KatolskOrientering

VIDENSKAB & ETIK Storbritannien har taget det frste skridt mod menneskekloning. Et flertal i britiske underhus stemte for et forslag om at tillade en teknik, der inkluderer brugen af DNA-materiale fra tre forldre til frembringelsen af et barn. Med teknikken overfres mitokondrier, cellers kraftvrker, fra t menneske til et andet og i dette tilflde fr barnet arvemateriale fra to kvinder og n mand. Lovforslaget om den nye genteknologi, der ogs skal behandles i det britiske overhus, deler den internationale forskerverden.

Hvis overhuset ogs godkender lovforslaget, hvilket er hjst sandsynligt, bliver Storbritannien det frste land i verden til at lovliggre denne form for

genteknologi. Iflge Radio Vaticana viser meningsmlingerne, at blot fem procent af befolkningen sttter lovliggrelsen af metoden uden at man frst har indhentet yderligere kliniske forskningsresultater og sikkerhedstest.

Med den nye genteknologi udskiftes en del af moderens mitokondrie-DNA med en donors, og derved deler barnets DNA-materiale med to mdre og n fader. Teknologien er s fremskreden, at man allerede nste r forventer at kunne frembringe det frste barn med denne teknik, og inden for kort tid vil 150 par blive tilbudt denne teknik hvert r. Begrundelsen for at bruge den nye teknik er at undg at overfre alvorlige genetiske sygedomme, fx muskelsvind, til

barnet. Metoden er kontroversiel og de amerikanske myndigheder har besluttet at forbyde den.

Efterlyser alternative metoder Lovforslaget har ikke uventet affdt strk kritik fra katolsk side. Bispekonferencen for England og Wales siger i en udtalelse, at metoden med mitokondrie-donation behandler menneskeligt liv som et materiale, der kan kasseres, siger de og tilfjer, at embryoet br respekteres og beskyttes fra befrugtningsjeblikket. Biskop John Sherrington af Westminister forklarer, at Kirken er klar over de lidelser, mitokondrie-sygdomme er skyld i og at man hber, at der kan finde alternative genterapeutiske metoder. Men Kirken modstter sig sdanne metoder, som medfrer delggelsen af menneskeliv.

Ogs biskopperne i Skotland har ytret sig om sagen. Denne teknik er ikke en kur, siger biskop John Keenan af Paisly, men tvrtimod et forsg p at eliminere alle med en bestemt genetisk sygdom. At eliminere alle med en bestemt sygdom og fremstille det som et fremskridt er dybt amoralsk.

Det er hjst overraskende at et samfund, der modstter sig genetisk modificering af planter, ikke ogs gr det nr det drejer sig om mennesker, skriver den skotske bispekonference.

Underhusets godkendelse af den omstridte genteknologi bliver ogs kritiseret af foreningen Society of protection of unborn children, som advarer om at der er tale om yderligere et skridt imod menneskekloning. At delgge nogle embryoer for at frembringe andre uden unskede genetiske egenskaber er kloning, konstaterer foreningens talsmand Paul Tully.

Nr. 413. marts 2015 41. rgang

Fasten

Meditation. Ls mere side 7.

Katolsk landkort

Hvad sker der i Tnder og Maribo? Ls mere side 10-11.

Kirken i Danmark

Underskud i domkirken, Justitia et Pax, familiesynoden. Ls mere side 12.

Gregorianik

Den gregorianske sangs historie. Ls mere side 8-9.

Storbritannien nrmere et ja til menneskekloningAt delgge embryoer for at frembringe andre er en umoralsk medicinsk udnyttelse, siger modstanderne.

Tekst: Niels Messerschmidt

Med den nye genteknologi udskiftes en del af moderens mitokondrie-DNA med en donors, og derved deler barnet DNA-materiale med to mdre og n fader. Begrundelsen for at bruge den nye teknik er at undg at overfre alvorlige genetiske sygedomme, fx muskelsvind, til barnet. Foto: Wikipedia.

NORGE Torsdag den 26. februar om formiddagen ransagede de norske myn-digheder det katolske bispekontor og to privatboliger, hvoraf den ene var biskop Bernt Eidsvigs privatbolig.

Det skete som led i efterforskningen af en sag om konomisk bedrageri for

omkring 50 mio. kr. i forbindelse med medlemsregistrering.

Samme eftermiddag udsendte Oslos bispedmme en pressemeddelelse med flgende ordlyd:

Afdelingen for finans- og miljkrimi-nalitet under Oslo politidistrikt foretog

i dag en ransagning af bispedmmets lo-kaler p Akersveien 5. Baggrunden er den igangvrende sag om medlemsregistrering. Desuden er der rejst forelbig sigtelse mod bispedmmet, biskop Bernt I. Eidsvig og en ansat i administrationen.

Ledelse og medarbejderne i Oslos katolske bispedmme er meget ulykkelige over den opstede situation, og vi gr vores yderste for at give politiet alle de informationer, de har brug for. Det har aldrig vret vores hensigt at registrere nogen mod deres

Det katolske bispekontor i Oslo ransaget af politietBispedmmet beskyldes for at have fiflet med medlemstallet.

Fortsttes side 4

2 katolsk orientering

BEKENDELSE Den internationalt kendte partikelfysiker, italieneren Fabiola Gianotti, har forarget mange videnskabsfolk efter at have deltaget i det italienske tv-program Otto e mezzo.

Ja, jeg tror p Gud. Der er ingen modstning mellem videnskab og tro, og uanset om du er troende eller ikke-troende kan fysikken ikke give os svaret, forklarer Gianotti: Videnskab bygger p eksperimentelle observationer, religion p et modsat princip, p tro. Og de, der tror uden at se, har flere fordele i den henseende.

Fabiola Gianotti er naturligvis ikke den frste videnskabsmand, som bekender sin gudstro; men hendes udtalelse skal ses i lyset af at den udbredte holdning i forskningsmiljer i dag er, at man skal vre ateist for at vre en rigtig videnskabsmand.

Den italienske partikelfysiker hrer i dag til verdenseliten af atomfysikere. Efter 18 rs forskningsarbejde ved CERN, det europiske center for partikelforskning i Geneve i Schweitz, er Fabiola Gianotti nu talsmand og koordinator for det skaldte Atlas-eksperiment med ansvar for det avancerede laboratoriums strategiske planlgning. Eksperimentet gr ud p ved hjlp af CERNs kraftige artikelaccelerator at finde det skaldte Higgs-partikel, populrt kaldet Guds partikel, og eksperiment anses for at vre det strste og mest avancerede videnskabelige forsg nogensinde.

Ingen modstning mellem tro og videnFabiola Gianotti udtalelse er ikke get ubemrket hen og den er blevet mdt med

fornrmende kommentarer fra andre videnskabsfolk. Den katolske Kirke har i lang tid fremhvet vigtigheden af, at tro og fornuft gr hnd-i-hnd. For nogle r siden sagde Benedikt XVI til en gruppe af lger: Udelukker man Gud fra forskningen ender man med at fare vild i en labyrint af veje.

I samme forbindelse sagde nuvrende pave emeritus: Tilskyndelsen til videnskabelig forskning udspringer af en lngsel efter Gud, der lever i menneskets hjerte: videnskabsfolk sger ofte ubevidst efter den sandhed, der giver livet

mening. Men uanset hvor passioneret og vedholdende menneskets forskning er, finder den ikke en sikker havn ved hjlp af sine egne midler fordi mennesket ikke selv er i stand til at kaste lys over virkelighedens evige sprgsml For at genopdage fornuften i sin oprindelige og fulde dimension m vi genopdage, at den videnskabelige forskning deler samme kilde som troens sgen. Derfor befrugter videnskab og tro gensidigt hinanden. Men paradoksalt nok er det den positivistiske kultur, der udelukker sprgsmlet om Gud fra den herskende videnskabelige debat.

Som religion udspringer kristendom-men af Logos, Ordet, og derfor forviser den ikke troen til det irrationelle omr-de, da det er fra den kreative fornuft, at lngslen efter oprindelse og mening har sit udspring, slutter Benedikt XVI.

RSREGNSKAB rkebispedmmet Kln offentliggjorde i februar sit rsregn-skab for 2013 og regnskabet viser, at r-kebispedmmet rder over vrdier for i alt 3,35 mia. euro.

Generalvikar Stefan Hee prsenterede regnskabet, som viser at Kln har en strre formue end fx Vatikanet, hvis vrdier er opgjort til omkring to mia. euro. Kln er blot det fjerde af Tysklands 27 katolske bispedmmer, som offentliggr et rsregnskab.

Mere end to tredjedele af rke-bispedmmet Klns vrdier er bundet i investeringer, blandt andet i to ejendoms-selskaber, der administrerer 24.000 lejlig-heder. Generalvikaren oplyste videre at det meste af rkebispedmmets indtgt, der stammer fra kirkeskatten, bruges til at hjlpe flygtninge og hjemlse.

rkebispedmmet rder ogs over en del fast ejendom, herunder skoler, prste-seminarer og konferencecentre til en sam-let vrdi af 678 mio. euro. rsregnskabet viser, at der er afsat nsten 600 mio. euro

til vedligeholdelse af de omkring 600 hi-storiske kirkebygninger i rkebispedm-met. Den katolske Kirke i Tyskland er

enormt velhavende fordi registrerede ka-tolikker skal betale en andel af deres ind-komst til Kirken i henhold til en aftale, som gr tilbage til det 19. rhundrede. I 2013 modtog Kirken i Tyskland 5,5 mia. euro via kirkeskat.

rkebispedmmet Kln har omkring to mio. katolikker. NM

KO menerInternationale nyheder

F mndene tilbage p kirkebnkene!Hjemmesiden www.CatholicCulture.org omtaler en enkel og gennemprvet for-mel for hvordan man fr familierne til-bage p kirkebnkene; nr frst fdrene kommer, flger mdrene og brnene med. Undersgelser viser at:

* hvis et barn er den frste praktiserende kristne i familien er der 3,7 % chance for at resten af familien ogs bliver det.

* er moderen praktiserende er der 17 % chance for at de andre ogs bliver det.

* er faderen praktiserende der derimod hele 93 % chance for at resten af familien ogs bliver det.

En schweizisk undersgelse nr frem til samme resultat, at faderens religise praksis spiller en afgrende rolle; gr han regelmssig i kirke vil brnene uafhngigt af moderens religise praksis med stor sandsynlighed ogs gre det.

Hvad er din egen erfaring?, sprger Phil Lawler p hjemmesiden: Mske kender du flere familier, hvor moderen gr regelmssigt i kirke med brnene uden at faderen gr det. Kender du familier hvor det er lige omvendt? Umiddelbart kan jeg komme i tanker om flere familier i den frste kategori, siger han og foreslr flgende eksperiment:

Tnk p de familier, du kender, der ikke gr i kirke. Prv at gt hvilken forlder er mest tilbjelig til at reagere positivt p en invitation. Hvis hun kommer, flger han s med? Og hvad nr det er omvendt? Prv at st ved kirkens indgang og lav en hurtig optlling over dem, der gr ind og ud ad kirken. Hvis ikke der er langt flere kvinder end mnd, er dit sogn ret enestende.

nsker vi familierne tilbage i kirken (og at fastholde dem, der allerede kommer), er vi ndt til ogs at tiltrkke fdrene.

I katolske intellektuelle kredse har der i flere rtier vret talt om kvinders rolle i Kirken, men man hrer kun sjldent om ndvendigheden af ogs at bringe mnd ind i Kirkens aktive liv. Diskussionen om kvinders rolle handler mest om at f flere af dem i ledende stillinger i kirkelige kontorer, rd og organer. Men for langt de fleste katolikkerne leves Kirkens liv ude i sognene, og her er kvinderne bestemt ikke underreprsenterede. Det er mndene til gengld.

