DESIGN MED ANDRE ØJNE0113

www.danskedesignere.dk

PERSONLIG

Danske Designere rådgiver om dine muligheder

og hjælper med at fi nde, styrke og udvikle din

professionelle identitet, så designkarrieren bliver

både spændende og bæredygtig – hvad enten du

er studerende, ansat eller selvstændig. Desuden

er medlemskab nøglen til et værdifuldt netværk

af professionelle.

na

tion

.dk +

idi.d

k

DD_annoncer_02.indd 3 1/27/09 2:56:24 PM

www.danskedesignere.dk

PERSONLIG

Danske Designere rådgiver om dine muligheder

og hjælper med at fi nde, styrke og udvikle din

professionelle identitet, så designkarrieren bliver

både spændende og bæredygtig – hvad enten du

er studerende, ansat eller selvstændig. Desuden

er medlemskab nøglen til et værdifuldt netværk

af professionelle.

na

tion

.dk +

idi.d

k

DD_annoncer_02.indd 3 1/27/09 2:56:24 PM

04

06

12

16

19

22

INDHOLD

Leder

Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet

Forretningsmodel som kommunikation

Det visuelle overblik

En tryg rede til for tidligt fødte børn

Kommentar

side 3

inform udgives af Danske Designere,Vesterbrogade 26, 1620 København Vdesign@danishdesigners.com3313 7230danishdesigners.com

REDAKTIONHelle LorenzenDesignkommunikationhl@designkommunikation.dkdesignkommunikation.dk

GRAFIKPernille W. Ferdinandsen, Stendhal Grafikstendhalunit.com

FORSIDENBetonkeramik til facader og installationer. Udvikling og design: lektor, ph.d. Anja Bache, DTU. Foto: Ole Akhøj

Hvis man er en utålmodig sjæl med evig lyst til

at se nyt, se resultater og vide mere, er det

som at løbe panden mod en mur, når man mødes af

meddelelsen ”under ombygning”.

Der er så meget, vi gerne vil nå, og så kan vi

jo ikke sidde der og vente. For hvad venter vi

på?

I Danske Designere venter vi ikke. Vi er på

vej – mens vi bygger om. De første netværksak-

tiviteter er berammet og starter i denne måned

i Aarhus, Kolding, Odense og København. Der er

holdt morgenmøde om ’Designeren som leder’ –

en optakt til et skræddersyet kursus i regi af

Danske Designere. Kurset er den første akti-

vitet under temaet Professionalisering og vil

blive fulgt af andre, der blandt andet tager

fat på bestyrelsesarbejdet fra virksomheders og

medlemmers vinkler.

I februar har vi også valg til bestyrelsen i

Danske Designere. Men dermed har ”under ombyg-

ning” ikke betydet ”ude af drift” på det sene-

ste. Snarere tvært imod. DD-ombygningen indbe-

fatter også en nyindretning af vores digitale

tilstedeværelse. Vi skal indtage de digitale

platforme i et nyt frisk design og med mulig-

heder, der giver medlemmer og organisation det

allerbedste udgangspunkt for dialog og udvik-

ling. Vi skal ses meget mere såvel fysisk som

digitalt.

Efter bestyrelsesvalget i februar vil en ny

sammensætning af medlemmer være med til at ska-

be balancen mellem kontinuitet og fremtidsori-

entering. 2013 bliver et energisk år for Danske

Designere, og til at lykkes med vore ambitioner

vil et tydeligt engagement fra medlemmerne give

et stærkt udgangspunkt for at hente successen

hjem. Det konstruktive og kreative engagement

er en værdifuld driver, som jeg håber at Danske

Designere kan indløse ved stort fremmøde til

både generalforsamlingen og ved andre lejlig-

heder.

Leder

side 4

Omdrejningspunktet i Danske Designere er fag-

lighed, men ikke som en frit svævende kontur af

en ballon, som er flot i horisonten, men ikke

helt så brugbar i det daglige. Vores indsats

vil have et operationelt fokus, og samtidig vil

vi gøre en indsats for at få det sociale aspekt

til at blomstre. For kender vi blot til hin-

anden, eller kender vi hinanden så godt, at vi

for eksempel vil kunne indgå i nye partnerska-

ber sammen, når lejlighed byder sig?

Også de eksterne relationer er under lup. Vi

arbejder på at indgå i flere samarbejder både

nationalt og internationalt. Fælles for alle

indsatser er her, at de skal give medlemmerne

bedre service, nyere indsigt og stærkere værk-

tøjer til både at få og løse opgaverne. Nu og

i fremtiden.

Det er blot noget af det, der er i vente. Selv

er jeg ikke ligefrem den bedste ”venter”. Så

jeg er glad for at være aktør, og jeg glæder

mig til at folde mulighederne ud i det aktive

Danske Designere i 2013.

Godt nytår!

Dorrit Bøilerehauge

Direktør

Danske Designere

UNDER OMBYGNING

side 5

tingTendaTenda er en serie lamper, som blev præsenteret på London

Design Festival. Tenda er et resultat af designeren Benja-

min Huberts forskning i og arbejde med materialer. Tenda

betyder telt på italiensk og er fremstillet af materialer

brugt i forskellige industrier: glasfiberstænger fra drager,

lycra fra sport, tekstil fra undertøj – alle materialer er

kombineret i en konstruktionsteknik fra teltindustrien.

Vola Rs1Aarhus arkitekterne har vundet det tyske designråds for-

nemme designpris – German Design Award 2013 – for den

affaldsbeholderen VOLA RS1, der blev sendt på markedet

i 2012. Affaldsbeholderen er designet af Torben Madsen,

designer mDD, chef for aarhus arkitekternes designaf-

deling, og er en del af RS-serien, som består af en række

baderumsprodukter, tegnet for VOLA.

side 6

side 7

AF HELLE LORENZEN, JOURNALIST DJ, DESIGNKOMMUNIKATION

Det er svært at tale om sådan noget som sjæl.

Man kan godt blive lidt beklemt, begrebet

er vanskeligt at indkredse og behæftet med

religiøse undertoner. Ikke desto mindre er det

netop sjælen i en virksomhed, som grafisk

designer mDD Masoud Alavi uophørligt kæmper

for at finde ind til. Ind til kernen og om bag alle

de fine ord.

