Juni - Årsskriftet

H e r l u f s h o l m S k o l e · å r s s k r i f t 2 0 0 9

Kontakt

2 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

”Men aldrig, nej aldrig så var her så skønt som i år!”: Sidste linie af hvert vers i skolens smukke forårssang ”Hører I skovene suse”, som vi synger på skolen ved enhver lejlighed fra det spæde forår til langt hen i efteråret. Og for en herlovianer et kært minde om dejlige stunder hernede.

Netop i år kom foråret allerede i det tidlige april, og skovbunden, som den kunne opleves fra Grønne Plads ovre på den anden side af Susåen, var hvid af anemoner, der lyste op som et hvidt tæppe og kunne nydes, fordi bøgen først sprang ud i starten af maj. Og så netop det væld af lysegrønt iblandet de mange hvide små blomster på frugttræerne.

Kan det blive smukkere? – og så på en skole i fuld fart fremad:

Efter et år med mange ord (vision og værdidebat) – og måske også hos nogle en stille frygt for at ordene ikke blev til andet end varm luft og goldt projektmageri, er der så småt ved at blive taget fat på at implementere de mange gode og spændende ideer og mål. I dette nummer af Kontakt, som jo er årsskriftet for skolen, redegøres der for hele vores program: man kan læse Strategiplanen for skolen og målet er at nå et verdensklasseniveau for skolen, ved at vi satser på to udvalgte områder: en forfinelse af den kvalitet vi allerede har, og ved at satse internationalt og globalt. I dette nummer kan man også læse om hvorledes vi tager fat på nogle af de store områder Læringsstile og Joy-projektet (og hvad der gemmer sig bag ordene), sprogudvikling og Round Square International. Mange kolleger er i fuld gang med arbejdet og jeg forventer at de første resultater foreligger allerede i det tidlige efterår.

Der er så mange ting, vi vil have fat i over de næste fem - seks år, så man måske kunne frygte, at vi har sået for tæt; men vi vil følge det hele nøje i de kommende måneder og år – måske luge lidt væk, måske skaffe lidt mere plads mellem de mange nye planter, men hovedmålet vil vi ikke ændre (selv om nogle måske synes, at det lyder lidt for poppet) så retningen er sat: Herlufsholm Skole vil være en dansk skole i verdensklasse.

Klaus Eusebius Jakobsenrektor

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 3

IndholdÅ rssk rift maj 2009 4

Elever i skoleåret 08/09 8

Herlufsholms økonomi i 2008 15

Hvad er astronomi 17

Bodilgårdens indvielse 18

Helt ude i skoven 20

Faktor1565 22

Koncertbal 23

Om Round Square International 24

Tur til Stiftung Louisenlund 25

Gæsteprofessorat 27

Fritiden Round Square International, Duke of Edinburgh, Spøb med mere 28

Down under – to elever på udveksling i Australien 34

Boston og New England – betragtninger fra en studierejse 36

SOS-børnebyerne 38

The IB ex hibition 40

Studieture 42

Grønt Flag 48

Grøn Skole 49

Herlufsholm Skole – Strategisk plan for perioden 2009-2015 50

Skolens nye vision 52

Sommerfugle- et barometer for naturens sundhedstilstand 54

Marinebiolog i 4 dage 56

Flisf yring og udvidelse af varmecentralen 57

Viden, venner og værdier for livet 58

Kontakt udgives af Herlufsholm Skole. Det udkommer halvårligt, i juni og december, først-nævnte er samtidig skolens årsskrift. Bladets væsentligste formål er at være en af kontaktfladerne mellem forældrekredsen og skolen. Det er overvejende af retrospektiv karakter, idet dets artikler og billeder forsøger at give et indtryk af væsentlige forhold og begivenheder i skolens liv. Det bestræber sig derudover på at bringe artikler, som skønnes at være af interesse for læserkredsen, herunder såvel artikler om pædagogik, som af kulturhistorisk karakter.

Redaktør: Nils Aarsø

Omslagsbillede: Blishøne (Fulica atra) med unger fotograferet i Pøen medio maj. En af mange mulige naturoplevelser i skolens umiddelbare nærhed. I teksten til omslagsbilledet af sommerfugle fra Bent Holm Thomsens samling på årsskriftet sidste år lovede vi, at Christian Videnkjær ville vende tilbage til samlingen med en uddybende artikel. Den står at læse på side 54 i dette nummer.

Fotografierne i dette nummer er taget af: Julie Greve, Laura Kiær Nielsen, Kristian Ginnerup Jensen, Brit Hovgaard, Jacob Normann, Louise Holst Hansen, Trine Bie Olsen, Elsebeth Aarsø og Nils Aarsø m.fl.

Design og tryk: npctryk as


K o n t a k t – Å r s s k r i f t m a j 2 0 0 9

Bestyrelsen for Herlufsholm Skole og GodsForstander, kammerherre, oberst Jens GreveAdvokat Jesper Rothe Adm. direktør Fie Hansen-HoeckManaging Director Andreas Lehmann Godsejer Anne Sophie GamborgGodsejer Mogens HolckDirektør Peter Philip Tetzlaff

Valgte forældrerepræsentanter skoleåret 2008/20096.a Allan Weirup 6.b Anne-Mette Kahr 7.a Liss Herbert-Nielsen 7.b Dorte Rugbjerg 8.a Helle Moesgaard Lech 8.b Tea Annalise Antonsen8.c Mette Ahlefeldt-Laurvig 9.a Kirsten Qvist Moltke 9.b Claus W. Glädesdal 9.c Ulla Britt Simonsen 9.d Sanne Matthiesen Præp Susanne Schou 1.a Sven Aamodt 1.x Hanne Høyer 1.v Ulrich Christian Nobel1.x Hanne Høyer1.z Peter Tetzlaff 1 IB Claus Jul Mosgaard 2.a Ulla Rosenmeier-Mörch2.v Torben Halbye2.x Kate Axelsen 2.y Thomas Ahlefeldt- Laurvig-Lehn 2.z John Larsen 2IB Anne Bredahl Glarbo 3.a Tinna Tillisch 3.c Elizabeth Ahlefeldt –Laurvig-Lehn3.x Inge M. Gellert-Kristensen 3.y Kirsten Idél 3.z Anne Sophie Gamborg 3.IB Karsten Witt Som repræsentanter for udlandsdanske forældre er valgt Kaare Bangert og Hans Robert Prager

Pædagogisk RådLektor Charlotte Fausing er formand for pædagogisk Delråd i gymnasiet. Overlærer Jakob Hartmann er formand for pædagogisk Delråd i grundskolen og pædagogisk Helråd, og er dermed lærernes repræsentant i bestyrelsen.

TELEFONLISTESkolens kontor (kl. 7.45 - 15.00)(+45) 55 75 35 00 - Fax (+45) 55 75 35 14e-mail: [email protected]

Rektor Klaus Eusebius JakobsenPrivat 55 75 35 25 - mobiltlf. 40 27 60 97e-mail: [email protected]

Vicerektor Jørgen Hvidtfelt Privat 55 73 06 50 - fax 55 75 18 50 - e-mail: [email protected]

Ledende inspektor Jakob StubgaardPrivat 39 66 16 64 - e-mail [email protected]

Studielektor Jens Krogh-Madsen Privat 55 72 61 18 - e-mail: [email protected]

Pædagogisk inspektor i gymnasiet, Suzanne Strange (fratrådt pr. 1/4 2009)

Pædagogisk inspektor i gymnasiet, Mikkel KjellbergPrivat 55 76 40 94 - e-mail: [email protected]

IB-koordinator, Cecilia KarlströmPrivat 32 25 66 37 - e-mail: [email protected]

Ledende kostinspektør, Niels Christian KoefoedPrivat 55 72 32 66 - e-mail: [email protected]

Ledende afdelingsinspektør i grundskolen, Jan Jensen Privat 55 77 58 25 - e-mail: [email protected]

Pædagogisk inspektor i grundskolen, Morten Fries Privat 55 72 76 13 - e-mail: [email protected]

Fritidsinspektør Jacob NormannPrivat 21756606 - e-mail: [email protected]

Kommunikationsleder Louise Heiberg LundPrivat 55 44 50 61 - e-mail: [email protected]

IT-chef Pierre Damgaard RømerPrivat 58 38 20 20 - e-mail: [email protected]

Sekretær Marianne Bøgh - e-mail: [email protected]

Sekretær Bente Holm - e-mail: [email protected]

Årsskrift maj 2009



Sekretær Janni Zacho - e-mail: [email protected]

Direktionskontoret (Godskontoret) dgl. kl. 08.00 - 15.00, dog fredag 8:00 – 14:30.(+ 45) 55 75 35 01 - Fax (+ 45) 55 75 35 11e-mail: [email protected] (alle henvendelser vedrørende økonomi)

Direktør Ole M. Jung Privat 55 75 35 35 - e-mail [email protected]

Regnskabschef Steen Christensen Privat 55 72 13 92 - e-mail [email protected]

Bogholder Birgit Hansen - e-mail [email protected]

Assistent Inge-Lise Sørensen - e-mail [email protected]

Personalefuldmægtig Britt Horst Nielsen - e-mail [email protected]

Teknisk chef Michael PilemandPrivat 55 75 20 28, mobil 40545759, e-mail [email protected].

Driftleder Ewa Krzaczkowski - e-mail [email protected]

Skolens øvrige telefonerBibliotekar Lars Bardram - e-mail [email protected] Bibliotekets telefon: 55 75 35 66.Benny Njor - e-mail: [email protected] Hvidtfelt - e-mail: [email protected]

Studievejlederkontoret/gymnasiet: 55 75 35 48 Studievejledere: Lektor Martin Arvedlund - e-mail: [email protected] Charlotte Fausing - e-mail [email protected] og Lektor Suzanne Strange (fratrådt pr. 1/4 2009))

Skolevejleder/grundskole:Skolevejleder Jørgen Løwe - e-mail: [email protected]

IT-afdelingen: IT-chef Pierre Damgaard Rømer 55 75 35 52, IT-supporter Morten Juel 55 75 35 53 og IT-supporter Diana Øgendahl 55 75 35 54.

Sygehus: 55 75 35 80 Sygeplejerske Anne-Marie Sehested og sygeplejerske Lone Bach e-mail SUSPOST@herlufsholm)

Køkken: 55 75 35 82 Køkkenchef Anni Stuhr (kø[email protected]

Vaskeri: 55 75 35 83 Oldfrue Margot Jensen e-mail [email protected]

Varmecentral og værksted: 55 75 35 85 (vedligeholdPOST@herlufsholm-dk

SovesaleneVuen: Overlærer Jacob Normann og Lotte Stourup Normann 21 75 66 06e-mail: [email protected]

Egmontgården: Overlærer Lykke Winther Kjer 55 72 03 71e-mail: [email protected]

Skolebygningen, Vest: Overlærer Morten Fries 55 72 76 13e-mail: [email protected]

Skolebygningen, Øst: Lektor Karsten Nielsen 55 72 00 20e-mail: [email protected]

Lassengården, piger og drenge:Lektor Anne Marie Pless og Peter Galle 55 72 04 30e-mail: [email protected] og [email protected]

Museumsbygningen:Lektor Niels Koefoed 55 72 32 66e-mail: [email protected]

Birgitte Gøyegården:Elsebeth Aarsø og lektor Nils Aarsø 55 72 26 13e-mail: [email protected]

Pernille Gøyegården:Lektor Susanne Geisler 55 72 01 30e-mail: [email protected]

Bodilgården:Overlærer Jakob Hartmann og overlærer Josephine Hartmann 55 72 18 72e-mail: [email protected]

Lærernes privattelefonerDorthe Andersen 59 27 15 09Niels Arnt 55 72 97 75Martin Horst Arvedlund 44 44 80 49Lars Bardram 55 72 91 05Hans-Jørn Bentzen 55 70 10 20Birgitte Berner 28 77 39 60Trine Bie-Olsen 55 72 00 20Mille Bjørlik 33 25 97 80Jim Bushby 38 80 81 85Jesper Bæk 39 20 30 33Mogens Callesen 55 73 97 43 Bjørn Christensen 55 73 84 65Signe Flyckt Damkjær 33 79 03 88Jens Christian Dehlendorff 43 52 18 43Lone Dyrløv Madsen 55 72 61 18Charlotte Fausing 55 76 26 62Dortelil Fries 55 72 76 13Morten Fries 55 72 76 13Susanne Geisler 55 72 01 30



Mogens Hall Jensen55 54 53 30 Richard Hannon 21 39 86 34 Ann Hansen 55 77 89 79 Louise Holst Hansen 56 72 55 43 Jakob Hartmann 55 77 18 72 Josephine Hartmann 55 77 18 72 Henrik Helm-Erichsen 57 64 72 42 Jørgen Hvidtfelt 55 73 06 50 Klaus Eusebius Jakobsen 55 75 35 25 Brit Hovgaard Jensen 35 36 45 35 Jan Jensen 55 77 58 25 Liselotte Nymark Jensen 22 58 78 51 Cecilia Karlström 33 25 66 37 Jacob Keller 39 20 36 72 Mikkel Kjellberg 55 76 40 34 Lykke Winther Kjer 55 77 37 00 Niels Koefoed 55 72 32 66 Eilif Kristensen 55 72 03 78 Jens Krogh-Madsen 55 72 61 18 Mette Krogsøe 78 78 04 12 Bent Laursen 55 72 04 16 Elisabeth LaZebnik 55 52 65 62 Bjarne Levin 58 19 14 46 Heidi Løwe 25 13 99 44 Jørgen Løwe 55 44 21 43 Kenny Macrae 55 38 54 89/26 27 54 89 Jørgen Erik Grønbek Nielsen 35 13 51 09 Karsten Nielsen 55 72 00 20 Kirsten Sønderskov Nielsen 39 30 50 44 Louis Nielsen 55 73 54 35 Benny Njor 55 54 78 58 Jacob Normann 21 75 66 06 Lene Odefey 55 73 19 63 Inge Olhoff-Jakobsen 55 75 35 25 Marianne Olsen 55 72 62 32 Toni Horn Olsen 61 33 13 96 Jocelyn C. Pedersen 56 71 42 17 Marie Louise Pedersen 20 81 40 07 Elisabeth Plaschke 55 77 40 15 Anne-Marie Pless 55 72 04 30 Ole Esbjerg Povlsen 55 72 74 12 Arndis Rasmussen 32 54 01 53 Trine Lohse Røntorp 87 12 00 21 Ingrid Sinding 55 81 92 83 Jakob Stubgaard 39 66 16 64 Helle Sørensen 26 74 50 70 Thomas Tauris 48 24 29 28 Jonas Uhrskov 39 31 17 89 Niels Ulrichsen 55 72 50 55 Christian Videnkjær 29 61 15 77 Gunnar Værge 39 27 78 85 Lisa Walsh 35 38 99 40 Martin Wildenschild 32 84 25 24 Gry Winsløw 56 76 70 74 Nils Aarsø 55 72 26 13

MønttelefonerVuen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 06 45 Egmontgården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 46 22Skolebygningen, Øst . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 53 87Skolebygningen, Vest . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 09 46Mygningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 66 30Lassengården, drenge . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 63 47Lassengården, piger . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 61 35Birgitte Gøyegården. . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 00 36Pernille Gøyegården. . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 00 96SUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 02 40

Bordinspektionen har været varetaget af følgende lærere:Morgenbordet i Nye Spisesal: Jan Jensen og Henrik Helm-Erichsen

Morgenbordet i Gamle Spisesal: Cecilia Karlström, Jens Krogh Madsen, Ole Povlsen og Niels Ulrichsen.

Middagsbordet i Nye Spisesal: Lone Dyrløv, Trine Lohse Røntorp, Elsebeth Plaschke, Jørgen Løwe, Christian Videnkjær, Henrik Helm-Erichsen, Jakob Hartmann, Jocelyn Pedersen, Louise Holst Hansen, Toni Horn Olsen, Bjarne Levin, Benny Njor, Jacob Keller, og Lene Odefey.

Middagsbordet i Gamle Spisesal: Jørgen Grønbek Nielsen, Thomas Tauris, Niels Ulrichsen, Jesper Bæk, Ann K. Hansen, Lisa Walsh, Liselotte Nymark Jensen, Mette Krogsøe, Martin Wildenchild og Niels Ulrichsen.

Aftenbordet i Nye Spisesal: Karsten Nielsen, Morten Fries, Jacob Normann, Lykke Winther Kjer.

Aftenbordet i Gamle Spisesal: Peter Galle, Nils Aarsø, Niels Koefoed, Susanne Geisler, Anne-Marie Pless.

Skolens lægeLeif Sehested foretager rutinemæssige undersøgelser og fører tilsynet med forskellige sundhedsmæssige forhold vedrørende skolelokaler og er samtidig skolens huslæge.

Tilsyn med Fysisk/kemisk samling Lektor Ole Povlsen, lektor Bjørn Christensen, lektor Jens Deh-lendorff og lektor Niels Arnt.

Tilsyn med Fysisk museumLektor Louis Nielsen.



Tilsyn med Naturfagssamlingen og Naturhistorisk museumLektor Mogens Hall og overlærer Christian Videnkjær (som-merfuglesamlingen).

BibliotekarerLektor Lars Bardram, Overlærer Benny Njor, og biblioteksas-sistent Lone Hvidtfelt.

BoginspektorEinar Jon Skulason (gymnasiet)Overlærer Bjarne Levin (grundskolen)

Eksamener sommeren 2008Sproglig studentereksamen blev bestået af 36 elever.Matematisk studentereksamen blev bestået af 46 elever.International Baccalaureate (IB) blev bestået af 20 elever.21 elever aflagde Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve (FS10).72 elever aflagde Folkeskolens Afgangsprøve (FSA). Stipendier og præmierNic. H. Knudtzons Rejsestipendielegat for Herlovianere tildeles efter ansøgning, stilet til forstanderen og indsendt til direktør Ole Jung.

Ved skoleårets start 2008/2009 uddeltes til to elever:Kammeratskabsstagerne (”Kagerne”): Bent Charles Bille Brahe Selby Ellipsen: Friedrich Bernstorff

Ved dimissionen 2008 tildeltes nedenstående præmierCarlsen-Langes Boglegat: Johanne Bangshøi

Den gamle rektors Legat: Svend Martin Holst

Herlufsholmfondens Rejselegat: Philip Dithmer

Nordea-legat: Orlando Brando Christensen

De Meyerske eksamenspræmier: Kristoffer Milling og David LaZebnik

Asbæk Wilhelm Freddies mindelegat: Patricia Timm

Sebastian Geelan fik en bogpræmie ved afleveringen af ”Kagerne”, Julie Dahlgaard modtog et sæt manchetknapper i sølv ved afle-vering af ”Ellipsen”.

Følgende pengelegater er uddelt til eleverved skolens juleafslutning 2008:Det grevelige Moltkeske legat: Sophie Schultz-Lloyd, Christian Hedeager Krag, Katrine Pless, Kirsten Pless, Anders Jespersen, Michelle Kristiansen og Siv Apol

O.P. Siecks legat: Anne Hvass

B.M. Kyndes legat: Liza Liliana Jeppesen

P.N. Rosenørns legat: Nanna Krogh Sørensen

A.M. Brorsons legat: Pernille Egebjerg Dietz

M.B. Melchiors legat: Christian Folden

Provst H. Lunds legat: Christopher Alexander Hird

Halls mindelegat: Philip Borch

Modtagne gaver og donationer i skoleåret 2008/2009 Skolens resultat påvirkes væsentligt af tilskud fra fonde, som alene har til formål at støtte skolens virksomhed. Disse fonde udgør således sammen med stiftelsens egen formue en afgørende del af fundamentet for skolens fremtidige virke. Fra andre fonde og privatpersoner er der i årets løb modtaget til-skud til skolens aktiviteter, herunder moderationer (beløb i t.kr.): Overkammerherre W.T.V. Oxholm og Hustrus Fond (5), Professor J.A.P. Lunds Legat (85), Herlovianersamfundets Jubilæumslegat (50), Fabrikant Chas. Otzens Fond (50) og Herlufsholm-Fonden (808). Nogle donationer periodiseres over flere regnskabsår, og nogle er modregnet anskaffelser af anlægsaktiver. Som støtte til opførelse af Bodilgården har Villum Kann Rasmussen Fonden ydet en generøs donation på i alt 29,158 mio. kr. Til skolens udviklingsprojekter i øvrigt har en tidligere elev, Jørgen Philipp-Sørensen doneret 10 mio. kr.

DiscipleneSkolen havde pr. 31. december 2008 571 disciple: 252 kostelever og 319 dagelever, 341 gymnasie- og IB-elever og 222 grundskoleelever.

I den følgende fortegnelse er disciplene anført klassevis i alfabetisk rækkefølge.

K o n t a k t – Å r s s k r i f t m a j 2 0 0 9 K o n t a k t – Å r s s k r i f t m a j 2 0 0 9


1 AClausen, Gustav Peter . . . . . . . . . . . . . . . KlampenborgFiltenborg de Nully, Trine. . . . . . . . . . . . . . . . RingstedHansen, Nanna Lønborg . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedJensen, Kathrine Enné . . . . . . . . . . . . . . . . . .EsbjergKronmann, Sandra Cecilie Fugl . . . . . . . . . . . . RønnedeMyllerup, Marc Cochet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . GiveNielsen, Rikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HolmegaardOlsen, Frederik Manderup . . . . . . . . . . . . . . . . PræstøPedersen, Josefine Cecilie Præst . . . . . . . . . . . . . . GrenåPedersen, Julie Cecilie Mihe Trautner. . . . . . . . . . . PræstøPetersen, Olivia Alberte Horn. . . . . . . . . . . . HolmegaardRasmussen, Pernille Østen . . . . . . . . . . . . . . . . FakseRiecke, Sebastian Tom Bang Hjardemål . . . . . . . .TysklandRørbye, Carolina Louise Rixen . . . . . . . . . . Rungsted KystStoltenberg, Charlotte Urup . . . . . . . . . . . . . . LundbyThalund, Amalie Nebel . . . . . . . . . . . . . CharlottenlundAamodt, Caroline Manon. . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede

1 IBAndersen, Jonas Peter Lau. . . . . . . . . . . . . . . . LitauenBentzen, Patrick. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . EnglandBoesen, Josephine Tuborg . . . . . . . . . . . . . . . SilkeborgDeshpande, Ameya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedFantini, Søren François . . . . . . . . . . . . . . . . . FrankrigFriederich-Kamp, Gregory Roman . . . . . . . . . SnekkerstenGjørlund, Stephanie Denise Nielsen . . . . . . . . . . . DubaiHanfgarn, Frederik Emil . . . . . . . . . . . . . . . . Odense Håpnes, Arijana Kulosman . . . . . . . . . . . . . . .HungaryIversen, Yasmin Tida . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DubaiJebsen, Marie Sidonie . . . . . . . . . . . . . . . . Hong KongJørgensen, Anna Kristina . . . . . . . . . . . . . . . . PortugalKristensen, Robert Holm . . . . . . . . . . . . . . . KarlslundeKristiansen, Liv Wistoft. . . . . . . . . . . . . . . . . . DubaiLudvigsen, Laura Agnethe Nygaard. . . . . . . . . . . . KenyaLykkeberg, Anna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . TurebyMeyer-Burckhardt, Maximilian Valentin . . . . . . . .TysklandMosgaard, Mikkel Jul . . . . . . . . . . . . . . . . Øster UlslevNielsen, Phillip Jøhnk Juel . . . . . . . . . . . . . . HundestedPetersen, Stefanie Christina Borup . . . . . . . . . . . . PræstøPrager, Märtha Luisa . . . . . . . . . . . . . . . . . .TysklandRaffel, Hannah Bernardes. . . . . . . . . . . . . . . . BrasilienSkole-Sørensen, Peter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HolteThorhauge, Thomas . . . . . . . . . . . . . . . . . CamerounWassermann, Philip David Halckendorff . . . .Karrebæksminde

1 VAndersen, Joachim Lund . . . . . . . . . . . . . KlampenborgAndersen, Karen Pilgaard . . . . . . . . . . . . . . . StenstrupBrockenhuus-Schack, Frederikke . . . . . . . . . . . . RingstedDahl, Catrine Dorthe Hommel . . . . . . . . . . . . . . KariseDamm, Julie Anna Olivia Terndrup Hansen . . . . . GrønlandFølsgaard, Kathrine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BirkerødGullacksen, Line Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHadvig, Ingrid Emilia. . . . . . . . . . . . . . . . København Hansen, Josephine Daniel. . . . . . . . . . . . . Rungsted KystHansen, Michelle Maya Simone . . . . . . . . . . . . NæstvedHertel, Amalie Cæcilie . . . . . . . . . . . . . . . . HaderslevKocheise, Frederik Rudiger . . . . . . . . . . . . . . SilkeborgLundgaard, Anne-Marie . . . . . . . . . . . . . . . MiddelfartNobel, Carl-Frederik Wibholm . . . . . . . . . . . Nykøbing FNygaard, Rasmus Rugbjerg . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedRasmussen, Helene Sofie Højlund . . . . . . . CharlottenlundSatchithananthan, Sinthuja . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedSindahl, Linnea Julie de Beets. . . . . . . . . . . . .TappernøjeSkifter, Philip André Ålkjær. . . . . . . . . . . . . . . OtterupSørensen, Sebastian Hellemann . . . . . . . . . . . . . . HolteVahr, Esben Tang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .TyrkietWylich-Muxoll, Ditlev William van, . . . . . . . . . TranekærAaberg, Mathias. . . . . . . . . . . . . . . . .Karrebæksminde

1 XAndersen, Line Heidi . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedAndersen, Nanna Bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedAnker-Petersen, Jonas Emil Kring. . . . . . . . . . . . . RøndeDahlmann, Martin Gervais . . . . . . . . . . . . . . . .Ans ByDalgaard, Andreas Voigt . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved


Elever i skoleåret 08/09


Flach, Caroline Ambæk . . . . . . . . . . . . . . . . MiddelfartGeisler, Hans Peter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedGrama, Dan Alexandre . . . . . . . . . . . . . . . . .GibraltarHansen, Maria Barnes . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHøjer, Nikolaj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . RoskildeIsaksen, Kristina Nyland Søgaard. . . . . . . . . . . . NæstvedKappelborg, Mathias . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKrag, Christian Hedeager. . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedMagnusson, Gustav Ruben . . . . . . . . . . . . . . . LundbyMoltke-Huitfeldt, Elise Josephine. . . . . . . . . . . BoeslundePitter, Sandra Egedie Taylor. . . . . . . . . . . . . Nykøbing FPoulsen, Anna Enevold Fløistrup . . . . . . . .KarrebæksmindeRasmussen, Simon Østen . . . . . . . . . . . . . . . . . FakseRøn, Camilla Gry . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedSteiness, Sofie Amalie Westberg. . . . . . . . . . . Nykøbing FWachtmeister, Hillevi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sverige

1 ZBoisen-Thøgersen, Alexander . . . . . . . . . . . . . . RønnedeDanielsen, Amalie Frederikke. . . . . . . . . . . . . . GentofteGrønlund, Sophia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHalbye, August . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . MernHemmingsen, Caroline Hallas . . . . . . . . .KarrebæksmindeHvidtfelt, Ann-Sophia . . . . . . . . . . . . . . . KøbenhavnIhlen, Paula Mohr. . . . . . . . . . . . . . . . . . VordingborgJensen, Carina Nyenstad Willemoes, . . . . . . . . . HelsingørKjær, Thomas Rejnhold . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedLa Cour, Christiane J.V.. . . . . . . . . . . . . . . . . RandersLinnet, Klara Sofie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogø ByMørck, Martin Omar Al-Saidi . . . . . . . . . . . Kgs. LyngbyOlesen, Christian Dam . . . . . . . . . . . . . . . . . HellerupOlsen, Mathilde de Magalhães e Meneses Ruch . . København Otteskov, Inge-Lis K.R. . . . . . . . . . . . . . . . . . HellerupPedersen, Sarah Bogø . . . . . . . . . . . . . . . . . . SlagelsePontoppidan, Christian Phillip . . . . . . . . . CharlottenlundPræstekjær, Josefine Amalie . . . . . . . . . . . . . .TappernøjeRobdrup, Kristian. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HollandTetzlaff, Nikolaj Philip Rathsach . . . . . . . . . . . . . Holte

2 AFremmich, Johanne Elise . . . . . . . . . . . . . . . . . ØrstedGalle, Katrine Pless, . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedGlud, Sophia Maria Louise M. . . . . . . . . . . . . . GræstedGotthard, Michelle Rosenberg . . . . . . . . . . . . . RønnedeHøgsbro, Julie Storm . . . . . . . . . . . . . . . . HolmegaardJensen, Sabrina Tekle Krarup . . . . . . . . . . . . . . GentofteKnapmann, Pernille Koch . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKnuth-Winterfeldt, Amalie Vibeke komtesse . . . KlampenborgQvortrup, Anne-Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . GentofteRosenmeier-Mörch, Julie . . . . . . . . . . . . . . . . AalborgSimonsen, Clara Oxholm . . . . . . . . . . . . . FrederiksbergSkou, Cecilie Lützhøft . . . . . . . . . . . . . . . .JuelsmindeSteenoven, Benedikte Sommer van . . . . . . . . . . .Nr. AabyStrømsted, Malene . . . . . . . . . . . . . . . . . .TappernøjeSvennesen, Caroline Clante . . . . . . . . . . . . . . . Næstved

Sørensen, Mette Karlshøj . . . . . . . . . . . . . . . . . PræstøTang-Andersen, Anne Sofie Elisabeth. . . . . . . . . . HøjbjergTetzlaff, Nicoline Kirstine. . . . . . . . . . . . . BækmarksbroVintersborg, Emilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedVork, Julie Lerrin . . . . . . . . . . . . . . . . . . HolmegaardWaagensen, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . Schweiz

