Isaavik 16

ISAAVIKNuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq | Landsdækkende lokalviden AKEQANNGILAQ | GRATIS

PORTRÆT: REGNSKABS-

MEDARBEJDEREN DER STRIKKER

TIL DE KONGELIGE

ILISARITITSINEQ: NAATSORSUUSERISOQ KUNNGIKKORMIUNUT

NUERSAASARTOQ

TEMA: VÆR MED TIL AT VEDLIGEHOLDE – DET KAN BETALE SIG

SAMMISAQ: ASERFALLATSAALEEQATAANEQ IMMINUT AKILERSINNAAVOQ

www.ini.gl

GAVEKORTIMIK

2.000-INIK

NALILIMMIK EQQUIGIT

VIND GAVEKORT PÅ

2.000,-

ISTANDSÆTTELSE OG MÅLERE ER DYRE – HVOR KOMMER PENGENE FRA?

ILUARSARTUUSSINEQ UUTTORTAATILERSUINERLU AKISUPPUT – AKISSAQARNERPUGUT?

OLE

PL

PE

TER

SE

N

NA

MM

INE

Q/P

RIV

AT

16 13

2 ISAAVIK novembari 2013

TEMA: VÆR MED TIL AT VEDLIGEHOLDE – DET KAN BETALE SIG

SAMMISAQ: ASERFALLATSAALEEQATAANEQ IMMINUT AKILERSINNAAVOQ

imaiind

Ansvarshavende redaktør: Else Løvstrøm Aaqqissuisut | Redaktion: Ole Petersen (OLP) Else Løvstrøm (ELL) aamma/og Medea Frederiksen (MEF)Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq | Magasinet udgives af: A/S Boligselskabet INI, Qitiusumik allaffeqarfik | Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon 70 10 00, Telefax 86 57 00, E-mail: [email protected], www.ini.gl Ilusilersuisoq | Layout: Ivalu RisagerAssit | Fotos: INI, Ole PL Petersen, Else Løvstrøm, Medea Frederiksen, Jette M. Vesterager, Jakob Hansen, Martin Høier, privatfotos, Flickr.Titartakkat | Tegninger: René BindslevNaqiterneqarfia | Tryk: Lynge Olsen reklame og kommunikation a/sAmerlassusii | Oplag: 6.000

4 Jukkus klumme Jukkup isummersuutai

6 Ikuallattoornikoq: Minutsialunni suna tamaat annaavara Brandoffer: Jeg mistede alt på få minutter

10 Sillimmateqarneq imminut akilersinnaavoq Indboforsikring er alle pengene værd

13 Aaqqissugassatut nalunaarutigisat utaqqisitsisaqaat Ventetiden er lang

14 Inissiap iluani pujortarnaveersaarit sipaarlutillu Undgå rygning indendørs og spar penge

16 Pujortarneq inerteqqutaanngilaq Rygning er ikke forbudt

18 Iikkanik saliineq attartortup nammineq akilertarpaa Lejer betaler selv for dyr ekstrabehandling

20 Najugaqartoq: Kimmivikunik sumut tamaanga eqqaaajunnaalaaritsi Beboer: Stop med at smide skodder alle vegne

22 Kajumissutsiminnik asaasarput De gør rent frivilligt

26 Aserfallatsaaleeqataanissaq Ludvigip pingaartippaa Vedligeholdelse er vigtigt for Ludvig

28 Nunaqarfinni illunik aserfallatsaaliineq: Kuuffiit milittoortin naveersaarneqarlik Vedligeholdelse i bygder: Undgå at tilstoppe rør

34 Eqqiluisaarnissap pingaaruteqassusaa Vigtigheden af at holde hjemmet rent

36 Sunngiffimmini assassorumatooq: Suliffik angerlarsimaffillu immikkoortilluinnartarpakka Håndarbejder i fritiden: Jeg adskiller arbejde og hjem

40 Den nye Naalakkersuisut for boliger

43 Unammisitsineq / Konkurrence

44 Iluarsartuussinissat ilaat akisussapput Nogle renoveringer bliver meget dyre

46 Uuttortaatilersuinissaq / Målere

48 INI nuummi allaffeqarfittaarpoq INI er rykket ind i nye lokaler i Nuuk

50 Terissat qoqerlugit ikilisarneqarput Mus jages væk af lyd

52 Museskræmmere fungerer Qimaatitsiniutit iluaqutaapput

54 Qimmeq qitsulluunniit? INI apereqqaaruk Hund eller kat? Spørg INI først

56 Qitsuit nujuartat iliuuseqarfigineqalerput Vilde katte skal bekæmpes

58 Naammagisimaarinninnermut misissuinermi Torben eqquisuuvoq Torben blev vinder af Tilfredshedsundersøgelsen

hold

isumarput | leder

Inissiavit iluani pujortartaruit eqqarsaa-tigisarpiuk inissiap pujortarfigisartakka-vit iluarsartornissaa akitsorsartarlugu?

Inissiaq eqqiluisaarfigalugulu silaanna-rissarluartaraanni ajortinnissaa minne-runngitsumillu oqoqalernissaa pina-veer saartissinnaallugu ilisimaviuk?

Inissiap attartukkavit qanoq pitsaas su-seqarnera malillugu uuttartaatiler sor-neqarnissaa qanoq akeqassanersoq ua-ni atuarlugu paasiniarsinnaavaat. Soor-lu aamma inissiavit qanoq pitsaassuse-qarnera malillugu tamakkiisumik ilu-ar sartorneqassagaluarpat qanoq ake - qassanersoq aamma paasisaqarfigisin-naagit. Atuarluarina.

Else Løvstrøm Kommunikationschef

Asasagut atuartartutKære læser

ISAAVIK november 2013 3

Tænker du nogensinde på, at din lejlig-hed vil blive istandsat meget dyrere end normalt, hvis du ryger indenfor?

Vidste du, at hvis man holder en lejet bolig/lejlighed ren forebygger man og-så en renovering og ikke mindst fore-bygger man skimmel i at gro i boligen?

Du kan også læse om, hvor meget det vil koste at få installeret en måler i din bolig, alt efter hvilken stand din bolig er i. Ligeledes kan du læse noget om hvor meget det vil koste, at istandsætte en bolig alt efter hvilken stand og kate-gori boligen er i. God læsning.

Else Løvstrøm Kommunikationschef


INIp inissiat allaffissornikkut sullitai aserfallassimaqisut tamatta nalunngilarput.

Inissiammi nutaanngitsut aqutsinermut aningaarsar-tuu taasaqaat. Aammalu aqukkuminaalligaluttuinnartar-lutik. Ulluinnarnimi suliassatut nalunaarutigineqartut su-liarineqarnissaannut aningaasassaqanngippat allaffis-sornikkut aqutsisutut soriarsinnaajunnaartitaasarpugut. Taamatullu aserfallatsaaligassat amerligaluttuinnartillu-git najugaqarfiit allaffissornikkut aqukkuminaallisarput.

Najugaqarfik aalajangersimasoq aallaavigalugu ukiut tamasa ingerlatsinermut aningaasartuutissanik INI mis-singersuusiortarpoq. Illuutillillu aalajangiuttarpaat ine-qarnermut akiliut qanoq issanersoq. Najugaqarfippas-suarnili ineqarnermut akiliutineersoq ingerlatsinermut atugassaq ima amigartigisarpoq allaat najugaqarfimmi attartorunnaarlutik anisut inigisimasaannut iluarsaas-sinernut atorneqaannarlutik ingerlatsinermut aningaa-sat nungunneqartarlutik. Tamaalillunilu ulluinnarni inger latsinermut atatillugu iluarsartugassamerngit anni-kinnerusutut suliarinissaannulluunniit akissaarutto qar-tarluni.

Missingersuutit malinneqassanersut piginnittut tassalu Namminersorlutik Oqartussat kommunillu aalajangiiffi-gisarpaat.

Illit, attartortutut, ulluinnarni inigisassinnik paarsillu-arnikkut aamma ikiuutaasinnaavutit, inip attartukkassi paarilluarneratigut.

Inussiarnersumik inuulluarit

Jukku Mølgaard Pisortaaneq

Vi ved alle at de boliger, som INI administrerer, trænger til at blive renoveret

Gamle boliger er nemlig dyre at administrere. Ligesom boliger bliver sværere og sværere at administrere jo dår-ligere de bliver. Boliger der ikke får finansiering til reno-veringerne får vi som administratorer meget svært ved at få ordnet. Og jo flere renoveringsmodne boliger vi admini-strerer jo sværere bliver det at styre ordentligt.

Fra INI laver vi hvert år budgetter på hvor meget det vil koste at drive et boligområde. Bygningsejerne beslutter så hvor meget huslejen skal være. Men mange steder bliver den del af huslejen, som skal bruges til driften af bolig-området ædt op af renoveringer af lejligheder, som nogle lejere er flyttet ud fra i løbet af året. Dermed er der ikke mange penge tilbage til almindelige vedligeholdelser, som ellers hører til den almindelige drift.

Budgetterne som INI laver godkendes og besluttes af ejer-ne, som er både selvstyret og kommunerne.

Ved at passe godt på de boliger I har lejet kan I boliglejere også være med til at holde boligerne i bedst mulig stand.

Med venlig hilsen

Jukku Mølgaard Adm. Direktør

Jukkus klumme Jukkup isummersuutai

AKIKILLIISSUTMAANI MAANNAKKUTRABAT HER & NU!

%%

Lynge O

lsen r

ekla

me &

kom

munik

atio

n A

/S

Akeqanngitsumik ilaasortanngoritbonusiClub-imut

- aningaasarpassuillu sipaakkitniuerniarnerit TAMAASA

www.bonusi.glBliv

gratis medlem af bonusiClub.

- og spar masser af penge HVER gang du handler

www.bonusi.gl

INI-avis ISAAVIK_Layout 1 15/10/13 17.19 Side 1

Pingaarnerutitaq | Leder

5ISAAVIK november 2013

AKIKILLIISSUTMAANI MAANNAKKUTRABAT HER & NU!

%%

Lynge O

lsen r

ekla

me &

kom

munik

atio

n A

/S

Akeqanngitsumik ilaasortanngoritbonusiClub-imut

- aningaasarpassuillu sipaakkitniuerniarnerit TAMAASA

www.bonusi.glBliv

gratis medlem af bonusiClub.

- og spar masser af penge HVER gang du handler

www.bonusi.gl

INI-avis ISAAVIK_Layout 1 15/10/13 17.19 Side 1

sillimmasiineq


AF MEDEA FREDERIKSEN

Marthine sidder med et sørgmodigt blik og fortæl-ler om noget af det værste der nogensinde er hændt hende. Fra dag til dag stod hun uden noget som helst, bortset fra lidt tøj, da hendes lejlighed nedbrændte den 13. september i år.

- Man føler sig så lille og magtesløs, siger hun.

Marthine Mathiassen, leder af et beskyttet værksted, var lykkelig og nygift, da tragedien ramte under en hyggelig aften med kortspil og snak.

- Vi havde min mands søn på besøg og vi sad og drak kaffe og hyggede os med kortspillet Olsen. Jeg havde som så mange gange før tændt stearinlys, men den-ne gang var det almindelige lys og ikke selvslukken-de lys, som jeg ved en fejl havde købt, beretter hun.

På et tidspunkt gik de alle ud for at tage sig en smøg, uvidende om at noget forfærdeligt var under opsej-ling.

ALLATTOQ: MEDEA FREDERIKSEN

Marthinep artornartumik nalaataqaqqammersimanera ki-inaatigut malunnarpoq. Ukioq manna septemberip 13-iani ullormiit ullormut, atisamerngit eqqaassanngikkaanni, suu-taa ruppoq.

- Mikisuararsuartut misiginarpoq inuttut soriaqqissinnaa-nani, Marthine oqarpoq.

Marthine Mathiassen, innarluutillit sannavianni ulluinnar-ni ningiutut sulisarpoq. Marthine katerlaajulluni inuuneq nuannaarluni atoruttorlugu, unnummi aalajangersimasumi tassanngaannaq pisumit nuanniitsorujussuarmik eqqugaa-voq.

- Uima ernera isersimasoralugu kaffisuutaa aliikkutariinnar-lugu Olsen-erujoorpugut. Naneruutinnguit ikippakka. Nam-mi neq qamittartunik pisisaraluarama, sunaaffa nane ruu-tinik naliginnaasunik pisisoorsimallunga, Marthine oqarpoq.

Unnuup ingerlanerani tamarmiullutik silamut pujortari a-kaap put. Sunaaffali ajortoq aggersoq.

Brandoffer: Jeg mistede alt på få minutter

Ikuallattoornikoq: Minutsialunni suna tamaat annaavara

Marthine Mathiassenip sisimiuni blok 14-imi inikuni septemberimi

ikuallattoq, allatut iliorsinnaajunnaarami pigisani innermit nungunneqartut

isigiinnartariaqarsimavai.

I september måned kunne Marthine Mathiassen bare stå og se på, mens flammerne åd sig gennem hendes ting i lejligheden i blok 14 i Sisimiut.

forsikring


Marthine Mathiassenip blok 14-imi inikua, naneruut ikumasoq nak-kutigiunnaallatsiarnerata kingunerisaanik ikuallap-poq massakkullu paamit qernertuinnaavoq.

Marthine Mathiassens tidligere lejlighed i blok 14 er fuldstændig sort af sod. Et tændt stearinlys, som var uovervåget i nogle minutter var årsag til branden.

forsikring

OLE

PL

PE

TER

SE

N

Nalunngiliuk …

Naneruutit ikumatillugit qimanngisaannassagakkit. Juullimut

pinnersaasiaq qimatsinnagu tamatigut qamiqqaartaruk.

Vidste du ...

at du aldrig må gå fra tændte levende lys.

Sluk altid juledekorationen inden du forlader den.

sillimmasiineq


- Vi stod lidt længe udenfor, fordi vi snakkede så meget, fortæller hun efter-tænksomt.

Hjemmet var ikke forsikret

Marthine nåede at bo i blok 14 i halv-andet år og havde under den tid aldrig set indboforsikring som nødvendig. Hun tænkte simpelthen, at det ikke ville ske for hende. Men det gjorde det. Mens Marthine og hendes mand og hanss søn stod udenfor, brændte stearinlysene ned og ilden fik fat i lysmanchetterne der omkransede lysene.

- Da jeg åbnede hoveddøren og så ilden skreg jeg af forskrækkelse og de andre løb ind og fór hen mod brandslangen un-der køkkenvasken og baksede med den mens jeg forsøgte at kvæle ilden med et tæppe, fortæller hun.

Ilden blev dog næret af den friske luft fra den åbne hoveddør, som de havde glemt at lukke under al panikken.

- Den åbne dør var ligesom at hælde benzin på et bål. Ilden eksploderede nærmest og bredte sig med lynets hast og loftet var sort af sod. Det klogeste vi kunne gøre var at sørge for at komme ud, fortæller hun intenst.

Lejligheden stod ikke til at redde og Martine og hendes mand stod derfor uden tag over hovedet.

- Vi flyttede fra sted til sted i flere uger, før vi endelig fik vores eget sted igen. Og dejligt var det da vi hørte, at der nu en-delig var en lejlighed til os. Men så kom problemet med, at vi jo intet havde. Alt gik tabt under branden. Heldigvis har vi fået uvurderlig hjælp fra familie og venner. Deres støtte og hjælp har givet os styrke til at komme igennem det her, men det er stadig hårdt, siger Martine, der dog ser lys for enden af tunnelen.

- Oqalorujuungaaratta pujortariarnerput sivisulaarpoq, Marthine kingu-mut takorluuerpasilluni oqarpoq.

Pigisai sillimmaseqqasimanngillat

Marthine ukioq ataaseq sinnerlugu blok 14-imi najugaqarsimavoq pigisa-nilu sillimmasernissai pisariaqartutut isigisimanagu, ajortoqarnavianngin-neranik eqqarsarsimagami. Ajortoqarporli. Marthinekkut silamiinneranni naneruutit ikumasut nungunniutaa naneruummut kusassaatit ikummaser-put.

- Siulliullunga ilummut appakaakkama ikuallattoq takullugu tupallunga nilliagama ilama tuaviinnaq brandslangi igaffimmiittoq passukkaluarpaat uangalu inneq tippimik asserlugu qameriaraluarpara, Marthine oqarpoq.

Matuli silarleq uippakajaarnerup nalaani matuneqanngitsoorsimammat in-neq ikummaseraluttuinnarpoq.

- Matu qiveqqatittuuginnarsimagatsigu inneq silaannarmik pilluni qaartuu-silluni sakkortuumik ikummaserpoq. Allaanngiivikkami arlaannik ikualla-jasumik seqigaq. Qilaavalu tamarmi qernertuinnarsuarmik inneqalermat silammut tamatta qimaaginnartariaqalerpugut, Marthine oqarpoq.

Inissiarlu annaanneqarsinnaanngimmat Marthine uialu Niels Karl tassan-ngaannaq najugassaarupput.

- Sapaatit akunnerit arlallit inisimaqattaareerluta kiisami inissarsivugut. Inissarsigatta nuannaarpugut kisiannili sumilluunniit pisatassaqanngi-lagut. Qujanartumilli ilaquttatta ikinngutittalu ikiuilluarneratigut taper-sersuineratigullu pisumik qaangiinissatsinnut nukissaqalerpugut. Kisian-ni artornaqaaq, Marthine nipaatsumik neriuuteqarluarlunili oqarpoq.

sillimmasiineq

OLE

PL

PE

TER

SE

N

Ajutoorsinnaanermut sillimmasiineq

Ulykkesforsikring Ajutoorsinnaanermut sillimmasiineq tassaavoq tassanngaannaq pisoqar nerata kingunerisaanik meeqqat inersimasulluunniit timikkut ajoquserneranut taarsiiffigitissinnaaneq. Meeqqat ataasiliinissartik tikillugu angajoqqaajusut sillimmataannut akeqanngitsumik ilan ngunneqartarput.

Ajutoorsinnaanermut sillimmasiinerit assigiinngitsut marluk toqqar neqarsinnaapput – sunngiffimmi ajutoorsinnaanermut sillimmasiissut imaluunniit piffissaq tamaat iluani ajutoorsinnaanermut sillimmasiissut. Piffissaq tamakkerlugu ajutoorsinnaanermut sillimmasiissut, sulinerup nalaani ajutoornissamut sillimmasiissutip, suliffeqarfinni tamani piumasaqaataasartup saniatigut aamma atuuppoq. Piffissaq tamaat ajutoorsinnaanermut sillimmasiinissaq siunnersuutigerusupparput, suliffeqarfiit sulinerup nalaani ajutoornissamut sillimmataata sulisumik sulinerup nalaani ajoqu sertoqartillugu sulisinnaajunnaarnermi aningaasatigut annaasat tamatigut tamakkiisumik matussusersinnaaneq ajormagit.

