Kandidatuddannelsen i Psykologi 2010 - … · 6.1 Modul 310: Arbejds- og ... Praktik (12,5 ECTS) Speciale ... At uddannelsen pædagogisk og didaktisk bygger på princippet om ”constructive

1

Kandidatuddannelsen i Psykologi 2010 - fagstudieordningen Gældende fra 1. september 2016

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

2

1 Indledning .................................................................................................................................... 3

1.1 Ikrafttrædelse ......................................................................................................................... 3 1.2 Overgangsordning ................................................................................................................. 3

2 Titel og tilknytning....................................................................................................................... 4 3 Uddannelsens formål og kompetenceprofil ................................................................................. 4

3.1 Formål ................................................................................................................................... 4 3.2 Kompetenceprofil .................................................................................................................. 4 3.3 Adgangskrav og adgangsbegrænsning .................................................................................. 5

4 Uddannelsens indhold og faglige profil ....................................................................................... 6 4.1 Moduler ................................................................................................................................. 6 4.2 Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag ........................................ 8

4.2.1 Kognitive og færdighedsmæssige verber til målbeskrivelse .......................................... 9 4.3 Specialiseringer ................................................................................................................... 12 4.4 Tilmeldingskrav til 30 ECTS per semester ......................................................................... 12

5 Eksamen ..................................................................................................................................... 12 5.1 Bedømmelse og censur ........................................................................................................ 12 5.2 Pensumopgivelser ................................................................................................................ 12 5.3 Eksamensgrundlag............................................................................................................... 13

6 Fagkatalog .................................................................................................................................. 14 6.1 Modul 310: Arbejds- og organisationspsykologi ................................................................ 15 6.2 Modul 320: Klinisk psykologi ............................................................................................. 19 6.3 Modul 330: Neuro- og Informationspsykologi ................................................................... 22 6.4 Modul 340: Social udviklings- og integrationspsykologi ................................................... 26 6.5 Modul 350: Videregående forskningsmetode .................................................................... 29 6.6 Modul 360: Professionel psykologisk færdighedstræning .................................................. 32 6.7 Modul 370: Psykologisk testning ........................................................................................ 34 6.8 Modul 380: Professionspraktik ........................................................................................... 37 6.9 Modul 390: Speciale ............................................................................................................ 42 6.10 Modul 400: Valgfag ......................................................................................................... 45

6.10.1 Eksamensbestemmelser for forelæsningsrækken på ikke valgt program (lynprøven): 46 6.10.2 Eksamensbestemmelser for fag fra rækken af øvrige obligatoriske fagelementer: ..... 46 6.10.3 Eksamensbestemmelser for fordybelsesfag: ................................................................ 46 6.10.4 Eksamensbestemmelser for Forskning som valgfag .................................................... 47

3

Fagstudieordning for Kandidatuddannelsen i Psykologi

1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieordning knytter sig også Rammestudieordning for Det

Samfundsvidenskabelige Fakultet, som er gældende for alle bachelor- og kandidatuddannelser ved Det

Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudieordningen indeholder regler gældende for alle fakultetets

uddannelser.

Denne studieordning er godkendt af Dekan Troels Østergaard Sørensen 20. marts 2015.

1.1 Ikrafttrædelse

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2010 og har virkning for studerende, der er påbegyndt

uddannelsen fra 1. september 2010.

Som følge af ny uddannelsesbekendtgørelse, ny adgangsbekendtgørelse og ny eksamensbekendtgørelse er

der foretaget konsekvensrettelser i august 2016. Revision er godkendt af dekanen d. 24. august 2016 og har

virkning for alle studerende omfattet af denne studieordning pr. 1. september 2016.

1.2 Overgangsordning

Studerende, der er påbegyndt studiet før 1. september 2015 og dermed læser efter 2010-studieordningen,

forbliver omfattede af 2010-studieordningen, idet 2010-studieordningen først ophæves efter

vintereksamen 2016.

Studerende, som ikke indenfor denne frist har færdiggjort deres uddannelse, kan bliver overført til 2015-

studieordningen efter regler fastsat af studienævnet. Studerende på 2010-studieordningen, der ikke har

færdiggjort kandidatuddannelsen efter vintereksamen 2016 eller senest 31. januar 2017 har ansøgt om at

blive overført til 2015-studieordningen, udmeldes automatisk.

Efter 1. september 2015 vil der hovedsagligt blive udbudt undervisning efter 2015-ordningen. For følgende

moduler henviser studienævnet derfor til 2015-studieordningen vedrørende formål, indhold,

undervisningsform og eksamensbestemmelser:

2010-studieordningen 2015-studieordningen

Modul 310: Arbejds- og organisationspsykologi


Modul 320: Klinisk psykologi

Modul 200: Klinisk psykologi

Modul 330: Neuro- og informationspsykologi

Modul 300: Neuropsykologi

Modul 340: Social udviklings- og integrationspsykologi


4

2 Titel og tilknytning Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand.psych. (candidatus/candidata psychologiae) (MSc i Psykologi)

På engelsk: Master of Science in Psychology

Kandidatuddannelsen i Psykologi er tilknyttet Studienævnet ved Institut for Psykologi og censorkorpset for

Psykologi.

3 Uddannelsens formål og kompetenceprofil

3.1 Formål

Kandidatuddannelsen i psykologi er en forskningsbaseret og professionsorienteret heltidsuddannelse, der

har til formål at:

• Uddanne kandidater med psykologfaglig viden, færdigheder og kompetencer, der gør det muligt for

dem at kunne virke selvstændigt inden for det psykologiske professionsområde på et niveau, der

lever op til kriterierne for kandidatniveauet i den danske kvalifikationsramme for livslang læring ,

samt

• kvalificere kandidaterne til videreuddannelse, herunder i form af autorisation eller ph.d.-

uddannelse , mv.

Formålene realiseres gennem uddannelsens faglige fokusering, indhold og opbygning og dens overordnede

didaktiske og pædagogiske grundlag (jf. kapitel 3). Den studerendes faglige viden og kunnen og øgede

teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i professionsudøvelsen udbygges i forhold

til det niveau, der er opnået gennem bacheloruddannelsen i psykologi. Således opnår den studerende,

gennem anvendelsen af videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, træning i

videnskabeligt arbejde og metode, en faglig fordybelse og videreudvikling af den studerendes viden,

færdigheder og kompetencer i forhold til at kunne bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt

deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde. Herved opnås en lang række modulspecifikke mål for

læringsudbytte (jf. kapitel 6), som tilsammen fører frem til den brede psykologfaglige viden, færdigheder og

kompetencer, der er beskrevet i kompetenceprofilen (jf. afsnit 3.2).

3.2 Kompetenceprofil

Kandidaten i psykologi er i stand at løse opgaver, der vedrører det psykologiske genstandsfelt, herunder

psykologisk komplekse opgaver. Kandidaten har bred forskningsbaseret viden om, forståelse af og kan

reflektere over psykologiens teorier, metoder og anvendte fag, herunder en omfattende forståelse af

begreber, teorier og metoder inden for personligheds-, kognitions-, udviklings- og socialpsykologi, samt

færdigheder og kompetencer inden for disse, og en grundlæggende indsigt i psykologiske forhold

vedrørende organisations- og arbejdspsykologi, klinisk og pædagogisk psykologi. Den individuelle kandidat

har derudover erhvervet yderligere specialiseret viden, færdigheder og kompetencer indenfor to af

områderne arbejds- og organisationspsykologi, neuropsykologi, klinisk psykologi eller social-, udviklings- og

integrationspsykologi via kandidatuddannelsens mulighed for at vælge programmer (jf. kapitel 3).

5

Kandidaten har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der gør det muligt at skabe omfattende

sammenhæng i psykologiske emner af praktisk/teoretisk art, at identificere, analysere, strukturere og sætte

mål inden for et praktisk/teoretisk område, således at han eller hun er i stand til alene eller under

supervision at planlægge, iværksætte og evaluere handlingsforløb, der kan betegnes som løsning af

praktiske, teoretiske og/eller videnskabelige opgaver. Kandidaten kan således, alene og i samarbejde med

andre, på baggrund af sine teoretiske, metodiske og professionsmæssige kundskaber, færdigheder og

kompetencer, identificere, formulere og løse problemstillinger, derunder komplekse og uforudsigelige, der

vedrører det psykologiske genstandsfelt i offentlige og private institutioner og virksomheder samt i

selvstændig praksis, samt formidle og diskutere psykologisk viden og problemstillinger.

En kandidat i psykologi er eksempelvis i stand til:

• at planlægge, iværksætte og evaluere kursusforløb, der griber målrettet ind i områder af dagliglivet,

som brugerne opfatter som komplekse,

• at formidle specifikke psykologiske problemstillinger dvs. gøre rede for, hvorledes et psykologisk

emne behandles inden for forskellige psykologiske discipliner og ud fra forskellige teoretiske

antagelser, og hvilke implikationer forskellige opfattelser har for brugere af psykologisk viden

• at håndtere psykologisk set komplekse opgaver såsom

o at registrere, behandle og fortolke testresultater

o at udrede sager vedrørende enkeltpersoner, grupper og organisationer samt tilrettelægge

problemopløsende handlingsforløb og gennemføre disse evt. under supervision

o at udvikle og gennemføre projekter, der skaber bedre vilkår for børn, voksne, unge og

ældre

o at udvikle og gennemføre psykologiske udviklingsprojekter eksempelvis inden for

revaliderings- og arbejdsløshedsområdet

o at deltage i gennemførelsen af psykologiske forskningsprojekter

• at håndtere almenmenneskelige forhold, som involverer etiske, kulturelle og andre konflikter og

dilemmaer

• at identificere/vurdere, at mellemmenneskelige forhold omfatter problemer, der skal løses under

supervision og/eller af andre faggrupper.

3.3 Adgangskrav og adgangsbegrænsning

Forudsætningen for optag på kandidatuddannelsen er følgende:

• en dansk bachelorgrad i Psykologi fra Århus, Ålborg, Syddansk eller Københavns Universitet, eller at

den studerende dokumenterer viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves

gennem uddannelsen til bachelor i psykologi. De eksaminer, der skal indgå som forudsætning for

optagelse, kan vurderes forældede i forhold til uddannelsens aktuelle indhold og progressionen

mellem bachelor- og kandidatniveau (Jf. også 5.2 om pensums aktualitet). Studienævnet foretager

en konkret vurdering heraf.

• Danskkundskaber svarende til dansk på A-niveau på danske gymnasiale uddannelser.

• Engelskkundskaber svarende til engelsk på B-niveau på danske gymnasiale uddannelser.

6

Der er adgangsbegrænsning til kandidatuddannelsen. Der kan læses mere på

http://studier.ku.dk/kandidat/psykologi/

4 Uddannelsens indhold og faglige profil Nedenfor er anført den anbefalede rækkefølge af fagelementerne. Fagelementerne kan tages i en anden

rækkefølge, dog skal forudsætninger for deltagelse under det enkelte fagelement opfyldes.

