1

Kommunal vandhandleplan for

Stevns Kommune

Januar 2015

2

Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Stevns Kommunens planer for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram. Stevns Kommune er beliggende i 2 hovedvandoplande: - 2.4 Køge Bugt - 2.6 Østersøen Overordnet skal der ske følgende:

Ca. 400 ejendomme skal gennemføre rensning af spildevand fra deres ejendom. 1 rørlagt vandløb skal åbnes 2 faunaspærringer skal fjernes

1 strækning skal restaureres 10 overløbsbygværker skal ændres

Derudover skal kommunen generelt arbejde mod en forbedring af vandkvaliteten i vandløb og søer. Detailkort Det er muligt via http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandplaner-2009-2015/ at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau.

3

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 3 

1.  Resumé af de statslige vandplaner ............................................................................................... 5 

Resumé for område nr. 2.4 Køge Bugt ........................................................................................ 5 Resumé for område nr. 2.6 Østersøen .......................................................................................... 7 

2.  Forord ........................................................................................................................................... 9 

Offentlighedsfase og aktiviteter ................................................................................................. 10 3.  Baggrund .................................................................................................................................... 12 

Virkemidler: ........................................................................................................................... 14 

Vandhandleplanen ift. anden planlægning: ............................................................................ 14 

4.  Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram .................... 15 

5.  Kommunens prioriteringskriterier for indsatser ......................................................................... 16 

Stevns Kommune har opstillet følgende realiseringsrækkefølge: .......................................... 16 

6.  Indsatser ..................................................................................................................................... 18 

Overfladevand- vandløb og søer ................................................................................................ 18 Fritlægning samt fjernelse af spærringer ............................................................................... 19 

Restaurering og ændret vedligeholdelse af vandløb .............................................................. 20 

Vandløbsregulativer ............................................................................................................... 20 

Vandløbsindsatser i Stevns Kommune .................................................................................. 20 

Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven) ............................................................................. 21 

Kvælstof-vådområder............................................................................................................. 21 

Fosfor-vådområder ................................................................................................................. 22 

Spildevand .................................................................................................................................. 22 Akvakultur ................................................................................................................................. 24 Grundvand .................................................................................................................................. 24 Øvrige indsatser i kommunen .................................................................................................... 25 

Handlingsplaner for klimatilpasning ...................................................................................... 25 

Badevandsprofiler .................................................................................................................. 25 

Landdistriktsprogrammet ....................................................................................................... 25 

Husdyrgodkendelser............................................................................................................... 25 

7.  Forholdet til anden relevant planlægning .................................................................................. 27 

Kommuneplanen ........................................................................................................................ 27 Spærringer der skal fjernes .................................................................................................... 27 

Restaurering i vandløb ........................................................................................................... 28 

Råstofplanen .............................................................................................................................. 28 Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen ............................................................................ 29 

Vandforsyningsplanen ........................................................................................................... 29 

4

Spildevandsplanen ..................................................................................................................... 29 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse ................................................................................... 30 Relation til Natura 2000-handleplan .......................................................................................... 30 Administrative tilretninger ......................................................................................................... 31 

5

1. Resumé af de statslige vandplaner Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Stevns Kommune er omfattet af 2 vandplaner henholdsvis Køge Bugt (nr. 2.4) samt Østersøen (nr. 2.6). Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver de krævede handlinger. Af de statslige vandplaner fremgår følgende ”Vandplan for Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt samt 2.6 Østersøen. Vandplanerne skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet ’god tilstand’ inden udgangen af 2015. Der fastsættes konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen.” Etresumefordetooplande,somStevnsKommuneerberørtaf:

Resuméforområdenr.2.4KøgeBugt Nedenstående sammendrag er baseret på relevante uddrag og hovedlinjer i statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt.

Oplandet til Køge Bugt er på ca. 990 km2 og strækker sig fra Amager i nord til Stevns i syd.

Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt er fremhævet.

De 21 kommuner i oplandet er København, Tårnby, Dragør, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Rødovre, Glostrup, Hvidovre, Brøndby, Albertslund, Høje Taastrup, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Roskilde, Køge, Ringsted, Faxe og Stevns. Befolkningen er på ca. 620.000 indbyggere, hvor langt de fleste bor i byområdet, der strækker sig fra København og langs med kysten til syd for Køge. Uden for byerne er der intensiv landbrugsdrift, der drager nytte af den lerede jordtype, der dominerer i oplandet, og som betinger en høj dræningseffektivitet. Omtrent en femtedel af oplandet er skov og naturområder. Store dele af Amager var tidligere dækket af havet og er kunstigt tørlagt.

