KBM 3972 Hotel d’Angleterre - Københavns Museum · 2020. 9. 23. · KBM 3972 Hotel d’Angleterre Matrikel 369 (Kongens Nytorv 34 / Hovedvagtsgade 1-3), Købmager Kvarter, Helligånds

1

KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN

KBM 3972 Hotel d’Angleterre

Matrikel 369 (Kongens Nytorv 34 / Hovedvagtsgade 1-3), Købmager Kvarter, Helligånds Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.

KUAS j.nr. 2012-7.24.02/KBM-0008

Niels H. Andreasen

2

Københavns Museum

Vesterbrogade 59

1620 København V

Telefon: +45 33 21 07 72

Fax: +45 33 25 07 72

E-mail: [email protected]

www.copenhagen.dk

Forsidebillede: Hotel d’Angleterre

© Copenhagen Museum 2012

mailto:[email protected]

3

Indholdsfortegnelse

1 Abstract .................................................................................................................. 4 2 Undersøgelsens forhistorie ..................................................................................... 6 3 Administrative data ................................................................................................. 8 4 Øvrige data............................................................................................................. 8 5 Topografi, terræn og undergrund ............................................................................ 8 6 Målesystem .......................................................................................................... 13 7 Udgravningsmetode ............................................................................................. 13

7.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode................................................................ 13 7.2 Fundindsamling og registrering .............................................................................. 14 7.3 Prøvesamlingsmetode............................................................................................ 14

8 Undersøgelsens resultater ................................................................................... 15

8.1 Lag og nedgravninger ............................................................................................ 15 8.2 Profiler ................................................................................................................... 18 8.3 Fundmateriale ........................................................................................................ 22 8.4 Sammenfatning ...................................................................................................... 24

9 Fremtidigt arbejde ................................................................................................ 25 10 Litteraturliste ....................................................................................................... 26 11 Anlægsliste......................................................................................................... 28 12 Fundliste ............................................................................................................ 29 13 Tegningsliste ...................................................................................................... 31 14 Fotoliste ............................................................................................................. 31 15 Jordprøveliste ..................................................................................................... 32 Bilag 1. Naturvidenskabelig rapport

Bilag 2. Plan over fundamentsopgravninger

Bilag 3. Profiltegninger i målestoksforhold 1:20

4

1 Abstract

I forbindelse med etablering af ekstra fundamentsforstærkning under Hotel

d’Angleterre i april 2012 blev der påtruffet rester af opfyldslag mellem det nuværende

kældergulv og den naturlige undergrund. Sen middelalder – renæssance keramik fra

opgravningerne under det nuværende hovedpalæ mod Kongens Nytorv antyder at

opfyldet – muligvis fra den sløjfede Østervold – blev påført i løbet af renæssancen.

Opfyldet omkring fundamenterne i hotellets nordlige sidefløj er senere og stammer

sandsynligvis fra gårds- og haveanlæg på de omkringliggende matrikler, der

sløjfedes omkring 1875 i forbindelse med anlæggelsen af Hovedvagtsgade samt

etableringen af hotellets sidefløj.

Arkæologiske perioder: Senmiddelalder (1350-1536), Renæssance (1536-1660) og

Nyere Tid (1660-1848), Moderne Tid (1848 -)

Anlæg: fyldlag, fundamenter

Nøgleord: bygningsfundamenter, makrofossilanalyse, Østervold

Summary in English

On the occasion of Hotel d’Angleterre reinforcing foundations in its basement,

Copenhagen Museum conducted a watching brief in April 2012. Late Medieval /

Renaissance ceramics from deposits dug up under the main building towards

Kongens Nytorv suggest that the fill – possibly from the demolished Eastern ramparts

– was added during the Renaissance. The deposits under the northern wing are later

and are probably from the gardens and neighbouring plots that were merged and

developed around 1875 in connection to the establishment of Hovedvagtsgade and

the hotel’s side wing.

Archaeological periods: Late Medieval, Renaissance, Early Modern, Modern.

Features: fill layers, foundations

Key words: building foundations, macrofossil analysis, East ramparts

5

Figur 1. Placeringen af den undersøgte lokalitet (rød stjerne).

6

2 Undersøgelsens forhistorie

Københavns Museum blev den 28.3.2012 fra Københavns Kommunes side gjort

opmærksomme på, at der blev foretaget renovering i Hotel d’Angleterres kælder.

Ved museets besøg på matriklen d. 29.3.2012 kunne det konstateres, at der under

de eksisterende kældergulve fandtes intakte kulturlag og spor efter ældre

nedgravninger. Bygherre oplyste, at byggeprojektet ville indebære udgravning af i alt

seks større fundamentshuller langs hotellets ydermur mod henholdsvis Kongens

Nytorv og Hovedvagtsgade.

Efterfølgende meddelte Københavns Museum til bygherre, at kulturlagene under

kældergulvet vil kunne give vigtige arkæologiske oplysninger om områdets historie

og brug. På den baggrund ønskede museet at føre arkæologisk tilsyn med det

pågældende arbejde i henhold til Museumslovens § 26 stk. 2, 3. pkt.

Der er gennem de seneste år indkommet mange væsentlige arkæologiske

informationer om områdets historie og omfattende udgravninger har fundet sted på

Kongens Nytorv, især omkring den sydvestlige del af pladsen. Kongens Nytorv er

anlagt dels direkte over, dels uden for den middelalderlige og Christian IV’s senere

befæstning, som er påvist flere steder langs husrækken på torvets vestlige side fra

d’Angleterre til Magasins sydlige hjørne og så langt som Det Kgl. Teaters

fremspringende facade mod torvet over mod Krinsen1. Den tidligere arkæologiske

virksomhed for området kan opsummeres således:

1921: Udenfor Hotel d’Angleterre blev der under en udgravning påtruffet en svær

kampestensmur og andre befæstningselementer. Ifølge H.U. Ramsing stammer

anlægget fra Stadens ældste Mur fra 15052.

1941: Udgravninger på Kongens Nytorv 19-23 afslørede den gamle Østervold og ovenpå

denne den senere bymur fra 1400-tallet3.

1952: På Kongens Nytorv (Magasins kælder) fandtes en middelalderlig brønd.

1958: Ved udgravninger på Magasins grund på Kongens Nytorv 13 påtræffes en række

stolper, et stykke murværk i middelaldersten samt spor af kampestensfundamenter.

1961: Ud for Kongens Nytorv 17 fandtes en munkestensmur på granitfundamenter.

1981: Ved fjernvarmearbejde fremkom en mur på et kraftigt kampestensfundament på

Kongens Nytorv og Magasins nordlige hjørne ved Østergade. Der blev desuden optaget

fund fra perioden fra før 1570-80 og frem.

1985: I gaden udfor Kongens Nytorv blev der påtruffet en vandledning i fyrretræ samt

mere end to meter kulturlag.

1988: Ved en udgravning ud for Kongens Nytorv 13, registreredes et

munkestensmurværk. Det tolkes som rester af det senmiddelalderlige befæstningstårn

”Smørhætten”4.

1994: På Kongens Nytorv, vest for Det Kongelige Teater, blev der påvist rester af

Kammen fra Christian IV’s befæstning5.

1 Dahl 1996; Gabrielsen 1999; Hartmann & Hartmann 1988.

2 AA15.

3 Jensen 1941.

4 Kristiansen 1988.

5 Engberg 1994.

7

1997 & 1998: En prøvegravning i Magasins kælder viste, at der i flere rum var bevaret lag

af højmiddelalderlig oprindelse6. Året efter blev der på baggrund af prøvegravningen

foretaget en regulær udgravning. Her fandtes blandt andet en meget bred grøft fra

slutningen af 1300-tallet og et kraftigt kampestensfundament7.

1998: Under gravearbejder i området omkring Kongens Nytorv blev der fundet

bygningsrester dateret mellem 1500-19008.

1986: Kloakarbejde i Hovedvagtsgade ud for Hotel d’Angleterre blev der iagttaget

udaterede kulturlag i gaden. Selvom voldfoden ikke blev erkendt, formodedes lagene

at være rester af befæstningen9.

1996: En arkæologisk udgravning foran Magasin på Kongens Nytorv i forbindelse med

anlæggelse af metroen dokumenterede en del af byens befæstning, men der blev også

afdækket en lang række forskellige anlæg, som knyttede sig til bebyggelsen i området før

og efter befæstningen. Der kunne udskilles fem faser fra ca. 1020 og frem til aktiviteter

efter befæstningens sløjfning10.

2001: Ved de arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af en tunnel mellem

metrostationen på Kongens Nytorv og Magasins kælder blev der fundet spor af

aktivitet fra starten af 1300-tallet og frem til omkring 1700 bag den middelalderlige

befæstning.11.

2002 & 2005: Arkæologiske undersøgelser ved Østergade 13 afslørede en grøft med

fyldlag, der ligeledes rækker tilbage til 1200-tallet, men bortset herfra er kulturlagene

på grunden formentlig først dannet i 1500-tallet12.

2004: I forbindelse med arkæologisk tilsyn ved ombygningen af en underjordisk

transformerstation ud for Kongens Nytorv 19-21 fandtes genstande fra 1600-tallet i et

forstyrret område13.

