KONGRESBERETNINGBlik- og Rrarbejderforbundet

37. ordinre kongres 2010

Kongresberetning 37. ordin

re kongres 2010 Blik- og Rrarbejderforbundet

Blik- og RrarbejderforbundetImmerkr 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 www.blikroer.dk forbundet@blikroer.dk

Omslag Kongresberetning _Omslag Beretning 06/09/10 21.26 Side 1

Nr vi p den 37. ordinre kongres arbejder under detteslogan, er det ogs for at markere, at vi i Blik- og Rrarbej-derforbundet i denne kongresperiode besluttede at vendetilbage til og aktivt bruge et af fagbevgelsens allerfinestevrktjer: Agitationen.

I moderne nutidig form hedder det ganske vist dialog,men det kommer ud p et, for hensigten med det uund-vrlige arbejde ude i marken er nemlig fortsat medlems-hvervning og medlemsfastholdelse.

Efter en rrkke hvor antallet af ordinre medlemmerfaldt lidt efter lidt, har vi nu ikke blot fet bremset med-lemstilbagegangen, men fet den vendt til en medlems-fremgang. Det er noget, der fr andre LO-forbund til atsprre jnene op.

Den 24. august i r kunne forbundet fejre sin 120 rsfdselsdag, men bde medlemsfremgangen p svendesi-den og vores hje organisationsprocent blandt lrlingeneviser, at forbundet fortsat har vitalitet og handlekraft, ogogs modet og viljen til forandringer.

Det vil denne kongres ogs i hj grad bre prg af. Etaf de store emner p kongressen er forslaget om ny internstruktur med fire storkredse. Da den nuvrende strukturblev vedtaget for mere end 30 r siden, var det en fremsy-net og langtidsholdbar beslutning, der lagde fundamentettil vores hje faglige serviceniveau over for medlemmerne.

Men ikke alene p arbejdspladserne er tempoet og kra-vene skruet i vejret. Det glder ogs fagforeningsarbejdet,hvor computere, internet og mobiltelefoner p en og sam-me tid har gjort arbejdet lettere, men samtidig har skrpetmedlemmernes forventninger til hurtige svar i den strktgede elektroniske kontakt med medlemmerne.

En ny struktur i fire storkredse handler derfor ikke om

geografi, men udelukkende om at stte forbundets kredseendnu bedre i stand til at kunne lse alle de mangeartedefaglige opgaver til medlemmernes fulde tilfredshed.

Men forbundet lever ikke alene p en . Uden om ossker der ting og sager organisatorisk. Der snakkes og disku-teres om fusioner bde blandt LO-forbund og p arbejdsgi-verside. Og for kort tid siden gik tmrerne og snedkerne i3F. Med forslaget om 4 storkredse har vi skabt fundamentfor fortsat selvstdighed, men vi m p den anden side ik-ke vende det blinde je til den organisatoriske udvikling.

I kongresperioden mtte vi sige farvel forbundets for-mand, Kurt. H. Jakobsen, der valgte at trkke sig, fordihan ikke lngere mente, at han havde tilstrkkelig opbak-ning og styrke til at tegne forbundets fagpolitiske profil.Det er her p sin plads at takke ham for hans mangerigeindsats i forbundet.

Vi nsker god lselyst og siger vel mdt p kongressen,som vi hber vil give Blik- og Rrarbejderforbundet et godtgrundlag for de nste rs arbejde.

P vegne af forbundets daglige ledelse

Velkommen til Blik- og Rrarbejderforbundets 37. ordinre kongres:

ForbundsformandMax Meyer

VelkommenVelkommen til Blik- og Rrarbejderforbundets 37. ordinre kongres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 3

BeskftigelsenEt kig i krystalkuglen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 7Fra buldrende hjkonjunktur til dyb krise . . . . . . . . .side 10De offentlige investeringer i bygge og anlg . . . . . .side 13Historisk lavpunkt i det almene boligbyggeri . . . . . .side 14VVS-beskftigelsen meget hrdt ramt . . . . . . . . . . . .side 16VVSere fra fuld beskftigelse til trnhj ledighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 18Optimisme hos VVS-branchens arbejdsgivere . . . . . .side 21

Den politiske udviklingDen store velfrdsreform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 23Fra finanskrise til konomisk krise . . . . . . . . . . . . . . .side 25VK-regeringens krisehndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 27VKO udhuler den offentlige sektor . . . . . . . . . . . . . . .side 29Skattelettelserne giver gigantisk offentligt underskud . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 32

OverenskomsterVVS-overenskomstenForhandlinger i op- og nedtur . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 37OK 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 38OK 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 40Medlemmerne siger ja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 43LokalforhandlingerneSkrpet fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 45Udviklingen i timelnnen23,81 kr. og reallnsfremgang trods alt . . . . . . . . . . .side 47Udviklingen i akkordlnnen30,72 kr. og reallnsfremgang trods alt . . . . . . . . . .side 48Overenskomsten med DS Hndvrk & IndustriKopioverenskomst med selvstndig VVS-paragraf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 50Overenskomsten p industri-omrdetAlle venter p industrien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 51Skorstensfejernes overenskomstGennembrud for sociale krav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 53Flot stemmeprocent, men frre stemmer . . . . . . . . .side 56Overenskomsten for de offentlige ansatte blikkenslagereDen bedste i tyve r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 57Lrlingene i overenskomsterneLn-hop og massage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 58

Sundhedsordning og arbejdsmarkedspensionMedlemmerne fik 13.200 gratis behandlinger . . . . .side 61Pensionen skal have et hak til . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 63Lave omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 65Alle lrlinge med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 65

Den faglige udviklingHver 5. svend fr hjlp i en faglig sag . . . . . . . . . . .side 67En ny faglig sag hver eneste arbejdsdag . . . . . . . . . .side 68Opmlinger efter Rrprislisten falder markant . . . . .side 72Den hemmelige prisliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 74

Ud til medlemmerneRde blinkende lygter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 77Projekt Faglig Organisator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 79Udfrlig resultatliste fra det frste r . . . . . . . . . . . . .side 82Medlemsfremgang p begge fronter . . . . . . . . . . . .side 87Nye sm faresignaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 88

EnergipolitikGrn energi giver mere arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 91VVSere i varmeplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 94VVSere i Klimaplan 2050 og grn tnketank . . . . .side 96VK-regeringen har ikke vret lydhr . . . . . . . . . . . . . .side 97Krav om energirigtig renovering i ny byggelov . . . .side 100Oppositionen trkker i arbejdstjet . . . . . . . . . . . . .side 102

Udvikling i byggerietUdvikling i arbejdets organisering . . . . . . . . . . . . . .side 105Digitalt byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 108Vrdiskabende byggeproces . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 109

Efteruddannelse4 ud af 10 svende p efteruddannelse . . . . . . . . . .side 111Nye landevindinger p efteruddannelsen . . . . . . . .side 115

Fagpolitisk uddannelseGrundkurserne trkker folk af huse . . . . . . . . . . . . .side 117Jeg bliver en bedre tillidsmand . . . . . . . . . . . . . . . . .side 118

4

Indhold

ArbejdsmiljAntallet arbejdsulykker stiger dramatisk . . . . . . . . .side 121Partsaftaler trnger sig p . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 124Sikkerhedsreprsentanten fr nyt navn . . . . . . . . .side 127BAT-kartellet og arbejdsmiljetRegeringen sylter arbejdsmiljet i byggeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 128BAR for bygge og anlg Lsningerne bliver ikke brugt . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 132

Lrlingene i Blik og RrungdomLrlingene strmmer ind i fagforeningen . . . . . . . .side 135Lrlingene bruger fagforeningen rigtig meget . . .side 137Undersgelse forbedrer forholdene for VVS-lrlingene . . . . . . . . . . . . . . . . .side 139Skorstenfejerlrlinge kritiserer sikkerheden . . . . . .side 141Lrlingenes rsmder og andre aktiviteter . . . . . .side 142

LrlingeuddannelsenKlimahelte lb ind i krisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 147Blikkenslageren vender tilbage . . . . . . . . . . . . . . . . .side 149Flest indgede lrekontrakter nogensinde . . . . . . .side 150Det er antallet af nyudlrte, det kommer an p . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 152Sorte lrlinge 5 uger mere p skolebnken . . . . .side 154

De ledige i arbejdsmarkedspolitikkenSpark til de ledige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 157Dagpengene mister vrdi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 158Medlemmerne kom i ny a-kasse . . . . . . . . . . . . . . . .side 160Sg fire job om ugen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 162Ledige i enstrenget system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 163Misbrug af ledige i fantasifuld aktivering . . . . . . . .side 165

Intern strukturP vej mod 4 storkredse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 167Ny luft til afdelingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 170JernkredsenMere opsgende og synlige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 172Kredsen af offentlige ansatteFinanskrise udhuler de offentliges OK-resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 174SkorstensfejerkredsenMere dialog med mestrene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 176VentilationskredsenIngen plads til lrlinge i ventilationsfirmaer . . . . .side 181

Ekstern struktur Rettidig omhu og fundamentale krav . . . . . . . . . . .side 185

Internationale faglige udfordringerMere styr p udenlandsk arbejdskraft . . . . . . . . . . .side 189EU-love p det danske arbejdsmarked . . . . . . . . . . .side 191

International solidaritetSolidaritet uden grnser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 195

VVS-kooperationenUdbytte p mere end 4 mio. kr. . . . . . . . . . . . . . . . .side 199

IT-omrdetFagpolitisk og administrativt vrktj . . . . . . . . . . .side 203

Forbundets konomiDet faglige kontingent er p mindre end 500 kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 207

Forbundets klageinstansKun 2 klagesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 210

Information1000 sider fagblad til alle medlemmer . . . . . . . . . .side 213

5

6Beskftigelsen

Dansk konomi oplevede ef-ter den globale nedgang fra2001-2003 nogle gode r fra2004-2007, som var prget afpn vkst og beskftigelses-fremgang. Specielt var 2006 etgodt r med en vkst p over3,4 pct., og arbejdslshedenkom under 100.000 personer,hvilket man ikke havde troet mu-ligt bare f r forinden. Arbejds-lsheden faldt yderligere og ne-de i juni 2008 et rekordlavt ni-veau p ca. 45.000 fuldtidsper-soner, hvilket svarer til en ar-bejdslshedsprocent p 1,6 pct.Mles fra januar 2004, som varsidst ledigheden toppede, faldtarbejdslsheden samlet med120.000 fuldtidspersoner.

I 2007 begyndte vkstendog at aftage, og i 2008 faldtBNP med 0,9 pct. Dertil kom, atder opstod en krise p de finan-sielle markeder verden over.

De finansielle markeder varligesom resten af konomien i2006 og 2007 prget af storfremgang, men desvrre var derogs for stor risikovillighed, og ilbet af 2007 opstod en uro pde finansielle markeder i USApga. de skaldte subprimeln,som var boligln, der blev givettil personer med lav kreditvr-dighed. Da de amerikanske bo -lig priser begyndte at falde, kun-ne bankerne ikke f deres pengehjem igen, og uroen spredte sighurtigt til det meste af verden.Den finansielle krise udvikledesig til egentlig konomisk kriseog forvrrede den afmatning,som allerede var i gang i Dan-mark.

7

Et kig i krystalkuglenBlik- og Rrarbejderforbundet har med hjlp fra Arbejderbevgelsens Erhvervsrd kigget i krystalkuglen for de kommende par r. Vi har lagt den mest eksplosive og negative udvikling p arbejdsmarkedet bag os. Beskftigelsen falder ikke s meget mere, og arbejdslsheden stiger ikke i samme omfangsom tidligere under krisen. Der er dog ikke grund til overdrevet jubel, fordi sammenfattende m vi sige, at nok gr det igen fremad for dansk konomi, men der bliver tale om et forklet opsving, hvor vendingen p arbejdsmarkedet tegner til at blive svag.

Resultatet blev den vrstekonomiske krise siden 2. ver-denskrig. BNP faldt med 4,9 pct.i 2009, og arbejdslsheden be-gyndte at stige kraftigt. Siden ju-ni 2008 er arbejdslsheden ste-get med ca. 70.000 fuldtidsper-soner, og dermed er hele frem-gangen siden 2006 nsten satover styr. Det viser figur 1.

