ISI-projektet er gennemført 2010-15 i et samarbejde mellem Industriens Fond, Danish Science Factory og Odense Kommune

ISI-metodenLÆRER-

VEJLEDNING

2

IndholdsfortegnelseEn introduktion til ISI-metoden ......................................... 5Baggrund ........................................................................ 6Planlægning af et forløb................................................... 7Forøvelse – Get in the mood .............................................. 9Kickoff – en flyvende start ................................................ 10Idégenerering – en idé kommer sjældent alene ...................11Informationssøgning – en horisontudvidende proces .......... 13Idéudvælgelse – lad den bedste idé vinde .......................... 14Hypotese – jeg tror…fordi… .............................................. 16Eksperiment – jeg afprøver, jeg ændrer … .......................... 17Formidling – se hvad jeg kan ............................................ 19Prototype – jeg opfinder og bygger ................................... 18Evaluering – en god landing… ...........................................20Eksempler på øvelser til aktive pauser ..............................22Eksempler på inklusionsøvelser med et sprogligt fokus .......24Fælles Mål og innovativt arbejde .....................................26

Lærervejledningen er udviklet af:Josefine Hvolris, lærer, RisingskolenRené Pedersen, lærer, EjerslykkeskolenRami Dibaje, lærer, H.C. Andersen SkolenUlrich Dahl, lærer, DalumskolenKnud-Erik Knudsen, lærer, Provstegårdskolen

Redigeret af:Christina Frausing Binau, NTS-CenteretKarin Mortensen, Danish Science Factory

Udgivet i 2015 af Danish Science Factory, Søtorvet 5, 3. th., 1371 København K

3

ISI-metoden bruger innovation som løftestang til at enga-gere, involvere og inkludere alle elever i undervisningen i fol-keskolen. Metoden er udviklet i forbindelse med projektet Innovation, Science og Inklusion, som fandt sted på fem fol-keskoler i Odense Kommune i perioden 2010-14. Metoden har sit afsæt i naturfagsundervisningen og udvikler elevernes na-tur- og innovationsfaglige kompetencer. Metoden kan snildt bredes ud og bruges i alle fag.

Et vigtigt omdrejningspunkt er samarbejde med det omgi-vende samfund: At en virksomhed, en organisation el.lign. gi-ver eleverne en konkret udfordring. Det bidrager til elevernes oplevelse af, at de lærer noget relevant, når de forsø-ger at komme frem til en løsning.

Dette materiale indeholder introduktion til ISI-metoden samt øvelser til metodens faser, som gør dig i stand til at gen-nem-føre et mindre eller større innovationsforløb med dine elever. Er det dit og dine elevers første forsøg med at bruge inno-vation i undervisningen, så start med det korte forløb under fasen forøvelser. Tidsmæssigt svarer det til to klokketimer. Er du og dine elever fortrolige med at arbejde innovativt, kan du sagtens tage fat i det store forløb. Dette svarer til 20 klokke-timer og kan fx bruges i en projektuge eller køres som et helt almindeligt undervisningsforløb.

Som supplement til materialet er der lavet fem små film (http://isi2015.danishsciencefactory.dk/videoer), hvor lære-re og elever fortæller om deres oplevelser med metoden.

Innovative processer bliver ofte fejlagtigt forvekslet med ka-otiske processer. Innovationsprocesser er ekstremt skarpt sty-ret og et bærende for processen er: En opgave, en deadline.

Når du arbejder med innovation er det vigtigt at forstå, at din lærerrolle ændrer sig. Du skal facilitere den læringspro-ces, eleverne skal igennem. Du skal åbne op for, at eleverne kan gå i alle retninger, og du skal støtte dem i at gå de-res egen vej. Du kender det måske allerede fra arbejdet med projekt-opgaven eller andre projektorienterede forløb.

Lærerrepræsentanter fra de fem deltagende skoler har på-taget sig at udvikle dette materiale. De har i projektperioden arbejdet ud fra ens overordnede linjer, men de har oversat og omsat forløb og indhold til deres lokale virkelighed. Det kom-mer du også til – og tanken med materialet er at give dig en anvisning til, hvordan naturfag og innovation kan gribes an og skabe relevans og inklusion lokalt på din skole.

Ønsker du at engagere alle dine elever i naturfagene og få dem til se, hvor relevante og virkelighedsnære fagene er?

4

5

Forøvelse – Get in the moodForøvelserne skal bringe eleverne i den rette stemning. I en innovativ proces er det meget vigtigt, at eleverne formår at give slip på sig selv og vanetænkning, og at der bliver etable-ret en god og tillidsfuld stemning i klassen og i grupperne. For at vi kan lykkes med vores ambition om at skabe innovation, skal der være en atmosfære, der kalder på gensidig tillid og fællesskab.

Kickoff – En flyvende startKickoff’en rammesætter den udfordring, som eleverne skal løse. Her bliver eleverne introduceret til udfordringen, og det er her, de kan spores ind på, hvor de kan søge viden og få inspiration til de første idéer til mulige løsningsforslag.

Idégenerering – Én idé kommer sjældent aleneI denne fase i den innovative proces er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på åbenhed omkring idégenereringen. Der skal være plads til alle skæve og skøre idéer til løsnings-forslag – og jo flere, jo bedre. I denne del af processen skal man være opmærksom på at hjælpe eleverne videre, hvis de ‘går kolde’ eller synes, de er tomme for idéer.

Informationssøgning – En horisontudvidende procesFor at kunne kvalificere idéerne til løsningsforslag er det vig-tigt, at eleverne opnår en mere dybdegående viden om det område, de arbejder indenfor. Her kan det være en fordel fx at mødes med en bruger eller en ekspert på området. Elever-ne kan ligeledes søge information i fagbøger, på nettet, hos deres lærer og lignende.

Idéudvælgelse – Lad den bedste idé vindeNu begynder en kvalificeret sortering af de idéer, der er i spil. Eleverne skal blive skarpe på fordele og ulemper ved de en-kelte idéer.

Hypotese – Jeg tror ….. fordi …Hvordan tror eleverne, at deres idé løser udfordringen? I den-ne fase skal eleverne blive skarpe på deres hypotese og på, hvordan de kan teste den.

Eksperiment – Jeg afprøver, jeg ændrer …Naturfaglige undersøgelsesmetoder giver eleverne mulighed for at kvalificere deres hypotese. I denne fase er det vigtigt, at eleverne kun ændrer ét element ad gangen, hvis der et sted i processen opstår en fejl eller lignende.

Prototype – Jeg opfinder …Her fremstiller eleverne en første version af det produkt, de har arbejdet på at udvikle.

Formidling – Se hvad jeg kan, se hvad jeg kanHer kommer forløsningen for eleverne. Det er nu, de kan vise, hvad de har lært og lavet. Det er meget motiverende for ele-verne at vide, at det de arbejder med, skal formidles og må-ske også bedømmes af udefrakommende. Før den endelige præsentation er det en god ide at invitere elevernes forældre til generalprøve. Har man været så heldig at få stillet ud-fordringen af en repræsentant fra erhvervslivet eller lignende eksterne aktører ved kickoff-arrangementet, er det oplagt, at vedkommende indgår i dommerpanelet, der bedømmer ele-vernes præsentationer.

Evaluering – en god landing…Evaluering er en naturlig afslutning på forløbet. Her kan der evalueres på mange parametre, men primært på de opstille-de læringsmål, på forløbet eller på de forskellige faser i pro-cessen. Elevernes evaluering kan fastholdes i fx en logbog, port folio eller lignende, der kan hentes frem fx i forbindelse med prøver eller i form af dokumenter, som de har anvendt til formidlingen af deres løsningsforslag.

En introduktion til ISI-metoden

I en innovativ proces er der forskellige faser. Nedennævnte faser skal ikke ses som en lineær pro-ces, men som en dynamisk proces, der bevæger sig frem og tilbage mellem faserne afhængigt af, hvor arbejdet med innovationen leder en hen.

6

Skolereformen lægger op til, at alle elever igennem deres sko-leforløb skal styrkes til at tænke kreativt og handle innova-tivt. De skal kunne forholde sig skabende og kreativt, og de skal se deres omverden som et mulighedsfelt for udfoldelse.

Du sidder med et materiale, som giver dig anvisninger til, hvor innovation kan bruges som løftestang til at engagere, involvere og inkludere alle elever i naturfagsundervisningen. Naturfagene er oplagte til at nytænke produkter og biologi, geografi og fysik/kemi er alle velegnede til at indgå i et krea-tivt samspil med projektorganiseret innovationsundervisning.

Definition på innovationDa lærerne startede arbejdet i klasserne, var den fælles de-finition på innovation: Evnen til at bearbejde (ny eller kendt) viden og derved skabe (nye) muligheder, som resulterer i pro-dukter, som har værdi for andre

I arbejde med innovation har lærerne bevæget sig fra at se innovation som produktorienteret (undervisning for innova-tion) til at se det, som de processer de selv og eleverne skal igennem (undervisning gennem innovation) for at kunne skabe værdi for andre.

ISI-metoden lægger op til værdiskabelse på tre niveauer:

Hvem Hvad

Værdi for virksomhed, samfund, organisation, specifik brugergruppe

Konkret produkt

Værdi for skolen og lærerne

Innovativ praksis, som hele tiden forandrer sig

Værdi for eleverne Proces, som afdækker nye kompetencer

Dette er ikke et quick fix til at gøre dine elever innovative. At lære at arbejde innovativt kræver træning og tid.

