Eksamensdato Årskortnr Fødselsdato Navn

24-05-2010 – 01-06-2010 20081377 05-04-1984 Peter Jensen

Indholdsfortegnelse

Indledning.........................................................................................................................................................1

Iran som case................................................................................................................................................2

Teori.............................................................................................................................................................3

Diskussion.........................................................................................................................................................4

Iran. Hvorfor en atommagt?.........................................................................................................................5

Er dette et problem for stormagterne?........................................................................................................6

Vurdering..........................................................................................................................................................8

Stormagtssamarbejde om ikke-spredning....................................................................................................8

Konklusion......................................................................................................................................................10

Litteraturliste..................................................................................................................................................10

Teori...........................................................................................................................................................10

Empiri.........................................................................................................................................................11

Indledning

Besvarelsen af denne opgave kan opdeles i to cases; Irans atomvåbenprogram og stormagternes forhold til

dette, samt om internationalt samarbejde er muligt omkring ikke-spredning af atomvåben

I følgende besvarelse vil jeg forsøge at teste det plausible og det mindre plausible forklaringer på de to

cases i lyset af passende teori og den tilgængelige empiri. Jeg har valgt at fokusere på systemiske

forklaringer på disse spørgsmål, fordi man bedre kan sammenligne divergerende teorier på samme

abstraktionsniveau. (Sartori, 1991) Dog har jeg i erkendelse af at dette ikke giver en fyldestgørende

forklaring på samspillet mellem aktører og struktur valgt at inddrage 2. image vinkler vha. Moravcsik og

Johnston.

Strukturen i besvarelsen er: Først, en kort introduktion til sagens handlingsforløb samt en introduktion til

de anvendte teorier. Derefter diskuterer jeg ud fra realismen og konstruktivismen, hvorfor Iran skulle ønske

sig atomvåben og om hvorvidt dette er et problem for stormagterne. Herunder vil jeg forsøge at skitsere en

syntese af disse teorier vha. Johnstons ’identity realism’. I tredje afsnit vil jeg vurdere ud fra liberalisme og

realisme, om der kan skabes et samarbejde mellem stormagterne om ikke-spredning af atomvåben,

1

Eksamensdato Årskortnr Fødselsdato Navn

24-05-2010 – 01-06-2010 20081377 05-04-1984 Peter Jensen

hvorunder jeg vil forsøge at skitsere en liberal intergovernmentalistisk tilgang til spørgsmålet. Til sidst vil jeg

konkludere og perspektivere på undersøgelsen.

Iran som case1

Persien, som Iran hed indtil 1935, var et af antikkens store imperier og har hele vejen op igennem historien

haft en betydelig indflydelse i regionen. Man har i Iran været i stand til at opretholde sin særegne identitet

i den islamiske verden ved at bevare eget sprog, farsi, og ved at holde fast ved en shia-fortolkning af islam.

Iran blev en islamisk republik i 1979, da monarkiet blev væltet og religiøse lærde overtog den politiske

kontrol med landet under ledelse af ayatollah Khomenei. Den islamiske revolution gjorde en ende på

shahens styre, som havde lagt sig ud med magtfulde religiøse og politiske kræfter i landet med en række

gennemgribende økonomi- og landreformer2, som havde til hensigt at modernisere Iran, samt gennemføre

en generel vestliggørelse af landet under indflydelse af USA. Den islamiske republik Irans første

udenrigspolitiske krise skete i september 1979, hvor 52 amerikanere bliver taget som gidsler på den

amerikanske ambassade i Teheran af militante islamister, som kræver at få Shahen udleveret fra USA til

retsforfølgelse i Iran. Den anden store udenrigspolitiske krise var den otte år lange krig med naboen Irak fra

september 1980 til juli 1988.

I forhold til et iransk atomprogram bliver dette først nævnt i 1995 i forbindelse med amerikanske

sanktioner imod landet, fordi USA mente Iran støttede terrorisme, samt var begyndt udviklingen af

atomvåben.3 I januar 2002 deklarerer den amerikanske præsident George Bush Iran som værende en del af

’the axis of evil’, hvori han anklager Iran for at forsøge at underminere den amerikanske indsats i Irak og for

at forsøge at udvikle atomvåben. I september 2002 begyndes konstruktion af landets første atomreaktor i

Bushehr med støtte fra Rusland. Mahmoud Ahmadinejad vinder præsidentvalget i Iran i juni 2005 og i

september genoptager Iran sit uranberigelsesprogram efter kortvarigt at have afbrudt dette i 2004. Med

genoptagelsen af uranberigelsesprogrammet mener IAEA at Iran bryder med ikke-spredningsaftalen som

landet underskrev i 1968. Fra december 2006 til september 2008 vedtager FN’s Sikkerhedsråd flere

resolutioner alle kræver at Iran stopper sit uranberigelsesprogram, samt pålægger Iran en række sanktioner

hvis dette krav ikke efterkommes4, men dette har ingen effekt på Irans videre uranberigelse. Iran tester i

september 2009 medium- og langdistancemissiler, som potentielt kan ramme Israel eller amerikanske

