Kattens Venner December 2012

kattensvennerNummer 4 • december 2012

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Vinddejlige gaver

INTERNATERNEset fra kattehøjde

Langeland er en

succesDERFOR:

Øremærkning fungerer!

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk02

Efter længere tids overvejelse besluttede foreningens bestyrelse i foråret, at den kapital, der er bundet i ejendommene på Mariendalsvej og Dr. Olgas Vej på Frederiksberg, skulle frigøres. Derfor blev ejendom-mene sat til salg, og der er nu fundet en køber.

Det har været en stor beslutning, for det er nogle historiske rammer, vi forlader. Kattens Værn har ejet bygningerne på Frederiksberg siden 1981, men sal-get er nødvendigt for at komme godt videre. Som Birthe Hansen fra bestyrelsen så rammende beskrev det, så handler det om ”at konvertere betalingen fra de kolde mursten til en investering i varme poter”.

Kapitalen, der kommer til veje ved salget, skal gå til nedbringelse af den gæld, der blev etableret ved for-eningens om-, til- og nybygning ved internatet i Aal-borg, og som også stammer fra mange års betalinger på de meget omtalte leasingkontrakter, som forenin-gens tidligere direktør indgik. Disse betalinger har udhulet egenkapitalen, som ellers kunne være brugt til finansiering af en stor del af byggeriet i Aalborg.

Når alt dette er sagt, skal vi ikke glemme, at byg-ningerne i Aalborg i dag repræsenterer en temmelig stor værdi – blot ikke så meget, som det kostede at bygge, desværre.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke er den nemmeste sag i verden at finde et sted, hvor de kommunale lokalplaner giver os lov til at have både kontor, dyrlægepraksis og internat. Men vi ar-bejder på sagen og har en god dialog med flere af omegnskommunerne. Foreningens sekretariat skal være ude af Mariendalsvej-bygningen senest i slut-ningen af december, internat og dyrlæge lidt senere, nemlig ultimo maj, samme år.

Så skulle du opleve, at der er et par dage ved juletid eller i løbet af januar, hvor du ikke umiddelbart kan komme i kontakt med os, er det nok fordi vi sidder på toppen af en flyttekasse på lastbilen på vej til nye lokaler. Men vi gør naturligvis vores bedste i de dage for at holde kommunikationen med omverdenen.

Vi er spændte på flytningen og de gode rammer, vi har mulighed for at skabe for både personale og katte. Alt i alt ser vi frem til det nye år og de mulig-heder, det bringer.

Glædelig jul og godt nytår til alle medlemmer og andre læsere.

LEDER Af Michael Christiansen

Forsidefoto:Maria Skov

KATTENs VENNER 4 2012Medlemsblad for dyreværnsforeningen

Kattens Værn

Udkommer 4 gange årligt.

ISSN 0902-9745.

DeadlineMateriale til Kattens Venner nr. 1 skal være

os i hænde senest 17.01. 2013.

Bladet udkommer primo marts 2013.

Layout og trykEssens Kommunikation.

IndlægIndlæg i Kattens Venner giver kun udtryk

for indsenderens holdning. Redaktionen

forbeholder sig ret til at redigere og forkorte

indsendte artikler. Indsendt materiale retur-

neres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for

manuskripter med videre, som indsendes

uopfordret.

AnsvarshavendeMogens Wilbert, Formand for Kattens Værn.

RedaktørMichael Christiansen, [email protected].

Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Kattens Værn flytter fra Frederiksberg.

Flyttedag!

Michael Christiansen, direktør

Mogens Wilbert, bestyrelsesformand

kattensvennerNummer 4 • december 2012

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Vinddejlige gaver

INTERNATERNEset i kattehøjde

Langeland er en

succesDERFOR:

Øremærkning fungerer!

Indhold nr. 4 2012

04 Mens de venter på et nyt hjem Dagligdagen set fra kattehøjde på Kattens Værns internater

08 Kattens Nytår

10 Et umage par

12 En kommentar Til artiklen om det daglige arbejde i

katteværns-tjenesten i Kattens Venner nr. 3, 2012.

18 Indsats på Langeland var en succes

18 Tak til en sand katte-ven

20 Underskriftsindsamlingen fortsætter

21 Den fantastiske GG kom hjem Derfor er mærkning så vigtigt

22 Opslagstavlen, konkurrencer m.m.

24 Bogkataloget Anmeldelser af kattebøger

26 Den store opdagelsesrejsende

nr. 4 december 2012 INDHOLD

I hVERT NuMMER

13 Støt kattene 14 Skyd på dyrlægen22 Nyt fra foreningen27 Lokalafdelingerne

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

kattensvenner

04

04 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

Internaterne

Liselotte Pump sætter stor pris på samværet med kattene, når hun som frivillig hver uge hjælper til på internatet.

05Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

Tekst og foto: Maria Skov

Hver morgen står den på korsang af blandet kvalitet. Ind imellem er der en kort pause, mens en enlig solist giver den hele armen, indtil koret igen stemmer i. En kat ved nok, hvornår det er spisetid.Faktisk er det ligegyldigt, om du træ-der indenfor i Aalborg, Slagelse eller på Frederiksberg. Lydtæppet skabt af internaternes katte er det samme, upåvirket af hvor i landet, du er. Det er klart, for de firbenede fylder internaterne godt op. Ud over kattene har de tre internater et andet stærkt fællestræk: Engageret personale og dedikerede frivillige. Hvert internat har cirka tyve frivil-lige tilknyttet, som hjælper med formidlingen af katte, den daglige rengøring og selvfølgelig kattenus. Uden de mange frivillige, ville det ikke være muligt for Kattens Værn at drive internaterne. At have over 40 katte på ophold hver dag året rundt er hverken billigt eller nemt. Sammen med hvert internats kompetente ansatte, får de frivillige hverdagen til at fungere for de mange katte, der venter på et nyt hjem.

Aalborg InternatInternatleder Christian Poulsen har netop indfanget en vildtlevende, herreløs kat ved en børnehave i Aalborg. En lille, hvid, pisten hunkat, der hurtigt viser sig at vente et kuld killinger. Han tager katten ud af transportkassen ved et bord i receptionen, hvor der også står en vægt. Han noterer vægten med en sprittusch på whiteboardet over bordet, inden han renser kattens ører for mider med vante bevægelser og giver den en loppe- og ormekur, inden hunkatten kommer ind i karantænen. Katten er meget kælen og kontaktsøgen-de, men pelsen er smurt ind i noget, der ligner olie, og katten er meget tynd. Den har tydeligvis levet et gadeliv i en længere periode. Christian Poulsen er ud over at være internatsleder også katteinspektør i Nordjylland. Han deler sin tid mellem de nordjyske veje og livet på internatet. Han bor i et hus lige ved siden af internatet med sin familie, og han arbejder derfor også ind imellem i weekenderne. Hvis folk ringer og laver en aftale, åbner han gerne internatets døre uden for arbejdsti-den, hvis det passer ind i hans kalender. Som han selv udtrykker det:”Det er ikke et arbejde, det er en livsstil. Men jeg er blevet god til ikke at tage telefonen på alle tider af døgnet. Der er en grænse, og jeg skal også have tid til min familie,” siger han.Internatet i Aalborg er renoveret i 2008. Fra receptionen går en gang til hver side,

hvor et hav af døre fører ind til rummene med katte. I den ene ende af internatet er kattene i karantæne – i den anden holder de katte til, der er klar til et nyt hjem delt op i udekatte, indekatte, ungkatte og killinger.

I receptionen bor Herdis, en lille trefarvet hunkat, der selv har valgt, at internatet er hendes hjem. Christian Poulsen forklarer, at Herdis flere gange blev formidlet ud til et nyt hjem, men katten kunne ikke trives, og hver gang kom den tilbage til internatet. Her har Herdis det til gengæld som blommen i et æg.Herdis har været der længere tid end internatlederen, og selv ombygningen tog hun med ophøjet kattero. ”Hun boede i en skurvogn, mens vi byggede om, men det var ikke noget problem,” siger Christian Poulsen, mens Herdis slænger sig i sin kurv i vindueskar-men. Der er ingen tvivl om, at Herdis er hjemme.

Mens Christian Poulsen sidder og klarer dagens papirarbejde på computeren kom-mer Gitte Boesen og spørger ind til den nyankomne hunkat. Katten skal fremlyses i 14 dage, inden den bliver solgt videre gennem internatet. Det er for at sikre, at en mulig ejer kan give sig til kende, inden katten formidles videre.Gitte Boesen har siden sommer været ansat i et vikariat, men hun kendte alt til dagligdagen på internatet i forvejen, for hun har været frivillig i flere år. ”Jeg er selvfølgelig glad for dyr og i

Dagligdagen set fra kattehøjde på Kattens Værns internater er fyldt med faste rutiner, som i høj grad varetages af frivillige. Kattens Venner har besøgt internaterne i henholdsvis Aalborg, Slagelse og på Frederiksberg, som tilsammen er mellemstation for cirka 1200 katte om året.

Mens de venter på et

nyt hjem


særdeleshed katte, og da jeg begyndte på uddannelsen som dyrepasser lå det lige for at høre, om der var brug for en frivil-lig,” siger Gitte Boesen, der færdiggjorde uddannelsen i sommer. Hun hjælper Christian Poulsen med både praktisk og administrativt arbejde på internatet sam-men med de andre ansatte. Alle tager fat, hvor der er behov for det.

Slagelse InternatI Slagelse hører internatet sammen med Dyrehospitalet. Den ene ende af det lange hus er fyldt med operationsstuer, hvor dyrlægerne og veterinærsygeplejeskerne hjælper Slagelses kæledyr, mens den anden del af bygningen er kattenes domæne. In-ternatsleder Bettina Petersen bærer en kat, som skal neutraliseres, ind ved siden af. ”En af fordelene ved at samarbejde med

Dyrehospitalet er, at jeg kan følge mine katte. Jeg kan godt lide at være der, når de vågner op efter sterilisering eller øremærk-ning,” siger hun.

Bettina Petersen er blevet nødt til at låne et par af burene i Dyrehospitalets område, fordi der er alt for mange katte i forhold til pladsen. Det er ikke kun tilfældet i Slagelse. Også i Aalborg og på Frederiksberg er der fyldt godt op. Hvert internat gør sine krumspring for at få plads til så mange katte som muligt, uden at det går ud over kattene. Det er en evig kamp for at hjælpe kattene til nye hjem, men det er svært, når det år efter år vælter ind med katte og killinger, som ikke har et hjem. Hvert år finder internaterne nye hjem til cirka 1200 katte. De fleste er ikke på in-ternat mere end en måneds tid, for nogle katte tager det dog lidt længere tid. Internatet i Slagelse har også en kattepen-sion tilknyttet, som ofte bliver benyttet af de katteejere, der anskaffer sig en kat gennem internatet. Kattepensionen ligger i en bygning for sig selv, og bagved finder man endnu et lille hus, hvor de katte, der vurderes, holder til.

