KOMMANyhedsbrev tIl kommUNerNe#31 MARts 2011

hUlUdfyldNINgsprojekter

redUcering af støjgener i boliger

strategIsk aNalyse af ejeNdomsporteføljer

nyt værktøj til at simUlere vedligeholdstrategier

komma #31

østerbro som bæredygtig bydel

2100.NU er navnet på et stort miljøprojekt på Østerbro, hvor bydelens borgere opfattes som en innovativ ressource, der er med til at reducere bydelens Co2-udledning væsentligt og udvikle nye klimavenlige produkter og serviceydelser.

Projektet tilbyder borgerne hjælp til at CO2-reducere via en række gratis muligheder og arrangementer, så som energigennemgange, fjernaf-læsning, debatarrangementer, inspirationsoplæg, tilskud til energieffektiviseringer m.v.

borgerne deltager aktivt i forskellige netværk for at finde på nye idéer og løsninger til at reducere bydelens CO2- forbrug.

Visionen er, at borgere, boligforeninger og virksomheder på Østerbro sammen kan redu-cere bydelens CO2-udledning med 10% inden for det første år.

Holdet bag projektet er Københavns Energi, Miljøpunkt Østerbro og teknologisk Institut, og projektet støttes med midler fra programmet for Åbne Midler i Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

vison og mål Vision og målsætning for pro-jektet er, at Østerbro skal gøres til den førende bæredygtige bydel i Danmark og vise verden nye løsningsmetoder. Der skal udvikles en ny innovationsmodel – en bydelsdreven innovation, hvor bydelens 60.000 men-nesker, 1200 boligforeninger, 200 butikker og ca. 50 virk- somheder på Østerbro aktiveres til at handle.

strategi 2100.nu har fire strategiske indsatsområder: 1. Mobilisering – events, ture

og kampagner målrettet borgere, boligforeninger, virksomheder og butikker.

2. barrierenedbrydende virke- midler, som energigennem-gange, termografering, installation af fjernaflæsnings-målere, dele-elbiler, rådgivning om affaldssortering, rabatter i butikker mv.

3. bydelsdrevne innovations-processer – sortering af affald, transport, energi og service.

4. Og endelig mobiliserende incitamenter som uddannelse, oplysning, identitetsdannelse, konkurrencer mv.

rambølls rolle Rambøll fungerer som energiråd-givere på projektet. Der har været

ca. 130 energigennemgange, som Rambøll-holdet har stået bag. ”Der har været en kulturforskel at tage hensyn til, fordi vores rådgivning ikke er så projekterende, som den Rambøll plejer at anvende, men samarbejdet er foregået gnidningsfrit,” udtaler Jimmi E. Jensen fra 2100.NU.

læs mere på www.2100.nu.

Henrik olafsen, ho@ramboll.dk, T 5161 6406

komma #31

I 2007 udkom en ny vejledning fra miljøstyrelsen, som med-førte nye skærpede regler for vejstøj i nye boligområder.

Grænseværdien for vejstøj skal nu overholdes på alle faca-der og opholdsarealer i mod-sætning til tidligere praksis, hvor støjgrænsen skulle over-holdes på mindst én facade og på primære opholdsarealer.

huludfyldning Derudover er der indført sær- lige regler for såkaldte ”hul- udfyldningsprojekter” i byen. Formålet har været at bevare muligheden for at vitalisere og forny eksisterende støjbe- lastede boligområder, hvor støjgrænsen ikke kan overhol-des på alle bygningsfacader.

For at sikre gode indendørs støjforhold i disse projek-ter er der indført en ny græn-seværdi, der skal overholdes i sove- og opholdsrum, selv-om vinduerne er åbne. Det-te stiller særlige krav til vindu-erne, som både skal dæmpe støjen og sikre ventilation på samme tid. Alternativt kan der udføres en ekstra facade, som sænker støjen til under græn-seværdien foran vinduesfaca-den, så der kan anvendes tra-ditionelle vinduer. Endelig kan byggeriet udformes, så de støj-følsomme rum orienteres mod den stille facade. Dette kan dog være vanskeligt at opnå, hvis vejstøjen kommer fra den at-traktive side af byggeriet.

