Jord og jordforurening - Bane

Jord og jordforurening

- Fagnotat

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Godkendt dato Godkendt af

27.04.2017 FLJO og BBJA

Senest revideret dato Senest revideret af

27.04.2017 PRKJ og MEPD


Banedanmark

Anlægsudvikling

Amerika Plads 15

2100 København Ø

www.bane.dk


Indhold Side

1 Indledning 5

1.1 Indledning 5

1.2 Baggrundsinformation om projektet 7

1.2.1 Elektrificering 7

1.2.2 Hastighedsopgradering 12

2 Ikke-teknisk resumé 19

2.1 Påvirkninger imens banen bygges 19



2.2 Påvirkninger når banen står færdig 21



2.3 Oversigt over påvirkninger 22



3 Lovgrundlag 25

3.1 Miljøbeskyttelsesloven 25

3.2 Jordforureningsloven 25

3.3 Jordflytningsbekendtgørelsen 25

3.4 Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord 25

3.5 Genanvendelsesbekendtgørelsen 26

4 Metode 27

4.1 Geografisk afgrænsning 28

4.2 Miljøvurderingsmetode 28

5 0-alternativet 29

6 Eksisterende forhold 30

6.1 Områdeklassificerede arealer 30

6.2 V1- og V2-kortlagte arealer 30

6.3 Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv 32

6.3.1 Fredericia Station 32

6.3.2 Vejle Station 33

6.3.3 Horsens Station 34

6.4 Gennemgang af flyfoto og målebordsblade 36

6.5 Generelt forureningsniveau langs jernbanen 36

6.5.1 Pesticider 37

6.5.2 Oliestoffer, PAH'er og metaller 37

6.5.3 Erfaringer fra tidligere spormoderniseringer 38

6.6 Generelt forureningsniveau langs veje 39

7 Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger 40

7.1 Elektrificering 40

7.1.1 Forurening på strækningen 40

7.1.2 Jordmængder 50

7.1.3 Opfyldningsområder 54

7.1.4 Jordhåndtering og forventet myndighedsbehandling 55

7.1.5 Risiko for forurening under arbejdet 59

7.1.6 Ukendt forurening 59

7.2 Afværgeforanstaltninger – Elektrificering 60

7.3 Hastighedsopgradering 61

7.3.1 Forurening på strækningen 61

7.3.2 Jordmængder 66

7.3.3 Opfyldningsområder 67

7.3.4 Jordhåndtering og forventet myndighedsbehandling 67

7.3.5 Risiko for forurening under arbejdet 67

7.3.6 Ukendt forurening 67

7.4 Afværgeforanstaltninger - Hastighedsopgradering 67

8 Konsekvenser i driftsfasen – varige påvirkninger 68

8.1 Elektrificering 68

8.1.1 Pesticider 68

8.1.2 Oliestoffer og tjærestoffer (PAH’er) 68

8.1.3 Metaller 69

8.2 Afværgeforanstaltninger – Elektrificering 69

8.3 Hastighedsopgradering 69

8.4 Afværgeforanstaltninger - Hastighedsopgradering 69

9 Kumulative effekter 70

9.1 Ny jernbane på tværs af Vejle Fjord 70

9.2 Nyt tilslutningsanlæg til den Østjyske Motorvej 70

9.3 Ny jernbanestrækning mellem Hovedgård og Hasselager 71

9.4 Ny vejforbindelse, Bering-Bedervejen 71

9.5 Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus-Lindholm 71

10 Oversigt over mangler i undersøgelsen 72

11 Referencer 73

12 Bilagsoversigt 75

Jord og jordforurening 5

Indledning

1 Indledning

1.1 Indledning

Som led i et større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet er det

besluttet at undersøge muligheden for elektrificering af strækningen

Fredericia-Aarhus (Figur 1). Elektrificeringen af størstedelen af det statslige

jernbanenet vil medvirke til at skabe rammerne for en mere moderne

jernbane med en effektiv og miljøvenlig jernbanedrift samt en mere pålidelig

og attraktiv togbetjening. Elektrificeringen af strækningen Fredericia-Aarhus

bidrager til et sammenhængende elektrificeret jernbanenet, der kan betjenes

med moderne eldrevne tog til gavn for miljø og klima.

Det er politisk besluttet at undersøge mulighederne for at nedsætte rejsetiden

mellem København og Aalborg. Banedanmark undersøger i den forbindelse

mulighederne for en hastighedsopgradering på dele af strækningen

Fredericia-Aarhus (Figur 1). Hastighedsopgraderingen af jernbanen vil

medvirke til at skabe rammerne for en mere moderne jernbane med en

effektiv og hurtigere jernbanedrift, og dermed gøre det mere attraktivt at

rejse med tog.

Dette fagnotat beskriver påvirkningerne på miljøet for så vidt angår jord og

jordforurening i henholdsvis anlægsfasen og når elektrificeringen og/eller

hastighedsopgraderingen af strækningen mellem Fredericia og Aarhus er

gennemført. Dette sammenholdes med 0-alternativet, som beskriver

situationen i 2030, hvis projekterne ikke gennemføres. Derudover beskrives

de afværgeforanstaltninger, der skal iværksættes for at mindske eventuelle

miljøpåvirkninger.

Dette fagnotatet vil sammen med en række andre miljøfagnotater indgå som

baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse for elektrificering og

hastighedsopgradering af strækningen Fredericia-Aarhus. VVM-redegørelsen

har til formål at skabe et overblik over projekternes konsekvenser for miljøet.


Indledning

Figur 1: Oversigtskort over strækninger med elektrificering og hastighedsopgradering.


Indledning

1.2 Baggrundsinformation om projektet

1.2.1 Elektrificering

I forbindelse med elektrificeringen skal der opstilles køreledningsmaster langs

sporene på hele den ca. 100 km lange strækning. Masterne er cirka otte

meter høje og placeres på hver side af jernbanesporene. Masterne placeres

med en afstand på mellem 60 og 90 meter dog ofte tættere i kurver. På

masterne monteres strømførende ledninger, hvorfra togene kan nedtage

strømmen. På stationsområder kan anvendes rammer eller galger i stedet for

master.

Elektrificering af banestrækningen begynder lidt nord for Fredericia Station

(km 1,7) og frem til Marselis Boulevard i Aarhus (km 106,1). Strækningen

herfra og helt ind til Aarhus H er behandlet i tidligere VVM Aarhus-Lindholm

/1/.

I forbindelse med projektet, vil de tilgrænsende arealer blive pålagt

restriktioner i form af en eldriftsservitut /2/. Eldriftsservituttens

minimumsafstande er henholdsvis 10, 14 og 19 meter (målt fra nærmeste

spormidte). Eldriftsservitutten vil bl.a. betyde, at bevoksning langs banen

beskæres op til 10 meter fra spormidte.

1.2.1.1 Broer

For at kunne etablere køreledningerne og gøre plads til den strømaftager, der

er monteret på togene, kræves en vis frihøjde under broer og andre

konstruktioner. Ikke alle de eksisterende broer overholder kravet til frihøjde,

og derfor skal der ske ændringer 39 broer på strækningen. For hver af de 39

broer findes en eller to alternative grundløsninger foreslået af Banedanmark

(Figur 2).

For syv af broerne har de respektive kommuner bedt Banedanmark om at

undersøge enten en alternativ løsning for broen, eller et tilvalg til

Banedanmarks grundløsning for broen. De kommunale løsninger kræver

kommunal medfinansiering, og aftaler herom indgås i næste fase.


Indledning

Figur 2: Oversigt over ændringer omkring broer ved elektrificeringen af Fredericia-Aarhus.

I Banedanmarks grundløsninger ændres 35 af de 39 broer, så der bliver plads

til køreledningsanlægget. Dette sker enten ved at hæve brodækket, hæve

broen, rive broen ned, opføre en ny bro, en mindre ombygning af broen eller

ved at nedlægge broen. Syv af broerne har to alternative grundløsninger.


Indledning

Derudover skal sporet sænkes ved fem af de i alt 39 broer i Banedanmarks

grundløsning. En enkelt bro skal således både have udført broarbejde og

sporsænkning for tilvejebringelsen af tilstrækkeligt fritrum.

Ændringen af broerne langs strækningen medfører, at der midlertidigt må

inddrages områder omkring banen til arbejdsarealer i anlægsfasen. Det er

også nødvendigt med permanente ekspropriationer. Anlægsarbejdet omkring

broer medfører endvidere, at en række tilhørende vejanlæg tilpasses.

Nedenfor findes en overordnet oversigt over projektets grundløsninger. For en

mere detaljeret gennemgang af projektet henvises til fagnotat

Anlægsbeskrivelse Elektrificering /3/.

Vejle Kommune

I Vejle Kommune ændres seks broer, hvoraf én bro kan nedlægges

permanent som følge af elektrificeringen (Tabel 1).

Tabel 1: Ændringer af broer i Vejle Kommune.

Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning

11,9 20521 Børkop Station Ny gangbro opføres et nyt sted

13,1 20530 Toftumvej Ny vejbro opføres

25,0 20568 Toldbodvej Brodækket hæves

26,8 20596 Østerbrogade Ny vejbro opføres

34,8 20622 Ulbækhusvej Ny vejbro opføres et nyt sted

35,6 20624 Skibsholtvej Alternativ 1: Broen nedlægges

Alternativ 2: Ny vejbro opføres et nyt sted

Hedensted Kommune

I Hedensted Kommune ændres én bro, og der sporsænkes under to broer som

følge af elektrificeringen (Tabel 2). Ved Hovedvej A10 etableres desuden et

større forsinkelsesbassin.

Tabel 2: Ændringer af broer i Hedensted Kommune.


36,8 20626 Juelsmindevej Sporet sænkes

41,4 20648 Hovedvej A10 Sporet sænkes

44,9 20660 Nørregade Brodækket hæves

Horsens Kommune

I Horsens Kommune ændres otte broer, hvoraf tre broer kan nedlægges

permanent, og der sporsænkes under én bro som følge af elektrificeringen

(Tabel 3).

Tabel 3: Ændringer af broer i Horsens Kommune.


53,7 20680 Hattingvej Ny vejbro opføres et nyt sted

56,8 20683 Bjarkesgade Sporet sænkes

57,2 20688 Bygholm Parkvej Brodækket hæves

58,7 20696 Silkeborgvej Ombygning af midterbjælke

63,4 20722 Kannerupvej Alternativ 1: Broen nedlægges


Indledning


Alternativ 2: Ny vejbro opføres

64,7 20724 Bleldvej Ny vejbro opføres

66,2 20736 Markvangen Alternativ 1: Broen nedlægges


74,3 20756 Grumstrupvej Alternativ 1: Broen nedlægges


Skanderborg Kommune

I Skanderborg Kommune ændres 13 broer, hvoraf én bro kan nedlægges

permanent, og der sporsænkes under én bro som følge af elektrificeringen

(Tabel 4).

Tabel 4: Ændringer af broer i Skanderborg Kommune.


76,6 20764 Båstrupvej Brodækket hæves

77,6 20770 Fårbjergvej Ny vejbro opføres

78,3 20772 Hylkevej Alternativ 1: Broen nedlægges


82,5 20780 Horsensvej Brodækket hæves

84,8 20788 Korsvej Ny vejbro opføres et nyt sted

85,5 20792 Låsbyvej Broen hæves

88,2 20802 Gl. Randersvej Alternativ 1: Ny stibro opføres


89,7 20804 Randersvej Sporet sænkes

90,1 20806 Lynghøjvej Brodækket hæves

90,8 20808 Bjertrupvej Ny vejbro opføres

92,7 20812 Skanderborgvej Ny vejbro opføres

92,7 20812.1 Skanderborgvej, sti

94,2 20813.8 Hørning Station Brodækket hæves

Aarhus Kommune

I Aarhus Kommune ændres ni broer, hvoraf der sporsænkes under én bro

som følge af elektrificeringen ().

Tabel 5).

Tabel 5: Ændringer af broer i Aarhus Kommune.


96,8 20818 Hovvejen Ny vejbro opføres

97,4 20820 Kattrupvej Ny vejbro opføres

99,3 20822 Hasselager Brodækket hæves

100,1 20828 Lemmingvej Ny vejbro opføres

102,2 20832.0.1 Skanderborgvej Sporet sænkes, og der opføres delvist en

ny vejbro

103,8 20835 Viby J Station Brodækket hæves

105,5 20846 Gl. Kongevej Brodækket hæves

105,6 20848 Skanderborgvej Brodækket hæves

105,9 20852 Kongsvang Alternativ 1: Ny sporfletningsbro opføres

Alternativ 2: Nyt brodæk


Indledning

1.2.1.2 Kommunale alternativer og tilvalg

Vejle, Horsens, Skanderborg og Aarhus kommuner har bedt Banedanmark

undersøge en række alternative vej- og stibroer med kommunal

medfinansiering (Tabel 6).

Tabel 6: Alternativer og tilvalg i Vejle, Horsens, Skanderborg og Aarhus kommuner.

Km Bro nr. Lokalitet Kommune Beskrivelse

13,1 20530 Toftumvej Vejle Kommunalt alternativ 1: Ny

jernbanebro nord for den

eksisterende bro opføres

Kommunalt alternativ 2: Ny

vejbro syd for den eksisterende

bro opføres

26,8 20596 Østerbrogade Vejle Kommunalt tilvalg 1:

Breddeudvidelse af den nye bro

Kommunalt tilvalg 2: Ny bro

forberedt til breddeudvidelse

57,2 20688 Bygholm

Parkvej

Horsens Kommunalt tilvalg:

Breddeudvidelse af

vejdæmninger

64,7 20724 Bleldvej Horsens Kommunalt tilvalg:

Breddeudvidelse med cykelbaner

85,5 20792 Låsbyvej Skanderborg Kommunalt tilvalg: Broen hæves

med underført vej

89,7 20804 Randersvej Skanderborg Kommunalt alternativ: Ny bro

med breddeudvidelse opføres

90,1 20806 Lynghøjvej Skanderborg Kommunalt tilvalg: Ny stibro

opføres

Der pågår desuden dialog med henholdsvis Vejle og Skanderborg kommuner

omkring opførelse af en stibro ved Skibsholtvej, bro 20624, og Bjertrupvej,

bro 20808.

1.2.1.3 Autotransformere og forsyningsstationer

Til forsyning af køreledningsanlægget etableres der en forsyningsstation og

fem autotransformere langs banen (Figur 3 og Tabel 7). For strækningen

Fredericia-Aarhus modtager køreledningsanlægget strøm fra en

forsyningsstation som via jordkabler har forbindelse med en eksisterende

transformerstation beliggende vest for Hatting. For både forsyningsstation og

autotransformere etableres der adgangsveje fra det offentlige vejnet til

bygningerne.


Indledning

Figur 3: Forsyningsstation og autotransformere på strækningen Fredericia-Aarhus.

Autotransformerne vil optage et areal på omkring 1.000 m², og

forsyningsstationen vil optage et areal på omkring 3.000 m².

Tabel 7: Oversigt over autotransformere og forsyningsstation.

Km Anlæg Kommune Lokalitet

14,5 Autotransformer Vejle Syd for Brejning

34,9 Autotransformer Vejle Øst for Vejle

50,8 Forsyningsstation Horsens Syd for Hatting

65,7 Autotransformer Horsens Syd for Tvingstrup

80,4 Autotransformer Skanderborg Syd for Jordbjerggaard

plantage

96,9 Autotransformer Aarhus Syd for Kolt

1.2.2 Hastighedsopgradering

For at opnå en kortere rejsetid på strækningen mellem Fredericia og Aarhus

er muligheden for at hastighedsopgradere dele af strækningen op til 250 km/t


Indledning

blevet undersøgt. Det betyder, at banens over- og underopbygning (grus,

skærver, sveller, skinner) skal ændres, kurver skal rettes ud og

jernbanedæmninger skal udbygges og forstærkes. Flere sporbærende broer

skal ændres og flere steder på strækningen skal veje, som løber parallelt med

jernbanen, flyttes på grund af kurveudretninger og dæmningsudvidelser.

Hastighedsforøgelsen vil endvidere medføre ændringer på fem stationer;

Fredericia, Børkop, Brejning, Hedensted og Horsens stationer.

I det følgende findes en overordnet oversigt over projektet. For en mere

detaljeret gennemgang af hastighedsopgraderingen henvises til fagnotatet

Anlægsbeskrivelse Hastighedsopgradering /4/.

1.2.2.1 Udretninger af kurver

Fire steder på strækningen rettes kurver så meget ud, at sporene flyttes mere

end to meter fra den nuværende placering (Figur 4 og Tabel 8).


Indledning

Figur 4: Oversigtskort, som viser de fire strækninger, hvor sporene flyttes mere end to meter.

Tabel 8: Oversigt over lokaliteter, hvor sporet flyttes mellem to og ti meter.


3,3-4,0 Sideflytning af sporene

mod vest

Fredericia Nord for Ydre Ringvej


mod vest

Vejle Børkop Station

14,6-15,2 Sideflytning af sporene Vejle Brejning Station


Indledning


mod øst


mod øst

Horsens Mellem Hansted og Serridslev

1.2.2.2 Vejforlægninger

På grund af sideflytninger af spor og dæmningsudvidelse bliver det

nødvendigt at sideflytte seks veje, som løber parallelt med jernbanen (Tabel

9).

Tabel 9: Oversigt over lokaliteter, hvor vejen forlægges mellem 2,5 og 6,0 m.


11,4-11,6 230 m forlægning af servicevej 4,5 m mod

vest (grusvej)

Vejle Børkop By

12,3 30 m forlægning af cykel-og gangsti 2,5 m

mod øst (asfaltsti)

Vejle Børkop By

12,5 40 m forlægning af cykel- og gangsti 2,5

m mod øst (asfaltsti)

Vejle Børkop By

14,9-15,0 108 m forlægning af servicevej 3,0 m mod

vest (grusvej)

Vejle Brejning By,

Sellerup

41,5-41,9 400 m forlægning af Løsningsvej 6,0 m

mod øst (asfaltvej)

Hedensted Hedensted By,

Løsningvej

63,7-64,0 320 m forlægning af Kannerupvej 5,0 m

mod syd (grusvej)

Horsens Kannerupvej

1.2.2.3 Broer

For at kunne køre med en højere hastighed på strækningen, skal der ske

ændringer på 38 broer. Det skyldes at sporene flyttes, og at der er øgede

krav til fritrumsprofilet under vej- og stibroer samt bæreevnen for

jernbanebroer. Samtidig er der skærpede krav til arbejdsmiljø på broer med

høj hastighed. For hastighedsopgraderingen findes der ingen alternativer eller

tilvalg, og der er således udelukkende en grundløsning.


Indledning

Figur 5: Oversigtskort over broer hvor der skal ske større ændringer i forbindelse med

hastighedsopgraderingen. Foruden broerne vist på kortet skal der for 23 broer ske mindre

ændringer.