Har lgkvinder kun ringe indflydelse p beslutningsprocesserne i Kirken, har lgmnd det i endnu mindre grad i hvert fald ude i sognene. For varetages opgaverne som sognesekretrer, menig-hedsrdsformnd (!), kateketer, lektorer, kommunionsuddelere m.m. ikke typisk af kvinder? Som pave Frans og hans to forgngere har fremhvet, er nyevange-lisering den vigtigste udfordring for Kir-ken i dag. Vi har hrdt brug for at genop-live troen i vore sekulre samfund, hvor Kirkens indflydelse er vigende. Vi er ogs ndt til at stoppe udvandringen af unge fra Kirken, lukningen af sogne, og at re-ligise ordensamfund og kirkelige insti-tutioner forsvinder. Vi m starte med at f folk tilbage p kirkebnkene. Og for at det skal lykkedes, m vore menigheder blive mere attraktive for mndene: for fdrene, som mske kan fre familierne tilbage til et aktivt trosliv. NM

Katedralen Klner Dom er byens mest kendte arkitektoniske vartegn. Byggeriet blev pbegyndt i 1248, men blev frst afsluttet i 1880. Kirken er den kirkebygning i verden med den strste facade, og den er ogs verdens nsthjeste gotiske bygning. Foto: Wipikedia.

rkebispedmmet Kln offentliggr sit rsregnskabTysklands rigeste bispedmme har en strre formue end Vatikanet.

Fabiola Gianotti tilhrer verdenseliten af partikelfysikere. Fra 1. januar 2016 er hun udnvnt til direktr for CERN, det europiske center for partikelforskning i Geneve, Schweitz. Foto: CERN.

Frende partikelfysiker ryster den videnskabelige verdenJa, jeg tror p Gud, siger hun til italiensk tv.

Tekst: Niels Messerschmidt

3Pavelige formaningerHvad angr pave Frans gentagne opfordringer til at forandre, hvad han kalder en konomi af udstdelse, henviser Nuno Mayer til pavens tale til Europa-Parlamentets medlemmer sidste r, hvor han opfordrede dem til at arbejde for politikker, der inkluderer menneskerettighederne og menneskets vrdighed. Paven afsluttede sin tale med at anerkende Europas lederskab p menneskerettighedsomrdet og sagde, at kontinentet m genfinde denne mission.

Caritas Europas generalsekretr siger, at Europa-Parlamentets prsident, Martin Schulz, bagefter udtrykte

sin taknemmelighed for de pavelige formaninger, fordi de europiske ledere og politikere har brug en sdan vejledning og opmuntring fordi de er rdvilde de europiske politikere ved virkelig ikke hvilken vej de skal g.

Jeg tror, at pave Frans kommer med gode ord fulde af opmuntring og hb og at vi, Caritas, nsker at bidrage til denne mission som paven giver ved at underbygge hans budskab med de konkrete erfaringer, Caritas har p grsrodsniveau. Men ogs ved at komme med konkrete anbefalinger til de europiske institutioner og medlemslandene.

UNDERSGELSE Under sit besg i Europa-Parlamentet i november sidste r opfordrede pave Frans de europiske politikere til at fremme politikker, der skaber beskftigelse og genopretter arbejdets vrdighed ved at sikre ordentlige arbejdsforhold og at Europa genfinder sit lederskab p menneskerettighedsomrdet.

Pavens appel har fet fornyet aktualitet efter EU-finansministres mde for at afgre Grkenlands fremtid i Eurozonen, og en ny rapport om virkningerne af den konomiske krise afslrer en skrmmende fattigdom og knaphed i de syv svageste EU-lande.

Rapporten Poverty and Inequalities on the Rise Just social systems needed as the solution er udarbejdet af Caritas Europa og skildrer et stadig mere skvt Europa, hvor de sociale risici er stigende, de sociale velfrdssystemer nedprioriteres, og hvor individer og familier bliver stadig fattigere.

Rapporten udfordrer samtidig anta-gelsen, om at vi nsten er ude krisen ved at dokumentere, at her seks r efter dens start er det de fattige, som betaler prisen for en krise, de uforskyldt er kommet i ved at blive stadig fattigere.

Rapportens konklusioner bygger p de vidnesbyrd, som Caritas 46 europiske organisationer har indsamlet gennem deres arbejde med fattige og mindrebemidlede: den fremhver, at hver fjerde europer lever i fattigdom, at der er alvorlige huller i landenes velfrdssystemer og at den stramme finanspolitik i medlemslandene ikke har gavnet udviklingen.

Skvvridning i EuropaCaritas Europas generalsekretr Jorge Nuno Mayer fremhver, at rapporten ogs kommer med en rkke anbefalinger og alternative politiske lsninger til de ansvarlige politikere.

Det er ikke rigtigt, nr politikere siger, at krisen er ved at vre ovre. Det er den langt fra, og den er resultatet af konkrete valg, de europiske politikere har truffet, siger han og henviser til, at Caritas organisationerne nu oplever, at selv folk fra middelklassen er begyndt at stille sig i ken til et gratis mltid eller til andre former for ydelser.

Jorge Nuno Mayer nvner, at brnefamilierne er srligt udsatte, at unge har svrt ved at finde arbejde eller udvikle deres evner gennem uddannelse.

Rapporten belyser de uligheder, som hersker inden for de europiske lande og som hersker mellem landene i Eurozonen.

Vi ser, at 10 % af de mere velhavende ogs i lande som Grkenland, Spanien og Portugal er blevet rigere de seneste r, mens middelklassen og isr de 10 %, som udgr samfundets bund, i samme periode har mrket krisen konsekvenser. Faktisk er deres situation blevet meget forvrret, og uligheden er vokset i disse lande, siger han.

Nuno Mayer siger samtidig at uligheden ogs er get landene imellem i Europa: nogle lande er blevet rigere, mens andre er blevet fattigere og ingen synes at tage notits af dette. Der er tale om en globalisering af ligegyldigheden og det er en bekymrende tendens, siger han.

Internationale nyheder

Arbejd for enhed i stedet for splittelseNORDIRAK Et folkemord p men-neskeheden. Sdan betegner Iraks FN-ambassadr i en tale i Sikkerhedsrdet situationen i Irak. Terrorgrupper har vanhelliget alle menneskelige vrdier, siger han og opfordrer Sikkerhedsrdet til at undersge anklagerne om, at IS drber civile og slger deres organer for at finansiere deres krigsfrelse i Mellem-sten. Ambassadren siger, at man har fundet massegrave med lig, der brer spor efter kirurgiske indgreb, hvor orga-ner er fjernet. FNs Irak-udsending Ni-kolaj Mladenov oplyser til journalister, at 790 blev drbt i Irak i januar.

Midt i den nuvrende krise har kal-dernes patriark Louis Raphal I Sako udsendt et fastebudskab, hvor han op-fordrer Iraks kristne til at bruge faste-tiden til bn og refleksion. Han beder dem om at faste s meget som muligt og opfordrer deres muslimske brdre og sstre til at faste i solidaritet. Mlet er hurtigst muligt at opn fred og sta-bilitet i regionen, at arbejde for en bro-derlig sameksistens og forsoning i stedet for fanatisme og konflikt, at opretholde en moralsk orden, at elske sit land og styrke indsatsen for enheden i stedet for sekterisme.

Vi m konsolidere den kristne tilste-devrelse i Irak og Mellemsten, skri-ver patriarken: Vi kristne er vidner om hb og er brer af en historie, en civili-sation og et budskab.

Kirkesamfund appellerer om fredUKRAINE Lederne af de katolske og ortodokse kirker i Ukraine opfordrer borgerne til at forsvare landet efter indgelsen af vbenhvilen i den stlige Donbass region. International lovning og moralske principper bliver krnket med magt for at forhindre ukrainerne i selv at bestemme deres egen skbne, skriver Det ukrainske Kirkerd i en erklring.

Erklringen blev offentliggjort efter vbenhvilen indget mellem den ukra-inske regering og de russiskstttede se-paratister. Den er underskrevet af de latinsk- og grsk-katolske ledere og lan-dets tre rivaliserende ortodokse kirker. Vatikanets nuntius i Kiev har bekrftet, at Vatikanstaten ikke anerkender Rus-lands annektering af Krim-halven i marts 2014, og at man ikke har planer om at ndre Kirkens sogne- og bispe-dmmegrnser i lyset af denne situa-tion.

Den hellige Stols holdning til over-holdelsen af international lov er ikke forskellig fra nationernes fllesskab, isr nr det glder et suvernt lands territoriale integritet, siger den ame-rikanske rkebiskop Thomas Gullick-son. Hvis den russiske fderation ikke umiddelbart er i stand til at genoprette Ukraines evne til at kontrollere sine egne grnser, br den i det mindste luk-ke denne grnse og forhindre krigere og vben i at strmmer ind over grnsen.

Kort nyt

Caritas-rapport viser, at den konomiske krise har get fattigdommen markant i Europa. Foto: Europe Direct Leeds.

Hver fjerde europer risikerer at havne i fattigdomGlobaliseringen af ligegyldigheden har skylden, siger Caritas.

Tekst: Linda Bordoni, Vatikanradioen, redigeret af Niels Messerschmidt

FASTEINDSAMLING 2015Giv uddannelse til srbare kvinder i Niger

STT VIA MOBILEPAY

60791887

CaritasDanmark

4 Internationale nyheder

INTERVIEW Kaldernes patriark Louis Raphal I Sako taler i et interview med det katolske website Zenit om de kristnes situation i Irak og dialogen med muslimer.

Tro er ikke at bekende sig til en ideologi. Islamisk Stat har ogs en ideologi; men at tro betyder at elske og at elske betyder at leve [] Vi har i dag snarere brug for at erfare troen som krlighed end som metafysisk tro, siger han.

I interviewet kommer Sako ind p krigen, de religise spndinger i landet og kristenforflgelserne. Hvordan skal vi fx forst de irakiske kristnes prvelser?:

Det har en mening at troen fr forrang. Disse mennesker ofrer sig selv for krligheden til livet. Deres blod har en meget stor og dyb betydning. Jesus sagde: Strre krlighed har ingen end den, der stter livet til for sine venner. Jesus er et forbillede for dem, og martyrernes blod er en stor styrke og hbets kilde for os [] Jeg mener, at Vesten i dem m se et kald til omvendelse, til religist liv og tro. Problemer i dag skyldes en tomhed. Vesten er ved at miste sine religise vrdier, og en kultur af individualisme, nydelse og penge kan ikke tilfredsstille mennesket, der har en lngsel efter det absolutte.

Louis Raphal I Sako berrte ogs dialogen mellem kristne og muslimer i bispedmmet Baghdad og i den irakiske kirke generelt. Lidelsens dimension bringer de to religioner tttere p hinanden p det rent menneskelige plan. Fx modtager Sankt Raphaels hospital i Baghdad bde kristne og muslimske patienter. I hvert af hospitalets stuer hnger et krucifiks og et billede af Vor Frue. Muslimer og kristne mdes ogs omkring pater Pio; i det palstinensiske kvarter i Baghdad, i Den hellige Jomfru Marias sogn [] er opstillet en statue af pater Pio, og folk kender ham. Bde

kristne og muslimer stopper for at bede foran statuen. Disse sm eksempler viser at dialog er mulig. Men vi kristne m tage initiativet. Den kristne tilstedevrelse i Irak er vigtig, og vi kan hjlpe muslimerne med at bne sig.

Om krisen i Libyen, hvor IS vinder frem og senest har sagt, at Rom bliver deres nste ml, siger Sako: Det er en flde, og Italien m undg at g i krig med dem. De kan ge grnsebevogtningen men det er mske vigtigere at overvge dem, der allerede er i landet. De sovende terrorceller er meget farlige. Det er i hvert

fald bedre end at indlede en krig, der aldrig stopper ligesom da amerikanerne invaderede i Irak. Og vi har ogs en krig i Syrien p fjerde r.

At vre tt p de lidendeKaldernes patriark citerer pave Frans, som har beskrevet Kirken som et felthospital efter en kamp. De vestlige landes intervention i Irak medfrte store delggelse og mske troede de selv, det ville resultere i noget nyt. Men hvordan? Mske blev sprgsmlet ikke undersgt til bunds. Vi fik en anden ledelse; men

befolkningen forventede noget andet. Hvor er sikkerheden? For uden den er der intet liv. Vi er ndt til at uddanne folk til frihed og ansvarlighed, til demokrati. En krig er altid et onde og bner nye sr, og mange er endnu ikke helet.

