Klima 2030 – et grønt Danmark der leder verden

2

Klima 2030 Et grønt Danmark der leder verdenEt radikalt klimaudspil, marts 2018

3

Klima 2030 – et grønt Danmark der leder verden Miljø og klima har enorm betydning for danskerne. Vi bekymrer os om rent drikke-vand, hvordan klimaet er, når vores børn vokser op og den forurening, som vi indånder, når vi cykler ned ad gaden.Derfor fylder klimaets fremtid meget i vores fælles samtaler. Vi kan ikke tage for givet, at vi fortsat har rent vand, ren luft og et stabilt klima. Vi skal kæmpe for det.

Klimaet er den vigtigste politiske sag i vores tid. Men klimaet er blevet marginaliser-et i de seneste år. Den grønne omstilling er blevet tvunget i baggrunden, fordi man har ladet udlændingedebatten fylde alt og svigtet klimaet. Og svage, træge ledere har ladet det ske.

Vi har før leveret en ambitiøs energiaftale. Og vi kan gøre det igen. Klimaet skal igen øverst på den politiske dagsorden. Danmark er et grønt samfund, som har ledt verden ad den grønne vej. Det er Danskerne stolte af. Det er tid til igen at sætte ambitiøse klimamål, hvis vi fortsat vil være i front.

Radikale Venstre vil gøre Danmark til verdens grønneste, moderne nation og høste fordelene og sætte streg under den stolthed, som vores samfund har.

Her er vores plan for ambitiøse og realistiske mål, som bringer Danmark helt i front på det grønne område og sætter rammerne for de næste mange års energi- og klimapolitik.

Danskernes energi skal være helt fri for fossile brændsler i 2030Det kræver, at vi sikrer, at al vores elektricitet og varme kommer fra grøn energi om kun 12 år. Overalt i Danmark skal man tænde lyset og skrue op for radiatoren og være sikker på, at man kun bruger grøn energi, som ikke skader klimaet.

Radikale Venstre vil bygge tre nye havvindmølleparker inden 2030. Parkerne skal dække Danmarks behov for grøn energi. Samtidig planlægger vi at gøre Nordsøen til verdens vigtigste område for havvind. I stedet for at hive olie op af Nordsøen, skal vi bygge infrastrukturen til kæmpe havvindmølleparker og høste vindens ressourcer til grøn energi til hele Europa. Danmarks indsats får på den måde betydning langt ud over vores grænser. Samtidig er planen god for Danmarks økonomi og skaber arbejdspladser.

Vi skal sikre, at Danmarks energisystemer spiller sammen. Det kræver, at danskerne er med. For når vinden blæser skal vi bruge overskydende grøn strøm, samtidig med, at vi lagrer strømmen i vores varmesystem og i elbiler. Vores grønne energirevolution bliver billigst og hurtigst måde, når danskerne er med. Det kræver en nytænkning af hele vores varmeplanlægning, hvor varmepumper, geotermi og spildvarme fra industrien erstatter afbrænding af olie, gas og biomasse. Derfor ønsker Radikale en samlet varmevision for Danmark, og vi vil lave den omlægning af afgifterne, der sikrer omstillingen til grøn varme.

Visionen bringer Danmark i front som det grønneste land indenfor energiområdet. Det vil skabe opmærksomhed i en verden, hvor lande og virksomheder leder efter de grønne løsninger. Danske virksomheder skal levere fremtidens jobs til danskerne og de danske kommuner skal tiltrække investeringer. Som med alt andet handler det her om at gå helhjertet ind i ambitionen og gøre hvad der skal til for at nå målet. Og vi har brug for alle for at gøre Danmark til et af verdens grønneste lande: borgerne, virksomhederne og politikerne. Alle skal vi trække i den samme retning.

4

Energiplanen – grøn el og varmeNye danske mål Det kommende klima- og energiforlig skal løbe fra 2020-30, og det bør blive en ny grøn milepæl for Danmark. Vi må ikke ryste på hånden og slække på ambitionerne. Det er nu, det gælder, hvis vi skal nå målet om netto nul-udledning af drivhusgasser. I 2020 vil vi have reduceret vores udledning af drivhusgasser med cirka 40 pct. i forhold til 1990. Vi mangler altså at reducere cirka 60 pct. af vores CO2-udledninger for at nå målet i 2050, hvilket svarer til 20 pct.-point hvert årti. Derfor ønsker vi en dansk klimaaftale, der sikrer 60 pct. reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990. Målet i 2030 skal nås gennem strukturelle reformer af de berørte sektorer, så reduktionerne er varige og bæredygtige.

Danmark er gennem EU forpligtet til at foretage CO2-reduktioner, både i den kvote-belagte sektor – typisk el- og varmeproduktion – og i den ikke kvotebelagte sektor – typisk transport, landbrug og bygninger. Med den her foreslåede indsats vil Danmark overopfylde sine nuværende mål og være helgarderet, når EU efter al sandsynlighed kommer til at skærpe sine mål i løbet af 2020’erne som følge af Parisaftalen om at holde den globale opvarmning mellem 1,5 og 2 grader. Det gælder også, selvom alle vores foreslåede indsatser i landbruget ikke på nuværende tidspunkt kan tælles med i vores opfyldelse af EU målet. Det vil med stor sandsynlighed blive ændret, når EU’s mål bliver skærpet. Under alle omstændigheder tæller alle de foreslåede reduktioner med i både FN og i det virkelige klima.

En reduktion på 60 pct. i udledningen af drivhusgasser i 2030 er et ambitiøst mål. Men det er også et nødvendigt mål. Det kræver, at alle sektorer, alle mennesker og alle virksomheder i Danmark fortsætter med at bidrage. Det kræver, at vores indsatser udvikles sammen med borgere og virksomheder, så også erhvervslivet og den almin-delige dansker ser udviklingen som en velkommen mulighed. Dermed bliver perspe-ktivet og de positive gevinster enorme, både for os selv og for vores børn.