For 23 af broerne skal der kun ske mindre ændringer i form af etablering af

beskyttelsesskinner og indsporingskonstruktioner (som holder toget på plads

ved en afsporing), sammenstøbning af søjler, udstøbning af huller, montering


Indledning

af rækværk, forhøjelse af fundamenter og kantbjælker samt forstærkning af

endevægge. For de resterende 15 broer skal der ske større ændringer i form

af udvidelse eller hævning af eksisterende broer, opførelse af nye broer eller

sporsænkninger (Figur 5).

Ændringen af broerne langs strækningen medfører, at der midlertidigt må

inddrages områder omkring banen til arbejdsarealer i anlægsfasen. Det er

også nødvendigt med permanente ekspropriationer. Anlægsarbejdet omkring

broer medfører endvidere, at en række tilhørende vejanlæg tilpasses.

Nedenfor findes en overordnet oversigt over projektets grundløsninger. For en

mere detaljeret gennemgang af anlægget henvises til fagnotat

Anlægsbeskrivelse Hastighedsopgraderingen /3/.

Fredericia Kommune

I Fredericia Kommune sker der mindre ændringer ved otte broer på grund af

hastighedsopgraderingen. Der sker ingen større ændringer ved broer.

Vejle Kommune

I Vejle Kommune sker der mindre ændringer ved to broer og større ændringer

ved tre broer (Tabel 10).

Tabel 10: Større ændringer af broer i Vejle Kommune.


11,9 20521 Børkop Station Ny gangbro etableres i forbindelse med

elektrificeringen, og broen forlænges i

hastighedsopgraderingen

13,0 20528 Motortrafikvej 28 Sporet sænkes

14,8 20532 Sellerupvej Broen udvides

Hedensted Kommune

I Hedensted Kommune sker der mindre ændringer ved to broer og større

ændringer ved otte broer (Tabel 11).

Tabel 11: Større ændringer af broer i Hedensted Kommune.


39,0 20639 V. Hedensted

Skovvej

Ny bro opføres

40,1 20640 Overholmvej Ny bro opføres

40,9 20641 Hedensted Station Broen hæves

41,0 20642 Østerbrogade Ny bro opføres

41,1 20644 Bredgade Ny bro opføres

41,4 20648 Hovedvej A10 Sporet sænkes

42,3 20653 Gesagervej Sporet sænkes

43,9 20654 Remmerlundsvej Ny bro opføres

Horsens Kommune

I Horsens Kommune sker der mindre ændringer ved 11 broer og større

ændringer ved fire broer (

Tabel 12).


Indledning

Tabel 12: Større ændringer af broer i Horsens Kommune.


50,1 20671 Vestvejen,

venstre spor

Fundamenter og bropiller udvides, og brodækket

sideskubbes

50,1 20671.0.1 Vestvejen,

højre spor

55,6 20681 Sverigesvej Sporet sænkes

56,1 20682 Ringvejen Sporet sænkes og fundamenter forstærkes

1.2.2.4 Stationer

Hastighedsopgraderingen medfører endvidere, at flere stationen skal

ombygges.

På Fredericia Station i Fredericia Kommune vil to af sporene blive ombygget,

så hastigheden kan øges fra 100 til 120 km/t fremover. Perronerne ombygges

ikke.

På Børkop Station i Vejle Kommune er der i dag tre spor. Ved at fjerne det

midterste spor, ombygge de to andre spor og forlænge perronerne en halv

perronlængde mod syd kan hastigheden øges fra 140 til 170 km/t.

På Brejning Station i Vejle Kommune vil det være nødvendigt at sideflytte

sporene for at øge hastigheden fra 160 til 250 km/t. Sideflytning af sporene

medfører, at perronerne også skal flyttes, så afstanden mellem spor og

perron er korrekt. I praksis vil den maksimale hastighed gennem stationen

kun være 230 km/t, fordi selve stationen ikke lever op til kravene for en

hastighed på 250 km/t.

På Hedensted Station i Hedensted Kommune sideflyttes sporene, således at

hastigheden i de gennemkørende spor øges fra 160 til 250 km/t. Ligesom for

Brejning Station vil den maksimale hastighed i praksis kun være 230 km/t.

På Horsens Station i Horsens Kommune opgraderes de gennemkørende spor,

og hastigheden vil forblive 120 km/t.


Ikke-teknisk resumé

2 Ikke-teknisk resumé

Som en del af elektrificerings- og hastighedsopgraderingen af

banestrækningen mellem Fredericia og Aarhus vil forureningsmæssige forhold

blive gennemgået. En række broer, skal nedlægges eller ombygges.

Tilhørende vejanlæg skal ændres, og der skal tilknyttes elforsyningsenheder.

Påvirkninger af anlægsarbejdet, som følge af forurenet jord vil i nærværende

fagnotat blive belyst og vurderet og effekterne bedømmes i såvel

anlægsperioden som når banen står færdig.

Elektrificering af jernbanen er en forudsætning for at jernbanen kan

hastighedsopgraderes. Derfor er alle elektrificeringsprojektets

miljøpåvirkninger blevet vurderet, mens det udelukkende er

merpåvirkningerne ved hastighedsopgraderingsprojektet, der er vurderet.

2.1 Påvirkninger imens banen bygges


Ved elektrificering af banestrækningen Fredericia-Aarhus skal der graves

huller til master til køreledninger for hver 60-90 m og kortere i kurver.

Elektrificeringen medfører samtidigt en øget højde af togene som

nødvendiggør at der skabes en øget højde ved en del broer. Derfor skal nogle

af de eksisterende broer ændres eller nedlægges, spor skal sænkes under

broer, og der skal opføres nye broer. Inden for byområderne forventes jorden

generelt at være lettere forurenet.

På stationsområdet i Fredericia vil køreledningsmaster blive placeret inden for

nogle områder, hvor der er påvist forurening. Det samme gælder på

stationsområdet i Vejle, Horsens og Skanderborg, hvor der derfor vil være

specifikke krav til gravearbejdet og jordbortskaffelse.

Påvirkningen af miljøet som følge af elektrificeringen medfører generelt ingen

eller kun små påvirkninger (lille påvirkning). Det er dog vurderet, at

miljøpåvirkningerne ved Lynghøjvej, bro 20806, i Skanderborg Kommune,

Skanderborgvej, bro 20848, i Aarhus Kommune og Kongsvang, bro 20852, i

Aarhus Kommune er større (middel påvirkning), da arbejderne omfatter en

forureningskortlagt grund.

Ved 24 ud af 39 broer ligger arbejdsarealerne inden for områdeklassificerede

arealer (byzone), hvor jorden forventes at være lettere forurenet. Ud af de 24

broer er der ved otte af broerne områder, som er forurenede eller sandsynligt

forurenede. De resterende 14 broarbejdspladser er beliggende uden for

områdeklassificerede arealer.



Ved håndtering af jord fra byområder og fra arealer, som er kortlagt som

forurenet, skal jorden undersøges og anmeldes til den pågældende kommune

inden bortskaffelse eller flytning.

Ved næsten alle broer skal der graves inden for offentlige vejarealer, som

formodes at være lettere forurenede. Bortskaffelse af vejjord vil ske efter

samme regler som bortskaffelse af jord fra byzonen.

Ved passage af Skanderborgvej, bro 20812, i Skanderborg Kommune er

vejdæmningen opbygget af forurenet aske fra kraftværker. Asken forventes at

kunne godkendes til genanvendelse i projektet. Lettere forurenet jord

vurderes desuden generelt at kunne genanvendes i projektet.

I forbindelse med hævning af brodæk ved Lynghøjvej, bro 20806, i

Skanderborg Kommune forventes der gennemført afgravning på V1-kortlagt

areal (servicestation). På grund af en betydelig risiko for at træffe forurening

fra hotspots f.eks. produkttanke er der risiko for at gravearbejde skal

gennemføres som en afværgeforanstaltning.

De største jordhåndteringer sker i forbindelse med sporsænkninger og

broarbejder. Samlet skal der afgraves ca. 277.500 m3 jord i forbindelse med

elektrificeringen. Den opgravede jord vil blive genanvendt i det omfang, det

er hensigtsmæssigt. Derudover skal der samlet påfyldes ca. 179.700 m3 jord.

Kan den opgravede jord ikke nyttiggøres i projektet, forventes den afgravede

jord bortskaffet, samtidig med at der skal tilkøres op til ca. 179.700 m3.

Alternativet til nyttiggørelse er tilførsel af jord fra lokale råstofgrave i et

omfang svarende til påfyldningsmængden.

Der gennemføres anlægsarbejder inden for forureningskortlagte arealer og

som samtidigt er beliggende inden for områder med særlige

drikkevandsinteresser. Det drejer sig om arbejdspladserne ved Hattingvej, bro

20680, i Horsens Kommune, Randersvej, bro 20804, og Skanderborgvej, bro

20812, i Skanderborg Kommune. Der skal indhentes tilladelser i de berørte

kommuner i henhold til §8 i jordforureningsloven om bygge- og

anlægsarbejder inden for områder omfattet af offentlig indsats.

For såvel elektrificerings- som hastighedsopgraderingsprojektet vil der vil i

samarbejde med Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg og Aarhus

kommuner blive udarbejdet jordhåndteringsplaner for projektet. En

jordhåndteringsplan vil beskrive de overordnede retningslinjer i

jordhåndteringen samt fastsætte krav til dokumentation af forureningsgrad

for jord fra områdeklassificerede arealer, forureningskortlagte arealer og

vejarealer og eventuelt bortskaffelsesmuligheder.

I tillæg til jordhåndteringsplanerne vil der om nødvendigt blive indhentet

tilladelser til bygge- og anlægsarbejder på forureningskortlagte arealer efter

jordforureningslovens § 8 og til mellemdeponering, deponering eller

genindbygning af lettere forurenet jord efter miljøbeskyttelseslovens § 19

eller kapitel 5.




I forbindelse med hastighedsopgraderingen vil sporet på fire delstrækninger

blive flyttet mere end 2 m i forhold til den nuværende placering. Det betyder

at anlægsarbejderne vil foregå på samme arealer, som omfattes af

elektrificeringsprojektet.

28 broer ud af i alt 38 broer ligger inden for områder, som formodes at være

lettere forurenet (byzone- og vejarealer) eller kraftigt forurenet – typisk med

oliestoffer (forureningskortlagte områder). De kraftigst forurenede områder er

alle på stations- og rangérområdet i Fredericia ved Prangervej, Egumvej og

Vestre Ringvej.

Samlet set forventes der afgravet ca. 215.200 m3 jord, og der skal påfyldes

ca. 71.600 m3 jord. Det forventes, at så meget som muligt af den opgravede

jord vil blive genindbygget i projektet efter samme procedure som beskrevet

for elektrificeringen. Kan den opgravede jord ikke genanvendes i projektet,

skal ca. 215.200 m3 jord bortskaffes og ca. 71.600 m³ anskaffes.

Påvirkningen af miljøet som følge af hastighedsopgraderingsprojektet

medfører generelt ingen eller kun små påvirkninger (lille påvirkning).

Håndtering og bortskaffelse af overskudsjord fra områder, som er omfattet af

anmeldepligt, det vil sige fra byområder, veje og fra forurenede og

forureningskortlagte arealer, skal ske i forhold til gældende regler og

bestemmelser i gældende jordflytningsbekendtgørelse.

2.2 Påvirkninger når banen står færdig


Jordforurening stammer typisk fra anvendelse af pesticider til bekæmpelse af

ukrudt på sporarealer, olie og tjærestoffer fra tog og faste installationer samt

tungmetaller fra slitage af hjul, skinner og køreledninger.

Banedanmark har en strategi for anvendelse af pesticider, som indebærer, at

sprøjtning minimeres mest muligt omkring sporene. Dette fremgår af

fagnotatet om grundvand og drikkevand.

Elektrificering af jernbanen vil generelt medføre langt færre miljømæssige

påvirkninger end tidligere, da togene ikke længere drives af dieselolie.

Dermed vil der ikke være behov for at opretholde store lagre af dieselolie.

Risikoen for spild af olie vurderes således at være betydeligt mindre ved

elektrificering af banen.

I forhold til tidligere indeholder toghjulene færre tungmetaller, og erfaringer

med jordudskiftninger langs sporene tyder på, at forureningspåvirkningen er

lav. Den fremtidige drift forventes derfor ikke at påvirke jorden omkring

sporene betydeligt. Tilsvarende vil gælde slitage fra køreledninger.



I tillæg hertil vil ukrudtsbekæmpelse efter udbygningen af

elektrificeringsprojektet ske i henhold til Banedanmarks strategi for

ukrudtsbekæmpelse, som minimerer spild og spredning af pesticider.

På dette grundlag vurderes påvirkningen at være ubetydelig, og derfor

forventes der ikke gennemført afværgeforanstaltninger i

elektrificeringsprojektet, når banen er færdig.


Miljøpåvirkningerne, når banen er færdig, vil svare til påvirkningerne fra

elektrificeringen.

2.3 Oversigt over påvirkninger


Påvirkningerne fra elektrificeringen er samlet i en oversigt, som indikerer om

hver enkelt påvirkning er ingen/ubetydelig, lille, middel eller væsentlig (Tabel

13). Påvirkningsgraden er efter implementering af eventuelt foreslåede

afværgeforanstaltninger. Oversigten viser udelukkende de lokaliteter, hvor

der sker en påvirkning af ét eller flere af de angivne miljøemner. Der er ingen

påvirkninger når banen står færdig, og derfor viser tabellen udelukkende

påvirkninger, mens banen bygges.

Tabel 13: Påvirkninger fra elektrificeringen. Grøn indikerer at der ingen eller ubetydelig

påvirkning er (I/U), gul en lille påvirkning (L), orange en middel påvirkning (M) og rød en

væsentlig påvirkning (V).

Lokalitet

Km Mens banen bygges

Op

fyld

te

van

dh

ulle

r/våd

-

om

råd

er

Jo

rd

foru

ren

ing

Fredericia Kommune

Stationsområdet 0,7 L L

Vejle Kommune

Toftumvej, bro 20530, Ny vejbro opføres 13,1 I/U L

Toldbodvej, bro 20568, Brodækket hæves 25,0 I/U L

Østerbrogade, bro 20596, Ny vejbro opføres 26,8 L L

Ulbækhusvej, bro 20622, Ny vejbro opføres et

nyt sted 34,8 I/U L

Hedensted Kommune

Juelsmindevej, bro 20626, Sporet sænkes 36,8 I/U L

Hovedvej A10, bro 20648, Sporet sænkes 41,4 I/U L

Nørregade, bro 20660, Brodækket hæves 44,9 I/U L



Lokalitet

Km Mens banen bygges

Op

fyld

te

van

dh

ulle

r/våd

-

om

råd

er

Jo

rd

foru

ren

ing

Horsens Kommune

Hattingvej, bro 20680, Ny vejbro opføres et nyt sted 53,7 I/U L

Vest for Ringvejen, nr. 1 af 6 55,9 L L

Bjarkesgade, bro 20683, Sporet sænkes 56,8 I/U L

Bygholm Parkvej, bro 20688, Brodækket

hæves 57,2 I/U L

Silkeborgvej, bro 20696, Ombygning af

midterbjælke 58,7 I/U L

Kannerupvej, bro 20722, To alternativer: Broen

nedlægges eller Ny vejbro opføres 63,4 I/U L

Bleldvej, bro 20724, Ny vejbro opføres 64,7 I/U L

Markvangen, bro 20736, To alternativer: Broen


Grumstrupvej, bro 20756, To alternativer:

Broen nedlægges eller Ny vejbro opføres 74,3 I/U L

Grumstrupvej 75,5 L L

Skanderborg Kommune

Båstrupvej, bro 20764, Brodækket hæves 76,6 I/U L

Fårbjergvej, bro 20770, Ny vejbro opføres 77,6 I/U L

Hylkevej, bro 20772, To alternativer: Broen


Horsensvej, bro 20780, Brodækket hæves 82,5 I/U L

Korsvej, bro 20788, Ny vejbro opføres nyt sted 84,8 I/U L

Låsbyvej, bro 20792, Broen hæves 85,5 I/U L

Gl. Randersvej, bro 20802, To alternativer: Ny

stibro opføres eller Ny vejbro opføres 88,2 I/U L

Randersvej, bro 20804, Sporet sænkes 89,7 I/U L

Lynghøjvej, bro 20806, Brodækket hæves 90,1 I/U M

Bjertrupvej, bro 20808, Ny vejbro opføres 90,8 I/U L

Skanderborgvej, bro 20812

20812.1, Ny vejbro opføres 92,7 I/U L

Aarhus Kommune

Hovvejen, bro 20818, Ny vejbro opføres 96,8 I/U L

Kattrupvej, bro 20820, Ny vejbro opføres 97,4 I/U L

Skanderborgvej, bro 20832.0.1, Sporet

sænkes, og der opføres delvist en ny vejbro 102,2 I/U L

Skanderborgvej, bro 20848, Brodækket hæves 105,6 I/U M

Kongsvang, bro 20852, To alternativer: Ny

sporfletningsbro opføres eller Nyt brodæk 105,9 I/U M




Påvirkningerne fra hastighedsopgraderingen er samlet i en oversigt, som

indikerer om hver enkelt påvirkning er ingen/ubetydelig, lille, middel eller

væsentlig (Tabel 14). Påvirkningsgraden er efter implementering af eventuelt

foreslåede afværgeforanstaltninger. Oversigten viser udelukkende de

lokaliteter, hvor der sker en påvirkning af ét eller flere af de angivne

miljøemner. Der er ingen påvirkninger når banen står færdig, og derfor viser

tabellen udelukkende påvirkninger, mens banen bygges.

Tabel 14: Påvirkninger fra hastighedsopgraderingen. Grøn indikerer at der ingen eller ubetydelig

påvirkning er (I/U), gul en lille påvirkning (L), orange en middel påvirkning (M) og rød en

væsentlig påvirkning (V).

Lokalitet Km Mens banen bygges

Op

fyld

te

van

dh

ulle

r/våd

-

om

råd

er

Jo

rd

foru

ren

ing

Fredericia Kommune

Indkørsel fra Kolding, bro 20456 219,5 I/U L

Prangervej, bro 20460, Mindre ændringer 220,1 I/U L

Baneterræn 0,7 L L

Nord for Ydre Ringvej 3,4-4,0 I/U L

Vejle Kommune

Sellerupvej, bro 20532, Broen udvides 14,8 I/U L

Hedensted Kommune

V. Hedensted Skovvej, bro 20639, Ny bro

opføres 39,0 I/U L

Overholmvej, bro 20640, Ny bro opføres 40,1 I/U L

Østerbrogade, bro 20642, Ny bro opføres 41,0 I/U L

Bredgade, bro 20644, Ny bro opføres 41,1 I/U L

Hovedvej A10, bro 20648, Sporet sænkes 41,4 I/U L

Remmerlundsvej, bro 20654, Ny bro opføres 43,9 I/U L

Lykkegårdsvej, bro 20668.0.1, Mindre

ændringer 48,8 I/U L

Horsens Kommune

Storegade, bro 20678, Mindre ændringer 51,7 I/U L

Vest for Ringvejen, vandhul nr. 2 af 6 55,9 L L

Vest for Ringvejen, vandhul nr. 3-6 55,9 L L

Ringvejen, bro 20682, Sporet sænkes og

fundamenter forstærkes 56,1 I/U L

Silkeborgvej, bro 20696, Mindre ændringer 58,7 I/U L


Lovgrundlag

3 Lovgrundlag

3.1 Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven /6/ skal medvirke til at værne om natur og miljø, så

samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for

menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Loven tilsigter især at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og

undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer

samt at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med

affaldshåndtering.

