Embed Size (px)
Citation preview
1
Forslag til Vandhandleplan for
Svendborg Kommune - 2015
2
Vandplan 2010-2015
Odense Fjord Hovedvandopland 1.13
Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15
Vanddistrikt Jylland og Fyn
Forslag til Vandhandleplan for
Svendborg Kommune - 2015
3
Kolofon
Titel:
Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune - 2015
Vandplan 2010-2015
Odense Fjord Hovedvandopland 1.13
Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15
Vanddistrikt Jylland og Fyn
Udarbejdet februar 2015, Svendborg Kommune.
Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner.
Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside.
Kilder:
”Vandplan 2010-2015. Odense Fjord. Hovedvandopland 1.13 Vanddistrikt: Jylland og Fyn” og
”Vandplan 2010-2015. Det Sydfynske Øhav. Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt: Jylland og Fyn”,
begge offentliggjort den 30. oktober 2014.
Kontaktadresse:
Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
www.svendborg.dk
Mail: [email protected]
Fotos: Terkel Broe Christensen.
Forsidefoto: Syltemade Å-systemet med Ollerup Sø i forgrunden.
4
1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Svendborg Kommunes planer for realiseringen af de
statslige vandplaners indsatsprogram indenfor kommunens geografiske områder.
Svendborg Kommune er omfattet af to vandplaner, der dækker henholdsvis vandoplandet for
Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav.
Byrådet beslutter allerede den 27. november 2012 den kommunale vandhandleplan på baggrund af
de statslige vandplaner offentliggjort den 22. december 2011. Den 3. december 2012 erklærer
Natur- og miljøklagenævnet dog vandplanerne ugyldige, og hjemsender dem til fornyet behandling.
Dermed er Svendborg Kommunes vandhandleplan ligeledes ugyldig og skal besluttes på ny.
Efter fornyet behandling offentliggør staten igen den 30. oktober 2014 vandplanerne. På baggrund
af disse og deres indsatsprogrammer har Svendborg Kommune udarbejdet denne vandhandleplan.
Planen indeholder en rækkefølge og et tidspunkt for igangsættelse af for de enkelte indsatser.
Indsatserne skal senest påbegyndes i 2015, og der skal være opnået målopfyldelse jf. vandplanen
inden udgangen af 2015. Dog er der i forhold til indsatser på spildevandsområdet først et krav om at
indsatserne er gennemført to år efter vandplanens offentliggørelse.
I Svendborg Kommune skal følgende indsatser iværksættes:
28 spærringer i vandløb skal gøres passable
4 km rørlagte vandløb fordelt på 13 strækninger skal genåbnes
Sørup Sø skal restaureres
Mindst 6 ejendomme i det åbne land skal have forbedret spildevandsrensning eller skal
kloakeres
24 regnvandsbassiner skal forbedres
Udpegningen af lokaliteter for de konkrete indsatsprojekter er baseret på statsligt kortmateriale og
er derfor ikke præciseret yderligt i denne plan. Det skyldes, at handleplanen ikke må foregribe
lodsejeraftaler eller afgørelser.
Vandhandleplanen indeholder desuden en redegørelse i forhold til anden relevant planlægning -
blandt andet: Kommuneplan, vandforsyningsplan, spildevandsplan og råstofplan.
Ydermere vil planen informere om, hvordan offentligheden efter reglerne i sektorlovgivningen vil
blive inddraget i planens gennemførsel.
Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at se vandplanerne, herunder at indhente
informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau.
5
Indholdsfortegnelse
1. Planens indhold ............................................................................................................................. 4
2. Resumé af de statslige vandplaner ................................................................................................ 6
3. Forord ........................................................................................................................................... 7
4. Baggrund ..................................................................................................................................... 10
5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram .................... 14
6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser ......................................................................... 18
7. Indsatser……………………………………………………………………………………….27
8. Forholdet til anden relevant planlægning……………………………………………………....38
9. Bilag……………………………………………………………………………………………42
6
2. Resumé af de statslige vandplaner
Resumé af planer for områderne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav
Hovedvandopland 1.15:
Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor
Svendborg Kommune er omfattet af Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav
Hovedvandopland 1.15. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor
myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager.
Statens vandplaner indeholder også en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske
baggrundsnotater beskriver de krævede handlinger.
Svendborg Kommunes samlede areal er 415 km2, heraf er en mindre del – 12 km
2 i kommunens
nordvestlige område dækket af vandplanen for Odense Fjord. Samlet dækker vandplanen for
Odense Fjord-oplandet cirka 1.190 km2
,
og berører udover Svendborg Kommune 6 andre
kommuner: Nordfyns Kommune, Odense Kommune, Kerteminde Kommune, Faaborg-Midtfyn
Kommune samt mindre dele af Assens Kommune og Nyborg Kommune. Der skal kun i et mindre
omfang ske indsatser i Svendborg Kommune indenfor Odense Fjord-vandoplandet.
Vandplanen for Det Sydfynske Øhav dækker cirka 765 km2 og berører Svendborg Kommune med
et areal på 403 km2. De øvrige kommuner er Faaborg-Midtfyn Kommune, Langeland Kommune og
Ærø Kommune samt mindre dele af Nyborg Kommune. I oplandet bor cirka 100.000 indbyggere,
der findes 296 kilometer målsatte vandløb og 13 søer større end 5 hektar. Oplandets vigtigste
kystvande er området mellem Fyn, Ærø og Langeland med mange små og større øer.
Vandplanerne skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet
opfylder miljømålet ”god tilstand” inden udgangen af 2015. Der er fastsat konkrete miljømål for de
enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen.
I første planperiode fra 2010-2015 skal indsatsen sikre, at der landsplan skal ske en reduktion i
udledningen af kvælstof med cirka 6.600 tons pr år. Op til 450 kilometer vandløb skal restaureres,
150 kilometer rørlagte vandløb skal genåbnes og i vandløbene skal 1.330 spærringer fjernes, så der
gives bedre passage for fisk og andre dyr i åerne. Desuden skal op imod 35.000 ukloakerede
ejendomme i det åbne land have renset deres spildevand. På spildevandsområdet skal yderligere
cirka 250 overløbsbygværker, hvor forurenet kloakvand løber over ved kraftig regn forbedres. For
at nå målene skal der blandt andet også etableres vådområder og udlægges randzoner langs vandløb
og søer.
De to vandplaner, som berører Svendborg Kommune kan hentes fra Naturstyrelsens hjemmeside
ved at klikke på følgende link:
Vandplanen for Odense Fjord
Vandplanen for Det Sydfynske Øhav
7
3. Forord
I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområderne Odense
Fjord og Det Sydfynske Øhav og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Svendborg
Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.
