KirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenyt

SEPTEMBEROKTOBER

NOVEMBER2013

haarslevkirke.dk

tingjellingekirke.dk

krummerupkirke.dk

Du danskesommer…”

KirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenyt

Spræng kategorierne .............3

En verdensborger i Hårslev ... 4

For de yngste .......................7

Havegudstjenester ................7

Liv på kirkegården ................9

Gudstjenester .....................12

SognevejviserSognevejviserFormand for menighedsrådetKirsten Andersen,Skydevænget 4, 4262 SandvedTlf. 55 45 65 76Mail: kiran1@smilepost.dk

Kirkeværge - HårslevSusanne Skovgaard Johansen,Bendslevvej 13, 4262 SandvedTlf. 27 36 80 81Mail: plaicir@johansen.mail.dk

Kirkeværge - Ting JellingeSussie Pedersen,Vådagervej 4, 4250 FuglebjergTlf. 58 18 89 03Mail: famped@privat.dk

Kirkeværge - KrummerupAnne Nielsen,Nortvedvej 4, 4250 FuglebjergTlf. 55 45 34 23Mail: bronshojgaard@mail.dk

Hjemmesiderwww.haarslevkirke.dkwww.tingjellingekirke.dkwww.krummerupkirke.dkwww.naestvedprovsti.dk

Åbent i kirkenKirkerne er åbne på hverdagekl. 8.00-16.00,på helligdage i forbindelsemed gudstjenester.

SognepræstTom Thygesen DaugaardHårslev PræstegårdHårslevvej 29, Hårslev, 4262 SandvedTlf. 55 45 63 42 - 23 23 06 57Mail: t.daugaard@yahoo.dk

Træffes bedst: Tirsdag og torsdag kl. 12.00-15.00i Hårslev præstegård samt efter aftale.

Telefontid: Tirsdag-fredag kl. 12.00-15.00, mandag er fridag.

Graver - Ting-JellingeMaria Andreasen, tlf. 61 20 70 73Mail: htjk-personale@live.dkTræffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

Graver - HårslevCarina Eriksen, tlf. 24 49 00 16Mail: htjk-personale@live.dkTræffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

Graver - KrummerupIngelise Kirkeby Larsen, tlf. 30 48 09 10Mail: htjk-personale@live.dkTræffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

KirkesangerAnja Johanson, tlf. 23 80 23 71Mail: friede@ofi r.dk

OrganistJan Winkler, tlf. 61 27 06 52Mail: jan@winkler.dk

KirkenytRedaktion:

Tom Thygesen Daugaard, Carina Eriksen og

Marie Louise Dilling Hansen (ansv) tlf. 55 45 64 64 eller 21 40 54 91

dilling_hansen@mail.dk

Layout og produktion:Team Lynderup,tlf. 97 17 34 08.

Deadline for indlægtil næste blad:11. oktober 2013

Forsidebillede

Regnvåd gudstjeneste i præstegårdshaven

Hvis kirkebladet udebliver

ring da til distributør Mogens Kessel

55 45 40 75

Præ

ste

tan

ke

rSpræng kategorierne!

3

I 2005 rullede den såkaldte Muham-medtegninge-sag. Jyllands-Posten hav-de bragt 12 satiretegninger af Profe-ten Muhammad for at udfordre danske bladtegneres frygt for at tegne Pro-feten. Tegningerne gav nogen ballade herhjemme, især Kurt Wester-gaards tegning af Profeten med en bombe i turbanen. Men sa-gen blev først alvorlig, da is-lamistiske imamer som Abu Laban og Ahmed Akkari rej-ste rundt i Mellemøsten og fi k rejst en vred reaktion mod Danmark dernede med mu slimsk boykot af danske varer, afbrændinger af am-bassader og optøjer med fl ere dræbte. Og både Jyl-lands-Posten og Wester-gaard måt te beskyttes af po-litiet, og Westergaard blev udsat for et mordforsøg.

