Årsskriftet 2010

Sankt Annæ GymnasiumSangskolen

2007- 2008

Sankt Annæ

Gym

nasium Sangskolen

20

09

-20

10

SAnkt Annæ GymnASium sangskolen 2009-2010

Indhold 2 Forord 4 StrategISke planer og dISpoSItIoner 8 regnSkab For 2009 SangSkolen:10 MuSIkalSke netværk og MuSIkalSke begavelSer 14 københavnS drengekor 22 et travlt Men udbytterIgt år – Sankt annæ pIgekor 28 gyMnaSIekoret I uSa og canada 30 bIgband I SInatraS tegn 32 MedleMStallet I SaSo StIger34 et Spændende Mgk-år Men en uvIS FreMtIdgyMnaSIet:40 der byggeS hver dag 44 ForSkerSpIrer For alle 45 Sag-elev danSk FInalISt 46 3.be vandt eu-opgave48 det var dog abSolut avantgarde 49 to Sag-elever tIl geo-ol I taIwan 49 MateMatISk toppræStatIon 50 europaparlaMentarIker på prøve 51 Sund Skole 52 It - or not to be 54 på eu-kurSuS I SoMMerFerIen 56 var der engang?FælleS aktIvIteter: 58 Sag og klIMaet 58 teater oM klIMa 60 kulturchok kulde og klIMa 62 elever laver klIMaavIS 63 klIMaekSperIMentarIuM og trIvSel 64 klIMaForSker For en dag 66 naturFagene har Fået nye raMMer 68 trIvSelSFeStFolkeSkolen: 70 klIMakonFerence Satte præg på FolkeSkolen 72 FaStelavn 73 vInterlæSedag 74 Sankt annæ elever hjælper børn I haItI 75 krucIFIkSer I rødt ler 75 københavnSMeSter I oplæSnIng 76 Sag vandt Skole ol 78 perSonalIa 84 tIllykke 90 adreSSer Mv.

Redaktion: Karin Kaas (DJ) • Povl Markussen • Mogens Halken • Lene Rasmussen • Dorte Dam • Peter RosenkjærFotografer: Atelier Fotohjørnet Nexø • Morten la Cour Dragheim • Lars Andersen • Jørn ChristensenPovl Markussen • Flemming Nielsen • Niels-Jørgen Thomsen • Jeanette Juncker m.flGrafisk design: Agitprop/Ole Mejlby • Tryk: Reklametryk A/S, Sunds

InstItutIon under Københavns Kommunale sKolevæsensjælør boulevard 135, dK-2500 valbytlf. 36 46 62 22 • www.sanKt-annae.dK

sanKt annæ GymnasIum • sanGsKolen2009-2010

2 sanKt annæ GymnasIum • sanGsKolen

Sankt Annæ Gymnasium er i omverde-nens øjne mest af alt sang og musik. Men som det fremgår af dette års-skrift, markerer SAG sig også stærkt på mange andre områder. I 2009 scorede studenterne fra skolen således landets højeste gennemsnit, SAG-elever har vundet konkurrencer i så forskellige discipliner som matematik, sprog, geografi, samfundsfag og forskning, og elever fra folkeskolen løb sig bogstaveligt talt til førstepladsen i Skole-OL og viste dermed med HKH Kronprinsens ord ved medaljeoverræk-kelsen, at de kan andet end synge. Men synge og spille kan SAG-eleverne altså i en sådan grad, at der er bud efter dem både internationalt og nati-onalt. Alle tre kor har været på turne-er og både kor og de store ensembler optrådte ved Klimakonferencen og det olympiske topmøde i efteråret.

Vi har således meget at glæde os over. Vi er dog også meget opmærk-somme på ikke at hvile på laurbær-rene, og har derfor ikke mindst i gymnasieafdelingen taget en række initiativer for dels at fastholde vore-

forord


De nye lokaler er kronen på værket efter tre års arbejde med NatSats - naturfagssatsning på tværs af folkeskolen og gymnasiet.

høje faglige niveau dels at hjælpe elever, der har svært ved at hænge på i alle fag. Vi har tilbudt ekstraunder-visning og studiekredse, og vi arbejder systematisk med at forbedre klasse-rumskulturen for blot at nævne nogle af eksemplerne.

Det omgivende samfund satte sit præg på undervisningen. I forbindelse med Klimakonferencen COP15 var folkesko-leelever involverede i et teaterprojekt, der blev lavet klimaavis, og både fol-keskole- og gymnasieelever var værter for udenlandske ungdomsdelegationer.

Natufagene har nu fået helt nyt rammer. Lige før sommerferien afleve-rede håndværkerne de nyrenoverede og fleksibelt indrettede lokaler, der alle er udstyret med laboratoriefaci-liteter. Rammerne omfatter også et nyt væksthus og et fælles arbejdsrum for naturfagslærerne i gymnasiet og folkeskolen.

De nye lokaler er kronen på værket efter tre års arbejde med NatSats - naturfagssatsning på tværs af folke-skolen og gymnasiet.

I det hele taget har vi bygget. En helt ny prøvesal til Drengekoret, nyt musiklokale til gymnasiemusikken, nyt lydstudie og et Maclab. En del af byg-geriet er blevet gjort muligt, fordi vi har haft den konsekvente politik ikke at bruge alle driftsmidlerne, men har sparet op til større investeringer. Vi har altså tænkt langsigtet og strate-gisk, fuldstændig som det var politi-kernes og forvaltningens formål med at lægge et større budgetansvar ud på de enkelte institutioner. Derfor var det også chokerende, at Sankt Annæ Gymnasium fik konfiskeret 800.000 kroner af vores opsparing for at dække

underskuddet i Børne- og Ungdomsfor-valtningen. Den politik befordrer ikke langsigtet planlægning.

På de følgende sider skriver ledel-se, lærere og elever stort og småt om hverdagen på Sankt Annæ Gymnasium. Men et årsskrift afspejler kun en lille del af dagligdagen – og ofte den mest spektakulære del. Derfor skal jeg opfordre læserne til også at følge med på vores hjemmesider, hvis de vil have et mere fyldigt billede af livet på SAG.

2009-2010 3

Povl Markussen, Rektor

Christian Thune, Bestyrelsesformand


Af Povl Markussen

PædaGoGIsKe resultaterUndervisningsministeriet udarbejder landsdækkende karakterlister, hvor hvert eneste gymnasium bliver rangordnet. Her ligger SAG i det forgangne år, sommerek-samen 2009, på en suveræn førsteplads med et gennemsnit på 8,1. De næste lig-ger på 7,7. Det er selvfølgelig et resultat, vi er stolte af, men er det en dækkende målestok for det, vi har opnået?

Svaret på det spørgsmål afhænger af, hvad det er, vi vil måle. I folkesko-len har vi fået kvalitetsrapporter, der hvert år registrerer alle de københavn-ske folkeskoler på en række udvalgte parametre. Vi ligger flot målt med andel af elever, der fortsætter i en ung-domsuddannelse, målt med elevernes faglige niveau, målt med glæden ved at gå i skole og meget mere. Men vi kan blive bedre til at få eleverne med i de demokratiske processer og komme vide-re med en egentlig evalueringskultur.

I gymnasiet laver vi ressourceregn-skaber, hvor vi benchmarker os sammen

med andre gymnasier. Og vi laver en lang række evalueringer hen over året, herunder indsatser for studieparathed. Her bliver eleverne blandt andet udsat for forelæsninger og tilbudt studiekred-se. I de kunstneriske fag har vi sammen med de tre andre KULT-gymnasier sam-arbejder med teatre, operaen, kunstne-re, forfattere mm. Vi har forskningsba-

serede undersøgelser, der blandt andet viser, at vores elever ikke mindst på grund af de kunstneriske fag er rigtig gode til at samarbejde, til at fastholde fokus, til at performe og sidst med ikke mindst: til at tænke ”ud af boksen”. Og vi har elever, der har vundet forskerspi-rerkonkurrence, matematikkonkurrence, geografikonkurrence, samfundsfagkon-kurrence, sprogkonkurrence. Men vi

kan blive bedre til at sikre vores mange musiskelever adgang til at øve udenfor undervisningstiden.

For personalet har vi lavet trivsels-undersøgelser, arbejdspladsevalueringer og meget mere. Og vi er nu ved at kunne samle os igen om flere fælles mål for hele skolen efter en lang periode, hvor vi har måttet fokusere på de enkelte afde-

lingers egen udvikling. Men vi kan blive bedre til at sikre et godt flow i kommuni-kationen og vil gerne sikre bedre arbejds-pladser på skolen for lærerne.

Og så har vi jo i 2009-10 afholdt en kæmpe Trivselsfest, sendt børn og unge rundt i verden på koncertrejser og studi-eture, deltaget i et hav af arrangementer på skolen, på institutioner, i kirker, på scener, i virksomheder og meget mere.

strateGIsKe Planer OG DISPOSITIONER De langsigtede udfordringer er uændrede

Og så har vi jo i 2009-10 afholdt en kæmpe Trivselsfest, sendt børn og unge rundt i verden på koncertrejser og studieture, deltaget i et hav af arrangementer på skolen, på institutioner, i kirker, på scener, i virksomheder og meget mere.

2009-2010 5

øKonomIenResultatmæssigt har 2009 været meget tilfredsstillende. Gymnasieafdelingen på SAG har et samlet mindreforbrug på 1,6 mio.kr., folkeskole og sangskole har til-sammen et mindreforbrug på 1,7 mio.kr. Resultatet er inklusive overførte midler fra tidligere budgetår. Det har været en konsekvent politik fra bestyrelsens side, at vi ikke bruger samtlige driftsmidler,

men dels sparer op til større investerin-ger, dels ligger inde med en buffer til at imødegå uforudsete udgifter. Det har også været politikernes og forvaltnin-gens formål med at lægge et større bud-getansvar ud til de enkelte institutioner: at sikre et større lokalt råderum. Det var derfor noget af et chok, at den dårlige økonomi i Børne- og Ungdomsforvalt-ningen (BUF) i 2009, blandt andet på

grund af uventede stigninger i børne-tallet, medførte en politisk beslutning om, at alle institutioner max. måtte overføre 1,2 procent af den udmeldte budgetramme. For SAG betyder det en ”konfiskering” af godt 800.000 kr. af vores overførte opsparing på folkeskole-og sangskoleområdet. Det indsnævrer det lokale råderum og lægger ikke op til langsigtet strategisk planlægning!


de byGnInGsmæssIGe rammer Vi er ved sommerferiens begyndelse tæt på at opfylde de planlagte byg-ningsforbedringer med det lille vækst-hus som symbol på den snævre symbio-se mellem folkeskole og gymnasium, og som et eksempel på, at overførte min-dreforbrug kan anvendes til investerin-ger, vi ellers ikke ville have råd til. Det lykkedes ved at reservere dele af egne opsparede midler til folkeskolens faglo-kaler. Hertil kom en heldig timing, hvor KEjd (Københavns Ejendomme) flyttede et næsten ubrugt laboratorium fra en

nedlagt skole ind i en renoveret ramme til folkeskolens naturvidenskabelige laboratorium. Den største renovering er dog totalrenoveringen af gymnasiets naturvidenskabslokaler finansieret af det statslige bygningstaxameter for 2008 og 2009. Og Drengekoret har fået en helt ny prøvesal i den nedlagte tandklinik, finansieret af opsparede

midler, nyt musiklokale til gymnasie-musikken i den gamle drengekorssang-sal, et lydstudie og et helt nyt Maclab. Hertil kommer bedre lokaleindretning i folkeskolen i A-bygningen.

saG 2015For at fastholde visionen om udflytning til Carlsberggrunden har jeg i tæt

Vi vil fortsat gøre alt for at SAG skal være et sted man som elev, forældre, ansat og ledelse vil elske at være en del af.

2009-2010 7

samarbejde med Carlsberg Ejendomme og BUF udarbejdet en vision, ”SAG 2015”. Men visionen har også det sigte at fastholde Københavns Kommune på formålet med at have en kommunal enhedsskole.

Visionen for Sankt Annæ Gymnasium frem mod år 2015 er:

- At Sankt Annæ Gymnasium i 2015 har udbygget sin position som flagskib i Københavns Kommune med et unikt musikalsk miljø, en faglig-pædagogisk førerposition, i moderne, fleksible fysiske rammer. Det sker ved at vide-reudvikle den pædagogiske profil i

undervisning og ledelse i et stadigt dynamisk samspil mellem elever, per-sonale, eksterne samarbejdsparter og myndigheder. Det betyder, at vi fortsat vil gøre alt for at SAG skal være et sted man som elev, forældre, ansat og ledelse vil elske at være en del af. - At sikre videndeling og udbygning af Sankt Annæ Gymnasium som en sam-menhængende uddannelsesinstitution og et centralt efteruddannelses- og viden-center for de kreative fag med sang og musik som den bærende fællesnævner. - At udbygge den internationale dimen-sion som en del af skolens samlende, faglige profil fra grundskole til gymna-sial overbygning.

- At fastholde og udbygge faste sam-arbejdsaftaler i Danmark og i udlandet med andre korinstitutioner, ensembler, uddannelsesinstitutioner på forskellige niveauer, kulturinstitutioner og kunst-nere, producenter og virksomheder, og sikre den organisatoriske forankring internt og eksternt. - At sikre moderne og fleksible fysiske rammer, dvs. tidssvarende • koncertsal, sangsale og øvelokaler• laboratorier, studieområder, værksteds- områder, lærerarbejdspladser• idrætsanlæg/svømmehal• plads til SAG som videncenter og kulturcenter• bygningsmæssig adskillelse af de forskellige skoleafdelinger• passende væresteder for børn, unge og voksne, herunder kantine og sund madordning. - At opnå dynamik mellem SAG og det omgivende bymiljø i et samspil med andre kulturinstitutioner, en åben dør til den nye bydel og et samarbejde med Carlsbergs internationale og naturvi-denskabelige profil, og tradition for kunst og kultur.

Der er nu opbygget en projektorganisati-on med Carlsberg Ejendomme, BUF (Bør-ne- og Ungdomsforvaltningen) og under-tegnede som hovedansvarlige. Hensigten er, at der skal sættes fokus på visionen med en intern deadline for afklaring af dens levedygtighed foråret 2011.


For regnskabsåret 2009 afleverer Sankt Annæ Gymnasium igen et positivt regn-skab. Folkeskolens opsparede midler og driftsoverskud udgør 3,2 procent af budgetrammen. Denne overførsel redu-ceres, da det er besluttet af Københavns Kommune Børne- og ungdomsudvalg, at der kun kan overføres 1,2 procent af budgetrammen til 2010. Denne beslut-ning kommer til at berøre folkeskole- og sangafdelingen, men ikke gymnasiet, da denne afdeling får bevillinger gennem taksametertilskud fra Staten.

I 2009 er de lokaler, der tidligere har været brugt til tandklinik, blevet indrettet til sangsal for Københavns Drengekor. Denne nye anvendelse af lokalerne betyder, at det vil være muligt at koncentrere musikundervisningen i større omfang på 1. sal i C-bygningen. Indretningen afsluttes i 2010. Ligeledes i foråret 2010 flytter billedkunst i gym-nasiet fra G-bygningen til C-bygningen. Matematikundervisningen forbliver i C-bygningen, hvor de tre matematiklo-kaler har fået nye tavler.

Genopretningen af de naturviden-skabelige faglokaler er påbegyndt i

2009 og blev færdig sommeren 2010. I forbindelse med ombygningen fik biologi/biotek er særligt område til at arbejde med gen-teknik, ligesom de øvrige fag fra naturgeografi, over fysik til kemi fik moderniserede lokaler. End-videre er der etableret et fælles forbe-redeleslokale for lærere i gymnasiet og folkeskolen, og der er opført et vækst-hus på 90 kvm til udeundervisning. Ombygningen af gymnasiets faglokaler et hovedsagelig betalt af bevilling fra

Undervisningsministeriet på grundlag af det taksametersystem, som er base-ret på studentertal. En del af ombyg-ningen af folkeskolens faglokaler, G23 og G6, blev delvis betalt i 2009 af skolens opsparede midler, mens senere tilkomne arbejder betales af bevillin-ger fra 2010. Københavns Ejendomme (KEjd) betaler en del af ombygningen i folkeskolen.

For Sankt Annæ Gymnasium viser regnskabsafslutningen for folkeskole og

reGnsKab 2009


sangafdelingen en samlet bevilling på 53,4 mio.kr. og et samlet forbrug på 51,7 mio.kr. Dette giver et mindre for-brug på på 1,7 mio.kr., som i henhold til overnævnte beslutning forventes reduceret til ca. 0,7 mio. kr.

For gymnasieafdelingen er den sam-lede driftsindtægt 38,8 mio.kr og et samlet forbrug på 37,2 mio.kr hvilket giver et mindre forbrug på 1,6 mio.kr.

Lars Andersen og Hanne Mølgård

reGnsKab 2009

budget/ forbrug Indtægt regnskab budget og regnskab 2008 31.12.2009 resultatFolkeskolen og sangafdelingen 53,4 51,7 1,7Gymnasiet 38,8 37,2 1,6I alt 92,2 88,9 3,3

2009-2010 9


Af Mogens Halken

Sankt Annæ Gymnasium deltager i netværk og faglige fora i mange sam-menhænge. På det musikalske område har vi i flere år været med i afviklingen af Sangerdysten, der i år fandt sted i Esbjerg. Vi har også i flere år afviklet vores eget fællessangsarrangement på Spil dansk Dagen, i år med deltagelse af Den kongelige Livgarde, der spillede for en koncertsal fyldt med elever fra hele København. Og vi har igen i år haft besøg af børnehaver og skoler til vores 4. klassers krybbespil og til den store Syng Sammen Dag i foråret.

Mange af disse aktiviteter tilrette-lægges i samarbejde med Københavns Musiklærerforening, som vi i løbet af skoleåret 2009-2010 har intensiveret samarbejdet med. Foruden en del arran-gementer for skoleklasser fra hele byen vil samarbejdet fremover også indehol-de tilrettelæggelse af kurser og faglig efteruddannelse for musiklærere.

Søgningen til vores Spirekor har i 2009 været så stor, at vi nu har opret-tet to kor for børn i 1.-2.klasse fra andre skoler - et for drenge, Bøllespirer, og et for piger, Spirevipper. En stor

succes, som fortsætter næste skoleår.På et overordnet niveau deltager

Sankt Annæ Gymnasium som sangskole i netværksarbejde med den landsdækken-de paraplyorganisation, Choral Denmark og som musikskole i et netværksarbejde omkring MGK. Der arbejdes stadig målrettet på at få udvidet vores MGK til at omfatte en hel gymnasieklasse pr. årgang. En del af strategien er at oprette en kor-linje på MGK på niveau med musikerlinjerne. Kunstrådets Musik-udvalg meddelte kort før sommerferien, at man vil samle MGK i hele landet på syv centre. Vi arbejder derfor med at få indpasset vores MGK i den nye struktur.

udvIKlInGsProjeKterBåde i folkeskolen og på MGK undervi-ses i hørelære. På tværs af afdelingerne arbejder vi med udvikling af hørelære-faget. Lærere fra begge afdelinger har været på studietur i London, og ele-menter fra det engelske Grade system har været afprøvet i undervisningen. Enkelte elever har deltaget i Grade tests. Hensigten er ikke at kopiere Grade systemet, men at hente inspira-

tion og idéer til udvikling af vores egen undervisning.

Endnu et omfattende udviklingspro-jekt er sat i søen med Maj-Britt Kramer som ankerperson, nemlig at få sat fokus på den skæve kønsfordeling blandt ryt-miske instrumentalister i gymnasiealde-ren. Blandt de unge er det drengene, der spiller instrumenter, mens pigerne syn-ger. Denne fordeling er ganske evident blandt vores egne MGK-elever. Næste skoleår vil der blive oprettet pigebands i KULT-regi, ligesom der vil blive forsket lidt i årsager og virkning.

I vores folkeskole er det jo også pri-mært drengene, der spiller rytmisk musik. Når stemmerne går i overgang, tilbyder vi en lang række af musikalske og krea-tive aktiviteter for drengene. Bandspil er en eftertragtet aktivitet, men vi satser i disse år også på udvikling af de unge mandsstemmer. Måske er tiden moden til at gøre op med ”Brummer”-betegnelsen? Vi har flere andre benævnelser af faget i tankerne, fx krea-fag, teenageband eller barytonsang.

Drengestemmens overgang har i flere år været et væsentligt element

musIKalsKe netværK OG MUSIKALSKE BEGAVELSER

sanGsKolen

2009-2010 11

i det forskningsprojekt om pubertet, som Sankt Annæ Gymnasium deltager i under Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion. Ved juletid udkom en foreløbig rapport, der viser, at fra 1991 til 2006 er gennemsnitsalderen for pubertetens indtræden faldet med ca. tre måneder. Dette skal dog ses i sam-menhæng med, at drengenes BMI (Body Mass Index) er steget, hvilket måske kan forklare en del. Men de egentlige årsagssammenhænge kræver yderligere

forskning. På SAG følger vi forsknings-projektet nøje. Hvis det er en tendens, der fortsætter, må vi overveje, om vi skal omlægge skolestrukturen, så dren-gene på et tidligere tidspunkt kan starte i drengekoret. Det indgår i overvejelser-ne at starte skolen fra børnehaveklasse.

loKalerAt spille i band kræver lokaler og gear. Vi har igen i år brugt energi og penge på at forbedre forholdene for de mange

musikere fra både folkeskolen og gym-nasiet. En større ombygning og omroke-ring i C-fløjen har skabt plads til endnu et stort undervisningslokale, som nu forsynes med rytmisk instrumentarium. Der er etableret elektroniske låse, og vi lægger op til ansættelse af en musikas-sistent, der skal føre tilsyn med udstyret og lokalerne. I forbindelse med MGK-lokalet C7 etableres et lydstudie med optage- og redigeringsudstyr, og i C110 er allerede indrettet Mac-lokale med

musIKalsKe netværK OG MUSIKALSKE BEGAVELSER


elevarbejdspladser, lærerpult, projektor, smartboard mm.

For korsangen er der i skoleårets løb indrettet en helt nyt sangsal ved sammenlægning af de mange rum, som tidligere husede tandklinikken. Der er sat faste korpodier med faste stole op både i den nye sangsal og i sangsalen i A-bygningen.

Kurser oG efteruddannelseI forbindelse med implementeringen af Mac med tilhørende musikprogrammer har der været gennemført en række pilot-projekter i undervisningssammenhæng og afholdt kurser for musiklærerne. Vi satser på Sibelius som nodeskrivningsprogram i

fremtiden, og programmet lægges derfor ind på alle maskiner.

På det sangfaglige område har vi holdt interne kurser med oplæg fra vores egne sanglærere og fra vores halslæge Svend Prytz. Vi har også haft besøg af talepædagog Jan Tinge, der med stor indsigt i sangstemmens brug har givet os inspiration til det daglige arbejde med de mange børn og unge, der har behov for særlig stemmepleje.

Flere af sanglærerne har deltaget i faglige fora uden for Valby bakke. Igen i år har vi haft lærere med på konferen-cen om Unge Stemmer i Herning, men vi har også haft lærere på konference i Leipzig med besøg hos byens drengekor,

Thomanerkoret, der i tidernes morgen havde selveste J.S. Bach som leder.

InternatIonale aKtIvIteterPå den internationale arena har vi – som det fremgår af de følgende artik-ler – været på turné med alle tre kor. Samlet har rejseaktiviteterne været temmelig omfattende, men også på den hjemlige front har vi deltaget i inter-nationale begivenheder. Dels i forbin-delse med den store klimakonference i december, dels i forbindelse med det olympiske topmøde, hvor både korene og vores store ensembler leverede musikalsk underholdning i Operaen og i Bella Centeret.

2009-2010 13

Sidst på skoleåret indledte vi et sam-arbejde med Betty Nansen Teateret, hvor et børnekor fra SAG medvirker i forestillingen Voices. En noget dyster forestilling om, hvordan et udvalg af menneskeskæbner oplever de sidste dage før afskeden med denne verden. Men livet går jo videre - forløsningen og håbet findes hos børnene - og denne rolle udføres af vores piger fra 5. klasse. Forestillingen havde premiere i maj ved festspillene i Bergen og i juni i den spanske by Salamanca. Den sættes op på Betty Nansen Teateret på Frede-riksberg i efteråret 2010.

musIKalsKe beGavelserEfter 16 år som MGK-lærer har Lars

Jensen nu valgt at gå på pension. Han har undervist i hørelære på et niveau, som har sat sig spor langt ud over vores egne klasseværelser. De dygtige elever, han har ført ind på konservatoriet, har medført stor anerkendelse. Så hans metoder virker - i al deres enkelhed. Med pi-de-li-di har han opfundet den sproglige formel på triolen, og med gentagelse som pædagogisk virkemiddel har hans elever fået rytmeøvelser og bladsang ind under huden.

