KK 16-2010

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

LærErENS dAg fEjrEt

UNdErViSNiNgSMiNiStErEN på

AMAgEr fæLLEd SKOLE

fENSMArKSKOLEN

Nr. 16 • 27. oktober 2010

Indhold

02Lærerens Dag - markeres over hele jorden 5. oktober, men det er nyt at gøre det i Danmark. I København blev lærerne hædret på flere skoler blandt andet med festligt morgenbord og høflig servering.

04I lære som skoleelev På Dyvekeskolen deles børnehaveklasserne i rene pige- og drengeklasser indtil efterårsferien – det giver gode resultater.

08Undervisningsminister Tina Nedergaard besøger Amager Fælled Skole, og skoleleder Yasar Cak-mak fortæller om dens indsatsområder.

32Faglig kommentar Specialundervisning koster.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/S Essen 226000 Kolding

Forside:Undervisningsminister Tina Nedergaard beundrede Amager Fælled Skoles nye kantine og produktionskøkken og hørte om skolens mange projekter.Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 25. oktoberDeadline KK 17: fredag 29. oktober, se ovenfor

Debat19

Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser Vi besøger Fensmarkskolen og Strandparkskolen.

12

BR-kommentar Solidaritet må og skal bestå.18

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE

julIE

blIC

hER T

RojA

boRG

holb

ERGF

oTo

06Læringsstile leg og fysisk aktivitet virker, når elever med generelle indlæringsvanskeligheder skal knække de faglige koder.

28Nye skoleledere på Rødkilde og Islands brygge.

lASS

E RYD

bERG

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010 1

KK NR. 16

27. OKTOBER 2010

103. åRgaNg

Statsministeren og undervisningsmini-steren inviterede for et år siden Kom-

munernes Landsforening, Dansk Indu-stri, Skole og Forældre, Danske Skoleele-ver, Skolelederne og Danmarks Lærer-forening til at deltage i et partnerskab om folkeskolen – et samarbejde om at sætte nye mål for den danske folkeskole.

Siden statsministeren lancerede part-nerskabet, har DLF gået aktivt ind i ar-bejdet og fremkommet med en række konkrete udspil samtidig med, at for-eningen har forholdt sig konstruktivt til de ganske vist få reaktioner, der er kom-met fra Undervisningsministeriet. Gang på gang har DLF opfordret både statsmi-nister og undervisningsminister til at sætte gang i partnerskabsdrøftelserne, men uden held. I maj spiller DLF ud med foreløbig tre vigtige målsætninger: at forbedre elevernes læsefærdigheder, at folkeskolen følger op på de unges ud-dannelsesforløb et år efter folkeskolen, og at antallet af lærere på sygedagpenge og førtidspension skal halveres.

Igen må DLF rykke for undervisnings-ministerens deltagelse og indtil ganske få dage før, det ikke-fungerende partnerskab skal mødes på Marienborg i september, modtager DLF et papir med syv mål for en ny og bedre folkeskole forfattet i run-de vendinger af regeringen. Det står imid-lertid ikke til diskussion, men skal bare underskrives, hvilket DLF naturligvis af-står fra. Et sidste øjebliksmøde aflyses af ministeriet, og dagen efter erklærer un-dervisningsministeren frimodigt og for åben skærm, at DLF har afbrudt forhand-lingerne om et partnerskab.

Statsministeren må derefter som duk-kefører desavouere sin uheldige under-visningsminister. DLF inviteres alligevel til Marienborgmødet – hvorefter rege-ringen afblæser hele partnerskabet. Sko-len blev igen politisk kastebold – endnu en gang misbrugte regeringen folkesko-len i sine uhæderlige manipulationer.

pg

MINISTRE PÅ UTROVÆRDIG PARTNERSLALOM

LEDER

Den københavnske Børne- og Ung-domsforvaltning har begået en ana-

lyse af specialområdet, der ved sin ensi-digt økonomiske tilgang har alle mulig-heder for at provokere mere end nød-vendigt. Det skyldes frem for alt, at den søger at give det indtryk, at vejen til at nå den positive målsætning om at inklu-dere flest muligt i de almene skoleklasser går gennem nedskæringer, besparelser og lønnedgang for speciallærere.

Det humanistiske menneskesyn, der ligger i inklusionstanken, bliver på den måde misbrugt som løftestang for for-ringelser, der netop vil ramme nogle af de børn, hvis tarv inklusionen skulle gavne. Besparelser iklædes pæne pædago-giske gevandter, og tanken er måske, at folk hæfter sig ved denne ydre skønhed.

Mere præcist ville det være at annon-cere, at her er der først og fremmest tale om nogle besparelser, og de vil desværre ramme de svage elever. Så ville lærere og forældre i mindre provokeret tilstand kunne analysere analysen, der indehol-der flere unøjagtigheder og ikke-bære-dygtige konklusioner. Principielt er det da også uheldigt, at en analyse, der vil sælge inklusion og nedskæringer på tvivlsomme præmisser, tilsyneladende sætter lighedstegn mellem inklusion og rummelighed. Det må siges at være en fundamental forståelsesmæssig brøler, eller også er det en åben tilståelse, samti-dig med at nogle af analysens spareideer kolliderer med overenskomstaftaler og andre dele fra virkelighedens verden.

Principielt går vi ind for inklusion, når det er til elevens bedste, men lige så vig-tigt er det at bevare specialtilbud af høj kvalitet, som mange børn og unge fortsat er fuldstændig afhængige af. På baggrund af denne analyse bliver der hårdt brug for at skærpe den pædagogiske argu-mentation, mens forvaltningens tilsyne-ladende veloplagte sparegrise djøffer i kolonnerne.

pg

BUF KLÆ’R SPAREPLANER I PÆDAGOGISKE GEVANDTER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

Lærerens Dag 5. oktober er udråbt af FN. Dagen marke-rer læreres store indsats og betydning for samfund ver-den over. På Klostervængets Heldagsskole blev lærerne overrasket med morgenmad og tjenende ånder overalt.

ET RØDT ÆBLE TIL LÆREREN

Der var surprise party til lærerne på Klostervængets Heldagsskole, da de mødte 5. oktober – i anledning af Lærernes Dag blev de hædret og hyldet.

overraskelser, men at møde ufor-beredt op til et langt kaffebord med nybagte boller, servetricer og fuldstændig vikardækning, det fal-der uden for normal rutine.

På Klostervængets Heldagsskole har man valgt at bruge denne tirs-dag morgen, Lærerens Dag, på at servere morgenmad for lærerne og derigennem påskønne deres daglige slid for at skabe en god skole. Med ved bordet sidder Jas-pal Kaur, pædagog i skolens fri-tidsordning, som kort og klart præciserer, hvorfor Lærerens Dag er vigtig at fejre.

– Lærere betyder meget. Det er dem, der grundlægger samfundet.

grUNd tiL ANErKENdELSEUnder morgenmaden holder Ka-ren Jensen, arbejdsmiljørepræsen-tant, og en af initiativtagerne til dagens arrangement, tale for læ-rerne. Hun understreger vigtig-heden af anerkendelse – også den man giver sig selv.

– I dag skal vi rose hinanden. Det er vigtigt. Men vi skal også huske at klappe os selv på skulde-ren. Selvros er nemlig også godt. For det er ros, der kommer fra hjertet, konstaterer hun med et tørt smil på læben.

Karen Jensen, er glad for, at DLF i år har sendt mail til alle til-lidsrepræsentanter, hvori de opfor-drer skolerne til at finde en måde at festligholde Lærerens Dag.

Hverken hun eller andre på sko-len kendte til Lærerens Dag før mailen kom, og hun er ikke i tvivl om, at der netop i disse år er sær-ligt gode grunde til at få øjnene op for de positive fortællinger.

– Aviserne trykker hver dag hi-storier om folkeskolen, og det er ikke de gode af slagsen. Det kan godt være hårdt at være lærer i en tid, hvor skolen hele tiden står for

TEKST oG FoTo: JULIE BLICHER TRoJABoRG

Jamen, hvem skal så tage sig af børnene? udbryder en lærer

som det første ved synet af det lange morgenbord med hvid dug, hjemmebagte boller og buketter af lilla haveblomster.

Beroliget af listen på væggen over vikarer og information om, at

de ældste elever i dagens anled-ning har taget elevkasketten af og i stedet iført sig opsynshjelmen, overgiver læreren sig og tager plads ved det veldækkede bord, hvorefter en 9. klasseselev iler til og skænker kaffe i koppen.

Lærere er vant til at håndtere

–

LÆRERENS DAG

skud. Det er tid til de gode histori-er, lyder hendes vurdering.

trEfOLdigt LEVETo af skolens lærere har kastet gui-tarremmen over skulderen, tændt for forstærker og mikrofon og gi-ver deres version af ’Sweet Home Alabama’. Rundt om bordet sætter rocken sig i kroppen, snakken for-stummer, og der bliver nynnet med på omkvædet.

Bagefter synger hele selskabet ’Skuld gammel venskab rejn forgo’, mens de holder hinanden under armene og svajer fra side til side.

Skoleleder Karen Margrethe Grønlund rejser sig for at råbe et trefoldigt leve for lærerne på Hyl-tebjerg Skole. Om det er den jyske sang, der har sneget sig ind i følel-serne og bragt hende tilbage i ti-den, ved hun ikke. Men hendes ta-lefejl mødes af rullende latter, og hun må rette sit ’leve’ til ære for både Klostervænget, hvor hun pt er skoleleder og Hyltebjerg, hvor hun var lærer for år tilbage.

Under morgenmaden på Klos-tervænget deler Karen Jensen på vegne af skolen røde æblenåle ud til at sætte på tøjet. For at synlig-gøre Lærerens Dag har DLF i sam-arbejde med Ibis, som er en ud-viklingsorganisation med fokus på uddannelse, solgt røde æblenåle, som man kunne købe og give til sin lærer som et symbol på på-skønnelse.

Overskuddet fra salget af æble-nålene går til uddannelse af lærere i Liberia, hvor der er hårdt brug for arbejdskraften. Her er det kun godt 50 procent af befolkningen, der kan læse.

påSKØNNELSE på 100 MådErLærerens Dag blev fastlagt af UNESCO i 1994 blandt andet for hvert år at huske på, hvordan læ-


Skoleleder Karen Margrethe Grønlund udråber et leve for alle lærere i verden med forældrerepræsentant Fada Barakji ved sin side – han har tre børn på skolen og var mødt op for at vise sin støtte til lærerne.

rere har en nøglerolle i at udvikle og danne fremtidens borgere. Da-gen er her i år 2010 blevet fejret i over 100 lande.

I Vietnam gav elever deres lære-re blomster, små gaver, en kage el-ler udtrykte deres taknemlighed ved at skrive et digt. I Sri Lanka modtog lærere, der har været an-sat i mere end 25 år, en pris, og i Danmark havde DLF arrangeret en temadag med overskriften ’Den gode lærer’ og sendt opfordringer ud til alle skoler om at markere dagen lokalt.

Mange havde som Klostervæn-gets Heldagsskole fulgt opfordrin-gen – måske det bliver begyndel-sen på en ny fortælling om lærer-ne? ■

FAKTA OM LÆRERENS DAG5. oktober er Lærerens Dag, men dagen markerer også til-trædelsen af ILO (International Labour Organisation) og UNESCO’s ’Rekommendation om Lærerens Status’.

Rekommendationen blev ud-arbejdet med det formål at få lærerens vitale, samfundsmæs-sige betydning frem i lyset.

Lærerne rundt omkring i ver-den fik for første gang et instru-ment, der både definerer deres ansvar og rettigheder og tilfører lærerrollen en global anerken-delse.


I LÆRE SOM SKOLEELEV I REN DRENGEKLASSE

Jeg synes ikke, vi er ret mange i dag, siger børnehaveklasse-

leder Nynne Afkjær på denne mørke, triste regnvejrsmorgen. Hvor mange er vi?

Straks går den fremmødte halve snes drenge i gang med at tælle: 10-9-10-11-9 lyder forslagene, men de laver hele tiden om på deres

bud, for flere elever kommer dum-pende lidt efter ringetid sikkert på grund af den silende regn.

Da de sidste 3-4 elever er an-kommet sætter Nynne drengene i gang med at tælle igen, og efter nogen diskussion bliver de enige om, at 13 er mødt.

– Hvor mange mangler vi så, vi

plejer da at være 14? spørger Nyn-ne – og det er klart, Ismael mang-ler og kun ham, det er én.

Næste udfordring er, om Ryan er højere end Samuel, og Sebastian mindre end Zhentao. Diskussio-nen tager fart, og snart må børne-haveklasseleder II, Tomas Hansen, lave V-tegn med pegefinger og langemand – det betyder i dette rum kaninører, og at alle skal være stille og lytte med store ører.

Derefter skal alle op og stå på deres stol, for nu skal de tælle på skift fra 1 til 100, Nynne peger på den, der skal sige det næste tal. Den tager vi lige en gang til, og bagefter skal alle ned på gulvet og løbe på stedet, her må knæene gerne komme lidt højt op.

BELØNNiNg Og BEVægELSEDet er rigtig fint, det går godt. Nynne viser igen kaninørerne, for nu er det tid til at hædre dem, der afsluttede gårsdagen på en god måde. Der er klistermærker til 5-6 drenge, som sætter dem fast på deres store navneskilt. Desuden er der smiley’er til et par, fordi de har gjort en særlig indsats for fælles-skabet. Det kan fx være at hjælpe en kammerat på en god måde, el-ler været stille på et tidspunkt, hvor mange støjede for meget.