For nylig er Ahmed Akkari modigt trådt frem og har sagt undskyld og undsagt den ideologi, der fi k ham til at delta-ge i et globalt muslimsk opgør med Danmark. Han har und-sagt fanatismen og islamis-men, ikke islam. Den radikale islamis-me er en bestemt tolkning af islam, men kommer til at dominere mange steder med sin aggressivitet og fi rkan-tede tankegange. Islamister mener at besidde den endegyldige sandhed og

deler verden op i enkle kategorier – os, de gode, mod de onde vantro, der går til Helvede. Og de vil lægge deres egen tolkning af islam ned over andre. Det er det, Akkari vil gøre op med – at

man dømmer andre, at man vil trække sin egen livstil ned over hovedet på an-dre, at man putter mennesker i kate-gorier, som man så lovpriser eller ha-der, i stedet for at se det individuelle menneske bagved kategorien.

Akkari betragtes af sine gamle kamp-fæller nu som en forræder, og han lever utvivlsomt farligt. Men han skal have tak – både for sit mod, sin undskyldning og sine ord, som vi andre også kan læ-

re af. Akkaris nye indsigt er sagt før. Jesus fremførte mange af de samme ting. Han så også på det enkelte menneske i stedet for kategorier som ren, uren. Han stod også for tan ker

som hvorfor ser du splinten i din brors øje, men ikke bjælken i dit eget, og døm ikke andre, for ikke selv at dømmes. Hele kri-stendommens kerne hviler på at sandheden ikke er en teori, et regelsæt, en bog, men et menneske. Og at nåden er større end dommen.

Alligevel falder vi gang på gang i. Vi dømmer selvretfær-digt. Vi generaliserer og putter folk i kategorier, som vi har stærke meninger om: Sådan er homoseksuelle, sådan er muslimer, sådan er tyskere,

sådan er københavnere, sådan er kvinder. Lad os tage Akkaris dyrt-vundne indsigt til os og både sige fra over for enhver totalitær og fordøm-mende ideologi med patent på

sandheden. Og holde op med selv at stoppe mennesker i kategorier og kas-ser med letfattelige mærkater på. Lad os se det helt specielle i hvert enkelt menneske.

Tom T. Daugaard

ten Muhammad for at udfordre danske bladtegneres frygt for at tegne Pro-

Tegningerne gav nogen ballade herhjemme, især Kurt Wester-herhjemme, især Kurt Wester-gaards tegning af Profeten med en bombe i turbanen. Men sa-gen blev først alvorlig, da is-lamistiske imamer som Abu Laban og Ahmed Akkari rej-ste rundt i Mellemøsten og fi k rejst en vred reaktion mod Danmark dernede med mu slimsk boykot af danske varer, afbrændinger af am-bassader og optøjer med fl ere dræbte. Og både Jyl-

Posten og Wester-te beskyttes af po-

litiet, og Westergaard blev

For nylig er Ahmed Akkari modigt trådt frem og har sagt undskyld og undsagt den ideologi, der fi k ham til at delta-ge i et globalt muslimsk opgør med Danmark. Han har und-sagt fanatismen og islamis-men, ikke islam. Den radikale islamis-me er en bestemt tolkning af islam, men kommer til at dominere mange

egen tolkning af islam ned over andre. Det er det, Akkari vil gøre op med – at

man dømmer andre, at man vil trække sin egen livstil ned over hovedet på an-dre, at man putter mennesker i kate-

tak – både for sit mod, sin undskyldning og sine ord, som vi andre også kan læ-

re af. Akkaris nye indsigt er sagt før. Jesus fremførte mange af de samme ting. Han så også på det enkelte ting. Han så også på det enkelte menneske i stedet for kategorier som ren, uren. Han stod også for tan

som hvorfor ser du splinten i din brors øje, men ikke bjælken i dit eget, og døm ikke andre, for ikke selv at dømmes. Hele kri-stendommens kerne hviler på at sandheden ikke er en teori, et regelsæt, en bog, men et menneske. Og at nåden er større end dommen.