Hvad får eleverne ud af det?Du vil opleve, at over tid udvikler dine elever de kompetencer, som det 21. århundrede efterspørger1: • Kritisk tænkning og problemløsning• Kommunikation/formidling• Kreativitet og innovation• Samarbejde• Naturfaglige kompetencer • Selvtillid• Selvstændighed• Selvorganisering• Frustrationsrobusthed• Omstillingsparathed• Ansvarlighed• Handlekompetencer

Hvad kan jeg bruge metoden til?Brug metoden, når du skal tilrettelægge et naturfagligt pro-jektforløb og/eller et fællesfagligt fokusforløb på vej mod den fællesfaglige prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

En ny lærerrolleAt arbejde med innovation kræver, at du bevæger dig fra den traditionelle lærerrolle ind i en facilitatorrolle. At facilIitere be-tyder at gøre let – du skal hjælpe eleverne igennem en innova-tiv proces og sikre, at de når i mål. Nogle har det indtryk, at innovation er lig med kaos, men det er faktisk det helt mod-satte. At arbejde innovativt betyder, at man arbejder med en meget stram proces, hvor dogmet ’en opgave, en deadline’ er fremherskende. Det giver eleverne ro til at være fokuseret på én udfordring ad gangen i det tidsrum, de har til det.

Baggrund

www.p21.org/storage/documents/P21_framework_0515.pdf

7

Hvis du aldrig før selv har udviklet og faciliteret et undervis-ningsforløb i innovation, eller du står med en gruppe elever, som skal prøve det for første gang, opfordrer vi dig til at lave et forøvelsesforløb med eleverne. Det er en god måde for ele-verne at snuse til arbejdet med at få idéer på kommando, ud-vælge og kassere idéer (’kill your darlings’), samarbejde osv.

RammerBliv først enig i teamet om læringsmål for eleverne og tegn på læring hos eleverne. Få inspiration til arbejdet med læ-ringsmål på side 26.

Når I starter en innovationsproces, er det en god idé at lade eleverne træde ind i et tomt rum, som de skal være med til at udfylde – man kan sige, at I skaber et levende laboratori-um. Lad alle elevernes plancher med idéer, kategoriseringer, sorteringer etc. være synlige i klasseværelset, mens I arbejder med det. På den måde kan alle se alles bidrag til processen, og eleverne kan få brug for at genbesøge materialet, hvis de-res første idé viser sig, at være en ’forkert løsning til et rigtigt problem’.

MaterialerDet er en rigtig god idé at alliere sig med indkøberen på skolen og købe MANGE Post-it Super Sticky Notes i størrelsen 76 x 76 mm. Det skal være super sticky, da de sidder fast på under-laget i modsætning til den billigere udgave, som ofte falder af underlaget. Og så kan du vælge at købe Self-Stick Table Top Pad Super Sticky i størrelsen 50,8 x 58,4 cm, eller du kan købe en rulle hvid dug/brunt papir, som kan lægges på borde og efterfølgende sættes op på væggen. Invester også gerne i nogle gode tuscher, fx Stabilo Pen 68 i en eller flere farver.

GrupperneLad eleverne arbejde i grupper med 4-5 i hver. Efterhånden som de bliver fortrolige med at arbejde innovativt, vil de få en klar viden om, hvem der kan hvad i gruppen. Det er vigtigt, at processen tilgodeser elevernes individuelle kompetencer. Lad de som er dygtige til at skabe noget med deres hænder gøre det, og lad de som er stærke på det skriftlige sørge for de skriftlige ting osv.

Fag-faglig videnDet er vigtigt at forstå, at du som lærer skal stå til rådighed med den naturfaglige viden, eleverne løbende har brug for, når de skal arbejde løsningsorienteret med naturfagene.

Som lærer kan du vælge mellem to forskellige strategier for, hvordan eleverne skal arbejde med at komme med løsnings-forslag til udfordringen.

Strategi 1:Du kan lade dem arbejde helt frit og uden naturfaglige ram-mer med idéer til løsningsforslag. Her hjælper du dem under-vejs med at opnå den naturfaglige viden, de skal bruge for at kvalificere deres idéer.

Strategi 2:Du indlægger et såkaldt benspænd i din udfordring, hvor du specificerer i udfordringen, at et eller flere naturfaglige ele-menter skal indgå i deres løsningsforslag. Fx at løsningsfor-slaget skal benytte sig af magnetisme. Du kan så vælge at undervise dem i magnetisme i perioden op til, at du afslører udfordringen, så de på forhånd har en vis basisviden til natur-fagligt at kvalificere deres idéer.

I det følgende er alle timer opgivet i klokketimer.

Aktiviteter:Giv eleverne en reel udfordring, som de skal løse. Udfor-dringen skal have en naturfaglig karakter. Det er godt, hvis du kan få et samarbejde med en virksomhed, organisation el.lign., som har et problem, de gerne vil have hjælp til at løse. Eleverne kan godt lide at blive taget alvorligt. Det bidra-ger til at gøre naturfagene relevante, og det får eleverne til at engagere sig. Iscenesæt afsløringen af udfordringen ved et kickoff, hvor I rammesætter den udfordring, som eleverne skal løse. Her bliver eleverne introduceret til udfordringen, og det er her, de kan spores ind på, hvor de kan opsøge viden om udfordringen og få inspiration til de første idéer til en mulig løsning. Ved kickoff vil nogle elever blive vældigt inspirerede til at gå i løsningsmode. Det kan du udnytte ved allerede her at invitere dem til at komme med de første idéer til løsninger, som spontant falder dem ind. Få dem til at skrive idéerne på Post-it notes, og gem idéerne til senere.Tidsforbrug: 1-3 timer, afhængigt af om du får besøg udefra, eller om du vælger at lave en lidt mindre udgave af kickoff. Du kan tilrettelægge dette i begyndelsen af et forløb eller som start på en projektuge. Få inspiration til kickoff på side 10.

I idégenereringsfasen skal du gøre udfordringen synlig for eleverne ved hjælp af fx PowerPoint eller i en printet udgave på deres bord. Du kan kickstarte deres idégenerering ved fx at lægge nogle Go-Cards (gratis kort, som kan fås på de fleste caféer og restauranter) på bordene. Kortene kan tjene som inspiration til at få skæve idéer og hjælpe eleverne til at bryde vanetænkningen. Billederne skal alene tjene som inspiration til at få idéer, så motiverne kan være hvad som helst. Alter-nativt kan du printe forskellige billeder fra nettet og laminere dem, så du har dem til næste gang.

Planlægning af et forløb

Nedenfor skitseres et forløb med ISI-metoden. I kan finde inspiration til den enkelte fases aktiviteter på de efterfølgende sider.

8

I denne fase i den innovative proces er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på åbenhed omkring idégenereringen. Der skal være plads til alle skæve og skøre idéer til løsnings-forslag, og jo flere, jo bedre. I denne del af processen skal du være opmærksom på at hjælpe eleverne videre, hvis de ’går kolde’ eller synes, de er tomme for idéer. Hvis du kan se, at energiniveauet falder, kan du evt. vælge at kaste en aktiv pause ind her og genoptage processen efterfølgende. Tidsforbrug: 10 min. – 1 time afhængig af, hvor meget inspira-tion du vil tilbyde eleverne. Denne fase skal ikke nødvendigvis ligge i direkte forbindelse med kickoff, men kan godt placeres ugen efter. Få inspiration til idégenerering på side 11 og til ak-tive pauser på side 22.

Når alle eleverne er tømte for idéer, er det naturligt for dem at begynde at interessere sig for at finde baggrundsviden om den udfordring, de skal løse. I informationssøgningsfasen er det vigtigt, at eleverne får en mere dybdegående viden om det område, de arbejder indenfor. De kan have brug for viden om en given virksomhed, om materialer, en given bruger-gruppe, et naturfagligt fænomen eller teoretisk viden, eller de kan have behov for viden om, hvad der findes af løsninger på lignende udfordringer. Tidsforbrug: 1-3 timer. Få inspiration til informationsøgning på side 13.

Hvilken idé skal eleverne arbejde videre med? I idéudvælgel-sesfasen sorteres de idéer, som eleverne har fået. Her skal eleverne fokusere på hvilke fordele og ulemper, der er ved de enkelte idéer. Det er en af de svære faser, da eleverne her skal forhandle om, hvilke(n) idé(er), der skal videre til næste fase. Dette kan gøres efter nogle på forhånd fastsatte krite-rier, hvor man tildeler idéen point i forhold til kriterierne. Det er en god træning til at lære at kassere idéer, da eleverne her ser sort på hvidt, at en given idé ikke lever op til kriterierne. Det gør den ikke til en dårlig idé – den passer bare ikke til de kriterier, gruppen er blevet enig om at opstille.

Du kan også lade eleverne fortælle 1 minut om hver idé, de har skrevet ned. Tiden afhænger af mængden af idéer. Det kan ikke lade sig gøre, hvis de har 50 Post-it notes med idéer på væggen. Hvis der derimod kun er 10, kan det godt lade sig gøre. Bagefter stemmer eleverne om, hvilken idé de vil ar-bejde videre med. De har fx 3 kryds pr. elev, som de sætter i stilhed på de relevante Post-it notes. Idéen med flest krydser vælges, og hvis der er stemmelighed mellem to idéer, tager man en omgang til, hvor hver elev har 2 kryds, som de kan sætte på de relevante Post-it notes.Tidsforbrug: 30-60 min. Få inspiration til idéudvælgelse på side 14.

