JubilæumsskriftDecember 2006

Træk af Ejby Idrætsforenings100 årige historie

Kære Ejby IF Tillykke med de 100 år - og velkommen til Køge kommune

Vi glæder os til samarbejdet. Læs Køges idrætspolitiske satsning

”Byens Idræt – Idrættens by” på www.koege.dk

ILSEILSEILSEILSE JAKOBSEN REVISIONJAKOBSEN REVISIONJAKOBSEN REVISIONJAKOBSEN REVISION Ejbyvej 54, 4623 L. Skensved

Tlf. 56 82 23 30

Platter og koldt bord Festmenu - Reception - Natmad Ejbyvej 82 A, Ejby – Køgetlf. 56 82 03 02 * mobil 40 74 21 16e-mail: skovbo_diner@tdcadsl.dk

SnedkerMSnedkerMSnedkerMSnedkerMadsenadsenadsenadsen Kim Madsen Ejbyvej 51 4623 Ll. Skensved

Tlf. 40 91 31 86 * Fax. 56 82 13 07 Mail: snedkermadsen@os.dk

Aage Jakobsen Revision Ejbyvej 54, 4623 Ll. Skensved

Tlf. 56 82 23 30

DanBolig En god anbefaling er guld værd !

Helle Lynge Ejby tlf. 56 82 08 42 ejby@danbolig.dkBorup tlf. 57 52 11 60 borup@danbolig.dk

Tornbjergvej 40, Ejby, 4623 Ll. Skensved

Motion, spring, bevægelse, aerobic, funk gym, basket, stortrampolin, ældregymn,step, bokseaerobic, boldleg. Kontakt: fm. Hanne Olesen

tlf. 56 82 12 39 eller på www.ejbyif.dk

Vejgaard og partnere.Ring og få et gratis salgstjek/lån-/købstjek.

Butikstorvet, Ejbyvej 59, 4623 Ll. Skensved

Ejby . 56 82 00 24 Tips – lotto - Posthus

Håndkøbsudsalg fra Borup Apotek Åbent man-fre: 9-19, lør: 8-17, weekend 9-16

3

Forord

Efter interviews og samtaler med personer som var aktive med-lemmer i Ejby Gymnastikforening for mere end 70 år siden, og ef-ter mange besøg på Lokalhistorisk Arkiv i Skovbo Kommune, erdet lykkedes at samle materiale til dette jubilæumsskrift.

Det har været et omfattende projekt, og desværre er kun en min-dre del af alle foreningens ildsjæle blevet nævnt, men vi håber, atvi har fået lavet et læseværdigt udpluk af Ejby Idrætsforeningshistorie fra tiden før foreningens start i 1906 til 100 års jubilæet inovember 2006. Hovedvægten er lagt på den ældste historie.

En spændende opgave er afsluttet, og vi takker alle, såvel for-eningens medlemmer som sponsorer, der har bidraget til at virke-liggøre dette jubilæumsskrift.

Med venlig hilsen

Redaktionen af jubilæumsskriftet

Astrid Tyroll, Thorvald Jensen, Erik Eriksen, Mogens Gammel Pedersen

4

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1Ejby før 1906 og historien om ”Egby Skytteforening”og bruddet med gymnastikafdelingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Kapitel 2Gymnastikforeningens virke 1906 – 1956 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Kapitel 3Træk af gymnastikkens historie i Ejby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Kapitel 4Nye udvalg/afdelinger og idrætsfaciliteter efter 1956 . . . . . . . . 34

Kapitel 5Formænd for Ejby Idrætsforening 1906 – 2006 . . . . . . . . . . . . . . 43

Kapitel 6Persongalleriet bag jubilæumsskriftet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Kapitel 7Anekdoter og andre historier fortalt af medlemmerne . . . . . . . 46

5

Kapitel 1

Ejby før 1906 oghistorien om Egby Skytteforening ogbruddet med gymnastikafdelingen

Gymnastik og anden form for idræt blev dyrket i Ejby før EgbyGymnastikforening blev stiftet i 1906. Fra en artikel i Kjøge Avis,der omtaler den stiftende generalforsamling i efteråret 1906, frem-går det, at der har været gymnastik i Egby Skytteforeningens regi.Vi kan altså allerede indledningsvis fastslå, at der har været et for-eningsorganiseret idrætsliv i Ejby i mere end 100 år. Det bedstegæt er i 110 år.

Hvordan var Ejby op til år 1900?Over et spænd på 200 år har der ifølge de statistiske årbøger kunværet godt en tredobling af befolkningstallet i Ejby og Nr. DalbySogne – de to sogne, der i en årrække udgjorde én kommune. Be-folkningstallet op til århundredskiftet var tilmed vigende(1890´erne). Efter sigende skyldtes det en række sygdomsepide-mier.

1800 900 personer1860 1325 personer1880 1590 personer1900 1460 personer1925 1690 personer2005 3270 personer

Det er altså ikke på grund af en pludselig befolkningseksplosion,at man bygger Ejby Forsamlingshus. Der sker bare meget op til år-hundredskiftet på nationalt og internationalt plan. Man taler omen ”globaliseringsperiode” fra 1870-1910 med store forandringertil følge. Der åbnes døre for forandringer og nye koalitioner. Det eroppe i tiden, at der bygges nye institutioner. Der er opstået nye be-hov, og man har psykisk overskud, og når man gør det i fællesskab(på andelsbasis) har man også råd. Ejby er ikke det eneste sted,hvor der bygges forsamlingshus. De blomstrer frem i Danmark.Samme dag og år indvies f.eks. Gørslev Forsamlingshus.

6

Parti fra Ejbys hovedgade ca. 1906 (postkort). Ejbys første forsamlingshus ligger t.h. i billedet (Ejbyvej 70).

Landsbyen EgbyEjby lå i landlige omgivelser, omkranset af løvskov, mose, sø ogmarker.På det tidspunkt stavedes byen ”Egby”. Muligvis havde den lige-som andre steder i Danmark fået dette navn, fordi der stod ege-træer, hvor man anlagde byen. Egby ligger i grænseområdet, hvorHedeland begynder. Da byen ligger tæt på Kjøge, fik den i folke-munde tilnavnet Egby K for at adskille den fra de 2 andre Ejbyerpå Sjælland. Endnu længere tilbage i tiden hed byen Munkeeghby.Ja, faktisk har der ligget en form for by her i nogle tusinde år. Manhar nemlig for nylig fundet bopladser i den østlige del af Ejby, derstammer helt tilbage fra jernalderen. Ejby har været et sted, dervar godt at bo i ly af åsen og tæt ved et vandløb.Som man stadig kan se af bybilledet, er ikke alle gårde blevet ud-flyttet. Omkring århundredskiftet (1900) har der boet håndvær-kere, daglejere foruden gårdejerne i byen. Man boede side om sidemed de hvidkalkede, stråtækte gårde med stalde og møddinger,og man boede langs den sikkert hullede og snoede gruslandevej,der førte fra Kjøge mod vest til Dalby og Borup og ikke mindstSvenstrup. Til Egby Sogn hørte også andre mindre landsbysam-fund, der lå lidt længere væk nordvest for Ejby.Der var ingen strøm i byen. Ingen vejbelysning. Den smule lys, der

7

har været på vejen i de mørke aftener og nætter, kom fra bygning-ernes belysning med petroleumslamper. Man måtte sikkert med-bringe lygte for at undgå hestepærer og vandpytter. Byens hvidebygninger, har formodentlig hjulpet vejfarende til at kunne orien-tere sig.Byens håndværkserhverv lå næsten alle i bygaden, Egbyvej. Kørteman fra øst til vest passerede man først på højre hånd et andels-mejeri, der efter sigende var et af landets største, og lidt længerehenne et slagtehus. Midt på Egbyvej lå Brugsforeningen, en sme-die og en tømrermester. I vejkrydset umiddelbart før kirken lå etcykelværksted med karbidgasværk til svejsning, og over for enskomager med tilhørende butik. Ved siden af cykelværkstedet lå”Møller-Ellens hus” med sin vejrmølle, og endelig som det sidstedet nyanlagte smedeværksted lige over for den hvide kirke.Lige uden for byen lå der ved Holme Mølle et bageri. Det varingen soveby.Man gravede sikkert tørv i mosen til husopvarmning. Her lå entørvefabrik. I Valore lå et teglværk. Hovedparten af beboerne i Ejby sogn levede af jorden enten di-rekte eller indirekte. Iflg. Trap Danmark 1898 fordeltes be-folkningen efter erhverv således: ”18 levede af immat. virksom-hed, 683 af jordbrug, 146 af industri, 33 af handel, 75 af andre er-hverv, 37 af deres midler, og 27 vare under fattigvæsenet”.Al transport foregik med trækvogn, hestevogn, cykel eller slet ogret på gåben.Stierne førte til kirken og skolen.Hver landsby havde sin egen skole. Børnene i Ejby gik i skole hver2.dag i to fællesklasser i den stråtækte gårdbygning lige over forpræstegården til Ejby Kirke. Eleverne havde kun gymnastik omsommeren – udenfor. I bygaden lå et husmandslignende hus. Det var byens forsam-lingshus, hvor vintergymnastikken holdt til i de lavloftede lokaler.Det foregik i petroleumlampens skær. Først noget senere fik byenen telefoncentral på cykelsmedens foranledning. Det blev i detgamle forsamlingshus, der fra 1910-17 var posthus.Den 14. oktober 1906 indviede man et nyt forsamlingshus på Torn-bjergvej på hjørnet til Hestehavevej, lidt uden for byen og tæt påskoven. Flot var den. Formet som et kors. Huset havde gæstgiver,der sørgede for opstaldning af hestene under besøget, mens manblev beværtet. Bygningen havde en stor, højloftet sal, forsynetmed balkon. I salen kunne holdes gilder, generalforsamlinger og

8

andre møder men også gymnastikopvisninger. Alt var oplyst afpetroleumslamper. Modsat balkonen og midt for endevæggenstod en stor kakkelovn, som var eneste varmekilde i salen om vin-teren. Der var efter sigende koldt indtil kakkelovnen blev rigtigvarm. Der var ingen badefaciliteter i forsamlingshuset, men i øv-rigt tog man ikke bad så ofte den gang. Det ny forsamlingshus gavmulighed for en fornyelse af fritidslivet i byen, da det var megetstørre end det gamle.