Alligevel falder vi gang på gang i. Vi dømmer selvretfær-digt. Vi generaliserer og putter folk i kategorier, som vi har stærke meninger om: Sådan er homoseksuelle, sådan er muslimer, sådan er tyskere,

sådan er københavnere, sådan er kvinder. Lad os tage Akkaris dyrt-vundne indsigt til os og både sige fra over for enhver totalitær og fordøm-mende ideologi med patent på

sandheden. Og holde op med selv at stoppe mennesker i kategorier og kas-ser med letfattelige mærkater på. Lad

Fo

rtæ

llin

g f

ra s

og

ne

t

I Hårslev ser man ofte en høj, rank ældre gentleman gå tur med sin hund langs Bendslevvej og Hårslevvej i ret -ning mod naturstien Fodsporet. Hans skridt er energiske, og han er påfal-dende velklædt. Man venter næsten at se en britisk bowlerhat. Desuden falder han med stor elskværdighed og nysgerrighed i snak med alle, han møder på sin rute. Den noble gentleman hedder Holger Lænkholm og sammen med hustruen Kirsten Storberg-Jensen, der er leder af ungdomsskolen i Sorø (Ung Sorø), er han bosat i yderkanten af Hårslev i retning mod Bendslev. Ofte er Holger dog bortrejst, for han har fl ere projek-ter kørende i udlandet. Projekter af en ganske særlig art. Holger er nemlig direktør for NGO-fi rmaet Delphi-Grup-pen A.m.b.A., der har som opgave at formidle fi nansiering, udvikling og ledelse af projekter i udviklingslande og -områder. Hvad har bragt Holger ind på den bane, og hvad giver ham energien? Holger Lænkholm er ikke meget for at promovere sig selv, men med ikke ganske fi ne midler presser jeg ham til et interview med Kirkenyt, for at vore læsere kan høre nærmere om Delphi-Gruppen og Holgers livsbane. Min hensigt er egentlig at tage ud til hans velindrettede bopæl. Men før jeg når at komme af sted, har Holger ydmygt indfundet sig hjemme hos mig på Hårslev Præstegård.

Den idealistiske præstHolger er vant til præstegårde. Han er opvokset på en af slagsen som præste-søn i Nordborg på Als. Siden fi k fade-ren præsteembede i København. Pas -tor Kai Lænkholm var aktiv i Mod-standsbevægelsen, men blev ulykke-ligvis sammen med sin kone taget af tyskerne. Hun kom i tysk fængsel og han i kz-lejr til rædsel for hele fami-lien. Begge overlevede opholdet Des-værre ikke uden traumer, men først og fremmest uden had til tyskerne. I en samtale med sin familie i sommeren 1945 fortalte den netop frigivne Pastor Lænkholm, at sagen nu måtte være at hjælpe til med at genopbygge Tyskland og sikre de demokratiske institutioner i landet. Pastor Lænkholm havde idealer og mod og var et stort forbillede for si-ne sønner, også for den unge Holger, der i høj grad tog forældrenes idealis-me til sig. Samtalen med faderen i sommeren 1945 fi k stor betydning for Holger Lænkholms livsbane. Han ville gøre noget for andre.

Lærer og rejseselskabsdirektørI første omgang blev den unge Holger dog FDF-spejder med en intensitet, der gik noget ud over skolearbejdet og muligheden for at komme på gymna-siet. Men Holger fornemmede, at han havde sans for arbejdet med de unge, og tog derfor lærereksamen på KFUM’s seminarium på Frederiksberg og blev lærer på Sundbyvester Skole

på Amager i 1959 i blandt andet dansk og tysk. Det var dengang, eleverne stod i to rækker foran klasselokalet, når de skulle have time, og den stram-me disciplin passede Holger fi nt. Hans kodeks var på den ene side faste for-mer og respekt for skolens autoriteter, og på den anden side omhu for det enkelte barn. Samtidig var faderen blevet engageret i Kristeligt Dansk Rejsebureau Danropa (oprettet af en studiekammeret til faderen) og blev siden heltidsansat og leder i Danropa. Holger Lænkholm blev rejseleder i Danropa som sommertjans, og fandt så stor en glæde derved, at han i 1964 blev fuldtidsansat som prokurist i Danropa, siden direktør. I 1969 blev han desuden medlem af Trafi kmini-steriets rådgivende Charterudvalg.

