Kashmir - Bibzoom lytteguide

BIBZOOM LYTTEGUIDE

KASHMIR

BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

Bibzoom er bibliotekernes digitale musiktjeneste.

Bibzoom indeholder al den musik, du elsker , og 10 mio. andre numre. Servicen er fra dit bibliotek til dig. Fri for betaling og fri for reklamer og med masser af artikler, anmeldel-ser, film, kulturskatte og lytteguides som denne.

Bibzoom lytteguides er lavet af medarbejdere ved Bibzoom og danske folkebiblioteker.

Tekst Jonas Sloth Bach

RedaktionNiels Mark

Layout:Jens Hjørne

[email protected]

AL DEN MUSIK DU ELSKER

KASHMIREN LYTTEGUIDE TIL ET OMSTILLINGSPARAT OG MODENT ROCKBAND For godt tyve år siden fandt tre musikalske teenagere sammen. Året er 1991, og bandlokalet på Kastanievejens Efterskole er optaget. Bag døren har Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg og Asger Techau fundet ud af, at de går godt i spænd. Både som mennesker og musikere giver de unge mænd hinanden modspil og medvind. På den anden side af et verden-shav og et helt kontinent er en ny musikgenre ved at brede sig. Med håbløshed og højspændt guitarrock er en ny bølge på vej. Der er langt fra grungemusikkens epicenter i Seattle til efterskolen i København, men signalerne når frem, og Kashmir, som det nydannede band kalder sig, rider med i kølvandet fra Nirvana, Pearl Jam og Primus. Den distortede guitar brummer i dybe powerakkorder, bassen buldrer rytmisk, og Techaus trommer tordner. Opskriften er energisk, kompromisløs og banebrydende. Så banebrydende, at Kashmir i 1993 stryger til finalen i danmarksmesterskaberne i rock, hvor kun Tim Christensen med Dizzy Mizz Lizzy gør det bedre. Opmærksomheden er dog mere end nok til at sikre de tre efterskolekammerater en pladekontrakt. Det sværeste skridt i halvfemsernes musikbranche er taget, og hvis venskabet kunne holde, og kreativitet kunne bestå, ville vejen være banet for en musikalsk rejse uden endestation.


FRA PROVOPUNK TIL PRISVINDENDE POPDe første få millisekunder er nok til at identificere Kashmirs debutplade, Travelogue. Trommerundgangen, der sætter ”Jamie Fame Flame” i gang, får enhver Kashmir-kender til at spidse ører. Det er overvældende HØJ-LYDT, allerede før guitar og bas sætter ind og skærer igennem med en ikonisk akkordopgang. Teksten er en joke. En lang og ganske velopbyg-get joke, ganske vist. I et fjollet flow fortæller den historien om en karikeret kendis, der beskyldes for voldtægt, mister sin berømmelse og ender sine dage i ørkenen, hvor en vismand lærer ham at synge med næsen. Mens lyden er velproduceret og gennemarbejdet, bærer teksterne på det første album præg af at være impulsive, upersonlige og udtryk for den ungdommelighed, som bandet er født ud af. Og det virker. De fleste numre på pladen er livlige og sprælske kompositioner, hvor de gængse regler for dansk rockkomposition er kastet overbord og erstattet af musikalsk og tekstmæssig legesyge. Tempoet er højt, og på ”Don’t Look Back It’s Probably Hypochondriac Jack Having A Heart Attack” har Kasper Eistrup svært ved at udspy alle stavelserne i det samme tempo, hvori han sender guitartonerne af sted. Selv på de mere melodiske og afdæmpede numre som ”Rose” og ”Yellow” vinder over-drivepedalen til sidst i medrivende rockkulminationer. Det var lykkedes Kashmir at oversætte grungelyden af ungdomsfrustration til dansk.


I 1996, to år efter debutpladen, kommer Cruzential. Åbningsnummerets guitarfigur er ikke engang slået an, før de første toner afslører, at lydbille-det er blevet mere komplekst. Der er flere lag og flere elementer gemt i hvert eneste nummer. Kashmir har presset grænserne for, hvor underligt et rockhit kan lyde. Aggressiviteten er tydelig på ”Vote 4 Dick Taid”, hvor Kasper Eistrup både råber, hvæser og hiver efter vejret, imens han fører vilde wah-wah-riff frem mod monumentale breaks i den monotone melodi. Lydbilledet er råt, hårdt og bevidst skramlet, men Cruzential har meget mere dynamik end den foregående plade, og idérigdommen fra de tre musikere er så stor, at albummet synes mere grænsesøgende, men mindre helstøbt. Der er milevidt fra muskuløse rocknumre som ”Stand” til det fåmælte og inderlige ”Bag Of Flash & Time”. Omvendt er albummet også et utvetydigt bevis på den foranderlighed, der skal blive kendetegnende for Kashmir i årene efter. Cruzential husker både legesy-gen fra debuten på ”Could We Kill Fred” og ”Star In My Movie”, mens det samtidig peger frem mod et mere eftertænksomt og følelsesbetonet udtryk på numre som ”Gloom”. Udviklingen sætter større fokus på tekst-universet og Kasper Eistrup, der langsomt er ved at opdage, at en sanger ikke nødvendigvis skal bruge store armbevægelser for at udtrykke store følelser.

