter har få
eller ingen klager i forbindelse med deres
syn, og derfor vil det ofte være patien-
tens omgivelser, der opdager problemer
i det binokulære syn.
Udvikling af esotropi sker, når pa-
tienten akkommoderer, og derfor bør
man altid udmåle en synsfejl ved hjælp
DEL•2
af cycloplegi for at hæmme den ak-
kommodative evne.
Ved nogle patienter ses der en
pseudo esotropi, og disse tilfælde bør
følges tæt, da mellem 10 og 19% udvik-
ler en ”ægte” esotropi over tid.
TEST & MÅLINGER VED PATIENTER
MED ESOTROPI
• Covertesten er essentiel ved alle
synsundersøgelser, også ved mis-
tanke om esotropi. Man bør være
observant i forhold til valg af objekt,
da der skal være et krav til akkom-
modationen i forbindelse med ud-
førelse af testen. Ved små børn kan
man spørge ind til objektet f.eks far-
ve eller form, mens testen foretages,
så patienten bliver ved med at være
opmærksom. Det er helt væsentligt,
idet ikke alle patienter akkommo-
derer for at se på objektet, og i de
tilfælde vil esotropien ikke opstå,
hvilket giver problemer i forhold til
at stille diagnosen og sætte en be-
handling i gang.
• Stereopsis er ligeledes en del af en
minimumssynsundersøgelse, da te-
sten viser indsigt i kvaliteten af det
binokulære syn. Ved patienter med
esotropi vil man mistænke forringet
binokulært syn, og stereopsis-te-
sten vil således være medvirkende
til, at optometristen kan stille en
korrekt diagnose.
• Selve stereopsis objekterne fore-
kommer i forskellige udformninger,
men man anbefalede ikke en særlig
test ved konferencen, udover at op-
tometristen skal tage udgangspunkt
i patientens alder, og hvilke krav det
nu en gang stiller til alle test.
• Hirschberg test skal foretages som
skeleundersøgelse for at bestemme,
hvor stor skelevinklen er. Testen skal
foretages både monokulært & bino-
kulært som ekstra kontrol. I stedet
for at udføre testen med en penlight
kan optometristen anvende sit of-
talmoskop. Når lysmængden øges,
kan det være lettere at se refleksen i
pupillen, samt hvor meget refleksen
er forskudt. Dette kan ellers være
vanskeligt at se, især ved patienter
med en mørk iris. Efterfølgende bør
optometristen neutralisere refleks-
42 | OPTIKEREN
OPTIKEREN | 43
‹
forskydningen ved hjælp af prismer,
svarende til Krimsky testen.
KLINISKE POINTER INDEN FOR
ESOTROPI
• Når en patient med esotropi skal kor-
rigeres for en evt. ametropi, bør man
ikke være ”bange” for at tildele den
maksimale plus. Hvis der er tale om
patienter i førskolealderen, er der ikke
de store krav til at se på afstand.
• Man skal korrigere vha. max. plus
ved esotropi – hermed bliver der
mulighed for binokulær fiksation,
fordi synsakserne rettes op til paral-
lel, og derved er der ingen eso tropi.
• Det er helt essentielt at udmåle sub-
jektiv refraktion meget præcist – og
det kan tage tid, især hvis der er tale
om meget små børn.
• Udmåling af ametropi på børn under
10 år bør altid foretages under cy-
cloplegi, idet man skal afdække den
fulde hyperopi for at sikre den op-
timale udvikling af patientens syns-
funktion.
• Fokus i behandlingen af denne pa-
tientgruppe er at få ”fjernet eso-
tropien”, så patienten kan få mu-
ligheden for at udvikle et normalt
binokulært syn. Det kan derfor være
hensigtsmæssigt at tildele en addi-
tion ved højt AK/A-forhold, da eso-
fori/esotropi på nær altid vil give et
højt AK/A-forhold. Dette indikerer
plus addition, selv om der er tale om
meget unge patienter.
• Hvis der er behov for en bifokal bril-
leløsning, bør man sætte segmentet
højt, gerne midt i pupillen, da pa-
tienten ikke naturligt vil lede efter
additionen. Det er vigtigt at huske,
at behandlingen ikke sættes i værk,
fordi patienten ikke kan akkommo-
dere. Derimod skal behandlingen
rette esotropien op, og derfor skal
patienten ”tvinges” til at bruge additi-
onen ved alle aktiviteter på nær.
• Man skal huske, at der ikke er tale
om modstand mod bifokale glas i
børnehøjde, de tænker ikke på sig
selv som gamle og presbyope, og
det er den eneste løsning til at sikre,
at øjnene rettes op.
• Hvis der er behov for en prismekor-
rektion, kan behovet udmåles ved
hjælp af den alternerede covertest.
• Man kan ligeledes udføre den as-
socierede fori ved hjælp af fiksation
disparitets testen og en prismestav i
en prøvebrille – hermed bestemmes
det antal prismer, patienten har be-
hov for.
• Patienten bør sidde med korrekti-
onsforslaget i 30 minutter og gerne
uden for synsprøverummet i mere
naturlige omgivelser. Hvis der udmå-
les det samme antal prismer, er der
ikke tale om adaptation, og man kan
iværksætte en behandling.
• Efterkontrol er essentiel i forhold til
behandling af esotrope, også selv
om korrektionen ikke ændres. Com-
pliance i forhold til at brillen sidder
korrekt, er essentiel, idet patienten
ikke selv kan se, om behandlingen
bruges efter hensigten.
Esotropi og amblyopi kan hænge sam-
men, og derfor vil jeg ligeledes referere
fra forelæsningerne omkring amblyopi.
INDEN FOR AMBLYOPI
Ved forelæsningerne inden for amblyo-
pi var der blandt andet fokus på to for-
skellige okklusions-metoder: Patching
og atropin. Der var enighed om, at man
skal tage afsæt i hver enkelt patient i
forhold til, hvilken af de to behandlin-
ger der skal sættes i værk.
På konferencen blev der henvist til
forskning, som viste, at okklusion i 2
timer har samme effekt som 6 timer,
hvorimod at det ingen effekt giver, hvis
man okkluderer det ikke amblyope øje i
mindre end en time.
Uanset hvilken okklusions-metode
der vælges, er det vigtigt at fortælle
både patienten og forældrene, at selve
behandlingen strækker sig over længe-
re tid, og man skal møde op til løbende
efterkontroller.
Behandlingsforløbet vil ofte se så-
ledes ud:
a) Behandlingen udvikler sig som for-
ventet (mod 20/20): Fortsætte sam-
me behandling.
b) Behandlingen udvikler sig ikke som
forventet (mod 20/20): Tale med
patienten (og forældrene), om de
rent faktisk gør som aftalt.
Øge antal timer, der okkluderes på
det ikke amblyope øje, hvis behand-
lingen ikke virker efter hensigten.
c) Aldrig stoppe, når patienten har op-
nået 20/20 – først når patienten er
stabil over længere tid, bør behand-
lingen stoppes.
Ud over selve okklusions-behandlingen
er det essentielt, at man også iværk-
sætter et synstræningsprogram, idet
det kan motivere patienten. Der vil ofte
være tale om et relativt langt trænings-
forløb, og synstræningen får patienten
til at opleve at ”han/hun flytter sig” og
bliver bedre og bedre til at bruge sine
øjne, hvilke giver patienten
”blod på tanden”.
O
44 | OPTIKEREN
Kosmetiske glas til svagsyn og almindelige briller. Single, Bifokale, Trifokale, Progressive, Pilotglas og
meget, meget mere.