Ungdomsskoleleder i KøbenhavnKonkurrencen fra Tjæreborg og Spies var for hård for Danropa, der blev luk-ket, mens Holger i 1971 vendte tilbage til lærergerningen. Han var lige ved at vende tilbage til rejsebranchen, da han i 1972 af Danida blev udsendt til tropeparadiset Madagaskar som eks-pert i udvikling af turisme, men en re-volution i Madagaskar satte året efter en brat afslutning på den karriere. I stedet blev Københavns ungdoms-skoler stedet for Holgers foretagsom-hed. I 1973 blev han afdelingsleder i Københavns Kommunes Ungdomssko-le og året efter formand for foreningen

En verdensborger i Hårslev

4

Den 78-årige Holger Lænkholm bor i Hårslev, men rejser rundt i verdenfor at etablere storstilede projekter for nødlidende

af Ungdomsskole- og Aftenskolelærere i København. I 1975 blev han ungdomsskole-inspektør for de 21 ungdomsskoler i Køben-havn, en stilling han forlod i 1990 til fordel for arbejdet i Delphi-Gruppen. Der hændte to afgørende ting for Holger Lænkholm i denne periode. Han ansatte den unge Kir-sten Storberg-Jensen som lærer tilbage i 1972 og var med til at gøre den livfulde og kreative lærer til afdelingsleder i 1978.I 1986 fl yttede de sammen og blev gift et par år senere. Dels drev Holger de køben-havnske ungdomsskoler i retningen af et socialt sigte. Et stadigt engagement var at give hjælp til unge arbejdsløse.

Delphi-Gruppen og HårslevHolger Lænkholm stiftede selskabet Delphi-Gruppen A.m.b.A. i 1986. I før-ste omgang var det dog ikke for at dri-ve social virksomhed, men for at stå for IT-kurser for fi rmaer og individer. Holger tænkte, at der måtte være

grænser for, hvor gammel man kunne være som ungdomsskoleleder, så Delphi-Gruppen kunne være afsats for et virke efter ung-domsskoletiden. Og IT måtte da være frem-tiden. Desværre var Holger ikke videre op-taget af IT. Faktisk ejede han ikke selv en computer. Så i 1990 gav han Delphi-Grup-pen et helt nyt formål, nemlig at etablere kurser og projekter for unge arbejdsløse i København og Frederiksberg. Samtidig gik han af som leder for de københavnske ung-domsskoler. Tanken var at gøre Delphi-Gruppen til et ikke profi tbaseret iværksæt-tercentrum – groft sagt gratis at stille kon-torfaciliteter til rådighed for unge med et projekt. Blandt projekterne var en fi lm om sexturisme i Thailand, et dokumentar-program, der blev vist fl ere gange i Danmarks Radio.

Fortsættes på næste side

5

HolgerLænkholm

Et stadigtengagement var atgive hjælp til unge

arbejdsløse”

Og en relativt omfattende kantine-virksomhed på diverse københavnske institutioner. Typisk havde Holger en 15-20 frivillige hos sig i Delphi-Gruppen.Holgers hustru, Kirsten Storberg-Jensen, fi k stilling som ungdomsskole-inspektør på ungdomsskolen i Sorø, og det fi k ægteparret til at søge bo-pæl i Sorø-området. I 1995 lejede de et hus i Hårslev. Det var i første om-gang kun for et par år, men de satte så stor pris på området – naturen og de lokale – at de siden er blevet boende. Et par år efter fl ytningen til Hårslev gav Holger Delphi-Gruppenet nyt formål, nemlig at stå for udviklingsprojekter i udlandet.

Projekter i Irak, Sydsudanog RumænienI dag har Delphi-Gruppen især tre projekter på bedding. Dels etable-ringen af fi re hospitaler i Irak, heraf to i det kurdiske område i nord. Det sker naturligvis i samarbejde med den irakiske regering. Dels et landbrugs-projekt i den nye stat Sydsudan. Projektet går ud på at etablere en række landsbyer og give landsby-boerne mindre jordlodder på 5-10 hektarer landjord, så de kan ernære sig selv og sælge en smule af over-skuddet. Samtidig etableres ved hver landsby en større, kommerciel land-brugsvirksomhed, som småbønderne ejer en andel af. Denne større land-brugsvirksomhed har fx landbrugsred-skaber til brug for småbønderne. Et evt. overskud af denne »andelsvirk-somhed« skal så gå til nye projekter til gavn for de lokale. Formålet er altså at danne selvbærende landbrugsvirk-somheder inspireret af den danske