2 IBAndersen, Marcus Olling . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedAndersen, Stefan Tendo . . . . . . . . . . . . . . . . . UgandaBernstorff, Charlotte von . . . . . . . . . . . . . . . .TysklandBoest-Petersen, Sarah . . . . . . . . . . . . . . . . . . HøjbjergBæk, Jamie-Lee Feris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .RudeFabricius, Elizabeth Maria . . . . . . . . . . . CharlottenlundGlarbo, Johan Philip Bredahl . . . . . . . . . . . . . . . . USAGram, Elisabeth Lærkegaard . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHelvang, Joachim Boie . . . . . . . . . . . . . . Solrød StrandHilaire, Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHowells, Nicolai Daniel Tholstrup . . . . . . . . . . . EnglandHärle, Carolin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .TysklandIversen, Mark Bansak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DubaiJacobsen, Ditte Ydo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . FaxeJensen, Camilla Ginnerup. . . . . . . . . . . . . . . . EnglandJensen, Kristian Ginnerup . . . . . . . . . . . . . . . EnglandJoensen, Amanda Victoria Cabral . . . . . . . . . KlampenborgKristiansen, Michelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . SchweizMaczka, Sebastian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . EnglandMøller, Sarah . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . MalaysiaNielsen, Oliver Asbjørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . IrlandNørgaard, Andrea Emilie Fredslund, . . . . . . . . . . KroatienOlsen, Signe Vikær Leth . . . . . . . . . . . . . . . . . PræstøOttesen, Svend Edgar . . . . . . . . . . . . . . . . . . ThailandPedersen, Nathalie . . . . . . . . . . . . . . . . . .HumlebækPlessen, Katharina von . . . . . . . . . . . . . . . . . . NorgePrager, Anna Eva . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .TysklandRasmussen, Magnus Strøyer . . . . . . . . . . . . . . . BoliviaSchnor, Elizabeth Kristina . . . . . . . . . . . . . . . NærumStilling, Thor Stensballe . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedTommerup, Ida . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro




Wassermann, Alexandra Elisabeth Halckendorff . KarrebæksmindeØstergaard Hansen, Andreas . . . . . . . . . . . . . .Barbados

2 VAdeme, Kristina Sofia . . . . . . . . . . . . . . CharlottenlundAndersen, Rasmus Christian . . . . . . . . . .Vester SkerningeBøving, Michelle Giede . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedElmeskov, Christine. . . . . . . . . . . . . . . . . . . FrankrigHadsbjerg, Kristian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHalbye, Stine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . MernHenriksen, Christian Hartvig. . . . . . . . . . . . . . NæstvedKaptain, Signe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKollberg, Yolande Thyregod. . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKronborg, Nanna Christine. . . . . . . . . . . . . . . BirkerødMikkelsen, Anne-Mette Kappelborg, . . . . . . . . . . .SkagenMoltke, Frederik Christian Adam. . . . . . . . . . . . . HaslevNielsen, Kristian . . . . . . . . . . . . . . . . . KlampenborgReventlow, Andreas Ditlev . . . . . . . . . . . . KlampenborgReventlow, Charlotte Benedicte Juel . . . . . . . . KertemindeSisseck, Leonora. . . . . . . . . . . . . . . . . . . KøbenhavnSkifter, Patrick Ålkjær. . . . . . . . . . . . . . . . . . OtterupStranges, Christoffer Alexander . . . . . . . . . . . . Brædstrup

2 Xde Renouard, Cecilie Persson . . . . . . . . . . . . KøbenhavnFriis, Theis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HolmegaardGrochalski, Allan Nagel Thaisen . . . . . . . . . . . . NæstvedJohansson, Josephine Bæk. . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKlyver, Peter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . GiveLarsen, Kathrine Amalie Torndahl . . . . . . . . . HerlufmagleNicolajsen, Josephine Sejr . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedRasmussen, Sebastian Østen . . . . . . . . . . . . . . . . FaxeRastoder, Ema. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedRiedel, Martin Willemoes. . . . . . . . . . . . . . . . . HaslevSecher, Niklas Mørch . . . . . . . . . . . . . .KarrebæksmindeSegar, Shiyam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedSherigian, Nick . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedStanchev, Stanislav Hristov . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedThomsen, Erik Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . JellingWesterholt, Marc . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved

2 YAhlefeldt-Laurvig-Lehn, Erik . . . . . . . . . . . . . . GentofteAndreasen, Katrine Randlev . . . . . . . . . . . . . . HillerødBlinkenberg-Thrane, Maurice . . . . . . . . . . Charlottenlundde Besche, Philip Oscar Bünemann . . . . . . . . . . . . NorgeEbbensgaard, Nina Victoria Laing . . . . . . . . . . . . . FaxeGreve, Julie Sloth . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . FrankrigGugliotta, Nikolaj Torp . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedLech, Laura Victoria Moesgaard . . . . . . . . . . . . NæstvedLindbæk, Martin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HerlevPopp, Matias Nørtoft . . . . . . . . . . . . . . . . VordingborgSakhat, Sara Anne-Sophie Loft . . . . . . . . . . . . Syd Afrika

2 ZAlex, Malou Schwartz Johansen, MernAl-Shiekhly, Jamil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedDal, Alexander Kroer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HolteFrederiksen, Aksel Kuhlmann . . . . . . . . . . . . . NyborgGammelgaard, Amalie Victoria . . . . . . . . . . . . . .EsbjergHougaard, Julie Erreboe . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedJørgensen, Mette Jedig . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKattrup, Philip Frisenberg . . . . . . . . . . . . . . HørsholmLarsen, Kristoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedLerche, Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HerningLund, Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . AalborgNielsen, Kristine Lykke Østergaard . . . . . . . . Rungsted KystNielsen, Laura Kiær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedPetersen, Mark Selch, . . . . . . . . . . . . . . . . . . StøvringRosen, Manon Louise von . . . . . . . . . . . . . DannemareSohnemann, René Skaarup . . . . . . . . . . . . . . . NærumStrøyberg, Rasmus Schatter . . . . . . . . . . . . . . . AalborgThomsen, Niels Jakob Kofoed. . . . . . . . . . . . . .Torrig L.Wesselhoff, Stine Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedAamodt, Sofie Ingemann . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved

3 ABangura, Fatmata . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedBerner, Christian Alexander. . . . . . . . . . . . . . . HadstenGislinge, Josefine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHusum, Christina Brix . . . . . . . . . . . . . . . . HørsholmJacobsen, Svend Ydo. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . FaxeKristensen, Ida Bagnegaard . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedMørkeberg, Melissa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . LundbyOlsen, Anders Christian Mechta Mayland . . . . . . . NæstvedRasmussen, Mads Folmer Richter. . . . . . . . . . . . NæstvedSchack, Michella Sartou. . . . . . . . . . . . . . . HerlufmagleScharff-Jensen, Philip Kristian . . . . . . . . . . . . . SøllerødSkånstrøm, Cathrine Amalie . . . . . . . . . . . . . . ThailandThomassen, Clara Emilie . . . . . . . . . . . . . . . . BirkerødThorsen, Georg Horup Lawsha . . . . . . . . . . . . . RisskovTillisch, Nicolai Oxholm . . . . . . . . . . . . . . VordingborgWedel, Nina. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gentofte

3 CAhlefeldt-Laurvig-Lehn, Frederik . . . . . . . . . . . . Gentofte



Aksoy, Emre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HolmegaardAndersen, Bianca Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedBock, Philip Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . SvendborgFolden, Louise. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Saudi ArabiaHansen, Karin Merete Loch . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHird, Christopher Alexander . . . . . . . . . . . . . HelsingørHjarsø, Emilie Ruth, . . . . . . . . . . . . . . . . . . GillelejeHolm, Mette . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHøyer, Morten Friis, . . . . . . . . . . . . . . . . . . HadstenJensen, Signe Fardrup . . . . . . . . . . . . . . . . EspergærdeLøwe, Josefine Beyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedNedergaard, Amalie Torp . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedNielsen, Stefanie Stryhn. . . . . . . . . . . . . . . HerlufmaglePolmer, Camilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HerlevReventlow, Frederik Georg . . . . . . . . . . . . KlampenborgSørensen, Simone Lehto. . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved

3 IBAlken, Philip Leonid . . . . . . . . . . . . . . . . . . LetlandAndersen, Amalie Elizabeth Thune . . . . . . . CharlottenlundApol, Siv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NorgeBangert, Helene Merete . . . . . . . . . . . . . . . . . EnglandBernstorff, Friedrich T. . . . . . . . . . . . . . . . . .TysklandBlach, Nicolai Robert Mogens . . . . . . . . . . . . . TrustrupBorhani-Khomani, Kaveh. . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev

Burden, Mason Charles . . . . . . . . . . . . . . . . . EnglandDambæk, Nicolas Alexander Sem. . . . . . . . . . . . Englandde Boissezon, Rafael Andreas Lisberg . . . . . . . . . . BelgienFrausig, Christian Ørntoft . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedJeppesen, Liza Liliana . . . . . . . . . . . . . . . . . . . GhanaJespersen, Anders . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . EgtvedJørgensen, Thomas Høj . . . . . . . . . . . . . . . . . PortugalKampmann, Henrik Hazard . . . . . . . . . . . . KøbenhavnKnudsen, Josephine Grønnegaard. . . . . . . . . . . . .NigeriaKristiansen, Lykke Saulnier . . . . . . . . . . . . . . . . DubaiLudvigsen, Leslie Wanjiku Inger . . . . . . . . . . . . . KenyaLövenlund, Louise Emma Grunnet . . . . . . . . . . . . SverigeMaleki, Amir Shantia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . VejleMosgaard, Nicolas Jul. . . . . . . . . . . . . . . . Øster UlslevSchultz-Lloyd, Sophie Natalie. . . . . . . . . . . . København Stalder, Johan Philip . . . . . . . . . . . . . . . . . . SchweizSørensen, Lisette Quaade . . . . . . . . . . . . . . . . HollandWitt, Ian Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . .TysklandAagaard Soto, Alejandro José . . . . . . . . . . . . . Singapore

3 XAl-Shiekhly, Neda, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedBoe, Troels Emil Andersen . . . . . . . . . . . . . . . Odense Christensen, Julie Liebmann . . . . . . . . . . . . . . NæstvedEjlersen, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedFølsgaard, Pernille. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BirkerødGellert-Kristensen, Gorm Aske . . . . . . . . . . . . . . TurebyHansen, Monica Søby Egekjær . . . . . . . . . . . . . NæstvedKarstensen, Mads Westfahl Kähler . . . . . . . . . . . NæstvedKokotovic, Dunja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKrag, Signe Hedeager . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedMikkelsen, Casper Hagen. . . . . . . . . . . . . . HolmegaardNielsen, Alexander Harrill . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedRaveendran, Nirushanthan . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedSosman, Edward Joseph Enoch . . . . . . . . . . . . . . . HejlsSørensen, Nanna Krogh. . . . . . . . . . . . . . . København Wolff-Sneedorff, Christine Lolk. . . . . . . . . . . .Tappernøje

3 YAndersen, Jeppe Bo, . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedBrinth, Jacob Ramos . . . . . . . . . . . . . . . . HanstholmDahab, Sarah Hassan . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedDanielsen, Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedDietz, Pernille Egebjerg . . . . . . . . . . . . .KarrebæksmindeDreyer, Chris Halling . . . . . . . . . . . . . .KarrebæksmindeEriksen, Christian Martin Wibroe . . . . . . . . . . KokkedalGlädesdahl, Christian Dehlie . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHansen, Andreas Myrhøj Stengel . . . . . . . . . . . . NæstvedHvass, Anne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ThistedHvidtsted, Morten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . RingstedIdél, Nicolai Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedLövenlund, Gustaf Nils Grunnet . . . . . . . . . . . . . SverigePetersen, Nick Alexander Borup Holm . . . . . . . . . . PræstøRasmussen, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedSatchithananthan, Nirojan . . . . . . . . . . . . . . . Næstved


3 ZAndersen, Jesper Ulrik Molter . . . . . . . . . . . HolmegaardBakkedal, Rikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedBay, Cecilie Blaabjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . PræstøBille Brahe Selby, Bent Charles . . . . . . . . . . . . . UllerslevBirk-Sørensen, Niels Christian . . . . . . . . . . . . . NæstvedBlach, Andreas Vedel . . . . . . . . . . . . . . . . . . TrustrupBro, Jonas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedBundgaard, Camilla Elisabeth . . . . . . . . . . . . HørsholmChristensen, Alexander Steen . . . . . . . . . . .Sdr. StenderupFolden, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . Saudi ArabiaGamborg, Christoffer Stig . . . . . . . . . . . . . . . . RøndeHansen, Christina Råe . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHegvald, Line Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHolck, Alexandra Katharina . . . . . . . . . . . . . . GlumsøHøeg, Sofie Cecilie Riisbøll . . . . . . . . . . .KarrebæksmindeLüttichau, Hans Helmuth . . . . . . . . . . . . . . . . . TjeleNielsen, Philip Harrill. . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedNielsen, Simon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedOdefey, Julie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedSauerberg, Christian Hasle . . . . . . . . . . . . . .TappernøjeSchjelde, Victor Johan Kjølhede. . . . . . . . . . . . . NæstvedSkiffard, Alexander Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . FrankrigStøtt, Christian Alexander Thomsen, . . . . . . Charlottenlund

6 ABøgh, Frederikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedChristensen, Gustav Johan . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedDahl, Christian Nikolai Hommel. . . . . . . . . . . . . KariseGluud, Sarah Byskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . KinaGreiersen, Nanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHansen, Maria Maya Simone . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHaahr, Hans Henrik, . . . . . . . . . . . . . . . . . . UkraineHåkonsson, Ida-Emilie Hedelund. . . . . . . . . . . . NæstvedKorsbjerg, Emilie Løcke Jepsen . . . . . . . . . . . . . . HaslevKøppen, Karoline Mathilde . . . . . . . . . . . . . . . . HaslevLarsen, Frederik Bring . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedLarsen, Maja Burrack . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HaslevLaursen, Asger Jung . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenløse

Lindenskov, Isabella Hedegaard. . . . . . . . . . . . . . FaksePedersen, Lasse Kørup . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedRasmussen, Matilde Laura . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedStegmann, Amanda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedVollertsen, Christian Boël . . . . . . . . . . . . . . . . . PræstøWeirup, Cathrine Lietzen Bruun . . . . . . . . . . . . NæstvedWinther, Gregers Levin . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved

6 BBenson, Christian Suppli . . . . . . . . . . . . . . .TappernøjeChristensen, Marcus Køtter . . . . . . . . . . . . . HolmegaardChristensen, Mathias Hemmer . . . . . . . . . . . . . NæstvedFledelius, Anne Kirstine. . . . . . . . . . . . . . . . . . HaslevFruergaard, Victor De Roos . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedGasmann, Carl-Johan Frederik . . . . . . . . . . . . . NæstvedGrønkjær, Julie Thorborg . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Hegelund, Nanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHeilmann, Iluuna Marie . . . . . . . . . . . . . . . GrønlandJohansen, Caroline Matilde Puls . . . . . . . . . . . . NæstvedJørgensen, Lærke Jedig . . . . . . . . . . . . . . . HolmegaardKahr, Sissel Albrecht . . . . . . . . . . . . . . . . . . SlagelseOlsen, Line Lykke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev Petersen, Jannie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedRosager, Clara. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedSchou, Mikkel Emil Stilling . . . . . . . . . . . . . . NæstvedSimonsen, Olivia Voight . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedSøgaard Isaksen, Maria Nyland . . . . . . . . . . . . . NæstvedThygesen, Mark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedØrum, Tilde Frederikke Zwicky . . . . . . . . . . . . Lyngby

7 AAhlefeldt-Laurvig-Bille, Gregers Carl Preben. . . . . . . . . . . . . . . . . KværndrupAloise, Jasmin Lønborg . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedAnker, Rasmus Skovgaard. . . . . . . . . . . . . . . . Odense Bøving, Joachim Giede . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstvedde Renouard, Amanda . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedDyrting, Liv Christine Rummelhoff, . . . . . . . . .TappernøjeGrønhøj Jensen, Amanda Mireille . . . . . . . . . . . . PræstøHonoré, Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HaslevJacobsen, Mette Ydo. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . FakseKnapmann, Annsofie Koch . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKristensen, Peter Bagnegaard . . . . . . . . . . . . . . NæstvedLarsen, Anders Mayland . . . . . . . . . . . . . . HolmegaardLavsen, Thomas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HerlufmagleLech, Clara Mie Moesgaard. . . . . . . . . . . . . . . NæstvedLøwe, Sarah Oline Lund . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedMoldow, Anne Sofie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedMøller, Thomas Heyward Eyde . . . . . . . . . . . København Rothberg, Thomas Peter Hougaard . . . . . . . . . . . NæstvedThorborg, Anna Dencker . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved

7 BAndersen, Isabella Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedBrockenhuus-Schack, Frands Axel Niels . . . . . . . . Ringsted



Brogaard-Jørgensen, Markus Timur Holman . . . . . . RingstedBunke, Sune Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . GuldborgChristensen, Mathias Bak Højer . . . . . . . . . . HerlufmagleElmshøj, Anders Yung. . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHansen, Line Roested Kjær . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHarttung, Ida Marie Langhoff, . . . . . . . . . . . . . . Barrit Hess, Trine Engelstoft. . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedJensen, Caroline Renée . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKerler, Katrine Kasperek . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKramer, Philip Emil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKyster-Hansen, Sebastian Tobias . . . . . . . . . . . . NæstvedLindeholm, Mads Daniel . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedMerrild, Søs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . RingstedMerza, Lava . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedNielsen, Laus Buch, . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedNygaard, Ida Maria Rugbjerg . . . . . . . . . . . . . . Næstvedvon Arenstorff, Nikolaj Ulrick . . . . . . . . . . . . . Smørum

8 AAndersen, Kathinka Berner . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedBaunø, Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SlagelseFrederiksen, Stefan, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedFruergaard, Louise De Roos . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHansen, Jan Jacobi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . TysklandHilaire, Martin Erik, . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedJuhl, Cecilie Josephine . . . . . . . . . . . . . . . HolmegaardJørs, Ida Cecilie Kildeberg . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedLech, Johannes M. M. . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedLøwe, Olivia Beyer, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedOlsen, Gustav Emil Lundtorp. . . . . . . . . . . . . . NæstvedPedersen, Amalie Kørup . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedSauerberg, Christina Hasle . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedStreet, Mikkel Korsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . HolteSvennesen, Frederik Clante . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedSværke, Anna Bak . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vordingborgvon Lüttichau, Filip Gregers . . . . . . . . . . . . . . MariboWesterholt, Dan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedWestermann, Heidi Birk . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved

8 BBredholt, Anna Simone . . . . . . . . . . . . . . . . . . KenyaCallesen, Rikke Abraham . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedChristensen, Jacob Liebmann . . . . . . . . . . . . . . NæstvedChristiansen, Christian Skeldahl, . . . . . . . CharlottenlundChristoffersen, Savanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . KenyaDyrting, Gro Christine . . . . . . . . . . . . . . . .TappernøjeHansen, Line Barnes . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHansen, Rasmus Myrhøj Stengel . . . . . . . . . . . . NæstvedJensen, Michelle Renée . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKaptain, Astrid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKlust, Cathrine Gohs . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedLaursen, Maiken Ambæk . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedMadsen, Christoffer Bing . . . . . . . . . . . . . . . . . PræstøMikkelsen, Alexandre Jalili . . . . . . . . . . KarrebæksmindeNielsen, Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . Fakse LadepladsOlhoff-Jakobsen, Josephine . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedOlsen, Kristina Manderup . . . . . . . . . . . . . . . . PræstøOlsen, Morten Gert, . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedSvendstorp, Marcus, . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved

8 CAndersen, Lars Henrik . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedAndersen, Lise Bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedArensbach, Cecilie Hvid . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedBlinkenberg, Marcel Alexander . . . . . . . . . CharlottenlundBøving, Sasha Giede . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Gugliotta, Mathias Torp . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHansen, Mie Kanø . . . . . . . . . . . . . . . . . .TappernøjeKramer, Kristine Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKusiak, Annie Wiatrek . . . . . . . . . . . . . . . HolmegaardMachado, Tenna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedMogensen, Emma Møller . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedNeergaard, Ida Elisabeth Flach de . . . . . . . . . . FuglebjergPedersen, Maya Graham . . . . . . . . . . . . . . . . RingstedRiedel, Michael Willemoes . . . . . . . . . . . . . . . . HaslevToftgaard, Josefine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedWallin, Amanda. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedWennich, Line . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . RønnedeWolff-Sneedorff, Charlotte Colstrup . . . . . . . . . . NæstvedWolff-Sneedorff, Emilie Lolk . . . . . . . . . . . . .TappernøjeWylich-Muxoll, Frederik Knud van. . . . . . . . . . .Tranekær

9 AAnker, Katrine Skovgaard. . . . . . . . . . . . . . . . Odense Elmshøj, Line Hye Sun . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHarttung, Gustav Alexander Langhoff . . . . . . . . . . BarritHougaard, Kirstine Erreboe. . . . . . . . . . . . . . . NæstvedJakobsen, Mille Kock . . . . . . . . . . . . . . . . . FuglebjergJansen, Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . GrønlandJohansen, Nicolai Puls . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedKorsbjerg, Anne-Sofie Løcke Jepsen. . . . . . . . . . . . HaslevLillundal, Jonas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedMathiesen, Emil Christoffer . . . . . . . . . . . . . . NæstvedMoltke, Gustav Otto Robert . . . . . . . . . . . . . . . Haslev



Mortensen, Lasse Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedMüller, Danni André . . . . . . . . . . . . . . .Veksø SjællandSchmidt, Camilla Urbak Wester . . . . . . . . . . . . . HaslevThorborg, Peter Dencker . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedTrangbæk, Lin Lynge . . . . . . . . . . . . . . . . HerlufmagleVigh, Line Emilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HaslevWallin, Melanie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved

9 BAlken, Alexander, LetlandAl-Nawas, Susan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedBastian, Frederik Emil Struve . . . . . . . . . . . . . . NæstvedDanielsen, Anne Katrine . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedGamborg, Amalie Sophie . . . . . . . . . . . . . . . . . RøndeGlädesdahl, Anne Dehlie . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHebo, Stine Jee . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHenriksen, Katja Lindegaard . . . . . . . . . . . . . . . HårlevHerrig, Marie Christiane Kjær . . . . . . . . . . . . . . HaslevHubner, Cecilie Skadhauge . . . . . . . . . . . . . . . FrankrigJohansen, Sophie Elene . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedLund, Siff Kongsted. . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedOlsen, Magnus Julius Lundtorp. . . . . . . . . . . . . NæstvedOlsen, Mie Lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HaslevQvistorff, Steven Erik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . USARoss-Thompson, Victoria . . . . . . . . . . . . . . . . . HaslevSchnor, Peter Ditlev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NærumSecher, Andreas Mørch . . . . . . . . . . . . .KarrebæksmindeVan Slyck, Stephanie Tess . . . . . . . . . . . . . . . . . SverigeVodder, Jesper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skærbæk

9 CBrogaard-Jørgensen, Amanda Theresia Holman. . . . . RingstedGislinge, Mathilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHansen, Kasper Schjødt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . FaxeHansen, Martin Råe . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHartz, Jakob Timm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedHenriksen, Christina Hartvig. . . . . . . . . . . . . . NæstvedHess, Camilla Engelstoft . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedJensen, Ditte-Marie Rye. . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedJensen, Rasmus Tjørneskov . . . . . . . . . . . . . HolmegaardLøwe, Cirkeline Beyer. . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedNalepa, Sofie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedNielsen, Henriette Marie Lykke. . . . . . . . . . . . . . KøgeOlhoff-Jakobsen, Mathilde . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedPetersen, Christina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedRasmussen, Daniel Laura . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedRoulund, Sebastian Buchardt . . . . . . . . . . . . . . NæstvedRøn, Christoffer Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedSimonsen, Sofie Voight . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved

9 DAhlefeldt-Laurvig, Frederik C. P., . . . . . . . . . . . HumbleAndreassen, Mia Brenøe Kirkerup . . . . . . . . . . . NæstvedBallegaard, Theis Christian Jensen . . . . . . . . . . . NæstvedJørgensen, Emil Oliver Friis . . . . . . . . . . . . . . . . Kruså

Kristensen, Julie Hjort . . . . . . . . . . . . . . . . SilkeborgKyster-Hansen, Nicolai Alexander . . . . . . . . . . . Næstved Larsen, Laura Kjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . EbberupLindinger, Thomas Juul . . . . . . . . . . . . . . . LuxemborgMatthesen, Christine . . . . . . . . . . . . . . . . . . LundbyNielsen, Martin Buhl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . RyNødgaard, Johanne Emilie . . . . . . . . . . . . . . . . HaslevOlsen, Sebastian Schor . . . . . . . . . . . . . . . . . . HaslevSchou, Jeppe Johannes . . . . . . . . . . . . . . . . VamdrupSvensson, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . HolmegaardVind, Rosemarie Alexandra Kirsten . . . . . . . . . . Odense Zaharov, Zarko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved

10 præpCebula, Pawel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedChristensen, Pernille Steen . . . . . . . . . . . . . . . HøjbjergDam, Dennis Sophus Scavenius. . . . . . . . . . . . . NæstvedHarck, Florian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .TysklandIzaddin, Zrean . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedJensen, Rasmus Blirup . . . . . . . . . . . . . . . . . . GaltenJørgensen, Rasmus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HaslevKnudsen, Christopher Grønnegaard . . . . . . . . . . .NigeriaLydolph, Sebastian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedLyngkilde, Alexander Kjær . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedMøller, Jens Vinther. . . . . . . . . . . . . . . . . . HolstebroSchmidt, Christopher Christiansen . . . . . . . . . . . . HaslevSchou, Elisabeth Marie . . . . . . . . . . . . . . . . VamdrupSchou, Nicolai Stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . NæstvedThomsen, Jens Briand . . . . . . . . . . . . . . . . . . EbberupThyme, Pernille Sneholm . . . . . . . . . . . . . . . . RønnedeØvlesen, Malou Vinter . . . . . . . . . . . . . . . . Hellebæk



K o n t a k t – Å r s s k r i f t m a j 2 0 0 9 H e r l u f s h o l m s ø k o n o m i i 2 0 0 8 O l e M . J u n g

Herlufsholms økonomi i 2008Ved udgangen af året var der ansat i alt 163 personer på Herlufsholm Skole og Gods, heraf adskillige på deltid. På årsbasis var der i 2008 ca. 144 heltidsansatte, hvilket er en stigning på 3 i forhold til 2007. Stigningen vedrører alene skoleområdet, som i alt havde knap 136 heltidsansatte.

Stiftelsen har historisk haft 3 hovedaktivi-tetsområder: Godsdrift, kirken og skolevirk-somheden. Den økonomisk væsentligste ak-tivitet er nu skolevirksomheden.

Stiftelsens samlede resultat for 2008 er et underskud på 1,7 mio. kr. I forhold til det budgetterede underskud er det dog en væ-sentlig forbedring, men på sigt skal virksom-heden naturligvis give et overskud, som står i et rimeligt forhold til omsætningen på godt 100 mio. kr.

Lærer- og elevtalFra 2004 til 2008 steg det samlede persona-leantal med 17,3 heltidsansatte til i alt 143,5 heltidsansatte. Af denne stigning kan 6,3 heltidsansatte henføres til det pædagogiske personale, administration og IT er forøget med 4,5, mens personaleforbruget til skolens driftsfunktioner er steget med 7,2 heltids-ansatte. Stigningstakten i skolens samlede personaleforbrug har været lavere end elev-talsudviklingen.

På stiftelsens øvrige driftsområder er der sket et mindre fald i personaleforbruget.

Det samlede elevtal steg fra 574 i 2007 til 581 i 2008. Stigningen er sket i grundskoleafde-lingen med en forøgelse på 11 elever til i alt

233. I gymnasiet var der et lille fald på 4 elever til i alt 348. Skolens samlede kostelevantal udviser en stigning på 4 til i alt 255 elever, mens antal dagelever er steget med 3 til 326.

I de seneste 5 år er grundskolen forøget med 20 elever til i alt 233, mens stigningen i gym-nasiet i samme periode har været 62 elever til i alt 348. Udviklingen har således været markant, og i de kommende år planlægges kun med moderat forøgelse af elevantallet.

Det er skolens politik at have et moderat an-tal elever i klasserne. I grundskolen er den gennemsnitlige klassekvotient således 19,4 og i gymnasiet 19,3. Elevfordeling på klassetrin pr. 5. september 2008 vises herunder:

GrundskolenKlassetrin: 6. 7. 8. 9. 10. I altAntal klasser 2 2 3 4 1 12Antal elever 40 40 61 76 16 233Kvotient 20,0 20,0 20,3 19,0 16,0 19,4

GymnasietKlassetrin: 1. G 2. G 3. G Pre-IB I altAntal klasser 4 5 5 1 15Antal elever 90 88 88 24 290Kvotient 22,5 17,6 17,6 24,0 19,3

IBHold: I altAntal elever 59Fag pr. elev 6 (+1)Valg i alt 354Antal hold 38Kvotient 9,3

Elevtal Grundskole Gymnasiet I alt5. september Dag- Kost- I alt Dag- Kost- I alt Dag- Kost- I alt

elever elever elever elever elever elever2004 147 66 213 115 171 286 262 237 4992005 150 76 226 128 183 311 278 259 5372006 159 68 227 146 186 332 305 254 5592007 170 52 222 153 199 352 323 251 5742008 181 52 233 145 203 348 326 255 581

For IB-linjen er klassekvotienten ikke et særligt informativt begreb som følge af den udprægede holdundervisning. Holdopdelin-gen og den gennemsnitlige elevkvotient pr. hold vises derfor i stedet i hosstående tabel. Beregningen er gennemført ekskl. fællesfa-get Theory of Knowledge.

Fra gymnasieafdelingen er i alt dimitteret 99 studenter mod 101 året før. Fra det al-mene gymnasium (stx) dimitterede 79 stu-denter. Det første hold IB-studenter dimit-terede i 1999, og i 2008 dimitterede i alt 20 studenter fra denne linie.

Skolens økonomiSkolens indtægter er stærkt afhængige af elevantallet, idet både statstilskud og foræl-drebetaling stort set er proportionale med antallet af kost- og dagelever. Indtægterne fra statstilskud og forældrebetaling var sam-menlagt over 5 mio. kr. større end i 2007.

