Kapitel7: Fauna

Jagtedderkop

Fit naturtypemmummer sit rigt et dyreliv somnatumengen.Tilgengreldem kun en mindreandelaf de dyrearter,man triefferhem, alenetilknyttet engensom naturtype,isier hvad hviryeldyrangitr.

regnskov Somlevestedem engenblevetsammenlignetmed den tmopiskeregnskov,dels pga.mangfoldigheden,dels fordi engensvegetation ligesomregnskovenkan inddelesi forskelbigelag, hvemmed sit karaktemistiskedyreliv. Lagdelingenskyldesforskelleiengensmikroklima; f.eks. stiger fugtighedenfra blomsterlagetog nedefterligesomlysmiengdenfalder,mens tempematurenemhojest i blad- og stiengellaget,hvor der em lie, men ikke dybskygge.

Engenes betydning for faunaenEngenem - sammenmedskoven- dendanskenaturtype,dermummer det storsteantal dyrearter.Storst betydningham engenfor de insekter,derpit mindst ét stadiumi dereslivscyklus emknyttet specielttil en eller nogbefit arteraf viertsplanterfra engens flora. Sitdannedyrearterem strerkt athiengigeaf deresviemtsplantersvilkitr; bliver viertsplantemnetruet, blivem dyrenedet ogsit. Engenestilbagegangem demfom itmsagtil, at mangeplantermed tilhorendeinsektfaunaem kommetpit rodlistenovertruedeartem, se tabel 7.1.

svirrefluer Eksempelvisem fleme af engenssvirrefluersjieldne eller truede.Smukmosesvirreflue,som kun em kendt fra engeog moseri jyskeitdale, em truet i hele Europa.Siden 1960 em artenniestenudebukkendefundet i de vieldenge,hvor man overvitgerden megetsjieldnegui stenbrcek.

En he! del dyrearterem tilknyttet denferske engsomnaturtype; dvs. at engensindhold af vrertsplanterspiller en mindreroble. For eksempelmummer gries-og startuer,uansetart, et sierligt stort individantalaf insekterog andresmitdyr, der hem so-gembeskyttelsemodoversvommelse,kulde og torke bitde sommer og vinter. Ogsit mangevandinsekter,hvis ungdomsstadiemem vandlevende,em somvoksneathiengigeaf engeog bignendevandlobsnierearealer,f.eks. visse guldsmedeog slorvinger. En-

Kapitel7: Fauna

kapitei 7: FAUNA 113

delig em godningsklatterfra griessendedyr vigtige levestederformangeinsekter.

godskning

Tondermarsken

Ved godskningformingesengensvierdi som levestedfor faunaen.Hol!andskeog polske undersogelsemham vist, at godskning.af engefavoriseremet mindre antalsmit hvirvellosedyreamterpitbekostningaf et stort antal storrehvirvellose dymearter.Dymsomgrieshopper,dagsommerfugle,biller, tregem, cikader, jagtedderkopperog myrem gitr genemelttilbageved godskning,mens edderkoppemsom treppespindemeog dvmergeddemkopperem upitvimkede,og bladlusog sommemfuglemyggitm frem. Undersogelsemneviser desuden,at nedgangeni byttedyrenesstorrelse fomminger fodegmundlagetfor insektiedendehvirveldyr somfugle, paddemog spidsmus.

UndersogelserafTondemmarskenssmitdymfaunaviser, at degriessedeengeherovervejendehuseralmindeligearter fraagerlandet- i modsietningtil omritdetsskel- og vejgrofter,hvisfaunaem- langt merevarieret. Desudenhusermusegangeenualmindeligbille- og boppefauna.Det generellefravier af sjieldne og specialisemedeartempit Tondemmamskensengeskyldes angiveligt et hojt grresningstmyk,men hiengemformodentlig ogsitsammenmed,at mangeaf engenegodes.

Ferskeenge,til en vis gradogsit de godede,fungerersomspredningsvejefor mangedyr, bl.a. , dem helst undgitr torremiljoer. Ogsit di kan spredesvia engene,idet den em i standdlat tilbagelieggelangestmiekningeroverland,hvis vandvejenemspierret.Pit sitdannevandringerem di athiengigaf engeog moser.

Faunaens betydning for engeneDe dym, derbetydermestfor vegetationen,em de griessendehusdyr.Vildtbevende,griessendepattedyrsitsom krondyr, rddyrog mosegrisudovernormalt et gmiesningstmyk,der em for lavt tilat opretholdeen eng,omendhjorte kan fomsinkevedplantemnesdominans.Griessendesvommefugle,isiem gies,em i stand til atholde vegetationenlay pit mindreamealer,isier ved sobreddem.Insektemformitm ogsit at siette demesprieg pit vegetationen,omend kun pit artssammensietningen,idet visse insektarterforetrekker at edeaf bestemteplanteartem.

tuer Mosegriseog muidvarpepregeroverfladestrukturenmedderesmuldskud,ligesomkuppelfommedemyretuer em et karakteristisk islet pit mangeenge,se figur 7.1. Pit tuervarieremmikroklimaet, f.eks.blivem sydsidemnebetydeligt varmereog

114 KAPITEL 7: FAUNA

Dyregruppe

SvirrefluerVitrfiuerLobebillerVandbilierRoybilierGlansbilier, mariehons my.BIadbiiIer og boñnebilierSnudebiller my.øvrige billerDagsom merfu geKoilesv rmerePadder & krybdyrFugiePattedyr

Antalrodlistedearter

13 38%23%18 19%39 53%39 20%1416%2731%27 18%22 5%1139%2 25%5 29%33 34%1 5%

ikke oplyst01: 1 7T: 33T: 141: 6S: 3, 1: 201: 24S: 2, T: 17G & T: 11T: 1G & S: 5,1:4G & S: 3,1: 120

Antal arterheraf truet afgodskning G,sprojtning 5eller tilgroning T

Tabel 7. 1. Beskyttelseskrcevendedyrearter I engeog lavmoserog truslernemoddem. Tallet I parentesanglver % af samtllgerodlistedearter. Rodliste

‘90 skelnerikkemellemenge og laymoser.Da dentll gengceidanforer

truslernemod hverenkeltart, er det muligt pa basis herafat udskilieengarterne,nemligde arter, derer truet af tilgroning, sprojtning ellergodskning.Heraf udgor tiigroning denstorste trussel.

Mange dyrearterer desudentruet af drcening- menda drceningudgor

en trusselfor bade lavmoserog enge,han drceningikke anvendesdl en

adskilleiseaf de to naturtyper.Bemcerk,at rodlisten endnuikke medtageralle grupperaf hvirvellose

dyr, tallenefor svlrreftuerer saledesfra Torp 1994.

torreme endnordsiderne,og disseforskelbe afspejlersig i planteveksten.

jordstruktur Nok sit stor betydningfor okologienham jordbundsdyrsomregnomme,enkytreemsmit hvide borsteomme,forskelligeinsektbamverog mikroskopiskeleddyr. Disse dym bidragemvesentligt til nedbrydningenaf dodtplante-og dyre- materiale.Regnormenegor det grovearbejdeved at edefomnen og udskille deni fomambejdetdlstand,hvorefterde mindre dyr gentagerprocessen.Den endeligemineralisemingaf det organiskestof foretagesaf baktemierog mikroskopiskesvampe.Tilstede

kapitei 7: FAUNA 115

verelsenaf de forskelligejomdbundsdyrbetydemdesuden,atjorden gennembuftes.

