ÅRSMØDE ’16- skriftlig beretning

Årsmøde 2016- skriftligt beretninger udgivet afLærerstuderendes LandskredsVandkunsten 3, 3.1467 København K

Telefon: 33 93 94 24E-post: ll@llnet.dkWeb: www.llnet.dk Sats, billedbehandling og layout:Simplicity Design

Billede, grafik:Simplicity Design

LÆRERST

UDERENDES

LAN

DSK

REDS

IndholdsfortegnelseVedtagelser på årsmøde ’15 4

Politisk arbejde 10

Rekruttering 13

Medlemsaktiviteter 14

Organisationsarbejde 16

Sekretariatet 18

Kommunikation 18

Danmarks Lærerforening 20

Nationalt samarbejde 22

Bestyrelsen pr. årsmøde ’16 30

3

Vedtagelser på årsmøde ’15

Arbejdsprogram

Dit studie, vores uddannelse. Sammen gør vi en forskelLærerstuderendes Landskreds skal det kommende år være en proaktiv medspiller i skole- og uddannelsesdebatten, og arbejde for at det aktive og levende demokrati er en vigtig del af både vores organisation og vores uddannelse.

Vi vil være et fællesskab der er aktivt deltagende i den faglige udvikling- Derfor vil vi det kommende år fortsætte med at sætte fokus på kvalitet i vores uddannelse, blandt andet gennem akkreditering, men også ved at sætte fokus på hvordan forskning og udvikling kan være med til at øge kvaliteten i både læreruddannelsen og folkeskolen.

Vi vil være et fællesskab der gør uddannelsen til mere end et studie- Derfor vil vi det kommende år arbejde på at forbedre studiemiljøet og øge studieaktiviteten til et fuldtidsstudie. Vi skal tilpasse arbejdsbyrden for vores aktive medlemmer, så vi både kan være gode lærerstuderende og gode aktive.

Vi vil være et fællesskab der står bag dig når du har problemer- Derfor vil vi være mere synlige overfor medlemmerne og sørge for at alle lærerstuderende hører de gode fortællinger, så de ved hvad vi laver og hvorfor det er vigtigt at være en del af fællesskabet.

Vi vil være et fællesskab der går forrest i at forbedre vores uddannelse - Derfor vil vi styrke vores samarbejde lokalt og gå forrest sammen med dem, som vil skabe en bedre uddannelse sammen med os.

4

Resolutioner

ValgmodulerLærerstuderendes Landskreds er imod valgmoduler som ikke har di-rekte relation til uddannelsens pædagogiske fag og undervisningsfag.

UddannelsesmiljølovLærerstuderendes Landskreds mener, at den nuværende lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø skal udvides, således at den bliver til en uddannelsesmiljølov. Loven skal dække alle aspekter af uddannelse, herunder principper for undervisning og andre tiltag, der skal til for at sikre sammenhæng og kvalitet i uddannelser.

Samkørsel af holdLærerstuderendes Landskreds er imod samkørsel af hold på tværs af årgange, når dette betyder at studerende ikke får den samme kvalitet i deres uddannelse fx færre timer

Tilstedeværelse i praktikLærerstuderende i praktik er samtidig også studerende på læreruddan-nelsen. Derfor skal de ikke opleve at være påtvunget fuld tilstedeværelse på deres praktikskole, når dette ikke har nogen faglig begrundelse.

Forskning og udvikling på professionshøjskolerneForskningen på Professionshøjskolerne skal øges, både med bevillinger og med inddragelse i grunduddannelserne. Det er vigtigt at der både laves grundforskning, anvendt forskning og udvikling- og innovations-projekter i folkeskolen.

Forskning og udviklingen skal inddrages i læreruddannelsen og må ikke kun være et særtilbud til enkelte talenter, men skal også være en del af alle Lærerstuderendes uddannelse.

ModuliseringIndførslen af modulisering på læreruddannelsen har betydet et pres på de relationer der er så essentielle for læreruddannelsen. Læreruddan-nelsen er og skal være en relationsuddannelse hvilket moduliseringen skal tage højde for.

