ISAAVIK 14

IssIttup arnaa: Nuannaraara ineqartunut, sanaartukkanik sulialinnut suleqatinnullu attaveqarsinnaasarnera

arktIsk femIna: Jeg er glad for at kommunikere med lejerne, håndværkerne og mine kolleger

IsaaVIk14 13

#

nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq | Landsdækkende lokalviden

SammiSaq: Suli Sipaarta | tema: lad oS Spare endnu mere

GaVekortImIk

2.000-InIk

naLILImmIk eqquIGIt

VInd GaVekort på

2.000,-

www.ini.gl

akeqannGILaq | GratIs

”usynLIGt” eLforbruG: Læs hvordan du kan spare

InnaaLLaGIssamIk atuIneq ”ersInnGItsoq”: Qanoq sipaarute- qarsinnaanerlutit atuaruk

www.ini.gl

2 isaavik marsi 2013

SammiSaq: Suli Sipaarta | tema: lad oS Spare endnu mereimaiindhold

Ansvarshavende redaktør: Else Løvstrøm Aaqqissuisut | Redaktion: Ole Petersen (OLP) Else Løvstrøm (ELL) aamma/og Per Andersen (PEA)Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq | Magasinet udgives af: A/S Boligselskabet INI, Qitiusumik allaffeqarfik | Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon 70 10 00, Telefax 86 57 00, E-mail: [email protected], www.ini.gl Ilusilersuisoq | Layout: Ivalu RisagerAssit | Fotos: INI, NukissiorfiitTitartakkat | Tegninger: Nukánguak’ Berglund aamma/og René BindslevNaqiterneqarfia | Tryk: Lynge Olsen reklame og kommunikation a/sAmerlassusii | Oplag: 6.000

3 Isumarput Leder

4 Jukkup isummersuutai Jukkus klumme

6 Innaallagissamik atuinikinnerulerpugut Vi brugte mindre strøm

8 Ilaqutariit nukimmik atuilluartut aningaasanik sipaarput Energifamilie sparer penge

9 Ilaqutariit nukissamik atuilluartut sipaarnissamut siunnersuutaat Energifamiliens spareråd

12 Nunatta pinngortitaq eriagaa Grønland beskytter naturen

18 Kompaktlysstofrøri aserorpat qanoq iliortoqassava? Hvad gør du, hvis et kompakt-lysstofrør går i stykker?

20 Toqqagassat amerlaqaat Mange valgmuligheder

24 Innaallagiaq atukkat ”takuneqarsinnaanngitsoq” naatsorsoruk Beregn dit ”usynlige” el-forbrug

32 Issittup arnaa Arktisk femina

36 Team pilersiortorneqarput Team realiseres

41 Unammisitsineq Konkurrence

42 Ajoqusiinerit taarsiiffigitinniarnerillu Skader og erstatningskrav

48 Valdermar makitaagami illarunnaarneq ajulerluni Valdemar kunne ikke lade være med at le, da han vandt

50 INIp Unnuk Kulturisiornera assitigut INIs Kulturnat i billeder

54 Sullilluarneqarlutik misigisimapput Føler sig godt behandlet med god service

mailto:[email protected]

www.ini.gl

SammiSaq: Suli Sipaarta | tema: lad oS Spare endnu mere

isumarput | leder

ELL

Suli sipaarta – ulluinnarniuna pinngitsoorsinnaanngisagut atortuakkagullu misissuiffigilaaraangatsigit nutaalianik sipaar-narnerujussuarnillu atortugut taarsersorsinnaallugit paasi ler-taripput.

Taamaammat suli sipaarta assigiinngitsunik imalersorlugu su-liariuarsinnaagaluarlugu killiliisariaqarpugut. Uanili pærit qa-noq ittut innaallagissamut atuinitsinnut – 90 procenti tikillugu allaat sipaarutaasinnaasunik atortulersukkat – tamatta atule-raluarutsigit qanoq akiligassagut ikinnerutigissagaluarpat.

Imaassinnaavoq pærit taamaattut akisunerusut. Taamatul-li atuinikinnerutigigunik imminut akilersinnaaqaat, ingammik sivisuumik pigisinnaaneri eqqarsaatigissagaanni.

Sipaarutissat piinnarnagit aamma avatangiisinut sunniutaa-sin naasut, aammalumi INImi sulisut suleqatigiiaalerlutik kikkut inissianik sorlernik isumaginnittuulernersut, ingammik Ser mer-suumi Qeqqanilu uani ISAAVImmi atuarsinnaavatit atuarlua-rina.

Kisianni, qaa suli sipaarta :)

Else Løvstrøm

ELL

Spar noget mere – når vi lige giver os selv tid til at undersøge, hvordan vi kan spare noget mere i det daglige, finder vi ud, at vi kan spare meget blot ved at udskifte noget af det, vi bruger til dagligt.

Derfor kan vi faktisk blive ved med at finde nye må-der at spare på, hele tiden. Alene af den grund tager vi endnu et nummer om emnet. Denne gang tager vi sparepærer som udgangspunkt. De sparer os op til 90 procent af vores daglige el-forbrug. Sikke mange penge vi vil kunne spare der.

Det kan godt ske, at sparepærer er dyrere, men de kan godt betale sig, da de kan holde meget længere end almindelige glødepærer.

Vi har ikke blot besparelser med i dette nummer, vi har også lidt om miljøet, ligesom du som beboer kan se hvem i Sermersooq og Qeqqata, der varetager og servicerer dit boligområde. God læsning.

Men, lad os spare lidt mere alle sammen :)

Else Løvstrøm

ISUMARPUTLeder

isaavik marts 2013 3

Ilisimaviuk …

… Ilulissani, Sisimiuni, Nuummi aamma Qaqortumi INI

ataasinngornermit tallimanngornermut 8-16 ammasartoq.

Vidste du ...

At INI holder åbent 8-16 mandag til fredag i Ilulissat,

Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq.

4 isaavik marts 2013

Upernariartornerani sinerissami INIp immikkoortortai suli-soqarnerit Birte Kielsenilu tikillattaarpagut. Sulisutta ta-mar luinnarmik anguniakkatta suleriaasissattalu suuneri-nik ilisimanninnissaat pingaartikkatsigu taamaasiorpugut. Taa maasilluta piviusunngortikkiartorsinnaalissavarput INI Nutaaq.

INI Nutaaq pilersikkusupparput tamatta akisussaassuseqar-tumik suleqatigiilluarluta pitsaasumik sullissilluarnissarput anguniarlugu.

INI Nutaaq pilersissagutsigu pingaaruteqarpoq naleqarti-tagut aallaavigilluinnarlugit, allaallumi ulluinnarni sulinitsin-ni pingaartitagut, ”sakkugalugit imaluunniit atillugit” suleqa-tigiillutalu sullissinissarput.

INI Nutaaq pilersipparput tamatta piginnaani-gut assigiinngitsut atorluarlugit suleqatigiilluta nukittuunngornissarput angorusullugu.

Nutarterinitsinni periusissatut ingerlaasissa-tul lu anguniakkagut siulersuisut akuerivaat, pi-ginnittunullu nassiunnikuuvagut.

Sulinissarput anguniagarpullu tamat-ta nalornisiginngilarput, pit saa-su mil lu sullissilluarnissar put angu niarlugu su leqati giil lu-as saa gut, suleqatigiilluaraa-ngat ta nuannaarnerulertar-pugut qungujunnerlu tuni-luuttarpoq. Tamatta suleqa-tigiilluarisa sullissilluarisalu :)

Inussiarnersumik inuulluarit

Jukku Mølgaard Pisortaaneq

Samtidig med lysets og forårets fremmarch har Birte Kielsen og jeg besøgt INIs største afdelinger. Vi tager turen rundt fordi det er vigtigt for os, at markere, hvor vigtigt det er, at realisere vores stra-tegi og få indført vores nye arbejdsmetoder, som skal bane vejen for realiseringen af INI Nutaaq.

Vi vil skabe INI Nutaaq ved at være ansvarlige, ser-vicebevidste medarbejdere, der samarbejder godt for at nå et mål.

Hvis vi skal skabe INI Nutaaq er det vigtigt, at vi arbejder ud fra vores værdier, selv i vores daglige arbejde er vi nødt til at klæde os på og arbejde med vores værdier som værktøj, også når vi samarbejder.

Vi skaber INI Nutaaq fordi vi vil arbejde med vores forskellige færdigheder og gøre forskel-lene til vores samlede styrke.

Bestyrelsen har godkendt vores nye strategi og vi har sendt strategien til bygningsejerne.

Vi ved alle hvad vi arbejder med, og vi ved hvad målet er, nu skal

vi blot samarbejde om at nå en god service. Når vi har et godt samarbej-de bliver vi mere glade, og et smil smitter. Så lad os få et godt samarbej-de og give en god ser-vice :)

Med venlig hilsen

Jukku Mølgaard Adm. Direktør

Jukkus klumme Jukkup isummersuutai

Pingaarnerutitaq | Leder

5isaavik marts 2013

Sineriammut tamanutinuussutissanik pingaarute-

qartunik pilersuineqLivsvigtige forsyninger

til hele landet


sammisaq

ELSE LøVSTrøm

Jeg tager hjem med en pose fuld med pærer, fast besluttet for, at jeg fra i aften kl 19.30 vil skifte alle mine pære ud, og skifte dem ud igen efter 4 dage, jeg er spændt og glæder mig til at være med i et forsøg, siger Niels Thomassen, som er én af de ansatte i INI.

- Jeg skruede pærerne ud af 10 lamper, selv nog-le halogenlamper er nu skiftet ud, så jeg kan bruge bedre sparepærer for fremtiden, jeg tænker især på at skifte dem ud med LED pærer, siger Niels Thomas-sen, der er hjemme om aftenen.

De pærer han bruger i forsøget er ikke LED pærer, fordi Arssarnerit ikke har de nyeste og bedste spa-repærer i deres lille butik. Så forsøget udføres ikke med de bedste sparepærer.

ELSE LøVSTrøm

Puussiaq pærinik ulikkaartoq nassarlugu angerlarpunga, aa-lajangiusimallugu unnukkut nalunaaqutaq 19.30 aallarnerfi-galugu ulluni unnuanilu sisamakkaani misileraaqataaniarlu-nga, qilanaaqaanga pissangallungalu misilittaaqataanissan-nut, Niels Thomassen, INImi atorfillit ilaat oqaluttuarpoq.

- Pærit qulit tulleriiaarlugit taarsersorpakka, allaallumi qul-liit halogenit nalinginnaasunik pæritalinnik taarserpakka, ingam mik LED pærinik taarsersorneqarsinnaanissaat eqqar-saatigalugit, Niels Thomassen angerlarsimaffimminiittoq oqar poq.

Pærit maannakkut misilittaatigineqartut LED pæriunngillat, Arssarnerit pisiniarfiutaani pærit sipaarutitallit nutaanngin-nerit kisiisa pigigamikkit, tamaasilluta misileraatigaagut pærit sipaarutitallit pitsaanerpaajunngitsut.

Vi brugte mindre strøm

Innaallagissamik atuinikinnerulerpugut

Pærit atuinikinnerusut nutaannginnerit

misilittaatigigaluarlutigit taamaattoq ullut sisamakkaarlugit misiliinermi

pærit sipaarutitallit sipaarnarnerusut uppernarsineqarpoq,

Niels Thomassen oqarpoq.

Selv om vi forsøgte os med det ældre sparepærer, så viste forsøg i 2 gange 4 dage, at man forbruger mindre strøm med sparepærer, siger Niels Thomassen.

7isaavik marts 2013

tema

Innaallagissamik atuinikinnerulerpugut

- Men det kan mærkes alligevel, for sparepærerne bru-ger 32 kWh strøm på 4 døgn, mens almindelige gløde-pærer bruger 47 kWh, siger Niels Thomassen.

Der kan man bare se, sparepærerne forbrugte 15 kWh mindre strøm på 4 døgn. Og det på trods af, at i de da-ge forsøget kørte med glødepærerne, var børnene ikke hjemme hos ham.

- Børnene har ikke været hjemme de sidste dage. Hvis de havde været hjemme, ville forskellen sikkert have væ-ret større, siger Niels Thomassen.

Han understreger, at alt der kan tændes altid er tændt, når børnene er hjemme hos ham.

- Men jeg har fået blod på tanden, jeg vil meget gerne prøve mig frem med LED pærer, der står jo på emballa-gen, at man kan spare op til 90 procent med LED pærer, så jeg glæder mig og er spændt på at prøve dem, siger Niels Thomassen.

ISAAVIK har også fået blod på tanden og det er nok ikke sidste gang vi er med på et forsøg.

- Kisiannimi malunnarpoq, pærimmi sipaarutitallit 32 kWh atuisimapput sipaarutitaqanngitsullu 47 kWh atui-simapput, Niels Thomassen oqarpoq.

Takkuummi ulluni unnuanilu sisamani 15 kWh-nik atuini-kinnerusimapput pærit sipaarutitallit, erseqqissaatigis-savarpullumi Niels Thomassenip meerai ulluni kingullerni misileraaviusuni anaanaminni najugaqarmata.

- Ulluni kingullerni meeqqat angerlarsimasimanngin-namik, angerlarsimasimasuugunik nikinganera suli an-ner tunerusimassagaluarpoq, Niels Thomassen oqarpoq.

Erseqqissaatigaalu meeqqat angerlarsimagaangata su-na tamarmi ikumasinnaasoq ikumasartoq.

- Kisianni tassa uerivunga, pærit LEDit assut misilittaru-sulerpakka, taakkuami 90 procenti tikillugu sipaarneru-lertitsisartut allassimagami, taakkua misilittaaffiginis-sai soqutiginarnerulerlunilu qilanaarnarsivoq, Niels Tho-mas sen oqarpoq.

ISAAVImmiit aamma uerivugut misilittaaqqinnissamut, taamatullu misileraaneq kingulliugunanngilaq.

7isaavik marts 2013

sammisaq


Energifamilie sparer penge

Ilaqutariit nukimmik atuilluartut aningaasanik sipaarput

Qulleq qamiguk, stand-by atornagu, kissarsuutillu kissaa atorluaruk. Ilaqutariit nukimmik atuilluartut ulluinnarni

atukkaminnik annikitsuinnarmik allannguipput, taamaattorli inernera ingerlaannaq takuneqarsinnaalluni.

Sipaarnissamut siunnersuutit pisariitsut malinnerisigut ilaqutariit ulloq siullermiit

innaallagiaq atortagartik ilanngartulerpaat.

Sluk lyset, drop stand-by og udnyt ovnens varme. Nukissiofiits energifamilie lavede kun små ændringer i hverdagen, men resultatet kunne aflæses med det samme. Ved at følge enkle spareråd tog familien fra første dag toppen af deres elforbrug.

Nukissiorfiit energifamilie består af far, mor og to børn i Nuuk.

Vi har fulgt deres forbrug i en periode på tre uger: På dag 10 ændrer familien adfærd og herefter følger de sparerådene.

Ilaqutariit nukissamik atuillluartut tassaapput, ataataq, anaa-naq meeraallu marluk Nuummi najugallit.

Taakku innaallagissamik atuinerat sapaatip akunnerini pinga-suni malittaraarput:Ullut qulissaat anguneqartorlu ilaqutariit atueriaasertik allan-ngortippaat sipaarnissamullu siunnersuutit malilerlugit.

tema

9isaavik marts 2013

Ilisimaviuk …… attartukkani INImit aqunneqartuni errorsivimmik / erruivimmik ikkussinissamut akuersissut qinnutigissagakku.

Vidste du ...… at du skal ansøge om tilladelse til at installere op-/vaske maskine og tørretumbler i lejemål administreret af INI.

Ilaqutariit nukissamik atuilluartut sipaarnissamut siunnersuutaat:

Energifamiliens spareråd:1. Qulleq qamigukQulleq atorunnaaraangakku qamittaruk

2. Standby atorunnaarukAtortorissaarutit stand-byerutaat pisariaqanngitsumik ikumatiinnartarnagit iinnallagissamut attaviat iikkakkoor-toq peertaruk, taamaalillutit qarasaasiat, isiginnaarut, nipilersuutit allallu atunngikkaangata qamivittarlugit. Stand-bymik ikumatitat nalinginnaasumik innaallagissa-mik atukkavit 10-15 procenterisarpaat.

3. Maskiinat immerluartakkitMaskiina erruivik atisanillu errorsivik ikitsinnagit immer-luartakkit, kissarpallaannginnerusumillu ingerlatittakkit. Qalaassilluni errorsineq atorunnaaruk. Qalipaatilinnik er-rorsinermi 30° C. naammassinnaavoq.

4. Manisineq atortarukPanersiivissuaq uninngatikkallartaruk manisinerlu atorne-rusarlugu. Panersiivissuaq atussagaangakku, tamatigut errortat kaavitillugit siggorluarsimanissaat isumageq-qaar taruk.

5. Nillissuseq aqugukNillataartitsiviup qerititsiviullu eqqortumik nillissususe-qarnissaat nakkutigisaruk. Nillernerusoqaruni soorunami atuineq annertunerussaaq. Nillataartitsivimmi nillissuseq eqqortoq tassaavoq 5° C, qerititsivimmilu -18° C. Nillis-suseq tamatigut appartinneqaraangat innaallagissamik atuineq 5 %mik qaffariartarpoq.

6. NerisassiorneqNaatitat imililaannguaannarlugit uuttakkit, eqqaamallu-gulu igap matulertarnissaa. 30 % tikillugu innaallagissa-mik sipaaruteqarsinnaavutit naatsiiat imermut kiveqqa-tinnagit imililaannguaannarlugit qalaattarukkit. Kissar-suummi nerisassiorniaruit kissarsuut kissasseqqaartarna-gu. Kissarsuut immerluartaruk, nerisassiallu naammassi-nissaat 5 minutsinik sioqqullugu kissarsuut qamittaruk.

1. Sluk lysetSluk lyset efter dig.

2. Drop standbyUndgå unødigt standby-forbrug ved at slukke på vægkontakten, så computerudstyr, fjernsyn, musikanlæg og mere slukkes helt, når de ikke er i brug. Stand-by forbruget udgør typisk 10-15 procent af dit el-forbrug.

3. Fyld maskinerneFyld opvaskemaskinen og vaskemaskinen helt, før du tænder, og vask ved lavere temperaturer. Drop kogevasken. En kulørvask kan klares på 30° C.

4. Brug tørresnorenGiv tørretumbleren en pause, og brug tørresnoren. Skal du bruge tørretumbleren, så sørg for, at vasketøjet forinden er centrifugeret så effektivt som muligt.

5. Hold styr på temperaturenHold øje med temperaturen i dit køleskab og din fryser. Jo kolde-re der er, jo større er elforbruget. Den korrekte temperatur er 5° C i køleskabet og -18° C i fryseren. For hver grad du sænker tempera-turen, stiger elforbruget med op til 5 %.