7. semester 8. semester 9. semester 10. semester

Seminarhold inkl.

forelæsningsrække,

A-program

(15 ECTS)

Seminarhold inkl.

forelæsningsrække,

B-program

(15 ECTS)

Praktik

(12,5 ECTS)

Speciale

(30 ECTS)

Professionel psykologisk

færdighedstræning

(2,5 ECTS)

Praksishold,

A-program

(5 ECTS)

Praktikrapport

(7,5 ECTS)

Psykologisk testning

(12,5 ECTS)

Videregående

forskningsmetode

(10 ECTS)

Valgfag

(I alt 10 ECTS)

4.1 Moduler

Konstituerende fagelementer (i alt 110 ECTS)

De studerende skal vælge 2 programmer ud af de 4 mulige programmer. Arbejds- og organisationspsykologi

(Modul 310), Klinisk psykologi (Modul 320), Neuro- og informationspsykologi (Modul 330), Social udviklings-

og integrationspsykologi (Modul 340).

Modul 310, 320, 330 eller 340

A Program bestående af:

• Seminarhold inkl. forelæsning 15 ECTS

• Praksishold 5 ECTS

7

Modul 310, 320, 330 eller 340

B Program bestående af:

• Seminarhold inkl. forelæsning 15 ECTS

Modul 350

Videregående forskningsmetode – de studerende skal vælge én metode ud af to mulige

• Kvalitative forskningsmetoder 10 ECTS

• Kvantitative forskningsmetoder 10 ECTS

Modul 360

Professionel psykologisk færdighedstræning 2,5 ECTS

Modul 370

Psykologisk Testning 12,5 ECTS

Modul 380

Professionspraktik 20 ECTS

Modul 390

Speciale 30 ECTS

Modul 400

De studerende kan vælge i alt 10 ECTS Valgfag ud af følgende:

• Forelæsningsrække på ikke valgt program (lynprøven) (5 ECTS)

• Seminarhold (uden lynprøve) på allerede valgt program (gælder for 10 ECTS)

• Praksishold på allerede valgt program (5 ECTS) (kun hvis der er ledige pladser ved semesterstart)

• Metodehold (10 ECTS)

• Fordybelsesfag (5 ECTS eller 10 ECTS)

• Forskningsaktiviteter kan tages som valgfag (5 ECTS eller 10 ECTS)

• Valgfag udenfor Institut for Psykologi (5 ECTS eller 10 ECTS)

Forskningsaktiviteter og valgfag udenfor Institut for Psykologi skal forhåndsgodkendes af Studienævnet ved

Institut for Psykologi.

Udbuddet af Seminarhold og Praksishold, Testdemonstrationshold og Valgfag fremgår af det enkelte

semesters undervisningsplan.

8

4.2 Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag

Det kendetegnende ved kandidatuddannelsen i psykologi ved KU er, at uddannelsen er forskningsbaseret,

professionsorienteret, samt pædagogisk og didaktisk bygger på princippet om ”constructive alignment”.

At uddannelsen er forskningsbaseret vil sige:

• At undervisningen i høj grad tilrettelægges af aktive forskere inden for de forskellige fagområder,

og at undervisningen helt eller delvist gennemføres af disse forskere.

• At indholdet i høj grad er evidensbaseret og afspejler den nyeste forskningsmæssige viden.

• At de studerende tilegner sig videnskabelig, herunder metodisk, viden, færdigheder og

kompetencer, som kan anvendes både i forsknings- og professionsmæssige sammenhænge.

At uddannelsen er professionsorienteret vil sige:

• At der i tilrettelæggelsen af undervisningens form også lægges vægt på praksisforankret læring,

• at undervisningen således delvist gennemføres af praktiserende psykologer, og

• at indholdet i undervisningen i væsentligt omfang relaterer sig til det psykologiske praksisfelt, og

• at de studerende tilegner sig professionsrelevant viden, færdigheder og kompetencer, som kan

anvendes direkte i deres efterfølgende arbejde som psykologer.

At uddannelsen pædagogisk og didaktisk bygger på princippet om ”constructive alignment” vil sige:

• At moduler/fagelementer tilrettelægges og gennemføres således, at der er indbyrdes

sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, undervisnings- og arbejdsformer og prøveformer,

samt at disse afspejler formålet med modulet (alignment).

• At den studerende gennem de tilrettelagte (og andre) læringsaktiviteter konstruerer deres

læreproces og deres læringsudbytte (constructive).

Beskrivelserne af fagelementer indeholder således en formåls- og overordnet indholdsbeskrivelse, en

målbeskrivelse udformet som specifikke mål for læringsudbytte, en beskrivelse af undervisnings- og

arbejdsformer samt eksamen.

Målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte giver på den ene side undervisere,

vejledere og eksaminatorer mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen og eksamen med

henblik på at give den studerende optimale muligheder for at opnå det definerede læringsudbytte samt

mulighed for, at graden af målopfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. På den anden side gør

målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte det tydeligt for den studerende, hvilket

læringsudbytte de forventes at opnå gennem læringsaktiviteterne samt, at det er graden af opfyldelse af

disse mål, som de bliver vurderet på til eksamen. Begge disse forhold knytter an til yderligere to

pædagogiske principper:

Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende og

uddannelsens undervisere og forskere. Fra universitetets side stilles forskellige uddannelsesmæssige

ressourcer og ekspertise (faglig såvel som pædagogisk og didaktisk) til rådighed for de studerende. De

studerende påtager sig rollen som selvstændige studerende med medansvar for egne læreprocesser og

egen uddannelse.

9

Pædagogisk mangfoldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædagogisk mangfoldighed, både hvad

gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsformer og læringsaktiviteter samt prøveformer, under

hensyntagen til princippet om ”constructive alignment”. Studerende tilbydes via denne mangfoldighed

mulighed for at lære på mange forskellige måder gennem uddannelsen, og således også at udvikle sig som

lærende.

4.2.1 Kognitive og færdighedsmæssige verber til målbeskrivelse

Mål for læringsudbytte er på kandidatuddannelsen i psykologi en beskrivelse af. hvad den studerende bør

kunne med sin viden og færdigheder, således at graden af målopfyldelse kan evalueres i eksamen.

Som redskab til at opstille mål, som afspejler de studerendes forventede læringsudbytte, er anvendt en

taksonomi af kognitive og færdighedsmæssige verber, som er opbygget, så den kombinerer SOLO-

taksonomiens kognitivt orienterede verber (SOLO = Structure of the Observed Learning Outcome ) med en

række færdighedsorienterede verber samt forholder sig til den del af den danske kvalifikationsramme for

livslang læring , som angiver videns-, færdigheds- og kompetencemæssige niveauer for

universitetsbachelor- og kandidatuddannelse i Danmark.

Taksonomien (Tabel 1) består af tre niveauer, hvor niveau 1 er det laveste/mest simple og niveau 3 er det

højeste/mest komplekse. De enkelte fagelementer placeres ikke som helhed på ét niveau, men kan

indeholde elementer fra alle tre niveauer afhængigt af om der er tale om bachelor- eller kandidatfag samt,

hvor i uddannelsesforløbet fagelementet er placeret. Niveau 2 og 3 (det mellemliggende og mest

komplekse) er de, som primært benyttes på kandidatuddannelse, mens niveau 1 og 2 (det mest simple og

mellemliggende) primært anvendes på bacheloruddannelse. Dette betyder ikke, at niveau 1 ikke kan

anvendes til målbeskrivelse på kandidatniveau, men blot at det bærende på kandidatuddannelsesniveauet

vil være mål på niveau 2 og 3 (jf. kvalifikationsrammen), og at mål på niveau 1 anvendes i begrænset

omfang og særligt i forhold til introduktion af nye emner, områder og/eller psykologiske discipliner og

metoder.

De tre niveauer af kognitive og færdighedsverber (tabel 1) udtrykker kortfattet følgende kompetencer hos

den studerende:

Niveau 1: Den studerende kan genkende det lærte og kan på forskellig vis reproducere/beskrive erhvervet

viden, f.eks. grundlæggende træk ved et psykologisk genstandsområde eller væsentlige træk ved en

psykologisk problemstilling med inddragelse af relevant teori, metode og empiri.

Den studerende kan desuden i forhold til praksis udføre eller deltage i udførelsen af simple, definerede/

styrede procedurer, opgaver eller videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer.

Niveau 2: Den studerende kan redegøre for eller forklare (årsags)sammenhænge, kombinere viden fra

forskellige områder, anvende viden til at løse ukendte opgaver, analysere komplekse sammenhænge etc.

Det kunne f.eks. være at redegøre for et psykologisk genstandsområde eller en psykologisk problemstilling

og analysere genstands- eller problemrelaterede forhold mellem relevante teorier, metoder og empiri.

10

Den studerende kan desuden i forhold til praksis under vejledning udføre lidt mere komplekse procedurer,

opgaver eller videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer i forhold til konkrete problemer, end

på niveau 1.

Niveau 3: Den studerende kan forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kan vurdere

disses væsentlighed, kan fortolke komplekse resultater og reflektere over deres betydning, kunne begrunde

valg af teori, metode, etc. Det kunne fx være at analysere et psykologisk genstandsområde ved hjælp af

dets teorier, metoder og empiri, således at der afledes et problem eller en problemstilling, hvis løsning

fremstår som en diskussion, der er en sammenhængende serie af udsagn, som leder fra et sæt af

præmisser til en konklusion.

Den studerende kan desuden i forhold til praksis selvstændigt (under supervision) udvælge og udføre

komplekse procedurer, opgaver, opgaver eller videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer i

forhold til konkrete problemstillinger. Desuden kan den studerende (under supervision) korrigere egne

praksisfejl.

11

Tabel 1 Taxonomi med eksempler på kognitive og færdighedsmæssige verber til formulering af mål for

læringsudbytte

Niveau Verber Eksempelbeskrivelser ”…” angiver at her indsættes det fagspecifikke

1. det mest Nævne/identificere Give navn(e)/betegnelse(r) på ”…”

simple Skitsere Lave en skitse (ikke-præcis gengivelse) af ”…”

Tegne Lave en præcis tegning, der viser ”…”

Beskrive Systematisk gengive grundlæggende information om ”…”

Beregne/estimere Beregne ”…” ud fra de givne tal/oplysninger

Definere Beskrive hvad der er karakteristisk og afgrænsende for ”…”

Udføre –simpel Udføre ”…” (simple definerede/styrede procedurer, opgaver mv.)/deltage i udførelse af opgaver mv.

2. Klassificere Inddele ”…” i kategorier eller klasser efter fælles kendetegn

Sammenligne Beskrive forskelle og ligheder mellem ”…” og ”…”

Analysere Nedbryde/opdele ”…” i dets bestanddele, og at kunne beskrive disse og deres indbyrdes forhold

Forklare/redegøre Beskrive og begrunde faktuelle og logiske sammenhænge mellem ”…” og ”…”

Søge/indhente Søge/indhente viden/information om ”…”

Formidle Formidle viden/information om ”…” til ”…”

Anvende Anvende begreber, teori, viden på eller i praksis/virkelig problemstilling.