På opholdsarealer inkl. altaner og taghaver skal grænse-

vejstøj ved ”hUlUdfyldningsprojekter”

Rambøll lys har i tæt samar-bejde med et projekthold fra Gribskov Kommune ud- arbejdet en strategi for kom-munens belysning. Formå-let har bl.a. været at skabe et drift- og energiøkonomisk grundlag for belysningen af kommunens offentlige arealer, samt at fastlægge belysnings- principper i relation til kommu-nens beliggenhed og identitet.

belysningsstrategien inde- holder derudover oplæg til lysstyring, armaturvalg samt retningslinjer for belysning set i relation til tryghed, æstetik og bæredygtighed.

Iben Winther orton, iwo@ramboll.dk, T 5161 6497

www.lys.ramboll.dk

belysningsstrategi

værdien være overholdt. Det kan løses ved at udforme byggeriet, så det skærmer for opholdsarealerne, og der kan etableres lokale skærme eller værn omkring altaner og taghaver. I praksis har reglerne om ”huludfyldning” givet anledning til en del forvirring om, hvordan reglerne skulle fortolkes fordi vejledningen anfører, at ”huludfyldning” kun omfatter eksisterende boligom-råder. situationen er imidlertid i mange byer, at man ønsker at omdanne havneområder og ældre erhvervsområder til nye områder for boliger og lettere erhverv.

gode løsninger De nye regler bør tænkes ind i planlægningen så tid-ligt som muligt ved at afkla-re støjkravene på den givne lokalitet og udføre støjunder-søgelser. Rambøll har siden 2007 opnået betydelig erfa-ring med de nye støjregler og har deltaget i planlægningen af flere ”huludfyldningspro-jekter”, hvor der er fundet gode brugbare løsninger.

kenneth Grenaa Lillelund, kenl@ramboll.dk, T 5161 7615

komma #31

Vand i kældre og oversvømmede veje og stier – det kommer efterhånden ikke bag på os mere. Denne type problemer tilskrives i stadig højere grad klimaforandringerne, og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke handler i tide.

Rambøll ønsker at tage del i vores fælles ansvar for at sikre en klimatilpasset udvikling og planlægger i foråret et temamøde for interesserede kommuner, hvor temaet er: ”Klimatilpasning i praksis”.

Gitte Højland Hansen, ghh@ramboll.dk, T 5161 1142

temamødevand, vand og atter vand

miljødøgnvagten er rUllende i hele landet

I det sidste år har Rambøll Danmark intensiveret sin satsning på den døgnbemandede miljøvagtordning.

Satsningen har medført øget interesse fra kommunerne, og har det sidste år medført en stigning på 50% i antallet af udkald, hvilket har givet mange spændende opgaver. Falck/Rambøll miljøvagt er nu blevet en fast del af miljøberedskabet i seks kommuner. og der forhandles lige nu med yderligere tre-fire kommuner. Rambøll er den første virksomhed i Danmark, der har en miljødøgnvagt, som rykker ud ved pludseligt opståede forureninger. Det kan blandt andet være til forureninger af jord, grundvand, å-systemer, tankstationer og private eller erhvervsmæssige olietanke.

kommunerne viser især interesse for en fast abonnementsordning, fordi det for dem er vigtigt at kende deres omkostninger, så de ikke ved årets udgang står med store uforudsete udgifter på de akutte miljøuheld.

