K O MMagasinET

magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 60 / december / 2011

BÆREDYgTigE Ris Og RÅDCsR-KOMMUniKaTiOn: ER DanMaRK i VERDEnsKLassE?En sUnD sJÆL i En sUnD ViRKsOMHED

CsR

inDHOLD10-34 / TEMa: CsRER DanMaRK i VERDEnsKLassE?Ifølge handlingsplan for samfundsansvar fra 2008 er danske virksomheder i en global fø-rerposition på CSR-området. Det er ikke kun selvpromoverende politisk retorik. Der er no-get om snakken.

Danmark bliver mange steder betragtet som en europæisk rollemodel for social ansvarlig-hed. Dermed ikke sagt, at de fl este danske virk-somheder allerede er rustede til tænderne på dette område. Det er langtfra tilfældet. Danske virksomheder kan måske siges at være i ver-densklasse målt på handling, men er de også i verdensklasse målt på kommunikation om so-cial ansvarlighed?

10 / BÆREDYgTigE Ris Og RÅD

15 / Q & a: PEOPLE CaRE – WE CaRE

16 / CsR-KOMMUniKaTiOn: ER DanMaRK i VERDEnsKLassE?

20 / En sUnD sJÆL i En sUnD ViRKsOMHED

24 / gØR MED BÆREDYgTigHED, sOM DU ViL gØRE MED ET nYT FORRETningsOMRÅDE

28 / MORgEnDagEns CsR ER MERE MODig

32 / LiLLE BanK, HVaD nU?

38 / iKKE niÚ, MEn niÚDet giver store udfordringer at kommunikere, når man ikke taler samme sprog. I Shanghai kan langtfra alle byens borgere tale og forstå engelsk. Det kan give nogle uventede kulinariske op-levelser – og problemer med at fange den rigtige bus. Værre er sprogproblemerne, når man på arbejdet skal løse større logistiske opgaver. Så bliver man taknemmelig, når man møder unge kinesere, der med stor hjælpsomhed og forståelse hjælper til at løse en fælles opgave.

39 / HVaD Kan Vi gØRE FOR Dig, DER ER PÅ BaRsEL?Når du går på barsel, kan du være studerende, ledig eller i job. Uanset hvad du er, kan barselsperioden være en tænkepause, hvor du overvejer fremtiden, for eksempel om jobbet nu er det rigtige, hvordan du får et (nyt) job, eller om du nu kan nå at blive færdig med specialet.

6 / REPRÆsEnTanTsKaBsMØDET i gLiMTKun en enkelt udskiftning i den ny-valgte Hovedbestyrelse, og formanden blev genvalgt med klapsalver. Da alle forslag var vedtaget og regnskab og budget godkendt, var der også tid til en livlig og munter debat, da det nyvalgte Repræsentantskab mødtes for første gang. KOM sætter spot på mødet.

ADVARSEL:

36 / FREDEnsBORg KOMMUnE BLiVER MOBiLTidligere var den lykkeligste borger den, der ikke havde brug for kom-munen. I dag vil kommunerne rigtig gerne have, at borgerne oplever den mangfoldighed, de tilbyder. Derfor skal kommunen sælges til borgerne, og derfor satser kommunerne massivt på kommunikation, som oftest elek-tronisk, og på at markedsføre deres aktiviteter. I Fredens-borg Kommune sætter et nyt mobilt site oplevelser i fokus.tronisk, og på at markedsføre deres aktiviteter. I Fredens-

3

KOM magasinetISSN: 1604 – 0961

Medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Specialmedier

RedaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

KOM magasinetNr. Deadline Udgivelse61/2012 05/01 27/0162/2012 16/02 09/03

annoncerDG Media a/sTelefon 70 27 11 55Fax 70 27 11 56epost@dgmedia.dk

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmer

Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC)

grafisk design og produktionFalk og musen grafisk design

Tryk PR OffsetOplag 7.660 eksemplarerDistribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli 2008-30.juni 2009

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon 33 91 98 00E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro 8 17 65 90

ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 33 42 80 01

LEDER

TEKsT / PER LinDEgaaRD HJORTHFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

Per Lindegaard HjorthFormandKommunikation og Sprog

bene er man som ledig yderligere presset af en forkortet dagpengeperiode, skrappe krav til jobsøgning og diverse aktiveringstilbud på betingelser, som ikke er en velfærdsstat vær-dig. Og så er beskæftigelseskravet også blevet øget, hvilket betyder, at man skal arbejde et helt år for at generhverve sin dagpengeret. Og så er der løntilskudsjob, som er en god måde at skabe kontakt til arbejdsmarkedet, men som stadig ikke regnes for ”ordinær” beskæftigelse, der kan være med til at generhverve dagpenge-retten. KS påpeger ved enhver given ledighed de urimelige forhold for ledige. Og det vil jeg også gøre, når jeg i det nye år får mulighed for at møde den nye beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Men er der lys i mørket ud over dem, vi selv tænder her ved juletid? Selvfølgelig er der det. Du er medlem af KS og har mange mulighe-der. I år har du blandt andet haft mulighed for at deltage i et rekordstort antal gåhjemmø-der, workshopper eller andre arrangementer, der spænder bredt både indholdsmæssigt og geografisk. Jeg håber, at Repræsentantskabets beslutning om at lægge mere vægt og dermed energi i den faglige del af KS vil betyde, at du får mulighed for i endnu højere grad at dyrke din specielle faglighed sammen med andre KS’ere i den kommende tid. Fagligheden spil-

Det dufter svagt af gran i stuen. De første jule-lys – naturligvis stearinlys, ikke CO2-slugende lyskæder – er tændt. Julestemningen forstær-kes af duften fra et godt glas gløgg, der nydes sammen med de hjemmebagte vaniljekranse. Julen er igen i år over os. Jul betyder for mange samvær med familie og venner. Jul er for de fleste et kærkomment afbræk fra den travle hverdag, også selv om vi er mange, der stresser rundt for at blive færdige til jul. Jul og nytår betyder for store og små også store og små øn-sker. Men man får jo desværre ikke altid, hvad man ønsker.

For et år siden havde jeg kun et enkelt, men til gengæld meget stort ønske, nemlig at der kom så meget gang i de danske erhvervshjul, at der kunne skabes mere vækst og dermed flere arbejdspladser til de mange, der er berørt af le-dighed.

Det ønske har jeg desværre stadig, også selv om det måske er et naivt ønske i en tid, hvor vi hører om det ene dommedagsbudskab efter det andet. Verdensøkonomien skranter, mid-delhavslandene kæmper for overlevelse med afledte konsekvenser, også for dansk økonomi og erhvervsliv.

Det er ikke lige så sjovt at være dansker som for blot et par år siden. Da slet ikke, hvis man er ledig. Ud over at skulle kæmpe om job-

ER DER LYs i MØRKET?

ler en væsentlig rolle for os alle. Det er faglig-heden, vi brænder for. Det er fagligheden, der binder os sammen. Vi er en stand af kommu-nikations- og sprogeksperter samlet i KS, som vi hele tiden skal udvikle og gøre bedre. Og du skal bruge os – uanset om det handler om fag-lige input eller dine løn- og ansættelsesforhold.

Et andet lys i mørket kan du læse om i Løn-magasinet. Her kan du finde mange interes-sante oplysninger om alle KS’ernes løn- og ansættelsesvilkår, blandt andet at de privatan-satte KS’eres løn i gennemsnit er steget med 3,6 procent, – det er mere end gennemsnittet. Et flot resultat, der viser, at KS’ere er værdsatte medarbejdere i virksomhederne … og hamrer en pæl gennem myten om, at kvinder ikke kan forhandle løn.

Der er mange lys i mørket. Find dine egne lys i mørket. Det skaber en indre varme og glød. Det giver optimisme.

Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul og hå-ber, at 2012 vil bringe mange spændende ud-fordringer og oplevelser. Jeg glæder mig til at møde så mange af jer som muligt i 2012.

UPDaTEFrem til 24. december kan du deltage i en ju-lekonkurrence på Kommunikation og Sprogs side på Facebook. Hvis du deltager, har du mu-lighed for at vinde hovedpræmien, som er en ipad fra Apple. Hver dag trækkes der desuden lod om en præmie bestående af to biografbil-letter.

Eneste betingelse for at vinde hovedpræmien er, at du svarer rigtigt på et af dagens spørgsmål og bliver ”fan” af vores side. For at vinde bio-grafbilletter skal du blot svare rigtigt på dagens spørgsmål og blive ”fan”.

God fornøjelse

På www.kommunikationogsprog.dk kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer hver torsdag. Update-historierne her på siden er et udvalg af historier fra de nyhedsbreve, der udkom i november.

DELTag i Ks’ JULEKOnKURREnCE PÅ FaCEBOOK

KS-formand Per Lindegaard Hjorth har skrevet til den nyudnævnte uddan-nelsesminister, Morten Østergaard, for at minde ham om, at Danmark stadig har behov for en national strategi for fremmedsprog.

I brevet skriver Per Lindegaard Hjorth blandt andet, at hensigten med henvendelsen er at få ministeren til at tage initiativ til, at den nye regering tager initiativ til at formulere en national strategi for fremmedsprog og til efterfølgende at få den ført ud i livet.

”I regeringsgrundlaget nævnes det da også, at vækst blandt andet skal nås gennem et øget fokus på globalisering”, skriver formanden og fortsætter med at nævne de anbefalinger, som fremgår af rapporten ’Sprog er nøglen til verden – Anbefalinger fra arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog’.Ovennævnte rapport indeholdt mange gode anbefalinger. For blot at nævne nogle få:• At universiteterne styrker sproguddannelserne gennem øget samarbejde

både internt på det enkelte universitet og på tværs af universiteterne. • At universiteterne i samarbejde med aftagerne yderligere skærper de for-

skellige erhvervsprofiler på kandidatuddannelserne i kultursprog. • At universiteterne tilrettelægger sproguddannelserne, så reglen bliver, at

undervisningen i et eller to semestre foregår i et land, hvor sproget tales.• At adgangskravene i sprogfagene til bacheloruddannelserne skærpes. • At der tages initiativ til en undersøgelse af translatør- og tolkeområdet,

herunder særligt det fremtidige behov for tolke og translatører.Det blev i rapporten også foreslået at etablere et nationalt fremmedsprogs-center.

”Vi mener, at det er helt centralt, at et sådant center etableres snarest med repræsentation fra aftagere, erhvervsliv og faglige organisationer også”, skriver Per Lindegaard Hjorth.

sPROg ER sTaDig nØgLEn TiL VERDEn

Man sKaL iKKE OVERsÆTTE FORTROLigE Ting PÅ nETTETEfter livlig debat om fortrolighed i Google Trans-late i KS-gruppen på LinkedIn har KS nu under-søgt Googles politik. Og vi anbefaler, at du ikke bruger offentlige oversættelsesværktøjer, når du arbejder med fortroligt klientmateriale.

Debatten handlede om forretningsbetingelser fra 2007, som dækker både Google Translate og dets øvrige produkter. Betingelserne er meget vidtgående; brugerne giver Google en omfat-tende råderet over det indhold, de lægger ind. Men Google er tilsyneladende kommet på bedre tanker siden og har ændret sine forretningsbetin-gelser. I 2011-udgaven er der tilføjet, at mate-rialet skal være beregnet til offentliggørelse, før

Google får licens til at bruge det materiale, der lægges i Google Translate og andre produkter, eksempelvis Gmail.

Der er dog stadig god grund til at være for-sigtig med det materiale, man som bruger læg-ger ind i Googles forskellige servicer, herunder Google Translate.

- Sørg for at markere det som privat og for-troligt, når det er muligt. Det er ikke muligt i Google Translate. Derfor er KS’ anbefaling, at man ikke bruger offentlige oversættelsesværk-tøjer, når man sidder med fortroligt klientma-teriale, skriver KS-formand Per Lindegaard Hjorth i et indlæg i debatten på LinkedIn.

54/5

På www.kommunikationogsprog.dk kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer hver torsdag. Update-historierne her på siden er et udvalg af historier fra de nyhedsbreve, der udkom i november.

Al forskning viser, at det kan betale sig for virksomhederne at ansætte akademikere. Det giver simpelthen en bedre forretning. Både virksomheder og akademikere, især de nyuddan-nede, har da også taget positivt imod Videnpilotordningen, hvor akademi-keres arbejdsgivere får et kontant må-nedligt tilskud på 12.500 kroner, hvis de har et projekt, der tager 6-12 må-neder, der kan løses af en akademiker.

Regeringen har indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedsli-sten, Liberal Alliance og De Konser-vative om, at der tilføres 15 millioner kroner ekstra til Videnpilotordningen,

således at der alt i alt er en ramme på 36 millioner kroner i 2012 mod 14 millioner kroner i 2011 og 4 millioner kroner i 2010.

I 2012 giver det basis for, at op til 250 små og mellemstore virksomhe-der kan få sat gang i en udviklings-proces ved ansættelse af en akademi-ker som videnpilot.

KS har både over for den tidligere og den nuværende regering argumen-teret for en særlig indsats over for de ledige akademikere. Så vi er rigtig til-fredse med styrkelsen af Videnpilot-ordningen.

Selvom de fleste chefer siger pænt tillykke, når du kommer og fortæller, at du er gravid, så er der alligevel alt for mange af dem, der i deres stille sind ærgrer sig. De tænker, at din graviditet koster dem både penge og besvær. Det skal vi have gjort op med. Som regel skyldes chefens ærgrelse nemlig uvidenhed om de muligheder, der er for at opnå refusion af din løn.

I KS har vi en høj grad af fokus på oplysningsarbejdet omkring private ar-bejdsgiveres mulighed for at yde løn i en periode på op til 29 uger i alt og samti-dig opnå refusion fra barsel.dk. Det viser sig nemlig, at rigtig mange arbejdsgi-vere ikke kender til denne mulighed.

- I KS er vi optagede af, at forholdene i forbindelse med graviditet og barsel skal have et boost af positivitet, således at arbejdsgivere fremadrettet bliver mere klar over, at det ikke er så sort, som det billede der ellers tegnes, når en med-arbejder er gravid eller på orlov, forklarer KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

I den seneste tid har der i medierne være historier omkring opsigelse af gravi-de og barslende. Heldigvis er gravide og barslende beskyttet af ligebehandlings-loven. Det skal koste, hvis en arbejdsgiver uretmæssigt fyrer en gravid, og det synspunkt forfølger KS konsekvent over for arbejdsgiverne. Blandt andet derfor er det vigtigt, at du henvender dig til os, hvis du kommer i sådan en situation.

Politikken havde i november en forsidehistorie der handlede om barselsfonden og det faktum, at knap 70.000 virksomheder aldrig har søgt om penge her. I den forbindelse har Politiken talt med Per Lindegaard Hjorth, som blandt andet påpeger, at konsekvensen er, at virksomhederne ikke tilbyder optimale barsels-ordninger for de ansatte.

Også som medarbejder er det vigtigt at kende mulighederne. Så kan du nemlig fortælle din arbejdsgiver om det og dermed muligvis få mere i lønningsposen under orloven.

KS har et medlem, der lider af et handikap, som hun fik konstateret i en tidlig alder. Det har imidlertid ikke forhindret hende i at leve et helt normalt liv uden de store gener af sygdommen. Således har hun gennem mange år haft fuldtidsarbejde og brugt sin uddannelse som BA i engelsk og tysk i flere forskellige job.

For nogle år siden havde hun fået et drømmejob i en virksomhed, som levede op til hendes krav og forventninger, og alt var også godt i den første tid.

Men så meldte sygdommen sig. Medlemmet fik smerter, og der var tydelige tegn på, at sygdommen var ved at blive værre. Derfor informerede hun sin chef om sygdommen, hvilket hun ikke havde gjort ved ansættelsen, fordi hun på det tidspunkt ikke havde gener. Og det skulle hun i øvrigt heller ikke, for man skal først oplyse ar-bejdsgiveren, hvis man har en erkendt sygdom, som medfører mere fravær end normalt, og det var der ikke tale om på det tidspunkt.

Samtidig var hun kommet i kontakt med en socialrådgiver. Her blev indledt en proces med henblik på en dialog med kommunen om, hvilke initiativer der skulle i gang for at fastholde medlemmet på arbejdsmarkedet. Efter et møde med kommunen lod medlemmet sig fuldtidssygemelde og gav samtidig over for arbejdsgiveren udtryk for, at det kunne blive nødvendigt med initiativer på arbejdspladsen, for at hun kunne udføre sit job.