”Essensen af alt mit arbejde er at visualisere,

hvordan en virksomhed er, og hvordan den

ønsker at blive opfattet. Jeg skal hjælpe med at

finde ind til det ærlige, det reelle. Det kan være

svært at forklare helt konkret, hvad det er, men

her er et forsøg: Når jeg ser billeder af mig selv

som barn, ung og voksen, har jeg ændret mig

helt vildt. Jeg ser meget forskellig ud, men der

er noget, som følger med hele tiden. Selv om

min visuelle fremtoning forandrer sig, og jeg

udvikler mig som menneske, er der en kerne,

en identitet og en rød tråd, som er Masoud.

Jeg kan aldrig blive en anden. Det er, hvad jeg

forsøger at grave mig ind til hos mine kunder

for at finde ud af, hvem de er uanset tid, sted

og forandringer.”

Alt overflødigt er skåret væk

Masoud Alavi har tre drenge på 18, 15 og fire

år, og de to ældstes barndom og opvækst for-

svandt ind i et hektisk og ambitiøst arbejdsliv.

Al energi og kraft blev brugt på designet, på

kontoret ude i byen, på partnerne, medarbej-

derne, kunderne …

Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet

Øverst

Avlskarl Gallery

Brand Identity

Design og Art director: Ma-

soud Alavi, 2012

I midten

DR, Brand Identity / Canal

Identity / Signage

Design & Creative Director:

Masoud Alavi, 2005

Nederst tv.

LEGO, Redesign af logo

Design: Masoud Alavi,

Creative Director: Kim

Meyer Andersen, Kontra-

punkt, 1997

Nederst th.

BKF / Billedkunstnernes

Forbund, Brand Identity

Design og Art director:

Masoud Alavi, 2011

Når grafisk designer mDD Masoud Alavi går i gang med en opgave, starter også det store og grundi-ge gravearbejde ind i virksomhedens vir-kelighed. Spørgsmål, der går tæt på, hjæl-per designeren med at komme om bag facaden og undersø-ge, om fundamentet holder.

side 8 Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet

Masoud Alavi havde ellers altid ment, at jo stør-

re firma, jo mere pompøst, jo mere troværdigt

og seriøst ville det også virke på kunderne.

”Men det er ikke rigtigt. Man snyder sig selv. Og

derfor har jeg skåret ind til benet og bygget

mit arbejdsliv simpelt op. Jeg tror på, at min

måde at leve på bliver afspejlet i mit arbejde.

Jo færre lag, der er i mit liv, jo bedre kan jeg

kommunikere med andre mennesker. Og det er

i bund og grund, hvad mit arbejde handler om. I

øvrigt tror jeg på, at den, du er og det, du laver,

er meget tæt forbundet. For selv om jeg laver

opgaven for en kunde, bliver mine personlige

accenter alligevel hæftet på. Jeg bearbejder

ikke kun opgaven med min faglighed, men også

med min personlighed.”

Det store gravearbejde

Når Masoud Alavi arbejder, skal han meget tæt

på kunden. Helt derind bagved, hvor det bliver

følsomt og kan gøre ondt, der, hvor man godt

kan møde modstand.

”Jeg bliver nødt til at stille nærgående spørgs-

mål for at grave mig ind i kundens virkelighed

og undersøge, om fundamentet holder og er

rigtigt. Måske skal jeg i virkeligheden vide noget

andet end det, kunden fortæller mig. Derfor

skal jeg sortere en masse i alle informatio-

nerne. Og for virkelig at forstå kundens behov

og ønsker, skal jeg som person være så ”ren”

som muligt, forstået på den måde, at jeg ikke

skal ”fake”, ikke snyde, hverken bevidst eller

ubevidst. Det bliver alligevel også gennemskuet,

når det kommer til action. Der skal være fuld til-

lid mellem kunden og mig, ellers bliver produk-

tet ikke godt.”

Før Masoud Alavi bliver involveret i en opgave

omkring visuel identitet, har virksomheden ofte

arbejdet med at udvikle en kommunikations-

platform og fundet frem til fire-fem værdiord,

som virksomheden ønsker at kendes på.

”Det er de perfekte ord. Det er de ord, alle de

andre også bruger. Men dem kan jeg ikke bruge

til noget. Værdiordene er resultatet af en lang

proces i virksomheden, og det, jeg er interes-

seret i er, hvordan man fx er kommet frem

til ”troværdighed”. Hvorfor lige det begreb?

Hvad stod der på de andre 50 post it sedler,

der under brainstormen blev sat op på tavlen?

Hvordan fandt man frem til, at essensen af

dem, blev til ”troværdighed”? Alle de bagvedlig-

”Jeg styrtede rundt og var

næsten aldrig hjemme. Jeg

kæmpede for hele tiden at

løse opgaverne bedre end i

går. Jeg kæmpede for min

faglighed, for branchen

og for, at mine børn skulle

være stolte af deres far. Jeg

kæmpede for det perfekte

liv.”

Men så ramte bomben. Da

det mindste barn var et

halvt år, fik han en hjerne-

blødning, og i løbet af de to-

tre måneder indlæggelsen

varede, fik han to mere.

”Han har heldigvis ikke taget

skade, men det var et wake

up call af de store. Man kan

ikke være en far, der hele

tiden er væk. Hvad er der så

egentlig at være stolt af?

Hvem var det hele til gavn

for? Det går jo op for én, at

vi aldrig ved, hvor længe vi

har hinanden.”

Masoud Alavi tog kon-

sekvensen, flyttede sin

tegnestue hjem, droppede

alle ønsker om at bygge en

virksomhed op, tjene løn

til medarbejdere og udvikle

partnerrelationer. Men de

faglige ambitioner har han

ikke sluppet.

”Nej, tvært imod. Nu kan jeg

koncentrere mig fuldt ud

om designet. Der er kun mig

og det arbejde, jeg bræn-

der for. Og jeg kan være til

stede, når børnene er her.”

Masoud Alavi er uddannet fra Fine

Art School, Tehran University, Faculty

of Art and Design, Iran, og Danmarks

Designskole, Institut for Visuel Kom-

munikation.

1992 – 1997: Kontrapunkt, grafisk

designer

2003 – 2005: DR, kreativ chef

2005 – 2007: Timeline A/S, partner,

kreativ direktør

2007 – 2010: Built Identity ApS, part-

ner, kreativ direktør

1997: Studioalavi, ejer

studioalavi.com

”Nu kan jeg koncentrere mig fuldt ud om designet. Der er kun mig og det arbejde, jeg brænder for.”

”Jeg tror på, at min måde at leve på bliver afspej-let i mit arbejde. Jo færre lag, der er i mit liv, jo bed-re kan jeg kommunikere med andre mennesker. Og det er i bund og grund, hvad mit arbejde handler om.”

side 9 Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet

gende ord er vigtige for mig

i mit arbejde. De er mine

byggesten for at kunne vi-

sualisere den troværdighed,

som virksomheden ønsker

at få frem.”