Nedenfor præsenteres energisektorens mål og virkemidler, der kan føre til over 60 pct. reduktion af Danmarks udledninger. Vi foreslår en klimaaftale, hvor alle de aktuelle indsatser analyseres nærmere for at afdække, hvilke indsatser, der bedst kan betale sig og hvilke, der bør sorteres fra. Målet om de 60 pct. reduktion bør gennemføres lineært fra 2020-30, idet forligskredsen fx hvert tredje år tager stilling til de næste tre års indsats i et egentligt klimabudget efter engelsk forbillede.

Vores forslag er i vidt omfang bygget op om samme logik og indhold, som Klimarådet anbefaler i deres seneste to rapporter. Det betyder, at vi ønsker at vælge den billigste måde at lave reduktioner på, samtidig med vi sikrer os, at vores nutidige indsatser bidrager til de langsigtede mål.

5

I 1990 var de danske udledninger af drivhusgasser 71 mio. tons CO2e (CO2 ækviva-lenter). En reduktion på 60 pct. af udledningerne svarer derfor til en udledning på 28 mio. tons CO2e i 2030. Ifølge Energistyrelsens Basisfremskrivning fra 2017 medreg-net Ørsteds beslutning om at udfase kul, vil Danmarks udledninger imidlertid stige efter 2023 og ramme ca. 43 mio. tons CO2e i 2030, hvis der ikke tages nye initiativer. Det betyder, at en ny klimaaftale skal føre til reduktioner på cirka 15 mio. tons CO2e.

Klimamål 203060% reduktion siden ‘90

= 15 mio. tons CO2e

60% VE

El og varme 100% VE

= 9 mio. t. CO2e

Biogas 50% af gyllen

= 1 mio. t. CO2e

Transport2 – 3 mio. t.

CO2e

16% Energi-effektivisering VE 6.000 MW

Landbrug 4 mio. tons CO2e

Senere udspilSenere udspil

Dette udspil Senere udspil

BOKS 1: Mål Og DElMål

6

BOKS 1: Mål Og DElMål Fortsat

Dette forslag

Kilde: Basisfremskrivningen, marts 2017, s. 12.

Ny basisfremskrivning må forventes i marts 2018.

Vores vision er, at al el og fjernvarme i Danmark – den kvotebelagte sektor – i 2030 produceres på vedvarende energi. Det vil betyde en reduktion på ca. 9 mio. tons CO2e i 2030, når industriens kvote-belagte udledning medregnes samt udskiftning af olie- og gasfyr med eldrevne varmepumper.

Samtidig skal vi for alvor i gang med den ikke-kvotebelagte sektor, det vil især sige industri, transport og landbrug. Her foreslår vi på kort sigt at beslutte og gennemføre de fleste af Klimarådets forslag fra rapporten Omstilling frem mod 20301), der alle giver et samfundsøkonomisk overskud og tilsammen en CO2e reduktion på cirka 4 mio. tons CO2e reduktioner i 2030. Derudover foreslår vi mere langsigtede indsatser i den ikke-kvotebelagte sektor, der tilsammen skønnes at give 3 mio. tons yderligere CO2e reduktion i transportsektoren og landbruget.

Ved gennemførelse af den radikale klimaplan nås en andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug, inklusive transport, på cirka 60 pct. i 2030.

1) http://klimarådet.dk/sites/default/files/downloads/klimaraadet_rapportno3_digi_single_02.pdf

7

En ny, grøn og billig energisektor Når danskerne i 2030 tænder for deres lys eller skruer op for deres radiator, kan de gøre det med god samvittighed. Både i forhold til de kommende generationer og i forhold til deres økonomi. Derfor skal el og varme i Danmark udelukkende produceres på billig, vedvarende energi i 2030.

Det kræver tre store forandringer i dansk energipolitik:

1. Før kom vores el og varme fra store centrale enheder, der især producerede til egne kunder. Fremover vil mange danskere og virksomheder selv indgå i produk-tionen af energi med fx solceller og varmepumper. Endvidere vil nye apps, intelli-gente hvidevarer, elbiler og andre digitale løsninger give et større elforbrug, hvor vi automatisk bruger energien, når den er billigst og grønnest. Samtidig vil også det europæiske marked blive mere forbundet og mere fleksibelt, så vi samlet set får et langt mere smart elmarked, som vi skal præge og udnytte til det yderste. Vi skal sørge for at forbruge el, når det blæser, og den er billig, og undgå at anvende el, når vi ikke producerer selv. Markedet i form af køb og salg, import og eksport af el, bliver vores vigtigste backup og buffer til de vedvarende energikilder. Samlet set handler det derfor om både at få mere vedvarende energi OG at bruge den bedre. Både om at tænke lokalt, så hver eneste dansker kan bidrage, OG tænke europæisk med de store fordele, det giver.

2. Før tjente den kombinerede produktion af elektricitet og fjernvarme – såkaldt kraftvarme – danskerne godt. Vi fik mest mulig energi ud af brændslet, uanset om det var kul, gas eller biomasse. Fremover kommer den grønneste og den billigste el fra vind og sol, mens den grønneste og billigste fjernvarme kommer fra over-skudsvarme fra industrien, varmepumper med billig el fra vind og sol og vedvar-ende energiformer som geotermi og solvarme. Derfor bør vi droppe alle krav om kraftvarme og i stedet satse helhjertet på de nye grønne og billige energiformer. Der vil stadig være brug for super fleksible kraftvarmeværker, der kan produ-cere el og varme på grøn gas og varme med varmepumper og dermed spille en væsentlig rolle som stabilisator i fremtidens elmarked. Men det bliver som en del af markedet og derfor uden en kraftvarmebinding. Samtidig ønsker vi at reducere anvendelsen af biomasse markant, fordi den som brændsel og teknologi er dyrere end vind og sol og derfor ikke ville blive foretrukket uden en betydelig fortrins-stilling rent afgiftsmæssigt. Derudover vurderer vi ikke, at store mængder im-porteret biomasse i længden er bæredygtigt som brændsel, mens anvendelse af lokal bæredygtig biomasse stadig kan give mening. Derfor foreslås ny regulering, der standser yderligere udbygning af biomasse og samlet en mærkbar nedgang i anvendelsen af biomasse som brændsel til el og varme inden 2030.