Bettina Petersen går ud og tjekker, at alt er ok. Rent og pænt. Hun tænder for en vask med håndklæder i farten, mens hun småsnakker med en af de frivillige. Alle katte, der bliver indfanget af kat-teinspektørerne, bliver vurderet. Er den vild eller tam. En indfanget, tam kat kan sagtens opføre sig vildt, fordi den er utryg ved situationen. Både katteinspektører og internaternes personale gør deres ypperste for at give kattene den ro, der afslører de tamme katte. Nogle få vilde katte er også så trygge ved mennesker, at de kan vise sig at være egnede til videreformidling. Det er en vigtig del af processen for at sikre, at så mange katte som muligt får chancen for at få et nyt hjem,

I hovedbygningen inde ved killingerne er Kirsten Petersen ved at rengøre burene med et mylder af små energibundter omkring sig. Opgaven er ikke helt let, når der skal skiftes grus eller tørres et bur af, mens der hele tiden er nysgerrige poter i vejen. Men det er med til at gøre opgaven sjov for Kirsten Petersen, der har været frivillig i fem år.

”Jeg er glad for at kunne hjælpe. Som pensionist har jeg tiden til det, og jeg er samtidig glad for at være sammen med kattene. Det er en god kombination,” siger hun, mens endnu en killing bliver verfet blidt ud af buret, som hun er ved at tørre af. Kirsten Petersen får sig også ofte en snak med de andre frivillige, så der er også et element af socialt samvær over det frivillige arbejde med kattene.

Frederiksberg InternatI burene på Frederiksberg er kattene ivrige efter at få opmærksomhed. Der har været ro hele natten, og nu er de klar til, at der skal ske noget. Liselotte Pump er deres ro-lige modstykke. Hendes vagt som frivillig er begyndt klokken otte, og nu går hun afslappet i gang med at gøre burene rene, mens hun småsnakker lidt med de mest ivrige katte.

Et par katte, der godt kan gå sammen, bliver lukket ud i den ene løbegård, mens et par af de andre får den anden at boltre sig i. Orlando, en stor rød hankat, er ikke helt tilfreds med, at han skal vente på sin tur, men der er ikke noget at gøre ved det. Hus- og havekattene er ofte territoriale, og de kan derfor ikke, som killingerne og de fleste af indekattene, rende frit i deres område. For hus- og havekattene gælder det i stedet, at de får mulighed for at komme ud i løbegården et par gange om dagen. Fordi en stor del af kattene får lov til at rende frit, er grundig rengøring af internatets områder yderst vigtigt.

Liselotte Pump har i de seks år, hun har været frivillig, hver torsdag formiddag haft ansvaret for at rengøre hus- og have-kattenes område. ”Jeg ville egentligt finde mig en kat, da jeg havde mistet min gamle noget tid forinden, men på det tidspunkt var der ikke en, det skulle være. Så jeg blev frivil-lig for stadig at kunne være sammen med kattene,” siger hun. Internatet på Frederiksberg har ligget her siden 1982. Internatet i tre etager får dog ny adresse i løbet af 2013, hvor der skal findes et nyt, godt sted at huse kattene. Indtil videre ligger den historiske institu-tion stadig på Dronning Olgas Vej. Liselotte Pump går roligt frem med ren-gøringen. Alle kradsemiljøer bliver tørret af med en klud vredet op med desinfice-

FaktaKattens Værn har drevet internater siden 1982, hvor internatet på Frederiksberg åbnede.

I 2011 fik 1156 katte et nyt hjem gen-nem de tre nuværende internater.Internaterne har hver plads til omkring 40 katte ad gangen. Det er sjældendt, der ikke er fyldt helt op.

Alle katte er først i karantæne i 14 dage, hvor de får orme- og loppe-kur. De bliver også neutraliserede og øremærkede.Hvert internat har omkring 20 frivillige tilknyttet, som hjælper med rengøring af kattenes områder, leg, aktivering og nus. Internaterne har altid brug for interesserede, der har lyst til at give en hånd med. Specielt i dagtimerne eller weekenderne er der behov for hjælp. Frivillige skal være over 18 år, og man skal have en stivkrampecaccination.

Ud over de frivillige på internaterne hjælper en række plejefamilier hvert år med at redde mange dejlige killinger, der passes, indtil de er 12 uger og klar til formidling.

Internaterne

Kirsten Petersen har været frivillig i fem år, og hun nyder at være sammen med kattene, mens hun klarer rengøringen af burene.

Gitte Boesen bliver hurtigt populær blandt kattene, da hun samler drillepinden op.

En vaskeægte internatkat. Herdis slænger sig i sin kurv i vinduet, mens Christian Poulsen klarer det praktiske arbejde på computeren. Alle kattenes journaler ajourføres elektronisk.

Bettina Petersen giver en nyankommen killing et grundigt sundhedstjek, inden den får plads i karantænen.

rende middel for at minimere risikoen for, at sygdomme kan brede sig.

Der er nogle meget klare regler for hygi-ejnen, for kattene er meget sårbare, hvis smitten først kommer indenfor. Skovle til kattegruset bliver desinficeret mellem hver brug, og alle bure bliver hver dag tørt grundigt af. Samtidig holder Liselotte Pump øje med, om kattenes afføring er, som den skal være. Alt sammen noget, som nye frivillige bliver oplært i.Undervejs tager Liselotte Pump sig tid til at sætte sig ud i løbegårdene for at lege og kæle med de katte, der er udenfor.

En ny, lille, sort hankat er meget kontakt-søgende, men hun er tilbageholdende.”Det tager altid lige lidt tid at lære dem at kende. Samtidig er stedet også nyt for katten, så der er stor sandsynlighed for,

at den hurtigt bliver overstimuleret,”siger hun. Hun holder godt øje med kattens signaler, mens hun giver den lov til at putte hove-det tæt ind til sig. Hun befinder sig tyde-ligt godt i kattenes selskab, og efter lidt nus indenfor, følger den lille sorte efter hende, da hun sætter sig ud i løbegården. ”Jeg kan godt lide, at det er så roligt. Samværet med kattene er meget afslap-pende, og det er sådan en opgave, hvor det er rart at have god tid. Hvis jeg en sjælden gang har haft lidt travlt, er det smittet af på kattene, der bliver mere uro-lige. Til gengæld giver det utroligt meget, når man tager sig tid til at være sammen med dem,” siger hun. Kontakten med de frivillige er kattenes sociale livline, mens de opholder sig på internatet. Det er de frivilliges indsats med fokuseret opmærksomhed til hver

enkelt kat, der gør, at kattene forbliver dejlige kæledyr, indtil de flytter fra inter-natet.

Internatsleder på Frederiksberg Tine Fosdal udtrykker det bedst:”Jeg har stor respekt for personer som helt uden forbehold vælger at dele deres sparsomme fritid med vores katte. Deres arbejde har stor betydning, når vi skal få hverdagen til at hænge sammen. Med få fastansatte har vi ikke arme nok til at yde lige den ekstra omsorg, som den enkelte kat har brug for. Mange frivillige har været her i årevis og det er ikke kun kattesnak, det handler om. Vi er som en storfamilie, og deres bidrag værdsættes umådelig højt,” siger hun og tilføjer:”Jeg ved ganske enkelt ikke, hvordan vores hverdag ville se ud uden dem.”



Nytår er en hård tid for mange katte, fordi de er angste eller utrygge ved fyrværkeriets brag, lys og glimt. For nogle katte-ejere kan det være en overraskelse, at deres kat har det svært over nytåret, fordi katten søger væk eller gemmer sig, når den er angst, og ejeren derfor ikke bemærker det.

Af: Mariann Worsøe, veterinærsyge-plejeske hos Dyrekassen Danmark

Er din kat mere end lidt urolig for fyrvær-keri, er det en god ide at kontakte en pro-fessionel adfærdsrådgiver eller en dyrlæge med speciale i adfærdsproblemer, så du får tilstrækkelig hjælp til at komme angsten til livs. Hvis din kat ikke var bange for nytåret sidste år eller kun udviste en mild frygt, kan du igangsætte en gradvis tilvæn-ning til nytårslydene med en lyd-CD, som forhandles på nettet og ved dyrlæger. I dagene op til nytårsaften, kan du desuden sørge for mere aktivering i form af leg og problemløsningsopgaver, så din kat er velaktiveret både fysisk og psykisk, da en velstimuleret kat ofte vil reagere mindre på brag og lysglimt.

Er katten angst dagligt i perioden, bør du overveje sammen med din dyrlæge at give katten beroligende medicin i perioden. Der findes i dag mange gode og effektive naturlægemidler som et alternativ til me-dicin, men hvilken type, der passer bedst til din kat og jeres situation, skal du lade dyrlægen rådgive dig om.

hvordan kan du hjælpe din kat?Heldigvis er der flere ting, som du kan gøre for at hjælpe din kat gennem denne tid. Rådene kan bruges af alle katteejere, både hvis din kat allerede er utryg ved fyrværkeri eller til forebyggelse, så din kat ikke bliver utryg senere i livet

Først og fremmest bør du planlægge din nytårsaften på kattens betingelser. Kattens

hjem er dens base og tryghed, og det er derfor vigtigt at gøre nytårsaften mindst muligt stressende for din kat. Undgå at lade din kat være alene hjemme nytårsaf-ten. Du har alle andre aftener at gå ud og feste på, og gode venner vil forstå, hvis du forklarer dem situationen.

På selve nytårsaften bør du holde din kat inde hele dagen, så katten er i sikkerhed for fyrværkeri og fulde mennesker. Det er desværre ikke alle, der vil en kat det bedste, hvis de ser den udenfor nytårsaf-ten. Stil en kattebakke op nogle dage før, så katten ved, at bakken er der. Stil bakken i et roligt og mørkt rum, hvor katten kan bruge bakken i fred. Rul også gardinerne for, hold vinduer og døre lukkede, og lav en hule til din kat, hvor den kan søge hen, hvis den føler sig utryg. Sæt eventuelt skabe på klem, så katten kan søge derind, men vær sikker på, at de ikke kan lukkes, så katten ved et uheld lukkes inde. Læg tæpper under din seng, så katten kan søge derhen – og lad et sengetæppe falde hen over sengen.

Lækkerier kan flytte fokus Er din kat til godbidder eller anden lækkermad, kan du med fordel udnytte dette til at flytte kattens fokus fra fyrværkeriet og i stedet lære katten at forbinde denne dag med noget positivt. Giv katten en god por-tion af dens yndlingsmad om aftenen, før bragene for alvor starter, så katten er godt mæt og træt, og fyld et aktiveringslegetøj med kattens yndlings vådfoder, så katten skal slikke maden ud. Desuden har selve spise- og slikkeadfærden en beroligende

effekt på katten, da der dannes beroligende stoffer i kattens hjerne, når den spiser, og en fyldt og arbejdende mave mindsker ofte tendensen til stress, da mæthed giver ro.

Lad din kat være i fredDu skal aldrig tvinge din kat at se på fyrværkeriet ved eksempelvis at holde den ved et vindue, heller ikke selvom det er for at vise den, at det ikke er farligt. Din kat forstår det ikke, og det gør kun katten mere utryg, da katten vil opleve sin frihed begrænset og føle sig fastlåst og presset.Er der fest i hjemmet, så hold fulde men-nesker væk fra katten. Fulde mennesker kan skræmme og virker ofte utilregnelige på en kat, og de vil øge kattens utryghed. Lad katten være i fred og selv bestemme, hvem den vil kæles af. Er katten utryg, så ignorer den – det er for sent at gøre noget nu. Næste år må du planlægge bedre, og du forværrer ofte situationen ved at trøste eller pylre om din kat.