Historien om Egby SkytteforeningOptaktenDet havde været anderledes tider i midten af 1800-tallet. Danmarkhavde været i krig med Tyskland (Prøjsen) i 1864, og havde afståetSlesvig og Sønderjylland. Det satte sine spor. Skytteforeningerne,der allerede fra 1861 var blevet oprettet rundt om i landet, rørte påsig, og staten måtte efter 1864 lægge restriktioner på skytterne.(Det har der været siden, og det er vi vel alle glade for i dag). For-

Ejbys hovedgade 2006 med Ejbys første forsamlingshus liggende t.h. i billedet. Bemærk der er ca. 100års forskel på billede 1 og 2.

9

målet med at være skytte ændrede sig dog ikke. Man skulle stadig”opbygge og fastholde skytteegenskaber, forsvarsvilje og moral”.Den fysiske del af denne træning blev til gymnastiske øvelser, - enspæd start til den gymnastik, som vi kender i dag. Estrups provisoriske regeringstid var overstået i slutningen af1800-tallet, og snakken om blåfrakkerne og forsvarsvoldene om-kring København var endt. Industrialiseringen var slået igennem,og der var opstået en arbejderbevægelse, som havde rørt på sig.Landbefolkningen var blevet bevidste om deres betydning, ogpartiet venstre, får endelig det politiske flertal i begge kamre i 1894og dermed regeringsmagten. Desuden blev landbefolkningen ra-dikaliseret i disse år, og i 1901 sker systemskiftet. Der var altså rørei mange samfundslag, venstre var blevet regeringsbærende ogden voksende selvfølelse var gennem et par generationer blevetfremmet af højskolernes virke. Selv om levestandarden stadig varlav, havde man fået mere psykisk overskud. Det drejede sig ikkekun om at overleve, men også om hvordan. Der var flere ideolo-giske bud på dette. En af de vigtige forudsætninger for, at der kom til at ske en massepå børne-unge- området i det ny århundrede var Skoleloven fra1899. Den stillede krav om, at man skulle tage hensyn til børnenesalder, fremgang og modenhed. Der stilledes krav til lærernes kva-lifikationer, og kun seminarieuddannede kunne blive fastansat.Der blev stillet krav til klassekvotienten, og efter 1900 begyndersognene at forbedre skolebygningerne. Børn og unges udviklinghar fået en opprioritering. Da kirken samtidig har en stor indfly-delse, især på landsbyskolerne, hvor præsten er selvskrevet for-mand for skolekommissionen, er det indlysende, at den etiske ogopdragende funktion bliver et bærende element i gymnastikfor-eningen.

Egby Skytteforenings dannelse i 1895Blandt de første skyttekredse her i området er Borup Skyttefor-ening, som var den 15. skyttekreds under Gl. Roskilde Amt Skyt-te-, Gymnastik- og Idrætsforening (stiftet i 1866). Borup Skyttefor-ening menes at være startet i slutningen af 1860´erne. Egby Skytteforening kom først til i 1895, og foreningen blev den29. skyttekreds under Gl. Roskilde Amt S, G & I. Da Egby Skytte-forening jo er Ejby Idrætsforenings ophav, skal vi her i jubilæums-skriftet ikke undlade at nævne navnene på de tidligste formænd iEjbys idrætshistorie:

10

Ejby Forsamlingshus på Tornbjergvej 42 som det så ud i 1948 (postkort).

1895 – 1897 Gårdejer Ole Jensen1898 – 1899 Skovfoged Poulsen1900 Ungkarl Krestian Andersen1901 – 1904 Maler Jens Petersen1905 – 1906 Parcelist N. L. Andersen1907 Smedemester H. Larsen1908 – 1909 Tømrer C. Christoffersen1910 – 1911 Gårdejer Anders Andersen1912 – 1914 Chr. Madsen

Skydesæsonen i Egby startede med en annoncering i Kjøge Avis,1896, nr. 89, hvor det bekendtgøres, at skydningen begynder iEgby Mose.

Gymnastikafdeling under Egby skytteforeningI skytteforeningens regi samles karle og piger til gymnastik alle-rede fra foreningens start. Undervisningen ledes af lærer Peder-sen, Ejby Skole, indtil 1904, hvor den overtages af Hans Christen-sen, der forinden havde taget delingsførerkursus. Han leder gym-nastikken i en del år, og er i øvrigt med til bruddet med skyttefor-eningen, og han bliver Egby Gymnastikforenings første formand.

11

Hvorvidt Egby Skytteforening også har haft gymnastikredskabertil sine gymnaster, ved vi ikke, men i Borup får skytteforeningen i1902 et tilskud på 65 kr. til en ny træhest. Vi ved, at skytterne harspillet en økonomisk rolle i opstarten af Egby Gymnastikforening,idet Egby Gymnastikforening ifølge regnskaberne årligt betaler etbeløb til skytteforeningen. Medlemskabet af Gl. Roskilde Amts S.G. & I gik også via Egby Skytteforening, som man altså skulle be-tale kontingent til. - Det koster, dengang som i dag, at starte en for-ening - tilmed i nye lokaler.Gymnastikken, der af hensyn til markarbejdet, foregik i vinter-halvåret, november - marts, foregik i Ejbys første ”forsamlings-hus” (Ejbyvej 70), på hverdagsaftener. Forholdene har dog næppeværet optimale i de lavtloftede stuer, selv om gymnastikken dengang var mere stille. De trange pladsforhold har givetvis ansporetbefolkningen til at bygge Ejby Forsamlingshus i 1906 i et samar-bejde med nabobyerne. Her fik man højt til loftet, og her var derplads til redskabsgymnastik.De dygtigste karlegymnaster skulle dog passe på ståltværstiverneved flyvespringene.Sidste gang udgiften til skytteforeningen forekommer i regnska-berne er i 1916, hvor revisoren påtegner regnskabet med en be-mærkning om, at skytteforeningen ikke har fået sit tilgodeha-vende på 8,00 kr., og sidste gang skytteforeningen overhovedetnævnes er i 1918, hvor der aftales fortsat samarbejde.Som for alle skytteforeninger, har man haft vanskelligt ved atskaffe ammunition under 1. verdenskrig. Og mens krigen raser,kan man forestille sig, at interessen for skydning er på lavpunktet.Det er muligt, at Egby Skytteforening ophører med at eksistere i1915, fordi der ikke indberettes noget navn på en ny formand tilGl. Roskilde Amts S-, G- og I. Der udstedes dog fortsat delingsfø-rerbeviser i gymnastik til personer under kreds 29, som er skytte-foreningens nummer i amtsforeningen. Der er nogle huller i vorviden om Egby Skytteforening, og om forholdet mellem skytter oggymnastikforening.

Bruddet mellem skytter og gymnaster i 1906Ideen til bruddet med Egby Skytteforening var, at man ønskede, atforeningen og i særdeleshed gymnastikken skulle være fri for al-kohol. En gruppe mennesker i byen havde set skævt til, hvordande unge morede sig på markederne. Det gik ikke stille af – spiri-tussen havde været medvirkende til megen tumult. Således blevEgby Gymnastikforening en slags afholdsbevægelse, et ”ung-

12

Et af de allerførste fodboldhold fra Ejby ca. 1920. Billedet er taget foran en af de gamle gårde.

domsalternativ til spritten”, og det forblev den mere eller mindrekonsekvent i ca. 50 år. Flere af gymnastikforeningens arrangemen-ter var officielt alkoholfrie helt op til 1960. – Og som vedtægternesagde: ”Foreningens Formål er en dygtig, sund og god Ungdom.Dette søges opnået ved at øve Gymnastik og anden opdragendeIdræt, samt ved Tale og Sang om Fædreland og Folkeliv.” Skyt-terne bibeholdt, så længe de var en aktiv forening, et samarbejdemed gymnasterne.

Skytteforeningen lukkes endeligt20 år efter dannelsen af Egby Gymnastikforening knager samar-bejdet på landsplan mellem skytter og gymnaster. Der var røster,som ytrede utilfredshed med skytternes militaristiske baggrundog ”ånden fra 64”. Andre var utilfredse med, hvor ringe gymnas-ternes indflydelse var på det foreningsmæssige liv. Flere og flerekvinder deltog i gymnastik. De var klart underrepræsenteret.Fakta var, at der ingen stemmeret var i kredsene under amtsfor-eningerne, hvis man ikke var skytte. Dermed havde man hellerikke indflydelse på landsledelsen (overbestyrelsen). Efter et opgørmed skytternes landsledelse om foråret blev De Danske Gymna-stikforeninger grundlagt i september 1929. Ved generalforsamlingen samme år i Ejby ændres navnet fra ”EjbyGymnastikforening, kreds 29” til blot ”Ejby Gymnastikforening”,og der vælges en helt ny bestyrelse. De sidste rester af Egby Skyt-teforening blev hermed nedlagt.

13

Delingsførerbevis til Niels Rasmus Eriksen i 1920, medlem af Gl. Roskilde Amts Skytteforening 29.kreds. Niels Rasmus Eriksen var far til Erik Eriksen, der bl.a. har været formand for foreningen i toperioder.

14

Årstal Karle Piger Drenge Små-piger

1906/07 33 16 15 01912/13 27 15 28 151913/14 72 0 22 01914/15 72 0 11 01915/16 13 24 19 01916/17 27 16 26 25

Kapitel 2

Gymnastikforeningens virke 1906 - 1956

Foreningens start var flyvende. Der var 64 aktive medlemmer, 16passive og 9 bidragydende personer. Kontingentet var 1,- kr årligt.De første 10 år var der dog nogen ustabilitet i holdene, som sattesi gang. Efter 5-6 år startede man også et småpige-hold, der doggled ud igen. Pigegymnastikken forsvandt også et par år, menskarleholdene til gengæld flerdobledes. En forklaring har vi ikkefundet i protokollen fra den gang, men årsagen kan være, at derkun var én gymnastikleder med de begrænsninger, der ligger heriog i den fritid, der er til rådighed.

Foreningens udvikling i de første 25 årDe første 10 år kan betragtes som en konsolidering af foreningen ih. t. sit opdragende formål. I 1920 traf generalforsamlingen så be-slutning om, at der ikke måtte findes spiritus, og at der ikke måttevære offentlig dans ved gymnastikopvisningen.

GymnastikInden for gymnastikken skete der tilsyneladende ikke de storeoverraskende nyheder i denne periode. Måske klog af skade be-sluttede man i 1919, at lederne skulle forpligtes til at føre holdenetil amtsopvisning. Året efter var karleholdet fordoblet og besty-relsen måtte igennem en vanskellig og langvarig beslutningspro-ces (2 generalforsamlinger) før en deling af holdet besluttedes. Detvar første gang, at man i foreningens historie tog stilling til et før-ste- og et andethold (bredde/elite diskussion).

Efterhånden som der kom flere idrætshøjskoler og ny fokus pågymnastikken blev behovet for god ledelse klart. I 1926 besluttede

15

Karle- og pigehold fra 1920-1921. Billedet er taget foran Ejby Forsamlingshus.

