inggården Update - bf-ringgaarden.dk · boskab, eller sammenhold, som var engang. Dengang kendte man hinan-den, opdrog på hinandens børn osv. Der var ikke så meget hærværk,

UpdateRinggården

Almene Boligdage 2014 blev åbnet af kronprinsesse Mary

Manden på bænkenforan højhuset i Ekkodalen

Når naboskab bliver til venskab i Ellebrinken

Oktober 2014 # 111

Tema: Naboskab

Christian Mariegaardformand i Boligforeningen Ringgården

En ny undersøgelse om bosætnings-mønstre i Aarhus og andre større dan-ske byer viser, at danskere i stigende grad klumper sig sammen i enklaver, hvor folk tjener det samme som en selv. Hvis vi kun bor sammen med dem, der ligner os selv, bliver vi ofte mere uforstående og intolerante over for de forskelligheder, der er i vores samfund.

Rammer for naboskabSelv om nogle almene boligafdelin-ger lidt misvisende har fået påklistret etiketten ghetto, så er et kendetegn for almene boliger, at de er for alle. Og i mange boligafdelinger er bebo-erne en broget skare, faglærte og ufaglærte, arbejdsløse og pensio-nister med indkomster, der varierer meget, ligesom der kan være forskel-lige religiøse og politiske tilhørsfor-hold. Generelt er der bedre betingelser forfællesskab og naboskab i vores al-mene boligafdelinger sammenlignet med mange andre boligområder. Man møder naturligt sine naboer, fordi man er fælles om grønne arealer, fæl-les om affaldsstationerne, vaskehuse m.m.

Desuden er det beboerdemokratiet, der lang hen af vejen sætter ram-merne for det lokale fællesskab med

andre mennesker, der ikke er som en selv. Selv om det lokale engagement i beboerdemokratiet i nogle afdelin-ger er for nedadgående, er det de be-boere der deltager, som sætter ram-merne for det gode liv i afdelingen. Det sker ved at træffe beslutninger om velfungerende fællesarealer og ved at skabe grobund for en stor skare af frivillige, der påtager sig op-gaven med at arrangere fælles arran-gementer til gavn for det gode nabo-skab.

Godt naboskab I dette nummer af Update har vi valgt at fokusere på naboskab. Godt nabo-skab er et diffust begreb, der ikke alene kan sikres gennem love og or-densregler. I bund og grund handler det gode naboskab om fællesskab på tværs af folk der er anderledes end en selv, hvad enten det drejer sig om folk i arbejde, de arbejdsløse, unge, pensionister og andre etniciteter.

I bladet kan du læse om flere eksem-pler og vinkler på det gode naboskab, og om fælles arrangementer der hjæl-per det gode naboskab på vej. Vi har formuleret en række gode råd for det gode naboskab i din afdeling. Der er portrætter af naboskab i flere forskellige afdelinger, og vi har besøgt yngre, ældre, nytilflyttere og børne-

familier for at høre, hvordan de op-lever naboskabet i deres afdeling. Desuden er der et interview med Jens Winther, der er ny leder af Det Boligsociale Fællessekretariat, for at høre om hans bud på bl.a. frivillig-hed og naboskab i udsatte bolig-områder. Med inspiration fra NBO-konferen-cen 2014 spørger vi os selv, om vi som boligforening kan give bedre vækstbetingelser til de idéer, der spi-rer rundt omkring i vores afdelinger – til fremme af fællesskabet, grønne initiativer m.m.

Endelig er der en artikel om knas ogkonflikter, når naboskabet ikke fun-gerer og om tidens tendens til at ud-licitere konflikter med naboen til boligforeningen. Afhængig af konfliktens karakter, op-fordrer vi til, at man først forsøger med dialog med naboen. Det er helt sik-kert mere fremmende for godt nabo-skab.

“

det gode nabo-skab handler om

fællesskab på tværs...

Indhold

04 Interview – kampklar ny leder af Fællessekretariatet

07 Hvordan får jeg et godt naboskab i min afdeling?

08 Den uddøende race – otte 50 års jubilarer på Skovvangsvej

10 Almene Boligdage 2014

12 Det gode naboskab spiller en central rolle

14 Når naboskab bliver til venskab i Ellebrinken

16 HB Zoom

18 Manden på bænken i Ekkodalen

20 Opslagstavlen

22 Fællesskabet giver en masse – næsten ny i Lærkehaven

24 Knas og konflikter mellem naboer

26 Udsigten fra mit vindue

28 En ny dimension på naboskabet – fra lejlighed til rækkehus i afd. 15A

30 Vækstbetingelser til spirende idéer

31 Kort nyt

10 Mary – Almene Boligdage

18 Manden på bænken

08 En uddøende race

12 StorbyLandsbyen

Redaktion:

Christian Mariegaard, ansv.

Kirsten Andersen

Annie Svejgaard Nielsen

Erling Svendsen

Ivan Søndergård Jensen

Mette Broager Lauritzen

Karina Mulvad

Lulu Grønlund

Mia Løvkvist

Oplag:

3.850 eksemplarer

Forside:

Almene Boligdage 2014

Layout:

Mia Løvkvist

Tryk:

Silkeborg Bogtryk

Eftertryk tilladt med

kildeangivelse

Synspunkter, der fremkommer i bladet,

behøver ikke nød ven digvis at være ud-

tryk for hovedbestyrelsens holdning

Hvis du gerne vil skrive til bladet eller har idéer til artikler, så skriv til os på[email protected], eller [email protected]

ForsidefotoEr fra udstillingsstanden på Almene Boligdage i Bella Centret den 5. og 6. sep. 2014, hvor de aarhusianske boligorganisationer sam-men var repræsenteret.

Ringgården Update 4

t


Interview

Kampklar ny lederaf FællessekretariatetUpdate besøger Jens Winther, den nye mand i lederstolen i Det Boligsociale Fællessekretariat, som er alle aarhusianske boligorganisationers fællessekretariat på det boligsociale om-råde. Vores mål er, at slå flere fluer med ét smæk – dels hvad der er den nye leders mission for det boligsociale arbejde, dels at høre hans synspunkter om naboskab i almene boligbebyggelser.

– Vil du have mig til at sige noget om naboskab i almene boliger, spør-ger Jens Winther med et ansigtsud-tryk, jeg ikke helt kan greje. Synes han, at det er et underligt spørgsmål at stille, tænker jeg. Måske kan han ikke se forbindelsen mellem det at være leder af Det Bo-ligsociale Fællessekretariat – som han har været siden 2. maj i år – og naboskab i almene boliger. Måske min forventning er drevet af, at jeg gerne vil slå to fluer med ét smæk. Men inden jeg når at tænke mere, har Jens grebet udfordringen.

Ensom blandt mange naboer– Beboerne i almene boligafdelinger har som oftest flere naboer, end når, man som jeg, bor på en villavej. Mine naboer er dem, jeg deler hæk med, siger Jens. Han har jo ret i, at naboerne i en al-men bebyggelse ikke kun er dem, der bor ved siden af, men også dem der bor ovenover, nedenunder – hele op-gangen eller måske endda alle af-delingens beboere. – Når man er omgivet af rigtig mangemennesker, kan man for alvor føle sig ensom og isoleret, siger Jens. Og der bor mange i de udsatte bo-ligområder i Aarhus fra 70’erne og 80’erne, hvor man byggede de al-lerstørste boligbebyggelser.

Kernen i naboskabet– I disse boligområder er der mange beboere, som er i en yderlig social position, bl.a. arbejdsløse og førtids-pensionister. Det er mennesker, som har rigtig meget fritid, siger Jens. Han peger også på, at der er mange enlige, bl.a. pensionister og en stor gruppe af mænd, som ikke er på ar-bejdsmarkedet og som samtidig er alene. – Det er vigtigt, at vi rækker ud efter de udsatte grupper. Det har stor be-tydning for livskvaliteten, at der er an-dre som interesserer sig for én. Ja, naboskab eller fællesskab skal tæn-kes ind i vores sundhedsprojekt, slår Jens fast. Et af de projekter, som styres fra Det Boligsociale Fællessekretariat, er Sundhedscaféerne, som er et tilbud i fire af byens udsatte bolig-områder.

– I Sundhedscaféerne har vi haft me-get fokus på blodtryk, motion og rygestop. Men velvære og tryghed be-tyder mindst lige så meget for sund-heden. Og det hænger rigtig meget sammen med, at andre interesserer sig for en, at man ikke er alene. At der er nogle, som ser, om der er rul-let fra om morgenen. Det er jo sim-pelthen kernen i naboskabet, siger Jens, der nu har talt sig virkelig varm.

Nytænkning af naboskabet– Naboskab er ikke en entydig stør-relse – der vil komme meget forskel-lige synspunkter, hvis man spørger beboere i Møllevangen og beboere i Herredsvang om, hvad naboskab er, siger Jens.