6

Kystvandene i hovedvandoplandet er primært Køge Bugt, der grænser op til Øresund mod nord og Fakse Bugt mod syd samt Kalveboderne. Der sker afstrømning via vandløb og søer til Køge Bugt fra deloplandene: Sydvestlige Amager Harrestrup Å St. Vejleå og Ll. Vejleå Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrup Mosebæk Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for Køge Køge Å Vedskølle Å Tryggevælde Å Småvandløb på Stevns

Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets 103 vandværker og 24 kildepladser, der til sammen indvinder 31,1 mio. m3 (svarende til 82 % af den samlede indvinding i 2005). Spildevandsudledninger sker især fra centrale renseanlæg med udledning direkte til kysten og de mange regnvandsbetingede udløb. Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter i 1. vandplan-periode oplande til 3 kystvandsområder, 37 søer, 294 km vandløb samt 2 grundvandsforekomster. Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland Køge Bugt i 1. vandplanperiode (2012-2015) en reduktion på ca. 88 tons N/år og ca. 1,6 tons P/år. Indsatsprogrammet for 1. vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter i alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag: Vandløb: Ændret vandløbsvedligeholdelse på 59,7 km vandløbsstrækning Fjernelse af 7 stk. faunaspærringer Vandløbsrestaurering af 5 km vandløbsstrækning Genåbning af 1 km rørlagt vandløbsstrækning.

Spildevand: Forbedret rensning på 1 renseanlæg Spredt bebyggelse – forbedret rensning på ca. 267 ejendomme Ca. 37 regnbetingede udløb Diffus påvirkning: Etablering af 5,3 ha fosforådale Reduktion af 84 tons N/år via landbrugsrelaterede tiltag. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner op til 10 m. langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, samt forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret.

7

Der er i alt 459 søer på over 100 m2 i hovedvandoplandet, hvoraf 37 søer indgår i vandplanens program. Desuden er 17 søer beliggende i Natura 2000-områder og har naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Indsatsprogrammet for 1. vandplanperiode indeholder ingen tiltag vedrørende sø-restaurering. Der indgår endvidere ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for 1. vandplanperiode Omkostningerne til indsatsprogrammet i 1. vandplanperiode for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 16 mio. kr. pr. år.

Resuméforområdenr.2.6Østersøen Nedenstående sammendrag er baseret på relevante uddrag og hovedlinjer i statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen.

Hovedvandopland 2.6 Østersøen er fremhævet Hovedvandopland Østersøen har et landareal på ca. 1.083 km². Oplandet dækker mindre områder på Lolland, Falster og Sydsjælland og det meste af Møn. De 6 kommuner i oplandet er Faxe, Vordingborg, Lolland, Stevns, Næstved og Guldborgsund Kommuner. Der bor ca. 80.000 mennesker i området og ca. 57.000 af disse bor i bymæssig bebyggelse. Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets 250 almene vandforsyninger, der tilsammen indvinder ca. 5,5 mio. m3. Drikkevand udgør ca. 67 % af indvindingen, vanding ca. 6 % og andet/industri ca. 27 %. Anvendelsen af arealerne i oplandet er domineret af landbrugsjord, som udgør 74 % af oplandet. Den resterende del er bl.a. byområder (5 %), skov (11 %) samt andre naturarealer (5 %). Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter i 1. vandplan-periode 6 kystafsnit, 321 km vandløb, 17 grundvandsforekomster og 19 søer. Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland Østersøen i 1. vandplanperiode (2009-2015) en reduktion på ca. 200 tons N/år og ca. 1 tons P/år.

8

Indsatsprogrammet for 1. vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter i alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag: Vandløb:

Fjernelse af 9 stk. faunaspærringer Vandløbsrestaurering af ca. 4 km vandløbsstrækning Genåbning af ca. 6 km rørlagt vandløbsstrækning Sø-restaurering af 1 lokalitet (Snesere Sø)

Spildevand:

Forbedret rensning på 10 renseanlæg 1 regnbetingede udløb

Diffus påvirkning:

Etablering af op til 193 ha vådområder. Reduktion af 154 tons N/år via landbrugsrelaterede tiltag. Yderligere brug af efterafgrøder eller andre godkendte alternativer på 13.840 ha.