Lars har også undervist i kammermu-sik, men det er nok mest som dirigent for Sankt Annæ Symfoniorkester, de fleste kender ham. Gennem årene har Lars løf-tet orkesteret fra et skoleorkester på det jævne til et egentligt ungdomssymfoni-orkester blandt de bedste. Det er blevet til rigtig mange flotte koncerter med et imponerende repertoire, som måske ikke altid syntes oplagt for det unge, spinkle ensemble, men som i den sidste ende

var med til at udvikle orkesteret. Det musikalske engagement har været driv-kraften bag de fine resultater, men Lars Jensens evne til at engagere eleverne i andet end musikken fornægter sig ikke. Oprettelsen af en elevbestyrelse og uddelegering af planlægningsopgaver har i høj grad været medvirkende til orkesterets fremdrift.

En af Lars Jensens mange elever, Bettina Marie Tofte, modtager i år Københavns Drengekors Private Hjæl-pefonds legat på 3.500 kr. Bettina har gået på Sankt Annæ Gymnasium både i folkeskolen, i gymnasiet og på MGK, og hun har efter studentereksamen i 2008 fortsat sine studier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som en fremra-gende violinist. Legatet er et tilskud til et kursusophold i Norge.

Sankt Annæ Legatet, som er på 10.000 kr. skænket af tidligere sangsko-leelev Lars Esholdt, gives i år til endnu en stor musikalsk begavelse, nemlig Sara Nigard Rosendal. Hun modtager legatet for sit enorme engagement og store hjælpsomhed i mange sammen-hænge. Først og fremmest i forbindelse med Sankt Annæ Symfoniorkester men også som medhjælp i forbindelse med optagelsesprøverne til MGK. Sara spiller slagtøj på et meget højt niveau, hvilket har ført til en plads på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Ved dimissionen optrådte hun som solist med vores sym-foniorkester – på skrivemaskine!


Kunstnerisk og administrativ leder: Domkantor Ebbe MunkKorproducent: Simon Carlandersekretær: Inge Ringsholmregnskabsfører: Gitte Broetilsyn: Nina Pind og Jørn ChristensenKirketilsyn: Simon Aggesenarkivar: Kaspar Meitil

Korindstuderingen varetages for indeværende sæson af: Signe Alsted, Tine Jarl, Kim Glies Nandfred, Torsten Nielsen og Ulrik Soelberg i samarbejde med Ebbe Munk.repetitør: Mette Christensen

Kuratelet for Københavns drengekor: Domprovst Anders Gadegaard (formand), hofmarskal Ove Ullerup, kulturborgmester Pia Allerslev, borgerrepræsentant Karsten Fledelius, operachef Giordano Bellincampi, administrerende direktør Else Sommer, rektor Povl Markussen, sanginspektør Mogens Halken, kapelmester Ebbe Munk

Københavns drengekor støttes af:

Københavns drenGeKor DET KONGELIGE KANTORI

Under protektion af Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen

2009-2010 15

Kan et drenGeKor bruGe tanGo tIl noGet?Da Københavns Drengekor for nogle år siden optrådte i Buenos Aires oplevede den aldrende del af koret en fantastisk aften med tango - både som dansende, poetisk og musikalsk kunstart.

Koret havde medbragt et fint arran-gement af Gades Tango Jalousi - det fungerede, men kombinationen dren-gekor/tango bliver nok aldrig den mest indlysende….

Men tango stormer frem i de fleste større byer verden over, og den har sat

sig dybe spor også i den klassiske kom-positionsmusik.

I den forgangne sæson valgte Une-sco at klassificere tangoen i den efter-tragtede kategori Unesco World Heri-tage. Flot, at andet end naturscenerier og bygningsværker kan opnå sådan et stempel.

Og så er der for os måske alligevel noget at bruge tangoen til: For hele traditionen omkring de klassiske euro-pæiske drengekor og deres korskoler er jo om noget verdenskulturarv af dimensioner.

Den vesteuropæiske musikkultur og i særdeleshed kormusikken har jo i sin mere udbyggede form snart 1000 år på bagen. De store katedraler, de store klo-stre var også uddannelsesinstitutioner for drenge og unge mænd med særlige sanglige og musikalske evner og i et samspil med de ældre sangere og munke opbyggedes fra omkring 1100 den enor-me mængde af repertoire for drenge- og mandskor som næsten i en ubrudt linje fører frem til de store klassiske værker af Palestrina, Buxtehude, Bach, Händel, Mozart….rækken af store komponister, der havde dette særlige klangbillede i tankerne - med eller uden instrumental ledsagelse - er jo uendelig.

Det var lidt, som vi kender det på Sangskolen i dag: stat, hof, kirke, kom-mune gav hinanden håndslag på, at musiklivets mange funktioner drog nyt-te af den høje musikalske kvalitet. Den


var til en vis grad garanteret og der var sikker afsætning for produktet.

Den videre udvikling af musikkens mange forskellige genrer havde sine rødder i dette historiske partnerskab og også instrumentalmusikken står derfor i gæld til de mange korskoler og deres drengekor/mandskorstradition.

sKal drenGeKorene så På verdensKulturarvlIsten?Næppe - og det ville nok også være lettere sagt end gjort! Men at optage de korskoler, der endnu varetager alle de historiske funktioner og således holder det klangbillede ved lige som har været så helt vitalt for udviklingen

af det rige korliv, vi kender i dag, ville være en kolossal vitalisering af dren-gekulturen at synge …et løft som er stærkt ønsket på internationalt plan fra alle de korinstitutioner, der har dette speciale. Og som rent faktisk forvalter en vigtig kulturarv – hvad enten den er på Unescos liste eller ej.

2009-2010 17

Netop i denne sæson oplevede Køben-havns Drengekor på en turné i Spa-nien at besøge to af landets fineste korinstitutioner: Montserrat klostret i bjergene bag ved Barcelona og Lluc klostret i Tramuntanerbjergene på Mal-lorca. Begge klostre har spillet en vig-tig rolle især i udviklingen af kormusik mellem Spanien og Italien.

Begge kor besidder uendelige og velbevogtede skatte af kormusik i deres arkiver og Montserrat koret anses fortsat for at være ét af verdens fineste af sin art, mens Lluc koret er under pres. Koret er nu et blandet drenge- og pigekor uden mandskor, og resultatet er jo, at de man-ge fine værker, de ligger inde med, ikke kan udføres. I hvert fald ikke af dem. Det er ærgerligt i en tid, hvor man i så

mange andre sammenhænge gør meget ud af opførelsespraksis – at musikken så vidt muligt fremføres på instrumenter fra den periode musikken er skrevet i.

Det er godt, at ny musik bliver skrevet for både pigekor, børnekor og drenge/mandskor, men det er jo netop i spørgsmålet om den ”autentiske lyd”, at drengekorene har den stærkeste eksistensberettigelse. Korskolerne er en entydig forudsætning for, at dette kan lade sig gøre på et kunstnerisk tilfreds-stillende niveau!

En næsten skræmmende oplevelse var det for Københavns Drengekor, da vi for et par år siden besøgte Peterskirken i Rom for at opdage, at korsang var et stort set afsluttet kapitel og at det var så som så med den egentlige skoling.

Sankt Annæ Gymnasium har en kor-skole, der fungerer i kraft af sin tids-svarende alsidighed - men også i kraft af en klar markering af husets histori-ske rødder. Det er en model, der vækker beundring ude i verden og den direkte årsag til invitationerne fra de spanske kor. Derfor var denne udveksling til stor inspiration for alle parter.

Jeg ved fra kolleger i byer som Cambridge, Oxford, Lyon, New York og Berlin, at et nik fra Unesco ville blive modtaget som et betydningsfuldt klap på skulderen. Så måske skulle vi lægge endnu mere vægt på dette internatio-nale samarbejde, stå sammen og så se, om vi kan gøre tangoen kunsten efter.

Ebbe Munk


Kalender for Københavns drenGeKor I sæsonen 2009/10

Der er i denne kalenderoversigt ikke medtaget almindelig tjenestepligt i Københavns Domkirke.

auGustMed en uropførelse af Bo Holten over salmen ”Ånd over ånder” og kormusik af Mendelssohn og Palæstrina deltog Københavns Drengekor i indsættelsen

af Københavns nye biskop. Begivenhe-den transmitteredes af DR og overvære-des af HM Dronningen.

Sæsonens nye kordrenge afholdt introduktionsdage i Baggersminde.

sePtemberFolketinget afholdt for første gang national flagdag. Koret sang et pro-gram med dansk kormusik på Rideba-nen på Christiansborg Slot.

Et mindre hold af koret indsang et lyd-spor med musik af Thomas Blachman til Thomas Vinterbergs nye film ”Submarino”.

oKtoberI forbindelse med Den Internationale Olympiske Komités kongres i Bella Cen-ter underholdt koret med et program af nordiske folkeviser og sange.

Ved Københavns traditionsrige Kulturnat blev der sunget to koncerter

2009-2010 19

i Domkirken med programmet Sange i natten – værker af Elgar, nye Ingemann salmer af Niels la Cour samt en afdeling for mandskor med musik af Heise, Hel-muth og Lange-Müller.

I samarbejde med en række andre danske musikere gav koret koncert i DR Koncerthuset til fordel for Psykiatri-fondens arbejde. Den udsolgte koncert blev overværet af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen.

Ved månedens slutning sang koret Vesper til Alle Helgen i Domkirken.

novemberAllerede i sommeren 2009 indledte Københavns Drengekor et samarbejde med det fremragende engelske orkester Oxford Philomusica med et Haydn-Purcell-Handel program. Og et af efter-årets store højdepunkter blev besøget af dette fine orkester i Danmark med opførelser af Haydns oratorium Skabel-sen i Sankt Maria Kirke i Helsingborg og i Domkirken i København.

Som solister medvirkede sopranen Ingrid Frøseth, tenoren Gert Henning-Jensen og den new zealandske bas Martin Snell. Ebbe Munk dirigerede.

Koret sang Vesper til Advent ved månedens slutning i Københavns Dom-kirke.

decemberVed julemånedens start præsenterede koret et nyt engelsk program ved en

koncert i Domkirken Great is the Lord. Med værker af Benjamin Britten, Charles Stanford, Edward Elgar og John Rutter. SVT2 fulgte korarbejdet med henblik på en svensk dokumentar om drengestemmer i overgang.

Ellers satte – naturligt nok – Kli-matopmødet sit præg på den travle måned: først med en økumenisk guds-tjeneste i Domkirken (transmitteret af DR) og senere ved en optræden ved Dronningens afsluttende middag for de mange statsledere i riddersalen på Chri-stiansborg (transmitteret af TV2).

Der var fuldt hus til samtlige jule-koncerter: først i Sct. Peders Kirke i Næstved, så i Jesus Kirken i Valby, i Matthæus Kirken på Vesterbro og naturligvis også ved Juleoratoriet i Helsingør og i København i samarbejde med Sjællands Symfoniorkester. Årets Juleoratorium dirigeredes af holland-ske Peter Dijkstra, der også havde medbragt sin solistkvartet: Nina Bols Lundgren, sopran - Ivonne Fuchs, alt - Marcel Beekman, tenor - Karl-Magnus Fredriksson, baryton.

Umiddelbart inden jul nåede en del af koret at medvirke i DR Koncerthuset i to opførelser af Mahlers Tredje Symfoni og nogle af kordrengene tog hul på et samarbejde med Operaen om en række opførelser af Wagners Tannhäuser.

Men Julens højdepunkt var vel trods alt dette alligevel for mange Juleve-speren i Domkirken og den efterføl-

gende Julemesse om morgenen den 25. december.

januarÅret startede med en travl januar.

Endnu et samarbejde med Operaen indledtes med to sæt drenge til de man-ge opførelser af Mozarts ”Tryllefløjten”.

Men allerede i årets første week-end var der nytårskoncert i Sorø Klo-sterkirke og ved afslutningen af den internationale sammenslutning af diri-genter, Conductors Guilds kongres, der i år fandt sted i København. Koncerten overværedes af HM Dronningen.

Senere på måneden afholdtes der nytårskoncert i Københavns Domkirke i samarbejde med Sankt Annæ Pigekor og Sankt Annæ Gymnasiekor.

En flot afslutning på årets første måned blev korets medvirken i DR Koncerthuset i opførelsen Robert Schu-manns Faust Symfoni i samarbejde med DR Radiokoret og DR Symfoniorkestret under ledelse af Thomas Dausgaard.

martsEfter et intenst prøveforløb igennem hele februar og marts kunne koret i samarbejde med Domkirkens Barok-ensemble - et orkester sammensat af barokspecialister fra de nordiske lande – afslutte den årelange fejring af de fire store fødselarer i kormusikkens verden: Haydn, Purcell, Mendelssohn og Händel.


Det skete med oratoriet Israel i Ægyp-ten - et værk der ikke alene anses for ét af Händels betydeligste, men også for at være det værk af alle, der giver koret førstepladsen i hele den drama-tiske fortælling, og som jo derfor står helt centralt i det repertoire, der er drenge- og mandskorenes hjemmebane.

Om Københavns Drengekors plads i hele denne tradition udgav magasinet KLASSISK en artikel i martsnummeret forud for koncerten.Der er dog også noget at lave for de mange solister: Anna Jobrant, sopran, Ingrid Vetlesen, sopran, Daniel Carlsson, kontratenor, Rasmus Gravers, tenor, Erland Tyrmi, baryton, Steffen Bruun, basEbbe Munk dirigerede.

Som ugens P2 koncert var der direk-te DR transmission. Desuden fulgte den franske, klassiske TV- kanal MEZZO

korets arbejde og koncerten med hen-blik på TV serien Les Meillerus coeurs d’Europe produceret af EVA Production.

I dagene omkring denne koncert blev Den Lille Havfrue sejlet af sted til Shanghai til sin plads i den danske pavillon på Expo. Koret sang ved cere-monien på Langelinje med stort opbud af international presse.

aPrIl/majMånedens start prægedes af Påske og den travlhed i Domkirken, den betyder for alle vores sangere.

Og kort efter påske fejrede HM Dronningen sin 70 års fødselsdag. For Københavns Drengekors vedkommende betød det en optræden i Kuppelsalen på Fredensborg Slot med værker af Stenhammar, Alfvén og Schierbeck.

Umiddelbart herefter inviterede Kronprinsparret til afskedsreception for

deres hofchef Per Thornit i Chr. VIIIs Palæ. Koret sang en mindre koncert og var således med til at takke for samar-bejdet omkring så mange af de store begivenheder omkring Kronprinsparret.

Foråret betyder jo altid også den travleste tid for korets internationale arbejde.

I denne sæson indledtes det med en række koncerter i Spanien.

Anledningen var først og fremmest en invitation fra Lluc klostret i Tramun-tanerbjergene på Mallorca. Men også agenturet Perform in Spain og det ver-densberømte Escolania de Montserrat i bjergene bag ved Barcelona blev en del af samarbejdet om denne turné.

Der indledtes med en koncert i La Seu Katedralen i Palma og siden andre koncerter på Mallorca, i Lluc Basilikaen og i byens teater i Porreres og så fulgte en udsolgt koncert i Santa Maria del Pi

Københavns drenGeKor har I sæsonen 2009-10 modtaGet støtte fra:Dronning Margrethes og Prins Henriks FondKunstrådetAugustinus FondenKnud Højgaards Fond Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks FondSelskabet Københavns Drengekors VennerScandinavian Tobacco Group’s GavefondToyota Fonden


i Barcelona transmitteret af catalansk TV og til sidst to koncerter i Basili-kaen i Montserrat.

På programmet var en del dansk musik – af Svend Erik Werner, Carl Nielsen, Niels la Cour, Niels W. Gade, Lange-Müller, Peter Heise, Buxtehude og Vagn Holmboe, men også større internationale værker af Edward Elgar, Benjamin Britten, spanske Antonio Soler og Mendelssohn.

Få dage efter hjemkomsten fra Spa-nien ankom koret fra Lluc på genvisit og det blev til en koraften i anledning af Kristi Himmelfart i Domkirken og koncerter i den katolske domkirke i Bredgade samt i Christianskirken på Christianshavn.

Stadig i maj måned uddelte kul-turministeren to internationale arki-tekturpriser i Nykredits domicil og Københavns Drengekor gav en mindre koncert i samarbejde med Anne Margre-the Dahl og Gert Henning-Jensen i den anledning.

Maj måned afsluttedes med Vesper til Pinse.

junIEn sommeraften med Københavns Dren-gekor var titlen på en af forårets sidste koncerter: den traditionsrige aften i Tivolis Koncertsal. Her var programmet sammensat af ballader, sonetter, sange og folkeviser i samarbejde med harpe-nisten Helen Davies omkring temaer fra Wales, Skotland, Sverige og Danmark.

Men sæsonen sluttede med en helt usædvanlig flot turné i anledning af den danske nationaldag på Expo i Shanghai. Hans Kongelige Højhed Kronprinsens deltagelse i nationalda-gen gav en travl dag for Københavns Drengekor på selve Expo, men korets agent fra tidligere turnéer i Kina - Wu Promotion og Eld Production – havde

forud for denne bygget en koncer-trække op, der startede i én af de mest omtalte koncertsale i Verden, det netop indviede National Centre of Performing Arts i Beijing, fortsatte i Tianjin, Qing-dao og i Guangzho (Canton) og afslut-tedes i den historiske Shanghai Concert Hall. Der blev også plads til en række mindre arrangementer i Shanghai, bl.a. i det nyåbnede kulturcenter Nordic Light House.

Med den overordnede titel The Choir and the Organ var der musik af bl.a. Gade, Schumann, Buxtehude, Tour-nemire, Elgar, Soler, Holmboe, Nielsen, Werner, Heise, la Cour, Åhlén og Sten-hammar på programmet.

2009-2010 21


et travlt men UDBYTTERIGT ÅR

Sankt Annæ Pigekor Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

bestyrelse: Korets sanglærere og rektor med Sanginspektøren som formand.chefdirigent: Claus Vestergaard Jensen.Korproducent: Philip Schmidt-Madsenregnskabsfører: Gitte BroeKoordinator: Wita Lindbergnodearkivar: Anne-Sophie Jansfort

PIGeKoret taKKer for støtte tIl Korets turnévIrKsomhed:

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formål Augustinus Fonden Beckett-Fonden Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen DAM (Dansk AmatørMusik)Ejnar og Meta Thorsens FondFamilien Hede Nielsens FondFLS Industries A/S Gavefond Fondet for Dansk-Islandsk SamarbejdeKnud Højgaards Fond Kong Christian Den Tiendes FondKonsul George Jorck & Hustru Emma Jorcks Fond Nordea Danmark Fonden Nordisk KulturfondOAK Foundation DenmarkOticon FondenPROventilation a/sSTG´s Gavefond


Af Claus Vestergaard Jensen

Skoleåret 2009-2010 var præget af høj aktivitet. En optælling viser, at pigerne har optrådt, koncerteret og underholdt ved ca. 60. arrangementer, inklusive turnékoncerter, og at de har sunget til Gudstjeneste i Helligaandskirken 10 gange. Regnes et skoleår til ca. 200

dage svarer det til, at Pigekoret gen-nemsnitligt har været i sving oftere end hver 3. dag. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre, fordi koret er stort, og ikke alle piger synger hver gang.

I skoleåret 2009-2010 har Sankt Annæ Pigekor satset på blandt andet værkbestillinger, koncerter på slotte, turnéer og samarbejde med andre kor.

værKbestIllInGPå værkbestillingsfeltet har koret fået komponeret en suite over portugisiske kærlighedssange, Cantigas d’Amigo, af Bo Holten, der er kendt som meget produktiv komponist af adskillige ope-raer og mere end 100 korværker. Fire af de fem satser, som værket består af, blev uropført ved korets forårskoncert i april. Den sidste sats indstuderes og opføres i næste skoleår, og det er tan-ken at indspille værket, sammen med andre nye danske værker på CD i løbet af næste skoleår.

rePertoIreBlandt det vidtfavnende repertoire, som koret har sunget i løbet af skoleåret, kan det fremhæves, at koret har genoptaget Erling Pedersens ”Aakjærsange” og opført dem ved flere lejligheder. ”Aakjærsange” var korets første lydproduktion. Den udkom i 1985 og er senere genudgivet på CD. Den tyske komponist Josef Rheinber-ger har vundet indpas i korets repertoire, ligesom koret har sunget fascinerende musik af engelske Thea Musgrave.

slotsKoncerterKoret satsede på at optræde på slotte i ind- og udland. Det resulterede i optræden på Gråsten Slot, Christians-borg Slot, Berleburg Slot og slottene i Aglié og Budapest. Koret har afholdt fire koncerter på Frederiksberg Slot som led i Wonderful Copenhagens Slotskon-

2009-2010 23


certer, og afsluttede skoleåret med en optræden på Havreholm Slot.

turnéerSkoleåret bød på tre turnéer. Først var Sankt Annæ Pigekors Kammerkor i England i oktober måned. Koret sang i London, York og Easingwold. Pigekorets ældste, pigerne fra 9. klasse, var på europatur i marts måned og gæstede Tyskland, Italien, Slovenien og Ungarn. Koret holdt blandt andet koncert på Ber-leburg Slot, hos vores protektor, Hendes

Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Endelig var pigerne fra 8. klasse i Island, dels for at holde egne koncerter, men også for at deltage i en kor-workshop med den amerikanske korleder og instruktør, Lynnel Joy Jenkins.

samarbejde med andre KorKoret hylder fortsat idéen om at samar-bejde med andre kor. I skoleåret 2009-2010 har der været samarbejdet med Sønderjysk Pigekor, DR Juniorkoret, Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums

Børnekor og mere internt med Sankt Annæ Gymnasiekor, Sankt Annæ Gym-nasiekors Kammerkor og Københavns Drengekor.

Endelig var skoleåret 2009-2010 året, hvor der endelig blev etableret en egentlig koropstilling i Pigekorets sangsal i A-bygningen. Det har været et stærkt ønske i mange år og endelig i 2008 blev midlerne bevilget. Opstil-lingen, der er i tilnærmet cirkel-udsnit-form, gør det muligt for de fleste at se og høre hinanden og dirigenten.

2009-2010 25

Kalender, sKoleåret 2009-2010

auGustPigerne fra 6. klasse var på korhyttetur i Stængegården, mellem Gilleleje og Rågeleje.

sePtemberSankt Annæ Pigekors Kammerkor sang ved åbningen af konferencen Store Lederdag i Bella Centret.

oKtoberI forbindelse med IOC-kongressen i København sang Sankt Annæ Pigekors Kammerkor ved en reception for IOC-honoratiores, hvor korets Protektor, HKH Prinsesse Benedikte var vært. De sang også ved et morgenarran-

gement for IOC-medlemmerne, mens medlemmerne samledes inden dagens arbejde.

Sankt Annæ Pigekors Kammerkor var på turné i England. Turen gik til London med koncert i den Danske Kirke og til York, hvor koret sang i York Minster. Endelig optrådte koret i Easingwold med både en skole- og en kirkekoncert. Kon-certen i den Danske Kirke blev overvæ-ret af Hendes Majestæt Dronning Anne-Marie. Repertoiret fra Englandsturen blev også præsenteret ved en koncert i St. Alban’s Church på Langelinje.

novemberI forbindelse med Sankt Annæ Gymna-siums Trivselsfest 2009 optrådte Sankt Annæ Pigekors Kammerkor fem gange

fordelt på aktiviteterne Stardust ’59 og New York Café.Sankt Annæ Pigekors Kammerkor underholdt på Christiansborg Slot ved en middag, hvor korets Protektor, HKH Prinsesse Benedikte var vært.

Koret underholdt ved åbningen af Unicefs og Københavns Kommunes Børneklimatopmøde. Og endelig tog pigerne fra 8. klasse hul på årets jule-koncerter ved at synge i Tveje Merløse Kirke i nærheden af Holbæk.

decemberStore Magleby Kirke var stedet for 6. og 7. klasse pigernes egen julekoncert. Danske julesange og engelske Christ-mas Carols genlød i den smukke gamle kirke.


Sankt Jakobs Kirke, Østerbro, lagde rum til en optræden med pigerne fra 8. klasse og pigerne fra 9. klasse holdt egen julekoncert i Rungsted Kirke.

For Sankt Annæ Pigekor er julen også Lucia-tid, og i skoleåret 2009-2010 blev det til optræden i Moltkes Palæ, Sankt Annæ Salen flere gange, for beboere og ansatte på Dagcen-tret af 1962, for DONG i Gentofte, på Københavns Rådhus, på Plejehjemmet Sølund, og i Nationalbanken.

Pigerne fra 7. klasse kombinerede Lucia med julekoncert i Høsterkøb Kir-ke, hvor Sankt Annæ Gymnasiums tidli-gere Sanginspektør, Arne Berg, er orga-nist. Arne Berg spillede ved koncerten i den postkort-skønne landsbykirke.

Årets store julekoncert for alle piger fandt sted i Grundtvigskirken. På grund af Klimatopmødet var vi blevet stærkt frarådet at opholde os i indre by på det tidspunkt, hvor koncerten var program-sat. Programmet indeholdt både gam-melt og nyt, fx ”Make Ye Merry For Him That Is Come”, et udfordrende mange-stemmigt værk af Thea Musgrave og et større uddrag af Josef Rheinbergers messe i g-mol.

