3

AKTIV RUNDT

I DANMARK2006

1.-2. klasse

4

IndledningHæftet du nu har i hånden er et inspirationshæfte lavet til lærerne i 1. -2. klasse i forbindelse med aktivitetskampagnen ”Aktiv rundt i Danmark”. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i den almindelige idrætsundervisning. Nogle af kapitlerne er også beregnet til undervisning i andre fag.

Aktiv rundt i Danmark arrangeres af CVU Sønderjylland. Hovedsponsor er Arla Foods. Indsatsen støttes af Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Skoleidræt og Tress. Kampagnen er et tiltag fra Skoleidrættens Udviklingscenter, et samarbejde mellem CVU Sønderjylland og Dansk Skoleidræt. Aktiv rundt i Danmark er en sjov konkurrence, hvor det gælder om at være den klasse, der er mest aktiv i Danmark. Kampagnen er rettet mod elever i 1.-10. klasse (7-15 år) og vil foregå i perioden 25. september til 13. oktober 2006. For 1.-2. klasse varer kampagnen i 2 uger, fra 3. -13. oktober.

Målet med kampagnen er, at hver elev skal være aktiv i mindst én time hver dag i de uger, kampagnen kører. Hver elev får et kontrolkort, hvor de påfører alle aktiviteter, som de har gennemført, - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Hver klasse får et Danmarkskort til at hænge op i klasseværelset. Hver dag eller mindst en gang om ugen skal klassens samlede aktiviteter regnes sammen. Målet er at ”bevæge sig rundt” på Danmarkskortet i løbet af de uger, kampagnen varer. Klassens resultat registreres også undervejs på www.aktivrundti.dk, hvor man dagligt kan følge med på resultatlisten.

Inspirationshæftet er lavet for at give inspiration til idrætslærere/lærere i 1.- 2 klasse, både i den daglige undervisning og forbindelse med Aktiv rundt i Danmark. Der er lavet et eget hæfte for lærere i 3.-10. klasse. Hæftet er bygget op i 6 forskellige kapitler, i alle kapitler står legen centralt. Legen har en grundlæggende betydning for et menneskes udvikling og indlæring og er et ideelt værktøj i undervisningen. Flettet ind i andre undervisnings- og træningsteknikker føjer de en afveksling og en fleksibilitet til ens måde at gribe noget an på og kræver deltagelse af alle deltagere. I hvert kapitel tager vi udgangspunkt i fælles mål for idræt, og ønsker at give bud på hvilke aktiviteter man kan lave for at nå de fælles mål for idræt indenfor dette tema. Vi ønsker også at give bud på, hvordan man kan differentiere undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Til slut kommer vi med forslag, til hvordan aktiviteterne evalueres. Vi giver også tips til litteratur og interessante internet sider.

Kapitel 1, Leg på skolens udearealerSkolens udearealer og frikvartererne er oprindelig tænkt som et frirum til børn, fordi de har brug for bevægelse og leg – ind i mellem alt det boglige og stillesiddende. Det er sundt for børn at komme udendørs, få frisk luft og bevæge sig. I dette kapitel kommer vi med forslag til aktiviteter og lege, som kan leges på skolens udearealer. De forskellige lege er valgt på baggrund af, at det er aktiviteter, som læreren kan benytte sig af i timen, men også at det er aktiviteter, som børnene selv kan igangsætte og lege i frikvarteret. Kapitlet er til inspiration og bør tilpasses elevernes faglige niveau samt konteksten. Aktiviteterne er også velegnet til andre klassetrin end 1. og 2. klasse. Løbende i nærværende kapitel vil der være bud på variation og differentiering af aktiviteterne samt hvilke trinmål, aktiviteten lever op til. Kapitlet vil afslutningsvis sætte fokus på evaluering af aktiviteterne.

Kapitel 2, Boldleg for begyndereAt kunne aflevere, modtage og drible med en bold er forudsætningen for at kunne indgå i de fleste boldlege og boldspil. At kaste og gribe er ligesom at gå, løbe, hoppe, springe, rulle og klatre en del af børns basale motoriske færdigheder, men for at udvikle og forfine disse bevægelser må de trænes og øves. Erfaringsmæssigt ved man, at motorisk kontrol og koordination lettest indlæres under opvæksten, og forskningsresultater begynder at understøtte empirien. Dette kapitel giver bud på forskellige øvelser, hvor formålet er at give eleverne mulighed for at røre bolden så mange gange i løbet af en undervisningslektion, at de øver sig i at aflevere og modtage en bold, samtidig med at de eksperimenterer med bolden på eget niveau.

5

Kapitel 3, Leg i redskabsgymnastikRedskabsgymnastik kan allerede i indskolingen føre eleverne ind i arbejdet med at ”knække koder” for bevægelses-mønstre i de kendte spring og behændighedsøvelser som håndstand-rulle, hovedstand, overslag, salto, vejrmøller m.v. Det er opfattelsen i dette kapitel, at anvendelse af leg på redskabsbaner er en mere udbytterig tilgang til redskabsgymnastik i indskolingen. Lege på redskabsbanen giver mulighed for ”alsidige bevægelsesmønstre til alsidig kropslig udvikling”. Med en legende tilgang til redskabsgymnastik er underviseren frigjort fra modtagning. Derved bliver leg på redskabsbaner en mere tilgængelig tilgang for undervisere til at beskæftige sig med redskabsgymnastik, for man skal ikke nødvendigvis være en sikker modtager. Et blik på trinmålene under idrættens ”Fælles mål” afslører, at redskabsaktiviteter især bør fylde meget i indskolingen. Mange trinmål under ”kroppen og dens muligheder” efter 2. klassetrin henviser nemlig direkte til redskabsgymnastik.

Kapitel 4, Bevægelse, leg og læring i klasselokaletDette kapitel omhandler bevægelse, leg og læring i klasselokalet for 1. og 2. klasse. Bevægelse, leg og læring indebærer tværfaglige aktiviteter, der kan supplere den daglige skolegang i fagene matematik, dansk og idræt. Aktiviteterne har til hensigt gennem bevægelse og leg at motivere eleverne til indlæring af elementære færdigheder. Samtidig appellerer aktiviteterne til, at der arbejdes på tværs i fagene idræt og dansk, samt idræt og matematik. Det tværfaglige samarbejde afspejler sig i aktiviteternes opbygning, hvor der lægges vægt på fagenes trinmål i henholdsvis idræt, dansk og matematik.

Kapitel 5, Leg og lær - også med madenKapitlet ”Lær og leg - også med maden” sætter fokus på råvarer og råvarekendskab og kommer med forslag til mange forskellige opgaver, som du kan bruge for at lade børnene blive kendt med forskellige råvarer på en sjov måde. I stedet for løftede pegefingre om alt det, der ikke er så godt at spise, lægger kapitlet op til, at der præsenteres en udførlig vifte af gode og sunde råvarer. Børn skal have mulighed for at gå på opdagelse i maden. De har brug for at gøre deres egne erfaringer, men vi voksne kan godt hjælpe dem på vej ved at gå med dem på opdagelse. Ligesom børn skal lære de enkelte ord, før de kan danne et sprog, skal de også have mulighed for at lære mange forskellige råvarer at kende både med hensyn til smag, konsistens, duft og måden, de spises på, så de har mulighed for at vælge varierede, sunde og nærende måltider, der har afgørende betydning for trivsel og sundhed og dermed børns livskvalitet både aktuelt og på sigt.

Kapitel 6, Fælles oplevelses- og legedag – kun fantasien sætter grænser…Dette kapitel vil give et bud på, hvordan man i en indskoling (0.-2. klasse) med udgangspunkt i fantasien kan skabe en fælles oplevelses- og legedag for alle. Eleverne deles ind i 8 grupper, og skal i løbet af dagen igennem 8 forskellige lande blandt andet; Danseland, De stærkes land, Handicapland osv. I hvert lande skal eleverne igennem forskellige alternative og sjove aktiviteter. Indholdet i ”stationerne” kan varieres afhængigt af skolens muligheder og fantasi. Formålet med dagen kan fx være at give indskolingen som helhed en anderledes oplevelse, der ville ændre den gængse opfattelse af, hvad ordet “Idrætsdag” betyder og indeholder. Altså få slået fast at idrætsdage også kan handle om andet end fodbold og rundbold.

Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning!

Venlig hilsen

Hilde Elise HansenProjektleder, CVU SønderjyllandAktiv rundt i Danmark

6

7

Indledning .............................................4

1. Leg på skolens udearealer ...............9Indledning ................................................................... 9Aktiviteter ................................................................. 10

Alle mine kyllinger kom hjem ............................ 10Avanceret ståtrold ...............................................11Jeg melder krig mod… ........................................12Mur .........................................................................13En, to tre krone… ............................................... 14

Evaluering ...................................................................15Litteratur .....................................................................15

2. Boldleg for begyndere ................... 17Indledning ..................................................................17Øvelser ...................................................................... 19Differentiering .......................................................... 21Evaluering .................................................................. 21Litteratur .................................................................... 21

3. Leg i redskabsgymnastik ................23Indledning ................................................................. 23

Gymnastiktræet .................................................. 24Praksis ........................................................................ 24

Opvarmning ......................................................... 24Redskabsbanen ................................................... 24Organisering af legen .........................................26Lege .......................................................................27

Underviserrolle ........................................................27Differentiering ..........................................................27Evaluering ..................................................................27Forslag til stationer i redskabsbanen ..................28Litteratur ....................................................................28

4. Bevægelse, leg og læring i klasselokalet .....................................29Indledning .................................................................29Aktiviteter i 1. klasse ..............................................30

Talhop ....................................................................30Bogstavslopper ....................................................30Rimstaffetten ........................................................ 32

Aktiviteter i 2. kasse ............................................... 32Talvaflen ................................................................ 32Talfrøen ................................................................. 33Kædeord ...............................................................34

Evaluering ..................................................................34Litteratur ....................................................................34

5. Leg og lær, - også med maden ......36Indledning .................................................................36Fælles Mål ..................................................................37Opgaverne ................................................................38Evaluering .................................................................. 41Links til inspiration, nyttig viden og undervisningsmaterialer ......................................... 41

6. Fælles oplevelses- og legedag – kun fantasien sætter grænser .........42Indledning ................................................................. 42Hvad siger fælles mål i idræt om leg m.m.? ....... 42Selve oplevelses- og legedagen ...........................43På besøg i de 8 “lande” .........................................44

Danseland .............................................................44De stærkes land ..................................................45Sanseland .............................................................46Handicapland .......................................................47Militærland ...........................................................47Gamle lege – land ...............................................48Atletikland ............................................................48Akrobatland ......................................................... 51

Evaluering .................................................................. 51Litteratur ....................................................................53

Indholdsfortegnelse

8

1. Leg på skolens udearealerAf Anders FlaskagerSeminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, HaderslevUddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium med linjefag i bl.a. idræt.Master i idræt og velfærd, Institut for idræt Kbh. Universitet.Idrætslig baggrund: Tidl. prof. fodbold, udøver kajak, badminton og springgymnastik. Er projektleder for projekt Sportmix, tilknyttet Videncenter for Sundhedsfremme og Skoleidrættens Udviklingscenter på CVU Sønderjylland.

Indledning”Leg er ikke en luksus, men en nødvendighed. Det er barnelivets alvorlige arbejde.

For småbørn er det livets selv.” __________________________________________________________

Salomons Leksikon (1924)

Skolens udearealer og frikvartererne er oprindelig tænkt som et frirum til børn, fordi de har brug for bevægelse og leg – ind i mellem alt det boglige og stillesiddende. Det er sundt for børn at komme udendørs, få noget frisk luft og bevæge sig. Konsekvenserne af at børn ikke er fysisk aktive, i blandt andet frikvarteret, er dårlig kondition, overvægt og at indlæring ikke er optimal.1 På sigt kan det at være fysisk inaktiv for børnene medføre alvorlige livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes, knogleskørhed osv.2

WHO har beregnet, at i år 2020 vil 70 % af alle sygdomme, der medfører døden, være en følge af vores livsstil, men at disse sygdomme oftest kan forebygges eller behandles ved fysisk aktivitet.3 Forskning peger på, at livsstil m.h.t. bevægelse grundlægges i barndommen, og at forandring af livsstil kræver tid, ressourcer og er en svær proces. Der al mulig grund til at fastholde blikket på børnene i indskolingen og fysisk aktivitet. Aktiviteterne på skolens udearealer kan være med til at få pulsen op hos eleverne, så energirigt blod kan strømme til hjernen. Desværre viser det sig, at hele 75 % af alle skolebørn ikke er udenfor i skolefrikvartererne og derfor ikke benytter skolens udearealer.4 Årsagerne til at børnene ikke benytter skolegården er blandt andet larm, voldsomhed, altid koldt og mørkt, men også mangel på gode lege.5 Det handler derfor om at gøre skolegården attraktiv at færdes i for børnene samt hjælpe børnene i gang med nogle aktiviteter. Ifølge sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst en time hver dag for at forebygge disse livsstilssygdomme, og den opgave skal frikvartererne samt idrætstimerne i skolen være med til at løfte.

Ovennævnte er en fokusering på legens og idrættens sundhedsmæssige betydning – et selvsagt vigtigt emne i den politiske diskussion, som er med til at legitimere frikvarteret og idrætstimernes betydning i vores skole og samfund. Idrættens sundhedsmæssige betydning er dog ikke central i børnenes egen diskurs om bevægelse, leg og fysisk aktivitet. I børnenes verden er sundhed en kognitiv dimension uden handlerelevant betydning.6 Kort sagt så fremmer sundhedsdimensionen ikke børnenes motivation til at spille lege eller dyrke idræt. Det er glæden og engagementet, som er den centrale drivkraft i børns deltagelse i lege og idræt, og det er disse emotionelle dimensioner, der i bedste fald kan fremme børns sundhed. Det handler kort sagt om at ændre fokus fra den sundhedsmæssige dimension til at have fokus på selve aktiviteten, legen og de emotionelle effekter, der udspringer deraf. Legen er i hvilken som helst arena i første omgang motiveret af glæden ved den tilstand den iværksætter og af interessen for at udforske de udviklingsmuligheder, den rummer. Det er med andre ord de livgivende affekter, glæde og interesse der er på spil og er drivkraften i legen. Det er meget vigtig at tage forbehold for dette, inden legen påbegyndes, så legen bliver en succes og børnene fremover fastholdes i de forskellige lege. Derigennem opnår vi aktive og sunde børn.

”For når idræt er legog levende glæde

bliver mennesket bag det som en solog lyslevende selv.”

_________________________________________________________________

(Helge Engelbrecht)

9

1 Froberg (2000)2 Klarlund Pedersen & Saltin B (2003)3 Klarlund Pedersen & Saltin B (2003)4 Schultz Jørgensen & Schultz Jørgensen (2003): 2255 Schultz Jørgensen & Schultz Jørgensen, P (2003): 2266 Rønholt & Stelter (2003): 30

10

Nedenstående aktiviteter og lege er til inspiration og bør tilpasses elevernes faglige niveau samt konteksten. Aktiviteterne er også velegnet til andre klassetrin end 1. og 2. klasse. De forskellige lege er valgt på baggrund af at det er aktiviteter, som læreren kan benytte sig af i timen men også at det er aktiviteter, som børnene selv kan igangsætte og lege i frikvarteret. Løbende i nærværende kapitel vil der være bud på variation og differentiering af aktiviteterne samt hvilke trinmål aktiviteten lever op til. Kapitlet vil afslutningsvis sætte fokus på evaluering af aktiviteterne.

Aktiviteter

Alle mine kyllinger kom hjem

Kategori: FangelegAldersklasse: 6 -11 årAntal deltage: 10 – 20Varighed: 10 – 15 min.Materialer: Ingen

Beskrivelse: Der vælges en hønemor og en ræv. De resterende børn er alle kyllinger. Hønemor og kyllinger står overfor hinanden med en afstand af ca. 10 meter. Ræven er i midten. Hønen siger: ”Kom hjem alle mine kyllinger”Alle kyllingerne siger i kor: ”Vi tør ikke”Hønen: ”For hvem?”Kyllingerne: ”For ræven!”Hønen: ”Hvor er han?”Kyllingerne: ”I Skoven!”Hønen: ”Hvad laver han der?”Kyllingerne: ”Plukker bær!”Hønen: ”Hvor mange?”Kyllingerne: ”10 liter”Hønen: ”Kom alligevel hjem”

Kyllingerne skal løbe hjem til hønemor og ræven skal prøve at fange dem. Man er fanget, når man bliver ”tikket” på ryggen, og skal så være ræv!

11

Differentiering: Legen kan varieres med, at alle, der er fanget, forbliver ræve til sidste kylling er fanget. Ligeledes kan man lege, at hvis man bliver ”tikket”, bliver man ”spist” og må vente med at være med i legen igenfør alle er ”spist”.