Indsatsprogrammet for 1. vandplanperiode indeholder ikke krav til forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. I efterfølgende vandplanperioder er der krav til forbedret spildevandsrensning på en række ejendomme. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret samt ændring af normsystemet. Kvælstofpåvirkningen af kystvandene i hovedvandopland 2.6 Østersøen skal samlet reduceres med ca. 242,8 tons N/ år i 1. vandplanperiode (2009-2015) udover den forventede baseline-reduktion på ca. 57,7 tons N/år. Indsatsprogrammets krav til reduktion af kvælstof til kystvandene fordeler sig således: Der er i alt 4.049 søer på over 100 m² i hovedvandoplandet, hvoraf 19 søer indgår i vandplanens program. Der indgår ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for 1. vandplanperiode. Omkostningerne til indsatsprogammet i 1. vandplanperiode for hovedvandopland 2.6 Østersøen er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 10,5 mio. kr. pr år.

9

2. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 2.4 Køge Bugt og 2.6 Østersøen og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Stevns Kommune´s geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Stevns Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Køge og Faxe Kommuner har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen. Stevns Kommune har ikke indgået aktivt i de VOS grupper, da der ikke i Stevns Kommune har været udpeget projektområder omkring P reduktion.

Oplandene 2.4 Køge Bugt samt 2.6 Østersøen, samt de to nabo kommuner Faxe og Køge. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af § 31a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr. 1219 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde:

1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens §§ 4 og 5)

2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens § 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens

§ 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne.

10

Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse, sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages, senest et år efter vandplanernes vedtagelse.

For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages, at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for, at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens § 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Handleplanen skal derfor ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009).

Offentlighedsfaseogaktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen, bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens § 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Stevns Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer, for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til Stevns Kommunens vandhandleplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens udkast til vandhandleplan af 26. februar 2015 vil blive fremlagt til offentlig høring frem til den 24. april 2015.

Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse

11

Bemærkninger og indsigelser kan frem til og med den 24. april.2015 fremsendes til: Stevns Kommune Natur & Miljø Postboks 83 4660 Store Heddinge eller tekmil@stevns.dk Udarbejdet januar 2015 af Natur og Miljø. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandplaner-2009-2015/ på Naturstyrelsens hjemmeside. 0 0

12

3. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU’s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007, var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens § 3, stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vedtagelse af vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer, indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML § 3, stk. 2: ”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan”. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition, og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne, samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11, skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder – og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes.

13

Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst ”god tilstand” eller ”godt potentiale” i år 2015.

Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) 

Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand, skal jf. figur 2, højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks).

Vandløb

Miljømål

Økologisk tilstand

Mål for

faunaklasse

Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6

5 ’Blødbund’ God tilstand 4

Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale 6

5 4

Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI

Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendt-gørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand.

Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. 

Økologisk kvalitetsklasse 

Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt

modificerede vandområder 

  Ingen eller kun ubetydelig afvigelse  Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale   Svag afvigelse  God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale   Mindre afvigelse  Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale   Større afvigelse  Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale   Alvorlig afvigelse  Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale

14

Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. 1 Max indvinding = 35 % naturlig grundvandsdannelse

2 Max indvinding = 30 % af aktuel grundvandsdannelse

3 Max reduktion af gennemsnitlig afstrømning = 10 %

4 Max reduktion af sommervandføring = (5-50 %) afhængig af recipientmålsætning

Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand

Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand.

Virkemidler: Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse.

Vandhandleplanenift.andenplanlægning: Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015.

15

4. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram

Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplan 2.4 Køge Bugt og 2.6 Østersøen indsatsprogram. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanernes indsatsprogram i Stevns Kommune er følgende: Indsats Fjernelse af faunaspærringer 2 stk. Restaurering af vandløb 0,56 km Genåbning af rørlagte vandløb 752 m Forbedret spildevandsrensning Ca. 400 ejendomme Indsats omkring overløbsbygværker 10 stk. Søer Ingen indsats Indsatsen i Stevns Kommune i første planperiode Indsatser i Stevns Kommune fordeler sig over store dele af Stevns Kommune. I bilag 1, vil man ud fra en række kort kunne se placeringen af indsatsen i forhold til kommunens geografi.

Kort viser steder hvor i Stevns Kommune der skal ske ændringer. Lilla område er område hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning i det åbne land, orange er ændret vandløbs vedligeholdelse, lille punkter er spærringer der skal fjernes, lysblå prikker er overløbsbygværker, mørkebrun er restaurering og lille streg er genåbning af rørlagt vandløb.