Mangeplanterem athengigeaf dyr iii bestovningog frospredning. B!andt de vigtigste bestovereem humlebiemog svirrefluer.Myrer, fugle og pattedyrstitr for frospredningen.En semlig tilpasningii! myrespredningses blandt andethos fleme artemaf -viol. Frugtemnehos disse arter em forsynetmed et neringsrigtvedheng,sommyrer em megetintemessemeti.

Hvirvelløse dyrEngensjomdbundmummer et mylder af ormeagdgesmitdyr, sefigur 7.1. Da engjordensporer nommalt em vandfyldte,emormeformenhensigtsmessigfor de dyr, der leverhem. De storste dyr em megnomme,hvorafbcekormem serligt tilpassetfugdgeforhold, men ogsit grit orm og gron orm treffes almindeligt.Udover regnormeneem de vigtigste jordbundsdyrenkytreersamtlarvem af myg og fluem. Hertil kommemen del bible- og sommemfuglebarvem.Blandt dissedyr findesbitde mod- og ritdederesamtrovdyr. Desudenfindes dem ofte stankelbenslarvem,dem emet vigtigt fodeemnefor fugle. Larvemneleveraf bitde levendeo dodt plantemateriale.

Pit meretomme engehusemjomdbundenogsit en del mider ogspringhaler,og mangehumlebierham her demesbo underjordoverfladen.En rovbille af slegtenBiedius,der lever af alger,graverundemjomdiskegangei engbunden.Andre biller, bl.a.visse itdse!biller, lever i pattedyrgange.

myrer og Gui engmyreforer en rent underjomdisktilvemelse,omenddensbladlus tuer magemop overoverfiaden.

Den voksnemyre leveraf honningdug,dvs. sukkemholdigeekskrementerfra rodbiadius, somemnerersig af gresmodder.Sort havemyretreffes ligeledespit enge,hvor den byggermuldskudlignendejomdkupler - i modsetningill i haver,hvom artenleverunderjordisk.Fra faunaenknyttet til underjordiskeplantedelekan udover rodbiadiusnevneslarvenaf hvidfodet urtesyirreflue, der leveraf ranunkiersjordstenglem.

jordoverfiaden Pit jordoverfiadentreffes de almindeligsteartem af enkytmeer,benkebidereog tusindben,dem em vigtige nedbmydere,samtskolopendme,dem leversom rovdyr. Ingen af dissedyregrupperham dog nogenspecifik tilknytning dl enge.Det ham dl gengeldmangeamtem af sommerfuglelarversamtlobe- og rovbiller,hvoriblandt man finder bitde rovdym, planteedemeog nedbrydeme. Af lobebillem kan fremhevesden smukke og sjeldne

bestovning ogfrospredning

jordbunden


Figur 7.1. Et stykkeengjord I tvcersnit.De to tuer er dannetpit hversinmitde - til venstresesboetaf gui engmyre,til hojre en muldvarpsskud.Nede I jorden lever mangeforshellige hvirvellose dyr, bl. a. stankelbenslarver, billelarver, springhaler, regnormeog enkytrceer.

kapitet 7: FAUNA 117

korsiober.Jagtedderkoppemne,der fangemderesbytte i lob, em enandentalrig rovdyrgruppepit engbunden.Em fomnelagettykt,eksempelvispit grundaf ophomendedrift, kan mider og springhalertrives i dette bag, somde medyirkemtil at nedbryde,ogspringhalemnekan igen udgomefodenfor flere arter af rovbiller.I gres-og mostuerbyggemdesudenfleme humlebierderesbo.

snegle Fit snegleem karakteristiskefor enge;heraf em flertallet bittesmit, skalberendeartem.De enesteskalbosesnegle,der em hyppige, em de 3 artemaf agersnegi,der forekommerpit engesityelsom i haver og pit marker.Almindelige skalberendeartememglissnegi, engdvcergsnegi,bimpeisnegiog dvcergvindeisnegl.Et siemligt problemfor kveggmiesningen.udgorpytsnegie- der em almndelig i lavvandedeoyersyommelser.Sneglenem mellemvemtfor en ieverikte,der fremkaldemleverbetiendelseog galdeforkalkning hos kveg og fitr.

Mangeinsektarter,f.eks. flere markgreshopperog dagsommemfugle, hvis voksnestadierlever i vegetationen,gennemforereg- eller puppestadieti jomdskorpen,ofte pit engmymetuer.ggenesudvikling em athengigaf en vis temperatur,som opretholdes af lystilgangendl den varieredeog tuedejordovemfiade,somem typisk for natumenge.

godskning som Tromling af engenodeleggertuemne,og ved godskningudviktrussel les et tet, skyggendegresdekke,som nedsettemtempematuren

pit jordovemfiaden.Hervedforsinkeseggenesklekning, hyilket- medforer,at den opvoksendegenerationsettestilbage i udvik

ling og bliver ude af standtil selv at producereeg.Disse arterfomsvinderderfor,hvis engengodskes.

Figur 7.2. Guifodetdyndftue,ensvIrreftueart,pa en

skcermplante.Foto:Rolf Nagel.


pit godning Pit dymegodningog itdslem treffes en stor andebaf insektfaunaen,i alt 2-300 arteraf itdselgmavere,skamnbasem,sitgar en enkelt vandkersamtmangefluem, bl.a. guidfluer, bodfluerog mogfluer. De flestearter lever af godningensmikmoskopiskebaktene- og svampefloraog udgor sebv fodegrundlagetfor andreamter, b!.a. roybillem.

blade og Vegetationensbladeog stenglemem nok det lag, den huserdenstcengler_, storstearts- og individnigdom af hvirvellosedyr. Snegle,gres

hopper,sommerfuglelarver,bladhvepselarversamtblad- ogsnudebillemem blot nogle af de mangeartsrigedymegrupper,dereder afbladene,mensb!.a. cikader,tegerog bladlussugerplantesaft.Guldojer, mamiehonsog svirrefluelamyer- iser lamyen af guifodetdyndflue, se figur 7.2 - emnemersig af bladlusene;andrerovdyr i stengel-og bladlagetem edderkoppem,mejere,roy- og dansefluemog mangeslags hvepse.Ogsit store mengderaf dansemyg,stikmyg og stankebbenti!bringer dagenistengel-og bladlaget,der dog blot em et hvilestedfor disse dyr.I gmesvegetadonenkan hunnenaf Sankthansormfindes.Denvingebosehun udsenderet gronligt lys, somtiltrekker hannerne, der flyver rundt om nattenpit udkig efter en mage.

Iojnefabdendeog almindeligedyr i stengeb-og bladlagetembl.a. engcikadeog den store,gronnecikadeCicadeiia viridis, denem fremme om efteritnet.Desudenfindes komsedderkoppen

Araneusquadratus,enner slegtningaf denalmindebigekorsedderkop.Denneedderkopemalmindeligpit fugtigbund og kendesbet pitbagkroppensfire hvidepletterpit brun, rod ellergron baggrundsamtpitsit store,smukke net,der sjebdentsidder mereenden halv meteroverjorden.Engensgreshopper em overvejendemindre anteraf markgreshopper,hvortilkommemden kun godthalvandencm langesumptorngrceshoppe.Denne lube art kanikkespille, men em tib gengeld en dygtig svommer.