Katte kan være svære at afkode for men-nesker, så brug dagene op til nytår på at være ekstra opmærksom på din kat, så du ikke overser din kats signaler på angst eller utryghed på selve aftenen. Katte er indi-vider, og de reagerer ikke ens på stress og utryghed. Nogle katte søger væk og gem-mer sig – andre katte udtrykker det eksem-pelvis ved at udvise overdreven soignering og vaske sig manisk, mens andre måske udtrykker deres stress ved at vise urenlig-hed, kalde højt, vandre rastløst rundt eller endda løbe og springe i huset i panik. Jo bedre du er forberedt på din kats reaktion, jo bedre et nytår kan I få sammen.

hjælp katten sikkert gennem nytåret

Health Nutrition, sund og rask hele livet.

Sterilisation/kastration: Vores gode råd til kun at høste fordelene!

> Skræddersyet ernæring til den enkelte steriliseret/kastreret kat Med 6 ernæringsmæssige løsninger, inklusive 4 nyskab- ende produkter, støtter Royal Canin de steriliserede/kastrerede katte gennem hele deres liv, uanset deres spiseadfærd, og hjælper dem med at holde idealvægten.

Godt at videPas på - vægtstigningen kan ske ubemærket: for en kat på 3,5 kg er ekstra 500 g det samme som 10 kg mere for et menneske på 70 kg, dvs. en forøgelse på 15 % af vægten.

Nu har alle steriliserede/kastrerede katte al mulig grund til at forblive sunde og raske.

Med 6 ernæringsmæssige løsninger, inklusive 4 nyskab- ende produkter, støtter Royal Canin de steriliserede/kastrerede katte gennem hele deres liv, uanset deres spiseadfærd, og hjælper dem med at holde idealvægten.

sund og rask hele livet.Health Nutrition,Health Nutrition,Health Nutrition, sund og rask hele livet.Health Nutrition,

A d v e r t o r i A l

I dag er over 90%(1) af alle katte steriliserede/kastre-rede, de fleste har været det fra 6 måneders alderen. Hvorfor er det så populært? Sterilisation/kastration gør det muligt for katte at leve et bedre og længere liv på betingelse af, at der foretages nogle små ændringer, navnlig i deres kost.

Håbet om et sundere og længere liv...Sterilisation/kastration betyder fysiologiske og adfærdsmæs-sige ændringer. Ikke flere uønskede løbetider og killinger, mens tendensen til afmærkning af territorium og risikoen for ulykker falder. Derudover har steriliserede/kastrerede katte en mindre risiko for at blive smittet med sygdomme eller sygdomme, som rammer forplantningssystemet. Alle disse fordele holder kattene sunde og kan fordoble deres forventede levealder.

En vigtig prioritet: hold idealvægten!Selv om sterilisation/kastration er en fordel for dyrene, så er de-res risiko for at blive overvægtig 3-4 gange større(2). Hvorfor? På grund af et fald i energibehovet og en øget appetit inden for bare 48 timer efter operationen(3). Et særligt foder er derfor vigtig for at hjælpe dem med at holde vægten og imødekomme deres nye fysiologiske tilstand, spiseadfærd og - naturligvis - deres alder. Det er også vigtigt at overholde de anbefalede daglige fodermængder, få dem til at bevæge sig og veje dem re-gelmæssigt.

Umættelige, tiggende katte? Der findes en løsning!Sterilisation/kastration ændrer kattes spiseadfærd, de vil spontant spise mere, men nogle af dem regulerer selv appetitten, mens andre bliver vanskelige at mætte og må-

ske bruger al deres tid på at tigge. Appe-tite Control-foder er beriget med en

eksklusiv kombination af fibre og vil naturligt reducere sultfølel-

sen mellem måltider, samtidig med at de hjælper kattene med at holde idealvægten.

ww

w.s

olog

rafis

k.dk

© r

oYA

l C

AN

iN S

AS

2012

. All

rig

hts

res

erve

d. F

oto

: lan

ceau

, lab

at/r

ouqu

ette

- 0

4/20

12

(1) K

ilde:

FACC

O SOF

RES 2

010 -

Fran

ce. (2

) Kild

e: Sc

arlett

, 199

4 - (

3) Kil

de: K

anch

uk, 2

003

royalcanin.dk

ÅR

med

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte os: Tlf.: 89 15 35 55, E-mail: [email protected]

B R E E D H E A L T H N U T R I T I O N

S k r æ d d e r s y e t e r n æ r i n g t i l r a c e h u n d e

ÅR

med

Tekst og foto: Lisette Siigaard Henriksen

I starten af december kom Crystal ned til hankatten, og så var det jo bare med at krydse fingre og se tiden an. Mellem jul og nytår kunne vi se tydelige drægtighedstegn på Crystal, og så var alle glade. De kommende uger tog hun flot på og fulgte sin vægtkurve fra sine tidligere kuld til punkt og prikke. Men min mavefor-nemmelse sagde mig alligevel, at noget var galt. Til sidst tog jeg ned til min dyrlæge og bad ham kigge hende grundigt igen-nem. Det viste sig, at der kun lå en enkelt killing rigtig godt gemt derinde.

De følgende uger gik som de skulle, og Crystal nåede op på + 800 gram. og vi kunne fint mærke liv, dog var det jo noget sværere at mærke, da en enkelt killing godt kan være svær at finde i sådan en mave. Jeg læste side op og side ned om-

kring det at have ene-killinger og syntes selv, vi var godt rustet til, at den lille skulle komme til verden.

Vi nåede frem til februar og uge 7, som var terminsuge. Min mand Jan havde taget fri fra arbejde, det er nemlig ham der er ”fødselsmester” herhjemme. Han er simpelthen et naturtalent til at tage imod de små og vores hunkatte følger ham nat og dag og ved, at det er ham der ”holder i pote”, når fødslen står på.

Da jeg kom hjem fra arbejde fredag morgen, sagde Jan, at han havde mærket liv torsdag aften, men her til morgen var der fuldstændig ”stille” i maven. Fredag sidst på eftermiddagen var der stadig intet liv, og jeg ringede til dyrlægevagten for at få nogle professionelle at sparre med. De mente, at killingen sagtens kunne have lagt sig parat i fødegangen, og at vi derfor intet kunne mærke.

Vi måtte vente helt til søndag, før Crystal insisterede på, at nu skulle der fødes, og det skulle være i vores seng. Efter en svær, men hurtig fødsel kom der en fin, vel-skabt killing ud, der desværre var helt tør og død. Jan prøvede selvfølgelig at suge og slynge, men da navlestrengen var bristet, og der intet blod var tilbage i killingen, var det nyttesløst. Nøj, hvor jeg tudede. Vores to sønner var også ulykkelige, men vi fik snakket om, at sådan er naturens gang nogle gange. Jeg havde i dagene forinden læst, at man skulle lade hunkat-ten beholde sin døde killing, og efter noget tid ville hun afvise den, og så var hun mentalt klar til at give afkald på den. Som sagt, så gjort. Crystal fik sin killing, og efter 1 ½ time gravede hun den ned i kattebakken, og det var så det… Troede vi, men vi skulle blive klogere…

Der gik ikke lang tid, før hun ville have sin killing tilbage, og hun græd og græd,


et umage par I efteråret 2011 syntes vi, at det var på tide endnu engang at få små birmakillinger i hjemmet. Hannen var for længst udvalgt, en lilla hankat importeret fra Sverige med den mest fantastiske øjenfarve, som boede hos min gode veninde. Sammen med min blåtabby hunkat af egen avl, var vi sikre på, at der måtte komme noget lækkert afkom ud af denne kombination.

da der ingen killing var til hende. Vi prøvede med kærtegn, mad, leg og alt andet, men hun gik rundt helt manisk og kaldte og kradsede på alle skabslåger og døre. Hen under aften blev vi enige om at søge efter en ammekilling og der blev postet efterlysninger på diverse fora og mailinglister desværre uden held. Vi vidste, at vi både kæmpede med en ulykkelig hunkat samt mod uret, hvis det skulle lykkedes at oprethol-de mælkeproduktionen hos Crystal til en ammekilling.

Mandag morgen startede jeg forfra med at ringe rundt, stadig uden held, men om eftermiddagen ringede en sød dame fra Kattens Værn på Frederiksberg. De havde lige været i Lyngby Storcen-ter og afhente en moderløs killing. Centervagten havde observeret en killing ligge under en container og kalde på sin mor, men ingen kat-

temor var at se i nærheden. Han havde efter flere timers observation kontaktet Kattens Værn, som er den eneste dyre-værnsorganisation, der kører ud og henter vilde killinger. Da Kattens Værn ikke har ressourcer til at tage sig af alle moderløse killinger, var inspektøren derfra på vej til Frederiksberg for at få aflivet den lille killing. Men heldigvis havde de ansatte på kontoret derinde både snakket med mig og set vores nødråb på et fora, så de ville da lige høre, om vi kunne være interesserede i denne lille killing, og om jeg virkelig troede, at min hunkat ville acceptere en fremmed killing? I cirka fem sekunder fløj tankerne igennem hovedet på mig, hvad skal vi med en ”vildkat” og hvad med sygdomme og smitte? Så kiggede jeg ned på min ulykkelige hunkat og hørte mig selv sige: ”Ja tak, den kommer I bare med.”

Jan var i mellemtiden kommet fra arbejde, og jeg fik hurtigt fortalt ham, at der ankom en lille killing om en halv time, og jeg anede hverken alder, køn, farve eller noget. Så stor var spændingen, da de kom fra Kattens Værn, og vi lettede på låget til den lille kasse, de havde med. Hold

da helt op… Det var en lille hankilling på cirka fire dage, og lad os bare sige, vi syntes ikke, han var særlig køn. Lignede faktisk en lille mus eller hamster, men han var den, der kunne gøre vores hunkat lykkelig, og hans liv kunne reddes, så et eller andet sted var han jo en fantastisk lille skabning alligevel. Jan var hurtig, tog en klud fra fødslen dagen før, tørrede lidt frisk blod op (Crystal pletblødte stadig lidt) tog resolut killingen, smurte blodet på ham og lagde ham ind i kluden. Så kaldte han på Crystal og sagde: ”Så Crystal, se jeg har fundet din killing igen”. Med det samme hoppede hun op i fødekassen, Jan lagde killingen derned, og inden for to minutter hang den i en pat og blev vasket i numsen af Crystal. Så måtte både jeg og inspektøren fra Kattens Værn altså lige fælde en tåre. Det er altså fantastisk, når det bare går godt med det samme. Inspektøren fortalte, at når killingen blev 12 uger, så kunne vi aflevere ham tilbage til internatet, hvor hun mente, de havde en aftager til ham. Jeg kan ikke huske, hvem af os, der sagde det, men hørte pludselig Jans eller min stemme sige: ”Jamen, hvad hvis vi nu bare beholder ham?” og sådan blev det til, at vi efter 10 minutters bekendtskab fik en kat mere i familien.