Lærerstuderendes Landskreds ønsker en faglig progression i både ud-dannelse og fag, således at modulerne er opbygget med en fast krono-logi.

5

Årsmødevedtagelser

Praktik i læreruddannelsenLærerstuderendes Landskreds skal følge op på arbejdet med prak-tikrapporten, herunder fortsat arbejde på at professionshøjskolerne skærper kvalitetskravene til praktikskoler, fjerne praktikeksamener, få flere uddannede vejledere og arbejde for, at de studerende får bedre kendskab til deres rettigheder i praktik, blandt andet gennem fortsat arbejde med at styrke kvalitetskrav i de lokale studieordninger.

Lærerstuderendes Landskreds skal arbejde med at sikre praksiskob-lingsprojekter på alle semestre, således at praksiskoblingen forstærkes i uddannelsen.

SkoleovertagLærerstuderendes Landskreds skal det kommende år udarbejde defini-tioner af praksiskobling, som vi er villige til at indgå i som studerende. Dette kan være skoleovertag eller andre former for praksiskobling. Arbejdet skal undersøge de forskellige former for praksiskobling der findes i dag og munde ud i, at vi nedsætter krav om rettigheder, indhold og sammenhænge med uddannelsen. Forsøg hvor mødet med praksis er udenfor selve uddannelsen er ikke praksiskobling og skal ikke indgå i arbejdet.

Uddannelse til aktivt demokratiLærerstuderendes Landskreds skal arbejde for, at læreruddannelsen uddanner og danner til det aktive demokrati, således at de studerende udvikler demokratisk indsigt og udøvelse.

Organisationen skal søge at påvirke og få indflydelse på uddannelses-debatten, for at skabe fokus på, at typen af uddannelse ikke skal være styrende for, hvor stor indflydelse man har på samfundet.

Indkøb i Lærerstuderendes LandskredsLærerstuderendes Landskreds skal i det kommende år arbejde efter følgende princip:Al førstepartsindkøb skal i videst muligt omfang foregå steder med overenskomst. Det gælder også logi, forplejning og transport.

Vi lægger op til, at man til årsmøde ’16 laver en evaluering for at se på, om det kan indføres i de politiske papirer.

6

7

Sekretariatets placeringOrganisationen skal i det kommende år undersøge muligheden for, og overveje fordele og ulemper ved at finde en anden adresse til at holde møder og drive sekretariat i, med henblik på at spare penge.

Nyt sloganFor at synliggøre hvem Lærerstuderendes Landskreds er og hvad vi gør, skal organisationen indføre et nyt slogan i alt grafisk materiale.

Det nye tagline skal være: ”Fordi vores uddannelse er mere end et studie”. Fremover skal dette stå sammen med organisationens navn på grafiske materialer.

Læreruddannelsens formålsparagrafHele organisationen skal det kommende år være med i et fælles arbejde om, at formulere et nyt alternativt forslag til en formålsparagraf for læ-reruddannelsen. Forslaget skal efterfølgende bruges, i samarbejde med læreruddannelsesstederne, til at undervise og diskutere vores uddan-nelse med alle medstuderende.

MVU-netværkets fremtidFor at styrke de studerendes stemme på professionshøjskolerne og skabe større indflydelse, skal Lærerstuderendes Landskreds det kom-mende år arbejde for, at skabe et netværk eller organisation, som kan repræsentere så mange medlemmer blandt professionshøjskolestude-rende som muligt.

Såfremt der ved oprettelsen af enten netværk eller organisation vil ske afgivelse af suverænitet vil dette blive behandlet særskilt på et kom-mende årsmøde.

Samarbejde med ledelsenDet næste år skal klubberne i langt højere grad arbejde på, at få et sam-arbejde med deres lokale ledelse, for herigennem at få større indflydelse på de beslutninger, som ledelserne træffer og en større synlighed blandt de studerende. Alle klubber skal samarbejde med deres lokale ledelse på den måde, der passer til de lokale forhold.

