Upload
others
View
9
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
19
Kapitel 4
Medicinregning
? Hvilke problemer har du oplevet i forbindelse med beregning af den
medicin borgeren skal have?
Find supplerende materiale i
i-bogen@
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 19 02-10-2015 16:00:48
20 Kapitel 4
I dette kapitel kan du læse om, hvordan du finder frem til eller kontrol-
lerer medicindoseringer, fx
� Hvordan du ved faste lægemidler beregner henholdsvis den
ordinerede lægemiddeldosis, styrken pr. tablet og antallet af
tabletter, der skal gives.
� Hvordan du ved flydende lægemidler beregner styrken pr. milli-
liter, den ordinerede lægemiddeldosis, og hvor mange milliliter
der skal gives.
� Hvordan du med infusioner beregner den ordinerede volumen,
tidsperioden for infusionen og hastigheden, dvs. hvor mange
dråber/milliliter der skal løbe ind pr. minut.
� Hvordan du beregner, når lægemidlerne er opgivet i procent
vægt/vægt (% w/w) eller i procent vægt/volumen (% w/v).
Beregninger ved tabletter, kapsler eller suppositorier
Ordineret lægemiddeldosis � g � mg � mikg � IE
Antal � Tablet � Kapsel � Suppositorie
Styrke pr. � Tablet � Kapsel � Suppositorie
Figur 4.1. Denne cirkel er symbolet på en tablet. Figuren kan anvendes ved beregning af lægemidler, når du skal finde frem til tabletternes styrke, antal tabletter eller den ordinerede lægemiddeldosis. � Lægemiddeldosis viser, hvor mange g/mg/mikg/IE der er ordineret i alt pr.
døgn. � Styrke viser, hvor mange g/mg/mikg/IE der er af lægemidlet pr. tablet, kap-
sel eller suppositorie. � Antal viser, hvor mange tabletter, kapsler eller suppositorier der skal gives.
C Tabletter, kaps-
ler og supposito-
rier kaldes for faste
lægemidler, da de er
faste.
IE betyder Interna-
tionale Enheder og
er en måleenhed for,
hvor meget aktivt
stof der er af læge-
midlet. IE anvendes
fx ved insulin og
visse former for
antibiotika.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 20 02-10-2015 16:00:48
21Medicinregning
Ved medicinberegning er det vigtigt at have overblik over, hvilke af de
tre faktorer du kender, og hvad du skal beregne.
Den øverste del af cirklen svarer præcist til den nederste del, dvs.
at den ordinerede lægemiddeldosis er lig med det antal tabletter, der
gives i en bestemt styrke, se figur 4.1. De enkelte dele, som skal fin-
des, bliver beregnet ved at gange eller dividere. Ved lodret streg skal
du gange, og ved vandret streg skal du dividere.
1. Den ordinerede lægemiddeldosis findes ved
Antal x Styrke
2. Antal (tabletter, kapsler, suppositorier) findes ved
Ordineret lægemiddeldosis
Styrke
3. Styrken (pr. tablet, kapsel, suppositorie) findes ved
Ordineret lægemiddeldosis
Antal
Find lægemiddeldosis Det er vigtigt at kende den lægemiddeldosis, som borgeren får, da du
skal reflektere over, hvordan den svarer til den mængde, du forventer,
borgeren skal have, bl.a. ud fra normaldosis for alder, og om borgeren
fx har nedsat nyre- og leverfunktion.
Eksempel
På psykiatrisk afdeling har en patient med depression fået
ordineret tablet Cipramil 20 mg x 2 daglig (mane og vesp), se
figur 4.2.
Lægemiddeldosis = 2 (tabletter) x 20 mg = 40 mg daglig.
!
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 21 02-10-2015 16:00:48
22 Kapitel 4
Ordineret lægemiddeldosis
Antal2 tabletter
Styrke20 mg/tablet
Ukendt
KendtKendt
Figur 4.2.I dette tilfælde er det den øverste del, nemlig lægemiddeldosis, som skal bereg-nes.
Når du beregner dosis, skal du være meget opmærksom på enheden,
dvs. om der står gram, milligram eller mikrogram. Det er meget vigtigt
at anvende den korrekte enhed, da borgeren ellers kan få for stor eller
for lille dosis, se figur 4.3.
1 g 1000 mg 1.000.000 mikg
Gram (g) Milligram (mg) Mikrogram (mikg)
0,000.001 g 0,001 mg 1 mikg
Figur 4.3. � Ved beregning mod højre skal du gange med 1000 for hver enhed
� Eksempel: 0,5 mg = 0,5 x 1000 mikg = 500 mikg � Ved beregning mod venstre skal du dividere med 1000 for hver enhed
� Eksempel: 400 mikg = 400 : 1000 mg = 0,4 mg
Find antal tabletterUanset om du selv dispenserer medicinen, eller en anden gør, så skal
du kontrollere, at fx antallet af tabletter er korrekt.
! Eksempel
Patienten på en endokrinologisk afdeling har fået ordineret tab-
let Eltroxin 0,15 mg mane. På afdelingen findes Eltroxin tablet-
ter a 50 mikrogram, se figur 4.4.
C Cipramil
(hovedgruppe N
undergruppe 04) er
et antidepressiva af
gruppen SSRI, dvs.
serotonin genopta-
gelseshæmmer.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 22 02-10-2015 16:00:48
23Medicinregning
Ordineret lægemiddeldosis0,15 mg
Antal Styrke50 mikg/tablet
Kendt
KendtUkendt
Figur 4.4.I dette tilfælde er det den nederste venstre del, nemlig antal tabletter, som er ukendt.
Da der både er anvendt betegnelsen mg og mikg, skal du først om-
regne mg til mikg, se figur 4.3.
0,15 x 1000 mikg = 150 mikg
Antal tabletter = 150 mikg
= 3 tabletter50 mikg/tablet
Find styrkenFor mange af lægemidlerne findes der flere forskellige styrker. Du skal
kontrollere, om styrken er korrekt i forhold til den ordinerede læge-
middeldosis og antallet af tabletter.
Eksempel
Borgeren på plejehjemmet har diagnosen nedsat hjertefunktion
(morbus cordis incompensatio) og får Digoxin 0,25 mg i alt
på en dag. Du kan se, at der i doseringsæsken er 4 tabletter
Digoxin fordelt over dagen, se figur 4.5.
!
C Eltroxin (hoved-
gruppe H) gives ved
for lavt stofskifte
(myksødem). Læge-
midlet indeholder
hormonet T4, som
øger stofskiftet i
cellerne.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 23 02-10-2015 16:00:48
24 Kapitel 4
Ordineret lægemiddeldosis0,25 mg
Antal4 tabletter
Styrke
Kendt
UkendtKendt
Figur 4.5.I dette tilfælde er det den nederste højre del, nemlig styrken pr. tablet, som er ukendt.
Først skal du omregne mg til mikg, se figur 4.3.