– Vi bruger alle mulige systemer for at bringe ro, så vi ikke skal gå og skælde ud hele tiden. Vi forsø-ger at gøre det ved at vise anerken-delse. I stedet for at skælde én ud for at larme, anerkender vi ham, der er stille. Den positive forstærk-ning virker ikke mindst, fordi drengene er meget belønningsfo-kuserede, fortæller Nynne Afkjær.

Nynne og Tomas sørger også for, at drengene får bevæget sig med hyppige mellemrum, og det har de fundet på en masse måder at klare inden for de fire vægge.

Børnehaveklasseleder Nynne Afkjær arbejder bevidst med anerkendelse og belønning, så larm og ballade ikke bliver middel til opmærksomhed.

TEKST oG FoTo: PETER GARDE

Børnehaveklasserne på Dyvekeskolen er delt i en pige-og drengeklasse indtil efterårsferien – så er børnene ud-lært som skoleelever og får et diplom på det. Deres sociale kompetencer bliver bedre og fællesskabet stær-kere også på langt sigt. Vi har besøgt drengeklassen.

–

KLASSELEDELSE


– Drenge kan kun sidde stille og koncentrere sig i 12½ minut, mens piger kan dobbelt så længe, refere-rer Nynne fra et foredrag, hun har hørt af hjerneforsker Ann Elisa-beth Knudsen.

fOrtjENStfULd gOd AdfærdDa alle har pustet ud, lyder spørgs-målet, hvad en god ven er. Der er stor enighed om, at det er en, der ikke slår, sparker og driller, men tværtimod hjælper og trøster – så der er altså noget at leve op til, hvis man gerne vil være god.

Under snakken har Ryan indta-get guldstolen ved tavlen med front mod kammeraterne – den æresplads går på skift, og man kan opnå den ved at finde den rette omgangsform i klassen. Ryan får nu en fremtrædende plads i dis-kussionen – han bliver ganske en-kelt ’set’.

Nu skal vi finde ord, der begyn-der med o, og Ryan, der har en-gelsk far, foreslår ’orange’ – lidt svært men han kan selv beskrive

farve- og frugt-pointen ved det ord. Senere glider samtalen over i datoer og måneder. Nynne griber guitaren, og alle synger ivrigt med på månedssangen. Den ene aktivi-tet glider over i den anden, og hele tiden veksles mellem leg, bevægel-se, sang, fælles- og individuelle udfordringer.

Tiden er kommet til, at alle skal ud i skolegården og løbe fem om-gange. De hurtigste er tydeligt op-taget af, hvem der kommer først rundt. Tilbage i klassen fortæller Nynne og Tomas et eventyr, hvis roller som dyr og personer tildeles drengene, der agerer livagtigt som slanger, tigre og politifolk.

ANErKENdELSE Og iMØdE-KOMMENHEdPå Dyvekeskolen har børnehave-klasserne nu været delt indtil ef-terårsferien i pige- og drengeklas-ser i et par år, og erfaringerne har været overraskende positive.

– Afveksling, bevægelse, aner-kendelse og belønning er vigtige

sider i arbejdet med drengene, der lærer at være skoleelever i den pe-riode. Efter efterårsferien kender vi både pigerne og drengene så godt, at vi kan sammensætte to homogene klasser. I de følgende år er der et bedre forhold mellem de to klasser, fordi piger og drenge kender hinanden på tværs fra de første måneder. De leger fortsat sammen på tværs, som dele af en stor gruppe, fortæller Nynne Af-kjær og fortsætter:

– I børnehaveklassen arbejder vi meget med det sociale og træner drengene i at være opmærksomme og lytte. Vi fokuserer på det gode og positive og udtrykker klart, hvad vi forventer af dem. Samtidig nedtoner vi respons på larm og ballade.

– Både i forhold til eleverne og forældrene arbejder vi bevidst an-erkendende. Vi tager udgangs-punkt i deres syn på sagerne og i deres kultur, og så lykkes det næs-ten altid at møde hinanden og komme til en forståelse. ■

Børnehaveklasseleder II, Tomas Hansen, styrer diskussionen mellem klassen og den dreng, der i dag har gjort sig fortjent til den fremtrædende og ansete plads i guldstolen.


PROJEKTUGE FØRER TIL VIDENSBANK

Solen skinner ind ad vinduerne i håndarbejdslokalet på Frede-

riksgård Skole i Vanløse, hvor ele-ver fra 2.x arbejder med matema-

tik i små værksteder. En svag sum-men af koncentration fylder rum-met, mens eleverne fisker tal op fra gulvet og lader fingrene glide gennem sand, som efterlader sig spor af tal.

I løbet af ugen har eleverne på skolen arbejdet i matematikværk-steder med fokus på den auditive, den visuelle og den kinæstetiske læringsstil.

For Cita Jans og Nina Bose blev en vigtig del af projektugen at få skabt en vidensbank på skolen med beskrivelser af værksteder og erfaringer med praksis. For un-dervisning med udgangspunkt i læringsstile kræver materialer og en høj grad af planlægning.

– Vi har med projektugen gjort os nogle erfaringer, der viser, hvordan vi kan få mere variation i det, vi laver med eleverne, og hvor-dan vi kan få plads til mere indivi-duel undervisning i hverdagen. På grund af de behov vores elever har, kan vi ofte ikke bruge de ma-terialer, man kan købe eller låne.

– Meget skal omformuleres i forhold til vores særlige elevgrup-pe. Nu har vi fået lavet en masse ting, som man kan gå lige hen og tage ned fra hylden og bruge i den daglige undervisning, siger Nina Bose.

LEg Og rEpEtitiON VirKErI Nina Boses 2. klasse strækker det faglige niveau sig fra elever, der kan tælle til tre og nogle få bogsta-ver til en enkelt, som læser på 2. klasseniveau. At eleverne i projekt-ugen har arbejdet i forskellige værksteder og er blevet fortrolige med arbejdsmetoden, får for hen-des undervisning betydning frem-over.

– På grund af det store spænd i elevernes faglige kompetencer er det særligt vigtigt, at vi får opar-

Cita Jans (tv) fra mellemtrinnet og Nina Bose fra indskolingen er to ud af fire lærere i styregruppen bag projektugen med fokus på matematik og læringsstile.

En projektuge med fokus på læringsstile har sat tanker i gang hos lærerne Nina Bose og Cita Jans på Frede-riksgård Skole i Vanløse, som er en skole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Leg og fysisk akti-vitet i undervisningen virker. Men det kræver struktur og vidensdeling blandt lærerne.

TEKST oG FoTo: JULIE BLICHER TRoJABoRG

ELEV

ER M

ED G

ENER

ELLE

IND

LÆRI

NG

SVA

NSK

ELIG

HED

ER


bejdet selvkørende værksteder, så vi uden de ekstra lærerresurser, vi havde i projektugen, kan gå ud og være mere individuelle i vores til-gang til eleverne, understreger hun.

Projektet har understreget, at det optimerer elevernes læring, når værkstederne bygger på leg og repetition gennem forskellige fysi-ske aktiviteter.

– Den legende karakter i værk-stederne har skærpet elevernes fo-kus på aktiviteterne. Det betyder, at de har mindre overskudskrudt, de skal af med over for hinanden, fordi de allerede har brugt sig selv i undervisningen, fortæller Nina Bose.

– Samtidig har repetitionen i indholdet været helt afgørende. Ved at komme omkring det sam-me stof med fokus på flere forskel-lige læringsstile, kan vi mærke, at der nu er elever, som er ved at fange stoffet, tilføjer Cita Jans.

pædAgOgiSK UdViKLiNgDet er sidste dag i skoleårets første

projektuge, hvor det pædagogiske fokus har været at anvende læ-ringsstile i matematikværksteder.

For de to lærere Nina Bose og Cita Jans ligger arbejdet med læ-ringsstile godt i tråd med deres daglige undervisningsmetode, hvor de ’har hoppet, løbet og leget i lang tid’.

Projektugen med læringsstilene har fået dem til at zoome ind på egen praksis og har skærpet blik-ket for det, der virker på en skole, hvor ’eleverne skal tolerere meget fra hinanden’, som de udtrykker det.

– Det er sundt at få et kig på sig selv og hinanden, finde ud af, hvordan vi egentlig arbejder, og hvad kan vi gøre for at optimere elevernes udbytte af undervisnin-gen, siger Cita Jans.

– I projektugen har vi været tvunget til at fokusere stringent på én form for metode, og det har betydet en større bevidsthed om vores praksis. Derfor har ugen lige så meget været en uge for lærerne som for eleverne,” fastslår hun. ■

Hassan, Simon og Nikolaj (fra venstre) i 5.x har arbejdet med regneopga-ver ved hjælp af et slangespil, og Nikolaj ved nu, at 3 x 150 er 450.

Oplæg til prOjektugen Forud for projektugen med læ-ringsstile har skolen haft pæda-gogiske dage med fokus på læ-ringsstile.

De har blandt andet haft be-søg af Jesper Kloppenborg fra Move@ school, som introduce-rede indgange til at bruge krop-pen aktivt i undervisningen. Herfra har skolen også rekvire-ret en del materiale, som de har brugt med gode erfaringer.

Information, inspiration og ideer til aktiv undervisning lig-ger til fri download på hjem-mesiden under www.folkesund-hed.kk.dk/TilFagfolk/Skoler/MoveAtSchool.aspx

Nina Bose fra indskolingen og Cita Jans fra mellemtrinnet er to ud af fire lærere i styre-gruppen bag projektugen med fokus på matematik og lærings-stile.

Inspirationen til ugens aktiviteter har de fået fra koncep- tet Move@school og fra materialer, skolens leder af center-teamet havde bestilt hjem.

Hassan, Simon og Nikolaj fra 5.x sidder foran de to sidst-nævntes favoritaktivitet fra projektugen. Et slangespil, hvor lærerne stillede eleverne reg- neopgaver. Nikolaj ved nu, at 3 x 150 er 450. Til gengæld er han lidt utilfreds med, at der ikke var spørgsmål om biler i spillet.

– Så var det helt sikkert gået bedre for mig, forsikrer han.

Hassan var mere til tabel- sange og talremser, hvoraf han selv havde leveret ’20 x 2 er 40, min mås bliver større’.


”HVORDAN GØR I? ”

Også undervisningsminister Tina Nedergaard ville gerne

besøge den skole, der har været på manges læber – ikke mindst fordi

den sidste år blev udpeget som månedens gode eksempel af Un-dervisningsministeriet og Dan-marks Lærerforening.

Amager Fælled er skolen, der har vendt en negativ udvikling til en positiv, er blevet sundhedspæ-dagogisk profilskole og madskole med Claus Meyer som madmuse, har fået et støt stigende elevtal og en særdeles fin placering i BUF’s kvalitetsrapporter. Her er der frem-gang på mange af de parametre, som de københavnske skoler bli-ver målt på.

Skolen ligger blandt andet sær-lig højt placeret hvad angår de to-sprogede elevers præstationer, ud-nyttelse af elevernes sproglige og kulturelle baggrunde, tryghed, trivsel og medbestemmelse, gene-relle faglige præstationer, deltagel-se i en ungdomsuddannelse og elevernes tilfredshed med deres skolegang.

På denne morgen lander under-visningsministeren midt i en fea-tureuge om sundhed og motion, der afsluttes med lørdagsskole, hvor eleverne præsenterer ugens indhold for forældrene – ”men hvad gør I, og hvordan gør I det?”, ville undervisningsministeren vide.

trE iNdSAtSOMrådErSkoleleder Yasar Cakmak byder dagens gæst – eller rettere gæster – velkommen, for også formand for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer, er med. Rundt om bordet på kontoret sidder desuden souschef Merete Jensen, afdelings-leder Hanne Møller Pedersen, læ-rer og antropolog Camilla Muus-mann og elevrødderne Amalie Dalsgaard og formand Issa Ali.

Undervisningsminister Tina Nedergaard har bidt mærke i, at Amager Fælled blev udpeget som månedens gode eksempel:

– Det vigtige er selvfølgelig, at I lægger stor vægt på det faglige, og I scorer godt, når det drejer sig om trivsel. Pointen er jo, at man når

Skoleleder Yasar Cakmak fortæller om Amager Fælled Skoles indsats-områder med lærer og antropolog Camilla Muusmann ved sin side.

Undervisningsminister Tina Nedergaard besøgte Amager Fælled Skole for at finde ud af, hvordan en skolesucces bliver til. Vi har ikke opfundet den dybe tallerken, var svaret, og vores opskrift er enkel:faglighed + trivsel = attraktiv skole. Andre emner var forældresamarbejde, klemte naturfag, karakterer, skoleudvikling, kvalitetsrapporter, specialundervisning og inklusion.


SPURGTE UNDERVISNINGS-MINISTEREN


de faglige mål på en sådan måde, at eleverne har det godt samtidig, fastslår Tina Nedergaard, og sko-leleder Yasar Cakmak svarer:

– Vi har har tre indsatsområder, faglighed, trivsel og attraktiv skole – ja, det er tre grundpiller, der næs-ten må være en selvfølge for en-hver folkeskole.

– Vi diskuterer konstant, hvad det er, der styrker faglighed, hvad det er, der skaber og fremmer triv-sel, for faglighed og trivsel er til-sammen det, der skaber en attrak-tiv skole.

– Den attraktive skole skal også afspejle lokalområdet og beboer-sammensætningen og samtidig være en effektiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere.

