Embed Size (px)
Citation preview
1
Jeg fik min første depression.
Det hele var for meget… Gymnasiet, lektierne, fritidsjobbet, det sociale med familien og
vennerne..
Allerede i starten af gymnasiet, havde jeg haft så mange nederlag, bogligt og socialt, at jeg
var konstant stresset og knoklede for at gøre alting bedre. Det var svært både at kunne
rumme skolen, hjemmeopgaverne, det sociale og et fritidsjob ved siden af.
Min hjerne der altid kørte 150 km i timen. Jeg havde aldrig ro, fysisk eller mentalt.
Jeg følte at min hjerne hele tiden skulle aktiveres.
Følelsen af altid at jeg altid gjorde alting forkert.
Sådan havde jeg også haft det i folkeskolen.
Jeg ville gøre alt for at få det bedre.
Min alm. praktiserende læge udskrev antidepressiv medicin da jeg var 17.
Og havde for første gang overvejet om livet var værd at leve, hvis det var meningen at man
skulle have det sådan som jeg havde det.
Så længe virkningen var mere hensigtsmæssig end bivirkningerne ville jeg gerne tage
medicinen.
Medicin mod depression
Medicinen holdt depressionen væk, men jeg følte stadigvæk ikke at jeg kunne fungere.
Mine humørsving var ikke så voldsomme, jeg røg ikke så let ”ned” og mit temperament var
ikke så voldsomt. Men jeg kunne stadig ikke strukturer min tid og var altid forvirret. Den
måde undervisningen på gymnasiet var gjorde det svært for mig. Godt nok kunne jeg gå
uden for klassen og arbejde selv, men undervisningen i klassen var ikke for visuelt nok for
mig.
Blev henvist til en psykiater.
Han fortsatte med behandling mod depression.
Medicinen gav mange bivirkninger og jeg afprøvede mange forskellige slags.
Følte jeg levede i en boble.
2
Medicinen lukkede af for både de gode og de dårlige følelser. Jeg havde svært ved at føle
jeg holdt af nogen og at vise det. Godt nok røg jeg ikke helt ned længere men jeg følte
heller ikke glæde.
Jeg følte ikke jeg fik den rigtige behandling.
Blev først glad da lægen sagde jeg havde en depression, for så kunne der vel gøres noget.
Jeg har altid været sådan en der angriber problemerne, men efter lang tid på medicin og
uden at føle jeg passede ind i ”kassen” for depressive tænkte jeg at der måtte være andet
end kun depression.
Men forsatte med behandling mod depression.
Laborantskolen
Kunne ikke koncentrere mig om bøgerne.
Lærte mest ved at have ”hænderne” i det.
Men når jeg skulle fremstille forskellige reagenser og pode petriskåle begyndte det at gå
galt for mig. Jeg kunne ikke strukturer det og glemte hvor langt jeg var kommet eller hvad
jeg havde podet på. Jeg havde svært ved at styre min planlægning af tingene i laboratoriet
og at finde roen til at sætte mig ned og tænke opgaverne ordentlig igennem.. Jeg gik bare i
gang og tog tingene hen af vejen.. hvilket ikke lige fungerer særlig godt når man arbejder
med bakterier og forskellige undersøgelser med en bestemt fremgangsmåde. Det var også
svært for mig at have en laboratorie makker, fordi jeg enten bare ville i gang eller også
havde vi simpelthen hver sin måde at løse tingene på. Og jeg havde svært ved at tilpasse
mig at tingene ikke kun kunne være på min måde.
Kunne ikke strukturere min tid.
Kunne ikke holde styr på de forsøg jeg lavede.
Glemte undervejs målet med opgaven.
Havde svært ved at arbejde med andre og forstå deres fremgangsmåde.
Blev sløset.
Jeg fandt en ”nemmere måde” at løse opgaverne på.
3
På arbejdsmarkedet.
Job som laborant.
Var glad for mit arbejde, men kunne ikke overskue det, blev sløset, var glemsom og forvirret i
laboratoriet.
Problemerne fra laborantskolen fortsatte da jeg fik job som laborant. Langt om længe fandt jeg
ud af, at et stillesiddende job nok ikke var så godt for mig.
Job som postbud.
Kunne ikke være fleksibel, svært ved at finde rundt på landpostruten, kunne ikke strukturere
min tid.
Postbud gik også rigtig godt et stykke tid, jeg kunne mærke at den motion jeg fik hver dag,
havde en positiv effekt. Og så længe jeg have en fast rute, var det ok. Men så skulle vi være
mere fleksible... Så nogle gange var der behov for at jeg kunne køre landpost eller vi skulle
hjælpe hinanden færdig på ruterne.
Også begyndte det at gå galt for mig, jeg fik ikke motionen når jeg kørte landpost og jeg havde
svært ved at finde rundt. Posten skulle også pakkes lidt forskelligt alt efter rute og jeg kunne
ikke bedømme hvor lang tid de forskellige ruter ville tage... Heller ikke selvom jeg havde kørt
dem en del gange. Og det kunne jeg ikke magte, så det begyndte også at gå galt for mig.
Job i butik.
Var glad for rutinearbejdet, kunne ikke håndtere tidspres, kunderne ”forstyrrede” mit fokus.
Så jeg måtte igen skifte job. Jeg har arbejdet i butik i mange år, af flere omgange. Og har altid
været meget glad for det. Fordi der var fart på og det var et meget forudsigeligt job, rent
rutinemæssigt, men der skete alligevel altid noget. Desværre blev det er stort problem da jeg
skulle begynde at bestille varer, for jeg kunne ikke holde fokus på det jeg lavede, når der hele
tiden var kunder omkring mig og jeg havde kun et lille tidsrum til at gøre det i og få det sendt.
Jeg begyndte at få mange enkeltstående sygedage, nogen gange fordi jeg psykisk ikke kunne
mere og andre gange fordi jeg også fik fysiske symptomer på stress.
Og til sidst kunne jeg ikke mere.
Fik mange enkeltstående sygedage, fysiske symptomer på stress og depression.
Og da jeg for 3. gang gik ned med en kæmpe depression og min psykiater igen ville sætte mig
på antidepressiv, skiftede jeg psykiater. Jeg var ikke i tvivl om at jeg var depressiv på det
tidspunkt, overhovedet ikke. Men jeg havde en idé om at det måtte komme af et eller andet.
4
Min fritid.
Kaos i hjemmet. (kaos historien)
En dag hvor jeg f.eks skulle have gæster om eftermiddagen, kunne jeg omkring middag
finde på at der lige skulle ryddes lidt op og bages boller. Så jeg går og rydder lidt op og
samler vasketøj ind og vil sætte en vask over. Da jeg står og putter vasketøjet i maskinen,
tænker jeg, at jeg skal også snart i gang med bollerne hvis de skal nå at være færdige.
Jeg laver dejen og river gulerødder, som kaninerne jo lige kan få.. På vej ud til kaninerne
kan jeg jo lige så godt tømme postkassen, omme ved kaninerne ligger jeg posten fra mig og
giver dem gulerødderne, ser at de mangler savsmuld og kommer i tanke om at gæsterne jo
har børn med som gerne vil om og snakke med kaninerne. Hunden står ved siden af og
hopper, for den tror vi er gået ud fordi den skal på tur. Synes det var en smart idé at gå ned
og købe savsmuld og tage hunden på en gang. Da jeg kommer hjem med savsmuld, løber
kaninerne rundt i haven og posten flyver rundt på terrassen. Indenfor hænger vasketøjet
stadig ud af maskinen for den fik jeg aldrig gjort færdig og dejen er hævet ud og kanten og
gæsterne er her om 5 min.
Efterlod mig en sti af rod…
Fordi jeg hele tiden blev afledt og havde svært ved at gøre noget færdig, var der altid rod
omkring mig. Jeg brugte rigtig lang tid på at forsøge at rydde op efter mig selv hele tiden.
Jeg havde en meget kort lunte og udmattende raserianfald, der tog flere dage at komme
over.
Frustration over ikke at kunne forstå mig selv og mine reaktioner.
Startede tusinde ting op og gennemførte to ting.
Undgik sociale udfordringer.
Jeg undgik fødselsdag og isolerede mig fra vennerne.
Ny psykiater.
Efter et par møder hvor jeg havde snakket som et vandfald og han havde læst min journal,
foreslog han at vi skulle gå en ADHD test igennem…
Jeg scorede meget højt i testen..
5
Jeg fik også en norsk artikel om kvinder med ADHD og der følte jeg at jeg sad og læste om
mig selv. Der var så mange ting jeg kunne genkende.