I hypotesefasen arbejder eleverne med at formulere, hvorfor og hvordan de tror, at deres valg af idé kan være et løsnings-forslag til udfordringen. Her er det et spørgsmål om elever-nes formodning om sammenhæng mellem årsag og virkning

holdt op mod den bagvedliggende naturfaglige teori i løs-ningsforslaget. Det er her, de begynder at udvikle konkret på deres idé.Tidsforbrug: 1 time. Få inspiration til hypotese på side 16.

Eleverne skal teste, om deres hypotese holder, og det gør de ved at lave et eksperiment. Eksperimentet skal vise, om den naturfaglige teori bidrager til at løse udfordringen på den måde, som eleverne troede. Her er det vigtigt at understrege overfor eleverne, at det kan være vigtigt at gennemføre eks-perimentet flere gange.

I denne fase kan det ske, at gruppen finder ud af, at deres løs-ningsforslag ikke lever op til deres hypotese. Det er nu muligt for dem at gå tilbage til idéudvælgelsesfasen og se, om der er andre idéer, de kan arbejde videre med. Tidsforbrug: 5 timer. Få inspiration til eksperiment på side 17.

Hvis deres eksperiment viser, at deres hypotese holder, går eleverne videre til at lave en prototype. Prototypen fungerer som den første version af det produkt, som de gerne vil frem-stille. Det er vigtigt, at eleverne her får mulighed for at lave flere versioner. Stil gerne materialer til deres rådighed. Du kan fylde en kasse med aviser, Lego, toiletrulleholdere, piberense-re o. lign., så I altid har materialer til rådighed til at bygge en 3D-prototype. Ligger din skole i nærheden af et ReMida-cen-ter, er det også muligt at tage derhen med eleverne. ReMi-da-centre er nonprofit-opsamlingssteder, hvor overskudsma-terialer fra forskellige virksomheder opsamles og distribueres videre som ressourcer, der kan genanvendes på nye måder. Tidsforbrug: 5 timer. Få inspiration til prototyper på side 18.

Det er meget vigtigt, at eleverne får mulighed for at formidle deres arbejde enten for opdragsgiveren, andre elever eller for-ældre. Det er nu, de kan vise, hvad de har lært og lavet. Det er meget motiverende for eleverne at vide, at resultatet af deres arbejde skal formidles og evt. også bedømmes af ude-frakommende. Lad dem træne i gruppen, så deres mundtlige oplæg (pitch) bliver klar tale.

Evaluering er en naturlig afslutning på forløbet. Her er det naturligt at evaluere på de opstillede læringsmål. Elevernes evaluering kan fastholdes i fx logbog, port folio eller lignende, der kan hentes frem eksempelvis i forbindelse med prøver el-ler i form af dokumenter, som de har anvendt til formidlingen af deres løsningsforslag.Samlet tidsforbrug: 5 timer. Få inspiration til formidling og evaluering på side 19 og 20.

Sidst, men ikke mindstBenyt aktive pauser med eleverne, hvis du kan se, at energi-niveauet er på vej ned. Kreative processer kræver, at eleverne er friske i hovederne, så det er bedre at bruge tid på en aktiv pause og skære lidt ned i tid på en af faserne end at fasthol-de eleverne i et kreativt dødvande.

1 MetodeLabmodellen

9

I denne øvelse skal eleverne bygge et tårn og ikke ’bare’ en konstruktion. Det, at slutproduktet er givet på forhånd, er et benspænd i det kreative og innovative arbejde, som giverne eleverne en ramme at arbejde indenfor i denne første fase af det kreative arbejde. Du kan bytte opgaven med tårnet ud med en hvilken som helst anden udfordring og benytte sam-me proces. Målet med forøvelsen er at gøre eleverne bekendt med de innovative og naturfaglige arbejdsmetoder til løsning af en reel udfordring/case/problem. Eleverne skal opnå træ-ning i at være kreative og innovative sammen.

Fokuspunkter for læringen:Forøvelsen skal træne eleverne i at:• Omstille sig – skifte fra aktivitet a til b til a igen uden at

der opstår forvirring, uro etc. • Få idéer på kommando• Tænke, medtænke på og inkludere andres idéer • Processen er i fokus og idéerne kan forfines på et senere

tidspunkt• Ændre eller kassere sin bedste idé (kill your darlings)• Omsætte teori til praksis – fra idé til produkt/løsning• Opstille hypoteser• Medtænke benspænd i deres løsninger• Reflektere over deres idé/løsning• Formidle kort og klart

Sådan gør du:Del eleverne op i firemands-grupper. Print et elevark til hver gruppe. Udpeg en højtlæser, og følg nedenstående aktivitets- og tidsplan.

Tid og materialer:2 timer½ pakke spaghetti per gruppe og ½ pakke Oasis eller ½ pose skumfiduser per gruppe.

Aktivitet Tid Beskrivelse

Isbryder 10 min. Musefælden (find beskrivelse side 23).

Problemet og opgaven

5 min. Narrativ fortælling og præ-sentation af opgaven.

Krav og ben-spænd

5 min. Konstruktionen skal kunne holde. Konstruktionen skal være høj - det højeste tårn vinder. Materialer de kan bruge.Mængden af materialer de må bruge.

Idégenerering 5 min. Eleverne skriver idéer på Post-it notes i stilhed.En idé pr. Post-it note.

Sortering og udvælgelse

5 min. Hver elev finder de tre bedste af egne idéer, som deles med resten af gruppen. Eleverne giver idéerne points. De må gerne give points til flere idéer. Eleverne arbejder videre med den idé (kun en pr. elev), der har fået flest points.

Tegning og screening ud fra benspænd

15 min. Eleverne tegner hver sin idé og diskuterer idéen i gruppen. Gruppen vælger derefter den idé, de gerne vil arbejde videre med.

Forbered pitch

10 min. Grupperne forbereder deres pitch.

Pitch idéen til de andre

5 min Grupperne har 5 min. til at ’sælge’ idéen til de andre.

Byg og afprøv 20 min. Grupperne bygger deres idé af de materialer, de har fået stillet til rådighed. Det bliver samtidig en afprøvning af de-res hypotese – holder tårnet?

Refleksion 7 min. Diskussion i gruppen. Kan vo-res idé forfines – og hvordan?

Ny idé 3 min. På baggrund af refleksionen udarbejdes en ny idé.

Byg og afprøv 15 min. Grupperne bygger deres nye idéer af de materialer, de har fået stillet til rådighed. Det bliver samtidig en afprøvning af deres nye hypotese – holder tårnet?

Refleksion 15 min. Fælles i klassen.

Forøvelse – Get in the mood

10

Ejerslykkeskolen iscenesatte kickoff for eleverne med et lille skuespil. Lærerne indtog rollen som brugerne i den udfordring, som eleverne blev præ-senteret for. Derved fik eleverne et klart billede af, hvilken situation der var tale om. Herefter blev ud-fordringen udleveret, og en repræsentant fra virk-somheden var til stede og gav eleverne baggrunds-viden om virksomheden.

Nedenfor er der nogle forslag til, hvordan kickoff kan finde sted på en lærende, meningsfuld og sjov måde.

Besøg fra virksomhedenInviter den virksomhed, som har givet jer udfordringen, til at introducere udfordringen ved kickoff. Det er samtidig en god mulighed for, at eleverne kan få et indblik i virksomheden, og det motiverer for eleverne i det videre arbejde med ud-fordringen.

Virksomhedsbesøg Hvis udfordringen udspringer af et konkret problem for en virksomhed, kan det være en god ide, at eleverne besøger virksomheden. Det sikrer, at eleverne har set, hvor det præcis er i den pågældende virksomhed, at de har et problem. Det sikrer udfordringens autenticitet, og det gør den mere virke-lighedsnær for eleverne.

Læreren præsenterer udfordringenMan har ikke altid mulighed for at besøge en virksomhed el-ler få besøg af en virksomhedsrepræsentant. Det kan derfor være nødvendigt, at det er læreren, der står for formidling af udfordringen. Formidlingsformen kan være en simpel mo-bilfilm, en videohilsen, som virksomhedsrepræsentanten har sendt, et drama (se næste afsnit) eller lignende. Husk at lægge vægt på, at udfordringen findes uden for skolen – ude i virkeligheden.

Dramatisering af udfordringenI kan dramatisere en udfordring ved at opføre et lille skuespil for eleverne, så de får konkrete billeder af problemet. Hvis I fx skal arbejde med problematiske løft for hjemmeplejeper-sonale, kan I opføre et lille drama, der viser en hverdagssitu-ation for en ansat i hjemmeplejen (se eksempel forneden).

Tid 1-3 timer, afhængig af projektets størrelse. Hvis der er tale om et samarbejde med en virksomhed, hvor I sammen skal formulere udfordringen, vil det tage længere tid, end hvis det er et lille lokalt projekt.

Tips & tricks til kickoffDet er vigtigt, at eleverne fra starten kender kravene til løs-ning af udfordringen, så deres arbejde bliver fokuseret.

Eksempler på krav: • Inddragelse af bestemte fag eller naturfaglige begreber• Brug af innovationsmetoder• Gennemførelse af mindst én videnskabelig undersøgelse• Kontakt ud af skolen (til virksomhed, organisation, insti-

tution, brugere)• Prototype som illustrerer tanken bag idéen• Perspektivering til hverdagen• Dokumentation af proces, fx logbog, videodagbog, blog

el.lign.

Kickoff – en flyvende start

”I sidste ende hjælper du jo faktisk på et virkeligt problem, hvilket er meget motiverende.”

Elev, Dalumskolen

11

Nedenfor er der eksempler på øvelser til idégenereringsfasen.

Brainstorm med Post-it notesØvelsen skal hjælpe eleverne til at formulere deres tanker på papir i korte og klare vendinger.