Ugerne gik, og killingen trivedes og blev større og større. Crystal var af den over-bevisning, at vi altså partout skulle hjælpe med pasningen af ham, så vi var alle en slags reserveforældre for ham, hvilket gjorde, at vi kom til at knytte os ekstra meget til ham. Han skulle efterhånden også have et navn, men alle de navne vi havde i støbeskeen, syntes vi passede bedre til en birmakilling end en huskat. Det eneste, vi var enige om, var, at det skulle starte med ”G”, da vi var nået dertil i vores kuld-alfabet. Efter lange overvejel-ser blev vi enige om at han skulle hedde ”GiaGuyon’s Gold Nugget” (stamnavnet skulle han også have, selvom han ingen stambog har. Han skulle jo ikke tro han er mindre værd end vores andre katte…). Så nu var vi ejere af ”Nugget” en hvid huskat med sort kalot. Det burde jo være så ligetil, men han skulle vise sig at give os mange flere hovedbrud end vores vanlige birmakillinger…

Når man som jeg nyder at udstille ligeså meget som at opdrætte, så skal ”Nugget” da med på udstilling. Hvad jeg ikke lige

var klar over var, at hvid ikke er en farve, og at hans sorte kalot blot kunne være en spøgelsesplet. Så måske gik den væk med tiden, og så stod jeg jo med en hvid kat, og hvide katte kan være døve og skal have en høreattest for at kunne udstilles Jeg kontaktede nu forretningsudvalget i Felis Danica for at høre hvad de ville betegne ham som: En hvid kat, eller en dårlig van? De syntes jeg skulle få lavet en høreattest, for så slap jeg for at stå med en kat på en udstilling, hvor der pludselig var tvivl om farven, og så havde jeg ingen høreattest. Da jeg heller ikke kunne blive ved med at skubbe min bekymring om sygdomme væk, bestilte jeg tid til både blodprøvetest for diverse sygdomme samt en høreprøve. Som dagen kom nærmere, fik jeg altså en lille knude i maven, TÆNK hvis mine ubetænksomhed ved hans ankomst nu skulle ramme vores katteri med fulde drøn. Heldigvis følger heldet de tossede og Nugget var både sund, rask… og hørende.

Vi har derfor nu et ”umage par” gående i vores hjem. En birmamor, som stadig er ligeså glad for sin killing og en katteflok, der alle har accepteret deres ”lillebror”, selvom han ser noget anderledes ud end dem. Vi har som opdrættere fået lært om høreattester, hvide katte og deres genetik, at en hvid kat skal have solcreme på for ikke at blive skoldet, at tørfoder åbenbart ikke er noget, man byder en huskat, at mad skal serveres hver 4. time, at mid-dagsrester fra vores bord selvfølgelig er tiltænkt ham (hvad enten det er boller i karry eller forårsruller), at huskatte har et noget højere aktivitetsniveau end birmaer, at det er godt, vi har tag på løbegården, for det er sjovt at klatre i tråden.

Vi derimod, glæder os hver dag over vores lille ”guldklump”, som er kælen, kærlig, elsker at ”kysse” og som ikke vil bæres, men gerne ligge i arm med benene lige i vejret som en lille baby. Han er elsket af os alle herhjemme og charmer sig ind på dem, der møder ham. Så kan det godt være, at han har lidt store ører og ser lidt sjov ud, men en større personlighed skal man lede længe efter. Vi elsker ham ubetinget og er glade for, at hans rigtige mor trods alt valgte at efterlade ham lige netop den dag, vi stod og manglede en killing. Tak til Kattens Værn og alle de søde opdrætskollegaer der har hjulpet os undervejs. Vi ville gøre det igen til hver en tid.



Af: Michael Christiansen

Det var ikke høj bølgegang, artiklen skabte, men et par store skvulp kom der rigtigt nok. Helt generelt lød de få, men absolut velargumenterede reaktioner, at det ikke klædte Kattens Værn at afbilde en killing, der blev aflivet.

Det kan jeg da sagtens forstå, og jeg er principielt heller ikke uenig. Ét er at læse om sådan noget, noget andet er at se det i virkeligheden, om man så må sige.

Og dvæl lige ved ordet: Virkeligheden.

En af reaktionerne var i øvrigt direkte, at killingerne vel nok kunne bringes hen til de øvrige katte, vi indfangede – under-forstået, at Kattens Værn ejer et stort om-råde, måske en ø, hvor alle vildtlevende katte, der indfanges, fragtes hen og lever i sus og dus til de bliver gamle og mætte af dage og stille sover ind... Bare det dog var sådan.

Virkeligheden er desværre en anden. Hver eneste dag møder vores engagerede kat-teinspektører virkeligheden. De ser nøden og elendigheden blandt de vildtlevende katte, og de ser den overflod af katte, der lever i naturen. En overflod, der selv om en kat kunne klare sig med den føde, den kunne fange i naturen (hvad de i øvrigt ikke kan), alligevel ville indebære, at langt

de fleste katte sultede. Katteinspektørerne ser, hvad der sker, når vildtlevende katte, der indlysende nok ikke er neutraliserede, formerer sig. De ser hvor hurtigt en bestand kan stige på et afgrænset område, fordi hunkattene får to kuld killinger om året. Killinger som i løbet af alt for kort tid selv bliver i stand til at få killinger.

Undervejs er der desværre ikke mange borgere i dette land, der gider beskæftige sig med noget så trivielt, som vildtlevende katte, deres ukontrollerede forplantning og deres helt igennem usle levevilkår. Der er langt mere prestige i at støtte panda-erne og det hvide næsehorn eller tro på, at man afskaffer dansebjørnene i Asien, end at kigge ned i baghaven og prøve at orientere sig en smule mere jordnært om dyreetik og dyrevelfærd.

Det er heller ikke mange borgere, der er klar over, at over halvdelen af landets kommuner ikke mener, at de skal med-virke til dyrevelfærd ved at have en klar holdning til vildtlevende katte og afsætte de ganske få midler, der skal til, for at man i en kommune kan begrænse bestan-den – så sørger Kattens Værn for, at de katte der er tilbage, bliver neutraliserede og får tilknyttet en ansvarlig fodervært.Aflivning af vildtlevende katte, både de store og de små, er nødvendig, hvis vi skal have nogen som helst chance for at

få bestanden ”derude” under kontrol – den kontrol, der er nødvendig, hvis vi vil undgå at se dyr, der lider og vokser op til en uværdig tilværelse, kort og lidelsesfuld, med underernæring og sygdomme som følgesvende.

Hvis flere af landets kommuner og mange flere borgere tog et ansvar på sig, i forhold til de markante og til tider hjerteskærende problemer, som er en del af hverdagen for langt de fleste af landets vildtlevende og herreløse katte, så ville vi som nation tage syvmileskridt frem mod verdens bedste dyrevelfærd for kæledyr, eller familiedyr, som nogle vælger at kalde det.Så længe vi bare lader stå til, er det derimod nødvendigt at aflive vildtlevende katte i stor stil – der er over en halv mil-lion af dem i vores baghaver, og med den ligegyldighed mange katteejere udviser, når de ikke længere gider dyret, af en eller anden grund, bliver der ikke færre katte i naturen med årene uden en fortsat kon-centreret indsats – en indsats, der koster penge. Penge som Kattens Værn ikke kan rejse alene, trods hjælp og god vilje fra vores mange medlemmer, støtter og den halvdel af landets kommuner, der tager deres ansvar for dyrevelfærd alvorligt.

Nogle gange er det nødvendigt at blive konfronteret med virkeligheden for at gøre noget ved den. Også selvom den er barsk.

Kommentar: Til artiklen om det daglige arbejde i katte-værnstjenesten i

Kattens Venner nr. 3, 2012.

Jeg ønsker fremover at støtte kattens Værn med: 50 kr. 100 kr. 150 kr. 200 kr. andet beløb:

Kontingent (240 kr. pr. år): Ja, jeg tillader, at mit cpr-nummer videregives til skat.

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder:

jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec.

Startmåned: År:

Navn: Adresse:

Postnr.: By: CPR-nr. cpr-nr skal udfyldes!

Pengeinstitut: Reg. nr.: Kontonr.:

Medlemsnummer*): . Dato og underskrift:*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller [email protected]

Kattens Værn arbejder for, at alle katte får et godt liv, både de tamme og de vildtlevende katte. Vi er den eneste forening, der nationalt koordineret tager sig af vildtlevende, herreløse katte. Arbejdet er ressourcekrævende, og vi har brug for din støtte til at kunne opretholde det landsdækkende sikkerhedsnet, som vores katteinspek-tører i dag udgør for kattene. De sikrer, at alle katte i hele landet kan få den hjælp, de har behov for. Ved at støtte Kattens Værn er du med til at hjælpe os i vores arbejde med kattene. Du er med til at sørge for foder til herreløse katte, øremærkning, neutralisering og genudsætning af vildtlevende katte.

Du kan støtte vores arbejde på flere måder:

MedlemDu kan blive medlem af Kattens Værn ved at sende os tilmeldingsblanketten nederst på siden. Som nyt medlem skal du selvfølgelig ikke udfylde medlemsnummer.

Når du indsender blanketten, bliver du tilmeldt betalingsservice (Nets), som sikrer, at betalingen sker automatisk. Det vil sige, at du fremover ikke behøver at bekymre dig om betaling af det årlige girokort, men at du bare kan nyde dit medlemskab og medlemsbladet.

Du kan også besøge vores hjemmeside kattens-vaern.dk, hvor du let kan udfylde en online blanket.

Regelmæssigt bidragHvis du ønsker at støtte vores arbejde fast en eller flere gange om året, kan du udfylde blanketten nedenfor med beløb og hvor ofte, du ønsker at bidrage. Du kan desuden afkrydse, om vi må videregive dit cpr-num-mer til SKAT. Det kan du gøre, hvis du ønsker, at bidraget automatisk

bliver registreret som fradragsberettiget på selvangivelsen.

TestamenteDu har også mulighed for at betænke Kattens Værn i dit

testamente. Hele det testamenterede beløb går ubeskåret til Kattens Værn og vores arbejde. Fore-ningen er godkendt efter Ligningslovens §8A og betaler derfor ikke afgift til staten.

Du kan gratis oprette testamente hos vores advokat: Jytte Holm-Larsen, Husen Advokater

Havnegade 29, 1058 København KEmail: [email protected], Tlf. 33 32 26 26

Fradragsregler 2012Kattens Værn er fritaget for at betale bo- og gaveafgift. Det betyder,

at du fra 1. januar 2012 får fuldt skattefradrag for de beløb, du donerertil foreningen. Tidligere var de første 500 kr. ikke fradragsberet- tigede, men nu er hele beløbet op til 14.500 kr. pr år fradragsberettiget.

Blanketten skal sendes til os i en lukket kuvert:Kattens Værn, ATT: Ingeborg Arndal, Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg

Tak for din hjælp

støt kattene

vi har brug for din hjælp!

14 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Skriv til Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen og få svar på dine spørgsmål omkring katte.

skyd på dyrlægen...

Til dyrlægen hos Kattens Værn,Jeg har følgende spørgsmål:

1. Hvorfor får steriliserede katte hænge-bug?

2. En veninde til mig siger, at katte ikke gerne vil have vand stående ved madskålen. Er det korrekt? (Min kat drikker i øvrigt mest af fuglebadet)

3. Min kat, som er fra et internat, bider i min hovedbund og i mit hår, når den er kælen – er det specielt?

Med venlig hilsenSophies mor

Tak for dit brev. Her er svar på dine tre spørgsmål.

1. Ligesom hos mange mennesker samles fedtet på maven hos katte, hvis de bliver lidt for tykke. Tendensen til fedtophobning bliver mere tydelig efter en sterilisation, fordi stofskiftet ændrer sig, og katten får en større appetit. Der er selvfølgelig stor forskel fra den ene kat til den anden, hvad

angår denne tendens. Tilstanden er ikke sygelig og vil ikke genere katten, med mindre der er tale om ekstrem overvægt.