8

UddannelsesmiljøDet kommende år skal Lærerstuderendes Landskreds arbejde på at forbedre uddannelsesmiljøet på professionshøjskolerne. Herunder skal Lærerstuderendes Landskreds, lokalt såvel som nationalt, arbejde på at sikre ordentlige udmøntninger af undervisningsmiljøvurderinger.

TalentBestyrelsen i Lærerstuderendes Landskreds skal i det kommende år arbejde for at få professionshøjskolernes bestyrelser og uddannelses-udvalg samt læreruddannelseslederne til at definere talent som særlige profilforløb med fast progression og sammenhæng mellem fagene frem for som værende ekstra ECTS-point og ekstra curriculære aktiviteter for udvalgte særligt talentfulde studerende.

9

Politisk arbejde

Feedback

I foråret blev der indgået aftale med rektorkollegiet om nedsættelse af en arbejdsgruppe, hvis formål er at kortlægge, hvordan feedbackele-mentet bliver styrket på professionshøjskole-uddannelserne. I arbejds-gruppen sidder repræsentanter fra ledelsesniveau, for underviserne, fra de fire organisationer i MVU-netværket samt en forsker. Arbejdsgrup-pen har afholdt en række møder og sat en teoretisk ramme for arbejdet med implementering af bedre feedback gennem en ny forståelse af professionshøjskolernes studieaktivitetsmodel.

Praktik i læreruddannelsen

Lærerstuderendes Landskreds har deltaget i Styrelsen for Videregående Uddannelsers Forum for praktik i læreruddannelsen. I forbindelse med revideringen af læreruddannelsens bekendtgørelse, som opfølgning på arbejdet med praktikrapporten, gjorde Lærerstuderendes Landskreds ledere på læreruddannelser, politikere og embedsmænd opmærksomme på udfordringerne med praktikprøverne. Samtidig har dialogen med klubber om muligheden for tilrettelæggelse af praktikperiodernes placering på årgangene åbnet for en generel diskussion af uddannel-sens ideelle modulopbygning. Bestyrelsen har udarbejdet et notat med Lærerstuderendes Landskreds kommenterede forslag. Bestyrelsen har desuden skrevet en vejledning til lokalt arbejde med kvalitetskrav, herunder særligt fokus på at beskytte studerende mod vilkårlig og ikke faglig relevant fuld tilstedeværelsespligt.

Akkreditering

Lærerstuderendes Landskreds har deltaget i opkvalificering og bidraget til de studenterudpegede medlemmer af akkrediteringsrådets arbejde gennem Akkrediteringsudvalget. Endvidere har flere lokale aktive deltaget i professionshøjskolernes indledende forberedelser til akkre-diteringsprocesserne. Viden fra processerne opsamles og bliver brugt til at drøfte fælles udfordringer i MVU-netværket. Desuden fortsætter Lærerstuderendes Landskreds med at deltage i de Studerendes Akkre-diteringsråd (STAR) for via den vej at kvalificere Akkrediteringsinstitu-tionens opsamlinger af viden og rammesætninger af akkrediteringspro-cesserne overfor institutionerne.

10

11

Bevillingssystemet

Ministeren meldte i efteråret ud, at bevillingssystemet stod foran en revidering. I samarbejde med Sammenslutningen af Danske Socialråd-giverstuderende og FTF arrangerede Lærerstuderendes Landskreds en minikonference med deltagere fra hele sektoren. På mødet blev mulige forbedringer og forringelser drøftet. I forlængelse af mødet har Lærer-studerendes Landskreds deltaget i møder med sektorens organisationer for at kvalificere og sprede Lærerstuderendes Landskreds ideer til frem-tidens bevillingssystem. Høringssvaret er blevet skrevet i samarbejde med MVU-netværket og indsendt kort før årsmødet.

