IDRÆTSLIVNOVEMBER2012 19

Sports-chefen

Kvindelandsholdet skal genopbygges, en hel landsdel halter efter, talen-terne bliver for hurtigt tilfredse, og selv seermagneten af et herrelands-hold kan ikke forhindre forbundets medlemstal i at falde. Der er nok at tage fat på for Dansk Håndbold Forbunds nye sportschef, Ulrik Wilbek.Af Thomas Hansen. Foto: Jan Christensen/Sportsagency og Scanpix

Siden starten af halvfemserne har Ulrik Wilbek mere end nogen an-

den været synonym med dansk hånd-bold. Han har været træner for da-melandsholdet, da de grådigt tog for sig af retterne på den globale hånd-boldscene i det tyvende århundredes sidste årti. Efterfølgende tog Viborg HK’s kvinder sig af rub og stub i den hjemlige håndboldliga med Wilbek ved roret. Og efter et par rolige år, hvad ædelt metal angår, som træner for Viborgs mænd, omdannede han et talentfuldt herrelandshold til dob-belte europamestre. I oktober tiltrådte han i en nyop-rettet stilling som sportschef i Dansk Håndbold Forbund. ”Vi er et af Danmarks største for-bund. Hvis du kigger rundt, så er der sportschefer i næsten alle DIF’s forbund af en vis størrelse, og fak-tisk også nogle af dem, der ikke er så store. Jeg synes, at det er et job, vi skullet have haft i mange år. Det har jeg talt for længe, og det er der også mange andre i forbundet, der har. Blandt andet i forhold til visioner har vi manglet, at der er nogen, som har

tid til at sætte sig ned og skrive nogle ting ned og lytte til, hvad trænerne tænker,” siger Ulrik Wilbek. Det bliver nu Ulrik Wilbeks op-gave, og der er ifølge ham rigeligt at tage fat på. De næste to år skal det ske sideløbende med, at han stadig er landstræner. En speciel situation, hvor han strengt taget er chef for sig selv. ”Jeg er klar over, at jeg løber den risiko, at vi laver et dårligt VM, og så er det noget skidt, som jeg må for-holde mig til som landstræner. Jeg kan jo ikke fyre mig selv, men jeg kan som landstræner forholde mig til, om det, jeg laver, er godt nok. Men jeg har selvfølgelig en tyrkertro på, at vi nok skal gøre det godt, så derfor er det ikke noget, der rumsterer ret meget i mit hoved.”

Men det er vel alligevel et realistisk scenarie?”Det er et tema, og det må man så bare forholde sig til efterfølgende. Jeg er selvfølgelig lige så udsat som alle andre landstrænere i den forbin-delse. Hvis vi laver en katastrofeind-

19IDRÆTSLIVNOVEMBER201218 IDRÆTSLIVNOVEMBER2012

>

INTERVIEW

21IDRÆTSLIVNOVEMBER2012 IDRÆTSLIVNOVEMBER201220

sats, så tror jeg nok, at jeg selv kan finde ud af at sige tak for denne gang, og jeg har stadigvæk Morten Stig Christensen (generalsekretær i DHF red.) som overordnet, og vi ville nok snakke om, hvad forbundet synes,” siger Ulrik Wilbek.

SYNLIGHED GØR DET IKKE ALENEIdrætsliv møder Ulrik Wilbek på re-staurant Latinerly i hjembyen Viborg. Fra pladsen henne i hjørnet kan det føles som en hyggelig pejsestue. Det er ikke svært at forestille sig, hvor-for dette er hans stamsted. Her hol-der hans ølsmagningsklub med 250 medlemmer til hver fredag, hvor de smager fem forskellige øl, som alle får en introduktion fra ølentusiasten Ulrik Wilbek med på vejen. De er al-drig færre end 50. I dag er det onsdag, så han nøjes med en kop kaffe. Naivt forsøger Idrætslivs udsendte at få ham til at pege på netop én ting, som den største udfordring for hånd-bolden i Danmark lige nu. Ulrik Wil-bek er for dedikeret og interesseret i sporten til at holde sig til et emne.

En af de ting, han slår ned på, er medlemstilbagegangen i håndbold-forbundet. For at løse problemet me-ner han, at det er vigtigt, at forbundet får defineret et mål for, hvilke med-lemmer de går efter. Skal der være mange ungdomsmedlemmer, eller skal der generelt bare være mange medlemmer? Der er færre og færre i alderen 30 til 50 år, som spiller mo-tionshåndbold, og der er man nødt til at være skarp i forhold til, om man vil gøre en indsats for at få flere af den type medlemmer. ”For vi skal i hvert fald blive ved med at have masser af unge spillere. Vi får også en del drenge i øjeblikket. Det er vores piger, der viger lidt. Man kan sige, at vi har tabt kampen til fod-bold på pigesiden. Det vil vi da godt prøve at gøre lidt bedre, så der er lidt flere at tage af, fordi håndbold traditi-onelt har været en sport, der er rigtig god for piger,” siger Ulrik Wilbek.

Håndbold og især herrerne er lige nu den mest populære tv-sport med helt fantastiske seertal. Hvorfor udmønter det sig ikke i flere medlemmer?”Det har jeg også tænkt over, og jeg har ikke noget entydigt svar. En ting, som faktisk er lidt åndssvagt, er, at håndboldslutrunderne ligger i januar måned, og når de unge mennesker så begynder at spille håndbold 1. febru-ar, så er der kun to måneder tilbage af sæsonen. På det tidspunkt er klub-berne ikke klar til at integrere de nye. De er langt henne i turneringerne, og håndbold er en lidt svær tilgænge-lig sport. Du går ikke ligesom i fod-bold bare ind og spiller. Du skal trods alt lære at kaste og gribe, løbe uden bold, kender reglerne og alle sådan nogle ting,” siger han og fortsætter: ”En anden ting, som jeg også sy-nes, er helt afgørende, er, at hånd-bold ikke længere er nogen stor skolesport. Det er en rigtig stor sko-lesport i eliteklasser, elitekommuner og på efterskoler. Men i de ganske almindelige folkeskoler er det ikke nogen sport overhovedet. Det er ikke så nemt, hvis man har mange elever i klasserne, fordi der er en masse, som så sidder udenfor. Der har man i Dansk Håndbold Forbund forsøgt at gå ud på skolerne og arbejde med tingene. Jeg tror, at det er måden at gøre det på. Det er det, vi ser, at vores konkurrenter gør. Ikke mindst i Syd-amerika er håndbold en helt vild stor skolesport.”

Kan det være overvurderet, hvor vig-tigt det er med al den her opmærk-somhed?”Det kan det sagtens. Der har altid været meget snak om, hvorvidt elite skaber bredde, eller bredde skaber elite. Jeg har sagt, at det er begge dele. Jeg tror ikke ensidigt, at man kan sige, at fordi folk sidder og ser Mikkel Hansen, så er der en masse nye, der begynder at spille håndbold. Men der er helt klart nogle, der bli-ver inspireret til at gøre det. Så skal der også være nogen, der er klar til at gøre dem til Mikkel Hansen. Hvis der ikke er det, så vælger de en anden idræt eller vælger noget andet. Vi skal tilbyde dem nogle rammer, nogle træningsforhold og ikke mindst nogle trænere, der er de bedste. Det er det, frivillighed handler om. Du skal have de bedste ledere og træ-nere, fordi så kommer ungerne også.” Som chef for eliten må du også være interesseret i, at der står nogle gode trænere ude i selv den mindste klub?

”Absolut. For mit vedkommende er nøglen til, at vi kan videreudvikle os, at vi får flere og bedre trænere. Der er sindssygt mange dygtige håndbold-trænere i Danmark – også på ung- domsniveau. Men der er bare ikke nok. Jeg kunne godt tænke mig, at vi nogle gange var dygtigere til finde de 20-25-årige trænertalenter, som, vi tror på, kan blive landstrænere en gang. De skal have en speciel uddan-nelse.”

