-
JAPANSKE BILLEDER
U D S T I L L E D E I KUNSTFORENINGEN
MAJ 1889.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS J. JORGENSEN & C o . (M. A. HANNOVER).
1 8 S 9 .
-
JAPANSKE BILLEDER
UDSTILLEDE I KUNSTFORENINGEN
MAJ 1889
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS | , JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER).
-
KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTHEK,
-
"Hrl,
; : J*
^ " * -S * " - & #
•^-*-> * «
"Cor kenved 200 Aar siden var Dr. Kæmpfer
Deltager i to af de Deputationer, den hollandske
Koloni paa Decima aarligt sendte til Shogunens
Hof. I sin overordentlig fortjenstfulde Rejseberet-
ning har han ogsaa noteret nogle Bemærkninger
om de japanske Billeder, han fandt paa sin Vej,
„gamle Kinesere, Fugle, Planter, Landskaber og
andre Ting, som en eller anden duelig Mester har
malt eller rettere skitseret; de synes henkastede
paa Lykke og Fromme, og Virkningen er saa vel-
lykket, at de næsten synes levende, naar man ser
dem i nogen Afstand." Han beskriver den typiske
Kakemono — det egentlige japanske Billede —
som „et af rigtbroderede Stoffer sirligt indrammet
Stykke Papir, paa hvilket der er malt en Helgen
med en bred Pensel, aabenbart kun med tre eller
— S —
-
fire Strøg, men med saa god en Iagttagelse af
Forhold og Lighed, at enhver kunde se hvem det
skulde være og maatte beundre Malerens Duelighed."—
Rundt om i Europa findes der nu meget be-
tydelige offentlige og private Samlinger, der paa en
glimrende Maade bekræfter den gamle Dr. Kæmp-
fers Vidnesbyrd om de japanske Kunstneres Dygtig-
hed, der nok har mødt nogen Mistro hos Forfatte-
rens Samtidige. Her i Danmark har vi dog ikke
tidligere haft Lejlighed til at se en saa righoldig
Samling japanske Billeder som den, der er udstillet
i Kunstforeningen. Dens største Del er sendt fra
den store Bingske Forretning i Paris, hvis Ejer
beredvilligt er kommen de Ønsker i Møde, et Par
Venner af japansk Kunst nærede om at faa en
saadan Udstilling tilvejebragt i København.
Billederne er, som man vil sé, af noget ulige
Værd. En stor Del af dem bærer berømte Kunstner-
navne, men i Japan som i Europa er Billederne
ikke altid Navnene værdige. Der findes dog paa
denne Udstilling adskillige Billeder, overfor hvilke
man intet Øjeblik betvivler, at det er Mesterhænder,
der har malt dem.
Et Forsøg paa at give en Redegørelse for den
japanske Malerkunsts Karakter og en Oversigt over
dens Historie vilde neppe her have sin rette Plads.
Desuden foreligger det allerede. Nogle Noter om
-
-de udstillede Billeder vil derimod neppe være
overflødige.
De japanske Billeder deles gerne i to Grupper.
Den ene (Sai-shiki) er Billeder, malte med Vand-
farver ; den omfatter tre Underafdelinger, til hvilke
Billederne henføres efter Farvetonernes Styrke.
Den anden (Sumi-ye) er de gerne
flot skitserede Tuschtegninger, den
regnes mindst lige i Værd med
den første. En japansk Kritiker
fra forrige Aarhundrede anker over,
a t alle de Kunstelskere og Ken-
dere, der samles ved „Thecere-
monierne", ganske kaster Vrag paa
alle farvede Billeder, og efter
traditionelle Forestillinger holder
Tuschskitserne højt i Ære, skøndt
det, efter hans Skøn, kun er et
Mindretal af disse, som faar En , . , , . Trane Efter
Hokusais
til at udbryde: „Ja, i Sandhed, te*m pwa/u. (Skitur
8aaledes bør man tegne." I end- med et Penselstr^-
nu højere Grad end de andre Billeder staar Tusch-
skitserne i et nært Forhold til den japanske Skøn-
skrift, der i alt Fald i fordums Tider regnedes
for en lige saa god og lige saa vanskelig Kunst
som selve Maleriet; for en japansk Kenders Øjne
udgør Penselsvingets Sirlighed eller Kraft en saare
-
væsentlig Del af et Billedes Skønhed. At mange
af de japanske Maleres Tuschtegninger maatte
være slige Øjne til overordentlig Behag, vil man
ogsaa ved at se denne Udstilling kunne skønne.
Udstillingens ældste Billeder er nogle ud-
mærkede Prøver af Sumi-ije, malte i Slutningen af
det 15de Aarhundrede. Paa denne Tid havde den
japanske Malerkunst en Art Renæssance, der skyld-
tes fornyede Impulser fra Kina. I første Række
mellem Datidens — og alle Tiders — japanske
Mestre staar Maleren S e t s h i u (f. 1420 f 1506).