For at vi kunne være sikre, skulle vi snakke om hvordan min barndom havde været. Om der
også var tegn på, at jeg havde haft den samme problematik som barn.
ADHD som barn i skolen.
Svært ved at koncentrere mig i timerne.
Jeg kom hurtigt til at kede mig… og blev urolig og kunne ikke sidde stille på stolen. Enten
kørte mine tanker bare derud af eller også sad jeg og dagdrømte.
Var urolig, både fysisk og mentalt.
For folk som ikke helt forstår denne uro, så kan det sammenlignes med hvis en af jer f.eks
sidder her og lytter.. og samtidig er vildt sulten eller fryser. Det er jo sådan med vores krop
at er der noget fysisk der trænger sig på, så kan kroppen ikke rigtig koncentrere sig om det
der ellers sker omkring en.. Sådan er det også med den uro jeg får i kroppen, den kan
fjerne fokus fra det jeg var i gang med.. Men jeg kan ikke bare fjerne uroen på sammen
måde som man kan spise hvis man er sulten og tage mere tøj på hvis man fryser. Og det
kan være meget frustrerende.. Det er svært at sidde ned, jeg får lyst til at bevæge arme
eller ben Hoppe lidt på stolen, ryste med benene eller nusse rundt med fingrene… Eller går
på toilet.. for at røre mig lidt.. Jeg kan godt forstå det må være irriterende for andre når
jeg ikke kan sidde stille. Eller når jeg går frem og tilbage ligesom nu. Men jeg tænker faktisk
ikke over det, det føles som om jeg bruger mere energi når jeg skal tænke på at sidde stille.
Nogen gange hvis jeg prøver at sidde stille så kræver det så meget fokus at jeg ikke længere
deltager i det der sker omkring mig.
Lyde i og udenfor klasseværelset gjorde mig frustreret.
De andres bevægelser distraherede mig konstant og lyde ude fra gangen eller andre
klasseværelser stjal også tit min opmærksomhed. Jeg blev afledt.
Svært ved at forstå kollektive beskeder.
Jeg ved ikke hvad der sker når der er kollektive beskeder, men det er som om de bare ikke
ryger ind.
Var hurtig til at løse korte opgaver og kedede mig bagefter.
Når det var noget jeg på forhånd kunne se, der krævede min koncentration i længere tid,
var det som om min arbejdsmoral smuttede og jeg skulle bare være færdig.
6
Mistede fokus ved opgaver der krævede min koncentration i længere tid.
Mistede målet med opgaven. Når timen blev for lang eller jeg sad med opgaver der
krævede meget koncentration gik jeg på toilettet. Nogle gange flere gange på en time. Det
var for mig en måde at kompensere på, kan jeg se nu. Og det er faktisk noget jeg stadigvæk
bruger..
Havde voldsomme humørsvinger.
Og jeg var enormt hurtig til at reagere negativt, jeg blev uforholdsmæssigt rasende..
Havde svært ved det sociale samspil.
Jeg kunne ikke rumme hvis nogen brød ind i legen eller ikke overholdte reglerne. Selvom
jeg jo så tit selv ikke fulgte de uskrevne regler.
Havde svært ved at lave lektier derhjemme.
Med hensyn til lektierne synes jeg jo absolut ikke at jeg hoppede over nogen steder. Jeg
kæmpede meget med lektierne derhjemme. Ikke selve opgaverne…. Men nærmere det
med at huske hvad vi havde for og i hvilken bog og så det at få gjort opgaverne helt
færdige.
Glemte tit ting, lektier og aftaler.
Når jeg kom hjem havde jeg tit glemt at skrive ting rigtig ned i lektiebogen eller også lå de
bøger jeg skulle bruge stadig oppe på skolen. Jeg glemte at give beskeder videre til læreren
fra mine forældre og omvendt. Gået i skole uden skole taske flere gange og penalhuset
mange gange.
Var impulsiv…
Tænkte ikke rigtig på konsekvenser.
Lærte ikke af mine fejl.
Jeg forstod ikke altid at der er konsekvenser og tit lærte jeg ikke af mine fejl, enten fordi
der gik for lang tid før det gav konsekvenser eller også fordi jeg simpelthen ikke var
nærværende nok til at forstå at jeg skulle have lært noget af det. Jeg aflæste ikke på de
andre om børn om jeg havde lavet noget forkert.
Alt det jeg ”bare” skulle lære.
7
Jeg skulle lære at koncentrere mig og holde fokus.
Jeg følte det som om de bad en døv om at høre bedre efter… ;)
Jeg skulle sidde stille og lære at slappe lidt af.
Når jeg blev bedt om at sidde stille, brugte jeg faktisk så meget energi på det, at jeg ikke
havde energi nok til at følge med i hvad der så skete rundt om mig.
Og min hjerne kørte jo med 150 km i timen, hvilket jeg ikke følte, var noget jeg selv havde
kontrol over. Jeg fik altid den ene gode idé efter den anden og snakkede gerne højt og
længe om det indtil jeg fik en ny idé, med stor sandsynlighed langt tid inden jeg havde fået
ført den første idé ud i livet.
Jeg skulle blande mig udenom hvad de andre lavede eller hvad der skete udenfor døren.
Det var bare ret svært når jeg opfangede alt hvad der skete rundt om mig. Ikke nok til at
jeg kunne følge med i de forskellige ting, men nok til at jeg blev forstyrret og lige havde en
mening om det de andre snakkede om. Mit filter duede bare ikke.. jeg tog alt ind der skete
omkring mig.
Ved nogen opgaver skulle jeg give mig bedre tid og ved andre stoppe med at hoppe over
hvor gærdet var lavest.
Jeg kunne slet ikke sætte tempoet ned og jeg synes når læreren underviste, gik det bare for
langsomt.. Min hjerne kedede sig selv om stoffet ikke altid var lige til. Når det drejede sig
om opgaver af længere varighed var det som om jeg gav op på forhånd. Bare det at skulle
læse en opgave der fyldte et par linjer kunne gøre at jeg gav op. Jeg følte dog aldrig at jeg
hoppede over hvor gærdet var lavest, for selvom sværhedsgraden af opgaven ikke var
svær, så var det svært for mig at holde fokus på målet med opgaven. Hvilket også gjorde at
mine karakterer varierede meget.
Jeg skulle lade være med at blive så sur over småting.
Set i bakspejlet, tror jeg tit jeg blev sur fordi jeg ikke så tingene komme. Jeg blev altid
overrasket når der skete noget eller hvis folk reagerede anderledes end jeg havde troet.
Jeg skulle være mere overbærende over for mine venner og lade være med at overreagere.
Jeg skulle lære at huske mine ting…
Stoppe med at være så impulsiv..
Og så skulle jeg være mere opmærksom på verden omkring mig, så jeg kunne lære af mine
fejl.
8
Hjem og fritid.
Virkede som om jeg altid var videre…
Jeg var slet ikke nærværende og tit var mine forældre i tvivl om, om det de sagt var trængt
igennem.
Kunne ikke finde ro.
Jeg sad uroligt ved spisebordet og når vi sad i sofaen, endte det tit med at min mor gav mig
massage, for så længe der skete noget forholdt jeg mig mere roligt.
Blev hele tiden afledt.
Når jeg skulle rydde op på værelset, lavede lektier eller legede.
Socialt samspil.
Når jeg legede mig andre, var det svært for mig at rumme ændringer under legen eller hvis
der kom flere til. Jeg forstod ikke skjulte hensigter og ironi og reagerede tit voldsomt når
jeg til sidst fandt ud af hvordan tingene hang sammen. Så følte jeg mig snøret eller snydt.
Familiesammenkomster var anstrengende.
Jeg kunne ikke rigtig finde ud af at være sammen med så mange mennesker og vi er en
rigtig stor familie. Så også her brugte jeg igen min flugt ud på toilettet.
Fritidsinteresser som barn og ung: karate, badminton, ridning, springgymnastik, ishockey,
MTB, spejder, musikspejder, kor, kickboksning, rytmegymnastik, svømning, tegne og male,
men kunne aldrig fastholdes længe nok til at blive god til det.
Testen.
Hvor ofte har jeg svært ved at afslutte projekter og gå i detaljer.
Hvor ofte har jeg svært ved at klare opgaver der krævede planlægning.
Hvor ofte har jeg problemer med at huske aftaler eller andet jeg burde huske.
Hvor ofte undgår eller udsætte jeg ting der kræver mange overvejelser.
