9
Undervisningskvalitet og læringsudbytte Konference den 24.-25. april 2012 på Hotel Hvide Hus, Aalborg

Konference - Undervisningskvalitet og læringsudbytte

  • Upload
    ucn

  • View
    212

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Undervisningskvalitetog læringsudbytte - hvordan kan vi gennem kvalificeret undervisning højne elevens læringsudbytte? Formålet med konferencen er at formidle international og national forskning samt professionsbaseret viden inden for undervisningsområdet med henblik på at kunne omsætte denne viden i praksis.

Citation preview

Undervisningskvalitet og læringsudbytteKonference den 24.-25. april 2012 på Hotel Hvide Hus, Aalborg

Undervisningskvalitet og læringsudbytte- hvordan kan vi gennem kvalificeret undervisning højne elevens læringsudbytte?

Formålet med konferencen er at formidle international og national forskning samt professions-baseret viden inden for undervisningsområdet med henblik på at kunne omsætte denne viden i praksis. Konferencen vil blive fulgt op af uddannelsesinitiativer.

PROGRAM

Tirsdag d. 24. april 2012

Kl. 08.00 – 10.00 Registrering, kaffe + brød

Kl. 10.00 – 10.15 Velkomst v/ arrangørerne

Kl. 10.15 – 10.45 Åbning af konferencen Gruppeformand for SF Pernille Vigsø Bagge

Kl. 10.45 – 11.00 Pause

Kl. 11.00 – 12.15 Skoleudvikling: Vejen mellem det varme fællesskab og den kølige jagt på evidens og metode v/ Rektor, Stefan Hermann, professionshøjskolen Metropol, København

Diskussionen om folkeskolen fortsætter mere end nogensinde spørgsmålene om tillid og styring, lyst og disciplinering, professionalisering og værdier, det nationale og det lokale, og det gøres det på en historisk ny, dramatisk bag- grund. Den folkeskole, der for få årtier siden blev opfattet som en succes, kan idag fremstilles og bliver det hyppigt, som noget nær en fiasko. Derfor løber de næsten tidløse spørgsmål sammen i en situation med en helt ny potens. Situationen påkalder sig dels evnen til et bredt anlagt partnerskab om at løfte skolens problemer og realisere vore idealer for den, dels et bredt anlagt kritisk blik på skolen og de aktører, der former den. Foredraget ser nærmere på, hvordan skoleudviklingen lokalt og nationalt bl.a. må navigere mellem en historisk arv bundet til ideen om nære fællesskaber og en gen-kommen ide om, at skolen skal formes i evidensens billede.

Kl. 12.15 – 13.15 Frokost

Kl. 13.15 – 14.15 Workshops i 1. session Vælg en workshop blandt følgende:

WORKSHOP 1. SESSION

Workshop 1 Workshop 2 Workshop 3 Workshop 4 Workshop 5 Workshop 6

Vurdering Pædagogisk IKT

Differentier-ing og feed-back

Kreativitet og innova-tion

Undervisn-ingsledelse

Uddan-nelsesle-delse

Astrid Birgitte Eggen

Jeppe Bundsgaard

Rune Krumsvik

Lene Tanggaard

Tina Bering Keiding

Lars Qvortrup,Ulla Senger og Anne Agerbak Bilde

Kl. 14.15 – 14.45 Pause

Kl. 14.45 – 15.45 Workshops i 2. session Vælg en workshop blandt følgende:

WORKSHOP 2. SESSION

Workshop 1 Workshop 2 Workshop 3 Workshop 4 Workshop 5 Workshop 6

Vurdering Pædagogisk IKT

Differentier-ing og feed-back

Kreativitet og innova-tion

Undervisn-ingsledelse

Uddan-nelsesle-delse

Astrid Birgitte Eggen

Jeppe Bundsgaard

Rune Krumsvik

Lene Tanggaard

Tina Bering Keiding

Lars Qvortrup,Ulla Senger og Anne Agerbak Bilde

Kl. 16.00 – 17.00 Hvad kendetegner de unges veje til ungdomsuddannelserne? Centerleder, forskningsleder og lektor Noemi Katznelson, Institut for

Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Oplægget vil zoome ind på de unges perspektiv i overgangen til ungdomsud-dannelserne. Det vil se på de ‘lige’ veje ind på særligt erhvervsuddannelserne - men også på de mere ‘krogede’ veje ind og ud af erhvervsuddannelserne og på de unge hvis veje - modsat alle politiske målsætninger - også bevæger sig væk fra uddannelsessystemet.