Svendborg Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på
baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en
vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2009-
2015, 2015-2021 og 2021-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på
vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste og anden
planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015.
Figur 1: Svendborg Kommune med angivelse af vandoplandsgrænser (blå streger) for de to vandplaner, som dækker
kommunen: 1.13 Vandplanen for Odense Fjord og 1.15 Vandplanen for Det Sydfynske Øhav. De sorte streger angiver
kommunegrænser.
8
Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser, og i flere tilfælde udgør vandløb Svendborg
Kommunes kommunegrænse.
Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens
vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af §
31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr. 1219 om kommunalbestyrelsens
vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde:
1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge
og – tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens §§ 4 og 5)
2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens § 3)
3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens
§ 4. stk. 2)
Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne.
Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens
offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager
derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den
vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse.
For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om
miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene
indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag
af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis
handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny
plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den
statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver
kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens § 3, stk. 2, og kan finde
anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Denne handleplan skal ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og
programmer (LBK nr. 936, 2009).
Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse.
9
Offentlighedsfase og aktiviteter
Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af
miljømålsloven § 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af
handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens
borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af
indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres.
Svendborg Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl.,
som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen
af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan.
Forslag til Svendborg Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Svendborgs Byråd. Byrådets
udkast til vandhandleplan af 31. marts 2015 er fremlagt til offentlig høring i mindst 8 uger frem til
den 26. maj 2015.
Bemærkninger og indsigelser kan inden den 26. maj 2015 fremsendes til Svendborg Kommune på
adressen:
Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
eller mailes til
10
4. Baggrund
Den 22. december 2000 trådte EU’s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit
overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre
en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af
havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende
indsats.
Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med
miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som
retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og
recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf.
planlovens § 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 30.
oktober 2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven.
Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for
gennemførelse af vandplanens indsatsprogram.
Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf.
miljømålslovens § 3 stk. 2: ”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale
handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale
handleplan”.
For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle
vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede
administrative grundlag for dansk vandforvaltning.
Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte
forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige
vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for
at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne.
Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og
vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i
Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden
del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde
skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt.
Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan
kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner.
Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere
redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for
kommunernes geografiske områder – hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes.
11
Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand,
vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst ”god tilstand” eller ”godt potentiale” i
år 2015.
Figur 3: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR).
Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 3 højst
være en svag afvigelse.
Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller
godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf.
figur 4.
Vandløb Miljømål
Økologisk tilstand
Mål for
faunaklasse
Normale Høj tilstand 7
God tilstand 6
5
’Blødbund’ God tilstand 4
Stærkt modificerede Godt potentiale 5
Kunstige Godt potentiale 6
5
4
Figur 4: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI.
Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer
målopfyldelse for den pågældende søtype.
For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende
vandområde.
En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for
grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendt-
gørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.
Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i
grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand.
Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes
Afvigelser i forhold til
uforstyrret tilstand
Økologisk kvalitetsklasse
Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt modificerede
vandområder
Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale
Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale
Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale
Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale
Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale
12
tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding (figur 5). Se vandplanerne, afsnit
1.4 Retningslinjer.
1 Max indvinding = 35 % naturlig grundvandsdannelse
2 Max indvinding = 30 % af aktuel grundvandsdannelse
3 Max reduktion af gennemsnitlig afstrømning = 10 %
4 Max reduktion af sommervandføring = (5-50 %) afhængig af recipientmålsætning
Figur 5: Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand.
Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs.
forureningsmæssige, tilstand.
Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens
virkemiddel efter virkemiddelkataloget1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede
virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert
enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt,
økonomi samt gennemførelse.
Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i
virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes
af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun
i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med
manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor
drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger.
Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som
de virkemidler, de skal erstatte.
Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at
vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger
over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki.
Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig
planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015.
1 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar 2010. By- og Landskabsstyrelsen -
Miljøministeriet.
Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det
overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for
kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af
vandhandleplaner.
13
Hørup Å
14
5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens
indsatsprogram
Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplanerne Odense Fjord
Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 og deres
indsatsprogrammer (se figur 7 og 8). Indsatsprogrammer er bindende overfor kommunerne og skal
effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammerne er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op
til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske.
Svendborg Kommunes vandhandleplan er et udtræk af statens vandplaner for henholdsvis Odense
Fjord og Det Sydfynske Øhav for de indsatser, der skal ske indenfor Svendborg Kommunes
geografiske områder. De indsatser, som Svendborg Kommune er ansvarlig for gennemførslen af, er
angivet som antal/strækningers længde i nedenstående figur 6.
Påvirkninger, som skal
reduceres og tilhørende
virkemidler
Anvendelse af virkemiddel Effekt af indsats
Antal Længde/areal
Fjernelse af faunaspærringer 28 spærringer Fysisk påvirkning
Genåbning af rørlagte vandløb 13 strækninger 4 km Fysisk påvirkning
Sørestaurering 1 sø Reduktion af forfor
Spredt bebyggelse – forbedret
spildevandsrensning
Mindst 6
ejendomme*
Reduktion af fosfor og
kvælstof samt iltforbrugende
stoffer og miljøfarlige stoffer
Regnbetingede udløb – bassiner 24 bassiner Reduktion af fosfor og
kvælstof samt iltforbrugende
stoffer og miljøfarlige stoffer
samt fysisk påvirkning
Figur 6: Svendborg Kommunes indsatser i 1. planperiode jf. vandplanernes indsatsprogrammer.
Kommunekort
Efter handleplanbekendtgørelsens § 4, stk. 2 skal det i handleplanen vises på kort, hvor kommunal-
bestyrelsen vil gennemføre de foranstaltninger, der er nævnt overfor i figur 6.
Lokaliseringen og prioriteringen af Svendborg Kommunes indsatser er vist i følgende figurer på
side 20-22:
Figur 9-10: Indsatser i forhold til fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagte
vandløb og sørestaurering
Figur 11-12: Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning
Figur 13-14: Regnbetingede udløb – bassiner
Indsatserne kan ses på et mere detaljeret kommunekortet i bilag 1, eller digitalt på Kortinfo.
Igangsatte indsatser
Svendborg Kommune har allerede igangsat flere af indsatsprogrammets indsatser, inden
vandplanerne er endeligt offentliggjort. Årsagen er, at det lovmæssige og finansielle grundlag har
været til stede i form af vandløbslovens regler om vandløbsrestaurering og en statslige finansiering
til indsatser på vandløbsområdet.