Tina Nedergaard vil gerne høre om de områder, hvor skolen har oplevet dokumenterbar fremgang, og Yasar Cakmak kan ud fra kvali-tetsrapporten skitsere, hvor Ama-ger Fælled placerer sig særdeles

godt blandt de københavnske sko-ler, og han fremhæver elevernes trivsel og tilfredshed med deres skolegang som en vigtig forudsæt-ning for faglig fremgang.

Lærer Camilla Muusmann hen-viser til en hvidbog om social ka-pital, der er udgivet af Arbejdsmil-jørådet:

– Da vi læste den, sagde vi, at det er netop det, der foregår her på skolen. Vi har en ledelse, der er meget tydelig i at formulere mål og midler. Og hvis man ser på læ-reren som mellemleder i forhold til eleverne, overføres troværdig-heden fra ledelsen til læreren og videre til eleverne.

fOræLdrEdELtAgELSETina Nedergaard: – Fortæller I forældrene, hvordan de kan få indflydelse på, hvad der foregår på skolen? Er der en procedure for det?, spørger Tina Nedergaard.

–Vi har ikke formuleret en pro-cedure, svarer Yasar Cakmak, men

i alle vores udmeldinger og per-sonlige møder med forældre invi-terer vi til åbenhed, tillid og dia-log. Vi tror på, at et godt samar-bejde med forældrene er grundlag for en vellykket skolegang for de-res børn, siger Yasar og Merete Jensen tilføjer:

– Ud over skolebestyrelsen har vi et ret stærkt forældrerepræsen-tantskab i klasserne. Tidligere var det svært at få forældrene til at melde sig til det, men det har æn-dret sig. I dag melder de sig gerne. Forældrene vil gerne være med.

Troels Boldt Rømer spørger, om det så er et positivt og konstruk-tivt medspil, forældrene bidrager med.

– Ja positivt, svarer Merete Jen-sen, for vi bestræber os på at bru-ge forælrenes gode ideer, som vi fx gjorde ved indvielsen af vores mad-skole. De vil gerne være med, men hvis møderne med dem bare er tør orientering, så falder de fra – og Yasar:

Det var en intens morgen ved kaffebordet på Amager Fælled Skole. Formand for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer (tv), undervisningsminister Tina Nedergaard og elevrådsformand Issa Ali (th) diskuterede, hvor-dan man kan forene faglighed og trivsel – med den attraktive skole som resultat.


– Jeg synes, der er en masse res-sourcer og medspil at hente blandt forældrene, og det er et stort bi-drag til vores samarbejde. De kom-mer med hver deres fokus og kom-petencer, og så gælder det om at gribe deres ideer og bruge dem.

– For eksempel har vi takket være en forælder og vores skole-patruljeinstruktør netop modtaget 515.000 kr. til at forbedre trafik-sikkerheden omkring skolen, for-tæller Yasar Cakmak.

Camilla Muusmann tilføjer:– Det gælder jo om at møde

forældrene med det, de kommer med. Måske tager de udgangs-punkt i eget barn, men så kan vi

mere. Det går naturligvis ud over den pædagogiske udvikling og de ønsker, man måtte have lokalt og kan i yderste konsekvens kvæle udviklingspotentialet og -initiati-verne nedefra.

– Når der bliver mindre plads til lokal handlefrihed, vil der også være mindre lyst til, at man lokalt påtager sig et større ansvar.

Tina Nedergaard: – Fra regerin-gens side vil vi gerne have mere resultatstyring, samtidig med at jeg synes, der skal være større fri-hed til at vælge måden, man op-når resultaterne i skolen. Til gen-gæld vil jeg gerne have sikkerhed for, at man reelt når dem, og at der er synlighed og gennemsigtighed. Kan man se jeres politikker på skolens hjemmeside?

Yasar Cakmak: – Kvalitetsrap-porten kommer til at ligge på hjemmesiden, og her kan man på 14-16 områder se en sammenlig-ning af resultaterne for folkeskoler-ne i København. Men der forsvin-der mange nuancer, når resultater-ne kun angives i tal.

Afdelingsleder Hanne Møller Pedersen: – Det interessante må være, hvordan vi kommer fra vo-res opstillede mål til den daglige undervisning i klasserne. Vi kan jo målrette nok så meget, det skal følges op i praksis.

– Vi har arbejdet med, hvordan vi bruger vores ressourcepersoner bedst muligt, så gode erfaringer når ud i klasserne. Det drejer sig meget om at lægge nogle sikre veje for kommunikationen, siger Han-ne Møller Pedersen.

Tina Nedergaard: – Evaluerings-kulturen er alt for svag, det er min klare opfattelse. Man skal følge op på resultaterne.

Merete Jensen: – Man kan også arbejde med løbende evaluering og lære børnene selv at evaluere.

Hvis lærerne skal undervisningsdifferentiere med en stor elevspredning i fx naturfag, skal der flere timer til at nå gennem stoffet, lød det fra lære-ren, men det mente ministeren var en dyr løsning.

måske hjælpe dem med at brede deres tanker og visioner ud, så det bliver til glæde for flere.

Tina Nedergaard: – Jeg tror det er vigtigt med en fleksibel tilgang til forælrene, for de kan være be-

kymrede for, om de kan leve op til forventningerne, hvis de går ind i noget.

dEcENtrALiSEriNg Tina Nedergaard: – Er der kompe-tencer, som I gerne så lå på skolen i stedet for i kommunen? Altså, regeringen ønsker større lokal frihed – er det så skolen, der skal have friheden, eller er det kom-munalbestyrelsen? I kommunalbe-styrelsen er det jo de demokratisk valgte, der har indflydelsen, mens det er brugerne, hvis kompetencen ligger ude på skolerne.

Yasar Cakmak: – På mange om-råder skal vi respektere, at politi-

kerne har en demokratisk ret til at udstikke de overordnede rammer. Inden for det offentlige ser jeg, at man decentraliserer administrati-on og økonomi, mens man på indholdssiden centraliserer stadigt


Vi har mindre fokus på karakterer.Tina Nedergaard: – Jo, men in-

ternationalt skal vi op på tæerne og lære af de gode eksempler, og prøves skal der.

Yasar Cakmak: – Vi er da opta-get af karakterer, men man får ik-ke højere karakterer af at fokusere blindt og ensidigt på dem. Der skal mange andre ting til for at opnå gode resultater – fx hvordan udnytter vi vores ressourcer bedre, så indsatserne hænger sammen, skaber god struktur og reflekterer over vores praksis, ser på hvad der virker og ikke virker. Det sy-nes vi, er en vigtig proces. Vi har også brug for en god dialog med forvaltningen. Man må gerne stille krav til skolen.

KrAV Og rESSOUrcErMerete Jensen fortæller, at de op-lever det som en stor styrke, at både elever og lærere føler ejer-skab for skolen og dens udvikling. De vil noget og får mange ideer, samtidig med at der er udtryk for stor ansvarlighed.

Diskussionen bevæger sig ind på undervisningsdifferentiering, fordelene ved holddeling og inklu-sion. Camilla Muusmann nævner, at hun savner overensstemmelse mellem kravet om inklusion og satsning på naturfag:

– Hvis vi skal kunne undervis-ningsdifferentiere med en stor elevspredning og samtidig nå de emner, vi skal dække, er udfor-dringen meget stor set i forhold til fagets timetal. De meget snævre rammer begrænser muligheden for at tage højde for forskellige elevforudsætninger.

Tine Nedergaard: – Vi skal nok have mere enkle mål og være lidt mindre detaljeorienterede. Det er altid nemt at kræve flere timer, men det er den dyre udvej, svarer

undervisningsministeren, der dog ville overveje en kritik af multiple choise test, som hun heller ikke er begejstret for.

Camilla: – I éntimes fag kan vi ikke nå stoffet igennem på en va-rieret måde. Handlekompetencer er fx utrolig vigtige i naturfag, for eleverne skal vide, hvorfor de væl-ger, som de gør, og hvorfor debat-ten er, som den er. Det kan de ik-ke demonstrere ved en multiple choise test i biologi og geografi. Den kan være et redskab under-vejs, men ikke brugbar som afslut-tende prøve, for den siger ikke no-get om, hvad eleverne kan – de fag bør opprioriteres, opfordrer Ca-milla og fortsætter:

– Og hvis I gerne vil have ele-verne uddannet til at have kom-munikative færdigheder og kunne indgå i samarbejdsrelationer, som jo er det, erhvervslivet siger, vi skal profilere os på, så skal der fle-re undervisningstimer og andre prøveformer til. Der er meget po-litik i det her, lød meldingen fra Camilla Muusmann, og det sidste kunne ministeren bekræfte.

rEfLEKSiON Og StrAtEgiYasar Cakmak: – Vi har faktisk ikke opfundet den dybe tallerken på nogen områder. Vi har bare sat os for at skabe en god skole, og så har vi lavet nogle indsatser på for-skellige områder. Vi er glade for de fremskridt, vi kan se, og de hvi-ler især på et godt samarbejde mel-lem elever og lærere.

At det forholder sig sådan, be-kræfter elevrødderne Amalie og Issa, der på Troels Boldt Rømers opfordring fortæller, hvad de godt kan lide ved skolen – det er grup-pearbejde og så lærerne, ’fordi de er søde, og de hjælper os’.

Hanne Møller Pedersen: – Det gode her er, at der er plads til re-

fleksion. Vi har ikke opfundet den eneste sande vej, men tingene er hele tiden til diskussion, og det er her vækstgrundlaget findes, når man sætter spørgsmålstegn ved egen praksis.

Yasar Cakmak: – Det er vigtigt at overveje, hvordan man kan væ-re proaktiv og et skridt foran, så man ikke hele tiden skal reagere på krav oppefra. Vi har fx gjort det i forbindelse med inklusion. Alle lærerne skal på inklusions-kursus i 15 timer. Vi skal kunne magte opgaven og føle os godt til-pas ved den, når vi står med den.

Og det kommer de ifølge un-dervisningsministeren til:

– Ja, vi skal rumme flere i klas-serne og bremse udskilningen. Der er i øjeblikket en dramatisk stig-ning i specialundervisning, og den skal stoppes. Der er ikke noget, der tyder på, at specialindsatsen har den ønskede effekt, konklude-rer undervisningsministeren, til hvilket elevformand Troels Boldt Rømer øjeblikkelig føjer:

– Og det er vigtigt, at de penge man sparer, bliver brugt til at ud-danne lærerne i at kunne klare in-klusionsopgaven. ■

Eleverne i skolens nye kantine kun-ne bekræfte madens høje kvalitet for Troels Boldt Rømer og Tina Ne-dergaard.


ALLE KAN LÆREFensmarkskolen er Københavns fjerde og nyeste skole for elever med gennemgribende udviklingsforstyr-relser. Det stigende antal specialskoler skyldes især, at eleverne tidligere gik i amtskommunale skoler, men nu er det Københavns egen opgave at have skoletilbud til alle. Struktur og tålmodighed er kodeord i arbejdet.

Alle børn kan undervises, kan lære og kan udvikle sig. Den

holdning ligger ikke alene til grund for arbejdet på specialskolerne for elever med gennemgribende ud-viklingsforstyrrelser og multiple handicap. Princippet er stadfæstet i den internationale Salamanca-er-klæring fra 1994 om alle børns ret

til at nå deres højest mulige funk-tionsniveau gennem blandt andet uddannelse.

– Målet er at gøre vores elever til livsduelige mennesker med de handicap, som de nu engang har. Jo bedre forudsætninger, vi giver vores elever, desto større livskvali-tet kan de opnå som voksne, fast-

slår Erling Nielsen, der er leder af Fensmarkskolen, Københavns Kommunes nyeste specialskole for elever med gennemgribende ud-viklingsforstyrrelser.

– Vi inddrager eleverne mest muligt, fordi de skal være med til at skabe deres eget liv. Det er na-turligvis ikke altid nemt, da nogle af vores elever har et meget begræn-set sprog eller slet intet. Så forsø-ger vi at tolke det, vi modtager.

– Vi gør vores bedste for at være meget respektfulde over for bar-nets signaler og dets egenart og bestræber os på at sætte ind med den undervisning, der bedst tjener det enkelte barns faglige mulighe-der og personlige udvikling, siger Erling Nielsen.

KONKrEt Og ViSUELtPå Fensmarkskolen svarer under-visningsmålene ikke til dem, der kendes i folkeskolens fag, men de findes inden for de samme områ-der som i al anden børneunder-vising – det kognitive, det sociale og det fysiske.

– Hvert år laver skolens medar-bejdere i samarbejde med hver en-kelt elevs forældre en handleplan for det kommende års undervis-ning, og den plan arbejder vi mål-rettet på at opfylde, fortæller Er-ling Nielsen.

På Fensmarkskolen indebærer det, at underviserne fremstiller særlige undervisningsmaterialer til den enkelte elev med henblik på netop det, han eller hun skal arbejde med. Under læreprocessen arbejder elev og lærer ved et sær-ligt læringsbord i lokalet, og deref-ter skal læringen overføres og bru-ges i dagligdagen. Denne konkre-tisering uddyber forståelsen og erindringen, så den kan fæstne sig til en kompetence.

Som eksempel på et emne inden


På legepladsen er der flere forskellige aktivitetsmuligheder og steder, hvor man kan trække sig tilbage og sidde i fred og ro.

ELEVER OG GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTyRRELSER


for mængdelære nævner Erling Nielsen, at et mål kan være at give en elev forståelse for tallene fra 1 til 5. Det kan man jo arbejde med på talrige måder ved læringsbor-det og bagefter overføre det til dagligdagen ved, at eleven fx dæk-ker bord til fire personer.