Onsdag d. 25. april 2012

07.30 – 8.30 Kaffe + brød

08.30 – 08.40 Velkomst v. arrangørerne

08.40 – 09.30 Evaluering for læring – blind vej eller motorvej for øget læringsudbytte og forbedret undervisningskvalitet v/ Professor Stephen Dobson, Senter for praksisrettet utdanningsforskning, Høgskolen i Hedmark, Norge

Evaluering for læring (assessment for learning) er blevet en global bevægelse som lover bedre læringsudbytte, kompetence i elevtilbagemelding, større elevmedvirkning i sin egen læring og vurdering og flere muligheder for differ-entiering. Dette foredrag vil drøfte positive og negative erfaringer med evalu-ering for læring fra Norge og andre land.

09.30 – 09.45 Pause

09.45 - 11.00 Teacher professionality and teaching effectiveness v/ Professor , Dr. Andreas Helmke, Institut for udviklingspsykologi og pædagogisk psykologi, Universitetet i Koblenz-Landau, Tyskland

The purpose of the presentation is to give a short overview of current re-search on teacher professionality and teaching effectiveness. Based on a theoretical framework, the focus will be on major aspects of “good class-room teaching”, illustrated by examples and videoclips, for example class-room management, cognitive activation, and positive learning climate. After-wards, an outlook is given on a new diagnostic tool for observing and rating various aspects of classroom instruction. We have developed software which provides visualizations of the teaching and learning situation as perceived from different perspectives: teacher, colleague, classrom (“triangulation”). The use of this feedback information is supposed to stimulate databased reflecting on teaching practice, to sensitize for student heterogeneity, and to improve teacher diagnostical competency.

11.15 – 12.15 Workshops i 3. session Vælg en workshop blandt følgende:

WORKSHOP 3. SESSION

Workshop 7 Workshop 8 Workshop 9 Workshop 10 Workshop 11 Workshop 12

Vurdering Pædagogisk IKT

Differentier-ing og feed-back

Kreativitet og innova-tion

Undervisn-ingsledelse

Uddan-nelsesle-delse

Stephen Dobson

Thomas Ryberg

Jens Rasmussen og Preben Kirkegaard

Søren Hansen

Jørn Bjerre

Dorthe Staunæs

12.15 – 13.15 Frokost

13.15 – 14.15 Workshops i 4. session Vælg en workshop blandt følgende:

WORKSHOP 4. SESSION

Workshop 7 Workshop 8 Workshop 9 Workshop 10 Workshop 11 Workshop 12

Vurdering Pædagogisk IKT

Differentier-ing og feed-back

Kreativitet og innova-tion

Undervisn-ingsledelse

Uddan-nelsesle-delse

Stephen Dobson

Thomas Ryberg

Jens Rasmussen og Preben Kirkegaard

Søren Hansen

Jørn Bjerre

Dorthe Staunæs

Kl. 14.15 – 15.00 Læring og evaluering – eller omvendt? v/ Professor Peter Dahler-Larsen, Institut for Statskundskab, SDU. Der finder formodentlig læring sted, som ikke bliver evalueret. Men den er

mindre synlig og måske mindre værd end læring som bliver evalueret. Der findes også forhåbninger om, at evaluering i sig selv fremmer læring. De to kan være gode partnere. På en god dag. Men ikke alle dage er gode.

Hvad ved vi egentlig fra evalueringsforskningen om forholdet mellem evaluer-ing og læring? Hvilke antagelser om læring gør man sig, både når læring er genstand for evaluering, og når læring er resultatet?

Kl. 15.00 Afslutning v/ arrangørerne

Beskrivelse af workshops Vælg en workshop fra hver session

SESSION 1 OG SESSION 2

1. Vurdering for læring for skoleudvikling Vurdering for læring er et vigtigt anliggende for lærende organisationer. Det handler om,

hvordan vi udnytter både individvurdering og systemvurdering for at udvikle læringsmiljø og læringsudbytte for vores elever og kompetenceudvikling for vores lærere og skoleledere. Oplægget vil bygge på empiri og teori, som handler om denne integration.

v/ Professor Astrid Birgitte Eggen, institutleder af Institut for pedagogikk, Agder Universitet, Norge

2. Faglighed, læring og digitale læremidler It i undervisningen er mange ting. Jeppe Bundsgaard fokuserer på spørgsmål om hvilke

organiseringer og metodiske tilgange der har vist sig vellykkede ved undervisning med it. Han giver et overblik over, hvilke fagligheder forskellige typer digitale læremidler fremmer, og hvilke læringsteorier der ligger bag.