3. Før handlede det om at spare på energien, fordi det var godt for både klima og pengepung. Når al vores el og varme bliver grøn, handler det især om at spare på energien, hvor vi får de største samfundsøkonomiske gevinster, og hvor besparel-serne bedst underbygger vores langsigtede mål. Især bør der være fokus på dybdegående renoveringer i vores bygningsmasse og på elektrificering af trans-port, industri og bygninger, hvilket både har et stort effektiviseringspotentiale og bidrager til god anvendelse af vores grønne el.

Ny politik – ny reguleringDet danske energimarked har ændret sig markant, hvilket også bør afspejle sig i den regulering, vi efterstræber de kommende ti år. Radikale Venstre har følgende tre mål for den kommende regulering:

1. Reguleringen skal være markedsbaseret og drevet af fortsat konkurrence. Der bør på kort sigt arbejdes på at udvide det fuldt liberaliserede elmarked i Norden til hele det nordlige Europa og på sigt hele EU.

8

2. Reguleringen bør gøres mindre bureaukratisk, mere enkel og gennemskuelig for alle aktører, forbrugere og virksomheder, der alle skal sikres et ejerskab til den næste fase i den grønne omstilling. Derfor bør den administrativt tunge indtægts-rammeregulering fylde betydeligt mindre i fremtidens regulering og erstattes af åben konkurrence og aftalebaserede modeller. Dette vil også sikre en mere fremadrettet og visionær tilgang til dansk energipolitik. Et godt eksempel kunne være den fremtidige anvendelse af energiselskabernes store egenkapital, hvor både stat og elselskaber kunne have gavn af klare langsigtede rammer og klare investe-ringsstrategier, der kan komme samfundet til nytte både i dag og på sigt.

3. På grund af den rivende teknologiske udvikling og samspillet med EU bør virkemidlerne løbende drøftes i forligskredsen, idet de overordnede mål for CO2 og VE ligger fast. Som udgangspunkt foreslås i dette oplæg mindst tre grund-læggende analyser af Danmarks fremtidige el-varme og gasforsyning, herunder hvordan tarifferne bedst tilrettelægges på de tre energiformer for at sikre den udvikling vi ønsker - ikke mindst i forhold til systemintegration og fremme af energieffektivitet.

Det kommende energiforlig bør med andre ord tilbyde aktørerne i sektoren klare mål, et minimum af bureaukrati, åben dialog og åben konkurrence samt de nødvendige midler til at forske i og udvikle nye teknologier. Til gengæld bør forliget også stille en række krav til aktørerne:

1. Sektoren skal arbejde målrettet for at fremme større systemintegration og mindske silotænkning mellem el-, gas-, varme- og transportsektor. Dette er helt nødvendigt, hvis vores fremtidige system skal være både fleksibelt og robust.

2. Digitaliseringen åbner enorme muligheder, der skal anvendes offensivt, ikke mindst når de nye digitale elmålere er rullet ud til alle husstande i 2020. Det gælder både ift. at fremme det smarte elforbrug og målrettede indsatser for ener-gieffektivitet, der kan baseres på målrettede data, som kan lade sig gøre med de nye målere. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan fremtidens energimarked kan udvikle sig – og den fantasi skal de danske aktører gå forrest i at udfordre. Her kunne en aktiv investeringsprofil af elselskabernes store kapital gøre nytte for både selskaber og samfund.

3. Endelig skal omkostningerne ned. Både på alle former for vedvarende energi og midler til at opnå energieffektivitet – og især på biogas.

4. Den danske befolkning skal inviteres med i eventyret – både som forbrugere, som sparringspartnere og som mulige andelshavere eller medejere af de mange nye løsninger.

Mere grøn og billig el – også til eksportDanskerne skal have grøn el i stikkontakterne og grøn varme i radiatorerne. Men vi bør have endnu større ambitioner. Vi skal også fortsætte med at være nettoeksportør af energi og tjene penge på det! Fra at være eksportør af sort energi som olie og gas, skal vi om ti år være storeksportør af grøn energi til hele Europa. Produktionen skal fortsat ske i Nordsøen, hvor der er enorme vindressourcer, og hvor der også planlæg-ges gigantiske fælleseuropæiske havvindmølleparker, som Danmark selvfølgelig bør fremme mest muligt. Første skridt er at få lavet vores egen screening af potentialerne i Nordsøen. Det haster, hvis vi skal vinde konkurrencen med andre lande.

Dermed også sagt, at fremtidens vindmøller primært skal opføres på havet. Her blæser det mere og møllerne generer mindre. Alt tyder på, at også havvind vil kunne klare sig uden støtte fra cirka 2025, hvor den første park skal bygges. Der vil dog stadig være behov for udbygning af transmissionsnettet og – som det gælder for alle energiformer – visse statsgarantier for el-prisens og CO2-prisens udvikling, som er nærmere beskrevet til sidst i det økonomiske afsnit.

9

Vi skal samtidig have en stabil udbygning af vindenergi på land, hvilket er nødvendigt, når vi i de kommende år skal udskifte de udtjente landmøller med moderne og mere effektive møller. Målet bør være over de kommende ti år at fordoble elproduktionen og samtidig halvere antallet af vindmøller i landskabet. Også her vil der være tale om nye og markant billigere støtteformer, jf. det økonomiske afsnit.

Færre og mere effektive landvindmøller vil reducere gener for naboer. Men landvind er fortsat afhængig af lokal støtte, som kun kommer, hvis lokalområdet er inddraget i processen og kan se fordele ved udviklingen. Den store rentabilitet i landvind betyder, at der bliver langt større mulighed for at afsætte ressourcer til at sikre det lokale ejer-skab. Radikale Venstre ønsker derfor som del af et nyt energiforlig, at der nedsættes et hurtigtarbejdende udvalg, der sammen med både kommuner, vindmølleejere, indu-strien og borgerne finder frem til nye måder at inddrage og belønne de kommuner og borgere, der involverer sig aktivt i vindmølleprojekter i deres kommuner. Udvalget skal bl.a. se på hurtigere myndighedsbetjening og zoner, hvor naboer får ret til at sælge deres ejendom til anlægsejer indenfor et år efter opstilling af vindmøllen. Alle møller skal selvfølgelig opsættes, så de hverken skaber varige skader på natur eller men-neskers sundhed.