Skolens moderationer, som finansieres af både offentlige midler og private fonds-tilskud, udgjorde i alt 2,5 mio. kr. Disse betydelige moderationer medfører, at eg-nede børn uden det fornødne økonomiske grundlag i familien alligevel kan optages på skolen.

Udgiften til lærerlønninger og undervis-ningsudgifter udgjorde 51,6 mio. kr. Heraf var den største post lærerlønninger på 41,8 mio. kr. Det svarer til 72.528 kr. pr. årselev, en stigning på 4.817 kr. fra foregående år. Andre undervisningsudgifter, herunder ud-gifter til IT, udgør en væsentlig omkostning på knap 10 mio. kr.


Regnskab for Herlufsholm Skole og Gods 2008Beløb i mio. kr.: 2008 2007Skolens indtægterStatstilskud 46,4 44,4Forældrebetaling 37,1 33,9Andre indtægter 2,0 85,5 1,7 80,0Skolens udgifterLærerløn og undervisningsudgifter 51,6 48,1Vedligeholdelse, forsikring mv. 10,9 9,9Energi, rengøring, afskrivning 7,8 7,2Kostforplejning(køkken, vask, SUS) 13,3 12,0Kontor, adm., markedsføring 8,7 92,3 7,6 84,8Skolens driftsresultat før fondstilskud og moderationer -6,8 -4,8Ydede moderationer -2,5 -2,7Tilskud fra fonde 4,5 2,0 4,4 1,7

Skolens resultat -4,8 -3,1Andre aktiviteter(jordbrug, kapitalafkast, kirke, adm. m.v.) 3,1 1,6Underskud i alt -1,7 -1,5

H e r l u f s h o l m s ø k o n o m i i 2 0 0 8 O l e M . J u n g

Ejendomsudgifterne er betydelige og ud-gjorde i 2008 18,7 mio. kr. mod 17,1 mio.kr. i 2007. Heraf udgør udgifterne til vedli-geholdelse af bygninger og anlæg, forsikring m.v. 10,9 mio. kr., mens indkøb af energi, rengøring samt afskrivninger beløber sig til 7,8 mio. kr.

Skolen har indkøbt naturgas til varmefor-mål for i alt 3 mio. kr. Dette beløb forventes fremover at falde betydeligt i forbindelse med den igangværende etablering af et nyt kraft-varmeanlæg baseret på fyring med træflis.

Skolens driftsunderskud var i 2008 på 6,8 mio. kr. Efter indregning af fondstilskud og betaling af moderationer reduceres dette underskud til 4,8 mio. kr. Det er et hovedfor-mål for stiftelsen at sikre skolens drift; men såfremt skoledriften isoleret set skulle være i balance, skulle nettoindtægterne pr. årselev forøges med 15.000 kr.

Stiftelsens øvrige virksomhedStiftelsens øvrige virksomhed omfatter jord-bruget, kirke og kirkegård samt stiftelsens administration, kapitalforvaltning og prio-ritetsudgifter. Nettobidraget fra disse akti-viteter var 3,1 mio. kr.

JordbrugetDet samlede jordbrug - skov, gods og jagt - har bidraget med et overskud i 2008 på 1,9 mio. kr. Det er knap 0,2 mio. kr. mindre end foregående år.

De økonomiske vilkår for skovdriften har i nogle år været særdeles vanskelige, og mar-kedsudsigterne for skovens hovedprodukter er fortsat ikke tilfredsstillende. Derimod er indtægterne fra landbruget på kort sigt for-holdsvis stabile, men på et lavere niveau efter afhændelsen af Tybjerggaard. Under hensyn til disse forhold er resultatet tilfredsstillende.

Kirke og kirkegårdDriften af kirke og kirkegård resulterede i 2008 i et beskedent underskud. For kirke-gårdens vedkommende medfører en overens-komst med menighedsrådet, at underskuddet ved den offentlige anvendelse af kirkegården dækkes af menighedsrådet. Derimod afholder Herlufsholm selv udgifterne til vedligeholdelse af den særlige mindelund for herlovianere. For kirkens vedkommende er der indgået en

aftale med menighedsrådet, som yder et til-skud til drift og vedligeholdelse af kirkebyg-ningen. Derfor er den samlede driftsøkonomi for kirken nu mere tilfredsstillende end for nogle år siden.

Kapitalafkast og pengestrømmeKapitalafkastet udgjorde 4,1 mio. kr. i 2008. Det er godt 2 mio. kr. mere end året før og skyldes både et højere direkte afkast af vore beholdninger samt visse kursgevinster.

Renterisikoen på værdipapirbeholdningerne forstærkes væsentligt af de særlige forvalt-ningsregler, som er gældende for skoler. Stif-telsen har betydelige finansielle aktiver, som giver en væsentlig sikkerhed for skolens drift.

Den samlede likviditetsforskydning fra drif-ten, investeringer og finansiering har i 2008 været negativ med et likviditetstræk netto på 12,1 mio. kr. som følge af betydelige investe-ringer, hvor især byggeriet af Bodilgården har medført et træk på de likvide beholdninger. Derimod har driften bidraget positivt til li-kviditeten med 5 mio. kr.

Den samlede økonomiI 2008 var stiftelsens samlede omsætning ca. 102 mio. kr. Det resulterede i et underskud på

1,7 mio. kr. Resultatet er bedre end budget-teret og på kort sigt tilfredsstillende i betragt-ning af de betydelige udgifter til udvikling af skolens virksomhed gennem de seneste år. I vurderingen af virksomhedens resultat er det væsentligt, at driften bidrager med et positivt cash flow.

For 2009 udviser resultatbudgettet fortsat underskud, men senest i 2011 forventes igen et overskud. Denne økonomiske udvikling er en følge af det betydelige ressourceforbrug til skolens udvikling, herunder både opførelse af nye bygninger, renovering/ombygning af eksisterende samt udgifter til udvikling af sko-lens undervisning og personelle kompetencer.

Stiftelsens egenkapital ultimo 2008 udgør 239 mio. kr. ud af den samlede balancesum på 286 mio. kr. Soliditetsgraden er således 83 pct. En stor del af egenkapitalen er bundet i det faste anlæg. Det kan oplyses, at til forsikrings-formål er den samlede værdi af bygninger og inventar opgjort til knap 1 mia. kr.

Den væsentligste usikkerhed i den driftsøko-nomiske planlægning for de nærmeste år ved-rører elevtilgangen, og i særlig grad en eventuel indvirkning på søgningen til skolen som følge af den økonomiske afmatning i samfundet.


H e r l u f s h o l m s ø k o n o m i i 2 0 0 8 O l e M . J u n g H v a d e r a s t r o n o m i

I foråret 2007 indgik jeg en kontrakt med Akademisk Forlag om udgivelsen af en bog med titlen Hvad er astronomi. Jeg blev lidt betænkelig, da det gik op for mig at bogen skulle indgå i forlagets ”Hvad er – serie”, hvor bøgerne er uden illustrationer og bil-leder. Hvem i al verden vil dog købe en moderne bog om astronomi og Universets gåder uden billeder? Jeg var overbevist om at redaktøren havde mistet jordforbindelsen. Men efter at have sundet mig lidt, kunne jeg pludselig se ideen med denne bog. Og for mig personligt ville det være en stor ud-fordring at formidle Universet udelukkende ved hjælp af det skrevne ord - ingen flotte fotos fra rumteleskopet med blinkende stjer-ner i alle regnbuens farver, ingen illustratio-ner og ingen langhårede formler. Man kan

med rette hævde, at der givetvis er et ret begrænset marked og en mangel på sådanne læsere i en tid hvor informationsstrømmen er opskruet og uden tid til fordybelse. Men for de læsere der vil tage sig god tid i læne-stolen, tør jeg godt love en ny erkendelse og en viden der stimulerer fokus på livets helt store spørgsmål i krydsfeltet hvor naturvi-denskab, religion og filosofi mødes. Bogen henvender sig til den interesserede og tålmo-dige læser uden særlige forudsætninger eller forhåndskendskab til himlens mysterier. For at læserne ikke skal blive snydt for synet at det kosmiske festfyrværkeri der beskrives i bogen, har jeg suppleret bogen med et website (www.HvadErAstronomi.dk) med masser af fascinerende billeder fra rummet. Kapitlerne i bogen er i øvrigt emneopdelte

Hvad er astronomi?og man kan sagtens zappe rundt i bogen efter egen lyst.

Mit ønske med bogen har været at skrive en populærvidenskabelig bog om Universet som er forståelig uden at gå på kompromis med korrekte og fyldestgørende forklarin-ger. At finde balancen mellem underhold-ning og præsentationen af forskningens seneste leksikale fakta. Om dette mål er indfriet eller ej må være op til andre at vur-dere. Spørger jeg en gymnasieklasse, er der mange elever der ikke kender navnet på den galakse vores solsystem befinder sig i – og kun halvdelen af eleverne har set Mælkeve-jen! Og det står ikke bedre til i den øvrige del af befolkningen. Jeg fatter ganske enkelt ikke, hvordan man kan leve et helt liv her-nede på planeten Jorden uden at have en na-turlig trang til at forstå Universets dannelse og udvikling, forudsætningen for livets og civilisationens opblomstring. Hvis min bog kan stimulere sådanne tanker hos læseren, så er min mission lykkedes.

Hvis jeg på forhånd havde vidst, at det skulle tage mig 2 år at skrive bogen, er det tvivlsomt om jeg havde kastet mig ud i pro-jektet. Men nu udkommer bogen endelig og jeg vil gerne med tiden skrive en opdateret version med billeder. Jeg overvejer også at skrive nogle børnebøger med et astronomisk islæt – det ville være et sjovt modstykke til mine forelæsninger på Niels Bohr Institutet. Jeg håber bogen kan være med til at resultere i nogle populærvidenskabelige foredrag – ikke kun på uddannelsesinstitutioner men fx også i større personaleforeninger. Det kan jo aldrig skade med lidt kreativ intellektuel stimulering og almen dannelse. Jeg samar-bejder desuden med rejsebureauerne My-Planet og MarcoPolo om en tur til Fransk Polynesien i forbindelse med en total solfor-mørkelse derude i juli 2010 – gerne med en efterfølgende uge på Hawaii med regnskov og vulkaner. Så må vi se om folk har lyst og råd til en sådan tur i disse krisetider…

THOMAS TAURIS

Astronomiens verden er dybt fascinerende og øver en voldsom tiltrækning på mange måder. Men det er også et videnskabeligt felt som kan virke overvældende og skræmmende på mange på grund af de krav til matematisk og fysisk indsigt, som man forbinder med emnet. Thomas Tauris som har været lektor på Herlufsholm siden 2003 og som har forsket i Sydney, Amster-dam og ved NORDITA (Nordisk Institut for Teoretisk Fysik) og er ekstern lektor ved Niels Bohr Instituttet, satte sig for at skrive en populær introduktion til det store emne. Kontakt har bedt forfatteren om selv at præsentere sin bog for læserne.

Forfatteren fotograferet ved sit hus i Småland med et billede af den delvis formørkede sol.

b o d i l g å r d e n s i n d v i e l s e

Bodilgårdens indvielseI januar kunne skolen markere færdiggø-relsen af Bodilgården, den nye sovesalsbyg-ning som er det lykkelige resultat af Villum Kann Rasmussen Fondens generøse støtte. Man havde valgt Trolledag som ramme om festligholdelsen, fordi det er en dag hvor mange gamle herlovianere besøger skolen, og man derved gav dem mulighed for at se dette seneste tiltag, andet trin i skolens udbygningsplaner.

Efter den traditionelle højtidelighed i kirken med efterfølgende morgenbord i Festsalen kunne de fremmødte besøge den nye bygning, som blev meget beundret og som gav rig lejlighed til udveksling af erfa-ringer om et halvt århundredes oplevelser med begrebet ”en sovesal”. Senere på dagen foregik den officielle åbning, hvor Stande-ren, rektor og direktør talte og rettede en stor og dybfølt tak til Villum Kann Ras-mussens Fond for den økonomiske støtte til realisering af byggeriet.


Gæsterne lytter til Bodil All Star under ledelse af sovesalslæreren Jacob Hartmann.

Tre generationer Kann Rasmussen.

b o d i l g å r d e n s i n d v i e l s e b o d i l g å r d e n s i n d v i e l s e

Flotte donationerI januar i år indviede vi ”Bodilgården” – den nye sovesal. Villum Kann Rasmus-sens Fond var hovedsponsor og har doneret 29,7 mio. kr. til det dejlige, flotte byggeri. Meget flot.

En anden stor donation er tilflydt skolen idet en gammel elev Johan Philipp Søren-sen har skænket 10 mio kr til udbygning af skolen.Vi siger mange tak til de to store donationer

Men også mindre donationer er vi meget glade for:· Familien Jørgensen, der er bosat i Portugal

og hvis søn Thomas går i 3IB har doneret dejlig rødvin til Trolleballet for 3g (180 flasker) og igen til Dimissionsmiddagen den 24. juni (220 flasker rødvin).

· Familien Høgh, der har en datter i 3g, har doneret 180 flasker vin rosé også til Dimissionsmiddagen.

· Familien Halling Dreyer har doneret to sæt skolemøbler.

· Familien Eyde Møller har foræret nogle flotte litografier til Bodilgården.

Og endelig overrækker Karsten Witt på sin families vegne (han har selv haft 2 børn på skolen og hans bror Henrik har haft tre børn på skolen) de første 500.000 kr. af en donation på 1 million kr. Pen-gene skal bl.a. gå til udvikling af et sprog-program for danske elever fra udlandet, der kommer med for spinkle dansksprogs-kundskaber.

Jeg vil her meget gerne udtrykke skolens store glæde over de mange flotte gaver til skolen – alle er med til at sikre et godt og udbytterigt ophold på Herlufsholm Skole. Man har undertiden fra forældreside givet udtryk for, at man gerne ville påskønne skolens indsats med en eller anden do-nation eller gave - men at man ikke ved, hvorledes man praktisk gør det: Vi vil meget gerne modtage gaver til skolen, og det bedste er at kontakte undertegnede direkte på telefon (55 75 35 00) eller pr. mail [email protected].

KLAUS EUSEBIUS JAKOBSEN


Familien Kann Rasmussen var repræ-senteret ved flere medlemmer og fondens formand Lars Kann Rasmussen påtog sig den officielle overklipning af snoren og markerede dermed bygningens officielle overdragelse til skolen.

Umiddelbart efter denne del af ceremonien afslørede han et portrætmaleri af sin mor Bodil Kann Rasmussen malet af den rus-siske kunstner Dimitri Zjilinski, et maleri som efterfølgende blev ophængt på Bo-dilgården således at dens indvånere kan sende hende og fonden en tanke når de i det daglige færdes i den velfungerende bygning helt uden erfaring med de forhold som Lars Kann Rasmussen beskrev i sin tale da han tænkte tilbage på sine egne op-levelser på skolen.

Samspilsgruppen Bodil All Star i udfoldelse.

Lars Kann Rasmussen afslører portrættet af Bodil Kann Rasmussen.

Direktør Ole Jung overrækker nøglen til byg-ningen til sovesalslæreren Jacob Hartmann.

Lars Kann Rasmussen taler.


S k o l e K o m e d i e

God litteratur for børn er kendetegnet ved at skabe verdener som på samme tid er fantasifulde og genkendelige, og disse verdener er befolket af figurer, som på en måde opfører sig som mennesker, selvom de måske samtidig er noget helt andet. Eller hvis de er mennesker, så er de samtidig forle-nede med træk, som gør dem enten direkte umenneskelige i ordets normale betydning: De bliver inkarnationer af ondskab og ky-nisme. Eller de får en karakter, som af an-dre og mere positive grunde, til dels sætter dem uden for det almindelige menneskelige fællesskab, de fremstår som særlinge, ofte elskelige sådanne, fordi deres ekcentricitet er udtalt indtil det karikerede og netop har en stor grad af menneskelighed som ud-gangspunkt. Årets skolekomedie i 2.g som var skrevet og instrueret af Mille Bjørlik havde med et genialt greb taget et kendt og bredt udvalg af sådanne klassiske børnehi-

Helt ude i skovenstorier suppleret med Tolkiens fantastiske og dramatiske univers som udgangspunkt for en række fine scener, som på vittig og indtagende måde inddrog en række kend-te figurer og kendte scener i et potpourri knyttet til Herlufsholm ved at lade stif-terne spadsere i skolens omgivelser og der, ved tilfældige møder, støde på figurer fra Grimm, Milne, Disney og flere andre klas-sikere. Det hele bundet sammen af en vittig dialog skabt af lige store dele respekt for den oprindelige tekst og en underfundig med-digtende, moderne og respektløs metatekst som sammen kunne anskueliggøre de man-ge varianter af menneskelig dårskab, som forlæggenes tekster har vundet klassiker-status ved at fremstille netop på den måde. Men her sammensat og dramatiseret således at forestillingen konstant havde fremdrift og fik et anstrøg af den absurditet som et voksent publikum gradvist er vænnet til at


S k o l e K o m e d i e S k o l e K o m e d i e

opfatte som et præcist signalement af tilvæ-relsens lethed. Det var på en måde ”helt ude i skoven”, men derude sker der mystiske og uforstå-elige ting, dér hersker hekse, feer og trolde, og den almindelige fornuft er midlertidigt suspenderet for at lade fantasien få råderum, så scenen kan blive befolket af de mange figurer fra dette så kendte og så genkende-lige univers. Genkendeligt også i de ydre rammer som med enkle midler og et mål af dekonstruktion formåede at genskabe mindelser om og ekko af kendte illustrato-rers arbejde med de elskede tekster og den kostumering, som de har vænnet os til at forbinde med figurerne. En helt igennem vellykket forestilling, som bragte en stor del af eleverne i spil både på og bag scenen.

NAA



Faktor1565Hvor publikum i 2.g’s skoleko-medie blev hensat i et poetisk og fantastisk univers så kunne publikum til 9.klasses komedie umiddelbart føle at de slet ikke var i teatret, men blot havde sat sig ned foran fjernsynet for at lade sig divertere af den sæd-vanlige underholdning: x-fac-tors faste dommerpanel havde indfundet sig på scenen i kød og blod, hver især fremstillet af uigenkendelige elever efter en omhyggelig afluring af særheder i sprog og gestik. De håbefulde unge optrædende, som i jagten på berømmelsen havde erklæ-ret sig villige til at udsætte sig for dommernes luner, kunne da også præsentere en impone-

rende række af færdigheder udi alskens typer af performance.Dans, musik, sang, gymnastik og trylleri var alle repræsente-rede ved en utrolig talentmasse, som da også generelt fik fine point af det noget tvivlsomme dommerpanel og ikke mindst af det lydhøre og engagerede publikum, som ikke sparede på applausen efter de mange meget varierede og underholdende for-mer for optræden. Det hele blev selvfølgelig ledsaget af levende musik og støttet af en fin udnyt-telse af moderne tekniks bidrag til scenografien.

NAA



Hillevi tryllebandt os på klaver sammen med Chopin, det kunne vi godt have brugt noget mere af, men heldigvis overtog Per-nille, som nu ikke længere var så vred, og sendte os tilbage til Casablanca med Berg-man og Bogart og ”As Time Goes by”.

Koret leverede Søs Fengers stille ”Inderst inde”, oven i købet flerstemmigt, smukt og sørgmodigt. Efter disse smukke toner fik vi alle noget af en overraskelse i det absurde teaterstykke ”Rødhætte”. En halvdøv, eller bare vanvittig, bedstemor og en endnu mere spøjs Rødhætte. Det var super sjovt, dren-gene gjorde det eminent og salen morede sig. Skønt indslag!

Caroline havde virkelig noget at leve op til, hvilket hun ingen problemer havde med, da hun sang ”House of the Rising Sun”, en ikke helt let sang, men sikken en stemme.Aftenens rocknummer stod Sebastian, Marc og Christian for, de fyrede den totalt af sam-men med et stampende og hujende pub-likum. Sidste sang stod Jakob Hartmann

F o r å r s K o n c e r t b a l

Nogle kalder det en Forårskoncert, vi kalder det et Koncertbal, kært barn mange navne. Ikke desto mindre må man sige at foråret var, og er, hos os, hvilket kunne mærkes i hele salen, da vi sang fællessangene som i den grad mindede os om forår, fuglesang og duftende blomster.

Men var vores musikalske elever så også i forårshumør? Mon ikke… de var glade og søde på scenen og sang og spillede og un-derholdte os 100 %. Det gjaldt både 1.i’erne som var i reggaehumør og 1.g musikhol-det som, i én konstellation spillede og sang ”Waiting on the world to change” (men i hvilken retning skal den ændre sig..?,) og i en anden sammensætning fik os i 80’er humør med en rigtig klassiker.

Salen blev ikke mindre skuffet, da to ”vre-de” piger (Caroline og Pernille) fyrede et nyere popnummer af som især handler om hvor trættende mænd er… i øvrigt akkom-pagneret af nogle unge af slagsen.

Koncertbalog hans gård m.fl. for, med både sangere og musikere og både store og små, det var rigtig godt at se dette miks af elever afslutte en meget veltilrettelagt og super hyggelig koncert… Glemte jeg at sige at hele koncer-ten blev præsenteret af Julie og Jacob som var både professionelle og ret charmerende.Nu er musik og drama jo ikke de eneste kre-ative fag på skolen, der er jo også billedkunst og det er her at Hylen kommer ind i billedet. Den var nemlig udsmykket med 1.g’ernes forårsagtige, fantastiske og farvestrålende billeder inspireret af Gernes og McGee, geometriske mønstre med et tvist, som ser så legende lette ud, men så vist nok ikke er det? Endelig var der også mulighed for at studere 2.g’ernes eksamensbilleder. Her var der tale om billeder af virkelig høj kvalitet og i en hel anden genre. Picasso og Kvium havde bl.a. inspireret vores elever til at male deforme og lidende menneskekroppe, far-verne var gustne og temaerne alvorlige. En meget spændende og flot udstilling!Tusind tak for en skøn aften!

CHARLOTTE FAUSING

2 4 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

O m R o u n d S q u a r e I n t e r n a t i o n a l

For et par år siden bekendtgjorde jeg her i Kontakt, at vi nu ville arbejde aktivt for at blive medlem af den organisation, der hedder Round Square International (www.roundsquare.org). Ting tager tid , så det er først nu med vedtagelsen af den nye vision for skolen: ”Herlufsholm Skole vil være en dansk skole i verdensklasse” , at der er kom-met gang i at virkeliggøre dette ønske:

Ved et møde i Schweiz i januar 2009 blandt europæiske skoler i organisationen, blev Herlufsholms ansøgning forelagt (af undertegnede) og efterfølgende blev skolen god-kendt som et provisorisk medlem. I slutningen af maj modtager skolen besøg af et par repræsentanter fra organisationen, som skal vurdere, om vi som skole her og nu og i fremtiden kan leve op til de krav, man stiller fra Round Square International for at opnå fuldt medlemskab. Det, der især rettes opmærksomhed imod, er om skolen og dens elever, lærere og ledelse lever op til de 6 IDEALS, som hele organisationen bygger på:I som står for internationaliseringD som står for demokrat E som står for miljø (environment)A som står for adventureL som står for lederskab og S som står for service.

Disse 6 IDEALS er den grundstamme, som beviseligt har bibragt skoler rundt om i verden både bedre menneskelige og sociale relationer, men også skabt klarere og mere åbenbare rammer for den faglige indlæring. Organisationen består af godt 75 frem-ragende skoler over hele verden (i Europa 15 – dog ingen skandinaviske skoler indtil videre!!). Der er tale om skoler som Herlufsholm, som er kostskoler med dagelever, rene kostskoler, men også helt rene dagskole (f.eks. Mowbray i Australien som vi udveksler elever med), ældre skoler - dog ingen så gamle som vores - men også helt nye skoler, f.eks. en skole i Sydafrika.

På Herlufsholm Skole er budskabet om den nye organisation og målet at blive aner-kendt som en fuldgyldig medlemsskole, blevet modtaget med kyshånd og stor begej-string både blandt lærere og elever – og der arbejdes med stor iver på at gøre os klar til evalueringsmødet i slutningen af maj måned – det er håbet, at skolen så endelig indstilles til godkendelse på et møde i den europæiske kreds i Tyskland i september, og måske endelig optages på en verdenkonference på Mayo College i Indien i oktober, hvor undertegnede og RS-repræsentanten (lektor Ann Hansen) samt to elever deltager.


Om Round Square International

Et hovedmål er i langt højere grad end nu at slippe eleverne løs, gøre dem meget mere ansvarlige og selvstændige, ved at lade dem være med i planlægning, og gen-nemførelse på flere områder end i dag. Det er et budskab som er modtaget med stor åbenhed og interesse- det er et meget stort projekt, men det er et projekt som, hvis det bærer igennem, kan være med til at løfte os frem mod at blive en skole i verdensklasse.

Herlufsholm har ansøgt om medlemskab af den anerkendte og verdensomspændende organisation Round-Square, der kræver af sine medlemsskoler, at de intensiverer ind-satsen inden for 6 grundlæggende idealer. Disse er: Internationalisering, Demokrati, Miljø, Eventyr, Lederskab og Service og sammen danner de ordet IDEALS. Det er derfor i vores skoles interesse at opnå medlemskab, og dette kan kun gøres ved at opfylde RS’s krav om forbedring, forbed-ring og forbedring. Et glimrende, men også omfattende og kreativitetskrævende mål at have i sigte, der desuden bidrager perfekt til Herlufsholms nye vision, der blev pro-klameret for ca. 1 år siden. Arbejdssøjler, bestående af mellem 10-15 elever og 3-5 lærere, er blevet udpeget til at lægge hove-derne i blød, diskutere, dokumentere og til slut producere nye projekter indenfor hvert deres ideal. For at blive accepteret som RS-skole, skal de 6 søjler altså have nogle færdigplanlagte projekter klar til præsentation for de RS-inspektorer, der besøger skolen i maj måned for at se på skolens fremskridt og derved potentiale. Søjlerne har i den senere tid arbejdet på højtryk for at finde på projekter, der vil gavne og forbedre skolen og samtidig kva-lificere vores skole til et RS-medlemskab. Men ét er at kunne lade sig oversvømme af informationer om hvorledes Round-Square skulle være det optimale at få indført på ens skole, noget andet, stærkere og langt mere overbevisende er at se et eksempel på, hvordan en skole har haft glæde af og håndterer medlemskabet. Derfor blev det besluttet, at elevrepræsentanter fra de 6+1 søjler med et lærerteam, skulle besøge den nærmeste Round-Square skole. At den skulle befinde sig mere end 4 timer væk i Slesvig, skulle gerne give et indtryk af hvor unikt og specielt det er, at Herlufs-holm ønsker at blive en del af det. Hvis vi bliver medlemmer, er vi faktisk den første RS-skole i Skandinavien. Skolen vi skulle besøge lå i et afsides, idyllisk område ved den nordtyske kyst – og det blev ikke min-

Tur til Stiftung Louisenlund

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 2 5

O m R o u n d S q u a r e I n t e r n a t i o n a lO m R o u n d S q u a r e I n t e r n a t i o n a l

Tur til Stiftung Louisenlund

dre smukt og eventyragtigt af at skolen tog form som et stort hvidt slot, der i øvrigt blev bygget til Frederik d. 7 af Danmarks datter Prinsesse Louise, deraf skolens navn Stiftung Louisenlund.

Vi ankom klokken 11 og blev godt mod-taget af et Round-Square engageret hold af elever og lærere. De var alle forbavsende gode til engelsk. De havde åbenlyst set lige så meget frem til mødet med os, som vi havde med dem, så snakken om vores skolers forskelle, ligheder og forhåbentligt kommende samarbejde gik livligt. Vores lærere blev hurtigt frafiltreret, og de to hold af RS-elevrepræsentanter fra de to kost-skoler fik fred til at diskutere fordelene ved Round-Square, uden overvågning af autoriteter. Herlufsholms elever indenfor de forskellige grene af IDEALS havde på forhånd forberedt mange spørgsmål og fik svar, der på mange måder bekræftede,

hvorfor Round-Square er en organisation for Herlufsholm.

Tilrettelæggelsen af selve besøget var dog knap så godt. Opdelingen i elever og lærere var en god idé, da de to grupper naturligvis har forskellige synspunkter, interesser og spørgsmål. Dog savnede vi en overordnet præsentation af skolens Round Square-foretagender, -erfaringer og -opfyldelse. Dette kunne have været en slags introduk-tion, hvorefter vi kunne deles op i lærere og elever og dér stille spørgsmål. Vi havde også forventet, at vi ville få præsenteret visse aspekter, som vi så kunne få uddybet vha. spørgsmål og svar. Manglen på en basisintroduktion var derfor en skuffelse.

De tyske elever fortalte om de konferen-cer RS tilbød elever at deltage i, samt de projekter skolens elever havde fået ført ud i livet. Specielt på internationalisering- og

demokratiområdet havde den tyske skole udviklet og forbedret sig betydeligt. Mu-ligheder for elev- og lærerudvekslinger med andre RS-skoler var i stor stil igangsat og kørte på skinner – hvilket har givet os i Internationaliseringssøjlen fornyet håb om at kunne igangsætte noget lignende. Der var netop ankommet et stort antal udvekslingselever af forskellige nationa-liteter. Og et hold af elever og lærere fra Louisenlund var lige rejst til Rusland. De RS-elevrepræsentanter der informerede os om fordelene ved organisationen brillerede også med den kommende Round-Square-konference i Indien, de skulle deltage i. Plakater der reklamerede for de mange mu-lige lande, de tyske elever kunne udveksles til, prydede opslagstavlen i indgangshallen. En information, der forbløffede os Herlo-vianere og som gav os blod på tanden til en efterligning af dette, var den demokratiske ”magt-indeling” de havde på skolen. Hvis


B e n e d i k t e S o m m e r 2 a o g S t a n i s l a v S t a n c h e v 2 x

forskelligartede beslutninger skulle vedta-ges, skulle der være et flertal af de stemmer, som elever på lige fod med højere range-rende autoriteter var blevet tildelt. Det var klart for os, at Louisenlunds Round-Square-medlemskab havde bidraget med fornyende pust, ideelle målsætninger og unikke internationaliseringsmuligheder for skolen, lige siden de blev medlemmer i 1966. Og som en gestus sagde de til os: ”We hope that you’ll soon join our little exclusive club”. Dette skal kun opfattes po-sitivt, idet at RS-medlemsskoler principielt er velfungerende og selvbærende skoler, der netop på grund af dette har tilegnet sig muligheden og overskuddet til at påtage sig ”The burden of being privileged”. Når dette er nævnt, er der imidlertid et ele-ment, der overraskede os i mere negativ retning.