16

5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Der er i Stevns Kommune alene udpeget indsats overfor vandløb og søer. Der er for Stevns Kommune i første planperiode ikke planlagt indsatser overfor søer eller grundvand. Stevns Kommune skal gøre opmærksom på, at en forudsætning for gennemførelse af nedenstående indsatsrækkefølge er, at det økonomiske grundlag er tilvejebragt. Såfremt dette ikke er tilfælde, vil nedenstående prioritering / rækkefølge ikke kunne holdes. Ligeledes vil en række af projekterne ikke kunne gennemføres. Stevns Kommunens indsats er prioriteret i forhold til følgende overordnede kriterier:

1. Mindst krævende indsats ift. opfyldelse af målsætning. Indsatser hvor der for færrest ressourcer, vil kunne opnås forbedret tilstand.

2. Fremkommelighed Indsatser der vurderes, at kunne gennemføres forholdsvist nemt og uden de store konsekvenser.

3. Rekreative hensyn Indsatser hvor det er muligt, at indtænke rekreative muligheder og løsninger.

4. Indsats i samarbejde med andre kommuner. Indsatsen sammen med andre kommuner koordineres således, at den samlet set bedste løsning samt mest omkostningseffektive løsning forsøges opnået.

5. Mulighed for synergi effekter Indsatser hvor man i samarbejde med ex. forsyningsselskabet vil kunne opnå bæredygtige løsninger, som samfundsmæssigt vil være en gevinst.

Spildevand Indsatsen omkring spildevand er prioriteret i den kommunale spildevandsplan.

StevnsKommuneharopstilletfølgenderealiseringsrækkefølge:Forventet tidspunkt for fysisk igangsættelse af foranstaltning

1. Fauna spærringer Spærringer ved Vallø vandløbet og Storkebækken vil blive udjævnet.

2. Restaurering af vandløbsstrækning Kvaliteten i den øvre del af Gammelsø Bækken vil blive forbedret.

3. Åbning af rørlagt strækning Åbning af den rørlagte del af Hårlev Bæk mellem Hårlev By og Tryggevælde å.

17

Stevns Kommune vil som udgangspunkt igangsætte arbejdet i ovennævnte rækkefølge. I det omfang det efterfølgende viser sig, at der vil kunne opnås økonomiske eller miljømæssige synergieffekter ved at opprioritere eller nedprioritere enkelte projekter, vil dette blive valgt.

18

6. Indsatser Det følgende fungerer som en uddybning af foregående kapitler og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte. I beskrivelsen henvises til kommunekortet kapitel 4 og bilag 1, der viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering.

Overfladevand‐vandløbogsøer I Stevns Kommune skal der gennemføres en række tiltag omkring vandløbene. Der skal ikke gennemføres nogle tiltag / projekter omkring søer, p-ådale eller våde områder. Vandløb (i forhold til vandløbsloven) I Stevns Kommune omfatter den samlet indsats ca. 1,3 km vandløb. Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede § 3 vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Vandplanens virkemidler

Frilægning af vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsregulering/restaurering

For Stevns Kommune skal der gennemføres følgende konkrete tiltag: Indsats Fjernelse af faunaspærringer 2 stk. Restaurering 0,56 km Genåbning af rørlagt vandløb 752 m

19

Kort til venstre: Der skal fjernes 2 spærringer i Stevns Kommune i denne planperiode. Kort til højre: Der skal åbnes en rørlagt vandløbsstrækning i Stevns Kommune i denne planperiode. Fritlægningsamtfjernelseafspærringer er hvor adgangen for flora og fauna forbedres. Fritlægning sker ved at rørlagte vandløbsstrækninger åbnes, så fauna igen frit kan bevæge sig i vandløbet. Spærringer er forhindringer i et vandløb, er så voldsomme, at de fuldkommen eller devis hindrer passage af flora og fauna.

Der skal restaureres en strækning i Stevns Kommune i denne planperiode.

20

Restaureringogændretvedligeholdelseafvandløb er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projektet forudsætter tilladelse efter jf. § 17, i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr. 1436 af 11/12/2007).

Vandløbsregulativer Hvis vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelserne skal ændres, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres, hvis ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ. Reguleringer og ændringer af fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af vandløbet. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger.

VandløbsindsatseriStevnsKommune Stevns Kommune har som led i udarbejdelse af den kommunale vandhandleplan besigtiget de steder, hvor den statslige vandplan foreskriver tiltag. I bilag 1 gennemgås hver enkelt strækning / lokalitet. Gennemgangen har sammen med andre parameter, dannet en del af baggrunden for kommunens prioritering af indsatsen i den kommunale handleplan. I forbindelse med gennemførelse af tiltag, vil kommunen som udgangspunkt gå i dialog med lodsejerne, igangsætte undersøgelser samt myndighedsarbejdet allerede året før indsatsen planlægges gennemført. Omkring ændret vandløbsvedligeholdelse vil den konkrete indsats først blive fastlagt efter, at der er foretaget en hydraulisk vurdering af ændret vandløbsvedligeholdelse på vandløbsstrækningen. På baggrund af den hydrauliske vurdering, vil det nødvendige omfang af ændret vandløbsvedligeholdelse for at opfylde målsætningen om god økologisk tilstand blive fastlagt. Desuden foretages en konsekvensvurdering af den ændrede vedligeholdelse i forhold til påvirkningsgraden på de omkringliggende arealer. Lodsejerne vil efterfølgende blive informeret omkring konsekvenserne af den ændrede vedligeholdelse. Forslag til regulativ (offentlige vandløb) eller forslag til

