Udsatte og anbragte unge

i Danmark Relationer og netværk

Mette Lausten SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI-konference – Fra barnets perspektiv 19. marts 2015

2

SFIs viden om relationer og netværk?

Relationer og netværk for udsatte grupper af børn og unge: • Hvordan definerer vi udsatte børn

og unge?

• Hvad ser vi i den nyeste forskning?

• Ved vi noget om, hvad der er godt at gøre?

23-03-2015 3

Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, udvikling over tid, 1980-2010

Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger på registerdata

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

1,6

1,8

2,0

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

Pro

cen

t

Forebyggelse i eget hjem Anbragt uden for hjemmet

4

Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, opdelt på ALDER, 31. december 2011

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, BU03B

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

Proc

ent

Alder Andel i forebyggelse Andel anbragt

5

Udsatte børnefamilier flytter meget

Boligmæssig segregering øget:

– Familier med anbragte børn flytter oftere end…

– Familier med børn i forebyggende foranstaltninger, der flytter oftere end…

– Børnefamilier generelt

5 målbare risikofaktorer, der øger sandsynligheden for, at barnet får forebyggende foranstaltninger eller er anbragt

Odds ratios på risikofaktorer

6

Kilde: Udsatte børnefamilier i Danmark, SFI (10:14)

Forebyggelse Anbringelse

Mor bor ikke i kernefamilie 3,0 4,7

Mor er dømt for kriminalitet 1,5 2,9

Mor er på pension / kontanthjælp 2,5 3,7

Mor har ingen uddannelse 2,4 4,3

Mor bor under dårlige boligforhold 1,5 3,8

Forøgelse af sandsynligheden for forebyggelse/anbringelse

Dvs. 5 risikoindikatorer, alle professionelle kan være opmærksomme på, fordi de er målbare, objektive faktorer

Ophobning af risikofaktorer

7

• En enkelt risikofaktor er generelt ikke en stærk prædiktor for et dårligt udfald

• MEN…

• Jo flere risikofaktorer, den unge er udsat for, jo større er risikoen for det dårlige udfald

Ophobning af risikofaktorer

8

Kilde: Udsatte børnefamilier i Danmark, SFI (10:14)

Ikke-udsatte Forebyggelse Anbringelse

0 risikofaktorer 57,8 16,2 4,9

1 risikofaktor 28,4 26,8 15,9

2 … 10,3 29,3 30,3

3 … 3,1 22,8 35,3

4 … 0,4 4,7 12,6

5 risikofaktorer 0,0 0,2 1,0

9

Børn og unge – velfærd og trivsel

Nogle af de sociale mønstre gentager sig:

Børn af ikke-uddannede er relativt ofte kendetegnet ved at: – De klarer sig ringere i skolen – De får sjældnere lektiehjælp – De står sjældnere med en uddannelse som 25-årige

Pointe: Det kan vi faktisk gøre noget ved!

Kilde: Børn og unge i Danmark, SFI (10:20) + mange forskningsresultater fra mange andre

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2014): •Færre unge bryder den sociale arv!

•Der er færre ufaglærte familier, men dem, der er, er formentlig mere ressourcesvage end for 10-15 år siden (Martin Munk, professor, AAU)

•Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse

10

15 år og anbragt

Baggrundskarakteristika Hjemgivne unges forældre Skolegang Uddannelsesforventninger Svagheder og styrker (SDQ) Ungdomsliv og risikoadfærd

SFI’s fokus på årgang 1995 Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995:

11

Anbragte unge er dårligere stillet ift kontinuerlig skolegang og niveau mere psykisk sårbare (ADHD-diagnostiseret) udviser mere risikofyldt og grænseoverskridende adfærd

(alkohol, stoffer, selvskadende adfærd, kriminalitet, …) vokset op med ustabil familiestruktur med forældre, der

er marginaliserede og helbredsmæssigt sårbare

Men Størstedelen har et positivt syn på skolen, som de kan li’ Ønsker sig en mellemlang videregående uddannelse,

inspireret af de fagfolk, som de er i kontakt med

15 år og anbragt

Anbragte unges uddannelsesforventninger

12

”Hvilken uddannelse regner du selv med at få?”

Anbragte Udsatte Andre Grundskole 2 3 1 Gymnasial 6 12 10 Erhvervsfaglig 27 46 28 Kort videregående 9 7 6 Mellemlang videregående 39 18 28 Lang videregående 17 14 27

Note: Forudsagte sandsynligheder, hvor der er taget højde for alle, kendte forklarende baggrundsfaktorer

Kilde: Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udvikling, SFI-rapport 2013, 13:10

15 år og anbragt

13

Forebyggende foranstaltninger for unge

Fokus på overgang til selvstændigt voksenliv

• Ressourcefokuseret tilgange

• Rollemodeller (værktøjskassen)

• Netværksopbygning (væk fra de tomme fællesskaber)

• Struktureret hverdag (faste rammer, forudsigelighed og genkendelighed)

• Sociale kompetencer ift. andre unge/voksne

Synlige og ansvarlige voksne, man kan stole på

Kilde: Dialogprojektet – forebyggelse som alternativ til anbringelse

14

Sammenlignet med sammenlignelige jævnaldrende, der aldrig har været anbragt, har tidligere anbragte som unge voksne (24-årige):

Mindre sandsynlighed for at: være i beskæftigelse / under uddannelse få en uddannelse

Større sandsynlighed for at: være på kontanthjælp være på førtidspension være i kontakt med psykiatriske system begå kriminalitet

Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI-rapport 2011, 11:35

Tidligere anbragte er altid bagud !!

15

Kilde: Egne nye beregninger på registerdata

Det engelske udtryk: In NEET (Not in Employment, Education or Training)

0

10

20

30

40

50

60

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Pro

cen

t

Alder Ikke-udsatte i NEET Forebyg i NEET Anbragte i NEET

16

Ud over de professionelle tiltag, som er nødvendige

Hvad kan ‘vi’ gøre?

STYRKE DEN SOCIALE KAPITAL BONDING = ‘At knytte bånd’ Relationer, der giver en grundlæggende følelse af at være holdt af og have betydning for andre mennesker Getting by…

BRIDGING = ‘at bygge bro’ Relationer, der giver mulighed for at blive en del af et større fællesskab

Getting on…

Hvad kan ‘vi’ gøre?

Er det tidlig indsats, det ‘vi’ laver? Eller er det brandslukning i 11. time?

• Relationer • Netværk • Uddannelse

Udsatte børn og unge har brug for

Mette Lausten, mel@sfi.dk