1 BBC News; Timeline: Iran jf. http://news.bbc.co.uk/go/pr/fr/-/2/hi/middle_east/country_profiles/806268.stm2Den hvide revolution jf. http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Mellem%c3%b8sten/Irans_historie/Iran_(Historie_-_Islamiseringen)3ISA; http://www.fas.org/sgp/crs/row/RS20871.pdf4 Security Council Resolution; 1737, 1747, 1803, 1835

2

Eksamensdato Årskortnr Fødselsdato Navn

24-05-2010 – 01-06-2010 20081377 05-04-1984 Peter Jensen

baser i regionen. IAEA udsender en resolution som fordømmer Irans opførelse af et andet

uranberigelsesanlæg5. Den 18. maj vedtager FN’s sikkerhedsråds fem permanente medlemmer samt

Tyskland en resolution med nye, men begrænsede, sanktioner mod Iran som en reaktion på, at landet ikke

har afbrudt sit uranberigelsesprogram6.

TeoriTil at forklare, hvorfor Iran skulle ønske at udvikle af atomvåben, om hvorvidt dette er et problem for

stormagterne samt om internationalt samarbejde er muligt, vil jeg benytte mig af realistisk teori pga. dens

karakteristik af international politik som værende ’power politics’(Jackson&Sørensen, 2010; 59), hvor man

må se atomvåben som værende den ultimative form for magt eller sikkerhed. Den strukturelle neorealisme

antager grundlæggende, at det internationale system er anarkisk, dvs. med fravær af centralt

voldsmonopol, og at de eneste relevante aktører er stater, hvor staterne opfattes som like units i den

forstand, at de er autonome, rationelle og egennyttemaksimerende enheder, der søger et mål: egen

sikkerhed og overlevelse (Waltz, 1979:88-95). Den offensive realisme, karakteriseret ved John

Mearsheimer, forudsiger, at en stat vil forsøge at maksimere sin relative magt mest muligt, da dette er den

bedste garanti for overlevelse og det bedste udfald en stat kan stræbe efter er en position som regional

hegemon (Mearsheimer, 2007:83). Ifølge den postklassiske realisme, hvor jeg vælger at benytte Walt’s

trusselsbalanceteori som er en viderebygning af Waltz’s ’balance-of-power’ teori, hvor Walt forudsiger, at

stater balancere mod den største trussel, enten i form af oprustning eller alliancedannelse, og graden af

truslen bestemmes ud fra generelle kapabiliteter, geografisk nærhed, offensive evner og intentioner (Walt,

1988:280-281). I denne forbindelse er argumentationen for at benytte Walt i stedet for Waltz, at Waltz

anvender trusselsbalanceteorien i sin argumentation (Waltz&Sagan, 2007:137).

Derudover vil jeg benytte systemisk konstruktivistisk teori, fordi den kan give en alternativ forklaring på,

hvorfor Iran ønsker at udvikle atomvåben og stormagternes syn på denne udvikling, med fokus på

immaterielle faktorer: ’The distribution of power may always affect states calculations, but how it does so

depend on the intersubjective understandings and expectations, on the ”distribution of knowledge,” that

constitutute their conceptions of self and others.’ Her kan man se at Wendt fremhæver, at intersubjektive

strukturer er lige så vigtige, om ikke vigtigere, end materielle faktorer, da det er intersubjektive strukturer

som former staters interesser. Derved er interesser ikke noget eksogent givet, men derimod noget der

skabes gennem identitet og den specifikke sociale kontekst (Wendt, 1992:398) Dette skal ses i forhold til

5 IAEA resolution: http://www.iaea.org/Publications/Documents/Board/2009/gov2009-82.pdf

6 Washington Post; http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/05/18/AR2010051801988.html & http://media.washingtonpost.com/wp-srv/nation/pdf/iranresolution_051810.pdf

3

Eksamensdato Årskortnr Fødselsdato Navn

24-05-2010 – 01-06-2010 20081377 05-04-1984 Peter Jensen

fundamentale princip i konstruktivismen at aktører agerer mod et objekt på basis af den forståelse de har

af objektet. Heraf følger at: ’States act differently towards enemies than they do towards friends because

enemies are threatening and friends are not.’ (Wendt, 1992:397) Hvilket er interessant ift. fjendebillede,

der er skabt på begge sider af USA/Iran-forholdet og ikke mindst set ift. fraværet af samme billede

Iran/Kina-forholdet.