0,25 x 1000 mikg = 250 mikg
Styrken pr. tablet = 250 mikg
= 62,5 mikg/tablet4 tabletter
C Digoxin (hoved-
gruppe C) er et hjer-
telægemiddel, som
øger hjertemusklens
sammentrækning og
sænker antallet af
hjerteslag. Derved
bliver hjertet mere
effektivt.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 24 02-10-2015 16:00:48
25Medicinregning
Beregninger ved orale opløsninger (suspensioner) og injektioner
Ordineret lægemiddeldosis � mg � IE
Volumen � Antal ml
Styrke � mg/ml � IE/ml
Figur 4.6.I dette tilfælde symboliserer cirklen tværsnittet på en sprøjte. Figuren kan an-vendes ved beregning af flydende lægemidler. Her er antal erstattet af volumen, da der er tale om væsker. � Lægemiddeldosis viser, hvor mange mg eller IE der er ordineret i alt pr.
døgn. � Styrke viser, hvor mange mg/ml eller IE/ml der er af lægemidlet. � Volumen viser, hvor mange ml der skal gives.
Det er fortsat sådan, at du skal gange ved en lodret streg, og du skal
dividere ved en vandret streg, se figur 4.6.
1. Den ordinerede lægemiddeldosis findes ved
Volumen x Styrke
2. Volumen (antal ml) findes ved
Ordineret lægemiddeldosis
Styrke
3. Styrken pr. ml findes ved
Ordineret lægemiddeldosis
Volumen
C Injektioner og
orale opløsninger
kaldes for flydende
lægemidler, da de er
opløst i væsker.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 25 02-10-2015 16:00:48
26 Kapitel 4
Find volumenVed dispensering af orale opløsninger er det vigtigt at kunne beregne
det korrekte antal ml, der skal gives.
! Eksempel
En borger bliver behandlet med antibiotika mod en bakteriel
infektion. Lægen har ordineret tablet Pondocillin 700 mg x 2 i
syv dage, se figur 4.7.
Borgeren har svært ved at synke tabletterne, derfor har
lægen ændret indgiftsmåden til oral suspension, som findes i
35 mg/ml.
Volumen, antal ml = 700 mg
= 20 ml35 mg/ml
Ordineret lægemiddeldosis700 mg
Volumen Styrke35 mg/ml
Kendt
KendtUkendt
Figur 4.7.I dette tilfælde er det volumen i nederste venstre del, som er ukendt.
C Pondocillin
(hovedgruppe J) er
et bredspektret pe-
nicillinpræparat. Det
nedbryder bakterier-
nes cellevæg, så de
sprænges.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 26 02-10-2015 16:00:48
27Medicinregning
Find styrkenEn patient har fået ordineret oral suspension Vepicombin 750.000 IE x
2 daglig. Der gives 25 ml x 2 daglig, se figur 4.8.
Styrken = 750.000 IE
= 30.000 IE/ml25 ml
Ordineret lægemiddeldosis750.000 IE
Volumen25 ml
Styrke
Kendt
UkendtKendt
Figur 4.8.I dette tilfælde er det styrken i nederste højre del, som er ukendt.
Find lægemiddeldosisEn borger skal have subcutan injektion Mixtard 0,7 ml mane. Injekti-
onsvæsken har styrken 100 IE/ml, se figur 4.9.
Lægemiddeldosis = 0,7 ml x 100 IE/ml = 70 IE
C Vepicombin
(hovedgruppe J) er
et antibiotika og et
smalspektret penicil-
linpræparat.
C Mixtard (hoved-
gruppe A) er humant
insulin med en
kombination af hur-
tigt og middellangt
virkende insulin.
C I Danmark inde-
holder 1 ml insulin
altid 100 IE.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 27 02-10-2015 16:00:48
28 Kapitel 4
Ordineret lægemiddeldosis
Volumen0,7 ml
Styrke100 IE/ml
Ukendt
KendtKendt
Figur 4.9.I dette tilfælde er det lægemiddeldosis i øverste del, som er ukendt.
Figur 4.10.Afmåling af 0,7 ml er meget mere præcist på en 1 ml sprøjte.
Beregninger ved infusionerInfusioner har forskellige koncentrationer, og de angives som
� Isoton koncentration = samme koncentration som i blodet.
� Hypoton koncentration = mindre koncentration end i blodet.
� Hyperton koncentration = større koncentration end i blodet.
t Læs om isoton/hypoton/hyperton dehydrering i Somatisk sygdomslære.
t Læs om isotone/hypotone/hypertone væsker i Naturfag, niveau D og C.
C Infusioner
kaldes for flydende
lægemidler, da læ-
gemidlerne er opløst
i vand.
C Ved infusioner er
volumen over 50 ml.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 28 02-10-2015 16:00:49
29Medicinregning
Ordineret volumen � dråber � ml � l
Tid � min � time
Hastighed � dråber/min � ml/min � ml/time
Figur 4.11.Her symboliserer cirklen tværsnittet på en infusionsslange. Ved infusionsbereg-ninger anvendes en række andre parametre, fx anvendes der ikke lægemiddel-dosis, men volumen, da det er den mængde, der skal ind i blodet. � Volumen viser, hvor mange ml eller liter infusionsvæske der er ordineret. � Tid viser, hvor mange minutter eller timer infusionen skal være om at løbe
ind i blodet. � Hastighed viser fx, hvor mange dråber eller ml der skal gives pr. minut.
Det er fortsat sådan, at du skal gange ved en lodret streg, og du skal
dividere ved en vandret streg, se figur 4.11.
Den ordinerede volumen findes ved
Tid x Hastighed
Tiden findes ved
Ordineret volumen
Hastighed
Hastigheden findes ved
Ordineret volumen
Tid
Volumen angives enten som dråber, ml eller l. For at kunne foretage
beregninger af infusioner, er det vigtigt, at du kan omregne mellem
disse.
1 l = 1000 ml og 1 ml = 0,001 l
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 29 02-10-2015 16:00:49
30 Kapitel 4
I næsten alle infusionsvæsker svarer 1 ml til 20 dråber, se figur 4.12.
Hvis ikke dette forhold er gældende, skal det være noteret på infusi-
onsvæsken. Kontroller derfor altid, om der står noget!
mlgang med 20
dråber divider med 20
Figur 4.12.Fra ml til dråber ganges med 20, og fra dråber til ml divideres med 20.
! Eksempler:
3 ml = 3 x 20 dråber = 60 dråber.
120 dråber = 120 ml
= 6 ml20
Tiden er det tidsrum, som infusionen gives i. Den angives i minutter
eller timer. Du skal derfor kunne omregne timer til minutter, hvis ha-
stigheden fx er dråber/minut eller ml/time, se figur 4.13.
timergang med 60
minutter divider med 60
Figur 4.13.Der er 60 minutter på 1 time, derfor skal du enten gange eller dividere med 60.