Skal målet om ren grøn el og varme, erstatning af udgåede anlæg, delvis udfasning af biomasse og større eksport nås i 2030, foreslår Radikale Venstre derfor i perioden 2020-30 minimum følgende udbygning med vedvarende energi til el, varme og eksport:

• Udbygning af havvind med cirka 3.000 MW, der fordeles over tre udbudsrunder på mellem 800 og 1400 MW i perioden 2024-30. Dermed opnås den største fleksibilitet i selve anlægsfasen og dermed de laveste priser. Vi foreslår, at de multinationale selskaber, der etablerer datacentre i Danmark, inviteres til at stå for det ene udbud, hvorved de økonomiske investeringer for staten reduceres med en tredjedel. Udbud baseres på den såkaldte ’Contract-for-difference’-model, hvilket giver billigere priser end et garanteret støtteniveau.

• Udbygning af landvind og centrale solanlæg med cirka 3.000 MW, fordelt på cirka 300 MW om året i teknologineutrale udbud.

De foreslåede udbudsmodeller beskrives nærmere i udspillets sidste afsnit.

Endelig foreslår vi en analyse af Danmarks eksportmuligheder af el. Dels vil Danmark kunne tjene milliarder på fortsat at være storeksportør af el og leverandør af møller til sådanne parker. Dels kan energiøer sænke omkostningerne og helt fjerne støtten til havvind gennem stordriftsfordele. Store mængder fluktuerende el risikerer at sænke el-prisen og endda gøre den negativ i perioder. Analysen skal derfor inkludere sam-tænkning med power-to-X, herunder power-to-gas, som kan udnytte vindmøllestrøm i perioder med høj produktion og fx lægge en bund under el-prisen på 10 øre/kWh. Denne bund sænker risikoen ved de store projekter og støttebehovet.

Det bør således være en del af det kommende forlig, at der senere i perioden kan for-beredes yderligere havvindmølleparker, hvis teknologiudviklingen holder og Danmark vurderes at kunne tjene på det.

Sammen med øget energieffektivitet og øvrige initiativer inden for transport og land-brug, herunder biogas, vurderes den foreslåede udbygning at kunne føre til cirka 60% vedvarende energi i 2030. I få timer om året vil der kunne opstå behov for backup ka-pacitet. Til dette formål anvendes el fra udlandet, fra lokale værker eller specialiserede operatører med elpatroner, der alle vil have marginal betydning for CO2-udledningen.

Ny grøn og billig varmeTo ud af tre danskere får i dag opfyldt deres varmebehov fra fjernvarme. Resten har egen produktion fra olie- eller gasfyr, varmepumpe, solvarme, elvarme eller brændeovn. Mange har en kombination af flere ting. I dag er det sådan, at hvis man bor i et fjernvarmeområde, kan kommunen beslutte, at man skal være tilsluttet fjern-varmen og betale gebyr for, at den fælles investering kan blive betalt.

102) https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Varme/konkurrenceanalyse_final.pdf

Fremtidens varme skal tænkes langt mere fleksibelt. I løbet af de næste ti år vil stort set al gas- og fjernvarme infrastruktur i Danmark være afbetalt, og der er derfor kun udgifter til at vedligeholde og optimere rørene. Det giver mulighed for at tænke frem-tidens fjernvarme mere fleksibelt og få større konkurrence mellem de mange grønne energiformer på varmeområdet. Dermed vil den enkelte dansker kunne investere i sit eget nul-energihus, varmepumpe eller solenergi, selvom man bor i et fjernvarmeom-råde og slippe for at betale til fjernvarmen – som det allerede er muligt nogle steder i dag. Samtidig kan den centrale fjernvarme gøre sin produktion af grøn energi endnu billigere, hvormed den samlede grønne konkurrence bliver større med billigere priser til følge. Et sådant nyt grønt varmemarked skal indføres gradvist, og selve processen kræver en nærmere analyse, der bør igangsættes snarest, men for næste forligsperi-ode foreslår Radikale Venstre følgende nye tiltag:

1. Vi skal bruge vores grønne el langt mere til produktion af varme. Derfor skal det bedre kunne betale sig at lave varme med både centrale og individuelle varmepumper. Radikale Venstre foreslår at nedsætte elvarmeafgiften perma-nent med 25 øre per kWh fra 2020 og at oprette støttemekanismer gennem den nye energispareordning for at sikre udbredelse af både individuelle og centrale varmepumper. Samtidig indføres en specifik afgift på biomasse på de decentrale værker, der straffer anvendelse af biomassekedler udover et antal fastlagte timer til spidsbelastning, fx 700 timer om året. Denne afgift forventes ikke at generere provenu af betydning.

2. Superflexværker: vi foreslår, at nogle af de nuværende decentrale værker konver-teres til såkaldte ’Superflexværker’. Dvs. decentrale kraftvarmeværker, som både kan bruge grøn gas og en eldrevet varmepumpe. Ved at skifte mellem gas og varmepumpe kan værkerne udnytte den fluktuerende elpris og fungerer dermed som spidsbelastning.