Hvor ofte sidder jeg med urolige hænder eller fødder når jeg skal sidde stille i længere tid.
Hvor ofte føler jeg mig overaktiv og drevet af en motor.
Hvor ofte laver jeg sjuske fejl når jeg arbejder på et kedeligt eller vanskeligt projekt.
9
Hvor ofte har jeg svært ved at fastholde opmærksomheden når, når jeg udfører kedelig
eller ensformigt arbejde.
Testen.
Hvor ofte har jeg svært ved at koncentrere mig om, hvad folk siger til mig, selv når de taler
direkte til mig.
Hvor ofte bliver ting væk for mig, hjemme eller på arbejdet.
Hvor ofte bliver jeg distraheret af aktivitet eller støj omkring mig.
Hvor ofte forlader jeg min plads ved møder eller andre situationer, hvor det forventes, at
jeg bliver siddende.
Hvor ofte føler du dig rastløs eller har indre uro.
Hvor ofte har du svært ved at koble fra og slappe af, når jeg har tid til mig selv.
Hvor ofte har jeg fornemmelsen af, at jeg taler for meget.
Når jeg taler med andre, hvor ofte kommer jeg så til at afslutte deres sætninger før de selv
gør det.
Hvor ofte har jeg svært ved at vente på det bliver min tur.
Hvor ofte afbryder jeg andre, når de er optaget af noget andet.
Medicinsk behandling.
Jeg var så klar på at prøve medicin.. Tænk hvis det fik kaos til at gå væk.. Så jeg startede
forfra som ”prøvekanin” med medicin. Ritalin, Medikinet, Equasym og Motiron.
Medicinen skal tages hver 3. time 3 gange om dagen…….
Det kan være svært at finde switch point men det er vigtigt.
Men det var sværere at starte i behandling end jeg havde regnet med. Medicinen skal
tages hver 3 time (prøv lige at huske det… )og for mig var det svært at finde det såkaldte
switch point.
Når man tager methylphenidat der ikke er depot, indtræffer virkningen hurtig for så at
aftage i løbet af de 3 timer. Switch point er forskelligt fra patient til patient. Når man når til
tiden lige omkring de 3 timer må dosis ikke være røget under switch point. Det er slet ikke
nogen rar følelse. Først får man virkningen af medicinen. Og så ryger man ned i et hul.
10
Effekt over switch point:
Indre ro, tænker klarere, ro i kroppen, ydre uro forsvinder, tankemylder stopper, bliver
mere vågen.
Under switch point:
Pludselig rutsje tur ned i dybet, kraftig irritation, pludselig træthed, svigtende
opmærksomhed, taber tråden og bliver forvirret.
Når man har fundet den ”rette” dosis øges mange til 4-5 gange om dagen og nogle skifter
til Ritalin Uno, som er depot, så man kan nøjes med 1-2 gange om dagen.
Effekt af medicinen.
Jeg blev mindre impulsiv, mere fokuseret, mindre kaotisk, færre nederlag, tingene ramlede
ikke så meget om ørerne på mig mere.
Jeg følte lidt at jeg havde fået et nyt liv foræret… Et bedre liv, et mindre kaotisk liv og en
forklaring på hvorfor jeg var som jeg var.
Da jeg startede på Ritalin havde det godt nok en mindre effekt på mig i starten.. Synes jeg
selv.
Men folk omkring mig, har så fortalt at jeg virkede mindre impulsiv, mere fokuseret og
knap så kaotisk. Jeg synes selv at virkningen var bedre efter et stykke tid, hvor jeg ikke
havde så mange nederlag, følte at jeg var mere tilstede og tingene ramlede ikke så nemt
sammen om mig mere. Jeg begyndte at kunne gennemskue nogle af mine impulsive
reaktioner i tide og jeg kunne bedre frasortere udefrakommende indtryk, hvilket gjorde at
jeg havde færre nederlag. Jeg brugte ikke så meget energi på at være sammen med andre
mennesker og jeg kunne holde fokus lidt længere tid.
Jeg kunne gennemskue at ting havde konsekvenser.
Jeg kunne frasortere udefrakommende indtryk.
F.eks lyde… Hvis du forestiller dig du kører bil. De lyde der er omkring dig kan være
radioen, motoren, de andre biler, en traktor på marken og så måske en ambulance i ny og
næ. Din hjerne har et filter der fortæller dig at radioen, motoren, andre biler og traktoren
bare er lyde der hører til når du kører bil. Men hører du ambulancen fokuserer din hjerne
på det.. Min hjerne synes alle lyde er næsten lige så vigtige som lyden af ambulancen, så
11
den sorter ikke de andre lyde fra. Og dan skal hele tiden ”vurdere” vigtigheden af de lyde
der er.
Jeg brugte ikke så meget energi på at lave dagligdags ting og på at være sammen med
andre mennesker.
Det blev nemmere at lave dagligdags ting, jeg kunne blive ved opgaven og rent faktisk gøre
den færdig uden at blive afledt så tingene tog lige pludselig ikke nær så lang tid heller.
Jeg begyndte at forstå ADHD.. Kunne koncentrere mig om at læse bøger om det.
Men det var rigtig svært at huske at tage medicinen. Så efter noget tid kom jeg på Ritalin
Uno= depot medicin.
Af og til kom jeg af sted hjemmefra uden nok medicin. Og min medicin alarm ringede jo
hver 3 time og det er rigtig træls at kunne mærke at det går ned af bakke, medicin alarmen
ringer og pillerne ligger derhjemme.
Det irriterede mig specielt meget, da jeg jo skulle forstille at være voksen og ansvarlig… Det
var lidt noget andet, da jeg som 17 årig fik min første depression og skulle tage medicin
dagligt, da havde jeg så store problemer med at huske at tage det, at min bedstemor HVER
dag i et helt år sendte mig en sms hver morgen, så jeg huskede det.. Men nu stod jeg der
som 25 årig, havde hus og uddannelse. Men kunne ikke håndtere min egen medicin.
Heldigvis kom jeg på Ritalin Uno. Det gav mig mere ro og en knap så ustabil dagligdag. Og
ikke så mange nederlag i form af, at jeg glemte medicin. For Unoen var nemmere for mig at
håndtere. Det gik godt i lang tid, faktisk så godt at jeg kunne komme i job afklaring. Jeg
havde jo siden min diagnose gået sygemeldt. Men kunne nu forsøge at starte igen.
Jeg fik stadig antidepressiver og Unoen gjorde at jeg bedre kunne overskue forskellige
daglige aktiviteter, så som rengøring og indkøb. Og jeg følte mig mere klar i hovedet, mere
fokuseret og kunne rumme flere ting end førhen. Min psykiater mente efter et stykke tid
på Uno, at Concerta ville være bedre egnet til mig og det gik faktisk så godt at jeg kunne
trappe ud af antidepressiverne, efter at have fået dem regelmæssigt i omkring 8-9 år….
Jeg følte at medicinen kun var en del af min behandling.. Der manglede noget..
Jeg begyndte at forstå hvordan ADHD hang sammen. Så jeg ville ikke have undværet mine
år på medicin, men man skal altid huske på at medicin ikke må stå alene. Jeg tror på at man
kommer langt med hjælp i hjemmet og hjælp til struktur, om det så er med eller uden
medicin. Jeg ville ikke selv kunne have lavet de skemaer og den struktur der har gjort at jeg
har det som jeg har det i dag, hvis ikke det havde været for medicinen.
Startede på Concerta.
12
Kommunen.
Midt i alt det her medicin tilpasning, hev kommunen jo i mig på sidelinjen. Jeg fik
sygemeldt, så det var samtale efter samtale og de prøvede jævnligt at presse mig i
arbejdsprøvning, selvom psykiateren holdt fast i sin sygemelding.
Forstod ikke ADHD.
Jeg fik at vide, jeg skulle tage mig sammen.
Når jeg fortalte dem om ADHD og nogle af de problemer det gav mig blev jeg mødt med
stor undren, de synes det lød som om jeg bare skulle tage mig sammen og blive voksen.
At jeg virkede til ikke at ville samarbejde ang. arbejdsprøvning.
Jeg ville jo gerne selv i arbejde igen, for det kedede mig at gå hjemme.. Men samtidig
kunne jeg også mærke, at jeg havde brug for noget støtte for at klare det… Og så måske lidt
forståelse for, hvorfor jeg ikke bare lige kunne møde op til arbejdsprøvning nede i en
børnehave i næste uge.. Men de havde ingen forståelse for at ADHDen gjorde at jeg havde
svært ved larm og svært ved at strukturer ikke kun mit eget liv men jo især mit arbejdsliv.