Samtidig er beskftigelsenfaldet meget drastisk. Siden 3.kvartal 2008, hvor beskftigel-sen toppede til 1. kvartal 2010,er beskftigelsen faldet med160.000 personer. Det dkkerdog over, at beskftigelsen iden offentlige sektor er stegetmed godt 20.000 personer. Serman p den private sektor, er be-skftigelsen sledes faldet med180.000 personer fra 3. kvartal2008 til 1. kvartal 2010.

Beskftigelsesfaldet har un-

Figur 1. Udviklingen i den registrerede arbejdslshed

Figur 2. Beskftigelsesfald fra toppunkt efter krisens udbrud

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.

Anm.: Toppunktet for beskftigelsen under de forskel-lige kriser er: 1.kvartal 1974 for 1.oliekrise, 1.kvartal1980 for 2.oliekrise og 3.kvartal 2008 for finanskri-sen.Kilde: AE p baggrund af MONAS databank og Nationalregnskabet, Danmarks Statistik.

der finanskrisen vret markantstrre end under tidligere kriser,som f.eks. oliekriserne i 1970er-ne. Det viser figur 2.

Beskftigelsen er imidlertidfaldet meget mere, end den regi-strerede arbejdslshed er steget.Det dkker over en markantnedgang i arbejdsstyrken. At ar-bejdslsheden i starten af 2010har stabiliseret sig, kan sledesogs dkke over at afgangenfra arbejdsmarkedet fortstter.Det er derfor ikke ndvendigviset tegn p at nedturen p ar-bejdsmarkedet er stoppet.

Krisens rsagerKrisen er ikke kun bestemt afudenlandske forhold og en un-derdrejet eksport. Det viser tabel1, som viser vkstbidragene tilBNP fra privat og offentligt for-brug, bruttoinvesteringerne ogeksporten. Som det fremgr, kankun ca. halvdelen af krisen til-skrives den faldende eksport i2009. Resten skyldes, at den in-denlandske eftersprgsel l kraf-tigt underdrejet i 2009. Specieltbidrager investeringerne med ca.2,2 pct. af det samlede fald iBNP p 4,9 pct., mens det priva-te forbrug bidrager med 1 pct.

At bruttoinvesteringerne ogdet private forbrug bidrager smeget til faldet i BNP i 2009,skal ikke mindst ses i lyset af, atspecielt boligmarkedet herhjem-me var meget oppustet forud forkrisen. Boligpriserne begyndte atfalde lidt i 2007, og i 2008 faldtboligpriserne med knap 14 pct.for ret som helhed. De falden-de boligpriser sammen med denvoksende arbejdslshed fik for-brugerne til at holde igen medprivatforbruget, og i stedet be-gyndte forbrugerne at spare op.Boliginvesteringerne begyndteogs at falde kraftigt, fordi bo -lig priserne faldt voldsomt i for-hold til prisen for at bygge nyt.

Krisen er sledes ikke kunkommet til os udefra. Det oppus-tede boligmarked brer ogs enmeget stor del af skylden for kri-sen herhjemme.

Fortsat nedgang p arbejdsmarkedet trods vkstSom det fremgr af bde figur 1og 2, er den mest eksplosive ud-vikling p arbejdsmarkedet lagtbag os. Beskftigelsen falder ik-ke s meget mere, og arbejdsls-heden stiger ikke i samme om-fang som tidligere under krisen.

Vksten er dog fortsat un-der sit normale niveau, hvorfordet er tvivlsomt, om en vendingp arbejdsmarkedet er i gang.Normalt skal vksten op p 1-2 pct. om ret, for at beskfti-gelsen ikke falder, og arbejdsls-heden ikke stiger. Med de sene-ste tal for dansk konomi vil envkst p pct. i kvartalet resten af 2010 kun give envkst p 1 pct. for 2010, hvil-ket alts under normale omstndigheder vil vre for lidt tilat trkke beskftigelsen medop.

Den seneste prognose fraDet konomiske Rd (se boks 1)

tegner ogs et billede af, atdansk konomi er i bedring, menat opsvinget bliver trgt. Vks-ten i USA og Asien trkkervksten op i Danmark de kom-mende r, men alligevel forven-ter Det konomiske Rd kun etmoderat opsving i Danmark.Den primre rsag er, at mangelande i EU - herunder Danmark -frer en stram finanspolitik dekommende r, for at f styr pde store offentlige underskud.Samtidig er renten faldet til etmeget lavt niveau. Selvom Vis-mndene ikke forventer mar-kante rentestigninger i den nr-meste fremtid, vil en normalise-ring af pengepolitikken inde-bre, at renten p et tidspunktvil stige igen, hvilket kan f be-tydning for boligmarkedet. Bdevirksomheder og husholdningerhar lidt store formuetab, hvorforder er et stort behov for at spareop. Det hmmer, sammen medden generelle usikkerhed omfremtiden, det private forbrug.

Skattelettelserne fra Forrs -pakke 2.0 og de lave renter vildog hve privatforbruget i2010, men udsigten til hjereren ter i 2011 og den gradvise fi-nansiering af skattelettelsernevil efter 2010 lgge en dmperp forbruget.

Samtidig vil aktiviteten i ko-nomien blive dmpet betyde-ligt, hvis regeringen som plan-lagt vlger at aftrappe de of-fentlige investeringer fra 2011og indfrer nulvkst i det of-fentlige forbrug. Regeringensme get markante opstramning affinanspolitikken vil betyde, atop svinget i bedste fald bliverme get trgt, og vendingen parbejdsmarkedet kommer senere,end det ellers ville have vrettilfldet.

8

Beskftigelsen=

Tabel 1. Forklaring af BNP-vksten

2006 2007 2008 2009

Privat forbrug 0,5 0,7 -0,3 -1,0

Offentligt forbrug 0,5 0,2 0,2 0,6

Bruttoinvesteringer 0,7 0,5 -0,7 -2,2

Eksport 1,7 0,3 -0,1 -2,3

BNP-vkst 3,4 1,7 -0,9 -4,9

Kilde: AE p baggrund af konomisk Redegrelse, maj 2010, tabel 4.1.

Vendingen p arbejdsmarkedetindtrffer iflge Vismndene ilbet af 2011. Vendingen p ar-bejdsmarkedet bliver dog svag.Den private beskftigelse ven-tes kun at stige med ca. 10.000personer i 2012. Samlet sttesnsten hele beskftigelsesfrem-gangen siden 2004 over styr. Deandre elementer i VKOs samle-de spareplan - bl.a. fastfrysnin-gen af skattegrnserne og be-sparelserne p brnechecken,uddannelse og forskning - er ik-ke indregnet i prognoserne end-nu. Regnes de med, tegner ops-vinget endnu svagere.

Arbejdslsheden stiger, lige-som i 2009, ikke lige s meget,

som beskftigelsen falder. Detbetyder, at arbejdsstyrken falderkraftigt. I 2009 faldt arbejdsstyr-ken med 54.000 personer, og i2010 venter Vismndene et faldp yderligere 38.000 personer.

Den offentlige saldo er nega-tiv gennem hele prognosefor-lbet. Dog mener Vismndene,ligesom AE, at konvergenskriteri-et om et maksimalt offentligtunderskud p 3 pct. af BNP igener opfyldt i 2012.

Sammenfattende m vi altssige, at nok gr det igen fremadfor dansk konomi, men der bli-ver tale om et forklet opsving,hvor vendingen p arbejdsmar-kedet tegner til at blive svag.

9

Beskftigelsen=====

Boks 1. Hovedtal fra Det konomiske Rds forrsprognose, juni 2010

Tabel B1 viser ngletallene fra Det konomiske Rds (Vismndenes) seneste prognose, juni 2010.Vksten i 2010 bliver p 1,7 pct., men kun 1,1 pct. i 2011. Nedgangen i vksten skyldes dels den

gradvise finansiering af skattelettelserne samt udsigten til hjere renter, hvilket trkker det privateforbrug ned. Samtidig indfrer regeringen nulvkst i det offentlige forbrug og snker de offentligeinvesteringer fra 2011. Det lgger en betydelig dmper p aktiviteten.

Tabel B1. Ngletal fra DRs prognose, juni 2010

2009 2010* 2011* 2012*

BNP-vkst (pct.) -4,9 1,7 1,1 1,7

Offentlig saldo (mia. kr.) -47 -88 -69 -51

Betalingsbalance (mia. kr.) 66 59 55 48

Ledighed (1.000 pers.) 98 124 148 143

ndring i privat beskftigelse (1.000 pers.) -115 -71 -19 10

Forbrugerpriser (pct.) 1,3 2,3 2,0 1,9

* prognose. Kilde: DRS, juni 2010

Kilde: DRS, juni 2010

Den moderate vkst betyder, at vendingen p arbejdsmarkedet trkker ud og bliver svag. Ledighe-den forventes at toppe p ca. 150.000 i 2011 og falder kun med 5.000 fuldtidspersoner fra 2011 til2012.

Der venter ogs store beskftigelsestab endnu bde i 2010 og 2011. Fra 2011 og 2012 stiger be-skftigelsen kun med ca. 10.000 personer, hvilket ogs understreger, at vendingen p arbejdsmarke-det bliver svag.

Inflationen (stigningen i forbrugerpriserne) forventes at ligge stabilt omkring 2 pct. de kommender.

Som tabellen ogs viser, er der udsigt til store underskud p de offentlige finanser. Underskuddeti 2012 opfylder dog EU's krav om, at underskuddet maksimalt m udgre 3 pct. af BNP.

Bygge- og anlgssektorensbuldrende hjkonjunktur toppe-de i 2006, hvor bde boligbyg-geriet, erhvervsbyggeriet og an-lgsbyggeriet stormede derudafmed vkstrater i omegnen af el-ler over 10 pct. Fremgangen fort-satte i 2007 om end med min-dre styrke. Det ses af tabel 1. Re-sultatet var mangel p arbejds-kraft og deraf flgende flaske-halsproblemer. I sommeren2006 meldte hele 40 pct. afbygge- og anlgsvirksomheder-ne om mangel p arbejdskraft.

Baggrunden for den positiveudvikling skal isr sges i de sti-gende boligpriser. Fra 2001 til2005 steg boligpriserne i gen-nemsnit med 8 pct. om ret elleri alt nsten 37 pct. Fra 2005 til2006 alene steg de med hele21,6 pct. Hjere boligpriser grboliginvesteringer mere rentableog ger derfor mngden afdem.

Samtidig var renterne for b-de husholdningerne og virksom-hederne faldende over perioden.Renten p en 30-rig realkredit-obligation var i 1995 oppe 9,4pct., i 2000 var den nede p 7,4pct., og renten bundede i 4,5pct. i 2005 og har siden holdtsig under 6 pct. Hertil kom skat-telettelser som gede hushold-ningernes rdighedsbelb, skat-testoppets fastfrysning af ejen-

domsvrdiskatten i kr. og re p2001-niveau samt indfrslen afnye lnetyper med afdragsfrihedog variabel rente. Endelig varden generelle konjunktur-frem-gang ogs en afgrende driv-kraft i bygge- og anlgssekto-rens fremgang.

Da boligpriserne begyndte atfalde, og konjunkturerne vendtei 2008, gik det meget hrdt udover bygge- og anlgssektoren.Hele konomien har siden slut-ningen af 2008 oplevet en kon-junkturnedgang, men bygge- oganlgssektoren har desuden v -ret ramt af, at aktivitetsniveauetinden krisen p grund af bolig -prisboblen var hjere, end der ivirkeligheden var grundlag for ikonomien. Det glder dog ude-lukkende boligomrdet, jf. figur1a og 1b.

Krisen har derfor vret mestvoldsom i bygge- og anlgssek-toren. I 2008 var det i frste om-gang isr boliginvesteringernesom trak ned, mens det erhvervs-mssige byggeri (andet byggeri)begyndte at falde kraftigt i 2009.Samlet faldt produktionen i byg-ge- og anlgssektoren, der ersummen af boliginvesteringer(ny byggeri, reparation og vedli-geholdelse) samt erhvervsbygge-ri og offentlige investeringer,med 5,3 pct. i 2008 og hele12,2 pct. i 2009. Det betyder, at

10

Beskftigelsen=

mere end hele den fremgang,der var inden for bygge- og an-lgsomrdet i rene fra 2002 til2007, blev tabt igen i 2008 og2009. P kun to r er produktio-nen slet mere end 10 r tilba-ge.

Krisen har generelt ramt bredt, men den har vret mest voldsom i bygge- og anlgssektoren. I 2011 vil vi kunne mrke en svag fremgang, men frst i 2012 forventes opsvinget for alvor at tage fart i bygge og anlg.

