Kattens Venner Juni 2016

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 2 · juni 2016

HUN KAN TALE MED KATTE

KATTE HAR RET TIL ET ORDENTLIGT LIVDA PINGU VENDTE HJEM

02 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

LEDER

KATTENS VENNER 2 2016Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens VærnUdkommer 4 gange årligt.ISSN 0902-9745

DeadlineMateriale til Kattens Venner nr. 3 skal være os i hænde senest mandag den 22. august 2016. Ma teriale kan indsendes til [email protected] eller [email protected]

TrykTrykteam Svendborg

IndlægIndlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

RedaktionDirektør Therese Wilbert, redaktør Adam Pade (ansvh.)

AnnoncerMediapunktet Søndervold 170 · 7200 GrindstedTel 5117 1424 · [email protected]

Eftertryk med kildeangivelse tilladt

Forsiden: Anita Sønderup, Min Ven Katten i Hobro, har uddannet sig i at nå ind til kattene gennem healing. Læs portrættet side 10.

Kære

MEDLEMMER

Af Therse S. Wilbert Direktør Kattens Værn

Ja, det mener jeg bestemt, den vil. Vi oplever dagligt, at der mangler fokus på kattens velfærd, og når vi til stadighed ikke får politisk opbakning både undrer og ærgrer det mig. Det påvirker kat-tens status og skaber desværre en opfattelse af, at katten ikke er noget værd: At det er i orden ikke at tage ansvar og vise hensyn til kattens tarv. Det underlige er, at katten er det mest populære kæledyr i Danmark. Til trods for dette har vi i mange år kun haft en hundelov. Hundeloven omfatter bestemmelser om alt lige fra obligatorisk mærkning, krav til hold, regler om strejfere osv. Områder, som vi i Kattens Værn kæmper for at få en lov om, der skal gælde katte. I Kattens Værn har vi da også kæmpet, og vi erkender, at kampen fortsat er i gang og bestemt ikke vundet. Få et par år tilbage indsamlede vi 12.000 underskrifter i samråd med Den Danske Dyr-lægeforening og en række andre ansvarlige

En kattelov – vil den gøre en forskel?

dyreværnsforeninger for at få en kattelov. Under-skrifterne blev overrakt direkte til den daværende fødevareminister Dan Jørgensen. Hans holdning var, at vi ville ende med et register over katte med omsorgsfulde ejere; katte, der som udgangspunkt havde det godt. Og det mente han ikke ville hjælpe kattene.

Vi var og er stadig uenige. Vi mener, at en kattelov har en vigtig symbolværdi. Den vil kunne holdningspåvirke dan-skerne og skabe en forståelse for, at vi som katteejere har et ansvar. Vi har desuden haft flere sam-taler med dyrevelfærdsordføre-

re fra blandt andre Dansk Folkeparti og Social-demokratiet. De er ikke afvisende, men skeptiske over for opbakningen fra deres kolleger. Det ændrer dog ikke vores engagement og trang til at ville ændre den politiske holdning til kattene. Så vi forsætter ufortrødent.

“Vi mener, at en kattelov har en vigtig symbol-

værdi.”Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 2 · juni 2016

HUN KAN TALE MED KATTE

KATTE HAR RET TIL ET ORDENTLIGT LIVDA PINGU VENDTE HJEM

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

nr. 2. juni 2016 INDHOLD

I god gængeStørre synlighed, flere formidlinger og yderligere ”patient-tilgang” i klinikken – således lød nogle af overskrifterne, da KV’s formand aflagde sin beretning under generalforsam-lingen.

Katte har ret til et ordentligt livUniversitetsundersøgelse afslører, at katten er det mest populære kæledyr. Men vi handler ikke efter det.

Hun kan tale med katteAnita Sønderup sidder inde med et bredt beredskab af teknikker til at kommunikere med katte og styrke deres velfærd.

Kattepoter på straffeattesten71-årig mand trækkes igennem retssystemet for at over-træde et kommunalt påbud om at fodre tilløbende katte.

I HVERT NUMMER

19 Kat & Godt22 KV’s webshop26 Støt kattene27 Lokalafdelingerne

Endelig hjemme!På en solskinsrig majdag genudsatte katteinspektør Jette Ohlsen to livsglade misser hos Vivi Blaabjerg og Per Marcussen i Løgstør (billedet ovenfor).

Verdens smukkeste kat!Sidste konkurrencebilleder i denne omgang – se vinderen!

Da Basse flyttede indFølg med på Facebook og læs alle de herlige historier om lykkelige – og somme tider knap så lykkelige – katteskæb-ner.

Da Pingu vendte hjemEfter at Pingu havde været forsvundet i fire år, modtog hans ejer et opkald fra KV under en vinterferie ...

Jannes katte bliver på matriklenGennem træning kan man få sine katte til at blive på matriklen. En luksuøs løbegård hjælper naturligvis også!

Når kattene taler til osKatte bruger et særligt sprog, når de taler til os mennesker.

04 14

14

16

17

18

20

24

08

10

13

kattensvennerIndhold nr. 2 2016


Generalforsamling

Af Adam Pade

Flere formidlinger, større mediesynlighed, ”patienttilgang” i Katteklinikken, en stærk økonomi og et fortsat stærkt samarbejde med både andre organisationer og myn-digheder. Det var nogle af de resultater, som formanden for Kattens Værn kunne se tilbage på i sin og sin bestyrelses årsbe-retning under KV’s generalforsamling den 19. april i Brøndby. »Jeg har glædet mig meget til at af-lægge denne beretning for generalforsam-lingen, for det år, vi skal berette om, har

En tilfreds formand for Kattens Værn – Mogens Wilbert – kunne se tilbage på flere formidlinger, et rekordstort antal mærkninger og øget synlighed for Kattens Værn, der afholdt generalforsamling i april.

igen været et år med fremgang for Kattens Værn,« indledte Mogens Wilbert. Og Kattens Værn er der brug for, lød det. »Bestyrelsen vil gerne understrege, at der fortsat er et stort samfunds- og dyre-værnsmæssigt behov for Kattens Værns arbejde med at sikre flest mulige vilde og herreløse katte en tålelig tilværelse, ganske som i de mange foregående år, foreningen har eksisteret. Vi – og alle andre – skal huske på, at vi er den eneste organisation i Danmark, der varetager

disse kattes interesse,« fastslog Mogens Wilbert. Desto større var glæden over, at det på en gang er lykkedes at øge antallet af for-midlinger særlig fra internatet i Brøndby, og at KV har været overordentlig synlig i medierne.

Massiv pressedækning»Vi kan med rette hævde, at Kattens

I god gænge

»Vi kan med rette hævde, at Kattens Værn ikke i mange år har haft så massiv og positiv pressedækning som i 2015.«

Bestyrelse og formand aflægger beretning – fra venstre Pia Bisgaard Andersen, di-rektør Therese Servé Wilbert, Jytte Holm- Larsen, Birthe Hansen og Tom Schantz Kristensen. På talerstolen formand Mogens Wilbert.


Det er en fælles sag – så at sige på tværs af dyrearter – at arbejde for at skabe forståelse for dyrenes liv og trivsel, både politisk og i den brede offentlighed. Det er en af grundene til, at Kattens Værn samarbejder med både myndigheder og politikere – og med andre foreninger, der har dyrevelfærd på dagsordenen. De mange alliancer fik nogle ord med på vejen under formand for Kattens Værn Mogens Wilberts beretning ved KV’s generalforsamling i april.

DOSO»Også i det forløbne år har der været et tæt samarbejde mellem Kattens Værn og rigtig mange af de andre foreninger. I særdeleshed DOSO, som i årets løb har fået endnu flere medlemmer, men også Dyrene Dags Komité, Dyrenes Beskyttel-se, Det Danske Katteregister, Husdyrenes Vel på Fyn, Inges Kattehjem og Dyrevær-net i Rødovre. Alt i den hensigt at for-bedre dyrevelfærden,« fortalte Mogens Wilbert. DOSO står for Dyreværnsorganisatio-nernes Samarbejdsorganisation, og her varetager Kattens Værn næstformands-posten. Medlemskabet af DOSO giver Kattens Værn mulighed for at tage del i påvirkningen af de politiske beslutnings-

Selv om KV udelukkende koncentrerer sig om kattene, indgår foreningen i tæt samarbejde med både myndigheder og organisationer, der virker inden for dyrevelfærd.

tagere i endnu højere grad. Herudover står samarbejdet med Det Danske Katteregister særdeles centralt. »Den aftale, vi har haft siden registrets etablering, fungerer fortsat tilfredsstillen-de for begge parter, og antallet af årlige registreringer ligger fortsat stabilt,« kon-staterede Mogens Wilbert. Han kunne også berette, at foreningerne omkring registret i uge 39 afviklede en meget stor og massiv kampagne for at fremme antallet af mær-kede katte. Det var så stor en succes, at kampagnen vil blive gentaget i år.