Danne syntese Danne en helhed ud fra bestanddelene af ”…”, og at kunne beskrive disse og deres indbyrdes forhold

Udføre – middel Udføre ”…” (procedurer, opgaver, planlægge, mv. under vejledning)

3. det mest Diskutere Fremsætte forskellige synspunkter på ”…”, f.eks. for og imod, videnskabsteoretiske positioner, mv

komplekse Vurdere/beslutte Afveje alternativer i forhold til ”…”, og tage begrundet stilling.

Fortolke Forklare og forståeliggøre ”…”, f.eks. resultater

Reflektere Tænk over noget, og skriv eller fortæl om dine overvejelser.

Selv-korrigere Vurdere og korrigere egne praksisfejl/fejlkonklusioner ift. ”…”

Udøve kritik Fremsætte begrundet kritik af ”…” med udgangspunkt i ”…”

Tage ansvar Tage ansvar for ”…”, f.eks. egen læring, stillede opgaver, mv.

Teoretisere Formulere almen regel eller teori på basis ”…”

Udføre - kompleks Udføre ”…” (komplekse procedurer, opgaver, planlægge forløb, mv. under supervision)

12

4.3 Specialiseringer

Den studerende har mulighed for at foretage en vis specialisering af sin kandidatuddannelse gennem sit

valg af to programmer (et A program og et B program) blandt de fire tilbudte programmer. Den studerende

kan yderligere supplere denne specialisering gennem anvendelsen af Valgfag (i alt 10 ECTS) inden for

kandidatuddannelsen på Institut for Psykologi (f.eks. gennem valg af yderligere et seminarhold på et af de

valgte programmer), eller gennem valg af fag uden for Institut for Psykologi.

4.4 Tilmeldingskrav til 30 ECTS per semester

Studerende tilmelder sig selv til undervisning og eksamen i tilmeldingsperioden.

4.4.1 Udvælgelseskriterier for valgfag

Hvis der efter den ordinære tilmeldingsperiode er tilmeldt flere studerende, end der er plads til på et

valgfrit kursus, vil pladserne blive fordelt ved lodtrækning.

5 Eksamen

5.1 Bedømmelse og censur

Institut for Psykologi opfylder censurkravet ved at følgende fagelementer bliver bedømt med ekstern

censur:

• Fagelement 312, 322, 332 eller 342 Seminarhold inkl. forelæsningsrække 15 ECTS


• Fagelement 391 Speciale 30 ECTS

Institut for Psykologi opfylder kravet om bedømmelse ved at følgende fagelementer bliver bedømt efter 7-

trinsskalaen:



• Fagelement 351 eller 353 Videregående forskningsmetode 10 ECTS

• Fagelement 371 Psykologisk testning 12,5 ECTS

• Fagelement 391 Speciale 30 ECTS

Censurformen fremgår desuden af de enkelte fagbeskrivelser i Kap. 6 Fagkatalog.

5.2 Pensumopgivelser

13

De af faglærerne sammensatte, og af Studienævnet godkendte, obligatoriske pensumlister foreligger primo

januar, hhv. primo august.

I alle fagelementer skal pensum indeholde faglig central og aktuel litteratur.

Selvvalgt litteratur kan godkendes af den eksaminationsberettigede underviser senest en måned inden

aflevering af opgaven. I den selvvalgte litteratur skal mindst en tredjedel være primærlitteratur.

Primærlitteratur defineres som litteratur, hvori forfatteren (eller forfatterne) yder et nyt og originalt bidrag

til faglitteraturen inden for pågældende område. Dette bidrag kan være af empirisk eller teoretisk karakter.

Primær litteratur omfatter litteratur, der i moderat omfang kan inkludere elementer af referat af anden

litteratur, videnskabelige bøger, kapitler fra sådanne bøger samt oversigtsartikler (review-artikler).

Lærebøger af redegørende karakter er ikke omfattet af definitionen på primær litteratur. Selvvalgt

litteratur skal være på samme niveau (eller højere) som den obligatoriske litteratur. Som selvvalgt litteratur

inden for den krævede pensumramme for et fagelement kan ikke opgives litteratur, der er opgivet som

obligatorisk eller selvvalgt litteratur inden for andre fagelementer. Der skal altså være tale om nyt

pensumlitteratur. Udover den krævede pensumramme må der dog gerne anvendes supplerende litteratur,

som har været anvendt tidligere.

Al faglig litteratur, der opgives som selvvalgt pensum til større skriftlige opgaver, skal bruges og refereres

direkte i opgaveteksten

Når der henvises til antal sider i studieordningen menes der normalsider. En normalside ved

pensumopgivelser er mellem 2400 – 2800 enheder (inklusiv tegn og mellemrum). En normalside ved

opgaveaflevering er 2400 enheder (inklusiv tegn og mellemrum).

5.3 Eksamensgrundlag

Eksamensgrundlaget udgøres af fagelementets mål og senest godkendte pensum. Der henvises i øvrigt til

Kapitel 6 ”Fagkatalog”, hvor indhold og målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet for alle

uddannelsens fagelementer. Supplerende og uddybende oplysninger, samt det enkelte semesters udbud

findes i det elektroniske kursuskatalog på http://kurser.ku.dk

14

6 Fagkatalog

6.1 Modul 310: Arbejds- og organisationspsykologi ................................................................ 15 6.2 Modul 320: Klinisk psykologi ............................................................................................. 19 6.3 Modul 330: Neuro- og Informationspsykologi ................................................................... 22 6.4 Modul 340: Social udviklings- og integrationspsykologi ................................................... 26 6.5 Modul 350: Videregående forskningsmetode .................................................................... 29 6.6 Modul 360: Professionel psykologisk færdighedstræning .................................................. 32 6.7 Modul 370: Psykologisk testning ........................................................................................ 34 6.8 Modul 380: Professionspraktik ........................................................................................... 37 6.9 Modul 390: Speciale ............................................................................................................ 42 6.10 Modul 400: Valgfag ......................................................................................................... 45

6.10.1 Eksamensbestemmelser for forelæsningsrækken på ikke valgt program (lynprøven): 46 6.10.2 Eksamensbestemmelser for fag fra rækken af øvrige obligatoriske fagelementer: ..... 46 6.10.3 Eksamensbestemmelser for fordybelsesfag: ................................................................ 46 6.10.4 Eksamensbestemmelser for Forskning som valgfag .................................................... 47

15

6.1 Modul 310: Arbejds- og organisationspsykologi

- Work- and Organisational Psychology

Fagelement 312: Seminarhold, inkl. forelæsningsrække (15 ECTS)

Fagelement 313: Praksishold (5 ECTS)

For undervisning og eksamen udbudt efter 1. september 2015 henvises der til KA 2015-studieordningens


Formål og indhold

Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering

samt udredning, intervention og evaluering i forhold til de organisatoriske, gruppemæssige og individuelle

krav og muligheder, der eksisterer, når man som individ eller gruppe skal mestre organisationens opgaver.

Formålet med undervisningen i Arbejds- og Organisationspsykologi er at give den studerende en

videregående indføring i teori og praksisformer, der kan medvirke til at skabe viden dels om arbejdsforhold

dels om gruppe - og organisationsformer samt ledelse, der fremmer såvel den individuelle som den

organisatoriske kompetenceudvikling, performance og trivsel.

Modulets centrale temaer er forhold, som vedrører den enkelte medarbejder, som f.eks. forandring både i

arbejdsopgaver og i organisationen, reorganisering, psykosocialt arbejdsmiljø, fleksibelt arbejde, ledelse,

teamstruktur, trivsel, stress og konflikter. Den studerende vil blive i stand til at fortolke og formidle

resultater fra arbejds- og organisationspsykologisk udredning og intervention i forhold til ansatte og ledelse

samt at identificere, vurdere, anvende og udvikle metoder til forebyggelse af og indgriben i arbejds- og

organisationspsykologiske problemer. Den studerende vil tillige kunne anvende evalueringsmetoder til

vurdering af arbejds- og organisationspsykologisk intervention. Andre centrale emner, der vil indgå i

undervisningen, er etiske problemstillinger i relation til forskellige forståelsesmåder og interventionsformer

i den konkrete praksis samt juridiske forhold vedrørende arbejdet med intervention og evaluering.

Modulet vil introducere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning illustreret med

casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv.

Samlet mål for læringsudbytte (modul 310)

Ved afslutning af modulet kan den studerende beskrive, diskutere og anvende centrale begreber og

metoder analytisk med henblik på at kunne forstå og anvende principperne bag udvikling, implementering

og evaluering af psykologiske processer og interventioner indenfor det arbejds- og

organisationspsykologiske område.

16

Mål for læringsudbytte ved seminarhold inkl. forelæsningsrække (fagelement 312)

Ved afslutning af fagelementet kan den studerende samlet set redegøre for og anvende arbejds- og

organisationspsykologisk teori og metode analyserende over for arbejds- og organisationspsykologiske

problemstillinger og forholde sig analytisk og kritisk refleksivt til analyse og interventionsforslag.

Den studerende kan ved afslutning af forelæsningsrækken:

- Redegøre sammenhængende for udvalgte arbejds- og organisationspsykologiske begreber, teorier

og empiri, der er relevante til at belyse en given problemstilling.

- Beskrive ligheder og forskelle mellem relevante teorier, begreber, empiri og interventionsformer

Den studerende kan ved afslutning af seminarholdet:

- Udvælge og redegøre sammenhængende for centrale arbejds- og organisationspsykologiske

begreber, teorier og empiri, der er relevante til at belyse en given problemstilling inden for

seminarholdets emneområde.

- Redegøre for centrale ligheder og forskelle mellem de behandlede begreber, teorier og - empiri.

- Analysere og diskutere mulige sammenhænge i arbejdslivs- og organisatoriske problemstillinger ud

fra et teoretisk og forskningsmæssigt perspektiv

- Diskutere den foretagne analyse af problemstillingen ved brug af en sammenhængende faglig argumentationsform.

- Analysere og forholde sig kritisk refleksivt i forhold til at begrunde styrker og svagheder ved

arbejds- og organisationspsykologiske processer, interventioner og forebyggende foranstaltninger.

Mål for læringsudbytte ved praksishold (fagelement 313)

Ved afslutning af fagelementet kan den studerende beskrive og analysere udvalgte arbejds- og

organisationspsykologiske problemstillinger i forhold til interventionsformer og –forløb samt udrednings-

og evalueringsmetoder, herunder:

- Redegøre for udvalgte arbejds- og organisationspsykologiske problemstillinger ud fra direkte eller indirekte erfaringer med interventionsforløb, teoretisk begrundede interventionsformer, udrednings- og evalueringsmetoder.

- Analysere direkte eller indirekte erfarede interventionsforløb ud fra arbejds- og organisationspsykologiske teorier og interventionsformer, samt udrednings- og evalueringsmetoder.

Undervisning og arbejdsform

Undervisningen består af forelæsninger (eksemplarisk udsnit af fagområdets teorier, metoder og

interventionsformer inden for arbejds- og organisationspsykologiske temaer) og seminarhold

17

(dybtgående fokus på et centralt felt) og praksishold (analyser af cases/klientforløb på relevante

teoretiske og metodiske grundlag).