Jeg ville gerne selv have afklaret hvor meget jeg kunne arbejde og også hvilket arbejde jeg
ville kunne klare..
Og i starten kunne de f.eks ringe en dag og spørge.. Nå jamen hvordan går det så.. Og hvad
skal man så svare…? Jeg arbejdede jo på højtryk for at få styr på det her nye liv… Samtidig
med at jeg jo slet ikke var ovenpå. Jeg fik til sidst følelsen af at jeg kørte i to spor… Et hurtig
et, for at få det bedre og få styr på mit liv.. og et langsom et hvor jeg hele tiden måtte sige
til kommunen at det gik ikke godt NOK endnu… For hvis jeg nævnte at det gik bedre.. Var
hun straks i gang med at sætte en arbejdsprøvning i gang… Men når jeg sagde at det gik
bedre.. Så var det fordi det f.eks havde lykkes mig at stå op, huske mine piller, huske at
børste tænder og få morgenmad mere end 3 dage i træk. Det var en sejr for mig, men jo
helt ude af proportion i forhold til hvad hun forbandt med at det gik bedre. Hvilket jo var
meget frustrerende.
Deres kontakt til mig stressede mig rigtig meget.
De ringede og stillede en masse spørgsmål og gav mig en masse oplysninger som jeg
senere ikke kunne huske. Blev bl.a. indkaldt til møde over telefonen.
Jeg ved godt at kommunen har en masse retningslinjer for hvordan de skal hjælpe folk ud
på arbejdsmarkedet igen. Men de er ikke skabt til folk der er syge eller har et handikap.
Kunne ingen hjælp tilbyde…
De ”glemte” at de kunne tilbyde mig hjælp efter Servicelovens § 85
13
Jeg efterlyste hjælp pga. min ADHD hos kommunen, men fik at vide at de ikke kunne
hjælpe.
Blev sendt videre til Sund By Butikken Horsens
Efter et par dage hvor jeg samlede mod og energi til en telefonsamtale, fik jeg ringet til
koordinatoren derinde og fik en tid.
Sund By Horsens Selvhjælp
De var ved at opstarte en selvhjælpsgruppe for voksne med ADHD. Og allerede fra 1. møde,
følte jeg endelig at der kom skred i tingene.
Mødte andre med samme problematik som mig.
Det var rigtig fedt at starte op i gruppen.. Vi kendte ikke hinanden, vi havde jo forskellig
baggrund og forskellige liv, men alligevel kunne jeg med det samme genkende mig selv i de
andre.
Det var en stor lettelse at finde ud af, at jeg ikke var alene med de her problemer.
Det at kunne sidde sammen med en gruppe mennesker der forstod mig, gad og høre om
mit hvordan mit liv var og som selv fortalte deres historier – Både på godt og ondt… Det var
rart at opleve…
For jeg gik f.eks. selv med følelsen af, at jeg bare skulle lære at lade være med at hoppe
over hvor gærdet var lavest… Og mange af de oplevelser og de ting der fyldte for mig…
Kunne jo godt være svære at snakke om.. Dels fordi det kunne være meget personligt og
dels lidt pinligt… Fordi det førhen var noget af det der fik mig til at føle mig anderledes.
Tillid og nogen der lyttede.
Det viste sig hurtigt, at alle i gruppen havde noget at dele ud af.. Noget de havde brug for
at fortælle.. Uden at føle sig anderledes… Og det er et utrolig stærkt signal man giver
andre, når man virkelig hører efter hvad de har at sige…
Hjælp til at overholde taletid.
Uden afbrydelser.. Nu var det jo sådan.. At det der med at være en aktiv lytter og lade folk
tale færdig.. Var nok ikke lige det vi ( som ADHDer ) var allerbedst til. Så der blev indført en
meget stram struktur, hvor vi skiftes til at have taletid og ikke afbrød hinanden. Jeg synes
det var ret svært i starten, for jeg havde jo så meget at fortælle og så meget at spørge om…
Og så havde alle jo lige et godt råd man gerne ville give videre.. Men efter at Camilla, vores
igangsætter, holdte os i ørerne et stykke tid.. Blev vi faktisk ret gode til det.. Og det gav lidt
mere ro i gruppen, at man vidste at man nok skulle få lov til at fortælle det man ville… Jeg
kunne også mærke at jeg havde det rigtig godt, når der var den struktur..
14
Jeg var ikke så tung i hovedet når jeg gik derfra.. Fordi jeg kendte rammerne og fordi vi ikke
sad 7-8 personer og snakkede i munden på hinanden…
Vi hjalp hinanden med at lære om ADHD.
Så jeg fik rigtig meget med derfra hver gang. Bare det at have følelsen af at være en del af
et fællesskab og samtidig med at, i det man fortæller sin historie højt for andre, så opdager
man tit selv løsningerne på nogen af de problemer man går med..
Pga. medicinen kunne jeg bedre koncentrere mig om at læse og jeg slugte det ene og det
andet om ADHD.
ADHD profil.
Fandt ud af at jeg kunne søge en hjemmevejleder.
En af de andre i gruppen havde en hjemmevejleder fra kommunen.
Jeg vidste f.eks. ikke hvad en hjemmevejleder kunne bruges til, faktisk vidste jeg slet ikke at
man kunne få den slags hjælp. (juli 2007 til nov. 2011) Jeg havde hjemmevejleder i 4,5 år,
jeg startede med 5 timer om ugen fordelt på to dage og sluttede af i nov. sidste år med at
have 2 timer om ugen. Det har været en uvurderlig hjælp.
Det virkede både motiverende at hun kom, men også som en ”impuls” bremse fordi hun
hjalp mig med at få overblik over hvad jeg var i gang med og hun hjalp mig med at udforme
og bruge alle mine systemer.
Jeg skiftede læge.
Jeg skiftede også læge, da min daværende praktiserende læge mente man voksede fra at
have ADHD når man var 18, hvilket ligesom ikke passede så godt sammen med at jeg fik
diagnosen som 25- årig. Andre i gruppen havde en læge i Horsens der kendte til ADHD. Jeg
skiftede til ham og havde i starten rigtig mange tider hos ham, da jeg havde et enormt
behov for at snakke om det.
Jeg søgte om en kugledyne og en PDA
Igen noget kommunen ikke havde oplyst mig var en mulighed.
Efter 3 år med sygemelding og forskellige arbejdsprøvninger fik jeg førtidspension.
At have ADHD eller være ADHD´er
Det store fokus på ADHD gjorde at jeg følte mig som ADHD´er. Jeg følte at hele ”mig” var
ADHD.
15
I min jagt for at lære at leve med ADHD, hentede jeg en ADHD profil inde på foreningens
hjemmeside, tog et punkt af gangen og prøvede at lure hvilke ting jeg kunne genkende ved
mig selv. Og jeg begyndte at skrive og forklare ud for hvert punkt, hvordan det kom til
udtryk, ved nogle enkelte af tingene kunne jeg også skrive hvordan jeg evt. kunne takle det
eller hvorfor jeg troede jeg havde det sådan. Jo mere jeg læste om det og jo mere jeg
genkendte det jeg læste jo mere følte jeg mig som ADHD´er og ikke en person med ADHD.
Det fik lov at fylde rigtig meget meget i mit liv og jeg følte at jeg havde et ”opklarings
arbejde” foran mig.. Med at finde alle de steder hvor jeg ikke bare var mig men hvor
ADHD´en blandede sig. I starten var det rart at kunne identificere mig så meget med
diagnosen, jeg lærte jo mig selv at kende på en helt anden måde.
Men i længden synes jeg bare at det fik mig til at fokusere på alle de negative ting og med
tiden fandt jeg jo også ud af at jeg var meget mere end bare ADHD´er.
Måske var det, at være ADHD´er en ”undskyldning”, så jeg ikke behøvede at tage ansvar for
den synkende skude jeg følte mit liv var.
Det var nemmere at det ikke var mig der var ”forkert” men at ADHD var grunden…
At være ADHD´er var for mig et springbræt til at komme til det punkt hvor jeg er mig og jeg
har ADHD.
Har oplevet lignende proces hos mange andre voksne med ADHD.
I min tid som igangsætter på en selvhjælpsgruppe for voksne med ADHD har jeg oplevet
lignende processer hos nogle af de andre. Der er også nogen der aldrig kommer i gang med
processen ”at leve med ADHD” og der er andre der bliver i rollen som ADHD´er. Jeg synes
jo min proces virkede godt for mig, men der er nogen der aldrig kommer dertil eller aldrig
kommer ud af at være ADHD frem for at have ADHD. Enten magter de det ikke eller også
har de det godt der.