Se billeder og læs nærmere på www.ds-optique.dk/special-optik
Designers Smart OptiqueVestergade 9, 4600 Køge
+45 2444 5645 [email protected]
Op til
75% tyndere brilleglas!
Det er aldrig for sent at behandle en
amblyop patient, men jo ældre patien-
ten er, jo længere tid tager det – derfor
skal patienten være meget motiveret
for at starte i et behandlingsforløb.
KLINISKE POINTER INDEN
FOR AMBLYOPI
• Ved mistanke om amblyopi bør man
altid undersøge, om der er excen-
trisk fiksation, idet det har betydning
for behandlingen af amblyopien.
• Ved patienter med amblyopi skal
man være meget præcis omkring
udmåling af visus. Nogle optome-
trister udmåler visus ved at isolere
en optotype og kan forbedre visus
markant.
• Man bør udmåle den subjektive re-
fraktion så korrekt som muligt, også
selv om der er nedsat visus på det
amblyope øje. Dog skal man være
observant i forhold til, at der kan
opstå aniseikoni ved fuld korrektion
af amblyopi.
• Patienten skal tilvænne sig den
subjektive refraktion, inden der be-
handles for amblyopi, idet det giver
det bedste udgangspunkt i forhold
til den videre amblyopi-behandling
– med andre ord skal patienten skal
okkluderet i kortere tid.
• Ca. 25% får optimal behandling blot
ved tildeling af korrekt refraktion,
hvis man ser på børn mellem 7 og
10 år.
• Der opleves ofte problemer med
compliance inden for behandlin-
gen af amblyopi. Det er vanskeligt
at kontrollere ”hjemme-træningen
med okklusion”, og hvis behand-
lingen ikke forløber som forventet,
skal man spørge ind til, hvordan der
”hjemmetrænes”.
• Forskningen tyder på, at okklusion i
weekenden har samme effekt som
okklusion løbende i alle ugens dage
– det kan have betydning i forhold
til børnenes skolegang og fritidsakti-
viteter.
OPSAMLING EFTER HJEMKOMST
FRA NEW ORLEANS.
Der er ingen tvivl om, at jeg har fået en
masse viden med hjem fra de 18 spæn-
dende forelæsninger i New Orleans, og
det har ikke været muligt at ”komme
hele vejen rundt” i de to artikler.
Jeg vil dog afslutte med en kort op-
samling af de kliniske pointer, der var
på tværs af de forelæsninger, som jeg
deltog i, og som direkte kan anvendes i
den daglige kliniske praksis:
• Man skal foretage en grundig
anamnese.
• Målinger og test, som blev nævnt ved
alle de forelæsninger, jeg deltog i:
- Covertesten skal foretages for at
få indsigt i, om patienten har fori
eller tropi.
- Fixation disparitet skal foretages
som suppressionstest.
- Stereopsis skal foretages for at få
indsigt i kvaliteten af binokulære
syn.
- Subjektiv refraktion skal udmåles
præcist og omhyggeligt – det er
essentielt, uanset hvilken patient
der er tale om.
- Associeret fori foretages i en prø-
vebrille, gerne med en prismestav,
når man skal korrigere ved hjælp
af prismer.
• Max. minus – ved underkorrektion
af myopi er der øget risiko for, at pa-
tienten udvikler yderligere myopi.
• Max. plus til hyperope – og gerne en
addition uanset alder, hvis max. plus
giver patienten gener på afstand.
• Løbende efterkontrol af den iværk-
satte behandling for at sikre, at be-
handlingen har den tilsigtede virk-
ning.
• Compliance inden for brillekorrekti-
on er ikke optimal, og man bør sikre
sig, at patienten anvender sin be-
handling efter hensigten – gerne ved
løbende efterkontroller.
INTERNATIONAL KONFERENCE
OPTIKEREN | 45
Fra optiker til manager – Vi søger nye medarbejdere
brillen.de er SuperVista AGs tyske brand og er den eneste hybridoptiker i Europa. Den store forskel fra alle andre udbydere er den unikke kombination af online mar-kedsføring og salg gennem et netværk af lokale optikere (mere end 800 i Europa allerede). Således vinder SuperVista AG de kunder tilbage, som de store kæde-butikker har tabt.
Med egen produktion af individualisere-de freeform flerstyrkeglas og stel er det muligt for kunden at købe briller til online priser, men også få glæde af en lokal op-tikers knowhow og gode service.
Konceptet er utroligt succesfuldt ikke kun i Tyskland, men også Østrig, Spa-nien og Storbritannien og vil nu udvide til Skandinavien. Vi planlægger at åbne et kontor i København og søger motiverede medarbejdere til vores team.
Dine opgaver
Selvstændig erhvervelse af optikere for at opbygge et landsdækkende netværk af lokale partnere
Skoling af partnerne i hybridsystemet og den nødvendige software
Støtte af partnere som del af en daglig rutine Etablering af nationale teams til part nersupport
Det kan du
Du er uddannet optiker og en ekspert i faget
Du har et medfødt salgstalent
Du tænker som en iværksætter og kan begejstre nye kunder og medar bejdere med vores system
Vi tilbyder
Et ungt, internationalt og motiveret arbejdsmiljø
Aflønning efter præstation
Være med fra start i et nyt koncept inden for optikerbranchen
Er du interesseret i stillingen, bør du sende din ansøgning med mulig ansæt-telsesdato til [email protected]
SILMO 2016KLAR MED SPÆNDENDE NYHEDER
Den 23. september 2016 åbner branchens markedsledende
messe i Paris. Mere end 100 nye firmaer er klar til at møde nys-
gerrige og seriøse indkøbere fra hele verden. Dertil kommer
det store udbud inden for alle sektorer i optikbranchen.
EXPERIENCE STORE
Her er der fokus på de nye digitale muligheder, der er for at skabe in-
teraktive oplevelser i butikken. Det giver den enkelte optiker mulighed
for at udvikle nye serviceområder til at forbedre kontakten til kunderne.
SILMO ACADEMY
Her er der mulighed for at udvide den faglige kunnen og deltage i dis-
kussioner.
ÅRETS TEMA ER LÆSNING:
Lørdag den 24. september fra 10.00 til 13.00:
Læsning og læseprocesser.
Søndag den 25. september fra 10.00 til 13.00:
Læseprocesser hos børn og voksne.
Mandag den 26. september fra 10.00 til 13.00:
Specifikke læseprocesser hos ældre mennesker
– en udfordring for folkesundheden.
Se programmet på: silmoparis.com
46 | OPTIKEREN
UDDANNELSE
NYE KOLLEGAER I DEN OAF ANETTE RISTORP OHLSEN, OPTOMETRIST, MASTER I VOKSENLÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING,
UDDANNELSESKOORDINATOR VED PBA. I OPTOMETRI, KEA
Den 1. august 2016 startede der en masse unge optometriststuderende i deres første praktikperiode.
De har gennemført deres 1. & 2. semester på skolen og har ventet længe på endelig at prøve alt det, de
har lært, på ”rigtige patienter i det virkelige liv”. Praktikanterne er ligeledes de første studerende, der
påbegyndte deres rejse i den forunderlige optometriske verden under den nye studieordning, der tråd-
te i kraft den 1. august 2015. Det har givet mig anledning til at skrive lidt omkring, hvilken betydning
det vil få i forhold til krav og forventninger i den kommende første praktikperiode samt baggrunden for
ændringerne i den nye studieordning.
Ændringerne i studieordningen bety-
der, at de krav og forventninger, man
tidligere har haft til de kommende
førsteårs praktikanter, nu vil være lidt
anderledes.
