Komm

uneplan 2013-25

1. marts - 10. april 2012

IdéfaseHvidbog

Indholdsfortegnelse

Introduktion ....................................................................................................................................................... 3

Resumé fra høringsfasen ................................................................................................................................... 4

Oversigt over bidrag i idéfasen.......................................................................................................................... 6

Oplistning af centrale emner ............................................................................................................................. 7

En samlet kommune med by og land ............................................................................................................. 7

Gode byer at leve i .......................................................................................................................................... 9

Naturen og livet på landet ............................................................................................................................ 15

Et sundt og aktivt liv ..................................................................................................................................... 17

Ansvar for fremtiden .................................................................................................................................... 18

Del 1: Input fra dialogrunden marts 2012 ...................................................................................................... 21

Dialogmøde Tuse Næs .................................................................................................................................. 22

Dialogmøde Tuse .......................................................................................................................................... 24

Dialogmøde Gislinge ..................................................................................................................................... 33

Dialogmøde Svinninge .................................................................................................................................. 39

Dialogmøde Jyderup ..................................................................................................................................... 46

Dialogmøde Knabstrup ................................................................................................................................. 47

Dialogmøde Regstrup ................................................................................................................................... 55

Dialogmøde Tølløse ...................................................................................................................................... 61

Dialogmøde Vipperød ................................................................................................................................... 66

Del 2: Referater fra Borgermøde den 26. marts på Holbæk Teater .............................................................. 69

En samlet kommune med by og land ........................................................................................................... 70

Gode byer at leve i ........................................................................................................................................ 72

Naturen og livet på landet ............................................................................................................................ 77

Et sundt og aktivt liv ..................................................................................................................................... 81

Ansvar for fremtiden .................................................................................................................................... 83

Del 3: Skriftlige høringssvar ............................................................................................................................ 86

Del 4: Tidligere ansøgninger henvist til Kommuneplan 2013 ...................................................................... 323

Del 5 Referater fra møder med Erhvervsforum, Grønt Råd og Ungdomsbyrådet ...................................... 334

IntroduktionResumé fra høringsfasenOversigt over bidrag i idéfasenOplistning af centrale emner

3

Introduktion

Holbæk byråd har med offentliggørelsen af Udviklingsstrategi for Holbæk Kommune besluttet, at den gældende Kommuneplan 2007 skal revideres i sin helhed og erstattes af en ny kommuneplan. Den nye kommuneplan skal bidrage til, at udviklingsstrategien bliver til virkelighed ved at omsætte Udviklingsstrategiens intentioner til konkrete retningslinjer og rammer for den fysiske planlægning.

I henhold til Planloven skal byrådet ved revision af kommuneplanen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om kommuneplanens målsætning og nærmere indhold.

Forud for debatten har byrådet udarbejdet et debatmateriale bestående af:

Udviklingsstrategi for Holbæk Kommune med revisionsbeslutning Planberetning for Holbæk Kommuneplan 2013-2025 Debatoplæg for Kommuneplan 2013-25

Materialet har været i høring i perioden 1. marts til 10. april 2012.

Borgerne og andre interesserede har haft følgende muligheder for at komme til orde:

Dialogmøderne i marts: Her fik borgerne mulighed for at drøfte udviklingen af deres lokalområde og komme med forslag og ideer til Kommuneplan 2013. Fælles borgermøde den 26. marts: Med afsæt i debatoplæggets spørgsmål blev udvalgte kommuneplantemaer drøftet på tværs af lokalområder, fagområder og interesser. Skriftlige høringssvar: Frem til den 10. april har det været muligt at indsende ideer, bemærkninger eller forslag til konkrete arealudlæg.

Endvidere er der afholdt møder med Grønt råd, Erhvervsforum og foretaget en byvandring med ungdomsbyrådet.

Holbæk Kommune har modtaget 36 høringssvar i perioden. Høringssvarene er samlet i denne hvidbog sammen med referater fra dialogmøder, borgermøder mm.

Resumé fra høringsfasen

En samlet kommune med by og land

Holbæk by er kommunens hovedby, men alle lokalområder har en rolle at spille afhængigt af deres størrelse og potentiale. De mindre byer har gode forudsætninger som bosætningsbyer og rammen om det gode liv. Det sociale liv udspiller sig både i bymidterne, og i foreningslivet i de mindre byer.

Der er behov for at fastholde og udvikle detailhandlen. Handel skal foregå i bymidterne og bidrage til at skabe levende byer. Erhvervsudvikling skal koncentreres omkring Holbæk, Tølløse og

4

Jyderup, samtidig med at det også er muligt at etablere mindre virksomheder i mindre byer og lokalsamfund. En eventuelt kommende Kattegatforbindelse bør tænkes ind i planlægningen.

Gode byer at leve i

Byudviklingen skal ske med afsæt i de enkelte byers særkende og værdier. Byernes karakter skal bevares og der skal gives plads til det grønne. Byomdannelse og byfortætning skal ske med respekt for eksisterende bevaringsværdier, herunder byens rum, gadenet og åndehuller. Gode byer at leve i er byer der har de nødvendige servicefunktioner, mødesteder, et varieret tilbud af boliger og boligområder og muligheden for at komme rundt. Flere peger på store trafikale udfordringer. Let adgang til naturoplevelser - eksempelvis stier - er med til at gøre en by attraktiv. Vi skal planlægge kommunens byer for dem, der allerede bor der.

Naturen og livet på landet

Det er positivt at der arbejdes seriøst med planlægningen af det åbne land i denne kommuneplan. Kommunens varierede landskab bør bevares og udbygges med flere natur- og vådområder. Der efterspørges flere, sammenhængende stier og bedre muligheder for at komme ud og opleve landskabet. Samtidig skal der være plads til naturområder, som ikke er besøgsmål. Der er delte meninger om landbrugets nuværende og fremtidige rolle, men vigtigt er det at det tænkes sammen med biogasanlæg. Vindmøller, biogasanlæg, solcellemarker og andre tekniske anlæg skal placeres under hensyntagen til naturen og gerne i industriområder, langs motorveje eller som havvindmøller.

Et sundt og aktivt liv

Kommuneplanen skal bidrage til at markedsføre kommunen og lokalområderne som attraktive steder at bo og leve. Fjorden og skovene skal bevares – det er det bedste vi har. Vi skal udnytte de herlighedsværdier der allerede er eksempelvis fjordstien, skovene, Brorfelte og Maglesø. Ligesom Holbæk havn har et stort uudnyttet potentiale som besøgsmål og samlingssted for kommunes borgere. Planlægningen skal skabe synergier mellem de aktiviteter der allerede er – og tage afsæt i borgernes behov og ønsker.

Ansvar for fremtiden

Der er stort fokus på bæredygtig planlægning og anvendelse af alternativ energi. Der er konkrete forslag til områder, der kan udpeges til forsøgsområder for miljøvenligt og bæredygtigt byggeri.

Flere peger på sammenhængen mellem varmeplanen og kommuneplanen, herunder planlægning for vindmøller, solfangere, biogasanlæg og landbrug. Der er forventninger til at Kommuneplan 2013 indeholder principper for kommunen som helhed og for de enkelte lokalområder.

5

Oversigt over bidrag i idefasen

Afsender En sa

mle

t kom

mun

e m

ed b

y og

land

God

e by

er a

t lev

e i

Nat

uren

og

livet

på

land

et

Et su

ndt o

g ak

tivt l

iv

Ansv

ar fo

r fre

mtid

en

Bemærkninger vedrørende Skriftlige høringssvar En borger på Lergravsvej X Byudvikling af Holbæk by Henrik Fritzen, Ungdomsbyrådet X X Holbæk havns udviklingspotentialeKullegård Arkitekter, Egon Fruelund X Nyt byudviklingsområde i Holbæk vestChristian Ahlefeldt- Laurvig X Nyt byudviklingsområde i Holbæk østHenrik Larsen, Danbolig X Nyt erhvervsområde ved Megacenter II Jens Bloch X Udbygning af Orø havnLasse Busk-Clausen X Udbygning af Orø havnHenning Wallin Olsen, Tuse Næs Lokalforum X X X X X Udviklingen af kommunes små bysamfund Kristian Klink Hardis X Fastholdelse af kommuneplanramme for boligerChristian Ahlefeldt- Laurvig X Nyt boligområde i Tuse Henrik Larsen, Danbolig X Nyt boligområde i GislingeIngrid Munkholm Lund X Udpegning af arealer til miljøvenligt og bæredygtigt byggeri mv.Søren Christensen X Ændring af kommuneplanrammer for offentligt områdeIvan N. Brøndel X X X Trafikplanlægning i TølløseJørgen Knudsen, Svinninge lokalforum X Fastholdelse af boligudlæg og trafikplanlægningKim Tolstrup X X Byudvikling af Jyderup samt pricipper for erhvervsudv. mv.Preben Gajhede, Jyderup lokalforum X X X X X Udviklingsplan for Jyderup inkl. deres rolle i Holbæk KommuneKarla Frydenvang, Mørkøv Lokalfora X X Bymønster, by- og erhvervsudvikling Katrine & Søren Rankenberg Frey X X Bæredygtigt byggeri og etablering af en skovhave i MørkøvLars Fjord Mølby, Makvärket X X Forslag om at omdanne keramikfabrik til center for kultur & miljøJørn Jensen X Forslag om opførelse af ny multihal Jørn Jensen X Trafikplanlægning i UgerløseJørn Jensen X Cykelsti fra Ugerløse til Nr. VallenderødKlaus Vink Slott, Ugerløse lokalforum X X Bymønster og byudvikling, trafikplanlægning, stier mv.Ditte Trinderup X Forslag om opførelse af ny multihal, fredeliggørelse af bymidten mv. Lokalhistorisk forening, Tølløse X Byudvikling, bevaring af værdifulde bygninger og bymiljøer mv. Nina Toftesgaard X Nyt boligområde i VipperødSteen-Kristian Eriksen, Ældrerådet Udviklingen af ældrevenlige byer og boligområder Niels Henrik Hansen X X Trafikplanlægning, byudvikling og trafiksikkerhedFinn Bjerregaard/Carsten Lambrecht, DN X X X X X Bymønster, byudvikling, bymiljøer, natur og det grønne mm.Niels-Arne Jensen, Grønt Råd X X X X X Bymønster, byudvikling, bymiljøer, natur og det grønne mm.Flemming Larsen X X Forslag til omdannelse af Brorfelde til oplevelsescenterSteen Parkel, Dansk Autocamper Forening X X Forslag om bynære autocamperpladser ved Holbæk havn Christian Castenskiold X X Forslag til område for opsætning af vindmøllerErik Abraham, Wind Estate A/S X X Forslag til områder for opsætning af vindmøllerKaren Sylvest Vesterdal X X Forslag om at udpege seniorlandsbyen i Holbæk til energilandsby Tidligere ansøgninger henvist til Kommuneplan 2013Martin Knudsen X Ønsker arealudlæg til motorcrossHenning Wallin Olsen X Ansøgning om huludfyldning (1 hus) ved Løserup by. Christian Hansen X Ændirnger af rammeområde i MørkøvBent Larsen X X Ønske om arealudlæg i Gl. Tølløse, 9 grundeInput fra møder med...Holbæk Erhvervsforum den 29. marts 2012 X X X Bymønster, byudvikling, erhvervsudvikling og trafikGrønt råd den 29. marts 2012 X X X X X Byudvikling, det grønne og lansskabsplanlægningUngdomsbyrådet den 21. marts 2012 XInput fra dialogrunden marts 2012Gislinge X X XJyderup X X X X XKnabstrup X XSvinninge X X XVipperød X X XTuse X X XTuse Næs X X X X X

6

Oplistning af centrale emner

En samlet kommune med by og land

Bymønster

Holbæks styrker er den variation de mange store og små bysamfund repræsenterer, de mange forskellige typer natur i kommunen, og nærheden mellem by og land. Tilvækst i boliger, detailhandel og erhverv primært sker uden for Holbæk by i kommunens øvrige stationsbyer. Holbæk kommune består af Holbæk, som er hoved byen, Tølløse og Jyderup, som er de næststørste byer, men derudover skal vores kommune have så meget kraft, at alle 18 lokalområder kan se og mærke, at de er en del af den store struktur. Alle skal ikke have alt, men der skal være mulighed for alle til at være med til at udvikle det, som de er gode til, og det, som passer ind i lokalområdet og borgerne, som bor der. Byrådet skal vælge / prioritere indsatserne – med Holbæk som lokomotiv. Hvad gør man med de små centre – der skal træffes nogle valg – fravalg være klar til at gå hele vejen – lad være med at fedtspille og husk at sige det højt. Ok at centralisere udviklingen omkring Holbæk, men infrastrukturen skal også være god i resten af kommunen. Holbæk arena som eksempel på en indsats der kan komme alle til gode Fuld gas på indsatsen i Holbæk – farligt at smøre indsatsen ud over det hele De 17 lokalområder skal ned på 8 og følge den nye skolestruktur (Slår man lokalområder sammen er der risiko for at medborgerskab og borgerinteresse svækkes.)

Lokalsamfundene

Der er potentiale i udviklingen af mindre bysamfund til levedygtige byer. Kommuneplan 2013 bør tilgodese de små lokalsamfund og byer bl.a. ved at skabe bedre udviklingsmuligheder for erhvervslivet og mindre landbrugsvirksomheder eks. ved at udnytte nedlagte landbrugsbygninger. Diversitet i kommunen har værdi frem for ensartethed. Nogle mindre byer har enestående beliggenhed og store turistpotentialer, andre kulturhistoriske kvaliteter og kunsthåndværkertraditioner. Lad lokalfora bestemme byernes udviklingsprofiler. Utrolig vigtigt at bibeholde udvikling af lokalområderne, både med hensyn til boliger og arbejdspladser og dagligvarebutikker, kun herved kan kommunen opretholde et aktivt lokalområde med et aktivt fritidsliv omkring skole, kultur og idræt, hvor der lægges rigtigt mange frivillige timer til glæde for borgere i alle aldersklasser. Fremtidige undervisningsinstitutioner, erhverv mv. på stationsnære arealer. En politisk udmelding om ikke mere vækst/boligudvikling vil starte en afvikling af lokalsamfundet. Skal der være mulighed for boligtilvækst også i de små landsbyer – de steder hvor der ikke er noget at understøtte? Socialt liv udspiller sig både i bymidterne og i foreningslivet i de mindre byer

Cykelstier og gangstier er vigtige for at vore børn kan komme omkring

7

Buslinjerne vigtige for at lokalsamfundene kan eksistere.. Børn, skole og pasning er vigtige, de enkelte lokalområder skal være ramme om den gode dagligdag – men skal ikke tilbyde de større byers udbud af butikker og kulturliv.. Der skal ske en politisk prioritering, som fastholder, at der kan ske ”huludfyldning” men ikke egentlig byudvikling

Trafik og infrastruktur

Det bør overvejes hvilken betydning en evt. Kattegatforbindelse kan få for Holbæk kommune ift. bymønster og byudvikling og kommunes position på Sjælland. Det bør også ses i sammenhæng med overvejelserne om en ny station. En eventuelt kommende Kattegatforbindelse bør indtænkes både ift. potentialer (som opførelse af nyt transportcenter ved Kundby) og problemer (trafikale) Der bør arbejdes på et dobbeltspor fra Kbh til Kalundborg. Evt. rette banen ud … Der er stadig store trafikale udfordringer særligt for dem der skal til hovedstandsområdet. Parkering er et problem i Holbæk Kommune. Stor pendlerflok fra Kalundborg til kbhn, skal have togforbindelse hele vejen. Let adgang til kollektiv transport og gode muligheder for at anvende cykel er en af forudsætningerne for at dække transportbehovet på en miljøvenlig og sund måde.

Erhvervsudvikling

Erhvervsudvikling: Virksomheder i miljøklasse 1-5 bør placeres i Holbæk, Jyderup, og Tølløse, mens den øvrige del af kommunen kan placere virksomheder i miljøklasse 1-4. Desuden bør der findes et sted for virksomheder i miljøklasse 6-7. Koncentrer erhvervsområderne. Lav ikke rammerne mere åbne, forskellige anvendelser i forskellige områder, større miljøklasser.Der skal være bestemmelser for erhvervsbyggeri – vi vil ikke have et Megacenter2Der er ikke behov for flere blå arealer på Valdemars Sejrsvej.Sæt fokus på webshops – indsatsområde i erhvervspolitikken. De kan med fordel placeres uden for byen. Brug vækstfabrikken.. Sørg for, at der er ledige erhvervsarealer også i de mindre byer og landområderne..

Detailhandel

Behov for at fastholde og udvikle detailhandel. Fortætning – vær opmærksom på at handel skal ske i bymidten – kan affolke livet i byerne hvis butikkerne flyttes ud. Store butikker som IKEA eller lign. må gerne ligge i udkanten. Butikscentret vil være gift for de små byer – mange tomme butikker – kan ikke forestille sig hvor butikkerne/kunder skal komme fra. Man skaber mere handel ved at satse på et attraktivt bymiljø bl.a. havneområdets fremtid, Ahlgades struktur og benyttelse, sikre tilgængeligheden for især de bløde trafikanter og udvikle attraktive bymidtemiljøer mm.

8

Gode byer at leve i

Generelt

Hver by bør have individuelle løsninger – dvs. hvis der kommer en investor som ønsker noget andet, skal kommunen være aktiv medspiller. Ser gerne at kommunen skaffer fx arealer til erhvervsudvikling så kan/vil lokalsamfundet gerne være aktiv medspiller i salg af arealerne. Gode karakteristiske bygninger og bymiljøer bør bevares – også selvom de ikke er registreret bevaringsværdige – de er med til at give identitet. Pas på at værdierne ikke ødelægges af ad hoc planlægning. Holbæk by og de øvrige bysamfund Holbæk Kommune rummer både natur og vigtige kulturmiljøer, som bør beskyttes og danne udgangspunkt for den fremtidige udvikling. Begrænsning af støj og forurening fra gennemkørende trafik, etablering af torve og pladser til oplevelse og mennesker, sikring af flere træer i byerne og grønne områder mellem boligområderne, sammenhængende stisystemer med naturlegepladser i byområder, grønne tage og lokal afledning af regnvand er blot eksempler på de mange emner, der er at tage fat på.Mangler lidt mere liv i de mellemstore byerSatse på kultur, adgang til det grønne, stier, trafik og sammenhæng i familielivetBevare landsbyernes /stationsbyernes karakter og giv plads til det grønne. De klassiske gamle gadeforløb er vigtige og skal bevares. Er også byens rum Byfortætning er et sundt alternativ til en by der karakterløst breder sig ud over landskabet og effektivt sætter en stopper for potentiel naturetablering. Byfortætning kan også være tæt/lav boligbebyggelse. Byomdannelse og fortætning skal ske med respekt for eksisterende bevaringsværdier. Der er behov for, at forbedre overblikket over kulturværdierne i kommunen, evt. via etablering af et ”kulturatlas”.For meget fortætning kan tage luften ud i byerne – vi mangler åndehullerne Brug for at kunne ånder nogen steder, enten fysisk eller at sjælen skal have ro Let adgang til naturoplevelser – eks. stier - er en vigtig del af en bys attraktivitet. Stier skal etableres og plejes.Husk at trække det grønne ind i byen i byudviklingen – eks. grønne områder mellem boligområderne. Efterspørger mål for stier og naturlegepladser i byerne. Det skal sikres at der er tidssvarende ældreboliger, der matcher de ældres behov og nok til hele planperioden. Ældreboliger og institutioner kan bidrage til fleksibilitet og mangfoldighed i boligområderne. Forbedring af trafiksikkerheden St. Merløse, Kirke Eskilstrup og Tølløse ved at sænke hastigheden til maks. 40 km / t og ved udbygge vejchikaner mm. således at skolebørnene og andre kan færdes trygt Behov for trafiksanering af hovedvej Ringsted – St. Merløse – Ugerløse – Holbæk for den nordgående trafik i Holbæk. Det er vigtigt, at vores byer også er indrettet til ældre eks. ved bedre tilgængelighed og udbygning af den kollektive trafik indenfor og udenfor kommunen, en mere ældreegnet indretning af og tilgængelighed til butikker, idræts- og kulturfaciliteter, plejecentre samt offentlige bygninger samt bedre vilkår for at opleve landskabet og kulturen. Adgang til skovnatur og grønne kiler tæt ved boligområder har stor betydning for de fleste.

9

Holbæk

Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer bør bevares, de bidrager til byens fortælling og identitet. Der skal være sociale samlingssteder – også for det uorganiserede Holbæk havn rummer et stort uudnyttet potentiale som samlingssted med plads til sports- og fritidsaktiviteter og store armbevægelser – en pendant til byens mere intime byrum. Havnen skal bindes sammen fra Blegstrædehage til xxxhage, med aktiviteter på de to hager og langs kajen. Hvad skal havnen bruges til fremadrettet?Sats på kvalitet i det offentlige rum, udsigt til vandet osv.Må ikke kun være boliger – lav synergi mellem attraktioner og boligerDer er behov for en ny strategi for udvikling af de resterende dele af havnen. Udviklingen af de resterende områder, bør ske med respekt for historien, miljøet og arkitekturen, og rumme aktiviteter der i højere grad skaber liv i havneområdet.Pas på med at få lukket havnen af med flere boliger – bind havnen sammen med Ahlgade Holbæks helt store kvalitet er fjorden. Havneområdet i dag mangler oplevelser. Flyt en gæstemarina ind i hjertet af Holbæk havn med gæstefaciliteter for lystbåde. Etabler Holbæk byferie i havneområdet.Bygge en ’landsby på havnen’. På Silvangrunden. Som Dragør. Tæt-lav bebyggelse, fri for institutioner og offentlige bygninger. Småbyliv midt i centrum.Mere grønt på havnen Stationspladsen kræver en indsats, det er indgangen til Holbæk Der er noget galt med Ahlgade – der skal gøres noget ved trafikken! Ahlgade som gågade. Udnyt den brede gade til midterstribe af pavilloner.Giver Rosen tomme butikker? Vi har en unik hovedgade – men hvis der bliver bygget mange kvadratmeter i et center, så afgør markedskræfterne, hvor meget plankeværk vi skal have i Ahlgade? Der er pt. Ledige butiksarealer i Holbæk – pas på med at lægge for mange arealer ud. Få lavet nogle ordentlige detailhandelsanalyserBorgergården, Kvickly er begge eks. På døde stederHolbæk by præget af noget småtteri – tror at Rosen vil komme til at betyde/ændre det som de andre centre ikke har kunnet fordi de er for små. Liv på Smedelundsgade pga. Føtex åbning – et stort butikscenter i Smedelundsgade vil kunne ændre en udvikling. Hvor skal de blødetrafikanter være – Holbæk er ikke en god by at være en af ”de bløde trafikanter” i. Der bør overvejes en ny pendler station evt. ved Holbæk syd, som gør det lettere og mere attraktivt for folk at vælge toget. Forslag om et nyt byudviklingsområde i Holbæk vest med plads til ca. 700 nye boliger, erhverv og institutioner. Forslag om et nyt byudviklingsområde i Holbæk øst med parcelhusbebyggelse og skov. Vi skal også have et seminarium i Holbæk fremover.

10

Orø

Udbygningen af Orø havn bør ske i respekt for det nuværende havnemiljø, således at eksisterende funktioner og bygninger bevares, benyttes og istandsættes fremfor at bygge nyt. Orø havn skal udvikles til en levedygtigt og smuk ramme om et aktivt fritidsliv for såvel sejlere,kajakroere, søspejdere, turister og øens beboere i øvrigt.

Udby, Tuse Næs

En harmonisk byudvikling med respekt for eksisterende værdier og bygninger. Fokus på at tingene ikke forfalder – istandsættelse eller nedrivning. En misvedligeholdt by tiltrækker ikke nye borgere Servicefunktionerne skal bevaresEt stort problem at der sker nedskæringer i busruter Forslag om at evt. lade rammeområde 5.B06 overgå til et fremtidigt byudviklingsområde (udvikling efter 2025) Ønsker ikke flere sommerhusområder, hellere satse på at opgradere det vi harTuse Næs ønsker en fleksibel udvikling – eksempelvis ved omdannelse af landbrugsbygninger Savner en erhvervsstrategi for Tuse Næs – oplever en nettoafgang af arbejdspladser.Ønskede oplyst/belyst, hvad skaber vækst og arbejdspladser. Fokus på at landbruget generer arbejde til flereEn gang- og cykelbro over fjorden fra Holbæk til Tuse Næs kan sikre fremtidig udviklingsmuligheder eller færgeforbindelse til NæssetFærdiggørelse af cykelsti mellem Markerslev og Mårsø, så der er mulighed for at cykle i skole. Fjordstien er for dårlig på næsset – for farligSkovene – Bogenæs skov er de natur- og landsskabsområder der sættes særlig pris på og som bruges. Udby ønsker at foretage forsøg med alternative energiformer eks. solvarme, biogas og jordvarme.

Hagested

Ønske om fastholdelse af et kommuneplanlagt boligområde

Tuse

Bevare det der er her, for det er godt: skole, ældre center, idrætsanlæg, børnehave mm. Tuse er og skal være en bosætnings by med ældrebolig, bofællesskab, oldekolle. Bevaring af forsamlingshus og fritids- og kulturtilbud. Forslag om et nyt boligområde i Tuse øst med parcelhusbebyggelse og skov.

11

Sti fra Butterup- Tuse ønskes på sigt, den skal kobles på ved Møllestensparken. Udbygning af skolen – der kommer på sigt 4 spor /12 klasser på overbygningen. der behov for flere p-pladser – en ny ved hallen, den eksisterende er inddraget til byggeri. Det trekantede område mellem skolen og motorvejen kunne med fordel inddrages til skolen til fodboldtbaner og pendlerparkering Trafiksanering og busstop ved skolen Tuse Byvej = ligner en motorvej.Kommer der større adskillelse mellem Tuse-Allerup vil Tuse ikke være bæredygtig i sig selv.Kommer Tuse for tæt på Holbæk / smelter sammen med Holbæk, vil kvaliteterne ved Tuse forsvinde. Kulturmiljø i Butterup by skal bevares. Rishøjgård en god ide Ønsker ikke stort/tungt erhverv eller industri i Tuse, dog beholde det erhverv der er. Graveområde forslag fra regionen er et stort område, med problematikker omkring Trafikgener især i forhold til skolevejen

Gislinge

Nyt boligområde i øst. Skal have vejadgang fra Adelers Allé med gang- og cykelstier der forbinder området med, herved undgår man at trafikbelaste bymidten. Gode bosætningsmuligheder i vest. Der er fortsat stor restrummelighed i de nye boligudbygninger, som kan trække nye beboere tilKonkret ansøgning om et nyt boligområde i Gislinge med plads til 9 parcelhuse Gislinge vil gerne tiltrække erhvervsdrivende og mindre virksomheder fx inden for byggebranchen.Gislinge er en by med driftige børneinstitutioner og skole. I fremtiden vil Gislinge gerne have fokus på idræt, sport og sundhed. I den forbindelse ønskes en legeplads til SFO, at klubhus flyttes til hallen og areal til flere boldbaner.Forslag om alternative boformer. Gerne sammen med et rekreativt område. Fx området øst for byen, se skitse med indtegnet sø og skov. Med alternative boformer tænkes olle-kolle og bæredygtige bebyggelser.Store problemer med lokale oversvømmelse bl.a. ved Lundemarksløbet Forslag til regnvandsbassinet lige vest for byen. Er et dejligt område hvor der kan opstilles bænke. Kan indgå i Gislingeruterne og blive et rekreativt sted. Ønske om bynær skov evt. kan det lille skovområde ’Rævekrattet’ vest for byen udvides? Evt. kobles sammen med regnvandsbassinet. Alternativt kunne man anlægge skov og regnvandssø øst for byen. Evt. sammen med alternative boformer á la ’Olle-Kolle i skoven’. Ønsker cykelstier mellem byerne, også ind til Holbæk. Ønske om ny vej til erhvervsområdet. Direkte tilkobling på Kalundborgvej/Landevejen.Ønske om etablere lastbilparkering ved erhvervsområdet.

12

Kundby

Forslag om at tilbageføre arealet øst for Kundby skole (udlagt i KP07 til offentligomr., skoleudvidelse) til boligområde. Eksisterende boligudlæg nord for skolen opdeles til hhv. offentligt område, nyt boligområde og fremtidigt boligområde.

Svinninge

Svinninge skal være en by for børnefamilien med unik skole, sikker skolevej, skov, sø, foreningsliv og sammenhold Ønsker attraktive boligområder Ønsker om at fastholde nuværende arealudlæg for boliger samt indarbejdelse af projekt for Svinninge – Hovedgade fra 2010 Byen lider under massive trafikproblemer på Svinninge Hovedgade. Der køres med alt for høj fart hvilket giver uheld og utryg færdsel. Det er et klart håb, at kommunen kan iværksætte fartdæmpende foranstaltninger og forskønnelse af hovedgaden. Det projekt der blev udarbejdet kunne eksempelvis realiseres i etaper.Ønsker om etablering af 3 lyskryds på Hovedgaden – alternativ bump ved skolen/ tunnel ved hallenByen har et lille bibliotek, som samtidig fungerer som bymuseum. Det bliver brugt meget. Ønsker et grønt område i midten af byenSvinninge – bedre udeliv i byenGenoprettelse af søen som udflugtsmål med shelter, toiletter mm. Der har været problemer med kloakforholdene, men forsyningen har standset det kloakvand som løb op. Men der er stadig kapacitetsproblemer ved skolestien under broen.

Jyderup

Jyderup har i forbindelse med den kommende kommuneplan 2013 udarbejdet en udviklingsplan for Jyderup. Planen er udarbejdet i samarbejde med ca. 35 borgere, der har været aktive i forskellige arbejdsgrupper. Udviklingsplanen for Jyderup indeholder et bud på drømmebyen herunder forslag på handlinger for en bæredygtig udvikling, naturen, bymidten, handel, service, turisme, boligudbygning, erhvervsudvikling, infrastruktur, fritid, kultur og sundhed

Jyderup gerne have bynært byggeri – tæt og højt en god blanding. Forslag om at eksisterende plangrundlag revideres således at det er muligt at bygge højere Jyderup bymidte. Det skal også være muligt at etablere større og mere tidssvarende butikker Jyderup har bevidst fravalgt en overdækning af et butikscenterJyderup mangler erhvervsarealer – hyldevarer.

13

Mørkøv

Ønsker om at fastholde boligudlæg og flere erhvervsområder særligt til håndværkserhverv Forslag om at lave skovhave på 1-2 ha af Økoland samt opføre et ’eathship-byggeri’ (bæredygtigt, miljøvenligt og selvforsynende) i ØkolandStigs Bjergby – skolelukning medfører lukning, foreninger manglende tilslutning…

Knabstrup

Flere boliger (boligområder) – plads til bofællesskaber Forslag om at omdanne keramikfabrik i Mørkøv til center for kultur og miljø. De gamle bygninger skal bevares ved en spændende og bæredygtig bygge- og istandsættelsesproces, drevet af frivillighed og samarbejde.Kultursteder hvor unge kan mødes Daginstition – for lidt plads til udvidelse.Mere erhverv (ex. Smed på Bakkerupvej, ønsker at udvide) eks. et industriområde Bedre sted til lastbilparkering uden for byen for mindst 15 lastbilerGennemførelse af planlagte stier Ønsker om mere skov eller skov nok?

Ugerløse

Ugerløse skal udvikles til et bæredygtigt lokalsamfund, altså en by hvor folk har lyst til at blive boende, men også at flytte til. Ugerløse skal være et godt sted at bo og leve. Ønsker at projektet om Multihallen skal integreres i Kommuneplan 2013 Ønske om en omfartsvej rundt om Ugerløse og fredeliggørelse af bymidtenØnske om etablering af cykelsti fra Ugerløse til Nr. VallenderødForhindre at nedlagte bygninger og landbrugsejendomme forfalder ved nedrivning (kondemnering) eller sammenlægning. Forhindre lugtgener fra eks gylle.

Tølløse

Bymidten skal gøres mere attraktivt. Bud på bevaringsværdige bygninger bør kortlægges og bevares. Bevare smutveje, stier og gyder. Forretningslivet i bymidten skal bevares og styrkes, store supermarkeder placeres i udkanten. Lindevej ikke permanent pendlerparkering.

14

Vipperød

Vipperød ligger centralt i kommunen, - som forstad til Holbæk-, og kunne udvikles som et ”Holbæks Trekroner”, hvor der kan placeres fælles anlæg for hele kommunen eks. en Arena. Ønske om nyt arealudlæg beliggende øst for Roskildevej Vipperød skal være ”en by med gang i” – der skal ske noget. Hallen fungerer godt som omdrejningspunkt, men der er meget pres på faciliteterne. Byen er også afhængig af andre aktiviteter, som kulturaktiviteter og handel.Generelt en god bosætnings by, men der mangler tilbud om almennyttige boliger og seniorboliger i byen. Manglende udbygning på de kommuneplanlagte arealer kan skyldes manglende prisjustering ift. markedet. Kunne nybyggeri udformes med grøn profil – solfangere / grøn energiforsyning.. Militærdepotet har potentiale til at blive et kulturelt samlingssted – det kræver videreudvikling, og bygningsmæssig indsats eksempelvis i form af nye tage.

Når dobbeltsporet gennemføres og vejoverkørslen over banen nedlægges, så Asmindrupvej lukkes, er der stor risiko for, at byen deles i to. Det er derfor vigtigt, at der etableres erstatningsforbindelser over banen. Flere steder kan disse etableres forholdsvist enkelt, som følge af eksisterende terrænforskelle mellem terræn og bane.Der skal etableres erstatningsvej ved nedlæggelse af Asmindrupvej Hellere et stærkt center. Risiko for, at byen opleves delt, som følge af udlæg af dagligvarebutikker i to uafhængige centre. Der kunne placeres en ny og større pendler p-plads i Vipperød, eksempelvis ud til banen inden for udlagt areal til boligområde syd for stationen. Der mangler fortsat realisering af stierne i stiplanen. Nogen steder kunne dette klares alene ved markeringer af stier. Der mangler en cykelsti fra Sandbakkevej til Arnakke

Naturen og livet på landet

Det åbne land

Kommuneplanens afsnit om det åbne land bør sikre at de værdifulde natur- og landskabsværdier, som findes i Holbæk Kommune, bevares og, at enestående områder som Åmosen genoprettes. Desuden bør planen generelt sikre gode betingelser for biologisk mangfoldighed i det åbne land. Overblikket over kommunens store natur- og landskabsværdier, og de rekreative værdier i det åbne land er begrænset. Meget viden er ”forsvundet” i forbindelse med nedlæggelsen af amterne og ved kommunesammenlægningen. Derfor bør der afsættes ekstra ressourcer til indsamling af viden på dette område.En samlet kommune betyder også en naturmæssigt sammenhængende kommune. Det giver en synergieffekt, men kræver en langsigtet planlægning.Strategien for en kommuneplan bør derfor tage udgangspunkt i den overordnede naturplanlægning bl. a. skovrejsning, hensyn til vandløb mm. - og derpå fastlæggelse af byzone og landzone. En samlet strategi og plan for bevaring (og evt. genskabelse) af sammenhængende natur og grønne området i og omkring Holbæk by, og i de øvrige større bysamfund i kommunen.

15

Det er positivt, at ’det åbne land’ fylder i denne plan. Pas på ikke at skylde babyen ud med badevandet. Pas på det gode vi allerede har eks. amtets udpegninger. Skovrejsning bør være et særlig fokusområde i planen Positive ift. en dynamisk skovrejsningsplan. Områder der er udpeget til skovrejsning uønsket skal bevares. Der skal også være plads til naturområder, som ikke er besøgsmål.Skabe flere natur/vådområder.Mere vand i landskabetBevar det varierede landskabVed grusgravning skal området genetableres når gravearbejdet ophører Flere, sammenhængende stier og bedre muligheder for at komme ud og opleve landskabet er en forudsætning. Gerne en grøn ringsti. Genskabe gamle stier.Eksempel om etablering og restaurering af vådområder, om genåbning af vandløb/sikring af vandløbsomgivelser og ikke mindst om skovrejsning (bynær). Bevar stor landskabsvariation og biologisk diversitet giver generelt mange naturoplevelsesmuligheder.

Landbrugsudvikling

Landbruget er blevet for stort.Landbruget må tage hensyn til omgivelserne, de bliver ikke mindre. Intensivering af landbruget og ikke nødvendigvis mere areal. Forskellige typer af store landbrug skal tage forskellige hensyn, værst er svin. Bevar landbrugslandet. Gi mulighed for, at nedlagte landbrug kan overgå til nye beboelser Vi skal passe på de landbrug vi har i dag. Hvis de forsvinder, hvad kommer så i stedet? Der er arbejdspladser i landbruget.Svinebrug kan godt ligge i byerne i etagebrug. Understøt dem med biogasanlæg, men så de ikke generer landskabet med i tilknytning til landbrugene. Mere differentierede brug i stedet for storbrug.

Planlægning af tekniske anlæg

Byggeri af vindmøller, biogasanlæg og solenergianlæg skal være midlertidig. Der skal være en garanti for at de fjernes, når funktionstiden er udløbet. Biogasanlæggene skal lokaliseres ud fra bæredygtighedskriterier, både når det gælder trafikal beliggenhed og hensyn til landskab. Større landbrug med animalsk produktion bør forpligtes på gylleseparering og biogasproduktion. Tage hensyn til at naturen ikke taber værdi, så placer vindmøller, biogas mm i industriområder, hvor ingen bor. Store vindmøller ud i vandet Plads til solceller hvor der er plads. Eller biogasanlæg.

16

Et sundt og aktivt liv

Kultur, fritid og turisme

Kommuneplanen skal bidrage til at markedsføre kommunen og lokalområderne som attraktive steder at bo og leve For at der skal være et socialt liv, skal der være steder at samles. Man skal ikke lave noget folk ikke har behov for. Vi laver et spørgeskema i Hagested for at finde ud af hvad folk egentlig har brug for. Pas på fjorden og skovene – det er det bedste vi har.Understøtte rammerne for frivillige og foreningslivSkabe synergi mellem de aktiviteter der er i forvejen. Ligegyldigt hvor man bor eller hvor gammel man er, er det vigtigt at have et grønt område, men kan færdes i. Skovområde tæt ved byen kunne være et stort attraktiv. Alle byer skulle udlægge skov tæt ved byen. Der er et voldsomt misforhold mellem Holbæk kommunes attraktive natur og potentialet som attraktiv turistkommune og den faktiske udvikling af turisterhvervet. Mulighederne for bæredygtig naturturisme bør udvikles m. bl.a. flere rekreative stier, naturformidling, besøgscentre i robust natur og generelt bedre adgangsmuligheder til natur og oplevelser.

Stier tilgængelighed Fjordstien stopper ved Mårsø – tanken var at den skulle til Audebo. Det skal være let at komme ud i naturen og bevæge sig omkring og på arbejde på cykel.Mange muligheder på Tuse Næs – men der mangler tilgængelighed. Cykel og Bus. Stiplanen er ikke fuldført, ikke kun på grund af manglende økonomi, der mangler også vilje. Stier er ikke bare noget man går på, man kunne fx supplere med motionsmaskiner. Det kunne være næste skridt Flere sammenhængende stiforløb, som den tidligere omtalte ”grønne ringsti”, da det generelt øger stiernes anvendelighed. I Holbæk østby bør f.eks. etableres en rekreativ stiforbindelse fra Fælleden til Eriksholmskoven. I vestbyen bør Fjordstien suppleres med Stiplanens Hørby Skovsti og dermed give bedre adgang til Hørby skov. Stier bør flere steder målrettes og evt. forbeholdes specifikke brugergrupper. Ryttere, mountainbikere og konkurrenceløbere kan f.eks. let skabe konflikter med ”stillebrugere”. ”Løshunde”-luftere ligeså. Flere arealer bør udlægges som ”hundeskov”. Til gengæld bør de almindelige regler for almenhedens færdsel håndhæves mere konsekvent.

Konkrete forslag Forslag om flere bynære autocamperpladser ved Holbæk havn, som kan øge antallet af overnattende gæster og omsætningen i byens butikker Der skal være flere aktiviteter på fjorden. Der er mangfoldige muligheder. Det tiltrækker folk, børn og unge. Det vil få havnen om byen til at blomstre Der mangler svømmehallerNaturlegeplads hvor man kan bruge landskabet, Økoland. Økoland ved Mørkøv – nemt at komme til i tog. Man kan lære folk om økologi.Erstat Kr. Eskilstrup Kro med en park

17

Mulighederne for at udvikle Åmoseområdet til Naturpark Åmosen bør fremmes. Måske endog videretænkes som Nationalpark Åmosen med integration af bl.a. Brorfeldeområdets fredede natur og formidlingscentre både i det østlige (Observatoriebakkens bygninger) og vestlige område (f. eks. v. Skarresø). Fugledegdr. ved Tissø dækker allerede den sydlige del.Sikre Brorfelde er udpeget til natur og rekreative aktiviteter, herunder sikre den nødvendige infrastruktur og gode stiforbindelser. Ønske om at bygningerne kan omdannes til oplevelsescenter. Nye områder der kan laves til kulturområder/naturområder eks. Brorfelde, Maglesø, Mørkøv mv. Udnytte Brorfelde og Maglesø området, som alle kan opleve Vi mangler ridestier. Rideheste på skolestierne er ikke et ønske. Kunne vi få ridestier med i stiplanen?I Tølløse er vi meget generet af unge mennesker der gasser rundt med bilerne? Måske mangler vi aktiviteter for de unge mennesker. Måske skal man tilbyde dem andre ting end ’motorsport’ på vejene. Måske skal der tilbydes gode ungdomsjob

Ansvar for fremtiden

Byggeri og planlægning

Debatoplæggets forslag om at etablere ”energilandsbyer” eller udpege områder, hvor der kan eksperimenteres med alternative og bæredygtige bygge- og boligformer, er positivt. Gerne 2 områder til bæredygtigt byggeri gerne tæt på transport Forslag om at udpege seniorlandsbyen i Holbæk til forsøgslandsby for forsøg med vedvarende energi.Regnvand er en stor resurse. Genbrug af regnvand er et stort potentiale. Earthsships kan samle regnvandet i husholdning Parkeringskældre skal kunne bruges til opsamling af regnvand, græstage osv Er vores lp for stramme, hvor kan vi udfolde os Ambitiøse energikrav til nybyggeri, så kommunalt nybyggeri altid lever op til det gældende bygningsreglements krav til lavenergibyggeri, pt. lavenergienergiklasse 2015 eller 2020.

Transport

Den nuværende overordnede trafikstruktur stammer fra en tid, hvor veje og jernbaner blev placeret uden hensyntagen til energiforbruget. Strukturen kræver et serviceeftersyn. Eks. en ny station med dobbeltspor og pendler P-pladser placeret ved Omfartsvejen (Grandløse) tæt ved motorvej og jernbane kunne reducere transporttiden markant og motivere mange flere til at tage toget.Det bør overvejes om Holbæk skal have en ny pendler station evt. ved Holbæk syd, som kunne gøre det lettere og mere attraktivt for folk at vælge toget.Der bør også udarbejdes en plan for bedre og mere miljøvenlig dækning af kommunen med kollektiv transport.

18

Mørkøv og økoland som fremvisningsområde for bæredygtigt byudvikling Mange farlige skolecykelveje – giver øget biltrafikTransport gir problemer i små byer. Der bør udlægges areal til parkeringsområder/ladestationer til de kommende elbiler, nær stationsbyerne Jyderup, Mørkøv, Regstrup, Holbæk, Vipperød, Tølløse.

Det grønne og blå

Opfordring om at Kommuneplan 1213 indeholder principper for permakultur eks. ved at anlægge skove og parker som skovhaver til at aftage overskuds vand. Kommuneplanen skal tage højde for havstigninger og større nedbørsmængder. Eks ved effektive nedsivningsløsninger, betydelige forsinkelsesarealer (nye søer) og bevidst brug af oversvømmede vandløbsnære engarealer kan mindske problemerne. Indarbejde klimatilpasning ved alle større renoveringer, bl.a. via etablering af lokal afledning af regnvand.

Alternativ energi

Holbæk Kommunes kombination af bysamfund og landdistrikter særligt gode muligheder for at skabe en robust og effektiv energiforsyning baseret på et bredt spektrum af vedvarende energikilder.Der skal der udarbejdes en samlet plan for omstilling af energiforsyningen i Holbæk Kommune. Planen bør baseres på et bredt spektrum af energikilder, da det skaber den bedste forsyningssikkerhed, sikrer en robust plan og stor udnyttelse af lokale ressourcer. Placeringen og udformningen af disse anlæg bør ske med respekt for de lokale natur og kulturværdier, og efter en offentlig debat der behandler emnet som en samlet problemstilling.Kommunen bør gå forrest både med gode og for borgerne synlige tiltag og med servicetilbud om vejledning for borgere, der ønsker en mere uvildig vejledning (f.eks. som i Det grønne hus i Køge). Kommuneplanen skal indeholde konkrete tiltag for kommunen som helhed og de enkelte lokalområder ift. etablering af alternative energiformerVedvarende energikilder en god ide, Om det er vind, biogas, solceller skal diskuteres. Husk at satse på flere energiformer – solceller, vindmøller, biogas mm. Gerne alternativ energi, så ikke krav om fjernvarme.Hvad med sammenhængen mellem varmeplanen og kommuneplanen? Tænk lokalt Individuelle løsninger blokkerer for kollektive løsninger eller forringer kollektive løsninger, så det bliver dyrere for naboen. Kommunen bør sige nej til individuelle løsninger Vindmøller skæmmer, biogas og solceller er der bedre plads til.Kraftvarmeværk med biomasse, og solcellemarker i nærheden af Holbæk inclaffaldsforbrændingSolceller: Ikke spilde land – indarbejdes i byen, lokalt Solceller – solmark på Tuse næs? Placer husene så solfangerne er effektive på huset. Småt i stedet for stort.

19

Læg mere vægt på biogas og solceller. Decentralisering af energiforsyning giver nye udfordringer. Fokus på individet (husstanden) og ikke stordrift. Husstandsmøller en dårlig ide – manglende effektivitet i forhold til store møller.Benyt husstandsvindmøller Selvom man SKAL udlægge arealer, kan man jo sige nej til at opstille vindmøller.Saml vindmøllerne i koncentrerede områder gerne 10 – 15 i grupper Vindmøller langs jernbaner og motorveje Vindmøller skal ud på havet Det foreslås, at der udlægges et nyt vindmølleområde nord for Holbæk umiddelbart øst for Hagested på arealerne ved Hørbygård.På baggrund af screening af mulighederne for at opstille vindmøller i kommunen foretaget Wind Estate A/S, vurderes det at der i områderne ved Kundby, St. Merløse og Merløsegård er plads til store vindmøller, mens der ikke er mulighed for at opstille vindmøller langs motorveje, jernbaner, motortrafikveje og planlagte motorveje.

20

Del 1Input fra dialogrunden marts 2012

21

Dialogmøde Tuse Næs – Kommuneplan 2013_ byudviklingsskitser

Faktaboks

Dato 15. marts Sted Vipperød Sognegaard Antal grupper 1 Antal personer 6

Tuse Næs ønsker en fleksibel udvikling – eksempelvis ved omdannelse af landbrugsbygninger Tilskud til varmeplanlægningen – etablering af solcellemarker Fokus på at tingene ikke forfalder – istandsættelse eller nedrivning. En misvedligeholdt by tiltrækker ikke nye borgere Ønsker ikke flere sommerhusområder, hellere satse på at opgradere det vi har Skovene – Bogenæs skov er de natur- og landsskabsområder der sættes særlig pris på og som bruges. Savner en erhvervsstrategi for Tuse Næs – oplever en nettoafgang af arbejdspladser Fokus på at landbruget generer arbejde til flere Ønskede oplyst/belyst hvad skaber vækst og arbejdspladser Et stort problem at der sker nedskæringer i busruter Forslag om at nedsætte prisen på ledige grunde Forslag om at evt. lade rammeområde 5.B06 overgå til et potentielt område (udvikling efter 2025) Finder at udviklingsstrategien fokuserer for meget på Holbæk by, mangler strategier for de mindre byer.

22

23

Dialogmøde Tuse – Kommuneplan 2013_ byudviklingsskitser

Faktaboks

Dato 06. martsSted Tuse forsamlingshusAntal grupper 4Antal personer Ca. 35

Noter fra Bustur med lokalfora og dialogudvalg.

Striber på Tuse Byvej har hjulpet på trafik og fart.Brugsen er byens omdrejningspunktButterup:

Graveområde forslag fra regionen er et stort område, med problematikker omkringTrafikgener især i forhold til skolevejen. Lokalfora sender samlet høringssvar der peger på,at områder ikke skal udlægges til råstof graveområde.

Sti fra Butterup Tuse ønskes på sigt, den skal kobles på ved Møllestensparken.Lokalfora er i gang med sti ved selve Tuse ÅVil gerne lave sti ved Kalve Å og Tuse ÅSti hele vejen rundt vil give mulighed for en tur på ca. 5 km. (Inkl. Strækningen ved Tuse Å.)Udbygning af skolen – der kommer på sigt 4 spor /12 klasser på overbygningen

Derfor er der behov for flere p pladser – en ny ved hallen, den eksisterende er inddraget tilbyggeri. Den tog ellers toppen i spidsbelastningsperioder, der var tidligere 16 p pladser vedhallen, nu er der kun fælles parkering ved skolen.Udbygning af nye faglokaler– er i gang sat.Kunstgræsbane – stor aktivitet hele året.Det trekantede område mellem skolen og motorvejen kunne med fordel inddrages tilskolen, der kunne laves flere fodboldbaner (der er pt. 7 stk.11 mandsbaner). Desudenkunne pendler P på sigt udvides på samme område uden at det ville gå ud overfodboldbanerne.OBS:

Måske kunne Kommunen lave et mageskifte med regionen, så den eksisterendependler Parkering ikke udvides på området hvor fodboldbanen ligger.

Generelt fra mødet

Kommentar om, at Møllestensparken lidt er en by i byen, der er mange faciliteter helt lokalt iMøllestensparken, som fungerer som individuel enhed. Manglende interesse for hele Tuse somlokalområde, typisk ikke mange repræsentanter fra området.

24

Noter fra snak om byudviklingsskitser i grupper

Bord 1

Ønskede gangstier er markeret med rødt, cykelstier med blåt.Ønsker P plads ved skolenUdvidelse af Pendler P.Større grønt område v. skolen kan bruges til udvidelse af skole, idrætsfaciliteter, hal mm.Trafiksanering og busstop ved skolenSti over de våde områder nord for Tuse kunne forbindes til Fjordstien.Bevaring af forsamlingshusFritids og KulturcenterFlytte byskiltet til ud ved motorvejen og etablere chikaner, det vil hjælpe yderligere påtrafikken.

Drømmebyen

P forhold ved skole + busholdeplads foran skolen.Omlægning af dobbeltrettet cykelsti ved busholdeplads.Tuse Byvej = ligner en motorvej.

Det grønne

Tilknytning til fjordstien

Byen

Bevaring af forsamlingshusFritids og kulturtilbud.

Brokke kassen

Bøndernes jord er dyrPlacering af byskilte ud mod rundkørslen.

25

Bord 2

Stier, rekreative og trafik, sikker færdselBedre indkøbsmulighederFortov der er en manglende sammenhæng i byenGenindvielse af kroenFrugtplantagen – i forbindelse med stiprojekterTuse er et attraktivt sted at bo, styrkerne er: Natur, skole, institutioner, motorvej, forsamlingshusBrok: Grusgrav fylder meget, elendige p forhold ved skolen

Drømmebyen

Velfungerende stisystemer både rekreative og ”trafikstier”Bedre indkøbFortove indenfor byskilteGenindvielse af kroen.

Det grønne

Frugtplantagen

Byen

NaturSkole og infrastrukturMotorvejenBevar forsamlingshuset

Brokke kassen

GrusgravTrafik og parkeringsforhold ved skolen

26

Bord 3

Har skrevet stort set alt det bord 1 har tegner.Ønsker ikke stort/tungt erhverv i TuseTuse er og skal være en bosætnings byDet rigtig gode: Idrætsfaciliteter, forsamlingshusØnsker: Svømmehal, Oldekolle, Ældreboliger – kunne også generere flere arbejdspladser ilokalområdet.Udbygge det der er, fordi det er godt.Blomster mangler i rundkørslen ved motorvejen.

Drømmebyen

Beholde det erhverv, der erIdrætsliv + faciliteter øgesForsamlingshusSvømmehalBosætning skal udvikle sigCykelsti, udbygningÆldrebolig, bofællesskab, oldekolleIngen industriRishøjgård en god ide

Det grønne

Flere stier gang

Byen

SportsanlægLegepladsNaturområdeSkolen

Brokke kassen

Butterup er ikke på kortetForfaldButikker der lukkerMere offentlig transportBlomster til rundkørslen

27

Bord 4

Bevare det der er her, for det er godt: skole, ældre center, idrætsanlæg, børnehave mm.Område vest for KP ramme område der er udlagt til rekreative formål er i dag et ustruktureretområde, men det benyttes på mange måder og til mange ting.Lokal legepladsHar tegnet lidt om på stierne, nogle lå i meget våde områder.Forsamlingshus skal bevares.Kulturmiljø i Butterup by skal bevares.Kommer der større adskillelse mellem Tuse Allerup vil Tuse ikke være bæredygtig i sig selv.Kommer Tuse for tæt på Holbæk / smelter sammen med Holbæk, vil kvaliteterne ved Tuseforsvinde.

Drømmebyen

Bevar og udbyg eksisterende: Brugs, forsamlingshusVelfungerende: skole, ældrecenter, børnehave mv.

Det grønne

Stier, plantager, Møsten, ”junglestien”, lokal legeplads (Risvænget)

Byen

Bevare ForsamlingshusetUdbygning af omklædningsfaciliteter i forbindelse med idrætsanlægKulturmiljø i Butterup By

Brokke kassen

Adskillelse af Tuse og AllerupSamhørighed er meget vigtigt for Tuse

28

29

30

31

32

Dialogmøde Gislinge – Kommuneplan 2013_ byudviklingsskitser

Faktaboks

Dato 20. marts 2012 Sted Gislinge Skole Antal grupper 4 Antal personer 26

Ved dialogrunden deltog 26 borgere fra Gislinge.

Under mødet blev fremsat følgende synspunkter:

Drømmebyen: Ønske: Påbegynde udstykning af erhvervsområdet. Gislinge vil gerne tiltrække erhvervsdrivende og mindre virksomheder fx inden for byggebranchen.