v/ Ph.D og lektor Jeppe Bundsgaard, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

3. Enhedsskole og undervisningsdifferentiering er to sider af samme sag Undervisningsdifferentiering blev det bærende princip for enhedsskolen, som blev indført i

1993. I de forløbne år har undervisningsdifferentiering dog vist sig at være en stor udfordring for mange lærere. Vi ser i dag en enhedsskole i opløsning. Der oprettes klasser for de bedst begavede og mest læringsmotiverede elever, der oprettes profilskoler, skolen faseopdeles, og eleverne deles op efter mere eller (især) mindre veldokumenterede kriterier. Hvad sker der med skolen?

Er intelligent undervisningsdifferentiering baseret på solide forskningsbaserede, didaktiske kriterier en vej frem?

v/ Professor Jens Rasmussen, Institut for pædagogisk sociologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Forskningen peger på, at der er en svag relation mellem ”at gøre noget og at lære noget”. Undervisningsaktiviteternes intentioner forbliver uklare for eleverne. Studier af arbejds- og samtaleformerne i klasserummet viser en praksis, hvor der gennemgående bliver givet tilbagemeldinger som ”fint” og ”flot”, uafhængig af arbejdets kvalitet eller elevernes indsats. I disse studier bliver der gennemgående givet få eksplicitte produktkrav og standarder for, hvad der kendetegner gode besvarelser og fremlæggelser. Det viser sig at øget anvendelse af formativ vurdering kan forøge læringsudbyttet. Især viser det sig at formative vurderingsme-toder hjælper elever med lavt læringsudbytte.

v/ Lektor Preben Kirkegaard, cand.pæd. pæd. og Ph.d. i uddannelsesvidenskab. University College Nordjylland i efter - og videreuddannelsesafdelingen i Aalborg

4. Kreativitet på kanten Det diskuteres heftigt i disse år, hvordan vi som samfund kan blive mere kreative og fremme

innovation. Uddannelsessystemet er udset til at være hovedaktør. Men hvordan kan man ar-bejde kreativt med uddannelse og fremme elever og studerendes kreativitet? Hvad er det, vi skal kunne? Og har vi tilstrækkeligt bredt funderede billeder at navigere efter? I dette oplæg vil disse spørgsmål blive indkredset og der vil blive givet et bud på, hvordan uddannelser kan spille en rolle i forhold til kreativitet. En hovedpointe er, at kreativitet trives bedst på kanten - af fag, områder, brancher, traditioner og eksisterende praksis. Så hvad betyder det helt konkret, didaktisk og uddannelsesmæssigt?

v/ Professor Lene Tanggaard, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

5. Undervisningsledelse i systemteoretisk optik Ledelse beskrives med et systemteoretisk afsæt ofte i termer af “selvledelse”. Dette sker i

erkendelsen af, at systemer beskrives som selvreferentielle og operativt lukkede, og at de derfor kun kan ledes af sig selv, ikke af omverdenen. Undervisning kan betragtes som et selvreferentielt, socialt system baseret på kommunikation. Selvledelse betyder dermed, at undervisningen som kommunikation skal lede sig selv. Oplægget stiller skarpt på dette para-doksale fænomen, og på mulighedsbetingelserne for at dette kan finde sted.

v/ Ph.d. og lektor Tina Bering Keiding, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

6. Det vi ved om uddannelse Der findes lige så mange former for uddannelsesledelse som der findes bluser i Hennes og

Mauritz. For ledelse er - blandt andet – et æstetisk fænomen og derfor noget, der går mode i. Men bagom modeluner er der også ting, vi ved med sikkerhed. Nogle former for uddan-nelsesledelse virker bedre end andre. I foredraget beskrives hvad vi ved, hvad vi har erfaret og hvad vi – for tiden – godt kan lide. Med særligt fokus på hvordan man som leder udvikler professionelle fællesskaber.

v/ Direktør Lars Qvortrup, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Aalborg Universitet og UCN

Det inspirerede øjeblik – kreativitet og kommunikation i skolens læreprocesser Med afsæt i kompleksitetsparadigmet diskuterer og reflekterer vi over, hvordan man kan

styrke skolelederes, konsulenters og andre organisationsudviklingsansvarliges arbejde med læring og professionalisering gennem kreative, narrative og æstetiske læreprocesser. Foran-dringsprocesser kan forstås som ”rodede” og komplekse mønstre i kommunikationen, derfor fokuserer vi på, hvordan sprog, fortællinger, kreativitet og æstetik kan bidrage til at skabe og forankre lærer-læring, sådan at den har transferværdi helt ind i klasserummet. Vi overvejer, hvordan man kan skabe læring i organisationsprocesser, der kan inspirere den daglige un-dervisning, sætte spor i praksis og ”highlighte” pædagogisk kvalitet, undervisningskvalitet og læringsudbytte.