2004: Nord for Krinsen på Kgs. Nytorv er registreret den ydre kant af Christian IV’s

voldgrav, der i denne del af byen eksisterede fra starten til midten af 1600-tallet14.

2010: En del af Hovedvagtsgade undersøges i forbindelse med anlægsarbejder og

der blev registreret mulige bygningsrester og fund fra 1500-1800-tallet.

2012: Arkæologiske undersøgelser i området omkring Krinsen i forbindelse med

etablering af metrostation til Cityringen. Der fandtes spor af den middelalderlige

voldgrav samt strukturer, der muligvis hører til Østerports ydre forsvarsværker15.

Ud fra de tidligere arkæologiske registreringer vurderedes det, at undersøgelsen i

d’Angleterres kælder havde potentiale til at bidrage med oplysninger om områdets

bebyggelse før dets sanering i 1870’erne. Matriklen ligger tæt på middelalderbyens

østlige grænse og derfor i et dynamisk område med en omskiftelig historie. Der er

6 Skaarup 1997.

7 Poulsen 2000.

8 Poulsen 1999.

9 Jour.nr. AA90.

10 Kristiansen 1998.

11 Jensen 2001.

12 Sørensen 2002; Poulsen 2006.

13 Kjems 2004.

14 Poulsen 2004.

15 KBM 3829 Kongens Nytorv.

8

ikke tidligere gjort arkæologiske iagttagelser på den 2681 m² store matrikel, og da

nedgravningerne skulle under undergrundsoverfladen var Københavns Museum

interesseret i at følge arbejdet.

3 Administrative data

Tilsynet blev finansieret af bygherre, Hotel d’Angleterre Aps (Hotel d'Angleterre,

Kongens Nytorv 34, 1021 København K) repræsenteret ved Thomas Hartwig og

Dorte R. Hansen, efter budget godkendt d. 30.3.2012 af Kulturstyrelsen.

Beretningen og al kommunikation med bygherre, Kulturstyrelsen og andre

interessenter forbundet med undersøgelsen er at finde i museets

sagsregistreringsdatabase og sagsakter m.v. er desuden lagt i eDoc.

Originaldokumentation og genstandsmateriale opbevares hos Københavns Museum

under journalnummer KBM 3972 Hotel d’Angleterre og internt sagsnummer 2608.

En elektronisk kopi af beretningen sendes til Kulturarvsstyrelsen og til

bygherre, mens en digital- og papirkopi arkiveres hos Københavns Museum.

4 Øvrige data

Tilsynet påbegyndtes den 10.4.2012 og fortsatte til og med den 16.5.2012.

Daglig leder på tilsynet var arkæolog Niels H. Andreasen. Arkæolog Jacob Mosekilde

deltog en enkelt dag og arkæolog Mikkel B. Siebken førte tilsyn de to sidste dage

under opgravningen af cementgulvet i “Champagnebaren” i sidefløjen mod

Hovedvagtsgade.16 Opgravningsarbejdet i kælderen blev udført af Arcon Entreprise

A/S.

Iagttagelsesforholdene var besværliggjorte i forbindelse med dokumentation i

den ringe oplyste kælder, hvor det kunne være vanskeligt at skelne forskellige lag fra

hinanden på grund af manglende/kunstigt lys. Af samme grund kan de fotos som er

taget i kælderen være en smule utydelige grundet den ringe belysning.

Feltarbejdet blev varetaget af Københavns Museum med museumsinspektør

Hoda El-Sharnouby som udgravningsansvarlig. Bearbejdningen og tolkningen af de

fremkomne lag er udført af arkæolog Niels H. Andreasen, som også har skrevet

beretningen. Fundregistrator Mia Toftdal, Københavns Museum, har udfærdiget

fundlisten og fundrapporten.

5 Topografi, terræn og undergrund

Den oprindelige topografi i området omkring Kongens Nytorv er registreret i

brudstykker i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser. På hjørnet af

Kongens Nytorv og Vingårdsstræde er fundet uberørt morænesand i kote +0,14 m og

16 Opgravningen i ”Champagnebaren var ikke inkluderet i budgettet for det oprindeligt

planlagte tilsyn men det skønnedes at det ikke var nødvendigt at udfærdige et tillægsbudget.

9

under Magasin langs med Vingårdsstræde ligger morænesandet i kote +0,50 m. Ud

for Kongens Nytorv 8-12 hæver morænens overflade sig til kote c. +2 m, men

sænker sig ud for nr. 14 til kote 0 m.

Undergrund (blågråt ler) blev erkendt ved krydset af Ny Østergade/Store

Regnegade 3,30-3,70 m under nuværende gadeniveau og i Hovedvagtsgade ved

hjørnet til Kongens Nytorv 1,4 meter under nuværende terrænniveau (undergrunden

beskrives her som lyst, gråt leret sand iblandet 20% ralsten). Sidstnævnte måling

svarer til kote +3,30 m, da matrikel 369 (nuværende Hotel d’Angleterre) er målt til

kote +4,717. Dette virker påfaldende højt taget i betragtning af at naturlig undergrund

under Hotel d’Angleterre blev påtruffet fra kote +1,30 til +1,52 m. De betydelige

forskelle på koteangivelserne for undergrunden i området skyldes uden tvivl, at der er

foretaget afgravninger i forbindelse med etablering af bygningsfundamenter, etc.

I området omkring Østergade er kulturlagene mindst 2,4 meter tykke.

Iagttagelser i Østergade 13 viser, at de ældste kulturlag i det område er bevaret i en

tykkelse på omkring 3 meter. Det tidligmiddelalderlige Østertorv er dokumenteret

indtil omkring tre meter under nuværende gadeniveau18.

Kongens Nytorv lå indtil slutningen af 1200-tallet udenfor Københavns befæstning. Den

højmiddelalderlige befæstning omgav stort set det område, der i dag betegnes som Indre

By. Den middelalderlige Østerport lå i forbindelse med Østervold udenfor Østergades

udmunding, det der i dag er Kongens Nytorv. Porten blev nedrevet i 1607 og er ikke

påvist arkæologisk.

Mellem 1607-1624 fornyede Christian IV det ældre befæstningsanlæg. En

bastion kom til at ligge ud for udmundingen af Østergade og beskyttede den lige syd

for beliggende nye Østerport (figur 1). Udenom bastionen lå voldgraven. Således lå

Østervold indtil 1647 langs torvets vestside med Ny Østerport for enden af

Østergade, hvorefter den blev flyttet længere nordpå i forbindelse med etableringen af

Christian IV’s Ny København og byens udvidelse mod øst.

Området omkring Kongens Nytorv blev i årtier brugt som markedsplads m.m.

Endnu i Frederik 3.s tid var pladsen et stort roderi, og udkørslen fra Østergade blev

næsten umuliggjort, når fugtigt vejr forvandlede gamle voldrester og affaldsdynger til

et ælte. Københavnerne kaldte - med skelen til en bakkekam mellem Skåne og

Halland - dette kuperede sted for Hallandsåsen. Først i 1670 blev grunden lagt til Det

Nye Kongetorv, som blev planeret og brolagt. Midt på torvet har der tilsyneladende ligget

en vagtbygning - måske en udbygning af den gamle ydre port. Denne – Hovedvagten –

blev i 1680 flyttet til Ny Adelgade (figur 2). I stedet blev der på pladsen anlagt et torv med

græsplane, blomster og buske. Området har siden fungeret som torv.

Ejendommen, hvorpå Hotel d’Angleterre nu ligger, omtales allerede i 1472 i

forbindelse med et syn, der blev taget over et vandløb, som flød igennem denne

ejendom, på hvilken ejeren Ridder Mogens Ebbesøn havde bygget et hus til gaden,

og naboejendommen19. Bygningen var en lergård og skellet et gærde. Siden

17 http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/ Hentet 6-5-2012.

18 Sørensen 2002; Skaarup & Jensen 2002.

19 Both 1882, 585; Kraks Forlag 1950; Bast 1955; Hartmann & Hartmann 1988.

http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/

10

knyttede der sig i lang tid adelsnavne til gården. Senere tilhørte gården Hack

Holgersen Ulfstand. Han blev rigsmarskal i 1593 og var medformynder for Christian

d. 4. mens han endnu var mindreårig. Hack Holgersen Ulfstand døde 1594, hvorefter

hans søster overtog gården. Endnu i 1661 havde gården, foruden det store bagparti,

gårdsplads og have, som nu udgør en del af Hovedvagtsgade, samt ejendommene

nr. 4, 6, 8 og 10 på Østergade, hvoraf nr. 8 og 10 dog var lejevåninger.

Hovedfacaden lå på dette tidspunkt, hvor den ligger nu (figur 3), og en del af

ejendommen blev brugt til hovedvagt.

Figur 1. Rekonstruktionskort over befæstningen i 1611 ved det senere Kgs. Nytorv

udarbejdet af konservator C. Chr. Andersen i 1900 og drejet i forhold til verdenshjørnerne.

Kortet viser de oprindelige udfaldsveje uden for Østerport. Vejene og befæstningen er vist i

forhold til det nuværende gadenet. Østerport Bastion ligger umiddelbart foran det nuværende

Hotel d’Angleterre. På planen berører matrikel 369 en del af byen inden for volden, den indre

voldgrav samt noget af selve volden. Fra Hartmann, S. & G. Hartmann, 1988:7 (med denne

forfatters angivelse af Hotel d’Angleterre).