Sako kommer i interviewet ogs ind p hvordan Kirken i Irak hjlper de troende: Det sker p tre mder: Ved at tjene de fattigste og mindste blandt os; ved at beskytte og opretholde den kristne identitet og ved at indg i dialog med muslimerne. Vi prioriterer ogs de fordrevne familier hjt, de omkring 120.000 kristne og mere end to millioner fordrevne muslimer. Vi sprger os selv, hvordan vi kan vre tt p de lidende vi giver dem mad, drikke og medicin. Det gr kun Kirken og Den italienske Bispekonference, Vatikanet og Caritas hjlper os. Folk er meget rrt over, at Kirken er tt p dem. Men vi er ogs kaldet til at forsvare og beskytte den kristne tilstedevrelse og de kristnes rettigheder. P det omrde yder Iraks centralregering en indsats, fordi den kristne tilstedevrelse er vigtig historisk set. Desuden er vi i dialog med reprsentanter for de muslimske religise autoriteter.

Sako nvner til sidst pave Frans nrhed med det irakiske folk. Sako har mdt paven tre gange og Frans har altid opmuntret og styrket mig. Paven har ogs udsendt to budskaber, et videobudskab og et brev, som kardinal Barbarin lste op i Baghdads domkirke, hvor mere end 5.000 troende var samlet. Vores situation ligger ham meget p sinde og han beder for os. Og for nylig sendte han ogs kardinal Filoni som sin srlige udsending til Irak.

Italien m ikke lade sig skrmme af IS truslerKaldernes patriark fortller om de kristnes situation i Irak.

Tekst: Niels Messerschmidt

Kaldernes patriark Louis Raphal I Sako siger, at de irakiske kristne martyrers blod er en stor styrke og hbets kilde for os.

KIRKELRER Den hellige Gregor blev fdt ca. r 950 i Andzevatsik og dde ca. 1005 i r Narek (i det tidligere Storarmenien, nu Tyrkiet). Gregor blev undervist af sin far, biskop Khosrov, som skrev den tidligste kendte kommentar til den guddommelige liturgi, og abbeden af Narek kloster. Han blev prsteviet som 25-rig og tilbragte det meste af sit liv i dette kloster.

Gregors frste skrift-lige vrk var en kom-mentar til Hjsangen. Et senere vrk, Klage-sangene, som han kald-te en encyklopdi af bn for alle nationer, bestr af 95 bnner som kredser over men-neskets adskillelse fra Gud og dets sgen ef-ter at blive genforenet med Ham. Mange af de bnner, Gregor skrev, bruges fortsat i liturgien i de armenske kirker.

Med ophjelsen af Gregor af Narek til kirkelrer har Den katolske Kirke nu of-ficielt 36. kirkelrere. Han er den tredje i dette rhundrede, der modtager denne resbevisning; den hellige Johannes af vila og den hellige Hildegard af Bingen blev begge ophjet til kirkelrer i 2012.

Gregor af Narek vil blive markeret den 27. februar i den romerske helgen-kalender. I sin tid som kardinal i Buenos

Aires havde pave Frans ttte relationer til det armenske samfund i Argentina, og med-delelsen om Gregor af Nareks ophjelse kom-mer to mneder fr paven forventes at fejre en messe i Peterskirken til minde om 100-ret for det armenske folke-mord, Medz Yeghern, der fandt sted i 1915.NM

Den hellige Gregor af Narek ophjet til kirkelrerresbevisningen tilfalder en armensk munk, mystiker og poet fra det 10. rhundrede.

vilje eller at modtage sttte for ikke-katolikker.

Vi befinder os i den sidste fase af et grundigt oprydningsarbejde for at sikre at vore medlemsregistre er korrekte og i overensstemmelse med statsamtsmandens pbud.

Vi ser det som positivt at politiet afstter store ressourcer i denne sag sledes at der hurtigt kommer en afklaring.

Oslo katolske bispedmme v/ Bernt I. Eidsvig Can.Reg

Biskop Eidsvig udsendte samtidig en meddelelse til katolikkerne i bispedmmet:

Kre troende,Jeg m med et tungt hjerte meddele, at

afdelingen for finans- og miljkriminalitet under Oslo politidistrikt i dag, torsdag den 26. februar, fandt det ndvendigt at foretage en ransagning af bispedmmets lokaler p

Akerveien 5. Baggrunden herfor er den igangvrende sag om medlemsregistrering i bispedmmet.

Politiet har i dag afhrt flere personer med tilknytning til Oslos katolske bispedmme, herunder mig selv. Jeg vil gerne forsikre jer om at vi gr alt i vores magt for at samarbejde med efterforskningen.

Denne sag er en stor belastning for bispedmmets administration og mig selv men ikke mindst jer troende, som nu belastes med noget, I ikke er skyld i. Det gr mig ondt. I skal vide, at I er i mine tanker og bnner i denne svre tid.

Bed ogs for mig. + Bernt I. Eidsvig Can.Reg, biskop af

Oslo.P skrivende tidspunkt foreligger ingen

oplysninger om yderligere sigtelser i sagen.NM

Fortsat fra forside

Hvis ikke dine kunder ved du findes, hvordan skal de s finde dig?

Med en annonce i Katolsk Orientering, nr dit budskab ud til mere end 15.000 katolske lsere.

Skriv til roenne@katolskorientering.dk for mere information om

hvordan din forretning bliver synlig i Katolsk Orientering.

5SPIRITUALITET Mit barnebarn havde i religionsundervisningen haft mystik som tema. Spndt spurgte jeg ind til, hvad de havde talt om. h, spgelser og sdan noget. Ikke mrkeligt, at de, der beskftiger sig med mystik betragtes som lidt sre, i det mindste undtagelser.

Og s slr en bog ned: Jeg har mdt Jesus, ikke udgivet p Lohse, men p Informations Forlag, skrevet af en journalist uden kirkelige rdder, helt almindelig. Og hvor mdte hun Jesus? I den spanske by Ubeda, dr hvor Johannes af Korset dde. Flere gange mtte hun tilbage dertil. I sin frste uge p bogmarkedet nede denne bog toppen p bestsellerlisten. Ramte den lige ned i et dybt menneskeligt behov? Bekrfter den, hvad Wilfrid Stinisssen skrev i Natten er mit lys: Mystik er hverken usdvanligt eller ekstraordinrt alle kristne er potentielle mystikere?

Det er luthersk tro, at mennesket er grundfordrvet af arvesynden dette svrt forstelige begreb. Mens katolsk og ortodoks teologi siger, at mennesket ikke er fordrvet, men sret. Og sret bestr i at mennesket ikke lever ud fra sit dybeste vsen, men er blevet fremmed for sig selv, for Gud, der er mit egentlige jeg, siger Augustin.

Nr Gud bliver en malkekoJohannes undervisning om ntterne skildrer en integrationsproces, det kristne livs udviklingsstadier. Johannes elskede natten. Som teenager var natten den eneste tid, han havde som sin egen. Nr han bruger natten som metafor, ser han den ikke truende, men er fortrolig med den. Og ikke nat, som storbymennesker kender den, men som vi, der er vokset op p landet, har den i minde. Den havde flere faser: Mrkningen, hvor alt faldt til ro, aftenen, hvor man skulle kende vejen for at finde frem og morgengryet, hvor alt igen vgnede op til en ny dag. Lignende faser finder vi i de stadier p bnnens vej, som Johannes beskriver.

Sanserne er vores vinduer ud mod alt det ydre. Vi bruger den meste tid p at kigge ud og i dag har vi langt flere vinduer end Johannes havde. Mens jeg har skrevet dette, ringer telefonen, jeg skal lige kigge mails S let kan vi blive helt udadrettede og miste kontakten med vores dybe jeg,

Ogs i vores relation til Gud kan vi leve p ydersiden. Mske behandler vi Gud som en malkeko som Mester Eckehart (1260-1327) sagde. I den karismatiske periode hrte jeg en yngre prst begejstret fortlle: To unge var ude at cykle. De var sultne, men der var langt til forretninger. De bad Gud om mad, og straks standsede en bil, og plser med brd blev langet ud til dem. Gud er stor, halleluja sluttede beretningen. Jo, Gud er stor Han kan ogs hre vores sm bnner, men Han vil give os s langt meget mere. Vi m opdrages! Det gr Han i ntterne. Og ikke et ondt ord om den karismatiske bevgelse. Dr hvor den udvikledes sundt, blev den grobund for flere af de nye kommuniteter.

Vi er skabt til noget stortJohannes giver os tre tegn, der viser os at vi er i den frste nat, sansernes nat: Vi finder ikke lngere glde ved hver-ken himmelske eller jordiske ting. Nu er Johannes radikaliteten selv. Naturlig-vis kan vi finde glde i en hel del, men

mrker alligevel stadig tydeligere, at de virker som at kaste ting ned i en bundls brnd. Johannes afdkker som en klart-seende ndelig kirurg vore bindinger og beskriver hvad de gr ved os. Vi bliver som det vi elsker, siger han. Knytter vi vores krlighed til de skabte ting, bliver vi ikke blot som dem, nej, siger han, vi bliver mindre end dem for krlighed ikke bare ligestiller, men underordner den el-skende under krlighedens genstand (4,3). Vi bliver lavere end vore afguder! Vi er skabt for store ting er en af Johannes yndlingstanker, men vores afhngighed af alt, som er mindre end Gud, gr os sm.

Vore bindinger til det skabte, enten det er ting som vores sanser binder os til eller personer som vi psykisk-ndeligt er bun-det af, gr os ufrie og hindrer os i at have et inderligt forhold til Gud.

Johannes citerer et meget talende bil-lede fra Profeten Jeremias, hvor Gud si-ger: To onde ting har mit folk gjort: mig, en kilde af levende vand, har de forladt for at hugge sig cisterner, sprukne cister-ner der ikke kan holde vand (Jer 2,13). Jo mere vi klynger os til noget skabt, jo mindre modtagelige er vi for det, Gud vil give, for to hinanden modstridende hold-ninger kan ikke findes i samme subjekt. Johannes beskriver, at vore nsker om snart det ene og snart det andet ligner for-klede brn, der altid plager deres mor, og derfor trtter de os, udsuger vores n-delige energi og gr os ulykkelige. Vi fr jo ikke vore dybeste lngsel opfyldt, fordi vi fr de sm ting, vi nsker os, tvrtimod vil vi efterhnden fle lede ved dem.

Johannes giver os mange rd om, hvordan vi kan gre os frie. Det helt centrale er: Du m gre dig til vane at nske at ligne Kristus i alt og rette dit liv efter hans liv, hvilket du m betragte, s du kan ligne det og i alt forholde dig sdan, som han selv ville have gjort (13,3).

Midt i alle Johannes gode rd indskyder han sit yndlingsudtryk discretio: Hvis du udfrer dette med krlighed og med sundt omdmme (discretio), s vil du inden kort tid fle stor glde og tilfredsstillelse (13,7). Alts er der ikke i Johannes askese plads til fanatisme. Alt m st i krlighedens, i mystikkens, tjeneste.

Gud er ikke varme flelserLatinamerikanske befrielsesteologer, isr Gustavo Guttierez, finder i Johannes betragtninger over vore uordnede nsker og begr ogs en strk kritik af hele vores samfundsmssige situation. De hrer i Johannes ord et aktuelt kald til at vende tilbage til forrige tiders selvforngtelse og askese. De ser at forkastelsen i vort moderne samfund af Gud og Hans Rige har frt til hjerter og samfund, som er slaver af materialisme, af at eje. Og at Johannes nada (intet) kan vre en vej til solidaritet med de fattige.

Vrre er, at heller ikke alt det, som har med Gud at gre, giver den glde, som man fr havde. Mske havde du oplevet bnnen som en forelskelse. Overlykkelig! Gud forkler begynderen! Men alt for let forveksler vi de varme flelser med Gud selv. Han m tage dem fra os. Og nu

sidder du dr i trke. Hvor er de varme flelser forduftet hen? Den sdvanlige meditation over en bibeltekst siger ikke noget. Bekymringen trnger sig p: Har jeg da mistet troen? Nej, for s var trken ikke nogen bekymring.

