Leder:

Søndermarksvej 16, 2500 Valby • Tlf. 36 13 25 10 • hverdage 10-12 • e-mail: ash@djf.dk

• MARBELLA • SITGES • NICE • PARIS • PRAG • LONDON • BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS •

Du kan altid finde en ledig feriebolig hos DJ-Ferie

Ledige boliger fremgår af feriekalenderen på forbundets hjemmeside.

Du er også velkommen til at ringe og forhøre om specifikke uger.

Kontakt DJ-Ferie på tlf. 36 13 25 10.

Telefonerne er åbne på hverdage mellem 10-12. Det er også muligt at efterlade besked på telefonsvarer eller sende en mail til ash@djf.dk.

114. årgangUdgives af Dansk JernbaneforbundAnsvh.: Ulrik SalmonsenLayout: Lise MeierE-mail: dj@djf.dkRedaktion og ekspedition:Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01Tryk: Stibo GraphicISSN 0902-9710

Deadline for stof til de næste numre er:5. marts 201214. maj 201230. juli 2012

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, med-mindre der er gjort opmærksom på det.

Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Jernbane Tidende

Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01E-mail: dj@djf.dkDJ’s hjemmeside: www.djf.dkFormand: Ulrik SalmonsenNæstformand: Henrik HorupHovedkasserer: Kirsten AndersenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge Christensen Flemming JallerKommunikation: Carsten JokumsenSocialrådgiver: Karin AngermannArbejdsskade-sagsbehandlere: Mikael Kristensen Ole Husted Andersen

Åbningstid: ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

DanskJernbaneforbund

Forsidebillede:Jørn Bailum

2

Mørke skyer hænger fortsat tungt over DSB og DSB Øresund. Det eneste posi-tive, der er sket på den front, siden sidste

Under mørke skyer

nummer af Jernbane Tidende udkom, er, at der nu er blevet ansat en ny administre-rende direktør, Jesper T. Lok. Desværre

Foto: Jørn Bailum

Søndermarksvej 16, 2500 Valby • Tlf. 36 13 25 10 • hverdage 10-12 • e-mail: ash@djf.dk

3

• MARBELLA • SITGES • NICE • PARIS • PRAG • LONDON • BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS •

Fotos: Balka, Bornholm

tiltræder den nye direktør først midt i 2012, hvilket er mindre tilfredsstillende.

Det er heller ikke tilfredsstillende, at vi i Dansk Jernbaneforbund har et større antal uafsluttede sager, som ingen i DSB tilsyne-ladende har den fornødne kompetence til at få afsluttet. Nogle af disse sager har DSB nu snart syltet i mere end et år.

Den besked, vi - ved et utal af forhand-lingsmøder - har fået, er, at sagerne skal på direktionsmødet, før der kan findes en løsning eller træffes beslutning. Der afhol-des direktionsmøde hver uge! Der sker imidlertid ingenting, hvilket har medført, at forbundets medlemmer og tillidsrepræ-sentanter efterhånden har mistet tilliden til DSB som seriøs samarbejdspart. Alt bliver efterhånden fordrejet af DSB, og over-enskomster og aftaler bliver overtrådt i et omfang, som aldrig tidligere er set.

I Dansk Jernbaneforbund må vi nu tage skeen i den anden hånd og møde DSB med samme sendrægtighed, når de møder op med problemer, som de ønsker vores hjælp til at løse. Vi kan - helt i tråd med DSB’s egne metoder - henvise til, at Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse skal gives den fornødne tid til at oppriori-tere DSB’s rejste sager til beslutning. Vi vil derfor fremover ikke kunne love DSB

sagsbehandlingstider på under et år.Alle, både DSB og Dansk Jernbane-

forbund, ville kunne spare utrolig mange ressourcer på møder og de hermed forbundne arbejdstimer ved hurtigst muligt at få afviklet de mange sager, der efterhån-den har hobet sig op.

Dansk Jernbaneforbund ønsker ikke at blive bragt i en situation, hvor vi tvinges til at tolke og fordreje overenskomster og af-taler på samme useriøse måde som DSB og deres datterselskaber, men man kan jo tirre hunden så længe, at den bider fra sig.

DSB Øresund aflyser nu lørdag og søndag under overskriften ”sporarbejder”, ”vinterproblemer” og ”manglende materiel” en stor del af togene på Kystbanen. Nu er det imidlertid sådan, at vinterproblemerne er lige store, uanset om det er mandag - fredag eller om det er lørdag eller søndag. Det er også et faktum, at der ikke normalt planlægges sporarbejde i januar og fe-bruar, fordi sporarbejder ikke kan udføres, hvis temperaturen kummer under fryse-punktet. Dansk Jernbaneforbund bekendt udføres der heller ikke her i landet spor-arbejder, som giver anledning til ændring af køreplanerne. Skulle der alligevel blive udført sporarbejde i Sverige, kunne man jo vælge at vende kystbanetogene enten

på København H eller i Kastrup. Er det ombygningen af Nørreport, der generer, kan togene jo delvis vendes på Østerport og en del af fjern- og regionaltrafikken på København H. Pressen er af den opfat-telse, at aflysningerne skyldes de alt for mange togsæt, der henstår til reparation på DSB’s værksteder. Er det tilfældet, må det jo overvejes enten at ansætte nogle flere håndværkere, iværksættelse af over-arbejde eller at få udført vedligeholdelser og reparationer i Sverige. Sandheden er vel i virkeligheden, at der mangler cirka 55 togførere (trainmanagers) og cirka 35 lokomotivførere for at kunne opretholde trafikken alle ugens dage.

Dansk Jernbaneforbund finder DSB Øre-sunds behandling af sine kunder - pend-lere og andre rejsende - yderst kritisabel. DSB Øresund stikker offentligheden blår i øjnene ved at forklare egen manglende formåen med tvivlsomme og til lejligheden konstruerede undskyldninger.

Under de sorte skyer ønskes forbundets medlemmer et godt nytår.

Ulrik SalmonsenForbundsformand

44

Der er nogle gange langt mellem de po-sitive historier om den sydlige danske ø, hvor roerne gror tæt i det flade landskab. Debatten om udkantsdanmark har blandt andet handlet om Lolland, hvor manglen-de jobs og faldende befolkningstal danner billedet af et område, hvor man sjældent går foran.

Men man skal som bekendt ikke skue hunden på hårene, og bag mediernes overfladiske omtale af øen gemmer der sig en række succeshistorier. Ikke mindst den lokale jernbane der i dag er en af de mest veldrevne jernbanestrækninger. Blandt andet fordi den lokale filosofi bygger på en blanding af stædighed og opfindsomhed.

På Lollandsbanen ser det ikke ud til, at man har opdaget, at man driver jernbane i udkantsdanmark. Der er i hvert fald ikke meget prærie-express over foretagendet. Med en af landets højeste rettidigheder

og en stabil tilslutning fra de lokale pas-sagerer, kører man hen over roemarkerne med 100 kilometer i timen. Passagererne strømmer til og tilfredsheden er høj. Som nogle af de første så man fornuften i gratis internet, som siden 2008 har været standard for de rejsende på banen.

Tietgen skubber udviklingeni gang Jernbanerne på Lolland-Falster strækker sig tilbage til 1869, hvor et privat interes-sentskab anlagde banen mellem Maribo

En lille bane i fremgangDet følgende er en historie om det, der skulle være en dansk eksportsucces, men som aldrig nåede længere sydpå end Nakskov. Det er også en historie om en af landets mest rettidige togstrækninger, og om en lokalbane, der går foran og gør tingene før de store. Tag en tur med til Lolland, hvor rygraden i den kollektive trafik hedder Lollandsbanen.

Af Kaare DybvadFotos: Kaare Dybvad

Et IC2-tog vaskes.

5

og havnebyen Bandholm. Allerede den-gang var der forbindelse til Randers, hvor vognfabrikken Hvide Mølle, der senere skulle blive en del af Scandia, skød penge i interessentskabet til den lille bane. Et be-kendtskab, der varede i mere end 130 år.

Også C.F. Tietgen, der i disse år spille-de en stor rolle for udviklingen af Lolland-Falster som helhed, havde en andel i landsdelens første jernbane. Men hvor han med Maribo-Bandholm var indskyder, blev han ved anlægget af de efterfølgen-de baner hovedkraften bag skabelsen af de lolland-falsterske jernbaner.

Med skabelsen af DSB i 1885 ønskede staten at indlemme de mest betydelige dele af de danske jernbaner i selskabet. Det betød et farvel til strækningerne på Falster, som man mente var af internatio-nal betydning. Jernbanen blev med årene til ”Lollandske Jernbaner”, der udover den nuværende strækning mellem Nykøbing og Nakskov drev en række mindre baner fra Nakskov til Kragenæs og Rødby, og fra Maribo til Torrig, Bandholm og Rødby.

Snart blev banen en stor succes. Den frodige muld og den strategiske placering som porten til Tyskland sikrede i 1920’erne en stor fremgang til området, og Nakskov voksede hastigt under industrialiseringen. Jernbanerne førte i alle retninger på øen, hvor dusinvis af nye byer skød op. Driv-kraften var transport til den store sukker-produktion, som voksede ud af landbru-gets roer, og som gav øen sin velstand.

Krisen kradserI efterkrigsårene begyndte jernbanerne dog at komme i problemer. Efter massive økonomiske problemer og store driftsun-derskud i starten af 1950’erne måtte Tiet-gens gamle selskab ”Det Lolland-Falster-ske Jernbaneselskab” derfor lade livet. Det blev erstattet af det offentlige selskab A/S Lollandsbanen. Som så mange andre steder i landet bød 1950’erne således også på Lolland på lukninger af de mindre jernbaner.

Efter en barsk rationalisering, var der to baner tilbage på Lolland - DSBs stræk-ning mellem Nykøbing Falster og Rødby Færge, og Lollandsbanen, der forbin-der Nykøbing Falster med Nakskov og undervejs stopper ved tre stationer og fire trinbræt. Derudover kan man stadig ved særlige lejligheder benytte veteranjernba-nen mellem Maribo og Bandholm.

Skinnebusudvalget, Lynettenog GrisenI 1962 nedsatte banen sammen med de nordsjællandske privatbaner ”Skinnebus-udvalget af 1962”. Det havde til formål at

overveje alle muligheder for nyindkøb til erstatning for de eksisterende skinnebus-ser, der krævede megen vedligeholdelse. Hvis man købte sammen, stillede staten et moderniseringslån i udsigt.

Valget faldt på de såkaldte Y-tog fra den tyske Uerdingen-fabrik. De har med årene nærmest opnået status af bomærke for de danske privatbaner, der indkøbte dem i stor stil. Vi skulle da også helt frem til midten af 1990’erne, før man havde en oplagt afløser.

Efter en konkurrence fik de navnet ”Lynette”, og nu kunne man køre på Lol-landsbanen med 100 km/t. Det var nye tider for de lollandske togpassagerer. Senere ramtes togene dog af samme skæbne som landets øvrige Y-tog, og ”grisen” blev det faste kaldenavn.

Scandias eksportprojektGennem de seneste 14 år har passage-rerne ladet sig transportere med IC2-tog, bygget på Scandia-fabrikken i Randers, der siden blev opkøbt og i dag er en delaf den canadiske transportgigant Bom-bardier. Først købte man fire togsæt til banen, og siden overtog man yderligere seks fra lokalbanerne i Nordsjælland, der foretrak de masseproducerede Lint-tog fra den tyske producent Siemens. Lol-landsbanen kører således 10 af de i alt 13 togsæt, der er produceret af typen, men de sidste tre kører på Odsherredsbanen og Tølløsebanen, der ligesom Lollandsba-nen er en del af togselskabet Regionstog.

Oprindeligt var det planen, at togsætte-ne skulle være en ny dansk eksportsucces med udgangspunkt i fabrikken i Randers.

Der skulle køre IC2-tog på alle de mindre europæiske baner, så man kunne skabe arbejdspladser i produktionen og udviklin-gen af togene. Desværre blev det aldrig til mere end de 13 togsæt, og de lokale baner har siden betalt en del af prisen.

Ikke råd til udviklingsprojekterDriftsikkerheden var et vægtigt argument, da privatbanerne i 1996 underskrev en kontrakt med ABB Scandia i Randers om leveringen af togene. Da man sammen med de andre lokalbaner bestilte sam-menlagt 13 togsæt, var det en væsentlig indvending, at man på lokalbanerne ikke havde råd til udviklingsprojekter.

Forud for underskrivelsen var gået en længere proces, hvor Privatbanernes Fælleskontor over to udbudsrunder havde fået syv bud på et nyt togsæt fra fem for-skellige producenter i Danmark, Tyskland og Italien. Først efter længere drøftelser med producenterne blev man enige om en aftale, hvor de specifikke krav til tog-sættene blev opfyldt.

Med købet håbede man på i fremti-den at kunne overtage nogle af DSB’s yderstrækninger, og til det formål var IC2-togene perfekte, da de elektronisk og me-kanisk havde meget til fælles med DSB’s IC3-tog. Den randrusianske togfamilie, kaldet Flexliner, med medlemmer IC2, IC3 og IR4 skulle således udgøre den fremtidige togtransport i Danmark. Håbet var, at man senere kunne eksportere suc-cesen til resten af Europa, så man kunne sætte flere i beskæftigelse i det kronjyske.

(fortsættes næste side)

6

Prisen for de nye tog var dog noget at det der trak ned, og det fik i 1996 Nærum-banen til at fravælge IC2-toget, ligesom Odderbanen sprang fra forhandlingerne i sidste øjeblik. I stedet for at få et IC2-tog til 18 millioner, kunne man i Nærum anskaffe en tysk hyldevare, skinnebussen RegioSprinter fra Siemens-Duewag, til 8 millioner.

Men med den høje pris for IC2’erne kom også en markant forbedring for passagererne. De nye IC2-tog var langt mere komfortable end Y-togene, der for nogles vedkommende havde været i brug siden 1965. Samtidig var de udstyret med gulv i perronhøjde, så togpersonalet ikke længere behøvede at hjælpe til med barnevogne og kørestole. Det skabte tilfredshed blandt passagerer og medar-bejdere, at man komfortmæssigt nu var fuldt på højde med DSB’s IC3-tog.

Resultatet afspejlede sig da også i passagertallene: I det første år, hvor IC2-togsættene var i fuld drift, oplevede man en stigning i passagertallet på 88.000 - svarende til 10% mere end året før.

I dag, 14 år efter hvedebrødsdagene, hvor alle var glade og stolte over at køre med de nye tog, er det ikke gået helt som planlagt. Der blev aldrig solgt flere end de, der indgik i kontrakten fra 1996, og togene er i værkstedsperioderne blevet det udviklingsprojekt, som man prøvede at undgå.

Togsættene fra den danske fabrik har skabt udfordringer på mange af de

baner, de er solgt til. På Lollandsbanens værksted finder man et helt rum, hvor der ligger bøjede svensknøgler og andre værktøjer, der er udviklet specielt til IC2-togene. Selvom man ikke længere selv reparerer beskadigede komponenter - det klares af et maskinværksted på egnen - forsøger man at fastholde så meget viden om togenes mekanik som muligt.