Det virkede, som om arbejdsgiveren var positivt indstillet i for-hold til at deltage i møder med kommunen for at få sat gang i nogle løsninger. Vores medlem var i hvert fald fortrøstningsfuld.

Et stykke tid inde i sin sygemelding blev hun informeret om, at der skulle være en fyringsrunde på arbejdspladsen, og at hun skulle møde på arbejde. Det gjorde hun og fik den pågældende dag den besked, at hun skulle opsiges.

Imidlertid er handikappede beskyttede af forskelsbehandlingslo-ven. Og her var der tale om et brud på den lov, mente KS, som var kommet på sagen.

Det var parterne ikke enige om, og derfor har der været tale om en langvarig forhandlingsproces, som på trods af uenigheden nu er resulteret i et erstatningsbeløb svarende til seks måneders løn.

- Vi har gået efter, at erstatningsbeløbet skulle matche de erstat-ninger, som man får i henhold til ligebehandlingsloven, og det er faktisk lykkedes med den samlede godtgørelse, som hun har fået, fortæller juridisk konsulent Poul B. Pedersen fra KS, som har arbej-det med sagen de sidste par år og er meget tilfreds med, at vi nu har fået det, vi gik efter.

Også medlemmet er glad for, at sagen er ved at være slut.- Det har været et hårdt forløb, for sagen har hvilet i baghovedet

hele tiden, og det har krævet en masse energi, men det er vigtigt for mig at have opnået retfærdighed og få oprejsning, siger hun.

HanDiKaPPET Ks’ER FÅR sTOR ERsTaTning EFTER FYRing

BaRsEL: KEnD DinE MULigHEDER Og FORTÆL Din CHEF OM DEM

ViDEnPiLOTORDningEn FÅR 15 MiLLiOnER KROnER EKsTRa i 2012

REPRÆsEnTanTsKaBsMØDET i gLiMTKUn En EnKELT UDsKiFTning i DEn nYVaLgTE HOVEDBEsTYRELsE, Og FORManDEn BLEV gEnVaLgT MED KLaPsaLVER. Da aLLE FORsLag VaR VEDTagET Og REgnsKaB Og BUDgET gODKEnDT, VaR DER OgsÅ TiD TiL En LiVLig Og MUnTER DEBaT, Da DET nYVaLgTE REPRÆsEnTanTsKaB MØDTEs FOR FØRsTE gang. KOM sÆTTER sPOT PÅ MØDET.

nYE FOKUsOMRÅDER i 12 Og 13Struktur

Mål: Øget synlighed for det enkelte medlem og flere muligheder for med-lemsdrevne aktiviteter

Den faglige forening

Mål: Faglig stolthed og anerkendelse gennem udvikling og fornyelse af fag-lige tilbud

fagforeningen

Mål: De rette varer, der opfylder med-lemmernes behov, på hylderne

Ks-FORManD PER LinDEgaaRD HJORTH i BERETningEn:”Fremadrettet skal vi fortsætte med ud-viklingen af nye ydelser til medlem-merne, således som det også er sket i den afsluttede beretningsperiode i form af for eksempel socialrådgiverfunktion, etab-leringen af seniornetværk og ydelser til freelancere.”

”De ledige – ikke mindst de nyuddan-nede – er presset fra flere sider i form af et kriseramt jobmarked, kortere dagpenge-periode, skrappe krav til jobsøgningen og så videre. Jeg er glad for, at KS udbyder så mange ydelser til denne medlemsgruppe i form af karriererådgivning, workshopper, jobsøgningsvejledning og lignende. Og trods alt er det positivt, at KS’ernes ledig-hedsprocent er lavere end landsgennem-snittet, og lønudviklingen for KS’erne er højere end arbejdsmarkedet generelt.”

”KS har markeret sig i den offentlige debat. Det gælder blandt andet urimelig-hederne i beskæftigelsespolitikken, revi-sion af funktionærloven og forbedring af barsel.dk. KS skal fremover fortsætte med udvalgte markeringer, som er med til at give KS en skarpere profil.”

nY sTRaTEgi FOR KsRepræsentantskabet vedtog en ny strategi og et nyt værdigrundlag for KS.

Kernen i den nye strategi er, at KS skal skabe merværdi for medlemmerne. Strategien sætter dobbelt fokus på faglig forening og fagforening. Det skal skabe en synergi og adskille KS fra konkurrenterne.

- KS’ overordnede strategiske mål er at være faglig forening og fagforening for kommunikati-ons- og sprogfolk, forklarer formand Per Lindegaard Hjorth.

- KS skal være et naturligt og synligt samlingssted, og et medlemskab af KS skal skabe en oplevet merværdi i hverdagen for det enkelte medlem. Som faglig organisation skal KS være det eneste sted, hvor man kan få ”det vigtigste” inden for de områder, der er relevante for målgrup-pen, blandt andet ved at vi udvikler kerneydelser, der matcher faget og medlemmernes job.

- Som faglig forening skal vi styrke medlemmernes faglige anerkendelse og kompetencer og understøtte deres personlige udvikling. Og som fagforening skal vi bistå medlemmerne i forhold til deres beskæftigelsessituation, udtaler formanden.

HUsK aT DELTagE i URaFsTEMingEnFrem til 15. december bliver der holdt urafstemning om få ændringer af KS’ vedtægt. De er sendt ud som et samlet forslag elektronisk til alle medlemmer.

Temaerne for urafstemningen er blandt andet, at Hovedbestyrelsen ikke længere skal god-kende, at medlemmerne ønsker at tilslutte sig akademikerklubber. Desuden er der foreslået en ændret udmeldelsesfrist og en afskaffelse af næstformandsposten.

Udmeldelsesfristen ændres og forlænges i visse situationer afhængigt af, hvornår i beta-lingsterminen man melder sig ud. KS’ betalingsterminer er 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december, og jo længere hen i terminen man melder sig ud, jo kortere bliver udmeldelses-fristen.

Næstformandsposten foreslås nedlagt, fordi posten i en længere periode reelt ikke har væ-ret varetaget, og i praksis har det vist sig vanskeligt for en næstformand at være væk fra job-bet i nødvendigt omfang. Det ændrer ikke størrelsen af Hovedbestyrelsen, da næstformanden vil indgå som menigt medlem.

I forbindelse med urafstemningen er medlemmerne desuden blevet orienteret om Repræsen-tantskabets beslutninger vedrørende bilagene til vedtægten, som ikke er til urafstemning. Det drejer sig om valgudvalgets sammensætning, frist for opstilling af lister, frist for indlevering af forslag til repræsentantskabsmøderne, tilskud til klubber og regioner samt godtgørelse af tillidsvalgtes udgifter. Alt sammen regler, der besluttes og fastsættes af Repræsentantskabet.

ØKOnOMi Og KOnTingEnTKS kom ud af 2010 med et overskud på 3,2 millioner kroner. Forventningen til 2011 er også et plus på 2,8 millioner kroner. Budgettet baserer sig på nedsættelse af kontingentet for seniorer, et halvt års gratis medlemskab for nyindmeldte studerende og tre måneders gratis prøvemedlemskab for nyindmeldte erhvervsaktive. For alle andre kontingentkategorier er der tale om uændret kontingent.

TEKsT / annE niMB • FOTOs / annE niMB Og CaRsTEn snEJBJERg

6/7

REPRÆsEnTanTsKaBsMØDET i gLiMT

LiVLig DEBaT Og sTORT EngagEMEnT PRÆgEDE REPRÆsEnTanTsKaBsMØDET.

VaLgPer Lindegaard Hjorth blev genvalgt som forbundsformand.Sina Marie Fischer blev genvalgt som næstformand. Hvis de foreslåede ændringer af vedtægterne bliver vedtaget, vil Sina overgå til menigt medlemskab af Hovedbestyrelsen.Repræsentantskabet valgte desuden følgende til Hovedbestyrelsen:Mette ChristiansenBibiana PaluszewskaMartin KristiansenMarianne JessingGitte Nielsen

Desuden valgtes tre suppleanter til Hovedbestyrelsen:Claus Gravgaard Sørensen, Christina Odgaard Hjortshøj og Michaell Møller.

Lisbeth Heilesen og Ditte Uno Christensen blev genvalgt som kritiske revisorer med Inge Poulsen som kritisk revisorsuppleant.

HOVEDBEsTYRELsEn 2011-2013 BESTÅR AF FRA VENSTRE MARIANNE JESSING, METTE CHRISTIANSEN, BIBIANA PALUSZEWSKA, MARTIN KRISTIANSEN, GITTE NIELSEN OG PER LINDEGAARD HJORTH. SINA MARIA FISCHER VAR DESVÆRRE IKKE TIL STEDE, DA BILLEDET BLEV TAGET.

8/9

Som du måske ved, så har KS en aftale med Lån & Spar. Aftalen betyder, at du som medlem kan få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem.

Det er nemt at få mere at videDu får ikke bare mere på lønkontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank.

Ring: Ring til os på 3378 1970

Online: Gå på ksbank.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

Værsgo. KS har sørget for, at du kan tjene penge på din lønkonto

SåDan fåR Du 5% på Din lønkOntOFor at få den høje rente skal du være medlem af KS og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat®Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 14. november 2011. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

Mobilbank til din smartphoneScan koden. Brug f.eks. ScanLife, som du kan hente gratis. Du kan også hente mobil-bank i App Store og Android Market

KS_111107_Mobilbank_230x290.indd 1 04/11/11 13.07

15 / PEOPLE CaRE – WE CaRE

16 / CsR-KOMMUniKaTiOn: ER DanMaRK i VERDEnsKLassE?

20 / En sUnD sJÆL i En sUnD ViRKsOMHED

24 / gØR MED BÆREDYgTigHED, sOM DU ViL gØRE MED ET nYT FORRETningsOMRÅDE

28 / MORgEnDagEns CsR ER MERE MODig

32 / LiLLE BanK, HVaD nU?

LÆs i TEMa: CsR

TEMa: CsR

TEKsT / CHaRLOTTE BREDsTED FOTO / CaRsTEn snEJBJERg

BÆREDYgTigE Ris Og RÅD

10/11

BÆREDYgTigE Ris Og RÅDVi sKaL OPFØRE Os ORDEnTLigT, sigER JaKOB gaaRD niELsEn, DER ER CsR-CHEF i DEn KØBEnHaVnsKE REsTaURanTKÆDE sTiCKs’n’sUsHi. Og DET ER LETTERE sagT EnD gJORT. FOR sELVOM sUsHiKÆDEn HaR saT RigTig MangE BÆREDYgTigE sKiBE i sØEn, ER DET sTaDig HÅRDT aRBEJDE. LÆs MED, nÅR JaKOB DELER UD aF sinE ERFaRingER MED OPsTaRT, aMBassaDØRER Og LOBBYaRBEJDE.

Okay, københavner – her er så historien om din yndlingssushirestaurant.

For ja, den omsiggribende sushikæde Sticks’n’Sushi er svær at komme uden om, hvis man kan lide kombinationen af ris, rå fisk, tang og grøntsager. Men en ting er at spise rå fisk i restauranten, en anden er at kende de tan-ker, der ligger bag sushikædens måde at være i verden på.

Ved du for eksempel, at de har skiftet de ja-panske ris ud med tørris fra Californien, som er mindre miljøbelastende? At de har droppet ålen på menukortet, fordi den er et af verdens truede dyr? At de netop er i gang med at ind-føre filtreret vand frem for vand fløjet ind fra Italien? At de altid køber Gold Standard CO2-kvoter, når de flyver? At deres affaldssortering var et kæmpe projekt at få sat på skinner? At deres CSR-chef indimellem er upopulær, fordi han ikke gennemfører de ideer, kollegaerne kommer med?

SushiStainable er navnet på kædens bære-dygtighedskoncept, og det er efterhånden ble-vet en del af ordforrådet blandt kække køben-havnere.

En langstrakt procesAt rulle bæredygtighed ud i restauranterne har været en rolig og vedholdende proces – på linje

med kædens udvikling. I takt med populari-teten er der blandt meget andet kommet flere sider i det rendyrkede menukort, og antallet af restauranter er tidoblet.

Jakob Gaard Nielsen er kædens CSR-chef, og han øser gerne ud af sine erfaringer med at indføre bæredygtighed. Det hele begyndte for fire år siden, hvor Jakob stadig var stude-rende og arbejdede som tjener. Sammen med en medstuderende og kollega fik han ideen til at gøre Sticks’n’Sushi mere miljøvenlig, og da det samtidig var direktør Kim Rahbeks ønske, fik de lov til at stå for det.

- Vi blev så at sige kastet ud i at skabe bære-dygtighed helt fra bunden af. Og set i bakspej-let har det været en kæmpe fordel. Det var en langstrakt proces, hvor vi i starten brugte rigtig meget tid på at tale om, hvordan vi skulle gribe det an. Vi gik også i stå, rev os i håret, talte med hinanden og med ledelsen og kom først rigtigt ud over stepperne, da vi fandt frem til at arbejde med CSR på tre niveauer. Restauran-terne. Leverandørerne. Omverdenen.

Jakob Gaard Nielsen understreger, at hele konceptet udspringer af, at man som virksom-hed og som menneske skal opføre sig ordent-ligt.

- Men hvordan får vi så ’at opføre sig or-dentligt’ sat i system. Det var dybest set det, vi tumlede med i starten. Og det kan jeg kun anbefale – altså at lade det tage tid og i ledelsen blive enige om en klar strategi, før det ruller ud i virksomheden, siger Jakob og holder en pause. Ro.

Jeg kan også tage fejlAt der til tider er hektisk i restauranterne, er ikke til at mærke her i lokalerne i baghuset i Nan-sensgade i København, hvor Sticks’n’Sushis administration holder til. Og det er, selvom det er lige rundt om hjørnet fra kædens første re-staurant.

Afstanden mellem administration og drift er også en kendsgerning i Sticks’n’Sushi, omend den i CSR-øjemed er minimal, fordi Jakob selv har været tjener og derfor kender hverdagen i restauranten.

- Jeg ved noget om, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre. Men jeg kan også tage fejl. For eksempel troede jeg, at vi lige hurtigt kunne indføre affaldssortering … Og det kunne vi så ikke. For det første, fordi der i vores funktionelt indrettede køkkener ikke er meget plads til ekstra skraldespande. For det andet, fordi det kræver tilvænning at huske at sortere, især på en travl lørdag aften. Og for det tredje, fordi skraldemændene indimellem så al-ligevel smider det hele i den samme container.

ambassadører forpligterFor netop at sikre, at SushiStainable ikke bare er en ledelsesbeslutning, der slår medarbej-derne oven i hovedet med nye tiltag, har Jakob skabt et netværk af SushiStainable-ambassadø-rer i kæden. En ambassadør i hver restaurant. På den måde bliver bæredygtighedstanken et fælles projekt, der involverer og får medarbej-derne til at føle ejerskab.

- Men det forpligter også at have ambassadø-rer, understreger Jakob.

- Jeg skal lytte til de ideer, de kommer med, selvom ikke alle er mulige at sætte i værk. For eksempel har en ambassadør foreslået, at vi går over til mere bæredygtig og genanvendelig em-ballage. Men det kræver meget af vores kunder. Vi skal bede dem komme tilbage med æskerne, og det vil jo især give mening, hvis vi også selv producerer emballage.

Jakob peger på, at det for Sticks’n’Sushi handler om at kigge på indsatsen i forhold til udbyttet.

- Det er en balancegang at være åben over for nye tiltag og samtidig tænke på, at vi har en for-retning at drive. Du har ret i, at CSR også er en

PÅ TRE niVEaUERSiden 2007 har Sticks’n’Sushi arbejdet med CSR-aktiviteter på tre niveauer.

1. Restauranter. Hvad kan Sticks’n’Sushi selv gøre i restauranter og på kontorer for at blive mere bæredygtig? Vand, ventilation, lys, af-fald, indkøb (lokalt, efter sæson og økologisk) papir, poser…

2. Leverandører. Sticks’n’Sushi stiller krav til sine leverandører med udgangspunkt i Global Compacts 10 principper. De handler blandt andet om at være med til at undgå børnearbejde, diskrimination, miljøsvineri, med mere.