I nogle vkkelsesbevgelser mder man denne krise med: Hvad har du gjort fejl? Du m have syndet. Ikke s f retrtesamtaler udgr fra sdanne ndelige overgreb. I andre kirkelige sammenhnge har man mistet sansen for det ndelige livs love, dr findes ikke hjlp til mennesker i troskrise, og om nogen siver ud, glemmer man at sprge ind til rsagen. S bliver trken ikke kun den enkeltes problem, men menighedens ndelige dd.

Gud vil i flelsernes nat fre os til en strre hvile og enkelhed i det ndelige liv. Som br. Wilfrid udtrykte det: Der er stor forskel p at jonglere med tanker om Gud og at vre i Ham. NU kan vi tilegne os Johannes af Korsets bermte udtryk: Atencin amorosa, den krlighedsfyldte opmrksomhed.

Bnnen er nu enkel, en hvile. Og mske tror man, at nu har man net mlet. Men snart bliver man revet ud af den vildfarelse: En yderligere nat venter. Johannes beskrivelse af den er skrmmende. Guds ml med os er ikke bare at vi skal blive bedre udgaver af os selv, men at vi skal blive guddommeliggjort. Denne nat er en overgang fra det, vi erfarer af Gud til Gud selv, fra dette subjektive niveau til det objektive. Vi kan fle at vi har mistet troen, men i virkeligheden er vi ved en ny start, hvor det ikke lngere er det Gud gr for os, men Gud selv, der er vores fred. Vi gr gennem dd til liv.

Livet med Gud som krlighedseventyrJohannes maler i sine digte virkeligheden i livet med Gud som er et krlighedseven-tyr. Hans prosa er forsg p at udlgge digtene, men som prosasprogligt vrk-tj har han kun sin tids teologi, og der-for bliver hans skelnen mellem to ntter: Sansernes nat og ndens nat en skemati-sering, som sandelig giver os en kyndig vejledning, men som vi ikke skal tage alt for bogstaveligt: Engang sagde en yngre mand til mig: Nu har jeg bedt s lnge, nu m jeg da snart komme ind i en nat. Tnk ikke sdan. Den skal nok komme, men sikkert helt anderledes end du havde tnkt.

Ntterne er ofte inkarnerede i ydre smerte: Sygdom, skuffelser, skilsmisse Det var i de barske vilkr i den mrke enecelle, at Johannes gennemled sin dybeste nat men ogs fik sine strkeste Gudsoplevelser og skrev sine smukkeste digte.

Livet leves forfra, men forsts bagfra. Vi ser, at det var i de mrke tider, vort ndelige liv fordybedes mest. Smerte og lidelse har ikke vrdi i sig selv og skal ikke sges, men nr de nu rammer os, gr vi klogt i ikke at flygte, men hvile i overgivelsen.

Jeg vil vre den frste til at ngte, at prisen for vor ndelige modenhed er urimelig hj. Men vort livs smerte er ikke noget vi selv vlger eller fravlger.

Og bliver al Johannes tale om nat og mrke for tung, s lg ham vk, sl op i Fil 4.4-7 og ls om Gld jer altid i Herren.

De mrke ntter er overgange fra de sm glder til den fuldkomne glde, Jesus har lovet os.

Johannes af Korset

Johannes af Korset. Billede fra det 17. rhundrede i barfodskarmelitternes kloster i Segovia.

Jeg vovede alt i et krlighedens eventyrMystikeren Johannes af Korset.

Tekst: Grethe Livbjerg

6SPIRITUALITET Elna Breinholts bog Sjlens Hjem Assisi. En beretning om en indre og ydre rejse kan vre svr at genrebestemme. Den er p en gang en ndelig selvbiograf, en rejsebeskrivelse, herunder ogs en psykologisk rejsebeskri-velse, og en form for kunstdagbog.

I bogen beskriver forfatteren sine oplevelser i forbindelse med en dragning, som frer hende til og holder hende i Assisi. Efter kort at have fortalt om sin opvkst, noget som benyttes som bagtppe for den videre beretning, flger vi hende til Assisi, hvor hun begynder en indre rejse mod sig selv. Bogen veksler mellem beskrivelser af dagligdagens begivenheder, hendes ndelige oplevelser, drmme og tanker, hendes overvejelser i forbindelse med malingen af forskellige ikoner og billeder og hendes psykiske

udvikling. Disse niveauer str ikke adskilt, men flettes ind i hinanden, hvor de ikke helt smelter sammen.

Det er altid svrt at anmelde bger af selvbiografisk karakter, da det er svrere at sige noget objektivt vurderende om et egentlig subjektivt vrk. Dette er ogs tilfldet her. Der er ingen tvivl om, at Elna Breinholt rligt beskriver sine ndelige oplevelser, sine erfaringer med de enkelte ikonmalerier og nsker at formidler sin krlighed til Assisi. Der kan imidlertid vre delte meninger om, hvorvidt man i udgangspunktet skal offentliggre sdanne indre, intime ndelige oplevelser.

Mngden af selvbiografiske bger synes at falde i forlngelse af tidens blge af skriblerierne p de sociale medier, hvor intet tilsyneladende lngere er privat. Om man som lser synes om denne

tendens er dog langt hen ad vejen et sprgsml om smag og behag.

Lettere er det at vurdere beskrivelsen af det trosmssige univers, som mder lseren i bogen. Selvom der er tale om en katolsk, kristen kontekst med Assisi, Jomfru Maria, helgener og ikoner, er bogen langtfra entydig kristen.

Dette fornemmes allerede med det

temaskabende citat fra Thomasevangeliet et gnostisk skrift og underbygges af den indledende brug af ordet Gud. Den samme oplevelse af almen ndelighed har man gennem hele bogen, som f.eks. nr forfatteren skriver: Jeg s Kristus som forkynderen og Buddha som det indre liv. Jeg vidste, at de ville vre en indre base. Bogen slutter, hvor den begyndte, med Thomasevangeliet. P mange mder ligger bogen p linje med New Age inspirerede bger, der blander kristne elementer ind i et miskmask af religise inspirationer. Sproget hrer ogs hjemme i denne kategori med ord og begreber som: energier, vibration, karma og min indre Kristus.

Vi har her at gre med en bog, der skriver sig ind i en rkke af bger, der i de senere r er skrevet ud fra en inspiration fra Frans af Assisi. Flere af disse bger har i strre eller mindre grad lst ham ind i tidsndens pluralisme og synkretisme. Gad vide, hvad han selv ville sige til det?

Tag og ls

Krlighed til AssisiSjlens hjem Assisi skriver sig ind i tidsndens pluralisme og synkretisme.

Tekst: Kirsten Krog

OPSLAGSVRK Bogen Katolske Mirakler er ikke en af den slags udgivelser vi er forvnt med her i Danmark. Ikke alene fysisk for med sin vgt p godt tre kilo er den ikke som bger er flest. Men og isr indholdsmssigt for med sit emne katolske mirakler gennem to rtusinder kandiderer den til en af de senere rs mest eksotiske bogudgivelser p dansk. Det er med andre ord en bog af de mere sjldne, for aldrig tidligere har vi haft en samlet gennemgang af mirakler,

som de er oplevet af kristne gennem to tusinde r. Og aldrig fr har s mange billeder fra kunst- og kulturhistorien om dette afgrnsede, men dog omfattende emne, vret samlet p t sted.

Mlgruppen for Katolske Mirakler er dem, som fascineres og drages af den kristne mystik og de mirakulse fnomener i Den katolske Kirke, men alle nysgerrige kan med fordel bruge bogen som bde opslagsvrk og underholdende lystlsning.

Et ambitist projektTilbage i 2004 udsendte de danske billedkunstnere Alec Due og Lene Sthr dokumentarfilmen Living Miracles, der blev vist i mange lande. Filmen skildrer en bred vifte af mirakulse fnomener, som isr er kendt inden for Den katolske Kirke. I 2014 udkom s bogen Katolske mirakler gennem to rtusinder, som bygger videre p researchen bag filmen og den forsger at give en samlet fremstilling af bredden af de mirakulse fnomener. Det er alts et ganske ambitist projekt, de to forfattere har kastet sig ud i.

Bde Lene Sthr og Alec Due har en baggrund som billedkunstnere. Det forngter sig heller ikke i bogen. Deres fascination over den store visuelle kraft i katolicismen og dens fysiske, ja nrmest sensuelle side af religisiteten til forskel fra den mere sproglige og intellektualiserede tilgang til religionen, som prger vore breddegrader lber som en rd trd gennem hele bogen.

Den katolske Kirkes mystik har altid vret kendetegnet ved sine dramatiske og flelsesfulde udtryk, hvor smerte, lidelse og lyst p forunderlig vis smelter sammen i begrebet passion. Bogen Katolske Mirakler har sat sig det ambitise ml at komme hele vejen rundt om blodgrdende madonnaer, ekstatiske nonner, som pisker sig selv til blods, afdde helgener, hvis lig ikke gr i forrdnelse, svvende nadverbrd, mystikere med Kristi srmrker, undergrende relikvier, guddommelige benbaringer.

Forlaget Vandkunsten er kendt for sine smukke bogudgivelser og Katolsk Mirakler er da heller ingen undtagelse. Den smukt layoutede og nsten 400 sider store bog er flot illustreret med mere end 500 billeder fra en verden, der er ukendt for de fleste.

Lidt for enhver smagKatolske mirakler er opdelt i ni kapitler, som prsenterer lseren for de mest betydningsfulde mirakulse hndelser, steder og personer inden for Den katolske Kirke. Hvis man lser bogen gennem religise briller dokumenterer den, at der findes mere mellem himmel

og jord. Og selv om forfatterne ikke har katolsk baggrund, fremstr de som lidenskabeligt optagede af bogens svrt hndgribelige emne dog uden at vre hverken kulturradikalt kritiske eller religist missionerende. Derfor er bogen dejligt fri for den skeptiske tone, som sdvanligvis er dominerede, nr disse fnomener anskues ud fra et protestantisk udgangspunkt.

Lene Sthr og Alec Due skal desuden roses for at have indsamlet og fremlagt et materiale, som ellers ikke ville vre umiddelbart tilgngeligt i andre sammenhnge p dansk. Introduktionerne til de forskelige kapitler er klare, deres disponering af stoffet overskuelig og stetikken i top, og hele projektet er bret af en undren og begejstring, der ikke kan undg at smitte selv den skeptiske lser.

Katolske Mirakler krver ikke de store forudstninger af sine lsere for at drage dem ind i et spndende og magisk univers, som kan virke lidt fremmedar-tede selv for os katolikker her i Norden. Bogen minder os om, at den katolske religisitet kan antage mange og til ti-der uventede former. Om man synes, at emnet i sig selv er fascinerende nok til en bog p nsten 400 sider er naturligvis en smagssag. Personligt synes jeg man fr valuta for pengene, for med sin smittende fortlleglde og sit fremragende billed-materiale er bogen et lille mirakel i sig selv.

Alec Due & Lene Sthr: Katolske mirakler. Udgivet januar 2015 p Forlaget Vandkunsten. 393 sider. Hftet. Kr. 349,95 ISBN 978-87-7695-227-3.

Tre kilo miraklerDet begyndte som et filmprojekt og endte som en sregen bog.

Tekst: Niels Messerschmidt

7FASTEMEDITATION Fastetiden er et drama, der begynder med, at vi som Adam og Eva bliver sendt ud af Para-disets Have og Gud fortller os, at vi er skabt af jord og skal ende som jord igen.

Menneske, husk at du er stv og til stv skal du vende tilbage. Skikken stammer fra, at de, der havde beget de store syn-der, ved fastetidens begyndelse blev sendt ud af kirken, fik en bodsdragt p og blev

bestret med aske. Efterhnden blev det en skik, at alle i solidaritet fik stret aske p sig og identificerede sig med de ud-drevne i erkendelse af, at vi alle er Adam og Eva, og at vi alle har syndet.

Og rsagen til den dramatiske uddrivelse af Paradiset er jo, at Adam og Eva har ladet en anden end Gud f magten over dem med intentionen om, at de selv ville f guddommelig magt og kunne klare sig uden Gud. Men i stedet for at f magt over tingene, bliver de grebet af skam og afmagt, og livet bliver svrt og udsigtslst der er kun jorden at vende tilbage til, nr de har cuttet forbindelsen til Gud.

