KonjunkturNYT uge 38 · 2017. 9. 22. · Uge 38 2017 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade 10 1216 København

KonjunkturNYT – uge 38 18.-22. september 2017

Side 2 af 16

KonjunkturNyt

Uge 38 2017

Denne publikation er udarbejdet af

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kontoret for konjunktur

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 7228 2400

Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12

Henvendelse kan rettes til [email protected]

mailto:[email protected]

Side 3 af 16

Danmark

• Færre lønmodtagere i juli

• Lille underskud på den offentlige saldo i 2. kvartal 2017

• Uændret forbrugertillid i september

• Detailsalget faldt svagt i august

• Samme inflation i Danmark og euroområdet i august

Internationalt

• OECD Interim Economic Outlook, september 2017

• Euroområdet: Inflationen var 1,5 pct. i august

• USA: Huspriserne steg med 0,2 pct. i juli

• Storbritannien: Detailsalget steg med 1,0 pct. fra juli til august

Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder

• FED fastholdt styringsrenten i intervallet 1,00-1,25 pct.

• Norges bank fastholdt styringsrenten på 0,50 pct.

• Bank of Japan fastholdt den ledende korte rente på -0,10 pct.

• Det danske indeks, OMXC20, er steget med 0,2 pct.

• Olieprisen er steget med 1,7 amerikanske dollars pr. tønde

Side 4 af 16

1. Dansk konjunkturnyt

Færre lønmodtagere i juli Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt i juli med knap 1.200 personer, jf. figur 1.1. Det er første gang siden foråret 2013, at lønmodtagerbeskæftigelsen falder. Faldet var primært drevet af færre beskæftigede i den offentlige sektor, men den private be-skæftigelse faldt også en smule, jf. figur 1.2. Danmarks Statistik oplyser, at der er større usikkerhed end normalt om opgørelser for sommermånederne.

Udviklingen i den private sektor dækker imidlertid over modsatrettede bevægelser. Beskæftigelsen faldt blandt andet i finansiering og forsikring, handel og transport mv. og industri, men steg pænt i bygge og anlæg.

Tempoet på arbejdsmarkedet ser ud til at være aftaget lidt i forhold til sidste år. I de første syv måneder af 2017 er beskæftigelsen samlet steget med 17.500 perso-ner, hvilket er knap 4.000 personer færre end stigningen i samme periode 2016.

Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med lønmodta-

gerbeskæftigelse uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Det vil sige, at alle løn-

modtagere er medregnet, uanset om de arbejder på fuld- eller deltid. Det svarer

omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet.

Figur 1.1

Lønmodtagerbeskæftigelsen

Figur 1.2

Lønmodtagerbeskæftigelse i privat og offentlig

sektor

Anm.: Den private lønmodtagerbeskæftigelse udgøres af private og offentlige virksomheder samt private non-profit organisationer (herunder privatskoler mv.).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2.500

2.550

2.600

2.650

2.700

2.750

2.500

2.550

2.600

2.650

2.700

2.750

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Lønmodtagerbeskæftigelse Årsgennemsnit

1.000 personer 1.000 personer

800

825

850

875

900

1.700

1.750

1.800

1.850

1.900

1.950

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse)

1.000 personer 1.000 personer

Side 5 af 16

Lille underskud på den offentlige saldo i 2. kvartal 2017 Den offentlige saldo viste et underskud på knap ½ mia. kr. i 2. kvartal 2017, sva-

rende til knap 0,1 pct. af BNP, jf. figur 1.3. Sammenlignet med 2. kvartal 2016 er

den offentlige saldo svækket med ca. 2 mia. kr., hvilket især skyldes færre offentli-

ge indtægter.

De lavere offentlige indtægter siden 2. kvartal sidste år dækker over modsatrettede

forhold. Det er især de offentlige indtægter fra pensionsafkastskatten, som er lave-

re, mens både indtægterne fra personskatter og moms er steget. På udgiftssiden

blev højere overførselsudgifter blandt andet til husholdningerne omtrent modsva-

ret af lavere renteudgifter.

Den offentlige nettogæld, som inddrager både finansielle aktiver og passiver, ud-

gjorde ved udgangen af 2. kvartal 2017 godt 80 mia. kr., svarende til ca. 4 pct. af

BNP, jf. figur 1.4. ØMU-gælden, der er en bruttoopgørelse og primært omfatter

gældsposter, udgjorde ved udgangen af 2. kvartal 2017 godt 775 mia. kr., svarende

til 36 pct. af BNP.