3. Omverden. Sticks’n’Sushi taler åbent om, hvordan man arbejder bæredygtigt (blandt andet på den meget omfattende hjemmesi-de), for på den måde at påvirke både gæster og samfund.

15 ÅR PÅ BagEnSticks’n’Sushi åbnede sin første restaurant i Nansensgade i indre København i 1994. Her ligger den sta-dig, og ni mere er kommet til i Københavnsområdet. Lige om lidt åbner den 11. Sticks’n’Sushi-restaurant i Rungsted Havn, og London får også æren i løbet af 2012. Kæden tæller mere end 400 ansatte. Sticks’n’Sushi er grundlagt af Kim Rahbek Hansen, Jens Rahbek Hansen og Thor Andersen. I dag er det Kim Rahbek og Thor Andersen, der sidder for bordenden.

A D TRANSLATØRSERVICEHOC

Ad Hoc Tolkeservice A/STelefon + 45 33 77 11 11

Ad Hoc Translatørservice A/STelefon + 45 33 91 09 19

Store Kongensgade 81CDK-1264 København K

adhoc@adhoc.dkwww.adhoc.dk

Ad Hoc Translatørservice ønsker kunder og samarbejdspartnere en glædelig jul.

Vores engagerede og professionelle team byder jer velkommen i det nye år, hvor vi fortsat vil levere service med høj faglig kvalitet og omfattende viden om sprog og kultur.

Oversættelse Tolkning Rådgivning Sprogrevision

Glædelig jul og godt nytår

MY gREEn THing- Jeg spiser mere grønt og mindre kød. Andre tager færre lange bade eller vasker kun på 30 grader.Sådan siger SushiStainable-ambassadør Nanna Damkjær Østensgaard om den del af CSR-projektet, som Sticks’n’Sushi kalder My Green Thing. Den handler om, at hver medarbejder beslutter sig for at have en ’grøn’ ting, de gør i hverdagen.

- Jeg synes, det er en rigtig god ide, som vi sagtens kan sætte mere fokus på. Man bliver nemlig hurtigt inspireret af, hvad andre gør. Jeg vil helt sikkert anbefale andre virksomheder at gøre det samme, siger Nanna, der i øvrigt er glad for at være i et velfungerende og kreativt team af ambassadører.

investering, men alligevel er det ikke alle ideer, vi kan føre ud i livet.

Ambassadørerne mødes to gange om året, og her bliver der livligt debatteret og idéudviklet.

- Og så får jeg tæsk, fordi ambassadørerne ikke synes, jeg er synlig nok og bruger for me-get tid på at vinde awards og tale med journali-ster som dig, smiler Jakob.

inspirerende og irriterendeIkke desto mindre er CSR-chefen meget be-vidst om, hvad der er hans fornemste opgave i en travl hverdag med både ris og ros om ørerne. Nemlig at være den, der inspirerer kollegaerne til at føle engagement i SushiStainable. Den, der sikrer, at de kan se vigtigheden i at gøre det her stykke arbejde.

- Man kan sige, at det er en slags lobbyarbejde, jeg er ude i. Jeg skal jo for eksempel påvirke vores indkøbschef, så han kan se meningen i og fordelene ved at købe anderledes ind, så han begynder at tænke bæredygtigt af sig selv. Jeg er så at sige den irriterende, der hele tiden bringer bæredygtighed på banen, griner Jakob og tilføjer, at det naturligvis er en balancegang mellem at være inspirerende og irriterende.

Irriterende og inspirerende er det også, når journalisten igen spørger til pengene…

- Nej, vi tjener ikke penge på det her. Det er ikke det økonomiske, der driver os. Hvis pen-gene var drivkraften, skulle jeg kunne retfær-diggøre hvert tiltag økonomisk. Det, der driver os, er det, jeg startede med at sige, nemlig at vi skal opføre os ordentligt. Vores gæster forven-ter, at vi arbejder så bæredygtigt som muligt.

Og så er vi tilbage, hvor vi begyndte. Nemlig ved dig, kære københavner.

14/15

TEMa: CsR

TEKsT / annE niMB

Q: HVORFOR ER DET VigTigT FOR HÅnD-VÆRKsRÅDET aT RÅDgiVE DE sMÅ Og MELLEMsTORE ViRKsOMHEDER OM CsR?a: I dag er rigtig mange små og mellemstore virksomheder en aktiv del af globale værdikæ-der. De er enten underleverandører eller selv aktive med handel og etablering af virksom-heder rundt omkring i verden. Det kræver nye strategier og aktiv håndtering af en lang række udfordringer med efterlevelse af menneske-rettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og andre sociale og etiske forhold. I dag må alle led i værdikæden forholde sig til disse vanske-lige udfordringer, som mange virksomheder tidligere regnede uden for deres interesse- og indflydelsessfære. Den går ikke længere, og i dag er der krav fra både regeringer, ngo’er, for-brugere og B2B-partnere.

Vi støtter den udvikling, vi har set de sidste 10 år. Selvfølgelig skal vi tage et medansvar, når vi har flyttet meget af produktionen ud af Europa. Vi skal jo ikke profitere af for eksem-pel ringere håndhævelse af miljølovgivningen i Indien. Problemet er bare, at mindre virksom-heder meget sjældent har ressourcer og viden til at håndhæve sociale, etiske og miljømæs-sige standarder uden for landets grænser. Det er derfor, at vi for otte år siden valgte at give området en høj prioritet. I Danmark oplever vi også CSR-krav i offentlige udbud, herunder sociale og uddannelsesklausuler, som det kan være utrolig svært at håndtere for de mindre virksomheder.

Q: i HVOR HØJ gRaD DREJER RÅDgiVning-En OM CsR sig OM KOMMUniKaTiOn, Og HVORFOR ER DET sÅDan?a: Udviklingen inden for CSR-området har i mange tilfælde været mediedrevet og har

Q&a

kredset om den værste form for udnyttelse af mennesker og miljø. Mediedebatten har været fulgt af større krav om åbenhed og kommuni-kation. Det stiller større krav til klar og tydelig kommunikation til alle virksomhedens interes-senter. Hvis man gør det rigtigt og ærligt, kan det endda blive et konkurrenceparameter. Vi drøfter ofte kommunikationsstrategier med vo-res kunder, men det er sjældent os, der imple-menterer dem. Vi skal ikke dække alle områder og være lige gode til det hele. Vores speciale er strategi og CSR-ledelsessystemer, træning og kapacitetsopbygning og implementering af forbedrede standarder internt i virksomheden såvel som i leverandørkæden. For os handler kommunikationsdelen om at være meget be-vidst om, hvor man er i processen med CSR, og det skal man kunne kommunikere klart og tydeligt uden at gøre sig selv bedre, end man er. Selv om man vælger at holde lav profil med sin indsats, så skal man til enhver tid kunne forklare, hvor man er i processen og hvorfor.

Q:HVORDan iTaLEsÆTTER En ViRKsOM-HED BEDsT sin CsR-inDsaTs i PRaKsis?a: Uden at være kommunikationseksperter så har vi alligevel et klart princip for, hvad vi an-befaler virksomhederne på dette område. CSR-indsatsen skal være integreret i virksomhedens strategi og dna. Hvis der arbejdes med hjertet, så skaber man først synlige resultater, der er 100 procent koblede til forretningskonceptet, og derefter italesætter man sin indsats som en integreret del af sin forretning. Jeg har igen-nem fem år rådgivet gazellevirksomheden Rice a/s, og den har netop forstået at få forretnings-koncept, værdier og dna til at hænge sammen med sin CSR-indsats. Virksomhedens slogan: ’People care – we care’ er helt igennem spot-on

på den her problemstilling. Vi er klar over, at det ikke er lige nemt for alle virksomheder, og det er en af de ting, vi gerne vil hjælpe med.

Q: HViLKE aKTiViTETER HaR HÅnD-VÆRKsRÅDET LagT sÆRLigT VÆgT PÅ i aRBEJDET MED CsR, Og HVORFOR HaR Man VaLgT DEM?a: Der er rigtig mange mellemstore og mindre virksomheder, der har brug for en sparrings-partner på det her område. Hvor skal man starte og ende, og hvad skal vi prioritere, når vi ikke har ressourcer til det hele? Derfor har vi et stort fokus på strategi og ledelsessystemer, kapaci-tetsopbygning og træning. Derudover vil vi ger-ne være med til at skabe konkrete forandring- er i for eksempel leverandørkæden. Vi foreslår tættere samarbejder med lokale institutioner og leverandører, således at højere CSR-standarder bliver et område, der skal samarbejdes om i stedet for fokus på kontrol og konflikt – fordi det giver bedre resultater, og fordi det er meget svært at gardere sig mod snyd. Derudover vil vi meget gerne være innovative og nytænkende på området. Derfor driver vi for øjeblikket to større programmer i Østafrika, hvor grupper af danske virksomheder deler erfaringer med CSR-arbejdet, og hvor der samtidig er fokus på at få deres lokale partnere til selv at tage ak-tivt hånd om deres problemer. Vi bliver nødt til at lave en innovativ indsats for at få de mindre virksomheder med. Vi skal have flere gode ek-sempler i Danmark, for mindre virksomheder lytter mere til hinanden end til os som rådgive-re. Her har den nye regering et stort ansvar for at skabe rammerne, så de mindre virksomheder kan arbejde med de her problemstillinger uden kortsigtet risiko for deres forretning.

PEOPLE CaRE – WE CaREHEnning HØY NYGAARD, UDVIKLINGSCHEF I HÅNDVÆRKSRÅDET MED ANSVAR FOR CSR-RÅDGIVNING. MEDLEM AF RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR OG I BESTYRELSEN FOR DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL.

HVis DER aRBEJDEs MED HJERTET, sÅ sKaBER Man FØRsT sYnLigE REsULTaTER, DER ER 100 PROCEnT KOBLEDE TiL FORRETningsKOnCEPTET, Og DEREFTER iTaLEsÆTTER Man sin inDsaTs sOM En inTEgRERET DEL aF sin FORRETning

TEMa: CsR

TEKsT / sTEEn VaLEnTin FOTO / CaRsTEn snEJBJERg

sTEEn VALENTIN: HVORDAN SKULLE MAN KUNNE REALISERE FORDELE

VED AT ARBEJDE MED CSR, HVIS DER IKKE ER VIDEN OM DETTE ARBEJDE

BLANDT VIRKSOMHEDENS ANSATTE, PÅ VIRKSOMHEDENS MARKEDER

OG EVENTUELT I EN BREDERE OFFENTLIGHED?

1716/17

CsR-KOMMUniKaTiOn: ER DanMaRK i VERDEnsKLassE?

iFØLgE HanDLingsPLan FOR saMFUnDsansVaR FRa 2008 ER DansKE ViRKsOMHEDER i En gLOBaL FØRERPOsiTiOn PÅ CsR-OMRÅDET. DET ER iKKE KUn sELVPROMOVEREnDE POLiTisK RETORiK. DER ER nOgET OM snaKKEn.

Danmark bliver mange steder betragtet som en europæisk rollemodel for social ansvarlighed. Dermed ikke sagt, at de fleste danske virksom-heder allerede er rustede til tænderne på dette område. Det er langtfra tilfældet. Danske virk-somheder kan måske siges at være i verdens-klasse målt på handling, men er de også i ver-densklasse målt på kommunikation om social ansvarlighed?

Vi har inden for de sidste 10 år set en glidning fra ”implicit” til ”eksplicit” CSR på globalt plan. Social ansvarlighed skal ikke blot være noget, virksomhederne ’gør’ eller ’er’, men no-get, der skal arbejdes målrettet, systematisk og strategisk med, og som skal kommunikeres ud fra idealer om åbenhed og gennemsigtighed.

Det giver nye udfordringer for virksomheder med rødder i velfærdsstaten, hvor social an-svarlighed i høj grad har været betragtet som et kollektivt forehavende, der har at gøre med den danske velfærdsmodel og et velfungerende arbejdsmarked og forhandlingssystem samt en relativt velfungerende og restriktiv miljølov-givning. I en koordineret og forhandlet øko-nomi som den danske er roller og relevante

aktiviteter i vidt omfang blevet udpeget via po-litiske initiativer, lovgivning, overenskomster og andre fælles aftaler og normer, mens det i mindre grad har været forventet eller krævet, at virksomhederne handler på egen hånd.

gevinst forudsætter kommunikationDet nye for danske virksomheder består såle-des ikke i, at de skal være socialt ansvarlige, men i, at de skal gøre et større nummer ud af ”CSR” og være bedre til at formulere strategier og kommunikere sig selv som gode og fremsy-nede corporate citizens.

Det skal de ikke mindst gøre for at gavne de-res egne forretningsmæssige interesser. Social ansvarlighed bliver forbundet med alt fra om-kostningsreduktion, risikominimering og styr-kelse af interne ressourcer og kompetencer til værdiskabelse, opnåelse af konkurrencefordele samt forbedring af virksomhedens omdømme og legitimitet.

Mange af disse mulige gevinster forudsætter kommunikation. For hvordan skulle man kunne realisere fordele ved at arbejde med CSR, hvis der ikke er viden om dette arbejde blandt virk-

somhedens ansatte, på virksomhedens marke-der og eventuelt i en bredere offentlighed?

Samtidig er der dog store udfordringer for-bundet med at få CSR-kommunikation til at virke troværdig og tillidsvækkende – ikke mindst fordi den socialt ansvarlige selvfrem-stilling er blevet den politisk korrekte norm blandt moderne virksomheder, desuagtet hvil-ke tilsyneladende mindre ansvarlige aktiviteter, de så i øvrigt måtte være involveret i.

En ofte fremført og ofte bekræftet kritik går på, at CSR drejer sig mere om eksternt rettet kommunikation end om handling, og at der i praksis ofte er for langt fra aspirationer til realiteter. Men i stedet for at fokusere på løse koblinger mellem tale og handling – eksempler på hykleri, varm luft, window dressing – skal der i det følgende ses nærmere på nogle af de interne og eksterne udfordringer, der kan være forbundet med at artikulere ansvarlighed og få det sagte til at hænge sammen med det gjorte.

sensibilitet og autenticitetKommunikation af CSR er tæt forbundet med professionalisering. Som nævnt er den ideelle

KOMMUniKaTiOn aF CsR ER TÆT FORBUnDET MED PROFEssiOnaLisERing

CSR-kommunikation præget af åbenhed og gennemsigtighed i forhold til virksomhedens interessenter. Men det kan være risikabelt at demonstrere etisk sårbarhed, og det kan få virksomheder til at fokusere på de emner, som er lettest at kommunikere, eller som er de mest populære blandt interessenterne, snarere end dem som er mest påtrængende og har størst social værdi. På den måde kan CSR-kommuni-kation komme til at virke instrumentel og luk-kende snarere end sensibel og åbnende – for kontrollerende og styrende og præget af kom-mercielle interesser og/eller professionel for-fængelighed.

Den kan dermed komme til at overskygge CSR-aktiviteter og stå i vejen for nye tiltag og for, at den samlede indsats kan virke autentisk og værdibaseret.

Tilsvarende kan virksomheder gøre brug af mere eller mindre åbne og interaktive kom-munikationsstrategier, der kan rangere fra blot at informere interessenterne til at reagere på deres impulser (typisk som de kommer til ud-tryk i meningsmålinger og markedsanalyser) eller aktivt involvere dem. Den sidstnævnte strategi er den mest symmetriske og demokra-tisk orienterede, men ikke den mest udbredte blandt virksomhederne. Det bliver spændende at følge, om eller i hvilket omfang anvendel-sen af nye sociale medier som blogging fører til større sensibilitet eller blot giver anledning til nye, asymmetriske og dermed styrede former for kommunikation om CSR.

identitet og identifikationCSR kommer i stigende grad til at indgå som en (mere eller mindre) integreret del af den enkelte virksomheds fortælling om sig selv. Social ansvarlighed bliver præsenteret som et fælles anliggende og et fælles projekt. Der bli-ver produceret fortællinger om og billeder på ansvarlighed, som repræsenterer helhed, som har en høj symbol- og signalværdi, og som skal virke bevidstgørende og inspirerende i forhold til fremtidig udvikling.