- Forelæsningerne sikrer en bred introduktion til feltet. Her forventes den studerende at forberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalinger samt evt. læsevejledninger angives i semesterets forelæsningsplan.

- Seminarholdene repræsenterer detailstudier af forskellige fagområder inden for feltet. Her kræves den studerendes aktive deltagelse gennem forberedelse af den i læseplanen opgivne litteratur, deltagelse i holdets diskussioner, evt. præsentationer af oplæg og lignende. Specifikke aktiviteter herudover fremgår af kursusudbuddet. Der tilbydes individuel og gruppevejledning til holdets studerende i forbindelse med synopsen.

- På praksishold forventes den studerende at forberede sig i forhold til undervisningens læseplan, deltagelse i holdets diskussioner, evt. præsentationer af oplæg og lignende. Specifikke aktiviteter herudover fremgår af kursusudbuddet.

Pensum

Fagelement 312: 500 siders obligatorisk litteratur tilhørende lynprøven, 600 siders obligatorisk, 600 siders

selvvalgt litteratur tilhørende synopsen.

Fagelement 313: 300 siders obligatorisk, 200 siders selvvalgt litteratur.

Eksamensbestemmelser

Fagelement 312:

o PRØVEFORM: Fri mundtlig prøve på baggrund af synopsis. o CENSURFORM: Ekstern prøve. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Studerende kan skrive synopsis sammen i grupper dog max 3

personer. Den mundtlige del afvikles individuelt, og der foretages individuel bedømmelse. Den enkelte studerende i gruppen kan ikke overhøre eksamen af en anden studerende i samme gruppe.

o OMFANG: Den mundtlige del varer 30 min, inkl. evt. mundtligt oplæg fra eksaminanden. Synopsens omfang er max 6 sider, uanset om det er en individuel synopsis eller en gruppesynopsis. Ved gruppesynopsis skal hver enkelt studerendes bidrag i det skriftlige produkt ikke angives.

o HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler, såsom overheads, tabeller m.v. til prøven.

o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling af den valgte problemstilling, efterfulgt af en af eksaminator ledet diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Vurderingen er baseret på den skriftlige og den mundtlige præstation som en helhed, idet den mundtlige præstation dog vægtes tungere end den skriftlige, i fordelingen ca. 2/3 hhv. ca. 1/3.

o FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: For at kunne gå til mundtlig prøve på baggrund af synopsis skal den studerende efter forelæsningsrækkens afslutning bestå en lynprøve. Lynprøven er en skriftlig prøve på universitetet, der bedømmes bestået/ikke bestået. Den studerende har 3 timer til sin rådighed. Besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål må være på ca. ½ side. Ved lynprøven kan der ikke medbringes hjælpemidler. Lynprøven skal bestås samtidig med eller i semesteret forud for deltagelse i den mundtlige prøve.

18

Er lynprøven ikke bestået i samme semester eller semesteret forud for tilmelding til den mundtlige prøve, må lynprøven tages om.

Fagelement 313:

o PRØVEFORM: Afsluttende skriftlig opgave, der med inddragelse af litteraturen reflekterer en i forhold til praksisholdet relevant problemstilling.

o CENSURFORM: Intern prøve uden censur. o BEDØMMELSESFORM: Bestået/Ikke bestået. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. o OMFANG: Max 5 siders fri skriftlig hjemmeopgave. o FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den

studerende har fået godkendt fremmøde til mindst 75 % af undervisningsgangene samt aktiv deltagelse i undervisningen.

19

6.2 Modul 320: Klinisk psykologi

- Clinical Psychology




Modul 200: Klinisk Psykologi

Formål og indhold

Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling, udredning, intervention

samt evaluering af intervention over for psykiske lidelser, herunder sundheds – og kulturpsykologiske

problemstillinger.

Formålet med undervisningen i Klinisk psykologi er at give en videregående indføring i teori, forskning og

praksisformer af relevans for det klinisk psykologiske forsknings- og praksisfelt. Der lægges særlig vægt på

udredning af og intervention i forhold til psykiske lidelser, spændende fra normale livskriser til alvorlig

psykopatologi.

Fagelementernes centrale temaer er psykologiske teorier om udvikling af psykopatologi, klinisk udredning

af psykopatologiske tilstande ved brug af kliniske interview og test, interventionsmetoder til forebyggelse

og behandling af psykisk lidelse samt evalueringsmetoder til vurdering af resultaterne af klinisk

psykologiske interventioner. Undervisningen er baseret på empiriske forskningsresultater, såvel inden for

psykopatologi som vedrørende intervention, som grundlag for klinisk praksis.




Ved afslutning af modulet skal den studerende kunne beskrive, diskutere og anvende centrale begreber og

metoder analytisk med henblik på at kunne forstå og anvende principperne bag udvikling, implementering

og evaluering af psykologiske processer og interventioner inden for det kliniske område.

Mål for læringsudbytte ved seminarhold inkl. forelæsningsrække (fagelement 322) Ved afslutning af fagelementet kan den studerende samlet set redegøre for klinisk psykologisk

forskningsbaseret teori og metode, anvende denne i analysen af klinisk psykologiske problemstillinger og

forholde sig kritisk refleksivt og diskuterende til analyse og interventionsforslag.

20

Den studerende kan ved afslutningen af forelæsningsrækken:

- Redegøre for centrale elementer ved kliniske teorier, begreber, og interventionsformer under inddragelse af empirisk viden

- Beskrive ligheder og forskelle mellem kliniske teorier, begreber og interventionsformer under inddragelse af empirisk viden


- Udvælge og redegøre sammenhængende for centrale klinisk psykologiske begreber, teorier og empiri, der er relevante for at belyse en given problemstilling indenfor seminarholdets emneområde.

- Redegøre for centrale ligheder og forskelle mellem de behandlede begreber, teorier og empiri. - Analysere den givne problemstilling ud fra de udvalgte teorier, forskningsresultater og metodiske

tilgange. - Diskutere den foretagne analyse af problemstillingen ved brug af en sammenhængende faglig

argumentationsform - Analysere og forholde sig kritisk refleksivt i forhold til at begrunde styrker og svagheder ved

kliniske processer og interventioner.


Ved afslutning af praksisholdet kan den studerende:

- Redegøre ud fra direkte eller indirekte erfaringer med interventionsforløb for udvalgte klinisk psykologiske problemstillinger, samt for teoretisk og empirisk begrundede udrednings- og evalueringsmetoder samt interventionsformer.

- Analysere direkte eller indirekte erfarede interventionsforløb ud fra klinisk psykologiske teorier og interventionsformer, samt udrednings- og evalueringsmetoder.



interventionsformer inden for klinisk psykologiske temaer), seminarhold (dybtgående fokus på et centralt

felt) og praksishold (analyser af cases/klientforløb på relevant teoretisk, empirisk og metodisk grundlag).

- Forelæsningerne sikrer en bred introduktion til feltet. Det forventes af de studerende, at de forbereder sig gennem litteraturstudier. Anbefalinger gives i semesterets forelæsningsplan.

- Seminarholdene repræsenterer detailstudier af forskellige fagområder inden for feltet. Her kræves den studerendes aktive deltagelse gennem forberedelse af den i læseplanen opgivne litteratur, deltagelse i holdets diskussioner, evt. præsentationer af oplæg og lignende. Specifikke aktiviteter herudover fremgår af kursusudbuddet. Der tilbydes individuel og gruppevejledning til holdets studerende i forbindelse med synopsen.

- På praksishold forventes den studerende at forberede sig i forhold til undervisningens læseplan, deltagelse i holdets diskussioner, evt. præsentere oplæg og lignende. Specifikke aktiviteter herudover fremgår af kursusudbuddet.

21

Pensum





Fagelement 322:






o FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: For at kunne gå til mundtlig prøve på baggrund af synopsis skal den studerende efter forelæsningsrækkens afslutning bestå en lynprøve. Lynprøven er en skriftlig prøve på universitetet, der bedømmes bestået/ikke bestået. Den studerende har 3 timer til sin rådighed. Besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål må være på ca. ½ side. Ved lynprøven kan der ikke medbringes hjælpemidler. Lynprøven skal bestås samtidig med eller i semesteret forud for deltagelse i den mundtlige prøve. Er lynprøven ikke bestået i samme semester eller semesteret forud for tilmelding til den mundtlige prøve, må lynprøven tages om.

Fagelement 323:




22

6.3 Modul 330: Neuro- og Informationspsykologi

- Neuropsychology and Applied Cognitive Psychology




Modul 300: Neuropsykologi

Formål og indhold

Det overordnede formål med modulet er at give en bred indføring i forståelsen af sammenhænge mellem

hjerne og adfærd (herunder kognition og emotioner), samt en mere detaljeret forståelse af disse

sammenhænge indenfor seminarholdets og praksisholdets område. Klinisk neuropsykologi og

Informationspsykologi behandler problemstillinger vedrørende udredning, intervention og evaluering i

forhold til neuropsykologiske symptomer og syndromer, menneske-maskinsamspil og kognitive processer

generelt. Her introduceres og diskuteres grundlæggende viden om neuropsykologi og kognitiv neuro-

videnskab, herunder deres relation til neuro-anatomi. Endvidere introduceres og diskuteres viden om de

vigtigste relevante forskningsmetoder, neuropsykologiske undersøgelsesmetoder, kognitiv modellering i

forhold til praktiske opgaver, samt etiske problemstillinger ved neuropsykologisk arbejde.

Modulets centrale temaer er undersøgelse, rådgivning og behandling af voksne med erhvervede

hjerneskader og degenerative hjernesygdomme og undersøgelse, rådgivning og behandling af børn med

hjerneskade samt udviklings- og indlæringsforstyrrelser. Endvidere behandles neuropsykologi og

neuropsykiatri, herunder det neurobiologiske grundlag ved psykiatriske lidelser, kognitiv neurovidenskab

med fokus på forskningsmetode samt informationspsykologiske problemstillinger. Modulet vil introducere

videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning illustreret med casemateriale, således at

praksis analyseres i et teoretisk perspektiv.


Ved afslutning af modulet kan den studerende beskrive, diskutere og anvende centrale begreber og

metoder analytisk med henblik på at beslutte og vurdere psykologisk intervention og etik inden for

neuropsykologi og -psykiatri og/eller informationspsykologi samt demonstrere en mere detaljeret

forståelse for anvendelse af disse sammenhænge inden for seminarholdets og praksisholdets områder.

Mål for læringsudbytte ved Seminarhold inkl. forelæsninger (fagelement 332)

Ved afslutning af fagelementet kan den studerende samlet set redegøre for neuro- og/eller

informationspsykologisk forskningsbaseret teori og metode, anvende denne i analysen af for

23

fagområdet relevante psykologiske problemstillinger og forholde sig kritisk refleksivt og diskuterende

til analyse og interventionsforslag.


- Redegøre for centrale elementer ved neuro- og/eller informationspsykologiske teorier, begreber, historicitet, empiri og interventionsformer.

- Beskrive ligheder og forskelle mellem neuro- og/eller informationspsykologiske teorier, deres historicitet, deres begreber og interventionsformer.