! Eksempler:
1,75 timer = 1,75 x 60 minutter = 105 minutter
150 minutter = 150 timer
= 2,5 timer60
Hastigheden er den volumen, der skal løbe ind pr. tidsenhed. Den op-
gives som dråber/minut, ml/minut eller ml/time. Der er en let omreg-
ning mellem dråber/minut til ml/time, se figur 4.14.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 30 02-10-2015 16:00:49
31Medicinregning
dråber/minutgang med 3
ml/time divider med 3
Figur 4.14.Skal dråber/minut omregnes til ml/time ganges med 3. Den modsatte vej divi-deres med 3.
Eksempler:
60 dråber/minut = 3 x 60 ml/time = 180 ml/time
90 ml/time = 90 dråber/minut
= 30 dråber/minut3
!
Find volumen
Eksempler:
Der bliver sat infusionsvæske op hos en patient. Der står, at
tiden er 1 time og 20 minutter. Hastigheden er 5 ml/minut, se
figur 4.15.
!
Ordineret volumen
Tid1 time 20 min
Hastighed5 ml/min
Ukendt
KendtKendt
Figur 4.15.I dette tilfælde er både hastigheden og tiden kendt, derfor kan vi beregne volu-men.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 31 02-10-2015 16:00:49
32 Kapitel 4
Da tiden er angivet i time og minutter, skal den omregnes til minutter,
så den passer til hastigheden ml/minut.
1 time og 20 minutter = 60 + 20 minutter = 80 minutter
Volumen = Tid x Hastighed = 80 minutter x 5 ml/minut = 400 ml
Find tiden
! Eksempler:
Patienten har fået ordineret infusion af isoton glukosevæske.
Der skal gives 250 ml, og hastigheden er 50 dråber pr. minut,
se figur 4.16.
Ordineret volumen250 ml
Tid Hastighed50 dråber/min
Kendt
KendtUkendt
Figur 4.16.I dette tilfælde er både volumen og hastighed kendt, derfor kan vi finde tiden.
Da volumen er angivet som ml, skal den omregnes til dråber, så den
passer til hastigheden.
250 ml = 250 x 20 dråber = 5000 dråber
Tiden = Volumen
=5000 dråber
= 100 minutterHastighed 50 dråber/minut
100 minutter = 1 time og 40 minutter
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 32 02-10-2015 16:00:49
33Medicinregning
Find hastigheden
Eksempler:
En patient får 360 ml infusionsvæske. Infusionen skal løbe over
3 timer. Du skal finde hastigheden i ml/time, se figur 4.17.
!
Ordineret volumen360 ml
Tid3 time
Hastighed
Kendt
UkendtKendt
Figur 4.17.I dette tilfælde er både volumen og tiden kendt, derfor kan vi beregne hastighe-den.
Hastighed = Volumen
=360 ml
= 120 ml/timeTid 3 timer
Ved omregning til dråber/minut skal tallet divideres med 3.
Antal dråber/minut = 120 dråber/minut
= 40 dråber/minut3
Beregning af procent vægt/vægtI en salve er det vigtigt at vide, hvor mange gram af lægemidlet der er
i salven. Procent vægt/vægt viser, hvor mange gram der er i 100 gram
salve. På medicinens etiket vil det være angivet som % w/w, da det
engelske weigth (vægt) benyttes.
Procent vægt/
vægt (% w/w) er en
måde at angive, hvor
mange gram af læge-
midlet der er i 100
gram af salven.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 33 02-10-2015 16:00:49
34 Kapitel 4
! Eksempel:
0,1 % w/w Locoid creme betyder at der er 0,1 g lægemiddel pr.
100 g salve.
Udregning med vægtprocent:
Hvor mange mg er der pr. g?
0,1 % =0,1 g
=0,1 x 1000 mg
=100 mg
= 1 mg/g100 g 100 g 100 g
Beregning af procent vægt/volumenProcent vægt/volumen viser, hvor mange gram der er i 100 milliliter
væske. På medicinens etikette vil det være angivet som % w/v, da det
engelske weigth (vægt) benyttes.
! Eksempel:
10 % w/v glukoseopløsning betyder, at der er 10 gram glukose
for hver 100 ml væske.
Udregning med volumenprocent:
En opløsningsvæske indeholder 0,9 % w/v NaCl (isotonisk saltvand til
infusion).
0,9 % w/v viser, at der er 0,9 g natriumklorid pr. 100 ml infusionsvæ-
ske.
Hvor mange g NaCl er der i 1 liter?
0,9 % =0,9 g
=0,9 x 1000 mg
=900 mg
= 9 mg/ml100 ml 100 ml 100 ml
Der går 1000 ml på 1 liter, derfor er der 9 mg x 1000 / l = 9000 mg / l
= 9 g NaCl / l infusionsvæske.
Nogle gange anvendes % w/v (vægt/volumen), og andre gange anven-
des g/l (gram/liter) eller mg/ml (milligram/milliliter). Det er rimelig let
at omregne, se figur 4.18.
C Locoid creme
(hovedgruppe D) er
et middelstærkt glu-
kokortikoid præparat
og anvendes mod
eksem.
Procent vægt/
volumen (% w/v) er
en måde at angive,
hvor mange gram af
lægemidlet der er i
100 milliliter.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 34 02-10-2015 16:00:49
35Medicinregning
% w/vgang med 10
g/l % w/vgang med 10
mg/ml divider med 10 divider med 10
Figur 4.18.Til venstre er vist omregningen fra % w/v til g/l. Til højre er vist omregningen fra % w/v til mg/ml. Da 1g = 1000 mg og 1 l = 1000 ml, bliver forholdet det samme.
Eksempler:
På infusionsvæsken står der 0,9 % w/v natriumklorid.
Fra % w/v til g/l:
0,9 % w/v = 0,9 x 10 g/l = 9 g/l
En liter natriumklorid infusionsvæske indeholder altså 9 g
NaCl.
Fra % w/v til mg/ml:
0,9 % w/v = 0,9 x 10 mg/ml = 9 mg/ml
En milliliter natriumklorid infusionsvæske indeholder altså 9
mg NaCl.
!
Refleksion over tidspunkt for medicinindtagDet er vigtigt, at medicinen har den rigtige koncentration i blodet i
forhold til, hvordan det skal virke.
Et eksempel er smertestillende medicin fx morfin. Hvis koncen-
trationen i blodet er for svingende, vil borgeren opleve skift mellem
smertefrihed og smerter.
Et andet eksempel er risiko for tilvænning, så medicinens virkning
aftager. Det gælder fx for Cardopax.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 35 02-10-2015 16:00:49
36 Kapitel 4
Figur 12.4
En af leverens vigtigste opgaver
er at nedbryde fremmede stoffer,
der bliver optaget via tarmen.
Biotilgængelighed er mængden af
aktivt stof efter leverpassagen.
Figur 12.5
Plasmahalveringstidskurve for tablet Morfin ud fra ovenstående
beregning. Observationerne der er indsat på kurven viser noget om
smertedækningen (virkningen) og bivirkninger.
6
5
4
3
2
1
0
7 10 13 16 19 22 01 04 07
Timer
SvimmelTræt
SmerterSmerter Søvnløshed
Mg Morfin
Leveren
Portåre
Aktivt stof
– biotilgængelighedenTarm
First pass
metabolisme
Figur 4.19.Lægen har ordineret rp. tablet Morfin DAK 10 mg x 3. Medicinen bliver givet kl. 7, 13 og 19. Kurven er udregnet efter biotilgængeligheden og plasmahalve-ringstiden for Morfin – se Naturfag, niveau D og C.
