BREV TIL BØRN NR.3 2012

Nu er det snart jul. Det er en skøn tid med julebag, julepynt, julegaver – masser af hyggelige ting i en ellers mørk tid. Kort før jul fejrer vi 13. december Sankta Lucia-dag. Måske har du set et lucia –optog. Mange piger der vandrer efter hinanden i hvide dragter med lys i hænderne og den forreste, bruden, har dem på hovedet. Det elektriske lys i loftet bliver tit slukket, når dette optog foregår, så man rigtig kan se de tændte stearinlys, som pigerne bærer. Man er stille og lytter til pigernes sang og nyder det fl otte syn af alle lysene og pigestemmerne i mørket.

Lucia betyder lys. Engang fandtes der en ung, kristen kvinde, som rigtig gerne ville hjælpe de syge og fattige. For at have begge hænder fri til at hjælpe bar hun lys på sit hoved. Lucia var sådan en god pige, der bare ville alle mennesker det bedste. Desværre skete der mange ting for Lucia, der ikke var så rare, men uanset hvad der skete med hende, var hendes ønske altid at være et godt menneske, der kunne hjælpe andre.

Egentlig har Sankta Lucia ikke noget med julen at gøre, men derfor kan hun godt lære os lidt om, hvad der også er vigtigt i julen ud over julegaver, julebag og at Jesus-barnet blev født. I julen skal alle helst være glade og have nogen at være sammen med. Vi skal huske også at tænke på andre og tage os godt af dem, der måske ikke altid har det så nemt. Man kan f.eks. invitere sin nabo ind til gløgg og æbleskiver eller bage pebernødder og lave juleklip og give til sin bedstemor. Man kan invitere en legekammerat over at sove. Du ved sikkert godt, hvordan det føles, når nogen gør noget godt for dig, helt uden at du havde bedt om det. Så bliver man bare super glad og måske endda lidt overrasket, fordi det føles rart, at der lige er nogen, der har tænkt på en. Prøv om du i december kan overraske nogen ved at gøre noget godt for dem, som de slet ikke havde regnet med.

I dette nummer af Kidz fi nder du opskrifter på lucia-boller, saltdejsguirlander og de fl otteste islyg-ter i forskellige farver. Du kan give det til andre eller beholde det selv. Der er også en hilsen til din mor og far og en lille for-tidlig-julegave til dig.

Hav en rigtig dejlig Lucia-dag og en glædelig julBodil Storgaard Madsen

Hej med dig!

VÆRSGO, et knæklys til fejring af lysets fest

1/2 tsk salt 1-1 1/2 dl sukker 5 spsk lunkent vand 2 æg ca. 16 dl hvedemel rosiner til pynt 1 æg til pensling

Smelt smørret og bland det med den kolde mælk. Giv safranen og 1 tsk sukker en tur i morteren og tilsæt det mælkeblandingen. Rør gæren ud i en anden skål sammen med salt, sukker og lunkent vand. Hæld de to blandinger sammen. Kom æggene i og rør blandingen godt sammen. Hold ca. 1 dl af melet tilbage til udrulningen og tilsæt resten af melet til blandingen. Ælt dejen godt og lad den hæve tildækket i 1-1 1/2 time. Opvarm ovnen til 260 grader. Beklæd to bageplader med bagepapir, ælt dejen let igennem og del den i lige så mange klumper, som du har børn i køkkenet til at hjælpe dig. Rul og form dejen til fi gurer som afbildet. Mas en lille rosin ned i alle hulningerne.

Det skal du bruge:4 kopper varmt vand 3 kopper fi nt salt 8 kopper mel

Opløs saltet i det varme vand. Tilsæt melet lidt efter lidt under omrøring. Ælt dejen til den er glat, smidig og fast. Tilsæt lidt mere vand, hvis dejen virker tør og slår revner. Hvis dejen derimod virker våd og klistret, skal der tilsæt-tes mere mel. Udstans hjerterne med en lille hjerteudstansningsform. Lavet hul med en tændstik øverst på hvert hjerte. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og sæt pladen i en kold ovn. Tænd herefter ovnen på 100 grader og bag hjerterne i 1-2 timer. Sæt derefter temperaturen op til 125 grader, og bag fi gurerne i yderligere 2 timer, bagetiden kan variere lidt. Hjerterne er færdige, når de er så hårde, at der ikke kan stikkes i dem. Lad børnene trække de umalede hjerter på en købmandssnor og laven rigtig fi n guirlande til at sætte op i vinduet eller på juletræet.

