KofoedNoten side 12

nr. 2, 2015

Mandela Day s. 3

Esrum Kloster s. 4

Lev grønt spar penge s. 6

Skriver dobbelt, lever halvt s. 6

I Argentina har de ingen jantelov s. 8

Stop Tyven s. 12

KofoedNoten side 2

Velkommen til KofoedNoten

Grublerierv. Steffen

Så er vi her igen med et nyt nummer af Kofoednoten. I dette nummer ser vi tilbage på sommeren på Kofoeds Skole, bl.a. med reportager fra nogle af de mange for-skellige ture og oplevelser, som årets sommerskole bød på. Tag med til bl.a. Esrum Kloster, tagterrasser på Østerbro og såmænd også vores egen tagter-rasse, som fik et tiltrængt forskønnende pift.

Vi bringer også et nyt por-træt i serien ’Hele verden på Kofoeds Skole’ hvor du kan møde Leonor Gallagh-er, der er født og opvokset

i Argentina, men har boet i Danmark i mange år.

Lige som sidst har Det Kreative Skrivehold m.fl. begået en række digte til almindelig adspredelse og eftertanke. Herudover kan du også møde Morten, som har lavet en digtsamling, der tager udgangspunkt i hans egne oplevelser som psykisk syg med selvmord-stanker og meget mere.Fra elevrådet er der et indlæg om det kommende valg til elevrådet, og du finder både datoen på dette, elevforsamlingen, julemarkedet og andre ting

i aktivitetskalenderen på side 12.

Har du ros og ris til bladet, eller forslag til artikler eller noget på hjerte i form af et debatindlæg, så kig forbi i Medieværkstedet på 3. sal i Hovedbygningen. Tek-stforslag og debatindlæg kan sendes til: thomasp@kofoedsskole.dk.Go’ fornøjelse med bladet og et stort ’Tak for kampen’ til alle jer, der endnu en-gang har givet den en skalle for at Kofoednoten kan udkomme! Thomas, redaktør.

Hvad står der mon? – sæt en bindestreg ogfind ud af det

T A G E T A G E

T R Æ K V I N D E N

K O P A R R E T

S K I N D Ø D

P O T A S K E

Hvad er rigtigt?FORPLIGTE eller FORPLIGTIGE

BERIKTE eller BERIGTIGE

TOG eller TOGE

ILLEBRAND elller ILDEBRAND

ARMBRYST eller ARMBRØST

PRASSEMØDE eller PRESSEMØDE

KofoedNoten Kofoeds skoleNyrnberggade 1 2300 København SMedieværkstedet

I redaktionen:Thomas Pedersen (ansv.)Jørgen BlauenfeldtAnihjaleena SalmikinBodil StockfletLeonor GallacherLeila NørredalStefffen Dalsgaard

Vi modtager gerneRedaktionen opfordrer alle der har noget på hjerte til at insende indlæg til bladet.

Vi tager dog forbehold med hensyn til artiklers længde, og andet redaktionelt.Vi skulle jo gerne ende med noget der passer med tolv sider nogenlunde præcist.

Indlæg kan sendes til: thomasp@ko-foedsskole.dk eller i Medieværkstedet på 3. sal.

nr. 2, 2015

KofoedNoten side 3

Mandela Day kom til Kofoeds SkoleSydafrikas ambassade fejrede årets Mandela Day på Kofoeds Skole

Fotos: Daniel Vedsted m.fl.

I juli måned modtog skolen en henvendel-se fra Sydafrikas ambassade i Danmark. Om vi ville lægge hus til et besøg i anled-ning af Mandela Day? Vi fandt hurtigt ud af, at Mandela Day er en officiel FN-mær-kedag, hvor man fejrer Nelson Mandelas projekt gennem en frivillig indsats i ci-vilsamfundet.

Aftalen blev, at en gruppe medarbejdere fra ambassaden ville komme på besøg på skolen fredag d. 17. juli, medbringende en sydafrikansk barbecue, som skulle til-beredes og serveres for skolens elever. På selve dagen ankom 10-15 medarbejdere fra ambassaden med ambassadør Zindziswa Mandela i spidsen. Og i de næste timer blev der lavet mad, spist, hygget og holdt taler.