DER GÅR TRE ÅR efter Cruzential, før Kashmir igen er klar med en plade. I mellemtiden har bandet suget inspiration til sig fra en mere personlig og sentimental form for rockmusik. Det er særligt mødet med Jeff Buckley, der sender Kasper Eistrup i en ny retning. Buckleys udtryksfulde stemme, virtuose guitarspil og sansemættede lydbillede fascinerer Kashmirs frontmand, og han gør slet intet for at skjule det, i de sange han skriver frem mod det nye årtusind. Også et britisk band fik stor indflydelse på Kashmirs nye lyd. Radiohead havde løftet rockmusik-ken ind i en ny tidsalder og genereret et musikalsk paradigmeskift. Hvor grungemusikken havde rettet aggresivitet og tankekræft mod verden udenom, blev fokusset drejet 180 grader, og både Buckley og Radiohead rettede opmærksomheden mod det, der skete i deres egne hjerter og i deres egne liv. I 1999 forsøgte Kashmir det samme med The Good Life.

DE TROFASTE KASHMIR-FANS må have fået sig et chok 16. februar 1999. Der var sket et kursskifte uden varsling. Efter tre års ventetid var der blevet pæne popmusikere ud af den utilpassede trio, der havde taget kampen op mod en konventionel rockscene og stået fast på deres provokerende og legesyge principper. Havde de kastet håndklædet i ringen og opgivet kampen mod alt, der er mainstream? Havde de besluttet at sælge ud for at sælge plader? Sådan kunne det se ud for de grungeelskende unge, der havde håbet på endnu et vildt og utæmmet album. Men sådan var det ikke. Stilen var en ganske anden, lyden var


poleret og pæn, de råbende passager var væk, og synthesizeren havde erstattet den forvrængede guitar, men Kashmir havde ikke glemt sig selv, de havde fundet fundamentet for at vokse og blive voksne. ”Ude i det skærende rampelys, står tre - nej ikke drenge - men mænd, der har kastet de sidste studentikose indfald fra sig, og åbnet op for en moden sårbarhed og melankoli på et fuldblods rockalbum,” skrev Gaffa i deres anmeldelse. At modenheden kom til udtryk i velklingende og hitformet poprock blev det afgørende vendepunkt for Kashmir.

Flere af numrene fra The Good Life skrev sig direkte ind i den danske rockhistorie. Den ikoniske, guitarbårne ”Lampshade”, der varer over seks minutter, står mejslet ind i bevidstheden med sin gribende melodiøsitet og storladne opbygning, mens ”Miss You” overbeviser tvivlerne om, at Kashmirs rødder stadig er plantet i rock. Pladen er sammenhængende med flere numre, der følger hinanden i nærmest glidende overgange. Pladen veksler mellem dramatiske kompositioner som ”It’s OK Now” til komplekse rocksange som slutnummeret ”Kiss Me Goodbye”, men albummet fremstår helstøbt og nærmest perfektionistisk gennemarbe-jdet. Flere steder synes beundringen for Pink Floyd at være helt åbenlys, men The Good Life er uden tvivl et bevis på egen kreativitet og evne til at finde et personligt og tidssvarende udtryk. Den evne bliver belønnet af hele Danmark, hvor singlerne går i radiorotation, musikvideoerne bliver fælles kulturejendom, og pladen sælger platin. Ved DMA vinder Kashmir seks statuetter. Hvis nogen havde husket, at Dizzy Mizz Lizzy vandt DM i Rock i 1993, har alle glemt det i 1999, hvor ingen rockbands kan konkurrere med Kashmir. Kan man andet end at styrte fra den tinde?