I året 1668 tilhørte gården Niels Trolle, der havde været statholder i Norge. På dette

tidspunkt er der af ejendommen udskilt tre lejevåninger, nemlig foruden de ovenfor

nævnte også huset nr. 6 på Østergade. Senere tilhørte gården generalløjtnant

Rosenkrantz, hvis arvinger ejede den i 1680, da Hovedvagten blev flyttet hen i dens

11

Figur 2. Det nye Kongetorv i slutningen af 1600-tallet. D’Angleterres nuværende hovedpalæ

er markeret med gult.

Figur 3. Ejendommen ved Kongens Nytorv i anden halvdel af 1600-tallet – med tilhørende

gårdsplads og have. Efter kort af Resen fra 1674.

12

nærhed. Hovedvagtsgade har navn efter den Københavns militære hovedvagt, der

fra 1680 til 1874 lå ved udmundingen til Kongens Nytorv. Vagtfunktionen rykkede i

1874 til Kastellet, og allerede året efter nedrev man vagtbygningen fra 1724, der lå,

hvor Hovedvagtsgade i dag møder Kongens Nytorv.

Det var storkansler og lensgreve Frederik Ahlefeldt, som omkring 1689

udvidede ejendommen med et stykke af det gamle voldterræn og byggede en stor

moderne hovedbygning ud imod torvet, 17 fag lang og to etager høj over kælder20.

Palæet ejedes af Ahlefeldt-slægten i et halvt hundrede år. I 1731 blev det overtaget

af Friedrich von Gram, som formentlig renoverede palæet (figur 4 & 5).

Gehejmråd Hans Gram blev senere ejer og på det tidspunkt blev ejendommen kaldt

Grams Gård.

Efter den store brand i 1795 blev stedet købt af traktør Gottfried Rau og

indrettet som hotel under det nuværende navn. Hotellet var så populært, at der i

1799 måtte tilføjes en ekstra etage.

Hotellet overtages i 1872 af Det Kjøbenhavnske Byggeselskab ved

finansfyrsten C.F. Tietgen, der ønsker at skabe et af Europas førende hoteller. Fra

1873-1875 nedrives og genopbygges hotellet totalt ved Vilhelm Dahlerup og Georg

E.W. Møller. Da Peder Madsens gang samtidig nedrives, får hotellet i 1875 sin

sidefløj langs den nyanlagte Hovedvagtsgade. I den forbindelse sammenlægges

1806-matriklerne 300, 301, 302 og 355 med hotellets matrikel (nu 369, tidligere 356).

Facaden ændredes atter 1903. Den 4. marts 1915 opstod en alvorlig brand, og efter

ombygningen 1915-16, hvor en ekstra etage blev tilføjet ved arkitekterne Philip

Smidth og Nicolai Hansen, solgtes hotellet 26. november 1917 til A/S Hotel

d'Angleterre.

Figur 4. Ahlefeldts adelsgård tegnet af Thurah. Fra Før og Nu, 1916, nr. 21, s. 252.

20 Nielsen 1889, 47.

http://da.wikipedia.org/wiki/C.F._Tietgenhttp://da.wikipedia.org/wiki/1873http://da.wikipedia.org/wiki/1875http://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelm_Dahleruphttp://da.wikipedia.org/wiki/Georg_E.W._M%C3%B8llerhttp://da.wikipedia.org/wiki/Georg_E.W._M%C3%B8llerhttp://da.wikipedia.org/wiki/4._martshttp://da.wikipedia.org/wiki/1915http://da.wikipedia.org/wiki/1916http://da.wikipedia.org/wiki/Philip_Smidthhttp://da.wikipedia.org/wiki/Philip_Smidthhttp://da.wikipedia.org/wiki/Nicolai_Hansenhttp://da.wikipedia.org/wiki/26._novemberhttp://da.wikipedia.org/wiki/1917

13

Figur 5. Ahlefeldts adelsgård ved Kongens Nytorv i 1746. Udsnit af prospekt gengivet i Før

og Nu, 1916, nr. 21, s. 237.

6 Målesystem

Hullerne og profilerne er målt ind med målebånd og tegnet på en målfast plan over

hotellets kælder, hvorpå opgravningerne kunne geografisk placeres (Bilag 2).

Niveauer blev målt i forhold til betongulvene i kælderrummene. En koteliste for

kælderen blev udfærdiget forud for anlægsarbejdet til brug for de tilknyttede

entreprenører, men det var desværre ikke muligt at opspore denne. I stedet

benyttedes koteoplysninger udleveret af den geotekniker, som forestod boreprøverne

i de opgravede huller.

7 Udgravningsmetode

7.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode

Undersøgelsen blev foretaget som et såkaldt arkæologisk tilsyn. Et arkæologisk

tilsyn foregår ved, at arkæologen følger maskinen, mens der bliver gravet. I tilfælde

af at maskinen støder på levn af arkæologisk interesse, standses maskinen og disse

14

levn registreres. Når registreringen er færdig, får maskinen lov til at fortsætte indtil

der stødes på flere levn – og så fremdeles.

Ved tilsynets start var alle hullerne gravet til en dybde af cirka 0,8 meter under

nuværende kældergulvniveau men skulle efterfølgende graves til en slutdybde på

omkring 1,80 meter. Arbejdsgangen og tilsynet blev løbende koordineret med

underentreprenøren Arcon. Dennes repræsentant tog kontakt til undertegnede, så

snart opgravningen af de enkelte huller var blevet tilrettelagt. Ved indeværende

undersøgelse tilstræbtes det, at registreringen blev udført så hurtigt og effektivt som

muligt, så gravearbejdet kunne fortsætte uden forsinkelse fra arkæologens side.

Tegningsarbejdet af de enkelte profiler blev således ofte udført i arbejdernes

frokostpauser eller umiddelbart efter endt opgravning og inden støbningen i hullerne.

Den ukomplicerede stratigrafi medførte at denne strategi resulterede i et

tilfredsstillende dokumentationsniveau.

Opgravningerne blev foretaget med en minigraver, som læssede jorden

direkte op på et transportbånd, så der kunne holdes en nogenlunde konstant

opgravningshastighed (foto 100035). Båndet førte derefter jorden til en container

placeret på gaden. Da minigraveren kun kunne opgrave små mængder jord af

gangen, var der god lejlighed til at samle fund ind fra transportbåndet parallelt med

tilsynet af opgravningsarbejdet. I nogle tilfælde var det muligt at indsamle

lagrelaterede fund.

Profilerne fremkommet i Hul F, H, 6A og 7 blev afrenset med skovl og

graveske og tegnet i 1:20 på vandfast tegnefilm. Yderligere blev der lavet

skitsetegninger af profilet i Hul 5. Profilerne blev indmålt i forhold til stående

vægforløb inde i kælderen.

Alle lag og anlæg er beskrevet via kontekstark med henblik på, at alle

registreret data (inklusive fotos, tegninger og naturvidenskabelige prøver) skulle

digitaliseres og indføres i databaseprogrammet Intrasis. Da lagbeskrivelserne oftest

foregik ved utilstrækkelig belysning, blev der udtaget små prøver af lagene med

henblik på en mere præcis beskrivelse ved dagslys.

Der blev dagligt ført gravebog, der dokumenterer udgravningens forløb.

7.2 Fundindsamling og registrering

Ved fundindsamlingen blev der lagt vægt på at hjemtage fund, som kunne datere

lagene under hotellets nuværende kælder. Grundet den beskedne fundmængde er

lagrelaterede fund såvel som alle løsfund valgt registrerede.21 Fundene er registreret

i IntraSIS databasen K2012:08, hvor de har fået tildelt FO-numre (IntraSIS fund-id).

Cirka en tredjedel af fundene kunne relateres til et stratigrafisk objekt (lag).

7.3 Prøvesamlingsmetode

Der var fra starten ikke fastlagt nogen strategi for hvilke naturvidenskabelige prøver,

som skulle udtages, og hvor store disse skulle være. Derfor blev det besluttet ad hoc

21 Der blev indsamlet 14 fund der kunne relateres til i alt seks stratigrafiske objekter (lag).

15

hvilke kontekster, som ønskedes nærmere undersøgt. Der blev udtaget fem

naturvidenskabelige prøver til makrofossilanalyse, hvoraf der i

efterbearbejdningsfasen blev udvalgt fire prøver til videre analyse. To af disse blev

indstillet til arkæobotanisk analyse og to blev indstillet til præliminært gennemsyn.

Indstillingen blev godkendt af museumsinspektør cand.mag. Hoda El-Sharnouby,

som er ansvarlig for Københavns Museums naturvidenskabelige prøver. Herefter

blev budget for analyserne godkendt af Kulturarvsstyrelsen (KUAS). Ingen af

prøverne er indmålte, men de er oprettet i Intrasis og relateret til den kontekst de

stammer fra.

Prøverne blev udtaget med graveske og var gennemsnitligt 2 liter store.

Prøverne formodedes at kunne give indsigt i lagenes karakter og proveniens.