Rambølls miljødøgnvagt er, som navnet antyder, et beredskab, som er til rådighed døgnet rundt. Den kommunale indsatsleder kan ringe direkte til Falcks vagtcentral. Falck kontakter straks den ingeniør hos Rambøll, som har miljøvagten. Herefter aftaler miljøvagten og indsatslederen det videre forløb, som typisk starter med telefonisk rådgivning og ofte ender med bistand og rådgivning på skadesstedet. Rykker Rambølls miljøeksperter ud, er de på ulykkestedet inden for maksimalt 120 minutter, fra det øjeblik alarmen går på Falcks vagtcentral.

professionel rådgivningEt abonnement på mijøvagten sikrer kommunerne en rettidig og professionel rådgivning og er med til at holde omkostningerne på et lavt niveau, fordi der skaffes forsikringsdækning i ca. ni ud af ti tilfælde.

Lars Bjørn Hansen, lbh@ramboll.dk, T 5161 7668

komma #31

Unik it-model til simUlering af vedligeholdsstrategier

Formålet med registreringen var at lave en tilstandsvurdering, en vedligeholdsplan og en budgetoversigt for de næste 30 år.

DR’s ønsker gik på: • atdokumentereomfangog

ressourcer for det fremtidige vedligehold i forhold til et givet kvalitetsniveau

• atprioritereogregulere på det ønskede kvalitets- niveau inden for en given økonomisk ramme

• atdokumentereeteventueltbygningsmæssigt efterslæb

• atgivemulighedforat opgøre konsekvenserne af et ændret kvalitetsniveau.

Unik it-model Rambøll har til formålet udviklet en it-model for simulering og optimering af forskellige budget-

scenarier med henblik på at beskrive udviklingen i bygning- ernes tilstandsgrad sammen-holdt med udviklingen af bygningsdelenes levetider og de økonomiske konsekvenser heraf. Modellen sammenholder beregningen af bygningernes gennemsnitlige tilstandsgrad med bygningsdelenes levetider og omkostninger ved at gå fra en tilstandsgrad til en anden. Derved opnår man mulighed for en automatisk beregning af de økonomiske konsekvenser i forhold til udviklingen i bygningernes tilstandsgrad.

It-modellen og kommunerne It-værktøjet kan på en simpel, intuitiv og overskuelig måde illustrere, hvordan konsekven- serne af ledelsesbeslutninger bliver. Den matematiske op-timeringsmodel, som vedrører

bygningernes vedligehold, vil derved kunne understøtte beslutningsprocessen og fore- slå beslutninger, der er optimale for brugeren. Kommunerne får et unikt værktøj, der er simpelt at bruge, og som tillader at formulere krav til beslutning- erne på en fleksibel måde. Og værktøjet vil kunne løse de udfordringer, som det kom- munale og private ejendoms-marked står overfor mht. strategisk analyse og rådgiv- ning på drift af store ejendomsporteføljer.

Vi ser frem til at præsentere modellen for bygningsejerne.

Peter Friis Jensen, pfj@ramboll.dk, T 5161 8889

kristian Buur, krsb@ramboll.dk, T 5161 8318

I 2010 har Rambøll, i tæt samarbejde med DR, gennemført en omfattende registrering af DR Byens bygninger.

2010 20

1120

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

2120

2220

2320

2420

2520

2620

2720

2820

29

Valgte strategi Strategi uden vedligehold Fra bygningsstrategi

KONSEKVENS AF VEDLIGEHOLDSSTRATEGI

3.0

2.5

2.0

1.5

1.0

0.5

0.0

Tils

tand

sgra

d

År

2010 20

1120

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

2120

2220

2320

2420

2520

2620

2720

2820

29

STRATEGI

0.0

2.0

4.0

6.0

8.0

10.0

Mill

. kr

År

KOMMA

Nyhedsbrev tIl kommUNerNe #31 MARts 2011

Nyhedsbrevet udgives 2-4 gange om året af Rambøll Danmark som nyhedsbrev til kommunerne.

ansvarshavende redaktør: kirsten Nørgaard, kn@ramboll.dk,tlf. 5161 6074 Yderligere eksemplarer kan bestilles på: www.ramboll.dk

oplag: 2500ISSN: 16016300

www.RAMbOll.DK