Gennem kommunikation bliver der produce-ret beskrivelser, selvbeskrivelser, som indram-mer, strukturerer og giver mening til virksom-hedens forskellige aktiviteter. Det kan være politikker og strategier, etiske retningslinjer, værdigrundlag, missioner og visioner samt forskellige former for rapportering om social ansvarlighed og bæredygtighed.

Alle sammen er de redskaber, der indgår i virksomhedens bestræbelser på at tilskrive sig selv en særlig identitet og fremstille sig selv på en særlig måde i forhold til sine interessenter. Men denne identitet behøver ikke at være dæk-kende for de måder, der tænkes og handles på

i organisationen, og skaber ikke nødvendigvis identifikation. CSR bliver ikke nødvendigvis fortolket på samme måde af alle i organisatio-nen og kan komme til at virke kontraproduk-tivt i forhold til lokale mål for succes og lokale belønningssystemer. Derfor er implementering som regel en stor udfordring.

Mange mellemledere og medarbejdere kan have svært ved at se, hvordan overordnede formuleringer og målsætninger om social an-svarlighed har relevans i forhold til deres kon-krete, eventuelt meget tekniske eller på anden måde snævert definerede, arbejdsopgaver og mål. CSR kan derfor komme til at virke som et nyt styringsregimente, der måske nok er vel-menende, men som i sidste ende mest virker forstyrrende, besværligt, fjernt og mindre rele-vant.

strategi og værdiskabelseEksplicit, kommunikeret CSR er ofte tæt for-bundet med strategisk CSR. Det ser man ek-sempelvis i den tidligere regerings handlings-plan, som promoverer en forretningsbaseret tilgang. Strategisk CSR har i de senere år vun-det hævd som et økonomisk funderet bud på, hvordan virksomheder bør arbejde med social ansvarlighed. Mantraet for denne tilgang er skabelse af shared value, det vil sige værdi for virksomheden såvel som det omgivende sam-fund. Med strategisk CSR lægges der vægt på at skabe win-win-situationer. Personlig moral, socialt sindelag og stærke værdier kommer i anden række. Virksomheder skal identificere og fokusere på de områder, hvor de har res-sourcer og kompetencer til at skabe merværdi og synergier i deres samspil med omverdenen. Ideelt forudsætter det, at CSR kommer i tæt be-røring med virksomhedens kernekompetencer og bliver integreret i kerneforretningen – bliver en del af virksomhedens dna, som man ser det i virksomheder som Novo og Grundfos.

til udtryk i en forfaldsform, hvor det mere handler om at optimere virksomhedens for-retningsmuligheder end om at skabe værdi for samfundet, og hvor social ansvarlighed fortsat hører til i periferien snarere end i kernen.

Spørgsmålet er, hvor troværdigt og engage-rende budskabet om CSR virker i forhold til medarbejderne og deres identifikation, hvis det virker, som om det i sidste ende mest er for pengenes skyld. Desuden er økonomiske betragtninger ikke meget bevendt, hvis virk-somheden bliver udsat for offentlig kritik – i medier, der ofte har en forkærlighed for at for-tælle kritiske og moralsk ladede historier om manglende ansvarlighed snarere end at rappor-tere om virksomheders gode gerninger.

Det lyder besnærende, men i praksis er det de færreste virksomheder, som har haft viljen og evnerne til at følge budskabet helt til dørs. I mange virksomheder kommer strategisk CSR

18/19

ingen garantierSom nævnt er mange – også større – danske virksomheder først for alvor begyndt at arbejde eksplicit med CSR inden for de senere år. Et godt eksempel på dette er A.P. Møller-Mærsk, som udgav sin første bæredygtighedsrapport i 2010. Det er en udvikling, som er blevet under-støttet af ændringen af årsregnskabslovens § 99 pr. 1. januar 2009, hvorefter de ca. 1400 stør-ste danske virksomheder har været forpligtede til at redegøre offentligt for omfanget af deres CSR-aktiviteter.

Diskretion er en dyd, og den, der lever stille, lever godt, har man ofte hørt. Men med globali-seringen, markedskrav om social ansvarlighed og nye institutionelle krav om åbenhed (jf. års-

BLÅ BOgsTEEn VaLEnTin er lektor PÅ inStitut for leDelSe, Politik og

filoSofi PÅ cBS, HVor Han ogSÅ er tilknYttet cBS center

for corPorate Social reSPonSiBilitY. MeDforfatter til

Bogen tilliDen og Magten – oM at leDe og SkaBe VÆrDi

genneM tilliD, og forfatter til Den nYligt uDkoMne Bog af-

kaStet og anStÆnDigHeDen – Social anSVarligHeD i kritiSk

BelYSning.

regnskabsloven) er det blevet vanskeligere for de store virksomheder at få lov at være i fred. Og det er et godt argument for at opbygge et kommunikativt beredskab på CSR-området at arbejde systematisk med bæredygtighedsrap-portering og lignende.

Ved at kommunikere om CSR bliver virk-somheden ganske vist mere eksponeret for kritik, men det kan samtidig medføre større bevidsthed om relevante problemområder og udfordringer og dermed bedre forudsætninger for at være på forkant med udviklingen.

Arbejdet med CSR er en proces, som både på de indre og de ydre linjer kan løbe ind i en række forhindringer, og hvor der sjældent kan gives garantier for, at man i ét og alt kan leve op

til de løfter og hensigter, man formulerer, men som på længere sigt kan bidrage til at skabe en mere ansvarlig og bæredygtig virksomhed.

I denne proces er det ikke mindst vigtigt at være afklaret omkring sit ambitionsniveau og være i stand til at bevare en balance imellem stærke værdier og økonomisk værdi. For de virksomheder, hvor der ikke eller kun i be-grænset omfang er vilje og handling bag or-dene, kan det kun anbefales at holde en meget lav profi l og kommunikere minimalt om socialt ansvar. Under alle omstændigheder vil mange virksomheder opleve, at den offentlige interes-se for, hvad de foretager sig på dette område, er stærkt overdrevet. Det kan alt efter tempera-ment give anledning til skuffelse eller lettelse.

TEMa: CsR

TEKsT / annE niMB FOTO / CaRsTEn snEJBJERg

En geVinSt VeD at VÆre en goD og SunD arBeJDSPlaDS er, at MeDarBeJDerne Har fÅet en nY fortÆlling oM DereS arBeJDSPlaDS, Siger nana Sofie Due JenSen.

En sUnD sJÆL i En sUnD ViRKsOMHED

20/21

En sUnD HVERDag FØRER TiL En sUnD FORRETning i nORDEa LiV & PEnsiOn. HER ViDEREFØREs sUnD-HEDsKOnCEPTET TiL KUnDERnE, Og DERMED ER sUnDHEDsPRO-gRaMMET iKKE BaRE VigTigT FOR MEDaR-BEJDERnEs EnERgi Og TRiVsEL, MEn FOR HELE FORRETningEn.

”I 2010 hævede vi for alvor stemmen i sund-hedsdebatten i Danmark med et magasin, in-spirationskonferencer og kundemøder om sundhed. Det kalder vi Sund forretning. Her deler vi vores viden og erfaringer med sundhed på arbejdspladsen med andre virksomheder. Og interessen for at lære af os er enorm. Det sidste år har vi uddelt 3000 sundhedsmagasi-ner og været i dialog med mere end 500 beslut-ningstagere og ledende medarbejdere på store og små arbejdspladser”.

Sådan skriver administrerende direktør Steen Michael Erichsen i forordet til Nordea Liv & Pensions ”Sundhedsbog 2011”. Den lille bog indeholder et væld af tilbud til medarbejderne.

Nyt på programmet i år er udendørs styrke-træning og mindfulness. Disse tilbud kommer oven i de eksisterende, der omfatter mange forskellige former for motion, sund mad i kan-tinen og kostvejledning, også til særlige grup-per af medarbejdere. For eksempel et forløb for medarbejdere med en BMI over 30 og afspæn-ding for gravide. Desuden foredrag med Chris MacDonald, et særligt wellnessrum med elek-triske massagestole, et ”sundhedsbibliotek” med sjippetove, hulahopringe og andre ting, der lige kan bruges i løbet af dagen og forskel-lige former for hjælp, blandt andet fra særligt udnævnte sundhedsambassadører, som er kol-leger, der også kender til at kæmpe med for eksempel vægten eller med at komme i gang med motion.

Medarbejderne skal selv betale en del af om-kostningerne ved de forløb, de deltager i, og med deres arbejdstid, for medarbejderne skal flekse ud for at deltage på de forskellige hold.

En sUnD sJÆL i En sUnD ViRKsOMHED

kunderne. I dag hjælper man en lang række virksomhedskunder med at etablere sundheds-programmer, og der findes kunder, som har kopieret Sund hverdag fuldstændigt, fordi kon-ceptet er efterprøvet i Nordea Liv & Pension og er så stærkt et koncept, at det implementeres i andre virksomheder.

Nana Sofie Due Jensens chef, underdirektør Trine Thorn, kalder det marketing 3.0:

- Ved at skabe noget internt og bruge det samme over for vores kunder eksternt bliver Sund hverdag til et forretningsstrategisk pro-jekt, som giver vores pensionsrådgivere noget nyt at tale med kunderne om, og som gør dem til ambassadører for det CSR-medansvar, vi påtager os, siger hun. Alle pensionsselskaber har jo i princippet nøjagtig de samme produk-ter. Men på sundhedsområdet skiller vi os ud og gør det på en troværdig måde, som oven i købet er svær at kopiere, fordi vi bruger vores egne erfaringer ved at fortælle om os selv, og hvordan vi gør som arbejdsplads.

MedansvarDer er næsten 500 medarbejdere i Nordea Liv & Pension, og at være ansvarlig for kulturen på ar-bejdspladsen – den egentlige HR-afdeling tager sig af personalespørgsmål af juridisk karakter – vil sige, at man blandt andet arbejder med inter-ne kulturforandringsprojekter, intern kommuni-kation, interne events og sundhedsprogrammet Sund hverdag. Sund Hverdag bevæger sig på grænsen mellem arbejde og fritid. Nordea Liv & Pension har som mange andre virksomheder en udfordring i forhold til for eksempel manglende motion og overvægt blandt medarbejderne.

- Sundhedsprojektet kom til at handle om at give medarbejderne mere energi med ud-

- Vi oplevede, at en del blev syge i forbindelse med deres graviditet. Det kunne være på grund af smerter eller andre gener. Nu har vi det som en del af sundhedsprogrammet, at der kommer en afspændingspædagog og taler med vores gravide medarbejdere og laver øvelser sammen med dem. Det afhjælper generne, og det bety-der, at vi næsten ikke oplever sygemeldinger fra gravide medarbejdere.

sidegevinster Nordea Liv & Pension fornyr løbende sund-hedsprogrammet og skaber nye tiltag ved at følge med i forskningen på området, lytte til trends og til ønsker fra medarbejderne. For ek-sempel udspringer det nyeste tilbud om forløb med mindfulness af et forskningsprojekt, som Nordea Liv & Pension medvirkede i. Det påvi-ste, at mindfulness er med til at forebygge stress.

- Selve kommunikationen om sundheds-tiltagene foregår dels gennem den lille sund-hedsbog, der beskriver tilbuddene, men også intranettet spiller en væsentlig rolle. Her kom-munikerer vi om nye hold og initiativer, vi interviewer folk, der deltager, og vi har små film, der præsenterer de forskellige trænere. Vi bruger det til at skabe en bevidsthed om vores tilbud, og hvad det er, arbejdspladsen gerne vil, siger Nana Sofie.

- En gevinst ved at være en god og sund ar-bejdsplads er, at medarbejderne har fået en ny fortælling om deres arbejdsplads. Og så skærer det vores profil lidt skarpere, når vi rekrutterer nye medarbejdere. Vi kan se, at ansøgerne ofte spørger ind til programmet, slutter Nana Sofie Due Jensen.

Til gengæld skaber Nordea Liv & Pension ram-merne, så det bliver nemt for medarbejderne at følge Sund hverdag-holdene. Cirka en tredjedel af medarbejderne deltager på et af Sund hver-dag-holdene. Og alle nyder nu godt af et sundt madudbud i kantinen. Nordea Liv & Pensions hovedkontor holder til i et kæmpe byggeri på en mark i Ballerup. Og når det gælder mad, har man i dag fået et samarbejde med Meyers Madhus, som leverer råvarerne til den sunde kantinemad.

Samlet set har det betydet et fald i sygefra-været og et højere energiniveau blandt medar-bejderne, siden ”Sund hverdag” blev indført i 2009. Og så har det indbragt Nordea Liv & Pension Dansk Firmaidrætsforbunds pris som Danmarks sundeste arbejdsplads 2010.

Den administrerende direktørs beskrivelse af projektet understreger den betydning, sundhed har: Det er et vigtigt forretningsstrategisk pro-jekt. Som sådan er det forankret i kommunika-tionsafdelingen, der i Nordea Liv & Pension, hedder People & Communications.

Her er både corporate health manager Nina Frimodt-Møller, der har været med til at skabe sundhedsprogrammet, og kommunikations-konsulent Nana Sofie Due Jensen ansat.

KOM magasinet har talt med Nana Sofie, som har arbejdet i Nordea Liv & Pension i de seneste tre år, primært med ansvar for People-delen af kommunikationsindsatsen.

- Vi ville bare vinde konkurrencen om at være Danmarks sundeste arbejdsplads, fortæl-ler hun.

- Det var virkelig vigtigt for os at opnå den bal-last, som sådan en pris giver, fordi den blåstemp-ler vores arbejde med sundhed. Vi er også netop blevet kåret som nummer to i konkurrencen om Danmarks bedste store arbejdspladser, så det er et

BLÅ BOgnana sOFiE DUE JEnsEn

(MeDleM af kS)

uDDannet fra SDu

i international

VirkSoMHeDSkoM-

Munikation, iVk,

MeD engelSk og

koMMunikation SoM fag.

StuDieJoB SoM koMMunikationSMeD-

arBeJDer PÅ tV2.

Derefter Pa for en af Partnerne i

MckinSeY & co. og koMMunikationS-

MeDarBeJDer i Den tYSke MeDicinal-

koncern BaYer, inDen Hun i 2008

koM til norDea liV & PenSion SoM

koMMunikationSkonSulent i afDe-

lingen PeoPle & coMMunicationS

MeD SÆrligt anSVar for VirkSoM-

HeDenS interne koMMunikation og

PeoPle-tiltag.

nORDEa LiV & PEnsiOn HJÆLPER En Lang RÆKKE ViRKsOMHEDsKUnDER MED aT ETaBLERE sUnDHEDsPROgRaMMER.

område, vi har virkelig godt styr på. Og vi delta-ger i disse konkurrencer, fordi det er en måde at måle os selv på i forhold til andre virksomheder.

Det hænger sammen Sund hverdag er som eksternt projekt med til at fortælle historien om Nordea Liv & Pension som en virksomhed, der har en særlig eksper-tise inden for sundhed. Budskabet hænger sam-men med kerneydelsen, som er livs- og pen-sionsforsikringsordninger. Og det er en anden måde for Nordea Liv & Pension at tale med

gangspunkt i, at vi som virksomhed ville tage et medansvar for medarbejdernes sundhed. Vi stiller faciliteter til rådighed, men vi holder ikke øje med, hvem der deltager. Det er helt op til medarbejderne selv. Der er selvfølgelig medarbejdere, som har den holdning, at virk-somheden ikke skal blande sig i deres sundhed, og det har vi respekt for. Vi kommunikerer det som et tilbud, man kan tage imod, hvis man har lyst. Nana Sofie nævner et område, hvor pro-grammet især har givet resultater, og det er for de gravide medarbejdere.

22/23

Styrk dit arbejde, din karriere og din virksomhed med et enkelt kursus eller en hel diplomuddannelse i kommunikation. Kurserne er målrettet professionelle journalister og kommunikatører, som vil opdateres på den nyeste viden om strategisk kommunikation. Du er sikret de allerbedste undervisere, og med den kompetencegivende diplomuddannelse får du et stykke papir, som formelt løfter dit CV.

Som nuværende eller kommende kommunikationschef er du i fokus på dette kursus, hvor du får klarhed over den kommunikationsansvarliges rolle. Du får viden om din ledelsesstil og ledelseskompetencer og opnår værktøjer til at organisere kommunikationsarbejdet.