På baggrund af disse to positioner, realisme og konstruktivisme, vil jeg forsøge kort at vise en syntese vha.

Alistair Johnstons ’Identity realism’ til at forklare hvorfor Iran ønsker at udvikle atomvåben gennem

sondring mellem ’in-group’ og ’out-group’ internt i Iran uden at tabe fokus på betydningen af ændringer i

de relative kapabiliteter på staters adfærd. (Johnston, 1999; 288-292)

Til at vurdere hvorvidt et internationalt samarbejde mellem stormagterne om ikke-spredning er muligt vil

jeg, udover realismen, benytte liberalismen pga. dens positive syn på mulighederne for internationalt

samarbejde, dvs. at relationen mellem stater vil være præget af samarbejde omkring en fælles interesse

frem for af konflikt pga. varetagelse af egeninteressen som realismen forudsige. (Jackson&Sørensen, 2010:

96-97) Den neoliberale institutionalisme argumenterer, at internationale institutioner tilvejebringer

muligheden for at internationalt samarbejde ved at skabe informationsudveksling og mulighed for

forhandling mellem staterne, ved at gøre det muligt at overvåge andre staters overholdelse af og

implementere egen tilslutning til internationale aftale, ved at påvirke de fremherskende forventninger om

holdbarheden af internationale aftaler (Keohane, 1989:1-3), samt ved at skabe en grad af kontinuitet i

samarbejdet, hvorved man overvinder de kollektive handlingsproblemer, der er i det anarkiske

internationale system.(Keohane, 1989:1-3&Nye, 1993:38-9)

Som en alternativ forklaring vil jeg kort forsøge at skitsere en anvendelse af Andrew Moravcsiks EU-teori

om ’liberal intergovernmentalism’ til en international sammenhæng og derigennem give en alternativ

fortolkningsvinkel af mulighederne for internationalt samarbejde mellem stormagterne om en ikke-

spredningsaftale.

Diskussion

I det følgende afsnit vil der være en teoribaseret diskussion af først hvorfor Iran skulle ønske at udvikle

atomvåben, hvorefter der er en diskussion af om dette er et problem for stormagterne.

4

Eksamensdato Årskortnr Fødselsdato Navn

24-05-2010 – 01-06-2010 20081377 05-04-1984 Peter Jensen

Iran. Hvorfor en atommagt?

Ud fra en offensiv realistisk tilgang til Irans atomvåbenprogram kan dette forstås som et forsøg på at

forbedre deres relative magt eller kapabiliteter og derved sin egen sikkerhed ift. de andre stater i regionen,

herunder især Pakistan og Israel som begge har atomvåben (NPT, 2010:6), samt USA der efter invasionen af

Irak og Afghanistan også blevet en tydelig magtfaktor i regionen. Eller mere specifikt: H.A.1: At Iran vil

forøge sine militære kapabiliteter relativt, når omkostningerne ved at gøre dette er lav. Med andre ord, når

der er ’a window of opportunity’ til at forbedre sin relative magtposition i regionen og om muligt søge mod

regionalt hegemoni. (Johnston, 1999:277-280) Her kunne man argumentere at USA's invasion af

Afghanistan i 2001 og Irak i 2003 skabte denne mulighed for Iran, da det gjorde at fokus i regionen og fra

USA var rettet mod disse to lande, så derved kunne Iran i relativt ubemærkethed begynde udviklingen af et

atomvåbenprogram til trods præsident Bushs klassificering af Iran, som værende en del af ’the axis-of-evil’

sammen med Irak og Nordkorea. Pakistan var dybt involveret i invasionen af Afghanistan og Israel kunne

ikke pga. det tætte samarbejde med USA reagere på en iransk oprustning uden USA involvering, men det

amerikanske forsvar var dybt engageret i Afghanistan og ikke mindst i Irak. Til yderligere at understøtte

dette argument kan man se at den første officielle internationale reaktion på Irans atomprogram først

kommer i december 2006 med FN-resolution 1737. Derved fremstår den offensive realisme med en

plausibel forklaring på hvorfor Iran skulle ønske sig sådanne våben for at maksimere egen sikkerhed, dog

kan det pointeres at udviklingen af Irans atomvåbenprogram ikke er forløbet så hurtigt som den offensive

realisme vil have forudsagt, hvilket kan ses ved at Iran endnu ikke har udviklet atomvåben, samt at

Mearsheimers forudsigelse om, at stater søger mod at blive regional hegemon ikke virker realistisk i Irans

tilfælde pga. det magtulighedsforhold der er til de andre atommagter i regionen.