Tabel 1. Udviklingen i hullets strrelse

2002-2005* 2006 2007 2008 2009

Realvkst i pct. - kdede mngder

Boliginvesteringer 10,5 9,6 3,4 -14,2 -16,8

Andet byggeri samt anlg -4,9 13,8 1,8 3,1 -10,9

Egen produktion (Vrditilvkst) 1,4 6,0 1,8 -5,3 -12,2

Produktivitet (per beskftiget) 0,4 -1,0 -2,6 -5,0 -2,0

Boligpris, enfamiliehus 8,1 21,6 4,9 -3,6 -13,8

* Gennemsnit for hele perioden. Kilde: AE p baggrund af Danmarks Statistik (herunder ADAM).

Fra buldrende hjkonjunktur til dyb krise

Stadig dystre udsigter I AEs konjunkturprognose (marts2010) forventes det, at den sam-lede produktion fortsat vil falde i2010, mens der vil vre svagfremgang de kommende r.Frst fra 2012 forventes opsvin-get for alvor at tage fart og si -tua tionen blive normaliseret. Detviser tabel 2.

Selvom de offentlige investe-ringer forventes at vokse betyde-ligt i 2010, er det ikke nok til atforhindre fald i de vrige byggeog anlgsinvesteringer. Der erstadig massiv overkapacitet idanske virksomheder, og derforikke behov for at ge investerin-gerne i nye bygninger. Samtidigforventes et fortsat stort fald iboliginvesteringerne i lyset afdet underdrejede boligmarkedsamt et fortsat fald i det pbe-gyndte nybyggeri. I 2011 forven-tes boliginvesteringerne at vokseigen, mens de vrige bygge oganlgsinvesteringer kun brem-ser op.

Frst i 2012 forventes en me-

re bred aktivitetsfremgang, hvorfremgang p arbejdsmarkedetog stabiliseringen af konjunktu-rerne forventes at fre til en stig-ning i boligpriserne og et derafflgende lft i boligbyggeriet.Desuden forventes erhvervslivetsinvesteringer at stige igen i lysetaf den gradvist strkere vkst.Modsat forventes de offentligeinvesteringer at falde kraftigt i2011 og 2012 som en flge afdet ekstra lft, der har vret iforbindelse med bekmpelsenaf den konomiske krise. Dettrkker ned i andet byggerisamt anlg.

Alt peger p en fortsat un-derdrejet bygge- og anlgssek-tor i 2010. Den hrde vinter gjor-de tilmed udgangspunktet end-nu drligere. Med slunkne kom-munekasser og med udsigt tilspareplan de nste r kan mandesuden frygte, at kommunerneholder igen med anlgsinveste-ringerne.

De nyeste tal for pbegyn-delser af boliger og andet bygge-ri viser, at niveauet i starten af

11

Beskftigelsen=====

Tabel 2. Ngletal for bygge- og anlgssektoren - AE prognose

2010 2011 2012

Realvkst i pct. - kdede mngder

Boliginvesteringer -10,0 1,0 3,5

Andet byggeri samt anlg -2,5 0,0 2,0

Egen produktion (Vrditilvkst) -6,0 1,6 2,0

Produktivitet (per beskftiget) -0,7 3,5 1,4

Boligpris, enfamiliehus -0,5 0,5 4,0

Kilde: AEs martsprognose 2010 grundforlbet.

Figur 1A. Boligbyggeriet i pct. af BNP

Anm.: Den vandrette streg angiver gennemsnittet.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.

Figur 1B. vrigt byggeri og anlg i pct.

Anm.: Den vandrette streg angiver gennemsnittet.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.

2010 er det laveste s lang tid,der foreligger sammenhngen-de statistik. Det viser figur 2. Si-tuationen afspejles ogs af, atmere end 60 pct. af virksomhe-derne i bygge- og anlgssekto-ren i 1. halvdel af 2010 melderom en ordrebeholdning, som ermindre end normal. Den nega-tive ordresituation har ligget pdette historisk meget lave ni-veau siden begyndelsen af2009. Der har ikke vret tegnp bedring.

Der er heller intet som tyderp en kraftig bedring af bolig-markedet, selvom der p det se-neste har vret en rkke smprisstigninger. Antallet af hand-ler l i starten af 2010 stadig punder halvdelen af niveauet fra2005. Udbuddet af boliger erstadig hjt og liggetiderne forparcel- og rkkehuse har stabili-seret sig p omkring 250 dage,mens liggetiderne for ejerlejlig-heder har svinget omkring 230dage det sidste rs tid. I 2005var de gennemsnitlige liggetiderkun 100 dage. Endelige peger etfortsat stigende antal tvangs-

auktioner og store prisnedslagp, at boligprisudviklingen fort-sat vil vre svag de kommender.

Frst nr arbejdsmarkedetfor alvor vender, forventes efter -sprgslen efter boliger at tage tilmed stigende boligpriser til fl-ge. De boligprisstigninger, vi sfrem mod 2006, var kunstigt

hje, og en nedadgende tilpas-ning har derfor vret ndven-dig. Boligpriserne er historisk setstadig steget mere end bygge -omkostningerne. Fra 2001 til 4.kvartal 2009 steg boligprisernesledes 21 pct. mere end bygge -omkostninger. Store fremtidigebo ligprisstigninger synes derforudelukket.

12

Beskftigelsen=

Figur 2. Pbegyndte bolig- og erhvervskvadratmeter

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.

De offentlige investeringerhar historisk fordelt sig med 23 tiloffentlige bygninger og anlgog 13 til maskiner, transportmid-ler, inventar, software mv. Detbetyder, at langt strstedelen afde offentlige investeringer nor-malt retter sig mod bygge- oganlgssektoren.

Som det fremgr af figur 1,l de offentlige investeringer ikroner og re stort set undretfra 2006 til 2008 med et niveauomkring eller lidt under 32 mia.kr. At der ikke var fremgang i deoffentlige investeringer skal bl.a.ses i lyset af den pressede byg-ge- og anlgssektor, hvorfor deraf konjunkturhensyn blev holdtigen.

De kommunale investeringerudgr cirka halvdelen af de sam-lede offentlige investeringer.Kommuneforhandlingerne i for -ret 2008 vedrrende kommu-nernes budgetter for 2010 fore-gik under indtrykket af, at dervar pres p bygge- og anlgs-sektoren. Der blev derfor lagt etloft over de kommunale investe-ringer p 15 mia. kr. i 2009.

Hjere til loftet Men i lyset af den konomiskekrise blev loftet i forret 2009dog forhjet med 2 mia. kr. tilgodt 17 mia. kr. Samtidig frem-rykkede man en rkke offentligeinvesteringer, bl.a. i trafik, sle-des at der samlet blev ventet enstigning i de offentlige investe-ringer fra 2008 til 2009 p godt4 mia.kr. De offentlige investe-ringer blev sledes udrbt somet af de store elementer i rege-ringens krisehndtering, srligt iforhold til situationen i bygge-og anlgssektoren.

Status i starten af 2010 erimidlertid, at de offentlige inve-steringer ikke voksede med 4mia. kr., men kun med godt 2mia. kr., dvs. en manko p 2mia. kr. En af de store rsager tilden svagere udvikling findes ikommunerne, hvor man kun in-vesterede 16 mia. kr., alts 1mia. kr. under det budgetterede.

Samtidig tyder de forelbigeopgrelser p, at den offentligeinvesteringsvkst i 2009 ude-lukkende var trukket af maski-ner, transportmidler, inventar,software mv., mens der var etfald i de offentlige investeringerrettet mod bygge- og anlgssek-toren. Bygge- og anlgssektorenfik alts ikke en krone mere frade offentlige investeringer i2009 sammenlignet med 2008.

For 2010 var der forventet et

yderligere markant lft i de of-fentlige investeringer p 7mia. kr., jf. figur 1. Stigningenforudstter blandt andet et lfti kommunernes investeringsni-veau til 20 mia. kr., men ogsyderligere fremrykkede investe-ringer i bl.a. ldre-omrdet, i fol-keskoler, daginstitutioner, syge-huse, veje, kollektiv transport ogforskning i forbindelse med fi-nansloven for 2010. Finanslovenfor 2010 blev sledes solgt somen vkstpakke med offentligeinvesteringer p ekstra 5 mia. kr.I det l der dog, at det var pen-ge, der skulle bruges over 4 r,og at kun halvdelen l i 2010.

Smalhals og forventet faldP baggrund af de forelbige

13

Beskftigelsen=====

De offentlige investeringer i bygge og anlgMed hvet anlgsloft og lnepuljer kan det potentielle investeringsniveau i kommunerne i 2010 komme op p 21 mia. kr. Men sprgsmlet er om smalhals i hele den offentlige sektor og nulvkst i kommunerne alligevel bremser lysten til investeringer. I VK-regeringens prognose og i den skaldte genopretningsplan er det forudsat, at de offentlige investeringer vil falde ret markant i 2011. Samtidig forudsttes yderligerefald i de efterflgende r. Det betyder umiddelbart, at de offentlige investeringer vil trkke aktivitet ud af bygge- og anlgssektoren igen fra og med 2011.

Figur 1. De offentlige investeringer

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og konomisk Redegrelse, december 2009.

budgettal fra kommunerne lanlgsniveauet kun p 17 mia.kr. for 2010. Derfor blev der i for-bindelse med finansloven for2010 afsat to lne-puljer p i alttre mia. kr. for at understtte, atkommunerne realiserer det aftal-te anlgsniveau. Indenrigs- ogSundhedsministeriet har hvetdet afsatte puljebelb, sledesat 89 kommuner har fet tilsagnom lneadgang for samlet 4,3mia. kr.

Men en ting er, at kommu-nerne har sgt om ln for 4,3mia. kr., s det potentielle inve-steringsniveau i kommunerne i2010 kan komme op p 21 mia.kr. mod planlagt 20 mia. kr. No-get andet er, om kommunernes i sidste ende vlger at brugepengene. Med udsigt til kono-misk smalhals i hele den offentli-

ge sektor og nulvkst i kommu-nerne, vil mange kommuner gi-vetvis holde igen med anlgsin-vesteringerne, herunder ogsmed lysten til at lne penge afstaten, der jo bde skal forrentesog afdrages. Det er derfor langtfra givet, at der kommer s me-get gang i de offentlige investe-ringer, som regeringen ellers harstillet i udsigt i 2010.

I regeringens prognose og iden skaldte genopretningsplaner det forudsat, at de offentligeinvesteringer vil falde ret mar-kant i 2011. Samtidig forudst-tes yderligere fald i de efterfl-gende r. Det betyder umiddel-bart, at de offentlige investerin-ger vil trkke aktivitet ud af byg-ge- og anlgssektoren igen fraog med 2011.

14

Beskftigelsen=

Historisk lavpunkt i det almene boligbyggeriDet stttede byggeri, der primrt bestr af byggeri af almene boliger, nede i 2009 et historisk lavpunkt. VK-regeringen har nu drnet Landsbyggefonden for mere end 9 mia.kr. Det betyder, at i stedet for at statens udgifter til alment nybyggeri finansieres solidarisk af os alle sammen, s er det beboerne i den almene sektor, der typisk tilhrer de konomisk og socialt svageste grupper, som skal st for finansieringen.

Figur 1. Pbegyndt stttet byggeri

Kilde: AE pba. Socialministeriet (opgrelse per juni 2010) og kono-misk Redegrelse, maj 2010.

Det stttede byggeri, der pri-mrt bestr af byggeri af alme-ne boliger, nede i 2009 et hi-storisk lavpunkt. Iflge de nyesteopgrelser blev der pbegyndtknap 3.000 almene boliger i2009. Det er under en fjerdel afdet, der blev pbegyndt i rekor-dret 2002. Det viser figur 1.

Faldet i det almene boligbyg-geri dkker over store fald indenfor bde almene familieboligerog almene ungdomsboliger,men ogs frre almene ldre-og plejeboliger. For de frst-nvnte l niveauet i 2009 pkun godt 10 pct. af det, der blevpbegyndt i 2002.

Faldet i det almene boligbyg-geri forklares af flere forhold.

For det frste blev denskaldte grundkapital sat op fra7 pct. til 14 pct. af anskaffelses-

summen pr. 1. januar 2007. Detbetyder, at kommunerne skullefinansiere dobbelt s meget afdet almene nybyggeri som tidli-gere. For ldreboliger var grund-kapitalindskuddet dog 7 pct. i2008 og 2009.