Lokomotivfører medværkstedsfunktionDet betyder også, at man har fastholdt tre såkaldte ”Lokomotivførere med værk-stedsfunktion”. Denne jobbeskrivelse var tidligere mere udbredt, men i dag findes der, efter værkfører Claes Knudsens hukommelse, kun de tre på Lolland og en enkelt i Lemvig. Selvom det er en lille erhvervsgruppe, er det ifølge værksteds-formanden en vigtig en:

”Når man arbejder med togene, og der er lavet en ændring, så kan man bede dem om lige at holde øje med nogle ting, og om det virker. Der er bestemt ikke noget i vejen med lokoførerne, men når de tre går på værkstedet, så taler vi lige-som det samme sprog omkring tingene”, vurderer Claes Knudsen.

Samtidig er den særlige erhvervsgrup-pe en stor fordel, da de kan tage vagter, hvis andre lokomotivførere er syge. På den måde kan man sikre sig mod de forsinkelser og aflysninger, som skyldes mangel på mandskab.

Lokal succes bliver bemærketPå Lollandsbanen ser det ud til, at man har knækket koden i forhold til de IC2-tog,

En lille bane i fremgang(fortsat)

der skulle have været et dansk eksporte-ventyr. Med stædighed, opfindsomhed og gode arbejdsprocesser har man fået taget på et togsæt, der er elsket af personale og passagerer, men som ikke er lige populært på værkstederne.

Det er blandt andet denne recept, der gør, at Lollandsbanen kører til tiden og har stor opbakning fra passagererne. Gennem de senere år er det gået fremad, og i 2010 kunne man således bryste sig af en fremgang på 50.000 passagerer. Det er noget, der bliver bemærket.

Lollandsbanen er således blevet en del af diskussionen om bevarelsen af lokalbanerne, hvor der de senere år er sket en rivende udvikling: ”I en årrække havde man set, at det bare gik nedad, og for seks-syv år siden stod man ved en korsvej”, vurderer det østdanske trafik-selskab Movia’s Banechef Tommy Frost. Han fremhæver netop Lollandsbanens initiativer som en af de ting, der påvirkede debatten: ”Lollandsbanen var en forløber. Det gode eksempel man kunne bruge over for politikerne”.

Landets sydligste lokalbane er altså et stærkt bevis på, at det giver mening at holde fast i jernbanedriften, selvom man møder udfordringer med materiellet eller vigende passagertal. Det er ellers den slags udfordringer, der ofte får lokalpolitike-re til at finde sparekniven frem af skuffen. Men med stædighed, opfindsomhed og investeringer kan det alligevel lykkedes at få folk til at tage toget - lige meget om folk siger man ligger i et udkantsområde.

Lollandsbanens værkstedshal.

Et af IC2-togene set nedefra.

7

8

Fleksjob er en god ordning, der sikrer at kolleger, der har fået en arbejdsskade eller en kronisk sygdom, kan fastholde kontakten til arbejdsmarkedet. Typisk kan fleksjobberen ikke klare at arbejde på fuld tid, eller der skal tages særlige hensyn til eksempelvis hårdt fysisk arbejde, men tillidsrepræsentant Lilian Haaning fra Togpersonale København har alt for ofte oplevet, at fleksjobberne er blevet sat på tjenester, der giver dem overarbejde.

– Som fleksjobber er du ansat på fuld tid, men arbejder på nedsat tid - eksem-pelvis 20 timer pr. uge. Og som fleksjob-ber må du ikke have overarbejde. Vi har dog oplevet en del eksempler på, at turene blev tilrettelagt, så fleksjobberen fik overarbejde, som så blev udbetalt. Og det må man slet ikke efter reglerne, siger Lilian Haaning, som har talt med flere kol-leger i fleksjob, som ikke selv vil stille op til interview i denne artikel.

En lus mellem to negleHun peger på, at fleksjobberne føler, at de sidder lidt som en lus mellem to negle - kommunen og DSB - og derfor ikke vil klage direkte op i systemet, men gerne fortælle deres tillidsrepræsentant om problemerne. Og som tillidsrepræsentant har hun da også gjort opmærksom på problemet over for DSB.

– Vi har haft et tilfælde, hvor en fleks-jobber siden januar havde konsekvent overarbejde. Først i oktober blev der sat en stopper for det. Vedkommende havde fået udbetalt overarbejdspenge, men de skal betales tilbage, fordi det ikke er til-ladt for fleksjobbere at have overarbejde, siger hun.

Både Lilian Haaning og kollegerne er enige om, at fleksjob er en god ordning, og at DSB også gerne vil sørge for, at alt går til på rette vis. Det er i tjenesteforde-

lingen, tingene er gået galt. Turplanlæg-gerne har tilsyneladende ikke helt styr på, hvem der må arbejde hvor meget, og i normale tjenester må man gerne operere med et vist overarbejde for at få turene til at hænge sammen. Men for kolleger med fleksjob skal der tages andre hensyn.

Kræver klare retningslinjer– Det kan være, at en kollega med en rygskade ikke må køre med salgsvogn hver dag af hensyn til helbredet, men det har vi set eksempler på ikke bliver over-holdt. Derfor vil vi gerne have helt klare retningslinjer for hvordan turene tilrette-lægges, så turplanlæggerne ikke uforva-rende kommer til at belaste fleksjobberne, siger Lilian Haaning, som også peger på et andet problem.

Hun har flere gange oplevet, at en kol-lega med fleksjob i et team fik tildelt de ”gode” ture for at skåne vedkommende, mens resultatet blev, at resten af teamet følte sig forfordelte, når alle de bedste tje-nester på forhånd var optaget. Det skaber et dårligt kollegialt klima og er et problem, som ledelsen må forholde sig til.

– Vi har også eksempler på, at fleks-jobbere sammen med teamet og deres ledere har skabt helt ”nye” tjenester, som ikke betyder at der tages fordele fra andre. Eksempelvis at en fleksjobber servicerer passagerer på 1. klasse, og derved aflaster togstewardessen på de hårde ture. Det er et godt eksempel på, at man får udført et vigtigt arbejde, uden at der skabes splid mellem fleksjobberen og kollegerne, siger Lilian Haaning.

Grundlæggende god ordningHun håber nu på, at DSB vil stramme op på reglerne, uden at det betyder, at fleksjobordningen forringes. For det er grundlæggende en god ordning, under-streger hun. Hun peger på, at DSB har modtaget priser for sin evne til at inte-grere forskellige mennesker - både hvad angår seksualitet og etnisk baggrund. Netop derfor kan man også forvente, at DSB tager godt hånd om de kolleger, som er blevet slidt ned.

– Der er jo en grund til, at de er på fleksjob, og DSB har gavn af deres ofte mangeårige erfaring, selv om de ikke kan arbejde 100 procent som før. Så der er gode grunde til at få strammet op på reg-lerne, så både fleksjobbere og de øvrige kolleger får en god arbejdsplads, siger Lilian Haaning.

Kommunen vurderer arbejdsevnenHos Dansk Jernbaneforbund understre-ger socialrådgiver Karin Angermann, at forbundet gerne ser, at DSB tager fleks-jobbere ind og behandler dem godt. Det er den enkelte kommunes jobcenter, der vurderer, om en medarbejdere er egnet til et fleksjob med kommunalt tilskud, og derfor kan vurderingen af fleksjobbernes erhvervsevne variere fra kommune til kommune.

– Man må kun udnytte den erhvervs-evne, fleksjobberen er godkendt til. Hvis man er syg eller arbejdsskadet og ønsker fleksjob, skal man i arbejdsprøvning for at få fastlagt, hvad man kan og ikke kan tåle at beskæftige sig med. Herefter kan man få et fleksjob-bevis, men det er ikke noget der udstedes automatisk, og det er heller ikke en garanti for at få et fleks-job. Faktisk er der mange ledige blandt de fleksjobbere, der står uden for deres normale ansættelse - omkring 20 procent, understreger socialrådgiveren.

Vær selvopmærksomFleksjob kræver planlægning af det arbejde, fleksjobberen skal udføre. Der skal tages hensyn til vedkommendes arbejdsevne, og der skal laves aftaler om, hvordan man tilrettelægger arbejdet. Derfor opfordrer Karin Angermann til, at man selv holder øjnene åbne og gør opmærksom på det, hvis man eksempel-vis sættes på en tjeneste med for mange arbejdstimer eller med arbejde, man ikke er godkendt til at udføre, og man kan som fleksjobber altid henvende sig til forbun-dets socialrådgiver eller til sin tillidsrepræ-sentant.

Styr på fleksjobbetFleksjobbere i DSB har oplevet problemer, fordi turplanlæggerne ikke altid tager hensyn til deres særlige vilkår.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFotos: Carsten Jokumsen

& Søren Jonesen, Photo & Co.

9

Der har været rodi planlægningenHenrik Horup, næstformand i Dansk Jern-baneforbund, mener ligeledes, at fleksjo-bordningen er en god ordning, og han er glad for, at DSB holder fast i at beskæf-tige folk, der har en nedsat arbejdsevne. Men reglerne skal overholdes - både af medarbejderne og af arbejdsgiveren, understreger han.

– Der er mange der har brug for at kunne være på arbejdsmarkedet på lem-peligere vilkår - eksempelvis på grund af en arbejdsskade eller sygdom. Det er godt, at man kan fastholde dem på arbejdsmarkedet i en tid, hvor det bliver sværere og sværere. Men der har været noget rod i planlægningen hos DSB, som ikke er acceptabelt, og det har vi taget en snak med dem om, siger Henrik Horup.

Alle skal overholde reglerneHan peger på, at hvis ugenormen for en fleksjobber for eksempel er på 25 timer, er det virksomhedens pligt at overholde det. Det kan være svært at få tingene til at gå op, hvis eksempelvis et tog er forsin-ket, men så må overtimer ikke udbetales, ligesom man ikke må presse medarbej-dere til en ekstra vagt, hvis de er på fleks-job. Han understreger dog, at ikke kun virksomheden, men også medarbejderne, må være opmærksomme på at overholde reglerne.

Hvad er fleksjob

Et fleksjob er et almindeligt arbejde i en privat eller offentlig virksomhed, og det følger over-enskomster og lønmodtagerlov-givning.

Da arbejdstageren ikke har en fuld arbejdsevne, får virksom-heden et tilskud fra kommunen. Dvs., at kommunen i princippet betaler for nedsættelsen af ar-bejdsevnen, og arbejdsgiveren betaler løn for det arbejde, der udføres.

Fleksjob kan kun oprettes, hvis det ikke på anden måde, fx ved revalidering eller med støtte i form af arbejdsredskaber, hjæl-pemidler m.m., er muligt at opnå arbejde uden løntilskud. Revali-deringsmulighederne skal være udtømte.Kilde: Center for Aktiv Beskæftigel-sesIndsats

Læs mere om reglerne for fleks-job på:www.cabiweb.dk/lovstof/rekruttering/fleksjob

– Hvis man mener, at man generelt kan klare mere, end man er godkendt til som fleksjobber, så skal man jo tilbage i normal ansættelse. Der er jo en grund til, at man er godkendt og arbejdsprøvet til at arbejde på lempelige vilkår, og hvis man bliver rask igen, skal man ikke ”tage pladsen op” for en, der virkelig har brug for et fleksjob, siger Henrik Horup, der også opfordrer medarbejderne til at sige fra, hvis de oplever, at de bliver sat på vagter, der ikke stemmer med deres jobbeskrivelse.

Nu strammes der opEfter drøftelser med DSB er der nu kom-met styr på turplanlægningen, og DSB har lovet, at der strammes op på procedu-rerne. Dansk Jernbaneforbund vil holde øje med at reglerne overholdes - både fra DSB’s og fra medarbejdernes side, så fleksjobordningen kan bevares som et gode for medarbejderne.

– Vi forsøger altid sammen med DSB at finde en løsning, hvis en kollega ikke længere kan passe sit fuldtidsjob på grund af sygdom eller arbejdsskade. Et af problemerne er, at de ofte mister deres helbredsgodkendelse og derfor ikke kan arbejde i den funktion, de havde før - eksempelvis som lokomotivfører eller togfører. Men vi har et fornuftigt samar-bejde med DSB og kommunerne om at indplacere fleksjobbere, og vi håber da at det kan fortsætte og udbygges, siger næstformanden.

Tillidsrepræsentant Lilian Haaning har oplevet, at kolleger i fleksjob fik over-arbejde, hvilket ikke burde kunne lade sig gøre. (Foto: Carsten Jokumsen)

Socialrådgiver Karin Angermann opfordrer til, at fleksjobberne holder øje med, at deres aftaler overholdes. (Foto: Carsten Jokumsen)

Næstformand Henrik Horup under-streger, at DJ har et godt samarbejde med DSB om fleksjobordningen. (Foto: Søren Jonesen)

10

Lokomotivføreruddannelsen har, siden konceptet blev undfanget, været en udfordring for hele branchen. Jernbanens aktuelle situation har ikke gjort situatio-nen bedre, og på den baggrund har både de tekniske skoler samt det rådgivende udvalg haft kontakt til Ministeriet for Børn og Uddannelse (tidl. Undervisningsmini-steriet) med henblik på at finde holdbare løsninger for uddannelsen på sigt.

Der er dystre udsigter for uddannelsen i 2012. Det forventes, at de forskellige lokalbaner vil have et samlet behov for nyuddannede på 12-14. Der kræves mini-mum 16 elever for at starte et hold op, og da de fleste elever kommer fra selskaber på Sjælland, er der et betydeligt pres for, at holdet placeres på Sjælland - nærmere bestemt CPH West. Det betyder, at der ikke bliver et hold i Tønder i år, hvis der da overhovedet bliver et hold.

Undervisningsministeriet har tidligere be-sluttet, at de første 65 elever om året skal tilfalde Tønder Tekniske Skole (EUC Syd), og resten af eleverne skal derefter fordeles efter 50/50 ordningen. Men da det ser

Pauseår for lokomotivføreruddannelsenAf Carsten Jokumsen

Foto: Jørn Bailum

Ingen udsigt til elever, ingen støtte fra Ministeriet for Børn og Uddannelse, geografiske besværligheder på stribe og et undervisningsberedskab, der skal opretholdes to ste-der i landet. Det er den aktu-elle status for lokomotivfø-reruddannelsen. Ingen elever måske, men udfordringer er der nok af.

11

Pauseår for lokomotivføreruddannelsenud til, at der i 2012 kun uddannes folk på Sjælland, vil det være vanvittigt at sende alle til Tønder, da udgiften for den enkelte virksomhed bliver uforholdsmæssigt meget større. Hvordan det ender vides pt. ikke.