Figur 1.3

Offentlig saldo

Figur 1.4

Den offentlige nettogæld

Anm.: I figur 1.4 er den offentlige nettogæld i 1. og 2. kvartal 2017 opgjort i forhold til BNP-skønnet fra Økonomisk Redegørelse, august 2017.


07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

-6

-4

-2

0

2

4

6

8

-6

-4

-2

0

2

4

6

8

Pct. af BNP Pct. af BNP

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

8

-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

8

Pct. af BNP Pct. af BNP

Side 6 af 16

Uændret forbrugertillid i september Forbrugertillidsindikatoren faldt svagt fra 7,6 til 7,3 i september, jf. figur 1.5. Ni-

veauet var således omtrent uændret og dermed fortsat på et relativt højt niveau.

Det lille fald i indikatoren dækker over en lidt svagere vurdering af familiernes

økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden og af Danmarks

økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden. Derimod blev for-

ventningerne til familiernes økonomiske situation om et år forbedret.

Trods den generelle optimisme vurderer forbrugerne fortsat, at det ikke vil være

fordelagtigt at anskaffe sig større forbrugsgoder. Dette har været gældende siden

marts 2015.

Den høje forbrugertillid afspejles også i forventningerne til ledigheden, der fortsat

vurderes at være lavere næste år sammenlignet med i dag, jf. figur 1.6.

Figur 1.5

Forbrugertillidsindikatoren

Figur 1.6

Forventninger til ledigheden

Anm.: I figur 1.6 betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste 12 måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator.


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Nettotal Nettotal

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

60

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

60

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Nettotal Nettotal

Side 7 af 16

Detailsalget faldt svagt i august Detailsalget var 0,3 pct. lavere i august end i juli, når der tages højde for normale

sæsonudsving, prisudvikling og effekten af handelsdage, jf. figur 1.7. Udviklingen

har dermed været svagt aftagende de seneste tre måneder.

Faldet i august var bredt funderet på underkomponenterne fødevarer og andre daglig-

varer, beklædning mv. og andre forbrugsvarer, som faldt med henholdsvis 0,1 pct., 0,2

pct. og 0,4 pct., jf. figur 1.8.

Sammenlignet med august 2016 var det samlede detailsalg 0,3 pct. højere i august

2017. Dette dækker over en stigning i underkomponenten andre forbrugsvarer på 3,6

pct., samt fald i fødevarer og andre dagligvarer og beklædning mv. på henholdsvis 2,9 pct.

og 0,5 pct.

Figur 1.7

Mængdeindeks for detailomsætningen

Figur 1.8

Detailomsætningens underkomponenter


90

95

100

105

110

115

90

95

100

105

110

115

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)

80

90

100

110

120

130

80

90

100

110

120

130

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Fødevarer og andre dagligvarer

Beklædning mv.

Andre forbrugsvarer

Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)

Side 8 af 16

Samme inflation i Danmark og euroområdet i august Inflationen, målt ved den årlige stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks

(HICP), var uændret på 1,5 pct. i Danmark i august, jf. figur 1.9. I euroområdet var

inflationen ligeledes 1,5 pct. – en stigning på 0,2 pct.-point sammenlignet med juli.

Det største positive bidrag til inflationen i Danmark kom fra fødevarer, mens det

største negative bidrag kom fra AV/fotoudstyr og computere. I euroområdet kom det

største positive bidrag til inflationen fra drift af transportmidler, mens det største

negative bidrag kom fra teletjenester.

Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisinflationen fratrukket prisstigninger på

energi og ikke-forarbejdede fødevarer, var uændret på 1,6 pct. i Danmark i august,

jf. figur 1.10. Kerneinflationen var ligeledes uændret i euroområdet i august og lå på

1,3 pct.

Figur 1.9

Forbrugerprisinflation (HICP)

Figur 1.10

Kerneinflation

Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat.

-1

0

1

2

3

4

5

-1

0

1

2

3

4

5

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Danmark Euroområdet

Pct. Pct.

-1

0

1

2

3

4

5

-1

0

1

2

3

4

5

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Danmark Euroområdet

Pct. Pct.

Side 9 af 16

2. Internationalt konjunkturnyt

OECD Interim Economic Outlook, september 2017 OECD skønner i deres interim vurdering, at væksten i globalt BNP vil tiltage fra

3,1 pct. i 2016 til 3,5 og 3,7 pct. i 2017 og 2018.1 Udsigterne vurderes at være en

anelse bedre i forhold til den seneste vurdering i Economic Outlook, juni 2017, jf.

tabel 1.1. Især er skønnene for euroområdet, Japan og Canada blevet revideret op.