15
Derfor har Svendborg Kommune igangsat de indsatser, som er planlagt igangsat i den kommunale
vandhandleplan vedtaget i december 2011, men som sidenhen er erklæret ugyldig jf. Natur- og
Miljøklagenævnets afgørelse.
Det drejer sig om vandhandleplanens indsatser planlagt igangsat i 2013 og 2014 vedr. etablering af
passage forbi spærringer i vandløb, genåbning af rørlagte vandløb og sørestaurering.
Status på disse indsatser fremgår af tabellen i figur 9, side 20-21.
På spildevandsområdet er indsatserne også igangsat vedr. de regnbetingede udløb. Status på denne
indsats fremgår af tabellen i figur 13, side 25.
16
Indsatsprogram – supplerende foranstaltning
Hovedvandopland Odense Fjord
Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende
virkemidler
An
ven
del
se a
f
vir
kem
idle
r
Effekter
Reduceret påvirkning af
overfladevande
Sa
mle
de
årl
ige
om
ko
stn
ing
er
(10
00
kr.
/år)
Kv
æls
tof
(to
ns/
år)
Fo
sfo
r
(to
ns/
år)
Fy
sisk
e p
åv
irk
nin
ger
Iltf
orb
rug
end
e st
off
er
Mil
jøfa
rlig
e fo
rure
nen
de
sto
ffer
, h
eru
nd
er
pes
tici
der
1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og
pesticider – landbrug mv.
Randzoner – op til 10 m langs vandløb og søer
Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker
Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i
visse perioder
Forbud mod visse former for jordbearbejdning i
efteråret
Ændring i normsystemet
129
0,3
+
+
4.165
Oversvømmelse af ådale med henblik på
fosfor-fjernelse
9,3 ha 0,2 + 32
Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Op til
432 ha
49 + 2.675
2. Vandindvinding – påvirkning af
overfladevande
Flytning af kildepladser 0 m3
Kompenserende udpumpning 0 m3
3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og
marine områder
Fjernelse af faunaspærringer 42 stk. + 643
Vandløbsrestaurering 0 km +
Genåbning af rørlagte vandløb 5 km + 103
Sørestaurering 0 lokalitet
4. Påvirkninger fra punktkilder
Renseanlæg – forbedret rensning 0 anlæg
Spredt bebyggelse – forbedret
spildevandsrensning
0 ejd. 0 0 + + 0
Regnbetinget udløb – bassiner 24 udløb 0,3 0,08 + + + 3.919
Industri – forbedret rensning/afskæring til
renseanlæg
0 anlæg
5. Akvakultur
Ferskvandsdambrug 0 stk.
Indsatsprogram omkostninger i alt/år 11.537
Figur 7: Indsatsprogram for Vandplanen for Odense Fjord.
17
Indsatsprogram – supplerende foranstaltning
Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav
Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende
virkemidler
An
ven
del
se a
f
vir
kem
idle
r
Effekter
Reduceret påvirkning af
overfladevande
Sa
mle
de
årl
ige
om
ko
stn
ing
er (
1.0
00
kr.
/år)
Kv
æls
tof
(to
ns/
år)
Fo
sfo
r
(to
ns/
år)
Fy
sisk
e p
åv
irk
nin
ger
Iltf
orb
rug
end
e st
off
er
Mil
jøfa
rlig
e fo
rure
nen
de
sto
ffer
, h
eru
nd
er
pes
tici
der
6. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og
pesticider – landbrug mv.
Randzoner – op til 10 m langs vandløb og søer*
Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker
Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i
visse perioder
Forbud mod visse former for jordbearbejdning i
efteråret
Ændring i normsystemet
100
0,2
+
+
3.228
Oversvømmelse af ådale med henblik på
fosfor-fjernelse
8,0 ha 0,1 12
Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Op til 459 ha 52 + 2.842
7. Vandindvinding – påvirkning af
overfladevande
Flytning af kildepladser 0 m3
Kompenserende udpumpning 0 m3
8. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og
marine områder
Fjernelse af faunaspærringer 41 stk. + 416
Vandløbsrestaurering 0 km +
Genåbning af rørlagte vandløb 4 km + 89
Sørestaurering 1 lokalitet + 26
9. Påvirkninger fra punktkilder
Renseanlæg – forbedret rensning 0 anlæg
Spredt bebyggelse – forbedret
spildevandsrensning
Ca. 6 ejd. 0,1 0,01 + + 42
Regnbetinget udløb – bassiner Ca. 14 udløb 0,21 0,07 + + + 1.673
Industri – forbedret rensning/afskæring til
renseanlæg
0 anlæg
10. Akvakultur
Ferskvandsdambrug 0 stk.
Indsatsprogram omkostninger i alt/år 8.328
Figur 8: Indsatsprogram for Vandplan for Det Sydfynske Øhav.
18
6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser
I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål.
Svendborg Kommune har blandt andet på baggrund af input fra Det Grønne Råd prioriteret
indsatsen ud fra følgende kriterier.
Generelt:
Rekreative muligheder
Arbejde i helheder (for eksempel i hele vandsystemer)
Synergi med Natura 2000-planer
Udjævning af indsats (blande store og små projekter)
Fremkommelighed (lodsejerønsker)
Spildevandsrensning før indsatser i vandløb
Specifikt:
Spildevandsrensning i det åbne land: Størst forskel mellem mål og aktuel tilstand i den
konkrete recipient (primært vandløb)
Regnbetingede udløb: Små og store projekter startes samtidig af hensyn til fremdrift i hele
indsatsperioden
Spærringer: Projekter nederst i vandsystemet først
Åbning af rørlagte vandløb: Prioriteres efter fjernelse af spærringer
Sørestaurering: Høj prioritet. Kun Sørup Sø, forundersøgelse kan startes
Indsatserne vil følge tre spor:
1 De fysiske påvirkninger af overfladevande (genåbning af rørlagte vandløb, spærringer og
sørestaurering) med Svendborg Kommune (Natur og Klima) som ansvarlig for den praktiske
gennemførsel.
2 Påvirkninger fra punktkilder: Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning med
Svendborg Kommune (Natur og Klima) som ansvarlig for den administrative gennemførsel
og lodsejerne for den praktiske gennemførsel.
3 Påvirkninger fra punktkilder: Regnbetingede udløb – bassiner med Vand og Affald som
ansvarlig for den praktiske gennemførsel.