Den i Japan naturaliserede Amerikaner Fenollosa,
som der er naaet at blive den fornemste officielle
Autoritet i alle den japanske Kunsthistorie ved-
rørende Spørgsmaal, kalder endog Setshiu for ,.den
Midtsol, om hvilken de ringere Lys gik deres Ba-
ner, den aabne Dør, gennem hvilken alle de øvrige
Malere saa ind i den kinesiske Kunsts syvende
Himmel." Gamle Sagn melder utrolige Ting om
det intensive Liv, han i sine Billeder formaaede
at skabe ved de simpleste Midler. Som Dreng
malte han i Skammekrogen Rotter paa Gulvet
„med sine Taarer som Tusch og sin Taa som Pen-
sel" ; Læreren mente de var levende og vilde jage
dem bort. Som Voksen malte han med en stor
Fejekost en forfærdelig Drage i Kejseren af Kinas
Palads. „Før han begyndte et Billede, plejede han
-
at spille en Melodi paa Fløjte og fremsige et Vers;
han gav sig da i Lag med sit Arbejde, saa fyrig
som en Drage, der har dukket sig i sit sande
Element."
E t her udstillet Billede (Nr. 1) viser en kinesisk
Sagnfigur, der under Navnet Shoki, „den strenge
Mand", er vel kendt i Japan, og hvis drabelige
Figur og drabelige Geniinger til enhver Tid har
hørt til den japanske Kunsts Yndlingsemner.
Hans rette Navn er Chung Kwei. Saaledes har
han navngivet sig for en gammel kinesisk Kejser,
der plagedes af onde Aander. Shoki viste sig for
ham i Drømme og fortalte, at han havde bekæmpet
og forjaget alle Djævlene af Taknemmelighed, fordi
han i sin Tid, under en anden Kejser, havde faaet
Lov til at deltage i en Eksamen, skøndt han
strengt taget ikke var kvalificeret dertil. Kunst-
nerne har ofte fremstillet Skokis Jagt efter Djæv-
lene og deres grundige Afstraffelse; undertiden ser
vi Djævlene spille Shoki allehaande Puds. I
Setshius Billede er Shoki en forfærdelig Busse-
mand, der drager afsted i store Skridt med truende
Øjne og dragen Sabel. Har man gjort sig lidt for-
trolig med Billedets Stil, vil man ikke nægte, at
der er overordentlig Liv og en mageløs Fart i
denne Figur, malt med ganske faa og — baade
efter japanske og europæiske Begreber — fuldendt
-
mesterlige Penselstrøg. Som andre af Setshius
Motiver har ogsaa denne Figur været kopieret og
efterlignet af den senere Kunst.
•Samtidige med Setshiu var N o a m i og S o g a
T s h o k u a n (f c. 1590) begge udmærkede Kunst-
nere. I al sin Fordringsløshed er Noamis Kake-
mono af en Ravnefugl paa en Gren (Nr. 2) et ind-
tagende Billede med en smuk og virkningsfuld
enkelt Holdning. Tshokuan var Specialist i Frem-
stillingen af Rovfugle; hans Billede af de to Ørne
paa en Klippe (Nr. 3) er en af Udstillingens
Perler. De snurrige traditionelle Bølger medvirker
til at give det et vist storladent, troskyldigt og
alvorligt Præg. Fuglene er glimrende karakter-
fuldt opfattede og malte, især er de to Ørnehoveder
beundringsværdige, og Billedet har i høj Grad den
ejendommelige Stemning, den gode japanske Kunst
saa vel formaar at give, man føler sig hensat til
den store Natur, hvor Dyrene er Herrer og synes
leve ganske uforstyrrede af Menneskenes Færd.
Det kan ofte forekomme os gaadefuldt, hvorledes
de japanske Kunstnere har kunnet liste sig derud
og ubemærkede gøre deres vidunderligt skarpe
Iagttagelser af Dyrenes Liv.
Udstillingen er forholdsvis ikke rig paa Re-
præsentanter for de to berømte klassiske Maler-
skoler og Malerslægter, der fra fjerne Tider har
-
rivaliseret med hinanden. Tosa-Skolen. hvis mest
fremtrædende Egenskaber er en overordentlig Sirlig-
hed i Gennemførelsen og en rig Anvendelse af
straalende Farver, fortsætter Traditioner fra den
japanske Malerkunsts ældste Tid: flere karakteri-
stiske Billeder af Tosa-Kunstnere ejes af det ethno-
grafiske Museum. En af Skolens berømte Kapaci-
teter T o s a M i t s u o k i (f 1616 f 1691) er paa
Kunstforeningens Udstilling repræsenteret ved et
lidet fremragende Arbejde (Nr. 12).