Flgur 7.3.Bladloppe-nymferdannerbarakteristiskegalier pitblomsterstandeaf sly.Tegning:HenningAnthon.

Bladtcegeoverst ogCicadella viridis


galler og miner En iojnefaldendedymegnuppei blad-og stengellageten de insektenog miden,den dannergangminenog gabber pit plantenne.Man bemerkemiser biadioppe-nymfemnesstone,node,kvastfonmedegabberpit blomsterstandeaf siv, se figur 7.3, og debnuskagtige,knemmenhusfommedebladgalleraf galmyg pit an-ten af ranunkel. Miner af gres-,miner- og fnitfluer ses i bladeafgres,kiover, ranunkier og eng-kabbeieje,og bladhvepseminenfindes i bladeaf eng-neiiikerod,menssmit, mundebladgallerpitaim. mjodurt skyldes en art af galmyg. I stenglemneaf bl.a. kcertidseiminerenlarvemneaf hvidhit ret og rceverodurtesvirreflue,hvisvoksnestadiemi ovnigt em karaktenistiskepit bbomstnendepilebuskeom fonitmet

Isermangeblãd- og snudebillerfindeskun pit en ellennogle fit anteraf engplantem.Forskelligeanteraf smit spidsmussnudebilierem knyttet til artenafhenholdsvistidsei, skrceppeog vikke.Jordboppen- somtrods navnethomer til bladbillenne-

findes kun pit engkarseog vandkarse,hvis fonekomstkan reduceresbetragtebigtaf jordloppemne.BladbilbenHydrothassahannoverinaleverkun pit eng-kabbeiejeog em udbmedt,men ikkealmindelig. Den farvestritlendegrim skjoidbille enathengigaflebeblomstersomvand-mynteog kcer-gaitetand,og bladbil!enLongitarsusjacobaeaeaf eng-brandbceger.Denne kurvebbomstemtilbige enestevertspbantefor larven af biodpiet, en iojnefaldendespindem,samtflere andrenatsvermemlarver.Fonsyinderdenevnteplanterf.eks. somfolge af knaftig godskning,fonsvindeminsektemneogsit.

blomsterlaget Em blad- og stengelbagetslavere fauna dentalnigeste,enbbomstemnesfauna til gengelddenmestiojnefaldende;ikke kunfordi det enden lettesteat iagttage,men ogsit fordi mangeafde mestfanvestritlendearterhenternektarog pollen her i lobetaf dagen,bl.a. mangeantenaf teger, sommenfugle,bier, fluerog biller. En let kendeligbible en f.eks.den gronnekamhovedsmeider,den em fremme i juni. Desudenopsogesbbomstemneafbbodvingenen slags biller, gedehamseog gnavehvepse,dem lever af de ovennievntedyr. Om nattenbesogesbbomstemnedesudenaf natsvenmeme,mol, stankelbenog mangelarver, den omdagenopholdersig bengerenedei vegetationenfor at undgitudtomning.

Blomstemneaf eng-kabbelejeog ranunkelbesogesaf et stontantal engsvirrefluer,hvoraf isenhitret engsvirrefluekan forekommei store mengden.Humlebiensogergemnefodepit kbver, viol og gogeurt,sompit deresside em athengigeafbiemnesom bestovere.


Art Status

Mnemosyne

Engperlemorsommerfugl

Brun/ig per/emorsommerfugi

Hedep/etvinge

Mørk pletvinge

Herorandoje

Violetrandet ildfug/

forsvandt 1961

moderattilbagegang

Larvens Levestedvaertsplanter

I/den /rkespore skovenge

aim. mjødurt nringsfattigeskovenge

Rodlig periemorsommerfugi i tilbagegang,bla. i NordsjIJand

i tilbagegang

tilbagegang alterede djveIsbidi forrige àrhundrede

dag kunNordjytland

forsvandt i 1982 tvebo ba/dr/an

forsvandt 1982

Terningsommerfugi forsvandt i 1960

udbredt Jylland, syremen gàr strkttitbage pa øerne

/sb/âfug/ tilbagegang muse vikke enge/overdrev

Tabel 7.2. De 10 ncevntearter af dagsommerfugleer i scerliggrad knyttettÜ forskelligetyper affugtige enge.Den angivnestatus gcelderkun

Danmark. Efter Stoltze 1994.

Naturengekan vre rige pa dagsommerfugle,isr hvis de hgger i tilknytning ill skov, sá dererla. Af Danmarks73 hjemmehørendearterer Ca. 30 naturligt forekommendepa enge,sefigur 7.4.

Dagsommerfuglenestilbagegangskyldesbl.a. mangelpaskovenge,der er forsvundetpa grundaf drning, tilplantningaf fugtige lysningeri skovenog opgivelseaf dentraditionelleengdrift. De 10 arter,som er nvnt i tabel 7.2, er sterligthárdtramt af tilbagegang,mensandrearter, der ikke stiller sâspecifikke krav iii omgivelserne,stadigforekommerret talrigt. Deter arter somstor bredpande,streg- og skrdstregbredpande,grønáret

kdisommerfugi,grcesrandøje,engrandoje,okkergui randøje, aim.bidfugi og aurora. Aurora fandtestidhigere mestpa engkarseogdensnrmeste slgtninge; i daglever larven isr pa iøgkarse,

derharbredtsig pa nteringsrigjord i skoveog byer, hvorforaurora er blevetmerealmindehig.

arter af v/cl

arter af v/cl

grsarter

kodriver

smb skovenge ogfugtige lysninger

okologisk bredspektret

nringsfattige enge

skovenge

skovenge

skovenge/Iøvenge

enge/overdrev

sommerfugle

Aurora

kapitel 7: FAUNA 121

stik og bid

Figur 7.4. Isbl4fugler knyttettil muse-vikke. Den stillerikkestore krav tilplantensvoksestedogklarer sig derfor re/a-tivt godt. Violetrandetildfugl er knyttettil

syre.Arten er gàetmarkanttilbage pa

Øerne,men er stadigret ta/rig ijylland.Foto:Michael Stoltze.

i lufirummet

Engensgrressendehusdyr er ofre for stik- og kvegmyg,mitter,kltger, stikfluer, lusefluer,piantagefluesamtskovfldt. Udover atirritere dyreneoverforer flere af disse artersmitsommesyg

domme,og massiveangrebaf kvgmyg kan forarsageofrenesdod, som deraf og iii rapporteresom i sommerensnyhedsudsendeiser.Fare-, okse-og hestebremserbider ikke, men heggerderesg pa dyrene,i hvis indre bremselarverneudvikies

I iuftrummet overengensvrmer isrer om aftenenmihlionerafdansemyg,stikmyg og stankeiben,ligesommindresvrme afdognfluer.Larverneaf disse dyr lever i vand - visse stankelbens-og dansemyggelarversomnvnt ogsai jorden. I huftenjager desudenguldsmede,rovfluer, gedehamsemm. Af guldsmedeog vandnymferjager de flestedanskearterofte i og vedenge,grundetdet rige udbudaf fode. I juhi-augustkan de kohossaleparringssvrmeafgui engmyreog sort havemyretihtrkkestore flokke af mager.