Kvalitet: Gislinge er en by med driftige børneinstitutioner og skole. I fremtiden vil Gislinge gerne have fokus på idræt, sport og sundhed. I den forbindelse ønskes:

Legeplads til SFO Klubhus flyttes til hallen Areal til flere boldbaner

Det påtænkes at oprette en forening, som kan overtage driften af idrætshallen fra skolen. Hallen fungerer godt som omdrejningspunkt i byen i dag, men man vil gerne have flere aktiviteter ind og på flere forskellige tidspunkter end det er muligt i dag.

Idé: Alternative boformer. Gerne sammen med et rekreativt område. Fx området øst for byen, se skitse med indtegnet sø og skov. Med alternative boformer tænkes olle-kolle og bæredygtige bebyggelser.

Byen Ankers Mark. Der er store ønsker om at omgå Exnerfredningen og kunne opstille bl.a. motionsredskaber og en flagstang.

Nyt boligområde i øst. Skal have vejadgang fra Adelers Allé for ikke at trafikbelaste bymidten. Når vejadgangen skal ske fra Adelers Allé er det til gengæld vigtigt, at gang- og cykelstier forbinder det nye boligområde direkte med bymidten og skoleområdet.

Gode bosætningsmuligheder i vest. Der er fortsat stor restrummelighed i de nye boligudbygninger, som kan trække nye beboere til.

33

Ønske: Fortov på Sandbyvej mellem Kirsebærhaven og Morelhaven.

Ønske: Lys på alle stier i byen, særligt skolestier.

Ønske: Cykelstier mellem byerne, også ind til Holbæk.

Ønske: Omfartsvej mellem Adelers Allé og Kalundborgvej vest om byen (når boligrammerne øst for byen er brugt op og byen igen skal bevæge sig mod vest).

Lastbilparkering. Meget uhensigtsmæssigt ved skolen, hvor skolebørn krydser over parkeringspladsen. Ønske: Etablere lastbilparkering ved erhvervsområdet.

Ønske: Ny vej til erhvervsområdet. Direkte tilkobling på Kalundborgvej/Landevejen.

Ønske: Sikre overgange. Byvej ved stationen og Brugsen. Der ønskes hævede flader eller anden form for overgange for fodgængere, da mange krydser vejen disse steder. Særligt kommer der mange skolebørn ved stationen som skal til overbygningen i Svinninge. Også over Adelers Allé ved Hagestedvej.

Det grønne Gislinge Ruterne + Gislinge historiske rute. Kortlægning og skiltning af vandre- og cykelstier i Gislinge og omegn. Gårute gennem Gislinge med fortællinger om de ældste huse og tidligere anvendelser. Projektet er i gang med støtte fra Lokalområdepuljen.

Idé: Regnvandsbassinet lige vest for byen. Er et dejligt område hvor der kan opstilles bænke. Kan indgå i Gislingeruterne og blive et rekreativt sted.

Idé: Kanalerne. Er et helt særligt sted og kan ligeledes bruges mere rekreativt.

Ønske: Bynær skov. De mangler naturområder og føler, at ’man går tur på landmandens marker.’

Idé: Anlægge skov og regnvandssø øst for byen. Evt. sammen med alternative boformer á la ’Olle-Kolle i skoven’.

Idé: Kan det lille skovområde ’Rævekrattet’ vest for byen udvides? Evt. kobles sammen med regnvandsbassinet.

Idé: Solcellemark. Oppe ved kanalerne.

Brokkekassen Regulering af T-krydset Byvej/Landevejen. Lyskryds/rundkørsel/venstresving forbudt.

Erhvervsområdet. Vil meget gerne have kommunen til at påbegynde udstykningen, så byen kan tiltrække selvstændige og mindre virksomheder.

34

35

36

37

38

Dialogmøde Svinninge – Kommuneplan 2013_ byudviklingsskitser

Faktaboks

Dato 22. marts Sted Svinninge Skole Antal grupper 3 Antal personer Ca. 50

Noter fra gåturen med lokalfora og dialogudvalg.

Skolen og SFO’en er ombygget og attraktivt for byen som bosætningssted

Byen rummer gode grønne områder, både skoven bag ved skolen og det grønne omkring den gennemløbende å

Der er gode boligområder i byen

Der har været problemer med kloakforholdene, men forsyningen har standset det kloakvand som løb op. Men der er stadig kapacitetsproblemer ved skolestien under broen.

Stationen er renoveret og det betyder at byen har fået en pæn ankomst for de der kommer med kollektiv trafik til byen.

Svinninge Hovedgade har før i tiden haft et rigt handelsliv. I dag ligger der få butikker med spredt afstand langs gaden. Det er især dagligvarebutikkerne, der holder liv i gaden.

Byen lider under massive trafikproblemer på Svinninge Hovedgade. Der køres med alt for høj fart hvilket giver uheld og utryg færdsel. Det er et klart håb, at kommunen kan iværksætte fartdæmpende foranstaltninger. Det projekt der blev udarbejdet kunne eksempelvis realiseres i etaper.

Byen har et lille bibliotek, som samtidig fungerer som bymuseum. Det bliver brugt meget.

Generelt fra mødet

Det er utvetydigt problemerne på Svinninge Hovedgade, som optager borgerne i Svinninge mest. Der er god opbakning til lokaldemokratiet i Svinninge, og mange vil gerne gøre en indsats i forskellige projekter for at gøre byen mere attraktiv.

39

Noter fra snak om byudviklingsskitser i grupper

Bord 1

Drømmebyen

En omfartsvej

En pæn hovedgade

Sikre skoleveje

Restaurant eller café med lokale råvarer

Knallertværksted

Trafiksikker hovedgade

Det grønne

Skraldespande ved åen og ved stierne

De grønne områder skal vedligeholdes

Der er trærødder i stierne

Kanosejlads på åen

Byen

Hallen og det gode foreningsliv

Trafiksikker hovedgade

Biblioteket skal bevares

Brokke-kassen

Gudmindstrup – der er vildledende skiltning på sti ved Gudmindstrup

Gamle striber på vejen fjernes

Søen skal renses

40

Bord 2

Drømmebyen

Grønt område i midten af byen

Attraktive boligområder

Projekt Hovedgaden gennemføres

Trafikhastigheden er dæmpet

Tung trafik ud af byen

By for børnefamilien: Unik skole, sikker skolevej, skov, sø, foreningsliv og sammenhold

Det grønne

Bjerregårdsskoven - motionsfaciliteter

Der er teltplads – shelter ønskes

Fisk i søen og vedligeholdelse af søen

Toilet ved søen

Byen

Projekt Hovedgaden gennemføres

Trafiksikkerhedsplan

Forskønnelse af Hovedgaden

Bibliotek

Skole

Foreningsliv

Hjemmeside med opdatering af aktiviteter i byen”Svinninge.dk”

Brokke-kassen

Gennemkørselsby – hurtig og tung

Byskilte skal flyttes

41

Bord 3

Drømmebyen

Ikke drømmebyen men Reality-byen. (Det skal ikke kun være en drøm)

Byen uden lukkedage i institutionerne

At der etableres 3 lyskryds på Hovedgaden – alternativ bump ved skolen/ tunnel ved hallen

Fortov + buslommer fra Kastanie Allé (Ringstedvej) til Hovedgaden samt belysning ved stiovergangen ved Kastanie Allé

Det tidligere udarbejdede forslag angående trafiksanering bør følges

Det grønne

Vedligeholdelse af det eksisterende stisystem og skraldespandene

Sti nordpå mod Hørve

Byen

Vi har et godt centrum ved Brugsen – Biblioteket

Der er plads til små nye butikker i de allerede eksisterende – men nedlagte - butikker

Brokke-kassen

Generelt er Svinninge ramt af meget og tung trafik: landbrugskøretøjer og lastbiler + transport til Beuvais

42

43

44

45

Dialogmøde Jyderup – Kommuneplan 2013_ byudviklingsskitser

Faktaboks

Dato 15. marts Sted Vipperød Sognegaard Antal grupper 1 Antal personer 2

Jyderup har i forbindelse med den kommende kommuneplan 2013 udarbejdet en udviklingsplan for Jyderup. Planen er udarbejdet i samarbejde med ca. 35 borgere, der har været aktive i forskellige arbejdsgrupper. Udviklingsplanen for Jyderup indeholder et bud på drømmebyen herunder forslag på handlinger for en bæredygtig udvikling, naturen, bymidten, handel, service, turisme, boligudbygning, erhvervsudvikling, infrastruktur, fritid, kultur og sundhed

Repræsentanterne for Jyderup skrev derfor ikke noget ned på kortet, men henviste til udviklingsplanen som blev udleveret til planmedarbejderen på selve mødet. Udviklingsplanen vil indgå som bilag jf. høringssvar

46

Dialogmøde Knabstrup – Kommuneplan 2013_ byudviklingsskitser

Faktaboks

Dato 21. marts 2012 Sted Knabstrup skole Antal grupper 4 Antal personer 40

Byudvikling

Forventet 2007 – 2018: 125 boliger

Faktisk udbygning 2007 - 2010: 49 boliger

Restrummelighed: 76 boliger

Stikord fra dialogrunden

Drømmebyen

Mere offentlig transport

Mere erhverv (ex. Smed på Bakkerupvej, ønsker at udvide)

DSB skal fortsat stoppe i Knabstrup

Alle offentlige veje med kommunal service (lys, snerydning mv.)

Ønske om detailhandel (købmand) ser på grund ved gml. Tankstation

En dagligvarebutik

Bedre trafiksikkerhed

Sikre cykelstier

Bedre belysning

Kultursteder hvor unge kan mødes

Bedre sted til lastbilparkering

Større daginstitution

Flere boliger (boligområder)

47

Fælleshaver – grønsager mm

Idræt (stille – nærhed – fodbold)

Vokse – byggegrunde – befolkning – det absolut vigtigste

Oftere standsning for tog

P-plads for lastbiler uden for byen

Industriområde

Ønske om plads for bofællesskaber

Det grønne

Sti fra hallen til Hannerup (skolevej)

Skovrejsning

Alleer mod byen

Motionsredskaber/oaser

Labyrint

Multibane

Stisystem – gamle spor ind i skoven

Evt. skovrejsning nord for skolevej, nord for udstykning

Stimulighed til Regstrup

Natur – fitnesplads – multibane (motion)

Byen

Skole

Pasningstlbud

Teglværket

Natur omkring byen (Dorteaslyst, Hovedgården)

Skov nok

48

Der er en skole + daginstitution

Dortheaslyst + Knabstrup Hovedgård – teglværket

Torbenfelt

Skt. Thomas husene

Landarbejder husene

Hallen

Stationen/trinbrættet

Hjælpe de små virksomheder – slagter, bager, skrothandler

Infrastruktur

Teglværket – teatersal – kurser – værksteder

Stiforbindelser

Lastbilparkering med plads til mindst 15 biler

Større daginstitution

Gennemførelse af planlagte stier

Bedre udnyttelse af hal fx for nabobyer

Brokke-kassen

Udstykning mangler – man kan ikke købe en grund i dag – udstyk det kommunale område, som er udlagt

Lastbilparkering på stationsvej

For meget fart på trafikken, ønske trafikregulering/hastighedsdæmpning på skolevej

Mangler sti fra Hertedgårdsvej til hallen

Tilkørsel/underkørsel til ny motorvej mod KBH

For høj hastighed

Daginstitution – for lidt plads

Affald + forurening

Mangler udsyn på Holbækvej (parkering)

49

Tvunget vejbelysning – hvor det altid har været

Parkeringsforhold ved skole/daginstitution

Bussen kører for stærkt

Parkeringsregler ikke til at leve med

P-forbud over for slagteren

Evt. dispensation for P-regler på smalle veje

Planlov hindrer virksomhedsudvidelse

Lastbilparkering dårligt placeret og anlagt

Bedre åbningstider på omlastningsstation

50

51

52

53

54

Område: Regstrup Møde: Forår 2012 Skolen: Borger: Bo Pedersen fortalte om, hvordan der arbejdes med den nye skolestruktur Præsenterer sig. Ambitionen er at få flere til at blive på overbygningen. Kort bane - overbygningen klar Lang bane - masterplan for ombygning og renovering Efter påske – nye navne – alle inddrages i at finde nyt navn. Vi glæder os Skolebestyrelsesformanden takker for inddragelsen i forbindelse med den nye skolestruktur. Det har været konstruktivt og spændende , og vi er glade for at vi nu får styr også på ledelsen. Vi har sparet 800.000,- kr. op – men vi bremsede op for at tilgodese den nye struktur – vi fik lidt ekstra penge i år også. Nu går de til at betale andre skolers gæld – vi trænger til nyt EDB, og nyt inventar – det er surt. Vores nye skole har 2,5 mio. i alt. Vi er i tvivl om hvorvidt man må tage SFO’en penge. Det er en tilfældighed at vi ikke nåede at bruge pengene, men en nulstilling kræver også at man vurderer standarden, Nogle af skolerne med underskud har langt bedre standard end os. Dialogudvalg: Jeg forstår Jeres frustration. Men vi har i byrådet besluttet at de nye skoler alle skal starte på 0. Det er heller ikke fair hvis vi lader nogle skoler starte med et underskud. Vi har ikke været helt beviste om, hvad beslutningen om 0-stilling indebar.

55

Nu satser vi på at 20 mio. til folkeskolen kan bruges til at rette de standard forskelle er. Der er frigivet 165,000 til at opdatere skolerne med IT-skolerne. Det samme vil ske i forhold til f.eks. smartboards. Vi tager spørgsmålet om lovligheden af SFO bevillingen med tilbage. Kommuneplan: Borger: Ren by, græsset slås, lys, faldefærdige huse væk Cykelstier vedligeholdes, Cykelsti til Holbæk Kommune God skole Klub Multihus ved hallen Bedre faciliteter til ældre Samlingspunkt for unge Gode transportmuligheder til fritidsaktiviteter Færdig ringvej – også inden motorvej Det grønne Beholde bakken ved brugsen Fitness sti Gerne butikker i centerområdet, men så skal kælkebakken genetableres Skov ved ringvejens udmunding Sørgeligt med Silver Park Stier i Regstrup er gode, men kunne vedligeholdes bedre Hallen er et godt samlingspunkt – der skal skabes bedre faciliteter klubliv Kirken og møllen Gerne en golfbane Brok. Chikaner på hovedgaden Tænk småt for at tænke stort – pas på det vi har. Vi føler os glemt i storkommunen, og Jernløses kommunes løfter er glemt Dæmpe tung trafik. Siden sidst: Borger: Lokalforum har givet tilskud til Flag i Kvanløse Borde bænke til møllen Spejderudstyr Gymnastikredskaber til gymnastikforeningen

56

Fælles børnedag Festtelt til fodbolden Kontakt os – og mød op til lokalforumaftenerne en gang måneden næste gang 11. april. Motorvejen er taget af bordet fra Kvanløse, der findes en løsning for de ejendomme som er reserveret til den oprindelige plan i løbet af sommeren. Vejdirektoratet melder ud i løbet af sommeren Sker der noget med Ringvejen når Motorvejen ikke kommer Lokalplanhøring om lægehuset til sommer. Forhøringen pegede på et ønske om at udtage det grønne område af centerplanen, det er der ikke flertal for idet muligheden for at opføre dagligvare forretning ønskes bibeholdt. Der laves lokalplan for hindutempel på Silver park arealet. Arealet er i udbud. Kommer der trafikchikaner på hollose vej når der ryddes op efter opgravningen. Der bliver kørt alt for stærkt både der og på hovedgaden. Dialogudvalg: KMU finder at muligheden for at etablere forretninger etc. skal bevares, men vi har ikke intentioner om at ændre det grønne område. Skattejagt: Borger: Skattejagt med håndholdt GPS 10-12 skattekort i Regstrup 10-14 d. 17. marts er der skattejagt. Foreningernes dag: Borger: 18. august Foreningernes dag forskellige aktiviteter Vi glæder os til at se jer – der er halbal om aftenen. Mølledag d. 17. juni: Det juridiske omkring overdragelsen af møllen fra kommunen er ikke gået i orden.

57

58

59

60

Område: Tølløse Møde: Forår 2012

Kommuneplan:

(ingen workshop)

Udsagn: Ebbe Green: Fremlægger skitseplan over mulig fremtid for udstykningen bag skolen. Nyt sportsareal og omfartsvej for at fjerne tung trafik fra centrale Tølløse. Evt nyt plejecenter i området.

Forslag om ny dagligvare butik i norddelen af byen, kan understøttes af ny udstykning nord for baptist kirken.

Forslag om at afvikle genbrugsstation området og bygge rækkehuse, bevare siloen til højhus.

Spørgsmål: Kunne en grusbane udskiftes til kunstbane? Svar: Bestemt et godt forslag, vi vil overveje det.

Er der taget højde for den trafikstøj der vil komme ved en ny rundkørsel ved fakta? Morten: Projektet er ikke kommunelet, men lokalforums forslag. Der kommer høring omkring lokalplan i området i sommer.

Spørgsmål: Er der taget højde for de bløde billister på Sønderstrup vej? Svar: En mulighed er en to etage rundkørsel

Jeanne: Er der nogen planer om at udvide pendler-parkeringsarealet ved stationen Svar: K&M Har ikke hørt spørgsmålet før, det vil blive taget med hjem til byrådet.

Lyntoget stopper ikke i Tølløse mere, så vi mister borgere, har i indflydelse på at ændre det? Svar: K&M har ikke drøftet det, kommunen har ikke indflydelse på det men vi kan rette henvendelse til DSB.

Ole Olsen: Vi bliver nød til at se på sikre skoleveje og handicap venlige fortove så det er sikkert at bevæge sig igennem Tølløse.

Svar: Det er en beklagelse at der ikke er sket noget siden sidste kommuneplan, men der har ikke været økonomi til det.

Svar: Vi har brug for et fodgænger felt ved det gamle rådhus. Dette vil skabe en sikker skolevej for en del af byens børn.

Ebbe: Tølløse kunne godt trænge til at blive kønnere. Af de 22 træer fra projekt i 90’erne er kun 7 tilbage. Vi har smuk natur rundt om Tølløse, men byen mangler grønt liv. Mulighed for at plante træer på sadelmager vej, på elverdamsvej. Grønt område ved det gamle fakta. Ved stations området. Krydset på Sejrgårdsvej.

61

Parkingerspladsen ved Brugsen. Fornyelse af bytorvet. Flere træer ud mod Gammel Tølløse. Parken mangler vedligeholdelse. Den nye plads ved renseriet. Oprydning af hotelgrunden. Træer ud til Soderup.

Spørgsmål: Der skal tages højde for trafiksikkerheden hvis der plantes så mange træer.

Marine: Mulighed for bevaringsværdige bygninger. Stationen og posthuset. Der bør opføres en samlet enhed Station, Posthus, Aktivitetshus og stationsforstanderens have.

Unikat grunden skal tages med i kommende lokalplaner. For at hindre den i at være en klods i byudvikling.

Der mangler vedligeholdelse på de fleste gangstier i lokalområdet.

Vedligeholdelse af fortove.

Daginstitution:

Udsagn: Den nye daginstitution vil være en sammenlægning af Spirren, Trollehuset og Kernehuset. Det er skal bygges som nul energi hus og skal rumme 230-250 børn. Placeringen vil være ved arealet ved Spirren.

Spørgsmål: Er der tænkt yderligere parkering evt. sammen med Central Skolen? Vi vil tage det med hjem.

Hvornår vil det blive opført? I indeværende år er der afsat 30 millioner, den vil formentlig stå færdig i efteråret 2013.

Er i kommet så lang så i har planlagt opdeling af børn? Den vil blive opført i stil med institutionen i Undløse, med et centralt rum og stuer ud fra den? Når vi når så langt vil personale og forældre blive inddraget i planlægningen.

Vi vil huske at tænke på arealet pr. barn.

Ældrecentre:

Udsagn: Vi starter med at bygge et nyt plejecenter i Holbæk, i Holbæk have. Dette vil ske når CSU er flyttet på seminariet.

Et nyt ældrecenter i Tølløse kunne evt. ligge i arealet mellem Gammel Tølløse og Tølløse.

Der ud over et ydereligere i Holbæk, et i Jyderup og et i Mørkøv.

Størrelses orden vil ligge mellem 80-100 beboere alt efter efterspørgsel.

Spørgsmål: Vil befolkningen blive inddraget i placeringen? Ja når vi når så langt.

62

Skole:

Udsagn: Bo, ny skoleleder. Glæder sig til at være med til at udfylde rammerne på de nuværende skoler. Det gælder sig både undervisning og materiale. Vil de forskellige matrikler have indflydelse på bestyrelsen, jeg håber på at vi kan få minimum 2 fra hver. Hvis vi åbner skolen kan vi få borgernes opbakning. Ved den nye skolestruktur har vi fået midler til ombygning af TCS så vi kan skabe det bedste skole i området. Jeg glæder mig til at give området hvad den fortjener, en ordentlig folkeskole.

Spørgsmål: Hvordan vil det ligge med at låne lokaler / haller fremover? Svar: De kommunale bygninger er til for borgerne. Men med to skoler er det næsten fuldt booket i skoletiden. Ved en evt. ombygning vil jeg bevare alle lokaler som kan bruges i sådanne sammenhæng.

Dialogmodellen:

Udsagn: Vi har haft den holdning at vi ikke vil give slip på vores to lokal møder. Et tema møde i distrikterne eller hele kommunen kunne være et supplement til vores to årlige møder.

-

Vil gerne beholde de nuværende møder, bare med en bedre priotering fra lokalforum.

Vi mangler opbakning fra møderne, men vi er som regl. kun 10.

Jeg har undersøgt mødekalenderen, men det 15. blev aflyst. Men i går blev der valgt 3 nye bestyrelse medlemmer, var det lovligt.

Vi valgte i går da vi manglede bestyrelses medlemmerne, det var suppleanter der blev valgt.

-

Forslag to lyder spænende, men vil det være muligt at først diskutere distrikt og så lokalt.

Sine: Jeg vil ikke tro det bliver muligt at bruge model 2. Det ville blive et Marathon møde. Møder i distrikterne vil have meget mere end skole, f.eks. sport.

-

For lidt tid da dagsorden hurtigt bliver fyldt op med politisk materiale, så jeg vil ikke miste et af de to møder, men et supplement.

-

Dette bliver taget op på næste lokalforum møde 10. maj.

63

Foreningernes dag:

Udsagn: Foreningernes dag startede for 1½ år siden, som et samarbejde mellem alle foreninger i oplandet. Der er officelt 28 tilmeldte foreninger med yderligere 7 kommer. Vi har et budget på 53000 hvor lokalforum har støttet med 25000, dvs. der mangler ca. 1000 kr. pr forening.

Vi har tænkt os at bruge produktion skolen til fremstilling af materiale, men.

Når det bliver besluttet vil vi gerne vide hvor meget vi mangler for at kunne rejse penge til hele budgetet.

Svar: Det er et godt iterativ. Der er flere puljer i kan søge i. Vi har ansat en til at have kontakten med foreninger, i skal spørge efter Steen Ulrik Hansen i Kultur og Fritids Sekretariatet.

Sport:

Udsagn: Vi har haft stigende medlemstal, hovedsagligt børn og unge. Dette har betydet at vi mangler baner, desuden blev 5 mands banerne ødelagt af jordvarme til skolen. Desuden blev nogle af banerne ødelagt af daydreamers amerikanske biler.

Den manglende baneplads betyder at 11mands hold bliver nød til at træne på 7 mands baner.

Vi er i dialog med Skolen omkring brug af banerne.

Er der mulighed for at anlægge kroket baner, evt. med inspiration fra Øksbøl.

Udbygning af hallen. Vi har fået en tegning hvilket er spændende, men det er ikke et kommunalt projekt. Ved udbygning af hallen skal der tages højde for petaung banerne.

Kunne der være mulighed for at samle alle sportsproblemerne så vi kan lave en samlet plan. Det kunne vi bruge foreningernes dag til.

www.tollose.dk/foreninger

Beslutning: Vi tager Daydreamers sagen med hjem. Vi tager manglende baneplads med hjem.

Status for udstykning:

Udsagn: Er det ikke endnu mod kommunens egne interesser? Svar: Det er en privat der ønsker at udstykke.

Bliver produktionen flyttet? Ejeren ønsker at flytte produktionen.

Første formøde blev holdt kl 17, hvilket passer dårligt i en pendler by.

64

Næste høring kommer engang i efteråret.

Nyt om fakta og udvidelse af brugsen:

Fakta: Det blev besluttet at der skulle ligge en lokalplan i torveområdet og den vestlige side af eskilstrup-vejen. Det blev dog delt op i 2 pga., at de interesser, der ville bygge på den vestelige side, ikke havde midler til det. Nu er det dog aktuelt igen.

Udsagn: Formødet blev afholdt da planerne var samlet. Det undrer mig, at der ikke bliver udarbejdet en samlet plan. Svar: Det ligger der også i form af kommuneplanen.

Skovbørnehaven:

Udsagn: Skovbørnehaven er en tidligere institution der nu bruges som en buffer i tilfælde af at en initiation har brug for ekstra plads. Nu bruges den af flere skoler, spejder, produktionsskole mv.

Den ligger organisatorisk under distrikt Tølløse.

Trafiksikkerhed Tølløse:

Udsagn: Der er desværre ikke noget nyt omkring cykelsti mellem Tølløse og Ugerløse. Der har desværre kun været penge til et par af de planlagte stier. Men den ligger stadigvæk i planerne.

Trafiksikkerhed igennem byen er ikke glemt, vi har prøvet at få fjernet tung trafik. Vi har ikke noget specielt planlagt ud over dette.

Er der tænkt på sikkerhed omkring tunnelen under double sporene.

Sine: Jeg vil opfordre at der dannes en trafiksikkerheds gruppe.

Ved opgravningen af Kvanløsevej er mange ramper blevet ødelagt, dette brude ha været lavet ordentlig nu når alt maskineriet var der ude. Svar: Det var Holbæk Forsyning der har stået for dette.

65

Dialogmøde Vipperød – Kommuneplan 2013_ byudviklingsskitser

Faktaboks

Dato 15. marts Sted Vipperød Sognegaard Antal grupper 1 Antal personer 2

Ved dialogrunden deltog 9 borgere fra Vipperød samt en rådgiver for ejer af et areal udlagt til boligbebyggelse.

Under mødet blev fremsat følgende synspunkter:

Drømmebyen: Vipperød skal være ”en by med gang i” – der skal ske noget. Hallen fungerer godt som omdrejningspunkt, men der er meget pres på faciliteterne. Byen er også afhængig af andre aktiviteter, som kulturaktiviteter og handel.

Vipperød ligger centralt i kommunen, - som forstad til Holbæk-, og kunne udvikles som et ”Holbæks Trekroner”, hvor der kan placeres fælles anlæg for hele kommunen (Arenaprojektet nævnt som eksempel)

Militærdepotet har potentiale til at blive et kulturelt samlingssted – det kræver videreudvikling, og bygningsmæssig indsats eksempelvis i form af nye tage.

Byen Generelt en god bosætnings by, men der mangler tilbud om almennyttige boliger og seniorboliger i byen.

Der er ikke sket boligudbygning på de udlagte arealer i kommuneplanen. Dette kan måske forklares ved manglende pristilpasning til markedet. (der er prioriteret igangsat ny lokalplanlægning for et af de kommuneplanlagte boligområder)

Når dobbeltsporet gennemføres og vejoverkørslen over banen nedlægges, så Asmindrupvej lukkes, er der stor risiko for, at byen deles i to. Det er derfor vigtigt, at der etableres erstatningsforbindelser over banen. Flere steder kan disse etableres forholdsvist enkelt, som følge af eksisterende terrænforskelle mellem terræn og bane.

På samme vis er der en risiko for, at byen opleves delt, som følge af udlæg af dagligvarebutikker i to uafhængige centre. Hellere et stærkt center.

Der kunne placeres en ny og større pendler p-plads i Vipperød, eksempelvis ud til banen inden for udlagt areal til boligområde syd for stationen.

66

Det grønne Brug det areal, hvor der var tænkt placeret ny daginstitution ved Ågerup til rekreativt friluftsliv i stedet.

Der ligger et rekreativt grønt område centralt i den vestlige del af byen, som strækker sig helt ind til centerområdet. Arealet kunne udnyttes bedre, men der mangler en ”forening” til varetagelse af arrangementer.

Kunne nybyggeri udformes med grøn profil – solfangere / grøn energiforsyning..

Der mangler fortsat realisering af stierne i stiplanen. Nogen steder kunne dette klares alene ved markeringer af stier.

Der mangler en cykelsti fra Sandbakkevej til Arnakke

Brokkekassen Der skal etableres erstatningsvej ved nedlæggelse af Asmindrupvej

Tandklinikken er nedlagt på skolen – kunne man ikke indsætte en ”bustandlægeklinik”?

67

68

Del 2Referater fra Borgermødeden 26. marts 2012 på Holbæk Teater

69

Opsamling af debat: 1. En samlet kommune med by og land Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012.

Spørgsmål Noter

Hvordan fremmer vi et attraktivt handelsmiljø i Holbæk bykerne?

Smedelundsgadecentret, flere kædebutikkerHold fast i specialbutikkerne Pas på med at placere butikker i udkanten af byerne. Der kan dog godt placeres store butikker (IKEA som eksempel) i ydre dele af byen Kender vi Holbæks opland – og ved vi hvor mange borgere, der rent faktisk handler i Holbæk?Der er noget galt med Ahlgade – der skal gøres noget ved trafikken! Ahlgade som gågade. Udnyt den brede gade til midterstribe af pavilloner.Elbus/Sporvogn på programmet!Stationspladsen kræver en indsats, det er indgangen tilHolbæk.. Få lavet nogle ordentlige detailhandelsanalyserDer er pt. ledige butiksarealer i Holbæk – pas på med at lægge for mange arealer ud. Nyt segment og en ny oplevelse, med et overdækket center.

Hvordan kan vi understøtte udviklingen af stærke mellemstore byer med aktive bymidter?

Sæt fokus på de kvaliteter byerne har, boligområder og natur i ex. JyderupForbedre trafikstrukturerne. Forslag om ny station Holbæk sydForbedre rejsetider for vestfrakommendeSe stationerne som knudepunkterne i byerne, fortætning, bygningsmæssigt, socialt Socialt liv udspiller sig både i bymidterne og i foreningslivet ide mindre byer

Har du kendskab til typer af erhverv, som den nuværende kommuneplan ikke tilgodeser?

Sæt fokus på webshops – indsatsområde ierhvervspolitikken. De kan med fordel placeres uden forbyen. Brug vækstfabrikken.Sørg for, at der er ledige erhvervsarealer også i de mindre byer.

70

Hvordan kan vi understøtte udviklingen af Holbæk som hele kommunens hovedby?

Leverpostej ud over det hele eller indsats i Holbækby? Lad hvert enkelt område komme på banen med de styrker det enkelte område har. De 17 lokalområder skal ned på 8 og følge den nye skolestruktur Slår man lokalområder sammen er der risiko for atmedborgerskab og borgerinteresse slækkesByrådet skal vælge / prioritere indsatserne – med Holbæk som lokomotiv Lokale ildsjæle kan også løfte indsatser og liv i de mindre byer Holbæk arena som eksempel på en indsats der kan komme alle til gode Mere handel ved projekter som RosenFortætning – vær opmærksom på at handel skal ske i bymidten – kan affolke livet i byerne hvis butikkerne flyttes ud. For meget fortætning kan tage luften ud i byerne – vi mangler åndehullerne Byen mangler hotel /overnatningsmuligheder / konference.Fuld gas på indsatsen i Holbæk – farligt at smøre indsatsen ud over det hele Pas på med at få lukket havnen af med flere boliger – bind havnen sammen med AhlgadeDet vigtigste er en indsats omkring stationen – få stationen bundet sammen med Nygade (vigtigere end indsatsen i Smedelundsgade)Alle butikker lukker efter kl. 17:30 og lørdag eftermiddag – svært at etablere liv.

Hvilke lokale kvaliteter rummer de mindre byer og landsbyer – og hvordan kan planlægningen støtte op om disse?

Problemer med skoletransport fra Hagested – ikke et ønskeom 8 lokalforastruktur (nedbringe fra 17) Der er udbygningsmuligheder i alle lokalområder Cykelstier og gangstier er vigtige for at vore børn kankomme omkring Buslinjerne vigtige for atlokalsamfundene kan eksistere. Børn, skole og pasning er vigtige, de enkelte lokalområder skal være ramme om den gode dagligdag – men skal ikketilbyde de større byers udbud af butikker og kulturliv.. Skal der være mulighed for boligtilvækst også i de små landsbyer – de steder hvor der ikke er noget atunderstøtte? Der skal ske en politisk prioritering, som fastholder, at derkan ske ”huludfyldning” men ikke egentlig byudvikling

Øvrige: Holbæks helt store kvalitet er fjorden. Havneområdet i dag mangler oplevelser. Flyt engæstemarina ind i hjertet af Holbæk havn. Gæstefaciliteter for lystbåde. Etabler: Holbæk byferie i havneområdet.

71

Opsamling af debat: 2. Gode byer at leve i Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012

Spørgsmål Noter

Hvordan får vi flere til at bruge byens pladser og grønne områder? Hvad skal der til for, at du vil bruge byens uderum?

Ungdomskolen der er brug for at vise hvordan man bruger områderne fx parquor, manglende mulighed for at reklamer for aktiviteterne – opmærksomhed på mulighederne Svinninge – bedre udeliv i byenHvordan sikres det at de unge kommer tilbage til kommunen – muligheder for at finde arbejde – brug af sin uddannelse, det gode liv, mange muligheder indenfor en kort afstand – mangfoldighed, det gode barneliv, men hvis det er kedeligt – dårlige bustider… mange vil flytte tilbage hvis man kan få passet sine børn, børneins. Med længere åbningstid, gode udsigter med 20 min. Drift til Kbh.Området ved Knudsskovsparken (30 - 40 årt gaml.)– lave tæt byggeri – alle vil bo der – ingen kriminalitet modsat Bernshave –ingen passer på noget som helst. Havnefronten er en katastrofe

Bekymring for forfaldet – spillesteder??? Der skal se ordentligt ud – det må ikke forfalde

Stigs Bjergby – skolelukning medfører lukning, foreninger manglende tilslutning…

Ungdomsbyrådet – artikel indeholder en masse potentiale – kunne gøre en hel masse for at få folk ned til havnen – mangår uden om arealet – flere aktiviteter, gerne permanente Havnefronten er tom efter kl. 16.00, har placeret erhverv som lukker kl. 16.00 – forstår ikke planerne stik i mod alle de intentioner der var for havnen Bygge moler til flere skibe Klatreklubben vokser, bygge tårn så man kan hoppe ud i havnen Må ikke kun være boliger – lav synergi mellem attraktioner og boliger Ikke bange for selve Holbæk by – mange også ældre vil på sigt søge ind til Holbæk.

72

Kan du udpege særlige områder i kommunen, hvor nuværende områder eller bygninger kan omdannes og gives nyt liv og indhold?

Havnen Tølløse kører med fjernstyret bilerVipperød – Viften tirsdag til torsdag 14-16 årige – klub om aftenen ( de unge nævner mange gode ting ved at bo i Vipperød – det gør livet mere interessant) dog mangler en større frihed i at kunne komme der uden at være tilmeldt klub

Kan du pege på områder, hvor vi kan bygge højere og tættere?

Ikke debatteret.

Hvad skal der til for, at du er mere tryg, når du færdes i byen? Er der steder, hvor du føler dig særligt utryg?

Mere overvågning i byerne så også hærværk kanidentificeres men generelt trygtBag ved Politistationen – sidder nogen og sælger ting. Ahlgade – Holbæk station – fjorden: utrygt – mennesketomt, men fredag og lørdag er de unge i byen = tryghed Mere belysning i bymidten

Hvad er vigtigt, når du vælger, hvor du skal bosætte dig - i forhold til dit valg af by, boligområde og de bynære omgivelser?

Mangler lidt mere liv i de mellemstore byer Dårligt indtryk med ukrudt, affald savner en bedre kommunalindsats til renholdelse Holbæk skal satse på at vi ligger ved fjorden, pas på at vi ikke mister muligheden for at kunne komme til fjorden pas på den sidste del– mangler en grønkile – bringe solskin ind i folks bevidsthed men husk på at sikre gode tilbud til børnepasninger.Butikscentret vil være gift for de små byer – mange tomme butikker – kan ikke forestille sig hvor butikkerne/kunder skal komme fra.De byer hvor der er mulighed for at kunne handle har modsat skabt vækst men er det Ros torv der har skabtvæksten eller er det omvendt?

73

Opsamling af debat: 2. Gode byer at leve i Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012

Spørgsmål Noter

Hvordan får vi flere til at bruge byens pladser og grønne områder? Hvad skal der til for, at du vil bruge byens uderum?

Bedre vejr Sydlands tankegang Jyderup har bevidst fravalgt en overdækning af et butikscenter Berlin – tingene er vedligeholdt, folk har et job i at holde tingene ved lige.I 70érne ingen cafeer – behovene har ændret sig – det er svært at sige hvad behovene er.Brug for at kunne ånder nogen steder, enten fysisk eller atsjælen skal have roSynliggøre de ting vi har – teglværket, men mange ting dør ud. Vil gerne se de lokale særpræg – synliggøre samt penge til at vedligeholde tingene Oplagt at lave et miljø på havnen – miljøet er ikke kommet så hurtigt som vi har håbet på – visionsplan forhavneområdet Borgergården, Kvickly er begge eks. på døde stederMarkedspladsen er nyt og ikke spoleret endnu, byparken fuld af hundelort samt narkomaner – kanman lave nogle erfaringer på de nye ting. Holbæk by præget af noget småtteri – tror at Rosen vilkomme til at betyde/ændre det som de andre centre ikkehar kunnet fordi de er for små. Liv på Smedelundsgade pga. Føtex åbning – et stort butikscenter i Smedelundsgade vil kunne ændre en udvikling.Rette fokus på hvem er målgruppenBange for at center i byen skaber lukning for de andre butikker i bymidten. Lav torvedage som fx i Jyderup så der kommer mennesker. Net- virksomhederne medfører mindre liv i bymidterne.Kommunen kan skabe rammerne - handelsforeningen haren afgørende rolle i at udfylde rammerne.Arrangementer fx åbningen af parkeringspladsen ved havnene giver liv, flere arrangementer – at man slutter afmed et arrangement efter man har handlet. Hvad gør man med de små centre – der skal træffes nogle valg – fravalg være klar til at gå hele vejen – lad være med at fedtspille og husk at sige det højt.Talt med ostehandleren der er 2 dage om ugen i Køge – her er der liv.

74

De erhvervsdrivende skal hele tiden skabe nyheder. Torvedage – fjern vandrenderne, luk gaden af – så kan der drives torvedag. Hvor skal de blødetrafikanter være – Holbæk er ikke en god by at være en af ”de bløde trafikanter” i. Sociale samlingssteder – uorganiseredeGerne steder hvor man kan holde fester for familie o.lign. Hver by bør have individuelle løsninger – dvs. hvis der kommeren investor som ønsker noget andet, skal kommunen være aktiv medspiller. Ser gerne at kommunen skaffer fx arealer tilerhvervsudvikling så kan/vil lokalsamfundet gerne være aktivmedspiller i salg af arealerne – Jyderup mangler erhvervsarealer – hyldevarer.

Kan du udpege særlige områder i kommunen, hvor nuværende områder eller bygninger kan omdannes og gives nyt liv og indhold?

HavnenBymidten i Holbæk – torve dage se ovenfor stående

Kan du pege på områder, hvor vi kan bygge højere og tættere?

Jyderup vil gerne have bynært byggeri – tæt og højt en god blanding.

Hvad skal der til for, at du er mere tryg, når du færdes i byen? Er der steder, hvor du føler dig særligt utryg?

Ikke debatteret.

Hvad er vigtigt, når du vælger, hvor du skal bosætte dig - i forhold til dit valg af by, boligområde og de bynære omgivelser?

StorparcellerØnske om status quo på arealudlægHusk at analysere på konsekvenser af at fjerne arealudlæg hvad ville vi gerne have, hvad skete der så og har vi så fået det vil gerne ville – hvad er konsekvenserne så på det vi harfået. Det mangler kommunen at give svar på.

75

Opsamling af debat: 2. Gode byer at leve i Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012

Spørgsmål Noter

Hvordan får vi flere til at bruge byens pladser og grønne områder? Hvad skal der til for, at du vil bruge byens uderum?

De klassiske gamle gadeforløb er vigtige og skal bevares. Er også byens rum.

Kan du udpege særlige områder i kommunen, hvor nuværende områder eller bygninger kan omdannes og gives nyt liv og indhold?

Ikke debatteret.

Kan du pege på områder, hvor vi kan bygge højere og tættere?

Ikke debatteret.

Hvad skal der til for, at du er mere tryg, når du færdes i byen? Er der steder, hvor du føler dig særligt utryg?

Ikke debatteret.

Hvad er vigtigt, når du vælger, hvor du skal bosætte dig - i forhold til dit valg af by, boligområde og de bynære omgivelser?

Indkøb er vigtigt. Derudover er transport (pendling) og uddannelsesmuligheder vigtige faktorer.For unge: Plads til at være sammen med vennerne. Skabe pladser i byen som kan anvendes spontant af deunge.Byen (Holbæk) mangler kulturtilbud og koncerter. Havnen er overset. Man mangler adgangen til fjorden og havnen. Den gamle del af haven kan anvendes kreativt. Ikke private boliger, men mere offentligt – og åbent.Bygge en ’landsby på havnen’. På Silvangrunden. Som Dragør. Tæt-lav bebyggelse, fri for institutioner og offentlige bygninger. Småbyliv midt i centrum.Mere grønt på havnen.En ordentlig svømmehal.Den by man bor i behøver ikke rumme alle faciliteter. Svømmebad, golfbane, indkøb, skole mv. kan fordeles inden for nærområdet, så man alligevel har adgang til det hele. Måske bliver lokalsamfundene så små at de skal ’slåssammen’.Infrastrukturen betyder meget for bosætning. Mere busdrift eller en ’taxa-ordning’.Udvikling ud fra lokalsamfundet. En politisk udmelding om ikke mere vækst/boligudvikling vil starte en afvikling af lokalsamfundet.

76

Opsamling af debat: 3. Naturen og livet på landet Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012

Spørgsmål Noter Hvad er vigtigt at tage hensyn til, når der skal udlægges arealer til store vindmøller, bygges biogasanlæg og placeres store solenergianlæg?

Solceller:Ikke spilde land – indarbejdes i byen, lokaltVindmøller skæmmer, biogas og solceller er der bedre plads til. Tænk lokalt Transport gir problemer i små byer.Lugt kan give gener, men det må man ta’ med.

Hvad skal vi tage hensyn til, når større landbrug skal indplaceres?

Landbruget er blevet for stortLandbruget må tage hensyn de bliver ikke mindre. Små giver bedre afkast Udviklingen gir større brugSamme regler for landbrug som for industri Tage hensyn til omgivelser Ikke Morten Korch land må vi tænke på Forskellige typer af store landbrug skal tage forskellige hensyn, værst er svin.

Hvordan kan vi skabe bedre sammenhæng mellem naturområderne i kommunen?

Bedre sammenhæng med stier.Skabe flere natur/vådområder Genskabe gamle stier.

Hvilke kulturmiljøer på landet og i byerne sætter du særligt pris på? Og hvilken natur og hvilket landskab sætter du særlig pris på?

Naturlegeplads hvor man kan bruge landskabet, Økoland. Udnytte Brorfelde og Maglesø-området, som alle kanopleveErstat Kr. Eskilstrup Kro med en park

Hvordan kan vi understøtte muligheden for, at de nuværende landbrug fortsat kan udvikle sig?

Ikke debatteret.

77

Opsamling af debat: 3. Naturen og livet på landet Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012

Spørgsmål Noter Hvad er vigtigt at tage hensyn til, når der skal udlægges arealer til store vindmøller, bygges biogasanlæg og placeres store solenergianlæg?

Placer dem, hvor ingen bor.Tage hensyn til at naturen ikke taber værdi, så gerne i industriområder Hegn områder fraPlacer husene så solfangerne er effektive på huset. Småt i stedet for stort.Gerne alternativ energi, så ikke krav om fjernvarme Fjernvarme kan også være godt Store vindmøller ud i vandetLæg mere vægt på biogas og solceller.

Hvad skal vi tage hensyn til, når større landbrug skal indplaceres?

Ikke debatteret.

Hvordan kan vi skabe bedre sammenhæng mellem naturområderne i kommunen?

Ikke debatteret.

Hvilke kulturmiljøer på landet og i byerne sætter du særligt pris på? Og hvilken natur og hvilket landskab sætter du særlig pris på?

Bevar landbrugslandet. Giv mulighed for, at nedlagte landbrug kan overgå til nye beboelser Forskelligheder skal bevares Kunne opleve landskabet også det nye Mere vand i landskabetBevar det varierede landskabMan skal kunne opleve tæt ved sit hjem med cykelstier

Hvordan kan vi understøtte muligheden for, at de nuværende landbrug fortsat kan udvikle sig?

Svinebrug kan godt ligge i byerne i etagebrug. Understøt dem med biogasanlæg, men så de ikke genererlandskabet med tilknytning til landbrugene. Mere differencierede brug i stedet for storbrug Økologisk er bedre og skaber mere arbejde Hold op med at producere grise. De spiser de fattiges mad.

78

Opsamling af debat: 3. Naturen og livet på landet Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012

Politikere: Pernille, Jørgen, Søren. Planlægger: RikkeBorgere: 6, 5 mænd, 1 kvinde.

Spørgsmål Noter

Hvad er vigtigt at tage hensyn til, når der skal udlægges arealer til store vindmøller, bygges biogasanlæg og placeres store solenergianlæg?

Decentralisering af energiforsyning giver nye udfordringer.Vedvarende energikilder en god ide, Om det er vind, biogas, solceller skal diskuteres. Hvad, hvis der er nedbrud i energiforsyningen, Man skal kunne overleve lokalt. Hvorfor skal de ud i at være fælles, og ikkehusstande. Fokus på individet (husstanden) og ikke stordrift. Plads til solceller hvor der er plads. Eller biogasanlæg.Husstandsmøller en dårlig ide – manglende effektivitet i forhold til store møller.Støj og visuel uro.Selvom man SKAL udlægge arealer, kan man jo sige nej til atopstille vindmøller.Biogas – lugtgener skal vurderes. Solceller – solmark på Tuse næs?Biogas – der er jo store svinefarme allerede.

Hvad skal vi tage hensyn til, når større landbrug skal indplaceres?

Store landbrug skal ikke nødvendigvis være med grise. Miljømæssige problemer ift. Svineproduktionen. Kunne jo være økologisk landbrug.Biogas ikke fordelagtigt miljømæssigt pga. at der skal være store dyrehold. Intensivering af landbruget og ikke nødvendigvis mere areal. Store landbrug over store arealer forskellige steder giveruhensigtsmæssige gener for resten af befolkningen fx med trafik af tungt maskineri på vejene. Store svinefarme kræver meget soja, som dyrkes i områder, som tidligere var regnskov. Uhensigtsmæssigt. Holder det i dag…Hvedemarker i Tyskland overgår til ørken – uhensigtsmæssigt for miljøet som helhed. Kan de store landbrug i det hele taget lade sig gøre – brændstof bliver dyrere og dyrere. Optimal udnyttelse af jorden kræver atden får hvile perioder, måske landbrugene vil blive mindre og mindre. Økologisk landbrug er vejen frem. Hvorfor er det vi ikke vil have udvikling i landbruget? Vi skal passe på de landbrug vi har i dag. Hvis de forsvinder, hvad kommer så i stedet? Der er arbejdspladser i landbruget.Kommunen kan stille forureningskrav i stedet for atdispensere for udledningen. Øko- landbrug.Rådgivning og dialog. Krav til industrien.

79

Hvordan kan vi skabe bedre sammenhæng mellem naturområderne i kommunen?

FjordstienDet skal være let at komme ud i naturen og bevæge sig omkring og på arbejde på cykel. Fjordstien stopper ved Mårsø – tanken var at den skulle tilAudebo.Mange muligheder på Tuse Næs – men der mangler tilgængelighed. Cykel og bus.Odsherred er ikke tilgængeligt for folk fra Holbæk.Nye områder der kan laves til kulturområder/naturområdereks. Brorfelde, Maglesø, Mørkøv mv.Cykelstier!

Hvilke kulturmiljøer på landet og i byerne sætter du særligt pris på? Og hvilken natur og hvilket landskab sætter du særlig pris på?

Fjorden/fjordeneSkoveØkoland ved Mørkøv – nemt at komme til i tog. Man kan lære folk om økologi.

Hvordan kan vi understøtte muligheden for, at de nuværende landbrug fortsat kan udvikle sig?

Se ovenstående (punkt 2)

80

Opsamling af debat: 4. Et sundt og aktivt livKommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012

Spørgsmål Noter Hvordan kan det blive lettere og mere attraktivt at bruge kommunens naturområder?

Ikke debatteret.

Har du kendskab til attraktive besøgsmål, hvor man kan øge antallet af besøgende – og hvordan?

Det, at bo tæt på naturen. Der er ikke så mange, der kommer ud over dem der bor der. Vi er begyndt gennem lokalforum at arbejde med trampestier og vandrestier Cyklistforbundet: Jeg ser på kortet og ser de mange forslag til stier. Stiplanen er ikke fuldført, ikke kun på grund af manglende økonomi, der mangler også vilje. Man kan ikke cykle mellem lokalområderne, det er vigtigt hvis aktiviteterne fordeler sig. Det er mange lodsejere der skal laves aftaler med Jeg er aktiv på flere fronter, idræt og kultur.. Det sunde er også ’åndelig føde’ ikke kun idrætsaktiviteterne. Der kunne måske laves en struktur så det frivillige kan blomstre. Fx kan et værested kun etableres hvis der er et fysisk sted, det koster også penge at fylde de rammer ud. Ligegyldigt hvor man bor eller hvor gammel man er, er det vigtigt at have et grønt område, men kan færdes i. Stierne benyttes nogle gange uhensigtsmæssigt af fx ryttere

Hvad skal der til for at forbedre dine muligheder for et sundere og mere aktivt fritidsliv?

Kulturarrangementer er ofte vel besøgt Information om hvad der tilbydes af aktiviteter kunne blive meget bedre Der mangler svømmehaller Der skulle ligge en svømmehal på havnen, som det en gang var planlagt. Kan vi anlægge et område til knallerter, så de ikke kører rundt på vejene. De unge vi har i Holbæk er dem der ikke har behov for uddannelsesmæssigt at flytte. Der skal også være aktiviteter for de 20-40 årige, så det er attraktivt at flytte tilbage til Holbæk Hvad er det for nogle mennesker der bor her? Det aktive liv skal også findes helt lokalt. Der skal være resurser til at understøtte. Skovområde tæt ved byen kunne være et stort attraktiv. Alle byer skulle udlægge skov tæt ved byen.

Kender du til aktiviteter, der ikke er plads til i dag, men som kunne være interessante for borgere og besøgende?

Vi mangler ridestier. En færdselspolitik om hvordan man færdes til hest. Rideheste på skolestierne er ikke et ønske. Mange af rytterne er ikke i forening, derfor skal reglerne komme fra kommunen. Kunne vi få ridestier med i stiplanen?

Generel kommentar: Hvor meget af budgettet er afsat til disse tiltag i debatoplægget? Lokalområderne kan selv gøre noget. Kan fundraisere gøre opsøgende arbejde.

81

Opsamling af debat: 4. Et sundt og aktivt livKommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012

Spørgsmål Noter Hvordan kan det blive lettere og mere attraktivt at bruge kommunens naturområder?

Ikke debatteret.

Har du kendskab til attraktive besøgsmål, hvor man kan øge antallet af besøgende – og hvordan?

Ikke debatteret.

Hvad skal der til for at forbedre dine muligheder for et sundere og mere aktivt fritidsliv?

Odsherred kommune har et godt stinet, men også fortalt folk om de her stier, via pjecer mm. Det kunne vi lære noget af i Holbæk. Folk skal vide hvor de er, der er for lidt oplysning Der skal også være noget at gå efter. Den historie skal også fortælles. Stier er ikke bare noget man går på, man kunne fx supplere med motionsmaskiner. Det kunne være næste skridt Sundheden på skoler og hvordan man er aktiv på skolerne. Der er adgang til usund kost. Der mangler en politik på det område. Eleverne skulle være med til at bestemme En times leg og bevægelse i starten af skoledagen ville være rigtig godt. Skabe synergi mellem de aktiviteter der er i forvejen. Vi vil gerne arbejde på at tilbageføre penge til kommunens kulturhuse, borgerhuse, forsamlingshuse, fælleshuse. For at der skal være et socialt liv, skal der være steder at samles. Hvilke aktiviteter lukker vi op for i de huse? Der må gerne være kriterier for det. Det er et ønske til budget 13. De fælles oplevelser, store og små. Det var rigtigt, det Pernille Steensgaard sagde i oplægget. Man skal ikke lave noget folk ikke har behov for. Vi laver et spørgeskema i Hagested for at finde ud af hvad folk egentlig har brug for. Når man er aktiv, det kan både være job, sport og ungdomsklub.

Kender du til aktiviteter, der ikke er plads til i dag, men som kunne være interessante for borgere og besøgende?

I Tølløse er vi meget generet af unge mennesker der gasser rundt med bilerne? Måske mangler vi aktiviteter for de unge mennesker. Måske skal man tilbyde dem andre ting end ’motorsport’ på vejene. Måske skal der tilbydes gode ungdomsjob Der skal være flere aktiviteter på fjorden. Der er mangfoldige muligheder. Det tiltrækker folk, børn og unge. Det vil få havnen om byen til at blomstre I Ungdomsbyrådet skriver vi til kommunen om havnens muligheder

82

Opsamling af debat: 5. Ansvar for fremtiden Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012

Spørgsmål Noter Har du konkrete forslag til, hvordan vi kan indrette os mere bæredygtigt, eksempelvis ved at benytte alternativ energi, energilandsbyer eller andet?