Prøve 1 (sample no. 100021) stammer fra et organisk præget lag i hotellets kælder

ud mod Kongens Nytorv.

Prøve 2 (sample no. 100022) er et underliggende lag af homogent sand.

Prøve 3 (sample no. 100023) er formodentligt undergrundsmateriale.

Prøve 4 (sample no. 100078) er et organisk præget lag påtruffet under hotellets

sidefløj mod Hovedvagtsgade.

Prøverne blev analyseret af Peter Steen Henriksen ved Nationalmuseets

Naturvidenskabelige Undersøgelser, Plantemakrofossil Laboratorium (se nedenfor).

8 Undersøgelsens resultater

8.1 Lag og nedgravninger

Der blev ved undersøgelsen registreret en række opfyldslag og nedgravninger, der

relaterer sig til områdets benyttelse fra 1600-årene til Nyere Tid. Jordlagenes

opbygning på matriklen blev dokumenteret i fem profiler. Desuden blev et mindre

antal genstande af arkæologisk interesse fremdraget. Bevaringstilstanden for de

arkæologiske levn var god.

Arealet for de enkelte opgravninger varierede mellem 14,75 – 17,75 m2 og

samlet udgør det udgravede areal omkring 105 m2. Den gennemsnitlige dybde for

hullerne var på 180 cm. Der registreredes i alt 33 stratigrafiske objekter, som fordeler

sig som angivet i Tabel 1.

Undersøgelsen inkluderede desuden tilsyn med opgravningen af et moderne

cementgulv i den vestligste ende af sidefløjen mod Hovedvagtsgade. Der blev gravet

til en dybde af blot 50 cm og derved blotlagdes den øverste del af et opfyldslag, der

var kraftigt forstyrret af nedlagte dræn og kloakrør.

I nedenstående beskrives de stratigrafiske objekter. Det vurderes, at det giver

en bedre forståelse af materialet at beskrive de stratigrafiske objekter i

tolkningsgrupperinger samt i kontekst af de enkelte profiler (se nedenfor).

16

Type Antal

Construction cut 2

Deposit, unspec. 1

Disturbance 2

Fill 1

Foundation layer 12

Geological layer 7

Levelling layer 4

Primary construction backfill 3

Secondary construction backfill 1

Tabel 1. Stratigrafiske objekter fra undersøgelsen som de er registreret i IntraSIS.

8.1.1 Nedgravninger

Hotellet er oprindeligt anlagt på et murstensfundament, som er gravet ned i

undergrundsleret. Denne situation gør sig gældende både ud mod Kongens Nytorv

og mod Hovedvagtsgade. Fundamenterne ud mod Kongens Nytorv må høre til

hovedbygningens etablering omkring 1689. Som det fremgår af Figur 1, er disse

anlagt på det gamle voldterræn, og underlaget må derfor være enten voldgaden, den

indre voldgrav eller en del af selve volden. Da der ikke blev iagttaget spor efter

voldgraven, virker det mest sandsynligt, at hovedbygningen er anlagt over en del af

den gamle voldgade på indersiden af befæstningen.

Der blev ikke iagttaget fundamentsgrøfter i opgravningerne ud mod Kongens Nytorv

men i det nordlige profil i Hul D (ej tegnet) sås en 85 cm dyb og 65 cm bred

nedgravning med flad bund og bratte sider. I bunden af nedgravningen lå en

munkesten (foto 100030). Nedgravningen skærer et sandlag og fyldet er af samme

karakter som det sortbrune lag, der overlejrer sandlaget i sydprofilet 100020 i den

modsatte side af hullet.

Ud mod Hovedvagtsgade blev en cirka 40 cm dyb fundamentsgrøft dokumenteret i

Hul 6A i begge sider af profil 100045. Fyldet i nedgravningen mod ydermuren bestod

af et bundlag (S100040) og et fyldlag (S100039) (Figur 7), mens der kun blev

iagttaget et enkelt fyldlag i den mindre dybe nedgravning i profilets modsatte side

(S100041). En cirka 1.0 m bred og 0.4 m dyb nedgravning med næsten flad bund

kunne iagttages centralt i samme profil. Nedgravningens horisontale form er

naturligvis ukendt, men der er muligvis tale om en gennemskåret grøft eller et andet

anlæg gravet i forbindelse med anlæggelsen af hotellet. Fyldet i den formodede grøft

er stratigrafisk yngre end fyldet i fundamentsgrøfterne til de stående mure (se profil

100045).

I den østlige side af Hul 6A blev dokumenteret tre nedgravninger i profil

100054. En større grube eller grøft er gravet 0,70 m ned i undergrundsleret til kote

+0,60 m, der steg kontinuerligt grundvand op i hullet da der blev gjort et forsøg på at

grave ned til bunden af gruben. Nedgravningen er profilets stratigrafisk ældste

anlæg, og det er usikkert om det skal relateres til hotellets fundament. Af de to nyere

17

nedgravninger i samme profil skal den ene relateres til nedgravning af drænrør. Den

anden er gravet tæt til den indre væg og skærer adskillige fyldlag.

8.1.2 Opfyldnings- og afretningslag

Under det moderne nuværende betongulv sås i samtlige fundamentsopgravninger

opfyldningslag af vekslende karakter. Nogle lag var mørke og humøse og udgjortes

af, hvad der synes at være, husholdningsaffald iblandet en smule

bygningsmaterialer. Andre lag bestående af finsand var lysere og næsten sterile med

hensyn til fundindhold, og disse tolkes som slæbe- eller renselag hentet fra andre

steder i København eller omegn. Under opfyldslagene sås alle steder undergrund af

gulligt ler. Tykkelsen af kulturlagene varierede fra 65 cm til 2 cm.

Undergrundsniveauet synes at variere indbyrdes mellem hullerne, hvilket kunne tyde

på, at der er afgravet råjord ved etablering af kælderen og fundamentet. De

stratigrafiske iagttagelser antyder, at man herefter har efterfyldt med jord mellem de

færdige fundamenter. Hvis dette billede holder stik, må det betragtes som

usandsynligt, at der er bevaret intakte kulturlag i Hotel d’Angleterres kælder, der er

ældre end anlæggelsen af fundamentet for den nuværende bygning i 1680’erne. Da

de undersøgte kulturlag tolkes som påført opfyld, afspejler fundene fra lagene

primært perioden inden bygningens konstruktion - samt måske de aktiviteter, der

foregik på matriklen i bygningsfasen.

Med dateringen af fundmaterialet for øje virker det sandsynligt, at opfyldningen af

kælderen mod Kongens Nytorv er sket omkring 1689, hvor Ahlefeldt bygger sit nye

adelspalæ. Formodentlig er jorden taget fra de sløjfede fæstningsvolde eller -grave

umiddelbart foran bygningen. I profil 100020 (Hul D) blev der observeret

tørvelignende klumper i bunden af lag S100007, hvilket tyder på, at fyldet kan

stamme fra stillestående, vandaflejrede sedimenter. Klumpernes lokale forekomster

viser, at de er sekundært aflejrede. Lagets fedtede karakter kan ligeledes skyldes, at

det er dannet under vandmættede forhold, hvor der har været en vis tilstrømning af

ler. Sammensætningen af det mørke lag i hullerne ligner i det hele taget det, som er

almindelig i voldgravsanlæg – men uden spor af de tynde, vandafsatte, cykliske

årstidsaflejringer i sedimentlaget, som man ville forvente at finde på bunden af en

voldgrav.

Der er flere komponenter i laget, der tyder på iblanding af husholdningsaffald

– køkkenaffald fra madlavning. Dette består af slagteaffald, enkelte østersskaller

samt enkelte fragmenter af lertøj. Der er knogler fra forskellige dele af skelettet af

tamdyr (blandt andet en hornstejle fra et får), og flere bærer slagte- eller snitspor22.

Da der kun er få fund i laget, tyder det på, at deponeringsmængden af

husholdningsaffald har været beskeden. Er det udsmid i voldgravsanlægget eller er

det lokale udsmidslag omkring Hack Holgersens store gård, som i 1680erne blev

købt af lensgreve Frederik Ahlefeldt? Fra et kildekritisk synspunkt bør man være

22 Forbud mod slagtning af husdyr indenfor bymuren havde været i kraft siden 1577 og den

meste slagteaktivitet fandt sted udenfor Vesterport.

18

opmærksom på den mulighed, at jorden kan være fra omgivende haver eller måske

fra opgravede gårdlag, der måske i en længere årrække har været forseglet med

stenbelægninger.

Spørgsmålet vedrørende lagenes proveniens er vanskeligt at besvare, men

lagenes karakter vidner om en hastig tilkastning. Et tilsvarende scenarie blev

foreslået i forbindelse med 1986-undersøgelsen i Hovedvagtsgade. Her blev der

heller ikke erkendt en egentlig stratigrafi i en horisont med fast, sort og humøs fyld

med mange fund. Udgraveren foreslog at fylden stammede fra en udbygning

(forhøjelse?) af volden, hvor voldgravens fyld er blevet anvendt.

8.1.3 Geologiske lag

Gruppen geologiske lag omfatter naturligt dannede lag, som enten er moræneler

afsat under sidste istid eller vandafsatte sandlag, som har udgjort havbunden udenfor

København. Syv stratigrafiske objekter blev klassificeret som geologiske lag.