2. Jeg har ikke hørt om, at katten ikke vil have sin vandskål stående ved siden af sit foder. Til gengæld er det almin-deligt, at katte foretrækker vand med lidt ”smag” og derfor hellere vil drikke af lidt forurenet vand, for eksempel vand i fuglebade eller vandpytter. Det sker der ikke noget ved.

3. Denne adfærd stammer nok fra dens tid som lille killing, hvor den pattede på sin moders mave. Der er ingen tvivl om, at det er en behageadfærd, som du kun skal standse, hvis det er generende for dig selv. Normalt afta-ger adfærden med alderen og holder op hos de fleste katte i 2-3 års alderen, men den kan vedvare hele livet hos enkelte katte.

Jeg håber, det besvarer dine spørgsmål. Ellers må du kontakte mig igen.

Med venlig hilsenTom Schantz Kristensen, Dyrlæge, Kattens Værn

Hejsa,

Jeg har uden held forsøgt at finde ud af hvor lang tid det tager, før kattens kløer

er groet helt ud igen. Grunden til, jeg gerne vil vide dette, er,

at min kat torsdag aften kom hjem og så meget træt og udmattet ud. Han havde et friskt sår på ventre overlæbe, og det blødte en smule fra højre forpotes gribe-klo. Da jeg ikke umiddelbart kunne se eller mærke andre skader, og han ikke så forpint ud, fik han lov at gå til ro under min seng og sov der i 16 timer. Han var fortsat træt derefter, men spiste og drak, så bare fortsat træt ud. Da han begyndte at gå lidt omkring, tjekkede jeg ham nær-mere og så, at ALLE hans kløer var fuld-stændig nedslidte, og at der er knækket et par millimeter af hans ventre hjørnetand. Han er almindeligvis en super klatrer. Da han jo nu ingen kløer har at klatre og forsvare sig med, holder jeg ham inde om natten. han gør ingen mine til overhove-det at prøve at klatre op på hans elskede plankeværk eller at hvæsse sine kløer, som jo så heller ikke er der.

Det er som om han instinktivt ved, at der er noget, han ikke kan lige nu. Han følger mig nu meget mere end normalt, opholder sig tæt ved mig det meste af tiden, og beder mig gå tur med sig flere gange om dagen. Hvad mon der kan være sket ham, siden kløerne er helt nedslidte? Jeg tænker, han må være faldet ned højt oppefra? Han virker nu ved godt mod igen og vil gerne lege. Mit spørgsmål er derfor, hvor lang tid tager det, før kløerne igen er groet ud, og hvornår er det forsvarligt atter at lade ham komme ud om natten?

Venlig katte-hilsen Manett Moos

?

?

!

15Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dkKattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

Hej ManettTak for din mail.

I din historie hæfter jeg mig ved, at alle kattens kløer

er flossede. Det er et af de mest sikre symptomer, vi ser, når katte bliver ramt af en bil. Ved påkørslen kastes katten væk, og den sætter alle kløer mod vejen, og på den måde flosses kløerne helt ned. Samtidig kan der være mange andre ska-der, herunder også tandskader og indre blødninger.

Det er heldigt for din kat, at den selv er kommet sig. Det vil nok tage 1- 2 må-neder før kløerne igen er normale. Hvis ikke den vil klatre lige nu, så skyldes det sikkert ømhed. Du kan lukke katten ud igen, når den viser normale funktioner og har lyst til at komme ud.

Hvis du en anden gang oplever flossede kløer, så vil jeg anbefale, at du tager kat-ten til dyrlægen for at få tjekket andre mulige skader.


Til dyrlægen,

Jeg har en fjortenårig hun-kat, som jeg fik fra Kattens Værn for 10 år siden.

Jeg har et par spørgsmål vedrørende pasning af katten.Den går frit i min indhegnede have – er der planter i den danske fauna, der kan være giftige for katten? Jeg har nemlig plantet liljekonvaller for første gang, og katten har kastet en del mere op end den plejer, siden disse liljekonvaller kom til. Kan det være bladene, den spiser og kaster op af (der er ikke blomst i planterne)? Jeg har tidligere fået at vide af Kattens Værn, hvilke stueplanter der er giftige, så det er ikke indendørs, kat-ten har været i kontakt med planter, den ikke kan tåle.

Et andet spørgsmål. Katten er tydeligt plaget af varmen – kan jeg gøre noget for at køle den af, for eksempel overbruse den, eller give den et fad med koldt vand, den kan stå i?

Mange venlige hilsner fra Elin.

Kære ElinTak for dit brev.

I betragtning af, at der en del almindeligt forekommende

haveplanter, som er giftige for katte, så er det sjældent, at jeg ser katte, som med sik-kerhed er blevet forgiftet af dem. Jeg tror, at det er, fordi katte har en rimelig sikker fornemmelse af, hvad de skal undgå. Katte forgiftes ikke så ofte som hunde.Mange katte kan godt lide at spise plante-dele, især græsarter og kornspirer, det gør de som en del af deres fordøjelsesregulati-on. I den forbindelse kan katte selvfølgelig også komme til at spise eller tygge andre planter og også eventuelle giftige. Der skal meget lidt af de giftige planter til for at fremkalde forgiftning. Ofte er det hele planten, der er giftig, både blomster, blade og stængler.

De første symptomer på forgiftning vil som regel være opkastning, savlen og eventuelt diarre og mavesmerter. Afhæn-gig af plantegiften kan der senere støde centralnervøse symptomer og blandt an-det alvorlige nyreproblemer til. Dødelige forgiftninger ses også.Det er specielt planter i liljefamilien, der

hyppigst giver problemer, for eksempel dagliljer, fredsliljer, påskeliljer og også liljekonvaller. Andre planter som nerier, rhododendron, azalea og digitalisstauder kan også være giftige for katte.Hvis du har nogle af disse planter og har set katten spise af dem og måske få opkastning og savlen, så vil jeg anbefale, at du skaffer dig af med planten. Heldigvis sker forgiftning kun sjældent, og det er ikke en hyppig årsag til besøg hos dyrlægen. Det kan jo også være svært at afgøre om kattens symptomer overho-vedet stammer fra en planteforgiftning eller har andre årsager.

Du spørger også, om man skal gøre noget for katten i varmen. Katte elsker varme og tåler den meget bedre end vi mennesker. Katte søger ofte varme steder for eksempel tæt ved brændeovne på solbeskinnede tage. Du skal ikke overbruse den med koldt vand. Jeg tror bestemt ikke, at den kan lide det, og jeg tror heller ikke, den vil stå i koldt vand ret længe. Du bliver nok kun uvenner med katten, hvis du prøver.


?

! !

Vi anviser nærmeste forhandler

[email protected]

En verdensnyhed!NO LIMITS giver ubegrænsede muligheder for at designe sit eget Katte-miljø.

Kan monteres på vægge, lofter og gulve. Ved hjæp af en lynlås kan betrækket

nemt afmonteres og vaskes.

KV_2833_0109.indd 17 22/05/09 9:19:47

Flotte t-shirtsLækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask.Str.: S –XXL

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den.

59,-

KrusHverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.

IsskraberI kraftig pvc, der ligger godt i hånden. Mål: 22x9 cm. Vægt: 49 gram.

KrogeHårde plastkroge med assorterede kattemotiver.Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

DrikkedunkeFri for phtalaterKan kommes i opvaskemaskinenLås i tuden og EU-godkendtMål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

Småt og godtl Spillekortl Refleksbånd til voksne og børn

25,-pr. stk.

TermokanderDet er nu lykkedes os at få skaffet de eftertragtede termokander, der tidligere har været en del af vores merchandise sortiment. De holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

165,-

2 krus i sæt m/skeRen luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

135,-

LuksusmadkasserLuksusmadkasser med forseglende gummiring,der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater!Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag).Producent: Rosti Mepal.

MadkasserHalvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater!Mål: 15 x 12 x 4,8 cm.Producent: Rosti Mepal.

Butiksvarer

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,- stk. Krus á kr. 39,-

stk. Termokander á kr. 165,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,-

stk. Termokander á kr. 165,- stk. Isskraber á kr. 25,-

stk. Plastkroge á kr. 35,-

stk. store madkasser á kr. 112,50

stk. små madkasser á kr. 37,50

OBS: Vi sender kun indlandspakker.

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check.HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften):

E-mail:

Sort

Blå Grøn

Rød Vinrød

Ora

nge

Hvid Sølv

Ora

nge

Limeg

røn

Blå Gul Pink

39,-

25,-

35,-

pr. stk.

45,-

37,50

112,50

KV_3881_midtersider.indd 1-2 17/08/12 12.58

KV_2833_0109.indd 17 22/05/09 9:19:47

Flotte t-shirtsLækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask.Str.: S –XXL

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den.

59,-

KrusHverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.

IsskraberI kraftig pvc, der ligger godt i hånden. Mål: 22x9 cm. Vægt: 49 gram.

KrogeHårde plastkroge med assorterede kattemotiver.Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

DrikkedunkeFri for phtalaterKan kommes i opvaskemaskinenLås i tuden og EU-godkendtMål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

Småt og godtl Spillekortl Refleksbånd til voksne og børn

25,-pr. stk.

TermokanderDet er nu lykkedes os at få skaffet de eftertragtede termokander, der tidligere har været en del af vores merchandise sortiment. De holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

165,-

2 krus i sæt m/skeRen luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

135,-

LuksusmadkasserLuksusmadkasser med forseglende gummiring,der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater!Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag).Producent: Rosti Mepal.

MadkasserHalvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater!Mål: 15 x 12 x 4,8 cm.Producent: Rosti Mepal.

Butiksvarer

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,- stk. Krus á kr. 39,-

stk. Termokander á kr. 165,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,-

stk. Termokander á kr. 165,- stk. Isskraber á kr. 25,-

stk. Plastkroge á kr. 35,-

stk. store madkasser á kr. 112,50

stk. små madkasser á kr. 37,50

OBS: Vi sender kun indlandspakker.

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check.HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften):

E-mail:

Sort

Blå Grøn

Rød Vinrød

Ora

nge

Hvid Sølv

Ora

nge

Limeg

røn

Blå Gul Pink

39,-

25,-

35,-

pr. stk.

45,-

37,50

112,50

KV_3881_midtersider.indd 1-2 17/08/12 12.58


Af: Birthe Nyamba Tchana

Mis bor på demensafsnittet ”Oasen” i Solgården, og Kattens Værn hjalp os med at få Mis steriliseret, vaccineret og øremærket.

Vi fik derefter i løbet af sommeren tyde-ligt bevis på, at historien var blevet læst af mindst ét menneske med hjertet på rette sted!

Oasen fik nemlig en eftermiddag besøg af en ukendt dame, der spurgte, om det var her, den Mis, hun havde læst om, boede. Hun fik at vide, at det var det, og hun gav os derefter et stort beløb til Mis’ sparegris.

På grund af travlhed på afdelingen nåede vi ikke at få sagt rigtig tak for beløbet, men bestemte os hurtigt til at bring en tak via Kattens Venner.