For det andet havde kommu-nerne ikke lngere lneadgangtil grundkapitalindskuddet, sle-des at kommunerne selv skulleud og skaffe pengene.

For det tredje er byggeom-kostningerne steget hurtigereend det skaldte rammebelb.Det er en grnse, som regerin-gen har sat for, hvor meget detm koste de almene boligselska-ber at bygge n kvadratmeterbolig. Stigende grundpriser ogstigende materialepriser i forbin-delse med boomet p boligmar-kedet betd, at det isr i hoved-stadsomrdet og i omkring destore byer blev stort set umuligtat bygge noget inden for ram-mebelbet.

Endelig kan de lavere renter iperioden kombineret med nyelneformer have gjort det mereattraktivt at eje sin egen bolig.

Fordobling med sprgsmlstegnRegeringen forventer, at det p -begyndte stttede byggeri ns -ten fordobles fra 2009 til 2010og 2011 til et niveau omkring5.500 boliger.

Denne stigning skal blandtses i lyset af boligaftalen fra2009. Her blev det blev aftalt atnedstte grundkapitalindskud-det fra 14 pct. til 7 pct. for al-ment nybyggeri, som kommuner-ne meddeler tilsagn til i perio-den fra den 1. juli 2009 til den31. december 2010. Samtidigblev maksimumsbelbet hvetfor hovedstadsregionen og enrkke strre danske provinsbyer,ligesom maksimumsbelbet frem -over reguleres med ln- og prisud-viklingen.

Dansk Byggeri er dog skepti-ske over for regeringens progno-se for pbegyndelsen af det al-mene byggeri. Der er frem til ogmed 1. halvr 2010 ikke givet smange tilsagn til pbegyndelser,at det kan retfrdiggre vurde-ringen for 2010. Samtidig harmange kommuner en s ans-pndt konomi p grund af lav-konjunkturen, at det bliver svrtat finde penge til grundkapita-len, herunder fordi kommunerne

ikke har fet adgang til at opta-ge ln til finansiering af grund-kapitalindskuddet

De svageste grupperbetalerTidligere blev statens tilskud tilalment nybyggeri finansieretover finansloven. De konomisketilskud til den almene sektor be-grundes blandt andet med, atden almene sektor er med til atsikre rimelige og ordentlige bo -lig forhold for en rkke af vel -frdssamfundets svageste grup-per.

Imidlertid har VK-regeringensiden 2002 ladet Landsbygge-fonden finansiere en del af destatslige udgifter til ydelsesstt-te. I 2002-2004 var der ikkefastsat en nrmere bestemt an-del, men andelen afhang isr afdet almene byggeris omfang.Andelen udgjorde 71 pct. i2002, 55 pct. i 2003 og 53 pct.

i 2004. I 2005 og 2006 var an-delen fastsat til 50 pct. dogmed 100 pct. refusion af den delaf de statslige udgifter til ydel-sessttte, der oversteg 1,3 mia.kr. For 2007-2010 er bidragetfastsat til 25 pct. af statens ud-gifter til ydelsessttte.

Status for 2010 er sledes, atLandsbyggefonden er drnet formere end 9 mia.kr. Det betyder,at i stedet for at statens udgiftertil alment nybyggeri finansieressolidarisk af os alle sammen, ser det beboerne i den almenesektor, der typisk tilhrer de ko-nomisk og socialt svageste grup-per, som skal st for finansierin-gen. Landsbyggefondens midlerkommer nemlig fra de penge,som lejerne i den almene sektorvia deres huslejer sparer op iLandsbyggefonden til at renove-re deres nedslidte boliger, fore-bygge nye ghetto-dannelser mv.

15

Beskftigelsen=====

Kmpe renoveringsefterslbSamtidig udestr et kmpe re-noveringsefterslb i den almenesektor. Landsbyggefonden vurde-rer at der ved udgangen af2009 ligger ansgninger medsttteberettigede anlgsarbej-der for ca. 16 mia. kr. I rene2010 til 2012 er der dog kunknap 8 mia. kr. til rdighed efteralmenboligloven, dvs. at der ude-str et efterslb de kommender p mindst 8 mia. kr.

Vurderet ud fra de tilgnge-

lige oplysninger fra Socialmini-steriet herunder de statslige ud-gifter til byfornyelse under Soci-alministeriets paragraf, har derikke vret nogen opgang i om-fanget af byfornyelse, men nr-mere status quo. F.eks. har destatslige udgifter p finanslovensiden 2006 ligget og svingetmellem 200 og 265 mio. kr. omret, men med et fald i 2009. Fi-nansloven for 2010 ndrer ikkep dette billede. Der er alts ik-ke p denne front udsigt til sti-gende aktivitet for bygge- og an-lgssektoren.

Som det ogs ses p figurener beskftigelsen i VVS-bran-chen langt strre end Blik- ogRrarbejderforbundets medlems-tal, og det hnger selvflgeligsammen med, at der ogs be-skftiges medlemmer fra Metalog 3F i branchen, ligesom ogsberegnere, mellemledere, HK-per-sonale m.v. selvflgelig indgr istatistikken.

Nr vi ud fra statistikkenkommer frem til, at mere endhver femte VVS-beskftigedehar mistet sit arbejde siden hj-depunktet, er det derfor et talfor hele branchen, og vi kan ikkesige, hvorvidt svendene relativter berrt mere eller mindre endde vrige medarbejdere.

Arbejdslsheden i de a-kas-ser, der traditionelt er knyttet opp bygge- og anlgssektoren,toppede i de frste mneder af2010 med en samlet ledighedop mod de 20 procent. Det skalsammenlignes med, at byggele-digheden var helt nede p om-kring de 1,5 pct. i efterret2007. Ls mere om ledigheden iVVS-faget i et nste afsnit.

At konjunktursituationenfortsat er drlig inden for bygge-og anlg, ser man ogs i lnud-viklingen i figur 6. Fra rlige

16

Beskftigelsen=

VVS-beskftigelsen meget hrdt ramtI begyndelsen af 2010 havde mere end hver femte beskftigede i VVS-branchen mistet sit job i forhold til hjdepunktet.

Byggebeskftigelsen er fal-det mere med end 40.000 per-soner siden begyndelsen af2008 iflge oplysningerne franationalregnskabet. Det svarertil, at mere end hver femte byg-ge- og anlgsbeskftiget har

mistet jobbet de seneste to r.VVS-beskftigelsen har v ret

tilsvarende hrdt ramt. I begyn-delsen af 2010 havde mere endhver femte VVS-beskftigede mi-stet sit job i forhold til hjdepunk-tet. Det fremgr af figur 1.

Figur 1. Bygge- og VVS-beskftigelsen (forskellige akser)

Anm.: NR er beskftigelsesopgrelsen fra nationalregnskabet, mens VVS-beskftigel-sen er baseret p den stikprvebaserede opgrelse af beskftigelsen inden for byg-ge- og anlgsomrdet. Der findes i jeblikket ikke andre kilder til opgrelsen af VVS-beskftigelsen end den stikprvebaserede opgrelse. Kilde: AE p baggrund af Danmarks Statistik.

lnstigninger p omkring 5 pct. islutningen af 2007 og startenaf 2008, l lnstigningerne istarten af 2010 nede omkring 1pct. Ls mere om blik- og rrar-bejdernes lnudvikling i hoved-afsnittet om overenskomster.

I r og nste r forventesder samlet set fortsat fald i be-skftigelsen i bygge- og an-lgssektoren. Frst i 2012 ven-tes beskftigelsen at stige igen.Det sker i lyset af den gradvistbedre vkstsituation. Som detfremgr af tabellerne ovenfor,har vi de senere r haft en nega-tiv produktivitetsudvikling indenfor bygge- og anlgssektorensvarende til, at den enkelte med-arbejder i dag producerer min-dre end for nogle r siden. Selv-om man skal tolke produktivi-tetsopgrelsen forsigtigt, forven-tes der at ligge et vist produktivi-

tetsefterslb, der skal indhentesde kommende r, fr der kom-mer ordentlig gang i beskfti-

gelsen igen. Det er ogs med tilat lgge en dmper p beskf-tigelsen de kommende r.

17

Beskftigelsen=====

Figur 2. rlige lnstigninger i bygge- og anlgssektoren

Kilde: AE pba. DA.

Tabel 4. Bygge- og anlgsarbejdsmarkedet

2005 2006 2007 2008 2009 2010* 2011* 2012*

Niveau ndring 1.000 personer

Byggebeskftigelsen i alt 172 12 8 -1 -20 -9 -3 1

* Prognose. Kilde: AE p baggrund af Danmarks Statistik.

Men det fremgr ogs af ske-ma 2, nr vi tager ledighedenfor de forskellige faggrupper iuge 11 r for r. Uge 11 er ikketilfldigt valg. Det er sdvanlig-vis en af de vrste ledighedsuger p ret, og det er med til atfremhve forskellene mellem fa-gene.

Aldrig har blik- og rrarbej-derne oplevet et r som 2007.Ledigheden var i bund med kun1,2 procents ledighed i snit overhele ret. I fagbladet skrev vi: Sbliver det ikke bedre. Og des-vrre fik vi ret. I skema 3 kan duse, hvordan den rekord-lave le-dighed var i de forskellige kred-se.

Men fra de sidste mneder i2008 begyndte blik- og rrarbej-derne ogs s sm at mrke kri-sen, da ledigheden pludselig ssmt begynder at stige, og frasommeren 2009 og ni mnederfrem gik ledigheden uafbrudtkun n vej: OP.

I uge 11 2010 toppede ledig-heden for blik- og rrarbejderne.Den var nu p 14,7 %, og det

Blik- og rrarbejderne har idenne kongresperiode levet enomtumlet tilvrelse fra fuld be-skftigelse til trnhj ledighed.Vores medlemmer fik sammenmed rr lggere og elektrikernehurtigere en lav ledighed pgrund af den hede hjkonjunk-tur end arbejderne fra de vrigebyggefag, og p samme mderamte krisen og den store stig-ning i ledigheden ogs de trefaggrupper i de installationstek-niske fag senere end de andrefaggrupper i byggeriet.

Det fremgr blandt andet afskema 1, hvor vi sammenlignerledigheden i VVS-faget r for rmed ledigheden for hele bygge-riet.

18

Beskftigelsen=

VVSere fra fuld beskftigelse til trnhj ledighedBlik- og rrarbejderne er ramt hrdt af krisen, men ikke s hrdt og ikke s tidligt som andre bygningsarbejdere. I forret var over tusinde af vore medlemmer i VVS-faget sendt i ledighed, og det var 15 gange s mange, som da det s bedre ud under hjkonjunkturen. Allervrst er krisen dog get ud over de yngste svende, hvor mere end hver fjerde var ledig i april i r.

Skema 1Ledigheden i byggeriet og i VVS

Byggeriet Blik og Rr

2006 4,1% 2,1%

2007 2,8% 1,2%

2008 3,2% 1,6%

2009 10,3% 6,9%

Skema 2 Ledigheden i byggeriets faggrupper 2006-2010, uge 11

2006 2007 2008 2009 2010

Blik og rr 3,7% 1,6% 1,7% 7,7% 14,7%

Elektrikere 1,9% 0,7% 0,4% 1,9% 6,5%

3F anlg 17,8% 10,5% 8,2% 19,7% 23,1%

TIB 3,5% 2,1% 2,5% 12,9% 16,1%

Murere 14,8% 8,4% 8,9% 27,1% 37,4%

Malere 5,2% 3,8% 3,4% 13,7% 21,3%

Metal rrlggere 3,7% 1,6% 1,7% 7,1% 14,7%

Skema 3 Fuld beskftigelse

Kreds Nordjylland 1,8%

Kreds Vestjylland 0,2%

Kreds stjylland 0,7%

Kreds Sydstjylland* 0,4%

Kreds Sydjylland* 0,7%

Kreds Fyn 1,2%

Kreds Sjlland Syd 0,6%

Kreds Sjlland Nord 1,0%

Kreds Bornholm 3,0%

Kreds Kbenhavn 1,8%

Forbundet i alt, hele landet 1,2%

Sdan faldt ledigheden i forbun-dets kredse i jubelret 2007.

* De to kredse blev i 2006 sletsammen til en, men her holder videm statistisk adskilt.