Ajutoorsinnaanermut sillimmasiissutit ajoqusernerit assigiinngitsut matussusertarpaat, assersuutigalugit uku: Biilinik ajutoor nerup kingorna ajoqusernerit, sikkilinik ajutoornerup kingorna ajoqusernerit, oqimaatsulerinerup kingorna qitikkut ajoqusernerit, niuujarneq, inussanik kigutinilluunniit annaasaqarneq allatigulluunniit tassanngaannaq pisoqarneratigut timikkut ajoqusernerup kingunerisaanik innarlerneqarnerup annertussusaa, mengradia, minnerpaamik 5%iugaangat. Innarlerneqarnerup annertussusaa minnerpaamik 30% iutillugu sinnersimagaangaguluunniit marlori aammik taarsiiffigitittoqarsinnaavoq. Assersuutigalugu inuup niuminik annaasaqartup innarlerneqarnerata annertussusaa nali ginnaasumik 65%iutinneqartarpoq. Taanna 1.500.000 kr.it tungaan nut ajutoorsinnaanermut sillimmaseqqasimaguni 1.950.000 kr.it missaannik taarsiiffigitissaaq. Ajutoorsinnaanermut sillimmatip ajutoornikkut toqusoqartillugu kiisalu ajutoornerup kingorna peqqissaanermut aningaasartuutit sillimmasersimanermi malittarisassat atuuttut malillugit, aamma taarsiisarpoq.

Ajutoorsinnaanermut sillimmatip akii suliffik taarsiiffigitinnissallu qanoq annertutigitikkusunnera apeqqutaallutik akii nikerarput. Piffissaq tamaat ajutoorsinnaanermut sillimmat, inersimasumut ukiumut akia 657 kr.miit akeqarpoq meeqqamullu ukiumut 475 krmiit akeqarluni. Kalaallit Forsikringimi allanik sillimmateqareeruit 15%imik akikikillisaavigineqassaatit.

Kalaallit Forsikring Agentur A/S oqarasuaat 701243mut attavigitigut nittartagarpulluunniit www.forsikring.gl alakkaruk, siunnersuinissatsinnut sillimmasiliornissatsinnullu piareersimavugut.

ULYKKESFORSIKRING er en personlig forsikring for børn og voksne der dækker per-sonskader efter pludselige hændelser, der er årsag til ulykken. Børn er gratis medforsikret på forældres forsikring ind til de fylder 1 år.

Der kan tegnes to typer ulykkesforsikring – en fritidsulykkesforsikring eller en heltids-ulykkesforsikring. Fritidsulykkesforsikringen dækker hvis man kommer til skade i sin fritid. Heltidsulykkesforsikringen dækker hele døg-net, også i arbejdstiden ud over den lovpligti-ge arbejdsskadeforsikring. Det anbefales at indtegne heltidsulykkesforsikring da den lov-pligtige arbejdsskadeforsikring som følge af arbejdsskader ofte ikke er tilstrækkelig til at opveje de økonomiske tab.

Forsikringerne dækker f.eks. hvis man kom-mer til skade ved biluheld, vælter på cyklen, får skade i ryg ved tungt løft, brækker et ben, mister fingre eller slår tænder i stykker, ved pludselige hændelser som medfører méngrad på 5% eller mere og der betales dobbelt er-statning ved méngrader på 30% eller me-re. Det betyder f.eks. at en person som mi-ster et ben der typisk medfører en méngrad på ca. 65% vil få udbetalt ca. kr. 1.950.000, hvis der er indtegnet en dækningssum på kr. 1.500.000. Ulykkesforsikringer omfatter og-så dødsfaldsdækning som følge af ulykke og dækker behandlingsudgifter i forbindelse med dækningsberettigede skader.

Prisen for ulykkesforsikringer afhænger af ar-bejdsområde og dækningssum. Heltidsulyk-kesforsikringer kan tegnes fra en årlig pris på kun kr. 657 pr. voksen og kr. 475 pr. barn og der kan opnås yderligere 15% rabat hvis man har andre forsikringer hos Kalaallit Forsik-ring Agentur A/S.

Kontakt Kalaallit Forsikring Agentur A/S på telefon 701243 eller via vores hjemmeside www.forsikring.gl hvor vi også er parate til at rådgive og indtegne ulykkesforsikringer.

KF artikel.indd 40 06/11/13 09.32

forsikring

sillimmasiineq



Martine Mathiassen og hendes mand, Niels Karl Mathiassen fik aldrig tegnet en indboforsikring, da de tænkte at det ikke var nødvendigt fordi der næp-pe ville ske alvorlige ulykker i hjemmet for dem. Og det har kostet dem dyrt.

Martine og Niels Karl mistede alt under en brand og fordi de ikke havde forsikret deres ting må de nu starte forfra med at genopbygge deres liv.

- Nu har jeg fundet ud af hvor vigtigt det er at være forsikret, siger Martine og tilføjer at hun kun havde sørget for at have en livsforsikring før.

- Fordi jeg ikke havde forsikret mine ting måtte jeg selv sørge for alt, og den hjælp man kan få er meget begrænset. Der er grænser for hvor meget banken kan hjælpe én rent økonomisk og kommunen kan kun henvise til Røde Kors og genbrugsstationen på dumpen, fortæller Martine, som, klog af skade, nu har fået tegnet en indboforsikring.

- Selvom jeg kun har få ting nu har jeg sørget for at få tegnet en indboforsikring nu, for man kan aldrig vide sig sikker. Den er alle pengene værd hvis man kommer ud for ulykker i hjemmet. Ikke kun brand


Martine Mathiassen uialu Niels Karl Mathiassen siornatigut pigisatik pisattatillu sillimmasernissaat pisariaqanngitsutut isi-gisimagaluarpaat, eqqarsarlutik ajortoqarnavianngitsoq. Taa-mannali akisunaarpaat.

Martine Niels Karlillu inikuminni ikuallattoornerup kinguneri-saanik pigisatik tamaasa annaavaat. Pigisaallu sillimmaseqqan-nginnamik namminneq suna tamaat aallaqqaataaniit isuma gi-sariaqarpaat.

- Massakkut misigeriillarlugulu pigisanut sillimmaseqarnissaq qanoq pingaaruteqartiginersoq paasivara, Martine oqarpoq ilas sutigalugulu siornatigut taamaallaat imminut sillimmase-qatissimalluni livsforsikringimik.

- Pigisagut sillimmaseqqannginnatsigit suna tamaat naqqa niit isumagisariaqarparput, sillimmaseqasimanngikkaanni ikior-ne qarnissaq killileqartorujussuugami. Aningaasat tungaatigut bankip ikiuisinnaanera killeqarpoq pisortaniillu innersuutigi-neqartut tassaapput Røde Korsi eqqaavimmilu atoqqiivik, Mar-tine oqarpoq.

Ajortoqarneralu ilikkagaqaatigalugu Martinekkut pigisatik sil-limmasersimavaat.

- Nalunartoqaqimmat pigisagut amerlanngikkaluartut sillim-

Indboforsikring er alle pengene værd

Sillimmateqarneq imminut

akilersinnaavoq

forsikring


men også vandskader eller andre ulykker, på-peger hun og kommer med følgende opfordring:

- Med alt det man gennemgår under og efter en ulykke, så kan det at have en indboforsikring være en trøst, selvom man ikke får sine ting til-bage. Jeg opfordrer derfor alle til at sørge for at tegne en indboforsikring hvis de ikke allerede har én.

Til slut gør Martine det klart, at ildebranden langtfra er et overstået kapitel.

- Et af de mange negative følger af branden er, at vi risikerer at bygningsejeren rejser et erstat-ningskrav, som kommer til at belaste os yderli-gere, slutter hun.

masernissaat isumaginikuuarput. Ajortumik nalaataqartilluni sillim-maseqqaneq imminut akilersinnaavoq. Ikuallattoornerinnarmiunngit-soq kisianni aamma angerlarsimaffimmi allatigut ajutooraanni, Mar-tine nassuiaavoq. Martinelu ima innersuuteqarpoq:

- Ajutoornerup nalaani kinguneranilu aqqusaakkat misigisallu eqqa-rsaatigalugit pigisanut sillimmateqarneq saammarsaataasinnaavoq, naak pigisat annaasat uterteqqinneqarsinnaanngikkaluartut. Taa-maattumik pigisanut sillimmateqarnissaq sillimmaseqqanngitsunut tamanut innersuutigerusuppara, Martine oqarpoq.

Martinekkullu ikuallattoorsimanerup allatigut suli kingunipiloqarnera naggasiutigalugu erseqqissaatigaa:

- Pisumik qaangiiniarnitsinni suli artukkerneqarsinnaavugut inissia-mik piginnittoq taarseeqqusilluni aalajangissappat, taamaatummi aa-lajangertoqassappat akiligassinneqarsinnaavugut, Martine oqarpoq.

Martine aamma Niels Karl Mathiassen ilaqut-

tat ikinngutillu ikiuinerat iluaqutigalugu angerlar-

simaffittaaminni inissi-pallassimapput. Ernutaat

aanakkuminit sarliartit-tup aanakkumi initaavat

nuannarilluinnarpaa.Martine og Niels Karl

Mathiassen i deres nye hjem, som de hurtigt har fået indrettet med hjælp fra familie og venner. På skødet sidder deres bar-

nebarn, som elsker at være på besøg i bedste-

forældrenes nye hjem.

ME

DE

A F

RE

DE

RIK

SE

N

forsikring

Nalunngiliuk …

putsumut kalerrisaarutip ikuallattoqalernerani

inuunerit annaassinnaammagu.

Vidste du ...

at en røgalarm kan redde dit liv i tilfælde af brand.

sillimmasiineq


vedligeholdelse


AF ELSE LØVSTRØM

Når der ikke udbetales penge til afdelingerne må lejerne vente i lang tid. I Qapiarfiusaaq / Ra-diofjeldet er listen på mindre reparationer først nået til 2011.

- Vi henvender os ellers altid til INI, men der bliver aldrig gjort noget ved lejligheden, hvor mange gange har vi ikke hørt den sætning bli-ve udtalt. Det betyder dog ikke at INI ikke gør noget for at ordne sagerne, siger inspektør Niels Jensen.

Hvis vi skal tage Qapiarfiusaaq / Radiofjeldet som udgangspunkt er pengene til driften så få, at man først kan renovere sagerne på listen, når der er penge til det.

- Hvert år laver vi budgetter om alle sagerne til bygningsejerne, men hvis ejerne ikke giver pen-ge til udførelserne af dem, så må lejerne blot vente, siger Niels Jensen.

I Qapiarfiusaaq / Radiofjeldet er der i gennem-snit kun 10.000 kroner om året, der kan bruges til hver lejlighed, men, når der er flyttet nogen ud af lejlighederne bruges pengene som regel til renoveringerne af de lejligheder der bliver for-ladt forklarer inspektøren.

- Så snart der er penge til at tage sager fra listen gennemfører vi det hurtigst muligt, men i Qapi-arfiusaaq er der så lidt penge, at udførelserne fra listen kun er nået til 2011, siger Niels Jensen.

ALLATTOQ: ELSE LØVSTRØM

Aningaasaliiffigineqanngitsut utaqqisitaasaqaat, Qapiarfiusaa-mi suliassat suliarineqartarnerisa allattorsimaffiat aatsaat 2011-mut killippoq.

- INI-mut saaffiginnittuaraluarlunga inissiami nujakkatsinni ajo-qutaasut aaqqinneqarneq ajorput, oqaaseq taanna qas se riarlugu tusarneqartarnerpoq. Taamaattoqarnerani arla lit sigut imaanngi-laq suliniartoqarneq ajortoq.

Qapiarfiusaaq assersuuteqarfigissagutsigu aningaasat ulluinnarni ingerlatsinermut atugassat ima ikitsigisarput, ani ngaasat sinneqa-raangata inissianik attartortut iluarsagassatut nalunaarutigineqa-rsimasunik suliaqartoqarsinnaasarluni.

- Ukiut tamaasa suliassat tamakkerlugit piginnittunut qin-nutigisaraluarpagut, aningaasaliiffigineqanngippatali suliassat suliarineqarsinnaaneq ajorput, inspektøri Niels Jensen oqar poq.

Qapiarfiusaami ingerlatsinermut aningaasat atugassat ag-guaqatigiissillugit inissiamut ataatsimut ukiumut 10.000 kronet atorneqarsinnaasarput, taakkuali tassa nutsertut qima taasa suliarineqarnerannut matussutissatut atorneqareeraangamik tamatigut nunguttartut inspektørip oqaatigaa.

- Allattorsimaffimmut allattorneqarsimasut tulleriiaarusaar lugit aningaasassaqaleraangata suliaritittarpagut, Qapiarfiusaamili imatut aningaasassaaleqisartigaagut allaat suliaritinniakkat al-lattorsimaffianni 2011-mut killilluta, Niels Jensen nassuiaavoq.

Ventetiden er lang

Aaqqissugassatut nalunaarutigisat utaqqisitsisaqaat

Nakkutilliisoq ataqatigiissaarisorlu/ Inspektør og teamkoordainator Niels Jensen.

ELS

E L

ØV

STR

ØM

Ilisimaviuk:Ungasianiit kiassarnermut akiliutit akivimminnit 70 million kronenit

missaanni akisunerutinneqartartut, aalisakkeriviit akikinnerusumik

aningaasartuuteqartinniarlugit.

Vidste du:At fjernvarmen koster ca. 70 million kroner mere end den reelle pris,

fordi fiskeindustrien skal betale mindre for deres forbrug.

pujortarneq



Hver gang en lejebolig bliver ledig, skal den normal istandsættes før en ny lejer kan flytte ind. En normal istandsættelse omfatter, nymalede væg-ge og hvidtning af loft og behandling af gulve. I en ikke-ryger lejlighed er det ofte nok med to lag hvid maling på vægge og loft. I lidt sjældnere tilfælde kan et lag maling være nok. Men når det drejer sig om lejligheder hvor rygning er foregået indendørs, er det langt fra nok med et lag maling på vægge og loft, da nikotin- og tjærerester hurtigt trænger igennem malingen, hvis vægge og loft ikke har været igennem en ekstrabehandling, der koster mere tid og penge.

- Det er dyrere at istandsætte en lejlighed, hvor der er blevet røget cigaretter end at istandsætte en ik-ke-rygerlejlighed, fastslår inspektør og teamkoordi-nator i Qeq qata/Qeqqa, Dennis Holm Larsen og for-klarer nærmere:

- Det er nødvendigt med en ekstrabehandling, hvor vægge og loft, som det første skal vaskes fri for niko-tin- og tjærerester. Derefter skal væggene have et lag grundmaling, en såkaldt spærrer, før de kan males hvide med to lag hvid maling.


Inissiaq attartortagaq inuerukkaangat, nutaamik attar-tortartoqalersinnagu tamatigut iluarsartuunneqartarpoq. Iluarsartuussinermi iikkat qilaallu qalipanneqartarput na-tillu taninneqartarlutik. Inissiami pujortarfiusimanngitsu-mi iikkanik qilaanillu qalipaammik qaqortumik marloria qa-lipaaneq naammakkajuttarpoq, ilaatigulli ataasiaannarlu-ni qalipaaneq naammassinnaasarpoq. Inissianili pujortar-fiusimasuni tamanna naammanngilluinnarpoq. Nikotin tjære lu cigaritsiniit iikkanut nippunnikoq, saliinikkut pii aq-qaarnagu qalipaammik qalliinnaraanni sivitsunngitsoq qa-lipaat akimorlugu puttukkiartoqqilersarpoq. Iikkanillu sali-ineq akikitsuinnaanngilaq.

- Inissiamik pujortarfiusimasumik iluarsartuussineq, inissi-amik pujortarfiusimanngitsumik iluarsartuussinermiit aki-su neruvoq, Qeqqani nakkutilliisoq ataqatigiissaarisorlu Den nis Holm Larsen naqissusiivoq nangillunilu:

- Inissiani pujortarfiusimasuni iikkat qalipatsinnagit niko-tinakoq tjærekorlu salillugit piiaqqaartariaqartarput. Ta-matuma kingorna aamma iikkat qalipatsinnagit qalipaam-mik matoorummik qalleqqaarlugit aatsaat qaqortumik qali-panneqartarput, pujortarfiusimasullu tamatigut marloria qalipanneqartarput.

Undgå rygning indendørs og spar penge

Inissiap iluani pujortarnaveersaarit

sipaarlutilluNaak INI aqqutigalugu inissiani attartor-takkani pujortarneq inerteqqutaanngik-

kaluartoq, silamut pujortariarneq imminut akilersinnaavoq

taamaaliornikkut iluarsartuussinermut aningaasartuutit annikinnerulissagamik.

Selvom det ikke er forbudt at ryge cigaretter i lejligheder administreret af INI, kan det godt betale sig at ryge udendørs, fordi man på den måde kan holde istandsættelsesudgifterne nede.

rygning


Illup iluani pujortarnerup kingunerisaanik iikkat sun-gaartillutillu kajortikkiartuler-sarput, soorlu assimi takune-qarsinnaasutut. Rygning indendørs efterlader sig tydelige spor i form af gul-nede og brunlige vægge, som på billedet her.

Naneruutit aamma piffis-sap ingerlanerani iikkanik taarsiartuaartitsilertarput.

I nogle tilfælde kan stea-rinlys med tiden også ef-

terlade sig spor på vægge og lofter i form af mørke

hjørner.IN

I

INI

Nalunngiliuk …cykelit, aneerussiviit, qamuteeqqat allal-lu nammineq pigisat, majuartarfinnut inuillu aqqutaannut iliorarneqartussaanngimmata.

Vidste du ...at cykler, barnevogne, kælke og andet bo-have ikke må henstilles på trapper, reposer eller altangange.

pujortarneq


LØSNINGERLØSNINGER LØSNINGERLØSNINGER

Rygning er ikke forbudt

Pujortarneq inerteqqutaanngilaq

Nuna tamakkerlugu inissiani attartortittakkani INIp ingerlataani,

pujortarneq inerteqqutaanngilaq. Taamaakkaluartorli pujortartarneq pillugu maleruagassat assigiinngissuteqalaarput.

Rygning er ikke forbudt i lejligheder INI administrerer over hele landet. Dog er der små forskelle i reglerne omkring rygning.


INI aqqutigalugu inissiat attartortakkat maleruagassaani inissiap iluani pujortarneq inerteqqutigineqanngilaq. Taamaallaat Nuummi Illuut A/S-ip inissiaataanni maleruagassat allaanerussuteqalaar-put. Tamanna pillugu INImi sullissinermut pisortaq, Birte Kielsen ima erseqqissaavoq:

- Illuut A/S-ip inissiaataani pujortarneq inerteqqutaanngilaq. Kisi-anni paarlerni, isaarissami, elevatorimi ininilu ataatsimoorussani


Rygning forbydes ikke i lejligheder admini-streret af INI. Det samme gælder Illuut a/s’ lej-ligheder i Nuuk. Dog er reglerne her lidt ander-ledes. Det påpeger kundedirektør i INI, Birte Kielsen:

- Rygning i Illuut a/s’ lejligheder forbydes ikke. Men i fælles arealerne, opgangene, foyerne og i

Vidste du:

At de ca. 9.500 boliger INI

administrerer mangler de

omkring 7.800 boliger en måler.