Dden har fet overmagten i deres livEt drama lever af kampen mellem forskellige magter, og det drama, som fastetiden anskueliggr for os, er kampen mellem p den ene side Guds magt og p den anden side den ondes magt, som gemmer sig under vores nske om selv at have magten over livet selv at ville vre norm og ml.

P et tidspunkt syntes Kirken, at den dramatiske begyndelse var for hrd i teksten med stvet, s der kom en alternativ tekst til askeuddelingen: Omvend dig og tro p evangeliet! slutningen p den frste stning, som Jesus udtaler i Markus Evangeliet, lige efter at han har vret ude i rkenen og er

blevet fristet af Satan uden at vre faldet for fristelsen den tekst, som vi ogs har lst 1.sndag i fasten i r.

Man kunne stte de to stninger op som modpolerne i dramaet mellem hblsheden, nr vi opgiver troskaben mod Gud, og hbet, nr vi overgiver magten til ham. Fastetiden gr dramaet tydeligt, fordi vi prver at identificere det, som tager magten fra os ofte i materielle ting og adfrdsmnstre, som vi ikke lngere er herre over og prver med Guds hjlp at blive herre over dem. Fastetidens kamp mod vores laster, det som vi brer rundt p, og som tynger os ned, lykkes nemlig kun, hvis vi forstr, at det kan vi kun f magt over, hvis vi omvender os og tror p evangeliet. Og evangeliet er kort udtrykt, at Gud er os nr og kun venter p, at vi vender os imod ham og tager imod hans nde, hans gratis krlighed til os. Hvis vi giver Gud lov til at f magten i vores liv, behver vi ikke at bekymre os om de andre magter, for de er magteslse i forhold til Gud.

Det er ikke et drama, der er begrnset til fastetiden, det foregr hele tiden; men fastetiden hjlper til at se, at husk at du er stv kun er begyndelsen p historien, men at slutningen er, at dden mister sin magt, hvis vi som Kristus overgiver alt i Guds hnder. Slutningen er ikke Paradisets lukkede porte, men opstandelsen pskedag.

Fasten

4. sndag i fasten (Ltare)Herren er min hyrde, mig skal intet fattes, han lader mig ligge p grnne vange.

Til hvilens vande leder han mig,han kvger min sjl,han frer mig ad rette vejefor sit navns skyld.

Skal jeg end vandre i ddsskyggens dal,jeg frygter ej ondt;thi du er med mig,din kp og din stav er min trst.

I mine fjenders psyndkker du bord for mig,du salver mit hoved med olie,mit bger flyder over.

Kun godhed og miskundhed flger migalle mine dage,og i Herrens husskal jeg bo gennem lange tider.

Salme 23Tidebog 1987

Flg OrdetOrdet er os nr, det Ord, der er blevet alt for os, vor Herre Jesus Kristus, som lover altid at blive hos os. Derfor udrber han og siger: Se, jeg er med jer alle dage til verdens ende.

Han blev for os hyrden, ypperstepr-sten, vejen og dren, ja overhovedet alt. Sledes har han ogs benbaret sig foros som fest og hjtid, ligesom den salige apostel skriver: Vort pskelam er slagtet, nemlig Kristus, han som manventede p. Men han har ogs kastet lys over salmistens bn: Du er min jubel. Fri mig fra dem, der omringer mig!

Det er den sande jubel, det er den gte hjtid, sejren over det onde. Enhver m for at n dertil leve ret og i sit hjerte overveje og hvile i Guds frygt.

Uddrag af Athanasius af Alexandria (ca. 296-373) Pskebreve, 14. Fra Bnnebog for Den katolske Kirke, Ansgarsstiftelsens Forlag 2013.

Foto: Pfarrbriefservice.

Menneske, husk, at du er stv!Husk at Gud er dig nr og kun venter p, at du vender tilbage til Ham.

Tekst: generalvikar Niels Engelbrecht

Foto: Wikipedia

LITURGI Ltaresndag (i r den 15. marts) er den fjerde sndag i fasten og en gldesdag i bodstiden. Den strenghed der hrer fastetiden til mildnes, og vi skimter allerede pskeglden. Det kommer til udtryk i dagens liturgiske farve, udsmykningen af kirken og musikken. Traditionelt spillede orglet ikke i fastetiden, og der var ingen blomster p altret. Men ltaresndag blev der spillet orgel, og der var blomster p altret. Normal farve i fastetiden er violet; men p denne dag kan bruges rosa.

Introitus indledes p denne sndag med ordene: Laetare Ierusalem: et conventum facite omnes qui diligitis

eam: gaudete cum laetitia, qui in tristitia fuistis: ut exsultetis, et satiemini ab uberibus consolationis vestrae.

Gld jer med Jerusalem, fryd jer med hende, alle I, der elsker hende; tag del i hendes glde, alle I, der srgede over hende.S skal I drikke og mttes og finde ro ved hendes bryst, I skal die og glde jer ved hendes dejlige bryst. (Esajas 66, 10-11)

Rosa kan ogs bruges p 3. sndag i advent fra gammel tid kaldet gaudete-sndag efter Filipperbrevet 4,4: Gaudete in Domino semper: Gld jer altid i Her-ren! Jeg siger atter: Gld jer!Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nr. LR

Vi glder os allerede nuMidtvejs i fasten skimtes pskeglden.

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende)Redaktr: Lisbeth RtzLayout: Carsten Meyer-JensenAnnoncer og abonnement: Lisbeth Rnne, roenne@katolskorientering.dk

Medarbejdere i dette nr.: Grethe Livbjerg, Niels Engelbrecht, Eva Rungwald, Ute Wagner, Jan Zieleskiewicz, Kirsten Krog.

Redaktion og annoncer:Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 Kbenhavn V, tlf.: 3355 6040 kl. 9-13 mandag-torsdag, Fax 3355 6041. E-mail: redaktion@katolskorientering.dk, Giro 205-7042

Abonnementspris 510 kr. helrligt. Alle katolske husstande kan f bladet tilsendt gratis.Udgiver Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, DK 1610 Kbenhavn V

Tryk Greentech Rotaprint - Distribueret oplag 10.847 ISSN 0902-297X

8 Gregorianik

KIRKEMUSIK De frste ord i prologen til Johannesevangeliet: I begyndelsen var ordet..., kan ogs anvendes som det grundlggende for den gregorianske sang, Den romersk-katolske Kirkes fornemste sangform. Vi ved ikke, hvem der har komponeret sangene, der er meget forskellige stilistisk og er blevet til over en lang rrkke. Teksterne er fortrinsvis fra Det nye Testamente og Salmernes Bog, de allerfleste p latin, med enkelte grske og hebraiske indslag. Dertil kommer forskellige ritualer, bnner og tekster fra helgenbiografier.

Gregoriansk sang kan defineres som en enstemmig liturgisk sang med en rytme, som flger det latinske sprog og sprogets accentuering. Man taler om den gregorianske bue, den mde sangen stiger og falder p i tilknytning til Ordet, som den tjener. Sangen er meditativ, en sungen bn, transparent for Guds ord, og smuk, nr den er veludfrt. Der er enkle antifoner med en tone eller to per stavelse og psalmodi, som anvendes i tidebnnen til recitation af davidssalmer. Der kan vre indviklede afsnit med stor afstand mellem hjeste og dybeste tone og toneranker kaldet melismer p over ti toner. Til alle i menigheden kan der vre sange eller snarere akklamationer; der er mindre stykker som introitus og communio, som kan lres af et kor og der er svre stykker beregnet for solister som graduale, tractus, offertorium og de store responsorier i nattetidebnnen matutin. Gregoriansk sang er en ubrudt musikalsk tradition, som er blevet sunget frst af munke og nonner, og i katedraler af prster og korherrer og siden mere og mere af lgfolk.

Ved bningen af en konference om gregoriansk sang i Notre Dame, Paris i maj 1985 udtalte den davrende korleder af munkekoret i benediktinerklosteret St. Pierre de Solesmes i Frankrig, Dom Jean Claire (1920-2006,) at sangen kunne siges at leve op til de tre evangeliske rd: fattigdom, kyskhed og lydighed.

Sangen kan betegnes som fattig, fordi den er enstemmig, ofte med anvendelse af kun seks toner. Den melodiske linje er sparsommelig i sin brug af intervaller: sekund, terts, kvart og kvint, men kun yderst sjldent sekst og oktav. Rytmen er smidig som linjerne i det latinske sprog; sangen er fdt uakkompagneret, og akkompagnement er egentlig i modstrid med sangens natur.

Den gregorianske melodi er ren og kysk. Den undgr ethvert koketteri, som henleder opmrksomheden p den selv. Sentimentalitet og fleri forekommer ikke, blot enkelhed. Den gregorianske sang gr sig transparent for det budskab, den frembrer. Dom Jean Claire sprger, om det ikke er en erfaring, at jo mere et menneske er kysk med det forml at give sin krlighed til Gud alene, jo mere bliver han gennemsigtig for Guds krlighed til mennesket?

Lydigheden refererer til, at den gregorianske sang str til tjeneste, hvad enten det drejer sig om tidebnner eller messe. Den underlgger sig de liturgiske tekster p en mde, der fr Dom Jean Claire til at referere til Den hellige Skrift med ordene: Den som vil vre min discipel skal give afkald p sig selv og flge mig (jvnfr Matt 16.24).

I sit foredrag minder Dom Jean

Claire os ogs om, hvad der kan lses i konstitutionen Sacrosanctum Consilium (1963) fra Det andet Vatikankoncil om kirkens liturgi i kapitel 6, der omhandler kirkemusikken: Kirken anser den gregorianske sang som den romerske liturgis egen. Derfor skal den, hvor der er valgmulighed, indtage frstepladsen i de liturgiske handlinger. (stk. 116).

Benediktinermunken Dom Jean Claire var forskningsleder af St. Pierre de Solesmes Palographie Musicale (klostrets viden-skabelige forskningsafdeling inden for klausuren) og leder af klostrets schola (et kor med de bedste sangere, der synger de svreste stykker) fra 1974-2000. Han indspillede med dem mange plader med repertoire fra svel tidebn som messe, og de findes overfrt til CD.

Gregoriansk sangs forhistorieDe tidligste kristne kom fra de jdiske samfund, og det er blevet diskuteret, om ikke stilelementer af jdisk sang kan vre blevet overfrt til den kristne sang. Dette er absolut muligt; men det er svrt at finde en melodi eller et melodisk mnster der er get i arv fra den ene tradition til den anden.

Efter perioder med grusomme forflgelser fik de kristne i r 313 fuld religionsfrihed. Legenden fortller, at kejseren over det romerske imperium, Konstantin den Store (ca. 280-337) inden et vigtigt slag modtog en benbaring. Han bad til den kristne Gud om hjlp mod sine fjender. P himlen s han da et strlende kors med ordene: In hoc signo vinces Ved dette tegn skal du sejre. Konstantin den Store fremmede kristendommen ved blandt andet at lade bygge basilikaer, som var velegnede til sang og store processioner.

Efter en ustabil periode med arianisme (hvor man ikke tror at Jesus er fdt som sn af Gud) samt ikke-kristne religioner, gjorde kejser Theodosius den Store i 391 kristendommen til statsreligion i det romerske rige, der gik fra det nordlige Afrika i syd til England mod nord og til omkring Donaufloden mod st.

Der vides ikke meget om den tidlige kristne sang. Ud over salmer fra Det

gamle Testamente kom nye sange til. Justin Martyr (100-156) beskriver den eukaristiske praksis i det 2. rhundrede, men omtaler ingen sang. Derimod blev der sunget ved aftenmder. Egeria, en pilgrim fra Gallien, drog til Det hellige Land i 382-384 og besgte Jerusalem. Hun beskriver i et brev en vesper med lystnding, hvor der synges antifoner, davidssalmer, hymner og Kyrie eleison.

