NR. 1 · 2014

Imai

KNI A/S-imut tikilluarit ....................................................... 3

Sukkup pisisartumukaannerani aqqutaa .......................... 4

Aporfissaqaleraangat ........................................................ 6

Apeqqutit sisamat ............................................................. 8

Pingaartitat sulisullu ........................................................ 10

KGH-miit KNI-mut ........................................................... 12

Illoqarfissuarmut ikummatissamik pilersuineq .............. 14

Polaroil Nuuk .................................................................... 17

KNI-mi aqutsisut .............................................................. 18

Uulia – nunatta qiteralia .................................................. 19

Arctic Circle Race 2014 .................................................... 22

Inuussutissat isumannaatsuunissaat tamanit pingaarnersaavoq ......................................................... 24

KNI A/S ukiut tallimat qaangiuppata ............................. 26

Neqi A/S ........................................................................... 28

Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqar tarpoq.Bladet Paartoq udgives af KNI A/S.

Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit info@kni.gl –imut allaannassaatit.Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl.

Akisuss. aaqqissuisoq/Ansvarsh. red.: Sofia Geisler, sge@kni.gl Aqqis. naammassivoq/Red. afsluttet: Maj 2014

Ilusilersuisoq/Layout: iCICERO, Grafisk produktion NuukNaqiterisoq/Tryk: Sisimiut OffsetNaqiterneqartut amerlassussaat/Oplag: 1.000 ekspl.

KNI A/S – Postboks 319 – 3911 Sisimiut Tel. 86 24 44 – Email: info@kni.gl – www.kni.gl

PAARTOQTidligere, i handelstiden, hvor postbesørgelse kun foregik via “qa-jaq-post” mellem kolonierne langs Grønlands vidtstrakte kyst, spil-lede qajaq-roeren (paartoq) en vigtig rolle i al kommunikation under Grønlands Handel. Brochuren her er skabt netop med henblik på at skabe kommunikation, og Paartoq vil derfor få stor betydning i den interne og eksterne kommunikation hos og fra KNI. Logo tegnet af: Thue Christiansen, 2014.

PAARTOQPaartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq,tassa qaannat inoqarfimmiit inoqarfimmut allakkisartinneqartarsimal-lutik. Paartoq taamaalilluni Nunatta sineriassuani isorartuumi attave-qa qatigiinnermut pingaaruteqarluinnarsimavoq. Attaveqaqatigiin-nerlu siu nertaralugu naqitaq una pilersinneqarpoq, tassa suliffe qar-fis suup KNI A/S-ip iluani avatangiisitsinnilu suliffeqarfissuatsinnut su-sassaqartut attaveqaqatigilluarumallugit. Ilisarnaammik titartaasoq: Thue Christiansen, 2014.

Indhold

Velkommen til KNI A/S .......................................................3

Sukkerets vej til kunden .....................................................5

Når løsninger skal findes ....................................................7

4 spørgsmål ........................................................................9

Medarbejderne om værdier ............................................11

Fra KGH til KNI..................................................................13

Forsyning af olie til storbyen ...........................................15

Polaroil Nuuk .....................................................................17

Ledelsen i KNI A/S ............................................................18

Olien – Grønlands livsnerve .............................................20

Arctic Circle Race 2014 .....................................................23

Fødevaresikkerhed forud for alt andet ...........................25

KNI A/S om 5 år ................................................................27

Neqi A/S ............................................................................28

12

3 4 56 7

8

9

1011

1213

141516

Saqqaata assitaa: Sisimiuni Pisin-iarfissuatoqqami sulisut 1960-kkut ingerlaneranni. Ass. Vienberg.

Forsidebillede: Ansatte i butikken i Sisimiut i 1960-erne. Foto: Vien-berg.

1 - Ane Falksen2 - Kathrine Lyberth3 - Birthe Berthelsen4 - Karen Henriksen

5 - David Ingemann6 - David Martinsen7 - Arnannguaq Ruth Fleischer8 - Marius Labansen9 - Peter Olsen10 - Johan Brandt11 - Nikoline Mathiassen12 - Marius Brandt13 - Jakob Berthelsen14 - Rosing Kreutzmann15 - Frederik Berthelsen16 - Peter Heilmann

3

KNI A/S-imut tikilluarit

Velkommen til KNI A/S

Ukioq manna ukiut 240 qaangiupput KNI siornatigut KGH-mik taaguuteqarti taal luni pilersinneqarneraniit. KGH 1986-imi Nam-minersornerullutik Oqartus sanit tiguneqa-rami Kalaallit Niuerfiannit taaguuteqartitaa-lersoq ukiuni kingullerni arlaleriarluni allan-ngortiterneqartarsimavoq.

Suliffeqarfissuarput KNI ullumikkut nuna-qar finni illoqarfinnilu inukinnerusuni nioq-qutissanik pilersuisuullunilu pisiniarfeqar-nermik ingerlatsiviuvoq, nuna tamakkerlugu ikummatissamik nioqquteqartussaatitaallu-ni, kiisalu ukiuni kingullerni aamma savaaq-qanik toqoraavik Neqi A/S Narsamiittoq ingerlataralugu.

Suliassaq imaannaanngilaq ilaatigut mak-ku pissutigalugit. Imminut akilersinnaasu-mik niuernerpalaartumillu KNI ingerlanne-qartussaavoq, taamaattorli illoqarfinni angi -nerusuni pisiniarfeqarnermik ingerlata qar-sin naanera matoqqatinneqarpoq, tassa-gooq nunaqarfinni illoqarfinnilu inukinneru-suni nioqqutissanik pilersuinera pisortanit aningaasaliiffigineqartarmat, taamaattumil-lu namminersorlutik niuertarfiutilinnik unam millertariaqanngimmat.

Nunaqarfinni illoqarfinnilu inukinnerusu-ni KNI-p Pilersuisoq aqqutigalugu pisiniar-feqarfigisaani 2007-miit 2013 ilanngullugu innuttaasut 1.700 miss. ikileriarsimapput, allatut oqaatigalugu, taakku illoqarfinnut anginerusunut, Pilersuisumut pisiniarfeqar-figeqqusaanngitsunut, nutsersimapput. Ta mannalu pissutigalugu KNI-p pisiniarfe-qar nermigut aningaasat isertissinnaasai killeqaleriartorput, aningaasartuutilli ima iki lisartigisinnaanngilagut, allaat nunaqar-finni inukinnerusuni pisiniarfiit matoorarlu-git. Pilersuisussaatitaavugummi isumaqati-giissutit tunngavigalugit, tamannalu KNI-mi najoqqutaralugu sulivugut.

Kiffartuussinerput pitsanngorsartuarusup-parput sulisugut 1000-it missaanniittut pik-korissut pisisartunillu kiffartuussiumassuse-qarluartut aqqutigalugit. Pisisartunik qitiu-titsinerput suli pitsanngorsarusupparput, suliffeqarfitsinnilu immikkoortortani tamani sulisunik aqutsisunillu piginnaanngorsaa-neq annertooq Taqqissuummik taaguusi-gar put aqqutigalugu kivikkusupparput.

KNI-mut pingaartuuvoq pilersuisussaatitaa-nitta kiffartuussisussaatitaanittalu ukioq

kaa jallallugu pitsaasumik nersualaagas saa-su millu naammassisinnaajuaannarnissaa.

Taamaattumik tulluusimaarutigaarput sulif-feqarfitsinnik ineriartortitsiniarnitsinni qu-laan niagassatta qullasinnerusumut inissit-tuarneratigut immitsinnut piginnaanngor-sartuarnissarput siunnerfigigatsigu, ilaati-gut KNI 2016-ip tungaanut periusissiarput aqqutigalugu, kisiannili aamma suliffeqar-fissuup ingerlanneqarnerani aqunneqarne-ranilu aqutsisunut sulisunullu piumasaqaatit akisussaaffiillu ersarissarneqarnerisigut.

Sutigut tamatigut niuertutut eqqarsarlu-ni iliuutsinik ineriartortitsiuarnissaq KNI-mi su le qataasugut tamatta siunnerfigigatsigu matumuuna nunaqqatitsinnut, pisisartutsin-nut suleqatitsinnullu nalunaarutigerusup-par put.

Det er i år 240 år siden, at KNI blev grund-lagt under benævnelsen KGH. Den stats-drevne handelsvirksomhed blev overtaget af Grønlands Hjemmestyre i 1986, og si-den har virksomheden med det nye navn Kalaallit Niuerfiat undergået adskillige om-struktureringer.

KNI-koncernen har i dag til opgave at vare-forsyne og drive butikker i bygder og min-dre byer, sørge for landsdækkende forsy-ning af flydende brændstoffer og i de se-nere år også at drive lammeslagteriet Neqi A/S i Narsaq.

Opgaven er udfordrende, bl.a. fordi KNI skal drives på forretningsmæssige prin-cipper og kommerciel basis, men på trods heraf ikke må drive butikker i de større by-er. Argumentationen herfor er, at lands-kassen betaler for en servicekontrakt, som sikrer, at der er vareforsyning til bygder og

yderdistrikter, og at der derfor ville være ta-le om konkurrence på ulige vilkår.

Befolkningen i bygder og mindre byer, som KNI driver butikker i, er siden 2007 og frem til 2013 faldet med mere end 1.700 perso-ner. Disse personer er med andre ord flyt-tet til de større byer, hvor Pilersuisoq ikke må drive butikker. Alene på det grundlag er KNI’s vækstmuligheder stærkt begræn-set, samtidig med at koncernen hænger på de faste omkostninger, da vi jo ikke uden videre må lukke urentable butikker, selv i de meget tyndtbefolkede bygder. Service-kontrakten fastslår, at KNI har forsynings-pligt, og det agter vi at efterleve.

Sammen med vores 1000 dygtige og kunde fokuserede medarbejdere vil vi lø-bende forbedre vores service-produkter. Vi vil fortsat øge vores kundefokus, og i alle de enkelte forretningsområder i koncernen

vil vi øge vores kompetencer, både medar-bejdernes og ledernes, gennem et storsti-let kompetenceudviklings-program, som vi kalder Taqqissuut. Det er for KNI et must året rundt at opfylde sin forsyningspligt i påskønnelsesværdig stil.

Derfor er vi også stolte over, at vi har be-sluttet løbende at sætte overliggeren hø-jere og i takt dermed øge vores kompe-tenceniveau, bl.a. via strategiprojektet KNI mod 2016, men også i form af større og klarere krav til ledelsen og medarbejderne og en veldefineret rolle- og ansvarsforde-ling i organisationen.

Vi vil overfor vores landsmænd, kunder og samarbejdspartnere gøre det klart, at alle de ting, vi foretager os i KNI-koncernen, vil afspejle købmandskab, købmandskab og atter købmandskab.

Peter Grønvold Samuelsen Pisortaanerugallartoq – Konst. Adm. Direktør

4

Sukkut inniminnerneqarneranniit ullut ikinnerpaamik 39-t qaangiunneranni pisiniarfimmi ilisivinnut aatsaat ilineqarsinnaalertarput

Ukiumut sukkut 211.500 kg KNI A/S-ip tu-nisarpai, taamalu Pilersuisup pisiniarfiini 66-iusuni ulluinnarni pisiarineqarnerpa-anut taakku ilaapput. Nioqqutissanik tu-neqqitassanik annertuunik uninngasuusi-viusunik quersuarnik KNI A/S nunatsinni peqanngilaq. Nioqqutissanik inniminnii-sarfiup sinerisami bestiilerneqartut tigo-ree raangagit pilersaarusioraaseq assar-tueriaaserlu nunanut allanut sanilliullugu allaanerujussuaq taamaasilluni aallartit-tarpoq. Nioqqutissat nunamit allamiit kilo metererpassuarnik ungasitsigisumit pissarsiarineqassapput maangalu assar-torneqassallutik umiarsuakkut Pilersui-sumi, soorlu Saattuni, niuertup pisiassat akornannut ilioqqaanissaa pissappat.

Uummannap eqqaani Saattuni nioqqutis-sanik, taakku ilagalugit sukkut, innimin-niinissaq pisussanngorpoq. Nioqqutigi-sas sanik inniminniisarfik Sisimiuni quller-saqarfimmiittoq suliassami tassani qitiul-luinnarpoq. Saattormiut inniminnigaat tas sani tigugunikku Danmarkimi piniarfi-gi sassaminnut nassiuteqqissavaat. Piniar-figisap taava saaffigissavaa sukkunik nioq qutissiortoq. Taamalu isumaqarnar-sinnaavoq Saattuni niuertup bestiilikkani tigoriaannanngussagaa. Atsaalli ullut

39-it – qaammat sinnerlugu – qaangiup-pata sukkut Saattuni pisiniarfiup ilisiviinut ilineqarsinnaalissapput.

Sooruna taama sivisutigisariaqartoq?

PissusissamisoortoqartilluguAllaavigineqartartoq tassaavoq Aalborg-imi RAL-imut tunniussinissaq ullunik 20-nik sioqqullugu pisiassat – soorlu suk-kut – tunniunneqarsimassasut. Taannami pi tin nagu nioqqutissanik pisiniarfigisap qulakkeersimassavaa nioqqutissat piniar-neqartut – sukkut saniatigut allanik aam-ma piniartoqartarmat - Aalborgiliaatsin-nagit tamarmik katersornissat.