Dagen kulminerede med, at Zindziswa Mandela og Anihjaleena Salmikin sammen plantede et lille æbletræ, så der også kunne komme noget blivende ud af dagen. Den oplevelse fortæller Anihjaleena selv om hér:

Møde med en kendis Træet var hjemmegroet i køkkenvinduet og skulle nu doneres til skolen. Ambassa-døren, Zindzi Mandela, (ja! Hans datter!) skulle plante et træ, og som I måske kan gætte, blev det så mit træ. Alle ville foto-grafere vores berømte gæst, og hun bad mig stille op sammen med hende og træet.

Der stod jeg så: Glad, rørt til tårer på stem-men, aldeles overvældet og ganske beno-vet. Vi talte en del sammen, og jeg fandt hende betagende. Helt nede på jorden og ægte interesseret i sine omgivelser. Folkene fra ambassaden var i samme ånd. Følelsen fra den dag overmander mig stadig, når jeg beretter om den.

At dagen også efterlod et stort indtryk hos gæsterne, viser det brev, skolen senere har modtaget fra ambassaden, hvor Zindziswa Mandela, efter at have takket for hus- og hjerterum til at fejre Mandela Day, skriver:

– Kofoeds Skole har fået en særlig plads imit hjerte, og jeg ser frem til at se skolen igen i fremtiden, skrev ambassadøren.

Tak og i lige måde, skulle vi hilse og sige.

Anihjaleena og Thomas

Esrum Kloster - et historisk sted

Sommerskolen kørte en tur til Esrum Kloster .Hvor vi gik rundt og betragtede de mange lægeurter. Inden vi tog hjem spiste vi frokost ved Esrum Sø. Dejlig tur.

Cistercienserne var en munkeorden der nok satte pris på livet langt ude på landet, men ikke nødvendigvis var hule-boere og murmeldyr af den grund; De fromme munke stemte Esrum sø op til en mølledam og ledte vandet videre ind i deres kælder hvor køkkenet lå. Derfor hedder seværdigheden i det frodige Nord-

sjælland også Esrum Kloster og Møllegård. Men Sommerskolens udflugt til Esrum Kloster gjaldt først og fremmest munkenes urtehave. Fordi sommerskolens tema også i år er bæredygtighed og grønne fingre. Og i det hele taget havearbejde. Både sjældne og mere velkendte planter var målet for vores udflugt til Esrum Klosters urtehave.

Munkenes nyttehave indeholder planter der dels stammer fra den danske natur, som den var på stedet ,da munkene kom, og dels er indført af de kutteklædte gour-meter. Vi kan da ikke undvære hvidløg til vores franske snegle, kan vi vel?

Sådan en have hedder også en medicinsk

urtehave. Middelalderens lægekunst var meget baseret på naturmedicin. Og helbre-dende eliksirer Som der er skrevet meget om gennem århundrederne. Ud fra erfa-ringer vi i dag ville betegne som overtro og okkultisme. Men i deres verden skelnede man som end ikke så meget mellem tro og praktisk erfaring bare det virkede.

Også mere skumle lægeurter er blevet indført hjemmefra efter princippet af ”med ondt skal ondt fordrives ” Dvs. planter der kan udvindes gift af, der så doceres i passende små, og forsigtige doser. Og så er der selvfølgeligt udviklet en del lægekyn-dig erfaring i at lægge bestemte blade af urter på sår og andre gebrækkeligheder og

Esrun kloster liggger i det smukkke Nordsjælland,Lige midt på græsplænen .Munkene der slog sig ned på engene var siterciensermunkeDet er den herre øverst på næste side med glorien

Regnen pisker nedDer er dømt hjemlig hyggeKrydsord. Kaffe. Knas.

Oase på terrassenfyldt med glade menneskerBlomsterne smiler!

Jeg har brug for digdu gør hele dagen smukdu er bare sød

Tre små Haikuaf Laila

KofoedNoten side 4

KofoedNoten side 5

Munkeordener Cistercienserne, ”hvidebrødrene”, var en udbryderorden fra Bene-diktinerordenen. Der var klædt i sort. Men ikke hed derefter. De rig-tige ”sortebrødre” var Dominikanerne. De vigtigste af de andre var Franciskanerne, der kaldtes ” gråbrødre” og Augustinerne, og jeg tør slet ikke forvirre med hvad farve de gik i. Cistercienserne kom til Es-rum kloster i 1151 og gjorde det til deres hovedkloster i Norden. De grundlagde senere Sorø Kloster, og Øm Kloster.Den ældste del af den nuværende bygning i Esrum er formentligt abbedens bolig, eller også er det hospitalsfløjen; man ved det ikke rigtigt. Der er ingen spor over jorden af hverken kirken eller kapitelsalen, munkenes forsam-lingssal; Hvor de læste og sang gregoriansk kirkesang. Bygningerne på billedet er senmiddelalderlige dvs. lige før reformationen 1536. Og Martin Luther, der startede reformationen i Tyskland var oprinde-ligt…… Augustinermunk. Og i sort.