Tidligere har praktikanterne skullet
opøve en rutine inden for alle målin-
ger i en synsundersøgelse.
Det vil sige, at der var fokus på den
brede viden inden for en bred vifte af
emner, men det gav ikke nødvendigvis
den store indsigt i, hvad man kunne
bruge måleresultaterne til og derfor
heller ikke, hvilken korrektion patien-
ten havde brug for.
Fra den 1. august 2016, vil prak-
tikanterne kunne håndtere de fleste
patienter, der kommer ind i klinikker-
ne og skal have løst et basalt visuelt
problem.
De er klædt på til at hjælpe en pa-
tient med en ikke korrekt korrigeret
ametropi og kan løse akkomodative
problemer for ikke-presbyope patien-
ter samt tage hånd om de presbyope
patienter. Derved kan de hjælpe langt
den største del af det patientgrundlag,
man vil finde i en almen klinik i den
optometriske verden.
Derimod vil praktikanterne ikke
have den dybe indsigt i det binokulære
system, da undervisningen nu befin-
der sig primært på 4. og 5. semester.
Derfor er der intet krav til at få rutine
inden for udmåling af eksempelvis fori,
tropi og vergenser. Praktikanterne skal
opøve en rutine i at foretage en cover-
test, som vi anser som en del af en ba-
sal synsundersøgelse.
KRAV OG FORVENTNINGER I DEN KOMMENDE FØRSTE PRAKTIKPERIODE
ÆNDRINGER I DEN NYE STUDIEORDNING
I forbindelse med revideringen af studieordningen blev kerneområdet
Optometri delt i tre uddannelseselementer:
Uddannelseselementer
1. & 2. semester Refraktion 1
Refraktion 2 & Ergooptometri
4. & 5. semester Binokulært syn 1 & Svagsyn
Binokulært syn 2 & Skelen
4. & 5. semester Kontaktlinser
Årsagen til ændringen i studieordning
er at give de studerende mulighed for
at starte med den basale optometriske
viden på 1. semester og arbejde sig vi-
dere mod det mere avancerede afslut-
tende niveau på 5. semester.
Emnerne på de forskellige semestre
er placeret i grupper, og der er fokus
på, at der skal være en tydelig sammen-
hæng for de studerende, så det giver
mening i forhold til de patienter, der
skal have løst deres visuelle problemer i
klinikkerne.
Forskning på området viser desuden,
at selv helt basale emner er mere end
vanskelige at få til at give mening, når
OPTIKEREN | 47 OPTIKEREN | 47
NYE KOLLEGAER I DEN O PTOMETRISKE VERDEN
man ikke kan forstå, hvorfor et emne
er relevant i forhold til den virkelighed,
der venter lige rundt om hjørnet. Det
er derfor den største årsag til ændrin-
gerne i den nyeste studieordning – den
faglige viden skal give mening og skal
kunne anvendes allerede i 1. praktik-
periode.
Derudover har det været hensigten,
at de studerende opnår en dyb viden
inden for sammenhængende emner
fremfor en bred viden indenfor mange
forskellige emner, som ikke nødven-
digvis har den store sammenhæng.
Inden for Refraktion & Binokulært
syn er undervisningen tilrettelagt efter
det visuelle hierarki.
1. valg: Man skal først korrigere
patientens ametropi.
‹
UDDANNELSE
48 | OPTIKEREN
Visuelle hierarki Undervisningsemnerne
1. semester Grundlæggende
element inden for
Refraktion 1 & 2.
Korrektion af
patientens ame-
tropi
• Anamnese
• Visuel evne
• Det emmetrope øje
• Ametropier
• Udmåling af ametropi
• Korrektionsprincipper i forbindelse
med ametropierne
• Epidemiologi i forbindelse med
ametropierne
2. semester Hvis korrektion af
ametropi ikke er
tilstrækkelig i
forhold til at løse
patientens klager.
Indsigt og korrek-
tion af det mono-
kulære system.
• Akkommodation
• Akkommodative anomalier
• Korrektionsprincipper i forbindelse med
akkommodative anomalier
• Presbyopi
• Korrektions principper i forbindelse med
presbyopi
• Ergooptometri
3. semester • Korrektionshierarki
• Problemorienteret synsundersøgelse
• Vergens
• Vergens anomalier
• Korrektionsprincipper i forbindelse med
vergens anomalier
• Primær samt sekundær anomali
• Patologi knyttet til akkommodations- og
vergensanomalier
• Psykofysik
• Svagsyn og svagsynshjælpemidler
4. semester Hvis korrektion
af ametropi og
det monokulære
system ikke er til-
strækkelig i forhold
til at løse patien-
tens klager.
Indsigt og korrek-
tion af det binoku-
lære system.
• Forskellige former for amblyopi
• Korrektionsprincipper i forbindelse med
amblyopi
• Comitant og incomitant skelen
• Undersøgelsestekniker inden for skelen
• Korrektionsprincipper i forbindelse med
skelen
De praktikanter, der starter i forretnin-
gerne den 1. august 2016, har gennem-
ført undervisningen i 1. og 2. semester.
De har således opnået en dyb viden
omkring udmåling og korrektion af
forskellige problemstillinger inden for
ametropierne, de akkommodative ano-
malier, presbyopi og ergooptometri.
Det er givet, at der er tale om en
teoretisk viden, idet den praksisnære vi-
den først rigtig kommer i spil i starten af
august, når praktikanterne kaster sig ud
i ”det virkelige liv” og skal håndtere de
rigtige visuelle problemer, som deres
kommende kunder, klienter og patien-
ter vil præsentere dem for.
Desværre er nogle af de nye prak-
tikanter allerede blevet mødt med en
undren over, ”hvad de ikke kan”, men
som jeg tidligere har beskrevet, er det
helt bevidst set ud fra et læringsmæs-
sigt synspunkt, og jeg håber hermed at
have fået kastet lys over, hvorfor det er
den mest hensigtsmæssige tilgang til
den nye fagre verden, når man er ny-
begynder inden for det optometriske
virkefelt.
2. valg: Hvis korrektion af ametropi ikke
er tilstrækkelig i forhold til at
løse patientens klager, under-
søges det monokulære system,
og man iværksætter eventuel
behandling.
3. valg: Hvis 1. og 2. valg heller ikke er
tilstrækkeligt, undersøges det
binokulære system, og man
iværksætter evt. behandling.
For at opnå tilstrækkelig viden inden
for elementerne i det visuelle hierarki
er der udarbejdet en række undervis-
ningsemner. Den følgende tabel er en
overordnet oversigt over de emner,
som de studerende vil blive præsente-
ret for i løbet af deres studie inden for
faget Optometri: Refraktion & Binoku-
lært syn:
O
‹
Partnerskab med os kan gøre enhver grøn af misundelseMulighederne har aldrig været bedre for at blive partner i Louis Nielsen og få sin egen butik
Det seneste år har været endnu et gyldent år i vores 38-årige historie. Vi så 15% flere kunder end året før.
For første gang solgte vi mere end en halv million par briller på et år og sidder solidt på en tredjedel af brille-
markedet i Danmark. Og med en samlet omsætning på 869 millioner kroner er vi også Danmarks største op-
tikerkæde målt på salget i kroner og øre! Med på holdet har vi også fortsat verdens største privatejede op-
tikerkæde, Specsavers, som sidste år solgte næsten 20 millioner par briller og omsatte for over 19 milliarder
kroner. Det er facts, der kan gøre de fleste i både optikerbranchen og detailhandlen grønne af misundelse.
