ISSN 1601-8591 · 2012. 2. 16. · ISSN 1601-8591 Angstforeningens nyhedsbrev nr.3. Juli 2002 DEN EVIGE ANGST Ovenstående er malet af den hollandske billedkunstner Pieter Bruegel

www.angstforeningen.dk ISSN 1601-8591 Angstforeningens nyhedsbrev nr. 3. Juli 2002

Ovenstående er malet af den hollandskeordsprog”, og selv om billedet er en helhstorie. Flere situationer hentyder til angst I billedets midte har en mand bundet en s

Hele scenen i billedets øverste højre hjørnman har vind i sejlene” som ordsproget lyManden med hånden under hovedet øverlikeren” datidens angste og triste skikkelslankoliker og han er skabt i samme århunmanden der har ild i bagdelen og styrter uBruegels billeder er komplekse ligesom mhed, ulykker og paradokser. Intet er tilfælAngstlidelser har formodentligt altid ekcist, at der kan stilles en diagnose på der

DEN EVIGE ANGST

billedkunstner Pieter Bruegel den ældre i 1559. Titlen er: ”flamskeed i sig selv, består det samtidig af 119 ordsprog, med hver sin hi-eller kan ses som datidens fortælling om mismod. æk på ryggen, hvilket symbolsk hentyder at han bærer på en byrde.

e fortæller om ensomhed og flugt, selv om : ”Det er let at sejle, når der om manden på vej bort fra det triste område. st til højre sidder i en typisk grublerstilling og forestiller ”Melanko-e. Shakespeares Hamlet anses stadig for kulturhistoriens største me-drede som Bruegels maleri. Scenen øverst til venstre for tårnet med d i kornet symboliserer et panikanfald. enneskesindet. De er fyldt med finurlige detaljer om mangfoldig-

digt, hvert penselstrøg er med til at fortælle en historie. sisteret. Filosoffer over 2.000 år tilbage har skildret dem, så præ-es beretninger.

Angst-Avisen Side 2 Juli 2002

Redaktion: Kamma Kaspersen (ansv. red.) Alexandra Pilegaard Lind Petrine Severin Produktion: SaloDigital Oplag: 800 Artikler i Angst-Avisen udtryk-ker ikke nødvendigvis redaktio-nens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag på diskette eller mail til [email protected] Vi frakender os ansvar for til-sendt materiale, vi ikke har be-stilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. Angstforeningen er politisk og religiøst uafhængig og forholder sig neutral ang. medicin og be-handlingsformer. Angst-Avisen er Angstforenin-gens medlemsblad og udkom-mer p.t. 3 x årligt.: marts, juli, november. Løssalg pr. stk.: kr. 25.00

Kontingent resten af 2002: kr. 50. Fra 1.1.2003: kr. 120 årligt. Gaver og sponsorering op til 5.000 kr. årligt er fradragsberet-tiget efter ligningslovens §8A

Forside: Bruegel: ”Flamske ordsprog”.............. s. 1

Redaktion og indholdsfortegnelse ............... s .2

Sidste nyt ..................................................... s. 2

TEMA: Angst i udlandet .................................. s. 3

Sverige ..................................................... s. 4

Holland ..................................................... s. 5

Canada ..................................................... s. 6

Gamian ..................................................... s. 7

Angstdag i Århus ................................................ s. 8

Anne M. Olsen: www.angstforeninen.dk ........... s. 10

Marianne B. Geoffroy: Generaliseret angst..... s. 10

Petrine Severin: At leve med generaliseret angst s. 11

Bogreolen: ....................................................... s. 12

Gillian Butler: ”At overvinde

Socialangst og generthed” ............................... s. 13

Elsebet Steno Hansen, Tom G. Bolwig: ”Når

ritualerne tager magten – en bog om OCD”..... s. 13

Lucinda Bassett: ”Befriad från ångest” ............... s. 15

Irene H. Oestrich & Nils Kolstrup:

”Kognitiv terapi i lægepraksis”. ........................... s. 16

Janteloven og den positive jantelov ..................... s. 17

TEMA: Alternativ behandling .............................. s. 18

Claus Christensen: At arbejde med/mod angsten. s. 18

Jacob Strachotta: Hypnoterapi mod angst ........... s. 19

Madeleine Zoan: Holistisk afspænding ................. s. 23

Pia R. Brønnum: Rejsen til selvhjælp..................... s. 24

Ulla Asmark: En vej ud af angsten ........................ s. 25

Time: Angstens videnskab ..................................... s. 26

Oversigt over selvhjælpsgrupper ............................ s. 27

Opslagstavlen ........................................................... s. 28


Sidste NYT

Af Kamma Kaspersen Redaktør. Præcis på disse spalter - hvor jeg vil fortælle om hvad der er sket siden sidste nyhedsbrev – blev I kære læsere - opfordret til at ud-fylde pladsen. Men vi har des-værre ikke har fået tekster denne gang, så jeg vil igen opfordre jer til at skrive. Vi starter en læge-brevkasse i næste nummer, så spørgsmål er velkomne.

Angstforeningen der blev oprettet 7.juni 2001 har netop fejret sin første fødselsdag. Og den er vokset fint i sit første le-veår, da vi i skrivende stund har 518 medlemmer.

Vi holdt generalforsamling i maj og fik valgt et par nye be-styrelsesmedlemmer ind i for-eningen, så vi nu er fuldtallige igen. Vi besluttede at hæve kon-tingentet til 120 kr. årligt pr. 1.1.03. Vi har mange driftsud-gifter, ikke mindst porto fylder meget i regnskabet.

Det giver lidt indkørings-vanskeligheder fordi vi resten af året må regne med ’skæve be-løb’, da vi fremover vil følge kalenderåret som medlemsår.

De der har meldt sig ind i juli/august vil derfor selv kunne bestemme om I vil betale 50 for

resten af året eller 160 kr. for 1 1/2 år. Vi giver så 10 kr. i rabat.. De der har meldt sig ind i sep-tember sidste år vil få ekstra rabat på 10 kr., således at de kan betale 150 kr. for resten af dette år samt hele 2003.

De der har meldt sig ind i okt./nov./dec. vil få nye giro-kort tilsendt med næste avis, der kommer i oktober.

Det er en lidt besværlig overgang, som jeg håber I vil hjælpe til med at få til at glide. Fra 1. januar overgår vi til ka-lenderårs-abonnement, som de fleste andre foreninger. Vores revisor har forklaret os at det regnskabsmæssigt er at fore-trække.

Angst-Avisens tema hvor vi ser på angstramtes vilkår i an-dre lande fortsætter. Dette nummer ser på Sverige, Holland og Canada og vi vil fortsætte undersøgelsen i næste nummer med nye lande.

Der var ”Angst-dag” i År-hus den 11.4. arrangeret af Psy-kiatrifonden og Psyk.Info, som vi drog til Århus for at opleve, og referatet har vi skrevet til jer der ikke kunne komme.

Der er startet en selv-hjælpsgruppe i Hillerød lige før sommerferien og psykiater Ma-rianne Geoffroy og jeg holdt i den forbindelse et foredrag om social fobi. Der var et pænt fremmøde og mange spørgsmål bagefter. Gruppen starter igen efter skolernes sommerferie.

1. juli var der en artikel i Hjemmet om hvordan jeg har levet i skjul med min angst, og i samme uge bragte Frederiks-berg-Bladet også et portræt og fortalte om selvhjælpsgrupperne på Frederiksberg.

Jeg har fået en del hen-vendelser fra mennesker der genkendte min historie hos sig

selv og hidtil ikke havde anet at der var angst de havde.

Det er netop det der gør det tilfredsstillende at stå frem, hvilket jeg ikke havde været pa-rat til for blot et år siden. Det er en foranderlig proces at leve i mange år med angst – heldigvis – for det betyder også, at det er muligt at få det bedre. Oplys-ning via alle medier er start-skuddet til at angstramte (og pårørende) opnår erkendelse, for derefter at kunne handle og komme i behandling

Vores næstformand kommer snart i damebladet Woman, hvornår vides ikke, men vi skriver det på hjemmesi-den under arrangementer. Vi vil i det hele taget opfordre jer til at følge med under dette punkt. Generaliseret angst er en svær lidelse og ofte overset både af læger og andre behandlere. I Angst-Avisen har vi heller ikke tildelt lidelsen den opmærksom som den fortjener, hvilket vi i dette nummer forsøger at råde bod på. Vi har således både en patienthistorie og en fagpersons blik rettet mod lidelsen.

Flere af vores medlemmer har ønsket at høre om alternativ behandling af angst og vi har derfor givet ordet til terapeuter indenfor afspænding, hypnote-rapi, NLP og Bodynamic.

Vi har skrevet meget om medicinsk og kognitiv behand-ling, da det er de metoder der er videnskabeligt belæg for hjælper mod angst

Men mennesker er nu en-gang forskellige og nogle ønsker at gå andre veje, hvorfor vores andet tema i denne avis er: Det alternative.

------------------


Ångestsyndromsällskapet (ÅSS) i Sverige. www.angestsyndrom.com Af Petrine Severin Den svenske angstforening, ÅSS, tidligere PS!, kan i år fejre sit 10-års jubilæum, så herfra skal lyde et højt hurra for vores svenske kollegaer.

I løbet af de ti år forenin-gen har eksisteret, har den vok-set sig stor og stærk, og tæller nu 1600 medlemmer fordelt på 18 lokalforeninger, spredt over hele landet - samt 40 kontaktperso-ner, der bruger en stor del af deres fritid på at besvare spørgsmål telefonisk om angst m.m.

Foreningens fornemste opgave er oplysningsarbejdet, at lære fra sig og fortælle vidt og bredt om forskellige angsttyper og man har bl.a. haft succes med at sende materiale til de svenske praktiserende læger, der er lige så dårligt rustet til mødet med angstpatienten som de danske læger.

Lokalforeningerne opstår på initiativ af én eller flere angstpatienter og søger hoved-bestyrelsen (riksförbundet) om

medlemskab og benytter sig af dennes vedtægter. Alle aktive medlemmer er nuværende eller forhenværende angstpatienter. Pårørende kan opnå “støttemed-lemskab”.

Der er således ingen “fag-gruppe” i hovedbestyrelsen, der mener, at man er bedst tjent med at udnytte egen viden og erfaringer. Foreningen har dog et tæt samarbejde med Karo-linska Institutet og en række psykologer og psykiatere.

Der lægges stor vægt på selvhjælpsgrupperne og ekspo-neringstræningen. Mange lokal-foreninger er startet som støtte-grupper, hvor man mødes, taler og deler erfaringer med hinan-den.

Efter en tid dannes lokal-foreningen og de fleste går her-efter over til selvhjælpsgruppe-formen. Man får mere struktur på møderne, dvs. der indledes med en oplæsning af mødeord-ningen, derefter får én af delta-gerne ordet og taler uden at bli-ve afbrudt, til han eller hun er færdig, siger tak og ordet går videre til den næste. Mødet af-sluttes med oplæsning af dags-ordenen.

Sådan ca. foregår selv-hjælpsgruppemøder over hele verden og det har vist sig at fun-gere udmærket! En gruppe lever videre, så længe deltagerne fin-der det meningsfyldt. Det er et rigtigt godt supplement til anden behandling. Fx når man starter eller slutter på medicin, er syge-meldt og har brug for at møde andre i samme båd eller når man er ved at vove sig tilbage til ar-bejdet igen!

Eksponeringstræningen er primært tilrettelagt for socialfo-bikere og agorafobikere. man har fundet frem til og udarbejdet to koncepter. Træningen bygger i begge tilfælde (naturligvis!) på

kognitiv metodik og der arbej-des med at ændre tankerne om-kring dét, der er angstprovoke-rende og vanskeligt at konfron-tere. For agorafobikerne gælder det, at man samles inden trænin-gen for at gennemgå hver delta-gers følelser og sætter spørgs-målstegn ved urealistiske tanker. Alle fører “logbog”. Siden følger træningen ude i byen og til slut samles man for at tale om, hvordan træningen er gået. Lidt anderledes er det for socialfobi-kerne, der får hjemmearbejde, dvs. ting de skal træne i hverda-gen, som fx at ytre sig i en for-samling. Ved hvert møde frem-lægger de deres lektier og bliver evt. videofilmet. Der er udarbej-det tre manualer til brug for især igangsættere af selvhjælpsgrup-per: “Att starta en självhjälps-grupp”, “Att möta ångesten (so-cialfobi)”, “Att möta ångesten (agorafobi)”, men det er også meningen, at lokalforeninger og kontaktpersoner skal have glæde af dem! Foreningens projekter ÅSS er tilsyneladende en velre-nommeret og respekteret insti-tution, for de bliver taget med på råd af fagkundskaben. Robert Ahlquist og Malmö-foreningen har f.eks. deltaget i et projekt på Malmö Sygehus, hvis formål er at finde nye behandlingsformer for panikangst, social fobi og generaliseret angst. Foreningen har været med hele vejen og har haft indflydelse på såvel diagno-semetoder som behandling.

Et af diskussionspunkter-ne er vigtigheden af at opbygge et godt forhold mellem patient og behandler og at man for at opnå det optimale resultat, ska-ber individuelle behandlingspro-grammer. Der er ligeledes foku-seret på dét at lide af forskellige


angsttyper på samme tid el-ler/og depression, differential-diagnostik (at udelukke anden fysisk eller psykisk sygdom) og sammenhængen mellem angst og misbrug. Det interessante og positive ved dette samarbejde er naturligvis, at man får patient-perspektivet beskrevet. For en gangs skyld. Det så jeg gerne noget mere af ... En af ÅSS’s større satsninger er ungdomsprojekter i bl.a. Kal-mar, Malmø og Stockholm. At nå ud til de unge i alderen 13-26 år, der allerede har fået stillet diagnosen angst. Det er over-måde vigtigt, at de får den rigti-ge behandling, så hurtigt som muligt, da det ellers kan påvirke dem for resten af livet. De unge skal kunne henvende sig og få hjælp til at få rede på, hvorfor de tænker og føler som de gør, møde andre i samme situation, kort sagt sætte ind, inden pro-blemerne vokser dem over ho-vedet. Foreningen kan tilbyde at dele ud af egne erfaringer, som et supplement til andre instan-ser, eller hjælpe dem videre i systemet i det tilfælde, at de har brug for mere professionel hjælp.

For at samle medlemmer-ne af ÅSS, bliver der hver som-mer kaldt til “koloni”! Sidste år var 70 medlemmer samlet i Åhus til hyggeligt samvær, fælles madlavning, sang, foredrag og meget mere. En meget vellykket week-end, i øvrigt betalt med sponsorpenge fra bl.a. Lundbeck og Glaxo Smith-Kline! Hvilket bringer mig videre til... Økonomien Også økonomisk set klarer ÅSS sig strålende. Robert Ahlquist, der var så venlig at ringe for at fortælle om løst og fast, siger

faktisk, at økonomien er blom-stret op i løbet af de sidste par år. Foreningen er statsstøttet, men modtager også sponsor-penge fra medicinalindustrien. Desuden søger de hvert år “Allmänna arvsfonden” (arv uden arvinger!) om tilskud. Når lokalforeningerne har brug for penge, sender de en ansøgning til hovedbestyrelsens kasserer. Det må være skønt ikke at have økonomiske problemer! Der er vel ikke meget andet at sige end at ønske den svenske angstforening tillykke endnu engang og... fortsæt det gode arbejde. Det er inspirerende for os andre

Holland. Af Alexandra Pilegaard Lind I forbindelse med Angst-Avisens tema om angstfor-eninger i andre lande, har je-res udsendte medarbejder været på en virtuel rejse i tu-lipanernes land, Holland – det land, vi ynder at sammen-ligne os med. Men når det gælder angstes behov og mu-ligheder hersker der generelt større åbenhed i Holland, li-gesom de er foran med en række spændende initiativer.

Holland har tre større organisa-tioner, der henvender sig til angstramte. Det er mit indtryk, at der bliver gjort et stort arbej-de for angstramte i Holland – både, hvad angår nedbrydning af tabuer, men også omkring hjælp og behandling. NFGV – Na-tionaal Fonds Geestelijke Volksgezondheid: www.nfgv.nl der bedst kan betegnes som en frivillig organisation, arbejder overordnet set på at forbedre behandlingsmulighederne for mennesker med en større eller mindre sjælelig lidelse. En af hovedopgaverne er at udbrede kendskabet til psykiske lidelser: depression, spiseforstyrrelser, stress, men altså også angstlidel-ser.

Da NFGV er en frivillig organisation er man stærkt af-hængig af bidrag og de indsam-lingskampagner, der hvert år bliver foretaget. Størstedelen af disse penge (400.000 gylden år-ligt)bruges på at udgive pjecer og videomateriale om de for-skellige lidelser. Der gives en del penge til forskellige videnskabe-lige undersøgelser med relation til de forskellige lidelser. Resten af pengeposen går til diverse projekter, der skal forbedre for-holdene for mennesker med psykiske lidelser. NFGV er des-uden 10. oktober hvert år pri-mus motor i ”Verdens Mentale Sundhedsdag”. Herhjemme ind-går denne dag i Psykiatrifondens Psykiatriuge, der i år koncentre-rer sig om stress, udbrændthed, depression og psykisk arbejds-miljø. Tilbage til Holland, hvor 1998 var angst- og fobi-år. Dette efterår er temaet : Psykisk mis-handling af følelsesmæssigt for-sømte børn.

Forud for efterårets kam-pagne bliver der lanceret en storstilet kampagne med fokus på temaet. Der bliver trykt ca.


60.000 brochurer og plakater til landets biblioteker, praktiseren-de læger, apoteker og sygehuse. Der indrykkes annoncer i landsdækkende aviser og tids-skrifter. Omkring au-gust/september 2002 lancerer NFGV også et kampagne-website, hvor man kan bestille brochurer og få yderligere in-formation. Der vil også være mange interviews både i radio og TV, der også vil reklamere for dagen.

Som en pendant til vores Angstforeningen findes der i Holland to forskellige, De Stichting Fobieclub Neder-land og Rebio. Førstnævnte blev stiftet i 1968 af en kvinde ved navn Marina N. de Wolf-Ferdinandusse i vrede over de dengang elendige forhold for angstramte. Takket være hendes kampånd, som der står på for-eningens hjemmeside, har for-holdene ændret sig markant. Foreningen udgiver diverse pje-cer om angstlidelser samt et medlemsblad. Som i vores Angstforeningen lægges der stor vægt på betydningen af selv-hjælpsgrupper som efterhånden findes over det meste af Hol-land.

Der samarbejdes bredt foreninger imellem i Holland. Stichung Fobieclub udveklser således erfaring med en almen patientforening, en hjertefor-ening og ovennævnte NFGV. Da foreningen desuden har ind-gået et samarbejde med forskel-lige behandlingsteder for angst-ramte, har de derfor også mulig-hed for at give råd og vejledning om behandling. Også hos hol-lænderne fokuseres der hoved-sageligt på kognitiv terapi, men også selvhjælpsgrupper bliver ofte nævnt på de hollandske hjemmesider. Medicin i form af SSRI-præparat anbefales også.

Der arrangeres desuden symposier og temadage ligesom foreningens ”hotline” er en væ-sentlig bestanddel. Selv anslår foreningen, at den årligt har ca. 8500 rådgivningssamtaler. Også denne forening er afhængig af generøse bidragydere samt frivil-lig arbejdskraft.

Sidste stop på den virtuel-le rejse bliver hos foreningen Rebio. Det er reelt tale om to foreninger i én. ”Moderselska-bet”, der blev stiftet i 1993, tager sig af al information og kom-munikation og er stiftet af tidli-gere angstramte. På foreningens hjemmeside er der mulighed for at chatte med ligesindede. De skiftes til at passe en 24 timers angst-hotline og tager sig desu-den af det praktiske arbejde med foreningens andet varemærke, angstdage. Der arrangeres angstdage fire gange årligt, hvor både fagfolk og angstramte deler ud af deres erfaringer.

Angstdagene organiseres dog overvejende af Rebios pati-entforening fra 1996, der også står for udgivelsen af et med-lemsblad. Angstforeninger i Holland synes altså på mange måder at minde om vores egen forening i opbygning og struk-tur. Det, der imidlertid adskiller os fra Holland, er den tilsynela-dende store åbenhed og interes-se, der er for foreningernes ar-bejde. Det er ikke kun de mange spændende stormøder, som er medvirkende hertil – medierne har ifølge Rebios hjemmeside også vist en enorm interesse herfor, hvilket bestyrkes af de mange citater fra artikler bragt i diverse medier. Vor forening er endnu ny, men lad os håbe, at den får samme medvind som de hollandske. Vi er allerede godt på vej.

Canada Af Alexandra Pilegaard Lind Sidste stop på min virtuelle rejse til angstforeninger i an-dre lande, bliver Canada, hvor jeg har set nærmere på den fransktalende del. Angstfor-eninger findes her i de to større byer Montréal og Qué-bec. Fælles for de to organisa-tioner, der kalder sig Pho-bies-Zéro og ATAQ – L’Association/Troubles Anxieux du Québec: www.ataq.org er, at de har ek-sisteret i over ti år ligesom angstforeningerne hos vores europæiske naboer. Vores lil-le undersøgelse viser altså, at der længe har været og fortsat er brug for en forening, der varetager angstramtes inte-resser. Vigtigst af alt er dog, her med et udtryk fra den ca-nadiske formand for Phobies-Zéro: www.phobies-zero.qc.ca ”to break the wall of silence” – at være med til at bryde det tabu og rydde op i de misfor-ståelser, der hersker omkring angstlidelser. Ovennævnte angstforeningers arbejde er et fornemt eksempel herpå. Phobies-Zéro, der blev dannet i 1991 og har hjemme i Québec, gør meget ud af at inddrage de angstramtes pårørende. Disse er ofte de nærmeste til at tilbyde hjælp og omsorg, men tit ved de ikke, hvordan de skal gribe si-tuationen an. Derfor arrangerer


Phobies-Zéro flere forskellige mø-der for pårørende, hvor de ud-over at få grundig information om angstlidelser kan mødes med professionelle behandlere, der kan give dem vigtige retningslin-jer i omgangen med en angst-ramt. Mange pårørende, har ifølge foreningen, brug for hjælp til at forstå, at de ikke er skyld i den angstramtes lidelse ligesom det er vigtigt, at de får indsigt i de forskellige former for be-handling.

Til angstramte tilbydes der et forløb på 8 gange, hvoraf de 7 foregår i en gruppe under ledel-se af en psykolog, mens man den sidste gang mødes alene med psykologen. De angstramte behandles med en form for te-rapi, hvor man forsøger at afmy-stificere angstsymptomer og få de angstramte til, igen at blive herre over eget liv.

Foreningen tilbyder også et næsten tilsvarende forløb i form af en workshop på 6 grup-pemøder af hver 3 timer. Titlen på forløbet er My personal Evolution (min personlige ud-vikling). Formålet med work-shoppen er at finde frem til den angstramtes indre ressourcer og give hende/ham nogle ”værktø-jer” til at overvinde angsten med. Der arrangeres desuden et kursus i åndedrætsteknik og af-spænding. Alle disse tiltag lyder unægteligt som en form for kognitiv terapi, men Phobies-Zero gør dog opmærksom på, at de ikke tilbyder decideret pro-fessionel hjælp. De rådgiver der-imod gerne om forskellige be-handlingsmuligheder – hvilke fremgår ikke af websitet.

Foreningen har desuden specialiseret sig i at tilbyde tera-piforløb, der henvender sig til børn og unge. Forløbet ligner ovenstående, men er altså blot tilpasset en yngre aldersgruppe.

For angstramte, der enten ikke har mod på eller ønsker et terapiforløb er der dog mange andre muligheder. Der er en 24 timers telefonlinie alle ugens dage. Kommunikation med an-dre angstramte kan dog også foregå i en gruppe, Let’s talk by mail, der korresponderer via e-mail. Der afholdes ugentlige møder som man kan troppe op til, ligesom der bliver udgivet en del informationsmateriale. En-delig bliver der arrangeret flere forskellige former for sociale aktiviteter, bl.a caféaftener.

Andet stop i cyberspace bliver hos ATAQ - en forening i Montréal dannet af fagfolk, der beskæftiger sig med angsttil-stande og beslægtede sygdom-me, såsom depression. Forenin-gen, der består af både psykiate-re, psykologer, praktiserende læger og andre fagfolk inden for sundhedsvæsenet, har eksisteret siden 1991 og arbejder især med undervisning og uddannelse af fagfolk, men gør også en del ud af at informere offentligheden.

Der har været afholdt fle-re konferencer, symposier og pressekonferencer. Websitet for-tæller om de canadiske mediers enorme interesse. Det er menin-gen på længere sigt at åbne for medlemskab til angstramte og andre interesserede. Desværre ser det ud til at projektet midler-tidigt er standset – sidste opda-tering af websitet var maj 2000. Vi bør dog glæde os over, at der i mange lande udover Danmark, bliver gjort et stort arbejde for at hjælpe angstramte og infor-mere om lidelsen. Vi håber der-for senere at kunne udveksle erfaringer med disse foreninger, måske endda et samarbejde? Der er endnu mange opgaver at tage fat på – en af de store er nedbrydningen af det tabu og den uvidenhed, der ofte hersker

omkring angstlidelser. Samtlige websites som jeg har besøgt nævner netop denne problema-tik. Man fristes derfor lidt kækt til, her med en omskrivning af Karl Marxs ord, at sige: ”For-eninger i alle lande, foren Jer.”

--------------

GAMIAN Af Alexandra Pilegaard Lind. Angstforeningen er netop blevet medlem af GAMIAN, hvis bog-staver står for Global Alliance of Mental Illness Advocacy Networks – en sammenslutning af 50 patientforeninger fra 27 forskellige europæiske lande. Derudover findes der enkelte medlemmer udenfor det euro-pæiske kontinent.

GAMIAN arbejder - her beskrevet i korte træk - som andre patientforeninger på at udbrede kendskabet til psykiske lidelser og seneste forskning og ikke mindst på at bryde tabu og rydde misforståelser omkring disse sygdomme af vejen.

Foreningen har hidtil væ-ret hjemmehørende i Zug i Schweiz, men flytter til Bru-xelles, hvor mulighederne for lobbyisme er langt større, da det er her de fleste vigtige europæi-ske beslutninger træffes. Et medlemskab af GAMIAN åb-


ner op for mange spændende muligheder for vores forening. En af fordelene er, at GAMIAN hvert år holder et stormøde for alle dets medlemmer, hvor der vil blive rig mulighed for ud-veksling af idéer og erfaring. Medlemsskabet er forholdsvis nyt, men Angst-Avisen vender naturligvis tilbage med nyt her-om senere på året. Psykiatrifonden og Psyk-Info’s Angstdag på Psykia-trisk Hospital i Risskov, 11.4.02 kl. 9-16. Af Kamma Kaspersen Selv om man bor på Sjælland kan man sagtens få sig forflyttet til Århus, når der er angst på programmet. Således var vi to bestyrelsesmedlemmer der ind-tog trappen i det velbesøgte au-ditorium torsdag morgen.

Professor Boye Katze Nelson, Psykologisk Institut, Århus lag-de ud med en gennemgang af angst som alment psykologisk fænomen, som jeg vil forsøge at gengive i samme hæsblæsende tempo, der dog ikke yder forelæ-seren retfærdighed, da jeg kun sporadisk har slået ned på enkel-

te punkter i denne gennemgang af angstens historie.

Vi har haft mere end 100 år med begrebet angst. Fra anta-gelser til teorier, og vi føres med lynets hast tilbage til Freuds id, det, ego og superego over mod Hegels drifter og begær efter anerkendelse. Vi møder Bowlby, Ainsworth, Otto Rank, hvor sidstnævnte havde en teori om fødselstraumet, og George Mead der mente, barnet overtager om-sorgsgiverens normer og føler at nederlag truer og anfægter hele dets identitet.

Videre til Sartre og Laing der mener at friheden forsvinder pga. forpligtelsen til at blive no-get: et objekt i stedet for et sub-jekt, hvorved man gemmer sig for sig selv og samtidig føler skyld over dette (Maskepi).

Løgstrup mente at vi bæ-rer hinandens eksistens i vore hænder, samt at det er syndigt at gøre sig dunkel i fællesskabet. Når Ego’et går i stykker peger de kognitive antagelser på en forventningsstruktur, hvor kog-nitionen står og blafrer, når no-get ukendt sker. Alligevel for-stærker undgåelsesadfærd ang-sten, og den tabte tillid til sig selv skal genskabes i terapi. Desuden kan vi vælge enten: 1) at trodse angsten for det ukendte hvorved vi vil GRO 2) det modsatte, som vil få os til at GRO TIL

Der trækkes i os fra begge sider. Vi fascineres af det nye, ukendte samtidig med at vi skræmmes af det. Desuden kan vi være disponeret for et ængste-ligt personlighedstræk som væ-rende ind- eller udadvendt. Den indadvendte overvældes at sti-mulusmængden og er derfor mere udsat for undgåelsesad-færd.

Efter en kaffepause gennemgår overlæge Jes Gerlach fra Psykia-trifonden de mange angstdiag-noser og forklarer symptomer-ne. Det er vigtigt at finde sin håndteringsevne (coping) når man skal arbejde med angsten og angst kan fx. føre til misbrug, men misbrug kan også føre til angst.

Der bliver stillet mange spørgsmål fra salen til diagno-serne og deres behandling. Dernæst fortæller chefpsykolog Nicole Rosenberg fra Psykiatrisk Hospital, Risskov om kognitiv og anden psykologisk behand-ling af angst. De to vigtigste me-toder i angstbehandling er: 1) Analyse – omstrukturering af angstoplevelsen – retter sig mod bevidst tænkning. 2) Eksponering –retter sig mod adfærd, ikke-bevidst tænkning. Eksponeringen (at udsætte sig for det man er angst for) skal foregå gradvist og hyppigt og man må forvente at eksponerin-gen giver ubehag.

Vi får forklaret hvordan et typisk mønster i et angstan-fald ser ud: Fra tilløb til angstan-fald, tankerne, forventnings-angst/katastrofetanker og de fysiske symptomerne til anfaldet afsluttes med enten en sikker-hedsadfærd eller en undgåelse. Det er spændende at få et angst-anfald beskrevet og set udefra. Mens det opleves er man ikke i stand til at fastslå hvad der sker. Det, at man ved hvad der fore-går, er vejen frem til at blive i stand til at tackle det. Herefter er der en lang frokost-pause, hvor vi har fået en stand ved siden af Psyk. Info., som i øvrigt tog sig rigtigt pænt af os, og viste os rundt på deres bib-liotek. De har virkelig mange bøger, VHS-bånd, udklip og


tidsskrifter af interesse for angstramte, og sælger og uddeler materiale på standen. Vi møder nogle af vores medlemmer, der kommer for at hilse på, og der er også flere der melder sig ind i foreningen denne dag. Efter frokost fortæller lektor Jørgen Husted, Institut for filo-sofi, Århus Universitet om angst som livsvilkår.

Husted nøjes ikke med at gå 100 år tilbage, han starter helt tilbage fra Adam og Eva, da mennesket ændredes fra dyr til ånd. Han taler om vores dybeste foruroligelse: ”Hvordan skal jeg leve mit liv”?

Vi vil have en brugsanvis-ning: ”Kære pave, terapeut ... hvordan skal jeg gøre?

I Danmark er vi mere til fri leg, Tivoli og ’ha’-det-godt-hed’ samtidig er vi dog præget af Luther og Calvin, der har fået os til at tro, at vi er sat her på jor-den for at knokle: Den lutherske overbygning – at det giver me-ning – mangler bare.

Desværre blev jeg så med-revet af Husteds vid og humori-stiske fortællinger, at jeg på et tidspunkt helt glemte at skrive notater, men jeg vil så i stedet henvise til hans bog: ”Wilhelms brev – det etiske ifølge Kierke-gaard”: Gyldendal, 1999. Herefter fortalte Jes Gerlach om medicinsk behandling af angst. Her fik vi forklaret forskellen på SSRI og SNRI, de forskellige præparaters halveringstid og benzodiazepin-gruppen.

Igen var der mange spørgsmål fra salen der blev be-svaret og det skal hilses vel-komment, at der var en kompe-tent person der kunne forklare forståeligt om hvordan de for-skellige typer medicin fungerer.

Esben Hougaard

Efter pausen fortalte lektor Es-ben Hougaard, Psykologisk In-stitut, Århus Universitet om forholdet mellem medicinsk og psykologisk behandling af angst. Han er i gang med et forsk-ningsprojekt om effekten af for-skellige behandlinger. Der er tiltagende forståelse blandt psykoterapeuter for, at der er vigtigt at dokumentere de metoder man anvender. Og do-kumentationen kommer hoved-sageligt fra effektundersøgelser af kognitiv adfærdsterapi. Forskning i psykodynamisk te-rapi er stadig begrænset.

For at man kan tale om dokumenteret effekt skal der være tale om positive resultater i mindst to uafhængige og kon-trollerede undersøgelser.

Til gengæld viser under-søgelserne meningsfulde æn-dringer efter behandling med en gennemsnitlig effekt på 70% i kognitiv adfærdsterapi mod 30% der står på venteliste eller mod-tager placebo-behandling (sny-detabletter).

En undersøgelse af panik-angst giver 80% panikfri og 50% helt fri for angstproblemer.

Det er forskelligt om man opnår varig og stabil helbredel-se, eller om der kommer tilbage-fald, hvorfor opfølgning er væ-sentlig. De fleste undersøgelser strækker sig over 6 mdr - 2 år. En langtidsundersøgelse over 10 år, hvor 23% fik tilbagefald i

perioden viser, at hvis disse fik fornyet behandling (4 gange) fik de fleste et positivt udbytte der-af.

Ganske få undersøgelser sammenligner psykoterapi med medicinsk behandling. Men en undersøgelse foreligger med medicinen: imipramin ( der blev brugt før SSRI kom frem). Un-dersøgelsen viser at kognitiv te-rapi har en bedre effekt i for-hold til medicin, når medicinen er aftrappet.

Konklusionen synes der-for at være, at kognitiv terapis holdbare virkning er billigere og uden bivirkninger, hvorfor det anbefales at starte med kognitiv terapi uden medicin, hvor dette er muligt. Til sidst fortalte amts-socialoverlæge Claus Vinter Nielsen, Socialmedicinsk Enhed, Århus Universitet om sociale aspekter ved at have angst.

Han nævnte at det er uheldigt at psykologer fastholder patienter i årevis, så der bliver uoverensstemmelse mellem: samfund – patient – læge.

Man ved ikke hvilke kon-sekvenser det har for 200.000 angste at de er syge, da det aldrig er blevet undersøgt. Ud af de 4.500 danskere der fik førtids-pension i år 2000 fik kun 350 af dem pension grundet en angstli-delse, så det er overordentligt svært at få pension pga. angst. Mange overlades til sig selv og der burde være en genoptræ-ningsplan efter indlæggelse på sygehus.

Den nye revalideringslov er progressiv og opmærksom på borgernes muligheder og inte-resser, men samtidig foregår der en kamp mellem det sociale sy-stem og behandlersystemet om hvor meget behandling der skal til. Flex- og skånejob medfører


altid mindsteløn og kræver mindst 15 timers arbejde om ugen.

Således blev klokken over 16.00 og en lærerig dag i ang-stens tegn i Århus fik ende.

------------- www.angstforeningen.dk Af Anne M. Olsen Som I nok allerede ved, har Angstforeningen en hjemme-side. Vi benytter i alt fald enhver lejlighed til at gøre opmærksom på det. Heller ikke her i avisen bliver I fri for lidt reklame for hjemmesiden. Vores intentioner er, at siden skal være aktiv, og en genvej imellem angste og Angst-foreningen.

I kan skrive mail til alle i bestyrelsen, og kan komme med forslag til foreningen. I kan læse referat fra generalforsamlingen, og I kan se hvad der er af arran-gementer rundt om i landet. På sigt er det vores ønske at der kommer flere aktive lokalgrup-per som har lyst til at skrive på hjemmesiden, og på den måde blive mere synlig for andre ang-ste i lokalområderne.

Sidst men ikke mindst vil jeg nævne vores nye og forbed-rede Forum, hvor der er alle muligheder for at komme i kon-takt med andre angste. Jo flere der benytter Forum jo mere in-teressant bliver det. Derfor en kraftig opfordring til at være med til at gøre Forum til et le-vende og godt sted at komme. Som web-ansvarlig er jeg ofte derinde og vil selv deltage. Der er flere ting på bedding, så hold godt øje med hjemmesiden.

Edvard Munch: Angst

Generaliseret Angst Af Marianne Breds Geoffroy Speciallæge i Psykiatri, PhD, afdelingslæge Sct. Hans Hospital Når man læser eller hører orde-ne: ’Generaliseret Angst’ vil mange af os tænke at det må være en angstlidelse hvor man er angst hele tiden. På en måde er det også sandt, men dét man plages af, når man har generali-seret angst, er bekymring og uro i kroppen. Mange med ge-neraliseret angst er bekymrede for at de selv eller deres nærme-ste skal blive syge eller komme ud for en ulykke. Et andet hyp-pigt tema er, hvordan man håndterer sit job, om der er no-get man har overset i dagens løb, som kan medføre ulykke for firmaet eller andre personer. Man stiller diagnosen generalise-ret angst udfra følgende kriteri-er: A) Mindst 6 måneder med bekymring, almen ængstelse og anspændthed.

B) Mindst 4 angstspændings-symptomer, heraf mindst et ’autonomt’.

Autonomt: Hjertebanken eller hurtig puls, sveden, rysten, mundtørhed. Fra bryst og mave: Fornem-melse af åndenød, kvælnings-fornemmelse, trykken eller smerte i brystet, kvalme og uro i maven Psykiske: Svimmelhed eller ør, uvirkelighedsfølelse, frygt for at blive sindssyg, dødsangst. Almene: Varme- eller kuldefø-lelse, dødheds- eller sovende fornemmelser i arme/ben Spændingsfølelse: Muskel-spænding eller muskelsmerte, rastløshed, vanskelighed ved at slappe af, psykisk spændingsfø-lelse, følelse af synkebesvær. Uspecifikke symptomer: Ten-dens til sammenfaren, koncen-trationsbesvær, irritabilitet, be-svær med at falde i søvn. Mange af de symptomer der er nævnt i denne liste er fælles med andre angtslidelser. Det der er specielt ved generaliseret angst er, at ens angst skyldes uhen-sigtsmæssig bekymring og at bekymringen har taget sådan overhånd at man føler sit liv væ-sentligt belastet. Der er tale om at forsøge at kontrollere sin be-kymring, fordi man er bange for at den skal besætte en mere og mere.

I kroppen kan føles en konstant ’murrende’ anspændt-hed og uro. De fleste kan aflede sig fra den ved at være optaget på arbejde eller med aktiviteter, men så snart man skal slappe af - ikke er i gang med noget – så mærker man sin uro og an-spændthed tydeligere.

Nogle forsøger at løse problemet ved at være konstant i aktivitet, dels for at undgå den


ubehagelige følelse af uro i ma-ven, dels for at blive så udmattet at det er nemmere at falde i søvn om aftenen. Andre drikker nogle genstande når de kommer hjem fra arbejde for at ’falde ned’ eller drikker inden de skal i seng, for at kunne falde i søvn. Forekomst: De færreste som lider af genera-liseret angst opfatter det som en angsttilstand og en af de hyppig-ste klager mange henvender sig med til deres læge er, at de ikke kan falde i søvn. Mange får or-dineret sovepiller for at afhjælpe problemerne med uro som mærkes stærkest når man skal falde i søvn.

De fleste med generalise-ret angst får aldrig stillet diagno-sen. Man regner med at fore-komsten af generaliseret angst er ca. 3 % i den vestlige verdens befolkning. Mennesker med generaliseret angst har oftest haft det siden de helt unge år – 50% beretter om at de har haft det siden barn-dommen. Ca. 40% er mænd, 60 % er kvinder.

Tendensen til at spekulere og bekymre sig er også tit noget en forælder har lidt af. Det kan derfor være en adfærd man ’har lært’ hjemmefra, og man tænker at:: ’sådan er jeg bare’ – ’det er der ikke noget at gøre ved’.

Lidelsen er kronisk, men veksler gennem livet i styrke og kan forværres i stressede livspe-rioder. Kan man have flere angstli-delser samtidig? Det er almindeligt at have flere angstlidelser samtidig. I så fald vil mange af de kropslige symp-tomer være fælles for angstlidel-serne. Man kan f.eks. lide af so-cialangst, hypokondri (sygdoms-angst), panikangst eller angst for

transportmidler samtidig med at man lider af generaliseret angst.

Ved socialangst har man også mange bekymringstanker. Det der er karakteristisk ved so-cialangst er at bekymringerne er koncentreret om hvordan man taler og fremstår i samvær med andre mennesker. Nogle udvik-ler er overforbrug af beroligende piller, alkohol eller hash for at finde ro. Dette kan i visse tilfæl-de føre ud i egentlig misbrug. Angst og depression: Mange har både angstsympto-mer og depressionssymptomer samtidig. Det kan gøre det svært at stille de rigtige diagnoser. Man skal spørge sig selv: Hvad kom først: angstlidelsen eller depressionen? Det er meget al-mindeligt at udvikle en depressiv tilstand oveni i angstlidelsen fordi man bliver modløs af ikke at få det bedre og have så meget at kæmpe med.

Der findes en form for depression man kalder for en ’agiteret depression’. Det er en depressionsform hvor man har meget angst samtidig. Tilstanden opstår mest hos ældre menne-sker og man forudsætter at der ikke har været en angstlidelse i forvejen. Medicinsk behandling: Medicin mod depression kan hjælpe på generaliseret angst. Der vil ofte være lette bivirknin-ger i starten af behandlingen: Lidt hovedpine, lidt kvalme, lidt svimmelhed, løs mave. Det er vigtigt at starte med en lille dosis og trappe langsomt op, så und-går de fleste at føle sig generet og bivirkningerne forsvinder i løbet af de første uger.