Han er sikker på, at en del beboere i Møllevangen vil huske det gode na-boskab, eller sammenhold, som var engang. Dengang kendte man hinan-den, opdrog på hinandens børn osv. Der var ikke så meget hærværk, for forældrene talte jo sammen. – Sammenholdet var kittet i en bolig-afdeling, men hvis det skal genop-findes i dag, vil det helt sikkert være i en anden version. I Herredsvang og andre områder, hvor der er mange etniske grupper, er naboskabet noget andet. Mange etniske grupper har været vant til et godt netværk i familien og en anden kulturel sammenhæng. Men, hvad hvis der nu ikke er familie eller andre fra samme kultur i nærområdet?– Der er helt sikkert behov for at ny-definere naboskabet, hvor der er for-skellige etniske grupper, siger Jens.

– Jeg tror, at uanset, hvor man bor, kan det, at man kender hinanden, være med til at løfte et område og gøre afdelingen stærk, siger Jens.


Kernen i naboskab er, at man interesserer sig

for hinanden...“



Rimelig frivillighed?Frivillighed og naboskab hænger sammen i en eller anden grad, og har også på en måde altid været et ken-detegn for de almene bebyggelser. – Lige nu er der en diskussion om fri-villighedsbegrebet i forhold til vores velfærdsstat. Inden den diskussion går helt amok, vil Fællessekretariatet lave en undersøgelse om frivillighed i de udsatte boligområder, siger Jens. Han er ikke i tvivl om, at mange fri-villige i boligområderne, kan være med til at styrke båndene internt i af-delingen. De kan være med til at ræk-ke hænder frem mod udsatte grup-per, de kan gøre sit til, at man lærer hinanden bedre at kende i boligaf-delingen osv. Men det er vigtigt, at få et klart bil-lede af hvilke opgaver frivillige med rimelighed kan hjælpe til med – især i de udsatte områder.

Lære virkeligheden at kendeSom leder af Fællessekretariatet vil Jens kæmpe for at kommunen bliver mere tilstedeværende i de udsatte bo-ligområder. – Den første sejr er, at vi har fået job-konsulenterne ud i flere af områderne,blandt andet Trigeparken og Fryden-lund. Men jeg kan ikke forstå, at kom-munen ikke kan forstå, hvor vigtigt det er, at den er tilstede i boligom-råderne. Det er fint med jobkonsu-

lenterne, men hvor er misbrugskon-sulenten, studievejlederen, ældre-omsorgen m.m., spørger Jens. I øjeblikket arbejder vi med VIA Uni-versity College, som tæller en række uddannelser inden for pædagogik, læring, sundhed, for at få praktikan-ter og frivillige ud i Bispehaven, så de kan lære virkeligheden at kende. Jens ser gerne, at dette samarbejde styrkes endnu mere med masser afpraktikaftaler rundt om i alle de ud-satte områder – Det er så vigtigt, at de studerende møder virkeligheden. Måske bliver de siden ansat i kommunen. I dag er der alt for mange i kommunen, som ikke kender virkeligheden. De forstår simpelthen ikke, hvad de skal lave der-ude. Det er fordi, de tænker i effek-tivitet, ikke i relationer som tager tid at bygge op.

En markedspladsJens’ drøm er at få skabt et tættere samspil mellem studerende, kom-munen, de boligsociale helheds-planer og frivillige, for i fællesskab at kunne gøre noget ved de mange problemer i de udsatte boligområder. – Jeg ser faktisk det boligsociale ar-bejde lidt som en markedsplads. Men det er uhyre vigtigt at få define-ret grænsen for, hvad vi kan og skal gøre, og hvad der er kommunens an-svar. I det boligsociale er der mange

store hjerter som brænder for sagen – men det er kommunen, som skal klare indholdet. Vi ved, hvem kunderneer, og vi har stederne, hvor de kan mødes, og vi kan rådgive. Så kom ogvær med kommune, lyder Jens’ ud-fordring.

Vi er en kamporganisation– Ja, det vil jeg kæmpe for. Jeg siger også til mine medarbejdere, at vi er en kamporganisation. Vi taler på veg-ne af alle dem, vi aldrig hører i debat-ten – det er vores mission!

For Jens lå jobbet som leder af Det Boligsociale Fællessekretariat lige til højrebenet. Han startede helt tilbage i 1993, mens han læste psykologi og samfundsfag på Universitet, som fri-villig i Bispehaven. I 2004 blev han ansat i Socialcenter Vest og Hotspot og blev udstatio-neret i Bispehaven. I perioden fra 1999 til 2005 sad Jens i Aarhus By-råd, så han kender kommunen inde-fra, både som politiker og som med-arbejder.

– Jeg ved, hvad jobbet handler om, og ved noget om, hvornår jeg skal lade kanonerne buldre, og hvornår der skal være våbenhvile, griner Jens.

Vi taler på vegne af dem vi aldrig

hører i debatten...“

lulu

Er d

u ny i afdelingen?


Hvordan får jeg et godt naboskab i min afdeling?

Fælle

sskab – hop u

d i det

Vi e

r alle forskellige

Vis

hen

syn – fortæl om

dine planer

Fællesområder

Hjælp din nabo

I det hele taget er sund fornuft, og de mest gængse regler som du kan læse i afdelingens ordensreglement, værd at følge. Og husk du kan altid spørge din afdelingsbestyrelse, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Sociale ar-rangementer er en god

anledning til at komme ind i fællesskabet. Har du overskud til det, så meld dig som frivillig, når den næste sommerfest eller arbejdsdag skal arrangeres. Det er en god anledning til at lære

dine naboer bedre at kende.

Husk at tage hensyn

når du benytter fælles-områderne – fx. grillplads,

havetrampolin, legeplads eller fodboldmål. Snak med dine

børn om, at de også skal vise hensyn. Råb, leg og fest i går-

den og på grønne områder kan være til gene for dine

naboer.

Det er rigtig fint at

komme hinanden ved, men husk at vi alle har for-

skellige grænser for, hvad vi har lyst til at være med til. Bor du i en afdeling, hvor folk er mere sociale,

end du selv er, eller omvendt, er det vigtigt, at du på en pæn

måde siger fra og ligeledes lytter til andre, inden der

opstår en konflikt.

Et godt naboskab

handler også om at give og tage. Giver du noget til din nabo,

fx. en gestus, et stykke hjemmebag eller tilbud om hjælp, vil det sandsynligvis

smitte positivt af på din nabos tolerance-tærskel. Det kan også være, der er brug for din hjælp, hvis fx. der er mistanke om vold i hjemmet eller din nabo er gammel, psykisk

syg eller misbruger. I de tilfælde kan det være nødvendigt at inddrage myndighe-

derne, hvilket gøres ved først at kon-takte boligforeningens administra-

tion, som så tager kontakt til de sociale myndigheder.

Som nabo skal du tage hensyn til de men-

nesker, der bor omkring dig. Fortæl dem hvis du skal have afslebet

dine gulve, eller have renoveret dit bade-værelse eller køkken – det kan larme, og er

derfor rart for dine naboer at vide.Hvis du holder fest, er det også god na-boskik at hænge en seddel op i opgan-gen. Husk at læse ordensreglerne for din afdeling, eller spørg dine naboer eller din afdelingsbestyrelse, hvad

de plejer at gøre.

Sørg for at få præ-

senteret dig for dine nye naboer. Som ny er det vigtigt fra start at signalere

åbenhed og interesse – det ska-ber en større tryghed for alle.Du kan også spørge ind til de

uskrevne regler, om der er nogle hensyn, du skal

tage.


Den uddøende raceOtte 50-års jubilarer på Skovvangsvej

Der var engang, hvor man kendte hinanden bedre i af-delingen på Skovvangsvej, hvor der var mange børn på græsplænen, sommerfest og klubber. Det var dengang, man vaskedesine trapper og gjorde rent efter sig i vaskerierne. I dag tager et rengøringsfirma sig af trapperne og det står slemt til i vaskerierne... Alligevel kunne jubilarerne ik-ke tænke sig at bo andre ste-der. Her er trygt og centralt. De er bundet sammen af de 50 år i afdelingen, nogle som venner, andre blot som gode naboer.

De begynder at ankomme, jubilarer-ne, før duften af friskbrygget kaffe har nået at brede sig i afd. 11’s fæl-leslokale. I ledtog med afdelingens

formand Ulla, har vi inviteret de otte jubilarer, som har boet i bebyggel-sen, siden mørtlen mellem de gule mursten knapt var tør, til formid-dagskaffe, kringle og en snak om naboskab gennem 50 år. En rå og hjertelig tone slås an, alle-rede mens to par, og tre kvinder bli-ver bænket ved bordet. Formanden fortæller, at den ottende jubilar, Ayoe,skal til en undersøgelse på hospita-let, og er rigtig ked af, at hun ikke kandeltage. Det er de øvrige tydeligvis også.

Bordet rundtMen hurtigt går snakken atter livligt – ingen tvivl om at jubilarerne har et rimeligt kendskab til hinanden og at det nok vil kræve styring, hvis alle skal give deres besyv med om naboskabet. – Vi ved snart ikke, hvem der bor her mere, siger både Per og Annalise Mikkelsen, der er flyttet fire gange internt. – De unge flytter lige så hur-

tigt, som man skifter underbukser, tilføjer Per. – Jeg er glad for mine naboer, siger Kirsten. Især har hun et nært ven-skab med Ayoe, som godt nok bor i naboopgangen – deres køkkener støder sammen. De bytter aviser oghar et venskab, der har varet i man-ge mange år, tidligere med cykelture og andre oplevelser. – Der var flere børn i afdelingen den-gang, siger Lillian. Børnene gjorde helt sikkert sit til, at vi kendte hinandenbedre dengang. I dag er der mange unge, som jeg kun kender på udse-endet. – Der var også flere aktiviteter tid-ligere, i dag må vi nogle gange aflyse fastelavnsfesten, siger Greta.Men både hun og ægtefællen Jørgen er glade for at bo her og har ingen planer om at flytte herfra. – Vi har mødtes med Mikkelsens pri-vat i alle årene, fortæller Jørgen. Vores børn legede med hinanden og vi spiller kort.