I Louis Nielsen er vi i dag ca. 115 partnere og medejere i vores butikker, men lige nu er mulighederne bedre end no-
gensinde for, at du også kan få chancen. Både hvis du er en dygtig og professionel optiker med fagligheden i top,
eller hvis du hører til blandt landets skarpeste og mest servicemindede sælgere i detailhandlen. Grib chancen nu!
Kontakt Karsten Spaabæk allerede i dag på telefon 3038 3995 eller e-mail: [email protected]. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt. Se mere om os på www.louisnielsen.dk
Optikeren_September_210x297.indd 1 04/08/16 14.55
KLUMME
eg ser mig selv som en helt al-
mindelig optiker, der tager man-
ge synsprøver, sælger en masse briller,
og gerne vil give den bedste oplevelse
og det bedste syn til alle mine kunder.
Jeg er nu tilbage i butikslivet efter 5 år
med andre fokusområder, hvilket har
lært mig at få handlet på tingene, i stedet
for som tidligere, blot at ærgre mig over
tingenes tilstand.
En gang imellem har jeg oplevet no-
get mærkeligt under synsprøven, noget
som har sat en masse tanker i gang –
kunder som for mig at se har fået en fejl-
agtig diagnose med læseproblemer.
Denne gang var det en ung mand på
24 år, som jeg lavede synsprøve på. Han
kom vist ind i butikken som tidsfordriv
uden nogen rigtige klager. Han havde
lidt ondt i hovedet en gang imellem,
men det mente han ikke havde noget
med synet at gøre. Han havde ikke fået
tjekket sit syn tidligere. Jeg målte 3 exo
på afstand stort set plan i #7A, men 10-
13 exo på nær (målt med forskellig styr-
ke), lave fusionsreserver og et højt LAG
på 2,50.
Jeg kan se, at hans forudsætninger
for at læse/se på nær er meget nedsat,
ift. hvad de burde være. Jeg kan ikke
vide, om hans syn er eneste faktor for,
at han var konstateret ordblind. Men jeg
har da min mistanke om, at hvis jeg eller
en anden optiker havde lavet synsprø-
ve på ham, da han var 6, 8 eller 10 år
gammel og havde korrigeret ham med
læsebriller eller synstræning, så var det
slet ikke sikkert at han havde været kon-
stateret ordblind. Jeg forestiller mig, at
med en diagnose som ordblind har man
masser af nederlag og begrænsninger
med i rygsækken.
En anden gang for omkring 7 år si-
den lavede jeg synsprøve på en 17-årig
pige. Hun havde på nær så mange eso
og dårlige reserver, at hun så dobbelt på
nær. Hun havde gået på flere forskellige
specialskoler og var tydeligt mærket af
mange nederlag. Tænk at det ikke var
konstateret tidligere!
Det gjorde ondt i mit hjerte at tænke
på, så nu har jeg sat mig for, at jeg vil
gøre mit til, at der ikke skal findes flere
som dem – altså ikke flere børn eller
unge, som får en diagnose som ord-
blind, koncentrations- eller læsebesvær,
som reelt set kun har dårligt syn eller
samsyn.
Jeg håber, at også vi almindelige
optikere tør tage synsprøver på børn,
fra de starter i skole. De optikere, som
laver synstræning, er lige nu langt foran
mange af os andre. De tør lave synsprø-
ver på børn og hjælper mange børn af
med samsynsproblemer – det skal vi
også turde. Ifølge vores autorisation må
vi gerne lave synsprøve, blot ikke udle-
vere korrektionen uden at have en læge
evt. øjenlæge inde over, indtil barnet er
fyldt 10 år. De fleste børn lærer at læse
i 0. eller 1. klasse, hvor de jo kun er 6-7
år. Hvis de skal vente med at få tjekket
deres syn af en optiker, til de er 10 år, og
de har samsynsproblemer, kommer de
rigtig langt bagud, hvilket kan være svært
at indhente. Hvis barnet kommer op til
en øjenlæge, bliver samsynet jo alligevel
ikke tjekket – det er kun os, som gør det.
I første omgang ved jeg godt, det
ikke er så økonomisk attraktivt at sælge
børnebriller. Men forældre i dag lever
ofte igennem deres børn, så hvis bør-
nene bliver behandlet godt, så kommer
resten af familien til samme optiker –
sådan kan man få kunder for livet. Og
dem er der rigtig mange penge i. Selv
hvis man henviser til en kollega, som
laver synstræning, vil kunderne normalt
komme igen hos den optiker, der kon-
staterede problemet, når der skal købes
briller. Hvis ikke man vil henvise til en
anden optiker, må man selv i gang med
at undersøge, hvordan man i butikken
kan lave synstræning. Men vi må ikke
fokusere så meget på hverken tiden eller
økonomien, at vi ikke tager os ordentligt
af alle kunder og får vejledt alle på en
ansvarsfuld måde.
Når det gælder voksne kunder, gør
vi rigtig meget for at få lov til at tjekke
deres syn efter ca. 2 år, hvorfor skal det
være anderledes for børn?
Jeg vil arbejde på, at vi som optikere
kan få flere børn ind bag vores phorop-
ter og håber, I står klar til at modtage
dem.
Mit mål er: Der må ikke være børn el-
ler unge, som får en diagnose som ord-
blind, koncentrations- eller læsebesvær,
hvis de reelt set kun har dårligt syn eller
samsyn.
Venlig hilsen
Laila Rohde Hougaard, optometrist,
NYT SYN Viborg
Jeg vil arbejde på, at vi som optikere kan få flere børn ind
bag vores phoropter og håber, I står klar til at modtage dem.
50 | OPTIKEREN
O
OPTIKEREN | 51
‹
Unique adjustablefocus technology.
TM
Adlens’ unique dual lens technology offers an adjustable solution for the correction of near, intermediate and distance vision. Each lens can be adjusted independently to suit the wearer’s needs for both eyes.
Adlens Select™ offers an adjustable power range from -4D to +5D, ideal for the correction of farsightedness.
www.adlens.comFor mere information, venligst kontakt Lars Fønss på 30 91 17 69 eller [email protected]
Pentavägen 5B, 187 30 Täby, Sweden, 89 88 28 23, [email protected], dcompanynordic.com
DK signatur.indd 1 2016-06-06 11:06:21
©2016 Adlens Ltd. ADLENS® & ADLENS SELECT™ are trademarks of Adlens Ltd.
reading
digital devices
magnification
Optikeren_Advert Denmark_PRINT_rev1.0.indd 1 29/07/2016 16:44
52 | OPTIKEREN
UDDANNELSE
OPTOMETRIUDDANNELSEN POPULÆR SOM ALDRIG FØRI år er den videregående uddannelse til optometrist topscorer på antal ansøgninger på Erhvervs-
akademi Dania. 20-årige Mathilde Fuhr Frandsen fra Randers er en af de mange unge, som er
blevet lokket til et studie med både biologi, mennesker og gode jobmuligheder.
/// AF ANNE-METTE GYLDENLØV, JOURNALIST, KOMMUNIKATION & MARKETING, ERHVERVSAKADEMI DANIA
en videregående ud-
dannelse til optome-
trist er populær som
aldrig før. Mens kun
19 valgte uddannelsen
i 2011, er 98 unge optaget på uddan-
nelsen i år. Alene fra sidste år til i år
er 27 procent flere blevet optaget på
den 3½-årige professionsbachelorud-
dannelse på Erhvervsakademi Dania.
En af de nye studerende er 20-årige
Mathilde Fuhr Frandsen. Siden hun var
helt lille, har hun haft samsynsproble-
mer og set dobbelt. Trods tur til øjen-
læge var det først ved et besøg ved
optiker Birger Larsen ved Slotsoptik i
Randers, at det blev opdaget i 6. klasse.