Praksiskobling

På årsmøde ’15 blev det besluttet, at Lærerstuderendes Landskreds frem mod årsmøde ’16 skulle afklare en definition på praksiskobling, som positivt kan definere, hvornår skoleovertag ikke er et kvalitetsele-ment i læreruddannelsen. Der blev nedsat en arbejdsgruppe i august. Arbejdsgruppen har gennemgået studieordninger, ministerielle aftaler, partnerskabsaftaler samt eksempler på god praksiskobling fra flere professionshøjskoler. Samtidig er Danmarks Lærerforening blevet gjort opmærksom på, at praksiskoblingsprojekter, herunder skoleovertag, nødvendigvis må have til formål at understøtte de studerendes faglige udvikling. På denne baggrund er der igangsat en proces for at kvalifi-cere Danmarks Lærerforenings lokale initiativer og aftaler vedrørende praksiskobling.

Regional uddannelsesdækning

Året har budt på stigende rekrutteringsvanskeligheder blandt folkesko-ler, især blandt skoler fra udkantskommuner. Samtidig er antallet af lærere, som forlader folkeskolen før pensionsalderen, steget markant især blandt unge under 35 år. Lærerstuderendes Landskreds har bragt spørgsmålet om regional uddannelsesdækning op over for Danmarks Lærerforening, som spørgsmål om regional rekrutteringssikkerhed. Der er enighed om, at alle diskussioner om antallet af udbud bør tage ud-gangspunkt i uddannelsernes kvalitet. På den baggrund skal årsmødet behandle forslag til en skarpere formulering i politikprogrammet.

12

Rekruttering

Medlemssituation

Lærerstuderendes Landskreds’ medlemstal har over flere år været en udfordring, som organisationen har måttet forholde sig til. Den nor-male rekrutteringsproces i forbindelse med efterårets studiestart er på flere områder slået fejl - ikke mindst grundet de svingende ressourcer i organisationen. Dertil er kommet, at et større antal medlemmer er ble-vet slettet i årets løb som følge af restance. Ved årsskiftet er medlems-tallet således ca. 4.700 medlemmer. Nedgangen i medlemmer har stor betydning for organisationens økonomi, og det er derfor nødvendigt at tage en seriøs drøftelse af, hvordan situationen løses centralt såvel som lokalt.

Rekrutteringskampagne

Lærerstuderendes Landskreds’ rekrutteringskampagne bestod i ’15 af et velkomstblad i både trykt og elektronisk version, en informationspjece med indmeldelsesblanket, kuglepenne og skuldertasker. Velkomstbladet blev på hovedparten af uddannelsesstederne delt det ud til de studerende ved studiestart eller sendt ud sammen med optagel-sesbrevet, dog opleves et generelt skifte i retning mod at stille studie-startsmaterialet til rådighed elektronisk frem for i form af tryksager.

Informationspjecen og det øvrige merchandise blev delt ud til de nye studerende i forbindelse med oplæg og holdrunder afholdt af Lærerstu-derendes Landskreds. Sekretariatets overtagelse af koordineringen af studiestartoplæg har betydet en større kontinuitet på området og skabt nogle gode kontakter til administrationerne på uddannelsesstederne.

Som et nyt rekrutteringstiltag har Lærerstuderendes Landskreds i samarbejde med Lærernes a-kasse lanceret en intern konkurrence med præmie til den klub, som i løbet af studieåret ’15/’16 rekrutterer flest medlemmer.

13

Vinteroptag

Flere uddannelsessteder tilbyder nu studiestart i vintermånederne - dette har organisationen været nødt til at forholde sig til. Sekretariatet har udarbejdet og udsendt ny udgave af velkomstbladet ligesom der har været afholdt studiestartsoplæg i vinterhalvåret. Der er tillige blevet etableret en rekrutteringskonkurrence for de medlemmer, der melder sig ind i første kvartal ’16.

Medlemsaktiviteter

Oktoberkursus

Oktoberkursus ’15 blev afholdt under overskriften ’Folkeskolen – ny muligheder’ og weekenden var bygget op omkring to spor med fokus på henholdsvis teoretisk og mere praktisk hands-on opkvalificering. Derudover var der som noget nyt et rullende debatmodul under navnet ’Øer af viden’.

Målet med kursusweekenden var, som de andre år, at få nye medlem-mer, nye aktive og at give medlemmerne en positiv oplevelse med Lærerstuderendes Landskreds, som de kunne fortælle deres medstude-rende om. Der var tilmeldt 86 til weekenden med repræsentanter fra 75 % af uddannelsesstederne.