SKRIVEBLOKADER OG STORBYROCK»Jeg er rædselsslagen for at gå i gang. Jeg har ikke skrevet noget som helst i over et år. Ikke en eneste sang,« siger Kasper Eistrup, mens han sidder med ryggen mod muren i et lokale, som solen forgæves prøver at lyse op. Han kæmper med sig selv, med berømmelsen, med præsta-tionsangst. Han er ufrivilligt gået i stå, succesen har blokeret hans evne til at lade sangene flyde fra pennen til papiret. Og panikken er ved at brede sig til resten af bandet, der i mellemtiden er blevet udvidet med et medlem. Det er den svenske multiinstrumentalist Henrik Lindstrand, der er kommet ind i det sammentømrede broderskab. Han har været med siden turnékoncerterne omkring årtusindskiftet og skal for første gang være med til at skabe et album med Kashmir. Processen frem mod det album bliver til den gribende dokumentarfilm Rocket Brothers. Danmark kommer til at vente i fire år efter The Good Life, før bandet er klar med sit fjerde album. Det er en hård fødsel, der bringer bandet tæt på opløsning og sender Kasper Eistrup ud på en tænkepause. Under indspilningen får han nemlig et tilbud, man ikke kan afslå. Roger Waters mangler en sanger og guitarist til sin kommende verdensturné, og det tidligere Pink Floyd-medlem inviterer Kasper Eistrup til en audition i Lon-don. I sidste ende er det dog ikke ham, der bliver valgt, og hjemvendt til Danmark lægger han og resten af Kashmir de sidste hænder på Zitilites, der udkommer 03.03.03.


VENTETIDEN BLIVER HURTIGT GLEMT, da det nye album kommer på gaden. Den første single, ”Rocket Brothers”, stryger ind på første-pladsen på P3’s hitliste, og med den gribende, animerede musikvideo bliver det ørehængende åbningsnummer fra pladen også populært på tv. Med 5 minutter og 26 sekunder hører det til blandt de længste radiohit, men det medrivende omkvæd bliver hurtigt indstuderet af en stadig voksende fanskare, der trofast gør sig klar til fællessang, når den letgenkendelige guitarintro sættes an på landets festivaler. At Kashmir har tænkt meget over albummet, er helt tydeligt. Der er stor musikalsk spændvidde, men på samme tid er hvert enkelt nummer gennemar-bejdet og i stand til at stå alene. I sin timelange helhed står de 14 numre i stærk kontrast til hinanden. Fra den pumpende rocksang ”Ramparts” over det introverte og følelsesmættede instrumentalnummer ”Bodmin Pill” til det folkklingende singer-songwriterhit ”The Aftermath”, hvor Kasper Eistrup som en moderne Neil Young spiller mundharmonika når nummeret leveres live.

Teksterne kredser om livet i en anonym storby, hvor det er let at forsvinde i mængden. På ”Surfing The Warm Industry” er businesslivet det upersonlige monster, men der er også plads til dybfølt poesi om kærlighed som på ”Petite Machine”.

GODT TO ÅR EFTER ZITILITES er Kashmir klar med endnu et studieal-bum. Succesen fra forgængeren har smittet af, så der er store navne med som legekammerater, da No Balance Palace kommer på gaden i efteråret 2005. Både David Bowie og Lou Reed har fundet vej til den danske rock-kvartets femte plade, som er produceret af den amerikanske stjernepro-ducer Tony Visconti. De stemningsfyldte passager er væk, og albummet fremstår råt, rocket og skåret ind til benet. Lyden er dyster og mørk, mens teksterne flirter med det surrealistiske. Udtrykket understøttes af musikvideoer i et halvt animeret, halvt filmet univers, der eksempelvis på ”She’s Made Of Chalk” leder tankerne tilbage til Monty Python. Mens anmelderne tager pænt mod pladen, er det kun ”The Curse Of Being A Girl” og ”The Cynic”, der for alvor bider sig fast hos det danske publikum. Som band virker det til, at Kashmir med No Balance Palace finder et helstøbt og fælles udtryk, og til koncerterne kan man i denne periode se, at bandet i større grad tør hive deres tidligste numre frem og give dem nyt liv. De tidligste fans råber stadig efter kulthit fra de første to plader, men mens de ikke får det, står det klart for resten af danskerne,


at man har fået et rockband af international kaliber, der bliver ved med at genopfinde sig selv. På No Balance Palace genopfinder Kashmir deres rocksjæl, og i hæsblæsende koncerter genopstår Kasper Eistrup som en eksplosion af energi og vanvid. Men dåbsattesten vidner om, at det snart er for sent at være et ustyrligt rockband, og mange unge står klar med gnister på guitarfingrene for at råbe højere og løbe længere. De sidste rockdråber er klemt ud at kvartetten, der for længst er trådt ind i et voksent liv, men hvordan transformerer man rock til ro?