ADHD er en diagnose.. Den fortæller egentlig ikke noget om det menneske der har ADHD.
Men ADHD kan være skyld i en funktionsnedsættelse som fortæller noget om hvilke
problemer en person har pga. ADHD.
At acceptere ADHD
Jeg har haft det ret nemt, når det drejer sig om accept.
Et sted hvor det at have diagnosen ADHD gjorde en virkelig stor forskel, var at jeg nok
bedre kunne acceptere mig selv. Jeg kunne bedre acceptere at jeg havde et behov for at
16
komme fra A til B på en anden måde end andre mennesker. Og så længe jeg bare kom
derhen hvor jeg skulle hen, så var metoden underordnet..
Dvs. jeg kunne smide den der kasket der hed.. At jeg skulle se efter hvordan andre
”normale” mennesker gjorde alting.. Helt op til at jeg fik min diagnose, havde jeg jo altid
forsøgt at lære at leve som andre mennesker.. lære at opføre sig som andre mennesker…
Og det følte jeg ikke at jeg behøvede på den samme måde længere.. Jeg følte at jeg skulle
og kunne strukturere mit liv på en anden måde. En måde der kunne motivere mig hver dag
og samtidig gøre at jeg fik gjort de ting i dagligdagen jeg gerne ville, uden at bruge alt for
meget energi på at huske hvad jeg skulle… Jeg fandt ud af at ADHD gjorde at jeg brugte
meget tid på at tage stilling til de samme ting hver dag.. At jeg brugte energi på at huske
hvad jeg skulle hver dag.. Altså også dagligdags ting.
Både min familie, mine venner og jeg accepterede ret hurtigt at jeg havde ADHD.
Der er jeg også rigtig glad for at min familie har accepteret at jeg har ADHD, de havde det
ligesom mig.. At det lidt var en lettelse. For så kunne der gøres noget.. og det var jo hårdt
for hele familien når jeg havde det skidt. De bakkede mig også op i at starte på medicin og i
mine forsøg på at skabe orden i kaos. Min onkel har også sagt til mig at så forstod han
bedre hvorfor jeg altid kørte 150 km i timen, røg ned med et brag, kørte 150 km i timen
igen og aldrig rigtig kunne se når det gik galt og hvorfor det gik galt.
Det er også nemmere for mi familie at forstå, hvorfor der nogle gange er nogen ting jeg
ikke kan overskue eller må springe fra i sidste øjeblik. Bare det at man ved at det bliver
accepteret at jeg kan ringe og aflyse en aftale, gør faktisk at det sjældent er nødvendigt.
Det var lidt sværere med kommunen, men det var mere uvidenhed end mangel på accept.
Jeg er meget åben omkring det og accepterer også hvis folk ikke forstår ADHD eller forstår
at jeg har det.
I min tid som deltager i selvhjælpsgruppen og som igangsætter på en gruppe oplever jeg
meget delte meninger om hvorvidt man skal sige det og til hvem.
Jeg har været åben omkring det hvis jeg føler det vil gøre mit samarbejde med folk
nemmere. F.eks i mit forenings arbejde eller når jeg har søgt 10 timers jobs.
Mine venner ved det og de fleste af min kærestes venner ved det.. Men det er ikke fordi
jeg vil gå rundt med at skilt med ADHD på…
Man skal da helt sikkert passe på, jeg har mange veninder hvor deres børn
klassekammeraters forældre ikke ved det, da de har haft følelsen af at det kan blive brugt i
mod dem. Og hvis folk har en holdning til ADHD er det tit meget enten eller…
Jeg har oplevet at venners venner godt kan reagere på det.. De synes ikke jeg passer ind i
den kasse de har med ADHD. Fordi jeg hverken er kriminel, tager stoffer, smider rundt med
17
møblerne og har haft taget en uddannelse. Nogen bliver nærmest sure på mig fordi de
synes jeg ”snyder” mig til en ADHD diagnose.. Så plejer jeg at forklare lidt om de
bivirkninger medicinen på det tidspunkt gav mig, hvordan min dagligdag forløber som
”ADHD ér”, hvad jeg får udbetalt i pension og hvilke konsekvenser en diagnose og pension
ellers kan give (dyrere ulykkesforsikring, ens kæreste har forsørger pligt )og at det kan
være ret kedeligt at gå hjemme og om de så stadig tror det er noget jeg bare har valgt.
Der hvor det bliver svært, er når voksne med ADHD eller deres familie ikke kan acceptere
at den voksne har ADHD.
Det er tit en af de rigtig store problemstillinger hos de voksne jeg har haft med at gøre. Der
er dem der tager diagnosen til sig, prøver og forstå det og gør noget ved det på deres egen
måde. Det er rigtig hårdt for dem hvis den nærmeste familie ikke kan acceptere at de har
ADHD eller hele tiden stiller spørgsmål ved om det nu også kan passe. Man kan jo tænke
nogen gange om de har den holdning fordi de altid selv har haft det på den måde og
derved ser det som ”normalen”?
Og så er der dem der ikke selv mener de har ADHD uanset hvor mange lægere og
psykiatere der mener det.
Hvor åben skal man være om sin ADHD?
For mig kommer det meget an på situationen og hvem det er. Generelt har jeg været åben
omkring det, det har været det mest naturlige for mig. Der har været stor forskel på
hvordan det er blevet modtaget. Jeg har været meget åben omkring det på det 10 timers
arbejde jeg har når de har behov for mig. Det er bedst både for dem og for mig. Det gør det
nok lidt nemmere for dem at sige til mig hvis de kan se der er noget jeg glemmer, fordi jeg
har fortalt dem det.
Så har jeg fortalt det til min tandlæge det, fordi jeg i en periode altid ringede til dem flere
gange i den uge jeg skulle ind til dem fordi jeg blev ved med at glemme hvad dag og tid jeg
skulle komme. Så nu får jeg aftaler og indkaldelser på mail.
Når jeg har været til andre undersøgelser i sundhedssystemet har jeg også altid sagt det,
både fordi det kan være en vigtig faktor for dem af hensyn til da jeg tog medicin men også
fordi jeg gerne vil have tilsendt et referat efter endt konsultation.
Men jeg har f.eks mange veninder med ADHD der ikke har lyst til at være så åbne omkring
det af hensyn til deres børn. De har oplevet at de andre forældre
Hvad betyder ADHD for mig.
ADHD for mig et ikke en konstant.
18
Mine vanskeligheder ændres hele tiden.
For mig har der været 3 forskellige ”stadier” i min udvikling.
Uden diagnose og uden medicin
Med diagnose og med medicin
Med diagnose og uden medicin
Derudover er forskellige ting der kan spille ind.
Min livssituation – bolig – job – partner – kaos udefra – medicin.
Som min situation er lige nu hvor jeg er på førtidspension og uden medicin er mine
vanskeligheder mindre end de jeg var i arbejdsprøvning, selvom jeg var på medicin.
Jeg har meget ro i min dagligdag og jeg har energi til at holde kaos for døren, så jeg også
har energi til at være noget for min kæreste, mine venner og familie.
Jeg bor i en mindre by på landet og har ingen larmende naboer og har ro i hjemmet.
Min kæreste har enormt meget ro og det smitter lidt af på mig.
Men når jeg så ”rammes” af kaos udefra, som f.eks lægetider, møder, foredrag ligesom i
dag, fødselsdage, rengøring i hjemmet så kommer ADHDen mere op til overfladen, så bliver
jeg hurtigt stresset, drænet for energi og får mange af symptomerne tilbage.
Uden diagnosen og uden medicin
Jeg kunne ikke forstå eller forklare mine reaktioner/overreaktioner på forskellige ting.
Jeg kunne ikke styre mit temperament.
Jeg var konstant forvirret, kom for sent, glemte ting, ødelagde ting, havde ingen overblik,
blev afledt hele tiden, ingen kontrol over min økonomi, kunne ikke organisere simple
daglige gøremål, kunne ikke vurdere hvor lang tid ting tog, lod ikke folk tale færdig,
misforstod hvad der skete omkring mig, svært ved at vente, var hele tiden urolig, havde
svært ved at være sammen med mange mennesker, følte jeg kæmpede med næb og klør
for at komme igennem dagen….
Med diagnosen og med medicin
Mine tanker kørte pludselig i ét spor… og jeg kunne følge med og tænke tankerne færdig..
19
Jeg forstod lige pludselig HVORFOR verden var anderledes gennem mine øjne… Og forstod
bedre mine reaktioner.