3. Målet er, at 80 pct. af de decentrale værker i 2030 anvender varmepumpe i stedet for naturgas og en markant del af de centrale værker ditto. Udbredelsen af varmepumper haster, fordi forbrugerne ellers kan forvente højere varmepriser, når statens grundtilskud til decentrale værker udløber ved udgangen af 2018. Mange forbrugere vil ligefrem kunne forvente billigere varme end i dag ved en gennemført konvertering til varmepumper, såfremt elvarmeafgiften er reduceret permanent med 25 øre/kWh. EA Energianalyse når i sin konkurrenceanalyse for Energistyrel-sen2) frem til, at 25 pct. ville få billigere priser end i dag, mens Dansk Energi i sin analyse når frem til, at langt de fleste varmeforbrugere ville opnå de samme eller lavere priser end i dag, som det fremgår af nedenstående kurve. For det lille mind-retal af såkaldte ”barmarksværker”, hvor det ikke er tilfældet, foreslås oprettelse af en skrotningspulje på 100 mio. (engangsudgift), så forbrugerne i stedet overgår til grøn, individuel opvarmning.

11

4. En langt større del af industriens overskudsvarme skal anvendes, da det ellers er spildt energi. Det gælder også varmen fra de nye datacentre, som Apple, Facebook og Google bygger i Danmark. Fx kunne Facebooks center i Odense erstatte en stor del af varmen fra det nuværende kulkraftværk, der producerer varme til de fynske gartnere. Omvendt skal industrien ikke tilskyndes til at pro-ducere varme alene med det formål at lave fjernvarme, da det skader klimaet. Radikale Venstre foreslår derfor minimum en halvering af afgiften på industriel overskudsvarme og en mere individuel og målrettet planlægning af anvendelsen af de tyve største industrielle varmeproducenter som Apple, Facebook, Aalborg Portland, Shell, Novozymes mv. Ifølge Dansk Industri vil en fuld anvendelse af al overskudsvarme kunne forsyne 128.000 danske husstande med varme og spare mellem 300.000 og 1,2 mio. tons CO2.

5. Installation af nye oliefyr forbydes fra 2020 og udfases i 2030. Installation af individuelle naturgasfyr forbydes fra 2025.

6. Øget satsning på nye varmeteknologier som fx solvarme og geotermi til erstat-ning af både kul og biomasse. Det foreslås, at der etableres en geotermi hand-lingsplan, hvor der afsættes 500 mio. over perioden til udvikling og etablering af anlæg. Derudover indføres frit brændselsvalg for alle producenter på nær fossile brændsler og biomasse. Hvis nye og større vedvarende teknologier skal vinde indpas i fjernvarmen og føre til billigere priser, kræver det med andre ord, at ikke bare forbrugernes valg bliver dereguleret, men også varmeværkernes mulighed for at omstille sig, så private investorer kan investere i ny produktion af grøn varme, fx geotermi. Dette vil også kunne føre til en tiltrængt strukturud-vikling i fjernvarmen, hvor der i dag er 400 individuelle foreninger med egne bestyrelser, personale mv. og bedre planlægning. El fungerer i et frit marked, og over de næste ti år bør denne konkurrence også ramme varmeområdet, så folk kan producere deres egen grønne varme og forskellige centrale producenter kan tilbyde forskellige grønne løsninger til kunderne. Dermed undgås også en unødig bureaukratisk regulering af sektoren i form af indtægtsrammeregulering.

Med 100 pct. vedvarende energi i el og varme – og gennemførelse af nedenstående initiativer til energieffektivitet – regnes med en CO2-reduktion på ca. 51 pct. ift. 1990 i 2030 – eller cirka 9 mio. tons ekstra CO2-reduktion i forhold til Energistyrelsens nuværende fremskrivning.

Fremtidens gasDanmark har investeret betydelige midler i udrulningen af et fintmasket gasnet, der har tjent os godt i de seneste tre årtier. Blandt andet har vi kunnet forsyne os selv med gas fra Nordsøen.

Om få år er det samlede gasnet stort set afskrevet, gasproduktionen i Nordsøen er på vej ned, og ejerskabet af gasnettet er samlet hos Energinet.dk. Samtidig har gasforbruget være faldende i nogle år. Det er nu tid til at analysere, hvilken rolle gas-nettet skal spille i vores kommende CO2-fri energisektor, hvor naturgas skal erstattes med grøn gas. Radikale Venstre foreslår, at der i god tid inden næste energiforlig udarbejdes en strategi for den danske gasinfrastruktur frem mod 2050. Analysen skal bl.a. konkretisere, hvordan og i hvilket omfang grøn gas kan erstatte diesel i den tunge transport til lastbiler og shipping.

I den kommende forligsperiode vil der også fortsat være brug for en vis back up ka-pacitet i elforsyningen, men det er vanskeligt at vurdere hvor meget. Det afhænger af kapaciteten af udlandsforbindelser og af den kommende omfattende elektrificer-ing i form af eldrevne varmepumper og elbiler samt af den teknologiske udvikling. Biogaskraftvarme kan som nævnt fortsat spille en vigtig rolle, selvom el fra både vind og sol er langt billigere. Det skyldes, at biogas kan levere fleksibilitet, og at der

12

ved forgasning af gyllen samtidig er en række landbrugs- og miljømæssige fordele, herunder en betydelig reduktion af metan udledningen fra gylle. Dertil kommer den fleksible anvendelse af gas i transport.

Udbygningen med biogas skal derfor fortsættes, men det skal ske betydeligt mere om-kostningseffektivt end de senere år, hvor støtten har været ekstraordinært høj. I 2020 vil cirka 25 pct. af dansk produceret gylle blive forgasset. Radikale Venstre foreslår som mål, at yderligere 25 pct. forgasses frem mod 2030. Målet må være, at det over årene sker til samme pris som i dag, hvilket forudsætter en halvering af støtteniveauet i samme periode.

Det mål vurderer vi, kan nås med følgende tiltag:

• Støtten til biogas foreslås begrænset ved at indføre automatisk aftrapning af til-lægget på 26 øre/kWh (eller kr./GJ) ved en lineær aftrapning frem mod 2030.

• Fleksibel biogaskraftvarme forudsætter, at ordningen med elafregning til fast pris (uafhængigt af elprisen) afskaffes. Det foreslås derfor, at biogasbaseret elproduktion frem over støttes via den gældende pristillægsmetode, således at værkerne får et motiv til at regulere elproduktionen efter markedsprisen på el. For at fastholde tilskudsmæssig ligestilling reguleres pristillægget samtidig, idet den forventede elmarkedspris i dag er lavere, end det var forventet, dengang pristillægget blev beregnet, dog fastholdes den nuværende gradvise reduktion af støtten ved ikke at pristalsregulere støtten.