Hvis man ser på Irans geografiske placering i feltet mellem Pakistan, Afghanistan og Irak kan man ud fra

postklassisk realisme, ’balance-of-threat’, godt forklare hvorfor Iran skulle ønske at udvikle atomvåben. En

hypotese ville være: H.A.2: At Iran vil balancere mod den stat eller koalition, som opfattes som den største

trussel. Ift. Iran kan man argumentere for at en lang række lande udgør en trussel, men hvilken der udgør

den største må bestemmes på baggrund af Walt’s elementer for dannelse af trusselbillede. Heraf mener jeg

at kunne argumentere for at USA bør udgøre den største trussel mod det iranske styre pga. den geografiske

nærhed i Afghanistan og Irak, USA’s militære styrke og ikke mindst efter præsident Bushs sagde at Iran

tilhørte ondskabens akse (Waltz&Sagan, 2007;137). Forklaring på at Iran vil udvikle atomvåben ligger

derved i den afskrækkelsesmekanisme som disse våben har, samt i det empiriske faktum at der aldrig har

været krig mellem atomvåbenstater, hvorved Iran kan være i stand til at sikre egen sikkerhed ved blot at

udvikle enkelte atomare kapabiliteter(Waltz&Sagan, 2007;136-138,142,145).Dog kan det pointeres at det

5

Eksamensdato Årskortnr Fødselsdato Navn

24-05-2010 – 01-06-2010 20081377 05-04-1984 Peter Jensen

virker irrationelt for Iran at balancere mod USA pga. det meget ulige magtforhold, hvorved den mest

rationelle adfærd for Iran burde være at ’bandwagon’ med USA eller danne alliance mod USA, men intet af

dette er tilfældet. (Waltz, 1979;125-127)

Den systemiske konstruktivisme vil argumentere for at forklaringen på hvorfor Iran skulle ønske at udvikle

atomvåben er at finde i de intersubjektive strukturer, såsom identitet, som er blevet skabt i det

internationale system. Det er dermed ikke materielle faktorer, der forklarer Irans atomvåbenprogram, men

derimod spiller staternes perception af hinanden en grundlæggende rolle for hvordan det internationale

system fungerer (Wendt, 1992;401). En specifik hypotese kunne derved lyder: H.A.3: At Irans ambition om

at udvikle atomvåben skyldes det fjendebillede, der er skabt mellem Iran og USA. Den islamiske revolution

ligger i høj grad til grund for konstruktionen af det fjendebillede, som eksisterer mellem Iran og USA, og

som allertydeligst kommer til udtryk i præsident Bush’s ondskabens akse udtalelse, men som også gennem

årtiers negative interaktioner er blevet konstitueret. Med USA invasion af Afghanistan og senere Irak, som

ift. må have virket som fjendtlig adfærd pga. Irans perception af USA. Dette kan være med til at forklare

hvorfor Iran begynder udviklingen af atomvåben, hvilket understøtte af at atomprogrammet startes i

september 2002. Derved kommer den systemiske konstruktivisme med en alternativ forklaring, til den

realistiske, på Irans ønske om atomvåben.

Ud fra Johnstons ’identity realism’ ville til en vis grad anerkende realismens og konstruktivismens

konklusioner ift. Irans ønske om at udvikle atomvåben, men dette udgør ikke en fyldestgørende forklaring,

da en del af forklaring ville ligge i sondring mellem ’in-group’ og ’outgroup’, hvor en specifik hypotese

kunne lyde: H.A.4: Ceteris paribus, jo stærke identifikationen er ’in-group’, desto stærke vil modstanden

være mod ’out-group’ og derved en forøgelse i militære kapabiliteter rettet om ’out-group’(Johnston,

1999;296). Interessante elementer at undersøge kunne ift. Irans atomprogram være; betydning af Irans den

persiske arv og den islamiske revolution ift. særposition i regionen, samt betydningen af Iran opfattelse af

intern og ekstern sårbarhed pga. både intern og ekstern ustabilitet. Dette er desværre ikke muligt i denne

opgave, men kunne være interessant til videre undersøgelse7.

Er dette et problem for stormagterne?

For at kunne diskutere hvorvidt Irans ønske om atomvåben er et problem for stormagterne er det

nødvendigt at definere, hvad der menes med stormagter. Her vil jeg benytte mig af en defensiv realistisk

definition af magt på baggrund af kapabiliteter, dvs. økonomiske, politiske, demografiske og militære

7 Se evt. Knepper, Jennifer (2008): ’Nuclear Weapons and Iranian Strategic Culture’, Comparative Strategy, Vol. 27, No. 5, pp. 451-468

6

Eksamensdato Årskortnr Fødselsdato Navn

24-05-2010 – 01-06-2010 20081377 05-04-1984 Peter Jensen

faktorer (Wivel, 2002;436), hvorfra jeg mener at kunne identificere to reelle stormagter i det internationale

system, og det er USA og Kina, da jeg mener Rusland efter Sovjet-unionens sammenbrud har mistet sin

position som stormagt.