Til at holde hånd i hanke med lokomo-tivføreruddannelsen er der nedsat et råd-givende udvalg bestående af repræsen-tanter fra branchens arbejdsgivere samt repræsentanter fra arbejdstagersiden. I øjeblikket er der ti pladser i udvalget, som bestrides af 1 medlem + 1 tilforordnet fra Dansk Industri (de private arbejdsgivere), 1 medlem fra en lokalbane (de kommuna-le/regionale arbejdsgivere), 2 medlemmer fra DSB (de statslige arbejdsgivere) samt

4 medlemmer fra Dansk Jernbaneforbund (to ansatte samt to politisk udpegede).

Fremadrettet ønsker udvalget at lade skolerne deltage i udvalgets møder for at fremme samarbejdet med skolerne og for at sikre, at tiltag og indsatser sker på en måde, som skolerne også kan acceptere.

Det rådgivende udvalg har ligesom de tekniske skoler forsøgt at komme i dialog med Ministeriet for Børn og Uddannelse for at få afklaret nogle af de usikkerheder, som uddannelsens situation udløser. Når en lokalbane skal have uddannet lokomo-tivførere, så kan de ikke stille 16 elever til et hold. I den forbindelse har det rådgi-vende udvalg forespurgt, om man kunne

operere med såkaldte skyggeelever. Det ville fx betyde, at hvis der kun er 8 elever, så oprettes holdet alligevel, og skolerne får betaling for 16 elever. Det forslag blev blankt afvist.

Ligeledes diskuterede udvalget med ministeriet, hvorledes det kunne sikres, at skolerne stadig havde beredskabet til at kunne undervise lokomotivførere, når engang der igen kommer gang i uddan-nelsen - forventeligt allerede i 2013. Her var beskeden også negativ. Ministeriet svarede, at det måtte være skolernes eget problem.

Der var kort sagt ingen politisk hjælp at hente.

Spørgsmålet er nu, hvordan uddan-nelsen holdes ved lige, mens der ikke er elever? Og hvordan sikrer man en skole-struktur, der er fleksibel nok til at operere med få og små hold, men samtidig kan dække hele landet?

Skolerne er heldigt stillet mht. fleksibili-tet, for underviserne i de tekniske fag og i sikkerhed - dvs. alle de jernbanerelate-rede fag, kommer fra virksomhederne og har dermed fingeren på pulsen i det dag-lige. Ligeledes skal skolerne ikke finde anden undervisning til dem i de perioder, hvor der ikke er oprettet skolehold.

De ’bløde’ fag som psykologi, konflikt-håndtering, førstehjælp og brandbekæm-pelse skal skolen derimod selv sørge for at have et underviserkorps til at varetage. Disse fag er også relevante for andre fag-grupper, og derfor vil det altid være muligt at kunne finde en underviser, men hvis der konstant er usikkerhed om, hvorvidt et hold bliver oprettet eller ej, er det ikke muligt for skolen at foretage en ordentlig planlægning af resurseforbruget - især hvad angår anvendelsen af lokaler mv.

Sagt på en anden måde, hvis der plud-seligt opstår et behov for at få uddannet et hold lokomotivførere i foråret 2013, kan dette måske ikke ske før tidligst til efteråret 2013, hvor skolerne kan finde plads samt underviserkapacitet til at gen-nemføre skoleforløbet.

Dermed kan vi i Danmark risikere, at der pludselig bliver en mangel på lokomo-tivførere, som vi ikke kan få dækket ind, fordi vi ikke kan uddanne nye.

Mens der således fortsat er usikkerhed omkring lokomotivføreruddannelsen og økonomien bag, så kan man i arbejds-grupper under det rådgivende udvalg i ro og mag bruge 2012 på at få finpudset kompetencebeskrivelser og anden rele-vant dokumentation, som uddannelsen er bygget op omkring. Der er ingen hast - det skal med al sandsynlighed tidligst bruges om et år.

12

”Jeg har én ting, jeg gerne vil sige til Transportministeren: Lad os få lavet en mobil lokomotivførerskole. Arbejdsmarke-dets parter kan garantere, at vi inden for de nuværende økonomiske rammer kan lave en fleksibel og mobil lokomotivfører-skole. Vi er parate til at overtage det fulde ansvar for uddannelse, til gengæld kan vi garantere, at kvaliteten vil højnes og Transportministeren behøver ikke længe-re at være nervøs for, om der i fremtiden vil komme til at mangle lokomotivførere.

Med den teknologiske udvikling, der er sket de seneste år, kan al undervisning i dag foregå på en almindelig computer. Den udvikling betyder, at der er økonomi til at etablere nogle fleksible rammer, uden at det går ud over undervisnin-gen. Hvis arbejdsmarkedets parter kan overtage ansvaret for uddannelsen, så vil arbejdsmarkedets parter også være parate til at garantere, at der til enhver tid er lokomotivførere nok.

Som det er nu, er man tvunget til at indlede nogle drøftelser om uddannelsens fremtid. Det system, vi har i øjeblikket, er der ingen der kan leve med i det lange løb. Det vil give flaskehalse og store pro-blemer. Jeg synes faktisk, det er utroligt arrogant, at når arbejdsmarkedets parter selv retter henvendelse til Ministeriet for Børn og Uddannelse og gør opmærk-som på disse problemer, så får vi bare at vide, at det må parterne selv løse. Vel at mærke uden at vi får det reelle ansvar, der vil give os muligheden for at løse pro-blemerne på den bedst mulige måde.

Som vi har appelleret til gang på gang, er den eneste løsning at få en mobil lokomotivføreruddannelse. Det kan ar-bejdsmarkedets parter godt selv finde ud af, hvis vi får ansvar for den økonomiske ramme, der er stillet til rådighed.

En mobil uddannelse

Af Carsten JokumsenFoto: Søren Jonesen, Photo & Co.

Dansk Jernbaneforbunds formand håber på, at en mobil lokomotivføreruddannelse kan blive fremtidens løsning på nogle af de udfordringer, som uddannelsen står over for i dag. Her er hvad forbundsformand Ulrik Salmonsen har at sige om den sag:

Forbundsformand Ulrik Salmonsen.

13

Det er med stor sorg, vi har modtaget meddelelsen om, at tidligere afde-lingsformand Hans F. Christiansen er afgået ved døden mandag den 26. december 2011. Hans F. Christiansen blev 78 år.

Hans F. Christiansen var kendt og anerkendt som et særdeles venligt, ihærdigt, viljefast, livsglad og socialt menneske, som til tider også kunne være skarp, når det krævedes, men altid meget respekteret af alle såvel medparter som modparter.

Hans blev ansat ved DSB i Roskilde i 1955 og kom efterfølgende til Næst-ved, hvor han blev valgt til gruppefor-mand, og da DSB ændrede struktur til områdedrift i 1972/73, blev Hans valgt som den første områdegruppeformand i Driftsområde Næstved.

Dermed var hans faglige løbebane udstukket, for snart efter fik Hans sæde i afdelingsbestyrelsen i Stations-personalets Afdeling, og i 1980 blev han valgt til afdelingens næstformand, og blev dermed medlem af Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse, hvor han sad, til han valgte at gå på pension.

I 1984 blev Hans på afdelingens tillidsmandsmøde valgt til formand for Stationspersonalets Afdeling, hvor han igennem sin 10-årige periode som for-mand gjorde en stor faglig indsats for såvel Stationspersonalets som Dansk Jernbaneforbunds medlemmer.

Målsætningen igennem hans aktive tillidsmandsperiode har altid været at

skaffe Stationspersonalets medlemmer bedre løn- og pensionsforhold, hvilket stort set også er lykkedes for ham, da afdelingens lavest lønnede stati-onsbetjente kom med i et automatisk karriereforløb.

Igennem sin formandsperiode deltog Hans i utallige arbejdsgrupper og ud-valg, og således var han i en årrække medlem af DSBs hovedsamarbejds-udvalg, hvor han også i DSBs ledelse skabte stor respekt om sin person, hvilket gav ham mulighed for at løse mange problemer på sin egen tillids-vækkende måde, som senere kom afdelingens medlemmer til gode.

Med udgangen af marts 1994 valgte Hans at forlade formandsposten i Sta-tionspersonalets Afdeling og nyde sit otium som pensionist hjemme i Røn-nebæk sammen med Nete og familien, men jobbet som Oldermand og senere som formand for menighedsrådet i den lille landsby skulle lige klares indimel-lem.

Hans var indtil sin død meget inte-resseret i såvel DSB som forbundets virke, og gav gerne, på sin rolige og til tider fornøjelige facon, udtryk for sine bekymringer for såvel virksomheden som organisationens fremtid.

Tak for din store indsats for Stations-personalets medlemmer.

Æret være Hans F. Christiansens minde.

Arly B. Nielsen

Mindeord

Nye regler for efterløn

Folketinget har vedtaget nye regler for efterløn - den såkaldte tilbagetrækningsreform. Refor-men betyder blandt andet højere efterlønsalder og kortere efter-lønsperiode for nogle årgange.

Hvis du betaler til efterløns-ordningen, har du fra den 2. april 2012 mulighed for at melde dig ud af ordningen og få tilbagebetalt dine indbetalinger skattefrit (dog beskattes indbetalinger, der er foretaget siden maj 2011).

Hvis du er medlem af Min A-kasse, vil du i løbet af januar/februar modtage et brev med dine personlige oplysninger. Min A-kasse har oprettet en særlig hjemmeside om reformen, som kan ses her:

http://bit.ly/yyK0Gc

Min A-kasse opretter ligeledes et særligt call-center til spørgsmål om reformen.

Når du har modtaget dit brev,kan du ringe til call-centeret på88 88 86 78 mandag-tirsdag 14.00-17.33 og onsdag 12-17.30.

Min A-kasse sender i løbet af den næste måned breve ud til ca. 30.000 medlemmer og beder derfor om, at man først kontakter dem, når man har modtaget sit brev.

14

Han ville egentlig helst have levet sit liv som landmand. Men han er endt som klaverbygger og togfører. Historien om Jon Windfeldt Arnø er en beretning om en mand, som på usædvanlig vis har formået at kombinere sin store lidenskab for pia-noer med et togførerjob.

En mærkelig kombination, vil nogen mene. Men for Jon Windfeldt Arnø giver

det mening, at han efter endt tjeneste har mulighed for at kaste sig over de store instrumenter uden at skulle bekymre sig om hvorvidt der er mad i køleskabet og penge til huslejen.

Jon Windfeldt Arnø har altid været vild med landbrug. Hans morfar og mormor boede i Vestjylland. Her var morfaderen værktøjsmager, og han fremstillede værk-tøjer til guld- og sølvsmede.

− Selvfølgelig var det spændende at være hos ham, men ikke så spændende som at være ovre hos naboen, som var landmand. Der var jeg fuldstændig solgt, så jeg vidste som lille, at jeg ville være

landmand. Men mine forældre var mere interesserede i, at jeg skulle overtage min morfars virksomhed. Jeg var jo teknisk begavet, og jeg burde gå den vej, fordi det var mere sikkert, mente de, fortæller Jon Windfeldt Arnø.

Hans interesse for musik og instru-menter begyndte allerede, mens han stadig sad på skolebænken. Klaveret blev hans lidenskab. Kombinationen af smuk lyd, historiens vingesus og spændende mekanik slog nogle strenge an i hans sjæl. En nat, da han var omkring 15 år, drømte han om klaverer. Han havde altid spillet klaver og kunne også selv stemme

Landmand, pianobyggerog togførerTogførerjobbet giver Jon Windfeldt Arnø tid til at dyrke den store lidenskab for at restaurere og reparere pianoer.

Af Gorm Grove, ÆgirFotos: Ole Johnny Sørensen

Jon Windfeldt Arnø spiller Schubert på sin ”baby” på 600 kilo: et Blüthner koncertflygel.

15

det. Så slog det ham pludselig, at han gerne ville prøve at være klaverstemmer. Forældrene var med på idéen, og de kontaktede en klaverstemmer, de kendte og som gerne ville møde og vurdere den unge mands talenter.

Yngste klaverstemmerHan startede derefter som 16-årig hos Frantz Verwohlt, tidligere førstemand hos den danske pianofabrik Hornung & Møl-ler gennem mere end 20 år, for at lære klaverstemmerfaget. Uddannelsen tager

normalt tre år, men efter kun halvandet år var han klar til eksamen og blev nu landets yngste eksaminerede pianostem-mer. Og der blev stemt klaverer og flygler for musikere, koncertsale, musikskoler, på institutioner og for private, samtidig med at han begyndte at restaurere og reparere gamle pianoer. Det havde han også lært hos Frantz Verwohlt.

Jon Windfeldt Arnø havde på det tids-punkt ikke opgivet drømmen om landbru-get. Så han kom på landet og lærte at malke køer og passe svin.

− Jeg var helt opsat på, at det skulle være landbruget, jeg skulle leve af. Og så skulle det mikses med min lidenskab for klaveret. I 1990 blev jeg uddannet og fik grønt bevis. Men lige på det tidspunkt gik det helt galt for landbruget, og jeg kunne godt indse, at det ville være dumt at gå den vej. Det var ærgerligt. Så købte jeg et hus og forsøgte mig med mine klaverer, samtidig med at jeg var murerarbejds-mand, siger han.

Da hans morfar lukkede sin fabrik, for-ærede han maskinerne til Jon Windfeldt Arnø, fordi han var den eneste i familien, der havde interesse for dem. På det tids-punkt fik han i 1996 tilbud om at komme ned til den tyske pianofabrik Blüthner i Leipzig, som havde hørt om hans evner og håndelag for restaurering af gamle pia-noer. Besøget endte med, at han fik lavet en forhandleraftale med Blüthner samtidig med at fabrikken gerne ville færdigud-danne ham som klaverbygger. I 2001 blev han færdig med denne uddannelse.

Derfor togfører− Men du skal jo også høre om baggrun-den for at jeg nu arbejder som togfører på de sjællandske regionaltog. Det var jeg lige ved helt at glemme, griner han.

Han er med i DSB Museumstog, hvor han har den sikkerhedsmæssige uddan-nelse som lokomotivfører. Her har han kørt museumstog som togfører i 10 år. I 2004 søgte han ind som togfører ved DSB, men han var på det tidspunkt ikke udadvendt nok og slap ikke gennem nåle-øjet. Han forklarer, at han løb ind i en per-sonlig krise. Det gav ham på et tidspunkt den erkendelse, at den eneste, der kunne få ham ud af krisen igen, var ham selv.

− En kammerat inde på hovedbanegår-den sagde, at jeg var den fødte togfører, og at jeg absolut skulle søge ind igen. Det gjorde jeg, og jeg kom så ind i 2007. Det har været rigtig godt for mig at arbejde som togfører, og det har bragt mig på ret køl igen. I dag har jeg det rigtig, rigtig godt, og jeg stortrives. Jeg er blevet et andet menneske, og min virksomhed er vokset, selvom jeg ved siden af passer jobbet som togfører. Nu har jeg kørt i fire år, og jeg føler selv, at jeg yder en super god service på regionaltogene. Jeg blev forbavset over, hvor interessant jobbet faktisk blev. Førhen kørte jeg jo med ve-terantog, og der har alle gæster billetter, og man skal hverken vejlede eller noget andet. Så når man havde kørt tre gange mellem Odense og Nyborg, var man træt af det. Men sådan er det ikke, når man

(fortsættes næste side)Jon Windfeldt Arnø viser den teknik han bruger, når han håndpolerer.