Frokost i det grønnne på Esrum klosters bålplads

hele elendighederne. Esrums urtehave er en nyttehave og vores kendskab til den er faktisk arkæologisk, i det dele af klostret blev revet ned og munkene forsvandt, men det gjorde planterne og især deres efter-kommere ikke.

I en tid hvor vejen til frelse igen går over bæredygtighed og grøn kost af gode råva-rer er de her igen. Som en seværdighed. Og til inspiration. Og som et levende grønt museum.

HAIKUAf Morten

Græstotter kæmperDen kolde vind hviler sigBrosten arter sig

Venner, kærlighedVi har brug for hinandenFør, nu og altid.

Regnen falder tungtDråben tror vandet er hårdtmen den rammer blødt

Kulde, kys mig blidtEfter sommer trænger jegVinter, tag mig hårdt

Bladet falder nedMenneskene kigger vækMen jeg kigger op

Der findes et havBølgen snubler og bli’r vådSolen tørrer den

Der findes et havBølgen er træt og snublerMånen si’r godnat

Tekst og foto: Jørgen Blauenfeldt

KofoedNoten side 6

Skriver dobbelt - lever halvtFor Morten Nielsen har det at digte været vigtigt for at komme igennem en psykisk sygdom

For at være elev på Kofoeds Skole skal man være enten arbejdsledig, sygemeldt eller førtidspensionist. I oktober 2011 kva-lificerede jeg mig som førtidspensionist i en alder af 38 år, men hvis man i starten af 2010 havde fortalt mig, at det skulle gå sådan, så ville jeg have rystet mærkeligt på hovedet.

KortslutningImidlertid kortsluttede jeg i april 2010, da jeg forsøgte at nærme mig arbejdsmarke-det, efter at jeg med stor lettelse men også mange bange anelser endelig havde fået kæmpet mig igennem mit speciale og af-sluttet min ellers udmærkede karriere som evighedsstudent. Det ”rigtige” arbejdsliv kunne ikke længere holdes på afstand. Men jeg var ikke klar, og konsekvensen var, at jeg i stedet for at tage et arbejde tog ud på Psykiatrisk Center Hvidovre, hvor jeg blev indlagt og udredt. Dommen faldt en måned senere: ”Morten, du lider af hebefren skizofreni”. Det lød

voldsomt, men efter selv at have brugt al for megen energi på at finde en forklaring på hvorfor jeg ikke kunne finde ud af livet, var det også en kæmpe lettelse at få en officiel forklaring. Det hjalp især, da de fortalte,at diagnosen svarer til det man engang kaldte ”ungdomssløvsind”, for den betegnelse kunne jeg nemt umiddelbart identificere mig med. På underlig vis følte jeg, at jeg for første gang kunne få lov til at være mig selv, samtidig med at jeg opda-gede, at jeg ikke vidste, hvem jeg selv var, for jeg havde aldrig prøvet at være ”ham”.

Notesbogen Da jeg havde det allersværest og følte mig alene og fortabt i en alt for utilgængelig verden, spekulerede jeg på, om det ikke var bedst bare at slutte livet – jeg kunne ikke forestille mig hvordan det nogen-sinde skulle kunne blive nemt eller blot udholdeligt. Når jeg siger ”helt og aldeles alene”, er det ikke helt korrekt, for jeg havde min notesbog – min lille fine no-tesbog som ikke forlangte andet af mig, end at jeg fortalte den, hvordan jeg havde det – at jeg beskrev min tilstand.I dag har jeg det – ikke mindst takket være Kofoeds Skole – så godt, at jeg lige er blevet afslut-tet hos distriktspsykiatrien. En måde at understrege, at jeg i dag har det bedre og har valgt livet i stedet for selvmordet, har

”Rapport” fra sommerskole uge 30

Dette kursus stod Nina for; men da Vest-forbrændingen ikke kunne stille folk til rundvisning pga. ferie, lavede læreren konceptet om. Der var ca. 25 på holdet, og da Nina og hendes medarbejder Anna, som også har en fortid i Kaospiloterne, fortalte, at den nye plan gik ud på at give terrassen en ”Makeover”, var der kun en enkelt der forlod holdet.