Ud fra den offensive realisme tilgang til dette spørgsmål ville stormagterne se et Iran med atomvåben som

et problem, da det er deres interesse at forhindre stater i andre geografiske områder i at opnå et regionalt

hegemoni. Mere specifikt så ønsker regionale hegemoner ikke ligeværdige modstandere, derfor vil de

forsøge at holde andre regioner delt mellem flere stater, som derved kan konkurrere med hinanden frem

for mod dem. (Mearsheimer, 2007;83) Ved at teste denne mod empirien kan man se at USA forsøger at

bremse Irans udvikling til atommagt ved at få vedtaget sanktioner mod Iran FN’s sikkerhedsråd, især

resolution 17378, som kræver alt samarbejde med Iran omkring udvikling af atomvåben standset, samt at

planerne om en præventiv krig imod Iran for at bremse atomprogrammet ikke ligger fjernt indenfor det

amerikanske militær9. Dog er det problematisk at teorien ikke kan forklare Kinas fredelige forhold til Irans

atomprogram.

Modsat ville stormagterne ud fra en postklassisk realisme synsvinkel, jf. Walt, ikke som udgangspunkt se

Iran som atommagt som et problem, da stormagterne ville analysere Irans oprustning ud fra en kalkyle

baseret på generelle kapabiliteter, geografisk nærhed, offensive evner og intentioner, hvorfra man ikke

skulle forvente ud fra en trusselsbalance synsvinkel at Iran skulle udgøre nogen større trussel for hverken

Kina eller USA (Waltz&Sagan). Dette kan dog problematiseres ud fra sikkerhedsdilemmaet

(Wheeler&Booth, 1992;30), hvorved usikkerheden om hvorvidt Irans oprustning tjener defensive eller

offensive formål få stormagterne til at opfatte Iran som en mulig trussel, og derved påbegynde balancering

mod Iran som USA med et missilforsvarssystem(Obama, 2009:5). Walt problematiserer dog dette ved at

fremhæve, at det et konstrueret trusselsbillede, som USA har af Iran som ikke en funderet i den

trusselskalkyle10, derudover viser Kinas reaktion ift. Iran oprustning, at de ikke ser atomvåben i regionen

som nogen trussel (Walt, 2010:2) til trods for den geografiske nærhed, og derved større risiko for at blive

involveret i en iransk offensiv strategi.

Argumentet om, at det er det konstruerede billede af Iran, der gør atomprogrammet til et problem for USA,

stemmer overens med systemisk konstruktivisme, som Wendt ville argumentere for skabes gennem

interaktion på internationalt niveau, hvor stat spejler sig i den anden stats adfærd og der derved skabes en

forventning om fremtidigt adfærd, hvis dette gentages tilstrækkeligt mange gange skabes der en reciprok

8 FN resolution 1737: http://www.un.org/News/Press/docs/2006/sc8928.doc.htm 9 Stephen Walt; More hype about Iran? http://walt.foreignpolicy.com/posts/2010/04/20/more_hype_about_iran 10 Stephen Walt; More hype about Iran? http://walt.foreignpolicy.com/posts/2010/04/20/more_hype_about_iran

7

Eksamensdato Årskortnr Fødselsdato Navn

24-05-2010 – 01-06-2010 20081377 05-04-1984 Peter Jensen

identifikation mellem staterne, som i høj grad vil definere fremtidig interaktion (Wendt, 1992:404-407),

hvilket kunne være tilfældet mellem USA og Iran, hvor der er skabet en cyklus af negativ identifikation.

Modsat kunne man argumentere for at grunden til Kina ikke ser Irans udvikling af atomvåben som trussel

skyldes at der er skabt en cyklus af positiv identifikation mellem Kina og Iran, som afføder et ’cooperative

security community’ frem for et ’competitive security community’, som karakteriserer det

iransk/amerikanske forhold (Wendt, 1992: 399-401). Dette understøttes af det økonomiske samarbejde,

der eksisterer mellem Kina og Iran, hvor Kina aftager iransk olie og gas, samt investerer i iransk økonomi11.

(Walt, 2010:2)

Vurdering

I det følgende afsnit vil der være en teoribaseret diskussion og vurdering af mulighederne for samarbejde

mellem stormagterne om en ikke-spredningsaftale, dvs. den første søjle i ikke-spredningsaftalen. Til dette

afsnit jeg benytte mig af en stormagtsdefinition baseret på atomkapabilitet, da et ikke-

spredningssamarbejde, hvis muligt, nødvendigvis må omfatte alle atomvåbenmagterne for at kunne

fungere effektivt, herfra kan man identificere ni stormagter/atommagter i det internationale system.