▶ Start: København, 17. januar▶ Undervisere: Karin Sloth & Jesper Thorneman Rasmus-sen

Kurset giver dig forståelse for image- og brandingproces-ser i bredeste forstand, i både teori og praksis. Det ruster dig til at udvikle strategier og forholde dig til andres. Og du lærer at arbejde med organisationens identitet og image i forhold til netværket af målgrupper og stakehol-dere.

▶ Start: København, 26. januar▶ Undervisere: Jesper Højbjerg & Mie Femø Nielsen

Du vil gerne være bedre til at arbejde professionelt med strategisk kommunikation i din virksomhed eller orga-nisation. På dette kursus hjælper vi dig til at formulere strategier, der får kommunikationsarbejdettil at indfri de langsigtede, strategiske mål. Kurset giver en teoretisk og begrebsmæssig forståelse af kommunikation, der ruster dig til at udvikle egne strategier.

▶ Start: København, 29. marts▶ Underviser: Jesper Højbjerg, Mie Femø Nielsen & Tho-mas Uhd

Kommunikationen spiller en central rolle for udfaldet, når virksomheder og organisationer er i krise. På kurset ser vi på de typiske former for kriser og deres stadier og på, hvordan vi i praksis kan håndtere kommunikationen både internt og eksternt i en krisesituation.

▶ Start: København, 19. april▶ Underviser: Anders Krarup & Lone Krogsholm

Læs mere om kurserne på update.dk/diplom.

KommUniKationSLedeLSe

brandingStrategi og Kampagner

KriSeKommUniKation

KommuniKations- og pr-strategi

Lige nu kan du tilmelde dig:

TEMa: CsR

TEKsT / CHaRLOTTE BREDsTED FOTO / CaRsTEn snEJBJERg

gØR MED BÆREDYgTigHED, sOM DU ViL gØRE MED ET nYT FORRETningsOMRÅDE

24/25

gØR MED BÆREDYgTigHED, sOM DU ViL gØRE MED ET nYT FORRETningsOMRÅDE

HVis iKKE DU aLLEREDE gØR DET, sÅ sE aT FÅ CsR OP PÅ DiREKTiOnsniVEaU Og inD i ViRKsOMHEDEns FORRETningssTRaTEgi. FØRsT nÅR CsR FOR aLVOR BLiVER En inTEgRERET DEL aF JEREs FORRETning, ViL i KUnnE HØsTE FRUgTERnE PÅ BUnDLinJEn. DET ER En aF KOnKLUsiOnERnE PÅ DELOiTTEs BÆREDYgTigHEDsUnDERsØgELsE, sOM giTTE KRasiLniKOFF FRa DELOiTTE gREEn ECOnOMY FORTÆLLER MEgET MERE OM HER.

- Jeg kan ikke få fat i hende. Jeg har ringet på begge hendes numre flere gange.

Receptionisten kigger på mig. - Jeg kan godt se, at I har en aftale, så jeg

prøver igen om lidt.Journalisten venter pænt i det indbydende

indgangsparti i et af de store glashuse på Is-lands Brygge. Og efter et kvarter kommer Gitte Krasilnikoff da også gående i røde støvler og farverig hættebluse. Ikke just, hvad man for-venter af en Deloitte-leder.

- Ja, undskyld, men jeg havde altså en stor kunde i røret, som ville tale CSR-tiltag. Og så-dan en smider man ikke lige ud…

Gitte Krasilnikoff er chef for Deloitte Green Economy, og at hendes påklædning er ander-ledes end resten af revisionsbranchen, skyldes, som hun siger, ’at kunderne også får noget an-det, når de taler med mig’.

Efter halvanden time i hendes nærvær og ta-lestrøm er man heller ikke i tvivl. Gitte er ud-dannet økonom og agronom, har forsket i plan-ter og ernæring i flere år og har en indgående interesse i bæredygtighed. Denne viden favner virksomheden og forgrener sig ned i store dele af produktionen.

- De fleste produktionsvirksomheder vil have gavn af at kigge på deres forbrug af energi, rå-varer, vand og kemikalier. Og fordi priserne stiger, er det at nedbringe sit forbrug både bæ-redygtigt og rentabelt. For eksempel arbejder vi med en virksomhed, der producerer maling, og da vi undersøgte dens fabrikker, viste det sig, at nogle fabrikker bruger fem liter vand til at producere en liter maling, mens andre bruger 15. Det er da tankevækkende, siger Gitte, der i øvrigt ynder at kalde CSR for bæredygtighed, fordi ’CSR blot er en forkortelse, som de fleste alligevel ikke forstår.’

integrer og se resultater på bundlinjenHun understreger, at der generelt er behov for at sætte ord på, at det er rentabelt at age-re bæredygtigt. Mange har bæredygtighed på agendaen, men er ikke gode til at integrere det i forretningen, ej heller til at have det med i virksomhedens overordnede strategi. Typisk er

KRasiLniKOFFs KEnDingsMELODiGitte Krasilnikoff har sin egen butik i butikken. Hun er chef for Deloitte-afdelingen Green Economy, hvor man rådgiver virksomheder i bæredygtighed, og hvor der blandt andet sidder ingeniører og arbejder med energioptimeringer. Et af Gittes særkender er, at hun er uddannet cand.merc.aud. og agronom og således har den både pen-gemæssige og biologiske tilgang til bæredygtighed. Da hun efter en periode med orlov gik i gang med at bygge sin egen rådgivningsvirksomhed inden for bæredygtighed og blev spurgt, om hun ikke lige så godt kunne starte sin virksomhed inden for Deloitte, takkede hun ja.

iKKE UMODERnE MEn UMODEn CSR er ikke en sygdom, der går væk, og det har dansk erhvervsliv indset. De fleste danske virksomheder arbejder med CSR – men endnu på et relativt lavt modenhedsniveau. Det er en af de overordnede kon-klusioner fra undersøgelsen blandt 250 danske virksomheder, som Deloitte gennemførte i foråret.

Gitte Krasilnikoff ser umodenheden i hverdagen. - Det er en del af den proces, vi går ind i, når vi mødes med virksomhederne. De kender ikke nødven-

digvis deres behov, så vi spørger ind og finder i fællesskab frem til, hvilke ydelser de kan have brug for, forklarer Gitte.

Det er især arbejdet med at gøre bæredygtighed til en del af den overordnede strategi, der halter. Kun en fjerdedel af de virksomheder, der deltager i undersøgelsen, har en CSR-strategi, som i høj grad er forankret i den overordnede forretningsstrategi.

Og C20-virksomhederne ligger i top. De er markant bedre til at integrere CSR i forretningen, i virksom-hedens kultur og i den overordnede forretningsstrategi.

Ikke overraskende viser undersøgelsen også, at ledelsens involvering er afgørende. De virksomheder, hvor ledelsen har valgt at prioritere CSR højt, er kendetegnet ved at:- forankre CSR-strategien i den overordnede forretningsstrategi- analysere CSR-relaterede muligheder og risici- analysere væsentlige CSR-interessenter- have veldefinerede CSR-roller og -ansvar- have handlingsplaner for at sikre, at de når deres CSR-mål- have nøgletal til at måle CSR-performance- rapportere på deres CSR-aktiviteter

det store virksomheder som Danfoss og Novo-zymes, der virkelig evner at få bæredygtighed integreret, så det bidrager positivt til virksom-hedens overskud.

Det er nogle af konklusionerne fra den un-dersøgelse, Deloitte gennemførte i foråret 2011 blandt virksomheder med mere end 200 ansatte. 250 virksomheder har svaret, og det er tydeligt, at hvis bæredygtighed skal være andet end en omkostning, så skal det op på direkti-onsniveau og håndteres som et nyt forretnings-område.

Gitte Krasilnikoff pointerer, at det er pen-gene, der kan få virksomhederne til at arbejde mere med bæredygtighed.

- Hvis ikke det er rentabelt, kan virksom-hedslederne ikke se meningen med det. Og derfor griber de fleste virksomhedsledere ikke bæredygtighed an på samme måde som andre store projekter i virksomheden, mener hun, drikker lidt af sin økologiske tranebærdrik og åbner så for posen med harske holdninger.

- Hvis en virksomhed skal indføre en ny pro-duktionslinje, så sætter ledelsen sig sammen og regner på, hvordan de gør det mest effektivt og rentabelt. Men hvis de skal sætte et bæredyg-tighedsprojekt i søen, ansætter de en kvinde til at stå for projektet, der så i øvrigt ikke har nær samme bevågenhed. Og det er ikke godt nok. At arbejde med bæredygtighed skal sidestilles med at starte et nyt forretningsområde, pointe-rer fru Krasilnikoff.

Fra lineær til cirkulærHun vurderer, at morgendagens virksomhe-der vil organisere sig på helt nye måder. For at overleve og for at optimere deres ressource-forbrug er de nødt til at udbygge en cirkulær værdikæde frem for en lineær.

Og det handler for eksempel om at lade varer gå tilbage til virksomheden. Om at komposte-re. Om at adskille materialer, der er biologisk nedbrydelige fra dem, der ikke er.

- Ud over at skabe bæredygtighed har den cirkulære værdikæde også den store fordel at skabe kundeloyalitet. Tænk på, om du ikke har mere lyst til at købe din nye mobiltelefon, der hvor de tænker i at genanvende din gamle. Lige om lidt kommer der desuden et nyt EU-affalds-direktiv, som betyder, at 50 procent af alt af-fald skal gøres genanvendeligt. Og her kommer nogle virksomheder til kort.

Gittes talestrøm fortsætter. Hun peger på, at verden ser anderledes ud om 10 år.

- I det øjeblik, værdikæden er cirkulær, så skal især transportbranchen tænke anderledes. Skibe og lastbiler er fyldt begge veje, og det

2726/27

DE fleSte DanSke Virk-SoMHeDer er anDen eller treDJe generation. enkel-te, for ekSeMPel noVozY-MeS, er fJerDe generation, forDi DereS ProDukter er SYnonYM MeD BÆre-DYgtigHeD (enzYMer til VaSkeMiDDel reDucerer VanDforBruget MeD 30 Procent.). grunDfoS er ogSÅ Potentielt en fJerDe-generationSVirkSoMHeD, HViS alle DenS ProDukter i HøJere graD BeVÆger Sig fra ’PuMPeVirkSoMHeD’ til ’rent VanD’.

DELOiTTE TagER sin EgEn MEDiCinSolfilter på femte sal, nye belysningskilder, ændrede tryk i ventilations- og køleanlæggene og solfilter på taget. Det er blot nogle af de energirigtige løsninger, Deloitte-huset på Islands Brygge bliver udstyret med. Samlet set koster det mellem 2,7 og 3 mio. kr. Til gengæld sparer Deloitte 3 mio. kr. på elregningen om året og har samtidig fået et bedre indeklima.

Samme budskab går de ud med til deres kunder.- Virksomheder kan spare 30-50 procent af deres energiforbrug ved at optimere driften. Ja, det koster

noget at få gjort, men det tjener sig hurtigt ind – også fordi man kan få tilskud fra energiselskaberne. Det er sindssygt rentabelt. I de fleste virksomheder vil det faktisk være mere rentabelt at sætte sine folk til at energioptimere frem for det, de ellers gør, smiler Gitte Krasilnikoff.

ET HOLisTisK sYn PÅ BÆREDYgTigHEDFremadrettet er flere virksomheder nødt til at have et langsigtet strategisk og mere holistisk syn på bæredygtighed.

Sådan lyder det blandt andet i efterskriftet til McKinseys sjette undersøgelse af virksom-heders forståelse for og implementering af CSR.

I juli 2011 interviewede man således 3203 respondenter fra forskellige brancher, verdensdele og virksomhedsstørrelser. Un-dersøgelsen viser, at virksomheder globalt set er blevet mere fokuseret på aktivt at integrere bæredygtighed i deres forretning, men er ikke nok aktive nok i at investere i nye bæredygtig-hedsområder.

Undersøgelsen viser også, at verdens virksomheders primære begrundelse for at beskæftige sig med bæredygtighed er opera-tionel effektivitet og lavere omkostninger (fra 14 procent til 33 procent).

De lavere omkostninger opnår de for eksempel gennem energibesparelser (63 procent), affaldsreduktion (61 procent), vandbesparelser (38 procent), R&D-ressour-cer til bæredygtige produkter (31 procent) og bæredygtige udgaver af eksisterende produkter (28 procent)

Udvikling i tilgang til CsR

forretningsdreven cSr

Strategisk cSr

fokuseret filantropi

ufokuseret filantropi

1. generation 2. generation 3. generation 4. generation

strategisk og forretningsmæssig forankring

Rent

abili

tet

filantropiBæredygtighed

kræver investeringer a la dem, vi ser hos ver-dens største shippingvirksomheder, der allere-de nu har besluttet at producere containere ef-ter cradle2cradle-princippet (vugge til vugge, red.)’, fortæller Krasilnikoff.

Brancheforeninger skal op af stolenRåvarefællesskaber kommer vi også til at se flere af, og generelt set er der store fordele at hente ved at se branchespecifikt på de bære-dygtige udfordringer.

- Her kan brancheforeningerne virkelig vise deres værd ved for eksempel at holde work-shopper, der fokuserer på rentabilitet, bære-dygtighed og fællesskaber. Det er noget, top-cheferne har lyst til at deltage i, fordi det er strategisk – og fordi de kan spare penge.

TEMa: CsR

TEKsT / PER KRULL

Vi KOMMER TiL aT sE CsR, DER ER DEL aF KERnEFORRETningEn. Vi KOMMER TiL aT sE CsR BLiVE FORMET aF DE sOCiaLE MEDiER. sTRaTEgisKE PaRTnERsKaBER ViL sKYDE i VEJRET. CsR sKaL BÅDE HaVE En sOCiaL Og KOMMERCiEL EFFEKT. siDsT, MEn iKKE MinDsT: CsR-PROCEssER Og CsR-KOMMUniKaTiOn ViL KOMME TiL aT sKE UnDER PROFEssiOnEL LEDELsE.

MORgEnDagEns ER MERE MODigCsR

28/29

Der er øget pres på virksomheder verden over for at få dem til at professionalisere og effek-tivisere deres CSR-arbejde. Som et udtryk for denne forventning har Europa-Kommissionen i 2011 udsendt en ny strategi for CSR, der gæl-der frem til og med 2014. Strategien påpeger, at virksomhederne bør indarbejde en bæredygtig og inkluderende vækst. Virksomhederne skal inddrage etiske, menneskerettighedsmæssige, sociale og miljømæssige implikationer af deres forretningsdrift.

Kommissionen bedyrer også vigtigheden af, at CSR-arbejdet følger internationale stan-darder og retningslinjer som for eksempel den vejledende ISO 26000 om social og miljømæs-sig ansvarlighed og FN’s virksomhedsnetværk Global Compact, som omfatter ti grundlæg-gende principper inden for menneskerettig- heder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyt-telse og korruptionsbekæmpelse.

samarbejde om god gerningEfter mange spæde og halvhjertede forsøg ser vi et tiltagende sammenfald mellem ngo’erne, interesseorganisationerne og virksomhedernes mål. Denne trend fører til nye typer strategiske partnerskaber. Alle parter kan se klare fordele ved at gøre brug af hinandens viden, netværk og tilgang.

Såvel ngo’erne som virksomhederne har opnået større erkendelse af, hvordan der kan skabes mest værdi for alle implicerede. Flere

virksomheder er ved at erkende, at de kan yde den største hjælp ved at anvende deres kerne-kompetencer i løsning af udfordringer sammen med ngo’erne.

Et eksempel herpå er designfirmaet Designits donation af flere tusinde timers designarbejde for Dansk Røde Kors med formålet at kvali-ficere og øge årets landsindsamling. Designit gør det, firmaet er bedst til, og opnår positiv omtale, ny indsigt, nyt netværk, et potentielt større marked og mulighed for forretningsud-vikling. Dansk Røde Kors opnår udvikling af sin organisation og sparede konsulenttimer.

Besparelsen kan føre til styrkelse af andre bud-getter i organisationen.

Fundraiser Ann-Christin Lystrup fra Dansk Røde Kors taler også om en voksende foku-sering på læring og fleksibilitet. Det er for eksempel i centrum i deres partnerskab med Grundfos, hvor Dansk Røde Kors og pumpe-virksomheden blandt andet samarbejder om implementering af soldrevne vandpumper i Afrika i projektet LIFELINK.