21

vedligeholdelsesbestemmelser (private vandløb) fremsendes herefter til staten, som skal give tilsagn om kompensation. Efter modtagelse af tilsagn behandler Stevns Kommune forslaget efter bestemmelserne om vandløbsregulativer med 8 ugers offentlighedsperiode og 4 ugers klageperiode. Det skal påpeges, at grundlaget for ovenstående samt den endelige prioritering er, at det økonomiske fundament er tilstede.

Søer(iforholdtilnaturbeskyttelsesloven) Der er i statens vandplaner udpeget 18 søer til sørestaurering, så det er langt fra alle kommuner, som skal gennemføre et sådant projekt. De kommuner der skal, bør give oplysning om søen, vise den på kort, oplyse hvornår indsatsen kan forventes gennemført, hvilke tilladelser der skal gives, og oplyse hvordan offentligheden vil blive hørt. De kommuner, der ikke qua de statslige indsatsplaner skal gennemføre en sørestaurering, bør indsætte et afsnit hvoraf det fremgår, at søernes tilstand vil blive forbedret via vandplanens øvrige indsatser – spildevandsrensningen, randzoner og fosfor-vådområder samt ved kommunens løbende administration af sektorlovgivningen Der er ikke udpeget nogen indsatser omkring søer i Stevns Kommune i denne planperiode. Vandplanens virkemidler

Fosforfælding ved aluminium tilsætning (immobilisering af fosfor) Biomanipulation ved opfiskning

Alle søer over 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven.

Kvælstof‐vådområder I hovedvandopland 2.4 Køge Bugt skal der ikke udlægges kvælstof-vådområder i første planperiode. I hovedvandopland 2.6 Østersøen skal der udlægges vådområder. Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvand samt give en rigere natur der hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for, at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010. Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Stevns Kommune skal efter statens vandplaner ikke gennemføre indsats for etablering af kommunale kvælstof-vådområder.

22

Fosfor‐vådområder Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed de søer, der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. I hovedvandopland 2.4 Køge Bugt skal der etableres 2 fosforvådområder. I hovedvandopland 2.6 Østersøen skal der ikke etableres fosforvådområder. Stevns Kommune skal efter statens vandplaner ikke gennemføre indsats for etablering af fosfor-vådområder i første planperiode.

Spildevand Vandplanens virkemidler

Renseanlæg Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme

Vandplanens indsatskrav i 1. planperiode indenfor påvirkninger fra spildevand i Stevns Kommune omfatter:

• Forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse i et opland, svarende til at ca. 20 ejendomme.

• Ændring af 10 regnbetingede udløb Herudover er krav om indsatsen for forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse jf. baseline, som ikke er inkluderet i ovenstående oversigt. For Stevns Kommuner er minimumskrav til indsatsen (jf. baseline og supplerende indsats) henholdsvis 436 og 181 ejendomme i 1. og 2. planperiode.

Indsatskrav, spildevand, i 1. planperiode jf. vandplaner. Alle indsatskrav er jf. Hovedopland 2.4 Køge Bugt.