- Redegøre for centrale problemstillinger, begreber, teorier, og empirisk viden inden for det område

seminarieholdet omfatter.

- Afgrænse og formulere en neuropsykologisk og/eller informationspsykologisk problemstilling på

baggrund af kendskab til teorier og empirisk viden inden for det neuro- og/eller

informationspsykologiske fagområde.

- Analysere den udvalgte problemstilling ud fra viden indenfor det neuro- og/eller

informationspsykologiske fagområde.

- Belyse styrker og svagheder ved de valgte tilgange til problemstillingen ved at sammenligne med

andre teorier og metodiske tilgange til problemstillingen gennem demonstration af empirisk viden.

- Diskutere den foretagne analyse af problemstillingen ved brug af en sammenhængende faglig

argumentationsform.


Ved afslutning af fagelementet kan den studerende:

- Redegøre for udvalgte neuro- og informationspsykologiske problemstillinger dels ud fra erfaringer

med case forløb eller eksemplarisk praktisk neuro- og/eller informationspsykologisk materiale, dels

ud fra teorier og udrednings- interventions- og evalueringsmetoder.

- Analysere direkte eller indirekte erfaringer med caseforløb, praktiske problemstillinger ud fra

neuro- og/eller informationspsykologiske teorier og interventionsmetoder, samt udrednings- og

evalueringsmetoder.



interventionsformer indenfor neuro- og informationspsykologiske temaer), seminarhold (dybtgående fokus

på et centralt felt) og praksishold (analyser af cases, klientforløb på relevant teoretisk, empirisk og

metodisk grundlag).

- Forelæsninger sikrer en bred introduktion til feltet. Det forventes af de studerende, at de

24

forbereder sig gennem litteraturstudier. Anbefalinger gives i semesterets forelæsningsplan. - Seminarholdene repræsenterer detailstudier af forskellige fagområder indenfor feltet. Her

kræves den studerendes aktive deltagelse gennem forberedelse af den i læseplanen opgivne litteratur, deltagelse i holdets diskussioner, evt. præsentationer af oplæg og lignende. Specifikke aktiviteter herudover fremgår af kursusudbuddet. Der tilbydes individuel og gruppevejledning til holdets studerende i forbindelse med synopsen.

- Ved Praksishold gennemføres forelæsninger, demonstrationer, øvelser (fx i testadministration), institutionsbesøg, individuelle kontakter til neuropsykologer med overværelse af og evt. deltagelse i patientundersøgelse samt udarbejdelse og fremlæggelse på holdet af superviseret skriftlig opgave over selvvalgt (godkendt) emne. Den studerende forventes at forberede sig gennem læsning af den til undervisningen meddelte litteratur, deltagelse i holdets diskussioner samt evt. præsentationer af oplæg eller lignende. Specifikke aktiviteter herudover fremgår af kursusudbuddet.

Pensum





Fagelement 332:



o OMFANG: Den mundtlige del varer ca. 30 min, inkl. evt. mundtligt oplæg fra eksaminanden. Synopsens omfang er max 6 sider, uanset om det er en individuel synopsis eller en gruppesynopsis. Ved gruppesynopsis skal hver enkelt studerendes bidrag i det skriftlige produkt ikke angives.




25

Fagelement 333:




26

6.4 Modul 340: Social udviklings- og integrationspsykologi

- Community Psychology





Formål og indhold

Fagområdet Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig overordnet med psykologisk

intervention i sociale og kulturelle relationer. Et centralt emne er forholdet mellem den enkeltes udvikling

af personlighed og sociale og kulturelle forhold. I modulet introduceres klassifikations- og

dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention, som

de fremtræder i psykosociale og pædagogiske interventioner, samt evalueringstrategier- og principper for

kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer. Endelig behandles

psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som

forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis, samt juridiske forhold

vedrørende arbejde med klient/brugere.

Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er at give den studerende en

videregående indføring i teori og praksisformer, der kan medvirke til at skabe viden om individets udvikling

og integration på grundlag af sociale, kulturelle og samfundsmæssige betingelser og muligheder.




Ved afslutning af undervisningsmodulet kan den studerende redegøre for, diskutere og anvende centrale

begreber og metoder analytisk med henblik på at beslutte eller vurdere psykologisk intervention i sociale

og kulturelle relationer.

Mål for læringsudbytte ved Seminarhold inkl. forelæsningsrække (fagelement 342)


- Redegøre for centrale elementer ved teorier, begreber, empiri og interventionsformer, der er særligt relevante til at belyse et inden for fagområdet givet emne eller en problemstilling.

- Beskrive ligheder og forskelle mellem de relevante teorier, begreber, empiri og interventionsformer.

27


- Afgrænse og formulere en social udviklings- og integrationspsykologisk problemstilling på baggrund af kendskab til teorier og empirisk viden inden for det (SUI)-psykologiske område.

- Analysere den udvalgte problemstilling ud fra særligt udvalgte teorier og metodiske tilgange samt empirisk viden.

- Belyse styrker og svagheder ved de valgte tilgange til problemstillingen ved at sammenligne med andre teorier og metodiske tilgange samt empirisk viden.

- Diskutere den foretagne analyse af problemstillingen ved brug af en sammenhængende faglig argumentationsform.

- Redegøre for centrale problemstillinger, begreber, teorier og empirisk viden inden for det område, som seminarholdet omfatter.


Ved afslutning af fagelementet kan den studerende redegøre for og analysere udvalgte social udviklings-

og integrationspsykologiske problemstillinger i forhold til interventionsformer og –forløb samt udrednings-

og evalueringsmetoder, herunder

- Redegøre for udvalgte psykologiske problemstillinger ud fra direkte eller indirekte erfaringer med caseforløb /eksemplariske praktiske problemstillinger og social-, udviklings- og integrationspsykologiske teorier og interventionsmetoder samt udrednings- og evalueringsmetoder.

- Analysere direkte eller indirekte erfaringer med caseforløb/praktiske problemstillinger ud fra social udviklings- og integrationspsykologiske teorier og interventionsmetoder, samt udrednings- og evalueringsmetoder.


Undervisningen består af forelæsninger (eksemplariske udsnit af fagområdets teorier, metoder og

interventionsperspektiver), seminarhold (dybtgående fokus på et centralt felt) og praksishold (analyser af

cases/klientforløb på relevant teoretisk og metodisk grundlag).

o Forelæsningerne sikrer en bred introduktion til feltet. Det forventes af de studerende, at de forbereder sig gennem litteraturstudier. Anbefalinger gives i semesterets forelæsningsplan.

o Seminarholdene repræsenterer detailstudier af forskellige fagområder inden for feltet. Her kræves den studerendes aktive deltagelse gennem forberedelse af den i læseplanen opgivne litteratur, deltagelse i holdets diskussioner, evt. præsentationer af oplæg og lignende. Specifikke aktiviteter herudover fremgår af kursusudbuddet. Der tilbydes individuel og gruppevejledning til holdets studerende i forbindelse med synopsen.

o På praksishold forventes den studerende at forberede sig i forhold til undervisningens læseplan, deltagelse i holdets diskussioner, evt. præsentere oplæg og lignende. Specifikke aktiviteter herudover fremgår af kursusudbuddet.

28

Pensum





Fagelement 342:

o PRØVEFORM: Fri mundtlig prøve på baggrund af synopsis o CENSURFORM: Ekstern prøve. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Studerende kan skrive synopsis sammen i grupper dog max 3






Fagelement 343:




29

6.5 Modul 350: Videregående forskningsmetode

- Advanced Research Methods

Fagelementerne: 351 (10 ECTS) eller 353 (10 ECTS)

Fagelement 351: Kvalitative forskningsmetoder

- Qualitative Research Methods

Formål og indhold

Kvalitativ forskningsmetode omhandler undersøgelse af psykologiske problemstillinger, f.eks. sociale

processer og udvikling, igennem planlægning, design, empiriindsamling og analyse af kvalitative data.

Fagelementets centrale emner omfatter f.eks. undersøgelsesdesigns, interview-, observations- og

tekstanalyse-metodikker. Der fokuseres på analysemetoder for kvalitative data/undersøgelser, som

omhandler blandt andet ”Grounded Theory”, Praksisportrættet og Kritisk diskursanalyse. I

undervisningsforløbet arbejdes der således også med hhv. deduktiv, induktiv og abduktiv dataanalyse.

Formålet med undervisningen i kvalitative forskningsmetoder er at give den studerende en videregående

indføring i teori og praksisformer, der kan medvirke til at skabe viden om og erfaring med kvalitative

arbejdsmetoder i relation til indholdet i hvert af de fire professionsprogrammer.

Mål for læringsudbytte:

Ved afslutning af modulet kan den studerende:

- Beskrive og redegøre for planlægning, design, gennemførsel og analyse af forskning, der anvender kvalitative forskningsmetoder.

- Klassificere data og analysere og anvende kvalitativ metode i psykologfagligt arbejde i form af udredning, intervention, evaluering og forskning.

- Forholde sig analytisk selv-korrigerende til de anvendte metodeteorier og eget empiriske arbejde.


Undervisningen består af holdundervisning eller kollokvier.

- Den studerende forventes at forberede sig til holdundervisningen igennem læsning af obligatorisk litteratur, som angives ved holdstart og specificeres for de enkelte undervisningsgange. Det forventes af den studerende, at denne tager aktiv del i undervisningen gennem mundtlige oplæg og diskussion af den læste metodeteori og ud fra egne og medstuderendes empiriske data. Endelig forventes det, at den studerende medbringer spørgsmål og problemstillinger knyttet til eget empiriske arbejde til undervisningen.

30

Fagelement 353: Kvantitative forskningsmetoder

- Quantitative Research Methods

Formål og indhold

Kvantitative forskningsmetoder beskæftiger sig med statistiske procedurer anvendt i analysen af

kvantitative forskningsdata, for eksempel i form af spørgeskemasvar eller psykologiske testresultater. Faget

bygger videre på BA Statistik I og II men vil begynde med en kort repetition af emnerne derfra.

Formålet med undervisningen i kvantitative forskningsmetoder er at give den studerende en videregående

indføring i teori og praksisformer, der kan medvirke til at skabe viden om og erfaring med kvantitative

arbejdsmetoder i relation til indholdet i hvert af de fire professionsprogrammer.

Mål for læringsudbytte:


- Beskrive og redegøre for planlægning, udførelse, analyse og fortolkning i kvantitativ forskning. Herunder skal den studerende være i stand til at kende fordelene og eventuelle begrænsninger ved de gængse avancerede statistiske analyser.

- Redegøre for og forholde sig kritisk til statistiske metoder, som de er anvendt i

forskningslitteraturen, dvs. tidsskriftsartikler mm.

- Udvælge, udføre og fortolke analysemetoder egnede til forskellige forsøgsdesigns.

- Forholde sig analytisk selv-korrigerende til de anvendte metodeteorier og eget empiriske arbejde.

Undervisningsform:

I holdundervisningen er undervisningen bygget op omkring gennemgange af centrale teoretiske emner

efterfulgt af praktiske øvelser med og uden det statistiske pakkeprogram SPSS. Øvelserne relaterer til hvert

af de fire professionsprogrammer.