Sådan gør du: Del eleverne ind i grupper med 5-6 i hver, som placeres rundt om hver sit bord. Læreren præsenterer eleverne for et pro-blem eller en udfordring, som de skal komme med idéer til løsninger til. Hver elev har en bunke Post-it notes og en tusch eller kuglepen. Hver elev skriver nu sine idéer eller løsninger ned på Post-it notes. Én idé pr. Post-it note. Når alle har tømt hovederne for idéer, sættes elevernes Post-it notes på en væg eller et bord, og man får et overblik over alle idéer.

Tid og materialer5 minutterPost-it notes, tuscher

Omvendt brainstormØvelsen bruges til at tømme hjernen for vaner og ordet ’ple-jer’, og åbne for nye idéer.

Sådan gør du:Stil spørgsmålet: ”Hvad skal der til for at … går fuldstændigt i vasken?” Gentag ovennævnte brainstorm med Post-it notes. Du siger til, når tiden er gået.

Tid og materialer:3 - 5 minutter (eller så længe der er energi)Post-it notes, tuscher. I stedet for mega Post-it notes kan du bruge en stor hvid dug, som lægges på bordet eller tapes fast på væggen, som eleverne skriver på

Mindmap Øvelsen bruges til at skabe overblik og nye idéer.

Sådan gør du:Del eleverne ind i grupper med 5-6 i hver, og bed dem stille sig omkring et bord, som du har beklædt med en mega Post-it note, hvid papirdug el.lign.

På midten af dugen står det centrale spørgsmål, som der skal genereres idéer til. Hver elev har en tusch og tegner nu bob-ler fra midten, som de skriver i. De skal skrive deres idéer i boblen. De må gerne tale sammen og komme med idéer til hinandens bobler.

Tid og materialer: 5 - 8 min. (eller så længe der er energi)mega Post-it notes eller hvid papirdug og tape, tuscher

Variation:Silent mindmapSom ovenfor, men i stilhed.

IdéhøstØvelse til at få synliggjort idéer og sat dem i spil.

Sådan gør du:Anvend øvelsen brainstorm med Post-it notes. Aktiviteten kan laves individuelt eller i grupper. Stående præsenterer ele-verne efter tur deres Post-it notes med idéer for hinanden (en idé ad gangen), mens deres Post-it notes sættes på hvid dug/tavle på væggen eller på selve væggen.

Tid og materialer8-10 minutterPost-it notes, tuscher, hvid papirdug og tape eller mega Post-it notes.

Cirkelskrivning Øvelse til at give positive forslag til andres idéer, kvalificere eksisterende idéer og videndele i en mindre gruppe med fx 5-6 elever.

Sådan gør du:Inddel eleverne i grupper. Giv hver elev et cirkelskrivningsark (se bagest i denne vejledning), og bed dem beskrive deres idé øverst på arket – så kort som muligt, men langt nok til

Idégenerering – en idé kommer sjældent alene

12

at de andre i gruppen kan forstå den. Arket sendes videre til sidemanden til højre. Sidemanden skriver sine positive kom-menterer på arket, foreslår forbedringer eller videreudvikling af idéen m.m. Når alle i gruppen har kommenteret, gennem-læser eleverne selv alle kommentarer og sammenskriver den endelige idé. Aktiviteten foregår i stilhed.

Tid og materialer:Eleverne har 5 minutter til at beskrive egen idé og 5 minutter til at give feedback til næste idé osv.Cirkelskrivningsark, blyanter

Tips & tricks til idégenerering:Brainstorm med Post-it notes er en god måde at træne ele-verne i at blive skarpe og klare i deres formulering af en idé. En idé skal kunne stå på en Post-it note og alligevel være selv-forklarende nok til, at de andre elever kan forstå den overord-nede tanke bag.

Hvis der er rigtig mange Post-it notes, kan du bede eleverne udvælge de tre bedste af deres idéer, som de skal præsentere for de andre.

I en brainstorming-fase, hvor eleverne skal komme med idéer, er det vigtigt at lære dem regler for en god brainstorm.

Grupperne skal overholde følgende regler2 for deres brain-storm:• Døm ikke andres idéer ude • Opmuntr de vilde idéer• Byg på de andres idéer• Vær fokuseret på emnet• En samtale ad gangen• Gå efter at få mange idéer• Tegn din idé

Brug øvelserne under aktiv pause til fx at starte idégenere-ringsfasen eller som sjov aktiv pause til at få eleverne tilbage på rette spor, hvis deres energiniveau falder.

2 https://openideo.com/blog/seven-tips-on-better-brainstorming

13

Nedenfor er der eksempler på brugbare informationskilder.

ArtiklerArtikler er andet end avisartikler. Man kan finde mange an-vendelige artikler i tidsskrifter – fx i Illustreret Videnskab og på Google Scholar, (https://scholar.google.dk/) og på Viden-skab.dk (http://videnskab.dk/).

FilmDokumentarfilm er en god kilde til information om et givent emne. Fx er DR/Skole en kilde med mange ressourcer: www.dr.dk/skole

AnimationerKan findes på nettet og fx vise en af hjertets funktioner bed-re end en bog kan gengive det. Søg eksempelvis på ’hjertets ledningssystem’ på sundhed.dk

EksperterEn mail med faglige spørgsmål kan sendes til en forsker eller til en af de mange forskellige hjemmesider, der findes til at få svar på spørgsmål med naturfagligt indhold – fx. Videnskab.dk eller nbi.dk. Eller prøv at google ’spørg en forsker’, så kom-

mer der en række forslag til universiteter og virksomheder med forskere, som vil besvare spørgsmål.

Lokale fagfolkDet kan også være den lokale fysioterapeut, pædagog, læge eller slagter, som kan hjælpe med det videre arbejde.

Interviews med brugereEleverne kan interviewe brugere for at lære mere om, hvilke behov en mulig bruger har for en given løsning.

Informationssøgning – en horisontudvidende proces

Provstegårdskolen erstattede et virksomhedsbesøg med en virtuel virksomhedsstafet. Lærerne gen-nemgik virksomhedens hjemmeside sammen og fandt de informationer om virksomhedens produk-ter etc., som de fandt relevante for eleverne og de-res udfordring. Derefter sendte de eleverne ud på en ’stafet’ på hjemmesiden med henblik på at finde selvsamme informationer. På den måde opnåede eleverne den nødvendige viden om virksomheden på en sjov og informativ måde.

14

Nedenfor er der eksempler på øvelser til idéudvælgelsesfasen. Det er i denne fase, at de udvælger den idé, som skal danne baggrund for deres hypotese.

Idévurdering 1 – koordinatsystemØvelsen hjælper eleverne til at vurdere idéer i forhold til hvor kendt eller ukendt den bagvedliggende teknologi er, og hvor stor/lille den forventede effekt af idéen vil være.

Sådan gør du:Tegn et koordinatsystem på tavlen. På X-aksen skriver du ’lille effekt’ og ’stor effekt’ og på Y-aksen skriver du ’ukendt hand-ling’ og ’kendt handling’. Bed eleverne om at lavet et lignende koordinatsystem på den hvide dug, som de har hængt på væggen.

Bed eleverne vurdere hver enkelt idé i forhold til, hvor kendt/ukendt den bagvedliggende teknologi er og hvor lille/stor den forventede effekt vil være. Det kan de gøre ved at marke-re placeringen med mærker i koordinatsystemet og derefter placere Post-it notes med idéerne på markeringen.

Tid og materialer:15-20 minutterHvid dug, tape, tuscher

Idévurdering 2Øvelsen hjælper eleverne til at vurdere idéer i forhold til, hvor-når og om de kan realiseres.

Sådan gør du:Alle Post-it notes med elevernes idéer placeres på bordet i deres gruppe eller på en hvid dug, som er tapet på væggen.Hver elev får tre tuscher: en grøn, en blå og en rød. De sætter farvede cirkler om idéerne ud fra følgende kriterier:

Grøn idé – kan realiseres i morgenBlå idé – kan realiseres med eksperthjælpRød idé – er meget svær at realisere

Tid og materialer:10-15 minutterHvid dug, tape, tuscher i rød, grøn og blå (et sæt pr. elev)

Sortering af idéerØvelsen får eleverne til at reflektere over idéernes potentiale ud fra nogle fastsatte kriterier, som der gives point for. Denne øvelse kan bruges, når antallet af idéer, der er i spil, er redu-ceret til to eller tre.

Du har på forhånd lavet nedenstående skema, som eleverne kan se på tavlen. Eleverne placerer alle deres Post-it notes med idéer på den hvide dug, som ligger på bordet eller er tapet på væggen. Nu skal eleverne sortere deres idéer ud fra kriterierne i skemaet og tildele dem point efter skalaen for-neden.

2 point = idéen opfylder kriteriet1 point = idéen opfylder måske kriteriet0 point = idéen opfylder ikke kriteriet

Sorteringskriterier Idé 1 Idé 2 Idé 3

Kan idéen bygges med de materialer, der er til rådighed?

Løser idéen udfordringen?

Kan idéen realiseres?

Vil idéen være spændende at beskæftige sig med?

Sum

Tid og materialer:10-15 minutterHvid dug, tape, tuscher i rød, grøn og blå (et sæt per elev)

FerniseringØvelsen hjælper eleverne til at opsamle viden og videndele på tværs af grupper i forbindelse med deres idégenerering. Øvelsen giver mulighed for gensidigt at inspirere hinanden og bygge videre på hinandens idéer.