Luciaboller ca. 25 boller

Efter min mening er Luciadagen en af julens hyggeligste traditioner, og jeg ser frem til den hvert år. Traditionen er oprindelig svensk, men det er mit indtryk, at mange danske børnefamilier efterhånden har taget den til sig og føjet den på som fast programpunkt i julemåneden. Bollerne spises på Luciadag den 13. december, der i middelalderen netop var vintersolhverv. Efter denne dato ville dagene blive lysere og lysere, og Lucia er netop lysets helgeninde.

Det skal du bruge:200 g smør 5 dl mælk 0,5 g safran + 1 tsk sukker 50 g gær

Trylledejsguirlande

Opgaver til dig

Opskrift på Luciaboller

Luciadag den 13. december, en dag vi forbinder med uskyldighed, hvide kjoler, lys, børn og skøn-sang. Dykker vi ned i beretningerne om Lucia, bliver vi dels mødt af håb og lys men også grusom-heder, som vi gerne undlader, at fortælle vores børn om endnu. Beretningerne om Lucia affødte en lille snak i vores udvalg, om det at tage de lidt mere sårbare emner op f.eks. døden, emner vi gerne vil skåne børnene for, men som er begyndt at rumstere i deres små hoveder allerede når de er 3-4 år. I øjeblikket spørger vores søn på 4 år ofte til et eller andet om døden. Emnet er af-født af, at en ældre pædagog i børnehaven døde før sommerferien. Det blev tydeligt for børnene, at hun ikke længere var der, og pædagogerne fortalte, at hun var død, fordi hun blev meget syg og svarede på de spørgsmål, der dukkede op hos børnene. Siden da har emnet fyldt lidt for vores søn, og de spørgsmål han stiller er bl.a.: ”Hvor mørkt er der, dernede i det der hul”? og ”Hvor gam-mel er man, når man dør”? Det gør ondt indeni mig, når han spørger, for jeg vil gerne, at det ikke skal fylde i hans bevidsthed endnu, men det handler for mig om ikke at have berøringsangst med emnet, og gribe de små snakke jeg kan få med ham. Jeg forsøger at berolige ham med, at der er mange år til at vi skal dø, at mor og far passer godt på ham, og at han ikke skal tænke på det.

Der er netop udkommet en bog fra forlaget Alfa med titlen ”Hvad skal jeg svare mit barn?”. En håndgribelig lille sag, der er skrevet af tre præster, der hver især også er forældre. En bog, der tager livets svære spørgsmål op, de spørgsmål man kan blive stillet overfor som forældre. De tre præster er ikke enige om svarene, men der er ligesom tre veje at gå ad, når vi som forældre skal forsøge at svare vores børn. I bogens forord bliver der så fi nt skrevet, at vores manglende forberedthed på de store spørgsmål kommer til at betyde, at det er vores reaktion f.eks. tavshed eller tristhed, der bliver svaret, og ikke det svar vi skylder vores børn. Det kan jeg sagtens genkende, og det er da også det, jeg gerne vil lave om på, for vi skylder vores børn at være ærlige og give et svar vi også senere kan vende tilbage til. Til mine konkrete eksempler tænker jeg, at jeg må svare min dreng ærligt og sige, at jeg ikke ved det. Vi kan nemlig ikke forklare alt. Men efter at have læst den føromtalte bog, bliver jeg også mindet om, at jeg skal fortælle ham, hvad jeg tror på. Nemlig at Gud passer på os, hvor vi end er og den tryghed, er noget af det bedste, vi kan give vores børn med.

Vi blev enige om i udvalget at Luciatemaet ikke skulle springes over, der er blot forskel på det vi skriver til børnene, og det vi som forældre får at vide om Lucia. Jeg synes børnene så længe som muligt skal skånes for de barske beretninger, men dukker der spørgsmål frem hos dem, så skal vi gribe dem og forsøge at svare på dem.