6. MadlavningKog dine grøntsager med kun en smule vand, og husk at lægge låg på gryden. Du kan spare op til 30 procent strøm ved at koge kartof-ler med lidt vand i stedet for at drukne dem. Laver du mad i ovnen, så lad være med at forvarme ovnen. Fyld ovnen op og sluk for ov-nen fem til ti minutter før maden er færdig.

sammisaq


Find dit skjulte forbrug

På Nukissiorfiits hjemmeside kan du følge dit elforbrug time for time. Du kan få en gra-fisk oversigt over dit forbrug. På den måde kan du se, hvor stort dit skjulte forbrug er – altså hvor meget strøm, du bruger, når du eksempelvis ikke er hjemme eller er på ar-bejde.

Grafen viser en gennemsnitlig families elfor-brug en mandag i januar. Forbruget stiger, når familien står op om morgenen og igen, når de kommer hjem fra arbejde om efter-middagen. Resten af tiden står boligen tom, men der er stadig et jævnt strømforbrug.

Det skyldes blandt andet køleskab og fryser. Men de mange apparater, der står på stand-by bruger også strøm. Ved at slukke dem, kan familien spare energi og dermed penge.

Spar penge på energien

Bliv klog på dit private forbrug og spar ener-gi samt penge.

Jo mere du ved om energiforbruget i din hus-holdning, des mere tilbøjelig er du til at spa-re.

Atukkatit ”toqqoqqasut” nassaarikkit

Nukissiorfiit nittartagaatigut innaallagissamik atuinerit akunnermiit akunnermut malittarisinnaavat. Ilusilersukkatut isikkulerlugu atuk-katit takusinnaavatit. Taamaalillutit atukkatit toqqoqqasut qanoq an-nertutiginersut takusinnaavat – imaappoq, innaallagiaq qanoq anner-tutigisoq atortarnerit, soorlu angerlarsimanngikkaangavit imaluunniit suligaangavit.

Ilusilersukkap takutippaa ilaqutariit nalinginnaasut januarimi ataa sin-ngornerit ilaanni innaallagissamik atuinerat. Atuineq annertusisar-poq ilaqutariit ullaakkut makikkaangata, aammalu sulereerlutik ualik-kut angerlaraangata. Piffissap sinnerani angerlarsimaffik inoqarneq ajorpoq, taamaattorli innaallagissamik suli atuisoqarluni.

Atuineq ilaatigut pissuteqarpoq nillataartitsivimmiit qerititsivimmi-illu. Atortorissaaruterpaaluilli atunngikkaluarlutik stand-byeqqasut aamma innaallagiamik atuipput. Taakku qamittarnerisigut ilaqutariit nukissamik aammalu aningaasanik sipaaruteqarsinnaapput.

Nukissamiit aningaasanik sipaarit

Privatimik atortakkatit ilisimasaqarfiginerulikkit, nukissamik aningaa-sanillu sipaaruteqarlutit.

Nukissamik atuinermut aningaasartuutigisartakkannut ilisimasaqar-neruleruit, taamaalillutit sipaarusussuseqarnerulissaatit.

Nukissiorfiit aqqutigalugit atuinerit ulloq unnuarlu malittarisinnaavat.

tema

11isaavik marts 2013

Hos Nukissiorfiit kan du følge dit forbrug 24 timer i døgnet.

Klik ind på ”Følg dit forbrug”.

Du skal bruge dit kundenummer. Det står på din reg-ning. Hvis du betaler via betalingsservice, kan du få dit kundenummer oplyst hos Nukissiorfiits kundeser-vice mellem kl. 08:00 og 16:00 på tlf.: 34 95 00.

Dit password er dit målernummer. Det står også på din regning eller på oversigten fra betalingsservice i din netbank.

På ”Følg dit forbrug” kan du se, hvor meget du bru-ger i både el, vand og varme, hvis du har egen måler.

Du kan selv vælge, hvilken periode, du vil se, og du kan få oplyst, hvor meget du i alt har brugt i år.

”Atuinerit misissoruk” naqiguk.

Atuisutut normut atussavat. Taanna akiligassami nas-siussarsianni allaqqavoq. Betalingsservice aqqutigalugu akiliisarsimaguit, atuisutut normut Nukissiorfiit atuisunut sullissivianut paasiniarsinnaavat, nal. 08:00 aamma 16:00 akornanni, oqarasuaat 34 9500 sianerfigalugu.

Passwordit atuisutut normorivat. Taanna akiligassami nassiussarsianni aamma allaqqavoq, imaluunniit beta-lings service aqqutigalugu netbankikkut akilikkavit allat-torsimaffianni.

Nammineq målereqaruit “Atuinerit misissoruk” iserfiga-lugu takusinnaavat innaallagissamut, imermut kiassarner-mullu atukkatit qanoq annertutiginersut.

Nammineq toqqarsinnaavat piffissaq sorleq takorusun-nerlugu, aamma paasiniarsinnaavaat ukioq manna qanoq atuitigisimanerlutit.


sammisaq

Grønland beskytter naturen

Nunatta pinngortitaqeriagaa

Erngup nukinga pillugu piviusoq

Engup nukinganik nukissiorfiliaq tassaavoq, imeq kuuttoq iluaqutiginiarlugu innaallagissamik pilersitsivik. Erngup kuutsinneqartup turbine kaavitittarpaa, generatorimullu ingerlateqqittarlugu. Imeq mingutsinneqarneq ajorpoq, toqqaannartumillu kangerlummut imaanullu kuutsinneqartarluni.

Nunatsinni illoqarfiit arfinillit erngup

nukinga iluaqutigaat.

6 byer i landet har gavn af

vandkraften


tema

Fakta om vandkraft

Et vandkraftværk er et anlæg, hvor man udnytter den energi der er i faldende vand til at producere elektricitet. Det faldende vand driver en turbine, som er tilsluttet en generator. Vandet bliver ikke forurenet og kan ledes direkte ud i fjord og hav.

Sisimiuni, Nuummi, Narsarmi, Qaqortumi, Tasiilami mas-sakkullumi Ilulissani innuttaasut sarfamik atuigaa nga-mik pinngortitamut mingutsitsinnginnertik iluarusuu ti-gi sinnaavaat. Illoqarfiimmi taakkua arfiniliullutik erngup nukinganik nukissiorfeqarput, taamaasillutillu mingut-sit sinngitsumik ataavartumillu nukissiuteqarlutik.

Nunatsinni erngup nukinganik nukissiuteqarnerup taku-tippaa, nunatsinni pinngortitaq pingaartinneqartoq. Er-ngup nukinganik nukissiorfeqarnikkut nukik CO²mik mi-ngutsitsinngitsoq pigineqarpoq.

Når indbyggerene i Sisimiut, Nuuk, Narsaq, Qaqor-toq, Tasiilaq og nu også Ilulissat bruger strøm, kan de gøre det med god samvittighed overfor naturen.

De seks byer har nemlig det til fælles, at deres strøm produceres med vedvarende energi fra vandkraft.

De grønlandske vandkraftværker er det synlige bevis på, at man også i Grønland kæmper for at beskytte naturen. På vandkraftværkerne produceres der nem-lig energi, som ikke belaster CO²-budgettet.

As

sil

iiso

q /

Fo

to: N

uk

iss

ior

Fiit

.

Qorlortorsuarmi erngup nukinganik nukissiorfik. Imeq ataavartumik nukissiorfigine-qarsinnaavoq, erngullu nukinganik nukissiorneq mingut-sitsisuunngilaq. Erngup turbinet aqqusaareeraangagit toqqaan-nartumik kangerlummut kuutsin-neqartarpoq.

Vandkraftværk i Qorlortorsuaq. Vand er en vedvarende energi-kilde og et vandkraftværk for-urener ikke. Når vandet har passeret turbinerne, kan det ledes videre direkte ud i fjord-systemet.


sammisaq

Med åbningen af det femte vandkraftværk i Ilulissat i efteråret, fik Grønland sin femte miljøbeskyttende energikilde, der kan fortrænge brugen af både øko-nomisk og miljømæssigt belastende olieforbrug.

Millioner spares

Grønland sparer ikke blot mange millioner til olie, naturen bliver også renere

Allerede inden åbningen i Ilulissat sparede Grøn-land omkring 60 millioner liter brændstof om året på vandkraften. Med en oliepris på 5,85 kr. per li-ter olie bliver det hurtigt over 350 millioner kr. i år-lig besparelse.

Når man kigger på de miljømæssige besparelser, svarede oliebesparelserne til ca. 158.000 ton CO². Tallet kan perspektiveres med et kig på nyeste oplys-ninger fra Grønlands statistik, der viser, at Grønland udledte i alt 724.000 ton CO² i 2011.

I vandkraftværket ved Ilulissat er den første af tre turbiner sat i drift. Vandkraften leverer derfor al-lerede nu energi til byen svarende til en besparel-se på over 1.300 liter olie i timen, når produktionen er maksimal. Vandkraftværket bliver helt færdigt og skal indvies efter sommer.

Ilulissani ukiaagaa erngup nukinganik nukissiorfeqalernik-kut nunarput tallimassaa avatangiisinut eriaginnittumik nukissiorfeqaqqippoq, taamaasillunilu uuliamik akisoqi su-mik mingutsitsisumillu atuinissaraluaq annikillitillugu.

Millionerpassuit sipaarneqarput

Nunarput uuliamut millionerpassuarnik sipaaginnarani pin-ngor titarput aamma minguinnerulerpoq.

Ilulissani erngup nukinganik nukissiorfik ammanngikkallar-mat nunarput ukiumut 60 million literinik sipaartarpoq, er-ngup nukinganik nukissiorfeqarneq pissutaalluni. Uuliamut akit liiterimut 5,95 kroniugamik, taamaasilluni nunatta ukiu-mut uuliamut sipaartarpaa 350 million kronet.

Avatangiisinut mingutsitsissutaasussaagaluit CO²-mik min-gutsitsissutaanngitsut 158.00 tonsiupput. Taakkualu asser-suutigisinnaavagut nunatta naatsorsueqqissaartarfiata ki-sitsisaataanut, tassanimi paasissutissat malillugit nunatsin-ni CO² 724.000 tonsi 2011imi mingutsitsissutaasimagami.

Ilulissani erngup nukinganik nukissiorfimmi turbinet pinga-sut atorneqartussat siulliat kisimi atulereerpoq. Massakkul lu turbinemik ataasiinnarmik atuinermi sipaarutaareerput uulia akunnermut 1300 literi. Tassa tamakkiisumik nukissiortoqar-tillugu. Ilulissani erngup nukinganik nukissiorfik tamakkii-sumik ukiariartornerani naammassisussaavoq.

Nalunngiliuk?

Erngup nukinganik innaallagissiorfik Sisimiut avannaatu-ngaanni Kangerluarsuk Ungallermiittoq, ukiumut 60 GWh-it missaanni innaallagissamik pilersitsisarpoq, tassa 60.000.000 kWh-inik (kilowatt). 30 GWh-it missaanniittoq illoqarfimmi qaammaqqutinut, nukissamut suliffeqarfinnullu atorneqartar-poq, sinneruttorlu 30GWh-i kiassarnermut atorneqartarpoq.

Vidste du?

Vandkraftværket ved bunden af fjorden Ka-nger luarsuk Ungalleq nord for Sisimiut, produ-cerer årligt 60 GWh elektricitet, der svarer til 60.000.000 kWh. Sisimiut by bruger 30 GWh til lys, kraft og industri, og de resterende 30 GWh bruges til varme.

ole

Pl

Pe

ter

se

N


tema

70 % vedvarende energi

Grønland kan være stolt af sit energiforbrug, siger Juliane Henningsen.

– Når vandkraftværket i Ilulissat kommer i fuld drift vil andelen af vedvarende energi i Nukissior-

Nukissap 70 %ia mingutsitsinngitsuuvoq

Nunatta nukissiutinik atuinini tanngassimaarutigisinnaavaa, Juliane Henningsen oqarpoq.

Ilulissani nukissiorfik tamakkiisumik atulerpat nukissiutinik mingutsitsinngitsunit ataavartuniillu nukissiorfiup atuinera 70

Nukimmik atuineq pillugu piviusoq

Nunatsinni aatsaat taamak nukissamik atuitigaagut. Nunatsinni naatsorsueqqissaartarfik naapertorlugu, 2010miit 2011mut nukim-mik atuineq 7,4 %imik qaffariarsimavoq. Nukimmik atuineq ataat-simut naatsorsornerani 2011mi tassaasimavoq 11.033 TJ, taamaalillunilu CO² ukiumut 724.377 ton aniatinneqarsimalluni. Ag-guataaraanni inummut ataatsimut 13 ton missaanik naleqarpoq.

Fakta om energiforbrug

I Grønland bruger vi mere energi end nogen-sinde. Ifølge Grønlands statistik steg forbru-get med 7,4 % fra 2010 til 2011. Det samlede energiforbrug var på 11.033 TJ i 2011, og der-med udledes der årligt 724.377 ton CO². Det svarer til næsten 13 ton pr. indbygger.

Kangerluarsunnguup Tasersuani tatsip ernga kuuffissaler-lugu 15 meterinik portutigisunik sapusiarsualerneqarsimavoq. Taamak portugisunngorlugu sapusiaqarneranut pissutaavoq, ukiuni tallimani siallinngiivikkaluarpalluunniit taseq imeqar-tuaannarsinnaaniassammat nukissiorfigineqarsinnaallunilu.

Vandet i søen Kangerluarsunguup Tasersua er opdæmmet bag en 15 meter høj dæmning. Det var hævet vandspejlet med 15 meter og betyder, at der kan opsamles vand i søen til 5 års forbrug uden nedbør.

Nu

kis

sio

rFi

it

Erngup nukinganik nukissiorfiit piginnaasaat | Kapacitet på vandkraftværkerne: Ateq / Navn Turbiner Tamarmik sakkortussuseraat / Hver turbine

Qorlortorsuaq 2 3,8 MW

Utoqqarmiut Kangerluaarsunnguat / Buksefjorden 3 15,0 MW

Sisimiut 2 7,5 MW

Tasiilaq 1 1,2 MW

Ilulissat (pilersaarutaapput / planlagt) 3 7,5 MW


sammisaq

Nalunngiliuk?

Sisimiuni kiassaateqarfissuit sisamaapput, taakkunanngalu mar-luk erngup nukinganik innaallagissiorfimmiit nukissamik pilersor-neqarput. Taamaalilluni uulia 800.000 literit missaanniittoq ukiu-mut sipaarneqartarpoq. Kiassaateqarfissuit marluk ikuallaasar-fimmeersumik kissartumik uuliamillu ingerlateqarput. Ikuallaasar-fik pilersueqataanngikkaangat uulia 600.000 literit missaanniittoq ukiumut atorneqartarpoq. Ikuallaasarfik kisimi pilersuisuusaralu-arpat, 600.000 literit taakku sipaarutigineqartassagaluarput.

Vidste du?

Der er fire varmeværker i Sisimiut by, og to af dem kører på elektricitet fra vandkraft-værket. Dermed sparer man årligt omkring 800.000 liter olie. De to andre kører på varme fra forbrændingsanlægget og på olie, hvor man årligt bruger ca. 600.000 liter olie. De 600.000 liter olie kunne ligeledes spares, hvis kun forbrændingsanlægget leverer varme.

fiits produktion være 70 %. Vandkraftbyer forsynes med 100 % miljøvenlig strøm og varierende mæng-der elvarme.

”Det er noget, vi kan være stolte af her i samfundet, især når vi skal sammenligne os med andre lande, der stort set alle har mindst 70 procent af deres ener-giforbrug dækket af olien, siger formanden for Land-stingets anlægs- og miljøudvalg Juliane Henningsen.

Det nationale energiselskab, Nukissiorfiit, leverer el til 17 byer og 53 bygder i Grønland og dermed har størstedelen af Grønlands totale el-produktion.

Nukissiorfiit ikke er eneleverandør af energi på det grønlandske marked, hvor mange private bidrager til forbruget med egne olieanlæg. Hertil kommer det olie-forbrug, der går til bilkørsel, olieefterforskning samt skibs- og luftfart. Lidt mere end 11 % af det samlede indenlandske energiforbrug er baseret på vedvarende energi i form af vandkraft og affaldsvarme.

%mik matuneqartalissaaq. Illoqarfiit erngup nukinganik piler-sorneqartut tamarmik innaallagissamik mingutsitsinngitsu-mik 100 %mik pilersorneqaatigalutik assigiinngiiaartumik kiassarnermut atuisoqassaaq.

– Nunatsinni pisortat innaallagissamik mingutsitsinngitsumik atuinerat taamak qaffasitsigisumik inissisimammat tanngas-simaarutigisariaqarparput, ingammik nunanut allanut sanilli-utissagutta. Kisitsisit killormoortumik inissisimasaramik, tas-sa uuliamik atuineq 70 %miittuaannarluni, taamak oqarpoq Inatsisartut sanaartornermut avatangiisinullu tunngasutigut ataatsimiititaliaani siulittaasoq Juliane Henningsen.

Nunatsinni innaallagissamik pilersitsisorput Nukissiorfiit, il-lo qarfinnut 17inut nunaqarfinnullu 53inut innaallaagissamik pilersuisuuvoq, taamaasillunilu innaallagissamik pilersuineq annerpaaq akisussaaffigalugu.

Nukissiorfiit nunatsinni kisiartaalluni innaallagissamik piler-suisuunngillat. Privatit amerlasoorpassuit nammineerlutik kiassarnertik isumagisarpaat, namminneq uuliamik nukissi-uteqartumik kiassartarlutik. Taakkua saniatigut uulia biiler-ner mut, uuliasiornermut aammalumi umiarsuakkut timmisar-tukkullu angallannermut atorneqartarpoq. Nunatsinni kias-sar neq eqqarsaatigalugu kiassarnermut atorneqartut 11 %iat erngup nukinganeersumik ikuallaavinniilluunniit kias-sarneqartarput.

Pr

ivAt

Foto

Juliane Henningsen.

ole Pl PeterseN


tema

Nalunngiliuk?

Erngup nukinga atorlugu Sisimiut avannaatungaanni innaallagissiorfeqa-linngikkallarmat, Sisimiuni innaallagissiorfik ikummatissaq atorlugu inger-latinneqartartoq ukiumut 6.500.000 literit missaanni orsussamik atuisarpoq.

Vidste du?

Før man byggede en vandkraftværk nord for Sisimiut, brugte elværket i Sisimiut ca. 6.500.000 liter olie om året.

Paasisaqarfik / Kilde: Nukissiorfiit Sisimiut

Nu

kis

sio

rFi

it

Engup nukinganit innaallagiaq pilersinneqartoq, napparussuit kabelilersukkat aqqutigalugit 27 km-inik isorartutigisumik, Sisimiunut ingerlateq-qinneqarpoq. Napparussuit 82iupput. Strømmen, der produceres på vandkraftværket ledes ind til Sisimiut gennem en 27 kilometer lang transmissionsledning. Den bæres af 82 master.