Sådan gør du:Eleverne har arbejdet med idégenerering i grupper med løs-ningsforslag til deres udfordring. Løsningsforslagene har de skrevet på Post-it notes, som er blevet placeret på en hvid papirsdug/planche. Denne sættes op på væggen eller ligger på bordet. Nu skal grupperne inspirere hinanden. Det gør de ved at besøge hinanden, og en fra hver gruppe bliver tilbage og fortæller om løsningsforslagene.

Idéudvælgelse – lad den bedste idé vinde

15

Gruppeinddeling kan være A, B, C og D. A’erne går sammen, B’erne går sammen osv.

Den besøgende gruppe kommenterer konstruktivt på idéer-ne/løsningsforslagene og går så videre til næste planche.

Efterfølgende skal du opfordre eleverne til at snakke sammen i gruppen om, hvorvidt de andres kommentarer har fået dem til at tænke over deres løsning, og om de tror, at deres kom-mentarer til de andre har givet anledning til refleksion/æn-dringer/videretænkning?

Til sidst laves der en fælles opsamling, hvor eleverne kan tale om ligheder/forskelle mellem problemer/løsninger og kom-me med et bud på, hvad de vil arbejde videre med og hvorfor.

Tid og materialer:Forberedelse af planchen kan tage 10-20 minutter. Hvert stop ved en planche varer 5 minutter, og læreren holder tiden og giver besked, når grupperne skal flytte sig (med uret)Hvid dug, Post-it notes, tape, tuscher

Tips & tricks til idéudvælgelse:Idéudvælgelse kan være en lidt svær fase, da nogle elever måske vil opleve, at deres idé ikke dur, fordi den ikke bliver valgt. Understreg overfor eleverne, at der ikke findes dårlige idéer. Men der er formentlig en del idéer, som ikke kan leve op til de kriterier, som gruppen er blevet enig om at opstille. De må endelig ikke smide de idéer væk, som ikke vælges. De kan faktisk komme i spil senere, hvis den valgte idé viser sig ikke at være holdbar.

Idéudvælgelsesfasen kan forfines. Start med den relativt simple måde med at stemme om en idé, og gå videre til fx sortering efter kriterier, når eleverne er blevet bedre til at ar-bejde med de innovative processer.

16

En hypotese er et udsagn, der fremføres som en antagelse el-ler formodning. Hypotesen formuleres ud fra teoretiske fore-stillinger om en formodet sammenhæng mellem kendsger-ninger eller en formodet forklaring af noget foreliggende. En hypotese kan give en fornuftmæssig forklaring på en enkelt begivenhed eller et fænomen baseret på det observerede, som endnu ikke er blevet bekræftet.

Det er nu, eleverne får mulighed for at kvalificere deres løs-ningsforslag med naturfaglige undersøgelsesmetoder. Elever-ne skal holdes fast på, hvordan de formulerer deres hypotese, fx med udgangspunkt i formuleringen ’Jeg tror … fordi …’.

Sådan gør du:Gennemgå med eleverne, hvad en hypotese er. De er allerede godt i gang med deres hypotese, i og med at de har udvalgt en idé, som de mener kan løse udfordringen. Hypotesen kan man også kalde ’mulighedsrummet’ – det er hypotesen, som skal hjælpe den geniale idé på vej til at blive en genial løsning. Hjælp dem på vej ved at lave en skabelon til deres hypotese: Hvad hedder deres løsning, hvilket problem løser den, hvor-dan løser den problemet, hvilket naturfagligt teorifelt bygger løsningen på, og hvordan vil de undersøge om deres hypotese holder – hvilke eksperimenter vil de lave.

Tid og materialer:1 timeSkabelon til deres hypotese, blyanter

Tips & tricks til hypotese:Her kan det være en god idé at give eleverne mulighed for at teste deres hypotese i samarbejde med andre. Fx kan de teste den hos eksperter, andre lærere og de andre elever, eller de kan undersøge, om deres idé eksisterer i andre sammen-hænge – fx i Patent- og Varemærkestyrelsen, som har en stor database, hvor alle kan lave søgninger på alt.

Hypotese – jeg tror…fordi…

17

Den del af ISI-metoden, som omhandler naturfaglige under-søgelsesmetoder er inspireret af MetodeLabs definition på et eksperiment. Du kan hente mere inspiration til naturfaglige undersøgelsesmetoder på MetodeLabs hjemmeside.

Eksperiment3 I et eksperiment undersøger man sammenhængen mellem årsag og virkning, ofte ud fra hypoteseformuleringen: ’Jo _____ desto _____’. I et eksperiment ændrer man kun på én variabel, samtidig med at man holder alle andre variable konstante.

MålMålet med et eksperiment er at finde sammenhængen mel-lem årsag og virkning.

EksemplerI naturfag anvendes eksperimentet eksempelvis, når eleverne skal undersøge, om antallet af elastikker, årsagen, afgør, om en elastik-bil kan køre langt, virkningen. Hvis hypotesen er ’Jo flere elastikker der er på bilen, desto længere kører den’, vil arbejdet bestå dels i at:

a. kun ændre på én variabel ad gangen (øge antallet af ela-stikker, årsagen)

b. måle på virkningen (strækningen bilen kører)c. holde alle øvrige variable konstante.

StyrkerEksperimentets krav om kun at måtte ændre på én variabel gør, at man efterfølgende kan konkludere ret præcist om for-holdet mellem årsag og virkning.

SvaghederReelt er det særdeles vanskeligt at udføre variabelkontrol i alle former for undersøgelser, for ofte påvirker forskellige variable hinanden. I eksperimenter er udfordringen særlig stor, da alle variable undtagen én skal holdes konstante. Det er nærliggende at forveksle årsag/virkning-forhold med samvarians. Et eksempel på samvarians er: Jo flere brand-mænd der er ved en ildebrand, desto større er ildebranden!

Eksperiment – jeg afprøver, jeg ændrer …

3 MetodeLab: www.metodelab.dk/index.php?id=45 4 www.metodelab.dk/index.php?id=43

MetodeLabmodellen organiserer og anskueliggør forskellige begreber i naturfagenes metoder4.

Konklusion

Fortolkning af data

SpørgsmålUndring

GætFormodning

HypoteseUndersøgelse

MålingDataindsamling

Modeller

Prøv-dig-frem

Observation

Spørg, læs og søg

Eksperiment

18

Hvis innovationen er et fysisk produkt:• En funktionel, fysisk model i fuld størrelse• En funktionel, nedskaleret model• En arbejdstegning suppleret af en opstilling, der demon-

strerer teknologien i en enkelt del af produktet• En fysisk skitse (fremstillet af forhåndenværende ma-

terialer, fx PlayMais, piberensere o.lign.) suppleret af en teknisk beskrivelse af, hvordan den kunne virke, hvis man kunne bygge den

• En forsøgsopstilling, der fx viser et enkelt fysik-princip ved den tænkte løsning

Hvis innovationen er en service:• En hjemmeside, som formidler den service, der besvarer

udfordringen• En skitse til et hjemmeside-design, som formidler den

service, der besvarer udfordringen – evt. suppleret med færdige eksempler på enkelte siders opbygning og design

• Beskrivelse af arbejdsgange, der kan bære en værdifuld fornyelse i en given organisation

Tid og materialer:2-5 timerKun fantasien sætter grænser for materialer: aviser, Lego, to-iletrulleholdere, piberensere, rester fra værkstedet osv. Ligger

der et ReMida-center i nærheden, er det også muligt at be-nytte sig af deres materialer.

Tips & tricks til prototype:Før man påbegynder arbejdet med at udfærdige en prototy-pe, skal man gøre følgende klart for sig selv:

• Hvor meget tid har man til rådighed til arbejdet?• Hvilke materialer har man til rådighed?• Hvilke håndværksmæssige og teknologiske færdig-heder kræver arbejdet, og i hvilket omfang er man i besiddel-se af disse?

Der er ikke nogen grund til at stile efter en prototype på et håndværksmæssigt niveau, som man ikke kan håndtere eller har tid til at færdiggøre. En prototype er en foreløbig version af løsningsforslaget – ikke det færdige produkt.

Prototype – jeg opfinder og bygger

19

Formidlingen peger tilbage til de krav, der blev stillet til ud-fordringen i kickoff. Gør eleverne bekendt med at de skal for-midle deres løsningsforslag ved hjælp af en pitch (se længere nede) og lad dem øve sig.Nedenfor er der eksempler på formidlingsformer og -fora:

Fælles udstilling En fælles seance, hvor alle gruppers/elevers løsningsforslag er udstillet i fx gymnastiksalen/aulaen. Der er mange måder at gøre det på: Alle grupper/elever har en stand, alle frem-lægger for alle, nogle fremlægger på scenen osv. Men den geniale løsning skal pitches på udstillingen.

Prototype/demonstrationElevernes formidling centrerer sig om deres prototype. Det er med udgangspunkt i prototypen og evt. eksperimentet, at de kan fortælle om, hvilken naturfaglig teori den tager udgangs-punkt i, og hvilke processer gruppen har været igennem for at nå frem til den.

Grafisk udtrykEleverne arbejder med at skabe blikfang og give deres løsning et markant grafisk udtryk. Du kan også lade eleverne udstille deres løsning forskellige steder på skolen, så andre elever kan se, hvad de har arbejdet med.

Elev til elev-formidlingI kan invitere yngre elever til udstillingen, hvor de elever, der har arbejdet med udfordringen, kan formidle deres løsnings-forslag til dem.

Elev til forældreI kan invitere til en forældreaften, hvor eleverne får lov til at teste deres løsningsforslag inden en eventuel udstilling eller lad det være udstillingen. Lav fx et socialt event, hvor foræl-drene har mulighed for at tale sammen før eller efter udstil-lingen.