v/ Ph.d., cand.mag Ulla Senger, ledelses- og organisationskonsulent, UCN Cand.mag Anne Agerbak Bilde, ledelses- og organisationskonsulent, UCN

SESSION 3 OG SESSION 4

7. Evaluering for læring – blind vej eller motorvej for øget læringsudbytte og forbedret undervisningskvalitet

Evaluering for læring (assessment for learning) er blevet en global bevægelse som lover bedre læringsudbytte, kompetence i elevtilbagemelding, større elevmedvirkning i sin egen læring og vurdering og flere muligheder for differentiering. Dette foredrag vil drøfte positive og negative erfaringer med evaluering for læring fra Norge og andre lande.

v/ Professor Stephen Dobson, Senter for praksisrettet utdanningsforskning, Høgskolen i Hedmark, Norge

8. Digitale indfødte - Hvis teknologien er i blodet, hvad så med skolen? I sit oplæg vil Thomas Ryberg kaste et kritisk, empirisk, forskningsbaseret blik på begreberne

om “net-generationen” og “de digitale indfødte”. Oplægget vil belyse, hvorledes studerende kan have svært ved at oversætte sociale mediepraksisser opbygget i uformelle sammen-hænge til de mediepraksisser, som kræves i lærings- og uddannelsesmæssige sammen-hænge. I relation til dette vil oplægget give bud på, hvorledes der kan bygges bro mellem disse, og hvad det kræver af undervisere og studerende.

v/ Ph.D. og lektor Thomas Ryberg, Institut for kommunikation, Aalborg Universitet

9. “Formative e-assessment” i ungdoms- og videregående uddannelser Denne workshop vil fokusere på formative e-assessment i ungdoms- og videregående ud-

dannelser i lyset af Bologna-processen. Der vil specielt blive fokuseret på brugen af Audience Response System (ARS) i undervisningen som en støtte for både elever/ studerende og un-dervisere. Der vil endvidere blive diskuteret, hvordan man kan bruge Design Based Research (DBR) og Mixed Method Research som forskningsdesigns for at bedrive forskning på området.

Workshoppen vil indeholde såvel en forelæsning om temaet som en praktisk afprøvning af det omtalte Audience Response System.

v/ Professor Rune Johan Krumsvik, institutleder for Institutt for pedagogikk, Det psykologiske fakultet, Universitetet i Bergen

10. Ideudvikling som fundament i en kreativ læreproces på Den Kreative Platform Ideudvikling skal på skoleskemaet. Ideudvikling kan handle om produktudvikling, men det

kan lige såvel handle om at få ideer til, hvad der skal stå i stilen, man er ved at skrive. Eller til at få en ide om hvordan matematikken på side 16 skal forstås. Den Kreative Platform er en procesorienteret didaktik, som sætter kreativiteten i centrum for læring. Elevens kreativitet udvikles gennem den faglige undervisning og bliver den vigtigste kompetence for den faglige erkendelse.

v/ Lektor Søren Hansen, Forskningscentret for Den kreative platform, Aalborg Universitet

11. Uddannelsesledelse abstract på vej v/Ph.d. og lektor Jørn Bjerre, UCN

12. Uddannelsesledelse: at lede det potentielle gennem følelser Ledelse i dag handler derfor ikke blot om at lede på det, der allerede er, men om strategisk

at skabe det, der kan blive. Det potentielle. Når ledelse bliver til ledelse af det potentielle hentes der ofte hjælp i følelsesledelse Argumentet er, at hvis medarbejdere, elever og studer-ende skal præstere deres ypperste, er det lyst, engagement og motivation, der skal kaldes ind. Ledelsesformer, som f.eks. anerkendende ledelse, sigter på at lede gen nem det posi-tive og det gode og forudsætter, at ledelsens anerkendelse og positivitet kan omsættes til medarbejdernes og elevernes lyst og engagement – og til arbejdsomhed, kvalitet og kompe-tenceryk. Men producerer anerkendende ledelse kun positive affekter? også mere negative følelser som f.eks. skam, og er netop de negative følelser vigtige for, at den positive ledelse kan virke?

Lektor, forskningsprogramleder, Dorthe Staunæs, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet