45
Invitation til bevægelse!

Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Invitation til bevægelse!

Page 2: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Invitation til bevægelseUdarbejdet af Arbejdsmiljø København:Fysioterapeut Annemette Eskesen Fysioterapeut Poul Henriksen Kommunikationsmedarbejder Rikke Ørnstrup

Layout Birgitte Fjord / Eg&Fjord

Fotograf Klaus Holsting

Illustrationer Jonathan Fjord

TrykFihl-Jensen A/S

Oplag1.000 eksemplarer

Udgivet 2008

Kataloget kan også downloades fra Arbejdsmiljø Københavns hjemmeside: www.amk.kk.dk

Arbejdsmiljø København – for organisationer og mennesker i bevægelseArbejdsmiljø København støtter Københavns Kom-munes arbejdspladser i at skabe attraktive arbejds-pladser. Arbejdsmiljø København har stået i spidsen for indsatsen ’Arbejdsplads i bevægelse’. Formålet med indsatsen var at sætte fokus på, hvordan vi kan få mere bevægelse ind i arbejdsdagen.

ISBN 87-90953-23-1

Page 3: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Invitation til bevægelse!

Page 4: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte
Page 5: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

VI ER FØRST LIGE BEGYNDT!

Det moderne liv er karakteriseret ved konstante valg – nu også om bevægelse: Vil du sidde eller stå ved dit hæve-/sænkebord? Vil du tage trappen eller elevatoren? Vil du cykle eller køre bil? Vil du kommunikere elektronisk eller flytte dig fysisk for at tale med dine kolleger og venner? Vil du dyrke sport eller se fjernsyn og spille computer? Ja, hvad vil man egentlig vælge?

Der er solid dokumentation for, at for lidt bevægelse er skidt for helbre-det. Inden for arbejdsmiljøet har vi i mange år udelukkende fokuseret på at nedsætte de fysiske belastninger for den arbejdende krop. Det har ændret sig. Arbejdet er for en stor gruppes vedkom-mende flyttet fra kroppen til hjernen. Den arbejds-miljømæssige udfordring for denne gruppe er nu: Hvordan får man tilført mere bevægelse til krop-pen og aflastning til hjernen.

Hvordan gør man det?

Arbejdsplads i bevægelseI 2007 gennemførte Arbejdsmiljø Københavns en indsats, som vi kaldte ’Arbejdsplads i bevægelse’. Vi gik i dialog med vores kunder om, hvordan de ønsker, man skal arbejde med bevægelse på arbejdsplad-sen. Tilbagemeldingerne var blandt andet, at bevægelse skal kunne gøres i hverdagen, det skal være nemt og enkelt, og alle skal kunne være med. Der er et ønske om, at bevægelse ’skal integreres i arbejdet’. Mange ønsker rammer i dagligdagen, hvor de kan få den naturlige og gratis bevægelse tilbage i arbejdet.

Bevægelse skaber energi og dynamikVi valgte at fokusere på potentialet i bevægelse: At bevægelse er sjovt, udfordrer fantasien, skaber energi og dynamik, og kan skabe relationer og forandring. Det stimulerer til kreativitet og handling. Alt dette kan man udnytte til at udvikle arbejdet og livet på arbejdspladsen, for én selv, for fællesskabet og for et bedre og mere produktivt arbejde. Flere arbejdsplad-ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer.

Dette inspirationshæfte viser nogen af de måder, der tænkes, forestilles og arbejdes med bevægelse på i løbet af arbejdsdagen. Hæftets formål er at give et skub til alle, der i hverdagen står (eller sidder...) med et ønske om at bevæge sig mere i dagligdagen. Men formålet rækker også udover det, nemlig at pege mod en udvikling i fremtiden...

Vi er først lige begyndt!

Arbejdsmiljø København

Page 6: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Sæt jeres møder i bevægelse

Side 8

Kom ud af kontoret...

Side 16

Få frisk luft i lungerne

Side 20

Indret det aktive kontor

Side 12

Page 7: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Så er der pause!

Side 28

Sæt fut i fællesskabet

Side 32

Gang i kopi- rummet

Side 24

Så er det nu!

Side 36

Page 8: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

6 BEVÆGELSESKATALOG

FØR INDSATSEN: FORVENTNINGER

Tre arbejdspladser i Københavns Kommune var pilotarbejdspladser i indsatsen ’Arbejdsplads i bevægelse’. De har alle deltaget i workshops om bevægelse, hvor de har fået tilført viden om og inspiration til bevægelse.

Nedenfor kan du læse nogle af arbejdspladsernes egne begrundelser for at deltage og forventninger til udbyttet af indsatsen ’Arbejdsplads i bevægelse’.

Arbejdsmiljø København vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til arbejdsplads-erne for at have deltaget i indsatsen og for at stille op til fotografering af bevægel-sesaktiviteterne. Ligesom jer, er vi i Arbejdsmiljø København også blevet meget klogere på, hvordan man kan arbejde med bevægelse på arbejdspladsen. Hvor mange muligheder, der faktisk er.

Informatikstaben – en Arbejdsplads i bevægelse’At deltage i det her projekt er en måde at skabere en sjovere og sundere arbejds-plads for vores medarbejdere. Vi er en kontorarbejdsplads med meget stillesidden-de arbejde – og det vil vi gerne undgå de negative konsekvenser af.

At deltage i det her projekt har vi også tænkt som en del af en kulturforandring, fx i forhold til indgroede samarbejdsformer. Bevægelsesaktiviteter på arbejdspladsen kan være med til at åbne op for nye samarbejdsrelationer og måder at organisere sig på. Det er et håndtag at dreje på, når man gerne vil udvikle arbejdspladsen – og det vil vi gerne prøve af.’

Informatikchef Torben Hedegaard Jensen, Informatikstaben, SUF

Ydelsesservice – en Arbejdsplads i bevægelse:’Vores arbejdsplads er en rigtig kontorarbejdsplads, hvor vi sidder meget ned hele tiden. Det er usundt, og kan give skavanker, fordi vi simpelthen ikke får rørt os nok i løbet af dagen. Vi vil gerne have nogle gode fiduser til, hvordan vi kan få bevæget os noget mere i løbet af dagen.

Og så deltager vi også for at nedsætte sygefravær. Det giver energi at bevæge sig – og med energi kommer motivation og trivsel. Og dermed forhåbentlig mindre sygefravær.

Et andet mål er at styrke fællesskabet på vores arbejdsplads. Det er et område, der er meget vigtigt på vores arbejdsplads, fordi vi sidder sammen i ét stort kontor. Der er simpelthen behov for en god stemning – for hvis der er en dårlig stemning, kan det lynhurtig mærkes.’

Teamleder Lisbeth Rasmussen, Ydelsesservice København, BIF

Page 9: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

BEVÆGELSESKATALOG 7

EFTER INDSATSEN: UDBYTTE

Det sagde arbejdspladserne efter indsatsen…

Informatikstaben – en Arbejdsplads i bevægelse’Vi har kastet os ud i løbehjul på gangen, fået siddebolde og danset linedance til julefrokosten. Motionscykel og stepmaskine er på vej. Det helt store hit er skridt-tællere, som både har været med medarbejdere på muséer og på storbyferie i udlandet – steder, hvor man går meget. Hver onsdag laver vi en samlet optælling af hvor mange skridt, vi sammen har gået, og kårer årets topscorer.

Udover selve bevægelsen er et vigtigt udbytte af indsatsen, at det generelt har smittet positivt af på det sociale liv på arbejdspladsen. Et eksempel er den fælles frokost, der er blevet hyggeligere.

Vi nævner også i vores stillingsannoncer, at vi er en ‘arbejdsplads i bevægelse.’

System- og Udviklingschef Lisbeth Ravn, Informatikstaben, SUF

Team Bade – en Arbejdsplads i bevægelse’Jeg har da andet at bruge min tid til end bevægelse.’ Det var en gængs holdning blandt en del af vores medarbejdere før indsatsen.

Sådan er holdningen ikke mere. At deltage i indsatsen har været en stor øjenåbner for, hvor lidt vi nogle gange bevæger os til hverdag. Og hvor mange muligheder, der faktisk er, for at bevæge sig. Det har bl.a. ført til ugentlig badminton og daglige gåture blandt medarbejderne.

Og sidst, men meget vigtigt: Det har været sjovt at arbejde med bevægelse!’

Uddannelses- og Sikkerhedskonsulent Steve Martinussen, Team Bade, KFF

Page 10: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

8 | BEVÆGELSESKATALOG

Sæt jeres møder i bevægelse

I løbet af mødet indfinder kedsomheden sig. Det bliver sværere og sværere at holde koncentrationen. Tankerne går på langfart, og efter en tid begynder øjenlågene at glippe. Sidste, og meget afslørende stadie, indtræffer, når hovedet sætter ind med kraftige nik...

Mødet kan krydres med enkle øvelser og lege, som øger energien, humøret og koncentrationen. Og MUS- samtalen kan sagtens foregå i parken tæt på arbejds-pladsen – i stedet for i de vante rammer på chefens kontor. Hvis det regner, kan chef og medarbejder i stedet hoppe op på de to kondicykler i mødelokalet...

Page 11: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

BEVÆGELSESKATALOG 9BEVÆGELSESKATALOG 9

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER

EnergizersEnergizers er små, enkle øvelser eller lege, som kan bruges til at øge energien, humøret eller koncentrationen, fx før eller under møderne. Find energizers på www.movingminds.dk

Vælg det fjerneste mødelokaleHar I et stort hus med flere mødelokaler, hvorfor så vælge den nemmeste løsning? En rask gåtur til det fjerneste møde-lokale kan få energien i vejret – og bagefter skabe et mere levende møde.

Stående møderStående møder har det med at blive korte og effektive!

Kast bolde eller brug rekvisitterI stedet for at pege på den, der har ordet, eller sige navnet, kan ordstyreren kaste bolden til den næste i talerækken. Når deltageren er færdig med sit indlæg, kaster hun bolden tilbage til ordstyreren. Nogle mennesker kan også lide at sidde med noget i hænderne – brug rekvisitter til at holde hænderne beskæftigede.

Luft ud!Åbn vinduerne og få frisk luft til hovedet.

Skift pladserByt pladser undervejs i mødet. Det giver et energiindspark, og kan desuden bruges til at ’skifte synsvinkel’.

For nogle stimulerer det

hjernen og øger koncentra-

tionen at holde hænderne

beskæftigede med noget

under møder. Grib til rekvi-

sitter, når rastløsheden

indfinder sig.

Page 12: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte
Page 13: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Det giver energi og dynamik at bevæge sig: Energizers er små,

enkle øvelser, som holder energien oppe under mødet og skærper

koncentrationen. Energizers kan indlægges både før, under og

efter mødet.

Page 14: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

12 | BEVÆGELSESKATALOG

Indret det aktive kontor

Kontorstolen er der ikke noget i vejen med. Men det er nu lidt træls at sidde ved computeren det meste af dagen. (Og det er måske også derfor, der er røget et par ekstra kilo på sidebenene?)

I det aktive kontor udnyttes hele rummet. Der er plads til at sidde i sækkestolen, stå op ved arbejdsbordet og idéudvikle og notere på væggene. Der er høje og lave borde, man går til og fra. Måske slet ingen borde? Com-puter og telefon er indbygget i borde, vægge og gulve – eller ligger i lommen. Kontorerne ligner ikke længere hinanden. Væggene er udsmykkede med farverige, inspirerende plakater, der jævnligt skiftes ud. På mødebordet står farmors gamle lysestager og hygger...

Page 15: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

BEVÆGELSESKATALOG 13BEVÆGELSESKATALOG 13

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER

SiddeboldSid på en stor bold. Det har ryggen rigtig godt af!

Brug hæve-/sænkebordetVarier mellem at stå og sidde. Hvad med at stå mest?

Brug papirkurven som basketkurvKan du ramme papirkurven på afstand? En kendt kontordisci-plin, som man også kan udfordre kollegaerne i.

Lænestol/sofaTilfør dit kontor personlighed med en gammel lænestol eller en moderne sofa.

Trådløst headsetBevæg dig frit rundt, mens du taler i telefon: Find mapper, lav noter – eller kig blot ud af vinduet…

Brug væggen som papirHæng store blokke op på væggen, og stå op og arbejd.

Saddelstol uden ryglånLad ryggen arbejde selv. Stolen giver de bedste betingelser for at holde ryggen ret.

Vippe-/balancebrædtTræn balancen, mens du arbejder. Du husker også bedre, når din hjerne modtager input fra kroppen.

StepmaskineHav en stepmaskine stående under skrivebordet og hiv den frem, når du har lyst, eller har aftalt det med dig selv.

Siddebolde er en god investe-

ring: De er både gode for

ryggen og balanceevnen.

’’Når vi taler om variation af vores arbejdsstilling,

handler det som oftest om, at vi til daglig sidder ned

og varierer det ved at stå op engang i mellem. Jeg har

indarbejdet det modsatte princip: Jeg står op, og vælger

en gang i mellem at variere det ved at sætte mig ned.’’

Reza Hosainzadeh

Miljøinspektør, Teknik- og Miljøforvaltningen

Page 16: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Bevægelse på arbejdspladsen og Det aktive kontor handler også om fleksibilitet, fx at man kan tage aktiviteterne med ud af kontoret

og overføre dem til andre arbejdssituationer.

Page 17: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte
Page 18: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

16 | BEVÆGELSESKATALOG

Kom ud af kontoret

Der er ikke mange kvadratmeter at gøre godt med på enmandskontoret. Fire skridt hen til døren og ét skridt til reolen. Godt, at døren ikke er låst! Det er jo ikke et fængsel… 10:21: Dropper mailen: Tager den i rask trav ned ad gangen og får kort snak med kollega i døråbningen til hendes kontor. 12:47: Den fælles slikskål står hos kollega to kontorer henne, så der er en rigtig god undskyldning for at kigge forbi efter frokost… 14:25: På café i arbejdstiden: Ifølge Outlook er et par yndlingskollegaer indbudt til en caféaftale i de bløde ved kaffeautomaten kl. 14.30. Der er mange muligheder for at komme lidt ud af kontoret i løbet af dagen... Hvilke foretrækker du?

Page 19: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

BEVÆGELSESKATALOG 17BEVÆGELSESKATALOG 17

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER

’Cafébesøg’Indret et caféhjørne, og inviter dine kollegaer på café i ar-bejdstiden.

MinibordtennisHvad med at mødes med en kollega over minibordtennis, fodboldspil eller stangtennis?

HinkeruderGangen kan indbyde til andet end at gå…

LøbehjulHvorfor overhovedet gå, når man kan køre?

Drop mailen og se din kollega i øjneneDet giver den bedste kontakt og kommunikation, at mødes ansigt til ansigt.

Lav en aftale om en gåtur

med dine kollegaer i løbet af

dagen/ugen.

Page 20: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Fart på og pulsen op!

Page 21: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Yoga får mange til at koble hjernen fra og slå kroppen til.

Tiltrængt, hvis man sidder foran computeren det meste af dagen.

Page 22: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

20 | BEVÆGELSESKATALOG

Få frisk luft i lungerne

Hele dagen på kontoret. Luften er tung. Om som-meren længes du mod at komme ud i solen. Og om vinteren er det mørkt, når vi står op, og mørkt, når vi kommer hjem.

Hver dag tager de den. Gåturen i kvarteret. Det er faktisk blevet et af dagens højdepunkter. Nogle dage kan man bruge den til at trække sig lidt tilbage. Andre dage er det en god mulighed for at følge med i kollega-ernes seneste ferieplaner, huskøb, problemer med ustyr-lige teenageunger, nye/gamle mænd/koner/kærester, madopskrifter, aftenens tv-udsendelser...

Få lidt mere luft i din arbejdsdag!

Page 23: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

BEVÆGELSESKATALOG 21BEVÆGELSESKATALOG 21

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER

Daglig/ugentlig gåturAftal et bestemt tidspunkt, hvor I går en tur i det fri, fx hver dag eller en gang om ugen. Dem, der er til stede, deltager.

Walk and talkEr man kun to personer, der skal holde møde, er det oplagt at tage det under en gåtur. Evt. kan mødet startes og sluttes på traditionel vis, fx hvis der skal noteres ned. Walk and talk-møder kan også foregå indendørs, hvis vejret er helt katastrofalt.

Luft en rygerHvorfor er det kun rygerne, der skal have frisk luft?

Frokost-nytBrug 5-10 min af frokostpausen til at tage en hurtig gåtur med kollegaerne – og bliv opdateret om lidt af hvert.