I praksis betyder det, at indsatserne i de tre spor søges gennemført parallelt i samme
vandløbsopland. Således at indsatsen i et vandløbssystem afsluttes før indsatsen i det næste
prioriterede vandløbssystem påbegyndes. Indsatserne i de tre spor skal dog ikke vente på hinanden.
Vandløbssystemerne prioriteres således: 1) Syltemade Å, 2) Hundstrup Å inkl. Hørup Å, 3)
Stokkebæk, 4), Vejstrup Å, 5) Tange Å og 6) nogle korte kystvandløb.
I de enkelte vandoplande prioriteres indsatsen i forhold til påvirkninger af overfladevand således:
Indsats vedr. spærringer startes nederst i systemet først
Store spærringer sættes i gang tidligt
Åbning af rørlagte strækninger øverst i systemet sidst
19
I forhold til påvirkninger fra punktkilder prioriteres indsatsen således:
Indsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning ved enkelt ejendomme tilstræbes det at
indsatsen følger samme rækkefølge som ved vandløbsprioriteringen: Hundstrup Å, Hørup Å,
Vejstrup Å, Tange Å og til sidst det kystnære området ved Rantzausminde. Dog er der nogle
praktiske/tekniske forhold, som gør at indsatserne omkring Hundstrup Å må gennemføres i en
anden rækkefølge.
Indsatsen i forhold til de regnbetingede udløb følger også vandløbsprioriteringen. Det vil sige
gennemførsel af indsatsen i forhold de regnbetingede udløb vil ske i følgende rækkefølge i disse
vandløb: Syltemade Å, Hørup Å, Hundstrup Å, Vejstrup Å, Kobberbækken, Trappebækken,
Christinedalsbækken og Skelbækken.
Prioriteringen har ført til den realiseringsrækkefølge og det tidspunkt for igangsættelse af
indsatserne opstillet i vandplanerne, som fremgå af de næste seks siders kort og tabeller:
Figur 9 og 10 viser indsatsen i vandløb (åbning af rørlagte vandløb, fjernelse af spærringer
og sørestaurering).
Figur 11 og 12 viser indsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning i spredt
bebyggelse.
Figur 13 og 14 viser indsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning i forbindelse med
de regnbetingede udløb/bassiner.
Svendborg Kommune griber prioriteringslisten an fra toppen og realiserer indsatserne i den givne
rækkefølge.
20
Priori-
tering
Opland Indsats/
virkemiddel
Lokalitet Status Start-
tidspunkt
1 Syltemade Å Fjerne faunaspærring Vestre Mølle Forundersøgt 2013
2 Syltemade Å Fjerne faunaspærring Rør i Stevningegrøften
under Fåborgvej
Forundersøgt
Skal ej gennemføres pga.
afslag fra staten på
realisering. Årsag: Ringe
omkostningseffektivitet.
2013
3 Syltemade Å Åbne rørlagt vandløb Ollerup/Skerninge Skel
(tilløb til Syltemade Å
under Villabakken)
Forundersøgt
Skal ej gennemføres pga.
afslag fra staten på
realisering. Årsag: Ringe
omkostningseffektivitet.
2013
4 Syltemade Å Åbne rørlagt vandløb Tilløb fra Ollerup
(Kohaverenden)
Forundersøgt
Skal ej gennemføres pga.
afslag fra staten på
realisering. Årsag: Ringe
omkostningseffektivitet.
2013
5 Syltemade Å Åbne rørlagt vandløb Afløb fra Løvehave Forundersøgt
Staten anmodes om at tage
indsatsen ud af planen pga.
usikkerhed omkring
projektets økonomi og
gennemførlighed.
2013
6 Syltemade Å Sørestaurering Sørup Sø Forundersøgt
Realisering sep.-dec. 2015
2013
7 Hundstrup Å Fjerne faunaspærring Gundestrup Mølle Forundersøgt 2014
8 Hundstrup Å Fjerne faunaspærring Elleskovs Mølle Forundersøgt 2014
9 Hundstrup Å Fjerne faunaspærring Sterrebyvej over
Spangebækken
Forundersøgt. Afslag fra
staten på realiserings-
ansøgning på grund af lav
omkostningseffektivitet.
Projektet tilpasses og
ansøges på ny i foråret 2015.
2014
10 Stokkebækken Åbne rørlagt vandløb Hønsehaverenden Afslag fra staten på
forundersøgelsesansøgning
på grund af lav
omkostningseffektivitet.
Årsag: Ringe
omkostningseffektivitet.
2014
11 Tange Å Fjerne faunaspærring Mellem Landevejen og
Tange Å Mølle
Forundersøgt. Afslag fra
staten på realiserings-
ansøgning på grund af lav
omkostningseffektivitet.
Projektet tilpasses og
ansøges på ny i foråret 2015.
2014
12 Engelsbækken Åbne rørlagt vandløb Bøsøre Forundersøgt 2014
13 Engelsbækken Åbne rørlagt vandløb Lærkenborg Forundersøgt 2014
14 Engelsbækken Åbne rørlagt vandløb Engelsbækgård Forundersøgt 2014
15 Engelsbækken Fjerne faunaspærring Klintholmvej Forundersøgt 2014
16 Isebæk Fjerne faunaspærring Knarreborg Mølle Afslag fra staten på
forundersøgelsesansøgning
på grund af lav
omkostningseffektivitet.
2014
Figur 9: Svendborg Kommunes vandhandleplan for den fysiske påvirkning af overfladevande.
21
Priori-
tering
Opland Indsats/
virkemiddel
Lokalitet Status Start-
tidspunkt
17 Isebæk Fjerne
faunaspærring
Sandbjerggård,
nedstrøms
Afslag fra staten på
forundersøgelsesansøgning
på grund af lav
omkostningseffektivitet.
2014
18 Isebæk Fjerne
faunaspærring
Sandbjerggård,
opstrøms
Afslag fra staten på
forundersøgelsesansøgning
på grund af lav
omkostningseffektivitet.
2014
19 Hammesbro Bæk Åbne rørlagt
vandløb
To korte stræk af
Elsehoved Landkanal
Forundersøgt 2014
20 Egsmadeafløbet
(Egenappebæk)
Fjerne
faunaspærring
2 spærringer ved
Skovmølle
Forundersøges 2014
21 Egsmadeafløbet
(Egenappebæk)
Fjerne
faunaspærring
Huusomsvej Forundersøges 2014
22 Egsmadeafløbet
(Egenappebæk)
Fjerne
faunaspærring
Egenappevej Forundersøges 2014
23 Skellet
(Skelbækken)
Fjerne
faunaspærring
3 spærringer 2015
24 Lehnskov Bæk Fjerne
faunaspærring
5 spærringer omkring
godset Lehnskov
Ej forundersøgt. Men staten
bliver anmodet om at tage 3
af indsatserne ud af planen
pga. ringe omkostnings-
effektivitet.