Et blik på trinmålene under idrættens ”Fælles mål” afslører, at legen ”alle mine kyllinger kom hjem” lever op til følgende trinmål som børnene skal opfylde efter 2. klassetrin:

Kroppen og dens muligheder• dramatisere forenkle historier• udtrykke forskellige figurer• deltage aktivt i forskellige sanglege• deltage i lege og leglignende opvarmningsformer• deltage i og forstå enkle idrætslige lege

Idrættens værdier• samarbejde med en eller flere om at lege• overholde enkle spilleregler

Idrætstraditioner og –kulturer• kende til og gennemføre nye og gamle lege• kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege

Avanceret ståtrold

Kategori: Fangeleg Aldersklasse: 6 – 9 årAntal deltage: 15 - 100 Varighed: 15 minMaterialer: Ingen

Beskrivelse: Almindelig fangeleg, hvor en skal fange de andre. Når en person bliver fanget, skal han/hun stå stille med spredte ben, indtil man bliver befriet af en, der endnu ikke er blevet taget. Man kan befries ved, at der kommer en fri person hen til en og gør 3 ting, som man skal efterabe, f.eks. hoppe, skrige og rode i håret. Herefter er den fangede fri.

Differentiering: Man kan udvide antallet af fangere. Man kan også indskrænke eller udvide ting, der skal gøres, før en fanget kan blive fri til 1 eller flere end 3 ting.

Et blik på trinmålene under idrættens ”Fælles mål” afslører, at legen ”avanceret ståtrold” lever op til følgende trinmål:

Kroppens og dens muligheder• deltage i og forstå enkle idrætslige lege• deltage i lege og leglignende opvarmningsformer

Idrættens værdier• samarbejde med en eller flere om lege• overholde enkle spilleregler

Idrætstraditioner og –kulturer• kende til og gennemføre nye og gamle lege• kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege.

12

Jeg melder krig mod…

Kategori: Fangeleg Aldersklasse: 6 – 9 årAntal deltage: 3 – 6 Varighed: ca. 20 min.Materialer: Kridt

Beskrivelse: Selv om navnet på denne morsomme leg lyder voldsomt, er det en fredelig leg, der lige som rulleskøjter er et sikkert forårstegn. Man tegner en stor kridtcirkel. Den må gerne være et par meter i diameter. I cirklens midte tegnes en mindre cirkel ca. 30 – 40 cm. i diameter. Cirklen inddeles i lige så mange ”lande”, som der er deltagere. Hver deltager vælger hvad sit land skal hedde og skriver det i sit felt. Cirklen er nu inddelt i forskellige lande, og legen er nu klar til at starte. Når legen starter, står alle med det ene fod i navnefeltet – klar til at spæne af sted.Hvis Danmark skal starte, siger den, som er ”Danmark” f.eks. ”Jeg melder krig mod Kina!” I samme øjeblik landet er nævnt, styrter alle af sted væk fra cirklen. ”Kina” skal ikke styrte væk, men styrte ind i midten og råbe ”STOP!”, når han har foden i midtercirklen.

Nu tager ”Kina” 3 skridt og en spytklat i retning af en af de andre. Det behøver ikke være hen mod ham som meldte krig. Fra spytklatten skal han nu prøve at røre ved den anden. Begge må gerne sno og vride sig, men foden skal være på det rigtige sted. Hvis ”Kina” nu kan nå den anden, som f.eks kan være ”Finland”, må han tage et stykke af ”Finlands” område.

Når man skal tage et stykke land fra en anden, skal man står på ét ben i midtercirklen. Herfra må man tegne en kridtstreg fra grænsen, og så langt man kan uden at miste balancen.Når man mister balancen eller ikke kan nå længere, tegner man en streg fra endepunktet og ind til midtercirklen. Dette land er nu erobret.

Hvis ”Kina” eksempelvis ikke kan nå ”Finland” fra sit ståsted på spytklatten, skal ”Finland” have et stykke af ”Kinas” jord på samme måde.Den, som må afgive land, skal nu være den, som melder krig. Når man erobrer land, skriver man sit lands navn i de erobrede områder. I stedet for at stå i midtercirklen må man gerne stå i landområder, man har erobret.Man bliver ved til et land er udslettet, eller indtil der kun er et land tilbage, og resten er udslettede. Det vindende land må så kalde sig for ”en supermagt”.

Når man melder krig er det tilladt at narre ved f.eks. at sige laaaangsomt: ”Jeeeg meeldeer krriiig moooooood Spa…- og så pludeselig råbe ”Finland!”

13

Legen ”Jeg melder krig mod…” lever op til følgende trinmål efter 2.klasse:

Kroppen og dens muligheder• udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast• kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke vende og dreje• udføre simple balancer og krydsfunktioner• deltage i og forstå enkle idrætslige lege

Idrættens værdier• samarbejde med en eller flere om at lege• overholde enkle spilleregler

Idrætstraditioner og –kulturer• kende til og gennemføre nye og gamle lege• kende til og deltage aktivt i forskellige kulturs lege og sanglege.

MurKategori: Boldlege Aldersklasse: 6 – 9 årAntal deltage: Min. 2 Varighed: 5 - 20 min.Materialer: Bold

Beskrivelse: På skift skyder man bolden mod muren. Når den første har ramt muren, skal bolden ligge helt stille, før nummer 2 må skyde. Hvis man ikke rammer muren, er man ude.

Differentiering: Man kan også spille mur ved, at bolden ikke behøver ligge stille, før man sparker til den. Ligeledes kan ”mur” spilles ved, at de, der ikke rammer muren, skal ind og står op af muren. Her kan man spille med, at man har 3 æg – man mister et æg, hvis man bliver ramt af bolden. De, der står op ad muren, kan blive fri ved at gribe bolden. Den, man griber, ”dør” og skal da ind og stå op ad muren. Vinderen er den, der er tilbage.

Legen ”Mur” lever op til følgende trinmål efter 2. klasse:

Kroppen og dens muligheder• spille enkle boldspil med få regler• udføre enkelte handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige

boldtyper• udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast• deltage i og forstår forskellige enkle idrætslige lege

Idrættens værdier• samarbejde med en eller flere om at lege• overholde enkle spilleregler

Idrætstraditioner og –kulturer• kende til og gennemføre nye og gamle lege• kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet.

14

En, to tre krone…

Kategori: Gemmelege Aldersklasse: 6 – 12 årAntal deltage: 5 - 20 Varighed: 10 - 20 min.Materialer: Ingen

Beskrivelse: Én person er den og tæller med lukkede øjne til hundrede ved et bestemmelsespunkt f.eks. en lygtepæl. Mens ”finderen” tæller til hundrede ved lygtepælen, skal de andre gemme sig. Når ”finderen” har talt til hundrede, råbes der højt, ”Nu kommer jeg”. ”Finderen” skal nu forsøge at finde de andre ved at liste rundt i området, hvor man må gemme sig.

Området er på forhånd aftalt. Hvis ”finderen” finder en og kan se hvem det er f.eks. ”Kim”, løbes der hurtigt tilbage til bestemmelsespunktet som i dette tilfælde er lygtepælen og råber ”én, to tre krone for Kim (Navn)”. Kim skal da komme frem og stille sig ved lygtepælen. Hvis ”Kim” kommer først i kapløbet til lygtepælen, råber han ”en, to, tre krone for mig selv”. Hvis ”finderen” taber 3 gange, hvor en person får råbt ”en, to, tre krone for mig selv”, har finderen tabt. ”Finderen” vinder ved at finde alle uden at tabe 3 gange. Den sidste, ”finderen” mangler at finde, kan befri alle ved at komme først ind til lygtepælen og råbe ”en, to, tre krone for mig selv og alle fri” – legen starter da forfra med samme ”finder”. Hvis finderen vinder, skiftes der ”finder”.

Differentiering: Afhængig af hvor lang tid børnene skal have til at gemme sig, skal man måske ikke tælle til hundrede men mere til 50 eller 25. Ligeledes kan man ændre legen til, at ”finderen” skal finde alle for at vinde. Området børnene gemmer sig på kan ligeledes variere meget fra et stor område med mange skjul til et lille område med få skjul.

Legen ”en, to, tre krone…” lever op til følgende trinmål efter 2. klasse:

Kroppens og dens muligheder:• deltage i og forstå enkle idrætslige lege• kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje

Idrættens værdier• samarbejde med en eller flere om at lege• overholde enkle spilleregler

Idrætstraditioner og –kulturer• kende til og gennemføre nye og gamle lege• kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege.

15

EvalueringNår vi benytter leg på skolens udearealer, bruger vi leg som pædagogisk middel, idet vi oftest har en bestemt hensigt med aktiviteten. Hensigten og intentionen med aktiviteterne kan være mange. Leg på skolens udearealer kan bl.a. have til hensigt, at børnene skal øge deres sociale kontakter, skal samarbejde, udvikle deres fantasi eller opnå en bedre sundhed m.fl. Det er vigtigt at fastlægge, hvad hensigten og målene med aktiviteten er. Når målene med aktiviteten er fastlagt, kan der evalueres på aktiviteten.

Evalueres der på legene ud fra et sundhedssynspunkt er det vigtigt, at legene leges så ofte som muligt. Det handler derfor om, at børn gentager legene efter endt undervisning. Adfærd, herunder leg hos børn vil gentages, hvis børnene evaluerer legene positivt. Om børnene evaluerer legene positivt evalueres ved at stille spørgsmål som, ”Griner børnene – er humøret positivt ?” – ”er børnene optaget og engageret af legen?” ”reagerer børnene negativt, når man stopper legen, eller er det dejligt at skifte aktivitet?” Ligeledes er det vigtigt at observere om børnene begynde at lege legene i frikvarteret. Leger børnene legene i frikvarteret, er målet, om at blive sundere gennem fysisk aktivitet ved leg på skolens udearealer, nået.

LitteraturFroberg, K: ”Fysisk aktivitet, fitness og børns sundhedstilstand – hvad ved vi?” Fokus nr. 5/6, årgang 24, 2000

Pedersen, BK og Saltin B: ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling” Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse, 2003

Rønholt, Helle og Stelter; Reinhard: ”Børn og idræt – et psykosocialt perspektiv” Artikel i fokus 2003, Nov. Nr. 5/6 27 årgang

Schultz Jørgensen, E og Schultz Jørgensen, P: “Politikkens bog om skolebarnet” Narayana Press (2003)

Links til aktiviteter Legedatabasen : www.fdf.dk (Her er 1087 forskellige lege til 380 timers koncentreret leg uden pauser) Legepatruljen : www.legepatruljen.dk

16

17

2. Boldleg for begyndereAf Lene B. TerpSeminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev.Cand. Scient i ”Idræt & Sundhed” fra Institut for idræt & Biomekanik, Syddansk Universitet, OdenseFodboldtræner og instruktør i Dansk Boldspil Union. Fodboldtræner for 1. div. kvinder, Sønderjysk Elitesport. Tidligere: Højskolelærer, Gymnasiehøjskolen i Ollerup, Landsholdsspiller i fodbold.

IndledningAt kunne aflevere, modtage og drible med en bold er forudsætningen for at kunne indgå i de fleste boldlege og boldspil. At kaste og gribe er ligesom at gå, løbe, hoppe, springe, rulle og klatre en del af børns basale motoriske færdigheder, men for at udvikle og forfine disse bevægelser må de trænes og øves. Erfaringsmæssigt ved man, at motorisk kontrol og koordination lettest indlæres under opvæksten, og forskningsresultater begynder at understøtte empirien. Den nervøse styring af musklerne er forudsætningen for al fysisk aktivitet. En god motorik kan gøre bevægelsen mere kontrolleret og lystbetonet, og den reducerer risikoen for skader. Der foreligger også en tæt relation mellem god motorisk aktivering og muskelstyrke, og muskelstyrke og brug af musklerne har betydning for knogle-mineraliseringen i ungdomsårene1. Under opvæksten sker en motorisk plasticitet i nervesystemet. Denne manifesterer sig i, at flere motoriske enheder kan aktiveres viljemæssigt. Dette relaterer sig til en forøget hastighed ved udledning af nerveimpulser, hvilket medfører en reducering af den tid, det tager at aktivere en muskel. Tilsvarende må det antages, at ledningshastigheden i de sensoriske nerver forøges, hvilket samlet giver en hurtigere og sikrere motorisk kontrol. Denne udvikling kan i børne- og ungdomsårene forstærkes med træning. Det ubesvarede spørgsmål er, om den plasticitet, der synes at være i nervesystemet under opvæksten, specielt hos børnene (< 10-11 år), tillige udgør basis for en lettere indlæring af koordination og godt synkroniserede bevægelser1.

Selvom børn er specielt modtagelige for udvikling af motoriske færdigheder i alderen 6-12 år, må der tages hensyn til, at finkoordinationsevnen ikke er optimalt udviklet før 8-10-års-alderen, og udførelsen af mere komplicerede boldøvelser vil derfor også først kunne finde sted fra denne alder. Når de fysiologiske forudsætninger endnu ikke er til stede, vil der kun opleves en ringe – eller ingen - fremgang efter træning af mere komplicerede bevægelser. I indskolingen skal fokus i stedet rettes mod at udvikle børnenes koordinationsevner optimalt ved at give dem alsidige bevægelsesopgaver, hvor den grovmotoriske boldleg er i centrum. Tabel 1 er en oversigt over, hvilke boldmotoriske færdigheder børn mellem 2 og 11 år kan forventes at have, men man bør altid huske, at hvert enkelt barns udvikling er unikt, og der vil således også opleves færdighedsmæssig spredning i en given gruppe børn på samme alder, men i tilrettelæggelsen af aktiviteter og i vurderingen af det enkelte barns færdigheder er oversigten ganske anvendelig. Generelt bør den overvejende del af idrætsundervisningen i den præpubertære periode være af koordinativ eller teknisk karakter med fokus på udvikling af et alsidigt bevægelsesrepertoire, det vil sige mange former for balancer (statisk og dynamisk), sjove løbeformer samt forskellige spring- og kasteformer. I princippet er de fundamentale færdigheder mere basale kropslige færdigheder, end de egentlig er idrætsspecifikke færdigheder (Team Danmark 2005).

FællesmålHvad siger fælles mål i idræt om boldspil og kaste- og gribefærdigheder m.m.? Dette afsnit om boldleg for hele indskolingen er tilrettelagt, så det vil berøre følgende trinmål (undervisningsmål) jf. ”Fælles mål” i idræt2.

Kroppen og dens mulighederUndervisningen i dette afsnit leder frem mod, at eleverne har tilegnet eller tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:• udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast • kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje • udføre simple balancer og krydsfunktioner • udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper • spille enkle boldspil med få regler • deltage i og forstå enkle idrætslige lege • deltage i lege og lege-lignende opvarmningsformer • udføre enkle grundtræningselementer • vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber

1 Klarlund Pedersen & Saltin 20052 Undervisningsministeriet 2004

Idrættens værdierUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:• samarbejde med en eller flere om at lege • kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre • overholde enkle spilleregler

Tabel 1: Oversigt over motorisk udvikling3

Alder Kaste Gribe Gribe og kaste Drible og studse Sparke____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2-årige Barnet står stille og Barnet kan ikke følge Barnet kan gå rundt og kaster kun med armen en flyvende bold med sparke lidt til forskellige i bevægelse. øjnene og derfor kun genstande. Derefter laves tilfældigt gribe en stor sparkebevægelsen med bold inde ved kroppen. tilbagesving af underbenet____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3-4-årige Ryggens muskler bruges Når en 3-årig begynder Kombinationen af at Den 4-årige slår bolden Når barnet kan stå på også lidt og armen at kunne gribe, røres kaste og gribe en i gulvet med begge et ben, bliver sparket strækkes i kastet. bolden først med bold er hos 4-årige hænder og griber igen mere sikkert. hænderne og trækkes i opdelt i to færdigheder. med begge hænder. den egentlige gribning ind til kroppen.____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4-5-årige Der kastes med rotation Bolden gribes med Kastet forberedes Sparket udføres med af overkroppen og kastet hænderne alene, allerede lidt under begyndende afbalan- efterfølges måske af et lille uden at bolden føres gribningen. Den cering af armene. skridt fremad. ind til kroppen. 5-årige behersker dog ikke kast med tilløb, og gribning under løb. ____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6-årige Der kastes med vægt- Magter bedst en hold- En del børn kan studse forskydning fra kaste- størrelse på 2-3 spillere en stor bold ved- sidens fod til den anden i kaste/gribe og fodbold- varende med en hånd. fod. lignende spil. ____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7-8-årige Kastet bliver udviklet til et kast, hvor man bruger hele kroppen. Evnen til at kaste hårdt/blødt og præcist udvikles. Magter grovmotoriske aktiviteter sammen med kastet, fx løbe og kaste.____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9-11-årige Klarer finere motoriske Kan overskue spil færdigheder sammen med med større hold end at kaste, fx hoppe og kaste, 5 spillere. klappe og sige remser. ____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18

1 Efter Temahæfte 5 ”Børns motoriske udvikling”, DGI

19

ØvelserFormålet med øvelserne beskrevet i dette kapitel er, at eleverne får mulighed for at røre bolden så mange gange i løbet af en undervisningslektion, at de øver sig i at aflevere og modtage en bold, samtidig med at de eksperimenterer med bolden på eget niveau. Øvelserne kan udgøre en undervisningslektion eller være del af fx opvarmning. Jo flere gange øvelserne benyttes, jo mere fantasifulde bliver elevernes boldberøringer og bevægelser.