Karle, drenge og piger fra amtsopvisningen 1912.

man for første gang, at der i løbet af sæsonen skulle være en kri-tisk bedømmelse af undervisningen. En gymnastiksagkyndigskulle komme til byen og forestå dette.

ForeningsarrangementerBestyrelsen blev efterhånden mere bevidst om et bredere socialtsigte med foreningen. I 1923 besluttedes, at der skulle holdes ma-skerade i Ejby Forsamlingshus.Den første fastelavnsfest i februar 1924 blev en kæmpe succes –

16

også økonomisk. Af et overskud på 210 kr. bevilgedes Sygepleje-foreningen 120 kr. Flot gjort.I 1926 begyndte man at gå fra dør til dør for at hverve ældre med-lemmer. Egby Gymnastikforening blev mere og mere en foreningfor alle borgere i sognet. Afslutningsopvisningen blev særlig festlig det år. Efter opvis-ningen var der sanglege, fællesspisning og efterfølgende bal til kl.2 om natten for medlemmerne. I lang tid havde man haft de såkaldte ”Grædeballer”. (Hvor langtid disse grædeballer afholdes, vides desværre ikke). Nu overvej-edes et ”Chokoladebal”, tydeligvis til de yngre årgange.

Ny forening på landsplan: De Danske GymnastikforeningerI 1929 sker splittelsen mellem skytter og gymnaster på landsplan.Der dannes en ny landsorganisation: De Danske Gymnastikfor-eninger ved en stiftende generalforsamling den 23. september1929. Det skal nævnes her, fordi det fik stor betydning for udvik-lingen inden for breddeidrætten. Idrætsfolk fra Ejby spillede enrolle og den nyvalgte formand, Valdemar Hansen, Osted, togstraks fat på at udbygge Borrevejle Idrætscenter ved Roskilde.

Det 25. jubilæumsårJubilæumsåret 1931 skulle efter planerne være startet med en rig-tig fastelavnsfest med fastelavnsridning rundt i sognet som nogetnyt, men p.g.a. ”Mund- og klovesyge”- udbrud opgav man det.Der opstod dog en ny aktivitet, nemlig motionsgymnastik. Folke-dans var så småt startet op året før (1930) – og man havde ligele-des i 1930 taget beslutning om en ny sommeraktivitet: håndbold,men der gik et par år med at få det hele på plads.I 1931 afholdt man fælleslæsning og bal for børnene (chokolade-bal).Selve 25-års jubilæet blev afholdt i Ejby Forsamlingshus den 14.november kl. 19 med fælles kaffebord og bal.

Foreningens udvikling fra 25. – 50. år (1931 – 1956)De efterfølgende 25 år blev en blomstringsperiode aktivitets- ogmedlemsmæssigt. Ejby Gymnastikforening var sognets samlings-punkt for ung som gammel. Man tog flere rigtige beslutninger, derad åre gjorde Ejby til stedet med de gode gymnaster, gode hånd-boldspillere og folkedans, og man bandt det sammen med festligearrangementer.

17

Gymnastik, folkedans, håndbold og fodbold I 1932 skete det så. Håndbold holdt sit indtog i Ejby. Foreningen”lejer en Boldplads – et Areal på ca. 6 Skæpper Land beliggende ved EjbySkov, tilhørende Forpagter Kristian Jørgensen, Ejby, til en Pris af 5 Tøn-der Korn årligt, afregnet til Dagspris hvert år den 1. Oktober, første gang1933”. I kroner lød prisen på 25 kr./år. I 1938 genforhandledes af-talen for yderligere 8 år frem til 1946 og der sattes net op langsmed marken. Folkedanseraftener blev påbegyndt. Man havde fået en ung ogenergisk instruktør ved navn Kristian Kristiansen, som foreningenfik meget glæde af de næste 30 år. Der var nu både gymnastik og håndbold om foråret. For at højneundervisningen, besluttede bestyrelsen, at man ville have 2 gym-nastiksagkyndige til at vurdere gymnastikundervisningen, ogman begyndte at investere i nye redskaber. I 1935 indkøbtes såle-des en barre og en ny buk, der godt nok greb dybt i foreningskas-sen, men som viste sig et være den rigtige investering til de kom-mende dygtige mandlige gymnaster. Året efter købtes 2 balance-bomme, som jo er standardredskab i dag. 1935 blev også året, hvorforårsopvisningen var ved at vælte Ejby Forsamlingshus. 200 til-skuere var proppet ind i salen, og der skulle også være plads tilgymnasterne, 4 børnehold og 2 voksenhold. Gymnastikafslut-ningerne i Ejby Forsamlingshus forblev tilløbsstykker gennemårene. Hen på sommeren 1940 købte man et klaver til forsamlingshuset,som kunne lejes ud til foreningerne. Endelig kunne man kommerigtigt i gang med den nyere kvindegymnastik til musik, som bl.a.Snoghøj Højskole repræsenterede. Antallet af deltagere i amtsopvisningen kunne variere, men Ejbyvar altid godt og smukt repræsenteret. I 1938 får et pigehold fraEjby opfordring til at deltage i Bellahøj-opvisningen i anledningenaf Stavnsbånd-jubilæet. 24 piger deltog.Foreningen havde en fortsat medlemsfremgang, bortset fra i 1943.Nedgangen skyldtes især folkedans, men der var et par strengevintre, og forsamlingshuset havde ikke brænde nok til at fyre opmed, når der var gymnastik og folkedans i huset. Det var måskeheller ikke politisk korrekt at praktisere dansk folkedans underkrigen. I 1944 var medlemsantallet steget markant, hvilket kanvære en følge af begivenhederne i eftersommeren 1943, hvor tys-kerne strammede grebet om Danmark. Perioden under den 2. verdenskrig kunne have været vanskeligfor idrætten i Ejby, men Ejby Forsamlingshus var så heldig ikke at

18

blive beslaglagt under krigen, som det skete andre steder, hvorforeningerne blev ”husvilde”. I øvrigt omtaltes krigen kun ganskelidt, og der er ingen udpegning eller hentydninger til besættelses-magten. Det var klogt. Man har selvfølgelig været nødsaget til attilpasse sig forholdene på den tid, således også at følge reglerneom mørklægning og anden begrænsning i forsamlingsfriheden.

BorrevejledageneIgennem mange år samledes gymnastik og idrætsforeningerne ijuni måned i Borrevejle Vig ved Roskilde Fjord. Det er en begiven-hed som stadig afholdes på det smukke areal med udsigt over Ro-

Ejby karlehold i Borrevejle ca. 1939, under ledelse af Kristian Kristiansen.

skilde Fjord, og som forhåbentlig vil fortsætte trods økonomiskevanskeligheder lige nu. Tidligere startede børnene allerede fredag eftermiddag på cykelfra Ejby til Borrevejle. En frisk tur på 25-30 km. Foruden ledere for”cykelholdet” deltog gerne en ”lappemand”.Ved amtsturneringer og lignende klarede ejbyholdene sig normaltgodt i håndbold. Man havde flere amtsmestre. Ejby Gymnastik-forening havde flere gode gymnaster og nye meldte sig under fa-nerne.Borrevejledagene har givet unge som gamle gymnaster og idræts-mennesker nogle gode oplevelser.

19

Ejby pigehold i Borrevejle ca. 1939. OBS, der er klaverledsagelse.

Idrætsplads i EjbyBestyrelsen begyndte under krigen overvejelserne om en idræts-plads. Foreningen søgte hjælp hos kommunen, men kunne selv-følgelig ikke få noget. I 1946 køber kommunen et jordlod syd forhåndboldbanerne. Her blev der efter nogle år taget fat på at eta-blere en fodboldbane og atletikbaner. Fodboldbanen stod færdig i1950. Interessen for fodbold var der, men den var ikke så overvæl-dende, at der skete noget i gymnastikforeningens regi. En fod-boldklub dannes uden for foreningen i begyndelsen af 1950´erne,men den lukkes efter et par år.

Ejby Skole, nu ”Ejby Lilleskole”, står færdig 1956Byen udvides med et nyt boligkvarter ved Præstemarksvej (”mo-sen”). Samtidig bygges en ny skole ved Holmelille. Med opfø-relsen af en gymnastiksal til skolen løste man et par problemer forgymnastikholdene. Bl.a. fik man nu et omklædningsrum med til-hørende badefaciliteter. Desuden fik man en friere loftshøjde udende generende tværstivere, hvilket var en fordel for springholdene.Der blev også bedre mulighed for at spille badminton, selv ombommene kunne være i vejen for høje bolde.Med bygningen af Ejby Skole følger en ny skolestruktur. De æld-

20

ste skolesøgende børn kommer til Ejby. Det betyder en del for til-gangen af børn og unge til Ejby.

Foreningsarrangementer og traditioner i perioden 1931 – 1956Fælleslæsninger fortsatte op igennem 30´erne og man begyndtepå foredragsaftener om vinteren. De viste sig at være en succes, såman fortsatte med sang-, foredrags- og lysbilledaftener helt op ihalvtredserne. Af og til foregik det i samarbejde med sognets an-dre foreninger. Den sociale aktivitet var blevet omfattende. I 1937afholdtes hele 10 sådanne arrangementer på en sæson. Filmafte-ner og dilettant kom også med på programmet.I maj 1936 afholdt man den første ”grødaften”. Pigerne kom medrødgrøden og karlene med mælken og fløden. Først hyggede mansig med lege, sang og dans. Når mørket sænkede sig, trak manindendørs og satte sig ved de smukt pyntede borde og nød rød-grød med fløde. Det var en ny måde for de unge at være sammenpå. Et par år efter måtte man invitere ”én” med. Højskolesangbo-gen blev flittigt brugt, og det blev hurtigt en tradition, at præstenlæste en historie. Grødaftenerne blev normalt holdt i juni – sep-tember, når der var friske bær og frugter at tilberede grøden af.Ejby Præstegård og de større gårde omkring Ejby lagde haver og

Holdet bag dilettantkomedien i 1946.

21

hus til. Grødaftenerne ophørte i 1960 p.g.a. manglende tilslutning.Ved forårs- eller sommerballerne opførtes dilettantforestillingerog senere friluftskomedier, som foregik i gymnastikforeningensregi eller med dens deltagelse, idet Husmandsforeningen ogsåhavde en dilettantgruppe. Forsamlingshuset var fyldt til briste-punktet når forestillinger som ”Abekatten”, ”Studeprangeren”,”Eventyr på Fodrejsen”, og ”Soldaterkammerater” blev opførtbåde 2 og 3 gange. Første gang var formodentlig i 1936. Efter kri-gen kom der mere gang i at skrive revyer til festerne, og i 1949 op-førtes friluftsstykket ”Når Junidagen gryer” skrevet af SvendAllerslev i anledning af 100 års dagen for grundlovens tilblivelse

De medvirkende i friluftsstykket ”Når junidagen gryer”, skrevet af Sv. Allerslev. Billedet er taget påhåndboldbanen i Ejby.