Billedet for de nye vækstøkonomier er mere blandet, men med mere positive vur-

deringer af udsigterne for Kina og Rusland. OECD’s opdaterede skøn ligger en

smule højere end de udenlandske vækstskøn i Økonomisk Redegørelse, august 2017.

OECD bemærker, at det styrkede momentum i de avancerede økonomier ikke er

en garanti for stærk og holdbar vækst på mellemlangt sigt. Blandt andet er væksten

i investeringer svagere end under tidligere opsving, og det påvirker væksten i kapi-

talapparatet. Samtidig fortsætter produktivitetsvæksten med at være svag. OECD

fremhæver også behovet for dybere reformer i de nye vækstøkonomier for at op-

nå højere, holdbar global vækst.

Den lange periode med ekstraordinært lave renter har ifølge OECD bidraget til

stigende aktivpriser og dermed øget risikoen for store finansielle udsving, hvis

markedsstemningen skulle vende.

Tabel 1.1 Skøn for BNP-vækst fra OECD Interim Economic Outlook, september 2017

September

2017 Ændring ift.

juni-prognose1

September 2017

Ændring ift. juni-prognose

1

Pct. 2016 2017 2018

Verden 3,1 3,5 0,0 3,7 0,1

USA 1,5 2,1 0,0 2,4 0,0

Euroområdet 1,8 2,1 0,3 1,9 0,1

Tyskland 1,9 2,2 0,2 2,1 0,1

Frankrig 1,1 1,7 0,4 1,6 0,1

Italien 1,0 1,4 0,4 1,2 0,4

Japan 1,0 1,6 0,2 1,2 0,2

Canada 1,5 3,2 0,4 2,3 0,0

Storbritannien 1,8 1,6 0,0 1,0 0,0

Kina 6,7 6,8 0,2 6,6 0,2

Indien 7,1 6,7 -0,6 7,2 -0,5

Brasilien -3,6 0,6 -0,1 1,6 0,0

Rusland -0,2 2,0 0,6 2,1 0,5

1) Ændring i forhold til Economic Outlook, juni 2017.

Kilde: OECD, Interim Economic Outlook, september 2017.

1 Interim prognosen er en prognoseopdatering, som bliver offentliggjort midtvejs mellem OECD’s halvårlige Economic Outlook. Vurderingen dækker færre lande og baseres i højre grad på tekniske fremskrivninger end i Economic Outlook.

Side 10 af 16

Euroområdet

Figur 2.1

Inflationen var 1,5 pct. i august, hvilket er en stigning på 0,2 pct.-point sammenlignet med juli. Generelt op-

levede alle lande i euroområdet en stigende inflationsrate i august. Udviklingen er især drevet af stigende

priser på energi. Kerneinflationen forblev omtrent uændret på 1,3 pct. i august.

Kilde: Thomson Reuters Eikon.

Figur 2.2

Forbrugertilliden steg med 0,3 indekspoint til -1,2

i september og er dermed fortsat over det histori-

ske gennemsnit siden 1985.

Figur 2.3

Den samlede erhvervstillid steg med 1,0 indeks-

point til indeks 56,7 i september. Udviklingen

dækker over stigninger i erhvervstilliden i både

fremstillings- og servicesektoren.

Anm.: Den stiplede linje i figur 2.2 angiver det historiske gennemsnit siden 1985 på -12,1. Erhvervstilliden i figur 2.3 er målt ved PMI-indekset. Et niveau over 50 indikerer fremgang.


-1

0

1

2

3

4

5

-1

0

1

2

3

4

5

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Inflation Kerneinflation

Pct.Pct.

-40

-35

-30

-25

-20

-15

-10

-5

0

5

-40

-35

-30

-25

-20

-15

-10

-5

0

5

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Indeks Indeks

30

35

40

45

50

55

60

65

30

35

40

45

50

55

60

65

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

PMI fremstilling PMI service

Indeks Indeks

Side 11 af 16

USA

Figur 2.4

Antallet af påbegyndte boligbyggerier faldt med 10.000 fra juli til august, mens antallet af byggeritilladel-

ser steg med 70.000. Det svarer til et fald i antallet af påbegyndte boligbyggerier på 0,8 pct. og en stigning i

antallet af byggetilladelser på 5,7 pct. Sammenlignet med august 2016 er antallet af påbegyndte boligbyg-

gerier steget med 16.000, og antallet af byggetilladelser er steget med 100.000.