Nu

kis

sio

rFi

it

Qaqqap iluani qaartiter-lugu putorsualiakkut imeq ingerlatinneqartarpoq.Vandet ledes gennem rør i tuneller, der er sprængt inde i fjeldet.


sammisaq

I modsætning til LED-pærer og de fleste andre pære-teknologier, der anvendes i almindelige husholdninger, indeholder kompaktlysstofrør kviksølv. Der frigives ingen kviksølv, når pærerne er intakte, eller når de bruges. Hvis pæren går i stykker, kan der maksimalt frigives 5 milli-gram kviksølv (ca. lige så meget som blækket på spidsen af en kuglepen). Til sammenligning indeholder ældre ty-per termometre ca. 500 milligram kviksølv.

Udluft lokalet, før du tørrer op efter pæren med en våd klud. Undgå hudkontakt med eventuelle skår og rester, og undlad at bruge støvsuger til rengøringen.

Ved at købe kompaktlysstofrør med en kappe omkring pæren, som ikke kan gå i stykker, kan du undgå pro-blemet med eventuelt udslip af kviksølv ved uheld.

Du kan også vælge alternative teknologier såsom forbed-rede glødepærer med halogenteknologi eller LED-pærer, som ikke indeholder kviksølv.

Kompaktlysstofrørit kviksølvinik akoqarput. Aseror-neqanngikkunik kviksølv aalanngorsinnaanngilaq. Pærili aserorpat kvivsølvi 5 milligram aalannguussin-naavoq. (soorlu kuglepenip nuuani aniasutulli) LED-pærit allallu kviksølvimik akoqanngillat.

Erngerlutit ini silaannarissaruk, isugutasumik allarum-mik allarterilertinnak. Igalaamerngit sinnikullu amin-nut attuutsinnaveersaakkit, støvsuge saliinermut atorneqassanngilaq.

Kompaktlysstofrøri pæritamigut aserorneq ajortu-mik qalleqqinneqarsimasumik pisiguit aserussaga-luarpat kviksølvemut illersorneqassaatit.

Aamma toqqarsinnaavatit pærit teknikkikkut pit-sanngorsakkat, soorlu aamaartumik qaamanillit halo-gen teknologillit imaluunniit LEDit.

Kompaktlysstofrøri

aserorpat qanoq

iliortoqassava?

Hvad gør du, hvis

et kompaktlysstofrør

går i stykker?

els

e l

øv

str

øm


tema

Pærit EU-luQullermut pærit nutaanngitsut innaallagissamut sipaaru-tissartaqanngitsut, EU-p iluani 2009-mi septembarip aal-laqqaataa aallarnerfigalugu sanaartoqqusaajunnaarput, pærillu nutaanngitsut atorunnaarsikkiartuaarneqarnerat 2012-ip naanissaata tungaanut ingerlasimavoq. Maannalu ukioq 2013 aallartippoq. Nunat EU-mut ilaasor-taanngitsut EU-mit kajumissaarneqarput, innaallagissa-mik atuivallaarneq annikillisarniarlugu sipaartitsisunik pærinik atuilernissaq, taamaasilluni mingutsitsivallaarneq annikillisarneqassammat. Pærit nalinginnaasimasut nungusarneqareerpata, pærit akimut ersitsut, glødepærinik taaneqartartut, aammalu innaallagissamik atuinerpaasut halogenpærit nungutinni-arsariniarneqassapput.

Kompaktlysstofrørit og LED-pærillu qanoq iginneqassappat?Pærit nutaaliat elektronikiupput igitassatut nalingin-naasutut iginneqarsinnaanngitsut. Taamaattumik eqqaavik krydsilerlugu titartagartaqarput. Pærit pisiffi-gisimasannut utertissavatit elektronikkit eqqaaviannu-kaan ngikkukkit. (soorlu atoqqitassat eqqaaviannut).

Hvordan skal kompaktlysstofrør og LED-pærer bortskaffes?Disse pærer indeholder kompleks elektronik og må ikke smides væk med det almindelige husholdningsaffald. De er derfor mærket med et billede af en overstreget skraldespand. De skal returneres til den butik, hvor de er købt, eller afleveres på indsamlingssteder til elektro-nikaffald (f.eks. den lokale genbrugsstation).

Pærer og EUFor at afskaffe gamle pærer, glødepærer, har det ikke længere været tilladt at fremstille og distribuere den gammeldags glødepære efter 1. september 2009 i EU. Nye EU-regler har betydet, at energislugende lyskilder udfases i tiden frem mod 2012. Nu er året 2013 startet. Lande der ikke er EU-lande opfor-dres af EU til også at følge trop med at udfase de ener-gikrævende glødepærer og starte med at bruge energi-besparende pærer, på den måde kan man nedbringe de gamle pærers emissioner.Efter de matte pærer, som ryger i første omgang, følger de klare glødepærer og de mest energitunge typer af ha-logenpærer.

EUp nittartagaa: Pærit atuinikitsut ima igittassavatitPærit kallerup inneranik atuinikitsut nutaan ngit-sutulli atoruminartigigaluarlutik iginneqartussan-ngoraangamik immikkut pisassaapput.

EU hjemmeside: Sådan bortskaffer du energisparepærerEnergieffektive pærer er lige så lette at benytte som traditionelle glødepærer. Men når de holder op med at virke, skal de behandles med særlig omhu.

els

e l

øv

str

øm

els

e l

øv

str

øm


sammisaq

2. Sparepærer (energiklasse A-B)Udskifter du glødepæren med en A-pære, sparer du op til 75-80% af strømfor-bruget. A-pæren er blevet udviklet markant gennem de senere år, og findes i dag i mange forskellige former, størrelser, sokler og watt, så man kan finde en sparepære til enhver lampe. Sparepæren fås f.eks. i pæreform, stavform el. i spiralsnoet udgave, der er mere dekorativ, hvis den sidder synligt i lam-pen. Der findes også sparepærer til spotlamper. Kun få sparepærer kan lys-dæmpes. Som tommelfingerregel kan man udskifte sin glødepære med en A-pære, der bruger ¼ watt. En glødepære på 60W kan f.eks. erstattes af en A-pære på 15W. Generelt er A-pæren kendt for ikke at have en særlig god farvegengivelse og tænde med forsinkelse. Der findes stadig billige pærer med et grimt lys, men der findes også A-pærer med ekstra god farvegengivelse, Quickstart og op til 80% energibesparelse på markedet i dag - f.eks. Osram Dulux Superstar og Osram Duluxstar. På Elsparefondens A-pæreliste kan du læse mere om de bedste og mest energieffektive sparepærer på markedet - www.goenergi.dk .

ToqqAgASSAT AmErLAqAAT

mANgE VALgmULIgHEdEr

Qullermik toqqaaleraangavit sarfamik atuineri, qanoq sivisutigisumik atasinnaaneri, qaamane-

rata qalipaatai akiilu maluginiartassavatit. Pærimi akikinneq atorlugu akisuneruvoq.

Når du vælger lyskilde bør du sammen-holde energiforbrug, levetid, farveegen-skaber og pris. Husk, at en billig pære måske er den dyreste på sigt.

2. Pærit sipaarutit (energiklasse A-B) Pæri aamaartulik A-pærimik taarserukku innaallagissamik atuinerit 75-80 procentimik annikillisissavat. Qulleq sunaluunniit sipaarutitalimmik pæri-lerneqarsinnaavoq. Ikittunnguilli sakkukillisaatilerneqarsinnaapput. Pæri aamaartulik A pærimik wattimik sisamararterummik atuisumik taarsersin-naavat. Soorlu aamaartulik 60W A-pærimik 15Wmik taarsersinnaavat.A-pæri qalipaatinik allanngortitsisartutut kingusinaarlunilu ikittartutut ilisima-neqarpoq. Kisianni aamma pisiassaqarpoq ikipallattartunik 80 procentimik si-paartitsisartumik. Soorlu Osram Dulux Superstar aammalu Osram Duluxstar. Nittartagaq www.goenergi.dk annerusumik paasisaqarfigisinnaavat.

1. Pæri aamaartulik (energiklasse E-G) Pæri aamaartulik innaallagissamik atui-nerpaasarpoq. Pærimik sipaarutitalim-mit sisamariaataa atuinerusarami. Taa-maattumik pæri aamaartulik atorneqa-runnaariartuaarpoq, EUmilu 2013imiit inerteqqutaalereerluni. Pæri taanna ne-risarfimmi atussallugu tulluunneruvoq, A-pærinilli taarserneqarsinnaalluarluni.

1. Den klassiske glødepære (energiklasse E-G) Glødepæren er en af de mindst energieffektive lyskilder. Den bruger ca. 4 gange så meget strøm som en sparepære. Derfor udfases den klassiske glødepære, og fra 2013 er den forbudt i EU. Glødepæren har en varm lysfarve, og giver et blødere, mere stemningsfuldt lys end f.eks. halogenpærens stærke, koncentrerede lys. Glødepæren bør kun anvendes på steder, hvor farvegengivelsen skal være rigtig god, f.eks. over spisebordet, og kan erstattes af A-pærer.

els

e l

øv

str

øm

els

e l

øv

str

øm


tema

3. Halogenlys (energiklasse B-D (230V) Med den almindelige halogenpære sparer man kun 1/3 så meget strøm som med A-pæren. Men efter at EU har skærpet kravene til halogenpærens energiklasse, er der kommet mange forbed-rede udgaver til, så de bedste halogenpærer nu er 50-75% mere energieffektive end glødepæren. Mange halogener har dog sta-dig kort levetid. De mest højeffektive, energibesparende halogenpærer er typer med betegnelsen Energy Saver, ES, IRC, IR, ECO og MASTER. De energieffektive er dog dyrere end den almindelige halogentype, der oftest anvendes. Halogenpæren fås i dag i et række former og med både stiftsokkel og almindelig sokkel, der umiddelbart kan erstatte glødepæren. Halogenpærer fås som reflektorpærer, der sender lyset fremad, alm. halogen i pæreform, stifthalogener til spots og rørformede. Nogle kræver transformer. Halogenlyset tænder øjeblikkeligt, og gengiver farver rigtig godt. Denne type pære kan også lysdæmpes, og egner sig bl.a. godt til lampen over spisebordet, i læselampen og over spejlet. Ønsker du et spotagtigt lys på f.eks. et maleri er en halogen el. lysdiode også velegnet.

3. Halogenit (energiklasse B-D, 230V)Pæri halogeni nalinginnaasoq A-pærip sipaarsin-naasaasa pingajorarterutaannai sipaartarpai. EU-mili sukaterisoqarneratigut pærit halogenit pærinut aamaartulinnut sanilliullugit 59-75%imik sipaarutaa-sinnaasut pisiassaalereerput. Halogenit aseruja-suupput. Halogenit sipaarutaanerusartut tassaapput Energy Saver, ES, IRC, IR, ECO og MASTER. Taakkua halogeninik nalinginnaasunit akisunerupput. Ilaat transformereqartarput. Halogenit sakkukillisaatilerne-qarsinnaapput nerisarfimmilu qullissaqqillutik, atuffa-tigiuminartuupput tarrarsuutillu qulaaniitissallugit tul-luuttuullutik. Qalipagaq qullilerusukkukku halogen lys-diodeluunniit tulluuttuupput.

els

e l

øv

str

øm

els

e l

øv

str

øm

els

e l

øv

str

øm


sammisaq

5. Lysstofrørit (energiklasse A-B) Lysstofrørit aammalu kompaktlysstofrørit sivisuumik pigine-qarsinnaasarput, qullernullu akikinnerpaanut ilaallutik. Lys-stofrørit isumikkut ikkuffillit akunnerni 12-20.000ini ikumasin-naapput. Kompaktlysstofrørit ruujoreeqqatut ittunik peqinga-sunillu pæreqarput, ikkuffialli kaavitillugu ikkuttagaanani qi-pillugu ikkuffissaanut ikkuttagaallutik. Taakkua akunnerni 8-15.000ini ikumasinnaasarput. Lysstofrørit assigiinngitsut sakkortussutsillu assigiinngitsut pissarsiarineqarsinnaapput. Igafimmi skaaviit ataannut ikkuk kaanni imaluunnit allaffigisartakkap qulaanut, qaama-neq pitsaasoq pissarsiarineqarsinnaasarpoq. Lysstofrørit, soorlu 5-pulverrøritut pissarsiarigaanni, qaamaneq pitsa-aneq pineqarsinnaavoq, naak lysstofrøreqataanniit 20%imik sakkukinnerugaluartut. Tassa qaamaneq allannguinngitsoq atorneqarsinnaagami.Pærit allat europamiut ”Naasuutaannik” ilisarnarsigaasar-put, tassa tamatigut A-tut pitsaassusilimmik qaamaneqarta-ramik.

5. Lysstofrør (energiklasse A-B) Lysstofrør og kompaktlysstofrør hører til blandt de mest energieffektive lyskilder. De har en lang levetid, og er nog-le af de billigste lyskilder i drift. Lysstofrørene, der er aflan-ge med sokkel i begge ender af røret, har en levetid på 12-20.000 timer. Kompaktlysstofrør er lyskilder med bukkede rør, som ligner sparepærer, men med stiftsokkel i stedet for skruesokkel - her er levetiden typisk 8-15.000 timer. Lysstofrørene fås i mange forskellige udformninger og watt. Monterer man lysstofrør under overskabene i køkkenet eller ovenover arbejdsbordet, får man ofte et fint arbejdslys. Lys-stofrørene findes i flere udgaver, hvoraf nogle - f.eks. 5-pul-verrør - har en meget god farvegengivelse, men giver ca. 20% mindre lys end andre lysstofrør. Det kan anvendes til opgaver, hvor neutralt lys er velegnet. Lysets farvegengivel-se afhænger af pulveret på indersiden af lysrøret. 1-pulver udgaven er billigst i indkøb, men dyrest i drift og med lavere effektivitet. Nogle lyskilder er mærket med det europæiske ”Blomsten”, der betyder at lyskilden lever op til de fælleseuropæiske krav til bl.a. energieffektivitet, levetid og farveegenskaber, der for de fleste lyskilder er energiklasse A.

4. Lysdioderit (energiklasse A) Qulliit taakkua aamma taaguutigaat LED, atuinikitsuaraap-put, pærimut aamaartulimmut sanilliullugit 90 %imik sar-fatunnginnerullutik. Halogeninut A-pærinullu aamma na-leqqiullutik atuinikinnerupput. Erngerlutik ikittarput aseru-jaatsuullutillu, 50.000 timenik ikumasinnaassuseqaramik. Lysdioder sammivimmut ataasiinnarmut qinngortarput, ini-mik qaammartitsinissaannut tulluuppallaaratik qulleeqqa-nut tulluunnerupput. LED issittumi atorneqarsinnaavoq taa maattumik silami qullernut aalasunillu malussarnissa-mut atussallugit tulluuttuupput. Dioderit qinngorneri qali-paataalu assigiinngeqaat. Kisianni lysdiodet kissalaartu-mik qaqortumik qaamanillit, sakkortussuseq 2.700 kelvin tikillugu pissarsiarineqarsinnaapput, tassa pærit aamaar-tutulli qaamaneqartut. LED nalinginnaasumik ikkuffilittut skaavinnulluunniit qullinngortillugit pissarsiarineqarsin-naapput.

4. Lysdioder (energiklasse A) Denne lyskilde kaldes også for LED, og er en af det relativ nye, energieffektive lyskilder på markedet. Her får man en energibesparelse på op til 90% i forhold til glødepæren. Sammenlignet med halogenpærer og A-pærer, er diodelys også meget energieffektivt. LED-pæren tænder med det samme, og har en meget lang levetid - op til 50.000 timer. Lysdioder lyser i én retning, og egner sig primært til lam-per frem for rumbelysning. LED tåler også kulde godt. Bl.a. derfor er dioderne godt egnede til udendørslamper og be-vægelsessensorer. Diodernes lysudsendelse, farvetem-peratur og evne til at gengive farver varierer dog meget. Mange dioder udsender et meget hvidt lys, der tende-rer det blålige. Men man kan også få lysdioder med varm hvid, hvor farvetemperaturen er ned til 2.700 kelvin, lig glø-depærens farvetemperatur. LED fås både med sokler som glødepæren og til indbygning i lamper under f.eks. skabe.

els

e l

øv

str

øm


tema

Førstehjælp - redder liv. Kan du førstehjælp?

Har din arbejdsplads afholdt kursus i førstehjælp?

KRK tilbyder kurser i førstehjælp skræddersyet til arbejdspladsens behov.

KRK garanterer at undervisningen lever op til internationale standarder for førstehjælp.

Læs mere på www.krk.gl/førstehjælp

Ring på 32 18 00 eller skriv til [email protected] for et uforpligtende tilbud

Ikiueqqaarneq – Inunnik annaassisarpoq. Ikiueqqaarsinnaavit?

Illit suliffeqarfiit ikiueqqaarnermik pikkorissartitsinermik ingerlatsinikuuisi?

KRK suliffeqarfiit pisariaqartitaat aallaavigalugu ikiueqqaarnermik

pikkorissartitsinissamik neqerooruteqarpoq.

KRK-p nunarsuarmi ikiueqqaarnermut pikkorissartitsisarnernut

pitsaassutsip tunniunnissaa qulakkiissavaa.

Paasisaqarnerorusukkuit www.krk.gl/ikiueqqaarneq takujuk.

32 18 00-mut sianerit [email protected] –luunnit

allaffigalugu pituttuinertaqanngitsumik neqeroorummik piniarit.

Nammineq kajumissutsiminik sulisoq / Frivilligt arbejdeKRK nammineq kajumissutsiminnik sulerusuttunik atorfissaqartitsiuaannarpoq.

Nammineq kajumissutsit atorlugu, suleqataarusukkuit, illoqarfinni immikkoortoqarfik oqarasuaammut uunga saaffigisinnaavat:

Qaqortoq: 492248 Nuuk: 550418 Maniitsoq: 585548 Ilulissat:543758 Sisimiut: 264433

KRK har altid brug for flere frivillige.Vil du være frivillig i Kalaallit Røde Korsiat kan du kontakte din lokalafdeling


sammisaq

Af oLE PETEr LENNErT PETErSEN

Måske tænker du slet ikke over det, men ved at sætte lidt fokus på vores ”usynlige” forbrug af elektricitet kan vi faktisk spare en del penge, for vi kan meget nemt måle vores elforbrug.

- F.eks. bruger gamle køleskabe og frysere langt mere elektricitet end nye. Og pumper på gamle oliefyre bru-ger langt mere strøm end nye moderne pumper. Og så er der tv-apparater, videomaskiner, spillekonsoller, ra-dioer og lade-apparater der også bruger meget strøm selvom de er slukkede, siger driftschef hos Nukissiorfiit Sisimiut, Jan Zachariassen.