5. juni 1849. Der var imponerende scener med 6-8 ryttere til hestog ca. 50 dilettantskuespillere fra hele Ejbys opland. Der blev kunafholdt 2-3 friluftsspil. De gik ret hurtigt i sig selv, da scenegrun-den hældede den forkerte vej, så de bagerste publikumsrækkerikke kunne se, hvad der foregik.Igennem flere år afholdtes julebal 2. juledag med fælles kaffebord.Præsten i Ejby læste højt. Pastor Balslev involverede sig kraftigt iarbejdet med de unge, og hans efterfølger Føns-Jørgensen, var enstor gevinst for lokalsamfundet lige til sin død. I 1943 fik man en skribent på det ret unge medlemsblad der ud-kom som Fastelavnsblad. Det var Poul Clausen, den senereverdensgymnast. Bladet var håndlavet i ét eksemplar og cirkule-rede blandt medlemmerne. Bladet eksisterede til 1960.

Passive medlemmerAllerede fra foreningens start fandtes begrebet ”passivt medlem-

22

ÅRSTAL Bosiddende/ældre I ALT AKTIVEPassive Passive Passive Medlemmer

medlemmer medlemmer medlemmer1906-07 19 641925-26 131 881936-37 59 208 2671939-40 2601940-41 53 234 287 2141941-42 49 201 2501942-43 80 234 3141943-44 73 219 2921944-45 72 259 3311945-46 91 302 3931946-47 111 313 4241952-53 ophørt 3181954-55 348

Tabel over udvikling i antallet af medlemmer fra 1906 til 1955. (Kilde: Ejby Gymnastikforenings pro-tokoller).

skab”. Det kan hænge sammen med, at der har været en begræns-ning i forsamlingsfriheden, og at festerne skulle være lukkede.D.v.s., at for at komme ind, skulle man have et medlemskort. Detvar en ordning, som blev brugt i mange år, og som senere blevkoblet sammen med oms-/momsfritagelse. Der er sikkert mange,der kan huske, de har haft sådan et ”bal-medlemsskab”.Med et glimt i øjet vil man kunne hævde, at jo flere passive med-lemmer, Ejby Gymnastikforening havde, desto bedre var de til atlave sammenkomster og fester. Men der sker en samlet stigning imedlemsantallet, og det viser, at foreningen tilpasser sig tidens be-hov, og påtager sig nye aktiviteter, herunder arrangeres sang-, fæl-leslæsnings- og foredragsaftener m.m.. Der er de berømte Græde-baller. I 30´erne og 40´erne var man meget kreative. Ejby Gymnastikforening får en bredere rolle i lokalsamfundet.Man bliver en social faktor. I de tilgængelige protokoller figurererde passive medlemmer med navns nævnelse, hvorimod de aktivemedlemmer findes med blot et antal. Man må have haft et med-lemskartotek, som desværre ikke findes på lokalhistorisk arkiv. I vedtægterne fra 1933 er der en medlemskategori, som hedder”ældre passive”. Det er et udtryk for, at foreningen bestræbte sigpå at være for alle – ikke længere kun for de unge. Begrebet ”æl-dre passive” erstattes under 2. verdenskrig tilsyneladende af”bosiddende passive medlemmer”. De betalte samme kontingentsom de aktive.

23

Antallet at medlemmer kunne forventes at være steget under 2.verdenskrig, bl.a. antallet af passive medlemmer, som et udtrykfor behovet for fællesskab. Men springet i antal passive medlem-mer kommer først efter krigen i 1946. Der kan have væretsammenfaldende grunde hertil. I vinteren 1941 – 1942 raserede enondartet fåresyge, ligesom der var et par strenge vintre under kri-gen. Ved generalforsamlingen i 1943 kritiseres bestyrelsen for, atder var for få arrangementer for de passive medlemmer. Dette ogflere andre ting, såsom mørklægningen, kan have haft indflydelsepå aktiviteterne i foreningen, men foreningen var trods alt intaktunder hele krigen.

Politiske tilkendegivelser er sjældneGymnastikforeningen var en bred, upolitisk forening, som idræts-foreningen er det den dag i dag. Protokollerne bærer meget lidtpræg af de store begivenheder, som foreningen har gennemlevet.Ved generalforsamlingen i 1936 nævnes det, at lærer Jensen gav enkort beretning om ”Det Unge Grænseværn”, og man glemte for enstund diskussionerne om driftsunderskuddet. ”Det Unge Græn-seværn” dannedes i april 1933, som en reaktion på de unge nazis-ters fremtrængen i Sønderjylland og deres territorialkrav. Grænse-værnet ville med foredrag, idrætsarrangementer og folkedansstyrke det danske. Ejby Gymnastikforening gav en forsigtig støttetil sagen ved at bevilge 15,- kr. og at holde en aften med ”lang op-læsning”.

Det var først i 1944, at der igen slap lidt politisk ind i protokollen.Ved generalforsamlingen udtalte formanden: ”Der er nu atter gåetet år, hvor de ydre forhold har været mørke og nærmest er blevet forvær-ret. Trods dette har gymnastikforeningen søgt at føre arbejdet igennem ef-ter sit formål og har endog haft fremgang.”I november 1945 rejste alle sig op under generalforsamlingen ogsang ”Kong Kristian”. Glæden kunne ikke holdes tilbage. Et fri-luftsmøde om sommeren havde dog ikke tiltrukket folk.

24

Kapitel 3

Træk af gymnastikkens historie i Ejby

Fra Ejby Idrætsforenings begyndelse i 1906 og i mere end 50 årfrem var gymnastik hovedaktiviteten for foreningens medlem-mer. Gymnastik er stadig en af de bærende aktiviteter, især forkvinder. Drengene og karlene tog i højere grad boldspillet til sig,men kvinderne har i de senere år meldt sig til de forskellige bold-spil. Her ved 100 års jubilæet skal vi se lidt på gymnastikkens his-torie i Ejby. I den forbindelse har vi støttet os til interviews med:

Jens JensenJacob SnorClaudine SnorFrode Hansen (brev)Gunnar Clausen (om Poul Clausen)Thorvald JensenKaren Rasmussen (Lilla)Erik EriksenSolveig PetersenÅse Høeg

Lidt gymnastikhistorieDen gymnastik, som blev udøvet fra foreningens start har væretLingsk-inspireret. I 1884 kom den Lingske gymnastik til Danmarkog passede til den opdragende funktion, som den var tiltænktbørn og unge. Gymnastikkens gulvøvelser bestod af nogle megetlette, små ting med glidende bevægelser. Øvelserne gled ikke så-dan over i hinanden, fortæller Solveig Petersen. Man stod ret opog ned og førte fødderne frem og tilbage. Først den ene fod og såden anden fod. Til siden og samle; til siden og samle. Og så noglebevægelser med armene bagefter med lette og langsomme sideud-fald med kroppen. Til karle- og drengeholdene var der også red-skabsgymnastik.Til orientering for ikke-gymnastikfolk skal det nævnes, at gymna-stikpædagogen Niels Bukh i 1920 oprettede Ollerup Gymnastik-højskole. Det revolutionerede fuldstændigt den lingske gymna-stik i Danmark. Niels Bukh blev langt hen ad vejen enerådende.

25

Først var det kun for mænd, men hurtigt kom pigerne ind på Ol-lerup Gymnastikhøjskole. Den Bukh´ske gymnastik havde til for-mål, at rette op på landboungdommens/karlenes krogede og stive kroppe – gøre dem smukke at se på. Uanset modens luner ogkjolerne længde, så skjulte gymnasternes beklædning ikke deresfysionomi. Til trods for, at den Bukh´ske gymnastik var en meget kraftbetonetgymnastik, blev der få år efter starten optaget flere kvinder endmænd. Da Snoghøj Gymnastikhøjskole m.fl. kom til med denbløde, rytmiske Medau-inspirerede gymnastik i 1925, blev der etalternativ. Her var der kun adgang for kvinder. Snoghøj Gymna-stikhøjskole eksisterede til 1958, mens Ollerup Gymnastikhøjskolefortsat eksisterer. På Ollerup som på andre gymnastikhøjskoler blev man uddannetsom ”delingsfører” med undervisning i gymnastik som speciale.Der var tydeligt præg af militærisk organisation, men formålet varlangt bredere. Flere af instruktørerne i Ejby er igennem tiderneblevet uddannet på Ollerup og de har derfor kunnet videregivedenne danske gymnastiktradition til et par generationer af ungemennesker. I Ejby er den Bukh´ske gymnastik blevet praktiseret tilomkring 1980. Der har været mange gode gymnastikhold i Ejby,der har anvendt den særlige Ollerupske opvisningsform.

Svend AllerslevEt stort antal personer har gennem Ejby Idrætsforenings 100 årsvirke ydet en stor indsats som leder, instruktør og som bestyrel-sesmedlem. Een af disse mange ildsjæle var Lærer Svend Aller-slev, Ejby.Svend Allerslev var formand for Ejby Idrætsforening 1943 - 1946,og samtidig leder af foreningens drengehold. Desuden blev derunder hans ledelse arrangeret fælles sangaftener i Ejby Forsam-lingshus efter den ugentlige gymnastiktræning. Der blev sungetfra højskolesangbogen, og aftenen sluttede med fælles kaffebord.På Kong Christian den 10.´s fødselsdag, den 26. september 1940,var der stuvende fuldt i Ejby Forsamlingshus til en Alsangsaftenarrangeret af Svend Allerslev og Ejby Gymnastikforening. I februar 1948 valgtes Svend Allerslev til formand for RoskildeAmts Gymnastikforening. Med et medlemstal på ca. 30.000 varnæsten alle gymnastik og idrætsforeninger i Roskilde Amt med-lem af foreningen, der var arrangør af de årlige Borrevejledage.Svend Allerslev afløste amtsforeningens stifter og mangeårige for-

26

Privat billede af KristianKristiansen med den karakteristiske tophue.

mand, Mejeriejer Valdemar Hansen, Osted, og Allerslev udførte etstort og respekteret arbejde i sin formandstid.I juni 1949 blev friluftsskuespillet »Når junidagen gryer« opførtsom afslutning på årets Borrevejledage. Stykket var skrevet og in-strueret af Svend Allerslev,

Svend Allerslev har skrevet en hyldestsang til Ejby Idrætsfor-ening, som mange kender i dag, fordi den er blevet brugt ved hal-festerne:

Melodi: Amerikansk flådemarch - (Anchors away.)Her har vi Ejby Kher kan vi fålyst, mod og friske kræfterher er nok at komme efter.Her er et dejligt sted,her er vi med.Trofast, det lover alle,vagt vil vi stå,omkring Ejby K - hurra !