På de indre linjer glædede forman-den sig over det fortsatte samarbejde med blandt andre Husdyrenes Vel på Fyn, ligesom han berettede, at KV har indgået et antal aftaler med andre velrenommere-de kattepensioner, der kan aftage katte i spidsbelastningsperioder. Endelig glædede Mogens Wilbert sig over samarbejdet med Fødevarestyrelsen, hvor KV både som selvstændig forening og som en del af DOSO er engageret i flere sammenhænge.

n

Værn ikke i mange år har haft så mas-siv og positiv pressedækning som i 2015. Det gælder både foreningen og Katteklinikken. Vi har fortsat den målrettede marketingindsats med henblik på at udbrede kendskabet til os og derved motivere flere til at blive medlemmer af foreningen eller donere gavebeløb til den

Forening med alliancer

daglige drift og ikke mindst komme på KV og erhverve sig en kat,« sagde Mogens Wilbert. Markedsføringsindsatsen resulterede blandt andet i, at Kattens Værn havde fire gange 30 minutters TV-udsendelse på DK 4; udsendelser, der er blevet vist igen og igen. Herudover har KV medvirket i lo-

kale TV-udsendelser, og yderligere deltog foreningens direktør, Therese Servé Wil-bert, i et temaprogram på DR om katte. Også Katteklinikken, der i dag er ejet af Kattens Værn, er blevet styrket i året.

Et godt aktiv»Katteklinikken har vist sig at være det

I uge 39 gentager for-eningerne bag Katteregi-stret sin massive kam-pagne for at oplyse om betydningen af at få sin kat mærket, berettede Mogens Wilbert.


Generalforsamling

gode aktiv for Kattens Værn, som vi havde forventet og håbet,« lød det fra Mogens Wilbert. »Vores egne katte har nu mulig-hed for hurtigt og effektivt at komme til undersøgelse og under behandling. Dertil kommer, at vi har haft en støt stigende tilgang af eksterne klienter, både medlem-mer og andre, der mener, vi er rigtig gode til at behandle katte.« Katteklinikken var i 2015 den klinik i Danmark, der registrerede flest mærknin-ger. Også når det gælder indgåelse af aftaler med kommuner om indfangning og gen-udsætning af katte er der fremgang. Og dét næsten for meget.

Dilemmaet»Vi er ved at være derhenne, hvor vi skal være lidt mere tilbageholdende. Ret mange flere aftaler må nødvendigvis medføre, at der skal ansættes yderligere inspektører og indkøbes flere biler. Da kommuneaftalerne jo i forvejen giver et betydeligt underskud, skal vi passe på, at vi ikke kommer til at vokse os ud i dårlig økonomi og svag likviditet,« advarede KV’s formand. »Det stiller os i lidt af et dilemma. Derfor må vi indtil videre sammen med inspektørerne nøje vurdere, hvilke kom-muner det er relevant at forhandle med. Vi er i ledelsen meget opmærksomme på dette, selv om vi naturligvis meget gerne vil have så mange kommuner med som muligt,« understregede Mogens Wilbert, der redegjorde for, at KV til gengæld har indgået samarbejdsaftaler med andre respekterede katteinternater, »hvorved vi for færre penge kan hjælpe flere katte.« Blandt årets centrale milepæle i Kat-tens Værn var ansættelsen af en ny direk-tør pr. 1. maj i fjor.

Direktørskifte»Ved indgangen til 2015 fungerede jeg endnu som direktør for KV med Birthe Hansen som formand. Funktionsperioden kom til at vare lidt længere end planlagt, men med virkning fra 1. maj 2015 ansatte bestyrelsen Therese Servé Wilbert som ny direktør for Kattens Værn. Therese havde på det tidspunkt været foreningens dyrlæge i et halvt år, så hun var kendt

af både bestyrelsen og medarbejderne, så det var med tryghed, bestyrelsen ansatte hende,« lød det fra Mogens Wilbert, der også forholdt sig til »det klare navnesammenfald mellem vores nye direktør og mig.« »Da forslaget om at ansætte Therese blev fremsat på et bestyrelsesmøde, be-sluttede jeg straks at forlade mødet, da jeg naturligvis var inhabil. Det er derfor vigtigt for mig at pointere, at jeg på ingen måde har haft indflydelse på ansættelsen eller på den dermed følgende lønforhand-ling,« understregede Mogens Wilbert. Men KV er også både medarbejdere, frivillige og medlemmer:

Uden jer intet KV»Jeg vil afslutte min beretning med at udtale min helt store tak til alle jer medlemmer, der ved jeres medlemskab bidrager til at styrke Kattens Værn. Uden jer var der intet Kattens Værn. Ligeledes en stor tak til alle, der i dagligdagen yder en aktiv indsats for Kattens Værn, ikke mindst vores frivillige, der dagligt udgør et uvurderligt aktiv ved deres kæmpe indsats for kattene og dermed for Kattens Værn. Også en stor tak til vores kolleger i Sla-gelse og Aalborg. Jeg kan love jer, at der i dagligdagen bliver tænkt på jer og regnet med jer,« understregede Mogens Wilbert og nævnte til sidst katteinspektørerne. »I står jo i særlig grad mit hjerte nær. Det er jer, der står i forreste række; det er jer, der forstår at etablere kontakt med nogle mennesker, der i enkelte tilfælde er opgivet af det sociale system, og det er jer, der i den situation tegner det gode bille-de af Kattens Værn; et billede og nogle kontakter, der skaffer os goodwill, giver donationer, medlemmer og i visse tilfælde også arv. Jeg beundrer det, I laver!« lød det fra talerstolen. Pia Bisgaard Andersen blev genvalgt til bestyrelsen og Helle Christiansen som suppleant.

n

»Jeg vil afslutte min beretning med at udtale min helt store tak til alle jer medlemmer, der ved jeres medlemskab bidrager til at styrke Kattens Værn. Uden jer var der intet Kattens Værn.«

Royal Canin - styrker kattens karakter

Katte er ligeså individuelle som mennesker. Indekatte. Udekatte. Killinger. Ældre katte. Musejagende katte. Dovne katte. Men uanset, hvilken kat du har taget til dig, så kan du glæde dig over, at den sikkert lever længe. Faktisk lever katte gennemsnitsligt 5 år længere i dag end for 10 år siden. Dette skyldes blandt andet, at mange katte lever et godt katteliv med faste rutiner og masser af leg og omsorg. Og med sund kattemad fra Royal Canin. Vi har i årtier forsket i kattemad, der matcher den enkelte kats personlighed, race og liv.

Ni livfor

skellige


Katteliv

Alt for mange katte bliver ikke passet ordentligt. De kommer ikke til dyrlæge og bliver ikke vaccineret regelmæssigt, viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet. Ifølge Kattens Værn er det på tide at få højnet kattens status ved at indføre obligatorisk mærkning.

Af Dorte Schmidt

Som direktør for Kattens Værn ved direk-tør Therese Wilbert alt om, hvor usselt mange katte bliver behandlet. Alligevel kommer det bag på hende, at ikke min-dre end syv procent af danske katteejere aldrig tager deres kat til dyrlæge, og at kun halvdelen af ejerne sørger for at få katten vaccineret regelmæssigt. Tallene stammer fra en ny repræ-sentativ spørgeskemaundersøgelse, hvor forskere fra Københavns Universitet har kortlagt, hvordan Danmarks privatejede katte lever og bliver passet.

Katteejere skal tage ansvar»Det er trist læsning. Der er ingen tvivl om, at kattens status er alt for lav. Det er bekymrende, at mange stadig anser kat-tens værdi som så lav, at den ikke altid får opfyldt selv de mest fundamentale behov,« siger hun og fortsætter: »Derfor skal vi også fortsætte kampen for at få det ændret. Obligatorisk mærk-ning og registrering af katte er eneste løs-ning, hvis kattene skal have et ordentligt liv, og hvis flere katteejere skal tage ansvar og sørge ordentligt for de katte, som er afhængige af dem. Når politikerne ikke vil være med til det, sender de indirekte et signal til befolkningen om, at katte ikke er noget værd.«

Katte smides udAt mange ikke tager deres ansvar alvorligt, oplever Kattens Værn næsten dagligt. »Vi får ikke alene mange umærkede, kælne katte ind, som ofte “bare” er blevet

smidt ud. Vi ser også mærkede katte, som ejeren ikke vil have tilbage igen, eller hvor ejeren hævder at have givet katten videre til nogle andre. Der er ingen tvivl om, at der er for mange, som ikke tager sig ordentligt af deres katte. Det er rystende i betragtning af, at der aldrig har været større fokus på dyrevelfærd end nu,« siger Therese Wilbert. Hun er ikke et sekund i tvivl om, at undersøgelsens resultater havde set helt anderledes ud, hvis den havde handlet om hunde. »Men det er altså ikke kun hunde, der har brug for at komme til dyrlæge, og som har glæde af et årligt sundhedstjek og opdaterede vaccinationer. Det har katte også,« understreger hun.