andelstanke. Med til det sydsudanske landbrugsprojekt hører også etable-ringen af kirker og en moské i hver landsby. Et sidste større projekt er en indsats for forældreløse børn i Rumænien. Inspireret af SOS børnebyerne (hvor man opretter små landsbyer af huse, der hver huser en halv snes børn og en SOS-mor, hvor forældreløse vokser op i et hjem, der minder om en fa-milie, ikke et børnehjem) søger Delphi-Gruppen her at etablere børnelands-

byer, der skal fungere sammen med tilsvarende ældrelandsbyer, så de ældre og de unge kan støtte hinan-den. Med til projektet hører etable-ringen af landbrugsskoler og eftersko-ler efter dansk mønster (her håber Hol-ger på et samarbejde med Hårslev Ef-terskole), så rumænske gadebørn kan rehabiliteres og lære at klare sig selv.

FremtidenHolger Lænkholm er en typisk social-konservativ. Stilig og disciplineret og samtidig optaget af den ressource-riges selvfølgelige pligt til at hjælpe dem, der ikke har så mange ressour-cer. Han er en idealistisk ildsjæl og erfaren med såvel udviklingsprojekter som internationale forhold. Barn-domshjemmets kristne værdier og forældrenes næstekærlige idealisme har tydeligvis været en drivkraft. Det

får mig til at stille Holger to spørgs-mål. Hvordan ser den internationale udvikling ud? Og hvordan ser kirkens situation i Danmark ud? Holger er særdeles bekymret for beg-ge situationer. Militante muslimer er på fremmarch mange steder, ikke mindst i Afrika, hvor det ikke hører til sjældenhederne, at der brændes kir-ker. Holger kan godt frygte for en reli-gionskrig mellem muslimske og krist-ne områder og folk, og her mener han at den vestlige verden har forsømt at præge ikke-vestlige områder på en positiv måde. Og Holger mener, at Folkekirken i Danmark har et tydeligt problem med de unges engagement. De helt unge er helt ligeglade med kirkelivet og troen og har ganske andre ting for. Holger begriber ikke, hvorfor de besluttende strukturer i Folkekirken – stifterne og provstierne – ikke for længst har etableret en art tænketanke, der skal gøre noget ved dette problem, som på længere sigt vil udfordre tilslutningen til folke-kirken. En mulighed kunne være fl ere gudstjenester med rockmusik, men under alle omstændigheder savner folkekirken en strategi for at afhjælpe dette problem, påpeger Holger.Typisk for Holger Lænkholms enga-gement udfolder han få timer senere disse tanker i et brev sendt til under-tegnede. På trods af en imponerende aktivitet og et livsforløb, båret af medmenneskelig interesse og omsorg og stor organisatorisk tæft, så har Holger tydeligvis ikke tænkt sig at hvile på roserne og hengive sig til et ellers velfortjent otium. Han gjorde en forskel, og det har han tænkt sig at fortsætte med at gøre.

Fo

rtæ

llin

g f

ra s

og

ne

t

6

Fortsat fra forrige side

Den vestligeverden har forsømt atpræge ikke-vestlige

områder på en positiv måde”

7

Fo

r d

e y

ng

ste

Kirke 2 - Find 5 fejl

Navn:_____________________ K

lasse:_____

Materiale ID

: CO

L.725.1.1.daw

ww

.gratisskole.dk

Snefestkagemed knitrende glasur og kokossnefl ager

Ca. 12 stykker

• 175 g blødt smør

• 125 g sukker (ca. 1½ dl)

• 3 æg• 100 g kokosmel (ca. 3 dl)

• 200 g hvedemel (ca. 3½ dl)

• 2 tsk bagepulver

• 1¾ dl mælk

Glasur

• 175 g fl ormelis

• 1 pasteuriseret

æggehvide

• ½ tsk. eddike

Pynt• 2 dl kokos

Nem, lækker og dekorativ kage, der med kokosfl ager

ligner et snefyldt landskab.

Bagetid: Sæt kagen i en kold ovn - indstil på 200°

og bag i ca. 1 time.

Rør smør og sukker let og luftigt. Tilsæt æg, kokosmel,

hvedemel og bagepulver og hæld mælken i lidt efter lidt.