Sælg ideen til direktørenHar man tidligere haft besøg af en virksomhedsrepræsentant (til kickoff eller undervejs i forløbet) er det en god ide at han/hun kommer på besøg igen til udstillingen Her kan eleverne pitche ideen til virksomhedsrepræsentanten, som også kan medvirke til at bedømme elevernes løsningsforslag.

Tid 5 timer inklusive forberedelse af prototype, demonstration og afholdelse af udstillingen.

Tips & tricks til formidling:

Pitch eller elevatortalen Du har verdens bedste idé, og pludselig står du alene i elevatoren med en person, der kan være rigtig vigtig for at få gen-nemført din ide. Personen kender ikke no-get til din idé, og du har kun elevatorturen til at få personen gjort interesseret i din idé. Hvad vil du sige?

Elevatortalen er en god metode til at fremføre kernen i sin idé overfor nogen, som ikke kender til projektet. Her kan man blive klar over idéens svagheder/styrker.

KonkurrenceIndlæg et konkurrencemoment i forløbet, og lad den bedste løsning vinde! Inviter eventuelt dommere udefra til at bedøm-me elevernes produkter.

Formidling – se hvad jeg kan, se hvad jeg kan

I 2013 valgte Ejerslykkeskolen at afholde et forældrearrangement et par uger før den endelige udstilling, hvor alle elever havde udstillet deres pro-jekter på skolens bibliotek. Forældrene gik rundt og besøgte elevernes ud-stillinger, stillede spørgsmål og gav kommentarer. Udstillingen gav idéer til nogle sidste justeringer af projekterne før den endelige udstilling og ud-løste en enorm stolthed hos eleverne som følge af den saglighed og ros, de blev mødt af fra egne og andres forældre. Dagen sluttede med fællesspis-ning med rigeligt pizza og sodavand. Den står stadig i lærernes erindring som et af de bedste fællesarrangementer på denne årgang nogensinde.

20

Nedenfor er der eksempler på øvelser, som kan bruges til at evaluere elevernes niveau, forståelse og udbytte– både under og efter et undervisningsforløb. Øvelserne kan både bruges til grupper og individuelt.

Øvelserne er alle blevet introduceret og inspireret af EAL Aca-demy – developing literacy for a multilingual world (www.theealacademy.co.uk).

Lyn-debatterEn metode til at få eleverne til at reflektere over egen læring.

Sådan gør du:Placer en række udsagn eller spørgsmål på borde eller vægge. Bed eleverne finde sammen to og to og diskutere udsagnet/spørgsmålet i 2-3 minutter. Når tiden er gået, rykker eleverne med uret til næste udsagn osv.

Eksempler kan være:• Hvor kloge synes I, vi er blevet på …? (fx det faglige

emne, læringsmål, en metode osv.)• Hvordan synes I, det gik med at bygge prototyper, præ-

sentere, arbejde sammen …?• Hvordan har I løst udfordringen? • Hvordan kunne I ellers have gjort?• Hvad ville en fremmed sige, at vi var blevet bedre til efter

dette forløb?• Hvad gør I, når noget er svært at gøre eller forstå?• Hvilket råd vil I give jer selv for at blive endnu bedre næ-

ste gang?

Tid og materialer: 20 minutterPræfabrikerede spørgsmål

Øvelsen kan også laves som spørgerunde. Skriv spørgsmåle-ne ned på Post-it notes, eller få eleverne til selv at formule-re spørgsmål. Gå rundt og spørg hinanden. Byt spørgsmål. Spørg videre med den andens spørgsmål.

10-punkt-skala/værdilinjeEn metode til at få eleverne til at reflektere over egen læring og snakke sammen om, hvad de har lært/ikke har lært.

Sådan gør du:Skriv tallene fra 1-10 på hver sit ark, og placer dem i en ræk-ke på gulvet. 1-tallet symboliserer mindste værdi og 10-tallet højeste værdi (du kan også bruge smileys). Læs forskellige udsagn op for eleverne, og bed dem placere sig ud for det tal, som passer til dem, afhængigt af hvor enige eller uenige de er i udsagnet. Spørg ind til, hvorfor nogle har stillet sig netop der.

Eksempler kan være:• Man får flere idéer sammen med andre• Det er svært at finde ud af, hvor man finder ny viden• Vi er godt inde i stoffet• Det er nemt at arbejde sammen i grupper• Vi er gode til at overholde aftaler og tidsfrister

Tid og materialer: 10-20 minutter10 ark med tallene 1-10 – et tal på hvert ark

Små tavlerEn metode til hurtigt at danne sig et overblik over, hvem der har brug for yderligere hjælp.

Sådan gør du:Lav små tavler ved at laminere A4-ark. Der skal være én tavle pr. elev.

Stil eleverne et enkelt spørgsmål til en tekst, I lige har talt om – resultatet af et regnestykke el.lign. Bed eleverne skrive deres svar på tavlen. Når læreren siger til, rækker eleverne deres tavler op, så læreren kan se svaret.

Tid og materialer: 10 minutterLaminerede A4-ark, whiteboard-tuscher

TrafiklysTrafiklys skaber et hurtigt overblik over, hvem der har brug for hvilken slags hjælp.

Sådan gør du:Alle elever udstyres med et trafiklys, som er tre stykker pap i grøn, gul og rød. Bed eleverne markere med en af farverne, når du har brug for at vide, om de har forstået det du sagde. De kan også bruges på vej ud til pause, hvor eleven sætter en Post-it note på det stykke karton, som bedst reflekterer, hvor godt de føler sig inde i stoffet. Så kan du gå rundt og skabe dig et overblik i fred og ro.

Evaluering – en god landing…

21

Farveforklaring:Rød: Jeg forstår det ikke. Jeg har brug for hjælp.Gul: Jeg tror, jeg forstår det, men jeg har brug for lidt hjælp til at komme videre.Grøn: Jeg forstår det og kan godt selv arbejde videre.

Tid og materialer: Bruges løbende.Karton i gul, grønt og rødt klippes i A5-størrelse. Lav eventuelt et hul i hjørnet, og sæt de tre stykker sammen med en snor. Et sæt trafiklys pr. elev.

3-2-1- Individuel refleksionMetode til at skabe sig et overblik over, hvad eleverne har lært og hvor der evt. skal sættes ind næste gang.

Sådan gør du:Uddel et skema med spørgsmål, der relaterer til det, eleverne har lært i forløbet. Eleverne kan udfylde skemaet enkeltvis eller i grupper på to, eller hele klassen kan tale sammen om deres skemaer.

Du kan fx spørge om:3 ting du ved mere om.2 ting, du finder så vigtige, at du vil fortælle andre om dem.1 ting, du vil anvende.

Tid og materialer: 20 minutter Præfabrikerede spørgeskemaer

22

I det følgende finder du en række korte øvelser, der kan bru-ges som optakt til et kreativt/innovativt forløb eller som en aktiv pause undervejs i et forløb, så eleverne kan aktivere kroppen og hjernen og få fornyet energi. Der er både grup-peøvelser og individuelle aktiviteter, og de kan gennemføres inde i klasseværelset, på gangen eller udenfor.

Øvelserne er blevet introduceret og inspireret af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Metropol.

SherifBrug øvelsen, når der skal ny energi i en gruppe eller i hele klassen.

Sådan gør du:Eleverne rejser sig og stiller sig i en rundkreds med en arms afstand til hinanden. Du stiller dig i midten.Du ’skyder’ en elev ved at sige elevens navn. Eleven skal hur-tigt gå ned i knæene. De to elever, som står på hver side af den elev, som er blevet skudt, skyder hinanden ved at sige ”bang!”. Lyden er vigtig, så alle kan høre, hvem der skød først. Den elev, der skyder først, overlever, den anden dør og træder ud af cirklen.

Aktiviteten fortsætter, indtil der kun er to elever tilbage. De to vender ryggen til hinanden og går i hver sin retning, ind-til læreren siger ”nu!” eller ”skyd!”. De vender sig hurtigt om og sigter på hinanden og siger ”bang”. Den der skyder først vinder.

Tid og materialer: 2-4 minutter

Bombe-alarmBrug øvelsen, når der skal ny energi i en gruppe eller i hele klassen.

Sådan gør du:Eleverne rejser sig og stiller sig i en rundkreds med en arms af-stand til hinanden. En elev udstyres med ’bomben’, som skal kastes til en anden elev. Man må kaste på kryds og tværs og til den, der står nærmest. Hvis bomben falder på jorden, skal alle ned på gulvet. De elever, der kommer ned på gulvet sidst, dør og træder ud af cirklen.

Med mellemrum råber du ”bombe-alarm!”. Det betyder, at bomben skal kastes til dig og deaktiveres. Det er kun dig, der kan deaktivere den. Den elev, der glemmer at kaste den til dig, dør og træder ud af cirklen. Man kan sætte tid på, hvor lang tid man må holde på ’bomben’.

Tid og materialer: 2–4 minutter

En bombe i form af en bold/et par sammenrullede vanter/papirbold.

FortællingØvelsen lægger op til stimulering af elevernes kreative kom-petencer. Brug øvelsen som optakt til fx idégenererings-, hy-potese- eller prototypestadiet.

Sådan gør du:Eleverne rejser sig og finder sammen to og to, som har mat-chende højde. Den mindste starter en historie med en sæt-ning. Den anden elev bygger videre med en sætning. Den før-ste elev bygger på med endnu en sætning, og så fremdeles. Dette fortsætter, indtil du siger stop. Kan afsluttes med et kort resume fra hvert par af, hvilke historier der blev fortalt.