Jeg blevet opmærksom på at der var ”triggere” der var med til at jeg havde svært ved at
styre mit temperament.
Når mine tanker var mere kontrolleret var jeg ikke så forvirret, jeg glemte ikke tiden så
meget, jeg blev ikke afledt så let, det var nemmere at undgå at ødelægge eller glemme
ting.
Min krop fik mere ro fysisk og psykisk.
Jeg kunne lukke lyde ude.
Med diagnosen og med medicin
Kunne være kreativ.
Kunne sidde og læse bøger uden at blive afledt.
Jeg kunne bedre rumme at være sammen med andre mennesker.
Fik overskud og overblik til at kunne lave skemaer og struktur i hjemmet.
Kunne holde orden omkring mig og i mine ting.
Jeg blev frivillig i Sund By butikken i Horsens, som igangsætter på en gruppe med aspergers
og en gruppe voksne med ADHD. Startede ADHD café op.
Blev aktiv i forskellige lokale foreninger.
Med diagnosen og uden medicin.
Pga. bivirkninger lever jeg nu med diagnosen og uden medicin.
Men medicinen har gjort at jeg kan se hvordan ADHD påvirker mig.
Jeg har lært mere om mig selv og reaktioner jeg får. Medicinen har gjort at jeg har haft
overskud til at kortlægge min ADHD.
Uden medicin er min mulighed for at komme i fleksjob ret begrænset.
Medicinen har gjort at jeg kunne samle mine tanker.
Hvilket er blevet meget svært igen efter jeg er stoppet med medicinen, men det er ikke lige
så slemt som før jeg fik diagnosen, fordi jeg ved hvorfor og jeg har fået nogle redskaber til
hvordan jeg kan fungere bedre.
20
Men viden om, at jeg har ADHD har haft en lige så stor betydning.
Diagnosen har været med til at jeg forstår mig selv bedre og kan handle og forebygge ud
fra det.
Jeg savner…. At kunne sidde og slappe af med en bog eller male et billede..
Det er svært at skrive det her færdigt… Når jeg ellers har holdt foredrag har jeg været på
medicin.
Hvor langt man vil gå for medicinen.
Fungerede rigtig godt på 144 mg Concerta.
Normalen var dengang 1 mg pr 1 kg kropsvægt, så det var en rigtig høj dosis jeg fik.
Fik ryg, nakke og skuldresmerter.
Fik kolde og ømme hænder.
Mundtørhed gav karies.
Ingen mistænkte medicinen.
Så min læge sendte mig videre i systemet.
Blev undersøgt for carpal tunnel syndrom, gigtsygdomme og hjerteproblemer.
Fik taget blodprøver, MR scannet og fik lavet 3 EKGer der alle viste uregelmæssigheder i
rytmen, men de fandt ingenting konkret. Jeg gik tilbage til min praktiserende læge efter et
par mdr med undersøgelser. Havde han i mellemtiden haft en anden patient med ADHD og
på concerta der havde haft muskel smerter og med to tilfælde der lå så tæt, havde lægen
foreslået at de undersøgte om det kunne være medicinen. Den anden patient var smertefri
efter en uges tid.
Jeg stoppede med medicin og efter 1,5 uge var det stramme bånd jeg følte der lå om min
brystkasse væk og efter 2 uger var jeg smertefri i ryg, nakke, skuldre og hænder.
Blev smertefri da jeg stoppede med Concerta.
Struktur.
Struktur er min måde at finde ro på.
21
Jeg fik også mod på at strukturer min daglig, så jeg begyndte at udvikle mine systemer. Jeg
fandt ud af at det gav mig en enorm ro, hvis der var orden på tingene. Men at jeg samtidig
blev nød til at finde min egen måde at gøre det på.
Mange med ADHD har svært ved at se den ”naturlige” orden ting skal laves i.
Jeg ville forsøge at lave et skema som jeg kunne bruge i hverdagen som en afkrydsning
liste.. Listen blev længere og længere og jeg fandt ud af at jeg kunne fylde en hel side hver
dag… Ikke med ting som jeg SKULLE gøre, men med ting jeg skulle TAGE STILLING til om jeg
skulle gøre. Ting som var vigtigt for mig at holde styr på om jeg fik gjort. Når man ser
skemaet, tænker mange.. at det ser godt nok ikke overskueligt ud eller det er da vildt
mange ting at skulle hver dag. Men for mig var det ting jeg skulle mindes på skulle gøres.
For at få så meget rutine som muligt i min hverdag, startede jeg helt fra om morgenen når
jeg stod op. Helt ned til at børste tænder og tage medicin og fra forskellige huslige opgaver
og over til hvilke opgaver jeg havde hver dag i forbindelse med at holde dyr. Men også ting
som morgenmad, frokost, vitamin piller og brug af min daglysterapi lampe kom på. Alt
hvad jeg mente var vigtigt for mig at holde styr på… Også nogle gange mit indtag af cola,
dagens humør og motion… Eller om jeg havde måttet tage noget at sove på. For jeg har
svært ved at huske hvordan jeg har haft det, når jeg f.eks. kom til læge. Hvis jeg har sovet
dårligt de sidste 3 dage, så synes jeg bare det har været en dårlig periode eller hvis de
sidste par dage har været gode.. Så er alting bare godt. Men der afslørede skemaerne for
mig hvordan jeg egentlig havde det.
Bruger skemaet som motivation.
En måde at se på hvor meget jeg egentlig når på en hel dag.
Jeg brugte skemaer til at indføre rutiner og til at flytte fokus over på alle de ting jeg faktisk
fik gjort, i stedet for alle de ting jeg ikke gjorde. Skemaerne måtte ikke give anledning til
dårlig samvittighed. Det havde jeg nok af i forvejen…
En metode til at lære rutiner på og holde fokus.
Det er nemmere at finde tilbage i opgaven hvis man bliver afledt/afbrudt.
Skemaet skal være formuleret og udformet på min måde
Formuleringerne skal være præcise og der må ikke være ”fejl” i skemaet.
Andre hjælpemidler jeg har prøvet:
22
Sovemedicin.
Jeg har haft brug for mange hjælpemidler i min dagligdag. Søvn har altid været et problem,
min krop har svært ved at få ro og jeg har i perioder prøvet sovemedicin, men det gør mig
dvask det meste af den efterfølgende dag.
Kugledyne.
Så jeg søgte om en kugledyne.. Den giver min krop meget mere ro. Jeg bruger den også til
tider inde i sofaen, når vi ser film..
Wake up light.
Samtidig med et almindeligt vækkeur, har jeg et også i perioder brugt en wake up light.
Som starter kl. 6.30 med at tænde lige så langsom for en lille daglyslampe og når lyset efter
en halv time er helt tændt, begynder alarmen. Som i mit tilfælde er fuglefløjt.. Først 10 min
efter dette begynder mit almindelige vækkeur at ringe. Denne metode gør at jeg ikke
vågner så pludseligt. Jeg har det svært med overgange fra en aktivitet til en anden og der
kan overgangen fra søvn til vågen godt være ret voldsom. Men det minimerer jeg altså på
denne måde.
Tag pillerne på sengekanten.
Da jeg fik medicin, måtte jeg i perioder tage pillen med ind til sengen og tage den første
gang vækkeuret ringede og så sove videre en halv time. Derefter kunne jeg nemmer
komme op og i gang.
PDA
Jeg har også prøvet at have en PDA, som bippede i god tid inden jeg skulle noget.. Men jeg
havde svært ved at koncentrere mig længe nok og bruge tiden på at taste tingene ind i den,
plus den skal have strøm og den dag softwaren gik kold i den, lå jeg i foster stilling en halv
dag.. for hele mit liv var i den PDA… incl. alle mine aftaler. Så der er kalenderen mere
”sikker”.
Hjemmevejleder:
Da jeg havde hjemmevejleder, sørgede hun for at jeg fik opdateret dagsskemaerne og mine
aftaler. Hun hjalp mig også med at holde styr på hvad jeg brugte mine penge på og om jeg
overholdte budgettet. Jeg skulle gøre tingene selv, hendes opgave var at jeg skulle holdes
til ilden indtil jeg var færdig. Og hun hjalp mig med at lave et system så jeg selv kunne
sortere mine personlige papirer. Jeg havde altid følt førhen at, det var som om det system
jeg brugte når jeg sorterede og ryddede op, ikke kunne arbejde sammen med det system
jeg brugte når noget skulle findes. Så det var en enorm lettelse at få styr på papirerne. Jeg
fik også lavet en mappe med de oplysninger der på mystisk vis altid blev væk for mig. Navn
23
og nummer på min sagsbehandler og andre kontakter i kommunen, mine koder til
forskellige sider på nettet og mange andre ting. Jeg bestemte selv hvilke ting jeg ville have
hjælp med fra vejlederen. Jeg brugte hende også som bisidder i kommunen. Det var rart at
snakke om mødet bagefter, så jeg var sikker på at jeg havde forstået det hele rigtigt.