16

kører rigtigt tog. Der er tusindvis af mær-kelige og interessante spørgsmål, og der er en stemning af, at der her kommer en mand gennem toget, som skal sørge for, at vi alle kommer sikkert frem. Jeg synes det er interessant også at billettere med alle de muligheder der er i dag, og jeg er altid glad for at gå på arbejde. Når man har den indstilling til det, at det er sjovt at gå på arbejde - så bliver det bare sjovt. Det er en leg, fortæller han.

Hjemmelavet fløjteOpmærksomme passagerer og kolleger vil altid kunne høre, om lige præcis Jon Windfeldt Arnø er på toget. Som instru-mentbygger, kunne han ikke lade sig nøje med en almindelig trillefløjte, når der skulle fløjtes afgang. Der er ikke ”tril” i hans hjemmebyggede fløjte, som er en nøjagtig kopi af de gamle træfløjter, der også bruges i DSB Museumstog. Og selvfølgelig er tonen stemt, så den svinger på nøjagtig samme måde som de gamle fløjter. For en god ordens skyld skal det tilføjes, at han har fået tilladelse af sikkerhedschefen til at benytte den hjemmelavede fløjte.

− Jeg vil sige, at de fire uddannelser, jeg har, alle er nogen jeg har haft lyst til. Det er rigtig lækkert. Det er landmand, klaverstemmer, klaverbygger og togfører. Min drøm er, at jeg får sparet penge nok op til at flytte på landet igen. At jeg kan finde et sted, hvor jeg kan have alt dette her samlet, og så passe mit job som togfører.

På værkstedet i Herlev ved København udfører han alle reparationer. Han spinder selv basstrengene til pianoerne, han lægger finér ind og håndpolerer de gamle instrumenter op så de fremstår med dyb glød i det smukke træværk. Han har et klenodie stående, som han ikke har fået gjort noget ved endnu. Det er hans mors klaver fra 1876. Et andet klaver fra 1892 er han i fuld gang med at restaurere. Det har været helt splittet ad og er nu ved at blive genopbygget. Der er 14.000 forskel-lige muligheder for at kombinere juste-ringer i et klaver. Så mange bevægelige dele er der. De skal alle spille fuldstændig sammen.

− Derfor er klaverbyggerens mantra egalitet - ensartethed, mens togførerens mantra er regularitet - regelmæssighed, smiler han.

”Baby” på 600 kiloEfter en rundvisning i hans værksted ender vi ved hans ”baby” på 600 kilo til 695.000 kr.: et Blüthner koncertflygel. Han trækker forsigtigt et dækken af, og en imponerende flade af spejlblankt højglanspoleret ibenholt afsløres. Han spiller selv på flyglet og lejer det ud til koncerter.

− De professionelle koncertpianister har forskellige ønsker til, hvad de vil have. Nogle mener dette er det bedste, mens andre hælder mere til andre mærker. De koster så over en million kroner i samme

Landmand, pianobyggerog togfører(fortsat)

størrelse. Så er der en italiensk fabrik, der laver noget fancy designeragtigt, som koster op mod to mio. kr., men som ikke er bedre end dette her. Det er til folk, der ikke rigtig ved, hvad de skal bruge deres penge til, siger Jon Windfeldt Arnø og trækker på skulderen.

Han finder en klaverbænk frem og sætter sig foran tangenterne, hvor den pragtfulde lyd fra det store koncertflygel et øjeblik efter fylder det rå værkstedsrum med maskiner og værktøj med Schuberts bevægende B-dur sonate, det allersidste musikstykke, han skrev.

Jon Windfeldt Arnø tager en del af indmaden ud af et klaver.

Et kig ind i værkstedet, hvor al fritiden tilbringes.

17

Det danske EU-formandskab er tiltrådt under den største finanskrise siden2. verdenskrig. Det stiller S-R-SF-rege-ringen og centraladministrationen over for meget store udfordringer.

Også på transportområdet vil det dan-ske formandskab have udfordrende sager på dagsordenen.

– Vi skal forbedre mobiliteten for både persontransport og godstransport gennem Europa. En af mine største opgaver under det danske formandskab bliver derfor at bakke EU-kommissionen op, når vi taler om TEN-T, altså de nye strategiske planer i EU for, hvordan vi skaber transnationale transportnetværk og trafikkorridorer til tog, og hvordan vi finansierer dem 2014-2020.

– Mange vil gerne fremme netop deres regionale projekter. Men for mig skal et projekt give europæisk merværdi for at opnå EU-støtte via TEN-T-midler. Sådan et projekt er f.eks. Femern Bælt-forbin-delsen. Den er en del af en meget vigtig transportkorridor, der giver europæisk merværdi. Elektrificering kunne være et andet projekt.

– Det er vigtigt, at vi skaber en ramme for bedre forbindelser på tværs af EU gen-nem investeringer i infrastruktur. Særligt den grænseoverskridende infrastruktur, bekæmpelse af flaskehalse og et fokus på intermodalitet og intelligente transport-systemer, som vil forbedre mobiliteten og sikre mere miljørigtig transport.

Det fastslår transportminister Henrik Dam Kristensen, da Jernbane Tidende møder ham og et par af hans specialister fra Transportministeriet for at høre om de udfordringer, de skal arbejde med her i første halvår af 2012.

Her på siderne vil vi ikke komme ind på lufthavnspakken, revision af et direktiv om uddannelse for søfarende og et forslag om finansiering og administration af det EU-baserede Galileo satellitnavigations-system, som ministeren og hans medar-bejdere også skal arbejdes med.

Vi kigger i stedet nærmere på de vigtig-ste temaer med jernbanefolkets briller på...

Perspektiver u/m sexEt vigtigt element, mens Danmark er formandsland også for EU’s transportmi-nistre, kaldes i ministerialsprog for ’ret så usexet for de fleste almindelige dan-skere’: arbejdet med at revidere EU’s 1. Jernbanepakke.

Af Morten Friis JørgensenFotos: Folketinget m.fl.

Store udfordringerfor transportministerenTransportminister Henrik Dam Kristensen (S) har med EU-formandskabet nok at se til - bl.a. forhandlinger om nye retningslinjer for og finansiering af infrastruktur og grænseoverskridende transport samt revision af reglerne for jernbanetransport.

(fortsættes næste side)

1818

EU’s 1. Jernbanepakke blev iværksat 2003. Den blev designet til at bryde de nationale monopoler og udskille dem i ’infrastrukturforvaltere’ af skinnenettet, og operatører, der kører på skinnerne. På EU-sprog: ’for at sikre markedsintegration af jernbanesektoren på europæisk plan og gøre det muligt for jernbanesektoren at konkurrere med andre transportformer’.

For jernbanefolk såvel hjemme som ude er der måske ligefrem noget ’sexet’ nyt her:

Med EU-Kommissionens oplæg fra oktober 2011 ved hånden skal den dansk ledede, ret så tekniske revision nemlig føre til, at tog ’udefra’ fremover får fri ad-gang til service- og reparationsfaciliteter i alle lande i EU. Der bliver desuden set på miljøafgifter; bl.a. vil man fokusere på problemer med støj.

For at stimulere EU’s indre marked skal der med revisionen etableres natio-nale jernbanetilsyn og jernbanenævn. Markedsovervågningsmyndighederne skal sikre ens spilleregler for aktørerne i landene og skabe grundlag for mere ’cross border traffic’. Desuden mang-ler der investeringer i jernbaner især i

Østeuropa, så på det område skal det danske formandskab arbejde med store investeringsplaner.

Højhastighedstog og elektrificeringTransportministeren fastslår, at vi i EU skal have flyttet så meget gods som mu-ligt fra vej til bane. Samtidig, mener han, er det klogt at blive ved med at tale om højhastighedstog.

– Vi må finde passende strækninger til højhastighedstog, hvor vi kan flytte mange mennesker rundt ad gangen i Europa. Linjen Paris-Bruxelles er et rigtig godt eksempel, mener Henrik Dam Kristensen. Han tilføjer i samme ånde-drag, at om ikke højhastighedstog så i det mindste en timemodel i Danmark på strækningen Aalborg-Århus-Odense-København kunne være et godt strategisk mål at arbejde frem imod.

De særligt hurtige tog kræver imidlertid en fuldt udbygget elektrificering, men transportministeren glider lidt af på emnet i første omgang ved at mene, at ’det bli-ver nok hovedoverskriften efter mig som minister’.

– Men det ligger lige på den flade hånd i det nye år at få vedtaget elektrificering af strækningen mellem Esbjerg og Lunder-skov ved Kolding. Derefter kommer vi hurtigere København-Esbjerg-grænsen.

Men det hænger jo også sammen med signalprogrammet, der er fuldt udrullet i 2020. I mellemtiden kan vi tænke på at finde finansiering, så vi i 2020 og derefter kan elektrificere f.eks. Fredericia-Århus. Men det kræver en større finansierings-plan, for vi skal finde mange penge. Det er en meget vigtig opgave, så jeg mener ikke, det fører nogen vegne at diskutere, at det måske er 20 eller 40 år for sent.

– Jeg kan ikke bruge det til noget at botanisere i, hvem der er skyld i, at vi ikke har fået den elektrificering endnu i Danmark. Kernen er, at elektrificeringen vil løse mange problemer for os, både hvad angår gods, passagerer og mindre forurening, fastslår ministeren.

Ingen tvivl om FemernKort før jul skrev dele af pressen, at den tyske regering ikke prioriterer den stærkt påkrævede udbygning af vej- og banein-frastrukturen på den tyske side af Femern Bælt. Transportministeren skyder speku-lationerne ned.

Det er ganske vist, at de tyske myndig-heder fortsat arbejder med miljøunder-søgelser omkring en kommende Femern Bælt-forbindelse.

Så selvom det i Danmark er besluttet, at den 20 km lange forbindelse skal bestå af en sænketunnel, ja så er både en skråstagsbro, en boret tunnel, en sænke-tunnel, ja sågar også en hængebro fortsat i spil...

Det er nu eller aldrig...– Jeg håber, vi som formandsland kan drive det så langt som muligt med revisionerne på jernbaneom-rådet og TEN-T, siger Henrik Dam Kristensen.

Bag ministerens fromme håb skal læseren læse det faktum, at Cypern overtager EU-formand-skabet i andet halvår 2012 efter Danmark. Så skifter fokus fuld-stændig fra udvikling af jernba-ner og strategisk udbygning af infrastruktur på kryds og tværs i Europa til helt andre problemstil-linger, herunder forventeligt især EU’s forhold til Tyrkiet.

Også derfor arbejder den dan-ske transportminister og store dele af hans ministerium frem til 1. juli intenst på at opnå så gode og varige resultater på jernbane-området som overhovedet muligt.

Store udfordringerfor transportministeren(fortsat)

19

Henrik Dam Kristensen imødegår dog spekulationerne om tysk forsinkelse af hovedprojektet ved at fastslå, at Forbund-stransportministeriet i Berlin (igen) har be-kræftet, at man fra tysk side vil ’efterleve sine forpligtelser i henhold til den danskty-ske traktat om Femern Bælt-forbindelsen’:

– Der er på ingen måde tale om, at Tyskland udskyder sine planer om udbyg-ning af de tyske jernbaneanlæg i tilslut-ning til den faste forbindelse over Femern Bælt. Jeg er glad for det gode og nære samarbejde, der er mellem Transportmi-nisteriet i København og Forbundstrans-portministeriet i Berlin om etableringen af et af de vigtigste infrastrukturprojekter i Europa, lyder den høflige ministerbesked.

Når den faste forbindelse mellem Rødby og Puttgarden står færdig, vil togrejsende kunne gøre turen på kun syv minutter, mens bilisterne kommer over det 20 kilometer brede bælt på ca. 10 minut-ter. Rejsetiden for en togrejse mellem København og Hamborg vil blive forkortet fra i dag fire en halv time til omkring tre timer. Femern Bælt-forbindelsen skal efter intentionerne åbne i 2020.

Samarbejde medEuropa-ParlamentetTransportminister Henrik Dam Kristensen har flere gange siden sin indsættelse i oktober 2011 besøgt Europa-Parlamentet. Her har han mødt toneangivende med-lemmer af det såkaldte TRAN-udvalg, der behandler transportrelaterede sager i Europa-Parlamentet.

Besøgene skal ikke mindst ses i lyset af, at beslutninger på transportområdet i dag træffes i fællesskab mellem Rådet for transportministrene og Europa-Parla-mentet.

Desuden har Dam Kristensen truffet de danske europaparlamentarikere og drøftet det danske EU-formandskab på transportområdet. Han har bl.a. talt med Ole ’EU’ Christensen (S), der både sidder i Europa-Parlamentets beskæftigelsesud-valg og transportudvalg, og derfor er en centralt placeret politisk medspiller på det europæiske felt for den danske minister.

– Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle i EU-lovgivningsprocessen på det transportpolitiske område. Det har derfor været vigtigt for mig at få knyttet person-lige kontakter til de personer, vi samarbej-der med under formandskabet, fastslår Dam Kristensen.

Han har, ligesom statsminister Helle Thorning-Schmidt, den ballast og den force, det giver selv at have haft sæde og arbejdet i Europa-Parlamentet gennem en årrække.

Gode linksFind alt om det danske EU-formandskab på www.eu2012.dkSe flere detaljer om Transportministeriets formandskabsopgaver påwww.transportministeriet.dkLæs mere om Femern på www.femern.dk

EU’s transportpolitikTransportsektoren er en hjørnesten i den europæiske økonomi og central for fremtidens økonomiske vækst i EU. For at EU’s indre marked kan fungere, kræver det, at transportsystemerne, der binder landene sammen, er velfunge-rende og sikrer fri bevægelighed i EU for borgere og varer.

EU’s rolle på transportområdet er flerstrenget, og man søger gennem fælles lovgivning, udveksling af erfaringer og koordination at realisere målsætninger-ne i den fælles transportpolitik. Derudover kan der gennem EU opnås økono-misk støtte til grænseoverskridende transport- og infrastrukturprojekter.

Det har gennem flere årtier stået klart, at vejnettet i Centraleuropa på et tids-punkt vil ramme sin spidsbelastning og dermed hæmme det indre markeds fri bevægelighed for arbejdskraft og varer. Dette punkt er vi tæt på at sidde fast i dag.

Når hertil lægges en fornyet bevidsthed om biltrafikkens bidrag til CO2-ud-slippet, arbejder stadig flere kræfter i EU nu for udvikling af andre transport-former, ikke mindst på skinner, men også ad de mange vandveje, der findes i og omkring Europa.