Figur 2.5

Hussalget af eksisterende boliger faldt 1,7 pct. fra

juli til august og var omtrent uændret i forhold til

samme måned sidste år. Salget af nye huse faldt

også i august.

Figur 2.6

Huspriserne steg med 0,2 pct. i juli. I forhold til

samme måned sidste år var priserne 6,3 pct. høje-

re i juli 2017.


0

250

500

750

1.000

1.250

1.500

0

250

500

750

1.000

1.250

1.500

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Påbegyndte boligbyggerier Byggetilladelser

1.000 boliger 1.000 boliger

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

5.500

6.000

0

200

400

600

800

1.000

1.200

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Salg af nye huse Salg af eksisterende huse (h. akse)

1.000 boliger 1.000 boliger

-2,0

-1,0

0,0

1,0

2,0

70

80

90

100

110

120

130

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Vækst (m/m) (h.akse) Boligprisindeks

Indeks (2007M01=100) Pct.

Side 12 af 16

Storbritannien

Figur 2.7

Detailsalget steg 1,0 pct. fra juli til august. Sammenlignet med august 2016 er detailsalget steget med 2,4

pct.


95

100

105

110

115

120

95

100

105

110

115

120

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Indeks (2013=100) Indeks (2013=100)

Side 13 af 16

3. Renter, oliepriser, valuta- og

aktiemarkeder

På rentemødet onsdag d. 19. september besluttede den amerikanske rentekomité,

FOMC, at fastholde styringsrenten på 1,00-1,25 pct. Rentekomitéen bemærkede,

at både beskæftigelsen og den økonomiske aktivitet er steget over de seneste må-

der, men noterede sig også, at stormene i den Mexicanske Golf formentligt vil

have en negativ effekt på økonomien de næste par måneder. Det blev yderligere

annonceret, at den amerikanske centralbank, FED, vil påbegynde en reduktion af

bankens balance i oktober. Dette er i tråd med udmeldingen på det seneste møde i

juli, hvor planerne om en snarlig reduktion blev luftet. Reduktionen vil bidrage til

en yderligere normalisering af de pengepolitiske vilkår, som banken fortsat vurde-

rer, er lempelige.

Der var ingen pengepolitiske ændringer fra den norske centralbank, Norges Bank,

eller den japanske centralbank, Bank of Japan. Således blev det i Norge besluttet

at fastholde styringsrenten på 0,5 pct. I Japan stimuleres økonomien fortsat via

pengepolitiske virkemidler, blandt andet med et mål om at holde renten på de 10-

årige statsobligationer på omkring 0,0 pct. Den kortsigtede ledende rente blev

fastholdt på -0,1 pct.

De aktuelle renter på 10-årige statsobligationer er omtrent uændrede siden forrige

torsdag, jf. tabel 3.1.

Euroen er faldet med 1,2 pct. mod det britiske pund i løbet af den seneste uge,

mens den er steget med 0,2 pct. over for dollaren. Den danske krone er uændret

over for den svenske krone og svækket med 0,8 pct. over for den norske krone.

Dette slår ud i en uændret effektiv dansk kronekurs på indeks 103,2. Den japanske

yen er svækket med 2,2 pct. over for euroen i løbet af den seneste uge, hvilket

formentlig til dels kan tilskrives politiske spændinger i Østasien og det tiltagende

spænd mellem pengepolitikken i USA og Japan.

Oven på udmeldingen fra rentemødet i USA, faldt de amerikanske aktier midlerti-

digt, men steg allerede i løbet af samme dag. I løbet af den seneste uge er det ame-

rikanske indeks, S&P500, samlet steget med 0,2 pct. Det europæiske indeks er

steget med 0,3 pct. og det japanske indeks, Nikkei 225, er steget med 2,7 pct. i

løbet af den seneste uge.

Olieprisen er steget med 1,7 amerikanske dollars i løbet af den seneste uge. De

amerikanske olielagre er faldet som følge af de caribiske storme, der har hærget

regionen i de seneste uger, hvilket har medvirket til et fald i det internationale ud-

bud.

Side 14 af 16

Tabel 3.1

Renter og valutakurser mv.1

Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv.