Morfin har en kort plasmahalveringstid på 2-3 timer, se figur 4.19.
Derfor daler koncentrationen hurtigt, og borgeren har i perioder af
døgnet øget risiko for smerter, fx om natten. Observationer i forhold
til, hvornår medicinen virker/ikke virker, samt hvornår der er flest bi-
virkninger, er vigtige. Det viser, om medicinen bliver givet på de rigtige
tidspunkter i løbet af døgnet.
Cardopax og tolerans
En borger har fået ordineret tablet Cardopax 5 mg x 4.
Ifølge www.pro.medicin.dk kan der udvikles tolerans, hvis der
ikke mindst én gang i døgnet er mindst 12 timer imellem to doserin-
ger. Samtidig skal medicinkoncentrationen være så jævn som muligt.
På medicinkortet var der angivet, at tabletterne skulle gives:
(5 timer) (4 timer) (5 timer) (10 timer)Kl. 7 12 16 21 7
C Cardopax er et
nitratpræparat fra
hovedgruppe C. Det
udvider de store
vener i abdomen,
og derved bliver der
et mindre tryk mod
hjertet, som bliver
aflastet.
Tolerans er tilvæn-
ning til et præparat,
dvs. at lægemidlets
virkning gradvist
aftager, så dosis skal
øges for at opnå den
ønskede virkning.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 36 02-10-2015 16:00:50
37Medicinregning
Koncentrationen er rimelig konstant om dagen, men fra kl. 21 til 7 er
der kun 10 timer, så borgeren har stor risiko for af udvikle tolerans i
forhold til Cardopax.
Tabletterne kan i stedet for gives:
(4 timer) (4 timer) (4 timer) (12 timer)Kl. 7 11 15 19 7
Her er der 12 timer mellem aftentabletten og tabletten næste morgen.
Aspirin og forebyggelse af tromber
Aspirin indeholder acetylsalicylsyre, som nedsætter trombocytternes
(blodpladernes) evne til at klæbe sammen. Derved nedsættes koagula-
tionen og risikoen for trombedannelse.
På grund af plasmahalveringstiden er koncentrationen i blodet
størst i de første timer efter medicinindtagelsen, hvorefter koncentra-
tionen daler i løbet af et døgn.
Undersøgelser har vist, at risikoen for tromber er forøget med
20-30 % sidst på natten og først på morgenen. Hvis medicinen gives fx
kl. 8, vil koncentrationen i blodet være lav på de mest kritiske timer af
døgnet. Indtages tabletten om aftenen, er der derimod en noget større
koncentration om natten og i den tidlige morgen.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 37 02-10-2015 16:00:50
38 Kapitel 4
Kapitlets hovedpunkter
� Ved beregninger i forhold til faste lægemidler anvendes
Lægemiddeldosis, Antal og Styrke.
– Den ordinerede lægemiddeldosis findes ved: Antal
gange Styrke.
– Antal (tabletter, kapsler, suppositorier) findes ved:
Ordineret lægemiddeldosis divideret med Styrke.
– Styrken (pr. tablet, kapsel, suppositorie) findes ved:
Ordineret lægemiddeldosis divideret med Antal.
� Ved beregninger i forhold til injektioner og orale opløsnin-
ger anvendes Lægemiddeldosis, Volumen og Styrke.
– Den ordinerede lægemiddeldosis findes ved: Volumen
gange Styrke.
– Volumen, antal ml findes ved: Ordineret lægemiddel-
dosis divideret med Styrke.
– Styrken pr. ml findes ved: Ordineret lægemiddeldosis
divideret med Volumen.
� Ved beregninger i forhold til infusioner anvendes Volu-
men, Tid og Hastighed.
– Den ordinerede volumen findes ved: Tid gange Ha-
stighed.
– Tiden findes ved: Ordineret volumen divideret med
Hastighed.
– Hastigheden findes ved: Ordineret volumen divideret
med Tid.
� Procent vægt/vægt (% w/w) angiver, hvor mange gram af
lægemidlet der er i 100 gram af salven.
� Procent vægt/volumen viser, hvor mange gram der er i
100 milliliter væske.
Hvis du vil vide mereOlsen, I. et al., 2015. Lægemiddelberegning. København: Munksgaard.
Piilgaard Halling, S., 2014. Basal medicinregning. København: Munksgaard.
Olsen, I. et al., 2014. Farmakologi – Hånden på hjertet, 2. udgave. Køben-
havn: Munksgaard.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 38 02-10-2015 16:00:50
39
Kapitel 5
Medicin og pædagogik
? Hvilke oplevelser har du haft med at rådgive og vejlede borgere i forhold
til brugen af medicin, dens virkning, bivirkninger og interaktioner?
Find supplerende materiale i
i-bogen@
I dette kapitel kan du læse om, hvordan du pædagogisk støtter borge-
ren til at anvende medicinen korrekt, fx:
� Hvordan du ved hjælp af instruktion, rådgivning og vejledning på for-
skellig måde øger borgerens viden om den medicinske behandling.
� Hvordan du sikrer, at borgeren følger lægens ordinationer.
� Hvordan du inddrager borgeren i et ligeværdigt samarbejde.
� Hvordan du anvender medicinpædagogik og ved hjælp af den
gode konsultation, gruppepsykoedukation og komplementære
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 39 02-10-2015 16:00:51
40 Kapitel 5
strategier opnår en bedre sammenhæng mellem borgerens
egne behov og den medicinske behandling.
Mange mennesker tager dagligt medicin, og ofte er det flere forskel-
lige præparater. Det øger risikoen for, at medicinen bliver taget på de
forkerte tidspunkter eller sprunget over i perioder. Men medicinsk be-
handling er kompleks, og derfor er det afgørende, at borgerne følger
lægens ordinationer.
Sundhedspædagogiske metoder, redskaber og praksisformer skal
motivere og øge borgerens evne til at forstå og følge behandlingen. I
dette kapitel bliver der især lagt vægt på vejledning, compliance, con-
cordance og medicinpædagogik.
Observationer og overvejelser om medicin og pædagogikI forbindelse med medicinhåndteringen er det vigtigt, at du som social-
og sundhedsassistenten reflekterer før samarbejdet med borgeren,
under samtalerne og efter, se figur 5.1.
Efter refleksion
Refleksioni situationen Før refleksion
Pædagogiskebeslutninger
Dokumentation Hvordan virker medicinen Svarer det til borgerens behov, ønsker
Viden om sygdommen ogborgerens tilstand
Viden ommedicinens virkning bivirkninger interaktioner
Observationer Symptomer Borgerens evne til at begribe
Borgerens behovog synspunkter iforhold til medicinen
Figur 5.1.Refleksionsmodellen i forhold til medicin og pædagogik viser de tre faser i refleksionen, samt hvilke faktorer der bliver anvendt i hver fase. De faglige og pædagogiske beslutninger i forhold til medicinhåndteringen bygger på reflek-sionerne.