Kano-Skolen grundlagdes i det 15de Aarh. af
Kano Masanobu, der ligesom de andre af hin Tids
Gennembrudskmistnere var stærkt paavirket fra
den flotte kinesiske Stil og søgte at tilegne sig
dens Kraft. Det lille Billede af et Vagtelpar (Nr.
4), der er henført til hans Søn. Kano-Skolens
Hovedmester, K a n o M o t o n o b u (kaldet Ko Hogen,
f 1476 f 1559) kan ikke begrunde for os, at han i
Japan anses for „Kongen mellem alle Malere";
man faar en højere Forestilling om hans Værd ved
at betragte den fremhængte Gengivelse efter et
Billede af ham, der forestiller Li Tieh Kwai. som
sender sin Sjæl afsted paa Besøg i Himlen. Origi-
nalen findes i en engelsk Privatsamling og Gen-
givelsen er udtaget af Professor Andersons Pragt-
værk „The pictorial Arts of Japan". Kano-Skolen
sluttede sig ikke helt til de kinesiske Principper,
-
men stod dog i stærk Modsætning til Tosa-Skolen
ved en friere og bredere Penselføring og mere
dæmpede Farver. En Ørn (Nr. 5) af Motonobus
Sønnesøn K a n o Y e i t o k u (f. 1542 f 1590), svarer
ikke ganske til denne Kunstners Ry. Af Yeitokus
Sønnesøn, K a n o N a o n o b u (f. 1607 f 1651) har
Udstillingen en bredt og aandfuldt malt Hane,
(Nr. 6,) en karakteristisk Prøve for den meget an-
sete Kunstners kokette Stil; blandt de ret talrige
japanske Malere, der skyr vidtløftige og overlæssede
Kompositioner, hører han til de mest yderligtgaaende.
En Fugl paa en blomstrende Gren (Nr. 7) af Naono-
bus Broder K a n o Y a s u n o b u (kaldet Ye'ishin
f. 1612 f 1685) er et ret tarveligt og kedeligt Bil-
lede. Ejendommeligt og stemningsfuldt er K a n o
Y e s h i n s Billede af en slumrende Filosof (Nr. 8),
hvor Sommernatten er antydet ved en stor Nat-
sværmer. Kano-Slægten lever endnu og den før
nævnte Amerikaner Fenollosa er adopteret af
Motonobus Efterkommere.
De dekorative Valmuer (Nr. 13) af O g a t a K o -
r i n (f. 1660 f 1716) er et højst interessant Billede
af en højst interessant Kunstner, utvivlsomt den
japanske Kunsts største dekorative Geni, maaske
dens betydeligste Personlighed. Korin har aaben-
bart i enhver Henseende været et sjeldent Pragt-
eksemplar af de Kunstnernaturer, det nærer et
— 10 —
-
uudslukkeligt brændende Had til alt hvad der
virker som banalt Godtkøbskram, der nervøst søger
mod de store, kraftige og pragtfulde, men fremfor
alt karakterrige dekorative Virkninger og ikke er
bance for med en ofte lidt forskrækkende Haard-
hændethed at bryde nye Veje. Ofte kan deres
Hensigter være noget vanskelige at forstaa, under-
tiden kan de vel ogsaa forfejle deres Maal; deres
Dristighed vækker megen Uvilje og Forargelse.
Korins Værker er, som Professor Anderson be-
mærker „Kaviar for Hoben", og Gonse tilstaar, at
han i Begyndelsen havde svært ved at goutere
ham, begge disse Forfattere yder ham iøvrigt —
ligesom Fenollosa — al Anerkendelse. Andre For-
fattere — senest Marcus B. Huish — tror derimod
at aabenbare Sandheden ved at sige, at Kejseren
ingen Klæder har paa Kroppen og stemple Korin
med samt hans Disciple og Trosfæller som rene
Humbugmagere.
Billedet af Valmuerne har oprindeligt haft sin
Plads mellem andre Blomsterfelter i en 8-fløjet
Skærm og har altsaa egentlig ikke været bestemt
til at indfattes som Kakemono. (En god Gengivelse
efter det findes i I l t e Hefte af S. Bings smukke
Pragtværk „Le Japon artistique".) Det mangler
ganske to væsentlige Egenskaber, vi ellers altid
plejer at finde i gode japanske Billeder: en tro
— 11 —
-
Karakteristik af Planteorganismen og en stor Delika-
tesse i Behandlingen, enten den er bred og fri
eller sirlig og omstændelig. Begge Dele ere offrede
for en pompøs og stilfuld dekorativ Effekt. I
første Øjeblik kan man maaske t ro , at Billedet
skyldes en forfløjen Idé, som Maleren uden lang
Betænkning har greben i Flugten, men baade i
Komposition og Farvevirkning viser det den subti-
leste Beregning, betjent af den sikkreste Haand.
De røde og hvide Vifter, som her erstatter natur-
lige Valmueblomster, kunde ikke være bedre
anbragte.
En senere Beundrer og Efterligner af Korin,
H o i t su (f. 1761 f 1828) som ofte er en meget
distingveret Kunstner, er repræsenteret ved et mat
og kedeligt Blomsterbillede (Nr. 14).
De to berømteste Navne i forrige Aarhundredes
japanske Malerkunst er den naturalistiske Refor-
mator Okio og den ham nær staaende ganske for-
trinlige Dyrmaler Sosen. Begges Billeder er meget
efterspurgte og hvis man har Tillid til japanske
Billedsignaturer meget almindelige. Men Signa-
turerne fortjener ikke en saadan Tillid, der fabrikeres
nutildags Okioer og Sosener over en lav Sko, deres
anthentiske Billeder er sjeldne og kostbare. Billleder
med Okios Navn ejes af den kgl. Porcellænsfabrik;
det turde være tvivlsomt om Okio har malt dem.
— 12 —
-
Et Par Traner, der findes mellem de fra Andersons
Værk laante Gjengiveiser, giver en korrektere Fore-
stilling om den Kunstner, der dannede en stor Skole,
Shijo-Skolen, ved at opstille et omhyggeligt Natur-
studie som Kunstnerens første Pligt. En af Shijo-
skolens bedste Malere i dette Aarhundrede, H o y e n ,
er paa Udstillingen repræsenteret ved et Landskab og
et Fuglebillede (Nr. 28—29), de staar unægteligt langt
tilbage for samme Kunstners uforlignelige Billede
af en stor, kvidrende Spurveflok i Udkanten af et
Bambuskrat, der findes i en engelsk Privatsamling.
Endnu svagere er dog B u n r i n (f 1878) repæsenteret,
et Par vidunderligt poesirige Landskaber af. ham
findes i Andersons Værk, hans Fiske (Nr. 31) hører
næsten til Kakemonoernes nederste Rangklasse.
M o r i S o s e n (f. 1747 f 1821) er særlig berømt
som Abemaler; han skal have levet en Del af sit
Liv i Skovene sammen med disse Dyr, have næret
sig ved deres Kost og tilsidst selv være kommen
til at ligne en Abe. Udstillingen illustrerer godt
Forskellen mellem de ægte Billeder af Sosen og dem,
. der falskeligt er blevne ham tillagte. I Virkelig-
heden er det glimrende Mesterskab i Behandlingen,
der udmærker den her udstillede Tuschtegning af
en gammel Abe (Nr. 19) — ligesom den berømte Fisk
i Burtys Samling, — altfor uefterligneligt til at
man let lader sig narre af de mange tarvelige
— 13 —
-
Billeder, der bærer hans Signatur. Gruppen af
Aben med dens Unge (Nr. 20) er rimeligvis malt af den
med Sosen samtidige Abemaler H o g e n S h i u h o .
T a n i B u n c h o (f. 1763 f 1841) var en meget
anset Kunstner, hvis Samling af japanske Bjerg-
landskaber (Mei-zou dzy-ye, udgivet 1810) regnes
for et af de ypperste japanske Billedværker. Han
fik Tilnavnet „Sha-san-ro" o: „den gamle Mand,
der aftegner Bjerge" og malte dem ofte i en kon-
ventionel kinesisk Stil, som i høj Grad præger det
ene af de to her udstillede Billeder (Nr. 17). Det
andet (Nr. 17) viser Templet Kiyomitsu, der for Japans
gamle Hovedstad Kioto er noget lignende som
Rundetaarn for København; fra Kiyomitsu har man
den bedste Udsigt og Oversigt over Kioto, alle
Fremmede besøger dette Sted; af og til forkorter
ogsaa en Mand eller Kvinde, der lider af ulykkelig
Kærlighed, sine kvalfulde Dage ved at springe ned
fra Templets Platform. I gamle Tider skete dette
endog meget hyppigt, et Sagn vilde vide, at det
farefulde Spring var i Stand til at omstemme den
Elskedes ubarmhjertige Sind, og selv om man ved
at foretage Experimentet altid risikerede Livet, var
det ikke altid man mistede det. Det snedækte Tempel
mod den mørke Vinterhimmel har ofte været malt
af japanske Landskabsmalere, Bunchos Kakemono
viser, hvor smuk en dekorativ Virkning og hvor
— 14 —
-
fin en poetisk Stemning de kan naa i Behandlingen
af Motivet.
Den stor. Kakemono af Paafuglen (Nr. 38) har
en meget pompøs dekorativ Virkning, men den er
især beundringsværdig ved det rent utrolige tekniske
Mesterskab i Behandlingen af Paafuglens Fjer.
S e t t e i s Billede af en Ugle, der svæver frem fra
et Træ under Fuldmaanens blanke Skive (Nr. 41),
er et overordentligt stemningsfuldt og et fuldendt
nydeligt behandlet Billede, i det hele taget en
fortrinlig Prøve paa de bedste moderne Kakemonoer.
Det er langt mere blændende og indsmigrende end
Tshokuans Ørne, men mangler rigtignok noget dette
Billedes solide Egenskaber, det hører aabenbart til
en Kunst, der hviler ret mageligt paa Forgængernes
Iagttagelser og Fund og hviler saa godt, at den
aldrig rejser sig mere i sin gamle Kraft.
„Folkelivsskolens" fortjenstfulde Gerninger er
fortrinsvis at søge mellem de farvetrykte Billeder
og i de illustrerede Værker. Adskillige af „Folke-
livsskolens" Malere har dog ogsaa malt Kakimonoer,
som ikke fortjener den Ringeagt, der i Japan bliver
dem til Del. En Elev af Hichikawa Moronobu,
K u a i g e t s u , har i Begyndelsen af det 18de Aarh.
malt et her udstillet Billede af en Dame i Spadsere-
dragt, der er smukt i Farve og ejendommeligt i
Karakter (Nr. 24). Billedets Pendant er afbildet
— 15 —
-
i andet Hefte af „Le Japon artistique". Og skøndt
Gonse anser en Kakemono af H o k u s a i (f. 1760
f 1849) for at være „le merle blanc de la curiosité",
kan Udstillingen i Kunst-
foreningen fremvise end-
og to Kakemonoer af Ja-
pans berømteste Kunst-
ner, hvis Værd Fenollosa
iøvrigt har bestridt i
skarpe Ord. Hokusais
Betydning ligger ganske
sikkert væsentlig — ja,
næsten udelukkende —
i hans omfangsrige Virk-
somhed som Tegner for
Billedbøger, selv de bed-
ste af hans Kakemonoer
giver kun et svagt Glimt
af dette mangesidige
Geni. Hokusais Tusch-
tegning afViftesælgeren,
der med smilende Ansigt
og flagrende Kappe van-
drer frem ad Vejen (Nr.
32), erindrer om den ejendommelige Forstaaelse
af det japanske Folks livsglade Karakter.) Mesteren
har vist i sine bedste Billedbøger. Hokusais Pensel-
— 16 —
-
føring, som Fenollosa dadler, er i dette Billede
aandfuld og overlegen, i den anden Kakemono
fortjener hverken Farven eller Behandlingen
synderlig Ros, og hvis Figuren ikke var saa
udpræget Hokusaisk i Stilen, vilde man let
fristes til at tvivle om Billedets Ægthed. — Af
K i k u c h i Y o s a i , (f. 1787 i 1878) der indtager en
Særstilling i den japanske Kunst udenfor de gamle
Malerskole og i sit store Værk „Senken Kojitsu" har
givet en beundringsværd fin og nobel Karakteristik
af Oldtidens ærværdige Storheder, viser Udstillingen
en interessant Kakemono, en Folkefest i Asahasa,
en rigtsmykket Kurtisane er fremstillet som Festens
Gudinde (Nr. 34.)
Som et Supplement til de udstillede Kakemonoer
er der fremhængt en Række Gengivelser efter
japanske Billeder. De er for største Parten udtagne
af Andersons Pragtværk „The pictorial Arts of
Japan" og Bings smukke og billige Maanedsskrift
„Le Japon artistique"
2
-
Fortegnelse oyer japanske Billeder (Kakemonoer).
1. SETSHIU (15de Aarh.) Shoki. Tilh. K. M.
2. NAOMI (15de Aarh.) *Ravnefugl paa en Træstamme.
3. TSHOKUAN (15de Aarh.) *Orne paa en Klippe ved
Havet.
4. KANO MOTONOBU (Beg. af det 16de Aarh.) *Vagtler.
5. KANO YEITOKU (16de Aarh.) *Ørn.
6. KANO NAONOBU. (16de Aarh.) *Hane.
7. KANO YASUNOBU (17de Aarh.) *Fugl paa en blomst-
rende Gren. S. KANO YESHIU. Sovende Filosof. Tilh. W. S. 9.
MOKKEI. *Stær paa en Fyrregren.
10. HOIN (KAno Yosen? Slutn. af det 18de Aarh.)
*Høne og Bambus. 11. TosA MITSUNORI (Slutn. af det 17de Aarh.)
Konvol-
volus. Tilh den kgl. Porcelænsfabrik.
— IS —
-
TOSA MITSUOKI (17de Aarh.) Fugl paa en Plante. KORIN (Slutn. af
det 17de. Beg. af det 18de Aarh).
* Valmuer. HOITSD (Beg. af det 19de Aarh.) *Planter. NANPO
(Nanping? Beg. af det 18de Aarh.) *Lotos. BUNCHO (Slutn. af det
18de og Beg. af det 19de
Aarh.) *Kiyomitsu ved Vintertid.
— Bjærglandskab i kinesisk Stil.
Kopi efter OKIO? (18de Aarh.) Vildænder (Signeret: Okio) Tilh.
den kgl. Porcellænsfabrik.
SOSEN (18de Aarh. Beg. af det 19de) En Abe.
Tilh. K. M. HOGEN SUIUHO? *Aber (Signeret: Sosen). OKIOS SKOLE:
Maanen mellem Malvaplanter.
— Ørn paa et blomstrende Kirsebærtræ. — Fugl paa et
Frugttrægren.
KUAIGETSU (Beg. af det 18. Aarh.) *Dame i elegant Dragt.
FOLKELIVSKOLEN : To Damer læser et Brev.
— Episode af Historien om de 47 Roniner.
Dame i elegant Dragt. HOYEN (Okios Skole. 19de Aarh.) *Fugl paa
en Gren.
— *Landskab. ROSETTSU. *Spurve.
BUNRIN (Gankus Skole. 19de Aarh.) *Fisk. HOKTJSAI. (Beg. af det
19de Aarh.) Viftesælger.
Tilh. K. M. — Jap . Kriger eller Sanghelt.
YOSAI (19de Aarh.) *Folkefest i Asahasa. ZINKODO. *Insekter paa
Planter.
— 19 — 2*
-
36. KIJOKUNI. Kinesisk Filosof med sin Tjener. Tilh. W. S. 37.
TOYOSHIKO. *Landskab.
38. jAr. MALEK FRA DET 19 .DE AARH. *Paafugl.
39. YOSCHIN *Landskab.
40. BAITSU. *Fugl og Blomster. 41 . SETTEI (19de Aarh.) *TJgle i
Maaneskin.
De i Fortegnelsen med en * mærkede Billeder er til Salg. En
Liste over Priserne er fremlagt i Kunstforeningen.
http://19.de
-
I I
IV ledens Udstillingen af Kakemonoer hverken er
tilstrækkelig stor eller tilstrækkelig udsøgt til
at. fortælle os alt det gode, den japanske Maler-
kunst har udrettet, giver de farvetrykte Billeder,
der er fremlagte i Mapper eller ophængte paa
Væggene, baade en fyldig Oversigt over denne Del
af den japanske Kunsts Historie og saa glimrende
Prøver paa den kunstneriske og tekniske Dygtighed
i de gamle japanske Farvetryk, som det overhovedet
er muligt at skaffe.
Det turde vel være overflødigt at fremhæve de
Egenskaber, der sætter de gamle japanske Farve-
tryk saa uendeligt højt over de nye, som fabrikeres
i kolossale Mængder for vore Julebasarer og altfor
ofte anses som karakteristiske Prøver af japansk
-
Kunst. De gamle Farvetryks udsøgte Harmonier
vil være til Glæde for alle kræsne Øjne, og man
behøver ikke at have gjort meget grundige Studier
i den japanske Kunsts Mysterier for at sætte tilbørlig
Pris paa Utamaros Figurbilleder eller Hiroshighés
og Hokusais Landskaber. Heller ikke Udyderne
behøver at fremhæves; den stereotype Tegnemaade
i alle Kurtisanehovederne paa de farvetrykte Blade
viser jo klart nok, hvor strengt gammel Konveniens
har holdt al japansk Kunst — især al Figurkunst —
indenfor snevre Grænser.
Derimod turde nogle faa Oplysninger om det
japanske Farvetryks Teknik og Historie maaske
bidrage til at gøre Udstillingen instruktiv. For
dem, der ønsker at beskæftige sig lidt indtrængende
med Emnet, er Dr. J . Brinckmanns Afhandling om
det japanske Boghaandværk i første Bind af „Kunst
und Handwerk in Japan" i høj Grad at anbefale.
De her gengivne Oplysninger er tagne fra Andersons
„The pictorial Arts of Japan". Hvor Teksten om-
taler Kunstnere, der er repræsenterede ved i Kunst-
foreningen fremhængte Farvetryk, er disses Numre
tilføjet i en Paranthes efter Kunstnernes Navne.
„Farvetrykket var fra Slutningen af det 17de
Aarhundrede nøje forbundet med den ældre Frem-
gangsmaade for det egentlige Træsnit. Medens
enkelte af „Folkelivsskolens" ledende Kunstnere, —
— 22 —
-
som Moronobu (1) Sukenobu (6) og Morikuni, —
ikke tegnede for Farvetryksblade, har mange andre
af dem, — som Toriierne, (2, 7,14,15, 29) Shigenaga,
(4) Katsugavaerne (16, 20—23, 28) og Harunobu
(10, 11) fortrinsvis naaet Berømmelse for den Skøn-
hed, der udmærker Farvetryk, udførte under deres
Vejledning, og har efterladt sig faa udelukkende
med sort trykte Billeder. Kun for ganske enkelte
har begge Fremstillingsmaader i lige Gred med-
virket til at skabe deres Ry.