En enkelt bivirkning er of-te vedvarende: Nedsat sexlyst og/eller forsinket udløsning. For nogle er denne bivirkning uac-

ceptabel, for andre er det et mindre problem. Enkelte døjer med vedvarende nattesved, da kan det ofte hjælpe at skifte til et andet præparat. Man bliver ikke afhængig af denne form for be-handling, men det er klart at hvis medicinen hjælper godt vil man måske nødig af med den igen. Imidlertid vil det være en god ide at trappe gradvis ud, fx efter 1 år – når man er i en rolig periode i sit liv og føler man har mod på at se hvordan det går. Kognitiv Adfærdsterapi: Forskning viser at man kan skelne mellem to slags bekym-ring ved generaliseret angst: Type 1: bekymring over hændel-ser i omgivelser og over symp-tomer fra ens krop (f.eks. svim-melhed). Type 2: bekymring over at man bekymrer sig. Dette benævnes også ’metacognition’ – det er tanken om tankerne. Det er vigtigt hvordan man tæn-ker om sig selv og ens måde at håndtere problemer på. Fx vil de fleste af os synes, at det at be-kymre sig er en god strategi, så længe vi løser reelle problemer ved at udtænke en plan over hvordan vi skal løse problemet. Mange mennesker bekymrer sig, også unødvendigt, men oplever måske alligevel at bekymringen er hjælpsom. ’Hvis jeg bekymrer mig – er jeg forberedt på det værste’ – kan være én anskuelse. Én anden kan være: ’Noget slemt vil ske hvis jeg ikke be-kymrer mig’. Man kan derfor møde mennesker der bruger en masse energi på at bekymre sig unødigt, MEN som ikke føler sig forpint af det, og ikke har egentlig uro i kroppen, da de ikke har negative tanker om at det er dårligt at bekymre sig.


Der hvor bekymring udløser en angstlidelse er, hvor man har negative tanker om bekymringen og får tanker om, at det kan skade ens helbred at være så be-kymret.

Negative tanker er fx: ”Hvis jeg ikke kontrollerer mine bekymringer, vil de kontrollere mig”; ”Jeg kan blive sindssyg af det”; ’Det er ikke normalt at væ-re bekymret’. Den type tanker udløser stærk uro og giver angstsymptomer i kroppen.

Når man behandler gene-raliseret angst ved hjælp at kog-nitiv adfærdsterapi vil man sammen med sin terapeut af-dække disse negative automati-ske tankemønstre, undersøge hvad det er, der vedligeholder bekymringen og blive trænet i at normalisere bekymringen.

Samtidig anvender man angstreducerende metoder så-som træning i rolig vejrtrækning: Ofte kan man i løbet af nogle minutter få følelsen af åndenød, svimmelhed, kvalme, uvirkelig-hed og ’dødhedsfornemmelse’ /prikken i arme og ben til at forsvinde. Disse symptomer skyldes, at man trækker vejret for hurtigt når man er angst.

En anden metode er at læ-re en bestemt afspændingsteknik for at mindske tendensen til at spænde automatisk i kroppen.

Forskningen tyder på at der er god effekt af denne form for terapi Generaliseret angst er en meget belastende tilstand som alt for sjældent bliver gen-kendt som den angstlidelse den er. Det er en glædelig begiven-hed at vi endelig har fået en Angstforening her i Danmark, som kan bidrage med at udbrede kendskab til angstlidelserne og kæmpe for at der skabes adgang til effektiv behandling.

-------------------

At leve med generaliseret angst. Af Petrine Severin Første gang jeg hørte om gene-raliseret angst, var på Rigshospi-talets angstklinik. Efter næsten et års ventetid blev jeg kaldt til samtale. En MEGET effektiv samtale, lidt for effektiv efter min smag. Så da jeg efter godt en halv time fik at vide, at jeg jo ikke længere havde panikangst, men generaliseret angst og der-for ikke kunne behandles på angstklinikken, brød min verden sammen for guderne må vide hvilken gang. Jeg var nemlig ved at være godt træt af dels at ven-te, dels at blive sendt videre i systemet. Jeg havde på det tids-punkt forladt mit studie pga. angsten, kom på kontanthjælp og var desuden på vej ud i en alvorlig depression. Faktisk var jeg klar til at sende røgsignaler, S.O.S og nødraketter i håb om, at én eller anden derude ville kunne hjælpe mig.

Fra angstklinikken havde jeg en lille seddel med nødtørf-tigt nedkradsede navne på fem psykiatere og en anbefaling til min egen læge om at sætte mig på SSRI. Ugen efter startede jeg på medicinen, men bivirknin-gerne skræmte mig fra vid og sans og panikangsten vendte ironisk nok tilbage, dog kun for en kort bemærkning.

Mere ventetid! Ja, jeg kan vel vænne mig til det... Og så BINGO! Jeg startede endnu en gang hos en psykiater. En yderst habil af slagsen. Efter de første besøg indtog jeg i det mindste min medicin uden at få angstan-fald, men der skulle gå yderligere et halvt år med at afprøve for-skellige præparater, inden jeg fandt det helt rigtige for mig. Jeg var i mellemtiden kommet i ar-bejde, men depressionen tog til i styrke og en forårsdag i april måtte jeg op og vende på afd. O på Bispebjerg Hospital.

Det blev et vendepunkt for mig. Godt hjulpet af min psykiater og medicinen, fik jeg skovlen under depressionen og overskud til at tage fat på ang-sten og den dér holdning “alt dét, der kan gå galt, vil efter al sandsynlighed gå galt i min ver-den”, dvs. der er ikke den syg-dom jeg ikke får, eller den ulyk-ke, der ikke vil overgå mig eller mine nærmeste.

Vejen er uendelig lang, men jeg tror, at jeg nu kan skim-te målet....5.juli rejser jeg til Cali-fornien på ferie og jeg skal flyve i mange timer! Helt nøjagtigt 12 timer og 50 min. Det ville have været utænkeligt for nogle år siden. Jeg er dog stadig bekym-ret og ængstelig. Alle de ting, der kan ske. Alle de ulykkelige hæn-delser, der kan indtræffe. Og inden jeg skal af sted, vil jeg sik-kert ringe rundt til alle for at fortælle dem, HVOR meget de

”Det burde jeg have vidst,” sagde Æselet. Nå, det kan jo ikke nytte noget at beklage sig. Jeg har mine venner. Der var også nogen der talte til mig i går! Og var det sidste uge eller forrige uge, at Ninus brasede ind i mig og sagde: Hov! Man omgås da. Der sker hele tiden noget.” A.A. Milne: Æselet. Den lille bog om tristhed. Gyldendal 2000


betyder for mig. I tilfælde af, at jeg IKKE vender tilbage fra tu-ren! Jeg vil også lytte efter “mis-lyde” på hele turen og tro at vi styrter ned sådan ca. hvert femte minut. Men jeg tager alligevel af sted og må så mobilisere alle de teknikker og åndedrætsøvelser, jeg har lært, for at forhindre fo-restillingen om katastroferne i at løbe løbsk... Intet skal holde mig fra det fly, hverken uro eller ængstelse, for jeg VIL på den rejse. Hvad så, hvis jeg føler ubehag ved tanken? Det er jo ingenting sammenlignet med de oplevelser, der venter forude.

Når man vejer for og i mod: dansk sommer Californien - dansk sommer, så tror jeg ær-ligt talt, at jeg vælger... Californi-en.

-----------------

Gillian Butler: At overvinde socialangst og generthed. En selvhjælpsguide på grundlag af kognitiv adfærdsterapi. Nye psykologiske perspektiver, Klim. 2001. 232 sider. Af Kamma Kaspersen Endelig kom bogen, i en dansk oversættelse, vi socialfobikere har manglet. Udover at bringe forståelige modeller til at slippe af med angsten, opnår man også en forståelse af selve problemet.

Socialfobi er for mange, der er ramt af lidelsen, en ufor-ståelig måde at reagere på for at ’beskytte sig’ i sociale situatio-ner. Netop denne tryghedssø-gende adfærd er skurken, der er med til at fastholde de uhen-sigtsmæssige tankemønstre. Man føres trin for trin mod afdæk-ningen af ’gåden’ og bliver der-for i stand til at handle. For at have socialangst (det ud-trykker bogen anvender) eller socialfobi (den kliniske diagno-se) skal problemet forstyrre per-sonen i dennes livsførelse og forårsage betydelig grad af pine og udmattelse.

Da generthed minder me-get om socialangst, præciserer forfatteren at bogen kan læses med lige så stort udbytte af

mennesker der lider af genert-hed (I USA skelner man ofte ikke mellem de to begreber: The Shyness Institute i Californien be-handler fx. socialangst, red.). Generthed synes dog kulturbe-stemt og rammer fx. 2/3 af alle mennesker i Japan og kun 1/3 af israelerne. Det er måske nok værd at ofre en tanke!

Kognition er kort sagt, måden vi tænker og opfatter på, og bogen beskriver hvorledes en automatisk tankegang styrer so-cialangste mod katastrofetænk-ning: ”Det her ender galt”. ”De kan se, jeg ikke er på højde med situationen”: ”Jeg mister kon-trollen”. De synes jeg er dum, forkert, nervøs” o.l. og står man med disse tanker til fx en recep-tion styrer man selvsagt lige mod afgrunden.

Selvfokuseringen fylder det hele og selv om man netop lige akkurat har overskud til at blive i situationen, er det oplagt at udbyttet af selskabet ikke er noget at skrive hjem om.

Bagefter overvældes man at træthed og er anspændt og kan gå hjem og ’ruge’ over hvor-for det gik så galt uden at få løst problemet.

Butler forklarer hvorfor dette sker. Hvorfor man bliver så selvfokuseret og forsøger at se sig selv udefra. De værst tæn-kelige forestillinger aktiveres og modtrækket bliver endnu en de-struktivt manøvre, nemlig tryg-hedssøgende adfærd: at undgå øjenkontakt, at dække ansigtet med håret, kun sige ’det rigtige’, tygge tyggegummi, sætte sig yderst m.m.

Bogen kommer ind på hvorfor nogle af os er specielt udsatte for at få denne lidelse, men gør mest ud af metoderne der kan ændre ’de dårlige vaner’: katastrofetænkningen, der hol-der socialangsten i live samt

FOLINSYRE OG SSRI. Folinsyre anbefales ofte undergraviditet og findes bl.a. i citrus-frugter og grønt. Professor i psykiatri fra Harvard,Jonathan Albert og britiske for-skere har fundet at menneskerder ikke synes at have effekt afSSRI kan supplere med !/2 mgfolinsyre, der aktiverer serotonin,hvorved især kvinder synes atopnå god virkning af SSRI. Fo-linsyre er uskadelig og billig inævnte dosis. Psychology Today. June 2002


’tredjegradsforhøret,’ ’søforhø-ret’ over en selv, når man går hjem og ruger over (mis)fortolkningen af, hvorfor det gik så slemt.

Her tilbydes alternative måder at tænke på samt at eks-perimentere med disse i det små og opgive den ’tryghedssøgende’ adfærd. I stedet for at fokusere på sig selv, kan man anlægge en nysgerrighed mod omverdenen. Det anbefales at man kun løber en ’lille risiko’ i starten. Herefter kommer succesoplevelserne, som igen giver mere tillid til næ-ste opgave. Afslutningsvis er der kapitler om at få selvtilliden på fode igen samt øvelser i at være assertiv: skabe balance mellem passivitet og aggressivitet. Som sagt: en anbefalelsesværdig selv-hjælpsguide.

------------- Når ritualerne tager mag-ten – en bog om OCD. Elsebet Steno Hansen, Tom G. Bolwig. Kbh., Munksgaard Danmark, København, 2002. 130 sider. Af Alexandra Pilegaard Lind Hvem husker ikke barndom-mens leg med ikke at træde på de sorte streger mellem fliserne på fortovet ? En sådan tvangs-præget tanke er helt almindelig – for en mindre del af befolknin-gen kan ritualerne imidlertid ta-ge magten og udvikle sig til en særdeles invaliderende lidelse kaldet OCD. Bogen er en almen indføring i sygdommen OCD (obsessive-compulsive disorder), på dansk også kaldet tvangstan-ker/ritualer. Den er skrevet af to specialister fra Rigshospitalet i

København. Begge har adskillige års erfaring i forskning og be-handling af både angsttilstande og OCD. Bogen behandler ikke blot mulige årsager. Den giver også en spændende indføring i historiske, kulturelle og antropo-logiske sider af sygdommen. Der ses desuden på, hvorledes OCD kan optræde ved andre syg-domstilstande, bl.a. angst. Resul-tatet er en bredt favnende læse-værdig bog, der giver en fin ind-sigt i den problematiske lidelse samtidig med, at læseren opdate-res med den nyeste forskning. Årsagen til at bogen anmeldes her i Angst-Avisen er, at man med rette kan sige, at OCD-lidelsen balancerer på kanten af at være en egentlig angstlidelse. Bag de tre bogstaver OCD gemmer der sig en psykiatrisk lidelse, hvor patienten enten op-lever tilbagevendende tanker eller er belastet af tvangshand-linger/ritualer, der udføres igen og igen. Deres funktion er at forhindre at en frygtet begiven-hed, ofte usandsynlig, vil ind-træffe. De erkender deres ad-færd som meningsløs, men kan ikke ved egen hjælp bryde møn-stret.

OCD-ramte vedbliver med at udføre en uhensigtsmæs-sig adfærd for at dæmpe deres angst – angsten for at de vil for-volde skade eller blive ramt her-af. Steno og Bolwig forklarer dog, at det er de færreste OCD-ramte, der forbinder deres ad-færd og tankemønstre med egentlig angst som man ser det hos ”rigtige” angstramte. Men tankevækkende er det, at de fle-ste OCD-ramte alligevel mere giver udtryk for ubehag end let-telse/afdæmpning af angst, når de udfører deres ritualer. Man har derfor stillet spørgsmålstegn ved, om OCD i virkeligheden

burde kategoriseres som en angstforstyrrelse. Fakta er, at OCD blandt andet kan forudgå eller være til stede ved udviklin-gen af angsttilstande som fx pa-nikangst. Dette aspekt er dog noget nedtonet i selve bogen.