Decembers sidste arrangement var en optræden ved et arrangement for Rotary i Odd Fellow Palæet. Sankt Annæ Pigekors Kammerkor sang et overvejende muntert julerepertoire i den gamle bygning.

januarI januar gennemførtes årets udveks-lingsprojekt - denne gang med Søn-derjysk Pigekor. Sønderjyderne var i København og holdt egen koncert i Esajas Kirke og holdt fælles koncert med Sankt Annæ Pigekor i Helligaandskirken. Sidst på måneden gæstede vi Sønderjysk Pigekor. Vi havde egen koncert i Gråsten Slotskirke og korene holdt fælles koncert i Christianskirken i Sønderborg.

Januars andet store projekt var Sankt Annæ Gymnasiums Nytårskoncert i Københavns Domkirke. Pigekoret, Drengekoret og Gymnasiekoret optrådte sammen og hver for sig. Pigekoret sang musik af blandt andet Michael McGlynn og Josef Rheinberger.


februarFebruar var en stille måned præget af hårdt indstuderingsarbejde til forårets og sommerens arrangementer. Der blev dog tid til at yde et musikalsk bidrag til Indsamlingsdag 2010, hvor elevrå-det og Red Barnet indsamlede over kr. 22.000 til jordskælvsramte børn i Haiti.

martsMarts begyndte med underholdning for Nordeas aktionærer i Falkonercen-tret. Sankt Annæ Pigekors Kammerkor underholdt i ca. en halv time.

Pigerne fra 6. og 7. klasse holdt den årlige fælleskoncert med Sankt Annæ Gymnasiekors Kammerkor i Hel-ligaandskirken. Pigekoret sang musik af Knut Nystedt og Claus Vestergaard Jensen, og korene sang sammen musik af Vagn Holmboe, Michael Bojesen og Claus Vestergaard Jensen.

I marts besøgte Sankt Annæ Pige-kor Tyskland, Italien, Slovenien og Ungarn. Korets protektor, HKH Prinses-se Benedikte havde inviteret koret til Berleburg, så turnéens åbningskoncert fandt sted på Berleburg Slot. I Italien blev koret indkvarteret i den hyggelige by Rivarolo. Der blev holdt koncerter i slottet i Aglié og i Chiesa di San Gia-como Apostolo Rivarolo. I Slovenien blev der optrådt i Cerkev sv. Jakoba og i Kulturcentret i Škofja Loka. I Ungarn blev der sunget i National Galleriet i Budapest, i Szent Gellért Temple og

endelig i Szent Miklós Templom, Kec-skemét. Turen gennemførtes med korets ældste piger, pigerne fra 9. klasse.

aPrIlI begyndelsen af april præsenterede rejseholdet udvalgte dele af turnéens repertoire ved en koncert i Skt. Petri Kirke i København. I april lå også for-årskoncerten, hvor hovedværkerne var Erling Pedersen arrangementer af Aak-jærsange og uropførelsen af Bo Holtens ”Cantigas d’Amigo”. Koncerten fandt sted i Sankt Annæ Salen og Karsten Kristensen, klaver og saxofon, Lennart Gruvstedt, trommer, Jesper Lundgaard, bas og Kristian Jørgensen, violin med-virkede som instrumentalister.

Store Bededag sang Sankt Annæ Pigekor ved konfirmationen i Hel-ligaandskirken, hvor over 20 af korets piger blev konfirmeret.

majI begyndelsen af maj var der fælles-koncert i Holmens Kirke. Foruden Sankt Annæ Pigekors Kammerkor deltog Det Kongelige Danske Musikkonservatori-ums Børnekor og DR Juniorkoret. Årets fællesværk var ”Maria” af Michael Boje-sen, Kammerkoret sang desuden musik Allan Naplan og Giuseppe Verdi.

I maj måned gennemførtes fire koncerter på Frederiksberg Slot. Hver onsdag sang forskellige dele af koret forskelligt repertoire. Koncerterne var

arrangeret af Wonderful Copenhagen og trak stort publikum hver gang.

Slutningen af maj var også slut-ningen for ældste årgang piger, og det blev markeret med en afskedskoncert i Sankt Annæ Salen.

junIKortur til Island med pigerne fra 8. klasse.

Pigerne fra 7. klasse sang ved dåb i Holmstrup Kirke, optrådte på Teater Republik og ved Nordisk Gastroentero-logi Kongres i Bella Centret.

Pigerne fra 8. klasse præsenterede Islandsrepertoiret i Johannes Døbers Kirke.

Pigerne fra 6. klasse holdt koncert i Nordre Kapel på Vestre Kirkegård.

Kammerkoret holdt Solhvervs-koncert i Esajas Kirke og optådte ved privat Sankt Hans-arrangement på Hav-reholm Slot.

Ved langt de fleste arrangementer med de ældste piger fra 8. og 9. klasse har Philip Schmidt-Madsen spillet orgel og/eller klaver. Ved arrangementerne for 6. og 7. klasse har Erling Pedersen enten spillet klaver eller dirigeret, dog har Kar-sten Kristensen været musiker ved flere arrangementer. Claus Vestergaard Jensen har dirigeret de fleste af koncerterne med de store piger og adskillige af kon-certerne med de små, men også Philip Schmidt-Madsen har påtaget sig dirigent-gerningen ved koncerter og på turnéer.

2009-2010 27


Af Flemming Windekilde

2009-10 blev sæsonen med de mange dirigenter. Undertegnede var på barselsorlov fra efterårsferien til 1. februar, hvilket betød gæstedirigenter i begge korene i denne periode. I gym-nasiekoret var det Martin Granau, der løftede opgaven, og for kammerkorets vedkommende var det sanginspektør Mogens Halken og pigekorets dirigent Claus Vestergård Jensen, der trådte til.

GymnasIeKoretKorets altoverskyggende projekt i 2009 var turneen til USA og Canada. Næsten 150 gymnasieelever og lærere drog i starten af oktober af sted mod denne populære turnedestination. Foran lå 10 dages rundrejse i amerikanske og cana-diske byer i området omkring Niagara Falls.

Det blev en stor oplevelse for vores elever. Turen bød på masser af stærke kulturelle indtryk, og der blev knyttet mange venskabelige bånd med eleverne og lærerne ved de tre highschools, vi besøgte: Northport, Ithaca og St. Johns Killmarnock. Musikalsk set bød

turen på seks mindeværdige koncerter. Ikke mindst den tv-transmitterede kon-cert i St. Michaels Cathedral i Toronto står prentet i vores hukommelse som et af turneens absolutte højdepunkter.

Korets repertoire var en blanding af dansk og amerikansk kormusik. Særligt bør fremhæves Uffe Englunds korsuite ”Landscapes”, der fik sin internationale førsteopførelse på turneen.

Af øvrige vigtige koncerter i årets

løb bør nævnes korets julekoncert i Skt. Johannes Kirke og korets forårs-koncert i Messiaskirken.

Julekoncerten var i år et ”joint ven-ture”- projekt mellem gymnasiekoret, kammerkoret og et udvalg af skolens MGK’elever. Det blev en lang og meget afvekslende koncert, hvor gymnasie-koret bidrog med engelske og danske julesange og klassiske korværker fra den danske romantik. Gymnasiekoret

GymnasIeKoret I USA OG CANADA

2009-2010 29

blev ved denne lejlighed dirigeret af Martin Granau.

Forårskoncerten var korets sidste optræden i denne sæson. Ved denne lejlighed opførtes værker fra den tyske romantik, en mindre afdeling med svenske viser og endelig et par smagsprøver på den kommende sæsons hovedattraktion i koret: Opførelsen af Händels Messias.

Kalender - KammerKoretoKtober: Koncert på SAGnovember: Ørestad City Julekoncert. Workshop med Jesper Holm.Koncert sammen med Touchédecember: Julekoncert i Skt. Johannes kirkejanuar: Optræden ved gymnasiets orienteringsaften for kommende 1.g’ermarts: 2 kors koncert med Sankt Annæ Pigekor i Helligåndskirken.Koncert i Danmarks akvariumaPrIl: Turné Lübeckmaj: Koncert i mindelunden

KammerKoretI efteråret prøvede kammerkoret kræfter med det mere rytmiske korrepertoire. Kor72 var vært for et korstævne med ca. 100 amatørkorsangere. Under ledelse af Jesper Holm agerede kammerkoret stamkor ved stævnets workshop. Repertoiret var overvejende jazzarrangementer af populære engelske julesange. Stævnet mun-dede ud i en aftenkoncert med Jesper Holms kor Touché og kammerkoret under ledelse af Mogens Halken.

Som tidligere nævnt i afsnittet om gymnasiekoret, deltog kammerkoret i den store julekoncert i Skt. Johannes Kirke. Med Mogens Halken ved roret opførte koret, ud over det mere traditionelle julerepertoire, værker af de amerikanske komponister Eric Whitacre og Morten Lauridsen.

Kulminationen på forårssæsonen var korets turne til Lübeck. Med koncerter på Gymnasium St. Johannem og i de to pragtfulde kirker Reformerte kirche og Mari-enkirche fik koret til fulde demonstreret sit høje kunstneriske niveau. Repertoiret var en bred palet af tysk, engelsk, amerikansk og dansk musik fortrinsvis fra det 20. århundrede.

Kalender - GymnasIeKoretsePtember: Optræden i Falkonercentret i anledning af GL-kongressenoKtober: Turne USA/Canadadecember: Julekoncert i Skt. Johannes kirkeJanuar: 3-kors koncert Optræden ved gymnasiets orienteringsaften for kommende 1.g’eraPrIl: Forårskoncert i Messiaskirken


Af Jens Erik Raasted

Sankt Annæ Bigband har haft en meget begivenhedsrig sæson, med store opga-ver og udfordringer lige fra skoleårets start.

Året har stået i Frank Sinatras tegn, hvilket for en stor del skyldes, at vi i Magnus Engelbrechtsen har fundet en forsanger, der har ramt Ol’ Blue Eyes stil til noget nær perfektion. Vi har desuden haft adgang til de originale bigbandarrangementer fra Count Basies Bigband, så det har været en hård skole for musikerne i orkesteret. De har efterhånden fået swingmusikken ind under huden, trods indledende pro-tester fra bandet over at skulle spille noget så gammeldags.

Elevbestyrelsen i 2009-2010 var Markus Rønn (formand), Niclas Hundahl (næstformand), Kristof Gasior, Mathias Højgaard og Magnus Engelbrechtsen. Deres opgaver i år har blandt andet været at få noderne bragt i orden, og få indført nogle bedre rutiner i forbin-delse med prøvernes afvikling. Det har båret frugt, aldrig har op- og nedrigning været mere effektivt end i denne sæson.

årets højdePunKterKoncert i september på Valby Kulturda-ge - en tilbagevendende tradition, men i år lidt af en udfordring, da det meste af bandet var skiftet ud efter sommer-ferien, og vi havde kun tre prøver til at få repertoire til en times koncert. Det lykkedes - en stor tak til vores trofaste afløserkorps af tidligere medlemmer - og en ganske særlig tak til Andre Bak (trom-pet) og Morten Jessen (basun), som altid stiller op, når der kaldes på dem.

Underholdning på Operaen den 1. oktober i forbindelse med IOC’s årlige møde sammen med SASO og Sankt Annæ Pigekor. Publikum talte blandt andre Kronprins Frederik og Kronprin-sesse Mary, Helle Thorning-Smith, Michelle Obama, den japanske premi-erminister, Oprah Winfrey og mange, mange andre notabiliteter fra hele ver-den. De tog pænt imod os, og det var en oplevelse af de helt store, da Kron-prinsesse Mary personligt kom hen til bandmedlemmerne og talte med dem.

Trivselsfesten, hvor SAG Bigband trods dirigentens sygdom gennemførte ikke mindre end fem koncerter på to dage under ledelse af Uffe Englund og

Jeppe Larsen. Efterfølgende fik bandet mange rosende ord med på vejen af festens deltagere.

Orienteringsaftenen i januar måned, hvor SAG Bigband igen i år demonstre-rede et højt musikalsk niveau for en fyldt sal af forventningsfulde nye 1.g’er og deres forældre.

Tur til Vig Højskole, hvor autorise-ret swing-indpisker Nikolai Bøgelund tog bandet under hård, men retfærdig behandling. Sjældent har Sankt Annæ

bIGband I SINATRAS TEGN

2009-2010 31

Bigband været så koncentreret i så lang tid - workshop fra kl. 11 til 16 uden pause, og koncert om aftenen for et publikum af højskoleelever.

Koncert i Copenhagen Jazzhouse. Igen i år en stor aften med fuldt hus og god musik hele vejen rundt. Koncerten var i fare, da Copenhagen Jazzhouse med meget kort varsel hævede lejeprisen til det tredobbelte, men sangafdelingen trådte til med en

underskudsgaranti, som gjorde det muligt at gennemføre alligevel.

Koncert på Islands Brygges Kul-turhus i forbindelse med Ung Jazz-festivalen i foråret 2010. Publikum var lidt underrepræsenteret, men til gengæld var vores elever hyperaktive under den efterfølgende jamsession. Og så prøvede vi for første gang vores nye dresscode - mørk bigbandskjorte med hvide seler. Funky look.

Den 11. juni deltog Sankt Annæ Big-band igen i et Ung Jazz-arrangement, denne gang i Huset i Magsstræde i Husets Cafe. Den sidste offentlige koncert i skoleåret blev koncerten på Plænen i Tivoli, hvor SAG BB deltog i Musikskolernes dag.

Den allersidste offentlige koncert med SAG BB var på Blågårds Plads. Arrangementet - Big Band Summit - foregik under Copenhagen Jazz Festival.


Af Frederik Støvring Olsen

2009-2010 har været et spændende år i Sankt Annæ Symfoniorkester (SASO).

Orkestret har fortsat sin positive fremgang fra sidste sæson og har i år spillet nogle utrolig flotte koncerter. Ligeledes er medlemstallet stigende, og orkestret tæller i dag omkring 50 medlemmer.

Denne sæson har budt på to for-løb. Orkestrets første koncertforløb var skræddersyet Trivselsfesten, hvor orkestret skulle spille i New Yorker-Loungen i Udstillingen. Repertoiret var bygget op omkring Gershwins ”En Amerikaner i Paris” og præsenterede også musik af Bernstein, Ravel, Offen-bach, Leroy Andersson og Massenet. De to sidstnævnte havde medlemmerne Sara Rosendal (slagtøj) og Vera Panitch (violin) som solister. Orkestrets andet koncertforløb ”From Russia with Love” bestod udelukkende af russisk musik. Hovedværket var den relativt ukendte komponist Vassily Kalinnikovs 1. Sym-foni. Programmet blev åbnet med bal-letmusik fra Tchaikovsky’s Nøddeknæk-

keren og cellisten Carl-Oscar Østerlind var solist i to stykker af Tchaikovsky. Carl-Oscar er tidligere medlem af SASO og studerer nu i solistklassen ved DKDM.

Orkestret turnerede på Sjælland og Fyn med sidstnævnte koncertforløb og gav blandt andet koncert i Ladebyg-ningen ved Bramstrup Gods. Ladebyg-

ningen havde mod al forventning en hel fantastisk akustik. Ved samme tur mødte orkestret sit nye venskabsorke-ster, HC Andersen Youth Symphony og gav i den forbindelse fælleskoncerter i Assens og i Valby.

Sæsonen blev traditionen tro rundet af med en koncert i Tivolis Koncertsal ved Musikskolernes Dage.

medlemstallet I SASO STIGER

2009-2010 33

Kalender

6. oG 7. november ved Trivselsfesten10. december i Prøvehallen i Valby

en amerIKaner I ParIs – fransK oG amerIKansK PoPulærmusIKOffenbach, Jaques, Overture til Orfeus i UnderverdenAndersson, Leroy, The Typewriter (med Sara Rosendal, skrivemaskine)Ravel, Maurice, Pavane pour une Infante défunteBernstein, Leonard, West Side Story MedleyMassenet, Jules, Meditation fra Thäis (med Vera Panitch, violin)Gershwin, George, En Amerikaner i Paris

28., 29. oG 30. aPrIl i hhv. Sankt Nikolaj Kirke, Holbæk, Bramstrup Gods, Ladebygningen og Vor Frue Kirke i Assens.1. maj i Thimotheus Kirke, Valby og 13. junI i Tivolis Koncertsal

from russIa wIth loveTchaikovsky, Piotr, Pas de Deux (fra Nøddeknækkeren)Nocturne (med Carl-Oscar Østerlind, cello)Lensky’s Arie (med Carl-Oscar Østerlind, cello)Kalinnikov, Vassily, Symfoni nr. 1


Af Maj-Britt Kramer

Blackbird singing in the dead of night - take these broken wings and learn to fly (Paul McCartney)

Hvis jeg skal beskrive skoleåret 2009-2010, er “spændende” mest dækkende. Spændende i betydningen interessant, begivenhedsrig - og i betydningen overraskende, nervepirrende.

MGK på Sankt Annæ har altid haft en meget stærk klassisk profil, hvil-ket i mine øjne ikke er overraskende. Vores ansøgerfelt indskrænker sig til én aldersgruppe, de 15-16 årige kom-mende 1.g elever. Et perfekt tidspunkt til at spotte klassiske talenter, til gen-gæld lidt tidligt til at vurdere det fulde potentiale hos en “rytmisk” ansøger. Også i år gik 60 procent af vores MGK elever på klassisk linie.

Mesterlæremodellen udgør en væsentlig del af MGK-undervisningen, og dermed adskiller den sig ikke fra andre videregående musikuddannelser. Samtidig er vi begyndt at skabe for-skellige små operative forsøgsøer:

Fællesundervisning for klassisk og rytmisk linie • Soundpainting – med Gustav Rasmus-sen og Ketil Duckert. En improvisato-risk platform hvor genrene mødes. • En workshop med basisten Bo Stief og guitaristen Kristor Johnson. Her blev der arbejdet med det personlige udtryk og improvisation med udgangs-punkt I Paul McCartneys “Blackbird”.

et sPændende mGK-år MEN EN UVIS FREMTID

2009-2010 35

Rytmisk linie• “Ugen på hovedet” i stedet for årgangsopdelt sammenspil – et uge-langt projektorienteret stævne på tværs af årgange.

Koncerter er en væsentlig del af livet på Sankt Annæ MGK. I år har aktivi-teten og elevernes engagement været særdeles høj. Jeg må nøjes med at fremhæve enkelte highlights.

junGe meIsterJunge Meister-koncerterne i Schleswig Holstein præsenterer normalt klassiske musikstuderende fra de tyske konser-vatorier, men fik interesse for unge danske musikere efter at have oplevet solister fra det fynske og jyske musik-konservatorium. Arrangørerne bag kon-certrækken tilbød os derfor i august en koncert på slottet i Husum.

Selvom MGK elever spiller mange koncerter, har ingen af vores kam-mermusikensembler prøvet noget så fysisk hårdt som en helaftenskoncert. Men Eva Holck, som underviser i kam-mermusik, og jeg blev hurtig enige om, at vi burde satse og sende vores træblæserkvintet afsted. Dermed blev efteråret og vinteren til en intens øve-periode for August Finkas, Jacob Chri-stensen, Edward Siahaan fra 1.g, Eva og Maria Steinaa fra 2.g og Alexander Christiansen fra 3.g.

Hovedvægten var på fransk musik fra det 20. århundrede suppleret med Carl Nielsens blæserkvintet, og koncer-ten gik over al forventning - publikum var bejstrede. Flensborg Avis skrev i en lang anmeldelse blandt andet:


“Seks musikere med en samlet alder på under 100 år indtog torsdag aften Husum Slot og gav den med blæsermu-sik og klaverstykker, så publikum var imponerede. Der er altid noget rørende over sagerne, når unge kan imponere med god klassisk musik. Og torsdag aften måtte man lige tjekke program-met nok en gang: Kunne det passe, at de seks medlemmer kun er 15, 16 og 17 år gamle? Ja, det kan det. Og det kan også passe, at de spillede impo-

nerende. Der var ikke meget slinger i valsen, da de seks dygtige unge, der går på Sankt Annæ Musikgymnasium, leverede musik af seks komponister med hovedvægt på 1900-tallet…. - Er det sjovt at give koncert? spørger vi nu, da det her i Husum er allerførste gang, kvintetten giver koncert. - Ja for s...., svarer Jacob Christensen med et stort grin.”

Træblæserkvintetten formåede at åbne en dør for andre kammermusik-

ensembler fra Sankt Annæ. Junge Mei-ster-arrangørerne har allerede tilbudt os en koncert i sæson 2011-2012.

Samarbejdet mellem Københavns MGK og Sankt Annæ fylder meget - især på det kammermusikalske plan. I år særdeles synligt ved en lang række koncerter og en operaworkshop under ledelse af Anne Balslev og Peter Spies-sky.

Etablerering af egne projekter uden-om den skemalagte undervisning er i

2009-2010 37

mine øjne et væsentligt element. De klassiske 2.g elever har etableret deres eget ensemble, DUN - den unge nonet.

forsøGs-undervIsnInG Ligesom i 2008 tildelte Kunstrådet også i år midler til vores undersøgelse af gradesystemet. Birthe Skou, høre-lærer og teorilærer på Københavns Universitet, Musikkonservatoriet og MGK, har undervist i og afprøvet Grade-systemet.

En lang række forsøgshold spæn-dende fra begyndere til MGK-elever i 2.g afprøvede systemets teori og høre-læreundervisningsmateriale og tests. I november 2009 besøgte Birthe Skou, hørelærelærer Hanna Jørgensen og Maj-Britt Kramer tre London-baserede konservatorier, Royal College, Guildhall School of music og Trinity College. Der er etableret en arbejdsgruppe med undervisere fra Sankt Annæ MGK, Orkesterefterskolen i Holstebro og Det Kongelige Musikkonsrvatorium om Grade-systemet.

PIGelInIe Den helt unge generation vælger meget stereotypt, når det gælder rytmisk musik. Pigerne synger og drengene spiller. Der er stort set ingen kvindelige instrumentalister på den rytmiske linje, hvorimod der er omkring 40 procent kvindelige instrumentalister på den klassiske linje. Billedet er det samme

på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor kun tre ud af 150 studerende er kvin-delige instrumentalister. Hvor vi finder mange kvinder i andre skabende kunst-arter, fravælges rytmisk musik og klas-sisk komposition. Dermed går vi glip af et stort talentpotentiale.

KULT-projektleder Maja Bødcher Hansen og jeg besluttede derfor at igangssætte et et-årigt forsøg hen-vendt til piger fra de fire gymnasier, der deltager i KULT-projektet, nemlig weekendcamps for piger, der vil spille og skrive rytmisk musik inspireret af lignende svenske og norske initia-tiver. Kunstrådet havde etableret en vækstlagspulje for rytmisk musik - et perfekt match til vores ideer. Efter et noget turbulent ansøgningsforløb, et antal artikler på DRs nyhedsside, efterfuldt af positive henvendelser fra kvindelige kunstnere, journalister og særdeles negative, meget emotionelle kommentarer fra mandlige avislæsere, modtog vi 350.000 kroner fra Kunst-rådet.

Efter at have mødt pigerne fra de fire gymnasier, stod det klart, at ideen ramte et behov. Jeg har sjældent set elever, der i den grad var interesserede i et projekt.

oPtaGelsesPrøver Med 40 elever fordelt på fire årgange bliver der gennemsnitlig kun plads til 10 nye elever. Da Kunstrådets musik-

udvalg i januar skar ned i MGK-bevil-lingerne, blev der i år kun mulighed for at optage ni elever, selvom vi med 70 ansøgere i 2010 har det højeste antal ansøgere nogensinde. Ud af 28 egnede eller særdeles egnede ansøgere, kunne vi tilbyde en MGK-plads til seks klas-siske og tre rytmiske elever.

uvIs fremtIdSankt Annæ MGK-linje ser en særdeles uvis fremtid i møde.

I september 2009 tog Kunstrådets musikudvalg MGK-rapporten fra 2008 til efterretning og meldte ud, at en udvidelse af Sankt Annæ-modellen havde høj prioritet. Musikudvalgets oplæg blev sendt til høring hos musik-livets aktører. Svarene herfra var langt fra entydige.

Den 11. juni offentligjorde Kunstrå-dets musikudvalg sin plan – MGK-landskabet skal fremover deles op i syv centre, og Sankt Annæ er ikke nævnt som særskilt MGK-uddannelse.

musIKsKolen Dette skoleår har 301 elever gået til spil på Sankt Annæ, deraf 74 på Sankt Annæs private ordning. Eleverne udfol-dede sig ved musikskolekoncerter, ved mindre arrangementer hvor den enkelte instrumentgruppe var samlet, og ved store arrangementer som musikskolens ”streetparade” og ”Musikskolernes Dag” i Tivoli.