– Vi har mange børn med be-grænsede sproglige færdigheder. Derfor er det nødvendigt at visua-lisere alt og gentage processerne mange gange. Vi skal hele tiden skabe forudsætningerne for, at ele-ven kan udføre den opgave, vi stil-ler. Derfor bruger vi ofte alternati-ve kommunikationsformer som fx ’tegn til tale’ og endnu mere gen-nemført visualisering. Elever med fx autisme er meget konkrete i de-res tænkning, og underviseren må kunne kommunikere i en tilsva-rende konkret tankegang.

– Vi viser også tydeligt vores for-ventninger til den enkelte elev, så der ikke er tvivl om hensigten med det, vi laver. Som en vis mand en-gang har sagt – ’børn gør, hvad vi beder dem om, hvis de kan’.

ALLE i tæt tEAMSAMArBEjdEFensmarkskolen blev indviet i april

– Vi forsøger at skabe lige vilkår i det tværfaglige samarbejde, hvor det kan lade sig gøre. Det er vig-tigt af hensyn til alles trivsel, og det siger man ja til, når man søger job her, fortæller Erling Nielsen.

Men det er ikke helt nemt at finde medarbejdere, der har erfa-ring fra tidligere arbejde inden for området.

– Vi får rigtig mange ansøgnin-ger på stillingsopslag, men få an-søgere møder med faglige forud-sætninger. Det kan være lærere, der har fået interesse for området, fordi de har haft en enkeltintegre-ret elev i deres almenklasse eller nyuddannede, men de har ikke lært meget om specialpædagogik på læreruddannelsen.

– De møder med en masse god vilje, men det har været nødvendigt at bruge ret store midler på at ud-danne nye medarbejdere, fortæller Erling Nielsen.

Det kræver blandt meget andet en vis robusthed at arbejde på sko-

Skoleleder Erling Nielsen er glad for de bygningsmæssige forhold og det positive samarbejde med arkitekterne, da lokalerne i Fensmarkgade skulle klargøres – indretningen er præget af gennemført orden og systematik.

Lærernes pædagogiske værksted bliver flittigt brugt til at fremstille un-dervisningsmaterialer til eleverne.

2009, og der er cirka 100 medar-bejdere, heraf er 40 lærere. Ifølge skoleleder Erling Nielsen arbejder pædagoger og lærere tæt sam-men hele dagen – omend begge grupper fungerer efter hver sin overenskomst –i et helhedstilbud med lokalefællesskab for skole og KKFO.


len, og skønt skolens ambitions-overligger som helhed ligger højt, har medarbejdernes somme tider ligget endnu højere – med stress og sygdom til følge.

– Det er jo bestemt ikke menin-gen, for lærere her på stedet skal også kunne leve et fornuftigt læ-rerliv. Vi glæder os over, at vi sid-ste år fik ansat en særdeles velkva-lificeret og erfaren pædagogisk vejleder. Hun vil styrke vores ker-neydelse, den pædagogiske ind-sats, der skal være bundet op på høj medarbejdertrivsel i et tæt teamarbejde.

– Helt essentielt er det at udvik-le en struktureret pædagogik, for jo mere forudsigelighed og trygge rammer i dagligdagen, jo bedre kan vi fremme elevernes faglige fremskridt og personlige vækst, si-ger Erling Nielsen.

NAVigErE i KAOSLærer Kate Olsen, der har været med fra skolens start, kan bekræfte nødvendigheden af en fast struk-tureret dag.

Nikolaj Raunkjær sidder i en af de mange små tomandssektioner og spiller et spil med Gustav.

eleven. Nogle af vores børn lærer aldrig at læse, mens andre stiler mod at tage it-kørekort. De fleste af vores elever har en psykiatrisk diagnose, som vi altid skal tage højde for.

VOKSEr NEdEfrAFensmarkskolen har til huse på Nørrebro i den tidligere Fensmark-gades Skoles bygninger – oprinde-ligt det daværende Børneværns heldagsskole for adfærdsvanskelige drenge, som det hed dengang.

Fensmarkskolen startede som en filial af Øresundsskolen og blev midlertidigt placeret først på Ut-terslev Skole, senere et par måne-der i barakker ved Grundtvigsko-len. I 2007 flyttede de første elever ind til Fensmarkgade, og i novem-ber 2008, da ombygningen var af-sluttet, blev alle elever samlet her.

Skolelederen udtrykker stor til-fredshed med lokalerne, der også omfatter faglokaler for kreative og naturfaglige aktiviteter i den høje kælder, tumlesal med motoriske udfordringer, bibliotek, tandklinik, gymnastiksal og indbydende med-arbejderrum med arbejdspladser, fladskærme og det vigtige pæda-gogiske værksted til fremstilling af lærernes egne undervisningsmate-rialer.

Skolen, der er under fortsat op-bygning, har i dag godt 70 elever. Der er ansat godt 40 lærere og et tilsvarende antal pædagoger/pæ-dagogmedhjælpere, desuden tale-pædagog, ergoterapeut og en pæ-dagogisk vejleder.

I de kommende år skal skolen udvides – blandt andet som følge af, at børnehaveklassen er blevet obligatorisk på alle skoler. Derfor ser de med spænding frem til de kommende budgetter. ■

– Alt skal være sat i system, for selv den mindste afvigelse fra nor-men kan skabe kaos, og det kan frustrere børnene.

– For os som lærere er den stør-ste udfordring at have den nød-vendige tålmodighed og kunne gi-ve omsorg.

Som Steiner-uddannet lærer har Kate Olsen gode forudsætnnger for at konkretisere og arbejde med de motoriske, taktile, musikalske og billedmæssige sider i forhold til fagene.

– Metode og mål afhænger af

Lærer Kate Olsen: ”Vi skal somme tider kunne navigere i kaos.”


DET HANDLER OM KOMMUNIKATION At blive mødt og at blive set. Det er essentielt, når elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser går i skole. Ny avanceret teknologi giver banebrydende muligheder i arbejdet med børn uden talesprog.

Det er onsdag morgen i 2.v. på Strandparkskolen, der er en

af Københavns Kommunes fire skoler for elever med gennemgri-bende udviklingsforstyrelser.

Skoledagen skal til at begynde.

Fire af klassens fem elever er mødt. Hver elev sidder med sit eget per-sonlige kommunikationshjælpe-middel klar til mødet med de an-dre børn og de voksne. For der er tale om at blive mødt – ikke gen-

nem et mekanisk navneopråb for at tilfredsstille mødeprotokollen. Nej, det handler om, at man bliver mødt som en person, der er mere end velkommen.

Under morgenmødet oplever jeg, at kommunikationen mere udtrykker sig i følelser end i ind-holdsbærende udsagn. Kommuni-kationen bekræfter, at man bliver set som et autentisk menneske.

Flere elever i 2.v har ikke et ak-tivt talesprog, og hvis man skal be-skrive dem, som man umiddelbart ser dem, så er det børn med mul-tiple funktionsnedsættelser, der al-le har behov for hjælpemidler. Men de ser nok mere sig selv som Se-bastien, Julius, Sophia og Maleeha end som en diagnostisk konstruk-tion.

cOMpUtEr åBNEr VErdENPå Strandparkskolen arbejder de med og afprøver helt nye kommu-nikationshjælpemidler, computere der er avancerede talemaskiner, der lukker verden op og som synes at kunne mere end nogen kunne drømme om.

Klassens to lærere, Kaja Kristen-sen og Anne Grethe Engel, arbej-der henholdsvis med Sebastien og Julius.

Sebastien har fået en ny avance-ret computer. Han er vild med computer i forvejen, så motivatio-nen mangler ikke. Med en let be-røring på skærmen kan han guide sig igennem de programmer, som han sammen med klasselærerne og forældrene har fået lagt ind og som handler om noget, der er vig-tigt for ham.

Han starter med at trykke på popcorn og lige efter på kakao-mælk. Man må tage kommunika-tionen helt alvorligt her i starten – ikke noget med om det er usundt. Sebastian skal vide, at kommuni-

TEKST oG FoTo: LASSE RYDBERG, PENSIoNERET SKoLELEDER

Når eleverne møder om morgenen bliver de mødt – set, hørt og budt vel-kommen, så den følelsesmæssige kontakt bekræfter dem som personer.

ELEVER OG GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTyRRELSER


kation drejer sig om at blive hørt. En af klassens medhjælpere går i gang med at lave popkorn i klas-sens mikroovn og finde en kakao-mælk. Senere kan Sebastian for-vente, at han nok bliver hørt, men at tørst også kan slukkes med an-det end kakaomælk. Når lærerne har valgt netop disse lækkerier, skyldes det, at de tidligere har kunnet motivere Sebastian til at tage et nyt lille skridt.

Andre skatte i Sebastians maski-ne er billeder fra ferie med famili-en i Caribien, musik af Mozart, børnesange og en database med billeder og tale af stort set alt, hvad der er omkring ham og tilli-ge en samling små videofilm.

pOSitiV æNdriNgDa en anden elev, Julius, startede i klassen for lidt over halvandet år siden, kunne der ikke stå noget som helst fremme i nærheden af ham. Alt blev revet, fjernet og smidt ned på gulvet. Klassens el-skede computer røg ved et splitse-

kunds uopmærksomhed samme vej.

Julius kunne heller ikke have et bord på sin kørestol, fordi han he-le tiden flåede i det for at få det af.

Anne Grethe Engel lagde sit ho-vede i blød – og fandt på at konstru-ere en plade, der skulle ligge på kørestolens bord. På pladen kunne man sætte ting fast med velcro.

Da Julius blev præsenteret for pladen, flåede han som ventet tin-gene af pladen og kylede dem gen-nem klassen. Hver gang han gjor-de det, blev der klappet og juhuet, og han fik ros. Det var den første konkrete opgave han fik, og den tog udgangspunkt i det eneste, han tilsyneladende kunne – at smide alting på gulvet. Han løste opga-ven, men han fik ikke mulighed for at smide selve pladen på gul-vet, og han glemte næsten at prøve at få selve bordet af.

Efter to gange prøvede han ikke længere at flå sit bord af. Nu hav-de han pludselig en forventning om, at der ville ske noget godt, så

han fik en ny serie opgaver med andre ting, han kunne hive af, og efterfølgende positiv respons.

Så fik han en talemaskine (der absolut ikke måtte smides på gul-vet), hvor lyde han godt kunne li-de var lagt ind – fx fløjten, prut-ten, prusten, klodser der vælter – og langsomt kom han ud af vanen med, at alt skal væk. Han fik aner-kendelse og syntes, det var spæn-dende at skabe lyde og bevægelser.

At BLiVE HØrt Og SEtLærer Kaja Kristensen fortæller, at det vigtigste i arbejdet i første om-gang er kommunikation, herefter drejer det sig om samspillet mel-lem børnene og endelig samspillet mellem børn og voksne.

– Det udvikler os som menne-ske, at vi har noget sammen med andre, at vi kan sætte gang i noget i livet og få respons. Det handler om følelsen af at være en person, at have selvværd, der vokser – det handler først og fremmest om at blive hørt og set, fastslår Kaja Kri-stensen.

Lærer Anne Grethe Engel un-derstreger, hvor vigtigt det er, at rummet omkring eleverne er kom-munikativt.

– Også toilettet er fx fyldt med billeder, der gør det sjovt at være der og giver anledning til en snak, når man nu en gang skal være der og have hjælp.

Nogle af eleverne har en lille bog med billeder og tekst. Malee-ha slår op på siden med et billede af en talemaskine og kigger lære-ren dybt i øjnene – ’der er vist no-get, du har glemt’, synes budskabet at være. Så talemaskinen bliver hentet, og hun trykker omgående på ’noget at drikke’ – mon hun er tørstig, eller vil hun meddele no-get helt andet, der har med drikke at gøre?

Med en let berøring på skærmen kan eleven guide sig igennem de pro-grammer, som han sammen med klasselærerne og forældrene har fået lagt ind og som handler om noget, der er vigtigt for ham.


’prr’ Vigtig KOMMUNiKAtiONSophia bruger sin udpegningspla-de meget. I en periode har hun fx hver dag trykket på ’ked af det’ for at få lærerens reaktion på, hvad det er at være ked af det. Hun pe-ger selv på tasten og siger en klyn-kelyd med et smil over hele ansig-tet. Nu ved hun noget mere om begrebet ’at være ked af det’ – men det tog tid, som næsten alt der ar-bejdes med i klassen.

I dag var noget af det første hun pegede på ’hest’ og sagde en prr-lyd. Klynkelyd og prr er blevet kommunikative begreber.

SAMSpiL rUMMEr LæriNgKaja og Anne Grethe fortæller, at de må arbejde meget intenst med at bringe et samspil mellem bør-nene. De er overbevist om, at me-get af det, man lærer som barn, sker i samspillet med andre børn. Det kan være en fare i specialun-dervisningen, at der kan skabes et for stort fravær af, at børn eksperi-menterer og får nye erfaringer ved at se og gøre noget sammen med andre børn.

I dag blev Sebastien meget opta-get af, hvad Julius lavede på den store skærm. Der er ingen tvivl om, at Sebastien lurede noget af, han ellers ikke ville havde erfaret – eller kun sammen med Kaja.

fØLELSEr Er iNtAKtEFra morgenstunden blev jeg meget rørt over at opleve, at kommuni-kationen i høj grad udtrykkes gen-nem følelser. Man ved, at for børn med svære handicap, er det ikke ualmindeligt, at deres følelsesliv er helt intakt – Kaja Kristensen:

– Kan du ikke udtrykke dig kog-nitivt, kan du udtrykke dig med følelser. Det er det, vi er opmærk-somme på her. Vi venter ikke altid på et konkret svar, som man nor-

malt ville gøre, men tager udgangs-punkt i det, barnet udtrykker.