Compliance er
graden af overens-
stemmelse mellem
patientens medicin-
indtag og den ordi-
nerede behandling.
Concordance er en
proces, hvor der er
et tæt samarbejde
mellem personale
og borgere omkring
medicinordination
og medicinbrug.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 40 02-10-2015 16:00:51
41Medicin og pædagogik
Før samtalen skal du:
� bruge din viden om borgerens sygdom og tilstand til at blive
opmærksom på, hvordan sygdommen har påvirket personen.
Lider borgeren fx af svær KOL, har borgerens nedsatte respira-
tion betydning for kommunikationen. Desuden kan for meget
kuldioxid, for lidt ilt og for lav pH-værdi i blodet påvirke borge-
rens evne til at forstå og mestre indtag af medicinen.
� sammenholde din viden om medicinens virkning til sygdom-
men. Hvis der ikke umiddelbart er overensstemmelse mellem
dem, er det vigtigt at spørge lægen eller sygeplejersken for at
sikre sig mod fejl. Det gælder ligeledes ved interaktioner og
kontraindikationer i forhold til den anden medicin, borgeren
får.
� sikre dig viden om medicinens mulige bivirkninger, da det er
vigtigt for de senere observationer.
� indhente viden om, hvilke retningslinjer der er for opbevaring
og dokumentation af den medicin, borgeren har.
Under samtalen skal du:
� observere borgerens symptomer på sygdommen, hvilket giver
et indblik i, hvor godt eller dårligt medicinen virker.
� observere bivirkninger – er der mange og markante bivirknin-
ger, er det vigtigt at kontakte lægen eller sygeplejersken, da
medicindosis kan være for høj.
� observere borgerens bevidsthed, evne til at forstå og give ud-
tryk for sine synspunkter. Er der fx tegn på begyndende deli-
rium, skal det straks rapporteres videre.
t Læs om årsager til delirium i Somatisk sygdomslære.
� inddrage borgerens behov og synspunkter i forhold til den
medicinske behandling. Hvordan oplever borgeren medicinens
virkning og bivirkninger? Jo mere borgeren bliver inddraget,
desto større er sandsynligheden for, at borgeren tager medici-
nen korrekt. Se compliance side 45 og concordance side 49.
� observere, hvornår patienten indtager medicinen og i forbin-
delse med hvad. Er der mad eller drikke, som kan nedsætte
effekten af medicinen, så skal borgeren vide dette. Citrusjuice
kan fx nedsætte optagelsen af nogle lægemidler i tarmen, se
side xx.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 41 02-10-2015 16:00:51
42 Kapitel 5
Efter samtalen skal:
� dokumentationen sikre, at nødvendig viden og erfaringer vide-
reføres til kolleger, så de kan følge op på aftalerne og skabe
kontinuitet.
� dokumentationen ud fra borgerens udsagn og egne observatio-
ner beskrive, hvordan medicinen virker, og hvilke bivirkninger
der er. Det er vigtigt at beskrive, hvordan vi gennem samarbej-
det med borgeren kan støtte denne, fx i forhold til medicinind-
tag og ved lægekonsultationer.
� det aftales, hvad der skal følges op på næste gang, fx i den
pædagogiske tilgang eller viden, som er vigtig for borgerens
ønsker og forståelse af behandlingen.
Instruktion, rådgivning og vejledning til borgere om medicinI samarbejdet med borgeren om medicinen skal du anvende instruk-
tion, rådgivning og vejledning, se figur 5.2. Det pædagogiske valg
kommer helt an på situationen, og hvad der er bedst for borgeren.
Men vær opmærksom på, at:
� jo længere til venstre, desto mindre indflydelse har borgeren –
hvilket øger risikoen for, at borgeren ikke føler sig hørt og ikke
følger den medicinske behandling korrekt.
� jo længere mod højre, desto mindre indflydelse får persona-
let på samtalen – hvilket øger risikoen for at borgeren får en
manglende viden omkring medicinen.
Personalets indflydelse
Instruktion
Rådgivning
Vejledning
Borgerensindflydelse
Figur 5.2.Figuren viser fordelingen af rollerne mellem borgeren og personalet ved hen-holdsvis instruktion, rådgivning og vejledning.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 42 02-10-2015 16:00:51
43Medicin og pædagogik
Instruktion
Instruktion er en oplæring af borgeren ved at fremvise og forklare,
hvordan medicinen skal tages. Det kan fx være, hvordan borgeren
anvender sin turbuhaler til at tage Spirocort. Social- og sundhedsassi-
stenten viser fx:
� hvad der skal bemærkes på turbuhaleren – det kan være områ-
det, hvor en markering viser, at der kun er få doser tilbage
� hvordan en ny dosis klikkes frem
� hvordan respirationen skal være ved indtagelsen
� hvordan turbuhaleren skal holdes
� hvilke hygiejniske forholdsregler borgeren skal anvende.
Borgeren kan stille spørgsmål undervejs, men det er social- og sund-
hedsassistenten, som demonstrerer og forklarer.
Rådgivning
Rådgivning er en professionel tilkendegivelse af, hvordan borgeren får
den bedste virkning ud af medicinen. I forhold til turbuhaleren kan det
være om, hvornår det er bedst at tage medicinen i forhold til de gener,
den nedsatte vejrtrækning (dyspnø) giver.
Social- og sundhedsassistenten anvender sin faglige viden til at
råde borgeren i forhold til spørgsmål fra borgeren.
Vejledning
Vejledning er en dialog mellem borgeren og social- og sundhedsassi-
stenten om fx medicinens virkning, bivirkninger og interaktioner. Bor-
geren har måske anvendt en lignende medicin tidligere og har derfor
vigtige erfaringer fra dengang. Ved at tage udgangspunkt i borgerens
oplevelser og synspunkter, sikrer social- og sundhedsassistenten, at
borgeren er en del af løsningen.
Undersøgelser viser, at netop denne form for kommunikation
med borgeren, øger sandsynligheden for, at medicinen bliver taget
korrekt. Dette er beskrevet under concordance side 49.
SelvadministrationDer er stor forskel på reglerne for selvadministration på hospitaler, i
psykiatrien og i hjemmeplejen. Desuden er der lokale instrukser og
procedurer, som du også skal forholde dig til, når borgere selvadmini-
strerer deres medicin.
C Spirocort (hoved-
gruppe R) indeholder
glukokortikoider
(binyrebarkhormo-
net kortisol), som
nedsætter betæn-
delsestilstanden i
luftvejene, hvorved
slimlaget bliver tyn-
dere, og respiratio-
nen forbedres.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 43 02-10-2015 16:00:51
44 Kapitel 5
I forbindelse med ordinationen tager lægen stilling til, om bor-
geren selv kan administrere sin medicin eller skal have hjælp af sund-
hedspersonalet til det. Lægen vurderer, i hvilket omfang borgeren kan
følge ordinationen og behandlingen – dvs. graden af compliance, se
side 45.