Nioqqutissanik piniarfiusup qulakkiissa-vaa inatsisitigut piumasaqaataasut tamar-mik naammassineqarsimanissaat. Misis-sorneqassaaq nioqqutissanik assartuisup lastbilersuarnik aquttup ingerlaarnermini unissimannginnissaa – taamalu nioqqutis-sanik allanik pilersaarutaasut avataatigut usilersorsimannginnissaa. Misissorneqas-saaq nioqqutissaq – soorlu uani sukkut – akitsuusigaanersoq. Akitsuutsit assigiin-ngitsut isumagineqassapput, taakku ila-galugu nunatta EU-mut ilaasortaanngin-nera pissutigalugu nioqqutissanik Dan-

markimiit annissisinnaanermut akitsuut. Taakku tamarmik pappiliartugassartaqar-put nioqqutissat nunatsinnut nassiunne-qannginneranni suliassat naammassisas-sallu.

Taamalu umiarsuarmut usilersuisoqarsin-naalertarpoq imarpikkullu assartuut aal-larsinnaalersarluni.

Ullut arfineq marluk qaangiunneranni sukkut Nuummut apuutissapput, ullul lu marluk qaangiuteqqinneranni Aasiannut apuu tis sallutik. Tassanngaaniit ullut talli-mat qaangiunneranni sukkut Saattunut apuutissapput.

Tassalu niuertup qarasaasiaq atorlugu sukkunik bestiiliineraniit niuertarfimmi ili-sivinnut sukkut ilineqarsinnaalersarput ul-lut ikinnerpaamik 39-it qaangerneranni.

Tassa pissutsit naliginnaasut atuunne-ranni pisartut; sikueriikatassimavoq, kinguaattoorutaa sumik silarlussiman-ngilaq, assartuutini kraniiartoqarsiman-ngilaq, imarpissuarmi imarissimavoq, umiarsuillu ingerlaarnissaat RAL-imit al-lannguuteqartinneqarsimanani.

Sukkup pisisartumukaannerani aqqutaa

Sukkerets vej til kunden

5

“ Nalunngiliuk...Juulli KNI A/S-mi aallartiaartarmat? Qulakkeerneqartussat ilagaat pisisartut orpissisinnaanissaat. Orpiit aggustiuinnartoq bestiilerne-qartarput sikusartumiittunut pajuttumut kingullermut ilaatinnissaat p issutigalugu. Orpik septemberimi pisiarineqartoq juullikkunni nu-taatullusooq kusanartigissappat taava orpik qeritiguk juullilerpallu qaqillugu.”“ Vidste du...At julen starter i god tid hos KNI A/S? En af de ting, der skal sikres, er, at vores kunder kan købe juletræ til jul. Bestillingen heraf sker allerede i august til levering med sidste skib til lukketvandsområdet. En metode, der kan sikre, at juletræet, der leveres i september, også er flot og salgbart i december, er at nedfryse træet. Når julen nærmer sig, optøs træet igen.”

Det tager mindst 39 dage, fra sukkeret bliver bestilt, til det står på butikkens hylde

På årsbasis sælger KNI A/S 211.500 kg sukker, og det brin-ger sukkeret på listen over de mest købte dagligvarer de 66 steder, hvor Pilersuisoq har sine butikker. KNI A/S har ikke tran-sitlagre i Grønland, der bruges til midlertidig opbevaring af f.eks. store mængder sukker med henblik på videre-salg. Når Indkøbsafdelingen modtager en bestilling fra kysten, kræver det der-for en noget anderledes tilgang til plan-lægning samt logistisk løsning, end hvad vi ser i andre lande. Varen skal fremskaf-fes udefra, fra et andet land, flere tusinde km fra Grønland, og sejles hertil, før køb-manden eksempelvis i Saattut kan sætte varen på hylden.

I nærheden af Uummannaq, i bygden Saattut, er det igen tid til at bestille va-rer, heriblandt sukker. Indkøbsafdelingen på Hovedkontoret i Sisimiut spiller en central rolle i koordinering af varebestil-linger, og her modtages bestillingen fra Saattut, hvorefter den videresendes til leverandøren i Danmark. Leverandøren sørger for køb af sukker hos producen-ten. Så skulle man tro, at købmanden i Saattut meget snart vil modtage den be-stilte vare. Men faktisk vil der gå mindst 39 dage – over en måned – inden suk-keret kan lægges på hylden i butikken i Saattut.

Hvorfor så langt tid?

Normale omstændighederReglen er, at varen, i dette tilfælde og-så sukkeret, skal være bestilt 20 dage før indleveringen hos RAL i Aalborg. Leve-randøren i Danmark skal nemlig sikre sig, at alle de bestilte varer – for der er også bestilt andet end sukker - kommer i hus, inden det hele bliver kørt til Aalborg.

Leverandøren skal sikre sig, at alle lov-krav bliver overholdt. Det skal kontrolle-res, at lastbilchaufføren ikke har gjort op-hold på sin rute, der kan skabe risiko for,

at han har fået andre og ikke-tilsigtede varer med på lasten. Det skal kontrolle-res, om varen, i dette tilfælde sukkeret, er afgiftsbilagt. Der er toldgebyr, der er an-komstgebyr, og endelig også udførsels-gebyr, da Grønland ikke er en del af EU. Det medfører papirarbejde, der skal på plads, inden varen kan sendes af sted til Grønland.

Langt om længe bliver sukkeret bragt ombord på skibet sammen med mange andre typer varer, der skal bringes over Atlanten til Nuuk.

7 dage senere er sukkeret ankommet

til Nuuk og yderligere 2 dage senere til Aasiaat. Herfra går der 5 dage, før sukke-ret er modtaget i Saattut.

Der er således gået mindst 39 dage, fra købmanden bestilte varen over compute-ren, til den står på hylden.

Ovenstående er en situation, der forud-sætter normale omstændigheder: at isen for længst er forsvundet, at der ikke er uvejr, som forsinker besejlingen, ingen kraner, der er gået i stykker ombord på fragtskibene, vejret over Atlanten er til fin sejlads, og ingen ændringer i den plan-lagte fartplan hos RAL.

6

Atugassarititaasut allanngoraangata tamannalu pisiniarfinni tuniniagassanut sunniuteqaraangat

Niuertoq pisiniarfimmi nioqqutigisassa-minik inniminniissatilluni toortagassani isumatusaarluni suliarisariaqarpai. Amer-lassussiliinissaa pisisartut pisiariumasaan-nut naapertuuttariaqarpoq. Tuniniakkat piumaneqarnerilu imminnut naapertuut-tariaqarput, amerlanerussanngillat ikinne-russanatillu. Pilersaarusiorneq, nioqqutis-sanik piniarneq apuuffissaannullu assar-tornissaat pillugu sulinermi niuertoq/Piler suisoq kiisalu nioqqutissanik piniar-tar fik aammalu assartuisarnermut immik-koortortaq Sisimiuniittut qanimut suleqa-tigiittarput. Sumiiffimmi susoqarneranik niuertut ilisimasaat atorluarneqartarput ilutigisaanillu kisitsisit sumiiffimmi pine-qar tumut tunisartakkanut tunngasut aal laa vigineqartarlutik. Pisoqartarporli pisoqartassallunilu niuertut pisisartullu ul-luin narni atugaannut sunniuteqartunik – iluarpallaanngikkaluamik.

Ikippallaat amerlavallaalluunniitSukkunik ikippallaanik inniminniisoqarsi-masinnaavoq. Aamma imaassinnaavoq pisarnermiit inuit amerlanerusut nunaqar-fimmukarsimasut, assersuutigalugu aali-sarluartoqartillugu nioqqutissanik, soorlu sukkunik, tunisaqarluartoqarsinnaalluni. Nikingasoortoqarsimappat tamanna ul-lut 39-t qaangiuppata aatsaat iluarsine-qar sinnaavoq. Piffissap taassuma inger la-nerani umiarsuit pajuttut pingasut nu na-qarfimmut tikittussaapput, taakkulu usii qa ngali inniminningaareersimasuupput. Taa maattumik nunaqarfimmiut ulluni 39-ni tulliuttuni piffissap ilaani nunguutsi-soor toqarnera nalaattarsinnaavaat.

Sukkunik tunisakinnerulertoqarsimasin-naavoq, tamannalu aningaasat pisissutaa-sinnaasut ikinnerulersimasimanerannik imaluunniit nunaqarfimmiut ilaasa alla-mut nuussimanerannik patsiseqarsin-naalluni. Taamaalisimap pat pisiniarfimmi nioq qutissat uninngasut amerlavallaalis-sapput. Unin ngasuutit amerla vallaalersut tassaagin nas sanngillat sukkut, aamma-li nioqqutissat ullussakitsut, soorlu sala-tit naatitallu. Taak kulu kasiilerneqarta ria-qalersinnaapput.

Pissutsit eqqartukkat arlaat atuukkaluar-palluunniit tamanna aningaasanik nale-qassaaq.

Siku paamisaarigaangatKNI A/S namminerisaminik nioqqutissa-nik assartuuteqanngilaq. Tamanna Royal Artic Line A/S (RAL)-ip isumagisarpaa.

20-30-nik issilluni ukioritsillugu umiarsuup ingerlaffissaata sikusarnera takornar taan-ngilaq. Aqqutissani sikusimappat pajut-tup apuussinnaannginnera pillugu RAL KNI A/S-imut nalunaartarpoq.

RAL-ip umiarsuaataani aamma ajutoorto-qarsinnaavoq, soorlu krani aserorpat nioq qutissat apuunneqarsinnaajunnaar-lutik. Taamaalippat sumut usingiaassaner-luni KNI-mut RAL-i paasiniaassaaq.

Nioqqutissaq apuussinnaajunnaarpat iliuu seqarnissamut akisussaaffik KNI A/S-imiilertarpoq. Apuunnissaanut timmi-sartoq periarfissatuaalersimappat unam-millernartoq alla pilersarpoq. Timmisar-tup assartugassai pingaarnerit tassaap-put ilaasut allakkallu, assartugassallu allat kingullinnguunneqartarput. Tamanna ima isumaqarsinnaavoq nioqqutissaq allamu-kaassassaagaluaq Aasianni Pilersuisumut

ingerlatittariaqartarluni. Taamaalippat Aasianni pigineqalissaaq nioqqutissaq inniminnersimanngisaq illuatungaani nunaqarfiit arlaanni niuertup nioqqutis-saq inniminnikkani amigaatigileraa.

AaqqiisoqartariaqartilluguNioqqutissaq tikiunneqarfissarinngisami-nut apuutsillugu tigusisussamut eqqor-tumut assartornissaanut periarfissat KNI-p nassaariniartariaqalertarpai.

Taamaattoqartillugu KNI A/S-ip naliler-sor tarpaa nioqqutissaq pineqartoq kiffar-tuussinissamut Namminersorlutik Oqar-tussallu isumaqatigiissummi ilaanersoq.

Kiffartuussinissamut isumaqatigiissummi nioqqutissaq pineqartoq ilaappat pisisar-tumut immikkut aningaasartuutaanngit-sumik nioqqutissap apuuffissaminut as-sartorneqarnissaa KNI-p pisussaaffigivaa. Kiffartuussinissamut isumaqatigiissum-mi nioqqutissaq pineqartoq ilaanngip-pat nalilersorneqassaaq apuuffissaanut assartorneqarnissaata qanoq pingaaru-teqartiginera. Pingaaruteqartutut naliler-neqarpat aningaasartuutaanerusimasut nioqqutissap pisiniarfimmi tuniniarneqa-lernerani akianut ilanngunneqartarput.

Aporfissaqaleraangat

Når løsninger skal findes

7

“ Nalunngiliuk...Polairoil Nuuk ukiumut kaaviiaartitsisarpoq 287 mio. kr.-nit missaannik.”“ Vidste du...Polairoil Nuuk omsætter flydende brændstoffer og øvrige energivarer for godt 287 mio. kroner om året.”

Når forudsætningerne ændrer sig, og det får betydning for vareudbuddet

Det er om at holde hovedet koldt, når købmanden skal indtaste sin bestilling af varer til salg i butikken. Tallene skal ger-ne svare til, hvad der skal være på hylder-ne, og hvad kunderne vil købe. Udbud og efterspørgsel skal matche, hverken mere eller mindre. Planlægning, indkøb og den videre transport til bestemmel-sesstedet fordrer derfor et tæt samarbej-de mellem købmændene/Pilersuisoq på den ene side og på den anden side Ind-købsfunktionen samt Logistikafdelingen i Sisimiut. Der bliver trukket på købmæn-denes viden om, hvad der aktuelt sker på stedet, mens tal, der går tilbage i tid, vi-ser, hvad der normalt er blevet indkøbt af varer til dette sted. Men der kan ske – og sker – ændringer, der får betydning for købmandens og kundernes dagligdag, og ikke altid i en tilsigtet situation.

For lidt eller for megetDer kan være bestilt for lidt sukker. Det kan også være, fordi der kommer langt flere mennesker til bygden end normalt på grund af eksempelvis godt fiskeri, som påvirker salget af blandt andet suk-ker. Det betyder, at der vil gå mindst 39 dage, før der er balance i sukkerbehold-ningen. I løbet af denne periode vil der være op til 3 forsyningsskibe undervejs til

bygden, som alle har en last, der allere-de er bestilt. Bygden vil derfor hele tiden opleve, at sukkeret i dette tilfælde vil væ-re udsolgt i perioder i løbet af de næst-kommende 39 dage.