Stormagtssamarbejde om ikke-spredning

Ud fra en neoliberal institutionalistisk synsvinkel vil en sådan aftale om ikke-spredning mellem

stormagterne afhænge af staternes mulighed for at kommunikere og samarbejde indenfor en robust og

effektiv international organisation (Keohane, 1989;2-4), da denne stabilisere staternes adfærd og derved

overvinder de kollektive handlingsproblemer, der ifølge realismen eksistere i det internationale system.

Med andre ord: Jo mere effektiv og robust en international organisation, såsom en ikke-spredningsaftale,

er, jo større vil muligheden for samarbejde mellem stormagterne være. Hvis dette er tilfældet, hvad er det

ved den eksisterende ikke-spredningsaftale, som gør, at denne ikke fungerer? Her kunne man argumentere

at IAEA’s mulighed for overvågning, jf. NPT artikel III, og sanktionering ikke er tilstrækkelig, da stormagterne

kan være sikre på at de andre underskrivere overholder aftalen, da ikke-spredningsaftalen alene giver IAEA

bemyndigelse til at inspicere ikke-atommagter (Obama, 2009:4), hvorved den enkelte atommagt kunne

have en økonomisk interesse i at sprede f.eks. uranberigelsesteknologi, som kan benyttes til både defensive

og offensive formål(Wikipedia, 2010:2-4 ). Derudover kan ikke-spredningsaftalens artikel X være et

problem, da denne stiller spørgsmålstegn ved aftalen holdbarhed, da det er muligt for stater at udtræde af

aftalen, hvis ’extraordinary event, related to the subject matter of the Treaty, have jeopardized the

11 Chinese overseas investment in oil and gas production: http://www.uscc.gov/researchpapers/2006/oil_gas.pdf

8

Eksamensdato Årskortnr Fødselsdato Navn

24-05-2010 – 01-06-2010 20081377 05-04-1984 Peter Jensen

supreme interests of the country’, hvilket betyder, at underskrivende stater fortsat kan handle ud fra

egeninteresse, hvilket var tilfældet i forbindelse med Nordkoreas udtræden af aftalen samt NATO-landenes

klausul omkring ’general war’(Wikipedia, 2010:10), hvorved man er tilbage i et realistisk internationalt

anarki.

Dette er også udgangspunkt for en neorealistisk vurdering af mulighed for samarbejde mellem

stormagterne for ikke-spredning af atomvåben, da det internationale system grundet dets anarkiske

struktur ikke vil fordrer nogen form for samarbejde, som ikke alene er indgået ud fra staternes

egeninteresse, og indgåelsen af en sådan aftale medføre afgivelse af suverænitet og selvbestemmelse,

(Waltz, 1979:91)samt hvis staterne søger egen sikkerhed og overlevelse, hvilket kan opnås gennem

udvikling af atomvåben pga. disse våbens afskrækkelseseffekt, vil det ikke være muligt at indgå en sådan

aftale (Waltz&Sagan, 2007:137). Dette argument understøttes af at det ikke er alle atommagter, som har

underskrevet den eksisterende ikke-spredningsaftale (Wikipedia, 2010:6-7), hvilket stemmer overens med

den realistiske antagelse om at stater søger sikkerhed og overlevelse. Dog mener jeg modsat den gængse

realistiske tolkning af interstatslige samarbejde, at et sammenfald af interesser mellem stormagterne

omkring ikke-spredning af atomvåben, hermed kan der åbnes en mulighed for samarbejde for at holde

ikke-atomare stater fra at udfordrer stormagterne ift. militære kapabiliteter, hvorved en aftale mellem

stormagterne vil være egennyttemaksimerende ud fra et alene militært synspunkt, dog kan dette pga. f.eks.

økonomiske interesser være problematisk ift. at indgå sådan en aftale12 13(Walt, 2010:2-3).

Ud fra disse to teorier vil jeg vurdere at muligheden for et samarbejde mellem stormagterne om ikke-

spredning som problematisk men ikke umulig, da det ift. den neoliberale institutionalisme ville kræve en

større grad af integration i og institutionalisering af organisation med et stærkere bureaukrati, som er i

stand til at håndhæve regler og opgaver. Dog ville et sådant samarbejde være problematisk da afgivelse af

suverænitet og selvbestemme til en overstatslig organisation ikke ville være i stormagternes egeninteresse

jf. realismen, dog kunne et sammenfald af egeninteresser omkring ikke-spredning muliggøre et samarbejde.

Andrew Moravcsik’s liberal intergovernmentalisme kunne give en forklaring på hvordan samarbejdet

mellem stormagterne er muligt vha. en tre-trinsmodel, hvor dannelsen af statslige præferencer og

resultatet af mellemstatslig forhandling har betydning for udfaldet af internationale institutioner.