”Jo flere lag, jeg evner at

skrælle af en opgave og fin-

de ind til essensen, jo bedre

og nemmere for mig er det

at løse opgaven. Hvis der er

for meget lak på, mister jeg

interessen. Så er der ingen

sjæl, kun en tom skal.”

At kigge efter det rigtige

”Det bedste design er det,

der kommer ind ad vinduet.”

Masoud Alavi citerer en

professor på designskolen,

”Jo flere lag, jeg evner at skrælle af en opgave og finde essensen, jo bedre og nemmere for mig er det at løse opgaven. Hvis der er for meget lak på, mister jeg interessen.”

Ovenfor.

Tryg. Signage Environmental

branding

Design og Creative director:

Masoud Alavi, 2010

når han skal svare på, hvad godt grafisk design

er. Overraskelserne, det uventede kommer ikke

ind ad døren.

”Håndværket vil jeg ikke tale om, det skal

bare være på plads, og det kan man lære helt

mekanisk. Jeg vil tale om det, der er indeni. Jeg

har været så heldig at have gode lærere, som

fortalte mig, hvad jeg skulle kigge efter og

hvordan. Du kan se på overfladen, udefra, men

du kan også gå nogle lag ned. Men det er ikke

noget, der kommer af sig selv. Nogen skal gøre

dig opmærksom på det. Ellers er der risiko for,

at du kigger efter de forkerte ting i årevis og

bygger en karriere uden reelt at forstå, hvad

arbejdet handler om.”

De fleste af Masoud Alavis arbejdstimer går

med at tænke. Opgavens løsning bliver bygget

op i hjernen, i sindet, først derefter kommer

den fysiske formgivning til.

”Jo mere erfaren jeg bliver, jo mindre behov har

jeg for at eksperimentere. Før i tiden brugte

jeg lang tid på den konkrete udførelse, men nu

kan jeg med nogle små skitser hurtigt se, hvor

jeg er på vej hen. Jeg elsker at designe identi-

teter. Ikke forstået som et logo, en farve eller

en skrift, men at opbygge en helhed, der også

fortæller om den måde, virksomheden bor på,

taler på – hvordan er lyden og duften? Der er

mange parametre, som er vigtige, og som skal

arbejdes ind i identiteten.”

At slippe, hvor kurven peaker

Det er ikke pengene, der rykker. Det er selve

opgaven og at løse den så optimalt som muligt

– dér brænder ilden. Hver gang er det intentio-

nen at bidrage med en løsning, der er bedre end

den, virksomheden har. Men usikkerheden er en

evig følgesvend.

”Sådan har de fleste kreative mennesker det.

Man er jo hele tiden i gang med at bygge noget

op, som ikke eksisterer, som du endnu ikke ved,

side 10 Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet

hvordan ser ud. Og jeg ved ikke, hvornår det

er lykkedes mig at finde ind til kundens sjæl

og udfolde den visuelt. Det ved jeg først, når

jeg får tilbagemeldinger fra virksomheden og

dens medarbejdere. Men jeg kan ikke sige til

en kunde, at jeg er usikker. Jeg må tro på de

bevægelser, jeg sætter i gang og formgiver ud

af kaos, tanker, viden, virksomhedens behov og

min faglighed.”

Masoud Alavi mener, at opgaveløsningen har en

stigende og faldende kurve, derfor er det afgø-

rende at slippe den på det rigtige tidspunkt.

”Det optimale er naturligvis dér, hvor kurven

peaker, og at kunden forstår, at så skal man

holde op med at pille – for så kan det kun blive

dårligere, når kurven falder igen. Og det gør

ondt, når det sker. Omvendt har jeg også ople-

vet at aflevere et forslag, som kunden så ikke

var helt tilfreds med. Næste forslag blev bedre,

for der havde jeg sluppet opgaven for tidligt,

mens kurven stadig var stigende.”

Kunden må vælge fra

Masoud Alavi understreger, at han ikke kan

vælge en bestemt løsning for en kunde. Han

kan anbefale, og han holder sig fri af udtryk for

smag og behag.

”Jeg kan ikke formgive en smag, men jeg kan

formgive noget med udgangspunkt i nogle

behov og ønsker. Jo klarere det lykkes at formu-

lere kundens behov, jo lettere bliver det for mig

at designe.”

De bedste kunder er dem, der har prøvet at

købe design før. Førstegangskøbere kan udvikle

sig til et sandt mareridt. Masoud Alavi sætter

dette billede på:

”Hvis jeg aldrig har smagt en appelsin, og grønt-

handleren fortæller mig, at de mindste smager

bedst, vil jeg have svært ved at tro på ham.

Og så er der 50 procent chance for at vælge

forkert. Derfor bruger jeg enorm kraft og energi

på kunder, der ikke før har købt design. Der er

så meget, man skal igennem, før man kan gå

til kanten og biddet og komme hen til det, som

det reelt handler om, opgavens løsning. Jeg

skal overbevise om, at den lille appelsin er den

bedste, og jeg skal få kunden til at lytte, forstå

og turde noget.”

Det hænder, at Masoud Alavi fra starten kan se,

at en opgave kan udvikle sig til et no go, men

han går alligevel ind i det i troen på, at han kan

flytte kunden. Nogle gange har han oplevet, at

det ikke nytter, men:

”Jeg siger aldrig nej til en opgave. Jeg får kun-

den til at vælge mig fra.”

I

”Jeg må tro på de bevæ-gelser, jeg sætter i gang og formgiver ud af kaos, tanker, viden, virksomhe-dens behov og min faglig-hed.”

DTU / Danmarks Tekniske

Universitet

Brand Identity

Design: Masoud Alavi,

Creative Director: Kim Meyer

Andersen, Kontrapunkt,

1995

side 11

ting

Greb om brugernes behovDESIGN CONCERN har designet det nye Damixa Clover

Easy greb ved at tage udgangspunkt i brugernes be-

hov. Det har været vigtigt at udforme grebet, så det kan

benyttes gennem hele livet, uanset alder eller eventuel

funktionsnedsættelse. I udviklingen af produktet har

designvirksomheden fokuseret på både funktionalitet og

æstetik. Det har foreløbig resulteret i tilfredse brugere og

to designpriser. Et eksempel på, at brugervenligt design

rummer et klart vækstpotentiale.