Aktivitetspulje

Aktivitetspuljen har i år støttet ét arrangement:

• Foreninger og udvalg på Læreruddannelsen Fyn er gået sammen om at arrangere en standup-aften for de studerende. Arrangemen-tet var startskuddet på, hvad der gerne skulle blive en årlig tradition jf. ansøgningen.

Der har i alt været syv ansøgninger til aktivitetspuljen.

14

15

Organisationsarbejde

Ny struktur

Den ny struktur virker til at være en gevinst for organisationen set i for-hold til klubberne, da der er flere ressourcer til at fokusere på det lokale arbejde. Desværre har vi – blandt andet i kraft af manglende repræ-sentanter – ikke samme oplevelse i bestyrelsen. Der har været vakante poster, hvilket har besværliggjort kontakten til og fra klubberne. Det må derfor være i alles interesse at arbejde for at finde bestyrelsesrepræsen-tanter fra samtlige professions-højskoler i forbindelse med årsmødet. Dertil kommer, at fokus på kulturen i bestyrelsen har været forsømt i en periode, hvorfor det daglige arbejde også kunne forbedres. Dette har fyldt en del i bestyrelsen det sidste halve år og udmønter sig i en række konkrete forslag til årsmødets behandling.

Status på klubber

Der har i årets løb været travlt blandt klubberne. Der er kommet nye til og flere af dem med mange flere aktive, end vi har set de senere år. Dette gør, at der bliver lavet flere aktiviteter rundt omkring i landet, og at medlemmerne i højere grad møder Lærerstuderendes Landskreds i dagligdagen. Der er stadig masser af potentiale i klubberne, og der arbejdes tillige stadig på at få kulturen i den nye strukturreform ud i det daglige arbejde i klubberne fx gennem klubseminarerne.

Klubseminarer

Klubseminarerne, som blev introduceret i ’14 har efterhånden fundet sin form og har ca. 20-30 deltagere per seminar. Det er dog ikke alle klubber, der deltager løbende i klubseminarerne, hvorfor der er poten-tiale for yderligere styrkelse af seminarerne og klubbernes arbejde. Seminarerne er opbygget omkring en læringsprogression i forhold til, hvad der er nødvendigt for drift og udvikling af LL-klubberne hvorfor det også forventes at klubledelsen som minimum deltager i seminarer-ne, så de kan viderebringe og bruge den viden, der udvikles på semina-rerne.

16

På baggrund af erfaringer og opsamlende evaluering har klubsemina-rerne i løbet af ’15 ændret form til den nuværende med to årlige semi-narer, som strækker sig over en hel weekend og som afholdes central placeret i landet.

Bestyrelsen

På samme måde som klubberne har brug for opkvalificering, har be-styrelsen det også. Derfor blev året startet med, at bestyrelsen tog på bestyrelsesseminar med fokus på opkvalificering og strategiudvikling. Dette skal udvikles yderligere både set i forhold til de forslag bestyrel-sen stiller på årsmødet men også for at udvikle arbejdsfordelingen in-ternt i bestyrelsen, således at alle bliver til en del af samarbejdet straks efter årsmødet.

Bestyrelsens arbejde har varieret meget i løbet af året. Dette skyldes blandt andet, at der ikke har været de fornødne kræfter, da ikke alle professionshøjskoler har været repræsenteret. Dette har betydet, at selve bestyrelsens arbejde ikke har kunnet udføres tilfredsstillende hverken set i forhold til samarbejdet med klubberne på de pågældende professionshøjskoler og ej heller internt i bestyrelsen. Erfaringerne er samlet op i slutningen af året blandt andet i forhold til konkrete forslag på årsmødet, således at bestyrelsens arbejde forbedres fremadrettet.

Arbejdsgrupper

Der har i årets løb været nedsat to arbejdsgrupper, men desværre har arbejdet ikke været tilfredsstillende blandt andet som følge af dårlig koordinering. Vi har ikke nået vores ambition om at bruge arbejdsgrupper som en væsentlig del af den løbende politikudvikling i organisationen – det er noget som bestyrelsen og resten af organisationen skal arbejde videre med i fremtiden, da der er et væsentligt potentiale i arbejdsformen, hvilket vi kan se på resultatet af den arbejdsgruppe, der lykkedes.