Vi startede den første dag med at lave en kæmpe ”brainstorm”, og jeg skal love for at fantasien ikke fejler noget hos os elever! Der blev fremlagt ”arkitekttegninger” i stor stil; men grundet en yderst begrænset økonomi, var vi nødt til at koge ønskerne meget ned.

Hurtigt fik vi etableret 2 arbejdsgrupper; Den ene blev byggeholdet, som selv skulle bygge nogle ”kombikasser”, som man kun-ne sidde på og plante planter i! Den anden var maleholdet, som skulle lave nogle far-vestrålende malerier, der skulle impræg-neres, så de kunne holde til al slags vejr.Byggegruppen kom hjem med en masse

rå brædder fra Silvan. Malergruppen gik i håndværkerhuset for at finde masonitpla-der til at male på.

Kæmpefornøjelse Det var en kæmpefornøjelse at komme op på terrassen og se byggeholdet i aktion. Der blev savet ud i mange stykker, og så sad de med sandpapir og sleb og sleb…

Og senere sad de med hvert et stykke og olierede. For til sidst ved fælles hjælp at samle hele molevitten. Der var en rar medarbejder fra håndværkerhuset, som kom til og hjalp. Det var vi meget glade for! Vi i malergruppen fik udmålt vores træ til værkerne; der skulle være 6 enmandsma-lerier og et lidt større; som folk bare skulle

Lev grønt - Spar penge !

været at tage fat i sætningerne fra tiden omkring indlæggelserne og betragte dem som et udtryk for en afsluttet del af mit liv – de er en del af mig, men de behøver ikkelængere at være en del af min hverdag.

Digtsamlingens titel er ”SKRIVER DOB-BELT – LEVER HALVT”, og den kan

KofoedNoten side 7KofoedNoten side 6

Udvalgte digte1. Et halvt liv plus et halvt liv giver et helt liv.Et halvt liv gange et halvt liv giver et kvart liv.Jeg ganger dobbelt og plusser halvt.Jeg plusser gange og fordobler halvt.Jeg skriver dobbelt men lever halvt.

2.Jeg kæmper stadig igen med livslysten.”Mariehønen evigglad” forsøges sungetmen det bliver ubevidst til gik tur på et barberblad.

3.Jeg er forskellig.Jeg behøver kun mig selv for at være forskellig.De andre har brug for hinanden.

4.Verden er blevet parallel og ingen kan længere røre hinanden.

komme forbi og male på! Vi besluttede, at det fælles tema skulle være naturen og fandt efterfølgende en masse billeder på nettet, som inspirerede os. Nina måtte i byen og købe ekstra maling, vi løb hurtig tør for den hvide.

Ekstrabevilling på 500 kr. Vi var nede ved haverne og tigge jord og

planter, og fandt også et par rå kasser, der kunne plantes i

Dagen før, vi skulle afslutte projektet, var vi nogen, der syntes, at der manglede nog-le farvestrålende planter! Så det var af sted på planteskolen med vores ” ekstrabevil-ling” på 500kr.!!!Vi nåede ikke at gøre det store ud af en ”fernisering”; men fik den

dag og følgende dage megen ros!

I skrivende stund (25. august) er der man-ge, der gør brug af terrassen. Det er en fornøjelse at se, at folk også flytter rundt på møblementet efter behov. Tak for nogle dejlige sommeruger!

Leila

læses på bloggen kofoedsverden.dk. Der-udover arbejder jeg med en større digt-samling med titlen ”SUICIDE BOULE-VARD”, som både indeholder tilstande om den manglende livslyst og mere konkrete optegnelser fra selve indlæggelserne. God læselyst – selvom digtene ikke er skrevet med den største lyst

Konventionen

Jeg vil ikke mødes kl. hel.Lad os sige 17:13.Det er mere min stil.

Jeg vil ikke tale et sprog der er skabt.Lad os droppe rim og hva’ med ros?Så kan ris være en ret til to.

Jeg vil ikke med til din fødselsdag.Lad os fejre noget andet.Måske at månen fylder rund?

Jeg vil hverken være kæreste eller ven.Lad os tillade os at være osog lade dem der vil være dem være dem.

Men hvis lysten falder til Nytårså lad os fejre det dér.For ellers vinder konventionen over frihedenog det er den ikke værd.