Hvorfor arbejdsgiverne reak-tion blev s kraftig er i hvert faldikke umiddelbart til at forklare,men mske var det chokket overen nedgang efter uafbrudt stig-ning i omstningen siden 2002.Nedgangen i omstningen vardog ikke strre, end at omst-ningen i 2009 faktisk var denfjerde hjeste i VVS-branchen no-gensinde.

Reaktionen hos blik- og rrar-bejderne p den stigende ledig-hed betyder lnforhandlinger ilommeuldens tegn, og reaktio-nen skal nok ses i forhold til, atman ikke havde set ret mangefyresedler i branchen i de fore-gende r. Og da ledigheden giki vejret skete det da ogs pludse-ligt. P landsplan blev den seks-doblet fra det ene r til det an-det, og stigningen i kredsenekan ses i sm bokse, hvor ledig-heden i 2008 sammenlignesmed ledigheden i 2009.

19

Beskftigelsen=====

betd, at over tusinde blik- ogrrarbejdere var sendt ud i ledig-hed. Helt njagtigt var tallet1.034.

Dermed var der p det tids-punkt 15 gange flere ledige blik-og rrarbejdere, end da ledighe-den var i bund i uge 32 i 2007,hvor der kun var 61 ledige. Le-dighedsprocenten for Blik og Rrfor hele landet var p det tids-punkt 0,9 %.

Som det fremgr af skema 3er det imidlertid frst rigtig i2009, at den fulde beskftigel-se i VVS-faget bliver til ledighed,der virkelig kan mrkes. Og selvom ledigheden ligger p hjdemed ledigheden bare fem-seksr tilbage, s reagerer bde blik-og rrarbejderne og arbejdsgi-verne prompte p den nye situa-tion. Arbejdsgiverne med aggres-sive krav om nullsninger ellerdirekte lntilbagegang, og med-arbejderne defensivt uden lyst tilkonfrontationer mod arbejdsgi-vernes voldsomme krav.

0%1%2%3%4%5%6%7%8%9%10%12%13%

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

9%

10%

12%

13%

VVSernes og blikkenslagernes ledighed

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 1. halvr2010

7,5%

6,7%

4,3%

2,1%

1,2%1,6%

6,9%

12,9%

Den kraftige reaktion hosmedlemmerne kan sikkert ogsforklares ved, at mange af de un-ge i faget aldrig tidligere harkendt til arbejdslshed. For somaltid nr ledigheden stiger, erdet de unge, der frst og frem-mest m holde for.

I uge 15 i r havde de 20-24rige en ledighed p hele 27,9%. Og de 25-29 rige svendehavde en ledighed p 17,2 %.

Det er selvflgelig vrst forde unge, men ogs faget risike-rer at f ndend, hvor over hverfjerde af de yngste og hver fem-te af de nstyngste svende ersendt ud i arbejdslshed. Og net-

op disse grupper er i forvejen demest srbare, fordi det ogs er ide to aldersgrupper, man mkmpe for at bide sig fast i fa-get. Og sendt ud p en lngeretur p reservebnken risikererfaget helt at miste dem.

Og her lige fr sommeren2010 ser det ikke for godt ud.Hvis ledigheden fortstter psamme niveau som hidtil i r, en-der vi med en ledighed p lands-plan p et tocifret tal, og s hjhar ledigheden ikke vret sidenstarten af 1990ere, hvor dennye socialdemokratisk ledede re-gering mtte sls med en trn-hj ledighed, som den havde ar-

vet fra den borgerlige regering.Men mske er der sm for-

bedringer p vej. Optimismenkan godt nok ligge p et lillested, nr man ser p de fore-gende afsnit i denne beretningom beskftigelsen, men i majog begyndelsen af juni er blik-og rrarbejdernes ledighed dogfaldet en smule, s den i begyn-delsen af juni var p 11,8 %mod 14,7 % et par mneder fr.

Men vi slutter med de mestoptimistiske toner, som vi over-hovedet kan finde. Og de kom-mer fra arbejdsgiverne i Tekniq.

20

Beskftigelsen=

For VVSerne og blikkenslagerne ikreds Nordjylland steg ledigheden fra1,8 procent i 2008 til 7,7 procent i2009. Ledigheden er hermed 4-doblet siden 2008.

Nordjylland: 4 x hjere012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

1,8%

For VVSerne og blikkenslagerne ikreds Vestjylland steg ledigheden fra0,7 procent i 2008 til 6,2 procent i2009. Ledigheden er hermed 9-doblet siden 2008.

Vestjylland: 9 x hjere012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

0,7%

1,1%

For VVSerne og blikkenslagerne ikreds stjylland steg ledigheden fra0,8 procent i 2008 til 7,6 procent i2009. Ledigheden er hermed 9-doblet siden 2008.

stjylland: 9 x hjere012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

0,8%

7,6%7,7%6,2%

For VVSerne og blikkenslagerne ikreds Sydjylland steg ledigheden fra0,7 procent i 2008 til 4,3 procent i2009. Ledigheden er hermed 6-doblet siden 2008.

Sydjylland: 6 x hjere

012345

2008

2009

0

1

2

3

4

5

2008

2009

For VVSerne og blikkenslagerne ikreds Fyn steg ledigheden fra 1,1 pro-cent i 2008 til 6,1 procent i 2009. Ledigheden er hermed 6-doblet siden 2008.

Fyn: 6 x hjere

012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

0,7%

For VVSerne og blikkenslagerne ikreds Sjlland Syd steg ledighedenfra 1,2 procent i 2008 til 6,7 procenti 2009. Ledigheden er hermed 5-doblet siden 2008.

Sjlland Syd: 5 x hjere012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

1,2%6,7%

4,3% 6,1%

For VVSerne og blikkenslagerne ikreds Sjlland Nord steg ledighedenfra 1,3 procent i 2008 til 7,0 procenti 2009. Ledigheden er hermed 5-doblet siden 2008.

Sjlland Nord: 5 x hjere

012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

1,3%

For VVSerne og blikkenslagerne ikreds Bornholm steg ledigheden fra2,9 procent i 2008 til 6,3 procent i2009. Ledigheden er hermed fordoblet siden 2008.

Bornholm: 2 x hjere

012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

2,9%

For VVSerne og blikkenslagerne ikreds Kbenhavn steg ledigheden fra2,6 procent i 2008 til 7,9 procent i2009. Ledigheden er hermed3-doblet siden 2008.

Kbenhavn: 3 x hjere

012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

2,6%

7,9%7,0% 6,3%

Arbejdsgiverne i VVS-virksom-hederne kan se lyst p fremti-den, for optimismen bobler i enny analyse, der sender branchenaf sted med stigninger i omst-ningen p adskillige milliarderkroner, og dermed mod nye re-korder i branchens omstning.

Det er analysefirmaet CoCoCo(Copenhagen Consulting Compa-ny), der har udarbejdet rappor-ten for VVS-installatrernes orga-nisation, Tekniq. Rapporten hed-der Installationsbranchens vejetil vkst, og det er en rapportfor bde el- og VVS-branchen. Herkigger vi naturligvis kun p VVS-branchen.

I analysen vurderes det, atomstningen i VVS-branchen i2015 vil vre steget fra 19,7mia. kr. i 2009 til 25 mia. kr. i2015. Og dermed bliver de hidti-dige strste omstningstal fraden hede hjkonjunktur i de fo-regende r slet med adskilligemilliarder.

I rapporten opereres der medto markedsomrder for VVS-virk-somhederne. Den ene er detman kalder for de almindelige,grundlggende installationsop-gaver. Den anden branchensspecialer.

Man regner i rapporten ikkemed, at omstningen vil stigefor de almindelige VVS-opgaver.Her vil omstningen i 2015 v -re 9,6 mia. kroner ligesom denvar i 2009.

Det er specialerne i branchenog her isr energieffektivering,der driver omstningen frem.

Arbejdet med energieffektivi-sering forventes at vokse til detdobbelte i de kommende r.Mens omstningen p det om-rde sidste r var 2,6 mia. kr., sregner man med, at den er ste-get til 5,5 mia. kr. i 2015. Detsvarer til en rlig vkst p 10-15procent.

I rapporten kan man bl.a. an-det lse flgende om dette sto-

re vkstomrde: Forventningener, at energieffektivisering vilfortstte med at vokse kraftigt ide kommende r, mens vkstenvil aftage p den lange bane.Modsat vil vedvarende energivre et omrde med moderatvkst i de kommende r, mensden fjerne fremtid byder p mas-sive investeringer bde p lokaltog nationalt niveau.

I arbejdsopgaver med vedva-rende energi blev der i 2009 om-sat for 0,8 mia. kr., og det for-ventes at stige til 1,1 mia. kr. i2015.

De vrige specialerTil de vrige specialer regnessprinkling, ventilation/indekli-ma, blik og en helt ny kategori,nemlig spildevand.

Her var omstningen fordeltp de enkelte specialer i 2009

hen holdsvis 2,0 mia. kr. p sprink -ling, 1,6 mia. kr. p blik, 0,5 mia.kr. p spildevand og 2,6 mia. kr.p ventilation/indeklima.

Her i denne gruppe specialerer det ventilation/indeklima, derprimrt str for den kommendevkst. Markedet forventes at sti-ge med 10 procent om ret i dekommende r, og omstningenvil dermed vre oppe p 4,6mia. kroner i 2015. Alts nstenen fordobling.

Der er alts dmt lysegrnudsigt for VVS-branchen. Mensom det ogs sls fast i rappor-ten, s vil vkstens strrelse af-hnge af, i hvilken grad installa-trerne er i stand til proaktivt atprge udviklingen og tilpasseegen virksomhed gennem kun-deorientering og bevidste til- ogfravalg.

21

Beskftigelsen=====

Optimisme hos VVS-branchens arbejdsgivereOmstningen i VVS-branchen gr mod nye rekorder. I en ny analyse vurderes det, at omstningen i 2015 vil vre steget fra 19,7 mia. kr. i 2009 til 25 mia. kr. i 2015. Det er energieffektivisering og specialerne, der giver den nye store fremgang.

22

Den politiske udvikling

Den brede velfrdsreform i 2006 var prget af,at der i fremtiden bliver flere ldre, der skal forsr-ges og frre i de erhvervsaktive aldre.

Den meget omfattende aftale skulle, som dethed, fremtidssikre velfrdssamfundet mange rtierfrem. Velfrdsaftalen lukkede et hul i statskassenp ca. 40 mia. kr., men bare et r efter aftalen trd-te i kraft, vedtog VK-regeringen i 2007 ufinansiere-de skattelettelser for i alt 10 mia. kr., og samtidig vi-derefrte man skattestoppet. Selvom nogle miljaf-gifter samtidig blev hvet, var der skabt et nyt hulp 14 mia. kr. Det hul har regeringen slbt rundtp lige siden.

Velfrdsreformen blev indget af VK-regerin-gen, Dansk Folkeparti, de Radikale og Socialdemo-kraterne. Senere har ogs SF tilsluttet sig aftalen.

Velfrdsaftalens hovedelement indebrer grad-vist hjere efterlns- og folkepensionsalder fra2019. Boks 1 giver en nrmere beskrivelse.

23

Den store velfrdsreformBare et r efter den store velfrdsreform, der skulle fremtidssikre velfrdssamfundet mange rtier frem, vedtog VK-regeringen i 2007 ufinansierede skattelettelser for i alt 10 mia. kr., og samtidig viderefrte man skattestoppet. Selvom nogle miljafgifter samtidig blev hvet, var der skabt et nyt hul p 14 mia. kr. Det hul har regeringen slbt rundt p lige siden.

Boks 1. Hovedelementerne ivelfrdsaftalen fra 2006

Efterlnsalderen hves gradvist fra 60 til62 r fra 2019 og frem mod 2022, mensfolkepensionsalderen hves gradvist fra 65til 67 r fra 2024 og frem mod 2027.

Fra 2025 indekseres aldersgrnserne itilbagetrkningssystemet med udgangs-punkt i restlevetiden for 60-rige, sledes atden forventede periode med efterln og fol-kepension er omkring 19 r p sigt. Indek-seringsprincippet bevirker, at al lngere le-vetid automatisk medfrer flere r p ar-bejdsmarkedet. ndres levetiden ikke, vil ef-terlnsalderen fortsat vre 62 r.

ndringer indfases med et varsel p 10r, s der er god tid til at indrette sig. Dertrffes beslutning om ndring i alders -grnserne hvert 5. r, frste gang i 2015.Aldersgrnserne reguleres med maksimalt1 r ad gangen.