En ting ved Louisenlunds arrangement og organisation af vores besøg, som virkede skuffende, var fokuspunktet. Selv om vi fik den nævnte ekstensive rundvisning, foku-serede de fleste af samtalerne ikke overve-jende på Round Square (hvilket var, hvad vi havde forventet at høre, se og spørge mest om), men derimod på selve skolen Louisenlund. Mange følte, at de var på rundvisning i en skole, som de skulle fri-stes til at gå på. Dette svarede ikke til vore forventninger.

Stanislav 2x beretter: De få Round Square-diskussioner som jeg rent faktisk deltog i (og i de fleste tilfælde selv startede) var ikke særligt oplysende. Jeg spurgte ind til den årlige internationale RS-konference og hvilke oplevelser de havde haft med denne, og fik kun at vide, at det var ”meget spændende”, at der var ”mange mennesker fra hele verden”, og at de havde været på sightseeing i Toronto før selve konferencen i Vancouver. Jeg fik derfor ikke en uddy-bende forklaring om selve aktiviteterne, som fandt sted ved konferencen, udbyttet for Louisenlund fra konferencen eller selve formålet med konferencen.

Et andet eksempel: Da Louisenlund-ele-verne blev spurgt om hvad de præcis havde lavet i Costa Rica, kunne de ikke komme med noget klart svar. En af eleverne sagde faktisk: ”Water. We did something with water. Water is always a good answer”, hvorefter han grinede. Elevernes engage-ment indenfor Round Square-temaet var derfor overraskende lavt i forhold til deres iver når det drejede sig om at vise os deres sportshal, deres kemilaboratorium og deres værelser.

Der er mange forskelle, men også mange ligheder vore skoler imellem. Vi fik da også smagt på, hvad de påstår, skulle være en af Tysklands bedste skolekantiner. Det var

da også godt, men kunne på ingen måde hamle op med Herlufsholms ta´ selv bord – og det var der i øvrigt også mange an-dre ting på Louisenlund, der heller ikke kunne, så bliv i trygt i Næstved. Men vi fik en hel del mere ud af besøget, end vi havde forventet. Og efter en afsked der blev foreviget (se billede forige side), kunne vi klokken 15 sætte os ind i bussen igen og ose, i 4 stive timer, af alle de nye indtryk, ideer og visioner Louisenlund havde sat os i hovedet. Besøget har givet os meget stof til eftertanke og det vil med garanti få sat yderligere gang i vores arbejde med Round-Square, både med hensyn til aspekter, vi kan arbejde videre med - men også forhold vi vil gøre anderledes.

BENEDIKTE SOMMER OG STANISLAV STANCHEV

Der indkaldes hermed til valg af foræl-drerepræsentanter (og suppleanter) Lørdag den 22. august kl. 10:00(Fugleskydningsdagen)

Valget vil foregå i anviste klasselokaler på Her-lufsholm Skole. De nyvalgte forældrerepræsen-tanter indkaldes efterfølgende til valg af besty-relsesmedlemmer jf. valgregulativ.

Samme dag indkaldes kl. 11:00 i Helenhallen alle forældre bosiddende i udlandet til valg af to repræsentanter (og to suppleanter).

Se nærmere herom i valgindbydelsesbrev, der sendes til alle forældre primo juni.

PÅ BESTYRELSENS VEGNEKLAUS EUSEBIUS JAKOBSEN

Valg af forældrerepræsentanter


B e n e d i k t e S o m m e r 2 a o g S t a n i s l a v S t a n c h e v 2 x M a t e m a t i k m e d J o h n D o n a l d s o n

”Small changes can cause big effects!” Denne sætning, udtalt med lettere skotsk accent, er noget, som en række elever i 2.g smilende kan nikke genkendende til. Pointen er, at små ændringer kan, i visse situationer, have kolossale konsekvenser. Dette var et af ker-nepunkterne ved John Donaldsons todelte matematikforløb med den såkaldte ”masterclass” som var sammensat af udvalgte elever fra 2.v, 2.x, 2.y, 2.z samt 2.IB.

Kronprinsessens far, John Donaldson gæstede i år Herlufsholm to gange – en uge i februar samt en uge i maj. Formålet med disse forløb var at supplere den almindelige matematikundervisning med disse specielle lektioner for de bedste matematikelever i årgangen. Den skotskfødte matematikprofessor kunne på denne måde give denne ”masterclass” et andet syn på matematik og dets anvendelse i praksis. Parallelt med Donaldsons undervisning af denne sam-mensatte klasse, gæstede han også de almindelige matematiktimer hos 2.x, 2.y og 2.IB (higher level math).

I den første uge indledte professoren sit forløb ved at præsentere klasserne for en række kendte matematikere og deres syn på mate-matik. Derefter gennemgik Donaldson en række matematiske og naturvidenskabelige problemer og fænomener, hvor man kan finde bestemte mønstre. I denne sammenhæng fokuserede han især på den kendte Fibonacci-talrække og det gyldne snit. Efterfølgende præsenterede Donaldson masterclass’en for konceptet om matema-tisk modellering. Han forklarede hvordan matematikere bærer sig ad med at skabe matematiske modeller, som benyttes til at forstå, beskrive og i sidste ende kontrollere et givet fænomen.

GæsteprofessoratMatematik med John Donaldson

I slutningen af den første uge og hele anden uge begyndte undervis-ningen i masterclass’en dog at beskæftige sig mere med konkrete og tilsyneladende paradoksale matematiske problemer, hvorimod ma-tematisk modellering gled i baggrunden. Donaldson præsenterede klassen for forskellige opgaver/problemer, som kendte matematikere har opstillet og løst. Løsningen af disse krævede meget ofte en helt ny måde at benytte matematik på. Donaldsons formål med disse opgaver var både at gøre eleverne mere aktive, men også at motivere dem til at tænke i usædvanlige baner, når de stilles for matematiske og videnskabelige problemer.

De fleste af de syv timer, som Donaldson underviste den sammen-satte masterclass i var interessante og lærerige. Professoren styrede for det meste timerne selv, men opfordrede alligevel til input fra eleverne med både spørgsmål og mindre opgaver. Især i anden uge var eleverne aktivt engageret i lektionerne, hvor eleverne fik øjnene åbnet for en række nye metoder, tricks og mønstre, som kan benyttes i løsningen af umiddelbart komplicerede opgaver.Nogle mente, at tempoet til tider var lidt langsomt, og at der var nogle gentagelser, men overordnet set var der tale om et betydeligt fagligt udbytte.

Alt i alt må man konkludere, at forløbet var gavnligt, og at gæste-professor-konceptet er en glimrende idé, som bør implementeres i større grad og i flere fag, da det både åbner for nye dimensioner indenfor et givet område og giver undervisningen et friskt pust.

STANISLAV STANCHEV

Som et resultat af velvillig støtte fra Knud Højgaards Fond lykkedes det i indeværende skoleår at knytte Donaldson til skolen som gæsteprofessor. Professoratet er blevet afviklet i to omgange i henholdsvis februar og maj, hvor professor Donaldson har afholdt en række timer, forelæsninger og masterclasses for både elever og skolens faste stab af matematiklærere. Kontakt har bedt en af de udvalgte elever, Sta-nislav Stanchev, om at beskrive sin oplevelse af Donaldsons gæsteoptræden på skolens katedre.


F r i t i d e n o g R o u n d S q u a r e I n t e r n a t i o n a l

Der kunne skrives mange sider om, hvad der er foregået i fritiden i dette skoleår. Billedkunst, musik, skolemesterskaber, fodboldholdet osv osv. Dette indlæg vil koncentrere sig om, hvad Round Square International sammen med The Duke of Edinburgh programmerne foreløbig har sat i gang.

Mange elever vil blive nævnt og rost, men reelt burde alle elever nævnes og roses. Der er altid i forbindelse med disse arrangemen-ter en stor velvillighed til at give en hånd med. Vi er en skole med mange muligheder samtidig med at de forskellige arbejdsområder er velfungerende og samarbejdsvillige. Det gælder såvel vedligehold som køkken, rengøring og administration.

Round Square International (RSI)Det centrale i RSI er de 6 IDEALS (6 søjler), som hele organisatio-nen bygger på: I står for internationalisering, D står for demokrati, E står for miljø (environment), A står for adventure (fritidsaktiviteter, der udfordrer den enkelte), L står for lederskab og S står for service (frivilligt arbejde). Disse 6 IDEALS er den grundstamme, som beviseligt har bibragt skoler og deres elever såvel bedre menneskelig udvikling som sociale relationer, men også skabt klarere og mere åbenbare rammer for den faglige indlæring.

FritidenRound Square International, Duke of Edinburgh, Spøb med mere

Duke of EdinburghSideløbende med de ekstraskolære aktiviteter kan alle elever fra 8. klasse - 3.g tilmelde sig ”The Duke of Edinburgh Award.” Det går kort fortalt ud på, at man skal gennemføre en række af eks-traskolære tilbud indenfor områderne sport, hjælpsomhed, skills (færdigheder) og en ekspedition/overlevelsestur. Elever, som har gennemført programmet (bronze-, sølv- eller guldniveau) modtager diplom samt skolens Trolleskjold. Yderligere materialer kan hentes på fritidskontoret eller på www.intaward.org

Sammenhængen er åbenlys, D of E er en vigtig brik i arbejdet med RSI. D of E er ”limen,” som får det ekstraskolære program til at hænge sammen og RSI er et vidunderligt instrument, som åbner mulighederne for at få inddraget eleverne i arbejdet med at udvikle skolen. Her følger en række eksempler fra det sidste halvår.

SpøbetSøndag d.17. maj blev det første Spøbet (Sponsorløbet) på Herlufs-holm gennemført med stor succes. Alle elever som lærere havde mulighed for at deltage i dette løb rundt om åen (3,4 km) Inden for en tidsramme af 2 timer kunne man løbe. Inden løbet havde den enkelte sørget for sponsorer, der skulle betale for hver omgang.


F r i t i d e n o g R o u n d S q u a r e I n t e r n a t i o n a l F r i t i d e n o g R o u n d S q u a r e I n t e r n a t i o n a l

FritidenRound Square International, Duke of Edinburgh, Spøb med mere

Charlotte Bernstorff. Katharina Von Plessen, Carolin Härle, Anna Eva Prager, Nathalie Pedersen og Elizabeth Fabricius alle fra 2.IB planlagde, organiserede og gennemførte arrangementet med stor professionalisme.

Løberesultaterne blev som følger:Bedste klasse: 1.x, som i alt løb 288 km eller 13,71 i gennemsnit pr elev i klassen (ganske godt løbet)Hurtigste pige – Stine HalbyeHurtigste dreng – Nikolaj HøyerPige, som løb længst: Maya Petersen, Amanda Wallin og Hillevi Wachtmeister (alle 5 omgange=17 km)Dreng, som løb længst: Nikolaj Høyer (7 omgange=23,8 km)Uofficielt blev der løbet 331 omgange eller i alt 1125,4 km. (I skri-vende stund er det indsamlede beløb ikke gjort op endnu, men det har rundet 6000 kr.)

Herluf on the RocksHerluf on the Rocks blev i år arrangeret og gennemført af Christian Støtt og Ian Witt fra 3.g. Ved dette arrangement spiller skolens forskellige bands musik af den lidt hårdere slags for de øvrige elever. Herluf on the Rocks var

i år placeret i området mellem Helenhallen og gymnasiefløjen.

Skolemesterskaberne i volleyballDette års skolemesterskaber i volleyball blev planlagt af Stine Hal-bye, Nanna Kronborg og Elizabeth Fabricius, alle fra 2.g.Skolemestre blev 2.IB.

Årets sportsmand på HerlufsholmDet er nu også rygtedes ude i den store verden, at der sker noget på Herlufsholm. Således også for gammelherlovianer Henrik Christian Gram(82,) som var så imponeret over vores fritidsprogram, at han også ønskede at bidrage. Derfor arrangerede H.C. Grams firma (companygames.dk) søndag d.3. maj Herlufsholm Multi Games 2009, hvor årets sportsmand på Herlufsholm blev fundet.24 drenge deltog i konkurrence om at blive årets sportsmand på Herlufsholm. Balance snuhed og styrke var vigtige egenskaber for at vinde konkurrencen, som bl.a. bød på kanosejlads, bilskubning, mountainbike, boldspil, kaste med dæk, forskellige former for golf mm. Efter 7 timers kamp kunne Jonas Anker-Petersen fra 1.x. kåres som årets sportsmand på Herlufsholm. Nr. 2 i konkurrencen blev Mark Petersen fra 2.z.

JACOB NORMANN


I løbet af weekenden 1.-5. maj var 21 ele-ver på ekspedition i Duke of Edinburgh regi. 3 sølvhold med i alt 14 elever var på kanotur fra fredag til søndag med to over-natninger i naturen. 7 piger fra 8. klasse var på bronzetur fra lørdag til søndag. Pigerne vandrede med fuld oppakning fra Holløse Mølle til Næsbyholm. Efter over-natning i bivuak gik turen søndag videre

til Sorø, hvor resten af hjemturen var med tog. Pigerne var ved ankomsten til skolen trætte men meget glade. Efterfølgende skal alle deltager udforme en kort rapport over turens forløb. Her følger Josephine Olhoff-Jakobsens bidrag

JACOB NORMANN

Så er løbet skudt i gang

Vi tog af sted fra skolen d. 2. maj og blev kørt til Holløse. Vi skulle gå til Næsbyholm slots skov, hvor vi skulle overnatte. Det der slog mig først da Sammy kørte, var en frihedsfølelse blandet med en stor ansvarsfølelse. Som barn og teenager er man vant til at ens forældre tager sig af at finde vej.

Det føltes på den ene side frit, fordi vi vidste at vores eneste plan var at komme frem inden det blev mørkt, men også lidt skræmmende, for hvad nu hvis man farer vild?

Det var noget hårdere at gå med oppakning og det hele, end jeg havde forestillet mig, men vi hyggede os heldigvis. Vi holdt mange pauser, og vi sang mens vi gik. Vi besluttede os for at gå langs den store vej det første stykke; det var rart at vide hvor man var på vej hen.

At nå frem føltes som en sejr, og det var helt utrolig rart at se nogle af de velkendte ansigter hos dem fra sølvholdene. Vi var så glade for at nå frem at vi nok var lidt for hurtige om at vælge lejrplads, det skulle vi senere finde ud af.

Duke of Edinburgh Bronze Ekspedition

Bilskubning rundt om løbebanen var en af de usædvanlige discipliner.


Første team vender hjem fra kanostafet

Sølv og bronze ekspeditioner


D u k e o f E d i n b u r g h B r o n z e E k s p e d i t i o n

Sølvholdet på vandet

Vi satte vores bivuakker op, de blev faktisk ret gode. Derefter lavede vi mad, det smagte godt, var nemt at lave og der var nok af det. Da Sammy så ankom, fandt vi hurtigt ud af at noget var galt; vi havde sat lejr op, på den forkerte side af vejen, og han var bange for at vi kunne risikere at der skulle være jagt der. Vi var meget trætte, men sølvholdene var helt vildt søde, og hjalp os hurtigt med en ny lejr.

Om aftenen lavede vi alle bål, spiste skumfi-duser, slik og drak kakao. Helt klart det bedste tidspunkt på turen! Det var i det hele taget en rigtig god idé at bronze- og sølvholdene boede samme sted, det var virkelig hyggeligt. Stedet var et rigtig godt sted; det var dejligt at der var vandpost (selv om det ville havet været dejligt med lidt information om det, da vi havde slæbt vand med til alting) og toilet, samt bålplads lige ned til søen. Natten var meget fugtig, men bivuakken var ikke for stor, så vi frøs ikke.

Hvis jeg skal på sølvholdet næste år, vil jeg sørge for at have mere morgenmad med; det havde vi ikke taget nok med af.

Vi havde helt klart undervurderet næste dags tur, som helt klart var den hårdeste.

Vi var alle meget trætte, og diskuterede derfor hvordan vi skulle komme hjem. Halvdelen af os ville gå den direkte vej langs hovedvejen, de andre ville prøve at gå over markerne. Det prøvede vi først, men vi kunne ikke komme over Susåen. Det resulterede i ca. 2 km omvej. Da vi igen prøvede at krydse markerne, hvor vi troede der var en bro, men igen måtte gå en meget længere omvej, blev argumenterne for ikke at gå ved vejen, slået ned.

Duke of Edinburgh Bronze Ekspedition


Da vi først kom ud på vejen, gik det godt med at gå, og vi nåede forholdsvis hurtigt til Sorø (omkring 3 timer efter). Efter tog - og bustur, var vi endelig hjemme. Det var virkelig en fed fornemmelse. Jeg har helt klart lært en hel masse om at gå langt og om at orientere mig, om at overnatte i naturen og om mig selv på denne her tur. Jeg blev også overrasket over, hvor venlige folk er når man fx spørger om vej, en dejlig overraskelse. Jeg er i det hele taget ret stolt af mig selv over at have gennemført.

JOSEPHINE OLHOFF-JAKOBSENS

Bronzeholdet er med fuld oppakning klar til afgang

D u k e o f E d i n b u r g h

The Duke of Edinburgh Award er blevet en væsentlig del af skolens fritidsprogram, og flere elever har ladet sig udfordre af program-met. Også Frederik Ahlefeldt som Kontakt har bedt om at fortælle lidt om sine personlige oplevelser i forsøget på at tage guldmærket.

Min Oplevelse Da jeg først hørte om Duke of Edinburgh Award gik der ikke lang tid før jeg vidste, at det lige var noget for mig. Da jeg gik i gang havde jeg ingen idé om, hvilken opmærk-somhed, det og jeg ville få derhjemme. Jeg kunne bare godt lide selve konceptet. Det med, at man skal udføre noget. Man skal igennem forskellige etaper, for at klare det. Man kan tage Duke of Edinburgh Award på forskellige niveauer. Jeg valgte kun at tage det bedste, altså guld. Nu tilbyder skolen alle tre. Det er ikke nemt, det kræver, at man for-pligter sig. For de forløb man skal igennem, skal man vise, at man har gjort over længere tid. Man skal vise ansvar. De forskellige ting man skal er: en service: hvor jeg var grundskole træner i fodbold og arrangerede en fodbold turnering. Så er der en evne: hvor jeg havde ekstra timer i skriftligt arbejde. Så er der en sport: hvor jeg valgte golf. Dette skal man gøre i en længere periode. Til guld skal man også ud og bo i fremmede

Duke of Edinburgh Gold Awardomgivelser i en uge. Men det mest spæn-dende er nok selve ekspeditionen. Den er også anderledes på de tre niveauer. Det er en dag længere man skal være ude, hver gang. Min oplevelse af dette var fantastisk. For før man kommer ud på selve turen, skal man havde været til en masse trænings ture, bare for at vænne sig til det. Man skal også lære, hvordan man sætter et telt op. Lyder ikke så svært, men det er vigtigt. Noget andet, som kan lyde nemt, men på ingen måde over-hovedet er det, er at pakke sin rygsæk. Det tog rigtig lang tid, og det er vigtigt, for det er den man skal have på mange timer i træk, så den skal bare passe. Tingene skal også være rigtig pakket, så man ikke skal pakke den op igen hele tiden. Fik også at vide, hvad man skulle gøre med hensyn til mad. Man fik også et førstehjælps kursus, hvis nu der skulle ske en noget på turen. Her kan jeg tydeligt huske, hvordan instruktørerne fortalte, at man ikke skulle glide ned ad bjerge på ens rygsæk. Alt dette gjorde min bror og jeg på vores Outward Bounds ophold.

Jeg husker tydeligt min første øvelsestur. Vi tog af sted, og til at starte med havde jeg den opfattelse, at det nok var bedst at gå bagerst og ikke rigtig lave det helt vilde. Jeg kom dog hurtigt på andre tanker, og fik lært nogle af de nye venner jeg fik, at det var meget smarte-

re at være forrest og gå lidt hurtigere. For hvis man gik lidt hurtigere, følte man også man kom videre. Ellers husker jeg min første tur på, at vi som den eneste gruppe nogensinde ville sove på toppen af et af Englands største bjerge. Jeg kan tydeligt huske, hvordan en person i min gruppe tabte sit liggeunderlag, ud over bjerget, fordi vinden tog det. Næste morgen, da vi skulle videre, så var vi oppe i skyerne. Den anden tur, vi havde, var rigtig kort og jeg kan huske, at den første dag skulle vi, i stedet for at gå, stoppe op og så var der en i gruppen, som skulle lade som om han faldt om, eller vred om på foden. Hvad ved jeg, en eller anden form for skade. Så vi skulle vise, hvad vi ville gøre. Nogen skulle ringe, andre skulle holde personen varm, andre lave noget at drikke. Det skulle vi gøre et par gange, så den bare sad lige i skabet. Den anden dag, blev vi overladt til os selv, fordi vores ledere ville se hvordan vi klarede os. Til at starte med, ikke særlig godt, for det første vi gjorde, var at forsøge at bestige et bjerg i stedet for at tage trappen. Ideen var, at det ville være en smutvej og at vi ville skære noget af ruten. Alle var friske på ideen, men det endte med, at det for alvor blev en gang bjergbestigning. På områder, var det faktisk ret farligt. Men vi kom alle uskadt over. Det tog bare meget længere tid. Den tredje tur, var den længste og jeg kan

3 2 H e r l u f s H o l m K o s t s K o l e · K o n t a K t 2 0 0 9

D u k e o f E d i n b u r g h D u k e o f E d i n b u r g h

Duke of Edinburgh Gold Awardhuske, at vi startede helt ude ved kysten, og skulle helt tilbage til vores hovedlejr. Turen var hård, og på vejen skulle vi blandt andet over Englands højeste bjerg. Den var ikke sjov, for jeg kan huske, man kom op til det man troede var toppen, for bare at finde ud af, at toppen faktisk var 200 meter længere oppe. Men for at komme de 200 meter, skulle man gå hele vejen ned og så op igen. Det var godt nok hårdt, men når man kom op, så havde man det rigtig godt med sig selv, for man følte, at man havde gjort noget stort. Noget andet jeg husker fra disse ture, var at man skulle dele telt, og det bare var vildt hyggeligt, man delte også mad, med en anden, så der var mange gode stunder. Det var dog dejligt at komme tilbage til der hvor vi boede og vide, at de fleste i gruppen klarede det. Der gik dog ikke lang tid, da jeg kom hjem, før jeg blev kaldt ind på kontoret og var lige ved at blive sendt på hospitalet, fordi mine fødder så rigtig dårlige ud. Jeg havde kæmpe vabler, men heldigvis fik jeg lov at fortsætte og der skete ikke noget.

Uheldigvis for mig og min bror, talte den sidst tur ikke, fordi vores Outward Bound instruk-tør var med en gang imellem ellers var alle målene klaret. Vi gik med åbent sind ind til den igen et år senere. Første gang var det i the Lake District, og bjergene var store. Til vores endelige ”qualifying expedition”, gjorde vi det i the Yorkshire Moors, hvor det er meget fla-

dere, men der er højt græs og det er vildt svært at navigere, for der er ingen retningsmærker overhovedet. Så det blev en meget anderledes oplevelse. Vi gjorde det i en åben gruppe, så vi kendte ikke de andre, som vi var i gruppe med. Vi var dog heldige, at de fleste var ok. Vi havde en spejder, som faktisk var uduelig og han var allerede dumpet til the Qualifying Expedition et par gange. Så var der Ted, og Richard (som var pilot, 24 år og havde godt styr på det hele ) Vi skiftedes til at navigere, men hvis vi gik for langt forkert, fik vi det at vide af Richard. Kan huske, at det tog Tim kun 3 sekunder, at gå den forkerte vej. Her må jeg desværre indrømme, at jeg fik anden plads med et minut og 5 sekunder. Dette var et af spørgsmålene i den quiz jeg satte sammen til sidst. For efter turen skulle vi præsentere vores tur for de andre grupper og nogle re-præsentanter fra Duke of Edinburgh kontor. Alle de andre syntes det var en rigtig god ide, og grinede alle sammen, fordi vi havde selv-

følgelig kun sjove og lidt svære spørgsmål med, som alle sammen handlede om os og vores tur. Tilbage til selve turen. Jeg delte telt med min bror og vi havde valgt at dele tingene op, så han bar alt maden, mens jeg tog teltet. Dette fandt jeg hurtigt ud af, var en dårlig ide, for hans rygsæk blev lettere og lettere mens min forblev lige tung. Men man lærer jo af sine fejl. Vejret var rigtig godt på hele turen undtagen den sidste dag, hvor det regnede ret meget. Men så fik vi det med. Det var ligesom de andre ture, en jeg vil huske.

Som konklusion synes jeg, at det er en ople-velse alle skal havde muligheden for at prøve. Duke of Edinburgh Gold Award har virkelig givet mig meget. Det er noget jeg aldrig vil glemme. Jeg har lært en hel masse nye sider af mig selv at kende. Jeg har også lært nye ting, og lært en masse nye mennesker at kende. Jeg vil ende med at citere min bedstefar ” It was a character forming experience ”.

FREDERIK AHLEFELDT

H e r l u f s H o l m K o s t s K o l e · K o n t a K t 2 0 0 9 3 3


D o w n U N d e r

Puhh. . .Endelig ! - Endelig sad jeg i flyet efter 1000 knus kys, kram og gode råd fra min familie og ikke mindst fra dejlige venner på skolen. Glæder du dig ikke? Er du ikke spændt? Det bliver så fedt for dig! Nyd det, nyd det, nyd det! Det var nok de sætninger, jeg havde hørt på allerflest gange uden rigtig at vide, hvad jeg havde svaret...

At rejse om på den anden side af jorden og kun vide, at der står en fremmed familie og venter på én, er en underlig fornemmelse. Hvad kan du glæde dig til, af alt det du for-venter og tænker?

Jeg følte mig pludselig alene, da jeg så samt-lige glade børnefamilier og venner i flyet. To veninder sad ved siden af mig og holdt hinanden i hånden, da flyet lettede. ”Juhuu nu skal VI på eventyr” jublede de. Der følte jeg mig MEGET alene, hvilket jeg også var! Men efter at have tænkt lidt over det, indså jeg, at jeg ikke var alene - jeg skulle nemlig ned og repræsentere Herlufsholm, som har været en del af mit skoleliv siden 6. klasse. Så snart jeg fik min blå skjorte på, ville jeg efter nogen tid føle mig hjemme: bare som kostelev i stedet for dagelev.

Jeg var på vej til Australien, hvor jeg skulle bo hos familien Copeland og være udvekslings-student med Erin som er 15 år og går i 10th year (= vores 1.g) på Mowbray College, som ligger i staten Victoria ca. en time fra Mel-bourne. Mowbray collage er en skole, med elever fra 1. til 12. klasse. Skolen er medlem af Round Square, som er en forening af skoler fra alle kontinenter, og hvori Herlufsholm forventer at blive optaget. Jeg oplevede sko-len, som anderledes fra min egen. En ting, jeg blev meget imponeret over ved skolen

Down under – to elever på udveksling i Australien

er dens store udvalg af fag. Fag som f.eks.: madlavning, at lære at lave og anrette mad. Lære at producere/optage musik. Retsme-dicin, hvor vi bla. analyserede fingeraftryk m.m. Derudover er det et krav at alle elever i 6. klasse lærer at spille på et instrument. Ikke bare et typisk instrument, som klaver eller guitar. Nej, trompet, violin, tromme, saxofon, trækbasun, kontrabas m.m. Da stør-stedelen af eleverne spiller et instrument, ar-rangerer de hvert år en musikcamp, som går ud på at udvikle elevernes kreative side. Jeg var med på campen, da jeg selv har spillet klaver og sunget i 9 år. Jeg var med, som en del af koret, og vi brugte 2 døgn på at øve os i at blive bedre indenfor forskellige områder. Jeg har aldrig hørt så flot klassisk, jazzet og rocket musik i min egen aldersgruppe, og også i yngre klasser. Det var sjovt at se de mest umodne drenge på 7 år rende rundt og lave ballade, hvorefter de 5 min. efter gav den gas på violinen - et syn man ikke får hver dag. Jeg var meget imponeret over den frihed, der er for at vælge de fag, som man selv finder interessante Det giver en bedre motivation for at gå i skole for at lære.

Skoledagen starter med at man mødes i klas-sen kl. 8:40 for at blive ”tjekket ind.” Så går man til diverse lektioner af 100 minutters varighed. Man har således 3 fag på en dag og man slutter af i klassen kl. 15:20. Deres lektiemængde svarer til vores, men for mig fungerede det sådan, at jeg lavede 50% af mine lektier fra Herlufsholms pensum og 50% Mowbray lektier.

Igennem mit ophold kunne jeg mærke, at jeg kommer fra en god skole med modne elever. Piger og drenges forhold til hinanden var no-get mere anstrengt end vores herhjemme er. De er ikke vant til den ligefremme kontakt

med det andet køn, som vi er. Jeg tror aldrig i hele mit liv, jeg har oplevet så meget på bare to måneder. Efter et par uger i Melbourne rejste jeg til Sydney med Erin for at se byen og bestige Harbor Bridge, at stå deroppe og kigger udover byen og opleve operahuset kan kun anbefales.

En stor tak til skolen, for dette fantastiske eventyr. Turen har givet mig en større tro på mig selv, især mht. at tale engelsk, fordi jeg har kunnet formå at overbevise mig selv om at jeg sagtens kan kommunikere med folk alene i 2 måneder, og mere, hvis jeg VIL. . .Jeg har også lært meget af selve dét at rejse alene og klare problemer og hårde stunder selv. Da du er dig selv – hele tiden. Før kunne jeg godt blive nervøs, hvis jeg skulle tale en-gelsk med fremmede sammen med danskere. Men jeg er virkelig blevet klar over, at man bare skal hvile i sig selv og tro på at dét, man gør, er det rigtige. Jeg har fået mange dejlige hilsner via Facebook, mail osv. og dette har kun forstærket min glæde, ved dem der har været ved min side! Tusind tak for det! Jeg kan kun se frem til at Erin ankommer til Herlufsholm i 2 måneder i efteråret.