Alternativt byggeri Økoship –danmark – en forening…Energiforsyning se – Samsø. Hvordan klarer vi os på næsset?Evt 2 områder til bæredygtigt byggeri gerne tæt på transportMørkøv og økoland som fremvisningsområde for bæredygtigtbyudvikling Jyderyp er langt fremme Vi skal finde nye decentrale energiforsyningsområder Holbæk som grøn kommune Vi har et godt miljø Stil større energikrav til byggeri2020 kravSt. Merløse også en mulighed FjordvarmeBølgeenergiMiljøkrav fremmer erhvervslivetUdvikling i jordvameSolcellerPermaøkologi – inddrag skoven i jordbruget, evt som forsøg Bæredygtig energi ifbm erhvervsrådet – men mangler projekterBiogas bør udnyttesSer gerne solmarker hvis det kan lade sig gøre De store landbrug – svinebrugene må ikke blive for store – sundhedsaspektet Vi skal producere for at eksportereVi kan ikke undværre landbruget, der vil være plads til flere arbejdspladser Stil krav til landbruget Projektudvalg for bæredygtighed

Har du oplevet problemer i forbindelse med kraftigere regnskyl? Hvilke problemer og hvor?

Earthsships kan samle regnvandet i husholdningGenbrug af regnvand er et stort potentiale Regnvand er en stor resurse

83

Hvordan får vi flere til at vælge cykel, bus eller tog frem for bilen?

København, tog eller motorvej, bliver banen nedprioriteret fra Jyderup Elektrificering fra Kalundborg til KøbenhavnBilligere priserStyrk togforbindelse til Kalundborg Transport fra næsset, evt. tog, samme for Undløse. For lidt busforbindelse til næsset udløser behov for bil nr. 2Fjordstien er for dårlig på næsset – for farligFærgeforbindelse til næsset Farlig skolecykelvejEl-cykel et godt alternativBenzinpriserne vil stige, så pas på det kollektive – bevarbaneforbindelserne Stor pendlerflok fra Kalundborg til København, skal havetogforbindelse hele vejen Mange farlige skolecykelveje – giver øget biltrafik

84

Opsamling af debat: 5. Ansvar for fremtiden Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012

Spørgsmål Noter Har du konkrete forslag til, hvordan vi kan indrette os mere bæredygtigt, eksempelvis ved at benytte alternativ energi, energilandsbyer eller andet?

Er vores lokalplaner for stramme, hvor kan vi udfolde os Gerne miljørigtigt i Mørkøv, earthship principperne, alle funktioner vand, varme osv, integreret i byggeriet Stabil energi forsyning, vindmøller kan ikke det hele, energilagring, varmeakkumulering i boligen, alene solvarme som varmekilde Husene har eksisteret i 30 år i andre lande Vugge til vugge princip Mere end et sted til økobyggeri – store arealer incl. selvforsyning Få igangsættere i gang, kommunen skal skabe rammerneSats på flere ting Forskellighed er vigtigtJyderup vil gerne være med, del af udviklingsplanSaml vindmøllerne i koncentrerede områder gerne 10 – 15 i grupper Solenergi en glimrende kilde Solceller på offentlige bygninger Genbrug vand, kræver afgiftsændringKraftvarmeværk med biomasse, og solcellemarker i nærheden af Holbæk, incl affaldsforbrændingDe store vindmøller er ødelæggende for folk, store økonomiske interesser Vindmøller skal ud på havet Vindmøller langs jernbaner og motorvejeVarmeledning til Roskilde, se ÅrhusLad folk selv gøre nogetLav solceller Individuelle løsninger blokerer for kollektive løsninger eller forringer kollektive løsningerDerfor bliver det dyrere for naboenKommunen bør sige nej til individuelle løsninger Sats på mange forskellige energiløsningerBenyt husstandsvindmøller Fælles løsning med elpatroner, vindmøller, biogas osv. Solvarme i St. Merløse

Har du oplevet problemer i forbindelse med kraftigere regnskyl? Hvilke problemer og hvor?

Parkeringskældre skal kunne bruges til opsamling afregnvand, græstage osv

Hvordan får vi flere til at vælge cykel, bus eller tog frem for bilen?

Ikke debatteret.

85

Del 3Skriftlige høringssvar

86

Lergravsvej 22

From:

To: Kommuneplan

Subject: Rosen center

Date: 27. marts 2012 20:05:39 Jeg synes det er en ualmindelig dårlig idé at nedlægge Rosen som gade ogSmedelundsgade skal ikke blive til gågade! Hvad tænker man på!

Jeg undrer mig over at man kan være så fræk til at præsentere et privat projekt som indrager byens offentlige veje.

Jeg foreslår at:Rosen forbliver som gade, overdækket som foreslået i planen for centret. Derkan laves en flot port, f.eks. en bue af med glas, i begge ender (ved Smedelundsgade og Markedspladsen) som biler kører igennem. I første sals højde laves en forbindelse for gående imellem begge sider af Rosen.

Et eksempel uden port, med overdækket gangbro er ved Slots Centret i Hillerød. Der findes mange andre eksempler for en løsning med port til gennemkørsel rundt om i verdenen. En gammel løsning ses ved passagen ved Det Nye Teater i København.

Det er ikke nødvendig at lukke Rosen som gade og en dårlig idé i en by med så fåveje i forvejen til at komme rundt på.

"Projektet forudsætter nedrivning af to bevaringsværdige bygninger, henholdsvisRosen 5 og Rosen 6."Selvfølgelig skal man ikke fjerne endnu flere af Holbæks ældre endda "bevaringsværdige bygninger".Renovere dem, bruge dem, men rive ned, nej.

Hvad med at kikke på hvad man gøre i mange mange andre lande medhistoriske\bevaringsværdige bygninger. Den ene ting man sjældent gøre er rive dem ned!Man fjerner hele byens historie, kultur og sjæl og gør det til en Clone af tusinder andre steder med "Et Center"så ikke engang beboerne i en by kan kende forskel imellem deres by og andre man besøger. Det som gør forskellen er lige det, forskellene man bevarer.

Hvis man fortsætter sådan i Holbæk kan man snart læse at det gamle rådhus skal rives ned og erstattes af en McDonalds og Møllen i Strandparken skal vel også snartvæk?!

Ellers kan næsten hvad som helst forbedre byen i stedet for ruinen fra den gamle Brugs og området bag den og ved siden af.

Venlig hilsen xxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxx 4300

87

Holbæk ungdomsbyråds plan for Holbæk havn

I Holbæk ungdomsbyråd har vi valgt at skrive et høringssvar til kommunen omkring Holbæk havn. Vi har valgt Holbæk havn fordi vi ser et stort potentiale i havnen, bl.a. for unge. Som fokusområde har vi valgt den vestlige del af havneområdet.

Vores første indtryk af havnen er:

at området er meget dødt og uden liv.At havnens potentiale ikke bliver udnyttet til fulde. At der ikke bliver reklameret nok for havnens aktiviteter, f.eks. skaterhallen.

Vi er derfor kommet op med en række mulige tiltag på havnen, som kan forbedre den som et offentligt rum i Holbæk Kommune. For at skabe mere liv på havnen mener vi at flere sports- og fritidsaktiviteter vil kunne trække flere folk til og gøre havnen til et attraktivt byrum:

1. Vi er bl.a. kommet op med forslag som vandcykler Et klatretårn, hvorfra udspring i havnebassinet vil være muligt. For at dette kan muliggøres vil vi forslå at lystbådene flyttes til den anden ende af havnebassinet. Se vedlagte bilag. Det vil gøre at man vil kunne få et stort område i havnen som vandcykler, badegæster og andre aktiviteter vil kunne benytte uden forstyrrelser. Vi har også tænkt os en iskiosk ved strandområdet. Se vedlagte bilag. Dog vil det være vigtigt i forbindelse med en eventuel isbod at overveje hvad Holbæk kommune har tænkt sig at etablere i de allerede eksisterende bygninger i forhold til cafe/restaurant-type.

En af det ting vi synes fungerer rigtig godt på haven er vandpolo-området. Dette har vi oplevet skaber liv på havnen og vi mener derfor at det skal bibeholdes.

I forhold til selve stranden mener vi at der efter en nytænkning af strandens muligheder, vil bliver et forøget antal af gæster. Derfor mener vi at det vil være en nødvendighed at gøre stranden bredere, da den i forvejen hurtigt bliver fyldt op. Vi mener også at stranden bør flades ud da vanddybden meget hurtigt stiger og på den måde gør stranden ”ikke attraktiv” for familier med mindre børn og utrænede svømmere.

2. For at vores tiltag skal fungere, mener vi at der skal være bedre mulighed for at komme ud til stranden på gå ben. Bl.a. fra klatretårnet til isboden, stranden og vandpolo-området. Dette kunne være i form af et fortov, da det ikke er optimalt at gå på bare tæer på grus.

Vi mener at havnens potentiale vil blive fuldt udnyttet ved en opgradering af de allerede eksisterende faciliteter, bl.a. de tilgængelige haller der i øjeblikket bliver brugt til forskellige skater-arrangementer. Vi mener at der også bliver mulighed for andre arrangementer ved en renovering. Dette kunne f.eks. være kommunalt arrangerede fester og andre arrangementer .

3. Vi mener at hvis mange af disse ting bliver realiserede, er det også vigtigt at de bliver brugt efterfølgende. Vi har oplevet at andre aktiviteter ikke bliver brugt, da der ikke er viden nok blandt de unge, om at de eksisterer. Derfor mener vi at en vigtig faktor er reklamer. For dem der ikke kender Holbæk særlig godt (f.eks. turister), vil det være oplagt at få opsat skilte på stationspladsen og andre steder, der gør opmærksom på Holbæks aktivitetsområder. Vi mener også at det er vigtigt ved lanceringen af Holbæk havn som et nyt samlingssted, at specielt de unge bliver informeret om de mange nye muligheder.

Med venlig hilsen

Holbæk Ungdomsbyråd

Bilag: tegning

88

89

Fra: Egon Fruelund [mailto:egon@fruelund.com]Sendt: 6. marts 2012 15:14Til: Plan og Byg (Afdelingspostkasse)Emne: Ny kommuneplan

Til Planchef Kristian Nabe Nielsen

Jeg sender hermed på vegne ejeren af Rishøjgård vores bidrag til den nye kommuneplan.

Som det fremgår af vedhæftede brev, deltager vi gerne i såvel mødeaktivitet som det merekonkrete planlægningsarbejde med Rishøjgård.

Her du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

Venlig hilsen

Egon FruelundArkitekt MAA

Direkte Telefon 22 91 00 53Mail egon@fruelund.com---------------------------------------------------------------------------------

90

Sagsnr. 2797 Holbæk, den 06.03.2012

FORSLAGVedr.: Rishøjgård-området

På vegne ejerkredsen af Rishøjgård søgte vi ultimo 2010 om udarbejdelse af et tillæg til Kommuneplan for Holbæk Kommune omfattende Rishøjgård-området.Ved aflevering af ansøgningen og Byudviklingsplanen for Rishøjgård-området, indvilgede vi i at vores Byudviklingsplan skulle indarbejdes i den forestående kommuneplanrevision.

Vi har fulgt revisionsarbejdet med kommuneplanen med interesse og ser nu frem til det egentlige forslag til Kommuneplan 2013.

Vores ansøgning om at få Rishøjgård-området med i kommuneplanen har i den indledende fase med Udviklingsstrategien og Debatoplægget ikke fundet nogen mere konkret udform-ning.I det videre arbejde med kommuneplanrevisionen hvor der vil blive udformet et konkret for-slag til Kommuneplan 2013, forventer vi at vores byudviklingsplan for Rishøjgård-området må finde en konkret udformning.

Vi ser frem til Forslag til Kommuneplan 2013 hvor vi forventer Rishøjgård-området indarbej-det.

Gennem en kontakt fra planlægningsafdelingen er vi blevet orienteret om, at vi vil blive ind-draget i mødeaktivitet og evt. mere konkrete planlægningsbidrag.Idet vi takker for den positive orientering, imødeser vi gerne forslag til mødedatoer.

Med venlig hilsen

Egon FruelundArkitekt MAA

Holbæk kommuneKanalstræde 2 4300 Holbæk

Att.:Plan og Byg

91

Byudviklingsplan for Lille Frydendal, Rishøjgård m.fl. i Holbæk Kommune(Fremtidig kaldet: ”Rishøjgård- området”)

Indledning

Byudviklingsplanen for Rishøjgård-området er grundejernes opfølgning på det tidligere Forslag tilPlanstrategi og Forslag til Holbæk Kommuneplan 2007-2018, hvor Rishøjgård-området var medsom nyt byudviklingsområde.

Grundejerne for Rishøjgård-området ønsker med nærværende byudviklingsplan, at begrunde de planlægningsmæssige forudsætninger for områdets byudvikling og således optagelse iKommuneplanen i form af et kommuneplantillæg.

Rishøjgård-området set mod øst Holbæk by har en attraktiv beliggenhed ved Holbæk Fjord, men det betyder også, at Holbæk by og de fleste af de tilgrænsende arealer er omfattet af Planlovens kystnærhedszone (§ 5a stk.1 og § 5b).Kystnærhedszonen har ofte været opfattet som en forbudszone, men kystnærhedszonen skal i stedet opfattes som en planlægningszone, hvor der skal foretages en særlig grundig og sammenhængende planlægning og tages specielle hensyn til de kystnære værdier.

Kystnærhedszonen kræver en grundig og sammenhængende planlægning, hvor der formuleres en ”særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering” af den planlagte byudvikling. Da Holbæk by stort set ligger omsluttet af kystnærhedszone og overordnede veje/motorvej, må det være en funktionel begrundelse at byudvikle inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse må ligge i en interesseafvejning mellem byvækst ogbevaringen af åbne kyststrækninger.

92

Afvejningen og begrundelsen for Rishøjgård-området må ligge i: Den hensigtsmæssig bystruktur, udnyttelsen af infrastrukturen og hensynet til landskabet og dets natur- og kulturværdier.

Præsentation af området

Rishøjgård-området er et ca. 100 ha. stort område umiddelbart vest for Holbæk og beliggende i Tuse – Allerup området.Områdets størrelse på 100 ha. betyder, at der kan komme til at ligge op mod 1.000 boliger og 3.000 beboere inden for området. Området har en geografisk form som en trekant mellem Kalundborgvej mod syd, Tuse Lågevej mod vest og Nykøbingvej/Odsherredbanen mod nordøst. Topografisk ligger området som en del af landskabet omkring Holbæk Fjord. Området afgrænsesmod syd af en højderyg, hvorfra områdets terræn skråner svagt ned mod nordøst hvor Holbæk Fjordslutter. Rishøjgård-området består af nogle få større landbrugsejendomme herunder frugtplantager. Langs Kalundborgvej og Tuse Lågevej er der enkelte spredte erhvervsejendomme og boliger.

Holbæk by ved Holbæk fjord med Rishøjgård-området mod vest (skraveret)

93

Rishøjgård-området set fra vest med motorvejen og Tuse Lågevej i forgrunden Status for området

Rishøjgård-området er i overvejende landbrugsmæssig drift herunder frugtavl. De øvrige ejendomme er boliger, liberalt erhverv, en tankstation og et bygefirma. Områdets status er landzone.

Forhold til anden planlægning

Kommuneplanen / regionplanen (Regionplanen er indarbejdet i kommuneplanen)

Værdifulde landskaberI kommuneplanen under afsnittet om værdifulde landskaber er kommunen opdelt i 3 typer landskab: Jordbrugsområde, Landskabsområde og Beskyttelsesområde. Beskyttelsesområde er den mest følsomme kategori, hvor der skal tages flest hensyn til de landskabelige værdier, og hvor jordbrugsområde er den mindst følsomme kategori, som er udlagt til landbrug.

94

Værdifulde landskaber Rishøjgård-området med blå linie Rishøjgård-området er karakteriseret som Jordbrugsområde, hvilket betyder, at områdets isoleredebetydning som værdifuldt landskab, er uden større betydning. Områdets omgivelser – landskabet omkring Holbæk Fjord – er karakteriseret som Landskabsområde og Beskyttelsesområde hvilket betyder, at udsigten fra området er særlig værdifuld, da det drejer sig om Holbæk Fjord og det omkringliggende landskab.

Beskyttede naturtyperInden for området findes ingen beskyttede naturtyper, ud over en mindre sø i haven ved LilleFrydendal.

KulturhistorieInden for området findes nogle beskyttede jord- og stendiger. I områdets sydlige del ud mod Kalundborgvej, inde på en privat grund, findes gravhøjen Rishøj, som har en 100 m beskyttelseslinie. En gravhøj uden for området, syd for Kalundborgvej har en beskyttelsesline som går ind på området.

KystnærhedszonenHolbæk by er omgivet af Planlovens kystnærhedszone på alle sider og byen er yderligere afgrænset af Holbækmotorvejen og Omfartsvejen. Kystnærhedszonen er en 3 km. beskuttelseszone omkring kysterne uden for de egentlige byområder.

95

Byområder er vist med rød signatur.Kystnærhedszonen er vist med grøn skravering og rød linie.Rishøjgård-området er vist med blå streg.

Rishøjgård-området er omfattet af kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen er opdelt i en zone A og en zone B. Zone A er de mest følsomme områder direkte ned til fjorden. Zone B er de mindre følsomme områder i baglandet. På nedenstående kort er de mørkegrønne farve zone A – mellem fjorden og Nykøbingvej, som løberumiddelbart nordøst for Rishøjgård-området. Rishøjgård-områdets vestlige og midterste del ligger i zone B. Den østlige del er ikke omfattet afkystnærhedszonen.

96

Rishøjgård-området – blå stregKystnærhedszone A – mørk grøn skraveringKystnærhedszone B – lys grøn skravering

Miljø / støj

Støjkortlægning Med henblik på byudvikling af Rishøjgård-området er der foretaget en støjkortlægning af området. Rishøjgård-området ligger omgivet af veje og jernbaner. Kalundborgvej mod syd, TuseLågevej/Holbæk motorvej mod vest og Nykøbingvej og jernbanen til Nykøbing mod nordøest. Der er foretaget en foreløbig støjkortlægning af disse støjkilder, for at afdække støjkildernespåvirkning på afgrænsningen af det kommende boligområde.

Støjkortlægningen fremgår bl.a. af nedenstående kortbilag, der viser henholdsvis biltrafikkens og togtrafikkens støjbelastning.

Boligområdet kan etableres med en mindre begrænsning af området mod vest og nordvest eller en begrænset støjafskærmning i form af volde eller støjskærme. Erhvervsbebyggelsen mod vest vil, evt. suppleret med mindre støjskærme, kunne danne den nødvendige støjbarriere.

97

Støjbelastningen fra biltrafik

Støjbelastningen fra togtrafik

98

Den planlægningsmæssige begrundelse for byudviklingen Byudviklingsplanen er det egentlige grundlag for at søge om kommuneplantillægget. Det vil sige, at byudviklingsplanen indeholder forslag til den planlægningsmæssige begrundelse for byudvikling afRishøjgård-området.

Den planlægningsmæssige begrundelse for Rishøjgård-området er behandlet i følgende afsnit:

1. Områdets status i forhold til de landskabelige- og naturmæssige værdier i området, samt den

tidligere planlægningsmæssige vurdering (jordbrugsområde). 2. Områdets indpasning i udbygningstakten af Holbæk by3. Områdets nødvendige prioritering i forhold til Holbæks udbygningsmuligheder. 4. Områdets hoveddisponering. 5. Områdets landskabelige udformning og forandring. 6. Områdets by- arkitektoniske udformning.7. Områdets forhold til infrastrukturen.8. Offentlighedens adgang til kysten.9. Områdets forhold til lokalområdet Tuse/Allerup og Holbæk by.

Ad. 1 Områdets status i forhold til de landskabelige- og naturmæssige værdier i området,samt den tidligere planlægningsmæssige vurdering (jordbrugsområde).

Rishøjgård-området ligger ved bunden af Holbæk Fjord, og er således en del af fjordlandskabet. Afstanden til fjorden er 5 – 700 m og den landskabelige karakter på Rishøjgård-områdets arealer,som er let skrånende moræneflader, adskiller sig fra arealer ned mod fjorden således, at der her ertale om lavtliggende flade arealer hvor vegetation og dyrkning bærer præg af den fjordnærebeliggenhed i modsætning til Rishøjgård-områdets højere beliggenhed og med mere intensiv driftpå arealerne.

Beskyttelsesområde ved Tuse å Jordbrugsområde ved Rishøjgård-området I kommuneplanen er de værdifulde landskaber opdelt i tre kategorier: Beskyttelsesområder, hvor der skal tages mest vidtgående hensyn til bevaringen af de landskabelige værdier. Landskabsområder, hvor landskabernes naturværdier har nogen vægt, og Jordbrugsområeder, erforbeholdt landbrugsdrift og områderne har lav status med hensyn til naturværdier

99

Vurderingen af Rishøjgård-områdets arealer i kommuneplanen er overensstemmende med ovennævnte beskrivelse således, at Rishøjgåed-området er udlagt som jordbrugsområde ogarealerne ned mod fjorden er udlagt som beskyttelsesområde.Rishøjgård-området har således lav status med hensyn til naturværdier og således mindre sårbarover for byudvikling.

Ad 2 Områdets indpasning i udbygningstakten af Holbæk by

Udbygningstakten i Holbæk by fremgår af Kommuneplan 2007 – 2018 Hovedstruktur. Her angiverman en boligudbygning i Holbæk by på ca. 3000 boliger i planperioden på 12 år. Eller i gennemsnit 250 boliger om året.

I Kommuneplanens opgørelse over udviklingen af boligbyggeriet i Holbæk, deler man byen op i vestbyen, bymidten og østbyen. (se skemaet nedenfor).

Side 5 i Kommuneplan 2007-2018 Holbæk

100

I den skematiske opgørelse over det kommende boligbyggeri i den 12 årige planperiode, er derplanlagt følgende antal boliger i de respektive områder: Vestbyen 627 boligerBymidten 782 boligerØstbyen 1592 boliger Denne fordeling virker påfaldende set i lyset af den store tilvækst der tilskrives østbyen.

Boligudbygningen finder sted inden for to område kategorier: Den ene kategori er eksisterendebyområder der ændre anvendelse til boligformål, byfornyelse, fortætning af eksisterende boligområder eller andre forandringer. Den anden kategori er nye byområder til boligformål. Knap halvdelen (ca.1.400) af den samlede boligudbygning på ca. 3.000 boliger i planperioden,finder sted inden for eksisterende byområder fordelt ligeligt mellem de tre bydele. Godt halvdelen (ca.1.600) af den samlede boligudbygning på ca. 3.000 boliger i planperioden, finder sted inden for nye byområder til boligformål, og der er her kun tale om en boligudbygning iøstbyen.

Side 98 og 99 i Planstrategi for Holbæk.

101

Denne fordeling af boligtilvæksten på nye boligområder gør boligudbygningen af Holbæk by megetskæv, som det fremgår af ovennævnte. Dette skal sammenholdes med udsagnet i samme afsnit om Planer for boligudbygningen ”....I tilrettelæggelsen af en jævn udbygningstakt, at tilgodese behovetfor at kunne afbalancere væksten i vest-og østbyen med hinanden” (side 6 i Kommuneplan 2007- 2018 Holbæk).

Befolkningssammensætningen i Holbæks tre bydele - vestbyen, bymidten og østbyen – vil blivepåvirket af, at der i vestbyen kun opføres 82 parcelhuse (åben-lav) og i østbyen opføres 961 parcelhuse. Parcelhuse er typisk bosat af familier med relativt mange børn. Den skæve fordeling afparcelhusbyggeriet mellem vestbyen og østbyen vil betyde at befolkningssammensætningen ivestbyen vil få forholdsvis færre børn end østbyen, som vil få forholdsvis flere børn. Dette kan have uheldig indvirkning på udvikling af børnetallet i både skoler og institutioner.

Ser vi på byudviklingen inden for de sidste 10 år, har fordelingen af nye boligbyggeri haft en tilsvarende skæv fordeling, som den beskrevet ovenfor. Østbyen har haft nye boligområder vedSofiesminde Allé, Bangs Allé, Skelbæk vej og Wegnersminde vej. Vestbyen har kun haft nytboligområde ved Stenhusvej.

Ad 3 Områdets nødvendige prioritering i forhold til Holbæks udbygningsmuligheder.

Udbygningsmulighederne ved Holbæk by med nye byudviklingsområder er ved at være begrænsede på grund af infrastruktur i form af omfartsvejen og motorvejen. Byens udviklingsmuligheder inden for de store veje er, med undtagelse af et mindre område ved lille Grandløse og ved Nyvang, beliggende inden for kystnærhedszonen. Byudviklingen af Holbæk by er således påvirket af beliggenheden inden for kystnærhedszonen og der skal stort set i alle tilfælde gøres rede for beliggenheden i forhold til kysten. Da Rishøjgård-området ligger forholdsvis tæt ved bunden af Holbæk fjord, er der her særligt behov for en grundig planlægning af de kystnære arealer. Byens udviklingsmuligheder er også påvirket af andre planlægningsmæssige forhold, hvor østbyens potentielle byudviklingsmuligheder er pålagt flere restriktioner end vestbyens/Ridhøjgård-områdets tilsvarende byudviklingsmuligheder. Østbyens potentielle byudviklingsarealer er udlagt som landskabsområder hvorvestbyen/Rishøjgård-området er udlagt som Jordbrugsområde. Landskabsområde karakteriseressom mere værdifuld landskab, hvor der bør tages større hensyn til forandringer end ved Landbrugsområde. Endvidere er østbyens potentielle byudviklingsområde også omfattet af udlagte kulturmiljøer ogbesøgsområder.I prioriteringen af byens potentielle byudviklingsområder bør disse arealkategoriseringer af værdifulde landskaber indgå i vægtning af arealernes anvendelse til byformål. I en sådan vægtning vil vestbyen/Rishøjgård-områdets arealer være de mest velegnede tilbyudvikling da der er færrest restriktioner her.

I kommuneplanen er der foretaget en opdeling af kystnærhedszonen i zone A og zone B, som der erredegjort for ovenfor. Rishøjgård-området, som ligger i zone B, grænser op til zone A. Adskillelsenmellem Rishøjgård-området og zone A er den markante Ohsherredbane og Nykøbingvejen.

102

Rishøjgård-området er fysiske og landskabelige adskilt fra kystzone A. Rishøjgård-området vilbebyggelsesmæssigt komme til at virke som en naturlig og organisk videreudvikling af Holbæk by.På denne baggrund, og med Rishøjgård-områdets lave landskabelige status (jordbrugsområde) kan det begrundes at ophæve kystnærhedszonen for Rishøjgård-området.

Set mod syd. Kystnærhedszone A i forgrunden, adskilt afjernbanen og Nykøbingvej fra Rishøjgård-området, midt ibilledet.

Set mod nord. Rishøjgård-området som en kile mellembebyggelsen nederst i billedet og kystnærhedszonen nedmod Holbæk fjord.

Ad 4 Områdets hoveddisponering.

Rishøjgård-området ønskes disponeret således, at den altovervejende del af arealet udlægges tilboligformål. Det drejer sig om den centrale- og østlige del af området.Da Rishøjgård-området har en størrelse på op mod 100 ha. og op mod 1.000 boliger, vil der være behov for en vis institutionsforsyning som f.eks. børnehave. Evt. institutioner tænkes lokaliseret iområdets vestlige del med nem adgang til trafikbetjening. Områdets vestligste del tænkes udlagt til erhvervsformål. Denne del af området vil få en gunstig trafikbetjening fra Motorvejen og Kalundborgvejen. Ved at regulere erhvervsområdets bebyggelse, kan området også få betydning som støjafskærmningover for boligområderne mod øst.

103

Rishøjgård-områdets hoveddisponering Ad 5 Områdets landskabelige udformning og forandring.

Rishøjgård-områdets landskabelige udformning er præget af et jævnt og svagt skrånende terræn mod nordøst. Området er en del af afslutningen på landskabet omkring bunden af Holbæk fjord. Fjordlandskabet har en meget varieret karakter fra stor dramatiske moræneflader med spredte skovpartier til mere udramatiske og flade landskaber med større og mindre præg af levende hegn.

Set mod syd. Rishøjgård-områdets rolige landskab syd for fjorden.

Set mod nord. Det mere kuperede morænelandskab nordfor fjorden.

104

Rishøjgård-området repræsenterer det fladere og mere rolige landskab med levende hegn.Rishøjgård-områdets landskabsudtryk er meget præget af områdets afgrænsning med veje og jernbane. Bebyggelsen og beplantningen langs vejene og beplantningen langs jernbanen fastholdes.

Set mod øst. Rishøjgård-områdets levende hegn. Udsigtsmuligheder fra Rishøjgård-området. Den landskabelige karakter inde i Rishøjgård-området er præget af landbrugsdrift herunderfrugtplantager og enkelte levende hegn og diger. Den overordnede landskabelige karakter af Rishøjgård-området ønskes ændret efter to principper.Det ene princip er at bevare områdets karakter med levende hegn, men i en anden struktur dertilgodeser det andet princip om at sikre gode udsigtskiler mod fjorden og fjordlandskabet i øvrigt. Området opdeles med levnende hegn/beplantningsbælter, som internt giver en overordnet opdeling af hele området. Opdelingen sikrer samtidig udsigten mod fjorden og fjordlandskabet mod nord og øst.

Denne landskabelige opdeling af området vil få en visuel betydning for oplevelsen af Rishøjgård- området set ude fra således, at den nye bydel vil få en overordnet landskabelig karakter svarende tilden skala det tilgrænsende åbne land har. Området vil således få karakter af en sammensmeltning afen ny bydel med boliger, og det åbne land. I områdets efterfølgende detaljerede planlægning vil der blive lokale landskabelige elementer derunderstøtter det overordnede princip.

105

Rishøjgård-området med overordnet landskabstræk og udsigtskiler

Eksempel – overordnet opdeling af landskabet Eksempel – intern opdeling af landskabet

106

Rishøjgård-områdets overordnede beplantningsstruktur set mod øst

Eksempel – interne landskabelig rumdannelse. Udsigten skal bevares i videst mulig udstrækning.

107

Ad 6 Områdets by- arkitektoniske udformning. Rishøjgård-områdets by-arkitektoniske udformning vil blive reguleret i bebyggelsens overordnede struktur, de enkelte lokalområders udformning herunder huses placering. Der påregnes overvejende parcelhusbebyggelse, hvor udformning af det enkelte lokalområde reguleres inden for visse rammer, som giver hvert lokalområde sin egen karakter og identitet. Der påregnes en vis del af området bebygget med tæt-lav bebyggelse og evt. lavereetageboligbebyggelse. Bebyggelsen af hele Rishøjgård-området ønskes reguleret således, at der lokalområderne imellem ervisse muligheder for variationer, og dog således at der i bebyggelsens udtryk herunder bebyggelsens størrelsesforhold og materialevalg tilstræbes en overordnet karakter. Rishøjgård-områdets forsyning med institutioner og andre fælles funktioner søges tilpasset karakteren i boligområderne, så der opnås en god helhedsvirkning.

Eksempel – rolige og afdæmpede materialer. Eksempel – variation i materialevalg.

Eksempel – gadeforløb med bypræg. Eksempel – beplantning på byens pladser.

108

Ad 7 Områdets forhold til infrastrukturen. Rishøjgård-området ligger afgrænset af veje som dels virker som barrierer for området og delsvirker som optimale transport muligheder for området.

Kalundborgvej og Tuse Lågevej er de mest direkte vejforbindelser til betjening af området. Der erherfra direkte forbindelse til Holbæk, Odsherred Kommune herunder Nykøbing Sj, Svinninge og Kalundborg, og direkte forbindelse til Holbæk motorvejen, som giver forbindelse til Roskilde og København og det øvrige Sjælland. For pendlere fra Rishøjgård-området er der nem adgang til de overordnede veje og fraerhvervsområdet giver de overordnede veje nem vare transport og pendling.

109

Rishøjgård-området grænser op til såvel mere lokale veje som overordnede veje herunder Holbækmotorvejen.

Det bør også nævnes, at der ved Holbæk-Kalundborg banen umiddelbart syd for Rishøjgård- området, hvor banen krydser Omfartsvejen, vil være optimale forudsætninger for etablering af en mindre togstation, til betjening af det vestlige Holbæk- og Tuse området herunder Rishøjgård- områdets ca. 1.000 boliger. Der vil her også være mulighed for at opsamle pendlere, som via Motorvejen kommer fra hele Nordvestsjælland.

Rishøjgård-området med blå linie, og ny jernbanestation hvor Kalundborgbanen krydser Omfartsvejen

110

Ad 8 Offentlighedens adgang til kysten.

Rishøjgård-området har ikke direkte adgang til kysten ved Holbæk Fjord, men med op mod 3.000 beboere inden for området, vil det være naturligt, og en kvalitet for området, at der etableres en ellerto stiforbindelse til Isefjordsstien og Holbæk Fjord.

Holbæk fjord Borgerne skal sikres nem adgang til vandet Fra Rishøjgård-området via en eller to underføringer ved Odsherredbanen og Nykøbingvejen kan der blive en eller to udmærkede stiforbindelser til Isefjordsstien og Holbæk Fjord.

Ad 9 Rishøjgård-områdets forhold til lokalområderne Tuse/Allerup og Holbæk by.

Rishøjgård-området virker umiddelbart som en del af Holbæk by, men området ligger faktisk i Allerup ejerlav, som er en del af Tuse sogn.Planlægningen i Holbæk kommune finder sted i forhold til hele kommunen og samtidig finderplanlægningen sted i forhold til de lokale fora. I den nugældende kommuneplan - Kommuneplan 2007-2018 – herunder forslaget til Kommuneplan 2007-2018 – blev Rishøjgård-området og Allerup behandlet i kommuneplanrapporten for Holbæk by og ikke kommuneplanrapporten for Tuse.

Selvom Rishøjgård-området ser ud til at vokse sammen med Holbæk, vil en udbygning af områdetnaturligvis have stor betydning for skolen og børneinstitutionen i Tuse, og endvidere vil det have stor betydning for Brugsen.

Da Rishøjgård-området fysisk vokser sammen med Holbæk by, men kulturelt hører sammen medTuse området, vil vi foreslå, at området behandles i begge kommuneplanrapporter – TuseKommuneplan og Holbæk Kommuneplan.

111

Rishøjgård-området ligger i Tuse området men vokser sammen med Holbæk Afslutning.

Rishøjgård-området har tidligere været med i Forslag til Kommuneplan 2007-2018 for Holbæk kommune. Begrundelserne for at genindføre området i kommuneplane er til stede, som det fremgåraf ovennævnte forslag.

Begrundelsens hovedpunkter er: Holbæks udbygningsmuligheder øst og vest for byen: Der bør være en bedre balance mellem øst- og vestbyen, hvorfor Rishøjgård-området bør byudvikles. Byudviklingsområdernes følsomhed og prioritering: I forholdet mellem øst- og vestbyen ervestbyen (Rishøjgård-området) det mindst følsomme og således det mest velegnede til byvækst. Infrastrukturen: Rishøjgård-området er meget velbeliggende i forhold til infrastrukturen, herunderMotorvejen og en evt. kommende togstation. Den landskabelige bearbejdning og udformning: Forslaget til landskabelig bearbejdning af området vil give Rishøjgård-området en nænsom karakter og samtidig tilføje nye oplevelsesmuligheder. Den arkitektoniske udformning: Det arkitektoniske udtryk gives en regulering inden for afgrænsede rammer, så der både opnås en afbalanceret og varieret karakter. Offentlighedens adgang til fjorden: Rishøjgård-områdets mange nye beboere sikres op til to stiforbindelser til Holbæk Fjord.

Byudviklingen af Rishøjgård-området ønskes indpasset i en tidsfølgeplanlægning for udbygningenaf Holbæk by, hvor vi forestiller os området udbygget i 2 – 3 etaper.

KULLEGAARD ARKITEKTER A/S Den 04. 11. 2010

112

113

114

115

116

Orø den 9. april 2012 Holbæk Kommunes Byråd

I forbindelse med Holbæk Kommunes debatoplæg vedrørende Kommuneplan 2013 skal jeg hermed tillade mig at komme med følgende indlæg i debatten.

Jeg har som borger på Orø erfaret, at der arbejdes på at udvide bebyggelsen på Orø havn i en eller anden nærmere fremtid. Jeg har ligeledes erfaret, at der i den anledning er udarbejdet to forslag til denne udvidelse. Jeg er ikke så meget inde i selve historikken og den proces, der ligger forud for udarbejdelsen af forslagene, men ved et nærmere eftersyn af dem kan jeg konstatere, at der er meget store forskelle på dem på mange væsentlige punkter. Det mest vidtgående er udarbejdet af Orø Bådelaug og vil herefter blive kaldt forslag A.

A: Forslaget er formentlig allerede bekendt af Holbæk kommune, da det tilsyneladende har eksisteret i nogle år og har været fremsendt til Kommunen. Det indebærer, at der skal bygges fem store bygninger ud til Brøndevej på det område, der i dag fremstår som en grønning, hvor der er tumleplads for kajakroere og andet godtfolk. Ifølge de tegninger, jeg er blevet præsenteret for skal bygningerne anvendes til mange formål, blandt andet et forsamlingssted !? Bygningerne fremstår ifølge tegningerne noget voldsomme i forhold til den øvrige bebyggelse på havnen og passer slet ikke æstetisk ind i havnemiljøet. Taghældningen er helt forkert i forhold til brandstationen, og bygningerne kommer til at dominere et i forvejen skrøbeligt område. Det kan undre, at der synes behov for en sådan bygningsmasse i en så forholdsvis lille havn I øvrigt kan jeg henlede opmærksomheden på, at der i forvejen findes adskillige forsamlingssteder på Orø, som frit kan anvendes af øens borgere i det omfang, de har behov for det. Alene i nuværende bådelaug findes to meget fine lokaler, der kan anvendes til både møder og sociale sammenkomster. .Det andet forsalg – B - er så vidt jeg er orienteret udarbejdet på eget initiativ og finansiering af LasseBusk-Clausen.Også dette forslag er fremsendt til Holbæk Kommune. Forslag B er noget mindre ambitiøst, men tager til gengæld meget mere hensyn til miljø og eksistrende bygninger, ligesom det må formodes, at være betydelig mindre kostbart. Så vidt jeg kan skønne vil forslag B kunne dække de behov, der måtte være for at kunne danne rammen for en levedygtig lille havn. Her er både taget hensyn til Orø Havns størrelse og til det omgivende natur, ligesom der er også er lægges op til, at at der kan skabes et levende miljø på selve havneområdet, som i dag fremstår noget dødt uden for færgens ankomst og afgangstider.

Jeg vil i forbindelse med Holbæk Kommunes fremtidsplanlægning opfordre til, at man nøje vurderer de to forslag, så det bliver sikret, at Orø havn fremover kan være en levedygtigt og smuk ramme om et aktivt fritidsliv for såvel sejlere, kajakroere, søspejdere, turister og øens beboere i øvrigt.

Med venlig hilsen Jens Bloch (Orøborger)

Brøndevej 54, Orø

117

From: Lasse Busk-ClausenTo: KommuneplanCc: Kira Maria SvankjærSubject: Forskønnelse af Orø Havn til gavn for Ø - turismen.Date: 9. april 2012 23:30:34Attachments: ORØ

HHAVN_10x15_100.pdfLandanlæg, Lasses forslag.pdfHavnefaciliteter..docx

Emne til Kommuneplan 2013

Da jeg i egenskab af at være Brandstationsleder og Bestyrelsesformand for Søspejderne Børre Klan på Orø samt fritidssejler og derved har min daglige gang på Orø Havn, tillader jeg mig at fremkomme med nedenstående forslag til;

Forskønnelse af Orø Havn og dens havnemiljø til glæde for Ø-boere og ikke mindst Ø- turister som kommer med Færgen eller selv kommer sejlende.

Jeg kan forestille mig at når Ø- boere og turisterne ankommer med færgen til Orø, så skal de have noget smukt og samtidig funktionelt at se på.

På Orø Havn har vi behov for at få molen ved Færgen til igen at blive samlingssted evt. med Røgeri / Kiosk og venterum i en og samme bygning som kan fremstå som 3 eller 4 små sammenhængende fiskerhuse med gavle ud mod vandet gerne lidt forskudt så det samme udtryk som Bådelauget huse og Brandstationen går igen. Der kan beboere eller turister så lige få købt et eller andet medens de venter på færgen, eller bare dem der slår et slav ud på molen.

Lidt inde på land i forbindelse med Brandstationen ser jeg en udbygning med toilet og badefaciliteter som der også er behov for, på den måde tilgodeses en moderne familie på sejltur i de skønne fjorde. Jeg har forsøgt at få det illustreret via tegninger og manipuleret foto, samt en række af de ting som jeg mener skal danne baggrund for byggeplaner på Orø Havn som bilag.

På denne måde vil der komme en helhed et ensartet og roligt udtryk i bebyggelsen på Orø Havn og der vil stadig være god vinterplads til bådene når de skal på land for også på den måde at bevare havnemiljøet.

Dette tror jeg vil gøre Ø- turismen særlig attraktivt således at sejlerne og andre bliver her længere for at opleve Orø’s andre gode tilbud.

Med venlig hilsen

Tømreren På Orø Lasse Busk-Clausen Bygaden 17, Orø 4300 Holbæk busk-clausen@mail.tele.dk Mobil 21429005 Medlem af Dansk Byggeri

118

119

120

121

122

123

Holbæk KommuneArkitekt og Byplanlægger Kira Maria Svankjær

Orø d. 1/6 2010

Jeg tillader mig at tilsende dem et alternativ til landanlæg på Orø Havn.

Dette alternativ tilgodeser de behov der er for toilet og badeforhold mm..

Fordele ved denne model er;

1. Gl. bygning renoveres og gøres pænere og mere harmonisk set fra vandet sammenholdt medOrø Bådelaug’s bygning og mere funktionel med renoveret kedelcentral med deraf mindre CO2 udslip, der kan monteres solfangere på mitter bygning således at helhedsindtrykket fra vandet ikke ændres.

2. Eksisterende Havne Miljøstation renoveres til samme stil med ekstra rum til Kajak udstyr ( u opvarmet)

3. Skur til Kajak opbevaring langs nordvæg under vinduer til Spejderne, opføres i samme stil ( u opvarmet).

4. Overdækket og integreret gril og hyggeplads i samme stil. 5. Ingen ændring af de bagved liggende ejendommes vandudsigt ( ingen klager over byggeriet).6. Tilkørselsforhold for udrykningspersonel ændres ikke.

Vedlagt tegninger revideret 15 + 16/5 2010 samt manipoleret foto.

Det er mit håb at ovennævnte vil danne grundlag for et fremadrettet og godt havnemiljø.

Med venlig hilsen Lasse Busk-Clausen

124

Tuse Næs Et lokalsamfund i Holbæk Kommune.

Tuse Næs en omvej værd udby.holbaeknettet.dk

Holbæk Kommune Plan & Byg 0899 Kommuneservice Att: Kommuneplan 2013 Udby den 10. april 2012 Høringssvar vedrørende Holbæk Kommunes Kommuneplan 2013 fra Tuse Næs Lokalforum. Tuse Næs Lokalforum fremsender hermed høringssvar med ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013. Som et lille lokalområde er Tuse Næs bliver særligt udfordret, da den fremlagte udviklingsstrategi ikke indeholder nogen elementer eller tiltag, som sikrer at de min-dre lokalområder og landsby samfund bliver udviklet i en fornuftig takt, som giver en helhed i kommunen. Tuse Næs Lokalforum havde af tidsmæssige årsager ikke mulighed for at prioritere Kommune-plan 2013 på forårets dialogmøde. Tuse Næs Lokalforum takkede derfor ja til at deltage i møde med Plan & Byg i Vipperød den 15. marts 2012, hvor vi fik god mulighed for at fremlægge ide-er og komme med kommentarer til den nuværende lokalplan. Tuse Næs Lokalforum forventer at Plan & Byg medtager de inputs, ideer og kommentarer, som vi kom ved dette møde i deres videre arbejde med Kommuneplan 2013. Vi vil dog prøve at opsummere de allerede givne inputs lidt nærmere i dette høringssvar og eventuelt uddybe dem lidt under de 5 hovedområder som findes i det fremlagte debatoplæg. En samlet kommune med by og land Tuse Næs Lokalforum ønsker at Kommuneplan 2013 tilgodeser at de små lokalsamfund og små byer også får plads til at udvikle sig og indgå i den strategiske udvikling af Holbæk Kommune. Kommuneplan 2013 skal skabe bedre rammer for erhvervslivet og landbrugsvirksomhederne i kommunen. Dette betyder at rammevilkårene for etablering og udbygning af virksomheder i Lokalområder skal begunstiges af en effektiv og hurtig sagsbehandling i kommunen. Tuse Næs er et nærområde til Holbæk by, hvis man ser det i et luftlinje perspektiv. Der er dog langt rundt om fjorden, så Kommuneplan 2013 skal for Tuse Næs området indeholde væsentli-ge elementer om styrkelse af indsatsen fra kommunen til at etablere, fastholde og udvikling af landbrug og mindre erhvervsvirksomheder udtrykt i følgende punkter:

Understøtte en stærk udvikling i landbrugserhvervet med hurtige og effektive beslut-ninger. Understøtte mulighederne for at etablere mindre erhvervsvirksomheder og liberalt er-hverv i nedlagte landbrugsbygninger og huse i de små landsbyer, så der opretholdes et attraktivt liv i disse byer og de tilhørende institutioner.

125

Tuse Næs Et lokalsamfund i Holbæk Kommune.

Tuse Næs en omvej værd udby.holbaeknettet.dk

Kommuneplan 2013 skal tiltrække virksomheder og arbejdspladser udefra til de små lokalsam-fund som Tuse Næs ved at understøtte hurtige og effektive beslutningsveje i administrationen og en vilje til at udnytte alle muligheder for at folk kan etablere deres virksomhed. I dag opleves dele af kommunens administration som erhvervsfjendsk med manglende handle- og beslutningskraft, som at folk som vil investere og etablere erhvervsvirksomheder i lokalom-råder finder andre kommuner eller sågar andre lande, hvor de flytter til fremfor at blive i det lokalområde, som de kommer fra. Kommuneplan 2013 skal derfor sikre at den tekniske administration formindsker sin behand-lingstid og beslutningstid med flere hundrede procent, så aktive erhvervsdrivende, landmænd og borgere ikke skal vente år på at få en sag behandlet og besvaret. Gode byer at leve i Tuse Næs Lokalforum ønsker at Udby udvikler sig harmonisk, med de bygningselementer, som byen har i dag og de afsatte områder til byudvikling, som er i den nuværende Kommuneplan, dog med den ændring at området nord for Udby Kirkevej nedgraderes til et interesseområde for byudvikling på længere sigt. Tuse Næs Lokalforum ønsker at Udby fastholdes med egen Skole og kulturliv fx vores kultur- og forsamlingshuse samt Hallerne. Kommuneplan 2013 kunne godt indeholde et forslag om etablering af en cykel-/gangbro fra Hørby til Holbæk for at sikre vores mulighed for at udvikle os som et attraktivt sted at bo og leve. Herudover skal Kommuneplan 2013 understøtte en pendlervenlig transportinfrastruktur både omkring offentligtransport og bil transport, ved gode busforbindelser og veje. Naturen og livet på landet Tuse Næs har en meget forskelligartet natur med flere store skovområder, hvor der er offentlig adgang og gode muligheder for at opleve Naturen på bedste vis. Kommuneplan 2013 skal tillade lokalområder som fx Tuse Næs både alene og sammen med andre Lokalområder at foretage forsøg med andre alternative energiformer fremfor vindenergi, da det ikke kan anvendes her. Her tænkes på solenergi både på huse, stalde og i stor skala modeller på åbne marker, biogas, fyring med rapsolie og halm samt jordvarme. Kommuneplan 2013 skal indeholde etablering af et stærkt udviklingskontor med beslutnings- og handlekraft som sikrer de nødvendige beslutninger hurtigt og effektivt, som også kan støtte de lokale initiativer med penge og søgning af midler fra EU og fonde. Et sundt og aktivt liv Som omtalt under tidligere punkt, så har Tuse Næs mange naturområderne, som man kan besøge og et rigt kulturliv, som man gerne vil udbrede til andre i større skala. Kommuneplan 2013 skal indeholde en plan for at markedsføre kommunen og lokalområdet, som et attraktivt sted at bo og leve. Kommuneplan 2013 skal skabe nogle bedre rammer for frivillige ved bedre dialog mellem bor-gere og kommune, styrke foreningslivet og de organiserede fælleskaber, hvor man vil skabe et større engagement og deltagelse fra frivillige i mange typer af opgaver.

126

Tuse Næs Et lokalsamfund i Holbæk Kommune.

Tuse Næs en omvej værd udby.holbaeknettet.dk

Kommuneplan 2013 skal sikre at beslutningskraften og driftsopgaverne bliver i det aktive for-eningsliv de små områder som vores. Der sker i øjeblikket en stærk centralisering af opgaver og beslutninger i kommunens centrale administration fx projekt ”Teknisk Service”, som er stærkt ødelæggende for det lokale engagement og deltagelse i dette arbejde. Ansvar for fremtiden Tuse Næs Lokalforum ønsker at Kommuneplan 2013 indeholder konkrete tiltag for kommunen som helhed og for vores lokalområde omkring etablering alternative energiformer, som allere-de beskrevet under området Naturen og livet på landet. Kommuneplan 2013 skal indeholde en plan for færdiggørelse af cykelstien fra Markeslev til Mårsø, som er beskrevet og plansat i den allerede vedtagne stiplan for Holbæk Kommune. Det er blevet meget aktuelt nu, da den skal fungere som skolevej til Tuse Skole. Derudover vil den skabe grundlag for bedre og mere miljørigtig transport ved at man kan cykle og løbe til og fra Holbæk. Stien vil skabe større mulighed for at opleve Tuse Næs både som motionsområde for et bedre liv til borgere i Holbæk by og borgere på Tuse Næs. Stien vil også øge Tuse Næs værdi som et dejligt turistområde, hvilket også forøger Holbæks værdi som en spændende by at besøge og en god kommune at flytte til. Tuse Næs Lokalforum ser frem til et godt og spændende samarbejde om Kommuneplan 2013 og udmøntningen af de enkelte områder i planen til konkrete handlingsplaner for området. På vegne af Tuse Næs Lokalforum Henning Olsen Talsmand for Tuse Næs Lokalforum

127

128

129

130

131

132

133

134

From: Henrik Larsen - danbolig holbæk - henrik larsen a/sTo: KommuneplanSubject: matr. nr. 22 i Gislinge by, Gislinge - ansøgning om at arealet indgår som boligområde i den

nye kommuneplan.Date: 10. april 2012 15:23:31Attachments: image001.gif image002.jpg

SKMBT_C45212041013540.pdf

Goddag!

Undertegnede foreslår i forbindelse med den nye kommuneplan 2013 – 2025, at matr. nr. 22 i Gislinge by, Gislinge indgår som nyt boligområde.

Arealet ligger i naturlig forlængelse af det eksisterende parcelhusområde tæt ved skole, stationog indkøbsmulighed. Der er vedhæftet et forslag med 9 byggegrunde.

Det er min opfattelse, at det er vigtigt at have byggemuligheder især i de mindre landsbyer,således at man sikrer sig, at det lokale liv kan fungere mht. børnehave, skole, idrætsforeninger,station og indkøbsmulighed. Typisk er det unge børnefamilier, der køber en byggegrund og bliverboende i mange år – også efter børnene er flyttet hjemmefra. Derfor er det vigtigt, at der heletiden er byggegrunde til dem, som ønsker at bygge et parcelhus, idet de vil være leverandør afnye elever til den lokale skole og idrætsforening m.v.

Jeg har sendt nedenstående mail til Plan og Byg.

Med venlig hilsen

Henrik LarsenStatsaut. ejendomsmægler & Valuar

danbolig holbæk - henrik larsen a/sAhlgade 244300 HolbækTlf.: 59 44 11 12Mobil: 20 30 60 50henrik.larsen@danbolig.dk www.danbolig.dk

Fra: Henrik Larsen - danbolig holbæk - henrik larsen a/sSendt: 10. april 2012 15:02Til: 'Planogbyg@holb.dk'Cc: Henrik Larsen - danbolig holbæk - henrik larsen a/sEmne: matr. nr. 22 i Gislinge by, Gislinge - ansøgning om at arealet indgår som boligområde i den nye kommuneplan.

Goddag!

Jeg skal hermed på vegne af ejeren af matr. nr. 22 i Gislinge by, Gislinge anmode om, at førnævnte grundreal indgår i den nye kommuneplan som nyt boligområde.

Jeg har vedlagt en udstykningsplan, som udelukkende er et forslag, hvor der er indtegnet 9byggegrunde.

Med venlig hilsen

Henrik LarsenStatsaut. ejendomsmægler & Valuar

danbolig holbæk - henrik larsen a/sAhlgade 244300 HolbækTlf.: 59 44 11 12Mobil: 20 30 60 50henrik.larsen@danbolig.dkwww.danbolig.dk 135

136

From: Ingrid Munkholm LundTo: KommuneplanSubject: ideer til kommuneplan2013Date: 24. marts 2012 18:05:58Attachments: kommuneplan dræn.doc

kommuneplan permakultur.dockommuneplan biograf.doc

Der opfordres til, at borgerne indsender forslag og ideer til den ny kommuneplan.

Det gør jeg hermed. Det er muligt, at de forhold, som jeg skriver om ikke hørertil i en kommuneplan. Jeg har tillid til, at I i så fald videresender det til derelevante personer.

Jeg vil foreslå, at kommunen støtter bæredygtig , økologisk byggeri og udnævnerarealer til formålet.

Derudover drejer det sig om drænafledning, permakultur og formiddagsbiograf.Se vedhæftede filer. --Venlig hilsen Ingrid Munkholm Lund

137

Afklaring af placering af samt vedligeholdelse af dræn i kommunen. Hermed foreslås, at det afklares, hvor kommunen har forpligtigelser i forbindelse med vedligeholdelse af vandafledning fra dræning.

Vi bor meget lavt og har i flere år haft oversvømmelser og vand helt op ad huset.Vi har været nødt til at renovere en del af huset og er fortsat i gang med omlægning af haven.

Det var ikke så nemt, men vi fik en god hjælp af Anne Sofie Olsen fra kommunen.

Jeg tror, at der ved kommunesammenlægningen forsvandt en viden om placering af brønde og afvandingsforløb. Det er vigtigt at få den viden samlet ind igen, før alle degamle mænd, der husker det, forsvinder.

Og så ved jeg, at der gennem mange år har været problemer ved Lundemarksløbet her i Gislinge. Der skal graves op omkring udmundingen hver sommer for at det kan klare afvandingen. Muligvis skal den sidste strækning fornys.

Sådan er det muligvis også andre steder i kommunen.