Forretningsudvalget

Der er blevet arbejdet hårdt fra alle, som har været inde over forret-ningsudvalget i år. Dog har det været tydeligt, at den store udskiftning i årets løb har haft endog stor betydning for det daglige arbejde.

17

Sekretariatet

Personalet

Sekretariatet har det sidste år levet en omtumlet tilværelse grundet to barselsperioder - til kommunikationsmedarbejderen og sekretæren. I begge tilfælde har der været ansat vikarer til at løfte opgaven indtil medarbejderne er vendt/vender tilbage igen.

Det har været sekretariatets første og eneste prioritet, at organisatio-nens medlemmer og klubber har oplevet et højt serviceniveau, også mens der har været huller i bemandingen. Samtidig er vi selvfølgelig opmærksomme på, at qua personalesituationen kunne kommunikatio-nen have været bedre.

Sekretariatets placering

De første sonderinger er lavet og arbejdet pågår.

Kommunikation

Folketingsvalg

I forbindelse med folketingsvalget i maj måned lancerede Lærerstude-rendes Landskreds et microsite, som skulle sætte fokus på nogle af de væsentligste punkter i læreruddannelsen, som organisationen mente, at politikerne burde forholde sig til under valgkampen. Sitet fungerede desuden som generel oplysning om politikernes holdninger til lærerud-dannelsen.

Facebook

Facebook har gennem de sidste år været en vigtig del af Lærerstuderen-des Landskreds’ kommunikationsstrategi, da langt hovedparten af de lærerstuderende og interessenter er til stede her. Organisationens side har på nuværende tidspunkt knap 6.500 følgere, hvilket betyder, at der er en stor base at kommunikere organisationens politik og tiltag ud til.

18

19

Udover det centrale fokus har organisationen valgt, at det er den plat-form som de lokale aktive også skal bruge både i forhold til at profilere LL-klubberne overfor medlemmer og potentielle medlemmer men også til at koordinere det daglige arbejde blandt LL-klubbens aktive.

Danmarks Lærerforening

Hovedstyrelsen

Danmarks Lærerforenings arbejde har været præget af overenskomst-forhandlinger i foråret og implementering af flere af overenskomstens elementer har præget det videre arbejde. Der er blevet arbejdet med at understøtte og informere det enkelte medlem om rammer og regler under lov 409 og den ny overenskomst.

Foreningen har sat fokus på skolens rolle i samfundet, blandt andet gennem afholdelse af en konference sammen med Folkekirkens Sko-letjeneste og Skole og Forældre. Foreningen har endvidere sat fokus på styringen af lærernes arbejde gennem indførsel af læringsmålstyret undervisning og læringsplatforme.

Danmarks Lærerforening har besluttet at give en indslusningsrabat til nye medlemmer for at imødekomme det stigende antal ansatte med kortere ansættelsestid i folkeskolen. Medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds vil få nedsat kontingentet de første 6 måneder efter dimis-sion.

Året blev desværre også præget af Per Sand Pedersens dødsfald. Per Sand Pedersen døde under folkemødet på Bornholm. Per Sand Pede-sen havde i flere år været Danmarks Lærerforenings kontaktperson til Lærerstuderendes Landskreds og var altid imødekommende og god til at bidrage og til at tage studerende og deres arbejde alvorligt – han vil blive savnet.

20

Skole- og Uddannelsespolitisk udvalg

Udvalgets arbejde har igen i år været præget af folkeskolereformen. Herunder arbejde med afklaring af lærernes stilling efter reformen og lærernes mulighed for stadig at levere undervisning af høj kvalitet. Især i forbindelse med revideringen af bekendtgørelsen blev læreruddannel-sen drøftet, hvilket skærpede begge parters bidrag til høringsfasen.