23

Spildevandsplanen Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, indeholder nye initiativer og indsatsområder, for spildevandsrensning. Den gældende spildevandsplan i Stevns Kommune er vedtaget i oktober 2012 og gældende for perioden 2012-2020. I spildevandsplanen er indarbejdet indsatskravene, som de er angivet i 2011 versionen af vandplanerne. Indsatskravene indenfor påvirkninger fra spildevand til 1. planperiode er de samme i 2011 som i den gældende 2014 version. Dog er indsatsen for forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse jf. baseline reduceret, idet kravet om forbedret rensning er bortfaldet i 5 afstrømningsoplande og reduceret i 1 afstrømningsopland. Ændringerne til baseline indarbejdes i tillæg 5 spildevandsplan 2012-2020, som sendes i offentlig høring i foråret 2015. Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af tillægget til spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages. Indsats for regnvandsbetingede udløb (overløbsbygværker) Vandplanernes udpegning af 10 Overløbsbygværker i forhold til indsatskrav for regnbetingede udløb er indeholdt i Stevns Kommunes Spildvandsplan 2012-2020. Rækkefølgen for indsatsen er på nuværende tidspunkt ikke prioriteret, da der forestår et arbejde med en gennemgang af de aktuelle kloakoplande en efterfølgende vurdering af den økonomisk og miljømæssigt mest bæredygtige løsning. Ligesom Overløbsbygværkernes aktuelle tilstand og funktion vurderes inden indsats med henblik på at anskueliggøre funktionen i forhold til vandplanens krav. Løsningen skal således opfylde vandplanernes krav og være fremtidssikret til at håndtere følgerne af fremtidige klimaændringer. Det er i forslag til spildevandsplanen indskrevet at den supplerende indsats for de regnbetingede udløb, som udgangspunkt udføres fra 2014 med en jævn investeringstakt over fem år, således at 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode. (jf. indsatsprogram i vandplanerne) Indsats for forbedret Spildevandsrensning for spredt bebyggelse Vandplanen indeholder om krav om indsats for forbedret spildevandsrensning i yderligere et nyt opland, i forhold til krav i regionsplanerne. Indsatsen om forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse for det nye opland og jf. baseline er indarbejdet og videreført i forslag til spildevandsplan 2012-2020. Prioriteringen af indsatsen bunder i forskellige detaljeringsgrad, hvormed indsatsen for forbedret spildevandsrensning er beskrevet i spildevandsplanerne i de 2 tidligere kommuner.

Oversigtkort over krav om indsats for forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse.

24

Ifølge spildevandsplanen, omfatter den samlede indsats i Stevns Kommune overfor den spredte bebyggelse ca. 440 - 812 ejendomme, hvoraf 125 af ejendommene er planlagt kloakeret. Det skal bemærkes at ca. 150 ejendomme af ejendommene ligger i område hvor baseline kravet er bortfaldet ved vedtagelsen af vandplanen i 2014. Det skal bemærkes, at det for 372 ejendomme gælder, at det ikke kan afgøres, om de allerede opfylder krav om forbedret spildevandsrensning, alene ud fra afløbsoplysninger i BBR. Det forventes, at hovedparten af forholdene afklares i forbindelse med gennemførsel af indsatsen. Ejendommene er dog som udgangspunkt kategoriseret som om ikke at opfylde rensekrav i spildevandsplanen indtil der opnås en bedre viden. Indsatsen for forbedret spildevandsrensning er overordnet opdelt i 2 indsatsperioder. Ejendommene i ca. 2/3 af kommunen har modtaget påbud om forbedret spildevands rensning i 2012. Herunder også i områder hvor baselinekravet er bortfaldet. For den resterende ca. 1/3, blev der iværksat yderligere undersøgelser for at klarlægge om yderligere områder, skulle udlægges til kloakering. På baggrund af disse undersøgelser er der udarbejdet et forslag til tillæg til spildevandsplanen, hvor indsatsen præciseres. Tillægget er i offentlig høring i foråret 2015. I tillægget udlægges yderligere ca. 70 ejendommen til kloakering. Ejendommen kloakeres i perioden 2016-2020. Den øvrige indsats med påbud om forbedret spildevandsrensning forventes igangsat i 2016.

Akvakultur Alle dambrug skal miljøgodkendes, og senest hvert 10. år skal meddelte miljøgodkendelser revurderes. I den forbindelse meddeles nødvendige påbud. Miljøministeren har i brev af 27. januar 2011 til dambrugskommunerne meldt ud, at alle dambrug snarest skal være miljøgodkendt, senest ved udgangen af 2012. Gennemførelsen skal ske gennem miljøgodkendelse og påbud, jf. kapitel 5, i miljøbeskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser, særligt ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen. Det bemærkes, at samtidighedsreglen hvad angår miljøgodkendelse og vandindvindingstilladelse suspenderes for bestående dambrug, der endnu ikke har en samlet miljøgodkendelse, og som ønsker at forblive på foderkvoteregulering (dvs. at de ikke ønsker at overgå til udlederkontrol). Reglen er indtil videre suspenderet indtil 2014. I forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse sker inddragelsen af offentligheden i overensstemmelse med de generelle regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10. Statens vandplaner for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen indeholder ingen konkrete indsatser overfor akvakultur. Der findes ingen akvakultur i Stevns Kommune

Grundvand Vandindvinding Virkemidler i statens vandplaner rettet mod påvirkninger fra vandindvinding omfatter reduktion og/eller flytning af kildepladser samt kompensationsudpumpning til vandløb. Statens vandplaner for de to hovedvandoplande 2.4 Køge Bugt og 2.6 Østersøen indeholder ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for 1. vandplanperiode.

25

Der skal derfor i Stevns Kommune ikke gennemføres indsatser i forhold til vandindvinding i kommunen som følge af indsatsprogrammet for 1. planperiode i statens vandplaner. Drikkevandskvalitet og -kvantitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Der er udarbejdet indsatsplaner for den sydlige del af kommunen (Gl. Stevns Kommune). Der skal udarbejdes indsatsplaner for den nordlige del af kommunen (Gl. Vallø Kommune) i 2014/15 som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand, jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Der er som udgangspunkt ikke problemer med kvantiteten i forhold til behovet i Stevns Kommune. Der er kvalitetsmæssige problemer, som forventes at kunne imødekommes af flytning af indvinding mellem kommunens vandværker. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning – som en grundlæggende foranstaltning.

Øvrigeindsatserikommunen

Handlingsplanerforklimatilpasning Handlingsplan for klimatilpasning i Stevns Kommune blev vedtaget april 2014. http://www.stevns.dk/files/cache/201410031419274ea99b42b5924dcca3d292f118a33c66/Klimatilpasningsplan2014NY.pdf Kommunen arbejder løbende på at implementere planen.

Badevandsprofiler Stevns Kommune har 10 strande hvor der udarbejdes badevandsprofil. Disse kan ses på den enkelte lokalitet samt på kommunens hjemmeside. Stevns Kommune arbejder løbende på at forbedre badevandskvaliteten, hvilke primært sker via kommunens spildevandsplanen.

Landdistriktsprogrammet Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU’s landbrugspolitik. Hvilken fordeling, der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel, vil dette kunne få indvirkning på finansieringen af nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge vandplanerne.

Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne,

26

herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne.

27

7. Forholdettilandenrelevantplanlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsynings-planen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Efter planlovens § 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer.

Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis)

Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens over-ordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Samtlige planer vil blive gennemgået og om nødvendigt justeret i overensstemmelse med vandplanernes overordnede retningslinjer.

Spærringerderskalfjernes Mulig påvirkning - planforhold: Den ene spærring er placeret på jorderne tilhørende Vallø Gods, der er omfattet af en landskabsfredning. Fjernelse af denne spærring kan kræve dispensation fra fredningen. For det fredede areal gælder at:

28

Søer og vandløb m.v. Søer, moser, damme og mergelgrave må ikke opfyldes, reduceres eller afvandes, men tilgroede søer, mosehuller, damme o.lign. må genetableres. Der må ikke ledes spildevand til disse vådområder. Stenkister og broer må ikke ændres. Der må ikke oprettes dambrug. Terrænændringer. Det følger af § 2, at der ikke må foretages terrænændringer. Der må således ikke ske udnyttelse af forekomster i jorden eller foretages opfyldning, planering eller afgravning. Fredningen er dog ikke til hinder for, at forekomster i jorden udnyttes af ejeren til eget brug, når en sådan udnyttelse er lovlig efter råstofloven, eller at der foretages nødvendige terrænændringer i forbindelse med lovlige foranstaltninger inden for området. Midlertidige terrænændringer i forbindelse med nedlæggelse af forsynings- eller andre ledninger er ligeledes tilladt. Den tredje spærring er beliggende indenfor kommuneplanudpeget særligt værdifuldt landbrugsområde. Denne udpegning er dog umiddelbart planmæssigt forenelig med fjernelsen af spærringen.

Restaureringivandløb Mulig påvirkning – planforhold: Gammelsø Bækken løber på grænsen mellem et kommuneplanudpeget særligt værdifuldt naturområde og et særligt værdifuldt landbrugsområde, i et område med landskabelige interesser. Restaureringen kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det udpegede særligt værdifulde landbrugsområde i kraft af øget risiko for oversvømmelser. Øvrige udpegninger er umiddelbart planmæssigt forenelige med restaurering i vandløbet. Genåbning af rørlagt vandløbsstrækning Mulig påvirkning – planforhold: Hårlev bæk løber gennem et område udlagt i kommuneplanen til centerområde, et område der er lokalplanlagt til - og i anvendelse som - modtage- og kompostplads samt et område der er udpeget i kommuneplanen til geologisk interesseområde og landskabeligt interesseområde. Alle omtalte udpegninger/planer er umiddelbart planmæssigt forenelige med åbning af vandløbet.

Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen.

29

Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen.

Vandforsyningsplanenogspildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden.

Vandforsyningsplanen Af vandforsyningslovens § 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er, at sikre borgerne i kommunens adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Hvis ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i et område således, at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af en vandforsyning, har dette betydning for vandforsyningsplanen.

Spildevandsplanen Spildevandsplanen fastlægger rammer for en kommunes håndtering af spildevandet i kommunen. I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand indenfor kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanerne angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen, Stevns Kommunes nuværende gældende spildevandsplan er opdelt i spildevandsplanen for de 2 tidligere kommuner: Vallø Kommune og Stevns Kommune, og består af:

Spildevandsplanen 2006-2012 for tidligere Vallø Kommune Spildevandsplanen 2001-2012 for tidligere Stevns Kommune

Med tilhørende tillæg Forslag til spildevandsplan 2012-2020 for Stevns Kommune er i offentlig høring i perioden 8. maj til 9. juli kl. 12.00 2012. Stevns Kommune forventer, at have en ny vedtaget samlet spildevandsplan først på efteråret 2012. Der skal derefter udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen for det åbne land

30

dækkende den tidligere Vallø Kommune. Arbejdet er igangsat og forventes at blive vedtaget i primo 2013. Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Vandplanens indsats for forbedret rensning fra spredt bebyggelse i Stevns Kommune bygger ovenpå den eksisterende indsats for forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse fastsat i tillæg til de gældende spildevandsplaner. Vandplanens indsats for forbedret rensning fra spredt bebyggelse i Stevns Kommune er derfor sammen med de i vandplanen udmeldte rensekrav er indarbejdet i forslag til den nye samlede spildevandsplan for Stevns Kommune. Vandplanerne udpegning af 10 Overløbsbygværker i forhold til indsatskrav for regnbetingede udløb er indeholdt i Stevns Kommunes forslag til Spildvandsplan 2012-2020. Hovedvandopland 2.6 Østersøen Vandplanens indsatsprogram omfatter ikke nye indsatser i relations til spildevandsplanen. Indsatsen i forhold til spredt bebyggelse jf. baseline er den samme som beskrevet under hovedopland 2.4 Køge Bugt.

Indsatsplanerforgrundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. § 13, og 13a, i vandforsyningsloven, og § 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for, at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale.

RelationtilNatura2000‐handleplan De kommunale vandhandleplaner skal i henhold til ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner” (BEK nr. 1219 af 15.12.2011) koordinere indsatsen med indsatsen fastlagt i de

31

kommunale Natura 2000 handleplaner, for så vidt angår vådområder og behovet for vand for de naturtyper, der er afhængige af et vandøkosystem. Indsatsen omkring vandbehov for naturtyper afhængig af et vandøkosystem, skal ske i samspil mellem de kommunale Natura 2000 handleplaner og de kommunale vandhandleplaner. Stevns Kommune omfatter 4 Natura 2000 områder. Det drejer sig om følgende områder: - Nr. 206: Stevns Stenrev - Nr. 182: Holtug Kridtbrud - Nr. 152: Vallø Dyrehave - Nr. 149: Tryggevælde Ådal For Stevns Stenrev samt Holtug Kridtbrud er der ikke nogen berøring med indsatser i vandplanen. Vallø Dyrehave Fra søerne i Vallø Dyrehave løber Vallø vandløbet igennem det udpegede Natura 2000 område på en mindre strækning. Der skal jf. vandplanerne fjernes en faunaspærring fra udløbet af den østligste beliggende sø i Dyrehaven. Fjernelse af spærringen kommer ikke til at betyde noget, i forhold til det nuværende vandspejl. Tryggevælde Ådal Konkret går selve Tryggevælde Å igennem hele Natura 2000 området. I Natura 2000 planen står følgende ”Oversvømmelse af engene med næringsrigt vand, er en trussel mod områdets rigkær (7230) og levestederne for mygblomst”. Tryggevælde Å har økologisk mål god tilstand, men tidsfristen er udskudt grundet naturlig saltpåvirkning og det vil ikke være muligt at opnå tilstand inden for første planperiode. Kommunen forventer dog en generelt forbedret vandkvalitet, grundet væsentlig forbedret spildevandsrensning i det åbne land samt tiltag omkring reduktion omkring udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer. Dette sker igennem landsdækkende lovgivning.

Administrativetilretninger Stevns Kommune vil sikre, at vandplanernes retningslinjer inddrages i den daglige sagsbehandling via tilretning af kvalitetssikringsmanualer/paradigmer således, at der sker hensyntagen til vandplanens retningslinjer ved meddelelse af tilladelser, godkendelser og/eller dispensationer efter natur- og miljølovgivningen.