Så derfor: Kære marianne fra København! Tusind tak for gaven! Kommer du forbi igen, skylder vi dig mindst en kop kaffe!

Vi er meget taknemmelige for hjælpen, for det koster at have en kat på afdelingen. Både foder og dyrlægeregninger løber op, og hvis det ikke var for perso-nale, pårørende og nu Mariannes øko-nomiske hjælp, kunne vi ikke beholde Mis, som er til så stor glæde for os alle sammen.

Mis er faldet godt til på Oasen og er ved at blive en rolig,voksen kat, der i ny og næ anbringer en død mus uden for døren til stue 1. Hun er lige kommet hjem fra en springtur, hvor hun var væk i en uges tid. Hun var træt, men velnæret og pæn i pelsen, så hun har haft en god ”ferie”.

Tekst: Maria Skov

Det var meningen, at projektet skulle løbe frem til slutningen af november, men allerede i oktober blev Langeland Kommune nødt til at trække i hånd-bremsen. Pengene var simpelthen brugt op for denne gang.

Interessen for Kattens Værn og kommu-nens samarbejde har nemlig været

overvældende, og med næsten 150 indfangede katte, blev pengene brugt op hurtigere end planlagt.- Vi er glade for den imødekommenhed kommunen har udvist med dette projekt. Og vi er rigtigt glade for den store inte-resse, vi har mødt fra borgerne på Lan-geland. Vi kan se, at der har været en del større sager med store koncentrationer af vildtlevende katte i samme område. Det tyder på, at der har været et stort behov

for at tage hånd om problemet på øen, siger direktør Michael Christiansen. Kattens Værn har arbejdet for at gen-udsætte så mange katte som muligt i bæredygtige bestande. Med bæredygtig bestand menes en flok af neutraliserede katte, der er sygdomsfri, og som i øvrigt ikke er flere, end at det pågældende område kan give hver kat plads til et territorium. Og hvor der er forpligtede foderværter tilknyttet.

- Vi har været i kontakt med mange engagerede mennesker, og vi er glade for, at initiativet har været en succes. Når det er sagt, ved vi jo også godt, at mange kommuner er hårdt spændt for, som det ser ud i dag, så vi har fuld forståelse for, at årets budget er brugt op. Vi håber selvfølgelig, at politikerne fremadrettet vil afsætte en pulje igen på næste års budget, så vi kan komme tættere på en løsning af problemet med de vildtlevende katte på øen, siger Michael Christiansen.

Dyrenes Dags Komités landsindsamling

November 2012

være økonomien, som sætter grænser for optimal behandling af dyret. Mange dyreejere har alligevel ikke råd til at

betale dyrlægeregningen, som kan løbe op i mange tusinde kroner.

Dyrenes Dags Komité hjælper hvert år mange mindrebemidlede dyreejere fra hele landet med tilskud til dyrlæge-

Det må ikke være økonomien, som afgør om dyret skal leve eller ej.

Med venlig hilsen

Peter Mollerup

Formand for Dyrenes Dags Komité

Dyrenes Dags KomitéDansk Dyreværn Århus · Dyrenes Venner · Dyreværnet - Værn for Værgeløse Dyr · Kattens Værn · Landsforeningen Husdyrenes Vel Fyn

Dyrenes DagDyrenes Dags KomitéSkolegyden 45854 GislevCVR-nr. 11 62 51 34

Reg.nr. Kontonr.

Indbetaler

Meddelelse til modtager

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt FIK 731 (08.05) 594-1000

Kreditornummer og beløbsmodtager

Underskrift ved overførsel fra konto


Kvittering

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge-instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge-institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttetskvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

INDBETALINGSKORT

Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

KA 73 KVITTERING

Kroner Øre Betalingsdato

Dato Måned År

Kroner Øre

. . , . . ,

Girokort KA73:Layout 1 07/07/10 12:19 Side 1

Afrives inden indbetaling

10 46 44 20

Dyrenes DagDyrenes Dags KomitéSkolegyden 45854 Gislev

10 46 44 20


Den midlertidige aftale med Langeland Kommune blev nødt til at stoppe før planlagt på grund af stor interesse for at komme problemet med vildtlevende katte til livs. Knap 150 indfangninger blev det til i denne omgang.

Aftale med Langeland

blev en succes

Hjertelig tak til en sand kattevenFor et stykke tid siden skrev

Kattens Venner om at have

”Mis på plejehjem”.

På plejehjemmet Solgården i

Fjerritslev er vi så heldige at

have Mis til stor glæde for

både beboere og personale.

Dyrenes Dags Komités landsindsamling

November 2012

være økonomien, som sætter grænser for optimal behandling af dyret. Mange dyreejere har alligevel ikke råd til at

betale dyrlægeregningen, som kan løbe op i mange tusinde kroner.

Dyrenes Dags Komité hjælper hvert år mange mindrebemidlede dyreejere fra hele landet med tilskud til dyrlæge-

Det må ikke være økonomien, som afgør om dyret skal leve eller ej.

Med venlig hilsen

Peter Mollerup

Formand for Dyrenes Dags Komité

Dyrenes Dags KomitéDansk Dyreværn Århus · Dyrenes Venner · Dyreværnet - Værn for Værgeløse Dyr · Kattens Værn · Landsforeningen Husdyrenes Vel Fyn

Dyrenes DagDyrenes Dags KomitéSkolegyden 45854 GislevCVR-nr. 11 62 51 34

Reg.nr. Kontonr.

Indbetaler

Meddelelse til modtager

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt FIK 731 (08.05) 594-1000


Underskrift ved overførsel fra konto


Kvittering

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge-instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge-institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttetskvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

INDBETALINGSKORT

Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

KA 73 KVITTERING

Kroner Øre Betalingsdato

Dato Måned År

Kroner Øre

. . , . . ,

Girokort KA73:Layout 1 07/07/10 12:19 Side 1

Afrives inden indbetaling

10 46 44 20


10 46 44 20



Tekst og foto: Maria Skov

Hver eneste dag modtager Kattens Værn masser af underskrifter med posten, mens vores online underskriftsindsamling også hver dag får flere og flere underskrifter tilføjet.

”Vi er meget taknemmelige for hver ene-ste af jer, der har valgt at støtte initiativet og engagere venner og familie. Hver un-derskrift understreger, at vi ikke står alene med holdningen til, at katte bør sikres

gennem mærkning,” siger Kattens Værns direktør Michael Christiansen.

Underskriftsindsamlingen stod i sidste nummer af Kattens Venner til at løbe frem til den 2. november, men midt i oktober besluttede Den Danske Dyr- lægeforening, der er tovholder på pro-jektet, at udsætte fristen et par måneder til 1. januar 2013, fordi en del dyrlæger ønskede mere tid.

Derfor er det stadig muligt at indsamle og indsende underskrifter frem til den 1. januar. Og det er selvfølgelig også fortsat muligt at skrive under online. Linket kan i øvrigt let deles via mail eller facebook.

”Forhåbentligt giver de ekstra måneder os mulighed for at nå ud til endnu flere, så vi i fællesskab kan markere behovet for en kattelov. Også for fødevareministeren, som i sidste ende sidder med muligheden for at gøre en stor forskel for de danske katte,” siger Michael Christiansen.

Underskriftsindsamlingen er et samar-bejde med Den Danske Dyrlægeforening, DOSO, Inges Kattehjem, Dyrefondet, Felis Danica, Dansk Dyreværn Århus, Dyrenes beskyttelse og Dansk Hundere-gister.

Cirka 3000 underskrifter har Kattens Værn indtil videre samlet ind til fordel for at indføre obligatorisk mærkning af katte. Den Danske Dyr-lægeforening har besluttetat forlænge underskriftsind-samlingen til årsskiftet, så der er stadig tid til at skrive under.

Underskriftsindsamlingen fortsætter til årsskiftet

Underskriftindsamling

”Vi er meget tak-nemmelige for hver eneste af jer, der har valgt at støtte initiati-vet og engagere ven-ner og familie. Michael Christiansen, direktør for Kattens Værn

21Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Af: Rune Mygind

Den sidste dag, vi havde med ham, slut-tede med, at vi havde lidt rejer til overs, som kattene fik lov til at dele mellem sig. GG havde en vane med at skrabe på ydersiden af døren, når han blev lukket ud - næsten som en slags ’tak for mad’.Han var en meget sød og venlig kat - aldrig har vi set hans kløer. Allerhøjest et ’miauuv’ hvis han var utilfreds. Samtidig var han meget sky over for mennesker, han ikke kendte, det tog ham tid at bygge mod til at komme tæt på - hvorefter han gerne spændte sine forben for ikke at komme for tæt på, hvis man samlede ham op.

Dette var 14 måneder siden. Når man bliver ringet op af et num-mer, man ikke kender, tænker man, hvem det mon kan være. Man tjekker telefonsvareren - det er fra Kattens Værn. Nu tænker man det værste - er vores anden kat løbet hjemmefra og er blevet kørt ned?

Det var en dame ved navn Gitte, som bad mig ringe tilbage. Jeg ringede op, men jeg følte mig helt ved siden af min egen krop. Som en slags tilskuer til et show, man intet kan gøre ved. Da jeg skriver dette vælter tårerne frem.

Gitte svarer telefonen og fortæller, at hun har fundet vores kat, hvorpå jeg svarer med GG’s øremærke. Hun fortæller, hvordan han ser ud. Det er vores kat. Der er ingen tvivl.Et øjeblik efter er jeg hjemme i lej-ligheden, hvor jeg finder min kæreste og Gitte - GG sidder bag fryseren og gemmer sig. Det bliver til et hurtigt kig på ham - jo den er god nok - før jeg bliver nødt til at sætte mig og få vejret.Kort efter sidder GG på mig og

spinder, ælter min mave og savler på min T-shirt. Vi snakker sekunders nærkon-takt, før han har genkendt mig. Nu er han hjemme, selvom vi er flyttet fra, hvor vi boede, da vi havde ham.Det tager tre-fire dage, før vi tør tro på, at det er virkelighed. GG er kommet hjem.

De første par nætter sov han i sengen hos os, men nu er han vendt tilbage til den sofa, vi havde i den gamle lejlighed, som igen er blevet hans kæreste eje.

Han havde opholdt sig hos en dame på Tåsinge de sidste par måneder. Hun har taget sig godt af ham, men da hun fandt

ud af, at hun ikke måtte have kat, hvor hun boede, ringede hun til Kattens Værn. Hun har troet, at GG var en vild tilløber. Kattens Værns katteinspektør Gitte tro-ede, at hun skulle ud og indfange en vild kat, men det var her, at GG’s øremærke reddede ham. Hun lod ham falde til ro i fælden, og herefter undersøgte hun GG og fandt hans tatovering. Hun fortalte os, at det var et større de-tektivarbejde at finde os, da vi var flyttet fra den adresse, der stod i katteregisteret, men det lykkedes heldigvis at finde os med hjælp fra den dyrlæge, der i sin tid gav GG hans øretatovering.

Da han i sin tid forsvandt fra vores bopæl i Svendborg, var vi ude hver aften i to uger for at kalde på ham, og sætte sedler op. At han skulle være landet over ni kilometer væk fra sit hjem 14 måneder efter, havde vi aldrig gættet. Vi tror simpelthen ikke på, at en kat kan komme over Svendborgsund-broen alene.

Det er under alle omstændigheder fan-tastisk at få vores dejlige kat igen.