Udvalget har deltaget i flere konferencer om skolereformens konse-kvenser og mødt bred opbakning blandt pædagogiske debattører, foræl-dre og forskere. De første ansatser til foreningens syn på og bidrag til en ny fælles uddannelsespolitik for FTF og LO er taget i regi af udvalget.

Uddannelsespolitisk Forum

Lærerstuderendes Landskreds har deltaget i møder og diskussioner om institutionernes regionale uddannelsesforpligtigelse og rekruttering til læreruddannelsen. Møderne har bidraget med fagpoltiske perspektiver på ledelsesudfordringer på professionshøjskolerne og Lærerstuderen-des Landskreds har ligeledes bidraget med organiserede studerendes perspektiv.

Kongressen

Lærerstuderendes Landskreds deltog på Danmarks Lærerforenings ordinære kongres i september. Kongressen var præget af debatten om flygtninge og kongressen vedtog, at Danmarks Lærerforening i forlæn-gelse heraf skulle afklare, hvordan foreningen kan bidrage til situatio-nen.

Formand Anders Bondo Christensen og næstformand Dorte Lange blev begge genvalgt for en fireårig periode.

21

Nationalt samarbejde

Partier og politikere

Især i forbindelse med revideringen af læreruddannelsens bekendtgø-relse var Lærerstuderendes Landskreds i tæt dialog med flere af partier-ne fra forliget bag LU13. Lærerstuderendes Landskreds fik ikke alle øn-sker til ændringer igennem, men var med til at præge udformningen og sætte dagsordenen for den videre evaluering af læreruddannelsen. Efter folketingsvalget var der stor udskiftning blandt de uddannelsespolitiske ordførere, og kontakten har været svær at skabe på samme niveau.

Elev- og Studenterbevægelsen

Samarbejdet i Elev- og Studenterbevægelsen har det seneste år været præget af folketingsvalget og finanslovsforhandlingerne.

FolketingsvalgI forbindelse med folketingsvalget samarbejdede Elev- og Studenterbe-vægelsen om kampagnen ’Stem uddannelse’. Der blev lavet uddannel-seskontrakter med flere folketingspolitikere og arrangeret debatter om uddannelsespolitik i hele landet.

UddannelsesalliancenI forbindelse med finanslovsforhandlingerne tog Elev- og Studenterbe-vægelsen initiativ til Uddannelsesalliancen, som fungerer som paraply for en lang række organisationer med fælles ønske om en opprioritering af uddannelse i Danmark. Uddannelsesalliancen afholdt to demonstra-tioner imod de massive nedskæringer, som regeringens ompriorite-ringsbidrag gennemtrumfer. Op mod 40.000 mennesker deltog i Århus og København ved startskuddet på Uddannelsesalliancens arbejde for en sundere uddannelsesøkonomi på næste finanslov. Elev- og Studen-terbevægelsen valgte at sikre det fortsatte engagement gennem initia-tivet til oprettelse af Uddannelsesalliancen. Planlægningen af næste skridt er i gang. Der vil blive afholdt stormøder med indbudte ministre og folketingsvalgte, som vil blive konfronteret med nedskæringernes indflydelse på de studerendes hverdag.

22

23

MVU-netværket

Lærerstuderendes Landskreds har som vanligt lagt en del ressourcer i samarbejdet med de øvrige studieorganisationer på området for de mellemlange videregående uddannelser. Netværket mødes månedligt og drøfter samt koordinerer de sager på uddannelsesområdet, der har indflydelse på de studerendes uddannelse og hverdag.

Netværkets fremtidGennem hele året er MVU-netværkets fremtid blevet vendt og drejet. På årsmøde ’15 vedtog Lærerstuderendes Landskreds at arbejde for en national organisering af professionshøj¬skole-studerende repræsente-rende flest muligt. I den forbindelse er indledt samarbejder med stu-denterråd fra flere professionshøjskoler. Lærerstuderendes Landskreds har i samarbejde med Studenterrådet ved Metropol beskrevet et udkast til en fremtidig organisering, som kan rumme et samarbejde mellem faglige studieorganisationer og studenterråd.