Gå selv med ned, når rygerne holder

rygepause.

Page 24: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Kontoret er større end vi går og tror: Mange af os arbejder inde, men har stor lyst til a komme ud

i løbet af dagen. Møder kan sagtens foregå udendørs – det giver højt

til loftet i diskussionerne.

Page 25: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte
Page 26: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

24 | BEVÆGELSESKATALOG

Gang i kopi-rummet

Din kollega er i gang med at lægge mere papir i print-eren, og der er fire jobs foran i køen. Desuden er der vist noget papir, der har sat sig fast. Dit eget arbejde står på ’stand by’, da det alligevel ikke kan betale sig at gå tilbage til kontoret. Irritationen er til at tage og føle på...

Mange tænker på kopi- og printerrummet som et lidt kedeligt, men nødvendigt rum.

Det er en stor undervurdering af rummets mange muligheder! Kopi- og printrummet er i virkelighedenorganisationens Center for Videndeling, Afslapning og Udstrækning. Her kan man læse, hvad alle de an-dre printer ud, hilse på sine kollegaer, holde en naturlig pause eller hænge i ribben, mens man venter – og venter, og venter – på sit kopijob.

Page 27: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

BEVÆGELSESKATALOG 25BEVÆGELSESKATALOG 25

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER

Vippe-/balancebrædtTræn balancen, mens du venter.

RibbeEller hæng i ribben, mens du venter.

Det spontane mødeBrug det spontane kopirumsmøde til en snak med din kollega.

Sæt dagens vittighed op over kopimaskinenOg bevæg smilebåndene hos dine kollegaer i løbet af arbejds-dagen!

Opslagstavle til videndelingLav en opslagstavle over kopimaskinen, hvor vigtige beskeder til hele arbejdspladsen sættes op. Næsten alle medarbejdere har på et eller andet tidspunkt i løbet af arbejdsugen nogle minutter til at skimme tavlen, når de alligevel venter på et kopijob.

Kopirummet er Center for

Videndeling, Afslapning og

Udstrækning. Brug vente-

tiden på kopijobbet til at

strække musklerne ud.

Page 28: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Mangler du en god idé? Akrobatik giver blod

til hjernen, når du er kørt helt fast.

Page 29: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte
Page 30: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

28 | BEVÆGELSESKATALOG

Så erder pause!

Koncentrationen glipper. Du er ved at få godt ondt i nakken. Igen. Der lister sig flere og flere fejl ind i det, du laver, og du bruger tilsvarende mere og mere tid på at rette dem. Der er godt nok travlt for tiden!

Ude på gaden står et ældre par og tripper for at komme over vejen. Manden er meget rank. Måske er han gammel militærmand…? Kvinden ved hans side virker irriteret over et eller andet. Hun er velklædt, med en pudsig hat på hovedet. Måske er de på vej til at besøge nogle venner eller børnebørnene?

Et kig ud på gadens liv er et dejligt, fantasifuldt puste-rum! Bare 1-2 minutter ved vinduet engang i mellem klarer hovedet!

Glemmer du at holde pause!? Du har brug for restitution!

Page 31: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

BEVÆGELSESKATALOG 29

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER

MikropauserIngen kan holde til at sidde uafbrudt ved en computer. Hold små pauser a 30-60 sekunders varighed, hvor du strækker dig, går hen til vinduet og ser ud på verden – eller hvad du nu har lyst til. Mange pauser får du faktisk forærende helt af sig selv. Der opstår mange små pauser i løbet af dagen, fx når du venter i telefonen eller i printerkøen. Gør de tilfældige pauser til en gave – i stedet for en belastning.

SnakkepauseKollegialt samvær, videndeling, idéudvikling – alt kan ske.

SpisepauserHold spisepause med dine kollegaer, så du får koblet af i løbet af dagen.

GrinepauserEt godt grin skaber ny energi og fællesskab.

PowernapVend tilbage med fornyet energi.

Pauser med arbejde, hente prints mv.En pause fra computeren behøver ikke betyde, at man ikke arbejder. Hvilke funktioner har du, som kan give dig afveksling i arbejdet?