Kattens Værn har modtaget denne historie, som understøt-ter, hvorfor mærkning af vores kære katte er så vigtigt.

vores fantastiske kat

GG kom hjem


OPSLAGStAV

Len

Har du information, gode ideer elle

r and

et d

er k

unne

inte

ress

ere

vore

s

katteglade læsere, kan du sende d

et til

os p

å: k

v@ka

tten

s-va

ern.

dk

Vi har tilknyttet Maria Skov til Kat-tens Værn for at styrke kommunika-tionen med omverdenen.

Maria er 31 år og uddannet journalist, og Marias skrevne arbejde vil I møde både på hjemmesiden og i Kattens Venner.

Herudover vil Maria overtage en stor del af kontakten til medierne, skrive pressemeddelelser, etablere et arkiv for materiale, når Kattens Værn profileres (avis/lokal tv/landsdækkende tv/radio med videre) og strukturere Kattens Værns nuværende fotoarkiv, for blot at nævne nogle af de kommende arbejds-opgaver.

En hjemmelavet gave til internatetI slutningen af oktober fik vores internat på Frederiks-berg sig noget af en speciel donation. Naduk Thimothæussen donerede et hjemmebygget kradsetræ til internatet. Kradsetræet byggede Naduk og hendes mand Brian i 2004 til deres egne katte,

som de desværre ikke har mere. Naduk forklarer, at de ikke syntes, de gængse kradsetræer var pæne, og derfor besluttede de at bygge deres eget. Inspirationskilden til det særegne kradsetræ er en stor potteskjuler. Kattene på internatet skulle lige lure den spændende konstruktion, men det nye legetøj var hurtigt et hit.

Vi har på kontoret fået en manual til det hjemmelavede kattemøbel, så hvis du er interesseret i selv at kaste dig over et lignende projekt, kan du sende en mail til [email protected]

ny medarbejder Overvældende mange historier til Kattens Venner

Maria Skov

Vi modtager rigtig mange dejlige historier fra alle jer medlemmer om jeres oplevelser både med katte og med Kattens Værn. Vi sætter stor pris på hver historie, vi modtager fra jer, men på grund af plads-mangel, bliver vi ofte nødt til at redigere i de tilsendte indslag. Denne gang har vi endda haft flere historier, vi ikke kunne finde pladsen til.

Da vi ved, at det er stof, som mange af jer har stor glæde af at læse, har vi planer om

at dedikere et hjørne af vores nye hjemmeside til jeres personlige historier, så alle kan få glæde af dem – også når siderne er for få her i Kattens Venner.

Vi er nemlig i gang med en omfattende renovering af Kattens Værns hjemmeside, og vi håber, at I vil tage godt imod det nye initiativ, som kommer op at køre engang i det nye år. Vi håber selvfølgelig også, at I fortsat vil berige os med jeres personlige historier. Hver og en bliver læst og værdsat.

Belys.dk præsenterer i samarbejde med Kattens Værn:

julegavejagten med nissemissen

1. præmie1 stk. Blokhus kobber væglampe

med sensor fra Nordlux.Normal pris:1.099,- kr.

2. præmie1 stk. Isbjørn siddende fra Sirius.udendørs julebelysning til haven

normal pris: 599,- kr.

3. præmie3 stk. Røgalarmer Classic Solo.kåret til “Bedst i Test” af Tænk

normal pris: 89,- kr. pr stk.

NisseMissen er taget på julegavejagt på hjemmesiden www.Belys.dk, og nu gemmer den sig imellem alle de gode julegavetilbud.

Hvis du kan finde et eller flere steder, hvor NisseMissen gemmer sig, kan du selv vinde flotte julegaver.

Gå ind på www.belys.dk for at deltage.


Sæsonen for at give er over os, og her hos Kattens Værn har vi besluttet at fejre højtiden med en lille julekonkurrence. Du kan vinde en julekurv med lidt godt til både dig og din kat. For at deltage i lodtrækningen skal du sende en mail til Anja på [email protected], hvor du skriver ”Glædelig jul” i emnefeltet samt din kats alder. Hvis du ikke har kat, skriver du i stedet det i emnefeltet.

De to hovedpræmier består af en termo-kande og krus, en regnjakke fra Hill’s,

bogen ”Alle mine katte”, en omgang kattemad og lidt julegodter. Derudover udlover vi to mindre præmier med t-shirts fra Hill’s, kattemad og julegodter. Og fordi det er jul, vil der også være mas-ser af trøstepræmier.

Vi skal modtage din mail senest den 31. december. Vinderne trækkes i starten af januar, og de får direkte besked.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Dyrlæger skal selv bestille årsbogstav til øremærkningDyrlægerne skal fremover selv erhverve årsbogstavet til øremærkning hos Jørgen Kruuse A/S inden årets start. Årsbogstavet sættes som altid i øremærketangen den 1/1.

Kattens Værn vil fortsat tildele øremærkekoder til nystartede dyrlæger, og på www.kattens-vaern.dk og www.katteregister.dk kan man op til årsskiftet se, hvilken årskode der skal benyttes for det pågældende år.

Julekonkurrence

Aldrig har det været nemmere...

1. Udfyld oplysninger

2. Betal online

3. Udskriv din kvittering

Kattesygeforsikring

Tlf.: 63 57 11 11 · www.dyrekassen.dk


En særlig genre i kattelitteraturen består af fortællinger om samliv med katte, der har gået meget igennem, og til sidst går bort. Disse katte kommer i hænderne på gode mennesker, der belønnes med 15-20 år sammen med en lille elskelig og trofast sjæl. Ikke sjældent står de gode mennesker selv med store udfordrin-ger, så man får indblik i meget forskellige skæbner på både to og fire ben.

Genren består af lidt af hvert, men ind i mel-lem kan man finde nogle virkelige perler. Kun få er oversat til dansk, da Danmark desværre er et lille marked for kattelitteratur.

En enkelt, og en af de bedste, er dog blevet oversat: Dewey – bibliotekskatten, der æn-drede verden. Kort fortalt handler Dewey-bogen om en forfrossen killing, der bliver fundet i bogaf-leveringskassen på et bibliotek langt ude på landet i Iowa en meget kold vintermorgen. Bibliotekaren, der er nyskilt og selv har store problemer, vælger at lade den blive, og de næ-ste 19 år lever Dewey som bibliotekskat. Den mangedobler besøgstallet på biblioteket, bliver en lokal institution og hjælper bibliotekaren gennem svære perioder. Undervejs sover den oven på cowboy-bøgerne. Dewey-bogen, der

er skrevet i et samarbejde mellem biblioteka-ren og en journalist, er virkelig medrivende, hvis man er til denne genre. Der har været rygter om en filmatisering med Meryl Streep som bibliotekaren, men projektet synes at trække ud. Måske har der været problemer med katte-castingen?

Blandt de bedste er også ”Paw Tracks in the Moonlight”, der desværre ikke er oversat. Her finder forfatteren, Denis O’Connor, mens han var en ung løstansat universitetslærer uden katteerfaring, en forulykket kattefamilie midt om vinteren. Dyrlægen kan ikke redde resten af familien, men en enkelt meget ung killing nægter at give op. Forfatteren putter den i lommen og ender med at opfostre og leve sammen med den i mange år. Katten kaldes Toby Jug (engelsk for ’Ølkanden’), fordi den uerfarne redningsmand putter den ned i en stor ølkande, når han tager på arbejde, så den ikke kommer galt af sted i det faldefærdige hus, han bor i. Den bliver tam og dygtig, kommer på ridetur, lærer at gå i sele og stjæler tomater. Den unge lektor opgiver lige så stille sit hidtil tomme og usle liv med venner, pub og arbejdsmani til fordel for at være sammen med Toby Jug. Forfatteren kan virkelig skrive, og historien er fantastisk. Efter Toby Jug gik

der 21 år, før forfatteren havde bearbejdet sorgen og anskaffede en ny kat – denne gang flere (fire Maine Coon-katte). I Paw Tracks at Owl Cottage fortæller han om at opleve katte med forskellig personlighed. Hans ’måne-skinssonate’ er dog hovedværket.

Tre andre anbefalelsesværdige bøger i denne genre er ”The Cat Who Came for Christmas”, ”Homer’s Odyssey”, og ”Linda Evangelista Olsen.” ”Katten, der kom til jul”, er nok klassikeren i genren og handler om en lille såret og udsultet kat, der bliver reddet en snefyldt jul i en baggård i New York. Homer er en blind kat, der redder sin ejer fra en indtrængende voldsmand og senere overlever terrorangrebene i New York den 11. sep-tember 2011. ”Linda” er skrevet af Suzanne Brøgger og handler som hendes øvrige bøger om – Suzanne Brøgger. Der er imidlertid fine iagttagelser som den, at en kat er hinsides lykke, men den kan nyde! Der er en plads til alle. Både til de, der læser Barbara Cartland eller blodige krimier, og til os, der lever med i Ølkandens lange liv og bryder sammen, når det slutter.

Birthe Hansen

Denne måneds anmeldelser fokuserer på de bevægende og sjove historier, der kommer ud af et kattebekendtskab.

Der er rigelig læseinspiration til de kommende kolde måneder. Eller måske gemmer der sig en julegaveidé imellem.Rigtig god læselyst.

Husk i øvrigt, at vi meget gerne hører fra dig, hvis du kender til en bog, vi bør anmelde.

bogkataloget: Anmeldelser af litteratur om katteBOG

kataLOG E T

tårepersere vicky Myron med Brett Witter: Dewey – Bibliotekskatten, der ændrede verden. København: Bazar, 2009. 307 sider, hos Athene Boghandel.denis O’Connor: Paw tracks in the Moonlight. London: Constable, 2009. 213 sider, fås på Amazon.com.denis O’Connor: Paw tracks at Owl Cottage. London: Constable, 2009. 232 sider, fås på Amazon.com.Cleveland Amory: the Cat Who Came for Christmas. new York: Back Bay Books, 1987. 240 sider.Gwen Cooper: Homer’s Odyssey. London: Bantam Books, 2010/2011-edition. 283 sider, fås på Amazon.com.suzanne Brøgger: Linda Evangelista Olsen. viborg: Gyldendal paperback, 2002. 135 sider, fås hos boghandlere.


Karen Højgaard er kunstuddannet tegnelærer, og først og fremmest er bogen ”Alle mine katte” en illustreret hyldest til de katte, der har krydset Karen Højgaards vej. Både de vilde og tamme katte. Bogen er smukt illustreret på en måde, så den tilnærmelsesvis ligner en børnebog. Men man skal ikke lade sig narre af omslaget og de udtryksfulde tegninger, for fortællingen indeholder sine barske elementer. Heldigvis er historien også fyldt med kærlighed. Der findes ikke mange kattebøger på dansk, og den her er netop anbefalelsesværdig som et historisk tilbageblik set gennem en kattevenlig kvindes briller. Men den er heldigvis også et bevis på, at vores syn på katte har ændret sig gennem tiden. Karen Højgaard har ikke en specifik tidsangi-velse i bogen, men der er ikke nogen tvivl om,

at det er en del år siden, katten Mimi indtog hendes lejlighed og hjerte. Mimi er hoved-katten i værket, og selvom Karen Højgaard levende fortæller om alle de katte, der har gjort indtryk på hende, er det Mimi, der er den vigtigste af dem alle.