CAROLINE MANON AAMODT

Skolen lægger stor vægt på samarbejdet med en række skoler i udlandet og har gennem en år-række haft et udvekslingsprogram med to af dem, nemlig St. Paul’s School i New Hampshire, USA og Mowbray College i Victoria, Australien. I dette forår har to af skolens elever Caroline Ambæk Flach og Caroline Manon Aamodt på to forskellige tidspunkter været på besøg på sidstnævnte. Her følger de to pigers beretninger om deres oplevelser.


D o w n U N d e r D o w n U N d e r

Efter 20 times flyvetur ankommer man til Australien, altså hvis man er gået ombord på de rigtige fly undervejs. At komme på det rigtige fly fra København er ikke nogen kunst, men at få skiftet til det rigtige fly i Bangkok er nu indviklet. Det hele foregår på hurtigt engelsk med thai accent… Når man aldrig selv har fløjet før eller været uden for Europa, og man står der helt alene uden at fange, hvad der står på de mange skilte rundt omkring i lufthavnen, bliver det langt sværere, end det i virkeligheden er. Dog er det hele flyrejsen værd!

Melbournes lufthavn var fuld af kontrol. De var faktisk så seriøse, at der blev stillet spørgs-måls tegn ved, om det, danske slik jeg havde medbragt, var slik eller stoffer. Jeg troede nu ellers det kun var på film de spurgte ”Skjuler du noget.”…

Da jeg så endelig var kommet igennem luft-havnen, fandt jeg min værtsfamilie. Turen, til Werribee hvor de bor, gik godt, til trods for jeg nærmest var ved død af skræk. For der var ingen, som havde fortalt mig, at de kører i venstre side af vejen der nede…

Heldigvis ankom jeg, så jeg havde tid til at få hvilet ud. Jeg mødte Hannah’s (hende jeg boede hos) veninder til en BBQ før skolens start. Vi spillede footy, uno og havde i det hele taget en ekstremt fed dag sammen. På Mowbray Collages gik jeg i samme home-group (klasse) som Hannah. Der nede har de en del andre fag end her hjemme. Jeg havde f.eks. håndarbejde og et fag, hvor man lærer om fingeraftryk og i det hele taget, hvordan man opklarer mord!

Mowbray College er en 20 år gammel skole med falsk græs, hvilket er almindeligt, da der er tørke, og man ikke har lov til at vande have eller vaske biler, og minigolfbane, som kun grundskolen må bruge. Skolen har også egne pr-busser med logo på. De bliver brugt til at bringe skolens 250 elever frem og til-bage hver morgen og aften. Det vil altså sige, at i Australien brugte jeg omkring 2,5 time

Down under – to elever på udveksling i Australien

dagligt til at komme til og fra skole. I Australien har de en ekstrem smuk natur. Natur som ligger langt fra den vi har i Dan-mark. Der er ørken, hvor der er støvstorme, i hele ordets forstand. Det er ikke muligt at gå med åbne øjne i en støvstorm, hvis man ønsker at kunne se igen bagefter, for sand og støv flyver omkring med høj fart. Noget, der også gjorde indtryk, var, at vi kunne køre på en vej i 2 timer, uden at se noget der lignede nogen form for bebyggelse, der var kun ørken og støv. Der var selvfølgelig også nogle døde kænguruer i vejkanten som sandsynligvis var blevet ramt af en af de mange biler med ’kofanger’. Surfer-områder var også noget af det jeg op-levede, Bell’s Beach nok nærmere betegnet.. Det lignede til forveksling det på tv, dog så jeg ingen hajer, da vi var der. Derimod så jeg nogle i Melbourne Akvarium, hvor der også var mange andre farvestrålende fisk. Akva-riet er ikke det eneste man kan besøge, hvis man kommer til Melbourne, det er også en ekstremt flot by i sig selv med virkelig gode shoppe muligheder.

Det, der virkelig tog kegler, var regnskoven. Sådan storslåede omgivelser skal man lede længe efter, ligesom antallet af trapper man gik op og ned af, nu også var helt overvæl-dende i sig selv. Det var helt klart gåturen værd, og sjovt nok regnede det også da vi var der...

Noget andet, de har i Australien, som vi des-værre ikke har i Europa, er footy (Australsk fodbold). Man kan vel sige det er en blan-ding mellem rugby, og europæisk fodbold, dog 100 gange sjovere at se på. Det er noget af det, som man skal se, hvis man kommer til Australien, og vil opleve noget af deres kultur.

Det var min bedste tur til Australien nogen-sinde. og de 8 uger på hovedet har vendt op og ned på mange ting i mit liv.

CAROLINE AMBÆK FLACH


B o s t o n o g N e w E n g l a n d

Efterfølgende har en af rektorerne, nemlig rektor for Sorø Akademi, skrevet rapporten fra turen som her bringes in extenso:Rapport fra en studierejse for kostskolerektorer til ”God’s own country, America”. I ugen inden påske drog en delegation på 10 kostskolerekto-rer under ledelse af rektor Klaus Eusebius Ja-kobsen fra Herlufsholm til USA for at studere skolevæsenet og kostskolelivet i Boston områ-det, New England. Ambitionen var at finde ud af, hvordan man gør tingene ”over there”. Måske var der noget, man kunne lære af – eller i hvert fald måtte man møde noget, der ville sætte ens egen virkelighed i relief. Og det var der. Til fulde. Til… mere end det.

I løbet af de fem hverdage, vi var derovre, be-søgte vi bl.a. tre forskellige private kostskoler: Groton med 350 elever, St. Paul’s med 525 elever og Andover med 1200 elever. ”The tui-tion fee”, altså hvad det kostede at bo og gå på skolen, lå på mellem $42.000 og $46.000 om året, så det 4-årige forløb frem til studenterek-samen kom til at koste en familie i omegnen af 1 mill. danske kroner i alt. Problemer med tilgangen af elever kendte man ikke. Selvom der alle steder blev talt meget om den økonomiske

krise, havde Groton f.eks. i år haft 890 ansøgere til 90 pladser. Eleverne kom derfor igennem en meget skrap udvælgelsesproces, hvor man så på testresultater og karakterer fra folkesko-len, tog i betragtning hvilke fritidsaktiviteter eleven havde været beskæftiget med, hvad der stod om elevens personlige kvalifikationer i det ”letter of recommendation”, som skolelederen og tidligere lærere havde skrevet, og sidst, men ikke mindst, vurderede man ansøgerens ”ca-pacity for hard work” og arbejdsmoral. Kun de bedste og mest velegnede kom ind. Vel-egnede til hvad? Ja, velegnede til at blive ud-dannet til at tjene samfundet og tjene landet. På Groton blev det udtrykt som, at man havde ”a history of serving the country”, altså man uddanne-de de unge mennesker til at indtage betydningsfulde positioner i samfundet, i statsadministrationen eller politisk. Roosevelt havde gået på Groton, og i indgangs hallen hang fotografier og per-sonlige breve fra alle USA’s præsidenter i nyere tid.

Boston og New England– betragtninger fra en studierejseAt have været rektor på en kostskole (eller på to kostskoler) i mere end 25 år giver forbindelser og bekendt-skaber i ind- og udland. Så måske var det ikke så overraskende, at mine kolleger blandt kostskolerektorerne opfordrede mig til at arrangere en studietur til USA med det formål at bibringe ledelserne på danske kostskoler inspiration til den fortsatte udvikling af deres skoler. Derfor stod jeg for planlægningen af en sådan studietur, som fandt sted lige før påske i år. Mit mål med turen var at have fokus på dagligdagens organisering, på samarbejdet mellem ledelse og ansatte på kostafdelingerne, samarbejdet mellem skole og forældre, elevernes trivsel. Der skulle også sættes lys på de økonomiske konsekvenser af at drive kostskole i en krisetid. Det var ikke ulogisk at lade turen gå til Boston og New England - dels fordi nogle af USA’s bedste skoler og kostskoler er placeret i det område - dels fordi Herlufsholm nu snart gennem en del år har haft et snævert og godt samarbejde med St. Paul’s School (New Hampshire). Gode kontakter til Andover gjorde den skole til et lige så interessant valg som Groton School – begge skoler nær Boston med fremragende ry.

Set fra Herlufsholm Skoles synsvinkel – og fra min stol – var det således spændende skoler, fordi der trods alt er så mange lighedstegn – for nogle af de deltagende rektorer var den verden, der åbnede sig ganske ny og ganske overraskende. At skoler i den grad fokuserer på det hele menneske i deres organisering af hverdagen for eleverne er jo ikke noget overraskende og nyt for os, men er det trods alt for en del offentlige skoler/kostskoler i Danmark. I turen deltog de ni rektorer fra følgende skoler: Sorø Akademi, Bagsværd Kostskole, Struer Gymnasium, Viborg Katedral skole, Oure, Sønderjydske Kostskole, Birkerød Gymnasium, Nyborg Gymnasium og Herlufsholm Skole.

Nu ventede man selvfølgelig spændt på, at Bar-rack Obama skulle få tid til at sende en hilsen. Høje forventninger til de unge, en formning og en dannelse mod et højere mål. ”To serve is to rule”, sagde man, og at gå på Groton betød, at man kom helstøbt igennem en ”transformative experience” for at nå målet. Alle skolerne lå på en meget stor campus...

Ikke at eleverne kunne gå i byen, når de sådan lige havde lyst til det, for det kunne de ikke uden tilladelse; men kun hvis de f.eks. deltog i ”community work” eller havde specifikke ærin-der, der var aftalt med en lærer. Spredt ud over campus var der bygninger til alle formål: un-dervisningshuse (til humanities, science, math), en spisehal, et bibliotek, en sportshal, en kirke og ikke mindst de mange huse, hvor der typisk boede 30 elever og måske 3 lærere med deres familier. Alle skoler havde, som sagt, en kirke på campus, og dagen startede de fleste steder med samling i kirken; ikke til gudstjeneste; men til beskeder og bekendtgørelser, små foredrag f.eks. fra betydningsfulde gæster, indlæg ved elever eller lærere og en enkelt sang. Altså, en morgensamling el-ler et mini fællesarrangement af ½ times varighed. Et af ste-derne havde der dagen før netop været op-læg fra tre kan-didater til for-mandsposten

Klaus og John på Harvard

3 6 H e r l u f s H o l m K o s t s K o l e · K o n t a K t 2 0 0 9 H e r l u f s H o l m K o s t s K o l e · K o n t a K t 2 0 0 9 3 7

B o s t o n o g N e w E n g l a n d B o s t o n o g N e w E n g l a n d

i elevrådet på denne morgensamling, hvorpå der så senere skulle finde en afstemning sted. Selvsagt var der mødepligt, for det var simpelt-hen på den måde, at dagens naturligt startede, og morgensamlingen var et vigtigt element i at kitte det lille samfund sammen, danne og holde fokus.

Efter morgensamlingen i kirken begyndte un-dervisningen, og kun afbrudt af en frokostpause varede den til ca. kl. 15 hver dag. Derefter var der obligatorisk deltagelse i en fritidsaktivitet. På alle skolerne var der vildt imponerende sport-sanlæg med squashbaner, tennisbaner, anlæg til hockey, fodbold, la crosse, megastore fitness afdelinger, og i et enkelt tilfælde en egen svøm-mehal. Hvorfor det mon var sådan? Ja, mon ikke tankegangen bag både dækkede det syns-punkt, at eleverne skulle beskæftiges med noget fornuftigt efter skoletid, og en angelsaksisk hold-ning til at idræt er karakterdannende. Sport som fritidsbeskæftigelse var den helt dominerende aktivitet, og kun på en af skolerne kunne man vælge drama, og på en anden musikudøvelse. Alle steder kunne man dog også vælge det før omtalte ”community work”, hvilket ville sige at gå til hånde i fritidsordninger, hjælpe enlige æl-dre og deltage i velgørende arbejde af forskellig art. På alle skolerne var der indlagt i program-met, at vores lille delegation skulle vises rundt af 2-3 elever, og det var også en aktivitet, der gav ”credit”, hvis man meldte sig til at være omvi-ser – selvfølgelig ikke kun for gæster som os; men primært for alle de mange besøgende, der kom hvert år i form af ansøgere med forældre, der gerne ville se stedet. Hvem der styrede alle de mange programmer, som det var obligato-risk for eleverne at deltage i? Ja, men det gjorde lærerne. Når undervisningsdagen var slut, fun-gerede alle lærere som coaches for fritidsaktivi-teterne. Det gjaldt også for de mange weekend aktiviteter, for selvfølgelig skulle eleverne ikke gå ledige og formålsløse rundt fredag aften, lørdag og søndag. Dannelsen fortsatte weekenden over. Derudover var det huslæreren (læs: sovesalslæ-reren) for den enkelte elev, der nøje planlagde sammen med eleven, hvad han/hun skulle gå til i hvert semester. Der blev fulgt op på og planlagt for den enkelte i helt ekstrem grad...

Især på St. Paul’s og på Andover kom vi til at drøfte disciplin. Med vores eget kendskab til unge mennesker in mente, spurgte vi, om der ikke kunne være disciplinære problemer, der skulle håndteres. Jo; men det var der da,

svarede man meget åbenhjertigt. ”Attendance problems” var det mest almindelige, sagde man på St. Paul’s; altså problemer med mødepligten, og det blev håndteret ved at begrænse friheds-graden for de elever, der havde problemer med deres fremmøde. Hvis man havde problemer med mødepligten, kunne man f.eks. ikke re-præsentere skolen i sportssammenhæng eller på anden måde. Eleverne skulle i alle henseender overholde skolens æreskodeks, der var ”respect for people and property”. På Andover var der f.eks. også totalt rygeforbud for eleverne, på campus og udenfor campus. Hvis man således ville gå på Andover, måtte man indstille sig på ikke at ryge. Der var også totalt drikkeforbud, igen: på campus og udenfor campus. Hvis man brød regler som disse, fik man en ”warning” og i resten af semesteret et ugentlig møde af en ½ times varighed med en ”counselor” om det problem, man havde. Brød man samme regel én gang til, var det farvel og tak. Den hårdeste straf var, hvis man kom ”on probation”. Det skete, hvis der var mere voldsomme omstændigheder omkring regelbruddet. Dette blev naturligvis også fulgt op med ugentlige samtaler med en ”counselor”, og hvis man gjorde et eller andet galt, lige gyldigt hvad, når man var ”on proba-tion”, havde man skrevet sig selv ud af skolen. Så enkelt var det, og der var ingen diskussion. ”Two – three % do not make it”, fik vi at vide.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at de tre kostskoler, vi besøgte, både var dannelses- og uddannelsesinstitutioner. Eleverne, der gik der, fik et fuldt og alt inkluderende program, hvor ”tuition” betød meget mere end erhvervelse af faglig viden og kundskab; men også formning og dannelse via samtaler og en tæt, tæt følgen af den enkelte. Som en del af studierejsen besøgte vi også New England Association of Schools and Colleges, NEASC, der er et akkrediterings-institut, hvor skolernes standard bliver målt og fulgt. Da vi der spurgte, hvad det er, der får forældre til at betale så svimlende summer for deres børns uddannelse, at de sender dem til en af de private kostskoler, som vi havde besøgt, var svaret bl.a., at ”individual attention is what you pay for”. Samtidig søgte man ”an academic programmet that is not available locally”, altså et uddannelsesindhold som man ikke kunne få der, hvor man boede, samt et skoletilbud hvor sportsdimensionen spillede en stor rolle, og hvor den ånd, som de unge mennesker blev præget med, kunne udtrykkes som ”work hard and achieve”, ”arbejd hårdt og nå et resultat”.

Det akademiske program, altså undervisningens indhold, var ikke så meget fokus for studierej-sen; men derfor var det alligevel interessant at høre fra NEASC, at de standarder, der blev målt, ikke gik på hvad der blev undervist i, men hvordan der blev undervist. Direktøren for kommissionen af offentlige gymnasier udtrykte det således: ”We cannot know with confidence what content is important, but we can speculate what skills the student should have in the 21st century”. Derfor var kriterierne for høj standard, at en skole skulle bevise, at eleverne hos dem fik udviklet evne til tre ting: kritisk tænkning, sam-arbejde og problemløsning. I hvert fag, i hvert emne, i enhver sammenhæng. Ikke som fine ord på et papir, hvor skolen havde skrevet, at det var det, man ville arbejde med; men hvordan gjorde man det i al undervisning, hele tiden, og hvordan kunne man bevise, at det var det, man gjorde? Derfor havde skolerne og lærerne meget frie hænder med hensyn til deres fagsam-mensætning, stof og emnevalg. Lidt overdrevet sagt, underviste lærerne i det, de var bedst til, brændte mest for og fandt mest interessant. Ikke indholdet; men metoden og de færdigheder, der blev opøvet hos eleven, var det vigtigste. ”Vi kan ikke med nogen grad af sikkerhed sige, hvad det er vigtigt at vide i det 21. århundrede”. – Så var det, at vi danske rektorer pludselig befandt os i den spøjse situation, at vi så os placeret i et forsvar af en national standard, hvor mangt og meget er bekendtgørelsesbestemt, og der er ganske få valgfrie emner i fagene. Ikke noget under, at Europa bliver betragtet som meget socialistisk.

Udover ovennævnte mange tankevækkende input, bød studierejsen også på besøg på Har-vard universitetet hos direktøren for optagelse af udenlandske studerende, samt oplæg fra et firma med speciale i at hjælpe amerikanske og uden-landske ansøgere til college gennem de mange trin af forskellige optagelseskriterier. Spæn-dende, spændende. ”Hard work” – også for deltagerne på studierejsen at komme igennem det meget varierede og interessante program. Bestemt tankevækkende og udfordrende. Som man sagde på Harvard, var det man søgte hos de studerende ”a willingness to be stretched” og et ønske om at ville ”blow the world wide open”. Man så efter ”the desire” og ”the passion”. Har du det, kan du roligt rejse til Amerika. Det er en stor oplevelse.

VIBEKE MARGRETHE HANSEN


S O S - b ø r n e b y e r n e

Hjertelig velkommen til Herlufsholms Skole - igen kunne jeg sige - og igen for at modtage en pengedonation fra vore elever til SOS-Børnebyerne i Danmark.

Som De måske ved, er det på en kostskole således, at når man har gjort noget mere end en gang - ja, så er det en tradition. så lad os gøre det til det - altså gøre det til en tradition:

SOS-børnebyerne

Velkommen nu og om nogle år igen, når kas-sen er fyldt endnu en gang. Og en hjertelig tak fordi netop De gør så stor en indsats for børn som er udsatte , det betyder rigtig meget at netop De står i spidsen som protektor for denne organisation, som Herlufsholm for mere end 10 år siden etablerede et samarbejde med. Det var et af de første skridt på Herlufsholm Skole i en udvikling, der både åbnede skolen

udadtil og som også gjorde eleverne mere so-cialt bevidste.

Kurt Hahn, den kendte skolemand, der bl.a. oprettede Gordonstoun i Skotland og som også er en af fædrene til United World Co!leges, Duke of Edinburg og Round Square Inter-national sagde bl.a., at elever på skoler som vores, må lære at leve med “the burden of being privileged” - og det gør de blandt andet ved at lære eleverne at se ud over deres egen næsetip, at være noget for andre, at gøre noget for andre, der ikke helt har samme mulighed som de selv.

Bedst ved at sikre at eleverne forstår hvilke livsvilkår andre end de selv kan riskere at leve under. Vi var i den sammenhæng meget glade for at få etableret det gode samarbejde med SOS-børnebyerne for år tilbage - og med veks-lende styrke har dette indsamlingsarbejde eksi-steret på skolen. Ikke altid måske har man som elev været helt klar over hvorfor og til hvem pengene gik - men det blev ganske klart da vi for nylig havde et par repræsentanter fra SOS-byerne med direktør Hanne Rasmussen i spid-sen hernede for at fortælle os om det enormt vigtigtige arbejde som sådan en børneby er og gør. De 8-10 huse på området, de 10-12 børn i hvert hus, den fælles moder, der sikrer opvoksen og opdragelse, og alle de andre der er involveret i byens liv.

Personlig har jeg haft fornøjelsen af et par gange at besøge SOS-børnebyen i Nairobi, og selvom jeg har fortalt det tidligere vil jeg gerne fortælle det igen: det står som et af mit livs største oplevelser at komme til byen der som er omgivet af tusinder og tusinder af shandies, små huse lavet af bølgeblik og træstykker fra appelsinkasser - og ingen infra struktur over-hovedet- og så ind i den næsten paradisiske by, med ro, blomster og træer og lykkelige børn.

En af eleverne her på skolen stillede spørgs-målet til SOS-børneby, da I var på besøg her om det ikke er et moralsk dilemma: hvordan vælger man mellem alle de der egentlig har behov - og der er vel ikke noget entydigt svar - blot at hvis man ikke gør noget så får jo in-

SOS-børneby og Herlufsholm er tæt forbundne størrelser. En række af skolens elever under Susanne Geislers ledelse forsøger konstant at finde på nye tiltag som kan sikre en konstant indsamling af midler til at støtte organisationens arbejde. Den 14. maj kunne skolen igen invitere HKH Prinsesse Benedikte for i hendes egenskab af protektor for SOS-børnebyerne at modtage en check på 250.000 kr til det videre arbejde. Det skete i forbindelse med en ceremoni i Festsalen, hvor Standeren bød velkommen og hvor rektor derefter holdt følgende tale for prinsessen.

Lektor Mogens Hall viser HKH Prinsesse Benedikte rundt i museet


S O S - b ø r n e b y e r n e S O S - b ø r n e b y e r n e

gen noget. Jeg ved, at det er et dilemma,som I prøver at løse bl.a. ved at etablere socialcentre omkring byerne og på den måde gør I igen, igen et strålende stykke arbejde for nogle af de mest skrøbelige i verdenen - små forældreløse børn.

Vi er glade for at vi nu udfordres til at foreslå hvad de 250.000 kr skal gå til- vi har fået 4 muligheder og det er meningen at alle vore elever skal have mulighed for at stemme om det skal være i Litauen, I Rawanda i Laos eller i Botswana at penge skal anvendes. Det giver en konkret anledning for eleverne til at sætte sig ind i hvad det er de indsamlede penge går til og på den måde få en dybere erkendelse af hvad der egentlig menes med “the burden of beeing privileged”. Vi står her på skolen over for nye udfordringer, nye mål, som bl.a. indebærer at skolen bliver medlem af den kendte skoleor-ganisation Round Square International, som bl.a. også har sådanne sociale mål i sit virke.

Kombinationen af at være medlem af RS (der bl.a. bygger på en række meningsfulde idealer - bl.a. service over for andre, mennesker, der ikke er helt så privilegerede som vi - og det faktum at vi allerede gennem mange år har ydet denne service er god for Herlufsholm og holder os på sporet. Men frygt ikke: også i den sammenhæng vil der være plads til indsamling til netop SOS-Børnebyerne. Endnu engang tak fordi De kommer her, og tak fordi De tager penge med herfra.

Derefter var der arrangeret et par indslag af un-derholdende karakter, skolens vokalgruppe sang Seasons of Love og Camilla Aamodt sang The house of the Rising Sun. Derefter holdt Anders Jespersen følgende tale inden han overrakte pen-gene til HKH Prinsesse Benedikte.

Først vil jeg starte med at byde Deres Konge-lige Højhed Prinsesse Benedikte velkommen til Herlufsholm, det er os en glæde endnu en gang efter disse år at kunne overrække 250.000 kr. til SOS-Børneby.

I de 5 år det har taget at samle pengene er

Efter 14 års virke på Herlufsholm som dansk- og musiklærer, i en periode også som sovesalslærer, og de senere år - efter at have suppleret sin uddannelse med en grad i gymnasiepædagogik fra Syddansk Universitet - som pædagogiks inspektor, besluttede Suzanne Strange i foråret at søge nye udfordringer. Afskeden blev bl.a. markeret i forbindelse med morgensang i kirken, en passende ramme idet Suzanne gennem mange år dagligt har siddet ved orglet i forbindelse med morgensang. På billedet her overrækker rektor hende en stor buket blomster som tak for hendes indsats.

I efteråret kunne overlærer Benny Njor fejre 25års jubilæum på Herlufsholm. Festligheden kunne dog først finde sted i december, efter at Benny var vendt tilbage til skolen efter en periodes re-konvalescens oven på en operation for diskusprolaps. Jubilæet blev markeret ved en reception på lærerværelset, hvor rektor takkede Benny for hans mange-årige virke på stedet. Benny har især dyrket fagene billedkunst og det nu des-værre hedengangne sløjd, fag hvor hans håndværksmæssige dygtighed, praktiske sans og kontante facon har fået lov til at udfolde sig til stor glæde for mange årgange af grundskolens klasser. På bil-ledet her skåler Benny Njor og rektor efter talerne.

det ikke mindst skolens elever og personale der har gjort det muligt ved deres deltagelse i skolens arrangementer, men også de mange frivillige der har arbejdet hårdt for at få ar-rangementerne på benene. De arrangementer har været alt fra salg af skolens merchandise til Julebasaren der er det største arrangement som bliver holdt hvert år.

Vi håber her på skolen at SOS-Børneby med de penge der er blevet samlet ind kan komme tættere på at fuldføre deres vision der lyder som følger: Ethvert barn tilhører en familie og vokser op i kærlighed, respekt og tryghed. Det ønsker vi for alle verdens børn.

Til sidst vil jeg slutte af med at sige et par ord om hvad arbejdet med SOS-Børneby har lært mig; hvis man lægger en smule arbejde i det, og det er ikke uanede mængder tid vi taler om, så kan man gøre en verden til forskel for men-nesker som virkelig har brug for en hjælpende hånd og det gælder både de små daglige ting, men også stører gerninger så som at hjælpe børn til en tilværelse betydeligt bedre end deres nuværende.

Jeg er stolt af på skolens vegne at kunne over-række disse 250.000 til deres Kongelige Høj-hed og protektor for SOS-Børneby Prinsesse Benedikte.

HKH Prinsesse Benedikte med elevernes check


T h e I B e x h i b i t i o n

While we wait for the Maecenas with a big bag of money for the longed for gallery (not necessarily a Guggenheim or a competitor for the Sainsbury Wing, but something more modest - personally I imagine something along the lines of a local White Cube, a place with perfect lighting and sufficient wall space) again this year two ordinary class rooms had to function as the venue for this years exhibition. And again we could experience how the ordinariness of the rooms were transformed into something quite dif-ferent when the widely diverse works of the students were put up on the walls or put in

The IB exhibition


T h e I B e x h i b i t i o n T h e I B e x h i b i t i o n

The IB exhibitioneye-catching positions on easels and boards. The exhibition could, however, only be admi-red for a very short period due to the constant pressure and demand for teaching space. Hopefully the photographs on these pages can give an impression of the fantasy and skills of the students and the range of styles showing a few of the many examples and the artists Louise, Siv, Sophie, Amir and Lisette (clockwise from top left) photographed in a relaxed moment during the dismounting of the exhibition and with the examination well behind them.


LübeckHansestaden Lübeck var udflugtsdestination på denne martsdag for højniveauholdet i tysk. Vi tog toget fra Næstved station og efter sølle 4 timer, afbrudt af en ganske hyggelig færgetur mellem Gedser-Rostock, var vi i Lübecks gamle centrum, omgivet af tysk kultur fra alle sider. Vi besøgte som det første den fortryllende Marienkirche, hvis originale kirkeklokker ligger smadret i bunden af kirken, der brutalt blev sønderbombet under Anden Verdenskrig. Efter en kort gennemgang af kirken bevægede vi os videre til dagens primære oplevelse: ”Buddenbrookhaus”, hvor den tyske forfatter Thomas Mann boede i 1800-tallet. ”Buddenbrook” er også titlen på hans senere generationsroman, som han bl.a. blev tildelt Nobelprisen for. Efter museet var det tid til frokost, og Mutti Hakensee (klassens betegnelse for Mette Krogsøe) havde bestilt bord til os på Ratskeller, en gammel restaurant under Lübecks rådhus. Maden repræsenterer det tyske køkken, hvor øllet er i centrum og wienerschnitzlen er i verdensklasse. Det med verdensklassen var ikke helt løgn, for en wienerschnitzel fyldte hele tallerkenen, så kartoflerne og den næsten usynlige bunke salat måtte være på en tallerken for sig selv. Der var dog ingen af os der bestilte Sauerkraut.

Studieture

S t u d i e t u r e

Efter denne udsøgte/chokerende kulinariske oplevelse, der næsten havde været den lange togtur værd i sig selv, bevægede vi os videre mod Günter Grass Haus. Günter Grass er endnu en tysk forfatter og billedhugger, der har skrevet bøger som ”Die Blechtrommel” og ”Mein Jahrhundert”, hvilken han modtog Nobelprisen for. Museet førte os videre til et andet museum for Willy Brandt, den tidligere tyske forbundskansler, som indledte Vesttysklands afspændingspo-litik over for Østblokken. En generel ting vi oplevede på museerne var, at kustoderne var virkelig ivrige, på den venlige måde, efter at fortælle en hel masse om netop deres museum. De mest spændende fortællinger fik vi på Willy Brandt-museet hvor en kvindelig kustode fortalte om, hvordan hun havde arbejdet på netop det Lufthansa-fly, som blev kapret af terrorgruppen Rote Armee Fraktion tilbage i efteråret 1977. En anden kunne fortælle om, hvordan forholdet til hendes polske mand blev væsentligt kompliceret i tiden med ”jern-tæppet”, da hun boede i Vestblokken og han i Østblokken. Efter at være blevet væsentligt klogere på Willy Brandt, var det tid til kaffe og hygge på en cafe, og derefter gik turen tilbage til Herlufsholm.

Selvom de mange museumsbesøg kan lyde en anelse anstrengende, var det en virkelig god og lærerig dag. Samtidig med de mange didaktiske oplevelser var der hele tiden tid til hygge og sjov, og hele dagen igennem herskede der en rar og afslappet stemning. Men hvad andet kan man forvente sig af elever, der har tysk på højniveau? Deutsch ist die Sprache der Liebe!