CsR som kerneforretningEn omfattende undersøgelse fra CBS i 2009

BLÅ BOgPER KRULL er organiSationSkonSu-

lent og PH.D.-StuDerenDe. Han Har

SiDen 2001 løSt oPgaVer for BlanDt

anDet ViDenSkaBSMiniSteriet, coWi,

MicroSoft, ncc, kl, ManDag Morgen,

erik Møller arkitekter, Dr, MuSkel-

SVinDSfonDen og ÅrHuS teater.

under ledelse af professor Peter Neergaard vi-ste, at 90-95 procent af alle partnerskaber mel-lem ngo’er og virksomheder i Danmark gjorde brug af filantropiske partnerskabsmodeller med ren donation som model.

Sidenhen er der kommet et øget fokus på strategiske modeller og forretningsdrevet CSR. Sådanne strategier er uhyre effektive, da der ar-bejdes med virksomhedens kerneforretning og medarbejdernes kernekompetencer i løsningen af en konkret udfordring, som typisk er lance-ret og defineret af ngo’en. Det er modeller, der er bæredygtige og har mange vindere.

CSR kan føre til værdiskabelse på mange niveauer. Den sociale værdiskabelse og de in-direkte fordele ved CSR-arbejdet udgør et kil-dent spørgsmål, da dokumentation og måling er vanskelig. Social værdiskabelse kan handle om oplevelse, arbejdsglæde, forbedret arbejds-miljø eller øget livskvalitet. De indirekte forde-le kan være udvikling af innovative produkter, forbedret omdømme, goodwill eller netværk.

Når det kommer til direkte aflæsning af CSR-aktiviteterne på den økonomiske bundlinje, er det ikke mindre problematisk, selv om der efter-hånden findes flere eksempler på det. Alle CSR-aktiviteter i rengøringskoncernen ISS er ifølge kvalitets-, miljø- og CSR-chef Lotte Hjortlund Andersen strategiske og dermed koblet til for-retningen. ISS tror på, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder og har satset på tillid og stolthed blandt koncernens medarbejdere. Virk-somheden har også som en del af CSR-strate-gien arbejdet med mangfoldighed som princip, og netop inden for denne satsning påvist en 3,7 procentpoint højere indtjening i et mangfoldigt team end i et ikke-mangfoldigt team.

CsR i sociale medierNgo’erne og interesseorganisationerne har i flere tilfælde anvendt de sociale medier til at afsløre virksomheder, der belaster samfund el-ler miljø. Et eksempel er Greenpeaces kritik af Barbie-producenten Mattel for at anvende regnskovstræ i dens emballage.

I de fleste tilfælde, hvor en virksomhed på denne måde bliver trængt i medierne, vil dialog og åbenhed være løsningen for virksomheden.

Nogle virksomheder er meget bramfri og åbne i deres kommunikation, mens andre er

mere tilbageholdende af frygt for beskyld- ninger om greenwashing – at de har vasket virksomheden grøn med en smart reklame-kampagne, mens de bag de grønne løfter gem-mer miljøsvineri og sort samvittighed.

Tendensen i sammenhængen mellem so-ciale medier og CSR de seneste år viser, at CSR-kommunikationen har udviklet sig fra at handle om standardløsninger og retningslinjer til at handle om unikke løsninger, innovative strategiske partnerskaber, involvering af alle interessenter og endelig samskabelser (co-creations). Eksempelvis modtog sushikæden Sticks’n’Sushi i 2010 strategiprisen ved Cli-mate Cup, blandt andet fordi kæden arbejder på mange niveauer samtidig og med inddragelse af mange interessenter. (Se artikel side 10)

ildsjæle med forretningssansSociale virksomheder (Social Enterprises) er et ret nyt fænomen. Det drejer sig om virksom-heder, der gør noget godt for verden og tjener penge – i nævnte prioriterede rækkefølge. De sociale virksomheder skabes af ildsjæle med forretningssans.

Eksempler på sociale virksomheder er det danskejede cykelfirma Baisikeli.dk, der opbyg-ger lokalt drevet cykelindustri i Afrika baseret på kasserede cykler fra Danmark; det dansk-ejede designfirma Kondakis.biz i Nairobi, der designer og distribuerer modetøj fremstillet af lokale af udtjente faldskærme, og Roskilde Fe-stival, der via underholdning skaber fællesska-ber, læring, omsætning og hjælp til humanitære formål og foreninger.

De sociale virksomheder indgår strategiske partnerskaber med aktører fra flere sektorer, og de er typisk højt kompetente, når det gælder om at skabe værdi for alle implicerede og på man-ge niveauer samtidig. De nye typer virksom-heder kan være kilde til inspiration for gamle virksomheder eller mulige samarbejdspartnere, da de lancerer innovative forretningsmodeller og er ambitiøse med deres sociale mission.

En særlig gruppe af sociale virksomheder leverer nye velfærdsløsninger, der skaber job til marginaliserede grupper og sparer staten for udbetaling af overførselsindkomster. Det gæl-der cateringfirmaet Allehaande.dk, der ansæt-ter døve og i øvrigt fungerer på markedsvilkår og dermed uden offentlig støtte.

skræmmeeksemplerCSR-skeptikerne antyder, at pr-spin, udoku-menterede sociale og miljømæssige kampagner og greenwashing i visse brancher dominerer frem for bæredygtighed i CSR-kommunikati-onen.

Josefine Campbell fra strategibureauet Campbell Co. nævner påståede CO2-fri grillkul og miljøvenlige biler. Et eksempel på tilsløring af negativ påvirkning eller i bedste fald overfla-disk CSR er British American Tobacco (BAT), der som en række andre tobaksproducenter i en årrække både har præsenteret bæredygtige rapporter og vundet internationale priser for sit CSR-arbejde. BAT figurerer også i Dow Jones Sustainability Index, selv om der er beregnin-ger fra 2011, som viser, at op imod 500 mil-lioner af klodens nulevende mennesker vil dø af rygning og relaterede sygdomme.

Herhjemme har forbrugerombudsmanden reageret på greenwashing med et sæt retnings-linjer for grøn kommunikation.

ni TEnDEnsER 1. Færre CSR-standardløsninger, flere unikke

CSR-løsninger

2. Flere dokumenterede resultater, der giver noget reelt at kommunikere og rapportere om

3. Mod til at kommunikere om fejl og det uperfekte bliver mere almindeligt

4. Der kommer flere interne ambassadører i virksomhederne

5. Behovet for kompetente facilitatorer og procesledere vokser

6. Der kommer fokus på CSR som en læ-ringsproces

7. Projektlederne sikrer, at der er værdi for alle interessenter

8. Dialog, fleksibilitet og integration bliver vigtigt

9. Idealistiske forretningsfolks sociale virk-somheder vinder frem.

30/31

Rhetoric Slam: Duel på visioner

Rød mod blå: Hvem taler mest udenom?

Hvem kan bedst forsvare sin vision?

To ungdomsformænd og deres politiske fløje tørner sammen, når Ræson og RetorikMagasinet sammen med Forbundet Kommunikation og Sprog præsenterer Rhetoric Slam: Duel på visioner.

To ungdomsformænd. To runder. Fire eksperter:

1. runde: Hvem har talt mest udenom de sidste fem år? Hvert hold viser de tre værste eksempler på den anden fløjs udenomssnak de sidste fem år.

To retoriske og to politiske eksperter giver 1-5 point ud fra: A. hvor lidt svares der? B. hvor vigtigt er det at få svaret?

2. runde: Hvem kan bedst forsvare sin vision for Danmark om fem år? De to ungdomsformænd fremlægger en vision for Danmark i 2017.

Hver formand grilles af de politiske eksperter i fem minutter, hvorefter de retoriske eksperter giver 1-5 point ud fra: Hvor godt og hvor redeligt forsvarer de deres vision?

Deltagerpanelet offentliggøres på ’det sker’ www.kommunikationogsprog.dk

Du får: • Et vitamintilskud af politiske visioner udfordret af dansk journalistiks skarpeste analytikere • Et indblik i de værste eksempler på udenomssnak udvalgt af politikerne selv - og retorikeksperternes værktøjer til at pille dem ned • En underholdende aften, som giver faglig og saglig indsigt i politik og retorik i en anderledes form

Hvornår: Torsdag, 2. februar, kl. 19-21 – med mulighed for et glas og en snak efterfølgende Hvor: Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3. sal, 1127 København K

Arrangementet er gratis for abonnenter af Ræson og RetorikMagasinet og for medlemmer af Forbundet Kommunikation og Sprog.

Tilmelding senest 25. januar 2012 Tilmeld dig på tilmeld@kommunikationogsprog.dk - skriv retorikslam0202 i emnefeltet og oplys navn og e-mail.

For øvrige gæster er prisen 150 kroner, som skal indsættes på reg. nr. 9541 kontonr. 8176590 senest en uge før arrangementet.

CsR

TEKsT / annE niMB FOTO / CLaUs BOnnERUP

Når KOM sætter fokus på CSR, er det, fordi det for rigtig mange virksomheder bliver

stadig mere relevant at kommunikere, at de er ansvarlige virksomheder. Det ph.d-projekt, du er i gang med, beskæftiger sig i den forbindelse med en overordentlig interessant branche, især set i lyset af den finansielle krise, som bankerne jo er hårdt ramt af. Krisen har givet bankerne ridser i lakken, men kan det overhovedet lyk-kes for dem at overbevise omgivelserne om, at de er ansvarlige virksomheder i den nuværende situation?

Ja. Men det kan tage tid. En af de banker, som har sagt ja til at deltage, er Danske Bank. Og som mange nok husker, havde de et slogan ”Gør det, du er bedst til, det gør vi”, der ramte dem i nakken som en boomerang, særligt i for-bindelse med IT Factory-sagen. Det gav be-stemt ridser i lakken. Mange banker fik på det tidspunkt behov for at fokusere lidt på ”image restoration”. Kommunikation er jo ikke kun det, vi siger, men i lige så høj grad det, vi gør. Hvis ikke mere. Der skal være overensstem-melse mellem ord og handling, hvis man skal opfattes som værende troværdig.

Det er i øvrigt mit indtryk, at der hersker en vis skepsis over for hele sektoren uafhæn-gigt af, om de enkelte banker kan siges at have

givet dårlig rådgivning eller ej. I den forbin-delse synes jeg, det er meget relevant at se på CSR-kommunikation og særligt på, hvordan CSR-kommunikationen opfattes af forskellige stakeholdere. En virksomheds CSR-kommuni-kation kan jo i høj grad bidrage til at give et positivt indtryk af en virksomhed som værende ansvarlig.

Jeg har valgt at skelne mellem to banktyper eller rettere to typer pengeinstitutter – nemlig konventionelle og sociale. I udgangspunktet er de ret forskellige konstruktioner. Men fælles for mange af de såkaldt sociale pengeinstitut-ter er, at de er opstået som et alternativ til de gængse pengeinstitutter som spare- og lånekas-ser, der har til formål at dirigere ind- og udlån med konkrete formål, som for eksempel øko-logi, miljø, kultur og det sociale område. Og i nogle tilfælde er de opstået som en reaktion på et behov for at finansiere ting, som har været vanskelige at finansiere i konventionelle ban-ker.

Kigger man på de to banktyper, er de konven-tionelle banker generelt mere eksplicitte i deres CSR-kommunikation og bruger CSR-begrebet mere end de sociale banker. Alligevel skinner den ansvarlige kommunikation tydeligt igen-nem i kommunikationen fra de sociale banker.

ELisaBETH THOMsEns inTEREssE FOR CsR BLEV VaKT i KØLVanDET PÅ BanKKRaK Og BanKERnEs iMagEPROBLEMER EFTER DiVERsE anKLagER OM DÅRLig RÅDgiVning. nU ER HUn i gang MED En PH.D., sOM HUn HÅBER, ViL BiDRagE TiL aT KasTE LYs OVER, HVORViDT DET LYKKEs UDVaLgTE BanKER aT KOMMUniKERE, aT DE ER ansVaRLigE ViRKsOMHEDER. HER HaR HUn VaLgT aT sE PÅ DEREs CsR-KOMMUniKaTiOn, sOM DEn MODTagEs Og OPFaTTEs aF KUnDER Og MEDaRBEJDERE. ELisaBETH HaR FÅET sPØRgsMÅLEnE Og sKREVET sVaREnE TiL KOM Via E-MaiL.

LiLLE BanK, HVaD nU?

Men det er min analytiske indfaldsvinkel. Jeg vil faktisk hellere vide, hvordan kunder og medarbejdere opfatter CSR-kommunikationen, og i den forbindelse afdække, hvad de egentlig opfatter som CSR-kommunikation. Eller med andre ord – er der overensstemmelse mellem det, virksomheden opfatter som CSR-kommu-nikation, og det, de to stakeholder-grupper op-fatter som CSR-kommunikation?

I øvrigt vil kunder og medarbejdere ikke bli-ve spurgt direkte, om de kan identificere CSR-kommunikationen fra banken. De vil skulle forholde sig til, hvordan man kan se ud fra ban-kens kommunikation, at banken er ansvarlig. De behøver med andre ord ikke at kende til be-grebet CSR. Og derfor kan den mere implicitte kommunikation vise sig at være lige så effektiv som den eksplicitte.

Kunder og medarbejdere vil også blive spurgt om troværdigheden i kommunikationen. Og her er ”walk-the-talk” ganske væsentlig. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem ord og handling, hvis man lover mere, end man kan holde, er troværdigheden alvorligt på spil.

Man kan også skelne mellem proaktiv og reaktiv CSR-kommunikation. Har en virksom-hed lovet noget, den efterfølgende ikke holder, falder virksomhedens troværdighed – ikke blot

?

32/33

CsR Kan BETRagTEs sOM En ELasTisK sTØRRELsE, DER sTRÆKKER sig FRa aLTRUisME TiL sPOnsERing.

ELisaBETH HOUE THOMsEn: JEg HÅBER, aT JEg VED HJÆLP aF FORsKELLigE TEORETisKE TiLgangE Kan FÅ inDBLiK i, HVaD sTaKEHOLDERE OPFaTTER sOM CsR UaFHÆngigT aF, OM DE ER BEViDsTE OM BEgREBET CsR.

i kundernes bevidsthed, men også i medarbej-dernes. Er en virksomhed omvendt blevet kriti-seret for uansvarlig adfærd, som efterfølgende er blevet ændret til det bedre – og forbedringen kommunikeret – kan det øge troværdigheden. Virksomheden skal dog ikke være fanget i uan-svarlig adfærd, som den på forhånd havde lovet ikke at være involveret i.

Hvad mener du så er ”rigtig” CSR? Er det, når man sætter sig ned og siger til sig

selv, at nu vil man være kendt for at være en virksomhed med social ansvarlighed, og finder ud af, hvor man måske har nogle områder, som er lidt ømme tæer? Skal man tage udgangs-punkt i sig selv? Eller er det nok, at man støtter en god sag? Og hvad skal bankerne gøre?

Efter min mening bør virksomheder opføre sig etisk forsvarligt – uafhængigt af, om de kalder det CSR eller ej. Og i henhold til paragraf 99A i årsregnskabsloven har store virksomheder si-den 2008 skullet supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar. Det krav medfører, at flere virksomheder vil blive mere tydelige omkring CSR. Den positive ef-fekt af det krav er, at mange virksomheder er bevidste omkring ansvarlig adfærd. Mange vil-le selvfølgelig også være ansvarlige uden regn-skabskravet, men det skaber en øget bevidsthed omkring ansvarlighed.

CSR kan betragtes som en elastisk størrelse, der strækker sig fra altruisme til sponsering. Sponsering og ”cause” related marketing” hører til i den ende af elastikken, hvor der er

BLÅ BOgELisaBETH HOUE THOMsEn, PH.D. oM

cSr i Den finanSielle Sektor og

StuDieaDJunkt, aalBorg uniVer-

Sitet. canD.ling.Merc. i engelSk

og JournaliSt MeD VirkSoMHeDS-

koMMunikation SoM SPeciale. Har

BlanDt anDet arBeJDet SoM koM-

MunikationSrÅDgiVer i tDc PriVat

fra 2007-2010, i tDc totalløSnin-

ger fra 2003-2007, fra 1997-2003

tranSlatør, tekSforfatter og Hr-

konSulent. ekStern unDerViSer i

JournaliStik PÅ aSB, au. unDerVi-

Ser i VirkSoMHeDSkoMMunikation,

interkulturel MarkeDSkoMMuni-

kation, Pr og cSr.

mest markedskommunikation omkring virk-somhedens CSR-kommunikation. Hvorimod altruisme – i den anden ende af elastikken – gør mindre væsen af sig, men på mig virker mere oprigtig og overbevisende.