8.2 Profiler

De registrerede profiler var placeret i to huller langs Kongens Nytorv og i to huller

langs Hovedvagtsgade (bilag 2). Nyere anlægsarbejder i kælderen, såsom

kloakføring, har forstyrret de øverste lag væsentligt. Af samme grund var det ikke

altid muligt at overføre stratigrafiske iagttagelser fra et hul til et andet. Stratigrafien vil

blive beskrevet mere detaljeret i forbindelse med gennemgangen af profilerne

herunder

8.2.1 Profil 100019 (fundamentshul F under Hovedbygningen)

Profilet blev registreret i forbindelse med fundamentshul F ud for Kongens Nytorv.

Profilet var 5,66 meter bredt og 0,90 meter dybt med toppunkt i kote 1,92 KNN

(nuværende cementgulv). Undergrunden starter omkring kote 1,54 KNN. En

bræmme af nystøbt beton rakte 0,7 meter ind i profilet og dækkede dettes østlige del.

Endvidere forekom umiddelbart under betongulvet en recent nedgravning til et

kloakrør af jern (lag S100011). Endnu en nedgravning herunder (lag 100015) har

skåret et eller flere stratigrafiske lag i den vestlige halvdel af profilet. Disse ser ud til

at være fragmenter af det mørke sortbrune humusholdige lag samt sandlag, der kan

iagttages i flere af de øvrige profiler (fotos 100049-51). Lagene ligger direkte op til

fundamentet. Der blev udtaget prøve til naturvidenskabelig analyse fra lag S100011.

8.2.2 Profil 100020 (fundamentshul D under Hovedbygningen)

Profilet blev registreret i forbindelse med fundamentshul D ud for Kongens Nytorv

(fotos 100025-26) Profilet var 5,70 meter bredt og 1,14 meter dybt. Under et lag af

19

murermesterbeton bestående af røde og gule teglsten i hård, grå og fast mørtel

fandtes et 16-36 cm tykt mørkt sortbrunt humusholdigt lag (S100007) silt/ler iblandet

meget fint sand. I tør tilstand er farven gråligt brun (2.5Y 5/2). Laget virker forstyrret

og gennemgravet og indeholdt udover et moderne drænrør også teglfragmenter,

glasskår, knogler samt enkelte højmiddelalderlige keramikskår. Herunder findes et

sandlag, lag 100008, hvis øverste del virker forstyrret. Sandlagets tykkelse varierer

mellem 2 og 20 cm. Undergrunden er umiddelbart herunder.

Der blev udtaget prøve til naturvidenskabelig analyse og

sonderingsundersøgelse fra lag S100007, S100008 og S100009/10001023.

Den modstående profil i hullets sydlige side blev ikke tegnet, men er vist på

fotos 100027-100030.

8.2.3 Profil 100045 (fundamentshul 6A under hotellets sidefløj)

Profilet blev registreret i forbindelse med fundamentshul 6A ud for Hovedvagtsgade.

Profilet var 4,52 meter bredt og 1,24 meter dybt. Midt i profilet kunne ses en næsten

fladbundet nedgravning med stejlt skrånende sider, der stikker omkring 40 cm ned i

undergrunden (rest af øst-vestgående grøft?). Fyldet i nedgravningen er identisk med

laget bestående af sortbrunt let humøst silt, som findes i hele profilets længde, lag

100038. I laget kunne opsamles en del dyreknogler samt fragmenter af mursten og

tagtegl.

I profilets nordlige del ses det, der må tolkes som nedgravningen til

fundamentet for ydermuren mod Hovedvagtsgade. Fundamentsgrøften går omkring

40 cm ned i undergrunden og et bundlag (S100040) adskiller sig fra resten af fyldet

(S100039) i grøften. I den modsatte ende af profilet findes en tilsvarende 26 cm dyb

nedgravning til det indre murværk, men her kun med et enkelt fyldlag. Hvorvidt

nedgravningerne er trunkeret af senere afgravninger i fladen er usikkert.

Det fremgår tydeligt af både Tegning 100048 samt foto 100053, at det mørke

lag S100038 i begge sider af profilet går helt op til fundamentskanterne. Dette kan

kun forklares ved, at laget blev påført kælderen efter, at fundamenterne som bærer

den nuværende bygning blev bygget. Der fandtes ikke større keramikfragmenter,

hvilket yderligere kan understøtte at laget er sekundært aflejret.

De optagne genstande fra opgravningen i hullet kan dateres bredt til perioden

mellem 1400-1800.

23 Se jordprøvelisten.

20

Figur 6. Profil i Hul D. Det mørke lag ses tydeligt afgrænset i det afrensede profil mellem

betongulvet og undergrunden.

Figur 7. Den formodede nedgravning (S100042) til bygningens ydermursfundament overlejret

af det mørke opfyldslag. Som set i Hul 6A mod Hovedvagtsgade.

21

8.2.4 Profil 100054 (fundamentshul 6A under hotellets sidefløj)

Profilet blev registreret i fundamentshul 6A ud for Hovedvagtsgade. Profilet var 4,64

meter bredt og 1,80-2,24 meter dybt med toppunkt i kote 2,80 KNN (nuværende

betongulv). Lagene i profilet kan ikke umiddelbart jævnføres med lagene i den

modstående profil S100045.

De øverste 56-74 cm under betongulvet bestod af recent opfyld, lag S100055,

og indeholdt en nedgravning til et moderne drænrør samt opfyld af teglbrokker. En

nedgravning, hvis opfyld er identisk med lag S100055, skærer lagene S100056-61

(fotos 100065-69). Det stratigrafisk ældste lag, det mørke lag S100062 som også er

fyld i den dybe nedgravning i profilets sydside, overlejres af et gulligt leret lag, der

strækker sig langs hele profilet.

Der blev udtaget et muligt senmiddelalderligt skår af rødbrændt lertøj fra lag

S100057, men laget underlejres af lag S100058, hvori der er fundet skår og en

kridtpibestump fra Renæssancen og Nyere Tid.

8.2.5 Profil 100071 (fundamentshul 7 under hotellets sidefløj)

Dette profil blev ligeledes registreret ud for Hovedvagtsgade. Profilet var 3,50 meter

bredt og 1,82 meter dybt. En kabelkasse optog den øverste del af profilet ud mod

Hovedvagtsgade. De øverste 56-74 cm under betongulvet bestod af recent opfyld,

lag S100072, og indeholdt en nedgravning til et moderne drænrør samt opfyld af

teglbrokker. Herunder findes et lag (S100074), bestående af sortbrunt let humøst silt

med en del dyreknogler. Der blev udtaget prøve til naturvidenskabelig analyse fra lag

S10007424. En stjert af rødbrændt lertøj blev indsamlet fra den opgravede fyld i

hullet.

Øst og vestprofilerne i Hul 5 blev ikke tegnet, men det det kunne fastslås, at

et mørkt, sortbrunt lag fandtes i en dybde mellem 130-170 cm under betongulvet.

Herefter undergrund. I profilet i den vestlige del af hullet var der blot bevaret 15 cm af

det mørke lag under fundamentet til en nord-syd-gående skillevæg tværs igennem

rummet25. I det opgravede materiale fra hullet fandtes en halv munkesten med en

tykkelse på 7 cm og bredde på 12 cm. På baggrund af dimensionerne kan den

formentlig dateres til middelalderen.

24 Se jordprøvelisten.

25 Nogle af de skillevægge i kælderen, der går vinkelret på ydermuren, er øjensynligt funderet

på et enkelt lag af relativt store marksten, som var udlagt direkte ovenpå undergrundsleret. Der blev således under opgravningen optaget adskillige store sten fra skillemurene, som blev nedrevet i forbindelse med det aktuelle anlægsarbejde.

22

8.3 Fundmateriale

Det hjemtagne genstandsmateriale indbefatter 46 fund fordelt på 38 fundnumre

(Tabel 2). Fundlisten angiver fundtype, datering og stratigrafisk objekt. De fleste

genstande er løsfund fra opgravningen.

Materiale Antal Vægt (g.)

Keramisk byggemateriale 3 65

Keramik 28 1039

Flint 1 11

Jern 1 13

Pibeler 3 12

Østers 2 46

Slagge 4 44

I alt 46 1230

Tabel 2. Registrerede fund.

Genstandsmaterialet fra udgravningen omfatter primært rødgodskeramik, i

særdeleshed fragmenter af stjertpotter. Størstedelen af den opsamlede keramik er

fra renæssancen (ca. 1500-1660), med et mindre indslag af middelalderskår (ca.

1200-1536). Tre kridtpibe-fragmenter (100100 & 100119) dateres bredt til 1600-1850

og kan derfor være samtidige med renæssance-skårene.

Af andre fund kan nævnes østersskaller, slaggefragmenter, et jernsøm, en

murhage af jern (ej indsamlet) og fragmenter af glaserede kakler. Interessant er et

lille flintafslag, som fremkom i Hul 5. Flintafslaget skal ses i sammenhæng med den

række af bopladsspor fra stenalderen, som ved tidligere undersøgelser er påvist

langs den ældre kystlinje fra Rådhuspladsen til området nord for Kastellet.