(Moravcsik, 1993:480-483) Moravcsiks påstand er, at statslige præferencer og resultatet af internationale

forhandlinger fremkommer af en fordelingsmæssig konflikt og afspejler et mønster af forhandlingskraft på

12 Chinese overseas investment in oil and gas production: http://www.uscc.gov/researchpapers/2006/oil_gas.pdf13 Chinese overseas direct investment: http://www.chathamhouse.org.uk/files/10752_chinaodi0108.pdf

9

Eksamensdato Årskortnr Fødselsdato Navn

24-05-2010 – 01-06-2010 20081377 05-04-1984 Peter Jensen

et nationalt og internationalt niveau blandt de involverede stater, hvor stater med de svageste præferencer

i høj gradbestemmer udfaldet (Moravcsik, 1993:497-499). Det er ikke muligt at udfolde denne tanke videre

her, men ift. det eksisterende internationale system kunne man argumentere for at den seneste FN’s

resolution viser elementer af intergovernmental forhandling14. Dog er det internationale system udenfor

teoriens gyldighedsområde, da det er en teori om EU’s integrationsproces, og i den forbindelse kunne man

problematisere at der ikke findes tilstrækkeligt stærke internationale organisationer, som kan fastlåste

staternes forpligtelser til mellemstatslige aftaler (Moravcsik, 1999:300-303)

KonklusionIrans ønske om at udvikle atomvåben kan forklares ud fra flere forskellige teorier. Den offensive realisme

forsøger at forklare dette ud fra at Iran udnytter et ’window of opportunity’ i forbindelse med USA’s

invasion af Afghanistan og Irak til at forbedre sin relative magtposition i regionen. Postklassisk realisme

argumenterer at Iran pga. denne invasion og præsident Bushs udtalelse om ondskabens akse balancerer

mod denne trussel ved at udvikle atomvåben. Ud fra en systemisk konstruktivisme skyldes Irans ønske om

atomvåben det konstruerede fjendebillede, der er mellem USA og Iran, som får invasionen af Afghanistan

og Irak til at virke som truende adfærd, som Iran er nød til at reagere på. Herudaf mener jeg, at en syntese

af disse teorier kunne give den bedste forklaring på, hvorfor Iran skulle ønske at udvikle atomvåben, hvilket

Johnstons ’identity realism’ er et godt bud på, da denne teori inkorporer både konstruktivistiske og

realistiske elementer i forklaringen15.

Til spørgsmålet om dette er et problem for stormagterne ville den offensive realisme sige ja, da

stormagterne ikke ønsker modstandere, men det er dog yderst problematisk for teorien at den kun kan

forklare den amerikanske adfærd ift. Iran og ikke Kinas. Postklassisk realisme giver en ringe forklaring på om

stormagterne vil opfatte dette som en sikkerhedstrussel, da argumentation i høj grad hviler på et

konstruktivistisk argument omkring opfattelsen af aggressive hensigter. Derimod kan konstruktivismen

bruges til at forklare hvordan det fjendebillede der karakteriserer det iransk/amerikanske forhold bliver

udslagsgivende for opfattelsen af Irans atomprogram. I forlængelse heraf kunne det være interessant at

undersøge betydning af international terrorisme og religion jf. Huntingtons ’The Clash of Civilisations’ på

opfattelsen af Iran.

14 Washington Post; http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/05/18/AR2010051801988.html & http://media.washingtonpost.com/wp-srv/nation/pdf/iranresolution_051810.pdf15 Se Knepper, Jennifer (2008): ’Nuclear Weapons and Iranian Strategic Culture’, Comparative Strategy, Vol. 27, No. 5, pp. 451-468

10

Eksamensdato Årskortnr Fødselsdato Navn

24-05-2010 – 01-06-2010 20081377 05-04-1984 Peter Jensen

Til det sidste spørgsmål mener jeg at dette i høj grad afhænger af organisationens karakter, som skal være

integreret nok, dvs. med eksplictte regler og forpligtelser for staterne, til at kunne overkomme det

internationale samfunds anarkiske struktur. I denne forbindelse jeg mener, Andrew Moravcsiks teori om

liberal intergovernmentalisme kan give et godt bud på, hvordan udfaldet af sådan aftale kunne udforme sig,

altså som et resultat af nationale interesser og ’intergovernmental bargaining’. I forlængelse af dette kunne

det være interessant at involvere den klassiske engelske skoles begreb om international orden fra Hedley

Bull’s ’The Anarchical Society’, men dette har desværre ikke kunnet være muligt pga. opgavens begrænsede

omfang.

Litteraturliste

TeoriJohnston, Alastair Iain (1999), ”Realism(s) and Chinese Security Policy in the Post-Cold War Period”, in: Ethan B.

Kapstein / Michael Mastanduno (eds.): Unipolar Politics: State Strategies after the Cold War, New York: Columbia

University Press, pp.; here 261-288, 288-301.