Dagsskemaer
Aftaler
Budget
Gøre ting færdige
Systemer til at sortere ting
Min ADHD mappe
Bisidder til møder hos kommunen.
De 8 H´er
Hvad skal jeg lave? (indhold)
Hvorfor skal jeg lave det? (mål og mening)
Hvordan skal jeg lave det? (metode)
Hvor skal jeg lave det? (placering)
Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt)
Hvem skal jeg lave det med? (målgruppe)
Hvor meget skal jeg lave?
Hvad skal jeg så?
Det ekstra H:
Hvad skal de andre lave?
Tricks i min dagligdag.
24
Brug skemaer når der er behov for det.
Nu er jeg i den situation at jeg ikke skal på arbejde hver dag. Jeg har to gange om året 10
uger hvor jeg arbejder 10 timer om ugen. I den periode kan jeg godt finde på at bruge mit
dagsskema, så jeg ikke bruger så meget energi på dagligdags ting lige i den periode. Ellers
bruger jeg ikke skemaet i sin fysiske form, men jeg går efter listen inde i mit hoved nogle
gange..
Brug kalender og mobil til at holde styr på aftaler.
Jeg bruger rigtig meget kalenderen på køleskabet til at få et overblik over hvad jeg skal.
Den går 8 uger frem. Hvis jeg laver en aftale når jeg ikke er hjemme og har kalenderen
foran mig, skriver jeg det i mobilen og får den til at ringe når jeg ved jeg er hjemme og kan
skrive det på.
Eller også aftaler jeg med vedkommende at de sender mig en sms eller en mail med info.
Fordi det er der, det går mest galt for mig… I det øjeblik hvor jeg tænker.. det skriver jeg
ned senere eller det kan jeg godt huske til når jeg kommer hjem. Så er det med garanti
glemt om 10 min.
Min kalender på køleskabet er lavet meget visuel. Der giver de godt overblik. Det der er
lagt mest vægt på i min kalender er ikke så meget det jeg skal, men mere tiden der skal
sættes af til det.
F.eks. da jeg var igangsætter på en selvhjælpsgruppe for voksne med ADHD i Sund By
butikken i Horsens. Det er hver anden onsdag formiddag fra kl. 10 til 12, men den er farvet
blå fra jeg kører hjemmefra og til jeg når hjem igen. Dvs. fra kl. 9 til 13. Fordi at jeg i denne
periode ikke kan lave andre ting end at køre og gøre mig klar. Førhen kunne jeg sagtens
lægge aftaler oveni hinanden uden at jeg tænke over at tage hensyn til transport tiden…
Men fordi det her gør det mere visuelt for mig, er det altså nemmere at overskue.
Planlæg indkøb.
Jeg sørger for at handle ind om formiddagen hvor der ikke er så mange mennesker i
butikken og trafikken ikke er så slem. Jeg handler aldrig uden en indkøbsliste. Hvis jeg ikke
har indkøbslisten kigger jeg på ALT i butikken og min hjerne føles kørt over bagefter. Når
jeg kommer hjem med mine indkøb, forlader jeg ikke køkkenet før alting er på plads.. Så
jeg ikke bliver afledt af andre ting i huset. Ellers kan jeg godt komme til at gå fra det hele,
fordi der er en lyd i stuen, eller der bipper en sms ind.. Det virker godt for mig.
Accepter ændringer og forsøg at rumme dem.
Jeg er blevet bedre til at håndtere hvis der er sket ændringer i f.eks indretningen af den
butik jeg handler i. Det har før været ret problematisk for mig. Enten er jeg taget hjem
uden at handle ind og har måttet være der et par gange efterfølgende hvor jeg har måttet
25
gå før jeg har fundet alt på min indkøbsliste. Fordi det er trættende for mig at få så mange
nye indtryk.
Eller hvis de igen laver facebook eller google mail layoutet om. Fordi det er trættende for
mig at få så mange nye indtryk. Og så har jeg lagt facebook og andre lignende sider på is et
par dage og så taget det derfra..
Brug træning til at forebygge uro.
Jeg bruger træning til at komme af med noget af min ”overskydende” energi, jeg er
generelt blevet bedre til at slappe af.
Hvis jeg føler at jeg bliver frustreret eller irriteret, bliver jeg mere opmærksom på om der
er rod omkring mig eller lyde der kan irritere mig eller om jeg føler mig stresset over et
eller andet.
Pas på søvnmønsteret.
Jeg er meget sippet med min søvn og mit søvn mønster.. Hvis jeg ikke falder i søvn før kl. 4
en nat, står jeg alligevel op kl. 8 og venter med at sove til om aftenen igen. Når man er så
meget hjemme er det for nemt lige at snuppe en halv time midt på dagen eller sove lidt
længere. Men hvis jeg skal have min uge til at fungere så skal min søvn også passes. Jeg ved
ikke… jeg har en eller anden idé om at når jeg har bøvlet så meget med depressioner, skal
jeg passe på ikke at sove for meget. ????
Husk at være nærværende.
Jeg tænker hele tiden på at være nærværende når jeg taler med andre og give dem plads i
samtalen. Jeg snakker rigtig meget… Faktisk så meget at på kør selv skiferie aftalte
kæresten og jeg at han kunne bruge ”Stillekortet”.. Selvom jeg nu godt nok er blevet bedre
til at se når han ikke lige kan rumme mere.
Når jeg snakker med folk i telefon går jeg et sted hen hvor der er stille eller slukker ting
omkring, ellers bliver jeg for distraheret. Og hvis jeg sidder hos nogen og snakker, prøver
jeg at vende mig med ryggen til tvet hvis det er tændt.. Det gør det nemmere for mig at
være nærværende.
Sørg for ro ved oprydning af personlige papirer.
Når jeg skal rydde op i mine papirer, gør jeg det når jeg er alene og ikke skal andet vigtigt
den dag, så jeg ikke bliver stresset.
Aftaler før kl. 14.
Jeg har mest energi før kl. 14, så jeg ligger altid læge, tandlæge, frisør tider før middag. Plus
at det er vildt trættende for mig at være på ”standby”, i tiden op til min aftale eller mit
26
gøremål føler jeg mig sat ud af spillet. Før jeg fik diagnosen gik jeg bare i gang med noget
hver dag, men endte jo så tit med at glemme den aftale senere på dagen der egentlig var
vigtigst.. Nu ved jeg at jeg nemt glemmer tiden og bliver afledt.. hvilket så desværre gør at
jeg føler mig handlings lammet og i stedet ikke går i gang med noget.
Når jeg er nogen steder.. kører jeg hjem FØR jeg er træt.
Planlæg dagen efter.
Dagen før jeg skal noget vigtigt, tjekker jeg op på den aftale jeg har.. Hvor er det, hvad tid
er det og skal jeg mødes med nogen så kontakter jeg dem for at dobbelttjekke. Jeg fylder
brændstof på bilen og tjekker tøj til dagen efter… for at undgå unødig stress.
Jeg holder styr på min økonomi og tjekker jævnligt min netbank, jeg har visa electron så jeg
ikke kan bruge mere end det jeg har bestemt jeg må.
Del opgaven op og ud…
Jeg deler opgaver op i mindre stykker, det gør det nemmere for mig at komme i gang,
nemmere at komme tilbage til hvis jeg bliver afledt og nemmere at gøre færdig.
Tricks i min dagligdag.
Hav medicinen med mig.
Havner jeg i en situation hvor jeg går helt ned med flaget, sidder f.eks i bilen og skal køre
hjem til Salten fra Århus og er helt død, så tager jeg en pille. Eller står jeg i andre
situationer hvor jeg kan have gavn af medicinen, så kan jeg tage den. Grunden til at jeg ikke
tager det hver dag er dels fordi jeg har fundet ud af at jeg kan klare mig uden men også
pga. bivirkningerne. Som ikke kommer ved at jeg tager det en dag ind imellem.
Husk mad og drikke.
Jeg kan godt have svært ved at mærke når jeg er sulten og hvis jeg f.eks er ude og shoppe
eller er ude og køre langt har jeg ikke altid overskud og energi til at køre ind og købe noget
mad. Så jeg har altid lidt med i tasken.