Pensum

Fagelement 351: 500 siders obligatorisk litteratur.

Fagelement 353: 500 siders obligatorisk litteratur.


Fagelement 351

o PRØVEFORM: Skriftlig opgave. o CENSURFORM: Intern prøve uden censur. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen.

31

o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve men opgaven kan skrives i grupper med maximalt 3 studerende. Ved gruppeopgave skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af opgaven kan dog være fælles jf. studieordningens pkt. 4.4.

o OMFANG: max 8 sider for en studerende. Ved 2 studerende max 12 sider. Ved 3 studerende max 14 sider.

o FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den studerende har fået godkendt fremmøde til mindst 75 % af undervisningsgangene samt aktiv deltagelse i undervisningen.

Fagelement 353

o PRØVEFORM: Skriftlig eksamen på universitetet. o CENSURFORM: Intern prøve uden censur. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. o OMFANG: Eksaminanden har 3 timer til sin rådighed. o HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige, ikke elektroniske hjælpemidler.

32

6.6 Modul 360: Professionel psykologisk færdighedstræning

- Professional Communication training

Fagelement 361 (2,5 ECTS)

Formål og indhold

Professionelle samtaler udgør en væsentlig del af psykologers arbejde, f.eks. i form af vurderings- og

udredningssamtaler, rekrutteringssamtaler og udviklings- og coachingsamtaler, terapeutiske samtaler mv.

Træning af samtalekompetence er således et centralt element i psykologuddannelsen.

Formålet med modulet er at introducere den studerende til psykologisk-teoretiske perspektiver på professionel samtale og forskellige konkrete samtale-teknikker og -redskaber, samt at give den studerende mulighed for at træne de færdigheder, der er nødvendige for som psykolog at kunne indgå i en professionel samtale med klienter. Indholdsmæssigt vil modulet beskæftige sig med: Etablering af kontakt, samtaleproces og indholdsstyring samt samtaleevaluering. Endvidere arbejdes der med opmærksomhed og opmærksomhedsdistribution og observation, forståelse og tolkning. Endelig arbejdes der med klientmodeller i teori og gennem praktiske øvelser.

Mål for læringsudbytte

Gennem deltagelse i modulets aktiviteter demonstrerer den studerende forståelse af den professionelle

samtales grundlæggende træk, forløb og processer samt en gradvist øget professionel samtalekompetence,

således at den studerende ved modulets afslutning kan:

- Redegøre for faser, forløb og processer i den professionelle samtale.

- Redegøre for psykologens rolle(r) i den professionelle samtale.

- Gennemføre en professionel samtalesituation.

- Analysere andres professionelle samtaler på basis af observation.

- Reflektere over egen rolle i professionel samtale og selv-korrigere adfærd og teknik på basis af refleksion.

- Redegøre for klientproblematikker på basis af klientsamtaler. - Give professionel feedback på andres samtaleteknik.

Undervisnings og arbejdsformer

Undervisningen er organiseret som et aktivt træningsrum, hvor studerende gennem personligt

involverende lærings- og arbejdsformer vil få mulighed for at træne egne samtalekompetencer samt evnen

til at analysere og reflektere professionelt over andres og egen samtalepraksis. Lærings- og arbejdsformer

kan f.eks. være: individuelle og kollektive øvelser, rollespil, samtale-/procesanalyser, refleksioner over egen

samtalestil, mv.

Pensum

o 200 siders obligatorisk litteratur.

33


o PRØVEFORM: Mindst 75 % fremmøde samt aktiv deltagelse i undervisningen. o CENSURFORM: Intern prøve uden censur. o BEDØMMELSESFORM: Bestået/Ikke bestået. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve.

34

6.7 Modul 370: Psykologisk testning

- Psychological Testing

Fagelement: 371 (Del I: 12,5 ECTS) & (Del II: 0 ECTS)

Formål og indhold

Psykologisk testning indgår i mange psykologiske discipliner og del-områder på den ene eller anden måde.

Ofte indgår testning som en del af et større udrednings- eller vurderingsforløb, men der kan også være tale

om enkeltstående testning. Viden om hvad en psykologisk test er, psykologisk tests opbygning og centrale

forhold omkring deres anvendelse, viden om konkrete test og færdigheder i forhold til psykologens

forskellige roller i forbindelse med testning, er derfor centrale psykologkompetencer.

Formålet med modulet er overordnet, at den studerende opbygger både teoretiske og praktiske

kompetencer i forhold til psykologisk testning, og at disse kompetencer forankres både teoretisk og

anvendelsesmæssigt i forhold til psykologiske discipliner og i forhold til metode. Mere konkret er formålet,

at den studerende opnår forståelse af grundlæggende psykologisk test-teori og testning, at den studerende

introduceres til en række psykologiske test indenfor forskellige psykologiske discipliner, samt at den

studerende trænes i og opnår praktisk erfaring hhv. generiske kompetencer i forhold til 6 roller forbundet

med psykologisk testning, dvs.:

1. testtager-rollen

2. feedbackmodtager-rollen

3. test-administrator-rollen

4. scorer og tolker-rollen

5. feedbackgiver-rollen

6. rollen som test-vurderer

Indholdsmæssigt er modulet fokuseret på: Grundlæggende begreber og principper indenfor klassisk og

moderne test-teori. Konstruktion, administration og fortolkning af psykologiske tests. Væsentlige forhold

og problemstillinger i forhold til det at teste i forskellige psykologiske discipliner, med forskellige formål,

med forskellige testpersoner, osv. Desuden introducerer modulet til en bred vifte af test på et generelt og

eksemplificeret plan, samt et mindre antal test på et mere deltaljeret plan og færdighedstrænende plan.

Emnemæssigt såvel som testmæssigt spænder modulet henover børn såvel som voksne og det kliniske

område såvel som ”normal”-området. Desuden inddrages eksempler såvel som test fra det

neuropsykologiske, klinisk psykologiske, arbejds- og organisationspsykologiske og samt PPR-området.

35



• Identificere og beskrive psykologiske test mht. formål og målgruppe, opbygning, administration,

scoring og tolkning af resultater, mv.

• Redegøre for centrale testmæssige og psykometriske begreber samt testteoretiske retninger.

• Indhente relevant information og anvende denne til at vurdere kvaliteten af psykologiske test i forhold

til anvendelse, herunder validitet, reliabilitet.

• Identificere og analysere relevante problemstillinger i forbindelse med vurdering af psykologiske tests

med hensyn til kvalitet, anvendelsesmuligheder og -begrænsninger samt relevans i forhold til formål.

• Diskutere forhold af betydning for anvendelse og fortolkning af psykologiske test generelt, i forhold til

særlige grupper af test-tagere og i forhold til forskellige typer af test og testnings-metoder.

• Udføre forskellige dele af test-administrations-, scorings-, fortolknings- og feedback-processerne, der

indgår i den psykologiske testning, samt observere og give feedback i forhold til nævnte processer.

• Modtage feedback, reflektere og selv-korrigere i forbindelse med udførelsen af de forskellige dele af

den psykologiske testning (test-administration, scoring, fortolkning og feedback).


Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af forelæsninger og undervisning på mindre hold med

henblik på, at den studerende opnår teoretisk såvel som praktisk erfaring med de 6 roller, der er forbundet

med psykologisk testning (jf. formål og indhold):

• I forelæsningerne arbejdes primært med de teoretiske aspekter af psykologisk testning eksemplificeret med konkrete test. Der er fokus på, at den studerende etablerer en bred og solid viden og teoretiske kompetencer i forhold til de 6 roller, således at disse kompetencer kan bringes i anvendelse i forhold til ”en hvilken som helst test” i hans/hendes virke som psykolog. Det forventes, at den studerende deltager aktivt i diskussioner, øvelser og andre aktiviteter, der er en del af forelæsningerne, samt læser relevante dele af pensumlitteraturen og orienterer sig i relevante dele af den test-specifikke pensumlitteratur.

• I holdundervisningen arbejdes der færdighedstrænende og øvelsesorienteret med forskellige typer af konkrete psykologiske test. Der er fokus på, at den studerende opnår generelle praktiske og færdighedsmæssige kompetencer i forhold til de første 5 af de 6 roller, således at disse kompetencer kan bringes til anvendelse i forhold til mange forskellige test i hans/hendes virke som psykolog. Det forventes, at den studerende forud for hver enkelt undervisningsgang forbereder sig ved at læse den relevante test-specifikke pensumlitteratur for at have et forhåndskendskab til de test, der skal arbejdes med som træningsmateriale. Desuden kræves 75 % tilstedeværelse samt dokumenteret aktiv deltagelse i de forskellige færdighedstrænende og øvelses-aktiviteter, diskussioner mv. i holdundervisningen som forudsætning for deltagelse i eksamen.

Pensum

700 sider obligatorisk litteratur

36


o Prøveform: Skriftlig prøve på universitetet (Del I)

o Censurform: Intern prøve

o Bedømmelsesform: 7-trinsskalaen

o Gruppeprøvebestemmelse: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve.

o Omfang: Eksaminanden har 5 timer til sin rådighed og det samlede omfang af den skriftlige

eksamensopgave er maksimalt 10 normalsider.

o Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe skriftlige, ikke elektroniske hjælpemidler til prøven

o Særlige bestemmelser:

o Forudsætninger for deltagelse i eksamen: Det er en forudsætning for deltagelse i eksamen (Del I) at

den studerende har dokumenteret 75 % tilstedeværelse i holdundervisningen samt dokumenteret

aktiv deltagelse i de forskellige færdighedstrænende og øvelses-aktiviteter, diskussioner, mv., som

angivet af underviserne (Del II).

37

6.8 Modul 380: Professionspraktik

- Practicum

Fagelement: 381 (Del I: 12,5 ECTS) og (Del II: 7,5 ECTS)

Formål og indhold

Formålet med professionspraktik er at give de studerende relevante praksiserfaringer og relevante

praksisfærdigheder. Med praksiserfaringer menes, at fokus er på kernekompetencer, der er centrale for en

psykolog, uanset om man arbejder med klienter eller organisationer eller en anden målgruppe.

Gennem praktikken tilbydes de studerende praktisk erfaring med emner inden for udredning, intervention

og evaluering på individ-, gruppe- og/eller organisationsniveau samt erfaring med skriftlig og mundtlig

kommunikation og formidling i forhold til psykologfaglige spørgsmål. Der lægges vægt på omsætning af

teoretisk viden til anvendt praksis med klientkontakt og/ eller ved deltagelse i forskningsprojekter.

Endvidere vægtes planlægning, gennemførelse og evaluering af foranstaltninger til afhjælpning af

praksisrelaterede problemer og/eller af forskningsprojekter samt arbejde med etiske og juridiske spørgsmål

og problemstillinger forbundet med den psykologfaglige praksis og/eller gennemførelse af empirisk

forskning, der anvender forsøgspersoner.


Delmål I: Psykologfaglig praksisaktivitet

A:

Efter praktikopholdet kan den studerende:

Samarbejde sagligt, ansvarligt og etisk forsvarligt med relevante parter. Den studerende kan således i

samarbejde med praktikinstitutionen:

- Afklare og afstemme rolleforventninger. - Afdække udfordringer i samarbejdet og korrigere samarbejdet i forhold hertil.