Hver femte kan ikke lide katteFor Therese Wilbert er det også over-raskende, at så relativt mange danskere ikke kan lide katte og synes, at det er et problem, at folk lader deres katte gå frit rundt. Ifølge undersøgelsen kan 20 procent af befolkningen ikke lide katte, og hele 27 procent af befolkningen mener, at fritgå-ende katte er et problem. »De tal skal vi tage alvorligt. Katte-ne skal ikke være til gene,« siger hun og glæder sig samtidig over, at Kattens Værn allerede i dag sørger for at genudsætte herreløse katte på en måde, så de generer omgivelserne mindst muligt. Blandt andet genudsættes der højst fem katte per fodervært. »Nu bekræfter undersøgelsen, at det er

Katte har ret til et ordentligt liv

»Det er rigtig godt, at der nu er blevet lavet en undersøgelse af privatejede kattes vilkår. Men undersøgelsens resultater kan man kun blive ked af. De viser desværre, at alt for mange katte-ejere ikke tager sig ordentligt af deres kat,« beklager Therese Wilbert.


en rigtig vurdering. Hvis vi udsætter flere, vil vi få klager fra de beboere i området, der helst er fri for katte,« siger hun.

Dialog er vejen fremIfølge Kattens Værn skal katte have lov til at løbe frit også i fremtiden. »Katten er Danmarks mest populære kæledyr, og der ville lyde et ramaskrig, hvis man forsøgte at komme med krav om indhegnede haver eller andet. Kattene skal heller ikke have snor på som hunde-ne. Det er vigtigt, at de får mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Men samtidig skal katteejere naturligvis respek-tere det, hvis naboer ikke vil have katte på besøg,« siger Therese og understreger, at dialog og forståelse er vejen frem. En løbegård eller en indhegnet have kan være en god løsning for både katte og naboer. Men det kan også lade sig gøre at have fritløbende katte, uden at de generer naboerne.

Hjælp din naboTherese Wilbert er selv den lykkelige ejer af to bengalerblandinger og tog det yderst alvorligt, da hendes egen nabo en dag viste hende, at en af kattene havde besørget i nabohaven. »Min nabo var ikke sur, hun konsta-terede det bare. Men jeg besluttede med det samme at gøre alt, hvad jeg kunne, for at forhindre, at det skete igen,« fortæller hun. Therese lovede at sætte en kattebakke op inde i sin egen have og tilbød at kom-me ind og samle efterladenskaberne op. Da naboen slog det hen, smed hun en

katteskovl og Kattens Værns pjece ”Katten og det gode naboskab” i naboens postkas-se med en seddel om, at hun gerne ville hjælpe til med at gøre nabohaven mindre attraktiv for katte og samtidig gøre sin egen mere kattevenlig. »Jeg forstår godt, at det er irriterende at have en kat rendende i bedene, i sand-kassen, ved fiskedammen eller omkring fuglenes foderbræt. Som katteejer skal

man tage naboernes hjertesuk alvorligt, og gøre, hvad man kan, for at holde katten hos sig selv. Sørg for at indrette din egen have så spændende, at katten bliver der. Sig til naboerne, at de gerne må jage katten ud ved for eksempel at sprøjte vand efter den. Vis samtidig meget tydeligt og klart, at du forstår naboen og gerne hjæl-per med at løse problemet,« lyder rådet fra Kattens Værn. n

Danskere og katteKøbenhavn Universitets forskningsresul-tater om danskere og katte bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 2003 danskere, hvoraf 415 er katteejere. Forskernes konklusion er klokkeklar: ”Katten er et populært familiedyr i Danmark, men samtidig ser det ud til, at katte i sammenligning med hunde har en lav status i mange hjem. Katteejerne bruger oftest ikke penge på at anskaffe sig kat, og mange holder igen med at bruge penge på selv relativt basale vete-rinære ydelser. Kattene har for flertallets

vedkommende stor frihed, men den frihed indeholder samtidig potentiale til konflikter med de relativt mange mennesker, som ikke bryder sig om katte.” Læs mere om undersøgelsen af danskere og kat-te på dyreetik.dk samt artiklen om Jannes kat-te på side XX.

Sådan lever ejerkattene· 15 procent er racekatte, mens resten er huskatte eller blandingskatte.· Over halvdelen af katteejerne har fået deres kat fra et privat hjem, mens 15

procent af kattene kommer fra et internat. 11 procent af kattene selv har opsøgt deres ejere.

· 55 procent af katteejerne har fået deres kat forærende, og kun 15 procent har givet 1.000 kroner eller mere for deres kat.

· Kun 17 procent af kattene lever som indekatte· Kun 14 procent af kattene har en sygeforsikring.· 14 procent af kattene er ikke neutraliseret og 25 procent er ikke mærket.


Kattevelfærd

Af Adam Pade

Anita sætter sig i skrædderstilling på madrassen og holder med begge hænder blidt om den 21 uger gamle, crèmefarvede killing. Polle falder helt til ro og lukker saligt øjnene. To af hans søskende ophører med deres leg på gulvet og hopper op til dem. Her lægger de sig i forskellig afstand fra Anita og Polle. Fra højttalerne lyder stilfærdig, meditativ ambient-musik. Efter flere minutter begynder andre ting i det lille internat dog at drage først den ene og siden den andens opmærksomhed, men Polle bliver, hvor han er. Anita begynder at massere en af Polles nervebaner – lige bag øret – med korte, halvrunde bevægelser. Det falder tilsyneladende i god jord. Anita Sønderup (42) har igennem de seneste år tilegnet sig stadig større viden om telepati, healing og berøringsterapi og har gået på kurser både herhjemme og i udlandet. Interessen opstod i takt med en række oplevelser, hun havde som ansat på et dyreinternat. Hver især var de måske ubetydelige. Men lagt sammen tegnede de et billede af, at Anita havde en særlig evne til at kommunikere med dyr – med katte. »Noget værre hokuspokus,« siger hun resolut, men hun mener det ikke, for her er hverken tale om noget okkult eller over-naturligt. I virkeligheden handler det om en særdeles veludviklet empati – evnen til at føle, læse og sætte sig

ind i, hvad der foregår inde i en kats hoved og formå den til at åbne sig for én – snart sagt: Tale til én. Med et helt beredskab af teknikker og metoder nyttiggør hun sin evne til at få katten til at få det bedre – hvad enten problemet er af mental eller fysisk art.

Et magisk øjeblik»Meget af det, jeg gør, er faktisk noget, enhver kan lære,« lyder det beskedent, selv om hun også kalder det et magisk øjeblik, når hun så at sige møder katten. Vi befinder os i Hobro – i et hus med en panora-maudsigt ned over hele Hobro by – i Anita og hendes mand Torbens eget hjem. Her har Anita indrettet en ”Hobro-afdeling” af Min Ven Katten, ét af nu tre små internater ejet og drevet enten af tidligere ansatte i Kattens Værn eller af andre med hjertet på rette sted. Internatet har bare 14 pladser, men er bygget op efter præcis samme struktur som ethvert professionelt inter-nat: Kattene starter i karantæne, indtil de er undersøgt af en dyrlæge, og kommer derefter ind i et fælles værel-se med store bure og adgang til at trisse frit rundt, hvis deres hu og temperament står til det. Hertil kommer dog familiens gæsteværelse, der inddrages, hvis interna-tet får en særlig følsom klient ind. Anita er oprindelig kontorassistent, men læste vi-dere og blev både fod- og idrætsterapeut. Hun startede endog egen klinik, indtil hun blev syg og måtte opgive at arbejde. I 2007 havde hun således udsigt til et trist, smertefyldt liv med førtidspension.

Killingen, der kunne taleEn vis portion stædighed – og dygtig smerteterapi på Aalborg Sygehus, hvor hun for første gang stiftede bekendtskab med meditation – gav hende overskud til at overveje, hvordan hun så skulle fylde sit liv. Hun blev knyttet til et dyreinternat, og det var dengang, hun gjorde sine første erfaringer med sin evne til at kommu-nikere med dyr: Smerteterapien og de teknikker, hun lærte da, ”åbnede noget i hende”, vurderer hun selv, og dette ”noget” satte hende eksempelvis i stand til at helbrede en skrøbelig, frygtelig syg siameserkilling, som hun fik med hjem i privat pleje: »Hun talte til mig. Jeg vidste præcis, hvad jeg skulle gøre for at få hende rask. Der var en mening med den oplevelse,« fortæller hun. Anita Sønderup blev nysgerrig og tog sit første kursus hos Tove Nielsen på Naturgaarden i Nibe. Naturgaarden har fokus på heste og hunde, men tek-nikkerne – betegnet kinesiologi og kranio-sakral terapi – kan for rette vedkommende overføres på katte. Hun følte, hun måtte videre, og i 2012 gennemførte hun Huset Øjersons dyrehealeruddannelse i Aalborg. Skolen tilbyder en healer-uddannelse, hvorunder man med berøringsterapi lærer at overføre energi – velgørende, helbredende, balanceskabende energi. Igen noget, alle kan lære, fastslår Anita Sønderup. Senere er fulgt et ophold i England, hvor hun lærte TTouch-teknikker. Her koncentrerer man sig blandt

Katte har en nervebane lige bag øret. Lige dér masserer Anita med små runde bevæ-gelser.