Kalender mGK oG musIKsKolen

sePtember MGK-elever spiller til kulturarrange-ment i Valby beboerhus

oKtober I forbindelse med Den Olympiske Komites møder spillede MGK-elever i Operaen Gymnasiekorsturné (MGK-elever deltog både som sangere og instrumentalister)


mGK-deltaGere ved KlassIsKe KonKurrencer:

øresundsolIst 2.pris Eva Steinaa, obo Finalepris Mirjam Teresa Petersson, violin berlInGsKes KlassIsKe KonKurrence Guld Nikolaj Henriques, fagotEdward Siahaan, klaver 1.præmie Cecilie Emtoft, violin 2.præmie Anna Bolette Nielsen, cello jaKob Gade KonKurrencen2.pris Peter Andreas Nielsen og Mirjam Petersson, violin steInway festIval 3.pris Edward Siahaan, klaver

2009-2010 39

november Trivselsfest Musikskolekoncert Rytmisk sammenspilsprojektuge ”ugen på hovedet” Soundpainting MGK-workshop med Bo Stief og Kristor Johnsson

december 4.klassernes krybbespil, musikskoleele-ver spillede MGK-Workshop med Lisbeth Diers Gymnasiekorets julekoncert, MGK-elever spillede

januar MGK-koncert sammen med Københavns MGK MGK-orienteringsaften, 1.g spillede Træblæserkvintteten på Tysklandstur

februar Klassisk MGK-workshop i samarbejde med Københavns MGK

marts MGK-optagelsesprøver MGK-koncert sammen med Københavns MGK Rytmisk koncert i Copenhagen Jazz-

house sammen med SAG big band Klaverfestival

aPrIl Koncert sammen med Københavns MGK Gymnasiekorets forårskoncert, MGKele-ver spillede maj Musikskolekoncert

junI 2.g MGK-elever fra rytmisk linie spil-lede på Mozarts Plads Musikskoledage I Tivoli


Af Mette Trangbæk Hammer

Land skal bygges. Med løv skal land byg-ges. Med lykke og lyse nætter skal land bygges. Ved hav skal bro bygges. Med løv skal lov synges. Med underlige aften-lufte skal land bygges…

Sådan indledes digtet På os skal land bygges af Ursula Andkjær Olsen i digt-samlingen Ægteskabet mellem vejen og udvejen. Med referencer til Jyske Lov, litteraturhistorie, musik, natur og meget andet, bygges en national identitet op på både kærlig og ironisk vis. En natio-nal identitet, der fremstår mangfoldig, modsætningsfuld, national og internati-onal, høj og lav, traditionel og moderne.

Digtet kan på mange måder også dække den mangfoldighed, som Sankt Annæ Gymnasium består af, og man kun-ne tilføje ”Med ungdom og uddannelse skal land bygges” for at gøre det mere relevant i netop vores sammenhæng. Ud over at Ursula Andkjær Olsen rammer mange af tidens modsætninger og mang-foldigheder, så er hun tidligere elev fra Sankt Annæ Gymnasium og repræsenterer en del af den kreative kraft, som mange

af vores studenter kommer ud i verden med. Noget af den har de opbygget her, noget andre steder. Ursula Andkjær Olsen var desuden på besøg på Sankt Annæ Gymnasium i forbindelse med et KULT-arrangement, hvor hun præsenterede sine digte for nogle elever gennem oplæsning og efterfølgende workshop, hvor eleverne selv skulle vælge en sætning fra en medbragt avis, højskolesangbogen og en skolebog fra tasken. Sætningerne dan-nede udgangspunkt for et kreativt skrive-arbejde, hvor eleverne skulle arbejde med stemmer: rasende, indsmigrende, milde, forførende.

udvIKlInG oG målstyrInG er IKKe det sammeKreativitet står ikke bare omtalt i en strategiplan for skolen, KULT er ikke blot et administrativt netværk. Kreativi-teten aktualiserer sig i hverdagen i den konkrete undervisning med stor moti-vation og en lang række kompetencer til følge. En kreativitet og motivation, som vi efterstræber på mange niveauer af organisationen - også på ledelsesni-veau. Og målstyring i gængs forstand er ikke nødvendigvis nøgleordet for udvik-

ling. En del af ledelsens strategi går på at skabe rammerne for udvikling - ikke gennem stramt målstyrede projekter, der fratager elever og lærere muligheden for selv at få gode ideer og endnu vig-tigere: få dem realiseret. Et middel til denne udvikling er blandt andet puljer til projekter i den lokale arbejdstidsaf-tale, så man med timer kan understøtte gode projekter. Et andet middel er gen-nem en lang række pædagogiske dage, videndelingsdage og intern efteruddan-

der byGGes HVER DAG

GymnasIet

nelse i faggrupperne at præsentere og videndele om undervisningsrelaterede projekter, nye pædagogiske og faglige muligheder. Vi oplever det som vigtigt med en hurtig og ubureaukratisk praksis om nye initiativer og projekter til gavn for både elever og lærere. Der skal gerne være kort fra idé til handling, når vi står med meningsfulde, nytænkende projek-ter foran os. Men strategien er ikke bare blindt at sætte en lang række projekter i gang. Det er i høj grad også at følge

op på disse og mange hverdagslige problemstillinger, der bliver bragt op af lærere og elever, dels for at udvikle kul-turens svage sider, dels for at forankre de gode projekter bredere på skolen.

InItIatIver - stort som småtAf årets initiativer og projekter kan i flæng nævnes: særlige målrettede under-visningsforløb for elever med behov for ekstra faglig hjælp, samarbejde med Lørdagsskolen om tilbud til elever

med brug for ekstra hjælp i matematik, studiekredse for interesserede elever, klimaprojekter og –dage, talentkonkur-rencer- og arrangementer, systematisk arbejde med forbedret klasserumskultur, innovationsprojekter i forbindelse med undervisningen, samarbejde med LIFE om klimategneserier, nytænkning af kvali-tetsudviklingsstrategien.

Lad mig udfolde nogle af initiati-verne. For første gang har vi præsen-teret eleverne for et gennemarbejdet program med ni studiekredse fordelt henover året. En lang række engagerede lærere havde forinden beskrevet og gen-nemtænkt studiekredsenes indhold, de fleste med et fagligt niveau lidt over en gennemsnitlig undervisning. Og det var også formålet at nogle elever her kunne få lov til at smage på fag, teori og metoder på højt niveau inden for deres interessefelter. Over 100 elever meldte sig til studiekredsene under emnerne:

Absolut avantgarde – om ny kunstStore videnskabsmænd – Kant, Gauss og EinsteinSprogrigtighed – et bedre skriftsprogNanoteknologiVidenskabelig metodeLitterær oversættelseEngle og dæmoner – om CERN og anti-stofLe petit prince – fransk kultur, sprog og film.

2009-2010 41


Evalueringen af studiekredsene har fra både lærer- og elevside været overvæl-dende, og det er naturligvis et initiativ, vi fortsætter med til næste skoleår. Otte studiekredse er derfor allerede under forberedelse.

De tilbagevendende nationale talent-udviklingskonkurrencer er endnu en del af arbejdet for at fastholde og udbygge den høje faglige profil og for at moti-vere dygtige elever til at dyrke deres særlige talent. Vores elever har igen i år klaret sig fantastisk og vundet langt de fleste af konkurrencerne, som det frem-går af de følgende sider.

Det skal være en konstant intention at udfordre særlige talenter, på SAG selvsagt på musikken, men også på en lang række faglige områder svarende til talentmassen. Men det skal være en lige så stor intention at passe på elever, der har problemer med at få hverdagen til at hænge sammen og hænge på i alle fag.

Samarbejdet mellem teamkoordinato-rer, studievejledere og ledelse er her af afgørende betydning. Lærernes faglige samtaler, teamkoordinatorernes studie-udviklingssamtaler og studievejledernes start- og midtvejssamtaler med alle elever giver tilsammen et bredt indblik i elevernes hverdag, så elever med særlige behov kan få målrettet hjælp. Det være sig hjælp til at strukturere hverdagen eller faglig hjælp. I forbindelse med sidstnævnte har vi iværksat en række målrettede tilbud med ekstraundervisning til små grupper af elever, ligesom vores samarbejde med Lørdagsskolen, hvor elever er blevet undervist i matematik en række lørdage, er blevet evalueret godt af både lærere og elever. ”Det hjælper”, lyder tilbagemeldingen, og vi skal til sta-dighed udvikle den type af tilbud.

For lærere har der ud over de indivi-duelle efteruddannelsesinitiativer været en række fælles efteruddannelses- og

inspirationsdage. En af årets pædago-giske dage handlede fx om den såkaldt nye elevtype. Her havde vi blandt andet besøg af en anerkendt tysk professor ved navn Thomas Ziehe, der inspirerede gymnasielærere på Sankt Annæ Gymna-sium og Københavns Åbne Gymnasium i fællesskab. Og vi lod forstå, at eleverne ønsker ”øer af intensitet i et hav af rutine”, alt imens det af årets medarbej-derudviklingssamtaler fremgår, at de fle-ste lærere ønsker bare lidt mere rutine eller lidt færre brud på undervisningen. Måske kan det forenes i Ziehes opfor-dring til, at skolen skal lægge sig over hverdagen – ikke i forlængelse af den. Vi vil forsøge at holde balancen mellem de mange positioner gennem dialog med både elever og lærere, så forventnin-gerne kan afstemmes.

Vi har på de pædagogiske dage også arbejdet med muligheder for at forbedre klasserumskulturen. Vi nedsatte i begyn-


delsen af året et udvalg, der systematisk har undersøgt elevernes arbejdsvaner, forventninger til undervisningen og til hele klasserummet, og lærerne er blevet spurgt om det samme. Alt sammen foran-lediget af, at mange elever har henvendt sig om stress, lærere oplever indimellem en svigtende arbejdsmoral og en uigen-nemskuelig klasserumskultur. Udvalget arbejder i øjeblikket med at færdiggøre undersøgelserne og komme med bud på handlinger. Det er meget vigtigt, at vi følger op på elevernes arbejds- og ind-læringsvaner samt deres trivsel. Derfor har vi også i sinde at bruge resultaterne af undersøgelsen til at påvirke de udvalg i Undervisningsministeriet, der arbejder med justeringer af gymnasiereformen.

KvalItet oG InnovatIon Med forestillingen om videndeling som en central ressource i al udviklings-arbejde har Sankt Annæ Gymnasium taget initiativ til et netværk med to andre gymnasier: Århus Statsgymna-sium og Slagelse gymnasium. Vi har længe ønsket at indgå i et netværk om skolens kvalitetsarbejde for ikke at falde i selvgodhedens fælde. Vi skal udfordres på andre måder at tænke på, evaluere på, undervise på osv. Derfor dette samarbejde med skoler, som vi på grund af den geografiske afstand ikke er i en konkurrencesituation med. Dette giver blot endnu bedre mulighed for at indgå med ærlighed i samar-

bejdet. Intentionen bag netværket er at arbejde med kvalitetsudvikling i et innovationsperspektiv med større grad af inddragelse af elever og lærere. Rammen er en 1.g-fokusklasse på hvert gymnasium, og målet er i et samar-bejde at definere kvalitet inden for en lang række områder, primært internt i undervisningen, men også eksternt – forstået som de rammer, der ligger uden om undervisningen.

Når projektet netop er tænkt ind i en netværkssammenhæng, har det afsæt i begreber som benchmarking og benchlearning, der henviser til, at den lærende organisation må se sig selv i relation til andre organisationer for at dele ud af erfaringer og modtage andres erfaringer. Samarbejdet i net-værket skal både være på elev-, lærer- og ledelsesniveau og består i, at både enslydende og forskelligartede projek-ter iværksættes på de tre gymnasier. Effekten evalueres løbende og sammen-lignes med henblik på videndeling og videreudvikling af de søsatte projekter. Et andet formål med de forskellige projekter er at få et større erfaringsrum som fælles ramme, hvor vi kan integre-re blandt andet skolebesøg, samarbej-der mellem lærere og klassernes elever og eventuelt jobskifteordninger. Inno-vation skal være et nøglebegreb for undervisningen i projektklassen, idet eleverne skal motiveres gennem stadig nye undervisningsformer, og vi skal

nøje følge projekter og undervisnings-former for at se, hvordan de virker, og om de virker. Heldigvis er næste års projektklasse (1.b) allerede besat med lærere, der brænder for projektet og ønsker at indgå i et udviklingsarbejde om klassens undervisning i samarbejde med de andre skoler. Det er naturligvis tanken, at alle de gode erfaringer skal bredes ud til andre lærere og elever.

Mod afslutningen af Ursula Andkjær Olsens digt optræder en mere tvivlende stemme:

”Med måske skal land bygges”.

En tvivl vi også hele tiden forholder os retten til at have: Er det nu godt nok, det vi gør? Måske kan det gøres på en anden måde? Måske bedre? En vis tvivl, der betyder, at vi anstrenger os for ikke at falde i målstyringens værste grøft: at agere ud fra fastsatte mål, bare fordi de er fastsatte. Vi skal hele tiden udfordre rammerne, turde justere, hvis noget andet end det, vi i første omgang styrede hen mod, viser sig at give mere mening. For nogle gange bygges på fag-lighed, fantasi og fremtidsperspektiver. Andre gange på kundskab, kreativitet og korsang. I eksamenstiden bygges på slid, slæb og sommersol med resultater, der fører til grin, gråd og gratulationer, og sådan kunne man blive ved. For vi diskuterer hele tiden, hvordan vi skal bygges - ligesom vi for tiden synger: Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

2009-2010 43


Af Jakob M. Pethick

Sankt Annæ Gymnasium har de seneste år sendt håbefulde studerende til Pro-jekt Forskerspirer, et tilbud til nysger-rige gymnasieelever, der gerne vil stifte bekendtskab med forskningens forun-derlige verden.

Udgangspunktet er en ide til et forskningsprojekt, og den ide kan være meget svær at få. Jeg selv startede hos min samfundsfagslærer, Peter Lundberg, der igennem resten af processen var min primære vejleder. Vi snakkede frem og

tilbage om forskellige ideer - nogle var dårlige, andre svære at realisere, visse allerede undersøgt til bunds. Efter en længere udvælgelsesproces kom vi frem til mit (sociologiske) projekt: en under-søgelse af musiks identitetsskabende funktion. Det var et emne, som egentlig ikke interesserede mig synderligt, før Peter plæderede for det - jeg er først senere kommet til at interessere mig meget for det. I denne opstartsfase var det en enorm stor hjælp, at lærerne på Sankt Annæ gad lægge øre til mine tan-ker, og jeg oplevede en stor velvilje over

for projektet. Men mest interessant var, at jeg begyndte at tænke anderledes over ting. Det handler ikke så meget om, hvad vi ved, men mere om, hvad vi ikke ved. På den måde blev gymnasieundervisnin-gen sat i perspektiv.

Så kom den længere fase med selve udarbejdelsen af projektet, hvor jeg blev vejledt af en forsker fra Aalborg Univer-sitet. Vi telefonerede et par gange, skrev nogle mails, mens jeg sideløbende læste mig ind på mit endelig emne. Det var ikke nogen overskuelig opgave, for der er skrevet meget om musik og identitet, rig-


forsKersPIrer FOR ALLE

tigt meget, og jeg skulle finde min egne niche. Men moti-vationen var stor, fordi jeg hele tiden blev udfordret og blot blev mere nysgerrig efter at forstå. Projektet tog langsomt form, og jeg nærmede mig afleveringsfristen. Jeg lavede et pilotprojekt på Sankt Annæ og prøvede for første gang at sidde med den udfordring, det er at skulle reflektere over, hvordan i alverden man kan undersøge noget videnskabe-ligt, og hvilke konklusioner, man på baggrund af data kan nå. Da jeg endelig afleverede projektet, var det med stor lettelse og tilfredshed, for det var ikke blot endnu en gym-nasiebyrde, jeg pligtskyldigt havde taget på mig, men en opgave, jeg havde villet. At jeg senere vandt Projekt For-skerspirer 2009 i den samfundsvidenskabelige kategori var prikken over i’et på en række af gode og enormt lærerige oplevelser.

En del af Projekt Forskerspirers erklærede formål er at motivere unge til at ville forske – og projektet motiverer i den grad, fordi man flytter fokus fra karakterer og fra pen-sum til det, som egentlig er interessant for den enkelte, hvad enten det er surrealisme i franske film, tendenser i udviklingen af tvillingsprimtal eller antimikrobielle bioak-tive peptider. Brændstoffet for selve læringen bliver nysger-righeden efter at undersøge, filosofere og forstå. Projektet tilbyder derfor en anderledes læringssituation, fordi man ikke længere læser og lærer af nødvendighed, men tværti-mod af nysgerrighed.

Jeg håber, at mange flere vil deltage fremover – også dem, der ikke altid gider skolen og undervisning. For er der noget, projekt Forskerspirer glemmer at lægge vægt på, når det præsentere sig selv, men som det alligevel har lært mig, så er det, at nysgerrighed er vigtigere end faglighed, og at når lysten til at forstå er der, så følger fagligheden med. Jeg håber, at alle, som overvejer at deltage i Projekt For-skerspirer, gør det. For alle – uanset karaktergennemsnit og skolemotivation i det daglige – kan få et væld af gode ople-velser ud af at stille sig nysgerrig over for virkeligheden.

Af Charlotte Ib

Samuel Skadkær Hansen fra 3.a vandt den danske finale i The English-Speaking Unions (ESU) talekonkurrence og deltog i maj i den internationale finale i London, hvor 75 unge fra 45 lande konkurrerede. Vinderen blev deltageren fra Libyen.

ESU holder hvert år den store konkurrence for at finde de gym-nasieelever, der er bedst til at holde en tale på engelsk. Det hand-ler ikke om, at man skal være perfekt til engelsk, men i højere grad om at holde en tale, der har substans og en god struktur.

I SAGs interne konkurrence vandt Samuel Skadkær Hansen og Maja Hohn, begge fra 3.a, retten til at deltage i ESUs semifinale på Øregaard gymnasium. Titlerne på deres taler var ”The Importance of Rest” og ”Thoughts on Time”, og det gik rigtig godt til semifina-len, hvor det lykkedes både Samuel og Maja at blive blandt de seks elever, der kvalificerede sig til finalen på den canadiske ambassade. Her blev det en tand sværere, da eleverne nu skulle holde en tale under det overordnede emne ”Speculation on our Future”.

Eleverne var forståeligt nok nervøse på ambassaden, da det var nogle meget kompetente dommere, der sad foran dem: Den britiske ambassadør Nick Archer, professor på Engelsk Institut Charles Lock og ekstern lektor Søs Haugaard, også fra Engelsk Institut.

Alle eleverne fik konstruktiv feed back på deres taler, og til sidst udnævnte dommerne de to danske vindere – hvoraf den ene altså blev Samuel.

De 74 unge deltagere vandt fem dage i London med work-shops, teater og meget andet. Vinderen af konkurrencen vender tilbage til London i efteråret, hvor han får overrakt sin pris af Prins Philip på Buckingham Palace.

saG-elev DANSK FINALIST

i international engelsk talekonkurrence

2009-2010 45


Af Peter Lundberg Thomsen

Folketinget udskrev i sommeren 2009 en konkurrence om at lave det bedste informations- og undervisningsma-teriale om EU til brug i samfundsfag i gymnasiet og på HF. 3.be fra Sankt Annæ Gymnasium var en af fire vindere blandt de knap 300 elever, der i alt indleverede 53 forskellige bud.

Klassens samfundsfagslærer fortæller her om projektet – og turen:

3.be er et hold, som løfter samfundsfag fra B til A, og som jeg har den udelte glæde at være lærer for. På holdet går der en række initiativrige elever, som i en serie af mails frem og tilbage med Folketingets EU-udvalgssekretær endeligt afklarede det spørgsmål, der skulle afkla-res, inden vi kastede os ud i projektet:

Hvis hele holdet deltog (og vandt) – ville hele holdet så komme med?

Da svaret JA endelig kom klart frem, kastede vi os ud i det:

Med Lines ord (fra filmen på hjem-mesiden) http://www.eu-oplysningen.dk/emner/prisopgave/:

”Jamen altså det var vores samfunds-fagslærer, som lissom sagde, at et godt

udgangspunkt var at lave en hjemmeside - og et relevant emne var så klima. Og så ville vi gerne lave noget andet end bare at sige, hvilke forslag EU har til at redu-cere CO2 problemerne, så vi prøvede lis-som at sætte EU i et større perspektiv og se på, hvordan de love, som EU laver for klimaet - hvordan de love bliver imple-menteret i den danske lovgivning.”

Og Jakob fortsætter: ”Jeg må indrøm-me, at det kom bag på mig, at EU havde haft den ”grønne” klimaførertrøje på i flere år - det overraskede mig - også fordi jeg ikke har hørt så meget om EU før. Så jeg fandt ud af, at EU havde meget større indflydelse, end jeg havde regnet med.”

Og ja, 17 mand om ét fælles projekt af den kaliber er en udfordring for alle implicerede. At holde gejsten ved lige, at tilgive dem, der havde svært ved at få noget fra hånden, at korrigere gensidigt hårdt, men ikke for hårdt - og selvfølge-lig - som lærer en let bekymring for, om elevernes læring nu matchede indsatsen, læs tidsforbruget. Så da vi fredag den 22. januar kl. 19.30 endelig kunne skippe vores site af sted, efter at hver elev hav-de brugt et sted mellem 10 og 40 timer på projektet, var vi enige om én ting: Vi skulle vinde, ellers….

Den 12. februar var fredagen inden vin-terferien, og dagen for offentliggørelsen af vinderne.

Klokken 17.02 ringede Jakob – og meddelte for anden gang inden for kort tid følgende: ”Vi vandt s’gu”. Så grim sætningen ser ud på tryk, så sød er den, når den høres. (Jakob havde over for mig formuleret nøjagtig de samme ord, da han fik at vide, at han havde vundet prisen som årets forskerspire i det sam-fundsvidenskabelige hovedområde.)

Så ja, vi kom alle til Bruxelles i tre dage og nætter, med et hektisk fagligt program med møder med Råd, Kommis-sion, Parlament, lobbyister (og folk der rådgav lobbyister), journalister, tolke, med historier om Angela Merkels opring-ring til den tyske chefforhandler, da de afgørende forhandlinger om krav til reduktion af bilers CO2–udledning skulle afsluttes, med historien om Englands og Sveriges lemfældige omgang med imple-mentering af et direktiv om genanvendel-se af gipsaffald og en fabrikants forsøg på at råbe kommissionen op i den anled-ning - men også med et dejligt forårsvejr, med alkoholforbud, når Folketinget var vært, med fritter på Place Jourdan og med café au lait på Place Luxembourg,

3.be vandt EU-OPGAVE

2009-2010 47

med muslinger og hummer og - så vidt jeg er orienteret - med en enkelt prø-vesmagning af en enkelt trapist-øl en enkelt aften på Grand Place. Begrundelsen for at give projektet - EU’s klimapolitik i det globale perspektiv – en af de fire priser lyder sådan:

17 elever fra Sankt Annæ Gymnasium har afleveret et bidrag udformet som en webside om EU og Klima, som både er kritisk engageret og proble-matiserende. Her males med en bred sociologisk pensel et billede af EU i lyset af flere hundrede års samfunds-

udvikling. Forfatterne trækker deres egne holdninger frem i diskussioner af klimapolitik, forbrugerisme og demo-kratisk underskud. Det er velskrevne og udfordrende tekster, som fornemt sup-

pleres med en overbevisende samling af gode citater, tekster og eksempler, som samlet gør stoffet levende og inte-ressant. Websiden er teknisk og grafisk flot arbejde.

3.be vandt EU-OPGAVE


Over 100 elever meldte sig til en af de ni studiekredse, hvoraf de fleste havde et fagligt niveau lidt over en gennemsnitlig undervisning. Morten Rasmussen deltog i studiekredsen om ny kunst – absolut avantgarde. Det skriver han om her:

Med Maja Bødtcher-Hansen og Signe Westergaard-Nielsen ved rattet blev en gruppe på 15-20 kunstglade unge mennesker gennem fem undervisnings-moduler styret gennem det, man med et moderne ord kan kalde avantgardekunst.

Lige fra første ekskursion, blev der kon-stant åbnet nye døre.

Første ekskursion gik til Statens Museum for Kunst og Nelsons enorme totalinstallation. Min begejstring for installationen var ikke stor, da jeg så den ude fra – en enorm trækasse med en indgang og en tilsyneladende gam-mel, blå dør; men da jeg først bevægede mig ind i installationen, manglede jeg ord til at beskrive den helt specielle måde, Nelson udtrykker sig på. Med en kunst, der taler til en på en så ligetil –

og alligevel fjern og uhyggelig – måde er noget, man sjældent oplever.

På anden ekskursion gik turen til Vesterbro, hvor nye, danske digtere fra digtersammenslutningen ”Øverste Kirur-giske” læste op af deres digte.

Tredje ekskursion gik til ”Fabrik-ken for kunst og design” på Amager, et kæmpeatelier og arbejdsværksted for nye, danske kunstnere. Her udfordre-des vores kunstbevidsthed af en ung, kvindelig billedhugger, der blandt andet arbejdede med materialer som gips og jern, som hun enten krammede sammen med hænderne for at skabe figurer eller lod blomster overtrække med.

Fjerde ekskursion var en byvandring i Amagers nye bydel, Ørestaden. Her stif-tede vi bekendtskab med bygninger som fx VM-Bjerget, VM-husene og det seks år gamle Field’s shoppingcenter.

Femte og sidste ekskursion gik til Kunstmuseet Arken i Ishøj. På dagens program stod produktion af stop motion-film samt overværelse af Jesper Justs kortfilm ”Bliss and Heaven”.