Ilisimaviuk:

Ineqarfinni INIp aqutaani naju-

gaqarfinni 9.500 missaanniittuni

7.800it missaat målereqanngitsut.

rygning


Sullissinermut pisortaq Kundedirektør Birte Kielsen.

Illut a/s pillugu:

Ingerlatseqatigiiffik Illuut a/s decemberip 22-ani 2009-mi Nammi-nersorlutik Oqartussanit pilersinneqarpoq. Ingerlat seqatigiiffiup siunertaraa pigisanik aalaakkaasunik pisi sar nissaq, sanaartornis-saq, pigisaqarnissaq kiisalu pigisanik aalaakkaasunik tunisisarnis-saq attartortitsisarnissarluunniit. Illuut a/s aaqqissuussaanermini aktiaatileqatigiiffiit Namminersorlutik Oqartussanit tamakkiisumik pigineqartut allat assigalugit aaqqissuussaanngilaq. Ingerlatseqa-tigiiffiup siulersuisui qullersaqarfialu Namminersorlutik Oqartus-sat allaffeqarfiannit atorfilittaaneersuupput. Taakkua ingerlatse-qatigiiffimmit aningaasarsiaqartinneqanngillat akissarsiaqartin-neqarnatillu. Taamaalilluni aktiaatileqatigiiffik ileqquusartutut nammineq ingerlasoq pineqanngilaq, aktiaatileqatigiiffik taamaal-laat aningaasalersuinermi teknikkikkut sakkussatuinnaq pilersita-ammat. Taamaattumik Illuut a/s nammineq allaffeqarfeqanngilaq. Nuummi illunik tuniniaasartoq, Agerskov Consulting, allaffissorne-rit isumagisarai. Illuut a/s Nuummi inissiat 540-t ingerlatarai.

Om Illuut a/s:

Aktieselskabet Illuut a/s blev stiftet den 22. december 2009 af Selvstyret. Selskabet har til formål, at erhverve, opføre og eje, subsidiært sælge eller udleje fast ejendom. Illuut a/s har ikke samme opbygning som de helt selvsty-reejede aktieselskaber. Selskabets bestyrel-se og direktion udgøres af embedsmænd fra Selvstyrets administration. Disse får hverken løn eller vederlag fra selskabet. Der således ikke tale om et traditionelt aktieselskab, men et aktieselskab der ene og alene er opret-tet som et finansieringsteknisk redskab. Der-for råder selskabet ikke over et selvstændigt kontorlokale. Et ejendomsmæglerfirma i Nuuk, Agerskov Consulting administrerer selskabets boliger. Illuut a/s råder over 540 boliger i Nuuk.

elevatorerne er rygning og brug af åben ild forbudt. Det står i Il-luuts ordensregler, forklarer Birte Kielsen og tilføjer:

- Der står heller ingen steder at rygning er forbudt i Selvstyrets boliger eller i de kommunale bo-liger. Men forskellen mellem or-densreglerne er, at der i ordens-reglerne for Selvstyrets boliger og de kommunale boliger, ikke står noget om at rygning og brug af åben ild er forbudt nogen steder.

Kort og godt er rygning i lejebo-ligerne ikke forbudt, men lejer-ne kan godt være med til at æn-dre reglerne omkring rygning og brug af åben ild, hvis de ønsker det.

- Lejerne kan gøre brug af deres ret til medbestemmelse overfor bygningsejerne gennem beboer-demokratiet og kan på den må-de være med til at bestemme or-densreglerne, siger Birte Kielsen.

pujortarneq innermillu atuineq inerteqqutaa-voq. Torersuunissamut maleruaqqusat Illuum-mit aalajangersarneqarsimasut taamatut all-assimapput, Birte Kielsen nassuiaavoq nang-illunilu:

- Namminersorlutik Oqartussat kommunil-lu inissiaataanni aamma allassimasoqanngi-laq pujortarneq inerteqqutaasoq, Illuutip inis-siaataanut naleqqiullugu allaassutaa uaniip-poq Nammi ner sorlutik Oqartussat kommu-nillu inissiaataanni torersuunissamut maleru-aqqusani pujortar nermut imaluunniit innermik atuinermut tun nga sunik allassimasoqanngim-mat.

Tassa imaappoq inissiani pujortarneq inerteq-qu taanngilaq.

Ineqartulli allannguerusukkunik maleruagassa-nik aalajangersaaqataasinnaalluarput.

-Najugaqartut oqartussaaqataanertik ator-luassagunikku, torersuunissamut maleru-aqqusat allanngortinnissaannut illuutilimmut inassuteqar sinnaatitaapput. Tassani tamakku ilanngunneqarsinnaapput, Birte Kielsen oqar-poq.

Nalunngiliuk …

tillinniarfigitinnissaq pinngit-

soorniarlugu kiilerini matut

TAMATIGUT parnaartassagakku.

Vidste du …

at du ALTID skal låse yderdørene

til kælderrummene for at undgå

uindbudte gæster.

ELS

E L

ØV

STR

ØM

pujortarneq



Rygning indenfor efterlader sig tydelige spor i form af lugt og i form af brune og gulnede vægge og lofter, alt efter hvor meget der er blevet røget. Derfor kræver en rygerlejlighed en dyrere og me-re tidskrævende istandsættelse ved udflytning, end en lejlighed hvor der ikke er blevet røget.

- Nikotin- og tjærerester på vægge og loft betrag-tes som mislighold og lejer betaler derfor alle ud-gifter til rengøring af vægge og loft. Uanset hvor længe lejer har boet der. En sådan rengøring ko-ster normalt mellem 3500-5000 kroner, men i

ALLATTOQ MEDEA FREDERIKSEN

Iikkanik saliineq iluarsartuussinermut aningaasartuu-tit saniatigut, koruuninik tuusindtilinnik arlaqartunik na-leqarajuttarpoq, iikkat isikkui apeqqutaallutik. Inissiani-lumi pujortartarneq sunniuteqanngitsoorneq ajorpoq, inissiat pujortarfiusut iigaasa qilaavisalu kajortikkiar-tortarnerat piffissap ingerlanerani malunniuttarmat. Aamma inissiap tikkatigut malugineqarsinnaasarpoq.

Taamaattumik inissiat pujortarfiusimasut qimanneqa-raangata inissianut pujortarfiusimanngitsunut naleq qi-ullugu, sivisu nerusumik akisunerusumillu suliarine qaq-qaartariaqartarput.

Lejer betaler selv for dyr ekstrabehandling

Iikkanik saliineq attartortup nammineq

akilertarpaaInissiani pujortarfiusimasoq

qalipaannagassaaneq ajorami attartortumut

aningaasartuutaasaqaaq.

En ekstrabehandling af vægge og loft, kan tilføje op til flere tusinde kroner mere oven i de samlede udgifter til istandsættelse, alt efter hvor medtagede væggene er.

FLIC

KR

rygning


Paasissutissat:

Immikkut isumaqatigiissusiortoqarsimatinnagu, qularnaveeqqusiis-sut iserternermi akilerneqartarpoq ineqarnermullu qaammammut akiliutigisartakkap pingasoriaataanik naleqarluni. Inissiaq attartor-tagaq qimanneqartillugu, attartortuusimasup inissiamik iluarsar-tuussineq qularnaveeqqutiminiit akilertarpaa. Attartortuusima-sup inissiaq qaammatit 100-t, sinnerlugilluunniit najorsimaguniuk, inissiamik iluarsartuussinermut akileeqataasinneqarneq ajorpoq, najugaqarfimmili immikkoortortaqarfiit attartornerup sivisussu-saa naapertorlugu iluarsartuussinermut akiliisarmata. Assersuuti-galugu attartortuusimasoq qaammatini 36-ni, tassa ukiuni pinga-suni inissiami najugaqarsimappat, najugaqarfimmi immikkoortor-taqarfiup iluarsartuussinermut aningaasartuutit 36 procentii akilis-savaa. Attartornerup sivisussusaa naapertorlugu najugaqarfinni immikkoortortat qaammammut procenti ataaseq iluarsartuussiner-mut tapiiffigisarpaat.

Fakta:

Ved fraflytning af en lejebolig, betaler lejeren for istandsættelsesudgifterne gennem depo-sitummet som indbetales ved indgåelse af le-jekontrakten. Depositummet svarer normalt til tre måneders husleje. Lejer slipper dog for istandsættelsesudgifterne, hvis lejemålet varer i 100 måneder eller derover, fordi boligafdelin-gen dækker istandsættelsesudgifterne alt efter varigheden af lejemålet. Hvis man som eksem-pel har lejet en lejlighed i 36 måneder, som er tre år, betaler boligafdelingen 36 procent af de samlede istandsættelsesudgifter ved fraflyt-ning. Det vil sige, at boligafdelingen betaler 1 procent af istandsættelsesudgifterne for hver måned der går i lejeperioden.

slemme tilfælde kan det godt blive endnu dyrere, forklarer Den-nis Holm Larsen.

Derudover betaler lejer for en normalistandsættelse af den fra-flyttede lejlighed af sine depositumkroner, medmindre lejemålet har varet i over 100 måneder (læs mere om dette i faktaboksen). Så jo bedre man passer på lejligheden, jo færre udgifter vil der være til istandsættelse ved fraflytning og jo større chancer er der for at undgå en ekstraregning på en eventuel rengøring. Så hvis man som lejer ønsker flest muligt af sine indbetalte depositum-kroner tilbage igen ved fraflytning, kan det godt betale sig at und-gå at ryge indenfor, selvom INI ikke forbyder rygning indendørs.

- Nikotinakoq tjærekorlu iikkanut nippunni-koq paarsinerlunnertut nalilertarparput. Taa-maattumik attartortuusimasup iikkanik salii-neq tamakkiisumik nammineq akiligassaraa qanorluunniit sivisutigisumik inissiaq najorsi-magaluaruniuk. Iikkanik saliineq naliginnaasu-mik 3500-5000 koruunit tungaannut akeqar-tarpoq. Iikkalli ajorluinnarsimatillugit suli aki-su nerusinnaasarpoq, Dennis Holm Larsen nas suiaavoq.

Tamatuma saniatigut inissiamik iluarsartuus-sineq, attartortuusimasup qularnaveeqqutimi-niit akilertarpaa inissiaq qaammatit 100-t sin-nerlugit najorsimanngikkuniuk. Tamanna paa-sissutissat ataanni sukumiinerusumik nassu-iarneqarpoq. Taamaattumik inissiaq qima taq paarilluarsimagaanni iluarsartuussinissa mut aningaasartuutit annikinnerussapput pujor-tarfiginaveersaaraannilu saliinermut ani ngaa-sartuutit pinaveersaarneqarsinnaallutik. Taa-maattumillu aamma inissiamit anereer ne rup kingorna, iserternermi qularnaveeqqutit an-nerpaartaa tigoqqikkusukkaanni, inissiap ilu-ani pujortarnaveersaarneq imminut akilersin-naavoq, naak inerteqqutaanngikkaluartoq.

Qeqqani nakkutilliisoq ataqatigiissaarisorlu Dennis Holm Larsen.

Inspektør og team-koordinator i Qeqqa, Dennis Holm Larsen.

OLE

PL

PE

TER

SE

N

rygning

pujortarneq



Det er efterhånden blevet mere og mere udbredt at folk går udenfor og ryger. Det har Samuel Jo-hansen, som bor i en boligblok også lagt mærke til, især fordi han selv går udenfor når han skal ryge og ikke mindst fordi han lægger mærke til alle de små orange skodder som efterhånden hober sig op rundt omkring beboelsesblokkene.

- Det er træls med alle de skodder alle vegne og det er specielt ikke rart for os, fordi vi bor nederst i vores blok og alle de skodder hober sig op uden for vores bolig, siger Samuel Johansen og fortsætter:

ALL: MEDEA FREDERIKSEN

Silamut pujortariartarneq naliginnaaleraluttuinnarpoq. Ta-manna Samuel Johansen blokkini najugallip aamma malugaa nammineq silatiminnut pujortariartarami. Silamulli pujortari-ar tartut pujortakkatik nungukkaangamikkit sumut tamaa nga igitsiinnartarnerata kingunerisaanik kimmivikuaqqat aappa-lungusersut blokkit eqqaanni takussaaleraluttuinnartartut Samuelip aamma maluginngitsuunngilai.

- Kimmivikut sumi tamaaniittut qatsunnarput uagutsinnullu nuanninngilaq, blokkitsinni allerpaami najugaqaratta silater-put eqqaalu kimmivikunik ulikkaartarami, Samuel nassuiaa-voq nangillunilu:

Beboer: Stop med at smide skodder alle vegne

Najugaqartoq: Kimmivikunik sumut tamaanga

eqqaaajunnaalaaritsiSamuel Johansen silatiminni

cigaritsip kimmivikuinik isigikatakkami nammineq

iliuuseqarpoq.

Samuel Johansen er træt af se på alle de skodder uden for sit hjem i Sisimiut og har derfor taget sagen i egen hånd.

Samuel Johansenip cigaritsip kimmivikui sumut tamaanga

eqqakkat isigikataavippai, pingaartumik silatiminni.

Aajuna inuttaa upernalernerani saliinerup nalaani assilisaq.

Samuel Johansen er træt af at se cigaretskodder alle vegne. Især ved hans bolig-blok. Her ses han under forårsrengøringen ved hans boligafdeling tidligere i år.O

LE P

L P

ETE

RS

EN

rygning


- Jeg har overhovedet ikke noget imod at folk ryger udenfor, det gør jeg jo selv. Men det er træls, at folk bare smider cigaretskodder alle vegne. I foråret var jeg med til forårsrengøringen i området omkring vores boligafdeling og jeg fik samlet rigtig rigtig mange cigaretskodder, siger Samuel Johansen.

Samuel gør derfor af egen vilje en indsats for at skå-ne miljøet for alle de cigaretskodder.

- Jeg deler tomme dåser fra tørmælk ud op til bebo-ere, som jeg ved ryger og som ikke har et askebæ-ger uden for deres dør, så de har et sted hvor de kan smide deres skodder, forklarer han og hans indsats har givet pote:

- Der er ikke nær så mange cigaretskodder uden for vores bolig som før, så jeg håber at jeg til næste forårsrengøring kommer til at se færre cigaretskod-der, slutter han.

- Silamut pujortariartarneq ajorinngilara, nammineq aam-ma silamut pujortariartarpunga, kisianni kimmivikunik su-mut tamaanga eqqaaneq nuanninngilaq. Upernaaq eqqat-sinni saliinermut peqataagama cigaritsip kimmivikorpas-sui amerlasuut katersorpakka eqqarlugillu, Samuel Jo-hansen oqarpoq.

Taamaattumik Samuel eqqartik kimmivikoqarpallaanngin-nissaa anguniarlugu nammineq piumassusini aallaaviga-lugu iliuuse qar poq.

- Immuit panertut qillertuusaniittut imaarukkaangata, blokkitsinni najugaqartunut pujortartartunut agguaattar-pakka arsakoorfeqanngitsut takusinnaagaangakku, Sam-uel nassuiaavoq. Taamaasiorneralu iluatsippasissimavoq:

- Eqqaamiugut oqarfigillattaariarakkit blokkeqatitsinni kimmivikuminnik eqqaasartut ikilisorujussuupput neriup-pungalu aasariartoqqilerpat saliilerutta kimmivikut taa-mak amerlatigissanngitsut, Samuel naggasiivoq.

INI

aserfallatsaaliuineq


AF OLE PL PETERSEN

Ægtepar gør deres opgang behagelig

Agnethe og Henrik Kristiansen bor i Aqqartar-fik i Sisimiut. Da de bor på øverste etage, går de op og ned ad opgangen hver dag. Men til tider kan opgangen blive ubehageligt beskidt, og så gør æg-teparret rent af egen fri vilje. Da man sjældent mø-der beboere der gør den slags på eget initiativ, blev ægteparret overrasket med en kurv fra INI til op-muntring, midt i rengøringen.

Boligrådgiver Amalia Møller ville overraske ægte-parret, og med en kurv i armene gik hun op til den øverste etage i den vestlige opgang. Da hun kom op gik hun videre til den østlige opgang og ned ad trapperne igen. Agnethe og Henrik var i gang med at gøre rent uden anelse om, at de vil blive overrasket. Da Amalia nåede frem og lod som om hun skulle passere, stoppede Henrik op og flytte-de sig til siden. Men Amalia stoppede også op med et kæmpe smil, og parret undrede sig kort. De fik forklaret at kurven var til dem, og Henrik smilede bredt da han tog imod kurven.

Henrik fortalte, at de begyndte at gøre frivilligt rent i opgangen i 2012, når de havde tid.

- Når sneen smelter om foråret spreder snavset sig og alt muligt og bliver ubehageligt for os. Selvføl-gelig går folk op og ned hele tiden, men især for børn vil det være sundere hvis det er renere, for-klarer Henrik, men siger også, at det er mest på den østlige opgang de gør rent.

ALLATTOQ: OLE PL PETERSEN

Aappariit Sisimiormiut najugaqarfimminni majuartarfeqarfitsik iseruminartuutittarpaat

Agnethe aamma Henrik Kristiansen, Sisimiuni Aqqartarfimmi na-jugaqarput. Inissiarsuup quleriviisa sisamaanni ineqaramik, ma-juartarfeqarfik ullut tamaasa ammukarfigalugulu qummukarfigi-uartarpaat. Majuartarfeqarfilli ilaanni tujorminartumik ipeqaler-sarpoq, taamaaligaangallu aappariit nammineq kajumissutsimin-nik asaasarput. Inissiarsuarni najugaqartut nammineq kajumis-sutsiminnik iliuuseqartartut qaqutigoortuummata, aapparriit ma-juartarfeqarfimmi kangillermi asaaleruttortut INIp kajumissaa-serlugit tupaallatsillugillu koorinnguamik tunissuteqarfigai.

Ineqarnermut siunnersorti Amalia Møller, aapparinnut tupaal-latsitsisussaagami koorinnguamik nassarluni majuartarfeqar fiit kitaatungaaniittut aqqutigalugit qullerpaamukarpoq, qaqigami-lu majuartarfeqarfinnut kangillernukariarluni qulaaniit ammukar-poq. Agnethe aamma Henrik tupaallatsitaanissamik isumaqara-tik asaarujoorput, Amalialu tigumiaqarluni sanioqqukkiartuler-mat Henrik uneriarluni illuaamillunilu saneqqussiileraluarpoq. Amalia qungujulaqaluni unimmat aappariit paatsuungaleraluar-put, nassuiaanneqaramilli koorinnguamik pajunneqarlutik tu ni-ne qarlutillu, koori tigullugulu Henrik qungujorujussuarpoq.