Brugen af davidssal-mer fik et skub fremad i det 4. rhundrede, hvor mange kristne sgte ud i den gyp-tiske rken som ene-boere, hvad der blev begyndelsen p mun-kevsenet. I udgangs-punktet skulle de ny-ankomne lre de 150 davidssalmer udenad. Dem reciterede de i hver sin hytte, og det blev almindeligt at samles natten til sn-dag, dele sig i to halv-kor og p skift synge salmernes vers. P

grsk hedder det: antiphonein, at synge mod hinanden, alternerende i to kor. Ef-terhnden blev det almindeligt at synge et refrain imellem hvert vers i davids-salmen, det vi i dag kender under nav-net antifon. Det var ogs almindelig praksis at en forsanger sang hele salmen og at menigheden svarede med et re-frain. Dette kaldes for responsorial sang. Begge former for praksis blev overfrt til forlberen af Benedikts regel: Magister-reglen (Rom ca. 520).

Benedikt af Nurcia udarbejdede sin regel i det af ham grundlagte kloster Montecassino mellem 530-540). I en prolog, 73 kapitler og en epilog, skriver Benedikt om klosterets ledelse, dets ndelige fundament, dets liturgi, dens organisation, gster og forholdet til omverdenen, optagelse i klosteret m.m. Munkenes vigtigste opgave er Opus Dei, Guds vrk. Dette er nje beskrevet i reglen. Kapitel 8-20 omhandler liturgien. Benedikt foreskriver, at man skal gennemsynge de 150 salmer p en uge, og der er en nje beskrivelse af, hvornr man skal synge hvilke salmer. Salmerne til den lille tidebn som komplet er de samme hver aften. Der omtales ogs en Ambrosius-hymne, det er en strofisk sang, der svarer til vore dages salmer.

Dertil kommer: antifoner, responsorier, Te Deum, versikler, litanibnnen, Kyrie eleison, og evangeliske lovsange. Som eksempel p opdelingen af tidebnner og sangens karakter gengives to kapitler af Benedikts Regel.

Benedikts Regel, kapitel 16, Hvorledes tidebnnerne skal afholdes i dagens lb.:

Som profeten siger: Syv gange om dagen synger jeg din pris. Dette hellige syvtal vil vi da opfylde, hvis vi udfrer vor skyldige tjeneste ved laudes, prim, sekst, non, vesper og komplet; det er

nemlig om disse daglige tidebnner, han siger: Syv gange om dagen synger jeg din pris. Og om nattens vigilier siger den samme Profet: Ved midnat str jeg op for at prise dig. Lad os derfor lovsynge vor Skaber for hans retfrdige bud til disse tider, dvs. laudes, prim, terts, sext, non, vesper og komplet, og lad os ogs st op om natten for at prise ham.

Benedikts Regel, kapitel 19, Om mden at forholde sig under salmesangen.:

Vi tror, at Gud er nrvrende overalt, og at Herrens jne alle vegne overvger onde og gode. Lad os frem for alt tro dette uden mindste form for tvivl, nr vi fejrer gudstjenesten. Derfor skal vi altid overveje, hvad Profeten siger: Tjen Herren i frygt og ligeledes: Syng salmerne med visdom, og I englenes phr lovsynger jeg dig. Lad os alts tnke p, hvorledes vi br opfre os i Guds og hans engles nrvr, og lad os ved salmesangen st sledes, at vort hjerte er i samklang med vor stemme.

I det 4. rhundrede og frem fik kristendommen mulighed for at udvikle sig. De forskellige geografiske omrder havde hver deres liturgi med tilhrende sangtraditioner. I Rom havde man den gammelromerske sang, et repertoire med den tidlige romerske liturgi, som gik ud af brug i det 13. rhundrede. Den synes mindre varieret end den gregorianske sang; men det litterre forlg er identisk med det i den gregorianske sang. Den ambrosianske, ogs kaldet den milanesiske sang, har overlevet i Milano til i dag. Den beneventinske sang blev sunget i Syditalien, nrmere bestemt i Benevento, Monte Cassino og Bari indtil begyndelsen af det 9. rhundrede. I Spanien sang man den mozarabiske, ogs kaldet den hispaniske eller den wisigotiske sang, der klarede sig mod den gregorianske sang til anden halvdel af det 11. rhundrede. I Gallien og Germania den galliske sang med centre i Narbonne, Toulouse, Lyon og Tours, hvor den blev sunget til begyndelsen af det 8. rhundrede. og i Irland den keltiske sang. Den gregorianske sang blev udviklet i omrdet mellem Loire og Rhinen, og kaldes derfor ogs for den romano-frankiske sang. Af disse sangtraditioner er det kun den gregorianske sang og den ambrosianske sang med deres tilhrende liturgi, som er blevet noteret i et nodesystem med linjer, og derfor er blevet bevaret for eftertiden.

Det kalder vi gregoriansk sangGregoriansk sang har sit navn fra pave Gregor den Store (590-604). Han er den fjerde af middelalderkirkens fire doktorer: Augustin, Ambrosius, Jeronimus og Gregor den Store, og han var en dygtig leder i svel kirkelige som civile anliggender; men hvordan blev han fader til kirkens musik? Der er en afstand p knap 300 r mellem Gregors liv og den frste liturgisk komplette noterede sangbog, cantatoriet Cod. Sang. 359 er nedskrevet i klosteret St. Gallen mellem 922-926. Dette er en sangbog for en solist kantoren med sange som graduale, alleluia og tractus til messen. I den tidligst bevarede ritualtekst Ordo Romanus 1 kan man lse: Efter at subdiakonen har lst epistlen, trder kantoren op p amboen og siger responsoriet. Cod.Sang.359 er noteret med en tidlig form

Kirkens fornemste sangformI den frste af tre artikler fortller Eva Rungwald om den gregorianske sangs historie.

Tekst: Eva Rungwald

9for noder. De kaldes for adiastematiske, det vil sige linjelse neumer, og minder mest af alt om flueben. Disse neumer gr forud for brugen af kvadratnotation p fire linjer, som vi kender fra Graduale Romanum.

I oktober 598 skrev Gregor et brev til biskoppen af Syrakus om brugen af halleluja. I samme brev nvner han sin bestemmelse om fremfrelsen af Kyrie, der p festdage skal udbygges med formentlig latinske vers. P hverdage kan man njes med Kyrie eleison og Christe eleison. Endnu i samme brev forsvarer Gregor, at Fadervor skal placeres direkte efter messens kanon, den eukaristiske bn, hvor Fadervor ogs befinder sig i dag.

Den ldste beskrivelse af Gregors liv findes hos Isidor af Sevilla (c.560-636), der ikke omtaler noget liturgisk arbejde af Gregors hnd. Det er samme Isidor, som om sangen skriver: Musikken forsvinder, hvis den ikke bevares i hukommelsen, for man kan ikke nedskrive den.

Endelig er der Liber Pontificalis, et vrk sammensat af pavebiografier. Heller ikke her nvnes noget om, at Gregor skulle have komponeret sange eller i det hele taget noget om hans liturgiske aktiviteter. Beskrivelsen af Gregor er formentlig fra 638. Der nvnes heller ikke noget om den sangerskole, schola cantorum, som Gregor tilskrives i senere kilder.

Men hvorfra stammer s legenden om Gregor? Englands frste missionr, Augustin af Canterbury (dd ca. 604), blev af Gregor sendt p mission til England i 597. Den romersk-katolske tro og klostervsenet fik ved ham en stor fremgang, der igen fik indflydelse p tnkningen omkring Gregor, som var meget vrdsat i England. Hos en anonym munk fra Whitby mder man for frste gang historien om duen, der stiger ned til Gregor og dikterer ham en kommentar til Ezekiel. Den eneste kopi af dette manuskript findes i St. Gallen Stiftsbibliotek. Mske har denne tegning

inspireret til senere fremstillinger af pave Gregor, hvor han dikterer gregoriansk sang, ligeledes inspireret af Hellignden i form af en due.

Denne bermte tegning af pave Gregor den Store, der inspireret af Hellignden dikterer gregoriansk sang til sin skriver, findes i det ldste fuldkomne manuskript med tidebnnens sange, et skaldt antifonale. Der er tale om et manuskript med tidlige linjelse neumer. Det kaldes for Hartkers antifonale efter munken der skrev det ned omkring r 1000. Han levede som eneboer tilknyttet benediktinerklosteret St. Gallen i det nuvrende Schweiz.

Der findes to GregorbiografierPaul Warnefrid skrev en kort biografi i anden halvdel af 700-tallet. Der er igen tale om den hellige Gregor, der skriver i sit arbejdsvrelse. Et familiemedlem iagttager gennem nglehullet, at Gregor

dikterer en tekst, og ind imellem gr han ophold for at lytte til en vidunderskn due, der sidder p hans hovede. Hos Paul Warnefrid kan man ogs lse om, hvorledes Gregor under pesten i Rom opdelte den romerske befolkning i syv grupper og lod dem afsynge litanier.

Den anden biograf Johannes Diakon beskriver, hvordan bodsprocessioner i 872-873 gik fra kirke til kirke: Som den ivrigste af sangerne har han til stor nytte med stor flid samlet dette antiphonarium centonem. Gregor skal ogs have grundlagt to sangskoler, en ved Peterskirken og en ved Lateranpaladset. Det er muligt; men det er ikke gregoriansk sang, som vi kender den i dag, der er blevet sunget der.

Johannes Diakons biografi er skrevet nsten 300 r efter pave Gregors dd.

Sikkert er det, at Gregor gav navn til det gregorianske Sakra-mentarium kaldet Hadrianum,

fordi det blev sendt af pave Hadrian mel-lem 784 og 791 p anmodning af Karl den Store ( 814). I det medflgende brev og i den tidligst bevarede kopi der er da-

teret 811-812 tilskrives sakramentariet pave Gregor.

Frst fra 800-tallet findes der musikalsk notation til de liturgiske tekster, og her er ingen liturgiske og musikalsk sikre beviser for, at Gre-gor har komponeret noget. Hans indflydelse p sangen er indirekte i form af liturgiske ini-tiativer og hans berm-melse er utvivlsomt ble-vet anvendt til at fremme sangens udbredelse i det tysk-franske rige under Pippin den Lille, Karl den Store og deres efter-flgere. Det repertoire, som vi kalder Den ro-mersk-katolske Kirkes eget, og som brer Gre-gors navn, er resultat af en fusion af romerske og frankiske elementer, som blev udviklet i om-

rdet mellem Loire og Rhinen.

Den gregorianske sangs guldalderDen frste nedskrevne gregorianske sang er fra det 9. rhundrede. En del af teksterne til denne sang kan spores et rhundrede tidligere. Sangen er den tidligste nedskrevne vestlige musik og tller tusinder af enkelte stykker, og er en sang som er blevet praktiseret uafbrudt siden den blev til. Det 6.-8. rhundrede betegnes af nogen som den gregorianske sangs guldalder, sknt der ikke var noget nedskrevet endnu. Vi m huske at det drejede sig om en mundtlig kultur, og selv efter at sangen var blevet skrevet ned var det ikke almindeligt, at et kloster havde mere end en af hver af de ndvendige bger med det forskellige repertoire. Det siges at en novice skulle kunne Davids 150 salmer udenad fr der kunne blive tale om at aflgge lfter. Man regnede ogs med, at det tog ti r at lre det ndvendige repertoire.

Den gregorianske sangs udbredelse er tt knyttet til den politiske udvikling i 800-tallet. I 754 besgte pave Stefan II (752-757) Pippin den Lille for at bede om hjlp mod longobarderne og ved samme lejlighed kronede paven Pippin til kejser i St. Denis nr Paris. Herefter var der en jvn kontakt med Rom med kantorer fra Rom, der drog til frankerriget og kantorer fra Frankerriget, der besgte Rom. Fra ca. 800-tallet besluttedes det, at alle klostre i riget skulle flge Benedikts regel. Sangen blev mundtligt overleveret. Den frste noterede sang er fra 900-tallet, og den er med linjelse neumer, p italiensk in campo aperto det vil sige bent land.

Karl den Stores frankiske rige omfattede ved hans dd i Aachen i 814, hvad der i dag svarer til Frankrig, det tidligere Vesttyskland samt Nord- og Mellemitalien. Det l Karl meget p sinde, at Kirken i hans land skulle flge Roms praksis s godt som muligt, og det inkluderede selvflgelig den

gregorianske sang. I sin Admonitio generalis fra 789 opfordrer han sine gejstlige til udelukkende at synge den romerske sang, som han kalder den.