Morten Nielsen

Morten Nielsen

KofoedNoten side 0

Hun har dog aner i Europa med bed-steforældre fra så forskellige dele af vort kontinent som Baskerlandet, Italien og Skotland. Samtidig kom meget af kulturen i landet over med spaniernes invasion for flere hundrede år siden. Familie fylder meget i Leonors liv, og da hun er et kreativt menneske, betyder især musik, men også billedkunst og det skrev-ne ord meget for hende. Da Leonor kom til Danmark fandt hun danskerne hjælpsomme. Gode folk. Hun følte sig vel taget imod. Dengang da hun kom her til landet, var der færre udlæn-dinge i Dk, og da hun via sine aner også er i besiddelse af et europæisk pas, fik hun i sidste årtusind ingen problemer med de danske immigrationsmyndighederne. Immigrationen her til er øget betragteligt siden.

Falklandskrigen Migrationen til Argentina var på sit højeste i slutningen af 1800-tallet: Italienere, spa-nioler, danskere, polakker m.fl., på et tids-punkt også russere, og senere i 1900-tallet tyskere. Argentina er ikke længere interes-sant som emigrationsland, da de ’rige’ tider ophørte med 1960rne.

I 1982 angreb Argentina Falklandsøerne, som hørte under England. Øerne er rige på olie. Der blev krig. Chile støttede England med landingsbaner. Chile og Argentina

På Kofoeds Skole kommer utallige nationaliteter. Mød Leonor Gallacher, som er født i Buenos Aires, Argentina.

Serie: Hele ver-den på Ko-foeds Skole

Tekst: Anihjaleena SalmikinFoto: Thomas Pedersen stod ikke på god fod med hinanden. Skønt

selve krigen dårligt påvirkede dagliglivet på fastlandet, valgte Leonor at rejse væk, og tog atter til USA til sin søster i et års tid. Mødet med Danmark Leonors søster mødte, gennem sit job som bragte hende fra USA til andre dele af ver-den, en dansk mand. Sød musik opstod, og de er nu gift, har barn og bor på Falster

Leonor og hendes mor flyttede derfor også til Danmark for at familien kunne være sammen. Danmark var trygt, og famili-en var samlet. Leonor frekventerede nu kirkemusikstudiet i Roskilde. Hun lærte dansk bl.a. på VUC, tog 9. og 10. kl. Hun har ligeledes undervist børn i klaverspil og violin, som er hendes specialer. Leonor startede selv allerede med klaver i en alder af 4 og derefter med violin som 8-årig. Hun sang desuden i børnekor i Teatro Colon (Columbus opera teater i Buenos Aires ). Hun blev færdig på konservatoriet som 19-årig i disse instrumenter . Hun fortsatte med at lære om komposition samt kor- og orkesterledelse, og kom i lære som opera-repetitør. Som 19-årig drog hun til USA for at videreuddanne sig indenfor musikken i små fire år. Hendes mor tog med, da nu begge døtre befandt sig i USA. Herefter vendte de begge tilbage til Buenos Aires.

Opfordret til at skrive Arbejdsløshed gjorde, at Leonor startede på Kofoeds. Efter Leonors søster havde fået arbejde i USA, skrev Leonor regelmæssigt til hende, og hendes flair for det skrevne

ord gjorde, at hun fra flere sider blev op-fordret til at skrive sine erindringer, og at hun nu går til kreativ skrivning på Kofo-eds, hvor der lyttes intenst til hendes min-derige fortællinger. Yderligere beskæftiger hun sig med sin anden interesse kreativ billedkunst samt gymnastik. Man må hol-de sig i form.

Dansk er svært Det sværeste ved at komme hertil, var og er at tale og udtale det danske sprog. Dan-skere er dog ikke altid tålmodige overfor folk, som taler med accent, og da mange af os med alderen ka’ bli’ lidt mer’ tilbagehol-dende, er der ikke den bedste grobund for dannelsen af nye venskaber.

Argentina har andre madtraditioner end vi har her. I Leonors familie lå det store måltid midt på dagen, og Leonors mor var meget moderne og spiste for det meste frokost ude i byen. Til aften serveredes en lettere menu ved 20-tiden eller senere. Man har også overtaget englændernes tradition med ’five o’clock tea’.

Om morgenen spiser man hverken grød eller gryn, og leverpostej og rødbeder, flæskesteg og andet smørrebrød er helt og holdent et dansk fænomen, når man kom-mer fra Argentina.