MODEN MELANKOLI Året er 2010. Kasper Eistrup er blevet 37 år. Det er fem år siden, han sidst har udgivet en Kashmir-plade. I mellemtiden har Kashmir ligget lavt på musikradaren. Den danske musikscene er i hastig forandring. Den traditionelle rockmusik har det svært, mens Medina, Rasmus Seebach, Lady Gaga og Robyn præger hitlisterne. Youtube, Spotify og Facebook er de nye musikkanaler, og det tager ikke meget mere end en måned at gå fra ukendt kældermusiker til uovervindelig kendis. For en stund. Det virker som om, tiden er løbet fra de store, veletablerede rockbands. Den tilstand prøver Kashmir at udfordre. Med vanlig sans for visuelle datoer sender de Trespassers på gaden 01.02.2010. Beviset lader ikke vente på sig. Albummet stryger direkte ind på en førsteplads på hitlisten, og det er nærmest umuligt ikke at lægge ører til singlen ”Mouthful of Wasps”. Trods de svære rim costs/wasps og frost/wasps brænder teksten sig fast hos fanskaren. Nummeret er et billede på den aggressive og bidende ordstrøm, vi mennesker til tider slipper fri, når vi har tilbageholdt vores frustrationer for lang tid ad gangen, siger Kasper Eistrup til Gaffa. »Sommetider kunne vi undgå det store følelsesmæssige jordskælv, hvis vi i stedet var mindre bange for de små konfrontationer, som uund-gåeligt melder sig hen ad vejen. Jeg tror, at vi ville have nemmere ved at fokusere på de lette ting i livet, hvis vi først fik de tunge ryddet af vejen,« lyder hans budskab, der for første gang i bandets historie nærmest har opdragende karakter.


Musikalsk henter albummet mere arvegods fra Zitilites end fra No Balance Palace. De fleste numre er lydmættede og tætpakkede med synth-flader blandet med trommemaskine. Oven på det ligger simple guitar- og basfigurer, men tydeligst af alt står Kasper Eistrup for alvor frem som ambitiøs rocksanger. Stemmen er mærket af små tyve år som frontfigur, men der har sneget sig en hørbar personlighed og længsel ind i stemmen, der frit glider mellem oktaverne. Han virker mindre pres-set og synger med større overskud. Det kan man høre på det rytmisk ud-fordrende ”Mantaray” og på det melodiske hit ”Still Boy”. Selv om pladen er kompleks og rummer musikalske yderpunkter som det alienlydende ”Pallas Athena” og det mere støjrockede ”Pursuit Of Misery”, har pladen en formidabel helhed, der bygger op mod det forløsende højdepunkt ”The Indian”, der med forbilledet hentet hos Pink Floyd veksler mellem forskellige taktarter i et musikalsk overskud, inden det kulminerer i en episk strygerafslutning.

Nok når albummets singler ikke rekordhøjder på hitlisterne, og det er stadig numrene fra det folkelige gennembrud i 1999, som får flest folk til at synge med til de velbesøgte koncerter. Men Kashmir sælger stadig både plader og koncertbilletter, og mange venter i spænding på deres næste album.


MERE KASHMIRUdover de velkendte studiealbum har Kashmir også udgivet EP’en Home Dead og det omfangsrige opsamlingsalbum Katalogue. Særligt EP’en er et grænsesøgende værk med fortolkninger af hits fra The Good Life samt numre, der ikke blev plads til på pladen. De to opsamling splader bidrager også med hidtil ukendte tracks, ligesom Kashmirs første dansksprogede sang ”Splittet Til Atomer” er at finde blandt de 32 titler. Nummeret blev skrevet til P3-programmet Det Elektriske Barometer, hvor det blev brugt som godnatvise søndag aften.

Hvis man hellere vil læse om Kashmir, er der meget spændende læsning gemt i Henrik Tuxens Fra Nirvana til Rocket Brothers. Bogen bygger på intensive interviews med de fire bandmedlemmer og de folk, som har været tættest på bandet gennem hele karrieren. Bogen er eksklusivt illustreret med bandmedlemmernes private fotos, tegninger og det bedste fra GAFFAs arkiver.

Dokumentarfilmen Rocket Brothers er også et must, hvis man gerne vil tættere på bandet. Samtidig giver den også et levende indblik i den kreative arbejdsproces bag tilblivelsen af et rockalbum. Man behøver altså på ingen måde være fan for at få noget ud af Kasper Torstings flotte dokumentarfilm.



BIBZOOM PÅ FACEBOOKNyheder, guides, konkurrencer, support og meget mere...