Der kan også være situationer, hvor der sælges mindre sukker end normalt. Kø-bekraften kan være faldet, eller en del af indbyggerne i bygden kan være flyttet til andre steder. Det betyder ophobning af varer i butikken. I denne situation vil det ikke alene være sukkeret, der optager plads i butikken, heller ikke datofølsom-me varer som salat og frugt bliver solgt og må kasseres.

Begge situationer koster penge.

Når isen drillerKNI A/S har ikke sine egne skibe til trans-port af varer. Det sørger Royal Arctic Line A/S (RAL) for.

Under en hård vinter med kuldegrader ned til minus 20-25-30 er det ikke et sær-syn, at havet fryser til på sejlruten. RAL meddeler KNI A/S, at det ikke er muligt at bringe varerne til bestemmelsesstedet.

Der kan også ske et havari ombord på et RAL-skib, eksempelvis ved at en kran går i stykker, så varerne ikke kan bringes til bestemmelsesstedet. RAL kontakter da KNI for at høre, hvor KNI ønsker varen oplosset.

Så er det KNI A/S, der står med udfor-dringen og dermed udgiften til at bringe varerne frem til bestemmelsesstedet. Er et fly eneste mulighed, opstår der end-nu en udfordring. Flyet skal nemlig priori-tere post og passagerer, før fragten kan få plads om bord. Det kan betyde, at en vare, der skulle have været sejlet til et andet sted, eksempelvis ender hos Piler-suisoq i Aasiaat. Her står man nu med en vare, man ikke har bestilt, og et andet sted på kysten står der en købmand, som mangler varen.

Når løsningen skal findesI en situation, hvor en vare havner et an-det sted end hos den rette modtager, skal KNI finde en anden måde at bringe varen videre til bestemmelsesstedet på.

KNI A/S vurderer, om varen står på listen i Servicekontrakten med Selvstyret.

Står varen som en af de varer, der i hen-hold til servicekontakten skal være i bu-tikken på bestemmelsesstedet, skal KNI sørge for, at varen kommer frem uden ekstra omkostninger for kunden.

Står varen ikke på listen i Servicekontrak-ten, vurderes det, om det er vigtigt at bringe varen frem til bestemmelsesste-det. Er det tilfældet, bliver de yderligere fragtomkostninger pålagt varen ved salg i butikken.

8

...Nioqqutissanik piniartarfimmi nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut

1. KNI A/S nioqqutissanik Danmarki-mut piniartarneranut suna patsisaava?

Danmarkimiit nunatsinnut tikittoqartu-aan navinnera malillugu umiarsuakkut as-sartuineq aaqqinneqarsimavoq. Nioq qu-tissat ingerlaartinnerisa pitsaanerpaamik pinissaa anguniaraanni sapaatip akunne-rani ullup aalajangersimasup aallaavigi-nissaa oqinnerulersitsisarpoq nassiussui-nermi ullut nikerartut naatsorsuutiginis-saa ninngarniit.

Akulikitsumik assartuisoqartarnera nioq-qu tissanik uninngasuuteqarnermut pit-saasumik sunniuteqarpoq. Akulikitsumik pilersuinikkut uninngasuutinut aningaasat pituttorneqartartut minnerulersarput – aker lia pisarluni akuttusuumik pilersuiso-qar pat uningasuutit aningaasanik nale-qarnerulersarlutik.

Nioqqutissat ilaat sivisuumik uninngasin-naanngitsut akulikitsumik pilersuinikkut tikisinneqartartussaapput. Taakku timmi-sar tuunneqartariaqanngillaat umiarsuit marluk tulleriit tikinnerisigut tikisinneqar-sinnaasaramik.

Nioqqutissanik allagartalersuisarneq pil-

lugu nunatsinni inatsit naapertorlugu nioq qutissami allagartaliussaq kalaallisut imaluunniit qallunaat oqaasiinut assingu-sumik (svenskisut norgemiusulluunniit) oqaasertaqassaaq.

2. Sooruna KNI A/S Islandimiit USA-miil luunnit nioqqutissanik tikisitsineq ajortoq?

Islandimiit nunatsinnut assartuinermi aki Danmarkimiit nunatsinnut assartuinerup assigaa.

Nunaatillit nioqqutissiaat eqqaassanngik-kaanni Island namminerisaminik nioq qu-tis siorpianngilaq. Taamaammat nunatsin-ni tuneqqitassat Islandip nunami allamiit eqquteqqaartariaqarpai. Taamaasilluni assartuussinermut aki qaffasinnerulissaaq, sullissisorlu alla iluanaaruteqartussaq tas-sani aamma ilaalissaaq.

Aamma taamaappoq nioqqutissanut USA-miit piniarneqartussanut, taakkumi Islandimut ingerlateqqaarneqassapput kingornalu nunatsinnukaanneqarlutik – Danmarkimiit tikisinneqartunut sanilliul-lugit assartornerannut aki qaffasinnerulis-salluni.

Taassuma saniatigut Islandimiit ataasiaan-narluni aallartoqartarpoq (USA-miit Is-land aqqusaarlugu). Tamatuma kingune-rissavaa KNI-p uninngasuutaasa amerla-nerulernerat nioqqutissallu sivusuumik uninngasinnaanngitsut umiarsuarmut tiki-sinnissaasa ajornarnerulernerat.

3. Qanoq pisoqaraangat KNI A/S Islandimiit tikisitsisarpa?

Ukiukkuunerusoq Islandimiit Tunumut nioq qutissanik nutaanik (naatitat immun-nillu nioqqusiat) tikisitsisarpugut.

Nioqqutissat Reykjavikimiit Tunumut toq-qaannartumik timmisartumik apuunne-qar tarput, Islandimilu pisiffigisartakkatta timmisartuussinissaq aatsaat qulakkeer-ne qarpat nioqqutissaq tunniuttarpaat. Nioqqutissat Danmarkimiit Tunumukaan-neqassappata taakku Kangerlussuarmut timmisartuunneqaqqaassapput aatsaallu Tunumut assartorlugit. Kangerlussuarmiit Tunumut timmisartuussisarneq Islandimiit Tunumut timmisartuussisarnermut sanil-liullugu naatsorsuutigiuminaannerusar-poq. Nioqqutissap Københavnimut tun-niunneqarnerani ilisimaneqartuaannar-sinnaanngilaq Kangerlussuarmiit aqaguni Tunumut timmisartoqassanersoq.

Nioqqutissat pineqartut eqqarsaatigalu-git Islandimiit Tunumut assartuinermi tu-ninngitsuukkanik ingitassat aamma anni-kinnerusarput.

Islandimiit Kulusummut assartuineq taa-maammat akikinnerusarpoq, taamalu Danmarkimiit Tunumut assartuinermut aningaasartuutit ikinnerusarlutik.

4. Nioqqutissat Islandimiit tikisinneqa-raangata allagartalersuineq eqqarsaati-galugu KNI A/S qanoq iliortarpa?

Nioqqutissat Islandimeersut kalaallisut qallunaatulluunniit nammineq nipitillu-git allagartalersortarpagut. Tamanna ani-ngaa sartuutaanerulertarpoq pisariullu-nilu, inatsisilli naapertorlugit taamaalior-tussaavugut.

Apeqqutit sisamat

“ Nalunngiliuk...Ikummatissanut imerpalasunut Kangerluarsoruseq peqqumaasivissatut 1948-49-mi toqqarneqarpoq, tamannalu ilaatigut pissuteqarpoq Kitaata qeqqata mis-saani inissisimaneranik. Tamanna ukioq kaajallallugu sikuneq ajorpoq. Taassu-ma saniatigut Kangerluarsoruseq tassaasimavoq nunatta sinneranut matoqqa-titaq, taamaassimalluni piniartutut inuussutissarsiorneq illersorumallugu. Ka-ngerluarsorutsimut taamaallaat appakaattoqarsinnaasimavoq immikkut akuer-sissummik peqqaarluni. (Jubilæumstidsskrift, DGO).”“ Vidste du...At Kangerluarsoruseq i sin tid (1948-49) blev valgt som hjemsted for importla-geret for flydende brændstoffer skyldes blandt andet, at stedet ligger centralt på vestkysten. Området er stort set isfrit hele året. Dertil kom, at Kangerluarsoru-seq var en form for frihandelsområde, mens resten af Grønland i mange år var afspærret for at beskytte det grønlandske fangersamfund. Således skulle man have en form for visum for at få lov til at besøge de afspærrede områder. (Kilde: Jubilæumstidsskrift, DGO).”

9

4 spørgsmål

...til engros- og marketingschef Kurt Lauritsen

1. Hvad er grunden til, at KNI A/S kø-ber sine varer i Danmark?

Besejlingsforholdene er baseret på, at der er kontinuerlig mulighed for anløb til Grønland fra Danmark. For at få så ef-fektivt et flow i forsyningerne som muligt er afsendelse på faste ugedage dispo-neringsmæssigt derfor langt nemmere at styre end varierede afsendelsestids-punkter.

Hyppig besejling har også en positiv ef-fekt på lagerbinding af varer. En hyppi-gere vareforsyning minimerer pengebin-ding i lagerbeholdningen i forhold til for-syninger med stor frekvens.

Der er varer med kortere holdbarhed, som kræver hyppig besejlingsfrekvens. Det betyder, at varen kan holde sig fra skib til skib, og der skal derfor ikke flyves varer frem.

Mærkningslovgivningen i Grønland gør også, at der skal være grønlandsk el-ler dansklignende deklaration på varen (dansklignende er defineret som svensk eller norsk).

2. Hvad er grunden til, at KNI A/S ik-ke køber sine varer i Island eller USA?

Fragten fra Island til Grønland koster det samme som fra Danmark til Grønland.Island producerer ikke selv mange varer (der produceres dog landbrugsvarer). Is-land skal derfor først importere varerne dertil og så videresælge dem til Grøn-land. Hermed bliver fragtomkostninger-ne højere, og der kommer et ekstra led ind, som skal tjene penge.

Det samme gælder med varer fra USA, der først skal sendes til Island og så vide-re til Grønland med ekstra fragtomkost-ninger i forhold til varer direkte fra Dan-mark.

Derudover er der kun månedlig afgang fra Island (USA via Island). Det vil i givet fald betyde større lagerbinding for KNI

og gøre det vanskeligere at få varer med kort holdbarhed med skib.

3. I hvilke situationer køber KNI A/S varer fra Island?

Primært om vinteren køber vi friskvarer (grøntsager og mejeriprodukter) fra Is-land til østkysten.

De kan flyves direkte fra Reykjavik til øst-kysten, og leverandøren på Island le-verer først varen, når man er sikker på, at flyveren flyver. Skal vi skaffe varer fra Danmark til østkysten, skal de først fly-ves til Kangerlussuaq og så derfra vi-dere over til østkysten. Forbindelsen fra Kangerlussuaq til østkysten er ikke så stabil som fra Island til øst-kysten. Ved indlevering af varerne i København kan man f.eks. ikke vi-de, om flyveren til østkysten flyver næste dag fra Kangerlussuaq.

Ved varer fra Island af de nævnte typer har vi således en mindre kassa-tion end ved varer, der skal flyves til østkysten fra Danmark om vinteren.

Fragten fra Island til Kulusuk er derfor forholdsvis billig, og den samlede fragt-udgift er billigere end flyfragt fra Dan-mark til østkysten.

4. Hvad gør KNI A/S i forhold til mærkning i de situationer, hvor varen kommer fra Island?

Varerne fra Island mærkes manuelt med grønlandsk eller dansk deklaration (label, der klistres på). Det er en ekstra omkost-ning og en arbejdstung proces, men en nødvendig foranstaltning for at overhol-de lovgivningen.

10

Suleqatigiinneq – Nutaamik eqqarsarneq – Akisussaassuseq – Pisi-sartunik qitiutitsineq. Taakku tassaapput KNI A/S-ip suliffeqarfittut pingaartitai. KNI A/S-p Qullersaqarfiani sulisut ilaat suliffeqarfiup pingaartitai namminneq qanoq paasinerlugit imatut oqaasertalerpaat.

Mikol Heilmann, 39 2003-201x (2008) Ineriartortitsinermut siunnersorti, Polaroil

KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut pingaa ruteqarnerpaava?- Akisussaassuseq

Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa?- Akisussaassuseqarneq pigalugu suligut-ta, suliatsinnut, suliffitsinnut, suleqatitsin-nut aammalu sulisitsisutsinnut tatiginnil-luta taakkunanngalu tatigineqarluta sulis-saagut.

Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqarpa?- Inuk kinaluunniit akisussaassuseqarluni suliguni suliffimminut tunniusimassaaq, suliffimmullu “piginnittutut” misigisimas-salluni. Taamaalilluni suliffiup sutigut ta-matigut pitsaasumik ingerlanissaanut su-leqataarusussuseqassalluni.

Heidi Ramsøe, 39 2000-2011, 2013-201x Nittarsaassinermi ataqatigiissaarisoq

KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut pingaa ruteqarnerpaava?- Akisussaasuseq

Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa?- Uanga inuuninni pingaarteqaara suliffik nuannaralugu tunniusimaffigalugu suliar-torfigisarnissaa, taakkualu pigilersinnaa-vak ka akisussaaqataallunga sulininni.

Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqarpa?- Sulisut tamarmik akisussaaqatigiinne-risigut suliffik patajaatsumik ingerlatin-

neqarsinnaavoq. Utaqqiinnarata nammi-neer luta qanoq iliuseqaqataasinnaasaria-qarpugut sumilluunniit iluarsiissutaa sin-naasunik pisigisaqartilluta. Tassaniigin-nar put akisussaassuseq, nutaamik eqqar-sar neq, suleqatigiinneq pisisartunillu qi-tiutitsineq.

Rita Olsen Lennert, 51 2009-201x Ilinniartitaanermut siunnersorti, HR

KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut pingaa ruteqarnerpaava?- Suleqatigiinneq

Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa?- Suleqatigiinneq uannut pingaruteqar-poq, pissutigalugu suliffeqarfik ataaseq sullikkatsigu, tamatta akisussaaffigisaria-qaratsigu suliakkiutigineqartut naammas-sinissaat.

Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqarpa?- Suleqatigiinneq suliffiup ingerlalluarnis-saanut pingaaruteqarpoq.

Julie Jensen, 54 1979-201xQullersaqarfimmi allatsi

KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut pingaa ruteqarnerpaava?- Suleqatigiinneq

Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa?- Suleqatigiinneq pingaaruteqarpoq ataat simoorluni suleqatigiinneq nukit-tuunngortitsisarmat. Suliffeqarfimmi ul-luinnarni ingerlatsinermut, ineriartortit-

sinermut, pisortat sulissullu akornanni ataatsimoorluni sunniuteqartumik sule-qatigiikkaanni pitsaasumik angusaqar fiu-sarpoq.

Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqarpa?- Suliffeqarfimmi ataatsimoorluni sule-riusissatut pilersaarummut, allarpassu-arnullu anguniakkanut suleqatigiinneq pingaaruteqarmat.

Pingaartitat sulisullu

11

KNI A/S´ fire værdier er: Samarbejde – Nytænkende – Ansvarlig – Kundeorienteret. En række medar-bejdere fra KNI A/S´ hovedkontor om koncernens værdier, og hvad de betyder for dem.

Mikol Heilmann, 39 2003-201x (2008): Udviklingskonsulent

Hvilken af KNI´s værdier betyder mest for dig?- Ansvarlighed

Hvorfor er denne værdi vigtig for dig?- At arbejde ansvarligt betyder, at vi vil opleve tillid ved løsningen af opgaven på vores arbejdsplads i forhold til kolle-

gaer og fra arbejds-giverens side.

På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen?- Enhver, som arbejder ansvarligt, vil væ-re trofast overfor sit arbejde og vil føle sig som en aktiv del af arbejdspladsen. Vedkommende vil derfor være motiveret til at bidrage til, at arbejdspladsen på al-le måder fungerer optimalt.

Heidi Ramsøe, 39 2000-2011, 2013-201x: Marketingskoordinator

Hvilken af KNI´s værdier betyder mest for dig?- Ansvarlighed

Hvorfor er denne værdi vigtig for dig?- Personligt betyder det meget for mig at have glæden med på arbejde og med en følelse af ”commitment”. Den opstår blandt andet ved, at jeg udviser ansvar-lighed på mit arbejde.

På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen?- Arbejdspladsen vil fungere optimalt ved, at alle udviser ansvarlighed. I stedet for at vente på, at andre gør det, kan vi selv tage initiativ til handling ved at pe-ge på løsningsmuligheder. Heri ligger ansvarlighed, nytænkning, samarbejde og det at være kundeorienteret

Rita Olsen Lennert, 51 2009-201x: Uddannelseskonsulent

Hvilken af KNI´s værdier betyder mest for dig?- Samarbejde.

Hvorfor er denne værdi vigtig for dig?- Samarbejde er vigtigt for mig, fordi vi arbejder for én arbejdsplads, og fordi vi alle har ansvar for, at arbejdet skal gøres færdigt.

På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen?- Samarbejde er en vigtig forudsætning for en velfungerende arbejdsplads.

Julie Jensen, 54 1979-201x: Direktions-sekretær

Hvilken af KNI´s værdier betyder mest for dig?- Samarbejde

Hvorfor er denne værdi vigtig for dig?- Samarbejde er vigtigt, fordi det at løfte i flok skaber styrke. Fælles indsats mel-lem ledelse og medarbejdere i form af samarbejde fører til gode resultater for den daglige drift og for udviklingen.

På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen?- Samarbejde er vigtigt for virksomhe-dens strategi og for andre mål, der skal nås.

Medarbejderne om værdier

12

Ukiorpaalussuanngortuni suliffeqarfik una suliffigaat, atorfiit assigiinngitsut aqqusaarsimallugit sineris-samilu illoqarfiit arlallit najugaqarfigisarsimallugit. Aage Hans Olsen, Moses Willumsen aamma Niko-laj Svendsen (Nioqqutissanik piniartarfik Nittarsaassinerlu), Søren Møller (Assartuineq/Logistik) kiisalu Merete Clasen (Aningaasaqarneq) tamarmik Sisimiuni Qullersaqarfimmi sulipput pisisartunut suleqati-nulluunniit tunngasut suliassat tamaangaaniit isumagalugit.

Aage Hans ”Ernipajuk” Olsen, 60 VarecontrollerOktober 1970 ilinniar-tun ngorpunga. Atorfigi-simavakka handelsassi-stent p.p., handelsassi-

stent, handelsoverassistent, distriktschef, operationschef aamma driftschef.

Ukiut ingerlaneranni suliffigalugit najuga-qarfigisimavakka Nuuk, Sisimiut, Ang-mags salik/Tasiilaq, Nuuk aamma Uper-navik.

Maanna atorfinni nakkutigisarpakka nioq-qutissat piniarneqarnerat sinerissami niu-ertut Pilersuisullu Sisimiuni qullersaqarfia suleqatigalugit.

Moses Willumsen, 62, VarecontrollerAtorfinippunga januar 1976 Paamiuni quersuar-mi sulisutut. Piffissami 1992-1994 Kangaatsiami niuertorutsitut ilinniar-

tuuvunga, 1994-1998 Kitsissuarsunni niu-ertorusiuvunga taaguullu 1996-mi niuer-tumut allanngorpoq.

Niuertutut suliffigisama tullii tassaapput Niaqornaarsuk (1998-2000), Kangaatsiaq (2000-2004) kiisalu Ittoqqortoormiut uki-up aappaa qeqqa sivisutigisumik. 2006-mi 2007-mut Sisimiuni siunnersortitut su-livunga.

Piffissami 2007-2009 Aasianni sulivunga tuniniaanermut pisortaallunga, Kangaat-siap, Aasiaat, Ilulissat, Uummannallu nu-na qarfii akisussaaffigalugit.

2009-mi Sisimiunut uterpugut maannalu varekontrolleritut – nioqqutissanik nak-kutiginnittutut - sulivunga.

Nikolaj Svendsen, 61, VarecontrollerKGH-mi sulilerpunga april 1967 Kangersuat-siami pisiniartitsisunngo-rama. 1972-mi niuerto-ru sinngorniatut Tasiusa-

mi (Upernavik) atorfineqqaarpunga. Niu-ertorutsimut ilinniartutut kingorna suliffi-gaakka Alluitsup Paa (1973-1974) aamma Kullorsuaq (1974-1976). Niuertorusinngo-rama suliffigivakka Kullorsuaq (1976-1978) aamma Kangersuatsiaq (1978-1984).

Kingorna handelsassistentimut Uperna-vimmi ilinniartuuvunga (1984-1987) taa-maaseriarlungalu Kangersuatsiami KGH/KNI/Pilersuisoq-mi niuertorutsitut/niuer-tutut sulillunga (1987-2009). Tullinnguul-lugulu Upernavimmi Pilersuisumi tuni-niaa nermi pisiniarfimmilu pisortatut sulil-lunga (2009-2011). 2011-miit 2012-mut Kul lorsuarmi niuertutut sulisinnarlunga Sisimiuni Qullersaqarfimmut pivunga Pi-lersuisumi tuniniaanermi pisortaallunga, kingornalu 2013-miit nioqqutissanik nak-kutilliisutut maannamut sulillunga.

Søren Møller, 63, Logistisk controllerAtorfinippunga ok-tober 1972 fabrikki-mi. RAL-imut nuuppu-nga 1973 majimi tassani aamarsua le risutut suli-

lerlunga. Ki ngorna pisiniarfimmut nuup-punga biilertutut.

Sisimiuni quersuarmut nuuppunga 1985-mi tassani sulillunga 1995-p tungaanut. Ukioq taanna Pisiffimmi sulilerpunga ind-køberitut assartuinermut atatillugu sulia-qartumi logistik afdelingimi. 2004-mi Pi-ler suisumut nuuppunga assartuinermut atatillugu suliaqartumut logistik afdeli-ngi mut. Tassani ilaatigut suliarisarpakka

nioqqutissat nunatsinnut eqqunneqarne-rannut atatillugu akitsuusersuinermut tun ngasut.

Merete Clasen, Risk managerKGH-mi ilinniartunngor-punga (EFG kontor & Handel) Aasianni 1. Au-gust 1981. Ilinniartuu-ninni immikkoortortat

assigiinngitsut aqqusaarsimavakka. An-nerusumik akisussaaffigisimavara Ho ved-kassen (taamanikkut aningaaserivik). Il-loqarfiit suliffigaakka Aasiaat, Qasigian-nguit Sisimiullu.

1988-miit ukiut sisamat KTU/ Royal Green land sulivunga.

Maniitsumi KNI Pisiffik nunap immikkoor-tuani 1993-miit sulivunga, 1995-miit sulif-figaara KNI Servicemiittoq Varedivisioni.KNI Servicep qullersaqarfia 1997-mi Si-simiunut nuunneqarmat malinnaavunga sulilu tassani najungaqarlunga. Suliffim-mi aqqusaarsimavakka atorfigisimavak-kalu naatsorsuuserivik, controlleriuneq, kreditor afdelingimi teamlederiuneq, kif-fartuussinissamut isumaqatigiissuserineq kiisalu Pilersuisumi allaffissornermi pisor-tatut sulineq.

Risk Manageritut suliakka ilaatigut tas-saapput sillimmasiinermut tunngasut ilaatigut mæglerinut attaveqartarneq.

KGH-miit KNI-mut

“ Nalunngiliuk...2013-mi ikummatissat imerpalasut as-sartorneqartut: M/T Maersk Edgar: 210.000.000 literM/T Oratank: 149.600.000 literM/T Orasila: 71.200.000 liter”

13

De har haft deres gang på denne arbejdsplads i efterhånden en del år, haft flere forskellige funktio-ner og boet flere steder på kysten. Aage Hans Olsen, Moses Willumsen og Nikolaj Svenden (indkøbs- og marketingsafdelingen), Søren Møller (logistik) samt Merete Clasen (økonomiafdelingen) arbejder alle på hovedkontoret i Sisimiut og løser fortsat opgaver, der er knyttet til kunderne på kysten, og for kollegerne i organisationen.

Aage Hans ”Ernipajuk” Olsen, 60 VarecontrollerJeg blev ansat som elev 1. oktober 1970. Jeg har været ansat som handel-sassistent p.p., handels-

assistent, handelsoverassistent, distrikts-chef, operationschef samt driftschef.

Jeg har igennem tiden boet i Nuuk, Si-simiut, Angmagssalik/Tasiilaq og Uper-navik.

Som varekontroller arbejder jeg med at sikre indkøb af varer til salg i Pilersuisoqs butikker i samarbejde med ledelsen i Pi-lersuisoq.

Moses Willumsen, 62, VarecontrollerJeg blev ansat i pakhu-set i Paamiut i 1976. Jeg var handelsforvaltere-lev i Kangaatsiaq i 1992-1994, hvorefter turen gik

til Kitsissuarsuit. Handelsforvalterbeteg-nelsen blev ændret til købmand, og jeg fortsatte som sådan fra 1996.

Som købmand har jeg også arbejdet i Niaqornaarsuk i perioden 1998-2000 og igen i Kangaatsiaq 2000-2004 og herefter i Ittoqqortoormiit i halvandet år. I perio-den 2006 til 2007 arbejdede jeg som kon-sulent i Sisimiut.

I perioden 2007-2009 var jeg salgschef i Aasiaat og havde bygderne under Ka-ngaatsiaq, Aasiaat, Ilulissat og Uumman-naq som ansvarsområde.

I 2009 kom jeg tilbage til Sisimiut og ar-bejder nu som varekontroller.

Nikolaj Svendsen, 61, VarecontrollerJeg startede i KGH Kan-gersuatsiaq i 1967 som ekspedient. Jeg blev fastansat i 1972 som handelsforvalterelev i

Tasiusaq ved Upernavik. Som handels-forvalterelev har jeg boet i Alluitsup Paa (1973-1974) og i Kullorsuaq (1974-1976). Jeg blev handelsforvalter og har arbej-det som sådan i Kullorsuaq (1976-78) og i Kangersuatsiaq (1978-1984).