Paddersamspil Padderkan ikke gennemforeen livscyklus udelukkendepa en

eng; de skal ogsahaveet vandhui ehier en so at yngie i. Mrengdenaf padderpa en engerbestemtafsamspihhetmeliem ynglestedetsog engenstilstand,samtaf afstandenmeilem dem.

I et godtynghevandhulkan derudvikies nyforvandledefroeri tusindvis;hvis froernestraksnar frem ill et stykke engmedmangeinsekter,vii den procentdel,der overhever,og som narat bhive konsmodne,vre relativt stor. a den madekan godeomgivelseren god eng i denrigtige afstandsikre en storyngiebestand.

Hvis der erdârhigeforhold pa blot ét punkt i froerneshivscyklus, entenpa yngiestedeteller i omgivelserne,hjrehperdetikke meget,at de ovrige forhoid er i orden.Store bestandeaf


Y YY20 426 735 1120 2.

Vandhullets omgivelser Springpadder Halepadder

+ Y YY +

Mark 31 27 6 21Kvgvanding, grsmark 32 26 13 28Eng 66 49 18 38Mose 70 66 27 80

Tabel 7.3. Forekomstaf springpadderbrunefreer og skrubtudseroghalepadder/ danskevandhullerbeliggende/ forskell/ge omg/velser.Materialet omfatterbl. a. Ca. 650 vandhuller0mg/vetaf mark, Ca. 300 kvceg

vand/ngerog vandhuller0mg/vetaf grcesmark,Ca. 1600mg/vetaf engogCa. 60 0mg/vetaf mose. lalt er Ca. 1800 vandhullerblevetundersogt.Tallene ang/ver % af vandhullerne.+ angiver at arten er til stede/nkl.ynglebestand,1’ ang/verynglebestand/nkl. stor ynglebestand,YYang/verstor ynglebestand.Efter Fog in prep..

froer findes derfor kun, hvor samspihletmehiemynglestedogfourageringsstedfungerergodt.

Tabel 7.3 viser,at vandhulieri engeog moseroftere er levestedfor padderendvandhuhierpa marker og grsmarker.Isrervandhuilerpa engeog i moserreiativt ofte tiihoidsstedforstore yngiebestande.

F/gur 7.5. Sp/dssnudetfre og butsnudetfro horer t/l gruppenaf brunefreer. Foto: Káre Fog.


engeer vigtige I mangelandskabstyperhar forekomstenaf engeog moserstorbetydningfor, om deroverhovedetkan leve padderi de eksisterendevandhuller,isr i østdanmark.Et resuitatfra "Atlasundersogelsenaf padderog krybdyr" 1976-1985viser, at but

snudetfropa Sjhlandog Fyn findes i 92% af de kvadrater,hvor engehlermoseertilstede,menkun i 68% af de kvadrater,hvor engog mosemangler.

Afstand mellem eng og ynglested

For de tre arteraf brune froer, se figur 7.5, samtskrubtudseerbetydningenaf afstandenmehiem yngiestedog fourageringsstedforskelhig. Den zone,hvor hovedpartenaf individernefouragerer,higger typisk i folgendeafstandefra vandhuhler:Spidssnudetfre: 0-300 m, men i tilfrelde af sammenhrengendenaturomradersasomengekan de vandrehngerevrek.Butsnudetfre:100-500m, menenkeltekan sesop til 2 km vrek.Springfre: 100-700m, menenkeltekan sesop iii 11 km vak.Skrubtudse:500-3000m fra ynglestedet.Da de tre arteraf brune froer har forskelhigspredningsafstand,harengenesstorrelseog fordeiing i landskabetindflydelsepaartssammensrtningenaf froer. Hvis der helt mangierenge,fin-des ofte kun en art, nemlig springfro. I iandskabermedmangesma og store engstykkerspredtrundt om findesder ofte to elher tre arterbrune froer sammen.pa store,udstrakteabnearealer med grresmarkerog enge,dominererspidssnudetfre, mensde andreer sjidnereeller mangler.

Enge som spredningsvejeEngeharstor betydning somspredningsvejefor froerne.Deter pavisti en tyskundersogelseaf butsnudetfre,at forskeliigeynglebestandestar i kontakt med hinandenpa afstandeop ill20 km, hvis de er forbundetaf vandlob.Er ynglebestandeneforbundetaf engstrkninger,kan afstandenevre pa op til ca.10 km, mensafstandenekun kan vre ganskefit kilometer,hvis der er skov imellem vandhiihlerne.Ynglebestandeer sletikke forbundet,hvis der higger storreveje ehleragerjordimelhem dem.

,,trcedesten" Ogsai Danmarker engevigtige spredningskorridorerog "trdesten"for butsnudetfro.I visse handsdele- isrr i østjylland -

er engenei adahevigtige spredningsvejefor spidssnudetfre.

andre padder Torrer vandfyldtehavningerforst ud hen pa sensommeren,viitalrige andrepaddearterendbrune froer kunneyngle der: salamandre,aihe tre tudsearter,kiokkefre,ievfre og iegfre. De flestespringpadderernetop fra naturenshand tilpassetiii at yngle i


oversvommeiser,der kun forekommeri visse ar.Hvis engener kraftigt godet,hjrhperforarsoversvommehser

dog ikke meget.I et sitdanttilfrehde bliver vandkvaiiteteni hayningerneringe med mangetradedegronalger,og paddeyngehen overleverdarligt i vandet.

Ttetheden af brune froer pa forskefflge engeEnge,hvor en naturlig, hoj trethedaf froer er bevaret,er bievetsjreidnei Danmark,men kan stadigfindes i østeuropa,se tabei7.4 og 7.6.

Oversvommedeengesom ynglested.

De to tegninger,mrerketa, viser et tvrer- a. martssnit gennemen adalmed naturenge.Ef- .

ter vadevintre er der storeover-. .

svommeiseri det tidiige forar - det erureguleret a tavningnetoprisikoen for oversvommeiser,der

gor, at daibundenikke erplojet op og a. junublevet tii marker.Svagelavninger,hvor . : . .

vandetbhiver stitendereiativt harnge,kan . :vre vigtige yngiestederfor brunefroer, ureguleret a Iavning

fordi de torrer ud hvert itr men forst henpa sommeren.Udtorringenbetyder,atvandkalveog andre rovinsekterikke kan b. martsna at opformeresig. Hvert forar er vandet derfor nstenfrit for rovdyr bortset :‘ ‘ *..

fra fugle. Der erimidlertid en risiko for, . :.

at al paddeyngeldor af udtorring,men regr ereta gravetvandhut

ogsaen chancefor yngiesuccesi vadear. b. juniI tre ynghessonerkan miengdenaf ny- :; . .forvandledefroer f.eks.vre henholds- . ....

vis 300.000,0 og 0. .. ...

reguteret a gravet vandhul

De to tegninger,mierketb, er et tviersnit Mrengdenaf nyforvandiedefroer hvertgennemen merereguleretdaibund.I itr erstabil, menpit et lavt niveau; hvisstedetfor svagelavningermed hidt vand det f.eks.er 1000 stk. hvert ar, sa viier der et gravetvandhul.Vandhuilethol- gennemsnittetblive 100 gangemindrederpermanentvand,dvs. vandkalveog end i situationenovenfor.andrerovinsekterkan opformeresig dér.Ved forarsoversvommelserkommerhun- I situationb buyerfrobestandentypiskdestejlerog andrefisk md vandhuilet, ret beskeden.Kun i situation a vii derhvor de overiever.De mangerovdyr be- vre enge,der i gode ar myhdrermedtyder, at de flestehaletudserbuyerredt. storemrrngder af froer.


vedRibe Pit Ribe Holme blev der i iobet af to timer kun fundet2 storegamiefroer. Sandsynligvispit grundaf fiskenei aenvarder ingenyngel,og det mit antages,at de brune froer er ved at uddopa stedet.