The SplendorCD-cover til det svenske band SPLENDOR, HOOB records,

2011 Design: Mai-Britt Amsler mDD.

side 12

FORRETNINGS-MODEL SOM KOMMUNIKATION

side 13

Man skal holde slipset stramt, hvis man vil være helt opgraderet omkring moderne virk-somhedsdrift. Det er en jungle derude med skiftende guder, tendenser og retninger, hvor den ene model afløser den anden hurtigere, end man kan nå at sige strategi. Og det er let at blive bare en lillebitte smule mistænksom, når åbenbaringens nye dyr bliver udråbt – igen.

Men da Jørgen Rasmussen, designer mDD, lektor og forsker i strategisk design på Arki-tektskolen Aarhus, første gang blev præsen-teret for Business Model Canvas, udviklet af den schweiziske strategiekspert, Alexander Osterwalder, tænkte han ”that’s it – den hæn-ger sammen”.

”Og så er jeg i øvrigt ligeglad med, om model-len bliver den nye trend – og det bliver den på et eller andet tidspunkt, og den vil også blive oversolgt – men den virker altså, fordi du meget hurtigt får et overblik over din virksomhed, og hvad den tjener penge på,” fastslår han.

Virksomheden ses i en sammenhængKreative virksomheder og designere har i mange tilfælde et følelsesladet forhold til arbejdet og dermed svært ved at blive enige med sig selv om, det er en livsstil eller drift af en virksomhed, der er gang i. Når man dertil lægger en tilbøjelighed til at gribe efter alt, hvad der bevæger sig, proklamere på hjemmesiden, at man kan alt og i øvrigt tonse derudaf, kan der opstå lidt slør i kom-munikationen og en medfølgende usik-kerhed både hos designeren og i forhold til omverdenen.

”Modellens styrke er, at du på en meget enkel, visuel og overskuelig måde kan beskrive din virksomhed og anskueliggøre, hvordan de enkelte dele indbyrdes påvirker hinanden.”

”At få tingene til at hænge sammen i en forståelig konstruktion og at alt, hvad man foretager sig, har en plads i en tilrettelagt strategi, ja, det forbedrer altså ens mulig-heder for at kommunikere klart. Og her er Osterwalders forretningsmodel enormt god, fordi du automatisk tænker i en sammen-hæng, når du arbejder med den. Modellens styrke er, at du på en meget enkel, visuel og overskuelig måde kan beskrive din virksom-hed og anskueliggøre, hvordan de enkelte dele indbyrdes påvirker hinanden. Når du etablerer en ny aktivitet i din virksomhed,

Alexander Osterwalders Business Model Canvas kan betragtes som et værk-tøj til dialog og kommu-nikation. Modellen vi-sualiserer virksomhedens muligheder og kan under-støtte, teste og beskrive strategier på et handlings-orienteret plan.

Af Helle Lorenzen, journalist DJ, Designkommunikation

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

BUSINESS MODEL CANVAS er udvik-let af strategieks-perten Alexander Osterwalder. Man kan arbejde med to udgaver af samme model: dialogudga-ven er god til at vise sammenhængen i virksomheden og canvasudgaven er operationel i det daglige arbejde. Begge udgaver består af de samme elementer: value proposition – den ”værdiydelse”, man tilbyder kunden, customer segment – kundegruppen, customer rela-tion – forholdet til kunden, channels – salgskanaler, reve-nue streams – ind-tægter, key activi-ties – det, man gør for at kunne pro-ducere ydelsen, key ressources – det, der er nødvendigt for at producere, key partners – netvær-kets kompetencer, der er nødvendige for at kunne produ-cere, cost structure – udgifter.

> businessmodelge-neration.com

Tv. Dialogmodellen er god til at vise sammenhængen i virksomheden. Højre del af modellen er front office, som er alt det, der har med kunderne at gøre. Venstre del er back office, hvor ydelserne produceres og res-sourcerne findes

Wha

t are

the m

ost i

mpo

rtant

cost

s inh

eren

t in

our b

usin

ess m

odel?

W

hich

Key

Res

ourc

es ar

e mos

t exp

ensiv

e?

Whi

ch K

ey A

ctivi

ties a

re m

ost e

xpen

sive?

Rev

enue

Str

eam

sThro

ugh

whi

ch C

hann

els d

o ou

r Cus

tom

er S

egm

ents

w

ant t

o be

reac

hed?

Ho

w ar

e we r

each

ing

them

now

?Ho

w ar

e our

Cha

nnels

inte

grat

ed?

Whi

ch o

nes w

ork b

est?

Whi

ch o

nes a

re m

ost c

ost-e

fficie

nt?

How

are w

e int

egra

ting

them

with

cust

omer

rout

ines

?

For w

hat v

alue a

re o

ur cu

stom

ers r

eally

willi

ng to

pay

?Fo

r wha

t do

they

curre

ntly

pay?

Ho

w ar

e the

y cur

rent

ly pa

ying?

Ho

w w

ould

they

pre

fer t

o pa

y?

How

muc

h do

es e

ach

Reve

nue S

tream

cont

ribut

e to

over

all re

venu

es?

Cha

nnel

s

Cus

tom

er R

elat

ions

hips

Cus

tom

er S

egm

ents

chan

nel

ph

ases

:1.

Aw

aren

ess

H

ow d

o w

e ra

ise

awar

enes

s ab

out o

ur c

ompa

ny’s

pro

duct

s an

d se

rvic

es?

2. E

valu

atio

n

H

ow d

o w

e he

lp c

usto

mer

s ev

alua

te o

ur o

rgan

izat

ion’

s V

alue

Pro

posi

tion

?

3. P

urch

ase

H

ow d

o w

e al

low

cus

tom

ers

to p

urch

ase

spec

ific

prod

ucts

and

ser

vice

s?

4. D

eliv

ery

How

do

we

deliv

er a

Val

ue P

ropo

siti

on to

cus

tom

ers?

5. A

fter

sal

es

How

do

we

prov

ide

post

-pur

chas

e cu

stom

er s

uppo

rt?

Mas

s M

arke

tN

iche

Mar

ket

Segm

ente

dD

iver

sifie

dM

ulti

-sid

ed P

latf

orm

exam

ples

Pers

onal

ass

ista

nce

Ded

icat

ed P

erso

nal A

ssis

tanc

eSe

lf-Se

rvic

eA

utom

ated

Ser

vice

sC

omm

unit

ies

Co-

crea

tion

For w

hom

are w

e cre

atin

g va

lue?

Who

are o

ur m

ost i

mpo

rtant

cust

omer

s?W

hat t

ype o

f rela

tions

hip

does

eac

h of

our

Cus

tom

erSe

gmen

ts ex

pect

us t

o es

tabl

ish an

d m

ainta

in w

ith th

em?