• Endelig fastholdes princippet om at støtte opgradering på samme niveau som an-vendelse i kraftvarme, hvilket også foreskriver en teknologisk udvikling på dette område.

BOKS 2: HvaD KrævEr Og givEr aFgaSNiNg aF 50 pct. aF gyllEN?

I 2020 vil biogasproduktionen alt i alt have nået ca. 18 PJ. Heraf kommer to PJ fra spildevands-, lossepladsgas- og industrianlæg. 16 PJ kommer fra gyllebaserede anlæg, og det er fra disse anlæg, hele væksten i produktionen kommer.

Det er vurderet, at 25pct. af husdyrgødning afgasses i 2020. Det samlede biogaspoten-tiale i husdyrgødningen er opgjort til ca. 26 PJ. En fjerdedel svarer til 6,5 PJ. Af de 16 PJ fra gyllebaserede anlæg kommer således overslagsmæssigt 6,5/16 = ca. 40 pct. fra gylle og gødning. De 60 pct. kommer fra organisk affald, halm og energiafgrøder. Men tendensen er, at husdyrgødningen i form af dybstrøelse får lidt større vægt fremover. Det kan derfor som overslag forventes, at de næste 25 pct. af husdyrgødningen vil indebære en biogasproduktion på omkring 13 PJ. Herved kan det skønnes, at den samlede biogasproduktion i 2030, hvor 50 pct. af husdyrgødningen indgår, vil blive på ca. 31 PJ.

Langt størstedelen af de nye biogasanlæg afsætter deres gas via opgradering til natur-gasnettet. Kun en mindre del afsættes til kraftvarme. Det kan derfor forventes, at 31 PJ biogas i 2030 vil fordele sig med 23 PJ til opgradering og 8 PJ til kraftvarme.

Det er derfor nødvendigt med en betydelig teknologiudvikling indenfor både selve biogasproduktionen, herunder satsning på større enheder, og af opgraderingen. Mu-ligheder for større konkurrenceudsættelse er også nødvendig, især indenfor opgrader-ing, der udgør den største del af udgifterne.

Forgasning af 50 pct. af gyllen vurderes at give cirka 1 mio. tons CO2e reduktion i 2030 i forhold til Energistyrelsens fremskrivning, hvor den nuværende produktion heller ikke indgår som følge af det nuværende støtteregimes stop i 2023.

13

Vi foreslår endvidere, at der øremærkes grønne forskningsmidler til såkaldte ”power-to-gas” teknologier, hvor overskudsel fra vind via elektrolyse omdannes til grøn gas eller methanol (drivmidler), der kan anvendes i transportsektoren. Der er mange lov-ende teknologier inden for dette felt, og flere af Danmarks nabolande er godt på vej i udviklingen af disse gasser. For Danmark som førende vindland er det vigtigt at være teknologisk i front på dette område.

Ny målrettet energispareindsatsDanmark er gennem EU forpligtet til at spare 27 pct. - der måske stiger til 30 pct. - af vores slutforbrug på energi uden for transportsektoren frem mod 2030. Energiselska-berne er som udgangspunkt pålagt at spare 1,5 pct. af deres kunders slutforbrug om året, hvilket forventes fortsat til 2030.

Af samfundsøkonomiske årsager ønsker Radikale Venstre fortsat høje ambitioner for energieffektivitet. Det er omdiskuteret, hvor det såkaldte samfundsøkonomiske ”tip-ping point” er, hvor det ikke længere kan betale sig at satse på effektivitet i forhold til mere grøn energi. Baseret på en række analyser vurderer vi, at det langsigtede mål bør være at spare cirka 35 pct. af vores endelige energiforbrug i 2050.

Første del af dette mål skal nås inden 2030. Radikale Venstre foreslår derfor at erstatte den nuværende energispareordning for elselskaberne med tre nye tiltag, der tilsam-men kan sikre en mere effektiv økonomi – og opfyldelse af vores klimamål:

1. Det foreslås, at der oprettes en statslig udbudspulje eller et tilskudsprogram på 400 mio. kr. om året med fokus på de energibesparelser, der opstår som følge af elektrificering. Der tænkes især på:• Installation af individuelle og centrale varmepumper • Omlægning af industrielle processer til grøn el • Elektrificering af transport, fx større flåder af elbiler og andre køretøjer til of-

fentlige og private virksomheder.

2. Det skal være lettere og billigere for almindelige husejere og andre bygning-sejere at investere i energibesparelser. Derfor skal det for alle bygningstyper sikres, at der energirenoveres, når der alligevel skal renoveres, typisk når tag eller klimaskærm alligevel skal udskiftes. Derfor foreslås følgende tre nye tiltag for energibesparelser i bygninger: • Ved ejerskifte skal alle købere tilbydes en energirapport, der indeholder tre

mulige scenarier for energirenovering, der kan anvendes direkte til indhen-telse af tilbud og som dokumentation over for pengeinstitut. Energirapporten finansieres ligesom husforsikring halvt af sælger og halvt af køber, hvis køber vælger den. Dermed sikres, at alle huskøbere får muligheden for at tænke langsigtet energirenovering med, når de i forvejen skal låne penge og/eller renovere ved køb af ny ejendom.

• Kvaliteten af energimærket skal forbedres markant gennem en langt større anvendelse af digitale data og bedre uddannelse af de konsulenter, der udar-bejder mærket. Derudover skal anvendelsen af energimærket udbredes, og det skal fremgå af ovenstående energirapport, hvilket energimærke man kan opnå ved renovering.

• En kommende energispareordning bør således baseres på faktiske evidens-baserede energibesparelser fremfor besparelser beregnet efter en teoretisk, tabelbaseret metode. De hyppige måleraflæsninger kombineret med fx vejr- og vinddata kan relativt let anvendes til at estimere de faktisk opnåede besparelser. Herved minimeres risikoen for både bevidst og ubevidst snyd.