Der skal fremover indbetales efterlnsbi-drag i 30 r mod 25 r fr velfrdsrefor-men, og indbetalingerne skal pbegyndessenest ved det 30. r.

Kilde: AE pba. af Velfrdsaftalen (juni 2006).

I tabel 1 er vist udviklingen i efterlns- og folkepen-sionsalderen med velfrdsreformens regler og leve-tidsstigningen, der i dag ligger i befolkningsprogno-serne.

Tabel 1. Tidligste alder p hhv. efterln og folkepension efter velfrdsreformen 2006

Alder i dag Tidligste alder p

Efterln Folkepension

Nyfdt 68 r 73 r

25-rig 66 r 71 r

40-rig 64 r 69 r

52-60-rige 60 r 65 r

Kilde: AE pba. velfrdsaftalen (juni 2006) og DREAM-gruppen samt dets2009-befolkningsprognose.

Af velfrdsforliget kan man p side 92 lse:Reformerne medfrer finanspolitisk holdbarhedforstet sdan, at de merudgifter, som vil optrdep lngere sigt bl.a. som flge af lngere levetid(pension, ldrepleje og sundhedsvsen) kan fi-nansieres. Og man kan ogs p side 10 lse: n-dringerne i tilbagetrkningssystemet vil sikre finan-siering af det danske velfrdssamfund mange rti-er frem

Men mange rtier blev til kun t r!Bare et r efter velfrdsreformen trdte i kraft,

gennemfrte regeringen med sttte fra DanskFolkeparti skattelettelser for i alt 10 mia. kr. Skat-telettelserne, der gede beskftigelsesfradraget ogforhjede grnserne for, hvornr der betalesmellem- og topskat, gennemfrtes i 2008 og 2009.

Endvidere holdt man fast i skattestoppet, somkoster 5 mia. kr. Som finansiering hvede mangrnne afgifter for i alt 4 mia. kr., men et nyt hul p11 mia. kr. var en realitet. Det viser figur 2.

24

Den politiske udvikling=

I figur 1 kan man for hver alder i dag finde sinpensionsalder med de nuvrende vurderinger af le-vetidsudviklingen. En nyfdt kan tidligst forvente atg p efterln som 68-rig og p folkepensionsom 73-rig. I dag er efterlnsalderen 60 r ogfolkepensions-alderen 65 r. Havde man afskaffetefterlnnen i 2006, ville en nyfdt kunne g ppension som 65-rig alts 3 r fr end med denuvrende regler. Der er sledes tale om en megetgennemgribende reform.

Figur 1. Udviklingen i efterlns- og folkepensi-onsalderen for forskellige aldersgrupper i dag

Kilde: AE pba. velfrdsaftalen (juni 2006) og DREAM-gruppen samt dets2009-befolkningsprognose.

Finansministeriet vurderede, at aftalen lftedeudbuddet af arbejdskraft med omkring 200.000personer p sigt. Det forger de offentlige indtg-ter og reducerer de offentlige udgifter svarende tilen permanent forbedring af de offentlige kasser phele 40 mia. kr. Havde politikerne i stedet valgt atafskaffe efterlnnen dengang (med fastholdt folke-pensionsalder), s ville det kun have bidraget medca. 25 mia. kr. Det fremgr af tabel 2, som viservirkningen p den finanspolitiske holdbarhed af for-skellige modeller foretaget af Finansministeriet ogArbejdsmarkedskommissionen.

Tabel 2. Virkning af ndret efterlns -reformer p den finanspolitiske holdbarhed

Mia. kr. 2010-niveau

1. Lft i efterlns og folkepensionsalder i velfrdsaftalen 2006 38

2. Efterlnsafskaffelse fr velfrdsreformen stop for tilgang) 25

Kilde: Mod nye ml Danmark 2015, teknisk baggrundsrapport side 73tabel b, Fi-nansministeriets svar til Finansudvalget (sprgsml nr. 17 af20. april 2005) og Arbejdsmarkedskommissionen..

Figur 2. Skatteaftalen 2007

Kilde: AE p baggrund af Finansministeriets 2015-plan.

Samtidig blev det offentlige forbrug get mereend forventet som flge af kvalitetsreformen, s re-sultatet var, at der igen var et permanent under-skud i de offentlige finanser nu p 14 mia. kr.

ArbejdsmarkedskommissionenFor at lukke finansieringshullet p 14 mia. kr. blevArbejdsmarkedskommissionen nedsat. I august2009 offentliggjorde Arbejdsmarkedskommissionensine forslag. De mest centrale forslag var: Efterlnsordningen afvikles gradvist. Det skal skeved, at efterlnsalderen lftes med r om retfra 2011, indtil ordningen er afviklet. Dagpengeperioden afkortes fra de nuvrende fi-re r til to r. I en lavkonjunktur kan dagpengepe-rioden midlertidigt forlnges med to gange ethalvt r, s den i perioder med meget hj ledig-hed kan udgre op til tre r.

Studerende, der senest tre r efter adgangsgiven-de eksamen bestr frste rs eksaminer p enkompetencegivende uddannelse, skal have enskattefri bonus p 10.000 kr.

Der skal skabes et alternativ til frtidspension et skaldt udviklingsforlb til personer, der ak-

tuelt har en nedsat arbejdsevne, men hvor ar-bejdsevnen potentielt kan blive bedre.

Lntilskuddet skal omlgges, s ordningen ihjere grad bliver rettet mod personer med en lil-le arbejdsevne. Samtidig skal det indrettes, sfleksjobberen fr en tilskyndelse til at arbejdemere, hvis arbejdsevnen forbedres.

Samarbejdet mellem stat og kommuner om be-skftigelsesindsatsen skal ndres. Kommunernehar allerede fet ansvaret for indsatsen, nu skalde ogs have konomisk frihed til selv at vlgeden mest effektive. Det skal vre slut med bu-

reaukrati og detailstyring via den skaldte refusi-on.

Der skal tiltrkkes mere udenlandsk arbejdskraft.Der skal bnes yderligere op for at udlndinge,der fr tilbudt job p danske virksomheder, kanf opholdstilladelse. Kravene p den skaldte po-sitivliste og belbsordningen skal lempes.

Samtlige af kommissionens forslag blev skudt neddagen fr offentliggrelsen, s hullet p de 14 mia.kr. blev ikke lukket.

25

Den politiske udvikling=====

Fra finanskrise til konomisk kriseSituationen i dag viser med al tydelighed, at VK-regeringen ikke har frt en ansvarlig konomisk politik. Man kan ikke bde p den ene side give store skattelettelser til danskerne og s samtidig lade de offentlige udgifter stige mere end planlagt r efter r.

Den konomiske krise ramte hurtigt og hrdt. Ca. 180.000 private arbejdspladser gik tabt herhjemme p halvandet r.

I rene 2006-2007 gik det godt p aktiemarke-derne og boligmarkederne. Aktiekurserne og bolig -priserne skd i vejret. Men de finansielle markedervar prget af en for stor risikovillighed og gearing. I2007 opstod der uro p de finansielle markeder iUSA pga. de skaldte subprimeln, som er boligln,der blev givet til personer med lav kreditvrdighed.P grund af de faldende boligpriser i USA kunnebankerne ikke f deres penge hjem igen, og uroenspredte sig hurtigt til det meste af verden. I septem-ber 2008 gik pengehuset Lehman Brothers i beta-lingsstandsning, hvilket sendte chokblger gennemde finansielle markeder. Da bankerne lner pengehos hinanden, og man ikke vidste, hvem der sad in-de med de drlige ln og dermed havde risiko forat g konkurs, frs hele det finansielle system til.

Herhjemme gennemfrte man to skaldte bank-pakker for at understtte det finansielle system, jf.boks 1.

Som flge af uroen blev bde investorer og for-brugere mere forsigtige verden over, hvilket hurtigtkunne ses i verdenshandlen. Eksporten dykkedemed tocifrede vkstrater i lbet af ganske f mne-der. Krisen p de finansielle markeder blev alts tilen rigtig konomisk krise, som havde betydning forden konomiske vkst og beskftigelsen.

Pludselig mangel p arbejdspladserKrisen ndrede dermed ogs fokus herhjemme.Problemet var i slutningen af 2008 ikke mangel parbejdskraft, men derimod mangel p arbejdsplad-ser.

Fra 3. kvartal 2008 til 1. kvartal 2010 gik ca.

Boks 1. Danske bankpakker

Bankpakke 1 blev vedtaget i oktober 2008.Bankpakken lber i to r og har til formlat sikre tilliden til danske pengeinstitutter.Bankpakken giver en statsgaranti p allealmindelig indln i danske banker. Banker-ne dkker selv tab for de frste 35 mia.kr.Staten dkker ud over de 35 mia.kr. Penge-institutterne betaler for ordningen gennemen forsikringsprmie p i alt 15 mia. kr.Hertil kommer en selvrisiko, som skal dk-ke de frste 10 mia. kr. af eventuelle statsli-ge tab som flge af ordningen. Alt i alt in-debrer ordningen, at den danske stat kunlider tab, hvis de samlede tab overstiger 35mia. kr.

Bankpakke 2, der blev vedtaget i star-ten af 2009, havde til forml at sikre, atsunde virksomheder og husholdninger kun-ne f finansieret deres aktiviteter. Pakkenbestr af et ln p 100 milliarder kr. fraden danske stat til de danske pengeinstitut-ter med det forml at polstre sektoren, sden har rd til at lne penge ud. Lnenebliver forrentet med den femrige statsobli-gationsrente plus et risikotillg p 6-8pct.point. Med mindre staten taber pengep udlnene, ligger der som flge af dehje renter en gevinst for statskassen.

180.000 private arbejdspladser tabt herhjemme,beskftigelsen er dog get i den offentlige sektor,s det samlede beskftigelsestab ligger p godt160.000 personer.

Det har ramt de offentlige kasser hrdt. Jo flereder mister deres arbejde, jo frre skatteindtgterfr staten, og jo flere udgifter til arbejdslshedsun-derstttelse har staten.

I de forgangene r har den offentlige saldo el-lers vist store overskud p ca. 80 mia. kr. om retfra 2005-2007 og 60 mia. kr. i 2007. Det fremgraf figur 1. Dermed har det i rerne op til 2009 ogsvret svrt at f je p det underliggende langsig-tede holdbarhedsproblem i de offentlige finanser.Men i disse r var de offentlige kasser tilgodeset afde gode konjunkturer med hj beskftigelse og lavledighed. Samtidig gavnede en stigende olieprisNordsolieindtgterne, ligesom pensionsafkast-skatten i de gode r grundet de store afkast gav ek-straordinrt store skatteindtgter.

kaldte Konvergensprogram, som viste, at holdbar-hedsproblemet nu er ca. 23 mia. kr. og ikke lngerede 8 mia. kr., som forel efter forrspakken 2.0.Det betyder, at de offentlige udgifter p den langebane ligger over de offentlige indtgter svarendetil et permanent hul p 23 mia.kr.

Tabel 1 viser udviklingen i hullet fra de oprinde-lige 14 mia. kr. til de 8 mia. kr. efter skatterefor-men (forrspakken 2.0) til de 23 mia. kr. i dag.

Det offentlige forbrug er skredet lidt, hvilket bi-drager med ca. 3 mia. kr. til forgelsen af holdbar-hedsproblemet. Resten, ca. 13 mia. kr., kan tilskriveskrisen, der iflg. regeringen har pdraget dansk ko-nomi en permanent skade.

Situationen viser med al tydelighed, at VK-rege-ringen ikke har frt en ansvarlig konomisk politik.Man kan ikke bde p den ene side give store skat-telettelser til danskerne og s samtidig lade de of-fentlige udgifter stige mere end planlagt r efter r.

Mindre forbrugsskred end antagetI forbindelse med det offentlige forbrugsskred harmange hftet sig ved, at det offentlige forbrug,som andel af den samfundskonomiske kage(BNP) udgr en rekordhj andel p over 29 pct.Man kunne derfor godt fristes til at tro, at det of-fentlige forbrugsskred har vret langt strre, enddet ser ud til i tabel 3.