”Indtil da havde jeg rigtig svært ved
at læse. Pludselig kunne jeg se ordene,
så det forandrede rigtig meget,” smiler
Mathilde Fuhr Frandsen, der netop er
blevet færdig som student på Randers
Statsskole.
OPTIKERARBEJDE BEKRÆFTER
STUDIEVALG
Siden hun fandt ud af, at optometriud-
I løbet af fem år har
79 procent flere valgt
uddannelsen til opto-
metrist. En af de kom-
mende studerende er
20-årige Mathilde Fuhr
Frandsen fra Randers,
som på egen krop har
oplevet, hvilken forskel
en god optiker kan gøre.
Foto: Dania.
D
OPTIKEREN | 53
dannelsen var den rigtige vej, har hun
læst kemi op som enkeltfag ved siden
af 3.g, fået job ved netop Slotsoptik,
som opdagede hendes samsynspro-
blem, samt fået styr på de første seks
måneder af studiets i alt 1½ års praktik.
”Jeg kan godt lide at være på for-
kant,” griner Mathilde Fuhr Frandsen,
der derfor siden april har rettet briller
til, lavet trykmålinger og synsscreening,
samlet briller, udmålt glas og mærket
dem op.
”Nu har jeg arbejdet med håndvær-
ket og lært rigtig meget. Jeg tror, at
det bliver en fordel på studiet, samtidig
med at jeg virkelig har fået bekræftet,
at det er det rigtige felt for mig. Blan-
dingen af mennesker, biologi og fysik
er helt perfekt. Men jeg glæder mig
til at få teori på og mere viden om de
ting, vi gør i butikken,” siger hun.
FULD BESKÆFTIGELSE OG
KANDIDAT LOKKER
Hun tror, at studiet oplever stor po-
pularitet, fordi det er anderledes end
mere almindelige studier som f.eks. in-
geniør eller lærer. Samtidig er det ikke
uvæsentligt, at der er et job for enden
af studietunnelen. På landsplan er kun
0,5 procent af alle optometrister ledige
i øjeblikket, og det betyder noget, me-
ner den kommende studerende.
”Jeg vil ikke bare tage en uddan-
nelse uden at kunne få et godt og
spændende job bagefter. Det er vigtigt
og betyder meget, at jeg kan få et job
bagefter, og det kan jeg som optome-
trist,” siger Mathilde Fuhr Frandsen.
Efter studiet ved Erhvervsakade-
mi Dania vil hun gerne læse videre på
kandidaten i optometri og synsviden-
skab på Aarhus Universitet.
”Den åbner op for nogle andre døre
som f.eks. at arbejde på et sygehus
med forundersøgelser. Der kommer
flere og flere optikerforretninger, og
det øger konkurrencen, så faget bliver
mere sælgerorienteret, og selv om jeg
er en god sælger, vil jeg gerne have så
mange muligheder som muligt. Syge-
huset kunne være en spændende mu-
lighed,” forklarer Mathilde, der i første
omgang bare glæder sig til studiestart
til september.
I alt er 1153 nye studerende blevet
optaget på Erhvervsakademi Dania,
195 studerende er blevet optaget på optometristuddannelsen samlet, og de
fordeler sig nu med lige mange på hvert erhvervsakademi.
Aldrig har der været så mange optagne studerende, mens uddannelsen har
været en professionsbacheloruddannelse. I 2015 var optaget på 175, dvs. en
stigning på knap 12%, mens det i forhold til 2014 er en stigning på hele 77%.
Dermed har fagets store satsning på at få udbredt kendskabet til uddannelsen
givet gevinst og samtidig sikret fremtiden for faget.
Samtidig kan vi oplyse, at næsten alle fra årgang 2015 har fået praktikplads til
første praktikperiode med start den 1. august 2016. Skulle der være virksom-
heder, der kunne tænke sig en praktikant i perioden fra nu og frem til den 30.
januar 2017, kan de kontakte praktikvejlederen på de to erhvervsakademier:
Even Forwald, KEA, [email protected], og Vibeke Bak, EADania, [email protected]
STUDERENDE VISER STOR INTERESSE FOR OPTOMETRISTUDDANNELSEN!
0
20
40
60
80
100
120
og der er stadig få ledige studieplad-
ser på optometrist-uddannelsen og
på andre af Danias 20 videregående
uddannelser.
2011 2012 2013 2014 2015 2016
Optagne studerende på Professionsbachelor i optometri
19 21
45
57
77
98
Af Per Michael Larsen, formand for Optikerforeningen
O
STRATEGIUDVIKLING
HÅB OG TRO SKABER IKKE VÆKST
- PLANLÆGNING GØRMon ikke alle optikbutikker har et ønske om vækst i omsætning og vækst på deres bundlinje?
Men der er som oftest langt fra et ønske til at opnå det ønskede, hvilket kræver handling og
planlægning. Medmindre man satser på held og tilfældigheder.
/// AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION
om Skovbon, adm.
direktør for NYT SYN
ønsker ikke at satse
på held og tilfældig-
heder. Derfor har han
sat gang i forskellige initiativer, der fo-
kuserer på, hvordan NYT SYNs eksiste-
rende og kommende butikker kan ar-
bejde med strategiudvikling og vækst.
”Det er min erfaring, at de butikker,
der har en klar plan for, hvad de vil
med deres butik klarer sig bedst. For at
opnå den ønskede vækst, er det afgø-
rende, at hver enkelt butik fastlægger
nogle konkrete mål og en vækstplan
for at styrke såvel den samlede om-
sætning som vækst på bundlinjen.
Derfor har vi indgået et samarbejde
med en dygtig forretningscoach, der
samtidig har stor erfaring med optiker-
branchen. Sammen har vi udviklet en
model, der hjælper den enkelte optiker
til at konkretisere en sådan handlings-
eller forretningsplan, og de af vores
butikker, der har valgt at investere tid
og kræfter i et sådant strategiforløb,
har haft en markant vækst,” siger Tom
Skovbon.
FREMTIDSSIKRING AF BUTIKKEN
Lise Reese, indehaver i NYT SYN Ham-
mel etablerede sin butik i 2007, og har
haft vækst hvert år. Alligevel valgte
hun for 2½ år siden at gennemføre en
strategiproces med NYT SYNs strategi-
rådgiver, og siden er top- og bundlinje
fortsat med at vokse hvert år. Hun vil
hellere investere i sin butik, mens det
går godt, fremfor når omsætningen er
T
54 | OPTIKEREN
OPTIKEREN | 55
- PLANLÆGNING GØR
Lise Reese NYT SYN Hammel havde haft vækst
seks år i træk. Alligevel valgte hun for 2½ år siden
at gennemføre en strategiproces med NYT SYNs
strategirådgiver, og siden er top- og bundlinje
fortsat vokset hvert år. Hun vil hellere investere,
mens det går godt, fremfor når omsætningen er
dalet flere år i træk, og der er meget, der ikke kø-
rer, som det skal.
Kent Sørensen, indehaver af NYT SYN i Aars,
havde været væk fra optikerfaget i et par år, da
han skulle starte en butik fra bunden af. Han var
lidt skeptisk over, at det blev stillet som et krav,
at han, udover de øvrige opstartsomkostninger,
skulle investere tid og penge i en strategiproces.
”Men det viste selvfølgelig også, at kæden var
ambitiøs på mine og egne vegne, så jeg kunne
også se det positive i det.”