ALLATToq oLE PETEr LENNErT PETErSEN

Immaqa eqqarsaatigineq ajorpat, kisianni innaallagiaq ”takusinnaanngisatsinnik” atortagarput iliuuseqarnitsi-gut sipaarfigisinnaavarput, innaallagiarmi ”takuneqar sin-naanngitsumik” atorneqartartoq ajornanngitsunnguamik naatsorsorneqarsinnaavoq.

- Assersuutigalugu nillataartitsivik qerititsivillu nutaan-ngitsuusimagunik innaallagissamik atuinerusarput, ingam mik qerititsivik. Aamma kissarsuutit pumpii nutaan-ngitsut, nutaaliaasunit innaallagiartornerusarput. Aam-ma tv, video, spillerutit assigiinngitsut, radio, ingammillu immiissutit tassaapput atunngikkaluarlutik innaallagia-

Beregn dit ”usynlige” el-forbrug

Innaallagiaq atukkat ”takuneqarsinnaanngitsoq”

naatsorsoruk

ole

Pl

Pe

ter

se

Nsammisaq


tema

Men man kan også lave en meget nem beregning og se hvor meget man bruger af den ”usynlig” elforbrug.

- Hvis man er flere i hjemmet, kan man lave en aftale om, at den sidste person der går i seng aflæser elmå-leren og skriver det ned, og den første der står op om morgenen gør det samme, foreslår Jan Zachariassen.

Så skal der bare regnes ud. Det målte elforbrug i den periode, divideres med det antal timer der er gået mellem aflæsningerne. Det tal ganges så med 24, og derved kan man så se det ”usynlige” elforbrug.

mik atuinerusartut, Nukissiorfiit Sisimiuni ingerlatsinermut pisortaa Jan Zachariassen oqarpoq.

Innaallagiarli ”takusinnaanngisamik” atorneqartartoq ajor-nanngitsunnguamik naatsorsorneqarsinnaavoq.

- Angerlarsimaffimmi arlaliugaanni isumaqatigiissutigineqar-sinnaavoq, kingulliulluni innalersup illup / ineqarfiup innaal-lagissamut uuttuuteqarfiata kisitsisai allassagai, aammalu ullaakkut siulliulluni makittup uuttuutip kisitsisai aamma al-lassagai, Jan Zachariassen siunnersuuteqarpoq.

Taava naatsorsuinissaq tullinnguutissaaq. Piffissami naat-sorsuiffiusumi innaallagiap atorneqartup akunneri divide-rerneqassapput, kisitsillu pissarsiarineqartoq 24-mik ga-ngerneqassaaq, taamaalillutillu innaallagiaq ”takusinnaan-ngisamik” atorneqartartoq qanoq annertutiginersoq paasi-neqarsinnaalissaaq.

Nu

kis

sio

rFi

it

Jan assersuusiorpoq:Unnukkut nal. Aqqanermut uuttuutip kisitsisitai 1254,25-miipput

Ullaakkut nal. arfineq marlunut uuttuutip kisitsisitai 1255,45-miilersimapput

Tassa imaappoq: Akunnerit arfineq pingasut ingerlaneranni 1,2 kw atorneqarsimavoq, tassa akunnermut 0,15 kw (1,2/8)

Taamaalilluni ullup unnuallu kaajallannerani innaallagiaq ”takusinnaanngisarput” 3,6 kw atorneqartarpoq (24 x 0,15).

Tassa imaappoq; innaallagiap illumi atorneqartup pingajo-rar terutaa ”takusinnaanngilarput”, taamaattorli innaall a gi aq atortagarput pillugu misissuilluarnerunikkut ani ngaa sa nik sipaaruteqarsinnaavugut.

Jan tager et eksempel: Kl. 23:00 aflæses måleren til 1254,25

Kl. 07:00 næste morgen aflæses måle-ren til 1255,45

D.v.s., på 8 timer er der brugt 1,2 kw, det svarer til 1,2 / 8 = 0,15 kw pr time.

Det betyder, at på et helt døgn er det usynlige forbrug 24 x 0,15 = 3,6 kW.

Det svarer til ca. 1/3 af huset samle-de elforbrug, så der kan sagtens være penge at spare, hvis vi sætter lidt fokus på det ”usynlige” el-forbrug.

Jan Zachariassen, Ingerlatsinermut pisortaq Driftschef, Nukissiorfiit Sisimiut.

Ilisimaviuk …… errorsivik / erruivik innaallagisserisumit akuerisaasumit ikkunneqassammat.

Vidste du ...… at op-/vaskemaskine og tørretumbler SKAL installeres af autoriseret håndværker.


sammisaq

Sipaarutissatut siunnersuutitsialaat

Nukissiorfiit nittartagaa misissuataaraanni innaallagissamik

atuilluarnissamik siunnersuutitsialaat atuarneqarsinnaasut

ilagaat. Siunnersuutit tamakku ulluinnarni angerlarsimaffitsinni

atortakkatsinnut tunngassuteqarput, ullullu tamarluinnangajaasa

attuumassuteqarfigisarpagut.

Gode spareforslag

Kigger man nærmere på Nukissiorfiit’s

hjemmeside, findes der bl.a. gode spareforslag.

Disse forslag handler stort se om de ting vi

bruger i vores hverdag, og næsten hverdag

berører vi disse ting.

Nillataartitsiviup aamma qerititsiviup nillissusiatNillataartitsiviup nillissusissaanut innersuussutaavoq 5° C taavalu qerititsivimmut -18° C. Nillataartitsiviit qerititsiviil-luunniit taakkunannga sakkukinnerusumik nillissuseqartik-kukkit maluginiassavat innaallagissamik atuinerusarmata.

Temperatur i køleskab og fryserDen anbefalede temperatur er 5° C for køleskabe og -18° C for frysere. Hvis du indstiller dit køleskab og din fryser til lavere temperaturer, skal du være opmærksom på, at du får et betydeligt højere elforbrug. Gamle modeller bruger tit meget mere el end nye.

QerititsineqQerititsiviit ilarpassui immikkut atortulersu-gaapput qerititassat amerlanerussappata ni-kisinneqarsinnaasumik. Eqqaamallugu, qeriti-tat amerlasuut peerneqarsimatillugit nikisit-takkap taassuma unitsinnissaa, unitsinngik-kaannimi qerititsivik ataavartumik sakkortu-nerusumik qerititsissaaq.

IndfrysningMange frysere har en særlig funktion til ind-frysning af større portioner. Husk at afbryde indfrysningsfunktionen efter brug, da fryse-ren ellers vil indfryse konstant.

Qerisut nillataartitsivimmi aassertakkitIsumassarsiatsialaavoq qerisut nillataartit-sivimmi aasserneqartarnissaat. Tassani as-siiineq sivisunerusaraluarpoq, paarlattuanilli nerisassiassaq pitsaanerulersissavat innaal-lagiamullu sipaarlutit. Maluginiassavat, ne-risassiat qerisut, aassersimasunut sanilliul-lutik sivisunerusumik uukkiartorneqartarma-ta, taamalu nukimmik atuinerusarlutik.

Tø frostvarer op i køleskabetDet er altid en god idé at tø frostvarer op i køleskabet. Det tager ganske vist lidt læn-gere tid, men du forbedrer varens kvalitet og sparer el. Vær opmærksom på, at frosne madvarer kræver meget længere tilbered-ningstid end optøede madvarer, og dermed mere energi.

Kissarsuutip (ovn) kissarnera atorluarukKissasseeqqaartarneq atorunnaaruk. Nerisas-siariniakkat ikigukku kissarsuut aatsaat ikitta-ruk, taamaalillutit nukissaq piffissarlu sipaas-savat. Nerisassap naammassinissaa 5 – 15-nik sioqqullugu kissarsuut qamittaruk. Nerisassanik kissanneqartussanik assigiinngitsunik kissar-suut ataatsikkut immertaruk. Nerisassat ataat-sikkoortinneqarunik mamaat allanut sunniute-qarnavianngilaq.

Brug ovnens varme effektivtDrop forvarmen. Varm ovnen og maden op på samme tid, så udnytter du energien bedst og sparer tid. Udnyt eftervarmen. Sluk for ovnen 5-15 minutter, før maden er færdig. Fyld ovnen op med flere forskellige retter på samme tid. Forskellige retter afgiver ikke smag til hinanden.

Paasisaqarfik Kilde:

Nukissiorfiit

ole

Pl

Pe

ter

se

N

ole

Pl

Pe

ter

se

N

ole

Pl

Pe

ter

se

N

ole

Pl

Pe

ter

se

N


tema

Atortorissaarutinik pisineqAtortorissaarutinik pisissaguit, soorlu nillataartitsivik, qerititsivik assigisaallu, misissuilluaqqaarina. Qerititsivik imal. nillataartit-sivik nukimmik atuinikitsoq toqqaruk, taamaattoq nalunaaqut-sersimasarpoq A+ imaluunniit A++.Kissarsuummik pisiguit igat siatsiviillu pigisatit misissortakkit. Igap naqqa equngalersimappat singarneqalersimappalluunniit, sakkortunerusumik kissaasariaqassaatit, taamaalillutillu innaal-lagiaq annerusoq atortoorlugu.Maskiinamik erruivimmik pisileruit siullermik aalajangertariaqar-pat maskiina qanoq angitigisoq pisiarerusunnerlugu. Maskii-nat assigiinngiiaartunik imaqqortussuseqartarput, soorlu 4, 6, 8, 12 aamma 14-nik ilioraavillik qinigassaallutik. 12-nik ilioraavi-lik nalinginnaasuunerpaavoq. Nukimmik imermillu atuisarnera angis susialu najoqqutaralugu pitsaasuuvoq, mikisumiit arlaleri-aammik pitsaanerulluni. A-model qineruk, tassaavormi nukissa-mik imermillu atuinikinnerpaasartoq. Maskiina nerisarfimmi sukujuusivimmiluunniit inissisimassappat, pingaaruteqarpoq sapinngisamik nipiliorpallaannginnissaa.

Køb af køleskab og lign.Skal du ud at købe nyt køleskab eller ny fryser, så vælg lavenergi-modeller med energimærke A+ eller A++. Hvis du køber et komfur, vælg en lavenergimodel med energi-mærke A. Vær kritisk med dine potter og pander Hvis grydens bund er skæv eller bulet, skal du skrue højere op for at få varme nok, og så bruger du mere strøm.Når du køber en opvaskemaskine, skal du først beslutte, hvor stor opvaskemaskinen skal være. Maskinerne kan rumme service fra 4, 6, 8, 12 til 14 kuverter. Det mest almindelige er 12 kuverter. Det er både energi- og vandmæssigt set bedst at vaske en gang med en stor maskine, end flere gange med en lille maskine. Vælg en A-model der har det laveste energi- og vandforbrug. Skal ma-skinen anvendes i et spisekøkken eller alrum, er det vigtigt at støjniveauet er så lavt som muligt.

Nerisassat annikitsutKissaagasuaat (mikrobølgeovn) imaluunniit kissarsuuteeraq (miniovn) nerisas-sanut annertunngitsunut kissanneqartussanut atortaruk. Annertunngitsunik ne risassioruit (inunnut pingasunut-sisamanut) – igamut kissaavimmut (koge-plade) taarsiullugu kissaagasuaat atortarukku piffissamik innaallagiamillu atuinikinnerussaatit. Kissarsuummut (ovn) taarsiullugu kissaagasuaat atorta-rukku piffissarujussuaq innaallagiarujussuarlu sipaassavatit.

Små portionerBrug mikrobølgeovn eller miniovn til at opvarme eller tilberede små portio-ner. Bruger du mikrobølgeovnen frem for kogepladen, sparer du en hel del tid og bruger mindre strøm. Bruger du mikrobølgeovnen frem for den almindelige ovn, sparer du meget tid og meget strøm - forudsat at du tilbereder små porti-oner (til 3-4 personer).

ole

Pl

Pe

ter

se

No

le P

l P

ete

rs

eN

ole

Pl

Pe

ter

se

N


sammisaq

Igamut kissarsuutip (kogeplade) kissarnera atorluarukImeq 1-3 dl naammappoq. Igap ammanera sakkortuumik aalar-pat, matulluaruk kissarneralu sakkukillillugu. Aamma pastat imi-lilaannguarlugit iga matullugu qalaassinnaavatit (iga portusooq atoruk). Pastat 100 gr.-imik oqimaassuseqarpata imeq 3 dl naam-massinnaavoq. Kissarneq atorluaruk – qalaatap naammassinissaa 2-5 min.-imik sioqqullugu igamut kissaavik (kogeplade) qamiguk.

Brug kogepladens varme effektivt1-3 dl vand er nok. Læg låg på og skru helt ned, når det damper kraftigt ved låget. Også pasta kan du koge med lidt vand og låg på gryden (brug en høj gryde). Du kan nøjes med at bruge 3 dl vand pr. 100 gr. pasta. Udnyt eftervarmen - sluk for kogepladen to til fem minutter, før maden er færdig.

Kandi nillornaveeqqut atorukKaffi naammassiniariarpat kaffimaskiinap kissassimaarfianiitiin-narnagu kandimut nillornaveeqqutilimmut kuiuk. Akunneq ataa-seq kissassimaarfmmiitiinnarneqaruni innaallagiaq atorneqartoq 1 literimik kaffiliornertut naleqassaaq.

Brug termokandeHæld kaffen på termokande, så snart den er færdigbrygget i ste-det for at holde den varm på kaffemaskinens indbyggede varme-plade. Står kaffen en time på varmepladen, bruges der lige så meget el som ved brygning af en liter kaffe.

Aalamut milluaasoq sakkukilliukNerisassiat tikkat igaffimmiit ingalassimaartinniarlugu sa-pinngisamik kissarsuutip aalamut milluaasua sakkukinner-paamiitiguk. Milluaasoq sakkortunerpaamiitinneqaraa ngami, sakkukinnerpaamiitinneranut sanilliullugu innaallagiamik marloriaatingajammik innaallagiartornerusarpoq.

Skru ned for emhættenIndstil emhætten til det lavest mulige trin, der kan holde madosen ude af køkkenet. En emhætte bruger ca. halvanden gange mere el på højeste trin i forhold til på laveste trin.

Eqqaamajuk milluaasup filteria salittassagakkuEqqaamasaruk aalamut milluaasup orsumut filteria qaammammut ataasiarlugu salittassagakku. Filteri annerusumik minnerusumil-luunniit milikarsimagaangami milluaasoq sakkortunerusumik inger-latittariaqalersarpoq, tamatumalu nassatarisarpaa innaallagiamik atuinerulerneq.

Rens fedtfiltret i emhættenHusk at rense fedtfiltret i emhætten ca. en gang om måneden. Når filtret er mere eller mindre stoppet, skal emhætten køre på et højere trin for at opnå samme virkning, og det øger elforbruget.

ole

Pl

Pe

ter

se

N

ole

Pl

Pe

ter

se

N

ole

Pl

Pe

ter

se

N

ole

Pl

Pe

ter

se

N


tema

Kaffimaskiina aamma qalattuliuut atortakkitKaffimaskiina aamma qalattuliuut ”sipaarute-qarfigissallugit” pitsaasuupput. Innaallagiaq atortagaat kissarsuutip atorneranut sanilli-ullugu appasinnerujussuuvoq. Qalattuliuutip imermut uuttortaataa najoqqutariinnarlugu imeq atugassat kisiat qalatittaruk.

Brug kaffemaskine og elkedelKaffemaskinen og elkedlen er gode “spareap-parater”. De bruger kun den halve mængde el i forhold til at bruge komfuret. Brug elkedlens vandstandsmåler, så du kun koger lige så me-get vand, du har brug for.

Nerisassiat tikkat siaruaat sin-nagu milluaasoq aallartigukAalamik milluaasup iluaqusiinera pitsaaner-paasarpoq, nerisassiat tikkat siaruaatilersin-nagu milluaasoq ikillugu, aammalu igaffiup matua init arlaannut atasoq ammatiinnarlugu. Taamaalilluni silaannaq tassanngaanniit noqin-neqassaaq, nerisassiallu tikkat siaruaatissan-ngilaq.

Start emhætten inden det oserDen bedste virkning af emhætten får man ved at starte den, inden maden begynder at ose og lade en dør fra køkkenet stå åben til et af bo-ligens andre rum. Så trækkes luften derfra, så madosen ikke breder sig.

Baaliami erruisaritAssaannarmik erruisaruit taava baalia atortaruk. Baalia atornagu imerlu kuutserusaaginnarlugu erruisaruit imeq annertuallaarujussuartoq atus-savat.

Vask op i en baljeVasker du op i hånden, så brug en balje. Du bru-ger langt mere vand, hvis du vasker op, når van-det bare løber uden brug af balje.

Saliigaangavit baalia atortarukNaatitanik imaluunniit puuguttanik, savinnik as-sigisaannillu siulillugit saliigaangavit baalia ator-taruk. Baalia atornagu saliisaruit tassuuguinnaq imeq 10 – 15 literi atulussinnarsinnaavat.

Brug en balje når du skyllerBrug en balje når du skyller grøntsager eller ser-vice. Du kan let bruge mellem 10 og 15 liter vand, når du skyller snavsede tallerkener og bestik af uden brug af balje.

Maskiina immerluarukMaskiina erruivik atulersinnagu errugassanik immerluaqqaaruk. Errugassat ikittunnguup pata amerlappataluunniit nukissaq assi giimmik maskinap atortarpaa. Taava programiatigut aalajangerlugu sivikinnerpaamik kissarpianngitsumillu erruisussanngortiguk. Nukissamik sipaarfiusarpoq.

Fyld maskinenFyld opvaskemaskinen helt op, inden du sætter den i gang. En lille opvask sluger stort set lige så meget energi som en stor. Vælg desuden det kortest mulige program og den lavest mulige temperatur, hvor opvasken bliver ren. Det sparer energi.

Maskiina saliisigukMaskiina erruisinniarukku saviit assigisaallu siulillugit saleqqaarnissaat pisariaqanngilaq, nerisammi sinnikui peerukkit naammappoq. Maskiina siuliisittussanngorlugu programiati-gut inissiguk. Errugassat ingerlaannaq maskii-namut ilisakkit. Eqqaamallugu matua matussa-gakku, aamma aatsaat aqaguani aatsaat errus-sagaluarpataluunniit. Taamaalillutit puuguttat, saviit assigisaallu isugutattumiitissavatit, erro-ruminarnerutillugillu.