2015
25 Asbæk Fjerne
faunaspærring
2 spærring i Bøgeskov 2015
26 Asbæk Åbne rørlagt
vandløb
3 strækninger 2015
27 Egense Bæk
(Vandløb fra
Egense)
Åbne rørlagt
vandløb
1 strækning ved kysten 2015
28 Ormerenden Fjerne
faunaspærring
2 spærringer 2015
29 Vejstrup Fjerne
faunaspærring
Lillemølle (Vejstrup
Vandmølle)
2015
30 Vejstrup Fjerne
faunaspærring
Klingstrup 2015
Figur 9, fortsat.
22
Figur 10: Kortet viser beliggenhed af indsatser i vandløbene i Svendborg Kommune. Samme kort i større
målestoksforhold og med supplerende oplysninger om alle Svendborg Kommunes indsatser kan ses i bilag 1.
23
Priori-
tering
Vandløbsopland/
lokalitet
Indsats/virkemiddel:
Kloakering/ forbedret
spildevandsrensning
(Cirka antal ejendomme)
Status Start-
tidspunkt
1 Hundstrup Å 19 ejendomme kloakeres
Ejendommene indgår i den gældende
spildevandsplan.
2015
5 ejendomme egen løsning Tillæg til spildevandsplan skal
udarbejdes
2016
2 Hørup Å 12 ejendomme egen løsning Tillæg til spildevandsplan skal
udarbejdes
2016
3 Vejstrup Å 4 ejendomme kloakeres
Ejendommene indgår i den gældende
spildevandsplan.
2015
4 ejendomme egen løsning Tillæg til spildevandsplan skal
udarbejdes
2016
4 Tange Å 54 ejendomme kloakeres
Ejendommene indgår i den gældende
spildevandsplan.
2015
27 ejendomme egen løsning Tillæg til spildevandsplan skal
udarbejdes
2016
5 Rantzausminde 3 ejendomme enten
kloakering eller egen løsning
Tillæg til spildevandsplan skal
udarbejdes
2016
Figur 11: Svendborg Kommunes vandhandleplan for påvirkninger fra punktkilder: Spredt bebyggelse – forbedret
spildevandsrensning.
Af vandplanens indsatsprogrammer (side 16 og 17) fremgår, at 6 ejendomme i det åbne land skal have forbedret
spildevandsrensning. Af kortmaterialet (WebGIS) fremgår det, at ejendommene er beliggende i 8 områder. Da alle
ejendomme indenfor de enkelte områder skal gennemføre en indsats – skal angivelsen af de 6 ejendomme betragtes som
værende en minimumsangivelse. I ovenstående figur 11 ses Svendborg Kommunes vurdering af, hvor mange
ejendomme i det åbne land, som skal have forbedret spildevandsrensning.
24
Figur 12: Kort med angivelse af de områder (skraverede felter), hvor ejendomme i det åbne land skal have forbedret
spildevandsrensning. Samme kort i større målestoksforhold med supplerende oplysninger viser alle Svendborg
Kommunes indsatser - se bilag 1.
Hørup Å
Hundstrup Å
Vejstrup Å
Tange Å
Rantzausminde
25
Priori-
tering
Vandløbsopland Indsats
(antal
bassiner)
Udlednings-
nummer
Status Start-
tidspunkt
1 Syltemade Å 5 U41-4
U41-1
U41-5
U71-1
U71-2
2015
2015
2015
2015
2015
2 Hørup Å 4 U21-1
U22-1
U27-1
U51-1
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
2010
3 Hundstrup Å 3 U51-3
U51-5
U58-1
Alle tre indsatser afventer
færdiggørelse/-melding
2012
4 Vejstrup Å 1 GO9B91F 2016
5 Kobberbækken
6 E12UO1F
E10UO1F
E07UO1F
E08UO2R
E08UO1R
E01X13R
Gennemført 90’erne
Gennemført 90’erne
Gennemført i 2006
2016
2016
2017
Trappebækken 3 E11UO1S
E05U01F
E06U01F
2017
2017
2018
6 Christinedals-
bækken
1 C05080F 2018
7 Skelbækken 1 U61-3 2018
Figur 13: Svendborg Kommunes vandhandleplan for påvirkninger fra punktkilder: Regnbetingede udløb/bassiner.
26
Figur 14: Kortet viser beliggenhed af indsatser i forhold til regnbetingede udløb - bassiner i Svendborg Kommune.
Samme kort i større målestoksforhold med alle Svendborg Kommunes indsatser og med supplerende information kan
ses i bilag 1.
27
7. Indsatser
Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller
flere af indsatsområderne.
Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af
indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen.
Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke
indsatser kommunen planlægger at igangsætte.
I beskrivelsen henvises til kommunekortet i bilag 1 eller Kortinfo, der viser indsatsområdernes
geografiske placering.
For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter
særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt
oplysninger om offentlighedens inddragelse heri.
Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af
udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af
generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af randzoner langs
vandløb. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af
kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover
også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen samt indsatsen
overfor vandindvindinger og sørestaurering.
Overfladevand - vandløb og søer
Vandløb
Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede § 3-
vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig
vedligeholdelse.
Der findes mere end 300 kilometer vandløb i Svendborg Kommune, heraf er de 175 kilometer
offentlige vandløb - 147 kilometer af disse er åbne og 28 kilometer er rørlagte. Derudover er der
112 kilometer åbne private vandløb samt et ukendt antal kilometer rørlagte private vandløb. 4
kilometer af disse og fortrinsvis de offentlige vandløb er omfattet af statens vandplan med krav om
en kommunal vandløbsindsats. I Svendborg Kommune vil vandplanernes indsatsprogram resultere i
13 strækninger og i alt 4 kilometer rørlagte vandløb vil blive åbnet, og der vil blive skab passage for
fisk og smådyr forbi 28 spærringer i vandløbene for eksempel i forbindelse med opstemninger ved
vandmøller eller rør-underførelser.
Lokaliseringen af de enkelte indsatser fremgår af statens kortmateriale, se kortbilag nr. 1 eller via
hjemmesiden Kortinfo.
Vandplanens virkemidler
Åbning af rørlagte vandløb
Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet
28
Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projekterne
forudsætter tilladelse efter § 37 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -
restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering
m.v. (BEK nr. 1436 af 11/12/2007).