Herefter blev jeg handelsassistentelev i Upernavik (1984-1987), hvorefter jeg tog turen til Kangersuatsiaq som købmand for KGH/KNI/Pilersuisoq (1987-2009). I Upernavik var jeg salgschef og butikschef (2009-2011) og købmand i Kullorsuaq (2011-2012), inden jeg kom til Sisimiut i 2012 som salgschef. I 2013 blev jeg ansat som varekontroller, en funktion, jeg fort-sat arbejder med.

Søren Møller, 63, Logistisk controllerJeg begyndte på fabrik-ken i 1972 og skiftede til RAL i maj 1973. Først i forbindelse med salg af kul, og siden skifte-

de jeg til butikken og arbejdede her som chauffør.

Jeg kom til havnepakhuset i 1985 og var her frem til 1995, hvor jeg begyndte som indkøber i logistisk afdeling i Pisiffik. I 2004 kom jeg til logistisk afdeling i Piler-suisoq. Her arbejder jeg blandt andet med afgifter på importvarer.

Merete Clasen, Risk managerJeg blev elev (EFG han-del og kontor) hos KGH Aasiaat 1. august 1981, og i min elevtid har jeg været igennem flere af-

delinger hos KGH. En af mine primæ-re opgaver var Hovedkassen (dengang bank). Jeg arbejdede i byerne Aasiaat, Qasi gian nguit og Sisimiut.

I en periode på 4 år arbejdede jeg her-efter i KTU/Royal Greenland i Qasigian-nguit.

Fra 1993 arbejdede jeg i Maniitsoq i KNI Pisiffiks daværende regionskontor og fra 1995 under samme organisation i vare-divisionen i KNI Service. Denne blev flyt-tet til Sisimiut i 1997, og jeg har boet her siden. I KNI har jeg arbejdet i regnskabs-afdelingen, som controller, som teamle-der i kreditorafdelingen, med serviceaf-taler og som administrationsleder i Piler-suisoq.

Som risk manager er mine arbejdsområ-der blandt andet forsikring, heriblandt kontakt til mæglerne etc.

Fra KGH til KNI

“ Vidste du...Transportmængder af flydende brænd-stof 2013: M/T Maersk Edgar: 210.000.000 literM/T Oratank: 149.600.000 literM/T Orasila: 71.200.000 liter”

14

Ikummatissanik imerpalasunik suliaqarnermi nakkutilliineq qitiulluinnarpoq

Polaroil, ikummatissanik imerpalasunik nioqquteqartoq amerlasuutigut immap killingata ungasinngisaani illoqarfiit ava-taatungaanni inissisimasarpoq. Tamanna ima isumaqalersitsisinnaasarpoq tassani sulineq eqqissilluni ajornartorsiutita qan-ngitsumillu ingerlasartoq – tamannalumi uniorpallaarunanngilaq. Suliffilli mianeril-luinnagassanik suliaqarfiusoq sulisoqar-tariaqarpoq suliaminnik ilisimaarinnilluin-nartunik nakkutiginnilluinnartunillu.

Sulisut taakku aamma Nuummi naapip-pagut. Imaalluarsinnaavoq illoqarfiit pi-ngaarnersaanni najugaqartut 20.000-t missaanniittut amerlanerit ilisimanngik-kaat illoqarfiup kujataatungaani, qaqqap tunuani, Sømandshjemimiit umiarsuali-vimmiillu ungasinngitsumi sulisoqarmat inunnik arfineq marlunnik. Taakku ullut tamaasa qulakkiigassarisarpaat illoqar-fimmiut tamarmik najugaasa kiassarsin-naanissaat, timmisartut pilersaarutit ma-lillugit qangattarsinnaanissaat, suliffeqar-fiutillit maskiinaasa ingerlasinnaanissaat,

umiatsiaatillit aallarusulerunik aallartar-nissaat il.il..

Tassami ikummatissamik tuniniaasut, Mit-tarfeqarfiit namminersortullu allat ikum-matissamik imerpalasumik eqqortumik, annertussusaa eqqortumik piffissarlu eq-qorlugu Polaroilip tankeqarfianiit isuma-gineqartarput.

Nordsøenimiit nunatsinnutPolaroilip allaffiani uani tungujortumi ili-sarnarluartumik sungaartumik qalipaati-talimmik silatimigut ilisarnaatitalimmi su-lisut naapippagut. Tamaanngaaniit nak-kutigaat tankersuit 10-t imarisaat, taak-kulu nakkutiginerat tamarmi qanoq pis-sasoq maleruagassaqarpoq. Angutit uku tankersuit imaat annikitsuinnaanngitsut nakkutigisarivaat. Tankersuit 10-t ataatsi-mut imarisinnaavaat 45 millioner literit – tassallutik ikummatissat imerpalasut assi-giinngiiaartut.

Aprili naalluinnartoq umiarsuaq ikumma-

tissamik imerpalasumik pajuttoq Nuum-mut tikippoq. Kangerluarsorutsip sania-tigut Nuuk tassaavoq avataaniit pajuttup tikittagaa pingaarneq. Umiarsuaq pa jut-toq Maersk Edgar 169 meterisut takiti-gaaq 30 meterisut silitsigaluni, Sverige-mi lu Göteborgemiit usigivai 23 mio. liter ikummatissaq imerpalasoq Nuummukar-toq allallu 15 mio. literit Kangerluar so rut-simut maqitassaq.

Ikummatissaq imerpalasoq Nordsøenimi uuliamik qalluiffinneerpoq, akuiaavimmu-kaanneqareerluni tassanilu Polaroilip piu-masaa naapertorlugu suliarineqareerluni nunatsinnukaanneqartoq.

Nioqqutissiat assigiinngitsupput tamar-milli tassapput ikummatissat imerpalasut Nuummi Kangerluarsorutsimilu sulisut peqatigalugit umiarsuarmi inuttat nuna-mi tankersuarnut maqitassat.

NakkutiginninneqUmiarsuup tikinnginnerani tankersuit mi-sissugassaapput. Tamanna serviceassi-sten tip Jens Steenholdtip isumagaa, tan-kersuit immigassat qanoq imaqartigi ne-rat misissoriartoramiuk. Kisitsisit tamar-mik allattorneqassapput. Kisitsisit tas-saap put uppernarsaatissat umiarsuarmiit maqitassat qanoq annertussuseqartigi-ne rannut naapertuuttussat – taamalu qu-lakkeerneqassaaq tankersuarnut maqin-neqartut annertunaarneqannginnissaat.

Slangit umiarsuarmeersut Polaroilip ta-littarfiata (strong point) qulaaniittunut ruujorersuarnut atanilerneqarput taa-maa silluni tankersuarmut eqqortumut ikum matissaq imerpalasoq eqqortoq ma qinneqarsinnaalerluni. Ventilit tanker-suarmut atasut immallu qulaaniittut am-

Illoqarfissuarmut ikummatissamik

pilersuineq

Kuluk Lange aamma Niels Pavia Absalonsen ilaasartaammik Sarfaq Ittummut ikummatis-samik imerpalasumik usingiaasut.Kuluk Lange og Niels Pavia Absalonsen i gang med påfyldning af passagerskibet Sar-faq Ittuk.

15

Kontrol er kodeordet, når der skal håndteres flydende brændstoffer

Polaroil, der handler med flydende brændstoffer, er ofte placeret tæt ved vandet og udenfor gængse byområder. Det kan give indtryk af, at her lever man et stille og godt liv uden problemer, og det er måske heller ikke helt galt. Det kræver dog et mandskab, der har styr på og overblik over en ikke helt ufarlig ar-bejdsplads.

Dette mandskab møder vi blandt an-det i Nuuk. Det er meget muligt, at de fle ste af de godt 20.000 indbyggere i Grønlands hovedstad ikke ved, at der her, godt gemt bag det store fjeld på sydsiden af byen, ikke langt væk fra Sø-mandshjemmet og havnen, dag ud og dag ind arbejder 7 mænd. De sikrer, at alle i byen har brændstof hver eneste dag, at flyene kan komme i luften hver dag, at entreprenørerne kan holde deres maskiner i gang, at bådejerne kan sejle, når de vil osv.

Her har Polaroil sine tanke, og herfra for-synes olieforhandlerne, Mittarfeqarfiit og andre private med flydende brænd-stof – med den rigtige vare, i den rigtige mængde, på det rigtige sted og på rette tidspunkt.

Fra Nordsøen til GrønlandMandskabet holder til på kontoret i den blå bygning med Polaroils karakteristiske logo domineret med gule farver på væg-gen udenfor. Herfra har de styr på ind-holdet i de 10 store tanke, og her er kon-trolproceduren beskrevet nøje i manua-ler. For det er ikke små mængder flyden-de brændstof, mandskabet skal holde øje med. De 10 store tanke kan tilsam-men rumme 45 millioner liter flydende brændstof af forskellig slags.

Ultimo april ankom det første import-skib til Nuuk, der sammen med Kanger-luarsoruseq udgør de 2 vigtigste import-havne. Det 169 meter lange og 30 meter

brede skib Maersk Edgar har taget turen fra Göteborg i Sverige og havde godt 23 mio. liter brændselsolie med sig til Nuuk og andre godt 15 mio. liter til Kangerlu-arsoruseq.

Det flydende brændstof ombord på ski-bet kommer oprindeligt fra Nordsøen. Den er siden transporteret til et raffina-deri og her produceret efter Polaroils specifikationer.

Det er disse forskellige produkttyper, der alle er flydende brændstof, som Polaroils mandskab i samarbejde med mandska-bet ombord på Maersk Edgar skal have pumpet til de forskellige tanke på land.

KontrolFør skibets ankomst skal indholdet af tankene kontrolleres. Det tager service-assistent Jens Steenholdt sig af. Han går en runde til de store tanke og tjekker endnu en gang indholdet i dem. Alle tal

Forsyning af olie til storbyen

marneqassapput matuneqassallutillu ikum matissaq imerpalasoq eqqortoq ma qinneqareerpat. Ikummatissaq imer-pa lasoq nalunaaquttap akunneri 24-it inger laneranni maqinneqartarpoq.

Sulisut arfineq marluusut umiarsuup ti-kin nerani marlunngorlutik avittarput paar lakaajaallutillu sulisarput maqitsine-rup naammassinissaata tungaanut. Taan-na naammassippat pappiliat suliarine-qassapput taakkulu eqqortumik imaqar-nersut umiarsuarmit pajuttumit Polaroil-imilu sulisunit qulakkeerneqassalluni. Ma qitap annertussusaa kisitsisillu atorne-qartut imminnut naapertuutissapput.

PiginnaasatPolaroilip Nuummi tankeqarfiani sulisut arfineq marluusut tamarmik inatsisitigut piumasaqaataasut naapertorlugit pik-ko rissarneqarsimapput. Taamaasillutik ikum matissanik imerpalasunik ulorianar-tuusunik suliaqarsinnaalerlutik. Tanker-suit 10-t imaat tassaapput benzin, MGO (aasaaneranut naleqqussagaq), AGO (is-sittumut naleqqussagaq) kiisalu Jet A-1 timmisartunut atugassiaq.

Sulisut qulakkiissavaat ukiup affakkaartu-mik tankersuit imaasa suli atorneqarsin-naanerat certificererneqarnerisigut qu-lak kiissallugu – aammalu nioqqutissat

nutaat tuniniarneqannginnerminni akue-rineqaqqaarnissaat qulakkeerneqassaaq.

Tuniniarneqannginnerminni akuerine-qaq qaarnerisa – Certificererneqarnerisa - qulakkiissavaa nioqqutissaq eqqortu-mik saligaassuseqartoq, qanoq oqimaat-sigisoq issimullu qanoq akiuussinnaati-ginersoq. Certificering taanna pisarpoq Sverigemi IIS-mi, tassanngaaniillu akuer-sissut pisariaqarpoq Polaroilip tankeqar-fiiniit tuniniaaneq pissappat – Nuummi sinerissamilu allani tankeqarfinni.

Umiarsuup pajuttup usingiannginnerani tankersuaq 5,6 millioner literimik imaqarsinnaasoq qanoq imaqartiginersoq Jens Steenholdtip misissorpaa.Jens Steenholdt kontrollerer indholdet i en 5,6 mio. liters tank, før flydende brændstof overføres fra importskibet.

16

Umiarsuaq imarpikkut ikummatissanik pajuttartoq Maersk Edgar Nuummi aprilip naalernerani ikummatissamik imerpalasumik Polaroilip tanker sui-nut maqitsisoq.Importskibet Maersk Edgar i gang med at overføre flydende brændstof ved Polaroils kajanlæg (strong point) i Nuuk i april måned.

bliver nedfældet. Tallene dokumenterer fakta, og disse skal nøje hænge sammen med skibets tal for, hvad der skal over-føres fra skibet, så der ikke kommer for meget flydende brændstof i tankene.

Slangerne fra skibet bliver koblet på rør-ledninger lidt længere oppe over vand-kanten, således at de flydende brænd-stoffer fra importskibet kan pumpes di-rekte til den korrekte tank. Ventilerne ved tanken og ved kajanlægget (strong

point) bliver åbnet og lukkes igen, når den rette mængde flydende brændstof er overført. At få det flydende brændstof overført tager ca. 24 timer, fra skibet har lagt til ved Polaroils kajanlæg.