Kristian KristiansenNavnet Kristiansen er godt kendt i Ejby Gymnastikforening. Ju-lius Kristiansen var gymnastikleder i en periode og formand 1916– 1919. Han havde bl.a. 2 sønner, der begge blev formænd for

27

Skovbofolkedansere (under Ejby IF) ved Kimmerslev Kirke (postkort). Ejby IF´s folkedanserafdelingblev desværre nedlagt i 2003 p.g.a. manglende interesse.

gymnastikforeningen. Jørgen Erik, der er den yngste, var formand1962 – 1963. Den ældste søn, Kristian, var formand for Ejby Gym-nastikforening i 3 omgange, først fra 1946 – 1948, derpå fra 1950 –1958, og sidst 1959 – 1960.Siden sin pureste ungdom var Kristian Kristiansen at finde i EjbyGymnastikforening. På forskellig måde udførte han et enestående arbejde for for-eningen og ungdommen.Kristian Kristiansen var kendt af gymnaster, håndboldspillere ogfolkedansere i Roskilde Amt som »Ejbys Kristian«.Med et altid smittende godt humør var Kristian Kristiansen en af-holdt person overalt i Roskilde Amt, og hjemme i Ejby var Kristianhøjt skattet som den person, der gennem mange år virkede somleder af drenge, pige og karlegymnastik, som instruktør i hånd-boldafdelingen, og som en meget inspirerende og dygtig leder affolkedans. Han var en meget benyttet instruktør i området oghavde hold i bl.a. Ll. Skensved og St. Heddinge. I hans tid i besty-relsen havde man bal én gang om måneden. Det var den tids dis-kotek. Der var også venskabsbyer rundt omkring, sågar helt påFalster, hvor man om vinteren tog hen til de såkaldte ”legestuer”.Kristian var en glad, men også konsekvent mand. Da man på engeneralforsamling besluttede, at der måtte sælges spiritus til bal-

28

Jacob Snor sammen med gymnasterne ved Borrevejledagene i 1946.

lerne, gik han af som formand. Han havde set, at både ridefor-eningen og skytteforeningen var gået ned p.g.a. druk. Spiritussenskulle ikke ind i gymnastikforeningen.Kristian viede næsten al sin fritid til arbejdet i Ejby gymnastikfor-ening og i Borrevejle, og det var et stort tab og savn, da han i april1966, på vej til en folkedansaften på Stevns, blev involveret i et tra-fikuheld ved Strøby Kirke og få dage senere døde på hospitalet.På Idrætsanlægget ved Ejbyskole mellem håndbold og fodbold-banerne, er der i et stille hjørne som grænser op til skoven rejst enmindesten for Kristian Kristiansen med følgende inskription:

Du holdt fanen højt,og viede dit liv til et offerpå idrættens alter.Du var ung med de unge,og barn med hvert barn.Dit minde iblandt os vil leve.

Jacob SnorJacob Snor er egentlig mest kendt for sin indsats i Gørslev Idræts-forening, men hans voksne livsbane begynder i Ejby.Jacob Snor kom til Sjælland i 1943, hvor han blev fodermester påVittenbjerggård. Han kom til Ejby bl.a. fordi han på Rødding Høj-skole var blevet venner med Henning Hækkelund. Da Jacob Snorvar en ivrig gymnast, var det nærliggende, at han allerede var

29

med til gymnastikopvisningen 1. april 1943. Han blev hurtigt in-volveret i gymnastikforeningen, og i 1945 blev han leder for etstort hold mandlige gymnaster, der i 1946 optrådte på plænerne iBorrevejle (se foto). Han var gymnastikinstruktør i de år, han bo-ede i Ejby.I 1947 lod han sig vælge ind i bestyrelsen. Her oplevede han dis-kussionerne om at tillade lørdagsballer med salg af alkohol, ogbruddet med Kristian Kristiansen, der trak sig som formand forforeningen (se afsnittet om Kristian Kristiansen). Den efterføl-gende formand Olav Bendsen var imidlertid også modstander aflørdagsballer med alkoholudskænkning. Det var ikke sådan atlave om på traditionen eller holdningen til fester. Men romantik-ken blomstrede, uanset der blev solgt alkohol ved festerne eller ej.Jacob Snor mødte Claudine fra Valore i Ejby Gymnastikforening.Hun var også en ivrig gymnast og gik i øvrigt til folkedans, så dervar jo basis for mere end nært bekendtskab. De blev gift i 1947, ogde var begge aktive i foreningen, så længe de boede i Ejby.Claudine og Jacob fortalte ved interviewet, at de havde oplevet etgodt sammenhold og venskab i foreningen. F.eks. havde Jacob del-taget i dilettantstykket ”Enken”, hvilket også havde givet godevenskaber.

At gå til gymnastik som barn i 30´erne og 40´erne, Claudine SnorClaudine Snor fortalte videre, at hun kunne huske, at hun be-gyndte at gå til gymnastik, da hun var 7-8 år. Det var jo det heltstore at gå fra Valore til Ejby Forsamlingshus sammen med sin søs-ter. Gymnastikopvisningen var noget ganske særligt, og så solgteværtsparret flødeboller og slik – det trak også.Der var nogle strenge vintre med istapper på telefontrådene, hvorgymnastiktræningen fortsat var i gang, husker Claudine. Demødte pænt op, men blev også kørt i kane dertil. Alle der kunnestable sig op på slæden og på mederne bagpå, kom med.

Frode HansenPensioneret lærer Frode Hansen huskede lignende begivenheds-forløb, da han var dreng under 2. Verdenskrig. Når både drengeog piger skulle til gymnastik i Ejby Forsamlingshus om vinteren,kom de dertil og derfra på en særlig måde. Gdr. Niels Nielsenhavde givet én af sønnerne lov til at køre med en lille hjemme-lavet kane forspændt en ung plag, som skulle ”køres til”, så fartvar der på. Det var strenge vintre og der var opkastet store sne-volde langs vejkanterne. Man spændte slæderne bagefter kanen,

30

Fra Flensted Jensen – holdets rejse til Australien i 1954-55. Pigerne har blomsterkranse om halsen,som de modtog af lokalbefolkningen på Fiji-øerne. Julen 1954.

og det skete tit under farten, at man røg af og måtte gå turen i ste-det for. Det var jo en ung ustyrlig plag.

Flensted-Jensens elitehold, fortalt af ”Lilla” (Karen Ruth Jacobsen) Ejby Gymnastikforening og omegn har fostret mange dygtigegymnaster gennem årene. Følgende har deltaget i Flensted-Jen-sens karle- og pige elitehold, som det ikke var let at kvalificere sigtil:

Karen Ruth Jacobsen (Lilla), ValorePoul Clausen, EjbyHans Aage Nielsen, ValoreElse Baadsager, Nr. DalbyBirte Petersen, BorupHelge Petersen, KimmerslevPoul Petersen, Kimmerslev

Lilla fortæller i et interview om sine store oplevelser fra dengang: ”Turen gik fra Haslev i november 1954. Vi kørte gennem Europa ibus ned til Marseilles, hvor der lå et skib og ventede på os. Framidt af november til Lille Juleaften sejlede vi via Panamakanalentil Fijiøerne. Der sad vi så i en park med hver sit lille julelys ogmødtes med den indfødte befolkning, og sang »Glade Jul.«På Fijiøerne var vi i en træningslejr. Vi boede på en drengekost-

31

skole, der havde juleferie, og trænede og svømmede dagen lang.Det var pragtfuldt, og der var tropisk klima.Efter jul, hen i januar, tog vi til New Zealand, til nordøen, hvor vihavde 8 opvisninger. Lejren på nordøen var en slags basis for tu-ren. Senere tog vi til sydøen og holdt 8 dages ferie. Sammenlagtvar vi nogle måneder i New Zealand.Derefter gik turen til Australien, hvor vi blev modtaget af general-konsulen. Han var en statelig herre med manerer. Frem kom dehvide handsker og uniformerne, som vi alle sammen rejste med.Grå nederdele, blå blazere og hvide jakke. Det havde vi på, selvom det var 30 graders varme. Vi turnerede rundt i Australien, ogvar med til H.C. Andersens 150 års jubilæum derovre. – Uha, deter 50 år siden!Flensted-Jensen havde en fantastisk evne til at få arrangeret dethele. Mange gange var vi indkvarteret privat, men nogle gangevar det på militære kaserner. Det gav en frihed, for så skulle viikke fortælle, ”hvor kommer du fra?” Der blev også arrangeret en rejse til Ceylon. Størstedelen af holdettog dertil, men Poul Clausen og en del andre drenge blev i Austra-lien, dels for at opleve landet, men også for at arbejde i sukkerrørs-markerne for på den måde at skabe det økonomiske grundlag for,hvad han senere foretog sig. På Ceylon gav vi en del opvisningeri en måneds tid.Vi rejste hjemad gennem Suezkanalen og via Amsterdam hjem tilHovedbanegården. Med på dette hold var der fra vores område Poul Clausen, ”StorePoul” fra Kimmerslev Mølle og så jeg.”

Poul Clausens elitehold”I februar 1958”, fortæller Lilla videre,”var der møde i Ejby Kirke med FønnsJørgensen. På det tidspunkt var PoulClausen kommet hjem fra Australien.Vi sad og snakkede og han fortalte, athan havde planer om at tage til USAmed sine to gymnastikhold. Pludseligspurgte han mig, om jeg ikke kunnehjælpe ham. Eventyrlysten var jeg jo,så inden vi skiltes, havde vi aftalt, atjeg skulle sige mit job op i Handels-banken, hvor jeg var på det tidspunkt.Poul rejste umiddelbart efter mødet for

”Verdens- og elitegymnasten” Poul Clausen.

at arrangere alle formaliteterne, og i februar rejste jeg derover. Hanhavde købt en gammel, brugt Oldsmobile, men den kørte godt. Vitog nordpå, rundt i mange af de Amerikanske stater. Poul kontak-tede gymnaster, han tidligere havde lært at kende, og de dansk-amerikanske klubber, og fik lavet aftaler om indkvarteringer. Detgik der 3-4 måneder med. En særlig oplevelse vi havde, var, da vii Chicago besøgte Erik Eriksen. Han var i USA nogle år, og hamhavde vi tit besøgt i LL. Ladager.I oktober 1958 startede opvisningsturen. Den kvindelige folkedan-seleder Inger Ris Laursen var blevet leder af kvindegymnastikhol-det. Jeg blev hjemme i Danmark.”