Greta og Jørgen Kirsten (t.v.) og Lilian (t.h) Ayoe t.v. og Greta (t.h.) Annalise og Per

Elin


– Ja, og så har vi holdt nytår sammen i alle årene, lyder det fra Mikkelsens.Ved fælles hjælp når de to par frem til, at der dog er to nytårsaftenener som er glippet. – Jeg er rigtig glad for at bo her, har søde naboer og det er rigtig hygge-ligt at høre naboens børn, når jeg våg-ner ved 7-tiden, siger Elin. De har en rigtig lille charmetrold.

En eller anden skyder ind, at man burde søge EU om penge til eleva-torer i opgangen – der er faktisk plads til det. Så ville mange kunne blive iafdelingen længere, og lyst til at flyt-te væk herfra, har i hvert fald ingen af jubilarerne.

Trygt og centralt– Nej, vi bor helt fantastisk her, siger Elin. Tæt på skov og vand. De gode indkøbsmuligheder i Løv-bjerg, hvor de ofte møder hinanden, vægtes også højt. Der er den gode Rema på Tordenskjoldsgade og de mange små butikker, selv om der er lidt for mange sandwichbarer, mener Lilian. Og at busserne kører lige ude på Ringgaden, er de alle glade for – det gør det nemt at komme rundt. – Det føles meget trygt at bo her, siger Kirsten. Tænk hvis man boede alene i et parcelhus. Her holder vi øje med hinanden og kan høre, at der er andre rundt omkring. Det afføder en snak om, at det måske nok er dumt, at de har valgt at bo

til leje i alle årene i stedet for at købe hus. Men de enlige kvinder er ikke i tvivl om, at trygheden ved at bo i lej-lighed er at foretrække. Og for alle tæller den centrale placering rigtig højt. Tænk hvis man boede helt ude i Skjoldhøjparken.

Vi tilhører en uddøende race Der følger en livlig debat på kryds og tværs om trappevasken, som har været kilde til mange irritationer mel-lem beboerne gennem årene. I dag klares den af et rengøringsfirma. – Vi skulle altså også have rengøringpå vaskerierne, siger Annalise. Engang da jeg var ved at gøre rent efter min vasketur, kom en ung kvinde derned og sagde til mig, at det altid var dejligt at komme efter os gamle. I er en uddøende race, ja, det sagde hun til mig. Hele vejen rundt om bordet grines højlydt.

Pludselig træder Ayoe, den ottende jubilar, ind i rummet. Hun er glad for der stadig er kaffe på kanden og gang i snakken. – Jeg er præcis lige så glad for at bo her, som da jeg flyttede ind. Jeg bor i en fantastisk opgang. Vi render ik-ke ud og ind hos hinanden, men vi ved, hvem hinanden er. De andre hol-der øje med mig, hvis de ikke har set mig i nogle dage, så banker de på. Det er dejligt.– Er I andre ikke glade for at bo her,

spørger hun og kigger sig rundt.

Tordenskjolds soldaterJo, det er de bestemt, men det kun-ne være rart at mødes engang imel-lem og være fælles om noget. Flere af dem har gennem årene væ-ret aktive i mandagsklub med banko og andre ting. Men ingen har lyst til igen at lege Tor-denskjold Soldater. Nu må der kom-me andre til, synes de. Man kan jo gå til flere ting på Lokal-center Abildgården, men så gammel synes jeg ikke, jeg er, siger, Anna-lise. Det kunne være rart med noget her. Den bold griber formanden Ulla, hun er netop gået på pension og synesogså der sker for lidt. – Hvad med en bustur til Tyskland, spørger hun. Det forslag får en lidt lunken modtagelse, men måske, hvis det passer ind i øvrige planer. – Hvad med nogle lokalhistoriske op-læg, lyder Ullas næste forslag. Det får en varmere modtagelse, interes-sen for historierne har ligget som en undertone hele formiddagen. Ingen tvivl om, at de otte jubilarers liv sammen på Skovvangsvej, med gode minder og historier om beboere og nærområdet, binder dem sammen.Nogle af dem endda som venner, andre blot som gode naboer. Uven-ner er de i hvert fald ikke, siger en af dem, og det mærkes tydeligt.

lulu

De otte jubilarer er alle lykønsket med blomster fra afdelingen. Fra Ringgården blev det til en flaske rødvin, som tak for at jubilarerne stillede op til en snak om naboskabet.


Almene boligdage 5.-6. September

Med et til lejligheden fabrike-ret nintendo wii spil, hvor debesøgende kunne kaste stenefter en bus, fik boligorgani-sationerne i Aarhus næsten li-ge så meget opmærksomhed som kronprinsesse Mary påAlmene Boligdage.

Fællesskabet i Aarhus var den røde tråd i den labyrintiske udstillings-stand, som de aarhusianske boligor-ganisationer sammen præsenterede på Almene Boligdage i Bella Centeret den 5. og 6. september 2014.Titlen på standen var da også Fæl-les om Aarhus, og målet var at inspi-rere det almene Danmark gennem både humor og alvor. Det er vist ikke set før på Almene Boligdage, at alle boligorganisationer i en storby er fælles om en stand. Og der var lagt mange kræfter i at præ-sentere fællesskabsånden i Aarhus på bedste vis.

Stenkast lokkede Vores spil, hvor man skulle smadre ruder i en gul bybus, løb med op-mærksomheden og lokkede rigtig mange børn, unge og ældre til.Hvis man ramte mellem fire og seks ruder, fik man beskeden: ”Flot! Des-værre kører bussen nu ikke længere i dit område, så du må GÅ hjem.” Det var selve pointen med spillet, da stenkast mod busser, har været den barske virkelighed i nogle af de ud-satte områder i Aarhus. Og i enkelte situationer har ført til, at buskørslen i en periode blev indstillet. ”Vores mål med spillet var netop at gøre opmærksom på udfordringerne i de udsatte områder og sætte fokus på de mange indsatser, som vi er igang med i disse områder – det varbestemt ikke for at opfordre til nye stenkast mod busserne”, forklarede formanden for boligorganisationernei Aarhus, direktør Anders Rønnebro fra AAB, pressen.

Medierne så en konfliktFlere medier kontaktede bybuschauf-førerne i Aarhus, der frygtede, at spil-let ville føre til nye stenkast mod bus-serne, og så var der basis for en dob-beltsidet historie i BT og på flere net-aviser. ”Målet var naturligvis ikke at skabe en konflikt, men at åbne for en de-bat”, siger Anders Rønnebro. Debatten fortsatte med indlæg afforskellig saglig karakter på de so-ciale medier. På P4´s facebookside kunne man læse følgende: ”At der bliver spillet skydespil, gør ikke spil-leren til voldspsykopat eller morder. På samme måde mener jeg hellerikke, at boligorganisationernes bus-spil opfordrer til, at man skal kaste sten mod busser i virkeligheden. Til gengæld tror jeg, at spillet kan have en positiv indvirkning på spillerne. Dialogen med spillerne om, hvordan det påvirker og berører buschauf-føren er oplagt og i øvrigt et fælles ansvar. Min påstand (og andres) er,


at vi kan lære en masse af compu-terspil – bare vi tør indgå i dialog omkring det. Og i kraft af, at man i dag kan kaste virtuelle sten eftercomputerbusser, er viden og sam-taleemnet om de forurettede bus-chauffører kommet ud i offentlighe-den.”

Inde i labyrinten Hvad pressen ikke ulejligede sig med, gjorde heldigvis de fleste besøgen-de: de gik længere ind i labyrinten. Her kunne de se, at boligorganisatio-nerne i Aarhus var de første i landet, der etablerede det fælles udlejnings-samarbejde AARHUSbolig. Og også som de første etablerede en fællesindsats over for byens udsatte om-råder med Det Boligsociale Fælles-sekretariat. At BoSocData, der er udviklet af Fællessekretariatet sam-men med kommunen, er et vigtigt redskab til at overvåge udviklingen i

de almene boligafdelinger i Aarhus, og som grundlag for at iværksætte nye indsatser. Ligesom de besøgen-de blev præsenteret for flere af de om-fattende boligsociale og fysiske hel-hedsplaner i Aarhus. I det sidste afsnit af labyrinten blevde besøgende præsenteret for frem-tidens almene Aarhus. Her var smags-prøver på de allernyeste og fremtidi-ge almene boligbebyggelser, som ermed til at sætte dagsordenen i de nyebyudviklingsområder, bl.a. på Havnenog på Lisbjerg Bakke, fordi boligerne har fokus på arkitektur, energi og so-cial ansvarlighed. Udviklingen sker i tæt samspil med Aarhus Kommune,for at få nye og eksisterende byom-råder til at hænge socialt godt sam-men og for at sikre, at der er boliger til alle.