JYDESPORTHåndbold har traditionelt godt fat i danskerne vest for Lillebælt, mens det kniber mere til den anden side. Det forplanter sig helt op på eliteni-veau. Eksempelvis er kun 2,5 ud af 14 herreligaklubber fra Sjælland (den halve er sammensuriet KIF Kolding København), mens to sjællandske klubber har selskab af en fynsk klub i kvindernes bedste række, hvor der i alt er 12 hold med. Ulrik Wilbek ser med en vis bekymring på fænomenet. ”Skævvridningen ligger i udvik-lingsmulighederne. Når vi tester vo-res unge spillere, så er dem øst på

“JEG TROR IKKE ENSIDIGT, AT MAN KAN SIGE, AT FORDI FOLK SIDDER OG SER MIK-KEL HANSEN, SÅ ER DER EN MASSE NYE, DER BEGYNDER AT SPILLE HÅNDBOLD”

IDRÆTSLIVNOVEMBER2012 21

ULRIK WILBEK OM:Viborg “Det er mit sted, og det er også min håndboldklub nu om dage. Jeg kommer ikke til at være i nogen anden klub end Viborg. Jeg er ikke i nogen klub nu, men når jeg en gang går på pension, så kunne jeg sagtens se mig selv som frivil-lig leder i Viborg.“

Mikkel Hansen “Jeg synes stadig, at han er verdens bedste håndboldspil-ler. Han er helt utrolig god, og jeg glæder mig til at se ham de næste fem år. “

Jan Pytlick “Han er den træner på da-mesiden, jeg kender, som er allerdygtigst i arbejdsfunktio-nen – altså den funktion, han har til et mesterskab. Hvis vi lige ser bort fra det her OL, så har han altid fået hold, der måske på papiret ikke så så stærke ud, til at præstere og hænge sammen. Det beundrer jeg meget.”

>

INTERVIEW

23IDRÆTSLIVNOVEMBER2012 IDRÆTSLIVNOVEMBER201222

simpelthen i for dårlige træningsmil-jøer. Der er ikke nok eliteklubber, og det er et kæmpe problem for os. Det bliver en af de ting, som jeg i samar-bejde med ungdomslandsholdstræ-nerne vil prøve at kæmpe for, så vi på østsiden i højere grad knytter os til nogle klubber. Vi skal hjælpe de steder, hvor der er en mulighed for at skabe et elitemiljø, så vi kan udnytte alle de kæmpe talenter, der er i øst-området, men som måske ikke bliver helt til så meget som dem fra vest.”

Hvorfor er det endt med sådan en skævvridning?”En af grundene er, at håndboldspor-ten er blevet mindre øst på. Der er færre klubber. Mange har forsøgt at løse affolkningsproblemerne ved at slå klubber sammen. Jeg har på ung-domssiden endnu ikke set, at det var lykken. Det giver bare færre medlem-mer og større afstand, når man skal ud og spille.”

Men hvorfor går det så godt i Jylland?”Jylland passer godt til håndbold. Jeg har for eksempel selv en søn på 13 år, der spiller her i Viborg. Han har fire gange to timers håndbold i skolen og tre gange to timer håndbold i klub, og alligevel leder han efter, hvornår han

kan komme ind og skyde på mål i ti minutter. Sådan skal det være, for så dyrker de deres sport af lyst. Forenin-gen er der, man kan godt lide at være der – også ud over træningen. Det er vigtigt at have en kultur i foreningen, og at ungerne kan hænge ud der. Jeg tror ikke, at der er nok københavnske og sjællandske klub-ber, der er i stand til at tilbyde det for-eningsliv, der gør, at det er der, man hænger ud. I København er der man-ge andre muligheder for at hænge ud, og så tror jeg, at det bliver på bekost-ning af sporten.”

GYLDEN ÅRGANG PÅ VEJKaffekoppen er ved at være tom, men talelysten fejler stadig intet for Ulrik Wilbek, der som landstræner for her-rerne har stået i spidsen for de se-neste års flagskib i dansk håndbold. En titel, som de desværre ikke bliver udfordret så meget på af damelands-holdet, der efterhånden har været gennem en del magre år. Flere gange undervejs har der været opsat dead-lines for, hvornår dameholdet skulle være tilbage på toppen. Når det så ud til at blive svært at nå, er der tit ble-vet forsøgt med en lappeløsning, hvor gamle landsholdskæmper, der ellers har sagt stop på landsholdet, er ble-vet trukket ind til en sidste dans i ma-negen. Den politik er der blevet gjort op med. Landstræner Jan Pytlick havde ved træningsturneringen Golden Lea-gue i Aarhus kun spillere med, som har forpligtet sig fire år frem i tiden.