Hold fokus i trafikken.
Jeg tog kørekort uden medicin og har ikke nogen problemer med at køre bil, men jeg kan
mærke at jeg bliver meget træt. Jeg skal også tænke meget over ikke at køre for stærkt
eller tage for mange chancer.
Da jeg var på medicin var det nemmere for mig at holde fokus og holde farten nede…
Hold styr på økonomien.
27
Jeg holder meget øje med min konto på netbank, tænker på at overholde mit budget,
forsøger ikke at købe impulsivt ind og så har jeg visa electron og sætter kun de penge over
jeg må bruge.
Lad være med at udsætte ting.
Når jeg kommer ind af døren med indkøb bliver jeg i køkkenet til jeg er færdig med at
sætte ALT på plads. Hvis jeg går fra det, glemmer jeg alt om det og bliver overrasket næste
gang jeg går i køkkenet og ser tingene stå på bordet.
Jeg er mindre hård ved mig selv.
Jeg har accepteret at nogen gange så lykkes ting ikke selvom jeg synes jeg har taget alle
forholdsregler.
Nogen gange løber jeg alligevel tør for benzin, kommer for sent, glemmer aftaler, kan ikke
sove, snakker som et vandfald, forlægger post, glemmer vasketøjet, bliver forvirret og
bliver væk for mig…
Men sådan er jeg..
Det er okay at kede sig.
Stop op og tænk…
Jeg forsøger at ”lære” at hvis jeg tænker.. ”den ligger jeg lige her, for så ved jeg hvor den
er” så skal jeg lige være opmærksom. For der er stor risiko for at den ting ikke lige dukker
op igen foreløbig. Tænk visuelt… Når noget er blevet væk prøver jeg at se for mig hvor jeg
har gjort af det..
Køber så vidt muligt ikke tøj og diverse ting, samme dag som jeg har fundet ud af, at jeg
lige står og ”mangler” det.
Hvis jeg udsætter det til dagen efter har jeg for det meste fundet ud af at behovet ikke er
der eller også når jeg at glemme at jeg synes det var noget jeg ikke kunne leve uden…
Accepter at andre ikke altid forstår ADHD.
Og så er jeg bare mig selv…
Gode råd til fremtidige psykologer:
28
Undgå sarkasme eller ironi.
Sig tingene lige ud og vær konkret.
Send sms reminder ang. jeres aftale.
Lav en kontrakt med pt.
Skriv ref. af mødet som pt. kan få med hjem.
Hjælp dem med at finde ud af hvad ADHD betyder for dem. Så er de pludselig meget bedre
stillet..
Lad jer ikke narre af at tingene kan se fine ud på overfladen.
Ting jeg skal have sorteret i…
Jeg har altid brugt min mor som sparrings partner hvis jeg kommer i situationer hvor jeg føler
behov for det. Hvis jeg er bange for at jeg overreagerer over noget eller hvis jeg har brug for en
andens mening. Og hun har altid været god til at rose mig når jeg siger fra, når jeg har gang i for
mange ting på en gang.
Mine venner har egentlig taget det fint, de fleste kunne godt se det, da jeg fortalte dem om
hvordan jeg havde det. Men de havde jo aldrig troet at jeg havde det så slemt som jeg havde det.
For jeg var god til at skjule mit indre kaos og kun lade det gå ud over mig selv….
STRUKTUR
29
Dagsskema.
Men det var også vigtigt for mig at skemaerne var med til at hjælpe mig og ikke ville holde mig
tilbage, så når jeg nåede til punktet ”opvaskemaskine tømmes” og den ikke trængte til at blive
tømt, så blev den krydset af, for så var der taget stilling til om det skulle gøres nu… På den måde
fik jeg langsomt indarbejdet en rutine jeg aldrig havde haft før. Førhen følte jeg at jeg hver dag
skulle starte på ny med at finde ud af hvad jeg skulle lave. Det med at lære dagligdags rutiner
rammer voksne med ADHD på forskellige måder. Jeg har en kammerat med ADHD som har
problemer med hans hygiejne. Det er ikke fordi han ikke vil gå i bad, for han går i bad, men han har
ikke fået indarbejdet en rutine der gør at han får gjort de ting i badet han nu skal. Det lykkes ham
altid at glemme et eller andet.. enten håret eller fødderne.. Tit de samme ting flere dage i streg,
som jo så gør at han virker usoigneret. Men for ham er det en kamp.
Skemaet gjorde at jeg huskede at lukke hunden ind inden jeg kørte.. jeg huskede at slukke
glattejernet, det kom ikke bag på mig at der skulle handles ind eller laves aftensmad. Det var
vigtigt at skemaerne var med til at STYRKE mig. Med til at få mig til at føle at jeg havde nået noget i
løbet af dagen og med til at fastholde mig i en god rutine. Skemaerne giver også den sikkerhed, at
hvis jeg bliver forstyrret i det jeg gør, så kan jeg nemmere finde tilbage til hvor jeg var, før jeg blev
forstyrret.
Motivation og Vickie.
Skemaerne motiverede mig til at komme i gang. Motivation kan også være rigtig svært for voksne
med ADHD, man har fejlet så tit, man er vant til at man sjældent bliver færdig med det
påbegyndte.. Så hvorfor overhovedet gå i gang… Jeg hjalp en veninde engang med en lidt
anderledes løsning. Hun tog over 1,5 time om at gøre sig klar til at komme i skole.. Og hun skulle
”bare” spise medicin, børste tænder, glatte hår, tage make up på, tage deo på og spise
morgenmad. Aftenen før havde hun pakket taske og lagt tøj frem. Men hun gik simpelthen rundt
om sig selv og kunne ikke bestemme sig for hvor hun skulle starte og så gik tiden for hende. Jeg
dukkede op hver morgen i en uge og observerede hvad hun gjorde. Hun ville gerne have en form
for visuel hjælp på badeværelset der gjorde at hun kunne gøre tingene i samme rækkefølge så det
med tiden ville blive en rutine. Vi lavede sammen nogle laminerede billeder af hendes medicin,
hendes tandbørste, hendes glattejern, hendes make up, hendes deo og til sidst et billede hvor der
stod: Husk nu morgenmaden. Som blev sat på en stor ring. Nu gik hun på badeværelset og gjorde
det der var på billedet og så fremdeles. De 1,5 time blev til 40 min.. Og hun brugte meget mindre
energi på at gøre sig klar hver morgen.
Førhen kunne jeg blive meget irriteret når det ringede på døren eller hvis telefonen ringede. Og
det var jeg ikke fordi jeg ikke gad snakke med folk, men det var fordi, når jeg var færdig med at
snakke, så havde jeg svært ved at finde tilbage til det jeg havde været i gang med. Nogle gange var
det jo åbenlyst, hvis støvsugeren stod midt i køkkenet, men andre gange kunne det tage mig timer
før jeg kom i tanke om at jeg rent faktisk lige skullet have været i gang med at smøre mig en
30
rugbrød eller sætte en vask over.. Medicinen gjorde at jeg ikke følte sult, så det var en rigtig vigtig
ting at have på skemaet.
Formuleringer og stalden
Det betød også meget at det var mine egne formuleringer jeg brugte og at det var meget præcist
beskrevet hvad jeg skulle. I starten havde jeg f.eks. bare skrevet ”Stald” på skemaet... Her var
tanken jo så, at jeg gik i stalden og udførte de mange forskellige opgaver der nu skal til for at man
kan tillade sig at holde dyr…
Men det viste sig hurtigt at det ikke var det der skulle stå... For efter at jeg brugt skemaet i et par
dage, fungerede det der med, at der bare stod ”Stald” simpelthen ikke. For jeg gik da godt nok
derned, men jeg havde svært ved at overskue hvilke opgaver jeg skulle udføre og måtte gå i
stalden mange gange samme dag, for at dobbelt tjekke mig selv. Og det har kostet meget energi
og har nogle gange givet mig meget dårlig samvittighed. For jeg vidste jo godt hvad der skulle til
for at holde hest og kaniner, men alligevel følte jeg at jeg ikke havde styr på det. Så det blev
simpelthen lavet om til ”Tjek vand ved dyrene”, ”Foder kaniner” og ”Giv hestene hø”. Jeg ved jo
godt jeg skal gå ned i stalden for at udføre handlingen. :o).
Og sådan gjorde jeg med mange af de daglige gøremål som jeg havde brug for der blev gjort, for at
jeg kunne fungere....