3.2 Jordforureningsloven

Jordforureningsloven /7/ skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse

jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra

jordforurening på natur, miljø og menneskers sundhed.

Jordforureningsloven regulerer bl.a. forhold vedrørende opgravning,

håndtering og bortskaffelse af forurenet jord. Reglerne er udmøntet i en

række bekendtgørelser, hvoraf den vigtigste er jordflytningsbekendtgørelsen,

som beskrives i afsnit 3.3.

Med loven tilsigtes særligt at beskytte drikkevandsressourcer, forebygge

sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer,

tilvejebringe grundlag for en koordineret og målrettet offentlig indsats med

henblik på at undgå skadelig virkning fra jordforurening samt at forebygge

yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse

af jord.

3.3 Jordflytningsbekendtgørelsen

Jordflytningsbekendtgørelsen /8/ fastsætter regler om anmeldelse og

dokumentation ved flytning af jord fra kortlagte ejendomme, forurenet jord,

jord fra offentlige vejarealer, jord fra arealer, som er omfattet af regler om

områdeklassificering, samt jord fra et godkendt modtageanlæg.

3.4 Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet

jord

Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord /9/ fastsætter regler

om, hvad der i jordforureningsloven med tilhørende bekendtgørelser forstås

ved lettere forurenet jord.


Lovgrundlag

I mange byområder, typisk ældre, er jorden lettere forurenet som resultat af

en diffus jordforurening. Diffuse jordforureninger er opstået gennem længere

tids spredning eller opblanding af forureningsbidrag fra forskellige kilder,

f.eks. fra bilers udstødning, togdrift og industriens udledninger af røg og støv.

Bekendtgørelsen fastsætter koncentrationsintervaller for visse stoffer, der kan

have skadelig virkning for mennesker og miljø, for lettere forurenet jord.

3.5 Genanvendelsesbekendtgørelsen

Genanvendelsesbekendtgørelsen /10/ fastsætter regler om anvendelse af

restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. En del jord- og

restprodukter, f.eks. slagger, kan genbruges i nye bygge- og

anlægsprojekter. Regler i blandt andet genanvendelsesbekendtgørelsen,

afgør, hvilken jord der må genanvendes, og hvordan den må genanvendes.


Metode

4 Metode

Som grundlag for fagnotatet er der indhentet oplysninger om mulige

(potentielle) kilder til jordforureninger og allerede konstaterede

jordforureninger i og omkring de banestrækninger og ombygninger af broer,

som omfattes af elektrificeringen og hastighedsopgraderingen.

Via diverse databaser og arkiver er undersøgelsesområdet gennemgået, og

lokaliteter, hvor der enten er mistanke om potentielle eller konstaterede

forureningsforhold, er notereret og stedfæstet via kilometreringen på

strækningen. Der er indhentet oplysninger fra følgende databaser og arkiver:

Jordforureningslovens Areal Register (JAR), herunder V1, V2 og

uafklarede lokaliteter /11/, /12/

Danmarks Miljøportal /13/

Historiske flyfotos /13/

Områdeklassificerede arealer /13/

Høje og lave målebordsblade /13/

Banedanmarks arkiv over forurenede arealer /14/.

Alle faktuelle oplysninger om kilder til forurening og konstaterede

jordforureninger er gennemgået i dette fagnotat. Desuden er de mulige

konsekvenser blevet vurderet i forhold til elektrificering og

hastighedsopgradering i såvel anlægs- som driftsfasen.

Fagnotatet omfatter en vurdering af den samlede overordnede jordbalance for

elektrificeringen og hastighedsopgraderingen, herunder behov for

bortskaffelse og tilførsel af jord. Jordbalancen er baseret på oplysninger fra

anlægsbeskrivelsen for henholdsvis elektrificeringen og

hastighedsopgraderingen.

For at reducere tilførslen af råstoffer (grusgravsmaterialer) er muligheden for

at nyttiggøre lettere forurenede jordpartier overordnet beskrevet. Eventuelle

restprodukter kan også anvendes i anlægsprojektet. En eventuel nyttiggørelse

af genanvendeligt jord eller restprodukter vil stamme fra nærværende

elektrificerings- og hastighedsopgraderingsprojekt.

Baseret på erfaringer fra lignende projekter, faktuelle forureningsrelaterede

oplysninger, anlægsarbejdet og lokaliteter kan der på et overordnet niveau

udarbejdes en oversigt over forureningsrisici og -påvirkninger.

For håndtering af overskudsjord under anlægsarbejdet er der udarbejdet en

beskrivelse i henhold til lovgrundlaget (jordflytningsbekendtgørelsen og

genanvendelsesbekendtgørelsen).

Eventuelle behov for afværgeforanstaltninger er beskrevet for anlægs- og

driftsfasen.


Metode

4.1 Geografisk afgrænsning

For elektrificering af jernbanen finder miljøundersøgelserne sted fra Fredericia

(km 1,7) til Aarhus (km 106,1). For hastighedsopgradering af jernbanen

finder miljøundersøgelserne sted fra Fredericia (km 219,5) til Brejning (km

15,3) og fra Hedensted (km 38,1) til Hovedgård (km 70,6).

Som udgangspunkt er miljøundersøgelserne foretaget i en 100 m bred

korridor omkring jernbanen – 50 m på hver side af den nuværende spormidte.

Desuden er miljøundersøgelserne foretaget i en 200 m radius omkring broer

som skal modificeres, målt fra midten af broen.

4.2 Miljøvurderingsmetode

Hvis der sker en påvirkning af miljøet, kan påvirkningen være lille, middel

eller væsentlig:

Ingen/ubetydelig påvirkning: Det vurderes, at der er ingen eller

kun en ubetydelig påvirkning af miljøet. Afværgeforanstaltninger er

ikke nødvendige.

Lille påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af kort

varighed, i et lille område eller uden særlige interesser.

Afværgeforanstaltninger er ikke nødvendige.

Middel påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af en vis

varighed, i et område af en vis størrelse eller med særlige interesser.

Afværgeforanstaltninger eller projekttilpasninger overvejes.

Væsentlig påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af lang

varighed, i et stort område eller med væsentlige interesser. Det vil

blive vurderet, om påvirkningen kan undgås ved at ændre projektet,

mindskes ved at gennemføre afværgeforanstaltninger, eller om der kan

kompenseres for påvirkningen.

Varigheden af en påvirkning samt størrelsen på området, der påvirkes, er

vurderet individuelt for hvert miljøemne. Potentielle miljøpåvirkninger fra

projektet vil blive sammenlignet med 0-alternativet. I vurderingen af

virkningerne tages der højde for de indarbejdede afværgeforanstaltninger.

Elektrificeringsprojektet er en forudsætning for hastighedsopgraderingen. For

elektrificeringen er alle projektets miljøpåvirkninger således blevet vurderet,

mens det for hastighedsopgraderingen udelukkende er projektets

merpåvirkning i forhold til elektrificeringen, der er vurderet.


0-alternativet

5 0-alternativet

0-alternativet er situationen i 2030, hvor hverken elektrificering eller

hastighedsopgraderinger af jernbanen på strækningen udføres. Derimod

udføres en række naboprojekter. Det gælder eksempelvis Ny bane på tværs

af Vejle Fjord, Ny bane Hovedgård-Hasselager og kapacitetsudvidelse Aarhus

H.

Trafikmængden på strækningen i 0-alternativet er den samme, som hvis der

gennemføres hastighedsopgradering og elektrificering. Begrebet

trafikmængde skal forstås som antallet af tog og togenes længde.

I 0-alternativet er togmateriellet dieseldrevet og kører således ikke på el.

Hastigheden vil være den samme som den, der er tilladt i dag. Også

linjeføringen vil være den samme som i dag, det vil sige uden

kurveudretninger.


Eksisterende forhold

6 Eksisterende forhold

6.1 Områdeklassificerede arealer

Lettere forurenet jord på områdeklassificerede arealer omfatter typisk jord,

der er belastet med tungmetaller (f.eks. cadmium og bly) og tjærestoffer

(PAH’er), og hvor forureningen ikke kan henføres til en bestemt kilde.

Forureningen har en mere diffus karakter, der må tilskrives bidrag fra trafik,

afbrænding af fossile brændsler (kul og olie), atmosfærisk nedfald fra industri

samt historiske opfyldninger med jord og byggeaffald.

På oversigtskortene i bilag 1 er afgrænsningen af områdeklassificeringerne

vist. De delstrækninger, hvor den eksisterende bane ligger inden for et

områdeklassificeret areal er vist i oversigten i bilag 4. Derudover grænser den

eksisterende bane flere steder op til områdeklassificerede arealer. Disse

delstrækninger fremgår af bilag 5.

I Tabel 15 er vist en kommuneopdelt opgørelse over de banestrækninger som

ligger inden for områdeklassificerede arealer og de strækninger som grænser

op til områdeklassificerede arealer.

Tabel 15: Oversigt over de strækninger som ligger inden for og grænsende op til

områdeklassificerede arealer, opgjort pr. kommune.

Kommune Strækninger i

områdeklassificerede arealer

(km)

Strækninger som grænser op

til i områdeklassificerede

arealer (km)

Fredericia 1,9 1,3

Vejle 2,4 0,8

Hedensted 0,6 0,4

Horsens 6,3 0,9

Skanderborg 4,9 2,7

Aarhus 5,2 2,1

6.2 V1- og V2-kortlagte arealer

Region Syddanmark og Region Midtjylland har kortlagt i alt 80 lokaliteter på

vidensniveau 1 (V1) og 65 lokaliteter på vidensniveau 2 (V2) /11/, /12/ inden

for undersøgelseskorridoren.

V1-kortlagte lokaliteter er grunde, hvor der er mistanke om

forureningsforhold på grundlag af kendskabet til grundens tidligere aktiviteter.

V2-kortlagte lokaliteter er grunde, hvor der er gennemført fysiske

miljøundersøgelser, som bekræfter, at grunden er forurenet. Enkelte

lokaliteter rummer både V1- og V2-kortlagte områder. Uafklarede lokaliteter

(V0) omfatter i alt fem potentielt forurenede lokaliteter, hvor der endnu ikke

er taget stilling til kortlægning.



Fordelingen af V1- og V2-lokaliteter, opgjort per kommune, er vist i Tabel 16.

Tabel 16: Fordeling af kortlagte arealer inden for eller delvist inden for undersøgelseskorridoren i

de berørte kommuner. Summen af V1- og V2-kortlagte lokaliteter.

Kommune V1 V2 Total

Fredericia 23 17 40

Vejle 13 11 24

Hedensted 4 5 9

Horsens 16 12 28

Skanderborg 16 6 22

Aarhus 8 14 22

Placering af kortlagte og uafklarede lokaliteter fremgår af bilag 1. I bilag 2

fremgår en samlet oversigt, opgjort per kommune, over de lokaliteter, som er

kortlagt i henhold til jordforureningsloven /7/, samt de uafklarede lokaliteter,

som ligger helt eller delvist inden for undersøgelseskorridoren.

I Fredericia Kommune er projekterne beliggende inden for arealer, som i al

væsentlighed er kortlagt på grund af aktiviteter relateret til jernbanedrift og

rangérområder (remiser, olieudskillere, nedgravede og overjordiske olietanke,

drejeskiver mv.). Det drejer sig om lok.nr. 607-00575, 607-00577, 607-

00578 og 607-00434, alle er kortlagt på vidensniveau 1, hvoraf alle omfatter

store matrikler, enten som ”en samlet DSB-sag for Fredericia” eller

sporrenovering på Fredericia Banegård.

I Vejle Kommune er det ligeledes kortlægninger relateret til jernbanedriften,

som vurderes væsentlige. Disse er samlet på lok.nr. 631-00429 og 631-

00430. Der er endvidere sket kortlægning af en servicestation og

autoværksteder, som ligger centralt i undersøgelseskorridoren, lok.nr. 631-

00158, alle er kortlagt på vidensniveau 1.

Hovedparten af de kortlagte arealer er placeret i udkanten af

undersøgelseskorridoren. Dog er der to V1 kortlagte lokaliteter, som er

beliggende inden for korridoren, lok.nr. 613-00710, hvor aktiviteterne

omfatter et erhvervsmæssigt oplag af olie og benzin. Lok.nr. 613-00161 er

kortlagt på grundlag af en anvendelse som materielgård,

I Horsens Kommune er kortlægningerne, som er relateret til jernbanedriften,

lok.nr. 615-00369 og 615-00368, kortlagt på vidensniveau 1.

I Skanderborg kommune udgør baneaktiviteterne ligeledes den væsentligste

risiko for at træffe jordforurening inden for projektarealet. Aktiviteterne

omfatter remise, materielgård, tankanlæg op til 14 m³ og oprenset oliespild

på en busholdeplads. Lok.nr. for denne V1 kortlægning er 745-00065.

I Aarhus Kommune vurderes de væsentligste forurenende lokaliteter at være

elektromekaniske værksted og maskinværksteder, lok.nr. 751-01236 (V1) og

en lokalitet (lok.nr. 751-01143) med stort erhvervsmæssigt oplag af

oliebenzin, trykkerivirksomhed, autoværksted, og op til otte nedgravede

tanke op til 50.000 l.



Linjeføringen passerer desuden et nedlagt gasværk, lok.nr. 751-00087 (V2),

hvor der dog kun er påvist forurening i begrænset omfang.

6.3 Arealer registreret i Banedanmarks

forureningsarkiv

På strækningen Fredericia-Aarhus er Banedanmarks arkiv gennemgået for

materiale om miljøundersøgelser inden for undersøgelseskorridoren. Der er

registreret materiale fra byerne Fredericia, Vejle og Horsens. Lokaliteterne er

beskrevet nedenfor.

6.3.1 Fredericia Station

Der er udelukkende fundet miljøhistoriske redegørelser inden for

undersøgelseskorridoren.

6.3.1.1 Nedgravet olietank, øst for østligt spor, reg.nr. 1.20403.37, km 0,3

En nedgravet olietank af ukendt størrelse var i drift fra 1953 til 1989, og dens

nuværende status er ukendt. Erfaringsmæssigt er der risiko for at træffe

olieforurening ved jordhåndtering omkring en olietank. Lokaliteten ligger

indenfor V1-kortlagt areal, lok.nr. 607-00577, se bilag 1, kort A

Benzinanlæg til troljer vest for sporarealet, reg.nr. 1.20403.17, km 0,3 Der er

nord for stationsbygningen registreret et benzinanlæg til troljer, som har

været anvendt frem til 1970. En trolje er et mindre jernbanekøretøj til brug

ved sporvedligeholdelsesarbejder.. Status for anlægget er uafklaret, men det

formodes at være nedlagt. Erfaringsmæssigt er der risiko for at træffe

forurening ved jordhåndtering omkring et benzinanlæg, men risikoen for at

træffe jordforurening vurderes at være lav, da det kortlagte V1-areal, lok.nr.

607-00577, udelader området ved benzinanlægget. Lokalitetens beliggenhed

fremgår af bilag 1, kort A.

6.3.1.2 Mobil olietank til troljer, øst for østlige spor, reg.nr. 1.20403.36, km

0,4

En mobil dieselolietank til troljer har ukendt status. På Danmarks Miljøportal

er arealet udtaget fra V1-kortlægning, hvilket indikerer, at en undersøgelse

har dokumenteret, at der ikke er påvist forurening, eller at der er foretaget

oprensning efter en olieforurening. Risikoen for at træffe olieforurening fra

denne lokalitet er derfor lav. Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort

A.

6.3.1.3 Benzinanlæg til troljer øst for sporarealet, reg.nr. 1.20403.11, km 0,6

En nedgravet benzintank fra 1978 på 4 m³ med afløb til en olieudskiller ligger

ved en troljegarage, og dens status er ukendt. Den har været anvendt af

troljer og som værksted. Anlægget ligger ca. 40 m øst for det østlige spor og

grundet tankstørrelsen skønnes risikoen for at træffe olieforurening fra tanken

at være lav. Lokalitetens er beliggende inden for det V1-kortlagte areal med

lok.nr. 607-00575, fremgår af bilag 1, kort A.



6.3.1.4 Oplagsplads for olieaffald, centralt i sporarealet, reg.nr.1.20403.28,

km 0,8

Oplaget for olieaffald har været anvendt frem til 1991, og DSB har tidligere

konstateret synligt oliespild, hvorfor risikoen for at træffe olieforurening her er

betydelig. Arealet ligger inden for 607-00577, som er en samlet V1-

kortlægning af banearealet. Det vides ikke, om der efterfølgende er

gennemført undersøgelser eller eventuelt foretaget en oprensning af

forureningen. Beliggenheden af oplagspladsen ligger i stor afstand (ca. 50 m)

fra både det østlige og vestlige spor og risikoen for at træffe olieforurening fra

denne aktivitet vurderes derfor at være lav. Lokalitetens beliggenhed fremgår

af bilag 1, kort A.

6.3.1.5 Oliespild i hensætningsspor, centralt i sporarealet, reg.nr.1.20403.29,

km 0,8

Et oliespild findes øst for det vestlige spor, umiddelbart uden for

undersøgelseskorridoren. Arealet ligger inden for lok.nr. 607-00577, som er

en samlet V1-kortlægning af banearealet. Det vides ikke, om der

efterfølgende er gennemført en oprensning af forureningen. Grundet

beliggenheden uden for undersøgelseskorridoren vurderes risikoen for at

træffe jordforurening under anlægsarbejderne som værende ubetydelig.

Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort A.

6.3.1.6 Nedgravet olietank, vest for østlige spor, reg.nr. 1.20403.31, km 0,9

I baneterræn findes en 10 m³ nedgravet olietank til rumopvarmning, som var

i drift fra 1958 til 1988. I 1995 blev tanken sløjfet og sandfyldt. Tanken er

nedgravet nord for en bygning, som ikke eksisterer i dag. Tankområdet er

lokaliseret ca. 10 m vest for det østlige spor, og afstandsmæssigt vurderes

risikoen for at træffe olieforurening fra spild at være lav. Lokalitetens

beliggenhed fremgår af bilag 1, kort A og er kortlagt på V1, lok.nr. 607-

00575.