Det syv mand store mandskab bliver ved skibets ankomst delt i to hold, som ar-bejder på skift, indtil den rette mængde flydende brændstof er overført. Når den-ne del af arbejdet er gennemført, gøres papirarbejdet færdigt og kontrolleres i

fællesskab af importskibet og mandska-bet hos Polaroil. Tallene for, hvad der skal være overført, og hvad kontrollen vi-ser, skal passe sammen.

KompetencerDe syv ansatte på Polairoils anlæg i Nuuk har alle gennemført samtlige lovpligtige kurser vedr. håndtering af farlige produk-ter, som flydende brændstoffer tilsiger. I de 10 tanke på anlægget finder vi blandt andet benzin, MGO (sommerolie), AGO (olie tilpasset til lave kuldegrader) samt Jet A-1 til brug i fly.

Mandskabet skal blandt andet sikre, at der sker en halvårlig certificering af ind-holdet af de store tanke, ligesom nye produkter skal igennem en certificering, inden de kan sælges.

Certificeringen skal bekræfte, at pro-duktet har den rette renhed, fortælle, hvor tungt produktet er, og hvor meget frost, det kan klare. Denne certificering sker hos IIS i Sverige, og godkendelse herfra er en forudsætning for salg af pro-duktet fra Polaroils anlæg – i Nuuk og i alle de øvrige tankanlæg i Grønland.

“ Nalunngiliuk...Kangerlussuaq avataaniit umiarsuarmik immikkut pilersorneqartar-poq, tassungalu ilaavoq Mittarfeqarfiit. Ikummatissaq imerpalasoq Kangerlussualiaanneqartartoq minus 47 tikillugu atussallugu na-leq qussagaavoq.”“ Vidste du...Kangerlussuaq forsynes særskilt med importskib. Mittarfeqarfiit indgår i denne forsyning. Det flydende brændstof, der bringes til Kangerlussuaq, kan tåle 47 minusgrader.”

17

Rene Lyberth Møller (47)2008-201x: Tankforvalter, Polaroil Nuuk2003-2008: Tankforvalterass., Polaroil Nuuk1993-2003: Tankforvalterass., Polaroil Maniit-soq.

Kangerluarsorutsimut, Maniitsumut Sisimiunul-lu Regionsforvalteri. Kapisillinnut Qeqertar-suat siaanullu akisussaasoq.Regionsforvalter for Kangerluarsoruseq, Ma-niitsoq, Sisimiut. Ansvarlig for Kapisillit og Qe-qertarsuatsiaat. Missingersuutinut sulisunullu akisussaasoq. Qulakkiissavaa tankersuit nioqqutissamik eq-qortumik eqqortumillu annertussusilimmik imaqarnissaat nioqqutissallu Allat aamma eq-qortut eqqortumillu amerlassusillit Nuummi piginissaat. Sisimiuni qullersaqarfik peqatiga-lugu ataqatigiissaarineq ingerlanneqartarpoq.Budget- og personaleansvarlig. Skal sikre, at de rette mængder og produkter kommer i tanke, samt at de rette øvrige energivarer i ret-te mængder er i Nuuk. Koordinerer med Ho-vedkontoret i Sisimiut.

Aalibattaaq Josefsen (64)2006-201x: Tankforvalterass., Polaroil Nuuk2004-2006: Konsulent, Polaroil Nuuk.1988-2004: Tankforvalter, Polaroil Qaqortoq.

Nuummi tankeqarfimmi pisortamut paarlatsi. Pisiniarfik nakkutigivaa, tuniniaqqitassanik inni-minniineq faktureriinerlu isumagisarlugit.Stedfortræder for tankforvalter i Nuuk. Leder butikken og sørger for bestilling og fakture-ring af forskellige produkter til videresalg.

Gerth Jack Storer (35)2003-2005, 2008-201x-: Tankforvalterass., Polaroil Nuuk

Pisortamut taartaasarpoq. Ittoqqortoormiunut Tasiilamullu Regionstankforvalteri.Stedfortræder for tankforvalteren. Regions-tankforvalter for Illoqqortoormiut Tasiilaq.Sulianut ilaapput Albrecht Josefsenip peqan-nginnerani pisiniarfiup ammatinnissaa aamma-lu orseriartortut isumaginissaat qaammammul-lu naatsorsuutit suliarinissaat.Til arbejdsopgaverne hører at holde butikken

åben, sørge for tankning og månedsregnskab, såfremt tankforvalteren ikke er til stede, og sørge for butikken, såfremt Aalibattaaq Josef-sen ikke er til stede.

Jens Steenholdt (43)1993-95, 2000-2003, 2006-2010, 2011-201x: Serviceassistent, Polaroil Nuuk

Sulianut ilaapput pisinianut nioqqutinik tun-nius sineq. Mittarfeqarfiit assartuutaannik im-miineq. Umiarsuarnik immiineq. Orasila/Ora-tank kiffartuussineq. Ukiuunerani qulakkiissal-lugu aputip sermillu tankeqarfimmi ajornartor-siutaannginnissaat. Gasip puui imaaruttut Dan markimut nassiunnissaat. Dunkit imaqan-ngitsut imalinnik taarsernissaat. Palitsit ima qar-tuaannarnissaat. Aasaanerani qulakkiissallugu tankeqarfiup eqqaata saligaatsuunissaa. Umiarsuarnik pajuttunik tikittoqartillugu Ka-ngerluarsorutsimut ikiuukkiartortarpoq umiar-suup tikinnerani maqitsinermilu ikiuuttut ikin-nerpaamik tallimaasartussaammata.Blandt opgaverne hører aflevering af produk-ter til kunder. Påfyldning af lastbil fra Mittarfe-qarfiit. Påfyldning af tank til skibe. Betjening af transportskibe Orasila/Oratank. I vinterpe-rioden at sikre, at sne og is ikke udgør et pro-blem omkring anlægget. Sende tomme gas-flasker til containere til Danmark. Sikre, at tom-me dunke erstattes med fyldte dunke. Sikre, at paletterne altid er fyldte. I sommerperioden sikre, at området omkring anlægget er rent. Tager til Færingehavn og hjælper til, når der kommer importskibe, hvor der skal være mindst 5 til at håndtere ankomsten af et im-portskib, og den efterfølgende overførsel af flydende brændstof til tanke på land.

Kuluk Lange (27)2013-201x: Serviceassistent, Polaroil Nuuk2012-2013: Serviceassistent, Polaroil Aasiaat

Sulianut ilaapput pisinianut nioqqutinik tun-nius sineq. Mittarfeqarfiit assartuutaannik im miineq. Umiarsuarnik immiineq. Orasila/Ora tank kiffartuussineq. Ukiuunerani qulakkiis-sallugu aputip sermillu tankeqarfimmi ajornar-torsiutaannginnissaat. Gasip puui imaaruttut Danmarkimut nassiunnissaat. Dunkit ima qan-ngitsut imalinnik taarsernissaat. Palitsit ima qar-tuaannarnissaat. Aasaanerani qulakkiissallugu tankeqarfiup eqqaata saligaatsuunissaa.

Blandt opgaverne hører: aflevering af produk-ter til kunder. Påfyldning af lastbil fra Mittarfe-qarfiit. Påfyldning af tank til skibe. Betjening af transportskibe Orasila/Oratank. I vinterpe-rioden at sikre, at sne og is ikke udgør et pro-blem omkring anlægget. Sende tomme gas-flasker til containere til Danmark. Sikre, at tom-me dunke erstattes med fyldte dunke. Sikre, at paletterne altid er fyldte. I sommerperioden sikre, at området omkring anlægget er rent.

Kaj Eliassen (58)2010-201x: Tankforvalterass., Polaroil Nuuk1996-2010: Tankforvalter, Polaroil Narsaq1986-1996: Polaroil Qaqortoq

Tankforvalterassistentitut ilaatigut qulakkeer-si massavaa ventilit ruujorillu akornuteqan-ngin nissaat manngertornersimannginnissaal-lu. Manngertornersimassappatalu salinnissaat isumagissallugu.Som tankforvalterassistent skal han blandt an-det sikre, at ting som ventiler og rør er i orden, og at der ikke er rust, og i givet fald få dem renset.

Niels Pavia Absalonsen (34)2010-201x: Serviceassistent, Polaroil Nuuk

Sulianut ilaapput pisinianut nioqqutiniktun-nius sineq. Mittarfeqarfiit assartuutaannik im-miineq. Umiarsuarnik immiineq. Orasila/Ora-tank kiffartuussineq. Ukiuunerani qulakkiissal-lugu aputip sermillu tankeqarfimmi ajornartor-siutaannginnissaat. Gasip puui imaaruttut Dan markimut assiunnissaat. Dunkit imaqan-ngitsut imalinnik taarsernissaat. Palitsit ima-qartuaannarnissaat. Aasaanerani qulakkiissal-lugu tankeqarfiup eqqaata saligaatsuunissaa.Blandt opgaverne hører: aflevering af produk-ter til kunder. Påfyldning af lastbil fra Mittarfe-qarfiit. Påfyldning af tank til skibe. Betjening af transportskibe Orasila/Oratank. I vinterpe-rioden at sikre, at sne og is ikke udgør et pro-blem omkring anlægget. Sende tomme gas-flasker til containere til Danmark. Sikre, at tom-me dunke erstattes med fyldte dunke. Sikre, at paletterne altid er fyldte. I sommerperioden sikre, at området omkring anlægget er rent.

Polaroil Nuuk

18

KNI-mi aqutsisutLedelsen i KNI A/S

Peter Grønvold Samuelsen, 53 Cand. Scient. Adm. 2013-201x Pisortaanerugallartoq, CEO, KNI A/S Konst. adm. direktør, CEO, KNI A/S2008-201x Pisortaq/Energidirektør, Polaroil1999-2008 Pisortaq/Direktør, SISA

Jan H. Lynge-Pedersen, 47 Cand.merc.2013-201x Aningaasaqarnermut pisortaagallartoq, CFO Konst. økonomidirektør, CFO2009-2013 Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Naalak-

kersuisoqarfimmi pisortaaneq Departementschef for Departementet for Finanser & Indenrigsanliggender 2005-2009 Økonom, Nunaoil A/S

Kurt Lauritsen, 48 HH & Erhvervsøkonom 2007-201x Nioqqutissanik piniartarnermut Nittarsaassinermullu

pisortaq / Indkøbs- og marketingschef2003-2006 Nittarsaassinermut pisortaq / Marketingschef1995-2002 Nunap immikkoortuanut pisortaq (Qaqortoq) Regionschef, Sydgrønland (Qaqortoq)

Malene Jensen, 54 MBA Foundation of Management – Sulisunik aqutsineq.HRD-lederudviklingsprogram, certificeret i NLP, JTI & mediation.2013 – 201x Sulisoqarnermut pisortaq / HR-chef2011 – 2013 Namminersortoq / Selvstændig konsulent2007 – 2011 Ilinniartitaanermut pisortaq, Tele Greenland Uddannelseschef, Tele Greenland

Sofia Geisler, 51 Tusagassiortoq/Journalist, Erhvervsøkonom, Diplomleder, Coach2014-201x Attaveqaqatigiinnermut pisortaq / Kommunikationschef2011-2014 Attaveqaqatigiinnermut pisortaq, Namm. Oqartussat / Informationschef, Selvstyret2009-2011 Pisortaq / Direktør (stab), Qaatsuitsup Kommunia

Lars Steen Petersen, 52 Civiløkonom2012-201x Assartuussinermut pisortaq / Logistikchef2010-2012 NEXIM, Interim Management 2007-2010 Logistics Manager LCH-Fireworks

Nuka P. Kristiansen, 42 Cand. Arch., Aarhus Arkitektskole2014-201x Sanaartornermut pisortaq / Anlægschef2008-2014 Titartaasarfiutilik namminersortoq Selvstændig arkitekt1999-2008 Sanati A/S

Tage Lindegaard, 53 Bygning/anlægsingeniør, Odense Teknikum2013-2014 Pisortaagallartoq / Konst. energidirektør, Polaroil 2002-2013 Tullersorti/Teknikkimut Ingerlatsinermullu pis., Polaroil Teknik-/driftschef, souschef, Polaroil2000-2002 Sanaartornermut ingeniøri, teknikimut imm., Polaroil Anlægsingeniør, teknisk afd., Polaroil

Frederik Olsen, 56 Allaffissornikkut pisortatullu ilinniakkat Kontor- og lederuddannelser2009-201x Pisortaq / Kædedirektør, Pilersuisoq2007–2009 Paasissutissiisarnermut pisortaq / Informationschef, KNI A/S2006-2007 Pisortaq / Direktør, Assartuivik A/S

Rachel Ingemann, 50 Ikast Handelsskole2014-201x Pisortaq / E-handelschef, Pisisa.gl 2013-2014 KNI Engros2003-2013 Produktchef, Pisiffik A/S

Anders Ratzow, 40 Programeeriineq, projektit & ineriartornermut pikkoris-sarnerit / Programmering, projekt- og udviklingskurser2014-201x IT-mut pisortaq / IT-chef, KNI A/S2013-2014 Systemarkitekt, KNI A/S2008-2013 IT-mut pisortaq / IT-chef, Pisiffik A/S

Kunuk Albrechtsen, 592014-201x Fabrikkimi pisortaq / Fabrikschef,, Neqi A/S2009-2014 Pisortaq / Direktør, Narsaq Seafood A/S2006-2009 Fabrikkimi pisortaq / Fabrikschef, Royal Greenland,

Paamiut

19

Ikummatissat imerpalasut pine-qartillugit qularnaatsumik piler-suisinnaaneq qitiulluinnarpoq

Nunarsuarmi qeqertat annersaanni naju-ga qartut 56.000-t missaanniittut qanoq ilisukkulluunniit ikummatissanik imerpa-lasunik atorfissaqartitaminnik pissaqar-tuaan nartussaapput. Tamanna Polaroil-imut immikkorluinnaq piumasaqaatita-qar poq, taassumami qulakkeertussaavaa uuliamik nioqqutissiat assigiinngitsut nammattumik annertussusillit piumane-qar fiinilu pigiuaannassallugit taakkulu nu nami maani issittartumi atussallugit pit saassutsimikkut naleqquttuussasut aam ma qulakkiissallugit. Taamaammat nunamut tamarmut ingerlateqqitassanik ikummatissanik imerpalasunik pisiniarfi-gisartakkat tutsuiginartuunissaat pata-jaat suunissaallu Polaroilimut pingaarute-qarluinnaqqissaarpoq – sillimaniarner-mul lu Polaroilip piumasaqaataanik pisini-arfigisartakkat aamma naammassinnissin-naassallutik.