Tid og materialer: 2–4 minutter

Klap hinandenØvelsen lægger op til stimulering af elevernes kreative kom-petencer. Brug øvelsen som optakt til fx idégenererings-, hy-potese- eller prototypestadiet.

Sådan gør du:Eleverne rejser sig og finder sammen to og to, som har match- ende skostørrelse. Den som bruger største skostørrelse starter. De står overfor hinanden med en arms afstand til hinanden. Nu skal de klappe hinanden på kroppen: hånden, håret, albuen, knæet, foden, skulderen – uden at de bevæger sig.

Tid og materialer:2 -3 minutter

MusefældenBrug øvelsen, når der skal ny energi i en gruppe eller i hele klassen.

Sådan gør du:Eleverne rejser sig og stiller sig i en rundkreds. Alle løfter ven-stre hånd og former en skål med hånden. Alle placerer højre lillefinger i sidemandens skål. Når du siger ”nu!”, klapper fæl-den. Alle prøver at få fælden til at klappe ved at lukke venstre hånd og undvige at lillefingeren fanges i sidemandens skål ved at trække højre hånd til sig.

Tid og materialer:2–5 minutter

HåndtryksrundenBrug øvelsen, når der skal ny energi i en gruppe eller i hele klassen.Sådan gør du:

Eksempler på øvelser til aktive pauser

23

Eleverne rejser sig op og går rundt i klassen, mens de giver hånd til den klassekammerat, som de lige møder på deres vej. I mødet præsenterer de sig for hinanden ved at sige deres navn. Herefter overtager de den persons navn, som de lige har trykket hånd med. Dette fortsætter de næste par minut-ter. Til slut stiller de sig i alfabetisk rækkefølge efter det navn, som de sidst har overtaget. Her vil eleverne se, at mange ikke får deres navn nævnt. Variationer over temaet kan være: De bytter deres fars/mors navn, de bytter livret etc.

Tid og materialer: 4 minutter

De siamesiske tvillingerBrug øvelsen, når der skal ny energi i en gruppe eller i hele klassen.

Sådan gør du:Eleverne rejser sig og finder sammen to og to, som har spist det samme til morgenmad. De placerer sig ved siden af hin-anden og holder om hinanden med en arm, så de udgør et siamesisk tvillingepar. ”Midterbenet” står stille og eleverne skal i tre trin forsøge at lave en sprællemand helt synkront.

Trin 1: De to yderben føres ud til siden på samme tid 10 gange.Trin 2: Yderbenene og de to frie yderarme føres ud til siden på samme tid 10 gange.Trin 3: Yderbenene føres ud på samme tid og de frie yderhæn-der klapper hen over hovederne 10 gange.

Tid og materialer: 2-4 minutter

TælleforbandelsenBrug øvelsen, når der skal ny energi i en gruppe eller i hele klassen.

Sådan gør du:Eleverne stiller sig i en rundkreds – maks. 15 per rundkreds, hvis der er flere elever, laves to mindre rundkredse.Eleverne skal nu nå at tælle op til 20, evt. 30. Hver gang to eller flere siger det samme tal, starter de forfra.

Tid og materialer: 2 minutter

Den usynlige boldØvelsen lægger op til stimulering af elevernes kreative kom-petencer. Brug øvelsen som optakt til fx idégenererings-, hy-potese- eller prototypestadiet.

Sådan gør du:Eleverne står i en cirkel. Du tager en usynlig bold op af din lomme. Du kaster den med en lyd til en af eleverne. Mod-tageren siger samme lyd i det øjeblik, vedkommende griber den usynlige bold. Eleven kaster den af sted med en ny lyd, modtageren gentager lyden ved modtagelse og sender den igen af sted med en ny lyd osv.

Tid og materialer: 5 minutter

24

I det følgende finder du en række korte øvelser, som kan bru-ges til at stimulere den sproglige opmærksomhed og nuan-cer i sproget hos eleverne. Øvelserne starter i mindre grupper, hvor sproget er uformelt og bygger på elevernes forståelse. Hver øvelse ender i en klassefremlæggelse, hvor eleverne skal levere en præcis beskrivelse eller begrundelse.Sproget bliver her mere formelt og nærmere sig et skrifts-prog.

Fokus for alle øvelser er på elevernes udvikling af et fagligt sprog i naturfagene.

Øvelserne er alle blevet introduceret og inspireret af EAL Academy – developing literacy for a multilingual world (www.theealacademy.co.uk).

Begrebs-tørresnor Denne øvelse kan bruges med en bred vifte af emner. Den hjælper med at udvide og styrke ordforråd og -forståelse.

Sådan gør du:Skriv forskellige ord som fx kold, varm, lun, lunken, isnende, kølig på A4-ark (et ord pr. ark).

Giv hver elev et ark. Det er en god ide at snakke betydningen af ordene igennem med eleverne først. Bed eleverne om at danne en række i lokalet, hvor eleven med det ”bedste” ord står i den ene ende, og eleven med det ”værste” ord står i den anden ende. Eleverne skal diskutere og beslutte sig for, hvor de vil placere sig i forhold til hinanden.

Når eleverne er enige og har stillet sig på række, bør de se på alle arkene med ord og diskutere den rækkefølge, de står i. Muligvis skal nogle bytte plads.

Eksempler på ord:Enhver form for beskrivelse af fx en person: venlig, gavmild, god, behagelig, nærig, rationel, forfærdelig Enhver form for proces, fx en opskrift: smelt smørret, tilsæt sukker, rør melet i osv.En talrækkefølge, fx 45, -3, den ene halvdel, 1, 6 osv.

Tid og materialer: ca. 20 minutterPapir, tusch

Rækkefølge og argumentationDenne øvelse skærper elevernes opmærksomhed på, hvilket sprog (uformelt sprog, formelt fagsprog, forhandlingssprog) de benytter sig af i forskellige situationer. Øvelsen har også som mål, at eleverne lærer at diskutere og argumentere.

Sådan gør du:Klassen opdeles i grupper med 4-5 elever. Hver gruppe har en formand, en tidtager, en formidler, en sprogobservatør osv. (alle deltagere kan godt have en rolle).

Du viser fire billeder til hele klassen og beder dem prioritere dem i deres grupper. Når de har gjort det, skal formidleren fortælle om gruppens resultater til hele klassen og argumen-tere for den valgte rækkefølge. Gruppen hjælper ham/hende. Sprogobservatøren skriver eksempler på det sprog, som grup-pen bruger (det vil være uformelt forhandlingssprog).

Til slut læser sprogobservatørerne deres resultater op. Argu-mentationssproget bliver/skal blive mere formelt og tættere på skriftsprog. Begge er lige passende da sprogvalg bliver ta-get i overensstemmelse med den kontekst, det bliver brugt i. Præsentationerne hjælper til at lære eleverne et mere for-melt sprog.

Tid og materialer: Ca. 20 minutterBilledserier – her er nogle eksempler:• Forskellige typer af ferie: Placer dem i forhold til præfe-

rencer• Forskellig slags sport: Placer dem i forhold til jeres skoles

idrætsdag• Forskellige fødevarer: Placer dem i forhold til jeres livretter

Samtale: Hvad-hedder-det-jeg-ser?Denne øvelse træner eleverne i spørgsmål og svar. Først bruger eleverne et uformelt sprog, mens de arbejder sig ind på emnet. Efterhånden som de bliver mere præcise i deres spørgsmål og beskrivelse, vil de bruge et fagspecifikt sprog for at få et præcist svar.

Sådan gør du:Bed eleverne gå sammen to og to. Placer dem ved borde med front mod hinanden og en afdækning i midten, fx en skærm i form at bunden/siden af en papkasse.

De får hver et sæt med fire billeder. Det ene sæt billeder har fx planter med navne, og det andet sæt er billeder af planter uden navne. De skal nu bruge sproget til at beskrive plan-terne og sætte det rigtige billede til det rigtige navn. Det er en fælles udfordring at få sat det rigtige navn til det rigtige billede.

Tid og materialer: Ca. 15 minutterBorde og noget, som kan fungere som skærm, 10-12 sæt med billeder som angivet ovenfor.

Eksempler på inklusionsøvelser med et sprogligt fokus

25

Diamant 9Denne øvelse kræver først et uformelt forhandlingssprog. Når de skal fremlægge og begrunde prioriteringen, benytter de sig af et formelt sprog.

Eksempel på et tema kan være forurening. Bed eleverne om at lave en diamant med ’de værste former for forurening’ prioriteret fra øverst til nederst. Ordene på kortene kan fx være: Vandforurening, luftforurening osv. Nye kriterier for prioritering i denne udfordring kunne være ’den slags forure-ning, vi lettest kan forhindre ’.

Sådan gør du:Klip sæt med ni kort i karton, lige så mange sæt, som du har grupper. Skriv en kort sætning eller et enkelt ord på hvert af de ni kort – teksterne skal være ens for alle sæt. Til denne op-gave skal eleverne arbejde i grupper, og du skal opfordre dem til at diskutere opgaven, mens de arbejder.

Bed eleverne om at placere kortene, så de udgør en diamant: Et kort i toppen, så to, så tre, så to, så det sidste kort i bun-den. De skal placere kortene i prioriteret rækkefølge efter be-stemte kriterier, som du giver dem.

Når opgaven er færdig, beder du dem om at gå rundt i loka-let og se, hvordan de andre grupper har prioriteret deres kort. Få dem til at diskutere de forskellige prioriteringer, de ser – en-ten når de står ved et nyt bord eller i plenum.

Eleverne skal nu gentage opgaven, men med nye kriterier. Igen sammenlignes med andre grupper og de diskuterer.