Poul ClausenGunnar Clausen fortæller om sin bror, at han altid hørte til blandteliten. Han husker, hvordan han stod på hænder oppe på planke-værket, ja, gerne gjorde, hvad der var farligt. Gunnar mener, atbroderen heller ikke havde kunnet tage udenlands to gange, hvishan ikke havde været lidt ud over det almindelige. I øvrigt havdehan ikke lært engelsk i skolen, men det fik han lært. Det ville han.Poul var lærenem. En gang, da han blev fortalt om en ny øvelse,nemlig baglæns kraftspring, gik han hen og øvede sig en times tid.Så kunne han lave ”Flick-flack”.Da han kom hjem fra Australien, købte han en mindre gård vedVarpelev. I nogle år avlede han kaniner, men det gik ikke så godtog eventyrlysten sejrede. Han solgte gården og brugte pengene tilfor anden gang at rejse ud, denne gang til Amerika. Anekdote: Det fortælles, at Poul Clausen var så kendt i Danmark,at han en gang fik et brev, hvorpå der blot stod ”Poul Clausen,Danmark”. De fandt ham, Han fik brevet.

Nye toner i gymnastikkenI 1940 kom der musikledsagelse til gymnastikken i Ejby, - dog for-modentlig kun til børne- og pigegymnastikken i første omgang.Musikken bestod i en pianist, som akkompagnerede til gymna-stikken. Med den rivende udvikling af populærmusikken fra slut-ningen af 50´erne og 60´erne, herunder med den almindeligt til-gængelige teknik, som båndoptageren blev, kom den rytmiskemusik stærkt ind i gymnastiksalene og i hallerne. Da Ejbyhallenbygges i 1974 bliver det med musikanlæg og med robuste højta-lere i loftet.

32

33

Åse HøegI 1970 fik gymnastikafdelingen en ny type instruktør på kvindesi-den. Det var Åse Høeg, der var uddannet gymnastiklærerinde fraEllen Borg Pedersens Gymnastik-institut (2 årig). Hun havde væ-ret i USA, hvor hun havde undervist i gymnastik på YMCA. Åseviste sig at være dybt professionel og en meget inspirerende in-struktør. Hun indførte jazzballetten i gymnastikken i Ejby, og fiksit hold unge piger med til konkurrencer. Åse virkede som enmagnet på medlemmerne og hun fik store hold. Desværre for for-eningen voksede hendes forretning ”Silkehuset”, så hun blev nødttil at stoppe efter alt for få år - synes mange medlemmer.

Solveig PetersenDet var Åse Høeg, der fik Solveig til Ejby, og de fik startet nyehold. Åse tog sig af de unge piger og voksne og Solveig af bør-nene. Solveig Petersen fortæller, at hun igennem et langt liv harhaft stor interesse for gymnastikhistorie, ja historie i øvrigt. Detkan man jo forvisse sig om ved at besøge hendes hjem, Kimmers-lev Mølle. Solveig tog sin gymnastikuddannelse på Snoghøj Gym-nastikhøjskole, men hun betrådte dog først instruktørgerningenefter at have stiftet familie. Hun har været instruktør i Ejby Idræts-forenings gymnastikafdeling i 15 år. Vægten blev lagt på den ryt-miske gymnastik. Da Solveig også var blevet uddannet springin-struktør og hendes interesse ved et tilfælde blev vakt for stortram-polinen, blev denne springdisciplin introduceret i Ejby.

Individuel gymnastik og konditionstræningHvor der i 70´erne sker en spændende udvikling med den ryt-miske evt. jazz-prægede gymnastik og forskellige springtyper og”spring, leg og bevægelse” for de mindste m.m., kommer der i80´erne og 90´erne andre gymnastikformer til foreningen. Denkondibetonede kvindegymnastik dukker op i form af Work-out ogstep. Leg og bevægelse udvikles yderligere med ”cirkus”. De æld-ste får også deres idræt. Ældremotion starter op i Ejby støttet af entværministeriel pulje. Udviklingen går i mange retninger. Der kommer hold med bokse-aerobic. De individuelle behov skal opfyldes. Den rytmiske hold-gymnastik får elementer af dans. Samfundet og Ejby anno 2006 er blevet meget anderledes end i1906. Kravene er ikke så meget dikteret af det fælles behov som afdet individuelle. Der ligger nye udfordringer for Ejby Idrætsfor-ening.

34

Kapitel 4

Nye udvalg/afdelinger ogidrætsfaciliteter efter 1956

Efter 50 året for Ejby Gymnastikforenings dannelse gik der endnunogle år, hvor tingene gik i stille tempo, men op til og efter kom-munalreformens ikrafttræden i 1970 kom der gang i udviklingen.Ejby Gymnastikforenings struktur blev lavet om i 1970 fra at væreen forening med udvalg til at være selvstændige afdelinger medbestyrelser under en overbygning. Foreningen bestod dengang af:Gymnastik, håndbold, fodbold, folkedans og badminton. Navnetblev Ejby Idrætsforening, men logoet med egetræet fastholdt man.Det var blevet tegnet af Mogens Allerslev i 1950.Ejby udbygges, og der kommer nye familier til. Ejby får en nyskole og børnetallet er på et tidspunkt over 700. Ejbyhallen stårfærdig i 1974. Nye afdelinger kommer yderligere til og man eroppe på 10. Først i 1980´erne er Ejby Idrætsforening den største ikommunen med 1200 – 1400 medlemmer. Da skoledistrikterneændres og Nr. Dalby sogn flyttes til Borup Skole, reduceres antal-let af medlemmer gradvist. Nr. Dalby Sogn er ca. en tredjedel afEjby Sogn.

Fodbold i Ejby Gymnastikforening 1968Der har været spillet fodbold i Ejby og omegn i mange år. Da derikke var baner i Ejby tog man andre steder hen eller spillede pågræsmarkerne mellem kokasserne. To gange forsøgte man atstarte en fodboldklub op uden for Ejby Gymnastikforenings regi.Det var i begyndelsen af 1950´erne og i begyndelsen af 1960´erne.Begge gange lukkedes klubben efter et par år. I 1967 holdt 5 mennesker et møde i Ejby Forsamlingshus for atgøre noget ved den manglende fodboldaktivitet. Egon Petersen(eks-halbestyrer), vognmand Kurt Larsen, landmand Arne Jensen,murermester Poul Zwisler og afdelingschef Erik Eriksen beslut-tede på dette møde at starte fodbold op i Ejby Gymnastikforening.Det nystartede fodboldudvalg begyndte foråret 1968 med at ind-skrive medlemmer. Da opvisningsbanen (også kaldet ”hullet”)havde det med ikke at være spilleklar før sent på efteråret, fordider kunne stå vand i knæhøjde på banen, trænede man i Ejby Skov

35

Basar med kommunekasserer Kaj Lindhardt som auktionarius. (Foto: Dagbladet)

Fodbold-grusbanen anlægges med frivillig arbejdskraft. (Foto: Dagbladet)

om sommeren og i en lade med cementgulv på Stenkelstrup omvinteren.I 1969 var fodboldaktiviteterne i fuld gang, og nu tog udviklingenfart. Med frivillig arbejdskraft, vognmænd og landbrugskøretøjer,gummiged og bladdozer m.m. begyndte man at anlægge en grus-bane. Ole Hansen (borgmester gennem 25 år i Skovbo) har beret-tet, at han blev stoppet og fik en bøde af politiet for at køre grus forandre end sig selv. Sådan var færdselsreglerne den gang. Efteretablering af grusbanen viste den sig ikke at være fast nok. I 1971

36

Sv. Allerslev overrækker i 1972 klubhusnøglen til borgmester Wilbert Christensen, som efterføl-gende giver nøglen videre til Kurt Larsen med ordene: ”Jeg håber det bliver brugt så flittigt, at detlugter af sved og ikke af hash.” (Foto: Dagbladet)

lagde man til nogens fortrydelse jord på grusbanen, og med denneændrede overflade og med et græslag har den været træningsbanei de fugtige tider af året og om vinteren. For at få råd til et lysan-læg stillede hele Ejby Gymnastikforening op til en kæmpe basar1970. Den gav et pænt overskud. I disse år skete der mere. Man overdrog grusbane med lysanlæg tilEjby - Nr. Dalby Sogn for 139.000 kr., som man måtte bruge til atbygge det egentlige første klubhus for. Det var i 1969. Huset stårnæsten færdigt til brug i 1971, og den sidste maling bliver påført i1972.

Fodbold blev som andre steder en stor aktivitet, da der fokuserespå børne- og ungdomsarbejdet. Allerede i 1977 må man udvideklubhuset med 2 ekstra omklædningsrum. Der anlægges en tredjefodboldbane, så man nu dækker drikkevandsledningen fra Reg-nemark. Klubhuset udvides med et større fælleslokale i 1978-79 ogi 1990-91 bygges den foreløbigt sidste fodboldbane i Ejby med enbeliggenhed op til Kirkebjerggårdudstykningen. Som den forelø-bigt sidste facilitetsudvidelse til fodbold bygges der i 1996-97 enny bygning med et stort omklædningsrum og 2 dommerrum. Fodboldafdelingen blev hurtigt en af de fire store afdelinger i Ejby

37

Sjællandsserieholdet med glade ansigter. Der festes igennem.

Idrætsforening. På det sportslige plan har det bedste seniorholdværet i Sjællandsserien og ungdomsholdene har været blandt debedste i deres gruppe. Men, som for de øvrige afdelinger i Ejby IF, er formålet at være engod breddeidrætsorganisation. Det har fodboldafdelingen vist, atden mestrer siden 1968/69.

Dannelse af kondi-udvalg 1971I 1971 dannedes en kondiklub af Hans Pedersen og Erik Eriksen.Man løb 2 gange om ugen. Da klubben var på sit højeste var der36 medlemmer. Hans Pedersen fortæller, at da han startede klub-ben, kunne han dårligt løbe 100 m, og da slet ikke klare den hårdefodboldtræning. Men siden hen har han, Kondi-Erna og de andrekondiløbere bl.a. deltaget i adskillige Erimitageløb. Netop dissestore arrangementer, som landsforeningen TRIM begyndte at af-holde den gang, bevirkede, at Kondiafdelingen allerede i 1973 no-terede en kraftig medlemsfremgang. Foruden en god konditionfik man et godt venskab og fælles oplevelser. Kondiklubben eksisterer ikke længere som en afdeling under EjbyIdrætsforening, men der er stadig 5 løbere tilbage. Han selv går 14km hver lørdag. Grinende slutter han af med bemærkningen, atkondiklubben lever til han dør.