En helt særlig indfølingsevne – kombineret med metoder og teknikker – sætter Anita Sønderup i stand til at nå ind i kattens sind og afdække og løse konflikter.

Hun kan tale med katte

andet om at berøre – snarere end massere – en række punkter langs dyrenes nervebaner. Med hele dette beredskab af viden og teknikker kan Anita genskabe dyrets indre balance eller medvirke til at overvinde smerter. Vel at mærke hos de fleste, for der skal som be-kendt to til at danse tango: Også katten må kunne åbne sig og kunne tage imod. Anita har bestemt eksempler på katte, der ikke bryder sig om, at man kommer dem så nær.

Men sproget – ?Men – noget af dit arbejde med kattene – så som at finde

ud af, hvad der kan løse en indre konflikt – forudsætter et sprog. Hvordan foregår den kommunikation? »Det er svært at sætte ord på. Det kommer bare. Og det virker. Men forudsætningen er, at kat og behandler kan åbne sig for hinanden – komme på bølgelængde, kan man sige,« svarer Anita. Selvfølgelig giver det særlige arbejde med kattene en vis indsigt. »Ud over de rent fysiske sygdomme – måske led-smerter eller smerter fra en brækket pote, der ikke vil hele – så handler konflikterne mest af alt om, at katten føler sig presset. Det kan være over at blive flyttet. At

Anitas session med Polle træk-ker to af hans søstre til.


Kattevelfærd

overgå til at sid-de i bur. Fra at have været vant til at være alene til pludselig at være sammen med mange katte. Den kan være i chok eller være i dyb sorg over at have mi-stet sit hjem. Jeg

er med til at løsne det pres og genskabe den harmoniske kat,« forklarer Anita. Hun erfarer også, at katte ved og forstår mere om os, end vi umiddelbart forestiller os, at de har vidt forskellige reaktionsmønstre, og at ikke én teknik eller filosofi derfor er nok for at nå flest mulig katte.

114 formidlinger på otte månederAnita Sønderup blev for et par år siden knyttet til Kattens Værn i Aalborg som frivillig. Men hendes nyvundne erfaringer og særlige interesse gjorde det oplagt at prøve kræfter med sit eget lille internat. Hun

åbnede i maj i fjor, modtog den første kat den 1. juni og har siden – frem til februar i år – formidlet nye hjem til ikke færre end 120 katte. Anitas studier ud i kommunikation med og healing af dyr er fortsat. I fjor gennemførte hun et online-kur-sus i Reiki-healing – specielt for dyr. Kurset udbydes af den amerikanske forening Shelter Animal Reiki Associ-ation, der alene beskæftiger sig med healing af dyr, der befinder sig i fangenskab eller bor på internater. I stil med TTouch findes der også Equine touch, der særlig er rettet mod heste: Som pattedyr er heste fra naturens hånd indrettet til at skjule deres dårligdomme for ikke at vise svaghed i flokken. Disse dårligdomme kan man forløse dyret for med særlige berøringer af muskelvæv og knogleled. Måske der også her er noget at hente for katte. Bliver det her din niche – en særlig klinik for katte med ondt i sindet eller i lemmerne? »Jeg vil ikke have spor imod at udvide lidt med tiden, men jeg viger nok lidt tilbage fra alene at være hende, der kan heale katte,« smiler Anita Sønderup. Min Ven Katten – repræsenteret i Odense, Haders-lev og Hobro – arbejder sammen med Kattens Værn.

n

Katte har nu engang svært ved at forstå konceptet i et gruppebillede, men frivillig, medicinstuderende Kirsten Nørgaard, og Anita Sønderup gør deres bedste. På podiet fra venstre: Pjuske, Plet, Pipi og Polle – alle søskende.


Kattejura

Af Adam Pade

Man skyder killinger med kanoner! Sådan kommenterede formanden for Kattens Værn, Mogens Wilbert, en sag fra Holste-bro om en 71-årig mand, der i begyndel-sen af april blev idømt en bøde på 5.000 kroner for at overtræde et kommunalt påbud om ikke at fodre et antal tilløbende katte – endog på egen grund. »Jeg har aldrig oplevet en lignende sag,« lød det ifølge Dagbladet Holstebro selverkendende fra anklager Per Kiel Lauritsen, der under retssagen udrullede tiltaltes ugerninger: Ikke alene havde den 71-årige forbrudt sig mod kommunens påbud. Han havde tilmed indrettet et skur med sovepladser og foder til kattene.

Naboer havde klagetBag historien gemmer sig, at naboerne havde klaget til kommunen over de her-reløse katte på nabogrunden, fordi de efter naboernes opfattelse var til gene. Kommunen udstedte derfor et påbud til den 71-årige om at ophøre med at fodre, da det enten var til gene for naboerne eller tiltrak skadedyr. Bøden på de 5.000 kroner blev imid-lertid nedsat til 2.500 henset til mandens alder.

Overskuddet kan gå til foderMen uanset bødestørrelsen fik retssag og dom sindene i kog på Facebook, og i

Kattepoter på straffeattesten

Sigtelse. Anklage. Retssag. Dom. Bøde. 71-årig pensionist trækkes gennem retssystemet for at fodre et antal tilløbende katte på egen grund trods et kommunalt påbud om ikke at gøre det.

de efterfølgende dage kunne Dagbladet Holstebro berette om, hvordan det strøm-mede ind med donationer lige fra Norge i nord til Karise i øst til at betale bøden. Og skulle der blive penge til overs, kunne de jo gå til kattemad, var flere donorers synspunkt. I Kattens Værn ærgrer det Mogens Wilbert, at sagen kunne komme så vidt som til en retssag – med sigtelse, anklage-skrift og retsdage til følge. »Havde kommunen i første omgang kontaktet os, så havde vi formentlig

Mange bolde i luften?

Canosan i dag for leg i morgen

Det indeholder naturlige næringsstoffer, der giver optimal forsyning af byggesten til leddene

Det indeholder Gonex

GLME - Aktivt ekstrakt af grønlæbet musling

Det er tilpasset specifikt

til kat

Det spises villigt af langt de fleste katte - Så det er nemt at give

Anvend Canosan fordi:

– For daglig bevægelse

Canosan finder du hos dyrlægen – Læs mere og find nærmeste forhandler på www.bivet.nu/dk

canosan racekatte hobby DK 120x90 mm.indd 1 17-Feb-16 10:49:18 AM

kunnet løse sagen i al fredsommelighed – det er jo sådanne sager, vi har hundredvis af hvert år,« lyder det fra Kattens Værns formand.

Tog kontaktMogens Wilbert tog efterfølgende kontakt med den formastelige, der takkede ja til KV’s hjælp. Flere af kattene viste sig eg-nede til formidling og startede dermed en ny livskarriere med udgangspunkt i KV’s internat i Aalborg.

n


Kattevelfærd

Et langt, herligt katteliv venter Py og Toffee, der som spæde killinger blev afleveret af deres mor hos Per Marcussen og Vivi Blaabjerg i Løgstør. Nu er de blevet øremærket og neutraliseret og på vej hjem. Bag rattet: Katteinspektør Jette Ohlsen.

Endelig Hjemme!

Af Adam Pade

Det er på en af disse kølige, let blæsende, men solskins-rige majdage, at katteinspektør Jette Ohlsen sætter kursen mod Løgstør. I varerummet bag hende venter to unge katte, der utvivlsomt har fået deres livs oplevelse de seneste dage: At blive fanget ind, kørt i bil, blive undersøgt, mærket og neutraliseret af dyrlægen – og nu på vej i bil igen: Hjemad. Sådan en dag er det godt at være katteinspektør. Jette Ohlsen (56) har virket som katteinspektør for Kattens Værn siden 2012. Dermed blev hendes hengivenhed for dyr for første gang til hendes levevej. Hun havde i en periode gået hjemme, hvor der såmænd også er rigelig at passe: På hendes og hendes mands gård sydøst for Randers er her både heste, hunde – og igennem de seneste år tillige et større antal katte. Der har altid været hunde og katte i Jettes liv. Men som barn og langt hen i livet var hestene hendes største lidenskab. Endnu har hun to på gården.