Hel/fuld selvadministration
� Borgeren indtager selv medicinen, efter at han selv har ophældt
og opmålt den korrekte medicindosis, se figur 5.3. Nogle bor-
gere får hjælp til bestillingen af medicinen.
Delvis selvadministration
� Borgeren indtager selv medicinen, som personalet eller apote-
ket har ophældt efter den gældende ordination.
Ingen selvadministration = Personaleadministration
� Det er personalet, som administrerer medicinen i forhold til de
gældende instrukser og sikrer sig, at borgeren tager medici-
nen.
Borgeren kan godt have fuld selvadministration i forhold til nogle præ-
parater, og delvis eller ingen selvadministration ved andre præparater.
Det kommer helt an på borgerens evne til fx at forstå medicinens
styrke, hvordan han skal ophælde og indtage medicinen og håndtere
emballagen på medicinen. Desuden er borgerens kognitive funktioner
afgørende. Hvis borgeren er konfus, påvirket af misbrug eller lider af
demens, kan selvadministration ikke lade sig gøre.
Borgeren
Borgeren
Personale
Personale
Hel/fuld Delvis Ingen
Figur 5.3.Til venstre klarer borgeren selv administrationen af medicinen, i midten er per-sonalet og borgeren fælles om det, og i højre side er det personalet, som gør alt.
Kognitive funktio-
ner er den psykiske
proces, der skaber
tænkning og erken-
delse, dvs. evnen til
at forstå og reflek-
tere over det.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 44 02-10-2015 16:00:51
45Medicin og pædagogik
Som social- og sundhedsassistent skal du løbende være med til at
vurdere, om borgeren skal fortsætte med hel eller delvis selvadmini-
stration. Observationer og refleksioner gives videre til sygeplejersken
og lægen, som derefter overvejer om beslutningen skal ændres.
Fordelen ved hel eller delvis selvadministration er, at borgeren oplever
et øget engagement for håndtering af behandlingen. Borgerens egen
indsats og evne til at håndtere sygdommen bliver stærkere. Det øger
sandsynligheden for, at borgeren får en øget følelse af kontrol over
eget liv og helbred – dvs. empowerment, som er vigtigt i hverdagen og
i et evt. rehabiliteringsforløb.
t Læs om rehabilitering i bogen Forebyggelse og rehabilitering.
ComplianceCompliance er, hvordan borgeren efterlever sin behandling.
Der er foretaget en lang række undersøgelser om, hvordan bor-
gere følger den ordination og behandling, som lægen har beskrevet.
Borgerne kan deles ind i tre næsten lige store grupper:
� Borgere, der følger ordinationen og blot tager medicinen på
lidt andre tider end ordineret i løbet af dagen.
� Borgere, som tager ekstra dosis, indimellem springer medici-
nen over hele døgn, eller som holder pauser fra medicinen i
mere end tre dage. Det kaldes for ”drug holidays”, dvs. ferie fra
sin medicinske behandling.
� Borgere, som ofte springer medicindoser over, holder nogle
gange pauser i løbet af hver måned, eller som generelt ikke
tager deres medicin.
Den første gruppe følger den medicinske behandling og har derfor en
god compliance.
De to efterfølgende grupper har en dårlig compliance, og derfor
bliver deres efterlevelse af behandlingen kaldet for non-compliance.
Ovenstående undersøgelser viser, at ca. to tredjedele af borgerne
ikke følger den ordinerede behandling – men tilpasser dosis og tids-
punkter, efter hvad de selv mener er godt for dem på det tidspunkt.
Nedenstående er et par eksempler på dette.
1: En borger har fået en bakteriel infektion, og lægen har ordineret
tablet Pondocillin 700 mg x 3 i 10 dage. Borgeren har tidligere haft
mave-tarm-problemer ved indtagelse af Penicillin, derfor indtager han i
stedet for tablet Pondocillin 700 mg x 2 i 5 dage.
Compliance er
graden af overens-
stemmelse mellem
patientens medicin-
indtag og den ordi-
nerede behandling.
Non-compliance er
et udtryk for nedsat
eller dårlig compli-
ance.
C Pondocillin er et
bredspektret anti-
biotika. Det virker
ved at ødelægge
bakteriernes cel-
levæg, hvorefter de
sprænges.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 45 02-10-2015 16:00:51
46 Kapitel 5
Borgeren har derfor kun indtaget en tredjedel af den ordinerede
dosis, så der mangler to tredjedele for at følge lægens foreskrevne be-
handling. En for lav dosis og over for få dage gør, at der er risiko for,
at infektionen ikke bliver fjernet. Desuden øger den stærkt nedsatte
dosis risikoen for, at bakterierne danner resistens.
2: En borger har forhøjet blodtryk (hypertensio arterialis) og får ordine-
ret tablet Amlodipin 5 mg x 1 daglig i 120 dage. På grund af skiftende
arbejdstid svinger borgerens blodtryk, derfor tager hun nogle dage
mere end 1 tablet, så efter 100 dage er pilleglaset tomt.
Da borgeren har taget for høj en dosis (20 % for meget), øges
risikoen for bivirkninger. Desuden har hun ikke tabletter til de sidste
20 dage, hvilket gør, at blodtrykket stiger igen og øger risikoen for
åreforkalkning (aterosklerose).
For at få det bedste billede af borgerens compliance er det vigtigt at
se på hele behandlingen. Et eksempel på dette er borgere med diabe-
tes mellitus type 2, se figur 5.4. Det er ikke nok, at borgeren indtager
medicinen korrekt. Hvis ikke han måler sin blodglukose ofte nok, eller
han slækker på kostplanen og motionen, så opstår der øget risiko for
komplikationer.
Undersøgelser har vist tre ret uheldige tendenser:
� Fysisk aktivitet og kostændringer er lavt prioriteret.
� Medicindosis bliver tilpasset ved selv at øge medicinen eller at
springe en eller flere doser over.
� Borgere, der har haft type 2-diabetes i lang tid, har den laveste
compliance blandt diabetikere.
Insulin PeroralantidiabetikaMedicin
Compliance
Fodpleje
Fysiskaktivitet Kost
Måling afblodglukose
Figur 5.4.Behandlingen ved diabetes mellitus type 2 består af mange dele. Hver enkel del har afgørende betydning for den samlede compliance.
C Amlodipin er en
calciumantagonist.
Det virker ved at
mindske calcium i
hjertemusklen, så
den trækker sig min-
dre kraftigt sammen,
og derved sænkes
blodtrykket.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 46 02-10-2015 16:00:51
47Medicin og pædagogik
Non-complianceNedsat compliance ses generelt ved kroniske sygdomme. Jo længere
tids sygdom, desto dårligere bliver behandlingen overholdt.
Non-compliance har konsekvenser for den enkeltes helbred – det
øger også antallet af henvendelser til sundhedsvæsnet og antallet af
indlæggelser. Af menneskelige og sundhedsmæssige årsager er det
derfor vigtigt at have fokus på, hvilke faktorer der skaber non-compli-
ance for den enkelte borger.