Generelt må det siges at være et ret sparsomt genstandsmateriale. Dette

skyldes formodentlig, at opfyldet i kælderen er fra områder, der ikke har været

præget af intensivt affaldsdeponering. Udgravningsmetoden med maskine har

naturligvis også betydning, men eftersynet ved transportbåndet, i de huller hvor der

blev aktivt gravet, gav dog rig lejlighed til at vurdere fundfrekvensen.

Under opgravningen af det gamle cementgulv i ”Champagnebaren” (c. 100

m2) ud mod Hovedvagtsgade, blev der indsamlet en mindre gruppe genstande. Disse

er ikke blevet indført i IntraSIS, da det skønnedes, at de ikke repræsenterede nye

informationer i forhold til de øvrige fund fra fundamentshullerne. Genstandene

indbefatter:

3 stjerter fra stjertpotter af rødbrændt lertøj

1 randskår fra gulglaseret, hvidbrændt tallerken

1 randskår fra stort rødbrændt lertøjsfad

1 kakkelfragment

1 mørkt grønglaseret, rødbrændt tagteglfragment(?)

1 fragment af støbejernskakkel(?)

2 randskår, en af gråbrændt, en af rødbrændt lertøj

9 sideskår, hvoraf et par stykker har sodet udvendig overflade.

23

Figur 8. Keramikskår af rød- og gråbrændt lertøj.

Figur 9. Diverse randskår og dekorerede skår samt ben fra sen rødbrændt stjertpotte med

indvending grøn glasur.

24

Figur 10. De mange fragmenterede dyreknogler som fremkom under opgravningen

repræsenterer formodentligt lokalt slagteaffald.

8.4 Sammenfatning

Undersøgelsen i Hotel d’Angleterres kælder har frembragt interessante iagttagelser

omkring området bagved den middelalderlige bymur, som i løbet af 1500 og 1600-

tallet blev inddraget i byens rum i forbindelse med opbygningen af Nykøbenhavn og

etableringen af Kongens Nytorv. Den centrale plads i denne byplanlægning blev

Kongens Nytorv, der forbandt den middelalderlige by med den nye bydel. Fra anden

halvdel af 1600-tallet, hvor Østerport og Østervold er blevet nedlagt, bruges området

dels som handelsplads og dels som endestation for byens affald.

Generelt kan det siges om de opgravede jordlag i samtlige huller, at der er

tale om opfyldningslag af forskellige slags. Fundene fra disse lag dækker primært

perioden fra 1400 til 1800, med en overvægt på 15-1700-tallet. Fundene i

kælderdelen mod Kongens Nytorv stemmer overens med, at denne bygning blev

opført tidligere end sidebygningen mod Hovedvagtsgade, der blev anlagt 1875.

Sammenfattende må det konkluderes, at vidnesbyrdene er for få til at belyse

bygningens samlede anlæggelseshistorie. Imidlertid er det muligt at fremstille

følgende model for etableringen af fundamentet til den nuværende bygning:

1. Byggetomten afgraves til ren undergrund.

2. Rendefundamenter etableres.

25

3. Der påføres muligvis et lag af “renselag” af finsand på byggetomten omkring

de dele af fundamentet, der skal underbygges med kampesten.

4. Murstensfundamentet bygges op.

5. Der opfyldes mellem fundamenterne med voldgravsfyld eller med jord fra de

omgivende matrikler.

Det begrænsede omfang af fundamentshullerne har som princip, at det kan være

vanskeligt at tolke de fremkomne levn, idet kun en ganske lille del afdækkes, og det

er derfor vanskeligt at få overblik over sammenhænge og stratigrafi. Således er der

stadig usikre tolkninger og problemstillinger, f.eks. proveniensen af opfyldslaget op

ad hotellets fundament.

9 Fremtidigt arbejde

De undersøgte rumfang regnes for arkæologisk tømte. Tilstødende rumfang rummer

fortsat arkæologiske interesser og ved eventuelt dyberegående arbejde indenfor det

undersøgte område, bør foretages som minimum arkæologisk tilsyn. Især i

forbindelse med at komme nærmere en konklusion af opfyldslagene omkring

matriklen kunne det være ønskeligt at følge fremtidige anlægsarbejder.

Sagen dækker et område, der har en central plads i Københavns historie og ved

anlægsarbejder af denne art findes der kun én mulighed for at undersøge og

dokumentere levn og fund, før disse bliver fjernet og kulturarven må vige pladsen for

nye tiltag.

26

10 Litteraturliste

Trykt litteratur:

Bast, J. 1955. Hotel d'Angleterre 1755-1955: Hotel d'Angleterres historie gennem 200 aar.

Both, L. 1882. Kjøbenhavn paa Holbergs Tid. Illustreret Tidende 1196, årgang 23.

Dahl, B.W. 1996. De Bastionære fæstninger 1600-1870. Guide til Københavns Befæstning. 900 års befæstningshistorie.

Gabrielsen, K. 1999. Bispeby & Kongestad. København i middelalderen og renæssance. København.

Hartmann, S. & Hartmann, G. 1988. Kgs. Nytorv, Rosenborg og Nyboder. Bind 5. I: Bramsen, B. (red.). København før og nu- og aldrig. En billedkavalkade om København inden for voldene og søerne. Palle Fogtdal. København.

Kraks Forlag 1950. Danmarks ældste forretninger 1100-1911.

Nielsen, O. 1889. Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699, bog I, kap. III. Kjøbenhavns

Historie og Beskrivelse V. G.E.C. Gad, København.

Københavns Museums arkæologiske arkiv:

Engberg, N. 1994. Beretning fra undersøgelse d. 11-12.07.94 af murforløb på Kongens Nytorv, København, vest for Det kongelige Teater. Udgravningsberetning.

Nationalmuseet. Oldtid og Middelalder. KBM 1208. Københavns Bymuseum.

Jensen, C. A. 1941. Kongens Nytorv (d'Angleterre). AA17. Københavns Bymuseum.

Jensen, J.J. 2001. KBM 2402 Magasin Tunnel. Københavns Museum.

Kjems, S. 2004. KBM 2930 Kongens Nytorv 12-21. Københavns Museum.

Kristiansen, M.S. 1988. KBM 236 Arkæologisk undersøgelse ud for Kgs. Nytorv 13. Københavns Museum.

Kristiansen, M. S. 1998. Kongens Nytorv. Beretning for udgravningen foran Magasin i forbindelse med anlæggelse af metrostation., KBM 1410/1910. Københavns Bymuseum.

Poulsen, L. 1999. KBM 2055 Omkring Kgs. Nytorv. Københavns Museum.

Poulsen, L. L. 2000. Beretning over arkæologisk udgravning KBM 2028 Magasin 1998. Kgs. Nytorv 13. Matr. Nr. 428. Øster Kvarter. 020306-167 København. Københavns Bymuseum.

Poulsen, L. 2004. Arkæologiske undersøgelser på Kongens Nytorv. KBM 2898 Kongens Nytorv. Københavns Museum.

http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html

27

Poulsen, L. 2006. Arkæologiske undersøgelser i Østergade 13. KBM 3106 Østergade. Københavns Museum.

Skaarup, B. 1997. Beretning på arkæologisk prøveundersøgelse under Magasin, Kgs. Nytorv 13, matr. nr. 428, Øster Kvarter, København. KBM 1664. Københavns Bymuseum.

Skaarup, B. og Jensen, J. 2002. Arkæologien i Metroens Spor. Københavns

Bymuseum.

Sørensen, L. S. 2002. Beretning for Østergade 13. KBM 2484. Østergade 13. Matr. nr. 13 og 67, Øster Kvarter. Københavns amt. Sokkelund herred. Københavns sogn. Københavns Bymuseum.

Internet referencer:

Skaarup, B. 1996. Guide til Københavns Befæstning. Middelalderfæstningerne ca. 1100-1600. http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/gtkb/gtkb_bs.html. Hentet 2012-7-3. Skaarup, B. 1997. 1000-års historie under Kongens Nytorv. Københavns Kronik nr. 77, august 1997. København, 5-9. http://www.kobenhavnshistorie.dk/kbhkronik/skaarup.html. Hentet 2012-7-3. Westerbeek Dahl, B. 1996. Guide til Københavns Befæstning. De bastionære fæstninger 1600-1870. http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/gtkb/gtkb_bwd.html. Hentet 2012-7-3.

http://www.dangleterre.dk

http://www.dangleterre.dk/

28

11 Anlægsliste

IntrasisID Type Placering T.nr. Dato + Sign.

S100007

Lag i profil; kompakt, sortbrun humus-

holdigt silt med enkelte teglrester og

småsten.