Luciadag er festen for helgeninden Lucia og en festdag for lyset. Traditionen siger, at Lucia var en ung kristen kvinde, der levede i 300-tallet på Sicilien. For at tjene Gud delte hun mad ud til de fattige og bar derfor lys på hovedet for at kunne bruge begge arme. Lucia kom fra en velstående familie og hendes fremtidsudsigter var gode, og man forventede at hun blev godt gift. Men hendes liv formede sig anderledes, da hun blev omvendt fra Romerrigets religion til kristendommen og lod sig døbe. Det blev forbudt at være kristen i Romerriget, og de kristne blev tortureret og henrettet, hvis de nægtede at ofre til den romerske kejser. De kristne var derfor forfulgte og gik under jorden. Lucia var én af dem, der forsøgte at hjælpe de kristne ved at bringe mad rundt om natten til de, der skjulte sig i katakomberne. For at fi nde vej i mørket bandt hun en krans på hovedet og satte lys heri.

Imod Lucias ønske blev hun lovet væk til en ikke-kristen romer, hvilket var imod hendes tro og hen-des løfte til Gud. Lucia afviste ægteskabet, og derfor blev hun meldt til kejseren. Lucia kendte kon-sekvenserne og blev i første omgang henvist til et bordel, men ved guddommelig indgriben, skete det ikke. Herefter blev hun udsat for tortur og dømt til døden på et bål. Endnu engang greb Gud ind, så hun ikke blev ædt af ilden. Til sidst blev hendes øjne stukket ud og Lucia døde den 13. december.

I 600 tallet, hvor kristendommen for længst var blevet en statsreligion i Romerriget, kunne man fi nde Lucia anført som helgen i den katolske liturgi. Da hendes navn betyder lys, forbindes hun med lys og glæde og er senere blevet opfattet som skytshelgen for de blinde. Derfor afbilledes hun ofte med en lille skål, hvori der ligger to øjne.

Luciaoptogene, som vi kender i dag, begyndte i Sverige omkring 1930 og kom hertil efter 2. Verdenskrig. En hyggelig tradition, der passer godt ind i vores mørke vintertid.

Glædelig Jul til jer Alle

Karin Ø. Jørgensen

Brev til

mor og far

Lucia

Bagsiden

Hyggelige islygter

Det skal du bruge til lygterne:• Plastbeholdere i fl ere størrelser, der passer ind i hinanden.• Kogt eller demineraliseret vand.• Frugtfarve i forskellige kulører.• Sten eller andet tungt, der kan tåle frost.• Små kogler, grene, blade, pailetter, perler eller andet, der kan fryses ned.• Fyrfadslys.

Prøv at lave dine egne islygter, hvis vinteren bliver kold. Du kan lave din helt egen lygte i lige den farve og med den slags pynt, som du synes bedst om.

Frys først bundenBegynd med at fryse bunden til lygten. Hæld farvet vand i den store beholder, sæt den ud i frost-grader (eller i fryseren) et par timer. Mens du venter på indfrysningen, kan du gå i haven og fi nde fl otte blade eller kviste, der kan fryses med.

Sten i midtenNu skal du lave siderne. Sæt en mindre plastbeholder på den frosne bund, og læg nogle sten eller andet tungt i beholderen. Fyld nu farvet vand i den store beholder, så mellemrummet fyldes helt ud. Sæt lygten til frysning igen. Du kan også lægge forskellig slags pynt – agern, kogler, pailetter eller andre gode ting – ned i beholderen, så de fryses ind i isen.

Klar efter et døgnEfter minimum et døgn er lygten færdig – afhængigt af hvor koldt det er. Når du skal frigøre lygten, hælder du lidt varmt vand i den inderste beholder. Sæt derefter den store beholder ned i en spand med varmt vand. Nu kan den frigøres og er klar. Er det for mildt udenfor, så brug fryseren i stedet for.

Sten i midtenNu skal du lave siderne. Sæt en mindre plastbeholder på den frosne bund, og læg nogle sten eller andet tungt i beholderen. Fyld nu farvet vand i den store beholder, så mellemrummet fyldes helt ud. Sæt lygten til frysning igen. Du kan også lægge forskellig slags pynt – agern, kogler, pailetter eller andre gode ting – ned i beholderen, så de fryses ind i isen.

Et par is-tricks• Hvis du bruger kogt eller demineraliseret vand, bliver

vandet helt klart under frysningen.

• Du må ikke bruge beholdere af glas, da glasset kan springe under frysningen