Henrik oqaluttuarpoq, piumassutsiminnik 2012-imi upernaakku-miit asaasalersimallutik, aatsaalli piffissaqaraangamik.

- Upernaakkut aputaarunniariartoq ipeq majuartarfeqarfimmi siaruartilertarami nuanniilliortitsisarluni uagutsinnut. Sooruna-mi inuit aqqutigisaramikku qummukarfigalugulu ammukarfigi sa-ramikku, taamaammat pingaartumik meeqqanut peqqinnar ne-russagami eqqiluitsuusaruni, Henrik nassuiaavoq, oqaatigaali ma juartarfeqarfik kangilleq annerusumik asattaritsik.

De gør rent frivilligt

Kajumissutsiminnik asaasarput

vedligeholdelse


13

24

Henrik Agnethelu majuartarfeqarfimmi asaasut.Henrik og Agnethe vasker gulv i trappeopgangen.

Ammukartumik saneqquttoqalermat Henrik illuartiterpoq, taamaalineranilu sianiginngilaa nulianilu koorimik kajumis-saaserneqalerlutik.Henrik flyttede sig lidt til siden da nogen skulle forbi, og på det tidspunkt vidste han og hans kone ikke at de vil få en kurv.

Ineqarnermut siunnersortip Amalia Møllerip Henrik nassuiaappaa koorilu tunniullugu, aappariillu tupaallaqaat, nuannaarlutilli.Boligrådgiver Amalia Møller forklarer Henrik og giver kurven til ægteparret som blev overraskede og glade.

Agnethe aamma Henrik Kristiansen kiisalu Qe-qqani Ineqarnermut siunnersorti Amalia Møller.Agnethe og Henrik Kristiansen sammen med Boligrådgiver i Qeqqa, Amalia Møller.

1

3

2

4

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

NO

LE P

L P

ETE

RS

EN

OLE

PL

PE

TER

SE

N



Eqqakkanut nakkartitsiviit majuartarfeqarfinniittut atornagit maa-ngaannaq eqqaasoqaleraangat, majuartarfeqarfiit tujorminarsi-lersartut aappariit oqaluttuarput.

- Tujorminartorujussuanngortaramik majuartarfiit. Tipequtit, ne-ri sakut sukujuillu igitassarpassuit maangaannaq ilineqarsimasut nak karsinnaagaangata putukkut nakkaatinniaaluttarpagut, sooru-nami ilaanni ingasappallaaraangata viceværtit suliarisarpaat, Agnethe oqarpoq.

Aappariit asaasarnerat inissialerisuniit najugaqartuniillu malugi-niarneqartarsimapput.

- Inissialerisut takugaangamisigut asaasugut oqartarput; “Quja-nassusia taamaaliortusi, imaallaat oqilisaattarpatsigut, suliassa-raluagut suliarisarpasi”. Nuannersorujussuupput taamaattut tu-sarlugit inissialerisuninngaanniit, Henrik oqarpoq, majuartarfe-qar fillu asanneqarsimalluni tipigissisimagaangat najugaqartu niil-lu maluginiarneqaraangat allanut kaammattuisarsimanerarpoq pe-qataasaqqullugit.

- Oqarfigisarpakka: ”Aamma ilissi piumagussi asattarsinnaagalu-arparsi uaguinnaanngitsoq. Ikioqatigiilluta immaqa ajunnginnerus-sagaluarpoq”. Paasinnilluartartukasaagaluarput, soorunami aam-ma uagut anneruniarfiginngilagut, nammineq taamaaliorusukkunik taamaaliorumaarput, Henrik oqarpoq, inissiarsuarnilu najugaqar-tut sumiikkaluartulluunniit kaammattorusuppai.

- Ikioqatigiilluni ajunnginnerusarmat ikioqatigiittarnissaq kaam-mattuutigerusunnaqaaq, Henrik oqarpoq.

Det sker også, at folk efterlader affald på trap-perne istedet for at bruge affaldsskakterne, og så bliver opgangene ubehagelige, fortæller par-ret.

- Så bliver opgangene uudholdelige. Stank, madrester og alt muligt efterlades, og så prøver vi at putte affaldet i skakterne, men når det er værst, så er det viceværterne der tager opgaven, siger Agnethe.

Parrets arbejde bliver selvfølgelig bemærket af viceværterne og beboerne.

- Når viceværterne ser os gøre rent siger de: “Det er godt I gør det, I gør det lettere for os når I tager tjansen for os”. Det er glædeligt at høre viceværterne sige det, siger Henrik, og når be-boerne har bemærket opgangen ren med frisk luft, opfordrer han dem til at deltage.

- Så siger jeg til dem: “I kan også gøre det, ikke kun os, måske er det bedre at vi hjælpes ad”. Nogen forstår budskabet, men vi prøver ikke at tvinge dem, hvis de selv vil, så kan det jo bare gøre det, siger Henrik, og opfordrer andre til at hjælpes ad der bor på boligblokke.

- Det er altid bedst at hjælpe hinanden, så jeg kan kun opfordre, siger Henrik.

Majuartarfeqarfik eqqiagas san-ngorsima gaangami tujorminarsin-naasarpoq, iseruminartuunissaalu

Henriup Agnethellu isumagisarpaat.Trappeopgangen kan til tider blive

ubehagelig når den trænger til rengøring, og Henrik og Agnethe

sørger for at stedet bliver rent

OLE

PL

PE

TER

SE

N

A/S Inissiaatileqatigiiffik INI – Boks 1020 – 3911 Sisimiut – Oqarasuaat: 70 10 00 – Fax: 86 57 00 – e-mail: [email protected] – www.ini.gl

A/S Boligselskabet INI – Boks 1020 – 3911 Sisimiut – Tlf.: 70 10 00 – Fax: 86 57 00 – e-mail: [email protected] – www.ini.gl

Inigisamut akiliut imatut agguataarneqartarpoq

Illit attartortutut uani takusinnaavat inigisannut akiliutit sumut atorneqartarnersoq qanorlu agguataarneqartarnersoq

Det går huslejen tilSom lejer kan du her se hvordan din husleje bliver brugt og fordelt



Aserfallatsaaleeqataanissaq Ludvigip pingaartippaa

AF OLE PL PETERSEN

For Ludvig Sakæussen og hans kone er det vigtigt at væ-re med til at vedligeholde lejeboligen i bygden. Da INIs inspektører var i Sarfannguit, blev Ludvig og hans kones hus inspiceret. Ægteparret ved godt at de skal passe godt på huset da det kun er til leje.

- Vi er meget påpasselige med tingene i huset som vi ikke ejer, og for os er det meget vigtigt at bidrage til vedligehol-delse, siger Ludvig Sakæussen.

Huset de bor i og de omkringliggende rækkehuse blev bygget i omkring 1990, og Ludvig kan se, at husene alle-rede er blevet lidt gamle.

- De er nedslidte, derfor er de skrøbelige at bo i. Vi und-går så vidt muligt at ødelægge noget, da nedslidte ting kan ødelægges lettere, siger Ludvig, og han håber på, at alle lejere får øjnene op og vil være med til vedligeholdelse.

- Når huse forsømmes forfalder de, derfor håber jeg at vi alle får øjnene op og er med til at vedligeholde dem i frem-tiden, mener Ludvig.

Ludvig er glad for at han kan være med til at vedligehol-de, eksempelvis ved at male vægge. Men andre ting der er sværere og som normalt laves af håndværkere – såsom udskiftning af gulve – har de også spurgt om de ikke selv kunne lave, og svaret har været at de kan søge om det.

- Man håber da at få et ja. Da vi flyttede ind havde vi ik-ke været stille om det vi gerne vil rette op på selv og har søgt om det. Vi håber at vi kan blive ved på den måde, da


Nunaqarfimmi illumik attartukkamik nakkutiginnillua-qataanissaq Ludvig Sakæussenimut nulianullu pingaa-ruteqarpoq. INI-mi nakkutilliisut Sarfannguaniimma-ta Ludvigip nuliatalu angerlarsimaffiat misissorneqar-tut ila gaat. Aappariit nalunngilluarpaat illu attartugari-gamikku paarilluartussaallugu.

- Atortui nammineq piginngisagut innimigilluinnaqqeq-qis saarpagut, aamma aserfallatsaaleeqataanissarput pingaarutittorujussuuvarput, Ludvig Sakæussen oqar-poq.

Illu najugaat taassumalu affarlerisai 1990-ikkut mis-saan ni sananeqarput, pisoqaliartulereersimanerallu Ludvigip takusinnaavaa.

- Aserfallannikuupput, taamaattumik mianernartoru-jussuupput najugaralugit. Aseruisoorsinnaaneq pina-veer simatinniartarparput, aserfallannikut aseroria-taar neqarsinnaasaramik, Ludvig oqarpoq, neriuutigine-rarpaalu attartortut kikkulluunniit aserfallatsaalisas-sanut tappissuussasut.

- Illut sumiginnarneqaraangamik aseroriartornermik ki-nguneqartarput, taamaattumik neriuutigaara aserfal-latsaaliinermut siunissami tappinnerusariaqartugut, Ludvig isumaqarpoq.

Ludvigip nuannaarutiginerarpaa, aserfallatsaaliinis sa-mut nammineq suliarisinnaasatik ingerlassinnaagamik-kit, soorlu iikkanik qalipaallutik. Suliassalli pisariuneru-sut, sanaartukkanik assassortartunit nalinginnaasumik

Vedligeholdelse er vigtigt for Ludvig

vedligeholdelse


vi ønsker at forbedre når vi har mulighed for det, si-ger Ludvig.

Ludvig er glad når inspektørerne kommer til bygden, for han mener det er vigtigt at huset bliver tilset.

- Det der er slidt ned i løbet af året skal jo indberet-tes, og det er vigtigt at tilse lejeboligen, siger Lud-vig, og han fortæller til inspektøren mens hun er på besøg, at de får problemer med at få vand gennem rørene om vinteren, da der er noget galt med varme-kablerne.

- Så får vi ikke noget vand, derfor har vi altid vanddunke klar. Vi kan heller ikke bade. Heldigvis kan vi tage et andet sted hen for at bade, men det er ret besværligt, slutter Ludvig Sakæussen.

suliarineqartartut – soorlu naternik taarsersuinerit – nam-minneq aamma suliarisinnaanerlugit apeqqutigisimavaat, akineqarsimappullu qinnuteqaatigisinnaagaat.

- Neriunartorujussuuvoq akuerineqartarnissaq. Uagut nuuk-katta iluarserusutagut nipangiutiinnarsimanngilagut, qinnu-teqatigisarlugillu. Neriuutigissavarput taanna ingerlateqqit-tuaannassallugu, periarfissaqartilluta suut tamarmik pit-sanngorsarniarnissaat kissaatiginartorujussuugami, tassa-mi inissiaq najoruminaatsoq soorunami najorlugu tujormi-nartorujussuuvoq, Ludvig oqarpoq.

Nakkutilliisut nunaqarfiliartarnerat Ludvigip nuannaaruti-gisarpaa, isumaqarpormi attartukkap takuneqartarnissaa pingaartuusoq.

- Ukiup ingerlanerani aserfallannikut oqaatigineqartus-saap put, pingaarutilerujussuuvorlu ini qanoq attartorneqar-nersoq takutinneqassalluni, Ludvig oqarpoq, nakkutilliisullu isersimanerani tassunga oqaluttuaraa, imermut isaasumut kabelit kissassimaartitsisussat ajoquteqarsimagamik ukio-raangat imermik qerisoortarlutik.

- Imaarutivittarpugut soorunami, taamaammat dunkinik peqqumaateqartuaannarpugut. Soorunami aamma uffar-sin naajunnaartarpugut, qujanartumillu allamut uffariartar-pugut, kisianni pisariungaatsiartorujussuuvoq, Ludvig Sa-kæ ussen naggasiivoq.

Ludvigikkut illuanni igalaap ikera

sermersimasoq.Der er is på

vindues karmen hos Ludvig.

Der er opstået en sprække på gulvet i Ludvigs hus.

Ludvigikkut illuanni nateq qullooriartulersoq.

Ludvigip INImi nakku tilliisoq

Kristine Christensen oqaloqatigigaa.

Ludvig taler med INIs inspektør

Kristine Christensen.

Ludvig Sakæussen Sarfannguani anger-larsimaffimmini.Ludvig Sakæussen hjemme i Sarfannguit.

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

N



AF OLE PL PETERSEN

Inspektører fra INI tager ud til bygder hvert år og inspicerer huse. De undersøger om husene træn-ger til istandsættelse eller vedligeholdelse, men in-spektørerne minder også lejerne om at de skal sørge for at undgå tilstoppe rørene og fortæller dem hvor-dan de kan undgå det.

En dag i maj måned er inspektør Kristine Christen-sen fra INI, sammen med sin kollega Dennis Holm Larsen, på inspektion af huse i Sisimiuts to bygder, Sarfannguit og Itilleq. Husene i bygderne under-søges inden sommeren, så de kan laves i løbet af


INImi nakkutilliisut ukiut tamaasa nunaqarfinnut angalallutik illunik misissuiartortarput. Illut INImit nakkutigineqartut iluar-sagassanngortoqarsimanersut aserfallatsaalisassanngorto-qar simanersulluunniit paasiniarlugu misissorneqartarput, nak kutilliisulli aamma attartortunut siunnersuutigisarpaat kuuffiit milittuunnginnissaat nakkutigilluartassagaat.

INImi nakkutilliisoq Kristine Christensen, nakkutilliisoqatini Dennis Holm Larsen peqatigalugu, upernaami majiugaa Sisi-miut nunaqarfiini marlunni Sarfannguani Itillimilu illunik mi sis-suipput. Illut nunaqarfinniittut aasarpallaartinnagu misissor-neqartarput, suliassaqalersimappat taakku aasaanerani suli-

Undgå at tilstoppe rør

Nunaqarfinni illunik aserfallatsaaliineq:

Vedligeholdelse i bygder:

Kuuffiit milittoortinnaveersaarneqarlik

INImiit nunaqarfinnut angalaqatigiit Sisimiuniit aallalernerminni, (talerpiatungaaniit) Ataqatigiissaarisoq nakkutilliisorlu Kristine Chri-stensen, Sullissisoq Juliane Olsen Hansen, Ataqatigiissaarisoq nakkutilliisorlu Dennis Holm Larsen, Attaveqaqatigiinnermut sulliss-isoq Ole PL Petersen.INIs medarbejder før turen går til bygder fra Sisimiut, (fra højre) Teamkoordinator og inspektør Kristine Christensen, Sagsbehandler Juliane Olsen Hansen, Teamkoordinator og inspektør Dennis Holm Larsen, Kommunikationsmedarbejder Ole PL Petersen.

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

N

vedligeholdelse


Nunaqarfinni illunik aserfallatsaaliineq:

Vedligeholdelse i bygder:

sommeren hvis det er nødvendigt. Fra hus til hus snakker inspektø-rerne med lejerne, og hver gang gør Kristine beboerne opmærksom på, at de skal sørge for ikke at tilstop-per rørene.

- Jeg nævner helt klart, at de ikke skal smide fedtede rester til køk-kenvasken, da grønlandske provi-ant har meget fedt. Når fedtet bliver koldt stivner det og begynder at til-stoppe rørene, og derfor er det vig-tigt for os at give løbende oplysning om det, blandt andet, siger Kristine.

Selv om det er sjældent at man ser tilstoppede rør, har man i det sene-ste år haft flere tilfælde, og så bliver det dyrt at vedligeholde.

- Det er dyrt at sende håndværke-re ud til bygderne, det skal jo laves efter procedurerne, og derfor fore-slår jeg lejerne at man renser røre-ne mindst engang om måneden, si-ger Kristine.

Kristine understreger, at de kan ta-ge ud til bygderne til enhver tid hvis

a rineqaler torsinnaaniassammata. Nak ku til liisut illumiit illumut misissui-ner minni attartortunik oqaloqateqar-tarput, tamati gullu Kristinep eqqaas-itsissutigisarpaa, kuuffiit milittooriar-tulinnginnissaat attar tor tut malugin-iartassagaat.

- Erseqqissumik oqaatigisarpara, or-suku lut tunik kuuffinnut kueraanaveer-saartassasut, uagut kalaallit nerisagut orsoqarluartarmata. Orsoq nillertumi-ileraangami kinertorujussuanngorta-rami, milikartitsiartulertarlunilu, taa-maammat sillimaffigisassanut qaam-marsaajuarnissaq pingaartipparput, Kristine oqarpoq.

Kuuffinnik milikartoortitsisarneq akut-tusaraluartoq, milikartoortitsisoorsi-ma sut arlaqartut ukiuni kingullerni naam mattoorneqartarput, taamaaliso-qaraangallu iluarsaassineq aningaa-sar passuarnik nale qalersarpoq.

- Iluarsaassisitsiartorluni nunaqar fi-li artit sinerit akisuukasiupput, aamma pi umasa qaatit naapertorlugit iluar-sa gas sat suliarineqartussaagamik, taa maammallu qaam matikkaartumik

Piviusut:• INI-p aaqqissuussaanerata nutarterne-

qarnera ilutigalugu, nunaqarfinnut misis-suiartortarneq ukioq manna apriilip aal-laqqaataaniit ukiumut ataasiaannartinne-qartalerpoq, siusinnerusukkut marloriar-toqartarsimagaluartoq. Misissuineq uper-naakkut ingerlanneqartarpoq, iluarsagas-sanngortoqarsimagaangat taakku aasaa-nerani suliarineqarsinnaaniassammata.

• Attartukkami aseruisoqarsimappat, ase-rukkanut aningaasartuutit attartortup aki-lissavai.

• Nunaqarfinni attartortut inigisartik qimale-runikku nammineerlutik qalipassinnaavaat imaluunniit natit lakkigassat tanillugit, taa-maalilluni attartortussanut tulliuttunut pia-reerneqarsinnaalluni. Qalipaatit atortus-saallu INI-miit tunniunneqarsinnaapput.

Fakta:• I forbindelse med INIs omstrukturering,

vil der fra 1. april i år og fremover være én inspektion til bygder, hvor der førhen var to. Inspektionen udføres om foråret, så eventuelle vedligeholdelser og istandsæt-telser kan laves i løbet af sommeren.

• Hvis der er sket skader på grund af mis-ligholdelse på lejemålet, er det lejeren der skal betale skaderne.

• Lejere i bygderne kan selv male husets vægge eller lakere gulve når de fraflyt-ter, så det bliver gjort klar til næste lejer. Maling og udstyr kan leveres af INI.

INIp kommunillu sulisui Sarfannguaniit aallalerlutik angallammut ikaarutitittut.INIs og kommunens ansatte sejles ud til skibet før de sejlede fra Sarfannguit.

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

N



kuuffiit salinneqar tar nissaat attartortunut siun-nersuutigisarpara, Kristine oqar poq.