FremdriftsreformMed justeringen af fremdriftsreformen genindførtes muligheden for faglig supplering ved optag på kandidatuddannelser. Mange lærerstu-derende har oplevet ikke at kunne søge den kandidatuddannelse, de drømte om ved uddannelsens start. Muligheden er glædelig for den gruppe af studerende, men vilkårene er ikke optimale. Delvis bruger-betaling kombineret med manglende mulighed for SU er et opgør med en stolt tradition i det danske uddannelses¬system. I den forbindelse er der blevet givet håndslag med flere samarbejdspartnere fra sektoren om at arbejde videre for at forberede vilkårene for faglig supplering.

Danske professionshøjskoler

Det gode samarbejde med Danske Professionshøjskoler er fortsat gen-nem det seneste år. Nedsættelse af arbejdsgruppen for bedre feedback, samarbejde og gensidig kvalificering i høringsprocesser og samar-bejde med konsulenter, med indblik i specifikke problemstillinger, har bidraget til hele MVU-netværkets arbejde. Der er blevet udpeget en ny talsperson for læreruddannelsen, som fra starten har udtrykt interesse for Lærerstuderendes Landskreds’ perspektiver og ideer omkring lærer-uddannelsen.

24

FTFs studiepolitiske netværk

Samarbejdet i FTFs studiepolitiske netværk har kørt på lavt blus det se-neste år. Lærerstuderendes Landskreds deltager i møder og repræsente-rer netværket i FTFs uddannelsespolitiske netværk UKF. Opbakningen og fremmødet til møder er desværre vigende. Til gengæld er samarbejdet med FTFs uddannelsespolitiske konsulenter og den politiske ledelse styrket. I samarbejde er der blandt andet arran-geret temadag om nyt bevillingssystem og Lærerstuderendes Lands-kreds har været repræsenteret som taler på en konference for FTF og LOs repræsentanter i uddannelsesudvalg og bestyrelser. Samarbejdet omkring bevillings-systemet og andre høringer har styrket de studeren-des stemme i FTF.

Dansk Magisterforening

Samarbejdet med formanden for professionshøjskoleundervisere i Dansk Magisterforening har blandt andet udmøntet sig i fælles debat-indlæg og pressemeddelelse. Derudover har samarbejdet i læreruddan-nelsens følgegruppe og samarbejdet i arbejdsgruppen for bedre feed-back på professionshøjskoleuddannelserne været eksemplarisk.

Censorkorpset

I forbindelse med Lærerstuderende Landskreds’ kritik af antallet af praktikprøver, samt i diskussioner om kompetencemålsprøvernes udformning, herunder det performative element, har samarbejdet med formanden for censorkorpset på læreruddannelsen på flere møder væ-ret afgørende for Lærerstuderendes Landskreds arbejde med sagerne. Samtidig er indledende øvelser i forhold til eventuel reform af censor-systemet på de videregående uddannelser, i forlængelse af censorudval-gets kommende rapport, startet op.

25

26

Repræsentationer

Lærerstuderendes Landskreds repræsenterer MVU-netværket i Rådet for Erhvervsakademi og Professionshøjskoler og har siddet med i flere arbejdsgrupper under Styrelsen for videregående uddannelsers referen-cegruppe i forbindelse med Evaluering af kompetencemålstyringen på læreruddannelsen og styregruppen for optagelsessamtaler på lærerud-dannelsen - herunder workshopgruppe i forbindelse med udvikling af uddannelseszoom. Derudover har Lærerstuderendes Landskreds debat-teret lærer/pædagogsamarbejde på Uddannelsesmødet i Nørre Nissum samt været deltagere ved Uddannelsesministerens Uddannelsesmøde i Kolding i foråret ’15.

27

30

Bestyrelsen pr. årsmøde ’16

Formand Christian DalbyNæstformand Morten Kampp RasmussenForretningsudvalgsmedlem Jesper KristiansenForretningsudvalgsmedlem Nicolai J. D. AndersenProfessionshøjskole Capital Jakob K. S. HolsteinProfessionshøjskole Metropol Sofie JenseniusProfessionshøjskole Nordjylland Niclas Kristensen

31