Reflektere over egen rolle og position og betydningen af denne i et forløb. Herunder have indsigt i egen

formåen og kompetencer.

Reflektere over etiske udfordringer i den daglige praksis og for psykologprofessionen.

- Identificere etiske udfordringer og dilemmaer - Korrigere egen indsats i forhold til de etiske udfordringer

38

Indgå professionelt i konkrete arbejdsopgaver inden for psykologfaglige kerneområder og deltage i

etablering af samarbejdsrelationer på en psykologfaglig arbejdsplads. Den studerende kan således i

samråd med praktikinstitutionen:

- Indhente viden om forskellige parters ønsker og forventninger til samarbejdet og formidle disse. - Redegøre for rammerne for samarbejdet

Deltage i udredning og vurdering af den problemstilling eller målsætning, der præsenteres som

udgangspunkt for psykologens virke. Den studerende kan således i samråd med praktikinstitutionen:

- Indsamle relevant viden (f.eks. gennem eksisterende informationer og beskrivelser samt indsamle ny viden gennem samtale, interview eller formel undersøgelse.)

- Inddrage relevant teori og empiri til at belyse den aktuelle problemstilling eller målsætning. - Analysere og vurdere den tilgængelige viden, empiri og forskningsbaserede teori med henblik på

at præcisere/ udvide / undersøge forståelsen af den aktuelle problemstilling eller målsætning.

Deltage i udarbejdelse af en handleplan for den aktuelle problemstilling eller målsætning. Den studerende

kan således, i samråd med praktikinstitutionen:

- Udforme erklæringer og rapporter, skrive journaler og kommunikere mundtlig gennem formidling ved møder, konferencer, i undervisningssituationer eller tilsvarende psykologfaglige kerneopgaver af relevans for den konkrete praktik.

Forestå en psykologfaglig indsats eller dele af denne. Den studerende kan således, i samråd med

praktikinstitutionen:

- Udføre de for praktikstedet hyppigt anvendte basale færdigheder og procedurer.

Deltage i evaluering og opfølgning af indsatser. Den studerende kan således, i samråd med

praktikinstitutionen:

- Indsamle relevant viden for vurdering af indsats. - Vurdere og fortolke den aktuelle indsats og effekt i forhold til den oprindelige plan og deltage i

justering af planen i overensstemmelse hermed.

Indgå relevant i egen supervision. Den studerende kan således:

- Identificere og beskrive egne læringsbehov for supervisor. - Diskutere og reflektere over egne læringsbehov. - Kunne omsætte refleksioner til egen praksis.

39

B:

I forskningspraktik kunne deltage konkret og relevant i forskningsopgaver vedrørende planlægning,

dataindsamling, analyse af data samt formidling af resultater i et forskningsprojekt. Den studerende kan

således efter endt forskningspraktik:

Samarbejde sagligt, ansvarlig og etisk forsvarligt med forsker og relevante parter og således:

- Afklare og afstemme rolleforventninger. - Afdække udfordringer i samarbejdet og korrigere samarbejdet i forhold hertil.

Reflektere over egen rolle og position og betydningen af denne i et forløb. Herunder have indsigt i egen

formåen og kompetencer.

Forestå en psykologfaglig forskningsindsats eller dele af denne. Den studerende kan således, i samråd

med forsker/forskergruppe:

- Udføre de for forskningsprocessen hyppigt anvendte basale færdigheder og metoder i forbindelse med tilrettelæggelse, dataindhentning, analyse og udarbejdelse af skriftligt materiale.

Deltage i udarbejdelse af en handleplan for den aktuelle problemstilling. Den studerende kan således, i

samråd med forsker /forskergruppe:

- Udforme materialer og formidle gennem fremlæggelse ved møder, konferencer, eller tilsvarende forskningsrelevante sammenhænge.

Deltage i evaluering og opfølgning af forskningspraksis. Den studerende kan således, i samråd med

forsker/forskergruppe:

- Indsamle relevant viden for vurdering af indsats. - Vurdere og fortolke den aktuelle indsats og effekt i forhold til det oprindelige forskningsspørgsmål

og deltage i justering planen i overensstemmelse hermed.

Indgå relevant i egen supervision/feedback. Den studerende kan således:

- Identificere og beskrive egne læringsbehov for supervisor. - Diskutere og reflektere over egne læringsbehov. - Kunne omsætte refleksioner til egen praksis.

40

Delmål II: Praktikrapport

Den studerende skal kunne:

A:

- Redegøre for praktikstedets psykologfaglige kerneområder. - Beskrive en konkret psykologfaglig problematik ved hjælp af et eller flere eksempler (case eller

vignet) og redegøre for, hvorledes problematikken kommer til udtryk i det daglige arbejde. - Analysere den nævnte problematik på grundlag af relevante teorier, begreber og metoder, således

at forholdet mellem praksis og teori træder frem. - Overveje hvordan ovenstående kan anskues ud fra en eller flere af følgende: a) Organisatoriske/arbejdspsykologiske forståelser, b) udvikling af psykologspecifik fagidentitet, c) psykolog-etiske refleksioner. d) overordnede sociale/samfundsmæssige perspektiver.

Eller i forskningspraktik:

B:

- Redegøre for et eller flere af praktikstedets forskningsprojekter hvad angår formål, design og igangværende opgaver.

- Beskrive en konkret psykologfaglig problematiks fremtrædelsesform ved hjælp af et eller flere eksempler og redegøre for, hvordan problematikken kommer til udtryk i det daglige arbejde og hvordan den indgår i institutionens/organisationens forskningsmæssige kerneområder og opgaver som helhed;

- Analysere den nævnte problematik ud fra egen psykologfaglig forskningspraksis og på grundlag af relevante teorier, begreber og metoder.

- Overveje, hvordan ovenstående kan anskues ud fra en eller flere af følgende: a) organisatoriske/arbejdspsykologiske forståelser,

b) udvikling af psykologspecifik fagidentitet,

c) psykolog etiske refleksioner.

d) overordnede sociale/samfundsmæssige perspektiver.

Pensum

Del II: 500 siders selvvalgt litteratur.


Del I:

o PRØVEFORM: Mindst 85 % fremmøde i praktiktiden og tilfredsstillende deltagelse, vurderet af praktikvejleder på praktikstedet.

41

Del II:

o PRØVEFORM: Fri skriftlig hjemmeopgave. o CENSURFORM: Intern prøve uden censur. o BEDØMMELSESFORM: Bestået/Ikke-bestået. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, dog kan der skrives

grupperapport med max 3 studerende, hvis studerende er på samme praktiksted. Ved grupperapport skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af opgaven kan dog være fælles jf. studieordningens pkt. 4.4.

o OMFANG: Max 15 sider. Ved grupperapport med 2 studerende max 22 sider, ved 3 studerende max 26 sider.

o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en forudsætning for indlevering af Praktikrapport, at den psykologfaglige praksisaktivitet er bestået forud for eller samtidig med indleveringen af praktikrapporten.

Forudsætning for deltagelse

o Studerende skal have bestået minimum 25 ECTS på kandidatuddannelsen inden praktikken, herunder Professionel psykologisk færdighedstræning.

42

6.9 Modul 390: Speciale

- Masters Thesis

Fagelement 391 (30 ECTS)

Formål og indhold

Formålet med specialet i psykologi er, at den studerende selvstændigt foretager en videnskabelig

behandling af en faglig problemstilling inden for et psykologisk emneområde.

Specialet omfatter en afgrænsning af et psykologisk emneområde og fordybelse i en problemstilling her

indenfor. Der foretages en videnskabelig behandling af specialets emneområde og problemstilling ved

hjælp af relevante teorier, begreber, metoder og empiriske undersøgelser.

Den videnskabelige behandling af specialets problemstilling kan inddrage empiri på mindst én af følgende måder:

a. Der gennemføres en selvstændig empirisk undersøgelse med indsamling af data samt analyse af disse.

b. Der gennemføres en selvstændig analyse af empiriske data, som tidligere er indsamlet af den/de studerende selv, f.eks. i forbindelse med praktikforløbet.

c. Der gennemføres en selvstændig analyse af empiriske data, som er stillet til rådighed af andre, f.eks. praktiksted, instituttets forskere mv.

d. Der inddrages empiriske undersøgelser, gennemført af andre inden for det givne emneområde, samt resultaterne deraf.


Med specialet demonstrerer den studerende omfattende viden om og selvstændig beherskelse af et

psykologisk emneområde defineret og afgrænset gennem en faglig problemstilling, samt beherskelse af

relevante videnskabelige metoder. Gennem videnskabelig behandling af det psykologiske emneområde og

den faglige problemstilling, genererer den studerende en sammenhængende og argumenteret fremstilling,

hvor den studerende viser, at han/hun kan:

- Afgrænse et emneområde og formulere en problemstilling.

- Redegøre for problemstillingen og de konkrete spørgsmåls akademiske og samfundsmæssige

relevans.

- Søge, udvælge og afgrænse relevant litteratur i forhold til problemstillingen.

- Anvende den relevante litteraturs teorier, begreber, metoder og empiri solidarisk i forhold til

emneområde og problemstilling, men med blik for deres relative styrker og svagheder.

- Behandle forhold ved emneområdet såvel teoretisk, metodisk som empirisk med inddragelse af

aktuel forskning således, at den formulerede problemstilling belyses.

- Eventuelt anvende empiri på mindst én af de fire måder angivet under formål og indhold. - I den udstrækning der inddrages selvstændig indhentet empiri, operationaliseres variable og der

redegøres for design, metode og databehandling af empirien.

43

- Redegøre, analysere og diskutere i forhold til den formulerede problemstilling således, at der

genereres en selvstændig argumenteret fremstilling fra problemstilling til konklusion, som besvarer

det eller de spørgsmål, problemstillingen omhandler.

- Konkludere i forhold til problemstillingen.

- Diskutere og perspektivere resultaterne af den foretagne analyse i forhold til relevante

tilgrænsende teorier, områder eller resultater.

- Perspektivere specialets konklusioner kritisk.


Der er tale om et forløb, hvor den/de studerende arbejder selvstændigt med udarbejdelsen af specialet. I

forbindelse med specialeforløbet tilbydes den/de studerende vejledning.