- Kristinep erseqqissarpaa, pisariaqavit sillugu suk kulluunniit nunaqarfiliarsinnaa gamik, aamma-lu ulluinnarni nunaqarfin niit attavigineqartuaan-narsinnaallutik. Na linginnaasumilli nunaqarfiup allaffeqar fia aamma saaffigineqarsinnaavoq.

- Kaammattuutigerusunnarpoq nunaqar fimmi at-tartukkani ippigisaqartoqartillugu saaffiginnis-sutigineqartassasut. Saaf fi ginnissutit apeqqutil-lu uagutsinnut ima luunniit nuna qarfiup allaffeqa-rfianut saaf figinnissutigineqarsinnaapput. Kisi-anni nu naqarfimmi iluarsagassaqaleriataartoqar-simatillugu sapinngisamik suliaqartussat ornigut-sittarpagut, Kristi ne oqarpoq.

det bliver nødvendigt, eller også kan bygdeborgerne selv kon-takte inspektørerne i hverdagene. Men man kan også kontakte bygdekontoret på almindelige hverdage.

- Jeg vil opfordre, at man henvender sig om de ting der skal kig-ges igennem i lejeboligen. Man kan kontakte os eller henvende sig til bygdekontoret vedrørende spørgsmål eller andre ting. I akutte sager vedrørende reparationer eller lignende, sender vi et mandskab ud til bygden, siger Kristine.

Sternbrædder der skal males, ud-

luftning på toilet-tet, vindueshaspe og elinstallationer er nogle af de ting

der skal repareres i Sarfannguit.

Illup qaliata sinaa qali-pagassaq, perusuer-sartarfimmi si laan-na rissarfik, igalaanut aaliangerut qullermul-lu innaallagisserfik, tamakkuupput iluarsa-gassanngorsimasut Sarfannguani naam-mattoorneqartut ilaat.

OLE PL PETERSEN

Nalunngiliuk …

Namminersorlutik Oqartussat kommunillu

inissiaataannut illuutaannullu INI allaffissornikkut

sullissisuummat inissianullu piginnittuunani.

Vidste du ...

at INI administrerer boligerne for Selvstyret og

kommunerne, men at INI ikke er ejer af boligerne.

vedligeholdelse


Saliineq:Igaffimmi kuuffik milittoortinnaveersaarneqassap-pat Kristinep siunnersuutigaa, kuuffinnut saligut qaammammut ataasiarlugu atorneqartassasoq. Saligutit nioqqutigineqartartut assigiinngitsunik meqqeqarsinnaasarput, qanorli atorneqarnissaa tamanut assigiippoq. Assersuutigalugu literip af-faa kuuffimmut kuineqarsinnaavoq, akunnerlu ataaseq uninngateriarlugu kuuffik imermik kissar-tumik kuineqaqqissaaq. Aamma sapaatip akunnik-kaartumik salinneqartarsinnaavoq, saligullu min-nerusoq kuisarlugu, soorlu ¼ literi. Saligut sakkor-tuunik akuutissartaqarmat puuani ilitsersuussutaa tamatigut atuaqqaartaruk.

Rensning:Hvis man vil undgå at tilstoppe afløbet, foreslår Kristine, at man bruger en afløbsrenser én gang om måneden. Der findes forskellige mærker, men alle har samme virkning. For eksempel kan man hælde en halv liter afløbsrenser og lade det stå i en time og der efter skylle efter med varmt vand. Man kan også rense afløbet ugentligt, og bruge for eksempel en kvart liter per gang. Læs anvis-ningen på renseren grundigt inden brug, da der er stærke kemikalier i afløbsrens.

Itillimi iluarsagassat arlallit aamma nalunaarsorneqarput.Også i Itilleq registreres nogle ting der skal repareres.

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

N



Kristine Dennisilu Sarfannguani illut ilaanni misissuereerlutik.Kristine og Dennis efter et besøg et af husene i Sarfannguit.

Kristinep suliassaqarfii:

Nakkutilliisup ataqati-giissaarisullu Kristine Christensenip nunaqar-finni Qeqqata Kommu-nianiittuni Sarfanngua-

ni, Itillimi, Kangerlussuarmi, Kangaamiuni, Napasumi Atammimmilu illut akisussaaffigai. Taakku saniatigut illoqarfinni Sisimiuni Maniitsumilu najugaqarfiit immik-koortortaanni 07-258, 08-285, 07-246 aamma 30-399-imi illut akisussaaffigai.

Kristines ansvarsområder:

Inspektør og teamkoordinator Kristine Christensen har ansvaret for husene i Qeqqata Kommunias seks byg-der, Sarfannguit, Itilleq, Kangerlussuaq, Kangaamiut, Napasoq og Atammik. Derudover har hun også ansva-ret for huse i afdeling 07-258, 08-285, 07-246 og 30-399 i byerne Sisimiut og Maniitsoq.

Itillimi illut misissorneqartinnagit Kristinep kommunip sulisui naapeqatigeqqaalaarpai.

Før husene i Itilleq tilses, holder Kristine et kort møde med kom-munens ansatte.

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

N

vedligeholdelse


Førstehjælp - redder liv. Kan du førstehjælp?

Har din arbejdsplads afholdt kursus i førstehjælp?

KRK tilbyder kurser i førstehjælp skræddersyet til arbejdspladsens behov.

KRK garanterer at undervisningen lever op til internationale standarder for førstehjælp.

Læs mere på www.krk.gl/førstehjælp

Ring på 32 18 00 eller skriv til [email protected] for et uforpligtende tilbud

Ikiueqqaarneq – Inunnik annaassisarpoq.Ikiueqqaarsinnaavit?

Illit suliffeqarfinni ikiueqqaarnermik pikkorissartitsinermik ingerlatsisoqarnikuua?

KRK suliffeqarfiit pisariaqartitaat aallaavigalugit ikiueqqaarnermik

pikkorissartitsinissamik neqerooruteqartarpoq.

Ikiueqqaarnermut periutsit internationalimik assigiissumik atorneqartut

malillugit ilinniartitsissutigineqarnissaat KRK-p qulakkiissavaa.

Paasisaqarnerorusukkuit www.krk.gl/ikiueqqaarneq takujuk.

32 18 00-mut sianerlutit [email protected] –imulluunniit

allallutit pituttuinertaqanngitsumik neqeroorummik piniarit.

Nammineq kajumissutsiminik sulisoq / Frivilligt arbejdeKRK nammineq kajumissutsiminnik sulerusuttunik atorfissaqartitsiuaannarpoq.

Nammineq kajumissutsit atorlugu, suleqataarusukkuit, illoqarfinni immikkoortoqarfik oqarasuaammut uunga saaffigisinnaavat:

Qaqortoq: 49 22 48 Nuuk: 55 04 18 Maniitsoq: 58 55 48 Ilulissat: 54 37 58 Sisimiut: 26 44 33

KRK har altid brug for flere frivillige.Vil du være frivillig i Kalaallit Røde Korsiat kan du kontakte din lokalafdeling




Ofte kan renlighed i hjemmet holde skimmellig-nende vækster væk.

Skimmel har i de senere år været i fokus blandt be-folkningen, og som følge deraf har INI efterhånden fået gennemført mange skimmeltests i flere hundre-de lejeboliger landet over. I nogle tilfælde kan det dog vise sig, at det ikke havde været nødvendigt med en skimmeltest, hvis blot folk havde svinget kosten noget grundigere og oftere.

- Vi har mellem fem og ti sager om året, hvor leje-re henvender sig og mener at de har skimmel, fordi de har et dårligt indeklima, fortæller inspektør og teamkoordinator Dennis Holm Larsen.

Og i præcis disse sager har det vist sig, at lejerne selv kunne have løst problemet relativt enkelt og langt billigere for boligafdelingerne, da problemet i disse tilfælde ikke har været skimmel, men snavs.

- I de tilfælde står der i skimmelrapporten, at det


Ipeq oqungasoq angerlarsimaffimmi eqqiluisaarnikkut pin ngit-soortinneqarsinnaapput.

Oquk ukiuni kingullerni innuttaasut akornanni oqallisigineqar-neruleriartorsimavoq tamatumalu malitsianik INIp inissiani aqutamini untritilippaalunni oqoqarnersoq misissuisitsisarsi-mavoq. Inissianili ataasiakkaani oqoqarneranik misissuisitsi-sarneq pisariaqartarsimanngikkaluartoq paasinarsisarpoq, taa-maallaalli eqqiluisaarnerunissaq pisariaqartarsimagaluarluni.

- Ukiup ataatsip iluani angerlarsimaffimmi silaannalunneq pis-sutigalugu oqoqarsoralutik saaffiginnittut tallimat qulillu akor-nanniittarput, nakkutilliisoq ataqatigiissaarisorlu Dennis Holm Larsen nassuiaavoq.

Sulianilu pineqartuni attartortut ajornartorsiummik nammin-neq ajornanngitsorujussuarmik ineqarfiullu immikoortortaanut sipaarutaasinnaasumik, aaqqiisinnaanerat paasinarsisarpoq, matumani ajornartorsiut oquunngimmat tassaallunili minguk.

- Oqoqarneranik misissuisitsisimatilluta, misissuereernerup kingorna nalunaarusiamik pisarpugut. Sulianilu pineqartut pill-

Vigtigheden af at holde hjemmet rent

Eqqiluisaarnissap pingaaruteqassusaa

aserfallatsaaliuineqIN

I

vedligeholdelse


ikke er skimmel, men at lejligheden er beskidt og at en rengøring vil fjer-ne problemet, siger han og pointerer vigtigheden af at holde hjemmet rent, ikke blot for at opretholde et sundt in-deklima og for eget helbreds skyld, men også med tanke på at disse tests altså koster tid og penge.

- I disse tilfælde spilder boligafdelin-gerne jo mindst 4500 kroner på så-dan en rapport, siger Dennis og tilfø-jer, at de spildte penge sagtens kun-ne have kommet andre lejere til gavn.

En undersøgelse for skimmel foregår ved at der bliver taget en prøve fra det mistænkte område, der viser om det er skimmelsvamp eller ej og derefter laves der en rapport.

ugit nalunaarusiani allaqqasarsimasoq tassaavoq, inissiaq oqoqanngitsoq mi-ngoqartorli, eqqiaanikkullu ajornartorsiut peerneqarsinnaasoq, nakkutilliisoq oqarpoq erseqqissaatigaalu angerlarsimaffimmi eqqiluisaarnissap pi ngaa-ruteqassusaa, silaannarinnissaq peqqissunissarlu kisiat pinngikkaluarlugu kisiannili aamma taamatut misissuisitsinerup pisariunera eqqarsaatigalugu.

- Attartortut oqoqarnatik oqoqarsoralutik misissuisitsigaangata ineqarfiup immikkoortortaa misissuisitsinermut nalunaarusiortitsinermullu minnerpaa-mik 4500 koruuninik atuisarpoq, Dennis oqarpoq ilassutigalugulu aningaasat attartortunut allanut atorluarneqarsimasinnaagaluartut.

Oqoqarneranik misissuineq oquusorisamit misissugassamik tigusisoqarne-ratigut pisarpoq misissukkallu suunera paasineqareeraangat misissuisartut INImut nalunaarusiortarput.

Uffarfik una najugaqartut oqoqarsoralugu misissortikkamik-ku paasinarsivoq uffarfik oqoqan-ngitsoq qaqorsaatilli piliaanik taa-

matut isikkoqalernikuusimasoq. Dette badeværelse blev mis-

tænkt for at have skimmelsvamp af beboerne. Prøven viste dog at

det ikke var skimmel men derimod sæberester, som fik badeværelset

til at se sådan ud.

vedligeholdelse

INI

Nalunngiliuk …

”pisariaqavinngitsumik” aggersaanerit – tassa INI-p

ammasarfiata nalinginnaasup avataatigut pigaartumut

sianerluni ”pisariaqavinngitsumik” aggersaanerit, illit

najugaqarfinnut aningaasatigut artukkersuutaasarmat.

Vidste du ...

at ’unødvendige’ udkald – altså ’unødvendige’

henvendelser til INIs vagttelefon udenfor normal

åbningstid – belaster din boligafdeling økonomisk.

ilisarititsineq


AF OLE PL PETERSEN

Regnskabsmedarbejder i INIs økonomiafdeling i Sisimiut Inge Dahl og hendes kolleger har til daglig travlt med deres arbejde. Men når hun kommer hjem, glemmer hun alt om sit arbejde og tager fat på sin inte-resse som hun er meget glad for; håndarbejde. Hendes interesse har bl.a. resulteret i, at noget af hendes hånd-arbejde er givet som gave til de kongelige.

- Hvad som helst der kan laves med håndarbejde, har jeg bare lyst til at lave. Jeg laver selv garn af moskusuld og strikker og hækler selv, jeg broderer og arbejder med perler, jeg har også prøvet at arbejde med skind: jeg har bare lyst til at prøve alt, siger Inge.

Inges bekendte kender alt til hendes passion. Og da de kongelige var på besøg i 2004, fik hun til opgave at lave et sjal til både Dronning Margrethe og Kronprinsesse Mary, som man ville give dem når de besøgte Itilleq. Da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary fik en søn i 2005, kørte Familie Journalen en konkurrence for si-ne læsere om, at lave noget håndarbejde som man ville give videre til de kongelige når drengen blev døbt. Inge indsendte en strikket hue og blev nr. 3 i konkurrencen.


INIp aningaasaqarnermut immikkoortortaani Sisimiuniit-tumi allaffimmiu Inge Dahl, suleqatinilu suliffimminni ul-lu innarni ulapputissaqartaqaat. Angerlaraangamili sulif-fim minut tunngasut puigorluinnarlugit nuannarisaminut saat tarpoq; assassornermut. Assassorumatunerata ki-ngu nerisa ilagisimavaat suliaasa ilaat kunngikkormiunut tu nissutigineqarsimammata.

- Assassugassaasinnaasoq sunaluunniit suliarerusuttar-para. Umimmaap qiviuinik nammineq nuersagassaliortar-

Håndarbejder i fritiden:

Jeg adskiller arbejde og hjem

Sunngiffimmini assassorumatooq:

Suliffik angerlarsimaffillu immikkoortilluinnartarpakka

Inge Dahl INImi allaffimmini.Inge Dahl på sit kontor i INI.

OLE

PL

PE

TER

SE

N

portræt


Da kronprinsparret fik tvillinger i 2011 fik Inge en opgave af Familie Journalen til at lave et garn babys-vøb af moskusuld, og da tvillingerne blev døbt var In-ges håndarbejde en del af gaverne.

- Man bliver stolt og opmuntret. Jeg og min familie bliver stolte uden at vise os frem. Man får mere lyst til at lave håndarbejde og jeg prøver hele tiden at fin-de nye ideer og har altid gjort det, f.eks. med perler, siger Inge.

Inge stammer fra Napasoq, men har i næsten 14 år boet i Kangerlussuaq med sin familie. Hun har be-

punga nuersaasarlungalu, allapalaarisarpunga sapangaaq-qerisarlungalu, ammerineq aamma misilittarpara suna ta-maat misilikkusuttarakku, Inge oqarpoq.

Ingep Assassorumatunera ilisarisimasaasa nalunngilluar-paat, 2004-imilu kunngikkormiut nunatsinniimmata Itiller-miunit iminneqarsimavoq Dronning Margrethe kunngissal-lu nulia Mary sjalinik sanaateqqullugit, Itillimut tikeraaler-pata tunissutigineqartussanik. Kunngissaq Frederik nuli-alu Mary, 2005-imi ernertaarmata danmarkimi atuagassi aq Familiejournalen assassortitsilluni atuartartuminut unam-misitsivoq nukappiaqqap kuisinnissaanut kunngikkormiunut tunissutigineqartussamik. Inge umimmaap qiviunit nasaa-ralioriarluni nassiussivoq, unammisitsinermilu nr. 3-nngor-luni.

Kunngissakkut 2011-mi marluliaatitaarmata Inge Familie-journalenimit iminneqarpoq umimmaat qiviuinit nuersakkan-ik meeraaqqanut nallavissanik sanaqqullugu, marlulissallu kuisimmata sanaavi tunissutigineqartunut ilaasimapput.

- Tulluusimaarnartorujussuuvoq qiimmaallannarlunilu. Saq - qumilaarutiginagit ilaquttakkalu nammineq tulluu si maar-tarpugut. Assassortuaannarnissannik kajuminnar ne ru-ler sitsivoq, sanaassanimmi isumassarsiortuaanna ler ni-kuu vunga nutaaliornerlu ileqqoralugu, soorlu sapa ngaaq-qanilluunniit, Inge oqarpoq.

Inge Napasormiuuvoq, ukiulli 14-it missaanni Kangerlus-suarmi ilaquttanilu najugaqarsimapput. Kangerlussuarmi-innerminni umimmaat qiviuinik suliaqarneq aallulluarsima-vaa, suliaminillu nittarsaassilluarsimanera pillugu 2006-imi Kangerlussuarmi nunaqarfiup innuttaanitsialaatut toqqar-neqarpoq. Arnat qiviulerilerinissamut kajumilersissimavai unnukkullu atuar tit sinermi ilinniartittarlugit. 2007-mi ila-

Maryp sjalia, kunngissakkut ernerata nasaa, kunngissakkullu marluliaataasa nallavissaat Ingep suliarisimavai.

Inge har lavet Marys sjal, kronprinseparrets søns hue og tvillingernes babysvøb.

MA

RTI

N H

ØIE

R

JETT

E M

. VE

STE

RA

GE

R

ilisarititsineq


Sjaleq Dronning Margrethemut tunissutissaq Ingep misilikkaa.Inge prøver det sjal der blev givet til Dronning Margrethe i 2004.

Inge nunami angalaarumatuujuvoq, aajunalu Kangerlussuarmi sullorsuup iluaniittoq.Inge er tit ude i naturen, og her ses hun i en hule i Kangerlussuaq.

Ingep ujaqqanik majuartarfilior-luni aamma misilissimavaa.

Inge har også lavet en trappe med sten.

NA

MM

INE

Q/P

RIV

AT

NA

MM

INE

Q/P

RIV

ATN

AM

MIN

EQ

/PR

IVAT

portræt


quttanilu Sisimiunut nooqqikkamik ukiut mar-lussuit aningaaserivimmi su le reerluni 2009-mi INI suliffigilerpaa.

- Suliffiga pingaartittorujussuuvara, pif-fissamullu takkuttarneq ataqqisorujus-suullugu. Suleqatigiit akornanni 10 mi-nutsinnguarluunniit pauserluni kaa gi-soqatigiilaarluni oqaloqatigiilaarneq pingaar-tittorujussuuvara, suliffik pui gu laarlugu im-mitsinnut sammilaarluta nuannisalaarlutalu, Inge oqarpoq, er seq qissarluguli suliffimmini suliani inger latileraangamigit tamakkiisumik pimoorunnissai aamma pingaartittar lugu.