En fornøjet kronprinsesse Midt i hurlumhejet med pressen var

kronprinsesse Mary, som stod for den officielle åbning, på tur rundt i udstillingshallen. Blandt de ca. 80 stande var der udvalgt tre, hun skul-le besøge. Men undervejs kom hun forbi den aarhusianske stand, der gjorde sig bemærket med graffiti-malede vægge. ”Hvad er der der-inde?” spurgte kronprinsessen. Hendes ledsagere fra BL, fortalte om det kontroversielle spil, og straks sagde prinsessen: ”Det vil jeg se”. Med sin hofdame og adskillige sik-kerhedsvagter efter sig, styrede hun målbevist gennem labyrinten – gan-ske vist den forkerte vej. Men det var hun helt bevidst om, for da hun kom frem til indgangen, forklarede hun, at hun havde holdt hænderne for øjnene. Mary prøvede ikke selv spillet, hun kiggede blot fornøjet og småsludrede med de omkringstå-ende. Og så gik hun, denne gang den rette vej, gennem labyrinten.

Hvad er Almene Boligdage? Almene Boligdage afholdes af BL Danmarks Almene boliger, som er en interesse- og brancheorganisation for cirka 550 almene boligorganisationer. Almene Boligdage, som afholdes hver 3. år, er en stor konfe-rence for ansatte og engagerede i Danmarks almene boligor-ganisationer. Her mødes 1200 frivillige og professionelle til to dage fyldt med inspiration og udveksling af erfaringer. Almene Boligdage er også en stor offentlig udstilling, hvor alle danskere inviteres indenfor. I år var temaet ‘How to House! – Arkitektur, velfærd og innovation’. Her viser de almene bolig-organisationer, hvad de arbejder med – både i og mellem husene,mens leverandører og producenter fremviser innovative løs-ningsforslag og produkter, der kan give de almene boligorga-nisationer inspiration.


Det gode naboskabspiller en central rolle På den aarhusianske stand på Almene Boligdage fik et bolig-eksperiment, som er banebrydende i Danmark, særlig meget opmærksomhed, nemlig StorbyLandsbyen i Marienlyst. I bebyg-gelsen, der er et fælles forsøgsprojekt mellem Østjysk Bolig, Aarhus Kommune og Socialt Udviklingscenter (SUS), stilles der anderledes krav til beboerne, end man gør i andre almene bebyggelser.

Fakta om boligerne

• Der var indflytning i StorbyLandsbyen den 1. juni 2014.• 40 boliger, heraf 35 boliger på 40 m2 og 5 boliger på 50 m2.• Den almindelig råderet giver mulighed for tilbygning af boligerne, f.eks. kan en bolig på 40 m2 udvides til 50 m2. Boligerne på 50 m2 kan yderligere udvides med 8 m2 eller 13 m2.• Hver bolig har egen have på ca. 200 m2. Derudover er der et fælles haveareal på ca. 500 m2 i tilknytning til fælleshuset.• I StorbyLandsbyen er der fælleshus med vaskefaciliteter, kontor til den sociale vicevært, køkken og fællesrum.

Streg under fællesskabet ved at:

• der er tilknyttet en social vicevært og faste kommunale bostøtter

• etablere sociale og beskæfti-gelsesmæssige aktiviteter

• udnytte StorbyLandsbyens fysiske rum med et stort fæl-leshus og grønne omgivelser

De konkrete sociale aktiviteter kan være af forskellig karakter f.eks. madborgerskab (fælles-spisning), fælles udeliv – som urban farming, byggeprojekter m.v. Det væsentligste er dog, at beboerne får mulighed for at udfolde deres talenter og selv er med til at definere landsbyen og aktiviteterne.



Storbylandsbyen på Marienlystvangen nord for Aarhus er ikke nogen helt almindelig ’landsby’.Det er første gang i danmarkshistorien, at en kommune og et alment bo-ligselskab i samarbejde har opført et boligområde, hvor tyve socialt ud-satte og tyve mennesker fra den almindelige venteliste bor dør om dør. Landsbyens beboere skal udvikle fællesskabet i landsbyen sammen med afdelingens sociale vicevært. Målet er, at fællesskabet i landsbyen skal hjælpe de socialt udsatte beboere til at få en almindelig hverdag til at fungere, så de på sigt kan stå helt på egne ben.

Rammerne for et inkluderende naboskab, hvor alle hjælper hinanden, er perfekte. Flotte rækkehuse, et stort fælleshus, der fungerer som omdrej-ningspunkt for de fælles aktiviteter, og naturskønne omgivelser.

I StorbyLandsbyen blev der svedt, hamret og banket, da en gruppe af beboerne hav-

de deres første fælles projekt kort efter ind-flytningen. Sammen med en håndværker

blev der bygget møbler af europaller til fællesterrassen.



Når naboskabbliver til venskab

afd. 28, Ellebrinken

Man hører tit og ofte, at man i Danmark er sig selv nær-mest, men sådan er det ikke i afdeling 28, i hvert fald ikke hvis man spørger Line Laust-sen, der bor på Ellebrinken med sin mand Christoffer, datter Maise, og en lille ny på vej.

Line og familien er rigtig glade for at bo i almen bolig og især på Ellebrin-ken, hvor de har boet i lidt over 2 år. ”Her i afdelingen har vi et rigtig godt naboskab” fortæller Line. Hvad derer et godt naboskab afhænger af per-sonen man spørger, men for Line handler det om respekt og at man kan føle sig tryg. At man hilser på hinanden og ved at der altid er nogen der holder øje med hvad der sker, med hensyn til indbrud, ballade m.m.

I afdelingen bliver der gjort en del, fra bestyrelsens side, for at styrke naboskabet. Der bliver afholdt 4-5

arrangementer om året, hvor som-merfest er et fast indslag. Der ud over bliver der også afholdt arrange-menter der i særdeleshed henven-der sig til børnefamilier, som f.eks.fastelavn og halloween

Hvis ikke Line og Christoffer havde haft Maise, så er Line ikke sikker på de ville have så meget med naboerne at gøre som de har. De ville sikkert ikke have deltaget i så mange arran-gementer og sikkert heller ikke væ-ret så meget på udearealerne.For Line betyder det i dag meget at man har et godt naboskab. Før Line fik Maise, der i dag er 4 år, skænkede hun ikke naboskab den store tanke. Der tog hun ofte ud til venner og veninder eller besøgte sin familie.

”Når man får børn bliver hverdagen automatisk mere hektisk og man har ikke tid til at mødes med venner og familie på samme måde som før man fik børn. Med gode naboer kan man altid lige stikke hovederne sammen

20 minutter inden aftensmad, uden at det kræver så meget.”

På bænkenI afdeling 28 er det bænken ved lege-pladsen der er det store samlings-punkt. Primært er det børnefamilierne, der samles der om eftermiddagen, men der kommer også andre forbi, der har lyst til at få en sludder. ”Det er rart, så får man også lige hilst på dem der går forbi,” siger Line.

I sommerperioden er der for alvor livpå- og omkring legepladsen og bæn-ken. ”Ofte bliver der spontant arran-geret fællesspisning, hvor der bliver tændt op i grillen og hvor folk så kan komme med kød og tilbehør, og så bliver der lavet et fælles tag-selv-bord. Det er noget både vi voksne, men også børnene er rigtig glade for,” siger Line. ”De hyggelige aftener på bænken om sommeren har også gjortat det er svært for folk at flytte her-fra,” fortæller Line, der ligeledes for-tæller, at hende og Christoffer så småt

Maise og Malthe hygger sig. I afd. 28 er der altid nogen at lege med. Selvom man ikke har et bålsted, kan man godt lave snobrød til sankthans.


er begyndt at kigge på hus, men har ikke har travlt, for ”man ved jo hvad der er for nogle naboer man har, men ikke hvad for nogle man får.”

Naboskab der bliver til venskab”Her i afdelingen er naboskabet fornogen af os blevet til venskab. Detgælder både børn og voksne. Maise har fået en masse nye venner. Lege-aftaler er næsten overflødige, her er der altid nogen at lege med. Ungernehygger sig på tværs af alder og køn, alt i mens mor og/eller far får sig en snak og en kop kaffe med de andre på bænken. Det er det gode ved na-boskabet, der er altid nogen der hol-

der øje. Er der en dag, hvor man ik-ke selv har tid til at hygge på bæn-ken, så ved man, at der er nogen der kigger efter ens unger. Skulle der ske noget, så er der altid nogen der ved, hvor man kan finde mor eller far.”

At have et godt naboskab betyder meget for Line. Christoffer rejser en del i forbindelse med sit arbejde, så Line synes det er rart, at kunne mø-des med sine naboer på bænken. ”Så føler jeg mig ikke så alene”, siger Line. ”For hver kop kaffe jeg har druk-ket på bænken, har jeg lært mine na-boer bedre at kende, og i dag er viogså nogle stykker der mødes privat.”