Pensum

o 2000 siders selvvalgt litteratur


Specialet skal forsynes med et resume på engelsk på max. 1 A 4 side. Resumeet indgår i den samlede bedømmelse.

o PRØVEFORM: Fri skriftlig hjemmeopgave på max 80 sider eller fri skriftlig hjemmeopgave på max 60 sider suppleret med efterfølgende mundtlig prøve. Ved skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve fastsættes karakteren således, at den skriftlige del vægter ca. 2/3 og den mundtlige del ca. 1/3.

o CENSURFORM: Ekstern prøve. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med op til 3 deltagere. Ved

gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af opgaven kan dog være fælles jf. studieordningens pkt. 4.4. Ved hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve eksamineres gruppens deltagere hver for sig, således at individuel bedømmelse kan finde sted. Gruppens deltagere må ikke overhøre eksaminationen af den/de øvrige i gruppen.

o OMFANG: Max 80 sider for 1 studerende, max 120 sider for 2 studerende og max 140 sider for 3 studerende hvis prøven kun aflægges som fri skriftlig hjemmeopgave. Ved fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve er det maximale sidetal for 1 studerende 60 sider, 90 sider for 2 studerende og max 105 sider for 3 studerende. Den mundtlige prøve varer 45 minutter pr. studerende, inkl. evt. mundtligt oplæg fra eksaminanden på op til 10 minutter

o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Ved skriftlig hjemmeopgave uden mundtlig eksamination kan eksaminanden vælge mellem at modtage en skriftlig udtalelse, der er udarbejdet af eksaminator og censor i fællesskab, eller en mundtlig feedback. Ved skriftlig hjemmeopgave med mundtlig eksamination udarbejdes ikke skriftlig udtalelse. Hvis den studerende ikke har modtaget personlig vejledning minimum 2 gange under specialeskrivningen, er der kun mulighed for at melde sig til fri skriftlig hjemmeopgave suppleret med efterfølgende mundtlig prøve. Efter eksplicit forhåndsaftale med vejleder kan specialet skrives i artikelform. Artiklen skal af

44

vejleder vurderes som værende et næsten færdigt udkast eller være submitted til et tidsskrift. Foruden artiklen udfærdiges en indledning i tilknytning til artiklen eller dens emneområde, f.eks. et mere omfattende review af feltet eller metodemæssige diskussioner. Omfang: For én studerende må artiklen plus indledning tilsammen ikke overskride max. 50 normalsider. To studerende skal skrive hver deres artikel, men kan skrive (dele af) indledningen sammen, idet reglerne for gruppeprøver skal iagttages, jf. studieordningen punkt 4.4. Det samlede produkt må ikke overskride max. 75 normalsider. Tre studerende skal skrive hver deres artikel, mens (dele af) indledningen kan skrives sammen, jf. ovenfor. Det samlede produkt må ikke overskride max. 100 normalsider. Der skal fortsat udarbejdes resumé på engelsk. Der afsluttes med mundtlig, individuel prøve.

Forudsætning for tilmelding

o Specialet skal bedømmes som det sidste fagelement på kandidatuddannelsen. Tilmelding til specialet skal ske efter reglerne beskrevet i rammestudieordningens afsnit Tilmelding til

speciale på kandidatuddannelsen. Hvis specialet ikke afleveres til den fastsatte deadline, skal man tilmeldes

2. prøveforsøg (og evt. 3. prøveforsøg) efter reglerne beskrevet i rammestudieordningens afsnit Tilmelding

til 2. og 3. prøveforsøg på kandidatuddannelsen.

45

6.10 Modul 400: Valgfag

– Elective course

Fagelement nr. 401 (5 ECTS), 402 (5 ECTS), 410 (10 ECTS)

Formål og indhold

Målet med fagelementerne er at muliggøre udbygning eller perspektivering af det psykologfaglige

genstandsområde gennem teoretisk eller empirisk arbejde med emneområder inden for eller relateret til

psykologien.

Valgfag kan tages på Institut for Psykologi eller på andre uddannelser. De specifikke målbeskrivelser for de

enkelte Valgfag, der udbydes på Psykologi, vil fremgå af de løbende publicerede undervisningsplaner for

semestrene. Målbeskrivelser for fag udbudt ved andre institutter fremgår af de pågældende uddannelsers

studieordning/undervisningsplaner. Valgfag udbydes også som sommerkurser.

Mål for Læringsudbytte

Ved afslutning af modulet skal studerede kunne

- Beskrive og redegøre for relevante begreber og tematikker indenfor valgfaget. - Beskrive og redegøre for relevante metodiske tilgange i forhold til valgfagets emne. - Forklare sammenhænge, analysere og eventuelt udføre valgfagsrelevante procedurer under

vejledning. - Diskutere valgfagsrelevante tematikker / problemstillinger eller fortolke valgfagsrelevante

cases/data.


Undervisning og arbejdsform vil variere med valgfagets indhold og fokus.

Følgende fagelementer kan tages som Valgfag:

• Forelæsningsrække på ikke valgt program (lynprøven) (5 ECTS)

• Seminarhold på allerede valgt program (uden lynprøve) som 10 ECTS valgfag

• Praksishold (5 ECTS) (kun hvis der er ledige pladser ved semesterstart)

• Metodehold (10 ECTS)

• Fordybelsesfag (5 ECTS eller 10 ECTS)

• Forskningsaktiviteter kan tages som valgfag – forhåndsgodkendelse skal søges hos Studienævnet

for Psykologi (5 ECTS eller 10 ECTS)

• Valgfag kan også tages udenfor Institut for Psykologi – forhåndsgodkendelse skal søges hos

Studienævnet for Psykologi.

46

Pensum

Afhænger af det konkrete fagelement, der tages som Valgfag.

o For fag fra rækken af obligatoriske fagelementer, der vælges som Valgfag, er pensum beskrevet i studieordningen under pågældende fagelement.

o For Fordybelsesfag er valgfag på 5 ECTS sædvanligvis baseret på et pensum på ca. 600 sider, mens valgfag på 10 ECTS sædvanligvis er baseret på et pensum på ca. 1.000 sider. Afvigelse herfra vil i givet fald fremgå af undervisningstilbuddet. Pensum kan være obligatorisk eller kombineret obligatorisk/selvvalgt. Dette vil ligeledes fremgå af undervisningstilbuddet.

6.10.1 Eksamensbestemmelser for forelæsningsrækken på ikke valgt program (lynprøven):

o PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet. o CENSURFORM: Intern censur o BEDØMMELSESFORM: Bestået/Ikke bestået o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. o OMFANG: Den studerende har 3 timer til sin rådighed. Besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål må

være på ca. ½ side. o HJÆLPEMIDLER: Ved lynprøven kan der ikke medbringes hjælpemidler.

6.10.2 Eksamensbestemmelser for fag fra rækken af øvrige obligatoriske fagelementer:

o PRØVEFORM: Som beskrevet i studieordningen om det pågældende fagelement. o CENSURFORM: Som beskrevet i studieordningen om det pågældende fagelement. o BEDØMMELSESFORM: Som beskrevet i studieordningen om det pågældende fagelement. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Som beskrevet i studieordningen om det pågældende fagelement. o OMFANG: Som beskrevet i studieordningen om det pågældende fagelement. o HJÆLPEMIDLER: Som beskrevet i studieordningen om det pågældende fagelement.

6.10.3 Eksamensbestemmelser for fordybelsesfag:

o PRØVEFORM: Opgaven kan være en fri hjemmeopgave, bunden opgave eller bunden med valgmuligheder, dette fremgår af undervisningstilbuddet. Opgaven kan være en ugeopgave, eller den kan stilles/udarbejdes fra kursets start. Dette fremgår ligeledes af undervisningstilbuddet

o CENSURFORM: Prøven er en intern prøve. o BEDØMMELSESFORM: Bestået/Ikke-bestået. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Afsluttende opgaver kan aflægges i grupper på op til 3 deltagere,

med mindre andet fremgår af undervisningstilbuddet. o OMFANG: Valgfag på 5 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på max 8 sider ved 1

studerende, 12 sider ved 2 studerende og 14 sider ved 3 studerende. Valgfag på 10 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på max 14 sider ved 1 studerende, 21 sider ved 2 studerende og 24 sider ved 3 studerende. Afvigelse herfra vil fremgå af undervisningstilbuddet.

o HJÆLPEMIDLER: Afhænger af det konkrete fagudbud. o FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Ved alle valgfag er der fremmødepligt på 75 %,

men undervisningen er baseret på fuld deltagelse. Der kan udover sædvanlig, forberedt deltagelse være forudsat løbende opgaveudarbejdelse, udarbejdelse af oplæg, deltagelse i midtvejsseminar eller andet. Det vil i givet fald fremgå af undervisningstilbuddet.

47

6.10.4 Eksamensbestemmelser for Forskning som valgfag

Pensum

300 sider ved 5 ECTS og 600 sider ved 10 ECTS

o Prøveform: Aktiv deltagelse i forskningsprojekt. Afsluttende skriftlig opgave, der er opbygget som

en artikel og som tager udgangspunkt i de udførte forskningsaktiviteter og den opgivne litteratur

o Censurform: Intern prøve.

o Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået.

o Gruppeprøvebestemmelse: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men opgaven kan

skrives i grupper med maksimalt 3 studerende. Ved gruppeopgave skal den enkelte studerendes

bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af

opgaven kan dog være fælles, jf. rammestudieordningens pkt. 4.5.

o Omfang: Forskningsaktivitet på 5 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på mindst 5 sider ved

1 studerende, 7,5 sider ved 2 studerende og 9 sider ved 3 studerende. Forskningsaktivitet på 10

ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på mindst 8 sider ved 1 studerende, 12 sider ved 2

studerende og 14 sider ved 3 studerende.

o Særlige bestemmelser: Studerende ved Institut for Psykologi kan få forskningsaktiviteter godkendt

som valgfag under følgende forudsætninger:

1. Forskningen skal ledes af akademisk uddannet personale og udføres på en

egentligforskningsinstitution (universitet, sektorforskningsinstitution mv.) eller

institution/organisation, hvor forskning indgår som del af sædvanlig praksis (f.eks.

hospital).

2. Der skal være en læringsproces forbundet med forskningsaktiviteten, der omfatter

oplæring i dataindsamling og/eller forskningsinstrumenter, introduktion til

forskningsdesign og dataanalyse samt teoretiske seminarer.

3. Der skal foreligge en skriftlig aftale om omfanget af de studerendes arbejde.

4. Aktiviteten skal omfatte et timetal: → for 5 ECTS, på mindst 60 timer i forskningsprojektet.

→ for 10 ECTS, på mindst 120 timer i forskningsprojektet.

5. Der skal foreligge en skriftlig aftale om de studerendes eventuelle rettigheder til

medforfatterskab på eventuelle publikationer.

Studienævnet foretager en konkret vurdering af, om forskningsaktiviteten kan godkendes som

valgfag på baggrund af en skriftlig redegørelse fra forskningsstedet af, hvordan de ovenstående

punkter forvaltes. Der findes skabelon til redegørelsen på instituttets hjemmeside:

http://www.psy.ku.dk

o Forudsætninger for deltagelse i eksamen: Mindst 60 timers aktiv deltagelse ved 5 ECTS og 120

timers aktiv deltagelse ved 10 ECTS

Tilmelding til forskningsaktivitet som valgfag kan ske selvom tilmeldingsperioden er overstået. I så fald kan

der ekstraordinært afmeldes fag svarende til omfanget af forskningsaktiviteten. Procedure for tilmelding og

afmelding udenfor tilmeldingsperioden er beskrevet på uddannelsessiderne på KUnet.

Documents

Kandidatuddannelsen i Psykologi 2010 - … · 6.1 Modul 310: Arbejds- og ... Praktik (12,5 ECTS) Speciale ... At uddannelsen pædagogisk og didaktisk bygger på princippet om ”constructive