- Suligaangama suliara pimooruttarpara, an-gerlaraangamali suliffinnut tun ngasut eqqa-aqqinneq ajorpakka. Taamaalillunga suliffik angerlarsimaffillu immikkoorteqqissaar-tarpakka, Inge oqarpoq, qaammatinilu arla-linngortuni INIp aaqqissugaanerata nutart-ernera malugilluarsimavaa.

- Aaqqissuukkatta pikkunalaarnikuuvoq, mas-sakkulli malunnartumik teamsitut suliatsinnut pulajartorlualerpugut. Suleriaatsigut pisariin-nerulerput, suliat ataasiakkaat kisiisa pinnagit kisianni suut tamaasa ilanngullugit suliarinis-saat ilikkariartorpagut, suleriaaserpullu nuta-aq eqaannerusorujussuartut isigivara, Inge oqarpoq.

Ingep nunami angalaarneq nuannarisaasa il-agaat, taamaakkamilu suliffimmi avataatigut sammisassaqalaartuartarpoq.

- Arpanneq qaqqanullu angalaarneq pi-ngaartittorujussuuvara, assassorlu ngalu su-liarisartakkakka qasuersaatigisarpakka, alla-nut saasaatigalugit iluarpoq, Inge Dahl nagga-siivoq.

Ingep uiatalu erneri pingasut assingi iikkami nivingasut Ingep allapalaarlugit suliarisimavai. Ataatungaaniittut ”naasut” sapaangaaqqanik Ingep ”naasuliarai”.Billederne af Inges og hendes mands tre sønner er brodereret af Inge. ”Blomsterne” nedenunder har Inge lavet med perler.

skæftiget sig meget med mosku-suld i Kangerlussuaq, og på den baggrund blev hun i 2006 udpe-get som årets bygdeborger. Hun har motiveret kvinder til at lave ting af moskusuld og undervist dem i aftenskolen. Hun vendte tilbage til Sisimiut i 2007 sam-men med sin familie, og efter et par år i banken begyndte hun i INI i 2009.

- For mig er mit arbejde og at komme til tiden meget vigtigt. At holde 10 minutters pause med kage og snak mellem kolle-ger er vigtigt for mig, lægge ar-bejdet lidt til side og hygge sig sammen, siger Inge, men under-streger, at hun fokuserer meget på sit arbejde når hun er i gang, og synes det er vigtigt.

- Jeg fokuserer meget på det jeg arbejder med, men når jeg kom-mer hjem glemmer jeg alt om mit

arbejde. På den måde adskiller jeg arbejde og hjem, siger Inge, og hun har det seneste måneder mærket forandringen i INI.

- Omstruktureringen har været lidt hårdt, men nu er vi godt på vej i de forskellige teams med vores opgaver. Arbejdsgangene er blevet nemmere, ikke kun de enkelte opgaver, men som hel-hed har vi lært meget, og jeg sy-nes vores nye arbejdsgange er nemmere, siger Inge.

Inge kan også godt li’ at tage ud i naturen, og på den måde hol-der hun sig også beskæftiget i sin fritid.

- For mig er det også vigtigt at løbe og gå ture i fjeldene. Hånd-arbejde afslappende, og det er kun godt at rette din opmærk-somhed mod noget andet, slutter Inge Dahl.

NA

MM

INE

Q/P

RIV

AT

Nalunngiliuk …

PBS-imut nalunaaruit, piffissaq eqqorlugu

inigisannut akiliisarnissat qulakkiissagakku.

Vidste du ...

at du ved tilmelding til PBS kan sikre dig,

at din husleje altid betales til tiden.

Naalakkersuisoq nutaaq


AF ELSE LØVSTRØM

- Tak, jeg har ikke engang set mit kontor endnu, så jeg skal lige se på hvor langt man er nået i forhold til det politiske mål man har sat sig, siger Siverth K Heilmann ude i gangen lige udenfor Inatsisartut salen, hvor han lige er blevet udnævnt som Naalak-kersuisoq for boliger.

Han er godt klar over at boligerne trænger til en kærlig hånd.

-Jeg ved godt, at der er en del skimmelsager og bo-liger der trænger til renovering, siger han.

AF ELSE LØVSTRØM

- Qujanaq. Allaffissara suli isinngilaraluunniit, naalakkersui-nikkullu anguniakkani killiffiit sumut killinnersut paasini aq-qaalaassavakka, Siverth K Heilmann Ineqarnermut naalak-ker suisussatut toqqarneqaqqammerluni inatsisartut allaffia-ta silaanni pilluaqqugakku oqarfigaanga.

Ineqarnerullu tungaatigut suliassaqaqisoq ilisimavaa.

-Oquk pissutigalugu suliassaqaqisoq aserfallatsaaligassa-qa qisorlu nalunngilara. Oqarpoq.

Suleqatiginnikkusunninilu erseqqissaatigaa.

Jeg glæder mig til samarbejdet med lejerne

Ineqartut suleqatigilluarlunissaat

qilanaaraaraSiverth K Heilmann

Ineqarnermut naalakkersuisunngornermini

oqarpoq.

Det sagde Siverth K Heilmann umiddelbart efter at han blev udnævnt som naalakkersuisoq for boliger.

Inatsisartuni amerlane-russuteqartut naalak-kersuisunngortussaq akuersissutigaat.Flertallet i Inatsisartut godkender de to nye naalakkersuisut.

ELS

E L

ØV

STR

ØM

ELS

E L

ØV

STR

ØM

ny Naalakkersuisoq


Han vil gerne samarbejde med alle involverede.

-Jeg glæder mig til at samarbejde med lejerne, men jeg skal også samarbejde med bestyrelsen og lederne, siger Siverth K Heilmann.

-Jeg vil undersøge hvorfor byggerier, som ellers er finansieret ikke er startet op endnu, siger den nye naalakkersuisoq for boliger.

Han kommer også ind på arbejdsløsheden.

-Folk skriger efter arbejde, derfor er det vigtigt at skubbe til, siger en meget nyudnævnt naalakker-suisoq for boliger, Siverth K Heilmann.

-Ineqartut suleqatigilluarnissaat qilanaaraara, aammalumi siu-lersuisut aqutsisullu qanimut suleqatigalugit pisussaavunga, Siverth K Heilmann oqarpoq.

-Sanaartugassat aningaasaliiffigineqarsimagaluarlutik suli aal-lartinneqarsimanngitsut sooq aallartissimannginnersut paasi-ni aaffigissavakkattaaq, naalakkersuisunngorlaaq oqarpoq.

Inissiat aserfallassimaqisut saniatigut suliffissaaleqineq aam-ma pulaffigaa.

-Suliassamoortoqartigisoq kaamisaanissaq pingaaruteqarpoq, Siverth K Heilmann aatsaaginnaq inatsisartuni amerlanerus-suteqartumik ineqarnermut naalakkersuisunngortinneqartoq oqarpoq.

AP

OLL

O J

ER

EM

IAS

SE

N

ny Naalakkersuisut

Målere


38.4

42.0

00

38.4

42.0

00AF: ELSE LØVSTRØM

- Hvis alle boliger, som administreres af INI skulle få in-stalleret målere ville det ikke blive helt billigt.

38 millioner 442 tusinder af kroner, så meget ville det koste at få installeret målere på selvstyret lejeboliger.

- Men priserne er meget forskellige alt efter hvilken til-stand boligerne har og hvordan de tekniske installationer er opbygget, forklarer Michael Renner Petersen.

Han forklarer at det ville koste 306.000 kroner at installere målere på de boliger der er kategoriseret grønne.

- Prisen for at installere målere på de boliger der trænger mest til renovering er størst, men også fordi der er flest boliger i denne kategori, siger Michael Renner Petersen.

Prisen for at installere målere på de boliger der er på den røde kategori ville koste 15.042.000 kroner.

- Bygningsejerne, læs politikerne i landstinget, kan alt-så vurdere om de vil installere målere på de mest renove-ringstrængende boliger, der også vil koste 75 procent af et helt nyt byggeri, hvis de skulle beslutte sig for at renovere dem, siger Michael Renner Petersen.

Han har dog allerede et forslag til hvordan man kan starte med at installere målere:

- Bygningsejeren kan bevilge 3-8 millioner årligt i en række år, hvor man starter med at installere målere i de bedste boliger, og undgå at installere dem i boliger der har under 8-10 års levetid tilbage.

Men man skal også være opmærksom på at det kan blive dyrere at installere målerne.

- Tallet dækker kun for måleren og installeringen af den, fly og hotelophold for specialisten er ikke medregnet, siger Michael Renner Petersen.

ALLATTOQ: ELSE LØVSTRØM

- Inissiat INIp allaffissornikkut ingerlatai uuttuutiler-sorneqassappata akikinnavianngillat.

38 millionet 442 tusindtillu - tassa taamak akeqas-saaq uuttuutilersuinissaq.

- Akilli assigiinngitsorujussuupput apeqqutaagami inissiat pitsaassusaat teknikkikkullu atortorissaarne-rat qanoq innersoq, ingerlatsinermut siunnersorti Mi-chael Renner Petersen oqarpoq.

Inissiani qorsummik qalipaatilikkamik pitsaassuse-qartutut taagukkani uuttuutilersuinissaq 306.000 kro-neqartussaassaaq.

- Inissiani aappaluttumik qalipaatilerlugit taagorne-qartuni aserfallatsaaliinissaq pisariaqartinneqarner-paajuvoq, aammali taakkua amerlanerpaajupput, Mi-chael Renner Petersen oqarpoq.

Inissiat aappaluttumik qalipaateqartillugit immikko-ortitikkat uuttuutilersornissaat 15.042.000 kroneqas-saaq.

- Inissianik piginnittut matumani inatsisartut, naliler-tussaavaat inissiat aserfallassimanerpaat uuttortaa-tilersorneqassanersut, taakkuami nutarterlugit iluar-sartuutissappata nutaanik sananerup akiata 75 pro-centiinik akeqartussaapput, Michael Renner Peter-sen oqarpoq.

Qanorli uuttuutilersuilluni aallartittoqarsinnaanera pillugu siunnersuutissaqarpoq:

- Illuutinik piginnittut ukiuni arlalinni ukiumut 3-8 milli-oninik aningaasaliisarnermikkut inissiani pitsaanerni uuttuutilersuisitsillutik aallartitsisinnaapput, inissiallu aserfallassimanerpaat ukiullu quliinnaat suli atorne-qarsinnaasutut nalilikkat uuttuutilersortinnagit.

Eqqumaffigineqartariaqarporli uuttuutilersuinissaq suli akisunerusussaammat.

- Aningaasat taamaallaat uuttortaammut ikkussornis-saanullu naammapput, taakkua qaavatigut ikkussui-sussat timmisartumik angalanissaat akunnittarfinnilu inisimanissaat akilerneqartartussaassasoq, Michael Renner Petersenip oqaatigaa.

Uuttuutit ima akisutigaat: Så meget koster målerne: 38.442.000 kroner

Ingerlatsinermut siunner sorti/ Driftskonsulent Michael Renner Petersen.

JAK

OB

HA

NS

EN


Unammisitsineq: INIp sulisuata assassullaqqissup nuersagai kunngikkormiunut tunissutaasarsimapput,

arnaq taanna qanoq ateqarpa?

Konkurrence: En INIs ansattes flotte håndarbejder

har flere gange været brugt som gaver til kongehuset, hvad er hendes navn?

ILLIT QUPPERNERIT

DIN SIDE

TIL PISIFFIK | PILERS

UISO

Q

PISI

FFIM

MUT | PILERSUISUMUT

GAVEKORTIMIK

2.000-INIK

NALILIMMIK EQQUIGIT

VIND GAVEKORT PÅ

2.000,-

Akissutit mailimut uunga nassiuguk:

Send det rigtige svar på mail til:

[email protected] uunga allagaqarit:

Eller skriv til:A/S Boligselskabet INIISAAVIKPostboks 10203911 Sisimiut

Attavigineqarfissavit allannissai eqqaamallugu.

Husk at skrive dine kontaktoplysninger.

Akissutit kingusinnerpaamik februarip 7-iani 2014 ISAAVIK-up tig-oreersimassavaa. Ajugaasorlu toqqaannartumik attavigineqassaaq.

Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest den 7. februar 2014. Vin-deren vil få direkte besked.

I ISAAVIK 15 spurgte vi om hvem af INIs ansatte i Tasiilaq, også er en fantastisk kreativ husflidskunstner.

34 læsere har sendt et rigtigt svar til ISAAVIK redaktionen.

Vores kommunikationsmedarbejder Medea Frederiksen fik vores admini-

strerende direktør Jukku Mølgaard til at trække den heldige vinder, som blev Johan Eliassen fra Narsarmijit, der nu har fået et gavekort på 2000 kroner til

enten Pisiffik eller Pilersuisoq, tillykke :)

Unammisitsineq • Konkurrence

OLE

PL

PE

TER

SE

N

ISAAVIK 15-imi unammisitsinermi apeq-qutigaarput Tasiilami INIp sulisua sun-

ngiffimmini assassullaqqissorsuaq qanoq ateqarnersoq. Atuartartut 34-t eqqortumik

akissuteqarlutik saaffiginnipput.Sisimiuni immikkoortortaqarfitsinni atta-

veqarnermi sulisup Medea Frederiksenip makitsisippaa pisortaaneq Jukku Møl-

gaard. Makinneqartoq tassaavoq Johan Eliassen Narsarmijiniit. Johan Eliassen

Pilersuisumi Pisiffimmiluunniit pisissutis-samik 2000 kronenik nalilimmik eqquisoq

pilluaqquarput :)

Urbanitet


AF ELSE LØVSTRØM

Selvstyrets boligmasse er opdelt i fire kategorier med baggrund i deres vedli-geholdelsesbehov i forhold til nybyggeri, med farverne grøn, blå, gul og rød.

- Men boligerne i Nuuk, som selvstyret ejer, er der hvor der er flest boliger i dår-lig stand, ligesom nogle af boligblokkene i de andre større byer også er i den røde kategori, siger Michael Renner Petersen.

Michael Renner Petersen forklarer, at det vil koste næsten lige så meget som at

bygge nye boliger, hvis man skulle re-novere dem i den røde kategori.

ALLATTOQ ELSE LØVSTRØM

Namminersorlutik Oqartussat illuutaasa pitsaassusaat qalipaatinut sisamanut agguataarneqarnikuupput, qa-noq iluarsartugassaatiginerat aallaavigalugu qalipaa-

tilersukkanut, tassalu qorsuit, tungujortut, sungaar-tut aammalu aappaluttut.

- Nuummi inissiat, Namminersorlu-tik Oqartussanit pigineqar-

tut amerlanerpaar-taat aserfallan-

Iluarsartuussinissat ilaat akisussapput

Nogle renoveringer bliver meget dyre

Inissianik iluarsartuussineq nutaanik inissialiornerup akiata 25

imaluunniit 75 procentianik akeqassaaq.

Renoveringerne vil koste 25 til 75 procent af prisen for et nyt byggeri

ELS

E L

ØV

STR

ØM

Urbanitet


- Hvis politikerne beslutter sig for at renovere dem i rød kategori, ville det koste over 75 procent af prisen for at bygge noget helt nye boliger, siger Michael Renner Petersen.

Til gengæld ville det være billigere at renovere de boliger der er bedre i kategori grøn og en del af dem i blå.

- De boliger som er i den grønne ka-tegori ville kun koste 25 procent af prisen for at bygge helt nye boliger, forklarer Michael Renner Petersen.

Han mener at det måske er de boli-ger vi skal satse på at prioritere.

- De boliger der er i den grønne ka-tegori ville kunne moderniseres og sikres en lang levetid, siger Michael Renner Petersen.

Men han mener at dem i rød kate-gori blot skal levetidsforlænges ind-til helt nye boliger kan erstatte dem.

ner paajusimapput, soorlu illoqar-fiit annerit ilaanni aamma inissiat aappaluttumik qalipaatilittut taallu-git aserfallassimaqisut, Michael Renner Petersen oqarpoq.

Michael Renner Petersenip nassu i-aatigaa inissiat aappaluttumik qali-paateqartutut nalilikkat iluarsar-tuun neqassagunik nutaarluinnarnik sanaartornertut akeqaannangajas-sasut.

- Inissiat aappaluttunik qalipaatilit-tut pitsaassusilittut taasat iluarsar-torneqassasut politikerit aalajangiis-sagaluarpata tamanna nutaanik sa-naartornerup akiata 75 procentiinik akeqassaaq, Michael Renner Pe-tersen oqarpoq.

Illuatungaanilli inissiat qorsummik qaalipaatilimmik aammalumi tungu-jortumik qalipaatilikkat ilaat iluar sar-tuunneqassagunik akikinnerussap-put.

- Inissiat qorsummik qalipaatilersuk-kat iluarsartorneqarnissaat nutaa nik sanaartornissap akiata 25 procen-tianik akeqassagaluarput, Michael Renner Petersen oqarpoq.

Taakkualu inissiat iluarsartorneqar-nissaat salliuttariaqarsorai.

- Inissiat qorsummik qalipaatilikka-miittut nutarteraanni ukiorpassuarni atorneqarsinnaanngussagaluarput, Michael Renner Petersen oqarpoq.

Inissialli aappaluttumik qalipaati ler-sukkamiittut atornerulaarsinnaanis-saat anguniaannartariaqarsoraa nu-taarluinnarnik taarserneqarsinnaa-nissaata tungaannut atorsinnaan-ngortillugit.

Nalunngiliuk …ikuallajasut ulorianartut, soorlu benzina, petroleumi, terpentina aamma lakki, queqarfinni assigisaanniluunniit inissisimatin-

neqaqqusaanngimmata.Vidste du ...at der ikke må opbevares brandfarlige væsker

såsom benzin, petroleum, terpentin og lak i

pulterrum eller lignende rum.

Målere


ELSE LØVSTRØM

Hvis man får mulighed for at kunne måle sit eget forbrug vil man også kun betale for eget forbrug.

- Erfaringer viser, at lejerne forbruger meget min-dre, når de får målere installeret i deres boliger, siger driftskonsulent Michael Renner Petersen.

Undersøgelser har altså vist, at lejerne forbruger 20 procent mindre, alene ved, at de selv kan følge med på deres forbrug.

Ifølge Brunata, der producere målere, kan for-brugerne spare 10-40 procent alene ved at få sig en måler installeret.

I 2009 undersøgte INI om hvor meget det ville koste at få installeret en måler og da kostede det 7-8.000 kroner for hver lejlighed.

- Her i sommer talte jeg med en anden leveran-dør af målerudstyr og i dag vil det koste 4-6.000 kroner pr. lejlighed at få installeret en måler, si-ger Michael Renner Petersen.

ELSE LØVSTRØM

Atuinerit uuttortarsinnaagaanni nammi-neer luni atuineq malillugu akiliisarneq inger lanneqalissagaluarpoq.

- Misilittakkat takutippaat inissiat uuttor-taa tilersuinnarnerisa ineqartut atuinerat annikillisittaraat, ingerlatsinermut siunner-sorti Michael Renner Petersen oqarpoq.