Fyld dejen i en velsmurt springform (ca. 22 cm i diameter)

og bag kagen midt i ovnen. Tjek om kagen er nok ved at

stikke en træpind ned i midten. Slipper den let, er kagen

bagt nok. Lad den afkøle helt, inden du tager den ud af

springformen og anbringer den på et kagefad.

Glasur: Rør alle ingredienserne sammen i en skål og fordel

den over kagen med en paletkniv eller dejskraber. Drys

kagen, mens glasuren endnu er fugtig, med kokosfl ager.

Find 5 fejl Find 5 fejl på tegningen

til venstre.

Find

fl er

e te

gnin

ger

du k

an f

arve

lægg

e sa

mt

andr

e op

gave

r og

spi

l på

hjem

mes

iden

w

ww

.gra

tiss

kole

.dk

www.snapperklubben.dkwww.snapperklubben.dk

Sid

en

sid

st

8

Livstræet»Livstræet skyde af korsets rod« lyder det i salmen »Du, som går ud fra den levende Gud«, og skulle man have lyst til at se hvordan en sådan symbolik kan tage sig ud i virkeligheden, kan det opleves på Hårslev kirkegård.

Som nævnt i forrige kirkeblad har Hårslev fået sit helt eget kunstværk i form af den gamle hængeask på fællesgraven,hvis stamme er blevet udskåret som et stort kors. Træet var døende, men besidder stadig livskraft nok til at sætte friske skud fra stubben, og disse føjer nu en fi n symbolik til helheds-indtrykket.

Skuddene får derfor lov at vokse, men på grund af træets sygdom, må det desværre forventes, at de ikke vil sætte nyt løv næste år. Til den tid kan vi så håbe, at der kommer nye friske skud i deres sted.

Havegudstjenester i HårslevSom en ny tradition er der de seneste par år blevet afholdt

havegudstjenester i Hårslev præstegårdshave. Ved sådanne

arrangementer er man totalt prisgivet det lunefulde danske

sommervejr, hvilket vi har fået at føle ved fl ere lejligheder.

I år blev der for første gang afholdt to havegudstjenester,

henholdsvis 26. maj og 28. juli, og mens den første foregik i

silende regn, var der sol og blå himmel til den anden.

Gudstjenesten i maj blev efterfulgt af et grill-arrangement,

hvor spisningen dog blev fl yttet indendørs i sognegården, og

efter juli-gudstjenesten var der efterfølgende kaffe og kage

under blodbøgen i haven.

Menigheden skal her roses for sit ukuelige humør, da have-

gudstjenesterne – uanset vejret – er kendetegnet ved smil

og lysten til at hygge sig sammen.

Regnen silede ned, menhumøret fejlede ikke noget.

Livskraften for-nægter sig ikke

I en tidligere udgave af Kirkenyt skrev Tom Daugaard om behovet for fornyelse inden for folkekirken i almindelighed og pasto-ratets kirker i særdeleshed. For at det ikke skal være snak det hele, inviterer vi nu netop dig til at deltage i fornyelsen.

Dine idéer kan blive virkelighedHar du idéer til arrangementer – det være sig koncerter, særlige gudstjenester eller måske noget sjovt eller spændende for børn og unge – i kirkerne, sognegården eller i præstegårdshaven, kan du nu blive

’projektansat’ i aktivitetsudvalget.Du behøver altså ikke være medlem af menighedsrådet eller binde dig for halve eller hele år, men kan simpelthen komme med en idé og være med til at gøre dentil virkelighed.Formanden for aktivitetsudvalget, Kirsten Andersen, kan kontaktes på tlf. 5545 6576 eller via mail: kiran1@smilepost.dk

Bliv tilknyttet Kirkenyts redaktionEller har du måske en fortæller, fotograf eller journalist i maven?

I så fald er du velkommen på Kirkenyts redaktion. Du kan enten henvende dig med en enkelt artikel eller vælge at tilknytte dig redaktionen i præcis det omfang, du måtte have tid og lyst til. Vi er bare interesserede i at få gode historier og billeder fra sognene, både fra i dag, i fjor og 50 år siden.Lyder dette som noget for dig, kan du kontakte Marie Louise Dilling Hansen på telefon 5545 6464 eller via mail: dilling_hansen@mail.dk

Vi kan bruge dine idéer og din hjælp!