Alle med bold. Brug store og små bolde – prøv også med balloner.

Aflevering og modtagning til sig selv.• Brug forskellige kropsdele. Grib bolden mellem berøringer af

forskellige kropsdele. Kast til sig selv – spil bolden med en kropsdel – grib bolden.

• Få eleverne til at spille med en ny kropsdel hver gang. • Stående, gående og liggende på gulvet.

Sørg for at eleverne bruger hele rummet.• 1-2 kropsdele – grib bolden.• Stående og gående omkring til et nyt område, skift position – knælende, stående, liggende.• Trille bolden på kroppen.• Spille/trille bolden under egen krop. • Byt bold når to elever møder hinanden.

• Aflevering og modtagning efter spil op ad væg, dør, bande, loft, målstolpe, græs, hæk, andre elever.

Sørg for, at eleverne kigger op og orienterer sig i rummet • Spil bolden på en flade (gulv, væg, loft, andre elever) og grib returbolden.• Spil bolden på to flader og grib returbolden.• Skift kropsposition mellem aflevering og modtagning.• Hop inden modtagning fra ”flade”.• Spil bolden ”gennem” dig. Dette kan ske ved, at

eleven hopper over bolden, spiller bolden gennem ben, under arm, under kroppen med arme og ben i gulvet.

• Kast bolden op i luften, hvor mange gange kan du komme under den?

20

Parvis med bold • A kaster til sig selv og spiller B med en ny kropsdel

hver gang. B forsøger at gribe bolden, inden den rammer jorden.

- Skift kropsposition mellem aflevering og modtagning

- Spejl, hvad den anden gør.• A ligger ned. B løber rundt om A kaster bolden.

B samler op eller griber - Lig i tre forskellige positioner.• A sidder og kaster bolden. B skal hente og gribe.• A og B triller bolden til hinanden. Med hænder og

fødder. Tæt sammen og fødderne flyttes hurtigt fra side til side.

• A er foran B, mens de holder hinanden i hænderne. B spiller bolden gennem benene på A, mens de bevæger sig fremad. Bolden spilles med fødderne, og så snart A har kontrol over bolden med fødderne, slipper A og B hinandens hænder, og B løber op foran A. Nu er det B, der spiller bolden gennem A’s ben.

• A og B står overfor hinanden på alle fire med vægten på armene (se billede) og triller bolden til hinanden.

De kombinerede løbe- og boldøvelser beskrevet nedenstående, er alle relateret til de løb, der foretages i boldspil. Orientering efter redskab (bold), medspiller, modspiller, skifte tempo m.m. Løbe væk fra noget og hen imod noget andet, bevæge sig i forhold til medspiller og modspiller og med front imod modspiller. Eleverne starter med at jogge rundt i salen. Dette kan gøres uden bold i starten og derefter med bold ved enten hænder eller fødder.• Skift tempo, når læreren fløjter.• Fyld hele salen – så ”tømmerflåden” ikke kæntrer.• Giv ”high-five” og/eller anden hilsen, når to elever møder hinanden.

Parvis sammenI de følgende øvelser løber to elever ved siden af hinanden, da man kommunikerer bedre end foran og bagved hinanden.• A dribler med bolden med enten hænder eller fødder (begge elever løber evt. uden bold). B løber ved siden af

uden bold. Når A siger enten ”farvel” eller ”ses”, løber B væk og kommer tilbage. Ved ”farvel” løber B længere væk, end hvis der siges ”ses”. Når B kommer tilbage, bytter de roller.

• A siger nu ”farvel” og en ”farve”. B løber væk og finder ”farven” i lokalet, som skal røres, inden B må løbe tilbage til A.

• A siger ”farvel”, ”farve” og en ”aktivitet” – fx englehop, som skal udføres, inden B returnerer.• A og B står med front mod hinanden. A bestemmer, hvorhen de skal bevæge sig. B skal hele tiden forsøge at

holde samme afstand og position foran A. Denne øvelse kan udføres med og uden bold og evt. tre i en gruppe.

3-4 elever på række med bolde • Trille til venstre, en af spillerne må løbe hele vejen

rundt.• Eleven yderst til højre, siger ”skift” og alle triller

bolden mod venstre, og A må hurtigt løbe i den anden ende af rækken, så han/hun kan modtage bolden fra eleven yderst til venstre.

• Kan også laves med underhåndskast op i luften eller evt. med dribling.

• Øvelsen starter stående, og efterhånden bevæger hele gruppen sig rundt i salen.

21

StafetterEleverne deles i hold på fire til fem. De enkelte hold grupperes, så der placeres to og tre elever over for hinanden. På denne måde vil der hele tiden være en, som man kan indhente fra den anden gruppe, uden at det ser ud som om, at man er håbløs bagud… Ligesom tiden i kø er ganske kort. A løber over til B i rækken overfor og afleverer bolden. B løber til C og så fremdeles. Bolden kan trilles/skubbes med hænder, fødder, næse, øre, baller,.. (find selv på flere)• Bolden kan dribles eller kastes op i luften• Spilles gennem egne ben• Balanceres på maven eller nakke/ryg.

DifferentieringAlle øvelser opfordrer mere eller mindre til, at eleverne selv bestemmer, hvilke bevægelser de udfører, og måder de modtager og afleverer bolden på. De skal bruge fantasien og prøve sig selv af. I starten vil man opleve, at nogle elever har lidt svært ved at komme i gang, men vær med som lærer og vis, at der hverken er en rigtig eller forkert måde at udføre øvelsen på. Man kan evt. differentiere i udleveringen af forskellige boldtyper, men arbejd både med store, små, hårde og bløde bolde.

EvalueringHos børn er det vanskeligt at adskille, hvorvidt de fysiologiske ændringer, man kan måle, er et resultat af den træning, de udsættes for, eller om en fremgang skyldes den vækst og modning, der sker samtidig.Der vil, sideløbende med træningen, ske en forandring af børnene som følge af den almindelige vækst og udvikling. De fysiologiske forandringer kan således lige så godt være forårsaget af en forandring af dimensionerne, en udvikling af funktioner eller en integration af de fysiologiske systemer (lunger, hjerte, muskler, nervesystem m.m.)1. Dette, at selve væksten influerer på ydeevnen, betyder, at det er meget svært at evaluere på, hvorvidt og hvor meget forskellige aktiviteter påvirker børnene.Men det er ganske vist, at hvis evner – af den ene eller anden slags – skal forbedres eller vedligeholdes, så skal de trænes, og hvis børns boldkontrol og evnen til at modtage og aflevere en bold skal forbedres, så skal det trænes og øves, og en måde at evaluere boldaktiviteter på kunne evt. bestå i at:• Tælle, hvor mange gange hver enkelt elev rører bolden per minut?• Hvor mange muligheder og tid (sekunder, minutter, timer) har hver enkelt elev for at røre bolden?• Er der mulighed for at eksperimentere for eleven?• Hvem rører bolden mest? Er der lige muligheder for den øvede som for den uøvede?• Teste evne til præcisions- og længdekast• Hvor aktive har eleverne mulighed for at være?

LitteraturDGI, ”Børns motoriske udvikling”, Temahæfte 5

Klarlund Pedersen, Bente og Saltin, Bengt, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, ”Børn og unge – fysisk aktivitet, fitness og sundhed”, 2005

Team Danmark, ”Aldersrelateret træning – målrettet og forsvarlig træning af børn og unge”, 2005

Undervisningsministeriet, ”Fælles mål” i idræt (Faghæfte 6), 2004

1 Team Danmark, 2005

22

23

3. Leg i redskabsgymnastik Af Martin Elmbæk KnudsenSeminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, HaderslevUddannet cand.scient ”Idræt & Sundhed” fra Institut for Idræt & Biomekanik, Syddansk Universitet Odense.Har været højskolelærer fra 2000 – 2004.Idrætslig baggrund: udøver i fodbold, badminton, volleyball, spring/rytmegymnastik og friluftsaktiviteter. Træner i gymnastik og volleyball.

IndledningRedskabsgymnastik kan allerede i indskolingen føre eleverne ind i arbejdet med at ”knække koder” for bevægelses-mønstre i de kendte spring og behændighedsøvelser som håndstand-rulle, hovedstand, overslag, salto, vejrmøller m.v. I så fald arbejdes målrettet, afgrænset og oftest anvendes modtagning og instruktion. Men en anden tilgang kunne være denne:

”Gymnastiksalen er fyldt med redskaber, og børnene bliver helt elektriske ved synet af den indbydende redskabsbane. Det kræver pædagogisk overblik for idrætslæreren at fastholde børnenes opmærksomhed under den grundige gennemgang af banen. ”På hvor mange måder kan I komme gennem banen på?” spørger hun. Hun giver ingen svar, men forklarer færdselsreglerne i legen. Med færdselsregler sætter hun legen ind i en ramme, så legen ved nogle stationer målrettes efter en bestemt hensigt (bevægelsesmønster). Hun gør meget ud af at stimulere børnenes fantasi. Hun spørger til, hvad den enkelte station i redskabsbanen forestiller. Ét barn siger ”et isbjerg”, et andet barn siger ”et vandfald”. Børnene skal altså selv finde løsninger (viden) ud fra deres fantasi og kropslige intuition.”

Beskrivelsen ovenfor er transskriberet fra videooptagelser af undervisning i leg på redskabsbaner i indskolingen. Beskrivelsen giver mange oplysninger om underviserrolle, undervisningsprincipper, målretning af en legende under-visning, videnudvikling og andre forhold i undervisningssituationen, der har betydning for læringsmulighederne. Det er opfattelsen i dette kapitel, at anvendelse af leg på redskabsbaner, som skitseret i eksemplet, er en mere udbytterig tilgang til redskabsgymnastik i indskolingen.

Et blik på trinmålene under idrættens ”Fælles mål” afslører, at redskabsaktiviteter især bør fylde meget i indsko-lingen. Mange trinmål under ”kroppen og dens muligheder” efter 2. klassetrin henviser nemlig direkte til redskabs-gymnastik:

• ”bruge spænding og afspænding”• ”udføre simple balancer og krydsfunktioner”• ”vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber”• ”kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje”• ”udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og

forflytning samt vægt på armene”

Det ses desuden, at der er rig mulighed for at arbejde med de åbne opgaver, legen tilbyder. Også under ”idrættens værdier” kan der arbejdes med mange trinmål:

• samarbejde med en eller flere om at lege• kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre• fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse• overholde enkle spilleregler.

Fokus vil i dette kapitel være på trinmålene under ”kroppen og dens muligheder”, der fortæller væsentlige motoriske mål, børnene skal arbejde hen mod i indskolingen. Gymnastiktræet nedenfor illustrerer, hvorfor det er nødvendigt at arbejde med redskabsaktiviteter allerede i indskolingen. Træet er opdelt i en rod, en stamme og en forgrening:Roden i Gymnastiktræet udgøres af de grovmotoriske basiselementer, som udtrykker det motoriske fundament. Det er alle de naturlige bevægelsesformer som at trille, rulle, rotere, kravle, klatre, springe, svinge, støtte på armene osv. En stimulering og træning af de bevægelsesformer forbedrer paratheden til at lære nye bevægelsesmønstre.Stammen er bevægelsestyper, der anvendes i næsten al leg og idræt, men som har fokus på senere læring af gymnastiske øvelser. Bevægelserne er fx afsæt, svæv, landing, spænding, afspænding, svinge, kippe, støtte, rotere m.m. og foregår omkring alle 3 akser.I forgreningen arbejdes med metodisk læring af grundlæggende springtyper som rulle-salto bevægelser, håndstand-overslags bevægelser og trille-skrue bevægelser.

Gymnastiktræet Skal vi give barnet gode oplevelser med forgreningens færdige spring som vejrmølle og overslag, er det afgørende, at barnet har udviklet kropslige forudsætninger for at kunne udføre disse spring. Denne læringsparathed udgøres af erfaringer med og automatisering af en lang række grundlæggende bevægelsesmønstre fra roden og stammen. Er disse kropslige forudsætninger ikke på plads, har barnet ikke de fornødne redskaber til at mestre springene, og motivationen for deltagelse i idrætten vil falde. Spørgsmålet er så, hvordan vi bedst udvikler det nødvendige kropsligt-motoriske fundament for at kunne bevæge os ud af grenene og op i træets krone? Hvor der i mellemskolingen og udskolingen også lægges meget vægt på at lære og træne bestemte bevægelsesmønstre ud fra en metodisk og videnskabelig tilgang, er det holdningen her, at læringsparathed udvikles i et legende miljø, hvor mange gentagelser og mindre fokus på æstetisk udførsel og teknisk perfektionering af bevægelserne giver den bedste stimulering.

Praksis

OpvarmningOpvarmning kan springes over i indskolingen. Der er oftest kort tid, da der også skal bruges kræfter på at stille redskabsbanen op. Dog kan en mental forberedelse være at gå banen igennem og præsentere eleverne for ”færdsels-regler” m.m. (se indledende citat). En væsentlig del af den mentale forberedelse er stimuleringen af børnenes fantasi - fx via spørgsmål til barnets forestillingsevne. Herved sker også en iscenesættelse af legen, der er med til at engagere børnene. Alternativt kan man varme op med diverse kamplege, tillidsøvelser og lignende1.

RedskabsbanenJf. trinmål og gymnastiktræet er det afgørende, at redskabsbanen giver mulighed for ”alsidige bevægelsesmønstre til alsidig kropslig udvikling”. Det betyder, at man skal forsøge at stimulere alsidige bevægelser fra Gymnastiktræets rod og stamme. En mulighed kan være følgende opstilling:

241 Nielsen & Andersen 2005

Udviklet af Finn Berggren, Michael Bjøern, Lars Elbæk og Nicolas Markvardsen.

25

1. Den umulige bro: (balance)2. Indianer til hest: (svinge)3. Vandløbet (koordination, afsæt, landing, balance)4. Rutsjebanen (afsæt m.m.)5. Hulen (krybe, kravle)6. Linen (balance på bom eller bænk)

Andre forslag til stationer findes beskrevet bagerst i kapitlet, men grundlæggende tages der udgangspunkt i salens tilgængelige redskaber og underviserens fantasi. Har man en gruppe børn, som har specifikke motoriske mangler, kan man naturligvis se stort på alsidigheden og lægge et mere afgrænset fokus – fx et balancetema, hvor der opstilles forskellige stationer med krav til balance i alle mulige højder og på alle mulige måder.

Den umulige bro: 2 halve combiruller, måtte som underlag (gerne 1 meter bredere til alle sider)

Rutsjebanen: springbræt, bom, 3 bænke, nedspringsmåtte, rullemåtte (glat), måtte,reb til at fastgøre måtte m.m.

Vandløbet: diverse redskaber med afstand imellem - evt. på en lang rullemåtte

Indianer til hest: nedspringsmåtte, tove, måtte, lille skumplint med halv combirulle som top

26

Organisering af legen

Når legen sættes i gang, kan banen introduceres som beskrevet i indledningen: Underviseren beskriver færdselsregler ved den enkelte station, uden at vise hvordan stationen forceres. Dermed bevares friheden i legen, og barnet skal selv udvikle viden ud fra det induktive undervisningsprincip. Barnets oplevelse af frihed er et fundamentalt kendetegn ved ”leg”. Her opfattes det altså ikke som leg, hvis underviseren begrænser barnets udfoldelse ved at instruere i, hvordan stationerne skal forceres. Færdselsreglerne er desuden med til at give legen sin orden.Når barnet har stor frihed til at finde kropslige løsninger til forcering af stationerne, bliver det vanskeligere at arbejde målrettet med bestemte kropslige færdigheder – som fx en rulle. Hvordan kan man vide, om barnet nu også har forsøgt at udføre en rulle? Svaret er, at det kan man ikke vide! Grundlæggende udviser den legende tilgang stor tillid til, at børnene selv vil få erfaringer med fx ruller, når de er motorisk klar til det. De fleste redskabsbaner vil altid arbejde med at løbe, kravle, balancere, klatre, svinge, afsæt, flugt og landing med mere i et vist omfang, mens bevægelser som trille, skrue, rulle, støtte på armene m.m. i højere grad er op til børnene selv.Legen kan dog målrettes ved at give den enkelte station et navn, som appellerer til, at barnet træner bestemte motoriske færdigheder. En anden måde at målrette legen på er, at underviseren bruger eleverne til at vise hinanden løsninger. Løsningsmuligheder, der indeholder bestemte grundmotoriske bevægelser, som alle børnene gerne skal få erfaringer med, sørger underviseren for, at alle børnene ser, så de kan udveksle en bestemt viden og inspireres i en bestemt retning. Denne målretning er ikke hæmmende for legen, for det er stadig frivilligt for børnene, om de vil prøve kræfter med disse løsningsmuligheder.