Dykker man ned i tallene, skyldes det offentligeforbrugs rekordhje andel af BNP dog primrt, atBNP er faldet kraftigt som flge af den konomiskekrise (dvs. nvneren i regnestykket) og skyldes imindre grad overforbrug (dvs. tlleren i regnestyk-ket). Det kan vises meget simpelt ved, at udviklin-gen i det offentlige forbrug i det nye Konvergens-program for 2009 mles i forhold til BNP fra sidsters Konvergensprogram fra 2008, dvs. fr krisen.Herved fr man isoleret effekten af BNP-faldet.

Det isolerede BNP-fald forklarer nsten hele lf-tet i det offentlige forbrug p 2,2 pct. af BNP. Over-forbruget forklarer kun under 0,2 pct. af BNP. Detviser figur 2, som alene er baseret p Finansministe-riets tal for offentligt forbrug og BNP.

26

Den politiske udvikling=

Figur 1. Offentlig saldo, 2005-2009

Kilde: AE p baggrund af ADAM.

I 2010 ventes underskuddet at blive p knap90 mia. kr., mens vi de kommende r forventer, atunderskuddet reduceres til et niveau omkring 50mia.kr.

Holdbarhedsproblemet er vokset Regeringen offentliggjorde i februar 2010 sit s -

Tabel 1. Udviklingen i hullets strrelse

Mia. kr.

Efter 2015-planen -14

- Skattereformen mm. +5

- Jobplan 1mm. +1

- Krisen -13

- Offentligt forbrugsskred -3

Konvergensprogram 2009 -23

Kilde: AE pba. Finansministeriets publikationer Mod nye ml - 2015-pla-nen, teknisk baggrundsrapport, december 2007 side 73 og Mod nyeml - 2015-planen, august 2007 side 58 og Danmarks konvergenspro-gram 2009, februar 2010

Det offentlige forbrugsskred er sledes langtmindre, end man umiddelbart ville tro.

Figur 2. Det offentlige forbrugsom andel af BNP

Kilde: AE p baggrund af Finansministeriets Konver-gensprogrammer fra hhv. 2008 og 2009.

Nr VK-regeringen pynter sig med lnte fjer, nrden selv skal opgre effekten af sine krisetiltag. Detskal vi vende tilbage til, men efter egne vurderingermener VK-regeringen, at dens krisetiltag redder ca.11.500 arbejdspladser i 2009 og knap 25.000 ar-bejdspladser i 2010. Det skal holdes op i mod, atbeskftigelsen i den private sektor er faldet med180.000 personer.

VK-regeringens krisehndtering har vret enblanding af fremrykkede offentlige investeringer,underfinansierede skattelettelser og udbetalingenaf SP-opsparingen. Tabel 1 herunder viser be skf -tigelseseffekterne af regeringens krisetiltag.

Som det fremgr af tabellen, redder krisetiltage -ne ca. 11.500 arbejdspladser i 2009 og knap25.000 arbejdspladser i 2010. Det skal holdes op i

27

Den politiske udvikling=====

Tabel 1. Beskftigelsesvirkning af regeringens krisehndtering

2009 2010

1.000 personer

1. SP frigivelse (50 mia. kr. er udbetalt. 40 pct. gr til forbrug) 6 9

2. Privat renoveringspulje (1 mia. kr.) 1

3. Kreditpakke I + II (rentetab p 3 mia. kr.) 1)

4. Fremrykning af trafikinvesteringer (5 mia. kr.) 1 3

5. Lneadgang til kommunale investeringer (2 og 5 mia. kr. i hhv. 2009 og 10) 1 5

6. Skattereform (underfinansieres med 13 mia. kr. i 2010) 4

7. Vkstpakke i Finanslov 2010 (5 mia. kr. over 4 r, heraf 2 mia. kr. i 2010) 2

8. Beskftigelsesvirkning af regeringens krisehndtering i alt (1-7) 11 24

1) Lngere kredittider til de danske virksomheder i forhold til indbetaling af skatter og afgifter.Kilde: AE pba. Finansministeriets svar til Finansudvalget sprgsml nr. 86 fra april 2009, Kommuneaftale2010 og Finanslovsaftalen 2010.

VK-regeringens krisehndteringRegeringen kunne have understttet konomien bedre, hvis man havde valgt at satse mere p offentlige investeringer frem for skattelettelser. Beskftigelseseffekten af fremrykkede offentlige investeringer i 2010 ville vre nsten fem gange s stor som ved skattelettelser.

mod, at beskftigelsen i den private sektor er fal -det med 180.000 personer.

Pynter sig med lnte fjerNr regeringen selv skal opgre effekten af krisetil -ta gene, medregnes effekten af finansloven fra2009 samt den gunstige renteudvikling fra 2008,som har holdt hnden under konomien.

Finansloven fra 2009 kan dog ikke betegnessom et krisetiltag, da den blev vedtaget, fr finans -krisens alvor var en realitet. Samtidig er renten ikkenoget, regeringen styrer. Renten kommer primrt tilos ude fra. At regeringen inddrager renten som delaf sin krise-politik, svarer til at pynte sig med lntefjer.

Samtidig glemmer regeringen, at renten steg

frem mod 2008, og at denne rentestigning selv idag er med til at trkke aktivitet ud af konomien.Endelig medregner regeringen benbart de bud -getoverskridelser, der er sket de seneste r herunderi kommunerne. Men at budgetoverskridelserne skul -le vre en del af regeringens krisepolitik, er svrtat forst med de udmeldinger, Finansministeren erkommet med her op til kommuneforhandlingerne i2010.

Flere af tiltagene har haft svrt ved at virkefuldt ud. Specielt er virkningen af skattelettelserneog udbetalingen af SP-opsparingen meget usikre in-strumenter at benytte sig af, nr man vil stimulerekonomien.

Det skyldes, at pengene fra skattelettelserne ogSP-opsparingen mske bliver brugt p opsparingeller nedbringelse af gld i stedet for privat for-brug. Srligt i krisetider, hvor ens jobsituationmske er usikker, falder forbrugernes lyst til at bru -ge penge, selv om de er der. Derudover har dennetendens sandsynligvis vret mere udtalt under den -ne krise, hvor mange privatforbrugere har mistetstore formuer p faldende boligpriser og aktie-kur -ser, hvorfor der har vret et stort behov for at kon-solidere privatkonomien.

Bedre med offentlige investeringerRegeringen kunne have understttet konomienbed re, hvis man havde valgt at satse mere p of-fentlige investeringer frem for skattelettelser. Detfrem gr af tabel 2 nederst p siden, som sammen-ligner effekten p beskftigelsen af at fremrykkefor 10 mia. kr. offentlige bygge- og anlgsin-vesteringer i 2010 og 2011 med effekten af tilsva -rende store indkomst-skattelettelser. Som det frem -gr, er beskf ti gels es effekten af fremrykkede of -fent lige investeringer i 2010 nsten fem gange sstor som ved skattelettelser.

Offentlige investeringer er en langt mere direktesaltvandsindsprjtning i det konomiske kredslbend eksempelvis skattelettelser, som frst skal overhusholdningsbudgettet, fr det eventuelt kommerud til forbrug og investeringer.

28

Den politiske udvikling=

Tabel 2. Beskftigelseseffekt af offentlige investeringer og skattelettelser

2010 2011

Beskftigelse 1.000 personer

Offentlige investeringer ges med 10 mia. kr. i 2010 og 2011 10,4 14

Indkomstskatten reduceres med 10 mia. kr. i 2010 og 2011 2,4 6,3

Kilde: AE pba. ADAM.

For at lukke hullet i statskassen fremlagde VKO imaj 2010 deres genopretningsplan for dansk ko-nomi.

Genopretningsplanen omfatter bl.a., at grnser-ne i skattesystemet (personfradrag og progressions-grnserne) fastfryses, svarende til at skatterneges, at det offentlige forbrug korrigeret for pris- oglnudviklingen holdes fast i tre r, forkortelse afdagpengeperioden samt besparelser p brne-checken, ulandsbistanden, uddannelse og forskningDertil kommer s, at regeringen som en del af densamlede sparevelse fremrykker finansieringen afskattereformen og aftrapper de offentlige investe-ringer allerede i 2011.

Planen har store konsekvenser for beskftigel-sen. Tabel 1 viser beskftigelseseffekterne af ele-menter i spareplanen.

Det samlede beskftigelsestab af den samledefinanspolitik er ca. 9.500 i 2011 stigende til ca.27.000 personer i 2013. Genopretningsplanen bety-

der isoleret set et tab p 19.000 arbejdspladser i2013.

Endelig bevirker de vrige besparelser i form afden gradvise finansiering af skattereformen og til-bagerulning af offentlige investeringer et beskfti-gelsestab p 8.000 personer.

29

Den politiske udvikling=====

VKO udhuler den offentlige sektorHjrnestenen i VKOs argumentation for at gennemfre den skaldte genopretningsplanholder ikke. Derudover vil en s hrd spareplan mindske opsvinget og forsinke vendingen p arbejdsmarkedet. I vrste fald kan spareplanen helt kvle opsvinget specielt hvis forbrugerne bliver mere forsigtige, og kommunerne med udsigt til hestekur ikke tr sstte de planlagte bygge- og anlgsprojekter. Og nulvkst idet offentlige forbrug ruller velfrdssamfundet tilbage.

Tabel 1. Effekter af VKOs spareplan

2011 2012 2013

Beskftigelse (1.000 pers.) -9,4 -17,1 -27,1

Heraf bidrag fra

Genopretningsplan -3,9 -10,9 -19,1

vrige besparelser -5,4 -6,2 -8,0

Kilde: AE p baggrund af ADAM.

Hrd kost for konomienDen finanspolitik, der er lagt op til med sparepla-nen, er, som det fremgr, hrd kost for konomien.Den opbremsning af konomien, der tegner sig i2011, er den strste, der er set siden kartoffel -kuren i 1986. Forskellen mellem den gang og nuer, at konomien i midten af 80erne var overop -hedet, mens vi i r og nste r stadig str medmassiv overkapacitet i form af arbejdslshed, ogmaskiner og bygninger der ikke udnyttes fuldt ud.Det er uklogt at g s hurtigt og hrdt til vrks,som VKO lgger op til.

Hjrnestenen i VKOs argumentation for at gen-nemfre planen er, at vi kommer i karambolagemed EUs konvergenskrav, men Danmark opfylderigen i 2012 konvergenskriteriet det viser bde AEsog Vismndenes seneste prognose (forret 2010).

Derudover vil en s hrd spareplan mindskeopsvinget og forsinke vendingen p arbejdsmar -kedet. I vrste fald kan spareplanen helt kvleopsvinget specielt hvis forbrugerne bliver mere for-sigtige, og kommunerne med udsigt til hestekur ik -ke tr sstte de planlagte bygge- og anlgspro-jekter.

Nulvkst i det offentlige forbrug Regeringen har i debatten med udgangspunkt i detoffentlige forbrugs aktuelt hje andel af BNP frem-lagt nulvkst i det offentlige forbrug som harmlstog ikke noget, der skader velfrden. At nulvkstikke er s harmlst, som det kunne lyde, kan sesved, at nul-vkst vil medfre, at det offentlige for-brug falder som andel af BNP. For at fastholde detoffentlige forbrug som fast andel af BNP krves 1pct. vkst korrigeret for ln- og prisstigninger. Detfremgr af Finansministeriet af den tekniske bag-grundsrapport til 2015-planen.

At nulvkst udhuler den offentlige sektor kan il-lustreres ved at fortstte nulvkst-antagelsen i Fi-nansministeriets langsigtede fremskrivning, som lig-ger til grund for beregningen af den finanspolitiskeholdbarhed. Det har Finansministeriet gjort i et svartil Finansudvalget p sprgsml 88 den 14. april

2010 . Af svaret fremgr det, at I denne situationvil udgifterne til offentlig service derfor falde somandel af BNP fra 29,4 pct. af BNP i 2010 til 17,8pct. af BNP i 2100.

Det fremgr af figur 1, som ogs viser, at manskal tilbage til 1967, hvor Danmark sidst havde enoffentlig sektor p ca. 18 pct. af BNP, dvs. fr vel -frdssamfundets opbygning og kvindernes indtogp arbejdsmarkedet. Allerede i 2025 vil nulvkst-antagelsen bevirke, at velfrdssamfundet er rullettilbage til niveauet i 1975 p knap 25 pct. af BNP.

At det ikke er tilstrkkeligt med nulvkstskyldes, at borgernes forventninger til den offent -lige service ges i takt med velstandsudviklingen.Hvis dette ikke opfyldes, vil der vre en tendens til,at borgerne med private midler supplerer den of-fentlige service, indtil den nr det niveau, der ns -kes. Det ser man bl.a. p udviklingen inden for pri-vatskoler samt udbredelsen af private sundhedsfor-sikringer.