Ministerens EU-dagsordenTransportminister Henrik Dam Kristensen (S) skal sidde for bordenden, når de 27 EU-lande i løbet af de første seks måneder af 2012 skal arbejde sig frem mod enighed på fem områder:Revisionen af retningslinjer for det transeuropæiske transportnetværk, TEN-TRevision af 1. jernbanepakkeLufthavnspakkenRevision af direktiv om uddannelse for søfarendeGalileo, EU’s satellitnavigationssystem

20

Århus, København og Odense skal have ’højklasset kollektiv transport’ i form af moderne bybaner. Projekterne har mange grønne fordele og medfører mange nye arbejdspladser, bl.a. for Dansk Jernbane-forbunds medlemmer.

Glade passagerer i Danmarks tre største byer kan inden for den næste halve snes år stige om bord i helt nye by- og letbaner.

Togsættene vil snart hvisle af sted med høj fart i egen tracé langs motor- og trafik-veje, på eksisterende eller på nye skinner.

Og snart vil de summe sagte hen ad gader og rundt om hjørner i boligområder, bykerner og ved arbejdspladser.

Nye arbejdspladserLetbanerne i landets tre største byom-råder vil få varierende udformning. Men fælles for dem er, at de klart vil styrke den kollektive transport ved at flytte persontransport fra bil til bane. Dermed mindskes CO2-udslippet. De nye letbaner vil markant kunne forkorte transporttiden lokalt og regionalt. Tidsbesparelsen gav-ner både befolkning og samfund. Og så er der mange arbejdspladser i letbanerne. Flest når banerne skal etableres, men selvfølgelig også når de skal drives.

Grøn transportpolitikEt næsten samlet Folketing aftalte i januar 2009 "en grøn transportpolitik", der indebærer en stor satsning på kollektiv trafik.

Aftalen fastslår, at ”den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken”. Og således ansporet afsatte landspolitikerne de første 2 mia. kr. ”til fremme af kollektive trafikløsninger i År-hus og i Ring 3-korridoren i hovedstads-området.”

Nu begynder de nye infrastrukturprojek-ter så småt at udkrystallisere sig - selvom der stadig er lang vej, før togførere og vognstyrere kan sætte sig til rette ved styrepult og computer.

Af Morten Friis JørgensenIllustration:

Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S

Moderne bybanerog nye arbejdspladser

21

Markant netudbygning i ÅrhusI Århus skal Grenå-banen og Odderba-nen bygges sammen. Desuden skal der etableres 12 km nye spor til en helt ny bane fra Århus H og ud til Lystrup nord for byen. Det ventes, at samme type togmateriel skal kunne køre på alle skin-nerne.

Den ny bane i Århus vil komme til at betjene flere større boligkvarterer, byud-viklingsområder og arbejdspladser, ikke mindst sygehuset i Skejby.

Aftalen giver banetrafikken i det østjy-ske område et stort løft og anslås at ville koste 1,2 mia. kr. at anlægge med skinner mv. Hertil kommer senere indkøb af tog. Aftalen blev underskrevet 31. oktober 2011 af den nye transportminister, Henrik Dam Kristensen (S), Region Midtjylland og Århus Kommune.

Der er allerede gennemført VVM-høring om de store udbygninger af baner og tog-drift i og omkring Smilets By. Derfor kan banen i Århus efter alt at dømme tages i brug, før nye bybaner i København og Odense bliver færdige.

Anlægsloven for det nye banesystem i Århus kan nu blive udarbejdet i Trans-portministeriet. Loven ventes ifølge kilder i ministeriet fremlagt for Folketin-get inden udgangen af 2012. Herefter begynder det omfattende arbejde med at projektere og udbyde anlægsarbejdet, bestille materiel osv.

Der venter nu spændende udfordrin-ger for både planlæggere, politikere og jernbanefolk:

Hvordan skal de nye køreplaner for Odderbanen/Grenåbanen f.eks. skrues sammen? Det har Dansk Jernbanefor-bund hidtil ikke kunnet få noget konkret svar på.

Mere overordnet og strategisk skal det vurderes, i hvilken udstrækning Odderba-nen og Grenå-banen skal elektrificeres. Det optimale ville formentlig være at elektrificere hele baduljen. Kombination mellem diesel og el som drivmiddel i samme tog er dog hundedyrt, og der er kun én seriøs udbyder af denne type materiel i Europa.

Så der er nok at tænke over, inden togene ruller.

Læs mere om bybaneperspektiver i Århus på internettet: http://midttrafik.dk/letbane/forside+-+letbane

BT: Det midt-østjyske område skal i løbet af en kort årrække udstyres med let- og bybaner. Så når den vedtagne Etape 1 for Århus (se også i artiklen) tages i brug, er man måske allerede ved at anlægge nye etaper til Hadsten, Randers, Silke-borg og Skanderborg?

De nye letbaner i København, Århus og Odense skal godkendes efter de samme regelsæt for sikkerhed mv., som allerede gælder i dag. Reglerne står i to bekendt-gørelser, nemlig bekendtgørelsen om godkendelse af rullende materiel (køre-tøjer) på jernbaneområdet og bekendt-gørelsen om godkendelse af infrastruktur på jernbaneområdet. (Begge bekendt-gørelser er p.t. under revision, og de nye udgaver ventes klar i 2012.)

Det fastslår embedsmænd i Transport-ministeriet, som Jernbane Tidende har talt med.

Infrastrukturforvalter og jernbanevirk-somhed vil muligvis for de kommende letbaners vedkommende blive slået sam-men til én virksomhed, siger kilderne.

De tilføjer, at der ’ikke er letbanespeci-fikke regler indtil videre’. Derfor kan det langt fra udelukkes, at der kan komme helt nye regler for letbaner.

I forbindelse med drift af letbaner er der flere indlysende og særlige udfordrin-ger, der kan føre til nye sikkerhedskrav i forhold til de regler, vi kender for jernba-nerne i dag, siger embedsmændene.

Blandt problemstillingerne for letbaner og bybaner er niveaufri overkørsler, både i publikums- og trafiktætte områder inde i byerne, og i krydsninger og fletninger med f.eks. vejtrafik og anden togtrafik ude omkring i landskabet.

Fakta om Århus Letbane

• Danmarks første letbane binder en 12 km ny letbanestrækning i Århus sammen med de bestå-ende nærbaner til Odder (regio-nens bane) og Grenå (statens bane)

• Århus Letbane bliver en mo-derne udgave af en sporvogn

• Letbanen kører på skinner i almindelig gadetrafik og jernba-neskinner i åbent landskab til Odder og Grenå

• I bystrækninger og når letbanen kører i blandet trafik tilpasses hastigheden efter forholdene

• Letbanen er ofte hurtigere end busser og giver bedre tilgæn-gelighed til boliger og arbejds-pladser end tog

• På strækningen mellem Århus H. og Lystrup etableres nye standningssteder til letbanen, som placeres med 500-800 me-ters afstand

• Projektet forventer at der flyttes ca. 4.500 bilister pr. døgn til den kollektive transport

• Anlægget til letbanen forventes at koste 1,2 mia. kr.

• Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten opretter et fælles anlægsselskab som skal stå for anlæg af letbanen

• Anlægsselskabet oprettes efter samme overordnede model som Metroselskabet i København

• Når letbanen overgår til drift, ophører statens engagement og driften varetages af de lokale parter på linje med øvrig lokal kollektiv trafik.

Kilde: Transportministeriet

Af Morten Friis JørgensenIllustration:

Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S

Letbanerne skal godkendes efter nugældende regelsæt

2222

Indbydelse

Da forbundshovedkasserer Kirsten Andersen har 25 års jubilæum, inviteres

alle medlemmer, samarbejdspartnere, familie og venner til reception

torsdag den 1. marts 2012, kl. 14.00 - 17.00

i Kantinen på Ramsingsvej 28 A, st., 2500 Valby.

Med venlig hilsen

Ulrik Salmonsen

forbundsformand

23

I midten af januar modtog du et brev om, hvordan du stemmer til TryghedsGruppens valg til repræsentant-skabet. Det kan godt være, du ikke har hørt om valget før, men det er faktisk et vigtigt valg. Det har nemlig indflydelse på to ting, som kan få stor betydning for både din økonomi og din tryghed.

Fra 24. januar 2012 og frem til 7. februar 2012 er der valg til repræsentantskabet i Tryghedsgruppen i Region Syd. Dette valg er et vigtigt valg og drejer sig om Tryg-hedsgruppen, der både står bag vores gode forsikrings-ordning og som støtter tryghedsskabende aktiviteter i Danmark bl.a. via TrygFonden.

Når du er medlem af Dansk Jernbaneforbund, nyder du højst sandsynligt også godt af billige forsikringer via Tjenestemændenes Forsikring. Desværre er der kræfter, som arbejder for at få opløst TryghedsGrup-pen og dermed også forsikringsselskabet Tryg, som Tjenestemændenes Forsikring har forsikringerne igen-nem. Som en yderligere konsekvens af en opløsning vil Tryghedsgruppens arbejde inden for forsikring, sund-hed og sikkerhed kunne være tabt.

Jeg stiller op til valg til repræsentantskabet i Trygheds-gruppen, fordi Tryghedsgruppen har et fornemt og vigtigt formål i vores samfund og fordi jeg gerne vil være med til at udvikle og fastholde den platform, der allerede er skabt til at investere i Tryghedsgruppens kerneområder - nemlig forsikring, sundhed og sikker-hed.

Hvis jeg bliver valgt, vil jeg vedholdende arbejde for en bevarelse og fortsat udvikling af Tryghedsgruppen. Mit fokus vil ydermere være rettet mod investering i vores børn og unges sundhed og sikkerhed.

Det vil fx være:• Støtteafinitiativertilforbedringafhospitalersbør-

neafdelinger• Støtteafaktiviteteromatgivegodeoplevelsertil

børn og unge, der rammes af alvorlig sygdom• Midlertilforskningibørnesygdomme• Kampagneroginformationomdengodeogsunde

livsstil• Forebyggelseafvoldogmobning• Etableringafsikreskoleveje• Sikreettrygtogsikkertnattelivforungdommen

Jeg har brug for din stemme til at virkeliggøre en end-nu højere tryghed for vores børn og unge, uanset hvor de færdes, eller hvis de bliver ramt af alvorlig sygdom.

ET VIGTIGT VALG- STEM PÅ HENRIK HORUP

Læs mere om valget på: www.valg-tryghedsgruppen.dk eller besøg mig påFacebook ved at søge efter: ”Valg til Tryghedsgruppen 2012 - Henrik Horup”

24

Arbejdsskadebarometer

Medlemmer Erstatningstype Kapitalerstatning Løb. erstat.

9 Tilkendt tilskadekomstpension

20 Erhvervsevnetab (kapital) 11.448.783,06

17 Erhvervsevnetab (løbende) 106.256,00

2 Behandlinger 50.263,22

31 Varigt mén 2.222.471,00

1 Privat forsikring 383.520,00

7 Via advokat 537.719,87

4 Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste 37.205,14

5 Anden erstatning/godtgørelse 625.458,97

I alt 15.305.421,26 106.256,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2010 med-lemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 24.989.480,- kr. Desuden blev der opnået løbende ydelser på i alt 148.975,- pr. måned.

I 2011 har forbundet i alt hjulpet med-lemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 15.305.421,- kr. Desuden er der blevet opnået løbende ydelser for 106.256,- pr. måned.

Her ses en samlet oversigt over opnå-ede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i for 2011:

25

ARBEJDSSKADER

Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehand-ler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf. 3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

Nu starter et nyt år. Vi tager hul på 2012.Jeg vil gerne sige tak for tilliden fra de

mange medlemmer, der har kontaktet mig gennem året, der er gået. Jeg vil samtidig sige tak for det gode samarbejde med tillidsfolkene rundt omkring i landet.

Vi går ind i et nyt år med mange nye love på det sociale område.

Tilbagetrækningsreformen fylder meget for en del af Dansk Jernbanefor-bunds medlemmer. Her tænker jeg mest på de nye efterlønsregler og muligheden for skattefri udbetaling af de indbetalte bidrag til efterlønsordningen mellem 1/4 og 1/10-12.

A-kasserne står overf or en stor infor-mationsopgave i denne forbindelse.

Jeg har forsøgt at følge med i informa-tionerne i presse og TV. Det er mit indtryk, at oplysningerne om de nye regler er meget generelle, og hermed også anbefa-lingerne der udmeldes.

Jeg vil anbefale vores medlemmer at søge individuel rådgivning i A-kasserne.

Det er en endelig og vigtig beslutning for den enkelte, hvorvidt medlemskabet i ef-terlønsordningen skal opretholdes eller ej.

Mange medlemmer har deres medlem-skab i min A-kasse. Telefonnummeret er 70 123 782.

Fratræden ved 60-års alderen og fremDer sker rigtig meget rundt omkring i lan-det i forhold til virksomhedernes udmel-dinger omkring nedskæringer, besparel-ser med videre. For de medlemmer, der nærmer sig en mulig fratrædelsesalder, er det naturligt at gøre sig sine overvejelser omkring, hvorledes økonomien vil se ud ved en fratræden.

Nogle medlemmer får tilbudt en fratræ-delsesordning i virksomheden og skal tage stilling til, hvorvidt de siger ja tak eller ønsker at fortsætte med at arbejde. Det er et komplekst område, og der er mange forhold der spiller ind.

Jeg vil her prøve at liste de vigtigste områder op:

Hvordan ser min pension ud, hvis jeg går hjem nu eller senere?

Indhent pensionsoversigt på www.tjenestemandspension.dk, hvis du er tjenestemand, eller få overblik over dine pensionsforhold i dit pensionsselskab, såfremt du er overenskomstansat.

Hvordan forholder det sig, hvis jeg vælger at gå på pension, fordi mit helbred forhindrer mig i fortsat at arbejde?

Her er det vigtigt at være opmærksom på forskellene ved pensionering, fordi man har lyst til at gå hjem eller fordi helbredet svigter. Jeg har eksempler på f.eks. tjenestemænd med efterløn, hvor forskellen i efterlønsperioden kan være op til kr. 100.000 pr. år.

Hvordan påvirkes en evt. efterløn af mine pensioner?

Kontakt din A-kasse for udregning.Hvorledes fungerer det i forhold til

den skattefri præmie, der kan udbeta-les fra A-kassen, såfremt jeg arbejder efter det 62. år?

Når man har haft sit efterlønsbevis i to år, kan man ved fortsat arbejde optjene skattefri præmie hvert kvartal med kr. 12.293 (1/1-2012), som udbetales ved folkepensionsalderen. Du kan kontakte A-kassen for individuel udregning.

Hvordan ser min skat ud ved over-gang til pension og evt. efterløn?

Vær opmærksom på, at der ikke træk-kes arbejdsmarkedsbidrag af pension og efterløn. Til gengæld falder beskæftigel-sesfradraget væk. Skattevæsenet kan kontaktes for nærmere.