Redskabsbaner har den ulempe, at der skal slæbes en farlig masse redskaber frem eller tilbage. Det gør sig imidlertid altid gældende i redskabsgymnastik. For at spare tid kan underviseren ofte få hjælp fra kolleger eller større elever i opbygningen af banen. Alternativt kan underviseren uddele billeder af stationerne til grupper af børn, så de bedre kan hjælpe med at stille banen op. Det anbefales dog, at større redskaber allerede er sat op af underviseren, og allierer man sig med andre undervisere i faget, kan banen måske blive stående hele dage, så der ikke skal bruges så meget kostbar undervisningstid på at stille frem og rydde ud. Tjek altid om bom, ringe og tove m.m. er rigtigt indstillet, før aktiviteterne sættes i gang!

At organisere legen i redskabsbaner skal helst medføre, at eleverne ikke skal stå på række og observere hinanden som ved stationstræning. Opstår der kø i redskabsbanen, kan det ofte afhjælpes med færdselsregler. Det kan foreslås, at der højst må være 5 elever ved hver station, eller der kan gives tilladelse til at overhale. Med leg på redskabsbaner er det desuden vanskeligere for eleverne at mobbe hinanden. For det første står de meget lidt i kø og kan ikke observere hinanden så meget, og for det andet skal aktiviteten ikke ligne et bestemt bevægelsesmønster, da eleverne har stor frihed til selv at bestemme, hvordan de vil forcere redskabsbanen.

27

LegeBørn kan godt lege frit på redskabsbanen i længere tid, men det er i høj grad muligt at igangsætte målrettede lege. Nedenfor er kort beskrevet eksempler på lege:

• Kongens efterfølger: Opstil en redskabsbane og opdel eleverne parvis eller 3 og 3. Den forreste bestemmer, hvordan man skal komme igennem banen. ”Kongen” byttes efter en omgang. Her udfordres børnene, da de hele tiden har lyst til at vise nye måder at komme gennem banen på.

• Eleverne løber rundt på banen, og på signal fra underviseren løses opgaver som: Hæng i en arm, hæng med hovedet nedad, drej rundt om dig selv m.m.

• Sanse-leg: Eleverne er sammen 3 og 3. En elev i hver gruppe får bind for øjnene og føres gennem banen af de to andre. Her arbejdes især med sansning og tillid, tryghed og kommunika- tion. Det anbefales, at eleverne kender banen, når denne øvelse igangsættes. Det er samtidig vigtigt, at banens stationer er bløde og lave (dvs ufarlige). Indskolingsbørn har ikke en fuldt udviklet fornemmelse for, hvor meget støtte en blind kammerat har brug for, ligesom de har vanskeligt ved selv at vurdere, hvor meget det betyder for deres udfoldelser, at de pludselige er blinde.

• I grupper af 3-4 elever transporterer eleverne en ”bombe” rundt på banen. Øvelsen udfordrer eleverne i at samarbejde. Alternativt kan læreren placere bomber forskellige steder på banen, som eleverne skal undvige.

• Andre lege: Forestil dig du er et bestemt dyr, en jægersoldat, en blind, en hoppebold, en trillebør (parvis øvelse) eller lignende, mens du gennemfører banen. Lad evt. eleverne gætte, hvad hinanden er. I kan også finde sammen parvis og forsøge at komme banen rundt synkront m.m. Der kan desuden sættes musik på eller anvendes udklædning for at stimulere og iscenesætte en fantasiverden ud fra et overordnet tema.

UnderviserrolleMed en legende tilgang til redskabsgymnastik er underviseren frigjort fra modtagning. Derved bliver leg på redskabsbaner en mere tilgængelig tilgang for undervisere til at beskæftige sig med redskabsgymnastik, for man skal ikke nødvendigvis være en sikker modtager. Underviserrollen ændrer sig dermed fra at være baseret på kendskab til redskabsgymnastikkens metodiske opbygning af spring og erfaringer med modtagning, til at underviseren skal forstå og organisere børns leg, stimulere børns fantasi og anvende metoder til målretning af leg (jf. ovenfor).

DifferentieringObservationer af leg på redskabsbaner har vist, at børn i indskolingen selv er i stand til at finde løsninger (udvikle viden), og at de selv differentierer undervisningen i legen. Uanset om det enkelte barns motoriske niveau er højt eller lavt, finder barnet mening og udfordringer i redskabsbanen. De næsten frie valg af alsidige, kropslige udfordringer betyder, at børnene kan afpasse udfordringer til egne evner. Det ses også, at de kropsligt erfarne elever finder løsningsmuligheder, som bevægelsesmæssigt er mere krævende. Således differentierer børnene selv undervisningen, hvilket er en stor didaktisk kvalitet, som kræver stor erfaring at efterkomme i en mere færdighedsorienteret tilgang til redskabsgymnastik.

EvalueringI en tid hvor læring i højere grad skal måles og evalueres for at kunne kvalificeres (jf. Fælles mål), kan legen synes at have fået vanskeligere kår. Men i et fag som idræt hvor langt størstedelen af al læring er utydelig for os, kan det være frugtbart at forsøge på at gøre mere læring tydelig - og dermed målbart. En metode er at anvende samtalen i undervisningen. Videooptagelser af indskolingsbørn efter en lektion med leg på redskabsbaner viser, at børnene er i stand til at identificere forhold som ”hvad har I lært?”, ”hvad var sjovt?”, ”var der nogle steder, I lavede ruller?”, ”hvorfor er det farligt, at…?” m.m. At skabe rum for en mere reflekterende undervisning giver således også børnene mulighed for at få mere tydelig læring med fra idrætstimen. Dialog om de kropslige og sociale oplevelser bør naturligvis ikke overdrives, så legeprocessen gang på gang brydes.

Med legen som tilgang bliver det vanskeligere at måle, om eleverne bliver kropsligt dygtigere. Det er lettere at måle på, hvis man sætter dem til at udføre forlæns ruller. Men færdigheder er ikke det eneste, der skal måles på. Der skal også måles på deltagelse, aktivitetsniveau, humør, sociale forhold og lignende. Her bliver idrættens værdier mere tydelige for eleven. Så vær tålmodig og sæt legen i fokus i redskabsgymnastik i indskolingen. Så går det endnu hurtigere med at knække koder for bevægelsesmønstre, når børnene kommer i mellemskolens motoriske guldalder.

28

Forslag til stationer i redskabsbanen

• Gyngen: Der bindes råbåndsknob mellem 6 tove, så tovene danner 3 kurver. Heri lægges en stor blød måtte (svæve)

• Hængebroen: En bænk bindes op, så den hænger vandret i tovene (balance)• Hulen: Kan bygges på et utal af måder. Fx en tyk måtte på plintkasser/stålplinte, eller en gammel rulle måtte rulles

ud og hulahopringe sættes omkring den, hvorefter der lægges lagner henover (krybe, kravle)• Labyrinten: Rejs en rullemåtte op, åben den lidt og læg et ”frimærke” over den, så den bliver mørkelagt - så har

børnene en fin labyrint (sanser)• Krybe-kravle: En rullemåtte lægges ud og en række forskellige skumredskaber fordeles henover den. Alternativt

kan rullemåtten lægges øverst (krybe-kravle)• Bjergvæggen: To bomme placeres, så børnene kan gå på den nederste (fx ½ meter over jorden) og holde ved den

øverste. På gulvet lægges en rullemåtte under bommene (klatre)• Faldskærmsudspring: Børnene klatrer op i ribben og springer ned på en nedspringsmåtte (klatre, svæve, lande)• Rampen: En nedspringsmåtte lægges over en plint og en lav skumplint, så den skråner opad. For enden lægges

en nedspringsmåtte på tværs. Børnene løber opad måtten og springer ud og lander på nedspringsmåtten (løb, afsæt, landing m.m.).

Litteratur

Elbæk, Lars (2003): ”Redskabsgymnastik – kropslige og didaktiske muligheder”, in ”kompendium for redskabsgymnastik”, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Odense 2004

Fælles Mål for Idræt, Undervisningsministeriet, www.uvm.dk

Elbæk, Lars (2006): ”Den akrobatiske krop i skoleidrætten – eller redskabsgymnastik”, in ”Focus - tidsskrift for idræt” nr. 2, 2006, forlaget Djurs

Knudsen, Martin Elmbæk (2005): ”Legens fænomenale læringsmuligheder”, in ”Focus - tidsskrift for idræt” nr. 2, 2005, forlaget Djurs

Milandt, Jan; Ryberg, Pia & Hansen, Ole Kjær (2000): ”GYMLEG”, udgivet af DIF og DGF

Nielsen, Hans Chr. Andersen, Per (2005): ”Idrættens ABC 2”, forlaget Djurs

29

4. Bevægelse, leg og læring i klasselokaletAf Sidsel RaskmarkCand. Scient. Idræt ved Institut for Idræt, Københavns Universitet. Pædagogisk konsulent, freelance. Har flere års erfaring med at udvikle koncepter for børn i børnehaver og skoler.Tidligere underviser i basketball på Århus Universitet. Idrætskonsulent i pigeklubben, Amager. Idrætslig baggrund: Udøver i basketball, softball & fodbold. Tidligere ungdomstræner i basketball.

IndledningNærværende kapitel omhandler bevægelse, leg og læring i klasselokalet for 1. og 2. klasse. Bevægelse, leg og læring indebærer tværfaglige aktiviteter, der kan supplere den daglige skolegang i fagene matematik, dansk og idræt. Aktiviteterne har til hensigt gennem bevægelse og leg at motivere eleverne til indlæring af elementære færdigheder. Samtidig appellerer aktiviteterne til at der arbejdes på tværs i fagene idræt og dansk, samt idræt og matematik. Det tværfaglige samarbejde afspejler sig i aktiviteternes opbygning, hvor der lægges vægt på fagenes trinmål i henholdsvis idræt, dansk og matematik.

Såvel i de boglige fag som i faget idræt forventes det, at eleverne har en sund motorik og energi til at kunne koncentrerer sig, eksperimentere eller tage nye udfordringer op. I de boglige fag kræver det eksempelvis en sund motorik at sidde stille på en stol og lytte uden at falde ned af stolen. Det samme gør sig gældende, når eleverne skal lære at skrive bogstaver og tal. Tilsvarene er der for faget idræt forventninger til at eleverne lærer om kroppen og dens bevægelsesmuligheder fx grundlæggende motoriske bevægelser, der sammenlignet med det at kunne skrive bogstaver eller tal danner grobund for elevernes videre udvikling i de boglige fag, også danner grobund for idrættens mange facetter. Derfor er det naturligt at tænke og opfordre til tværfaglige aktiviteter, hvorfor det er muligt at ”slå to fluer med et smæk” ved at øge niveauet af motorisk sunde elever og samtidig medvirke til, at eleverne motiveres til at tilegne sig viden og færdigheder i mere end et fag.

Aktiviteterne er, som tidligere nævnt, udarbejdet med henblik på de respektive fags trinmål. Dette er nødvendigt for at bevare fagligheden såvel i aktiviteten som i undervisningen. Dette er også argumentet for, hvorfor det kunne være interessant at afprøve og bruge aktiviteterne som supplement til den daglige undervisning i klasselokalet.I nærværende kapitel finder man to afsnit opdelt i 1. klasse aktiviteter og 2. klasse aktiviteter. De to afsnit byder hver især på tre forslag på tværfaglige aktiviteter:

• Aktiviteter i 1. klasse - Bogstavslopper - Talhop - Rimstafetten

• Aktiviteter i 2. klasse - Talvaflen - Kædeord - Talfrøen

Der vil løbende være forslag til, hvordan det er muligt at variere og differentiere aktiviteterne i relation til klassens faglige niveau og den enkelte elevs færdigheder. Kapitlet vil afslutningsvis sætte fokus på evaluering af aktiviteterne.

30

Aktiviteter i 1. klasse

TalhopAktiviteten ”talhop” arbejder med tal og bevægelse. Aktiviteten har til hensigt at arbejde med optælling, samt bestemmelse af antal og kan være med til at udvikle elevernes forståelse for addition og subtraktion samt indledende multiplikation og division (Trinmål, matematik 1.,2. og 3. klasse). Aktiviteten har ligeledes til hensigt at udfordre eleverne i at træne og kontrollere grundlæggende bevægelser som at hoppe, snurre rundt, hinke, med videre (Trinmål, idræt, efter 2. klasse).

Til aktiviteten skal der bruges to store terninger i størrelsen ca. 45 x 45 cm. Terningerne kan eventuelt skæres ud i skum, og ”øjnene” på de 5 sider kan males på. Eller man kan købe terningerne. Det er fascinerende at slå med en kæmpe terning. Ligeledes kræver det mere bevægelse (grov motorik) at slå med en stor terning end med små, hvilket betyder, at eleven skal bruge sin krop mere, end hvis eleven sad på en stol og slog med en almindelig terning.Skab en tilnærmelsesvis rund cirkel i klasselokalet. Eleverne får til opgave, en af gangen, at slå med en terning. Det antal som terningens ”øjne” viser bestemmer, hvor mange gange hele klassen skal udføre en bestemt bevægelse. Eleven som slår med terningen bestemmer, hvilken bevægelse klassen skal udføre. I dette eksempel slår eleven 3 og vælger en sprællemand. Alle elever skal lave en sprællemand 3 gange. Alle elever tæller højt for hver sprællemand, der udføres. Er der en anden elev som slår tre skal han/hun huske, hvad det er for en bevægelse, der knytter sig til tallet 3.

For at øge tællesekvensen kan nummer to terning tages i brug. Herved skal eleverne begynde at addere terningers ”øjne” for at finde ud af, hvor mange gange en udvalgt øvelse skal fremføres. Når alle elever har været inde i cirklen for at slå med terningen, og alle bevægelser fra 1 til 10 er valgt ud, kan klassen afslutningsvis forsøge at lave en bevægelsessekvens fra 1 til 10, hvor alle bevægelser indgår i den rigtige tællesekvens. For eksempel tallet 1 = en gang, snurre rundt. Tallet 2 = to gange, hoppe højt. Tallet 3, tre gange, lave sprællemand med videre.

Variation og differentieringFor at øge sværhedsgraden i aktiviteten kan man inddrage flere terninger, så der bliver flere ”øjne”, der skal adderes. Her åbner aktiviteten op for det at arbejde med subtraktion eller multiplikation.Flere terninger er samtidig med til at øge bevægelsessekvensen, hvilket udfordrer eleverne motorisk. Aktiviteten kan udføres i mindre grupper, hvilket mindsker ventetiden for at slå med terningen. Det kræver samtidig mere selvstændighed, samt talforståelse fra elevernes side, idet læreren ikke kan overhøre alle grupper på en gang.

Bogstavslopper”Bogstavslopper” er en aktivitet, der tager udgangspunkt i en sangleg (Trinmål, idræt, efter 2. klasse) og som indbyder til bevægelse og leg med alfabetet. Aktiviteten har til hensigt at inddrage forskellige sanser blandt andet i arbejdet med bogstavernes navn, form og lyd (Trinmål, dansk, 1. og 2. klassetrin).Yderligere ligger aktiviteten vægt på samarbejde, hvor eleverne skal løse opgaver i grupper. Samarbejdet indebærer det at hjælpe og lytte til hinanden. Elementære egenskaber for det videre forløb i de respektive fag (Trinmål, Idræt, dansk, matematik, efter 2. klassetrin).

Til aktiviteten skal der bruges 48 bordtennisbolde. Gerne i forskellige størrelser. På de 48 bordtennisbolde påskrives alfabetet 2 x 24 bogstaver. Et bogstav per bold. Skriv alle vokaler med rød tusch og brug eventuelt sort til de øvrige bogstaver (konsonanter). Læg bordtennisboldene i et mørkt stykke stof og bind stoffet sammen med strik eller lignende, så det ligner en sæk.