Keohane, Robert O. (1989), International Institutions and State Power,Boulder: Westview, pp. 1-20

Mearsheimer, John J. 2007: “Structural Realism – Case-study: Can China Rise Peacefully”, in: Tim Dunne / Milja Kurki /

Steve Smith (eds.): International Relations Theories: Discipline and Diversity, Oxford: Oxford University Press, pp. 82-

86.

Moravcsik, Andrew (1993), “Perferences and Power in the European Community”, Journal of Common Market Studies,

Vol. 31, No. 4, pp. 473-524

Moravcsik, Andrew (1999), “A new statecraft? Supranational entrepreneurs and international cooperation”,

International Organization, Vol. 53, No. 2, pp. 267-306

Nye, Joseph S. (1993), Understanding International Conflicts. An Introduction to Theory and History, HarperCollins, pp.

26-43, 58-71, 89, 110

Sartori, Giovanni (1991): Comparing and Miscomparing. Journal of Theoretical Politics, Vol. 3, No. 3 pp. 845-855

Walt Stephen (1988): “Testing Theories of Alliance Formation: The Case of Southwest Asia”, in: International

Organization, Vol. 42, No. 2, pp. 275-316, pp. 278-282.

11

Eksamensdato Årskortnr Fødselsdato Navn

24-05-2010 – 01-06-2010 20081377 05-04-1984 Peter Jensen

Waltz, Kenneth N. (1979), Theory of International Politics, Reading: Addison-Wesley, pp. 79-101, 116-128

Wendt, Alexander (1992), “Anarchy is what states make of it: the social construction of power politics”, International

Organization, Vol. 46, No. 2, pp. 391-407

Wheeler, Nicholas J. & Ken Booth (1992), “The Security Dilemma”, in John Baylis and N.J.Rengger, Dilemmas of World

Politics, Oxford: Oxford University Press, , pp. 29-60

Wivel, Anders (2002), “Realismen efter Waltz: udvikling eller afvikling?”, Politica, 34. årg. nr. 4, pp. 431-448

Empiri

BBC: ‘Q&A: Iran and the nuclear issue’, BBC News

(http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/8495086.stm ) April 16 2010

BBC: ‘Timeline: Iran’, BBC News

(http://news.bbc.co.uk/go/pr/fr/-/2/hi/middle_east/country_profiles/806268.stm) May 19 2010

Chatham House Publications: ‘Chinese overseas direct investments: What kind of opportunity?’

(http://www.chathamhouse.org.uk/files/10752_chinaodi0108.pdf) January 2008

UN Security Council Resolution 1737 (http://www.un.org/News/Press/docs/2006/sc8928.doc.htm )December 23 2006 IAEA: ‘Implementation of the NPT safeguards agreement and relevant provisions of Security Council resolutions 1737

(2006), 1747 (2007), 1803 (2008) and 1835 (2008) in the Islamic Republic of Iran’

(http://www.iaea.org/Publications/Documents/Board/2009/gov2009-82.pdf ) November 27 2009

Remarks by President Barack Obama (‘Obama Prague Speech on Nuclear Weapons’), Prague, Czech Republic, April 5,

2009,

(http://www.whitehouse.gov/the_press_office/Remarks_By_President_Barack_Obama_In_Prague_As_Delivered ).

‘Nuclear Non-Proliferation Treaty’, Wikipedia, (http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_Non_Proliferation_Treaty )

US-China Economic and Security Review Commission: ‘China’s overseas investment in oil and gas production:

(http://www.uscc.gov/researchpapers/2006/oil_gas.pdf )October 16 2006

Walt, Stephen, ‘ I’ll believe it when I se it…’ Stephen M. Walt’s Foreign Policy Blog April 13 2010,

(http://walt.foreignpolicy.com/posts/2010/04/13/ill_believe_it_when_i_see_it ).

12

Eksamensdato Årskortnr Fødselsdato Navn

24-05-2010 – 01-06-2010 20081377 05-04-1984 Peter Jensen

Walt, Stephen, ‘ More hype about Iran’ Stephen M. Walt’s Foreign Policy Blog April 20 2010,

(http://walt.foreignpolicy.com/posts/2010/04/20/more_hype_about_iran ).

Waltz, Kenneth & Scott Sagan (2007), ’A Nuclear Iran: Promoting Stability or Courting Disaster?’, Journal of

International Affairs, Vol. 60, No. 2, pp. 135-152

US-China Economic and Security Review Commission: ‘China’s overseas investment in oil and gas production:

(http://www.uscc.gov/researchpapers/2006/oil_gas.pdf )October 16 2006

Washington Post ‘US partners agree on sanctions on Iran’ (http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/05/18/AR2010051801988.html ) &

(http://media.washingtonpost.com/wp-srv/nation/pdf/iranresolution_051810.pdf) May 19 2010

13