Man kan mene meget om studiekred-sen, men uanset hvad, kan man ikke komme udenom, at det var dog absolut avantgarde!

det var doG ABSOLUT AVANTGARDE


Patrick Gadd, 2.d og Niels Hulgård, 3.d kvalificerede sig til finalen i den internationale Geografi-olympiade (iGEO), der blev holdt i i Taiwans hovedstad Taipei fra 29. juli til 2. august. De to SAG-elever dystede sammen med 13 andre gymnasieelever om en af de fire danske finalepladser ved en semifinale, der blev holdt på Geocenter under Københavns Universitet i marts.

Finalisterne blev fundet efter tre skriftlige delprøver og felt-arbejde i en kalkgrav.

Bag iGEO står den internationale Geografi-Union (IGU). Konkurrencen, der holdes hvert andet år, består af tre dele: en skriftlig prøve, en multimedia-prøve og feltarbejde.

Ved redaktionens afslutning var olympiaden endnu ikke holdt.

2009-2010 49

Mathias Weirsøe Klitgaard fra 2.c gik hele vejen i årets Georg Mohr-konkurrence. Som en af vinderne ved den nationale konkurrence, gik han videre til den nordiske matematikkon-kurrence og klarede den så godt, at han blev udtaget til den internationale matematik-olympiade i Kazahkstan, der blev holdt i begyndelsen af juli. Han er desuden udtaget til Baltic Way matematikkonkurrencen i november i Island for alle lande rundt om Østersøen og Island og Norge.

Også Gorm Jensen fra 3.d klarede sig flot ved den natio-nale konkurrence. Han kvalificerede sig også til den nordiske matematikkonkurrence, hvor han sammen med Mathias dyste-de med andre elever fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Hvert land stillede med 20 deltagere.

Georg Mohr-Konkurrencen er en matematikkonkurrence, der henvender sig til matematikinteresserede elever i gymna-siale uddannelser. Formålet med konkurrencen er at stimulere interessen for matematik ved at udfordre de dygtigste elever med opgaver, der i sværhedsgrad ligger ud over det, de møder i den daglige undervisning.

to saG-elever TIL GEO-OL I TAIWAN

matematIsK toP-PræstatIon


Model European Parliament (MEP) sam-ler to gange årligt unge fra EU-landene, hvor de i en uge danner deres eget EU-parlament. Der bliver debatteret, disku-teret europæiske kulturelle og politiske emner i komitéer, skrevet resolutioner og afholdt en plenarforsamling, The General Assembly. Elever fra SAG delta-ger hver år. I februar deltog Marie-Lou-ise Riis desuden i Tysklands nationale MEP. Læs om hendes oplevelse:

Jeg var i Berlin i februar til Tysk-lands nationale MEP sammen med ca. 150 andre unge for i en uge at del-tage i et politisk rollespil. Formålet med arrangementet var at få lov til at opleve, hvordan EU fungerer, og hvordan lovgivningsprocessen foregår i Europa Parlamentet. Forsamlingen bestod af i alt 18 delegationer, én polsk, én dansk og 16 tyske, der hver repræsenterede et EU-medlemsland.

På tværs af delegationerne var vi opdelt i udvalg, der hver behandlede sin politiske problemstilling inden for blandt andet områderne klima-, atom-våben- og landbrugspolitik. Jeg selv sad i udvalget for udenrigspolitiske

anliggender, der beskæftigede sig med nedrustning af atomvåben og problem-stillingen omkring de atomvåben, som USA opbevarer i Europa.

Det meste af ugen brugte vi i udvalgene på at definere væsentlige problemstillinger i forbindelse med det specifikke emne og derefter nå til enig-hed om en resolution, der i slutningen af ugen ville blive præsenteret for hele parlamentet og sendt til afstemning. I forlængelse af alt dette lå en kæmpe udfordring idet godt 90 procent af del-tagerne var tyske, og alt derfor natur-ligvis foregik på tysk. I begyndelsen var det meget svært at følge diskussionerne, men efterhånden som jeg blev bekendt

med de relevante fagudtryk, forstod jeg mere og mere. Det var en enestående mulighed for at bruge tysk i praksis og se sproget i en anden sammenhæng end den normale undervisningssituation.

Selvom programmet var tæt pak-ket med udvalgs- og parlamentsmøder, var der stadig tid til at tage en snak med nogle af de tyske elever om deres hverdag og stifte nye bekendtskaber. Selvom det var svært at deltage aktivt i debatterne, føler jeg, at jeg har lært noget. Min evne til at forstå tysk er blevet markant bedre, og min viden om og ikke mindst interesse for emnet er blevet meget større. Det var alt i alt en fantastisk lærerig tur.


euroPaParlamentarIKer PÅ PRØVE

SUND SKOLEDer blev i foråret holdt sundhedsperiode på sko-len med fokus på motion, sund kost og maden i kantinen. Det inspirerede Josephine Hedegaard Hansen til dette digt:

Unge elsker slik og kager og mange andre søde sager nogle spiser sig alt for fede og rundheden går hen og gør dem kede de vil igen være små og fine, så ingen længere skal ad dem grine de slanker sig så godt de kan og lever næsten udelukkende af vandhanevand og ”vennerne” lægger et kæmpe pres, staklerne går nærmest hen og får stressførst skal de træne til benene siger stop og så skal de hjem og lægge make-up for nu skal de feste, selvom de er trætte, de snupper da bare først en kaffe latteog så skal de ud og danse og drikke, indtil de glemmer folks stirrende blikketil sidst tumler de hjem til en nat uden hvile, hvor smerten i hovedet er som en kilede vågner fortumlede og kan ingen lektier lave, for trætheden er stor og de har uro i mavede spiser et æble i et forsøg på at være sunde, men snupper også en kage af særlige grundede har ondt af dem selv og føler sig forladt, savner en ven og en drømmefyldt nat således lever mange og det er ikke sundt,

på denne måde gør både krop og sjæl ondt i stedet, mener jeg, skulle man have sig nogle venner, som ens inderste rigtigt kenderfor det gør dig glad og sjælen sund og langsom bliver man også mindre rund for venner de hjælper og det mindsker presset, også med skolen hvilket gør dig mindre stressetnu kan du roligt på puden lægge, stress og uro vil dig ej længere vækkemed dine venner i hånden føler du glæde og den energi kan du hurtigt spredei en tilværelse med ny energi gør motion dig mere fri nu er det ikke længere en sur pligt der nager, fordi du har spist alt for mange kagerder er ikke længere trang til mange søde sager, i stedet snupper man rugbrød og pæreaf dette kan man lære at venskab er godt og på mange måder gør dig mere hotaf venskab bliver man både sund, stærk og glad, sover bedre og spiser sundere mad.

2009-2010 51

euroPaParlamentarIKer PÅ PRØVE


Af Brian B. M. Larsen

I de seneste par år har vi været vidne til en sand eksplosion i udviklingen af nye digitale medier. Hvor en tur i edb-lokalet med klassen for blot 10 år siden illustrerede højdepunktet af skolens teknologiske formåen, slæber eleverne i dag selv de nyeste mobiltelefoner, iPho-nes og bærbare computere med i skole.

macIntosh oG PersonlIG comPuterOg selv om udviklingen fra Macintosh til Mac og den personlige computer til PC ikke er gået under radaren på Sankt Annæ Gymnasium, så kniber vi lærere os dagligt i armen for at mærke, om vi drømmer. Det er ikke mange år siden, vi stod og baksede med overheadprojek-toren og VHS-maskinen. Nu er vi blevet overhalet inden om, og vi kan med få klik få Obamas tiltrædelsestale fra You-Tube projekteret op på lærredet, mens eleverne googler løs og slår alt mellem himmel og jord op på wikipedia.

nye medIer, ny lærInGSå mens it-revolutionen har gjort com-

puteren til et uundværligt værktøj på linje med kuglepennen og papiret, og internettet har slået læreren på parat-viden, står spørgsmålene i kø på lærer-værelset: Hjælper de digitale medier med fagligheden? I så fald hvordan skal vi anvende de nye medier i under-visningen? Skal vi bruge elevernes egne bærbare apparater?

PIlotProjeKtI sommeren 2009 fik 15 lærere derfor udleveret en lille MacBook Pro hver. Missionen var klar. Hvad kan et nyere medie som fx en bærbar Mac gøre for undervisningen? Pilotprojektet har kørt i et år, og der er i mellemtiden blevet produceret podcasts, tegnefilm, radio-montager og film. Om undervisningen har givet dygtigere elever efter pilot-projektets start, er nok tvivlsomt. Et er dog sikkert. Eleverne har været svært engagerede. 3.be-samfundsfagsklassen var så engagerede, at klassen med deres undervisningswebside om EU’s klimapolitik, vandt en rejse til Bru-xelles i en konkurrence udskrevet af Folketingets EU-oplysning.

vIsIon Det er skolens vision at udarbejde klog brug af it. Vi skal ikke bruge it blot for at bruge it, men vi skal anvende it, der engagerer og faciliterer begejstring og faglig kunnen. Årets store satsning har derfor også budt på indvielse af et nyt multimedielokale, MacLab. Her har ele-verne allerede produceret musik, indtalt sprogopgaver og formidlet historie, AT

It - OR NOT TO BE


og billedkunst. Der har i år også været givet plads til at diskutere den næsten religiøse kamp mellem Mactilhængerne og PC-fansene. Ind til videre er skolens politik dog klar: Både - og.

bare jeG havde en macAnjila Hjalsted har prøvet kræfter med programmet Mac’s Garage Band. Læs om hendes oplevelse:

I slutningen af 2.g havde vi i musik et forløb om filmmusik, som mundede ud i vores eget lille filmmusikprojekt. Efter at have lært om filmmusikkens udvik-ling og om de mere tekniske begreber, skulle vi prøve kræfter med selv at komponere musik til en lille filmse-kvens i grupper á 4-5.

Ét er at opleve film og blive revet med af musikken og stemningerne. Et

andet er selv at skabe musikken og stemningen og pludselig at være den manipulerende frem for den, der bliver manipuleret. Man er selv herre over, om musikken skal være parafraserende eller kontrapunkterende, og man kan lege med mickey-mousing og variatio-ner over selvkomponerede motiver.

Her var Mac’s Garage Band en stor hjælp – da først vi fik knækket koden og lærte at bruge programmet, viste det sig at kunne alt, hvad vi havde brug for og mere til. Det eneste ærgerlige var, at vi ikke havde mere tid til at gå på opdagelse i program-met, og det er svært at håndtere for begyndere.

Vi indspillede forskellige stemmer og guitar direkte i Garage Band og endte med at bruge et mix af vores egen musik og loops, som allerede lå i programmet. Lydfilerne overførte vi så til programmet iMovie, hvor vores frem-stilling af filmsekvensen kom til live.

Jeg var overrasket over de færdige filmsekvensers kvalitet - og det tror jeg egentlig også resten af klassen var. Det var skægt at se, hvordan sam-me filmsekvens kunne udtrykke noget så forskelligt afhængigt af gruppens ideer, og det er skægt at lade en filmskaber og komponist vokse frem i én. Det gav mig lyst til at komponere videre, hvad jeg også har gjort -og det fik mig til at ønske, at jeg havde en mac.

2009-2010 53

54 sanKt annæ GymnasIum • sanGsKolen 54 sanKt annæ GymnasIum • sanGsKolen

Julie Mohr blev Årets SAG’er årgang 2008/2009 og vandt en tur til London, hvor hun deltog i et fem-dages multi-nationalt ungdomskursus, der handlede om EU. Hun skriver her om sine ople-velser:

Når man netop har afsluttet tre års hardcore samfundsfag og så står med valget, om man vil bruge lidt mere tid på lidt mere undervisning i sin som-merferie, opstår der naturligvis blande-de følelser. Men tilbuddet var alligevel langt mere tiltalende end skræmmende, så jeg tog med glæde af sted til Lon-don – ene dansker for at mødes med 44 andre unge fra Europa i alderen 16-20.

Over halvdelen af gruppen bestod af portugisere, og resten var så en god blanding af tyskere, grækere, hol-lændere, franskmænd, englændere og schweizere. Vores baggrund for at deltage i kurset var meget forskellig. Nogle havde været til prøver for at få lov til at deltage, andre var blevet udpeget af deres skoler, og en del var samfundsfagselever, der deltog i kraft af det. Som vidt jeg ved, var jeg den

eneste, der ikke var valgt med en faglig begrundelse.

Vi var i skole fra 9-16 hver dag og havde derefter fri til at gøre, hvad vi ville. Eftersom alle var taget af sted alene, var folk meget friske på at socia-lisere og tage rundt og opleve London. Udover at det var enormt hyggeligt at lære de forskellige at kende, var det faktisk også meget interessant at høre om kulturerne i deres lande. Jeg selv blev ret gode venner med nogle indisk-engelske piger og blev ekstremt over-rasket over, hvor anderledes deres liv er i forhold til mit. Fx er kastesystemet stadig overraskende aktuelt i forhold til, hvem de må være venner og blive kærester med (hvis de overhovedet må have sådan en). Derudover går de i pigeskole og må ikke ryge (heller ikke vandpibe), drikke, være ude sent (kl.12 er sent) osv. En anden fremherskende forskel mellem Danmark og de andre lande er, at det er ekstremt unormalt at tage et sabbatår og fuldstændig utæn-keligt at tage to. De, der tager et år fri, er som regel dem, der ikke er særlig dygtige eller ambitiøse. Jeg gav derfor

På eu-Kursus I SOMMERFERIEN

2009-2010 55

et ganske godt førstehåndsindtryk ved både at være udvalgt mere eller mindre tilfældigt og have planlagt hele to sabbatår.

Kurset, vi deltog i, havde udover generel oplysning omkring EU tre fokuspunkter: Environmental Chal-lenges, Human Rights Issues og Security. Vi startede ugen med at få lidt generel viden om EU, blandt andet ved hjælp af en quiz med spørgsmål som ”hvad fylder mest i EU’s budget” og ”nævn alle medlemslandene fra EU, og hvornår de blev optaget”. Vi blev præsen-teret for en række foredrag, der handlede om menne-skerettigheder, sikkerhed, multikulturel bevidsthed og ”Europa i forhold til tredje verden” med fokus på han-del og fairtrade. Efter foredragene fulgte nogle work-shops, hvor vi for det meste arbejdede mere kreativt med de forskellige emner. Førstnævnte foredrag blev præsenteret af en menneskerettighedsadvokat, der havde forsvaret i internationale sager. Hun opstillede en retssag for os, der havde været ved Europadom-stolen, som vi efterfølgende selv skulle føre. Sidst på ugen fik vi besøg af Robert Evans, tidligere medlem af Europa-parlamentet, der fortalte om dette, hvorefter vi lavede vores eget parlament og debatterede forskel-lige emner, vi selv havde foreslået.

Alt i alt var det fem rigtig gode dage med en masse spændende mennesker og emner. Formålet med kurset var selvfølgelig at give oplysning omkring EU og de emner, Kommissionen og Parlamentet behand-ler, men det var også at give forståelse for de for-skellige kulturer og give mulighed for venskaber på tværs af landegrænser. Selvom det umiddelbart kan lyde som skole i ferien, var det enormt hyggeligt og en spændende måde at få lidt ekstra viden om EU på. Samtidig blev der skabt en masse kontakter, som, trods det at vi kun var der fem dage, takket være blandt andet facebook stadig er holdbare i dag.

På eu-Kursus I SOMMERFERIEN


Årets SAG-show var et eventyr med prinsesser, alfer, troldmænd og køk-kendrenge, der alle levede i det solbe-skinnede kongerige styret af troldman-den Negrøj Nosredna.

Tronen var uden arving, og den rette arvtager skulle findes. Prinsesser fra fjerne egne kom for at prøve lykken. Men den ene var værre end den anden, og det hele virkede håbløst... indtil en fager skønjomfru kom til byen.

Den fagre skønjomfru skulle lægge sig op på en madras og sove. Hvad hun ikke vidste var, at de snu og snedige oldermænd havde lagt en lille ært under madrassen for at se, om hun var så fintfølende, som en prinsesse nu engang er. Da hun vågnede, kunne hun konstatere, at det var den værste nat i hele hendes liv, og det gik op for oldermændene, at de havde fundet prinsessen.

Troldmanden viste sig at have skum-le planer om at beholde magten, og han planlagde at sikre sig denne ved at skaffe prinsessen af vejen. Planen for-plumredes af slottets køkkendreng, der i tide fik reddet prinsessen og flygtede ud i skoven samme med hende.

Køkkendrengen og Prinsessen begav sig ud på en rejse i et kapløb med tiden for at redde eventyrenes verden fra den onde Negrøj Nosredna. De går mangt og meget igennem, og det hele endte med en rigtig eventyrslutning.

om showetSAG-show er Nordeuropas største elevproducerede show, som har været opført siden midt i 70’erne. De knap 400 medvirkende elever knokler for at få stablet showet på benene allerede fra august måned, hvor manusgruppen begynder årets skriblerier. I novem-ber måned tager de øvrige grupper fat på deres arbejde. Skuespillere og instruktører udvælges, kulissegrup-pen maler og bygger, kostumegruppen designer og syr, komponisterne skriver sangene, og musikerne indspiller årets hits, mens danserne får de sidste trin på plads. I den intense periode op til showets premiere gløder skolen af liv. Der arbejdes hårdt for at få alt på plads til tiden, og eleverne udnytter hver en ledig stund mellem prøverne til at læse de sidste fransklektier og løse den sidste differentialligning til næste skoledag.

var der enGanG?


var der enGanG?

2009-2010 57


Af Lars Andersen

I forbindelse med FNs klimatopmøde COP15 i København i 2009 var også Sankt Annæ Gymnasium involveret i klimadebatten på mange forskellige leder og kanter. Megen undervisning havde kli-ma og klimaændringer som direkte tema: hvordan vil klimaet ændre sig?, hvorfor ændrer det sig?, hvad er naturlige klima-ændringer og hvilke er menneskeskabte? - men også de afledte effekter på sam-fund, livsstil og adfærd blev debatteret.

Som optakt til klimatopmødet holdt gymnasiet og folkeskolens ældste klas-ser en klimadag med oplæg om ændrin-ger i vejr og klima ved meteorologen Jesper Theilgaard og om klimaændringer i det polare miljø ved Morten Rasch fra Danmarks Miljøundersøgelser. Disse oplæg blev sat i perspektiv af Nanet Poulsen, redaktionschef på den officielle COP15-hjemmeside, der debatterede klimavinkler i medierne, og Christian Gamborg fra KU LIFE, der som etiker opstillede en række dilemmaer i relation til klima, livsstil og handling.

I folkeskoleafdelingen og i gym-nasiet deltog flere klasser i det inter-nationale børneklimatopmøde, som

foregik i ugen inden COP15. Children’s Climate Forum Copenhagen 2009 (CCFC09) blev arrangeret af UNICEF Danmark og Københavns Kommune. Tre klasser var værter under topmødet for ungdomsdelegationer fra Indien, Bang-ladesh, Indonesien og Vietnam. Det var nogle meget inspirerende dage, hvor der blandt andet blev udvekslet erfaringer med miljøproblemer, og der blev bygget modeller med forslag til fire forskellige

bæredygtige byer. Det var en oplevelse for gæsterne, da mange af dem ikke kender til danske undervisningsformer. Samtidig var det er stærk oplevelse for de danske unge at høre om klimaproble-mer fra jævnaldrene, som har liv og død helt tæt inde på livet. Børneklimatop-mødet gav nye venner samt oplevelser på UNICEF’s verdenslager, ved besøg på Middelgrundens vindmøllepark, og gennem et studie af energiudvinding

saG oG KlImaetfælles aKtIvIteter

på baggrund af husdyrgødning. En 8. klasse lavede en flot klimaavis, hvor de selv var journalister, redaktører, og layoutere; avisen udkom i et oplag på 1000 eksemplarer. Sankt Annæ Gym-nasium var endvidere repræsenteret i den danske ungdomsdelegation, som deltog i CCFC09. På youtube.com lig-ger både en alternativ åbningstale til klimatopmødet og nogle klima-”stop motion”-film. Stop-motion-filmene er

udarbejdet i forbindelse med et forløb i almen studieforberedelse. Og ikke nok med det: et af vores 3.g sam-fundsfagshold har vundet Folketingets Prisopgave 2009 for et undervisnings-materiale om ”EU – og EU’s klimapoli-tik i det globale perspektiv”. Præmien var et fire dages besøg i Bruxelles.

To elever fra 3.g var rejsende kli-maambassadører. De var i sommeren 2009 på besøg på den amerikanske forskningsstation Summit midt på den grønlandske indlandsis. Under forskningsugen i Grønland arbejdede de sammen med andre studerende fra USA og Grønland. Der er fortsat sam-arbejde mellem SAG og de deltagende skoler samt US Satellite Institute, New York. Hjemme igen har vores klimaam-bassadører været på Arctic Venue på Nordatlantens Brygge og på en klima-konference i Odense samt bidraget til SAG-klimadagen om polarforskning og klimaændringer.

SUMMIT (72.58 N, 38.48 W) på Grønlands højeste punkt 3.238 m over havets overflade.“Hotelbyen” ses forrest i billedet; bagest til venstre Big House med sin karakteri-stiske kommunikationskuppel. Ved SUMMIT borede man i 1989-1991 3.053 m ned gennem indlands-isen og har derfra dateret is, der er ca. 110.000 år gammel.

2009-2010 59

teater OM KLIMA

Caroline Meyer og Johannes Linneballe fra 7.x skriver om tilblivelsen af teater-stykke, som blev skrevet til en konkur-rence udskrevet af Folketeatret. Hele 7. årgang deltog og indsendte tre teater-stykker. Til Trivselsfesten forvandlende årgangen et klasselokale til et lille tea-ter, hvor nogle af stykkerne blev vist.

Vi begyndte på teaterprocessen kort tid efter sommerferien, og vi brugte en lille måneds tid på gruppevis at skrive i alt seks klimakoncentrerede teaterstyk-ker, som vi så skulle spille for klassen.

Da det var overstået, kom vi til den alvorlige del, hvor vi skulle stemme om, hvilket stykke, der skulle sendes til Fol-keteaterets konkurrence.

Der var hård konkurrence mel-lem ”Menneskets fejl” og ”Jorden går under”, men det endte med, at ”Men-neskets fejl” blev sendt af sted. Det kom desværre ikke til semifinalen. Begge stykker blev til gengæld opført under Trivselsfesten, hvor der var lidt mere orden i tingene. Vi havde fået lavet en lille scene i 7.x klasselokale, hvor styk-kerne kunne ses for 10 kroner.

Det var en meget spændende og anderledes proces at få et teaterstykke op at stå, og vi er meget glade for at have prøvet det.


Det er børn og unge der for alvor kom-mer til at opleve følgerne af klimaæn-dringerne. Derfor inviterede Køben-havns Kommune sammen med UNICEF unge fra hele verden til København i forbindelse med Klimakonferencen COP15 for at høre deres synspunkter og blive klogere på, hvad klimaæn-dringerne betyder for deres hverdag og hvordan det påvirker deres liv.

Og deltagerne i Børnenes Klimatop-møde kunne godt nå til enighed om en fælles resolution, „What’s up COP”. Og beskeden til ledere og beslutningsta-gere er ikke til at tage fejl af:„The battle against climate change is upon all of us. We are ready to act and we invite you to join us. Climate change is affecting our lives, our families and our future. We must act immediately and we are ready to fulfill our commit-ments. We are prepared to give all we have as long as there is the possibility of saving our planet. We expect the same courage from you.”

Kristine, Alexander, Mie og Anna fra 8.v fortæller om deres oplevelser i forbin-delse med Børnetopmødet.

Lørdag den 28. november mødtes børn fra 44 forskellige lande til åbningscere-monien på Københavns Rådhus. Unicef havde sørget for både balletopvisning, sang, (mange) taler, og hvad der ellers hører til. Efter diverse optrædener kunne man gå rundt og snakke med en gruppe børn fra hvert land. Hvert land havde lavet deres egen planche med grundlæggende oplysninger om landet, og hvilke skader der sker på grund af den globale opvarmning. Det var meget gribende at høre om, hvor hårdt ramt de fleste lande var. Et er at høre om katastroferne på tv, men noget andet er faktisk at høre om det fra personer, som selv har oplevet det. Vi fik også et glædeligt møde med de fem per-soner fra Vietnam, som vi skulle være værter for.

Mandagen efter mødte vi kl. 14:30 i skole for at tilbringe en aften sam-men med gæsterne fra Vietnam. Et par af os tog først over til Rådhuset for at hente dem, så vi ankom sammen med vietnameserne og dem fra 1. og 2.f, som skulle være værter for Bangladesh, Indien og Indonesien. I de første par timer fremlagde vi vores klimaavis.

Derefter var det Vietnams tur til at fremlægge noget for os. Det blev til en virkelig flot, traditionel dans og en fan-gende kortfilm om deres problemer. Så mødtes vi med 1.f, 2.f og deres lande i koncertsalen.

Alien Beat Club havde ugen for-inden skrevet en sang til netop bør-neklimatopmødet ”It’s my world”. Tre modige elever fra 8.v havde selvindlært sangen og påtaget sig opgaven; at lære gymnasiet, deres egen klasse og

KulturchoK KULDE OG KLIMA

2009-2010 61

delegationerne sangen. Da alle havde lært den, stod den på fællesmiddag på læreværelset.