14

• Der lægges dertil en strategi for renoveringer af forskellige typer af byg-ninger, herunder den offentlige bygningsmasse, og afsættes 300 mio. om året til målrettede tilskud til dybe renoveringer i den eksisterende bygn-ingsmasse. Støtten skal administreres af en uafhængig aktør gennem udbud – og skal udbetales per sparet MWh og gradueres, alt efter om bygningen befinder sig uden for fjernvarmeområdet og om renoveringen er dyb.

• Hermed udviser Danmark rettidig omhu ift. at overholde EU’s nye byg-ningsdirektiv, der fastslår, at alle bygninger (undtagen privatboliger) med et forbrug over 290 kW fra 2025 skal være udstyret med bygningsautomatik.

3. Endelig etableres et markedsorienteret udbud for udbud af energibesparelser i industrien, der ikke fokuserer på elektrificering. Hertil afsættes 300 mio. kroner årligt.

Den nye energispareindsats foreslås finansieret på én af to måder:

Enten introduceres et nyt simpelt varmesparebidrag, der pålægges alle beboelige bygninger i Danmark per kvm – inklusive erhvervsboliger til kontor og handel. Mær-ket gradueres på sigt efter det forbedrede energimærke, så man betaler mindre for energieffektive bygninger og mere for ineffektive bygninger.

Eller også integreres varmesparebidraget i den nye tarifstruktur, som foreslås iværk-sat efter grundige analyser af både el-, gas- og varmemarkedet.

I begge tilfælde vil forbrugerne altså samlet set betale mindre for energispareind-satsen end i dag, og nu fordelt på alle energiformer. Nulenergihuse undtages varme-sparebidraget.

Radikale Venstre er umiddelbart mest stemt for et nyt varmesparebidrag, der er enkelt og med færre forvridende effekter, og det er derfor den, vi lægger til grund for vores finansiering. Samlet set vurderes disse initiativer at kunne bringe os mod 30-40 pct. besparelser af energiforbruget i vores bygningsmasse i 2050 eller cirka 1 procentpoint besparels-er om året, svarende til 12-14 pct. i 2030. Dette vurderes af flere også at være et samfundsøkonomisk fornuftigt mål.3) Den del af det nye varmesparebidrag, der ikke anvendes til udbudspuljer til elektrificering og energibesparelser i industrien samt tilskudspulje til dybe energirenoveringer, anvendes således til de foreslåede afgifts-lettelser af overskudsvarme og elvarmeafgift.

3) IDAs energivision skal varmeforbruget i eksisterende bygninger i snit ligge på ca. 80 kWh/m2 i 2050http://vbn.aau.dk/files/234049980/Dansk_sammefatning_Fremtidens_byggeri_N_glen_til_et_omkostningseffektivt_og_b_redygtigt_energisystem.pdf

154) I alt afsættes 0,5 mia. kr. i perioden

Finansiering og økonomiske perspektiverStore ambitioner kræver vilje til økonomiske omprioriteringer. Derfor lægger Radikale Venstre med dette forslag op til en gennemgribende reform af måden, hvorpå vi i dag prioriterer pengene og bruger de økonomiske virkemidler indenfor det grønne område. Det gælder uanset, om det handler om den vedvarende energi, transportsektoren, landbruget, opvarmningen af vores huse eller behovet for større elektrificering.

Nedenfor gennemgås de enkelte områder, mens en samlet oversigt over reformøko-nomien fremgår af tabel 4.

grøn elNår danskerne tænder for lyset eller sætter strøm til computeren skal de kunne gøre det i vished om, at den el, de bruger er produceret på en grøn og bæredygtig måde. Derfor vil Radikale Venstre investere massivt i den grønne omstilling af den danske elproduktion til havs og på land ved opførsel af flere store havvindmølleparker og øremærkede milliardbeløb til udvikling af ny teknologi på energiområdet, jf. tabel 1. taBEl 1: iNitiativEr iFt. vEDvarENDE ENErgi

tiltag (Mia. Kr. 2018-pl) 2020 2025 2030

Forskningspulje til vedvarende energi 0,9 1,0 1,0Statsgarantier ifm. etablering af 6.000 MW vedvarende energi 0,0 0,5 0,3

Samlet virkning 0,9 1,5 1,3

OpvarmningDanmark er et land, hvor behovet for at holde sig varm er større end de fleste andre. Derfor er det også vigtigt, at vi gør det på en bæredygtig og effektiv måde, så vi hverken belaster klimaet eller fyrer for fuglene, når vi holder vores hjem og virk-somheder varme om vinteren. På den baggrund lægger Radikale Venstre op til en ny tilgang på varmeområdet, hvor vi ved hjælp af afgiftsændringer og støtte til energi-renovering gør danskernes varmeforbrug både mindre og grønnere, jf. tabel 2.

taBEl 2: iNitiativEr iFt. OpvarMNiNg

tiltag (Mia. Kr. 2018-pl) 2020 2025 2030

Nedsættelse af elvarmeafgiften med 15 øre/kWh 0,0 0,3 0,2Halvering af afgift på overskudsvarme i industrien 0,1 0,1 0,1Handlingsplan for bæredygtig varme (geotermi) 4) 0,1 0,1 0,0Pulje til erstatning af barmarksværker 0,1 0,0 0,0Afskaffelse af tilskud til industriel kraftvarme -0,1 -0,1 -0,1

Samlet virkning 0,2 0,4 0,2

EnergieffektivitetEn forudsætning for, at vi kan nedbringe CO2-udslippet er, at vi ikke blot gør vores el- og varmeforbrug mere grønt, men at vi også finder intelligente løsninger for at gøre det mindre. Derfor afsætter Radikale Venstre i alt 1 mia. kr. årligt til nedbringe vores ressourceforbrug ved øget elektrificering samt energirenovation i industrien og