Ribe østerengeLangengeet parkm ost for Ribeer ibedretiistand.Her findessidegrofter,som i 1987 et megetvitdt ar hoidt vand hrengenok tii, at froernekunneyngie her.Froernebiev udehukkendefundetved at ga langs medgrofterne;pa engenemeilem grofternevar der ingen froer.

Tabel 7.4. Sammenl/gn/ngmellemoptcell/ng af brunefreerpa engevedR/beult/mo jul/ 1987og engencerB/ebrza-floden/ det estl/gePolenpr/moaugust1994. Tal er opgjort pr. ha og pr.observat/onst/me.Adult: voksnefreer,juven/l: smáfreerfra sammeár. EfterFog,Adrados & Br/ggs, upubl.

Lokalitet Stadium Antal brune froerpr. ha pr. time

Ribe Hotme adutt 0,05 0,9juvenil 0 0

Ribe østerenge adutt 0,6 2,8juvenit 9 44

vhd eng i Poten adutt 1,5 0,3juvenil 220 46

Fugtig eng i Poten adutt 6 2

F/gur 7.6. Engeved Ipolyfloden, Ungarn, vedgrcensent/l Slovak/et/1991. Floden var dengangureguleretog engenevar ynglestedfor storemcengderpadder,neml/g,medde talr/geste ncevntferst: skrubtudse,spr/ngfre, legfre, klokkefre, levfre, gren fre, butsnudetfre og grenbrogettudse. Lokal/tetener nu terlagt. Foto: Kdre Fog.


Biebrza-floden Engenei Pohenved Biebrza-flodenoversvommeshige som en-geneved Ribe om foritret. De udnyttestih hoshtet.Den vitdeengerikke udgroftet, mensdenfugtige enghar ca 0,5 m dybegrofter.Froernekan mitske yngie direkte i oversvommelsernebeggesteder,menden sidstetid af larveudvikhingenpit denfugtige engmit tihbringesi grofterne,nitr vandstandenfaider.

Antaiiet af froer noteretpr. time er ikke megetstorreendved Ribe; menda froerneer udbredtoveraitpit engfladerneogikke kun iangs grofterne,buyerantahietpr. ha iangt storre.Den samledebiomasseaf froer pr. ha pit denfugtige engi Polen er skonsvis60 gangestorreendpit Ribe østerenge.

drift sformer Ophysningernefra Pohenkan ogsit give et indtryk af, hvordanforskehiigeformer for drift af engenpitvirker antahietaf froer,se tabei 7.5 og 7.6.

Tallenefra Poiengrelder for ungefroer, somspredersig udoveret stort, ensartetengareai.Tiethedenkan vere storrepitstedermed uensartetvegetation;f.eks. er der fine ievemuiighederfor unge froer pit afgrresset,biod eng,som tridesop af kvget, sit derdanneshuller og tuer.

Vâd eng Ho endnu Ho staet, men Hoet netop 1 mhnedi østpolen ikke staet kke hjemkort hjemkørt efter høstt

Antat ungefreer pr ha 22 147 179 257

Tabel 7.5. Antal nyforvandledefreer optalt pa forskell/geengparceller/

Polenpa sammedato pr/mo august.

Fugtige enge Ugodsket eng Gedsket engi Polen

aben eng nr greft aben eng nr greft nr vandhut

Antal ungefrøer pr. ha 467 535 208 300 6.575

Tabel 7.6. V/rkn/ngenaf gedskn/ngog randeffektenfra grefter ogvandhuller.Der er l/dt sterre teethedaf ungefreer ncergrefterneendudem/dt mel/emgrefterne. Desudener tcethedenaf freerpa dengedede engCa. det halve af tcethedenpa den ugedede.Dette kan /kkefork/aresmedforskell/g afstandtil vandhullet. L/ge veds/denaf et vandhulvar derenmegetstor teethedaf megetsmanyforvandledefreer. Dette var dog kunover et lille areal.Data er fra fugt/ge,udgreftedeenge / Polenen manedefter heslcet.


fá voksnefroer

storken tilbage

Pit itbne engfladerer antaihetaf voksnefroer kun ringe. Devoksne froer harbrug for gemmestederog er derfor tairigest,hvor der er tuer, de kan gemmesig i, afveksiendepartier medhojt og havt grs, ievendehegn,grofter og andregemmesteder.Ved optreliingen i Polenfandtesop iii 23 voksne froer pr. hahangsgrofter og ievendehegn.

Froerne og storkenDen hvidestork er en ,,opportunist"og der, hvad denkanfinde ved at git hangsomtaf stedpit engenog kigge.Den skalikke nodvendigvishavefroer, men hvor der er froer, tagerdendem. For at froernekan fangesaf storken,skal de vrere iette atfit oje pit, enteniangs kantenafvandhuiher,i iave oversvommelser,elier i kort gras.I langt graskan storkenvanskeiigtsefroerne.

Storkenfouragererspecieltgernepit areaher,hvor der ligeer foretagethosiret.Her er grressetsit kort, at den kan se byttet, og samtidigterder mangeunge froer netop her, som detses aftabel 7.5 og 7.6.

Pit store,flade engesom de nrevnteengei Pohener derenchancefor, at froerneer tahrige nok iii, at det kan betaiesig forstorkenat bruge tid pit at samledem op. ønskerman storkenmereudbredt i Danmark,kan man via naturgenopretningentiistrrebe en tilstand,der giver maksimaiemrengderaf de almindehigebrune froer.Der kanvre srrrlig grund iii at koncentreresig om spidssnudetfre, dernetop findespit storke-biotoper:vidtstrakte,itbne hosiretenge.Desudener spidssnudetfrelangt meretruet i en stor del af Danmarkendde to andrearteraf brune froer.

KrybdyrKrybdyr kan beviegesig megetrundt i terrienet,og nogiesteder indgitr engenei de levesteder,somkrybdyrenebesogerihobetaf itret. For eksempehkan hugorm i megettorre sommerperiodersogeud i engene,mitskefordi deresbyttedyr gor detsamme.