Bogen er da også mere en overordnet og lettilgængelig ind-føring, hvor de videnskabelige fakta bliver præsenteret på en enkel og forståelig måde. Vi får indblik i, hvad det vil sige at leve med OCD, via de mange cases med konkrete sygdomsforløb, ligesom de mest effektive for-mer for behandling bliver be-skrevet. Der spekuleres ligeledes i teorierne for dens opståen. Alt i alt en bog, der sætter fokus på en lidelse, der først inden for de sidste 20 år har fået den medi-cinske forsknings bevågenhed.

Indtil midten af 1980erne opfattede man faktisk OCD som utrolig sjælden. Det skyldes muligvis, at OCD-ramte ikke er psykotiske og derfor er bevidste om deres til tider bizarre adfærd. Skam og skyldfølelse fik dem til at skjule symptomerne. Nye un-dersøgelser viser imidlertid, at OCD optræder med en hyppig-hed, der er 25-50 % større end forventet.

Spændende er det derfor at læse, at OCD rent faktisk har været kendt siden den sene mid-delalder, hvor dens symptomer er gengivet i kirkelige skrifter. Beskrivelser ses også i fx Shake-speares skuespil ”Lady Mac-beth” og i essays forfattet af Dr. Samuel Johnson, der var en be-tydelig 1700-tals-skribent.

Rent videnskabeligt blev OCD første gang omtalt i 1838 af den franske psykiater Esqui-rol. Dengang blev tvangstanker og handlinger endnu blot opfat-tet som en form for melankoli eller depression. I starten af det 20. årh. blev betydningen af en


adfærdsterapeutisk behandling af OCD påpeget ligesom Sig-mund Freuds ”Rottemanden” fra 1909, der indeholder meget præcise beskrivelser af OCD symptomer, lagde grunden til den psykoanalytiske teoridannel-se om OCD.

Årsagerne til lidelsen er ikke helt klarlagt, men bogen orienterer læseren om den nu-værende forskning – også det er spændende læsning. Indtil 1980 var særligt hårdt plagede OCD-ramte ofte henvist til et liv på invalidepension da sygdommen lagde beslag på det meste af de-res tid. I modsætning til tidligere koncentrerer forskningen sig i dag overvejende om en neuro-biologisk forklaringsmodel. Mange hjerneundersøgelser pe-ger på en forstyrrelse i samspillet mellem hjernens basalkerner og hjernens pandelapper.

Ca. 1980 fandt forsknin-gen imidlertid frem til, at SSRI-præparater (i folkemunde ofte benævnt med det lidet flatteren-de ord ”lykkepiller”), der netop var kommet på markedet havde en gunstig effekt på OCD. SSRI gives derfor stadig i dag, da virkningen af medicinen sy-nes at bekræfte teorien om at OCD skyldes en biokemisk uba-lance i hjernens kommunikati-onssystem. Desuden anvendes der med stor succes kognitiv terapi, hvor OCD-ramte kan lære at ”bremse” deres tanker, så de ikke længere har magten. En kombination af ovenstående anses ganske som ved behand-ling af ”rene” angstlidelser for den bedste behandling. En udmærket bog for OCD-ramte, pårørende og interessere-de. En overskuelig, men infor-mativ bog, der bringer en ofte tabulagt lidelse frem i offentlig-hedens lys.

Lucinda Basset: “Befriad från ångest”. (From Panic to Power) Bogen kan erhverves på Forla-get Natur och Kultur, Stock-holm, udk. Som paperback 2000. www.nok.se/[email protected] Af Petrine Severin Således indledes bogen: “Her er den gode nyhed: Du er et men-neske med særlige resourcer. Hvis du tilhører den gruppe, der oplever mere angst end normalt, betyder dette, at du sidder inde med store muligheder. Hvordan det?” Jeg læser interesseret videre. “Fordi du højst sandsynligt har en intelligens over gennemsnit-tet. Du er meget kreativ med en herligt livlig fantasi.

Du er analytisk anlagt med sans for detaljer.” Forfatteren har min fulde opmærksomhed nu.

“Tragisk nok, tenderer personer med angstproblemer til at anvende deres livlige fantasi til at fremmane veritable skræk-scenarier” Ja, så genkender jeg mig selv igen.

Men der er heldigvis håb, for ifølge Lucinda Bassett er forandringen kun et skridt væk. Genvind din frihed - tag magten over dit liv - hvis jeg kan, så kan du også.

Den til tider overdrevent positive tone fremkaldte til at starte med næsten præstations-angst, men jeg kom mig dog hurtigt, takket være indlærte teknikker og besluttede mig for at give hende en chance.

Forfatterens vej til angst-håndtering er en 3-trins proces. Først lærer du at forstå meka-nismerne bag angsten og at om-programmere dine tanker. Der-efter lærer du effektive teknikker til beherskelse og overvindelse af angsten. Til sidst afprøver du

dine nyvundne færdigheder ved at træne situationer, som du før-hen har undgået. Hun har selv gennem metodisk træning gjort sig fri af panikangst med agora-fobi og lever nu et rigt, stimule-rende og stort set angstfrit liv.

I 1983 grundlagde hun sammen med Dr. Phillip Fischer “Midwest Center for Stress and Anxiety”, www.stresscenter.com. Sammen har de hjulpet masser af angst-patienter til et bedre liv.

Selv om bogen primært henvender sig til personer, der lider af panikangst, er der dog noget at hente for alle, forudsat man er nået til en vis “afkla-ring”. Du kan nemlig kun af-stedkomme en virkelig foran-dring, hvis du er “parat til at ta-ge ansvaret for dine følelser og stole på din egen styrke”. Bogen indeholder (til min store glæde) et interessant og ufordømmende kapitel om medicinering. Og så et lidt pudsigt ét om troen på gud og det kunne jeg egentlig godt have undværet, men det er vist et temperamentsspørgsmål...

På den svenske angstfor-enings hjemmeside har jeg fun-det masser af roser til Lucinda Bassett.

Vore brødre på den anden side af sundet er tydeligvis be-gejstrede og da Robert Ahlquist, næstformand for Ångest-syndromsällskabet, var på besøg i København, havde han med-bragt et eksemplar.

Selv samme eksemplar er for øjeblikket i min varetægt og er blevet læst med stor opmærk-somhed. Jeg deler ikke helt svenskernes umiddelbare begej-string og så alligevel... Har jeg måske ikke lyst til at finde indre fred og i det hele taget få en an-den og mere kærlig indstilling til dét at være mig! Jeg blev vist alligevel lidt grebet af Lucinda


Bassetts overbevisende positive attitude og smittende optimisme og fik mod på at tage endnu et livtag med angsten.

-------------- Kognitiv terapi i læge-praksis. En manual for læger. Irene Henriette Oestrich & Nils Kolstrup. Psykologisk Forlag A/S, Kbh. 2002, 176 sider. Af Kamma Kaspersen De fleste der får angst, hen-vender sig først til egen læge. Derfor er det vigtigt at lægen er bekendt med både diagno-sticering og den seneste angst-behandling/forskning udover at kunne ty til recept-blokken. Bogen lægger op til at lægen orienterer og moti-verer patienten bedre ved at tage hende med på råd og skabe tillid. Kognitiv computerterapi er et nyt tilbud, som måske kan få flere rettidigt i behandling og derved undgå at angsten for-værres. Det er interessant at tænke nyt i angstbehandling. De tilbud der er i dag er ofte for tilfældige, udokumenterede og forældede. Så det er spændende med nye tiltag der inddrager patienten aktivt i sin egen behandling og som kan benytte lægen som te-rapeut. Kapitel 8 beskæftiger sig med kognitiv behandling af angsttil-stande. Det, at en begivenhed tolkes katastrofalt, starter ang-stens onde cirkel. Behandlingen

går ud på, at lære at hamle op med angsten ved bl.a. at fokuse-re på noget andet og benytte afspænding og visualisering. Årsagen til angstens katastrofe-fortolkning kan findes i en per-sonlig sårbarhed. Desuden er intelligente mennesker oftest udsat for at skabe det selvbe-drag, der udløser angst, idet de-res forestillingsevne er rig på snørklede ideer.

Kapitel 12 er skrevet af psykiater Marianne Breds Geoffroy og omhandler compu-terstøttet terapi via internettet eller undervisningsprogrammer. Det er interessant at der findes et program på nettet: www.fearfighter.com der er mål-rettet mod adfærdsterapeutisk behandling af panikangst, agora-fobi og specifikke fobier. Disse kunne fx. anvendes i lægeprak-sis, hvor patienten både får hjemmearbejde for og støttende samtaler hos lægen. Fordelen er, at der findes dokumentation for af kognitiv adfærdsterapi er ef-fektiv mod angstlidelser, og at programmet kan hjælpe angst-ramte med en velafgrænset, sta-bil lidelse. I computerterapi kan man bevare anonymiteten, og for de der lider af agorafobi, og ikke kan forlade hjemmet, er der hjælp at hente hvis dette kan gøres i samråd med en fagper-son.

-------------------

Forlænger terapi sorgperio-den? En kontroversiel undersøgelse afGeorge Bonanno, professor ipsykologi ved Columbia Univer-sitet har fundet at 1/3 der mod-tager sorgterapi faktisk får detværre, samt at 50% af dem ikkebehøver terapien. Undersøgelsengælder ikke mennesker der misternære pårørende under unaturligeomstændigheder, de har brug forterapi. Psychology Today. July/Aug. 2002

NY BOG OM ANGST! Angst og angstbehandling. Redigeret af: Esben Hougaard, Raben Rosenberg og Thomas Nielsen. Hans Reitzels Forlag 2002 375 sider. Vil blive anmeldt i nr. 4 af Angst-Avisen.


JANTELOVEN

§§§ 1. Du skal ikke tro, du er noget.

2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.

3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.

4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.

5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.

6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.

7. Du skal ikke tro, at du duer til noget.

8. Du skal ikke le ad os.

9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.

10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

DEN POSITIVE JANTELOV

1. Du er god nok

2. Du skal vide, at vi andre regner med dig

3. Du må indse, at mindst 4-5 mennesker – dine nærmeste – er helt afhængige af dig 4. Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for

5. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af

6. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket

7. Du skal vide, at du hører sammen med os

8. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig

9. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er afhængig af din indsats 10. Vi – du og jeg – kan løse problemerne i fællesskab


At arbejde med/mod angsten. Af Claus Christensen, afspændingspæd. dap., Fobiskolen, FOF Randers. Fobiskolen Randers - et dagkur-sus mod angst, panik og fobier - har tilknyttet en psykolog, en afspændingspædagog og en hjælpelærer, sidstnævnte er tidli-gere fobiker.

Fobiskolen henvender sig til personer, med så omfattende angst, at de har besvær med at fungere i hverdagen, fuldføre en uddannelse eller passe et job. De har oplevet voldsom angst i for-skellige situationer og har en tendens til at undgå disse, fordi de er bange for at opleve det igen. Målgruppe er således per-soner med agorafobi, socialfobi eller panikangst. Kursisterne arbejder med angsten og sig selv gennem tre dele, som hænger tæt sammen. Den psykologiske del: I den psykologiske del lærer kur-sisterne at sætte ord på angsten, så de bedre kan forstå den og blive bevidste om, hvad der ud-løser den. De ser på, hvordan især deres negative tanker skaber angsten i situationen og hvor-dan de, ved at ændre deres måde at tænke på, kan nedbringe den, så de ikke lader sig overvælde af

den. Derudover lærer de, hvor-dan deres hverdag og måden de takler den på, har indflydelse på angsten, og de lærer at gøre tin-gene anderledes. Der arbejdes med vanskeligheder ved at skul-le være sammen med andre, fx at sætte grænser, bede om hjælp og håndtere konflikter. Den kropslige del: I den kropslige del lærer kursi-sterne at blive fortrolige med deres symptomer og forstå, hvad de hænger sammen med. De lærer at tænke rationelt om deres kropslige reaktioner, så de kan være i dem uden at blive bange for dem. De bliver efter-hånden bedre til at lytte til kroppen og bruge dens signaler konstruktivt. Derudover får de en større kropsbevidsthed, glæ-de og gode oplevelser med kroppen. Det sker bl.a. gennem afspændingsøvelser, bevægelse og mentaltræning. Træningsdelen: I træningsdelen udsætter kursi-sterne sig skridt for skridt og i et individuelt tempo for de situati-oner, de er bange for. For at kunne håndtere de angstprovo-kerende situationer lærer de at bruge nogle teknikker til at ned-bringe indre uro og fysisk ube-hag. Efter træningen samles der for hver enkelt kursist op på, hvad der er sket, og hvad det hænger sammen med. Der er daglig individuel træning på sko-len, træning derhjemme og fæl-lestræning. Som afspændingspædagog vil jeg forsøge at uddybe arbejdet om-kring den kropslige del.

Kroppen giver hver dag signaler om, hvordan den forholder sig til omgivelser-ne.

Angst eller panik er naturlige reaktioner i situationer, hvor kroppen har brug for at gå i kamp – eller flugtberedskab. Det er reaktioner, vi ikke kan undvæ-re. Men nogle mennesker lider af overdreven angst og panik og reagerer uhensigtsmæssigt. Der er et misforhold mellem deres tolkning af verden og verden, som den er. Det er nogle af de problemstillinger der arbejdes med på fobiskolen.

Mange der lider af en el-ler anden form for fobi, går i ring om deres problemer. De er ikke alene angste, men har for-ventningens angst – angst for angsten. Det er denne onde cir-kel, jeg prøver at være med til at bryde gennem den kropslige træning, hvor fobikerne bliver konfronteret med sig selv og deres situation. Så de fra at blive taget af de kropslige signaler, bli-ver dus med dem, og begynder at tænke rationelt i de forskellige situationer.