Tassa najugaqartut atuinertik namminneq nakkutigalugu sipaarnerulertarnerat ma-lillugu 20 procentimik sipaarnerulertartut misissuinerit takutissinnaasimavaat.

Uuttortaanik suliaqartartut Brunata malil-lugu sipaarutit 10-40 procentiusartut oqaa-tigineqarpoq.

2009-mi INImi atorfillit misissuisimanerat malillugit taamanikkut uuttortaatilersornis-sat inissiamut ataatsimut 7-8.000 krone-qar simavoq.

- Uuttortaatiliortarfik alla aasaq oqaluuk-kakku ilisimatippaanga ullumikkut inissia-mut ataatsimut uuttortaatilersortinnerin-naq 4-6.000 kroneqartussaasoq, Michael Renner Petersen oqarpoq.

Målere

UuttortaatilersuinissaqInissiat attartortittakkat uuttortaatilersorneqaraangamik attartortut sipaarnerulertarput.

Lejerne forbruger meget mindre, når de får en måler i deres bolig.

Inissiani uuttortaatilinni attartortut kiassarnermut si-paarnissaminnut eqqumanerusarput.

I lejeboliger med varmemålere, er lejerne mere opmærksomme på deres forbrug af varme.

ELS

E L

ØV

STR

ØM

Ilisimaviuk:Errorfiup iggaviulluun-niit kuuffia erngarusaar-toq ukiumut 5000 kronet missaani akissaajaata-asartoq.

Vidste du:At en dryppende vand-hane eller toilet der løber kan koste dig ca. 5.000 kroner om året.

Målere


Målere

Pris for en måler pr. lejlighed i 2009 7-8.000,00 kr. Pris for en måler i 2013, for en lejlighed med indlagt vand i køkken, toilet og bad og 4-5 radiatorer 4-6.000,00 kr. Besparelse Ifølge Brunatas beregninger andres erfaringer 10-40% 20% Farvekategori Renoveringspris i forhold til Pris på målere pris på nyt byggeri Grøn 25% 306.000 kr Blå 25 – 50% 10.242.000 kr Gul 50 – 75% 12.852.000 kr Rød 75% 15.042.000 kr Samlet pris på køb af målere 38.442.000 kr

Uuttortaatit

2009-mi uuttortaatit akii inisiamut ataatsimut 7-8.000,00 kr 2013-mi inissiami ataatsimi uffarfimmi iggavimmilu imermut aqquteqaraanni kiassaatillu 4-5 4-6.000,00 kr Sipaarutissat Brunata malillugu allat misilittagaat 10-40% 20% Qalipaat Aserfallatsaaliinissap akia nutaanik Uuttartaatit akii inissialiornermi akinut sanilliullugu Qorsuit 25% 306.000 kr Tungujortut 25 – 50% 10.242.000 kr Sungaartut 50 – 75% 12.852.000 kr Aappaluttut 75% 15.042.000 kr Katillugit uuttortaatilersuinerup akissaa 38.442.000 kr

avatangiisit nutaat



Førhen lå INIs tidligere kontor og boligbutik et godt stykke fra midtbyen. Men hen over sommeren rykkede INI ind i nye lokaler og ligger nu i centrum af Nuuk, til stor glæde for lejerne.

- Folk er rigtig glade for at vi er rykket nærmere centrum. Især de gangbesværede, men samlet set er alle glade for flytningen, siger kundevejleder Malene Petersen.

Efter flytningen er besøgstallet øget lidt, men enkelte kunder er endnu ikke klar over at INI er flyttet.

ALLATTOQ MEDEA FREDERIKSEN

INI nuummi siornatigut allaffeqarfikuat illoqarfiup qeq qaniit ungasiartumi inissisimagaluarpoq. Ukia ler-neranili illoqarfiup qeqqarpianut nuuppoq tamannalu atuisunit iluarisimaarneqarpoq.

- Atuisut iluarisorujussuuaat. Ingammik ukua pitsor-lun nerusut. Kisianni ataatsimut isigalugu kikkut ta-mar mik isertut qanilliallannerput iluarisorujussuuaat, sul litanut siunnersorti Malene Petersen oqarpoq.

Atuisullu allaffeqarfimmut ullormut isertartut amerli-allassimapput sulili INIp allaffeqarfittaarsimanera ara jutsineqartarpoq.

- Amerlasoorujussuanngunngillat kisianni amerli al-lapput. Inuppassuit suli nalugamikku illoqarfiup qeq-

INI er rykket ind i nye lokaler i Nuuk

INI nuummi allaffeqarfittaarpoq

INIp allaffeqar-fittaava nuummi Imaneq 29-mi. INIs nye kontor og boligbutik i Nuuk på adres-sen Imaneq 29.

ELS

E L

ØV

STR

ØM

Ilisimaviuk:

Ineqarnermut akiliutivit ilai, tassa 300 kronet missaat,

najugaqativit akiitsuinut matussutaasartut.

Vidste du:

At omkring 300 kroner ud af din husleje går til

naboens gæld i din boligafdeling.

nye omgivelser


- Til dagligt kommer der nok lidt flere kunder der henvender sig i forhold til før, men mange folk ved stadig ikke at vi er flyttet, derfor er der stadig nogle der tager hen til vores tidligere lokaler i Kujallerpaat, forklarer Malene Petersen.

Det er dog ikke kun kunderne der er glade for flytningen, også størstedelen af personalet er glade for at være rykket ind i midt-byen og at der nu er knap så langt til butikkerne. Dog er der én ting som nogle ansatte har lidt svært ved at vænne sig til.

- Vi ansatte har svært ved at vænne os til at sidde sammen i et stort lokale. Vi kan høre hinanden hele tiden og det er noget vi skal vænne os til, forklarer hun.

Men i det store og hele vurderer Malene det nye arbejdsmiljø som godt for de ansatte, især på grund af én ting.

- Vi ansatte kommer nu meget mere hinanden ved i det dag-lige. Nu hvor vi sidder sammen, også med andre kolleger som vi ikke sad sammen med før, kan vi se hinanden og bare lige hurtigt spørge hinanden når vi har noget på hjerte. Det gavner, slutter Malene.

qa nut nuussimasugut taava Kujallerpaanukarrat-toortaramik allaffeqarfikutsinnut, Malene Peter-sen nassuiaavoq.

Sulisullumi amerlanerit aamma illoqarfiup qeqqa-nut nuunnertik iluarisimaarpasippaat, niuerniartar-finnut qanilliallannertik iluaralugu. Ippingiatulaar-pulli aamma:

- Sulisut arlaliulluta ippingiatorpugut. Inerujussuaq ammaannartuugami immitsinnut tamatta tusaa-sin naajuaannarluta. Taanna ippingiasuutigivarput. Sungiunniagassaavoq, Malene nassuiaavoq.

Ataatsimulli isigalugu Malenep allaffeqarfittaartik sulisunut iluaqutaasutut nalilerpaa.

- Suleqatigiilluta attaveqaqatigiinnerput qaninne-ru lerpoq. Siornatigut allaffeqatiginikuunngisagut massakkut qiviariaannaavagut oqaluuttariaannan-ngorlugit aperisariaannaallugillu. Taanna iluaqutaa-voq, Malene naggasiivoq.

INIp nuummi allaffeqarfittaavani sulisut ilai allafferujussuarmi uani ataatsimuulerput.Nogle af INIs ansatte sidder nu samlet i dette store kontorlokale.

Sullitanut siunnersorti /Kundevejleder Malene Petersen.

ELS

E L

ØV

STR

ØM E

LSE

LØ

VS

TRØ

M

uumasut ajoqutit


AF OLE PL PETERSEN

Det er ikke nogen hemmelighed at mus findes i boligblokke, især i dem der har fælles affaldsskak-ter. Der er forskellige måder at jage mus væk, og et af dem er en elektronisk museskræmmer der jager musene væk med højfrekvenslyd.

Nogen har problemer med mus i Aqqartarfik. Ly-den af kradseri inde i vægge og andre steder, tyder på at der er mus, og beboerne ser engang i mel-lem mus komme til syne på gulvet. For at jage mu-sene væk, er INI ved at teste en museskræmmer, en såkaldt Radarscan sc-11 rc. Den er elektronisk, sikker og miljøvenlig. Den bruger ikke kemikali-er, larmer ikke og lugter ikke, og er beregnet til 120m2 rum. Den er ikke farlig for mennesker, hel-ler ikke for dyr som katte, hunde eller andre.

Det viser sig, at museskræmmeren er effektiv da den blev testet hos en af beboerne i Aqqartarfik, i Karline Thorsteinsen og Edvard Mathiesen’s lej-lighed.

- Før den blev lagt her, har der altid været lyd af kradseri i væggene, men lydene forsvandt da den


Inissiarsuarni teriaqartarnera takornartaagunanngilaq, ingam mik ataatsimoorussamik eqqaaveqarfilimmi. Periutsit assigiinngitsut atorlugit terissanik nungusaaneq ingerlanne-qarsinnaavoq, taakkulu ilagaat terissanut ”tatamititsini ut” in-naallagissamoortoq qoqianngutitsisartoq.

Aqqartarfimmi inissiarsuit ilaanni terissat ajornartorsiutigi-neqarput. Iikkat ikerini kukkilappaluttoqartarnerata upper-narsisippaa teriaqartartoq, ineqartullumi ilaatigut natiminni takusaqarsinnaasarput. Terissat nungusarniarlugit INIp mis-iligarpaa ”tatamititsiniut” qoqianngutitsisartoq taaguuteqar-torlu Radarscan sc-11 rc. Innaallagissamut ikkuttagaavoq, isumannaatsuuvoq avatangiisinullu akornusiinani. Akuu tissa-nik atuisuunngilaq, nipaqarani tipiliortuunanilu, 120m2-imullu naatsorsuussaavoq. Inunnut, qitsunnut, qimminut uumasunul-lu allanut amerlanerpaanut uloriananngilaq.

Aqqartarfimmi najugaqartut ilaasa, Karline Thorsteinsenip Ed-vard Mathiesenillu, inaanni tatamititsiniut misiligarneqar mat, paasinarsivoq atortorissaarut iluaqutaasoq.

- Ikkutinngikkallarmat iikkani kukkilappaluttunik nipiliorto qar -tuaannaraluarpoq, taava ikkummat nipaarupput. Iikkat ike-ranni taamaallaat ilaanni nipeqarpalulaartarpoq, soorluli nil-

Mus jages væk af lyd

Kornelia Berthelsen aamma/og

Marius Jensen.

Karline Thorsteinsen aamma/og

Edvard Mathiesen.

Terissat qoqerlugit ikilisarneqarput

NA

MM

INE

Q/P

RIV

AT

OLE

L P

ETE

RS

EN

skadedyr


blev lagt her. Der kommer dog stadig lyd fra væggenes ydersider, som om nogen skriger med en underlig lyd, forklarer Karline Thorsteinsen.

- Men den hjælper, og det hjælper også at stille den til forskellige retninger, siger Karline om museskræmme-ren.

En anden lejer, som har boet på boligblokken på 12. år Kornilia Berthelsen, fortæller at der ikke var mus i blokken før. Men så har hun bemærket, at der kom mus, da man byggede en børnehave i nærheden.

I midten af 2000 har man brugt en giftsprøjte for at slå musene ihjel hos Kornilia og hendes families lejlighed, og kun i en kort periode kom musene væk. Kornilia me-ner, at museskræmmeren er mere effektiv end en giftig sprøjte.

- Jeg tror den har virket. Musene var ellers alle ste-der inde i væggene og kradsede døgnet rundt. Der er i hvert fald ikke mere lyd i køkkenets og stuens vægge. Men der er stadig noget inde i soveværelsernes vægge, siger Kornilia, og understreger, at døde mus i et svært tilgængeligt hulrum ved siden af en skabsvæg giver an-ledning til store lugtgener.

- Vi har i langtid haft en kraftig lugt af døde mus i vo-res lejlighed som kommer fra skabsvæggen hvor vi ikke kan komme til, det er derfor vores store ønske at man fjerner dem, slutter Kornilia.

liarpaluusattumik nipeqarlutik, allannartumik, Karline Thor steinsen unnersiorpoq.

- Iluaqutaavoq, aamma inissisimaneranit sangutilaartarlu-gu iluaqutaasarpoq, Karline oqarpoq.

Attartortoq alla ukiut aqqaneq marlusssaata tungaanut inissiarsuarmi tassani najugaqartoq Kornilia Berthelsen oqaluttuarpoq, terissat siornatigut inissiarsuarmi takus-saanngiivissimagaluartut. Inissiaqarfiulli eqqaani me-eqqeriviliortoqarnerata kingorna teriaqalersimasoq mal-uginiarsimavaa.

2000-ikkut qiteqqusimalereersut Korniliap ilaqutaasalu in-aanni serpartaat toqunartortalik atorlugu teriaajaasoqa-raluarpoq, taannalu sivisunngitsumik teriaarutitsisimaga-luarpoq. ”Tatamititsiniulli” toqunartortalimmiit iluaqutaa-nerusimassasoq Kornilia isumaqarpoq.

- Iluaqutaasimagunarpoq. Terissat sumi tamaani iikkat ike rini kukkilaartuaannaavikkaluaramik ulloq unnuarlu, ilu aqutaasimagunarami igaffimmi inimilu kukkilaartuerup-poq. Kisianni sinittarfiit iigaasa ikerini suli peqartarpoq, Kornilia oqarpoq, erseqqissarpaali terissat toqungasut imaaliinnarlu tiguneqarsinnaanngitsut assut ajornartor-siutigigamikkit.

- Sikaaviit ataanni angusinnaanngisatsinni terissat toqu-ngasut tikkat sakkortooq sivitsortumik naamajuaratsigu ilungersorluta piiarneqarnissaat kissaatigigaluarparput, Kornilia naggasiivoq.

Aqqartarfimmi terissat pisarine-qartut ilaat ineqartut namminneq teriarniutaannit pisarineqartarput.Nogle af musene i Aqqartar-fik fældes af beboernes egne musefælder.

Nillataartitsiviup toqqaviata ataatungaa-

ni teqeq qoq Korniliap assersorsimavaa, taas-

sumali iluani anguju-minaatsumi terissat toqungasut sakkor-

tuumik tippattarnerat assut ajornartorsiu-

taavoq. Kornilia har barrika-

deret hjørnet som kø-leskabet ligger i, men i hulrummet – som er svært tilgængeligt –

ligger der døde fordær-vede mus hvis kraftige lugt er et stort problem for Kornilia og familien.

OLE

L P

ETE

RS

EN

Terissanut qimaatitsiniutit innaallagissamoortut pi-siniarfiit ilaanni tuniniar-neqartarput, aamma bat-teritortut pisiarineqarsin-naapput. Elektroniske muse skræm-mere sælges i nogle af butikkerne, men også bat-teridrevne kan købes.

OLE

L P

ETE

RS

EN

OLE

L P

ETE

RS

EN skadedyr

eqqiluisaarneq


AF OLE PL PETERSEN

Teamkoordinator og inspektør i INI Johan Kleist Jeremiassen, er ikke i tvivl om, at musene finder veje overalt i boligblokkene. Han har i alt lagt 12 museskræmmere ved Aqqartarfik blok 2 og 3 i Sisimiut, for man ved at der er mus i de blokke.

- De fleste siger at de fungerer, mens to andre siger det modsatte. De som siger at det fungerer, fortæl-ler at musene ikke viser sig længere, men befinder sig stadig inde i væggene, men vi ved også at flere lejere selv har lukket huller til. Nogen har set mus gå ind i huller på 3 – 4 cm i bredde, siger Johan.

Efter der blev lagt museskræmmere, har en bebo-er fortalt Johan, vedkommende har fundet 8 døde muse.

- Når beboerne siger at det fungerer, tror vi på det, og jeg må sige at museskræmmerne fungerer, si-ger Johan.

Ejendomsfunktionærer og inspektører ved at muse-ne lever af affald som smides gennem affaldsskak-ter. Men disse skal snart lukkes ned, og fremover skal affald smides ud i de nye affaldshuse udenfor blokkene.

- Vi håber på, at musene forsvinder ved årets ud-gang eller i starten af 2014 når deres ”spisesteder” lukkes ned, siger Johan Kleist Jeremiassen.


INImi ataqatigiissaarisup nakkutilliisullu Johan Kleist Jeremi-assenip qularutiginngilaa, terissat inissiaqarfinni sukkulluunni-it pulaffissarsiorsinnaasartut. Terissanut qimaatitsiniutit katil-lugit aqqaneq marluk, Sisimiuni Aqqartarfimmi blok 2-mi 3-milu inissianut iliorarsimavai, blokkinimi taakkunani teriaqartartoq naluneqanngilaq.

- Amerlanerit iluaqutaanerarpaat, marlulli oqaatigaat iluaquta-anngitsut. Iluaqutaaneraasut oqarput terissat nuissaarsima-sut, kisianni suli iikkat ikeranniittoqarpaluttarnerarpaat, ineqa-rtulli arlallit terissat pulaffigisinnaasaannik milissuisarsimasut nalunngilarput. Allaammi putut 3 – 4 cm-inik ammanillit terissat iserfigigaat takusarsimavaat, Johan oqarpoq.

Johan ineqartut ilaanniit oqaluttuunneqarsimavoq, qimaatit-siniutip ikkunneqarnerata kingornatigut terissat arfineq pin-gasut toqusimasut naammattoorsimallugit.

- Ineqartut iluaqutiginerartarmatigit tatigalugit upperaagut, oqartariaqarpungalu qimaatitsiniutit iluaqutaasut, Johan oqa-rpoq.

Eqqaaveqarfiit putukkut nakkartitsivigineqartartut terissanit neriniarfigineqartartut nakkutilliisut inissialerisullu nalunngi-laat. Taakkuli atorunnaartussaapput, eqqaaveqarfiillu nutaat inissiat avataatunginnguaniilissallutik.

- Neriuutigaarput ukiup naanerani imaluunnit 2014-ip aallartin-nerani terissat ”nerisarfeerukkunik” ikilingaatsiassasut tam-makarlutillu, Johan Kleist Jeremiassen oqarpoq.

Museskræmmere fungerer

Qimaatitsiniutit iluaqutaapput

hygiejne


Eqqakkanut nakkartitsiviit atorunnaarneqalerpata terissat ornigarunnaassaagaat nakkutilliisup ilimagaa.Inspektøren mener, at musene ikke vil komme til affaldsskakter-ne når de ikke bruges længere.

Sisimiuni Aqqartarfimmi inissiat. Saavanni takune-qarsinnaapput illuaqqat nutaat eqqaaveqarfissat.Boligområdet Aqqartarfik i Sisimiut. Foran ses de nye affaldshuse.

Ataqatigiissaarisoq nakkutilliisorlu Johan Kleist Jeremiassen.Teamkoordinator og inspektør Johan Kleist Jeremiassen.