TRAVELOGUE (1994)Debutpladen, der med gakkede tekster, tung guitar og utæmmet vild-skab sikrede en solid fanbase for det unge band. Pladen sælger stadig godt, og i 2010 rundede den 60.000 og sikrede dobbelt platin.

Lyt til: Det tunge og drevne grunge-inspirerede ”Leather Crane” med en overdådig guitarsolo, det mere flamenco-funky ”Art Of Me”, og fornem forløberen til det mere poppede på ”Yellow”.

CRUZENTIAL (1996)Allerede i 1996 var Kashmir begyndt at lege meget mere med kompo-sitionerne og komponere fragmenterede numre, der ændrer karakter flere gange undervejs. Det viser Cruzential, der både er polka-funk og poprock.

Lyt til: De fede basfigurer og små guitardrøn på ”Stand”, vanviddet, der langsomt vokser på ”Travelogue”, og det meget mere sanselige og halvelektroniske ”Gloom”, der varsler, at poppen bider sig fast.

THE GOOD LIFE (1999)Det folkelige gennembrud er fyldt med langtidsholdbare hits, der er blevet en vigtig del af den danske rock-arv. Det helstøbte album står for altid som det væsentligste skifte i Kashmirs musikalske kompas.

Lyt til: ”Make It Grand”, der folder Kasper Eistrup ud som følelsesladet forsanger, ”Gorgeous”, der er smuk og melankolsk hyldest til Jeff Buckley, og ”Kiss Me Goodbye”, der minder om, at der stadig bor et eksperimen-terende rockband inde i Kashmir.

ZITILITES (2003)Storbypladen, der førte Kashmir længere væk fra sikre rockhits, men tættere på et stærkt personligt udtryk, der vidner om et tænksomt band, der tør forløse livets problemer i vedkommende musik. En lang, facet-teret og gennemarbejdet plade.

Lyt til: ”Surfing the Warm Industry”, der fortæller om det upersonlige frirum uden krav blandt mennesker uden ansigter, ”Petite Machine”, der er en uforbeholden kærlighedserklæring, der hverken er letkøbt eller patetisk, og ”In the Sand”, der ultramelodisk bringer klaveret i centrum i en afdæmpet elektro-ballade.

NO BALANCE PALACE (2005)Med fint selskab fra Bowie og Reed gav Kashmir i 2005 deres bud på en moderne rockplade med kant og eksperimenter, og radiostationerne elskede de veltrimmede hits. I modsætning til tidligere har pladen end mere ensartet genre hele vejen igennem, og den er mærkbart kortere end forgængeren.

Lyt til: ”Kalifornia”, der med sit intelligente guitarriff bider sig fast med et kraftfuldt omkvæd, det majestætiske rockhit ”The Cynic”, og ”She’s Made Of Chalk”, der kombinerer melodiske vers med støjende guitarpassager.

TRESPASSERS (2010)Et band i udvikling viser, at man ikke bliver for gammel til at forny sig. Kasper Eistrup træder i karakter som sanger, og albummet indeholder både elektroniske intermezzoer og effektive hits.

Lyt til: Pophittet ”Still Boy”, der beviser bandets sans for fængende omkvæd og vers, ”Pursuit Of Misery”, der giver Eistrup lov til at stjæle scenen på en bund af fine guitartoner, og ”Danger Bear”, der modigt skræller al støj væk og meditativt nærmest vugger lytteren i søvn.

MERE KASHMIR

KASHMIR WEBSITE - KASHMIR.NU >>

KASHMIR FACEBOOK - FACEBOOK.COM/KASHMIOFFICIAL >>

KASHMIR : DEN UOFFICIELLE BIOGRAFI : FRA NIRVANA TIL ROCKET BROTHERS [BOG] >>

ROCKET BROTHERS : EN FILM OM AT SKABE [DVD] >>

BIBZOOM LYTTEGUIDES Bibzoom skriver dig sikkert og kyndigt gennem festivals, begivenheder, bands og musikgenrer. Med Bibzoom som redaktion skriver en gruppe musikfaglige ildsjæle fra de danske biblioteker dig vej gennem musikjunglen og giver dig tips til godbidder, nyskabelser, sikre satsninger, og meget mere fra musikkens forunderlige verden.

Der kommer flere, og der er flere, hvor de kommer fra.

Filmmusik DR Klub KlassiskVinterjazz 2013 David Bowie

Wundergrund 2012

Strøm 2012 Danmarks grim-meste festival

Copenhagen Jazzfestival 2012

Middelalder-musik

Roskilde 2012 Rush Copenhell


Documents

Kashmir - Bibzoom lytteguide