Overordnet vil følgende tre faktorer øge risikoen for non-compliance:
� Hvis der er problemer i kommunikationen mellem sundheds-
personalet og borgeren.
� Hvis borgeren er sårbar (psykisk, socialt og/eller fysisk).
� Hvis indtagelsen af medicinen bliver for kompleks, fx for
mange forskellige præparater.
Det har vist sig, at non-compliance er både kompleks og individuel. De
mange forskellige faktorer kan inddeles i fem områder, se figur 5.5.
Complianceeller
Non-compliance
Borg
eren
Relationer
Borger/personale
Øko
nom
isk/
soci
alt
Sygdommen
Behan
dlin
gen
Figur 5.5.Der er grundlæggende fem områder, der har betydning for, om borgeren følger den ordinerede behandling (compliance) eller ikke gør (non-compliance).
Borgerens relationer til sundhedspersonalet
Faktorer, der øger risikoen for non-compliance hos borgeren:
� Manglende viden, øvelse og erfaring hos sundhedspersonalet.
� Manglende refleksion over og feedback på, hvordan det går
med behandlingen
� For lidt personale, for korte konsultationer eller for mange
afløsere.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 47 02-10-2015 16:00:51
48 Kapitel 5
Faktorer, der øger muligheden for compliance:
� At der er et godt forhold mellem borgeren og fast sundheds-
personale, som følger og vejleder under behandlingsforløbet.
Økonomisk og socialt
Faktorer, der øger risikoen for non-compliance hos borgeren:
� Dårlig økonomi, fx pga. arbejdsløshed eller gæld.
� Svært ved at læse eller lavt uddannelsesniveau.
� Problemer i det sociale liv, fx med familien eller på arbejdet.
Faktorer, der øger muligheden for compliance:
� At personalet er opmærksomme på de økonomiske og sociale
faktorer under vurderings- og identifikationsfaserne i sygeple-
jeprocessen.
t Læs om sygeplejeprocessen i Sygepleje.
Sygdommen
Faktorer, der øger risikoen for non-compliance hos borgeren:
� Der er ikke en direkte konsekvens af manglende medicin, fx
ved forhøjet blodtryk, og derfor har borgeren en lav risikoop-
fattelse.
� Opmærksomheden mindskes generelt ved langvarig eller kro-
nisk sygdom.
� Manglende psykisk overskud og problemløsning, fx ved de-
pression.
Faktorer, der øger mulighed for compliance:
� At personalet i dialog med borgeren finder individuelle løs-
ninger i forhold til de udfordringer, som netop den sygdom
påvirker den enkelte med.
Behandlingen
Faktorer, der øger risikoen for non-compliance hos borgeren:
� Flere former for præparater, som skal indtages på forskellige
tider og måder.
� Hyppige skift i behandlingen.
� Dårlige erfaringer med en lignende behandling, fx mange bi-
virkninger.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 48 02-10-2015 16:00:51
49Medicin og pædagogik
Faktorer, der øger mulighed for compliance:
� At personalet med jævne mellemrum taler med borgeren om
det hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige ved behandlingen.
Borgeren
Faktorer, der øger risikoen for non-compliance hos borgeren:
� Stress, glemsomhed eller angst.
� Manglende viden om medicinen, og hvordan den skal tages.
� Lav motivation, fx ved manglende accept af sygdommen og
dens alvor.
Faktorer, der øger mulighed for compliance:
� At personalet vejleder borgeren om behandlingen i forhold til
motivation, vaner og viden om sygdom og behovet for behand-
ling, således at borgerens sygdomsindsigt øges.
t Læs om psykoedukation i bogen Psykiatrisk sygdomslære.
ConcordanceFlere steder arbejder personalet ud fra concordance-begrebet, for at
inddrage borgeren mere og skabe bedre individuelle behandlingsfor-
løb.
I compliance-begrebet er personalet eksperter, som ved mest
om sygdom og behandling pga. af deres faglige viden. Derved bliver
borgeren en, der ved mindre, og det forventes, at borgeren følger den
ordinerede behandling. Det skaber et forhold mellem personale og
borgeren, som øger risikoen for non-compliance.
Concordance bygger derimod på overensstemmelse og enighed
om behandlingen, dvs. et samarbejde mellem personalet og borgeren
om behandlingen. Der findes individuelle løsninger på baggrund af
borgerens mening, erfaringer og ønsker. Borgeren er aktiv under pro-
cessen og tager den endelige beslutning.
Borgerens erfaringer med behandlingen er en naturlig del af for-
løbet. Når der er fokus på, hvordan borgeren har oplevet behandlingen
i forhold til sit liv og ønsker, er det lettere at finde frem til de faktorer,
som skaber non-compliance. Og herefter skal der laves individuelle
vurderinger.
Det er afgørende, at borgeren har en oplevelse af sammenhæng,
dvs.:
Concordance er en
proces, hvor der er
et tæt samarbejde
mellem personale
og borgere omkring
medicinordination
og medicinbrug.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 49 02-10-2015 16:00:51
50 Kapitel 5
� at behandlingen og nødvendigheden af denne er forståelig
(begribelig)
� at indtagelsen af medicinen (tider og måde) er let at overskue
(håndgribelig)
� at behandlingen svarer til behov og ønsker (meningsfuld).
Dette svarer til Antonovskys teori om sundhed og mestring
t Læs om mestring i Sundhedspædagogik og kommunikation.
Concordance foregår over tre faser (se figur 5.6)
1: Viden om behandlingen
� Borgeren får den nødvendige viden om sygdommen, og hvordan
behandlingen forbedrer sundheden. Herunder også, at borgeren
ved, hvor han kan finde mere viden baseret på hans behov.
2: Beslutninger om behandlingen
� Borgeren involveres i beslutningerne, som bygger på borge-
rens erfaringer, ønsker og behov. Borgeren og personalet tager
beslutningerne i fællesskab. For at undgå misforståelser kan
borgeren evt. genfortælle, hvad der er blevet besluttet.
3: Støtte til at tage medicinen
� I den daglige kontakt med personalet er der en dialog om
behandlingens virkning, bivirkninger, og hvordan behandlingen
påvirker borgerens liv og sundhed. Problemerne med behand-
lingen løses løbende, og dokumentationen gør, at personalet
er opdateret om forløbet, og hvordan de bedst kan støtte
borgeren.
Vid
en o
m b
ehan
dlin
g Beslutninger om
behandlingen Stø
tte ti
l a
t tag
e m
edic
inen
1 2
Concordance
3
Figur 5.6.Concordance forløber over tre faser, hvor hver del er afgørende for at nå målet om, at borgeren får et godt individuelt behandlingsforløb.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 50 02-10-2015 16:00:51
51Medicin og pædagogik
Medicinpædagogik – et redskab i psykiatrienMedicinpædagogik er skabt til brug i psykiatrien og bygger på en kom-
bination af recovery og concordance, som begge har et tæt partner-
skab mellem borger og personale i behandlingerne, fx
� processen betragtes fra borgerens synsvinkel og med dennes
aktive medvirken.