Kent Sørensen tror, det er meget få, der kan
gennemføre en strategiproces uden hjælp, og at
det er vigtigt at have en sparringspartner som ka-
talysator, der sætter gang i tanker og handlinger
og samtidig holder én sporet.
NYT SYN i Aars, fik hjælp af NYT SYNs
forretningscoach til at udarbejde en
strategiproces. ”Jeg er gået helhjertet
efter strategien, og det har sparet mig
for utroligt mange bekymringer og for at
rende i alle mulige retninger.”
LISE REESE
KENT SØRENSEN
dalet flere år i træk, og der er meget,
der ikke kører, som det skal. For ellers
kan det være for sent.
”På et eller andet tidspunkt flader
kurven ud, og der kommer der en na-
turlig stilstand for de fleste butikker,
men jeg ønsker at være på forkant og
at udvikle fremfor at afvikle, og jeg be-
tragter en strategiproces som en frem-
tidssikring og en helgardering, der skal
sikre fortsat vækst.”
Lise Reese mener, at for at en stra-
tegiproces skal lykkes, skal man bruge
en person, man har tillid til.
”Man skal turde komme ud på det
dybe vand og have modet til at se ens
svage sider i øjnene og udvikle dem,
for man bør ikke kun fokusere på at
udvikle de stærke sider. Det er ikke rart
at være ude, hvor isen er tynd, men det
er der, jeg lærer mest.”
PROCESSEN
NYT SYNs forretningscoach forholder
sig individuelt til hver butik, da hver
forretning har sit særlige udgangs-
punkt, og man er forskellige som per-
soner.
”Der er ikke tale om raketvidenskab,
men han er god til at se hver butiks
potentiale og udviklingsmuligheder,
og det er en kæmpe fordel, at han har
stort branchekendskab, og så ved han
hvilke teknikker og arbejdsmetoder, der
virker forskellige steder i processen.
Man får hjælp og sparring undervejs,
men det bliver ikke lavet for én,” lyder
det fra Lise Reese.
Man kan ikke have det hele i ho-
vedet, og for Lise Reese, som ikke er
særlig excel-agtig, var det f.eks. guld
værd at få hjælp til udarbejdelse af en
overskuelig fokus-handlingsplan, hvor
man for hvert enkelt hovedområde
og delaktivitet kan se målsætning, og
hvem der er ansvarlig.”
Kent Sørensen brugte to arbejds-
dage med strategirådgiveren med 3-4
ugers mellemrum.
”Det var mega svært. Jeg skulle
forholde mig til masser af ting. F.eks.
hvad skal butikken stå for? Hvilke med-
arbejdere skal jeg bruge? Hvad skal de
kunne fagligt, og hvordan skal deres
personlighed være? Det er lidt lige-
som, når man som slalomløber, sving
for sving, inspicerer banen, inden man
sætter i gang. Når først hverdagen er i
gang, er det svært at finde tid til at sæt-
te sig ned og finde ud af, hvad man vil,
så derfor har jeg været utroligt glad for
strategiprocessen, som har hjulpet mig
til at nå mine mål.”
FORTSAT VÆKST OG MENTALT
OVERSKUD
I NYT SYN Hammel er væksten fort-
sat, og Lise Reese tror, at det i høj grad
skyldes, at kunderne oplever masser af
energi og glæde i butikken, og at det
medfører et mentalt overskud, som alle
kan mærke. Hun føler, at hun har taget
styring på forretningens fremtid frem-
for at lade sig styre.
I Aars er strategien rygraden, og bu-
tikken har fået en klar profil og meget
tilfredse kunder.
”Jeg er gået helhjertet efter strate-
gien, og det har sparet mig for utroligt
mange bekymringer og for at rende i
alle mulige retninger.”
Kent Sørensen bruger også planen
som dialogværktøj. I opstarten
over for nye medarbejdere, så
‹
56 | OPTIKEREN
MÅL MED STRATEGIPROCES
Når NYT SYNs butikker gennemfø-
rer en strategiproces med kædens
faste forretningscoach, er proces-
sen og strukturen ens, men den ta-
ger udgangspunkt i hver enkelt bu-
tiks individuelle forhold, og målene
er følgende:
• Skabeetstærktfundament,der
differentierer dig lokalt og sikrer
muligheder for en succesfuld for-
retning.
• Skabeklarhedompassionen,der
får dig/jer til at drive virksomhed.
• Skabeklarhedoverforretningens
vision, mission og værdier.
• Analyseredennuværendesitua-
tion for at vurdere muligheder og
problemstillinger samt planlægge
de fremtidige indsatser hen imod
forretningens succes.
• Udarbejdeenfokus-/handlings-
plan, der støtter op om proces-
sen, før-under-efter.
• Afstemmeforventningermellem
kæden, ledelsen, partnerne og
butikkens medarbejdere.
Få strategien til at leve i organisa-
tionen gennem kommunikation,
ledelse og en stærk kultur, der mo-
tiverer den valgte strategi.
de på et kvalificeret grundlag kunne
vurdere, om de kunne se sig selv i hans
butik. Og i dagligdagen. F.eks. hvis der
er noget, der er gået mindre godt over
for en kunde, og det er hans erfaring,
at det giver en konstruktiv snak, der
ikke bliver personlig og ubehagelig.
VÆKSTMOTORER
”Udover strategiprocessen, som den
enkelte butik gennemfører ved behov,
har vi udviklet en såkaldt vækstmotor,
som er navnet på den proces, som vi
tilbyder alle kædens medlemmer for at
udvikle den individuelle plan, der skal
danne grundlaget for væksten. Det er
en proces og et dialogværktøj, hvor
den enkelte butik, i samarbejde med
andre butikker, drøfter, hvad der kon-
kret er muligt at planlægge i den enkel-
te butik – altså en slags ERFA udvikling
mellem optikere. Hertil er der også
koblet salgs- og markedsføringsaktivi-
teter, hvilket samlet kan resultere i en
lokal handlings- og markedsførings-
plan,” siger Tom Skovbon.
En vækstgruppe mødes hver tredje
måned og består af 6-8 indehavere,
som er sammensat efter hvilke butik-
ker/indehavere, der passer sammen.
Gruppen koordineres af en såkaldt
Vækstkatalysator, der er en velanset
indehaver, som de øvrige indehavere
har tillid til. Blandt de emner, der drøf-
tes, er, hvordan der skabes vækst over
for nye kunder (segmenter, produkter
og synergi), vækst blandt eksisteren-
de kunder (sælge op og loyalitets-
program) samt vækst på bundlinjen
(finansieringsløsninger, momsfradrag
og nøgletal). Målet er, at hver butik
får lavet en plan, der kan give 10-20
% vækst på top- og 20-30 % vækst på
bundlinjen.
Kim Wichmann, NYT SYN i Svend-
borg, har i en periode været vækstkata-
lysator.
”Der er en stor grad af åbenhed og
villighed til at blotte sig og smide sine
målsætninger og tal på bordet. Har
man fx udfordringer med sine med-
arbejdere, sin markedsføring, eller har
man nogle faglige spørgsmål, får man
næsten altid konkret hjælp, man kan
bruge.”
”Jeg er selv lidt af en talnørd, og
uden at pege fingre af nogen, kan man
sammenligne de andres tal med ens
egne og få inspiration til, hvor man kan
hente besparelser, eller hvor man kan
indsætte ressourcer for at få effekt. Og
selv om der er forskel på butikkernes
størrelse, kan man lære noget af hin-
anden alligevel.”