Engenekan haveen vrrsentiigbetydningfor krybdyrenesspredning.Krybdyr hargenereltbrug for et varieret handskab,hvor de kan undgit at vandrelangestrrekningeroverugrestfritterrren,og herkan et landskabmed mangesmit og store engegive krybdyrenede nodvendigespredningskorridorerog ,,trdesten".

snog Snogog aim.firben kanfinde gode hevestederi visse engtyper,

spredningskorridor


f.eks. i kr med store startuer.I storre itdaie kan der ieve endel snoge,hvis der findespartier med hojt gras, de kan skjuhesig i, f.eks. det hoje graslangs skehlenemehiemde enkeiteengparceller.

Da snogenhovedsagehigleveraf froer, gavnesden af forhold, der gavner froerne, se ovenfor.

FugleOm foritret er engeneynghehabitatfor en rrekkefugleartermedspecieitihknytning ill enge,mensde fungerersomfodesogningssomritdei og udenforyngiessonenog ogsit for andrefuglearter.

vand og drift En vigtig forudstning for et rigt fugheliv pit engeneer tihstedevrehsenafvand,enteni form af vandiob,soer, damme,pyttereller sumpedeengpartier.Vandetskabergrundlagfor et bredtfodeudbudaf smitdyr og dereslarver.i vandet,de overstejordlag samt i vegetationenog giver desudenredebeskytteiseimodrovdyr. En andenvigtig forudsirtning er en iandbrugsmssigdrift i form af grsning ehierhosht,som holdervegetationenlay. Ved tiigroning buyer engeneuegnedeill redephaceringogfodesogningfor engfugiene.Endviderestiller en rkke fuglearter krav om stor iandskabeiigitbenhed,da dettegiver udsynmodrovdyr.

sjceldne og Drreningerog omliegningeraf landbrugsdrifteni detteitrhundforsvundne redeharbetydet,at bestandeneaf engfugheer gitet kraftigt til

bageoverait, ikke aiene i Danmark,men i heheEuropa,se figur7.7. Indenfor det senesteitrhundredeer en rrekke fugheartertiiknyttet engeentenforsvundetelier bievetsjhdne i Danmark. Dette grehdertredcekker,derhavdesin sidsteyngiepladspit engenei Skjernitensdelta; engsnarre,somnu kun trieffes iiifidigt, og atiingand og sortternemedbestandsstorreiserunder100 par. Flere arterer forsvundetregionalt; f.eks.forekommeraimindeiig ryie og brusheneikke hiengerepit indiandsengene.

Ynglefuglekarakterarter Karakterynglefugieneer vadefugiesom v/be, dobbeitbekkasin,

redbenog stor kobbersnepperrekkefohgenaf arter angiverderesrelative hyppighedog smitfugle somsangicerke,engp/berog guiv/pstjert.Envidere kan der pit storresammenhiengendeomritdermed itbent vand yngie flere arteraf svommender,f.eks.grdand, sp/dsand,skeandog atiingand. Pit fit lokahiteteri landetyngler sjldne arter somsortterne,mosehornugieog engsnarre.


redeanbringelse

indeks for vibe indeks for sangIrke300-

76 ‘ 80 ‘ 84 ‘ 88 92

F/gur 7.7. Ynglefugle/ndeksfor v/beog sanglcerkev/dner tydel/gt omforringelsen af d/sse arters levev/lkar/ Danmark,herunderengenes

t/lbagegang.I evr/gt er /ngen andre engfugleartert/lstrcekkel/gttalr/ge t/l,at der kan udarbejdesynglefugle/ndeks.Y-aksener logar/tm/skogbestandssterrelsen/ 1976 er sat t/l /ndeks100. Fra Jacobsen1995.

Der forehiggerikke mangedetahjeredebeskriveiseraf ttthederaf ynglendeengfughefra Danmark.I en hohlandskundersogeiseangives,at en velfungerendeengiokahitethar en ynglendefuglebestandmed en tthed pit 100 parpr. km2 eihermere.I Tondermarskenskoge,der efter danskeforhold huserstorebestandeaf vadefughe,er ttheden af ynglendefugie genereltunderde 100 parpr. km2.

De fleste arteranbringerderesreder i grrestueri engen,hvorde er skjult for rovdyr. Engensstruktur og vegetationenshojdeer sitledesbetydningsfuidfor fughenesmuiighederfor redepiacering og dermedfor ttheden af yngiefughe.En eng,der erkreaturafgrresset,tilbyder gode mulighederfor redeplacering,fordi kreaturernesoptrampenaf den blode jord og grtesninggiver en varieret,tueformetvegetation.Buyer engenfor hitrdtgrsset og dervedfor ensartet,som det ofte ertihf.ieidet, hvorderbenyttesfitr tih grsning, hevnesder frerre muhighederforredeplacering.

rovdyr Til trods for at fuglenesreder ergodtskjuit, buyermangetomtaf rovdyr som krage, mdge,rcev eller mitrdyr. I engomritdermedhoj vandstand,og hvor det stadiger muiigt for fugleneat anbringe deresredertort, vii detvre mindre attraktivt at frdesfor rovdyrene.For at undgit rovdyr anbringersortterneredenpitflydebhadsvegetationi smitsoeri rorsumpe,i dammeeiier kanaher, og densredesucceser athngig af tiistrrekkehighoj vandstandgennemheleynglesresonen.

300-

V/be

100-

50


fodesogning

vandstand

F/gur 7.8. Den hv/destork gar / engenpaudk/gefter freer. IDanmarkvar der /1995 6 ynglendepart/lbage mod 17-1800par omkr/ng 1920.Storkenst/lbageganger knyttett/l engenesreduceredeareal ogfedeudbud.Foto:Lars MalthaRasmussen.

De yngiendeengfugheog deresunger ieverprimiert af dyriskfode. Vadefughenesogerisrer fode i de fugtige deie af engene,dvs. i bredzonennedtil vandlob,grofter, smitsoerehier i defugtige deheaf engen.Fughenesfysiske adgangiii disse omritder er betingetaf griesningen.Srettesder hegn langsgrofter ogvandlob,grorbredzonentil med tagrer eiler andenhoj vegetation, somgor det umuhigt for fugieneat manovrerei omritdet.Det harvist sig i Tondermarskensydre koge,at i omritder,hvor der er sat hegn hangsskelgrofterne,faider trethedenafynglendevadefughemarkant,sandsynligvisfordi fugienemistermulighedenfor effektiv fodesogning.Sortternensogeriigehedesfode i bredzonen,og densfodesognings-effektivitetfalder ogsit,hvis zonengror ill. Endehigsogerrenderneog deresungekuldfode i vandhobog smitsoer.Ilhingerne lever isrer af insekterpitvandoverfiadeneller pit vegetationen;de sogerofte fode i bredzonenog er ligeledesathiengigeaf afgrresningen.