Hul D 100047 10.4.2012 NHA

S100008 Lag i profil; lyst, brungråt sand Hul D 100047 10.4.2012 NHA

S100009 Undergrund i profil Hul D 100047 10.4.2012 NHA

S100010 Undergrund i profil Hul D 100047 10.4.2012 NHA

S100011 Lag i profil; kompakt sortbrun humusholdig

silt med enkelte småsten Hul F 100046 17.4.2012 NHA

S100012 Lag i profil; mørk sortbrunt sandet silt Hul F 100046 17.4.2012 NHA

S100013 Lag i profil; mørk sortbrunt humusholdig silt

med enkelte teglrester Hul F 100046

17.4.2012 NHA

S100014 Lag i profil; lyst, brungråt sand Hul F 100046 17.4.2012 NHA

S100015 Lag i profil; kompakt gulbrunt leret sand Hul F 100046 17.4.2012 NHA

S100016 Nedgravning i profil Hul F 100046 17.4.2012 NHA

S100017 Undergrund i profil Hul F 100046 17.4.2012 NHA

S100018 Undergrund i profil Hul F 100046 17.4.2012 NHA

S100038 Lag i profil; mørk sortbrun humusholdig silt

med enkelte teglrester Hul 6A 100048 20.4.2012 NHA

S100039 Lag i profil; kompakt gulbrunt leret sand Hul 6A 100048 20.4.2012 NHA

S100040 Lag i profil; kompakt sortbrunt humusholdig

silt Hul 6A 100048 20.4.2012 NHA

S100041 Lag i profil; kompakt gulbrunt leret sand Hul 6A 100048 20.4.2012 NHA

S100042 Nedgravning i profil Hul 6A 100048 20.4.2012 NHA

S100043 Nedgravning i profil Hul 6A 100048 20.4.2012 NHA

S100044 Undergrund i profil, Hul 6A 100048 20.4.2012 NHA

S100055

Lag i profil; kompakt mørk gråbrun leret silt

med enkelte småsten, trækul, dyreknogler

og keramik. Mange teglrester.

Hul 6A 100064 23.4.2012 NHA

S100056 Lag i profil; gråbrunt siltholdigt sand med

sporadiske fiskeknogler og en del småsten. Hul 6A 100064 23.4.2012 NHA

S100057 Lag i profil; kompakt mørk gråbrun silt med

enkelte teglstensfragmenter og keramik. Hul 6A 100064 23.4.2012 NHA

S100058 Lag i profil; omgravet mørk brunt silt Hul 6A 100064 23.4.2012 NHA

S100059 Lag i profil; kompakt, mørk brunt

humusholdig silt Hul 6A 100064 23.4.2012 NHA

S100060 Lag i profil; gråbrunt humusholdigt sand Hul 6A 100064 23.4.2012 NHA

S100061 Lag i profil; kompakt mørk gråbrunt

siltholdigt ler med enkelte småsten. Hul 6A 100064 23.4.2012 NHA

S100062 Lag i profil, Hul 6A 100064 23.4.2012 NHA

S100063 Undergrund i profil Hul 6A 100064 23.4.2012 NHA

29

12 Fundliste IntrasisID Betegnelse Helhed Materiale Datering

100080 sideskår potte lertøj 1400-1500

Sideskår fra tidlig rødbrændt lertøjspotte med indvendig glasur. På ydersiden spor af sod.

100081 randskår potte lertøj 1500-1700

Rødbrændt lertøj med indvendig blyglasur.

100083 sideskår kande lertøj 1200-1400

Sideskår fra tidlig rødbrændt kande med udvendig grøn glasur og sporadisk indvendig grøn glasur.

100084 lertøj 1200-1400

Sideskår fra uvis type af rødbrændt lertøj. Sporadisk indvendig glasur af muligvis grøn farve. Rester af

mørtel eller organisk materiale udvendigt.

100085 sideskår stentøj 1300-1550

Sideskår fra uvis type af rødbrændt engobe stentøj. Udvendig og indvendig violet/brun saltglasur. Import

fra Niedersachsen, Tyskland.

100087 jernnagle jern

Nagle af jern, 41mm lang. Vægt 13 gram.

100089 stjert stjertpotte lertøj 1600-1800

Stjert fra stjertpotte med sporadisk udvendig glasur.

100093 kakkel

Randskår af såkaldt potte-kakkel. Fragmentet er fra selve potten.

100090 sideskår potte lertøj 1400 –

Sideskår fra rødbrændt potte med ujævn indvendig glasur. Spor af sod på udvendig.

100091 stjert stjertpotte lertøj 1400 –

Tree stjerter fra en rødbrændt stjertpotte. To stjerter har indvendig brun/rødlig glasur og den tredje har

indvendig gul glasur. Alle tre har spor af sod udvendigt.


Ben fra stjertpotte med brun/rødlig glasur og spor af sod udvendigt.

100097 sideskår potte lertøj 1400 –

Sideskår fra rødtbrændt stjertpotte med indvendig brun glasur og sood udvendigt.

100098 randskår tallerken lertøj 1500-1700

Randskår fra sen rødbrændt tallerken. Brun/grøn indvendig blyglasur og sporadisk udvendig glasur.

100100 kridtpibe pibeler 1600-1850

Fragment af kridtpibestilk uden bevaret dekoration.

100102 sideskår potte lertøj

Sideskår fra gråbrændt potte.

100103 stjert stjertpotte lertøj 1400 –

Fragment af stjertpotte, hvor stjerten oprindeligt var vedhæftet potten. Indvendig brun/rødlig glasur.

30

100104 sideskår kande lertøj 1200-1450

Sideskår af tidlig rødbrændt kande med klar glasur og mørkere plastisk dekoration.

100105 sideskår lertøj 1400-1500

Sideskår af uvis type af rødbrændt lertøj med lys grøn indvendig glasur.

100106 sideskår kande/krukke næsten-stentøj 1250-1375

Lille, trekantet sideskår, sandsynligvis fra kande eller krukke.

100108 østersskal

Østersskal med dimensionerne 58 x 44mm.

100110 flintafslag flint stenalder

Hvidpatineret flintafslag uden retouche.


Stjert fra rødbrændt stjertpotte, uglaseret.

100113 lertøj 1400 –

Fragment af rødbrændt lertøj. Kan være fra rødbrændt lertøjspotte eller kakkelfragment.


Ben fra sen rødbrændt stjertpotte. Udvendig gul glasur og indvendig engobe under en lys grøn glasur.

Sporadiske spor af sod.

100115 randskår potte/kande lertøj 1450-1650

Randskår fra rødbrændt potte eller kande med indvendig glasur.

100117 østersskal

Østersskal med dimensionerne 83 x 78 mm.

100119 kridtpibe pibeler 1600-1850

To udekorerede fragmenter af kridtpibestilke. Den ene er 80mm lang og er 11mm i diameter. Den anden

er 54mm lang og er 6mm i diameter.

100121 slagge

Fire slagge-stykker med en samlet vægt på 44 gram.


Randskår fra sen rødbrændt tallerken med indvendig kohorns-dekoration.

100123 sideskår stjertpotte lertøj 1400-1800

Ben fra rødbrændt stjertpotte med både ud- og indvendig glasur.


Randskår fra sen rødbrændt tallerken med indvendig grøn glasur og sporadisk udvendig grøn glasur.

Spor af sod udvendigt.

100125 sideskår potte lertøj 1650

To sideskår fra sen rødbrændt potte, den ene med brunlig glasur og den anden med transparent/brun

glasur. Det største skår har desuden sporadisk udvendig glasur.

100126 sideskår tallerken lertøj 1500-1700

Skår fra sen rødbrændt tallerken med transparent ud- og indvendig glasur. Er muligvis dekoreret,

muligvis en engobe.

31

100127 lertøj

Rødbrændt skår uden glasur.


To sideskår fra sen rødbrændt lertøjspotte. Den ene har transparent glasur og den anden en grønlig

glasur. Muligvis import fra Holland.


Sideskår fra sen rødbrændt lertøjspotte med indvendig glasur.

100131 kakkel

Randskår af såkaldt potte-kakkel. Fragmentet er fra selve potten. Sporadisk grøn glasur.

100132 kakkel 1550-1650

Kakkelfragment dekoreret med del af menneskefigur. Figuren er bevaret fra hoften opad, men en del af

ansigtet er brækket af. Figuren er set i profil og har hånden løftet – den højre højere end den venstre.

Figuren har lange, slanke fingre og er klædt i renæssance-klæder med lange ærmer, høj hals og korte

puf-ærmer.

13 Tegningsliste

14 Fotoliste

IntrasisID Foto nr. Motiv Kontekst Set mod Dato & Init.

100025 C117_0003 Profil 100020 Hul D S 10.4.2012 NHA

100026 C117_0004 Profil 100020 Hul D SV 10.4.2012 NHA

100027 C117_0005 Profil 100020 Hul D N 10.4.2012 NHA

100028 C117_0006 Profil 100020 Hul D NV 10.4.2012 NHA

100029 C117_0007 Mur ind mod hotellet Hul D V 10.4.2012 NHA

100030 C117_0008 Profil modsat 100020 Hul D N 10.4.2012 NHA

100031 C117_0009 Profil Hul 5 Ø 12.4.2012 NHA

100032 C117_0010 Arbejdsbillede Hul 5 SØ 12.4.2012 NHA

100033 C117_0011 Profil, støbt gulv Hul 5 Ø 13.4.2012 NHA

100034 C117_0012 Profil, støbt gulv Hul 5 Ø 13.4.2012 NHA

100035 C117_0015 Profil Hul 5 V 13.4.2012 NHA

100036 C117_0016 Hotellets fundament Hul 5 NV 13.4.2012 NHA

100037 C117_0017 Skillevægsfundament Hul 5 V 13.4.2012 NHA

IntrasisID Set mod Motiv Skala Dato & Sign.