Gennem opmærksom-hedsøvelser trænes der i at lytte til kroppens signaler så som; tyngde, smerte, kulde og varme for derigennem at få et mere nuanceret og realistisk billede af sig selv. Krop og psyke er tæt forbundet, og når man arbejder med kroppen støder man på huskere, som kan sidde i både muskulaturen og i leddene. Dis-se huskere/erindringer, som ser dagens lys, kan bearbejdes og dermed bidrage til en bedre og mere nuanceret forståelse af sin situation, og kan i bedste fald være med til at ændre uhen-sigtsmæssige adfærdsmønster.

Jordforbindelse er en af de vigtigste øvelser for en fobi-ker. Det er en fokuseringsteknik, som er med til at stoppe tanke-strømmen. Fra at tankerne kører personen op og gør hende/ham bange, vil jordforbindelsen få


symptomerne til at aftage efter kort tid. Vejrtrækningen vil au-tomatisk køre ned i bugen (ma-ven) og personen falder til ro. Det lyder simpelt, men det kræ-ver tålmodighed og daglig træ-ning af øvelsen, så man nærmest pr. automatik tænker ned i fød-derne, når der er optræk til angst. Sejrene, hvor det lykkes, er selvforstærkende, vel viden-de/sansende at man har noget trygt at forholde sig til, hvis ang-sten skulle melde sig.

Arbejdet med huden er også en vigtig øvelse. Huden er ens form/grænse til omverde-nen. Den er en slags filter, som skal smidiggøres, så det er i stand til at lukke op og i efter omstændighederne. Stimulering af huden påvirker bl.a. immun-systemet og det autonome ner-vesystem.

Vi arbejder en del med rummeligheden i kroppen, vi går på opdagelse i kroppen for at blive mere tryg og ven med den. Øvelser, med placering af ten-nisbolde under ryg og balder, giver naturlig smerte i de spænd-te punkter, men hvor man nor-malt vil gøre modstand og spæn-de endnu mere op på grund af smerte, trænes der på at accepte-re presset fra boldene i muskula-turen. At gå ind i smerten og opleve smerten blive mindre og mindre for til sidst at forsvinde. At give slip og gå ind i smerten og langsomt fornemme, hvor-dan musklerne giver efter og smerten forsvinder, kan være en mental træning til konfrontation af angst. At gå ind i angsten, finde ud af at den ikke er farlig og lade den passere.

Opmærksomhedsøvelser-ne skal holdes ved lige, så kursi-sterne opfordres til at få dem ind i hverdagen, så en jordfor-bindelsesøvelse bliver ligesom den daglige tandbørstning. Lige-

ledes kan stimulering af huden indgå i de daglige rutiner, ved at tørre sig med et groft håndklæde og at være bevidst om, hvilke steder vandstrålen rammer kroppen i brusebadet.

Det er forskelligt fra per-son til person, hvad de får ud af den kropsmæssige del, men alle er enige om vigtigheden af jord-forbindelsen. Nogle taler om, at arbejdet med bækkenet, har givet dem tryg-hed. Alle har deres historie til at holde angsten fra døren.

Jeg vil slutte med nogle ord, som en af vore kursister har nedfældet til sin angst:

Hej min egen angst Tør` du ta` livtag med mig, så tør` jeg

også med dig. Jeg gjorde det i dag, i banken, -

og jeg vil gøre det igen. Det var selvfølgelig nemmere hvis jeg

vidste, HVAD det var du ville fortælle mig, men jeg har endnu ikke

knækket din kode. Jeg bliver dog ved med at prøve…

For et eller andet sted, ved jeg godt , at det er MIG der har magten over

DIG, og at du, dybest set, kun vil mig noget godt.

Men du er stadig meget stærk, og jeg bliver kun stærkere dag for dag.

Jeg skal nok vinde til sidst, - det lover jeg, - og det ved jeg,

du forventer af mig. Vær beredt!!!

Hvordan hjælper hypno-terapi mod angst? Af Jacob Strachotta, Hypnoti-sør og Hypnoterapeut Hvordan virker det? Der arbejdes med angst, fobi, nervøsitet, uro, usikkerhed eller angst for angsten (herefter kal-det problemet) under hypnose.

I hypnose er der nemmere adgang til de tanker og følelser, som har været med til at skabe problemet. Det er en forudsæt-ning at man ønsker at blive hyp-notiseret for at behandlingen har den ønskede effekt, eftersom ingen kan hypnotiseres mod de-res vilje.

Hypnose kan sammenlig-nes med at dagdrømme, falde i staver eller være lige ved at falde i søvn. Du har kontrol og kan reagere som du ønsker, men er i en slags ”mellem-tilstand” hvor du slapper af – mentalt og fy-sisk.

Under hypnose vælter alt fra underbevidstheden ikke bare frem. Kun det, som er relateret til problemet. Antal behandlinger af-hænger af problemets art samt andre eksistentielle problemer.

Mange føler at hypnose er lidt ”snyd”. Vi er vant til at terapi skal være opslidende og følelsesmæssigt krævende, at det er svært at forestille sig at man på 2-7 gange kan blive sin angst


kvit uden at skulle arbejde be-vidst med problemet. Men sådan er det – angsten ligger nemlig ikke i bevidstheden men i un-derbevidstheden.

Som regel er enkeltfobi’er hurtigere behandlet end genere-laliseret angst, der kan have for-årsaget en generel usikkerhed og nervøsitet livet igennem hvor ny sikkerhed skal defineres og sam-tidig styrkes.

Efter behandlingen kan det opleves som at være ”nulstil-let” mht. til det skræmmende. I dage eller uger efter kan opleves en naturlig nervøsitet for at prøve det man før var bange for. Selvsikkerheden skal op, hvor man tidligere var nervøs eller usikker. Bevidstheden skal til at ”opdage” at problemet er væk. En ændring i personligheden. I behandlingen kan en person med angst tvivle eller være ban-ge for at blive hypnotiseret, for-di man tror at man opgiver kon-trol.

Det paradoksale er, at man er mere i kontrol som hyp-notiseret end i vågen tilstand. Man reagerer hurtigere, bedre og mere præcist. Man har bedre adgang til hukommelse og in-formationer som er gemt eller glemt i løbet af et helt liv.

Når en hypnotisør foreslår en angstramt at problemet skal ændres bliver bevidstheden ban-ge for hvad der vil ske. Nu har den møjsommeligt i lang tid – måske over flere år – bygget mange forskellige undgåelses-mekanismer op, som skal sikre kontrol. Hvis problemet nu for-svinder – hvad sker så med alt det arbejde for at undgå at blive bange? Der kommer et identi-tetsvalg. Hypnotisøren hjælper med at blive fri for de ting der styrer eller overstyrer uden at

man ved det, vil det, eller har lyst til det. Når man bliver angst sker der på et tidspunkt en ændring i per-sonligheden – ens identitet.

I starten når de første ”symptomer” eller ”reaktioner” viser sig, bliver man bange og føler tab af kontrol. Kroppen reagerer underligt på noget som tilsyneladende er ganske almin-deligt.

Hjernen (den bevidste) opfatter noget uhensigtsmæssigt uden at den kan gøre noget ved det.. På et tidligere tidspunkt har den underbevidste del af hjernen fået den idé at den skal beskytte dig imod en bestemt ting. Un-derbevidstheden har kontrol over centralnervesystemet (det autonome nervesystem) som styrer alle processer i kroppen – dannelsen af proteiner, hormo-ner og styring af hjerteslag, øjenblink, åndedræt, fordøjelse. Underbevidstheden kan ikke forklare i ord. Men den kan no-get andet.

Den kan påvirke kroppen med følelser af at være bange og øge blodomløbets hastighed. Puls og hjerte slår hurtigere – du bliver bange. Når man bliver bange fjerner man sig fra det farlige.

Man kan ”redde” sig selv ved at flygte fysisk fra situatio-nen hvorefter underbevidsthe-den normaliserer tilstanden.

Man kan måske slå det fa-retruende ihjel og på den måde komme ud af situationen, så-fremt underbevidstheden er 100% sikker på at det faretruen-de er uskadeliggjort.

Eller man ”går ind i sig selv” – bliver handlingslammet – stiv af skræk – at være bange kører i et loop indtil at kroppen ”slukker ned” og man besvimer. ”Redningen” er, at man ikke

længere er bevidst til at overvære det og kroppen spiller ”død”. Når faren er overstået kommer man til bevidsthed. Hvordan opleves det at være i hypnoterapi? Jeg vil gerne takke dem som har givet mig tilladelse til at bringe deres forløb i Angst-Avisen. Det er svært at fortælle at man har været ude af kontrol. Men ne-denstående kan måske forklare hvorfor man ikke bevidst kan styre det. Der er tre cases: 1. Panikangst – modtog en be-handling 2. Sociofobi – angst for samvæ-ret med andre mennesker. Modtog to behandlinger. 3. Araknofobi – angst for ed-derkopper. Modtog en behand-ling. Panikangst. Af Karsten Mark Pedersen For ca. 5 år siden fik jeg mit livs chok, da jeg efter en skiferie, startede på arbejde.

Jeg kunne mærke at der var noget galt med min krop, og da jeg pludselig fik en sur kunde i telefonen, kunne jeg ikke styre min krop eller psyke. Hurtigt blev jeg kørt på hospitalet i am-bulance. Efter dette gik jeg til erhvervspsykolog, idet jeg troe-de det var stress.

To måneder efter kom det igen og jeg blev hentet af en hjerteambulance. Denne gang kunne jeg ikke forlade min for-ældres hus i 3 mdr. Jeg gik til psykolog og psykiater og fik det lidt bedre.

En dag ser jeg et tv-program om hypnose og bestil-ler tid, hos Jacob. Stadig lidt: ”uha hvad er dette”. Men jeg begynder at slappe af efter at


have snakket en times tid med Jacob om detaljerne.

Hvordan er det så at være i hypnose? Jacob bruger de før-ste ca 10 min (tror jeg), til at få mig til at slappe helt af. Jeg kunne virkelig mærke at min krop faldt ned i den ”liggende stol” jeg sad i. Jeg tror ikke der var mange af mine muskler der rørte sig. På et tidspunkt hører jeg at Jacob laver sin stemme om eller sådan lød det.

Fra det tidspunkt var jeg i hypnose. Men lad mig sige, jeg kunne ikke forstå at jeg var det, da jeg hørte alt hvad han sagde, og havde mine normale tanker med. Jeg tænkte: er dette hypno-se ? Jeg er jo med i alt hvad han laver!! Bare med lukkede øjne, for dem kunne jeg ikke åbne. Jacob gik tilbage til den tid hvor det hele startede og staks tænkte jeg, nu kommer det nok igen. Men han fik mig til at ”ændre” det som skete. Dvs. slappe af på det tidspunkt og få nogle af de dårlige ting som jeg har gået og haft i min underbevidsthed ud.

Da Jacob ”vækkede” mig, og sagde at problemet var væk, var det næsten ikke til at tro, men jeg har det meget bedre nu, og føler at jeg lever et ”normalt” liv igen. Jeg er stadig overrasket over at hypnose ikke er ”andet”. Man føler sig ved sine fulde fem, bare utrolig afslappet.. Det har det virket, så jeg har fået det meget bedre. Et liv som socialfobiker. Anonym beretning I november 2000 fik jeg mit før-ste angstanfald på kursus og fik mindreværd. Jeg rystede stærkt på hænderne da vi skulle spise og en uudholdelig uro var kon-stant i mit indre. Jeg havde svært ved at sove og når jeg endelig faldt i søvn, var jeg ikke rigtig

væk. Jeg vidste ikke hvad der var galt og kontaktede min læge. Hun gav mig en folder om so-cialfobi og sendte mig hjem, med et: ”du kan jo altid komme igen”.

Jeg begyndte at planlægge sociale kontakter, havde altid en god undskyldning, til at undgå ”pinlige” situationer. Hele mit liv handlede nu kun om at und-gå. Jeg kontaktede en terapeut, som hjalp mig med at opbygge mit selvværd, og deltog i et so-cialfobi-kursus.

Det hjalp mig til at se an-derledes på tingene, men ang-sten styrede stadig. Hele år 2001 var i fobiens tegn, jeg tænkte på mine rysteture i sociale sam-menhæng. Kunne sidde alene hjemme og fremprovokere et angstanfald, med tanken om en forestående begivenhed. Det blev svært at gå på arbejde og jeg havde flere sygdomsperio-der, da hele mit indre var svæk-ket af angsten. Det var svært at holde humøret og det føltes som en kamp at stå op om morge-nen.

Jeg plagedes af mareridt om situationer, hvor angstanfald ville ødelægge alt. Jeg var så tæt på at søge medicinsk hjælp, følte mig frygtelig alene og følte ikke livet var værd at leve.

I begyndelsen af 2002 læ-ste jeg en artikel om hypnoterapi ved Jacob Strachotta, som be-handler bl.a. angst. Jeg kontak-tede Jacob i april og havde en fantastisk oplevelse, hvor jeg blev ført tilbage til den første oplevelse i mit liv, som var ho-vedårsagen til min angst.

Efter mit første møde var der mærkbar forandring, jeg var til bryllup kort efter. Det var en succes og modet vendte tilbage.

Efter anden behandling var der ingen grund til at arbejde mere med angsten. Jeg har fået

mit liv igen, jeg elsker social kontakt og er så glad for at være sund og rask. Araknofobi Af Mette Pedersen Kære Jacob. Da jeg forlod dit hus i fredags havde jeg en følelse af, at dette nok ikke virkede. Jeg havde på intet tidspunkt følt mig hypnoti-seret, hvilket jeg altid havde tro-et var en følelse af afmagt,. Jeg havde været ved bevidsthed (ba-re afslappet) og følte mig ikke synderligt anderledes, da jeg for-lod dit hus. Da jeg rundede svinget ca. 5 m. henne, tænkte jeg: "ok, jeg har lige brugt 800 kr. og kan stadig ikke sige, at jeg ikke er bange for edderkopper". Men jeg kunne heller ikke sige, at jeg var bange for dem. Jeg begyndte at lede efter edder-kopper hele vejen hjem for at teste min angst. På stien, hvor der er mange buske fandt jeg ingen, og jeg ledte efter edder-kopper på stationen, som en spritter efter flasker. Jeg stod endda under et kæmpe korsed-derkop-spindelvæv og ærgrede mig over, at jeg ikke kunne se en edderkop, så jeg kunne tjekke om jeg stadig var angst.