Grundvandstandenpit engenog i grofter, vandlob og smitsoerer afgorendefor trethedenog tihgrengehighedenaf byttedyrog isidsteendefor ttheden af ynglefugle. Er vandstandenhoj,forogesdet tihgngeiige fodesogningsomritdefor vade-ogandefuglesandsynhigvisogsit for smitfuglene,og byttedyrenevil befindesighojt i jordlaget, i grstuerneeihersiddendepitvegetationen.For eksempeiforekommerstankeibensharver,derer et foretrukketbyttedyr for mangefughearter,i storsttrethedi denfugtige engzone.Er vandstandenlay, udtorrerengen,ogder vii kun stit vand i dyberegrofter eiler soer.Byttedyrenetrrekker liengerened i jordlagetog bhiver utihgrengeiigefor fug

iene. I kreaturgriessedeengomritder medhojvandstandviibredzonenyderiigerefit en forbedret kvaiitet forfugle og insekterm.v., fordi kreaturernened-tramperbrinkertii grofter ogvandlob,sit derbliver en varieretovergangszonemed smitpytter,mudderfiaderogtuer, somgiver


rige mulighederfor fodesogning.Ved hay vandstandbuyernedtrampningszonenreduceretkraftigt.

En rrekkefugiearterbenytterengensomfodesogningssted,menyngier andetsteds.Det grelder bl.a. hvid stork,fiskehejre,grdgds og steer.

F/skehejreog isrerhv/dstork, se figur 7.8, sogerprimrert fodei de fugtige engpartier,hvor de tagerpadderog storre insekter.Grdgds, deryngier i rorsumpe,forhaderredenfor at soge fodepit tiistodendeenge,og efter kirekning af reggeneforesungerneud iii engene.Gresseneiever isar af den fremspirendegrresvegetation,somer rig pit niering og med lavt fiberindhoid. Giessenestiistedevrereiseog yngheforekomsti et omritde er athiengig af, at der findes afgrressedeengeelier grresarealeri nrerhedenaf rugepladsen

Fugle udenfor yngletidenUdenfor yngiesresonenforekommerderarter af fughe i engenmed vidt forskeliigt fodevaigog fodesogningsadfrd.

dyriskfode Et godteksempehpit engenesbetydningsom spisekammererde svrme af steere,derom efteritretog foritret kan sespit en-genebagdigernei Sydvestjyhland.Tii trods for at strereni yngletiden lever i mangeforskelhigenaturtyper,opsogerden i forskelhigeperioderaf sin itrscykhus en bestemtnaturtypeog etbestemtfodeemne,nemiigengenog stankeibenslarverne.

Tiisvarendeer engenevigtige for en rrekkevadefughe,somogsit leveraf smitdyrfaunaeni engenog pit de tiistodendemudderfladerhangsvandlobog smitsoer.Det gider isr v/be,hjejie, dobbeitbekkas/nog enkeitbekkas/n.Fhokkeaf v/ndrossei,sjagger,engp/berog kragefughesogeriigeledesefter insekterogandresmitdyr pit engene.

rovfugle Pit ekstensivtgriessedeengefindes ofte et stort antai smitgnavere. Det tiltriekker rovfugle og ugler, somer pit tra2k ellerovervintrer.Pit engenefindeshoje koncentrationeraf musvdge,rerheg,fjeidvdge,bid keerhegog tdrnfaik, og merefittaliigt kanses mosehornugie.

greeseedere I sommerperiodenog det tidiige efteritr forekommerflokke afgrdgcespit engene.Det er primart de hokaleynglefugleog deresafkom, der samies,for de trrekker til de egenthigeefteritrsrastepiadser,somiigger pit landbrugsareaier.Gresseneleverprimiert af grresvegetationenog tagerf.eks. friske skud af tagrer.

Engeneer af stor betydning som fodesogningsstedfor planteredendesvommerender.Om foritret forekommerstore flokkeafp/beandi f.eks. itslyngerneved marskeni Vadehavet,hvor de


lever af den fremspirendegrresvegetationpit brinkerneog pitengene.Anderne foretrrekkerat fouragerei lavt vandeller iumiddelbarnarhedaf vand.Hoj vandstander sitiedesen forudsietningfor, at engenebuyerbenyttetaf storre flokke afnder.

Sangsvaneog p/besvanebhiver tihtrukketaf oversvommedeengomritder.De fouragererpit den oversvommedegrresvegetalion, eller pit griessetpit kanterneaf oversvommelserne.

frocedere Om efteritret foretagerflere svommerender,isrer krikand, nathige fourageringstrrekfra rastepladserpit kysten til indlandsenglokahiteter,hvor de tagerfro af vegetationenehlerfro, derertabt pit havvandedevandflader.

Flokke af agerhensses ofte pit engene,hvor de tagerfro afvegetationen,men ogsit smitdyr, som lever i vegetationen.Fiokke af irisker og finker opsogerhigehedesengenefor at redephantefro.

PattedyrDe pattedyr,mankan finde i tihknytning til engene,forekommerfor en stor del ogsit i tiiknytning iii andredanskehandskabstyperog biotoper.

Driften af yoreengeer afgorendefor, hvilke pattedyrderbhiver tilgodeset.

harer Den danskehare-bestandhar sin oprindeisefra de meilemeuropiskegriessletterog er det enestedanskepattedyr,somdirekte kan relateresiii itbent hand medgrsvegetation.Harener planterederog rederhovedsagehigtgrasog urter. Den ersandsynligviskommetiii landeti forbindeisemedagerbrugetsindforehseog er stegeti antai i takt med,at mereog merelandblev inddrageti agerbruget.De sidste50 itr er hare-bestandendog gitet kraftigt tihbage,hvihket manhar registreretvia jagtudbyttet.

Reduktioneni bestandenaf harerhar vreret kredetsammenmed tilbagegangeni udbredehsenaf vintergronneareaher,her-underengene.Nyereundersogelserpegerdog pit, at isier fertihitetsproblemerharvreret skyld i nedgangen.

Nu synestilbagegangenat vre stagneret,og i visse deleaflandetharman kunnetkonstatereen omendbeskedenfremgangi harepopulationenindenforde sidsteto itr.

mus Biandtde hjemmehorendegnavereer flere af arterneogsit imereehiermindregrad tilknyttet engene.Sydmarkmus,somkun findes i Jyliand,forekommeri ahie typer af handbrugshand,


men foretrrekkerstore sammenhrengendegrresningsareaiermed lay grresvegetationsamtiucernemarker.Nordmarkmuseiier blot markmusderimodforetrrekkerinden for sydmarkmusensudbredeisesomritdedenhojeregrsvegetation,og gernefugtige naturomritdermed spredtetrreer og buske.Danmarksmindstegnaver,dvcergmus,foretrrekkerhigeiedesareahermedhojt griesog spredtebuskeeiherunge trer, menkan ogsitforekommei kornmarker.B/rkemus,et af Danmarksjrehdnestepattedyr,lever i moser,engeog kornmarkerehieromritder medspredttrievegetation,hehstbirk, og med forhoidsvis fugtig bund.

De tre forstnrevntearteroptrrederahie tahrigt, og det.eruvidst om bestandsstorreiserneer pitvirkede af reduktionenafengarealet.Tiisvarendeforhoid greider for b/rkemusen,der tihlige har en megetspredtforekomsti hele sit udbredeisesomritde.

mosegris Mosegr/sener piantereder.Dens typiske hevestedervar frem iiiitrhundredskiftetfugtige enge,moser,vandhobsbredderog smitsoer.Mosegrisehar sidenspredtsig md tih seiv de torrestebiotoper og er bievet en skadevoideri mangeparcelhushaver.Alndringeni mosegrisensudbredeisei Danmarkkan muiigvis forkiaresmed en genereibestandsforogelse.