Polaroilip qullersaqarfia KNI-p Sisimiuni Qullersaqarfianiippoq. Tassaniipput pi-sortaagallartoq Tage Lindegaard sulisuilu 12-t. Sulisut taakku tankeqarfiit angisuut 17-t minnerillu 55-it nakkutigilluinnar-

paat. Illoqarfiit annersaata tulliani allaf-fim mi quersuatoqqamiittumi uanngaaniit sinerissami sulisunut aalaakkaasumik at-taveqarneq pisarpoq pilersuisussallu pil-lugit aalajangiinerit pisarlutik. Patajaatsu-mik qularnaatsumillu pilersuinissamut piu masaqaatit immikkuullarissut naam-massisassaapput. Pilersugassammi nuna-mi isorartuumi silagittuaannartuunngitsu-mi, tikikkuminaassinnaasunilu inoqarfiu-sumi inissisimapput.

QulakkeerinninneqImaalluarsinnaavoq Polaroil pillugu in-nut taasut ilisimasaat annertuallaanngit-soq, naatsorsuutigineqaannartarluni ikum ma tissamik imerpalasumik naam-mattumik annertussusilimmik pitsaassut-

simigullu eqqortuusumik peqartuaannar-nissaa. Ilisimasat killeqarnerat pineqartu-mi uani pitsaasutut isigineqarsinnaavoq imaassimassammammi ikummatissanik pilersorneqarneq eqqarsaatigalugu in-nuttaasut naatsorsuutaat naammassine-qarsimasoq.

Qularnaatsumik patajaatsumillu pilersui-neq Polaroilimut tassaaginnanngilaq ino-qarfinnik tamanik ikummatissamik piler-suineq. Nunarsuarmi allanisuulli aamma pingaaruteqarpoq pisiniarfigisassanik assartuisussanillu eqqortunik toqqaanis-saq. Ajutoortoqassagaluarpat pisiniarfi-gisaq assartuisussarlu qulakkeerinnissi-massapput umiarsuarmik allamik atugas-samik, taamaasilluni ikummatissat imer-palasut nunatsinnut apuunneqarnissaat qulakkeerneqassalluni – qanorluunniit pisoqaraluarpat.

Assersuutigalugu umiarsuaq assartuussu-taasussaq isumaqatigiissutaasorlu ator-ne qarsinnaajunnaassagaluarpat umiar-suaatileqatigiit assartuinissamik isumaqa-tigiissuteqarfigineqartut umiarsuarmik al-lamik sapaatip akunneri pingasut iluanni nassaareersimassapput.

Umiarsualiviit uninngasuuteqarfiusutIkummatissamik imerpalasumik tikius-sa mik uninngasuuteqarfiit pingaarne-rit tassaapput Kangerluarsoruseq aam-ma Nuuk. Europamiit assartorneqar-toq ikum ma tissaq imerpalasoq assartui-suis sap Maerskip Kangerluarsorutsimut Nuummullu apuuttarpaa. Assartuutit al-lat Orasila aamma Oratank umiarsuaati-leqatigiinnit M.H.Simonsenikkunnit pigi-neqartut ikummatissaq imerpalasoq nu-

Kujataani inoqarfiit ikummatissanik imerpalasunik allanillu nioqqutissanik Polaroilimit piler-sorneqartut ilaat. Kort over de beboede i Sydgrønland, som Polaroil forsyner med brændselstof samt øvrige en-ergiprodukter.

Assartuut Oratank Sisimiuniittoq aprilip naanerani. Forsyningsskibet Oratank i Sisimiut ultimo april.

Uulia – nunatta qiteralia

20

natsinni sinerissamut assartuuttarpaat, tamanna pisarluni majimiit decemberimi sikunissaata tungaanut.

Sunali tamarmi ukioq kaajallallugu tikin-ne qarsinnaasanngilaq. Tunumi inoqarfiit kiisalu Qaanaaq sivikitsuinnarmik imaa-sar nera pissutigalugu ukiumut ataasiaan-narluni tikinneqartarput. Ukiakkut sep-tem berimi pilersorneqarsimassapput qaammatinut 15-nut atugassatut naam-mattumik. Julip ingerlanerani umiarsuaq arlaatigut ajutuussagaluarpat qaammati-ni allani suli pingasuni uningasuuteqarta-riaqassapput.

Patajaatsumik qularnaatsumillu pilersui-sinnaaneq pineqartillugu tamanna ima isumaqarpoq sumiiffinni allani uninnga-suutit nioqqutissat assigiinngitsut min-ner paamik ullunut 90-nut naammannis-saat Polaroilip qulakkeersimassagaa. Tas-sani pineqarput gasoliet, Jet A-1 aamma petroleum kiisalu benzin. Tassa imaap-poq sumiiffinni ataasiakkaani uninnga-suu tit qaammatinut marlunnut pingasu-nul luunniit naammassapput.

PitsaassuseqNunatsinni silaannaap immikkuullarissu-sianut atorsinnaassagunik nioqqutissat issittumi atugassianngorlugit suliarine-qar simassapput. Nioqqutissiat kukkusu-mik suliarineqarsimappata tamanna ataa-

siinnarmik kinguneqassaaq. Tassalu usit utertinneqassapput akuiaavimmi suliari-ne qaqqittariaqarlutik tamannalu ima ani-ngaasatigut akisusartigissaaq suna ta-maat atorlugu pinngitsoortitassaalluni.

Umiarsuit ikummatissamik usilersorne-qannginneranni lastii ruujoriilu salinne-qaqqissaarluinnarsimassapput. Usilersuu-tigineqartup qanoq minguitsigineranik misissuineq siulleq pisarpoq lasti fodi-mik ataatsimik annertussusilimmik imme-reeraangat. Umiarsuaq usilersorlugu naam massippat tankip imaanik misissui-neq alla aamma pisarpoq. Naqqani, qeq qata nalaani usiliussallu qaavata tu-ngaaniit misissukkap takutissavaa ikum-matissaq naqqaniit qaavanut tamarmi assigiissoq.

Ikummatissaq nunatsinnut apuunneqar-pat pingaarnerni misissugassat allat Po-laroilip sulisuisa tigussavaat. Timmisartu-nut orsussap apuunneqarnerani misisu-gassaq tigusaq Sverigemi laboratoria-mut nassiunneqassaaq, tassanngaaniillu aatsaat akuerineqarpat pisiniamut tun-niun neqarsinnaalissalluni.

Patajaatsumik qularnaatsumillu pilersuineq Polaroilip qullersaqarfianiit sinerissamilu sulisut peqatigalugit sinerissami unin-ngasuutit nakkutigineqarput atugassaq

qanoq annertutigiumaarnersoq naat sor-sorneqartarluni. Tamatuma kingorna pi-siniarfigisassanut pisiassaq qanoq anner-tutigissanersoq naatsorsorneqartarpoq. Imarpik aqqusaarlugu assartuisussat qa-qugukkut ingerlanissaat pilersaarusior-neqartarpoq, taakkulu qanoq angitiginis-saat nunatsinnut assartugassap sineris-samullu assartugassap qanoq annertuti-ginissaannut naapertuutissaaq.

Pilersaarusiorneq ingerlatitseqqiinerlu pingaaruteqarluinnarput qularnaatsumik patajaatsumillu pilersuinermut – taamalu aamma allamut pingaaruteqartumut, tas-salu aningaasaqarnermut tunngavoq. Pilersaarutit tamarmik iluatsittarnissaat pingaaruteqarluinnarpoq, taamaasilluni ikummatissat imerpalasut - gasolie, ben-zin, petroleum aamma timmisartunut or-sussaq – literit millionit arlalippassuit ino-qarfinnut ukiuunerani ississinnaaqisumi najugaqartunut apuunnissaat qulakkeer-neqarsinnaaqqullugu.

Taamaammat qullersaqarfimmi sulisut ukiut tamarluinnaasa suliassat imaan-naan ngitsut pilersaarusiortarpaat taa-maa sillu ni angerlarsimaffiit tamarmik kiassarnissaat, timmisartut timminissaat kiisalu bii lit fabrikkillu ikummatissanik imerpala su nik pissaqarnissaat qulakkeer-niarneqartarluni.

Olien – Grønlands livsnerveForsyningssikkerhed er nøgleordet i forsyningen af flydende brændstoffer

De knap 56.000 personer på verdens stør ste ø skal til enhver tid have adgang til forskellige flydende brændstoffer. Det stiller helt specielle krav til Polaroil, der skal sikre, at de forskellige olieprodukter altid findes i tilstrækkelige mængder på rette tidspunkt og i en kvalitet, der kan tåle de meget lave kuldegrader, som en stor del af året er almindelige her i lan-det. Det har derfor stor betydning, at

Polaroil har stabile og troværdige leve-randører af det flydende brændstof, som Polaroil indkøber og får leveret til brug overalt i Grønland, og som samtidig op-fylder de forventninger, Polaroil har til sikkerhed.

Polaroils øverste ledelse er placeret i KNI´s hovedkontor i Sisimiut. Herfra har konst. direktør for Polaroil Tage Linde-

gaard og hans 12 medarbejdere det ful-de overblik over de 17 store og 55 små anlæg, der er i hele landet. Fra kontoret i det tidligere pakhus ved havnen i Grøn-lands næststørste by er der kontinuerlig kontakt med medarbejderne på kysten, og der træffes beslutninger om valg af leverandør. Grønlands geografiske belig-genhed, de vanskelige klimatiske forhold og det ofte vanskeligt tilgængelige land-

21

område betyder, at der må stilles helt specielle krav til forsyningssikkerheden.

Sikring af backupDet kan meget vel være, at befolknin-gens kendskab til Polaroil ikke er sær-lig stort, og at det tages som en selvføl-ge, at olieforsyninger altid er til stede i tilstrækkelige mængder og i de rigtige kvalite ter. Den manglende opmærksom-hed kan i denne sammenhæng opfattes som noget positivt, idet det er udtryk for, at befolkningens forventninger til energi-for syningen er blevet opfyldt.

Forsyningssikkerhed for Polaroil er ikke alene et spørgsmål om at sikre forsynin-gen af brændstof til alle beboede steder. Som det gælder for alle andre i den øv-rige del af verden, gælder det også valg af leverandører og transportører. Hvis noget skulle gå galt, skal både leveran-døren og transportøren sikre, at der er en backup, så det flydende brændstof leveres til Grønland – uanset omstæn-dig hederne.

Såfremt transportøren eksempelvis ikke kan stille med det skib, der er indgået aftale om, skal det rederi, der transpor-terer flydende brændstoffer til Grønland, stille med et nyt skib indenfor 3 uger.

ImporthavneKangerluarsoruseq og Nuuk udgør de vigtigste importhavne. Det er hertil, im-portskibet fra transportøren Mærsk brin-ger de flydende brændstoffer fra Euro-pa. Fra importhavnene er det Orasila og Oratank fra Rederiet M. H. Simonsen, der bringer forsyninger til kysten fra maj til december, hvor farvandene igen fryser til.

Den langstrakte kyst med ofte vanske-ligt tilgængelige områder betyder, at Qaanaaq og Østgrønland, der er isfri i en meget kort periode om sommeren, får forsyninger af flydende brændstof og andre energivarer én gang om året. Om efteråret i september skal der derfor væ-re beholdning til 15 måneder disse ste-der. Skulle skibet blive ramt af havari i ju-li, skal der således være forsyninger til 3 måneder ekstra.

Forsyningssikkerhed i den sammen-hæng betyder, at Polaroil i sin planlæg-ning sikrer, at der de øvrige steder altid er en samlet beholdning, som svarer til minimum 90 dages forbrug pr. produkt (gasolier, Jet A-1/petroleum og benzin). I praksis tilrettelægges forsyningerne nor-malt således, at der på hver lokalitet al-tid vil være en beholdning, der minimum svarer til 2 til 3 måneders forbrug.