Det blev en god start for det nye hold, som overraskende vandt turneringen. Men træerne vokser ikke ind i himlen med sejren i en træningsturnering. Alligevel er DHF’s nye sportschef me-get fortrøstningsfuld. ”Der er kommet en masse nye spillere til, og så har vi en årgang, der hedder U18, som er helt fantastisk. Vi har U19-EM i Danmark til august, hvor vi glæder os helt vildt til at vise dem frem. De skal være vores næste stjerner. Nu går den ikke længere,” siger Ulrik Wilbek, mens han ikke voldsomt men bestemt slår et par gange i bordet. ”Det har vi nemlig sagt nogle gange nu, men den her gang skal det være, og derfor er det meget vigtigt, at vi holder fast i de her piger, hvor det ikke bare er 10 eller 15, som er gode. Der er faktisk 30 gode på den her årgang. Vi skal i hvert fald være i stand til at få mindst 10 af dem på A-landsholdet. Går det efter mit hoved, så skal vi prioritere pigerne i den her årgang, så vi kan holde fast på dem.”

KRAV TIL TALENTERNEI det hele taget er arbejdet med ta-lentudvikling en vigtig del af Ulrik Wil-beks nye stilling. Han skal beskrive visionerne, som de talentansvarlige på både dame- og herresiden efter-følgende skal implementere. På et håndboldhold er der mange forskel-lige typer. Målmanden skal kunne no-get andet end bagspilleren, som igen skal kunne noget andet end stregen. Det er alfa og omega, at der udvikles spillere til alle pladserne på banen, hvis Danmarks A-landshold skal kun-ne blande sig i verdenseliten i frem-tiden. I den henseende bliver det sports-chefens job at komme igennem med det budskab. Det kan godt være svært at forklare, hvorfor en 13-årig, der er den bedste på sin årgang, ikke bliver udtaget til ungdomssamlingerne, når det skyldes, at forbundet ikke tror på, at vedkommende stadig er den bedste om tre år. ”Samtidig forsøger vi hele tiden løbende at samle op, fordi man finder mere og mere ud af, at det ikke hand-ler om at blive et talent. Det handler om at udvikle sit talent. Mange unge mennesker har måske lidt for meget som mål at blive et talent. Når de så er blevet det og er kommet ind i talen-tarbejdet i fodbold eller håndbold el-ler, hvad det måtte være, så er deres mål nået. Men det er jo derfra, at det hårde arbejde begynder, og det er der, at man skal skille sig ud som talent

og vise, at man har evnen og viljen til at udnytte talentet.”

Hvorfor gør talenterne sådan?”Det er nok, fordi vi nogle gange over-beskytter og forkæler dem og bliver ved med at fortælle dem, hvor store talenter de er. Men det vigtige er, at vi kigger på, hvad det enkelte talent i virkeligheden yder, så man kigger på det, i stedet for, hvad det kan blive til. Vi har for mange naturtalenter, der aldrig rigtig bliver til mere. Dem skal vi selvfølgelig supportere, men vi skal også stille krav til dem. Jeg synes, at nogen er blevet for bange for at stille krav, fordi de risikerer, at de skifter til

ANJA ER DEN BEDSTEUlrik Wilbek har gennem sit virke som klub- og landstræner haft med mange gode spillere at gøre. Trods det er han ikke i tvivl om, hvem der den bedste, han har trænet: ”Det er Anja Andersen. Hun kunne nogle ting, som jeg stadigvæk den dag i dag aldrig nogensinde har set nogen anden kunne. Problemet med Anja var, at hun ikke var kulturbærer. Hvis man skal få sporten som helhed til at løfte sig, skal man både være iværksætter og kulturbærer. Anja var kun iværksæt-ter. Det gjorde, at kulturen ikke levede videre i de klubber, hun har været i,” siger han. De seneste syv og et halvt år har han stået i spidsen for landets bedste herrer, hvor det blandt andet er blevet til to europamesterskaber. Men når han ser tilbage, er det ikke det bedste hold, han har været træner for: ”Det bedste hold var damelandsholdet i slutningen af halvfemserne kulmi-nerende i 97, hvor vi vandt med 13 mål i finalen over Norge. Der mistede jeg også motivationen. For helt ærligt, hvad mere var der tilbage. Vi havde vundet alle titler, og vi havde vundet semifinalen med 10 og finalen med 13 mål.”