Whi

ch o

nes h

ave w

e est

ablis

hed?

Ho

w ar

e the

y int

egra

ted

with

the r

est o

f our

bus

ines

s mod

el?Ho

w co

stly

are t

hey?

Valu

e P

ropo

sitio

nsK

ey A

ctiv

ities

Key

Par

tner

s

Key

Res

ourc

es

Cos

t Str

uctu

re

Wha

t valu

e do

we d

elive

r to

the c

usto

mer

?W

hich

one

of o

ur cu

stom

er’s

prob

lems a

re w

e help

ing

to so

lve?

Wha

t bun

dles

of p

rodu

cts a

nd se

rvice

s are

we o

fferin

g to

eac

h Cu

stom

er S

egm

ent?

Whi

ch cu

stom

er n

eeds

are w

e sat

isfyin

g?

Wha

t Key

Act

ivitie

s do

our V

alue P

ropo

sitio

ns re

quire

?Ou

r Dist

ribut

ion

Chan

nels?

Cu

stom

er R

elatio

nshi

ps?

Reve

nue s

tream

s?

Who

are o

ur K

ey P

artn

ers?

W

ho ar

e our

key s

uppl

iers?

Whi

ch K

ey R

esou

rces

are w

e acq

uirin

g fro

m p

artn

ers?

Whi

ch K

ey A

ctivi

ties d

o pa

rtner

s per

form

?

Wha

t Key

Res

ourc

es d

o ou

r Valu

e Pro

posit

ions

requ

ire?

Our D

istrib

utio

n Ch

anne

ls? C

usto

mer

Rela

tions

hips

?Re

venu

e Stre

ams?

char

acte

rist

ics

New

ness

Perf

orm

ance

Cus

tom

izat

ion

“Get

ting

the

Job

Don

e”D

esig

nB

rand

/Sta

tus

Pri

ceC

ost R

educ

tion

Ris

k R

educ

tion

Acc

essi

bilit

yC

onve

nien

ce/U

sabi

lity

cate

gori

esP

rodu

ctio

nP

robl

em S

olvi

ngPl

atfo

rm/N

etw

ork

type

s o

f re

sou

rces

Phys

ical

Inte

llect

ual (

bran

d pa

tent

s, c

opyr

ight

s, d

ata)

Hum

anFi

nanc

ial

mo

tiva

tio

ns

for

part

ner

ship

s:O

ptim

izat

ion

and

econ

omy

Red

ucti

on o

f ris

k an

d un

cert

aint

yA

cqui

siti

on o

f par

ticu

lar

reso

urce

s an

d ac

tivi

ties

is y

ou

r bu

sin

ess

mo

re:

Cos

t Dri

ven

(lea

nest

cos

t str

uctu

re, l

ow p

rice

val

ue p

ropo

siti

on, m

axim

um a

utom

atio

n, e

xten

sive

out

sour

cing

)V

alue

Dri

ven

(foc

used

on

valu

e cr

eati

on, p

rem

ium

val

ue p

ropo

siti

on)

sam

ple

char

acte

rist

ics:

Fixe

d C

osts

(sal

arie

s, r

ents

, uti

litie

s)V

aria

ble

cost

sE

cono

mie

s of

sca

leE

cono

mie

s of

sco

pe

ww

w.b

usin

essm

odel

gene

rati

on.c

om

The

Bus

ines

s M

odel

Can

vas

On:

Iter

atio

n:

Des

igne

d by

:D

esig

ned

for:

Day

Mon

thYe

ar

No.

type

s:A

sset

sal

eU

sage

fee

Subs

crip

tion

Fee

sL

endi

ng/R

enti

ng/L

easi

ngL

icen

sing

Bro

kera

ge fe

esA

dver

tisi

ng

fixe

d p

rici

ng

Lis

t Pri

ceP

rodu

ct fe

atur

e de

pend

ent

Cus

tom

er s

egm

ent d

epen

dent

Vol

ume

depe

nden

t

dyn

amic

pri

cin

gN

egot

iati

on( b

arga

inin

g)Y

ield

Man

agem

ent

Rea

l-ti

me-

Mar

ket

This

wor

k is

lice

nsed

und

er th

e C

reat

ive

Com

mon

s A

ttri

butio

n-Sh

are

Alik

e 3.

0 U

npor

ted

Lice

nse.

To

vie

w a

cop

y of

this

lice

nse,

vis

it ht

tp://

crea

tivec

omm

ons.

org/

licen

ses/

by-s

a/3.

0/

or s

end

a le

tter

to C

reat

ive

Com

mon

s, 1

71 S

econ

d St

reet

, Sui

te 3

00

, San

Fra

ncis

co, C

alifo

rnia

, 94

105,

USA

.

side 15 Forretningsmodel som kommunikation

må den jo meget gerne støtte op om de eksiste-rende og ikke hænge og flagre,” påpeger Jørgen Rasmussen og fortsætter:

”Modellen skaber ikke nødvendigvis et færdigt re-sultat, men er mindst lige så meget et værk-tøj til dialog og kommunika-tion.”

”Modellen skaber ikke nødvendigvis et færdigt resultat, men er mindst lige så meget et værktøj til dialog og kommunikation, hvor du kan eksperimen-tere med elementerne, og en af Osterwalders pointer er, at det gælder om at lave mange modeller og så teste dem mod hinan-den. Du kan definere og forholde dig til hver del af din virksomhed og hurtigt overskue, hvilke konse-kvenser det har, hvis du fx siger, at du vil udvide din målgruppe eller tilbyde en ny ydelse. Du kan beskrive din virksomhed, som

den ser ud i dag, og du kan beskrive den i morgen. Modellen kan understøtte, teste og beskrive strategier på et handlingsorienteret plan.”

Også kommunikationen mellem forskellige faggrupper kan modellen hjælpe på gled, fx mellem designere og forretningsfolk, som af og til kan have et lidt anstrengt forhold til hinandens verdensanskuelser og sprogbrug.”Arbejder du i tværfaglige teams, kan model-len medvirke til, at alle forstår det samme. Jeg kan som designer forstå den, fordi den er meget visuel, let at forstå og tydeliggør, at det at arbejde med forretningsmodeller ikke er fuldstændig umuligt. Og forretningsmanden forstår den, fordi den bruger udtryk og ord fra hans verden. Så alle kan være trygge.”

Mulighedernes modelInnovation er en uhåndterlig størrelse og kan derfor få enhver forretningsmodel til at bryde sammen. Derfor arbejder de fleste modeller kun med de elementer, der er styr på – men ikke Osterwalders Business Model Canvas.