Kim Wichmann, NYT SYN i Svendborg,
deltager i NYT SYNs vækstmotormøder,
som er navnet på den proces, som tilby-
des kædens medlemmer for at udvikle
den individuelle plan, der skal danne
grundlaget for væksten. Det er en proces
og et dialogværktøj, hvor den enkelte
butik, i samarbejde med andre butikker,
drøfter, hvad der konkret er muligt at
planlægge i den enkelte butik.
KIM WICHMANN
STRATEGIUDVIKLING
‹
O
OPTIKEREN | 57
Colour. Clarity. Detail. At Maui Jim, we’re dedicated to bringing more colour to your life with PolarizedPlus2®
lenses that enhance clarity, reduce glare, and highlight depth and dimension.
Maui Jim Sunglasses won’t change the world, they’ll change the way you see it.
Recommended as an effective UV filter for the
eyes and surrounding skin.
©2016 Maui Jim, Inc.
Available in prescription. STYLE SHOWN: FRIGATE
MJ August 2016 Advert Optikeren.indd 1 05/08/2016 12:20
UDDANNELSE
en 28. juni 2016 var en
stor dag for optome-
trien i Danmark. 2 års
hårdt arbejde for de 12
optometrister, der valg-
te at starte på 1. hold af den nye kan-
didatuddannelse i Optometri og Syns-
videnskab, blev afsluttet med en festlig
dag på Aarhus Universitet.
Institut for Folkesundhed på Aarhus
Universitet havde inviteret til dimission for
en masteruddannelse og fem kandidat-
uddannelser, deriblandt vores kandidat-
uddannelse i Optometri og Synsviden-
skab. Allerede i de indledende taler blev
de flere end 100 dimittender og deres
mange pårørende mindet om, at netop
denne dag var en helt særlig dag, og da
talen fra dimittenderne blev holdt af Signe
Krejberg Jeppesen, cand.san. i Optometri
og Synsvidenskab, blev der sat et fint af-
tryk fra optometrien på denne dag.
Alle de nye kandidater har fået job,
og det bliver meget spændende at følge
de nye kandidater og se, hvordan de vil
være med til at forme fremtiden.
Claus Hansen var til stede på dimis-
sionsdagen.
/// TEKST OG FOTO: PER MICHAEL LARSEN, FORMAND FOR OPTIKERFORENINGEN
Fra venstre: Jesper Hjortdal, Ruhan Aydin, Hajer Ahmad, Marianne Brandt Sørensen, Anne-Kathrine Østergaard, Marie Heilskov, Karen-Marie Hulgaard,
Pernille Lindhardt Mikkelsen, Signe Krejberg Jeppesen, Christina Lysholm Eckmann, Christina Ditte Vestergaard Maglekær, Anne Herborg og Toke Bek.
D
58 | OPTIKEREN
Kandidatuddannelsen i Optometri og Synsvidenskab er et fuldtidsstudie på 2 år.
Uddannelsen starter hvert år i september, læs mere på Aarhus Universitet
http://kandidat.au.dk/optometriogsynsvidenskab/
TILLYKKE!
OPTIKEREN | 59
B R A N C H E N
Enkel og effektiv behandling af tørre øjne
tearsagain R
ABIGO Pharma A/S - +45 4649 8676 - www.tearsagain.dk
Abig
o Ph
arm
a- 0
8201
6
8 ud af 10, der lider af tørre øjne, har en forstyrrelse i øjets lipidlag*
4 gode grunde til at vælge tearsagain sensitive:• Enkel og effektiv• Kan bruges med kontaktlinser og make-up• Uden konserveringsmidler og med B5-vitamin • Sprayformat
Forhandles hos udvalgte optikere.
www.tearsagain.dk
* Diagnosis and differentiation of Dry Eyes Disorders Ophthalmology 1995;92-6-11
tearsagain sensitive øjenspray stabiliserer tårefilmen, reducerer fordampning og opretholder øjets naturlige fugtighed.
Lipidbehandling,
uden konserverings-
middel!
sensitive
NYT SYN har ansat Bodil Just som brand ansvarlig, hvor
hun har det overordnede ansvar for kommunikations-
strategien og for kædens videre digitale udvikling.
De seneste fem år har Bodil arbejdet som Marketing
Manager hos eBay/DBA/Bilbasen, hvor hun har haft
ansvaret for en bred vifte af digitale opgaver inden for
branding, online strategier og marketingkampagner.
Derudover har Bodil blandt andet været marketingchef i
Dansk Supermarked.
Bodil har blandt andet været projektleder for udvikling af
nyt design til website, udvikling af mobil-app, produkt-
lanceringer og content-site med inspiration til genbrug
i form af YouTube-videoer, blogindlæg og anmeldelser,
som aktiveres på DBA-sitet og på sociale medier.
Bodil Just har en stærk marketing-tech forståelse, og
hun brænder for at understøtte salget ved at skabe re-
sultater gennem digital branding og kampagner, der gi-
ver kunder i butikken.
NYT SYN HAR ANSAT NY BRAND ANSVARLIG
DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16
60 | OPTIKEREN
K U R S U S K A L E N D E R
SEPTEMBER 2016 OKTOBER 2016
O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6
LØRDAG OG SØNDAG 17. OG 18. SEPT. 2016 Sted: Roskilde Synspleje, Algade 15D, 4000 Roskilde.
Tilmelding: [email protected]
TIRSDAG 20. SEPT.KL. 19.00–22.00Sted: KEA, København N.
TORSDAG 22. SEPT.KL. 19.00–22.00Sted: Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers.
Tilmelding se mere: www.optikerforeningen.dk/
kurser
SØNDAG 18. SEPT. KL. 12.00–17.00 Sted: Aros, Aarhus.
Tilmelding: Optikerafdeling Øst,
Ramsingsvej 30, 2500 Valby
TORSDAG 29. SEPT. 2016 KL. 9.30-16.00 Sted: Hotel Best Western Fredericia.
Tilmelding samt mere info: Claus Oldenburg [email protected]
TIRSDAG 4. OKTOBER 2016 KL. 9.30-16.00 Sted: Tivoli Hotel og Kongres Center.
Tilmelding samt mere info: Claus Oldenburg [email protected]
LØRDAG 29. OKTOBER 2016 OG SØNDAG 30. OKTOBER 2016Sted: Radisson Blu Scandinavia, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus.
Se mere www.optikerforeningen.dk
PRAKTISKE SYNSTRÆNINGS-PROCEDURERForedragsholder: Hans Tærsbøl
HOVEDPINEForedragsholdere: Fysioterapeut Lotte Telvig og Fysioterapeut Zerrin Serik
ØJNENE SER IKKE FARVER - DET GØR HJERNENForedragsholder: Ivan Nisted
GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNEForedragsholder: Claus Oldenburg
GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNEForedragsholder: Claus Oldenburg
DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE-KONFERENCE
Hans Tærsbøl
Ivan Nisted
Claus Oldenburg
Claus Oldenburg
OPTIKEREN | 61 OPTIKEREN | 61
NOVEMBER 2016 DECEMBER 2016
O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6
TIRSDAG 22. NOVEMBER 2016Sted: KEA, København N
Se mere: www.kea.dk/kompetence/forside/sundhed/optometrister/
PRISMEKORREKTION OG REFRAKTION UPDATE
TIRSDAG 1. NOVEMBER KL. 19.00–22.00Sted: KEA, København N.