Derfor en klar plan for kommunens forpligtelser vedrørende vedligehold af afledningaf dræningsvand

Kommunen bør som grøn kommune interessere sig for permakulturens principper.

Jeg opfordrer hermed til at der i kommuneplan 1213 medtages permakulturensprincipper.

I løbet af de seneste år har jeg læst en del om permakultur. Jeg ved endnu ikke så meget om den, men jeg er overbevist om, at der i den er nogle overordentlige interessante perspektiver for en grøn kommune.Der findes en permakulturforening, som kan give yderlige informationer.

Den del af permakulturen, som optager mig mest lige i øjeblikket er de principper,som jeg kan bruge i min have.

Og jeg vil foreslå, at Holbæk kommune fremover anlægger skove og parker som skovhaver. For mig er det hyldebærtræer, nøddehegn, valnøddetræer, ægte kastanjer,

138

kirsebærtræer etc. i højden og bærbuske i midte og skovjordbær, ramsløg etc, ibunden. Udelukkende flerårige vækster.

Når permakulturen først er etableret er der ingen sprøjtning, ingen lugning . Så er der balanceSådanne skovhaver kunne etableres i forbindelse med nybebyggelse, og der kunne supleres med vandløb og søer, der skulle aftage regnvandet fra bebyggelsen.

Holbæk kommune kunne også afsætte beløb til at støtte eventuelle projekter, hvor der eksperimenteres med permakulturens principper og videregives erfaringer og viden på området.

Formiddagsbiograf Hvor ville det være dejligt, hvis jeg kunne tage i biografen om formiddagen og se alle de gode film. Så er jeg fri for at skulle køre om aftenen.

Jeg tror, at der er opland nok til, at der kunne samles nok tilskuere.

I Skørping har de en formiddagsbiograf, hvor frivillige serverer morgenkaffe, og hvor der somme tider er arrangeret møder med folk, der fortæller om filmen eller emner i relevans til filmen. Der kommer masser af både pensionister og andre folk.

139

From: sorennybro@ofir.dkTo: KommuneplanSubject: Ændring af byudvikling i KundbyDate: 9. april 2012 12:25:20Attachments: kundby.jpg

Til Holbæk Kommune

I forbindelse med den offentlige debat om indhold af Kommuneplan 2013, vil jeghermed fremsende ændingsforslag vedr. fremtidig byudvikling af Kundby.Ændringen går ud på, som angivet i medsendte fil, at tilbageføre byudvikling iKundby, til den oprindeligt af Svinninge kommmune planlagte udvikling.Således at det, i nuværende kommuneplan, udlagte område ved Trønningevej østfor Kundby skole, udlagt til offentligt formål, tilbageføres til boligområde,begrundet som anført i medsendte fil.

Med venlig hilsenSøren ChristensenTrønningevej 14 AKundby4520 Svinninge

140

141

From: Birgit & IvanTo: KommuneplanSubject: Forslag til sikre skoleveje i Svinninge. Fra Dialogmøådet den 22/03-2012.Date: 2. april 2012 15:23:11

FORSLAG TIL BEDRE SKOLEVEJE I SVINNINGE.PUNKT: 1

lyskryds og fodgængerfelt på Strandvejen ved skolestigen.med Appelsiner der blinker når skolepatrulien arbejder.

Punkt: 2Lysregulering ved fodgængerfeltet på hovedgaden ved skolen, og ligeledes med

Appelsiner der blinker når skolepatrulien arbejder.Der udover opsætning af stærekasser ved indkørslen til byen i bekke ænder, og enstærekasse placeret på et Centralt stæd i mitten af hovedgaden, således at de biler

der køre rundt i bymetten, også får respekt for de bløde trafikanter, der også færtes ibyen.

Det med at lave trafik schener er ikke godt, da det øger de unges lyst til, at sættefarten op, for at se hovrstærkt de kan køre igennem trafikcikanerne.

Der udover at lave bump på vejnettet, gør det mere besværligt for busser og lastbilerat køre rundt i byen, Charførenes helbred bliver sat på sådan en prøve, at det gør atde ikke kan køre i lige så mange år, eller også skal de gennemgå oprationer, som gør

at de bliver sygemelte, og dette belaster kommunekassen udnødvendigt, og deenkelte Chuførere bliver moske overført til arbejdsløshedskøgen, udnødvendigt, da

det kan afhjælpe trafikale problemer, med opsætning af stærekasser og lyscinaler, ogdette vil efter min mening, være det bedste, da vi ikke mister arbejdsduglige personer

fra arbejdsmarket.Jeg vil godt stille op, til et møde, for at forsvare mine sygnspunkter, og bedre

skolevejene i svinninge, da det er nødvendigt grundet de trafikale forehold, der er påhovegaden i Svinninge, den situation gør nemlig at belisterne køre alt forstærkt, og

dette kan give alt formange dødsulykker, dette er godtnok ikke fore kommet endnu,men sker der ikke noget, ænder det sådan er jeg ganske sikker på.

Med venlig hilsenIvan N. brøndelps. Skulle i finde intresse i, at få et møde med mig, kan jeg kontaktes på E-mail, og jegbesvare hurtigst muligt. jeg har i skrivende stånd kontakt med Jeppe Søndergård, fra Teknink og milliø iHOlbæk kommune, der under har jeg også kontakt til økonomiudvalget således atpingene moske findes til projegt Skoleveje i Svinninge.E-mail : nygaard1415@live.dk

142

From: Jørgen KnudsenTo: KommuneplanCc: Agnete Dreier; Jesper H. NielsenSubject: SVAR: Indhold af Kommuneplan 2013Date: 9. april 2012 19:09:21Attachments: image001.gif

Til Holbæk Kommune

Svinninge Lokalforum har to områder, hvor vi gerne vil komme med forslag.

Rammer. Vi vil gerne have de nuværende rammer i Svinninge for boliger osv. videreført i den nye kommuneplan. Vi vurderer, at det dækker planperiodens 12 år. Lokalplanen for 10.B04 ved Ringstedvej giver mulighed for nye boliger, så vi undgår situationen for ca. tre år siden, hvor der var udækket efterspørgsel på byggegrunde. Det kommer i bølger. Centerområdet i rummer mulighed for genetablering af café- og restaurantsvirksomhed. Denne aktivitet kunne gøre bymidten mere attraktiv.

Trafiksikkerhed. I marts 2010 blev der præsenteret et gennemarbejdet projekt for Svinninge – Bygennemfart, som en løsning til forbedring af trafiksikkerheden. Vi vil gerne have denne løsning indarbejdet i rammerne for Svinninge by. Det vil så indebære, at de tiltag, der måtte blive behov for, trækker i retning af en samlet optimal løsning for trafiksikkerheden.

Undertegnede er til rådighed for spørgsmål og uddybende bemærkninger.

Med venlig hilsen Jørgen Knudsen Svinninge Lokalforum

143

From: Preben GajhedeTo: KommuneplanCc: Bo Basbøll; Ebbe Nordal; Gert Mortensen; Gitte Kragshave; Jyderup Lokalforum; Otto Bro-Jørgensen; Erik

MadsenSubject: Bemærkninger fra Jyderup LokalforumDate: 2. april 2012 17:23:02Attachments: Jyderup Udviklingsplan 2012.pdf

Holbæk kommune Bemærkninger til kommuneplan 2013 Jyderup Lokalforum har i godt et halvt år arbejdet med en udviklingsplan for Jyderup.Planen er tænkt som inspiration til os selv som borgere i Jyderup og som etgennemarbejdet indspark til den kommende kommuneplan. Vi har gjort os nogle tanker om vores bys udvikling, og vi håber meget, at disse tankervil komme til at præge de afsnit af kommuneplanen, som vedrører vor by. Mange af planens emner vil vi arbejde videre med f.eks.:

Vi har fået politisk tilsagn om, at arbejdet med udvikling af vor bymidte vil kunneske i et samarbejde med kommunens planafdeling, det ser vi meget frem til.Vi ser også et stort behov for et samarbejde med kommunens planlæggereomkring byens infrastruktur ikke mindst, hvis Skovvejen bliver udvidet tilmotorvej.Vore tanker om en bæredygtig byudvikling indebærer et brud med tidligereplaner omkring udlægning af arealer til boliger, og giver også anledning til ønskerom en revurdering af gældende lokalplaner.

Vi har stadig arbejdstøjet på og er villige sparringspartnere, hvis planlæggerne har brugfor os i det videre arbejde med kommuneplanen, og vi er også parate, hvis her og nuopgaver omkring planlægningen i vor by presser sig på. Venlig hilsen på vegne af kontaktgruppen for Jyderup lokalforum Preben Gajhedekontaktperson vedrørende “Udviklingsplan for Jyderup”

144

Udviklingsplan

for

Lokalforum Jyderup

Marts 2012

145

INDLEDNING 3

JYDERUP – EN PRÆSENTATION 3

EN BÆREDYGTIG UDVIKLING 4

Principper for bæredygtig byudvikling

Sjællandsprojektet: Jyderup som B-by

Holbæk kommunes Udviklingsstrategi 2012

NATUREN – DET UMISTELIGE GODE 6

SØLYST MED NATURAKSEN LANGS SKARRIDSØ 6

JYDERUP BYMIDTE, HANDEL OG SERVICE 7

Beskrivelse af nuværende bymidte

Bymidtevision

TURISME 9

BOLIGUDBYGNING 10

Placering og indretning af nye boligområder

Byfortætning

Byomdannelse

Eksperimenter med bæredygtigt byggeri

Energieffektivitet og energiforsyning m.m.

ERHVERVSUDVIKLING 12

INFRASTRUKTUR 13

Infrastrukturen i Jyderup

Det overordnede vejnet – nye veje

Den lokale trafik – problemstillinger og forslag til forbedringer

FRITID OG SUNDHED 16

Alsidig og sund motion for alle

KULTUR 18

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 19

146

INDLEDNING. I 2007 udarbejdede en gruppe borgere i Jyde- rup en udviklingsplan for Jyderup som oplægtil den nysammenlagte Holbæk Kommunes arbejde med Kommuneplanen for vores om- råde.

I dag – 5 år senere – står vi igen i en kommu- neplanproces for Holbæk Kommune, og situa- tionen er på flere områder ændret i forhold tildengang.

Vi er kommet ind i en lavkonjunktur, hvor kommunen ikke længere kan regne med auto- matisk at tiltrække erhvervsliv og bosætning. Det kan blive nødvendigt at tænke langsigtet og vurdere, hvor i kommunen udviklingen skal finde sted, og her er det vigtigt, at Jyde- rup finder sin rolle i det samlede bymønster. Endvidere er der for os her i Jyderup det nye isituationen, at vi skal forholde os til den op- gradering af Skovvejen til motorvej, som er i gang. Dette vil få en afgørende indflydelse påvores infrastruktur.

Byforskønnelsesgruppen og Lokalforums kontaktgruppe har derfor besluttet at opfordreborgerne til at deltage i arbejdet med at skabeet fælles oplæg for Jyderup til den kommende kommuneplan. Der har været stor interessefor sagen, og ca. 35 borgere har været aktive i forskellige arbejdsgrupper. Vi har forsøgt at tænke så langt frem som muligt. Resultatet, som beskrives i denne rapport, har væretfremlagt og drøftet ved borgermøde, formøde og dialogmøde foråret 2012.

Udviklingsplanen er som nævnt tænkt til atkunne indgå i Holbæks kommuneplan 2013 - 2025, som skal udarbejdes og besluttes i2013. Men vi mener, at store dele af planen kan bruges af borgere, borgergrupper, er- hvervsforening m.fl., som ønsker at tager ini- tiativer på de pågældende områder, natur- ligvis altid i overensstemmelse og samarbejdemed Holbæk kommune.

JYDERUP – EN PRÆSENTATION I beskrivelsen af Jyderup, udformet i forbin- delse med arbejdet med den sidste kommune- plan for Holbæk, hedder det om Jyderup:

”Jyderup er beliggende ved bredden af Skarridsø i et meget naturskønt område, hvor et kuperet landskab veksler med søer og udstrakte skove, der støder helt op til byen. Det bynære og meget smuk- ke landskab forærer byen og dens ind- byggere fantastiske muligheder, der ermeget unikke for Jyderup. Tanken omdet udbytterige fællesskab mellem by og landskab må bæres frem i den videre boligplanlægning”.

Byen består af 2 bydele – Kirkebyen og Sta- tionsbyen – som ligger henholdsvis mod nordøst og mod sydvest. Bydelene forbindes af Holbækvej. Kirkebyen er den ældste del, og kirkens ogkirkeomgivelsernes betydning for landskabs- oplevelsen er beskyttet i den gældende kom- muneplan. Stationsbyen er opstået omkring Jyderup Station på jernbanen København-Roskilde- Holbæk-Kalundborg, den såkaldte Nordvest- bane, som blev indviet i 1874, og Jyderup

147

skylder i høj grad jernbanen sin udvikling og sit nuværende stade. Byen bærer præg af den periode, hvor den var en ung stationsby i ri- vende udvikling. Herfra stammer mangesmukke ældre bygninger, og hele områdetomkring stationen og langs med Skarridsø erudpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.

Jyderup har gennem de sidste 25 år haft en god befolkningsudvikling og har i dag godt 4000 indbyggere. Indbyggertallet er i perio- den steget med ca. 700 borgere, svarende tilen vækst på 20 %. Boligmassen består for- trinsvis af parcelhuse. De senere år er derbygget et antal andelsboliger og udlejnings- boliger, og desuden findes en del almen- nyttige boliger.

Jyderup er den næststørste by i Holbæk kommune og udmærker sig som en god handelsby med et naturligt opland, da afstanden til de nærmeste købstæder –Kalundborg, Holbæk og Slagelse – er hen- holdsvis 21 km., 27 km. og 29 km.

Endvidere er Jyderup et trafikknudepunkt, idet motorvejen København-Holbæk fortsæt- ter til Kalundborg i form af en motortrafikvej - rute 23 - (som er i gang med at blive opgra- deret til at være en motorvej). Motortrafikvejen passerer igennem Jyderup.

Jyderup ligger endvidere på nord-syd-vejenNykøbing Sj. – Slagelse, den såkaldte rute 225. Foruden togene passerer der også en heldel buslinier gennem Jyderup. For en uddybende præsentation af Jyderup med en skildring af byens historie ledsaget af et stort billedmateriale kan der henvises tilAnders Hjorth-Jørgensens bog ”Stationsbyen Jyderup – et signalement med tilbageblik tiltiden før”, som udkom i 2011. EN BÆREDYGTIG UDVIKLING I den borgergruppe, der står bag arbejdet med Udviklingsplanen for Jyderup har vi væretenige om, at vi ønsker en bæredygtig udvik- ling af vores by. Det handler om at være med til at tage ansvar for fremtiden og aflevere de nuværende livsbetingelser til kommende ge- nerationer, men vi mener også, at en bæredyg- tig udvikling vil bidrage til at gøre det attrak- tivt at bo i Jyderup eller vælge at flytte hertil. Vi har set på, hvad en ”ekspert” har at sige om bæredygtig byudvikling, og så har vi satos ind i Sjællandsprojektet og Holbæk Kom- munes Udviklingsstrategi. Principper for bæredygtig byudvikling

I 2011 blev der afholdt en temaaften i Jyderup ved arkitekt, m.a.a. Rie Øhlenschlæger, hvor emnet var bæredygtig byudvikling. Her blev vi gjort bekendt med de principper, som mo- derne arkitekter og byplanlæggere arbejder ud fra i dag. Her følger en oversigt:

148

Minimum arealforbrug ved nybyggeri:Byen skal ”fortættes”

Mindre biltransport – mere kollektiv

transport, cykling og gang

Blandede funktioner – erhverv, institu- tioner og boliger

Bevaring af historiske spor ved

byudvikling

Sundhed - ude- og indeklima skal være sundt, muligheder for at brugekroppen prioriteres

Bynatur prioriteres – beplantning,

grønne omgivelser

Cradle-to-cradle (vugge til vugge) eren virksomhedsmodel, hvor man allerede i designfasen af et produkt interesserer sig for hele produktets livscyklus. Man tilstræber at produ- cere i lukkede ressource-kredsløb, hvor alt skal kunne genbruges.

Energineutralitet tilstræbes ved ny- byggeri og boligrenovering

Sjællandsprojektet: Jyderup som B-by

Sjællandsprojektet er et løbende frivilligtsamarbejde mellem Region Sjælland, de 17 kommuner, der ligger i Region Sjælland, og Staten om at fremme en bæredygtig udvikling i regionen med høj tilgængelighed og levende byer.

Sjællandsprojektet vurderer, hvor fremtidigbosætning og erhvervsudvikling bør placeres, og her opererer man med tre transportkorri- dorer, hvor Jyderup er placeret i den såkaldteNordvestkorridor. Det gælder om at opnå størst mulig transporteffektivitet, og det opnårman bedst ved at placere såvel arbejdspladser som boliger stationsnært i de større stations-

byer. Så vil der være basis for at udbygge den kollektive trafik, og mange mennesker vil kunne klare deres transport-behov ved at cyk- le eller gå og bruge de offentlige transport- midler. Det vil reducere udslip af CO2 væ- sentligt. Byerne i transportkorridorerne inddeles efterstørrelse og transporteffektivitet, og Jyderup er udnævnt til at være en B-by, dvs. at byen først og fremmest skal være en attraktiv og transporteffektiv bosætningsby. Hertil hører en bred dækning med de mest almindelige former for service-, indkøbs-, og kulturtilbud, ligesom der bør udvikles et bredt boligmarked med valgmuligheder mellem forskellige bo- ligformer. Erhvervsudvikling i større måle- stok tænkes placeret i såkaldte A-byer som f.eks. Holbæk, Kalundborg og Slagelse. Holbæk kommunes Udviklingsstrategi2012 Også i Holbæk Kommunes Udviklingsstrategier man optaget af en bæredygtig udvikling. Man vil forvalte den kommunale planlæg- ningsmyndighed således, at energi- og res- sourceforbrug kan reduceres. Vi skal værne om kommunens natur- og landskabsværdier –herunder den biologiske mangfoldighed, sånaturen bliver mere robust og tilpasningsdyg- tig over for klimaændringer. Og kommu-nen vil vejlede og støtte private grundejere med naturplejeprojekter, der kan bidrage til frem- me af biologisk mangfoldighed. Holbæk Kommune har besluttet sig for en gennemgribende revision af den gældende kommuneplan. Intentionen er at styrke udvik- lingen af Holbæk by og de mellemstore byer, som i kraft af deres størrelse og trafikale be- liggenhed spiller en rolle ud over deres egetlokalområde. Klimaindsatsen skal prioriteresbl.a. ved at begrænse omfanget af nye areal- udlæg til fordel for byomdannelse og stations- nær byfortætning. Der skal gennem-føres en drøftelse af bymidternes byrum og handelsliv, og bymidteafgræns-ninger skal revurderes

149

med henblik på at skabe levende og attraktive bymidter med et bredt handels-miljø.

NATUREN – DET UMISTELIGT GODE

Jyderup ligger i et unikt naturområde. Detskal være en kvalitet ved Jyderup, at naturen bevares som den ressource den er, og at bor- gere fra nær og fjern kan benytte sig af den. Det er vigtigt, at der gøres en indsats for atbeskytte eksisterende og generobre tabt bio- diversitet.Implementering af vandmiljøplan, Natura2000 og § 3-områder skal sikres. God natur indebærer muligheder for at opleve

- Fred og stilhed- Biologisk mangfoldighed og levende

vekselvirkning - Naturskabt skønhed - Fravær af teknologi - Gå-venlighed

Det skal sikres, at færdselen i naturen sker i overensstemmelse med gældende regler. Lodsejerne, såvel private som offentlige, skalbeskytte og om nødvendigt pleje natur- oglandskabelige værdier.

Der skal med udgangspunkt i ovenstående arbejdes på en udvikling af naturformidlingen i området med henblik på borgeroplevelser, turisme, undervisning og uddannelse. Der kan med fordel udpeges lokaliteter, herunder by- nære, som kan indebære større natur- og ople- velsesglæde. Sølyst, evt. suppleret med et fug- letårn/-skjul i søkanten, kan inddrages som etvandrerhjem, café o.lign. Man kan tænke sig, at naturområderne kan danne ramme om land- art. I selve byen, og hvor der er bebyggelser, skal området præges af ”natur” dvs. beplantninger – træer, buske, hække, blomster. I forbindelse med større byggerier er det vigtigt, at der re- serveres god plads til grønne områder, hvoralle har adgang. SØLYST MED NATURAKSEN VED SKARRIDSØ Langs bredden af Skarridsø løber et grønt bånd med flere smukke og markante bygnin- ger fra 1800- tallet og med en natur, som i sin karakter varierer fra skov til park. Hele områ- det har en udpræget herlighedsværdi. Nordligst ligger det gamle jagtslot Sølyst ogDrivsåtskoven, så følger det tidligere rekon- valescenthjem Lerchehuset, og længst mod syd ligger den campingplads, som hører til Skarridsø Camping. Denne Naturakse græn- ser op til Bymidten ved Sølystvej mod øst og mod vest direkte til Skarridsø, hvor der løberen natursti, som er en del af den regio-nale vandre- og cykelsti Jyderupstien. Holbæk Kommune ejer både Sølyst, Drivsåt- skoven og campingpladsen. Kun Lerchehuseter privatejet, men med de aktu-elle planer om- kring Lerchehuset vil også parken ved Ler- chehuset blive åbnet for offentligheden. Hele søbredden med sti, skov og parkområder vil dermed være offentligt tilgængelig, bortset fraen håndfuld mindre private parceller langs

150

den del af Jyderup-stien, som ligger sydligst ned mod camping-pladsen.

Byens borgere ser gerne, at Naturaksen fremover anvendes til formål, der tilgodeserbyens interesser - det være sig kulturelt, na- turmæssigt, turistmæssigt og handelsmæs- sigt.

Her spiller Sølyst en nøglerolle, og en gruppeborgere under Lokalforum Jyderup arbejder iøjeblikket på at undersøge, hvorledes Sølyst og Naturaksen - som det bynære område deter - kan komme til at danne rammen om mangfoldige natur-, kultur- og friluftstilbud.

Det handler selvsagt ikke kun om at kommemed ideer, men også om at finde en økono- misk konstruktion, som kan dække en fornuf- tig husleje til Holbæk Kommune.

JYDERUP BYMIDTE, HANDEL OG SERVICE Beskrivelse af nuværende bymidte Jyderup er i dag velforsynet med dagligvare- forretninger, samt et antal andre butikstyper. Men med den nuværende finanskrise er derindtrådt nogen stagnation i udviklingen, såle- des at man nu kan registrere en vis tilbage- gang i forretningslivet med 'tomme' forret- ningsruder til følge. Jyderups bymidte afgrænses i det væsentligeaf Skarridsøgade, Drivsåtvej og Sølystvej.De fleste detailforretninger i ”stationsbyen” eri dag placeret inden for dette område. Der fin- des et antal større og mindre detailforretnin- ger, bl.a. 1 større supermarked og 3 discount- forretninger. Inden for området findes desu- den nogle mindre cafeer samt 3 pengeinsti- tutter og 3 ejendomsmæglere. I Bymidten fin- des også Bibliotek med forsamlingssal, Apo- tek og Lægehus / Sundhedscenter. Desuden er der Trafikknudepunkt med jern- banestation og busholdeplads. Jernbanen ligger i ”Nordvestkorridoren” med timedrift mod øst til København og mod vest til Ka- lundborg. Fra busholdepladsen, der ligger tæt

151

ved stationen, udgår der busruter med forbin- delse til oplandet og nabobyerne.

Skarridsøgade er i dag den største handels- gade i Jyderup. I 2011 er anlagt en ”sivevej” syd for Skarridsøgade, som aflaster trafikken på Skarridsøgade og forbinder 3 parkerings- pladser. Der findes i alt 550 parkeringspladseri bymidteområdet. En del af disse bliver dogogså brugt til langtidsparkering for togpendle- re. Problematikken omkring pendlerparke- ring vil blive behandlet i afsnittet om infra- struktur.

På østsiden af Drivsåtvej findes en tømmer- handel med et større byggemarked.

I østbyen (Kirkebyen) findes en del spredte forretninger, der ikke er placeret i centerlig- nende forhold.

Bymidtevision

Udviklingsplanens vision er, at ”Jyderup skal være en by i bevægelse,” stilstand er ikke en mulighed!

Jyderup er og skal være en god handelsby.Med Udviklingsplanens realisering får detail- handlen gode muligheder for udvikling samti- dig med, at Jyderups store fremtidige styrke - det koncentrerede indkøbsmiljø - udvikles.

Vi ønsker med Jyderups Udviklingsplan atmedvirke til, at byen kan udvikle sin position som hovedby i Holbæk kommunes vestligedel og være et attraktivt alternativ til Kalund- borg og Slagelse for tilflyttere, nye virksom- heder og kulturlivet. Vi vil imødekommefremtidige behov for et rigt og varieret udbud af forretninger i Bymidten og ser det som en afgørende faktor, at borgerne og kunderne fraoplandet oplever bymidten som et spændende indkøbssted.

Jyderups bymidte skal over tid udvikles til et sted, som skal opleves. Der skal værnes om de bevaringsværdige bygninger, som hører tildet udpegede kulturmiljø ”Jyderup Stations-

by”. Eksisterende bygninger ifører sig en nyidentitet eller afløses af noget helt andet. F. eks. ved mellem facaderne at skabe varieren- de beklædninger, lys og beplantninger, derbinder midtbyen sammen på en ny måde. De nye rammer skal afspejle og stimulere voresbevægelser og sanser gennem varierende for- løb af oplevelser, udfoldelser og pauser. I forbindelse med fornyelse af bymidten skalder tænkes på beplantning og grønne omgi- velser. Det kan være hække, buske og blom- ster, men også egentlige træer, hvor det kan lade sig gøre.Når børnefamilierne er ude at handle, savneset centralt beliggende anlæg med offentlig legeplads, hvor børnene kan få lov at bruge deres krop, mens de voksne kan få sig et hvilpå en bænk. Målsætningen er at skabe udviklingen mod en egentlig bymidte som centrum for Jyderups handelsliv.Udfordringen består i at bibeholde og udbyg- ge - en god bymidte:

med udbygning af nye forskellige for- retningstyper, hvor forretningerne lig- ger tæt med minimalt arealforbrug

området indrettes med flere små torveog markedsplads med caféer i et grønt oplevelsesmiljø, hvor folk har lyst tilat komme og handle

med nærhed til station, bibliotek, apo- tek og lægehus / sundhedscenter.

et tilfredsstillende antal parkerings- pladser, samt pendlerparkeringsplads.

der etableres et ”multitorv”, som kan bruges til flere ting, bl.a. ”torvedage”,evt. med mulighed for overdækning og afskærmning.

152

Sølyst

Sølysts unikke placering er af stor værdi for byen – handelsmæssigt og turistmæssigt. Derfor anser vi Sølyst som omdrejnings- punktet” i vores forslag til ny bymidte.

.

Byen åbner sig mod vest, så der bliverkig til Skarridsø og eventuelt til Sø- lyst.

At der skabes et parklignende områdemellem Sølystvej og søen.

At Sølyst indrettes som Kulturcenter med restaurant/café o.l., som et tilbud for byen og dens oplands borgere, turister og naturelskere. De grønne områder, naturen og nær- heden til vidtstrakte skove er en stor kvalitet med Sølyst som byens grønnemidtpunkt. Et nyt netværk af bevægelsesstier og aktivitetssteder skal gøre det endnu sundere og sjovere at bo i Jyderup.

Dette rekreative område kan med grønne korridorer bringes i kontakt med bymidten og blive en del af Jyde- rup Bymidtes grønne image, hvilket vi ser som et meget væsentligt udvik- lingspotentiale.

Det er ønsket at Udviklingsplanen skal med- virke til at inspirere og give borgere, inve-

storer og virksomheder, et fingerpeg om, hvordan Jyderup vil udvikle sig, og at byen også fremover vil være et godt sted at bosættesig i. Vi foreslår, at der snarest udarbejdes en nyplan for bymidten, på fundamentet af Lokal- plan nr. 50 – 48 af 1996, til en 'Jyderup By- midteplan'. Planen skal tilgodese vores ønske om en fortætning af butiksarealet i bymidte- området. Vi foreslår, at alle nye butikker skalplaceres inden for dette område. Ejendommeog forretninger, der blive ledige og som liggerinden for et kommende butiks-område, må kun bruges til butiksformål. Jyderup Erhvervsforening vil være en aktiv medspiller i tilblivelsen af en kommende bymidteplan. Vi forudsætter, at der ved udarbejdelse af planen skabes mulighed for etablering af et varehus/større supermarked, og at private investorer vil medvirke ved realisering af planen. Lokalforum har haft møde med detailhandels- konsulent Bruno Christensen fra firmaetDetailhandels Promotion International Apsfor at få kendskab til udviklingen inden fordetailhandelen. På den baggrund er det voresoverbevisning, at der snarest skal udarbejdes en bymidteplan, der understøtter en udvikling af butikslivet i byen, og hvor nærheden tilSølyst og Skarridsø skal være et bærende ele- ment. TURISME Den smukke natur omkring Jyderup, den så- kaldte 'Vestsjællands Naturpark', tiltrækkerallerede nu en del turister, hvilket giver mu- lighed for handelslivet i byen. For at fastholde og udvikle turisterhvervet i Jyderup, mener vi, at fokus på følgende tiltag er vigtig:

153

Jyderupstien

Stien går fra Kongskilde Friluftsgård i syd tillandsbyen Hjembæk i nord og er en væsentligdel af det overordnede stisystem i Nordvest- sjælland. Naturstien løber igennem Jyderups bedste naturområde. Den kommer til byen, hvor Skarridsø Camping ligger, fortsætter for- bi Sølyst og bymidten, inden den fortsættermod nord. Denne del af stien er den stræk- ning, der bruges mest af lokalbefolkningen ogaf turister. Det foreslås, at stien på dette om- råde forbedres afgørende og efterfølgende vedligeholdes.Desuden foreslås det, at der etableres cykel- og gangsti fra Sølyst til Stokkebjergskoven (500-600 m), hvor cyklister og gående i dager henvist til den ret trafikerede Kalund- borgvej.

Campingpladsen

Skarridsø Camping, i byens sydlige udkant, eren særdeles veldrevet campingplads, som vi ser som et vigtigt element i udvikling af tu- risterhvervet i Jyderup.

I forbindelse med et forestående forpagter- skifte foreslås det, at en ny forpagtningsaftalegiver forpagteren muligheder for at opgraderepladsen til de nyeste standarder og dermed muliggøre en fornuftig indtjening.

Sølyst Der er behov for, at Sølyst åbner sig mod turisme og byen, i form af f.eks. cafe', turist- information, besøgscenter med plancher o.l. om områdets naturværdier i form af bl.a. ”Naturpark Åmosen” Naturpark mellem Sølyst og Skarridsø Som beskrevet under plan for bymidtensudvikling foreslås det, at Drivsåtskoven og parken ved Sølyst forbindes med bymidten, ved hjælp af 'grønne korridorer', således at detgrønne parkområde føres ind i bymidten. Skarresholm Voldsted Ved Skarridsøs nordbred findes ruinerne fraet tidligere borg- og voldsted fra Dronning Margrethe den I’s regeringstid. Det foreslås, at skiltningen til området forbed- res, og at der ved ruinerne opsættes en tavle, der viser og beskriver det oprindelige byg- ningsværk. Andre attraktioner: Kongens Møller ved Hallebyå, Sankt Sørens Kilde ved Holmstrup Kirke, Egnens godser, bl.a. Kattrup, Dønnerup og Aggersvold Naturpark Åmosen BOLIGUDBYGNING Placering og indretning af nye boligområder.

Vi skal til at tænke anderledes, når vi vil ska- be nye boligområder. Fremfor at bebygge detåbne land med flere parcelhuse langt fra cen- trum skal vi til at lave byfortætning og byom- dannelse tæt på stationen og bymidten. Vimener, der er behov for at gennemgå mulige byggegrunde i eller tæt på bymidten og even- tuelt ændre lokalplanerne, så det bliver muligtat udstykke små grunde og bygge i højden. (2- 3 etager)

154

I forbindelse med renovering af bymidten foreslås det, at der etableres beboelseslejlig- heder på 1. sal af nybyggeri i bymidteom- rådet.

Bæredygtigt boligbyggeri i de gamle dele afJyderup vil indebære et hensyn til de beva- ringsværdige huse og kvarterer, som er en delaf det udpegede kulturmiljø Jyderup Stations- by.

Med hensyn til opførelse af nye boliger er der adskillige mulige boligbyggegrunde i Jyde- rup. Der er allerede en del områder, som enten er ved at blive bebyggede, eller som er udlagttil boligbyggeri iflg. lokalplanerne i den gæl- dende kommuneplan.

Byfortætning

Her vil vi først og fremmest pege på Søbæks- grunden (areal langs østsiden af Søbæksvej) som et centralt byområde, hvor der kan ud- stykkes små grunde og bygges lidt i højden. Arealet er privatejet, og der eksisterer en lo- kalplan, som måske skal tilrettes. Vi forestil- ler os byggeri i to, højst tre etager, og det en- kelte boligområde skal have varierende byg- gehøjde og være udstyret med fællesfaciliteter som legepladser, gårdhaver, fælleshuse oggrønne arealer. Udformningen bør muliggørefællesløsninger på dagligdagens problemer.

Måske kunne man også forestille sig et ele- ment af erhvervsliv: Institutioner? Liberaleerhverv? Kontorhus med hjemmearbejds- pladser? På længere sigt vil også arealerne syd for Lynggårdsvej, hvor der tidligere har liggetCementvarefabrik og Skarridsø Savværk, kunne egne sig til lignende bebyggelse, idet det også er centralt beliggende grunde. Arealerne er privatejede, og der eksistererlokalplaner for boligbyggeri, som måske også bør tilrettes. Byomdannelse Der ligger en del gamle industribygningerubenyttede hen. Det er ofte centralt beliggen- de arealer, som må kunne genbruges enten til boligområde eller til blandet bolig og erhverv på en tidssvarende måde, f.eks. målrettetiværksættere. Konkret foreslår vi, at Lyngvej- en nedlægges som erhvervs- område og ud- flyttes til de ”nye” områder ved Bødkervej. Eksperimenter med bæredygtigt byggeri I Holbæk Kommunes Udviklingsstrategi næv- nes det, at kommunen ønsker at planlægge med nogle få områder, hvor der kan ekspe- rimenteres med alternative og bæredygtige bygge- og boformer. Vi vil foreslå, at der i Jyderup tilbydes et så- dant stykke jord, hvor det er muligt at eks- perimentere med bæredygtigt byggeri. Detkunne tiltrække borgere med ressourcer ognye ideer og blive et udstillingsvindue i bære- dygtighed for byen og i øvrigt for kommunen. Men de rammer, som afstikkes i lokalplanen, skal være vel gennemtænkte. I kommunens strategiplan siges det, at der kan udpeges kommunale byggerier, der skal opfø- res som CO2 neutralt byggeri, som kan virkesom læringsprojekter og give inspiration – også til private bygherrer. I den forbindelsekan der peges på det planlagte byggeri af

155

ældreboliger i Jyderup, som kunne bygges, så det blive energineutralt.

Energieffektivitet og energiforsyning m. m.

Byggeriets energiklasse.

Der sker i disse år en stadig stramning afBygningsreglementets krav til energieffek- tivitet i nybyggeri. I Holbæk Kommune harman truffet en principbeslutning om, at altnybyggeri skal være opført efter en standard, som først bliver lovpligtig i 2015. Men udvik- lingen er så hurtig, at der i august 2011 erindført en endnu mere energieffektiv frivillig bygningsklasse, nemlig bygningsklasse 2020.

Vi mener, at vi i almindelighed skal være til- fredse med Holbæk Kommunes krav til ny- byggeri, men for særlige boligbyggerier vil vi gerne kunne stille mere ambitiøse og fremsy- nede krav om Bygningsklasse 2020. Vi vil iden forbindelse pege på, at fællesanlæg af ka- tegorien Vedvarende Energi til opvarmning af boligerne kan indgå i den energiramme, derskal opfyldes i Bygningsklasse 2020.

Ved energirenovering af den bestående bolig- masse bør der kunne stilles arkitektoniske krav. Udskiftning af vinduer, tage, tilbygnin- ger og isolering m.v. bør tage hensyn til byg- ningernes egenart. Det er vigtigt at bevare de historiske spor. Et godt (negativt!) eksempel

er forkerte vinduer, som kan ødelægge udse- endet af smukke, gamle huse. Energiforsyning. Andelen af vedvarende energi i Jyderups energiforsyning skal fremmes generelt. Detkan ske i forbindelse med etablering af fællesvarmeanlæg eller individuelle energianlæg inye boligområder, og det kan ske ved renove- ring af den bestående boligmasse i Jyderup. Der har været fremsat forslag om at etablere etbiogasanlæg ved Tornved Bjerg (til be- handling af gylle). Værket skulle kunne forsy- ne Mørkøv og Jyderup med varme. Man kunne også forestille sig at udnytte bio- masse, idet vi er beliggende i et skovområde, hvor der bliver produceret flis, der ofte må køres langt. En anden mulighed er at etablere et solvarme- anlæg til supplering af varmeforsyningen i fjernvarmen. Et sådant anlæg kunne måske forsyne såvel fjernvarmeværket i Jyderup som i Mørkøv med varme fra vedvarende energi- anlæg. Klimatilpasning De senere år har der periodevis været stærkt forøgede regnmængder, og der er udsigt til, atdisse nye klimaforhold er kommet for at bli- ve. Vi vil derfor anbefale, at fremtidige lokal- planer sikrer nedsivning af regnvand, eventu- elt udformning af egentlige regnvandsbassi- ner. På den måde kan vi medvirke til, at kloaksystemet ikke bliver overbelastet i tilfæl- de af kraftig nedbør. ERHVERVSUDVIKLING Jyderup har en bred vifte af mindre virksom- heder. Desuden findes nogle få større virk- somheder så som lagerhoteller, kolonialfor- delingslager, Nordeuropas største stenhuggeri og virksomheder, der er baseret på internet-

156

salg. Endvidere ligger der et stort statsfængseli Jyderup.

Selv om Jyderup klassificeres som B-by, me- ner vi, at den særlige placering direkte tilkommende motorvej vil give store mulighederfor nye virksomheder. Vi vil også pege på den korte afstand til Kalundborg Havn og en eventuelt kommende fast forbindelse til Jyl- land, hvorfor vi foreslår, at Holbæk kommune aktivt markedsfører det nye industriområde, med attraktive erhvervsgrunde med motorvejs nærhed. Markedsføringen kan eventuelt ske isamarbejde med Holbæk Erhvervsforum og Jyderup Erhvervsforening.

Vi foreslår, at Jyderup markedsføres som”byen, der har rigeligt og rent drikkevand”, idet vi derved kan tiltrække virksomheder, som har brug for dette i deres produktion.

Virksomhederne er lokaliseret på to erhvervs- områder øst for byen. Områderne er i dagadskilt af jernbanen. Erhvervslivet finder dethelt afgørende, at virksomhederne får ind- ogudkørsel til motorvejen til begge industriom- råder, da adgangen til den kommende motor- vej er væsentlig.

Vi foreslår, at kommende virksomheder pla- ceres mellem Bødkervej mod øst og Lyng- gårdsvej mod vest. Området har en unik pla- cering i forhold til Skovvejen og den senere motorvej, og det bør i kommuneplanen ud- lægges til erhvervsformål.

Vi foreslår at Bødkervej forlænges mod vest til Industriparken med underføring underjernbanen, således at der fra industriområ- derne kommer en direkte adgang til motor- vejen. Der gøres opmærksom på, at kommu- nen ejer et erhvervsareal øst for Lynggårds- vej, som ligger i byzone, og som kan forbin- des med Bødkervej.

INFRASTRUKTUR

Infrastrukturen i Jyderup

Som noget helt særligt i vores region har vi en motortrafikvej direkte igennem vores by (rute 23), og den krydser den nord-sydlige regio- nalvej fra Skælskør-Slagelse til Odsherred,Nykøbing-Rørvig (rute 225). Endvidere løberden oprindelige Skovvej, nu kaldet Holbæk- vej, gennem hele Jyderup som en slags by- hovedvej. Byen har derudover 5 små ind- faldsveje, nemlig Stokkebjergvej, Aggers- voldvej, Høedvej, Køllevej og Rådbjergvej, alle med karakter af sogneveje. Jernbanen, den såkaldte Nordvestbane, gen- nemskærer ligeledes Jyderup by, og stations- området tjener samtidig som busstation. Alt i alt må man således betegne Jyderup som ettrafikknudepunkt. Stationsområdet grænser op til Skarridsøgade, som er byens vigtigste handelsgade, og lige overfor Stationen på den anden side af Skar- ridsøgade ligger Bymidten med alle dens bu- tikker og servicefunktioner. Her er der for kort tid siden etableret en sivevej, som forbin- der Bymidtens parkeringspladser. Sivevejen øger Bymidtens tilgængelighed for de hand- lende og aflaster Skarridsøgade for unødigtrafik. Vi ønsker at fastholde Skarridsøgades cen- trale rolle som det trafikknudepunkt, hvor busser, tog og privatbiler kan mødes med bløde trafikanter. Vi ønsker ligeledes at fast- holde busstationens beliggenhed helt tæt på toget. Infrastrukturen er ikke rigtig fulgt med udvik- lingen i byen, og den fremstår i dag som u- tidssvarende i forhold til det stedse stigende og meget blandede trafikmønster, som vi dag- ligt oplever. Således har vi fået nogle megetbefærdede veje, hvor skolebørn og mangecyklister og fodgængere, herunder handicap- pede ældre medborgere, må færdes blandt biler, busser og lastbiler.

157

Hertil kommer, at motortrafikvejen er ved atblive opgraderet til motorvej, og det vil - efterden erfaring, man har gjort andre steder - øge trafikmønstret i og omkring Jyderup; derved vil alle typer af trafikanter komme til at ople- ve en endnu tættere trafik.

Endelig forventer vi, at der på sigt vil komme en udbygning af jernbanenettet til 2 spor med flere og hurtigere tog end i dag, og det vilnødvendiggøre en regulering af byens 3 jern- baneoverskæringer, således at de af Bane- danmark formentlig omdannes til underførslereller forlægges /nedlægges.

Der er således al mulig grund til at tage infra- strukturen op til revision.

Det overordnede vejnet – nye veje Rute 23 –

den kommende motorvej Infrastrukturgruppen

ønsker i udgangspunktet at pege på 3 fulde tilslutningsanlæg til den kommende motorvej (Et fuldt tilslutnings- anlæg betyder, at der er til-og frakørsler i begge sider):

Et i den østlige ende af byen ved den nuvæ-

rende rundkørsel – primært til industriområ- derne, et i den vestlige ende af byen ved detnuværende lyskryds mellem rute 225 og rute 23, og så vil vi gerne beholde det nuværende anlæg ved Holbækvej.

Vejdirektoratet har imidlertid kun skitseret to tilslutningsanlæg, nemlig et i den østlige delaf byen ved det nye industrikvarter og et i vest, hvor lyskrydset er i dag. Det nuværende rampeanlæg midt i byen på Holbækvej ønskerVejdirektoratet at nedlægge under henvisning til, at afstanden mellem anlæggene er for korttil tre fulde anlæg. Hvis Vejdirektoratet fastholder sit oplæg, ønsker vi alternativt, at der etableres en heltny vejforbindelse langs med motorvejen fradet nuværende rampeanlæg midt på Holbæk- vej og derfra ud til det påtænkte anlæg ved lyskrydset. I øvrigt vil tilslutningsanlæggetmod vest ved lyskrydset kræve, at der ned- lægges en del skov. Når motorvejen kommer, bliver det nødven- digt at lukke de to udkørsler fra hhv. Industri- vej og Holbækvej ved Englevaad-området. Jyderups oprindelige industrikvarter bliverderved ”lukket inde”; det betyder, at der skalarbejdes med en ny vejforbindelse mellem de to industrikvarterer. Vi foreslår at forlænge Bødkervej frem til jernbanen og føre den un- der banen og ind i det ældre industrikvarter. Herved vil vi kunne undgå, at lastbiltrafik til virksomhederne i industriområdet kommerind i Bymidten. Det vil samtidig være natur- ligt at forbinde Søbæksparken, hvor jo bl. a. Statsfængslet ligger, til Rådbjergvej. Rute 225 I øjeblikket forløber rute 225 igennem Jyde- rup By i et forløb, der hedder Slagelsevej- Sølystvej-Kalundborgvej. Placeringen ercentral i byen og ligger lige der, hvor vi ønsker, at Bymidten skal åbne sig mod detgrønne område med Sølyst og Skarridsø, som det er beskrevet i afsnittet Bymidtevision. Eftersom det er en regionalrute, er der en massiv strøm af gennemkørende biler, ifølge aktuel trafiktælling mere end 4000 biler i døgnet. Vi ønsker, at den gennemkørendetrafik ledes uden om byen ved en omlægning af rute 225 til omfartsvej uden om byen. Den

158

nye vej kan starte på Cementvej ved Aksel- holm syd for byen og føres til det kommende tilslutningsanlæg til motorvej (nuværenderundkørsel) nordøst for byen og fortsættenord for byen gennem skoven, til den igen forenes med nuværende forløb af rute 225.

Den lokale trafik – problemstillinger og forslag til forbedringer

Trafikfarlige steder

- Holbækvej, byens hovedfærdselsåre er

stærkt trafikeret, p.t. 8000 biler i døgnetmålt på broen ved opkørselsrampernefra motortrafikvejen. Her færdes blandt mange andre dagligt børn på vej til og fra skole, og der er i dag en række tra- fikfarlige udkørsler, nemlig ved Tegl- værksvej og ved Jernbanevej, ved Lyngvej og Lindevej samt ved Elle- bjergvej, Kommuneskolen og ved Høedvej/Aggersvoldvej. Efter ensret- ningen af Teglværksvej er Lyngvej ble- vet mere trafikeret, og problemerne ved ind- og udkørsel til Lyngvej er vokset.

- Vejkrydset ved Ellebjergvej- Stokke-

bjergvej bør sikres, ikke mindst af hen- syn til mængden af sportsud-øvende børn, der færdes her, både fra Præste- marksbebyggelsen, men i høj grad også fra Svømmehal og Stadion og fodbold- banerne på nordsiden

- Aggersvoldvej fungerer nu som stamvej

til det nyeste boligkvarter JyderupNord, og den er i sin nuværende skik- kelse ikke egnet til denne rolle, idet den er for smal og for kuperet og udkørslen fra boligområdet for uoverskuelig.

- Cementvejens tilslutning til Slagelse-

vej (rute 225) i Akselholm; hverken T- krydset eller Cementvejen er beregnettil den (lastbil)trafik, der allerede nu foregår til det nye industrikvarter og

slet ikke til den lastbilkørsel, der må formodes at komme med motorvejs- tilslutning. Vi foreslår dels en moder- nisering af ovennævnte T-kryds, dels en forbedring og udvidelse af den retsmalle og kuperede Cementvej frem tildet påtænkte østlige rampeanlæg.

Cykelstier

Der er mange cyklister i Jyderup, og vi vilgerne bidrage til, at byen bliver mere cykel- venlig. Der er ganske vist nogle cykelstier, men også mange ”huller”, hvor der manglerstier. Visionen er at der skabes eet stort sam- menhængende net af cykelstier, således at cyklister og ikke mindst skolebørn kan færdesoveralt uden at komme for tæt på biler. Endvidere bør stisystemet bindes sammenmed det regionale og nationale stisystem. Specielt kan nævnes

- markerede cykelbaner på heleHolbækvej frem til skoleområdet

- Jyderupstien fra Hjembæk tilKongskilde mangler cykelsti på Kalundborgvej

- der mangler dele af cykelstien i Søbækskvarteret

159

- på Industrivej frem til tunellen skalden kombinerede fortovscykelstiigen markeres.

Fodgængere og handicapfærdsel.

Vi er opmærksomme på et kommende stort plejecenter med mange plejeboliger på Dyr- skuepladsen ved Elmelunden. Vi må i den anledning påregne øget trafik på Holbækvej - ikke blot af ansatte og servicefolk og besø- gende, men også af fodgængere og handi- cappede; det betyder, at fortovenes tilstand bør gennemgås og eventuelt forbedres på strækningen mellem Skarridsøgade og detnuværende rampeanlæg.

Pendler- og parkeringsforhold.

Vi har i Bymidten mere end 500 parkerings- pladser, hvoraf mange er korttids P-pladserberegnet på de handlende. Kun 24 P-pladservest for Netto er beregnet på vore togpend- lere, men de forslår langtfra og ville gørestørre fyldest som korttids parkeringspladsertil folk på indkøb.

I Jyderup bor der mange pendlere, et forhold som vi forventer vil øges i fremtiden; det be- grunder vi med den viden, vi har, men også med de foreliggende planer, der peger på Jy- derup som en B-by, og det er både rimeligt ogvigtigt, at alle pendlere og andre rejsende harlet adgang til parkeringspladser, når de ønskerat benytte offentlige transportmidler eller køreflere i samme bil.

Vi foreslår at inddrage det tidligere bane- terræn nord og vest for stationen til pendler- parkeringsplads, hvorved antallet af pendler- parkeringspladser kan øges dramatisk.Arealet ejes af Banedanmark, men ligger ube- nyttet og tilgroet hen. Hvis arealet inddrages, skal der stilles et nyt areal til rådighed tilskovrejsning. Vi er vidende om, at Holbæk Kommunes planafdeling er positiv overfor ideen.

Det er også vigtigt, at cykler kan parkeres ved Stationen under betryggende forhold, specielt er der behov for at udvide kapaciteten af over- dækkede cykel parkeringspladser. FRITID OG SUNDHED

Alsidig og sund motion for alle

I Jyderup har vi et levende idrætsliv med for- skellige sports- og idrætsforeninger og en stor svømmeklub. Der er også adgang til gode fa- ciliteter såsom

- et stort stadion - en nyrenoveret hal- en god og meget brugt svømmehal

Men vi vil gerne nå ud til flere og gøre mo- tion til en mere naturlig del af hverdagslivet. Motion for sundhedenI udviklingen af Jyderup skal der bl.a. tænkes i sundhed. I de senere år er der kommet øgetopmærksomhed på, at byer og landsbyer skalindrettes, så der gives maksimal mulighed for, at borgerne kan fremme deres sundhed gen- nem aktiviteter i byrummet – og dermed fore- bygge sygdomme. Sundhed er en af forudsæt- ningerne for livskvalitet. I Danmark bruger vi stadig langt flere ressourcer på at helbredeend på at forebygge. Jyderup skal være kendt for at have et fore- ningsliv, der i samarbejde med kommunen tilbyder aktiviteter, der forebygger sygdom- me. Men også aktiviteter til dem, der opleversygdom eller har behov for genoptræning. Motion for alle aldre.Motion forebygger sygdomme, skaber glæde for den enkelte og giver mulighed for at skabe sociale netværk på tværs.Jyderup skal have et bredt udbud af idræts- aktiviteter, der henvender sig til alle alders- grupper.Motionen skal kunne foregå i inspirerendeomgivelser, hvad enten det foregår ude ellerinde.

160

Mulighederne for motion skal være synlige idagligdagen, således at man som borger bliverfristet og motiveret til at dyrke (daglig) mo- tion.

Motion i byen.En forudsætning for at få borgerne til at dyrkemotion dagligt i byen er, at der er et godt for- bundet stisystem, hvor motion er tænkt ind i stisystemet. Der bør etableres motionsaktivi- teter på steder, hvor det er naturligt, at folk færdes og således, at idrætsforeningerne kan anvende aktivitetsstederne som et element i deres træning.

Aktivitetsstederne skal udformes, så de faldernaturligt ind i de steder, hvor de placeres. Desuden skal de kunne anvendes til både legfor børn og voksne og til mere seriøs træning. Aktiviteter som styrketræning, Cross Fit ogparkour vil være naturlige at kunne gennem- føre på aktivitetsstederne.De steder, hvor det ville være naurligt at ska- be aktivitetssteder, er:

1. Det grønne område i Elmegården 2. Ved svømmehallen/stadion 3. Ved Sølyst4. I bymidten

Motion i ét med naturen.Sti- og vejsystemet i skovene omkring Jyde- rup appellerer til at dyrke gang, løb og cyk- ling. De mange sti- og vejsystemer skal syn- liggøres, således at de, der har lyst til at mo- tionere i naturen, har let ved at få et overblik over, hvor man kan færdes og hvordan og så- ledes, at der både er plads til motionister og dyrelivet på en gang.

Lige som der laves aktivitetssteder i byen, vil der kunne laves aktivitetssteder på udvalgtesteder langs sti- og vejsystemerne. Disse akti- vitetssteder skal placeres på steder, hvor de ikke generer dyrelivet.

Motion i tidssvarende faciliteterEn forudsætning for at få borgene til at dyrke motion er, at det kan ske i moderne og inspi- rerende lokaliteter. Jyderuphallen er en af dehaller i kommunen, som har størst belægning og flest aktive i løbet af en uge. Jyderup skal have et bredt udbud af idrætter, og da der allerede nu er pres på lokaler og fa- ciliteter, vil der være behov for at udbygge disse, f.eks. med multirum, der kan anvendestil flere forskellige sportsgrene. Når lokalerne anvendes til mange forskellige aktiviteter, erder mange rekvisitter, udstyr og redskaber.Alt dette fylder. Pladsen til dette i Jyderup- hallen er meget trang, hvorfor der allerede nu er behov for en tilbygning.

En anden forudsætning for at få folk til at dyr- ke motion er, at det er muligt at komme til og fra lokalerne samt, at det er muligt at parkerebiler. Parkeringsforholdene omkring hallen erlangt fra optimale med det antal aktiviteter,der er. Hele parkeringsområdet omkring hal- len bør udbygges og ændres, således at det udnyttes bedre. Motion for børn og unge.Jyderup skal understøtte strategien i Holbæk kommune ”Sunde børn med sunde vaner”. Foreningerne skal i samarbejde med insti- tutioner og skoler udarbejde tilbud, der kan hjælpe til at udvikle børn og unges:

- Motorik og brug af kroppen

161

- Mulighed for at indgå i sociale netværk og i foreningslivet

- Sundhed for krop og sjæl

Desuden vil foreningerne kunne indgå i det at få børn, unge og familier med særligt vanske- lige forhold til at dyrke motion.