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

N

OLE

PL

PE

TER

SE

N

Nalunngiliuk …

Namminersorlutik Oqartussat kommunillu

inissiaataannut illuutaannullu INI allaffissornikkut

sullissisuummat inissianullu piginnittuunani.

Vidste du ...

at INI administrerer boligerne for Selvstyret og

kommunerne, men at INI ikke er ejer af boligerne.

uumasuuteqarneq kæledyr



Fremover skal lejere hos INI, først søge INI om tilladelse til at holde hund eller kat, før de kan få en godkendelse fra kommunen. Og det er kun få lejere der kan få en tilla-delse.

Det forklarer boligrådgiverne Pia Fleischer Berthelsen og Tukummeq Egede Martinsen.

- Lejerne skal først have en godkendelse fra INI, hvorefter de skal hente den endelige godkendelse fra kommunen, forklarer de.

Og såfremt man ønsker at blive hundeejer eller katteejer er det ikke nok at have egen indgang.

- Det kun er lejere i en-familie huse, som kan få denne godkendelse fra INI. Dermed ikke lejere i rækkehuse, understreger bo-ligrådgiverne.


INImi attartortut qimmiutitaarusuttut qitsuutitaarusuttulluun-niit, INImit akuersissummik peqqaarlutik aatsaat kommunemut akuersissummik aallersinnaanngussapput. Attartortullu ikit-sunnguit taamaallaat akuersissummik tunineqarsinnaapput.

Ineqarnermut siunnersortit Pia Fleischer Berthelsen aamma Tukummeq Egede Martinsen, kommunemut qimmeqarnissam-ut qitsuuteqarnissamulluunniit qinnuteqaasiortoqartinnagu qa-noq iliortoqartassanersoq ima nassuiaatigaat:

- Attartortut INImut akuersissummik qinnuteqariarlutik kom-munemut qinnuteqassapput akuersissummik inaarutaasumik tassunga aallerlutik, ineqarnermut siunnersortit nassuiaapput.

Qimmiutitaarusukkaannilu qitsuutitaarusukkaanniluunniit, nammineq immikkut isaariaqarneq naammanngilaq.

- Ilaatigut ilisimaneqarpianngitsoq maanna naqissusissavarput; qimmeqaqqusaanermik akuersissutigisinnaavagut taamaal-laat illuinnarni najugallit – taamaasillutik uiguleriinniittut akue-rineqarsinnaanngillat, Pia aamma Tukummeq naqissusiipput.

Hund eller kat? Spørg INI først

Qimmeq qitsulluunniit? INI apereqqaaruk

Pia Fleischer Berthelsen.

Nanortalik

Qaqortoq

Narsaq

Paamiut

Nuuk

Maniitsoq

Sisimiut

Det du bruger mest– skal koste mindst

Atornerpaasartakkatit– akikinnerpaajusariaqarput

X-tra-t ulluinnarni pisiassaatigaagut appasissunik akillittamatigut piumasaqaatigisatsitut pitsaassusillit.Taamaattumik aningaasanik sipaarniaraangavit qinertaruk

X-tra er vores egne dagligvarer til discountpriser i en høj kvalitet,der altid lever op til vores høje krav.Så se efter når du handler og spar mange penge

2%AgguAgArsiAssAt

DiviDenDe

100%-imik kalaallit piat100% ejet af det grønlandske folk

Pisiniaruit kortit eqqaamajuk

HuSk kortet når du handler

ELS

E L

ØV

STR

ØM

FLIC

KR

Nanortalik

Qaqortoq

Narsaq

Paamiut

Nuuk

Maniitsoq

Sisimiut

Det du bruger mest– skal koste mindst

Atornerpaasartakkatit– akikinnerpaajusariaqarput

X-tra-t ulluinnarni pisiassaatigaagut appasissunik akillittamatigut piumasaqaatigisatsitut pitsaassusillit.Taamaattumik aningaasanik sipaarniaraangavit qinertaruk

X-tra er vores egne dagligvarer til discountpriser i en høj kvalitet,der altid lever op til vores høje krav.Så se efter når du handler og spar mange penge

2%AgguAgArsiAssAt

DiviDenDe

100%-imik kalaallit piat100% ejet af det grønlandske folk

Pisiniaruit kortit eqqaamajuk

HuSk kortet når du handler

suleqatigiinneq | samarbejde



INI og Kommuneqarfik Sermersooq har igangsat et sam-arbejde vedrørende hunde- og kattehold, som blandt andet skal komme problemet med vilde katte til livs.

- Det er med glæde at vi kan annoncere at et samarbej-de mellem Sermersooq Kommune og INI er startet, vedrø-rende hunde- og kattehold, siger boligrådgiverne hos INI, Tukummeq Egede Martinsen og Pia Fleischer Berthelsen og uddyber:

- INI skal samarbejde med veterinærsygeplejerske og hun-deinspektør Madeleine Lind, som i den kommende tid vil komme forbi alle boligafdelinger for at identificere problem-områder med vilde katte. Det vil ske i samarbejde med vo-res formænd og derefter skal der sættes fælder op i proble-mområderne.


Qitsuit nujuartat iliuuseqarfigineqarnissaat anguni-arlugu, INI aamma Kommuneqarfik Sermersooq qim-me qartarneq qitsuuteqartarnerlu pillugu suleqatigii-ler put.

- Nuannaarutigalugu nalunaarutigissavarput Sermer-suup Kommuunia INIlu qimmit qitsuillu pillugit suleqa-tigillualermata, Ineqarnermut siunnersortit, Tukum-meq Egede Martinsen Pia Fleischer Berthelsenilu oqarput itisilillutillu:

- Piffissami aggersumi veterinærsygeplejerske qim-mi nillu nakkutilliisoq, Madeleine Lind, najugaqarfiit

immikkoortortaanut ta-ma nut ornigukkumaar-poq taakkunanilu for-mandit angalaaqatiga-lugit. Angalaaqatigiin-nermi qitsuit nujuartat pulasarfiisa sumiinneri sumilu qitsuit ajornartor-siutaanerunersut misis-sussavaat. Ajornartor-siuteqarfinnilu pullatinik ilisisoqarumaarpoq.

Vilde katte skal bekæmpes

Qitsuit nujuartat iliuuseqarfigineqalerput

ELS

E L

ØV

STR

ØM

FLIC

KR

FLIC

KR

Ilisimaviuk:

Siorna (2012) ukiumut 6 million kronet sinnerlu-

git anisitaasimasut ineqartinnerannut najugaqartut

ineqarnermut akiliutimikkut akilersimagaat.

Vidste du:

At sidste år (2012) betalte lejerne over 6 million

kroner for dem, der bor gratis i genhusningsstederne.

Urbanitet


Pisiniarfigiuminartoq, nioqqutit akigissaartut akianullu umiarsuak-

kut nassiunnera ilaajuaannartoq

Nemt at handle, gode priser og altid inkl. skibsfragt

Pilersuisumi pitsaasunik neqerooruteqartuaannarpoq

Altid mange gode tilbud i Pilersuisoq

Fast, l

av pr

is

kni_isaavik_okt2013_210x260mm.indd 1 21/10/13 09.56

Urbanitet


Hvert kvartal trækker INI lod blandt de indkomne spørgeskemaer, og i andet kvartal blev Torben Mikaelsen fra Qasigiannguit den heldige vinder.

Torben Mikaelsen fra Qasigiannguit er en af de mange indflyttere, der har deltaget i INIs tilfredshedsun-dersøgelse. Hvert kvartal trækker vi lod blandt de indkomne spørgeske-maer, og i andet kvartal blev Torben Mikaelsen den heldige vinder. Kun-devejleder Johan G. Lange overrak-te et gavekort på 500 kr. til en meget overrasket Torben. I andet kvartal 2013 har INI mod-taget svar fra 186 indflyttere på til-fredshedsundersøgelsen, heraf var:

84 % meget tilfredse eller tilfredse med tilbud af bolig

92 % meget tilfredse eller tilfredse med gennemgang af lejekontrakten

81 % meget tilfredse eller tilfredse med fremvisningen af boligen

95 % meget tilfredse eller tilfredse med beboermappen

84 % meget tilfredse eller tilfredse med det samlede forløb

Maniitsoq er stadig den by, hvor le-jerne er mest flittige til at udfylde spørgeskemaet efterfulgt af Nuuk. Og lejerne i Qaqortoq og Ilulissat er lige mange til at udfylde skemaet. INI siger tak til alle, der har deltaget.

Qaammatit pingasut qaangiunneri tamaasa apeqqutit immersorneqar-simasut akornanni INI makitsisar-poq, 2013-imilu april, maj junillu qaa-ngiunneranni Qasigiannguaneersoq Torben Mikaelsen makitaavoq.

Qasigiannguaneersoq Torben Mi-kael sen initaarsimasorpassuit ila-gaat, taannalu INIp naammagisi-maa rinninnermut misissuinerani peqa taasimavoq. Qaammatit pinga-sut qaangiukkaangata misissuiner-mi apeqqutigineqartuniit INImiit makitsi sarpugut, 2013-imilu april, maj junillu naaneranni Torben Mikaelsen iluanaarluni makitaavoq, 500 kr.-inillu nalilimmik pisissutissamik eqquivoq. INImi Sullitanik siunnersorti Johan

G. Lange pisissutissamik Torbenimut tunniussisuuvoq. Naammagisimaarinninnermut misis-suinermi 2013-imi qaammatini april, maj aamma juni INI immersukkanik 186-inik tigusaqarsimavoq, akissutil-lu imaapput:

84 % Inissiamik neqeroorfigineqara-mik naammagisimaarinningaatsiar-put imaluunniit naammagisimaarin-nipput

92 % Attartornermut isumaqatigiis-sutip qimerloornerani naammagisi-maarinningaatsiarput imaluunniit naammagisimaarinnipput

81 % Inissiap takutinneqarnerani naammagisimaarinningaatsiarput imaluunniit naammagisimaarinnipput

95 % Ineqartumut paasissutissat quppersaganngorlugit tunniunneqar-nerinik naammagisimaarinningaatsi-arput imaluunniit naammagisimaa-ripput

84 % Ataatsimut isigalugu naamma-gisimaarinningaatsiarput imaluunniit naammagisimaarinnipput

Attartortuni Maniitsormiut suli tas-saapput initaarsimasunut naamma-gisimaarinninnermut immersugassa-nik immersuinerpaasartut, Nuuk tul-lersorteralugu. Qaqortup Ilulissallu attartortuisa akornanni immersuisi-masut amerlaqatigiipput. INIp akis-suteqartut tamarmik qujatsavigai.

Torben blev vinder af Tilfredshedsundersøgelsen

Naammagisimaarinninnermut misissuinermi Torben eqquisuuvoq

Sullitanik siunnersortip Johan G. Langep Torben Mikaelsen tunissuteqarfigaa. Kundevejleder Johan G. Lange overræk-ker gaven til Torben Mikaelsen.

ILLIT QUPPERNERITDIN SIDE

INI

59ISAAVIK marts 2013

aliikkutassiat · underholdning

KUKKUNERIT ARFINEQ-MARLUK NANIKKIT

FIND 7 FEJL

ILLIT QUPPERNERIT

DIN SIDESUDOKU

Nalunngiliuk …

illit allaniit pissuseqarfigineqarusunnit-

tut aamma illit allanut taamak pissuse-

qarfigissagakkit.

Vidste du ...

at du skal behandle andre som du

selv ønsker at blive behandlet.

60 ISAAVIK marsi 2013

aliikkutassiat · underholdning

Alle mennesker under 18 år er børn

Alle har lige meget ret til at være her,

uanset sprog, hudfarve, religion og familie

Der skal tages hensyn til børn og man skal gøre det bedste for barnet

Du har ret til at være dig selv og høre til en familie

Du har ret til at have

din mening og

blive hørt

– de voksne skal

hjælpe dig med det

Du har ret til at have nogle ting i fred f.eks. din dagbog og mobil

Du har ret til at søge viden og blive klogere

Du har ret til

beskyttelse og omsorg

fra dine forældre

Du har ret til hjælp, hvis du er sygDu har ret til mad,

hvis du er

sulten

og vand hvis du er

tørstig

Du skal have

adgang til en god skole

Du har ret til at tale det sprog, du er vokset op med

Du har ret til at

være barn - og skal have

tid til

leg, sjov og hvile

Du har ret til at bestemme over

din krop og til at sige nej!, hvis andre vil

bestemme over den

Alle børn – også børn med handicap

– har ret til et godt liv

Men jo ældre man bliver, jo mere behov får man for frihed.

Det betyder dog ikke, at du har ret til popcorn og slik hver dag…

Hvis du ikke har det godt, har du ret til hjælp.

Du skal også respektere, at andre kan have behov for at have deres ting i fred, og at dine forældre har ansvar for at passe på dig.

De har ret til et liv med udvikling og sjov ligesom andre børn.

Men du skal også passe på dig selv f.eks. ved ikke at ødelægge dit helbred med rygning eller misbrug.

Din skole skal være tilpasset dine behov – til gengæld har du ansvar for at deltage og lave lektier.

Nyd det, så længe du kan være barn!

Det betyder dog ikke, at du helt kan undgå at komme i bad (puuhh…)

Mine rettighederEthvert barn er unikt og har ret til en god og tryg barndom – både dig, dine venner og alle de børn, du ikke kender.

Måske kan du lære noget fra en, der tænker anderledes end dig?

Det har andre børn også, så du skal også lytte til andre børn.

Vær opmærksom på hvilken viden du søger – og behandl andre, som du selv vil behandles.

De fleste børn har det godt, men nogle kan have behov for særlig beskyttelse og omsorg. Snak med en voksen, hvis du har brug for hjælp.

Men du har også selv et ansvar for, at det du spiser og drikker gør dig sund, glad og giver dig kræfter.

Det betyder også, at du skal være åben overfor en anden måde at tale og tænke på.

www.mio.glwww.mibb.glwww.fgb.dk

Læs m

ere om dine rettigheder i

”Jeg har rettigheder” bogen

Alle børn har ret til et godt liv

Børn har ifølge FN’s Børnekonvention rettigheder. Det gode børneliv er et fælles ansvar i samfundet.

Kikkulluunniit 18-it inorlugit ukiullit meeraapput

Oqaatsit, ammip qalipaataa,

upperisaq ilaquttalluunniit qanoq ittuuneri

apeqqutaatinnagit

kikkut tamat maaniissinnaatitaapput

Meeqqat ataqqineqassapput pitsaanerpaamillu atugassaqartitaassallutik

Namminiussuseqarnissat ilaqutariinniluinooqataanissat pisinnaatitaaffigaatit

Nammineq

isummersinnaatitaavutit

tusaaneqarlutillu

– inersimasut tamatuminnga

ikorfartussavaatsit

Innimigineqartussanik pigisaqarsinnaatitaavutit, soorlu ullorsiutit allattuiffigisartakkat aamma mobiili

Ilisimasaqarnerulerumallutitalapernaasernissannut pisinnaatitaavutit

Angajoqqaannit

illersorneqarlutillu

isumassorneqarnissat

pisinnaatitaaffigaat

Napparsimaguit ikiorneqarnissannut pisinnaatitaaffeqarputit

Kaakkuit

imerusukkuillu

nerinissannut

imernissannullu

pisinnaatitaaffeqarputit

Atuarfimmik pitsaasumik

atugassaqartinneqarnissat

pisinnaatitaaffigaat

Oqaatsit ilitsoqqussappit atornissaannut pisinnaatitaaffeqarputit

Meeraaninni

pinnguarnissannut,

nuannisaarnissannut

eqqissisimaarfeqarnissanullu

pisinnaatitaaffeqarputit

Allat illit timinnut aalajangiiniartutut inissippata

illit nammineq pisinnaatitaavutit naaggaarnissamut!

Meeqqat tamarmik – aamma

innarluutillit – pitsaasumik

inuuneqarnissaminnut pisinnaatitaaffeqarput

Inerisimajartornerli malillugu kiffaanngissuseqarusunneq annertusiartortarpoq.

Tamannali isumaqanngilaq ullut tamaasa popcornitorsinnaallutillu mamakujuttorsinnaatitaasutit…

Iluaalliuuteqaruit nuanniilliuteqaruilluunniit ikiorneqarnissannut pisinnaatitaavutit.

Illit aamma ataqqissavat allat innimigineqartariaqartunik peqarusussinnaammata, angajoqqaappillu illit paaqqutarissallutit akisussaaffigigaat.

Meeqqat allat assigalugit inuunermik ineriartorfiusumik qiimanartumillu inuuneqarnissaminnut pisinnaatitaaffeqarput.

Kisianni aamma imminut mianersuutissaatit, soorlu pujortartarnikkut allatulluunniit atuipilunnikkut peqqissutsit innarlernaveersaarlugu.

Atuarfigisat illit pisariaqartitannut naleqquttuussaaq – tamannalu illit akisussaaffigivat peqataaffiginissaa ilinniakkerisarlutillu.

Meeraanerit nuannersumik atorluaruk!

Tamannali isumaqanngilaq uffanngitsuulaarsinnaasutit (puuhh…)

PisinnaatitaaffikkaMeeraq kinaluunniit immikkuullarissuuvoq, pitsaasumik toqqissisimanartumillu peroriartornissaminut pisinnaatitaaffilik – aamma illit, ikinngutitit kiisalu meeqqat kikkulluunniit ilisarisimanngisatit ilanngullugit.

Alla, ilinnit allaanerusumik isummertartoq, immaqa ilikkagaqarfigisinnaaruttorit?

Meeraqatitit aamma ilittulli taama pisinnaatitaaffeqarput, taamaattumik meeqqat allat aamma tusaaniartassavatit.

Suut ilisimasaqarfigilerumanerlugit eqqummaariffigiuk – illillu iliorfigineqarusunnittut allanut pissusilersorit.

Meeqqat amerlanersaat pitsaasumik atugassaqartitaapput, ilaqarpulli illersorneqarnissamik isumassorneqarnissamillu immikkut pisariaqartitsisunik. Ikiortariaqaruit inersimasumik oqaloqateqarit.

Kisianni aamma nammineq akisussaaffeqarputit nerisavit imikkavillu peqqinnartuunissaannut, qiimallutillu nukissaqarluarniassagavit.

Tamannali aamma isumaqarpoq oqaatsit isummertariaatsillu allat ammaffigissagakkit.

www.mio.glwww.mibb.glwww.fgb.dk

Pisinnaatitaaffitit atuakkami

”Pisinnaatitaaffeqarpunga”

atuakkit

Meeqqat tamarmik inuunerissaartuunissaminnut

pisinnaatitaaffeqarput FN´imi meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissut naapertorlugu meeqqat pisinnaatitaaffeqarput. Meeqqallu toqqissillutik inooqataanissaannut inuiaqatigiit ataatsimoorlutik akisussaaffeqarput.

Ullumi ulloq aallarnerfigalugu, ataatsimoorluta siunissaq allannguiffigisigu!

Documents

Isaavik 16