Det bedste eksempel Line kan kom-me med, på spørgsmålet om hvad der er godt naboskab, er hvordan hun blev forkælet af sine naboer på sin fødselsdag. Da Line havde fød-selsdag, var Christoffer ude og rejse, men hendes naboer syntes alligevel hun skulle fejres, og det blev hun. En af naboerne sørgede for at hente Maise i børnehaven, en anden bagte kage, og så blev der ellers fødsels-dagshygget på bænken. ”Det er dahelt fantastisk!” afslutter Line inter-viewet.

Christoffer passer grillen, der er nok til alle.

Fællesspisning ved fælleshuset, alle giver en hånd med.

mette

Afdelingsbestyrelsesmøde

Redskaber

Afdelingsmøde

HB ZOOMDer blev stillet 146 forslag på årets afdelingsmøder i Ringgårdens 44 afdelinger. Mange forslag handler om at skabe et bedre nærmiljø og gode rammer for nabo-skabet.



Afdelingsbestyrelsesmøde

Redskaber

Afdelingsmøde

Et puslespil

Forslag skaber debat

Efter-behandling

Årets marathon for hovedbestyrelsens medlemmer er de 43 afdelingsmøder fordelt på 9 hverdage i september. De sidder sjældent bare til pynt, hb-medlemmerne. Ofte vælges de til at varetage dirigenthvervet og i nogle afdelinger fremlægger de også regnskab og budget. Så vidt muligt forsøges puslespillet lagt, så det er afdelingens kontaktperson i hovedbestyrelsen, der er til stede. I år måtte seks afdelinger klare sig uden assistance fra HB, men kunne til gengæld få støtte af teknisk chef eller afdelingens inspektør og en enkelt medarbejder fra økonomiafdelingen. Der var dog tre ungdomsafdelinger, som måtte klare sig helt uden vores del-tagelse.

Igen i år var der rigtig mange forslag – 146 i alt. En afdeling med 18 forslag toppede. De mange forslag er naturligvis med til at skabe gode debatter de fleste steder. Rigtig mange forslag handler om at forskønne og forbedre fæl-lesarealer, hvilket vidner om en positiv interesse for det sted, man bor. En del forslag handler om ændringer af husordens-regler, ofte for at få udstukket klare retningslinier for adfærd. Klassikeren, forslag om husdyrhold, blev stillet i fire afdelinger i forskellige versioner. I en afdeling blev forslaget sendt til uraf-stemning, to steder blev forslaget forkastet og i en afdeling blev det vedtaget.

Som en del af forberedelsen til møderne går HB samtlige forslag igennem. De fleste af forslagene ville ikke medføre ændringer i huslejen. Men de forslag, der efter godkendelsen af det kom-mende års budget, ville medføre yderligere huslejestigning har været omkring inspektørens bord, så økonomien omkring et for-slag er godt undersøgt og dokumenteret. Det er der mulighed for, når forslagene indsendes i god tid til administrationen.Afdelingerne har dog den mulighed, at de i stedet for at vedtage et forslag uden kendt økonomi, kan bede sin afdelingsbestyrelse om at arbejde videre med det og undersøge økonomien nær-mere, til enten et ekstraordinært afdelingsmøde eller til det næste ordinære afdelingsmøde i 2015. Det var der også flere afdelinger, der valgte at gøre.

Efter mødet er det vigtigt at forslag, der vedrører husorden og råderet, bliver skrevet ind i afdelingens husordens- og råderets-regler. Derfor skal administrationen have besked om de forslag der er vedtaget. Det er en vigtig, at afdelingsbestyrelserne får rettelserne med i referaterne fra møderne.Reglerne rettes til og sendes ud til beboerne. P.t. arbejder admi-nistrationen på at få gjort begge dele tilgængelige under afdelin-gens side på www.bf-ringgården.dk.

annie

For-beredelse


Mandenpå bænken

i afd. 8, Ekkodalen

I Ringgårdens afdeling 8 bor Gunnar Jensen, bedre kendt som Basse. Her har han efter-hånden boet i otte år, og haner en del af det daglige bil-lede i afdelingen. Han bruger nemlig et par timer af sin dagude på bænken, der står for-an højhuset i Dybedalen.

Iblandt dagens mange gøremål fin-der Gunnar altid tid til en time eller to på bænken ved Højhuset, hvor han sidder og betragter livet i afdelingen.Her er altid liv – det kan være nabo-erne, der valfarter ind og ud af byg-ningen, håndværkere og beboere med ærinder i Ringgårdens admini-stration, eller unge der skal i Kiwi i deres frikvarter. En dag jeg så ham sidde alene, så jeg mit snit til at gå over og få en

lille snak med ham – en snak om livet, sammenhold og godt nabo-skab.

Tiden i RydevængetGunnar har boet i Ringgården i 21 år, og i 2001 valgte han at bosætte sig i Rydevænget, som skulle blive hans hjem i den næste lange tid. Her begyndte han at komme i den lokale billardklub, hvor han tog sig


af lidt praktiske opgaver. De andre i klubben fandt ud af, at han var god til at trylle i et køkken, så der gik ik-ke lang tid før han også påtog sig den opgave. ”Jeg er glad for at lave mad, så det gjorde jeg ofte til de andre i klub-ben. De var gode til at hjælpe mig, jeg skulle bare fortælle dem, hvad der skulle laves, så sørgede de for det – du laver dét, du laver dét og du laver dét. Vi var alle gode til at arbejde sammen, og vi havde det altid sjovt”, fortæller Gunnar med et smil.

Desværre kom Gunnar ud for en bil-ulykke, som gjorde at han ikke læn-gere kunne klare de mange trapper op til sin lejlighed. Derfor besluttede han sig for, at det var på tide at ryk-ke teltpælene op. ”Jeg havde lige fået en ny skulder, som jeg var så glad for – men det satte ulykken desværre en stopper for. Ulykken gik ikke kun ud over min skulder, så jeg måtte indse, at jeg ik-ke kunne bo i Rydevænget længere.” fortæller Gunnar.

Derfor begyndte han at se sig om efter en ny lejlighed, hvor der skulle være elevator i bygningen.

Naboskabet”Da jeg blev tilbudt en lejlighed i høj-huset i Dybedalen, slog jeg til. Jeg er barnefødt her i kvarteret, hvor jeg voksede op med min familie, så det var heldigvis ikke et helt fremmed sted at flytte til.” Her har Gunnar også stadig nogle venner fra barndommen, som han ses med privat. De hjælper hinanden med små, huslige gøremål, og min-des deres unge dage i kvarteret.

Naboskabet i afdelingen er for Gun-nar dog ikke det samme som hverken i barndommen eller i Rydevænget.I de første år arrangeredes der år-lige udflugter for alle interesserede beboere, men det løb stille og roligt ud i sandet, da der ikke var nok til-meldinger. ”Det er en skam, at der ikke er mere socialt i afdelingen, vi er jo en stor af-deling med over 300 beboere. Det kunne være hyggeligt med for ek-

sempel en sommerfest, så man kun-ne komme til at snakke mere med sine naboer.” Han fortæller, at det eneste der efter-hånden er tilbage i afdelingen, er hob-byklubben. Her bliver der hygget med et slag kort, strikketøjet eller en omgang billard.

Det er også en af grundene til, at Gunnar bruger et par timer af sin dag på bænken. Der kommer altid men-nesker ind og ud af bygningen hvor han sidder, og de fleste har oftest tid til en sludder, om han så kender dem i forvejen eller ej. ”Udover at tale med mine naboer, nyder jeg også al den friske luft jeg får, ved at sidde herude. Jeg kan des-værre ikke komme så meget rundt længere som tidligere, så det betyder meget for mig, at jeg har bænken lige uden for min bolig, hvor jeg kan sid-de i læ for regn og blæst.”

karina

“ Udover at tale med mine naboer, nyder jeg også al den friske luft jeg får, ved

at sidde herude...

Nikolaj Skafsgaard

Ann G. Brødsgaard

Karina Mulvad

Tillykke med uddannelsentil vores to elever

Velkommen til redaktionen

Erling Svendsen fra afdeling 20 i Trige-parken, blev på repræsentantskabs-mødet i juni valgt som nyt medlem af redaktionsudvalget.

HUSKFortæl din nabo om google translate på hjemmesiden! Nederst på bf-ringgaarden.dk finder du google ikonet, hvor du efter google’s bedste evner kan få oversat den danske tekst til et sprog, du væl-ger fra listen.

Velkommen tilvores nye elevAnn er ansat pr. 1. september 2014 som vores nye elev her i administrationen i Ringgården.Ann er 26 år og har i forvejenen HG voksen uddannelse og er uddannet i butik.

Karina blev udlært som kontorassistent med speciale i administra-tion den 1. september 2014. Karina har været hos Ringgården i 2 år, og er nu ansat i 3 måne-der, hvor hun arbejder i teknisk afdeling.

Nikolaj blev uddannet ejendomsservicetekni-ker den 1. august 2014,og er nu ansat i en fast stilling som afløser i deafdelinger, hvor der erbrug for en ekstra hånd.

Hoppeborgen var et hit

Lidt til maven

Afdeling 15

Afdeling 15A

50 års jubilæumi afd. 11, Skovvangsvej

Den 23. august 2014 fejrede afd. 11 på Skovvangsvej 50 års jubilæum.