Hvis jeg bliver ved med at arbejde, kan jeg så få skattenedslag og under hvilke betingelser?

Hvis du er født mellem 1946 og 1952 kan du være omfattet af ordningen. Du kan søge rådgivning om emnet hos SKAT og ATP.

Skal jeg få udbetalt Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved 60 år eller senere?

Det er selvfølgelig en personlig vurde-ring, hvornår man har mest gavn af de opsparede midler. Et forslag kunne være at kontakte sin bank for rådgivning om af-kastmuligheder, specielt hvis man ønsker at bevare det opsparede beløb til senere brug, f.eks. ved overgang til folkepension.

Er der tilskudsmuligheder til min bolig?Såfremt du bor i lejebolig kan du søge

boligsikring i kommunen. Når du bliver folkepensionist, kan du søge boligydelse til lejebolig, andelsbolig og ejerbolig. Til-skud til andels- og ejerboliger indefryses i værdien af ejendommen. Ydelsen er af-hængig af antal beboere, samlet indtægt i familien og boligens størrelse.

Hvis du modtager delpension, efterløn eller er over folkepensionsalderen og har en ejerbolig, kan du uafhængig af din indtægt søge indefrysning af ejendoms-skatten. Du skal henvende dig til kommu-nen. Du kan ikke få både boligydelse og indefrysning af ejendomsskatter

Hvilke kontingenter falder væk ved pensionering?

Efterlønsbidrag skal ikke betales, når du ved 60 år har fået efterlønsbevis, eller når du er overgået til efterløn. Du skal stadig betale din A- kasse.

Fagforeningskontingent kan frameldes, og i DJ kan du indmelde dig i Pensionist-sektionen til et kontingent på kr. 28 pr. måned.

Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg nærmer mig folkepensionsalderen og gerne vil fortsætte mit arbejde?

Her skal du være opmærksom på, at ATP bliver udbetalt. Du kan udsætte udbetalingen til du bliver 75 år, hvilket vil give en forhøjelse af det månedlige beløb. Du kan søge vejledning i ATP.

Folkepensionen består af grundbeløbet og pensionstillægget. Pensionstillægget er altid afhængigt af indkomst. Grundbe-løbet udbetales fuldt ud, hvis der ikke er arbejdsindtægter. Er der arbejdsindtæg-ter nedsættes grundbeløbet ved en årlig indkomst over kr. 291.200 (1/1-2012). Grundbeløbet kan opsættes op til 10 år. Dette medfører et tillæg, når udbetalingen starter. Du kan få vejledning i pensions-kontoret i din kommune.

Listen her kan selvfølgelig være læn-gere for det enkelte medlem.

Den vigtigste af overvejelserne omkring det rette tidspunkt for at gå hjem kan i virkeligheden være om man er klar til at slippe sit arbejdsliv. Men det er jo en helt anden snak.

Pensionistsektionen

Pensionist-sektionen

Tillæg for DJ Pensionisternes sektion

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 61, 5210 Odense NVTelefon 20 95 36 37dj.pens@talnet.dk

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 67agri@talnet.dk

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig, 6800 VardeTelefon 75 13 16 58Uffesp@mail.dk

Stof til Pensionistsektionen skalsendes til Uffe Skov Pedersensenest den 7. februar 2012.

Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbundpå telefon 36 13 25 00

26

VIGTIGEDATOER

95 års jubilæumsfest i Fredericia • 18. april 2012, annonceres i dette blad

Sektionsmøde i Fredericia 22. • maj 2012, annonceres i blad nr. 2/2012

Vi har for en måned siden sagt farvel til 2011 og goddag til 2012.

2011 blev på mange måder et kriseår, flere bankkrak fulgte. Det gik ud over en del af vores medlemmer, der havde fået råd og vejledning om, hvor og hvordan de skulle placere de surt optjente penge, men det går jo ikke altid som præsten prædiker.

Ved overenskomstforhandlingerne var der ingen lyspunkter, jo det skulle da lige være at den kun var på to år. Vi fik ikke flere basseører i 2011, men kan se frem til en forhøjelse på 1,7% pr. 1. april 2012, men vi bibeholdt også reguleringsordnin-gen. Det har bevirket, at pensionsregule-ringen pr. 1. april kun bliver på 1,31%.

Reguleringsordningen betyder, at lønudviklingen i den private sektor og i staten sammenlignes en gang om året, og hvis der er forskel, justeres den aftalte pensionsstigning for tjenestemandspensi-onister. Den kan gå både opad og nedad, i 2011 blev det nedad med 0,39%.

Det er allerede nu tiden til, at vi skal til at tænke på den næste overenskomst, og sektionen vil i nærmeste fremtid indhente forslag til overenskomsten 2013, men så-dan som det går i øjeblikket, skal vi ikke forvente meget.

2011 har været et meget travlt år. Det skyldes blandt andet, at det arbejde, som afdøde Ole Danshøjgaard havde, for det meste er havnet hos kassereren, men alt

dette er nu ved at være indarbejdet, og vi håber så på, at arbejdspresset letter.

I lokalforeningerne har der flere steder været lokaleproblemer. Det er de fleste steder dog løst til alles tilfredshed, men det giver noget arbejde her og der. Det er dog godt, at nogen gider tage sig af alt det ad-ministrative arbejde: Det er nemlig et stort problem at skaffe nye bestyrelsesmedlem-mer ude i lokalforeningerne. Det er ofte Tordenskjolds soldater, og gennemsnitsal-deren i bestyrelserne stiger og stiger. Dette skyldes blandt andet, at det er svært at få de ”yngre” pensionister med i lokalafde-lingerne: De påstår, at de ikke er gamle nok, men det skal jo være, mens man kan bevæge sig, at man skal melde sig ind. Kommer der ikke nye kræfter til, vil nogle lokalforeninger lukke i de nærmeste år.

2011 udviklede sig også sprogmæssig. Der er ikke noget, der er godt, skidt, hel-digt med mere, nej det er rigtig rigtig godt, rigtigt rigtig skidt eller rigtig rigtig heldigt med mere, og hvis det er fantastisk, så får det bare en gang rigtig føjet til.

Første store arrangement i 2012 bliver vores jubilæumsfest 18. april, og det ser jeg meget frem til. Jeg håber, at vi bliver rigtig, rigtig, mange!

Jeg vil ønske jer alle et rigtig, rigtig godt og lykkebringende nytår.

SektionsformandPoul Erik Christensen

Spidsen:

Årsskiftet 2011/2012

Pensionistsektionen

27

14. januar 2012 rundede pensionistsektio-nen 95 år, og det skal fejres med et brag af en fest 18. april 2012 i Messecenter Fredericia.

Er du medlem af pensionistsektionen så mød op sammen med din ægtefælle/samlever/ledsager og giv dit bidrag til en ganske særlig fest. Alt er gjort klar.

Klaus og Servants spiller under spis-ningen, og senere spiller de op til dans. Keld og Hilda Heick underholder efter spisningen.

I 2007, hvor foreningen fyldte 90 år, var vi cirka 1400 deltagere. Håbet er, at vi også denne gang kommer et pænt stykke over de 1000 deltagere. Det afhænger blandt andet af dig.

Prisen er den samme som i 2002 og 2007, nemlig 100 kr. pr. deltager.

For de 100 kroner får du:3 retters menu inklusive vin og • kaffe1 øl eller vand efter spisningen• Musik ved Klaus og Servants• Underholdning ved Keld og Hilda • HeickBustransport fra og til Fredericia • banegård

Sted og tidFesten afholdes i Messecenter Fredericia, og den starter præcis kl. 12.00 og slutter kl. 19.00. TransportVælger du/I at benytte toget på festda-gen, vil der være gratis bustransport fra Vest udgangen (den nye) i Fredericia. Medlemmer fra lokalforeningen i Frederi-cia står parat til at guide, når du/I ankom-mer med toget. Bustransporten starter kl. 10.45 og afpasses efter de tog, der ankommer til Fredericia station omkring kl. 11.00. Og modsat når festen slutter kl. 19.00. Har du ikke personalebillet kontakt sektionsformanden. Hvor skal jeg siddeVed tilmelding gennem en lokalforening, får du/I besked derfra. Ved tilmelding indi-viduelt får du/I brev med adgangskort og bordnummer tilsendt først i uge 14. Der dækkes op ved 16. mands borde.

Ved tilmelding sammen med andre bliver I placeret ved samme bord/borde, ellers sker placeringen efter postnum-mer, således at medlemmer fra samme område placeres sammen.

Tilmelding og betalingTilmeldingen kan ske gennem din lokal-forening, via tilmeldingskuponen herunder eller via mail. Mailadressen der skal be-nyttes er agri@talnet.dk Tilmeldingskupo-nen står også på vores hjemmeside www.djf.dk under pensionistsektion.

Tilmelder du dig via din lokalforening skal betalingen ske der. Bruger du kupon eller mail skal betalingen ske direkte til forenings kasserer Lone Agri. Se konto-nummer herunder.

Bemærk at betalingen følger tilmeldin-gen, og at navn og medlemsnummer skal oplyses.

Tilmelding skal ske senest fredag den 16. marts 2012.

TILMELDINGSKUPON(afskrift må gerne benyttes)

BLOKBOGSTAVER skal benyttes

Navn:

Medlemsnummer/-numre:

Postnr./by:

Antal deltagere:

Tilmelder du mere end to så husk medlemsnummer på de andre.Betaling skal ske til Arbejdernes Landsbank, reg.nr. 5388 kontonr. 0000408802.Husk også at skrive navn, adresse og medlemsnummer.

Kuponen skal sendes til kasserer Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense NV

Invitation til 95 års fødselsdag

Pensionistsektionen

28

Du får en topersoners kahyt med havudsigt og en rigtig seng at sove i. Værelset er inklusive brusebad, toilet, håndvask og plads til garderobe og kuffert, samt Øresundsudsigt og en fantastisk udsigt over Oslo Fjord ud og hjem.Der serveres velkomstdrink efter afgangen fra København og senere to retters middag med øl/vand eller vin. Vi ser også skibets Casino og danselokale med fire mands orkester og sangerinde.Morgenbordet slår alt: Hjemmebag, mejeriprodukter, pålæg, frugt, juice, kaffe og te.Vel ankommen til Oslo går vi ombord i en bus, og med ombord har vi en dansk rejseleder samt frokost. Vi skal besøge Oslo Rådhus, Vikelands-parken og Holmekollen. Vi ser det meste af Oslo på kryds og tværs, inden vi returnerer til Pearl Seaways.Denne gang får vi skibets berømte buffet fra tre langborde med alt hvad hjertet begærer. Buffeten er inklusive en øl/vand eller vin.Vi slutter krydstogtet tirsdag morgen med et gensyn af det berømte morgenbord.Afgang København er kl. 15.30 6. maj. Ankomst København er 8. maj 9.30. Gratis bus til Østerport station og Kongens Nytorv.Samlet pris pr. person: 1.498 kr.Turen er arrangeret af DJ Pensionistsektion og Københavns Lokalforening og er kun for medlemmer af DJ Pensionistsektion.Tilmelding er torsdag 2. februar kl. 8.00 - 11.00. Du kan ringe til følgende:

Johannes Baadsgaard 35 26 10 44• Jenny Høgstoft 45 86 22 55• Henry Bæk Christensen 36 46 47 64•

Ture til Colchester, Horns Rev samt Øresundscruise i det næste nummer af bladet.

Så er vi da samlet, fra fjern og fra nær,en ny herlig dag er i vente.Vi stod tidligt op - dem langvejs fra især,en bus så ved ankomst os hente.Velkommen blev budt, vi ved bordet tog plads,og kaffen, vi nyder, jo, vi er tilpas,en "gammel" kollega - nej, her er da fler,"lidt nyt" skal vi alle så høre. - Om hvor var det lige, du var, har jeg glemt,der er mange tjenestesteder,på samme station - ja, så er det jo nemt,i hjernen, man ikke mer leder.Af tjenestesteder, en del har haft fler,"hvorfra jeg dig husker'? - det også da sker,vi får redet ud - ja, det var nu dengang,den tid kommer aldrig tilbage. En arbejdsplads god, jo, vi alle vist fik,der er ikke meget, der "knirker',med tjeneste dag og ved nat, år, de gik,med glæde, vi med det jo virker.Ej morsomt, det hele, det nok vi kan se,når mørket nu råder, det vælter ned, sne,men dage så lyse, en skøn sommernatpå vagten, vi også opleve.

I dag skal vi høre om hvad der nu sker,om hvad der i DSB hænde.Poul Erik forklarer det hele, vi serhan blad efter blad hurtigt vende.Vi får det forklaret - før herfra, vi går,vi nu vist det hele lidt bedre forstår,og rart er det da, når vi nu kommer hjem,vi andre kan derom oplyse. Og så er der frokost, og klar er vi jo,til sådan det hele at nyde,en øl og en snaps, tænk, måske får vi to,hvis Lone får lyst til at byde.Og så, ordet frit, vi kan spørge, med mer,og det inter'serer, vi hurtigt jo ser,og før vi ta'r hjem, ja, så er kaffen klar,og lagkagen venter tillige. Igen bussen venter - til toget, det går,for nu atter hjem, vi skal vende,vi enige er - sikken dag, vi her får,og nu er den altså til ende.Vi håber, vi tror, at vi mødes igen,og udveksle ting, som man gør med en ven.I toget, vi siger så tak for i dag,på gensyn - og hils alle hjemme.

I forbindelse med medlemsmødet i Odense har en af deltagerne, Viggo Lovdal, efterfølgende sendt sin egen hjemmelavede sang.

Men nogen går forrest - og sætter i gang,et arbejde stort, vi fornemme,dem vil vi da takke i denne, vor sang,vi må nemlig ikke da glemme,at tråde skal samles - og planlægges godt,hvis sådan en dag nu skal afvikles flot.I har ydet meget, vi siger nu tak,og værdsætter alt, I har lavet.

Viggo Lovdal

Mel.: Katinka, Katinka

Skøn Norgestur 6. - 8. maj 2012

Pensionistsektionen

29

Vinderen af opgaven i blad nr. 6 2011 er Sv. Bertelsen, Ringsted. Stationsnavnet Pedersborg har givet voldt mange læsere store kvaler. Antallet af besvarelser var ganske beskedent denne gang. Den nye opgave er nok oppe i samme sværhedsgrad, til gengæld følger en tegning med som hjælp. Svaret skal sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej, 6800 Varde eller via mail til uffesp@mail.dk senest 13. februar. Blandt de rigtige be-svarelser trækkes lod om to flasker vin af god kvalitet.

Som tidligere omtalt i Jernbane Tidende har vores egen journalist Sara Klærke i flere måneder skrevet på en selvstændig fortsættelse af bogen Osten Admiralen og pastoren. Bogen har især fokus på til- og kaldenavne i DSB gennem årtier, og den vil være klar til salg til sektionens 95 års jubilæumsfest 18. april i Fredericia.

