Et nyt års dage med forrige års billeder

Af

Frank Fenriz

Chokolade skulptur gaver

Chokoladetrold der ik ’spiser børn,

Men kan spises af børn - ide til skulpturevent

Jeg anser

Neo– liberalismen Som den mest centrale ,

og altoverskyggende

forhindring for fremskridt

og Forbedring i verden.

Dens damptromleagtige

Fremfærd, ubehagelige

Menneskesyn og hykleriske

Adfærd, har de senere år haft

så gunstige betingelser, for at

lave forvrængede og

forsimplede, løsninger der

alle rammer de magtesløse

og fattige.

Dette har været en virkelig

Stor inspirationskilde, i min

kunst , og jeg håber i den at

kunne være med til at skabe

modbilleder , der udstiller

de mange Groteske udsagn

fra liberalismens hylende

Koppel.

”-Nu er du både motiveret & kan tage benene på nakken”

”Kapløbet

mod bunden”

”Torn A Part”

”Liberalismens

lysende engel

benægter den stærkt

overdrevne Tyngde-

kraft”

Efter hærværk , og genemgri-

bende renovering lander

”Alma mater ”på Holluf-

gaard , Til forskønnelse af de

omliggende arealer.

-og hun får en lille.

- Lermodel altså.

Kranfører

Søren Cip

Starten på vores fælles

Graphic Novel Ivalou med den seje hækkeklipper

Ivalou får studenter

eksammen

Ivalou får

kørekort

( bilen er stadig,

kun i ”Need for

speed”)

Ung, sød, smuk & kvik, -

Og på vej ud i verden

49 år og stadig de smukkeste

Øjne & et smil

der gør mig så

glad

Det er få der kan, - og tør lave´

Så enkle tegninger, -

Der er så magiske

”Days in paradise”

Et inspirerende ”parløb” med multi-

Kunsteren og kraftværket

Hans Oldau Krull

Et formidabelt billede af mit værksted

En dag genkender man sin far , i

et billede af en selv.

Den lille dreng, jeg var i 1968, der

ikke var Frank, -men ”Søren’s søn

Kort før sin 80 års fødselsdag, sov min far Søren

Jensen Stille ind .

Hans sidste år var præget af hans krop, var slidt op

af mange års hårdt fysisk slid og ulykker.

Det meste af livet var han nu en munter og slag-

færdig mand med en stor livsappetit, og sine

venners ven. Han ville meget hellere trøste folk

ved, at drille dem, end at ynke dem, - for som han

sagde : han ville hellere grine end græde med dem .

Hans sidste ord blev : ”Jeg vil tage 2 kolde øl

med til Skt Peter, vi kan dele ”.

Og på Hollufgårds

Billedehuggeværk-

sted.

Fik afprøvet forskeli-

ge undervisnings-

former i jern på HCA

Festivalen i Odense,

Min gode ven og mentor, ud i

Alskens Tekniske finurligheder,

billedhugger Bo Karberg, har

været en uvurderlig hjælp, til at

komme i gang med , Alumini-

ummens mange mulig-

Heder, som der ligger

for en lavpraktisk,

alternativt Begavet

Billedhugger som

Jeg selv.

”På vej mod et nyt år—Alt kan ske ?!”