Afdelingen med i alt 140 boliger blev opført på en gam-mel gartnerigrund lige nord for Ringgaden. En super placering som nabo til det hyggelige Trøjborg-kvarter med masser af små butikker og caféer, tæt på Riis Skov og vandet. Og så er der let adgang til bybusser og rutebiler, som kører lige uden for døren på Nordre Ringgade.

Dagen blev fejret behørigt med hoppeborg til børnene, pølsevogn og et telt sat op til lejligheden.Der var hotdogs og cocio ad libitum til alle, og i teltet var der øl, kaffe og kage. Stemningen var god og folk kom og gik i løbet af dagen.Otte beboere i fem af afdelingens boliger kunne sam-tidig fejre 50 års jubilæum. Du kan læse mere om de otte i artiklen på side 8-9. Der var mange, der lige skulle snakke lidt om løst og fast, og derfor gik de sidste også først hjem kl. 22, selv-om der stod til 17 på invitationen.

110 års jubilæumi afd. 15 og 15A

Den 23. august 2014 fejrede afd. 15 og 15A tilsam- men 110 års jubilæum.

Om eftermiddagen var der lagt op til hygge med kaffe, jordbærtærter og en lille én til halsen. Senere ankom de 60 tilmeldte beboere til helstegt pattegris med diverse salater, kartofler samt fadøl og vin.De to formænd, Nick Wiinberg Hansen afd. 15, og Kirsten Andersen 15A, bød velkommen. Herefter blev der givet blomster til to par fra afd. 15, som havde 55 års jubilæum og til et par i afd. 15A, som har boet i afdelingen i alle 45 år.Den hyggelige dag blev fint rundet af med en sang om afdelingerne, og så blev der ellers danset og snakket til kl. 01.00, hvor festen sluttede.


Fællesskabetgiver en masse

næsten ny i afd. 33, Lærkehaven

– Godt naboskab er for mig, at jeg har tillid til dem, jeg bor ved siden af. At vi hilser på hinanden, når vi møder hinanden både her og nede i Brugsen. Ikke nødvendigvis at vi har en helt masse med hinanden at gøre. Nej, blot, at det er rart, når vi mødes.

Vant til hæk omkring sigMarianne er med egne ord en bon-derøv, der har haft hæk omkring sig det meste af sit liv, indtil hun for godt et år siden flyttede fra en villa i Risskov til afd. 33 sammen med en teenagedatter. – Selv om der bor mange menne-sker meget tæt på, så er jeg faktisk overrasket over, at jeg kan være så privat her, siger Marianne. Samtidig nyder hun bevidstheden

om, at der er mennesker omkring – det at være en del af et større fællesskab, som hun kan vælge til eller fra. Også for datteren er det dejligt, at der er naboer tæt på, som hun føler sig tryg ved, når hun er alene hjemme. – Ikke fordi vi ser meget til naboerne.Vi taler sammen, når vi møder hin-anden. Når naboens svigerforældre har været på besøg og medbragt for meget lækkert hjemmebag, så

Både indekatten Mau og Marianne sætter pris på atriet i husets midte hvor man har helt fred.

– Når jeg kommer hjem fra arbejde, kan jeg vælge at sætte mig i mit lille atrium og være helt mig selv. Eller jeg kan sidde på terrassen foran huset, hvor folk passerer forbi. Nogle spørger måske om, hvad jeg har i mine krukker. Det er da hyggeligt.


ringer han på vores dør og siger: her kommer Santa Claus.

Gode rammer for fællesskabMarianne peger på, at der er gode rammer for fællesskab i afdelingen. – Man kan jo sige, at vi har nogle tvungne fællesskaber i hverdagen. Vi mødes om vores fælles skralde-containere, når vi færdes i fælles-arealerne med eller uden hund og på parkeringspladsen om morge-nen, når vi skal på arbejde, siger Marianne. Og så er der jo det dejlige fælleshus, tilføjer hun, som desværre mest bliver lejet ud til private formål. I august blev der dog holdt grillfest i afdelingen, hvor ca. 25 deltog. Ikke så mange, men set i lyset af, at invi-tationen blev sendt lidt for sent ud, ogdet tidligere har været svært at gen-nemføre aktiviteter, så synes Marianne det var tilfredsstillende. – Det var hyggeligt, fortæller hun, ogjeg synes, det er berigende med den forskellighed, vi repræsenterer. I sted-et for at sige åh nej til fællesskabet,

kunne man tænke over, hvad fælles-skabet faktisk kan give.

Vi skal styrke nærmiljøet– For mig, der ikke tidligere har boet i en almen bebyggelse, er det vigtigt at finde ud af, hvilken indflydelse jeg kan få på min hverdag. Og da Marianne samtidig er typen, der ikke kan lade være med at blan-de sig, så havnede hun i afdelings-bestyrelsen på årets afdelingsmøde. – Jeg er så naiv at tro, at hvis vi får styrket nærmiljøet herude, så vil fra-flytningsprocenten blive lavere, og det vil være godt for afdelingen. Det vil Marianne gøre sit yderste for at være med til. Beboerne skal være stolte af at bo i afd. 33, som er en rigtig fin bebyggelse. Marianne håber, at hun kan være med til få gang i fælleshuset, så det bliver afdelingens mødested – måske en madklub kunne være en god idé. – Jeg har en nabo, der kommer fra Cuba, det kunne jo være helt fan-tastisk at lære at lave cubansk mad, siger Marianne.

Tage imod de nyeMarianne fortæller, at noget de tre i afdelingsbestyrelsen er opmærk-somme på, er, hvordan nye beboere tages imod. Der er netop flyttet nogle unge mennesker ind i et af genbo-husene, fortæller Marianne. Helt pri-vat har jeg lyst til at gå over at hilse på dem, fordi jeg bor så tæt på. Men jeg synes, det er svært at for-pligtige en lille bestyrelse til at skullestå for at tage imod alle nye beboere. Marianne husker, at hun selv blev taget rigtig godt imod af varmeme-steren Henrik, som fortalte lidt om boligen og afdelingen. Hun fik i øvrigt selv hilst på sine na-boer, da hun skulle mødes med Hen-rik, fordi hun fejlagtig kom til at ringe på naboens dør. – Men det kunne selvfølgelig være fint at lave et velkomstbrev og måske invitere nye til et eller andet, som luk-ker nye beboere hurtigere ind i fæl-lesskabet.

Jeg nyder at være en del af et større

fællesskab...“

Marianne er rigtig glad for de små grønne bakker mellem husene – de bryder oplevel-sen af at man bor tæt på hin-anden, og så er børnebørnene glade for at lege på dem. Ja, jeg ved godt varmemesteren er træt af dem, når han skal slå græs.

lulu


Knas og konfliktermellem naboer

Der vil altid opstå konflikter, når folk bor tæt på hinanden. Men det, at vi måske kender mindre til hinanden i dag, end vi gjorde i de ’gode gamle dage,’ gør at små irritationer over naboer og genboer risi-kerer at vokse til reelle kon-flikter. Måske af samme grund, er deren tendens til, at vi udliciterer, når der er knas eller konflik-ter med naboen. For at slippe for ubehaget vedat tale med en nabo eller gen-bo, som man ikke kender så godt, er det lettere at sende en klage til boligforeningen.

Love og regler er ikke nokI stort set alle Ringgårdens boligaf-delinger er der udarbejdet fyldige ABC-ordensregler, som skal være med til at sætte rammerne for et godt naboskab. Men der findes ikke hverken love el-ler regler, der kan sikre et ordentligt forhold mellem mennesker, som bor tæt sammen.At bo i etageejendomme og række- huse kræver både tolerance og hen-syntagen. Man er nødt til at acceptere, at man kan høre omkringboende na-boer, det har altid været et vilkår. Men det, at kendskabet til naboerneer mindre i dag end tidligere, betyder at der er større risiko for at irritatio-ner bliver til konflikter.

Godt at kende naboerneDet skyldes dels, at det er sværere at tale med naboer og genboer omproblemer, hvis vi ikke kender dem.Dels at det er lettere at skabe fjende-

billeder af mennesker, vi ikke kender. At kende sine naboer er altså en god måde at forebygge konflikter på. Når man kender hinanden får man ofte en større forståelse for hinanden og kan bedre acceptere eventuelle ge-ner. Dertil kommer, at det er megetlettere at tale om et problem med men-nesker, som du allerede har en rela-tion til.

Derfor er det en god ide at byde nye naboer i opgangen velkommen, eller at man som ny i opgangen ringer på hos naboerne og præsenterer sig. I enkelte af Ringgårdens afdelinger er velkomst af nye beboere formali-seret på forskellig måder. Eksempel-vis i Trigeparken, hvor frivillige ringer på hos nye tilflyttere og byder dem velkommen med en velkomstpakke, der bl.a. indeholder en pose kaffe, så den nye kan invitere naboerne på en kop kaffe.

Hvis vi kender hinanden bedre,

bliver irritation ikke så ofte til en

konflikt...