38

Håndboldskole sommeren 2000. Mange børn deltager i idrætsaktiviteter i løbet af sommerferien. Så-danne aktiviteter foregår stadig, fordi der er ildsjæle i det frivillige foreningsliv.

Ejbyhallen 1974, nye tider for håndbold og badmintonDa Ejbyhallen stod færdig i 1974, som den 2. hal i den nydannedeSkovbo Kommune, flyttede håndboldsporten indendørs. Der varfortsat udendørs sommerhåndbold i en del år, men håndbold bleven halsport.Badmintonspillet, der kun havde haft en enkelt bane i skolensgymnastiksal, fik nu 4 double- og 2 singlebaner at spille på. Detgav sporten bedre muligheder for at udvikle sig, og badmintonblev én af Ejby Idrætsforenings store idrætsgrene.

Dannelse af Ejby Skytteafdeling 1974-76Efter rigtigt mange år uden en skytteforening i idrætsforeningen,opstår der med bygningen af Ejbyhallen i 1974 nye muligheder fordenne sportsgren. Historien begynder med, at Ulrik Høeg tilmeldte sig skydning iRishøjhallen. Gymnastik var og er ikke ham, men skydning medpistol og gevær var han rigtig god til. Da Ejbyhallen stod færdig i1974 fik man øje på, at der i hallens kælder var et sikringsrum medtykke betonvægge. Den daværende formand for Rishøj Skytteaf-deling anbefalede Ulrik at danne en skytteforening i Ejby. Derskulle nok være basis og medlemmer nok til en ny forening, skøn-nede han. Og så tog forarbejdet fart. Halbestyrelsen og Erik Erik-sen (form. for Ejby IF) gav grønt lys for projektet. Ulrik fortæller,at det overraskede ham meget, da han spurgte til økonomien iprojektet og om materialer og arbejdskraft, at han fra formanden

39

fik at vide, at hvis der skulle mures, så skulle han tale med ”ham”,og skulle der tømres var det ”ham der”, og drejede det sig om ma-terialer, ja, så kontaktede man byggemarkedet o.s.v. Han havde al-drig mødt noget lignende og ligesådan var det med folks beredvil-lighed til at stille op i weekender. Han kunne forstå at folk, derville være med til skydningen stillede op, men nej, folk, han aldrighavde set før eller siden stillede op for at hjælpe, ”for det gjordeman i Ejby”. I løbet af 1974-75 fik man muret nogle skillerum op, fik sat kugle-fang op af tykke stålplader, og fik gjort klar til, at Køge Politikunne komme sammen med nogle sagkyndige og godkende det.Der kom en rigtig velfungerende skydebane ud af det. En 15 mlang bane, der var godkendt til både pistol og salonriffel.Ulrik husker, at der var nogle behjertede sjæle, som sagde: ”I skalda også have noget at skyde med”. Og så blev der sponseret ogforæret våben. Den lokale Sparekasse gav en Otterup Salonriffelog andre gav et beløb, så der kunne købes flere rifler. Nogle kommed banepistoler. Et gammelt pengeskab til at opbevare våben i,fik man foræret af en bogtrykker fra Borup. Der var en meget large og rundhåndet indstilling, husker UlrikHøeg, og det var dejligt, for i løbet af kort tid kunne man betjeneen god medlemsskare, bestående af både voksne og børn. ”Det ervigtigt, at især unge knægte lærer at omgås våben på en fornuftigmåde. På et eller andet tidspunkt kommer de fleste i kontakt medvåben, og så er chancen for at komme til skade mindre”, siger Ul-rik Høeg.Der holdes et stiftende møde til en ny Skytteafdeling den 19.6.1974Foreningens stiftende generalforsamling afholdes 1.11.1976.Formænd for Ejby skytteafdeling (nu ”Skovbo Skytteforening”)

Ulrik Høeg Freddy Rasmussen Erik Skjold Nielsen Jørgen HenriksenFinn Jensen Bjørn MelhusPalle Nielsen Kjeld LaustsenJørgen Henriksen Flemming Hansen

TaekwondoI 1970´erne henvendte en aktiv karate-mand fra Nr. Dalby sig tilEjby Idrætsforening. Hans navn var Knud Simonsen. Han villegerne starte karateundervisning op for børn. Han fik tider i gym-nastiksalen. Undervejs skete der en udvikling af sportsgrenen, ogden skifter navn til Taekwondo. I ca. 20 år kørte Knud Simonsen

40

Ejby Bordtennisafdelings arrangement i skolens gymnastiksal i anledning af Idrættens dag den22.8.1993. Der var besøg af landsholdsspillerne Jesper Dahl og Thomas Grimstrup fra Køge Bugtsopvisningshold.

denne sport alene. Nogle år havde han dog en hjælpeinstruktør.Aktiviteten stopper over en sæson i 1990érne, da han var rejst fraNr. Dalby.

Dannelse af Bordtennis afdeling 1987Bordtennis er en af de yngste idrætsaktiviteter i Ejby Idrætsfor-ening. I 1987 opdagede Camillo Pedersen, der var pædagog i Fri-tidshjemmet på Lilleskolen, at der var flere børn, som kunnebruge megen tid på at spille bordtennis på Fritidshjemmets fåborde. Camillo besluttede sig for, at en organisering under EjbyIdrætsforening ville fremme bordtennis-spillet. Han kontaktedenogle af forældrene og fik et par stykker overtalt til at være medtil at starte op. Foreningen stiftedes i 1987. Først spillede man i Fritidshjemmetssmå lokaler, indtil ombygning af Lilleskolen var færdig. Herefterfik man plads i aulaen. Denne viste sig også at blive for lille, hvor-efter Ejby Skole stillede Fællesrum 3 ved ungdomsklubben til rå-dighed. Når der er rigtig travlt, stilles også Fællesrum 2 til rådig-hed. Et lille baglokale var i en kort periode indrettet og brugt somklublokale.Træningsfaciliteterne var og er ikke optimale. De er nærmest

41

sundhedsskadelige for spillerne med det hårde stengulv og søj-lerne, som spillerne risikerer at ramle ind i under en kamp. Derhar måttet indhentes dispensation fra forbundet for at få tilladelsetil at spille kampe i disse fællesrum. At det er de samme lokaler,som Ejby Skole og forældrene skal bruge til fælles arrangementerhar givet anledning til nogle prioriteringskonflikter, som nu bliverløst med opførelse af en stor sal til Ejbyhallen.Det er godt for bordtennis, der har ungdomsspillere, der ligger iden bedste række (Østdanmark-serien) og har piger (12-14 år)blandt top 12 i Danmark.Bordtennisafdelingen har haft følgende formænd:

Camillo Pedersen Marianne SørensenJan Johansen Lene HansenArno Poulsen Paw LundJan drøscher Richard Sonnichsen

Tennis i Ejby 1988I 1986 besluttede hovedbestyrelsen at ansøge om støtte til etable-ring af tennisbaner i Ejby. Dette blev bevilget året efter med et be-løb svarende til grusbaner. Da man i tennisgruppen ønskedekunstgræsbaner, blev der i første omgang kun råd til asfaltbelæg-ning, som i øvrigt kostede mere end det afsatte beløb. Anlæggetstod klart i oktober 1988, hvor afdelingen formelt begyndte sitvirke. Imidlertid var ønsket om kunstgræs så presserende, at manvalgte at melde sig ud af Ejby Idrætsforening og købe anlægget afSkovbo Kommune. Det gjorde man så, og de 2 baner blev forsynetmed kunstgræs. På den ”købte” grund byggedes et læskur til atopholde sig i.Én af de økonomiske forudsætninger for den selvstændige EjbyTennisklub var, at det skulle være det eneste af sin slags i kommu-nen, men allerede et par år efter var der tennis i såvel Bjæverskovsom Borup. Medlemsgrundlaget var derfor for lille til, at Tennis-klubben kunne fortsætte. Resultatet blev heldigvis, at kommunenindfriede gælden og medvirkede til, at der kunne dannes en ten-nisafdeling under Ejby IF. For leje af anlægget betales et rimeligtgebyr, og der er heldigvis stadig tennis i Ejby.

Petanquebaner 1999 Inden for det hyggeligt beplantede område ved tennisbanerne varder plads til at anlægge en idrætsfacilitet, som kunne stå til rådig-hed for byens beboere. Efter lidt drøftelse frem og tilbage faldt val-get på petanque, som der var bygget mindre anlæg af i naboby-

42

Ejby-revyen anno 1988 lavede en fremtidsrevy. Man forestillede sig hvordan byens folk og fæ samtkoryfæerne ville gebærde sig, når den engang så ”stærke generation” skulle til at gå på pension i2008. Børn var der dog stadig plads til – kan man se.

erne. I 1998 tages beslutningen om at gå i gang, og i løbet af efter-året og vinteren blev petanquebanerne bygget som en blanding afbetalt og frivilligt arbejde. Banerne blev indviet med en ”fransk turnering” den 30.5.1999 idårligt vejr og med få deltagere. Banerne blev ikke meget brugt,men en mindre gruppe holdt ved og trænede en gang om ugen.Her i efteråret 2006 er petanqueanlægget udvidet - igen med frivil-lig arbejdskraft – og det er nu så stort, at det er velegnet til turne-ringer.

Ejby-revyerne fra 1984Da interessen for pinsefesterne ebbede ud, måtte der noget andettil. Et nyt koncept med dyster mellem grundejerforeningerne,sommerfest og revy så dagens lys i 1984. Samtidig var der besøgaf en halvprofessionel folkedansetrup fra Tjekkiet. Det var en godstart med en fyldt Ejbyhal. Sommerfesten blev afholdt i den sidsteferieweekend først i august måned. I 10 år blev der lavet originaletekster, der ristede de lokale koryfæer i byen og kommunen. Detvar en ære at blive portrætteret på de skrå brædder.