Om tirsdagen skulle vi igen ud på skolen. Her havde vores lærere iværksat en workshop om bæredygtig arkitektur. Alle klasserne og delegationerne skulle på kryds og tværs deles ind i fem grupper, der hver især skulle bygge en model af en klimavenlig by af skrald. Det gav nogle ret interessante bud på

løsninger af klimaproblemerne. Det var sjovt og lærerigt både at blande sig med gymnasiet, men også at få snakket nogle gode løsninger igennem. Vi fik snakket en hel del engelsk den dag.

Dagen efter stod den på besøg på Kalvebods naturskole. Det var mega koldt, men sidst på dagen fik vi lidt varm kakao, og det hjalp. I løbet af dagen fik vi både set indvoldene af en ko, snakket om gassen metan og lavet

bål. Undervejs begyndte det at sne, og det skabte stor glæde for vietname-serne, der aldrig havde set sne før.

Fredag tog vi afsked med vietna-meserne. Connie Hedegaard holdt en meget inspirerende tale, og nogle af delegationerne kom med interessante inputs fra deres resolution om klima-forbedringer. Herefter overrakte de selve resolutionen med bud på, hvad man kunne gøre bedre. Som afslutning optrådte alle delegationerne sammen med Alien Beat Club med sangen ”It’s my world”. Så blev der ellers tid til kram, farvel, fotos og udveksling af e-mails.

Hele ugen bød på sjove og lærerige oplevelser med både kulturelle og fag-lige erfaringer.

KulturchoK KULDE OG KLIMA


Mere end 500 københavnske folke-skoleelever fra 7. til 9. klasse blæste i forbindelse med klimakonferencen til kamp for klimaet og producerede i løbet af efteråret 2009 en række klima-aviser trykt på miljørigtigt papir.

I løbet af to måneder skrev, redige-rede og layoutede eleverne fra de 16 deltagende skoler hver deres klimaavis. Eleverne kunne erhverve sig ny klimavi-den og hente inspiration til artiklerne gennem en række ekskursioner til blandt andet vindmøllerne ved Middel-grunden og nogle af Københavns første grønne tage. De færdige klimaaviser blev præsenteret på Rådhuspladsen den 23. november ved en afslutnings-event for elever, forældre og pressen. Hver avis var trykt på rigtigt avispapir i 1.000 eksemplarer og blev senere omdelt i skolernes lokalområder.

Læs Johanne Koppels og Anna Chri-stine Bauers beretning fra det hektiske redaktionsarbejde:

Mandag den14. september 2009 trak vi i habitterne som henholdsvis chefre-daktør og redaktionssekretær på Klima-avisen. Med angst i maven og pudsede laksko ankom vi til redaktion 8.v. Vi fik et overblik over dagens seværdigheder

og blev hurtig klar over, at habitjakken skulle af og skjorteærmerne op, for vi skulle i gang med arbejdet. Om seks uger skulle det færdige produkt - en Klimaavis med vores øjne på klimakri-sen - ligge klar til at komme i trykken. Den skulle trykkes i 1000 eksemplarer og uddeles til diverse skolekammerater, onkler, bedsteforældre og tilfældige forbipasserende.

Vores ellers så trygge klassekamme-rater skulle nu fungere som ansvarsfulde kollegaer og journalister, der skulle skabe artikler til denne nyskabende, banebry-dende og revolutionerende klimaavis.

Mandag d. 28. september 2009 var avisprojektet godt i gang. Hovedredak-tion, som bestod af chefredaktøren, redaktionssekretærerne, fotografen, layouteren og korrekturlæserne, mødtes til endnu et redaktionsmøde.

De færdige artikler blev gennemgå-et, da vi pludselig opdagede, at vi hav-de givet de stressede journalister alt for lang deadline til alt for få artikler. Den stressede hovedredaktion løb rundt om sig selv og hinanden i fortvivlelse over manglende ord og billeder. Vi gav journalisterne den skrækkelige nyhed, og det udløste flere rædselsskrig. De kunne hverken nå at researche eller

skrive. Hvad skulle der dog blive af os?Fredag d. 16. oktober 2009 mødtes

chefredaktøren og redaktionssekre-tærerne i en jublende omfavnelse. Avisen var færdig og blevet sendt af sted til Ekstra Bladet. Heldigvis havde det nemlig vist sig, at de fortvivlede journalister havde fattet nyt mod og havde fået inspiration til de manglende artikler. Den tålmodige og højt elskede layouter var aftenen før blevet sam-men med en af redaktionssekretærerne til langt ud på natten for at få samlet artiklerne til en overskuelig og smuk avis. Vi var stolte, udmattede og klar til at erobre verden med vores fantasti-ske Klimaavis.

Efter den velfortjente efterårsferie skulle redaktionen samt få udvalgte ind på Rådhuspladsen for at møde de 16 andre skole-redaktioner og for at mod-tage 1000 eksemplarer af vores avis:

”Èn Verden – Generation revolu-tion”.

Med dampende kakao og frysende fingre jublede vi højt, da skolens navn blev råbt op, og vi med glædestårer og brændende fællesskab modtog de 1000 aviser. Målet var opnået, grænserne flyt-tet, venskaber forøget og byrder lette. Vi havde gjort det umulige muligt.

elever laver KLIMAAVIS

7. klasse præsenterede en lang række klimaprojekter i forbindelse med trivsels-festen. Jeppe, Carl Johan og Ida fra 7.v fortæller:

Under trivselsfesten stod den på klima i lange baner for 7. klasse. Halv-delen af eleverne deltog i opbyggelsen af et fremragende eksperimentarium, hvor besøgende kunne komme og få mere viden omkring klima og miljø. Der blevet lavet mange flotte og spændende forsøg, alt fra dynamocykler og solovne, til elektrolyse og brændselsceller. Det var for folk i alle aldersgrupper. De mindste kunne hygge sig med klima-klodsmajor, og de ældre kunne høre om mere avance-rede eksperimenter.Også i ugerne op til trivselsfesten blev

der arbejdet med klimaet, og det hele resulterede i en række meget flotte forsøg. Eleverne var optaget af deres projekter, og i løbet af den sidste uge viste alle, hvad de havde lært igennem hele forløbet og kastede sig kreativt ud i eksperimenterne.

Efter elevernes mening fik man mere ud af undervisningen ved selv at arbejde med emnet på det kreative plan, frem for at sidde og læse i en bog. Der var tilpas frie tøjler fra lærernes side, og elevernes forslag blev modtaget med åbne arme. Ingen forslag blev stemt ned, men blot ændret så de passede i sværhedsgrad.

Det var første gang eleverne fik mulighed for at udfolde sig inden for fysikkens verden. Alle eleverne sluttede

af med at være stolte over det, de havde præsteret. Der var rimelig meget stress på de sidste dage op til trivselsfesten, hvor det hele skulle fremvises for familie, venner og andre gæster. De små profes-sorer havde virkelig lagt sjæl i arbejdet, og det kunne man fornemme på deres iver for at forklare om deres projekt. De besøgende blev ofte overraskede over elevernes store viden omkring emnet, og mange af dem gik derfra med en smule mere forstand på klima, end da de kom.

Selv her, længe efter trivselsfestens afslutning, er det stadig noget, der tales om. Eleverne er efter egen mening blevet mere miljøbevidste og tænker over det i hverdagen. Og, tja… Hvem ved? Måske er der et par små klimaforskerspirer på vej.

elever laver KLIMAAVIS

2009-2010 63

KlIma-eKsPerImentarIum OG TRIVSEL


Af Jeanette Juncker Bugge

Hvad er en øresten? Er der mælk i torsk?

Det blev 8.v klogere på efter en formid-dag på Øresundsmiljøskolen.

Eleverne begyndte med at flokkes om rørebassinet, og der blev undersøgt og rørt ved de forskellige dyr - tilsat lidt hvin, når en ål, krabbe eller flad-fisk gjorde en pludselig bevægelse mel-lem hænderne. Det var fint for eleverne at noget af den teoretiske undervis-ning, vi havde haft hjemme på skolen, nu kunne bruges i praksis. Eksempelvis til at kønsbestemme krabberne.

Dagens program gik ud på at eleverne skulle foretage de samme undersøgelser af torsk, som biologer ombord på forskningsskibe gør, når de sejler ud og undersøger sammen-sætningen af torskepopulationer i eksempelvis Østersøen i forbindelse med temperaturstigninger i havet. For at illustrere, hvad elevernes arbejde gik ud på, blev der vist en kort power point-præsentation med

fotos fra aktuelle danske fiskeriunder-søgelser. Vi talte også om, at der er færre torsk i fiskernes net, og at det er vigtigt at undersøge flere tusinde torsk af gangen for at få et billede af en torskepopulation. I fiskelabo-ratoriet på Øresundsmiljøskolen var der dog kun tid til at undersøge ca. 20 torsk fra en population i Øresund. Derefter blev eleverne iført plastik-forklæder og gummihandsker hvor-efter de i fire grupper fik udleveret fire-fem torsk af forskellig størrelse, som de skulle undersøge.

Først skulle fiskene måles og vejes. Resultaterne blev omhyggeligt skrevet ind på det udleverede resultatskema. Dernæst skulle halvdelen af grupperne kønsbestemme torsken og måle, hvor meget rogn eller mælk de indeholdt for at bestemme, hvor kønsmodne tor-skene var. Torskens indvolde blev også studeret. Maveindholdet afslørede, at torskenes sidste måltid bestod af krab-ber, rejer og småfisk. De øvrige grupper blev instrueret i, hvordan man lægger et fint skråt snit bag torskens øjne, hvorefter man med en pincet kan finde dens to øresten. Flere af grupperne

klarede opgaven i første forsøg, mens andre måtte ”grave” noget rundt, men ud kom de! Torskens øresten, som er af kalk, indeholder årringe som på et træ, så hvis man brækker stenene over og kigger på dem i en stereolup, kan man finde ud af, hvor gammel torsken er. Det var lidt svært at se det nøjagtigt, når man ikke er en øvet havbiolog, men det var sjovt at forsøge.

KlImaforsKer FOR EN DAG

2009-2010 65

KlImaforsKer FOR EN DAG

Når grupperne havde undersøgt det de skulle, byttede de plads, så alle kom igennem det hele.

Da vi havde ryddet op og skyllet alle bakker og instrumenter af i havet, blev resultaterne af dagens arbejde ført ind i et fælles diagram.

Vi sluttede af med at tolke vores resultater og sammenligne med en anden klasses resultater, som havde

været der ugen før. Vi diskuterede torskens følsomhed overfor temperatur-stigninger i havet, og hvor den svøm-mer hen, når det bliver ”for varmt” i Danmark. Vi fandt også ud af, at vores lille population på 20 torsk kun bestod af 2- og 3-årige torsk, som er en meget ensidig sammensætning i en populati-on. Jo flere klasser, som kommer ud og prøver dette forløb, jo større overblik

vil man kunne få over sammensætnin-gen af torsk i Øresund.

8.v gik glade - og lettere fiskelug-tende - hjem efter en spændende dag på Øresundsmiljøskolen. Personligt er det bestemt ikke sidste gang, jeg kom-mer derud med en klasse. Det er lige den slags praktisk undervisning, som eleverne får noget ud af, og som ikke kan klares på 45 minutter i skolen.


Af Flemming Nielsen

Efter omkring et halvt års arbejde og med kun få ugers forsinkelse afleverede håndværkerne lige op til eksamenspe-rioden de nyrenoverede og meget ind-bydende naturfagslokaler.

Byggeriet har gjort det vanskeligt at planlægger og gennemføre under-visningen i naturfagene siden jul. Dels har der manglet lokaler, og dels har udstyret enten været pakket væk eller svært at finde. Men byggeperioden har også været kendetegnet ved, at elever og lærere har vist stor interesse for at få tingene til at fungere så godt, som det nu engang har været muligt, ligesom skolebetjentene og rengøringspersonale har gjort en forbilledlig indsats. Deres ekstraindsats har gjort rømning og gen-etablering af lokalerne langt mere over-skuelig, end den ellers ville have været.

Efter ombygningen er lokalerne nu er langt mere fleksibelt indrettet end tidligere, idet samtlige lokaler er udsty-ret med laboratoriefaciliteter. Desuden er der blevet opført et nyt væksthus i udeområdet foran biologilokalerne

og etableret et fælles arbejdsrum for naturfagslærerne i gymnasium- og fol-keskoleafdelingerne.

De nyrenoverede lokaler er kronen på værket i skolens tre år gamle udviklings-projektet NatSats, som lærere i gymna-siet og folkeskolen tog initiativ til med henblik på at udnytte de eksisterende kompetencer i en faglig opkvalificering. Arbejdet gav lærerne et særligt fokus på overgangsproblematikker mellem folke-skolen og ungdomsuddannelserne.

Naturfagenes moderne rolle og det at sætte dem i spil i skolen med kon-kret valg af indhold og arbejdsformer kræver, ud over gode almene kvalifi-kationer, at læreren har sin faglighed i orden og befinder sig i et inspire-rende fagligt miljø, hvor hun/han ikke er alene med sit engagement og sit fag. Derfor har lærernes og elevernes arbejdsområde samt fælles undervis-ningslokaler bl.a. i form af et væksthus i et udemiljø været væsentlige forud-sætninger i de samlede byggeplaner.

Drøftelserne i den samlede fag-gruppe i forbindelse med projekteringen af renoveringen af lokalerne har været

meget frugtbare for både den fagligt-pædagogiske debat og for udvikling af lærersamarbejdet. Resultatet har været en kvalificering af idéen bag ombyg-ningen af naturfagsområdet, nemlig at skabe rammer for udvikling af den lokale naturfaglige kultur. Målet er udvikling mod et kollaborativt lærersamarbejde, hvor lærere på tværs af afdelinger, fag og klasser løbende udvikler praksis.

naturfaGene HAR FÅET NYE RAMMER

2009-2010 67

I folkeskoleafdelingen bliver der særligt arbejdet med:• Udviklingen af det naturfaglige kernestof fra indholdsoversigter (bindende lærerplaner) til fokus på, hvad børnene faktisk skal lære (bindende kundskabs- og færdig- hedsmål i et kompetenceperspektiv) • Naturfagenes samspil indbyrdes og med andre fag er et andet i dag end tidligere (”FællesMål09” i naturfag

og, læsning i alle fag er to eksempler)• Overgangen fra faget Natur-teknik på mellemtrinnet til de fagopdelte naturfag i udskolingsafdelingen.

I gymnasieafdelingen bliver der særligt arbejdet med:• Udviklingen af det nye forsøgsfag på A-niveau Bioteknologi, der bygger på elementer fra Biologi A

og Kemi B. Faget afvikles derfor som et to-lærerfag, hvilket forud- sætter et stort fælles planlæg- ningsarbejde på tværs af faggræn- serne. Vi har fået midler til at gen- nemføre forsøget fra Region Hoved- staden• Fortsat udvikling af naturvidenska- beligt grundforløb.

I de sidste to skoleår er NatSats-pro-jektet blevet støttet af Naturfagssats-ningen i København med vejledning og midler til afholdelse af møder mm.

Naturfagssatsningen opfordrede projektgruppen i NatSats til at indsen-de projektbeskrivelsen af udviklingsar-bejdet til konkurrencen: ”DM i naturfag 2009”, hvor NatSats-projektet blev nomineret blandt de 10 bedste..

naturfaGene HAR FÅET NYE RAMMER


Cirkus, restauranter, kabareter, spilleste-der, teater og caféer – kort sagt Trivsels-fest. Elever, forældre og lærere gjorde det igen. De forvandlede folkeskolen og gymnasiet til et stort forlystelsescenter i et kæmpemæssigt fælles projekt.

Hvert 3. år omdannes skolen til et stort tivoli og en byfest, hvor alle klas-

ser fra 3. til 4. MGK klasse har gang i en forretning som fx en restaurant, café, tombola, minigolf, kor, musik, lærerrevy, jazzklubber og diskotek. Hovedformålet med Trivselsfesterne er at samle penge ind til aktiviteter, der de næste tre år kan fremme trivslen.

Trivselsfondens midler går for eksem-pel til fastelavn, blomster, legekasser, dimission, morgenmad efter hovedfe-rierne, gaver, bordfodbold i kantinen, gymnasieradioen, hjælp til klatrestati-vet i gården, legekasser og gymnastik-poser til de nye 3. Klasser.

trIvselsfest

2009-2010 69


Af Merete Emcken

I folkeskoleafdelingen var efteråret 2009 i høj grad præget af, hvad der rørte sig i det omgivende samfund; Københavns værtskab for Den Olympi-ske Komité, Klimakonferencen COP15, kommunalvalg og finanskrise.

sKole-olSkolens 4.-, 5.- og 6.-klasser deltog aktivt i det stort anlagte Skole-OL over tre dage i september. Da vi undervejs opdagede, at den store pokal var inden for rækkevidde - trods det, at vi ikke har de store atletikfaciliteter på skolen - tog eleverne i bogstaveligste for-stand ”benene på nakken” og samlede så mange points ved motionsløbet, at Sankt Annæ Gymnasium sluttede med at vinde pokalen. Super sejt. Ved over-rækkelsen sagde HKH Kronprins Fre-derik med et glimt i øjet til eleverne, at det var godt at se, de kunne andet end at synge. Pokalen står nu i en stor glasmontre og pynter i Pædagogisk Center.

coP15I forbindelse med COP15 var 7. klas-serne sammen med andre skoleklas-ser involveret i et teaterprojekt i samarbejde med Folketeatret. 8.v lavede klimaavis og var sammen med en gymnasieklasse værter for et par udenlandske ungdomsdelegationer til Børnetopmødet, og skolen havde besøg af ungdomsdelegerede fra selve COP15. Mange klasser foruden de nævnte hav-de emnet på årsplanen og benyttede de mange relevante materialer, udstillinger osv., der var tilgængelige i anledning af klimakonferencen.

For vores projektgruppe Natsats (naturfagssatsning på tværs af folke-skolen og gymnasiet) var COP15 en oplagt mulighed for fagligt samarbejde samtidig med, at lærerne havde travlt med at se på byggeplaner for det nye naturfagsområde i G-bygningen. I kraft af primært de økonomiske midler gymnasiet havde adgang til, blev der i foråret 2010 etableret et spændende fagligt miljø for naturfagene med blandt andet udendørs væksthus, fæl-les materialesamling og laboratoriefa-ciliteter.

Underskuddet i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning betød beklageligvis, at folkeskolens opspa-rede midler gennem de seneste år til denne ombygning for en stor dels ved-kommende blev inddraget. Det betød, at nogle elementer måtte skrinlægges.

Ombygningen i foråret betød des-værre også vanskeligere forhold for fysik/kemiundervisningen, men med

KlImaKonferenceSATTE PRæG PÅ FOLKESKOLEN

folKesKolen

2009-2010 71

forståelse og fleksibilitet både fra lærere og elever, blev der løbende fun-det udveje.

natIonale testsForåret bød også på andre udfordrin-ger, nemlig undervisningsministeriets nationale tests. Det gjaldt ikke så meget indholdet, men snarere de man-ge tekniske problemer, der opstod fra

leverandørens side. Enkelte klasser fik således ikke gennemført testen, men de tilbagemeldinger, vi har fået fra de øvrige, viser særdeles tilfredsstillende resultater, hvilket de enkelte elever og deres hjem er orienteret om.

trIvselsfestEn anden stor og for skolen vigtig begivenhed fandt sted i efteråret;

Trivselsfest. Der er pludselig gået tre år igen. Atter udviste forældre, elever og lærere stor idérigdom og lagde en fantastisk arbejdsindsats, der skabte endnu en ubeskrivelig oplevelse, som forhåbentlig i tillæg til et flot overskud til Trivselsfonden giver en god basis for skole/hjemsamarbejdet og kontakten forældre imellem.

faGlIGhed for alleMed kommunalvalget i efteråret fulgte politiske ændringer for vores skolehver-dag. Indsatsområdet Faglighed for alle udfases i løbet af 2010. Det betyder, at timetildelinger til blandt andet de nyuddannede evalueringsvejleder og en idrætskoordinator bortfalder. Men det 4-årige indsatsområde har tilført skolens lærere et kompetenceløft, og senest har to lærere fået mulighed for at uddanne sig i et nyt linjefag.

KommunIKatIonEt selvvalgt indsatsområde for hele skolen har været kommunikation. Der er udarbejdet en samlet kommunikati-onsstrategi og i folkeskoleafdelingen vokser brugen af Skoleintra stille og roligt. En opgørelse af Forældreintra i december viste, at 94 procent af for-ældrene havde været aktive indenfor de forudgående tre måneder. Et meget imponerende resultat. Vigtigheden af Lærerintra viser sig tydeligst, når systemet bryder ned - lærere og ledelse


er nemlig blevet helt og aldeles afhængige af dette kommuni-kationsredskab.

Lærernes pædagogiske dag før skolestart bød på oplæg fra Christina Høyer under overskriften ”Styrk kommunikationen i samarbejdet”. Gennem sjove øvelser og en masse aha-oplevel-ser fik medarbejderne en indsigt i, hvordan man kan aflæse, hvilke typer man står overfor, og hvordan man kan indrette sin kommunikation, kropssprog, eksempler og argumenter efter det.

Skolens bestyrelse har for alvor fået etableret kontaktfor-ældreordningen med to møder i skoleåret. Undervisningsmini-steriet har bedt alle skoler om at udarbejde et værdiregelsæt, og den opgave har bestyrelse, kontaktforældre, lærere og elever påtaget sig med stor interesse. Det er anledningen til at genoverveje og eventuelt. revidere det hidtidige værdigrundlag og skolens ordensregler, hvor store ord skal omsættes til sam-værsformer i hverdagen.

En kontaktforælder har på et af disse møder opfordret sko-len til at være ”mere selvfed”, så jeg vil derfor tillade mig at summere skoleåret således: Til hverdag og fest – Sankt Annæ er bedst.

fastelavnEt kagebord, en ko, en tandfe og en kamel med kamel-passer. Fantasien var stor, da 5. klasserne fejrede faste-lavn. Hele 5. årgang slog katten af tønden i kantinen, hvor Oskar fra 5.x blev kattedronning og Hans fra 5.x blev kattekonge. Maria – der var klædt ud som kagebor-det – vandt prisen for den bedste udklædning. 5.u var de første, der blev færdige med tønden, så kom 5.x og derefter kom 5.v.

2009-2010 73

Der blev læst i alle fag og på alle klas-setrin, da folkeskolen holdt vinterlæse-dag i februar.

Christian Rom Pedersen fra 5.v ople-vede dagen sådan:

Vi skulle læse faglitteratur og blev undervist af forskellige lærere.

Vi lærte blandt andet at bruge De Gule Sider i telefonbogen, og en af opgaverne var at finde forskellige Auto-ophuggere på en bestemt side i bogen. Vi havde et stykke papir ved siden af med spørgsmål om de forskellige auto-ophuggere, som vi så skulle svare på. Så nu kan vi altid komme af med en gammel bil, hvis vi får brug for det.

Andreas Hansen underviste os i problemløsningsmatematik. Bagefter fik vi opgaver, hvor vi skulle bruge det, Andreas havde lært os. Opgaverne gik for eksempel ud på, at man læste teksten og skrev, hvad problemet i opgaven var. Og et andet sted lavede vi nogle små tegninger, der skulle hjælpe én på vej. Det er en hjælp til os, når vi i fremtiden skal lave problemlæsnings-opgaver.

Til sidst lærte vi om en hjemmeside på internettet kaldet www.danske-dyr.dk. Her fandt vi alle Danmarks dyr i små og store former. Eleverne skrev herefter det vigtigste af det, vi havde læst, ned på et stykke papir,

hvorefter vi gik ind på en anden del af hjemmesiden og quizzede om de forskellige dyr.

Jeg synes, at dagen var meget lærerig, og vi havde det sjovt.

vInterlæsedaG

74 sanKt annæ GymnasIum • sanGsKolen 74 sanKt annæ GymnasIum • sanGsKolen

Anna Skovmand og Johanne Hoffmeyer fra 9.u har været medlem af Folkeskolens store elevråd og dermed med til at arran-gere den årlige indsamlingsdag. De skri-ver her om dette skoleårs indsamling:

Søndag den 28. februar holdt eleverne på Sankt Annæ Gymnasium for tredje år i træk en indsamlingsdag til børn i kata-stroferamte områder. I år valgte det sto-re elevråd at pengene skulle gå til børn i Haiti, fordi det var en aktuel katastrofe med et stort behov for hjælp.

Forberedelsen var en sjov, men lang proces, hvor der blev forberedt koncer-ter, aktiviteter og bagt kager i elever-nes hjem.

Dagen blev en stor succes, og mange flere gæster end forventet duk-kede op. Der blev sunget, optrådt og spillet god musik i koncertsalen. Der-udover var der boder med blandt andet lærerbowling, flødebollekast og selv-følgelig også den meget eftertragtede kagebod, der medførte en kø gennem kantinen hele dagen. Det var især den

bod, der gav et kæmpeoverskud. Derfor vil elevrådet gerne takke alle de mange elever og forældre, der bagte kage til formålet.