”Modellen viser nye muligheder og de konse-kvenser, de kan have på den samlede virksom-hed – derfor kan den også hjælpe med at kvalificere nye beslutninger.”

”Du kan sagtens bruge modellen i en inno-vationstankegang – også til de vilde idéer – fordi du kan gentænke din virksomhed. Du kan hele tiden justere din model og sige ”hvad nu hvis…” Modellen viser nye mulighe-der og de konsekvenser, de kan have på den samlede virksomhed – derfor kan den også hjælpe med at kvalificere nye beslutninger. Og det er jo også, hvad design handler om; hele tiden at forbedre beslutningsgrundlaget. Modellen har nogle af de samme kvaliteter, som designmetoden har,” fastslår Jørgen Rasmussen og tilføjer:

”Hvis jeg var praktiserende designer i dag, ville jeg køre hvert nyt produkt, hver ny opgave gennem modellen. Hvordan passer den ind i min virksomhed, hvad skal der til for at løse den, og hvordan kan vi bedst tjene penge på produktet? Og jeg ville vel at mærke lave den strategiske øvelse sammen med min kunde. Det ville give et fantastisk fælles beslutningsgrundlag.”

I

Tv. Canvasmodellen er god at arbejde med i det daglige. Mo-dellen kan hænge på væggen og ved hjælp af post it sedler kan man hurtigt afprøve nye idéer i modellen

side 16

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

AF HELLE LORENZEN, JOURNALIST DJ, DESIGNKOMMUNIKATION

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Nogle virksomheder bruger Busi-ness Model Canvas til at få et dybere kendskab til kunderne, nogle til at anskueliggøre virksomhedens indre sammenhæng over for medarbejderne, andre arbejder med den som grundlag for kommunikationsstrategi og pro-duktbranding. Og Phucisme (udtales fusism, red.) bruger forretningsmodellen til overblik, overblik og overblik. Hver eneste af den lille virk-somheds meget forskellige projekter bliver kørt igennem Business Model Canvas.

Huskeseddel og rettesnorDesigner og kunstner Phuc Van Dang og designteknolog Pia Schildknecht danner tilsammen Phusicme, som bor i Horsens og har eksisteret i to år. Virksomheden arbej-der med en spraglet blanding af projekter i krydsfeltet design, kunst og kultur. Kol-lektioner til Bolia, smykker, grafisk design, vægmalerier og kulturarrangementer er bare nogle af opgaverne.

Under sin uddannelse til designteknolog stiftede Pia Schildknecht bekendtskab med Alexander Osterwalders Business Model Canvas, han underviste selv i den i en workshop – og det var kærlighed ved første blik.

”Jeg faldt for den, fordi modellen er så dynamisk og ikke statisk og firkantet, som mange andre modeller. Og de fungerer ikke særligt godt i en kreativ sammen-hæng, hvor verden kan skifte fra måned til måned og fra projekt til projekt,” siger Pia Schildknecht og fortsætter:

”Vi bruger modellen som en huskeseddel og rettesnor, hver gang vi skal sætte et nyt projekt op. Den hjælper os med at bevare et overblik og et fokus, der ellers godt kan smutte i en travl hverdag. Vi kan skifte de forskellige elementer ud, som vi har behov for og dermed afprøve, om projektet hol-der, både idémæssigt og økonomisk.”

Visuelt bidrag til udviklingStrategimodeller og –planer har en tilbøje-lighed til at blive liggende nederst i skrive-bordsskuffen. Der ligger de jo meget godt, men særlig hensigtsmæssigt og effektivt er det ikke. Og tager man dem frem efter et halvt år, vil man som regel opdage, at virkeligheden har overhalet indenom.

Anderledes med canvasmodellen, som altid hænger på væggen hos Phucisme – den er et vigtigt visuelt bidrag til virksomhedens udvikling.

”Hvis der undervejs i et projekt opstår nye muligheder eller idéer, kan vi hurtigt plotte dem ind og se, hvilke konsekvenser de vil have. Ligesom vi også bruger den sammen med vores samarbejdspartnere. Den er let at forklare for andre, vi kan tale konkret med den som udgangspunkt. Og så er vi alle med på, hvad vi taler om – det er klart en styrke med kreative mennesker,” mener Pia Schildknecht.

Men træerne vokser stadig ikke ind i himlen:

”Når du skal arbejde med dine strategier, budgetter, planlægning samt implemente-ring på et dybere niveau, er det ikke nok med Business Canvas Model. Der må du supplere med andre systemer.”

IDesign: Phucisme

DET VISUELLE OVERBLIK

side 17

”Vi bruger modellen som en huskeseddel og rettesnor, hver gang vi skal sætte et nyt projekt op.”

side 18

tingBeton-Keramik

På DTU Bygningsdesign har lektor, PhD Anja Bache udvik-

let betonkeramik og udfoldet det som installationskunst

og facader. Det er hendes ønske på sigt at udvikle bøjelig

keramik, som kan laves i store skalaer kombineret med

lille godstykkelse og som har en æstetisk egenart.

På billederne vises prototyper i facader som Anja Bache

udfoldede ved Statens Værksteder for Kunst i 2012 i ler-

værkstedet.

Panelerne måler 160 cm x 50 cm x 1-3 cm.

Foto: Ole Akhøj

EN TRYG REDE TIL FOR TIDLIGT

FØDTE BØRNAF HELLE LORENZEN, JOURNALIST DJ, DESIGNKOMMUNIKATION

Designer Thea Ubbe fik den nyindstiftede Talentpris ved Danish Design Award 2012 for sit afgangsprojekt, Nestie, et leje, der skærmer og beskytter for tidligt fødte børn, så de får ro

til at vokse og udvikle sig >>>

side 19

Kalechen skærmer med sit lydisolerende tekstil både mod lyd- og lyspåvirkninger fra miljøet på stuen, og skaber således mere ro for barnet

side 20 en tryg rede til for tidligt fødte børn

Kroppen skal støttes

”Der er en helt speciel atmosfære på sådan en afdeling, og der

er den højeste grad af opmærksomhed omkring de for tidligt

fødte børn. Jeg blev meget grebet af stemningen og det arbej-

de, der foregår,” fortæller Thea Ubbe, som valgte at undersøge

og arbejde med lejringen af børnene inde i kuvøserne. Kunne

man gøre det bedre?

Når barnet puttes i kuvøsen med al dens tilknyttede teknologi,

er det vigtigt, at det bliver lagt på den rigtige måde. Barnet har

brug for at mærke tryk forskellige steder på den lille sårbare

krop, at opleve en afgrænsning af kroppen samt den tætte

og nære fornemmelse fra mors mave, som det har forladt for

tidligt.