Med tiden blev den gregorianske sang en kompromiets sang forstet p den mde, at den romerske liturgi og den romerske sang mundtligt blev overbragt. Den var romersk i sin grundstruktur, men blev pvirket og inspireret af frankerne. Denne forvandlede sang vendte tilbage til Rom omkring 950 og opnede da at f den refulde betegnelse iflge den romerske kuries praksis. Omkring r 1000 var liturgien helt fastlagt for svel messe som for tidebnner. Der blev komponeret avancerede former som troper og sekvenser, og nytilkomne helgener fik deres officier og messer. Omkring 1300-tallet var den flerstemmige musik blevet udbredt, interessen for gregoriansk sang var dalende, og ved en revision i 1500-tallet gik sangen mod et forfald.

Hvad er s gregoriansk sang? Ud over at vre Den katolske Kirkes fornemste sangskat er sangen den frste musik i den vestlige verden, som findes i nedskrevet form, frst med linjelse neumer og siden med kvadratnodeskrift p fire linjer, der minder om den stil vi kender fra Graduale Romanum. Sangen er et resultat af nsket om at f en ensartet liturgi og musikform i det store Vestromerske rige, som opstod under karolingerne Pippin den Lille og Karl den Store.

Sangrepertoiret blev frst nedskrevet i slutningen af det 8. rhundrede, men uden musikalsk notation. Kunsten at notere musik var endnu ikke opfundet, s man var afhngig af at lre repertoiret udenad.

Gregorianik

Eva Rungwald er cand. mag. i musik og fransk fra Kbenhavns Universitet og har diplom i kirkemusikhistorie og i gregoriansk sang fra Institut de Musique Liturgique, Institut Catholique de Paris. Dertil kommer studieophold ved benediktinerklostret St. Pierre de Solesmes med Dom Jean Claire som ekstern vejleder til hendes speciale. Hun arbejder nu som sanger ved flere kirker i Kbenhavn og er kunstnerisk leder af det kvindelige vokalensemble Magnificat, som er specialiseret i gregoriansk sang.

Neumer er nodetegn, som blev anvendt til notation af enstemmig sang fra ca. r 700. Fra venstre ses de linjelse neumer, som de kan forekomme i manuskripter fra klosteret i Skt. Gallen. Linjelse neumer kaldes ogs for neumer in campo aperto neumer i bent land. S flger kvadratnotation og moderne notation.

10

MARIBO En ting str fast. Bispedm-mets rdgivende ingenirfirma Promana og det lokale firma L.F. Jensen Consult er helt uenige om Sankt Birgitta Kirkes tilstand. Det viste stormdet om kirkens fremtid p Sankt Birgitta Skole den 24. februar i Maribo. Kirken kan st man-ge r endnu, mente ingenir J.C. Jensen fra L.F. Consult, mens direktr Morten Quirinus fra Promana fastholdt, at byg-ningen er truet af nedstyrtningsfare.

Lokalavisen kalder mdet, hvor godt 60 mennesker deltog, en mellemting mellem et vlgermde, en boksekamp og en dramatisering af Davids kamp mod Goliat (Folketidende 25. februar).

P baggrund af en rapport fra Promana blev det den 28. august sidste r p et mde med deltagelse af biskop Czeslaw, reprsentanter for bispekontoret, det lokale menighedsrd og menighedens to prster besluttet at lukke kirken. Det skete med baggrund i et notat fra den 27. juni samme r. Notatet fra Promana konkluderede, at der er risiko for betragtelige bygningsskader og personfare i situationer, der kan opst pludseligt og uforudsigeligt.

Efterflgende bad en gruppe fra menigheden det lokale ingenirfirma L.F. Jensen Consult om at undersge kirken. I en rapport, som bispekontoret modtog i midten af december, fastslr L.F. Jensen Consult, at bygningen ikke er nedstyrtningstruet; men at det vil vre ndvendigt med reparationsarbejder til omkring 1,3 millioner kroner. Promana er lodret uenig. P mdet i Maribo fastholdt Morten Quirinus, at bygningen ikke er tilstrkkeligt underfunderet, og at den kan vre nedstyrtningstruet p grund af de ekstreme vejrmssige forandringer, der foregr i Danmark i disse r. Det blev mere end antydet af flere i salen, at konklusionen i Promanas rapport var bestilt af bispekontoret en pstand der blev blankt afvist af generalvikar Niels Engelbrecht og Promana. Vi har ikke nogen holdning til, om kirken skal rives ned; men vi vurderer, at der er risiko for sammenstyrtning, hvis man bare lader st til, sagde Morten Quirinus.

Bispedmmet har stillet krav om en tredje, uvildig undersgelse, som menigheden selv skal finansiere. Lolland-Falsters menigheder skal vre enige i bevarelsen af Sankt Birgitta Kirke, og der skal vre garanti mod stningsskader de nste fem r. Der er sat en frist frem til den 1. juli til at afklare kirkens fremtid.

Hvor skal pengene komme fra?Vi har temmelig mange gamle bygninger. Flere og flere af dem hrer under Sankt Ansgars Stiftelse. Men hvad skal vi egentlig stille op med den her kirke? Hvor skal pengene komme fra? Nu forsger vi s at lave en samlet planlgning for hele bispedmmet. De sidste fem

r er der brugt 20 millioner kroner af bispedmmets formue, og det siger sig selv, at vi ikke kan blive ved med at kre frilb. Jeg siger ikke, at kirken skal rives ned; men det vil blive meget vanskeligt at bevare den. Det er frst og fremmest menighedens ansvar at holde kirken, sagde generalvikar Niels Engelbrecht, der bad menighederne p Lolland-Falster om at stte sig sammen og se p konomien.

Erik Bohn-Jespersen mente, at menighedsrdet havde vret alt for lnge om at komme i gang med en redningsaktion for kirken. Flere mente, at man med bispedmmets stigende centralisering mtte kunne forvente hjlp fra bispekontoret, som burde have rdgivet bedre om bygningen. Det er Jeres pligt at hjlpe, blev der sagt. Nogle medlemmer af menigheden foreslog, at

man kunne sge om sttte hos Realdania og forskellige fonde for at bevare kirken. Generalvikaren var i og for sig ben over for at menigheden kunne overtage kirken; men initiativet til at sge om penge skal komme fra menigheden selv.

Man gr stor skade ved at lukke kirken. Den ligger dr om dr med den strste katolske skole syd for Roskilde. Vi synes ikke, at alt her i verden skal handle om konomi, og det er enormt vigtigt at en skole har sin egen kirke, sagde Hanne Matarese.

Er der opbakning til sttteforening, eller skal vi bare sige tak, det var s det. Vi m se at finde ud af det. For ellers er det en begravelse, og det har jeg ikke lyst til at vre med til. Skal vi virkelig fejre Maribos 600-rs jubilum nste r med at nedlgge byens katolske kirke?

spurgte Anne-Marie Raft. Blandt de fremmdte medlemmer af den lokale katolske menighed var der enighed om, at kirken skulle bevares som en vigtig kulturarv; men der er ogs uden for den katolske menighed stor interesse for at bevare kirken.

Flelserne skal fylde megetDer er et usynligt, strkt bnd mellem polakkasernen og Sankt Birgitta Kirke. Kirken er en meget vigtig del af Midtlollands historie. Den er et eksempel p vellykket integration ved siden af kartoffeltyskerne i Jylland og hollnderne p Amager. Katolicismen og gudstroen er grundstenen i Maribos historie. Munkene kom hertil i 1416. Ruinerne af deres kloster kan ses oppe ved domkirken. Det ville vre smerteligt, hvis vi en dag kan pege p nogle f rester og sige: her l den katolske kirke. Jeg er ikke selv katolik. Men jeg har dyb, dyb respekt for de polske ssonarbejdere, sagde redaktr Torsten Elsvor, formand for det private museum, Taagerup Polakkaserne.

Bevar fortllingenDet er vigtigt, at vi bevarer den polsk-katolske historie i Maribo, Stiftsmuseet. Her trder den tydeligst frem. Her kom de frste roearbejdere til, inviteret af sukkerfabrikkerne i 1893. Der kom flere og flere af dem, indtil politikerne i Danmark i 1929 sagde stop for de polske ssonarbejdere. Alene i 1914 kom der 14.452 polske ssonarbejdere til Danmark. 4.600 af dem havnede p Lolland Falster. Under Den frste Verdenskrig mtte mange polakker blive i Maribo. I 20erne og 30erne var der et stort behov for at vre sammen her om den polske kulturarv.

Kirken er den frste og den ldste af de katolske kirker p Lolland-Falster. Den er en del af en strk fortlling her i Maribo, og den er en del af et tydeligt kulturmilj. Det ville vre et identitetstab for Maribo, hvis den forsvinder. Det er et milj, der er identitetsskabende for mange mennesker. P Stiftsmuseet modtager vi mange henvendelser fra folk med polske rdder. S ja tak til bevarelse af Sankt Birgitta Kirke, sagde museumsinspektr Lene T. Buur fra Stiftsmuseet, der lovede Stiftsmuseets sttte til fremtidige ansgninger om fondssttte.

Manden bag byggeriet af Sankt Birgitta Kirke er pastor Edvard Ortved. I 1893 samme r som de frste polske ssonarbejdere kom til Danmark blev Ortved udpeget af biskop von Euch til ansvarlig for polsk sjlesorg i Danmark. Kirken er tegnet af H.C. Glahn, der blandt andet tegnede den nu fredede Taagerup polakkaserne, sygehuse, stationsbygninger og godser.

Maribo

Katolsk Lolland-Falster i tal: 1965: 3630 katolikker2014: 1405 katolikker

Medlemmer i Maribo:2008: 4782009 4082010 3632011 3692012 3552013 3452014 330

Kirkeskat nu kontra hvis alle betalte 1 % 2014: betalt kirkeskat efter afgift: 64:486 samlet provenu efter afgift hvis alle betalte 1 %: 311.334

Bispekontoret anbefaler:Aalborg-modellen med et flles menighedsrd og lokalrd. To kirker og et messested.

Menigheden i Maribo anbefaler:Et flles menighedsrd med evt. tilknyttede lokalrd, men tre kirker.

Hvem skal nu betale?Stormde om Sankt Birgitta Kirke i Maribo viste lokal opbakning til bevarelse af kirken men hvordan?

Tekst og foto: Lisbeth Rtz

Sttteforening dannetMange meldte sig p stormdet ind i en forening, der skal arbejde for at bevare Sankt Birgitta Kirke. Foreningen holdt stiftende generalforsamling den 3. marts.

Alle der er interesserede i at bevare Sankt Birgitta Kirke kan blive medlemmer af foreningen. Yderligere oplysninger om foreningen fs hos Anne Marie Raft raft@live.dk.

Menighedsrdsmedlem Anne-Marie Raft fortalte om den nye sttteforening. Til venstre ingenir I.C. Jensen fra L. F. Consult. Til hjre Son Bui fra bispekontoret og arkitekt Morten Quirinus fra Promana.

Diskussionslysten var stor p mdet. Her taler fra venstre mod hjre Jrgen Jasczak Hansen, Erik Bohn-Jespersen mens generalvikar Niels Engelbrecht lytter i baggrunden og Hanne Matarese.

11Tnder

TNDER Jeg vil gerne dele mine tanker, efter at jeg har lst den nye strukturplan vedr. Det nye katolske Danmarkskort fra januar 2015.

Menigheden fra Hellig Kors Kirke i Tnder er efter nogle turbulente r endelig kommet til ro.

Prst Piotr Rypulak er en meget po-pulr prst, og han har i lbet af kort tid formet at samle menigheden i godt samarbejde med de to ordenssstre, pa-storalassistent sster Lydia Timmermann og sster Ingrid Frings og formanden for menighedsrdet Pia Petersen.

Den katolske kirke, som blev taget i brug i 1964, er lbende renoveret blevet med hjlp fra lokale hndvrkere, deriblandt en meget aktiv gruppe af menigheden.