HundeneDa Jette og hendes mand flyttede på landet i 1999, var det med fire hunde – og de skulle bestemt ikke have flere, mente de. Men så skete der dét med de græske hunde – det var i 2004. »På et tidspunkt kiggede vi bare for sjov efter en Cairn-hvalp i Den Blå Avis og faldt over overskriften ”græske hvalpe”. Og så var jeg helt solgt,« fortæller Jette. Det blev ikke til én, men tre græske hunde. Græske hunde er en hel forening af ildsjæle, der ind-fanger hjemløse eller vildtlevende græske hunde og formidler dem til gode hjem. Hun blev selv engageret i foreningen, og det var faktisk en bekendt her, der tippede hende om, at en stilling i Kattens Værn som katteinspektør var ledig – lige i hendes område. Med gården fulgte tre staldkatte, der dog flyttede ind i huset efter at være blevet neutraliseret og øremær-ket. I årene siden fulgte flere tilløberkatte, ligesom Jette selv adopterede en ung hunkat fra en kolonihave. Hun

Øverst: Py og Toffee er for-nøjede med at være hjem-me; nederst: Ingen forstår at skridte terrænet af som en kat.


fik killinger med tilløberkatten Konrad som far. Som et plaster på såret – måske – var Konrad særdeles hjælp-som med at passe killingerne. Inden tiden i Kattens Værn var forløbet 30 år som administrativ medarbejder hos blandt andre Dronning-borg Maskinfabrik – et af Randers’, nu hedengangne industrifyrtårne. Her startede hun i sin tid i lære som teknisk assistent.

Vi gør en forskelAt være katteinspektør er ikke et 08.00-16.00 job. »Hvis den kat, der skal indfanges, først vil lade sig indfange klokken 20.00, kan det jo ikke hjælpe, hvis jeg holder fri kl. 16.00,« som Jette udtrykker det. Men hun trives med det: »Vi ved, vi gør en forskel, og jeg er glad for den frihed, der følger med jobbet. Og så møder vi alle typer mennesker – for det gode og for det dårlige,« fortæller Jette og henviser til, at der ind imellem er sager, der bunder mere i konflikter mellem mennesker end mel-lem mennesker og katte, eksempelvis nabostridigheder. Eller det handler om penge: Som da de fælder, hun havde udsat i et havneområde, bestandig blev lukket,

når hun så væk – så mente man, at man kunne slippe for at betale for en genudsætning. Jette Ohlsen har hundredvis af katte mellem hæn-derne om året. Alene frem til maj i år 161, herunder genudsatte, vildtlevende katte såvel som tamkatte til formidling til nye hjem. Ud over det tætte samarbejde med de nærmeste kolleger – katteinspektørerne nord og syd for det midtjyske – samarbejder Jette Ohlsen med dyrlæge Hanne Hallsson i Trige, med Tøstrup Katte-hjem og Min Ven Katten i Hobro.

SøskendeparVi er fremme: Et idyllisk beliggende, mindre hus-mandssted nogle kilometer fra Løgstør omgivet af en gammel have med tusindvis af fornøjelige gemmesteder for en kat. Her bor de – Toffee og Py. Py og Toffee er søskendepar – i dag omkring et år gamle. De blev fundet i staldbygningen hos Per Marcussen og Vivi Blaabjerg – formentlig efterladt af deres mor. »Vi så i hvert fald en kat fare af sted herfra en mor-gen, inden vi fandt killingerne,« husker Per Marcussen. Fælderne bliver båret ud af bilen og åbnet. Efter kort tøven stryger kattene ud i terrænet og er pist borte – indtil Per Marcussen lokker dem til sig med foder. »De er vilde. Ikke vilde-vilde, men vilde,« forklarer Jette og opfordrer parret til at prøve at komme dem nærmere og forsøge at stryge dem kort over ryggen samtidig med, at de får serveret en ekstra godbid. For der er helt klart kontakt mellem mennesker og katte: Kattene befinder sig gerne i vores nærhed. Parret har allerede fået genudsat to katte – Tiger og Plet – der tydeligvis har savnet Py og Toffee. De mødes i stalden og hilser. Py og Toffee blev indfanget bare fire dage før med henblik på at blive øremærket og neu-traliseret. Undervejs viste det sig, at både Toffee og Py allerede var blevet drægtig – med henholdsvis seks og to killinger. Dem fik de så aldrig. Til gengæld er de begge samt Plet og Tiger sikret et vidunderligt katteliv ude på landet, og Jette Ohlsen kan lukke endnu en sag. n

Sådan et øjeblik er det herligt at være katte-inspektør: Jette Ohlsen åbner for fælderne, og Py (forrest) får fornøjelsen af at være den første til at få sin frihed tilbage. Jette Ohlsen –

katteinspektør i det midtjyske siden 2012: »Vi ved, vi gør en forskel.«


PÅ HOVEDET · Det hjælper engang imellem at se sagerne oppefra og ned. Eller nedefra og op. Tiger på otte anstiller sig gerne i de mest charmerende positurer, når hans ejer, Kaj B. Kristensen, har fået nyt fotogrej, der skal prøves af. Det finurlige blik og den klare indleven i situationen hjemtager en tredjeplads.

1.

COOL CAT · Tarzan flyttede ind hos Dorthe Grumløse i 2007 som tilløber. Siden har han taget sit domicil i besiddelse og har – hævet over enhver tvivl – fået overblik over situationen. Tarzan vinder førstepræmie i denne udgave af Kattens Venner.

SHERIFFEN · Maggie på 10 patruljerer dagligt i nabolaget og bliver hilst på af naboerne med naturlig respekt. Hun er norsk skovkat og tager turen op i træ-erne i den nærliggende skov – og ned igen – i rasende fart, fortæller hendes ejer, Tina Nilsson. Billedet her fortæl-ler tydeligt, at der også er tid til at reflektere. Maggie fortjener en kærlig andenplads.

Verdens smukkeste kat!Hver kat – sin personlighed og sit tempe-rament. Herom beretter de tre billeder, vi har udvalgt blandt de rigtig mange ind-sendte kandidater til Verdens smukkeste kat. Vinderbilledet fortæller historien om en kat med overblik, mens Maggie repræ-senterer det fine portræt. Tiger udtrykker i den grad kontakt med fotografen bag billedet, at det også måtte blive en vinder – og så er billedet teknisk bare godt. I de kommende numre tager vi en pause fra ”Verdens smukkeste kat”.

n


Katte adopteret fra Kattens Værns

internater får 1 måned gratis

sygeforsikring.

KILLINGER UNDER 4 MDR.

10 % RABAT

Kontakt os på

tlf. 63 57 11 11

eller dyrekassen.dk

Bedste venner passer på hinanden

Af Helle Marianne Nielsen, katteinspektør

I slutningen af sidste år, da det rigtig begyndte at blive koldt og mørkt, dukkede en stor ukastreret hankat op hos Britt og hendes familie. De kunne ikke komme til ham og tænkte, at han nok hørte til i området, så de lod ham være i første omgang. Men dagene gik. Kat-ten var der stadig og virkede meget sulten, så familien begyndte at fodre ham ved døren for at komme tættere på ham. Langsomt, langsomt, langsomt kunne Britt få lov til at ae ham, imens han spiste, og dermed kunne hun tjekke, om han var kastreret eller øremærket. Det var han ikke, så de fortsatte med at passe på ham.

Først skuret. Så stuenHan flyttede efterhånden selv ind i et skur og havde dér ly for det kolde vejr. Det blev han dog hurtigt træt af, så efter en lille måneds tid valgte han pludselig at flytte ind i huset i stedet for, og det fik han lov til. Han nød i fulde drag al den megen opmærksom-hed, det gode selskab en blød sofa og dejlig mad. Familien døbte ham Basse på grund af hans anseelige størrelse.

Det store eftersynDa jeg hørte, at familien havde valgt at beholde ham og endda havde navngivet ham, kontaktede jeg dem for at høre, om de ikke ville have ham mærket og neutra-liseret. Det ville familien rigtig gerne, men de kunne ikke så nemt få ham ind i en transportkasse og til en dyrlæge. Jeg tilbød at hente ham for dem, og det sagde de ja tak til. Vi fik ham derefter kastreret, øremærket, undersøgt og testet for katteaids og leukæmi hos vores dyrlæge i Brøndby, og heldigvis var han både fin og rask - og viste sig at være en herre på cirka syv år – og med en tilsvarende kampvægt.

Da Basse flyttede ind

Følg med på Facebook og læs alle de herlige historier, som KV’s katteinspektører og betænksomme medlemmer deler med læserne. En af dem handler om Basse.

Han fik også renset tænder og gennemgik en orme- og loppekur, så nu var han en flot velplejet fyr igen. I dag er Basse hjemme igen hos sin adoptivfamilie og lever det gode liv. Jeg har fået tilsendt dette dejlige billede og hilsen fra Britt, Basses menneskemor: “Basse siger mange tak for kærlig pleje. Han nyder tilværelsen og ligger bare og feder den på sofaen. Knus Basse og Britt”.

n


Af Adam Pade

Han ligner ikke én, der er mere livserfaren end de fleste katte, som han ligger dér: Veltilpas, med et vågent, ven-ligt blik. Ikke desto mindre bærer Pingu (10) rundt på fire år af sit liv, hvis forløb han kun selv kender til, men som utvivlsomt har været barske. For det er tilværelsen som vildtlevende kat: Barsk. Familien havde besluttet at splitte op, og Tanya Barkhuus og sønnen Jacob flyttede i 2011 få kilometer væk fra den gamle adresse. Pingu, en stor, muskuløs,

Han forsvandt sporløst for fire år siden til familiens store sorg. Midt under vinterferien i år blev Tanya Barkhuus ringet op.

rød/hvid hankat på dengang seks år, flyttede med. Som det sig hør og bør, ventede familien nogen tid, inden han fik lov at komme ud. Efter et par måneder hænd-te det, at han var væk et helt døgn, inden han vendte tilbage – dybt rystet, men siden tog han mod til sig og gik ud på ny. Og blev væk.

Men aldrig om PinguBåde Tanya, hendes eksmand Kurt og børnene brugte måneder på at finde ham. Satte opslag op. Talte med naboer. Hver gang Kurt passerede en rød/hvid kat et sted, standsede han bilen – det kunne jo være Pingu. »Folk var utrolig venlige og hjælpsomme, og vi fik masser af henvendelser. Men det var aldrig om Pingu,« fortæller Tanya, der tilføjer, at Pingu selvfølgelig var øremærket. Det hører med i historien, at Pingu ikke var enekat. Han delte adresse med hunden Pipi, mens Kurt be-holdt kattene Zoé og Ussi. Hund og kat havde det godt sammen. De fandt en fin balance, efter at Pingu havde bevist, at han kunne banke Pipi – hvorpå Pipi fik lov at leve i vildfarelsen om, at hun var bossen. Pingu vidste jo bedre.

Da Pingu vendte hjemTanya Barkhuus og Jacob sam-men med Pipi og Pingu. Allerede få uger efter hjemkomsten var Pingu kommet sig over fire års barske strabad-ser.

Katteskæbner


Senere flyttede Tanya og Jacob fra Nordsjælland ind mod København og havde Pipi med. I februar i år – fire år efter, Pingu var forsvundet – rejste familien i fællesskab på vinterferie til hver deres skisportsdestination i Sydeuropa. Og det var da, Tanyas telefon ringede. I røret var katteinspektør Jan Flesborg. »Han havde slået op, at jeg stod som ejer af en rød/hvid kat, som Kattens Værn havde indfanget. Jeg tro-ede ikke mine egne ører.« Tanya modtog et billede via mobiltelefonen og kunne bekræfte, at der var tale om Pingu. Næppe var Tanya og Jacob landet i Kastrup Luft-havn, førend turen gik til Brøndby – med bange anel-ser, for undervejs havde de forstået, at tilværelsen havde været hård for Pingu. Han slæbte på den ene pote, og naturligvis var der en risiko for, at han havde pådraget sig alskens dårligdomme.

Sund og rask – sådan daAlt det var for et øjeblik glemt, da de genså Pingu – og Pingu genså sin familie. Vist lignede han ikke længere den store, muskuløse seks kilo tunge kat, han var, vist var der risiko for nyreskader eller en dårlig ryg, og vist var øjnene indsunkne. Man han spandt ved gensynet. Pingu fik taget blodprøver og undersøgt på katte-klinikken og blev erklæret sund og rask, om end han skulle have smertestillende medicin for sin syge pote; en pote, han måske aldrig ville kunne gå på mere. Næste gensyn var med Pipi hjemme i lejligheden på Frederiksberg. »Og hun var helt oppe at ringe. De byttede fra starten roller. Hvor det var Pingu, der plejede at slikke og nusse om Pipi, var det nu Pipi, der tog sig kærligt af Pingu. Det var svært at forestille sig, at der virkelig var gået fire år,« konstaterer Tanya Barkhuus. Månederne gik, Pingu tog på i vægt, pludselig begyndte han at bruge sin beskadigede pote, og fami-lien besluttede efter konsultation hos Kattens Værn at drosle medicineringen ned – ja, endog helt at droppe pillerne. I dag er der så godt som ingen mén tilbage; Pingu går og står og sidder som enhver rask kat. Selv hans indledningsvise, nærmeste paniske sult er der kommet styr på.

LejlighedskattenMeget ved familien ikke om Pingus fire forsvundne år, men noget tyder på, at han har været i menneske-hænder. Han blev fundet 8-10 kilometer fra, hvor han oprindelig boede, af en ældre kvinde, der fodrede ham. Nu har han genoptaget sine gamle vaner, sætter Pipi på plads med et velanrettet slag med poten, når det er fornødent, og venter forventningsfuldt på, at Tanya sætter sig med det hvide lammeskindstæppe, så han kan komme på skødet. Pingu synes så afgjort at affinde sig med sin nye tilværelse som lejlighedskat. Han har fået udeliv nok – nok til et helt liv.

n

n I marts kunne Tina Johansen, KV’s sekretariat i Brøndby, se tilbage på 25 års ansættelse. Det blev fejret ved en velbesøgt reception med gæster blandt medlemmer, frivillige og medar-bejdere fra hele landet. Tina (54) er født og opvokset i Søborg og uddannet advokatse-kretær. Inden hun fandt vej til KV, var hun således ansat i et advo-katfirma i det indre København. Da hun i sin tid købte sin egen kat hos internatet, der dengang lå

25 år i Kattens Værn

Kat & Godt

n René Skall tiltrådte 1. april som ny leder af internatet i Aalborg, idet Christian Poulsen efter eget ønske valgte at koncentrere sig om at være katteinspektør. René Skall er udddannnet ve-terinærsygeplejerske og kommer senest fra en stilling som souschef

Aalborg får ny internatsleder

i Dyrenes Beskyttelse. Inden da var han tilknyttet Dyrehospitalet City Syd. I sin studietid var han blandt andet frivillig i Australia ZOO og er også i dag optaget af frivilligt arbej-de. På billedet er det René (til højre) og Gråmse.

på Frederiksberg, var det så betyd-ningsfuldt for hende, at hun beslut-tede, at her ville hun arbejde. Det kom hun som bekendt til og er en yderst skattet kollega. Tina har altid været fænget af alle slags kattedyr, ”men tamkatte er nu engang dem af dem, det er nemmest at komme i nærheden af,” som hun selv siger. Tina modtog et hav af blomster og chokolade og fra KV yderligere et supergavekort. På billedet ønskes hun til lykke af KV’s formand, Mo-gens Wilbert.

Åbent hus i hele KVn Lørdag den 27. august holder Kattens Værn i hele landet – det vil sige i Brøndby ved København, Slagelse og Aalborg – åbent hus, i hvert fald efter planen. Se vore internater, kig inden for i Katte-

klinikken i Brøndby – og besøg ikke mindst alle vore internatskatte, der håber på nye kærlige hjem. Se nærmere på Facebook om de præcise tidspunkter!

Kattevelfærd


Tekst og foto: Dorte Schmidt

Den norske skovkat Olivia og blandingskatten Fie kommer nysgerrigt én i møde, når man træder ind ad døren hos Janne Papillon, som bor i landsbyen Torkil-strup ved Lejre. Femårige Olivia skal bare lige snuse, mens den ellers meget forsigtige toårige Fie også gerne vil kæle lidt. Husets tredje kat glimrer til gengæld med sit fravær. Den tiårige huskat, Mille, er ude på matriklen. »Hun ligger sandsynligvis og sover ovre i laden,« gætter Janne.

Gennem træning og ved at gøre sin egen have tilstrækkelig interessant kan man sagtens få sin kat til ikke at strejfe rundt i kvarteret og genere naboerne. Hos Janne Papillon ved kattene præcis, hvor grænsen går.

Jannes katte bliver på matriklen

De tre katte er meget forskellige og har derfor også forskellige liv. Mille er udekat og bestemmer i princip-pet selv, hvor hun vil være. Men ifølge Janne går hun aldrig uden for deres egen grund.

Sikkerhed og godt naboskab»Hun begyndte først at komme ud i haven, da hun var otte-ni måneder, og det foregik vel at mærke i sele. Først da hun var et års tid, gik vi tur i haven sammen uden sele, og det tog ikke lang tid at lære hende, hvor vores have ender. Hun havde lært at forstå et nej, så det var nemt at stoppe hende, hvis hun var ved at over-


skride grænsen. I dag kunne hun ikke drømme om, at forlade vores egen grund,« fortæller Janne. Som udgangspunkt mener hun, at det er godt for katte at have mulighed for at komme ud. »Men vi bor ved en landevej, hvor bilerne kører stærkt, så det er for farligt for dem at rende derud. Det er nok den vigtigste grund til, at jeg i sin tid trænede med Mille. Men derudover er der også hensynet til de naboer, der bliver sure, hvis kattene render inde hos dem,« siger hun.