– Det kan være, at en stor glæde er vigtigere end det svar, vi for-venter. På en måde er barnet med til at sætte en dagsorden for det, vi kommunikerer om, og hermed skaber vi et kommunikativt rum, hvor vi kan meget mere sammen.

Da Julius udløser et fyrværkeri af billeder og lyde på sin compu-ter, kommer jeg spontant til at ud-trykke forundring, forbavselse og stor glæde, så det kan høres. Og han svarer mig med en stor vild glæde, her var det noget, som han havde gjort, der var stort – han blev hørt og set.

– Dér hvor børnene er interes-serede, dér hvor de viser aktivitet, glæde og begejstring – dér er der noget, vi skal have mere af. Arbej-det med talemaskinerne har to mål – en underholdende og aktiv del fordi der sker noget og så en kommunikativ del, forklarer Kaja og Anne Grethe.

dEN frEMtidSSiKrEdE tALE-MASKiNEDen nye computer-talemaskine kan faktisk tale til alt, ikke kun med dig og mig, du kan styre me-get af verden med den – tænde for tv, høre musik, åbne vinduerne, få læst dine breve og mails højt, og tegne- og malemulighederne er grænseløse.

Det er en ny epoke i arbejdet med børn, der tidligere blev anset for at være sat helt udenfor. Med de nye computere, som man jo har med sig, kan de landvindinger, der gøres, blive en del af ens histo-rie.

Ingen behøver at gætte sig til, hvem man er eller lave en særlig konstruktion, man kan puttes ned i. Computeren fortæller om al den kompetence, som barnet har ud-viklet. ■

Computerskærmen kan trylle alverdens lyde og billeder frem, den kan kommunikere, tale og læse højet og den kan udføre det, vi beder den om.


BR-KOMMENTAR

SOLIDARITETEN MÅ OG SKAL BESTÅAF SoFIE K. LED, MEDLEM AF BØRNE- oG UNGDoMSUDVALGET, BR

EGET

FoTo

Sofie K. Led, børne- og ung-domsordfører, Socialdemo-kraterne, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

Så er budgettet i hus – og heldig-vis med et bredt flertal. Som

politiker er jeg tilfreds og som person er jeg lettet. Jeg er tilfreds og lettet, fordi jeg i mit første år som kommunalpolitiker føler, at jeg kan stå på hvilket som helst gadehjørne og argumentere for de valg, vi har truffet for byens børn og unge. Det har været svære valg, kan jeg forsikre jer. Søvnløshed har der været en del af. Begrebet ’kill your darlings’ har fået en helt ny betydning.

Der er så meget, ud over det budgettet byder på, som I har for-tjent. Alle skoler har fortjent at få EAT. Alle skoler har fortjent mas-ser af plads. Alle skoler har for-tjent renovering. Musik- og Bil-ledskolens succes burde ikke gen-svares med en takststigning. Så-dan kunne jeg blive ved.

Inden budgetforhandlingerne gik i gang, har jeg besøgt 12 folke-skoler i byen. Jeg ved, at min valg-periode ikke bliver lyserød. At væ-re politiker i krisetid er ikke noget, der giver et hav af nye venner på Facebook, så at sige. Det handler oftest om, hvor der skal spares i stedet for, hvor der skal investeres og tilføres midler. For mig handler det om at komme ud og se, høre og vurdere, hvor de største behov og muligheder er – og derfor kun-ne argumentere for de valg vi har truffet og skal træffe i fremtiden.

Det kan lyde som den rene elen-dighed, men det er blot virkelig-heden. Virkeligheden gælder for os alle og vi kan ikke trykke på pauseknappen og håbe, at det snart slutter. Virkeligheden må og skal vi indstille vores forventnin-ger efter.

Jeg trækker på min erhvervser-faring med børn i sundhedsvæse-net, når tingene skal sættes i per-spektiv, og det ene skal vælges frem for noget andet. Men kon-takten med jer sender mig også hjem med en stor glæde og stolt-hed over den indsats, der bliver gjort fra mandag til fredag ude på alle skolerne. Det giver energien til at arbejde videre, og jeg får konstruktiv feedback på, hvad der bør gøres.

Ikke alt kan dog ændres i kom-munalpolitik. Noget jeg igen og igen bliver bekræftet i, er at skæv-delingen af midler mellem privat-skolerne og folkeskolerne skal stoppes. Desværre er Socialdemo-kraterne de eneste på Christians-borg, der har meldt klart ud, at vi ønsker et differentieret statstilskud afhængigt af, om skolerne tager et socialt ansvar eller ej.

Med budgettet for 2011 har vi socialdemokrater brugt de man-dater, vælgerne har givet os, på at skærme kommunens kerneopga-ver på børne- og ungdomsområ-det. Skærmning er en nødvendig-

hed, så længe vi har en regering, der stikker deres lange, kolde, blå arme dybt ind i vores kommunale selvstyre. Vi kan ikke selv bestem-me, hvordan vi vil bruge vores penge og hvor mange. Skærmnin-gen af børn og unge koster, og det bliver tydeligere og tydeligere for familierne.

Forældre, der har oplevet fanta-stiske, men absolut rimelige bør-ne- og ungdomstilbud, vil kunne mærke, at noget bliver taget fra dem. Oftest fordi vi har besluttet, at kommunens problemer ikke skal give de svagest stillede børn endnu ringere vilkår.

ELEVErNE HUSKEr jErSolidariteten bliver i vores nutid med økonomisk knæfald sat på en voldsom prøve. Vi vil konstant ar-bejde for at skabe forståelse for, at solidariteten skal bestå. For den enkelte og for hele vores bys skyld.

Livet i byen fungerer kun, hvis vi passer på hinanden. Husk, det nemt kunne have været dig, der var født i den ’forkerte’ bydel af de ’forkerte’ forældre. Men alle fortje-


LIGESTILLING?

Ordet ligestilling er for de fle-ste mennesker positivt ladet

og giver billeder af, at nogen der er dårligere stillet, skal løftes op til bedrestilledes niveau. Socialt be-vidste politikere og fx fagforenin-ger har ofte brugt ordet og fulgt disse ambitioner.

Gennem nogen tid har jeg også hørt ordet brugt i andre sammen-hænge. For nylig hørte jeg fx BUF’s adm. direktør Else Sommer bruge det om KKFO, der ikke som fri-tidshjemmene rammes af klynge-ledelsens besparelser. Ergo skal KKFO præstere tilsvarende bespa-relser, så der fortsat kan herske ’li-gestilling’, nu på et fælles lavere ni-veau.

Børne- og Ungdomsudvalget diskuterer i øjeblikket en bestilt rapport om mulige besparelser i kommunens specialundervisning. Den 80 sider lange rapport har mange fantasifulde og provoke-rende forslag til, hvordan man får mere ’ligestilling’.

Ligestillingen skal først og frem-mest ske ved:• en nednormering af omregnings-faktoren for specialundervisning, så den bliver lavere og lig med fol-keskolens,• en nedsættelse af tiden til andre opgaver (kasse 3),• en fjerdedel af lærerne erstattes med ’andre personalegrupper’, der er mindre løntunge,• en fjernelse af specialskoletillæg-get.

Denne mishandling af begrebet ligestilling tænkes måske at sikre, at lærerne i den almindelige folke-skole ikke længere piber over in-klusion af elever uden rimelige

DEBATner en fair chance. Derfor har vi på skoleområdet prioriteret flere dansk- og matematiktimer, social-rådgivere på alle skoler, mulighed for opdelt undervisning i udsko-lingen, klasseledelse og konflikt-håndtering for at fremme både elev- og lærertrivsel, en viderefø-relse og kvalificering af Københav-nermodellen, en matematisk-na-turfaglig profilskole og integrati-onsløft på tre folkeskoler på Nør-rebro.

Vi har takket nej til flere farveri-ge projekter med midlertidig fi-nansiering. Når vi tilfører noget godt, skal tæppet ikke blot rives væk få år efter. Nu glæder jeg mig til at følge udviklingen og se, om vores initiativer virker efter hen-sigten. De mange flotte resultater fra den nye Kvalitetsrapport for Folkeskolen er med til at lukke munden på de negative kræfter, der modarbejder folkeskolen.

Rapporten bekræfter os også i, at mange af ovenstående initiativer er efterspurgte, herunder behovet for socialrådgivere, der kan være med til at tage hånd om børnenes hjemmeforhold.

Da KK velvilligt lader os politi-kere få et direkte og ufiltreret tale-rør til jer i dette blad, vil jeg derfor gerne takke for den store betyd-ning, I har for Københavns børn. Husk, at de aldrig kommer til at glemme jer. Mine egne lærere har haft stor betydning for mit liv. Blandt andet min seje dansklærer fra Hanssted Skole, Kirsten Worm, der vist nok lige er gået på efter-løn, skal fx have en stor tak. Hun har lært mig at læse og skrive (med skarpt) – også da jeg insiste-rede på mit eget alfabet, og at sko-len var noget, der skulle overstås. Jeg håber ikke, at hun finder for mange stave- og kommafejl. ■

ressourcer, da forholdene for lære-re og elever i specialundervisnin-gen bliver endnu ringere.

Med et snuptag har man sparet ved at fodre hundene med hinan-dens haler, og måske narret nogen til at tro, at de nu har det bedre, fordi andre har fået det ringere. At gå den vej vil være at søge øjeblik-kets varme, selv om den hurtigt vil afløses af et koldt fællesskab.

En del af de fantasifulde forslag til at skabe mere ligestilling er knyttet til overenskomsten og kan ikke ændres uden organisationer-nes medvirken. Min forventning er nu, at KLF/DLF afviser øget li-gestilling ved at medvirke til at forringe skiftende udvalgte grup-pers forhold, men tvært imod in-sisterer på, at ligestilling opnås ved, at grupper, der får for lidt, trækkes op.

Man kan godt give koen grønne briller på, men ikke narre den til at tro, at høvlspåner er saftigt foder.

Venlig hilsen Frank Kirdorf, TR, Skolen i Char-lottegården

BUF’S MIRAKEL-KUR

Børne- og Ungdomsforvaltnin-gen (BUF) i København har

formuleret en såkaldt analyse af specialområdet. Analysen skal danne udgangspunkt for en dis-kussion i Børne- og Ungdomsud-valget, så der senere i processen kan tages politiske initiativer på området.

Selv om det hele pakkes ind i fi-ne ord og formuleringer om in-klusion, er sigtet klart. Det hand-ler om at spare penge. Det er for-ståeligt, at der på forvaltningsni-veau og politisk niveau er ønske


om at holde styr på den økonomi-ske udvikling inden for special-området – det er også i medarbej-deres og borgeres interesse, så vi ikke udsættes for pludselige om-struktureringer og nedskæringer på grund af dårlig ledelse!

Det er bare ikke forståeligt, at det positive begreb inklusion bru-ges som indpakningspapir. Inklu-sion og besparelser kan, ifølge BUF, gå hånd i hånd. Ud af det blå etablerer BUF en win-win-situati-on, hvor kommunen sparer penge samtidig med, at elever fra speci-alområdet inkluderes i den almene folkeskole.

Den almene folkeskole skal, til-syneladende uden de store proble-mer, formå at inkludere elever fra specialområdet – oveni alle folke-skolens øvrige opgaver.

Risikoen for at den københavn-ske inklusionsmodel blot ender som en tom organisatorisk skal, er overhængende. De pædagogiske og sociale sider ved inklusion, dem der hidrører mennesket og men-neskets udvikling, er i stor fare for at glide i baggrunden til fordel for spareønsker.

Som fagpersonale ved Øresunds-skolen arbejder vi dagligt med at styrke og forbedre elevernes socia-le og faglige udvikling. Vel at mær-ke de elever, som har et meget vanskeligere udgangspunkt end de fleste. Vi gør det endvidere med det udgangspunkt, at alle elever indeholder kompetencer og po-tentialer – at alle elever er under-visningsbare.

Vi afsøger konstant nye områ-der og søger at finde sprækker. Vores didaktiske overvejelser fin-der derfor både sted i et her-og-nu samt i en refleksiv proces med kollegaer, talepædagoger, ergotera-peuter, psykologer samt andre fag-grupper.

MANDAG 6. DECEMBER 2010 KL. 11.30-15.00 I MOLTKES PALÆDRONNINGENS TVÆRGADE 2, 1302 KØBENHAVN K

Servering: Julebuffet med øl, snaps og kaffeUnderholdning: Lucia-optog og julecauseri

Pris: 100 kr. pr. pensionistmedlem. Øvrige medlemmer samt ægte-fæller kan deltage mod betaling af 560 kr. pr. deltager

Praktiske oplysninger: Der er reserveret plads til 200 medlemmer. I tilfælde af flere tilmeldte vil udvælgelsen foregå efter ’først til mølle princippet’. Dørene åbnes kl. 11.00.

Med hensyn til rygning: Der kan ryges udendørs på anvist sted.

Tilmelding: Kun skriftlig tilmelding er gældende. Nedenstående tilmel-ding skal være foreningen i hænde senest fredag 19. november 2010.

Betaling af billetter: skal være foreningen i hænde senest onsdag 24. november via netbank til kontonummer 9541-5401585 eller via giro til gironummer 540-1585 korttype 01. HUSK at skrive tydeligt navn på deltager(e) på girokortet. Betaling kan også ske kontant ved hen-vendelse på foreningens kontor Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, eller pr. check til samme adresse. Billetter vil blive udleveret/frem-sendt, så snart betalingen er modtaget. Bemærk betaling via giro eller netbank kan tage op til 5 hverdage.

tilmelding til jULEfESt i Moltkes Palæ mandag 6. december 2010

Medlemsnr.: _____________ eller cpr. nr.:_____________________

Navn: _________________________________________________

Privatadresse: ___________________________________________

Antal billetter á 100 kr.: _______ Antal billetter á 560 kr.: _______

Er betalt: kontant ____ pr. check ____ pr. giro ____ via netbank ____

Tilmelding skal være foreningen i hænde senest fredag 19. november.