Jyderup - en by der fremmer motion.Ud over at Jyderup skal være kendt for at ha- ve borgere, der dyrker motion, vil der også være mulighed for at tiltrække besøgende, derkunne tænke sig at dyrke motion i deres fritid. En af mulighederne er at gøre Skarridsø Cam- ping til en motionscampingplads, hvor der påog omkring campingpladsen er aktiviteter for campisterne. En anden mulighed er at lave Sølyst til et ”natur- og motionsvandrerhjem”.

KULTUR

I Jyderup findes en hel del foreninger oggrupper, som laver åbne kulturarrangementer:

- En årlig harmonikafestival, som harinternationalt format.

- Gymnastik- og idrætsforeninger, derforuden deres kerneopgaver arrangererforedrags- og debatarrangementer.

- Ældresagen laver sammenkomster og forskellige foredrags- og debatar- rangementer for deres medlemmer.

- En Kulturgruppe i byen er nedsat for at lave åbne kulturarrangementer, om- talt ovenfor. Derudover har gruppen arrangeret ”Borgernes billeder i byens vinduer”, hvor lokale kunstnere havdeudstillinger i butikker i byen i en peri- ode på 3 uger. Der har været arrange- ret ”Kulturdage” på Sølyst, biblioteketog rådhussalen.

- På Sølyst har der i en del år væretprofessionelle kunstnere fra ind- ogudland på kortvarige ophold. De

arbejdede med deres kunstværker og holdt udstilling på Sølyst og andre steder i landet.

- Vestsjællands Arbejdende Kunstværk- steder (VAK) har værksteder, hvorprofessionelle kunstnere fortrinsvis fraSjælland får håndværksmæssig hjælp til deres arbejde med kunstværker –f.eks. bronzestøbning.

- I Holbæk kommunes kultur- og fritidspolitik opstilles en række målsætninger for borgerneskulturelle udfoldelse. I det følgende søgesdisse målsætninger omsat til lokale mulighe- der i Jyderup. ”Kulturinstitutioner skal være aktive med- skabere af kulturtilbud for og med alle bor- gere”.Her kan peges på Jyderup Bibliotek, hvor derkunne foregå en hel række aktiviteter for børn, unge og voksne. Sølyst kunne bruges til foredrags- og andrearrangementer foruden cafédrift. ”Lokaler og faciliteter anvendes og udvikles, så flest muligt får gavn heraf”.Her kan nævnes, at biblioteket, skolen, ”den gamle byrådssal” og Sølyst kan åbnes langtmere, end det sker nu.

162

Af arrangementer, der allerede foregår/erforegået kan nævnes ”Syng-dansk-aften”, litteraturaftener, ”høre om Jyderup-aften”, debatarrangementer, teater for børn. Andrearrangementer kunne være: ung opera, teater også for voksne, lokale billedkunstnere for- tæller om deres kunst.

Vi vil gennem en aktiv og opsøgende indsats i højere grad nå gruppen af ”ikke-deltagere”Kunsten i det offentlige rum:Idé: En konkurrence blandt børnehavebørn, skoleelever, ungdomsskolen/unge, voksne ogældre – 5 steder i byen (hallen, biblioteket, skolen, gamle rådhussal og på pladsen ved centret) – billeder eller en ting der udstilles i x antal måneder.

¤¤¤¤¤¤

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER. Med denne redegørelse har vi skildret, hvor- ledes en gruppe aktive borgere i Jyderup øn- sker, at Jyderup skal udvikle sig i årene frem- over. Vi har forsøgt at involvere så man-geborgere som muligt gennem offentlige mø-derog lokal pressedækning, og vi har tilstræbt at beskrive en udvikling, som vi mener, vil være til gavn både for byens egne indbyggere og for folk, der kommer hertil for at handle og/eller for at opleve vores naturværdier. Vi har især fokuseret på de problemstillinger i vores lokalsamfund, som er relevante i forbin- delse med kommuneplanlægning, og derforkan der meget vel være væsentlige emner i borgernes dagligdag, som ikke er dækket af vores fremstilling. Som det fremgår af indledningen mener vi dog, at store dele af planen kan forsøges rea- liseret gennem initiativer fra borgere og bor- gergrupper i Jyderup, naturligvis altid i over- ensstemmelse og samarbejde med Holbæk Kommune. Når vi ser på indholdet af Holbæk Kommunes Udviklingsstrategi og sammenligner det med indholdet af vores Udviklingsplan, synes vi, der er mange fællestræk og ingen åbenlyse modsætninger. Derfor forestiller vi os, at Hol- bæk Kommune vil tage godt imod vores Ud- viklingsplan og støtte os i at gøre den til vir- kelighed. De arbejdsgrupper, som har beskæftiget sigmed udvikling af Bymidten og med udvikling af vores infrastruktur er selvsagt ikke færdigemed deres opgave, idet der stadig er mange uafklarede spørgsmål. Det er besluttet, at dis- se grupper skal fortsætte deres arbejde, og vi håber på velvillig assistance fra Kommunens planafdeling.

163

B

Bilag til infrastruktur Jyderup 2012.

IA ·- -I

c •• --Rute 225 gennem Jyderup by. En kommende Skovvejmotorvej giver en unik mulighed for en omlregning af rute 225 0st om Jyderup(nord) til det konm1ende motorvejstilslutningsanlreg ved Skovvejen/ Cementvejen ogvia CementvtCien til Slagelsevej ved Akselholm.Teje:BOOkervej forlrenges til det ganue industrimmade ved h1dustrivej. Lokalplanen 50-75 Erhvervsomradet vedBOOkersvej bilag B skitsere delvis en forlrengelse af vejen.

Tmtikvej fra SolvrengeU S0brekparken til Radbjergvej.

Cementvejen udbygges til 0gede tunge traflk til hldustrioll1Iildet ved Frode Laursen og Skovvejen. T-kryds ved rute 225 Slagelsevej trafiksikres.National cykelrute 4 pa Cementvejen flyttes. Se trafikstier E

0 Ringvej fraAggersvoldvej til Holbrekvej syd for Elmegarden, som vejforsyning for de eks.- og

plailiagte boligomrader omkring Aggersvoldvej.

Trafikstier:D - - - - Kalundborgvej med regional sti (Jyderupstien) og cykelvej tilKalundborg.

Der mangler gang- og cykelsti sa de bl0de trafikanter ma ga pa selve vejen, som i forvejen er meget smal. Ilyskrydset pa Skovvejen er ingen ga eller cykelfelter og signallys kan ikke skiftes manuelt.

E - - - - Holbrekvej er skolevej og opmrerket cykelrute. Bla cykelbaner i begge sider.

F National cykelrute 4 har et skiltet forl0b pa Cementvejen. Vejen er med meget hmg trafik pa en smal vej ikkeegnet til cykelhrrisme og mten skal rendres eller der skal oprettes cykelbaner.

OKKfBv

("'KOV.

- -"

v c:::l

9

'• .164

From: Karla FrydenvangTo: KommuneplanCc: "Mørkøv Møbelindustri"; Søren Harboe Rasmussen; "Karla frydenvang"Subject: Kommentarer til den kommende Kommuneplan 2013-2025Date: 9. april 2012 21:44:36

Til Holbæk Kommune. Høringssvar på basis af udviklingsstrategiplanen og debathæftet i forbindelse medudarbejdelse af den kommende kommuneplan 2013 Kommentarer og opfordringer til den kommende proces fra lokalområdet Mørkøv, Skamstrupog Stigs Bjergby. AFVIKLING eller UDVIKLING?Holbæk kommune består af Holbæk, som er hoved byen, Tølløse og Jyderup, som er denæststørste byer, men derudover skal vores kommune have så meget kraft, at alle 18lokalområder kan se og mærke, at de er en del af den store struktur. Alle skal ikke have alt,men der skal være mulighed for alle til at være med til at udvikle det, som de er gode til, ogdet, som passer ind i lokalområdet og borgerne, som bor der. BoligområdetI den indeværende periode har der været en meget langsom udvikling af boligområdet, mender blev dog solgt mindst 30 grunde (kun 6-8 ledige byggemodnede grunde tilbage). Detskyldes den økonomiske nedtur, som ramte Danmark og verden for ca. 4 år siden. Hvor længenedturen vil holde, kan ingen vide. I den nye kommuneplan vil vi derfor opfordre til at bibeholde de områder til boligudbygning,som er udlagt til boligudbygning i den nuværende plan, ligesom vi opfordrer til at fastholdemuligheden for hul-udfyldning i hele området. ErhvervsområdetDer findes ikke ret meget ledig erhvervsjord i området omkring Mørkøv, Jyderup og Knabstrup,og derfor vil vi opfordre til, at der udlægges mere til udbygning af erhverv i området. Transport og lager:Det skal være i forbindelse med erhvervsområdet ved Cementvejen, hvor rundkørslen alleredeer dimensioneret til modulvogntog. Det betyder, at området vil være oplagt til transportindustimed deraf følgende industriarbejdspladser. Vi vil få meget mere transport med opgraderingenaf rute 23, Kalundborgs Containerhavn, samt den kommende Kattegat-forbindelse.Kommunen skal markedsføre området som transportcenter med plads til tankstation,lastvognsværksted, vaskeanlæg, indhegnet nat-hvile parkering med gode forhold tilchaufførerne. Uddannelse til transport og lager:Ved at udvide erhvervsområdet ved Cementvejen kan vi skabe mange arbejdspladser indenfortransport og lager, der kræver højt specialiserede specialarbejderuddannelser. Transport oglager virksomhederne i området skal bruges som lokkeduer og visitkort til de kommendevirksomheder.

165

Håndværksområde.En anden nødvendig erhvervsudvikling er mulighed for håndværksområder i dette lokalområde.Det kan være i Mørkøv, Skamstrup, Stigs Bjergby eller i Knabstrup. Det vil altså være et områdemed blandet bolig og erhverv. Vi bør opfordre flere til at bruge landbrugsbygninger til småhåndsværks virksomheder, eller anden iværksætteri. Der er hårdt brug for at styrke begge disse områder i et lokalområde, hvor de fleste borgereikke har en lang eller middellang uddannelse. IT – Bredbånd forbindelse til eksportmarkederneHolbæk kommune bør være mere aktiv i forbedringen af Vestsjællands muligheder for at fåvores erhvervsliv ud på data-motorvejen, eller få nødvendig data ind og viderebearbejde demtil ny salg.Holbæk kommunes digitaliseringsstrategi gælder både vore borgere samt vore skoler. Alle kanfå glæde af nye forbedrede dataforbindelser. Det er jo vedtaget, at en del af den nyeskolestruktur handler om bedre og moderne dataforbindelser. Aktivt lokalområde med skole, dagligvarebutikker og et aktivt fritidslivDet er utrolig vigtigt at bibeholde udvikling af lokalområderne, både med hensyn til boliger ogarbejdspladser, da det skal sikre bevarelse af skolen til 9.klasse og bevare dagligvarebutikker ogenkelte specialbutikker i området. Kun på denne måde kan kommunen opretholde et aktivtlokalområde med et aktivt fritidsliv omkring skole, kultur (musik, Mørkøv Kino) og idræt, hvorder lægges rigtigt mange frivillige timer til glæde for borgere i alle aldersklasser. Venlig hilsen Karla Frydenvang og Søren H. RasmussenBorgere i lokalområdet Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby

166

From: katrine@rankenbergfrey.dkTo: Kommuneplan; Ditte GalsgårdSubject: Høringssvar, Skovhave på Økoland Date: 9. april 2012 19:24:46

Ønske om en Skovhave på Økoland i Mørkøv.

En skovhave (food forest) er et flere tusind år gammelt koncept, der findes flereforskellige steder på Jorden.I Danmark er man begyndt at få øjnene op for idéen og mulighederne i denne. Der erallerede anlagt skovhaver bla. i NordSjælland og på SydFyn.

Konceptet er en udtænkt planlægning og opbygning af en skov, med høje træer, lavetræer, buske og andre vækster, der alle arbejder sammen med fx. at tiltrække nyttedyr,skærme for hinanden og ligeså give næring til hinanden.Skoven producerer mad i rå mængder (fx. æbler, pærer, kastanjer, bær, nødder, osv.) ogvil, typisk 5 år efter anlægning, være vedligeholdelsesfri. Man kan også vælge at anlæggeden over en periode på 5 år, så processen bliver nemmere. Under hele forløbet vil dervære afgrøder.

Vi tænker, at Skovhaven kunne fylde 1-2 ha ud af Økolands 16 ha. Besøgende kunne såfrit gå tur i skoven og høste de afgrøder, de har brug for og lyst til.Og ud af det, kunne der skabes mange aktiviteter; Man kunne lære om grundprincippernefor denne form for gartneri, lære om nyttedyr, lære om afgrøderne og måske endda kunneder være opskrifter tilgængeligt, så børn og voksne kunne gå hjem og lave dagens ret afdagens høst. Mulighederne er mange!

Dertil kommer andre fordele ved at anlægge skov - og det er naturligvis hele historien omfotosyntesen! Og så ser det tilmed pænt ud og vil passe perfekt på Økoland.

I modsætning til den form for landbrug vi har idag (fx. med pløjning)ligger skovhavens jord aldrig nøgen og derfor er der intet tab af "Top soil" (jord ogmikroorganismer) og samtidig bliver jorden kontinuerligt forbedret! Man kan plante fx.kulsukker, som tilfører jorden kvælstof og derved eliminerer behovet for kunstgødning.Dette er altså en gennemtænkt form for gartneri/landbrug, der bruger naturens egneprincipper og stort set gør menneskets indgriben overflødig.En færdigetableret Skovhave kræver ca. 50 dages arbejde om året, hvoraf hovedpartengår med at høste. -Og det vil de besøgende i høj grad sørge for.

At lave skovhave-projektet til en workshop for skovhave-interesserede, vil være en oplagtidé. Vi kender flere, der allerede har meldt sig på banen - bla. en mand, der erigangsætter for skovhaver i Gambia.

Hvad det kommer til at koste, afhænger naturligvis af størrelsen og derved hvor mangeplanter, der skal indkøbes.Donationer og sponsorater fra private og/eller lokale planteskoler er en oplagt mulighed - også for at få lokalmiljøet inddraget i processen.

Her er en video af konceptet, der viser, at det kan lade sig gøre

ncermest hvorsomhelst:http://www.youtube.com/watch?v=sohi6vnWZmk

Mange venlige hilsner,

Katrine Rankenberg FreySoren Rankenberg Frey

Tlf: 61886252 I 42567895

167

From: katrine@rankenbergfrey.dkTo: Kommuneplan; Ditte GalsgårdSubject: Høringssvar, Earthship på Økoland Date: 9. april 2012 19:43:25

Ønske om at bygge et Earthship på Økoland. Foreningen Earthship Danmark har øjnet chancen for at hjælpe både Holbæk kommune ogforeningen selv! Økoland i Mørkøv har i flere år ligget mere eller mindre uberørt hen, selvomønskerne for anvendelse er mange. Bl.a. naturlegeplads, bålsted og en offentlig bygning lavet afnatur- og genbrugsmaterialer, som kunne fungere som videncenter for økologi og bæredygtighed.Sidstnævnte kan vi i foreningen Earthship Danmark hjælpe med. Foreningen har som formål atbygge et demohus, der kan demonstrere fordelene ved et Earthship frem for konventionelt byggeri.Vi vil derfor tilbyde vores hjælp til opførsel af en offentlig Earthship bygning på Økoland. Earthships bygges af jordfyldte bildæk, tømmer, genbrugsglas og - plast samt andregenbrugsmaterialer, som er i overskud i lokalsamfundet. Der foruden benyttes jord, ler, sten ogandre lokale naturmaterialer. Vores mål er at huset i sig selv skal være selvforsynende. Det betyder ingen varme, el eller vand udefra. Alt dette klarer huset selv, ved hjælp af sollys, regnvandscisterner,solpaneler og evt. en lille husstandsvindmølle. Husets spildevandsrensning varetages gennem to separate rodzoneanlæg, implementeret i bygningskonstruktionen, hvor planterne kan være bådeprydplanter og spiselige vækster i det ene, mens det andet anlæg der aftager toiletvandet, ikke eregnet til spiselige urter. Et af de oprindelige lokale ønsker for Økoland var et pileanlæg. Vi foreslår atdette etableres som slutfase på spildevandsnettet for Earthship'et. Herved bliver pilen gødet samtidigmed at offentlig kloaktilslutning for Earthship'et overflødiggøres.Et Earthship kræver stort set ingen vedligeholdelse, men skal blot benyttes indimellem, hvorved denaturlige processer omkring planterne, regnvandscisterner mv. holdes i gang. Foreningen anbefaler en bygning baseret på earthship-typen 'Simpel Survival Model'. En kort videoom typen kan ses her: http://youtu.be/wTqSpx0Vgv4. Af faciliteter foreslår vi et konferencelokale oget mindre mødelokale, samt handikapvenligt toilet, depot og rummelig entre, med et samletbrugsareal på 60m². Dette for at sikre den bredest mulige anvendelighed for den lokale befolkning.Har kommunen eller lokalsamfundet andre ønsker til størrelse, faciliteter mv. så indgår vi naturligvis i en konstruktiv dialog! Entréen vil vi indrette som vækstlokale med både lave og høje bede. Vi forestiller os, at beplantningen vil være varierende, med både prydplanter, spiselige urter og tropiskefrugter. Byggeriet vil blive opført under størst mulig hensyntagen til den omkringliggende natur og viludelukkende påvirke miljøet positivt. Earthship Danmark har folk med uddannelse i earthship-byggeri, og med kompetence til at oplærefrivillige og håndværkere i de relevante byggeteknikker. Foreningen vil inddrage lokale frivillige i helebyggeprocessen, og hvor der er behov for fagfolk vil lokale håndværkere blive foretrukket. Desudenvil Foreningens medlemmer og earthship-interesserede fra andre egne blive inviteret til at byggemed. Omkostningerne afhænger naturligvis af bygningens størrelse og faciliteter. Vi har valgt at regne medca. 200.000kr, hvoraf 50% ville udgøres af fonde og donationer/sponsorater og det resterende beløbvil vi søge fra Kommunen's penge-pulje, der blev nævnt på mødet i Mørkøv d.28.marts 2012. Dette Earthship vil, hvis det opføres snarest, blive det første i Danmark! Udover at gøre Økolandmere interessant for lokalbefolkningen, vil byggeriet være med til at markedsføre Holbæk kommunesom en innovativ og klimabevidst forgangskommune. Desuden vil lokale håndværkere få fordel af atvære de første i landet til at opbygge kompetence i earthship-byggeri. Foreningen Earthship Danmark har besluttet at udarbejde en dokumentar om earthship-konceptet ogdette byggeri vil blive et naturligt omdrejningspunkt. Dette vil være endnu et bidrag tilmarkedsføringen af Holbæk og omegn. Bæredygtige hilsner Foreningen Earthship Danmark

www.earthship.dk

168

From: Lars Fjord MølbyTo: KommuneplanSubject: Makvärket - Et kultur og miljøcenterDate: 9. april 2012 23:59:09Attachments: Makvärket - Et kultur og miljøcenter.docx

Til Holbæk Kommune.

Vi ønsker at give dette input til kommuneplan 2013-25.

Mvh. Lars Fjord Mølby – København

Line Gringhmuth - København

Lasse Kofoed Nielsen – København

Victoria Møller Hansen- København

Nanna Kathrine Hansen – København

Tue Olsen – København

Jacob Brauner – København

Thomas Bo Larsen - Teglværksvej

Gitte Olin Larsen - Teglværksvej

Stine Welent Andersen - Teglværksvej

Cathrine Steppuhn– Teglværksvej

Ove Christensen – Knabstrup

Siri Reiter – Mørkøv

Jonas Smedegaard - Mørkøv

Niels Emil Stoltz - Mørkøv

Alan Rapson - Regstrup

Gitte Larsen – Regstrup

Toke Larsen – Nr.Jernløse

Karen Abrahamson – Stenlille

Flemming Abrahamson – Stenlille

Bjarne Lytger Larsen Hage – Gislinge

Martin Vollmer - Slangerup

Mette Petersen – Egebjerg

Claus Jørgensen - Orø

Lars Kofoed Jørgensen – Ringsted

Petter Myndal - Ringsted

Emil Thorhauge Theijl - Århus

My Lambertsen - Malmø

Caroline Elz – Berlin

Stella Beagrich – Berlin

Sonja Zell – Berlin

169

Makvärket – Et center for kultur og miljø

(Gårdmiljø 2008) (Gårdmiljø med udekøkken 2011)

Foreningens visioner

At omdanne 2000m2 af Knabstrup keramikfabriks 10.000m2 til et center for kultur og miljø med en

række åbne og helårsanvendelige værksteder til kulturproduktion.

At de gamle bygninger bevares ved en spændende og bæredygtig bygge- og istandsættelsesproces,

drevet af frivillighed og samarbejde.

At keramikfabrikken bliver et nyt centrum for aktiviteter og udvekslinger imellem folk fra nær og

fjern.

At afholde arrangementer af kortere og længere varighed som forestillinger, seminarer, kursus

weekender, praktiske og teoretiske workshops, bygge festivaler og koncerter på den gamle fabrik.

At tilbyde gode og billige rammer for kunstnere og iværksættere.

At centret dagligt bruges og udvikles af kunstnere, håndværkere, artister, børn og unge, artists-in-

residence, iværksættere samt af deltagere og gæster til midlertidige arrangementer.

At udbredes praksis og teori om bæredygtige tiltag, der kan gøre enhver husholdning stærkere

overfor ændringer i priser på energi og fødevarer, samt give et sundt og aktivt liv. 170

Udvikling og Drift

Kultur og miljøcentret udvikles konkret ved at efterisolere og indrette en multisal med 9m til loftet,

et storkøkken/foyer-område, et seminarhus med gæstehus, værksteder til kunstproduktion, keramik,

træarbejde, metalarbejde, musik og multimedie samt et økologisk eksperimentarium og

videnscenter.

Centret udvikles med fondsstøtte og frivillige kræfter, hvilket vil resultere i en lav husleje, der gør

det muligt for folk fra alle indkomstlag at leje og benytte det. Driften og udviklingen af centret

varetages af foreningens medlemmer. Værelser i gæstehuset og værkstedspladser i kulturcentret vil

kunne lejes i kortere eller længere perioder. Til folk der ønsker at fordybe sig i et projekt, en

udstilling eller en udgivelse; i skønne naturomgivelser og i et miljø med masser af tværfaglig

inspiration. Foreningen vil skabe rum og muligheder for lokale brugere ved at tilbyde faciliteter og

erfaringer indenfor iværksætteri, børn og unge, kulturproduktion og promovering af events.

Dermed skabes et konstant aktivitetsniveau hvor brugere både kan arbejde sammen og hvert for sig.

I etableringen og i driften af centret anvendes og udvikles bæredygtige løsninger indenfor byggeri,

energi og fødevarer.

Alt bygningsmæssigt arbejde vil blive udført med størst muligt hensyn til økologi, miljø og

bygningernes særegne industrihistoriske præg. Det betyder bl.a. at der kun vil blive anvendt

materialer, som er miljømæssigt uproblematiske i produktionen, for indeklima, arbejdsmiljø og ved

bortskaffelsen. Blandt andet anvendes ubrændte, pressede lersten og lerpuds, hør og papirisolering.

Desuden er der stort fokus på at indsamle, sortere og benytte genbrugsmaterialer.

Centrets driftsforbrug minimeres og effektiveres ved bl.a. efterisolering, masse- og flex-ovne,

passiv solvarme, varme-genvinding, solfangere, tagvindmøller, komposttoiletter, havebrug med

permakultur-design, genanvendelse af regnvand, kompostering, genbrug og andre lokale

affaldsløsninger.

Den gamle keramikfabrik er samtidig en rummelig og unik scene for midlertidige aktiviteter som

seminarer, forestillinger og festivaler af næsten enhver størrelse og karakter.

FØBs visioner for keramikfabrikken.

Keramikfabrikken ejes af den almennyttige fond Fonden til fremme af blivende Økologisk Balance

- FØB, via datterselskabet EVD Ejendomme A/S. Fonden har i 27 år arbejdet for udbredelse af

bæredygtige løsninger, primært indenfor sociale virksomheder, byggeri og fremstilling af

bæredygtige byggematerialer. Makvärket har lejet sig ind i bygningerne ved en 10-årig lejekontrakt,

med mulighed for forlængelse. FØB ønsker at udvikle den gamle keramikfabrik til et vækstcenter

for lokale kunst- og erhvervsvirksomheder, og til boligformål til den tilflytning kulturcentret vil

tiltrække, til de viceværtsfunktioner der vil komme, og til gæstehus til artists-in-residence og

overnattende deltagere ved midlertidige arrangementer.

171

Foreningen

Makvärket er en frivillig og non-profit drevet forening der har eksisteret i 4 år.

Netværket er under konstant udvikling og spænder i dag fra specialiserede håndværkere til

kulturarrangører, cirkusartister og interesserede borgere. Samarbejdet er både lokalt, nationalt og

internationalt.

Status

Vi har revet en sammenstyrtet bygning ned og sorteret materialerne med håndkraft, kørt 800m2

hårde hvidevarer i to lag væk, ryddet størstedelen af fabrikken op, repareret et utal af tilstoppede

afløb, anlagt nye tagrender og bygget 1100m2 gipsvægge og 370m2 gipslofter.

Vi holder i samarbejde med udlejer vedvarende de 2000m2 tegltag og de mange vinduer og døre

ved lige.

Vi har fundraiset 340.000 kr til byggefestivaler og 1.500.000 kr til etablering af multisal og

storkøkken/foyer område.

Kommune- og lokalplan

Vi håber at kommunen vil indgå i et konstruktivt samarbejde om at skabe gode betingelser for at

den gamle fabrik kan blive et nyt centrum for kunst, bæredygtighed og iværksætteri.

Bolig og gæstehus funktioner – Nabomatriklen, som var tiltænkt bolig, bruges i dag til savværk, og

er ikke en del af Makvärket. Det er essentielt at gæster og deltagere til midlertidige arrangementer

kan overnatte på fabrikken. Kulturcentret vil producere viceværtsfunktioner og tilflytning, at

indrette fabrikken dertil er en måde at sikre et langsigtet, konstant aktivitetsniveau. Mulighed for

overnatning i kortere og længere perioder på keramikfabrikken, vil muliggøre et konstant

aktivitetsniveau for de folk, der udfører frivilligt arbejde til fordel for projektets gennemførelse,

ligesom det vil mindske forurening fra en ellers nødvendig transport til og fra projektet. På denne

måde vil muligheden for overnatning på Keramikfabrikken understøtte en miljømæssig bæredygtig

udvikling.

Bæredygtigt eksperimentarium – Vi vil bygge mange midlertidige installationer, teste dem over tid

og forbedre dem. For at udvikle et godt produkt er det vigtigt at gøre denne proces så fri som mulig.

Det er det færdige produkt der skal vurderes. At få en ny idé passet ind i gældende lovgivning kan

desværre tage modet fra mange. Vi vil gerne indgå i et gensidigt læringsforhold med kommunen om

energi, fødevarer og byggeri.

172

Midlertidige arrangementer – Den gamle fabrik er en fantastisk scene til en bred og stor vifte af

forestillinger, koncerter, festivaler mm. Disse vil i tilfælde kræve tilladelse til højere støjgrænse,

ændrede parkeringsforhold mm.

(Multisal og foyer/storkøkken projekt. Dette første projekt bliver finansieret gennem Udvikling

Nordvestsjælland (LAG), Realdania puljen Byggeriets Ildsjæle, husejeren EVD Ejendomme og titusindvis

af frivillige arbejdstimer)

173

From: ditte jensenTo: Kommuneplan

Subject: UgerløseDate: 9. april 2012 11:22:55

Henvendelse angående ideer til Holbæk kommuneplan 2013, med fokus på Ugerløse. Kære Holbæk kommune Jeg skriver for at rette jeres opmærksomhed, på et fantastisk lokalsamfund i Holbæk kommune, Ugerløse! Jeg er vokset op i denne by, men bor nu i Gentofte for at uddanne mig. Når jeg er færdigt med dette agter jeg at flytte tilbage, sammen med min mand og vores datter på 2år, da det er et dejligt lokalsamfund.

Jeg skriver især for at fremhæve et projekt, som lokale engageret borgere er i gang med. Det er opførselen af en Multihal. Byen mangler faciliteterne til at rumme de mange forskellige foreninger der findes i lokalsamfundet. Der er en stor idrætsforening, som desværre må låne faciliteter store dele af året i andre byer. Ydermere er der mange andre foreninger som ville kunne få glæde af sådan en Multihal, og ikke mindst vores lokale skole. Der arbejdes meget seriøst med projektet, og de er nået langt med forslaget, der er blevet tegnet af Kullegaard Arkitekter. Det ville være en stor gevinst for Ugerløse med sådanne en Multihal, og der er i byen stor opbakning til den.

Tilslut vil jeg nævne, at der er et stort behov for at forbedre trafikforbindelserne til-fra og gennem Ugerløse. Forhåbentlig bliver omfartsvejen rundt om Ugerløse til noget, den ville forbedre forholdene på vores hovedgade meget. Ydermere mangler der at blive færdig gjort cykelsti til Tølløse langs Tølløsevej. Den er etableret fra Tølløse frem til Nr. Vallenrød ca. halvvejs til Ugerløse, men sidste etape mangler. Ved etablering af denne ville det blive muligt at cykle til Tølløse uden at blive generet af den megen trafik. Det er ikke en vej, man cykler på uden det er stærkt nødvendigt. Dette er ærgerligt, da det ellers er en mulighed for både pendlere der skal med toget fra Tølløse, og de større skolebørn der fra 7 klasse skal skifte skole som oftest til Tølløse. Håber i kan bruge min henvendelse til noget. Venlig Hilsen Ditte Trinderup Ellebækvej 54 st.th 2820 Gentofte TLF: 22 63 49 99

174

Henvendelse til Holbæk kommune angående kommuneplan 2013, med fokus på Ugerløse - Sjællands navle. Alle veje fører til Ugerløse.

Vi ønsker et bæredygtigt lokalsamfund, altså en by hvor folk har lyst til at blive boende, men også at flytte til. Ugerløse skal være et godt sted at bo og leve.

Jeg skriver først og fremmest for at fremhæve byens nyeste projekt, Multihallen, der er blevet fremlagt for kommunens kultur og fritidsudvalg.

Et samlet lokalområde – Et samlet projekt Ugerløse Multihal

Tankerne bag og funktionere for projekt Multihallen er overvejende :

- At skabe et sted, der tilgodeser varieret interesse i lokalsamfundet. - Kan benyttes af vores mange forskellige foreninger, som fodbold. - Skabe et sted hvor også enkelt personer og familier har mulighed for at lave aktiviteter. - Skabe et samlingspunkt for vores lokalsamfund.

175

Multihallen skal være med til at udvikle Ugerløse by, så vi får et bæredygtigt lokalsamfund. En by der er værd at blive boende i, er værd at flytte til, eller tilbage til. Fremtiden for Ugerløse by er at have lokale faciliteter, der kan opfylde de krav som en moderne familie har behov for.

Tilflytning af børnefamilier er vigtig for en by som vores og der har været øget tilflytning i de senere år. Dette har vist sig ved at børneinstitutionerne i Ugerløse by har været nød til at udvide, og de kommende årgange til vores lokale skole er store. Gennem etablering af en multihal, vil vi kunne imødekomme og fortsætte den gode udvikling, så vi sikre Ugerløses bæredygtighed i fremtiden.

Ugerløse er en by med meget engagement, samt mange borgere der involvere sig og har lyst til at bidrage. Et lokalsamfund med et stærkt sammenhold/netværk og identitet, altså en stærk selvstændighedskultur. Der er tradition for projekter og arrangement i Ugerløse by og det har været med til at sikre udvikling og sammenhold i lokalsamfundet.

Udsagn fra Holbæk kommunes udviklingsstrategi, der understøtter dette projekt som værende af lokal og kommunal interesse.

- Styrke foreningslivet og de organiserede fællesskaber. - Et godt børneliv - Levende byer - Understøtte lokale borgerdrevne projekter, der bygger videre på de lokale kvaliteter.

(Kilde; Holbæk kommunes hjemmeside)

”Et sundt og aktivt liv er med til at give livskvalitet. Et sundt liv er også et socialt liv, hvor man for eksempel deltager aktivt i forenings og kulturlivet. Muligheden for at leve et sundt og aktivt liv kan også være afgørende for, hvor vi vælger at bosætte os.” (Kilde Holbæk kommune, Debatoplæg til kommuneplan S. 11)

”Vores sundhed og trivsel kan forbedres gennem konkrete ændringer i kommunens byer og nære landlige omgivelser. Det betyder, at byrådet med kommuneplanen ønsker at sætte øget fokus på et sundt og indholdsrigt fritidsliv for borgerne. Et liv hvor sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom, men i høj grad også øger vores generelle livskvalitet.” (Kilde Holbæk kommune, Debatoplæg til kommuneplan S. 11) Jeg håber at denne henvendelse har vækket jeres interesse, og at Multihallen derfor bliver en del af den kommende kommuneplan 2013. Med venlig hilsen Jørn Jensen, Ugerløse borger Tlf: 41 38 47 06 E-mail: jp@cotg.dk

176

From: Jørn Palle S. JensenTo: KommuneplanSubject: Holbæk, omfartsvej Ugerløse, Kommuneplan 2013Date: 9. april 2012 10:25:00Attachments: image001.png

Omfartsvej rundt om Ugerløse. Det er fortsat et stort ønske fra borgerne i Ugerløse, at der etableres en omfartsvej omkring Ugerløse by Der er siden 2007 kommet mere trafik specielt morgen og aften myldertrafik, lange køer på Tølløsevej, Bonderupvej og Hovedgaden. Så det er stadigt et stort ønske fra os Ugerløse borger at der på rådhuset i Holbæk arbejdes aktivt for at vi i og omkring Ugerløse får en acceptabel trafikal løsning på vores trafikale problemer, der er en utrolig stor trafik belastning i gemmen byen og der bør absolut snart gøres noget!

Med Venlig Hilsen Jørn Jensen Tlf: +45 41384706 Mail: JP@cotg.dk

Nedenstående er taget fra kommuneplanen 2007.

Omfartsvej Det er fortsat et stort ønske fra borgerne i Ugerløse, at der etableres en omfartsvej omkring byen. Lokalforum har nedsat en arbejdsgruppe, der har arbejdet med forskellige løsningsmuligheder. Vejen, der skal føres udenom byen, er en statsvej og lokalforum har derfor også taget kontakt til folketinget, for at øve indflydelse på beslutningerne om de kommende års statslige investeringer i infrastruktur. Holbæk Byråd støtter ideen om anlæg af en omfartsvej omkring Ugerløse. Forbindelsen Holbæk-Sorø er en befærdet strækning og hovedgaden i Ugerløse er hårdt belastet af den megen tunge trafik. Indtil videre udlægger kommuneplanen areal til omfartsvej øst om byen efter regionplanens udlæg, der er bindende for kommunens planarbejde. Der har i arbejdet med kommuneplanen været taget kontakt til Vejdirektoratet, der oplyser, at arealudlægget til omfartsvej ved Ugerløse er reserveret uden forudgående undersøgelser, men ikke prioriteret. Prioriteringen afhænger bl.a. af Infrastrukturkommissionens udmelding, der forventes offentliggjort ultimo 2007. Såfremt omfartsvejen prioriteres i statsligt regi, vil første skridt i arbejdet være udarbejdelse af en VVMundersøgelse, der vil danne grundlag for beslutningen om den endelige vejføring. Byrådet vil arbejde for at skabe fremdrift i arbejdet med omfartsvejen.

177

178

From: Jørn Palle S. JensenTo: KommuneplanSubject: Holbæk, cykelstier Ugerløse, Kommuneplan 2013Date: 9. april 2012 10:51:28

Med Venlig HilsenJørn JensenTlf: +45 41384706Mail: JP@cotg.dk Fra: Jørn Palle S. Jensen [mailto:JP@cotg.dk] Sendt: 9. april 2012 10:23Til: 'kommuneplan@holb.dk'Emne: Holbæk, omfartsvej Ugerløse, Kommuneplan 2013 Cykelstier omkring Ugerløse.Det er fortsat et stort ønske fra borgerne i Ugerløse, at der etableres en cykelsti fra ugerløsetil Nørre Vallenderød. Der er siden 2007 kommet mere trafik på Tølløsevej specielt morgen og aften myldertrafik,og da Tølløsevej er meget smal så er det meget usikkert at cykel på Tølløsevej og der eringen der tør at lade deres børn og unge cykle på Tølløsevej, der er for farligt…Så det er stadigt et stort ønske fra os Ugerløse borger at der på rådhuset i Holbæk arbejdesaktivt for at der snarest etableres en cykelsti fra ugerløse til Nørre Vallenderød. Med Venlig HilsenJørn JensenTlf: +45 41384706Mail: JP@cotg.dk Det nedenstående er taget fra kommuneplan 2007StierDer er på borgermøder og i bemærkninger til planstrategienfremsat ønsker om etablering af cykelstierpå forskellige strækninger omkring Ugerløse, bl.a. påstrækningen fra Ugerløse til Nørre Vallenderød. Derer afsat 2007-midler til fælles forundersøgelse og projektudarbejdelseom stier mellem Ugerløse, Undløse,Kr. Eskilstrup og Tølløse. Anlægsprojekterne vil bliveprioriteret i den kommende infrastrukturplan.

179

180

181

182

From: Henrik Larsen - danbolig holbæk - henrik larsen a/sTo: KommuneplanCc: "Torben Drewsen"Subject: VS: Søstrupvej 1, 4300 Holbæk - matr. 2 a Langerød, Holbæk jorderDate: 10. april 2012 15:25:58Attachments: image001.gif image002.jpg

SKMBT_C45212041012560.pdf

Goddag!

Nedenfor er kopi af mail til Plan og Byg, idet jeg anmoder om, at indholdet af nedenstående mail indgår i den nye kommuneplan 2013 – 2025.

Med venlig hilsen

Henrik LarsenStatsaut. ejendomsmægler & Valuar

danbolig holbæk - henrik larsen a/sAhlgade 244300 HolbækTlf.: 59 44 11 12Mobil: 20 30 60 50henrik.larsen@danbolig.dkwww.danbolig.dk

Fra: Henrik Larsen - danbolig holbæk - henrik larsen a/sSendt: 10. april 2012 14:27Til: 'Planogbyg@holb.dk'Cc: 'mansc@holb.dk'; 'Torben Drewsen'Emne: Søstrupvej 1, 4300 Holbæk - matr. 2 a Langerød, Holbæk jorder

I forbindelse med kommende kommuneplan og planlægning af rammeområde for Megacenter II vil vi på vegne af ejeren af Søstrupvej 1 foreslå følgende:

- Ejendommen Søstrupvej 1, 4300 Holbæk matr. nr. 2 a Langerød, Holbæk jorder

indgår i rammeområdet for Megacenter II, således at der er mulighed for etablering af pladskrævende varegrupper og andre anvendelsesmuligheder på lige fod med planerne, der skal gælde for Megacenter II. I den forbindelse har vi vedlagt et kort, hvor vi har skraveret et trekantet areal vest for Søstrupvej, som evt. kunne udgå af planlægningen, således at der rent arealmæssigt ikke sker udvidelse af Megacenter II.

- Alternativt har vi skraveret et areal ud mod omfartsvejen, som vi foreslår indgår i

planlægningen af Megacenter II sammen med matr. 2 a Langerød, Holbæk jorder, således at man kan opnå mest mulig synlig facade ud mod omfartsvejen.

- Ejendommen Søstrupvej 1, 4300 Holbæk matr. nr. 2 a Langerød, Holbæk indgår pga. den synlige placering i planlægningen som et areal, der kan anvendes til dagligvarebutik med tilhørende benzintankanlæg.

Med venlig hilsen

Henrik LarsenStatsaut. ejendomsmægler & Valuar

183

184

From: Kim TolstrupTo: KommuneplanSubject: Høringssvar til kommuneplan 2013 og fremDate: 10. april 2012 16:21:18

Høringssvar til kommunalplanen for 2013 og frem:

Forslag der primært angår Jyderup

Lokalplan 50-48 bør revideres med henblik på at muliggøre opførelse af bygninger i 3 sals højdemed fuld udnyttelse – uden taglejligheder.

Lokalplan 50-48 bør åbne muligheder for opkøb af flere grunde med henblik på nedrivning ogsammenlægning til nye tidssvarende forretninger der:

- Er i niveaufri plan.- Er energieffiktive.- Er placeret med facaderne korrekt, af hensyn til strøgkunde-oplevelsen. Bygherre der bygger nyesupermarkeder i 50-48 bør forpligtes til at byggelejligheder på første og anden sal, for at skabe flere indbyggere i centrum og dermed stationsnært byliv.

Forslag der angår stationsbyerne:

Der bør udlægges areal til parkeringsområder/ladestationer til de kommende elbiler, nær stationsbyerne Jyderup, Mørkøv, Regstrup, Holbæk, Vipperød, Tølløse. Parkeringsområderne bør være sikrede mod hærværk og indbrud.

Der bør indtænkes opvarmede p-huse, af hensyn til elbilernes batteries levetid.

Forslag der angår erhvervsarealer.

Der bør udlægges erhvervsarealer og disse bør markedsføres mere aktivt end blot på lokalebasen.

Virksomheder i miljøklasse gruppe 1-3 samt 3 til 5 kan placeres i Jyderup, og Tølløse.

Virksomheder i miljøklasse 1-4 i den øvrige del af kommunen.

Miljøklasse 1-5 i og nær Holbæk by,

Miljøklasse 6-7 et særligt sted. En koncentrering af virksomheder kan synliggøre Holbæk Kommune som en erhvervs kommune. Hvorflere er flytter flere til.

Dobbelt spor fra Holbæk til Kalundborg.

Det bør indtænkes at vi får en fast forbindelse fra Kalundborg til Jylland inden for12-18 år og en opgradering til følge. Særligt i Jyderup er der trafikale problemer som skal løses. Derfor børman analysere på konsekvenserne ved at give byggetilladelser tilfældige steder, uden at der medfølgerinfrastruktur, såsom veje med kapacitet.

Held og lykke med arbejdet :-)

Med venlig hilsen

Kim Tolstrup

--Kim TolstrupSølystvej 5a4450 Jyderup Tlf. 30912616 kim.tolstrup@gmail.com

185

From: Erik Heyn OlsenTo: KommuneplanCc: historie@tollose.dkSubject: kommuneplan2013Date: 22. marts 2012 15:02:49Attachments: Brev om kommuneplan 2013.doc

Bidrag til debatten om KOMMUNEPLAN 2013.docImportance: High

186

Til Holbæk Kommune – Plan & Byg 0899 Kommuneservice

Re: Kommuneplan 2013 Temaplaner – Bymønster og byudvikling Det er glædeligt, at der i idefasen til kommuneplan2013 lægges op til nye retningslinjer for bevaringsværdige bygninger. Det er imidlertid ikke kun kulturarv i ordets snævre forstand (bevaringsværdige = gamle bygninger i landskabet og i landsbyerne), som har betydning for borgernes livskvalitet. Der må også fokuseres på stationsbyernes bymiljøer. Gode karakteristiske bygninger bør søges bevaret, selv om de måske ikke altid opfylder fredningslovens kriterier. Byomdannelse og byfortætning kan være en god ting, da de skåner det åbne landskab. Det bør imidlertid ske med respekt for de ældre miljøer, både hvad angår byggelinjer, tilladte materialer og bygningers højde. Samtidig bør der være plads til grønne arealer og beplantning for at bevare en landsbys/stationsbys landlige karakter. Foreningen lægger i den forbindelse stor vægt på, at kommunen følger sine egne intentioner, nemlig lokal dialog omkring kulturværdiers beskyttelse og bevarelse.

En gennemførelse af den bebudede kortlægning af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i kommunen er afgørende i den sammenhæng. Det er beklageligt, når landsbyerne og stationsbyerne i kriseår får lov til at forfalde og at byplanlægning overlades til tilfældige private initiativer, ’der ikke koster kommunen en krone!’ En sådan fremgangsmåde kan anrette mange uoprettelige skader og gode miljøer kan nå at blive ødelagt som følge af ad hoc-planlægning uden hensyn til de lokalhistoriske værdier, som ellers er med til at præge byen. Nok står den økonomiske krise i øjeblikket i vejen for initiativer fra kommunal side, men i strategien bør politikerne se udover de magre år, og planlægge fremtidsorienteret. Da der i de kommende fire år fortsat vil herske kommunal smalhans, må den periode udnyttes til sammenhængende undersøgelser af bymiljøer i samarbejde med borgerne hhv. de relevante foreninger og bylaug.

Kultur og landskab – let adgang til naturoplevelser er en vigtig del af en bys attraktivitet. Der er gjort en indsats for at reetablere historiske stier, men det er ikke nok med blot reetablering. Der skal også en vis vedligeholdelse til. Hvis buske og beplantning får overtaget, opgiver folk hurtigt at benytte en sådan sti, og den forsvinder igen. Her kan desværre henvises til Hovstien fra Kvarmløse til Åstrup. Desuden savnes der flere steder en sammenhæng i stisystemet. Hvad angår cykelstier, er der stadigvæk sorte områder på kommunens kort. Herunder cykelstien fra Gl. Tølløse til Ugerløse, som har været projekteret i mange år, og som ville kunne give adgang til Brorfeldeskoven og skoven ved Nyrup.

Med venlig hilsen,

På Lokalhistorisk Forenings vegne

Marina Wijngaard

(næstformand)

187

Bidrag til debatten om KOMMUNEPLAN 2013 – 2025 ”Gode byer er byer, der med oplevelser, variation og gode levevilkår danner rammen om det liv, vi lever. Byernes arkitektur og opbygning har indflydelse på, hvordan vi bruger byerne, og om vi føler os hjemme.” (- citat fra DEBATOPLÆGGET)

Har Tølløse et attraktivt miljø? Karakteristik: Tølløse er ikke og har ingen grund til at blive en ’blomstrende landsby’ eller stokroseidyl. Som kommunens tredjestørste by vil den også fremover spille en vigtig rolle som pendlerby og som indkøbscenter for et større opland. Placering af flere skoler, en planlagt integreret børneinstitution og et stort ældrecenter vil kunne skabe nye arbejdspladser. Byen har et meget aktivt og omfattende foreningsliv, som er ved at finde fælles fodslag i Foreningernes Dag 2012 under Tølløse Lokalforum. Byen mangler en aktiv erhvervsforening til at løfte visse fælles opgaver såsom juleudsmykning og byens juletræ. Dette skyldes muligvis, at erhvervslivet er flyttet til Tølløse Nord, og derfor ikke føler tilknytning til selve stationsbyen. Udvikling Tølløse er en ’nybyggerby’ på trods af sit gamle navn, som det har overtaget fra den oprindelige landsbykerne ved Tølløse slot, nu Gammel Tølløse. Med sin placering uden direkte tilknytning til en landsby adskiller Tølløse station sig fra de fleste andre på Nordvestbanen og lokalbanerne (Høng-Tølløsebanen og Odsherredsbanen). I 1874 blev der opført en station på åben mark og et ledvogterhus, der hvor banen krydser vejen fra Kvarmløse til Tølløse by (nu Gl. Tølløse). Både stationen og ledvogterhuset er såkaldte ’englænder-bygninger’1. De blev bygget af danske håndværkere efter engelske tegninger, hvilket måske forklarer deres lidt ’anderledes’ udseende.2 Ved overskæringen opførtes også Tølløses første købmandsgård – på den grund, hvor Fakta har ligget. Ud over stationen lå der yderligere lidt spredt tre huse langs med vejen og selvfølgelig længere ude flere gårde (Sejergården og Lidtgodtgården, som begge er revet ned, og Goldkærgård og Ottos Sted på Sønderstrupvej). Kvarmløse var ligesom Gl. Tølløse en selvstændig landsby med gadekær og flere gårde. Stationsbyens bebyggelse startede langs med Jernbanevej og Tølløse/Kvarmløsevej. Samtidig med stationen opførtes Hotel ’Haabet’, som nu er nedbrændt, og som har efterladt et hul i husrækken på Jernbanevej. Længere ned ad vejen ligger et par fine villaer og der lå også den gamle remise, som blev revet ned i november. Lige overfor stationen ligger en lang bygning (nu isenkræmmer og lejligheder – tidligere flere små forretninger), som oprindeligt blev opført som ’Afholdshotel’ med forretninger og en stor rejselade. Sammen med håndkøbsudsalget/herrefrisøren er denne bygning med til at danne et lille torv. Bygningerne er på trods af modernisering (store butiksvinduer) noget af de mest oprindelige, der er bevaret på Jernbanevej. Sammen med det fine posthus fra 1906 (tegnet

1 Banehuset blev nedrevet i 1970 – på stedet ligger nu Danske Bank. 2 Det var i høj grad engelske ingeniører, som stod for de første jernbaneanlæg i Danmark.

188

af kgl. bygningsinspektør Andreas Clemmensen) udgør de resten af det gamle jernbanemiljø fra pionertiden. Tølløse har fulgt den udvikling, som er typisk for de nye stationsbyer, som opstod i forbindelse med industrialiseringen i slutningen af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede. Først var der pionererne og nybyggernes tid, hvor der opstod en kerne med erhverv og handel og aktivitet i tilknytning til jernbanen. Med jernbanen fulgte tilflyttere med nye ideer og krav til et bysamfund med skoler, læge, missionshus og kirker, tennisklub og brugsforening, handelsstandsforening, idrætsområde, biograf og kulturelle aktiviteter. Baptisterne satte deres præg på byen med den store skolebygning og senere kirken3. Meget, der gjorde stationsbyen hyggelig og skabte miljø, er revet ned i de senere årtier, men en del er endnu bevaret, og er med til at give byen sit særpræg.

Jernbanevej 1906 – Lokalhistorisk Arkiv

Tølløse Station ligger nu midt i bebyggelsen. Dens betydning er siden 1970’erne svundet ind: alle tilhørende bygninger er revet ned og sporene på læssevejen er fjernet med henblik på etablering af parkering til pendlere. Pladsen foran stationen minder efter den seneste hårdhændede omlægning mest af alt om en stenørken. De to lindetræer, som blev plantet for en række år siden, blev fjernet i forbindelse med den nye (triste) brolægning. Indvendigt er stationen heller ikke ligefrem en æstetisk oplevelse. Ventesalen er steril og blottet for den mindste udsmykning.

Udvendigt har stationsbygningen i Tølløse imidlertid bevaret visse særtræk, som bør påskønnes. DSB har ved ombygningerne respekteret bygningens udvendige karakter. Sidste gang maleren havde fat i bygningens nye døre, blev det en ’ommer’. Bygningsinspektøren mente ikke, at maleren havde ramt den rigtige mørkegrønne nuance! Den nye indgang til kiosken følger i dimension og farve de oprindelige vinduer og døre.4

3 Opført i hhv. 1928 og 1943 efter tegninger af arkitekt Charles K. Gjerrild. 4 Billederne viser Tølløse station - bygningsdetaljer: et fint udhæng i svenskrødt og hvidt (foto MAW)

189

Pladsen foran stationen og det gamle posthus fra 1906 t.v. 2011 (foto MAW)

Fra Hotel Haabet og tilbage til jernbaneoverskæringen opstod der en sammenhængende række af købmænd, håndværkerhuse og forretninger. Der var tale om mindre huse, hvor der var forretning til gaden og beboelse på første sal og værksted bagved. I et par af bygningerne er der fortsat forretninger, ellers nu forskellige tjenesteydelser (f.eks. kiropraktor, lægehus). På nær en enkel undtagelse gør bebyggelsen et homogent indtryk (bygningers højde, anvendte materialer m.m.). Flere af disse huse på Jernbanevej startede som enetageshuse, men de fik med tiden en eller flere ekstra etager, f. eks. Kaffe-Karens. hus, for ikke at glemme Svendsens imponerende bygning (nu boghandel). Små gyder førte ind til baghuse, stalde og værksteder. Og et par af disse gyder eksisterer fortsat og kan anvendes som smutveje til Nytorv og Bymidten. De gamle bagbygninger på Jernbanevej er forsvundet, men bag husene på Kvarmløsevej og Tølløsevej findes der endnu et par steder sådanne gamle værkstedsbygninger5. Smutvej- og stisystemet fortsætter i de senere udstykninger og stierne (smutvejene) bør fremhæves som en særlig kvalitet og vedligeholdes. Tølløse har fulgt den udvikling, som er typisk for de nye stationsbyer, som opstod i forbindelse med industrialiseringen i slutningen af det nittende og begyndelsen af det

5 Illustrationerne viser bagbygninger bag ’Smedens hus’ på Tølløsevej set fra Sofievej og tømrerværkstedet på Møllevej- tidligere savværk. (foto MAW)

190

tyvende århundrede. Først var der pionererne og nybyggernes tid, hvor der opstod en kerne med erhverv og handel og aktivitet i tilknytning til jernbanen. Med jernbanen fulgte tilflyttere med nye ideer og krav til et bysamfund med skoler, læge, missionshus og kirker, tennisklub og brugsforening, handelsstandsforening, idrætsområde, biograf og kulturelle aktiviteter. Baptisterne har sat deres præg på byen med den store skolebygning og senere kirken6. I den anden ende af byen er der plejehjemmet og den gamle skolebygning, som sætter præg på bybilledet.

De senere udstykninger har ingen særtræk, der adskiller dem fra lignende udstykninger ved mindre byer.

Hvordan kan vi bevare stationsbyens særlige kendetegn? Meget af Tølløses karakteristik som stationsby er fortsat bevaret og fortjener at blive plejet. Stationsbyens ældste huse på Jernbanevej, Kvarmløsevej og Tølløsevej giver et ensartet indtryk trods modernisering og gradvis istandsættelse. Disse tre veje fremstår som bygader med nogle forretninger og uden navneværdige forhaver, men på Tølløsevej brydes billedet af nogle villaer (f.eks. Villa Rosen og Domus Medici), som er trukket lidt tilbage fra vejen, hvilket gør, at Tølløsevej om sommeren stadigvæk gør et grønt indtryk. På Kvarmløsevej er det navnlig Baptisternes skolebygning med den store græsplæne og Baptistkirken, der er med til at give vejen en særlig karakter. De fleste forretninger på Kvarmløsevej er nu nedlagt, og med Fakta-løsningen bliver denne bydel afskåret fra hovedparten af forretningerne. Der er dog på de forskellige sideveje et landligt miljø og en række gode murermesterhuse fra de første pionerår, som gør at området fortsat er attraktivt. Generelt bør forretningslivet i den gamle bydel bevares og styrkes. Eksempler fra mindre byer i Tyskland viser, at store supermarkeder trafikmæssigt bedst placeres i udkanten af byen, mens der i det gamle centrum bevares et bredt udvalg af specialforretninger, en dagligvarebutik og en café eller to. Det giver liv og miljø, som vi nyder, når vi kommer sydpå.