6.3.1.7 Nedgravet olietank for rumopvarmning centralt i sporarealet, reg.nr.

1.20403.21, km 0,9

I randen af undersøgelseskorridoren findes en nedgravet olietank, som var i

drift fra 1958 til 1986. Olietanken formodes at være sløjfet, og på grund af en

perifer beliggenhed vurderes der at være en lav risiko for, at olieforurening på

lokaliteten kan få betydning i anlægsprojektet. Lokalitetens beliggenhed

fremgår af bilag 1, kort A og er kortlagt på V1, lok.nr. 607-00575.

6.3.2 Vejle Station

6.3.2.1 Tidligere autoværksted og benzintank, vest for vestligt spor, reg.nr.

1.20508.04, km 25,6

Der er udført miljøundersøgelser for et tidligere autoværksted og en

benzintank, hvor der er påvist en olieforurening. Forureningen findes i kanten

af undersøgelseskorridoren. Forureningen er sandsynligvis fjernet, da Region

Syddanmark ikke har kortlagt arealet. Risikoen for at træffe jordforurening

under anlægsarbejdet vurderes at være lav. Lokalitetens beliggenhed fremgår

af bilag 1, kort D.



6.3.2.2 Garage- og tankanlæg, vest for vestligt spor, reg.nr. 1.20508.04, km

25,6

På en del af stationsarealet på en rutebilholdeplads er der påvist en mindre

benzinforurening ved et garageanlæg med tilhørende tankanlæg. Arealet er

ikke kortlagt, enten fordi det er blevet oprenset, eller fordi omfanget af

forureningen er lille. Risikoen for at træffe jordforurening på denne lokalitet

vurderes at være lav. Lokaliteten er kortlagt på V1 med lok.nr. 631-00429.

Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort D.

6.3.3 Horsens Station

6.3.3.1 Tankningssted med dieselolietank, vest for vestlige spor, reg.nr.

1.20608.09, km 56,9

En dieseltank på 2 m³ er identificeret i forbindelse med en miljøhistorisk

redegørelse (1997). Tankningsstedet for rangérmaskiner blev etableret i 1950

og var i 1997 stadig i brug. Status er i dag ukendt. Dieseltanken ligger tæt på

arbejdsområdet for Bygholm Parkvej, bro 20688, med tilhørende vejarbejde,

og det kan ikke afvises, at der er sandsynlighed for, at der træffes

olieforurening under anlægsarbejdet. Lokaliteten er beliggende på det V1-

kortlagte areal for Horsens Station, lok.nr. 615-00368. Lokalitetens

beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H.

6.3.3.2 Nedgravet lokotank, vest for vestlige spor, reg.nr. 1.20608.03, km

57,0

Et nedlagt tankningssted med en nedgravet lokotank (tank for lokomotiver)

på 60 m³ er identificeret i forbindelse med en miljøhistorisk redegørelse

(1992). Tankningsstedet blev etableret i 1950 og sløjfet i 1962. Tanken ligger

tæt på det vestlige spor og erfaringer viser, at driftsperiodens længde og

tankens størrelse udgør en stor risiko for, at anlægsprojektet påvirkes af

olieforurening. Tanken er beliggende på det V1-kortlagte areal, lok.nr. 615-

00368. Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H.

6.3.3.3 Nedgravet lokotank, øst for sporarealet, reg.nr. 1.20608.01, km 57,3

Der er ikke udarbejdet en miljøhistorisk redegørelse eller gennemført fysiske

forureningsundersøgelser af anlægget, som blev etableret i 1949, og som nu

er nedlagt. Den nedgravede 4 m³ lokotank ligger ca. 30 m øst for nærmeste

spor, og risikoen for at arbejdet påvirkes af en eventuel forurening herfra

vurderes at være lav. Tanken er beliggende på V1-kortlagt areal, lok.nr. 615-

00368. Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H.

6.3.3.4 Remise for lokomotiver, vest for sporarealer, reg.nr. 1.20608.10, km

56,9

Der er udført en miljøhistorisk redegørelse af remisen (1993). Aktiviteter i og

ved remisen kan erfaringsmæssigt medføre forurening som følge af spild af

olie, benzin og opløsningsmidler. For anlægsarbejdet tæt på remisen vil der

derfor være risiko for, at der skal håndteres forurenet jord. Remisen er

beliggende på det V1-kortlagte areal, lok.nr. 615-00368. Lokalitetens




6.3.3.5 Askekasse og remise, øst for sporarealer, reg.nr. 1.20608.21, km 56,9

DSB har udført en miljøhistorisk redegørelse i 1993, og ved banelegemet er

der identificeret en ældre askekasse og remise/troljegarage. Der er samtidig

udført en besigtigelse af området, hvor der ikke kunne observeres

forureningsmæssige indikationer. Det er primært lavmobile

forureningskomponenter såsom tungmetaller og PAH'er, eventuelt med

forekomst af kulslagger, som er karakteristisk for askekasser. Ved garagen er

der desuden risiko for at træffe mere mobile oliestoffer. Remisen er

beliggende på det V1-kortlagte areal, lok.nr. 615-00368. Lokalitetens


6.3.3.6 Tidligere tankningssted (lokomotiver), reg.nr. 1.20608.02,

olierørsledning reg.nr. 1.20608.25 og overjordisk olietankanlæg,

reg.nr. 1.20608.07, øst for sporareal, omkring km 56,9

Olietankanlægget består af overjordiske olietanke, nedgravede olieledninger,

tankningssteder for lokomotiver og busser. Der er påvist en kraftig

olieforurening (afgrænset i 1999) i det sekundære grundvand ved en

olierørsledning, mellem tankanlægget og et tankningssted for busser. Region

Syddanmark har kortlagt forureningen på vidensniveau 2 (lok. 615-00229).

Ved det tidligere tankningssted for lokomotiver, som var i brug i perioden

1961-1995, er der i 1999 gennemført en forureningsundersøgelse. Region

Syddanmark har kortlagt forureningen på vidensniveau 2 (lok.nr. 615-00206).

Tankanlægget består af to 30 m³ olietanke i forsyningsanlæggets sydlige

område. Anlægget ligger i undersøgelseskorridorens østlige rand og er

etableret i et betonkar. Der er påvist en svag olieforurening i det sekundære

grundvand, som vurderes ubetydelig i forhold til det forestående

anlægsarbejde. Anlægget er kortlagt på vidensniveau 1 (lok.nr. 615-00368).

Samlet set vurderes lokaliteternes ikke at udgøre en betydelig risiko for

anlægsarbejdet. Lokaliteternes beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H.

6.3.3.7 Nedgravet olietank, reg.nr. 1.20608.11, km 57,2

Der er udført en orienterende forureningsundersøgelse af tanken på

stationsområdet. Nærmere oplysninger om tankalder, produkttype eller status

er ikke oplyst. Der er påvist en svag olieforurening i grundvandet.

I det konkrete projekt vurderes risikoen for at træffe forurenet jord under

anlægsarbejdet at være minimal. Lokaliteten er ikke kortlagt, og

beliggenheden fremgår af bilag 1, kort H.

6.3.3.8 Diesel- og benzinanlæg, øst for sporarealet, reg.nr. 1.20608.24, km

57,9

To nedgravede tanke til dieselolie og benzin på hver 4 m³ blev taget i brug i

1992, og status er i dag ukendt. På grund af anlæggets beliggenhed et stykke

fra sporet og tankenes størrelse vurderes der kun at være en mindre risiko for

at træffe olieforurenet jord fra dette anlæg under anlægsarbejdet. Anlægget

ligger 50 m fra det østlige spors centerlinje og samlet set vurderes risikoen

for at anlægsarbejdet påvirkes af denne forurening for lav. Anlægget er



beliggende på det V1-kortlagte areal, lok.nr. 615-00369. Lokaliteten fremgår

af bilag 1, kort H.

6.4 Gennemgang af flyfoto og målebordsblade

Før i tiden var det ikke usædvanligt, at råstofgrave, mosehuller og andre

lavninger i terrænet blev tilført ukontrolleret fyld, der kunne indeholde

forurenede materialer. For at identificere gamle opfyldninger, støjvolde,

lossepladser mv. er strækningen gennemgået på historiske flyfotos og

målebordsblade (1842-1899).

Ved gennemgangen er der fundet tegn på opfyldninger på 31 lokaliteter inden

for undersøgelseskorridoren. I udvælgelsen af opfyldninger er der ikke taget

stilling til, om opfyldningen er sket i forbindelse med etablering af

eksisterende spor og/eller bygværker.

Lokaliteterne er identificeret ved at sammenholde vandhuller vist på

målebordsblade fra 1842-1899 (høje målebordsblade) med Miljøportalens

temalag om eksisterende beskyttede vandhuller på strækningen. En

tabeloversigt over de mulige opfyldte vandhuller fremgår af bilag 3 og

miljøpåvirkningen af Tabel 17.

Tabel 17: Miljøvurdering af potentielle opfyldte vådområder.

Kommune Lokalitet Km Opfyldning Projekt-

område

Projekt Miljøvurdering

Fredericia Stations-

området

0,7 Vandhul/våd-

område

Kørelednings

master

Elektrifi-

cering

Lille påvirkning

Vejle Østerbrogade 26,7-26,9 Lergrav Breddeudvid

else, bro

20596, inkl.

arbejdsplads

areal

Elektrifi-

cering

Lille påvirkning

Horsens Vest for

Ringvejen

55,9 Vådområde Kørelednings

master

Elektrifi-

cering

Lille påvirkning

Vest for

Ringvejen

55,9 Vådområde,

tørvemose

Kørevej for

bro 20682

Hastigheds-

opgradering

Lille påvirkning

Vest for

Ringvejen

55,9-56,0 4 vådområder,

tørvemose

Kørevej for

bro 20682

Hastigheds-

opgradering

Lille påvirkning

Skanderborg Grumstrupvej 75,5 Vandhul/våd

område

Kørelednings

master

Elektrifi-

cering

Lille påvirkning

Fårbjerg-

vej, Hylke

77,8 Vandhul/våd

område

Kørelednings

master

Elektrifi-

cering

Lille påvirkning

6.5 Generelt forureningsniveau langs jernbanen

De potentielle kilder til jordforureninger, der typisk er knyttet til driften af

stationsområder og banestrækninger, er:



Pesticider benyttet til ukrudtsbekæmpelse på spor

Oliestoffer og PAH'er fra togmateriel og faste installationer

Metaller fra slitage på hjul, skinner og køreledninger

Oplag og håndtering af brændstoffer (kul, olie m.m.)

Diffus forurening med PAH'er, metaller og tunge kulbrinter som følge

af jernbanedrift (herunder kulslagger, udstødningsgasser mv.)

Olie, PAH'er og metaller som følge af vedligehold af materiel (remiser

m.m.).

Med udgangspunkt i Banedanmarks notat om forureninger forbundet med

jernbanetrafik /15/, som er en erfaringsopsamling, gennemgås her de

vigtigste kilder til forurening langs jernbanen.

6.5.1 Pesticider

Banedanmark har en strategi for ukrudtsbekæmpelse, som er nærmere

beskrevet i fagnotatet om grundvand og drikkevand.

Der er ikke fastlagt vejledende jordkvalitetskriterier for pesticider, men der er

i Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram for jord- og

grundvandsforurening publiceret en rapport i 2003 /16/, hvor der foreslås et

vejledende jordkvalitetskriterium på 1 mg aktivt stof per kg tørstof. I den

forbindelse blev det vurderet, at dette jordkvalitetskriterium i langt de fleste

tilfælde vil kunne overholdes ved almindelig anbefalet anvendelse af

pesticider på dyrket jord.

På baggrund af en række undersøgelser, herunder fra tyske og svenske

banestrækninger, vurderes det, at Banedanmarks strategi for sprøjtning med

Roundup Bio indebærer, at der ikke kan forventes pesticider i jorden i

væsentligt omfang. Jordprøver fra sporprojekter viser, at der som regel er

mindre end 1 mg aktiv stof per kg tørstof i jorden under sporene.

6.5.2 Oliestoffer, PAH'er og metaller

Oliespild fra togmateriel kan ske som dryp fra motorer, hydraulikslanger mv.

på passager-, gods- og vedligeholdelsesmateriel. Potentielle olietyper

omfatter diesel, hydraulikolier og smøreolier. Denne type spild har det største

omfang, der hvor tog holder stille ved signaler, ved perroner, på

stationsområder, hvor lokomotiver har været opstillet, samt på

rangerområder, hvor gamle rangerlokomotiver tidligere har været en kilde til

oliespild. Denne spildtype er overvejende knyttet til tidligere driftsforhold. Det

materiel, der anvendes i dag, er forbedret på afgørende områder, hvilket har

medført, at den forurening, som i dag er forbundet med normal drift af tog, er

ubetydelig.

En anden væsentlig kilde til forurening på stationsarealer er spild i forbindelse

med påfyldning af brændstof på lokomotiver, håndtering af brændstof ved

brændstoflagre samt evt. lækage fra brændstofdepoter og rørledninger.

Mange års drift af jernbane og jernbanerelaterede aktiviteter (f.eks.

emissioner fra diesel- og kuldrevne lokomotiver) kan særligt i de større



stationsområder, Fredericia, Vejle og Horsens, bidrage til en diffus forurening

af overjorden med PAH'er, tungmetaller og tunge oliestoffer.

Spild ved håndtering af kul og slagger fra kulfyrede tog kan erfaringsmæssigt

også være årsag til især PAH- og tungmetalforureninger. Slagger fra kulfyrede

lokomotiver kan tidligere være bortskaffet på terræn i stationsområderne og

vil dermed kunne være årsag til forurening med især PAH.

Mange af disse kilder er kortlagt i Banedanmarks forureningsarkiv og er

beskrevet i afsnit 6.3.

6.5.3 Erfaringer fra tidligere spormoderniseringer

Banedanmark fik i 2010 udarbejdet en erfaringsopsamling om jordforurening i

tilknytning til jernbanen /15/. Det gennemgående træk er, at jorden under

skærverne, i grøfterne og de tilstødende arealer kan betegnes som ren jord.

Det gælder både på frie strækninger og i et vist omfang på stationer. Der vil i

begrænset omfang forekomme klasse 2/3-jord1, og kun i meget begrænset

omfang klasse 4-jord. Klasse 2/3 svarer typisk til ”kategori 2”-jord i forhold til

jordflytningsbekendtgørelsen, mens klasse 4 (kraftigere forurenet jord) er

”uden for kategori” /8/.

Erfaringsopsamlingen viser, at der på frie strækninger (uden for

stationsområder) er klasse 1-jord i ca. 75 % af de undersøgte prøver (udtaget

som blandeprøver af øvre 0,5 m jordlag) og klasse 2-jord i ca. 25 % af

prøverne, jf. klasseopdelingen i henhold til Sjællandsvejledningen /17/. Klasse

1 svarer til kategori 1 jf. jordflytningsbekendtgørelsen. På stationsområderne

er der påvist klasse 1-jord i ca. 50 % af prøverne, klasse 2/3-jord i ca. 25 %

og klasse 4-jord i ca. 25 %.

De parametre, der har været årsag til klassificering som lettere til kraftigt

forurenet jord, har omfattet tungere kulbrinter, benzo(a)pyren, PAH'er samt

bly, cadmium og zink.

Erfaringsopsamlingen viser, at jorden uden for stationsområderne, under og

langs eksisterende jernbaner i væsentligt omfang kan betegnes som ren ud

fra jordkvalitetskriterier for olie, tjærestoffer (PAH’er) og metaller /15/.

Jorden på stationsarealer er generelt mere forurenet end på frie

banestrækninger. Forureningssituationen afhænger i høj grad af størrelsen på

stationen og de aktiviteter, der er foregået eller stadig foregår på stationen.

Derfor må det forventes, at omfanget af jordforurening på Fredericia, Vejle,

Horsens og til dels Skanderborg stationer, må påregnes at være større end i

de mindre byer. Derudover er der kendskab til spild (V2) eller en begrundet

mistanke om spild (V1) på de kortlagte arealer.

1 Klasse 1 (ren jord), klasse 2 (lettere forurenet jord), klasse 3 (forurenet jord til rensning eller

deponering og klasse 4 (kraftigere forurenet jord med eventuel efterfølgende deponering), jf. bilag A3 (rettelsesblad den 27-09-2010): “Vejledning om Håndtering af forurenet jord på Sjælland

http://koegejorddepot.dk/wp-content/uploads/2015/08/jordvejledningsjaelland1.pdf

http://koegejorddepot.dk/wp-content/uploads/2015/08/jordvejledningsjaelland1.pdf



Jord fra sporstrækninger uden for kortlagte arealer og arealer omfattet af

områdeklassificering er ikke omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen /8/.

6.6 Generelt forureningsniveau langs veje

Rabatjord (overjord) langs veje kan være forurenet med bly, tungere

olieprodukter og tjærestoffer (PAH'er). Forureningerne opstår ved støv, sprøjt

og afstrømning fra vejbanen, og forureningen vil være mest udtalt ved ældre

og større vejanlæg, hvor der gennem en lang periode ikke er udlagt ny

rabatjord. Der kan også være tale om tilført forurening i forbindelse med

etablering af vejen, hvor vejdæmning/vejkasse evt. kan være opbygget af

genanvendt forurenet fyldjord.

De højeste koncentrationer findes i de øverste centimeter af rabatjorden nær

vejbanen, og koncentrationerne aftager med dybde og afstand fra vejbanen.

Bly, tunge oliekomponenter og PAH'er bindes til jorden, hvorfor forureningen

koncentreres i de øvre jordlag og kun spredes i begrænset omfang. Ved friske

spild af olie, benzin og lignende kan lettere oliekomponenter også forekomme

i rabatjorden.

Forureningssituationen langs veje afhænger af vejens alder, hvor trafikeret

vejen er eller har været samt vejens placering. Rabatjord langs veje i

bymæssig bebyggelse kan oftere karakteriseres som ”lettere forurenet” end

rabatjord langs veje på landet. Typisk vil rabatjorden langs veje, der har en

årsdøgnstrafik på mindre end 500 køretøjer, ikke være forurenet, mens

rabatjorden langs mere trafikerede veje vil være lettere forurenet /18/.

Fordi der er stor sandsynlighed for, at rabatjord er lettere forurenet, er al jord

fra alle offentlige veje omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen /8/.


Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger

7 Konsekvenser i anlægsfasen –

midlertidige påvirkninger

7.1 Elektrificering

Miljøpåvirkningerne i anlægsfasen knytter sig til etablering af

køreledningsanlægget herunder en forsyningsstation og fem autotransformere

samt anlægsarbejder i tilknytning til i alt 39 broer, der enten skal ændres

eller sporene under skal sænkes for at etablere køreledningerne og gøre plads

til den strømaftager, der er monteret på togene. For hver af de 39 broer

findes en eller to grundløsninger foreslået af Banedanmark.

For syv af broerne har de respektive kommuner bedt Banedanmark om at

undersøge enten en alternativ løsning for broen, eller et tilvalg til

Banedanmarks grundløsning for broen.

Alle broarbejdspladser i elektrificeringsprojektet er vurderet i forhold til

miljøpåvirkning i forhold til jordforurening, altså om de er beliggende inden

for områdeklassificerede arealer, kortlagte arealer eller opfyldte vådområder.

7.1.1 Forurening på strækningen

I dette afsnit beskrives de steder, hvor der skal være særlig opmærksomhed

på forurening i den videre projektering og under anlægsarbejdet. Beskrivelsen

er opdelt efter, om anlægsarbejderne er relateret til bane eller til broer og

veje.

7.1.1.1 Køreledningsanlæg

De delstrækninger, som ligger i byzonen, er generelt omfattet af

områdeklassificering. Det gælder delstrækninger, der ligger inden for et

områdeklassificeret areal (16 delstrækninger jf. bilag 4) eller strækninger,

som grænser op til et områdeklassificeret areal (19 delstrækninger jf. bilag

5).

Ved opsætning af køreledningsanlæg med master for hver 60-90 m, og

kortere afstand i kurver, vil anlægsarbejdet finde sted inden for 12 V1-

lokaliteter og tre V2-lokaliteter (Tabel 18).

Ved opsætning af master, forventes der kun at skulle afgraves og evt.

mellemdeponeres en begrænset mængde jord. Der vurderes derfor at være

en ubetydelig påvirkning, såfremt gældende lovgivning og kommende

jordhåndteringsplaner følges.



Tabel 18: Oversigt over kortlagte lokaliteter, som berøres af køreledningsanlægget. De V2-

kortlagte lokaliteter i Skanderborg og Aarhus kommuner ligger mindre end fem meter fra sporene

og er derfor medtaget i denne tabel.

Kommune Km Lokalitets-

nummer

Status Lokalitet Kortlægnings-

årsag

Fredericia 1,1-1,9 607-00576 V1 Fredericia

Station

Jernbane og

rangérområde

Fredericia 1,8-2,8 607-00434 V1 Fredericia

Station

Jernbane- og

rangerområde

Fredericia 3,1-3,6 607-00259 V1 DSB,

Affaldsdeponi

af gl.

byggeaffald

Drift af

affaldsbehandlin

gsanlæg

Vejle 25,1-25,5 631-00430 V1 Vejle Station Jernbane og

rangérområde


rangérområde


rangérområde

Horsens 56,8-57,3 615-00368 V1 Horsens

Station

Jernbane og

rangérområde

Horsens 57,3-58,1 615-00369 V1 Horsens

Station

Jernbane og

rangérområde

Skanderborg 85,2-86,6 745-00065 V1 Skanderborg

Station

Jernbane og

rangérområde,

remise,

materielgård,

tankanlæg mv.

Skanderborg 92,6-92,8 715-00089 V2 Vejdæmning,

Hørning

Udlægning af

flyveaske

Aarhus 105,6-

105,7

751-00087 V2 Viby Gl.

Gasværk

Gasværk

7.1.1.2 Forsyningsstation og autotransformere

Banen får tilført strøm fra en ekstern, eksisterende transformerstation, og

strømmen går via et kabel til en forsyningsstation syd for Hatting (km 50,8),

hvorfra strømmen bliver sendt ud til banen via en række autotransformere,

som findes ca. hver 15-20 km. Beliggenheden af kablet fremgår af Figur 6.



Figur 6: Beliggenhed af det elkabel, som fører strøm til banen vest for Hatting i Horsens

Kommune.

Både kablet til forsyningsstationen, selve forsyningsstationen og de fem

autotransformere etableres uden for arealer med områdeklassificering og

kortlagte arealer. Kablet underføres offentlige vejarealer ved Grønhøjvej,

Korningvej, E45 og Eriknaursvej. Underføringerne er omfattet af anmeldepligt,

men da krydsningerne forventes udført som en styret underboring i intakte

aflejringer, forventes der ikke at skulle håndteres forurenet jord i forbindelse

med disse vejkrydsninger. Der vurderes derfor ingen påvirkning at være ved

etablering af kablet til forsyningsstationen, selve forsyningsstationen og

autotransformerne.

7.1.1.3 Broer og veje

Anlægsarbejderne ved broer vil i overvejende grad ske inden for vejmatriklen,

men også arealer uden for vej- og baneskel berøres. Jord fra offentlig vej er



omfattet af bestemmelserne i jordforureningsloven og i

jordflytningsbekendtgørelsen, og skal som udgangspunkt betragtes som

forurenet. Erfaringsmæssigt forventes det, at 25-30 % af den overfladenære

jord (den øverste meter) ved vejanlæggene vil være forurenet /18/.

Der er identificeret 39 broarbejdspladser for broer, som helt eller delvist

berører forureningskortlagte arealer, områdeklassificerede arealer eller

offentlige vejarealer.

Bilag 6 viser en oversigt over de arbejdsarealer, som berører kortlagte

arealer, områdeklassificerede arealer og/eller offentlige vejarealer, hvortil der

også er lavet en miljøvurdering.

Sammenfatning af miljøvurderingerne fremgår af Tabel 19.

Tabel 19: Lokaliteter, som berører kortlagte, områdeklassificerede og/eller offentlige vejarealer

og angivelse af miljøvurdering.

Kommune Km Lokalitet Bro Miljøpåvirkning

Vejle 11,9 Børkop Station 20521 Ingen

Vejle 13,1 Toftumvej 20530 Lille

Vejle 25,0 Toldbodvej 20568 Lille

Vejle 26,8 Østerbrogade 20596 Lille

Vejle 34,8 Ulbækhusvej 20622 Lille

Vejle 35,6 Skibsholtvej 20624 Ingen

Hedensted 36,8 Juelsmindevej 20626 Lille

Hedensted 41,4 Hovedvej A10 20648 Lille

Hedensted 44,9 Nørregade 20660 Lille

Horsens 53,7 Hattingvej 20680 Lille

Horsens 56,8 Bjarkesgade 20683 Lille

Horsens 57,2 Bygholm Parkvej 20688 Lille

Horsens 58,7 Silkeborgvej 20696 Lille

Horsens 63,4 Kannerupvej 20722 Lille

Horsens 64,7 Bleldvej 20724 Lille

Horsens 66,2 Markvangen 20736 Lille

Horsens 74,3 Grumstrupvej 20756 Lille

Skanderborg 76,6 Båstrupvej 20764 Lille

Skanderborg 77,6 Fårbjergvej 20770 Lille

Skanderborg 78,3 Hylkevej 20772 Lille

Skanderborg 82,5 Horsensvej 20780 Lille

Skanderborg 84,8 Korsvej 20788 Lille

Skanderborg 85,5 Låsbyvej 20792 Lille

Skanderborg 88,2 Gl. Randersvej 20802 Lille

Skanderborg 89,7 Randersvej 20804 Lille

Skanderborg 90,1 Lynghøjvej 20806 Middel

Skanderborg 90,8 Bjertrupvej 20808 Lille

Skanderborg 92,7 Skanderborgvej 20812

20812.1 Lille

Skanderborg 94,3 Hørning Station 20813.8 Ingen

Aarhus 96,8 Hovvejen 20818 Lille

Aarhus 97,4 Kattrupvej 20820 Lille

Aarhus 99,3 Hasselager 20822 Ingen

Aarhus 100,1 Lemmingvej 20828 Ingen

Aarhus 102,2 Skanderborgvej 20832.0.1 Lille

Aarhus 103,8 Viby J Station 20835 Ingen



Kommune Km Lokalitet Bro Miljøpåvirkning

Aarhus 105,5 Gl. Kongevej 20846 Ingen

Aarhus 105,6 Skanderborgvej 20848 Middel

Aarhus 105,9 Kongsvang 20852 Middel

Baggrunden for bedømmelse af miljøvurderingerne fremgår af nedenstående.

7.1.1.4 Vejle Kommune

Børkop Station, bro 20521, Ny gangbro opføres et nyt sted

Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for

områdeklassificering og offentlig vej. Der forventes ingen jordhåndtering. Der

vurderes ikke at være en påvirkning.

Toftumvej, bro 20530, Ny vejbro opføres

Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlig vej.

Der vurderes at være lille en påvirkning.

Toldbodvej, bro 20568, Brodækket hæves

Arealet grænser op til V1-kortlagt areal (lok.nr. 630-81761), nord for

arbejdsområdet og ligger inden for offentlig vejareal. Der vurderes at være en

lille påvirkning.

Østerbrogade, bro 20596, Ny vejbro opføres


områdeklassificering og offentlig vej. Der vurderes at være en lille påvirkning.

Ulbækhusvej, bro 20622, Ny vejbro opføres et nyt sted


Der vurderes at være en lille påvirkning.

Skibsholtvej, bro 20624, to alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro

opføres et nyt sted

Nedlæggelse af broen eller opførelse af en ny bro et nyt sted, medfører en lille

påvirkning, da der skal påregnes håndtering af jord fra offentlige vejarealer,

hvor der er sandsynlighed for at jorden er lettere forurenet.

7.1.1.5 Hedensted Kommune

Juelsmindevej, bro 20626, Sporet sænkes

Arealet ligger i en vis afstand fra vejen, men matriklen hører til vejen og

regnes derfor i udgangspunktet som lette forurenet. Der vurderes at være en

lille påvirkning.

Hovedvej A10, bro 20648, Sporet sænkes

Arealet for broarbejdet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden

for områdeklassificering. Forsinkelsesbassinet ligger desuden uden for

kortlagte lokaliteter, områdeklassificering og offentlig vej. Der vurderes

samlet at være en lille påvirkning.



Nørregade, bro 20660, Brodækket hæves

Arealet ved dæmning i vej vest for sporet ligger i områdeklassificerede

arealer. Der vurderes at være en lille påvirkning.

7.1.1.6 Horsens Kommune

Hattingvej, bro 20680, Ny vejbro opføres et nyt sted

En del af Hattingvej omlægges. Syd for Hattingvejs krydsning af banen er

arbejdsarealet placeret indenfor V1-kortlagt areal, lok.nr. 615-00414. Grundet

status på V1, er der ikke udført fysiske undersøgelser. Der vurderes kun at

være en lille påvirkning.

Bjarkesgade, bro 20683, Sporet sænkes



Byholm Parkvej, bro 20688, Brodækket hæves


områdeklassificering og offentlig vej. Arbejdsarealer relateret til vej. Der

vurderes at være en lille påvirkning.

Silkeborgvej, bro 20696, Ombygning af midterbjælke



Kannerupvej, bro 20722, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro

etableres.

Nedlæggelse af broen eller opførelse af en ny vejbro vurderes at medføre en

lille påvirkning, da der skal påregnes jordhåndtering. En del af

arbejdsområdet vil ligge indenfor offentlige vejarealer, hvor der er

sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet.

Bleldvej, bro 20724, Ny vejbro opføres


Arbejdsarealer relateret til vej. Der vurderes at være en lille påvirkning.

Markvangen, bro 20736, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro

opføres.

Nedlæggelse af broen eller opførelse af ny vejbro vurderes at medføre en lille

påvirkning, da der skal påregnes jordhåndtering. En del af arbejdsområdet vil

ligge indenfor offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er

lettere forurenet.

Grumstrupvej, bro 20756, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro

opføres

Begge alternativer vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal

påregnes jordhåndtering. En del af arbejdsområdet vil ligge indenfor offentlige

vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet.



7.1.1.7 Skanderborg Kommune

Båstrupvej, 20764, Brodækket hæves

Hævning af brodækket vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal

påregnes jordhåndtering. En del af arbejdsarealerne vil ligge inden for

områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer, hvor der er


Fårbjergvej, 20770, Ny vejbro opføres

Opførelsen af ny vejbro vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal

påregnes jordhåndtering. En en del af arbejdsområdet vil ligge indenfor

offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere

forurenet.

Hylkevej, bro 20772, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro

opføres

Begge alternativer vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal

påregnes jordhåndtering. En en del af arbejdsområdet vil ligge indenfor

offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere

forurenet.

Horsensvej, bro 20780, Brodækket hæves

Indkørsel til ejendommen Horsensvej 6A er kortlagt på V1, men vurderes ikke

risikobetonet i forhold til forurenet jord, arealet er hovedsageligt relateret til

vej. Der vurderes at være en lille påvirkning.

Korsvej, bro 20788, Ny vejbro opføres nyt sted

Sideflytning af Korsvejen som hovedsageligt er beliggende i

områdeklassificeret areal (øst for Korsvejen). Der vurderes at være en lille

påvirkning.

Låsbyvej, bro 20792, Broen hæves

Den del af Låsbyvej, som ligger parallelt med sporene, ligger i V1-kortlagt

areal, lok. nr. 745-00065. Hovedparten af arealet er beliggende inden for

offentligt vejareal. Der vurderes at være en lille påvirkning.

Gl. Randersvej, bro 20802, To alternativer: Ny stibro opføres eller Ny vejbro

opføres

Opførelsen af ny stibro eller ny vejbro vurderes at medføre en lille påvirkning,

da der skal påregnes jordhåndtering. Jordarbejderne vil ikke berøre

forureningskortlagte arealer, men en del af arbejdsarealerne vil ligge inden for



Randersvej, bro 20804, Sporet sænkes

En del af en interimsvej er beliggende på et V1-kortlagt skydebaneareal, lok.

nr. 745-00362. Interimsvejen vurderes i forhold til historiske luftfotos at ligge

uden for skydebanen. Vejen forbinder Sletten med Teglgraven. Underføring af

jernbanen ved krydsning af ligger inden for offentlig vej. Der vurderes at

være en lille påvirkning.



Lynghøjvej, bro 20806, Brodækket hæves

Arbejdsarealer er relateret til offentligt vejareal. En del af det sydøstlige

arbejdsareal er beliggende inden for V1-kortlagt areal og ca. 10 m fra V2-

kortlagt areal. Kortlægningerne har fælles lok.nr. 745-00040. Der vurderes at

være en middel påvirkning.

Der er i historikken oplysninger om olietanke, men det er ikke beskrevet, hvor

tankene ligger. Tanke mv. skønnes at ligge inden for arbejdsarealet i et

område, hvor der skal afgraves jord. Der udføres afværge i form af fjernelse

af evt. tanke. Betinget af omfanget af oprensning vurderes miljøpåvirkningen

at være middel. Lokaliteten er vist på Figur 7.

Figur 7: Arbejdsareal for bro 20806, som delvist er beliggende på V1-kortlagt areal.

Bjertrupvej, bro 20808, Ny vejbro opføres





Skanderborgvej, bro nr. 20812 og 20812.1, Ny vejbro opføres

Arealet er delvist beliggende inden for V2-kortlagt areal, lok.nr. 715-00089,

som skyldes at vejdæmningen er opbygget af flyveaske. En bortskaffelse på

kontrolleret losseplads eller en nyttiggørelse på samme lokalitet medfører en

lille en påvirkning, forudsat at der meddeles en myndighedsgodkendelse.



Hørning Station, bro 20813, Brodækket hæves

En del af arealerne ligger inden for offentligt vejareal. Der forventes ingen

jordhåndtering. Der vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen

påvirkning).

7.1.1.8 Aarhus Kommune

Hovvejen, bro 20818, Ny vejbro opføres

Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlig vej,

som i udgangspunktet anses for at bestå af lettere forurenet jord. Der


Kattrupvej, bro 20820, Ny vejbro opføres





Hasselager Station, bro 20822, Brodækket hæves

Tre mindre arbejdspladsarealer, beliggende inden for områdeklassifikation.

Der forventes ingen jordhåndtering, og derfor vurderes der ikke at være

nogen påvirkning (ingen påvirkning).

Lemmingvej, bro 20828, Ny vejbro opføres


påregnes jordhåndtering. En en del af arbejdsarealerne vil ligge inden for



Skanderborgvej, bro 20832, Sporet sænkes, og der opføres delvist en ny

vejbro

Baneunderføring af Skanderborgvej, med sporsænkning ved delvis ny bro.

Den sydlige del af spor er beliggende inden for områdeklassificering og derfor

vurderes der kun en lille påvirkning af miljøet.

Viby J Station, bro 20835, Brodækket hæves


områdeklassificering. Der forventes ingen jordhåndtering. Der vurderes ikke

at være nogen påvirkning (ingen påvirkning).

Gl. Kongevej, bro 20846, Brodækket hæves



vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning).

Skanderborgvej, bro 20848, Brodækket hæves

En mindre del, ca. 70 m², af arbejdsarealet er beliggende inden for V1-

kortlagt areal (lok.nr. 751-01236 elektromekanisk værksted).



På nordsiden Skanderborgvej i vejdæmning ligger arbejdsarealet på en del,

ca. 190 m², af et kraftvarmeværk (V2, lok.nr. 751-04395) og på det tidligere

Viby gasværk, ca. 100 m² (V2, lok.nr. 751-00087). På lokaliteterne 751-

00087, 751-04395 og 751-01236 forventes der kun anlægsarbejder i

begrænset omfang. Grundet påvist forurening og mange potentielt forurenede

aktiviteter, vurderes påvirkningen samlet set at være middel. Lokaliteten er

vist på Figur 8.

Kongsvang, bro 20852, To alternativer: Ny sporfletningsbro opføres eller Nyt

brodæk

Hovedparten af arbejdsområdet er beliggende på V1-kortlagt areal, lok.nr

751-01143, samt V2-kortlagt areal, lok.nr. 751-00087. Kun en lille del af

arbejdsområdet er beliggende på V1-kortlagt areal, lok.nr. 751-01236. På

lokaliteten 751-01143 forventes der kun anlægsarbejder i begrænset omfang

svarende til muldafrømning, mens der på lokaliteterne 751-01236 og 751-

00087 forventes at skulle afgraves jord fra skråninger. Grundet påvist

forurening og mange potentielt forurenede aktiviteter, vurderes påvirkningen

samlet set at være middel. Lokaliteten er vist på Figur 8.



Figur 8: Arbejdsareal for bro 20848 og 20852, som delvist er beliggende på V1- og V2-kortlagte

arealer.

7.1.2 Jordmængder

De forventede afgravede og påførte jordmængder for grundløsningerne er

opgjort for de seks kommuner i Tabel 20.



Tabel 20: Forventede afgravede og påfyldte jordmængder. Mængderne for grundløsningen

omfatter konstruktioner, bane og veje, herunder nedlæggelse af broer. Tabellen omfatter ikke

master, forsyningsstationen og autotransformerne.

Strækning (km)

Grundløsning (m³)

Total (m³)

Afgravning Påfyldning Afgravning

(total) Påfyldning

(total) Jord Muld Jord Muld

Fredericia Kommune (1,7-9,2)

0 0 0 0 0 0

Vejle Kommune (9,2-36,3)

4.500 14.200 37.600 8.500 18.700 46.100

Hedensted Kommune (36,3-49,4)

9.700 2.200 700 100 11.900 800

Horsens Kommune (49,4-75,0)

53.400 9.800 26.100 7.700 63.200 33.800

Skanderborg Kommune (75,0-95,9)

61.100 16.200 48.400 10.900 77.300 59.300

Aarhus Kommune (95,9-106,1)

93.300 13.100 31.100 8.600 106.400 39.700

Total 222.000 55.500 143.900 35.800 277.500 179.700

Som det fremgår af Tabel 20, skal der samlet afgraves ca. 277.500 m3 jord,

og der skal påfyldes ca. 179.700 m3 jord. De angivne mængder er tekniske

voluminer, hvor der ikke er taget hensyn til volumenudvidelse af opgravet og

ikke-komprimeret jord.

Den opgravede jord vil blive genindbygget i det omfang, det er

anlægsteknisk, miljømæssigt og logistisk muligt. Det materiale, der skal

påfyldes i forbindelse med etablering af spor- og vejkasser, i vejskråninger

mv., vil på grund af kravspecifikationer være ny friktionsjord, og denne jord

kan således ikke dækkes af jordoverskud fra andre dele af projektet.

Det tilstræbes, at også lettere forurenet jord genindbygges efter godkendelse

fra myndighederne i henhold til § 19 i miljøbeskyttelsesloven, hvilket er

beskrevet i notatet om myndighedstilladelser og dispensationer.

Muld vil ikke kunne genindbygges som erstatning for friktionsmaterialer, men

det vil blive nyttiggjort på eksempelvis vejskråninger og arbejdspladsarealer i

det omfang, der er behov, og det er miljømæssigt acceptabelt. Kan den

opgravede jord ikke nyttiggøres i projektet, skal ca. 277.500 m³ jord

bortskaffes, samtidig med at der skal anskaffes ca. 179.700 m3.

Foruden mængderne angivet i Tabel 20 forventes det, at der i forbindelse med

etablering af arbejdspladsarealer skal afrømmes muld. Den afrømmede muld

skal deponeres midlertidigt under anlægsarbejdet og efterfølgende

genudlægges på arealet.



Påvirkningen af miljøet ved genindbygning og mellemdeponering af lettere

forurenet jord vurderes at være lille, da dette kun gennemføres efter

godkendelse fra myndighederne i henhold til § 19 i miljøbeskyttelsesloven, jf.

afsnit 3.1, notatet om myndighedstilladelser og dispensationer.

7.1.2.1 Kommunale alternativer og tilvalg i Vejle Kommune

I Vejle Kommune er der to kommunale alternativer til Toftumvej, bro 20530,

og to kommunale tilvalg til Østerbrogade, bro 20596, som det fremgår af

Tabel 21.

Kommunalt alternativ, Toftumvej, bro 20530, Ny jernbanebro nord for den


Hvis det kommunale alternativ 1 vælges, vil det medføre, at der yderligere

skal afgraves ca. 16.700 m3 jord sammenlignet med grundløsningen, samtidig

med at der skal påfyldes ca. 5.000 m³ mindre.

Kommunalt alternativ, Toftumvej, bro 20530, Ny vejbro syd for den


Hvis det kommunale alternativ 2 vælges, vil det medføre, at der yderligere

skal afgraves ca. 5.900 m3 jord sammenlignet med grundløsningen, samtidig

med at der skal påfyldes yderligere ca. 9.100 m³.

Kommunalt tilvalg, Østerbrogade, bro 20596, Breddeudvidelse af den nye bro

eller Ny bro forberedt til breddeudvidelse

De to kommunale tilvalg for Østerbrogade, bro 20596, medfører hverken

ændrede afgravnings- eller påfyldningsmængder sammenlignet med

grundløsningen.

Tabel 21: Forventet ændring i mængder for kommunale alternativer og tilvalg i Vejle Kommune.

Minustegnet illustrerer, at der skal påfyldes mindre jord sammenlignet med grundløsningen. Da

der er tale om to kommunale alternativer og tilvalg for samme bro, er mængderne for de

kommunale alternativer og tilvalg ikke lagt sammen, da der kun kan vælges ét kommunalt

alternativ eller tilvalg.

Lokalitet

Kommunale alternativer/tilvalg (m³)

Total (m³)

Total, forskel ift. grundløsningen

(m³)

Afgravning Påfyldning Afgrav-

ning Påfyld-

ning Afgrav-

ning Påfyld-

ning

Jord Muld Jord Muld

Toftumvej, bro, 20530, kommunalt alternativ 1

15.000 4.000 200 2.000 19.000 2.200 16.700 -5.000

Toftumvej, bro 20530, kommunal alternativt 2

3.300 4.900 14.000 2.300 8.200 16.300 5.900 9.100



Lokalitet

Kommunale alternativer/tilvalg (m³)

Total (m³)


(m³)


ning Påfyld-

ning Afgrav-

ning Påfyld-

ning

Jord Muld Jord Muld

Østerbro-gade, bro 20596, kommunalt tilvalg 1

200 1.000 2.700 700 1.200 3.400 0 0

Østerbro-gade, bro 20596, kommunalt tilvalg 2

200 1.000 2.700 700 1.200 3.400 0 0

7.1.2.2 Kommunale tilvalg i Horsens Kommune

I Horsens Kommune er der et kommunalt tilvalg for Bygholm Parkvej, bro

20688, og et kommunalt tilvalg for Bleldvej, bro 20724, som det fremgår af

Tabel 22.

Kommunalt tilvalg, Bygholm Parkvej, bro 20688, Breddeudvidelse af

vejdæmninger

Det kommunale tilvalg medfører, at der samlet skal afgraves ca. 6.700 m3

mere jord end i grundløsningen. Desuden vil der være behov for påfyldning af

yderligere ca. 13.900 m3 jord sammenlignet med grundløsningen Tabel 22.

Kommunalt tilvalg, Bleldvej, bro 20724, Breddeudvidelse med cykelbaner

Det kommunale tilvalg medfører, at der samlet skal afgraves ca. 2.500 m3

mere jord end i grundløsningen. Desuden vil der være behov for påfyldning af

yderligere ca. 4.100 m3 jord sammenlignet med grundløsningen (Tabel 22).

Tabel 22: Forventet ændring i mængder for det kommunale tilvalg i Horsens Kommune.

Lokalitet

Kommunale tilvalg (m³)

Total (m³)


(m³)


ning Påfyld-

ning Afgrav-

ning Påfyld-

ning

Jord Muld Jord Muld

Bygholm Parkvej, bro 20688, kommunalt tilvalg 1

10.700 4.000 14.100 900 14.700 15.000 6.700 13.900

Bleldvej, bro 20724, kommunalt tilvalg 1

7.500

1.600

7.600

600 9.100 8.200 2.500 4.100

Total kommunale tilvalg

18.200 5.600 21.700 1.500 23.800 23.200 9.200 18.000

7.1.2.3 Kommunale alternativer og tilvalg i Skanderborg Kommune

I Skanderborg Kommune er der et alternativ til Randersvej, bro 20804 og

tilvalg til Låsbyvej, bro 20792 og Lynghøjvej, bro 20806 som det fremgår af

Tabel 23.



Kommunalt tilvalg, Låsbyvej, bro 20792, Broen hæves med underført vej

Det kommunale tilvalg vil medføre, at der skal afgraves ca. 2.400 m3 jord,

mens påfyldningen er den samme som for grundløsningen.

Kommunalt alternativ, Randersvej, bro 20804, Ny bro med breddeudvidelse

opføres

Det kommunale alternativ vil medføre, at der samlet skal afgraves ca. 8.200

m3 mere jord end i grundløsningen. Desuden vil der være behov for

påfyldning af yderligere ca. 12.800 m3 jord.

Kommunalt tilvalg, Lynghøjvej, bro 20806, Ny stibro opføres

Det kommunale tilvalg vil medføre, at der skal afgraves ca. 200 m3 mere jord

end i grundløsningen og påfyldes yderligere ca. 20 m3.

Tabel 23: Forventet ændring i mængder for alternativerne og tilvalget i Skanderborg Kommune.

Lokalitet

Kommunale alternativer (m³)

Total (m³)


(m³)


ning Påfyld-

ning Afgrav-

ning Påfyld-

ning

Jord Muld Jord Muld

Låsbyvej, bro 20792, kommunalt tilvalg 1

12.600 300 700 100 12.900 800 2.400 0

Randersvej, bro 20804, kommunalt alternativ 1

10.200 3.400 12.100 1.100 13.600 13.200 8.200 12.800

Lynghøjvej, bro 20806,

kommunalt tilvalg 1

600 100 500 100 700 600 200 20

7.1.3 Opfyldningsområder

I Tabel 24 er anført hvilke lokaliteter som med det nuværende vidensgrundlag

skønnes at medføre en påvirkning af opfyldte vandhuller, vådområder,

vandløb mv. i elektrificeringsprojektet.

Hovedparten af de lokaliserede opfyldninger er knyttet til vandhuller. Der er

ikke fundet tegn på opfyldte lavninger, støjvolde, lossepladser i forbindelse

med elektrificeringen og hastighedsopgraderingen, herunder

arbejdspladsarealer til projekterne.

Tabel 24: Mulige opfyldningsområder af ukendt oprindelse, bedømt ud fra høje målebordsblade

og flyfotos og som potentielt berører anlægsarbejder i forbindelse med elektrificeringen.


område

Miljøvurdering

Fredericia Stations-

området

0,7 Vandhul/

vådområde

Kørelednings

master

Lille påvirkning

Vejle Østerbrogade 26,7-26,9 Lergrav Ny vejbro

opføres, bro

20596, inkl.

Lille påvirkning




område

Miljøvurdering

arbejdsplads

areal

Horsens Vest for

Ringvejen

55,9 Vådområde Kørelednings

master

Lille påvirkning

Skanderborg Grumstrupvej 75,5 Vandhul/

vådområde

Kørelednings

master

Lille påvirkning

Fårbjerg-

vej, Hylke

77,8 Vandhul/

vådområde

Kørelednings

master

Lille påvirkning

Som det fremgår af tabellen vurderes påvirkningen i alle tilfælde at være lille.

7.1.4 Jordhåndtering og forventet myndighedsbehandling

I afsnit 7.1.4.1 beskrives reglerne for jordhåndtering og øvrige forventede

myndighedstilladelser, som elektrificeringsprojektet vil kræve. Afsnittet

beskriver den strategi, som jordhåndteringen overordnet tænkes gennemført

efter, og som de efterfølgende myndighedsansøgninger vil blive udarbejdet på

baggrund af.

Det tilstræbes, at så meget jord som muligt genindbygges i projektet – også

lettere forurenet jord. Kraftigt forurenet jord vil blive bortskaffet til godkendt

modtageanlæg.

Jord afgravet i forbindelse med sporsænkningerne forventes ikke at skulle

genindbygges i sporkonstruktionen, men vil blive genanvendt andre steder i

projektet i det omfang, det er muligt. Hvis ikke det er muligt, vil det blive

bortskaffet til godkendte modtageanlæg i henhold til de gældende regler.

Indbygningsegnet jord fra V2-kortlagte lokaliteter forudsættes ikke

genanvendt, da det er sandsynligt, at jorden er kraftigt forurenet, mens jord

fra V1-kortlagte arealer forudsætter en nærmere undersøgelse. Det anses for

mest sandsynligt at det bortskaffes.

I Hørning ved Skanderborg er der en V2-kortlagt vejdæmning, lok. 715-

00089 (km 92,7), som er opbygget af flyveaske. På trods af en

kortlægningsstatus som V2 vurderes det sandsynligt, at en nyttiggørelse af

dette restprodukt kan godkendes af Skanderborg Kommune.

Generelt gælder, at anmeldelsespligtig jord i henhold til

jordflytningsbekendtgørelsens definitioner ikke kan bortskaffes og/eller

genindbygges uden aftale med kommunen. Genindbygning et andet sted

inden for den matrikel, hvor det er opgravet, kan i enkelte tilfælde lade sig

gøre uden yderligere tilladelse efter aftale med kommunen.

En eventuel bortskaffelse af jord fra vejarealer ud af projektet vil ske til

godkendt modtageanlæg.



7.1.4.1 Jordhåndteringsplan og anmeldelse af jordflytning

Jord, der opgraves fra områdeklassificerede arealer, fra offentlige vejarealer

eller fra forureningskortlagte arealer, og som skal flyttes fra matriklen eller

blot væk fra den kortlagte del af matriklen, skal undersøges i forbindelse med

flytningen. Jorden analyseres og klassificeres, så der foreligger dokumentation

for jordens forureningsgrad, og den påtænkte jordflytning skal anmeldes til

kommunen /8/. Den endelige jordflytning kan ikke gennemføres, før

kommunen har godkendt og anvist flytningen. Skal jorden genanvendes inden

for matriklen, og der er mistanke eller viden om, at jorden er forurenet, kan

myndighederne kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller §

33 (listepunkt K 206) ved genindbygning af jorden og igennem denne

tilladelse stille krav til genanvendelsen. Dette fremgår af notatet om

myndighedstilladelser og dispensationer.

Jordflytningsbekendtgørelsen beskriver principperne for prøvetagning og

analyseomfang og angiver acceptkriterier. For jord fra områdeklassificerede

arealer, forureningskortlagte arealer og vejarealer, hvor genanvendelsen

kræver, at jorden ikke er forurenet, skal der som minimum udtages én prøve

per 30 ton jord. For den øvrige jord, omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen,

er kravet til prøveantallet som udgangspunkt én prøve per 120 ton. Kravene

til analyseomfanget kan reduceres ved udarbejdelse af en

jordhåndteringsplan. Prøvetagningskravet omfatter som udgangspunkt kun

muld og fyldjord, hvis det kan godtgøres, at intaktjorden ikke er forurenet.

En jordhåndteringsplan udarbejdes for hele eller dele af et projekt, afhængigt

af projektets størrelse. Jordhåndteringsplanen skal beskrive, hvordan jorden

håndteres med hensyn til for eksempel forureningsgrad, nyttiggørelse af

afgravet jord, kontrolforanstaltninger, dokumentation og analyseomfang.

Jordhåndteringsplanen kan også danne grundlag for eventuelle ansøgninger,

der skal udarbejdes i forbindelse med jordhåndteringen, herunder

ansøgninger om f.eks. § 19-tilladelse til genindbygning eller midlertidigt oplag

af forurenet jord.

Arealer der ikke er kortlagt, ikke er områdeklassificeret og/eller ikke er

vejjord, er ikke omfattet af jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser.

Jorden derfra kan derfor i princippet håndteres frit uden prøvetagning og uden

anmeldelse af jordflytningen. En del kommuner, herunder Aarhus Kommune,

betragter dog jord fra sporarealer på niveau med vejjord, så der ved

bortskaffelse skal gennemføres en dokumentation for jordens

forureningsniveau.

Langt størstedelen af jorden, der skal håndteres i projektet, stammer fra

arealer, som er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen. Ved Frydsvej 16A,

Hovedgård i Horsens Kommune på matr. nr. 2uh Hovedgård By, Ørridslev

(lok.nr. 615-00076, km 72,1), forekommer der desuden kendte forureninger,

som kan være skeloverskridende. I praksis kan det i forbindelse med

gravearbejdet være svært at holde forurenet og uforurenet jord adskilt. Det

vurderes derfor mest hensigtsmæssigt at håndtere al jorden i projektet efter

reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen.



Der udarbejdes i samarbejde med Vejle, Horsens, Hedensted, Skanderborg og

Aarhus kommuner jordhåndteringsplaner. Disse planer vil beskrive de

overordnede rammer for jordhåndtering i projektet, samt hvordan jord

omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen vil blive håndteret.

Mellemdeponering og genanvendelse af jord

Mellemdeponering af lettere forurenet jord, forurenet jord og muligt forurenet

jord, samt brugte skærver og bagharp kræver som hovedregel en § 19-

tilladelse eller en tilladelse efter § 33, listepunkt K 206, i henhold til

miljøbeskyttelsesloven. Dette er yderligere beskrevet i notatet om


Genindbygning af lettere forurenet jord, forurenet jord eller jord, hvor der er

mistanke om forurening, kræver tilladelse efter § 19 eller § 33 i

miljøbeskyttelsesloven. I projektet må det forventes, at der skal søges om

tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, hvis der skal genindbygges lettere

forurenet jord, eller hvis jord omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen ønskes

genindbygget.

Kommunen afgør, på hvilke vilkår tilladelsen til midlertidigt oplag eller

genindbygning kan gives, herunder analyseantal og afværgetiltag.

Etablering af mellemdepoter/omlastepladser til forurenet jord eller jord fra

anmeldelsespligtige områder eller bagharp og gamle skærver vil kræve en

tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33. Kommunens vilkår i

forbindelse med mellemdepoterne vil afhænge af forureningsgrad af jorden,

varighed af deponeringen, om arealet for mellemdepotet er

områdeklassificeret, nærheden til recipienter, arealanvendelsen og

grundvandets sårbarhed i området. Det må således forventes, at der for de

arbejdsarealer, der ligger inden for områdeklassificering eller er befæstede,

kan opnås de lempeligste vilkår, mens der vil være skærpede krav for arealer,

hvor grundvandet er sårbart, som ligger tæt på recipienter, eller som

efterfølgende skal benyttes til følsom arealanvendelse.

Gravearbejde

I henhold til jordforureningslovens § 8, skal der søges om tilladelse til at

udføre anlægsarbejde på forureningskortlagte arealer, hvis arealet samtidig er

udpeget som indsatsområde for grundvandsbeskyttelse. Det gælder arealer i

områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder), inden for

indvindingsopland til almen vandforsyning eller i områder, hvor grundvandet

vurderes at være sårbart, som følge af f.eks. ringe dæklagstykkelser. I den

forbindelse kan der blive stillet krav om, at anlægsarbejdet ikke må hindre en

fremtidig oprensning, hvilket i praksis kan betyde, at et projekt kan blive

pålagt at afholde udgifterne til en oprensning. Dette er beskrevet i notatet om


Banestrækningen passerer 10 OSD-områder. Beliggenheden af OSD-arealer

fremgår af fagnotatet om grundvand og drikkevand, hvor kilometreringen

desuden fremgår. Banestrækningen passerer OSD-områder inden for alle

kommuner, bortset fra Fredericia Kommune.



Der er også kortlagt indvindingsoplande uden for OSD-områder, men det er

endnu ikke alle indvindingsoplande, der er indberettet til Miljø- og

Fødevareministeriet, og de fremgår derfor ikke af fagnotatet og grundvand og

drikkevand.

I henhold til jordforureningslovens § 8, skal der indhentes en ansøgning hos

den aktuelle kommune om tilladelse til at udføre anlægsarbejde på

forureningskortlagte arealer, hvis arealet samtidig er udpeget som et

indsatsområde i forhold til grundvand, overfladevand eller internationale

naturbeskyttelsesområder, hvilket er beskrevet i notatet om

myndighedstilladelser og dispensationer. Dette gælder arealer, som er

beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD),

indvindingsoplande til almene vandforsyninger, op til 250 meter (bufferzone)

fra målsatte vandløb, søer, fjorde og kyststrækninger samt Natura 2000-

områder. I den forbindelse kan der blive stillet krav om, at anlægsarbejdet

ikke må hindre eller fordyre en eventuel senere offentlig oprensning

væsentligt, hvilket i praksis kan betyde, at et projekt kan blive pålagt at

afholde udgifterne til oprensning.

De arbejdspladsområder, som ligger inden for områder med særlige

drikkevandsinteresser og som samtidigt berøres af en kortlagt lokalitet der

søges om tilladelse til anlægsarbejdet i henhold til § 8-tilladelse i henhold til

lov om forurenet jord. De pågældende strækninger og kortlagte lokaliteter er

vist i Tabel 25.

En jordhåndteringsplan vil kunne indgå som et vigtigt led i at opnå en § 8-

tilladelse.

Tabel 25: Arbejdspladsarealer, hvor der skal søges om tilladelse i henhold til § 8 i lov om

forurenet jord i forhold til drikkevandsinteresser.

Kommune Km Lokalitet, bro Km

indenfor

OSD

Kortlagte

arealer

Lok.nr.

Horsens 53,7 Hattingvej, bro

20680

49,4-54,9 V1 615-00414

Skanderborg 89,7 Randersvej, bro

20804

86,9-95,9 V1 745-00362

Skanderborg 92,7 Skanderborgvej,

bro 20812

V2 715-00089

Der er ikke foretaget en konkret kortlægning af beliggenheden af

banestrækningens placering i forhold til bufferzoner omkring målsat

overfladevand eller Natura 2000-områder idet regionernes arbejde med

fastlæggelsen af forureningskortlagte arealer med indsats i forhold til

overfladevand og naturbeskyttelsesområder fortsat pågår. Placeringen af

bufferzoner i forhold til målsat overfladevand eller Natura 2000-områder er

dermed ikke offentligt tilgængeligt i øjeblikket og ansøgning i forhold til

Jordforureningslovens §8 vil bero på en konkret forespørgsel til den enkelte

kommune, hvor det kortlagte areal er beliggende. Det bemærkes, at

regionerne, som ligeledes har ansvaret for den kommende offentlige

oprensningsindsats i forhold til overfladevand og naturbeskyttelsesområder

tidligst kommer i gang med dette arbejde fra 1. januar 2019, som er



tidsfristen for deres fastlæggelse af arealer med offentlig indsats i forhold til

overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder. Region

Midtjylland og Region Syddanmark kontaktes med henblik på en status for

deres arbejde med fastlæggelsen af disse arealer i relation til tidsplanen for

nærværende projekt. Regionerne er i besiddelse af et screeningsværkstøj med

hvilket de kan foretage en konkret vurdering af en lokalitet i forhold til

brancher, aktiviteter, stoffer og afstande til målsat overfladevand og dermed

vurdere om den vil være omfattet af offentlig indsats.

I miljøbeskyttelsesloven er der krav om oplysningspligt til kommunen, hvis

der konstateres forurening, både i forbindelse med gravearbejde og i

forbindelse med en undersøgelse.

I jordforureningsloven er der angivet pligt til at standse arbejdet, hvis der

konstateres ukendt forurening i forbindelse med et bygge- og anlægsarbejde.

7.1.4.2 Alternativer og tilvalg

Gennemføres et eller flere kommunale alternativer og/eller tilvalg eller

Banedanmarks alternativ, vil der skulle håndteres en øget eller reduceret

mængde jord. Jorden vil langt overvejende stamme fra lokaliteter, som i

forvejen berøres i elektrificeringsprojektet, ligesom det er de samme

oplagspladser mv., der benyttes.

7.1.5 Risiko for forurening under arbejdet

I anlægsfasen er der risiko for, at der sker spild med olieprodukter ved bl.a.

tankning af entreprenørmaskiner, fra mobile entreprenørtanke og fra defekte

hydraulikslanger. Der vil også være risiko for forurening med olie eller andre

kemikalier, hvor disse oplagres.

Risikoen for spild kan minimeres ved, at der stilles krav til entreprenørens

oplag af olie og kemikalier, herunder krav om spildbakker under olietanke,

oplagring af kemikalier i særlige miljøcontainere og sikring mod påkørsel. Det

bør desuden tilstræbes, at mobile tanke flyttes så lidt som muligt, samt at

entreprenørmaskiner og udstyr sikres vedligeholdt, så brud på

hydraulikslanger og lignende forhindres.

Risikoen for forurening er den samme for de undersøgte kommunale

alternativer og tilvalg og Banedanmarks alternativ.

7.1.6 Ukendt forurening

Der er risiko for at der under anlægsarbejdet træffes forureninger, som ikke

tidligere er registreret, altså såkaldte ukendte forureninger. Hvis dette sker,

er der jf. jordforureningsloven pligt til at standse arbejdet og orientere

miljømyndighederne. Arbejdet kan først genoptages efter fire uger, eller når

miljømyndighederne har taget stilling til den pågældende forurening /7/. For

ikke at forsinke anlægsarbejdet unødigt er det hensigtsmæssigt, at der inden

igangsættelsen af anlægsarbejdet aftales overordnede retningslinjer med

miljømyndighederne for proceduren for ukendte forureninger. Alternativt kan

disse procedurer indbygges i de enkelte jordhåndteringsplaner, hvis der



udarbejdes jordhåndteringsplaner for hele strækningen. Det kan desuden

blive nødvendigt at gennemføre mindre oprensninger inden for projektets

rammer, alt efter hvad der træffes i forbindelse med anlægsarbejdet.

Risikoen for at støde på ukendte forureninger er den samme for de

undersøgte kommunale alternativer og tilvalg og Banedanmarks alternativ.

7.2 Afværgeforanstaltninger – Elektrificering

For at sikre en miljømæssigt korrekt håndtering af jorden samt lette

myndighedsbehandlingen udarbejdes jordhåndteringsplaner for projektet,

som beskrevet i afsnit 7.1.4.1.

Som angivet i afsnit 7.1.5, kan risikoen for spild minimeres ved at stille

særlige krav til entreprenøren i anlægsfasen /19/. Der vil i forbindelse med

udbud af opgaven blive stillet krav til entreprenøren vedrørende spildsikring

og andre tiltag, som mindsker risikoen for spild. I forbindelse med udbud af

opgaven vil der desuden blive stillet krav til entreprenøren om, at der

udarbejdes en beredskabsplan for projektet, så det er helt klart, hvem der

skal gøre hvad, og hvem der skal kontaktes i forbindelse med et eventuelt

spild eller anden form for ulykke. En sådan beredskabsplan skal også

indeholde en plan for forurening ved søer, vandløb og vådområder.

I Tabel 26 er der angivet hvor der vurderes at være en middel eller væsentlig

påvirkning af miljøet, og hvor der dermed vurderes at være behov for

afværgeforanstaltninger. Som det fremgår af tabellen, er der tre steder, hvor

der vurderes at kunne være en middel påvirkning af miljøet, mens der ikke

vurderes at være nogen væsentlig påvirkning.

Tabel 26: Oversigt over afværgeforanstaltninger i anlægsfasen for elektrificeringen.

Km Lokalitet og bro Anlægsarbe

jde/løsning

Påvirkning Afværgeforanstaltning

90,1 Lynghøjvej, bro

20806

Brodækket

hæves

Risiko for

olieforurening

Fjernelse af eventuelle

tanke mv. og afgravning

i forhold til eventuelle

påtrufne hot-spots

105,6 Skanderborgvej,

bro 20848

Brodækket

hæves

Risiko for

forurening med

tjære, BTEX'er

chlorerede

opløsningsmidler,

tungmetaller mv.

Bortskaffelse af

overskudsjord som

overstiger kategori 2-

jord.

105,9 Kongsvang, bro

20852

Alternativ 1:

Ny Sporflet-

ningsbro

opføres

Risiko for

forurening med

tjære, olie,

benzin, BTEX'er,

chlorerede

opløsningsmidler,

tungmetaller mv.

Bortskaffelse af

overskudsjord som

overstiger kategori 2-

jord.



7.3 Hastighedsopgradering

For at opnå en kortere rejsetid på strækningen mellem Fredericia og Aarhus

er muligheden for at hastighedsopgradere dele af strækningen til 250 km/t

blevet undersøgt. Det betyder, at banens overopbygning (grus, skærver,

sveller, skinner) skal ændres, kurver skal rettes ud og jernbanedæmninger

skal udbygges og forstærkes. Flere sporbærende broer skal ændres og flere

steder på strækningen skal veje, som løber parallelt med jernbanen, flyttes på

grund af kurveudretninger og dæmningsudvidelser.

Alle broarbejdspladser er bedømt i forhold til miljøpåvirkning i relation til

mulig jordforurening, altså om lokaliteterne er beliggende inden for

områdeklassifikation, inden for forureningskortlagte arealer eller i områder

med potentielle opfyldte vådområder.

I hastighedsopgraderingsprojektet er der ti broarbejdspladser, som ligger

uden for områdeklassifikation, offentlige veje, kortlagte arealer, opfyldte

vådområder, eller at arbejderne ikke foregår i disse arealer (f.eks. opsætning

af rækværk). Oversigt over disse ti arbejdsområder fremgår af Tabel 27, og

der vurderes ikke at være miljøpåvirkninger disse steder.

Tabel 27: Oversigt over arbejdspladser i hastighedsopgraderingsprojektet som ligger uden for

områdeklassificerede, offentlige veje, kortlagte eller opfyldte vandhuller eller at arbejderne ikke

omfatter nogen af disse arealer.

Kommune Km Lokalitet Bro nr. Miljøpåvirkning

Fredericia 4,3 Stoustrupvej 20504 Ingen

Fredericia 7,0 Brøndstedvej 20512 Ingen

Fredericia 9,0 Fiskebækvej 20514 Ingen

Vejle 11,1 Møllegade 20520 Ingen

Vejle 13,0 Motortrafikvej 28 20528 Ingen

Horsens 49,5 Ølsted Å 20670 Ingen

Horsens 50,8 Overholm 20672 Ingen

Horsens 55,6 Sverigesvej 20681 Ingen

Horsens 59,6 Hansted Å 20706 Ingen

Horsens 67,0 Langgade 20738 Ingen

7.3.1 Forurening på strækningen

I dette afsnit beskrives de steder, hvor man skal være særligt opmærksom på

forurening i den videre projektering og under anlægsarbejdet. Beskrivelsen er

opdelt efter, om anlægsarbejderne er relateret til bane eller til broer og veje.



7.3.1.1 Anlægsarbejde ved spor

Ydre Ringvej, Sideflytning af sporene mod vest

Der er på én af de fire lokaliteter på strækningen, hvor sporene sideflyttes

med mere end to meter, lokaliseret et V1-kortlagt areal (lok.nr.607-00259). I

forbindelse med sideflytningen ved km 3,3-4,0 nord for Ydre Ringvej i

Fredericia, flyttes sporet mod vest ind i det kortlagte areal, som er kortlagt på

grund af aktiviteter vedrørende et affaldsbehandlingsanlæg. Dette vil som

udgangspunkt medføre større krav til dokumentation af overskudsjord end fra

områdeklassificerede arealer. Miljøpåvirkningen vurderes dog at være lille, da

der kun er mistanke om forurening på lokaliteten.

7.3.1.2 Anlægsarbejde ved broer og veje

Der er identificeret 27 broarbejdspladser for broer og veje, inkl.

sporsænkningsarbejder, som helt eller delvist berører forureningskortlagte

arealer, områdeklassificerede arealer eller offentlige vejarealer.

Bilag 7 viser en oversigt over de arbejdsarealer, som berører kortlagte

arealer, områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer, hvortil der også

er lavet en miljøvurdering. Sammenfatning af miljøvurderingerne fremgår af

Tabel 28.

Tabel 28: Lokaliteter, som berører kortlagte, områdeklassificerede og/eller offentlige vejarealer

og angivelse af miljøvurdering i hastighedsopgraderingsprojektet.


Fredericia 219,5 Indkørsel fra Kolding 20456 Lille

Fredericia 220,1 Prangervej 20460 Lille

Fredericia 1,1 Godsbanen 20472 Ingen

Fredericia 1,9 Godsbanetunnel 20476 Ingen

Fredericia 7,0 Spang Å 20508 Ingen

Vejle 10,7 Brøndsted Møllevej 20516 Ingen

Vejle 11,9 Børkop Station 20521 Ingen

Vejle 14,8 Sellerupvej 20532 Lille

Hedensted 39,0 V. Hedensted

Skovvej

20639 Lille

Hedensted 40,1 Overholmvej 20640 Lille

Hedensted 40,8 Hedensted Station 20641 Ingen

Hedensted 41,0 Østerbrogade 20642 Lille

Hedensted 41,1 Bredgade 20644 Lille

Hedensted 41,4 Hovedvej A10 20648 Lille

Hedensted 42,3 Gesagervej 20653 Ingen

Hedensted 43,9 Remmerlundsvej 20654 Lille

Hedensted 48,8 Lykkegårdsvej 20668.0.1, Lille




20668.0.2

Horsens 50,1 Vestvejen 20671,

20671.0.1

Ingen

Horsens 51,7 V. Kirkebakken 20677 Ingen

Horsens 51,7 Storegade 20678 Ingen

Horsens 56,1 Ringvejen 20682 Lille

Horsens 58,7 Silkeborgvej 20696 Lille

Horsens 60,1 Hanstedgård 20708 Ingen

Horsens 60,2 Gl. Århusvej 20710 Ingen

Horsens 61,1 Egebjergvej 20712 Ingen

Horsens 69,3 Helmesvej 20744 Ingen

Baggrunden for bedømmelse af miljøvurderingerne fremgår af nedenstående.

7.3.1.3 Fredericia kommune

Indkørsel fra Kolding, bro 20456, Mindre ændringer


områdeklassificering. Der vurderes at være en lille påvirkning.

Prangervej, bro 20460, Mindre ændringer

Selvom arealet er kortlagt på V1 (607-00578), er der ikke oplysninger om

punktkilder, som kan føre til en højere grad af miljøpåvirkning. Der vurderes

at være en lille påvirkning.

Godsbanen, bro 20472, Mindre ændringer

Der forventes ingen jordhåndtering på arealet. Der vurderes ikke at være


Godsbanetunnel, bro 20476, Montering af nyt rækværk.

Der vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning), da der ikke

håndteres jord.

Spang Å, bro 20508, Mindre ændringer

Jord håndteres internt i områdeklassificeret areal/vejareal, men forventes ikke

flyttet. Dermed ændres miljøtilstanden ikke. Der vurderes derfor ikke at være


7.3.1.4 Vejle kommune

Brøndsted Møllevej, bro 20516, Mindre ændringer


håndteres vejjord. Overjord (muld) afrømmes ved arbejdspladsareal, som

tilbageføres efter endt arbejde.



Børkop Station, bro 20521, Ny gangbro etableres i forbindelse med

elektrificeringen, og broen forlænges i hastighedsopgraderingen



vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning).

Sellerupvej, bro 20532, Broen udvides

Der vurderes at være en lille påvirkning, da der håndteres og bortskaffes jord

fra Sellerupvej.

7.3.1.5 Hedensted kommune

V. Hedensted Skovvej, bro 20639, Ny bro opføres

Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlige

vejarealer. Der vurderes at være en lille påvirkning.

Overholmvej, bro 20640, Ny bro opføres

Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlige

vejarealer. Der håndteres jord fra offentligt vejareal. Der vurderes at være en

lille påvirkning.

Hedensted Station, bro 20641, Broen hæves

Der forventes håndtering af jord uden for Områdeklassificerede arealer. En

del af arbejdspladsarealet ligger inden for offentlig vej, men her vurderes der

ikke bortskaffet jord fra. Der vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen

påvirkning).

Østerbrogade, bro 20642, Ny bro opføres


områdeklassificering og offentlig vej, hvor der skal håndteres jord fra. Der


Bredgade, bro 20644, Ny bro opføres

Omfanget af jordhåndtering forventes at ligge inden for områdeklassificering

og offentlig vej. Der vurderes at være en lille påvirkning.

Hovedvej A10, bro 20648, Sporet sænkes

Syd for Hovedvej A10, skal der håndteres jord fra arealer omfattet af

områdeklassificering, som forventes diffust forureningspåvirket. Der vurderes

at være en lille påvirkning.

Gesagervej, bro 20653, Sporet sænkes


bortskaffes jord fra projektområdet. Det kan ikke afvises at et kortlagt areal

(grænsende op til projektområdet), lok.nr. 613-00161 på vestlige nordside vil

kunne påvirke, da ejendommen kun er V1 kortlagt på grundlag af mistanke.

Remmerslundvej, bro 20654, Ny bro opføres



Der vurderes at være en lille påvirkning, da arealet ligger uden for kortlagte

lokaliteter, men ligger inden for offentlig vej. Der skal bortskaffes jord, som

forventes at være diffust forurenet.

Lykkegårdsvej, bro 20668.0.1 og 20668.0.2, Mindre ændringer

Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentligt

vejareal, som forventes at være diffust forurenet. Der vurderes at være en

lille påvirkning.

7.3.1.6 Horsens Kommune

Vestvejen, bro 20671 og 20671.0.1, Fundamenter og bropiller udvides, og

brodækket sideskubbes


forventes bortskaffet jord fra projektarealet. Arealet ligger inden for offentlige

vejarealer.

V. Kirkebakken, bro 20677, Mindre ændringer


områdeklassificering og offentlig vej. Der bortskaffes ikke jord ud af

projektområdet og håndteringen er begrænset. Der vurderes ikke at være


Storegade, bro 20678, Mindre ændringer


områdeklassificering og offentlig vej. Der bortskaffes ikke jord ud af

projektområdetog håndteringen er begrænset. Der vurderes at være en lille

påvirkning

Ringvejen, bro 20682, Sporet sænkes og fundamenter forstærkes

Der vurderes at være en lille (eller ingen) påvirkning, da det vurderes at der

ikke skal udføres jordhåndtering inden for det kortlagte areal, lok.nr. 615-

02090, som omfatter et regnvandsbassin og en del af en eksisterende

adgangsvej. Øst for det kortlagte areal er adgangsvejen beliggende inden for

områdeklassificeret areal.

Silkeborgvej, bro 20696, Mindre ændringer


områdeklassificering og offentlig vej. Der forventes ikke bortskaffet jord fra

arealet og derfor vurderes der at være en lille påvirkning.

Hanstedgård, bro 20708, Mindre ændringer


Der bortskaffes ikke jord og derfor vurderes der ikke at være nogen

påvirkning (ingen påvirkning).

Gl. Århusvej, bro 20710, Mindre ændringer

Der vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning), da muld fra

arbejdspladsarealer tilbageføres efter endt arbejde.



Egebjergvej, bro 20712, Mindre ændringer

Kun lille del af arbejdsareal er beliggende inden for offentligt vejareal, der

forventes ingen jordhåndtering, og der vurderes derfor ikke at være nogen

påvirkning (ingen påvirkning).

Helmesvej, bro 20744, Mindre ændringer

Der håndteres kun muld udenfor områdeklassificering og offentlige veje, og

da der ingen kortlægninger er vurderes der ingen miljøpåvirkning.

7.3.2 Jordmængder

De forventede afgravede og påførte jordmængder er opgjort for de fire

kommuner, hvor der skal hastighedsopgraderes (Tabel 29). Mængderne

omfatter konstruktioner, bane og veje.

Tabel 29: Forventede afgravede og påfyldte mængder ved hastighedsopgraderingen af

strækningen Fredericia-Aarhus. Mængderne omfatter konstruktioner, bane og veje.

Strækning

Grundløsning (m³)

Total (m³)

Afgravning Påfyldning Afgravning Påfyldning

Jord Muld Jord Muld

Fredericia Kommune

27.000 10.300 15.700 0 37.300 15.700

Vejle Kommune

15.600 8.400 22.900 0 24.000 22.900

Hedensted Kommune

73.100 14.800 26.000 600 87.900 26.600

Horsens Kommune

54.000 12.000 6.400 0 66.000 6.400

Total 169.700 45.500 71.000 600 215.200 71.600

Som det fremgår af ovenstående tabel, skal der samlet afgraves ca. 215.200

m3 jord, og der skal påfyldes ca. 71.600 m3 jord.

Det forventes, at så meget som muligt af den opgravede jord vil blive

genindbygget i projektet efter samme procedure som beskrevet for

elektrificeringen. Kan den opgravede jord ikke genanvendes i projektet, skal

ca. 215.200 m3 jord bortskaffes og ca. 71.600 m³ anskaffes.

Foruden mængderne angivet i Tabel 29 forventes det, at der i forbindelse med

etablering af arbejdspladsarealer skal afrømmes muld. Den afrømmede muld

skal deponeres midlertidigt tæt på det areal, hvorfra den er opgravet, og

efterfølgende genudlægges på arealet.



7.3.3 Opfyldningsområder

I Tabel 30 er anført to lokaliteter, som med det nuværende vidensgrundlag,

skønnes at medføre en påvirkning af opfyldte vandhuller, vådområder,

vandløb mv. i hastighedsopgraderingsprojektet.

De lokaliserede opfyldninger er knyttet til vandhuller. Der er ikke fundet tegn

på opfyldte lavninger, støjvolde, lossepladser i forbindelse med

elektrificeringen og hastighedsopgraderingen, herunder arbejdspladsarealer til

projekterne.

Tabel 30 Mulige opfyldningsområder af ukendt oprindelse, bedømt ud fra høje målebordsblade og

flyfotos og som anlægsarbejder potentielt berører i forbindelse med hastighedsprojektet


område

Miljøvurdering

Horsens Vest for

Ringvejen

55,9 Vådområde,

tørvemose

Kørevej for bro

20682

Lille påvirkning

Horsens Vest for

Ringvejen

55,9-56,0 4 vådområder,

tørvemose

Kørevej for bro

20682

Lille påvirkning

Som det fremgår af tabellen vurderes påvirkningen i alle tilfælde at være lille.

7.3.4 Jordhåndtering og forventet myndighedsbehandling

Proceduren for myndighedsbehandlingen vedrørende jordhåndtering i

forbindelse med arbejdet på elektrificeringen er beskrevet i afsnit 7.1.3. Ved

hastighedsopgraderingen er proceduren sammenlignelig med den, der er

beskrevet for elektrificeringen.

7.3.5 Risiko for forurening under arbejdet

Risikoen for forurening under anlægsarbejdet for hastighedsopgraderingen er

sammenlignelig med risikoen for forurening for elektrificeringen beskrevet i

afsnit 7.1.5. Det vurderes, at der ikke er en forøget risiko ud over det, der er

beskrevet i afsnit 7.1.5.

7.3.6 Ukendt forurening

Risikoen for at træffe ukendte forureninger for elektrificeringen er beskrevet i

afsnit 7.1.6. Ved hastighedsopgraderingen er risikoen sammenlignelig med

den, som er beskrevet for elektrificeringen, og de samme procedurer skal

følges.

7.4 Afværgeforanstaltninger - Hastighedsopgradering

Idet der kun er vurderet ingen eller lille påvirkning, er der ikke behov for

gennemførelse af afværgeforanstaltninger.


Konsekvenser i driftsfasen – varige påvirkninger

8 Konsekvenser i driftsfasen –

varige påvirkninger

8.1 Elektrificering

De potentielle kilder til jordforurening, der er knyttet til den fremtidige drift af

en elektrificeret jernbane mellem Fredericia og Aarhus er:

Pesticider benyttet til ukrudtsbekæmpelse på spor

Oliestoffer og tjærestoffer (PAH’er) fra togmateriel og faste

installationer

Metaller fra slitage af hjul, skinner og køreledninger.

8.1.1 Pesticider

Banedanmark har, som beskrevet i fagnotatet om grundvand og drikkevand,

en strategi for ukrudtsbekæmpelse af banestrækninger, der indebærer

anvendelse af de mindst miljøbelastende produkter og minimering af dosering

og behandlingshyppighed.

Sammenfattende vurderes det, at Banedanmarks nuværende strategi for

sprøjtning med Roundup Bio indebærer, at der ikke forventes pesticider i

jorden i væsentligt omfang (mindre end 1 mg per kg tørstof).

Miljøbelastningen vurderes at være på niveau med dagens situation og 0-

alternativet, og det vurderes på baggrund heraf, at miljøpåvirkningen er lille.

8.1.2 Oliestoffer og tjærestoffer (PAH’er)

Forurening som følge af den fremtidige drift på den elektrificerede jernbane

forventes at være begrænset. Dels vil der i fremtiden køres med nyere og

mere moderne materiel, dels vil den daglige drift, som følge af

elektrificeringen, primært foregå med el-drevne tog, og kun i mindre omfang

ske med dieselmateriel. Miljøbelastningen vil derfor blive mindre end i dag og

i 0-alternativet, og det vurderes på baggrund heraf, at miljøpåvirkningen er

lille.

Det vil indebære en risiko for fortsat olieforurening på stationsarealet, hvis

der fortsat oplagres dieselbrændstof og tankning af lokomotiver og andet

materiel på stationerne fra Fredericia til Aarhus, til trods for at strækningen er

hastighedsopgraderet. Risikoen for uheld vurderes at være betydeligt mindre

end i dag og i 0-alternativet, idet behovet for tankning i forbindelse med den

daglige drift falder bort. Det vurderes på baggrund heraf, at miljøpåvirkningen

er lille.

Etablering af forsyningsstationen og autotransformere vil medføre en øget

risiko for forurening af jord, da enhederne ikke er etableret i dag, omend

risikoen vurderes at være lav. I den nyetablerede forsyningsstation og i

autotransformere anvendes olie som bl.a. kølemiddel og isolering. Både


Konsekvenser i driftsfasen – varige påvirkninger

transformerne i forsyningsstationerne og autotransformerne er lukkede

systemer.

Det forventes, at der i en forsyningsstation vil være mere end én transformer.

Hver af disse transformere indeholder 9.000 l olie /20/. Transformeren er

spildsikret med opsamlingskar, dræn, olieudskiller og alarm, og desuden er

oliekarret under transformeren dimensioneret til at kunne indeholde en større

oliemængde end de 9.000 l /20/. På baggrund heraf vurderes det, at risikoen

for jord- og grundvandsforurening ved spild og uheld er lille.

Forsyningsstationen og autotransformerne skal også vedligeholdes, hvilket

bl.a. sker ved affedtning/rensning af transformeren. For transformerstationer

generelt anvendes hovedsageligt vand og alkaliske affedtningsmidler til

rensningsprocesserne /21/. Moderne transformatorer vil være spildsikrede og

vedligeholdt efter moderne principper, og risikoen for spild i forbindelse

hermed vurderes dermed at være ubetydelig.

8.1.3 Metaller

Moderne stållegeringer indeholder ikke de uønskede stoffer bly og cadmium,

som tidligere er blevet benyttet /22/. Erfaringer med jordudskiftning ved

danske jernbaneanlæg indikerer kun meget begrænset metalforurening af

jorden, hvorfor den fremtidige drift generelt ikke vurderes at udgøre en

forureningsmæssig risiko.

Køreledningerne består af kobber. På trods af at kobber betragtes som en

miljøgift, vurderes kobber ikke at udgøre en miljømæssig risiko, i de

koncentrationer, som kan forventes at forekomme /6/.

Miljøbelastningen vurderes at være på niveau med dagens situation og 0-

alternativet, og det vurderes på baggrund heraf, at miljøpåvirkningen af

metaller er lille, med henvisning til at moderne legeringer ikke afgiver

metaller i samme omfang som tidligere.

8.2 Afværgeforanstaltninger – Elektrificering

Det vurderes ikke nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger i

driftsfasen.

8.3 Hastighedsopgradering

Miljøpåvirkningerne i driftsfasen svarer til miljøpåvirkningerne for

elektrificeringen.

8.4 Afværgeforanstaltninger - Hastighedsopgradering

Det vurderes ikke nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger i

driftsfasen.


Kumulative effekter

9 Kumulative effekter

Hvis flere projekter foregår i samme område på samme tid, er det relevant at

vurdere deres samlede effekt på miljøet. Det kaldes også den kumulative

effekt. Det er vigtigt at forholde sig til den kumulative effekt, da den samlede

effekt af flere projekters påvirkninger kan være væsentlig, selvom

påvirkningen fra det enkelte projekt isoleret set ikke er det.

Som kumulative virkninger ses på allerede opførte eller planlagte projekter,

som – sammen med det undersøgte projekt – kan forstærke konsekvenserne

på miljøet. På strækningen Fredericia-Aarhus er identificeret fem større

infrastrukturprojekter der sammen med elektrificeringen og

hastighedsopgraderingen kan øge miljøpåvirkningerne.

9.1 Ny jernbane på tværs af Vejle Fjord

For at reducere baneafstanden mellem Fredericia og Horsens gennemfører

Vejdirektoratet en VVM-undersøgelse for en ny jernbane på tværs af Vejle

Fjord. Den nye banestrækning tilsluttes den eksisterende jernbane i niveaufrie

udfletninger syd for Vejle Fjord ved Brejning (ca. km 15,0) og nord for Vejle

Fjord ved Daugaard (ca. km 40,0).

Ved tilslutningerne til den eksisterende bane nord og syd for Vejle Fjord kan

opstå kumulative effekter i form af håndtering af både uforurenet jord og

forurenet jord, såfremt projekterne gennemføres på samme tidspunkt.

Kumulative effekter som følge heraf vil kunne håndteres ved koordinering af

eksempelvis jordtransporter mellem projekterne.

9.2 Nyt tilslutningsanlæg til den Østjyske Motorvej

Nord for Hatting i Horsens Kommune planlægger Vejdirektoratet etablering af

et nyt tilslutningsanlæg på den Østjyske Motorvej for at skabe en mere

direkte forbindelse for trafikanter til Horsens Midtby og Horsens Havn. Det

nye tilslutningsanlæg forbindes med den eksisterende Hattingvej mod

Horsens via en ny forbindelsesvej nord for Hatting. Den nye forbindelsesvej vil

medføre ændringer i området omkring jernbanen ved Hattingvej, bro 20680, i

km 53,7.

Vejdirektoratets tilslutningsanlæg nord for Hatting vil medføre større lokale

jordtransporter, som sammen med elektrificerings- og hastighedsprojektet

medfører en kumulativ effekt i forhold jordtransporter til og fra modtager

modtagelokaliteter, såfremt projekterne gennemføres samtidig. Samtidigt

forventes der en øget tilførsel til godkendte modtageranlæg i forbindelse med

bortskaffelse af overskudsjord i anlægsfasen. Eventuelle kumulative effekter

håndteres ved koordinering af eksempelvis jordtransporter mellem

projekterne.


Kumulative effekter

9.3 Ny jernbanestrækning mellem Hovedgård og

Hasselager

For at reducere baneafstanden mellem Horsens og Aarhus gennemfører

Banedanmark en VVM-undersøgelse for en ny jernbanestrækning mellem

Hovedgård og Hasselager. Den nye banestrækning tilsluttes den eksisterende

jernbane syd for Hovedgård i banens ca. km 70,0 og i nord ved Hasselager i

banen ca. km 100,0.

Hvis der gennemføres anlægsarbejder i forbindelse med en ny jernbane på

strækningen mellem Hovedgård og Hasselager på samme tidspunkt som

elektrificerings- og hastighedsopgraderingsarbejderne kan det ikke afvises at

der også her vil opstå kumulative effekter i form af jordtransporter til og fra

anlægsområdet, især ved tilslutningerne til den eksisterende bane. Eventuelle

kumulative effekter håndteres ved koordinering mellem projekterne. Det

forventes ikke at ovenstående projekter sammen med dette projekt

afstedkommer en øget væsentlig miljøpåvirkning i forhold til jordhåndtering.

9.4 Ny vejforbindelse, Bering-Bedervejen

Aarhus Kommune har vedtaget anlæg af en ca. 12 km lang vejforbindelse,

Bering-Bedervejen, i det sydlige Aarhus, der skal udgøre en del af en

overordnet ringvejsforbindelse rundt om Aarhus. I forhold til jernbanen vil det

medføre etablering af en ny bro over banen ved Hovvejen i banens km ca.

98,6.

Der forventes tilsvarende effekter for etablering af Bering-

Bedervejforbindelsen som ved etablering af tilslutningsanlægget nord for

Hatting.

9.5 Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus-

Lindholm

Banedanmark gennemfører en VVM-undersøgelse for at elektrificere og

kapacitetsudvide Aarhus H samt elektrificere og hastighedsopgradere

banestrækningen Aarhus-Lindholm. Omkring banens km 106 syd for Aarhus

vil de to projekter elektrificering Fredericia-Aarhus og elektrificering Aarhus-

Lindholm mødes.

Kapaciteten på Aarhus H. er i dag opbrugt. Det betyder, at banegårdens spor

og perroner skal ombygges. Elektrificeringen og hastighedsopgraderingen vil

ikke medføre kumulative effekter, da nærværende projekt ligger i stor afstand

fra Aarhus H.


Oversigt over mangler i undersøgelsen

10 Oversigt over mangler i

undersøgelsen

De opgivne jordmængder i projektet er skønnede og kan i forbindelse med

detailprojekteringen ændre sig. Evt. ændrede mængder vurderes at være i et

sådan omfang, at det ikke ændrer miljøvurderingen i fagnotatet.

Ændres der på projektet i forbindelse med detailprojekteringen, så nye arealer

berøres, kan dette ændre vurderingen af, hvilke forureninger der berøres af

projektet.

Der er ikke foretaget jord- eller grundvandsundersøgelser til belysning af de

faktiske forureningsforhold på de berørte strækninger, men det skønnes, at

undersøgelserne er dækkende på det nuværende projektstade.


Referencer

11 Referencer

/1/ VVM-redegørelse Elektrificering og Hastighedsopgradering Aarhus

H-Lindholm, Banedanmark, 2016.

/2/ Banedanmarks Eldriftsservitut version 10 af 31.10.2013, Udgave

a - Servitut om rådighedsindskrænkning i forbindelse med

indførelse af elektrisk drift på Banedanmarks hovedstrækninger.

Banedanmark, 2013.

/3/ Anlægsbeskrivelse Elektrificering. Fagnotat, delundersøgelse:

Elektrificering Fredericia-Aarhus H. Banedanmark, 2016.

/4/ Anlægsbeskrivelse Hastighedsopgradering. Fagnotat,

delundersøgelse: Hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus H.

Banedanmark, 2016.

/5/ Jord og Jordforurening samt ressourceforbrug og affald, fagnotat,

Orehoved-Holeby, Femern Bælt-danske jernbanelandanlæg,

Banedanmark, februar 2011

/6/ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 1317 af

19/11/2015

/7/ Bekendtgørelse af lov om forurenet jord, LBK nr. 895 af

03/07/2015

/8/ Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse

med flytning af jord, BEK nr. 1452 af 07/12/2015

/9/ Bekendtgørelse nr. 554 af 19.05.2010. Bekendtgørelse om

definition af lettere forurenet jord

/10/ Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til

bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret,

uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1414 af 30.11.2015

/11/ JAR, Jordforureningslovens Arealregister for Region Midtjylland

/12/ JAR, Jordforureningslovens Arealregister for Region Syddanmark

/13/ Miljøportalen, www.arealinfo.dk

/14/ Banedanmarks fysiske miljøarkiv

/15/ Om jordforurening i tilknytning til jernbanen, opsamling af

erfaringer, Alectia 2010, for Banedanmark.

http://www.arealinfo.dk/


Referencer

/16/ Miljøstyrelsen. Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og

grundvandsforurening. Forventelige pesticidkoncentrationer i jord

efter erhvervsmæssig pesticidanvendelse. Miljøprojekt Nr. 844,

2003.

/17/ Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001

med senere opdateringer, Amterne på Sjælland, Lolland/Falster,

Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune

/18/ Miljøprojekt nr. 886, teknologiprogrammet for jord og

grundvandsforurening, Jordstrømme i Danmark, 2003

/19/ Banedanmark, generel arbejdsbeskrivelse for miljøforhold i

forbindelse med anlægsarbejder (GAB Miljø), 3. udgave,

15.11.2007

/20/ Jord og Jordforurening, fagnotat vedrørende elektrificering

Aarhus-Lindholm, juli 2016, Banedanmark.

/21/ Branchebeskrivelse for elværker og transformerstationer. Teknik

og Administration. Nr. 6 2002. Regionernes Videnscenter for Miljø

og Ressourcer

/22/ Jord og jordforurening, fagnotat, Køge Nord-Næstved, 2014,

Banedanmark

/23/ Jord, grundvand, ressourceforbrug og affald, Fagnotat, juni 2011,

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen, Banedanmark.


Bilagsoversigt

12 Bilagsoversigt

Bilag 1: Oversigtskort over kortlagte, uafklarede og områdeklassificerede

arealer

Bilag 2: Kommuneopdelte V1-, V2- og uafklarede lokaliteter

Bilag 3: Mulige opfyldte vandhuller

Bilag 4: Delstrækninger inden for områdeklassificerede arealer

Bilag 5: Delstrækninger der grænser op til områdeklassificerede arealer

Bilag 6: Arbejdspladsarealer for broer, veje- og sporsænkning i

elektrificeringen

Bilag 7: Arbejdspladsarealer for broer, veje- og sporsænkning i

hastighedsopgraderingen

Documents

Jord og jordforurening - Bane