Lad maskinen skylleDet er ikke nødvendigt at skylle servicet af, før du sætter det i opvaskemaskinen. Det er nok at fjerne madresterne. Brug maskinens skyllepro-gram, hvis der skal skylles af. Sæt straks opva-sken i maskinen. Husk at lukke lågen, også selv om du ikke skal starte opvaskemaskinen før næste dag. På denne måde holder du servicet fugtigt, så er det lettere at vaske rent.

ole

Pl

Pe

ter

se

N

ole

Pl

Pe

ter

se

N

ole

Pl

Pe

ter

se

N

ole

Pl

Pe

ter

se

N


Isugutaap suna malitsigisinnaavaa?Isugutak – soorlu oqaatigineqartoq – pilersarpoq silaannaap kissartup suulluunniit qaava nillertoq aporaangagu. Tamanna piaartumik piler-sarpoq, inuppassuit inimi kiassarneqartumi katersuukkaangata, aam-ma / imaluunniit sila issikkaangat. Aammattaaq unnuakkut ullaakkullu isugutserajuttarpoq, pingaartumik apriilimi septembarimilu. Ukiup taa-maalinerani najukkat isugutsertarpat, tamanna pissusissamisuuginnar-poq. Silaannarissaanikkut peersinnaavoq, ernumasiariaqanngilatillu.

Isugutalli annertuneruppat qisuariartariaqassaatit. Igalaat ilulittuarsi-mappata, imaluunniit ima sualutsigippat, igalaat saavi immattarlutik. Ta-massuma malunnaatigaa, illup iluani silaannaq aalaqarpallaartoq, si-laannarissarneqanngitsoq. Tamanna tamanut tunngatillugu illup ilua-nik silaannalutsitissaaq, igalaallu ilulinnerata igalaat saavi ikkussiviilu qisuusut isugutsersinnaavaa, oquk pilersillugu ajornerusumillu asiutit-silluni.

Taamaattumik igalaat iluisa isugutsertarnerisa isumaliortissagaluar-paatsit, illup iluata silaannarissartarnera pitsaanerulissanersoq.

Una allakkiaq illunik piginnittut ilisimasanik katersuiffiannit bolius.dk-mit tiguneqarpoq.Kalaallisuunngortitsisoq: Else Løvstrøm

Isugutak aalarlu qanoq pinngortarpat?Isugutak aamma aalaq pilersarput silaannaap kissartup suul-luunniit qaava nillertoq aporaangagu. Silaannaap kissartup suul-luunniit, soorlu igalassap, qaava nillertoq aporaangagu, silaan-naq nillortarpoq taavalu isugutak, silaannarmi kissartumiittoq, igalassap nillertup qaavani aalanngortarluni.

Isugutak igalassani pinngorajuttarpoq, qaavi nillertuusarmata. Aammattaaq isugutak igalassani ersarissuusarluni, taamaat-tumillu malugineqarnerusarluni. Aamma iigaq nillertoq isugut-sertarpoq, taamatulli ersaritsiginngitsumik.

Isugutak annikillisin-niarlugu suut iliuuserisinnaavigit?Isugutak millisissinnaavat pissutaa-ga juttut marluk allanngortinnerisigut:

1. Silaannarissaanikkut inimi silaannaap isugutaa millisiguk

2. Igalaanik toqqaagit, annerusumik nillorneq ajortunik

Silaannaap isugutaanik millisitsineq Inini isugutseriffiusuni silaannarissaasarneq immik-kut pingaartuuvoq. Tassaagajupput igaffik uffarfillu kiisalu kiileri errorsisarfillu, atisanik manisiviusoq.

Inuit aamma kiammik isugutammillu pilersitsisuusar-put, tamanna pingaartumik ersarittarpoq, inuppas-suit inimi katersuussimagaangata. Kisianni aam-ma ineeqqani sinittarfinnilu, nal. akunnerpassuarni najortakkatsinni, aammalu silaannaap uninngaan-narfigisaani, silannarissaanissaq pisariaqartarpoq.

Ilaqutariit tassaasut inersimasut marluk aamma meeqqat marluk, ullup unnuallu ingerlanerani imer-mik 12 literit miss. pilersitsisarput. Erngup taassuma affaata missaa ammikkut anersaartornermilu kata-garneqartarpoq. Taamaattumik silaannarissaanis-saq pingaaruteqarpoq.

Ilisimaviuk ...… unioqqutitsilluni qimmeqarneq qitsuuteqar-

nerlu attartornermik isumaqatigiissutit atorun-

naarsinneqarnerinik malitseqarsinnaasoq.

Vidste du ...… at ulovligt katte- og hundehold vil kunne

medføre ophævelse af din lejeaftale.

Ilisimaviuk …… Namminersorlutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni

attartortittakkani attartortitsisoq akuersissuteqartinnagu

uumasuuteqaqqusaanngitsoq.

Vidste du ...… at det ikke er tilladt at holde husdyr uden udlejers skriftlige

tilladelse i Selvstyrets og kommunernes udlejningsejendomme.

illup iluata silaannaae

lse

lø

vs

trø

m

els

e l

øv

str

øm


Hvad kan dug medføre?Dug opstår som nævnt, når varm luft møder kolde overflader. Den situation opstår hurtigt, når mange mennesker er samlet i et opvarmet rum, og/eller det er koldt udenfor. Desuden dannes der nemt dug i natte- og morgenti-merne, specielt i april og september. Har du dug i din bolig på de tidspunk-ter, er det meget naturligt. Det kan ventileres væk med udluftning, og du be-høver derfor ikke bekymre dig yderligere.

Er duggen derimod mere omfattende, bør du reagere. Hvis der mere eller mindre konstant er dug på indersiden af vinduerne, eller der er så meget, at det lægger sig som vand på rammen. Det kan være et tegn på, at indeluften har for høj luftfugtighed, og at der mangler ventilation. Det kan give et gene-relt dårligt indeklima, og dug på ruden kan gøre vinduesrammer og sprosser af træ våde, så der dannes skimmelsvamp og i værste fald rådskader.

Meget dug på indersiden af vinduerne bør derfor få dig til at overveje, om der er noget, du kan gøre for at forbedre ventilationen i dit hus.

Denne skrivelse har vi hentet fra boligejernes videnscenter bolius.dk

Hvad kan du gøre for at minimere dug? Du kan reducere dug ved at ændre på de 2 typiske årsager:

1. Nedsæt luftfugtigheden i rummet ved at lufte ud.

2. Vælg vinduer, som ikke i så høj grad bliver kolde.

Minimer luftfugtigheden Ventilation er særlig vigtig i de rum, hvor der produceres meget fugt. Det er typisk i køkken og badeværelse samt kælder og bryggers, hvor der tørres tøj.

Mennesker producerer også en del varme og fugt, det ses især, når mange mennesker er samlet i et rum. Men også i værelser og sove-rum, hvor vi opholder os mange timer, og hvor luften kan være lidt stillestående, er der brug for ventilation.

En familie på 2 voksne og 2 børn danner ca. 12 liter væske i døgnet. Omkring halvdelen af dette væsketab sker gennem huden og udån-dingsluften. Derfor er ventilation meget vigtig.

Hvordan opstår dug og kondens?Dug og kondens opstår, når varm, fugtig luft rammer kolde overflader. Når varm luft med relativ høj luftfugtighed kom-mer i kontakt med kolde overflader, fx en rude, nedkøles luf-ten og den fugt, der er i den varme luft, kondenserer på den kolde overflade.

Dug dannes ofte på ruder, da de er en kold overflade. Des-uden ses dug meget tydeligt på ruder, og man lægger der-

for mere mærke til det. Der dannes også dug på en kold væg, det er bare ikke nær så synligt.

Dug dannes ofte på ruder, da de er en kold overflade. Des-uden ses dug meget tydeligt på ruder, og man lægger der-for mere mærke til det. Der dannes også dug på en kold væg, det er bare ikke nær så synligt.

indeklima

els

e l

øv

str

øm


ilisarititsineq

Af ELSE LøVSTrøm

Ane-Birgithe taler engageret med en håndværksmester, og man kan mærke, at der er respekt om den lille kvinde. En mester sidder overfor hende i kedeldragt og kasket, og der er ingen tvivl om, at det er håndværkeren, der taler med en INI inspektør.

- Skal du nu igen på ferie, når nu vi lige har haft juleferie? Spørger håndværkeren med ærgrelse i stemmen.

Og man forstår ham godt, fordi Ane-Birgithe Pedersen er en meget kompetent medarbejder. Selv om hun er eneste kvinde blandt mange mænd, er det hende, der ved meget, om ikke mest, om konstruktioner, skimmelsvamp og mål-sætninger blandt teknikerne i drift- og ejendomsservice.

Vi befinder os nemlig blandt teknikerne, der arbejder som inspektører, og Ane-Birgithe befinder sig netop der, fordi hun er uddannet arktisk ingeniør.

Der kommer mange situationer, hvor de andre inspektører kommer til hende for at få gode råd om deres sager i an-

ALLATToq ELSE LøVSTrøm

Ane-Birgithe tiguartisimalluni sanasut naalagaasa ilaan nik oqaluussaqarpoq, malunnarporlu arnaaraq taan na ataqqineqartoq. Mesteri attallaaqarlunilu teq-qi alimmik nasaqartoq sanasuusoq, INImi inspektørimik oqaluussaqartoq qiviaannarluni nalunanngilaq.

- Aamma feriaqqilereerpit uffalu juullikkunni sulin ngif-feqareerlutit? Sanasoq ugguarpaluttumik nipeqarluni ape raaq.

Paasinaqaaq, Ane-Birgithe Pedersenimi pikkorissuu-voq suliaminik ilisimannilluartoq. Anguterpassuit akor-nganni arnartatuaagaluarluni ilisimasaqaqaaq, ilami ili-si masaqarnerpaajugunarpoq sanariaatsinut tunngasu-nut, oqummut tunngasunut, anguniakkanullu tunngasu-nut, maani ingerlatsinermut inissialerinermullu immik-koortortaqarfimmi.

Teknikerimmi akornganniippugut, taakkualu inspektøri-tut sulisuupput, Ane-Birgithelu tassaniippoq arktisk inge niøritut ilinniarsimasortaalluni.

Issittup arnaaAne-Birgithe Pedersen, issittup

arnaatut inissilluni pinnernini sakkugisinnaagaluarpaa, taamaanngilarli.

Angutit suliaannik nuannarisaqarami arktisk ingeniøriuvoq.

Ane-Birgithe Pedersen, har udseendet til at kunne spille en arktisk femme fatale, men er mere en feminin drengepige, der er arktisk ingeniør

Arktisk femina

ilisaritsineqP

riv

At


portræt

dre boligafdelinger. Det kan man også godt forstå, fordi Ane-Birgithe har fået styr på boligområdet i radiofjel-det, Qapiarfiusaaq, før hun blev overflyttet til Narsar-suaq. Selv om hun er så piget, er der respekt om hendes viden og person.

- Under min uddannelse, som arktisk ingeniør, var jeg mest glad for emnerne om vedvarende energi og geolo-gi, siger Ane-Birgithe.

Hun og en anden elev fik lov at undersøge GTOs gamle forundersøgelser vedrørende et vandkraftværk imellem Qasigiannguit og Aasiaat.

- Da vi lavede vores afgangsopgave, fandt vi ud af, at GTO havde lavet forkerte udregninger, siger en selvsik-ker og meget rolig Ane-Birgithe Pedersen.

Gavnlig uddannelse

Uddannelsen som arktisk ingeniør er meget gavnlig. Vigtigheden af korrekt ventilation, viden om konstruk-tioner og betonens bæreevne, er meget gavnlige i mit daglige arbejde, siger Ane-Birgithe Pedersen og forsæt-ter:

- Hvis der er sket en vandskade, kan jeg med det sam-me forestille mig, hvor vandet er løbet hen, og hvor skaderne kan være. Det er det samme med skimmel-svamp-sager, forklarer hun.

Suleqataasut arlaleriarlutik ornittarpaat immikkoortor-taqarfimminni pisumut siunnersorneqarusullutik. Tupin-nan ngilarlu aamma tamanna. Ane-Birgithep Qapiarfi-usaami immikkoortortaqarfik ingerlalluartilernikuuvaa. Massakkullu Narsarsuarmut nuunneqarluni. Niviarsia-rar palukkaluaqaluni inuttut piginnaasamigullu ataqqi ne-qaqigami.

- Arktisk ingeniørinngorniarninni nukissiutit mingut sit-sinngitsut piujuartitsisullu, ujarassiornermullu tunnga-sut sammissallugit nuannarinerpaajuvakka, Ane-Birgithe oqarpoq.

Ilinniaqatini ataaseq peqatigalugu Qasigiannguit Aasiaal-lu akornganni erngup nukinganik nukissiorfiliornissamut GTOp misissoqqaarsimasai misissorsimavai.

- Inaarutaasumik sammisatta suliarinerani paasivarput GTO kukkusunik naatsorsuisimasoq, Ane-Birgithe eqqis-siivilluni imminullu tatigerpasilluni oqarpoq.

Ilinniagaq iluaqutaasoq

Arktisk ingeniøritut ilinniarsimaneq iluaqutaaqaaq. Akornguteqanngitsumik silaannarissarsinnaaneq, sa-naar tornermut ilisimasat, aammalumi betonip nammas-sin naasai suunersut ilisimallugit ulluinnarni sulininnut ilua qutaaqaat, Ane-Birgithe Pedersen oqarpoq nangil lu-nilu:

- Imermik ajutoortoqarsimatillugu erngerlunga takorloor-sinnaavara imeq sumut kuussimasinnaanersoq, sumi-lu akorngusiisoqarsimanersoq. Taamatorluinnaq ippoq oqum mut tunngasoqartillugu, nassuiaavoq.

els

e l

øv

str

øm

Pr

ivAt

Pr

ivAt


ilisarititsineq

Ane-Birgithe har et godt samarbejde med håndværkerne, ligesom hun har en god kontakt med lejerne, når de træn-ger til gode råd.

- Jeg er glad for at kommunikere med lejerne, håndvær-kerne og mine kolleger. Jeg bliver også glad når et projekt bliver vellykket, og hvis kunderne er glade, så er jeg og-så glad.

Ville være mekaniker

Ane-Birgithe har siden barndommen drømt om at blive mekaniker, det er nok fordi mine farbrødre er mekanike-re. Desuden har hun haft et ønske om at blive teknisk teg-ner. Men det krævede, at man først skulle have taget GU. Og dog, drømmen om at blive mekaniker slap hun aldrig rigtig.

- Mine farbrødre fortalte, at det kan være et beskidt arbej-de at være mekaniker, og de rådede mig til at tage HTX først, derfor startede jeg bare på HTX, fortæller hun.

Da hun blev færdig med HTX fik hun melding om, at hun faktisk godt kunne starte på uddannelsen, som Arktisk Ingeniør, således hoppede hun ind på den uddannelse.

Mål

Ane-Birgithe Pedersen syntes, at det er meget vigtigt at have et mål.

Ane-Birgithep sanaartukkanik suliallit atta vigil lu ar sin-naa sarpai ineqartullu siunnersorsinnaasarlugit.

- Nuannaraara ineqartunut, sanaartukkanik sulialinnut suleqatinnullu attaveqarsinnaasarnera. Suliaq naam-massilluarneqaraangat nuannaartaqaanga, sullitallu nuan naarpata nuannaartarpunga.

Mekanikerinngorusunnikuuvoq

Ane-Birgithe meeraallunili mekanikerinngorusutta ra-luarpoq, immaqa akkaaqqakkuni mekanikerioriarmata. Teknisk tegnerinngorusussimagaluarpoq, GU’qaarlunili aatsaat ilinniarneqarsinnaasoq paasigamiuk uniffigaa. Mekanikerinngornissarlu tunussimanngikkaluarpaa.

- Akkaaqqakkuma oqarfigimmannga mekanikeriuneq ipertunaqimmat, HTX’eqqaaqqullunga, taava HTX ilin-niarlugu aallartiinnarpara, oqarpoq.

HTXilu naammassigamiuk Arktisk Ingeniøritut inger-laq qissinnaasoq nalunaarfigiteriarami ilinniarlugu aal-lartissimavaa.

Anguniagaqarneq

Ane-Birgithe Pedersenip sulinermini anguniagaqarnis-saq pingaartittaqaa.

- Paaserusuttarpara sanaartukkanik suliallit akor ngan-ni INImut tunngatillugu suna ajornartorsiutaasarner-

Ilisimaviuk …

… INIp eqqaavissiai containerit TAAMAALLAAT

INIp attartortuinit atoqqusaasut.

Vidste du ...

… at INIs storskraldscontainere KUN er for INIs lejere.

Pr

ivAt

Pr

ivAt


portræt

- Jeg er altid interesseret i at vide, hvilke problemer hånd-værkerne har i forbindelse med INI. Ligeledes vil jeg og-så gerne vide, hvilke problemer INI har i forbindelse med håndværkerne.

Med hensyn til hendes ønske om altid at have et mål, me-ner hun, at det er opmuntrende og positivt, at INI har lavet teamdannelser.

- Det er rigtig godt, at INI har fået lavet teams. Det er og-så meget vigtigt, at man løbende holder møder med for-mændene, fordi der er fordele ved det, siger Ane-Birgithe Pedersen.

Jagt og sport

Ane-Birgithe Pedersen dyrker meget sport og er især glad for fodbold. Hun traver også rundt med ski, fordi hun er begyndt at dyrke langrend om vinteren. Hendes interesser stopper langt fra der.

- Jeg elsker jagt, fangst og sejllads, siger Ane-Birgithe med et mildt smil.

Man er ikke i tvivl om hun er glad for det. Men hun ønsker sig lidt mere tid.

- Jeg vil gerne opnå at få lidt mere tid til vennerne, siger 30 årige Ane-Birgithe.

Fra INI håber vi at Ane-Birgithe personligt vil få sig nogle dejlige oplevelser. Man har vel noget i sin karma konto :)

soq, killormuuanillu INImiit taakkununnga tunngatillu-gu suut ajornartorsiutaasarnersut.

Angusaqarusuttarnerminut tunngatillugu INIp suleqa-tigiiaanik pilersitsinera nuannaarutigalugulu qiimmaal-lannaraa.

- Suleqatigiiaanik INImi pilersitsiortorneq pitsaasuu-voq. Formandit ataatsimeeqatigiittarnerat aamma pi-ngaaruteqarlunilu pitsaaquteqaqaaq, Ane-Birgithe Pedersen oqarpoq.

Piniarneq timersornerlu

Ane-Birgithe Pedersen timersortaqaaq, ingammik ar-sartarluni. Ukiukkut sisoraatinik ujakkaarneq ingerlat-talersimavaa. Nuannarisaali taakkuinnaanngillat.

- Aavarneq, piniarneq angalaarnerlu nuannarisa raak-ka, Ane-Birgithe qungujulluni saamarpaseqalunilu oqarpoq.

Qularutissaanngivipporlu taakkua nuannarisarigai. Suli li piffissaqarnerorusukkaluarpoq.

- Ikinngutinnut piffissaqarnerunissaq angorusuttaralu-arpara, Ane-Birgithe 30 ukiulik oqarpoq.