Maskinfabrikken og Elværket på Sofievej (foto MAW)

Bygningerne var oprindeligt forbundet.

Disse to bygninger på Sofievej bør erklæres bevaringsværdige. De repræsenterer nu efter nedrivningen af remisen de sidste gamle industribygninger i stationsbyen.

6 Opført i hhv. 1928 og 1943 efter tegninger af arkitekt Charles K. Gjerrild.

191

Bygninger som Posthuset overfor stationen, og det gamle elværk og maskinfabrikken på Sofievej har indtil videre overlevet og er i god hhv. rimelig stand. Navnlig for Posthusets vedkommende bør der overvejes en bevaringsværdighedserklæring og en alternativ anvendelse, som sikrer bygningens bevarelse. Det ville være logisk, at kommunen overtog posthusbygningerne og knyttede deres fremtidige anvendelse sammen med Aktivitetshuset. Tilbygningen fik i sin tid en arkitektpris, og det er tvivlsomt, om det vil pynte på den at føre den op i toetagers højde. Miljøet omkring stationen bør forbedres. Den gamle stationsforstandershave ved siden af posthuset er en integreret del af miljøet og bør gøres til grønt område. Bymidten med bagsiden af Håndkøbsudsalget og isenkræmmerens bygning

Bymidten kan gøres mere attraktiv f.eks. ved noget beplantning. Blot et par træer eller en trægruppe ville gøre en stor forskel. (Bytræer eller parktræer.)

Hvordan kan man afbøde de uheldige konsekvenser ved Faktaløsningen?

Det er stationsbyens skæbne, at banen kommer i første række og med dobbeltsporet bliver stationsbyen trafikmæssigt skåret over. Den valgte Fakta-løsning er trafikmæssig akavet og byplanmæssig uskøn. Taget i betragtning at dobbeltsporet allerede optræder i de ældste planer fra 1874, er det trist at måtte fastslå, at man byplanmæssigt ikke har forberedt en bedre projektering.

Med nedrivning af Fakta har beboerne på den ’forkerte’ side af banen og ved bymidten og i ældreboligerne for enden af Østergade fået langt til en dagligvarebutik. Eksemplet fra Gelsted på Fyn, hvor det er sket en tilsvarende bydeling, viser, at beboerne på den forkerte side af banen oplever en forringet bykvalitet. Der bør gøres en fornyet indsats for at få en dagligvarebutik/købmand placeret i det gamle centrum.

(De nuværende billetpriser vil let kunne friste de ældre borgere til at ty til Hvalsø eller sågar Roskilde, hvor der ligger en Fakta lige ved stationen. Det er af uforklarlige grunde billigere at rejse med en seniorbillet tur/retur til Hvalsø eller Roskilde end til Holbæk! Hvis byen ikke skal miste sin position som attraktiv pendlerby bør disse mærkelige forhold undersøges. )

Det bør sikres, at Lindevej ikke bliver til en permanent færdselsvej til pendlerparkeringen – dette både af hensyn til beboerne og af hensyn til trafikforholdene på Kvarmløsevej. Dette kunne evt. klares med et par bomme.

192

En yderligere konsekvens af Faktaløsningen er planerne for Industrivej. Det er beklageligt at måtte konstatere, at den sidste gamle gård på Sønderstrupvej er udset til at skulle vige for en rundkørsel. Her ville en bevarelsesplan kunne bidrage til at mildne det indtryk af københavnerforstadsmiljø, for ikke at sige industrikvarter, som man ellers igen er ved at etablere i forbindelse med Brugsens udvidelse og Faktas overtagelse af Bilforum.

Hvad angår beplantning generelt: vejtræerne langs med Tølløsevej og Kvarmløsevej vantrives og flere træer er forsvundet efter de omfattende gravearbejder. Da der er tale om gennemkørselsveje, kan det vel ikke være anderledes. Der er ikke plads til større forgrenede træer. Men ved valg af beplantning fremover, (især den projekterede beplantning ved Sønderstrupvej) bør man i et vist omfang satse på bytræer, som forstærker indtrykket af stationsby i stedet for skovtræer. Træer, der blomstrer om foråret, med gode efterårsfarver og evt. bær/frugt til fuglene vil kunne oplive bybilledet.

Tølløse kan godt blive mere grønt uden derved at miste sin karakter af stationsby!

Tølløsevej 1906 (bemærk vejtræerne) – Lokalhistorisk Arkiv …. og nu (foto MAW)

Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen

Marina Wijngaard

Marts 2012

193

Holbæk kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Vedrørende: Høringssvar. Kommuneplan 2013. Indkaldelse af høringssvar. Byrådet i Holbæk kommune har i et oplæg til den kommende kommuneplan 2013 inviteret kommunens borgere, erhvervslivet, interesseorganisationer og alle andre til at deltage i debatten om Holbæk Kommunes fremtidige udvikling. Ældrerådets høringssvar. Ældrerådet har på sit møde den 20. marts 2012 bemyndiget formandskabet til at udtale sig om det fremlagte oplæg til en ny kommuneplan 2013 for Holbæk Kommune. Ældrerådet i Holbæk kommune har vurderet det fremlagte oplæg, som vi finder er både spændende og interessant, samtidig med, at det berører en række væsentlige problemstillinger . Ny kommuneplan 2013. Kommuneplanen består af strategiske overvejelser over og afvejninger af, hvilken udvikling byrådet ønsker, og hvad der skal gøres, for at dette kan ske Ældrerådet finder ikke, at oplægget til en ny kommuneplan 2013 fuldgyldigt beskriver, hvorledes man agter at løse en række af de udfordringer fremtiden vil bringe og proaktivt agere i forhold til de udviklingstendenser , der er beskrevet i oplægget - og som relaterer sig til de ældre medborgere. Ældrerådet skal derfor henstille til byrådet, at ma n i den ny kommuneplan tilkendegiver og nærmere beskriver overvejelser omkring blandt andet følgende temaer, der i særlig grad har relation til den fysiske planlægning i planperioden.

194

Den demografiske og sociale udfordring I de kommende år vil der i Holbæk kommune blive flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Dette vil sætte velfærden under pres. Det stiller krav om, at der udformes planer for vilkårene og mulighederne for især de svage ældre, de socialt udsatte og de handicappede i et fremtidigt Holbæk. Herunder vil det især være vigtig at sætte fokus på livskvaliteten for disse grupper i Holbæk kommune. Den digitale udfordring. Fremtiden vil byde på store udfordringer omkring nye digitale vilkår samt indførelse og anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler. Det betyder, at der skal udformes en plan for den elektroniske infrastruktur og etableres et velfungerende, brugervenligt og robust digitalt net i hele Holbæk kommune. Samtidig skal det sikres, at alle ældre får mulighed for at anvende de velfærdsteknologiske hjælpemidler og håndtere den nye digitale virkelighed. Den sundhedspolitiske udfordring, Holbæk kommune vil opleve en stigning i antallet af ældre borgere hvoraf mange ikke vil kunne klare sig selv . Det betyder, at en væsentlig del af Holbæk kommunes økonomi og udviklingsmuligheder – som følge af den forventede udvikling - vil blive bundet i løsning af denne opgave, hvis ikke man ikke på et tidligt tidspunkt arbejder bevidst med forebyggelse og sundhedsfremme. Den sundhedspolitiske udfordring vil endvidere bestå i at gennemføres en sammenhængende og koordineret sundhedsindsats i et samarbejde med det regionale sundhedsvæsen og andre relevante sundhedsaktører. Den boligpolitiske udfordring. Flere af Holbæk Kommunes plejeboliger er utidssvarende med behov for renovering og/eller ombygning af de fysiske rammer. Et af målene i Holbæk Kommunes ældrepolitik vil derfor blive, at garantere tidssvarende plejeboliger, der dækker de ældres behov Det betyder, at der skal sikres et kvalitetsløft på plejeboligområdet, samtidig med, at der etableres et tilstrækkeligt antal nye tidssvarende plejeboliger til at dække behovet i hele planperioden. Den samlede udfordring bliver dels at sikre en fortsat udbygning af moderne institutioner og plejeboliger til de svageste ældre, men også at bidrage til en øget fleksibilitet og mangfoldighed på boligområdet. Ældrerådet finder, at det vil være nødvendigt, at den stigende andel af ældre medborgere i kommunen får stor indflydelse på planlægningen af vores byer og boligområder og bopælsenheder, og at man konsekvent inddrager de ældre i udformningen, så de ældres særlige ønsker og behov kommer til udtryk i udformningen af boligstrategien og udformningen af fremtidens boliger for ældre..

195

Andre udfordringer. Ældrerådet skal pege på , at vi ser en række andre udfordringer i planperioden, der har betydning for den ældre del af befolkningen i Holbæk kommune. Det drejer sig omkring en bedre tilgængelighed og udbygning af den kollektive trafik indenfor og udenfor kommunen, en mere ældreegnet indretning af og tilgængelighed til butikker, idræts- og kulturfaciliteter, plejecentre samt offentlige bygninger. Men det drejer sig også om, at de ældre opnår bedre vilkår for at opleve landskabet og kulturen . Den generelle udfordring Ældreområdet udgør en vigtig del af Holbæk kommunes tilbud til borgerne. Derfor skal servicetilbuddene på dette område l ses i sammenhæng med den øvrige udvikling i kommunen. Der skal skabes velfungerende rammer med henblik på at give ældre borgere en god og tryg tilværelse. Ældreområdet er under forandring, og kravene til ældreservice udvikler sig hastigt i disse år. Flere ældre medborgere vil i de kommende år få brug for pleje og omsorg, og ønskerne til god ældreservice opleves ikke så ensartet som tidligere. Den største del af de ældre er stærke og selvhjulpne, men for den resterende og svageste gruppe af ældre skal der gives særlige tilbud og gøres en særlig indsats. Mange ældre vil have behov for trygge rammer i deres hverdag og tilmed være afhængige af betydelig hjælp i form af pleje, støtte og praktisk hjælp til de daglige gøremål. Fremtidens kommunale opgave består derfor i høj grad i at afstemme ressourcerne efter de målsætninger, der politisk udmeldes på Ældreområdet. Borgeren skal være i centrum I pleje- og omsorgsarbejdet i Holbæk Kommune. Værdighed og respekt skal kendetegne mødet med borgeren . Og I pleje- og omsorgsarbejdet skal der være fokus på dialog med borgeren. Et omdrejningspunkt for ældreområdet i planperioden vil være evnen til at mobilisere ressourcer hos de ældre selv, således at målet om en god individuel ældreservice kan fastholdes - især overfor de svageste brugere. Aktiviteter er en vigtig del af ældreservicen, og en stor del af den samlede mængde aktiviteter bygger på frivilligt arbejde. Værdien af denne frivillige indsats er stor og Holbæk Kommunes rolle er derfor at yde rådgivning, informere og understøtte på bedste vis, så traditionen for frivilligt arbejde bevares.

196

Høringssvar om udviklingsplanen for Holbæk kommune en del af dette høringssvar, Ældrerådet har tidligere fremsendt høringssvar til en ny udviklingsplanen for Holbæk kommune under titlen En god fremtid for Holbæk kommune. Imidlertid har Ældrerådet ikke modtaget nogen tilbagemelding omkring modtagelsen af høringssvaret. Og da en ny udviklingsstrategien efter oplægget vil indgå som en del af den nye kommuneplan 2013 for Holbæk kommune fremsendes dette høringssvar for god ordens skyld samtidig med nærværende høringssvar. Hvilket meddeles til venlig orientering. På vegne af Ældrerådet i Holbæk kommune. Steen-Kristian Eriksen Kirsten Thomasen Formand for Ældrerådet i Holbæk kommune næstformand for Ældrerådet i Holbæk

kommune. Mørkøv den 09.04.2012

197

Ældrerådet i Holbæk kommune. Høringssvar omkring oplægget ”En god fremtid for Holbæk kommune.” Baggrund. Holbæk kommune har inviteret til en bred debat om en ny udviklingsstrategi for Holbæk kommune, og bedt interesserede parter om tilbagemeldinger og synspunkter på en god fremtid for Holbæk kommune. Udtalelse fra Ældrerådet i Holbæk kommune. Ældrerådet har på sit møde den 18. januar 2012 bemyndiget formandskabet til at udtale sig om det fremlagte oplæg til en ny udviklingsstrategi for Holbæk Kommune. Ældrerådet i Holbæk kommune har vurderet det fremlagte oplæg, som vi finder er både spændende og interessant, samtidig med, at det berører en række væsentlige problemstillinger. Manglende bemærkninger om de ældre, de socialt udsatte og de handicappede. Ældrerådet har dog noteret sig, at man i oplægget til en udviklingsstrategi undlader at beskrive de ældres, de socialt udsattes og de handicappedes vilkår og muligheder i et fremtidigt Holbæk, da argumentet er, at Byrådet har eller er ved at lave politikker på disse områder. Det finder vi særdeles beklageligt

1. fordi det kan sende et signal om, at disse grupper ikke umiddelbart er eller skal se sig selv som en del af Holbæk kommunes fremtid

2. fordi der er udarbejdet og besluttet en kompetent og kvalificeret ældrepolitik for Holbæk kommune under titlen: Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov. Efterfølgende er der endvidere udarbejdet udviklingsstrategier på området.

Henstilling Ældrerådet skal derfor henstille, at der for de ældre, de socialt udsatte og de handicappede indføjes et afsnit i udviklingsplanen, der positivt beskriver, hvorledes man forestiller sig en inklusion af disse grupper, og hvilke muligheder man ser for at disse kan medvirke til en god fremtid for Holbæk kommune.

198

Vi kunne ønske at der i oplægget blev tydeliggjort og tilkendegivet et ønske om at inddrage den store og brede erfaring og det engagement, der ligger hos de ældre omkring udviklingen af en god fremtid for Holbæk kommune. Ældrerådet skal, såfremt det ikke er muligt at indskrive disse gruppers vilkår og muligheder ved en uændret vedtagelse af det fremlagte forslag til en udviklingsplan anbefale, at der tilføres klare bemærkninger om, at der er vedtaget en ældrepolitik i Holbæk kommune og at den er omfattet af den nye udviklingsstrategi for Holbæk kommune. Det skyldes, at Udviklingsstrategien ifølge oplægget, ”vil blive afspejlet i de kommende budgetter og i de mange beslutninger, der løbende træffes i byråd og udvalg ” men ”også vil lægge spor ud for de fremtidige politikker.” Ikke beskrevne udfordringer og udviklingstendenser. Endvidere har Ældrerådet noteret sig, at oplægget til en ny udviklingsstrategi for Holbæk kommune ikke indeholder bemærkninger om de udfordringer og udviklingstendenser, der afgørende vil komme til at præge fremtiden for borgerne i Holbæk kommune. Dette finder vi både uhensigtsmæssigt og forkert. Det drejer sig blandt andet om,

1. at man i de kommende år vil opleve en stigning i antallet af ældre borgere og at disse generelt er mindre svækkede end tidligere. Dette vil indtræffe samtidig med at nogle ældre ikke kan klare sig selv og dermed bliver dybt afhængige af andres hjælp. En hjælp, der skal ydes med respekt, indlevelse og faglighed.

Og det drejer sig om 2. at fremtiden vil byde på store udfordringer ved gennemførelse af nye digitale vilkår,

men også om 3. at velfærdsteknologiske hjælpemidler vil blive mere almindelige og overtage dele af vores

hverdag. Medborgerskab og ejerskab. Ældrerådet i Holbæk kommune skal endelig bemærke, at vi kan tilslutte os en billedtekst i det fremlagte oplæg, som beskriver, at et aktivt medborgerskab også betyder, at man er med til at skabe rammerne om sit liv – hele livet. Det indebærer for os at se:

1. at fællesskabet tillægger de ældre og deres erfaringer, ønsker og behov en grundlæggende vægt , og

2. at fællesskabet behandler de ældre med respekt og værdighed. Men også 3. at de ældre involveres og inddrages i den udstrækning, det er muligt.

Vi må ikke glemme, at vi har forpligtelser overfor hverandre. Det er afhængigheden af andre mennesker, ikke friheden fra dem, der gør os til mennesker.

199

For ældrerådet vil det være en af historierne om en god fremtid for Holbæk kommune. Vi ser gerne, at det billede kan tegnes klart og tydeligt i en kommende udviklingsstrategi for Holbæk kommune. Med venlig hilsen På vegne af Ældrerådet i Holbæk kommune Steen-Kristian Eriksen Kirsten Thomasen Formand næstformand Mørkøv den 20.02.2012

200

From: Niels Henrik HansenTo: KommuneplanSubject: Prioritering af hovedvejstrafik fra St. Merløse mod HolbækDate: 3. april 2012 14:01:56

Til Holbæk kommune / kommuneplan I forbindelse med den igangværende ide-fase for kommuneplanen vil jeg gerne gøreopmærksom på behovet for at prioritere hovedvej Ringsted – St. Merløse – Ugerløse – Holbækfor den nordgående trafik i Holbæk. Igennem mange år var denne hovedvej den primære forbindelse og som trak tung trafik mm. Ide senere år ses, at mere trafik herunder megen tung trafik vælger at køre igennem byen St.Merløse, Kirke Eskilstrup og Tølløse. Dette giver en uplanlægt stor mængde trafik – herundermegen tung trafik. Der er ikke plads til denne trafik og samtidig er det i konflikt med hensyn tilbymiljøerne og trafiksikkerheden. Det kan således bemærkes, at der er få cyklende skoleeleverigennem Kirke Eskilstrup – det er meget forståeligt pga. manglede trafiksikkerhed. Konkret anbefales at Merløse – Ugerløse- Holbæk vejen prioriteres ved at implementereomfartsvej ved Ugerløse. Endvidere kan trafiksikkerhed højnes gennem byerne St. Merløse,Kirke Eskilstrup og Tølløse ved at sænke hastigheden til maks. 40 km / t og ved udbyggevejchikaner mm. Med venlig hilsen Niels Henrik Hansen

201

From: DN HolbækTo: KommuneplanCc: Carsten Lambrecht; Peter Steen HenriksenSubject: Bemærkninger til debatoplægget om kommuneplanenDate: 9. april 2012 19:08:48Attachments: DN brev debatoplæg kommuneplan 2013.doc

Til Holbæk kommune.Vedføjet sendes nogle af de bemærkninger, vi har samlet vedr. debatoplægget. Andrebemærkninger er fremført på mødet om oplægget d. 26. marts.På grund af Påsken og afleveringsfristen inden 10/4, har vi haft visse internekommunikationsvanskeligheder. Hvis vi i bestyrelsen skulle modtage yderligere forslag, vil de blivetilsendt som supplement til vedføjede.

Venlig hilsenFinn Bjerregaard, næstformand DN Holbæk

202

Dato: 9. april 2012.

Holbæk Byråd

Fremsendt via mail til:kommuneplan@holb.dk

Holbæk lokalafdeling

Formand: Carsten Lambrecht Jagtvej17, 4300 Holbæk

Tlf.: 2712 5549E-mail: holbaek@dn.dk

Bemærkninger og forslag til debatoplægget: Kommuneplan 2013-2025.

DN Holbæk fremsender hermed en række bemærkninger og forslag på baggrund af byrådets debatoplæg forud for det konkrete arbejde med at tilvejebringe en ny kommuneplan. Det er foreningens håb, at processen må ske med fortsat respekt for de planforudsætninger, den alsidige viden og den afbalancerede afvejning af interesser, som kommer til udtryk i den regionplan, kommunen arvede fra Vestsjællands amt, og som i høj grad har dannet baggrund for den nu gældende kommuneplan. Det er samtidig vores håb, at processen vil forløbe som en åben, demokratisk proces, hvor interessegrupper inddrages indenfor hver deres arbejdsfelter. DN Holbæk indgår gerne som dialogpartner, når det gælder natur og landskab, befolkningens friluftsliv og miljø og bæredygtighed.

Venlig hilsen

Carsten Lambrecht Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk

Forslag og bemærkninger til debatoplægget:

Overordnede bemærkninger: Da amterne eksisterende, var der en rækkefølge der hed Regionplan, Kommuneplan, Lokalplan. I regionplanen indgik den overordnede naturplanlægning bl. a. skovrejsning, fastlæggelse af byzone og landzone, hensyn til vandløb mm. Og så måtte kommuneplanerne underordne sig regionplanens retningslinjer. Nu kan man opleve, at det foregår i næsten omvendt rækkefølge: Nogle får en ide til en lokalplan. Den er ikke i over- ensstemmelse med kommuneplanen, men får flertal i udvalget. Der udarbejdes så blot et kommuneplantillæg, der vedtages sideløbende med lokalplanen. Eventuelle natur- og landskabshensyn bliver taget, hvis man husker det, og der er plads. Kommuneplantillæg var for blot få år siden et sjældent forekommende fænomen. Bliver det normal praksis, undergra- ves respekten for planlovgivningen. Vi tror, at flertallet i Klima- og miljøudvalget er åbne for en planlægning, hvor der skabes sammenhængende natur i kommunen først og fremmest ved hjælp af udpegning af naturnetsområder og skovrejsningsområder. Det vil på sigt få betydning for kommunens samlede CO2-udledning og kommunens grønne identitet. Så må bebyggelsen indrette sig efter naturens krav. På samme måde må planlægning af ny bebyggelse indledes med en bæredygtighedsanalyse af pågældende områdes mulighed for bl.a. bæredygtig energi og Lokal Afledning af Regnvand (LAR). Det vil sige, hvordan er jordbundsforhol- dene, er der vandløb i nærheden der kan tilgodeses, er der mulighed for at etablere mange små eller enkelte store nedsivningsområder? Kan nedsivningsområder udvikles til ny natur?

203

I den gældende kommuneplan opfattes natur som noget der er på tilbagetog og som må beskyttes – så vidt muligt. Kan man i planlægningen i stedet se på natur som noget der skal udvikles og som en ressource, så har boligboblen haft en positiv effekt.

Bemærkninger til debatoplæggets temaer:

Tema 1: En samlet kommune-- ------

Bemærkninger, idéer og forslag:

1a. Generelt til temaet: En samlet kommune betyder også en naturmæssigt sammenhængende kommune. Det giver en synergieffekt, men kræver en langsigtet planlægning. DN har i forbindelse med kommunalreformen udarbejdet et forslag/vision (Fremti- dens natur i Holbæk Kommune) for kommunens naturnet. Et kort med forslaget kan downloades på: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=167

1b. Til sp. Hvordan fremmer vi et attraktivt handelsmiljø i Holbæk bykerne?”

De fleste vil nok svare: ved at skaffe flere parkeringspladser, oven i købet gratis parkeringspladser. Det er måske bedre at satse på et attraktivt miljø. Og der er man kommet langt i Holbæk: Strandarealet i havnen bliver flittigt brugt på gode dage, og skøjtebanen på Markedspladsen har masser af brugere. Det er attraktioner, hvor man kan udfolde sig og ikke bare se på udstillingsvinduer. Om de så også har en værdi for et attrak- tivt handelsmiljø i Holbæk bykerne, kan man kun gisne om. De har i hvert fald værdi for miljøet i Holbæk bykerne og sikkert afledt værdi for handelsmiljøet. En tænkning, som kan udvikles til at omhandle bl.a. havneområdets fremtid, Fjord- stiens placering, cykelstinettets udbygning, Ahlgades struktur og benyttelse mm.

1c. Til sp. Hvordan kan vi un- derstøtte udviklingen af stærke mellemstore byer med aktive bymidter?

Sikre tilgængeligheden for især de bløde trafikanter og udvikle attraktive bymidte- miljøer.

1d. Til sp. Har du kendskab til typer af erhverv som den nu- værende kommuneplan ikke tilgodeser?

Der er et voldsomt misforhold mellem Holbæk kommunes attraktive natur og po- tentialet som attraktiv turistkommune og den faktiske udvikling af turisterhvervet. Mulighederne for bæredygtig naturturisme bør udvikles m. bl.a. flere rekreative stier, naturformidling, besøgscentre i robust natur og generelt bedre adgangsmulig- heder til natur og oplevelser. Fjordstiens videreførelse over Tuse Næs kunne f.eks. fremme cykel- og vandreturismen.

1e. Til sp. Hvordan kan vi un- derstøtte udviklingen af Hol- bæk som hele kommunes ho- vedby?”

Udvikle havneområderne som attraktive turistmål for sejlere. Etablere Holbæk By- ferie (inspiration: Rudkøbing Skudehavn, Ribe Byferie). Udvikle kommunens fælles idræts-, event- og arenaområde ved Omfarsvejen/Ladegårdsskoven.

1f. Til sp. Hvilke lokale kvalite- ter rummer de mindre byer og landsbyer – og hvordan kan planlægningen støtte op om disse?

De mindre byers forskellighed bør danne udgangspunkt for udviklingsmulighederne. Diversitet i kommunen har værdi frem for ensartethed. Nogle mindre byer har ene- stående beliggenhed og store turistpotentialer, andre kulturhistoriske kvaliteter og kunsthåndværkertraditioner. Lad lokalfora bestemme byernes udviklingsprofiler.

Tema 2: Gode byer at leve i Bemærkninger, idéer og forslag: 2a. Generelt til temaet: Byfortætning er et sundt alternativ til en by der karakterløst breder sig ud over

landskabet og effektivt sætter en stopper for potentiel naturetablering. Men by- fortætning behøver ikke betyde højhusbyggeri. I vores område vil tæt/lav boligbe- byggelse være alternativet. München besluttede for mange år siden ikke at gå i højden. Dejlig by!! Rigtig dejlig by!!!

2b. Til sp. Hvordan får vi flere til at bruge byens pladser og grøn-

At få flere til at bruge byens pladser og grønne område bør ikke være succeskrite- riet. Men at bevidstgøre om de eksisterende områders kvaliteter og muligheder er

204

ne områder? Hvad skal der til for, at du vil bruge byens ude- rum?”

vigtigt. For mange har disse områder enorm mental værdi – også selvom de ikke bruges dagligt, men er til stede som netop muligheder.

2c. Til sp. Kan du udpege særlige områder i kommunen, hvor nuværende områder eller byg- ninger kan omdannes og gives nyt liv og indhold?

---

2d. Til sp. Kan du pege på områ- der, hvor vi kan bygge højere og tættere?

---

2e. Til sp. Hvad skal der til for, at du er mere tryg, når du færdes i byen? Er der steder, hvor du føler dig særligt utryg?

Sikre cykelstinet.

2f. Til sp. Hvad er vigtigt, når du vælger, hvor du skal bosætte dig – i forhold til dit valg af by, bo- ligområde og de bynære omgi- velser?

Adgang til skovnatur og grønne kiler tæt ved boligområder har stor betydning for de fleste. Adgangsmulighederne bør fremmes med flere og bedre rekreative stier. I Holbæk østby bør f.eks. etableres en rekreativ stiforbindelse fra Fælleden til Eriksholmskoven. I vestbyen bør Fjordstien suppleres med Stiplanens Hørby Skov- sti og dermed give bedre adgang til Hørby skov.

Tema 3: Naturen og livet på landet

Bemærkninger, idéer og forslag:

3a. Generelt til temaet: Ikke af ideologiske grunde, men af saglige grunde bør naturtemaet behandles først. Indholdet af de andre temaer kan ændres med kort varsel, men natur kræ- ver en langsigtet planlægning og stor tålmodighed ved realiseringen. Strategien for en kommuneplan bør derfor tage udgangspunkt i den overordnede naturplan- lægning bl. a. skovrejsning, hensyn til vandløb mm. - og derpå fastlæggelse af byzone og landzone.

3b. Til sp. Hvad er vigtigt at tage hensyn til, når der skal udlægges arealer til store vindmøller, byg- ges biogasanlæg og placeres store solenergianlæg?

I alle tre tilfælde (etablering af vindmøller, biogasanlæg, solenergianlæg) skal tilladelsen til byggeri være midlertidig. Om anlæggene skal stå i 20, 30 eller 50 år, skal der være garanti for at de fjernes, når funktionstiden er udløbet. For biogasanlæggenes vedkommende er det tillige vigtigt, at de lokaliseres ud fra bæredygtighedskriterier, både når det gælder trafikal beliggenhed og hensyn til landskab.

3c. Til sp. Hvad skal vi tage hen- syn til, når større landbrug skal indplaceres?

Mulighederne for at minimere belastningen med NH3 miljøpåvirkninger og lugt- scener. Sårbare naturtyper bør helt friholdes for negative miljøpåvirkninger. Større landbrug med animalsk produktion bør forpligtes på gylleseparering og biogasproduktion.

3d. Til sp. Hvordan kan vi skabe bedre sammenhæng mellem naturområderne i kommunen?

Naturområder er ikke noget der bare skal beskyttes. Med den politik vil natur- områder i det lange løb være i tilbagegang. Der skal en mere progressiv politik til. Det kommer udmærket til udtryk i Udviklingsstrategi 2012: Der skal ske en revidering af udpegningen af naturområder således, at der skelnes mellem eksi- sterende natur/økologiske forbindelser og potentiel natur/økologiske forbindel- ser. Det drejer sig for eksempel om etablering og restaurering af vådområder, om

genåbning af vandløb/sikring af vandløbsomgivelser og ikke mindst om skovrejs- ning (bynær). Se i øvrigt DN Holbæks forslag til naturnet (link under 1a). Mulighederne for at udvikle Åmoseområdet til Naturpark Åmosen bør fremmes. Måske endog videretænkes som Nationalpark Åmosen med integration af bl.a. Brorfeldeområdets fredede natur og formidlingscentre både i det østlige (Obser- vatoriebakkens bygninger) og vestlige område (f. eks. v. Skarresø). Fugledegdr.

205

ved Tissø dækker allerede den sydlige del. 3e. Til sp. Hvilke kulturmiljøer på landet og i byerne sætter du særlig pris på? Og hvilken natur og hvilket landskab sætter du særlig pris på?

Vil være individuelt meget forskelligt. I Jyderup vil vi f.eks. pege på stationsbyens fine gamle murermesterhuse og Sølystparken sammen med Drivsåtskoven (hvor undervæksten bør renses op). Stor landskabsvariation og biologisk diversitet giver generelt mange naturoplevel- sesmuligheder.

3f. Til sp. Hvordan kan vi under- støtte muligheden for at de nu- værende landbrug fortsat kan udvikle sig?

Ved at stille krav om, at industrilandbrug fremover ligestilles miljømæssigt med andre industriproduktioner. Især princippet ”forureneren betaler” bør anerken- des. Spørgsmålet er kontroversielt. DN’s holdning er, at kun bæredygtig land- brugsproduktion er en realistisk fremtidsmulighed.

Tema 4: Naturen og livet på landet

Bemærkninger, idéer og forslag:

4a. Generelt til temaet: ---

4b. Til sp. Hvordan kan det blive lettere og mere attraktivt at bruge kommunens naturområ- der?

En realisering af kommunens rekreative stiplanlægning vil fremme adgangen til naturområder. Stier bør flere steder målrettes og evt. forbeholdes specifikke brugergrupper. Ryttere, mountainbikere og konkurrenceløbere kan f.eks. let skabe konflikter med ”stillebrugere”. ”Løshunde”-luftere ligeså. Flere arealer bør udlægges som ”hun- deskov”. Til gengæld bør de almindelige regler for almenhedens færdsel håndhæ- ves mere konsekvent. Spørgsmålet åbner for et dilemma. DN’s holdning er, at man skal passe på tivolise- ring af naturen! Naturen skal ikke være gymnastiksal eller eventmanege.

4c. Til sp. Har du kendskab til attraktive besøgsmål, hvor man kan øge antallet af besøgende

Brorfeldeområdet er oplagt. Det samme gælder Åmoseområdet og Jyderupskove- ne.

4d. Til sp. Hvad skal der til for at forbedre dine muligheder for et sundere og mere aktivt fritidsliv?

Bedre formidling om offentlighedens adgangsmuligheder. Konkrete turguides med forslag til oplevelser. Flere og bedre stier med oplevelseskvaliteter.

4e. Til sp. Kender du til aktivite- ter, der ikke er plads til i dag, men som kunne være interes- sante for borgere og besøgende?

Flere og bedre kommunale tilbud (gerne i samarbejde med grønne organisationer) med f.eks. guidede turarrangementer. En fælles kommunal naturarrangementska- lender?

Tema 5: Ansvar for fremtiden Bemærkninger, idéer og forslag: 5a. Generelt til temaet: Omstilling af energiforbruget fra fossile energikilder til CO2-neutral energianven-

delse er uundgåelig. Kommunen bør gå forrest både med gode og for borgerne synlige tiltag og med servicetilbud om vejledning for borgere, der ønsker en mere uvildig vejledning (f.eks. som i Det grønne hus i Køge).

5b. Til sp. Har du konkrete for- slag til, hvordan vi kan indrette os mere bæredygtigt? Eksempelvis ved at benytte alternativ energi, energilandsbyer eller andet?

Holbæk er en pendlerkommune. Den nuværende overordnede trafikstruktur stammer fra en tid, hvor veje og jernbaner blev placeret uden hensyntagen til energiforbruget. Strukturen kræver et serviceeftersyn. F.eks. er Holbæk station i dag ganske uhensigtsmæssigt placeret for de fleste. Pendlere spilder unødvendigt mange kilometers kørsel og timers transport. En ny Holbæk station med dobbeltspor og pendler P-pladser placeret ved Omfartsvejen (Grandløse) tæt ved motorvej og jernbane kunne reducere transporttiden mar- kant og motivere mange flere til at tage toget. Når DSB-strækningen Kbh.-Kalundborg elektrificeres bør linjeføringen juste- res/forkortes og Holbæk Midtby kan i fremtiden betjenes af Odsherredsbanen.

5c. Til sp. Har du oplevet proble- mer i forbindelse med kraftigere regnskyl? Hvilke problemer og

De fleste forventer, at fremtiden bringer højere globale temperaturer, havstig- ninger og større nedbørsmængder. Der er god grund til at medtænke de mulige problemer i den nye kommuneplan.

206

hvor? FN forudser officielt en havstigning på 59 cm inder år 2100. Den nyeste forskning tyder imidlertid på, at det går langt hurtigere og man forventer en stigning på mere end en meter inden 2100. Kombinationen mere nedbør og højere havni- veau vil gøre vandafledningsbehovene større end i dag. Effektive nedsivningsløs- ninger, betydelige forsinkelsesarealer (nye søer) og bevidst brug af oversvømme- de vandløbsnære engarealer kan mindske problemerne.

5d. Til sp. Hvordan får vi flere til at vælge cykel, bus eller tog frem for bilen?

Det umiddelbare svar er: flere, bedre og mere sikre cykelstier. Og priser på of- fentlig transport, der gør privatbilismen til en endnu dyrere luksus. Så enkelt er det næppe. El- og hybridbiler kan blive CO2-neutrale indenfor plan- perioden, men vil næppe være aleneløsningen for pendlerne. Ovennævnte for- slag om en ny Holbæk station med stor PendlerP-plads kunne åbne muligheder for nye bæredygtige transportløsninger. El-bil på kortdistancen kombineret med el-tog på de større afstande er en sandsynlig og fornuftig fremtidsløsning for pendlerne i Holbæk kommune.

207

9. april 2012

Grønt Råd Holbæk's kommentarer til debatoplæg vedr. Kommuneplan for Holbæk Kommune

1. En samlet kommune med by og land

Bystruktur En af Holbæks styrker er den variation de mange store og små bysamfund repræsenterer, de mange forskellige typer natur i kommunen, og nærheden mellem by og land. Den nye kommuneplan bør støtte en udvikling af Holbæk Kommune, hvor disse kvaliteter forsat findes.

Det kan bl.a. ske ved, sikre at den fremtidige tilvækst i boliger, detailhandel og erhverv primært sker uden for Holbæk by i kommunenes øvrige stationsbyer. Der bør således ikke udlægges nye arealer til boliger og erhverv i Holbæk by. Man bør tværtimod overveje om nogle af de planlagte boligområder i ”østbyen” skal udtages, og i stedet anvendes til bynære grønne områder. Det evt. overvejes at klassificere områderne som skovrejsningsområder.

Desuden bør der udarbejdes en samlet strategi og plan for bevaring (og evt. genskabelse) af sammenhængende natur og grønne området i og omkring Holbæk by, og i de øvrige større bysamfund i kommunen. Denne strategi skal også rumme retningslinjer, der sikrer at der ikke bygges tæt ved skov, vandløb og andre værdifulde biotoper.

Endelig skal det sikres, at der opretholdes tilstrækkelig offentlig service (skoler og institutioner) og erhverv i de øvrige bysamfund uden for Holbæk by. Det stiller krav til kommunens fremtidige skole og institutionsstruktur og forudsætter reservation af de nødvendige arealer til fremtidige undervisningsinstitutioner, erhverv mv. på stationsnære arealer.

Trafik God og miljøvenlig trafikbetjening af hele kommunen er også nødvendig. Let adgang til kollektiv transport og gode muligheder for at anvende cykel er en af forudsætningerne for at dække transportbehovet på en miljøvenlig og sund måde.

Derfor bør arbejdet med en samlet stiplan prioriteres i den nye kommuneplan, og i den forbindelse bør cyklerne ses som et et vigtigt transportmiddel, der kan flytte transport fra biler, og som et middel til at opnå større sundhed, oplevelser og bedre adgang til naturen.

Der bør også udarbejdes en plan for bedre og mere miljøvenlig dækning af kommunen med kollektiv transport. I den forbindelse bør man undersøge alternativer til den nuværende løsning med støre dieseldrevne busser, som ofte kører rundt halvtomme. Dette kunne f.eks. omfatte brug af mindre

208

busser drevet af el eller biogas. Gratis busforbindelser kan også være en relevant løsning, som kan flytte trafikanter og gøre det mere attraktivt at bosætte sig uden for selve Holbæk by.

En stort del af kommunens borgere er pendlere. Der bør gennemføres en række tiltag for at forbedre pendlernes muligheder for at løse deres transportbehov på en miljøvenlig måde.

Det bør overvejes om Holbæk skal have en ny pendler station evt. ved Holbæk syd, som kunne gøre det lettere og mere attraktivt for folk at vælge toget. Der bør desuden arbejdes på at få dobbeltspor hele vejen fra København til Kalundborg. I den forbindelse bør det overvejes, hvilken betydning en evt. Kattegatforbindelse kan få for Holbæk kommune ift. bymønster og byudvikling og kommunes position på Sjælland. Det er dog vigtigt at usikkerheden om en evt. Kattegatforbindelse ikke standser arbejdet med de øvrige forbedringer.

En del af de foreslåede tiltag kræver investeringer eller medfører løbende driftsudgifter. En del af finansieringen kunne evt. skaffes via betalingsparkering i det centrale Holbæk. Dette ville desuden skabe et incitament til at benytte andre transportmidler end biler.

Det foreslås at Holbæk Kommunen går foran på transportområdet ved at opfordre sine medarbejdere til at bruge cykel eller kollettiv transport til og fra arbejde, man kunne evt. supplere med incitamenter der belønner miljøvenlig adfærd.

2. Gode byer at leve i Holbæk by og de øvrige bysamfund Holbæk Kommune rummer både natur og vigtige kulturmiljøer, som bør beskyttes og danne udgangspunkt for den fremtidige udvikling.

Holbæk havn Det gælder bl.a. Holbæk havn, hvor der er behov for en ny strategi for udvikling af de resterende dele af havnen. De høje blokke i de gamle industrihavn har ikke skabt nyt liv eller oplevelsesmuligheder i det centrale byområde. Udviklingen af de resterende områder, bør ske med respekt for historien, miljøet og arkitekturen, og rumme aktiviteter der i højere grad skaber liv i havneområdet. Blandt de elementer der kunne indgå er ”maritim” byggestil, bevarelse af miljøet omkring bedingerne og træskibene, etablering af hotel og restauranter, ferieboliger, undervisnings- og konferencefacilitete o.lign. Det ville også være ønskværdigt at (resterne af) det gamle havnespor blev bevaret.

Grøn og bæredygtige bymiljøer Et af målene for den kommende kommuneplan bør være, at udvikle Holbæk by og alle de andre bysamfund i kommunen til grønne og bæredygtige bymiljøer.

Begrænsning af støj og forurening fra gennemkørende trafik, etablering af torve og pladser til oplevelse og mennesker, sikring af flere træer i byerne og grønne områder mellem boligområderne, sammenhængende stisystemer med naturlegepladser i byområder, grønne tage og lokal afledning af regnvand er blot eksempler på de mange emner, der er at tage fat på.

Af mere konkrete tiltag kunne man pege på etablering af gågade med overdækkede stadepladser i Algade (Holbæk by), etablering af den såkaldte ringsti omkring Holbæk og indførelse mimimumskrav, der sikrer beplantning og grønne områder ved udlægning af nye byggegrunde. Uden for holbæk by kan man bl.a. pege på behovet for at reducere generne fra gennemkørende

209

trafik i Ugerløse, og behovet for sikre offentligheden bedre adgang til Skarresø ved Jyderup og behovet for at beskytte området ved Sølyst mod skæmmende bebyggelse.

Der er generelt behov for, at forbedre overblikket over kulturværdierne i kommunen, evt. via etablering af et ”kulturatlas”, som kan benyttes som en del af grundlaget ved behandling af enkeltsager og ved overordnet planlægning og prioritering.

3. Naturen og livet på landet Interesserne i det åbne land i Holbæk Kommune er mangeartede, og derfor er det også positivt at naturen og livet på landet har fået sin egen plads i oplægget til den kommende kommuneplan.

Naturbeskyttelse og rekreation Kommuneplanens afsnit om det åbne land bør sikre at de værdifulde natur- og landskabsværdier, som findes i Holbæk Kommune, bevares og, at enestående områder som Åmosen genoprettes. Desuden bør planen generelt sikre gode betingelser for biologisk mangfoldighed i det åbne land.

Samtidig bør planen også sikre børn og voksne gode muligheder for at få adgang til naturen og det åbne land, på en sund og bæredygtig måde. Det er vigtigt, at børn og voksne kan komme ud og opleve naturen, da det skaber forståelse og glæde for vores naturværdier. I nogle tilfælde bør særlig følsom natur dog helt friholdes for anden anvendelse, herunder også anvendelse til rekreative formål. Planen bør suppleres med oplysning til kommunens borgere om natur og sundhed, og støtte til borgere, institutioner og erhverv, der ønsker at gøre en ekstra indsats for naturbeskyttelse.

Overblikket over kommunens store natur- og landskabsværdier, og de rekreative værdier i det åbne land er begrænset. Meget viden er ”forsvundet” i forbindelse med nedlæggelsen af amterne og ved kommunesammenlægningen. Samtidig ”forsvinder” væsentlige værdier løbende ved opfyldning af små vandhuller, pløjning af markveje mv. Derfor bør der afsættes ekstra ressourcer til indsamling af viden på dette område. En del af opgaven kan løses via samarbejde med borgere og organisationerne inden for naturområdet, som har et stor lokalkendskab.

Skovrejsning Skovrejsning bør være et særlig fokusområde i planen. Der er relativt lidt skov i Holbæk Kommune, samtidig med at der flere steder er ”opstået” mindre skove, hvor det ikke er ønsket. Det sker bl.a. ved at læhegn vokser sig til skov, ved ”ulovlige” plantninger der ikke fjernes og ved, at ”juletræsmarker” bliver permanente og højere end tilladt.

Derfor er det positive, at der lægges op en dynamisk skovrejsningsplan, som alt andet lige øger mulighederne for at få øget skovarealet. Dette bør dog suppleres med udpegnng af områder, hvor skovrejsning uønsket, samt bedre/skrappere indgreb over for overtrædelser.

Landbruget Den største andel af det åbne land anvendes til landbrug. Derfor bør den kommende kommuneplan også rumme principper for dyrkning og adgang til landbrugsområderne.

Disse principper skal sikre, landbrugsproduktionen sker på et bæredygtigt grundlag, der også omfatter miljømæssig bæredygtighed. Det langsigtede mål bør være at hele landbrugsarealet i Holbæk Kommune blev dyrket økologisk. Det vil både medføre naturmæssige gevinster og være en

210

gevinst i forhold til de store grundvandsressourcer i kommunen. Endelig kunne det danne grundlag for profilering af kommunen og for samlet markedsføring af lokale/regionale fødevarer af høj kvalitet.

Stier i det åbne land De mange gode forslag til stier i det åbne land, som er udarbejdet og fremsendt ifm. arbejdet med kommunens stiplan bør indarbejdes i den kommende kommuneplan. Der bør bl.a. gøres en indsats for at skabe sammenhængende stiforløb, som den tidligere omtalte ”grønne ringsti”, da det generelt øger stiernes anvendelighed.

I takt med udviklingen i landbrugets struktur og dyrkningsmetoder forsvinder flere og flere markveje og stier, hvorfor kommunens planlægning på området får stadig større betydning i forhold til borgernes muligheder for at få adgang til det åbne land. Lignende problemstillinger gør sig gældende i forhold til de man privat ejede skoven i kommunen.

5. Ansvar for fremtiden

Energieffektivisering og klimatilpasning af kommunale bygninger Holbæk Kommune har sat sig som mål at reducere sin CO2-udledningen med 3 % pr. år. Det er hidtil lykkedes at opfylde dette mål, og målet bør også fastholdes i de kommende år. Der er sansynligvis stadig mange ”lavt hængende frugter” som kan høstes, og de kommende års stigende energipriser og ny teknologi vil løbende skabe nye muligheder for energieffektiviseringer.

Målet om at gøre Danmarks energiforyning fossilfri kan dog kun opfyldes, hvis der samtidig gennemføres energibesparelser, som ligger ud over de ”lavt hængende frugter”. Det vil bl.a. være nødvendig at reducere energiforbruget i de eksisterende bygninger med i størrelsesordenen 50% over de næste 30-40 år. Så store energibesparelser opnås bedst og billigst via energirenovering gennemført sammen med anden renovering. Da større renoveringer kun gennemføres med mange års mellemrum, er det vigtigt at gribe chanchen for at gennemføre en fremtidssikret energirenovering, når den er der.

Derfor og for at forebygge fejlinvesteringer i små kortsigtede energibesparelser, bør Holbæk Kommune supplere målet om en 3 % årlig CO2-reduktion med et mål for energirenovering ifm. større renoveringssager. Målet forslås fastlagt til 50 % energibesparelse ved alle større renoveringer.

Tilsvarende forslås, at Holbæk Kommune systematisk indarbejder klimatilpasning ved alle større renoveringer, bl.a. via etablering af lokal afledning af regnvand.

Målene for eksistende bygninger foreslås suppleret med ambitiøse energikrav til nybyggeri, så kommunalt nybyggeri altid lever op til det gældende bygningsreglements krav til lavenergibyggeri, pt. lavenergienergiklasse 2015 eller 2020.

Energieffektiviseringer i Holbæk Debatoplæggets forslag om at etablere ”energilandsbyer” eller udpege områder, hvor der kan eksperimenteres med alternative og bæredygtige bygge- og boligformer, er positivt.

Det er dog langt fra tilstrækkeligt til at sikre, at de langsigtede mål på området opfyldes, herunder også målene i regeringens klimastrategi for 2050. Disse mål kan kun opfyldes ved en indsats, der omfatter alle boliger, erhverv og transport i kommunen. Derfor bør det omtalte forslag suppleres med andre bredere rettede aktiviteter, der fremmer energieffektiviseringer.

211

Det kan bl.a. ske ved at kommunen stiller krav om at alt nybyggeri i kommunen opføres som lavenergibyggeri.

Kommunen kan også påvirke via information af borgere og virksomheder, der skal bygge nyt eller renovere. Det kan f.eks. ske i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Det foreslås at kommunen samarbejder med energiselskaberne og de lokale finansielle institutioner om dette.

Endelig kan kommunens egen klimaindsats komme til at fungere som inspiration for andre. Ved at gå foran med sine krav kan kommunen desuden medvirke til at lokale virksomheder får nyttige erfaringer med byggeri, der opfylder fremtidens krav. For at øge denne effekt foreslås, at kommunen gør en aktiv indsats for at dele sine erfaringerne med lokale virksomheder og borgere. Der kan evt. etableres samarbejde lokale virksomheder, erhvervsorganisationer og uddannelsesinstitutioner om erfaringsudveksling om energibesparelser og klimatilpasning.

Klimaplan for Holbæk I de kommende år skabes grundlaget for fremtidens energiforsyning uden brug af fossille brændsler. I Holbæk Kommune vil der være behov for store investeringer i ny energiforsyning, der erstatter olie og naturgas, som er de domminerede varmekilder i dag. På den anden side, rummer Holbæk Kommunes komination af bysamfund og landdistriker særligt gode muligheder for at skabe en robust og effektiv energiforsyning baseret på et bredt spektrum af vedvarende energikilder. Holbæk har således mulighed for at blive et ekempel for andre.

For at sikre en effektiv omstilling og forebygge fejlinvesteringer hos de mange borgere og virksomheder, der skal finde erstatninger for de eksisterende olie og naturgasfyrede anlæg, forslås, at der udarbejdes en samlet plan for omstilling af energiforsyningen i Holbæk Kommune.

Planen skal vise, hvordan Holbæk kommune som helhed kan blive CO2-neutral inden 2050. Den skal bl.a. fortælle, hvor store energibesparelser det vil være nødvendigt at gennemføre og hvor stor (vedvarende) energiproduktion, der skal etableres. Planen skal desuden fortælle, hvor og på hvilke vilkår de nødvendige vedvarende energinlæg kan etableres. Planen bør baseres på et bredt spektrum af energikilder, da det skaber den bedste forsyningssikkerhed, sikrer en robust plan og stor udnyttelse af lokale ressourcer. Planen skal således både omhandle store vindmøller, biogasanlæg, store og små solvarme- og solcelleanlæg, husstandsmøller mv. Placeringen og udformningen af disse anlæg bør ske med respekt for de lokale natur og kulturværdier, og efter en offentlig debat der behandler emnet som en samlet problemstilling.

Planen for energibesparelser og -forsyning kunne suppleres med en plan for klimatilpasning af kommunen, så Holbæk Kommunen får en samlet klimaplan.

Det forslås desuden, at Holbæk kommune selv går foran i indsatsen for energibesparelser og omstillinge til vedvarende energi, ved etablering af solvarme og solceller på egne bygninger og grunde. Målene for energibesparelser er omtalt tidligere i dette notat. Målet for energiforsyning kunne være, at 25 % af kommunens eget el og varmeforbrug leveres CO2-frit fra anlæg på egne ejendomme inden 2025.

Niels-Arne Jensen den 9. april 2012

f. Grønt Råd Holbæk

212

Holbæk Kommune

Kanalstræde

4300 Holbæk

Kommentarer til ny kommuneplan i Holbæk

Foreningen Brorfelde Centeret er en forening der arbejder for at det tidligere observatorium med bygninger og tilhørende jord arealer kan blive til et oplevelsescenter, med udstillinger, brug af de stjernekikkerter der er, lave overnatningsfaciliteter og restaurant / cafe i de bygninger der er på stedet. Det omgivende landskab vil vi gerne give offentligheden en mulighed for at bruge.

Derfor vil vi gerne over for en kommende revision af kommuneplanen for Holbæk Kommune fremkomme med følgende ønsker for Brorfelde området således at planlægningen er i overensstemmelse med de tanker og ønsker der er for fremtidig brug af området.

- Sikre at hele brorfeldeområdet fortsat er udpeget til et område, hvor natur og rekreative aktiviteter er prioriteret højt. - Tage højde for den nødvendige infrastruktur til et oplevelsescenter, veje, frakørsler på landevejen og busholdepladser - Revidere stiplanen så den i endnu højere grad sikrer et net af naturstier i området, med observatoriet i et af knudepunkterne. - Sikre mulighed for at bevare og beskytte nattemørket som en del af et uforstyrret landskab og som en forudsætning for et stjerneobservatorium. - Sikre mulighed for indretning af bygninger til brug for et oplevelsescenter Med Venlig Hilsen Flemming Larsen Formand Foreningen Brorfelde Centeret Raklev Skillevej 61 4400 Kalundborg 5131 6456

213

Brorfelde – Porten til stjernerne

August 2011Udviklingsplan for Brorfelde:

Koncept, handlingsplan og

bygningsvurdering

214

Udarbejdet af Peter Tom-Petersen, Maja Svane,

Esben Dannermand Frost og Albert Algreen-Petersen

© Dansk Bygningsarv, 2011

215

IntroBrorfelde Observatoriums fokusområde erformidling af astronomi og nattemørke medudgangspunkt i stedets særlige historie,autenticitet og bygninger samt detomkringliggende landskab.

216

217

Indhold

1. Indledning 7

2. Sammenfatning 92.1 Vision og koncept 92.2 Bygningerne 92.3 Fremtidig organisation 102.4 Økonomi 112.5 Den videre proces 12

3. Brorfelde – Porten til stjernerne 143.1 Vision og koncept 143.2 Astronomi og nattemørke 153.3 Naturformidling 163.4 Overnatning, café/restaurant og kurser 16

4. Bygninger 184.1 Fredning 194.2 Vedligeholdelsestilstand 194.3 Anbefalinger - ny anvendelse 204.4 Udvikling med fredning 21

5. Fremtidig organisation og ejerskab 22

6. Økonomi 236.1 Erhvervelse af ejendommen 236.2 Anlægsøkonomi 236.3 Driftsøkonomi 24

7. Bilag 25

218

6

HovedrapportBrorfelde – Porten til stjernerne

219

Udviklingsplan for Brorfelde

7 Dansk Bygningsarv A/S

1. Indledning

Brorfelde Observatorium er foreløbigt sidste led i den danske videnskabshistoriske fortæl-ling om interessen for og fascinationen af himmelrummet. Brorfelde knytter sig til rækken af observatorier i Danmark fra Tycho Brahes Stjerneborg på Hven, over Christian den Fjerdes Rundetårn, Københavns Universitets observatorium på Nørrevold, Ole Rømers Observatorium Tusculanum i Vridsløsemagle og endelig Brorfelde ca. 10 km. syd for Hol-bæk.

Brorfelde Observatorium blev indviet i 1953 som en filial af Astronomisk Observatorium i København. Frem til 1996 fungerede ejendommen som astronomisk forskningscenter, derefter som feltstation fra 1996-2008. Ejendommen, der indtil da havde været ejet af Kø-benhavns Universitet, blev i juni 2009 solgt til Freja Ejendomme A/S med henblik på vi-deresalg til en eller flere fremtidige brugere. Grundlaget for bebyggelsens opståen og eksi-stens er med andre ord forsvundet. Rammerne er intakte men funktionstømte, og bygnin-gerne står derfor tomme og venter på nye funktioner og nyt liv.