KØBENHAVNS LÆRERFORENING INByDER

FORENINGENS PENSIONISTER TIL JULEFEST


godt for den enkelte elev, og hvor-når eksklusion fra samme er godt for den enkelte elev, er ikke så en-kelt, som BUF tilsyneladende tror.

På vegne af lærerne ved Øre-sundsskolen, Torben Fleckner

BUF har ikke haft mulighed for at besvare indlægget i dette nummer, men tilkendegiver at ville svare i KK 17, red.

SKOLESAMMEN-LÆGNING

Skolesammenlægninger er ikke en stoleleg.

Skolesammenlægningerne på Amager fylder af gode grunde

en del i debatten lige nu. Det for-står jeg godt. Derfor synes jeg, det er på sin plads at få luget ud i de myter, der præger dele af debatten.

For mig er dette spørgsmål ikke anderledes end de andre udfor-dringer på børneområdet. Vi skal skabe de bedst mulige løsninger til byens børn inden for de rammer, vi har. Det betyder, at der er mu-ligheder, som vi må se bort fra, fordi de ikke er realistiske, eller fordi de negative konsekvenser overskygger fordelene. Det bety-der også, at vi som politikere må acceptere, at vi ikke med trovær-dighed kan sige, at der findes nemme løsninger, som stiller alle tilfredse. Vi står med svære valg, som skal løse de aktuelle proble-mer, uden at efterlade nye regnin-ger til de kommende børn.

Udgangspunktet er meget en-kelt. Hvis vi ikke udvider kapacite-ten i folkeskolerne, så er der ikke plads til alle børn. Det siger sig selv, at vi ikke kan begynde første skoledag med en stoleleg for de mindste og bede dem, der ikke til-

For eleverne på vores skole er overskuelighed og klare rammer en nødvendighed for at kunne håndtere hverdagen, ligesom det giver os lærere mulighed for at skabe kvalitet i undervisningens indhold. Vi gør dette i en hverdag, hvor vi indimellem risikerer at bli-ve spyttet på, slået på og verbalt overfuset. Vi gør det i en hverdag med bleskift, afføring og tis. Vores spørgsmål er: Er den almene fol-keskole klar til det?

Er det eksempelvis på en af de nye københavnske megaskoler vo-res lærerkollegaer i den almene folkeskole skal formå at inkludere specialskoleelever fra Øresunds-skolen?

Nogle børn med vanskeligheder har tendens til at isolere sig i for-hold til andre børn. Engang imel-lem får vi henvist et barn til Øre-sundsskolen, som i den almene folkeskole har ført et skoleliv uden meget social kontakt til andre børn. I sådanne tilfælde kan eksklusion fra den almene folkeskole markere et positivt skifte med nye udvik-lingsmuligheder for det enkelte barn.

BUF mener, at de har fundet frem til en virksom mirakelkur til gavn for alle elever i København såvel som den slunkne kommune-kasse. Mirakelkuren hedder inklu-sion. Vores udgangspunkt, som er fagligt funderet, er et andet. Det er nemlig den enkelte elev. Udfra et børnesyn og en helhedsvurdering arbejder vi med elevens potentia-ler, idet pædagogikken orienterer sig mod morgendagen.

Vi foretager valg ang. undervis-ningens indhold, ramme, organi-sation og metode, hvilket er et fag-ligt udgangspunkt som rækker langt udover snævre økonomiske overvejelser. Svaret på, hvornår in-klusion i den almene folkeskole er

Af Margit Schaleck

For 50 år sidenInger Merete NordentoftKatrinedalsskolen har mistet sin dygtige og afholdte inspek-tør. I 1945 blev Inger Merete Nordentoft udnævnt til inspek-tør ved en skole, der netop var blevet rekvireret til de tyske flygtninge, hun skulle være mor, og hun gik aktivt ind i politik, hvilket resulterede i en post som medlem af folketinget. I 10 år stillede hun sine evner og sin store arbejdskraft til KKL’s rå-dighed. Ved siden af skole- og organi-sationsarbejdet tog hun aktivt del i modstandsbevægelsen og betalte med et fængselsophold.Inger Merete Nordentoft vil bli-ve husket for sit ukuelige livs-mod, sin pædagogiske indle-ven og sin medmenneskelige tolerance.KK, nummer 32, oktober 1960

For 25 år sidenFra Redaktørens beretningHovedemnerne har i den for-løbne periode værer: Fremti-dens skole, skolens praktiske fag, overenskomst, arbejdsmil-jø, lærerarbejdet og kommu-nens budget. Af temanumre kan nævnes Specialundervisning, Skolebib-lioteket og Ekstraordinær ge-neralforsamling.KK, nummer 31, oktober 1985


kæmper sig en plads, om at gå et andet sted hen end folkeskolen.

Vi kan se ret præcist, hvor der kommer til at mangle plads. Bør-netallet omkring de fire berørte skoler på Amager: Gerbrand, Sundbyøster, Dyveke og Høj-devangen, stiger mere end kapaci-teten rækker til. Vi skal finde et svar på det spørgsmål, og to ting ligger fast.

Vi kan ikke bygge en ny skole, og der skal ske sammenlægninger. En ny skole koster 189 mio. kr. mens det koster 80 mio. kr. at ska-be en løsning på de fire eksiste-rende skoler. Vi vælger altså løs-ningen til 80 mio. kr., fordi vi el-lers skal spare 109 mio. kr. mere andre steder på byens skoler. Det vil skabe forringelser og uro, og derfor er den vej udelukket – det er altså også en misforståelse, når nogen tror, at vi er i gang med en molbohistorie, hvor vi vil bruge 80 mio. kr. for at spare 2,4 mio. kr.

Så vi skal finde kapaciteten på de eksisterende skoler, og det in-debærer sammenlægninger. Vi må ifølge gældende lovgivning ikke flytte eleverne mellem de enkelte skoler, hvis ikke de er lagt sam-men, og det må vi indrette os ef-ter. Der er tre modeller i spil, og det er afgørende vigtigt at slå fast, at vi ikke har lagt os fast på en en-delig model.

Model 1 er en sammenlægning af skolerne to og to. Dvs. Dyveke-skolen og Højdevangens Skole på den ene side af Amagerbrogade og Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole på den anden side.

I den model vil det være skole-ledelsens beslutning, om den fy-sisk vil placere indskoling og ud-skoling på hver sin matrikel. Mo-del 2 går ud på at samle 0.-6. klas-se på tre af skolerne og placere ud-skolingen fysisk på den fjerde sko-

KINBALL-KURSUS

Onsdag 29. september arran-gerede Københavns Idræts-

lærerforening (KKI) et kursus i kinball i DGI-Byen. De kæmpe-store bolde er lettere, end man lige tror, når man ser dem.

Man skal helst være 12 personer på banen ad gangen for at kunne spille bedst, og det var vi heldig-vis.

Kinball er et løbetaktisk spil, hvor selv den boldbange elev kan være med, da man skiftes til at skyde og til at holde bolden. Alle skal røre bolden og skiftes til at skyde.

Det fede ved spillet er, at alle er aktive, og man kan tænke taktisk. Efter en pause prøvede vi at lave øvelser til opvarmning og ’pulsen ned’ med Kinballen for at vise, at man kan bruge den til mange ting.

Til sidst fik vi reglerne i en kort version og Kinball i forhold til trin- og slutmål for folkeskolen.

Og ja, man kan supernemt både lukke luft ind og ud af bolden på to minutter, så den kræver ikke et enormt ekstraskab. Desværre er selve bolden og førstegangsudsty-ret ret dyrt for et idrætsbudget på en københavnsk skole, men det er en god investering, da det er et fairplayspil for alle også de bold-bange børn.

Dorte Kølle Drost, bestyrelsesmed-lem i KKI og lærer på Randersga-des Skole

le. De fire skoler har i denne mo-del hver sin ledelse.

Model 3 går ud på at etablere en fælles ledelse for alle fire skoler, også med ny klassedannelse i 7. klasse.

I model 2 vil det være muligt helt at undgå klassesammenlæg-ninger fra 0.-6. klasse, mens hen-holdsvis model 1 og 3 vil indebæ-re lidt flere sammenlægninger.

Opbakningen fra lærere og for-ældre er afgørende for at skabe en model, der virker. Derfor lægger jeg vægt på, at det er dialogen med lærere og ledelse på skolerne og med de berørte børn og foræl-dre, som skal vise vejen frem. Vi skal finde en løsning sammen, som alle kan bakke op om. Det gælder både hvad angår faglighed, trivsel, tryghed og arbejdsmiljø for både børn og voksne.

Jeg er klar over, at det kræver en dyb indånding at gå positivt ind i dette arbejde. Men hverken børn, forældre eller lærere kan være tjent med, at vi bliver ved med at vælge løsninger, som skaber nye problemer på børneområdet. Vi har haft en årrække med tilbage-vendende uro og økonomiske van-skeligheder, og det skal stoppe. Derfor er vi nødt til i fællesskab at finde holdbare løsninger.

Med venlig hilsenAnne Vang, børne- og ungdoms-borgmester

BøRnecenteR KøBenhAvn

Mønsterbryderen fra MorsVelkommen til BCK-eftermiddage i Børnecenter København, hvor de tidligere Centereftermiddage i det nu nedlagte Skolepsykiatrisk Cen-ter videreføres.Børnecenter København inviterer i efteråret 2010 til en række åbne


12618

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Samfundsfag

Før du googler

Fagbogs- serien til

7.-10. klasse

Viden du kan Stole påGyldendal VIDEN præsenterer eleverne for emner, som spiller en rolle i det samfund, de lever i. Det faglige indhold er højt, men skrevet i et lettilgængeligt sprog. Seriens titler kan anvendes i samfundsfag samt i projektopgaven, ved fremlæggelser og til faglig læsning.

læSepædagogiSke henSynI Gyldendal VIDEN er læsepædagogiske hensyn medtænkt. Hver bog indleder med at præsentere emnets problemstilling, hvilket sikrer elevernes ”læsning med et formål”. I litteraturlisten får eleverne hjælp til at søge videre på nettet og i bøger.

Gyldendal VIDEN er en fagbogsserie til eleverne i overbygningen.

gyldendal Viden

nyheder!

32 sider

kr. 99,- ex moms

12618 GYL Ann_KK nr. 16_Gyldendal Viden_149x215.indd 1 13/10/10 10.32


temamøder, hvor vi har inviteret forskellige oplægsholdere.

BCK-eftermiddage foregår kl. 13.15-15 den første fredag i ud-valgte måneder på Børnecenter København, Kastelsvej 60, 2100 Ø.

Målgruppe er fagpersonale i Kø-benhavns Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis. Vil du vide mere, er du me-get velkommen til at kontakte os på mail [email protected].

5. november: Peter Krogh Kris-tensen, forfatter til bogen: ’Møn-sterbryderen fra Mors.’ Bogen be-skriver forfatterens opvækst i en plejefamilie og hans møde med det sociale system.

På gensyn i Børnecenter Køben-havn.

I næste KK bringes en reportage fra indvielsen og en artikel om Børnecenter København, red.

hJÆLPeKASSen AF 1892

Ansøgning om støtteHjælpekassens bestyrelse indkal-der hermed ansøgninger om un-derstøttelser, der som sædvanlig ydes i december måned jfr. Hjæl-pekassens vedtægt § 5.

Bestyrelsen beder derfor også repræsentanterne på skolerne væ-re opmærksomme på, om nuvæ-rende kolleger, pensionerede kol-leger eller efterladte efter afdøde kolleger måtte være i en situation, at en ydelse fra Hjælpekassen vil være en støtte.

Ansøgninger sendes senest tirs-dag 30. november til Hjælpekas-sens formand: Overlærer Bent Christiansen, Stenhøjparken 20, 4140 Borup

Ansøgningsskemaer kan rekvi-reres hos formanden: tlf. 57 52 72 35 eller mail: [email protected]

Bestyrelsen erindrer samtidig

BErLiN KALdErEn times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesri-ge Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fan-tastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

Er dU tiL fArVEr Og fESt? tA’ på fEriE i BUdApEStTa’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejl-tur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, ter-miske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

om, at alle, der mindst har været medlem af Hjælpekassen i 2009 og 2010, har mulighed for at søge om et lån op til 10.000 kr. Ansøgnings-skemaer til lån kan fås hos Hjæl-pekassens repræsentanter på sko-lerne eller hos formanden.

Bent Christiansen, pbv.

LÆReRneS KunStFoRening

Maleren Bob dylanOnsdag 24. november kl. 18 ar-rangerer LK omvisning på Statens Museum for Kunst. Udstilleren er Bob Dylan, som ved siden af sin musik altid har tegnet og malet.Der er kun 25 billetter, så først til mølle.

Pris: 100 kr. for medlemmer, ledsagere 125 kr. På skolerne sker tilmelding og betaling til repræ-sentanten. Seniorer betaler via netbank: Danske Bank reg.1551 konto 006504647.

Kontakt kan evt. ske på mail: [email protected]

PeRSonALiA

25 års jubilæum1. november 2010Overlærer Hanne Midtgaard Lar-sen, Sankt Annæ Gymnasium.