Torsdag Ændring ift. forrige torsdag

Torsdag Ændring ift. forrige torsdag

21/9 21/9

Renter, pct. p.a.:

Ledende renter, pct. p.a.:

3-md. pengemarkedsrente -0,51 -0,02 pct.-point

USA (federal funds rate)

1,25 0,00 pct.-point

Stat. 10-årig 0,51 0,02 pct.-point Japan (unc. call rate) -0,10 0,00 pct.-point

Realkreditrenter:2 Sverige (repo) -0,50 0,00 pct.-point

Kort realkreditlån -0,56 0,03 pct.-point

Euroområdet (refinansierings-renten) 0,00 0,00 pct.-point

Langt realkreditlån 2,15 -0,01 pct.-point Storbritannien (repo) 0,25 0,00 pct.-point

Nationalbankens satser:

Rente på 10-årige stats-obligationer, pct. p.a.:

Diskonto 0,0 0,00 pct.-point USA 2,28 0,09 pct.-point

Indskud på folio 0,0 0,00 pct.-point Japan 0,04 -0,01 pct.-point

Indskudsbeviser -0,65 0,00 pct.-point Tyskland 0,46 0,04 pct.-point

Udlån 0,05 0,00 pct.-point Storbritannien 1,37 0,14 pct.-point

Rentespænd til Tyskland (pct.-point):

Valutakurser:3

Kort (3-mdr.) -0,15 -0,02 pct.-point JPY/EUR 0,74 -2,17 pct.

Langt (10-årigt): 0,05 -0,01 pct.-point GBP/EUR 113,77 1,19 pct.

Aktiekurser (kursindeks):

USD/EUR 83,76 -0,18 pct.

OMXC20 (3/7-89 = 100) 1023,76 0,15 pct. CNY/EUR 12,72 -0,70 pct.

Valutakurser:3 USD/CNY 658,61 0,52 pct.

EUR/DKK 744,07 0,01 pct. Aktiekurser (kursindeks):

USD/DKK 623,07 -0,19 pct. USA, S&P500 2.501 0,20 pct.

SEK/DKK 78,19 0,02 pct. Japan, Nikkei 225 20.347 2,73 pct.

NOK/DKK 79,89 0,75 pct. Kina, Shanghai composite 3.358 -0,40 pct.

GBP/DKK 846,50 1,21 pct. Euroomr., Eurostoxx 384 0,30 pct.

JPY/DKK 5,54 -2,17 pct. Storbritannien, FTSE 100 7.264 -0,43 pct.

Effektiv kronekursindeks (1980 = 100)

103,22 -0,04 pct.-point

Oliepriser

Brent (USD) 57,91 1,73 USD

Brent (DKK) 361,40 9,31 DKK

Anm.: 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier.

2) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange

realkreditrente består af et gennemsnit af 30-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og

med en uges forsinkelse.

3) X/Y betyder pris i valuta Y for 100 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den

første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y).

Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

Side 15 af 16

Figur 3.1

Pengepolitiske renter

Figur 3.2

Kort og langt rentespænd i forhold til

Tyskland

Anm.: 1) Diskontoen.

Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.

Figur 3.3

Rentespænd i forhold til Tyskland

Figur 3.4

Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD


Figur 3.5

Udvalgte aktieindeks

Figur 3.6

Udvalgte valutakurser


-1

0

1

2

3

4

5

6

7

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

-1

0

1

2

3

4

5

6

7

USA Danmark¹ Euroområdet

Pct. Pct.

-0,5

-0,4

-0,3

-0,2

-0,1

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

sep 15 jan 16 maj 16 sep 16 jan 17 maj 17 sep 17

10-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.)

10-årig, dansk 3-mdr., dansk

Pct. Pct.-pointPct. Pct.-pointPct. Pct.-pointPct. Pct.-point

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

5,0

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

5,0


Italien Irland Spanien Frankrig Portugal

Pct.-point Pct.-point

20

30

40

50

60

70

80

150

200

250

300

350

400

450


Kroner Dollar (h. akse)

DKK USD

60

100

140

180

220

260

300

340

380

420

460

60

75

90

105

120

135

150

165

180

195

210


Eurostoxx Nikkei 225

S&P 500 OMX C20 (h.a.)

Shanghai composite (h.a.)

Indeks (2005=100) Indeks (2005=100)

0,008

0,009

0,009

0,010

0,010

0,011

1,00

1,05

1,10

1,15

1,20

1,25


EUR/USD JPY/USD (h. akse)

EUR/USD JPY/USDEUR/USD JPY/USD

www.oim.dk

Documents

KonjunkturNYT uge 38 · 2017. 9. 22. · Uge 38 2017 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade 10 1216 København