Der var en kæmpe kors-edderkop lige over vores gang-dør. Den sad så højt oppe, at jeg ikke kunne tjekke min angst or-dentligt. Og i et kort øjeblik tænkte jeg, at jeg kunne tage den med op i lejligheden, og dér se om jeg var bange for den... det tog lang tid før det gik op for mig, at jeg faktisk ikke var bange for edderkopper, når jeg tænkte på at tage en med op i lejlighe-den.

Før troede jeg der var ed-derkopper alle vegne (ved bus-stoppesteder, i buske, hængende


fra træer) nu er der pludselig ingen. En mærkelig opdagelse.

På vejen hjem i toget fo-restillede jeg mig en kæmpe ed-derkop kravle på mit ben. Jeg ville partout genskabe den angst, for at mærke at jeg stadig var bange for dyret, men kunne ik-ke. Jeg kan ikke genskabe den trykken for brystet og kvæl-ningsfornemmelse, som jeg havde før bare ved tanken om edderkopper.

Jeg er endvidere begyndt at gå steder, som jeg ikke ville have gået før. I går var jeg ude at gå med hunden, og uden at tæn-ke over det, trak jeg helt ind i de hængende grene, da nogle skulle forbi mig. Det var som at køre i rutsjebane at opdage, at jeg ikke var hæmmet på den måde mere. En vild fornemmelse.

Ca. 2 meter fra vores op-gang, fløj en flue med 140km/t (næsten;-) over min brystkasse, hvor jeg bare tænkte "en flue". Før i tiden ville jeg være flippet totalt ud, have smidt jakken og ikke have været i stand til at trække vejret. For det kunne jo have været en edderkop. Endvi-dere er pletter/støv/buler/søm på væggen ikke mulige edder-kopper. Det er kun plet-ter/støv/buler/søm på væggen.

Over vores dør hang en kæmpe korsedderkop. Jeg havde ikke lyst til at tage den med op, men den hang i 2 tråde, da den var ved at lave sit spindelvæv. Før i tiden ville jeg ikke engang have gået ind ad gangdøren. Heller ikke hvis spindelvævet havde været komplet. Men nu gik jeg bare ind, på trods af, at 2 tråde kan knække nemmere end et komplet spindelvæv, og chan-cen for, at den faldt ned i hove-det på mig, var større. Jeg stille-de mig simpelthen under edder-koppen, låste døren op og gik ind. For udenforstående lyder

det mærkeligt, men jeg ville have fundet en anden dør, om så det havde været en omvej.

Jeg har forsøgt at fange en edderkop i går. Men den be-gyndte at løbe, hvilket ville have skræmt livet af mig før i tiden. Denne gang rørte det mig ikke, men jeg fik ikke fat i den, og kom til at ødelægge dens spin-delvæv. Det var jo synd for den.

Jeg har endnu ikke set nogle af de helt store fede, men tanken skræmmer mig ikke.

Jeg elsker ikke edderkop-per nu, men jeg kan da være i nærheden af dem og acceptere deres eksistens..

Jeg kommer igen, da jeg skal have kureret min klaustro-fobi. Der er forskel på hypnose Hypnose er ikke bare hypnose. Du skal ikke kun have suggesti-on, men hypnoterapi. Her er nogle retningslinier for valg af hypnotisør som jeg mener, er et absolut minimum for en seriøs behandling.

Du skal have minimum 45 min. behandling pr. gang og gerne mellem 1-11/2 time som er standard for mine behandlin-ger.

Du skal føle dig tryg ved både omgivelserne og terapeu-ten og have tillid til at du kan hjælpes. Ellers virker det ikke.

Der skal være bedring in-denfor 4-5 behandlinger, gerne før.

Du styrer forløbet. Tilgode-ser hypnotisøren ikke dine øn-sker bør du overveje at afbryde behandlingen.

---------------

Holistisk afspænding Af Madeleine Zoan. Holistisk afspænding har eksi-steret i Danmark siden 1951. Metoden er nænsom og aldrig grænseoverskridende, der tages udgangspunkt i kroppens ana-tomi, fysiologi og psykologiske forhold. Det er således en hel-hedsbehandling hvor personen medinddrages i problemløsnin-gen. Man tvinges ikke ind i et system af ’rigtige’ kropsstillinger og bevægelser. Ved angsttilstande kan der forekomme statiske spæn-dingstilstande, hvor det er vor erfaring, at der ikke må øves nye øvelser ovenpå før evt. fejlfunk-tioner er omkodet. Metoden be-står i at få kroppens naturlige feed-backsystem genetableret – så kan mennesket selv udvikles videre herfra. Altså hjælp til selvhjælp. Vi synes ofte at man glemmer kroppen i megen be-handling af angst, hvor der ofte foreslås træning – løb m.m. Ren afspænding, restitution er ligeså vigtig. Af Bente Hvidberg Sidste år havde vi ”sølvbryllup”, min afspændingspædagog og mig. Det er over 25 år siden, jeg


var så heldig at komme i kontakt med hende. På grund af en dår-lig ryg fandt jeg først en anden lokal kvinde, som reklamerede med afspænding. Det var efter æltemetoden, hvor jeg lå højt oppe under loftet af smerter. Jeg fik så anbefalet Madeleine Zoan, som nu er rektor for Skolen for Holistisk Afspænding. Det blev et bekendtskab, som har varet ved lige siden.

I begyndelsen gik jeg en gang om ugen, og nu en gang om måneden. Hver ”time” (45 minutter i alt) begynder med, at jeg beklager mig over alt, som gør ondt. Selv en øm lillefinger vil hun tage alvorligt.

Derefter lægger man sig behageligt ned på ryggen, hvor hun så retter lidt på én fra top til tå. Og så er det – ikke ”en hal’ tim’ på den anden” - men jeg lægger mig så om på maven eller siden, hvor hun gentager pro-cessen. Derefter lidt øvelser ef-ter behov.

Det lyder blidt, og det er det også, men bortset fra, at jeg bagefter har en yderst behagelig følelse i kroppen, kan det sag-tens give ømme muskler senere, hvis hun ”har fået godt fat i no-get”.

Med tiden er hun også blevet en slags terapeut for mig. Min angst blev diagnosticeret i ’89, og det har vi selvfølgelig talt meget om siden. Hjælper afspændingen så mod angsten? Jeg kommer som regel hos hen-de om morgenen, og jeg kan da tydeligt mærke på arbejde bagef-ter, at jeg har det bedre. Den afslappede følelse varer ved hele dagen, og jeg sover utroligt godt natten derpå. Jeg ved jo heller ikke, hvordan jeg ville ha-ve haft det, hvis jeg ikke havde gået hos hende, men måske er

hun noget af årsagen til, at jeg har været i arbejde hele tiden.

Desuden har hun nogle idéer, som jeg kalder ”Madelei-ne-princippet”. Det nyeste ek-sempel er fra i foråret, hvor jeg klagede over, at jeg var blevet så enormt tyk. Madeleine svarede, at det skulle jeg slet ikke gå og kæmpe med nu, hvor jeg var i så stor bedring med angsten. Det skulle nok regulere sig selv, når jeg fik det endnu bedre! Jeg hå-ber, hun har ret, men jeg har da i hvert fald ikke taget mere på siden!

Rejsen til selvhjælp, psy-koanalytisk terapi og NLP Af Pia Reesen Brønnum Jeg har næsten hele mit liv lidt af stress-relateret angst og haft en fobi mod overnatning på frem-mede steder. Årsagen var jeg længe ikke interesseret i, for-trængte det bare. Men i 1987, i en lufthavn i Grækenland, fik jeg et posttraumatisk chok. Nu var tiden kommet for at søge forstå-else for min angst. Jeg havde også en fiasko med en flyrejse til Paris alene. Jeg kom aldrig af sted. Blev fysisk syg, voldsomt, med opkastninger i 20 timer. Et år senere gik jeg ti gange hos en uerfaren nyuddannet psyko-log og hypnotisør, hvor jeg lærte selvhypnose og oplevede vold-somme følelser fra jeg var to år

og indlagt med en slags spise-vægring. Dette havde jeg ingen billedlige minder om, kun angst-fulde følelser. Jeg prøvede nu at tage til Paris igen, denne gang med min mor. Jeg kom af sted, men var voldsom syg, selv i fly-et, dog klingede angsten af, men da havde jeg kastet op i 12 ti-mer! Det følgende år lå jeg i dvale.

Først i 1992 turde jeg prøve at overvinde ang-sten/fobien igen. I mellemtiden havde jeg ved hjælp af selvhyp-nose og konkret research fået minderne frem fra det ophold på hospitalet, da jeg var to år. Det var frygtelige, ensomme, angste og forladte minder fra 1963. Troen på at have mistet mine forældres kærlighed og minder om tvangsfodring, op-kast, gråd, sorg og ingen omsorg fra personalet.

I 1992 kom jeg endelig på min drømmerejse til USA i en døs af stesolider. To dage før havde jeg i angstens sved vold-somt kastet op i 12 timer. Ud-mattet, men fast besluttet, gik rejsen til Amerika der blev en succes.

I 1993 og 94 blev jeg mere og mere frustreret over min angst, der nu også påvirkede intimitet med andre mennesker.

Derfor kontaktede jeg via mit arbejde DMC (Dansk Men-talhygiejne Center), en organisa-tion med kontakt med virksom-heder som tilbyder rådgivning indenfor alle områder. Her mødte jeg min redning. En yng-re sød, dygtig psykiater og psy-koterapeut. Hun tilbød at hjælpe mig, og vi fortsatte arbejdet efter de obligatoriske anonyme 6 ti-mer hos DMC, men nu ude på hendes arbejdsplads.

Fra den dag forandredes mit liv totalt. Nu begyndte jeg at leve. De første to år var et vold-


somt kaos, men min terapeut var omsorgsfuld, kærlig og hav-de stor indlevelsesevne, hvilket var en nødvendighed for det barn, jeg blev hos hende. Mit indre angste barn var selvde-struktivt og depressivt. Jeg måtte gennemleve hospitalsopholdet igen, sætte ord på følelserne, græd, rasede og havde brug for trøst. Jeg var samtidig bange for at kaste op hos min terapeut. Det gjorde jeg en enkelt gang. Jeg ønskede at flygte, havde lyst til at blive væk, men aflyste alli-gevel aldrig.

Nu 8 år efter, hvor jeg stadig har behov for psykoterapi – er mit indre barn blevet ind-sigtsfuld og mere rolig. Nu sæt-ter jeg ord på følelserne. Virk-ningen af den eksperimenteren-de, psykoanalytiske terapi, imø-dekom mine behov, og fik mig i 1998 til igen at afprøve angsten Jeg overnattede alene på hotel tre gange uden de store proble-mer og fik en masse glæde og selvværd af det.

Jeg læste derefter psykolo-gi på HF og fik indsigt i barn-dommens udviklingspsykologi. Jeg besluttede i 1998 at blive terapeut og sagde mit job op (som jeg havde haft i 15 år!) og begyndte på en privat 2-årig te-rapeutisk uddannelse i NLP som jeg afsluttede i 2000.

NLP står for Neuro Ling-vistisk Psykologi og lægger sig tæt op ad kognitiv terapi. Teori-en er ret enkel: Vores nervesy-stem har et meget avanceret sprog i form af indre billeder (visuelt), lyde (auditivt), følelser (kinæstetisk) og ord, som det bruger til at bearbejde virkelig-heden med. Vores opfattelse af verden er derfor helt unik via vores sansefilter, der består af fortrængning, fornægtelse og generalisering. Dertil er vores værdier og overbevisninger præ-

get af arv, miljø, opvækst og egen personlighed. NLP afdækker vores livsværdier og synliggør vores indre res-sourcer og overbevisninger. Ved hjælp af blide teknikker kan vi ændre uhensigtsmæssige over-bevisninger til positive og støt-tende. En af teknikkerne jeg lær-te, og fik megen glæde af og sta-dig benytter, er visualisering! Vi angste bruger meget negativ vi-sualisering, derfor bliver vi ang-ste. Man ser disse billeder for sit indre øje. Man ser ”filmen” før man bliver angst og sender sig-naler ud til kroppen, der skaber angstanfald. Ved positiv visuali-sering er man i situationen og har klaret det med succes! Dette giver et ”kick” med glæde og selvværd til følge. Det har hjulpet mig, at jeg for-inden har lært meditation og selvhypnose.

NLP har været en stor personlig udvikling, hvor jeg har fået tilliden til mennesker tilba-ge. Jeg er i øjeblikket ved at lære min krops signaler og mine per-sonlige grænser bedre at kende.

For at slutte filosofisk, vil jeg sige, at ”vores livs rejse kan uventet ændre sig og slutte alt for tidligt – men rejsen er aldrig forgæves og måske er det netop den som bringer håb og mening i livet.”

---------------

En vej ud af angsten Af Ulla Asmark. For mig har angst både en per-sonlig og en professionel side, som hænger tæt sammen. Når jeg i dag er psykoterapeut med fokus på behandling af angst, skyldes det at jeg oplevede en periode med panikangst i 1976, da jeg var 22 år.

Anfaldet på 5-6 timer be-gyndte hos tandlægen. Det var som om jeg pludselig kom ind i et andet rum. Det ramte mig med orkanstyrke og en følelse af overhængende fare som jeg var nødt til at flygte fra. Jeg forlod tandlægen midt i behandlingen, men bevarede kontakten med det sædvanlige rum godt nok til at kunne gå hjem og til at sørge for mit barn. Herefter husker jeg mig selv gå hurtigt rundt i huset, mens jeg gentog ordene: ”Slap nu af”. Følelsen var, at der ikke var noget kendt sted at søge til-flugt, hverken inde i mig eller udenfor. Jeg kastede mig over vasketøjet og fik noget konkret at holde mig til. Mens jeg gik udenfor og hængte tøj op, ople-vede jeg mere mig selv overfor en overvældende, rasende ener-gi. Da jeg omsider blev mig selv igen, var jeg meget lettet og havde et stort behov for at for-tælle om oplevelsen til mine nærmeste. De var venlige, men jeg så, at de intet forstod.