INImiillu neriuinnassaagut Ane-Birgithe Peder sen inut tut aamma nuannersumik pissarsinartunillu atu-ga qarumartoq. Oqartarnerattuut tunniussatit arla le-riarlutik utertarput :)

LøSNINgeRLøSNINgeR LøSNINgeRLøSNINgeR

Ilisimaviuk …

… naammagittaallioruit,

akuerineqassappat, nal. ullorlu

allassimasussaagakkit.

Vidste du ...

… at du skal have klokkeslet

og dato med i en klage, hvis

den skal accepteres.


Teams

INI Kujalleq blev først delt op i team, og processen kan be-tegnes som vellykket. Nu følger Kommuneqarfik Sermersooq med som det næste der deles op i team. Det nye team i Kommuneqar-fik Sermersooq starter op den 1. marts, og teamene skal som i syd arbejde med bestem boligområder, som de betjener og servicerer på alle områder.

I dette nummer af ISAAVIK kan I se hvilke team der er oprettet og hvilke boligområder de skal arbejde med. Alle vores kunder og samarbejdspartnere kan dermed finde frem til deres fremtidige kontaktpersoner.

1. maj Qeqqata Kommunia

Dermed kan vi sige, at kommuneqarfik Sermersooq allerede har fået realiseret deres teamdannelser. Men Qeqqata Kommunia føl-ger godt med og kan også allerede i dette nummer meddele, hvilke team der skal arbejde for hvilke områder, på trods af at teamene først startes op med virkning fra den 1. maj. 2013.

Qaasuitsup Kommunia venter

INI skal ansætte en ny boligrådgiver i Qaasuitsup kommunia sam-tidig med at der er flere inspektørstillinger der skal bemandes. Derfor kan vil teamwork sammensætningerne først kunne realise-res i Qaasuitsup Kommunia fra starten af juni måned. Derfor vil team i norden først tages med i ISAAVIK nr. 15.

INI Kujalleq siulliulluni suleqatigiiaanngor-titerpoq, iluatsilluartumik oqaatigineqarsin-naa sumik. Massakkullu Kommuneqarfik Ser-mersoormiut suleqatigiiaanngornissamut tul linnguupput. Sermersuup kommuniarmiut martsip aallaqqaataaniit atuutilersumik sule-qatigiikkuutaarlutik aalajangersimasunik su-liaqartitilissapput, suliassat tamakkiisut taak-kununnga tunngasut isumagisalissallugit.

Sermersuup Kommuniarmiut qanoq suleqa-tigiiaassanersut matumani saqqummiuppar-put, taannalu malillugu suleqatigisartakkat atuisullu sumi najugaqarnertik aallaavigalu-gu kikkunnik attaveqartassanerlutik Isaavim-mi uani takusinnaalereerpaat.

1. maaji Qeqqata Kommunia

Sermersuup kommunea suleqatigiiaatut aal-lartilluinnalereerput, Qeqqata Kommunialu aamma majip aallaqqaataaniit malinnaalluni suleqatigiiaatut sulilissaaq, uanilu Isaavimmi aamma takuneqarsinnaalereerpoq Qeqqata kommuniani suleqatigiiaat sorliit sumiiffinnik sorlernik sullissaqassanersut.

Qaasuitsup Kommunia uatsilaaq

Qaasuitsup kommuneani ineqarnermut siun-ner sortitaartussaaneq inspektørinillu arlalin-nik atorfinitsitsisussaaneq pissutigalugu su-le qatigiiaatut suleqatigiilernissat aatsaat aasaru junip aallartinneraniit atuutilersumik sulilertussaapput, taamaattumik taakkua ISAAVIK 15imi saqqummiunneqarumaarput.

Team realiseresTeam pilersiortorneqarput


Teams

Kommunep inissiaatai - Kommunale boligerManiitsoq 7-246:Annertusoq, Illunnguit Qulaat, Niels LyngepAqq, P. Petersenip Aqq, Qaqqaralak,Ungusivik.

Kangaamiut:B-1034, B-977, B-978, B-979, B-980, B-981.Nam. Oqartuss. inissiaatai - Selvstyreboliger

Maniitsoq 37-245:Annertusoq, Esbjergip Aqq., Ivissuaateralaa,Jenseralaap Aqq., Minneralak, Niels LyngepAqq., O.Petersenip Aqq.P.Petersenip Aqq.,Qimatulivissuit, Salliarnartaq, Suusaap Aqq.,Tasersuaq, Tunoqqusaaq.

Maniitsoq / Nunaqarfiit 7-258:Kommunep inissiaatai - Kommunale boliger

Atammik:Pelikaat, B-1016, B-1135,B-1132, B-1133, B-1134,B-1279, B-1327, B-909, B-1234.

Napasoq:B-1104, B-1105,B-1106, B-1107,B-687, B-715,B-716.

Kangaamiut:B-1163, B-1164, B-1189,B-1229, B-1230, B-1384,B-207, B-508, B-514, B-736, B-906.

Sisimiut 8-285, Itilleq / Sarfannguaq 8-285,Kangerlussuaq 8-268:Kommunep inissiaatai - Kommunale boligerGerdap Aqq.,Jooruaqqap Aqq.,Jaakunnguup Aqq.,Mannarsip Aqq.,Niviarsiaq,Paarnaqutit,Qajaasat,Siimuup Aqq.( ... nangissaaq / fortsættes >>>)

INI - Qeqqata KommuniaSulisut uku najugaqarfiit makkua sullippaat / Disse medarbejdere tager sig af følgende lejemål:

Ineqarnermut siunnersortiBoligrådgiver Amalia Møller

Nakkutilliisoq / AtaqatigiissaarisoqInspektør / Teamkoordinator Knud OlesenManiitsoqSullissisoq / Paarlaasartoq Sagsbehandler / Stedfortræder Arnannguaq Isaksen, Sisimiut

Sullitanik sullissisoqKundevejleder Joelsine LarsenManiitsoq

Inissianik nakkutilliisoqEjendomsfunktionær Jonas RosingManiitsoq

Inissianik nakkutilliisoqEjendomsfunktionær Mikkel Andreassen

InissialerisoqEjendomsassistentBarselaj JakobsenManiitsoq

InissialerisoqEjendomsassistentArne Mikaelsen

Team 7.1.

Nakkutilliisoq / AtaqatigiissaarisoqInspektør / TeamkoordinatorKristine Christensen

Sullissisoq / PaarlaasartoqSagsbehandler / StedfortræderJuliane Olsen HansenSisimiut

Sullitanik sullissisoqKundevejlederTina KreutzmannKangerlussuaq

InissialerisoqEjendomsassistentFritz LangeManiitsoq

Team 7.2.( <<< ... nanginnera / fortsat)

Itilleq:B-1174, B-1175, B-1176,B-1204, B-1426, B-1437,B-1539, B-175

Sarfannguaq:B-1240, B-1241,B-1242, B-1274,B-1502, B-1541,B-872

Kangerlussuaq:B-65, Myersvej,B-1852 Qeqqa.,B-1853 Qeqqa.,B-1854 Leclair Aqq.,B-1855 Leclair Aqq.,B-1856 Leclair Aqq.,B-1946 Kyle-ip Aqq.,B-1947Kyle-ip Aqq., B-669.

Maniitsoq 30-399:Nam. Oqartuss. inissiaatai - SelvstyreboligerOle Petersenip Aqq. B-3,Ole Petersenip Aqq. 14,Iluliumaneq 9, Pelikaat 1,Illunnguit Qulaat 3,Qaqqaraluk 11,Ajoqinnguup Aqq. 7.

Sisimiut 30-399:Nam. Oqartuss. inissiaatai - SelvstyreboligerTittup Aqq. 4,Tittup Aqq. 5,Aqqusinersuaq 32,Deichmannip Aqq. 4,Deichmannip Aqq. 6Uigulukuttut 4,Eqqaavimmut 13,Sanasup Aqq. 2,Olsenip Aqq. 4,Ukalilik 18,Ukalilik 20,Berthelsenip Aqq. 12,Berthelsenip Aqq. 23,Mannarsip Aqq. 13,Mannarsip Aqq. 15,Zionip Aqq. 3.



Teams

Sisimiut 8-268:Kommunep inissiaatai - Kommunale boliger

Adammip Aqq.,Kaaleeqqap Aqq.,Narsannguaq,Qeeqi, Salliaq,Tuapannguanut,Uigulukuttut,Ujaqqerivik,Umiivitsiaq,Niviarsiaq.

Sisimiut 38-267:Nam. Oqartuss. inissiaatai - Selvstyreboliger

Aqqartarfik,Aqqusinersuaq,Chr. 28-ip Aqq.,Deichmannip Aqq.,Laarsikkut Aqq.,Paamaap Kuua,Qeeqi,Tuapannguanut,Uigulukuttut.

Nakkutilliisoq / AtaqatigiissaarisoqInspektør / TeamkoordinatorJohan Kleist-Jeremiassen

Sullissisoq / PaarlaasartoqSagsbehandler / StedfortræderNina Fleischer

Inissianik nakkutilliisoqEjendomsfunktionærKristian Jensen

Inissianik nakkutilliisoqEjendomsfunktionærArnold Absalonsen

Inissianik nakkutilliisoqEjendomsfunktionærJohannes Schmidt

Team 8.1.

Nakkutilliisoq / AtaqatigiissaarisoqInspektør / TeamkoordinatorDennis Holm Larsen

Sullissisoq / PaarlaasartoqSagsbehander / StedfortræderKristina Johansen

Sullitanik sullissisoqKundevejlederMalene Filemonsen

Inissianik nakkutilliisoqEjendomsfunktionærPeter Olsen

InissialerisoqEjendomsassistentAbel Joelsen

InissialerisoqEjendomsassistentElias Marcussen

InissialerisoqEjendomsassistentHansîgnârak’ Olsen

Team 8.2.

INI - Qeqqata KommuniaSulisut uku najugaqarfiit makkua sullippaat / Disse medarbejdere tager sig af følgende lejemål:

Saaffiginnittarfik & QullersaqarfikBoligbutik & hovedkontorMannarsip Aqq. 20Postboks 10203911 SisimiutFax: 86 57 00Ammasarfii / Åbningstider:Ataasinngornermiit tallimanngornermutMandag til fredagNal. / Kl.: 08:00 - 16:00

Saaffiginnittarfik / BoligbutikkenKuuttartoq B-1077Postboks 993912 ManiitsoqFax: 81 21 24Ammasarfii / Åbningstider:Ataasinngorneq, marlunngorneq tallimanngornerlu / Mandag, tirsag og fredagNal. / Kl.: 10:00 - 14:00* Pingasunngornermi matoqqasarpoq* Onsdag lukketSisamanngorneq / TorsdagNal. / Kl.: 10:00 - 17:00

Saaffiginnittarfik / BoligbutikkenServicecenteret, Qeqqata KommuniaBox 139 / B-5843910 KangerlussuaqAmmasarfii / Åbningstider:Ataasinngornermiit tallimanngornermutMandag til fredagNal. / Kl.: 10:00 - 14:00* Pingasunngornikkut matoqqasarpoq* Onsdag lukket

INImut apeqqutissaqaruitattavigeriannguartigut /Har du spørgsmål til INI, er du meget velkommen til at kontakte os:

E-mail: [email protected] / Telefon: 70 10 00Ataasinngornermiit tallimanngornermutMandag til fredagNal. / kl.: 08:00 – 16:00

Toqqaannartumik sianersinnaavutit /Du kan ringe direkte:Attartortakkat pillugit /Om lejeboliger:70 10 00, 11Nammineq illuutit pillugit /Om boligstøttehuse:70 10 00, 12Nuutsitsisarfik /Omstillingen:70 10 00, 13


Sullitanik sullissisoqKundevejlederDorthe Jensen



Teams

3940 Paamiut:Aqq., Aqqusinertaaq, G.Egedeip Aqq., Herlevvej, Nasiffimmut, Qipoqqaq.

3913 Tasiilaq:Mikip Aqq., Nappartsimavimmut.

3905 Nuussuaq:Avalequt 12,18 og 20, Eqalugalinnguit 2-8, Narsaviaq, Nuniaffik 3-6, Nunngarut, Nuussuaq, Nuussuaq 13-37, Ole Brandt-Ip Aqq. 2 og 6, Paarnat 10,12,13,14 og 16, Qassuserfik, Salliarnaq, Sangoriaq, Saqqaa, Sinarsua, Timerlia 50-56.

3900 Nuuk:Aqqusinersuaq, H.J.Rinksvej, Kongevej, Noorlernut, Saqqarlernut, Tuapannguit.

INI - Kommuneqarfik SermersooqSulisut uku najugaqarfiit makkua sullippaat / Disse medarbejdere tager sig af følgende lejemål:

Ineqarnermut siunnersortiBoligrådgiver Pia Fleischer-Berthelsen

Sullissisoq / SagsbehandlerAtaqatigiissaarisoq /Teamkoordinator Else Marie Albrechtsen, Paamiut

Ejendomsmester /PaarlaasartoqStedfortræderLudvig Kristoffersen, Paamiut

SullissisoqSagsbehandler Johanne NukoTasiilaq

InissialerisoqEjendomsassistentHanseraq JosefsenPaamiut

InissialerisoqEjendomsassistentPaviaaraq Petersen

EjendomsmesterApollo IgnatiussenTasiilaq

Team 5.18.Ineqarnermut siunnersortiBoligrådgiverTukummeq E. Martinsen

Ataqatigiissaarisoq / SullissisoqTeamkoordinator / SagsbehandlerFrederikke N. Ingemann

Nakkutilliisoq / PaarlaasartoqInspektør / StedfortræderNiels Thomassen

NakkutilliisoqInspektørÅge Olsen

Sullitanik sullissisoqKundevejlederMalene Petersen

EjendomsformandUvdloriaq Petersen

InissialerisoqEjendomsassistentAlibak Nathansen

Inissialerisoq EjendomsassistentHans E.Ringsted

Team 6.1.

3 ISS folk - Ekstern /avataaniit

Ineqarnermut siunnersortiBoligrådgiverTukummeq E. Martinsen

Nakkutilliisoq /AtaqatigiissaarisoqInspektør / TeamkoordinatorAne-Birgithe Pedersen

Paarlaasartoq / Sullitanik sullissisoq Stedfortræder / KundevejlederMartine Heilmann

SullissisoqSagsbehandlerNajaraq Josefsen

EjendomsformandJens Ole Geisler

InissialerisoqEjendomsassistentPoul Ravn


Team 6.2.


Teams

3905 Nuussuaq:Suloraq 5-7-9-13-15Nigerleq 45Nigerleq 66Timerlia 58Timerlia 60Kigutaarnat 27.

3900 Nuuk:Tuapannguit 1-3-5-7Rækkehusene 41-45Sanamut Aqqut 1-3Dronning Ingridsvej 14Abel Egedesvej 2Quassunnguaq 3C.P. Holbøllsvej 11Tuapannguit 28, Fjeldvej 9Niels Hammekensvej 41C.P. Holbøllsvej 6

3900 Nuuk:Lyngby-Tårbækvej: 10 Blok 34, 11 Rækkehus 45, 12 Blok 35, 13 Rækkehus 46, 14 Blok 36, 15 Rækkehus 47, 16 Blok 37, 18 Blok 23, 22 Blok 22, 23 Blok 17, 24 Blok 22, 25 Blok 16, 26 Blok 21, 27 Blok 15, 3 Rækkehus 41, 4 Blok 31, 5 Rækkehus 42, 6 Blok 32, 7 Rækkehus 43, 8 Blok 33, 9 Rækkehus 44.

S. Kleinschmidtsvej: 12 Blok 13, 14 Blok 12, 17 Centeret, 17 Radiofjeldet, 19 Blok 14, 21 Blok 11,

Ineqarnermut siunnersortiBoligrådgiverPia Fleischer-Berthelsen

Ataqatigiissaarisoq / NakkutilliisoqTeamkoordinator / InspektørNiels Jensen

Sullissisoq / PaarlaasartoqSagsbehandler / StedfortræderJonathan Jonathansen

Sullitanik sullissisoqKundevejlederAviaja Ingemann Jensen

EjendomsformandLasse Hansen

InissialerisoqEjendomsassistentFrederik Sethsen


Team 6.3.Ineqarnermut siunnersortiBoligrådgiverPia Fleischer-Berthelsen

AtaqatigiissaarisoqTeamkoordinatorJulie Johannesen

Nakkutilliisoq / PaarlaasartoqInspektør / StedfortræderTittus Dalager

SullissisoqSagsbehandlerAne Henriksen

EjendomsformandPavia Kristensen

Team 6.4.

INI - Kommuneqarfik SermersooqSulisut uku najugaqarfiit makkua sullippaat / Disse medarbejdere tager sig af følgende lejemål:

Saaffiginnittarfik / BoligbutikkenPostboks 16093900 NuukFax: 32 33 52Ammasarfii / Åbningstider:Ataasinngornermiit tallimanngornermutMandag til fredagNal. / Kl.: 08:00 - 16:00

Saaffiginnittarfik / BoligbutikkenAqqusinertaaq 49Postboks 953940 PaamiutFax: 68 14 46Ammasarfii / Åbningstider:Ataasinngornermiit tallimanngornermutMandag til fredagNal. / Kl.: 10:00 - 14:00

Saaffiginnittarfik / BoligbutikkenAmanduusip Aqqutaa B-728Postboks 5093913 TasiilaqFax: 98 15 35Ammasarfii / Åbningstider:Ataasinngornermiit sisamanngornermutMandag til torsdagNal. / Kl.: 10:00 - 15:00Tallimanngornikkut / FredagNal. / Kl.: 10:00 -12:00

INImut apeqqutissaqaruitattavigeriannguartigut /Har du spørgsmål til INI, er du meget velkommentil at kontakte os:

E-mail: [email protected] / Telefon: 70 10 00Ataasinngornermiit tallimanngornermutMandag til fredagNal. / kl.: 08:00 – 16:00

Toqqaannartumik sianersinnaavutit /Du kan ringe direkte:Attartortakkat pillugit / Om lejeboliger:70 10 00, 11Nammineq illuutit pillugit / Om boligstøttehuse:70 10 00, 12Nuutsitsisarfik / Omstillingen:70 10 00, 13


Illit quppernerit · Din side

Unammisitsineq: INImi inspektørit ilaat Ane-Birgithe

Pedersen sutut ilinniagaqarsimasuuva?

Konkurrence: Hvilken uddannelse har Ane-Birgithe

Pedersen, som er en af inspektørerne i INI?

ILLIT QUPPeRNeRIT

DIN SIDe

tIL pIsIffIk | pILers

uIso

q

pIsI

ffIm

mut | pILersuIsumut

GaVekortImIk

2.000-InIk

naLILImmIk eqquIGIt

VInd GaVekort på

2.000,-

Akissutit mailimut uunga nassiuguk:

Send det rigtige svar på mail til:

[email protected] uunga allagaqarit:

Eller skriv til:A/S Boligselskabet INIISAAVIKPostboks 10203911 Sisimiut

Attavigineqarfissavit allannissai eqqaamallugu.

Husk at skrive dine kontaktoplysninger.

Akissut kingusinnerpaamik 19. april 2013 ISAAVIK-up tigoreersi-massavaa. Ajugaasoq toqqaannartumik nalunaarfigineqassaaq.

Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest den 19. april 2013. Vinderen vil få direkte besked.

I konkurrencen i Isaavik nr. 13, spurgte vi læ-serne om, i hvilken kommune INIs personale er inddelt i team. 14 læsere havde svaret, hvor 13 af dem gav en rigtig svar. Da vi trak lod om blandt de indsendte svar, blev Paneeraq Inûsugtok’ fra Ike-rasaarsuk ved Aasiaat den heldig vinder, og der-med får en gavekort på 2000 kr., der kan bruges i Pisiffik eller Pilersuisoq. Tillykke Paneeraq!

Unammisitsineq · KonKUrrenceIsaavik 13inimi unammisitsinermi apeqqutigaar-put, INImi sulisut kommunimi sorlermi suleqatigii-aanngortinneqarsimanersut. Apeqqummut atuartar-tut 14it akissuteqarsimapput, 13inillu eqqortumik akissuteqarlutik. Akissuteqartut akornanni makitsi-so qarmat, Aasiaat pigisaanni Ikerasaarsummiu Pa nee raq Inûsugtok’ makinneqarpoq, taamaalilluni-lu Pilersuisumut imaluunniit Pisiffimmut pisissutis-samik 2000 koruuninik nalilimmik eqquivoq. Panee-raq pilluarit!

Ineqarnermut siunnersorti Amalia Møller Ataqatigiissaarisorlu Kristine Christensen, makitsisinneqarmata Paneeraq Inûsugtok’ makinneqarpoq.Boligrådgiver Amalia Møller og Teamkoordinator Kristine Christensen stod for lodtrækningen, hvor Paneeraq Inûsugtok’ blev vinder.

ole

Pl

Pe

ter

se

N

YZ42 isaavik marsi 2013

sillimmasiineq

YZINI løber ikke fra sit ansvar og vil hellere end gerne er-statte nogle ting, hvis det kan dokumenteres at en skade er sket.

Da skader kan deles op i forskellige kategorier, er det vig-tigt at komme med eksempler på, hvornår en skade skal anmeldes og hvornår man kan være berettiget til at få er-statning.

Husk forsikringen

Der sker jævnligt skader på indbo og bygninger. For at und-gå selv at stå med hele regningen er det en rigtig god idé, at tegne en forsikring. Hvis du bor til leje, har bygnings-ejer sædvanligvis tegnet en bygningsforsikring for den byg-ning der lejes ud. De forskellige forsikringsselskaber kan hjælpe med at finde lige præcis den forsikring, som du har brug for.

Generelt om skader

Sker der en skade, så skal man sikre sig, at få den anmeldt lige med det samme. Og hvis der er tale om noget, som kan udvikle sig, altså at skadens omfang vokser, hvis ikke man foretager sig noget, så skal man stoppe skaden. Straks. Det kan for eksempel være, at få vinduet som tyven kom ind ad repareret, tømme kælderen for indtrængende regnvand el-ler tørre op på gulvet hvis der er føget sne ind, eller der er dryppet vand igennem taget.

Forsikringsselskabet vil vejlede omkring hvordan skaden

INI akisussaaffimminiit qimaanianngilaq taarseeru-sussuseqarporlu, ajoqusiisoqarsimasoq uppernarsar-neqarsinnaagaangat.

Ajutoornerit ajoqusiinerilluunniit assigiinngitsunut im-mikkoortiterneqartarmata pingaaruteqarpoq erseqqis-sassallugu qaqugukkut ajoqut nalunaarutigineqartas-sanersoq, qaqugukkullu taarsiisoqarsinnaanersoq.

Sillimmasernissaq eqqaamallugu

Angerlarsimaffimmi pigisat najugarisallu illutaa ajoqu-sillattaartarput. Ajutoornermilu akiligassat tamaasa nammineq akilissanngikkaanni sillimmasersimanissaq iluaqutaasarpoq. Attartortittakkami najugaqaruit pi-ginnittoq illumut attartortitaminut sillimmasersimasar-poq. Sillimmasiisarfiit pisariaqartitaq malillugit tama-nut siunnersuisarput.

Nalinginnaasumik ajutoornermi

Ajoqusertoqarpat erngerluni nalunaarutigineqassaaq. Ajoqut erngerluni nalunaartoqanngippat ajorneru lin-nginniassammat ajornerulertoqartinnagu piaartumik na lunaartoqartussaavoq. Ajoqusiisoqarsimappallu ajo qut aaqqipallattariaqarpoq, soorlu igalaaq aserorsi-masoq aqqutigalugu tillinniartoqannginnissaa anguni-arlugu igalaaq aaqqinneqartussaavoq, kiileri immas-simappat imaarsartariaqarpoq, natermut aput isersi-mappat allartertariaqarpoq, qilaamiit kusertoqarsi-mappat allartertariaqarluni.

Skader og erstatningskrav

Ajoqusiinerit taarsiiffigitinniarnerillu

YZ43isaavik marts 2013

forsikring

skal håndteres. Generelt kan det dog anføres, at man ikke må smide skadede ting ud, før de er blevet un-dersøgt af forsikringsselskabets taksator og de skal som hovedregel heller ikke fjernes fra stedet, hvor skaden er sket. Man må gerne rydde op, men ikke smide noget væk. Det er generelt en rigtig god ide at tage (rigeligt med) billeder af skaden inden du be-gynder at foretage dig noget.

Bor du i en bolig, som er administreret af INI skal du med det samme du konstaterer, at der er sket en ska-de give besked til INI. Du kan ringe på telefonnum-mer 70 1000 hvor vi vil hjælpe dig med at behandle skaden og give gode råd. Hvis skaden sker udenfor

Sillimmasiisarfik innarligaq qanoq pineqassanersoq pillugu siunnersuisussaavoq. Pigisat ajoqusersimasut sillimmasi-isarfimmiit misissorneqartinnagit iginneqaqqusaanngillat, misissuisoqartinnagulu ajoquserfimmiit peerneqaqqusaa-natik. Iluarsaassisoqarsinnaavoq igitsisoqaqqusaananili. Ase rugaq ajoqusersimasorluunniit iliuuseqartinnak upper-narsaatissanik assilisaqattaarlugu iluaqutaasarpoq.

Inissiami INImit allaffissornikkut aqunneqartumi najugaqa-ruit, aserortoqartillugu erngerlutik INImut nalunaartussaa-vutit. 70 10 00mut sianerlutik qanoq iliornissannut siunner-sorneqassaatit. Matoqqanittalu nalaani vagtiusumut sianer-lutit ikiorserneqarsinnaavutit.

Oquk tassaasinnaasarpoq inigisami pigi-sanik ajoqusiisinnaanerpaat ilaat, taa-maammat pigisanik annaasaqarnissamut sillimasersimanissaq pingaaruteqarpoq.

Skimmelsvamp kan være den mest skadelige af ejen-dele i boligen, derfor er det vigtigt at tegne en forsikring.

iNi

YZYZ

YZ

YZYZ


sillimmasiineq

almindelig åbningstid har vi en vagttelefon, så du al-tid kan få hjælp til at stoppe skaden.

Skimmel

Der er normalt ikke forsikringsdækning for angreb af skimmelsvamp i bygningsejers bygningsforsik-ring. Dette gør sig gældende både for almindelige private ejendomme, for selvstyrets og kommunernes ejendomme.

Hvis skimmelsvampeangrebet er en følge af en ska-de, som er omfattet af forsikringen vil forsikringen dog i nogle tilfælde alligevel dække skaden - må-ske. Det drejer sig for eksempel om følgeskader efter vandskader eller stormskader.

Vandskade

Hvis der har været en vandskade bør man altid kon-takte INI, som så kan kontakte forsikringsselskabet (hvis det er din egen ejerbolig, skal du selv kontak-te forsikringsselskabet) og få undersøgt de dele af bygningen, som har været våde, for skimmelsvamp. Der er nemlig en sandsynlighed for, at der er skim-melsvamp og det kan senere være svært at bevise, at skimmelvæksten har en sammenhæng med vandska-den.

Husforsikring

Hvis der er lån i dit hus, vil dem som har pant i huset stille krav om at huset er forsikret. Dette gælder både for almindelige private husejere som for ejere af BS- eller selvbyggerhuse. Selvstyret og Kommunerne har også forsikret deres ejendomme. Ikke fordi der gæld i i dem, men simpelthen fordi, der er god fornuft i at sikre sine værdier.

Ejendomsforsikringer dækker oftest for bygnings-skader som f.eks. storm-, vand- og frostskade samt anden skade, hvor skaden er opstået ”pludselig og uventet”. Går der hul på et vandrør efter det har dryppet længe vil der som udgangspunkt ikke være tale om en pludselig og uventet skade, men hvis røret springer uden videre og uden varsel vil der som ud-

Oquk

Illumik piginnittut illunut sillimmataanni oqummut tun-ngasunik sillimmasiisoqarneq ajorpoq. Tamannalu atuup poq privatit illuutaanni, Namminersorlutik Oqar-tussat illuutigippatigut kommunilluunniit illuutigigalu-arpatigit.

Ilaatigulli suliamut allamut sillimmasersimasamut at-tuu massuteqartumik oquttoqarsimatillugu sillimma sii-sarfik matussusiisinnaasarpoq. Soorlu erngup aq qu-taa tigut ajutoortoqariataartoqarsimappat imaluunniit anorersuarneranut atatillugu ajoqusiisoqarsimappat.

Imermik ajutooriataarneq

Imermik ajutoortoqarpat INI attavigisariaqarpat, INI-llu sillimmasiisarfik attavigissavaa. Namminerli illuu-tigigukku nammineq sillimmasiisarfik attavigissavat. Taava illu misissortissavat oqunnguussinnaasumik ma-sattoqalersimanersoq paasiniarlugu. Oqoqalersimap-pammi uppernarsaruminaattarpoq erngup aqqutaatigut ajoqusiisoqarneratigut oqoqalersimanersoq.

Illumut sillimmasiineq

Illumut akiitsoqaruit, piumasaqaatigineqassaaq illut sillimmasersimassagit. Tamannalu tamanut atuuppoq, nammineerlutik illuutilinnuugaluarpat, BS imaluunniit nammineerluni illulianuugaluarpat.

Namminersorlutik Oqartussat kommunillu aamma illuu-timinnut sillimmasiinikuupput. Akiitsoqanngikaluarunil-luunniit, pigisat nalillit sillimmasernissaat pissusissa-misoorlunilu pitsaasuummat.

Illuutinut sillimmasiinerit illup sannaanut ajoqusiiner-nut sillimmasiinerupput, soorlu anorersuup, erngup, ima luunniit qerisoornikkut allatigulluunniit aallaaveqar-tumik ajoqusiinernut tunngasutigut. Tassa ajoqusiinerit tassanngaannartumik naatsorsuutiginngisamillu pisi-ma suusussaapput. Ruujorit koorusaartuarsimasut pu-tullutik ajoqusiinerat taarserneqarsinnaanngilaq, pi-so qariataartoqarpalli sillimmasiisarfik taarsiisarpoq. Aamma ajutoornerup kingunerisaanik illumi ajoqusik-kat allat ilanngullugit taarsiisoqarsinnaasarpoq.

YZYZ

YZ

YZ

YZYZ

YZ


forsikring

gangspunkt være tale om en uventet og pludselig opstået skade og forsikringen vil som udgangspunkt dække ska-den. Også eventuelle følgeskader på andre bygningsdele.

Familieforsikring

Familieforsikring, privatforsikring, familiens basis-forsikring eller hvad den nu kaldes. Indboforsikringer har mange navne. Indboforsikringen dækker de ejende-le, som naturligt er en del af hjemmet. Det betyder, at for eksempel tøj, møbler, computer, fjernsyn med vide-re er dækket af denne forsikring. Nogle indboforsikrin-ger dækker også skade på indbo, hvis skaden skyldes en pludselig skade. Det kommer helt an på hvilket forsik-ringsselskab man har.

Familieforsikringen eller indboforsikringen, dækker normalt alle familiemedlemmer, der er tilmeldt Folkere-gistret på forsikringstagers adresse. Det betyder at hjem-meboende børn over 18 år også er forsikret. Mange for-sikringer dækker også børn under 21 år, som er flyttet hjemmefra men endnu ikke har stiftet egen familie og fået børn. Det er altid en god ide at undersøge sin forsik-ringspolice og kontakte sit forsikringsselskab, hvis man er i tvivl, om der er forsikringsdækning.

INI administrerer boliger på vegne af kommunerne eller selvstyret, og hvis lejerne føler at de ikke selv kan køre en erstatningssag, kan de altid hente hjælp hos IKIU.

Ilaqutariinnut sillimmasiineq

Ilaqutariinnut sillimmasiineq, privatforsikring, ilaquta riit nalinginnaasumik sillimmasiinerat, pigisanut sillimmasii-neq assigiinngitsunik taaneqarsinnaasarpoq. Pigisanut sil limmasiinerit pigisanut angerlarsimaffimmiittunut sil-limmasiineruvoq. Soorlu atisat, pequtit, qarasaasiat, fjernsynit assigisaallu sillimmaserneqartarput. Pigisat ajoqusernissaannut aamma sillimmasiisoqartarpoq, naat-sorsuutiginngisamik ajoquseriataartoqartillugu atuuttus-samik. Sillimmasiisarfillu suna atornerlugu apeqqutaalluni periaatsit assigiinngissinnaasarput.

Ilaqutariinnut sillimmasiinerup pequtilluunniit sillimmaser-nerannut atatillugu angerlarsimaffimmi najugalittut inuit nalunaarsorneqartarfiannut nalunaarutigineqarsimasut tamarmik ilaqutariittut sillimmasernerivaat. Tassa meeq-qat 18it inorlugit ukiullit aamma sillimmaserneqartarput. Sillimmasiisarfiit ilaasa meeqqat 21it inorlugit ukiullit alla-mi najugaqaraluarpataluunniit namminneq angerlarsimaf-feqalersimanngippata meeraqalersimanngippatalu aam-ma sillimmasernermut ilannguttarpaat. Suna sillimmaser-simanerlugu nalornigaanni sillimmasiisarfik nammineer-luni paasiniaavigaanni ajunnginnerussaaq.

Namminersorlutik Oqartussat kommunillu inissiaa taat INIp ingerlatarimmagit, ineqartut nammineerlutik taar siif-figinninnissamut piumasaqaammik ingerlatsisinnaanngit-sutut misigisimagunik nammineerlutik IKIUmulluunniit saaffiginnillutik qanoq iliornissaminnut ikiorserneqarsin-naassapput.

Ilisimaviuk ...

… pequtinut sillimmasiissut nammineerlutit

isumagisussaagakku.

Vidste du ...

… at du selv skal sørge for at få

oprettet en indboforsikring.

Ilisimaviuk ...

… pequtinut sillimmasiissuteqaruit, ikuallattoornermut

atatillugu annaasatit amerlanertigut taarsertissinnaavatit.

Vidste du ...

… at hvis du har en indboforsikring, kan du i langt de fleste

tilfælde få erstattet dit tab i forbindelse med brand.

sillimmasiineq

Illumut sillimmasiissutParcelhusforsikring

Tlf. 7012 43 www.forsikring.gl

Sillimmasiissummut ilanngunneqarsinnaapput Illup Ikual lat toor sin naaneranit sillimmasiissut, illumik piginnittutut akisussaaner mut sillimmasiissut, Illup Innarligaasinnaaneranut sillimmasiissut, Eqqartuussinermi Ikiorteqarnissamut sillimmasiissut kiisalu Iga laa minernut Kuuffinnullu sillimmasiissut.

Illup ikuallattoorsinnaaneranut sillimmasiissutip siunertaraa illup sillimmaserneqartup ikuallattoornerani, kallermik eqqortinnermi aammalu qaartoornermi innarligaanerani sillimmasiisup nalilinnik (pigisanik) annaasaqarsinnaaneranut matussusiinissaq.

Illumik piginnittumut sillimmasiissutip matussusissavai akisussaasuunermi innarligaasut illumik piginnittumut inuit allat innarli gaane rini ima luunniit inuit allat piisa innarligaanerini inatsisitigut akisus saaffigi tin ne qarsinnaasut.

Illup innarligaasinneranut sillimmasiissutip siunertaraa, Tillinniartoqarnerani, Aserorterisoqarnerani, (biilinik) Apugaanerini, Aputip naqitsine rani, Imerpalasut nalinginnaasumik kuunnerini, Anorersu arnerani, Illup napparneqarnerani naleqartut (pigisat) annaaneqarsinnaanerinut sillim masiisumut matussusiinissaq.

Illu qularnaveeqqusiullugu taarsigassarsisiniaraanni realkredi tit ani ngaa seriviillu amerlanerit illup sillimmaserneqarnissaa piu masa risarpaat.

Nammineerluni illuliani aamma boligstøttemit illuliani INIp aamma piumasarisarpaa illu sillimmasiissuteqassasoq.

Sillimmasiissutip akianut illup angissusia qanorlu annertutigisumik matussusiinissaq apeqqutaapput, kisiaanni ukiumut taamaallaat 2.800 kr. sillimmasiissutigineqarsinnaapput.

Taamaattumik kikkulluunniit, Illumut sillimmasiissuteqann git sut, kaammattussavagut atassuteqarfigeqqulluta, Kalaallit Forsikring Agentur A/S IF Forsikring telefon 70 12 43 atorlugu imaluunniit nittartagarput www.forsikkring.gl aqqutigalugu, tassani illunut sillimmasiissutit pillugit siunnersuinissatsinnut piareersimavugut.

Forsikringen kan omfatte Bygnings-brandforsikring inkl. Husejeransvarsforsik-ring, Bygningskaskoforsikring, Retshjælps-forsikring samt Glas- og Sanitetsforsikring.

Bygningsbrandforsikringen har til formål at dække forsikringstageren mod tab af værdi-er (formue) på de forsikrede bygninger ved brand-, lynnedslags- og eksplosionsskader.

Husejerforsikringen dækker ansvarsskader som den forsikrede ejer af ejendommen kan gøres juridisk ansvarlig for ved skader på andre personer eller andre personers ting.

Bygningskaskoforsikringen har til formål at dække forsikringstageren mod tab af værdi-er (formue) ved Tyveri, Hærværk, Påkørsel, Snetryk, Tilfældig udstrømning af væsker, Storm, Bygning under opførelse.

De fleste realkreditinstitutter og banker kræver at der er tegnet parcelhusforsikring, hvis der er, eller hvis der skal optages lån i ejendommen.

I selvbyggerhuse og boligstøttehuse stil-ler INI ligeledes krav om at der er indtegnet parcelhusforsikring.

Forsikringen kan tegnes fra en pris på kun ca. 2.800 kr.

Kontakt Kalaallit Forsikring Agentur A/S på telefon 70 12 43 eller via vores hjemmeside www.forsikring.gl hvor vi er parate til

at rådgive og indtegne Parcelhusforsik-ringer.


ivA

lu r

isA

ge

r

forsikring



Af oLE PETEr LENNErT PETErSEN

Valdemar Frederiksen slipper for én måneds husleje, for han blev trukket op og vandt INIs quiz konkurrence på Kulturnatten i Sisimiut

Som sædvanlig var der kommet mange for at deltage i INIs quiz konkurrence, hvor præmien er én måneds frit husle-je. Siden INI åbnede for dørene kl. 18 kom folk hele tiden efter hinanden, og selvom lodtrækningen var sat til kvart i ni, var man nødt til at udsætte lodtrækningen lidt endnu, da flere var i gang med at udfylde spørgsmålene endnu.

Mange var spændt for lodtrækningen og var derfor mødt op til INIs reception på hovedkontoret. Et af de fremmød-te børn, Gustaannguaq Olsen Hansen trak, imens alle var

ALLATToq oLE PETEr LENNErT PETErSEN

Valdemar Frederiksen qaammat ataaseq ineqarner-minut akiliuteqanngikkallassaaq, Unnuk Kulturisiorfim-mimi INIp Sisimiuni eqquiniaasitsinerani makitaavoq

Unnuk Kulturisiorfimmi INIp pisarnermisut apeqqutinik akisassanik eqquiniaasitsinera amerlasuunit peqa taa-figineqarluarpoq, eqquiniaasitsinerummi pissarsiassar-taraa, qaammat ataaseq ineqarnermut akiliuteqanngik-kallarnissaq. INIp matuni arfinermut ammarmagilli apeq qutinik eqquiniaajartorlutik takkuttut tulleriiaagin-naavipput, qulingiluanullu tanneq qulingiluat eqquini-aaneq unitsinneqaraluartoq, makitsinissaq kinguarti-laartariaqarsimavoq apeqqutinut akissuteqarniartut suli immersuimmata.

Valdemar kunne ikke lade være med at le, da han vandt

Valdermar makitaagami illarunnaarneq ajulerluni

Assiliisoq / Foto: Ole Peter Lennert Petersen

Valdemar Frederiksen nuannaaqisoq qaammat

ataa seq inimut akiliinngik-kallarnissamik eqquivoq, uppernarsaammillu pisor-

taanermit Jukku Mølgaard-imit tunineqarluni.

Valdemar Frederiksen blev en rigtige glad vinder og fik en bevis for én måneds frit husleje af administrerende direktør Jukku Mølgaard.

unnuk kulturisiorfik


spændte. Men den første han trak op havde des-værre gættet forkert et af spørgsmålene, og da han trak en ny blev Valdemar Frederiksen vinderen. Da Valdemar allerede var gået den aften, blev han ringet op af INI mandag morgen for at fortælle den gode nyhed.

Valdemar blev overrasket, også kunne man høre ham brøle af begejstring, og da han havde tid love-de han at komme med det samme for at hente be-viset. Det var en stor smilende Valdemar der kom til hovedkontoret og kunne ikke lad være med at le. Og på vegne af Kundedirektør Birthe Kielsen, gav administrerende direktør Jukku Mølgaard be-viset til en glad Valdemar. Med beviset i hånden så det som om, at det først gik op for ham, at han var vinderen i lodtrækningen, og han takkede med et kæmpe smil og gik fra INI, hvor man stadig kun-ne høre ham le.

Der har i alt deltaget 110 personer til INIs quiz i Sisimiut, hvor af 76 havde udfyldt og gættet rigtigt. Men 34 af dem havde desværre gættet forkert nog-le af spørgsmålene.

Makitsinissaq amerlasuut pissangagisimagamikku, eqquini-aa qataasut amerlasuut makitsisoqarnerani INIp qullersaqar-fiata saaffiginnittarfiani najuupput. Meeqqat takkussimasut ilaat Gustaannguaq Olsen Hansen makitsisorineqarpoq, maki-taalu siulleq eqqoriakkaminik kukkusaqarsimammat nutaamil-lu makitsisoqaqqimmat Valdemar Frederiksen makitaavoq. Valdemari makitsisoqarnerani anereersimavoq, taamaammat ataasinngornerup ullaap tungaani aatsaat inimiit sianerfigi-neqarpoq ilisimatinneqarlunilu makinneqarsimasoq.

Valdemari tupaallalluni nuannaatsannerup nipianik nillerpal-larujussuarpoq, piffissaqarneraramilu makitaanerminut up-pernarsaat aaniarlugu aggipallanniarpoq. INIp qullersaqarfia-nut iserami qungujulaqaaq illarasaartarniarlunilu, INImilu pi-sortaanerup Jukku Mølgaardip, sullissinermut pisortaq Birthe Kielsen sinnerlugu makitaanermut uppernarsaat Valdemarimut nuannaaqisumut tunniuppaa. Pappiala uppernarsaat tigummi-leramiuk soorlumi aatsaat upperileraa makitaalluni, qujakut-soorlunilu suli illarasaartarniarluni INImiit anivoq.

INIp Sisimiuni eqquiniaatsitsineranut inuit 110-t eqqoriagas-sanik immersuisimapput, taakkunannga 76-it akisassat tamaa-sa ajunngitsumik akisimavaat, 34-lli akisassamik ilamininngui kukkulaartarsimavaat.

Qaqortumi iluanaarlunilu eqqorniaasitsinermi makitaavoq Augusta Lund Egede. Apeqqutit tamaasa eqqortumik akisi-mavai. Attartortuunngilaq, taamaammallu Pisiffimmi pisis-sutissamik 1000 kr.-mik nalilimmik tunineqarpoq.I Qaqortoq blev Augusta Lund Egede den heldige vinder af kon-kurrencen. Hun svarede alle spørgsmål rigtigt. Hun er ikke lejer, og derfor var præmien et gavekort til Pisiffik på 1000,- kroner.

Maren Louise Brandt aamma Siila Dalager nuannaaqi-sut, qaammat ataaseq inigisaminnut akiliinnginnissa-mik Nuummi makitaapput. Makitsisuuvoq Niels Markus-sen-Mølgaard.Maren Louise Brandt og Siila Dalager blev de glade vin-dere i Nuuk med en måneds frit husleje ved en lodtræk-ning, som blev trukket op af Niels Markussen-Mølgaard.

kulturnat


unnuk kulturisiorfik

INIs Kulturnat i billeder

INIp Unnuk Kulturisiornera assitigut

Unnuk Kulturisiorfik ileqqunngorsimavoq ukiut tamaasa pisartoq, aamma INImi. Naak INIp sinerissami illoqarfinni

saaffiginnittarfii tamarmik peqataasanngikkaluartut, saaffiginnittarfiit kulturisiornermut peqataasartut

inuppassuarnit ornigarneqartarput. Sisimiuni, Nuummi Qaqortumilu saaffiginnittarfiit allaffeqarfiillu ualip

unnuullu ingerlanerani ornigarneqarluarput, pingaartumik apeqqutinut akisassanut immersuiartortut amerlapput, makitsisoqarneratigummi qaammat ataaseq inigisamut

akiliinngikkallarnissaq eqqugassaatinneqarpoq. Assit allat uani takukkit www.ini.gl

Kulturnatten er som en tradition kommet for at blive, også i INI. Selv om det ikke er alle boligbutikker i kysten der er med i arrangementet, kommer der mange til INIs boligbutikker der har åbent under kulturnatten. Boligbutikkerne og kontorerne i Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq havde mange besøg, især af folk der er kommet for at besvare quiz-spørgsmålene, hvor man kunne vinde én måneds gratis frit husleje. Se flere billeder på www.ini.gl

Sisimiuni assiliisut / Foto i Sisimiut: Jens Peter Møller, Ole PL Petersen.Nuummi assiliisoq / Foto i Nuuk: Else Løvstrøm.

Qaqortumi assiliisoq / Foto i Qaqortoq: Inga Dora G. Markussen.

Sisimiut: INIp sulisui nipilersuataartartut, nakkutilliisoq Johan Kleist-Jeremias-sen, attaveqarnermi sullissisoq Ole PL Petersen allattoqarfimmilu pisortaq Lars-Jørgen Kleist akunnerup affaani nipilersorujoorput, senior business controllerilu Kave Bakhshpour, erinnamik ataatsimik erinarsorluni akunniliivoq, John Mogensenip erinaataa atorlugu, tusarnaartut assut nuannisartillugit.INIs musikalske medarbejdere, inspektør Johan Kleist-Jeremiassen, kommunika-tionsmedarbejder Ole PL Petersen og sekretariatschef Lars-Jørgen Kleist spille-de en halvtimes tid, og senior business controller Kave Bakhshpour var gæsteso-list og gav et nummer med en John Mogensen sang til publikums stor fornøjelse.


kulturnat

Meerarpaalussuit aamma Sisimiuni titartaapput.Der kom også en del børn for at tegne i Sisimiut.

Nuummi INIp saaffiginnittarfiani angajoqqaarpassuit eqqissillutik issiaarujoortarput meeqqamik titartaaneranni.Der var mange forældre i boligbutikken i Nuuk, imens børnene tegnede.

Suleqatigiinni aqutsisoq Lut-ti Knudsen, apeqqutigineqar-torpassuit saaffiginnittarfimmi akisarpai, takkussimasullu ta-marmik attartortuunermiit pi-ginnittuunermut tunngasunik paasisaqarusullutik tusarnaar-luartarput.Teamleder Lutti Knudsen besva-rede mange spørgsmål i bolig-butikken, og alle de tilstedevæ-rende lyttede intenst til hvad der skal til for at bliver lejer til ejer.

Sullissisoq Rosa Petersen, meeqqat titartagarpas-suisa akornanniit makitsisoq. Titartaasitsinermi qu-lequtarineqarpoq ”Illit illu pilerigisat”.Sagsbehandler Rosa Petersen sørgede for at træk-ke lod om de mange tegninger som børnene tegne-de. Temaet var ”din drømmebolig”.


INI

Anne L. Holmegaard fra Sisimiut er en af de mange ind-flyttere, der har deltaget i INIs tilfredshedsundersø-gelse. Hvert kvartal trækker vi lod blandt de indkomne spørgeskemaer, og i fjerde kvartal blev Anne L. Holme-gaard altså den heldige vinder. Kundevejleder Malenne Filemonsen overrakte et gavekort på 500 kr. til Pisiffik.

Til og med fjerde kvartal 2012 har INI modtaget svar fra 338 indflyttere på tilfredshedsundersøgelsen, heraf var:

87 % meget tilfredse eller tilfredse med tilbud af bolig

95 % meget tilfredse eller tilfredse med gennemgang af lejekontrakten

77 % meget tilfredse eller tilfredse med fremvisningen af boligen

96 % meget tilfredse eller tilfredse med beboermappen

84 % meget tilfredse eller tilfredse med det samlede for-løb

Maniitsoq er stadig den by, hvor lejerne er mest flitti-ge til at udfylde spørgeskemaet. Og lejerne i Sisimiut og Aasiaat er lige mange til at udfylde skemaet. INI siger tak til alle, der har givet feedback.

Sisimiuneersoq Anne L. Holmegaard initaarsimasorpas-suit ilagaat, taannalu INIp naammagisimaarinninnermut misissuinerani peqataasimavoq. Qaammatit pingasut qaangiukkaangata misissuinermi apeqqutigineqartuniit INImiit makitsisarpugut, 2012-imilu qaammatit kingulliit pingasut naaneranni Anne L. Holmegaard iluanaarluni makitaavoq, 500 kr.-inillu nalilimmik Pisiffimmi pisissutis-samik eqquivoq. INImi Sullitanik siunnersorti Malene Fi-lemonsen pisissutissamik Annemut tunniussisuuvoq.

Naammagisimaarinninnermut misissuinermi 2012-imi qaammatit pingasukkaarneri tamakkerlugit INI immer-sukkanik 338-nik tigusaqarsimavoq, akissutillu imaap-put:

87 % Inissiamik neqeroorfigineqaramik naammagisi-maarinningaatsiarput imaluunniit naammagisimaarin-nipput

95 % Attartornermut isumaqatigiissutip qimerloornerani naammagisimaarinningaatsiarput imaluunniit naamma-gisimaarinnipput

77 % Inissiap takutinneqarnerani naammagisimaarin-ningaatsiarput imaluunniit naammagisimaarinnipput

96 % Ineqartumut paasissutissat quppersaganngorlugit tunniunneqarnerinik naammagisimaarinningaatsiarput imaluunniit naammagisimaaripput

84 % Ataatsimut isigalugu naammagisimaarinningaatsi-arput imaluunniit naammagisimaarinnipput

Attartortuni Maniitsormiut suli tassaapput initaarsima-sunut naammagisimaarinninnermut immersugassanik immersuinerpaasartut. Aasiammiut Sisimiormiullu attar-tortui amerlaqatigiipput. Akissuteqartut tamaasa INIp qujatsavigai.

Anne blev vinder af TilfredshedsundersøgelsenNaammagisimaarinninnermut misissuinermi Anne eqquisuuvoq

Qaammatit pingasut qaangiunneri tamaasa apeqqutit immersorneqarsimasut akornanni INI makitsisarpoq, 2012-imilu qaammatit kingulliit pingasut qaangiunneranni Sisimiuneersoq Anne L. Holmegaard makitaavoq.

Hvert kvartal trækker INI lod blandt de indkomne spørgeskemaer, og i fjerde kvartal blev Anne L. Holmegaard fra Sisimiut den heldige vinder.

Sullitanik siunnersortip Malene Filemonsenip Anne L. Holmegaard tunissuteqarfigaa.Kundevejleder Malene Filemonsen bringer gaven til Anne L. Holmegaard.

As

sil

iiso

q /

Fo

to: N

iNA

Fle

isc

he

riN

i


INI

300NIOQQUTISSAT AKIKITSUT

VI HAR OVER DISCOUNT VARER!

ASSIGIINNGITSUT SINNERLUGIT!

Isaavik_First Price 220x260_Isaavik 24/10/12 15.12 Side 1


INI

Korna Frederiksen og Thomas Jeremiassen fra Aasiaat føler sig godt behandlet, hver gang de hen-vender sig om defekte ting eller klager i deres lej-lighed.

Korna og Thomas blev lejere under INI tilbage i 2007, og siden har de altid henvendt sig til INIs bo-ligbutik i Aasiaat hvis der er noget de vil løse. I mid-ten af januar skrev de til INI for at takke om den gode behandling de har fået.

- Vi skriver vi til jer for at takke for den gode be-handling vi får, hver gang vi henvender sig til INIs kontor. Ikke mindst medarbejderne Ane Lundblad, Amalie Søholm og ejendomsmester John Møller, dem vil vi takke for deres altid gode service. Hvis I har et eller andet opmuntringsgave eller noget lig-nende vil vi klart henvise disse medarbejdere, skri-ver Korna og Thomas.

Sidste vinter havde boligområderne Nalunnguarfik og Aqqulluk i Aasiaat problemer med varmeværket og det mærkede Korna og Thomas. Alligevel skri-ver de:

- Selv om vi mærkede vinterkulden tæt på kroppen, er vi glade for den gode service man gav os. Vi øn-sker alle medarbejderne god arbejdslyst, og tak for I altid giver os lejere en god service, slutter Korna og Thomas.

Aasiammiut Korna Frederiksen aamma Thomas Jeremias-sen inigisaminni ajoqutinut naammagittaalliuutinullu saaf-figinnissuteqaraangamik sullilluarneqartarlutik misigisi-map put.

Korna Thomasilu 2007-imi INIp ataani attartortunngorput, tamatumalu kingorna inigisaminnut tunngasunik saaffigin-nissutissaqaleraangamik Aasianni INIp allaffianut attave-qartuaannarput. Sullilluarneqartarnertik qujassutigalugu januari qiteqquttoq INImut allagaqarput.

- INImi allaffimmut saaffiginnikaangatta tamatigut sullillu-arneqarluta pineqartaratta qujaniarluta allalaartugut. Min-nerunngitsumik maani allaffissinni sulisuusut Ane Lund-blad, Amalie Søholm aammalu inissianik nakkutilliisoq John Møller, taakku saaffigalugit assut saaffigiuminartar-mata qujaffigerusullugit. Arlaatigullu suliffissinni kajumis-saatinnguamik peqartarussi taakku inuit innersuukkusullu-git, Korna Thomasilu allapput.

Siorna ukiuuleruttornerani Aasianni najugaqarfiit ilaanni Nalunnguarfimmi Aqqullummilu najugaqarfinni kiassaate-qarfinnik ajornartorsiorneq Kornap Thomasillu misigisaat. Taamaakkaluartorli allapput:

- Naak ukiorsuaq qiuliloornikuugaluarluta sullilluarneqar-tarnerput iluareqaarput. Sulisut tamassi sulilluarnissas-sinnik kissaappassi, qujanarlu inimik attartortuusugut sul-lilluartaratsigut, Korna Thomasilu INImut qujallutik taama naggasiipput.

Føler sig godt behandlet med god service

Sullilluarneqarlutik misigisimapput

Najugaqarfik Aqqulluk Aasianni.Boligområdet Aqqulluk i Aasiaat.iN

i


aliikkutassiat · underholdning

KUKKUNeRIT ARFINeQ-MARLUK NANIKKIT

Find 7 Fejl

ILLIT QUPPeRNeRIT

DIN SIDe

Ilisimaviuk …… ataatsimoorussamik atukkani maangaannaq sukujunnik ilioraaneq

inerteqqutaasoq.Vidste du ...… at det er forbudt at henstille ting på fællesarealerne.

SUDOKU


aliikkutassiat · underholdningfo

to: n

uisi

– Ullut arlaanni umiarsuup naalaganngornissara takorloorpara. Takorluugaq taanna umiarsuaatileqatigiinni tamakkerlugu malersorsinnaavara. Imaluunniit piginnaasat pissarsiarisakka allani angallavinnut allanut atorsinnaavakka. Taamaattuminguna Royal Arctic Line uannut periarfissaasoq pitsassuaq.

– Jeg har en drøm om at blive kaptajn en dag. Den drøm kan jeg forfølge hele vejen her i rederiet. Eller jeg kan tage de kompetencer jeg får med, og bruge på andre ruter, andre steder. Derfor er Royal Arctic Line så god en mulighed for mig.

Royal Arctic Line – maani nunarsuarmiluRoyal Arctic Linemi ilinniagaqarsimaguit suut tamaasa periarfissaraatit. Nunatsinni aamma nunarsuarmi tamarmi.

Royal Arctic Line – lokalt og globaltMed en uddannelse fra Royal Arctic Line har du alle muligheder. I Grønland – og i hele verden.

Julie Fritsenstyrmandsaspirant

Documents

ISAAVIK 14