Børnene er forskellige og har derfor brug for tryk og støtte for-

skellige steder på kroppen, ligesom nogle tåler meget, mens

andre er mere sarte. Plejepersonalet bruger fx sammenrullede

Thea Ubbe har ikke en ambition om at redde verden med

design. Men med sin empatiske tilgang til faget har hun

et stærkt ønske om, at designet skal lette tilværelsen og

spille en markant og afgørende rolle for mennesker, der

har brug for hjælp.

Derfor kontaktede Thea Ubbe forskellige hospitaler, da hun

skulle bestemme sig for emnet til sin afgangsopgave i 2012.

H.C. Andersen Børnehospital, som er tilknyttet Odense Univer-

sitetshospital, var hurtig på aftrækkeren og inviterede indenfor.

I en måned fulgte Thea Ubbe livet og arbejdet på forskellige

af børnehospitalets afdelinger og noterede sig undervejs en

række problemstillinger. Men det var først, da hun trådte ind

ad døren til neonatal afdeling, at udfordringen blev indkredset.

”I starten var jeg me-get optaget af, om jeg

kunne imitere det rum, barnet lå i inde i mors mave. Men jeg måtte

erkende, at det er ikke muligt at genskabe det.”

Barnet kan let transporteres og flyttes af plejepersonalet uden at blive forstyrret

Plejepersonalet kan lejre og putte barnet efter individuelle behov

”Personalet investerer jo både tid og engagement i min proces,

og produktet skal indgå i et vigtigt arbejde, så der er meget

alvor i det for mig, og jeg stiller høje krav til mig selv. Desuden

får man ren besked, når man tester noget på en sygeplejerske:

virker det, eller virker det ikke? Der er ikke noget udenomssnak.

Personalet var i øvrigt forundrede over, at deres arbejde kunne

være noget, som en designer interesserede sig for. Det gav kun

projektet og metoden yderligere værdi set i et større design-

fagligt perspektiv.”

Formen er et resultat research og analyse

Thea Ubbe tog afgang fra KADK og betegner sin uddannelse

som meget proces- og metodeorienteret og med stort fokus

på brugerne. Det passer hende glimrende.

”Det giver mening for mig at arbejde med design på den måde,

og de indledende faser i et projekt er meget spændende:

at researche, analysere, udfordre tanker og idéer, kan vi se

anderledes på nogle problemstillinger. Formen er ikke der, hvor

jeg begynder, selv om den naturligvis også er vigtig, men den

bliver et resultat af en dominoeffekt. Jeg starter med alle de

aspekter omkring et produkt, der skal gå op i en højere enhed,

og deraf skaber jeg så formen,” siger Thea Ubbe, som også har

en god træning i argumentering med fra designskolen.

”Det er en fantastisk ballast. Faget er jo på mange måder

meget intuitivt, derfor er det vigtigt at kunne argumentere

for de valg, man foretager som designer. Du får mere pondus

og anerkendelse, hvis du er i stand til at argumentere ud fra

konkrete observationer og analyser. Selv om design aldrig bli-

ver 2+2=4, så er det muligt at konkretisere sine forklaringer og

argumentere ud fra en mere evidensbaseret praksis.”

Thea Ubbe har fået meget og god respons på Nestie, både her-

hjemme og fra udlandet. Hun er i kontakt med en tysk virksom-

hed, der eventuelt gerne vil arbejde videre med konceptet. Lige

nu arbejder Thea Ubbe med et halvårs projekt på Coloplast.

Se mere af projektet: theaubbe.com

I

stofbleer, som de placerer forskellige steder omkring barnets

krop.

”I starten var jeg meget optaget af, om jeg kunne imitere det

rum, barnet lå i inde i mors mave. Men jeg måtte erkende, at

det er ikke muligt at genskabe det. Personalet mente også, at

efterligninger i bund og grund ville øge barnets stress, fordi

det alligevel aldrig kan blive den samme oplevelse,” siger Thea

Ubbe.

Som i en lille hule

Nestie består udvendigt af en hård skal, hvori en madras er

placeret. Barnet lægges i en fordybning, en rede i madrassen,

så hele kroppen er omsluttet. På hver side af fordybningen

er to fleksible ”vinger” placeret. De kan bøjes ind over barnet

i forskellige vinkler uafhængig af hinanden og kan dermed

udgøre et større eller mindre tryk på fx arme eller mellem be-

nene. En kaleche, som slipper i begge ender – for at personalet

i akutsituationer hurtigt kan komme til barnet – kan slås op

som beskyttelse mod lys og lyd. Barnet ligger helt beskyttet

som i en lille hule.

”Dels kan Nestie hjælpe barnet med en oplevelse af tryghed og

nærhed, så det lettere falder til ro – en ro, som er helt afgø-

rende for, at barnet vokser og udvikler sig. Men beskyttelsen

af kroppen med tryk og støtte de rigtige steder kan også få

betydning for barnets sansemotoriske udvikling, så senfølger

som fx indlæringsvanskeligheder eller behovet for fysioterapi

og anden kropslig behandling i opvæksten måske kan mind-

skes,” forklarer Thea Ubbe.

Proces med fokus på samarbejde

Nestie er blevet til i et nært samarbejde med især plejeperso-

nale og læger på H.C. Andersen Børnehospital, men produktet

er også testet på forældre.

”Jeg arbejder bedst i samspil med andre. Mennesket er et

socialt væsen, og jeg har brug for den dynamik, der opstår i et

samarbejde. Jeg skal ikke som designer sidde inde i en oste-

klokke og forestille mig, hvad der er behov for. Det er vigtigt,

at der er en modtager i den anden ende, som forventer, at jeg

leverer noget, som de også kan genkende sig selv i,” mener

Thea Ubbe og fortsætter:

side 21 en tryg rede til for tidligt fødte børn

”Beskyttelsen af krop-pen med tryk og støtte de rigtige steder kan også få betydning for

barnets sansemotoriske udvikling.”