På den baggrund ønsker foreningen Brorfelde Centeret, og de parter der står bag forenin-gen at købe og udvikle området til at være en hjørnesten i et samlet og styrket tilbud til turister og feriegæster i Vestsjælland. Med udgangspunkt i stedets særlige historie, auten-ticitet og bygninger samt det omkringliggende landskab skal stedet i fremtiden formidle astronomi og nattemørke.

Nærværende rapport er udarbejdet af Dansk Bygningsarv som en del af foreningen Bror-felde Centerets forberedelse til at kunne realisere dette ønske. Konkret indgår rapporten som del af et inspirationsoplæg, som Kvorning Design & Kommunikation udarbejder for foreningen Brorfelde Centret.

Rapporten er finansieret af den Lokale Aktions Gruppe 'Udvikling Nordvestsjælland' og Region Sjælland.

220

8 Dansk Bygningsarv A/S

RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten består af 5 dele:

1. Sammenfatning, der præsenterer de vigtigste konklusioner og overvejelser fra rap-porten

2. Brorfelde – Porten til stjernerne, der præsenterer visionen og konceptet for frem-tidens brorfelde.

3. Bygninger, der præsenterer bygningsanlægget, dets bevaringsværdier og de rammer, der er for udvikling af bygningerne.

4. Fremtidig organisation og ejerskab, der beskriver den fremtidige organisation for Brorfelde.

5. Økonomi med en vurdering af den samlede erhvervelses og anlægsøkonomi.

BAGGRUNDSMATERIALE FOR RAPPORTEN Rapporten bygger på skriftligt materiale fra foreningen Brorfelde Centeret, Brorfeldes Vennekreds, Kulturarvsstyrelsen samt fra Freja Ejendomme m.fl.

Udover det skriftlige materiale er der i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten gen-nemført interviews med Frejas arkitekter om bygningernes tilstand, gennemført workshop med styregruppen for projektet og afholdt møde med præsidiet for foreningen Brorfelde Centeret om ønsker til vision, koncept og fremtidige aktiviteter. Der er også gennemført research af nattemørke-attraktioner og observatorier i Portugal, Ungarn, Skotland og Au-stralien samt nogle af de bedste naturformidlingssteder i Danmark til inspiration for Bror-feldes fremtidige koncept og aktiviteter.

221

9 Dansk Bygningsarv A/S

2. Sammenfatning

2.1 VISION OG KONCEPT Brorfelde Observatoriums fokusområde er formidling af astronomi og nattemørke med udgangspunkt i stedets særlige historie, autenticitet og bygninger samt det omkringlig-gende landskab.

Under overskriften 'Brorfelde – Porten til stjernerne' opbygges en attraktion, hvor man kan se, lære om og bruge observatoriets kupler og kikkerter, hvor man kan se udstillinger deltage i kurser og foredrag og andre aktiviteter om historisk og moderne astronomi, hvor man kan opleve rigtigt nattemørke og de specielle oplevelsesmuligheder det giver, hvor man kan bygge sin egen kikkert, modelraket eller -komet, hvor man kan opleve natur og få naturvejledning i international klasse, hvor der er gode overnatnings- og kursusfaciliteter og hvor man spiser godt til en rimelig pris.

I fremtiden vil Brorfelde således være en hjørnesten i et samlet og styrket tilbud til turister og feriegæster i Vestsjælland og fra hovedstadsområdet, resten af landet og udlandet. Som natur- og kulturcenter vil Brorfelde Observatorium være en stor ressource for lokalbefolk-ningen og vil dermed være med til at styrke den lokale udvikling.

Ved at gøre astronomi og nattemørke til bærende elementer i konceptet skabes dels en meget stærk og troværdigt sammenhæng mellem stedets historie, bygninger og forret-ningskonceptet, dels åbnes muligheden for flere aktiviteter i de dele af året, der normalt betragtes som skulder- og lavsæson for andre attraktioner.

2.2 BYGNINGERNE Brorfelde Observatorium er opført 1953-1964 og består af 11 bygninger, der grupperer sig i fire bygningstyper og beliggenheder: Værkstedsbygning (1 bygning), hovedbygning (1 byg-ning), tjenesteboliger (5 bygninger) samt observatoriebygninger (4 bygninger). Til ejen-

222

10 Dansk Bygningsarv A/S

dommen hører også en gulstensvilla fra 1927, fire træpavilloner fra 1978-84 samt garager, carporte og småhuse af træ foruden en lille vandværksbygning og et luftmeldetårn. Det bebyggede areal er i alt 2.291 m2, og det samlede etageareal er i alt 2.752 m2.

Brorfelde Observatorium er et markant arkitektonisk værk med stort potentiale, der base-rer sig på anlæggets stærke kulturhistoriske fortælling, markante placering og bearbejd-ning i landskabet samt bygningernes tydelige kvaliteter og særpræg.

Det er afgørende for realiseringen af et kommende projekt, at de nye funktioner kan ud-spille sig inden for de rammer, som stedets bygninger, de væsentlige bevarings- og fred-ningsværdier og landskab stikker ud.

Den overordnede plan for udviklingen er, at hoved- og værkstedsbygninger bevares og moderniseres til kulturelle og formidlingsmæssige formål, mens de fem boliger moderni-seres til brug for fx overnatninger. Endvidere placeres astronomiske aktiviteter i observa-torie-bygningerne, herunder udstillinger, muligheder for at gennemføre astronomiske iagttagelser, offentlig formidling af forskning m.v. Grundlæggende egner bygningerne sig hver især godt til disse formål.

2.3 FREMTIDIG ORGANISATION Brorfelde skal i fremtiden ejes og administreres af en erhvervsdrivende fond, der er etable-ret af, og erstatter, Foreningen Brorfelde Centret. Bestyrelsen for fonden sammensættes af

223

11 Dansk Bygningsarv A/S

repræsentanter for de organisationer mv. der i dag kan optages som medlemmer af præsi-diet for Foreningen Brorfelde Centret. Fonden udlåner, bortforpagter eller udlejer bygnin-gerne, retten til aktiviteter i landskabet mv. til virksomheder og foreninger m.v., der arbej-der indenfor områder, der er sammenfaldende med fondens interesser. Der etableres evt. en almennyttig fond, der kan støtte aktiviteter i området.

Forpagterne/lejerne forpligtes til at udvikle og drive aktiviteter inden for visionens og konceptets retningslinjer som en markant del af deres drift på Brorfelde. Forpagter-ne/lejerne vil derved hver for sig og i fællesskab medvirke til at realisere visionen og kon-ceptet for Brorfelde.

Den erhvervsdrivende fond har til formål at bevare og udvikle området som beskrevet i visionen for projektet. Et evt. overskud geninvesteres i udviklingen af området.

2.4 ØKONOMI Freja Ejendomme har tilbudt foreningen Brorfelde Centeret at købe Brorfelde for 13 mio. kr. og det anslås, at anlægsudgifter vedr. vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder på Brorfeldes bygninger beløber sig til i alt ca. 19,3 mio. kr. ex moms.

Det anbefales, at der gennemføres en bæredygtighedsvurdering, der kan kvalitetssikre konceptet og dermed investeringerne i erhvervelse og anlæg af det nærværende koncept vil koste. En sådan vurdering kan gennemføres for ca. 0,5 mio. kr.

Umiddelbart skal der med andre ord til erhvervelses og anlægsudgifter vedr. vedligehol-delses- og istandsættelsesarbejder rejses ca. 33 mio. kr.

Udgifter til tilpasninger og bygningsændringer og nybygninger ift. koncept, møblering og indretning, it/av-installationer vurderes separat af Kvorning Design & Kommunikation.

Udgifter til kloak, afløb og brønde, udskiftning eller supplering af varmeanlæg, istandsæt-telse af sekundære bygninger og udhuse på ejendommen, der ligger udover observatoriets 11 primære bygninger er ikke taget med i nærværende vurdering af projektets økonomi. Vurdering af disse omkostninger kan først foretages efter en mere tilbundsgående under-søgelse.

224

12 Dansk Bygningsarv A/S

SWOTDet vurderes at konceptet rummer følgende styrker, svagheder, muligheder og trusler:

STYRKERBrorfelde er Danmarks bedst tilgænge-lige observatorium Nat-attraktion / Off season-attraktion ”Ikke en 4-stjernet forlystelsespark, men en 5-stjernet naturvidenskabelig oplevelse” Fascinerende historie – også i sammen-hæng med anden Dansk astronomihi-storieUnikt kulturmiljø og bevaringsværdige bygninger Mørke, stilhed, autenticitet, fordybelse Tæt på hovedstadsregionen og flere større byer Bredt ’ejerskab’ og mange om at løfte opgaven

SVAGHEDER Isoleret/ukendt beliggenhed Utidssvarende bygninger: Teknisk og indretningsmæssigt startes fra bunden Ingen nuværende forretningsaktiviteter af betydning Mangler afklaring af fremtidig organisa-tion, herunder anlægs-, udviklings- og driftsorganisationen samt ejerforhold efter køb Kikkerterne skal på et tidspunkt sættes i stand, hvilket er bekosteligt Bus 420R (Holbæk-Slagelse) kører til midnat, men stoppestedet er 1,5-2 km fra Brorfelde

MULIGHEDERSamfundsmæssigt fokus på naturviden-skabEfterspørgsel på aktiv naturformidling for børn og voksne Samarbejde med andre lokale turisme-aktører om pakketilbud og markedsfø-ringSamarbejde med folkeskoler, ungdoms-uddannelser og universiteter Efterspørgsel efter autenticitet og unik-ke oplevelser Der mangler et godt spisested i området

TRUSLERFredningsforholdene er begrænsende i et vist omfang, men tager i nogen grad hensyn til stedets udviklingspotentiale Ingen strøgkunder Manglende vilje til at betale for natur-oplevelser Stort udbud af gratis el. billige naturop-levelser Der er nedgang i brugen af betalte, eks-terne undervisningstilbud i såvel bør-nehaver, folkeskole som ungdomsud-dannelser og universiteter

2.5 DEN VIDERE PROCES Der er flere punkter, der skal afklares før det bliver muligt at realisere ønsket om at er-hverve Brorfelde og implementere det ønskede koncept Brorfelde – Porten til stjernerne.

Freja Ejendomme har meldt ud, at det aktive salg af Brorfelde påbegyndes efter nytår 2011/2012, såfremt det ikke lykkes parterne bag nærværende koncept at skabe et sandsyn-ligt scenarie for erhvervelse af ejendommen snarest.

225

13 Dansk Bygningsarv A/S

Derfor er det i første omgang nødvendigt at afdække mulige bidragsydere, der kan tænkes at ville finansiere dele af erhvervelsen, de nødvendige anlægsarbejder samt yderligere ud-vikling og implementering af konceptet. Udover kommunen, regionen, og den Lokale Ak-tions gruppe vil det være oplagt at rette henvendelse til følgende fonde for at vække deres interesse for projektet:

• A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal • Arbejdsmarkedets Feriefond • Nordea Fonden • Velux Fonden • Egmont Fonden • Bikuben Fonden

I forbindelse med henvendelser til mulige bidragydere er det vigtigt at skaffe støtteerklæ-ringer fra centrale samarbejdsparter som fx kommunen, nærtliggende attraktioner og samarbejdspartnere, den lokale turistorganisation m.fl. Støtteerklæringerne bør indeholde konkrete bud på hvordan den enkelte støtter projektet, økonomisk, med timer eller på an-den måde.

Der bør laves en vurdering af konceptets bæredygtighed, som kan bidrage til at præcisere og kvalificere konceptet. En bæredygtighedsvurdering indeholder typisk, for hver af kon-ceptets hoveddele, en kunde- og markedsvurdering, en organisationsanalyse, en analyse af den foreslåede forretningsmodel, en præcis vurdering af den fremtidige drift og udvikling for en 5-10-årig periode, en risikoanalyse samt en plan for realisering og en bygningsana-lyse, der yderligere kvalificerer behovet for bygningsistandsættelse og –ændringer. Der er på nuværende tidspunkt ikke skaffet finansiering til at lave en sådan vurdering af koncep-tets bæredygtighed. Det kræver således, at foreningen Brorfelde Centeret kan skaffe finan-siering til en sådan vurdering, enten fra fonde forud for tilsagn om støtte til realisering af projektet eller fra andre finansieringskilder.

226

14 Dansk Bygningsarv A/S

3. Brorfelde – Porten til stjernerne

Brorfelde Observatoriums fokusområde er formidling af astronomi og nattemørke med udgangspunkt i stedets særlige historie, autenticitet og bygninger samt det omkringlig-gende landskab.

Under overskriften 'Brorfelde – Porten til stjernerne' opbygges en attraktion, hvor man kan se, lære om og bruge observatoriets kupler og kikkerter, hvor man kan se udstillinger deltage i kurser og foredrag og andre aktiviteter om historisk og moderne astronomi, hvor man kan opleve rigtigt nattemørke og de specielle oplevelsesmuligheder det giver, hvor man kan bygge sin egen kikkert, modelraket eller -komet, hvor man kan opleve natur og få naturvejledning i international klasse, hvor der er gode overnatnings- og kursusfaciliteter og hvor man spiser godt til en rimelig pris.

I fremtiden vil Brorfelde således være en hjørnesten i et samlet og styrket tilbud til turister og feriegæster i Vestsjælland og fra hovedstadsområdet, resten af landet og udlandet. Som natur- og kulturcenter vil Brorfelde Observatorium være en stor ressource for lokalbefolk-ningen og vil dermed være med til at styrke den lokale udvikling.

Ved at gøre astronomi og nattemørke til bærende elementer i konceptet skabes dels en meget stærk og troværdigt sammenhæng mellem stedets historie, bygninger og forret-ningskonceptet, dels åbnes muligheden for flere aktiviteter i de dele af året, der normalt betragtes som skulder- og lavsæson for andre attraktioner.

3.1 VISION OG KONCEPT Vision er at bevare og udvikle Brorfelde med det formål at:

Fastholde det nattemørke, som i dag er bevaret på stedet og formidle det som en særlig attraktion. Videreføre og formidle historien om de astronomiske aktiviteter på stedet.

227

15 Dansk Bygningsarv A/S

Sikre og udvikle de landskabelige og bygningsmæssige værdier på Brorfelde og inddra-ge og formidle de omkringliggende naturområder. Skabe en forretningsmæssig udvikling baseret på formidling og oplevelser til lokal-befolkningen, turister og feriegæster samt undervisningsforløb fra børnehave- til ba-chelor-niveau med fokus på astronomi, geologi, meteorologi og biologi. Styrke den lokale udvikling

Visionen søges opfyldt af et koncept med tre hovedelementer, der præsenteres herunder.

3.2 ASTRONOMI OG NATTEMØRKE Brorfelde Observatorium bliver Danmarks bedste sted at opleve nattehimlen og en stor del af publikumsaktiviteterne foregår om natten. På samme måde som mange turister og fe-rie-gæster rejser til Skagen efter det særlig lys, vil mange turister og feriegæster tage til Brorfelde Observatorium for at opleve det helt særlige nattemørke man finder her. Natte-mørket er en attraktion i sig selv og giver mulighed for en lang række aktiviteter hele året. Det er en ressource, der særligt kan udnyttes de nætter det ikke er stjerneklart og i de mange mørke timer i vinterhalvåret hvor der ikke findes mange naturtilbud.

Brorfelde vil også tilbyde en lang række aktiviteter som stjernekiggervandringer (med kik-kert eller med der blotte øje), udstillinger, kurser, foredrag og live "video feeds" fra stjer-neobservatorier i hele verden, der alle knytter sig til formidlingen af astronomien og uni-versets historie og brug af moderne teknoogi og stjernekiggerudstyr. Desuden bliver ob-servatoriets Schmidt-kikkert en stor attraktion og bidrager til en nærværende formidling af stjernekikkerter og som inspiration til et værksted hvor man selv kan bygge en stjern-kikkert. Kuplerne bevares med de store kikkerter og udgør autentiske stjernekiggerbastio-ner og anderledes udstillingsrum i landskabet. Ved at gøre astronomi og nattemørke til bærende elementer i konceptet skaber man dels en meget stærk og troværdigt sammenhæng mellem stedets historie, bygninger og forret-ningskoncept, dels åbner man for muligheden for flere aktiviteter i de dele af året, der normalt betragtes som skulder- og lavsæson for andre attraktioner.

228

16 Dansk Bygningsarv A/S

3.3 NATURFORMIDLING De fine botaniske, entomologiske og geologiske værdier i overdrevslandskabet ved Bror-felde Observatorium og i de omkringliggende naturområder, kommer til at udgøre en tu-ristmæssig attraktion og ressource for hele lokalområdet. Brorfelde Observatorium tilby-der et af Danmarks bedste naturformidlingstilbud og tiltrækker såvel lokalbefolkningen som turister og elever/studerende. Tilbuddene spænder over udstillinger til vandreture i både dagslys og nattemørke og udstillinger'i og om naturen, fx formidlet via de besøgendes egne smartphones.

Brorfelde tilbyder flere alternative naturformidlingstilbud og formidlingsteknologier. Her-udover er der undervisningstilbud på et højt fagligt niveau for børnehaver, folkeskoler, gymnasier og bachelorstuderende. Blandt andet uddannes folkeskoleelever til naturvejle-dere, og de engageres efterfølgende til at viser andre besøgende rundt i området i weeken-derne. Undervisningstilbuddene bliver en integreret del af lokale og regionale uddannel-sesinstitutionernes uddannelsesforløb og kan suppleres med undervisningsforløb rettet mod faglærerne.

Ved at koble et stærkt naturformidlingskoncept med Brorfeldes fokus på astronomi og nattemørke opnår man en række muligheder for naturformidling som man ikke finde no-get andet sted i Danmark. Naturformidlingen i Brorfelde kan med andre ord i bogstavelig forstand blive enestående.

3.4 OVERNATNING, CAFÉ/RESTAURANT OG KURSER Brorfelde Observatorium skal have et godt, bæredygtigt køkken, baseret på regionale og lokale råvarer. Madens kvalitet er høj og findes i flere prisniveauer. Alle, fra børnefamilier og lokale til turister og virksomhedsbestyrelser, vil være velkomne i Brorfeldes café og re-staurant – og de føler sig alle godt behandlet. Køkkenet vil kunne betjene alle områdets bygninger, aktiviteter, ikke kun i det designerede restaurant-/cafélokale. Det vil også være muligt at købe en madpakke som man kan have med på tur i landskabet. Køkkenet vil ud-over den daglige drift tilbyde særlige (g)astronomiske arrangementer, der ikke alene til-trækker lokalbefolkningen men også publikum fra et større område, ligesom man vil be-tjene virksomheder der afholder kurser på stedet, private arrangementer som bryllupper, og i forbindelse med kulturelle events som natkoncerter, opera m.m.

Brorfelde Observatorium vil tilbyde overnatningsmuligheder til fx virksomhedskurser, børnefamilier, bryllupper m.m. Desuden bliver overnatningsmulighederne ofte aktuelle at inddrage i forbindelse med stedets nataktiviteter. Overnatningsmulighederne lever op til nutidige komfortkrav og til virksomheders krav til et kursussted. Der etableres evt. shel-ters i landskabet, der gør det muligt at overnatte mere primitivt.

229

17 Dansk Bygningsarv A/S

Kursus-, overnatnings- og spisemulighederne bliver attraktive såvel i kraft af deres egne kvaliteter som i kraft af stedets særlige karakter og tilbud og de unikke aktivitetsmulighe-der det giver.

230

18 Dansk Bygningsarv A/S

4. Bygninger

Brorfelde Observatorium ligger i landskabet Brorfelde Bakker, der er et interessant og oplevelsesrigt område hvad angår såvel landskab, geologisk historie og botanik som na-turhistorie i øvrigt.1

Observatoriet er beliggende Observator Gyldenkernes vej 3-15 ca. 10 km. syd for Holbæk, og er med de fire observatoriebygninger, værkstedsbygning, hovedbygning, de fem tjene-steboliger og det omgivende landskab et samlet anlæg med store kulturhistoriske og arki-tektoniske værdier.

Anlægget er opført 1953-1964 af arkitekt Kaj Gottlob (1887-1976) og professor og havear-kitekt Georg Georgsen (1873-1976). Det fremtræder som et markant arkitektonisk værk, hvor den landskabelige bearbejdning fremhæver de enkle bygningsvolumener. Kaj Gott-lobs murede bygninger er baseret på en funktionel, dansk byggetradition, hvor teglet og sadeltagene er i fokus. Mens boligerne er beskedne og afdæmpede i udtrykket, er der i ho-vedbygningen og værkstedsbygningen en ekspressivitet i såvel sammensætningen af klare bygningsformer i hovedgrebene som i bygningsdele og detaljering af. Alle teglbygningerne trykker sig ned i landskabet, og deres røde tage underlægger sig de halvrunde og buede observatoriebygninger i kampesten og metal øverst på bakken.

1 Danmarks Naturfredningsforening, Fredningsforslag, 2009, s. 3

231

19 Dansk Bygningsarv A/S

For en mere detaljeret præsentation af de enkelte bygninger se bilag 1

4.1 FREDNING Bygningerne på Brorfelde Observatorium blev med omgivelser fredet 3. marts 2011. Fred-ningen omfatter de fire stjernekikkertbygninger, værkstedsbygningen, hovedbygningen med overdækket parkering, de fem tjenesteboliger samt det tilhørende vejanlæg og de ar-kitektonisk bearbejdede cirkulære jordvolde med dobbelte hæk-rækker omkring boligerne2

Danmarks Naturfredningsforening har i november 2009 stillet forslag til en landskabs-fredning af Observatoriebakken på Brorfelde. Forslaget behandles ved Fredningsnævnet for Vestsjælland og forventes afgjort i september 2011. Den foreslåede fredning grænser op til eksisterende fredede landskaber næsten hele vejen omkring grunden, og gennemføres fredningen vil Brorfelde ligge i et stort fredet landskabsbånd.

Bygningsfredningen og den eventuelle forestående landskabsfredning vil samlet gøre Brorfelde til et eksempel på en fredning af en helhed, og det bliver en grundlæggende præmis for brugen og udviklingen af Brorfelde, at landskabet og bygningerne bevares og sikres i det nuværende udtryk. Samtidig er fredningerne med til at beskytte de markante kulturhistoriske fortællinger i områdets bygninger og i landskabet, der giver stedet en ty-delig og stærk identitet, som kan bruges til gavn for kommende aktiviteter i området.

4.2 VEDLIGEHOLDELSESTILSTAND Grundlæggende er alle bygningerne sunde og uden tegn på større skader og genopret-ningsbehov. De senere år er bygningerne imidlertid kun vedligeholdt nødtørftigt, sådan at de er tætte på tag og fag. Derfor er der tegn på slitage af overfladisk karakter og et almin-deligt opretningsbehov på fx udvendigt træværk, tagrender og nedløb. Understrygningen af tegltagene forekommer at være intakt, men bør efterses.

2 Fredningssag fra FBB

232

20 Dansk Bygningsarv A/S

I interiører er slitagen også primært af overfladisk karakter – dog er der et behov for istandsættelse af køkkener og udskiftning af wc/baderum/vådrum. Elektricitets- og var-meinstallationer er efter alt at dømme forældede og nedslidte.

I observatoriebygningerne er der partielt problemer med indtrængende vand i kældre med betonvægge. Freja Ejendomme er i gang med at finde årsagen til problemet.

For en mere detaljeret præsentation af de enkelte bygningers bevaringsværdier se bilag 2.

4.3 ANBEFALINGER - NY ANVENDELSE Det er afgørende for realiseringen af et kommende projekt, at de nye funktioner kan ud-spille sig inden for de rammer, som stedets bygninger, de væsentlige bevarings- og fred-ningsværdier og landskab stikker ud.

Den overordnede plan for udviklingen er, at hoved- og værkstedsbygninger bevares og moderniseres til kulturelle og formidlingsmæssige formål, mens de fem boliger moderni-seres til brug for fx overnatninger. Endvidere placeres astronomiske aktiviteter i observa-torie-bygningerne, herunder udstillinger, muligheder for at gennemføre astronomiske iagttagelser, offentlig formidling af forskning m.v. Grundlæggende egner bygningerne sig hver især godt til disse formål.

VærkstedsbygningBygningen kan med sin rumlige disposition og få, mindre ændringer bruges til fx in-formation/reception, udstilling, foredrag og café – funktioner, der harmonerer med bevaring af bygningens nuværende materialer såvel ude som inde, så det nøgterne værkstedmiljø bevares.

Hovedbygning Bygningen kan med få ændringer bruges til undervisning, sociale formål og administra-tion.

Tjenesteboliger Boligerne kan i fremtiden individuelt eller samlet anvendes til boliger, overnatnings- eller kursusfaciliteter o.l. med større eller mindre tilknytning til områdets bærende koncept.

Observatoriebygninger Der kan i bygningernes kikkertrum etableres astronomiske aktiviteter og udstillinger, uden at interiørets uisolerede og nøgterne karakter ændres.

233

21 Dansk Bygningsarv A/S

4.4 UDVIKLING MED FREDNING Når bygningerne skal tilpasses et nyt koncept for anvendelsen af Brorfelde, vil der efter alt at dømme gælde særlige forhold pga. bygningsfredning. I det følgende gives en række an-befalinger, der bør indgå i overvejelserne omkring udviklingen mod en ny anvendelse.

Arbejdet med fredede bygninger kræver i særlig grad specialiseret bygningskompetence og en grundig bearbejdning af projekter. Alle arbejder forventes at have en høj kvalitet, der kan stå mål med bevaringsværdierne på stedet.

Istandsættelsesarbejderne må aldrig føre til en forringelse af bevaringsværdierne på stedet. Tværtimod skal der holdes et fokus på, at værdierne understøttes og accentue-res. Dette gælder også i arbejder, der berører samspillet mellem bygninger og landskab.

Det er sjældent muligt at benytte sig af standardløsninger og standardbygningskompo-nenter i arbejdet med fredede bygninger. Det kan være et fordyrende faktum, men det kan også være besparende, idet man kun gennemfører nødvendige arbejder og ikke ud-skifter bygningsdele, før de er udtjente.

Alle forandringer af bygninger og fredede haveanlæg, der ligger udover almindelig ved-ligeholdelse, skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen.

Grundlæggende omdisponeringer og udvikling af større tiltag - så som tilbygninger, nyopførelser af bygninger, ændringer af skillevægges placeringer mv. – bør foregå i tæt dialog med Kulturarvsstyrelsen.

Dialogen skal indledes på et tidligt stadie i projektudviklingen, så man undgår fordy-rende disponeringer i processen, der eventuelt ikke kan realiseres.

Jf. konceptet vil behovet for tilpasning af værkstedsbygningen og hovedbygningen være størst. For en gennemgang af anbefalinger vedr. udvikling til ny anvendelse af værksteds-bygningen og hovedbygningen se bilag 4.

234

22 Dansk Bygningsarv A/S

5. Fremtidig organisation og ejerskab

Det fremtidige ejerskab af Brorfelde organiseres således:

EjerskabBrorfelde ejes og administreres af en erhvervsdrivende fond, der er etableret af, og er-statter, Foreningen Brorfelde Centret. Bestyrelsen for fonden sammensættes af repræsentanter for de organisationer mv. der i dag kan optages som medlemmer af præsidiet for Foreningen Brorfelde Centret. Fonden udlåner, bortforpagter eller udlejer bygningerne, retten til aktiviteter i land-skabet mv. til virksomheder og foreninger m.v., der arbejder indenfor områder, der er sammenfaldende med fondens interesser.

Almennyttig fondDer etableres evt. en almennyttig fond, der kan støtte aktiviteter i området.

Forpagtere/lejere/brugereForpagterne/lejerne forpligtes til at udvikle og drive aktiviteter inden for visionens og konceptets retningslinjer som en markant del af deres drift på Brorfelde. Forpagter-ne/lejerne vil derved hver for sig og i fællesskab medvirke til at realisere visionen og konceptet for Brorfelde.

Den erhvervsdrivende fond har til formål at bevare og udvikle området som beskrevet i visionen for projektet. Et evt. overskud geninvesteres i udviklingen af området.

En vurdering af organisationsformens bæredygtighed bør indgår i en fremtidig bæredyg-tighedsvurdering af hele konceptet.

235

23 Dansk Bygningsarv A/S

6. Økonomi

6.1 ERHVERVELSE AF EJENDOMMEN Freja Ejendomme er villig til at sælge Brorfelde til foreningen Brorfelde Centret for 13 mio. kr. Den annoncerede salgspris er 15 mio. kr.

6.2 ANLÆGSØKONOMI Det anslås, at anlægsudgifter vedr. vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder på Bror-feldes bygninger beløber sig til i alt ca. 19,3 mio. kr. ex moms. Beløbet er baseret på:

Håndværkerudgifter: ca. 14,2 mio. kr.Værkstedsbygning (415 m2 á ca. 9.000 kr.) ca. 3,7 mio. kr.Hovedbygning (633 m2 á ca. 9.000 kr.) ca. 5,7 mio. kr.Boliger (814 m2 á ca. 4.900 kr. / 800.000 kr. pr. bolig) ca. 4,0 mio. kr.Observatorier (252 m2 á ca. 3.000 kr.) ca. 0,8 mio. kr.

Nødvendige posteringer i anlægsbudgettet for ca. 5,1 mio. kr.Stillads- og byggepladsomkostninger ca. 0,8 mio. kr.Rådgiverhonorar (12 % af 14,2 mio. + 800.000 kr.) ca. 1,8 mio. kr.Uforudsete udgifter (15 % af 15 mio. + 1,8 mio. kr.) ca. 2,5 mio. kr.

Anlægsbudgettet vedrører alene vedligeholdelse og istandsættelse af bygningerne i deres nuværende form.

Udgifter til tilpasninger og bygningsændringer og nybygninger ift. koncept, møblering og indretning, it/av-installationer vurderes separat af Kvorning Design & Kommunikation,

Udgifter til kloak, afløb og brønde, udskiftning eller supplering af varmeanlæg, istandsæt-telse af sekundære bygninger og udhuse på ejendommen, der ligger udover observatoriets

236

24 Dansk Bygningsarv A/S

11 primære bygninger er ikke taget med i nærværende vurdering af projektets økonomi. Vurdering af disse omkostninger kan først foretages efter en mere tilbundsgående under-søgelse.

6.3 DRIFTSØKONOMI Det er på det nuværende grundlag ikke muligt at give et bud på Brorfeldes driftsøkonomi. Analysen af den fremtidige driftsøkonomi bør indgår som en central del af i en egentlig bæredygtighedsvurdering af hele konceptet.

Ejeren af ejendommen vil dog have en række faste omkostninger, der skal dækkes af drif-ten. Det vurderes på baggrund af oplysninger fra Freja Ejendomme samt erfaringstal, at de årlige faste udgifter vil være ca. 1,5-2 mio. kr. Omkostningerne vedr. fx løn til en deltidsle-der og en heltids pedel, vedligehold af bygninger, el, vand og varme, renovation, sikring og alarmer, bygningsforsikring, revisor, advokat, ejendomsskat, pleje af grønne arealer samt snerydning.

En mere detaljeret vurdering af de faste omkostninger bør indgår i en fremtidig bæredyg-tighedsvurdering af hele konceptet.

Man kan dog på det nuværende grundlag, og under forudsætning af, at erhvervelse, an-lægsarbejde og implementering gennemføres for fondsbevillinger, gaver o.l. påpege, at der skal skabes indtægter på mindst ca. 1,5-2 mio. kr. for at konceptet forretningsmæssigt kan løbe rundt.

Det er vigtigt i denne forbindelse at pointere, at der ikke lægges op til at der skal være pri-vate investorer involveret i konceptet, hvorfor der ikke vil være krav om økonomisk afkast til eksterne parter.

237

25 Dansk Bygningsarv A/S

7. Bilag

Bilag 1: Præsentation af Brorfeldes bygninger Bilag 2: Bygningernes bevaringsværdier Bilag 3: Anbefalinger om vedligeholdelse og istandsættelse Bilag 4: Anbefalinger vedr. udviklingen mod en ny anvendelse af de enkelte bygninger

238

26 Dansk Bygningsarv A/S

BILAG 1: PRÆSENTATION AF BRORFELDES BYGNINGER I dette bilag præsenteres bygningerne i den rækkefølge, man ankommer til dem.

Værkstedsbygning Den første bygning, der møder en ved ankomsten til Brorfelde Observatorium, er Værk-stedsbygningen. Bygningen er - i modsætning til de andre bygninger - blotlagt i landska-bet, og markerer ankomsten til området. Bygningen er opført med facader i røde mursten og med rødt tegltag, og den 'vokser op af' det græsklædte bakkelandskab uden markeret sokkel.

Bygningen består af en nord-syd vendt bygningskrop, der udgør værkstedshallen. Den slutter mod syd i en rund/ottekantet tårnbygning. Vinkelret på denne nord-syd akse er en østvendt, kort værkstedsbygning og en vestvendt bygning, der udgør mandskabsrum og laboratorium.3

Bygningen fremtræder meget velbevaret. De primære arkitekturværdier er bygningens ydre fremtræden, samt en række karakteristiske detaljer: Brugen af birketræsfiner i gang-arealerne, hallens åbne loftkonstruktion, traverskranen i montagerummet og stålvinduer-ne.

3 Pilotprojekt, Freja Ejendomme, s. 18

239

27 Dansk Bygningsarv A/S

HovedbygningHovedbygningen er den anden bebyggelse, der afsløres på ruten til observatorierne på bakketoppen. Hovedbygningen består af tre øst-vest liggende teglbygninger med tværgå-ende forbindelsesbygninger. Hvert bygningsafsnit har sin funktion: en arbejdsfløj, en stu-denterfløj og en professorfløj.4

Oprindeligt blev hovedbygningen indrettet med bibliotek, fire større og to mindre arbejds-værelser, spisestue og tre gæsteværelser samt bolig til observatoriets bestyrer.5 Siden har dele af bygningen skiftet funktion, men altid indenfor kategorierne værelser, opholdsrum og kontorer. Selvom funktionerne er ændrede, er ruminddelingen dermed relativ intakt.

Bevaringsværdierne i hovedbygningen er blandt andet den sammensatte, ydre fremtræden og i det indre den høje samlingsstue med kaminkrogen, kaminen i professorboligen og overalt den udstrakte brug af træbeklædning på såvel vægge som lofter.6

Tjenesteboliger I 1954 opførtes de 5 tjenesteboliger til Brorfelde Observatorium. Boligerne blev bygget som relativt uprætentiøse, men funktionelt meget veludnyttede boliger - helt i tidens ånd. Boligerne er præget af askese, men er samtidigt meget gennemarbejdede i detaljer og i materialemæssige samspil.

4 Pilotprojekt, Freja Ejendomme, s. 20 5 Sagsrapport fra FBB 6 Sagsrapport fra FBB

240

28 Dansk Bygningsarv A/S

De fem tjenesteboliger er helt ens i det arkitektoniske udtryk og er lave, enkle længehuse med en tværstillet udhusfløj. De er dog forskellige i størrelse, og hierarkiet på arbejdsplad-sen er afspejlet i husenes størrelse: Øverst på bakken ligger det største hus til observato-riebestyreren, dernæst ned ad bakken tre observatorboliger og nederst forvalterbolig. En-delig er boligerne blevet forsynet med hver sin farve på vinduesrammer, døre og lignende: Gul, rød, blå, lilla og grøn. Karakteristisk for alle boligerne er den udstrakte brug af træbe-klædning indvendig.7

Udenom hver bolig er der en jordvold, anlagt som et cirkelslag med en udvendig diameter på 40 m. Voldens sider er beplantet med tjørnehække. Hækkene giver læ for blæsten her på bakketoppen, hvor der ikke måtte plantes træer. Samtidig slører hækkene lyspåvirknin-gerne fra boligerne. Hvert sæt hække er afbrudt to steder, dels ved en smal indgangspas-sage mod nord og dels mod syd i samme længde som huset. På denne måde sikres udsig-ten over landskabet.8

For boligernes vedkommende er de bærende bevaringsværdier den ydre fremtræden og jordvoldene med de dobbelte hæk-rækker, samt i det indre kaminen i bestyrerboligen og overalt træbeklædningen.

ObservatoriebygningerBrorfeldes profil mod omverdenen tegnes markant og karakterfuldt af de fire observato-riebygninger med kupler og hvælv, der alle ligger højt placeret på bakkedraget. De 4 ob-servatoriebygninger benævnes; Meridiankredsbygningen, Schmidt-kuplen, Kikkertbyg-ning 1 og Kikkertbygning 2. Med deres helt særegne former er observatoriebygningerne unikke i fortællingen om stedet og den oprindelige funktion.9

Materialemæssigt adskiller observatoriebygningerne sig klart fra den resterende bebyggel-se, især i kraft af den bastion-lignende forankring i landskabet, som den tunge granitmu-rede underdel og jordvoldene skaber. Men også i kraft af de skinnede tøndehvælvede tage og kuppeltage i metal, der lyser i landskabet.10

7 Sagsrapport fra FBB 8 Sagsrapport fra FBB 9 Pilotprojekt, Freja Ejendomme, s. 16 10 Pilotprojekt, Freja Ejendomme, s. 16

241

29 Dansk Bygningsarv A/S

De væsentligste værdier er det ydre udtryk med den bastante sokkel og kuplerne, ligesom kuplernes muligheder for åbning har stor betydning for bygningens æstetik og anvendelse.

242

30 Dansk Bygningsarv A/S

BILAG 2: BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningerne på Brorfelde Observatorium og det omgivende landskab indeholder en række fysiske værdier, der tilsammen gør anlægget til et markant arkitektonisk, kulturhistorisk værk. De primære bevaringsværdier for de fire bygningstyper og landskabet er forudsæt-ninger i udviklingen, som man skal tage højde for i planlægningen. Overordnet bør neden-stående anbefalinger som minimum følges:

VærkstedsbygningDet er vigtigt at bevare den sammensatte bygningsform og de ubrudte tagflader, der bygger op til den markante tårnbygning. En række karakteristiske detaljer og konstruk-tioner fra den tidligere funktion skal beholdes: Synlige stålspær i værkstedshal, Tra-verskran, grubegrav og balkon i montagesalen. Brugen af birketræsfiner i gangarealer-ne.

Hovedbygning Det er vigtigt at bevare bygningens overordnede struktur med øst-vest vendte byg-ningskroppe med sekundære forbindelsesbygninger, der alle har ubrudte tagflader og røde teglmure, hvor karakteristiske vindueskarnapper skyder sig ud. De indre værdier er kaminen i professorboligen, den høje samlingsstue med kamin, og den udstrakte brug af træbeklædning på vægge og lofter.

Tjenesteboliger Det er vigtigt at bevare boligernes samspil med haver og hække omkring og deres ind-byrdes placering. Det er ligeledes væsentligt at fastholde forholdet mellem den primære bygningskrop, der er opført i røde tegl, og de sekundære bygningskroppe i tjæret træ. I bygningernes indre er det vigtigt at bibeholde rummenes disponering, hvor primære opholdsrum er placeret mod syd og sekundære funktioner mod nord. Også i boligerne skal den gennemgående træbeklædning bevares samt de tilbageværende originale inte-riørelementer.

Observatoriebygninger Det er vigtigt at bevare observatoriebygningernes karakteristiske udformning, der ska-ber en genkendelig profil i landskabet. Derfor bør man fastholde det ydre udtryk med den bastante sokkel og de lyse kupler, samt deres mulighed for at åbne. I det indre skal trapperummenes træbeklædning bevares.

Landskab Det er vigtigt at bevare de bearbejdede volde og hække omkring boligerne, der sammen med den snoede vej gennem anlægget bidrager til oplevelsen af en skulpturel bebyggel-se i landskabet. Hækkene er med til at opretholde mørket på stedet, og det er vigtigt at bevare denne klare overgang mellem den kultiverede have/beplantning og den vilde

243

31 Dansk Bygningsarv A/S

beplantning på bakken.

Det er vigtigt, at det storslåede og stærkt kuperede landskab holdes åbent, så land-skabsformerne fremtræder klart og ikke sløres af byggeri og udsigtshæmmende be-plantning. Det er desuden væsentligt, at den frie adgang til området også fremover sik-res, og at eksisterende stier kan udvikles, så de knytter an til de omkringliggende, fre-dede landskaber. En særlig bevaringsværdi i Brorfelde er nattemørket, som skal beskyt-tes mod kunstig nattebelysning i området.

244

32 Dansk Bygningsarv A/S

BILAG 3: ANBEFALINGER OM VEDLIGEHOLDELSE OG ISTANDSÆTTELSE Bygningerne på Brorfelde er tidstypiske og opført i materialer og håndværksteknikker, der er kendetegnende for opførelsestidspunktet. De nuværende byggematerialer bør derfor fastholdes eller udskiftes med tilsvarende kvaliteter og former. Så mange af de oprindelige materialer som muligt bevares.

Generelt for alle teglbygningerne gælder følgende anbefalinger ved vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder:

Tagene bør sikres: Alle tegltagene er i god stand og bør ikke udskiftes. Dog bør alle tages understryg-ning eftergås og eventuelt udbedres. Træværk langs tegltagene skal eftergås og udbedres, herunder sternbrædder og tag-fødder.Alle tagrender og nedløb skal eftergås og størsteparten sandsynligvis udskiftes

Alle trævinduer bevares, eftergås og udbedres med nænsom istandsættes

Alle køkkener bør istandsættes og wc/baderum/vådrum bør udskiftes

Tekniske installationer bør eftergås for eventuelle skader, udbedres og suppleres. Det gælder såvel varme-, afløbs- som elektricitetsinstallationer

Der gennemføres energibesparende foranstaltninger som en del af fornyelsen: Nye, energibesparende forsatsrammer til alle bygningernes vinduer Tætning af døre/vinduer Eftergang, udbedring og supplering af VVS installationer Eftergang, udbedring og supplering af el installationer Eftergang og udbedring af efterisolering af tage og etageadskillelser, hvor det er æstetisk, teknisk og bevaringsværdimæssigt muligt

Værkstedsbygning Der etableres en efterisolering af stålvinduerne i tårnrummet i form af en forsatsløs-ning

Brugen af få materialer i interiøret bør fastholdes.

HovedbygningVed renovering og fornyelse af hovedbygningen bør de originale interiørbestanddele i vid udstrækning genanvendes, herunder træbeklædninger.

245

33 Dansk Bygningsarv A/S

De senere udførte tilføjelser, fx skillevæg i spisesalen, bør fjernes

Tjenesteboliger Det anbefales, at man i en istandsættelse og modernisering af tjenesteboligerne bl.a. tager udgangspunkt i at opretholde følgende:

Haveplanen, der sikrer det tætte samspil mellem beplantning, hække og boliger.

Bygningernes hierarkiske placering i opbygningen på ruten mod observatorierne.

Boligernes sluttede udtryk og relativt tilknappede ydre, og de ret lukkede tagfladers rytme, der har samhørighed med den øvrige, murede bebyggelse.

Boligplanernes nuværende disponering med opholdsrum mod syd og sekundære rum mod nord.

Brugen af få og gennemgående, materialer. Stofligheden og samspillet mellem de ube-handlede brædder og de pudsede skillevægge

Bislagene/udhusene som karaktergivende for husene.

Desuden bør man gennemføre følgende:

En nænsom opgradering med en kontrolleret balance mellem etablering af moderne komfort og bevaring af oprindelig enkelhed.

Modernisering af boligerne, så de bliver attraktive, nutidssvarende boliger, herunder en markant modernisering af køkken- og badeværelsesfaciliteter – dog sådan at for-rammekøkkener med palisanderlåger kan fastholdes.

ObservatoriebygningerKupler, hvælv og mure eftergås og eventuelle utætheder tætnes.

Elektriske installationer eftergås, udbedres og suppleres.

246

34 Dansk Bygningsarv A/S

BILAG 4: ANBEFALINGER VEDR. UDVIKLING TIL NY ANVENDELSE I VÆRK-STEDSBYGNINGEN OG HOVEDBYGNINGENR

Værkstedsbygning Udefra betragtet er værkstedsbygningen en meget sluttet bygning. Den er opført med begrænsede muligheder for at føje nyt til det oprindelige, og det er således ikke oplagt at overveje tilbygninger. Et behov for øget areal kan eventuelt foreslås realiseret som indskudte dæk inde i bygningen i meget begrænset omfang.

Bygningens ydre fastholdes, men der kan eventuelt i forbindelse med nye funktioner foreslås mindre facadejusteringer, der tager højde for den eventuelle bygningsfredning.

Værkstedsbygningen er funktionelt indrettet og bør uden væsentlige indgreb kunne tilpasses flere forskellige slags nye funktioner. Det skal dog undersøges, om der kan la-ves ændringer i bygningens rumforløb, da den nuværende indretning eventuelt kan vi-se sig at være begrænsende for udvalgte, nye funktioner.

Der skal tilstræbes en opgradering af komfort i bygningen i nøje overensstemmelse med en fastholdelse af et enkelt bygningsudtryk. Særligt komfort i form af installatio-ner, sanitære forhold, mv. vil være påtrængende.

Brugen af det store værkstedslokale bør sigte mod, at tagets stålkonstruktioner kan fremstå synlige i fremtiden

HovedbygningBygningens ydre fastholdes, men der kan eventuelt i forbindelse med nye funktioner foreslås mindre facadejusteringer, der tager højde for den eventuelle bygningsfredning.

Den kommende anvendelse bør tage højde for, at den høje samlingsstue med kamin-krogen skal anvendes i en uændret form.

Ved et eventuelt behov for udvidelse, skal det undersøges, om det er muligt at udvide i form af en tilbygning eller på en ny, fritliggende placering.

Såfremt det er muligt at udvide den eksisterende bygningsstruktur, vurderes det, at følgende skal efterleves:

der bygges i fortsættelse af det grundlæggende princip med parallelle fløje, der for-bindes af tværgående gangforbindelser

247

35 Dansk Bygningsarv A/S

enten forlænges de tre øst-vest vendte fløje så vidt muligt - landskabet er den be-grænsende faktor -, eller nye bygningsstrukturer lægges parallelt i forlængelse af det nuværende princip for bygningen.

Såfremt en eller flere udvidelsesmuligheder skal realiseres, anbefales følgende:

Tagbeklædninger bør fortsat være vingetegl. Man kan overveje, at eventuelle nye bygningskroppe markeres som adskilte fra den eksisterende bygningsmasse, fx med brug af pap, zink eller stål som tagbeklædning. Ligeledes kan det overvejes, om nye ydervægsfacader skal udføres af nye materialer for at tydeliggøre de dele af bygningen, der ikke er originale. Alternativt kan brugen af rød tegl fortsættes i en tilføjelse.

Det kan overvejes at inddrage det overdækkede udeareal ved ankomsten til bygningen, ligesom den smalle bygning med garage/gartnerrum kan anvendes mere intensivt.

Ved en eventuel inddragelse af det overdækkede areal kræves en bearbejdet og vel-overvejet løsning i forhold til den stjerneformede belægning, så den ikke forsvinder fra bygningen.

248

From: steen.parkel@gmail.com on behalf of Steen ParkelTo: KommuneplanSubject: Turister til HolbækDate: 2. marts 2012 10:44:53

Flere og flere byer i Danmark har fået øjnene op for muligheden forøgning af turister til byen og øgning af omsætning i byensforretninger.

Bynære autocamperpladser er nøgleordet. Holbæk har godemuligheder for at oprette sådanne pladser på eller ved havnen, ogderved tiltrække flere turister. Både danske og udenlandske.

Alle de nuværende byer med autocamperpladser kan ses påwww.stellplatz-danmark.dk , og en af dem kan ses her:

http://www.stellplatz-danmark.dk/409.html

DACF - Dansk Autocamper Forening - www.dacf.dk har stor viden ogerfaring i oprettelse af pladser. Og vi står gerne til rådighed medhjælp og yderligere oplysninger. Læs evt. her:

http://www.camperstuff.dk/viden-om-ac-pladser.html

Med venlig hilsenSteen ParkelNørrestængevej 25 Orø4300 Holbæk

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

From: Erik AbrahamTo: KommuneplanCc: Lindy Tanvig; Peter Dueholm JensenSubject: Foreløbig screening af potentielle vindmølleområder i Holbæk KommuneDate: 4. april 2012 13:33:20Attachments: image001.jpg

ATT00001.htmBilag 1. Oversigt over potentielle vindmølle områder i Holbæk Kommune.pdfATT00002.htmHolbæk Komune - Potentielle vindmølleområder.pdfATT00003.htm

Hej Lindy;

Med henvisning til det af kommunen udsendte debatoplæg til en ny kommuneplan med frist for idéer og forslag til projekter, har vi foretaget en screening af mulighederne for at opstille vindmøller i kommunen. Resultatet fremgår af vedlagte. Egentlige forslag til vindmølleprojekter vil blive fremsendt i separate mails.

Vi ser frem til en yderligere dialog med kommunen om den fremtidige planlægning af vindmøller i kommunen.

265

266

Screening af vindmølleområder i Holbæk kommune

Wind Estate A/S har foretaget en screening af potentielle vindmølleområder i Holbæk kommune med henblik på at fremlægge egentlige projektforslag til Holbæk kommunes debatoplæg med frist den 10. april 2012. Konklusionen er, at der reelt kun er ganske få umiddelbare projektmuligheder i kommunen, medmindre kommunen åbner op for planlægning af vindmøller i de hidtidigt beskyttede områder, såsom særligt landskabelige beskyttelseszoner, kulturlandskaber, flysikkerhedszoner mv.

Vi har delt områderne op i to område bestående af potentielle vindmølleområder udenfor og indenfor beskyttelsesområde som er defineret af Holbæk kommune, se bilag 1. Efter ønske fra kommunen er der lavet en dybdegående screening af potentielle vindmølleområder udenfor beskyttelsesområdet langs jernbaner, motortrafikveje, motorveje samt planlagte motorveje.

Potentielle vindmølleområder udenfor beskyttelsesområde De potentielle vindmølleområder udenfor det definerede beskyttelsesområde er bestående af otte mulige områder; Sandby, Kundby, Store Merløse, Merløsegård. Algestrup, Eriksholm, vest for Hagested og Tornved. Områderne ved Kundby, Store Merløse og Merløsegård er der plads til store vindmøller, men efter dialog med lodsejerne kan det konkluderes at de ikke er interesseret i vindmøller på deres jord. Ved Eriksholm er området er klassificeret som kulturmiljøområde og det vil derfor være en politisk beslutning om man ønsker at opføre vindmøller i et kulturmiljøområde. Øst for Hagested ligger det potentielle område indenfor kystnærhedsområdet og det vil derfor også være en politisk beslutning om man vil opføre vindmøller. Tornved er et udlagt vindmølleområde hvor der skal bortsaneres 3 stk. 600 kW som er opført i år 2000. Ved Algestrup er der ingen konflikter med områdets beliggenhed, men grundet kombinationen af områdets mindre attraktive vindprofil og kun begrænset plads til mindre vindmøller er området ikke gået videre med. Ved Sandby er der ingen umiddelbare konflikter med områdets beliggenhed, og da samtidigt lodsejerne er interesseret i at opstille vindmøller, er området et af de få reelt tilgængeligt områder. De otte områder er nærmere beskrevet nedenfor. Det kan efter en dybdegående screening af områder udenfor beskyttelsesområderne konkluderes at mulighederne for at opstille vindmøller langs jernbaner, motortrafikveje, motorveje samt planlagte motorveje ikke er eksisterende.

267

1. Sandby Antal Møller Der er plads til 3-4 vindmøller med en totalhøjde på 140 m. Beskrivelse Området ved Sandby er ikke medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller, men området er af kommunalbestyrelsen blevet udpeget som et potentielt vindmølleområde, hvor der kan udarbejdes kommuneplantillæg. Området er bestående af jordbrugsområde af stor skala med højspændingsledning gennem området. Lodsejerne Sandby projektet forbeholder, at 3 lodsejere er interesseret i at planlægge for vindmøller på deres ejendomme. Lodsejerne har allerede givet os fuldmagt til at ansøge om vindmøller på deres jorde.

2. Kundby Antal Møller Der er plads til 2 vindmøller med en totalhøjde på 150 m. Alternativt kan der står 3 vindmøller med en totalhøjde på 125 m. Beskrivelse Området ved Kundby er ikke medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller. Er beliggende i jordbrugsområde forholdsvis tæt på Kundby. Området har tidligere været udlagt, men blevet udtaget af planlægningen, da lodsejeren i området ikke var og fortsat ikke er interesseret i at få vindmøller på sin jord. Lodsejerne Kundby projektet forbeholder, at lodsejeren er interesseret i at planlægge for vindmøller på sin ejendom.

3. Store Merløse Antal Møller Der er plads til 2-4 vindmøller med en totalhøjde på 140 m. Beskrivelse Området ved Store Merløse har været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er bestående af jordbrugsområde hvor der løber højspændingsledninger syd for området. Ellers forekommer området forholdsvis uforstyrret. Området er dog blevet fravalgt grundet luftpladsen nord for

268

Kirke Eskilstrup. Afhængig af antallet af vindmøller, der opstilles, vil afstanden svinge ved 2 møller til 4 møller fra 4100 m til 3500 m fra den nordligste mølle til luftpladsen. Lodsejerne Store Merløse projektet forbeholder, at lodsejeren i området er interesseret i at planlægge for vindmøller på sin ejendom.

4. Merløsegård Antal Møller Der er plads til 2 vindmøller med en totalhøjde på 140 m. Alternativt 3 vindmøller med en totalhøjde på 125 m. Beskrivelse Området ved Merløsegård har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er bestående af landskabsområde vest for Merløsegård. Lodsejerne Merløsegård projektet forbeholder, at lodsejeren i området er interesseret i at planlægge for vindmøller på sin ejendom.

5. Algestrup Antal Møller Der er plads til 2 vindmøller med en totalhøjde på 125 m. Beskrivelse Området ved Algestrup har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er bestående af landskabsområder som ligger øst for Grøntved Overdrev som er beskyttelsesområde midt i kommunen. Områdets har en mindre attraktive vindprofil og der er kun plads til to mindre vindmøller. Lodsejerne Algestrup projektet forbeholder, at en lodsejer er interesseret i at planlægge for vindmøller på hans ejendom. Vi har ikke været I dialog med lodsejer.

6. Eriksholm Antal Møller Der er plads til 2 vindmøller med en totalhøjde på 140 m, eller alternativt 3 vindmøller med en totalhøjde på 125 m.