100046 S Profil 100019, Hul F 1:20 20.4.2012 NHA

100047 S Profil 100020, Hul D 1:20 20.4.2012 NHA

100048 Ø Profil 100045, Hul 6A 1:20 20.4.2012 NHA

100064 V Profil 100054, Hul 6A 1:20 23.4.2012 NHA

100070 V Profil 100071, Hul 7 1:20 8.5.2012 NHA

32

100049 DSC_0018 Profil 100019 Hul F S 17.4.2012 NHA



100052 DSC_1274 Profil 100045 Hul 6A Ø 17.4.2012 NHA

100053 DSC_1276 Profil 100045 Hul 6A Ø 17.4.2012 NHA

100065 DSC_0038 Profil 100054 Hul 6A V 23.4.2012 NHA





15 Jordprøveliste

IntrasisID Beskrivelse Kontekst Dato & Sign.

P100021 Jordprøve fra lag til makrofossilanalyse Hul D, lag 100007 17.4.2012 NHA



P100024 Jordprøve fra lag til makrofossilanalyse Hul F, lag 100012 17.4.2012 NHA

P100078 Jordprøve fra lag til makrofossilanalyse Hul 7, lag 100074 17.4.2012 NHA

33

Bilag 1. Naturvidenskabelig rapport

Arkæobotaniske analyser af prøver fra KBM 3972 Hotel d'Angleterre

NNU-rapport-blad

Peter Steen Henriksen

1. Baggrund:

I forbindelse med Københavns Museums arkæologiske undersøgelse i Hotel

d’Angleterre’s kælder er der udtaget to jordprøver til makrofossilanalyser og eventuel

udtagning af materiale til C14-datering. Prøverne er udtaget fra to forskellige profiler.

De arkæologiske iagttagelser peger på sekundært opfyld med affaldslag. Der er fra

den ene profil udtaget yderligere to prøver til sonderingsundersøgelser fra et

underliggende sandlag samt et muligt undergrunds-lag

2. Analysemetoder

På makrolab på Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser (NNU) er

prøverne undersøgt og beskrevet og af de to prøver P100021 og P100078 er en

delprøve på 50 ml. fra hver prøve blevet vådsoldet inden analysen.

Ved analysen er prøverne sorteret for frø og andre plantedele, som blev artsbestemt

under mikroskop med forstørrelse op til x100, og med hjælp fra laboratoriets

referencesamling af moderne frø. Det artsbestemte materiale befinder sig i magasin

på NNU.

3. Analyseresultater og tolkning

Det nederste lag S100009 (prøve P100023) består af usorteret mineralsk lag

hovedsageligt bestående af sand, grus og sten. Laget er formodentligt

morænemateriale, hvorfra ler og silt er udvasket. Der kan være tale om at laget er en

del af den oprindelige havbund.

Det overliggende lag S100008 (prøve P100022) består næsten udelukkende af

finsand med et lille indhold af grus og sten op til 2 cm. Der er desuden enkelte små

stykker trækul i laget. Laget er vandsorteret, men om det er pålejret naturligt eller

dannet andetsteds og påført af mennesker kan ikke afgøres ud fra indholdet.

Laget S100007 (prøve P100021) består hovedsageligt af ler, silt og nedbrudt

organisk materiale. Laget indeholder mange trækulsfragmenter op til 5 mm samt

mange fragmenterede fiskeknogler op til 6 mm. Laget indeholder en blanding af

ruderat- og fugtigbundsplanter, der må have vokset, der hvor fyldlaget er taget fra og

frø fra frugter/bær, som må være tilført i form af fækalier. De mange fiskeben og

trækulsfragmenter viser, at der også er deponeret husholdningsaffald, de

fragmenterede fiskeknogler er dog så små, at de også kan stamme fra fækalier.

34

Materialet stammer fra et fugtigt næringsrigt miljø, der har fungeret som

affaldsdeponi. Dette kan f.eks. være kanten af en voldgrav, hvorimod der næppe er

tale om bundlag fra voldgrav, da der ikke forekommer vandlevende planter og dyr.

Fra laget er udtaget en prøve af frø fra Hyld (Sambucus nigra) til en eventuel AMS-

datering.

Laget S100071 (prøve P100078) består hovedsageligt af silt/finsand og en mindre

andel grovsand og sten op til 20 mm samt en del nedbrudt organisk materiale. Laget

indeholder mange trækulsfragmenter op til 4 mm samt mange fragmenterede

fiskeknogler op til 15 mm. De mange fiskeben, muslingeskaller og trækulsfragmenter

viser, at laget indeholder husholdningsaffald, skallerne fra Posthornsorm viser, at der

har været deponeret tang hvor materialet er hentet, idet Posthornsorm udelukkende

lever på tang.

Fundet af huset fra en Jordsnegl tyder på, at jorden er hentet i et fugtigt/vådt område;

da der desværre ikke er bevaret planterester, kan analysen ikke komme tættere på

hvorfra fyldmaterialet er hentet.

Prøvenr. Område

Analyseret

mængde

NNU journ.nr

P100023 KBM 3972 300 ml

A.9158

Herkomst Jordprøve udtaget i udgravning

Datering Formodet undergrund

Prøvebeskrivelse: Usorteret mineralsk lag hovedsageligt bestående af sand, grus og sten.

Observationer under sortering: Laget er helt sterilt.

Glas Taxon Dansk navn Del F/UF Antal

Konklusion: Laget er formodentligt morænemateriale, hvorfra ler og silt er udvasket. Der

kan være tale om at laget er en del af oprindelig havbund.

35

Prøvenr. Område

Analyseret

mængde

NNU journ.nr

P100022 KBM 3972 300 ml

A.9158


Datering

Prøvebeskrivelse: Laget består næsten udelukkende af finsand med et lille indhold af grus

og sten op til 2 cm.

Observationer under sortering: Ud over enkelte stykker trækul er laget helt sterilt


Konklusion: Laget er vandsorteret, men om det er pålejret naturligt eller dannet andetsteds

og påført af mennesker kan ikke afgøres ud fra indholdet.

Prøvenr. Område

Analyseret

mængde

NNU journ.nr

P100021 KBM 3972 50 ml

A.9158


Datering

36

Prøvebeskrivelse: Mørkebrunt lag hovedsageligt bestående af ler, silt og nedbrudt

organisk materiale.

Observationer under sortering: Laget indeholder mange trækulsfragmenter op til 5 mm

samt mange fragmenterede fiskeknogler op til 6 mm.

P100021 (fortsat)


F37398 Apiaceae Skærmplante-fam. frø UF 2

F37398 Carex spec. Star frø UF 4

F37398

Chenopodium album

Hvidmelet

Gåsefod

frø UF

70

F37398 Ficus carica Figen frø UF 1

F37398 Fragaria vesca Skov-Jordbær frø UF 5

F37398 Hyoscyamus niger Bulmeurt frø UF 1

F37398 Juncus sp. Siv frø UF 7

F37398 Melilotus altissima Høj Stenkløver frø UF 1

F37398 Poaceae Græs-fam. frø UF 3

F37398 Rubus sp. Klynger frø UF 4

F37398 Sambucus nigra Almindelig Hyld frø UF 11

F37398 Urtica dioica Stor Nælde frø UF 1

ubestemte frø UF 2

Fiskeknogler

UF >50

Trækul

F >100

37

Konklusion: Laget indeholder en blanding af ruderat- og fugtigbundsplanter, der må have

vokset på stedet under lagets opbygning og frø fra frugter/bær, som må være tilført i form af

fækalier. De mange fiskeben og trækulsfragmenter viser, at der også er deponeret

husholdningsaffald. Om laget er dannet på stedet eller er dannet andetsteds og senere er

tilført kan dog ikke afgøres.

Prøvenr. Område

Analyseret

mængde

NNU journ.nr

P100078 KBM 3972 50 ml

A.9158


Datering

Prøvebeskrivelse: Mørkebrunt lag hovedsageligt bestående af silt/finsand og en mindre

andel af grovsand og sten op til 20 mm samt en del nedbrudt organisk materiale.

Observationer under sortering: Laget indeholder mange trækulsfragmenter op til 4 mm

samt mange fragmenterede fiskeknogler op til 15 mm.


Caryophyllaceae (meget slidte) Nellike-fam. frø UF 2

Fiskeknogler

UF >100

Blå-Musling skal-fragmenter

UF 7

Vallonia pulchella Jordsnegl

UF 1

Spirorbis spirorbis Posthornsorm

2

Trækul

F >100

38

Konklusion: De mange fiskeben, muslingeskaller og trækulsfragmenter viser, at laget

indeholder husholdningsaffald.

39

Bilag 2. Plan over fundamentsopgravninger

Fundamentsopgravningerne er markeret med gult og opgravningen i ”Champagnebaren” er markeret med blåt. Hullerne D, F og H ligger ud mod Kongens

Nytorv og 5, 6A og 7 ud mod Hovedvagtsgade.

Documents

KBM 3972 Hotel d’Angleterre - Københavns Museum · 2020. 9. 23. · KBM 3972 Hotel d’Angleterre Matrikel 369 (Kongens Nytorv 34 / Hovedvagtsgade 1-3), Købmager Kvarter, Helligånds