For at gøre aktiviteten lidt mystisk, sjov og overraskende kan man spontant begynde at synge følgende sekvens, der går på sangen Svup, Karoline, mavepine...:

Halløj alle sammen, den er gal med den gamle Bogstaverne de hopper Vi må heller fange dem, for de har alle lopper Når alle i klassen kan synge omkvædet, deles klassen op i grupper af tre til fire eller, som det nu passer antalvis. Fortæl eleverne at denne gang hvor I synger sekvensen, bliver bogstaverne sluppet løs. Det er gruppernes opgave at fange så mange bogstaver som muligt, inden de mange lopper hopper væk med alle bogstaverne.

31

Idet sangsekvensen er færdig, og ordet lopper synges, kastes alle bordtennisboldene op i luften. Den nemmeste måde at kaste alle bordtennisbolde op i luften på samtidig, er ved at binde strikken op, slippe de to yderste hjørner af stoffet, samtidig med at stoffet rystes, som var det en dug med krummer.Eleverne vil opleve, at bordtennisboldene hopper rundt over det hele, som var de lopper. Idet eleverne forsøger at fange bordtennisboldene, udfordrers eleverne bl.a. i hånd-øje koordination, hvilket er enkle krydsfunktioner (Trinmål, idræt, efter 2. klasse).

Når alle bordtennisbolde er indsamlet er det tid til at grupperne får udleveret nogle arbejdsspørgsmål, der kan være af følgende karakter:A) Hvor mange bogstaver har I fanget i gruppen?B) Hvor mange vokaler har I fanget i gruppen?C) Hvor mange konsonanter har I fanget i gruppen?D) Hvilke bogstaver har I fanget i gruppen, og hvilke lyde har bogstaverne?E) Kan I finde ord, der starter med de bogstaver, som I har fanget i gruppen samt redegøre for, hvad ordet

betyder. For eksempel hvis gruppen har fanget bogstavet L og vælger ordet Lam. Forklaringen kunne være: Det er et dyr med uld, der lever på en mark.F) I skal vælge et ord fra gruppen. Ud fra det ord I vælger, skal I finde et eller flere ord, der rimer. For eksempel lam rimer på kam.

Til spørgsmål D) og E) er det vigtigt, at hver elev i gruppen får et bogstav at præsentere. Lad eleverne, i de respektive grupper, hjælpe hinanden med at dele bogstaverne ud samt øve sig i bogstavernes lyde. Dette gør sig også gældende, når gruppen skal finde et eller flere ord, der rimer.

Tag et spørgsmål af gangen og giv grupperne tid til at finde svarene eventuelt med supervision, hvis det er nødvendigt. Svarene bliver gennemgået højt for klassen. På tavlen eller på et stort stykke karton er der udformet et skema, hvor elevernes svar indskrives. Skemaet printes også ud på en A4 side i det antal, som der er elever i klassen. Med hjælp fra tavlen (kartonet) kan hver enkel elev nedskrive gruppens svar som et led i, at eleverne selv forsøger at skrive/stave korrekt (Trinmål, dansk,1.,2. og 3. klasse).

Variation og differentieringSværhedsgraden i aktiviteten kan øges ved, at gruppen for eksempel skal sammensætte så mange ord som muligt ud fra de bogstaver, som de har ”fanget”. En videre udvikling vil være at gennemføre aktiviteten i stil med spillet Scrabble. Hver eneste bordtennisbold får et bogstav og som noget nyt et tal. Gruppen får til opgave, at danne så mange ord som muligt, så gruppen kan score højst point. Efterhånden som ordene dannes, skal gruppen addere de respektive tal. Er det ikke lykkes gruppen at ”fange” en vokal, kan den ”købes”. Det er muligt for alle grupper at købe en eller flere vokaler. Eleverne skal dog være opmærksomme på, at de udleverede vokaler (bordtennisbolde) også har et tal, og at tallet skal subtraheres fra gruppens endelige resultat. På den måde udfordrer man også eleverne til at tænke strategisk.

Aktiviteten kan omformes til at være af mere matematisk karakter. For eksempel ved at male bordtennisboldene i forskellige farver som rød, sort, grøn eller blå. Arbejdsspørgsmålene kunne derfor være af følgende karakter: Hvor mange røde bordtennisbolde er der? Hvor mange blå, sorte eller grønne? Hvad bliver summen, hvis de røde bordtennisbolde adderes med de grønne? Hvor mange bordtennisbolde er der i alt? Hvor mange store og hvor mange små? For eleverne er det en håndgribelig og sjov måde at udvikle forståelse for de forskellige regnearter (Trinmål, matematik 1.,2. og 3. klassetrin).

32

Rimstaffetten”Rimstafetten” er en aktivitet, der har til hensigt at arbejde med sprogstimulering ved at lege med ordenes lyde og klang i form af rim. Aktiviteten arbejder med bogstavskombinationer og lydkonstruktioner (Trinmål, dansk, efter 2. klasse). På det idrætsfaglige niveau har aktiviteten til hensigt at udvikle elevernes evne til at udføre enkelte handlinger som det at aflevere og modtage en bold (Trinmål, idræt, efter 2. klasse).

Til aktiviteten skal der bruges en blød bold, der er be- hagelig og nem at gribe. Bolden bør tilnærmelsesvis have samme størrelse som en håndbold.Klassen deles op i grupper af tre til fire elever. En elev placeres, med bolden, ansigt til ansigt over for de øvrige tre i gruppen. De tre andre elever står skulder mod skulder (Se billede).

Eleven med bolden har til opgave at vælge et ord. For eksempel ordet kat. Eleven siger højt kat, så de andre i gruppen kan høre det. Straks efter afleverer eleven bolden til den første af de tre. Hermed har eleven påbegyndt ”Rimstaffetten”. Eleven, der griber bolden, skal finde på et ord, der rimer på kat. For eksempel vat. Eleven siger vat højt og afleverer bolden tilbage til eleven, der påbegyndte ”Rimstaffetten”. Denne elev siger igen kat og sender bolden videre til den næste af de tre. Denne elev siger Nat og sender bolden retur. Når bolden har været hos den sidste af de tre, begynder eleven, der startede ”Rimstaffetten” forfra. Eleven siger kat og afleverer igen til den første af de tre (eleven der sagde vat). Sådan fortsætter gruppen, indtil de ikke kan finde på flere ord, der rimer på kat. Eleverne rotere i gruppen og en ny skal påbegynde ”Rimstaffetten” ved at finder på et nyt ord og sende bolden af sted.

Variation og differentieringEn anden og lidt sværere variation af ”Rimstaffetten” er, at eleverne, for hver gang de sige et ord, også skal sige, hvilket bogstav ordet begynder med. For eksempel med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse: Kat det begynder med K. Vat begynder med V, med videre.Sværhedsgraden af aktiviteten kan mindskes ved, at eleven, der påbegynder ”Rimstaffetten”, hele tiden finder på nye ord, hver gang han/hun sender bolden videre.

En variation af det idrætsligfaglige niveau kan være, at eleverne triller bolden til hinanden, studser bolden til hinanden eller spiller til hinanden med fødderne.

Aktiviteter i 2. kasse

Talvaflen”Talvaflen” er en aktivitet, der har til hensigt at arbejde med forberedende addition samt hovedregning som beregnings-metode (Trinmål, matematik, efter 2. klasse).På det idrætsfaglige niveau har aktiviteten til hensigt at udfordre eleverne i hånd-øje koordination. Det vil sige at beherske enkle krydsfunktioner som at kaste og gribe samt samarbejde i relation til udvikling af elevernes kendskab til enkle boldspil med få regler (Trinmål, idræt, efter 2. klasse).

Til aktiviteten skal der bruges 5 kegler og 15 tennisbolde. På de 5 kegler er der med tusch for eksempel påskrevet tallene 2, 3, 4, 5 , 6. Et tal pr. kegle. På de 15 bolde er tallene 1-15 påskrevet. Et tal pr. bold. Eleverne danner par og stiller sig mellem 1 til 1½ meter fra hinanden

afhængig af elevernes tekniske færdigheder. Den ene elev har keglerne. Den anden har boldene. Parret har nu til opgave at samarbejde om at få alle bolde ”transporteret” fra den ene elev til den anden. Eleven med keglen skal gribe boldene med keglen. Dette foregår ved, at keglen er vendt på hovedet, så det ligner en tom isvaffel. I forlængelse heraf kan man eventuelt kalde tennisboldene ”iskugler” og understrege, at ”iskuglerne” passer til ”isvaflen” og bør transporteres hurtigst muligt, inden ”iskuglerne” smelter (Se billede).

33

Eleven står med ”isvaflen” med tallet 3 - klar til at gribe. Den anden elev samler ”iskuglen” med tallet 7 op. Inden eleven kaster ”iskuglen”, skal han/hun fremsige tallet på ”iskuglen”. Idet ”iskuglen” sendes af sted skal eleven med ”isvaflen” forsøge at regne sig frem til resultatet 3 + 7 = 10 og fremsige resultatet højt, inden ”iskuglen” gribes eller straks derefter. Gribes ”iskuglen” og bliver det rigtige resultat regnet ud, lægges ”iskuglen” til side, og parret er kommet igennem den første ud af 15 ”iskugler”. Sker det, at der er en ”iskugle” som ikke gribes, splatter den ud og udgår i spillet. Eleverne kan eventuelt aftale, at de har 3 forsøg, inden ”iskuglen” splatter ud. Parret bliver ved med at spille til hinanden, indtil alle ”iskugler” er grebet eller splattet ud. Parret har også mulighed for at inddrage et konkurrereelement, hvor de udfordrer hinanden i, hvor mange ”iskugler” de hver i sær griber og/eller, hvor mange rigtige regne resultater de opnår.

Variation Som en variation af aktiviteten kan parret bytte roller. Det vil sige, at det er eleven med ”iskuglerne”, der skal reagere hurtigt og forsøge at regne ud i hovedet hvad 3 + 7 er, inden ”iskuglen” gribes ”. Sværhedsgraden af aktiviteten kan justeres ved at beslutte, hvorvidt ”iskuglen” må røre jorden, inden den gribes. Jo flere gange ”iskuglen” må røre jorden, inden den gribes, jo flere chancer får griberen til at få ”iskuglen” op i ”isvaflen”. Ligeledes giver flere berøringer på jorden mere tid til hovedregning og det at fremsige et resultat.

En anden og lidt sværere variation af aktiviteten kan være, at parret øver sig i eksempelvis 3 tabellen. For at konkretisere og visualisere 3 tabellen over for eleverne fremskaffes talbolde, der repræsenterer tabellen. Det vil sige bolde med tallene: 3, 6, 9, 12, 15, 18, 21, 24, 27, 30. Den ene elev får talboldene: 3, 9, 15, 21, 27. Den anden elev får boldene: 6, 12, 18, 24, 30.Hver elev står med hver deres kegle (uden tal) og de 5 stk. udleverede bolde. Parret skal nu skiftevis aflevere en bold til hinanden i den rigtige tretabelrækkefølge. Det vil sige, at først afleverer eleven bolden med tallet 3 til den anden elev. Den anden elev griber bolden med tallet 3, lægger bolden på jorden og samler den næste bold op, som bør have tallet 6. Denne bold gribes af den første elev, der lægger bolden fra sig for at tage bolden med tallet 9 op osv. Eleverne bør sige tallet højt på boldene, såvel når de kaster, som når de griber boldene.

Talfrøen”Talfrøen” er en aktivitet, der har til hensigt at udfordre eleven sansemotorisk, fordi eleven får til opgave at hoppe med henblik på at udføre simple balance- og krydsfunktioner i et bestemt mønster (Trinmål, idræt, efter 2. klasse). Samtidig har aktiviteten til hensigt at arbejde med talrækken, optælling samt udvikle elevens evne til at gennemføre enkelte problemstillinger og finde løsninger (Trinmål, Matematik, efter 2. klasse).

”Talfrøen” er en aktivitet, hvor eleven skal forestille sig at være en talfrø. ”Talfrøen” skal via åkander finde vej over søen. Udfordringen ligger i, at talfrøen/eleven skal hoppe fra åkande til åkande i et bestemt mønster, der udgør en labyrint. I dette eksempel skal eleven hoppe den rigtige rækkefølge af talrækken 1 til 15.

Til aktiviteten skal der bruges skridsikkert gummi. Gerne i grønt, fordi åkandeblade er grønne. Tegn og klip ud åkander i størrelsen ca. Ø 18 cm. Her skal bruges 30 åkander. Vil man undgå at bruge tid på at klippe, er det også muligt at købe skridsikre motorikskiver i ca. samme størrelse. På 15 stk. af åkanderne skrives tallene fra 1 til 15. Et tal pr. åkande. De resterende åkander skal bruges som ”fordækte”. De skal aflede eleven, så eleven bliver forledt til at hoppe den forkerte vej i labyrinten. På de ”fordækte” åkander skrives de samme tal fra 1 til 15. Udtænk og nedskriv vejen gennem labyrinten på et stk. A4. Begynd med at lægge den rigtige labyrintvej ud efterfulgt af de ”fordækte” åkander. Åkanderne bør placeres, så de ligger inden for et ovalt område. Ovalt fordi det skal forstille en sø. På hver side af søen placeres en hulahopring, som markering for start og mål.

Variation og differentieringAfhængig af elevernes faglige niveauer vil det for nogle elever være en hjælp at gennemgå labyrinten, aftegnet på A4 siden, inden de tager udfordringen op. For andre vil det hjælpe at medbringe A4 siden hele vejen gennem labyrinten. På det idrætsfaglige niveau kan der være tale om, at eleven bør gå i stedet for at hoppe. Det kan godt være en stor udfordring både at skulle hoppe, huske talrækken og udtænke strategien samtidig.

Talrækken kan også hoppes i det skrevne sprog. Her ligger udfordringen i, at eleven skal genkende tallene i bogstavform. Tallene, i bogstavsform, kan skrives på den blanke side af åkanderne. For at øge sværhedsgraden kan vejen gennem labyrinten veksle mellem tal i talform eller bogstavsform. En anden mulighed er, at eleven skal hoppe ud på en åkande, hvor tallet er to højere end den åkande, som eleven befinder sig på. Eksempelvis hop fra 2 til 4. Fra 4 til 6. Fra 6 til 8. Herved kan man udfordre elevens forståelse for division og multiplikation (Trinmål, matematik, efter 2. klasse).

34

Kædeord”Kædeord” er aktiviteten, der har til hensigt at udvikle og træne elevernes kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer (Trinmål, dansk, efter 2. klasse). Samtidig er der lagt op til, at eleverne udfordredes i grundlæggende bevægelser som at løbe, hoppe, hinke, vende og dreje (Trinmål, Idræt efter 2. klasse).

Til aktiviteten skal der bruges mellem 15 til 20 hulahop ringe. Gerne den mindste størrelse i ca. Ø 45 cm. De ligges ud på gulvet i en cirkel, så de danner en lukket kæde.

Eleverne har til opgave at flytte sig rundt i kæden så langt som muligt ved hjælp af elevernes forståelse af ord og ordenes stavelser. Måden, hvorpå eleverne kan flytte eller bevæge sig rundt på i kæden, defineres af to regler:Første regel: Så mange stavelser som det udvalgte ord har, så mange gange må eleven flytte sig frem.Anden regel: Det er det sidste bogstav i ordet, der bestemmer, hvilket bogstav det næste ord skal begynde med.For eksempel: Eleven stiller sig ind i en af de mange hulahop ringe og vælger ordet ko. Ko er et en-stavelses ord, og eleven kan derfor flytte sig én huahop ring frem. For at komme videre i kæden skal eleven finde et ord, der begynder med O, fordi det er det sidste bogstav i ko. Eksempler på valg af ord: Ko, Ole, Edderkop, Pels, Slange, Elefant, Taske, med videre. Ole er et to - stavelses ord og eleven må derfor flytte sig to hulahop-ringe frem. Edderkop er derimod et tre - stavel-ses ord, og eleven må derfor flytte sig tre hulaho-ringe frem. Sådan fortsætter eleven, indtil han/hun går i stå.

Variation og differentieringMed henblik på dansk kundskaber kan sværhedsgraden af aktiviteten mindskes ved at lade eleverne arbejde sammen i par. Den ene elev er placeret i kæden og den anden i midten af kæden med diverse kort. Kortene indeholder ord, der ligger i den rigtige rækkefølge i forhold til reglen om, at det er det sidste bogstav i det forudgående ord, der bestemmer det følgende ords begyndelsesbogstav. Det er makkerens opgave, at læse kortene højt. Eleven bør læse kortet højt - et ad gangen - så der er tid til at eleven i kæden kan gentage ordet samtidig med, at han/hun flytter sig frem, så mange gange som ordet har stavelser. Herved mindskes sværhedsgraden for eleven, der er i kæden, fordi han/hun fratages ansvaret for selv at producere ord.