Man får lyst til at slå et meget stort slag for neutralisering, når man hører om Karen Højgaards tvivlsomme metoder til at afskaffe de uønskede killinger, når Mimi igen og igen får sig et kuld killinger.

For alle katte-elskere er det til gengæld meget glædeligt at læse om konsekvenserne af uauto-riseret indfangning af hunkatte i killinge-sæsonen. Her har Karen Højgaard været forud for sin tid i kritik af den sultedød, killingerne går i møde.

Også øremærkning bliver aktuel, da Karen Højgaaard fortæller, hvordan Mimi ender som hovedperson i et par dages drama, da hun for-vilder sig ind i en baggård, hvorfra hun ikke kan finde hjem igen. Karen Højgaard finder hende efter mange timers søgen og kalden. Det er endnu et bevis på, at katten ikke har den stedsans, vi ofte tillægger den. Bogen skal som nævnt læses med de historiske briller på, og i det perspektiv er bogen i aller-højeste grad et bevis på, hvor langt vi er nået i dyreværnsarbejdet. ”Alle mine katte” er en anderledes kattebog, der både rummer et vægtigt indlæg om byens hjemløse katte og en spændende, varm fortæl-ling tilsat smukke tegninger.

Anmeldt af Birthe Hansen og Maria Skov

en jernhånd i en lille blå pels-handske – to bøger om siamesereSiameserkatte er formentlig den katterace, som har tiltrukket sig mest opmærksomhed gennem årene, ikke mindst på grund af deres særpræ-gede og iøjnefaldende udseende og adfærd. Tovey blev (siam)katteejer, fordi hendes tamegern døde af influenza, og fordi nogen efterfølgende bildte hende ind, at en siameser var det dyr, som ville minde mest om egernet. Det satte sig imidlertid dybe spor i hendes og mandens liv at få kat, og disse oplevelser og genvordigheder er centrum i flere bøger. Bøgerne er særdeles morsomme og lige til en hyggeeftermiddag med plaid over knæene og en kop te. Læs dem gerne op for en anden katteejer, da det malende sprog er velegnet til højtlæsning. Så behøver du heller ikke hele tiden forklare, hvorfor du sidder og småkluk-ker i skægget. Men husk, at bøgerne er skrevet på en tid, hvor principperne for korrekt kat-

tebehandling på flere punkter afviger fra nu-tidens, og derfor skal den saglige information i bøgerne ikke følges uden at have konsulteret en anden, opdateret kilde. For eksempel var det i 1960’rne åbenbart i orden at tage kil-linger på kun fire til seks uger fra deres mor, at lade dem spise sejlgarn, uldstrømper og kager og at lade dem fare rundt i bilen under kørsel uden en transportkasse - adfærd, som kan få de fleste i dag med katteindsigt til at gyse.Toveys katte ikke bare taler til hende, de tillægges også menneskelige egenskaber og tankemønstre. Denne menneskeliggørelse, som sender historierne over i eventyrernes verden, er faktisk bogens styrke. Hendes katte har nemlig en mening om alt, og de undlader ikke at gøre opmærksom på den i særdeles sjove formuleringer.

Når jeg alligevel efter (gen)læsning af Katte i huset er taknemmelig for ikke at have en

siameser, skyldes det, at kattene så fuld-stændigt overtager Toveys hjem. Enten er siamesere helt umulige at opdrage, eller også har Tovey og hendes mand usædvanligt dårlige katteopdragerevner. Deres katte sidder på spisebordet under middagen, også når der er middagsgæster, de har toilet i gæsteværelset med det resultat at Tovey og hendes mand må sove derinde, når der er overnattende gæster, fordi gæsterne selvfølgelig ikke kan overlades et gæsteværelse med kattetoilet, de ødelægger alt: Vaser, møbler, fuglebur og gæsters tøj og hatte, og de har særdeles særprægede spiseva-ner. Positivt set betyder den milde forargelse over det Toveyske kattehjem, at man pludselig synes, ens egen kats idiosynkrasier ikke er så slemme endda, og at man trods alt er sluppet hæderligt fra katteopdragelsen.

Af Anita Kildebæk Nielsen

”Alle mine katte”: Karen HøjgaardForlaget siesta, 119 sider

”Katte i huset” doreen tovey: Forum 1962, genoptrykt 1986. 187 sider. Kan købes antikvarisk på dansk eller på engelsk (under titlen ”Cats in the Belfry”, på Amazon.co.uk), 1. bind i en serie om siamkatte.


Af Lise Thorsen

Kattene har efterhånden vænnet sig til deres nye hjem. Mere eller mindre i hvert fald. Pelle, som altid har været den modigste, går gerne ud og ind, og selv om han ind imellem er væk temmelig længe, skal han dog ikke hentes et eller andet sted i omegnen mere. Man behøver ikke lede efter ham, for nu ved han godt, hvilken sti der fører hen til hans hus.

Thorbjørn derimod, den evigt frygtsom-me, er stadig ikke nogen helt og synes i det store og hele, at udfordringer er noget opreklameret pjat. Det sker, at han triller en tur ned ad stien, men det sker aldrig, uden at han ser sig tilbage adskillige gange på sin lille gå-tur for lige at sikre sig, at man stadig står ved havelågen – parat til at rykke ud og komme ham til hjælp, hvis virkeligheden derude bliver FOR truende, og verden FOR stor for en noget overvægtig, men meget sød kat.

For verden er fuld af farer, synes Thor-bjørn. De lurer alle steder – for eksempel. i skikkelse af en ganske lille kattekilling, som lige er flyttet ind i et af nabohusene. Den mødte han en dag midt på stien, da killingen nysgerrig og fuld af gåpåmod,

som Thorbjørn ikke ejer skyggen af, var gået ud for at tjekke sit nye hood af.

Thorbjørn – der er cirka ti gange så stor som killingen – stivnede på stedet, vendte om og skyndte sig at søge ly bag sin egen hoveddør! Jo da – verden er i sandhed et farligt sted at være.

Thorbjørn er en tøsedreng, men en sød og omsorgsfuld tøsedreng. Hvis hans bror Pelle har været for længe væk på en af sine ture, begynder Thorbjørn at blive urolig og patruljere foran havedøren. Og kommer Pelle hjem og sætter sig afventende uden for havedøren, uden at menneskene lige har opdaget ham, går Thorbjørn ud og henter dem. Han mja-ver og går hen imod døren, indtil hans mennesker forstår, at nu er hans bror altså kommet hjem og gerne vil ind.Når havedøren så er åbnet, og Pelle smut-tet ind, falder der ro over Thorbjørn igen, for så er alt, som det skal være.

For Thorbjørn selv rækker en tur ud i den lille bitte have som regel. Her kan han ligge og kigge på fuglene og høre børnene i nabohusene. Men selv har han intet behov for de store opdagelsesrejser. Tænk dog, hvad der kunne ske. Man kunne jo for eksempel møde en farlig, lille killing.

DEn stORE

OPDagELsEsREJsEnDE

”Du er alligevel min (s)kat”, er en klumme hvor vi – og gerne læserne – kan bidrage med små historier, der anskuer katten fra en anden side end almindeligvis.

♥Du er alligevel min (s)kat

LokalafdelingerInternater

1

7

2

8

4

5

3

1. Kattens Værn Frederiksberg Internatsleder Tine Fosdal Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg, telefon 38 88 12 00, telefontid mandag til torsdag 10–13. Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13-18, første lørdag i måneden kl. 13-16. E-mail: [email protected]

2. Kattens Værn Aalborg Internatsleder Christian R. Poulsen Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 98 15 12 88 Åben for formidling: fredag kl. 14-17 og lørdag kl. 12-15,

eller efter aftale. E-mail: [email protected]

3. slagelse Dyrehospital A/s Internatsleder Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13-15. Åben for formidling: onsdag kl. 15.30-17.30. Lørdage i lige uger kl. 12-15. E-mail: [email protected]

Samarbejdspartnere

4. Vorup Dyrehospital Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV www.vorupdyrehospital.dk Telefon: 29 90 80 90, Telefontid mandag til fredag 9-13 5. herning Dyrehospital Hedelandsvej 27, 7400 Herning. www.herningdyrehospital.dk Telefon: 97 12 77 20 Telefontid: Man-, ons-, tors- og fredag kl. 11-12.

6. svendborg Dyrehospital Ryttervænget 6, 5700 Svendborg Telefon: 63 21 61 66 Telefontid: 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag. Formidling: Torsdag 15-17, Lørdag 10-12. E-mail: [email protected]

7. MinVenKatten Internatsleder Sonja A. Nielsen Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S. Telefon: 65 95 71 75 www.minvenkatten.dk

8. sønderborg og Omegns Kattelaug Formand: Solvejg Johanning Damgade 92 A, 6400 Sønderborg www.kattelaug.dk Telefon: 74 42 13 10

6

KATTENs VæRN

Butikwww.kattens-vaern-butik.dk

Telefon: 38 88 12 00

Telefontid man. til fre. kl. 10-14

Kattens Værns bestyrelse• Mogens Wilbert, formand

• Birthe Hansen

• Ib Rasmussen

• Helle Christiansen

• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge

• Bent Hermann

• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

suppleant• Karen-Margrethe Bloch

Kattens Værns administrationAdministrationschef Tina Johansen

E-mail: [email protected]

Kattens Værn:• Driver internater

• Har formidling af katte fra vores

internater

• Støtter genudsætning af

vildtlevende herreløse katte via en

katteinspektør

• Er medlem af foreningen Det Danske

Katteregister

• Giver professionel rådgivning om katte

Gavebeløb og medlemskabKattens Værn er godkendt til gave- og boaf-

giftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede

bidrag er for 2012 14.500 kr. årligt.

OBs: Du kan finde flere oplysninger på

www.skat.dk.

Det koster 300 kr. at være medlem af

Kattens Værn. Ved betaling over Betalings-

service 240 kr.

Gaver og kontingenter kan indbetales på

giro 1 02 98 00, med Dankort på forening-

ens hjemmeside www.kattens-vaern.dk

eller du kan få tilsendt et girokort ved at

henvende dig til Kattens Værns sekretariat.

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice

via kuponen på side 10.

Husk altid at skrive navn, adresse samt

om der er tale om et gavebeløb eller et

kontingent på din indbetaling.

kattens Værn er medlem af

Dyrenes Dags komité og

Dyreværnsorganisationernes

samarbejdsorganisation kaldet DOsO

27Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Al henvendelse til: Kattens Værn, [email protected] Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200

UdgiveradresseretMaskinel MagasinpostID: 42244

Kattens Værns sekretariatÅbent mandag til fredag Klokken 10 – 15

sekretariatets adresse:Mariendalsvej 5, 2000 FrederiksbergTelefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05Telefontid mandag til torsdag 10 – 15 Telefontid fredag 10-14 (gældende fra 01.10.08)Dog lukket mellem 12 – 12.30e-mail: [email protected] · www.kattens-vaern.dk

Kattens Værns sekretariatÅbent mandag til fredag Klokken 10 – 15

sekretariatets adresse:Mariendalsvej 5, 2000 FrederiksbergTelefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05Telefontid mandag til torsdag 10 – 15 Telefontid fredag 10-14 (gældende fra 01.10.08)Dog lukket mellem 12 – 12.30e-mail: [email protected] · www.kattens-vaern.dk

Documents

Kattens Venner December 2012