I Træsnitskunstens Barndomstid anvendtes ude-
lukkende en enkelt Blok. Men saasnart den ki-
nesiske Fremgangsmaade for Farvetryk ved An-
vendelse af en hel Række af Blokke til Trykning
af de forskellige Farver blev kendt i Japan, op-
toges den her med en Energi og en Intelligens,
som hurtigt satte Kunstens egentlige Ophavsmand
langt agter ud. —
De fleste indfødte Autoriteter sætter Farvetryks-
kunstens første Begyndelse i Japan til Slutningen af
det 17de Aarh. Ved denne Tid menes den indført
af en vis Idsumiya Gonshiro, som foruden den hidtil
benyttede Blok anvendte en Blok til for at trykke
enkelte Dele af sine Træsnit med en Plantesaft, kaldet
„beni". De ældste Farvetryk kaldes „beni ye".
Det kunstneriske Farvetryk begyndte først —
som mange af de Blade, man endnu har, beviser —
— 23 —
-
ved Aaret 1700, da enkelte Blade trykte med tre
Blokke — i sort, lysegrønt (eller blaat) og lyserødt —
udførtes efter Kiyonobus Tegninger, og lidt senere
efter Tegninger af hans Elev Kiyomasu (2, 3) og
Okumura Masanobu. Omtrent 1720 tilføjede Nishi-
mura Shigenaga (4) en fjerde Blok, deres Antal
steg 40 Aar senere til 5 eller 6. Farverne vandt
i Renhed for hver ny Kunstnergeneration, indtil
Kunsten mellem 1765 og 1785 naaede sin største
Fuldkommenhed i de enkelte Blade, der skyldes
Kiyonaga, (14, 15) Harunobu, (10, 11) Buntsho (13)
og Katsugava Shunsho (16). Denne Fuldkommen-
hed varede endnu en 25 Aar, under Toyokuni.
(36, 37,) som yderligere tilføjede flere Farver,
under Yeishi, (38, 39) Kitagava Utamaro, (24—27)
Shuntsho, Masanobu, (43 a, b) Yerzan og Chobunsai.
og er endnu til Stede i Hokusais og hans Fællers
Nytaarskort.
Fra 1830 gaar det ned ad Bakke, Farverne
bliver skrigende og raa; det var Anvendelsen af
de billigere europæiske Farver som gav denne
Kunst Dødsstødet. Folkets Farvesans som i flere
Slægtled var udviklet ved Toriiernes og Katsu-
gavaernes fine Harmonier, blev først imponeret af
og dernæst lidt efter lidt vænnet til de skrigende
Farvetoner, som nu helt har bemægtiget sig denne
forhen saa fine og sarte Kunst.
— 24 —
-
Tidligst anvendtes de farvetrykte Enkeltblade
til Portrætbilleder af bekendte Skuespillere, ligesom
denne Kunst overhovedet er nøje knyttet til Scenen.
Foruden Skuespillerne, forherligedes ogsaa her-
igennem japanske Skønheder af tvivlsomt eller
maaske rettere utvivlsomt Rygte, og Harunobu.
(10, 11) Yeishi, (38. 39) og
Masanobu, (34 a og b) som
alle nærede den fintdannede
Japaners Foragt for Scenen,
kappedes med Buntsho (13)
og Shunsho, som ikke var
fuldt saa fintfølende, om at
forherlige deres kvindelige
Bysbørns Skønhed. I Farve-
harmoniernesSkønhednaaede
deres Arbejde næsten Idealet.
Stillingerne var naturlige og
Klædernes Foldekast særdeles yndefulde; men
Ansigternes Form og Minespillets vekslende Udtryk
har de unægteligt ikke forstaaet at gengive.
Ogsaa mere klassiske Emner gengaves jævnligt
i Farvetryk af Folkelivskolens ældre Kunstnere.
Japans berømte Digtere og Digterinder inspirerede
Shunsho og Chobunsai. Fugle og Blomster frem-
stilledes sjeldnere, men baade Hokusai og Hiroshighe
(45—50) har givet fortræffelige Landskabsbilleder.
— 25 —
-
Fremstillinger af historiske Begivenheder og Legend er
kom i Mode i Midten af dette Aarhundrene, men
da var Farvetrykskunsten allerede stærkt dalende.
Endnu senere anvendtes den til at gengive aktuelle
Begivenheder, til Karikaturer, o. s. v.
Mod Slutningen af det 18de Aarhundrede —
omtrent 1780 — blev det i Yedo Mode at sende
sine Bekjendte de ogsaa senere i Europa saa
moderne Nytaarskort, „Surimonoer". med et Farve-
tryksbillede og et kortere eller længere Vers. Skøndt
disse Kort som oftest er højst ubetydelige i Mo-
tiverne, er de Vidundere af Farvetryk og synes
udførte under Kunstnernes særlige Overopsyn, men
da denne Mode atter tabte sig i Trediverne, er
saadanne Kort nu ret sjældne.