CAMILLA POLMER 3.C

BarcelonaOm morgenen den 21. april var der fyldt på Næstved station. Folk vrimlede til for at komme i skole eller på arbejde, nogle steg af mens andre steg på. Midt i morgenmyldret stod 2.x velklædte og i højt humør, de skulle hverken i skole eller på arbejde, de skulle ud at opleve verden, en mere præcis destination, Barcelona. Efter en hur-tig shoppingtur i lufthavnen steg 2.x om bord på flyet med lærerne Mette og Jørgen.

Grundet det gode selskab var stemningen høj i alle de 3 timer vi fløj. Først da det smukke landskab kom til syne under den skybelagte himmel begyndte eleverne at blive utålmodige. Hotelværelserne blev undersøgt med nysgerrige blikke, men trætte var vi efter en sen mid-dag ude i byen, så det varede ikke længe, før roen sænkede sig over hotellet. Om morgenen blev vi alle vækket tidligt, ikke af støj eller af et vækkeur, men af solen, som allerede klokken 8.00 stod højt på himlen. Efter morgenmaden tog vi ud og så Barcelonas smukke koncertsal. I denne anledning var alle eleverne iført halvgalla og pæne sko. Koncertsalen var et smukt syn udefra, og indenfor var den pragtfuld og historisk. I salen, som så mange andre steder i Barcelona, er katalanernes selvbevidsthed og selvforhøjelse afspejlet. Senere samme aften splittede vi os op i to hold. Det ene hold tog på Camp Nou, mens det andet hold tog bussen rundt i Barcelona, for på den måde bedre at kunne opleve byen. Foldboldkampen forløb på bedste vis. Barcelona, vores favorit, vandt 6-0 over Malaga. Mette tog på bustur med de elever, der ikke ønskede at se fodboldkampen. De så bl.a. Sagrada Familia før alle andre.


S t u d i e t u r e S t u d i e t u r e

Dagen efter fik resten af eleverne chancen for at se den mest fan-tastiske kirke i Barcelona, som på trods af den lange byggeperiode stadig ikke står færdig. Selv om vi alle havde set billeder af kirken og hørt om, hvor fantastisk stor den var, kunne vi ikke gøre andet end at måbe. Vi havde alle fået til opgave at fungere som guides for resten af klassen, og vi lyttede alle med stor interesse, da vores guides her fortalte om historien bag kirken og - til Jørgens glæde - også om matematikken.

De to konkurrerende bydele Quadrat d’Or og El Born besøgte vi også. Også her informerede guides fra klassen os om historien og arkitekturen. Park Güell er Barcelonas smukkeste park, her kan man bl.a. se verdens længste bænk, hvilket vi også havde glæden af at opleve. I parken fik vi en masse fritid, og på den måde kunne vi på egen hånd udforske de steder, vi fandt mest interessante ved parken, eller vi kunne benytte lejligheden til at slappe lidt af og nyde udsigten samt synet af palmer og farverige papegøjer.

Èt af Antonio Gaudís mesterværker, Casa Milá, er et hus bygget til forretningsmanden Pere Milá. Huset har ingen rette linier, alt både indenfor og udenpå er bølget, Gaudí var nemlig inspireret af naturens former. Vi var alle meget fascinerede af bygningen, hvilket er mere end man kan sige om folk på Gaudís tid, som anså det for værende oprørsk. Vores guides formåede på en god og forstående måde at sætte os ind i arkitekturen og historien bag denne fantastiske bygning. En lang gåtur førte os til Poblenou, hvor vi overværede vores sidste velforberedte foredrag. Den sidste eftermiddag i Barcelona blev der hygget: Pigerne tog på shoppingtur for lige at få købt det sidste inden hjemturen, nogle af drengene tog med for hyggens skyld, mens andre hyggede på hotellet. Om aftenen spiste vi sammen, på en hyggelig restaurant med imødekommende og hjælpsomt perso-nale. Nogle elever holdt taler, for at takke for en dejlig studietur. Efter en hyggelig aften skulle vi alle tidligt op næste morgen. Vi forlod hotellet og tog med en bus ind til lufthavnen. Vores tidlige ankomst til lufthavnen gjorde, at der var lang ventetid på flyet. Men inden vi nåede at se os om, sad vi i flyet på vej hjem til Danmark.

Vi vil alle gerne takke vores to lærere Mette Krogsøe og Jørgen E. G. Nielsen for deres tålmodighed, tolerance og tillid til hele klassen, men ikke mindst for deres engagement i klassens fællesskab. Vi er i 2.x enige om, at dette er den fedeste studietur der har fundet sted på skolen, og at venskabet og sammenholdet i klassen ikke kan være bedre. Tak for en dejlig tur alle sammen!

EMA RASTODER, CECILIE PERSSON DE RENOUARD OG KATHRINE TORNDAHL LARSEN

Dublin’s Fair CityUalmindelig tidligt søndag morgen var der afgang for alle 2.z elever og Pless med bus mod Kastrup Lufthavn, hvor vi skulle mødes med vores altid præcise og punktlige samfundsfagslærer Jonas Urhskov. Alt gled som det skulle, men hvem kan også forvente nogen form for trafik så tidligt en søndag morgen? Uden de store overraskelser eller andre former for udfordringer ankom vi alle helskindede til Dublin op ad formiddagen. Vi tog bussen og gik derefter resten af vejen hen til vores opholdssted: Et ydmygt lille vandrehjem ved navn ”Abraham House”; og ydmygt var det i bogstaveligste for-stand. 2.z beklagede sig selvfølgelig ikke, men lad os bare sige, at opholdsstedet ikke var nogen udpræget fornøjelse at opholde sig på. Dejligt var det dog, at ”Abraham House” lå i gåafstand til så godt som alle seværdigheder i hele Dublin - i hvert fald ifølge Pless. Søndagen fortsatte med en historisk vandring med guide rundt i byen. Måske havde 2.z undervurderet ordet vandring, men vandret fik vi i hvert fald, og det var ikke i småtingsafdelingen. Det skal siges, at vandredelen forsatte resten af ugen, for i Dublin er der hverken noget der hedder bus, metro eller taxa, i hvert fald ikke når man har en idrætslærer med.

Første dag i Dublin city startede med en gåtur for alle de morgen-friske til Dublin Castle. Vi blev alle meget imponerede over det fornemme bygningsværk, som Elisabeth havde sat sit smukke præg på – og gudskelov for de enkelte stole vi mødte på vejen. Vi forsatte på egen hånd på en dag, hvor det irske rugbylandshold vendte hjem efter en længe ventet sejr, hvilket ikke kunne undgå at sætte sit præg på byen: Det var første gang i 60 år, at Irland vandt en Grand Slam turnering! Senere på dagen vandrede vi mod vores første officielle


S t u d i e t u r e

pub-besøg. Traditionel irsk musik skulle opleves med manér og Guinness. Det danske bidrag til festen blev en udmærket version af Jeg ved en lærkerede, hvilket ikke kan oversættes til engelsk. De efterfølgende dage opleverede vi en masse kulturelle og historiske aspekter, så som tur til Guinness bryggeriet, med prøvesmagning for de ældre, og tur til den nordirske hovedstad Belfast. Denne tur gjorde stort indtryk på mange af os, da situationen i Nordirland stadig er meget trykket. Det kom virkelig bag på os, at to grene af kristendommen kan leve med så meget had til hinanden. Turen hjem i bussen var umenneskelig lang, men intet slår 2.z ud, forud elå nemlig en dejlig aften med dans, god mad og hvad dertil hører som fks. fadølsanlæg i midten af spisebordet.

Da vi skulle opholde os en smule på vores ualmindelig skønne opholdssted, for at slappe af i fødderne, havde Uhrskov planlagt en dag i samfundsfagets navn. To meget forskellige organisationer ankom til ”Abraham House” med hver deres holdninger til Irland i EU: Libertas og Europabevægelsen. De var begge meget imø-dekommende, og talte meget engageret hhv. for og imod Irlands tilslutning til Lissabon-traktaten.

Torsdag blev dagen, hvor vi selv kunne bestemme, hvordan vores fødder skulle behandles. Én ting var bestemt, alle elever skulle i løbet af dagen besøg Kilmainham Gaol. Til dem som ikke lige har været i Dublin og omegn, er Kilmainham Gaol et tidligere fængsel, som er berømt for at have haft flere frihedskæmpere indsat. Selvom Pless anbefalede at gå, valgte de fleste at tage bussen, men da 2.z ikke var vant til at benytte de offentlige transportmidler, var dette ikke nogen succes. Selvom det lyder enkelt, gav det en del problemer i form af det rigtige stoppested. Torsdag blev også dagen, hvor det andet officielle pub-besøg skulle opleves. Denne gang var det irsk lit-teraturhistorie, som blev genfortalt af to ældre, erfarne skuespillere, der formåede at gøre irsk litteraturhistorie mere levende – hyppigt afbrudt af besøg på de mere berømte pubber.

Sidste dag på skansen var en vemodig afsked med vores ”Abraham House”. Flyet afgik 11:00 fra verdens navle Dublin Airport, den sidste shopping og Guinness-indtag blev klaret, og 2.z forlod øen med stil. Turens sidste moment bar præg af pilotens mulige indtag af hjemlandets sorte guld, men vi kom da ned! På vegne af 2.z takker vi Pless og Junni for en hyggelig og lærerig tur vi sent vil glemme.

LAURA KJÆR NIELSEN OG SOFIE AAMODT

Ardeche1.656,9 kilometer lyder af ret meget, og det er det sørme også – specielt i bus. Men der skulle nu mere til for at afskrække 2. A.+Y. med fire skarpt observerende lærere fra at drage af sted imod det, der skulle blive den bedst tænkelige og mest fysisk krævende stu-dietur nogensinde.

Oceaner af slik, fødselsdagssange til den pludseligt 18-årige Ni-coline, kortspil, underlige science fiction film og nulrede tæpper muliggjorde, at vi overlevede turen, og inden længe stod der ikke længere indelukket bus på menuen, men sydfranske solstråler på ens næsetip. Da vi ENDELIG ankom til Ardeche, atter fik vækket

vores ben til live, blev vi indlogeret i nogle søde små stenhytter a la Flintstone. Hurtigt pilede vi af sted ind mod landsbyen Les Vans, uden held med at følge med de to lynhurtige, mandlige lærere: Martin Arvedlund og Jesper Bæk. Heldigvis satte den kvindelige lærerduo: Ingrid Sinding og Signe Flyckt en mere passende tem-postandard, så vi menneskelige kunne følge med.

Som en stor flok skandinaviske barbarer indtog vi den lillebitte, søvndrukne by, der stor set var mennesketom, som havde fransk-mændene gemt sig i forfærdelse. Vi var en flok hundesultne vikinger, der i 28 stive timer havde glædet sig til lokale franske specialiteter, men vi var åbenbart kommet midt i franskmændenes 3 timers lange boble-pause, der ligger midt om dagen – ”Siestaen” (det blev i løbet af turen vores hadeord). Så vi måtte i stedet nyde solen og hinandens selskab, samt de skaldede sandwicher, vi tvang de sky restaurantejere til at diske op med.

Vi fandt os med lynets hast godt til rette i hytterne og sad i havestole udenfor indtil solen, efter en stor indsats med at opvarme vores nordiske kroppe, forlod himlen til fordel for en lummer tusmør-kehimmel. Herunder sad vi så alle, lidt adspredt, og nød et glas billigt rødvin af den lokale slags og overvejede i et sekund eller to, hvad i alverden vi boede i Danmark for…

Med det knapt fordøjede glas rødvin stadigt siddende i hårbunden, slæbte vi os ud af sengen næste morgen, i sidste øjeblik til at nå bussen, der trofast ventede ude foran. Det var ikke ligefrem et glædeligt gensyn, vi hver især havde med vores sædvanlige sæde i bussen, men i forhold til den dræbende tur dagen forinden, var det en leg at komme til Pont du Gard, som var vores første seværdighed på turen. Den mægtige akvædukt, der er et af de største stadigt ek-sisterende romerske bygningsværker i verden, fik pigerne – som helt entydigt udgjorde majoriteten af deltagere på studieturen – hurtigt omdannet til den perfekte ramme omkring tusindvis af fotos af sig selv. Selv lærerne, der ellers febrilsk forsøgte at fastholde vores opmærksomhed på det rustikke og sjældent autentiske, der var over dette romersk arkitektoniske bygningsværk, fik blod på tanden til at bidrage med nogle ”posing”-teknikker.



Derefter gik busturen videre, først forbi endnu en kæmpemæssig bro, nemlig St. Bénézet-broen, hvis arkitekt desværre ikke havde regnet helt rigtigt, da broen skulle konstrueres, hvilket havde fået den fatale følge, at halvdelen af broen var knækket af og opslugt af Rhône-floden. Derefter begav vi os af sted hen til det prægtige, middelalderlige og underligt nok ubeboede pavepalads i Avignon. Det blev bygget i 1306 af en gruppe paver, der p.g.a. uroligheder i Rom købte hele Avignon by for 80.000 guldgylden og byggede det enorme palads som residens, hvori de boede i knap 70 år, før de for evigt forlod paladset til forfald. Vi havde formodentligt mere glæde af deres impulsive handling end dem selv – for smukt var det i allerhøjeste grad. Lærerteamet forbarmede sig, efter en dag præget af strømme af kulturel lærdom, over os og sagde kodeordet, der med ét fremmanede et jubelskrig blandt – specielt – pigerne i 2. a.: Shopping – og ordren blev omgående adlydt og dét i urealistisk høj fart. Hjemme igen, på det afsides bjerg, hvorpå vores hytter lå, blev der igen praktiseret den aktivitet, vi alle så omhyggeligt har lært på Herlufsholm, nemlig at have det fantastisk skønt. Det var ganske let i de naturskønne, velduftende og nærmest eksotiske omgivelser, vi på så privilegeret vis var havnet i. Der var dømt hygge og god stemning.

Næste dag bød på hardcore overlevelse. Og læseren af denne arti-kel, der måske nærer et lille smil til denne eventuelle overdrivelse i ordvalget, kan godt tage de seriøse briller på igen omgående. Det var ikke for børn – faktisk ikke for mennesker i det hele taget. Vi blev delt op i to grupper, hvoraf den første gruppe skulle sejle i kano igennem det ene vilde og umulige vandfald efter det andet i vores lånte, gennemhullede våddragter og med en konstant overhængende fare for at blive spiddet på diverse træer, hvis man sejlede ind til siden, imens den anden gruppe skulle mase og smyge sig igennem de snævreste hulepassager nede i en iskold drypstensgrotte. Noget af en genfødsel! Det var en godt punkteret gruppe unge, der blev læsset af Adventure-firmaets busser efter en uforglemmeligt hård dag, der havde stået i B.S. Christiansens tegn – gange 3. Men vi var blot fornøjede over at være i live og over at dagen var færdig – dette var før vi vidste, hvor hård næste dag ville blive. Rappelling lyder umiddelbart meget svært – og det er også præcis hvad det er. Vi blev spændt sammen to og to og måtte så klatre rundt på en 105 grader stejl klippevæg med intet mindre end 50 meter ned til Moder Jord. Guiden blev hurtigt intetsteds at se, og hvert skridt på den plus/minus 10 centimeter brede sti langs bjergskråningen

blev nøjsomt og åndeløst placeret. Et par af os tilegnede os nogle skavanker undervejs, men sådan er livet jo when living on the edge - bogstaveligt talt Alle klarede det flot, specielt lærerinderne fik demonstreret deres skjulte overlevelsesinstinkter.

Da vi omsider kom mere eller mindre helskindet hjem, var der ingen tid at spilde. Aftenen stod på konkurrenceræs – og dét i madlavning. Hver af de 8 hytter diskede op med en 3 retters menu med vin og stearinlys og musik og indterpede vittigheder. Der blev puslet og plejet om lærerne, der for dem der ikke har gjort sig ud-regningen endnu, bravt måtte kæmpe sig igennem ca. 8x3 retter m. vin – hvorefter de med besvær, halvrullende og halv-zig-zaggende sent fandt deres hytter. Torsdag gik den 4-timers lange bustur til Nîmes, der takket været Martin Arvedlunds ”sangtalent” ikke blev så kedelig endda. I Nîmes standsede bussen lige udenfor det gamle romerske tempel Maison Carrée, derefter fik vi klatret rundt på Amfiteatret i Nîmes høje tilskuerrækker – desværre var der, til vores store skuffelse, ikke gladiatorkampe lige den dag. Dernæst tog vi til Orange, hvor et storslået romersk teater tårnede sig op og lammede vores underkæber. Til slut så vi Triumfbuen i Orange, der desværre var sirligt pakket ind i presenning på det tidspunkt, men det er garanteret flot!

Til vor alles store forbavselse og ærgrelse, blev det fredag – den sidste reelle dag. Nu da vi havde brugt hele turen på at nyde Ardeche’s overflade, var det på tide også at påskønne dét nedenunder, selvom det nu ikke var første gang på turen at vi slog vores lidt usikre folder i en grotte. I l’Aven de l’Orgnac krævede det blot at gå 216 skridt nedad for at nå til en portal der første os til noget der lignede en anden verden. Der viste sig et eventyrligt, måneslandskabslignende terræn for os med høje drypstenssøjler, der lignede durumruller, og som havde klang som krystal. Lidt upassende for den danske smag afsluttedes vandringen med høj klassisk musik med tilhørende lysshow nede i den sidste grotte. Som afslutning på en morsom, dødsensfarlig, meget lærerig og skøn uge, holdt vi grillaften i det fri og festede på god dansk manér med masser af brændt mad, vin og pivfalsk sang. Om morgenen øsede det ned, og vi skulle rydde op. Vi havde nu en 28 timers lang bustur i vente og elendigheden ville ingen tage – specielt nu hvor standarden var så tårnhøjt sat af de andre forrygende dage. Men inden længe var vi godt på vej i den behagelige bus med næsen vendt hjemad, selvom vores tanker forblev i Ardeche for en tid. Så selvom 1.656,9 kilometer lyder som meget lang tid at sidde i en bus – så var den fantastiske tur hver eneste time værd.

BENEDIKTE SOMMER

RomEfter mange ugers utålmodighed og konstant nedtælling mødtes 2.v tidligt fredag morgen til afgang foran skolebygningen. Efter en meget kort morgenmad rullede vi de alt for store kufferter med studietrøjer og kameraer ind i bussen og satte os godt til rette. Nu gik turen til Rom.

Med viden om sydens hotelstandard var vi forberedte på det værste, men vores frygt viste sig at være unødig, da hotellet var centralt


placeret og kun til at blive positivt overrasket over. Efter en hurtig aftentur i de italienske gader, en smagsprøve på den italienske ga-stronomi og en god nattesøvn var vi lørdag morgen alle klar til at udforske Rom, og alt hvad byen kunne byde på.

Efter en rask gåtur nåede vi til en af Roms største seværdigheder Colosseum, som uden tvivl fik klassen til at spærre øjnene op og finde kameraerne frem nu var standarden i høj grad sat. Før afrejsen havde vi i klassen gruppevis arbejdet med små oplæg, der omhand-lede de forskellige seværdigheder, som vi skulle se i løbet af turen. Med stor entusiasme blev disse fremlagt og modtaget med største begejstring og interesse. Efter et par timer som turist var der nu tid til at nyde det fantastiske italienske vejr, som vi havde været så heldige at have med os. Vi kunne nu se frem til uge med frokost med sol på næsen.

Efter få timer i Rom var sammenholdet i klassen allerede blevet så godt, at stemningen var blevet til flere fælles middage, end lærerne havde turdet håbe på. Der gik ikke lang tid, før vi følte, vi alle var barndomsvenner, og den ene sjove historie fulgte den anden.

De næste par dage kom vi til at se Rom fra dens bedste side. Vi fik set både Det Sixtinske Kapel, Forum Romanum, Pantheon, Capitol med flere. Derudover var byen næsten som et museum i sig selv: Fyldt med flotte fontæner, enorme rytterstatuer og andre levn fra den imponerende fortid.

Eftersom studieturen var et AT-forløb, havde vi fokus på oldtids-kundskab såvel som samfundsfag, og derfor gik turen også til Den Danske Ambassade og UNWFP (United Nations World Food Programme). Især sidstnævnte gjorde et enormt indtryk på klas-sen. Først og fremmest på grund af deres store indsats og interesse for skolen og dens elever, men også på grund af den inspirerende foredragsholder, som formåede at få klassens fulde opmærksomhed. Organisationens hovedbeskæftigelse er at mindske hungersnøden i verdens udsatte områder bl.a. Palæstina/Israel området.

Dagene fløj af sted, men en aften blev der dog også tid til at stoppe op og nyde den smukke og berømte Trevi Fontæne, som lyste op i de charmerende italienske gader. Her samledes klassen til en god italiensk is, når den er bedst og måske et ønske lettere.

Før vi fik set os om, kom ugen til sin ende, og sidste aften i Rom nærmede sig. Aftenen bød på endnu en hyggelig fællesmiddag, som vi sent vil glemme. Da den sidste pizza var spist, og den sidste kaffe bestilt, bredte der sig en fælles stemning om at tilbringe de sidste timer sammen. Vi fandt derfor et hyggeligt sted tæt ved hotellet, hvor klassen fik tid til at nyde den italienske charme.

S t u d i e t u r e



Da afrejsedagen var oprandt, samledes klassen igen med de store kufferter og kameraer på maven. Det blev med sørgelige blikke, at vi måtte sige farvel til den ellers så hyggelige italienske storby. Denne rejse, som havde medført mange skønne indtryk, og som senere kom til at betyde meget for 2.v og det senere fællesskab, var nu slut.

CHARLOTTE REVENTLOW OG STINE HALBYE

Prague:It is 5:45 on a Saturday morning and naturally the 2nd IB’ers are sitting on a bus outside Skygningen all packed and ready to go to Prague. Once we landed safe and sound, we quickly retrieved our luggage and got on the bus that took us to the hotel we would be staying at for the week – Hotel Nordic. We had no time to waste and it was off to a guided walking tour of Prague a.s.a.p., and walk was just what we did!

On our multi-hour tour around Prague with our Danish guide Thomas we really wasted no time in taking the opportunity to really experience Prague. We covered so much ground in just the first day and the days to come that most of us had aching bodies the entire week! Among other things Thomas showed us the famous Astrono-mical Clock, the Estate’s Theater, Tyn’s Church, Prague’s National Theater, Charles Bridge, St. Nicholas’ Church, and the amazing view of the city from Prague Castle. We were also introduced to another of Prague’s infamous attributes, namely pick pocketing. Already after having only been in Prague for a mere two hours, Ann had to pounce on the “yellow jacket guy” and that taught us all to be careful with our valuables early on.

Later that evening we had the first of our theatrical experiences at the notorious Black Light Theater, where we watched a very bizarre yet intriguing performance called Aspects of Alice, based on the Lewis Carroll novel Alice in Wonderland. It was a highly imaginative play with an incredible use of music, colors, and special effects, and amazingly all the while without any dialogue, which most found an impressive accomplishment.

While we were in Prague we also had the chance to experience some of the less pleasant aspects of the country’s long and complicated history. One of the things we got to see was a labor camp about an hour outside of Prague called Theresienstadt. All of us were appalled at what we saw there and what our tour guide Margareta (?) revea-led about what went on there at the time it was in use. The whole experience was quite frankly very unpleasant though it was a good way of making it clear to people just how bad the things that went on there were. What’s definite though is that it was an eye-opener for most of the class, and one thing that was deeply disturbing was the fact that, taking into consideration all the horrible things that happened there, it is still said to be a less harsh concentration camp compared to others like Auschwitz.

The mood was lifted soon enough though, when the next day it was time to do some action! After some confusion about where the sports center’s location was, we finally arrived to do some indoor

rock climbing and outdoor archery. It was incredibly fun and also challenging for many to do, especially because it was something most people had never done before, and it is something that you don’t get to try very often, which made it even more worth the experience. That very night we also had our class dinner at Cow-boys, which was a more lavish and expensive restaurant than most in Prague. This was nice as it was our chance to be more together and to enjoy a nice meal as a class. We also got the opportunity to all go out and have fun and experience Prague by night.

Also the following night we had an experience when we went to see the opera The Magic Flute, composed by Mozart. Though in German, there were subtitles in English so we could understand what was going on, and the whole event was just a great cultural experience and an amazing opportunity, especially for those of us who had never been to the opera before. There is just something special about how beautiful and extravagant everything is when you go to the opera.

On our last day before we left, we were given most of the day off to go off alone and explore, shop, or do whatever we wanted to in the center of Prague. Between the astonishing buildings and surprisingly good shopping opportunities you almost don’t know where to begin. However we managed to enjoy ourselves and have a good time on our own before our departure the next day.

Although the trip brought many late nights and physical exhaustion because our schedule was so packed, it actually made the most of our time and gave us experiences that we’ll remember for years to come, and when the final morning arrived and it was time to get up and out, the time to say goodbye was a bit mournful because we were saying farewell to an amazing and enlightening journey and of course to the stunning city that is “Praha”.

CECILIE HILAIRE AND ELISABETH GRAM


Hvad er det i grunden, den der fritidsak-tivitet? Hvad går det ud på, og hvad laver de, der deltager?

Grønt Flag - Grøn Skole er pizzakonkur-rencer, lækker kage, gratis cykelvask og sidst, men slet ikke mindst, miljø. Via sjove aktiviteter, der gerne angriber sagerne fra en ny vinkel, søger GF-GS-holdet at gøre Herlufsholm til en mere miljøvenlig skole. Og det går godt, projektet. Især dette forår har været en succeshistorie:

76 elever, 256 kg affald - over 3 kilo pr. deltagende elev! Så meget affald blev der indsamlet til Den Store Affaldsindsamlings-dag i april. Dagen, der blev styret af Morten Fries, Jacob Norman og Louise Holst Han-sen, forløb med højt humør, solskin, is og sodavand. Flere usædvanlige ting blev ind-samlet, men mest fantastisk var det, at sko-len efterfølgende blev kontaktet af Fasan; vi havde vundet 2.pladsen i deres konkurrence om mest indsamlet affald, hvilket resulte-rede i, at Theis 9D og Trine 7B, på vegne af skolen, stolt kunne modtage 2. præmien på 1000 kr. Rigtigt flot gået!

Brug mindre vand og vind pizza. Jo, hvorfor ikke? PG og BG holder i maj en vandspa-rekonkurrence, hvor den gård, som sparer

Grønt Flag

mest vand, vinder en pizzaaften for hele går-den. Begge gårde er indtil videre (18. maj) ganske engagerede i sagen, og det bliver ga-ranteret et tæt løb. Målet er senere måske at kunne udvide konceptet til resten af skolen.Skolens rygeområde bliver henover som-meren beriget med endnu en smart funk-tion i form af en cykelvask. GF-GS havde til opgave at udnytte regnvandet, og denne opgave løste Kristian, 2. IB, på kløgtig vis med forslag om en cykelvask. Der vil blive lagt fliser bag rygeskuret, sat tønde og bør-

ster op, og så vil det ellers bare være at vente på, at det regner. God vask til alle!

Alt dette og meget mere (Vandløsedag for 6. klasse, f.eks.) er, hvad Grønt Flag - Grøn Skole går og arrangerer/udfører, og så var der selvfølgelig også kagen, som ikke skal glemmes. Til de fleste møder medbringes der kage, så det smager endnu bedre at gøre noget for jordens miljø - lækkert!

HANS PETER GEISLER

G r ø n t F l a g & G r ø n S k o l e

H e r l u f s H o l m K o s t s K o l e · K o n t a K t 2 0 0 9 4 9

Uden nogen mistanke om at Grønt Flag - Grøn Skoles ambitiøse projekter var nået DEK, mødte sjetteklasserne troligt op i skole fredag den 17. april, hvor der ventede dem lidt af en overraskelse. Det, der skulle være endnu en dag i rækken af normale skoledage med vand, viste sig at være den første (og hidtil eneste) unormale skoledag uden vand; vandhanerne på DEK var luk-kede, præcis som toiletskyllet også var det. Til gengæld stod der spande, som man kunne hente vand med fra Museumsbyg-ningens trappevandhane. Og ikke noget med at bruge vand direkte eller gøre toilet andetsteds på skolen, det skulle alt sam-men gøres med vand fra spandene som skyl. Verdenspremieren på den formentligt årligt tilbagevendende begivenhed “Vandløsedag” var en realitet.

For at opnå det grønne flag, som signalerer opmærksomhed på miljøet, i vandregi til Herlufsholm, er der forskellige mål, der skal opfyldes, og blandt disse er en temadag, hvor skolens vand lukkes for at give eleverne en større forståelse for, hvordan det er at leve uden direkte adgang til rent drikke-vand i sin hverdag, hvad der desværre er virkelighed for over en milliard mennesker på jorden. Indholdet på en sådan temadag skal være lidt undervisning i drikkevand, og så skal der, vigtigst af alt, lukkes for vandet. Skolen er imidlertid meget stor, så temadagsmålet blev til en temadag for sjette klasse til en start - og sikke en succes.

Dagen begyndte med en kort introduktion fra Grønt Flag - Grøn Skole-holdet (Iluuna 6B, Maya 8.C, Theis 9.D og Hans Peter 1.X) til, hvad der foregik, og hvad der videre ville komme til at foregå. Først skulle de se en kort film om vand og efterfølgende skulle de lave gruppearbejde om henholdsvis I- og Ulande og de forskellige problemstillinger, der måtte være i disse, vedrørende vand. Ek-sempler kunne være mangel på drikkevand i Burkina Faso og overforbrug af samme i Danmark. Det hele skulle så munde ud i en planche og kort præsentation sidst på

Grøn Skoledagen, men først og fremmest var der fil-men om vand. Valget var faldet på Bubber i Vietnam, som med Bubber og vietnamesere, der tilsyneladende forstår Bubbers dansk-engelske, fint fortæller om den katastrofale vandsituation i landet.

Den hyggelige film blev set, og straks var alle mand fyr og flamme for at få påbegyndt projektet. Med masser af gåpåmod, indle-velse og imponerende stor interesse for em-net, blev der fra de flestes side arbejdet flot indtil bord, hvor der endelig var udsigt til at kunne få lidt nem vand. Men ak nej, så nemt skulle det ikke være for de tapre sjetteklas-ser, som fik tildelt særlige bordspande, de måtte medbringe til bord. Øvrigt vand ved deres borde var fjernet, og køkkenet uddelte suppeskeer, som der kunne øses vand med fra spandene af.