40 års jubilæum1. oktober 2010Overlærer Pia Saaek, Skolen i Pe-der Vedels Gade.

K L F ’ s H J e M M e s i d e : w w w. k l f - n e t . d k

SenioRAFDeLingen

Viseaften: ’forelseket i Køben-havn’Aftenmøde med ledsager, tirsdag 30. november (ny dato).Med denne melodi i baghovedet medbringer I en madkurv evt. med drikkevarer og mødes ved de dækkede borde i foreningens hus, Frydendalsvej 24.

Efter madkurv og kaffebord spiller skoleinspektør Bent Frøhlke op på harmonikaen til en festlig viseaften. Øl og vand kan købes, pris for aftenen 20 kr.

Tilmelding på tlf. 33 22 33 22, KLF’s kontor senest 26. november, max 50 deltagere, ved forfald: ring venligst afbud.

Afdelingsmødetirsdag 9. november kl. 11-14 i foreningens hus, Frydendalsvej 24.

Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder fås til sædvanlige priser.

SeniorkoretKoret synger onsdagene 10. og 24. november kl. 10-12 i foreningens hus, Frydendalsvej 24.

Johs Huss

FySiK- og KemiLÆReR- FoReningen

fysikerne på Niels Bohrs institutTorsdag 25. november kl. 18.30,Niels Bohrs Institut, Blegdamsvej 17, aud A, 2100 Ø.Med udgangspunkt i fysikerne, der kom i Auditorium A i 1920-erne og 30erne fortælles, ofte ret anekdotisk, historien om den an-den af sidste århundredes store re-volutioner: kvantemekanikken.

Foredraget bliver næsten for-melløst, skønt en enkelt usikker-


hedsrelation måske sniger sig op på de berømte tavler. Hovedperso-nerne bliver Bohr, Heisenberg, Pauli, Gamow og Einstein. Der forudsættes ikke særlige kvante-mekaniske kundskaber.

Foredragsholder: Seminarielek-tor Helge Kastrup, der selv har haft sin gang på institutet.

generalforsamlingKl. ca. 20.15 efter Helge Kastrups foredrag, samme sted:Der afholdes generalforsamling i henhold til vedtægterne. I forbin-delse med generalforsamlingen vil der være en lille forfriskning. Flere oplysninger, priser, tilmel-ding og indmeldelse i foreningen på www.fysik-kemi.dk/storkbh

noteR

Utterslev jazz-café

Der foregår mange spændende ting på de københavnske skoler, der ofte fungerer som lokale kul-turcentre. På Utterslev Skole har de i en årrække arrangeret jazzaf-tener med kunstnere på højt plan.

Fredag 8. oktober kunne det vel-oplagte publikum fryde sig over overdådig jazzmusik med inspira-tion fra tangoens og verdensmu-sikkens univers. En fremragende trio bestående af Paolo Russo, kla-ver og accordeon, herboende mu-siker af italiensk oprindelse, Fran-cesco Cali, harmonika og klaver, og guitarvirtuosen Diego Sandullo fra Argentina gav en fuldstændig fortryllende og aldeles artistisk oplevelse med musik med nerve,

K K ’ s M a i L :

K K @ K K - K L F. d K

intensitet og et strøg af vemod samt flere numre, der bød på stor musikalsk humor.

Der blev også plads til, at Rus-sos danske kone gav nogle smags-prøver på hendes smukke danske sange, der spænder forventninger til hendes kommende CD.

Det kan derfor anbefales at læg-ge vejen forbi 19. november kl. 20 og sammen med et par gode kol-leger, venner eller gemalen at nyde Jens Lysdal trio med Jens Lysdal, sang og guitar, Bjarke Falgren, vio-lin, og Thomas Vang, bas.

Troja

forældre: Nej til specialbørn i folkeskolenFolkeskolen er ikke for alle børn. Elever med specielle behov skal blive på specialskolerne, mener et klart flertal af forældre til børn un-der 16 år.

62 procent af forældrene er ne-gative over for en mere rummelig folkeskole, viser en undersøgelse, som Gallup har gennemført for Berlingske.

Undervisningsminister Tina Ne-dergaard peger på, at Finland, som har en skole i verdensklasse, har en langt mere inkluderende folke-skole end den danske og siger:

– Jeg forstår godt forældrenes bekymring, men samlet set er det en styrkelse for alle elever, at res-sourcen samles og koncentreres ét sted. Vi skal i praksis bevise, at vi ved at inkludere kan få bedre mu-ligheder end i dag, hvor kommu-nerne trækker rigtig mange res-sourcer ud af normalklassen til spe-cialtilbud, som stiger og stiger i udgift.

Berlingske

mAl

ThE G

AmAK


Mangel på penge til forebyg-gelse af stressDer er nærmest stormløb på pul-jen med penge til forebyggelse af stress. Det er ærgerligt, når stress hvert år er skyld i 1.400 dødsfald, mener FTF’s formand Bente Sor-genfrey.

Der er alt for få penge i puljen, der skal finansiere forebyggelse af stress. Alene i år er der ansøgt lidt over 200 mio. kroner til forebyg-gelse af stress hos blandt andet læ-rere. Det er ti gange mere, end der er i puljen.

I 2009 blev forligsparterne bag puljen enige om at bevilge 20 mio.

kroner til psykisk nedslidning og stress, men de penge er altså mere end hurtigt brugt.

At pengene forsvinder i lyntem-po er et kæmpe problem, mener Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF, der med cirka 450.000 of-fentligt og privat ansatte kender til mange triste historier om stress-ramte medlemmer. Og penge på forebyggelse af stress er ifølge FTF-formanden godt givet ud.

– Vi ved, at hver fjerde sygemel-ding er relateret til stress. Samtidig kan omkring 1.400 dødsfald hvert eneste år spores tilbage til stress. Der er altså mange penge at spare

Tr-udsendeLser udsendT siden sidsT Nr. 23 10/11 KLF´s ordinære generalforsamling

dagsorden og resolutioner

Nr. 22 10/11 Udsendelse af medlemskort

Nr. 21 10/11 Informationsmøder om tjenestemandspension og efterløn

Nr. 20 10/11 Personalegoder - bruttolønsordninger

Nr. 19 10/11 Forlig om Københavns Kommunes Budget 2011

Budgetaftalen Pressemeddelelse

Nr. 18 10/11 Vigtige meddelelser til skolens nyansatte lærere.

Nr. 17 10/11 Trivselsundersøgelse i Københavns Kommune.

Nr. 16 10/11 Vedr. bruttotrækordninger – fleksible lønpakker

Nr. 15 10/11 Invitation til TR temadag

Nr. 14 10/11 Løntilskudsjob i folkeskolen – en væsentlig præcisering

Nr. 13 10/11 Ordinær generalforsamling og medlemsfest

Nr. 12 10/11 Invitation til TR tema 2010

Nr. 11 10/11 Udtalelse fra medarbejderne i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Nu må sparekniven ramme toppen

ved at investere i noget seriøs fore-byggelse på dette område, siger Bente Sorgenfrey.

Pengene til projekter om fore-byggelse af stress kommer fra Fore-byggelsesfonden, hvor der i rege-ringens forslag til finansloven for 2011 er afsat de 20 mio. kr., mens ansøgningerne løber op i over 200 mio. kr.

FTF Resonans

drop skolebesparelserBlot få dage efter landets 98 kom-muner har afleveret deres budget-ter for 2011, bliver de nu kraftigt kritiseret af både Dansk Industri og LO. Begge de to organisationer mener, at de planlagte besparelser på folkeskolen på mellem 700 og 800 millioner kroner er helt uac-ceptable.

Direktør Lars Goldschmidt fra DI siger, at ikke alene er besparel-serne større end, hvad et faldende børnetal kan forklare. De er også med til at nedbringe folkeskolens gennemsnitlige udgift for eleverne i normalundervisningen.

– Og det er både uacceptabelt og meget uheldigt. I forvejen har vi i flere år set, at fordi udgifterne til specialområdet er steget, så er rådighedsbeløbet for elever i nor-malundervisningen faldet. Det forstærkes yderligere af de nye budgetter. Man burde i stedet in-vestere i en bedre skolefremtid, si-ger han. Også formand for LO, Harald Børsting, vender sig imod skolebesparelserne.

– Set fra min stol er det vigtig-ste, at flere unge kommer igennem en ungdomsuddannelse. Og for at kunne det, skal de altså have flere kundskaber med sig fra folkesko-len. Så der skal ikke spares, men tværtimod ske en udvikling, siger han. ■

Danske Kommuner

LEDIGE LEJLIGHEDER PÅ NETTET • www.KLf-NEt.dK

Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden.Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien. Det betyder blandt andet, at ledige lejligheder kan annonceres straks og ikke behøver at afvente udgivelsen af næste KK. Der vil gælde de samme principper for udlejning som hidtil.

L E D I G E L E J E MÅ L I K L F’S E J E N D O M M E


MUSISK-KREATIV PROFILSKOLE VINDER VIDEOKONKURRENCE

Der var jubel i gymnastiksalen på Sønderbro Skole, da 6.z

blev kaldt op på scenen for at få overrakt en check på 10.000 kro-ner fredag før efterårsferien.

Klassen havde vundet en lands-dækkende konkurrence om at lave Årets Hygiejnevideo med det mål at forbedre (hånd)hygiejne, der hvis mangelfuld er årsag til smitte og sygdom. Temaet i år var ’ting vi rører ved’, mens det sidste år var ’rene hænder’.

Formand for Rådet for Bedre Hygiejne, professor i fødevaremi-krobiologi, Susanne Knøchel, lyk-ønskede vinderklassen:

– Vi har modtaget flere gode og sjove videoer, men jeg vil sige jer, at da vi så jeres video, var vi slet ikke i tvivl. Det er en rigtig, rigtig, rigtig god film. Det er en meget pædagogisk film. Der var

ikke nogen løftede pegefingre, men den peger på de risikable ste-der, hvor der er håndkontakt – og-så nogle gange, hvor man ikke er opmærksom på det.

– Til sidst har den en effektfuld opsamling af de steder, man skal være opmærksom på og en fin underlægningsmusik. Det er nær-mest professionelt arbejde, måske er der nogle talenter her på sko-len, som vi kommer til at høre mere til om nogle år, sagde Susan-ne Knøchel.

gØr dEt tiL EN VANETidligere sundhedsborgmester og ambassadør for hygiejneugen Mo-gens Lønborg overtog derefter mi-krofonen:

Har I det godt?– Jaaahhhh, lød svaret fra salen.Har I vasket hænder i dag?

– Jaaaaaahhhhhhhh!Fortæller I jeres søskende, hvor-

dan de skal gøre det?– Neeeeeejjjjjjj! lød svaret til den

tidligere sundhedsborgmester, der dog fortsatte uanfægtet:

– Jeg synes, det er flot, at I har lavet den bedste video. I ved jo alle sammen, at det er vigtigt at vaske hænder, men det er så let at glem-me det. Men hvis man bliver ved med det og husker det, så det bli-ver en vane, kan man undgå man-ge sygdomme, for man kan nemt komme til at smitte hinanden, sagde Mogens Lønborg.

Ifølge Rådet for Bedre Hygiejne viser undersøgelser, at vi ikke bru-ger den viden, vi har, hvorfor man-gelfuld hygiejne anslås at medføre, at mere end 3.000 danskere mister livet hvert år, forårsage over en million sygedage og samlet koste samfundet op mod 4 mia. kr. ■

pg

Sønderbro Skole, Københavns Kommunes musisk-kreative profilskole, trådte i karakter, da dens 6. klasse vandt en landsdækkende konkurrence om at lave den bedste videofilm i anledning af Hygiejneugen – præmien på 10.000 kr. blev overrakt af tidligere sundhedsborgmester Mogens Lønborg.

Hej og vi ses, vi udveksler fingeraf-tryk alle mulige steder – på hånd-tag, mobiltelefoner og tastaturer, og så alle de gange, vi ikke lægger mærke til det. I 6.z’s film var en fodbold bakteriernes sendebud.

PETE

R GA

RDE


Ny SKOLELEDER PÅ RØDKILDE

På Rødkilde Skole bød vicein-spektør Svend-Erik Jørgensen

velkommen til skolens ny leder Anders Busk, som der er store for-ventninger til hos både medarbej-dere og de 800 elever. Den også nye titel, skoleleder, faldt i smag, for det er netop lederskab og ikke in-spektion, der er chefens kerneop-gave. Svend-Erik Jørgensen gen-

nemgik med en ræv bag øret de mange krav, forventninger og op-gaver, der venter den nye skolele-der, samtidig med at han skal lære et stort nyt system at kende.

Anders Busk kommer nemlig fra et skolelederjob på en privat-skole, og dertil kan føjes, at han er den første skoleleder i Københavns Kommune, der ikke er lærerud-

dannet, men dog noget i den ret-ning.

Anders Busk er cand.mag i hi-storie og dansk, og har undervist otte år på Køge Handelsskole. Der-efter har han i fire år været leder på den private Carolineskole på Østerbro.

– Jeg har været glad for at være leder på en privatskole, men det er, som om min cirkel sluttes, når jeg står på Rødkilde i dag, efter at jeg har slået forskellige sving un-dervejs, sagde Anders Busk, der dog ikke er helt ukendt med sit nye territorie, idet han er gift med en københavnsk lærer.

Han anså skolen som både en arbejdsplads og en livsform, hvor tusind mennesker mødes hver dag for at lave noget og bruge tiden godt.