Det mest bemærkelsesværdige ved Leonor er hendes musikalitet, som kommer til ud-tryk på utallige måder i mange situationer.

I Argentina har de for resten heller ingen Jantelov.

I Argentina har de ingen Jantelov

KofoedNoten side 9

Jeg har arvet musikalsk talent fra min mor side. Min mormors farfar var organisk i Milano, Italien, i Sancta Maria kirke i Busto Arsizio. Min mors farbror var også musiker. Han var pianist og også kompon-ist.

Han blev gift med en pige der også spillede klaver og var sanglærer. De fik ti børn og en dreng blev også komponist, en pige blev danser, en anden pige blev pianist og en anden pige blev opera sangerinde. Balledanseren blev prima ballerina i oper-aen i Buenos Aires Argentina. Fra min far-fars side er der også en lille smule musik i familien. Hans farfar spillede mandolin. I vores familie er jeg den eneste der har valgt musik som min karriere. Min søster har også lært musik, men hun blev fysiker og systemingeniør. Men nu arbejder hun som kunstner. Hun laver ting af glas og har et atelier og sælger sine produkter derfra.

Leonors kreative arv Leonor fortæller om, hvor hendes kreative talenter kommer fra

Tegner og malerFaktisk er jeg også tegner og maler . Man kan sige at vi begge to har arvet billedkun-stnerisk talent fra vores fars side. Han var advokat, men også en meget dygtig tegner og maler. I min mors familie ,de var syv børn , var alle gode til at tegne i solen Min søster har også tegnet og malet og lavet keramik og skulptur. Hun har også

studeret opera, regi og scenografi før hun tog arbejdet op med glas.Min mor, min far, min søster og jeg er alle født i Argentina, men min morfar var fra Italien, min mormor er fra Baskerlandet i Spanien og min fars farfar var fra Skot-land.Af Leonor

Foto:Thomas

KofoedNoten side 10

Køln var i flammer for 15. gang

sker i huset; men vi blev lidt rystede, da det gik op for os , at vi skulle ned på byens torv og optræde. Det blev værre endnu. På torvet var der pludselig samlet 2- 300 mennesker; men det var ikke til ære for os, men for de ny udklækkede studenter! Man har der hos ”Broderfolket” en tradition for, at studenterne hyldes af familie og venner fra en balkon på torvet og dermed lige klos op af os!.Der var ikke andet for end at tage det i stiv arm; dog med flere afbrydelser, når larmen blev for høj. Jeg ved ikke, hvor vi fik modet fra; men vi kørte bare løs, og vores svenske værter var så taknemmelige og syntes, vi var så dygtige. Her efter blev

vi konstant pressede til at spise alle de pølser og sodavand, som vi kunne.

Vi følte os som feterede popstjerner! Vi fik en gavepose i hånden, og så blev vi ellers fulgt til toget af en større gruppe mennesker. Kram igen og tak for den fine optræden.

Vi ankom først ved 18 tiden på Hovedba-nen godt trætte. Vi syntes at vi havde gjort, vores bedste for at promovere ”Kofoedån-den” og gør det skam gerne igen. Måske et lidt mere eksotisk rejsemål næste gang? Leila

Tur tilSverigeKofoeds Skole var invi-teret op til et nyt være-sted i Båstad i Sverige

Værestedet skulle køre efter nogenlunde samme principper som på vores skole. Ole Meldgaard stod for den teoretiske del. Så var vi 2 grupper af elever ; et fire-mandskor under ledelse af den dygtige musik- og korleder Kajsa. Samt en akku-stisk gruppe på 5 personer med den lige så dygtige musiklærer ”Chæg”.

Os fra ”Akkustikat”, fulgtes med Ole Meld-gaard i toget. Koret og Kajsa kørte i bil, da de også skulle have et keyboard med. Vi i toget fik en kæmpeoverraskelse, idet en af de søde medarbejdere fra værestedet steg på toget og havde kaffe, juice og hjemme-bag med!!!!Fin start!!! Venlig modtragelse Ved ankomsten blev vi meget venligt modtaget og fik straks serveret en lækker lasagne med grøn salat.Vi troede, at vi bare skulle underholde de søde menne-