Generelt synes jeg også, at strategisk CSR virker mere overbevisende end for eksempel ”cause” related marketing”. Med strategisk CSR mener jeg, at virksomhedens CSR er for-bundet med dens forretningsområde. Jeg brug-te et eksempel fra Danske Bank indledningsvis. Danske Bank kan også bruges som eksempel her. Danske Bank tilbyder onlineprogrammer i finansiel forståelse og uddannelse rettet pri-

?

mært mod yngre mennesker – kunder eller ej. På deres hjemmeside skriver de: ”… vi [har]udviklet rådgivningskoncepter, undervisnings-materiale og arrangementer med det formål at bidrage til øget fi nansiel forståelse og viden.” De har set et behov inden for deres eget for-retningsområde, som de kan imødekomme. De bruger deres ekspertise til gavn for både egne og andres kunder.

Strategisk CSR omfatter langt mere end det. Det kan for eksempel også være ansvarlig ad-færd i forhold til mindre ansvarlige underle-verandører i for eksempel tredjeverdenslande, hvor der måske ikke stilles strenge krav til ar-bejdsmiljø. Her kan den ansvarlige virksomhed vælge at gå aktivt ind i at forbedre forholdene lokalt frem for at afbryde et samarbejde.

Men de strategiske tiltag kan fi nt suppleres med mere fi lantropiske tiltag.

Et andet område, der også er interessant, er medarbejderinvolvering. Medarbejderne kan være virksomhedens bedste ambassadører. Og tager de først ejerskab i forhold til virksomhed-

ens CSR, kan deres ”endorsement” eller omtale virke langt mere overbevisende, end det kom-munikationsafdelingen vælger at fokusere på.

Hvad har du af forventninger til det, der kommer ud af din ph.d.?

Hvis jeg kunne kigge ind i hovedet på modta-gerne af CSR-kommunikationen, ville jeg gøre det. Nu forsøger jeg at gøre det næstbedste – nemlig at undersøge så grundigt som muligt, hvad der sker i bearbejdningen af den tilgæn-gelige kommunikation.

Mit projekt kører på deltid, fordi jeg også underviser – blandt andet i CSR. Det bety-der, at over de næste knap fi re år vil der kunne ske ændringer, som jeg skal tage højde for i mit forskningsdesign. CSR er hele tiden un-der forandring og med mange defi nitioner. ”Mine” stakeholdere kan i princippet operere med meget forskelligartede opfattelser, som jeg må forsøge at identifi cere. At undervise i CSR skærper hele tiden min opmærksomhed på, hvad jeg skal lægge mærke til. ”Mine” stu-

derende giver mig et fi ngerpeg om, hvordan begrebet udvikler sig.

Jeg håber, at jeg ved hjælp af forskellige teo-retiske tilgange kan få indblik i, hvad stakehold-ere opfatter som CSR uafhængigt af, om de er bevidste om begrebet CSR. Troværdighed spil-ler en vigtig rolle her. Siger en virksomhed et, men gør noget andet og knap så godt, går det ud over troværdigheden.

For nylig fi k jeg mulighed for at præsentere mine idéer på en konference for CSR-kommu-nikation, hvor både teoretikere og praktikere kom med værdifuldt input. Værdifuldt input, der så også betyder, at jeg til stadighed justerer mit forskningsdesign.

Ultimativt håber jeg på, at mine resultater kan bruges af de deltagende pengeinstitutter og mange andre virksomheder til at belyse sam-menhængen mellem afsenders og modtagers opfattelse af diverse kommunikationstiltag. Og kan mine resultater bidrage til at gøre det let-tere at målrette CSR-kommunikation fremover, vil jeg være virkelig glad.

Ks EFTERUDDannELsE

Værdistyret kommunikation – nye metoder til at kommunikere, så du skaber værdi

Kurset fokuserer på, hvordan du i praksis skaber værdi for organisatio-nen og bygger videre på gennemprøvede koncepter for leankommunika-tion som en metode til at skabe værdi, effektivisere og mindske spild. Virksomhederne stiller krav om, at kommunikatører skaber direkte værdi og arbejder mere effektivt og bidrager til fremdrift og støtte. Kommunika-tionen skal være mere strategisk og business critical.

Du får redskaber til at sikre, at kommunikationsafdelingen øger sit bidrag til, at virksomheden når sine mål, hvad enten det handler om at skabe overskud på bundlinjen, eller det for eksempel handler om at øge demokratiet i kommunen.

17. januar 2012 9.30-16.30 hos Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, HellerupPris for KS-medlemmer 3800 kr. Tilmeldingsfrist: 16. december 2011 hos kommunikationsforening.dk

MUnDTLig KOMMUniKaTiOn- lær at kommunikere på en handlingsstærk og troværdig måde

Dette kursus i mundtlig kommunikation giver dig effektive redskaber til at tale, så andre opfatter dig som troværdig, karismatisk, kom-petent, sympatisk og handlingsstærk. Og du får samtidig værktøjer til at formidle dine pointer og vælge de rette ord, når du taler. Kursusleder: Aros Kurser Tid og sted: 23.-24. januar 2012 (København)

Læs mere, tilmeld dig, og se fl ere kurser. ’Det sker’ kommunikationogsprog.dk

KOMMUniKaTiOn - KOMMUniKaTiOn - KOMMUniKaTiOn - KOMMUniKaTiOn - KOMMUniKaTiOn

?

34/35

Ks EFTERUDDannELsE

KOMMa — KORREKT Og MEningsFULDT

På dette kommakursus lærer du at sætte komma, så det giver mening, og så du også kan huske det, når du kommer hjem.

På kurset lærer du om begge kommapraksisser – den praksis, man kunne kalde traditionelt grammatisk komma, og den alter-native praksis, som både Retskriv-ningspolitiet og Dansk Sprognævn anbefaler. Kommaerne i sidst-nævnte udgør en delmængde af kommaerne i førstnævnte, så mange af de væsentligste udfor-dringer i kommatering er fuld-stændig identiske for de to.

Kursets mål er at kursisten får en korrekt – eller i hvert fald bety-deligt forbedret – kommatering indarbejdet i sin rygrad, inden en ny hverdag starter. Altså at du kan huske reglerne, fordi du har forstået den dybere mening med dem.

Retskrivningspolitiets komma-kurser er også for den erfarne skribent. Al erfaring viser i øvrigt, at den erfarne og selvtillidsfulde skribent – akkurat som den mid-delmådige skribent – har misfor-ståelser og blinde vinkler, som medfører tegnsætningsfejl og -sjusk med væsentlig betydning for hans tekster.

kursusleder: Martin Lund, Retskrivningspolitiet

næste planlagte kursus:torsdag den 19. januar 2012 www.retskrivningspolitiet.dk

PROFEssiOnEL sKRiFTLig FORMiDLing

Når vi skal skrive professionelt, handler det først og fremmest om at sikre sig, at modtageren både læser og forstår budskabet. Derfor er det vigtigt at vide noget om, hvordan man skriver klare, forståelige og professionelle tekster.

Det kan imidlertid være en stor udfordring at skrive gode tekster eller skrive tekster på en ny måde. Og nogle gange skal teksterne vendes på hovedet og rystes godt igennem for at få de signaler frem, som viser, hvem afsenderen er, og hvad afsende-ren står for.

På kurset får du brugbare værktøjer til at skrive professionelle tekster i din virksom-hed. Vi kommer omkring forskellige genrer som for eksempel breve, hjemmesidetek-ster og e-mail. Din fornemmelse for sprog bliver trænet, og du lærer at se forskel på, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.

Målgruppe og forudsætningerAlle, der skriver breve, e-mail og andre kortere tekster i deres job. Du skal dog kunne skrive på dansk for at få fuldt udbytte af seminaret.

Dato: 26.-27. marts 2012 www.sprogseminar.dk

sPROgLig BRanDing – LÆR aT inDFØRE En sPROgPOLiTiK

Har jeres virksomhed en tydelig sproglig profi l? Har I retningslinjer for, hvordan I skal skrive? Og ved alle medarbejdere, hvordan de får disse anbefalinger omsat til praksis, for eksempel når de skal skrive til internettet eller til en kunde?

Et klart og præcist sprog – i alt fra hjemmesider til e-mail – er forudsætningen for gennemslagskraft og genkendelighed hos kunder, samarbejdspartnere og andre inter-essenter. For sproget siger lige så meget om, hvem I er, som de fl otte billeder i den nye produktbrochure.

Vi ser på, hvad der skal til for at skabe succes med sproglig branding både inden for den private og offentlige sektor.

tid og sted:10. april 2012, kl. 9.00-16.00. Sted: Kursuscenter Østerport, København.

Pris: Medlemmer 1756 kr. ekskl. moms.

tilmeldingsfrist: 10. april 2012 Arrangør: Danske Sprogseminarer

EFTERMiDDagsMØDE OM DansK RETsKRiVning Og sPROgLig BRanDing

Jane Hansen fra Danske Sprogseminarer er vært for dette møde, som er gratis for KS-medlemmer.Det foregår mandag 27. februar 2012 kl. 16.30-18.00 hos Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, Københavntilmelding: Se Det sker på kommunikationogsprog.dk

sKRiV - sKRiV -sKRiV -sKRiV -sKRiV -sKRiV -sKRiV -sKRiV -sKRiV -sKRiV -sKRiV -sKRiV -sKRiV

Læs mere, tilmeld dig, og se fl ere kurser. ’Det sker’ kommunikationogsprog.dk

KOMMUnaL KOMMUniKaTiOn

TEKsT / annE niMB

DEn MOBiLE KOMMUnEFREDEnsBORg KOMMUnE BLiVER MOBiL. ET nYT MOBiLT siTE sÆTTER OPLEVELsER i FOKUs.

Tidligere var den lykkeligste borger den, der ikke havde brug for kommunen. I dag vil kom-munerne rigtig gerne have, at borgerne oplever den mangfoldighed, de tilbyder. Derfor skal kommunen sælges til borgerne, og derfor satser kommunerne massivt på kommunikation, som oftest elektronisk, og på at markedsføre deres aktiviteter.

- Vi er både kolleger og konkurrenter med nabokommunerne, og vi konkurrer om at have de bedste tilbud og den bedste kommunikation, fortæller chefkonsulent, kommunikation og www, Ulla Skytte fra Fredensborg Kommunes Center for Politik og Strategi.

Lige nu er hun i gang med at bygge en helt ny hjemmeside for Fredensborg Kommune. En hjemmeside, som i meget højere grad end den tidligere skal gøre kommunen indbydende for borgerne. Hvor den ”gamle” hjemmeside var meget afsenderorienteret i den forstand, at den i højere grad var bygget op omkring de kom-munale tjenester, skal den nye være modtager-orienteret, så borgerne kan se, hvad de får for skattekronerne.

Og det primære bliver ikke hjemmesiden, men et nyt mobilt oplevelsesbaseret site, der gør det nemt for borgerne at fi nde oplevelser lige i nærheden af, hvor de befi nder sig.

- Vi har kigget på borgerne indefra og ud. Nu skal vi til at kigge omvendt på dem. Så vi har

sat os over på den anden side af skrivebordet og tænkt på borgernes situation. Hvornår har de brug for deres kommune, hvad har de brug for at vide, og hvordan opsøger de viden? Vi kan se, at det er meget almindeligt at google det emne, man har brug for viden om. Når man gør det, kommer man jo direkte ind på den side, der handler om det. Man springer simpelthen forsiden og hele strukturen over. Og det er jo en særdeles nyttig viden at have, når man tænker ny hjemmeside, siger Ulla Skytte.

nye landingssider- Ledelsen her i kommunen har et klart ønske om, at vi forsøger at gøre noget anderledes med vores kommunikation. Så vi har haft de store kommunikationsbriller på, og vi lader borgerne få maksimal indfl ydelse, siger Ulla Skytte.

Situationen er således vigtigere end struk-turen, og det stiller krav til alle sider og kva-liteten af alle informationer. Derfor er en af konsekvenserne af den nye hjemmeside også blevet en indskrænkning af antallet af webre-daktører i kommunen. Hvor der tidligere var op til 25 medarbejdere, der skrev til web, bliver det fremover kun 10, og det skal være folk, der har gode kommunikationsevner. Og så har man også lavet 10 såkaldte ”landingssider”, hvor man hurtigt får svar på de mest almindelige problemer eller spørgsmål.

- Vi siger ikke længere, at alle kan kommuni-kere. Vi siger, at vi vil lave kvalitetskommuni-kation. Det handler om branding, og vi tænker i højere grad i gode tekster, fl otte billeder og god pr end før, siger Ulla Skytte.

Konsekvensen er så også, at alle tekster skal bearbejdes sprogligt, og det er man også i gang med i øjeblikket, så det kan blive klar til den nye hjemmeside.

Siden bliver dog sluppet løs på den måde, at borgerne selv får mulighed for at lægge ind-hold på siden, for eksempel invitere til arran-gementer. Og borgerne kan skrive om deres oplevelser, også på Twitter, som vil blive vist

Fredensborg Kommunes hjemmeside skal• give oplevelser i ord og billeder om Fredensborg Kommune inden for kultur, natur og sport• give synlighed til det liv, der leves i kommunen, og tilbyde en aktiv kalender med fokus på foreninger /

borgere og kommunens egne arrangementer• være tilgængelig fra mobile enheder og tilpasses de informationsbehov, som netop den brugergruppe

efterspørger• give mulighed for selvbetjening

3736/37

DEn MOBiLE KOMMUnE

FREDEnsBORg koM-MuneS nYe HJeM-MeSiDe, SoM ogSÅ fÅr en oPleVelSeS-orienteret, MoBil PenDant.

FREDEnsBORgMuneS nYe HJeM-MeSiDe, SoM ogSÅ fÅr en oPleVelSeS-orienteret, MoBil PenDant.

på den nye hjemmeside.

svar med det sammeFredensborg Kommune har cirka 40.000 borge-re, og der bliver fl ere og fl ere, der bruger hjem-mesiden. Det er også målet, idet kommunens strategi blandt andet siger, at hjemmesiden skal fl ytte henvendelser fra traditionelle, skriftlige og personlige kommunikationsformer til mere økonomiske og effektive digitale kanaler.

Det sker især med den facilitet, der hedder Straks Svar, som Fredensborg har sammen med seks andre kommuner. I ”Straks Svar – Selv-betjening” kan man selvbetjene sig 24 timer i

døgnet. Desuden kan man chatte med en med-arbejder fra borgerservice fra kl. 10.00 til kl. 22.00 fra mandag til fredag.

Straks Svar er en succes, også fordi kom-munen her holder ”åbent” på tidspunkter, hvor mange, især unge mennesker, efterspørger svar.

- Når det gælder de unge, har vi den ud-fordring, at de ikke kender meget til, hvad en kommune er for noget. De kan for eksempel ikke forstå, at man ikke kan få fat i kommunen lørdag eftermiddag. Når det gælder de ældre, så ved de godt, hvad kommunen er, og hvad den kan gøre for dem. Men de ældre er så knapt så orienterede mod elektronisk kommunikation.

Men hvordan får man så borgerne til at gå ind på hjemmesiden og på den mobile tjeneste, så de lærer det at kende? I Fredensborg er svaret blandt andet digitale ambassadører, som er kommunens medarbejdere, der er uddannet i de forskellige elektroniske faciliteter, og som videreuddanner kommunens borgere. Desuden holdes der kurser på for eksempel bibliote-kerne, hvor borgerne får hjælp til at blive selv-hjulpne.