� processen indebærer (lige som i recovery), at borgeren oplever
udvikling af ny mening og nye mål i sit liv.
� processen skal understøtte borgeren gennem hele forløbet.
Rådgive i forhold til hverdagsliv og ønsker
Rådgive faglig viden
Begge aktive
Udveksler informationer
Borgeren Personale
Figur 5.7.Det er interaktionen mellem borgeren og personalet, der gør, at de i fællesskab når frem til den rigtige behandling.
Både borgeren og personalet er aktive, og de udveksler tanker om de
aspekter, der har betydning for behandlingen, se figur 5.7. Borgeren
har en særlig indsigt i eget hverdagsliv, ønsker og værdier – derfor kan
han rådgive personalet om dette i forhold til behandlingen. Personalet
har ekspertviden om medicinens virkning, bivirkninger og interak-
tioner – derfor kan de rådgive borgeren om dette. Sammen finder de
frem til, hvilken behandling der er bedst for borgeren.
Medicinpædagogik kan deles op i:
1. Den gode konsultation
2. Gruppepsykoedukation
3. Komplementære strategier.
Den gode konsultation
Borgeren skal opleve, at hans ønsker og mål medinddrages på en re-
spektfuld og ligeværdig måde, dvs. at han føler sig hørt, set og forstået.
Derfor starter samarbejdet med at afklare, hvilke vanskeligheder borge-
ren oplever, og hvordan samarbejdet med psykiateren kan blive bedre.
Partnerskab vil
sige, at to eller flere
personer arbejder
sammen som part-
nere om at løse en
opgave. Udtrykket
kendes også fra
organisationer og
firmaer.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 51 02-10-2015 16:00:51
52 Kapitel 5
En af metoderne er, at borgeren udvikler sin personlige medi-
cindagbog. Her nedskriver borgeren sin oplevelse af behandlingen,
og hvordan den påvirker hans hverdagsliv. Dagbogen giver borgeren
indsigt i eget medicinforbrug og skaber et overblik over, fx hvornår
oplevelsen af angst er størst, er der vægtøgning, giver medicinen
brystspænding osv.
Personalet hjælper med forberedelsen til konsultationen. Det kan
være gennem spørgsmål om symptomer, og hvad borgeren helst vil
have ændret på. Har han tidligere erfaringer med medicinen? Har an-
dre strategier tidligere mindsket symptomerne? Hvad ønsker borgeren
at opnå med konsultationen med psykiateren? Alt bliver skrevet ned i
dagbogen.
Under konsultationen kan borgeren ved hjælp af sin personlige
medicindagbog lettere huske og beskrive, hvordan medicinen virker,
samt de problemer, den har skabt. Dagbogen er især vigtig ved æn-
dringer i behandlingen. Så kan borger og psykiater bedre finde frem
til, om behandlingen skal justeres.
Under konsultationen kan personalet fx fungere som sekretær
for borgeren, stille supplerende spørgsmål, sikre at borgeren kommer
gennem sin dagsorden samt skabe overblik ved at opsummere beslut-
ningerne.
Gruppepsykoedukation
Gennem gruppesamtaler med andre borgere og personale skabes der
en gensidig inspiration og motivation. Borgernes udveksling af erfa-
ringer med behandlingsforløb skaber øget indsigt i behandlingens
betydning for dem. Formålet er, at borgerne skal opnå et større ansvar
for deres egen behandling – og ikke at de skal tilegne sig en bestemt
viden.
I Høje-Taastrup Kommune har man fx følgende gruppeforløb,
som resulterer i et kursusbevis. Metoden er, at borgeren skal fokusere
på de dele af livsforløbet, som har været godt.
� Intro og livshistoriefortælling.
� Motivation i eget liv.
� Medicinforståelse – viden og refleksion.
� Mestringsstrategier.
� Afrunding om, hvad borgeren har fået af ny forståelse.
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 52 02-10-2015 16:00:51
53Medicin og pædagogik
Komplementære strategier
Formålet er, at borgeren finder sin egen individuelle strategi til at få
det bedre. De komplementære strategier er et supplement til medici-
nen og kombineres med medicinen.
Mange gange er det nærliggende at ordinere medicin mod bivirk-
ninger, hvis borgeren fx har bivirkninger ved brug af antipsykotika.
Men komplementære strategier fokuserer også på andre muligheder
for at mindske bivirkningerne. Borgeren skal ikke gøre, hvad andre
gør, men hvad der virker for ham. Nogle borgere har behov for at gå
ture for at mindske symptomerne – andre får massage osv.
Det samme gælder, når borgeren ønsker at mindske dosis eller
mængden af pn-medicin. Har borgeren fx svært ved at sove og ønsker
at blive trappet ud af sin sovemedicin, vil der være fokus på, hvordan
borgeren opnår en naturlig træthed samt nedsat ængstelse for ikke at
kunne sove.
Interview med borgere og personale har vist, at medicinpædagogik er
en stor fordel både for borgeren og personalet.
For borgeren skaber medicinpædagogik bl.a.:
� bedre refleksion over, hvordan medicinen anvendes bedst
muligt for ham
� bedre samtaler med psykiateren med mulighed for at finde den
bedste individuelle behandling
� bedre muligheder for, at recovery-forløbet fungerer.
For personalet skaber medicinpædagogik bl.a.:
� mulighed for en ny relationsdannelse med borgeren
� mulighed for større indsigt i borgerens erfaringer og mestring
ved at høre borgerens livsfortælling og motivation gennem livet
� mulighed for et bedre pædagogisk samarbejde med borgeren
om behandlingen og recovery- processen.
t Læs mere og se film på www.socialstyrelsen.dk/medicinpædagogik
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 53 02-10-2015 16:00:51
54 Kapitel 5
Kapitlets hovedpunkter
� I samarbejdet med borgeren om medicinen skal social-
og sundhedsassistenten anvende instruktion, rådgivning
og vejledning. Det pædagogiske valg kommer helt an på
situationen, og hvad der er bedst for borgeren.
� Compliance er graden af overensstemmelse mellem pa-
tientens medicinindtag og den ordinerede behandling.
� Non-compliance er et udtryk for nedsat eller dårlig comp-
liance.
� Concordance er en proces, hvor der er et tæt samarbejde
mellem personale og borgere omkring medicinordination
og medicinbrug.
� Medicinpædagogik er skabt til brug i psykiatrien og byg-
ger på en kombination af recovery og concordance, som
begge har et tæt partnerskab mellem borger og personale
i behandlingerne.
� Medicinpædagogik kan deles op i den gode konsultation,
gruppepsykoedukation og komplementære strategier.
Hvis du vil vide mereOlsen, I. et al., 2014. Farmakologi – Hånden på hjertet, 2. udgave. Køben-
havn: Munksgaard.
Dam, Pernille, 2007. Compliance og concordance. Pharmakon, uddannelses-
hæfte.
www.socialstyrelsen.dk/medicinpædagogik
10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 54 02-10-2015 16:00:51