I år var overskuddet mere end tre gange så stort som sidste år. Der blev indsamlet 22.050 kr. til børnene i Haiti - et beløb, der oversteg alles forvent-ninger.

Vi har nydt at være en del af pro-jektet i alle tre år, og håber at det vil blive ført videre af de nye elever.

sanKt annæ elever HJæLPER BØRN I HAITI

2009-2010 75

4.x brugte i foråret 2010 nogle af kri-stendoms- og billedkunsttimerne til et emnearbejde, som Celina her giver en beskrivelse af:

I foråret 2010 skulle vi mødes med to præster og snakke om opstandelsen. I kristendomstimerne snakkede vi om Jesus’ korsfæstelse og også om opstan-delsen. Jeg syntes, det var spændene at høre om Jesus liv, se mange billeder og lave krucifikser af rødt ler. Jeg synes, jeg er blevet meget klogere.

Efter at krucifikserne var brændt, male-de vi dem, og de så rigtig flotte ud.

Vi var i Helligåndskirken, hvor vi lærte noget om Jesus korsfæstelse. Og vi var i Vor Frue kirke, hvor vi var nede i kælderen, og der var lidt uhyggeligt, men også meget spændende.

Der var virkelig smukt i begge kirker med alle de flotte malerier og glas-maling på vinduerne. Bagefter sang vi i kirken med orgel, og det var rigtig smukt, I skulle have hørt det.

I februar måned holdt 6. klasserne skolekonkurrence i DM i oplæsning. Det blev en dejlig time i koncertsalen med mange gode historier og et lydhørt og opvakt pub-likum. Dommerne (Hanne Midtgaard og Anja Tulinius som er dansklærere i 7. klasse) kårede Sarah Zangenberg Eriksen fra 6.v som vinder, og det betød, at 6.v med Sarah i spidsen drog til københavnerfinalen i marts måned. Med humor og indsigt læste Sarah op af ”Den grumme ælling” af Rune T. Kidde, og det gjorde hun så godt, at hun endnu engang fik stor ros og løb af med sejren.

Derefter gik turen (med hele klassen) til regionsfina-len i Gentofte Kino. Igen leverede Sarah en fremragen-de præstation, men det var der også andre der gjorde, og vinderen blev en dreng fra Vallensbæk.

6.v og Sarah har dog fået nogle rigtig gode oplevel-ser, og klassen er blevet en masse dejlige bøger rigere.

KRUCIFIKSER I RØDT LER

Københavns-mester I OPLæSNING


Af Helle Sleimann

Med 782 point og dermed en sikker sejr vandt 4., 5., og 6. klasserne pokalen ved årets Skole-OL, der blev holdt 28.-30. september i forbindelse med den store olympiske IOC-kongres.

I alt 6000 børn fra 40 af de køben-havnske folkeskoler dystede om at blive den bedste københavnske folkeskole i atletik.

Med fest og farver, dans og sambaryt-mer blev legene hver dag åbnet med en indmarch med repræsentanter fra de deltagende skoler. Verdensrekordholde-ren i 800-meter Wilson Kipketer tændte sammen med en elev den olympiske skole-ild, og der blev derefter højtide-ligt sunget Fædrelandssangen.

Trods byger og blæst om mandagen var alle i meget højt humør, og ele-verne boltrede sig mellem masser af

atletikaktiviteter og forskellige andre idrætsaktiviteter. Dagen lang spil-lede en DJ, og Bubber kommenterede begivenhederne. Tirsdag og onsdag var vejrguderne med os, og da vi også kunne begynde at lugte guld, steg kampgejsten til det ypperste.

Alle elever deltog med stor inte-resse, og takket være en kæmpeindsats fra alle, kunne Sankt Annæ Gymnasi-ums folkeskole løbe af sted med den

saG vandt SKOLE OL


store vandrepokal. Der var også nogle bemærkelsesværdige individuelle præ-sentationer: Christoffer Kragh fra 4.u fik guld med sit 41,62 meter boldkast. Mai Davidsen fra 5.u sprang sig til guld i længdespring med 3,73 meter og 6. klasserne løb sig til bronze i 10 x 60 meter-stafet. Amanda Nielsen (60 meter) fra 5.x, Johan Winge (60 meter) fra 5.u og Maya Vinther (boldkast) fra 6.x kom i finalen i deres discipliner. Desuden løb Ludvig Hjort fra 5.u 20 km på under 2 timer.

Kronprins Frederik var kommet for at overrække pokalen til den vindende skole, og selv om at vi havde hørt en lille fugl synge om, at Sankt Annæ Gymnasium lå på en 1. plads, blev vi meget glade og vilde, da vi blev råbt op. Alle eleverne styrtede ned på plæ-

nen for at modtage deres velfortjente hyldest, et skulderklap og smil af Kronprinsen, Ritt Bjerregaard, Bubber og verdensrekordholderen i 400-meter, Michael Johnson. Til stede var også verdensrekordholderen i syvkamp Jackie Joyner-Kersee som dirigerede børnene, da de for fuld kraft sang ”We are the champions” for publikum og pressen.

Det var nogle stolte og trætte børn og lærere, der tog hjem onsdag efter-middag. I bussen kunne man høre mot-toet på mange elevers læber ” Vi kan andet end at synge”.

Johan Ulrik Nielsen fra 5.v oplevede dagen sådan:

Meningen var at hente så mange medaljer hjem som muligt, men for-målet var først og fremmest at løbe

så langt som muligt i den disciplin, der hed ”Parkrunder” (en rute på 2 km pr. omgang), eftersom den skole, der vandt, fik en flot pokal.

Disciplinerne i OL’et var blandt andet parkrunderne, 600 m løb, 1500 m løb, højdespring og længdespring. Da parkrunderne var slut, kom Basim fra Xfactor 2008 og sang, og tidligere på dagen havde Joachim B. Olsen været der. Efter at Basim havde sunget, viste det sig, at vi lå på førstepladsen. Og denne førsteplads holdt sørme til ons-dagen, hvor det viste sig, at vi havde vundet. Det var fantastisk at få det at vide.

Jeg synes personligt, at det var et rigtig godt og sjovt OL, og jeg håber, at man holder sådan noget en anden gang.

2009-2010 77


anne marIe larsenI skoleåret 1999-200 var Anne Marie lærerstuderende på 4. årgang og læste nogle faste vikartimer hos os i blandt andet håndarbejde. Vi lærte hurtigt Anne Marie at kende som en kom petent, engageret, kreativ og altid glad pige, så der var ingen tvivl om, at hun skulle ansættes som fast lærer i 2000 efter afsluttet lærereksamen. Hun har linjefag i håndarbejde og idræt, og senere har hun efteruddannet sig i dansk og afsluttet endnu et linjefag i sløjd i maj 2009.

På skolen har Anne Marie desuden fungeret som klasselærer og været udviklingsmedarbejder. De 10 års ansættelse har dog været afbrudt af orlovsperioder, for hun skulle lige et år til Frankrig, hvilket hurtigt medførte en mand, to børn og hus i Nordsjælland. Anne Marie valgte derfor i december 2009 at henlægge sit arbejde til det nordsjællandske, hvilket er ganske forståeligt, men trist for Sankt Annæ, der dermed har mistet en god medarbejder.

Merete Emcken

PersonalIa

freddy GleIsnerHan lagde lærerrevy nr. 11 bag sig i november 2009. Fyldte 68 i januar 2010. Nu siger han farvel efter 37 et halvt år som lærer på Sankt Annæ. Vi er nødt til at sige:

Vi forstår det godt. Få bliver i jobbet, til de er 68. Freddy har gjort det og gjort det, fordi han virkelig havde lyst. Lyst til at diskutere og videregive samfundsfor-hold og historiske milepæle. Lyst til at sende unge ud i livet som gode skriben-ter, belæste mennesker og ikke mindst gode stavere - man er vel fra den tid? Mon ikke det også har styrket lysten, at han i idrætstimerne kunne vise, at han stadig kan løbe fra de fleste elever?

Men jo, vi forstår det godt, for vi ved, at Freddy ikke stopper, fordi lysten til jobbet som lærer er forsvundet, men

fordi lysten til mange andre ting også er der. Et blik i Freddys store uundvær-lige kalender siger det hele. Den viser en stor interesse for golf, tennis, løb, musicals, teater, revy og rejser. Den viser også, at Freddy rejser med diverse elitesportsfolk rundt i verden som deres mentaltræner. At han holder foredrag på virksomheder i hele Danmark om samme emne. Holder kurser, hvor han piller den værste præstationsangst ud af eksamensramte elever. Havde han overhovedet tid til også at være lærer? JA! I den grad. Og kollega! Og vagthund, når besparelserne igen ramte skolerne! Hvordan fik han tid til det hele? Se det forstår vi ikke. Måske men-taltræner han sig selv? Få kan være så rolige og fattede som Freddy, når det hele koger. ”Rolig nu – vi klarer det.”

Den bemærkning har jeg hørt et utal af gange. Dødirriterende og enormt effektfuld.

Så hvem forstår ikke, at Freddy nu vil vende blikket især mod mentaltræ-ningen? At Freddy måske vil skrive end-nu en bog om emnet. At Freddy oftere end før vil placere sine 192 cm i et flysæde og flyve 9600 km for at være farfar i San Diego eller spendere nogle flere eftermiddage med at være morfar i Vallensbæk. Og hvem forstår ikke, at det ikke er en Hr. Hvemsomhelst, vi siger farvel til?

Så kære Freddy. Du forstår nok, at vi – eleverne, kollegerne, forældrene, lærerrevyskuespillerne – kommer til at savne dig. Rigtig meget endda.

Annette Rømer

2009-2010 79

franK PIndI de tidlige drengeår trådte Frank ind ad den store dør til Sankt Annæ Gym-nasium, som dengang lå i Hindegade. Klar til et liv og en verden fyldt med sang og musik. Klar til at iføre sig de fine ny-pudsede sko og det blå matros-tøj. Franks drøm om at synge i Køben-havns Drengekor blev nu indfriet. På dansegulvet fulgte Frank også takten og musikken og gjorde i mange år de bonede gulve usikre.

Efter studentereksamen blev Frank årsvikar i gymnastik fra 3. klasse til 3.g – også på Sankt Annæ Gymnasium. Sideløbende tog han lærereksamen på Københavns Dag- og aftenseminarium med linjefagene idræt og regning/matematik i 1978. Og når han allige-vel var i gang, kunne han lige så godt blive svømmelærer. Siden 1965 har Frank været en fast del af mandskoret, og han sætter meget stor pris på kor-rejserne og koncerterne.

I mange år har Frank været aktiv instruktør i Dansk Skiforbund. De mange ture på pisterne er stadig i høj-sædet. Og Frank lader tankerne flyve på vej ned ad de stejle løjper.

I 1972 flyttede Frank med Sankt Annæ Gymnasium fra Hindegade til Sjælør Boulevard.

Frank har undervist fra 3. klasse til 10. klasse og været klasselærer. Det er blevet til mange hytte-ture og lejrsko-ler i løbet af årene. Passionen for havet

og sneen har Frank givet videre til utallige elever. Derfor vil der helt sik-kert være mange, som kan se tilbage på en uforglemmelig rejse med skonnerten Fylla eller skønne skiture.

Ansvar og A.S.A.P (as soon as pos-sible) er ord, som eleverne har hørt til hudløshed. Frank forventer noget af sine elever og af sig selv. Med sit blik og sin unikke personlighed udviser Frank en helt naturlig respekt. Frank er kontant og tydelig udadtil - men han gemmer også på en stor portion ærlighed, selvironi og varme. Frank griber dagen og vil også gerne udfor-dres. Frank fik muligheden for at blive skolens it-vejleder. Og han sprang til. I jobbet som it-vejleder fandt han en ny niche, hvor han fik mulighed for at dyrke sin interesse for it og give den videre til kollegaer og elever. Frank ses ofte siddende bag skærmen, men der er ingen tvivl om, at han er yderst enga-geret og ansvarsfuld og altid villig til at hjælpe kollegaer og elever. Frank er meget arbejdsom og pligtopfyldende. Han vil gå langt for at få puslespillet til at gå op. Som han selv siger: ”Jeg gider ikke tælle timer”.

I fritiden svinges golfkøllerne, hyg-gelige sociale arrangementer med nære venner eller en god krimi er heller ikke af vejen. Frank nyder også gerne en skøn flaske vin og en lækker menu – og på den sene nattetime en øl eller to. En sand livsnyder.

Tiden nærmer sig og Frank har valgt at stoppe. En fast beslutning som ikke kan laves om. Og det at være fast besluttet kendetegner Frank. Frank har truffet sit valg, og det kan ikke ændres.

Efter mere end 50 år på samme sted lukkes døren forsigtigt. Frank vil dog fortsætte i mandskoret – men nu som pensionist. Så livet med musik vil sta-dig fylde meget i hans liv.

Efter et langt og spændende liv på Sankt Annæ Gymnasium træder Frank ud på livets nye veje. Klar til at åbne nye døre.

Christina Ekman


KIm thersKim Thers er gået på efterløn. Kim blev ansat ved SAG i august 1984 og nåede således at virke på skolen i mere end et kvart århundrede. Kims fag har gennem tiden først og fremmest været engelsk, billedkunst, matematik samt det, man i en stor del af perioden benævnte orientering, det vil sige biologi, historie og geografi.

I de senere år har Kim løst en stor opgave i skolens spe-cialcenter, hvor han især har varetaget faget matematik. Her har mange elever nydt godt af Kims altid venlige og imøde-kommende væsen, hans tålmodighed og hans faglige indsigt.Nu har Kim valgt at gå på efterløn, så fremover er det fami-

lien, både her i Danmark og i Canada, der får førstepriori-tet. Herudover er det vel dejligt at kunne nyde tilværelsen hjemme i huset på Tuse Næs, hvor der nu er blevet mere tid til rejser og det friluftsliv, som Kim og hans Mary-Ann er så glade for: kajaksejlads på fjorden, cykelture, fuglekiggeri, overnatning i det fri etc. etc..

Vi ønsker alle Kim et langt og lykkeligt otium og håber at se ham på skolen indimellem, så vi kan følge med i, hvordan det går.

Anders Lassen.

Poul-erIK andersenPoul-Erik Andersen blev ansat som det, der dengang hed skolevagtmester i august 2001. Jeg var fra ansættelses-samtalerne ikke i tvivl. Det skulle være Poul-Erik. Med et CV, der rummede flotte anbefalinger fra tidligere job som skolebetjent, 10 år som vagtmester på Hotel d’Angleterre og en række faglige tillidsposter, var de faglige kompeten-cer helt i top.

Vi har gennem de ni år lært Poul-Erik at kende som ikke kun en dygtig faglig leder, men også som en person-lighed med et meget favnende væsen. Med humor og menneskekundskab har han været et meget fint link mellem de forskellige faggrupper, han har været leder af.

Vi har igennem Poul-Eriks tid som skolevagtmester (en titel vi har

beholdt, skønt det i dag kaldes ”tek-nisk ejendomsleder”), været igennem mange renoveringsprojekter, både i løbet af det enkelte skoleår og med sommerferien som en buffer til de lidt større bygningsændringer. Den største har nok været den store renovering af naturfagslokalerne og den samtidige meget omfattende renovering af mange andre lokaler, blandt andet som følge af udflytningen af tandklinikken, alt sam-men noget, der er omtalt andet sted i dette årsskrift. Men også totalrenove-ringen af koncertsalen i 2006 har været med til at præge den periode, Poul-Erik har været skolevagtmester. Samtidig har Poul-Erik været en mester til at sty-re skolens energiforbrug, hvor de deraf følgende besparelser har været med til at sikre det provenu, der har gjort de løbende renoveringer mulige. Disse pro-

jekter er gennemført i et forbilledligt samarbejde med skolebetjentteamet og bygningsinspektor Lars Andersen. Det har nemlig også været magtpåliggende for Poul-Erik at få opbygget et velfun-gerende teamsamarbejde, og samtidig sikre en efter-videreuddannelse af sko-lebetjentene.

Poul-Erik har valgt at gå på pen-sion nu, fordi kræfterne i den sene-ste tid ikke længere er, hvad de har været. Det er derfor helt sikkert en klog beslutning for Poul-Erik, selvom jeg ved, at han gerne ville have fort-sat længe endnu. Men som den gode personaleleder har Poul-Erik sikret et dygtigt team, der vil være i stand til at bære arven fra ham videre. God vind i dit nye liv og tak for din store indsats.

Povl Markussen

2009-2010 81

jørGen anderssonDet er en af de helt store historiefor-tællere og historiebærere, der forlader Sankt Annæ Gymnasium efter 38 års ansættelse. Jørgen er et kæmpe energi-bundt, der altid har påtaget sig opga-ver med at organisere.

To eksempler fra tiden før inspek-torjobbet. Som tidligere træner for det danske kvindelandshold i håndbold, og siden som chefkok og restauratør for ”The Druncken Duck” ved utallige Triv-selsfester, har Jørgen vist sit alsidige talent for at kunne holde mange bolde i luften på én gang, styrer venligt men bestemt, og også være den, der påta-ger sig at sørge for stort og småt ved skolens mange arrangementer.

Jørgen kom til SAG fra Østre Bor-gerdyd Gymnasium, hvor han havde været årsvikar i en kort periode, i øvrigt sammen med Poul Nielsen, SAG’s senere rektor, der på det tidspunkt var inspektor samme sted. Poul Nielsen ansatte Jørgen, fordi han sammen med Kaj Rømer, daværende lærer i folke-skolen, skulle starte en Idrætsforening på skolen. Det lykkedes. I 1973 havde de dannet en idrætsforening med fem afdelinger, og Jørgen fungerede i de første tre år som kasserer.

En idrætsforening skal også have en god økonomi og fester, og derfor star-tede de Idrætsfesten, som det hed den-gang. Det der nu er blevet til SAGshow. Det var i øvrigt ved idrætsfesterne

Peter Langdal startede sine iscenesæt-telser med enorm succes.

Jeg har kendt både Jørgen og Poul Nielsen før jeg kom til Sjælør Boule-vard. Begge gennem vores fælles fag, idræt. Jeg havde Poul Nielsen som helt ung studerende som svømmelærer på DHL (Danmarks Højskole for Legems-øvelser, som det hed dengang). Jørgen mødte jeg på et skikursus i Norge i begyndelsen af 80’erne. Vi delte værel-se. Da jeg kom til SAG var Jørgen ikke i ledelsen. Men Bjarne Martin, en af de dengang to inspektorer, rejste efter kort tid til Jylland, og det var derfor helt naturligt for mig at ansætte den dynamiske og myreflittige problemknu-ser som ny inspektor.

Listen over Jørgens funktioner, først som inspektor og siden som ledende inspektor og min stedfortræder, er lang. Intet har været for stort, og intet for småt for Jørgen. Jeg tror, at Jør-gens største øjeblikke fra tiden på SAG har været i de mange sammenhænge, hvor Jørgen gik fra at være Jørgen Andersson til at være Jørgen A: ele-vernes allestedsnærværende support. Ved SAG-show, gallafester, opstillinger til utallige arrangementer, sidste mand der lukker og slukker. Eller ved de daglige funktioner på det meget åbne inspektorkontor, hvor Jørgen altid har været parat til at smide næsten hvad han havde i hænderne for at hjælpe en elev. ”Hvad kan jeg så gøre for

dig, min blomst”, må høre til en af de oftest sagte velkomster til elever på inspektorkontoret. Men han kan bruge hele registeret. Også de mere barske toner, den hurtige replik og ironiske undertone. Hvis en elev var sent på den med afleveringer af valgfagsønsker, kunne modtagelsen lyde helt anderle-des: ”Dit badedyr, du kan få serbokroa-tisk på A-niveau…hvis der er plads!” Ironien og bulderet varer dog aldrig ret lang tid. Så er Jørgen igen den gav-milde gartner, der passer sin have og gøder sine blomster.

For inde bag det til tider barske ydre og voldsomme temperament er der ikke langt til en stor følsomhed og ømhed for alt, hvad der har med SAG at gøre. Vi ser det ved de mere højti-delige lejligheder, hvor vi fejrer skolens mærkedage. Ved dimissionen, jubilæer og taler for gode kolleger. Men måske allermest, hvis nogen siger noget pænt om Jørgen. For Jørgen er et ualminde-lig hjælpsomt menneske, men vil gerne give hjælpen i det skjulte. For Jørgen hjælper ikke bare med de funktioner, der har stået i jobbeskrivelse. Jeg ved, at vi er mange der gennem årene har nydt godt af Jørgens hjælp og omsorg som kollega, leder, lærer og ven.

Jeg ved, der er mange gamle elever, der forbinder SAG med Jørgen A. Jeg ved, at Jørgen efter de mange år på skolen nu er parat til at begynde et nyt liv efter Sankt Annæ Gymnasium. Jeg


håber, at Jørgen fortsat vil komme på SAG, nu som den, der kan nyde frug-terne af de mange initiativer, han har

været med til at sætte i gang, så de er blevet traditioner. Lad det blive en ny tradition at se Jørgen A som en særde-

les velkommen gæst på SAG.

Povl Markussen

jens sKovGaard andersen.Med udgangen af skoleåret 2009-10 er Jens Skovgaard Andersen gået på pension, og vi har dermed sagt farvel til en kær kollega - lige afholdt og respekteret af kolleger og elever. Jens kom til Sankt Annæ i 1978 som årsvikar i mate-matik, og han blev først fastansat seks år senere i 1984. Det forhindrede dog ikke, at han allerede i februar 1981 blev udnævnt til administrativ inspektor, og via denne stilling måtte han i foråret 1982 optræde som konstitueret rektor under Poul Nielsens sygdom. Her kom Jens blandt andet i den bizarre situation, at han som årsvikar og rektor måtte gå uden for døren, da nyansættelserne for det kommende skoleår ved et lærermøde var på dagsordenen. Da han ved sommerafslutningen skulle stå for uddelingen af studenterek-samensbeviserne, måtte han først en tur i byen for at købe et respektabelt jakkesæt for sin årsvikarløn. Kom ikke og sig, at alt var mere stringent og regelret i gamle dage.

I løbet af disse første år på skolen færdiggjorde Jens også bifaget dansk og fra 1982 og nogle år frem, underviste han også i dette fag. Han mødte i en del år efterfølgende stadig trofast op til dansklærermøderne, hvor det gik lidt mere lystigt for sig end i matematikgruppen. Her kunne han nyde såvel danskkollegernes kulinariske mesterværker som deres ophedede faglige diskussioner. Matematikfagets logik og stringens ligger dog nok hans systematiske gemyt nærme-re end danskfagets væld af muligheder, og det er som mate-matiklærer, at såvel kolleger som elever kender ham: med en engels tålmodighed forklarer han de vanskelige emner for eleverne, og hans nærmest frygtindgydende flotte tavleorden er vi mange, der gerne ville kunne efterligne.

Inspektorjobbet bestred han frem til 1992, og han nåede således at virke i dette job under tre rektorer. Derefter tog han så lige en årrække som datavejleder, og det var vel at mærke i den periode, hvor brugen af PC’er i undervisningen og til prøver og eksaminer eksploderede.

Fritid og ferier bruger Jens ikke på at flakke verden rundt, og hvis han endelig flakker rundt, er det til byens pladeshopper, hvor han forsøger at komplettere sin i forve-jen gigantiske samling af især amerikanske jazzplader. Man går sjældent forgæves til ham, hvis man lige har brug for at låne noget med en bestemt jazzmusiker. Når man efter en ferie stiller Jens standardspørgsmålet: ”Har du haft en god ferie?”, så får man også standardsvaret: ”Al ferie er god ferie!”

Læsning udgør en stor del af Jens’ liv, og han læser alt: skønlitteratur, aviser, populærvidenskab, historie, musiker-biografier. Vi er muligvis en del, der opfatter Grimbergs Ver-denshistorie og manualer til PC-er og den slags som opslags-værker, men Jens har læst dem - fra ende til anden.

Husk så i øvrigt lige at undlade at ringe til ham, hvis der er Champions League i fjernsynet.

God ferie, Jens.Mogens Thorborg

2009-2010 83

henny lIhn jensenHenny Lihn Jensen gik på pension i oktober 2009. Hun kom til Sankt Annæ Gymnasium i 1974.

Dengang var skolen lige flyttet til Valby og året efter blev startskuddet til et helt nyt fag – russisk. Der var pio-nerånd over skolen og over faget. En af eleverne husker følgende:

Min dejlige russisklærerinde.Egentlig ikke meget ældre end ele-

verne på det første russiskhold dengang i 1975 entrerede en ny, uprøvet og energisk russisklærerinde i den første russisktime overhovedet på SAG.

Med et klingende Zdrávste! Menjá zovút Xénny! blev grunden til et livs-langt bekendtskab med de nu mere bedagede, men dengang ganske unge mennesker lagt.

En til to gange om året mødes vi stadig (nu på 32. år) til et glas vodka efterfulgt af en god middag hvor hver især fortæller om oplevelser siden sidst.