- Vi håber, at borgerne oplever, at vi er nær-værende og til rådighed, og at ingen tænker på den der med, at iiih, hvor er det kommunalt, når de møder os, slutter Ulla Skytte.

gLaDsaXE ER ÅRETs BEDsTE On LinEKOMMUnEGLADSAXE KOMMUNE BLEV BEDSTE ON LINEKOMMUNE 2011 FORAN VEJLE KOMMUNE. GLADSAXE FÅR BLANDT ANDET PRISEN FOR SIN GODE HJEMMESIDE, SIN FACEBOOKSIDE OG SIN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI.

- Digitalisering og hjemmeside står meget højt på vores dagsorden og har gjort det i mange år. Derudover har vi netop med stor succes taget Facebook i brug som et vigtigt redskab til at inddrage og komme i dialog med vores borgere. Derfor er det også et dejligt skulderklap til alle de medarbejdere, som arbejder med området, at Gladsaxe er kåret som Bedste Online Kommune 2011, sagde Gladsaxes borgmester, Karin Søjberg Holst (A), da kommunen for nylig blev kåret til bedste onlinekommune.

Bedste Online Kommune blev indstiftet i 2010 i et samarbejde imellem KommuneNyt.dk, Ofi n – Institut for Offentlig Information og Forbundet Kommunikation og Sprog. HB-medlem Bibiana Paluszewska fra KS, der til daglig er it-koordinator på Aarhus Universitet, var med i dommerpanelet, som desuden bestod af: formand for dommer-komiteen, lektor og direktør i Danske Fagmedier, Nils Sjøberg, professor på Århus Handelshøjskole Finn Frandsen, lektor på Københavns Universitet

Klaus Kjøller og webdirektør for RedWeb & Red-Host Ronni Christiansen.

Dommernes begrundelse for, at det blev Glad-saxe Kommune, der fi k prisen, lød:

”Gladsaxes hjemmeside er i top, den er kommunikativ stærk, overskuelig og enkel. Let tilgængelig for enhver – uanset it-kompetencer. Brugeren fi nder let rundt på sitet. Farverne er gode og farveskemaet giver et meget positivt indtryk for brugerne af hjemmesiden. Gladsaxe har ikke integreret de sociale medier på hjemme-siden, men Gladsaxe er meget aktiv på Facebook, hvor kommunen siden maj måned har opbygget en stor brugerfl ade. Herudover har Gladsaxe Kommune en meget gennemarbejdet kommuni-kationsstrategi, som kommunikationsafdelingen sikrer implementeringen af.”

Vejle vandt prisen i 2010, hvor Gentofte og Morsø kom på de følgende pladser. Dengang opnåede Gladsaxe en fjerdeplads.

Jeg bliver i nærmest grotesk grad nedstirret af den familie, som sidder lige klos op ad mit bord. Far, mor og fire børn. Det ene barn har tabt underkæben så dybt, at den hænger helt nede, hvor trøjen begynder. Jeg sidder ved et af bordene på en gaderestaurant. Jeg har på fornemmelsen, at alle stirrer på mig. Men det er kun en formodning, for jeg bruger al min energi på at forstå den unge pige, som service-rer mig. Hun forsøger at forklare, hvad det er for retter, der gemmer sig bag de kinesiske tegn på det slidte, plastiklaminerede spisekort. Jeg forsøger mig med en aparte kombination af tegnsprog, engelsk og dyrelyde. Desværre uden held. Hun hæver tværtimod stemmen og taler endnu hurtigere, så enhver spinkel chance for, at jeg kan forstå bare enkelte af ordene, for-svinder. Jeg opgiver og peger på en vilkårlig ret på kortet, hvorefter hun vender sig om og forsvinder ud i køkkenet.

For nylig skete en stor ulykke i metroen, hvor to tog stødte sammen. Mange blev kvæstet og metrolinjen lukkede. Det var netop den linje, som jeg benytter til at komme på arbejde. Da-gen efter var jeg på herrens mark. Jeg var ude af stand til at kommunikere med det personale, der var sat til at informere om alternative trans-portformer. Jeg var overladt til en bus, hvor jeg i mangel af bedre møvede mig ind sammen med mange andre. Forinden havde jeg forgæ-ves forsøgt at få nogen til at fortælle mig, hvor den kørte hen. Det var selvfølgelig ikke den rig-

JaKOB, tiDligere kS-StuDenterMeD-HJÆlPer, er i Praktik PÅ DanMarkS generalkonSulat i SHangHai og Skri-Ver HVer MÅneD oM Sit Praktik-oP-HolD, HVor Han fortÆller oM Prak-tikliVet og Det at arBeJDe i kina.

iKKE niÚ, MEn niÚ

tige vej, og jeg endte med at komme en time for sent på arbejde. Til den historie skal i øvrigt lige nævnes, at metroen genåbnede efter kun 48 timer. Ens tanker faldt hurtigt hen på de dage, som det tager at genetablere driften, når et S-tog har revet en køreledning ned i København.

I mit daglige arbejde er der heldigvis med-arbejdere, der taler både engelsk og kinesisk. I omegnen af halvdelen af de medarbejdere, der er ansat på generalkonsulatet i Shanghai, er lo-kalt ansatte kinesere, der arbejder på lige fod med de danskere, der er ansat. Det skaber et ar-bejdsmiljø, hvor der veksles mellem dansk og engelsk, engelsk og kinesisk – og dansk, engelsk og kinesisk, hvis man mestrer alle tre sprog. Det betyder, at man kan få hjælp til de opgaver, der kræver brug af kinesisk: Mail, telefonsamtaler, eller når man for eksempel bestiller frokost fra en af de lokale restauranter. Det er alt sammen noget, man kan planlægge. På samme måde, som når de artikler, jeg skriver, skal oversæt-tes til kinesisk, sørger jeg for at koordinere med en af de kinesiske ansatte, så han eller hun kan oversætte artiklen inden deadline.

Det er straks sværere, når man pludselig står i en situation, hvor man ikke kan dreje hove-det og kalde på en af kollegaerne. For nylig var jeg ansvarlig for logistikken i forbindelse med et dansk kulturarrangement på et universitet i Shanghai. Det blev gæstet af Sankt Annæ Koret med 130 sangere. Noget af en udfordring, når der skal skaffes plads til så mange mennesker.

Lige inden koret ankom, fik vi at vide, at det lokale, som vi var blevet tildelt, alligevel ikke var til rådighed. Hvor finder man lige et andet lokale til 130 sangere og mange gæster? Det krævede stor aktivitet og en del koordination. Heldigvis var en række studiekoordinatorer klar til at hjælpe med at få det hele til at gå op. Lige fra at få placeret klaveret til at finde ud af, hvor toiletterne var henne. Det var ikke helt let, men takket være mit meget spinkle kinesiske ordforråd, fagter og stor forståelse og samar-bejdsvillighed hos de kinesiske studerende lykkedes det at få det hele stablet på benene. Og arrangement endte som en stor succes. De kinesiske studerende, der havde valgt at gæste arrangementet, sad og filmede koret med deres smartphones, mens der blev sunget ”I Danmark er jeg født”. Efterfølgende var det med nogen fornøjelse, at jeg kunne nyde en øl med en fø-lelse af at have været med til at nedbryde nogle af de kulturelle barrierer mellem Danmark og Kina – og oven i købet også for mig selv.

Tilbage på gaderestauranten får jeg serveret min ret. Det er en form for suppe indeholdende noget misfarvet kød af ubestemmelig herkomst og med en særdeles tvivlsom smag. Jeg giver det en chance og smager på det, men opgiver relativt hurtigt og forlader stedet efter at have betalt. Nogle gange er man mere heldig end an-dre…

DET giVER sTORE UDFORDRingER aT KOMMUniKERE, nÅR Man iKKE TaLER saMME sPROg. i sHangHai Kan LangTFRa aLLE BYEns BORgERE TaLE Og FORsTÅ EngELsK. DET Kan giVE nOgLE UVEnTEDE KULinaRisKE OPLEVELsER – Og PROBLEMER MED aT FangE DEn RigTigE BUs. VÆRRE ER sPROgPROBLEMERnE, nÅR Man PÅ aRBEJDET sKaL LØsE sTØRRE LOgisTisKE OPgaVER. sÅ BLiVER Man TaKnEMMELig, nÅR Man MØDER UngE KinEsERE, DER MED sTOR HJÆLPsOMHED Og FORsTÅELsE HJÆLPER TiL aT LØsE En FÆLLEs OPgaVE.

KLUMME

TEKsT /JaKOB DaHL KLaUsEn

DU Kan sKRiVE TiL JaKOB PÅ MaiL JaKOB@DaHL-KLaUsEn.DK

38/39

Når du går på barsel, kan du være studerende, ledig eller i job. Uanset hvad du er, kan barsels-perioden være en tænkepause, hvor du overve-jer fremtiden, for eksempel om jobbet nu er det rigtige, hvordan du får et (nyt) job, eller om du nu kan nå at blive færdig med specialet.

Mange synes, det kan være svært at vende tilbage fra barsel. I videnarbejde ændrer tinge-ne sig hurtigt, så meget kan forandre sig på ar-bejdspladsen, mens du er væk. Virksomheden har måske fået nye strategi, nye samarbejds-partnere, nye arbejdsgange eller nye værktøjer.

Nogle vælger at holde tæt kontakt med ar-bejdspladsen undervejs, deltage i vigtige mø-der med mere og synes, at det letter vejen til-bage. Andre holder barsel og er først klar til arbejdslivet, når barslen lakker mod enden. Det er også individuelt, hvor lang en periode man vælger, og hvordan det passer med familielivet og dit temperament. Men husk, at du er den, der bedst ved, hvordan du skal bruge din barsel.

Should I stay or should I go? Når de første måneder er ”overstået”, er der

rigtig mange, der benytter barslen til at se deres arbejdsliv efter i sømmene og refl ektere over, hvad der skal ske med deres karriere fremover. Mange bruger perioden til at søge nyt arbejde, andre til at tænke over, hvilke ønsker og æn-dringer de har til deres nuværende arbejds-plads, når de vender tilbage fra barsel.

Ks TiLBYDER BLanDT anDET FØLgEnDE aKTiViTETER FØR, UnDER Og EFTER BaRsEL:

Karrierebarselsworkshop Tag din baby (eller mave) med, og kom og mød andre i samme situation med samme faglige baggrund som dig selv. På workshoppen arbej-der vi med refl eksionsøvelser og karrierestrate-gier, så du går hjem med masser af inspiration og nye tanker til, hvad der skal ske med din karriere.

HVaD Kan Vi gØRE FOR Dig, DER ER PÅ BaRsEL

arrangementer og gåhjemmøderKom ud af huset, lad andre sørge for varm mælk og hirsegrød, og bliv fagligt opdateret og inspireret sammen med andre med samme faglighed som dig. Hold øje med Det sker på hjemmesiden, eller tilmeld dig arrangements-nyhedsbrevet.

individuelle karrieresamtalerHar du brug for en individuel karrieresamtale, er du altid velkommen til at tage din baby med. Samtalen kan også foregå pr. telefon i et tids-rum, der passer dig og din babys sovevaner el-ler -uvaner.

Jobsøgning og personlig brandingVi giver dig feedback på cv og ansøgning, sparring på din profi l på relevante sociale me-dier, og vi hjælper dig med at fi nde ud af, hvor-dan du kan brande dig selv og din faglighed i diverse digitale fora og erfagrupper.

Juridisk vejledningVores jurister vejleder om de gældende barsels-regler og muligheder, for eksempel:

Planlægning af din barsel, herunder fastlæg-gelse af de præcise datoer for orloven fra start- til sluttidspunkt.

Vejledning omkring de tidspunkter, du som minimum skal overholde i forbindelse med oplysninger om din graviditet og orlovens længde. Dine muligheder for at planlægge din barsel, således at det passer ind i din og din fa-milies prioriteringer, er mangeartede, og vi kan forklare dig om de forskellige muligheder.

Afl ønning, dels hvad har du ret til, dels vej-ledning i, hvordan man kan få en fordelagtig aftale med sin arbejdsgiver, blandt andet i kraft af den refusion, man kan få fra barsel.dk

Hvis der sker noget på din arbejdsplads under orloven, for eksempel at din stilling er ændret markant, når du vender tilbage, kan vi være med til at vejlede dig omkring, hvad du skal være opmærksom på, for at sikre, at du får en god opstart, også hvis du vil have ændret dine vilkår, for eksempel ved at gå på deltid.

DET ER gODT, HVis DU OVERVEJER, HVORDan DU ViL BRUgE Din BaRsEL. sKaL DET VÆRE ET PUsTERUM, HVOR DU HELLigER Dig BaBYEn, ELLER ØnsKER DU aT HaVE KOnTaKT MED Din aRBEJDsgiVER Og DinE KOLLEgER UnDERVEJs?

anne Møller og Leise Katrine Hein Voss, Ks Karriere

?

Ks holder Karrierecafé for dig på barsel i København 1. marts. se Det sker på kommunikationogsprog.dk

DET sKER

DET sKER OgsÅ i 2012

Ks EFTERUDDannELsE

Kursusrabat til studerende og ledige medlemmer i KsKS har indgået aftaler med både AROS Kurser og Danske Sprogseminarer om særlige rabatter til ledige og studerende medlemmer.

50 procent hos aROsSom ledigt medlem af KS tilbydes du deltagelse i AROS Kursers almindelige kursusudbud med 50 procent rabat. Der vil som udgangspunkt kun være én plads pr. kursus.

Du kan vælge enten at betale belø-bet selv eller at kontakte dit jobcenter for at få det til at betale, hvilket AROS Kurser har gode erfaringer med. AROS Kurser udfylder de nødvendige papirer til jobcentret. Hvad angår tilmeldingen, skal du skrive dit medlemsnummer i kommentarfeltet på hjemmesiden og under feltet ”Firma” skrive ”Ledig”.

Hvis du allerede har tilmeldt dig et kursus i regi af en virksomhed og i mel-lemtiden bliver arbejdsløs, kan du ikke få refunderet rabatten. Hvis du er ledig

og er så heldig at få et arbejde, inden kurset afholdes, vil du fortsat kunne få rabatten. Det er altså på selve tilmeld-ingstidspunktet, at man skal være ledig.

Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter, dvs. at der aldrig kan opnås mere end 50 procent rabat. Læs mere på kommunikationogsprog.dk og på aroskurser.dk

25 procent hos Danske sprogseminarerDanske Sprogseminarer er en stor ud-byder af kurser inden for sprog og kom-munikation. Danske Sprogseminarer giver nu 25 procent rabat på kurser og uddannelser til studerende og arbejds-løse KS-medlemmer

Hvis der er ledige pladser på et hold – hvilket vi først ved få dage inden kurset – sælger vi disse pladser til 650 kr. ekskl. moms pr. dag.

De nævnte rabatter kan ikke kombi-neres med andre rabatter. Læs mere på kommunikationogsprog.dk og på sprogseminar.dk

samarbejde om efteruddannelsekS samarbejder med en række professionelle udbydere af kurser og uddannelser. Som medlem af kS tilbydes du enten rabat, eller du kan deltage til basispris.KS’ vigtigste samarbejdspartnere er AROS Kurser, AIS Sprog, Dansk Kommunikationsforening, Danske Specialmedier, Det Informationsviden-skabelige Akademi, IDfi lm, Intellia, Translatørernes Sprogtræning og Translatørforeningen. Du kan læse mere om vores samarbejdspartnere på hjemmesiden.

Læs mere, tilmeld dig, og se fl ere kurser. ’Det sker’ kommunikationogsprog.dk

MØDER Og aRRangEMEnTER i KOMMUniKaTiOn Og sPROgKØBEnHaVnSkriv journalistisk 12. januar KS for nye aktive KS’ere 14. januar Offentlig kommunikation der ikke støver 1. februar Rhetoric Slam: Duel på visioner 2. februarDansk retskrivning og sproglig branding 27. februarKarrierecafé for dig på barsel 1. marts

Vi er i fuld gang med at planlægge kurser og arrangementer til første halvår 2012. Der er mange spændende ting på programmet.Vi holder kurser i lønforhandling, barsel, konfl ikthåndtering og psykisk arbejdsmiljø.Du kan også blive klogere på hjemmesider, video til web og webjournalistik.Og så kan du komme Rundt om Adobe, Google Analytics, sociale medier, og hvordan du bruger mobile medier strategisk. Kurser og arrangementer udbydes over hele landet.HOLD ØJE MED ”Det Sker” på www.kommunikationogsprog.dk