Sara Klærke fortæller, at skrivearbejdet er endt, at bogen skal trykkes på Rosen-dahls Bogtrykkeri i Esbjerg. Der er bestilt et kvalitetsprodukt, en luksusudgave trykt på fint papir og med stift bind og rig på originale illustrationer.

– Mange af bladets læsere og medlem-mer af DJ Pensionistsektion har overfor mig udtrykt store forventninger til det færdige resultat, fortæller Sara Klærke, der glæder sig til at præsentere bogen til jubilæumsfesten i Fredericia.

Bogen får med stor sandsynlighed følgende titel Flabobben, Gabanøjsen og ti minutter i to. Som den opmærksomme læser har noteret sig, har vi flere gange

FOTOKONKURRENCE

Flabobben, Gabanøjsen ogti minutter i to er på trapperne

Af Uffe Skov Pedersenefterlyst eksempler på til- og kaldenavne her i bladet. Og bladets læsere har svaret igen og har sendt langt over 1000 eksem-pler på navne til Sara Klærke. Selvfølgelig har der været gengangere imellem, allige-vel er det imponerende galleri af navne,

der kommer til at præge bogen.De mange navne bliver suppleret op

med anekdoter fra livet ved DSB i en nu svunden tid. Desuden er bogen illustreret af en af landets bedste tegnere, Arne Sørensen, se eksemplet her på siden.

Prisen på bogen lander formentlig i nærheden af de 100 kr. Beregningerne er dog endnu ikke helt færdige.

Den endelige pris og annoncering af bogsalget vil fremgå i det næste nummer af Jernbane Tidende, blad nr. 2.

Bogen er illustreret af en Danmarks bedste bladtegnere, Arne Sørensen.

Foto: Anders Röd

Pensionistsektionen

30

DET SKER I LOKALFORENINGERNE

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjem-mesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg: Tirsdag 21. februar kl. 12.00 -?: Virksomhedsbesøg, Danhaus, Skagerak-vej 8, Esbjerg. Firmaet giver kaffe, vi giver brød. Derefter rundvisning. På grund af flekstid starter besøget Kl. 12.00. Hvis der er nogen, som har svært ved at komme til firmaet, skal det oplyses ved tilmeldingen og der vil blive organiseret kørelejlighed. Tilmelding Simon Rasmussen, telefon 21 14 11 21, mail srr@esenet.dk, 14. februar.

Mandag 5. marts kl. 17:00 - 22:00, Kirkegade: Forårsfest. Menu og pris offentliggøres senere. Tilmelding Simon Rasmussen, 21 14 11 21, mail srr@ese-net.dk, senest mandag 27. februar.

Onsdag 18.april: DJ Pensionistsektions 95 års fødselsdagsfest. Mere om dette i blad nr. 1 2012. Foreningen vil lave en samlet tilmelding ved Simon Rasmussen, 21 14 11 21, mail srr@esenet.dk, senest 20. februar.

Da vi tager til Østrig fredag 1. juni sker der ikke noget i maj. Vi kommer med et efterårsprogram, inden vi tager af sted. Fredericia: Torsdag 9. februar I.P: Schmidts Gård kl. 13.30: Banko. Fore-drag af pensioneret landbetjent Kvejborg, Børkop: En god betjent bøjer reglerne.

Torsdag 23. februar I.P. Schmidts Gård kl. 13.30: Tøjgalleriet viser de nye forårskollektioner.

Torsdag 8. marts I.P. Schmidts Gård kl. 13.00: Generalforsamling. Der serveres gule ærter, inklusive en øl/vand og en snaps samt kaffe. Pris: 100 kr. Kl. 14.30 Generalforsamlingen starter, og der serveres en øl/vand. Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest otte dage før. Tilmelding til spis-ning senest 23. februar, telefon 75 92 57 83/75 94 38 53.

Torsdag 22. marts I.P. Schmidts Gård kl. 13.30: Banko! Der spilles om gavekort fra Føtex, tre kort 25 kr. og puljebanko 5 pr. stk.

Torsdag 19. april I.P. Schmidts Gård kl. 13.00: Sæsonafslutning. Der serveres smørrebrød med en øl/vand og kaffe med småkager. Måske en overraskelse. Pris: 125. Husk en pakke til pakkespil. Tilmel-ding senest 12. april, telefon 75 92 57 83/75 94 38 53. Helsingør: Fredag 10. februar: Bingo.

Onsdag 29.februar: Fastelavnsfest.Fredag den 9 marts: Hyggemøde.

Horsens Skanderborg: Torsdag 2. februar: ordinært møde!

Torsdag 1. marts: Ordinært møde!Torsdag 12. april: Generalforsamling

i klubhuset kl. 9.30. Dagsorden efter gældende regler. Tilmelding nødven-dig.

Onsdag 18. april: 95 års jubilæ-umsfest for sektionens medlemmer i Fredericia.

HuskSektionsmødet

Sektionsmødet 2012 afholdestirsdag 22. maj

i Fredericia Messecenter

Af Uffe Skov Pedersen

Nyt fra bestyrelsen

Medlemsmødet i Odense 16. november forløb godt, der var ingen problemer om-kring bustransport, lokaler eller serverin-gen. Der var i første omgang tilmeldt 261 deltagere, afbud bragte tallet ned på 247, men desværre udeblev 14 tilmeldte uden at melde afbud.

– Det koster os et tab på 3.000 kr., for-tæller kasserer Lone Agri. – Det er klart, at vi ikke kan undgå afbud i sidste øjeblik, men at 14 tilmeldte udebliver uden at melde afbud, det er ikke godt nok. God økonomiTrods det ærgerlige tab på 3.000 kroner, kan Lone Agri glæde sig over en god øko-nomi for 2011. På budgettet for 2011 blev der opereret med et overskud på 28.000

kr., men resultatet viser sig noget bedre. I omegnen af de 150.000 kr.

I det næste nummer af Jernbane Tidende vil kassereren fortælle mere om baggrunden for det gode resultat. HjertestarterFlere gange om året samler DJ Pen-sionistsektion mange mennesker til eksempelvis det årlige sektionsmøde og medlemsmøderne. Derfor har sektionen søgt Trygfonden om en bærbar hjertestar-ter, som vi kan tage med til vores stormø-der. Ansøgningen bliver behandlet i marts måned 2012.

Dagsorden kommer ifølge vedtægterne i næste nummer af Jernbane Tidende, udgivelsesdato 3. april, og på vores hjem-meside www.djf.fk - gå ind på pensionist-sektionen.

Forslag, der ønskes behandlet på mødet, skal være formanden i hænde 30 dage før.

31

Foto: Ole Husted Andersen

Pensionistsektionen

Høje Tåstrup, Roskilde og omegn: Mandag 13.feb. kl. 14.00 Fastelavnsfest med tøndeslagning, fastelavnsboller, kåring af kattekonge og dronning. Pris: 40 kr. Tilmelding til formanden, 43 45 21 49, senest 6.februar.

Mandag 2. marts kl. 14.00: Banko, 3 plader 40 kr., ekstraplader 10 kr. pr. stk., ekstraspil 10 kr.

Mandag 16. april kl. 12.00: Generalfor-samling med spisning + 1 genstand og kaffe. Pris:150 kr. Forslag til generalfor-samlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før. Bindende tilmelding, formanden, 43 45 21 49, senest 9. april. Korsør: Torsdag 9. februar: Fastelavns-fest, kaffe og fastelavnsboller. Senere tøndeslagning. Afstemning om bedst udklædte M/K. Musik, sang og under-holdning. Lotteri i pausen. Pris: 100 kr. Tilmelding 2. februar.

Onsdag 22. februar kl. 15.00: Bowling i Slagelse. kl. 15.00. Afgang fra Caspar Brandts plads kl. 13.45 eller kørsel i egen bil. Præmie til M/K samt eftermid-dagskaffe med hjemmebagt kringle. Seks baner er reserveret. Pris 90 kr. Tilmelding 9. februar.

Torsdag 1. marts: Tøjbussen kommer. Forevisning af forårskollektionen 2012. En god lejlighed til at forny garderoben i forbindelse med sektionens 95 års fød-selsdag. Vi efterlyser M/K til gå catwalk på podiet. Lotteri i pausen. Tilmelding 9. februar.

Torsdag 15. marts: Generalforsam-ling! Mød op og giv din mening til kende. Mødet vil også omhandle vores 30 års jubilæumsfest i 2011. På valg er formand Tage Olsen, sekretær Gurli Faurholt, be-styrelsesmedlem Gerda Olsen. Tilmelding 1. marts. Lotteri i pausen.

Onsdag 28. marts: Udflugt. Turen er endnu ikke på plads. Mere senere.

Torsdag 12. april: Banko! Tilmelding 15. marts.

Onsdag 18. april: DJ Pensionistsektions 95 års jubilæum. Se tilmelding i dette blad. København: Onsdag 7. marts: Valby Kulturhus kl. 11.00: Generalforsamling. Servering: Skipperlabskovs inklusive øl/vand eller vin. Pris: 100 kr. Vi er vært med kaffe og kage. Tilmelding senest 1. marts, Baadsgaard, 35 26 10 44.

Husk vi tager imod tilmeldinger til sek-tionens 95 års jubilæum i Fredericia 18. april. Nærmere om mødetid og togbenyt-telse følger i næste nummer. Tilmelding, Baadsgaard, senest 16. marts.

Vores Norgestur 6. - 8. maj kan du nå endnu. Se annoncen på side 28.

Lolland-Falster: Tirsdag 7. februar kl. 14.00: Generalforsamling i lokalet ved Kohaven.

Tirsdag 28. februar Jernbanehjemme-værnets lokale, Ved Kohaven 1c., kl. 14.00: Banko, der spilles om 20 gevinster. Pris pr. plade 10 kr. eller seks plader for 50 kr.

Tirsdag 20. marts kl. 14.00: Foredrag om Vietnam. Pensioneret politikommis-sær Erling Christensen fortæller og viser lysbilleder.

Tirsdag 10. april kl. 14.00: Banko, der spilles om 20 gevinster. Pris pr. plade 10 kr. eller seks plader for 50 kr.

Onsdag 18.april Fredericia: Pensionist-sektionens 95 års jubilæum. Nærmere om tidspunkt og transport se side 27. Tilmel-ding, senest 16. marts til: A T Nielsen, tlf. 54 85 66 86, eller på fremlagte liste. Husk medlemsnummer. Nordvestsjælland: Tirsdag 14. fe-bruar: Bowling i Holbæk kl. 13.45 - 15.00, derefter kaffe i byen.

Tirsdag 13. marts kl. 14.00 - 17.00: Generalforsamling i Musikhuset, Lade-gårdsparken.

Tirsdag 10. april kl. 14.00 - 17.00: Med-lemsmøde i Musikhuset, Ladegårdspar-ken. Nyborg: Tirsdag 7. februar kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort og vin. Husk brød.

Tirsdag 21. februar kl. 14.00: Musikalsk underholdning med Henry Schmidt. Husk Brød.

Tirsdag 6. marts kl. 14.00: Banko! Præ-mier: Gavekort og, vin. Husk brød. Husk tilmelding til forårsfesten.

Tirsdag 20. marts kl. 15.00: Forårsfest. Vi møder kl. 15.00, da bordene først skal pyntes. Pris: 50.00 kr. Vi starter med kaffe og småkager, herunder snak og hygge, hvorefter der er gratis banko med fine gevinster Efter spillet serveres tre stykker smørrebrød og en øl eller vand. Snaps kan købes.

Tirsdag 3. april 14.00: Banko! Præmier: Gavekort og vin. Husk brød.

Tirsdag 17. april kl. 12.00: Frokost et sted i byen?

Næstved: Fredag 24. februar kl. 13.00: Generalforsamling. Nærmere herom vil blive tilsendt medlemmerne.

Fredag 30. marts kl. 13.00: Banko! Odense: Mandag 13. februar kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 27. februar kl. 14.00: Foredrag med Gabrielle Guldborg ”Barn i det 3. rige”. Foreningen sørger for kaffe og kage.

Mandag 12. marts kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 26. marts kl. 17.00: Fælles-spisning og socialt samvær. Bindende tilmelding, senest 19. marts til kassere-ren. Pris 120 kr.

Mandag 9. april 2. påskedag: Intet ar-rangement.

Mandag 23. april kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Ringsted: Mandag 13. februar An-lægspavillonen kl. 14.00: Hanne og Ole Dalsgaard fortæller og viser billeder fra en rejse til Indien.

Mandag 12 .marts: Møde samme tid og sted. Ole og Mogens fortæller og viser billeder fra en cykeltur til Jerusa-lem. Struer: Mandag 30. januar kl. 14.00 - 17.00: Generalforsamling. Spisning fra kl. 13.00. Husk tilmelding.

Mandag 13. februar kl. 14.00 - 17.00: Foredrag og kaffebord.

Mandag 27. februar kl. 14.00 - 17.00: Pladespil og kaffebord.

Mandag 12. marts: Foredrag eller un-derholdning, ikke planlagt endnu.

Mandag 26. marts kl. 14.00 - 17.00: Foredrag og kaffebord.

Mandag 16. april kl. 14.00 - 17.00: Pla-despil? Kaffe og socialt samvær.

Mandag 23. april 13.00 - 18.00: Forårs-fest. Herom senere. Sønderjylland: Program for andre arrangementer i 2012 er endnu ikke en-deligt fastlagt. Vi henviser til kommende numre af dette blad." Aalborg: Husk foredrag med Jørgen Pyndt. Tirsdag 14. februar. Se blad6 /11.

Tirsdag 20. marts Vesterkær Kirkecen-ter kl. 13.30: Generalforsamling. Indkom-ne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før. Foreningen er vært med brød og kaffe. Medbring selv kop.

Tirsdag 24. april: Noget om DSB eller et andet foredrag.

Aarhus: Arrangementerne sker i Øster-gade 30. Ved spisning kl. 13.30. Ellers kl. 14.00.

Onsdag 8. februar Østergade 30: Film. Kaffe med brød 25 kr.

Onsdag 14. marts Østergade 30:? Kaffe med brød 25 kr.

Onsdag 28. marts kl. 13.30 Østergade 30: Forårsfest. Pris: Cirka 100 kr.

Onsdag 11. april kl. 14.00 Østergade 30: Generalforsamling.

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Hvis du ikke har frikort, så husk at påføre din afrejsestation påtilmeldingskuponen.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborgog omvendt. Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran Jernbanemuseet.

I skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Ønsker du at deltage, skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til:

Dansk JernbaneforbundSøndermarksvej 162500 Valby

Pensionistkursus 2012

Kurset startermandag den 23. april 2012og slutter

onsdag den 25. april 2012

Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensioner. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt, og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensionistsek-tion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret.

Deltagerne vil modtage besked direkte fra forbundet senest den 1. marts 2012, hvor kursusprogram med alle praktiske op-lysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Fornavn:

Efternavn:

Tidl. stilling:

Cpr.nr.:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Postadresse:

Postnummer: By:

Telefon:

TILMELDINGSKUPON til Dansk Jernbaneforbunds pensionistkursus den 23. - 25. april 2012

Såfremt du ikke har frikort, skal du anføre hvor rejsen ønskes fra.