Skolens daværende rektor Poul Nielsen og flere dengang nye, unge kolleger som Ulla Boris og Hans-Carl Jensen deltog på dette første hold for at lære en ny kultur at kende og få åbnet nye sproglige horisonter. Siden er mange elever blevet introduceret til den russiske verden gennem Hennys viden og kærlighed til Rusland. Det er også blevet til en del skolerejser, hvor den mest bemærkelsesværdige nok blev

rejsen med den Transsibiriske Jernbane, som krævede en enorm arbejdsindsats at stable på benene. Henny og Jørgen Andersson sørgede for, at den dyre rejse blev økonomisk mulig gennem elevernes omdeling af telefonbøger på Amager. Rejsen til Sankt Petersborg med Gymnasiekoret blev en historisk oplevelse, fordi koret kom til Sankt Petersborg netop den dag, hvor byen fik sit oprindelige navn tilbage efter at have heddet Leningrad siden revolu-tionen.

Henny har også været på serbiske gymnasier i Bosnien, hvor hun sammen med Jørgen Monrad underviste elever og lavede workshops med lærere og rektorer i forbindelse med et GL-projekt om demokrati. Hun har taget en læse-vejlederuddannelse, været medlem af trivselsfondens bestyrelse og deltaget i mange udvalg.

Mange elever har haft privilegiet at kende Henny gennem årene. Dels fordi hun var studievejleder, men også fordi alle elever i den første uge i 1.g har lært trinnene til Les Lanciers under Hennys kyndige vejledning. Idræt er Hennys andet fag, og hun er blevet ved med at undervise i det – også i folkeskolen, der lige manglede en lærer sidste år. Et godt eksempel på hendes styrke og kondition er, at hun har cyklet fra Lyngby til Valby hver dag gennem 36 år - det svarer til at cykle jorden rundt 4-5 gange!

wDesværre blev der efterhånden for få elever til nye russiskhold, og derfor læste Henny blandt andet dansk på universitet – en imponerende præstati-on ved siden af et fuldtidsjob – og hun kom så også til at undervise i dansk.

Som formand for russisklærerfor-eningen har Henny kæmpet ikke bare for russisk, men også for de andre sprog, som blev truede efter gymnasi-ereformen.

Nu er Henny pensionist, og med hendes levende interesser og energi vil hun sikker få et dejligt otium. Medens Henny ”cykler videre” står det kun tilbage for Sankt Annæ at sige: Спасибо*.

Birgitta Rudelfelt* Спасибо (Spasibo): russisk = tak


tIllyKKe!

9.u forreste række: Jonatan B. Kirkeskov, Nikolaj I. von Holck, Danny Kumar, Johanne E. Holten, Marie A. Christian-sen, Louise R. Bellincampi og August Byberg Madsen. anden række: Sara Sadolin, Kasper M. Laubjerg, Anna Skovmand, Frederik Filip Stæger, Caro-line E. Blirup, Signe Munk Lammers og Caroline Sølver. tredje række: Johanne D. Hoffmeyer, Asta Østergaard Thom-sen, Malthe Grove Ferdinandsen, Laura Rømer Pedersen, Malthe Emil Høtbjerg Hansen, Maja Langdal Königson og Emma L. von Rosen Hagerup. fjerde række: Viceinspektør Per Dyrlev, Tho-mas J. el Masri og Jais Tellervo Hansen.


9.vforreste række: Frej S. Lorenzen, Benedicte Adrian, Lucinda Jagd Birk, Clara S. Bruun Andersen, Salina Junget, Anna Vestergaard og Bjarke Seitzberg Sørensen. anden række: Rasmus Wiwe, Kimberley Christensen Uguis, Thea Sloth Jørgensen, Jonathan G. Hagens, Nicolaj Brønd Rasmussen og Lennart B. Larsen. tredje række: Thorkild Ruby (lærer), Mathilde Randløv, Nicklas F. B. Jensen, Jens A. T. Rønne, William A. Mann, Cathrine E. Landberg og Kesete T. Ucbu. fjerde række: Jesper Wyniger, Jonas M. Therp, Jonas L. Bentzen og Jonathan N. Strøm.

9.xforreste række: Marie Helmer Mørck, Katrine Rye Skov, Natacha Demant Moral Jimenez, Antonia Hasager Johansen, Ella Sofia Mannov, Andrea Stender Cordes og viceinspektør Per Dyrlev. anden række: Freddy Gleisner (lærer), Marie Louise Otto, Signe Anna Korsholm, Clara M. Herman-Petersen, Alberte Schulz Rottbøll og Adrian Marcus Tornøe. tredje række: Silas Nøstvik, Donia E. Tadayoni, Josefine Alstrup-Mathiesen, Jens Joensen, Mar-kus Artved og Marcus V. Jensen. fjerde række: Mathias L. Löfvall, Mads Boel Bendix, Oscar Schier Abelgren og Chri-stian Hollegaard.

2009-2010 85


3.aforreste række: Mette Dehn Wassileffsky, Andreas Lakshøj-Hansen, Maja Höhn, Mai-Britt G. Kristiansen, Astrid A. Moses-Jacobsen, Camilla Bardrum, Ida Nystad Mogensen. anden række: Louise Støchkel Mathiasen (lærer), Anne Kjær Jørgensen, Sarah A. Andersen, Anne-Kristine S. Vognsen, Xenia F. Jensen, Zarah E. R. Røhling og Camilla Schnack Tellefsen. tredje række: Magnus S. E. Engelbrecht-sen, Clara L. J. Bjerre, Mattias M. Pontop-pidan, Anton L. B. Kampe, Annette J. B. Hansen, Julie Nystrøm Mandrup Larsen og Anna Sofie Christensen. fjerde række: Siggi Rogert Andersen, Marie Dreisig Karlsmose, Johanne M. Theill, Samuel S. Hansen og Malene H. Larsen.

3.bforreste række: Nana N. Oving, Christina Linde, Amalie S. Palsbro, A. Radhika Vang Jensen, Emilie N. Stepien, Anna M. V. Wallin og Mette C. Borup Lering. anden række: Bjarke L. Andersen, Lennart Dybdal, Trine S. Madsen, Simon H. Frederiksen, Selma V. P. Gravesen, Kristian D. Marstal og Malthe S. L. Thom-sen. tredje række: Mads S. Lassen, Søren Thrane Hansen, Nina Larsson, Simon L. G. Andersson og Emilie K. Christiansen. fjerde række: C. Emil Hansen, Rasmus Ruhnau, Nicholas Karlberg, Adam A. Wil-lumsen, Jannick M. Damkvist og Johan H. Nielsen.


3.cforreste række: Amanda Fritzen, Camilla Arndt Hansen, Sophie Amalie Blirup, Bahati Savati Jensen, Julia K. Varga, Fie M. Bolvig og Estrid Kärk Nielsen. anden række: Sebastian Pelt, Anna-Sofie Vegge Andersen, Niklas Sundebo, Marc R. Knudsen, Ida Marie V. Christiansen, Jacob Sjöblom, Mikkel N. Burlund. tredje række: Jens H. Poulsen, William J. Pedersen, Sina Hadi Sohi, Mads Fors, Patrick M. F. Krolmark og Adam Matias D. Hoffmeyer. fjerde række: Jannick S. Hansen, Oliver P. Roer, Mikkel W. Hansen, René N. Mouritzen, Christian Marcussen.

3.dforreste række: S. Matilda A. Camitz, Karen M. Baadsgaard-Jensen, Sabine D. Klindt, Niels Hulgård, Niclas N. Hundahl, Oliver R. Kjærulff og Niklas N. Maltzahn. anden række: Camilla F. Illum, Aslak S. Poulsen, Anna Krog Nielsen, Gabriella Mogensen, Lise Toft Henriksen og Gorm Gruner Jensen. tredje række: Katrine Storm, Frederik Skjoldborg, Thomas Fischer, Kristina Billing, Markus Rønn Lind, Anjila C. Wegge Hjalsted og Jesper Bo Bjørn. fjerde række: Thomas K. Christiansen, Mathias Højgaard Jensen, Jakob A. O. Søndergaard, Camilla H. N. Münchow og Lasse Brøndum Nielsen.

2009-2010 87


3.eforreste række: Rune Abel Aagaard, Line S. Fafner, Alexander Christensen, Nikolai J. Petersen, Simon E. R. Henmar, Jakob M. Pethick og Laurits B. K. Ougaard. anden række: Emilie Kaas Claesson, Rebekka Friis Rasmussen, Marie Hugger Jensen, Stine Toft Pedersen, Theis Stoico, Nanna Strand og Josefine Opsahl. tredje række: Benjamin Frimand-Meier, Philip Stig Hardø, Laura Pazdecki Troelsen, Ida Wärme Otterstrøm, Karen Øland Schultz og Rasmus Engelbret-Pedersen. fjerde række: Morten la Cour Dragheim, Pernille H. Sørensen, Line Maria Elkjær og Andreas Gjede.

3.fforreste række: Mathilde Wendelboe, Maria Haarbye Pedersen, Camilla G. Husted Jensen, Fanny S. Steinbüchel, Melania M. Kusio, Emilie Kromann Søren-sen, og Signe A. J. Mønnike. anden række: Marc T. Pless, Anne Plauborg Madsen, Cæcilie S. Warming, Isabella Amorøe, Amanda K. Nyberg, Amanda Lybke Rasmussen og Cecilie Nordgreen Pedersen. tredje række: Therese von Holst, Andrea Hilden Honoré, Julie Sylvest Mortensen, Rasmus P. Mejlhede, Anders Vangsgaard og Rasmus Gymoese. fjerde række: Frej Csonka Christensen, Søren Munk Plum, Simon B. Bartholdy, Olivia T. Fryd Nilsson, Mikkel Mejling Andersen og Mads Emil Bjørlie.


4. mGKforreste række: Sanni Bleser Jensen, David K. Broholm, Sara Nigard Rosendal, Lars M. Levinsen, Anna Lundbak Nielsen og Sigrid L. Dorvil. anden række: Jens Erik Raasted (lærer).

2009-2010 89


adresser oG telefonnumre

sankt annæ GymnasiumSjælør Boulevard 1352500 Valbywww.sankt-annae.dkTlf. 36 46 62 22E-mail: [email protected]

ledelsen

rektor Povl markussenTlf. 36 14 01 56

sanginspektør mogens halkenTlf. 36 14 01 54

viceskoleinspektører:merete emckenTlf. 36 14 01 64Per DyrlevTlf. 36 14 01 65

vicerektor mette trangbæk hammerTlf. 36 14 01 71

Pædagogiske ledereAdjunkt Erik MortensenTlf. 36 14 01 69Adjunkt Sara Mac DallandTlf. 36 14 01 70Adjunkt Jeppe Struve LarsenTlf. 36 14 01 67Adjunkt Tomas Westh NørrekjærTlf. 36 14 01 68

bygningskonsulent:Lektor Lars AndersenTlf. 36 14 01 50

skolevagtmesterenTlf. 36 14 01 74 / 26 16 35 40

lærerne 2009/2010

alsted, signe, adjunktandersen, ebbe, lektorandersen, jens skovgaard, lektorandersen, Kirsten juul, overlærerandersen, lars, lektor, bygningskonsulentandersson, jørgen, lektorandersson, lasse, overlærer, afdelingsleder Pædagogisk Centerbagge, ditte, lektorbalslev, hans henrik, lektorbjørnskov, birthe, lektor, studievejlederblanke, søren ernst, lektorbugge, jeanette juncker, overenskomstansat lærerbrasch, ulrik, lektorbraunstein, henning, overlærerbødtcher-hansen, maja, lektor, KULT-koordinatorcarlander, simon, korproducent for Drengekoretchristensen, jørn, overlærer, tilsynsførende for Drengekoretchristiansen, mette bohn, lektorditzel, vita, overlærerdyrlev, Per, viceskoleinspektørekman, christina, overenskomstansat læreremcken, merete, viceskoleinspektørenglund, uffe, lektoreriksen, elisabeth, overlærerGade, lise, lektorGlaser, helle, overlærerGleisner, freddy, overlærerGleisner, lisa, overlærerGranau, martin, adjunktGrandjean, mikael, overlærerhalberg, maja, barselsvikarhalken, mogens, sanginspektørhammer, mette trangbæk, lektor, vicerektorhansen, andreas, overenskomstansat lærer hansen, Kjeld, overlærerhenriksen, helle, overlærerhoffmann, johan, overenskomstansat lærerhohenstein, adrian, overlærerhørlyck, jutta, overlærer, skolebibliotekarIb, charlotte, lektor

jensen, claus vestergaard, lektor, leder af Pigekoretjensen, henny lihn, lektor, studievejleder, pension d. 1/11 2009jensen, line maria, overenskomstansat lærerjensen, Peter v. Gram, lektorjohannessen, dorte dam, overenskomstansat lærer, barselsorlov pr. 1/4 2010johnsen, lise, lektorjohnsen, rune, adjunktjørgensen, hanna rose, adjunktjørgensen, martine, overenskomstansat lærerKildsgaard, henrik, overenskomstansat lærerKornbeck, jonas, repetitør for DrengekoretKramer, maj-britt, afdelingsleder instrumen-talundervisningen og MGKlarsen, anne-lise ebbeskov, lektorlarsen, anne-marie, overenskomstansat lærer til 30/10-2009larsen, brian bøgelund mejer, lektor, it-vejlederlarsen, jeppe struve, lektor, pædagogisk lederlarsen, leslie, overlærerlassen, anders, overlærerlindberg, wita, overlærer, tilsynsførende for Pigekoretlorenzen, esben wendt, adjunktlund, christian, lektormac dalland, sara, lektor, pædagogisk ledermadsen, Philip schmidt, korproducent for Pigekoretmamaghani, sarah, overenskomstansat lærer, it-vejledermarker, hans, lektor markussen, Povl, rektormathiasen, louise støchkel, adjunktmidtgård, hanne, overlærermonrad, jørgen, lektormortensen, erik, lektor, pædagogisk ledermunk, ebbe, lektor, leder af Drengekoretmøller, dorte, overlærermøller, rasmus, lektornandfred, Kim Glies, adjunktnejster, stine, overenskomstansat lærer pr. 1/12-2009nielsen, hannibal, lektor

2009-2010 91

nielsen, otto leander, lektor, tilsynsførende for Gymnasiekoretnørgaard, nina, lektornørrekjær, tomas westh, lektor, pædagogisk lederolsen, dorrit nødlund, overlærer, AKT-vejlederPaulsen, ann-jean, overenskomstansat lærerPedersen, carsten ladegaard, lektorPedersen, erling, lektorPedersen, Pia flintholm, overenskomstansat lærer, læsevejlederPind, frank, overlærer, it-vejlederPind, nina, overlærer, tilsynsførende for Drengekoretraasted, jens erik, lektor, leder af Big Band’etrasmussen, helle sleimann, overenskomsansat lærerrasmussen, lisbeth, overlærer, funktions-lærer specialcentret, AKT-vejlederrosenkjær, Peter, lektorruby, thorkild, overlærer, it-vejlederrudelfelt, birgitta, lektorrømer, annette, overlærersamsøe, steffen, lektorschiødt, Karin lisbeth, lektorschomacker, anne Iben, lektorsimonsen, rikke, overenskomstansat lærer, barselsorlovskriver, Karna, lektorskyum-nielsen, Katrine, adjunktsmedegaard, clara, adjunkt, barselsorlovstavngaard, steen, lektor, studievejlederstokkendal, niels, årsvikarsvendsen, thomas øe, adjunktthers, Kim, overlærer, pension d. 1/11-2009thom, julie rørdam, adjunktthomsen, niels-jørgen, overlærerthomsen, Peter lundberg, lektorthomsen, sine wrang, lektorthorborg, mogens, lektortilling, Gitte, lektortulinius, anja, overenskomsansat lærertoft, eva, lektor, studievejlederwindekilde, flemming, lektor, leder af Gymnasiekoret wørmer, stig, lektorZinckernagel, marianne, lektor

I øvrigt vil vi gerne takke følgende:

vikarer i folkeskolen og sangafdelingen: Abdelmouls Fatach, Anna Katrine Andersen, Anne-Marie Granau, Mogens Felskov, Niels Henriksen, Tilde Sander Mittet og Thorleik Mortensen.

årsvikarer i gymnasiet: Hemant Bathia, Sara Brygger, Mette Brynaa Hansen, Mette Raagaard Møller, Jens Pedersen, Niklas Skjoldager og Marie Louise Sørensen.

ansatte i uddannelsesstilling i gymnasiet: Martin Hamann, Anders Keiding, Edward Pedersen og Signe Westergaard-Nielsen.

timelærere i sangafdelingen: Karen-Marie Baun, Mette Christensen, Karen Houkjær Jørgensen, Mads Hein Jespersen, Torsten Nielsen og Tine Jarl.

admInIstratIonenhanne mølgaard, administrativ leder, tlf. 36 14 01 51connie Kramer mikkelsen, rektors sekretær, tlf. 36 14 01 56aase Petersen, sekretær for gymnasiet, tlf. 36 14 01 52hanne andersen, sekretær for folkeskolen, tlf. 36 14 01 53Inge ringsholm, sekretær for sangafdelingen, tlf. 36 14 01 54Gitte broe, regnskabssekretær, korenes regnskab, tlf. 36 14 01 55jean frederiksen, kontorassistent, korenes regnskab, tlf. 36 14 01 55lotte roné johansen, regnskabssekretær, skolens regnskab, tlf. 36 14 01 57lene rasmussen, sekretær, information og 3.kl.-optagelse, tlf. 36 14 01 50mette corfitz, personalesekretær, tlf. 36 14 01 79

Sankt Annæ Gymnasium er en institution under Københavns Kommunes Skolevæsen

bestyrelsenformand:Christian Thunenæstformand:Jens Kramer Mikkelsenmedlemmer:Peter Langdahlvalgt for borgerrepræsentationen:Lasse Rybergvalgt for folkeskolen:Kåre EmtoftEva Sommerstad HoltenMichael Bruun AndersenThomas Hodermedarbejder gymnasiet:Peter Rosenkjærmedarbejder folkeskolen:Vita Ditzelvalgt for teknisk-administrativt personale:Aase Petersenelevrepræsentant folkeskolen:Clara Bruun Andersen 9.velevrepræsentant gymnasiet:Niels Hulgård 3.duden stemmeret:Rektor Povl MarkussenSanginspektør Mogens Halkenreferent:Viceinspektør Merete Emcken

PædaGoGIsK rådformand for pædagogisk råd i folkeskolen:Christina Ekmanformand for pædagogisk råd i gymnasiet:Peter Rosenkjær

folKesKolens lIlle elevråd

3.u Esajas E. Scheibel og Felix Barfod3.v Ellen Krøyer Stentzer og Samuel Scharbau Bald3.x Selma Glasdam og Carl Sørensen4.u Gustav A. Sønksen & Astrid Richter Larsen4.v Jakob Rønne & Stacia Williams4.x Carl A. Bjerborg & Karla Egebjærg Wulff5.u Signe M. Kjær Jørgensen & Jens Christian Helmer Mørck5.v Arto L. Alan Eriksen og Elise Madsen Kirkegaard5.x Laura Almstrup og Seh Ghee Long-Callesen6.u Albert Hangaard Emtoft (formand) og Ask Gravfort6.v Katrine Kirkholm Tosti Nielsen og Klara Veronika Wendt6.x Fini O. Brandt Jensen og Ida Linnea Louw

folKesKolens store elevråd

7.u: Miriam Nøstvik og Jacob Ackey Wolf7.v: Ida Lærke Holm og Daniel Hilden Honoré7.x: Leopold M. Godthjælp Petersen og Daniel Helmuth Meile8.u: Oliver Dragsbæk Smith og Andreas Baffour Westergård8.v: Masha J. Koppel (delt formand) og Ioannis Marinos8.x: Amalie Tom-Petersen (delt formand) og Simon Vesterholm9.u: Anna M. Skovmand og Ida Johanne Dong Hoffmeyer9.v: Clara S. Bruun Andersen og Rasmus Wive9.x: Josefine Alstrup-Mathiesen og Clara M. Herman-Petersen

GymnasIets elevråd

1.a: Christian Kockjey Jensen og Sandra D. M. Jimenez1.b: Barbara Raasthøj Hansen, Christian Wendelboe Jensen og Jonathan B. Bjerre Aagesen1.c: Lærke Lissau Lund-Sørensen, Peter Elmelund Hass og Sara Woldu1.d: Amanda Freisleben Lund og Tine Bækgaard Hansen1.e: August Lange Finkas Jensen og Cecilie Hangaard Emtoft1.f: Michelle I. Nørløv Larsen og Ture Geithuus Kaaber2.a: Katrine Frisdahl Sønderstrup, Katrine Hebo Schmidt og Teresa E. Toudal Knudsen (delt formand)2.b: Helene Høyer og Ksenia Skrebsova2.c: Theresa Phuong Hong Vu Nguyen og Viktor Hangaard Emtoft2.d: Marie-Louise Riis2.e: Cathrine Glottrup von Magius, Cecilie Meiniche og Peter Andreas Nielsen2.f: Ajla Catovic og Radha S. Paggio Hansson3.a: Marie Dreisig Karlsmose og Siggi Rogert Andersen3.c: Anna-Sofie Vegge Kunckel Andersen3.d: Lise Toft Henriksen, Sofia Matilda Andersson Camitz og Niels Hulgård (delt formand)3.e: Benjamin Frimand-Meier og Line Maria Elkjær

KorsamrådetformålKorsamrådet har til formål at styrke og i videst muligt omfang koordinere det økonomiske grundlag for korenes virke samt at fastholde og udbygge den politiske forståelse for Sang-skolen og korsangen her.

medlemmerCenterchef henrik wenzel andreasen fra Kunststyrelsen, domprovst anders Gadegaard, fru lykke obel, adm. direktør niels boserup, Børne- og Ungdomschef michael hougaard

olsen, kontorchef sara linell fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, fru jane hvidt, chefdi-rigent for Sankt Annæ Pigekor claus vester-gaard jensen, kapelmester for Københavns Drengekor ebbe munk, dirigent for Sankt Annæ Gymnasiekor flemming windekilde, sanginspektør mogens halken (formand) og rektor Povl markussen.

selsKabet Københavns drenGeKors venner formål: At støtte Københavns Drengekors koncert- og turnévirksomhedKontingent: 200 kr. årligtformand: Birger Rosberg tlf. 36 17 68 70

sanKt annæ IdrætsforenInG www.saif.dkKontaktpersonerformand: Verner Hansen tlf. 36 78 87 90badminton: Kasper Åkerlund tlf. 20 96 38 90håndbold: Charlotte Nielsen tlf. 51 50 60 82Gymnastik: Verner Hansen tlf. 36 78 87 90svømning: Marlene Midtgaard tlf. 26 23 65 26

trIvselsfondens bestyrelseforældreChristina Selden (formand)Dorte JuulLisbeth DorphJens Ryskov MadsenlærereJulie Rørdam ThomMartine JørgenseneleverClaus Berthelsen (gammel elev)Viktor Emtoft 2.cIoannis Marinos 8.vledelseRektor Povl MarkussenSanginspektør Mogens HalkenKassererKjeld Hansen


Indhold 2 Forord 4 StrategISke planer og dISpoSItIoner 8 regnSkab For 2009 SangSkolen:10 MuSIkalSke netværk og MuSIkalSke begavelSer 14 københavnS drengekor 22 et travlt Men udbytterIgt år – Sankt annæ pIgekor 28 gyMnaSIekoret I uSa og canada 30 bIgband I SInatraS tegn 32 MedleMStallet I SaSo StIger34 et Spændende Mgk-år Men en uvIS FreMtIdgyMnaSIet:40 der byggeS hver dag 44 ForSkerSpIrer For alle 45 Sag-elev danSk FInalISt 46 3.be vandt eu-opgave48 det var dog abSolut avantgarde 49 to Sag-elever tIl geo-ol I taIwan 49 MateMatISk toppræStatIon 50 europaparlaMentarIker på prøve 51 Sund Skole 52 It - or not to be 54 på eu-kurSuS I SoMMerFerIen 56 var der engang?FælleS aktIvIteter: 58 Sag og klIMaet 58 teater oM klIMa 60 kulturchok kulde og klIMa 62 elever laver klIMaavIS 63 klIMaekSperIMentarIuM og trIvSel 64 klIMaForSker For en dag 66 naturFagene har Fået nye raMMer 68 trIvSelSFeStFolkeSkolen: 70 klIMakonFerence Satte præg på FolkeSkolen 72 FaStelavn 73 vInterlæSedag 74 Sankt annæ elever hjælper børn I haItI 75 krucIFIkSer I rødt ler 75 københavnSMeSter I oplæSnIng 76 Sag vandt Skole ol 78 perSonalIa 84 tIllykke 90 adreSSer Mv.

Redaktion: Karin Kaas (DJ) • Povl Markussen • Mogens Halken • Lene Rasmussen • Dorte Dam • Peter RosenkjærFotografer: Atelier Fotohjørnet Nexø • Morten la Cour Dragheim • Lars Andersen • Jørn ChristensenPovl Markussen • Flemming Nielsen • Niels-Jørgen Thomsen • Jeanette Juncker m.flGrafisk design: Agitprop/Ole Mejlby • Tryk: Reklametryk A/S, Sunds

Sankt Annæ GymnasiumSangskolen

2007- 2008

Sankt Annæ

Gym

nasium Sangskolen

20

09

-20

10

SAnkt Annæ GymnASium sangskolen 2009-2010

Documents

Årsskriftet 2010