Densspredningkan ogsit ses i sammenhiengmed,at mangeaf densoprindehigelevestederforsvandti sammeperiode,somfoige afintensiveretdrift.

muldvarp Muidvarpe, der fortrinsvis leveraf ormeog insektiarver,er higesommosegriseneblevetpitvirket af den intensiverededrift afengene,idet et af denslevestederer i denmeretorre del af en-gene.

spidsmus I Danmarkfindes der tre arteraf spidsmus:dvcergsp/dsmus,aim. spidsmusog vandspidsmus,der aile er insekteedere.Dvcergsp/dsmusog aim. sp/dsmuser aimindeiigei mangeforskeiiige naturtyper.De forekommerhyppigt i enge,specieitengemed hidt hojeregrsvegetation.For dvcergsp/dsmusensvedkommendegernede merefugtige enge.Da beggearterer talrige iDanmark,synesengenestiibagegangikke at haveen effekt pitdisse artersnuvierendehyppighed.Vandsp/dsmusforekommerhyppigstiangs vandlob og soerog ermerefittaihig i Danmarkendde to andrespidsmusearter.

Godskedeog sprojtedeengene,hvor antahietaf plante-oginsektarterer forholdsvis mindre;er formodentiigt ikke nier sitattraktive for insektadendepattedyrsom enge,der drivesmereekstensivt.


hjorte Rdclyr og krondyr griessergernepit engeog er i visse tiifldemedvirkendeill at forsinke tilgroningen. Ogsit forvildede dde/yrkanforsinke tihgroningen- detteer biandt andetobserveretiMaghemosenog Strodamreservateti Nordsjreihand.Hjortearterneer det nrmeste,vi i dagkommerfortidensfauna afstorreplanteredere.Fhokkeneaf krondyr og re/c/yr ernormaltikke store nok til at holde vegetationenhay uden for dyrehaverog hjortefarme.

rovdyr De flestedanskerovdyrartersogergernederesfodepit uforstyrredeenge.Det vigtigste fodeemnefor grcevl/nger regnorme, som den hettest fangeri lay vegetation.Rcev,/ider, icekatog brud phacererofte deresbo nr enge,f.eks.i skrrenter,digerehlerstendynger.Seerhigt tihknyttet vandomritderer odderogden forviidede mink. I forbindelsemedbl.a. fodesogningog afpatruhjeringaf territoriet fierdes dissearter ogsit pit nierhiggendeenge.

Af de neevnterovdyrarterer isrer bestandeneaf icekatog odder i tilbagegang.Arsagentil tiibagegangenkendesikke fuldstrendig,men reduktioneni levesteder,herunderde ferskeengetiihgges en stor del af forkharingen.

LitteraturAsferg,T., 1985: Engenspattedyr. Ka

skelot 65: 28-29.Beintema,A.J., 1982: Meadowbirds in

the Netherlands.I: Scott,D.A. ed.:Managingwetlandsandtheir birds, amanualof wetlandandwaterfowl management,pp. 83-92.Internationalwaterfowl andWetlandsResearchBureau.Shimbridge.UK.

Beintema,A.J. & Müskens,G.J.D.M.,1987: Nestingsuccessof birds breeding in Dutch agriculturalgrasslands.Journalof Appiied Ecology 24: 743-758.

Buttenschon,R.M., 1993: Plejemetoderog driftsformer.I: Ovesen,C.H. ed.:Naturphejebogen,2. udg., pp. 34-54.Mihjoministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,Kobenhavn.

Ferdinand,L., 1,980: Fuglenei landskabet. Dansk Ornitologisk Forening,

Kobenhavn.Fog, K., in prep. Danmarkspadderog

krybdyr. Bearbejdelseaf data fraatiasundersogelsenaf padderog krybdyr.

Gjeistrup,P. & Petersen,H., 1987:Jordbundensmider og springhaher.Natur og Museum 26 4: 1-32.

Gram, I., Meltofte, H. & Rasmussen,L.M., 1990: FugieneiTondermarsken1978-1988.Miljoministeriet,Skov- og Naturstyreisen,Horshohm.

Gravesen,E., 1993: Gra2shoppersomokohogiskeindikatorerfor landbrugsdriften pit griesareaher.Forelobigrapport.

Green,R.E. & Robins,M., 1993:Thedeclineof the ornithological importanceof the SomersetLevels andmoors,England,andchangesin themannagementof water levels.


Bioiogicai Conservation66: 95-106.Hohm, E., 1978: Bestovningsbioiogi.Na

tur og Museum 18 4: 1-26.Jacobsen,E.M., Yngiefuglerapport1994.

Dansk Ornitologisk Forening,Miljoog Energiministeriet,DanmarksMiijoundersogehserog Skov- ogNaturstyreisen,Kobenhavn.

Jong,H. de, 1977:Experienceswith theman-mademeadowbird reserve,,Kievitsiandsen"in Fievohand.Biological Conservation12: 13-31.

Kaaber,S., 1985: Engensdagsommerfugle.Kaskeiot65: 14-15.

LandbrugetsInformationskontor,1986:Indvoidsormhos kveeg. Lobe-tarmormog iungeormitrsag til storeproduktionstabhos grssendedyr. Brochure.

Lyneborg,L., 1980: Engensdyrehiv. I:Norrevang,A. & Lundo, J. eds.:DanmarksNatur, bd. 7: Hede,moserog eng,3. udg., pp. 404-415.Pohitiken& Gad, Kobenhavn.

Lyneborg,L., 1993: Hvad finder jeg imark og eng.4. udg.Pohitiken,Kobenhavn.

Madsen,J., 1986:Danskerastepiadserfor gres. Mihjoministeriet, Skov- ogNaturstyreisen,Horshoim.

O’Brien, M. & Self, M.,: Changesin thenumbersof breedingwaderson

iowhand wet grassiandsin the UK.RSPB ConservationReview8: 38-44.

Reh,W. & Seitz,A., 1990:The influenceof land use on the geneticstructureofpopuiationsof the common frog Ranatemporaria.Biological Conservation54: 239-249.

Seif, M., O’Brien, M. & Hirons, G.,1994: Hydroiogicai managementforwaterfowl on RSPB low wet grasslandreserves.RSPB ConservationReview8: 45-56.

Thomas,G.J., 1982: Autumn andwinterfeedingecologyof waterfowl at theOuseWashes,England.J. Zooi. Lond.197: 131-172.

Toft, S., Nielsen,B.O. & Nielsen,L.B.,1993: Den terrestriskeleddyrfaunaiGammei Frederikskog,Tondermarsken.Miijoministeriet, Skov- ogNaturstyreisen,Kobenhavn.

Torp, E., 1994: DanmarkssvirrefluerDiptera: Syrphidae,DanmarksDyrehiv, bd. 6. Apoiho Books, Stenstrup.

vanWingerden,W.K.R.E.,van Krevehd,A.R. & Bongers,W., 1992:Analysis ofspeciescompositionand abundanceofgrasshoppersOrth., Acrididae innaturalandfertilized grassiands.Journal of Applied Entomology113: 138-152.


Documents

Kapitel7: Fauna