G r ø n t F l a g & G r ø n S k o l e G r ø n t F l a g & G r ø n S k o l e

Efter bord blev arbejdet finpudset, og ved 13-tiden kunne de otte grupper frem-lægge nogle flotte plancher, som alle kan ses i grundskolens biologilokale. Nævne-værdigt fra fremlæggelserne ud over plan-cherne er blandt mange andre et tv-show med vandeksperter og Theis’ fotografering af foretagendet: “I kunne vel ikke lige rykke lidt tættere sammen ... vel?” Særligt næv-neværdig er for en god ordens skyld også den efterfølgende evaluering af dagen, hvor teamet bag fik mange varmende og rosende ord med på vejen. Oven i det hele fortalte deltagerne, sjetteklasserne, også, at de havde fået meget ud af dagen og øjnene åbnet lidt mere for, at ikke alle i verden har det lige nemt. Alt i alt en dejlig dag i Vandløse, som der forhåbentligt kommer flere af, måske endda i større versioner. Hele skolen kan også være Vandløse.

HANS PETER GEISLER


Som alle andre områder udfordres også un-dervisningsområdet af en række krav, der stilles af såvel medarbejdere, elever og foræl-dre som det omgivende samfund. Herlufs-holm Skole adskiller sig fra de fleste andre danske skoler ved, at disse krav stilles ikke alene fra Danmark, men også fra resten af verden, hvor mennesker med tilknytning til Danmark ser Herlufsholm som et muligt uddannelsessted for deres børn.

For at kunne leve op til disse krav og for at kunne fastholde sin position har Herlufs-holm Skole vedtaget den vision at ville være en dansk skole i verdensklasse. At være en dansk skole i verdensklasse betyder selvføl-gelig, at undervisningen og dens resultater er helt i top. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle elever får topkarakterer, men at de får udviklet og udnyttet deres evner opti-malt, såvel intellektuelt, fysisk som socialt. Én forudsætning for at dette mål nås er, at undervisningen spiller sammen med den opdragende funktion, som ikke mindst kostskolelivet fokuserer på, og et mangfol-digt fritidsprogram, der udvikler eleverne både fysisk, kreativt og intellektuelt – så-ledes at det samlede resultat er elever, der er optimalt egnede til at spille en positiv og aktiv rolle i det samfund, hvor deres fremtid udfolder sig.

En anden forudsætning er skolens dygtige og engagerede medarbejdere samt en ledel-se, der formår at udstikke klare mål og at inspirere både ansatte og elever. I arbejdet for at nå det mål fokuserer Herlufsholm Skole på to hovedområder: en styrkelse af skolens placering i en international kontekstog en kvalitetsforbedring inden for en ræk-ke af de områder, hvor skolen i forvejen er stærkt placeret.

Den strategiske plan redegør for, hvilke mål Herlufsholm stræber efter at nå inden 2015 samt for de planer, der skal føre os frem til målene. Mål og planer er i det følgende

koncentreret om områderne: Undervisning, Kostskole, Det fysiske miljø, Det interna-tionale aspekt og Ledelsen

UndervisningEn forbilledlig undervisning i trygge, glade og åbne omgivelser. Når man ønsker at få fuldt udbytte af skolens potentiale - der udspringer af et holistisk syn på undervis-ningen, hvor hver enkelt elev får mulighed for at udmærke sig akademisk og kreativt, samtidig med at eleverne udvikler deres ev-ner til at blive omsorgsfulde mennesker og ansvarlige verdensborgere - skal følgende forudsætninger opfyldes:· at ansætte, udvikle og fastholde de bedste

undervisere og andre medarbejdere i en situation med stigende efterspørgsel og konkurrence

· at fastholde opmærksomheden på hver enkelt elev med henblik på at optimere elevens udbytte

· at skabe et uddannelsestilbud, der både sikrer det generelt høje niveau og giver udfordringer til alle

· at skabe et fritidsprogram, der spiller sam-men med undervisningen og som sikrer sammenhængen i elevernes udvikling til hele, engagerede mennesker

· at udvikle særlige metoder til at sikre en optimal overgang fra grundskole til gym-nasium og i forbindelse hermed at udvikle en særlig international linje fra det 8.-10. undervisningsår som forberedelse til IB

· antallet af elevansøgere skal i perioden 2010-15 hvert år stige inden for såvel gruppen af dagelever som kostelever.

· at sikre en forståelse for og implemente-ring af skolens værdier.

KostskoleEn tryg og udviklende ramme for de unges udvikling med fokus på ansvarlighed og åbenhed.

Herlufsholm Skole er først og fremmest en kostskole, hvor over 250 unge mennesker

Herlufsholm SkoleStrategisk plan for perioden 2009-2015

fra 6. kl. til 3.g har deres hjem. Noget af det særlige ved Herlufsholm som kostskole er, at en lærer med sin familie bor sammen med de unge mennesker. På den måde bli-ver kostskolen ikke bare et sted, hvor nogle voksne fører tilsyn, men et sted hvor der ud fra skolens værdier finder en opdragelse sted. For at fastholde dette koncept skal føl-gende forudsætninger opfyldes:· at sikre de mest kvalificerede og engage-

rede medarbejdere på kostafdelingerne.· at sikre et stimulerende miljø, hvor en

række fritidstilbud supplerer undervisnin-gen og sammen med den skaber forud-sætningerne for de kompetencer, skolen ønsker at give de unge mennesker

· at lære de unge mennesker at planlægge og strukturere deres tilværelse

· at sikre en forståelse for og implemente-ring af skolens værdier.

· at sikre sundheden både i rent fysisk for-stand og ernæringsmæssigt

Det fysiske miljøHerlufsholm er fra naturens side begun-stiget med en pragtfuld beliggenhed ned til Susåen, og de fysiske rammer udgør et stimulerende miljø for uddannelsen.

Udgangspunkter er klostret, stiftet i 1135 og etableret som skole i 1565, med store nybyg-gerier i forskellige perioder, der alle føjer sig smukt ind i landskabet med bibeholdelse af store grønne områder. I de seneste år er en ny sportshal og en ny elevbygning taget i brug, der er sket en renovering af science-lokalerne, og p.t. arbejdes der med en ny undervisningsbygning. Hvis det nuværende meget høje niveaus skal fastholdes, skal føl-gende forudsætninger opfyldes:· at skaffe den nødvendige finansiering af

skolens udviklingsprogram· at skabe de fysiske muligheder for, at ud-

dannelsen af såvel elever som undervisere opleves som en helhed: et sted hvor der ikke kun foregår undervisning, men hvor der også er muligheder for individuelt

H e r l u f s h o l m S k o l e


selvstændigt arbejde eller selvstændigt arbejde i mindre eller større grupper

· at videreudvikle en række af de mere ser-vicebetonede bygninger

· at alle undervisningslokaler og andre undervisningsområder er udstyret med de nødvendige faciliteter, såvel inden for IT-området som med hensyn til relevant faglitteratur

· at Herlufsholm bliver et campusområde dækket af trådløst netværk

Skole med afgørende vægt på internationalt udsyn Med udgangspunkt i dansk kultur åben over for og engageret i det globale samfund.Herluf Trolle hentede sin inspiration i Wit-tenberg, og Herlufsholm ønsker stadig at lade sig inspirere af og knytte forbindelse til de mest fremragende udenlandske skoler og uddannelsestanker. Den internationale horisont er naturlig for Herlufsholm, da en del af forældrekredsen er bosiddende i ud-landet, ligesom en række af skolens elever får deres fremtidige virke uden for Dan-marks grænser. Hvis internationalisering skal styrkes og udnyttes optimalt skal føl-gende forudsætninger opfyldes:· at udvikle og styrke samarbejdet med

IBO, herunder at videreudvikle PreIB

· at udvikle og implementere en interna-tional linje med udgangspunkt i IBOs program (8.-10. klassetrin)

· at færdiggøre Herlufsholms optagelse i Round Square samt at implementere Round Squares IDEALS

· at etablere Sommerskoler – både i form af en IB-sommerskole og i form af en som-merskole for yngre børn.

· at udbygge og udvikle Duke of Edin-burgh

· at udbygge og udvikle elev- og lærerud-vekslingsprogrammerne med udenland-ske skoler

· at udbygge og udvikle kontakten til uni-versiteter i hele verden

· at udbygge og videreudvikle kontakten med gamle elever bl.a. i form af Alumni-projekt og jubilæumsstævne

LedelseMålrettet, nærværende og effektivt leder-skab, der støtter sig på en åben, samarbejds-orienteret og velfungerende administration. Fremadrettet lederskab og effektiv admi-nistration er afgørende forudsætninger for en hvilken som helst institutions vækst og velbefindende. For at nå dette mål skal bl.a. følgende forudsætninger opfyldes:

H e r l u f s h o l m S k o l e H e r l u f s h o l m S k o l e

Morgensang i kirken er en så integreret del af skolens dagligdag, at man vanske-ligt kan forestille sig at være den foruden. En tradition som da også nyder stor op-bakning hos eleverne, når man spørger til deres holdning. Men samtidig må vi konstatere, at én ting er denne teoretiske støtte, noget ganske andet er den fysi-ske ditto. Det er da også et felt som til stadighed er i fokus, også fordi seancen ikke længere spiller nogen rolle for kom-munikationen af timeændringer og lign., den funktion er for længst overtaget af elektronikken. Det er således klart, at der er behov for noget andet og mere, og det er også et område, hvor vi kan lære ganske meget af vores udenlandske samarbejdspartnere. Billedet her er taget en morgen, hvor 6. klasse under Mette Krogsøs ledelse fremførte et par sange, som blev godt modtaget af tilhørerne. Et tiltag af en karakter man gerne så flere af.

· at sikre Herlufsholms sunde økonomi, der er en forudsætning for handlefriheden

· at videreudvikle en klar og effektiv ledel-sesstruktur

· at implementere metoder, der sikrer le-delsens høje niveau med hensyn til pæ-dagogisk, administrativ og ledelsesmæssig kompetence

· at sikre en klar og effektiv kommunika-tionspolitik

· at videreudvikle og implementere effek-tive administrative procedurer

· at videreudvikle samarbejdet med eks-terne interessenter

· at fastholde og udvikle det nære foræl-dresamarbejde, der ses som en central forudsætning for at nå målet: en dansk skole i verdensklasse



Skolens nye vision (Herlufsholm Skole vil være en dansk skole i verdensklasse) er så småt ved at præge det udviklingsarbejde, der sættes i gang i foråret og som vil være le-detråden for de næste fire - fem års arbejde. Først og fremmest har vi nu fået udarbejdet en såkaldt strategiplan, der tager udgangs-punkt i Visionen og ønsket om at opfylde visionen ved at satse på to områder: forfi-nelse af kvalitet i undervisningen og globa-liseringsaspektet. Der er blevet udarbejdet handleplaner for de første skridt, som er meget konkrete, mens de er mere skitseagtige for tiden der kommer. Men de er der. Og det vil være bl.a. ledelsens opgave hele tiden at fastholde målene og konkretisere arbejdet. I dette forår har vi søsat og startet på tre me-get store opgaver: Læringsstile, Joy-projektet og Round Square International (RSI). Jeg vil i denne artikel give en skitse til de to første arbejdsopgaver set i lyset af skolens strategiplan (se andet sted i bladet) – mens RSI er behandlet i en anden artikel i bladet. Læringsstile”Læringsstile” er som en indgang til indlæ-ring en måde at stimulere eleverne motiva-tion for indlæring og dermed udbyttet. Al-lerede for halvandet år siden mødte vi som lærergruppe for første gang dette begreb på en pædagogisk dag. Her blev vi præsenteret for de mange forskellige måder, vi som men-neske/elev indlærer på - for det er nemlig ikke den samme måde for alle mennesker.

Kort fortalt har megen undervisning indtil i dag været baseret på, at mennesket bedst indlærte stof, hvis det blev gennemgået, diskuteret og forberedt i et klasselokale – måske suppleret af mindre gruppearbejder m.m. Der er givet vis en stor del af vore elever, der faktisk indlærer godt på denne måde – vi vil blot ikke være blinde for at indlæringen og

Skolens nye visiondermed resultaterne kan blive endnu bedre, hvis vi tager højde for læringsstilene i vores planlægning og gennemførelse af under-visning. Den nyeste forskning peger nemlig på væ-sentlig bedre resultater for mange elever, hvis undervisningssituationen tager ud-gangspunkt i den enkelte elevs læringsstil. For at finde den enkelte elevs læringsstil foretages der en kort test af eleverne: Buil-ding Excellence er testen, hvor ens lærings-stil afdækkes. Overordnet kan man skærpe bevidstheden omkring om man har en holistisk tilgang til stoffet (dvs. at man foretrækker helheden), eller en analytisk tilgang til ny viden (dvs. at man foretrækker indlæringen trin for trin) - og om man er impulsiv eller refleksiv.

Dernæst er der de fem grundlæggende må-der at lære på.· taktil (dvs. at man har behov for at ar-

bejde med hænderne)· visuel (ord, billede - her skelner man mel-

lem at være visuelt orienteret omkring ord eller omkring billeder).

· kinæstetiker (dvs. at man har behov for at bevæge sig)

· auditiv (dvs. at man har behov for at høre det nye stof)

· auditiv verbal (hvor man både har brug for at høre ny information og tale om det, man lige har hørt)

Og så er der mange udenomsfaktorer som lys, varme, mad/drikke, formel/uformel ar-bejdsplads etc. Allerede i det forløbne år er der gennemført et pilotprojekt i en 1g klasse og en 9. klasse, hvor eleverne er blevet testet for deres læ-ringsstile – og undervisningen er så til dels tilrettelagt herefter.

Jeg citerer fra pilotrapporten: Konklusion på arbejdet

Det har været givende at arbejde med klassen ud fra viden om læringsstile, og eleverne har flere gange givet udtryk for, at de er blevet be-vidste om deres læringsstil. Det har de gjort ved f.eks. at kommentere på en aktivitet med ”Denne måde at arbejde på lærer jeg virkelig meget af”. Et andet eksempel er en elev, som kommer efter timen og spørger, om han kan få lov til at rette nogle svar i testen, fordi han på det seneste har fundet ud af, at hans læ-ringspræference er en lidt anden mht. grup-pearbejde, end det, han oprindelig svarede. Det at 15-16-årige elever taler med læreren om læring på metaplan er imponerende. Nu er det ikke således at vi på Herlufsholm Skole vil omlægge vores undervisning totalt, men vi vil gerne være meget mere opmærk-somme på den enkelte elevs læringsstil. Det er derfor nødvendigt at vide, hvor denne styrkeside er.

Der er nedsat en arbejdsgruppe, der står for dette store og spændende udviklingsarbejde – det er tre lærere som skolen har videreuddan-net/certificeret i Læringsstile: Lektor Trine Bie-Olsen, overlærer Trine Lohse Røntorp og lektor Charlotte Fausing. Helt konkret går vi til opgaven ved at vi i starten af det kommende skoleår vil screene de to nye 6. klaser og alle 1g-klasserne.

For at kunne arbejde videre med dette forløb afholder skolen en pædagogisk eftermiddag lige før sommerferien, hvor lærerne bliver screenet og får defineret deres læringsstil - naturligvis for bedre at kunne anvende stoffet efter sommerferien. Joy-projektetEt andet vigtigt fokusområde er det såkaldte Joy-projekt. Også her er der nedsat en bred arbejdsgruppe fra både grundskole og gym-nasium. For at forklare hvad målet med dette arbejde er så lad mig citere fra den arbejdsbe-skrivelse som jeg har udarbejdet: ”Målet/Den ønskede situation:· elever på Herlufsholm Skole synes, at det

er spændende at studere og læse



· elever på Herlufsholm Skole oplever, at det er både socialt godkendt og rigtigt at bruge kræfter på at lære.

· elever på Herlufsholm Skole lever op til deres potentiale – og gerne lidt til.

For at dette mål kan nås, bedes arbejdsgruppen overveje:At der for alle elever udvikles programmer, der via støtte, fokus på den enkelte og på det positive i at lære noget, bidrager til at skabe denne (nye) ånd på skolen At der udvikles en metode til at kategorisere og diagnosticere de elever der enten falder bagud i dette mønster, eller som kan risi-kere at falde bagud, eller som tilsigtet eller utilsigtet modarbejder skolens mål At der for gruppen af elever nævnt ovenfor udvikles en række side-løbende tilbud/ programmer m.m. Herlufsholm Skole tager således udgangspunkt i ovenstående og i sloganet: Det er sejt at lære noget, udvikler nye metoder og forfiner nuværende metoder til at fastholde, genskabe eller skabe glæden ved at gå i skole og lære noget. Målet er ikke under alle omstændigheder at fastholde alle elever, men at vi - ved at skabe en anden læringskultur - får skabt en at-mosfære på skolen så de, der alligevel ikke ønsker at være her, selv finder ud af der.

Udvalget bedes udarbejde konkrete forslag til følgende områ-der (bredt formuleret):Optagelsesprocedurer i henholdsvis grundskolen, gymnasiet, IB og kostskolen. Overveje om der kan udarbejdes procedurer mm. på baggrund af andre skolers (ind og udland) erfaringer.Mentorordning. Learning center/lektieværksted.Projekter der skaber goodwill om det at lære/læse lektier – f.eks. Gæsteprofessorer/ Masterclasses.Særligt projekt, der har til hensigt at skabe status om læsning på kostskolen. Sammen med et par tilsvarende projekter om bl.a. sprogfagenes placering i gymnasiet (og evt. bud på forsøgsundervisning her) og Round Square International (læs mere andet steds i bladet) er der således lagt op til meget, men også konstruktivt arbejde med at implementere visionen.



Udsnit af undervisningsmateriale i Learningstyles. Emnet er her Viajar ¡Qué fantástico!

En elev i aktion med gulvspillet – primært for kinæstetikerne -og for alle andre interesserede.


Da jeg sammen med lektor Nils Aarsø for godt et år siden sammensatte en kasse af nøje udvalgte eksemplarer fra den nyligt erhver-vede samling af europæiske dagsommerfugle fra dyrlæge Bent Holm Thomsen, var det for præsentere læseren for en mosaik af mønstre og farver, som denne forunderlige verden indehol-der. Tænk, at en så specifik del af vor fauna kan fremvise hele farvespektret i de små skæl (det

der af lægfolk ofte omtales som sommerfug-lestøv), der ligger velordnet som tagplader på vingemembranen ofte i en sådan kombination, at de smukkeste og højst tankevækkende teg-ninger fremstår - her tænker jeg ikke mindst på den måske velkendte plakat, der ofte hænger på biblioteker og skoler med billeder af forskellige sommerfuglevinger, hvor både hele alfabetet samt vores titalssystem er repræsenteret.

Ser man nærmere på kassens indhold, vil de fleste kunne nikke genkendende til enkelte af de afbillede arter, og nogle vil måske endda kunne huske navnene på dem enten fra deres skoletid, kryds- og tværsopgaver eller blot som følge af en almen interesse for, hvad man har observeret i sin have. De mest kendte er arter som citronsommerfugl(1), dagpåfugleøje(2), admiral(3) og nældens takvinge(4), der alle er

Sommerfugle- et barometer for naturens sundhedstilstand


1.

2.

3.

4. 5.

6.

7.

8.

9.

10.


hyppige gæster i haver og parker gennem hele sommeren. Sidstnævnte er endda blevet kåret til Danmarks nationalsommerfugl for en snes år siden. Det er dog nok de færreste, der vil tro på, at størstedelen af kassens arter er mulige at observere i Danmark - og det med god grund, for de har sikkert aldrig set de pågældende arter på deres færden i naturen. For udover at sætte sig ind i hvilke biotoper de lever på, og vide hvor disse findes, skal man efterhånden også være utrolig heldig, hvis man skal støde ind i de flyvende væsner på sin vej, da mange dagsommerfugle i Danmark generelt er i stærk tilbagegang. Det gælder især de arter, der er til-knyttet heder, overdrev, enge og højmoser, da disse levesteder efter 2. verdenskrig er svundet drastisk ind til fordel for opdyrkede marker, sommerhusområder eller megacentre til den sultne forbruger. Nu eksisterer disse naturper-ler efterhånden kun som isolerede oaser i det danske landskab, og det, i kombination med en manglende ”infrastruktur” til sommerfug-lene i form af blomsterrige grøftekanter så nye velegnede levesteder kan nås, gør det ekstra vanskeligt for dyrene at overleve.

Fra 1990 – 1993 deltog jeg sammen med godt 600 observatører – alle med interesse i at overvåge dagsommerfugle – i ADD (Atlas-projektet Danmarks Dagsommerfugle) under ledelse af Michael Stoltze. Projektet havde til opgave at indsamle data i form af feltunder-søgelser i hele landet samt registrering af sam-linger og gamle dagbogsnotater, der samlet set kunne være med til at dokumentere arternes aktuelle og tidligere udbredelse i Danmark. Over 200.000 indberetninger om de danske dagsommerfugle blev udført og resulterede i helt nye udbredelseskort over arterne med angivelse af, hvordan udbredelsen har foran-dret sig. Resultatet var et sørgeligt syn for en lidenskabelig lepidopterolog! Med undtagelse af ganske få arter var billedet en mere eller mindre katastrofal tilbagegang. Af de små hundrede dagsommerfugle, der er fundet i Danmark inklusiv tilfældige strejfere fra ud-landet og regelmæssige trækgæster såsom den orange høsommefugl(5, 6) (Colias croceus , ), er de 74 hjemmehørende, hvoraf kun 10 er så udbredte, at de kan findes næsten hvor som helst i landet. Andre 10 af de 74 er forsvundet i perioden mellem 1955 – 1985 og må anses for at være uddøde. Her kan bl.a. nævnes den sorte apollo(7) (Parnassius mnemosyne), den elegante svalehale(8) (Papilio machaon) og pop-

pelsommerfuglen(9) (Limenitis populi), mens de resterende arter er gået voldsomt tilbage – især på Fyn og Sjælland. Trods forskellige tiltag i form af fredninger og naturpleje er bil-ledet i dag det samme. Yderligere tre arter er forsvundet siden ADD, og flere eksisterer kun på et eller ganske få steder i et beskedent antal. Dette gælder for eksempel den sortplettede blåfugl(10) (Maculinea arion), som kun kan ses på en enkelt tilbageværende lokalitet på høje Møn, hvor den stadig holder stand som følge af regelmæssig naturpleje og ”kunstigt åndedræt” i form af larveopformering og ef-terfølgende udsættelse.

Alt dette taget i betragtning gør samlingen til et ekstra godt køb og en spændende udvidelse af Herlufsholms fantastiske naturhistoriske samling. På verdensplan er der kendskab til 18.000 dagsommerfugle, hvoraf de fleste lever i tropiske egne. Europa huser ca. 450 arter, hvor ca. 2/3 er repræsenteret i samlingen – et forsigtigt skøn, da en eksakt optælling ikke har fundet sted endnu. Skulle vejen falde forbi, vil man i kasserne kunne se en systematisk inddeling af dagsommerfuglene i de fem ek-sisterende familier: Bredpandefamilien (Hes-periidae), hvis medlemmer er hurtigtflyvende, natsværmerlignende arter, hvidvingefamilien (Pieridae), som er middelstore og overve-jende hvide eller gule arter, takvingefamilien (Nymphalidae), der, som navnet antyder, ofte har takkede vingekanter og endelig blåfugle-familien (Lycaenidae), der kendes som små og farvestrålende arter med metalskær. Flere af de omtalte arter, som i de seneste årtier er forsvundet fra den danske natur, er også re-præsenteret, og da alle sommerfuglene i sam-lingen samtidig er forsynet med en etikette, hvorpå nationalitet, stednavn på lokaliteten, dato for indsamlingen, indsamlers navn etc. er opgivet, giver det et godt indblik i de forskel-lige arters udbredelse og eksistens. Ydermere er oplysningerne på etiketterne med til at give et billede af Bent Holm Thomsens færden i Europas natur gennem et langt liv samt hans indsamlingsstrategier og samlermentalitet. Sidstnævnte kræver nok en lepidopterologs trænede øje at gennemskue!

Jeg vil her henvise til bogen ”Danske Dagsom-merfugle” af Michael Stoltze, 1996, hvis man vil dykke ned i denne forunderlige verden. Det er en kleppert på knapt 400 sider, men er man mere til lommebøger fås den også som

forkortet feltguide i almindelig boghandel. Er man interesseret i Europas dagsommerfugle er Politikens feltguide ganske udmærket til at bestemme de enkelte arter og skelne dem fra hinanden. Sidst men ikke mindst vil jeg opfordre alle naturinteresserede til at tage familien med på en naturmæssig dannelsesrejse gennem Polen til den østligste del ind mod Hviderusland, hvor den sidste europæiske urskov, Bialowieza, vokser. Her vil man møde en artsdiversitet af dimensioner indenfor både fugle, insekter, blomster etc., da det intensivt dyrkede land-brug endnu ikke har forvandlet de naturlige vådområder og det gamle kulturlandskab til ”kornørkener”, hvor monokulturer dyrkes med flittig brug af gødskning, sprøjtning og dræning. Til gengæld vil man også møde en materiel rigdom, der aftager løbende, når man kører østover gennem Polen i takt med at den varierede, spændende og uspolerede natur for-øges. Her eksisterer den lille selvforsynende, hårdtarbejdende husmand stadig med sine 20 tønder land, sine seks til otte køer og med heste foran ploven og storken som nærmeste nabo a la Danmark for et århundrede siden. En, især for ungdommen, sund, tankevæk-kende og lærerig oplevelse – men skynd jer, tiden er knap!

Til den kritiske læser, der tænker at dagsom-merfugle jo bare er en lille specifik gruppe af insekter, hvis ve og vel vi næppe behøver at skænke en tanke, vil jeg blot minde om at dag-sommerfuglene er et barometer for naturens sundhedstilstand i takt med andre grupper af insekter, padder, krybdyr og fugle. Alle indgår de som del i fødekæden og det større økosy-stem. Og ødelægges dette system eksempelvis ved sprøjtning og for meget gødskning, opti-meres forholdene for de næringsglade planter – brændenælde, mælkebøtte og mange græs-arter, der kvæler alt andet på sin vej, hvilket betyder, at den mere sarte, men også varierede og interessante del af floraen bukker under. Da denne del ofte indgår som værtsplanter for dagsommerfuglene, er deres skæbne be-seglet. Her kan man selvfølgelig anfægte min antagelse om, at en varieret artsrig natur, hvor mangfoldighed er nøgleordet, er at ønske frem for et kedeligt ensformigt landskab med få dominerende vækster.

CHRISTIAN VIDENKJÆR

Sommerfugle- et barometer for naturens sundhedstilstand


Da jeg sammen med lektor Nils Aarsø for godt et år siden sammensatte en kasse af nøje udvalgte eksemplarer fra den nyligt erhvervede samling af europæiske dagsommerfugle fra dyrlæge Bent

Holm Thomsen, var det med det for øje at præsentere læseren for en mosaik af mønstre og farver, som denne forunderlige verden indeholder. Tænk, at en så specifik del af vor fauna kan

fremvise hele farvespektret i de små skæl (det der af lægfolk ofte omtales som sommerfuglestøv), der ligger velordnet som tagplader på vingemembranen ofte i en sådan kombination, at de

smukkeste og højst tankevækkende tegninger fremstår - her tænker jeg ikke mindst på den måske velkendte plakat, der ofte hænger på biblioteker og skoler med billeder af forskellige

sommerfuglevinger, hvor både hele alfabetet samt vores titalssystem er repræsenteret.

Ser man nærmere på kassens indhold, vil de fleste kunne nikke genkendende til enkelte af de afbillede arter, og nogle vil måske endda kunne huske navnene på dem enten fra deres skoletid,

kryds- og tværsopgaver eller blot som følge af en almen interesse for, hvad man har observeret i sin have. De mest kendte er arter som citronsommerfugl, dagpåfugleøje, admiral og nældens

takvinge, der alle er hyppige gæster i haver og parker gennem hele sommeren. Sidstnævnte er endda blevet kåret til Danmarks nationalsommerfugl for en snes år siden. Det er dog nok de

færreste, der vil tro på, at størstedelen af kassens arter er mulige at observere i Danmark - og det med god grund, for de har sikkert aldrig set de pågældende arter på deres færden i naturen. For

udover at sætte sig ind i hvilke biotoper de lever på, og vide hvor disse findes, skal man efterhånden også være utrolig heldig, hvis man skal støde ind i de flyvende væsner på sin vej, da mange

dagsommerfugle i Danmark generelt er i stærk tilbagegang. Det gælder især de arter, der er tilknyttet heder, overdrev, enge og højmoser, da disse levesteder efter 2. verdenskrig er svundet

drastisk ind til fordel for opdyrkede marker, sommerhusområder eller megacentre til den sultne forbruger. Nu eksisterer disse naturperler efterhånden kun som isolerede oaser i det danske

landskab, og det, i kombination med en manglende ”infrastruktur” til sommerfuglene i form af blomsterrige grøftekanter så nye velegnede levesteder kan nås, gør det ekstra vanskeligt for dyrene

at overleve.