Pauser mellem opgaverneGiv dig tid til en kort pause mellem opgaverne. Giv dig selv lov til at fejre dit veludførte arbejde. Du har brug for tid til erfarings- og evalueringsopsamling. Pausen forbereder dig også til næste opgave.

Den aktive pausePå to minutter kan du lade op: Ignorer alt omkring dig, og vend et øjeblik din opmærksomhed indad. Træk vejret dybt ned i maven. Når du ånder ud, skal du give lidt efter i krop-pen...

Kagepause, grinepause, aktiv

pause, eller sladrepause?

Mulighederne er mange, når

hjernen skal have et hvil.

BEVÆGELSESKATALOG 29

Page 32: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte
Page 33: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Brug gangarealerne på en ny måde: Saml hele kontoret til fælles pausegymnastik efter frokost. Det

giver energi til eftermiddagens opgaver og skaber sammenhold

på arbejdspladsen.

Page 34: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

32 | BEVÆGELSESKATALOG

Sæt fut i fællesskabet!

Det kan blive lidt ensomt i længden. Tosomheden. Dig og din computer. Selv om det er et godt parfor-hold, har man også brug for at være sammen med nogle andre en gang i mellem.

Hvem skulle nu have troet, at afdelingens ældste med-arbejder havde det mest effektive smash! Den ugentlige badminton-duel afslører nye sider af kollegaerne – og resultatet afventes efterhånden med spænding på afdelingerne dagen efter.

Arbejdspladsen er et fællesskab – dyrk det!

Page 35: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

BEVÆGELSESKATALOG 33BEVÆGELSESKATALOG 33

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER

Fælles pausegymnastikDer skal være en ansvarlig for pausegymnastikken, evt. kan det gå på skift. Man kan få cd’er med øvelser, fx i Dansk Firma-idrætsforbund www.dfif.dk

IdrætsklubOpret jeres egen idrætsklub eller gør det i samarbejde med naboarbejdspladsen, hvis I er for få. Find nogle ildsjæle, og find ud af, hvad der interesserer medarbejderne på jeres arbejds-plads.

MorgensangJa, hvorfor ikke? Det er en sjov måde at være sammen på, og det styrker fællesskabet og giver ny energi.

Brug skridttællereBrug skridttællere, og opdag hvor meget – eller hvor lidt – I bevæger jer. Hvor mange skridt kan I komme op på tilsam-men? Hvem har taget flest skridt i denne måned?

Musik og dansMusik er godt at bevæge sig til, og der findes danse til ethvert temperament. Skal det være linedance, polka eller salsa?

JulekalenderDecember måneds kalender kunne jo byde på en ny bevæ-gelsesaktivitet hver dag. Dagene kan være fordelt ud på en enkelt medarbejder, eller en (nisse-)arbejdsgruppe kan stå for arrangementet.

BrandøvelseEn meningsfuld bevægelsesaktivitet.

Fælles yoga kombinerer

det sociale med det mere

indadvendte.

Page 36: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Arbejdspladsen kan organisere adgang til sportsaktiviteter i

klubber. Det giver vitaminer til forholdet til dine kollegaer.

Page 37: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte
Page 38: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Så er det nu!

”Jeg ved godt, at jeg bevæger mig for lidt!” Har du hørt dig selv sige den sætning mere end én gang?

’Puha, ankommer lidt forpustet til arbejde efter lang cykletur: Op på balancebolden og indstil hæve-sænke-bordet... Hmm... måske skulle man lige tage et par armbøjninger i ribben, inden jeg tager et par gange på stepmaskinen. Ups!! Havde næsten glemt håndvægtene bag døren... Og hvad med det nye balancebrædt...? Har egentlig ik’ fået testet det... Finder det hos kollega, som også låner mig sjippetov. Egentlig meget sjov opvarm-ning til eftermiddagens træning på boksebolden i hjørnet.’

Det behøver ikke være svært at finde tid og plads til at bevæge sig!

Page 39: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

BEVÆGELSESKATALOG 37BEVÆGELSESKATALOG 37

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER

(som du kunne have lavet, hvis du ikke havde haft så mange gode grunde til altid at lade være…)

Tag trappen – altidHar I elevator? Har I overvejet at sætte et ’virker ikke’-skilt på døren? Drop undskyldninger som ’jeg begynder fra næste uge’ eller ’de andre tager altid elevatoren’.