43

1911–1911 P. Sivertsen

1911–1914 H. Christensen

1914–1916 Peter Jensen

1916–1919 Julius Kristiansen

1919–1921 Henrik Nielsen

1921–1922 Kristian Jensen

1922–1923 Viggo Rasmussen

1923–1925 V. Andersen

1925–1926 J. Larsen

1926–1927 Svend Jørgensen

1927–1930 Kristian Jørgensen

1930–1933 Svend Jørgensen

1933–1937 Kristian Jørgensen

1937–1938 G. Andersen

1938–1941 H. Nielsen

1941–1943 Kristian Jørgensen

1943–1946 Svend Allerslev

1946–1948 Kristian Kristiansen

1948–1949 Olav Bendsen

1949–1950 Poul Clausen

1950–1958 Kristian Kristiansen

1958–1959 Poul Jørgensen

1959–1960 Kristian Kristiansen

1960–1961 Leif Jensen

1961–1962 Arne Jensen

1962–1963 Jørgen Erik Kristiansen

1963–1965 Jørgen Andersen

1965–1967 Arne Jensen

1967–1968 Anker Johannesen

1968–1970 Erik Eriksen

1970–1973 Kurt Larsen

1973–1974 Tom Rash

1974–1978 Erik Eriksen

1978–1980 Margit Tranders

1980–1992 Thorvald Jensen

1992–2002 Mogens GammelPedersen

2002 - Steen Mikkelsen

Kapitel 5

Formænd for Ejby IF, 1906 - 2006

44

Kapitel 6

Persongalleriet bag jubilæumsskriftet

Jørgen Erik ChristiansenFormand for EjbyIF 1962 - 1963

Arne JensenFormand for EjbyIF 1961 - 1962

1965 - 1967

Anker JohannesenFormand for EjbyIF 1967 - 1968

Kurt LarsenFormand for EjbyIF 1970 – 1973

Erik EriksenFormand for EjbyIF 1968 – 1970

1974 - 1978

Margit TrandersFormand for EjbyIF 1978 – 1980

Thorvald JensenFormand for EjbyIF 1980 – 1992

Mogens GammelPedersenFormand for EjbyIF 1992 – 2002

Steen MikkelsenFormand for EjbyIF 2002 –

Karen Rasmussen”Lilla”Deltog som gym-nast fra Ejby på Flensted-Jensensgymnastikhold påverdensturné

45

Gunner ClausenBror til Poul Clausen

Jacob SnorLeder og bestyrel-sesmedlem i EjbyGymnastikforening

Ulrik HøegFormand for Skytteforeningen iEjby IF 1974

Åse HøegGymnastikleder ogbestyrelsesmedlemi Ejby IF

Solveig PetersenGymnastikleder iog bestyrelsesmed-lem Ejby IF

Astrid TyrollKasserer i Ejby IF i15 år

Torsten LykkeHansenKasserer for EjbyIF fra 2003

Christian JørgensenMangeårig pedelved Ejby Skole

Egon PetersenHalinspektør i Ejbyhallen1976 - 2006

Endvidere har følgende bistået med oplysninger: Jens Jensen,Claudine Snor, Arno Poulsen, Paw Lund, Flemming Hansen,Svein Melhus, Bente Olsen, Harry Nielsen, Margit Tranders, Bir-gitte Jensen.

46

Kapitel 7

Anekdoter og andre historier fortalt af medlemmerne

Humoren har spillet en særlig rolle i foreningens liv. Første gangman træffer på det i de gamle skrifter, er i 1942. Det er forståeligt,at det skinner igennem under 2. verdenskrig, hvor Danmark varbesat. Krigen eller tyskernes tilstedeværelse nævnes ikke med eteneste ord eller hentydning, men man begynder på en humoris-tisk tradition, som er nedskrevet og derfor er til glæde for os an-dre så mange år senere.I 1942 begynder man at lave ”Egby´s Gymnastiktidende”, der eren håndskrevet ”avis”, som må have cirkuleret mellem medlem-merne, eller ligget tilgængelig for medlemmerne. ”Egby Gymna-stiktidende” slutter i 1960. Ud over at bladet indeholder faktuelleoplysninger om foreningen, rummer det en livsbekræftende hu-mor. I no.1, 1. årgang, søndag d. 15. januar, skriver man bl.a.

” ….. Efter moden overvejelse vedtaget at købe nye håndboldbaner. Alt er klappet og klart. Der manglerkun klaring på 3 ubetydelige spørgsmål, nemlig:Hvor skal banerne liggeHvad skal den kosteHvem skal betale den(Chr. Jørgensen har lovet, at den kommer, men han mente kaffen ??).”

Der refereres også til mødet i januar (1942), hvor man skulle drøftefastelavns søndag:

”Man begyndte med at vente på kaffen, cigaren og Inger Rismose.Efter en times forløb kom kaffen uden cigarer og Inger. Efter endnu ½ times venten kom hun endelig,og det store sus gik gennem de mandlige bestyrelses-medlemmer. Da den forsinkede Inger havde fået sin kaffe, der var blevet kold i mellemtiden, begyndte man mødet. (altså efter ca. 2 timer. Det er da noget

47

af en mødedisciplin (red.)). Det vedtages, at man villehænge en tønde op inde i salen, og så kunne fest-deltagerne selv om enten at ville slå katten af tønden eller skille den ad og dele den ud til optændingsbrænde. Hvad andet, der i øvrigt skal være, må festdeltagerneselv om, da bestyrelsen ikke ser sig i stand til at ofre mere hovedbrud på dette spørgsmål, hvilket vi herlader bekendtgøre ....” (sådan, resolut bestyrelse, ik` (red.)).

I løbet af året kommer medlemmerne med humoristiske perler omhinanden og om folk i byen. Da vittighederne har været offentlig-gjort, går vi ud fra, at nogle af de omtalte personer, som stadig lever i bedste velgående, ikke bliver vrede på redaktionen af jubi-læumsskriftet, fordi vi simpelthen ikke kan lade være med atbringe et udpluk af dem her.

”AnnonceGode, brugte og vellagret hø- og tangmadrasser købes, da jeg mangler tobak.

Viggo Christensen, Ejby Forsamlingshus”

”AnnonceHvis De ikke kan klare Deres modstander i håndbold, så tag et kursus i at nikke skaller hos specialisten.

Andse – Ladager”

”AnnonceCykler ramponeres hurtigt og omhyggeligt. Kun et enkelt sammenstød nødvendigt.

Chr. Hyldager, Ejby”

”EfterlysningEt vist antal karle efterlyses til at følge mine gymnasterhjem, da jeg ikke selv kan overkomme det.

Tove, Hyldager, Ejby”

”EfterlysningDen unge pige, der en aften deltog i gymnastikken i Ejby, iført et par korte kornblå bukser efterlyses af

O. Bentsen, Kasserer”

48

”DødsfaldPå grund af, at min kærlighed til en del af omegnensunge piger er afgået ved døden og begraves på søndag,bekendtgøres hermed, at begravelsen foregår fra Yderholm Kro den 22.-2.-1942, kl. 15.

Børge Sørensen ”Cykelbørsen” Ejby

”Annonce (Gymnaster se her!)Undertegnede søger jævnaldrende legekammerat, som med lyst og interesse vil deltage i alle slags uroligheder, særligt i gymnastiktimen, da det er mig umuligt at være stille så længe.” (1947)

”En smagsprøve Jørgen-Erik har fået interesse for noget med navn Irma.Mig bekendt er det en temmelig blandet forretning,undertiden med selvbetjening.”

”Fortæl mig blot hemmeligheder, så er I sikre på, at de kommer overalt.

Aase”

”Jeg undrer mig over, hvorfor lille Kurt fra Ladager tager til julebal, når han bare ligger oppe på loftet ogsover, oven i købet mutters alene.”

Under indsamlingen af det mundtlige materiale, faldt der af og tilnogle gode bemærkninger, som vi iler med at bringe her i jubilæ-umsskriftet.

”Der var ikke noget omklædningsrum i Ejby Forsamlingshus. Vimåtte lægge alt tøjet på bænkene. Karlene skiftede tøj i Skænke-stuen og pigerne gjorde det ude i garderoben. En aften havde vi satalle pigernes sko op på en lang række – i størrelsesorden. Næstegang vi skulle til gymnastik, kunne vi ikke forstå, hvad der skete.Piger kom ind i salen, medbringende alt deres tøj. Det plejede de joaldrig. Da vi kom ud efter gymnastikken opdagede vi, at pigernehavde bundet alle skjorter og bukser sammen, bukseben ved bukse-ben, i én lang række. Der var slået knuder på alt.”

49

Under nogle af interviews´ne gik snakken lystigt over bordet. Fes-terne, som blev afholdt uden salg af alkohol indendøre i forsam-lingshuset, udviklede sig som andre kroballer. Forskellen var, atder var en "rute 112" (tlf.nr. til en lokal taxa), som kørte pendulfartmellem Yderholm Kro og Ejby Forsamlingshus. Der var passage-rer med hver vej. Det var ikke just sodavandsballer til sidst, fortæl-les det med et glimt i øjet.

50

EjbyEjbyEjbyEjbyKøreskoleKøreskoleKøreskoleKøreskole

Tlf. 56 82 00 41 Antilopevej 41, Ejby – Køge

Poul Erik Jensen Landinspektør

Ringstedvej 632 Slimminge, Ringsted Tlf. 57 52 70 33 Fax. 57 52 72 94

Lsp.pej@pc.dk

EJBYKIOSKEN

v/UnoX tanken Tlf. 56 82 02 37

Frisk morgenbrød hver dag m.m. Stort udvalg af udlejningsfilm

Åbent kl. 6 – 21 * weekends kl. 7 – 21

H.&E. Sejersen Transport A/S Salbyvej 191 – 4600 Køge

Tlf. 56 82 03 43 * Fax 56 82 04 35

“ De grønne miljøbiler”“ De grønne miljøbiler”“ De grønne miljøbiler”“ De grønne miljøbiler” Døgnvagt * 56 82 09 15

www.skovbokloakservice.dk

Clean 4 U Fuglevej 31, Ejby – Køge

Tlf. 56 82 10 57 Ønskes af gamle medlemmer af Ejby Idrætsforening.

Ved Banen 16DK-4623 Lille SkensvedTlf. +45 56 16 56 16www.cpkelco.com

Verdens største pektinfabrik ligger i Lille Skensved

e-post:info@ejbyforsamlingshus.dkWebside: www.ejbyforsamlingshus.dkUdlejning: kass. Finn MortensenTlf. 56 82 02 78

Træning: mandag og onsdag Sted: Ejbyhallen Kontakt: form. Torben Hansen Tlf. 56 82 19 84 Webside: www.ejbyif.dke-post: badminton@ejbyif.dk

O.P. AUTOHjørnegårdsvej 4

4623 Ll. Skensved Tlf. 56 16 83 40

dit værksted for fremtiden!

TømrermesterThomasThomasThomasThomasBruzeliusBruzeliusBruzeliusBruzelius

Brogade 16, 4600 KøgeTlf. 56 63 01 67 * mob. 20 97 96 56

Ejby Idrætsforening

En levende forening i 100 år for børn og voksne i Ejby

v/ Dennis Olsen Ejbyvej 37, Ejby, 4623 Ll. Skensved Tlf. 56 82 02 30 www.ejbynyauto.dk