“


Støj den hyppigste konfliktDe hyppigste stridigheder i etage-ejendomme opstår ofte på grund af støj fra naboer, over- eller underboer, der opleves som generende. Det kan være overboen tramper i gulvet, under-boen spiller høj musik eller naboens hund gør og fjernsynet larmer. Er du blevet irriteret over støjgener fra din nabo, er det en god idé at tage kontakt og tale med vedkommende om det så hurtigt som muligt. Venter du for længe, vil din irritation bare vokse, og det vil påvirke din måde at henvende dig på. I mange situationer skal der måske ikke andet til, end at naboen bliver gjort opmærksom på, at du bliver ge-neret. Nabostridigheder kan også opstå på grund af lugtgener fra bl.a. tobaks-røg på altanen, affald på trappen, manglende trappevask eller beboer-nes forskellige livssituationer og ad-færd, fx forskellige arbejdsforhold og døgnrytmer.

Naboklager kan ikke undgåsUanset hvad kan man dog ikke helt undgå nabokonflikter. De vil altid op-stå, når folk bor så tæt på hinanden. Men du kan undgå, at konflikten går i hårdknude eller eskalerer, så du får et dårligt forhold til dine naboer. Det afgørende for et godt naboskab er nemlig, hvordan konflikterne hånd-teres.Men inden du sætter dig ved tasta-turet eller griber pennen for at skri-ve en klage over din nabo til Ring-gården, er det en god idé at over-veje problemets størrelse, om du eventuelt selv kan tale med naboen.

Måske er den pågældende nabo ikke klar over, at du bliver generet.

Klagesager i RinggårdenI Ringgårdens administration modta-ger vi hvert år cirka 150 klager, derhandler om støj, lugt, adfærd, hus-dyrhold m.m. Herudover er der ca. 50-60 klager år-ligt, som handler om utilfredshed med, at naboerne ikke passer deres private udearealer godt nok. Langt de fleste af naboklagerne be-handles i administrationen. Nogle af disse klager har faktisk enkarakter, så sagsbehandleren vur-derer, at det bedste vil være at be-boeren selv taler med sin nabo om problemet. Sagsbehandleren kontak-ter beboeren, som får nogle gode tip til at gribe dialogen med den ’gene-rende nabo’ an.At naboerne taler sammen om pro-blemerne er mere befordrende for et godt naboskab, end hvis Ringgården involveres.

De fleste konflikter klares ved, at dersendes et klagebrev til den, der kla-ges over. Ofte hører vi ikke mere til sagen. I nogle tilfælde skal der flere breve til, før man får genoprettet god ro og orden. I ganske få tilfælde, måske fire gangeom året, er de involverede ikke til-fredse med administrationens af-gørelse og vælger at sende sagen i Beboerklagenævnet. Det er typisk sager om husdyr, som ikke er tilladte i afdelingen.

De virkeligt grove sagerDet er dog ikke alle beboerklager som

klares i Ringgårdens administration.Nogle få, ca. 5-6 om året, har så grov karakter, at vi sender dem direkte til advokaten.

Rigtig grove sager, som handler omvold og vanrøgt, der kan føre til op-hævelse af lejemålet, ender i Foged-retten, forklarer advokat Lars Wolthers fra Clemens Advokater.

Nogle sager klares i Fogedretten, mens andre afvises og sendes videre til Boligretten. Eksempelvis hvis der er indsigelser fra den anklagede be-boer, eller hvis der skal omfattende be-visførelse til.

Sager der ender i Boligretten er ofte en omfattende proces, der kan tage op til et år. Hvis den anklagede der-efter anker sagen til Landsretten, bli-ver det for alvor en langvarig proces.

Lars Wolthers fortæller at der for Ring-gårdens vedkommende heldigvis er langt imellem de grove sager. P.t. har vi ingen sager hverken i Foged-retten eller Boligretten.

lulu


Udsigten fra mit vindue

Vi vil, som i sidste nummer af Update, endnu engang opfordre til at maile et foto af din yndlingsudsigt til re-daktionen – så bringer vi de bedste billeder og præ-mierer med en biograftur for to. Vi takker for de flottebilleder og tekster, vi har modtaget indtil videre, oghåber der kommer mange flere!

Tillykke Lasse, afd. 8Jeg bor i Ekkodalen 16, og her til aften var månen bare så smuk, så det måtte foreviges.Jeg tænkte, at billedet måske var en mulighed til“udsigten fra mit vindue”.

Vi nyder dagligt udsigten over bugten, men nogleaftener er det som om, tiden står stille, når månenlyser fra en klar himmel og byens og blokkenes lysskinner om kap nedenunder.


Send et billede af din udsigt og vind en biograftur for to

Måske har du en yndlingsudsigt – et lille udsnit af verden som du holder særligt meget af at se på. Et udsnit som forandrer sig med årstiderne, som indkapsler både sol, regn og snevejr på den helt specielle måde.

Måske er det en udsigt til skov og marker, udover byens tage eller måske en gade så fuld af liv, at du ikke behøver et fjernsyn for at få underholdning.

Tillykke Henning, afd. 22

Husk!Billedet I sender skal være i en høj opløsning, da det er en nød-vendighed for, at det kan trykkes i bladet. Skriv også dit navn, hvilken afdeling du bor i og gerne en kort tekst der fortæller lidt om, hvorfor du har valgt netop denne udsigt.

Dit billede skal sendes til:Mia Lø[email protected]

Hvis du vil have chancen for at få din udsigt med i næste num-mer af Update, så send dit billede senest den 21. november 2014.

Her er et foto, du måske kan bruge. Det er taget fra Afde-ling 22 på Dronning Margrethes Vej. Solen, der er på vej ned, skinner stadig på de nye bygninger på havnen, bl.a. på Vulkanen.


Ny dimension på naboskabet

fra lejlighed til rækkehus i afd. 15A

Kirsten og Kjeld har boet på Holme Byvej i 29 år – i an-den runde! Deres fælles his-torie er tæt vævet sammen med området. Som aktiv be-boerdemokrat i 28 år, kender Kirsten de fleste beboere både i afd. 15A, og i afd.15, naboafdelingen. For tre år siden flyttede de internt, fra lejlighed til et af afdelingensnybyggede +55 rækkehuse. Hvor naboskabet tidligere pri-mært var mange bekendtska-ber, rummer det nu også ven-skaber.

I maj 2001 flyttede beboerne ind i afd. 15A’s fem nybyggede række-huse, som blev opført på et areal, hvor der tidligere var urtehaver. Indflytterne var, for fire af husenes vedkommende, fra afdelingen, da beboerne her jo havde fortrinsret til boligerne.

Gode rammer for naboskab – Bortset fra det ene hold ’nye’ na-boer, som vi boede i opgang med før, kendte vi ikke de andre så godt, fortæller Kirsten. Allerede da vi flyt-tede ind, lavede vi sjov med, at vi gik i vejen for hinanden med vores trækvogne. Det meste blev flyttet

de 40-50 meter fra etagebyggeriet til rækkehusene med trækvogn. Og så udviklede naboskabet sig el-lers hurtigt, og det tror Kirsten hæn-ger sammen med de store vestvendte terrasser. Nok er der delvis adskil-lelse mellem terrasserne, men man kan se og høre, når naboerne er på terrassen.– Det er nemt at sige goddag nabo, snakke lidt om hvordan går det, eller om de blomster, vi har i krukkerne. Vi har holdt nytårsaften sammen hvert år, siden vi flyttede ind her. Vi skiftes til at lægge hus til, og den der er vært står for maden, og så medbringer hver især drikkevarer, fortæller Kirsten.

Tre generationer tæt nyttet til afd. 15A. Fra venstre Kirsten, datteren Mette, barnebarnet Malene og Kjeld.


Det bliver også til en kop formiddags-kaffe eller en øl på terrassen, fortæl-ler hun, nogle gange bare med et hold naboer, andre gange med flere. – Ja, det kan godt udvikle sig til en spontan fest, siger hun med et grin. Utroligt at det kan ændre så megetat flytte fra en lejlighed til et ræk-kehus i den samme afdeling, tilføjerhun. Hun fortæller, at de i november fikny naboer på den ene side. De blev hurtigt en del af fællesskabet i ræk-kehusene.

En lang historieKirsten og Kjeld har en lang historie med afdelingen på Holme Byvej. Kjeld flyttede ind i en et-værelses i afd. 15A, da den var helt ny i 1969. Samtidig flyttede hans forældre og-så ind afdelingen. Så blev han gift med Kirsten, og hun flyttede ind. Men de flyttede fra afdelingen, da pladsen blev for trang og boede for-skellige steder, indtil de i 1985 vendte tilbage med to halvstore døtre. Gen-nem alle årene havde især Kirsten dog haft sin gang hos svigerforældre-ne, hvor pigerne blev passet dagligt.

– Jeg er typen, der ikke kan lade være med at blande mig, så jeg kom hur-tigt ind i afdelingsbestyrelsen. Kirsten har været med i 28 år, desidste ca. 15 år som formand. Samtidig er hun med i fritidsudval-get, der er fælles for de nære nabo-bebyggelser afd. 15 og 15A. Kirsten har derfor været med til at ar-rangere et utal af banko, julearran-gementer, fastelavns- og sankthans- fester m.m. gennem årene. Aktivite-ter der skal bidrage til at skabe godt naboskab. – Indimellem er det lidt op ad bakke. Det er Tordenskjolds Soldater der del-tager. I dag bor der ganske få børn i afdelingen i forhold til tidligere, til sankthansfesten i år oplevede vi for første gang, at der ikke var et eneste barn med. Men vi bagte nu pande-kager alligevel, griner Kirsten.