Se mere: www.kea.dk/kompetence/
forside/sundhed/optometrister/
TIRSDAG 6. DECEMBER Sted: KEA, København N. Se mere: www.kea.dk/kompetence/
forside/sundhed/optometrister/
KURSUS I UNDERVISNING SAMT OPLÆRING AF MEDARBEJDER I OPTIKERFAGET
SPALTELAMPETEKNIK
62 | OPTIKEREN
OVERSIGTSKALENDERO P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6 / 2 0 1 7
SEP. 2016 NOV. 2016 JAN. 2017 FEB. 2017 MAR. 2017
Sands Expo & Convention
Center, Las Vegas
www.biztradeshows.com/
international-vision-west/
23. SEP. - 26. SEP. 2016.
15. SEP. - 17. SEP 2016
SILMO 2016
INTERNATIONAL VISION EXPO WEST 2016
International messe for
briller og optik. Paris-
Nord Villepinte
udstillingscenter
Promosalons
tlf. 33 93 62 66
www.silmo.fr
SYNOPTIK-FONDENS SEMINAR
Synoptik-Fondens
seminar for øjen-
læger og optikere
København
www.synoptik-
fonden.dk
6. NOVEMBER
2016
GLOBAL SPECIALTY LENS SYMPOSIUM
19. - 22. JANUAR 2017
Caesars Palace in
Las Vegas, USA
www.gslsymposium.com
MIDO 2017
25. - 27. FEBRUAR 2017
International messe for
briller og optik.
Rho-Pero, Milano
www.mido.it
INTERNATIONAL TRADE SHOW FOR TRENDS IN OPTICS
28. - 30. JANUAR 2017
OPTI ‘17
New Munich Trade Fair
Centre, Munich
www.opti-munich.comCOPENHAGEN SPECS 2017
4. - 5. MARTS 2017
Messe for briller og optik
www.copenhagenspecs.dk
INTERNATIONAL VISION EXPO EAST 2017
31. MARTS – 2. APRIL 2017
New York
www.visionexpoeast.com
OPTIKEREN | 63
ADRESSER & TELEFONNUMRE
OPTIKERFORENINGEN Sekretariat: Bredgade 20, 1 1260 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15
Email: [email protected] www.optikerforeningen.dk
BESTYRELSEN:Formand:Per Michael LarsenTlf. 20 28 82 37
Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60
Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86
Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54
Bent Brodersen Tlf. 29 63 59 82
Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86
Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08
Rasmus Planck Tlf. 36 39 00 80
OPTIKERNES KOMPETENCE- UDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90
Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00
Næstformand: Michael Kjær Pedersen
DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Bredgade 20, 1 1260 København KTlf. 88 44 06 00 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12
E-mail: [email protected] www.danskerhvervsoptik.dk
BESTYRELSEN: Formand: Bent Brodersen Tlf. 48 79 66 30
Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13
Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21
Lars Kristiansen Tlf. 98 17 47 77
OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING
Formand: Thomas GrouleffRodenstock Danmark
Sekretariat: Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81
SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNEFormand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København ØTlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk
KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 18 www.kea.dk/optometri
OPTIKERHØJSKOLEN Erhvervsakademi DaniaMinervavej 638960 Randers SØTlf. 72 29 10 00www.optikerskolen.dk
ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNETNy Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01
DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21
FASS Foreningen af svagsynsspecialister Formand: Hanne JensenOplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen.dk
Hvorfor annoncere i Optikeren?
Optikeren læses flittigt af en bred
vifte af folk, der beskæftiger sig pro-
fessionelt med optik, brilledesign,
kontaktlinser, instrumenter og andre
farmaceutiske produkter. Magasinet
udgør desuden et ideelt annonce-
miljø, da det har en høj læseværdi,
læsetid og gemmeværdi, der sikrer
en både effektiv og lang levetid for
dine annoncer
LÆSEVANER
81%
61%
79%
75%
af læserne kigger i alle numre af
Optikeren
af læserne bruger 30 min. eller
mere på at læse bladet.
læser halvdelen eller mere af
Optikeren.
gemmer halvdelen eller flere
numre af Optikeren.
OPTIKEREN er det uundværlige
medie for alle, der beskæftiger sig
professionelt med optik.
ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:
Per Michael Larsen Formand for Optikerforeningen
ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 486.- ekskl. moms + porto.
Ekstra blade til samme adresse:
6 numre: Kr. 270 - ekskl. moms + evt. mer-porto.
Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.
Næste nummer 6-2016Udkommer: 29.10.2016Stof i hænde: 09.09.2016
Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Optikerforeningen i hænde senest den 05.10.2016
OPTIKEREN
O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6 / 2 0 1 7
MAR. 2017
INTERNATIONAL VISION EXPO EAST 2017
31. MARTS – 2. APRIL 2017
New York
www.visionexpoeast.com
64 | OPTIKEREN
VI SØGER BUTIKSCHEFER MED DRIVE
Profil Optik er en af Danmarks førende optikerkæder, med et stærkt fokus på Eye Fashion og Eye Care. I øjeblikket er vi på en spændende rejse, hvor vi investerer massivt i alle vores butikker. Alt hvad vi gør, handler om kundefokus! Som de eneste i branchen, bygger vi samtlige vores butikker om og har indkøbt den nyeste teknologi, der giver os udvidede muligheder for rådgivning. Vi præsenterer netop nu nye og innovative koncepter for branchen, som ikke før er set. Vi fokuserer på et nyt, stærkt sortiment, som afspejler det kunderne efterspørger. Vi tilbyder ligeledes løbende uddannelse til vores medarbejdere på alle niveauer! Alt det – og ikke mindst vores dedikerede medarbejdere – er med til, at vi har et fælles mål om at forbedre vores kunders livskvalitet.
På udkig efter nye udfordringer? Vi søger butikschefer til hele landet – og er på udkig efter dig, der med engagement og drive har lyst til at være med til at gøre en forskel for vores ansatte i butikken – og for vores kunder og deres øjensundhed.
Mere om dig: • Du behøver ikke at komme med en baggrund fra branchen, selvom det heller
ikke er en hindring - du kan ligeså vel være en skarp butiksmedarbejder med detailbaggrund.
• Du er handlekraftig og drevet af at skabe resultater, og vil være med på vinderholdet. • Du har din ledelsesværktøjskasse i orden, og ved, hvordan du vil skabe resultater gennem
dine medarbejdere. • Du trives med forandringer, og ser det som en spændende udfordring, at få dit team
motiveret og med på de nye ting vi laver i øjeblikket. • Du er sympatisk og serviceminded, og kan lide at arbejde i et højt tempo.
Det får du: • Et selvstændigt, ansvarsfuldt og fagligt udfordrende job i en veldrevet optikerkæde. • Mulighed for at udfolde dine lederegenskaber og sætte dit eget præg på hverdagen for
at sikre salg og de gode kunderelationer. • En arbejdsplads, der fokuserer på din faglige og personlige udvikling, og som både lytter til
dig - og ser dig! • Et team af dedikerede, dygtige kolleger. • En attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke.
Søg nu! Hvis du er klar til udfordringen, så send din ansøgning og CV via vores hjemmeside https://www.profiloptik.dk/ledige-stillinger
Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om dine muligheder hos os, er du meget velkommen til at kontakte HR konsulent Nicolaj Bruun på 4188 4903. Profil Optik er en af Danmarks førende optikerkæder, med omkring 138 butikker fordelt over hele landet. Vi har et stærkt fokus på faglighed, design/service og vores medarbejdere har alle et højt kompetenceniveau. Profil Optik har et unikt udvalg af designerbriller, solbriller og kontaktlinser fra ledende mærkevarer og leverandører, flere med eksklusiv forhandlerret. Profil Optik er en del af Synsam Nordic, der har mere end 400 butikker i Skandinavien og en samlet omsætning på 3 milliarder
Unavngivet 3 1 01-08-2016 10:27:54