Ogsaa i illustrerede Bøger anvendtes Farve-
trykket i sin rigeste Skikkelse, dog nærmest i
Værker handlende om Skuespil, om Kurtisanernes
Liv eller folkelige Forlystelser. I denne Retning-
arbejdede Shunsho, Utamaro (24—27) og Hokusai.
I de fleste Billedværker og Skitsebøger udgivne i
dette Aarhundrede nøjes man med at give Billederne
en eller to Toner, medens Farverne spiller en
underordnet Rolle.
Uden i denne Sammenhæng at gaa nærmere
ind paa Træskærerkunstens tekniske Enkeltheder
hidsættes dog her nogle enkelte oplysende Bemærk-
-
ninger. Billedet, som tegnes paa tyndt, gennem-
sigtigt Papir, klæbes med Retsiden nedad paa en
Træblok, sædvanligt Kirsebærtræ, savet paa langs
istedetfor som i Evropa paa tværs; den overflødige
Tykkelse i Papiret fjærnes ved Afvaskninger indtil
Tegningen er ganske tydelig. Mellemrummene
mellem Tegningens Streger udstikke ssaa ved Grav-
stikke og lignende Værktøj.
Trykningen udføres altid med Haanden, hvad
der væsentligt bidrager til Farvetrykkenes Fuld-
kommenhed; ofte frembringes Fortoninger og farve-
rige Virkninger ved en enkelt Blok. Ogsaa efter
at baade Tegneren og Træskæreren havde fuldført
ført deres Del af Arbejdet, var en god Del kunstne-
risk Følelse nødvendig for at Resultatet kunde blive
saa tilfredsstillende, som det er blevet i de farve-
trykte Blade fra den japanske Kunst svundne gode
Tid."
-
Fortegnelse over japanske Farvetryk.
(De fremhængte Farvetryk er i denne Fortegnelse ordnet efter
Tidsfølgen. Da selve Billedforklaringen turde blive vidtløftig og
gennemgaaende er temmelig overflødig, er kun Kunstner-
navnene nævnte efter Aartallene.)
1. 2.
3.
4.
5.
6.
7.
8. 9.
10.
11. 12. 13. 14.
1690.
1700.
1720.
1730.
— —
1745.
1760. —
1765. —
1770.
HlSCHIGAVA MoRONOBU
TORII KlJOMASU.
SHIGHENAGA.
SHIGHENOBU.
SUKENOBU.
T O R I I KlJOMlTSU.
SHHNBOKU.
HARUNOBU.
—
KORIDSAI.
BUNTSHO.
TORII KlJONAGA.
-
15.
16.
17.
18.
19. 20. 21. 22.
23.
24.
25.
26.
27.
28. 29. 30. 31. 32. 33. 34.
35. 36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
43. 43.
1770. 1775.
1780. —
1780. — — •
— —
—
— —
—
1800. — — — — — — — — —
1800. —
1815. —
— —
a 1816. b —
TORII KlJONAGA.
KATSUGAVA SHUNSHO.
TOJOMASA.
HlDEMARO.
SHARAKU.
KATSUGAVA SHUNTEI.
KATSUGAVA SHUNTSHO
KATSUGAVA SHUNYEI.
—
KlTAGAVA U T A M A R O .
—
KATSUGAVA SHUNZAN.
TORII TOBIN.
„Surimono" fra Kioto
SHINSAI.
SHINMAN.
—
UTAGAVA TOYOHIRO.
—
UTAGAVA TOYOKUNI.
—
YEISHI.
—
HOITSU.
HOK'KEI.
— —
MASANOBU.
—
-
44.
45. 46. 47.
48.
49. 50.
51 . 52.
53.
54. 55. 56. 57. 58. 59. 60. 61. 62.
63.
64.
65.
1820. — — —
—
— —
—
—
1830. — — — —
—
1835. 1840.
— —
—
1850. —
ASHIYUKI.
HlROSHIGHE.
—
—
KEISAI YEISEN.
—
HOKUSAI.
—
UTAGAVA KUNISADA.
— SHIGHEHARU.
H O YEN.
UTAGAVA KUNIYOSHI.
SETTEI.
YOSHITORA.
KlOSAI.
SETTSU.
En Prisfortegnelse over Farvetrykkene er fremlagt i
Kunstforeningen.
-
LE JAPON ARTISTIQUE
Documents d'Art et d'Industrie
RÉUN1S PAR
S. B I N G .
P R A G T V Æ R K I M A A N E D S H E F T E R
MED STORE FORTRINLIGE — DELVIS FARVETRYKTE — GJENGIVELSER
EFTER UDVALGTE PRØVER AF GAMMEL JAPANSK KUNST.
T E K S T AF
PH. BURTY, EDMOND DE GONCOURT, LOUIS GENSE, o. M.A.
HOVEDKOMMISSION FOR DANMARK :
VIGGO WINKEL & CO., ØSTERGADE 18,
ABONNEMENT FOR E T AAR:
18 KR.