Nestie favner med fordybningen i madrassen og de to fleksible vinger barnets krop og optimerer fysisk nærhed og følelsen af at være omsluttet

Kommentar

Af Betina Simon-sen, direktør i Innovationsnet-værket Livsstil – Bolig & Beklæd-ning

Videnspredning – resultatet af en fælles rejseDa Danske Designere bad mig fortælle om videnspred-

ning stod det med ét klart, hvor heldige – men også

udfordrede – vi er i Innovationsnetværket Livsstil – Bolig

& Beklædning. Vores daglige balancegang mellem virk-

somheder, brancheforeninger og vidensinstitutioner –

mellem det private & det offentlige – giver en helt særlig

indsigt i vidt forskellige verdener, som har så meget at

give hinanden. Men at få dem til at finde sammen – det

kræver ind i mellem en del …

Videnspredning er egentlig ganske let. I bund og grund

handler det om at forene systematik og kreativitet, så

ny indsigt rammer udvalgte miljøer og mennesker på en

måde, som er relevant for dem. Samtidig skal den nye

viden naturligvis gøres let at forstå, så det lynhurtigt

afkodes, hvad den kan bruges til.

Til gengæld kan samarbejdet mellem vidensinstitutioner

og virksomheder være ganske indviklet, fordi parterne

har så forskellige arbejdsbetingelser i hverdagen – og

forskellige mål at manøvrere efter.

En ansat på et universitet styrker karrieren ved at udgive

videnskabelige artikler. At arbejde med virksomheder

belønnes ikke på samme måde. Desuden kan virksomhe-

der udefra set virke besværlige, fordi det stiller særlige

krav at leve sig ind i deres betingelser og give brugbare

råd. Det kræver ekstra ressourcer, både empatisk af den

enkelte, men også tidsmæssigt og logistisk.

Andre uddannelsesinstitutioner, som de nye University

Colleges og tekniske skoler, har sjældent mange ressour-

cer til at arbejde målrettet med virksomheder, så res-

sourcemæssigt opstår der egentlig et problem allerede

før, samarbejdet er i gang.

Næste udfordring er at motivere virksomhederne. De er

ekstremt pressede, og må dagligt prioritere tiden ben-

hårdt. Selv om de udmærket ved, at ny viden er vigtigt,

så er det svært at skabe tid til den, når daglig drift råber

på handling NU. Desuden har små virksomheder sjældent

en udviklingsafdeling. Derfor er ansvaret for at indsamle

ny viden ikke rigtig defineret, eller nogen gjort ansvarlige.

Det betyder, at ingen griber bolden og den viden, som

indsamles, sættes ikke systematisk i spil.

I Innovationsnetværket skal vi skabe det rum, hvor par-

terne mødes og sød musik opstår. Vi skal understøtte

den gensidige dialog og hjælpe virksomhederne til at se,

hvor vigtig ny viden er for deres udvikling og overlevelse.

Vi har efterhånden opsamlet meget erfaring om, hvordan

processen kan lykkes. Konkret arbejder vi med en trappe,

virksomhederne skal op ad – ét trin af gangen. Selvføl-

gelig vil vi gerne straks indlemme en ny virksomhed i et

forsknings- og udviklingsprojekt. Men vi har erfaret, at så

højt er der ingen, der springer med det samme. Første

åbning er typisk et gå-hjem-møde eller en workshop, hvor

virksomheden oplever, at den får ny viden og kontakter,

som er relevante og vedkommende. Bagefter tilbyder vi

lidt mere. Det kan være et kortere forløb som de meget

populære Innovation Cups, der varer et par måneder. Her

får virksomheder virkelig en øjenåbner, hvad angår in-

novationsprocesser, og vejen banes for det ultimative; at

indgå i et større forsknings- og udviklingsprojekt.

På vej op ad trappen skal forsknings- og vidensinstitutio-

nerne med os. Vi afdækker undervejs, hvem der har mo-

tivation og flair for at omsætte viden, så den er brugbar

i erhvervslivet. Det er besværligt og kan være ressource-

krævende for institutionerne, så det er afgørende, at vi

finder ildsjæle, som tør og har lyst til at kaste sig selv

ind i processen.

Samtidig scouter vi ny viden, både hos vores egne kon-

sortiepartnere og generelt nationalt og internationalt.

Når det handler om international viden, gælder det om at

indkredse modige virksomheder, som tør afprøve noget

helt nyt og ukendt, så de bagefter kan gå ud og fortælle

andre danske virksomheder, hvad der har virket, og

hvordan vi kan tilpasse viden, metoder eller værktøjer til

danske forhold og udfordringer.

Vi arbejder i et utroligt motiverende krydsfelt med erfa-

ringer, der er samlet ind igennem en lang årrække. I star-

ten krævede det meget overtalelse at få partnere med

i vores aktiviteter, men i dag er mere end 700 virksom-

heder med på første trin på trappen til gå-hjem-møder,

konferencer og seminar og mere end 200 virksomheder

deltager i vores kortere eller længerevarende projek-

ter. Flere end 40 forskellige danske og internationale

side 22

vidensinstitutioner og

brancheforeninger er

inddraget. Alle har de

oplevet små og store

succesoplevelser,

der giver mod på at

arbejde endnu mere

med innovation.

Vi er modtager af

offentlige midler og

naturligvis forpligtede

til at sprede de resul-

tater, vi får. Vi synlig-

gør, hvad alle parter

får ud af forløbet. Det

er ind i mellem svært

at tackle, for nogle

virksomheder har

brug for fortrolighed.

Intern viden spreder vi

naturligvis ikke, men

ny viden skal ud at

arbejde, så flest mu-

ligt hører om den nye

viden, værktøjer og

metoder. Hvis det så

bliver en sten i skoen

hos virksomheden,

finder vi en løsning,

som alle kan leve

med. Det gælder om

at skabe mest mulig

win-win, så begge ser

fordele ved samarbej-

det og derfor priorite-

rer det.

Vi har et ambitiøst og

klart mål: At danske

bolig-, beklædnings-

og kreative virksom-

heder bliver blandt de

mest innovative. Se

mere på Innovations-

netværkets hjemme-

side: innonetlifestyle.

com

I

side 23

ting

Verdens vakreste veiKvorning design & kommunikation har vundet en international designkonkur-

rence med projektet ”Verdens vakreste vei – en utstilling om norske veiers

DNA” til Norsk Vegmuseum. Konceptet kaster blikket tilbage til fortiden og

ud i fremtiden. Genkendelige genstande og fortællinger afløses hele tiden af

elementer, som springer i tid og rum. Fjern fremtid, hvor veje måske er helt

overflødige eller har skiftet form og materiale, afløser pludselig stenalder og

vikingetid.

Øverst: Modernitet, miljøbevidsthed og bæredygtighed.

Nederst: En stor vejmaskine, som man kan hoppe op på og sætte sig ind i,

fortæller sin historie.

www.danskedesignere.dk

Danske Designere – foreningen for mennesker, der beskæftiger sig professionelt med design

na

tion

.dk +

idi.d

k · F

oto

: H.C

. Asm

ussen