En anden variation af aktiviteten vil være reglen om, at der kun må arbejdes med to stavelses-ord. Dette får eksempelvis eleven til at vælge ordene: vaske, løbe, hinke, lege, danse med videre. Eleven vil derfor havde et mønster, hvor han/hun konstant flytter to hulahop ringe frem samtidig med, at han/hun siger ordet højt. I den henseende kan det idrætsfaglige niveau også varieres, idet udfordringen for eleven ligger i at skifte mellem det at hinke, skiftevis hoppe på venstre eller højre ben, eller måske hoppe sidelæns eller baglæns i takt med ordenes stavelser.

Evaluering De tværfaglige aktiviteter bør evalueres under og efter gennemførelsen. Evaluering bør bygge på dialog mellem læreren/lærerne og eleverne. På den måde kan læreren/lærerne bibeholde elevernes fokus og bevidstgørelse om, hvilke faglige færdigheder der arbejdes med. Modsat får læreren/lærerne mulighed for at opretholde et hensigtsmæssigt niveau i aktiviteterne, så den enkelte elev får et optimalt fagligt modspil.De tværfaglige aktiviteter bør ikke stå alene og være alt afgørende i relation til at vurdere den enkle elevs faglige kundskaber i de respektive fag. I stedet kan aktiviteterne, som tidligere formuleret, supplere den daglige skolegang, fordi aktiviteterne bygger på at motivere og begejstre eleverne på anderledes vis. Derfor bør brugen af tværfaglige aktiviteter også varieres alt efter såvel elevernes som lærerens temperament. Et afbalanceret brug af tværfaglige aktiviteter kan manifastere en energisk og motiverende undervisning.God fornøjelse!

LitteraturKofoed, Helle, m.fl.: Sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen, Pædagogisk Central, 2003

Koch, Børge: Klar-parat-skolestart, Kroghs Forlag, 1999

Ladefoged, Hanne: Det spirer og gror med tal og ord, Forlaget Selund Aps., 2000

Snape, Juliet og Charles: Tal-labyrinter, Carlsen.

www.faellesmaal.uvm.dkwww.sjovide.dk – Freelancewww.forlaget-aesop.dk – Hop om bord i lyd og ord

35Udlånt fra Arla.dk

36

5. Leg og lær, - også med madenAf Eva DollerupUddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium med linjefag i bl.a. hjemkundskab. Har undervist på efterskoler, i folkeskolen, på VUC Sønderjylland og på læreruddannelsen i linjefaget hjemkundskab. Er nu tilknyttet Videnscenter for Sundhedsfremme på CVU Sønderjylland og underviser på uddannelsen Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Videreudd.: Pd-modulerne Human Ernæring samt Kost, ernæring, sygdom og forebyggelse. Pt. masterstuderende i sundhedspædagogik på DPU.

IndledningVille det ikke være dejligt at kunne spise sin livret hver dag? Det er måske også muligt, hvis man sørger for at have tilpas mange livretter. Det er nemlig ikke særlig sundt altid kun at spise det samme. At sætte tænderne i noget, man ikke rigtig kender, kommer måske til at betyde, at man så for allerførste gang smager sin helt egen nye livret.

Der er god dokumentation for, at variation i kosten er af stor betydning. Det øger sandsynligheden for at få alle de næringsstoffer, kroppen har behov for. Sund og varieret mad er vigtig for alle,- også børn der er fysisk aktive. Mange børn og unge fylder sig med tomme kalorier på bekostning af sund og næringsrig mad, og der er en tendens til at spise meget ”smalt”, altså dagligt at indtage de samme få fødevarer uden den store variation. Dette spisemønster giver færre næringsstoffer og muligvis trætte, energiforladte og ukoncentrerede børn, som er svære at motivere i det daglige arbejde.En simpel måde at sikre variation i kosten er at sørge for, at de fleste fødevaregrupper er præsenteret i måltiderne, således at der til- alle måltider serveres noget fra korngruppen, der består af brød, gryn, pasta og kartofler - de fleste måltider, gerne til alle måltider, serveres noget fra frugt og grøntgruppen- flere af dagens måltid serveres noget fra kødgruppen, der består af kød, fisk, indmad og æg- flere af dagens måltid serveres noget fra mejerigruppen, der består af mælk, syrnede mejeriprodukter og ost.

Sammensættes dagens måltider ud fra disse principper samtidig med, at der sørges for at skifte mellem forskellige produkter inden for hver gruppe, er børn godt dækket ind med hensyn til en sund og varieret kost.

Men at vælge en varieret kost kræver kendskab til og viden om det, der er at vælge imellem. Kapitlet ”Lær og leg, - også med maden” sætter fokus på råvarer og råvarekendskab. I stedet for løftede pegefingre om alt det, der ikke er så godt at spise, lægger kapitlet op til, at der præsenteres en udførlig vifte af gode og sunde råvarer. Der kan i arbejdet med råvarer tages udgangspunkt i de forskellige fødevaregrupper, så opgaverne i dette kapitel er tænkt eksemplariske, men tager som udgangspunkt afsæt i fødevaregrupperne frugt og/eller grønt og mælkeprodukter. Hvis der vælges at arbejde med frugt og grønt kunne der sættes fokus på, hvilke råvarer efteråret byder på her i Danmark, men der kunne også inddrages frugt og grønt dyrket under varmere himmelstrøg.

Udlånt fra Arla.dk

37

Børn skal have mulighed for at gå på opdagelse i maden. De har brug for at gøre deres egne erfaringer, men vi voksne kan godt hjælpe dem på vej ved at gå med dem på opdagelse. Børn skal have chancen for at lære mange forskellige råvarer at kende både med hensyn til smag, konsistens, duft og måden, de spises på, så de har muligheden for at vælge varierede, sunde og nærende måltider, der har afgørende betydning for trivsel og sundhed og dermed børns livskvalitet både aktuelt og på sigt.

Børn skal lære at blive fortrolige med en lang række forskellige smagsindtryk. De skal have lov til at mærke, dufte og smage forskellige fødevarer, så de bliver vant til et bredt udbud af smagsoplevelser. Børn er tilbøjelige til at vælge det, de kender. Det gælder også for mad. Skal børnene spise varieret, har de brug for at blive præsenteret for mange forskellige fødevarer. Jo flere de kender, jo større er muligheden for variation i kosten Derfor er det en god ide at lade dem røre, se og smage forskellige fødevarer. De enkelte sunde fødevarer indeholder forskellige vitaminer, mineraler og mange andre vigtige stoffer. Ved at spise lidt af det hele sikres det, at kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for. At spise varieret betyder i praksis at sammensætte måltiderne med mad fra alle fødevaregrupper. Alle vore sanser tages i brug, når vi spiser. Lyden fra den mad, vi spiser, vil være med til at bestemme, om det er noget, vi har lyst til. Nogle er vilde med sprøde ting, der knaser. Andre vil hellere have blød mad uden så meget lyd. Frisk grønt er sprødt og knaser, men når det koges, bliver det blødere og lyden svagere. Tvebakker er på samme måde sprøde, men puttes de i koldskål, bliver de bløde og mere ”smaskende” at høre på. Vi spiser ikke kun med munden, men også med øjnene. Når maden ser indbydende ud, får vi lyst til at spise den. Leger vi med de farver, der er i maden, og sammensætter den så der også er noget for øjet, øger det appetitten. Også børn får større lyst til at smage på maden, når den ser indbydende ud. Børn bruger deres sanser, når de undersøger og smager på mad. Et barn, der kan bruge sine sanser og give udtryk for dem, kan forholde sig mere nuanceret til det, som spises. Det gør det lettere for barnet at acceptere forskellig mad, så kosten kan blive mere varieret, og variation er vigtigt i en sund kost.

Mad og måltider handler ikke kun om næringsstoffer og sunde fødevarer, men også om gode måltider, kulinariske oplevelser og sociale samværsformer. Gode spisevaner er tæt forbundet med de oplevelser, vi får omkring mad. En sjov oplevelse eller en god stemning omkring maden, enten når den tilberedes eller under måltidet, vil knytte maden til noget positivt, så lysten til netop den mad øges.

Fælles MålKapitlet ”Leg og lær - også med maden” er stilet til underviseren, og opgaverne henvender sig til børn fra 1.-3. klasse. Materialet er tænkt som inspirationskilde til projektuger og tværfagligt samarbejde, hvor Natur/teknik eller Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, der er et af folkeskolens tre obligatoriske emner, indgår.

Natur/teknik, uddrag af trinmål efter 2. klasse/Den nære omverden:Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:• kende menneskets sanser• give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen sundhed, herunder søvn, mad og trivsel.

Natur/teknik, uddrag af trinmål efter 4. klasse/Den nære omverden:Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:• fortælle om menneskets sanser og kropsfunktioner, bl.a. åndedræt og fordøjelsessystem • beskrive enkle, vigtige regler for sund levevis.

Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, uddrag af trinmål efter 3. klasse/Årsager og betydning:Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:• give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres kammeraters sundhed, herunder mad, søvn,

boligforhold • fortælle om enkle, vigtige regler for sund levevis • kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog.

Udlånt fra Arla.dk

38

OpgaverneTil hver opgave er der beskrevet en eller flere løsningsmuligheder, så det er muligt at differentiere undervisningen. Der er ikke sat klassetrin på opgaverne, så underviserens valg af opgavetype må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin. Det er hensigten med kapitlet, at underviseren anvender de opgaver, der ud fra didaktiske og metodiske overvejelser passer til klassen og det forløb, der skal køres.

Opgaverne 1 til 10 tager udgangspunkt i fødevaregrupperne frugt og grønt, men ideerne kan fint overføres til andre fødevaregrupper. Opgaverne 11 til 14 tager udgangspunkt i fødevaregrupperne mælke- og osteprodukter. Til disse opgaver kan der rekvireres undervisningsmaterialer hos Mejeriforeningen www.mejerigtigklog.dk. Det skal bemærkes, at i forhold til arbejdet med mejeriprodukter i undervisningen er der til de forskellige forsøg/opgaver vigtige informationer og gode råd om temperaturforhold, hygiejne mv. forrest i bøgerne.

En del af opgaverne i kapitlet kan løses i klasseværelset, men nogle af opgaverne kræver specielle remedier, så det er formålstjenligt at benytte et faglokale.

Sidst i kapitlet er der henvisninger til relevante internetsider og relevant litteratur.

Nedenstående opgave, OPGAVE 1, skal aktivere elevernes viden om råvarerne i den valgte fødevaregruppe. Samtidig giver elevens løsningsforslag på opgaven underviseren et indblik i den enkeltes/holdets aktuelle viden inden for området. Det er meningen, at opgaven kører løbende under hele forløbet og bruges i evalueringen, når det skal vurderes, om trinmålene for forløbet er nået for den enkelte elev.

OPGAVE 1:Hvor mange frugter/grønsager har du smagt?• Hver elev får en plads til en planche på væggen i klasselokalet. Eleven laver sin egen baseline ved at lime billeder/

fotos/tegninger op af de frugter/grøntsager, han/hun har smagt inden forløbet sættes i gang. Eleven skal løbende vedligeholde planchen, når han/hun har smagt nye råvarer.

OPGAVE 2Hvor meget er 400 g frugt og grønt?• Lad eleverne veje forskellig slags frugt og grønt. Vejningen kan evt. foregå derhjemme over en periode.

Hvor stort er et æble/banan/gulerod/agurk på 100 g? Elevernes resultater kan løbende visualiseres/noteres på en planche. Kan der laves en nem huskeregel, fx 400 g frugt og grønt er lig med __________ stk.?

• Lad eleverne fordele en dagsration på dagens hoved- og mellemmåltider.• Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag først i forløbet• Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag sidst i forløbet

Registreringsskemaet kan være fortrykt evt. med tegninger. Se under Links sidst i kapitlet.(under 10 år 400 g frugt og grønt pr dag/over 10 år 600 g frugt og grønt pr. dag)

OPGAVE 3Dagens frugt/grønsagStart timen med en præsentation af dagens frugt/grønsag.

Præsentationen kan foretages af læreren ved fx.• At vise/ fortælle 5 facts / fortælle en historie / synge en sang / lade eleverne smage• At give oplysninger, en for en og lade eleverne gætte (kendt råvare)• At lege 20 spørgsmål til professoren• At lave en ”følekasse”, eleverne føler, beskriver/gætter/tegner• At lave en ”duftekasse”, eleverne dufter, beskriver/associerer/tegner• At lave ”smagekasse”, eleverne smager/beskriver/gætter/sammenligner

Præsentationen kan evt. gå på skift blandt eleverne ved fx• At eleven viser og fortæller om den frugt/grønsag, han/hun bedst kan lide• At eleven viser og fortæller om en frugt/grønsag, han/hun har smagt hos sin bedstemor/hos en ven/i et andet

land

Tag billeder af frugter/grønsager, lav vendespil• Brikker parvis med ens billeder• Brikker parvis, men det ene billede kan skiftes ud med første bogstav i navnet på frugten/grønsagen• Brikker parvis, men det ene billede kan skiftes ud med hele navnet på frugten/grønsagen

Udlånt fra Arla.dk

Udlånt fra Arla.dk

39

Tag billeder af frugter/grønsager, lav billedlotteri• Med billeder• Med billeder/ord

Dagens idiomHvad betyder:• at gå agurk• at være en hård banan• at bide i det sure æble• at presse citronen• at noget bærer frugt• at spille kong Gulerod• at rage kastanjerne ud af ilden• at gøre kål på noget• at have stikkelsbærben/blomkålsører/jordbærtud• at jokke/ træde i spinaten

Dagens frugtsalatStart dagen med at lege frugtsalat, - det giver æblekinder!• Alle sidder på en stol i en rundkreds. “Æblemanden”, den, der ikke har nogen stol, står i midten. Alle får nu navnet

på en frugt (3 forskellige) appelsin, pære, æble (evt. flere hvis I er mange). Når “æblemanden” siger “æbler” rejser alle “æblerne” sig og bytter plads.

Siger “æblemanden” “Frugtsalat” rejser alle sig og bytter plads. Det gælder for æblemanden om at få en plads, så en ny kan blive æblemand.

OPGAVE 4RåvarecollageEleverne skal i grupper lave en råvarecollage med billeder fra reklamer og blade. Gruppernes kriterier for valg af råvarer kan være forskellige fx• Begyndelsesbogstav/lyd/antal stavelser• Farve/form• Smag – sød/sur/bitter/stærk• Dyrkes i Danmark• Dyrkes ikke i Danmark• Gror i jorden• Plukkes af buske• Plukkes fra tæer• Hvad spises: Rødder - blade - bær/frugter (grøntsager)

OPGAVE 5Hvad hører sammen?Produkt + råvare, - tip en 13’erPå et bord lægges forskellige produkter og råvarer, der hører sammen fx:• sukker - sukkerroe• cornflakes - majskolbe • smør - piskefløde• pasta - durumhvede • chips - kartofler• chokolade - kakaobønner • tørret tomat - frisk tomat• kaffe - kaffebønne• havregryn - havreaks• rosiner - vindrue • syltet rødbede - frisk rødbede• chili stødt - chili frisk • vanillesukker – vanillestang

Produkterne lægges vilkårligt i en række, og råvarerne lægges vilkårligt i en række overfor. Læg et skilt ved hvert produkt med bogstaverne fra A - M. Ved hver råvare lægges et skilt med tallene fra 1 - 13. Der laves en tipskupon til eleverne med 13 kasser i to rækker. Tipskuponen kan evt. være fortrykt, så eleven kun skal forbinde bogstav med tal. Lad eleverne arbejde i par.

Udlånt fra Arla.dk

40

OPGAVE 6 Hvad hører sammen?Krydderier - tip en 13’erSe OPGAVE 4. Denne opgave kan også laves udelukkende med krydderier. Brug friske, tørrede, syltede og pulveriserede krydderier. Lad eleverne dufte og smage sig frem til at tippe en 13’er.

OPGAVE 7Lav en smagsstjerne eller et smagsbarometerLad eleverne lave en model, hvor de kan registrere smag. Modellen kan fx udformes som en stjerne eller et koordinatsystem. Nogle af følgende ord kunne måske indgå i modellen:Surt, sødt, bittert, stærkt, hårdt, blødt, sprødt, saftigt, tørtInspiration til modeller kan hentes på www.smagensdag.dk under tidligere udgivet undervisningsmateriale.

OPGAVE 8ÆblesmagningLad eleverne i grupper smage på 3 forskellige slags æbler. Æblerne skal skæres i mundrette stykker (gerne nogle stykker til hver elev) og placeres i hver sin bunke, inden forsøget starter. Lad eleverne snakke om æblernes smag ud fra de parametre, de har valgt at måle på i deres smagsmodel. (Se OPGAVE 7)

OPGAVE 9Snit en figurLad eleverne ud fra et læreroplæg, en historie eller andet lave/snitte/skære/sammensætte en figur af frugter og/eller grønsager. Lad eleverne i grupper bruge figurerne i en lille selvdigtet teaterforestilling.