Rejsen ønskes fra _______________________________ til Od

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus Ja Nej

Fremsendes til forbundet senest den 10. februar 2012.

"

32

BekendtgørelseDansk Jernbaneforbund afholder 53. ordinære kongres

i dagene 10. - 11. oktober 2012på Radisson Blu Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S

Dagsorden ifølge lovene:

1. Kongressen åbnes2. Fastsættelse af kongressens forretningsorden3. Valg af kongressens tillidsmænd4. Beretning5. Årsregnskaberne6. Behandling af forslag til lovændringer7. Behandling af andre forslag8. Fastsættelse af lønninger9. Valg:

a. forbundsformandb. forbundsnæstformandc. forbundshovedkassererd. forbundssekretærere. revisor og revisorsuppleantf. revisorselskab

10. Fastsættelse af næste ordinære kongres11. Afslutning

Af § 5 stk. 1.2 fremgår følgende:Ethvert medlem har ret til for egen regning at overvære såvel ordinære som ekstraordinære kongresser efter forudgående tilmelding til forbundskontoret senest 4 uger før kongressens afholdelse.

Flere”røde”

motorførereI sidste nummer af bladet skrev vi, at Svend Erik Gøbel var den sidste af de ”røde” motorførere - dette er desværre ikke korrekt.

Vi er blevet oplyst, at også John Poulsen, der i dag er lokomotivfører ved Lokalbanen A/S, hører til blandt denne sjældne gruppe af jernbaneansatte. Vi beklager.

TakDer er mange, der

husker at melde flytningtil forbundet. Tak for det.Vi får ikke nær så megetreturpost som tidligere,men der er stadig nogle,

der glemmer det.

Hvis du skifter adresse,så send en mail til

dj@djf.dk eller log indpå www.djf.dk - her

kan du selv rette dinekontaktoplysninger.

34

MEDDELELSERFRIT ORD

Mens svingdørene i Sølvgade roterer, læg-ger vi øre til "alle de spændende udfordrin-ger", som DSB's chefer omtaler i medar-bejderbladet, "DSB i dag". Men mon ikke flere af os aner, at det vist kun er de halve sandheders paradis, der præsenteres.

DSB beriger Danmark, sig selv og sine medarbejdere ved at være toneangivende i dansk arbejdsmiljø. Men at bevare arbejdsglæden og engagementet i det daglige sættes på hårde prøver, når vi må gætte os til, hvad fremtiden bringer, og når de fleste meldinger ikke er opmuntrende.

Den ny regering vil opprioritere den kol-lektive trafik, samt omlægge energiforbru-get, så ud med fossile brændstoffer. Uden at forklejne nogen, kan det vist slås fast, at vigtigste garant i Danmark for kollektiv transport uden diesel er DSB, men hvad skal den nuværende nedskæringsrunde så gøre godt for?

Efterlyser en statsminister, som siger: "Jeg elsker den offentlige sektor!" Sådan én har landet engang haft, dengang hed skattenægterbevægelsens frontfigur Mogens Glistrup, og alle offentlige ansatte var 'papirnussere' eller noget andet nedla-dende.

I dag er ordene anderledes, men det politiske indhold fastholdes. Afbureaukra-tisering og privatisering bliver nu brugt til at give befolkningen det indtryk, at alt er bedre uden fællesskabets organisationer. Folkekirken, kongehuset, politi og militær er foreløbig undtaget denne proces.

Men væsentlige offentlige institutioner er i tidens løb forvandlet til ukendelighed. Nævner i flæng, vores telefon-, trafik- og energiselskaber, postvæsenet, Postgiro, uddannelsesinstitutionerne og universi-teterne. Dyder, som fællesskabets tarv er verfet væk, og erstattet med regneark, bundlinjer og privat primitiv profit.

Med en ny regering og deres nye dags-orden er der behov for, at fællesskabets stemmer mod Anders Fogh Rasmussens minimalstat giver sig til kende for sporene skræmmer.

Sporene skræmmerKommentar af Henk Hansen, arbejdsmiljørep., Klargøring, S-tog

TPO DSBLokalgruppe Ålborg

afholder ordinært lokalgruppemøde tirs-dag den 14. februar 2012, kl. 13:30, i fest-lokalet på Præstemarken, 9000 Aalborg.

Pensionister er velkomne til spisning efter mødet kl. 18:00.

Tilmelding til kasserer Mette O. Ander-sen på tlf: 24 68 69 63 senest den 10. februar 2012.

På lokalgruppens vegne Steen Vestergaard

Lokalgruppeformand

LPO DSBS-tog

afholder ordinær generalforsamling torsdag den 15. marts 2012. Tid og sted følger på opslag på tjenestestedet. Der er efterfølgende spisning.

På vegne af bestyrelsen i LPO S-togLene Neis

LPO DSBLokalgruppe Tinglev

afholder ordinær generalforsamling lørdag den 5. februar 2012, kl. 14:00, i Borgerhuset/Biblioteket, Tinglev Midt.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

På bestyrelsens vegneErrol Vestergaard

GeneralforsamlingerMin A-kasse 2012

Hermed indkaldes til generalforsam-linger i Min A-kasse i forbindelse med ordinært delegeretmøde 2012.

Generalforsamlingerne afholdes kl. 19.00 den:• 27.02.2012 i Aalborg - Stenbukken

1, 1. sal• 28.02.2012 i Aarhus - Hasselager

Centervej 13• 5.3.2012 i Middelfart - Odensevej

175• 6.3.2012 i Valby – Ramsingsvej

28A

Dagsorden for generalforsamlingerne:1. Orientering2. Valg af delegerede og suppleanter3. Evt.

Anmeldelse af kandidatur: Ønsker du at opstille som delegeret eller supple-ant, skal dette anmeldes til bestyrel-sen via lch@minakasse.dk senest 14 dage før afholdelse af generalforsam-lingen.

Tilmelding: Til Min A-kasse på gene-ralforsamling@minakasse.dk eller telefon 70 12 37 82 senest 10 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

Vel mødtMin A-kasse

Banepersonalets områdegruppeBanedanmark

Områdekreds 1 og 2

afholder ordinær fælles generalforsamling lørdag den 24. marts 2012 kl. 10:30

på Hotel PlazaØster Stationsvej 24

5000 Odense C

Med følgende dagsorden:1. Velkomst.2. Godkendelse af dagsorden.3. Valg af 1 dirigent.4. Godkendelse af forretningsorden.5. Valg af sekretær og 3 stemmetællere.6. Beretning ved Områdegruppefor-

mand.7. Ny struktur for områdegrupper.8. Overgangstilpasning af den nye struk-

tur.9. Indlæg ved Ulrik Salmonsen.10. Eventuelt.11. Afslutning.

Af hensyn til bestilling af mad vil vi gerne vide, om du kun deltager i generalforsam-lingen, eller om du også deltager i spis-ningen. Tilmelding skal ske til din gruppe-formand senest den 20. februar 2012.

Gruppeformanden skal tilmelde til områdekredsformændene senest den 29. februar 2012.

P. O. V.Carl D. Petersen/Ole T. Eriksen

35

JUBILARERElektropersonalets områdegruppe

Banedanmark

indkalder til generalforsamling 2012Lørdag den 3. marts 2012 kl. 12.30 præcis.

Generalforsamlingen afholdes på First Ho-tel Grand, Jernbanegade 18, Odense med følgende dagsorden:

1. Generalforsamlingen åbnes.2. Godkendelse af forretningsorden.3. Valg af dirigent, sekretær og stemmeud-

valg.4. Beretning ved områdegruppeformanden.5. Information om DJ, ved forbundsfor-

mand Ulrik Salmonsen.6. Regnskab.7. Indkomne forslag.8. Fastlæggelse af honorarer.9. Lovændringer.10. Valg ifølge lovene.

Valg af områdegruppeformand.På valg er Bjarne PedersenValg til bestyrelsena. Bestyrelsesmedlem (vest) på valg

er Henning Rasmussen.b. Bestyrelsesmedlem (øst) på valg er

Søren Bo Kruse.Valg af suppleanter for bestyrelsen. Val-

get gælder for en 2 års periode.c. Valg af første Suppleant (vest) på

valg er Tom Juel Buchd. Valg af anden Suppleant (vest) på

valg er Tonny Strandbæk.e. Valg af første Suppleant (øst) på

valg er Claus Østergårdf. Valg af anden Suppleant (øst) Ingen

på valg.Valg af revisor (vest).g. Revisor (vest) på valg er Niels

Flening.h. Valg af 1. suppleant. Tom Juel Buchi. Valg af 2. suppleant. På valg er

John B. Larfort.11. Afslutning.

Forslag der ønskes behandlet på general-forsamlingen skal være formanden i hænde senest den 25. februar 2012.

Områdegruppen vil inden generalforsam-lingen være vært ved et måltid varmt mad. Spisningen foregår kl. 11.30. For dem der ønsker at deltage i spisningen, skal der ske tilmelding på de udsendte lister.

Tilmeldingslister indsendes at grup-peformanden, så de er områdegruppens næstformand i hænde senest torsdag den 23. februar 2012.

Pensionister er velkomne. Tilmelding bedes foretaget gennem

næstformand Søren Bo Kruse, tlf. 26 88 72 14

Ved en beklagelig fejl er følgende jubilar ikke tidligere blevet nævnt i bladet25 år1. august 2011Lokomotivfører Tonny Jensen, DSB Fredericia

40 år1. marts 2012Kørestrømsmester John Wolf Kristiansen,

Banedanmark

1. april 2012Stationsbetjent Peter Mazanti Albertsen,

DSB Herning

15. april 2012Stationsbetjent Carl Otto Sønderup, DSB Nykøbing F

25 år1. marts 2012Lokomotivfører Kim Grænge Andersen,

DSB KøbenhavnS-togsrevisor Kirsten Marianne Andersen,

DSB S-togLokomotivfører Carsten Niels Argir, DSB S-togLokomotivfører Torben Bjerregaard, DSB KøbenhavnStationsbetjent Per Drøger, DB Schenker Høje TaastrupTogfører Allan Albrecht Grøtner, DSB TinglevTogfører Kim Holmkjær Boesen, DSB OdenseTogfører Gitte H. Jensen, DSB EsbjergTogfører Hanne Marie Jørgensen, DSB NæstvedTogfører Poul Jørgen Knudsen, DSB Team SydLokomotivfører Kenneth Langlet, DSB KøbenhavnStationsbetjent Brian Kim Larsen, DSB KøbenhavnLokomotivinstruktør Kim Nørgaard Larsen,

DSB S-togTogfører Lene Bente Larsen, DSB KøbenhavnDriftsleder Flemming Holm Laursen, DSB KastrupTogfører Jesper Loose, DSB KalundborgLokomotivfører Jacob Midtgaard, DSB S-togLokomotivfører Jørgen Peter Skov Nielsen,

DSB AalborgDepotmester Kurt Lindemann Olsen, DSB Odense

Togfører Jesper Rørvang, DSB OdenseStationsbetjent John Peter Sørensen,

DSB BelvedereTogfører Peter Haase Sørensen, DSB Tinglev

9. marts 2012Togfører Kristian Kallesøe Bonde, DSB Århus

13. marts 2012Lokomotivfører Karsten Bondesen, DSB S-togSikringsmekaniker John Tim Barker,

BanedanmarkTogfører Karin Lund, DSB KøbenhavnStationsbetjent Kenneth Petersen, DSB København

1. april 2012Togfører Helle Bornhuus, DSB NæstvedLokomotivfører Jens Byrgesen, DSB Nykøbing FLokomotivfører Niels Bo Christensen,

Lokalbanen HillerødStationsbetjent Hans Emerslund, DSB S-togStationsbetjent Henning Kjær Hansen,

DSB EuropalinienS-togsrevisor Jørgen Bech Listh, DSB S-togTogfører Jette Irene Loose, DSB KalundborgStationsbetjent Christian Lange Lundfelt,

DSB ÅrhusTogfører Birthe Marie Løber Lønstrup,

DSB ÅrhusTogfører Niels Mattsson, DSB KøbenhavnTogfører Jørgen Søe Pedersen, DSB ÅrhusTogfører Pia Rasmussen, DSB KøbenhavnTogfører Kjeld Gert Schoemmel, DSB ÅrhusS-togsrevisor Liselotte Terp, DSB S-togTogfører Finn Børge Østersø, DSB København

6. april 2012Rangerformand Emil Lykke Porsgaard,

DB Schenker Taulov

16. april 2012Lokomotivfører Brian Pedersen, Arriva Struer

21. april 2012Banemontør Holger Hansen,

Banedanmark

Første gang jeg så signalet, var jeg sikker på, at der var tale om en grov, grov fejl - eller en gemen joke - fra Banedanmarks side. Eller måske i yderste fald skjult kamera, man ved jo aldrig nu om dage. Jeg mener, ”signalet står da helt ude i hampen”, det kan enhver da se….

Nogle minutter senere skreg jeg nærmest af grin, da et par togrejsende benyttede sig af stien med det ”indlagte” signal. Jeg tænkte lakonisk, at man da i det mindste kunne have givet de gående fast grønt for passage…

Hvilket så i øvrigt skete et par minut-ter efter at billedet blev optaget. På et tidspunkt viste signalet tilmed rødt. Og så

skærpedes nysgerrigheden. Var det mig, der var taget ved næsen, mig man holdt for nar?

Jeg måtte derfor dele min nysgerrighed med stationspersonalet på Skanderborg Station, hvor historien finder sted. Den paratviden finder man dog ikke i dag fra ekspedienter i Kort&Kort butikker o.l.,

Af Jan ForslundFoto: Jan Forslund

På bagperronen:

Helt ude i hampen...

Brudstykke fra arbejdsskadesagsbehandlerenNogle gange skal man læse en arbejdsskadeindberetning to gange, for at forstå sagens rette sammenhæng. Tag fx dette brudstykke:

[…] Skadeslidte forsøger resolut at slukke ilden med togets ildslukkere. I den forbindelse indåndes røg. Skadeslidte får senere på dagen diare. Politi og brand-væsen tilkaldes til stedet. Der blev optaget rapport over hændelsen.

Hvilken hændelse var det lige, der krævede tilstedeværelse af politi og brand-væsen?

og en servicemedarbejder, der ihærdigt rengjorde perronerne, kunne heller ikke bidrage til opklaringen.

Heldigvis kunne en lokomotivfører fra DSB hjælpe mig. Han holdt med sit In-terCitytog i spor 1 på den meget krumme station. Og så forstod jeg bedre, at man havde placeret et signal en fem-ti meter fra selve sporet og langt inde i buskadset, for det var faktisk det eneste signal han kunne se fra førerrummet i den skarpe kurve, som han forklarede, med et smil på læben… og efter en stund kunne jeg vel også trække lidt på smilebåndet…