Brug den fjerneste printerVinder dovenskaben – eller er du med på at få en gåtur, når chancen byder sig?

HåndvægteHav et par håndvægte i skrivebordsskuffen, som du let kan hive frem.

MotionscykelNem at hoppe på i løbet af dagen, hellere i dag end i morgen!

SjippetorvFå pulsen op sidst på dagen!

UdstrækningsøvelserFind masser af øvelser på www.trygmedpc.dk, som du kan downloade til din computer. Og det er ikke nok at downloade øvelserne – de skal også laves…

BokseboldStil en boksebold op på kontoret. Er særlig velegnet til at komme af med ophobede frustrationer og lignende.

Tag altid trappen! Det er

gratis og nem bevægelse i

hverdagen.

Page 40: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

’’Hvordan får man gjort noget ved det? Min erfaring er, at det skal struktureres. Så derfor tror jeg på

ritualer: Handlinger, som jeg kobler til mine daglige rutiner, så det ender med at blive noget, jeg gør, uden at skulle tænke så meget over det. Det vigtigste er at få det lagt ind, så det ikke forstyrrer mig i mit arbejde’’.

Grete Madsen, konsulent, Sundheds- og

Omsorgsforvaltningen

Page 41: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

’Det er ikke nok, at der er grønt lys – man skal også bevæge fusserne’,

Thomas til Nuser

Charles M. Schulz

’Tab for alt i verden ikke lysten til at gå.

Jeg går mig hver dag det daglige velbefin- dende til, og går fra enhver sygdom.

Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og kender ingen tanke så tung, at man

ikke kan gå sig fra den.’

Søren Kierkegaard

’Dersom vi skal klare å leve i et samfunn i endring må vi trene opp

evnen til å leve i bevegelse’

Gunnar Breivik

’Lad ham, som vil bevæge verden, først bevæge sig selv’

Sokrates

Page 42: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Hvordan vil du have mere bevægelse ind i din dagligdag? Notér dine tanker og idéer her – mens du står, går eller...?

Page 43: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte
Page 44: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

Bevæg hoved og krop endnu mere…

Ballisager, Olav og Damkjær, Søren (2003): Kroppens idé. Systime.

BAR FOKA (2007): RUM! Visioner om fremtidens arbejdsplads.

Breivik, Gunnar (2001): Sug i magen og livskvalitet. Tidens Forlag

Breivik, Gunnar (1998): Bevegelse, risiko og fornyelse. Hvordan mestre endrings-processer? Norges idrettshøgskole. Institutt for samfunnsfag.

Krüger, Bo: www.movingminds.dk Bo Krügers hjemmeside. Bo Krüger underviser i og giver værktøjer til at skabe sjovere og mere effektive møder.

Nyhedernes Tænketank, Mandag Morgen og Trygfonden (2006): Er sundhed et personligt valg? Et debatoplæg om forebyggelse i Danmark.

Stelter, Reinhard (2003): Kropskompetence in: Undervisningsministeriet (2003): Nøglekompetencer – forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab.

Og husk: Send gerne gode links om motion og bevægelse rundt til dine kollegaer.

Page 45: Invitation til bevægelse! - Arbejdsmiljø København · ser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte

‘Man skal have fat i det, der giver lyst til og motiverer til bevæ-gelse, hos den enkelte. Så kommer det (næsten) helt af sig selv!’

Det er erfaringen fra Arbejdsmiljø Københavns projekt om at få mere bevægelse ind i løbet af arbejdsdagen på arbejdspladser i Københavns Kommune.

I dette inspirationshæfte viser vi nogen af de måder, der tænkes, forestilles og arbejdes med bevægelse på i løbet af arbejdsdagen.

Hæftets formål er at give et skub til alle, der lige nu står (eller sid-der...) med et ønske om at bevæge sig mere i dagligdagen. Men formålet rækker også udover det, nemlig at pege mod en udvik-ling i fremtiden, hvor arbejdspladsen og den enkelte kan tænke mere bevægelse ind i dagligdagen.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Arbejdsmiljø København Enghavevej 82, 1. sal 2450 København SV Tlf. 33 66 57 66

www.amk.kk.dk

ArbejdsmiljølinienTlf. 33 66 57 77