OPGAVE 10Lav en ”Hovedret”Lad eleverne lave en ”hovedret” af frugter og grønsager. Eleverne skal på en tallerken lave et hoved af råvarer med øjne, næse, mund, hår, kinder m.m. Der må skæres, hakkes, snittes og rives. Ud af en bolle kan ørerne laves. Bollen skæres igennem på ”den forkerte led”. Hver halvdel får et snit på den rigtige led, så de to halve boller kan skubbes ind på kanten af tallerkenen overfor hinanden og fungere som ører.• Hvilken hovedret indeholder flest råvarer?• Hvilken hovedret er mest fantasifuld?• Hvilken hovedret har de flotteste farver/det flotteste farvespil?• Hvilken hovedret er den mest appetitlige?• Hvilken hovedret er mest cool?• Osv.Go’ appetit, - og husk at tage billeder før I spiser.

OPGAVE 11 Fremstil dit eget smørLad eleverne fremstille og smage deres eget smørUndervisningsmateriale: www.mejerigtigklog.dk - Smør og anvendelse af mælkefedt, 1.-10. klasse

OPGAVE 12Lav din egen ostLad eleverne prøve at fremstille og smage på deres egen ost.• Kærnemælksost• Tykmælksost• OstefigurerUndervisningsmateriale: www.mejerigtigklog.dk - OST emner til natur/teknik, 1.-6. klasse

OPGAVE 13Forsøg med mælk og mælkeprodukterLad eleverne prøve at fremstille og smage deres egen:• Tykmælk• Kakaomælk• Tørret frugt til tykmælk og yoghurtUndervisningsmateriale: www.mejerigtigklog.dk - Mælk og syrnede mælkeprodukter, 1.-8. klasse

Udlånt fra Arla.dk

41

OPGAVE 14Smag forskellige mælkeprodukterLad eleverne vurdere smag og konsistens på forskellige mælkeprodukter.

Undervisningsmateriale: www.mejerigtigklog.dk - Mælk og syrnede mælkeprodukter, 1. -8. klasse

EvalueringForslag til forskellige former for evaluering:• Udbygning/færdiggørelse af de plancher eleverne har lavet med de råvarer, de har smagt. (OPGAVE 1)• Lav en lille udstilling med alle de råvarer eleverne har smagt på i forløbet. Billeder, tegninger, friske varer osv.

Der kan til ”ferniseringen” serveres frugt- og grønsagsspyd komponeret og fremstillet af eleverne.• Lad eleverne i grupper lave ”smagekasser” for hinanden. (blindsmagning). Lav en lille konkurrence om, hvem der

gætter flest rigtige. Udvid konkurrencen med ”føle- og duftekasser”.• Sæt fokus på forløbets betydning for elevens indtag af fx frugt og grønt. Der kan tages udgangspunkt i

OPGAVE 2 i elevernes egenregistrering af hvor meget frugt og grønt, de spiser en dag først i forløbet og en dag sidst i forløbet.

• Lav et billedlotterikort med frugt og/eller grønt eller en stak enkeltbilleder. Lad eleverne arbejde i par. Lav en lille test med udgangspunkt i OPGAVE 3 fx:

Sæt ring/kryds/prik/tal/ ved de grønsager, der har/ er/ kommer fra/gror……

Hvis kampagnens resultater skal leve videre, er det vigtigt at få gode vaner etableret som en del af elevernes hverdag både hjemme og i skolen. Lad eleverne komme med forslag til, hvordan der kan laves forbedringer på deres skole. Det kan være i forhold til madpakker, skoleboden, opstilling af drikkedunke, etablering af frugtordninger, legefaciliteter i frikvarterer osv. Giv eleverne en mulighed for at være aktive medspillere i skolens sundhedspolitik, så de oplever, at deres engagement er med til at gøre en forskel.

Links til inspiration, nyttig viden og undervisningsmaterialerwww.altomkost.dk > mad til dig > 6 om dagen

www.altomkost.dk > mad til dig > 6 om dagen > Test dine frugt- og grøntvaner. - Skema til registrering af dagligt frugt/grønt indtag. Registreringsskema kan downloades

http://alvin.dk/help/frugter.shtml - Billeder af frugter og grønsager, der kan bruges til vendespil/billedlotteri

www.arla.dk > børnehjørne > aktiviteter og lege

www.arla.dk > ernæring & velvære > det gode måltid > smag, duft og farver

www.bjerringbro.dk/nethotel-include/WObilag.dll?infoId=1360064 - Skøn mad - folder af Søren Ejlersen, billeder af råvarer

www.cancer.dk > Sund skole > Mad & sundhed > Grønne snacks - Grønsagsguf og frugtfiduser - Opskrifter

www.foodcomp.dk/fvdb_groupsearch.asp - Oversigt over fødevaregrupper

www.frugtfest.dk - Inspiration til ”tema” fester

www.fvst.dk > publikationer > ernæring > Husk det lige, 6 om dagen - Huskespil med frugter og grøntsager på brikkerne. NB! kan kun downloades

www.fvst.dk > publikationer > ernæring > grønsagsguf og frugtfiduser - Opskrifter på et samlet ark, der kan printes ud.

http://home6.inet.tele.dk/aid/vs/artikler/dvf/tarzan.html - Vegetarzan, et grønt eventyr

www.madklassen.dk > Kostkompasset med de 8 kostråd - Visuelt undervisningsmateriale om de 8 kostråd

www.mejerigtigklog.dk - Mælkens vej fra koen til de færdige mejeriprodukter 1. - 4. klasse

www.mejerigtigklog.dk - Mælkens vej fra koen til mejeriet 1. - 3. klasse

www.mejeri.dk > mælk og ernæring > udgivelser > spæd- og småbørn > lær og leg med maden – God inspirationskilde til aktiviteter, bemærk dog målgruppen

www.skolefisk.dk - Gode ideer, plancher m.m. hvis man vælger at arbejde med fisk

www.2gangeomugen.dk - Hvis man vælger at arbejde med fisk.

www.smagensdag.dk - Inspirationsmateriale, med gode øvelser, bl.a. intro til smagsstjernen og smagsbarometeret - Smagens Dag 2006 - onsdag den 27. september 2006

Clausen, Marianne: Varekendskab, Erhvervsskolernes Forlag - Præsentation af råvarerwww.uvm.dk – Fælles mål - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabwww.uvm.dk – Fælles mål - Natur/teknik

Udlånt fra Arla.dk

42

6. Fælles oplevelses- og legedag – kun fantasien sætter grænser…Af Børge KochSeminarielektor og leder af Videncenter for Sundhedsfremme ved CVU SønderjyllandUddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium, cand. pæd. i idræt ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Folkeskolelærer, souschef og skoleinspektør på div. folkeskoler i perioden 1982-1997

IndledningLege har en grundlæggende betydning for et menneskes udvikling og indlæring og er et ideelt værktøj i undervisningen. Flettet ind i andre undervisnings- og træningsteknikker føjer de en afveksling og en fleksibilitet til ens måde at gribe noget an på og kræver deltagelse af alle deltagere. Legen er med til at igangsætte og vedligeholde entusiasmen hos deltagerne, den lægger op til samtaler og stimulerer udviklingen positivt. Indlæring og undervisning skal være sjov, lærerig og spændende.Fordelene ved at anvende øvelser, aktiviteter og lege er at de:• “bryder isen”• involverer alle• skaber aktivitet og bevægelse• giver ny ENERGI• opbygger tillid og tryghed• mindsker blokeringer og barrierer• giver fælles oplevelser• er SJOVE og stimulerer LATTER• viser mønstre hos deltagerne• tilfredsstiller behovet for strukturerede oplevelser• øger sikkerheden i gruppen• er personligheds-udviklende1

En idé til praksis: “Lad ikke børnene sidde for længe og vente - så får de for mange skældud!”

Dette kapitel vil give et bud på, hvordan man i en indskoling (0.-2. klasse) med udgangspunkt i fantasien kan skabe en fælles oplevelses- og legedag for alle. Indholdet i ”stationerne” kan varieres afhængigt af skolens muligheder og fantasi. Ved en tilpasning af aktiviteterne kan disse også bruges til enkelte klasser, årgange, ældre årgange og hele skolearrangementer (mindre skoler).

”Vi slutter ikke med at lege, fordi vi bliver gamle,men vi bliver gamle, fordi vi slutter med at lege !”

_______________________________________

(Karl Groos.)

Hvad siger fælles mål i idræt om leg m.m.? Dette afsnit om leg for hele indskolingen er tilrettelagt, så det vil berøre følgende trinmål (undervisningsmål) jf. ”Fælles mål” i idræt2.

Kroppen og dens mulighederUndervisningen i dette afsnit leder frem mod, at eleverne har tilegnet eller tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: • udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast. • kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. • bruge spænding og afspænding .• udføre simple balancer og krydsfunktioner.• spille enkle boldspil med få regler. • deltage i og forstå enkle idrætslige lege. • deltage i lege og leglignende opvarmningsformer. • udføre enkle grundtræningselementer. • udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og

forflytning samt vægt på armene. • anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer. • udtrykke forskellige figurer kropsligt.

1 Strandgaard, Vagn

43

Idrættens værdierUndervisningen i ” Fælles oplevelses- og legedag – kun fantasien sætter grænser…”leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig eller tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: • samarbejde med en eller flere om at lege. • kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre. • fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse. • overholde enkle spilleregler.

Idrætstraditioner og -kulturerEndelig leder undervisningsforløbet frem mod, at eleverne har tilegnet sig eller tilegner sig kundskaber og færdig-heder, der sætter dem i stand til at: • kende til og gennemføre nye og gamle lege. • kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege.

UndervisningsdifferentieringDer kan differentieres undervejs i øvelserne i besøgene i de forskellige lande, - men som udgangspunkt er aktiviteterne for alle. Den enkelte lærer/pædagog ved de forskellige landes aktiviteter/opgaver bør være opmærksom på, om der kan være behov for en differentiering af opgaverne.

Selve oplevelses- og legedagen Formålet med dagen kan ex. være at give indskolingen som helhed en anderledes oplevelse, der ville ændre den gængse opfattelse af, hvad ordet “Idrætsdag” betyder og indeholder. Altså få slået fast, at idrætsdage også kan handle om andet end fodbold og rundbold.

Organisation Inden oplevelses- og legedagen er eleverne blevet ligeligt fordelt i 8 grupper (ex. på tværs af klasserne i ind-skolingen). Forældrene er orienteret om ”opbrud” i den normale skoledag og er samtidig indbudt til at deltage som hjælpere etc. Der hænges sedler med navne på eleverne/grupperne op på skolen og lærerne og pædagogerne har en kopi med sig hele dagen.

På selve dagen samles alle indskolingens elever og lærere i skolegården/gymnastiksalen eller hallen (afhængigt af, hvilke faciliteter skolen har og årstiden) til en fælles introduktion og fælles opvarmning inden dagens strabadser starter. Her bliver alle budt velkommen til “den fremmende planet” (find selv et sjovt navn på en fantasiplanet), hvor elever og lærere dagen igennem skal opholde sig og besøge “8 lande” for igen at kunne returnere til jorden.

Efterfølgende bliver der varmet op (se næste afsnit), inden dagens anstrengelser. Efter opvarmningen sendes de 8 grupper til det første land (én gruppe ved hvert land), hvor der ved hvert land er placeret mindst en lærer/pædagog/forældre. Grupperne gives besked om, hvor de skal gå hen. Derefter starter aktiviteterne i de enkelte lande. Der afsættes ca. 15 minutter til selve aktiviteten og 5 minutter til pointsgivning, kampråb og ”transport” videre til næste land. Efter “besøg” i 4 lande kan der indlægges en pause på ca. 30 minutter (madpakke/forfriskning), inden anden halvdel af planetrundfarten gennemføres.

Afslutningsvis kan der ex være et æble til samtlige elever, - og et diplom til de hold, der har opnået flest points eller diplom til alle elever for gennemførelse.

44

Beskrivelse af kort opvarmningsprogram (ca. 10 min.)Musikken til opvarmningen skal være af nyere dato, så eleverne lettere bliver ”fanget”.Programmerne er bygget op på genkendelses princippet – altså at øvelserne kommer flere gange.

Musik: (Sving – øvelser)Intro 4 takter: Gå på stedet

8 takter: Aerobic – skridt til hver side skiftevis. Venstre ben til siden på slag 1, højre ben følger med på slag 2, det samme igen, men til den anden side.8 takter: Arme sættes på. På slag 2 svinges højre arm over hovedet, på 4 – venstre 16 takter: En kombination på 8 slag: på 1: højre arm op over hovedet, på 2 venstre på 3: højre arm ned på højre hofte, på 4 venstre på venstre hofte, på 5, 6, 7, 8 – 2 hofterulninger. Kombinationen gentages igen og igen.16 takter: Forskellige former for armsving.8 takter: Hofte – kombinationen 4 gange8 takter: En ny kombination på 8 slag. På 1. Højre arm strækkes nedad, på 2: det samme med venstre,

på 3: højre arm over hovedet, på 4: ditto med venstre, på 5-8 et fejesving, helt ned til jorden og op igen.

12 takter: Kajaktag. Begge arme laver armsving i pagajens bane.8 takter: Fejesving til siden – lige over hoften.12 takter: Fejesving – kombinationen.12 takter: Hofte – kombinationen8 takter og resten af sangen ud: Fejesving eller andet.

Intro 8 takter: Alm. hop på stedet

16 takter: En kombination på 8 slag: på 1: alm. hop, på 2: klap under det løftede højre lår (som til knæbøjning), på 3 og 4: det samme med venstre side, på 5: klap foran kroppen, på 6: klap bag ryggen, på 7: klap over hovedet, på 8 pause. Det hele gentages.

4 takter: Skihop til siden skiftevis.12 takter: Hop med skiftevis et ben frem, til siden, bagved og samlede.8 takter: Alm. hop. En arm frem, mens man tæller til 3, på 4 klap. Igen med modsatte arm.16 takter: Klap – kombinationen16 takter: Forskellige former for skihop4 takter: Alm. hop. En arm frem – klap på 4.12 takter: Klap – kombinationen 16 takter: Frit – eller skihop frem og tilbage og til siden10 takter: Frit – eller høje knæløftninger

På besøg i de 8 “lande”

Danseland I dette land er opgaven meget fri. Eleverne skal lave deres egen dans. Musikken, de skal lave dansen til, er noget ældre dansk folkedanse musik. Men for at eleverne ikke står helt på bar bund, når de skal til at arbejde på denne måde, kan man give grupperne nogle ”hjælpekort”. På disse kort kan der ex stå (et kort med hvert udsagn):

45

____________________________________________________________________________________________________________________________

Gå i rundkreds med Klap i hænderne Alle tramper i jorden Karate – spark hinanden i hænderne over hovedet med den ene fod Alle går ind mod midten Klap i hænderne Alle piger går ind mod Kosak – dans af en rundkreds under det ene lår midten af en rundkreds

Alle går ud fra midten Klap i hænderne Hey – råb på en sjov måde bag ryggen ____________________________________________________________________________________________________________________________

Man kan helt sikkert finde på mange andre sjove ideer til danseforslag.

Danselandet er en god øvelse i samarbejde. Her er man nødt til at høre på dem, der har ideerne, hvis dansen skal blive til noget. Og dem der har ideerne, er måske ikke altid dem, der er vant til at være ”på banen”. Her kan man godt være dygtig/heldig, at der kommer nogle succesoplevelser for eleverne!

Pointgivning: Som i alle de andre lande, skal der også i dette land gives point. Her kan kortene være en hjælp. Man opnår point efter, hvor mange kort man får ind i gruppens dans. Elever i denne aldersgruppe er utrolige fantasifulde og det skal udnyttes. Giv evt. ekstra point for godt initiativ/kreativitet!

De stærkes landDette land består af tre aktiviteter, hvor de to af opgaverne hovedsagelig er opvarmning til den sidste opgave (hovedopgaven).

Første opgave er “Stærkmandsbrølet”, hvor gruppen i samlet flok skal komme med så højt et højt brøl, som overhovedet muligt. ”Brølet” måles på et måleapparat, der kan måle decibel.

Opgave to er også en samarbejdsopgave, som består i, at en person fra gruppen skal løbe mellem to kegler, der stilles op med ca. 30 meters afstand. Hver gang man passerer en kegle, får man ét point. I og for sig er dette jo ikke særligt svært for de fleste, så derfor skal der også tages 1 stk. armstrækning for hver gang, personen kommer til keglen. Hvem der løber, og hvem der tager armstrækninger, er der ikke ingen regler for - bare der kun er én person ”på banen” af gangen. Opgaven løses på tid, og til denne del er der afsat 3 minutter.