9

De færreste mennesker forbinder nok kirke-gården med liv, men udover det synlige planteliv, huser de fl este kirkegårde også et rigt, men mere diskret dyreliv. Pindsvin tus-ler omkring efter føde og overvintrer under de tætte planter. Salamanderne fra præste-gårdssøen i Hårslev holder meget af at ligge tæt op ad den sydvendte ringmur, og alle steder vrimler det med redebyggende fugle i træer og buske. Det er således ikke ualmindeligt, at graver-ne i det sene forår støder på fasanæg under

buskene. Som regel kun to-tre styk-ker, der er væk næste gang vi kom-mer forbi, men i år fl yttede fasanen, Rigmor, ind på Hårslev kirkegård.Rigmor valgte at bygge sin rede bag den store gravsten lige inden for lågen fra præstegården. Her lå hun fuldt synlig fra bagsiden, ligesom hendes brune fjerdragt heller ikke virkede særlig camoufl erende mod den grønne baggrund.Der blev derfor indgået en stiltiende aftale mellem hende og gravere om, at hun var usynlig, og vi undlod at se direkte på hende når vi arbejdede omkring reden. Sådan gik det meste af maj måned og begyndelsen af juni, og jeg (graver på Hårs lev) nåede at blive bekymret for omder overhovedet var kyllinger i æggene. Den 7. juni var der dog kommet liv i reden fra morgenstunden, og i løbet af formid-

dagen myldrede fl ere og fl ere kyllinger frem. Midt på eftermiddagen var der ni-ti stykker i alt (fasankyllinger er ret svære at tælle), og hele fl okken begav sig mod præstegårds-skoven. Allerede på denne første rejse blev Rigmors moderinstinkt sat på prøve, da en lækkersulten kat troede at den havde fundet et nemt mellemmåltid. Jeg blev hidkaldt af larmen, men allerede da jeg nåede frem, var katten på fl ugt med Rigmor i hælene. Et par timer senere havde fl okken forladt kirkegården, men mon ikke der kommernye æg til næste forår?

Liv på kirkegården

Rigmor oghendes børn

Det gælder om atskjule sig for katten

Sandved gruppeUlvemøde: Tirsdage fra 17.00 - 18.30 Tropsmøde: Tirsdage fra 18.30 - 20.30Kontaktperson: Anders Grønne, tlf: 27261415

Se mere på www.spejderweb.dk

KFUM-spejdernei Tornemark

FødselsregistreringFra d. 1. oktober 2010 er det jordmoder der fødselsregistrerer barnet og udleveret cprnr. Hvis forældrene ikke er gift, skal der stadig laves en Omsorgs- og Ansvarserklæring og denne blanket skal registreres ved Sognepræsten/kirkekontoret inden 14 dage efter barnets fødsel. På www. personregistrering.dk kan man fi nde blanketten Omsorgs- og Ansvarserklæring samt blanket til navngivning.

Navn og dåbKontakt præsten i god tid for aftale om kirke og dato for dåben. Her aftales en dato for gennemgang af den kirkelige handling i forbindelse med dåben enten i præstegården eller i eget hjem. Tænk over hvem fadderne skal være (mindst 2 og højst 5) – præsten har brug for fulde navn og adresse på fadderne.

Konfi rmationSe omtaler i lokalavisen for ind -skrivning af konfi rmander til kon-fi rmation/konfi rmandundervisning.

VielseVed vielse kontaktes præsten om tid og sted. Samtidig kontaktes vielseskontoret i den kommune man er bosiddende, for at få udfærdiget en prøvelsesattest. Prøvelsattesten med bringes til den efterfølgende samtale hos præsten om vielsens forløb eller til kirkekontoret. Det er en god ide inden samtale med præsten af overveje hvilke salmer man ønsker sunget (normalt 4) om kirken skal pyntes og af hvem.

Begravelse/ dødsfaldAnmeldes til sognepræsten på døds-anmeldelse senest 2. hverdage efter dødsfaldet. Herefter aftales tidspunkt for samtale med sogne-præsten om den kirkelige handling. Det er en god ide at overveje salmer. Gravsted aftales med graver eller kirkeværge.

Sådan gør jeg ved...

Leje af Hårslev SognegårdDet er muligt at leje Sognegården til forskellige arrangementer, begravelseskaffe, borgermøder, bylagsmøder og lign.