Ud over at nulvkst er en nedskring, s ram-mer det servicen dobbelt op, nr der ogs tageshjde for, at ndringerne i befolkningssammenst-ningen trkker i retning af eftersprgsel efter of-fentlig service. Finansministeriet viser i et svar til Fi-nansudvalget, at det samlede befolkningsmssigebetingede udgiftstrk er p 4 mia. kr. i perioden2011-13 (svarende til ca. pct. rligt). Det fremgraf tabel 2. Selvom brnetallet falder, s kan det ik -ke opveje det stigende antal ldre, der lgger etpres p de offentlige udgifter til ldrepleje ogsundhedsvsnet. Nulvkst i det offentlige forbrugsamtidig med et get befolkningsmssigt udgifts -trk vil vre en nedskring pr. bruger.

Hvordan kan hullet lukkes?Konkret er der tre mder, hvorp p det langsigtedeoffentlige finansieringshul p 23 mia. kr. kan luk-kes. 1) Man kan vlge at spare p de offentlige udgif-ter.

30

Den politiske udvikling=

Figur 1. Konsekvens af nulvkst i det offentlige forbrug til 2011-2100 iflge Finansministeriet

Kilde: AE p baggrund af Finansministeriet og Danmarks Statistik.

2) Man kan hve de offentlige indtgter ved ek-sempelvis at indkrve flere skatter og afgiftereller ge brugerbetalingen.

3) Man kan hve arbejdsudbuddet gennem refor-mer af arbejdsmarkedet.

Regeringen har valgt at spare sig ud af krisen. Spa-replanerne risikerer som nvnt at kvle det skrbe-lige opsving. Her og nu er det afgrende, at krisen

ikke fr lov til at stte varige spor i konomien iform af flere langtidsledige og dermed mske enhjere strukturel ledighed, som kan forvrre hold-barhedsproblemet. Sidstnvnte mener vi er det cen-trale argument for ikke at stramme finanspolitikkennu i form af nulvkst i det offentlige forbrug ogaftrapningen af de offentlige investeringer. Vis-mndene (og Arbejderbevgelsens Erhvervsrd)har tidligere netop anfrt risikoen for en hjerestrukturel ledighed som en af grundene til, at de iforret 2009 og efterret 2009 anbefalede en lem-pelig finanspolitik.

Derfor er det ikke fornuftigt at gennemfre be-sparelser i 2011.

Tabel 3 herunder viser, at der er andre mder athndtere holdbarhedsproblemet p, man kan arbej-de sig ud af krisen. Af tabellen fremgr det, at S-SFsFair lsning ogs lser holdbarhedsproblemet.

Hvis danskerne i gennemsnit arbejder en timeme re om ugen, bidrager det til en forbedret hold -bar hed p 15 mia. kr.

Hvis 95 pct. af en ungdomsrgang fr en vide-regende uddannelse, og 50 pct. af en ungdomsr-gang ogs fr en videregende uddannelse forbed-res holdbarheden med ca. 5 mia. kr. i forhold til Fi-nansministeriets vurdering.

Endelig vil holdbarheden forbedres med 2mia. kr., hvis unge gennemfrer deres uddannelsebare r hurtigere end i dag. Studerende forsin-kes i dag ca. 4 r, fr de bliver frdige med deresud dannelse.

Alt i alt forbedrer disse tre tiltag holdbarhedenmed mindst 23 mia. kr.

Som det ogs fremgr, finansieres det gede of-fentlige forbrug p 12,2 mia. kr. via gede skatter,hvorfor det ikke pvirker holdbarheden.

31

Den politiske udvikling=====

2011 2012 2013 I alt 2011-2013

Mia. kr. (2010-priser)

I alt 1,5 1,5 1,5 4,5

Heraf

Stat 0,8 0,7 0,7 2,1

Regioner 0,6 0,6 0,6 1,8

Kommuner 0,1 0,1 0,2 0,5

Anm.: Det kollektive offentlige forbrug er i Finansmini-steriets svar p sprgsml 84 til Finansudvalget ikke for-delt p sektorer. Med et sr udtrk fra Danmarks Stati-stik er det imidlertid muligt at fordele det kollektive of-fentlige forbrug p sektor. Det er gjort i tabellen medflgende fordeling. Kommunerne str for 31 pct. af detsamlede kollektive offentlige forbrug, mens staten strfor 66 pct. og regionerne for 3 pct. i 2008. Der er i be-regningerne taget hjde for sund aldring.Kilde: AE pba Finansministeriet og Danmarks Statistik.

Tabel 2. Udgiftstrk som flge af ndringer i befolknings -sammenstning p sektorer

Tabel 3. Den finanspolitiske holdbarhedsindikator

Mia. kr.

1. Holdbarhed i regeringens Konvergensprogram 2009 (fra februar 2010) -23

2. Reformer (2.1+2.2+2.3) 22,3

Heraf:

2.1 Trepartsforhandling 15

2.2 Flere fr uddannelse 5

2.3 Hurtigere igennem uddannelse 2,3

3. Besparelser (medicin, konsulenter mv.) 4

4. Overfinansiering af Fair Forandring1) 12,2

5. Lft i offentligt forbrug til 1,45% fra 2011-142) -12,2

6. Til disposition (sikkerhedspulje) -2,3

7. Holdbarhed i S-SF plan 0,0 til +1,0

1) I Finansministeriets svar til Finansudvalget nr. 164 fra 7. september 2009 er indregnet gede offentligeforbrugsudgifter til sundhed (5,1 mia. kr.) og folkeskole (2,0 mia. kr.). Men i denne tabel er disse udgiftslftindregnet under punkt 5 om offentlig forbrugsvkst, s disse udgifter skal ikke indg under overfinansierin-gen i Fair Forandring, da det vil medfre dobbeltregning.2) Bemrk, at der skal mles ift. 2015-planens vkstml, som er grundlaget for holdbarhedsproblemet og ik-ke ift. nulvkst. I 2015-planen er der planlagt med en real offentlig forbrugsvkst p 1% i 2011 og 2012 og34% i 2013 og 2014.Kilde: AE.

VK-regeringen har i samarbejde med DanskFolke parti ad flere omgange gennemfrt skattelet-telser. For det frste har der gennem hele periodenvret skattestop, der fastlser ejendomsvrdiskat-ten og stykafgifter. Det betyder at skatten p disseomrder fastfryses i kroner og rer selvom ko -nomien vokser, lnninger, huspriser og forbruger-priser stiger, svarende til at den effektive beskat-ning falder. For det andet har regeringen ad tre om-gange gennemfrt skattelettelser. Frste gang medforrspakken fra 2004, anden gang med skat-tepakken fra 2007 og endelig Forrspakke 2.0 i2009. Sammenlagt er skatterne lettet for over 50mia. kr. i 2010 som flge af skattelettelserne. Pro -venuerne i 2010 fra de enkelte skattepakker er vist itabel 1.

Ikke alle skatteomlgningerne er fordelt p fa -mi lierne i fordelingsberegningerne. Eksempelvis er

den del af finansieringen i Forrspakke 2.0, derphviler erhvervslivet, ikke medtaget i fordelings-beregningerne. Samtidig er det antaget, at kun endel af ndringerne i energiafgifterne rammer fami-lierne, mens den resterende del rammer erhvervs-livet. P lngere sigt vil de gede skatter for er-hvervslivet dog blive nedvltet til familierne viapriserne. Fremrykningen af beskatningen af pen-sionsopsparinger er ikke medtaget i fordelings-beregningerne, da dette netop kun er en fremrykketskat.

Mens Forrspakke 1.0 og 2007-skatteaftalenprimrt fokuserede p mellemskatten ogbeskftigelsesfradraget, s indeholder Forrspakke2.0, der bliver indfaset i perioden 2010-2019 enlang rkke skattendringer. Et gennemgendetema for alle tre skatte-pakker har dog vret, atmellemskatten er blevet reduceret hver gang, for tilsidst at blive helt afskaffet fra i r. De enkelte skat-tepakker indeholder i grove trk bl.a. flgende ele-menter:

Skattestop Fastfrysning af ejendomsvrdiskat i kr. og re. Fastfrysning af stykafgifter, bilafgifter mv. i kr. ogre.

Forrspakke 1.0 fra 2004 Stigning i grnsen for mellemskat Indfrelse af beskftigelsesfradrag

2007-skattepakke Stigning i mellemskattegrnsen Stigning i beskftigelsesfradraget Lft i overfrselsindkomsterne og indeksering afenergiafgifter

Forrspakke 2.0 fra 2009 Afskaffelse af mellemskat, stigning i topskatte-grnsen, bundfradrag for positiv kapitalind-komst og nedsttelse af aktieindkomstskat

Lavere bundskat, grn check og pensionstillg En rkke finansieringselementer, bl.a. multime-dieskat, nominel fastholdelse af belbsgrnser i2010, loft over ratepensioner, grnne afgifter mv.

Udhulning af ligningsmssige fradrag og rente-fradrag fra 2012.

32

Den politiske udvikling=

Skattelettelserne giver gigantisk offentligt underskudSamlet bliver der delt over 50 mia. kr. ud i skattelettelser i 2010 som flge af de skattelettelser VK-regeringen har gennemfrt i perioden 2001-2010. Nsten halvdelen af underskuddet p de offentlige finanser i 2010 kan tilskrives VKOs skattelettelser. Havde regeringen ikke fastholdt skattestoppet, og var skattelettelserne ikke givet, ville Danmark formentlig have overholdt EUs konvergenskrav, og vi var sluppetfor spareplanen. Mens de rigeste ti pct. af befolkningen fr omkring 46.000 kr. i skattelettelse i 2010, s fr de ti pct. fattigste godt 4.000 kr.

Tabel 1. Samlet provenueffekt af Regeringens skattelettelser, 2010

Samlet Indgr i fordelingsprovenuskn beregningerne

Mia. kr.

Skattestop 18,7 16,6

Forrspakke 1.0 (2004) 12,2 12,2

2007-skattepakke 9,4 10,1

Forrspakke 2.0 13,8 17,1

Total 54,1 56,0

Fremrykning af pensionsbeskatning -2,4 0,0

Total inkl. fremrykket provenu 51,7 56,0

Anm: En del af energiafgifterne forudsttes at phvile erhvervslivet hvorfor de ikke er medtaget i fordelingsberegningerne. Derudover er deren del af finansieringselementerne i Forrspakke 2.0, der phvilererhvervs livet, som heller ikke indgr i fordelingsberegningerne.Kilde: AE p baggrund af Lovmodellens datagrundlag..

En stor del af skylden EU har som flge af konvergenskriterierne givet enhenstilling til Danmark om at nedbringe underskud-det p de offentlige finanser. Konvergenskriterierneindebrer, at et land ikke m have strre under-skud end 3 procent af BNP. I 2010 forventes der etdansk offentlig underskud betydeligt strre end 3pct. Det store underskud hnger selvflgelig i hjgrad sammen med den enorme konomiskenedgang der har vret i dansk konomi i forbin -delse med finanskrisen. Men sprgsmlet er, om deoffentlige budgetter havde hngt sammen, hvisregeringen og Dansk Folkeparti ikke havde givetskattelettelserne gennem det sidste rti.

Som det ses af tabel 1, har regeringens skat-telettelser kostet over 52 mia. kr., eller hvad dersvarer til ca. 3 procent af BNP. Iflge konomisk Re-degrelse fra maj 2010 forventer Finansministeriet,at der i 2010 vil vre et underskud p den of-fentlige saldo i omegn af 88 mia. kr. Det svarer til,at vi i Danmark har et underskud p ca. 5 procentaf BNP.

Nr der gives skattelettelser, vil der vre et hvistilbagelb til de offentlige kasser igen. Hvis en skat-

telettelse giver en strre disponibel indkomst i enhusholdning, vil en del af stigningen typisk g til etget kb af varer eller tjenester. I forbindelse meddette kb betales moms og afgifter, hvorved nogleaf pengene kommer tilbage i de offentlige kasserigen. Ved et tilbagelb p 25 procent vil de of-fentlige kasser umiddelbart f 13 mia. kr. (0,8 pro-cent af BNP) retur fra VKOs skattelettelser.

Uden det sidste rtis skattelettelser vil der i dagvre et underskud p de offentlige finanser p 49mi