Vandløbsregulativer
For alle offentlige vandløb er udarbejdet et vandløbsregulativ. Reguleringer og ændring af fysiske
forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer, skal der
være en høring med inddragelse af relevante interessenter.
Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a.
med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan
vandløb skal vedligeholdes og drives herunder en beskrivelse af vandløbet.
Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor
miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det
ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på
baggrund af konkrete konsekvensvurderinger.
Figur 15: Genåbning af rørlagte vandløb skal ske på 13 stækninger (4 km) i Svendborg Kommune. Foto og kort viser et
eksempel (rød streg på kortet) fra den øverste del af Syltemade Å-systemet nord for Ollerup.
Genåbning af rørlagt vandløb i
Syltemade Å-systemet.
Projektstart: 2013.
29
Figur 16: Fjernelse af spærringer og sikring af kontinuitet skal ske på 28 lokaliteter i Svendborg Kommunes vandløb.
Foto og kort viser et eksempel fra Vejstrup Vandmølle i Vejstrup Å.
Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven)
På landsplan er i alt udpeget 14 søer til sørestaurering. Sørup Sø vest for Svendborg by er en af
dem. Søen har et areal på 11 hektar, middeldybden er 2,9 meter og på det dybeste sted er den 4,3
meter. Søen opfylder ikke miljømålet på grund af en intern fosforbelastning fra søbunden. Primært
tidligere tiders spildevandsudledning er kilde til fosforforureningen. Sørup Sø, der har afløb til
Syltemade Å-systemet ligger opstrøms Hvidkilde Sø, Nielstrup Sø og Ollerup Sø. Sørup Sø får ikke
længere tilledt spildevand.
Vandplanens virkemidler i forhold til sørestaurering
Fosforfælding ved aluminium tilsætning (immobilisering af fosfor)
Biomanipulation ved opfiskning
Vandplanen peger på, at virkemidlet fosforfælding ved tilsætning af aluminium skal sikre, at Sørup
Sø får en tilstand, som kan opfylde miljømålet.
Kommunens øvrige søer, hvis tilstand ikke opfylder vandplanens miljømål vil blive forbedret via
vandplanens øvrige indsatser: Spildevandsrensningen, randzoner og ved kommunens løbende
administration af sektorlovgivningen.
Alle søer over 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur. Derfor må der
ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden
omfattet af vandløbsloven.
Sikring af kontinuitet forbi
Vejstrup Vandmølle.
Projektstart: 2015.
30
Figur 17: Sørup Sø skal som den eneste sø i Svendborg Kommune restaureres. Indsatsen skal ske ved fosforfældning
med aluminiums-behandling.
Kvælstof-vådområder
Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande samt give en
rigere natur der, hvor de etableres.
Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår
i Landdistrikts-programmet. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt
administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010.
Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse
skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden
efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af
11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter.
Vandplanerne for henholdsvis Det Sydfynske Øhav og Odense Fjord angiver en kvælstofreduktion
ved en vådområdeindsats på 52 og 49 tons pr år. Da Svendborg Kommune ikke har egnede arealer
til etablering af vådområder i oplandet til Odense Fjord, bidrager Svendborg Kommune ikke til
vådområdeindsatsen der. I forhold til Vandplanen for Det Sydfynske Øhav har Svendborg
Kommune sammen med Langeland Kommune og Ærø Kommune flere arealer, som er anvendelige
arealer til vådområdeprojekter. Nyborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke egnede
områder i oplandet til Det Sydfynske Øhav.
Sørestaurering i Sørup Sø.
Projektstart: 2013.
31
Figur 18: Kortet viser beliggenheden af de vådområdeprojekter i Svendborg Kommune, som indgår vandoplandsplanen
(VOP’en) for Det Sydfynske Øhav.
Jf. aftalen mellem KL og Miljøministeriet fra 2009 er der i forbindelse med gennemførslen af den
kommunale vådområdeindsats er nedsat en vandoplandsstyregruppe bestående af medlemmer af de
involverede kommuner. Styregruppen har besluttet en Vandoplandsplan (VOP), som fungerer som
et styringsinstrument for gennemførslen af indsatsen. VOP’en version 14.0 for Det Sydfynske Øhav
er vedlagt i bilag 2.
I Svendborg Kommune indgår to projekter i vandoplandsplanen – deres beliggenhed fremgår af
figur 18. Desuden er 6 vådområdeprojekter i gang med at blive forundersøgt på Langeland.
Projekt Areal (ha) Kvælstofreduktion
(tons/år)
Status
Bøllemosen 90-120 17 Forundersøges
Hørup Å 55 5 Under realisering
Figur 19: Angiver status for Svendborg Kommunes vådområdeindsats.
To vådområdeprojekter i Svendborg Kommune ved henholdsvis Langemarken og Lundby er
forundersøgt, men er opgivet på grund af manglende mulighed for at indgå en frivillig aftale med en
lodsejer og på grund af tekniske årsager.
Vådområdeprojekt Hørup Å
Vådområdeprojekt Bøllemosen
32
Vandoplandsplanen er dynamisk, og det må forventes at ske ændringer i planen med hensyn til
antallet af projekter, projekternes areal, kvælstofreduktion og evt. gennemførsel efterhånden, som
de enkelte vådområdeprojekter er forundersøgt.
Figur 20: Eksempel: Vådområdeprojektet ved Hørup Å ved Kirkeby. Projektgrænsen er markeret med en rød streg.
Spildevand
Kommunerne skal udarbejde en spildevandsplan i henhold til miljøbeskyttelsesloven og
spildevandsbekendtgørelsen, som indeholder nye initiativer og indsatsområder for
spildevandsrensning.
Svendborg Kommunes Spildevandsplan 2008-2012 havde fokus på en række områder i det åbne
land, hvor ejendommene er udlagt til kloakering og til egen forbedret spildevandsrensning. 306
ejendomme skal kloakeres, og 867 ejendomme skal selv etablere forbedret rensning.
Da den gældende spildevandsplan udløb i 2012, har Svendborg Kommune vedtaget en ny
spildevandsplan, som gælder for perioden 2013-2024. Her i planlægges for realisering af de
indsatser som er fastlagt i Regionplan 2005 og som endnu ikke er gennemført. Vandplanens krav til
Vådområdeprojekt Hørup Å
Er forundersøgt og under realisering.
33
indsatser på spildevandsområdet vil blive indarbejdet i den gældende spildevandsplan via et tillæg.
For at have gennemført indsatsen i Svendborg Kommunes Spildevandsplan 2013-2024 mangler
endnu cirka op til 700 ejendomme at få forbedret deres spildevandsrensning. Af den statslige
Basisanalyse For Vandområdeplaner 2015-2021 fremgår det, at der er opnået målopfyldelse i en
række af de vandløb, hvor der i oplandet er krav om forbedret spildevandsrensning. Det betyder at
antallet af ejendomme, som skal have forbedret spilderensning formentlig vil blive lavere end de
700 ejendomme.
Den manglede indsats jf. Svendborg Kommunes spildevandsplan 2013-2024 og vandplanens
spildevandsindsatser skal være gennemført senest to år efter vandplanens offentliggørelse, det vil
sige senest den 30. oktober 2016.
Vandplanen stiller krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kommer til at påvirke
de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen.
Vandplanens virkemidler
Renseanlæg
Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak (se eksempel i figur 21)
Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme (se eksempel i figur 22)
Dette medfører, at kommunen også skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i
den nye spildevandsplan.
I Svendborg Kommune stiller vandplanerne ikke krav til en yderlig indsats i forhold til
rensningsanlæg.
For regnvandsbetingede udledninger er der krav om indsatser i 24 udløb. Indsatsen skal
gennemføres, jf. tidsplanerne i vandplanernes indsatsprogrammer. Inden udløbet af planperioden
2009-2015 skal 2/5-dele af indsatsen gennemføres, og de resterende 3/5-dele skal gennemføres i
perioden 2016-2018. Tidspunkterne for igangsætning af den sidste 2/5-dele indsats vil fremgå af
Svendborg Kommunes kommende spildevandsplan.
Derudover stiller vandplanerne krav om, at yderlig et antal ejendomme i det åbne land fordelt på 8
områder skal have forbedret spildevandsrensning. Indsatsen skal være afsluttet senest oktober 2016.
Det vil fremgå af spildevandsplanen, at nogle ejendomme skal kloakeres, mens andre ejendomme
skal have egne rensningsløsninger.
Beliggenheden af indsatsområderne i forhold til punktkilder fremgår af kommunekortet i bilag 1
eller kan ses på kortet i KortInfo.
I efteråret 2015 forlægges Svendborg Byråd et forslag til Spildevandsplan 2015-2024. Der er en
høringsperiode på mindst 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige
plan kan ikke påklages.
34
Figur 21: Der skal foretages en indsats for at sikre forbedret rensning af spildevandet ved at forbedre 24 regnbetingede
udløb i Svendborg Kommune. Ovenstående eksemplet stammer fra Skelbækken, der er et tilløb til Syltemade Å.
Figur 22: Fordelt på 6 områder skal ejendomme i det åbne land have forbedret spildevandsrensning for eksempel ved
kloakering eller ved egen løsning. Det kan ske ved etablering af et minirensningsanlæg som vist på billedet.
Forbedring af det regnbetingede udløb.
Projektstart: Forår 2015.
Forbedring spildevandsrensning
for enkeltliggende ejendomme.
Projektstart: 2015.
35
Grundvand
Vandindvinding
Vandplanerne stiller i første vandplanperiode ingen krav om indsats i Svendborg Kommune i
forhold til vandindvindingen. Vandplanerne er desuden udarbejdet under forudsætning af, at
drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning – som en grundlæggende
foranstaltning.
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Kommunalbestyrelsen skal vedtage en indsatsplan for de områder i vandplanen, som er udpeget
som indsatsområder jf. § 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og § 2 i bekendtgørelse om
indsatsplaner. Indsatsområderne omfatter områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den
prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund
af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de
pågældende vandressourcer.
En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger det nødvendige indsatsbehov for at beskytte
såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding. En indsats kan spænde vidt. Det kan
f.eks. være at nitratindholdet overvågnes, at grundvandsressourcen undersøges, eller at der foretages
skovrejsning.
Svendborg Kommune er inddelt i fire indsatsområder, se figur 23.
Figur 23: Generelle indsatsområder i Svendborg Kommune. De blå (Svendborg og Tåsinge) er kortlagt. Fåborg-
Egebjerg og Sydøstfyn (gule) vil blive afrapporteret inden for nogle få år.
0 10,00
kilometer
Svendborg og Tåsinge generelle indsatsområder
Generelle indsatsområder - ikke kortlagte
Kommunegrænse
36
Indsatsområde Tåsinge og Svendborg er kortlagt, og der er udarbejdet indsatsplaner for
grundvandsbeskyttelse for vandværkerne i områderne.
Staten har meldt ud at indsatsområde Fåborg-Egebjerg og Sydøstfyn bliver kortlagt i 2015. Når
staten har afsluttet kortlægningen skal Svendborg Kommune udarbejde en indsatsplan for
grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanlægningen vil foregå i samarbejde med vandværkerne og
interessenter i et koordinationsforum. Derudover vil de berørte grundejere blive inddraget.
Når forslaget til indsatsplanerne er politisk godkendt sendes forslaget ud i offentlig høring i 12 uger.
Høringssvarende bearbejdes, og den endelige plan sendes til politisk godkendelse.
Svendborg Kommune arbejder på at udpege de BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO)
omkring de almene vandværkers boringer. Når arbejdet er tilendebragt, skal det vurderes, om der er
en konkret trussel mod grundvandet indenfor de enkelte BNBO’er. Svendborg Kommune skal
herefter afgøre, om der skal gives et påbud efter § 24.
Vandforsyningsplanen
Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk
for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med
vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige
vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden.
Af vandforsyningslovens § 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger
vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de
enkelte anlæg skal have. Formålet er, at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i
tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand
planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i
områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive,
hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke
forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have.
Når ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i et
område, kan det på sigt være en løsning at flytte eller sprede vandindvindingen. Er det ikke
umiddelbart muligt vægter indvindingen til drikkevand højeste i vandplanen - se vandplanens
retningslinje nummer 39.
Øvrige indsatser i kommunen
Råstofplanen
Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede
planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale
råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning.
Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid
med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 24. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage
stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen.
37
Vandplan 2010-15, Vanddistrikt I: 1.15 Det Sydfynske Øhav giver ikke anledning til, at Region
Syddanmark skal foretage nogen ændringer i kortlægningen i Råstofplan 2012.
Et område beliggende øst for Kirkeby langs Hørup Å, søges omdannet til vådområde. Her er et
sammenfald mellem vådområdeindsatsen og råstofplanens interesseområde for udnyttelse af rødler.
I forbindelse med etablering af vådområdet vil kommunen ved anlæggelsen af området søge at
udnytte ler-resursen efter aftale med de involverede lodsejere.
Handlingsplan for klimatilpasning
Kommunerne skal udarbejde handlingsplaner for klimatilpasning, hvor kommunens samlede
klimatilpasningsinitiativer skal beskrives. Svendborg Kommunes Klimatilpasningsplan har været i
høring og forventes endeligt vedtaget i første kvartal 2015. Klimaplanen vil indgå som tillæg til
kommuneplanen.
Regionplan 2005
Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. Nogle
retningslinjer fra regionplanen er ikke inkluderet i vandplanerne, men kan være nyttige at bibeholde
og kan derfor indgå i vandhandleplanen. Svendborg Kommune har valgt at indarbejde relevante
retningslinjer fra Regionplan 2005 i kommuneplan 2009, og de er revideret i kommuneplan 2013.
Konkret drejer det sig om retningslinjer vedr.:
Placering af nye grundvandsboringer
Grundvandsbeskyttelse og placering af forurenende aktiviteter
Indvinding af grundvand og overfladevand til vandingsformål
Mulighed for at give nye tilladelse til indvinding af grundvand
Indvinding fra ferske vandområder
Indvinding af grundvand og hensyn til natur og kulturarv
Indvinding af vand til varmeudvinding og køleformål
Råstofindvinding
Da det er et ”handle for krav” i forbindelse med kommuneplanen, vurderer Svendborg Kommune,
at retningslinjerne er relevante at bibeholde i kommuneplanen, idet kommunen hermed forpligter
sig.
Husdyrgodkendelser
De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens afgørelser efter
husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer
lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da
beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne,
vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne,
herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner.
38
7. Forholdet til anden relevant planlægning
I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsynings-
planen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-
skovhandleplaner.
Efter planlovens § 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen:
Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale
risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens § 11,
stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for
indvinding af og forsyning med råstoffer.
Figur 24: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis).
Kommuneplan
Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens over-
ordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for
lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer
til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende
for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse
inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer
for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne.
Vandplanerne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland
1.15. giver ikke Svendborg Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterende
kommuneplan.
Lokalplaner
En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Det kan være et større
område eller en enkelt ejendom. En lokalplan kan for eksempel bestemme, hvad et område skal
bruges til, hvor der skal bygges, nyt eller hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes.
39
Det forventes, at nødvendige anlæg for vandplanernes gennemførelse har et omfang og en karakter
der ikke er lokalplanpligtige i sig selv og vandplanerne derfor forventes at kunne gennemføres ved
dispensation jf. § 19 og § 20 i Planloven for de områder som allerede er lokalplanlagte, men ikke
indeholder bestemmelser specifikt møntet på åbning af vandløb mm.
Vandplanerne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland
1.15. giver ikke anledning til ændringer i Svendborg Kommunes gældende lokalplaner.
Råstofplanen
Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede
planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale
råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning.
Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid
med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 24. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage
stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen.
Vandplan 2010-15, Vanddistrikt I: 1.15 Det Sydfynske Øhav giver anledning til, at Region
Syddanmark skal foretage mindre ændringer i kortlægningen i Råstofplan 2012.
Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen
Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk
for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med
vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige
vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden.
Vandforsyningsplanen
Af vandforsyningslovens § 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger
vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de
enkelte anlæg skal have. Formålet er, at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i
tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand
planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i
områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive,
hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke
forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have.
Hvis ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i
et område, således at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af en vandforsyning, har dette
betydning for vandforsyningsplanen.
Spildevandsplanen
Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne
indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder
angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen.
Vandplanerne giver anledning til ændringer i Svendborg Kommunes gældende spildevandsplan i
forhold til punktkilderne: Enkeltejendomme i det åbne land og for regnvandsbetingede udløb.
40
Der stilles i vandplanerne ikke krav i Svendborg Kommune om indsats i forhold til rensningsanlæg.
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det
betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af
vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser.
Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, der er udpeget som indsatsområder,
vedtage en indsatsplan, jf. § 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og § 2 i bekendtgørelse nr.
1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den
prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund
af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de
pågældende vandressourcer.
En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at
beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket
virkemiddel, der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks.
skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste eller bedste løsning. Hvis
kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal
rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale.
Relation til Natura 2000-handleplan
Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000-
handleplanerne. Dette fremgår af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner”
(BEK nr. 1219 af 15/12/2011). Af afsnittet ”Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner”
fremgår: ”§ 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale
Natura 2000- handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder
omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte
afhængig af et vandøkosystem.”
Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene
snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners
indsats for vådområder.
Af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner” (BEK nr. 1117 af
25/11/2011) fremgår af afsnittet ”Forholdet til de kommunale vandhandleplaner”: ”§ 7. De
kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til
udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov
for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem.
Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og
kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale
Natura 2000-handleplaner.”
Det er et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale
vandhandleplan med henblik på at realisere Natura 2000-planen – hvad angår vandbehov for de
naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem.
41
Vandplan for hovedvandopland 1.15, Det Sydfynske Øhav giver Svendborg Kommune anledning til
at koordinere indsatsen med den kommunale Natura 2000-handleplan for Natura 2000-område 118,
Søer ved Tårup og Klintholm. Åbning af vandløbsstrækning koordineres med etablering af mulige
vandhuller til klokkefrø.
Herudover indeholder vandplanen for hovedvandopland 1.15, Det Sydfynske Øhav inden for
Svendborg Kommune 12 næringsrige søer og kransnålalge-søer, der er kortlagt som habitat
naturtypesøer i Natura 2000-planerne for hhv. Søer ved Tårup og Klintholm (nr. 118), Rødme
Svinehaver (nr. 241), Thurø Rev (nr. 242) og Sydfynske Øhav (nr. 127). Nogle af disse søer har
ugunstig bevaringsstatus pga. forhøjet næringsstofniveau. I vandplanen er der i 1. planperiode ikke
planlagt en indsats i disse søer.
Vandplan for hovedvandopland 1.13, Odense Fjord giver ikke Svendborg Kommune anledning til
at koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-
skovhandleplaner for specifikke vandafhængige naturtyper.
42
Bilag 1: Kommunekort, der viser Svendborg Kommunes indsats jf. vandplanerne for henholdsvis
Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav.
43
44
45
46
Bilag 2: Vandoplandsplan (VOP version 15.0) for Det Sydfynske Øhav.
47