– Der er ingen modsætning mellem trivsel og faglighed. Ofte betyder de helt små ting i daglig-dagen en masse, samtidig med at de store linjer og faglige krav til-godeses. Hver dag er jo levet liv, det skal bruges ordentligt, fastslog den ny skoleleder. ■

pg

Et meget kreativt og musisk hold fra lærerstaben bød skolens nye leder Anders Busk velkommen med en til lej-ligheden digtet sang med det kendte omkvæd Y.M.C.A. – på denne dag blev det dog til B.U.S.K.

Anders Busk er den første ikke-læreruddannede skoleleder i København.

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE


Ny LEDER PÅ ISLANDS BRyGGE

Den ny leder på Skolen på Is-lands Brygge, Aase Hammer,

fik en storslået velkomst, der blev indledt med morgenkaffe i Den Sorte Diamant sammen med sous-chef Søren Hedegaard.

Her hentede en elegant chalup hende ved kajen og bragte hende til den anden side af havnen, hvor hun blev modtaget af en velkomst-delegation af elever med balloner og flag.

Videre gik det i cykeltaxa hen over Bryggens toppede brosten de sidste 400 meter til skolen. På hvert gadehjørne stod der en klasse og viftede med flag og balloner. Stem-ningen var også høj ved den efter-følgende reception, som blev ind-ledt med sange af 2.b.

Områdeleder Michael Olsen, der selv har en fortid som lærer på Bryggeskolen, fortalte om den sær-lige udviklingsånd, der altid har præget stedet ikke mindst takket være den tidligere inspektør Carl Bagges inspirerende ledelse. Mi-chael Olsen bød Aase Hammer velkommen til den spændende stilling, nu hvor skolen er fuldt ud-bygget og topmoderne.

– Her har den ny skoleleder red-skaberne til at videreføre den pæ-dagogiske innovation, der altid har præget skolen, og hun har selv den nødvendige ballast af omfat-tende erfaringer i den københavn-ske skoleverden, senest fra hendes job som souschef på Utterslev Skole, lød det fra den amarkanske områdeleder.

Den hidtidige konstituerede chef Søren Hedegaard ridsede skolens værdier op. Høj faglighed i trygge rammer med vægt på trivsel, tillid og teamdannelse med visionen om en skolekultur, der både ud-danner og danner eleverne, skaber livsglæde og tro på sig selv med plads til gas.

havnske liturgi, at den afgivende inspektør giver nogle ord med på vejen. Geert Hansen fra Utterslev Skole fremhævede Aase Hammers kommunikative kompetencer og hendes evne til i enhver situation af skyde fra hoften − og dét med stor træfsikkerhed. Som erfaren sejlsportsmand udråbte Geert der-på med den glade forsamlings sto-re opbakning et maritimt hip-hip-hurra.

Den tidligere skoleinspektør på Utterslev Skole, Søren Thorborg, nu områdeleder på Nørrebro, be-rettede, at dagens hovedperson er en fantastisk kollega med stort lu-ne bag den tjekkede overflade. Og dagens sidste taler var tillidsre-præsentanten for lederne på Ama-ger, Kai Gulstad, Gerbrandskolen, der bød velkommen og udtrykte glæde over udsigten til et frugtbart samarbejde. ■

Troja

Aase Hammer, ny skoleleder på Skolen på Islands Brygge, ankommer i cykelrickshaw til kajanlægget i den lille moderne Brygge-landsby.

AuGu

ST N

oR h

ElSIN

GhoF

F

MAritiMt MiLjØMødeleder Pia Pignot tegnede i maritime termer et billede af den nye, kajakroende kaptajn, der skal sætte sejlet til en majestætisk, tryg sejlads. Hun kunne ikke dy sig for at sige, at det var hammer-ham-merfedt at få Aase ved roret.

Derefter gav lærerkoret Brygge-sangen med det manende omkvæd: ’Vi holder sammen alle sammen på den gode vej, vor store skole den er alt i alt jo ganske sej’.

Gaven fra skolebestyrelsen − et 2301-bevis som er et medlemskab til kulturhuset − blev overrakt af SB-formand Jesper Andersen, der bød velkommen til den lille, mo-derne landsby, som Islands Brygge er. Et særdeles veloplagt lærerband trykkede den kraftigt af med nog-le energiske Neil Young-numre med tre smittende veloplagte kvin-delige vokalister i forgrunden.

Det hører også til den køben-


Anne Vang blev vist rundt af skolens lærere, som berettede om det daglige arbejde og de mange særlige aktiviteter, der foregår på Friluftskolen.

BORGMESTERBESØG PÅ SKOLEN VED SUNDET

for hvem inklusion i folkeskolen ikke er lykkedes. Skolens mål er at skabe rammerne for et arbejde med højt fagligt niveau ud fra en tanke om, at faglighed for Friluftskolens elever kan være mange ting.

De seneste år har Friluftskolens økonomiske og organisatoriske ramme ændret sig. Ud over de al-mene nedskæringer, er det med indførelsen af en ny regnskabsmo-del blevet tydeligt, at elevbetalin-gen ikke har fulgt med udviklin-gen af elevernes handicap.

Friluftskolen er organiseret som en specialklasserække, men har al-tid i forhold til sit pædagogiske og faglige arbejde fungeret som en specialskole. I de senere år har Fri-

AF RENÉ AISTRUP, LÆRER oG TR, SKoLEN VED SUNDET

PETE

R ST

ARuP

Hvordan skal Friluftskolen forstå sig selv – som en specialskole eller en almindelig skole?

Friluftskolen, der er en special-skoleafdeling af Skolen ved

Sundet, havde i august besøg af børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, der ville vide mere om skolens forskellige elever.

Friluftskolen modtager børn med væsentlige motoriske handi-cap, der ofte følges af specifikke indlæringsvanskeligheder. Elev-gruppen er meget blandet med diagnoser som muskelsvind, epi-lepsi, spasticitet, synsproblemer, døvblindhed, tumorer, rygmarvs-brok, bindevævssygdomme, for-skellige syndromer, hjerteproble-mer, dværgvækst samt ADHD.

Eleverne visiteres via PPR, og skolen modtager løbende elever,

luftskolen blandt andet i forbin-delse med den ny arbejdstidsaftale oplevet en forandring i rammerne for arbejdet, men ikke i selve ind-holdet.

Det har skabt nogle uhensigts-mæssige forhold for lærere og ele-ver og har desuden efterladt skolens lærere med en undren over, hvorledes Friluftskolen skal forstå sig selv – som en special-skole eller en almindelig skole?

it- Og MUSiSK SAtSNiNgVed besøget drøftede lærerne blandt andet rammerne for deres arbejde med børne- og ungdoms-borgmesteren. Anne Vang blev vist rundt af skolens lærere, som berettede om det daglige arbejde og de mange særlige aktiviteter, der foregår på skolen.

Et af fokusområderne har i en periode været arbejdet med mu-skelsvindsbørnpå mellemtrinnet. Endvidere hørte Anne Vang om skolens arbejde med musik – en række musikalske produkter fra Friluftskolen kan iøvrigt ses og høres på www.myspace.com/fri-luftskolen.

Skolens indskolingslærere for-talte om, hvorledes IT er et nød-vendigt hjælpe- og læremiddel i undervisningen. I forhold til ud-skolingen pegede lærerne på, at eleverne skal forberedes på et me-ningsfuldt voksenliv. I den forbin-delse var skolevejlederen tidligere et vigtigt og trygt bindeled for ele-verne, men denne ressourceper-son er desværre sparet væk.

Lærerne på Friluftskolen var glade for at få mulighed for at vise, hvad det præcis er, denne skole kan, og under besøget og den ef-terfølgende snak deltog Anne Vang med nysgerrighed og lyd-hørhed. ■


Nu hvor det lige har været Læ-rens Dag var det meget aktu-

elt, at et Ole Lund Kirkegaard-in-spireret maleri af læren var op-hængt, så forældrene på åben-hus-dagen kunne tage deres barns lære i øjesyn. Det var dog ikke kun læ-ren, men også næsehornet Otto, Gummi Tarzan og flere andre ek-centriske figurer fra forfatter- og tegneskabet der prydede udstillin-gen på Peder Lykke Skolen.

Den billedkunstneriske udstil-ling var resultatet af et tværgående arbejde med figurer fra litteratu-rens verden – Alice i Eventyrland, masker, mosaikker, metropolis, drager og Ole Lund Kirkegaard.

Kulturborgmester Pia Allerslev holdt åbningstale i forhallen, og forældre myldrede ind, så der var tæt trængsel på den store skoles ellers rummelige gange. Skolens sangkor underholdt forskellige steder, og rockbandet slog også to-nerne an. I idrætshallen var der opvisning med springgymnastik.

Det var også dagen, hvor EAT-boden gjorde reklame for sund og velsmagende mad, og mange for-ældre tog opstilling i de lange køer for at smage – forhåbentlig vil de-res børn blive faste EAT-kunder efter denne dag. Forældreinteres-sen og fremmødet var i hvert fald overvældende stort. ■

pg

Åbent hus dagen var et tilløbsstykke. Stor interesse var der for udstillin-gen af Ole Lund Kirkegaard-inspirerede malerier fra bøgerne, som foræl-drene er vokset op med, og som deres børn nu lever videre med.

Elever i 3. klasse havde lavet masker.

ÅBENT HUS PÅ PEDER LyKKE SKOLEN

PlYS

-mAl

ERI F

RIT E

FTER

olE

luND

KIR

KEGA

ARD

· FoT

o PE

TER

GARD

E


Udgifterne til specialområdet stiger, og årsagerne til dette er mange. Det koster, at eleverne på

kommunens specialskoler nu også skal i børnehave-klasse, og at elever med vidtgående indlæringsvanske-ligheder, ligesom deres jævnaldrende, skal tilbydes en ungdomsuddannelse. Desuden stiger børnetallet i København og dermed også antallet af elever, der har brug for et specialiseret skoletilbud.

I København er Børne- og Ungdomsområdet nu på tredje år ved at ’indfase’ en specialreform, der har som mål at flytte ressourcer og elever fra vidtgående undervisningstilbud til den almindelige folkeskole. Allerede nu er der i en typisk klasse i København ele-ver med faglige og indlæringsmæssige problemer af en sådan størrelse, at undervisningsdifferentiering ik-ke er svaret. Og det er uomtvisteligt, at skolerne får alt for få penge til at løfte inklusionsopgaven. For at alle elevers undervisningsbehov kan tilgodeses, skal skolen have økonomi til holddeling, og lærerne skal have de nødvendige specialundervisningskompeten-cer.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet en stor og meget mangelfuld analyse af specialområ-det, og her er fokus, at der skal spares penge. Flere steder i rapporten nævnes, at der mangler dokumen-tation for, at de dyre specialundervisningstilbud giver bedre resultater, end hvis eleven får et tilbud i nor-malskolen. Hvis dokumentation er karakterer og test, er det klart, at denne mangler – langt de fleste elever på de dyre niveau 3 skoler, er ikke i stand til at gå til eksamen på grund af et dokumenteret meget lavt funktionsniveau.

Det er min forventning, at ’analysen’ sendes til hø-ring, og at der lyttes til tilbagemeldingerne. Hvis flere elever skal inkluderes i folkeskolen, må der gøres op

Alt har sin pris – også den rette specialundervisning.

NIEl

S-VI

lhEl

m Sø

E

med den nuværende praksis, hvor skoler langt fra kompenseres for udgifterne til elever med vidtgående behov. Vi har brug for, at forvaltningen aktivt forføl-ger sin egen målsætning om at skabe de rigtige tilbud til alle børn og unge! ■

SPECIALUNDERVISNING KOSTER

AF LARS SØRENSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

FAGLIG KOMMENTARm

ARTIN

FolD

GAST

ADRESSER OM KK

UdgiVELSESpLAN 2010

KK 17: 10. november/uge45sidste frist: 29. oktoberKK 18: 24. november/uge47sidste frist: 12. novemberKK 19: 8. december/uge49sidste frist: 26. november

UdgiVELSESpLAN 2011KK 1: 12. januar/uge 2sidste frist: 1. januarKK 2: 26. januar/uge 4sidste frist: 14. januarKK 3: 9. februar/uge 6sidste frist: 28. januarKK 4: 2. marts/uge 9sidste frist: 18. februarKK 5: 16. marts/uge 11sidste frist: 4. martsKK 6: 30. marts/uge 13sidste frist: 18. martsKK 7: 13. april/uge 15sidste frist: 1. april

ANNONcErMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONcEfOrMAtEr Og priSEr i 2010 Og 2011 (Ex. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LærErfOrENiNg Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LærErNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LærErfOrENiNgS KOLONiErKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LærErfOrENiNgS BEStyrELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENt 2010400 kr. inkl. moms.

Stimulerende tekster og udfordrende opgaver

• Tekster og opgaver på tre niveauer• Systematisk arbejde med ordforråd og læseforståelse• Skriftlighed hele vejen igennem• Fyldigt test- og evalueringsmateriale• Cooperative Learning aktiviteter

Happy omfatter til hvert klassetrin:Textbook a kr. 150,-Workbook a kr. 129,-Handy Helper inkl. netadgang a kr. 693,-Cd-sæt inkl. adgang til alle lydfiler på Materialehylden.dk a kr. 670,-

(15

44

0)K

K16

-20

10 ·

Forb

ehol

d fo

r pr

isst

igni

nger

og

tryk

fejl

· Alle

pri

ser

er e

kskl

. mom

s

EngElSk 7.-9. klaSSE

Se bøgerne på alinea.dk

Tlf.: 3369 4666 · alinea.dk

Udg

iver

adre

sser

et m

aski

nel m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42A

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

Documents

KK 16-2010