16

boligsektoren. Midlerne vil løbende udmøntes af Energistyrelsen i tre separate ud-budsprocesser, hvor der årligt afsættes 400 mio. kr. til elektrificering og 300 mio. kr. til energirenoveringer af hhv. boligmassen og industrien. Disse tiltag finansieres af et varmesparebidrag – eller en ny tarifstruktur, jf. afsnittet om den nye energispareord-ning – hvor boligejere og virksomheder finansierer de bebudede energirenoveringer i henhold til deres bygningers størrelse og energieffektivitet, jf. tabel 3.

taBEl 3: iNitiativEr iFt. ENErgiEFFEKtivitEt

tiltag (Mia. Kr. 2018-pl) 2020 2025 2030

Pulje til opførsel af større centrale varmepumper i fjernvarmen, el-biler, elektrificering af industrien osv. 0,4 0,4 0,4Pulje til energirenovering af boligmassen 0,3 0,3 0,3Pulje til energirenovation i industrien 0,3 0,3 0,3Varmesparebidrag -1,2 -1,0 -1,0

Samlet virkning -0,2 0,0 0,0

Samlet reformøkonomiIndenfor den samlede reformøkonomi lægger Radikale Venstre derfor op til økono-miske prioriteringer for 1,5 mia. kr. i 2020 stigende til 3,4 mia. kr. i 2030 og frem. Den primære finansiering kommer fra det råderum, der er indbygget i PSO-aftalen, men indeholder også afskaffelsen af boligjobordningen og en tilbageførelse af NOx-afgiften til det niveau, den var på i 2014, jf. tabel 4.

Det samlede afgiftstryk vil over den 10-årige periode være uændret.

taBEl 4: SaMlEt rEFOrMøKONOMi

tiltag (MiO. Kr. 2018-pl) 2020 2025 2030

Initiativer ift. vedvarende energi 0,9 1,5 1,3Initiativer ift. opvarmning 0,2 0,4 0,2Initiativer ift. energieffektivitet** -0,2 0,0 0,0Styrket myndighedssamarbejde 0,1 0,1 0,1Fortsættelse af støtte til biogas efter 2023 0 1,6 1,6Mindre provenu som følge af ændret adfærd 0,0 0,2 0,4

Sum* 0,9 3,7 3,6

FiNaNSiEriNg (Mia. Kr. 2018-pl) 2020 2025 2030

Råderum fra PSO-afgiften -0,8 -4,0 -4,0Afskaffelse af boligjobordningen -0,5 -0,5 -0,5Omprioritering af midler til myndigheds-samarbejde m. ulande -0,1 -0,1 -0,1

Sum* -1,3 -4,5 -4,6

Samlet effekt* 0,4 0,8 1,0

Anm:* Sumtal kan variere fra underelementer grundet afrundingerAnm**: Fremgår på tiltagssiden på trods af finansieringselement.

17

UdbudSom nævnt ovenfor lægger Radikale Venstre op til at opføre 6.000 MW vedvarende energi inden 2030, fordelt på 3.000 MW havvind og 3.000 MW vedvarende energi på land.

På land vil udbuddet ske løbende, så der i perioden 2020-2030 opføres hvad der sva-rer til 300 MW årligt. Udbuddene vil være teknologineutrale, så der opstår konkur-rence mellem forskellige vedvarende energiteknologier. Det er til gavn for både udbydere og forbrugere, da teknologineutrale udbud typisk medfører både lavere priser og højere stabilitet i produktionen af el, uanset om lyset i pæren kommer fra solceller eller vindmøller på land.

På havet vil udbuddet ske via tre store udbudsrunder på mellem 800 og 1.400 MW i 2020, 2022 og 2024. Der skal være fleksibilitet i forhold til den præcise timing i etableringsfasen, så budene bliver så billige som muligt. Vi regner derfor med idriftsættelse af de tre parker i henholdsvis 2024, 2026 og 2028. Udbuddene vil ikke inkludere etablering af transmissionsnet, idet transmissionsnet typisk har længere levetid end vindmølleparker og derfor medfører en ekstraudgift for de parter, der måtte ønske at indgå i et udbud. Det har bl.a. i Storbritannien medført negative konsekvenser, som vi derfor vil afværge ved som i dag at finansiere opførslen af transmissionsnettet igennem tarifsystemet. Derudover foreslår vi, at regeringen lægger op til et partnerskab med de multina-tionale selskaber, der etablerer datacentre i Danmark, og som har ytret ønske om at kunne forbruge i alt 1.000 MW vedvarende energi. Partnerskabet kunne bestå i, at staten via Energinet.dk betaler for transmission til parken, mens selskaberne står for selve udbuddet af den midterste havvindmøllepark. På den måde reduceres omkost-ningerne for statskassen, ligesom de multinationale selskaber får mulighed for at investere massivt i grøn omstilling.

Selvom udbuddene vil foregå separat afhængigt af, om energien udvindes på land eller på vand, lægger Radikale Venstre op til en samlet udbudsmodel, inspireret af Klimarådet, hvor staten yder et fast tillæg på årsbasis. Snarere end det tillæg, der i dag ydes time for time på fx havvind, vil den foreslåede model yde et tillæg baseret på den årlige gennemsnitspris for el. Dermed vil tillægget dække forskellen på markedsprisen og den aftalte afregningspris på årsbasis snarere end på timefor-time basis. Det har den fordel, at modellen på den ene side sikrer mindre risiko for investorer og dermed lavere priser for forbrugerne og samtidigt sikrer, at el-produ-centerne indretter sig på en sådan måde, at produktionen af el i højere grad sker, i de perioder, hvor der er størst brug for den.

Overordnet set vil der derfor være tale om en såkaldt ’Contract-for-difference’-model, hvor tillægget justeres årligt på baggrund af den gennemsnitlige elpris.

Denne udbudsmodel vurderes at kunne levere den bedste model for stat, forbru-gere og investorer. Med betydelig usikkerhed vurderes modellen at medføre årlige omkostninger på knap 150 mio. kr. i 2021 stigende til 300 mio. kr. i 2030. Tallene er beregnet ud fra en vægtning af Energistyrelsens grundforløb i basisfremskrivningen og lavprisscenariet.