Den sidste opgave er hovedopgaven i ”De stærkes land”. Opgaven består i at skubbe en bil/trailer etc. Hele holdet skal skubbe bilen/traileren etc. rundt på den afmærkede ”bane”. Banen er afmærket med kegler eller lignende. Chauffør er en lærer/pædagog eller en forældrerepræsentant med kørekort. Hele hovedopgaven er fastsat til 4 minutter. Aktiviteten skal foregå på en lukket parkeringsplads.

46

SanselandNavnet på dette land beskriver næsten sig selv. Her er det menneskets sanser, der udfordres.Landet inddeles i 5 ”sansestationer”, hvor eleverne i mindre grupper roterer fra station til station, - afprøver og udfordrer deres sanser. Afhængig af tidsplanen og landets aktiviteter, (bl.a. sværhedsgrad, antal duftprøver) fastsættes tidsintervallet for hver rotation. Eleverne bliver ved ankomsten til ”sanseland” budt velkommen af landets konge, og her møder eleverne deres første udfordring. For at få adgang til landet, skal de kunne nævne menneskets 5 sanser. Samtidig sikrer man sig, at eleverne får konkretiseret ordet ”sanser” og skabt en fælles begrebsverden til den efterfølgende aktivitet.

Beskrivelse af de 5 ”sansestationer”:

Station 1: FØLE-STATION • rekvisitter: et antal (ugennemsigtige) poser indeholdende én ting fra

hverdagen f.eks. øloplukker, vat osv.• fremgangsmåde: hånden stikkes i posen og eleven forsøger at gætte

indholdet/genstanden. Sammen med gruppens øvrige deltagere bliver man enige om holdets svar, som noteres i et udleveret skema af den ansvarlige lærer i dette land. Det kan også være en forældre, som frivilligt deltager i dagens oplevelser og lege.

Samme procedure foregår ved de andre sansestationer med undtagelse af synssansens station.

Station 2: HØRE-STATION• rekvisitter: et klæde til at binde for øjnene - ærteposer - hulahopringe - evt. klokke• fremgangsmåde: et lige antal elever, hvoraf halvdelen får bind for øjnene,

den anden halvdel får en hulahopring. Eleverne med hulahopringene placeres et vilkårligt sted i lokalet, placerer ringen på gulvet og siger/laver en lyd. De ”blinde” skal nu orientere sig efter lyden og forsøge at ramme ringene med ærteposerne.

Antal ramte ringe noteres i skema.OBS, sørg for at differentier afstanden mellem ringene og kastere.

Station 3: LUGTE-STATION• rekvisitter: et antal æggebægere med forskelligartede dufte f.eks. kanel, parfume osv., et papir med huller sættes

over.• fremgangsmåde: eleverne dufter til æggebægerne og bliver enige om holdets svar, som noteres på det

udleverede ark.

Station 4: SMAGE-STATION• rekvisitter: - forskellige smagsgenstande - bind til øjnene• fremgangsmåde: Eleverne får bind for øjnene og skal smage på de forskellige ting. Holdet bliver igen enige om svarene, som noteres.

Station 5: SYNS-STATION• rekvisitter: mange forskellige hverdagsting og et klæde til at lægge over tingene (”Kims leg”)• fremgangsmåde: de mindre grupper eller hele holdet får ca. 10-15 sek. til at se på alle tingene – klædet lægges

over igen og i fællesskab nævnes så mange ting som muligt. Antal rigtige svar noteres i skema.

47

HandicaplandBestår af tre opgaver, i høj grad baseret på samarbejde i gruppen.

1. ”Lamme i armene”Deltagerne skal kaste en gummistøvle, så langt de kan, men de er ”lamme” i armene, derfor skal de ligge på maven med støvlen mellem fødderne og på den måde kaste gummistøvlen hen over sig selv. Deltagerne hjælper hinanden med at få støvlen ordentlig placeret. Der kan måles efter hver enkelt kast, eller man kan flytte hen, hvor støvlen er landet og derefter måle. Der gives point pr. opnået kastet meter.

2. ”Blindekast”Med bind for øjnene skal hver deltager på skift kaste en sko eller gummistøvle så langt de kan. Opmåling og pointgivning som ovenstående. Kasteformen er valgfri.

3. ”Total lam”Samarbejdsøvelse, hvor der opstilles to spande med cirka fem meters afstand. Den ene spand er fyldt med vand. Det gælder for holdet om at transportere vandet fra den ene spand til den anden ved hjælp af en kop eller et krus. En person af gangen skal bære koppen, men vedkommende kan ikke gå selv og skal derfor bæres for at blive ”gående” igen. Hele gruppen skal enten bære eller bæres. Øvelsen går på tid 3-5 min er passende.

Militærland ”Velkommen til militærland”. Landet styres af den militante konge, som kræver disciplin og jernhård fysik af sit folk og alle besøgende i landet. Derfor har han afskaffet alle krav om pas og visum ved grænsen. I stedet skal alle besøgende gennemføre en militær feltbane for at få adgang til landet. Kongen vil teste de besøgendes fysiske form, kropsbeherskelse og øje-/håndkoordination”.

Ved grænsen til ”Militærland” mødes eleverne af en soldat, som skal vise vej gennem feltbanen. Efter en kort besigtigelse sendes børnene enkeltvis ud på banen, mens de øvrige venter ved startstedet.

Skitse over banen:

Start Op/ned Bildæk Kravle Labyrint Hente bold Mål Løbe baglæns Kravle gennem hulahopring Løbe slalom

BeskrivelseVed starten får børnene udleveret en tennisketcher. Først kravles over og under udspændte snore. Så løbes gennem et område med gamle bildæk, hvor der skiftevis springes på højre og venstre ben. Der kravles under et gammelt net fra et håndboldmål for til sidst at løbe gennem en sandgrav. Efter sandgraven lægges en tennisbold på ketcheren, hvor den skal balanceres på tilbagevejen. Der skal løbes slalom mellem kegler, kravles gennem en hulahopring og til sidst løbes baglæns rundt om kegler og fremad mod mål.

Konkurrencen mellem de forskellige hold består i at få bragt så mange bolde som muligt gennem banen inden en bestemt tidsgrænse. Ligeledes er der i dette land point at tjene ved at vise sammenhold og ”kampånd” på holdet. Der kan sendes flere elever på banen samtidig, da der hurtigt opstår en del ventetid i startområdet. Man kunne eksempelvis sende eleverne af sted med 30 sekunders mellemrum, så der var mulighed for at score mere end et point til sit hold.

48

Gamle lege – landLege bør være en naturlig del af idrætsundervisningen i dag. Lege indeholder elementer som handling, oplevelse, udfoldelse, spænding, nærkontakt, glæde, fællesskab, samarbejde…

Ved at vælge lege fra starten af dette århundrede får man samtidig det historiske og kulturelle aspekt inddraget i forløbet, hvilket er en væsentlig del af elevernes dannelse i dag, Det hjælper dem til at forstå, hvordan de er en del af samfundet.

Til dette land er valgt et boldspil, der hedder ”So i hul” (nogle kender det som ”So i gryde” – se mere i Jørn Møllers bog af samme titel).Legen, der højst sandsynligt har taget sit afsæt på landet, kan leges af såvel børn som voksne.

• rekvisitter: én hulahopring pr. deltager + en ekstra ring - en bold - hockeystave til alle deltagere

• opstilling: ] ] gård (hulahopring) _I_ _I_

E gryden (hulahopring)

_I_ B

? B

Deltagerne skal forestille sig, at de bor i en landsby med marker rundt om.

• fremgangsmåde: Én udvælges til at være sodriver, der skal hente sin so (bolden) i marken. Sodriveren skal forsøge at få soen hjem i gryden ved hjælp af staven, uden at de andre ”gårdejere” får soen fra ham (dvs. skyde bolden væk).

Gårdejerne skal, samtidig med at de forsøger at tage soen fra sodriveren, passe på, at deres gård ikke bliver taget af en anden gårdejer eller af sodriveren. Sker dette, skal gårdejeren hurtigt finde sig en ny gård (stille sig i en ring eller sætte staven i en ring). Mislykkes dette bliver han den nye sodriver.

Lykkes det sodriveren at få soen i gryden, lægges alle stavene tværs over hinanden i gryden. Sodriveren tager fat i sin stav, der lægger nederst, og smider alle stavene op i luften. Alle deltagere skal nu hurtigt finde en stav og tilbage til en gård; den, der ingen gård får fat i, er hermed den nye sodriver. Er der for lidt aktivitet kan læreren/igangsætteren øge denne ved at råbe ”flyttedag”. Nu skal alle gårdejere finde en ny gård, og sodriveren har samtidig mulighed for at finde sig en gård.

Atletikland

Materialer: • 10 kegler• 2 1½ liters sodavandsflasker • 1 målebånd• 1 spyd• stopur

Aktiviteten er delt op i tre faser, nemlig løb, kast og spring.

49

Løb: Banen: En trekantet bane med sidelængden 20m + 20m + 20m = 60m. Ved start og mål (som er det sammen sted), sættes et spyd i jorden, i de to andre hjørner stilles keglerne. Man starter på kommando en af gangen med en 1½ liters sodavandsflaske i hånden (fyldt halvt op med vand). Når første person har løbet rundt afleverer man flasken til næste person bag om spydet, og man forsætter til sidste mand er igennem og stopper tiden. Skriv tiden ned på skemaet.

Kast:Banen: Lav en linie og stil en kegle, gå 5m udad og stil en kegle. Fortsæt til der er 8 kegler stillet op med 5m’s mellemrum (35m). Man kaster med sodavandsflasken, som fortsat er halvfyldt med vand, på følgende måde: Man står ved første kegle med samlede ben og fødderne peger ud mod de andre kegler - et kast uden tilløb. Point: 1 point for hver kegle man kaster forbi, kaster man forbi alle 8 kegler, giver det 10 point, et kast pr. person alle point lægges sammen og skrives ned på pointskemaet.

Spring:Banen: Sæt en streg på jorden og læg målebåndet ud til ca. 3m. Springet forgår med et samlet afsæt uden tilløb. Man måler fra hælen indenfor et interval på 5 cm. Et spring pr. person. Læg alle tallene sammen og skriv dem ned på pointskemaet.

Alle resultater i de 3 discipliner skal divideres med antallet af personer i gruppen.

50

51

AkrobatlandOpgaverne i dette land lyder således:

1. Lav en akrobatisk figur, der skal være 2-3 elever i hver figur.2. Lav en akrobatisk figur, hvor alle gruppens medlemmer indgår. Hvor få berøringspunkter kan hele gruppen have med jorden?3. Lav en akrobatisk figur, hvor alle gruppens medlemmer indgår. Hvor højt kan gruppen komme op i luften?

Ad 1) Eleverne skal selv finde på en figur, dog kan hjælp opnås, men det koster point. De enkelte grupper må gerne hjælpe hinanden med at finde på og udføre figuren, men i udførelsen dog kun som ”støtte”.

Ad 2) Gruppen skal her forsøge at røre ved jorden med så få kropsdele som muligt. Hver fod, knæ, hånd etc. tæller som berøring.

Ad 3) Hele gruppen skal deltage og forsøge at lave f.eks. en pyramide, point tildeltes efter hvor mange ”mand” høj, gruppen når.

Evaluering Nedenstående bringes nogle ”redskaber”, som evt. kan bruges til en intern evaluering af undervisnings-forløbet:

Samtaler til mundtlig evaluering (både individuelt og kollektivt/klasse):

Gode råd til den gode samtale:

• At lytte aktivt er et grundlæggende element i samtalen, som kan støttes verbalt eller nonverbalt ved hjælp af forskellige imødekommende bemærkninger og gestus

• At spørge er at undervise : At stille åbne og udfordrende spørgsmål fremmer den gode samtale• Brug elevernes svar – vis dem at deres svar er blevet hørt – men i din egen dagsorden!• Udgangspunktet er, at eleven/eleverne har sine gode grunde til at sige det, han eller hun gør – også selv om det

ikke umiddelbart giver mening• Læreren deltager i samtalen som autentisk person, - det vil sige, en person der også har personlige synspunkter

og holdninger• Samtalen lærer og elever imellem påvirker også samtaleformen eleverne imellem. Derfor bliver samtalen lærer og

elev også betydningsfuld i videre forstand, fordi den kan danne forbillede for de samtaler, eleverne styrer i andre sammenhænge.

Dialogbaserede samtaleDen dialogbaserede samtale finder sted i forbindelse med undervisningen, og hvor begge parter (elev og lærer) i principper både stiller spørgsmål og giver svar.

Fokusgruppeinterview som evalueringsredskabEt fokusgruppeinterview er et interview, der omfatter en gruppe personer og fokuserer på bestemte temaer, som de interviewede udtrykker sig om (ex. årsager til udeblivelse fra idræt på de ældre klassetrin).

Fordele ved fokusgruppeinterview:

• Sammenlignet med et almindelig interview er fokusgruppeinterviewet ressourcebesparende – på samme tid kan man nå at høre et større antal personer

• Interaktionen mellem deltagerne har en positiv effekt på kvaliteten af det, der bliver sagt – for så vidt deltagerne lytter og forholder sig til hinanden. Det betyder også, at udsagn, der ikke kan holde til ”et nærmere eftersyn”, lettere kan sorteres fra

• Fokusgruppeinterview gør det lettere at identificere både opfattelser, som mange deler (”fælles gods”) og holdninger og synspunkter, som i høj grad skiller folk

• Fokusgruppeinterview kan være mere attraktive at deltage i, fordi deltagerne selv får et større socialt og indholdsmæssigt udbytte.

52

Fortællinger som evalueringsredskabMed fortælling tænkes på en beretning om et undervisningsforløb. Beretningen kan være i både mundtlig og skriftlig form. Med elever fra indskolingen er den mundtlige form mest relevant. Fortælling kan ex bruges i den situation, hvor eleverne tænker tilbage på et undervisningsforløb eller en læreproces og i den forbindelse søger at formulere og sammenfatte deres erfaringer. En fortællings overskrift kan ex lyde således:• Hvad gjorde især indtryk på mig i forbindelse med det forløb vi nu har afsluttet?• Hvad kan der siges om lærer- og elevrollen på baggrund af de seneste erfaringer?• Hvordan fungerer gruppearbejdet bedst?• Hvordan påvirker det mig at være sammen med andre elever fra andre klasser/årgange etc.?

Lærerlogbøger som evalueringsredskabEn anden måde løbende at evaluere undervisningen og læringen på – eller at skabe dokumentation på til brug for en senere evaluering – er at føre logbog. Logbøger kan i forbindelse med undervisning indeholde faktuelle oplysninger om, hvilket stof der er blevet gennemgået, hvordan man har arbejdet med det, - og hvad man selv synes, man fik ud af det.Det er vigtigt at gøre sig klart inden logbogs-processen starter, hvad det er for nogle undervisnings- og lærings-elementer, som man vil forholde sig til. Logbogen er en procesorienteret form for selvevaluering, hvor eleverne reflekterer over undervisningen og deres læring.Et eksempel på en disposition i en logbog kunne være:

Processtart:Opstilling af elevmål for det undervisningsforløb, som man skal i gang med. Refleksion i forbindelse med målene og forventninger til, hvordan de kan nås.• Hvilken type mål er der tale om?• Hvorfor ser de ud, som de gør?• Hvor præcise de målene?• Er de realistiske?

Procesforløb:Beskrivelse og vurdering af arbejdet med undervisningsforløbet.• Hvad er nået, og hvad mangler fortsat?• Hvad går godt?• Hvad går mindre godt?• Hvad fremmer processen?• Hvad hæmmer processen?

Resultater:Beskrivelse og vurdering af produkt/produkter.• Hvordan var det faglige udbytte af undervisningen?• Levede forløbet op til forventningerne?• Hvad var godt?• Hvad var mindre godt?• Hvad lærte vi/jeg?

Perspektiver/opfølgning/nye mål:• Hvad kan det jeg/vi har lært bruges til?• Hvad forventer jeg/vi at det lærte bliver brugt til?• Hvordan kunne vi arbejde videre?• Hvordan kommer vi videre?

53

Litteratur DGI: “Bold og leg” (DGI, 1997)DGI: “Idræt og leg - et væld af ideer” (DGI, 1994)Jespersen, Inger m.fl.: “Idrætsbogen - ideer til idræt i skole og fritid” (Systime, 1992)Koch, Børge: “Klar - parat - skolestart” (Kroghs forlag A/S, 1999) Kristensen, Ole S. “Idræt i indskolingen” (Dansk Skoleidræt)Mikkelsen, Jørgen: “Alternative boldspil” (Forlaget ROAS, 1995)Møller, Jørn: ”So i gryde”Nordberg, Niels & Thing, Michael: “Boldspil på tværs” (Clausen bøger1990)Strandgaard, Vagn: “Legiaden” bd. 1, 2 og 3 af (Netværk), Net’ forlag, (1984-1990) - 3 bd.Undervisningsministeriet: ”Fælles mål” i idræt (Faghæfte 6), (2004)

54