269

Beskrivelse Området ved Eriksholm har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er bestående af landskabsområde i kulturmiljøområde hvor en mindre højspændingsledning løber gennem området. Lodsejerne Eriksholm projektet forbeholder, at lodsejeren i området er interesseret i at planlægge for vindmøller på sin ejendom. Vi er i dialog med lodsejeren, som indtil videre er åben overfor yderligere dialog omkring et eventuelt projekt på hans ejendom.

7. Øst for Hagested Antal Møller Der er plads til 3 vindmøller med en totalhøjde på 140 m, eller alternativt 4 vindmøller med en totalhøjde på 140 m. Beskrivelse Området ved øst for Hagested har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er bestående af landskabsområder som ligger i kystnærhedszonen. Holbæk flyveplads ligger 2500-3000 m fra området. Lodsejerne Hagested projektet forbeholder, at lodsejeren i området er interesseret i at planlægge for vindmøller på sin ejendom. Vi er i dialog med lodsejeren, som indtil videre er åben overfor yderligere dialog omkring et eventuelt projekt på hans ejendom.

8. Tornved Antal Møller Der er plads til 2 vindmøller med en totalhøjde på 130 m. Alternativt 3 vindmøller med en totalhøjde på 125 m. Beskrivelse Området ved Tornved er medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er bestående af jordbrugsområde tæt ved jernbanen. Der skal bortsaneres 3 stk. 660 kW vindmøller som er opstillet i år 2000. Lodsejerne Ikke kontaktet

270

Potentielle vindmølleområder indenfor beskyttelsesområde De potentielle vindmølleområder indenfor det definerede beskyttelsesområde er bestående af syv mulige områder; Svinninge, Brokøb, Mørkøv, Knabstrup, Vognserup, Knabstrup Enge og Ubberup. De syv områder har alle plads til store vindmøller med en totalhøjde på 130-140 m. Områderne er ikke undersøgt i mindste detalje da de alle er beliggende i beskyttelsesområdet. De syv områder er medtaget for at skabe et overblik over mulige vindmølleområder såfremt kommunen ønsker at opsætte vindmøller i beskyttelsesområdet. De syv områder er nærmere beskrevet nedenfor. Det kan efter en dybdegående screening af områder udenfor beskyttelsesområderne også konkluderes at mulighederne for at opstille vindmøller langs jernbaner, motortrafikveje, motorveje samt planlagte motorveje i disse områder heller ikke er eksisterende.

9. Svinninge Antal Møller Der er plads til 3-4 vindmøller med en totalhøjde på 140 m. Beskrivelse Området ved Svinninge har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er beliggende vest for Svinninge ved kommunegrænsen til Kalundborg kommune i beskyttelsesområde med højspændingsledning tværs gennem området. Området er klassificeret som potentielt vådområde. Lodsejerne Ikke kontaktet

10. Brokøb Antal Møller Der er plads til 4-5 vindmøller med en totalhøjde på 150 m. Alternativt 3 vindmøller med en totalhøjde på 125 m. Beskrivelse Området ved Brokøb har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er beliggende vest for Brokøb og ved kommunegrænsen til Kalundborg kommune og er bestående af beskyttelsesområde klassificeret som potentielt vådområde hvor dele af området langs Åmose Å er

271

internationalt naturbeskyttelsesområde. Der løber en højspændingsledning syd for området. Lodsejerne Ikke kontaktet

11. Mørkøv Antal Møller Der er plads til 4-6 vindmøller med en totalhøjde på 150 m. Beskrivelse Området ved Mørkøv/Torbenfeld har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er beliggende vest for Torbenfeld i skovåbningen mellem Orekrog, Nylænge og Hellede skov i beskyttelsesområde klassificeret som kulturmiljøområde hvor en del af området er potentielt vådområde. Lodsejerne Ikke kontaktet

12. Knabstrup Antal Møller Der er plads til 4 vindmøller med en totalhøjde på 130 m. Beskrivelse Området ved Knabstrup har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er beliggende sydøst for Knabstrup mellem Helleskov og Krøjerup og er bestående af beskyttelsesområde klassificeret som kulturmiljøområde. Lodsejerne Ikke kontaktet

13. Vongserup Antal Møller Der er plads til 3-6 vindmøller med en totalhøjde på 140 m. Beskrivelse Området ved Vognserup har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er beliggende sydøst fro Kundby og er bestående af beskyttelsesområde som er klassificeres som potentielt vådområde

272

samt dele af området er mose og åbeskyttelsesområde. Der løber to højspændingsledninger gennem områder. Lodsejerne Ikke kontaktet

14. Knabstrup Enge Antal Møller Der er plads til 3-4 vindmøller med en totalhøjde på 150 m. Beskrivelse Området ved Knabstrup Enge har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er beliggende nordøst fro Knabstrup og er bestående af beskyttelsesområde som er klassificeres som potentielt vådområde samt dele af området er åbeskyttelsesområde og kulturmiljøområde. Der løber to højspændingsledninger gennem områder. Lodsejerne Ikke kontaktet

15. Ubberup Antal Møller Der er plads til 3 vindmøller med en totalhøjde på 150 m. Alternativt flere vindmøller med en totalhøjde på 130 m. Beskrivelse Området ved Ubberup har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er bestående af beskyttelsesområde som klassificeres som skovrejsningsområde. Området er dog ikke nærmere undersøgt pga. luftpladsen nord for Kirke Eskilstrup. Lodsejerne Ikke kontaktet.

273

From: Erik AbrahamTo: KommuneplanCc: Lindy Tanvig; Peter Dueholm JensenSubject: Projektforslag til vindmøller ved SandbyDate: 4. april 2012 13:45:48Attachments: image001.jpg

ATT00001.htmProjektforslag - Vindmølleprojekt ved Sandby.pdfATT00002.htmBilag 1a. Projekt illustration.pdfATT00003.htmBilag 1b. Visualisering.pdfATT00004.htmBilag 2, Skyggekort.pdfATT00005.htmBilag 3a, Støjkort.pdfATT00006.htmBilag 3b, Støjkort med Hagesholm.pdfATT00007.htmBilag 4. Skyggekast.pdfATT00008.htmBilag 5. Støjkort.pdfATT00009.htmBilag 6. Afstand til eksisterende Vindmøller.pdfATT00010.htmBilag 7. Kortbilag over Arealinfo.pdfATT00011.htmBilag 8. Kortbilag fra arealinfo.pdfATT00012.htm

Hej Lindy;

Under henvisning til vores tidligere fremsendte forslag til et vindmølleprojekt ved Sandby fremsender vi forslaget påny som et indlæg til kommunens debatoplæg til en ny kommuneplan. Som det fremgår af vores screenings proces, er Sandby vindmølleprojektet et af de reelt få projekter, som der umiddelbart kan planlægges for i Holbæk kommune. Vi anmoder derfor kommune om at overveje enkeltsagsbehandling af projektet, når og efter der foreligger en afklaring på klagesagen over vindmølleprojektet ved Hagesholm.

Vi ser frem til en yderligere dialog om projektet med kommunen.

274

PROJEKTFORSLAG

- VINDMØLLEPROJEKT VED SANDBY

April 2012

275

1. Baggrund Wind Estate A/S påtænker at opstille tre vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter umiddelbart vest for Sandby og nord for Svinninge, alternativt påtænkes fire vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter. Vi har valgt at lave visualisering på det første alternativ eftersom at der ved alternativet med fire vindmøller vil forekomme vingeoverslag over åbeskyttelseslinjer. Der er dog ikke bemærkelsesværdigt forskel i den visuelle oplevelse af vindmøllerne i landskabet ved de to placeringer. Området ved Sandby er ikke medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller, men området er af kommunalbestyrelsen blevet udpeget som et potentielt vindmølleområde, hvor der kan udarbejdes kommuneplantillæg. Dette såfremt at det kan godtgøres, at opstillingen af vindmøller i området fremstår harmonisk, og at det samtidig opfattes som et adskilt anlæg i forhold til de eksisterende møller i området. Sandby er således ikke med i vindmølleplanen, men fremstår vindmølleprojektet i fotovisualiseringer harmonisk, er det opfattelsen, at området kan blive enkeltsagsbehandlet eller medtaget i kommende kommuneplan. Det er vores vurdering at landskabet kan bære de store møller, og der er generelt ingen steder, hvor landskabs-opfattelsen overordnet set vil blive forstyrret. Dog vil udsigten langs landkanalen forandres, ligesom at møllerne i et vist omfang vil være dominerende i udsigten, men de ødelægger ikke opfattelsen af landskabet. Der er ikke fundet steder hvor det umiddelbart vil være kritisk for landskabet at opstille de tre vindmøller I forhold til områdets skærpede grænseværdier for støj til Sandby og nærmeste beboelse, samt afstand til åbeskyttelseslinjer og sammenspil med eksisterende vindmølleparker, har vi vurderet, at projektet overholder alle gældende krav på det definerede område. Det er lavet visualiseringer på projektet med 3 vindmøller eftersom opstillingen af fire møller vil have vingeoverslag over åbeskyttelseslinjer og derfor kræver dispensation til dette, såfremt visualiseringer for fire møller efterspørges udføres disse. Projektet og visualiseringer er illustreret i vedlagt bilag 1a og 1b. Projektet vedrører følgende ejendomme og lodsejere, som alle har givet os fuldmagt til at anmelde projektet. Matr. 7a, Lammefjorden, Kundby, Maja Birch Olsen, Maglebjerg 3, 4520 Svinninge. Matr. 27, Lammefjorden, Kundby, Karsten Skærbæk Andersen, Strandlystvej 10, 4520 Svinninge. Matr. 19a, Lammefjorden, Kundby, Karsten Skærbæk Andersen, Strandlystvej 10, 4520 Svinninge. Matr. 11, Lammefjorden, Kundby, Niels Nordal Nielsen, Sandby, 4520 Svinninge.

276

2. Vindmølletype Anmeldelsen gælder for 3 vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 meter, en maksimal rotordiameter på 113 meter, og en maksimal navhøjde på 90 meter. Følgende vindmølletyper kan blive aktuelle på den givne placering:

Fabrikant Type Kapacitet Rotordiameter Navhøjde Totalhøjde

Siemens S113-3.000 3.000 kW 113 m 83,5 m 140 m

Siemens S113-2.300 2.300 kW 113 m 83,5 m 140 m

Vestas V112-3.075 3.075 kW 112 m 84,0 m 140 m

Siemens S101-3.000 3.000 kW 101 m 89,5 m 140 m

Vestas V100-2.600 2.600 kW 100 m 90,0 m 140 m I forlængelse af ovenstående skal det nævnes, at de større Siemens S113-2.300/3.000 kW vindmøller er en videreudvikling af deres S101-3.000 kW vindmølle, men den endelige konfiguration er endnu ikke bekræftet. Derfor anmoder vi i første gang om, at et eventuelt plangrundlag for projektet indeholder rammerne til de større vindmøller fra Siemens, om end det ikke nødvendigvis er en af disse mølletyper, som bliver rejst i området. Denne anmeldelse tager udgangspunkt i tre alternativt fire Vestas V112-3,075 kW vindmøller med en navhøjde på 84 meter. 3. Produktion De tre vindmøller vil estimeret kunne producere mere end 28 MWh årligt, hvilket svarer til godt 6.500 husstandes årlige elforbrug. De fire vindmøller vil estimeret kunne producere mere end 37 MWh årligt, hvilket svarer til knap 9.000 husstandes årlige elforbrug. Velvidende at tilstrækkeligt vedligeholdte vindmøller har en væsentlig længere levetid, er vindmøllernes produktionstid forudsat til 20 år, hvilket betyder, at udledningen af drivhusgasser i denne periode vil blive reduceret med ca. 370.000 – 480.000 tons Co2-ækvivalenter, sammenlignet med energi produceret fra en blanding af fossile og vedvarende energikilder, leveret til forbrug i Vestdanmark.

4. Planlægning for vindmøller Vindmølleprojektet er designet, så det lever op til samtlige af vindmøllecirkulærets bestemmelser og retningslinjer for så vidt angår opstillingsmønstre, største totalhøjde, afstand til beboelse, grænse-værdier for støj samt placering i forhold til vejanlæg. Cirkulærets anbefaling af, at der ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobebyggelse ikke påføres mere end 10 timers skyggekast om

277

året, bliver ligeledes overholdt, idet beboelsesejendommen som påføres flest skyggekasttimer ligger på 9 timer og de resterende beboelsesejendomme ligger omkring eller under 5 timer. Vedlagt i bilag 2, 3a og 3b fremgår henholdsvis skyggekort og støjkort. Alternativet med fire vindmøller lever også op til samtlige af vindmøllecirkulærets bestemmelser. Vedlagt i bilag 4 og 5 fremgår henholdsvis skyggekort og støjkort. Området omkring det foreslået vindmølleprojekt er præget af tre mindre vindmølleparker og en stor vindmøllepark. De fire vindmølleparker er som følger.

Øst for det planlagte vindmølleprojekt, sydøst for Sandby, er der etableret en mindre vindmøllepark bestående af tre vindmøller af typen Bonus 600 kW. Nærmeste afstand mellem det eksisterende og det planlagte projekt er ca. 1.900 meter.

Vest for det planlagte vindmølleprojekt, nord for Svinninge, er der etableret en mindre vindmøllepark bestående af tre vindmøller af typen Bonus 450 kW. Nærmeste afstand mellem det eksisterende og det planlagte projekt er ca. 2.250 meter.

Nord for det planlagte vindmølleprojekt, sydøst for Fårevejle Stationsby, er der etableret en mindre vindmøllepark bestående af tre vindmøller af typen Nordtank 550 kW. Nærmeste afstand mellem det eksisterende og det planlagte projekt er ca. 3.000 meter.

Nordøst for det planlagte vindmølleprojekt, ved Hagesholm i Lammefjorden, er der etableret en stor vindmøllepark bestående af 6 vindmøller af typen NEG Micon 2.000 kW samt 10 vindmøller af typen Siemens 2.300 kW. Nærmeste afstand mellem det eksisterende og det planlagte projekt er ca. 3.750 meter.

Eftersom afstanden mellem det planlagte projekt og de eksisterende vindmøller vil være mindre end 28 gange totalhøjden på de nye møller (svarende til 3.920 meter), skal der i henhold til vindmøllecirkulæret redegøres for, hvorvidt den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig. Afstand til de eksisterende projekter er vedlagt i bilag 6. Den umiddelbare konklusion på samspillet mellem vindmølleanlæggene er, at det foreslået vindmølleprojekt naturligt og intuitivt vil blive opfatte som et separat og adskilt anlæg, idet det adskiller væsentligt sig fra de tre mindre anlæg i størrelse og det større anlæg i opstillingsmønster, hvorfor anlæggene efter vores vurdering ikke er i konflikt med hinanden. Dertil skal i øvrigt peges på, at det foreslået projekt er placeret i et teknisk storskala landskab, som i forvejen er påvirket af krydsende elmaster og de øvrige vindmølleanlæg, hvorfor anlægget ikke får en væsentlig negativ effekt på området.

278

5. Indbyrdes afstand mellem vindmøllerne Vindmøllerne er planlagt til at stå med ca. 420 meters afstand, hvorved den samlede længde af møllerækken vil blive på ca. 840 meter. På grund af forskellige arealmæssige begrænsninger i området, er det vanskeligt at ændre væsentligt på denne afstand – dette såvel opad som nedad i afstand. 6. Arealmæssige interesser Af vedlagte kortbilag fra arealinfo.dk (bilag 7) fremgår det, at der er forskellige arealmæssige interesser i området, som vi i designet af projektet har forsøgt at indrette os efter. Projektet overholder alle arealmæssige bindinger, idet der dog skal påpeges følgende forhold:

De tre vindmøller er placeret, så der ikke forekommer vingeoverslag indenfor åbeskyt-telseslinjerne. Alternativ med de fire vindmøller vil derimod have vingeoverslag ind over åbeskyttelseslinjerne, vedlagt bilag 8. Matrikelnr. 32 Lammefjorden, Kundby, beliggenhed Kanalvej 10, 4520 Svinninge er ikke medtaget som beboelse.

7. Planlægnings-procedure og opfølgning Wind Estate og de involverede lodsejere anmoder Holbæk Kommune om, at det ovenfor beskrevne vindmølleprojekt rent planlægningsmæssigt kan blive enkeltsagsbehandlet hurtigst muligt, idet projektet, som et af de få af potentielle vindmøllerområder, overholder alle arealmæssige bindinger og vindmøllecirkulærets bestemmelser. I finder, som sagt, området meget velegnet til formålet. Med venlig hilsen Wind Estate A/S Peter Dueholm Jensen Projektleder Mobil 23 98 20 42 peter@windestate.com Vedlagt: - Bilag 1a: Projektillustration - Bilag 1b: Visualiseringer - Bilag 2: Skyggekort - Bilag 3a: Støjkort - Bilag 3b: Støjkort med Hagesholm

279

- Bilag 4: Skyggekort - Bilag 5: Støjkort - Bilag 6: Afstand til eksisterende projekter - Bilag 7: Kortbilag fra arealinfo - Bilag 8: Kortbilag fra arealinfo

280

Bilag 1a. Projekt illustration.

281

Foto 1. Taget øst for Svinninge Station på Lammefjordsvej.

282

Foto 2. Set vest fra Svinninge station ved jernbaneoverskæring for enden af Solholmsvej.

283

Foto 3. Set vest for projektets placering på Arnakke.

284

Foto 4. Set fra Gislinge på Vibevej.

285

Foto 5. Set øst for projektet fra Nordvej.

286

Foto 6. Set fra Sandby på Sandby/Sandbyvej.

287

Foto 7. Set fra Sandby

288

Foto 8. Set nord for projektet fra Adelers Alle ved Dragsholm Renseanlæg.

289

Foto 9. Set fra Hørve ved jernbaneoverskæring på Nygårdsvej.

290

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJPrinted/Page

12-03-2012 12:58 / 1Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

07-03-2012 20:27/2.7.490

SHADOW - MapCalculation: 3 V112 3,075 (84)

0 250 500 750 1000 mMap: Kort25-0107_6180_640 6180_640, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 656.332 North: 6.179.924

New WTG Shadow receptorIsolines showing shadow in Hours per year, real case

0 5 10 25

291

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJPrinted/Page

12-03-2012 13:01 / 1Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

12-03-2012 13:00/2.7.490

DEC��E� - Map ��� � /sCalculation: 3 V112 3,075 (84) med re�erence møller

0 500 1000 1500 2000 mMap: Kort25-0107_6200_640 6200_640, Print scale 1:40.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 655.809 North: 6.181.004

Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 6,0 m/sNew WTG E�isting WTG

Height a�ove sea level �rom active line o�ject32,0 d�(�) 37,0 d�(�) 42,0 d�(�) 47,0 d�(�) 52,0 d�(�)

292

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJPrinted/Page

12-03-2012 13:01 / 2Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

12-03-2012 13:00/2.7.490

DEC��E� - Map ��� � /sCalculation: 3 V112 3,075 (84) med re�erence møller

0 500 1000 1500 2000 mMap: Kort25-0107_6200_640 6200_640, Print scale 1:40.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 655.809 North: 6.181.004

Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 8,0 m/sNew WTG E�isting WTG

Height a�ove sea level �rom active line o�ject34,0 d�(�) 39,0 d�(�) 44,0 d�(�) 49,0 d�(�) 54,0 d�(�)

293

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJPrinted/Page

12-03-2012 12:48 / 1Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

09-03-2012 15:53/2.7.490

DEC��E� - Map ��� � /sCalculation: 3 V112 3,075 (84) med re�erence møller

0 1 2 3 4 �mMap: Kort25-0107_6200_640 6200_640, Print scale 1:70.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 658.193 North: 6.181.058

Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 6,0 m/sNew WTG E�isting WTG

Height a�ove sea level �rom active line o�ject32,0 d�(�) 37,0 d�(�) 42,0 d�(�) 47,0 d�(�) 52,0 d�(�)

294

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJPrinted/Page

12-03-2012 12:48 / 2Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

09-03-2012 15:53/2.7.490

DEC��E� - Map ��� � /sCalculation: 3 V112 3,075 (84) med re�erence møller

0 1 2 3 4 �mMap: Kort25-0107_6200_640 6200_640, Print scale 1:70.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 658.193 North: 6.181.058

Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 8,0 m/sNew WTG E�isting WTG

Height a�ove sea level �rom active line o�ject34,0 d�(�) 39,0 d�(�) 44,0 d�(�) 49,0 d�(�) 54,0 d�(�)

295

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJPrinted/Page

29-03-2012 13:25 / 1Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

07-03-2012 20:38/2.7.490

SHADOW - MapCalculation: 4 V112 3,075 (84)

0 250 500 750 1000 mMap: Kort25-0107_6180_640 6180_640, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 656.392 North: 6.179.864

New WTG Shadow receptorIsolines showing shadow in Hours per year, real case

0 5 10 25

296

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJPrinted/Page

29-03-2012 13:30 / 1Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

29-03-2012 13:28/2.7.490

DEC��E� - Map ��� � /sCalculation: 3 V112 3,075 (84) med re�erence møller

0 500 1000 1500 2000 mMap: Kort25-0107_6200_640 6200_640, Print scale 1:40.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 655.809 North: 6.181.004

Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 6,0 m/sNew WTG E�isting WTG

Height a�ove sea level �rom active line o�ject32,0 d�(�) 37,0 d�(�) 42,0 d�(�) 47,0 d�(�) 52,0 d�(�)

297

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJPrinted/Page

29-03-2012 13:30 / 2Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

29-03-2012 13:28/2.7.490

DEC��E� - Map ��� � /sCalculation: 3 V112 3,075 (84) med re�erence møller

0 500 1000 1500 2000 mMap: Kort25-0107_6200_640 6200_640, Print scale 1:40.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 655.809 North: 6.181.004

Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 8,0 m/sNew WTG E�isting WTG

Height a�ove sea level �rom active line o�ject34,0 d�(�) 39,0 d�(�) 44,0 d�(�) 49,0 d�(�) 54,0 d�(�)

298

Bilag 6. Afstand til eksisterende vindmøller.

299

Bilag 7. Kortbilag fra Arealinfo.

Kanalvej 10

300

Bilag 8. Kortbilag fra Arealinfo.

301

From: Erik AbrahamTo: KommuneplanCc: Lindy Tanvig; Peter Dueholm JensenSubject: Projektforslag til vindmøller ved EriksholmDate: 4. april 2012 16:25:46Attachments: image001.jpg

ATT00001.htmForslag til vindmølleprojekt ved Eriksholm.pdfATT00002.htmBilag 1. Projektet.pdfATT00003.htmBilag 2. Støjkort 3 V90.pdfATT00004.htmBilag 3. Skyggekort 3 V90.pdfATT00005.htmBilag 4. Støjkort. Alternativ 3 V90.pdfATT00006.htmBilag 5. Skyggekort. Alternativ 3 V90.pdfATT00007.htmBilag 6. Støjkort. Alternativ V112.pdfATT00008.htmBilag 7. Skyggekort. Alternativ 2 V112.pdfATT00009.htmBilag 8. Kortbilag fra Arealinfo 3 V90.pdfATT00010.htmBilag 9. Kortbilag fra Arealinfo. Alternativ 3 V90.pdfATT00011.htmBilag 10. Kortbilag fra Arealinfo. Alternativ 2 V112.pdfATT00012.htm

Hej Lindy;

Under henvisning til vores tidligere fremsendte screening proces, er der mulighed for et vindmølleprojekt ved Eriksholm. Vedlagt er et projektforslag som et indlæg til kommunens debatoplæg til en ny kommuneplan.

Vi ser frem til en yderligere dialog om projektet med kommunen.

302

303

304

305

• •

306

307

Bilag 1. Projektet

308

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJPrinted/Page

29-03-2012 16:48 / 1Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

29-03-2012 16:40/2.7.490

DECIBEL - Map 6,0 m/sCalculation: 3 V90 2,0 (80)

0 250 500 750 1000 mMap: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.505 North: 6.174.838

Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 6,0 m/sNew WTG Noise sensitive area

Height above sea level from active line object32,0 dB(A) 37,0 dB(A) 42,0 dB(A) 47,0 dB(A) 52,0 dB(A)

309

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJPrinted/Page

29-03-2012 16:48 / 2Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

29-03-2012 16:40/2.7.490

DECIBEL - Map �,0 m/sCalculation: 3 V90 2,0 (80)

0 250 500 750 1000 mMap: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.505 North: 6.174.838

Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 8,0 m/sNew WTG Noise sensitive area

Height above sea level from active line object34,0 dB(A) 39,0 dB(A) 44,0 dB(A) 49,0 dB(A) 54,0 dB(A)

310

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJPrinted/Page

29-03-2012 16:49 / 1Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

29-03-2012 16:48/2.7.490

SHAD�W - MapCalculation: 3 V90 2,0 (80)

0 250 500 750 1000 mMap: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.550 North: 6.174.952

New WTG Shadow receptor�solines showing shadow in Hours per �ear, real case

0 5 10 25

311

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJPrinted/Page

29-03-2012 16:54 / 1Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

29-03-2012 16:53/2.7.490

DECIBEL - Map 6,0 m/sCalculation: 3 V90 2,0 (80)

0 250 500 750 1000 mMap: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.338 North: 6.174.817

Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 6,0 m/sNew WTG Noise sensitive area

Height above sea level from active line object32,0 dB(A) 37,0 dB(A) 42,0 dB(A) 47,0 dB(A) 52,0 dB(A)

312

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJPrinted/Page

29-03-2012 16:54 / 2Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

29-03-2012 16:53/2.7.490

DECIBEL - Map �,0 m/sCalculation: 3 V90 2,0 (80)

0 250 500 750 1000 mMap: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.338 North: 6.174.817

Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 8,0 m/sNew WTG Noise sensitive area

Height above sea level from active line object34,0 dB(A) 39,0 dB(A) 44,0 dB(A) 49,0 dB(A) 54,0 dB(A)

313

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJPrinted/Page

29-03-2012 16:55 / 1Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

29-03-2012 16:54/2.7.490

SHAD�W - MapCalculation: 3 V90 2,0 (80)

0 250 500 750 1000 mMap: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.550 North: 6.174.952

New WTG Shadow receptor�solines showing shadow in Hours per �ear, real case

0 5 10 25

314

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJPrinted/Page

29-03-2012 17:03 / 1Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

29-03-2012 17:03/2.7.490

DECIBEL - Map 6,0 m/sCalculation: 2 V112 3,075 (84) Ved omfartsvej og n�t boligomr�de

0 250 500 750 1000 mMap: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.585 North: 6.174.667

Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 6,0 m/sNew WTG Noise sensitive area

Height above sea level from active line object32,0 dB(A) 37,0 dB(A) 42,0 dB(A) 47,0 dB(A) 52,0 dB(A)

315

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJPrinted/Page

29-03-2012 17:03 / 2Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

29-03-2012 17:03/2.7.490

DECIBEL - Map �,0 m/sCalculation: 2 V112 3,075 (84) Ved omfartsvej og n�t boligomr�de

0 250 500 750 1000 mMap: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.585 North: 6.174.667

Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 8,0 m/sNew WTG Noise sensitive area

Height above sea level from active line object34,0 dB(A) 39,0 dB(A) 44,0 dB(A) 49,0 dB(A) 54,0 dB(A)

316

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Project:

Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJPrinted/Page

29-03-2012 17:07 / 1Licensed user:

Wind Estate A/S Læsøvej 1 DK-8940 Randers SV+45 87 61 11 44Peter Dueholm / peter@windestate.comCalculated:

29-03-2012 17:05/2.7.490

SHAD�W - MapCalculation: 2 V112 3,075 (84) Ved omfartsvej og n�t boligomr�de

0 250 500 750 1000 mMap: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.520 North: 6.174.982

New WTG Shadow receptor�solines showing shadow in Hours per �ear, real case

0 5 10 25

317

Bilag 8. Kortbilag fra Arealinfo 3 V90

318

Bilag 9. Kortbilag fra Arealinfo. Alternativ 3 V90

319

Bilag 10. Kortbilag fra Arealinfo. Alternativ 2 V112

320

Fra: vesterdal@mail.dk [mailto:vesterdal@mail.dk]Sendt: 9. april 2012 17:17Til: Kira Maria SvankjærEmne: Kommuneplan 2013

Att.: John Harpøth

Vedr. Kommuneplan 2013

Forslag: Seniorlandsbyen i Tjebberup som forsøgslandsby medvedvarende energi.På borgermødet den 26. marts om kommuneplanen nævnte du at der var mulighed for at søge statstilskud i forbindelse med etablering af vedvarende energi i en landsby - jeg forstod det som en forsøgsordning. Jeg foreslog at man kigger på Seniorlandsbyen i Tjebberup, som er en lille, velafgrænset landsby med tæt bebyggelse. Du nævnte at andre landsbyer havde vist interesse, men at de var for store.Du bad mig om at skrive til dig, og det gør jeg hermed.

Fra min tidligere henvendelse har jeg klippet følgende: (resten ses nedenfor)"Jeg bor i Holbæk Seniorlandsby ved Tjebberup, og med inspiration fra hvad der skerpå Samsø har jeg tænkt på, at vi herude med fordel kunne lave en form for kollektiv varmeplan, der måske kunne indeholde både solceller i det åbne land og nedborede jordvarmeanlæg til de enkelte boliger.

Vores huse er mellem 6 og 8 år gamle. Landsbyen rummer 46 boliger plus nogle fællesbygninger. Indenfor en kortere årrække vil de fleste af os få behov for atforetage nogle investeringer i vores varmeanlæg (gasfyr i hver bolig). "

Jeg håber I vil kigge lidt på os, og meget gerne gå i dialog med os om hvordandet kunne realiseres.

Venlig hilsenKaren Sylvest Vesterdal

Fra: vesterdal@mail.dk [mailto:vesterdal@mail.dk]Sendt: 10. marts 2012 17:44Til: Anders AsmindEmne: Fremtidig Varmeforsyningsplan for Holbæk

Hej Anders Asmind

Jeg har for nylig læst at Holbæk Kommune er gået i gang med at lave en ny varmeforsyningsplan for Holbæk Kommune. Planen skulle omfatte forskellige overvejelser vedr. fjernvarmeanlæg, geothermi og andre spændende ting med henblik på en mere bæredygtig varmeforsyning.

Jeg bor i Holbæk Seniorlandsby ved Tjebberup, og med inspiration fra hvad der sker på Samsø har jeg tænkt på, at vi herude med fordel kunne lave en form for kollektiv varmeplan, der måske kunne indeholde både solceller i det åbne land og nedborede jordvarmeanlæg til de enkelte boliger.

Jeg har tænkt på om det ville være muligt at få jer til at komme her og holde et lille oplæg på et beboermøde til efteråret, og evt. give os nogle bud på andre interessante mennesker at tale med på området. Jeg har tidligere læst at VAB i Svinninge har fået installeret nedboret jordvarmeanlæg. Det kunne være interessant at høre om deres erfaringer, og der findes måske også nogen, der har brugererfaring med solceller eller andre energiformer.

321

Vores huse er mellem 6 og 8 år gamle. Landsbyen rummer 46 boliger plus nogle fællesbygninger. Indenfor en kortere årrække vil de fleste af os få behov for at foretage nogle investeringer i vores varmeanlæg (gasfyr i hver bolig).

Det ville være interessant for os at høre hvad I har at sige, og ikke mindst at vise vores område frem og måske få lejlighed til at påvirke varmeforsyningsplanen, så den ogsåtilgodeser vores interesser.

Jeg ved at jeres planer nok ligger lidt ude i fremtiden, men det vil være interessant for os idet mindste at få mulighed for at koordinere vores kommende investeringer med en kommende varmeforsyningsplan, så vi ikke kommer til at smide penge ud ad vinduet.

Der er ikke planlagt et beboermøde om emnet endnu. Jeg starter her med at forsøge at samle lidt information sammen, inden jeg går videre med tankerne til et større forum. Jeg er interesseret i alle former for "gode råd" i den anledning.

Venlig hilsenKaren Vesterdal

Karen Sylvest VesterdalThorskær 36Tjebberup4300 Holbæk59 46 33 2326 99 56 22

322

Del 4Tidligere ansøgningerhenvist til Kommuneplan 2013

323

324

325

326

327

328

329

�use Næs Et lokalsam�und i Holbæk �ommune�

�use Næs en om�e� �ærdudby.holbaeknettet.dk

Holbæk KommuneAtt.: Teknik- og miljøafdelingenGl. Skovvej 158,Nr. Jernløse4420 Jernløse Udby den 2. juli 2010

Udstykning af en byggegrund i landsbymiljø

Tuse Næs Lokalforum ønsker med denne udtalelse at støtte ansøgning fra Pia Varkil og John T. Pedersen om udstykning af en byggegrund i Løserup by som huludfyldning i den eksisterende husrække på den lille sidegren til Løserupvej i henhold til tegning, som er vedlagt deres an-søgning.

Tuse Næs Lokalforum mener ikke at denne huludfyldelse vil ødelægge helhedsbilledet af Løse-rup som en del af det åbne land, som er det argument man har anvendt i kommuneplanen for ikke at give mulighed for huludfyldelse i Løserup. Løserup vil med denne udvidelse komme til at bestå af 6 gårde og 9 huse frem for 8 huse, som det er i dag.

Vi fremsatte den 16. marts 2008 ønske om muligheden for huludfyldelse i Løserup, i forbindel-se med vores kommentarer/indsigelser til Kommuneplanen, hvilket imidlertid ikke blev imøde-kommet i den vedtagne udgave af kommuneplanen for Tuse Næs, så derfor genfremsætter vi hermed dette ønske igen, for at støtte denne ansøgning om huludfyldse.

Tuse Næs Lo�alforum s�al med udgangspun�t i ovenst�ende anmode Holbæ� Kommune om at etablere de nødvendige �ommuneplanrammer, s� det bliver muligt at gennemføre denne huludf�l-delse i Løserup, da det i��e vil ødelægge den nuværende landsb�afgrænsning.

På vegne af Tuse Næs Lokalforum

Henning OlsenTalsmand for Tuse Næs Lokalforum

330

From: Martin KnudsenTo: Lotte HøjgaardSubject: Re: Placeringsmulighed for indendørs motorcrossanlægDate: 30. januar 2012 20:08:22

Hej Lotte

Det lyder som en god ide at tage det i samme proces. Vi skal helst op på 10m i højden. Det er både for at kunne springe på hoppene og pga. indeklimaet, da der jo kommer udstødnings røg fra motorcyklerne.

Lad mig høre når du ved mere.

Venlig hilsen

Martin Wigh Knudsen

Tlf. 59463036

Mobil: 31799134

Den 26. jan. 2012 14.50 skrev Lotte Højgaard <loho@holb.dk>:

Med venlig hilsen

Lotte HøjgaardPlanlægger / lokalforumkonsulentTelefon: 72367322Holbæk KommunePlan & Byg Plan Kanalstræde 2 4300 Holbæk

Fra: Martin Knudsen [mailto:mwk.mail@gmail.com] Sendt: 3. januar 2012 21:15Til: Lotte HøjgaardEmne: Re: Placeringsmulighed for indendørs motorcrossanlæg

331

Hej Lotte

Det er rammet ind på vedhæftede med blåt.

Vi har faktisk været lidt inde på stedet før, men jeg kan ikke rigtigt huske hvorfor vi gik videre...

--

Venlig hilsen Martin Wigh Knudsen

Den 2. jan. 2012 14.25 skrev Lotte Højgaard <loho@holb.dk>:

Hej Martin

Vil du ramme placeringen ind på et kort, så undersøger vi nærmere? Heldigvis kommer der jo en prioritering igen i juni (frist 1. april), så må det være den vi går efter.

Med venlig hilsen

Lotte HøjgaardPlanlægger / lokalforumkonsulentTelefon: 72367322Holbæk KommunePlan & Byg Plan Kanalstræde 2 4300 Holbæk

Fra: Martin Knudsen [mailto:mwk.mail@gmail.com] Sendt: 2. november 2011 14:42 Til: Lotte Højgaard Cc: Kristian Nabe-Nielsen; Kirsten Grunnet; Dorte Harbo Jensen Emne: Re: Placeringsmulighed for indendørs motorcrossanlæg

Hej Lotte

Vedr. placering af den indendørs Motocross-hal, som vi tidligere har snakket om, så nåede jeg ikke at komme tilbage med nye muligheder inden den 1. oktober, men nu er der måske dukket en mulighed op.

Jeg har snakket med ejeren af jorden på vest siden af Go-cart banen (dvs. modsat den side vi tidligere har snakket om), og han kunne godt være interesseret i at sælge et mindre stykke jord til formålet.

Tror du, at der er en ide i, at arbejde videre med den placering i forhold til kommunens ønsker om en evt. placering.

Venlig hilsen

Martin Knudsen

Den 2. maj 2011 13.19 skrev Lotte Højgaard <loho@holb.dk>:

332

Hej Martin

Sidst vi talte sammen i telefonen fortalte du, at I ikke kunne nå at finde et sted til Motorcross-hallen til denne planprioritering med frist i april.

Vi har talt om tre steder, hvor vi mener, at kunne planlægge for anvendelsen til støjende fritidsaktiviteter. Ved gokartbanen, ved skydebanen og sidst ved Børstenbindervej, hvor arealet dog skulle strække sig over 2 matrikler - både den kommunalt ejede, men også matriklen nord for grundet behov for plads til parkering mm.

Jeg forstår på dig, at det er økonomiske årsager, der hindrer jer i at gå videre med disse placeringer. Jeg har forhørt mig i ejendomscenteret og de udarbejder ikke lejeaftaler med mindre, der er indgået særlige aftaler og derfor er prisen på kommunal jord, som er udlagt i kommuneplanen fortsat 150 kr./m2.

I kommuneplanens retningslinjer for støjende fritidsanlæg skal anlæggende placeres i jordbrugsområder, undtagelsesvist i landskabsområder (landzone). Læs evt. mere her: http://www.holbaeknettet.dk/dokumenter/2_detaabnelandhaefte_vedtaget.pdf . Vi ser selvfølgelig også på andre placeringer, hvis de ligger i naturlig forlængelse af eksisterende lignende anlæg, eller at det vurderes at anlægget ikke vil være til gene for omkringliggende virksomheder mv. samt, at der ikke er boliger i nærheden.

Vores næste prioriteringsfrist er 1. oktober 2011. Du er meget velkommen til at tage kontakt til mig for nye placeringsforslag eller vende tilbage omkring de allerede foreslåede, hvis der bliver ændringer vedr. økonomien.

Kopi til:

Kristian Nabe Nielsen, Plan- og Bygchef Kirsten

Grunnet, Ejendomscenteret Dorte Harbo, Landzone

Med venlig hilsen

Lotte HøjgaardPlanlægger / lokalforumkonsulentTelefon: 72367322� �mail: loho� holb�dk

Holbæk KommunePlan & Byg Plan Kanalstræde 2 4300 Holbæk����holbaek�dk

333

Del 5Referater fra møder med Erhvervsforum, Grønt Råd og Ungdomsbyrådet

334

29. marts 2012 Linta

Referat af møde med erhvervslivet arrangeret i samarbejde med Holbæk Erhvervsforum29. marts 2012 15:00 – 17:00, Holbæk Erhvervsforum, Auditoriet, Ved Fourgården 7, Holbæk

8 deltagere udefra

Velkomst v Niels Nielsen – Holbæk ErhvervsforumLuise du Plessis de Richelieu – 1. viceborgmester præsenterer og fungerede som ordstyrer

Bemærkninger fra salen:

Vi skal ikke diskutere de blå felter (kommuneplanrammer udlagt til erhverv), derimod skal vi drøfte vores drømme Hvad med varmeplanDen fysiske planlægning er vigtig Sammenhæng med US – uddannelse og sundhed US forholder sig nogle steder konkret til nogle emner, ex. Holbæk som hovedby Prisværdig med debatfase, de 8 pejlemærker indeholder meget luft og for ukonkret, hvor er erhvervslivet hende i processen. Jobbene kommer gennem de eksisterende og nye virksomheder. Kommunen skal skabe rammer og muligheder. Det meste er banaliteter i US. Hvad landbrug og turisme. Vi har for nyligt mistet 2 virksomheder. Hvordan sætter vi ind i tide. Sæt fokus på erhvervslivet, resten er flødeskum. Alle punkterne er luft. Vi har brug for arbejdspladser her – altså ingen pendling. Vi skal prioritere mellem byerne.Oplevelsesøkonomi vigtigt for konerne, hvor er det sjovt at være – en god bymidte. Erhvervslivetskal reklamere med at vi er en tilflytterkommune. Vi har kvalificeret arbejdskraft og motorvejsadgang. Sats på kvalitet i det offentlige rum, udsigt til vandet osv. Behov for kvalificerede arbejdspladser til både mand og kone, børnepasning osv. Folk kender ikke Holbæk. Afstanden til kbhn er ikke så stor. Fortæl om den gode historie – kultur. Tilflytning kræver job til begge ægtefælder. Det er svært at nå at komme hjem og hente børnene. Bedre børnepasning. Hold koordinerede åbningstider i butikkerne. Det er svært at brande, det skal være troværdigt. Vedtagelse af kommuneplanen samtidigt med valget.Vi skal følge lovgivning og det tager tid. Ok at centralisere omkring Holbæk, men infrastrukturen skal også være god i resten af kommunen. Vi mangler et guldæg, vi har i for mange år været en pendler by, vi har behov for lokale arbejdspladser. Kedeligt med de erhverv pletter langs indfaldsveje. Hvad kan vi gøre for Ugerløse mvKoncentrer erhvervsområderne. Trafikken skal også med, er der nye planer.Erhvervsliv og kommune skal tale sammen. Vi skal fastholde det vi har. På sigt skal vi have vækst, vi har talt for meget bolig.Behov for en vækstkommune, det har kostet dyrt. Skift kurs fra bolig til vækst. Handel er vægtig for handel.

335

Få virksomheder til fra kbhn til Holbæk. Hvad sker med erhvervshavnen? Detailhandel er alfa og omega, befolkningen er ikke positive overfor erhvervslivet – det må ikke være grimt. Hvad vil vi have? Vi skal anse erhvervslivet som noget positivt. Motorveje skal give mulighed for erhvervslivet.Hvad skal havnen bruges til fremadrettet.Lytter vi til de nye virksomheder?Vi skal også have et seminarium i Holbæk fremover.Det vi kan tilbyde er rammebetingelserne – livet.Skæmmende erhvervsvirksomheder. Vil vi skjule eller fremvise virksomheder. Vi har brug for flagstænger, hvorfor ikke salg her og hvorfor ikke tømrervirksomheder her. Lav ikke rammerne mere åbne, større miljøklasser. Tillad salg i erhvervsområder.Det handler om holdning til erhvervet i kommunen og i befolkningen. Dækningsafgift er høj i Holbæk. Se på Kalundborgs virksomheder, samarbejd med nabokommunerne. Vi leverer vand til Kalundborg. Vi samarbejder med nabokommunerne. Holbæk Megacenter en succes bl.a. fordi beliggenhed på vejen til sommerhuset. Der er ikke behov for flere blå arealer på Valdemars Sejrsvej.Megacenter er helt utroligt grimt – der skal være bestemmelsen for byggeriet.Megacentret ser rædselsfuldt ud. Det er et koncept. Køge har et bedre megacenter – en ensartethed.Hvem hjælper skrothandleren. Pænere plankeværk i Ahlgade.Behov for bedre muligheder for virksomheder i landområderne. Fjern dækningsafgiften. Handelsstandsforeningen har godt samarbejdet med kommunen, vi har ingen problemer – det går lidt for langsomt. Godt samarbejde med KMU. Giver Rosen tomme butikker?Politisk vil vi ikke bygge til tomme butikker.Folk kan godt lide at handle i centre. Slagelse og Roskilde er konkurrenter.Vi har en unik hovedgade – men hvis der bliver bygget mange kvadratmeter i et center, så afgør markedskræfterne, hvor meget plankeværk vi skal have i Ahlgade? Kan kommunen købe grunden med plankeværket? – til fx et grønt områdeHvad skal vi med havnen? Værftet og AP. Møller med ind. De skal selv skaffe finansiering.Det skal ikke være kommunen betale plankeværk i Ahlgade, det må ejeren klare.Kommunen skal sætte rammerne, men ikke betale. Parkering er et problem i Holbæk Kommune. Hvor er midlerne, der er indbetalt til parkeringsfonden blevet af? Vi har parkeringspladser nok, men tiderne er måske forkerte. Der sker hele tiden gode ting pga det gode samarbejde mellem kommunen og handelsstandsforeningen. Luise (viceborgmester): Brug jeres netværk og indsend kommentarer.

336

Holbæk Kommune · 0��� Kommuneservi�e · Tlf� 72 36 36 36�ost� holb�dk · ����holbaek�dk

�ato:30�03��2 �agsb�: kst�agsnr�:�ir�tlf�: 72 36 62�2��mail: kst� holb�dk

Referat fra møde med Grønt råd – Idefase Kommuneplan 2013

Fremmødte Grønt råd: 9 Planlægger fra Holbæk Kommune: Kira Maria Svankjær

Præsentation Kira Maria Svankjær var inviteret af Grønt råd til at fortælle om arbejdet med implementering af klima og Lokalagenda 21 Kommuneplan 2013, herunder

områder med særlig politisk fokus, hvad mener du/I er vigtige prioriteringer på området, barrierer ud overde økonomiske, og Grønt råds bidrag til Kommuneplan 2013.

Input til Kommuneplan 2013 Bymønster, byudvikling og trafik

Der bør overvejes en ny pendler station evt. ved Holbæk syd, som gør det lettere og mere attraktivt for folk at vælge toget. Det bør overvejes hvilken betydning en evt. Kattegatforbindelse kan få for Holbæk kommu-ne ift. bymønster og byudvikling og kommunes position på Sjælland. Det bør også ses i sammenhæng med overvejelserne om en ny station. Der bør arbejdes på et dobbeltspor fra Kbh til Kalundborg. Evt. rette banen ud … Der er stadig store trafikale udfordringer særligt for dem der skal til hovedstandsområdet. Gratis busser kunne få flere til at tage bussen frem for bilen. Der anbefales betalingsparkering i Holbæk by, pengene kan bruges til stier

Gode byer at leve i

Udviklingen af Holbæk havn bør ske med respekt for historien, miljøet og arkitekturen – ’ikke flere kasser på havnen’. Det gamle havnespor ønskes bebevaret. Satse på kultur, adgang til det grønne, stier, trafik og sammenhæng i familielivet Husk at trække det grønne ind i byen i byudviklingen – eks. grønne områder mellem bolig-områderne. Efterspørger mål for stier og naturlegepladser i byerne.

337

Holbæk Kommune · 0��� Kommuneservi�e · Tlf� 72 36 36 36�ost� holb�dk · ����holbaek�dk

Naturen og livet på landet

Det er vigtigt, at børn og voksne kan komme ud og opleve naturen, for at skabe forståelse og glæde for vores naturværdier. Flere, sammenhængende stier og bedre muligheder for at komme ud og opleve landskabet er en forudsætning. Gerne en grøn ringsti.Der skal også være plads til naturområder, som ikke er besøgsmål.Det er positivt, at ’det åbne land’ fylder i denne plan. Pas på ikke at skylde babyen ud med badevandet. Pas på det gode vi allerede har eks. amtets udpegninger.Positive ift. en dynamisk skovrejsningsplan. Områder der er udpeget til skovrejsning uøn-sket skal bevares. Pas på selvopståede skove eks. læhegn der vokser sig til skov, eller juletræsmarker der bli-ver permanente. Grønt råd vil gerne bruges som sparringspart på landskabsplanen, kan bidrage med lokal-kendskabLandbrug i Holbæk kommune bør udelukkende være skånelandbrug

Ansvar for fremtiden Husk at satse på flere energiformer – solceller, vindmøller, biogas mm. Opfordrer til at der bliver udarbejdet en energiplan Den nye LA21 strategi opleves mere ugennemskuelig fordi den er integreret i Udviklings-strategien. Der er delte meninger om det er godt eller skidt, men enighed om at handlings-planerne får en central rolle. Opmærksomhed på at der kan være områder der falder uden-for eks. Holbæk kommunes egen indsats. Vigtigt at man fortsætter sine forpligtigelser ift. Borgmesterpagten.

338

Henrik Hyldgaard Schmidt Holbæk Kommunes Ungdomsbyråd har været på byvandring med to planlæggere fra Holbæk Kommune og borgmester Søren Kjærsgaard for blandt andet at give sit input til Holbæk Kommunes arbejde med Kommuneplan 2013-2025

Nedenfor gives et referat af de input til Kommuneplan 2013-2025, Ungdomsbyrådet kom med i forbindelse med byvandringen. Disse input skal inddrages i den hvidbog, der udformes efter borgerinddragelsesfasen til brug for Holbæk Kommunes videre arbejde med Kommuneplan 2013-2025.

Byvandringens rute gik forbi tre centrale byrum i Holbæk by. Nedenfor behandles de enkeltvis. Det drejer sig om:

1. Havnen 2. Ahlgade 3. Stationspladsen.

Under hvert byrum er opsamlingen struktureret efter følgende temaer:

• Konkrete ideer til udvikling • Problematikker • Generelt indtryk af byrummets funktion

Ad 1: Havnen

Konkrete ideer til udvikling

Havnens potentiale kom til udtryk i en række ideer til den fremtidige brug af byrummet og dets udvikling generelt.

• Det blev foreslået at bygge fortøjringspladser ud fra selve kajen midt i selve havneområdet for

derved at flytte skibene fra bystranden. Herved skabes der bedre muligheder for at udnytte selve havnen til forskellige former for aktiviteter såsom svømning, kajakpolo og et udspringstårn.

• Det blev foreslået at gøre det muligt for eksempel at svømme eller tage en pram mellem spidserne på de to hager, for herved at binde byrummet sammen.

• Det blev konstateret, at der ikke var meget for børn og unge på havnen. Aktiviteter for disse to grupper på havnen vil være med til at skabe liv og gøre det til et af de store samlingspunkter i byen.

• Efter at have besigtiget Starkhallerne, der lige nu benyttes som skaterpark (noget ikke mange af medlemmerne af Ungdomsbyrådet vidste) efterspurgtes der en bedre kommunikation om de

339

allerede eksisterende muligheder. • Med henblik på at skabe mere liv blev det foreslået at tage initiativer til, at eksempelvis

vandsporten trækkes tæt på havnen, så man kan betragte eksempelvis kite-surferne fra havneområdet.

• Det blev foreslået at lave et udspringstårn i havnebassinet, så man her fik en ekstra attraktion til bystranden og samtidig kunne afholde opvisninger og konkurrencer.

• Det blev foreslået, at bystranden i højere grad blev en strand til både fjordsiden og ind mod havnebassinet. Som det er nu, er der bare et traditionelt havnebassin med store sten på vejen ud mod selve bystranden.

Problematikker

• Havnen er nordvendt og det fik flere af medlemmerne til at bemærke, at selve kajarealet i bunden

af havnen vil ligge i skygge i store dele af dagen. Dermed indbyder det ikke til ophold på de trapper, der er lavet foran bygningerne på havnefronten.

Generelt indtryk af byrummets funktion

Medlemmerne af Ungdomsbyrådet var generelt enige om, at havnen har et stort potentiale for brug til mange forskellige formål. Der var dog også enighed om, at potentialet langt fra er opnået.

Særligt mangler der de aktiviteter, restauranter og tilbud, som kan skabe liv på havnen. Medlemmerne var desuden enige om, at havnen generelt ikke er et sted, man bruger, hvis ikke man har et ærinde på stedet.

Herudover nævnte flere, at det var nødvendigt at indtænke løsninger for afstanden mellem bystranden på den ene side og xxx-hagen på den anden side. For at få en samlet havn skulle arealerne bindes sammen. Det kunne blandt andet ske ved aktiviteter mellem de to hager.

Ahlgade

Konkrete ideer til udvikling

• Det blev foreslået, at der kunne laves et torv cirka midt på Ahlgade, hvor der var bilfrit. • I forhold til et spørgsmål om, hvorvidt Ahlgade kunne være helt bilfri var der blandt flere

medlemmer en frygt for, at Ahlgade med sin bredde ville virke tom.

Problematikker

• I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Ahlgade skulle være bilfri blev det nævnt, at parkeringspladser var et problem. Parkeringspladserne ved havnen er ikke nødvendigvis kendt af alle besøgende i byen, hvilket skaber større trafik i bymidten.

Generelt indtryk af byrummets funktion

Flere af medlemmerne havde forståelse for behovet for at skabe mere plads og ro til gående på Ahlgade, men en helt bilfri Ahlgade ville måske virke tom på grund af den store bredde.

Der var dog ikke tvivl om, at Ahlgade fortsat er Holbæks hjerte, og at det er et af de byrum, hvor der er allermest liv. Et af medlemmerne af Ungdomsbyrådet, der ikke var fra Holbæk, nævnte, at han i forbindelse med indkøb ofte tog til Ro’s Torv i Roskilde, hvor der var god forbindelse fra stationen til centret og hvor udvalget af

340

butikker var i hvert fald ligeså stort som i Ahlgade.

Et andet medlem ytrede behovet for, at fastholde og udvikle detailhandlen i byen. Stationspladsen

Konkrete ideer til udvikling

• Forbindelsen fra stationen til Nygade via tunnelen skæmmes af cykelskurene til venstre når man

kommer ud af stationsbygningen. Det blev foreslået enten at skilte bedre eller mere drastisk at flytte cykelskurene for at skabe en mere intuitiv forbindelse til gågaderne.

• Cykelskurene kunne eventuelt flyttes over til den anden side af vejen. • Cyklerne kunne eventuelt også samles i en cykelkælder • Det blev foreslået at skabe en stor plads og lade bilerne køre under for derved at byde besøgende

velkomne til byen og skabe en bedre passage fra stationen til Ahlgade og havnen.

Problematikker

• For de gående er det meget forvirrende, hvor man skal gå henne på stationspladsen. Det blev bemærket, at der ikke er en intuitiv vej til Ahlgade og resten af byen, idet tunellen til Nygade ligger skjult på siden af stationsbygningen og bag cykelskurene.

Generelt indtryk af byrummets funktion

Der blev gjort opmærksom på det sørgelige i, at et af de mest travle steder i byen og for mange det første indtryk af Holbæk, samtidig er et af de mest kedelige i byen.

Området fungerer på bilernes betingelser, bygningerne er kedelige, og der lugter i stationsbygningen. Som et af medlemmerne af Ungdomsbyrådet udtrykker det: Det er dårlig reklame for byen.

341

342