De følgende måneder var præget af “angst for angsten” og ubehagelige kropslige sympto-mer som stærk svimmelhed, smerter i hjertet og flimren for øjnene. Som mange andre fandt jeg ikke forståelse de steder (bl.a. hos lægen) hvor jeg hen-vendte mig for at få hjælp. Sene-re læste jeg om angst i en brev-kasse. Her blev lignede symp-


tomer beskrevet som psykoso-matiske. Dette befriede mig for frygten for at være alvorligt fy-sisk syg. Jeg begyndte at bruge beroligende øvelser og de virke-de efter hensigten. Fremover lavede jeg afspænding i en halv time, hvor man går de enkelte kropsdele igennem sammen med en åndedrætsøvelse, der slutter dybt nede i maven. Der-efter en koncentrationsøvelse, hvor man holder tanker og op-mærksomhed ved én ting i nogle minutter. Det var ikke nogen let periode jeg fik angst i. Jeg havde fået mit første barn et halvt år før angsten brød ud. Knap to år efter fik jeg mit andet barn og blev derefter skilt og stod alene med børnene. Men det gav mig håb og overskud, at jeg kunne kæmpe mig ud af angsten ved egen kraft. Jeg kunne dæmpe angstsymptomer med øvelser, som - himlen være lovet - gang på gang stod deres prøve.

Men jeg ledte efter en for-klaring på, hvor angsten stam-mede fra. Jeg tog en pædagog-uddannelse og blev ansat i en stor Sind-klub, og blev konfron-teret med mennesker med psyki-ske lidelser, som angst ofte var en del af. Jeg blev præsenteret for psykologiske og psykiatriske teorier foruden selvudvikling og dybdepsykologi. Jeg spurgte mange kloge mennesker om angsten. Men fandt ingen forkla-ring.

Efter 18 år kunne jeg sty-re angsten, men alligevel mærke den. Jeg følte mig stærk nok til at gå ind i den og slippe af med den og begyndte på en psykote-rapeutisk uddannelse.

De første tre terapeuter virkede som om de var mere bange for angsten end jeg. Jeg valgte herefter Bodynamic-terapi - på dansk kropsdynamisk psy-

koterapi - fordi den indeholdt chokterapi, rettet mod vold-somme tilstande og arbejder bå-de med krop og psyke. Angsten sidder meget i kroppen og man har brug for hjælp til at turde mærke sin krop, når angsten har sat en ud af spillet. Man arbejder med: Choktraumer, jegfunktioner og karakterstrukturer (udviklingslæ-re). Alle er forbundet med en lære om musklernes psykologi-ske indhold og de nuancer der opstår af deres spændingsgrad. Et chok skaber brud i samhø-righed på en voldsom måde og kræver derfor en særlig form for terapi. Choktraumer beskrives som “posttraumatic stress di-sorder “ (PTSD) - på dansk posttraumatisk stress - og be-tegner eftervirkninger af ople-velser der har været livstruende, eller er oplevet sådan. Man kan komme igennem et chok uden eftervirkninger, men det kræver meget opmærksomme og om-sorgsfulde omgivelser. Teorien om choktraumer og deres på-virkning forklarer, hvordan man pludselig, uden påviselig ydre årsag, kan blive overvældet af angst. Af årsager, som det er muligt at finde frem til, gentager kroppen en oplevelse af at være i stor fare, som reelt har fundet sted, også selv om man ikke kan huske den eller forbinde den med situationen her og nu. Choktraumer kan også vise sig ved voldsomme, uforståelige raserianfald.

Selv ledte jeg efter årsagen til panikangst i terapien i for-bindelse med Bodynamic-uddannelsen. Ofte ligger en kombination af flere årsager til grund for et problem. Mine choktraumer fra den tidlige barndom bestod i at jeg havde kighoste, da jeg var et halvt år

gammel. Det er farligt for lille et barn ikke at kunne hoste slimen op og risikere at blive kvalt. Jeg tror at kighosten gav mig et traume, og den rædsel jeg ople-vede af iltmangel blev yderligere forstærket af gentagelsen, og mangel på udtryksmulighed gennem sproget.

Det har virket befriende at få placeret angsten som en for-ståelig reaktion på normale hændelser. Men før choktera-pien er det vigtigt at have balan-ce i sine reaktionsmønstre (ka-rakterforsvar og jegfunktioner). Med jegfunktioner menes fx ev-nen til at rumme stærke følelser og tackle stress, kunne sige til og fra og sætte grænser. Der foregår en bevidst-gørelse af de karakterstrukturer, man har dannet gennem opvæk-sten. I terapiforløbet fortæller man sin livshistorie i store træk, og det viser sig hvordan man har fået overskud gennem gun-stige påvirkninger, og forsvaret sig, når der var problemer. Ka-rakterforsvar som har været nødvendige da de blev dannet, kan virke uhensigtsmæssige som voksen. Hvis man altid skjuler det når man føler sig uretfærdigt behandlet, fordi man som barn ikke blev taget alvorligt når man protesterede, er det vigtigt at se, at voksne har andre muligheder. Man må: “stå op for sig selv”, ellers mister man selvværd og energi og livslyst gennem kon-takt med andre. En terapisession begyn-der ofte med at klienten fortæl-ler en provokerende hverdagssi-tuation. Udfra denne laves et rollespil, hvor klienten får sagt og gjort det, som hun ikke kun-ne i den virkelige situation. Når kroppen får mulighed for at rej-se sig i fuld højde, trampe i gul-vet og sige: “nej”, er vejen til at konfrontere de virkelige pro-


blemer overraskende kort. Øvel-serne gentages i terapien og hjemme, som hjælp til at frem-kalde ressourcerne. Dette vil åbne indestængte følelser, som frustration og ensomhed. Disse skal udtrykkes og mødes med accept og omsorg af terapeuten - og efterhånden af klienten selv - for at komme på plads.

Som ung var jeg sikker på, at jeg skulle arbejde med billed-kunst. Men i stedet for et en-somt liv i kunstnerisk fordybel-se, har jeg i høj grad haft bille-derne med i arbejdet med andre mennesker. Mens jeg arbejdede i Sind-klubben var der mulighed for at bruge billedterapi og un-dervise i tegning og maling, og i mit nuværende arbejde indgår også billedterapi. Jeg tror det kan forebygge angst at udtrykke sig kreativt, fordi man kan frem-stille det uudsigelige i sjælen. Det samme gælder drømmetyd-ning, hvis billeder prøver at ska-be sammenhæng mellem under-bevidsthed, krop og følelser. Jeg har valgt at kombi-nere Bodynamic med billedtera-pi. For mig er terapi en mulig-hed for at give hjælp til selv-hjælp på en ligeværdig måde. Man har brug for at styrke sin identitet, hvis man skal klare sig overfor en overvældende følelse som angst.

Angstens videnskab. Af Kamma Kaspersen Hvis man går ind på den ameri-kanske angstforenings hjemme-side: www.adaa.org (som jeg vil vende tilbage til i næste num-mer) kan man finde en artikel fra nyhedsmagasinet Times, 1. juni 2002, der bærer denne arti-kels overskrift..

Artiklen spekulerer på hvorfor, at et ægtepar der ligger ved siden af hinanden natten inden de skal ud og rejse, ople-ver den forestående begivenhed helt forskelligt.

Den ene ligger afslappet og ubekymret, mens den anden er rædselsslagen over alle de fa-rer der vil kunne true dem. Er nogle født mere bekymrede og angste end andre? Angstlidelser er også et stort problem i USA. En undersøgel-se fra UCLA (Universitetet i Los Angeles) viser at mindre end 25% af amerikanere med angst, er i behandling. Man kalder psy-kiatrien for sundhedssystemets stedbarn og angstlidelser for psykiatriens stedbarn, så heller ikke derovre ser det lovende ud.

Trods dette er angstlidel-ser den mest udbredte psykiske lidelse i USA. Det skønnes at 19 mio. amerikanere har angst.

Der forskes ellers en del i årsagen, især i løbet af de sidste ti år. Mange undersøgelser fore-tages på rotter for at se hvad der sker når de skræmmes og man skemalægger alle mulige reaktio-ner i hjernen, alt efter hvilken type fare dyrene udsættes for. Den del af hjernen der hedder hippocampus (søhesten) får hjernen til at huske hvad det var der skræmte os.

En anden del af hjernen sender besked ud når faren er overstået. Men det er tilsynela-dende vanskeligere og tager læn-gere tid at slukke for advarsels-lampen end at tænde den. Som overlevelsesrefleks er det nemlig bedre at være ekstra meget på vagt end at slappe af overfor en livstruende fare. Hos nogle mennesker er en del af hjernen overaktiv – en slags accelerator, hvor den hos andre er som en bremse.

Det synes at være stress-hormoner der er på spil ved angstlidelser, men der forskes i området. En del af hjernen (amygdala) kan være forstørret hos angste og mennesker med PSSD – posttraumatisk stressli-delse synes at have en mindre hippocampus end andre.

Men om ændringerne er genetiske eller skabt af vore om-givelser er stadig det store spørgsmål. En forskergruppe har fundet at genetikken står for 30-40%, samme procentdel for at arve et højt kolesteroltal. Ge-nerne fortæller om ens medførte sårbarhed, men opvækst og livs-erfaringer spiller åbenbart en større rolle.

Men som artiklen konklu-derer er der stadig meget at lære om hvordan angst kan ændre hjernen. En undersøgelse viser at voksne med depression ofte har været angste som børn, hvilket tyder på at angsten ’for-bereder’ hjernen til depression, og SSRI-præparater (anti-depressiv medicin) synes at vir-ke bedre på angst end på de-pression.

--------------


OVERSIGT OVER SELVHJÆLPSGRUPPER København, Østerbro: Socialfobi 1, hver tirsdag 19-22. Kontakt: Daniel: [email protected] København, Østerbro: Socialfobi 2, hver tirsdag 19-22. Kontakt Nils: [email protected] København, Fr-berg: Socialfobi 3, hver anden tirsdag 19-22. Kontakt: [email protected] København, Fr-berg: Panikangst, torsdage i lige uger 19-22. Kontakt: [email protected] København, Amager: Servicebutikken: Ældregruppe, tirsdag 17-20. Kontakt Grethe 32 52 25 08 København. Amager: Servicebutikken: panikangst og helbredsangst. P.t. mødes privat Roskilde, Kildegården: tirsdage i ulige uger 19-22. Kontakt Marianne: [email protected] Hillerød, Fr-borg Byskole: tordage 19-22.Kontakt Marie: [email protected] Næstved: Futuracentret, søndage kl. 11.00. Kontakt Sanne: tlf.: 55 50 51 71 Kalundborg: Infobutik: p.t. passiv. Kontakt Elsebeth: 20770193 eller [email protected] Korsør: vi har interesserede, men ikke nok til gruppe. Kontakt: kk@angstforeningen. dk Odense: Bolbro Brugerhus. Gruppe kan opstartes. Kontakt: Benny: [email protected] Århus, Spanien 63, 8000 Århus. Fra 5.9. åbent hus torsdage 15-20. Kontakt Anne: [email protected] Ålborg, Hasserisgade, onsdage 19-22. Kontakt Jette: [email protected] Horsens: Sund By, Nørretorv, torsdage 18.30-21. Kontakt Dorthe: [email protected] Randers: Interesserede og opstarter til gruppe. Kontakt Kai: [email protected]


Lokalafdelingen i Århus Spanien 63, 8000 Århus C

Fra 5/9 åbent hus hver Torsdag fra 15-20

FRIVILLIGE TELEFONPASSERE, KBH. Har du nogenlunde styr på din angst og kan du hjælpe an-dre, der måske har det værre end dig? Kender du de for-skellige angsttyper og kunne du tænke dig at passe for-eningens ”Samtalelinie” enten en onsdag aften eller søn-dag eftermiddag om måneden? Vores nr. kan stilles om til din tlf. derhjemme. Ring på 70271320 efter 15/8.

VEJLE 26.9. laver Angstforeningen et debat-arrangementom angst i samarbejde med Psyk. Info. Vejle. Tid og sted er endnu ikke fastlagt, men hold øjemed hjemmesiden eller ring til os i september,hvis I er interesseret i at deltage.

Vi starter en lægebrevkasse i næste nummer hvis der er interesse for det. Så

har du et spørgsmål vedr. angst så send det til: Angstforeningen, Frivillighedscentret, Peter Bangsvej 1, G, 2000 Frb. eller til

[email protected]

Vi holder fælles skovtur i Dyrehaven og mødes ved Peter Liepps hus søndag den 11.8 kl. 12. Hver især medbringer madpakke og drikkevarer. Håber at se rigtigt mange af jer. Hilsen Festudvalget.

Er du over 50 år og har du svært ved at forlade dit hjem, så kan Angstforeningen tilbyde dig at komme med i en telefonkæ-de, hvor du kan tale med ligestillede. Tele-fonkæden har eksisteret et stykke tid i Kø-benhavn, men angstramte i hele landet kan benytte den. Ring og meld dig til på 70 27 92 94.

Har du brug for social og juridisk råd-givning, så har Angstforeningen meldt sig

ind i SR-bistand, hvor du kan få svar på dine spørgsmål hverdage 10-15 på tlf.:

35397197 og personligt man-tors: 13-16.

OPSLAGSTAVLEN FIND EN KOGNITIV PSYKOLOG EL-LER PSYKIATER PÅ: www.sakt.dk

Psykiatrisk rådgivning – Støtte- og kontaktcenteret, Linnésgade

24, 1361 Kbh. K. Tlf.: 33149841

Hver dag 10-22.30

Har du en historie om dit liv med angst du gernevil fortælle andre? Så skriv 5-10 A4-sider og senddet til vores adresse (på diskette) eller somvedhæftning til vores mail. Vi planlæger at søgepenge i september til udgivelsen af angstes egnefortællinger. Så helst inden 15.9.

Documents

ISSN 1601-8591 · 2012. 2. 16. · ISSN 1601-8591 Angstforeningens nyhedsbrev nr.3. Juli 2002 DEN EVIGE ANGST Ovenstående er malet af den hollandske billedkunstner Pieter Bruegel