Med store sponsorater fra medlemmer af menigheden (delvis op til en million kroner), kunne Hellig Kors Kapel blive til Hellig Kors Kirke i maj 2008.

Biskop Czeslaw betegnede i sin prdiken fejringen af kirkens indvielse som den forelbige kulmination af lngere tids fremgang. Kirken er bygget til Guds re, for at eukaristien kan fejres under s vrdige rammer som muligt, for eukaristien er det mest intense gudsnrvr p jorden, sagde biskoppen, der ogs kaldte dagens begivenhed for en gave og en udfordring. En udfordring fordi der skal vre sammenhng mellem vores liv og vores tro. P grundtvigsk vis kaldte han kirken en bygning af levende stene, hvor hovedhjrnestenen er Jesus Kristus, den fornemste af de levende stene (KO 15.5. 2008).

Menigheden i Tnder i dagMenigheden er vokset stille og roligt i de seneste r. Pga. sstrenes utrttelige indsats igennem regelmssige besg, har ogs sengeliggende medlemmer og ogs menighedsmedlemmer, som ikke har mulighed for at besge den ugentlige gudstjeneste, kontakt til deres kirke. Ordenssstrene hjlper ved sjlesorg, hjemve, har kontakt til den katolske menigheds ungdom og de er lyttende og forstende i alle livets udfordringer.

Ser man i dag p en almindelig guds-tjeneste, vil man opdage, at der er mange forskellige fremmedsprogede besgende blandt deltagerne. Her er familier fra Polen med brn, som besger sr. Lydias kommunionsforberedelse, der er fami-lier fra de baltiske lande, fra Afrika, fra Vietnam og fra mange andre lande. Den katolske kirke i Tnder er samlingssted og omdrejningspunkt for alle. Ordens-sstrene har god kontakt til mange frem-medsprogede katolikker, og de har i de sidste mange r tiltrukket mange frem-mede, som fandt et ndelig sted langt vk fra fdrelandet i Kirkens og menighedens favn.

Hver 1. lrdag om mneden inviterer menighedsrdet til kaffe/te og kage, og besgstallet er altid hjt. Her kan menig-heden samles udover gudstjenesten til alle rlige fester, i adventstiden, pske eller hst. Pga. de hje besgstal ved festerne,

kan vi anvende de dejlige store lokaler i kirken og ved behov ogs kulturhuset ved siden af kirken, for at kunne samle alle festdeltagere.

Kirkegngere i Tnders katolske kirke, lgger hver gang, der er gudstjeneste, et stort belb i kollekten. Ser man f.eks. p gennemsnittet af kollektindtgt i omr-det Tnder-Aabenraa-Snderborg, i for-hold til antal medlemmer overfor f.eks. en strre menighed som Ansgar, kan der bemrkes, at der betales ca. 90 kr. per medlem i omrdet Tnder-Aabenraa- Snderborg i sammenligning med menig-heden i Ansgarkirken med ca. 60 kr. per menighedsmedlem.

Bruges ressourcerne rigtigt?I den nye katolske Danmarkskort str der bl.a. at Det store sprgsml er, om vi bruger vores ressourcer rigtigt til at udfre vores mission et levende fllesskab med gudstjeneste, vidnesbyrd og omsorg for andre som de brende sjler Det er vigtigt, at vi har ressourcer til at vre synlige med vores budskab i det samfund, vi lever i, at vi sammen kan fejre eukaristien og modtage sakramenterne, og at vi kan vre udadrettede i diakonalt arbejde.

Menigheden i Hellig Kors Kirke bestr af aktive, engagerede mennesker, som bruger deres mangfoldige ressourcer rigtigt, for at udfre den katolske mission. De er synlige og viderebringer budskabet i det samfund, de lever i, og de srger for at samle en aktiv menighed under ugens besg og hver lrdag til at fejre eukaristien.

Det succesfulde firklver, som bestr af pastor Piotr, sster Lydia, sster Ingrid, og menighedsformand Pia, som er en erfaren og mangerig formand, bliver understttet af et aktivt menighedsrd. Der er mange engagerede frivillige som f.eks. ministranterne, der trofast kommer cyklende til gudstjenesten for at udfre deres vigtige del af menighedsarbejdet, lektorer, som med deres varme og hje stemmer lser evangelisternes ord hjt op for menigheden. Der er mange medlemmer, som betaler kirkeskat, som sikrer en god og nsten uafhngig konomi. Vi har fantastiske sponsorer og sttter blandt de lokale hndvrkere, som over de sidste r har frt til, at kirken fremstr som en solid bygning med nsten ingen vedligeholdelsesbehov.

En stdig og engageret udkantspostVi er en menighed, som ligger centralt i forhold til vores omrde. Vi har menig-hedsmedlemmer fra den vestlige, stlige, nordlige og sydlige del af Tnder Kom-mune (som ligger geografisk udspredt over flere byer), fra f.eks. Polen, Rusland, Vietnam, Afrika, Tyskland og Schweiz.

Gennemfrer bispedmmets ledelse den store plan med det nye katolske Danmarkskort, bliver en aktiv og stor menighed delagt p grusom vis. Me-nighedsmedlemmerne vil sandsynligvis ikke komme til kirke i Aabenraa eller Snderborg, da afstanden er for stor. Af

en almindelig familie med flere brn, el-ler ldre som evt. er gangbesvrede, kan man ikke forvente, at de tager kreturen til de to andre byer (Tnder-Aabenraa ca. 50 min krselstid pr. vej, Tnder-Snderborg ca. 70 min krselstid pr. vej). Busforbindelserne er f i weekenden. Hvordan skal menighedsmedlemmer i weekenderne komme frem til kirken, nr den ikke ligger i nromrdet?

I foreslr, at man kan lne en folkekirke i de byer, hvor der er lukningsplaner. Hvordan vil I spare ved denne lsning? Udgifterne til prsten og krsel vil alligevel vre der. Vores kirke er blevet

betalt kontant, der er ikke gldspapir p den, og omkostningerne er holdt p et minimum.

Vi er en stdig og engageret udkantspost i det skaldte Udkantsdanmark. Vi samler forskellige nationaliteter, og vi lever igennem vores menighedsmedlemmer, som nsker en kirke i deres umiddelbare nromrde.

Jeg beder jer om at I hrer min/vores bn:

Bevar Tnder menighed og Kirke, samlet i og omkring Hellig Kors Kirke i Tnder.

Tnder menighed kmper for at overleveKommentar til det nye katolske danmarkskort.

Tekst: Ute Wagner. Foto: Lisbeth Rtz

Vi nsker, at troen skal vise sig i det offentlige rum, og for os er klokketrnet her ved kirken et symbol p, at her er troen p Jesus levende tilstede, sagde davrende sogneprst Benny Blumensaat ved indvielsen af kirkens nye klokketrn den 19. september 2010.

Nsten 300 mennesker fejrede indvielsen af Hellig Kors Kirke. Davrende sogneprst Benny Blumensaat taler fr processionen bevger sig ind i kirken.

Biskop Czeslaw Kozon fr overrakt nglerne til Hellig Kors Kirke ved indvielsen den 2. maj 2008.

12 Kirken i Danmark

POLEN En dansk gruppe arrangerer i perioden 3.-11. august en pilgrimstur til Den sorte Madonna i Czstochowa, Polens nationalhelligdom. Ruten er p ca. 150 km, svarende til at man gr omkring 25 km om dagen.

Pilgrimsvandringen begynder i Krakow og man gr i flok til Jasna Gra i Czstochowa sammen med dominikanere og gruppen er p omkring 1.500 personer.

Pilgrimsvandringen afsluttes med en hjtidelig messe p dansk i klosteret Jasna Gra. Pilgrimsprster fra Danmark er pater Paul Marx og pastor Daniel Nrgaard.

Prisen pr. person er kr. 3.500,- inklusive fly, delvis forplejning, alt transport i Polen, alle overnatninger og pilgrimsgebyr. Tilmelding og betaling af

depositum p kr. 1.600,- senest den 20. marts 2015. Tilmeldingen er bindende. Resten af deltagebetalingen senest den 1. juli 2015. For mere information: Beata og Jerzy Golubowski, e-mail golubowski@kabelmail.dk eller mobil 21 40 91 88.

Pilgrimsvandring til CzstochowaTag med p pilgrimsvandring i Polen.

KIRKESKAT Som mange andre menigheder i bispedmmet mrker Skt. Ansgars menighed ogs at der skal tnkes i nye baner, nr det glder om at ge kirkeskatten. Af domkirkens hjemmeside fremgr det, at sognets 1.650 medlemmer betaler ca. 800.000 kr. i kirkeskat om ret; det svarer til knap 500 kr. pr. medlem sammenlignet med ca. 1.600 kr. pr. medlem i Folkekirken. At belbet ikke er strre skyldes, at kun en fjerdedel af de voksne i menigheden betaler kirkeskat. Mlet er alts at f flere til at betale kirkeskat.

Domkirken har til det forml fremstillet en informativ kirkeskattebrochure, som p en pdagogisk mde kommer rundt om problematikken og forklarer hvor meget man br bidrage med eller rettere sagt hvor lidt, for modsat hvad mange mske tror er der tale om forholdsvis beskedne belb; for en mellemindkomst er der tale om under 300 kr. om mneden eller blot ca. 200 kr. efter skattefradraget!

Vi har brug for mindst n million kr. mere i kirkeskat om ret for at sognets konomi kan hnge sammen, forklarer sogneprst Daniel Nrgaard: Det vil give os 600.000 kr. mere at gre godt med, nr vi har fratrukket 25 % af belbet til prsterelaterede udgifter og 15 % til bispedmmets flleskasse. Og vi har brug for pengene, for selv om vi driver den

katolske domkirke for kun 1,3 million kr. om ret, har vi desvrre et underskud p 400.000 kr. rligt.

Til sammenligning har et almindeligt sogn i Folkekirken driftsudgifter for ca. 3 millioner kr. og sammenholdt med, at den katolske domkirke har langt flere arrangementer og kirkelige handlinger samt flere besgende end de fleste af landets folkekirker, kan man med pastor Nrgaards ord konstatere, at det er lykkedes at drive mere Kirke for meget f penge. Det kan vi vre stolte af, men regningerne skal jo stadig betales.

Med til regnestykket hrer at det meste af arbejdet i domkirken sker p frivilligt basis. Men vi kan ikke regne med at det fortstter sdan. Desuden m vi i r regne med at bruge 800.000 kr. p renovering af prstegrdens vinduer. n million kr. mere i kirkeskat lyder mske af meget, men hvis blot hver anden af menighedens voksne medlemmer bidrager med deres andel, ville vi have overskud og rd til at gre endnu mere godt!, forklarer Daniel.

Er ikke net i ml endnuSelv om alle i menigheden burde bidrage til domkirkens udgifter, erkender Daniel Nrgaard at dette ml ligger et stykke ud i fremtiden. Derimod burde det vre realistisk at ge kirkeskatten med en halv million allerede i r, blandt andet fordi

nogle unge fra menigheden er begyndt at ringe alle medlemmer op, som ikke betaler kirkeskat, og her har det vist sig at mange faktisk ikke ved, at sognet fattes penge.

Sidelbende arbejder vi p at nedbringe vores udgifter og vi har fx solgt n bil sledes at kirkens to prster, diakonen og kirketjeneren nu deles om en bil. Desuden har vi ivrksat tiltag til at nedbringe vores faste udgifter til el, varme, m.m. og ogs her ligger Sct. Ansgars kirke langt under udgifterne i et almindeligt folkekirkesogn.

Selv om vores konomi ser ikke for god ud i jeblikket og den truer med at gre en ende p flere af vores vigtige aktiviteter, er den gode nyhed, at vi har medlemmer nok til at sttte os. Og hvis alle bare betaler deres andel, kan vi vende underskuddet til et overskud med muligheder for at gre en masse godt, forklarer sogneprsten, men han understreger samtidig at Kirkens overlevelse ikke udelukkende er et konomisk sprgsml. Kirken skal nok

vre der, men din sttte afgr Kirkens udfoldelsesmuligheder. Derfor opfordrer vi alle, betalere og ikke-betalere til at slutte op om kirkeska