Akkustikat underholdt de nye studenter i Båstad, Sverige

Masser af oplevelser på Rhinen gennem fire lande fra Amsterdam til Basel i Schweiz Det gevaldige festfyrværkeri ”Køln i flam-mer”, der for 15. åri træk gik for sig i Køln, nød vi synet af på soldækket til ud på de små timer. Det var vist et af højdepunkterne på en dejlig tur på Rhinen gennem fire stor-magter, Holland, Tyskland, Frankrig og Schweiz, fra Amsterdam til Basel på en uge, som jeg var på med min Handicapp-pede kone. Af sted med en taxa klokken kvart over tre om morgenen (!) fra Ka-strup. Flyafgang til Amsterdam klokken seks, hvor vi ankom halvanden time se-nere og gik ombord på det fire-stjernede skib ”Switzerland !!” efter alle tiders hav-nerundfart. Bagefter kunne vi selv opleve byen på egen hånd.

Og så gik det ellers derudad med masser af oplevelser i form af byvandringer i spændende småbyer a la Korsbæk, forbi vinmarker og borge, Lorelei, i svæveba-ne… ja, man kunne blive ved. I en lille by i Tyskland oplevede vi et spøjst ur, hvor der hvert kvarter viste sig en fyr, der rakte tunge.

Der blev sørget for os i hoved og røv un-dervejs med helpension (!). Det vil sige op til syv retter mad, med alt muligt lækkert at sætte til livs plus vin og øl – som vi altså selvfølgelig skulle betale for.

Og så var vi heldige med vejret. Kun i Am-sterdam, cyklisternes by, øsede det ned. Men vi havde for resten en pudsig ople-velse dér. En hollænder, der på flydende dansk, spurgte min kone og og mig, om

vi var danske turister. Det kunne vi jo kun bekræfte.

Så slog han en høj latter op og påstod, at han kendte alt til Danmark og danskerne. Jo, for havde skam siddet i spjældet i Dan-mark i et år!

Ham kunne vi godt have haft glæde af, det var der ingen tvivl om. Men han dreje-de om på hælen og var pist borte. Steffen

KofoedNoten side 11

Sommerferie for fattigrøve Så er der atter en laaaang sommerferie forude!Jeg hedder Leila, er en tilfreds elev på Kofoed Skole; men er desværre landet på at skulle leve af kontanthjælp ,læs: fattig-hjælp. Med 8.000 udbetalt om måneden, er der ikke råd til rejser, højst et familiebesøg på Græstedegnen..!Heldigvis har jeg en ”lille buffer”, ca. 1000, da jeg altid prøver at spare til en post, der hedder kultur- og oplevelsespuljen Det er bl.a. min mulighed for at spise, vaske og få tøj her på stedet, der gør at jeg har lidt ekstra!

Der er heldigvis sommerskole igen i år. Jeg har udset mig 3-4 uger som kunne være interessante. Ligeledes er den kære forstander blevet overbevist om, at der er et stort behov for at holde værkstederne åbne. Også ”Cafe Himmelblå” forbliver åbent, dog med et begrænset udvalg. Det er meget fint for mig og mange andre, så kan vi komme og lave ravpluks på produk-tionsværkstedet, og tjene til vores mad og nogle af de andre goder. Jeg har en datter og 2 børnebørn, som jeg også vil tilbringe nogen tid med. De har en dejlig stor have og bor tæt på stranden, det

kan vi godt bruge nogen gode timer på. Ungerne har forstået, at jeg, deres mormor er blevet en fattigrøv. Det tager de meget

fint, og deltager gerne i mange af mine billige eller helt gratis ture! Af Leila

Tagterrassetur til ØsterbroPå Østerbro findes en økologisk have på taget af en bygning. Kofoeds Sommerskole tog på besøg og lod sig inspirere til indretning af vores egen tagterrase. Se billeder fra turen her.

En fattigrøv med hans hund grog . Del af et Storm Petersen maleri på Kofoeds Skole

KofoedNoten side 12

Vi har haft besøgDesværre ikke af den velkomne slags Højst uindbudte tyveknægte har skaffet sig adgang til Kofoeds Skoles område, og fjer-net musikinstrumenter, rede penge ,com-putere; telefoner og kameraer med bille-der og videoer, som ikke kunne tages om. Blandt andet billeder fra Mandelas datters besøg på skolen. Kameraer, der sandsyn-ligvis kan sælges for to bajere og en pakke tyggegummi på et værtshus ,når billederne er slettet fra dem, men som Kofoeds skole ,der vistnok er selvforsikrende må nyan-skaffe, for midler indsamlet af Kofoeds skoles venner. Det er forargeligt .

Men nok om det.