KvalitetFor at kunne klare de specielle grønland-ske vejrforhold fremstilles produkterne efter særlige arktiske specifikationer. Hvis et produkt kommer frem til Grøn-land med forkerte specifikationer, er der nemlig kun ét at gøre: At sende lasten retur til yderligere raffinering, hvilket har så store økonomiske følger, at det for en-hver pris må undgås.

Før tankskibene overhovedet bliver las-tet, skal lastrummene og rørsystemerne være pinligt rene. Under lastningen kon-trolleres kvaliteten første gang for even-tuelle urenheder, når der er fyldt en fod olie i tankene. Når skibet er færdiglastet, tages igen prøver fra tankene. Det sker på tre niveauer. Ved bunden, i midten af lasten og i øverste olielag, så man sikrer, at olien er den samme fra top til bund i hver tank.

Når olien når frem til importlagrene i Grønland, tager Polaroil´s folk yderligere prøver, hvor de kontrollerer de vigtigste komponenter. Ved jetbrændstoffets an-komst tages prøver, der sendes til labo-ratoriekontrol i Sverige for endelig god-kendelse, før varen må udleveres til kun-derne.

ForsyningssikkerhedI Polaroils styrehus og i samarbejde med medarbejderne langs kysten vurderes la-gerbeholdningerne, og det forventede forbrug beregnes. Herefter fordeles det beregnede volumen mellem leverandø-rerne. Der lægges sejlplaner for de oce-angående tankbåde, der både størrel-ses- og typemæssigt skal “gå op” i den fine balance mellem tilførsel og udsej-ling fra importlagrene.

Planlægning og logistik er derfor nøg-leord for forsyningssikkerheden og der-med også for økonomien, der spiller en vigtig rolle.

Det er livsnødvendigt, at puslespillet går op hver eneste gang, så de flere mio. li-ter olie, benzin, petroleum og jetbrænd-stof hvert år når frem til nogle af verdens meste udsatte beboere, der om vinteren lever under ekstreme kuldegrader.

Ledelsen i hovedkontoret skal derfor hvert år få et meget indviklet puslespil til at gå op for at skaffe Grønland den fly-dende energi, der holder alle hjem i det-te land varme, og flyenes, bilernes og fa-brikkernes hjul i gang.

Nunatsinnut assartuut Maersk Edgar nunat-sinni assartuutit aappaanut Oratankimut ikummatis sa mik imerpalasumik maqitsisoq. Importskibet Maersk Edgar i gang med at over føre brændstof til den ene af de to forsynings skibe internt i Grønland, Oratank.

2014

Ukiuni arlalinngortuni aatsaat taama apu-teqartigigunarpoq taamalu issitsigi gu nar-luni peqataasut 158-t nunanit 15- neer sut aprili aallartilaartoq ullut pi nga sut Sisimi-ut timaanni qaasuitsumiit 65 km-terisut avannarpasitsigisumiimmata. Sisoraaser-luni arpattarnerit nunarsuarmi ilungersu-narnerit ilaanni peqataasut taakku 160 km-terisut imaluunniit 100km-terisut iso-rartutigisumik arpannermut peqataapput, pinngortitarsuarmi kusanaqisumi, manis-suinnaanngitsumi ilungersunartorsiorfiu-sinnaasumilu ingerlaarlutik.

Peqataasut 158-t ilaat sisamat KNI-p qul-lersaqarfiani suleqatitta ilagaat: Hans Hen rik Olsen (Aqqalutsi), Pilersuisoq.Poul Frederik Grønvold, IT. Ane Marie B. Ingemann, Aningaasaqarnermut Im-mikkoortortaq. Aamma Merete Clasen, Aningaasaqarnermut Immikkoortortaq, arnini 100 km-terertuni nr. 2-soq.

Poul Frederik Grønvold (160 km)”Siullermeerlunga aatsaat misilippara. KNI-miit ilaasinnaanissamut makitaasi-manngikkaluaruma immaqa misilissimas-sanngikkaluarpara, kisiat ilimanaq tullis-saanut kajaassinnaalereerlunga.

Ullut siulliit marluk pikkunarnersarivaat tikeqqamminermi aqagussamut nukis-saqanngittutut misigaluni, pissutissaaru-tiinnarlunga ingerlaqqinnginnissannut.

Ingerlaarnermi nuannernersarigunarpaa alianaallisimaartaarnersua ingerlaarfiga-

lugu ullaakkullu iterluni ingerlaarnissa-mut qilanaaqqilersimalluni”.

Ane Marie B. Ingemann (100 km)”Sisamassaa peqataavunga. Nuanner-nerpaamik misigisara tassaavoq siuller-mik peqataaneq, nutaanik ikinngutita-artorneq, ataqatigiinneq, aqqutaani ta-kisuumi ikioqatigiinneq, kaammattoqati-giinneq qiimmassaqatigiinnerlu. Nikallu-leraluarluni immitsinnut qiimmassarluta ilaatigut erinarsorlutalu ingerlasarpugut, imma qa tusarnerpallaanngikkaluarta. Ul-lut pi ngajussaani aammassillugu apuul-luni, apuuffimmilu tikilluaqqusaaneq qamuuna tupallernartaqaaq.

Misigisara pikkunarnerpaaq tassaavoq aappassaanik ilaallunga unnuakkut tu-permi issittorujussuaq unnuigatta 33-nik issittoq sininngingajakkama qiianermut, massalu sinngup puua oqartorsuugaluar-toq. Sininneqarpiarani takisuumut inger-laarluni imminut piumaffigineq pikkunar-poq. Naammassilluguli aamma pikkunar-poq, malugalugu sapernagu”.

Hans Henrik Olsen, Aqqalutsi (160km)”Sisamassaa peqataavunga. Ukiorman-na aputigissaarnera iluarpoq, naak ulloq siul leq aputeqarpallaarnera qaalluitsinar-neralu pikkunaraluartoq. Qujanartumil-li 160 km-erimut ulloq siulleq tamaat naammassivara, naggataagut soorlu ni-kissanikkaluttuinnarlunga.

Ullut tulleriit marluk misigisassaq nuan-nersoq misigivarput tassalu silagilluni ar-paffiup illerngi pitsaammata. Tikikkiartor-nermi misigissutsit assut saqqummikaap-put sakkortusillutillu arpannerullu nalaani eqqarsaatit amerlasuut aamma saqqum-meqattaartaarput. Ilungersunartorsior-neq pigaluartoq aqqutaa tamaat naam-massillugu imminullu ajugaasimaarneq misigalugu nuanneqaaq”.

Merete Clasen (100 km)”Ukiormanna aappassaa 100 km peqa-taa vunga arnani nr. 2-llunga. 160 km pe-qa tanikuuvunga 11- ungunarput kisikkun-naarnikuugakkit. Peqaataaniarlunga na-lu naaraangama erininginerpaasarpara tu permi sininnissara, aammalu sila qa-norikkaluartorluunniit ingerlaarusaarnis-sara eqqissillunga.

Taamaasillunga uannut nalilersortarpu-nga susimasungaana aamma suniartu-ngaana, taamaannak ingerlaarnermi sor-passuit qaffakaasarput.

Peqataanerit tamaasa inunnik ilisisarisi-masaqalertarpunga tassa taanna aamma nuannequtaa.

Apuukkaangama aperineqartarpunga peqataaqqissanersunga naaggaartuan-narpungalu”.

Arctic Circle Race

Hans Henrik Olsen

Poul Frederik Grønvold

22

2014

Vi skal flere år tilbage for at se så meget sne og så lave temperaturer, som da 158 deltagere fra 15 lande i april tilbragte tre dage i Sisimiuts bagland ca. 65 km nord for polarcirklen. De løb enten 160 km el-ler 100 km gennem det storslåede, ikke altid lige flade og ofte barske terræn.

Blandt de 158 var der fire kolleger fra KNI´s hovedkontor, der havde valgt at udfordre sig selv i et af verdens hårde-ste langrendsløb: Hans Henrik Olsen (Aqqalutsi), Pilersuisoq, Poul Frederik Grønvold, IT, Ane Marie B. Ingemann, Økonomiafdelingen og Merete Clausen, Økonomiafdelingen. Sidstnævnte blev nr. 2 i kvindernes 100 km-løb.

Poul Frederik Grønvold (160 km)”Det var første gang, jeg deltog i ACR. Hvis jeg ikke var blevet udtrukket i lod-trækningen, er det meget lidt sandsyn-ligt, at jeg ville have deltaget, men nu regner jeg med at deltage igen i næste års løb.

Den største udfordring de første to da-ge var, at jeg var totalt udmattet, når jeg kom til camp’en, hvor jeg havde alle mu-lige grunde i hovedet til ikke at fortsætte næste dag.

Det bedste, jeg oplevede, var at løbe i den meste fantastiske natur og vejr og at vågne om morgenen med ny vilje til at fortsætte”.

Ane Marie B. Ingemann (100 km)”Det er fjerde gang, jeg deltager i lø-bet. Det bedste, jeg har oplevet, var, da jeg var med første gang, at få nye ven-ner, sammenholdet og det at støtte hin-anden under løbet. Vi synger, måske ikke med den bedste stemme, undervejs, og det genskaber motivationen til at fort-sætte. At komme i mål den tredje dag og at opleve velkomsten ved målstre-gen, det rører én dybt.

Den største udfordring, jeg har oplevet, var under det 2. ACR, hvor vi skulle sove i telt med minus 33 udenfor. Soveposer-ne var gode nok, men jeg kunne ikke få varmen. At løbe dagen efter en nat, hvor man har fået meget lidt søvn, kræver no-get af én for at gennemføre. At gennem-føre løbet på trods deraf og komme i mål var en oplevelse, jeg husker endnu”.

Hans Henrik Olsen, Aqqalutsi (160 km)”Det er fjerde gang, jeg deltager. I år var der heldigvis godt med sne, selvom det første dag gav udfordringer med for me-get sne og whiteout. Heldigvis gennem-

førte jeg de første kilometer af de 160 den første dag, og det gav kræfter til det videre forløb.

De følgende dage var præget af en god løjpe og godt vejr. Jo tættere jeg kom målet, jo flere følelser kom der frem og blev forstærket, ligesom mange tanker dukkede under løbet. Det var et hårdt løb, men følelsen af at gennemføre og overvinde sig selv er ubeskrivelig”.

Merete Clasen (100 km)”Det er anden gang, jeg løber 100 km, og jeg blev nr. 2 blandt kvinderne. Jeg har deltaget på 160 km-distancen ca. 11 gange. Når jeg tilmelder mig løbet, glæ-der jeg mig til at sove i telt og til at løbe stille og roligt – uanset vejret.

Undervejs gør jeg status. Hvad har jeg gjort, og hvad vil jeg gøre fremadrettet? Der dukker derfor en del tanker og følel-ser op under løbet.

Ved hvert løb stifter jeg nye bekendtska-ber. Det er en af fordelene ved at delta-ge i løbet. Når jeg kommer i mål, bliver jeg spurgt, om jeg vil deltage i næste års løb. Svaret er altid nej”.

Arctic Circle Race 2014

KNI A/S Arctic Circle Racep ingerlanneqarnissaanut pingaarnertut aningaasaliisunut ilaavoq.KNI A/S er blandt hovedsponsorerne for Arctic Circle Race.

Hans Henrik Olsen

23

24

Inuussutissat pitsaassusaannik KNI A/S appaaneq ajorpoq

Inoqarfinni 71-it missaanniittut ilaanni 66-ini Pilersuisoq pisiniarfeqarpoq. Taakku ilaanni taamaallaat qulingiluani peqqin-nissaqarfimmi nakorsaqartarpoq. Taa-maammat KNI A/S-ip pisiniarfeqarfiini tamani peqqinnissaqarfik assigiimmik kiffartuussinissamut periarfissaqanngi-laq, tamannalu KNI A/S-imut ima isu-maqarpoq inuussitissat eqqarsaatigalu-git isumannaatsumik ingerlatsinissaq aatsaat taama KNI A/S-imut pingaaru-teqartigineranik. Pisisartut inuussutis-sanik pilersor ne qassapput tuniniagas-sanik piniarfiu sar tut inuussutissanik isumannaatsuutit sinermik qulakkeerin-nissinnaasut aqqutigalugit.

AkuersissutNioqqutissanik aalajangersimasunik ataat simut basissortementinik taane qar-tartunik nunaqarfiit isorliunerusullu pi-lersornissaannik pisussaaffilisuumik KNI A/S Namminersorlutik Oqartussa nut isu-maqatigiissuteqarpoq. Nioqqutissanut taakkununnga ilaapput kukku kuuaq qat manniillu. Inuussutissanik isuman naat-suutitsinissaq eqqarsaatigalugu nioq-qutit taaneqartut salmonellaqassan-ngillat.

Salmonellaqanngitsunik Pilersuisoq nioq quteqassappat kukkukuuaqqat sal-monellamik akoqannginnerat nioqqutis-sanik piniarfigineqartartut qulakkiissavaa tamaanneralu uppernasaaserneqassaaq

akuersissummik certifikatimik.

Imminut nakkutigineqInuussutissanik suliaqarnini pissutigalugu nunatsinni inuussutissalerinermik nakku-tilliisunit KNI Pilersuisoq akuersissummik pinngitsoorani pisimassaaq. Inuussutis-sa lerinermut nakkutilliisut piumasarivaat pi gineqassas