Fra 1990 – 1993 deltog jeg sammen med godt 600 observatører – alle med interesse i at overvåge dagsommerfugle – i ADD (Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle) under ledelse af Michael

Stoltze. Projektet havde til opgave at indsamle data i form af feltundersøgelser i hele landet samt registrering af samlinger og gamle dagbogsnotater, der samlet set kunne være med til at

dokumentere arternes aktuelle og tidligere udbredelse i Danmark. Over 200.000 indberetninger om de danske dagsommerfugle blev udført og resulterede i helt nye udbredelseskort over arterne

med angivelse af, hvordan udbredelsen har forandret sig. Resultatet var et sørgeligt syn for en lidenskabelig lepidopterolog! Med undtagelse af ganske få arter var billedet en mere eller mindre

katastrofal tilbagegang. Af de små hundrede dagsommerfugle, der er fundet i Danmark inklusiv tilfældige strejfere fra udlandet og regelmæssige trækgæster såsom den orange høsommefugl

(Colias croceus , ), er de 74 hjemmehørende, hvoraf kun 10 er så udbredte, at de kan findes næsten hvor som helst i landet. Andre 10 af de 74 er forsvundet i perioden mellem 1955 – 1985 og

må anses for at være uddøde. Her kan bl.a. nævnes den sorte apollo (Parnassius mnemosyne), den elegante svalehale (Papilio machaon) og poppelsommerfuglen (Limenitis populi), mens de

resterende arter er gået voldsomt tilbage – især på Fyn og Sjælland. Trods forskellige tiltag i form af fredninger og naturpleje er billedet i dag det samme. Yderligere tre arter er forsvundet siden

ADD, og flere eksisterer kun på et eller ganske få steder i et beskedent antal. Dette gælder for eksempel den sortplettede blåfugl (Maculinea arion), som kun kan ses på en enkelt tilbageværende

lokalitet på høje Møn, hvor den stadig holder stand som følge af regelmæssig naturpleje og ”kunstige åndedræt” i form af larveopformering og efterfølgende udsættelse.

Alt dette taget i betragtning gør samlingen til et ekstra godt køb og en spændende udvidelse af Herlufsholms fantastiske naturhistoriske samling. På verdensplan er der kendskab til 18.000

dagsommerfugle, hvoraf de fleste lever i tropiske egne. Europa huser ca. 450 arter, hvor ca. 2/3 er repræsenteret i samlingen – et forsigtigt skøn, da en eksakt optælling ikke har fundet sted endnu.

Skulle vejen falde forbi, vil man i kasserne kunne se en systematisk inddeling af dagsommerfuglene i de fem eksisterende familier: Bredpandefamilien (Hesperiidae), hvis medlemmer er

hurtigtflyvende, natsværmerlignende arter, hvidvingefamilien (Pieridae), som er middelstore og overvejende hvide eller gule arter, takvingefamilien (Nymphalidae), der, som navnet antyder, ofte

har takkede vingekanter og endelig blåfuglefamilien (Lycaenidae), der kendes som små og farvestrålende arter med metalskær. Flere af de omtalte arter, som i de seneste årtier er forsvundet fra

den danske natur, er også repræsenteret, og da alle sommerfuglene i samlingen samtidig er forsynet med en etikette, hvorpå nationalitet, stednavn på lokaliteten, dato for indsamlingen, indsamlers

navn etc. er opgivet, giver det et godt indblik i de forskellige arters udbredelse og eksistens. Ydermere er oplysningerne på etiketterne med til at give et billede af Bent Holm Thomsens færden i

Europas natur gennem et langt liv samt hans indsamlingsstrategier og samlermentalitet. Sidstnævnte kræver nok en lepidopterologs trænede øje at gennemskue!

Jeg vil her på falderebet henvise til bogen ”Danske Dagsommerfugle” af Michael Stoltze, 1996, hvis man vil dykke ned i denne forunderlige verden. Det er en kleppert på knapt 400 sider, men er

man mere til lommebøger fås den også som forkortet feltguide i almindelig boghandel. Er man interesseret i Europas dagsommerfugle er Politikens feltguide ganske udmærket til at bestemme de

enkelte arter og skelne dem fra hinanden.

Sidst men ikke mindst vil jeg opfordre alle naturinteresserede til at tage familien med på en naturmæssig dannelsesrejse gennem Polen til den østligste del ind mod Hviderusland, hvor den sidste

europæiske urskov, Bialowieza, vokser. Her vil man møde en artsdiversitet af dimensioner indenfor både fugle, insekter, blomster etc., da det intensivt dyrkede landbrug endnu ikke har

forvandlet de naturlige vådområder og det gamle kulturlandskab til ”kornørkener”, hvor monokulturer dyrkes med flittig brug af gødskning, sprøjtning og dræning. Til gengæld vil man også

møde en materiel rigdom, der aftager løbende, når man kører østover gennem Polen i takt med at den varierede, spændende og uspolerede natur forøges. Her eksisterer den lille selvforsynende,

hårdtarbejdende husmand stadig med sine seks til otte køer og sine 20 tønder land med heste foran ploven og storken som nærmeste nabo a la Danmark for et århundrede siden. En, især for

ungdommen, sund, tankevækkende og lærerig oplevelse – men skynd jer, tiden er knap!

Til den kritiske læser, der tænker at dagsommerfugle jo bare er en lille specifik gruppe af insekter, hvis ve og vel vi næppe behøver at skænke en tanke, vil jeg blot minde om at

dagsommerfuglene er et barometer for naturens sundhedstilstand i takt med andre grupper af insekter, padder, krybdyr og fugle. Alle indgår de som del i fødekæden og det større økosystem. Og

ødelægges dette system eksempelvis ved sprøjtning og for meget gødskning, optimeres forholdene for de næringsglade planter – brændenælde, mælkebøtte og mange græsarter, der kvæler alt

andet på sin vej, hvilket betyder, at den mere sarte, men også varierede og interessante del af floraen bukker under. Da denne del ofte indgår som værtsplanter for dagsommerfuglene, er deres

skæbne beseglet. Her kan man selvfølgelig anfægte min antagelse om, at en varieret artsrig natur, hvor mangfoldighed er nøgleordet, er at ønske frem for et kedeligt ensformigt landskab med få

dominerende vækster.

Da jeg sammen med lektor Nils Aarsø for godt et år siden sammensatte en kasse af nøje udvalgte eksemplarer fra den nyligt erhvervede samling af europæiske dagsommerfugle fra dyrlæge Bent

Holm Thomsen, var det med det for øje at præsentere læseren for en mosaik af mønstre og farver, som denne forunderlige verden indeholder. Tænk, at en så specifik del af vor fauna kan

fremvise hele farvespektret i de små skæl (det der af lægfolk ofte omtales som sommerfuglestøv), der ligger velordnet som tagplader på vingemembranen ofte i en sådan kombination, at de

smukkeste og højst tankevækkende tegninger fremstår - her tænker jeg ikke mindst på den måske velkendte plakat, der ofte hænger på biblioteker og skoler med billeder af forskellige

sommerfuglevinger, hvor både hele alfabetet samt vores titalssystem er repræsenteret.

Ser man nærmere på kassens indhold, vil de fleste kunne nikke genkendende til enkelte af de afbillede arter, og nogle vil måske endda kunne huske navnene på dem enten fra deres skoletid,

kryds- og tværsopgaver eller blot som følge af en almen interesse for, hvad man har observeret i sin have. De mest kendte er arter som citronsommerfugl, dagpåfugleøje, admiral og nældens

takvinge, der alle er hyppige gæster i haver og parker gennem hele sommeren. Sidstnævnte er endda blevet kåret til Danmarks nationalsommerfugl for en snes år siden. Det er dog nok de

færreste, der vil tro på, at størstedelen af kassens arter er mulige at observere i Danmark - og det med god grund, for de har sikkert aldrig set de pågældende arter på deres færden i naturen. For

udover at sætte sig ind i hvilke biotoper de lever på, og vide hvor disse findes, skal man efterhånden også være utrolig heldig, hvis man skal støde ind i de flyvende væsner på sin vej, da mange

dagsommerfugle i Danmark generelt er i stærk tilbagegang. Det gælder især de arter, der er tilknyttet heder, overdrev, enge og højmoser, da disse levesteder efter 2. verdenskrig er svundet

drastisk ind til fordel for opdyrkede marker, sommerhusområder eller megacentre til den sultne forbruger. Nu eksisterer disse naturperler efterhånden kun som isolerede oaser i det danske

landskab, og det, i kombination med en manglende ”infrastruktur” til sommerfuglene i form af blomsterrige grøftekanter så nye velegnede levesteder kan nås, gør det ekstra vanskeligt for dyrene

at overleve.

Fra 1990 – 1993 deltog jeg sammen med godt 600 observatører – alle med interesse i at overvåge dagsommerfugle – i ADD (Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle) under ledelse af Michael

Stoltze. Projektet havde til opgave at indsamle data i form af feltundersøgelser i hele landet samt registrering af samlinger og gamle dagbogsnotater, der samlet set kunne være med til at

dokumentere arternes aktuelle og tidligere udbredelse i Danmark. Over 200.000 indberetninger om de danske dagsommerfugle blev udført og resulterede i helt nye udbredelseskort over arterne

med angivelse af, hvordan udbredelsen har forandret sig. Resultatet var et sørgeligt syn for en lidenskabelig lepidopterolog! Med undtagelse af ganske få arter var billedet en mere eller mindre

katastrofal tilbagegang. Af de små hundrede dagsommerfugle, der er fundet i Danmark inklusiv tilfældige strejfere fra udlandet og regelmæssige trækgæster såsom den orange høsommefugl

(Colias croceus , ), er de 74 hjemmehørende, hvoraf kun 10 er så udbredte, at de kan findes næsten hvor som helst i landet. Andre 10 af de 74 er forsvundet i perioden mellem 1955 – 1985 og

må anses for at være uddøde. Her kan bl.a. nævnes den sorte apollo (Parnassius mnemosyne), den elegante svalehale (Papilio machaon) og poppelsommerfuglen (Limenitis populi), mens de

resterende arter er gået voldsomt tilbage – især på Fyn og Sjælland. Trods forskellige tiltag i form af fredninger og naturpleje er billedet i dag det samme. Yderligere tre arter er forsvundet siden

ADD, og flere eksisterer kun på et eller ganske få steder i et beskedent antal. Dette gælder for eksempel den sortplettede blåfugl (Maculinea arion), som kun kan ses på en enkelt tilbageværende

lokalitet på høje Møn, hvor den stadig holder stand som følge af regelmæssig naturpleje og ”kunstige åndedræt” i form af larveopformering og efterfølgende udsættelse.

Alt dette taget i betragtning gør samlingen til et ekstra godt køb og en spændende udvidelse af Herlufsholms fantastiske naturhistoriske samling. På verdensplan er der kendskab til 18.000

dagsommerfugle, hvoraf de fleste lever i tropiske egne. Europa huser ca. 450 arter, hvor ca. 2/3 er repræsenteret i samlingen – et forsigtigt skøn, da en eksakt optælling ikke har fundet sted endnu.

Skulle vejen falde forbi, vil man i kasserne kunne se en systematisk inddeling af dagsommerfuglene i de fem eksisterende familier: Bredpandefamilien (Hesperiidae), hvis medlemmer er

hurtigtflyvende, natsværmerlignende arter, hvidvingefamilien (Pieridae), som er middelstore og overvejende hvide eller gule arter, takvingefamilien (Nymphalidae), der, som navnet antyder, ofte

har takkede vingekanter og endelig blåfuglefamilien (Lycaenidae), der kendes som små og farvestrålende arter med metalskær. Flere af de omtalte arter, som i de seneste årtier er forsvundet fra

den danske natur, er også repræsenteret, og da alle sommerfuglene i samlingen samtidig er forsynet med en etikette, hvorpå nationalitet, stednavn på lokaliteten, dato for indsamlingen, indsamlers

navn etc. er opgivet, giver det et godt indblik i de forskellige arters udbredelse og eksistens. Ydermere er oplysningerne på etiketterne med til at give et billede af Bent Holm Thomsens færden i

Europas natur gennem et langt liv samt hans indsamlingsstrategier og samlermentalitet. Sidstnævnte kræver nok en lepidopterologs trænede øje at gennemskue!

Jeg vil her på falderebet henvise til bogen ”Danske Dagsommerfugle” af Michael Stoltze, 1996, hvis man vil dykke ned i denne forunderlige verden. Det er en kleppert på knapt 400 sider, men er

man mere til lommebøger fås den også som forkortet feltguide i almindelig boghandel. Er man interesseret i Europas dagsommerfugle er Politikens feltguide ganske udmærket til at bestemme de

enkelte arter og skelne dem fra hinanden.

Sidst men ikke mindst vil jeg opfordre alle naturinteresserede til at tage familien med på en naturmæssig dannelsesrejse gennem Polen til den østligste del ind mod Hviderusland, hvor den sidste

europæiske urskov, Bialowieza, vokser. Her vil man møde en artsdiversitet af dimensioner indenfor både fugle, insekter, blomster etc., da det intensivt dyrkede landbrug endnu ikke har

forvandlet de naturlige vådområder og det gamle kulturlandskab til ”kornørkener”, hvor monokulturer dyrkes med flittig brug af gødskning, sprøjtning og dræning. Til gengæld vil man også

møde en materiel rigdom, der aftager løbende, når man kører østover gennem Polen i takt med at den varierede, spændende og uspolerede natur forøges. Her eksisterer den lille selvforsynende,

hårdtarbejdende husmand stadig med sine seks til otte køer og sine 20 tønder land med heste foran ploven og storken som nærmeste nabo a la Danmark for et århundrede siden. En, især for

ungdommen, sund, tankevækkende og lærerig oplevelse – men skynd jer, tiden er knap!

Til den kritiske læser, der tænker at dagsommerfugle jo bare er en lille specifik gruppe af insekter, hvis ve og vel vi næppe behøver at skænke en tanke, vil jeg blot minde om at

dagsommerfuglene er et barometer for naturens sundhedstilstand i takt med andre grupper af insekter, padder, krybdyr og fugle. Alle indgår de som del i fødekæden og det større økosystem. Og

ødelægges dette system eksempelvis ved sprøjtning og for meget gødskning, optimeres forholdene for de næringsglade planter – brændenælde, mælkebøtte og mange græsarter, der kvæler alt

andet på sin vej, hvilket betyder, at den mere sarte, men også varierede og interessante del af floraen bukker under. Da denne del ofte indgår som værtsplanter for dagsommerfuglene, er deres

skæbne beseglet. Her kan man selvfølgelig anfægte min antagelse om, at en varieret artsrig natur, hvor mangfoldighed er nøgleordet, er at ønske frem for et kedeligt ensformigt landskab med få

dominerende vækster.


Tirsdag d. 24/2 var der afgang til Scotland for biologer fra Næstved og Herlufsholm gymnasium. Efter en arbejdsdag mødtes vi på Næstved station til fælles transport fra København til Millport ( vestkysten af Scot-land ud for Glasgow. Her har Glasgow Uni-versity deres marine biologiske feltstation.

Flytider gjorde at vi skulle overnatte i Glas-gow på Mc Clays Guest House, før vi onsdag morgen 6.30 blev afhentet af universitetets minibus, der kørte os til Largs. Her mødte vi Azra og Peter Meadows ved færgen til Isle of Cumbray. Når man forlader Largs og ankommer til Cumbray flytter man samtidig mindst 20 år tilbage i tiden.

Ikke fordi det teknologiske niveau er tilbage-stående, mere i retning af det menneskelige. Her er fred som ikke mange steder. Man køber selvsagt kun billet ud, for hvordan skulle man dog komme hjem fra denne skønne destination uden at benytte samme færgeselskab ( British Caledonien )

Vel indkvarteret på UMBS Millport var de første instruktioner og forelæsninger i gang. Peter og Azra har kørt dette kursus igennem mange år og gennem tiderne minimeret det rent teoretiske; til gengæld er alt ekstremt vigtigt for den videre fortsættelse af projek-

Marinebiolog i 4 dage

terne for de studerende og os fra Danmark.

Indsamlede prøver fra dagen før vores an-komst blev sorteret og vejet som træning til næste dags eksperimentelle arbejde. Alt blev gjort klar til næste dags indsamlinger, positioner og indsamlingsmængder tilrette-lagt af de studerende fra Glasgow University.Auroa er navnet på Universitetets meget velindrettede skib. Alt det udstyr man kan ønske sig til marinbiologiske undersøgelser. Duncan Fraser er en charmerende kaptajn og meget skotsktalende. Hvad sådan et skib

kan med hensyn til vand og bundprøver er ikke til at forestille sig. Alle former for ekko og sonar var tilgængelige for os.

Indsamling, sortering, samtale og planlæg-ning dels sammen med de studerende dels i vores egen lille gruppe var dagsorden onsdag.Torsdag og fredag var projektorienteret. De studerende og vi skulle finde områder og metoder til deres projekter om belastning af havbunden som følge af udledning fra kraftværker, rensningsanlæg, trawling, tu-risme eller andet.

5 6 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9


H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 5 7


Den igangværende udvidelse og ombyg-ning af varmecentralen tjener to formål. Det ene er at skabe tidssvarende omklæd-nings- og badefaciliteter til medarbejderne i vedligeholdelses- og rengøringsafdelin-gerne. Det andet meget væsentlige formål er at skabe plads til den kommende flisfy-ring – BKV (Biomassebaseret kraft-varme). Formålet med flisfyring er at overgå til en miljørigtig og økonomisk forsyning af skolen med varme og elektricitet. De nuvæ-rende naturgaskedler bevares som backup kedler. Der skal installeres 3 flisfyrede kedler. Første kedel er en ren varmeproducerende kedel og bliver installeret i løbet af august 2009. Den vil kunne forsyne skolen med 70 % af den varme, vi bruger i dag.

Den anden kedel er et kombineret varme-/elektricitetsproducerende anlæg, der pri-mært skal producere elektricitet. Anlægget forventes installeret i løbet af november 2009 og vil kunne forsyne skolen med ca. 50% af vores nuværende elforbrug samt 15% af varmen.

Sidste kedel er også et kombineret varme-/elektricitetsproducerende anlæg, der ud-vikles med større mulighed for at tilpasse effekten til det aktuelle forbrug.

Når alle 3 anlæg er sat i drift, forventes skolen at være selvforsynende med ca. 95% varme og 75% elektricitet fra flisfyring. Den nye udbygning indeholder også to flislagre, der i alt kan indeholde ca. 250 m3 flis. Det svarer til ca. 10 dages drift om vinteren. Ved Avlsgården etableres et større hovedlager i det fri. Som udgangspunkt vil vi benytte flis fra egne skove; men i princippet kunne det også ske ved indkøb på det kommercielle marked, hvor vi selv afsætter træ til flis i dag.

OLE M. JUNG

Flisfyring og udvidelseaf varmecentralen

Fredag blev alle projekter fremlagt og disku-teret i og med den store forsamling af stude-rende og os. Powerpoint. Meget givende for både dem og os.

Et dejligt måltid mad og en masse hygge-snak blev af slutningen på vores samvær med disse studerende. Der kom dog et nyt hold i umiddelbar forlængelse af vores kursus. Der er gang i den på UMBS, og der er gang i Azra og Peter. (60 og 70 år). Lørdag havde et mere fritidsorienteret aspekt idet vi lejede cykler for at inspicere øen. Det blev en meget skøn og afslappende tur trods de mange kilometer. Øen er 5km. lang og 3km. bred. Til gengæld er der højt på mid-ten. Azra har aldrig prøvet at cykle før, så Peter og Azra lejede en tandemcykel. Så kunne Peter hjælpe Azra rundt. Det blev et syn for guder. Sæler, vadefugle i massevis, græsser, blomster og meget andet var ople-velserne for biologer fra Danmark. Søndag blev vi afhentet af universitetes minibus, så vi kunne nå formiddagsflyet fra Glasgow international airport klokken 13.45. Der blev snakket meget i flyet og toget tilbage til Næstved. Sprog og pædagogik.

En ting jeg tror de fleste lærte af denne stu-dietur var, at man kan få meget ud af få informationer, hvis bare disse informationer

er væsentlige. Væk med det overflødige og stol på de studerendes dømmekraft og vilje. Tak til Kenny, Raymond, Azra, Peter og alle de søde personer der har hjulpet os til at få stor faglig og pæda-gogisk glæde af denne tur. En efterud-dannelsestur med kolleger fra faggruppen ( helst alle i faggruppen ) giver mange glæder og faglig/pædagogiske input og kan varmt anbefales. Prøv det.

HERLUFSHOLM GLASGOW MOGENS CALLESEN



Situation: Åbent hus for forældre, der overvejer at sende deres barn på Herlufsholm Skole. Jeg er som gammel discipel blevet bedt om at komme og holde et oplæg, om hvordan min oplevelse af at have gået på skolen er og hvad jeg har fået ud af det.

Jeg står ude på Røde Plads, den plads I gik over på vejen herind, med en virkelig, virke-lig dejlig pige: Hun har bølgende langt rødt hår, perfekt krop, tindrende blå øjne og så er hun oven i købet sød og til at snakke med.Vi kender ikke hinanden specielt godt, men der har været god kemi fra starten af: Der er ingen pinlige pauser, samtalen flyder bare, vi kommer med andre ord rigtig godt ud af det med hinanden. Vi har netop danset lan-cier og jeg er selv ret godt tilfreds med min præstation: Jeg har husket det meste af alle fem ture og vi har også danset til noget mere almindeligt musik, hvor jeg har fået luftet mine allerbedste moves. Jeg har så stillet det klassiske, ledende spørgsmål: Om ikke hun vil med ud og trække noget frisk luft? Hvilket hun straks har sagt ja til, så det ser efterhånden virkelig lovende ud, synes jeg. Så nu står vi dér: Pladsen er dækket i et hvidt tæppe af sne; vi er kommet en smule væk fra hallen og er derfor alene; samtalen ebber langsomt ud; stopper naturligt og der opstår en pause. Med andre ord: Det per-fekte øjeblik for det første kys.

Men nu skal dette slet ikke handle om mit kærlighedsliv og dets succeser eller fiaskoer, men derimod om det sted hvor mange af dem har udspillet sig. Og jeg må indrømme, at det er en spøjs fornemmelse, at stå her i dag, for det føles som om disse ting skete i går. Og


Viden, venner og værdier for livet

det ville absolut føles mere naturligt at løbe ude på gangen, i et forgæves forsøg på ikke at komme for sent, igen, til Hr. Ulrichsens historietime, end det føles at skulle stå her i ’fritids’ tøj og tale til jer.

Men, det er jo lige netop det jeg skal, så til-lad mig at præsentere mig selv: Mit navn er Gregers Bangert, jeg er 25 år gammel, jeg læser teologi og jeg dimitterede fra skolen i 2003. Jeg er blevet bedt om at komme her i dag og fortælle om hvad jeg har fået ud af at gå på skolen.

Og hvad har jeg så fået ud af det?Tja, bortset fra en virkelig, virkelig fed gymnasietid, har jeg fået tre ting: Jeg har fået viden for livet, jeg har fået venner for livet og jeg har fået værdier for livet. En bal-last med andre ord, som jeg altid vil kunne trække på.

Hvad angår viden, må jeg nok hellere straks krybe til korset og indrømme, at jeg nok ikke var verdens flittigste discipel, men jeg blev da student med et snit på 0.2 over mid-del, så noget må jeg da have lært. Jeg vil her skynde mig at sige, at det var ikke grundet manglende indsats fra skolens side. Jeg har haft mangen en opbyggelig samtale med rektor, så det skyldes nok snarere manglende engagement fra min side. For rammerne for faglig fordybelse var der helt klart, nemlig 2 en halv times fast lektielæsningstid hver dag, samt en sovesalslærer, man altid kan spørge om hjælp.

Så jeg tror absolut at jeg har fået større fag-ligt udbytte af min gymnasie tid på Herluf, end jeg ville havde fået de fleste andre steder.

Men jeg fokuserede helt klart mere på det sociale og det er virkelig det, det gjorde min tid på Herluf til noget helt specielt. Det at bo sammen med 200 unge på ens egen alder er helt fantastisk og giver venskaber for livet. For de venner jeg har fået, er mennesker, som jeg ved at have boet sammen med i tre år, kender ud og ind. Jeg kender både deres gode og dårlige sider og jeg er sikker på, at vi vil bevare kontakten resten af livet. Det er mennesker, hvor der sagtens kan gå lang tid imellem vi ses, men hvor vores fælles ople-velser og værdier altid vil binde os sammen.

Men man er, som herlovianer, ikke kun knyttet til dem, man selv har gået på skolen med, for igennem Herlovianersamfundet møder man herlovianere i alle aldre og man får et utroligt godt netværk. De dage er godt nok forbi, hvor man kunne få et job, ude-lukkende fordi man var herlovianer, men jeg føler at der stadigvæk er stor interesse og respekt for skolen.

Og jeg tror, at en af de primære grunde til dette, er de værdier og traditioner, som sko-len holder i hævd. Og det at være en del af denne over 400 år lange historie, gør mig utroligt stolt, men vigtigst af alt var, og er det simpelthen for fedt. Det var en fanta-stisk følelse at sidde i kirken til morgensang og synge med på salmer skrevet specifikt til skolen. Det var sindssygt sjovt at gå til fester, hvor man kendte alle, men hvor der altid var nogen man kunne lære bedre at kende. Det var, og er, bevægende at sidde Trollemorgen i en kirke, kun oplyst af stearinlys, hvor alle nuværende disciple, samt mange gamle, er samlet tidligt om morgenen den 14. januar for at mindes Herluf Trolles dødsdag.

Eller sidste skoledag i 3.g. hvor hele årgan-gen først spiste i rektors have og derefter tog i byen hele natten. Og jeg kunne fortsætte.Men det var ikke kun sjov og ballade at gå på Herluf, det var også en god måde at tage det første skridt hjemmefra og ud i verden. Jeg kom på Herluf i 1.g. og det var absolut et godt tidspunkt at komme væk hjemme-

Det er almindelig kendt, at gamle elever som oftest tænker tilbage på Herlufsholm med stor veneration, og skolen modtager fra tid til anden tilkendegivelser, som påpeger dette forhold. At nogle gamle elever oven i købet i undervisningssituationer i senere videregående studier skænker skolen en tanke og kan tage udgangspunkt i erfaringer derfra, udgør den følgende tekst et eksempel på. Den er forfattet som en øvelse udi retorik på teologistudiet, hvor dens forfatter, Casper Gregers Bangert, tager udgangspunkt i en situation fra sin skolegang for en række betragtninger henvendt til forældre, som overvejer at sende deres børn til Herlufsholm.



fra på. Man undgår mange konflikter og bliver gladere for den tid man tilbringer sammen med sin familie. Jeg kan huske at jeg satte meget større pris på mine forældre efter at jeg flyttede hjemmefra. Og at mine søskende satte meget større pris på mig, efter at jeg var flyttet hjemmefra.Hvad det angår, så lad mig her til sidst tage fat på de to fordomme om skolen, som jeg oftest selv bliver konfronteret med.

Den første går på at skolen er meget snob-bet og fyldt med grever, baroner og man-gemillionærer. Selvom der findes alle tre på skolen, er der ikke mange af dem. Og de fører sig absolut ikke frem, for på skolen er alle noget: Nemlig Herlovianere. Skolen har tværtimod et optag, der er langt bredere end

Herlovianersamfundets JubilæumslegatHerlovianersamfundets Jubilæumslegat er oprettet i forbindelse med Herlovianersamfundets 150-års jubilæum med baggrund i donationer fra en nu afdød gammelherlovianer bl.a. med det pri-mære formål at yde støtte til kollegieværelser til brug for dimitterede fra Herlufsholm, samt udlodning af huslejelegater til betaling af boliger, og her fortrinsvis kollegieværelser for uddannelsessøgende gammelherlovianere.

Legatets bestyrelse har bestemt, at legatet årligt uddeler 2-3 legat-portioner, der skal bruges til betaling af indskud eller et deposi-tum til et kollegieværelse for 2-3 nyligt dimitterende disciple fra Herlufsholm. Ansøgning om en legatportion bedes senest den

1. september hvert år sendt til Herlovianersamfundets Jubilæums-legat, c/o ADVOKAT JESPER ROTHE, VOGNMAGERGADE 7, 1120 KØBENHAVN K, TLF. 33 13 11 12. Ansøgningen skal bilægges kvittering for betaling af indskud eller kopi af opkrævning af indskud fra et kollegium.

Rektor vil gennemgå de indkomne ansøgninger og herefter frem-komme med en prioriteret indstilling til bestyrelsen.

Christian de Jonquières, Formand for Herlovianersamfundet og Herlovianersamfundets Jubilæumslegat

de fleste andre skolers. Der går folk fra hele landet og fra forskellige sociale klasser. Dette skyldes ikke mindst de gode muligheder for at få dækket en del af skolepengene igennem legater, så det er ikke kun de rige der går på skolen. Dette, sammen med uniformen og skolens fællesskab i det hele taget, resul-terer i at der er langt mindre synlig forskel på folk, end på mange andre skoler. Jeg vil faktisk sige, at der er langt mere snobberi og mobning på de fleste daggymnasier, end der er på Herluf.

Den anden fordom går på, at det er en fal-literklæring at sende sine børn på kostskole, et tegn på at man ikke selv magter at opdrage dem. Og det er simpelthen ikke sandt, det er netop et tegn på overskud, at man har

Fugleskydningen var i mange år, og er det selvfølgelig stadigvæk, det naturlige samlingspunkt for gamle herlovianere. Igennem en række år er skolen dog også gået mere aktivt ind i rollen som formidler af kontakt de gamle elever imellem, idet man hvert år inviterer jubilarer med fem års interval til en sammenkomst på skolen i maj måned. Projektet har lånt sit navn fra det amerikanske skolesystem og kaldes derfor Alumni. Dette forsøg på at knytte de gamle elever nærmere til Herlufsholm, har været en stor succes, og kan, selvom vi sådan set har været runden igennem, fortsat samle en stor gruppe herlovianere hvert år. Det er et arrangement, som er uhyre afhængigt af godt vejr, som det gælder de fleste, og var da også i år tilsmilet af vejrguderne. Et programpunkt var i år et besøg i rektors have, som åbenbart var fuldstændig ukendt af en del ældre elever. Alle var selvfølgelig bekendt med Grønne Plads, hvor frokosten blev indtaget under hyggeligt samvær.

opdraget sine børn så godt, at de kan fungere væk hjemmefra og at man derfor tør give slip. For det at give slip på sine børn, kunne jeg forestille mig, er noget af det sværeste, man skal som forældre. Og hvis det er så galt at sende sine børn væk hjemmefra, hvorfor er der så ingen som har noget imod efterskoler?

Nej, jeg er meget taknemlig over, at mine forældre have modet til at lade mig gå her på skolen i 3 år og det er jeg sikker på at jeres børn også vil være.

Så tak for jeres opmærksomhed, og jeg glæder mig til at hilse på jeres børn i Herlovianer-samfundet.

CASPER GREGERS BANGERT

Documents

Juni - Årsskriftet