Familiære båndVi drikker kaffe ved spisebordet, hvor børnebørnene Magnus og Malene ind-imellem holder os ved selskab. De har efterårsferie og besøger bedste-forældrene, som de ofte gør, da de bor i nærområdet.

Ved en tilfældighed dukker det op, at de også har deres farmor og far-far her i bebyggelsen.– Det var lidt sjovt, at vores datter og svigersøn er vokset op her sam-men, men de skulle på en tur til Cairo med ungdomsskolen, før de blev kærester, fortæller Kirsten. Hun fortæller, at datteren og sviger-sønnen også startede med at bo sam-men i afd. 15A. Når man taler om solen, skinner den. Døren går op, og ind træder datteren Mette. – Det er jo simpelt hen luksus at ha-ve to hold bedsteforældre så tæt på, hvor vi bor. Hvis vi skal møde tidligt, spiser vores børn morgenmad hos en-ten det ene eller det andet hold bed-steforældre, inden de skal i skole.

Selv om Kirsten altså på mange må-der er solidt forankret i afdelingens liv, både gennem sit engagement og de familiære bånd, så har det gode naboskab i rækkehusene tilføjet en ny dimension. – Det betyder meget nu, hvor jeg ergået på pension, og det skaber tryg-hed at kende naboerne godt. Jeg ved, at jeg altid kan banke på, hvis der er noget, siger Kirsten.

det er nemt at sige goddag nabo, hvor-

dan går det...“

lulu

Kirsten tager imod i rækkehuset, som er ét af fem i afd. 15A med adresse på P. Langs Vej.


Hvert andet år mødes boligorgani-sationer fra de skandinaviske lande til NBO-konference med det formål at dele erfaringer og inspirere hin-anden. For Ringgårdens vedkom-mende var der inspiration at hente til den visionsproces, der står for døren.

Ikke hr. hvem-som-helstDet var ikke hr. hvem-som-helst, der sparkede til os, men idémanden John Thackara, som er verdenskendt for sine spændende og tankevæk-kende foredrag om forandringer, der kan føre til mere bæredygtig adfærd. Der foregår rigtig mange ting rundt omkring, siger Thackara. Han peger på den nyeste megatrend, som hand-ler om at vi deler, bytter, låner og lejermere end nogen sinde før. Det hand-ler om at have adgang til tingene – ikke om at eje længere.

Det er en trend, som allerede har fåetsit tag i os danskere med dele-biler, låne-cykler, dele-haver, bytte-ferie-boliger osv. En trend som bunder både i fællesskab og sund fornuft og lader sig udbrede med lynets hast, fordi det teknologisk er muligt.

Vi har mulighederneI vores boligafdelinger, har vi både en boform og fysiske rammer, der rummer masser af muligheder for at sætte ting i værk. Ting vi kan være

fælles om, initiativer til at gøre hver-dagen mere grøn osv.

På Ringgårdens weekendkonference i Grenå i foråret var der fokus påmiljøet. Hvad skal der til, hvis Ring-gårdens miljøprofil ikke alene skal handle om bygge og renovere grønt, men også om en mere grøn adfærd blandt Ringgårdens ca. 7.000 bebo-ere? Det vil virkelig være noget, der batter. Der kom masser af idéer på bordet – om urtehaver, affaldssortering, sol-celler, genbrug, mere information, miljøkonkurrencer osv.

Bedre vækstbetingelserSpørgsmålet er, om vi som bolig-forening kan give bedre vækstbe-tingelser til de idéer der er ude i afdelingerne?De spirede på miljøkonferencen, og de spirer helt sikkert blandt bebo-erne i vores afdelinger. Her sparkede hr. Thackera til os. Vi kan jo netop gøre noget, først og fremmest ved at hive ’plejer’ væk, langt væk. – Få øje på de signaler der er om for-andringer og gør hvad I kan, for at hjælpe med at omsætte idéerne til handling, siger han.

Mange dyr i granitHvorfor er det, vi hvert år siden 1990 på repræsentantskabskonferencen,

har ladet revisor Madsen trække lodblandt afdelingerne om 40.000 kr. fra Ringgårdens Kunstfond til et kunstværk? Det er blevet til rigtig mange dyr i granit rundt om i Ring-gårdens afdelinger. Nogle afdelinger aner faktisk ikke, hvad de skal stille op med midlerne, nogle har endda glemt dem.

Hvorfor er det, at vi ikke bruger mid-ler til at støtte de idéer, som opstår rundt om i afdelingerne – ja, måske havde vi i stedet en pulje til udførelse af gode idéer der fremmer fælles-skaber på en ny måde, grøn adfærd osv.?

Hvad hvis nu beboere i ungdomsbo-ligerne i afd. 7A på Møllevangs Allé drømte om at få lov til at male væg-malerier på de to triste grå gavle? Skal de så vente på at revisor Madsen trækker deres nummer af bowlen? Måske idéen er død til den tid, eller de kreative beboere for længst flyttet?

Det er i hvert fald noget af det, vi vil sætte fokus på i Ringgårdens visions-proces, som skydes i gang her i efteråret.

Vækstbetingelsertil spirende idéerNogle gange gør man ting, fordi sådan har man gjort længe – eller endnu værre altid. Det kan et inspirerende indspark ændre på. Et sådan fik Ringgårdens tre repræsentanter på NBO-konferencen 2014.

lulu


DesignprisI konkurrencen ’Bedste Boligorganisa-tion på Nettet’, som udskrives af BL – Danmarks Almene boliger, vandt Ringgården Designprisen. Vores hjem-meside blev rost for at være indbydende og levende, for et unikt design og store fotos. Her modtager direktør Palle Jørgensen en lille plakette på vegne af hele holdet bag den nye hjemmeside.

Fra gult til grøn umbraBeboerne i Lærkehaven afd. 34 har stemt om en ny farve på de sydvendte træfacader, der tidligere var gullige. Et flertal af beboerne stemte for en grøn umbra.

Kort Nyt

Nye vinduer i afd. 6Der er fuld gang i vinduesudskiftningen i afd. 6 i Møllevangen, hvor de gamle plastikvinduer udskiftes med nye super-energivinduer i træ-alu. De nye vinduer har meget smallere vinduesrammer end plastvinduerne, så beboerne får mere lys ind, og udadtil bliver det lidt af en ansigtsløftning for den 55 år gamle afdeling. Samtidig vil beboerne helt sikkert opleve lavere varmeregninger. At bo i Aarhus Ø

På Arkitekturens Dag, den 1. oktober, var hele Aarhus til åbent hus i Aarhus Ø. Beboere, arkitekter og kommunen viste den nye bydel frem, og fortalte om de kvaliteter og udfordringer livet på havnen bringer. I den andledning var der flere af vores beboere i Det Store Havnehus og Vulkanen, som var så venlige at åbne dørene til deres ungdomsboliger.

Bålhytte i Lærkehaven Lærkehaven, afd 35, vandt lodtræknin-gen om midler fra Ringgårdens Kunst-fond på repræsentantskabsmødet i 2013. Det er blevet til en bålhytte ved legeplad-sen, som er fælles for de tre afdelinger i Lærkehaven.

Brobygning i afd 1I øjeblikket bygges bro hen over vejen mellem blok 2 og 5 i afd. 1, Tage Han-sens Gade. Brobygningen indeholder en bolig, som må siges at få en meget speciel placering. Når blok 5 er færdig primo 2015, nær-mer den omfattende renovering sig af-slutningen. Der arbejdes p.t. også på to af afdelingens fire gårdrum. De sidste to kan først afsluttes når blok 5 er helt færdig.

Boligforeningen Ringgården Dybedalen 1A 8210 Aarhus V www.bf-ringgaarden.dk

Det varfor 25 år siden at...man i beboerbladet ‘Mellem Naboer’ kunne læse:

Afd. 1 fejrede 50 års jubilæum. Der blev afholdt fest for beboere og repræsentanter i Salen på Paludan Müllers Vej.

Afd. 8’s kæmpeskorsten måtte lade livet, da der kom fjernvarmeinstallation i afdelingen.Højhusets altaner er blevet renoveret, og altan-gangene i Ekkodalen er udskiftet med nye.

Afd. 19 Trigeparken får et beboerhus opført i af-delingen.

Der holdes rejsegilde i den nye afd. 24, Præste-ager, i Lisbjerg. For første gang i foreningens historie bliver vaskeri ikke indeholdt i huslejen. Det bliver i stedet et betalingsvaskeri som deles med et kommende ungdomsbyggeri.

Ringgårdens børnehave i Thorshavnsgade er blevet godkendt som Amtsinstitution, hvilket betyder, at der er plads til børn med fysiske og psykiske handicap.

På udstillingen ”Byggeri for Milliarder” så Ring-gårdens byggeudvalg med stor interesse på et badetårn. Det er et badeværelse, der nemt kan monteres uden på ejendommens facade, så gamle boliger uden bad kan få et badeværelse uden at miste plads.

Ringgården var den 4. største boligforening i Aarhus.

Documents

inggården Update - bf-ringgaarden.dk · boskab, eller sammenhold, som var engang. Dengang kendte man hinan-den, opdrog på hinandens børn osv. Der var ikke så meget hærværk,