SKUFFELSENFor anden gang i træk gik Danmark ind til en OL-turnering som europamester, og for anden gang i træk kom de ikke i nærheden af medaljeskamlen. Ulrik Wilbek er efter eget udsagn ”rigtig træt af, at herrelandsholdet ikke har kunnet vinde en OL-medalje endnu”. Han mener, at det er umuligt at svare præcist på, hvorfor det gik galt. ”Man kan sige, at vi stadig mangler at knække koden i forhold til OL-turneringer-ne. Vi er noget mere trygge, når vi spiller VM og EM, fordi vi der er os selv og har styr på, hvad vi vil. Det er lidt sværere til et OL, for man har i virkeligheden ikke så mange ting, man kan lave,” siger Ulrik Wilbek, inden en ny tanke dukker op: ”Det kan også bare være, at vi træner for lidt. Kroatien havde været samlet i 50 dage. Vi var samlet i 25 dage. Jeg kunne godt forestille mig, at der kommer flere træningsdøgn op til næste OL.” Den benhårde satsning på OL fra topnationer som Kroatien og Frankrig lader til at give pote, når det hele går løs. ”Jeg tror, at kroaterne og nogle af de andre har samme holdning som Team Danmark, som synes, at OL er større end alt andet. Vi har det nok sådan, at det alt sammen er nogenlunde lige stort. Hvis vi skal opprioritere OL, skal vi måske ned-prioritere noget andet. Men folk vil gerne have, at vi skal være i toppen hver gang. OL var en kæmpe skuffelse for os, og vi må bare sige, at når der er en ny træner om fire år, så vil jeg forsøge at viderebringe nogle af de erfaringer, som jeg har.”

>

“NÅR VI TESTER VORES UNGE SPILLERE, SÅ ER DEM ØST PÅ SIMPELTHEN I FOR DÅRLIGE TRÆNINGSMILJØER.

INTERVIEW

24 IDRÆTSLIVNOVEMBER2012

en anden klub eller en anden idræt. Men stiller vi ikke krav, så bliver de heller ikke til noget i den anden klub eller den anden idræt.”

Modsætningen må være sådan nogen som de russiske tennispiger, der har alt at vinde. Så mangler talenterne i Danmark måske lige den sidste sult?”Jeg vil ikke sige, at der mangler sult, for der er mange, der godt kan finde ud af det. Men vi skal også bare være opmærksomme på, hvor tidligt det egentlig er hensigtsmæssigt at udpe-ge talenterne. Hvor tidligt er det hen-sigtsmæssigt at begynde og lade dem spille mange landskampe? For hvis vi udsulter dem i ungdomsårene, så er det hele ligegyldigt.” Om det skyldes al den snak om sult, skal være usagt. Men faktum er, at manden, der efter alt at dømme de næste mange år skal udstikke den sporstlige kurs for Dansk Håndbold Forbund, er ved at skulle have frokost. Inden han hjemmevant falder i snak med de andre gæster på restaurant Latinerly, forholder han sig til, om re-sten af hans arbejdsliv skal gå med håndbold. ”Ja, det er der noget, der tyder på. Men jeg vil aldrig sige aldrig, og jeg har

altid haft noget ved siden af. Jeg skri-ver bøger, jeg holder lidt foredrag og coacher alt fra kunstnere til erhvervs-folk. Jeg har altid haft det sådan, at det ikke kun må være håndbold, for så kan

jeg ikke give håndbolden noget tilbage. Alt det andet, jeg laver, giver mig så meget inspiration.”

BLÅ BOGFødt: 13. april 1958 i Tunesiens hovedstad Tunis

Bopæl: Viborg

Uddannelse: Skolelærer

Civilstand: Gift med Susanne Munk Wilbek og far til tre børn

Trænerkarriere: 1991-98 damelandstræner, 2005-nu herrelandstræner. Har desuden trænet både Viborg HK’s dame- og herrehold.

Titler: OL-guld (96), VM-guld (97), VM-sølv (93), VM-bronze (95), EM-guld (94 og 96) alle med damelandsholdet.VM-sølv (11), VM-bronze (05 og 07), EM-guld (08 og 12), EM-bronze (06) alle med herrelandsholdet.DM-guld (99, 00, 01 og 02), DM-sølv (91), vinder af EHF Cup (99) alle med Viborg HK’s damehold.

Hædersbevisninger: Kåret til verdens bedste herretræner i 2012 og fik i 2010 Ridderkorset af Dannebrogsordenen.

INTERVIEW