Olivia bliver i løbegårdenOlivias historie ligner Milles et stykke hen ad vejen. Hun har lært havens grænser at kende på samme måde som Mille og går i dag gerne tur derude sammen med Janne. Men ellers er hun ikke i haven. »Når jeg siger, “skal vi ud at tisse”, går hun hen til døren og vil gerne med mig ud. Men hun har aldrig bedt om at komme ud selv. I stedet bruger hun vores løbegård, som kattene altid har adgang til om dagen, når vi er hjemme,« forklarer Janne. Løbegården er bygget ved gavlen af stuehuset, og kattene kan hoppe ind og ud gennem et vindue i bryggerset. Der er huler, klatretræer og udkigsposter i løbegården. Den er delvist overdækket, men har også en afdeling uden tag, så der er frit udsyn til toppen af havens træer. Jannes mand har bygget løbegården med stolper i alle fire hjørner, så den er nem at fjerne, hvis parret en dag vil sælge huset.

Fie vil ikke udNår det gælder Fie, har hun det tydeligvis bedst med at blive inde i huset eller i løbegården. Janne giver hende sele på, og vi går ud i haven sammen med Olivia, men mens Olivia bevæger sig hjemmevant rundt med højt løftet hale, søger Fie kun et sted hen – nemlig hen til havedøren, så hun kan komme ind i sikkerhed igen.

Dårlig start på livetI modsætning til de to andre katte har Fie ikke haft den nemmeste start på livet. Hun vejede kun 286 gram, da hun blev fundet som en alt for lille killing og indleveret til Kattens Værn, hvor Janne på det tidspunkt netop var blevet ansat som administrativ medarbejder. Fie havde øjenbetændelse og diarré og var samtidig befængt med lus og lopper. Hun var sandsynligvis født som vild kat, så hvis hun skulle have en chance, kunne det kun gå for langsomt med at få hende socialiseret. Samtidig var hun slet ikke gammel nok til at blive ind-lagt alene. Derfor skulle hun egentlig have været aflivet. Men Janne forelskede sig øjeblikkeligt i den lille forpjuskede, syge killing og tog den på trods af alle advarsler med hjem i pleje. Hun var ret sikker på, at Olivia ville tage sig af hende.

»Det var hårdt – også hårdere end jeg havde fore-stillet mig. Hun smittede naturligvis de to andre katte med alskens sygdomme og var i øvrigt selv næsten konstant syg i det første år. Men Olivia tog hende som forventet til sig, og hun fandt sig hurtigt til rette i flok-ken. Så jeg besluttede ret hurtigt, at hun skulle blive her,« fortæller Janne.

”Kom så, piger!”De tre katte er i øvrigt ligeså velopdragne inde, som de er ude. Om natten har de køkken, bryggers og katte-værelset på 1. sal for sig selv, mens døren ind til stue og soveværelse er lukket. »Når vi skal i seng, siger jeg bare “kom så piger” – og uanset hvor de er, og hvad de laver, så kommer de alle tre og går med ud i køkkenet. Og så går vi alle til ro,« fortæller Janne. n

Løbegården er nærmest en aktivitetsplads med huler, klatretræer og udkigsposter. Her træner Janne med kattene, så de ved, hvad hun gerne vil have dem til at gøre.

Paraply · Stor, holdbar, stormsikker para-ply med sort træhåndtag og bånd til hån-dleddet. 100 % kraftig nylonkvalitet. Stør-relse: Riblængde 75 cm, længde uopslået: 102 cm. Farve: Sort med chrome-dele.

135, 149,

99,

37,50

- -

-

2 krus i sæt med ske · Ren luksus for den, der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

Sommer i webshop’enBesøg www.kattens-vaern-butik.dk og se hele udvalget af fødselsdags- gaver, værtindegaver, lejligheds -gaver ...

Eller bare en gave til dig selv!T-shirts · Lækre t-shirts af 100 % økologisk bomuld. Farver: Lys blå, grøn, orange m.fl. Ekstra glat og ensartet i vævningen. Ændrer sig stort set ikke i vask. Str.: S-XXL – kun få størrelser tilbage!

Madkasser · Halvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 18 x 12 x 4,8 cm.

Nøglebånd · Fint og praktisk nøglebånd med mange detal-jer: Smart koblingsstykke, så nøglerne kan kobles af se-parat. Smart mobil snor, så mobilen eller MP3’eren også kan hænge i den. Fås i farverne: Sort, grøn eller rød

Spillekort · Med Kattens Værns logo. Mål: 5,6 x 8,7 cm.

25,

199, 24,

25,-

- -

-

Termokande · Særdeles eftertragtede. Holder godt på varmen. Hvid eller sort.

Postkort · Se udvalget på kattens-vaern- butik.dk. Kun få varianter tilbage! Design: Susanne Bach Andersen. Mål: 15 x 15 cm.

stk krus i sæt m/ske kr. 149,-

stk paraply à kr. 135,-

stk spillekort à kr. 25,-

stk postkort à kr. 24.-

Navn:

Adresse:

Postnr. By:

Telefon (dag): Telefon (aften):

E-mail:

stk t-shirts à kr. 99,- Str.:

stk t-shirts à kr. 99,- Str.:

stk termokander à kr. 199,-

stk termokander à kr. 199,-

stk madkasser à kr. 37,50

stk nøglebånd à kr 25,-

OBS: Vi sender kun indlandspakker. NB: Tjek www.kattens-vaern-butik.dk for eventuelt udsolgte varer

BESTILLING – Ring og hør vedr. størrelser og farver på t-shirts

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check. HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oven i det samlede beløb!

$

Sort

Blå Grøn Orange

Hvid LimeGul Pink

Rød

KattensVÆRN-ButikSandager 112605 Brøndby

Du kan også bestille varerne

med dit Dankort på

www.kattens-vaern-butik.dk

Kattemysterier

Af Therese Wilbert, dyrlæge, Kattens Værn

Kattens miav er ikke bare en lyd. Det er en meget so-fistikeret kommunikationsmetode. En kats stemme er lige så kompleks og individuel som et menneskes. Man har identificeret omkring 16 forskellige lyde hos katten. Nogle katte siger stort set aldrig en lyd, og andre katte snakker gladelig hele dagen. Race har også en indflydelse på, hvor meget katte snakker og på måden, hvorpå de miaver. Siamesere er for eksempel kendt for deres store talelyst og specielle, skingre miav. Faktisk er kattens mest almindelige miav ikke ud-viklet til at kommunikere med andre katte, men til at kommunikere med os mennesker. Hvorfor? Formentlig fordi det virker! Hvis vi reagerer positivt på et bestemt miav, vil katten sandsynligvis bruge det igen, og her-ved udvikler sproget sig i takt med, at vi forstår, hvad katten vil.

Kat og kat imellemKattes indbyrdes kommunikation opleves i flere tilfæl-de:· Når morkatten kommunikerer med sine killinger.

Selv om moren kun bruger ganske få lyde over for sine killinger, er der alligevel forskellige lyde for fare, ubehag eller bare som hilsen. Man har lavet undersøgelser, der viser, at moren også har en be-stemt lyd, alt efter hvilket bytte hun kommer med til killingerne. Det skyldes, at en mus ikke udgør en trussel for killingen, men det kan en stor rotte sag-tens gøre. Killinger har hver deres lyd eller ”nødråb” til deres mor, og først i 12 ugers alderen mestrer de alle lydene. Dette gælder selv døve killinger.

· Når katte advarer og truer hinanden med hvæs, spyt, knurren eller hyl kombineret med ændret kropsholdning og udtryk. Læberne krænges tilbage, ørerne ligger fladt bagud, de krummer ryg og rejser måske børster.

Man kan få mennesker til at reagere, når man siger miau – og til at reagere forskelligt, alt efter hvordan man betoner sit miau. Derfor bruger katte et særligt sprog, når det gælder mennesker.

· Når hunkatten skriger i forbindelse med løbetid for at tiltrække fertile hanner, og når hannerne udstø-der vrede advarselshyl til rivaliserende hanner, der slås om territoriet.

Det mest almindelige miav, som vi alle kender, er direkte rettet mod os mennesker.

Lydene står ikke aleneVi hører det typisk, når katten vil have opmærksom-hed, dvs. er sulten eller tørstig, vil lege, kæles for eller andet. Igen er dette miav forbundet med en adfærd, for eksempel at de vandrer frem og tilbage i køkkenet, at de strækker sig op ad dig, når du kommer hjem mv. Konteksten fortæller altså ofte, hvorfor katten miaver. Her vil ’ja’-delen i ’mi-ja-ao-ov’ være langt og højt. Der er også det dybe, klagende miav eller ligefrem brøl, som vi oftest hører i forbindelse med uro, angst og usikkerhed, for eksempel når katten transporteres i kasse til dyrlægen, eller generelt når de er lukket inde. Her er der ikke tryk på ’ja’-delen i ’mi-ja-ao-ov’ og ’ov’-delen trækkes ud, så det lyder dybt og ynkeligt. Når katte hilser på os eller hinanden, er det typisk med et kort miav kombineret med en knurrende lyd, der minder om et rullende miav eller en slags ’rrrr’-lyd, nærmest en kort spindelyd. De vil ofte have halen lige i vejret og kigge på vores ansigt.