Hold tyven væk. Stop ham før han stjæler.

Her er de gode råd:

Lad være med at efterlade døre og vinduer der står og blafrer uden for det pågælden-de værksteds åbningstid

Og find jer i at lukketid er lukketid, og den sidste der går hjem er en der er ansvarlig for at værkstedet er lukket ordentligt af. Og tyverialarmen slået til

Vær opmærksome på folk der lusker rundt og gør sig fortrolige med arbejdsrutiner, adgangsveje, og åbningstider.

Husk lige et signalement, hvis der går no-gen rundt og tilsyneladende ikke hører til på samme måde som vi andre. Politiet vil være glade for det.

Tyvens svaghed er at han skal være velfor-beredt og have ro og ubemærkethed under sit arbejde, og samtidig løber en risiko for at Blim Blam lyder, og han skal se at kom-me væk i en fart Gør det ikke for let for ham. Lad ham ikke føle sig for sikker.

Måske kan han så slet ikke lide at være her. Det ville da være dejligt.

Med venlig hilsen

Sherlock Holmes. /Jb

Elevforsamling og valg forudeSå skal du til valg igen! Både din statsminister Lars Løkke og elevrådet afholder valg!

Forskellen er den, at til elevrådet kan du stille op til valg, det kan du ikke hos Løkke, ( hvem har også lige lyst til det!). Vi er en rimelig stabil gruppe tilbage på 8 personer; fyldt med vid humor og gå – på - mod. Vi holder alle meget af skolen, og har en masse gode ideer om, hvor-dan vi kan gøre den bedre.

Vi har kæmpet hårdt mod alle de lukkedage, der pludselig kom omkring ferier; det være sig påske, sommer og juleferier, og har fået gennemført betydelig flere åbnedage. Vi har stadig nogle hængepartier omkring det nye optjeningssystem.

Vi har en masse visioner for fremtiden:1) Op-start af en praktisk gruppe, der kan tage sig af småreparationer / malerarbejde etc. 2) Flere ”stjernestunder” i form af et ”høstmarked”. Vi har allerede en masse dygtige elever, der kan optræde med musik, sang,,dans, højtlæsning af egne værker, salgsboder med egne produkter etc.Der er nok at gå i gang med! Så kom ind i kampen.

Elevrådet

Elevrådet Ingen bliver snydtI forrige nummer af Kofoed Noten bragte vi et indlæg af Lejla under overskriften ’Jeg føler mig snydt’, som Robert her svarer på. Ja, det er rigtigt, som Leila skriver i sidste måned, at dollar-systemet eller optjenings-systemet er lagt om. Det er der informeret om på værksteder, elevmøder m.m.

Intentionerne med omlægningen er:

·Eleven skal gøre noget godt for sig selv. ·Eleven skal bidrage og deltage aktivt i fællesskabet på Kofoeds Skole · At eleven ikke er passiv modtager, men bliver aktiv i forhold til sig selv og fælles-skabet på Kofoeds Skole

·Omlægningen skal anvendes som en del af pædagogikken på Kofoeds Skole

Gennem årene er dollar-systemet, optje-ningssystemet drevet væk fra de ideer, som blev formuleret af Hans Christian Kofoed for mange år siden.

Leila gør opmærksom på nogle konkrete problemstillinger, som jeg vil tage en drøf-telse med elevrådet om.

Robert

Aktivitets- kalenderSøndag d. 4. oktober kl. 12.00

Brunchgudstjeneste i Alle Helgens Kirke. Korfødderne synger under gudstjenesten og Ready Steady Bluesband underholder bagefter i krypten, mens gæsterne indtager en lækker brunch. Ole W. Munck malerhold er også til stede med en udstilling.

Lørdag d. 17. oktober

kl. 12.00- 16.00

Hjemløsedag på Rådhuspladen

Onsdag d. 21. oktober kl. 12.00

Elevforsamling på Kofoeds Skole i Scherfigsalen

Onsdag d. 11. november kl. 12.00

Elevrådsvalg på Kofoeds Skole

Onsdag d. 16. december 12.00-17.00

Julemarked på Kofoeds Skole

Få dit arrangement med i kalen-deren: Send en mail til:

thomasp@kofoedsskole.dk

VideoovervågningGrundet indbrud i den seneste tid har ledelsen valgt at indføre videoovervågn-ing. Overvågningen kører udenfor skolens åbningstider, hverdage 17 til 07 og hele weekenden.Lars