Tid og materialer: Ca. 20 minutterPapir/karton, saks, tusch

Matching-aktivitetDenne øvelse kræver spørgsmål og svar. Først bruger eleverne et uformelt sprog, mens de arbejder sig ind på emnet. Efter-hånden som de bliver mere præcise i deres beskrivelse, vil de bruge et fagspecifikt sprog for at give og få et præcist svar.

Sådan gør du:Eleverne sidder ved bordene to og to eller i lidt større grup-per. På bordet ligger stykker af papir med fx1) tekstafsnit til overskrifter, 2) ord og definitioner, 3) ord til diagrammer, 4) sætninger og billeder. Nu skal eleverne diskutere og matche hvilke tekster, billeder, diagrammer etc. der hører sammen.

Tid og materialer: Ca. 10 minutterPapir/karton med tekst/billeder som beskrevet ovenfor.

SneboldI denne øvelse bruger eleverne først uformelt sprog, når de sidder to og to. Efterhånden som gruppen bliver større (fire og fire osv.), bliver sproget (og idéerne) skærpet og leder hen mod en præsentation i klassen, hvor sproget bliver mere for-melt.

Sådan gør du:Eleverne går sammen to og to og bliver bedt om at diskute-re og skrive så mange forskellige punkter under et specifikt emne, som de kan, på Post-it notes. Et ord eller en sætning pr. Post-it note. Emnet kan fx være: Årsager til forurening, der hvor du bor.

Herefter går eleverne sammen fire og fire og kombinerer og tematiserer deres Post-it notes. De gentager øvelsen i grupper af otte.

Når de er færdige med at kombinere og tematisere i deres otte-mands grupper, beder du hver gruppe om at vælge de fem vigtigste pointer, som de skal præsentere i plenum for resten af klassen.

Tid og materialer: 10 minutter til to og to-runden, 5 minutter til fire og fire-run-den, 5 minutter til otte og otte-runden og 10 minutter til run-den i plenum.Post-it notes, tuscher.

TrafiklysDenne øvelse sætter den uformelle diskussion af udsagnene hos eleverne i centrum.

Sådan gør du:Eleverne skal arbejde to og to, og hvert par får et sæt af røde, gule og grønne kort (trafiklys).

Klassen præsenteres for en række korte udsagn – ét ad gan-gen. Fx: ’Luftforurening er den værste form for forurening’ eller ’Forebyggelse af forurening skal være regeringens høje-ste prioritet’. Efter hvert udsagn får eleverne to minutter til at diskutere og beslutte, hvilken farve de vil vælge og hvorfor: Rød for uenig, gul for måske/usikker og grøn for enig.

Udsagnene skal være åbne og må ikke have almindelige ’kor-rekte’ svar. Efter hvert udsagn skal eleverne vise deres kort, og nogle af parrene bliver bedt om at forklare deres valg af farve.

Tid og materialer: 2 minutter pr. ord.

26

I forenklede fælles mål for naturfagene er fokus på at ud-vikle elevernes kompetencer indenfor Innovation og entre-prenørskab øget. Natur/teknik er blevet til natur/teknologi og teknologi har fået en markant større rolle i naturfagene. Det betyder, at der i videns- og færdighedsmålene er lagt op til, at eleverne selv skal designe og produktudvikle med udgangspunkt i de naturfaglige kompetencer. Indenfor ar-bejdet med teknologi indgår både en idéudviklingsfase og en produktudviklingsfase og begge faser skal prioriteres. Derfor hænger arbejdet med innovation og entreprenørskab meget tæt sammen med teknologi i læseplanerne og i færdigheds- og vidensmålene.

Læringsmål i årsplanlægningenNår der skal opstilles læringsmål for et innovativt undervis-ningsforløb, tager naturfagslærerne afsæt i forenklede Fælles Mål for naturfagene.

Et antal målpar (færdighedsmål + vidensmål) fra et eller flere af naturfagene vælges. Der vælges fx både blandt de natur-faglige målpar (som er fælles for naturfagene) og fagspeci-fikke målpar.

I forbindelse med årsplanlægningen vælger lærerne fx disse naturfaglige målpar ud:

Undersøgelse, undersøgelser i naturfag fase 1

Eleverne kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med natur-fagligt indhold

Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger

Perspektivering, perspektivering i naturfag fase1

Eleven kan beskrive natur-faglige problemstillinger i den nære omverden

Eleven har viden om aktu-elle problemstillinger med naturfagligt indhold

Kommunikation, formidling fase 1

Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier

Eleven har viden om meto-der til at formidle natur-faglige forhold

Ud fra disse målpar formulerer naturfagslærerne overordne-de læringsmål for det innovative forløb (læringsmål i () er det konkrete læringsmål, når udfordringen er kendt) fx:

• Eleverne kan opstille løsningsforslag på en udfordring, der rummer naturfagligt indhold (der handler om lagring af energi)

• Eleverne kan idéudvikle og udvikle en prototype (på lag-ring af energi)

• Eleverne kan formidle deres løsningsforslag

Læringsmål og udfordringenDet vil være en stor fordel, at et evt. samarbejde med en virk-somhed er indgået i så god tid, at lærerne kender den udfor-dring, som virksomheden vil give eleverne – om ikke andet i grove træk – når årsplanlægningen laves. Således vil lærerne allerede fra start kunne vælge de fagspecifikke målpar, forlø-bet skal tage afsæt i fx:

NORDs udfordring:Nyborg Forsyning & Service A/S (NFS) leverer varme til Ny-borg kommunes borgere. NFS har ikke sit eget kraftvarme-værk og samarbejder derfor med virksomheden NORD, der behandler farligt affald på sit forbrændingsanlæg. Fra for-brændingen har NORD en masse overskudsenergi i form af vanddamp. Overskudsenergien kan bruges til at drive turbi-ner, der producerer el eller til opvarmning af vand, der leveres til NFS. NFS og NORD har stor gavn af hinanden, men også nogle udfordringer, som de ønsker at finde en løsning på:

Om sommeren bruger Nyborgs borgere ikke så meget varme som om vinteren og hvad skal NORD så gøre med overskuds-varmen? De kan producere mere el, men overvejer om der ikke kunne være bedre udnyttelsesmuligheder i årets varme perioder.

1) Kan I finde en metode til at lagre energien, så NFS kan bruge den, når borgerne i Nyborg vil skrue op for radiato-rerne om vinteren?

2) Kan NORD bruge energien til et helt andet formål om sommeren, når Nyborgs borgere vil slukke for radiatorer-ne?

Energi er meget værdifuldt, så både NFS og NORD ønsker også at forstå de økonomiske konsekvenser ved de to for-skellige løsninger. Samtidig er det et krav, at løsningerne er miljøvenlige, da begge virksomheder har sat høje krav til sig selv om at belaste miljøet mindst muligt.

Denne udfordring kan give anledning til at disse målpar væl-ges ud:

Fysik/kemi, modellering, energiomsætning fase 1

Eleven kan med enkle mo-deller visualisere energiom-sætninger.

Eleven har viden om ener-giomsætninger.

Fysik/kemi, modellering, produktion og teknologi fase 3

Fælles Mål og innovativt arbejde

27

Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund.

Eleven har viden om meto-der til udvikling af tekniske løsninger.

Fysik/kemi, perspektivering, energiomsætning fase 3

Eleven kan diskutere udvik-ling i samfundets energi-forsyning.

Eleven har viden om udvik-ling i samfundets energi-behov.

Biologi, anvendelse af naturgrundlaget fase 2

Eleven kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion.

Eleven har viden om principper for bæredygtig produktion.

Geografi, naturgrundlag og levevilkår fase 1

Eleven kan beskrive inte-ressemodsætninger ved udnyttelse af naturgrund-laget.

Eleven har viden om inte-resser knyttet til energi- og råstofudvinding og bære-dygtig naturudnyttelse.

Overordnede læringsmål for forløbet kan fx lyde:• Eleverne kan med modeller forklare energiomsætning ved

produktion af el.• Eleverne kan med modeller gøre rede for, hvordan man

kan konvertere energi fra en form til en anden.• Eleven kan diskutere interessemodsætninger, der er for-

bundet med lagring af energi.• Eleverne kan vurdere deres løsningsforslag i et bæredyg-

tighedsperspektiv.

Tegn på læringDe opstillede læringsmål giver anledning til, at lærerne op-stiller tegn på læring – det de vil kigge efter hos deres elever som tegn på, at eleverne er på vej mod læringsmålene. Det kan fx være:

Eleven kan diskutere interessemodsætninger, der er forbun-det med lagring af energi.1. Eleven identificerer interessemodsætninger.2. Eleven kan sammenligne forskellige former for lagring i et

bæredygtighedsperspektiv.3. Eleven kan med naturfaglige begreber argumentere for de-

res løsningsforslag, som har med lagring af energi at gøre.

Eleverne kan idéudvikle og udvikle en prototype på lagring af energi1. Eleven idégenererer.2. Eleven sorterer og udvælger idéer.3. Eleven kvalificerer og udvikler prototype(r).

Evaluering i forhold til læringsmålene – og tegneneNår der evalueres i forløbet – både undervejs fx ved hjælp af logbog, port folio eller andet refleksionsværktøj – og ved for-midlingen kan det ske i forhold til de opstillede læringsmål. Ved formidlingen på udstillingen ses der fx på, i hvilken grad eleverne har lært at kvalificere deres idé og udvikle en proto-type. På den måde skabes opmærksomhed på, hvad eleverne og det kan pege på, hvad der skal lægges vægt på i næste innovative forløb.