Kvidrer til fugleneMange katteejere har oplevet deres kat sige en klapren-de, nærmest kvidrende lyd, når de ser på for eksempel fugle i haven. Ingen er helt sikker på, hvorfor de laver denne lyd. Nogle mener, at det er en lyd af forventning eller frustration, og andre mener, at det er en af kattens strategier for at narre byttet til at undersøge den under-lige lyd.

Mysteriet: Kattens spindenKatte spinder enten, når de har det godt og alternativt som selvberoligelse i forbindelse med sygdom, smer-

Når kattene taler til os



Kat & Godt

www.feliway.dk

NYT PRODUKT!

– får katte til at trives sammen

FRIENDS

ter eller angst. Katte spinder med 25 svingninger pr. sekund. De fleste katteejere ser det heldigvis ofte kun i forbindelse med, at katten har det godt. Morkatten spinder for sine killinger for at berolige dem og fortæl-le, at der ikke er fare på færde. Store killinger kan finde på at spinde for at få en underlegen søskende til at lege. Voksne katte spinder også over for hinanden for at skabe tryghed. Man er ikke helt klar over mekanismen bag kattens spinden. Én teori går på, at det er svingninger i et falsk stemmebånd, en anden peger på en turbulens i blodet, der giver svingninger i bryst og luftrør, og sidst, at det skyldes en tilstand, hvor sammentrækning af muskler i strubehoved og mellemgulv er ”ude af fase”. Uanset hvad vores katte ”fortæller os”, er der ingen tvivl om, at de manipulerer med os til at gøre præcis det, de ønsker. Når katten har ytret sig med krævende stemme, og vi pludselig giver efter, vil lydene straks bli-ve ”lysere og gladere” og måske afsluttet med spinden for at sørge for, at vi ikke ombestemmer os. n

Få din kat mærket!n Det er sagt og skrevet før: Katte skal øremærkes, alternativt have en chip i øret, der fortæller, hvem de er, og hvem der ejer dem. Hvert år modtager Kattens Værn rigtig mange umærkede tamkatte. De tager plads op i internaterne, fordi vi ikke har mulighed for at identificere deres ejer. Kattene kan også dukke op

hos fremmede, der ikke ved, hvad de skal stille op med dem. Gør dig selv og din kat en tjene-ste: Få den nu mærket! Øremærkede katte registre-res i Det Danske Katteregister, og dermed er det muligt både for os og for dyrlægerne at finde frem til deres rette ejer – som oftest med en meget lykkelig genforening til følge.

Pas nu på de åbne vinduer!n Tænker katten sig om, kan den måske godt vurdere, at der er lovlig langt ned fra et højtsidden-de, åbent vindue. Men så er der lige det insekt eller lige den fugl, der overtrumfer enhver fornuft. Det kan være forbundet med stor smerte og blivende handi-cap, hvis en kat springer eller falder ud ad et vindue eller en

åben altan. Derfor er det en god idé at overveje et net ud over altanen eller en krog, der gør det umuligt at åbne vinduet mere end en sprække. Kattens Værn oplever hvert år, hvordan katte efterlyses, fordi de er forsvundet, fordi de faldt ned eller sprang ud ad et vindue. Det er triste historier, men de behøver ikke at opstå.


UDFYLD ONLINE PÅ: www.kattens-vaern.dk

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med: 50 kr. 100 kr. 150 kr. 200 kr. Andet beløb:

Kontingent (240 kr. pr. år): Ja, jeg tillader, at mit cpr-nummer videregives til Skat

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder: jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec.

Startmåned: År:

Navn: Adresse:

Postnr.: By: CPR-nr.: – cpr-nr. skal udfyldes!

Pengeinstitut: Reg.nr.: Kontonr.:

Medlemsnummer*): Dato og underskrift:

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad eller få det oplys på tlf. 3888 1200 eller [email protected]

Faktisk er det kun på grund af din hjælp, at vi kan give over 1.200 katte et nyt hjem hvert år. Hver kat koster os rundt regnet et par tusind kroner at give et nyt hjem – og det er endda efter, at adoptionsbeløbet er trukket fra. Det er mange penge på årsbasis, men det er heldigvis også rigtig mange katte. Så det er blandt andet det, dine penge går til, når du støtter os: Nye chancer! Både til de tamme katte, der mangler et hjem, og til de vildtleven-de, herreløse katte.

Bliv medlem!Udfyld blanketten herunder for at blive medlem af vores forening. Ved at udfyl-de blanketten bliver du automatisk tilmeldt Betalingsservice. Som medlem får du medlemsbladet tilsendt fire gange årligt, og du bliver inviteret med til vores årlige generalforsamling.

DonationerDu kan også støtte os med donationer. Enten et enkelt beløb eller et fast månedligt eller årligt bidrag. Selv mindre beløb gør en stor forskel. Du skal blot udfylde blanketten nedenfor med beløb og afkrydse de måneder, hvor du vil bidrage. Hvis du ønsker, at din donation automatisk skal registreres som fradragsberettiget, er det vigtigt, at du sætter kryds ved, at vi må videregive dit cpr-nummer til Skat. Alle donationer op til 15.200 kroner om året er fradragsberettigede på din selvangivelse.

Kattene i testamentet?Du kan også betænke Kattens Værn i dit testamente. Hele det testamenterede beløb går ubeskåret til vores arbejde med kattene, da foreningen er godkendt efter

Ligningslovens §8a og dermed ikke skal betale arveafgift. Du kan oprette testamente hos vores advokat:

Jytte Holm-Larsen, ADVODANHavnegade 39, 1058 København KTlf.: 8833 0510Mail: [email protected]

Det er en underskudsforretning at drive internater– men vi gør det for kattenes skyld

Send blanketten i lukket kuvert til:Kattens VærnSandager 11, 2605 BrøndbyTak for din hjælp! Kattens

VÆRN


LokalafdelingerInternater

Samarbejdspartnere

1

2

3

Butikwww.kattens-vaern-butik.dkTelefon: 38 88 12 00

Kattens Værns bestyrelse• Mogens Wilbert, formand• Birthe Hansen, næstformand• Jytte Holm-Larsen, kasserer• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

Suppleant• Helle Christiansen• Liselotte Rigtrup

Kattens Værns administration• Therese S. Wilbert, direktør [email protected]

Kattens Værn:• Driver internater med formidling af

katte til nye familier· Driver en landsdækkende tjeneste

med 10 kørende inspektører, der arbejder med regulering af bestan-den af vildtlevende katte, herunder genudsætning

• Arbejder for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte og er medstifter af Det Danske Katteregi-ster

• Tilbyder professionel rådgivning om katte

Gavebeløb og medlemskabKattens Værn er godkendt til gave- og afgiftsfritagelse. Det skattefradragsbe-rettigede bidrag er for 2016 15.200 kr.OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk.

Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over betalingsservice 240 kr.

Gaver og kontingenter kan indbeta-les på giro 1 02 98 00, med dankort på foreningens hjemmeside, www.kattens-vaern.dk, eller du kan få til-sendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig betalingsservice.

Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling.

Kattens Værn er medlem af Dyre-nes Dags Komité og Dyreværnsor-ganisationernes Samarbejdsorga-nisation kaldet DOSO.

1. Kattens Værn Brøndby Internatsleder: Rikke Snedled Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon 38 88 12 00 Telefontid mandag til fredag 10.00-13.00 Åben for formidling: Onsdag og fredag

kl. 13.00-17.30 samt første og sidste lørdag i måneden kl. 13.00-16.00

Dyrlægeklinikken: Telefon 38 15 02 22

E-mail: [email protected]

Katteklinikken Telefon: 38 15 02 22

2. Kattens Værn Aalborg Internatsleder: Christian R. Poulsen Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 38 88 12 00 + 3 Telefontid mandag til fredag 10.00-13.00 Åben for formidling: Onsdag og fredag

13.00-167.30 og første lørdag i måneden 13.00-16.00

E-mail: [email protected]

Kattens Værn samarbejder med en lang række dyrlæger, internater mv. over hele landet. Find alle vore samarbejdspartnere på www.kattens-vaern.dk!

3. Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder: Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag og

fredag 13.00-15.00 Åben for formidling: Onsdag 15.30-17.30 Lørdage i lige uger 12.00-15.00 E-mail: [email protected]

Kattens Værns sekretariatÅbent mandag til fredag 10.00-15.00

Sekretariatets adresse:Sandager 11, 2605 Brøndby

Telefon: 38 88 12 00Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00

Telefontid fredag kl. 10.00-14.00Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30

E-mail: [email protected] · www.kattensvaern.dk

Se den lille kattekillingNej, hvor er den sødHeldigvis tog vi os af denEllers var den død

Hjælp os på www.kattens-vaern.dkEller send en sms med teksten ’KV’ til 1241. Så støtter du vores arbejde med 100 kro-ner. Det koster 100 kr. plus alm. sms-takst.

Documents

Kattens Venner Juni 2016