Dette kan ske ved henvendelse til sognepræsten, som skal være oriente-ret, da det er hans gårdsplads der benyttes, eller til formand Kirsten Andersen, tlf. 55 45 65 76. Prisen er 500 kr. pr. lejemål, og de nærmere retningslinier aftales med formanden. Menighedsrådet

Menighedsrådet afholder 5 årlige møder: Januar, marts, maj, september og november. Alle møder afholdes i Hårslev Sognegård3. onsdag i måneden.

Møderne er offentlige og dagsordenen offent-liggøres i udhængsskabet ved alle tre kirker.

Menighedsrådsmøder

10

Arr

an

ge

me

nte

r

Konfi rmationerKonfi rmation i Hårslev Kirkeforegår 1. søndag efter påske hvert år.

Konfi rmation i Krummerup Kirke foregår 2. søndag efter påske hvert år.

Konfi rmation i Ting Jellinge Kirke foregår store bededag hvert år.

Høstgudstjenester i septemberVi følger de gamle landtraditioner og holder høstgudstjenester i septem-ber – den 15. i Krummerup, den 22. i Ting Jellinge og den 29. i Hårslev.

Efter den sidste er der gratis mad i Hårslev Sognegård (tilmelding Kirsten Andersen tlf. 55 45 65 76).

Ved høstgudstjenester fejrer man naturens gaver og giver en skilling til de nødlidende. Kirken er pyntet festligt op. Kom endelig og vær med!

Graffi ti i kirkenHelt så galt er det ikke, men årsagen til dette indlæg er, at vi fremover vil have en rullende udstilling af forskelli-ge kunstnere i Sognegården i Hårslev af cirka 2-3 måneders varighed.

Alle er velkommen til, at få udstillet deres værker – store som små. Billederne behøver ikke have et religiøst tema.

Institutioner er også meget velkomne til at få deres billeder hængt op hvis nogen børn, ønsker at lave en udstilling.

Hvis dette har vakten interesse, såkontakt KirstenAndersen på tlf. 40 28 56 44 eller kiran1@smilepost.dk

Allehelgen i Hårslev

Søndag den 3. november kl. 16.00

Efter gudstjenesten går vi på kirkegården med fakler og derefter er der fællesspisning i sognegården i Hårslev. Alle er velkomne.

Tilmelding til spisning senest torsdag den 1. november påtlf. 40 28 56 44 til Kirsten Andersen

Første søndag i advent Adventgudstjeneste i Hårslev Kirke 1. december kl. 19.00

Efter gudstjenesten drikker vi gløggog kaffe og spiser æbleskiveri sognegården.

Alle er velkomne.

Der kørerkirkebil.

11

Ka

len

de

r✂

Dato Beskrivelse Hårslev Ting Jellinge Krummerup

SEPTEMBER

Søndag 1. 14. søn. efter trin. 9.00

Søndag 8. 15. søn. efter trin. 10.30

Søndag 15. 16. søn. efter trin. Høstgudstjeneste

Søndag 22. 17. søn. efter trin. 14.00 Forklarings- og konfi rmandgudstjeneste

Høstgudstjeneste 9.00

Søndag 29. 18. søn. efter trin. Høstgudstjeneste + mad 9.00

OKTOBER

Søndag 6. 19. søn. efter trin. 9.00 10.30

Søndag 13. 20. søn. efter trin. 16.00 Familiegudstjeneste + mad

9.00

Søndag 20. 21. søn. efter trin. 9.00 10.30

Søndag 27. 22. søn. efter trin. 10.30 9.00

Torsdag 31. 19.00 SalmesangsaftenSognegården

NOVEMBER

Søndag 3. Allehelgensdag 16.00 Navnelæsningog fakkeloptog. Mad i sognegården

9.00

Søndag 10. 24. søn. efter trin. 9.00 10.30

Tirsdag 12. 19.00 Dialoggudstjeneste

Søndag 17. 25. søn. efter trin. 10.30 9.00

Søndag 24. Sidste søn. i kirkeår 9.00 10.30

DECEMBER

Søndag 1. 1. søn. i advent 16.00 9.00

Søndag 8. 2. søn. i advent 9.00 10.30

= Kirkekaffe / spisning

= Familiegudstjeneste